Indholdsfortegnelse

HORSENS PROVSTI - Kirke med mange indgange ...... 1 - Kirken bidrager til dannelse ...... 4 AARHUS SØNDRE PROVSTI - Det første år med ny provst ...... 8 - Koncert i Malling Kirke med Gospelkoret KOININIA for bostedet Annehuse ...... 11 FAVRSKOV PROVSTI - Mindre kirkeskat – mere præst ...... 12 - Folkekirkens sammenhængskraft – tanker ved et præsteskift e internt i Farvskov provsti ...... 14 - Opførelse af nyt sognehus i Hvorslev ...... 16 - Ny præstebolig Ulstrupbro ...... 17 - Voldum præstebolig ...... 18 - Ny klokke til Søby Kirke ...... 19 - Nyt Skifertag og omfugning af tårn Haldum Kirke ...... 20 - Nyt varmeanlæg Sporup Kirke ...... 21 - Mere end et års kamp mod forsikring gav resultat ...... 22 RANDERS NORDRE PROVSTI ...... 23 - Ommersyssel Østre Pastorat ...... 24 - Tilbygning til en middelalderkirke i Randers ...... 25 - Renovering af Spentrup Præstegård i 2016 og 2017 ...... 27 RANDERS SØNDRE PROVSTI - Kirke er vi sammen! ...... 30 - Udvidelse af Enghøj Sognegård ...... 31 - Kirke på udebane – jubilæum for Danmarks ældste Folkekirkelige Skoletjeneste ...... 33 - Renovering af Nr. Årslev Kirke ...... 35 - Reformationsfejring i Randers Kommune ...... 37 SYDDJURS PROVSTI - ”Og alt det andet....” ...... 39 HOBRO-MARIAGER PROVSTI - Sognehuset i Hørby ...... 41 - Visit to Norfolk – Licensing of the Team Vicar in All Saints’ Church at Swanton Morley ...... 42 - Cardón eller Teasel-korsets historie ...... 45 ODDER PROVSTI - Den fremtidsgodkendte folkekirke ...... 46 NORDDJURS PROVSTI - Fra Grenaa Sogn ...... 50 - Fra Th orsø Høje Menighedsråd ...... 51 - Fra Ørum, Ginnerup og Stenvad sogne ...... 52 - Fra Ørsted Sogn – Ørsted Kirke ...... 54 - Fra Nørager Sogn – Ombygning af kapel- og graverbygning ved Nørager Kirke ...... 56 SKANDERBORG PROVSTI - Opladning ...... 57 SILKEBORG PROVSTI ...... 61 AARHUS DOMPROVSTI - Indledning – Kulturby og Reformationsjubilæum ...... 63

AARHUS VESTRE PROVSTI ...... 65 AARHUS NORDRE PROVSTI - Folkekirke og Samskabelse ...... 70

AARHUS STIFT - Dalgas Avenue 46, 8000 Aarhus C / Tlf. 8614 5100 / mail: [email protected] / EAN nr. 5798 0008 18736 / CVR nr. 39902613 HORSENS PROVSTI Kirke med mange indgange

Af sognepræst René Høeg

Man hører af og til, at dørtærsklen til kirken er for høj. Noget tyder imidlertid på, at det ikke så meget er dørtærsklen, som er svær at træde ind over. Spørgsmålet er snarere, om dørene er relevante at gå ind ad.

I Horsens Provsti oplever præster og menighedsrådsmedlemmer ofte, at danskerne meget gerne vil bidrage og deltage i kirkens gudstjenester og aktiviteter, når de kan se sig selv i det og oplever sig kommet i møde. Det handler ikke så meget om højden på trinnet, men formaterne. Afspejler aktiviteterne hele menigheden? Tager sognekirken de forskellige livsfaser alvorligt? Kan det enkelte medlem spejle sig i det?

Provst i Horsens, Annette B. Bennedsgaard, er ikke i tvivl om, at mange danskere holder af folkekirken, og hvis der er anledninger og koncepter, som åbner for, at den enkelte – også ham eller hende med lidt kendskab til kirke og gudstjeneste – bliver taget alvorligt og inviteret til at tænke med, så står danskerne i kø for at deltage og bidrage. Derfor er det en bevidst strategi at samarbejde med foreninger, institutioner og andre interessenter i byen. For det gør det hele lidt mere fremkommeligt.

”Selvom vi går rundt og tænker, at kirken er det mest folkelige af alle steder, så er der mange, der har svært ved at komme til rette i kirken, hvis ikke der er en bestemt anledning. Det gør det helt enkelt lettere at være en del af kirkens menighedsliv, hvis der er en medarrangør, som man i forvejen kender – det være sig en forening, en institution eller en person. Med andre ord, nogen man kan spejle sig i og på forhånd deler en eller anden form for fællesskab med,” siger Annette B. Bennedsgaard.

I det hele er danskerne optaget af religiøsitet, kirke og eksistens, når blot der bag døren er en åbenhed over for det, som er på spil for det enkelte menneske i det 21. århundrede. Nedenfor udfoldes tre tiltag, som forsøger at gøre folkekirken endnu mere relevant og i sync med den brogede virkelighed.

Kirke for de 20-40 årige i Horsens midtby Man tager en provstianalyse, kigger godt på den, og ﬁ nder så ud af, at der i Horsens midtby bor 30 procent i alderen 20-40 år. Man tager så samtidig sin kirke- og aktivitetskalender, og konstaterer, at aktiviteterne næsten ikke henvender sig til denne målgruppe, og at de heller ikke kommer om søndagen. Hvad gør man så? Ja, man går på opdagelse i gruppen af yngre horsensianere og spørger dem: ”Hvordan ser din drømmekirke ud? ”

Nogenlunde sådan har de tre midtbykirker i Horsens gjort. I stedet for, at præster og menighedsrådsmedlemmer sidder og udtænker planer for, hvordan fremtidens kirke skal se ud, foretog menighedsrådene en større brugerundersøgelse via et eksternt kommunikationsbureau. Tilfældigt udvalgte i målgruppen blev inviteret til at deltage, langt størstedelen sagde ja, og ﬂ ere af dem udgør i dag styregruppen bag ”Kirken i Midtbyen” – mange uden forudgående kendskab til kirke og gudstjeneste. Som det første er gruppen i færd med at ansætte en ny præst, som særskilt skal arbejde med gruppen af 20-40 årige, og altså med god sparring og spejling i styregruppen, som selv beﬁ nder sig i målgruppen.

Innovationsdirektør Trine Ravnkilde Frederiksen er ikke vant til at gå i kirke eller beskæftige sig med kristendom, faktisk har hun holdt folkekirken i udstrakt arm det meste af sit liv. Nu er hun med i styregruppen for det nye initiativ ”Kirken i Midtbyen” for de 20-40 årige i Horsens.

”Jeg sagde ja til at være en del af styregruppen, fordi det gav mig en enestående chance for at være en brokkerøv,” fortæller hun. Fra begyndelsen har Trine tænkt, at hun ville byde ind med anderledes synspunkter uden at skele til folkekirkens ”det plejer vi at gøre” og ”det kan man da ikke.”

AARHUS STIFT - Dalgas Avenue 46, 8000 Aarhus C / Tlf. 8614 5100 / mail: [email protected] / EAN nr. 5798 0008 18736 / CVR nr. 39902613 1 Styregruppen er et udvalg under en formel bestyrelse bestående af menig- hedsrådsmedlemmer og præster og er tænkt som et arbejdende under- udvalg med stor selvstændighed. Hensigten med projektet er nemlig, at ”Kirken i Midtbyen” – som alle andre menigheder i folkekirken – skal styres og vokse nedefra med mennesker, som selv er en del af målgruppen.

”Folkekirken er enestående og har en fantastisk ramme for at rumme alt det store i livet, men ofte har jeg oplevet den som stiv. Men jeg mener, det er værd at kæmpe for, at alle unge mennesker føler sig velkomne og taget godt imod i folkets kirke,” siger Trine Ravnkilde Frederiksen.

Trine vil nu arbejde for, at ”Kirken i Midtbyen” lytter i stedet for at tale for meget og bliver et fællesskab, hvor store spørgsmål og temaer får plads. ”Jeg drømmer om fester, samtaler, stilhed, larm og sammenhold.”

Målet er klart. Der skal skabes en bæredygtig kirke, der er så spændende, at projektet kan løfte sig selv og blive et konstant og udviklende sted og Trine Ravnkilde Frederiksen er med i styregruppen fællesskab, der ikke lukker sig om selv sig, men hele tiden lytter og gør sig for projektet ”Kirken i Midtbyen” for de 20-40 årige, fordi hun gerne vil gøre folkekirken mere relevant relevant. for unge mennesker.

Samskabende prædikener I Lutheråret har mange tænkt, hvordan Luther mon ville reagere på folkekirkens højmesse? Han ville givetvis være glad for mange af dens elementer, men hvis en tilsvarende fi gur i det 21. århundrede skulle gå ligeså kritisk til værks, som Luther gjorde, hvad ville vedkommende så reformere? Det er der mange bud på, og i Horsens Provsti har man ved fl ere lejligheder forsøgt at arbejde med prædikeform, som åbner for, at det ikke kun er præsten, der tygger på teksten. Ved juleaftensgudstjenesten på DR1 havde provst Annette B. Bennedsgaard således i 2016 inviteret fi re borgere med som medprædikanter. Ikke fordi hun eller de øvrige præster skal overlade prædikestolen til lægprædikanter, men fordi der simpelthen sker noget ved at være fl ere sammen om det.

”Det var et sats at invitere dem med, men jeg skal da lige love for, at det gav pote. De ﬁ re blev så optaget af teksten og temaet ”frygt ikke”, at de brugte dagevis på at arbejde med teksten og deres del af prædikenen. Dertil kommer, at det gav en lydhørhed af den anden verden, da prædikenen blev holdt. Og samtidigt signalerer det det lutherske forhold, at vi alle er lige for Gud.” siger Annette B. Bennedsgaard.

Jeppe Vind er til daglig leder af Spillestedet KulisseLageret i Horsens og var en af de ﬁ re medprædikanter. Han takkede ja til at medvirke, fordi han oplever, at Folkekirken står for nogle afgørende almengyldige værdier, der virker som vitaminer til mennesker og samfund, også selvom man ikke bruger kirken i det daglige.

Han indrømmer, at det var en temmelig krævende proces at arbejde med teksten og fi nde modet til at sige noget fra sit eget liv til menigheden og tv-seerne derhjemme i stuerne, men erfarede hurtigt, at den fyldte kirke lyttede intenst efter. Det virkede som om, at der blev skabt en interesse, fordi det var hverdagsrefl eksioner over vores fælles liv og samfund. Efter- følgende har det aff ødt stor respekt i Jeppe Vinds omgangskreds, som ikke lige havde regnet med at se ham tale til en julegudstjeneste.

”Det var som at være med i en fælles reﬂ eksion, og jeg føler, at folkekirken ved at åbne op for sådan noget her, når en bredere målgruppe,” siger Jeppe Jeppe Vind oplevede, at arbejdet med ”frygt ikke” Vind. gav mening, fordi frygt er almenmenneskeligt, og i en kirkelig ramme blev det højtideligt og nærværende på en ny måde.

AARHUS STIFT - Dalgas Avenue 46, 8000 Aarhus C / Tlf. 8614 5100 / mail: [email protected] / EAN nr. 5798 0008 18736 / CVR nr. 39902613 2 Danskeren og Luthers arv Han er ung iværksætter. Han tror på egne evner og forsøger hver dag at lære nyt og give videre til andre. Folkekirken siger ham ikke så meget, og han har ikke sat sine ben i en kirke, siden han for seks år siden mistede sin mor. Men da sognepræst Tine Frisenette fra Hansted og Lundum invitere- de ham til en snak om ”det gode liv”, sagde Alexander Simmenæs ja tak. I magasinet re:FORMATION, udgivet af Horsens Provsti og husstandsomdelt i hele Horsens Kommune, drøfter han sammen med sognepræsten, hvad Luther mon mente med sit berømte ”synd tappert.”

Magasinet re:FORMATION er et forsøg på at sætte lutherske kernebegre- ber i sving med det moderne menneskes liv i en tid, hvor konkurrencestaten har gjort mennesker til konkurrenter på vej mod et mål, hvor overlæggeren hele tiden rykker højere op.

For Alexander Simmenæs, som har sit daglige virke i Horsens, var det en Alexander Simmenæs er 26 år og iværksætter fra spændende og anderledes udfordring at gå i dialog med en præst – og så Horsens. Han kommer sjældent i kirken, men mener, endda oﬀ entligt via et husstandsomdelt magasin. Det viste sig hurtigt, at at folkekirken kan samle mennesker og skabe fæl- lesskaber. formlen på det gode liv er ligeså forskellig som antallet af mennesker. Men hensigten med magasinet var, at så mange som muligt skulle åbne det og tænke med. Mange har bladret i det, og en del har læst artiklerne, som alle inddrog forskellige mennesker fra lokalom- rådet. Redaktionen bag ønskede at åbne de lutherske dogmer for den almindelige dansker, som – måske uden at vide det – har den lutherske arv susende rundt i blodet.

Alexander Simmenæs deltog også som medprædikant i jubilæumsgudstjenesten i Horsens Klosterkirke i anledning af 500-året for Luthers 95 teser. Det gjorde han sammen med borgmesteren og en skoleleder. Der var der igen lagt op til mange vinkler og meninger om blandt andet emnerne ”synd tappert”, ”kristendom og politik” samt ”dannelse og uddannelse.”

AARHUS STIFT - Dalgas Avenue 46, 8000 Aarhus C / Tlf. 8614 5100 / mail: [email protected] / EAN nr. 5798 0008 18736 / CVR nr. 39902613 3 Kirken bidrager til dannelse

Af sognepræst René Høeg

Målet med undervisningen i folkeskolen er blandt andet at danne børn og unge, og ifølge skoleleder på Sct. Ibs Skole i Horsens, Dan Ingemann Jensen, er kirken en uvurderlig medspiller i den sammenhæng.

Et samfund har brug for rødder, for værdigrundlag, for noget fælles. Det danske samfund er over generationer næret af den kristne tro. Skoler, sygehuse, lovgivning har taget farve af den barmhjertige samaritaner og evangeliets røst i det hele taget. Kirkens opgave er at blive ved med at lade vitaminer strømme ind i samfundet og skolen, så rentabilitet, målbarhed og økonomi ikke bliver de eneste parametre, når vi orienterer os i verden.

Målet med uddannelse er dannelse Uddannelse gør mennesker i stand til at agere, og se tingene fra ﬂ ere vinkler, turde stille de svære spørgsmål og træﬀ e et valg. Og dét kendetegner, ifølge skoleleder på Sct. Ibs Skole, Dan Ingemann Jensen, et dannet menneske.

Eleverne skal efter endt skolegang indgå i nye fællesskaber, hvor de både skal turde sætte deres egne aftryk og være åbne for nye indtryk. Dannelse er at kunne være et unikt individ, der er en del af et fællesskab, en helhed. ”Som skole er vi forpligtet på at lære eleverne alle mulige kompetencer, men det er ikke nok. Det er dannelse, der er målet med uddannelsen,” forklarer han. Kristendomsdannelse sker blandt til morgensang i en af de lokale sognekirker.

Morgensang – et genopdaget hit Et par gange om måneden afholder Hanne Henriksen, sognepræst ved Klo- sterkirken i Horsens, morgensang med elever fra Sct. Ibs Skole. Og det er Skoleleder Dan Ingemann Jensen mener, at netop ikke morgensang for dem, men med dem. Morgensangen planlægges skole-kirke-samarbejdet er afgørende for børne- på skift i samarbejde med skolens klasser. Inden selve dagen har klas- nes dannelse. sen aftalt med præsten, hvad morgensangen næste gang skal handle om. Eleverne er værter og står for de ﬂ este opgaver. Når emnet er fundet, går de på jagt efter en bibelfortælling, der omhandler, modsiger eller strejfer emnet. Dén fortælling ﬁ ndes sjovt nok altid, og de har valgt emner om alt fra den gode skolestart til terror, fra Skabelsen til Reformationen.

Kirkeværterne reﬂ ekterer og deltager aktivt under prædikenen. De vælger salmer, bønner, og nogle møder tidligt ind og hjælper kirketjeneren.

”Siden jeg indførte kirkeværter ved skolens morgensang er forskellen den mærkbare, at eleverne kommer op af kirkebænkene, tager ejerskab og får indﬂ ydelse. Der er rift om at stå og se ud over sine 350 skolekammerater og Til en morgensang i efteråret var temaet Reformationen, og sige: ”Lad os alle bede,” siger sogne- eleverne fremlagde deres bud på moderne teser. præst Hanne Henriksen.

AARHUS STIFT - Dalgas Avenue 46, 8000 Aarhus C / Tlf. 8614 5100 / mail: [email protected] / EAN nr. 5798 0008 18736 / CVR nr. 39902613 4 Dannelse under pres I et liberalt demokrati som det danske, ligger mulighederne åbne for alle i Danmark, og uddannelse til alle gør ifølge Dan Ingemann Jensen danskerne til et dannet folk, der kan tænke og agere i en kompleks verden. ”At kunne læse og regne er i dansk sammenhæng vejen til dannelse, og dannelsen sætter dig i stand til at træﬀ e nuancerede valg, valg som er til glæde og gavn for dig selv og fællesskabet. Derfor hænger uddannelse og dannelse sammen, i hvert fald i Danmark,” siger skolelederen.

Morgensangen i Klosterkirken, som beskrevet ovenfor, er ifølge Dan Ingemann Jensen vigtig, selvom nationale tests og PISA-undersøgelser i dag tager tid fra skolerne, så klassiske ting som fællessang og samtaler om tro og eksistentielle ting glider ud. De ikke-målbare ting ryger ud af skemaet til fordel for alt det, der kan måles. Det er ikke sikkert, der er en målbar nytteværdi ved for eksempel morgensang, men det giver eleverne mulighed for kendskab til kristendommen og afklaring. ”Vi siger ikke, at de skal tro eller gå i kirke, men vil gerne etablere rum og ro til reﬂ eksion. Hvis vi bliver ved med at insistere på, at alt skal kunne måles for at have værdi, så er dannelsesbegrebet truet. Men jeg tror, det er ved at vende,” siger Dan Ingemann Jensen.

Kaff edate med skolen resulterede i 565 elever til Luthershow i Østerhåb Kirke I Torsted Sogn er hverken dannelse eller skole-kirke-samarbejdet truet. De arbejder benhårdt på at opfylde deres målsætning om at kunne tilbyde undervisningstiltag til alle klassetrin. Samarbejdet med den lokale skole blev for alvor sat på skoleskemaet, da skolen henvendte sig til sognepræsterne med en kaff einvitation: ”Jeg giver en kop kaff e og et rundstykke, hvis I har lyst til at tale om mulighederne i vores samarbejde mellem Østerhåbskolen og kirken?”

Cirka sådan lød en henvendelse fra den lokale skoleleder i maj 2017. Det blev en samtale, som begyndte helt i det åbne og blev mere konkret, som kaﬀ en blev drukket og rundstykkerne spist.

Der har i sognet været tradition for et godt samarbejde mellem skole og kirke. Målet er, at der på hver eneste årgang skal være et mødested mellem skole og kirke. Derfor kortlægger skole og kirke i første omgang de mange eksisterende mødesteder og er opmærksomme på, om de kan gøres bedre. Derudover har de planer om sammen med kristendoms- faglærergruppen at arbejde med, hvordan skole og kirke kan mødes på de årgange, hvor der lige nu ikke er kontakt.

”Kaﬀ esnakken blev mere og mere konkret, og afslutningsvist kunne vi lægge en idé på bordet om at invitere hele indskolingen (565 elever + lærere) til Sigurd Barrets show: ”Luther på 60 min” i Østerhåb Kirke. Skolelederen skabte plads i skemaet, og Horsens Provsti sikrede den økonomiske side,” siger en af sognepræsterne i Tor- sted, Sara Klaris Huulgaard.

Koncerten blev et godt startskud til et øget samarbejde – og til en fortsat åben samtale om mulighederne i mødet mellem skole og kirke.

Luther i børnehøjde udlagt af Sigurd Barret var populært i Østerhåb Kirke ved Horsens. Er der ånd og dannelse på snapchat? Dan Ingemann Jensen fra Sct. Ibs Skole iagttager i disse år, at mange unge mener, at de selv skal danne deres eget liv. Facebook, Snapchat, Instagram – digitale platforme, der konstant kræver din tilstedeværelse. Han mener, at vores tid er præget af lidt rigelig selvudvikling og selvrealisering, hvor det hele handler om at kigge indad. ”Måske vi i hø- jere grad skulle kigge på hinanden, på fællesskabet, på det der er større end den enkelte. Det, der giver mening, er at opdage alt det, der omgiver os. Der er ikke noget derinde i os selv, vi er kun noget i kraft af hinanden, altså noget større,” siger Dan Ingemann Jensen.

AARHUS STIFT - Dalgas Avenue 46, 8000 Aarhus C / Tlf. 8614 5100 / mail: [email protected] / EAN nr. 5798 0008 18736 / CVR nr. 39902613 5 Kirkeuge for tredje årgang I Lundum og Hansted sogne kommer tredje årgang en gang om året til kirkeuge. Et godt samarbejde mellem præsten og skolen sikrer, at elever hvert år sammen med deres lærere kommer ﬁ re hele dage og lærer om kirke og kristendom. Hver dag har sit eget tema. Det er: Kristendoms- og kirkehistorie; dåben og dens betydning; begravelse samt nadver. På den måde kommer de rundt om de kristne fortællinger og traditioner – og hele vejen med aktiv deltagelse.

Kirkeugen giver stor mulighed for fordybelse, alle elever kan deltage uanset baggrund, og det giver et godt samarbejde med skolens lære- re. Eleverne oplever, at kirken også er deres sted, hvor man må være og røre og se på tingene og spørge – alt sammen i undervisningens og En uge for 3. klasserne og deres lærere i kirken åb- ner kristendom på en ny måde for eleverne. dannelsens navn. De får også et bedre kendskab til den pågældende præst, som de hilser på i andre sammenhænge, og som de kan genken- de ved andre lejligheder, fortæller sognenes præst Tine Frisenette.

At blive sig selv Dannelse er at blive til “det menneske Gud har tænkt, jeg skal være”. Eller at blive ”mig selv”. Fra et udenpå liv til en personlig integritet – at ﬁ nde til sig selv. Man kan sige, at det er menneskets opgave at blive menneske. Uddannelse er én af vejene til dannelse. Derfor skal skolen turde være andet end et sted, hvor du alene udvikler dine kompetencer. Færdigheder som at kunne læse og regne er en af vejene til dannelse og dermed evnen til at træﬀ e komplekse og eti- ske valg. ”Dannelse sker aldrig alene og aldrig gennem en bog, men gennem læring, en buket af viden, undervisning, venner, erfaringer, korrektion, evaluering, men også at stifte bekendtskab med blandt andet den kristne kirke og dens fortællinger,” slutter Dan Ingemann Jensen.

Horsens Provsti: Det daglige arbejde, fælles tiltag og fælles pejlemærker Hver eneste dag er kirkerne fyldt af gode møder. Skoleklasser, der myldrer ind i sognegården, gudstjenester af mange forskellige slags, babysalmesang, sorggrupper og meget andet. Engagerede præster, medarbejdere, frivillige og menig- hedsråd gør sig umage for, at der hver eneste uge er relevante og meningsfyldte arrangementer og netværk i kirkerne.

Mange mennesker ﬂ ytter til Horsens Kommune. Og det vil sandsynligvis fortsætte frem til 2050. I år har vi valgt at sætte kirkeskatten ned, og sænket den fra 0,98 til 0,85 %.

Fælles tiltag i år I år har vi haft glæde af frugterne af ﬂ ere fælles tiltag: • Reformationsjubilæum Vi har fejret Reformationsjubilæum under mottoet ”Luther og Lagkage”. Jubilæet har her hos os bestået af et lækkert husstandsomdelt magasin ”re:FORMATION”, fælles foredrag, ”Luther og Lagkage”, et hav af arrangementer i de lokale kirker og en fælles reformationsgudstjeneste. • Skole-Kirke samarbejde Det er en stor fornøjelse, at vi har fået to 50 % ansatte skole-kirke-medarbejdere. Senest har vi haft ”Jesus på Fængslet” med henved 600 elever fra 3. klassetrin. • Kirkegårdsprojekt Næsten alle kirkegårde har fået lavet en helhedsplan, så vi sikrer smukke kirkegårde med en passende kapacitet. Samtidig har vi også indkøbt digitale kort over alle kirkegårdene.

Nyt i provstiet • StilleStunderHorsens Vores natkirkepræst vil i en 2-årig forsøgsperiode tilbyde ”stille” kirkelige formater, til institutioner og mennesker, der normalt ikke kommer meget i kirken. Formaterne hedder pilgrimsvandring, meditationer i afgrænsede forløb (á la babysalmesang) og retræter. Arbejdet sigter på at skabe fortrolighed og bygge bro til kirke og kristendom for institutioner og deltagere.

AARHUS STIFT - Dalgas Avenue 46, 8000 Aarhus C / Tlf. 8614 5100 / mail: [email protected] / EAN nr. 5798 0008 18736 / CVR nr. 39902613 6 • Familevenskaber på tværs af kulturer Et projekt, hvor kristne og muslimske familier kan mødes i private hjem og lære hinanden at kende. • Projekt Gudstjenesteliv 4 præster og 2 organister deltager i Projekt Gudstjenesteliv med deltagere fra mange provstier og stifter. Her arbejdes der med gudstjenesten med udgangspunkt i dåben. Projektet er netop begyndt og fortsætter i 4 år. Arbejdet sigter på at inspirere gudstjenestelivet i den lokale kirke. • Nyt pastorat Voer Herreds Pastorat blev til i år. Det består af Ørridslev-Vedslet, Kattrup-Tolstrup og Gangsted-Søvind sogne. • Samarbejde med Odder Provsti I Horsens Provsti har vi fået lov til at få del i Odder Provstis sekretær, Karna Friis. Hun er således hos os 25 %. Til gengæld er Horsens Provstis personalekonsulent nu 25 % i Odder Provsti. Det har allerede givet os rigtig meget gensidig inspiration, større faglighed, og forhåbentlig også endnu bedre hjælp for menighedsråd og præster.

På bedding • Kirken i Midtbyen 1/3 af midtbykirkernes indbyggere er mellem 18 og 34 år, og vi ser dem stort set ikke. Derfor har de tre midtbykirker besluttet at ansætte en præst særligt til aldersgruppen 20-40 årige. Vi er netop nu i gang med at ansætte præst og har en ledig kirke, som projektet skal høre til i. • Kommunikationsmedarbejder Horsens Provsti har sammen med 4 andre provstier arbejdet på, at vi bliver bedre til at kommunikere om den folkekirke og det budskab, vi brænder for og står inde for. Fra 1. januar bliver Rene Høeg, præst ved Klosterkirken i Horsens, ansat som kommunikationsmedarbejder i Horsens Provsti.

AARHUS STIFT - Dalgas Avenue 46, 8000 Aarhus C / Tlf. 8614 5100 / mail: [email protected] / EAN nr. 5798 0008 18736 / CVR nr. 39902613 7 AARHUS SØNDRE PROVSTI Det første år med ny provst

Af provst Jette Marie Bundgaard-Nielsen

Det første år som ny provst i Aarhus Søndre er pludselig gået. Jeg sidder med den velkendte dobbelte følelse af, at det var i går, jeg kom og samtidig med fornemmelsen af at høre hjemme. Jeg har før været provst i Skanderborg i 12 år, så jeg kender årets gang og de forskellige sagsgange. Alligevel er alting nyt, fordi det grundlæggende handler om at bygge nye relationer og sammenhænge op med nye mennesker. Nye menighedsråd og nye provstiudvalg er netop til- trådt, så vi begynder på noget nyt sammen. Samtidig står vi på en grund af noget gammelt – både hvad angår traditi- onen og det kristne budskab, men også det, der før os, er grundlagt og arbejdet med i Aarhus Søndre Provsti.

Prioritering af pengene Jeg er blevet indlejret i provstiets nye budgetstyringsmodel, som det gamle provstiudvalg og min forgænger har kæm- pet med at få på plads. Det har været anvendt for budget 2017, og nu har vi afsluttet budgetproceduren for 2018. Vi har som noget nyt indført et ekstra budgetsamråd i maj måned for at øge den demokratiske proces og samtale med menighedsrådene.

Det er vigtigt med åbenhed og gennemskuelighed i dette forløb, så alle kan se og forstå, hvordan tildelingen foregår. Nu er det tekniske på plads med modellen.

Menighedsrådene ved, hvad der indgår i modellen omkring gudstjenester, aktiviteter, kirkegårde og bygninger. På den måde kan vi sammenligne forholdene på tværs i de enkelte sogne. De viser som forventet, at vi er forskellige og prioriterer forskelligt. Det helt særlige er efter min mening, at menighedsrådene og provstiudvalget nu præsenteres for et mere tydeligt billede af de prioriteringer, der foretages. Svarer de faktiske forhold til den måde, vi gerne vil gøre det på?

Den vigtige samtale Vi har altså fået et redskab, der kan hjælpe os med en mere kvalifi ceret samtale om prioriteringer. Det enkelte menig- hedsråd kan spørge sig selv: Hvorfor bruger vi så mange penge på F.eks. kirkegården i forhold til andre sogne? Har vi mere jord, fl ere gravsteder, dårligere indtjening eller fl ere ansatte? Ønsker vi det anderledes? Kan det ændres? Er pengene bedre brugt inden for andre områder af kirkelivet, eller er det netop sådan, vi gerne vil have det?

Et centralt spørgsmål er, om modellen fremmer eller svækker nogle prioriteringer frem for andre? Er det muligt at fastholde neutraliteten?

I det nye år præsenterer vi modellen for de nye menighedsråd med henblik på lokalt at blive klædt på til at stille disse spørgsmål.

Aarhus Søndre Provsti har i årene bag ud haft en høj låneprofi l, som gjorde, at der hvert år skulle tilbagebetales mange renter og afdrag. Det satte sine begrænsninger for nye anlægsbevillinger. Men de sidste par år har det været muligt at betale nogle af lånene ud samtidig med, at der er en stram styring både af driftsomkostningerne og af nye anlægs- bevillinger. Det giver en meget bedre økonomi i de kommende år, hvis vi undlader nye lån og i stedet prioriterer nye anlæg i forhold til budgettet, så vi ikke bruger fl ere penge, end vi har. Så må vi håbe, at økonomien i Aarhus Kommune ikke bliver påvirket alt for meget af dalende dåbs- og medlemstal, hvor vi hidtil er blevet reddet af stigende tilfl ytning til kommunen.

Fælles puljemidler til det indholdsmæssige Derfor har provstiudvalget også afsat ﬂ ere fælles puljemidler til indholdsmæssige indsatsområder med dåben som et centralt tema. Vi følger op på den fælles konference, der blev afviklet for to år siden i Aarhus med et indholdsmættet

AARHUS STIFT - Dalgas Avenue 46, 8000 Aarhus C / Tlf. 8614 5100 / mail: [email protected] / EAN nr. 5798 0008 18736 / CVR nr. 39902613 8 fagligt internat for præsterne i samarbejde med Aarhus Universitet. Puljemidlerne kan herefter søges til lokale tiltag, der fremmer forældres viden og reﬂ eksion i forhold til dåb af deres børn.

I ﬂ ere år har vi sammen med de andre Aarhus-provstier afsat midler til skole-kirke-samarbejde, undervisning af børn med særlige behov, diakoni og Ung Kirke. Desuden overvejer vi, hvordan vi i fremtiden løser fælles kommunikationsop- gaver og understøtter menighedsrådene i forhold til den krævende opgave som arbejdsgiver.

I den sammenhæng er det værd at overveje en fælles elektronisk kalenderløsning for hele provstiet og måske endda for alle Aarhus-provstier, som rummer muligheder for fælles udtræk og annoncering.

Det er nødvendigt at være til stede på ﬂ ere platforme på en gang – både når det gælder de sociale medier, hjemmesi- der, nyhedsbreve, kirkeblade og samarbejde omkring annoncering og klummeskrivning i lokalaviser.

Personregistrering Syd I ﬂ ere år har seks sogne samarbejdet om fælles kontor for personregistreringen i sognene. Det er vores håb, at det øger kvaliteten og højner den fælles viden på et område, der kræver stadig mere specialisering. De tre medarbejdere på kontoret er glade for kollegialiteten og den faglige sparring på kontoret, som er placeret i Ravnsbjerg. Betydningen af det, at medarbejderen inden for dette felt ikke længere er lokalt placeret, kræver, at de kirkebogsførende præster stadig opretholder lederskab og samtale med kontoret.

Regnskabskontor Det fælles regnskabskontor er også et af de fælles samarbejder i Aarhus Søndre Provsti, der efterhån- den er godt forankret med deltagelse af alle menig- hedsråd på nær et. Vi har netop nedsat en fælles bestyrelse med en vedtægt, der kan sørge for den nødvendige armslængde, så provstiet kan udøve sit lovpligtige tilsyn. Men vi deler stadig fælles virkelighed og lokaler i Holme Sognegård med den synergi- eff ekt, det giver at være fl ere på samme sted. Jeg er ikke sikker på, at det giver økonomiske besparelser med et fælles kontor, men også her højnes kvaliteten, vejledningen af menighedsrådene og den kolle- giale og faglige sparring. Regnskabskontoret i Aarhus Søndre Provsti. Kirkegårdssamarbejde Tranbjerg, Skåde og Fredens har ligeledes i fl ere år arbejdet sammen om kirkegårdsdriften. En fælles kirkegårdsbe- styrelse står bag samarbejdet, hvor en fælles kirkegårdsleder står for ledelsen af det lokale personale. Samtidig er der ansat en bogholder, som styrer det regnskabsmæssige.

Budgetfordelingsmodellen og de lokale regnskaber viser, at det har bevirket en bedre økonomisk styring af kirkegårde- ne, som har frigivet lokale midler til andre kirkelige opgaver.

I længden bør dette også kunne afspejle sig i taksterne på køb af gravsteder, hvis en bedre drift breder sig til andre kirkegårde i kommunen. Taksterne skal afspejle de faktiske udgifter, og det er vigtigt, at det ikke alene er prisen på gravstederne, der bestemmer udviklingen af vores fremtidige kirkegårdskultur.

Det er stadig gratis at erhverve et gravsted, hvis man er medlem af folkekirken. Ønsker man, at kirkegården holder gravstedet, koster det den kostbaserede takst. Ikke-medlemmer af folkekirken har også ret til at blive begravet på vores kirkegårde, men de skal selvfølgelig også betale for erhvervelsen.

AARHUS STIFT - Dalgas Avenue 46, 8000 Aarhus C / Tlf. 8614 5100 / mail: [email protected] / EAN nr. 5798 0008 18736 / CVR nr. 39902613 9 Fra folkekirke til medlemskirke? I fremtiden får vi en svær diskussion i spændet mellem det at være en folkekirke og en medlemskirke. Flere melder sig ud, og færre bliver døbt. Det betyder, at vores generøse folkekirke kommer under pres af en mere afgrænsende medlemskirke, hvor spørgsmålet bliver, om man har ret til kirkelige ydelser. Folkekirken har indtil nu stået sig bedst ved at fastholde den rummelighed, der hellere åbner med et ja end lukker med et nej. En rummelighed, der knytter til en omverden, som er under så hastig forandring, at vi har svært ved at følge med. Alting er i opbrud og bryder ud af de vante mønstre. Det handler ikke længere om, at vi får folk lukket ind i kirker og sognegårde, det handler også om, at kirken kommer ud i mødet med de mennesker, der er kirken på de fælles mødesteder. Det stiller store krav til den samtale, der formidler tradition og fornyelse.

Fælles kollegialitet og samarbejde God kollegialitet er vigtigt for alle grupper af ansatte i folkekirken. Vi øver os i en verden, der stiller stadig større krav til vidensdeling og netværk. Vi har ﬂ ere netværk både blandt menighedsråd og medarbejdere. Senest har kirkeværger- ne oprettet et internt netværk med fælles drøftelser af arbejdsområder. Provstiudvalget vil gerne understøtte ﬂ ere af sådanne netværk.

Præsterne er en central del af folkekirken. Samvirket mellem præst og menighedsråd er helt centralt for folkekirkens hjerteslag, både hvad angår rammer og indhold. Jeg har overtaget en velfungerende præstegruppe, hvor vi arbejder videre med sammenhænge, hvor vi kan udvikle både faglighed og kollegialitet. I en foranderlig verden stilles der stadig større krav til præstegerningen, som i sin formidling i stadig større omfang skal udvise evne til samtale, forhandling og skønsomhed. Derfor er det også vigtigt, at vi alle arbejder for gode arbejdsforhold ved vore kirker.

I de kommende år bliver der præstemangel. Vi mærker det allerede – selv i Aarhus, hvor det er populært at søge embeder. Vil vi rekruttere og fastholde præster, skal det derfor være attraktivt at være præst. Jeg vil gerne være med til at markedsføre Aarhus Søndre Provsti som et sted, hvor der er godt at være både for præster, menighedsråd og ansatte. Men vi må ikke indrette os så godt og i så ﬂ otte huse, at vi bliver på bjerget og lukker os om os selv, som det skete, da Jesus tog Peter, Jakob og Johannes med op på et højt bjerg. Der ﬁ ndes kun en vej. Vi skal ned af bjerget og ud i verden i mødet med de mennesker, der er kirken.

AARHUS STIFT - Dalgas Avenue 46, 8000 Aarhus C / Tlf. 8614 5100 / mail: [email protected] / EAN nr. 5798 0008 18736 / CVR nr. 39902613 10 Koncert i Malling Kirke med Gospelkoret KOININIA for bostedet Annehuse

Af sognepræst Christine N. Bugge gp

Nogle gange får man et tilbud, som man ikke kan sige nej til. Det skete for Malling Kirke i år, da vi ﬁ k en henvendelse fra Korleder Maj-Lis Hoﬀ er Henriksen og Gospelkoret KOININIA, som ønskede at lave en lukket koncert for bosteder i Aarhus Syd. I vores lille by ligger Annehuse, som er et bofællesskab med 16 lejligheder. Her bor udviklingshæmmede voksne med varieret behov for pædagogisk støtte og omsorg i hverdagen. Dis- se borgere kommer ikke normalt til koncerter i kirken – men de tog imod invitationen og det eneste Malling Kirke gjorde var at åbne dørene. Det var en anderledes koncert på den måde, at der blev danset i kirken – både mellem bænkerækkerne og i kirkens midtergang. Der blev sunget højt og inderligt med, enkelte blandt publikum dansede helt ind mellem koristerne og blev en del af koret. Det var en fantastisk varm oplevelse; livsglæden var i centrum og reggaerytmerne bragte stærke ord som ”Jesus is the Winner man - The Winner man all the time” på alles læber. Musikken dannede denne aften rammen om et særligt fællesskab for en borgergruppe, som vi sjældent prioriterer at lave arrangementer for i kirken. Malling Menighedsråd har efterfølgende snakket om vig- tigheden af, at kirken forsøger lave tilbud til alle vores sognebørn. Derfor arbejder vi på at gentage succesen.

AARHUS STIFT - Dalgas Avenue 46, 8000 Aarhus C / Tlf. 8614 5100 / mail: [email protected] / EAN nr. 5798 0008 18736 / CVR nr. 39902613 11 FAVRSKOV PROVSTI Mindre kirkeskat - mere præst

Af provst Anders Bonde

Favrskov har i de seneste år været inde i en positiv økonomisk udvikling. Det skyldes ikke mindst en stor enighed menighedsrådene imellem provstiet rundt om at optimere driften. En enighed, der er opnået som følge af en god dialog på budgetsamrådet godt stimuleret af fuld transparens i budgetlægningen. Alle menighedsråd har detaljeret ind- sigt i hinandens pengeforbrug på de forskellige formål. Det har mobiliseret en stor tillid menighedsrådene indbyrdes og banet vej for en konsensuslinje i den økonomiske politik. Overordnet handler det om, at der skal skaﬀ es råderum til en opprioritering af de kirkelige aktiviteter. Forkyndelsespuljerne vokser således i disse år, og mange nye initiativer har set dagens lys.

Efter en periode med høj byggeaktivitet, hvor provstiets gamle bygningsmasse er blevet saneret og erstattet af nye konﬁ rmandbygninger og sognegårde, er anlægsbudgettet nu for nedadgående. Det betyder et voksende råderum, som i første omgang skal bruges på to ting. Det ene er kirkeskatten. Den nedsættes nu for tredje gang i 2018. Og det bliver ikke den sidste. Det andet store nye indsatsområde er præsterne. Det er besluttet, at Favrskov over en årrække ønsker en øget bemandingen af præster med henblik på at styrke betjeningen af det enkelte sognebarn.

Favrskov er begunstiget af et højt aktivitetsniveau på alle kerneområder. Og mange nye initiativer er sat i gang mål- rettet forskellige grupper i menigheden. Børn, unge og ældre, men også segmentorienterede tiltag i forhold til grupper med særlige behov er øget. Og søgningen er glædeligvis stor mange steder.

Ressourcerne er hentet fra et stort engagement hos frivillige i menighederne og menighedsrådene og gennem ansæt- telse af kirke- og kulturmedarbejdere, musikpædagoger og andre. Men en massiv øget prioritering af kirkelige aktiviteter trækker også store veksler på præsterne.

Det er ﬁ nt og godt med kirkelige aktiviteter. Men der er måske nogle omkostninger i forhold til præstearbejdet, der bør tænkes igennem. Hvordan påvirker de mange aktiviteter præsternes muligheder for at betjene det enkelte sognebarn? Meget tyder på, at et stigende aktivitetsniveau i forhold til møder, undervisning og særgudstjenester hen over de sidste 25 år er gået ud over den individuelle kontakt mellem præst og sognebarn, når frustrerede præster må vælge efterbegravelsesbesøget fra, fordi det overhales i kalenderen af et stigende antal møder. Eller sjælesorgssamtaler, der er umulige at følge op på. Eller manglende tid til den fordybelse, der er helt nødvendig i ethvert præsteliv for at kunne levere på prædikestolen og ved en kiste? Så er det måske tid at overveje præsterne arbejdsbetingelser i forhold til at opfylde menighedens behov?

Vi er ikke ude i at afskaﬀ e de mange ﬁ ne kirkelige aktiviteter. Men jeg kalder til eftertanke i forhold til det spørgsmål, om folkekirken bruger sine præsteressourcer fornuftigt og hensigtsmæssigt? For nok medfører de mange aktiviteter en stor søgning til kirken, men set i det store billede er det formentlig kun en marginal del af befolkningen, der gør brug af de mange tilbud.

Men med præsten er det anderledes. Præsten når i kraft af sit embede hele vejen rundt i sogn og hus i mødet med den enkelte ved dåb, begravelse, sjælesorg. Og meget tyder på, at mange nye platforme for mødet mellem præsten og den enkelte tager form i disse år. Ikke mindst de sociale medier har gjort det individuelle møde mellem præst og sognebarn interessant. Det handler således ikke om at vende tilbage til en svunden tid, hvor familiepræsten var med til alle runde fødselsdage og konﬁ rmationsgilder. Men på nutidens vilkår at udvikle på de platforme, hvor det individuelle møde mellem præst og sognebarn sker.

AARHUS STIFT - Dalgas Avenue 46, 8000 Aarhus C / Tlf. 8614 5100 / mail: [email protected] / EAN nr. 5798 0008 18736 / CVR nr. 39902613 12 I Favrskov Provsti er præsterne således gjort til et særligt indsatsområde i de kommende år. Vi har brug for ﬂ ere præ- steressourcer. Præsterne har alt for travlt mange steder. Arbejdsmiljøet er presset, og det dur ikke, fordi vi står os ved at have velfungerende præster med god tid. Den danske folkekirke har de måske bedst uddannede præster i verden. Enormt godt skolet til at kunne gennemføre en eksistentiel samtale af høj kvalitet om menneskelivets store spørgs- mål med den enkelte i dåbssamtalen, eller når livet brænder på. Og anmeldelserne på dette individuelle møde mellem præst og sognebarn er næsten altid helt i top.

Så altså! Det helt nye og måske skelsættende i årsrapporten fra Favrskov i år er, at der er opnået enighed om at styrke det almindelige præstearbejde med det enkelte sognebarn for øje. Der er ikke tale om funktionspræster med særligt speciale, men om at skabe mere luft i kalenderen i det generelle præstearbejde til gavn for det individuelle møde.

Fokus i Favrskov ved indledningen af den nye menighedsrådsvalgperiode er som noget nyt præsten. Og det sker i erkendelse af, at præsternes embedsvirke i alt for mange år har været overset. Præsten har været der som noget næsten selvfølgeligt, og blikket er i stedet blevet rettet mod ansættelse af andre personalegrupper, når nye initiativer skulle tages. Og ingen vil i dag betvivle betydningen af kirke- og kulturmedarbejderen. Hvor var det godt, vi ﬁ k dem! Men relativt set er det, præsten har at byde på, blevet tyndet ud! Præsterne har fået mindre tid til det usynlige præste- arbejde, fordybelse og sjælesorg, og det koster på det måske allervigtigste i bevarelsen af folkekirken, at det enkelte sognebarn kan ﬁ nde mening og legitimitet i et fortsat medlemskab.

I Favrskov er jagten således gået ind på ﬂ ere præster. Forkyndelsen og kontakten med den enkelte skal styrkes. Skal medlemskabet af folkekirken bevares, skal der så at sige kæmpes fra hus til hus…!

Dynamisk strukturudvikling Strukturen er ved at være på plads i Favrskov Provsti. Samarbejdet på tværs af sognegrænser har fundet sit naturlige leje. Nye pastoratråd, storpastorater og mindre løsere samarbejder mellem pastorater har set dagens lys, som det nu har været ønskeligt og hensigtsmæssigt. Det er sket i et roligt tempo, så alle har kunnet følge med. Strukturændrin- ger lykkes sjældent over natten. Det er en dynamisk proces, hvor lokale, folkelige og kirkelige kulturer skal kunne følge med og ﬁ nde sammen. Og i Favrskov Provsti er samarbejdsrelationerne meget forskellige og med stor diversitet i graden af integration. Nogle steder er samarbejdet udbygget på alle medarbejdergrupper og fælles administration. Andre har ad hoc og punktvis fundet sammen på enkelte driftsområder. Det afhænger i høj grad af den lokale vilje og kontekst.

Vel er der en bunden opgave i forhold til driftsoptimering og mere kirke for pengene. Men det er vigtigt at gøre sig klart, at gevinsten her ikke kun afhænger af struktur. Det handler i mindst lige så høj grad af indstilling, virkelyst og arbejdsglæde. At der er et ønske om at gøre det bedst muligt hver på sit sted.

Det er således vigtigt med en ﬂ eksibel udvikling strukturelt. Og ikke mindst af hensyn til bevarelsen af nærhedsprincip- pet i folkekirken. Så tæt på det enkelte sognebarn som muligt. Og det har betydet, at der enkelte steder er foretaget en tilbagegående bevægelse fra det større til det mindre, fordi det har vist sig mest hensigtsmæssigt. Ikke alt stort er godt. Og de store organisationsformer har sine særlige udfordringer. Behovet for koordinering i de store enheder har f.eks. medført en øget og mere tidkrævende mødeaktivitet. Et område det er helt nødvendigt at arbejde med og forsø- ge at minimere fremover.

Dertil kommer de store pastorater med de mange ansatte, der stiller stigende krav til menighedsrådet som arbejdsgiver og ledelse. Favrskov har mange dygtige og arbejdsomme kontaktpersoner, men opgaven tager tid. Og enkelte menighedsråd har haft svært ved at ﬁ nde personer til den funktion. Og vi har måttet ﬁ nde nye veje til en løsning ved en mere fremskudt anvendelse af provstiets personalekonsulentordning. Personalekonsulenten er i en periode blevet inddraget i den daglige lokale drift. Ikke for at overtage eller erstatte kontaktpersonens og daglig leders funktion, men mere for at understøtte og udvikle det lokale ledelseslag. Det har vist sig at være en god og bæredygtig løsning, hvor ledelsesansvaret er bevaret lokalt med støtte udefra.

AARHUS STIFT - Dalgas Avenue 46, 8000 Aarhus C / Tlf. 8614 5100 / mail: [email protected] / EAN nr. 5798 0008 18736 / CVR nr. 39902613 13 Folkekirkens sammenhængskraft – tanker ved et præsteskifte internt i Favrskov provsti

Af sognepræst Lise Thorbøll Melchiorsen, Hadsten Storpastorat

Al den tid jeg har været sognepræst, har jeg holdt af at komme i domkirken, når der har været ordination af nye kollegaer. Her er det som bekendt tradition, at de allerede ordinerede præster møder op i ornat og samlet – som et stort gyngende skib – går i procession op gennem kirken, for at tage imod de nye præster.

Dér, midt i ﬂ okken af alle de andre præstekjoler og pibekraver, er jeg nemlig hver gang blevet mindet om, at vi som præster ude i sognene aldrig er alene om at være folkekirken. Vi og de menigheder, vi er en del af, repræsenterer den evangelisk-lutherske kirke, ikke bare hvor vi bor, ikke bare her i landet, men i hele verden. Højtideligheden ved ordinationerne og alle vores andre former for gudstjenester har nemlig den dér vidunderlige sammenhængskraft, som det kan være så godt at blive mindet om.

Efter små otte år i mit første embede valgte jeg for nylig at søge et nyt, dog i samme provsti. Fra at være ene land- præst med knap 3000 sognebørn, er jeg nu sammen med 3 kollegaer præst for knap 9.000 mennesker. På mange måder er det en helt ny måde at arbejde og være præst på; på andre måder er det fuldstændigt det samme. Og hvor er det glædeligt: Glædeligt at opleve, hvordan vi i kraft af vores gudstjenester og ritualer bliver mødt af det samme i alle vores kirker, om vi bor i et sogn i den ene eller den anden ende af stiftet. Glædeligt som præst at kunne træde ind i nogle helt nye kirker og også dér føle mig på hjemmebane med det samme.

Folkekirken kan som organisation nogle gange have sine udfordringer og må en gang imellem forklares for dem, der støder på noget, de ikke helt kan forstå. Det er vores opgave som præster og menighedsråd at gøre det, så godt vi kan. Når det er sagt, så oplever vi i vores daglige arbejde en meget stor tillid til folkekirken og dens arbejde samt en stor lydhørhed over for det, vi kommer med. Om man er kirke i et lille landsbysamfund eller i en større by, så forventer folk at folkekirken har det sprog og den erfaring, der skal til for at binde fortid, nutid og fremtid sammen. At vi besid- der en sammenhængskraft.

Hvad der dog er en stor udfordring ved at skifte embede er, at jeg har mistet mit lokale kendskab; alle de mennesker jeg i årenes løb har lært at kende; alle de forbindelser, forviklinger og historier, som binder folk sammen i et lokalsamfund, og som er guld værd at kende, når man kommer ud i hjemmene. Der er ingen tvivl om, at vi i folkekirken har en stor fordel af stadig at kunne være til stede i alle afkroge af landet. Det er vigtigt, at vi holder fast i at give dem, der ønsker det, en fornemmelse af at de har ”deres” præst tæt på, når de skulle får brug for ham eller hende. Det handler ikke så meget om den enkelte præst som person, som det handler om, at præsten automatisk bliver en del af en fami- lies historie, når man er med ved deres mærkedage og overgange i kirken. Det er vigtigt, at de får en fornemmelse af, at den historie der dér bliver skrevet ikke bare forsvinder, når handlingen er ovre, men at den sætter et aftryk – også hos præsten. Derfor skaber det en vis usikkerhed, når der i et sogn sker et præsteskifte, for hvad så nu! – skal vi nu begynde helt forfra? Det kan man godt mærke, når man er ny. Det kræver dog blot at holde en samtale eller en kirkelig handling for en familie, så oplever de som regel, at deres historie med deres kirke kan fortsætte uden problemer. Den sammenhængskraft, vi som folkekirke er med til at skabe ude i vores sogne, er af allerstørste vigtighed. Det kan jeg som ”gammel” ny præst konstatere, at der gælder både i byen og på landet.

AARHUS STIFT - Dalgas Avenue 46, 8000 Aarhus C / Tlf. 8614 5100 / mail: [email protected] / EAN nr. 5798 0008 18736 / CVR nr. 39902613 14 Opførelse af nyt sognehus i Houlbjerg

Af arkitekt Mogens Svenning

Menighedsrådene i Sall, Haurum, Granslev og Houlbjerg købte i 2014 den gamle landsbyskole og beboelsesbygning beliggende på den stærkt skrånende grund vest for kirken. Med solidt arbejde, megen tålmodighed og engagement fra menighedsrådene lykkedes det i 2016 endelig at få alle brikker til at falde på plads, så man ved de kirkelige myndig- heder og ved Favrskov Kommune ﬁ k tilladelse til nedrivning af ejendommen til fordel for opførelse af et nyt sognehus. Det var en vanskelig grund med olieforurening og dårlige bundforhold, men det perfekte sted i forhold til kirken og sognene.

Sognehuset er beliggende på samme måde som den gamle bygning og passet ind i landsbymiljøet på stedet.

Bygningen er indrettet med en rummelig foyer med plads til garderobe og ophold. Foyeren tager imod fra Villungsvej og fordeler ud til resten af huset. Kon- fi rmandstuen er på 75 m² med et depot til borde og stole. Køkkenet kan tilgås fra både foyer og konfi r- mandstue. Sydfl øjen er indrettet med præstekontorer og dobbeltkontor til øvrigt personale. Der er udført et glasparti mod dobbeltkontoret, så lyset trækkes ind i gangarealet. Endvidere er der indrettet handicaptoilet, almindeligt toilet og kopirum med let adgang fra både konfi rmandstue og kontorer. I bunden længst mod syd er der kombineret frokoststue, graverkontor og om- Det nye sognehus i Houlbjerg. klædning for kirkegårdens personale. Hertil kommer et rengøringsrum og et rum til maskiner.

Udgifter til grund/ lokalplan udgør ca. 600.000 kr. og til bygning ca. 5.000.000 kr. Bygningen blev med stor glæde indviet den 7. maj 2017 med deltagelse af provst og 150 mennesker fra sognet.

AARHUS STIFT - Dalgas Avenue 46, 8000 Aarhus C / Tlf. 8614 5100 / mail: [email protected] / EAN nr. 5798 0008 18736 / CVR nr. 39902613 15 Opførelse af nyt sognehus i Hvorslev

Af arkitekt Mogens Svenning

Hvorslevs nye sognehus er opført som den tredje længe i præstegårdsanlægget.

Sognegårdsanlægget åbner sig op og orienterer sig over mod kirke og kirkegård. Bygningen er sammen med de øvrige bygninger og kirken et unikt og smukt helstøbt anlæg. Med sognehuset er der skabt et kirkeligt mødested som signal om bevaring af livet på landet og i landsbyen i en tid, hvor skoler og andre samfundsinstituti- oner lukkes ned. Det nye kirkehus er på 180 m². Bygningen er opført med samme bredde som præste- boligen og opført med hvidkalkede facader med rødt tegltag og med høj tagrejsning som den gamle Hvorslevs nye sognehus. præstebolig. Bygningen er udformet således, at facaden ”åbner” ud mod byen og ud mod gårdspladsen. Indvendig er bygningen udformet med vandskurede hvidmalede vægge og lyse lofter. Konﬁ rmandstuen er på 70 m² med plads til ca. 70 personer til foredrag eller lignende, dertil en foyer på 40 m², som kan lægges til undervisningsrummet. Yderligere er der indrettet et møderum, et depot, et køkken samt to toiletter. Udgifter til bygningen udgør ca. 3.000.000 kr. Bygningen blev indviet og taget i brug den 19. november 2016 ved et åbenthusarrangement med deltagelse af folk fra sognet.

AARHUS STIFT - Dalgas Avenue 46, 8000 Aarhus C / Tlf. 8614 5100 / mail: [email protected] / EAN nr. 5798 0008 18736 / CVR nr. 39902613 16 Ny præstebolig Ulstrupbro

Af arkitekt Thomas Meedom-Bæch

Boligen er opført i 2017 på en grund beliggende umiddelbart øst for Ulstrup Kirke. Boligarealet er på i alt 212 kvm. Hertil kommer integreret carport. Ydervæggene står i blank mur af gule sten, og taget er tækket med røde vingetegl.

Boligen er opført som to længehuse forbundet med en mellembygning indeholdende husets centrale køkken/ alrum, hvorfra der er åben forbindelse til opholdsstuen.

Boligen er indrettet med en børneafdeling med 3 bør- neværelser med tilhørende badeværelse, forældreaf- deling med soveværelse og bad samt separat afdeling indeholdende præstens kontor og tilhørende faciliteter. Ny præstebolig i Ulstrupbro.

AARHUS STIFT - Dalgas Avenue 46, 8000 Aarhus C / Tlf. 8614 5100 / mail: [email protected] / EAN nr. 5798 0008 18736 / CVR nr. 39902613 17 Voldum præstebolig

Af arkitekt Thomas Meedom-Bæch

Voldum præstebolig er opført i 1886 med et boligareal på 537 kvm fordelt på stue- og tagetage.

Ombygningen i 2017 omfatter en total indvendig renovering. Tagetagens boligareal er nedlagt, kon- ﬁ rmandlokalet i stueetagen nedlagt og inddraget i boligarealet. Det samlede areal er nu reduceret til 334 kvm.

Boligen er energirenoveret, således at bygningsreg- lementet for 2020 er opfyldt. Dette er sket ved at tilføre ydervæggene isolering og en ny indervæg. Alle gulve er opbrudt, isoleret og forsynet med klin- ke- eller bræddegulve med gulvvarme. Alle lofter er nye gipspladelofter isoleret mod tagrummet. Voldum præstebolig.

Varmekilden er et jordvarmeanlæg suppleret med solcelleanlæg.

Boligen er indrettet med et centralt beliggende køkken/alrum med ﬂ øjdøre til opholdsstuen.

I den østlige ende er indrettet børneafdeling med 3 børneværelser og tilhørende badeværelse. Den vestlige ende er indrettet med forældresoveværelse, garderobe og badeværelse. Herudover er indrettet et kontor til præsten samt gæ- stetoilet.

AARHUS STIFT - Dalgas Avenue 46, 8000 Aarhus C / Tlf. 8614 5100 / mail: [email protected] / EAN nr. 5798 0008 18736 / CVR nr. 39902613 18 Ny klokke til Søby Kirke

Af arkitekt Mogens Svenning

Søby Kirkes nuværende klokke er en af de sjældent bevarede romanske fra omkring år 1200. Det er ganske få klokker, der har overlevet fra middelalderen. Det er et stort ønske at skåne den gamle klokke, som er et klenodie og af stor kulturhistorisk værdi. Klokken har runde, glatte hanke og en diameter på 73 cm. Den eneste dekoration er de spinkle lister, to lige under kronepladen, to omkring halsen og to over slagringen, der er en del medtaget af småhuller. I 1950 blev klokken ophængt i en slyngebom af eg.

Grundet klokkens alder og kulturhistoriske værdi er der nu støbt en ny klokke til den daglige ringning. Dermed har kirken nu igen Den nye klokke i Søby Kirke med inskription. 2 klokker, som det var tilfældet før den store klokkekonﬁ skation i 1528, der kostede landet 2/3 af sine klokker. Den nye klokke forsynes med automatisk klokkeringning og er tonemæssigt afpasset efter den gamle klokkes lyd, således at de to indgår i en harmonisk samklang.

Den nye klokke er en A1 klokke (diameter 94 cm). Klokkens indskrift er følgende: ”Støbt til Søby kirke år 2017 af Ol- sen Nauen Klokkestøberi i Norge” – ”Skænket af Den A.P. Møllerske støttefond” – på klokkens sider: ”Lysets engel går med glans gennem himmelporte” og ”Fred hviler over land og by ej verden larmer mere”.

De samlede udgifter til klokke og klokkestol mv. udgør ca. 660.000 kr.

AARHUS STIFT - Dalgas Avenue 46, 8000 Aarhus C / Tlf. 8614 5100 / mail: [email protected] / EAN nr. 5798 0008 18736 / CVR nr. 39902613 19 Nyt skifertag og omfugning af tårn Haldum Kirke

Af arkitekt Mogens Svenning

Ved Haldum Kirkes skifertag fra 1800-tallet var der efterhånden fl ere og fl ere vedligeholdelsesproblemer og udgifter, fordi skiferstenene var udtjente. Taget var ofte utæt, og det var nødvendigt løbende at tætne taget og udskifte ødelagte og nedskredne skifersten. Kor og skib fi k sidst i 2016 oplagt et nyt naturskifertag med nye tagrender og nedløb. Samtidig er kirkens tårn blevet omfuget på øst-, vest- og sydsiden, en stor reparation af de hullede cementfuger. Udgifterne til de to store arbejder beløber sig til ca. 580.000 kr. til omfugning og 870.000 kr. til skifertaget, hvilket er lavere end budgetteret.

Haldum Kirke.

AARHUS STIFT - Dalgas Avenue 46, 8000 Aarhus C / Tlf. 8614 5100 / mail: [email protected] / EAN nr. 5798 0008 18736 / CVR nr. 39902613 20 Nyt varmeanlæg Sporup Kirke

Af arkitekt Mogens Svenning

Sporup Kirke blev opvarmet af et oliefyr placeret i et fyrrum i udhuset sydøst for kirken. Oliefyret var stærkt underdimensioneret og med lav virkningsgrad og dyrt i drift. Om vinteren skulle der tændes for varmen allerede om onsdagen for at opnå tilstrække- lig varme til om søndagen. Om sommeren skulle varmeanlægget tændes dagen før. På menighedsrådets foranledning er kirken i 2017 blevet forsynet med et nyt hurtigtvirkende varmeanlæg med el-ovne under bænkene, hvilket giver en bedre komfort og besparelser på det årlige varmeregnskab. De samlede udgifter til varme- anlægget udgør ca. 800.000 kr.

AARHUS STIFT - Dalgas Avenue 46, 8000 Aarhus C / Tlf. 8614 5100 / mail: [email protected] / EAN nr. 5798 0008 18736 / CVR nr. 39902613 21 Mere end et års kamp mod forsikring gav resultat

Af Erik Bertelsen, formand Thorsø Menighedsråd

Thorsø Kirke blev udsat for groft tyveri Thorsø Kirke blev sommeren 2016 udsat for et groft tyveri. Væsentlige dele af kirkens historiske inventar blev stjålet. Centrale dele af alterpartiet blev fjernet, ligeledes tre messehagler, 3 lysestager og forskelligt andet af kirkens inventar. Hele forsikringssagen blev opgjort til tæt på en million. Der har ikke siden tyveriet været nogen tegn på at ﬁ nde det historiske inventar. Noget var over 400 år gammelt.

Thorsø menighedsråd og befolkning var selvfølgelig berørt over, at den lokale kirke skulle frarøves disse historiske vær- dier. Kirken er sognets samlingssted. Det er ikke kun kirken, men hele sognet der er blevet frarøvet værdier.

En kamp mod forsikringen Efter indbruddet var det et stort arbejde at fi nde priser og håndværkere, der kunne genfremstille det stjålne. F.eks. skal de 6 fi gurer, der var stjålet fra alterpartiet frem- stilles af en træsnitter. Dem fi ndes der kun ganske få af i Danmark.

Sagen blev behandlet af Folkekirkens Forsik- ringsenhed i ﬂ ere omgange. Første gang ﬁ k menighedsrådet et totalt afslag, da der ikke i kirken var tegn på indbrud. Menighedsrå- det engagerede herefter en advokat til at forfølge sagen. I anden omgang anerkendte forsikringen en erstatning på kr. 125.000. Kun nogle få dele ville forsikringen erstatte. Historisk inventar stjålet i Thorsø Kirke. Denne afgørelse var menighedsrådet ikke tilfreds med. Sagen blev derfor anket til Kirkeministeriet.

Her kom en afgørelse, der lød på, at Folkekirkens Forsikringsenhed blev pålagt at genoptage sagen med henblik på udmåling af erstatningen på stort set alt det stjålne.

Anken til Kirkeministeriet gav menighedsrådet ret i, at det stjålne skal erstattes. Kun et par ting til under kr. 10.000 bliver ikke dækket.

Kampen endte godt Der udbetales erstatning svarende til kr. 829.175. Det er beløbene, som fremkommer fra de billigste tilbudsgivere, da der har været indhentet ﬂ ere tilbud på genetableringen. Menighedsrådet er nu i gang med at få igangsat processen med genetablering af kirken efter tyveriet. Masser af energi og tid er brugt for at overbevise forsikringen om, at vi har et krav på dækning af det stjålne. Også selv om der ikke var tegn på indbrud.

Vi anbefaler menighedsråd, der udsættes for lignende, til ikke at give op, men fastholde deres ret over for forsikringen.

AARHUS STIFT - Dalgas Avenue 46, 8000 Aarhus C / Tlf. 8614 5100 / mail: [email protected] / EAN nr. 5798 0008 18736 / CVR nr. 39902613 22 Randers Nordre Provsti

Af provst Ingelise Strandgaard

Når man hører, at 18 ud af 30 sogne i et provsti henover 1½ års tid har været involveret i sognesammenlægninger og pastoratsforandringer, kan man være tilbøjelig til at miste pusten. Strukturforandringer og sammenlægninger er virkeligheden rundt i mange andre provstier lige nu. Også i Randers Nordre Provsti, hvor tallene stammer fra. Den situation betyder, at rigtig mange menighedsråd, præster og kirkelige medarbejdere får ændrede betingelser at arbejde på – og at det følgeligt også gør noget ved måden at være kirke på. Det kræver vedholdenhed, arbejdsomhed, kreativitet og vilje til at arbejde for en levende kirke på ændrede vilkår. Det har rigtigt mange menighedsrådsmedlemmer, medarbejdere og præster i vores provsti i det år, der er gået, vist viljen til. I særdeleshed fordrer den slags forandringer, for at noget kan lykkes, vilje og evne til samarbejde på nye måder.

Netop samarbejde er et af nøgleordene. I stedet for at have opmærksomheden bundet på afvikling, må vi se tenden- serne i konturerne af fremtidens folkekirke – med nye strukturer – som en anledning til udvikling af nye muligheder og samarbejdsﬂ ader.

Året, der er gået, har lokalt vist, at et tæt samarbejde og det engagement, som opstår i kølvandet, kan give enestå- ende resultater. Her tænker jeg på Reformationsjubilæet, som vi har fejret i Randers i tæt samarbejde med ikke bare naboprovstiet, men også med Randers by, byens og oplandets befolkning, Randers Kommune samt en række frivillige aktører.

Dette vellykkede projekt viser, at vi gør klogt i at samarbejde på tværs – ikke bare med hinanden, dem vi kender i forvejen, på tværs af sognegrænserne i provstiet – men også, at vi gør klogt i holde døren åben for et samarbejde med helt andre og nye aktører.

Med nedenstående indlæg har vi valgt at beskrive tre projekter, som i al deres forskellighed er med til at sætte kirken på landet og i byen på landkortet. Hver på deres måde har de sat aftryk på kirkelivet i Randers Nordre Provsti i 2017 – og vil gøre det mange år frem.

Jeg giver hermed ordet til en af de ansvarlige arkitekter samt til tre menighedsrådsmedlemmer, som hver på deres sted har været dybt involveret i de tre vidt forskellige projekter, som vi har valgt at give et indblik i.

AARHUS STIFT - Dalgas Avenue 46, 8000 Aarhus C / Tlf. 8614 5100 / mail: [email protected] / EAN nr. 5798 0008 18736 / CVR nr. 39902613 23 Ommersyssel Østre Pastorat

Af Karen-Marie la Cour, formand Udbyneder-Kastbjerg Menighedsråd

I perioden 2013 – 1. april 2016 har der været udmeldinger fra Aarhus Stift om forventede struktur-ændringer i Ran- ders Nordre Provstis nordøstlige hjørne. Dels skulle der ﬂ yttes halvanden (eller 2) præstestilling til hhv. Aarhus og Randers på grund af den store tilﬂ ytning til byen, dels en tanke om lejlighedskirker og dels distriktsdeling.

Randers Nordre Provstis nordøstlige hjørne = 11 sogne – 12 kirker – 8 menighedsråd.

Tanken om lejlighedskirker blev heldigvis ret hurtigt skrinlagt.

Distriktsdelingen, som stiftet ønskede, var mange menighedsråd kede af, idet dem, man naturligt havde haft et samarbejde med på tværs af pastoraterne, nu ikke længere skulle være ens samarbejdspartnere. Ligeledes var præsterne kede af denne form, både af praktiske årsager, men også kendskabet til hele området ville blive indskrænket.

Tanken om et storpastorat opstod.

Fra 1. april 2016 til 30. september 2017 er der blevet nedsat et pastoratråd med ca. 1 person fra hvert pastorat samt et forretningsudvalg bestående af 3 læge og 1 præst.

Stiftet og provstiet har bevilliget en ekstern konsulent til hjælp for processen.

I pastoratrådet blev man enige om, for derefter at få de enkelte menighedsråds opbakning, til nedlæggelse af to præ- stegårde og indkøb af et fælleshus (halvdelen af den nedlagte skole i Gjerlev) med aulaen som centrum, forskellige mødelokaler og kontorer for tre præster, samt sekretær.

Status er pr. 1. oktober 2017: storpastoratet har fået et fælles navn, nemlig Ommersyssel Østre Pastorat.

Nu venter vi på at tinglysningen bliver gennemført, således at ombygningen kan påbegynde.

Der er udarbejdet fælles kirkesogneblad med gudstjenestelister, hvor alle 12 kirker er blevet tildelt lige mange tjenester – 2 tjenester i 2 kirker hver søndag.

Der er udarbejdet vedtægter, hvoraf det fremgår, at pastoratrådet er et fælles forum for drøftelse. Kompetencen ligger fortsat i de enkelte menighedsråd.

Præstestillingerne er nu reduceret til 3 stillinger (dels ved naturlig afgang og dels ved opsigelse). Renoveringen af en præstegård vil tage sin begyndelse sidst på året. Den eksterne konsulent er fortsat tilknyttet, dog i mindre omfang, og 1. søndag i advent 2017 indsættes de 3 præster ved en festgudstjeneste i pastoratets største kirke, Udbyneder Kirke.

AARHUS STIFT - Dalgas Avenue 46, 8000 Aarhus C / Tlf. 8614 5100 / mail: [email protected] / EAN nr. 5798 0008 18736 / CVR nr. 39902613 24 Tilbygning til en middelalderkirke i Randers

Af Otto Holdgaard, medlem af menighedsrådet og formand for byggeudvalget i Sct. Mortens Sogn

”Det er I sluppet godt fra” eller ”hvor passer det ﬁ nt til Sct. Mortens Kirke.” Disse udsagn sammen med mange andre lignende bemærkninger gør, at menighedsrådet efter en lang kamp glæder sig over resultatet af mere end 10 års indsats.

Sct. Mortens Kirke er en stor middelalderkirke, som ligger midt i Randers. Den blev bygget 50 år før Reforma- tionen som klosterkirke. Senere blev den sognekirke for hele Randers, og de gamle kirker blev revet ned.

I midten af 1800-tallet blev der lavet en tilbygning, et såkaldt sakristi. Pengene må have været knappe, og de arkitektoniske evner har været begrænsede. Ikke alene Sakristiet ved Sct. Mortens Kirke. pyntede tilbygningen ikke, den var også dårligt bygget og uheldigt indrettet.

Provstesyn efter provstesyn pegede på de store mangler. For godt 10 år siden blev det klart for alle, at der skulle gøres noget, før der blev risiko for at bygningen kunne styrte sammen, eller den ville rive så meget i selve kirkebygningen, at denne kunne tage skade.

Der blev arrangeret et møde med deltagelse af Nationalmuseet, Det Kongelige Bygningsinspektorat, Aarhus Stift, Ran- ders Provstiudvalg, Sct Mortens Sogns Menighedsråd og sognets bygningskyndige. Sagen blev vendt og drejet, løsnin- gen lå ikke lige for.

Den kongelige bygningsinspektør foreslog til sidst, at der blev bygget en helt ny tilbygning. Men kunne man få lov til at fjerne en tilbygning til en middelalderkirke og erstatte den med en ny? Nationalmuseet sagde ja efter en kort betænkningstid og viste dermed langt større smidighed, end vi havde forventet.

Vi bad arkitekt Ebbe Marxen om at udarbejde et skitseprojekt, efter at vi havde opgjort vore behov. Bygningsinspektø- ren og provstiudvalget udtalte sig meget rosende om arkitektens arbejde. Projektet blev modtaget med begejstring af menighedsrådet, som i fuld enighed besluttede at arbejde videre med projektet.

Menighedsrådet søgte nu provstiudvalget i Randers Nordre Provsti om pengene. Her begyndte vanskelighederne. I runde tal skulle der bruges 10 millioner kr. Provstiudvalget ville kun bevilge det beløb, som en renovering af den gamle bygning ville koste. Men opfordrede os til at søge resten af pengene hos fonde. De tolv fonde, vi søgte, gav alle næsten enslydende afslag.

Provstiudvalget var ubøjeligt og pegede på en renovering. Menighedsrådet besluttede at stille tingene i bero. En renovering af den gamle bygning var at spilde gode penge, når der var mulighed for at bygge nyt.

Da skuﬀ elsen havde lagt sig, besluttede kræfter i menighedsrådet sig for at forsøge igen. Vi begyndte at søge fonde igen. Flere gange uden held. Til sidst vendte vi tilbage til de fonde vi tidligere havde søgt. Det lykkedes efter nogle forhandlinger at overbevise A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal om vores projekts styrke, så fonden bevilgede det manglende beløb.

AARHUS STIFT - Dalgas Avenue 46, 8000 Aarhus C / Tlf. 8614 5100 / mail: [email protected] / EAN nr. 5798 0008 18736 / CVR nr. 39902613 25 Det blev en kort glæde, for provstiudvalget ville kun bevilge 3 millioner kr. Vi havde baseret fondsansøgningen på et skøn over udgiften til renovering på knap 5 millioner kr. Endnu engang måtte vi stille arbejde i bero.

Men A.P. Møller-fondens tilbud lød på ét år. Hvis ikke vi kom i gang, ville de penge sikkert være tabt. Derfor bad vi Ebbe Marxen om at udarbejde er nyt projekt, som kunne rummes inden for de ca. 9.5 mio. kr., vi havde til rådighed. Arkitektens nye forslag ﬁ k fuld opbakning i menighedsrådet.

Det endelige projekt blev tegnet af Bruno Viuf Larsen på grundlag af Ebbe Marxens skitse. Byggeriet er blevet gen- nemført af dygtige håndværkere i den højeste kvalitet. Vore medarbejdere har glæde af at arbejde det samme sted. Desværre blev der kun plads til ét præsteværelse, én af præsterne har kontor derhjemme.

Undervejs løb vi ind i en shitstorm. At der kunne blive modstand, var vi indstillet på, men at en lille gruppe modstan- dere ved hjælp af Facebook og andre digitale medier kunne få så stor opmærksomhed, kom bag på os. Det ﬂ ammede hurtigt op, men døde også hurtigt ud igen. Nu står tilbygningen der som et smukt eksempel på, at god og funktionel ny arkitektur ﬁ nt kan leve sammen med de omgivende klassiske bygninger.

Restaureringsarkitekt Bruno Viuf Larsen fra arkitektﬁ rmaet Vilhelmsen, Marxen og Bech-Jensen A/S tilføjer følgende beskrivelse:

Den nye sakristibygning på nordsiden af Sct. Mortens Kirke erstatter den seneste bygning på stedet fra midten af 1800-tallet. Ikke over- raskende på en tidligere klosterkirke afslørede nedrivningen spor af fl ere tidligere bygninger på samme sted. Med sikkerhed mindst fi re. På den måde tilføjer den nye bygning sig en lang tradition for at bygge tilbygninger til de nødvendige kirkelige funktioner. Herunder klosterrundgange, sakristier, skrivestuer, kalkhuse og lokaler til konfi rmandundervisning. Alle funktioner, som gennem tiden har været nødvendige for, at kirken har kunne bestå og fungere.

Den nye bygning er større end den gamle og Mødelokale på sakristiets 1. sal. indeholder servicefunktioner som kontorer og toiletter, samt en samlingssal, som med en be- liggenhed meget tæt på kirken giver gode muligheder for at udføre arrangementer i forbindelse med kirkelige handlinger. Tilgængeligheden for kørestolsbrugere og gangbesværede er forbedret via tilbygningen, og det er nu muligt at komme trinfrit til kirkerummet via tilbygningen.

Arkitekturen tager udgangspunkt i kirkens røde varierende murværk med pudsede blændinger og false. Samtidig med at konstruktionerne er tydeligt friholdt fra middelalderkirken, er de traditionelle materialer videreført. Det arkitektoniske udtryk er bearbejdet med et nutidigt formsprog, som tilkendegiver, at tilbygningen er fra vores tid. Indvendigt er korets nordvæg bibeholdt urørt efter nedrivningen – alle historiske spor og levn bevaret synlige. Eksisterende konstruktioner, murværk, kalklag og dekorationer er sikret og fortæller om kirkebygningens historie.

Overordnet set er de mange bindinger i form af byggefelt, arkæologiske levn og konstruktioner respekteret, og en ny helhed er søgt frembragt i harmoni med kirkebygningen og placeringen midt i byen.

AARHUS STIFT - Dalgas Avenue 46, 8000 Aarhus C / Tlf. 8614 5100 / mail: [email protected] / EAN nr. 5798 0008 18736 / CVR nr. 39902613 26 Renovering af Spentrup Præstegård i 2016 og 2017

Af Gervid F. Hansen, Spentrup Menighedsråd

Præstegården i Spentrup er opført i årene 1794-95 som en ﬁ relænget ejendom af Peder Daniel Blicher, der var præst i Spentrup og Gassum fra 1780 til sin død i 1809. Stuehuset er grundmuret og med fast tag, mens de tre længer var i bindingsværk med stråtag. Cirka 1850 er stuehuset blevet udvidet med to kviste, der blev placeret midt på tagetagen på henholdsvis have- og gårdsiden. Stuehuset, der ligger mod syd, er den eneste bygning, der er bevaret af det oprindelige anlæg. Længerne mod øst og mod nord blev nedrevet i 1906 i forbindelse med, at landbrugsjorden på 90 tønder land blev solgt og udstykket til husmandsbrug. Længen mod vest brændte i 1941. Mod øst er der i ca. 1942 opført en bygning, der rummer graverens kontor og materiel samt garage for præsten. Mod nord er der i 1990 bygget en sog- negård. Hvor vestlængen lå, er der nu tre mindesten for henholdsvis Peder Daniel Blicher, Steen Steensen Blicher og sidstnævntes far, Niels Blicher, der havde været præst i Lysgård og senere i Randlev.

Vignet af præstegården, ukendt år.

Præstegården er i bygget klassicistisk stil med Louis Seize-præg. Den er tegnet af arkitekt Anders Christian Kruuse, der i samme periode tegnede herregården Fussingø. Bygningen blev fredet i 1918, dels på grund af dens arkitektur, og dels fordi den havde været bolig for digteren og præsten Steen Steensen Blicher, der var præst i Spentrup og Gassum fra 1825 til sin død i 1848. Han var en brodersøn til Peder Daniel Blicher, og han blev i 1810 viet til farbroderens enke, Ernestine Juliane Berg, som på det tidspunkt var 17 år.

AARHUS STIFT - Dalgas Avenue 46, 8000 Aarhus C / Tlf. 8614 5100 / mail: [email protected] / EAN nr. 5798 0008 18736 / CVR nr. 39902613 27 Bygningen blev senest renoveret i 1950, hvor blandt andet taget blev udskiftet og kvisten på gårdsiden fjernet. Provst Klaus Frisman boede i præstegården fra sin indsættelse som præst i 1972 og til udgangen af 2015. I den periode er der foretaget udskiftning af køkkeninventaret og nyindretning af badeværelset, og i 1974 blev havestuen istandsat. Men ellers er der ikke foretaget større reparationsarbejder. I østenden blev der på et tidspunkt fjernet nogle skillerum, så der kunne indrettes en konﬁ rmandstue. Den blev overﬂ ødig efter opførelse af sognegården, og ved renoveringen i 2016 blev den omdannet til to børneværelser og et badeværelse. Det blev tilstræbt, at de nye skillevægge blev opført, hvor de oprindelige vægge havde stået. Dette og den øvrige renovering skete i samarbejde med Kulturstyrelsen.

Oprindeligt var det planen, at hele bygningen skulle renoveres på én gang, og at taget samtidigt skulle udskiftes. Det ville ifølge arkitektens overslag beløbe sig til i alt kr. 7.600.000, hvilket var mere, end provstiudvalget fandt at kunne afse til formålet. Da arkitekten mente, at taget kunne holde nogle år mere, blev det besluttet at dele projektet i to. Udskiftning af taget og renovering af havestuen og de to værelser i vestenden af præstegården blev udsat til senere. Istandsættelse af entreen blev ligeledes udskudt. Den rummer nogle unikke skabe, der er fremstillet af tidligere alkover.

I overetagen blev der i den østlige ende indrettet en soveafdeling med eget bad og toilet. Tidligere var der tre separate værelser i overetagen placeret henholdsvis i østenden, ved kvisten mod syd og i vestenden. Som kuriosum kan nævn- tes, at værelset i vestenden var reserveret til biskoppen, når han kom på visitats. Adgangen hertil var en smal og stejl trappe og en passage hen over det åbne loft. Ved renoveringen blev de to sidstnævnte værelser også istandsat, selv om det nok ikke er sandsynligt, at biskoppen fremover vil benytte bispeværelset til ophold eller overnatning. De samlede udgifter beløb sig til kr. 3.544.000, og arbejdet blev udført, så den nye provst kunne ﬂ ytte ind ved tiltrædelsen den 15. augustmere 2016., end provstiudvalget fandt at kunne afse til for- målet. Da arkitekten mente, at taget kunne holde nogle år mere, blev det besluttet at dele projektet i to. Udskiftning af taget og renovering af havestuen og de to værelser i vestenden af præstegår- den blev udsat til senere. Istandsættelse af entreen blev ligeledes udskudt. Den rummer nogle unikke skabe, der er fremstillet af tidligere alkover. Den renoverede præstegård set fra gårdsiden.

Den renoverede præstegård set fra havesiden.

AARHUS STIFT - Dalgas Avenue 46, 8000 Aarhus C / Tlf. 8614 5100 / mail: [email protected] / EAN nr. 5798 0008 18736 / CVR nr. 39902613 28 Uheldigvis viste det sig, at taget var ringere end forventet, og trods reparationer kom der nogle skader fra regnvand under renoveringsarbejdet. Det gjorde, at anden etape måtte fremskyndes. Der blev indsendt en ansøgning til A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal. Fonden bevilgede i september 2016 et beløb på kr. 4.300.000, der kunne dække de beregnede udgifter til renoveringen.

Arbejdet blev påbegyndt i marts 2017, og det var forventet afsluttet ved sommerferiens begyndelsen. På grund af uforudsete forhold kom der forsinkelser, så færdiggørelsen først skete i oktober 2017. Til gengæld er der kommet et særdeles smukt resultat ud af det. Vi kan så håbe, at det som den foregående renovering kan holde de næste 65 år. Der mangler endnu anlæg af haven, men det forventes udført inden udgangen af 2017.

AARHUS STIFT - Dalgas Avenue 46, 8000 Aarhus C / Tlf. 8614 5100 / mail: [email protected] / EAN nr. 5798 0008 18736 / CVR nr. 39902613 29 RANDERS SØNDRE PROVSTI Kirke er vi sammen!

Af provst Birgith Nørlund Jensen

Randers Søndre Provsti indledte kalenderåret med en nytårskur, hvor vi gav den fælles opgave og det fælles ansvar opmærksomhed på tværs af sogne og roller, valgte menigheds- rådsmedlemmer og præster imellem. Provstiudvalg, nykonstituerede råd – og ny provst – tog sammen helikopteren over provstiet med det fælles for øje, at folkekirken skal være der for alle i Randers Søndre Provsti, først og fremmest lokalt i sognene og indimellem i det fælles i det større, i fælles arrangementer og tiltag i samarbejde på tværs af pastorater. Engang imellem er det godt at hæve blikket, få perspektiv og se længere end kortsigtet, når toget kører, og kirkekalenderen og årshjulets ad hoc-menighedsrådsopgaver fylder og tager udsigten. Både kortsigtet og langsigtet er formålet at give evangeliets forkyndelse gode vilkår i mødet mellem folk og kirke. Alt, hvad vi gør, skal prøves på det.

Der er stor entusiasme og initiativrigdom i sognene! En mangfoldighed af måder at være kirke på for børn, unge, voksne, ældre, for særlige grupper og for dem med særlige behov. Med lige dele blik for stærke traditioner og for fornyelse og nye tiltag og måder at gøre tingene på. I året, der er gået, har arbejdsindsatsen sat ﬁ ne spor i både ”det hårde og det bløde” i menighedsrådsarbejdet. Der er provstiet rundt en god forståelse af, at det administrative, økonomi, per- sonaleledelse, kirkegårdsdrift og bygninger er rammer omkring kerneopgaven: at være kirke her hos os bedst muligt. Det lægger vi os i selen for, det samvirker vi på. Det vil vi med andre ord gøre, så godt vi kan, lokalt og i det fælles i provstiet.

Om der holdes gudstjenester hjemme og ude og kirkelige handlinger, undervises konﬁ rmander og minikonﬁ rmander, spilles Luther-rollespil, laves korskole, klubber, babysalmesang, kirketummel, kirke i børne- og voksenhøjde i alle tænkelige afskygninger, fejres Reformationsjubilæum som herligt folkemøde i hele kommunen, bygges til og bygges om, renoveres, plantes træer, laves samdrift, ansættes nye medarbejdere, tages imod nye danskere, samarbejdes med skoler, udbygges netværk i og med kommune, kulturliv, institutioner og mange andre – så samvirker vi om det: at være kirke – og danne og styrke rammerne omkring det mangfoldige, brogede folkekirkeliv i Randers Søndre Provsti!

I det følgende kommer menighedsrådsmedlemmer, præster og skole-kirketjeneste til orde med gode eksempler på det:

AARHUS STIFT - Dalgas Avenue 46, 8000 Aarhus C / Tlf. 8614 5100 / mail: [email protected] / EAN nr. 5798 0008 18736 / CVR nr. 39902613 30 Udvidelse af Enghøj Sognegård

Af sognepræst Simon Emil Koefoed, Enghøj Kirke

Det var i forbindelse med et præsteskifte, at projektet om en udvidelse af Enghøj Sognegård kom i stand. Da den ene af sognepræsterne i vinteren 2014 ﬁ k nyt embede, gik menigheds- rådet i gang med overvejelser om, hvordan den nye præstestilling skulle slås op og i den forbindelse også, om der skulle være bolig tilknyttet.

Overvejelserne om præstebolig gik bl.a. på, at præsteboligen egentlig var erklæret uegnet som præstebolig, og at en embedsbolig måske ville tiltrække nogle, men også afholde andre potentielle ansøgere fra at søge stillingen. Samtidig med overvejelserne om stillingsopslaget havde der gennem længere tid blandt personale og menighedsråd været et ønske om en udvidelse af kontorfaciliteter- ne. Med en daglig personalegruppe på seks personer og kun to kontorer var der god grund til en pladsudvidelse.

Beslutningen blev, at man solgte præsteboligen beliggende på Gl. Hobrovej og slog en stilling op med kontor i tilknytning til sognegård og kirke. Pengene fra salget plus et lån hos stift og provsti kunne ﬁ nansiere udvidelsen af sognegår- den med et nyt præstekontor samt kontorfaciliteter til organist og kirke- og kulturmedarbejder. Et forholdsvis lille, men vigtigt byggeri, der kunne sikre et godt arbejdsmiljø for kirkens samlede personale.

Det var arkitekt Henning Larsen, der i 1994 tegnede kirken og det i 2012 tilføjede kirketårn. Begge byggerier vandt anerkendelse for deres arkitektur, og derfor valgte menighedsrådet også at give denne opgave til Henning Larsens teg- nestue for at fastholde det særlige byggeris idé og arkitektur. Tegnestuens forslag om en forlængelse af sognegården mod øst blev godkendt. En glasgang over voldgraven skulle forbinde den eksisterende sognegård med den nye tilbygning. Tilbygningen skulle indeholde tre nye kontorer og et nyt traktorrum, da det gamle ville blive inddraget til depo- trum, samt en lille atriumgård med indkig til kontorerne, som det også kendes fra den øvrige sognegård.

Byggeriet gik i gang i det tidlige forår 2016, og i januar 2017 kunne man tage kontorerne i brug. Menighedsrådet stod som bygherre i samarbejde med ingeniør Erik Skipper fra Stokvad A/S og entreprenørﬁ rmaet Hedebo A/S.

Selvom det for en kirke må foretrækkes, at man bygger på klippegrund, valgte man alligevel at støbe fundament på sand. En særlig (og langsommelig) teknik blev brugt til støbning af ydervæggene, da man tidligere havde haft udfordringer med kirkens ydre holdbarhed. Den eksisterende sognegårds udseende blev overført til den nye bygning, og ved alle valg af byggestil og materialer blev der gennem hele forløbet skelet til den eksisterende sognegård, så arkitektens overordnede idéer blev videreført til det nye byggeri.

AARHUS STIFT - Dalgas Avenue 46, 8000 Aarhus C / Tlf. 8614 5100 / mail: [email protected] / EAN nr. 5798 0008 18736 / CVR nr. 39902613 31 Da bemaling og udenomsarealer var færdiggjort, overdrog man den færdige bygning til menighedsrådet d. 24. august 2017. Når man i dag ankommer til Enghøj Kirke og drejer rundt om højen, får man umiddelbart øje på sognegården og den nye tilbygning. Men kender man ikke til historien, er det ikke umiddelbart til at få øje på, at den ene bygning er 23 år yngre end den anden. Det er lykkedes at udvide en ellers stram arkitektonisk planløsning fra 1994 med en tilbygning i 2017. Den nye tilbygning sikrer, at Enghøj Kirke med sit snarlige jubilæum kan gå nye 25 år i møde med gode og nutidige faciliteter for både personale og menighedsråd. Bag det hvide og på mange måder lukkede ydre gemmer der sig åbne døre og lyse kontorer med rum til udfoldelse og plads til kirkelige aktiviteter.

Rum til udfoldelse.

AARHUS STIFT - Dalgas Avenue 46, 8000 Aarhus C / Tlf. 8614 5100 / mail: [email protected] / EAN nr. 5798 0008 18736 / CVR nr. 39902613 32 Kirke på udebane – Jubilæum for Danmarks ældste Folkekirkelige Skoletjeneste

Af Peter Ulvsgaard, teologisk medarbejder og daglig leder af Folkekirkens Undervisning og Skole-tjeneste i Randers, Favrskov og Hobro-Mariager

For mere end 25 år siden samledes gode kræfter i skole og kirke i såvel Randers som i hoved- stadsområdet for at ﬁ nde en måde, hvorpå man kunne etablere et tæt samarbejde mellem folkeskole og folkekirke. I Randers var man tidligt ude med et formelt samarbejde, hvor en gruppe lærere, ﬂ ere af byens præster og provst Hanne Hjørlund (se foto) grundlagde Folkekir- kens Undervisning og Skoletjeneste i Randers. FUSR er en folkekirkelige institution, der siden er blevet udvidet med først Favrskov Provsti og for ganske nylig Hobro-Mariager Provsti. I øvrigt samarbejder man med alle grundskolerne, så også fri- og privatskoler tilbydes samme undervisningsprojekter som folkeskolerne.

At de Folkekirkelige Skoletjenester er en succeshistorie, vidner det efterhånden (næsten) landsdækkende netværk af forskellige skoletjenester om, der hver især bidrager til folkekirkens arbejde med undervisning i tæt samarbejde med lærere rundt i landet.

De Folkekirkelige Skoletjenester er et af de mødesteder, hvor kirke og samfund sætter hinanden stævne, hvor begge verdener insisterer på at ville forstå hinandens sprog og ikke bidrage til grænsedragning eller grøftegravning, men respekterer hinandens faglighed. Det er skoletjenestens rolle at fastholde den historiske og kulturelle betydning, kristendommen har i vores del af verden, og være med- virkende til, at skoleeleverne får den fornødne viden til at kunne navigere i den verden, hvor religion for længst er blevet en bred vifte af mulige livstolkninger. Dette har også vist sig i et nationalt og lokalt samarbejde, hvor både Danmarks Lærerforening, folkekirkens biskopper, Foreningen Forældre og Samfund og de Folkekirkelige Skoletjenester har sat dannelse og skole på dagsordenen og hinanden i stævne rundt i landet. I Folkekirkens Undervisning og Skoletjeneste forsøger vi at indgå i en dialog med den folkeskole, der med åben skole inviterer til samarbejde. Oplysningsﬁ losoﬀ en Immanuel Kant talte om, at alting i verden enten har en værdi eller en værdighed. At være ”på Kant” med virkeligheden er at insisteresamarbejde. på, at vi menne-Oplys- sker udmærker os ved at have værdighed, og den kan man ikke sætte værdi på. at alting i verden en- Derfor har folkeskolen og folkekirken et fælles anliggende i at fastholde, at der altid er ”mere”. At vores liv med hinanden og det fælles sprog, deræ rebinder "på Kant"os sammen, med skal kunne rumme ikke alene værdi og færdighed, men i højn gradesker også udmærker åbenhed os og værdighed. kke sætte værdi på. fælles anliggende i at I de undervisningsprojekter skoletjenesten udbyder indgår ofteliv inddragelse med hinanden af an- og dre læringsprocesser end de rent boglige. Der vil ofte være besøgkal kunne ude i rummeden kirkeli- ikke ge verden, inddragelse af forskellige kreative værksteder og møder med forskellige også åbenhed og vær- sider af de musikalske traditioner i kirkens historie.

AARHUS STIFT - Dalgas Avenue 46, 8000 Aarhus C / Tlf. 8614 5100 / mail: [email protected] / EAN nr. 5798 0008 18736 / CVR nr. 39902613 33 Tillykke med fødselsdagen fra maskinrummet og tak til de fremsynede, der fostrede idéen, førte den ud i livet og til stadighed holder fast ved, at det fra folkekirkens side er en nødvendig opgave at være kirke også på udebane, hvor vi hverken forkynder, missionere eller indoktrinerer, men åbent møder lærere og elever med spændende projekter og en åben samtale. Når dette er muligt, skyldes det lokal vilje til at anvende folkekirkens midler til denne opgave samt de dygtige lærere, teologer og andre, der lokalt som nationalt løfter opgaven.

Opgaven er vigtig, ja den er nødvendig, fordi vi i disse år ser mange eksempler på, hvor farlig en cocktail religion kan være, hvis den ikke følges tæt af viden, fakta, åbenhed og selvreﬂ eksion. At ville gemme religion væk til det private lønkammer, som en politiker engang kom for skade at sige, har vist sig at være det værst tænkelige værn mod en- strenget faktaresistent fundamentalisme – lidt som at sætte plaster på et betændt sår! Der skal åbenhed, luft, dialog og samtale til. Det gælder dannelse, og det gælder vores børn, der en dag skal bære fortællingen om en åben tillids- fuld verden videre til deres børn.

Tillykke med de 25 år, der, som det kan ses på billederne, blev fejret af børn, lærere, provster, forvaltning, råd og medarbejdere i Kristrup Sognegård.

AARHUS STIFT - Dalgas Avenue 46, 8000 Aarhus C / Tlf. 8614 5100 / mail: [email protected] / EAN nr. 5798 0008 18736 / CVR nr. 39902613 34 Renovering af Nr. Årslev Kirke

Af Jens Høyer, næstformand Essenbæk-Årslev-Hørning Menighedsråd

Den højtbeliggende Årslev Kirke i landsbyen Nørre Årslev i pastoratet Virring-Essenbæk-År- slev-Hørning i Randers Søndre Provsti ligger så fl ot på kanten af Allingådalen og præsentere- de sig fi nt i forårssolen, efter at have gennemgået en større renovering i løbet af 2016. Det begyndte dog helt tilbage i 2015 med, at man undersøgte, hvad der skulle laves, og hvad det ville koste. Arkitekt fra arkitektfi rmaet Birch og Svenning lavede en oversigt og et skønnet økonomisk overslag.

Vi gik herefter fra menighedsrådets side i gang med at ﬁ nde ud af, hvad der skulle laves, og hvor meget det ville koste. Efter at have fået foretaget nogle justeringer og fået nogle mere realistiske priser frem, var vi nu klar til at gå i gang. Kirken blev lukket d. 8. august 2016.

Et stort arbejde var indledt: • Omlægning af hele gulvet i kirken med undtagelse af koret, dvs. at alle bænke blev taget ud, efterset og malet. • Gulvet under bænkene blev skiftet ud med nyt fl ot bræddegulv. • Nye hynder på bænkene. • Nye skabe i våbenhus og ved orgel etableredes. • Varmeforsyningen blev udskiftet med en mere tidssvarende. Det gamle var fra 50erne. • Ny el-indføring var nødvendig, da lyset kunne fi nde på at tænde sig selv. Nye ledninger blev trukket i hele kirkerummet. • Mere lys i koret, nyt lys i våbenhus og nye udendørs lamper blev etableret. • Kirken blev kalket indvendig. Alt træværk fi k ny maling undtaget døbefont, himmel og alterbillede, der blev renoveret af konservator. • Der blev etableret en ny handicapvenlig indgang på siden af våbenhuset.

Da denne handicapvenlige indgang skulle laves, var Nationalmuseet med. Man fandt ud af, at der netop på dette sted havde været en dør førhen, men at døren åbnedes udad, hvilket indikerede, at våbenhuset muligvis havde været kapel.

Et godt og konstruktivt samarbejde med håndværkere og arkitekt gjorde, at et interessant og stort renoveringsar- bejde kunne afsluttes med en fyldt kirke d. 5. marts 2017 til gudstjeneste og efterfølgende et stykke kransekage, lavet af en af medarbejderne, og et glas mousserende vin.

Med god samvittighed kan menighedsrådet give den højt- beliggende og ﬂ otte kirke videre til en ny generation, når den tid kommer.

Lutherlund i Årslev Menighedsrådet i Essenbæk-Årslev-Hørning blev i det sene 2016 forespurgt, om man var interesseret i at huse en Lutherlund på et areal, hvor den tidligere præstegårds- Arkitekt Mia Rahbæk Andersen fra Linien A/S.

AARHUS STIFT - Dalgas Avenue 46, 8000 Aarhus C / Tlf. 8614 5100 / mail: [email protected] / EAN nr. 5798 0008 18736 / CVR nr. 39902613 35 have og præstegård lå. Årsagen var den, at man ikke ønskede, at alt skulle foregå i Randers by. Den idé med at brede tingene ud til landområderne, mente rådet, var en god tanke. Det havde været diskuteret igennem mange år, hvad man skulle bruge området til. Vi syntes fra menighedsrådets side, at netop i Lutheråret var det en lejlighed til at få Nr. Årslev på landkortet.

Tilbage i 1965 rejste den sidste herboende præst fra præstegården. Man diskuterede dengang, hvad der skulle ske med bygningerne. Mange forslag var på bordet, men det var småt med positive tilken- degivelser og penge. Efter fl ere års søgen ville Hjerl Hede gerne fl ytte den fl otte hovedbygning. De øvrige bygninger blev efter fl ere år revet ned med undtagelse af forpagterboligen, der i dag huser mødelokale, toilet og garage til maskiner til brug for arbejdet i forbindelse med kirken. Forpagterboligen stod tom. Præstegårdshaven voksede efter og blev en plads, hvor det var nemmere at smide ting. Pladsen, hvor selve præste- gården havde ligget, er i dag græsplæne og bruges til udendørs gudstjenester samt andre udendørs arrangementer.

Dette var altså en god lejlighed til at få gjort noget ved arealet. Der var søgt penge ved en fond, men derfra ﬁ k man NEJ til religiøse formål. Vi var parate til at lægge dette projekt i graven igen.

Den 1. juni 2017 ﬁ k vi imidlertid en pose penge stillet til rådighed fra Knud Højgaards Fond. Nu skulle der ske en masse i løbet af kort tid, for Lutherugen begyndte den 1. oktober.

En skovfoged fra foreningen Skovdyrkerne i Randers kom ud og viste mindre træer og krat ud. Træerne blev efter fældning og samkørsel fl iset. En entreprenør fjernede en del sten, aff ald og bygningsrester samt udførte en lettere udjævning. Senere kom en grenknuser samt en rodfræser. Grunden til alt dette arbejde var, at man ønskede at lave en sti og plante træer. Man fi k, viste det sig, åbnet op for en fl ot udsigt hen over kirken og ud over Allingådalen.

Vor Herre var desværre ikke rigtig med os, da det satte ind med meget og kraftig regn. En uge før åbningen var det stilnet så meget af, at en entreprenør kunne køre i området og få lavet en mindre sti end den, der oprindelig var planlagt. Oprydning samt kørsel, afgifter med mere havde været så dyrt, at det var nødvendigt at beskære nogle ting.

Endelig oprandt dagen, den 1. oktober. Vejret viste sig fra den absolut bedste side med solskin og tørvejr, og dagen begyndte med en festgudstjeneste i en total fyldt kirke med to provster, vor egen sognepræst samt en præst mere i procession.

Efter gudstjenesten var der indvielse af Lutherlunden. Sog- nepræst Lisbeth Damgren Højen fra Kristrup (formand for bestyrelsen) indledte, Birgitte Strand Holm fortalte om etable- ringen, og Jens Høyer afsluttede med historien om præstegår- den. 5 træer blev plantet som symbol på håb. De 2 provster fra Randers Nordre og Søndre provstier plantede sammen et træ som symbol på, at begge provstier skulle stå for lunden. De øvrige træer blev plantet af 2 kommende konﬁ rmander fra Årslev, årets Randersborger, Claus Ørsted, borgmesteren og en repræsentant fra menighedsrådet. Der skal senere plantes mange ﬂ ere træer for at fuldføre lunden. Luther skal jo engang have sagt: ”Hvis jorden går under i morgen, vil jeg plante et træ i dag.” Det er hermed sket.

Herefter var der prøvesmagning af Lutherøl fra Randers Bryghus.

En virkelig ﬂ ot dag var ført til ende med gudstjeneste, indvielse af Lutherlunden med taler og plantning af træer. Lu- therugen var begyndt.

AARHUS STIFT - Dalgas Avenue 46, 8000 Aarhus C / Tlf. 8614 5100 / mail: [email protected] / EAN nr. 5798 0008 18736 / CVR nr. 39902613 36 Reformationsfejring i Randers Kommune

Af sognepræst Lisbeth Damgren Højen i Kristrup og formand for Reformationsfejringen i Randers

Under overskriften ”40-i-40” blev der i uge 40 med 40 vidt forskellige arrangementer stillet skarpt på Reformationens betydning for os i dag. En bred palet af tilbud med bl.a. Lutherjagt – en skattejagt for børn – musi- cal, teater, foredrag, klassiske koncerter, orgelsafari, kantategudstjene- ste, tesedøre, Luther-øl, skole-kirke projekter, indvielse af Lutherlunden og meget mere. Alt sammen med det mål, at alle i Randers Kommune fra skolealderen og op efter uge 40 skulle vide, at der har været en Refor- mation for 500 år siden, og at den har betydning for det samfund, vi har i dag.

Initiativet til fejringen i Randers blev taget for tre år siden, hvor en gruppe organister satte Reformationsfejringen på dagsordenen. Og herfra voksede det. Først inden for kirkens kendte rammer af samarbejder. Men snart blev det klart, at skulle målet ”alle i Randers Kommune” nås, så var der brug for andre interessenter og berøringsﬂ ader i planlægningen. Og heldigvis er der jo altid nogen, der kender nogen, som kender nogen. Og sådan voksede gruppen. Turistliv, handel, kultur, kirke, skoler, ungdomsuddannelser, information og markedsføring. Nogle med masser af erfaring for store arrangementer, andre med nye, sjove, kreative og skæve vinkler. Nogle med stor berøringsﬂ ade inden for kirken, andre med mange spørgsmål til kirken. Og i en struktur med en bestyrelse, som koordinerede projektet, og med en stor gruppe af interessenter, blev der etableret kontaktfunktioner til forskellige inte- ressegrupper, og ”40-i-40”-reformationsarrangementerne tog form.

Fejringen blev indledt med det velkendte Open-by-night, hvor handelslivet i Randers slog tonen an med pynt og happe- nings, der skulle lede tankerne hen på Luther, Reformation og middelalder.

Bagedystvinderen, Tobias, lavede Lutherlagkage, mens han muntert og oplyst fortalte om Luther og Reformationen. Ungeteateret Kastalia opførte teserne som totalteater, ﬂ ere af byens ungdomskor sang Luthersalmer i byens gader i fantastiske arrangementer af den lokale organist, Christian Præstholm. Der blev uddelt smagsprøver på Randers Bryg- hus’ lokale Luther-øl, og så var der naturligvis en livlig handel, for også den interesse skulle plejes.

Den mere oﬃ cielle åbning blev indledt med festgudstjeneste i Årslev Kirke (se omtalen ovenfor), hvorefter de første fem tesetræer blev plantet i det, der skal blive til Randers Kommunes Lutherlund. gen skulle ud i alle dele af kommu- Da det var målet, at fejringen skulle ud i alleer idele tilknytning af kommunen, til Årslev var Kirkedet opti- var et malt, at der i tilknytning til Årslev Kirke varen, et hvor stykke lunden jord, kunneder bare etableres. lå hen, hvor Med lunden kunne etableres. Med en større donationud Højgaards fra Knud Fond Højgaards blev det Fond muligt blev at det muligt at realisere første del af det ønskede projekt, nemlig klargøring af området, etablering af stiområde og plantning af 500 træer.

Projektet er udført i et samarbejde med Randers Kommune, som også vil stå for renholdelse og vedligehold de første par år. På åbningsdagen blev fem tesetræer plantet af to lokale konﬁ r- mander som repræsentanter for fremtiden, årets Randersborger, Claus Ørsted,

AARHUS STIFT - Dalgas Avenue 46, 8000 Aarhus C / Tlf. 8614 5100 / mail: [email protected] / EAN nr. 5798 0008 18736 / CVR nr. 39902613 37 som repræsentant for borgere i Randers, borgmester Claus Oman Jensen, som repræsentant fra det politiske Randers, det lokale menighedsrådsmedlem, Jens Hoyer, som repræsentant fra Årslev, og sidst provsterne for Randers Søndre Provsti og Randers Nordre Provsti som repræsentanter fra kirken og som symbol på provstisamarbejdet i kommunen. Træplantningen blev efterfulgt af festlige taler om fællesskab og håb samt borgmesterens reception på rådhuset.

Og så fulgte et sandt overﬂ ødighedshorn af kunstudstillinger, foredrag, koncerter og møder i de efterfølgende dage, bl.a. med udstilling af tesedøre lavet af konﬁ rmander og andre unge.

De nutidige teser havde bl.a. bud på, hvad der kunne gøre verden til et bedre sted for alle. Ugen bød på arrangementer i byen og arrangementer på landet. Tænksomme foredrag og gøgl. ”40-i-40” for børn, unge og voksne.

Naturligvis er Reformationsjubilæet blevet markeret i Randers ud over denne uge. Gennem hele året foregår der noget. Men denne fokusuge blev som en festival eller et folkemøde, som ud over rækken af gode arrangementer også blev en markering af det fælles: at vi alle bor i Randers Kommune, og at vi har en fælles historie. Denne gang blev det den fælles historie fra Reformationen, som vi var sammen om.

AARHUS STIFT - Dalgas Avenue 46, 8000 Aarhus C / Tlf. 8614 5100 / mail: [email protected] / EAN nr. 5798 0008 18736 / CVR nr. 39902613 38 SYDDJURS PROVSTI ”Og alt det andet….”

Af provst Benedikte Pedersen

Med kirkeårets begyndelse tiltrådte de nye menighedsråd i hele Danmark, det gjorde de også i Syddjurs. Der blev afholdt fredsvalg i alle sogne, og alle sogne kunne stille med nye menighedsråd. De ﬂ este steder blev der skiftet ud i rækkerne samtidig med, at andre også tog en tørn til i menighedsrådsarbejdet. Enkelte steder fortsatte menighedsrå- det med nøjagtig samme besætning, og ét enkelt sted kom der nye medlemmer på samtlige pladser.

For alle menighedsråd gælder det nu om at komme og være i arbejdstøjet med alle de opgaver, som er forbundet med at værne om kirkelivet, bygningerne og de ansatte. Stor spændvidde er der i antallet af opgaver, og ansvarsområdet er vidt forgrenet, når det handler om kirke og sogn. Det har vi brugt det sidste år på.

1. november tiltrådte det nye provstiudvalg, og ligesom menighedsrådene skal også provstiudvalget i arbejdstøjet. Og noget af det, som har mødt de nye menighedsråd og provstiudvalget, er de mange arbejdsfelter folkekirken arbejder i og med.

Mange af de opgaver, som venter et menighedsråd, giver sig selv. Det handler om det lokale kirkeliv omkring den lokale kirke, gudstjenesterne, konﬁ rmanderne, sogneaftener og de kirkelige handlinger, og det handler om, at der skal være penge, kræfter og overskud til det hele. Men noget er også knap så indlysende, og noget har også forandret sig.

Folkekirkerne i Syddjurs har i de senere år oplevet, at antallet af samarbejdspartnere og projekter, der samarbejdes om, stiger konstant. Der er arbejdet i menighedsrådene, som vi altid har kendt det, og så er der alt det andet. Alt det andet som handler om, at synet på kirken har forandret sig – også på den gode måde.

Kirker, menighedsråd, præster og provsti bliver tænkt med og tænkt ind, når der skal løses opgaver – også på andre og nye felter, end vi har været vant til. Der åbner sig nye døre og nye muligheder.

I Syddjurs Provsti har vi i mange år haft skoletjeneste. Det er og har været en af de væsentligste platforme for folkekirken at stå på, men skole-kirke er i dag blot en af ﬂ ere samarbejdsrelationer.

Et af de arbejdsfelter, som er kommet til i kategorien: ”Og alt det andet….” er menighedsråds og præsters engagement i Stafet for Livet, som i år løb af stablen 2.-3. september. Det opleves af både menighedsrådsmedlemmer og præster som en relevant og givende sammenhæng for folkekirken at indgå i. Og der er ingen tvivl om, at samme opfattelse deles af de folk, som møder folkekirken på Stafet for Livet.

Stafet for Livet arrangeres af Kræftens Bekæmpelse, som vi Riddere og ridderdyder skole-kirkeprojekt 27. september 2017. har et fortrinligt samarbejde med hos os lokalt.

Menighedsråds og præsters engagement i Stafet for Livet består i, at der dels er et gå/løbe/cykelhold, som via spon- sorater samler penge ind til Kræftens Bekæmpelse på linje med andre gå/løbe/cykelhold, og dels er vi repræsenterede med et folkekirketelt på pladsen. Teltet er indrettet med mulighed for samtale og eftertanke og bemandet med lokale præster. Der er præstetavle med lidt om de lokale præster, ord til eftertanke, bønne- og håbstræ, kaﬀ e og kage.

AARHUS STIFT - Dalgas Avenue 46, 8000 Aarhus C / Tlf. 8614 5100 / mail: [email protected] / EAN nr. 5798 0008 18736 / CVR nr. 39902613 39

Stafet for Livet 2.-3. september 2017.

På pladsen ved gå- og løberuten deler vi bolsjer med håbsord samt bønner ud: chokoladebønner, skrevne bønner, fadervor og trosbekendelsen, nemlig de ﬁ ne kort vi har fået lavet primært til brug i forbindelse med konﬁ rmandunder- visningen.

Søndag morgen er der gudstjeneste på fællesscenen.

Syddjurs Kommune er kirkerne i Syddjurs Provsti også i frugtbart og godt samarbejde med på en lang række områder. Seneste skud på stammen er etablering af sorggrupper. Her samarbejdes mellem en medarbejder i kommunen og en lokal sognepræst om sorggrupper for voksne, ligesom vi er i proces med at etablere et samarbejde om tilbud vedr. sorggrupper for børn.

Kendetegnende for både engagementet i Stafet for Livet og arbejdet med sorggrupper er, at det hører til indenfor det Kort med fadervor og trosbekendelsen fra 4D scan. diakonale arbejdsområde, og det gælder i det hele taget for meget af det arbejde, som hører til kategorien: ”Og alt det andet….”

”Alt det andet”, hvor vi løber åbne døre ind og kaldes på fra mange sider, fordi synet på kirken som samarbejdspart- ner er under forandring, og fordi både kommuner og organisationer har set og forstået, at folkekirken, nok særligt i et landprovsti som Syddjurs Provsti, er det mest vidt forgrenede arbejde og mest ﬁ ntmaskede net i den lokale sammen- hæng. Det er spændende tider at være kirke i.

AARHUS STIFT - Dalgas Avenue 46, 8000 Aarhus C / Tlf. 8614 5100 / mail: [email protected] / EAN nr. 5798 0008 18736 / CVR nr. 39902613 40 HOBRO-MARIAGER PROVSTI Sognehuset i Hørby

Af Anders Tranholm-Bjerg, sognepræst i Øls-Hørby-Døstrup Pastorat, Hobro-Mariager Provsti, Aarhus Stift og Elin Juul Hedegaard, formand for Øls-Hørby-Døstrup Menighedsråd

Den smukke gamle Hørby Præstegård fra 1911 har fået en tredje længe.

Det er det nye sognehus, der skal tjene som erstatning for den gamle konﬁ rmandstue, der var blevet for mørk og trang. Hørby Skoleby er et vækstområde centreret omkring kommunens største skole, Rosendalskolen, med over 800 elever. Det giver store konﬁ rmandhold og dermed også behov for bedre og større lokaler. Det har man nu fået med sognehuset, der med sin høje tagrejsning, dannebrogsvinduerne og sine gule mure føjer sig smukt ind i det eksisterende byggeri. Træder man indenfor, vil man se, at huset rummer en stor, lys sal med loft til kip og masser af gulvplads til diverse undervisningsaktiviteter.

Dertil køkken, forgang, toiletter og teknikrum. Sognehuset med den nye længe. Tanken er, at huset skal give bedre rammer til de eksisterende aktiviteter: Konfi rmander, minikon- fi rmander, kirkekor, menighedsrådsmøder og strikkeklub. Men hvem ved? Måske kan de smukke rammer inspirere til nye aktiviteter såsom fi lmaftener, foredrag og højskoleeftermiddage. Fællesspisning i forbindelse med gudstjenester vil dog fortsat blive holdt i forsamlingshusene i Hørby og Døstrup, der begge ligger bekvemt placeret tæt på kirken. Tilbage står nu en renovering af den gamle konfi rmandstue, der fremover tænkes anvendt til arkivering, opbevaring af undervisningsmaterialer, møderum og evt. kontor. Dette arbejde skal igangsættes efter nytår og forventes afsluttet til sommer.

Når processen er afsluttet, vil det nybyggede sognehus og den renoverede konﬁ rmandstue tilsammen danne de opti- male rammer for præst, organist, menighedsråd og alle de andre brugere af kirkens lokaler.

AARHUS STIFT - Dalgas Avenue 46, 8000 Aarhus C / Tlf. 8614 5100 / mail: [email protected] / EAN nr. 5798 0008 18736 / CVR nr. 39902613 41 Visit to Norfolk – Licensing of the Team Vicar in All Saints’ Church at Swanton Morley

Af sognepræst Käthe Japhetson-Jensen

Indsættelse af sognepræst James Rosie Søndag den 1. oktober 2017 kl. 16.00 deltog menigt medlem af menigheden her i Hobro, Ritta Ringgaard, og jeg i indsættelsen af en ny præst i vores venskabsprovsti Dereham and District Team i Nordfolk i England. Det var en meget festlig indsættelse med både ånd og krop. Jeg vil i dette indlæg kort præsentere de væsentligste dele af forløbet under denne ceremoni, da den er noget anderledes end vores indsættelsesceremoni her i folkekirken, hvor den oﬃ cielle ind- sættelse foregår ved en almindelig søndagshøjmesse. i Nordfolk i England. Det var en megetProvsten festlig leder indsættelse den første meddel af bådegudstjenesten ånd og krop. og holderJeg vil en i dette tale indlægefterfulgt kort af præsentere oplæsning afde biskop- væsent- ligstepens delekollats, af forløbethvorefter under den nye denne ceremoni,præst tager da overden erog nogetleder guds-ander- ledestjenesten end vores til ende. indsættelsescere- Efterfølgende monier der her normalt i folkekirken, en reception hvor med den officielletaler. indsættelse foregår ved en almindelig søndagshøjmesse.

I England begyndte indsættelsen i All Saints’ Church i Swanton Morley med, at vi gik i en syngende procession ind i kirken anført af biskoppen af Norwich, the archdeacon (Vi har ikke nogen funktion i Dens danske Folkekir- ke, der dækker the Archdeacon, men det er en gejstlig embedsmand i rang nærmest under biskoppen) af Lynn, provsten for Dereham and District Team, nabopræster, repræsentanter for det lokale kirkeliv – herunder en repræsentant fra Frelsens Hær – medlemmer af menigheden med tillidshverv og endelig en evangelisk-luthersk præst fra deres venskabsprovsti i Danmark.

James Rosie, præsten, der skulle indsættes, blev præsenteret og anbefalet til menigheden. Provsten, Sally Theakston, bad biskoppen, Graham James, om dennes kollats til James Rosie. Derefter anbefalede et medlem fra præstens tidligere menighed, Margrethe Plant, James til den nye menighed.

Bekræftelse og samtykke James Rosie blev da tilspurgt af the archdeacon, John Ashe, om han mente, at Gud havde kaldet ham til denne stilling, hvortil James svarede: ”Ja, jeg mener, at jeg er kaldet til denne stilling, og jeg vil tjene menigheden trofast.” Derefter opridsede the archdeacon Church of England’s bekendelsesgrundlag, og biskoppen af Norwich spurgte James, om de kunne betro embedet i hans varetægt, hvorefter James bekræftede, at han ville være præst på bekendelsesgrundlaget.

AARHUS STIFT - Dalgas Avenue 46, 8000 Aarhus C / Tlf. 8614 5100 / mail: [email protected] / EAN nr. 5798 0008 18736 / CVR nr. 39902613 42 Provsten tog Det Nye Testamente frem, og med hånden på bogen sværgede James troskab til Hendes Majestæt Dronning Elisabeth II og til landets love. Derefter vendte han sig mod biskoppen af Norwich og sværgede kanonisk lydighed til ham og hele episko- patet.

Alle rejste sig op og sang en salme, imens the archdeacon førte James op til alteret, hvor han under- skrev sin netop aﬂ agte ed.

Menigheden blev stående, og biskoppen af Norwich opfordrede til en stille bøn for James, som biskoppen afsluttede, og alle istemte med et ”Amen”.

Ordets liturgi Lukasevangeliet kap. 9,1-10 blev læst op af en læser, Sheila Hammer, fra menigheden. Efter læsningen var der en lille ordveksling mellem læseren og menigheden. Sheila begyndte således: ”Dit ord er et lys for mine fødder,” og menigheden fortsatte: ”Og et lys på min vej.” Så sagde hun: ”Dine befalinger er min arv for evigt,” og menigheden fastslog: ”I sandhed er de glæden i vores hjerter,” hvorefter Sheila spurgte menigheden: ”Hvor sødt smager disse ord jer?” Dertil svarede menigheden: ”Sødere end honning smager ordene os.”

Derefter prædikede biskoppen, og efter prædiken var der ro til reﬂ eksion og bøn, hvorefter hele menigheden rejste sig og sang en helligåndssamle.

Biskoppen af Norwich bad den Almægtige Gud om at velsigne James med visdom og kraft fra Helligånden i håb om, at han må kende Guds vilje og adlyde den. Han bad Gud om at være med James i hans hjem og at styrke ham til at være tro mod sit ordinationsløfte og give ham daglig mod i sit arbejde og være et trofast vidne om Jesus Kristus.

Kollatsen Biskoppen læste kollatsen op, imens James knælede og holdt det episkopale segl. Biskoppen sagde under håndspålæg- gelse: ”Modtag denne opgave, som både er din og min i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn, Amen.” Derpå velsignede han den nye præst. Så vendte biskoppen sig mod the archdeacon og sagde: ”Jeg har nu givet kollats til James Rosie til at være præst i dette provsti, og derfor beder jeg dig om at indsætte ham.”

Indsættelsen Derefter førte the archdeacon den nye præst til kirkedøren, og menigheden rejste sig og vendte sig også mod døren. John Ashe placerede James Rosies hånd på nøglen og håndtaget og sagde: ”James, med autorisation fra biskoppen, tillader jeg dig at varetage præsteembedet i kirkerne i dette provsti i en fælles ledelse med de lokale menigheder. Herren bevare din udgang og din indgang fra nu og i al evighed.” Og menigheden svarede: ”Amen”.

Den nye præst ringede herefter med kirkeklokken for at markere begyndelsen på sin embedsperiode. Kirkeværgerne og menigheden samlede sig om ham, og the Archdeacon indsatte James som præst med en bøn: ”James, jeg indsætter dig som præst i dette provsti. Bed for menigheden; led dem i deres tilbedelse og bevidnel- se, og vær dem trofast i alt som præst i Kristus. Gud holder dig i sin varetægt, og Kristus giver dig myndighed med sin kærlighed, og Helligånden leder dig på vej med sandhed og fred.” Bønnen afsluttedes et fælles: ”Amen.”

AARHUS STIFT - Dalgas Avenue 46, 8000 Aarhus C / Tlf. 8614 5100 / mail: [email protected] / EAN nr. 5798 0008 18736 / CVR nr. 39902613 43 Præsentation til menigheden The Archdeacon præsenterede da præsten til menigheden og bad kirkeværgen om at tage godt imod deres nye præst. Kirkeværgen bød den nye præst velkommen og lovede i fællesskab med menigheden at arbejde sammen med ham. Kirkeværgen præsenterede den nye præst for menigheden, som bød ham og hele hans familie velkommen, og de velsignede ham som én i deres midte.

Alle klappede og brød ud i salmesang.

Præsentation af embedets elementer Den nye præst førtes til kirkens døbefont af repræsentanter for menigheden, hvor han skulle hælde vand i døbefonten. Derpå blev han fulgt til prædikestolen, hvor de gav ham Biblen, og han lovede at forkynde ordet rent og purt. Så førte de ham til præstesædet, hvor han modtog ”The Book of the Common Prayer.” På vejen op til alteret ﬁ k han en lille ﬂ aske med olie som symbol på, at han skal hjælpe de syge til helbredelse samt trøste og forsone dem i Kristus. Ved alteret blev han betroet brødet og vinen. Endelig takkede James menigheden for disse embedssymboler, og han bad menigheden om sammen med ham at forpligte sig på at bygge Guds Rige op.

Derefter blev det nye embede velsignet, og man bad for menigheden i en vekselbøn, der blev afsluttet med et fælles Fadervor.

Velkomst James blev da budt velkommen af andre funktioner i menigheden og den evangelisk-lutherske præst, og efter endnu en salme velsignede biskoppen os alle i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn. Til slut under et pompøst postludium ledte biskoppen og processionen en lettet og meget glad James Rosie ud ad kirken. Kirkeklokkerne ringede for at fejre den nyindsatte præst, og derefter var der forfriskninger i kirken, som det store korps af frivillige havde medbragt. Der var et hyggeligt samvær, hvor blandt andre vi, den lille de- legation fra Danmark, blev præsenteret for biskoppen. Han var meget interesseret i vores venskab provstierne imellem, som er en frugt af Porvoo-fællesskabet.

AARHUS STIFT - Dalgas Avenue 46, 8000 Aarhus C / Tlf. 8614 5100 / mail: [email protected] / EAN nr. 5798 0008 18736 / CVR nr. 39902613 44 Cardón eller Teasel-korsets historie

Af formand Vera Jensen, Sem Kirke

En cardón er en kæmpekaktus, som er typisk for det nordøstlige Argentina. I øjeblikket er den beskyttet ved, at man kun må anvende materiale fra eksemplarer, der naturligt er faldet/væltet, og ved at det kræver en speciel tilladelse at anvende materialerne. Planten skal være mere end 100 år gammel, før den egner sig til at arbejde med.

Træarbejde lavet af cardón kendetegnes typisk ved dets porøse tekstur, dets farve og de naturlige huller i overﬂ aden, der kan ses på det færdige produkt. Materialet er ideelt til at skabe unikt håndværk af.

Et kors lavet af cardón har den særlige betydning, at det synkretiserer tankerne fra den oprindelige, indfødte kultur med kristendommen. Det symboliserer troen på den nye, amerikanske jord, hvor Gud, det arbejdende menneske, kultur og jord mødes i et smukt og meget enkelt symbol.

Fra afsløringen af korset. Korset er givet som gave til Sem Kirke den 6. august 2016 af professor Ignacio Omar Nielsen, født den 16.09. 1969 i Tandil, Argentina.

Ignacio Omar Nielsen er søn af Reinaldo Nielsen, født 29.12.1941, død 02.02.1993 i Tandil, Argentina, og hustru, Susana Mabel Diaz, og barnebarn af Magnus Nielsen, født 11.11.1905 i Sem og døbt i Sem Kirke, død i Argentina den 06.10.1966. Magnus Nielsen udvandrede til Argentina, hvortil han ankom den 3. december 1927.

Magnus Nielsen var søn af Jens Mikkelsen Nielsen, født den 29.04.1878 i Ajstrup, død den 08.04.1940 i Havndal og hustru Maren Nielsen. Disse 2 mennesker var altså Ignacio Omar Nielsens oldeforældre.

Sem Menighedsråd har fået lavet en ramme, hvori korset er opsat, og under korset står hovedtrækkene af historien. Rammen med korset blev ophængt i Sem Kirke ved en festgudstjeneste den 2. april 2017, hvor sognepræst Cicilie Inge Poulsen foretog den formelle afsløring, og provst Jørgen Pontoppidan prædikede. Til gudstjenesten var inviteret medlemmer af professor Ignacio Omar Nielsens danske familie. Efter gudstjenesten samledes alle de tilstedeværende til en festlig kirkefrokost i Sem Forsamlingshus og Sognegård.

AARHUS STIFT - Dalgas Avenue 46, 8000 Aarhus C / Tlf. 8614 5100 / mail: [email protected] / EAN nr. 5798 0008 18736 / CVR nr. 39902613 45 ODDER PROVSTI Den fremtidsgodkendte folkekirke

Af provst Dorte R. Sørensen

Fire ud af fem vil i 2050 på verdensplan stadig betegne sig selv som kristne. Det viste en analyse foretaget af det fremtrædende amerikanske analyseinstitut Pew Research Center i 2015, og samme udvikling forventer man at se i Danmark.

Birgitte Kragh Engholm indleder sin bog ”Den fremtidsgodkendte folkekirke” med denne håbefulde profeti. Kristen- dommen vil fortsat stå stærkt i 2050. Men analysen lover ikke, at de mange kristne i Danmark vil være medlemmer af folkekirken i 2050. Tværtimod peger andre analyser på, at ﬂ ere og ﬂ ere regner sig selv som kristne uden at ”føle det rigtigt” for dem at være medlemmer af folkekirken. Og det med at ”føle det rigtigt” betyder mere og mere.

I Odder Provsti besluttede provstiudvalget at samle alle de nyvalgte menighedsrådsmedlemmer til et kursusdøgn på Pejsegården i Brædstrup for at styrke fællesskabet og komme godt i gang med menighedsrådsarbejdet. Borgmester Uﬀ e Jensen bragte en hilsen fra byrådet til de nye menig- hedsrådsmedlemmer og fremhævede de mange fælles anliggender for kommune og kirke.

Sognepræst Birgitte Kragh Engholm fra Vesterbro Sogn i København holdt det indledende foredrag. Sådan kom vi rigtigt godt i gang med et spændende døgn, hvor vi fra start til slut havde øje for de udfordringer, der er i folkekirken.

Provstiudvalget uddelte i god tid inden kurset Birgitte Kragh Engholms bog til alle præster og menighedsrådsformænd, og mange menighedsråd købte den lille og inspirerende bog til alle deres medlemmer, så den er nu med til at præge de nye menighedsråds overvejelser over prioriteringer og mål for den lokale sognekirke.

Hvad vil det sige at være fremtidsgodkendt? Teologisk kan man svare, at ethvert menneske i dåben bliver fremtidsgodkendt, fordi Gud i dåben giver den døbte sin tilgivelse, og den gælder ud i al fremtid. Om vi så som døbte vil tage Guds godkendelse til os og se med overbærenhed på os selv, er en anden sag. Eller rettere: det er lige præcis den sag, folkekirken skal være optaget af. For det er denne ånde- ligt forankrede og med dåben sakramentalt tydeliggjorte fremtidsgodkendelse, kirken er i verden for at vidne om og dele.

Kan folkekirken også selv blive fremtidsgodkendt? Ja, det er Birgitte Kragh Engholms påstand, og hun forklarer, at det handler om, at folkekirken skal være fremtidsoriente- ret. Vi skal i menighedsråd og provstiudvalg interessere os for tidens dybe strømninger. I bogen nævnes f.eks. det opgør med væksttanken, som breder sig og får mange af os

AARHUS STIFT - Dalgas Avenue 46, 8000 Aarhus C / Tlf. 8614 5100 / mail: [email protected] / EAN nr. 5798 0008 18736 / CVR nr. 39902613 46 til at ønske os noget bedre i stedet for noget mere. Et andet eksempel i bogen på dybe strømninger er, at interessen ﬂ ytter sig fra den store historie til min historie. Sådanne dybe strømninger skal kirkens vidnesbyrd på en eller anden måde forholde sig til for at blive lagt mærke til.

I Odder Provsti vil vi i de kommende år gang på gang vende tilbage til Birgitte Kragh Engholms insisteren på, at vi skal være fremtidsorienterede. Det bliver spændende!

Hvad skal pastoratet hedde? I foråret 2016 blev det besluttet, at Odder Provsti fremover skal samles i 3 pastorater.

Menighedsrådene i de enkelte pastorater har siden da holdt nogle af deres møder sammen. En ny fælles hjemmeside for 7 sogne i det ene pastorat er kommet i luften. Et nyt fælles kirkeblad er på vej i det andet pastorat, og det tredje pastorat, by-pastoratet, bygger kapel med kølefaciliteter til hele provstiet. Der planlægges med omsorg for det nære fællesskab, men også med fokus på at bryde medarbejderes ensomhed ved at arbejde i teams. Der satses på at øge kvaliteten af aktiviteterne ved at samle kræfter og økonomi på fælles aktiviteter, og der ryddes op på hylderne, så man ikke automatisk gentager sognets årshjul året efter, men tager stilling til, om alle tiltag henvender sig til de samme, så noget vil kunne lukkes ned.

Begge landpastorater har drøftet nye navne. Det ene pastorat består af sogne langs kysten, og derfor bliver det nye navn Kystpastoratet. Det andet landpastorat har udskrevet en navnekonkurrence. Spændende, hvad barnet kommer til at hedde…

Samarbejde med Horsens Provsti Odder Provsti er med sine 22.000 indbyggere et lille provsti. Derfor har provstisekretæren de sidste 7 år også være personalekonsulent for menighedsrådene. Det har fungeret til alles tilfredshed, men på et tidspunkt meldte spørgsmå- let sig: hvad gør vi, hvis provstisekretæren bliver syg? Hun er i den grad provstiets nøgleperson, så hun er helt umulig at undvære.

Det viste sig, at Horsens Provsti stillede sig det samme spørgsmål. Her var provstisekretæren og personalekonsulenten to forskellige medarbejdere, men det ændrede ikke grundlæggende på usikkerheden. Odders provstisekretær hjalp nu i en periode en ny provstisekretær i Horsens Provsti med at komme godt i gang. Det blev til alles tilfredshed. De tre provstiansatte ﬁ k på den måde indblik i hinandens arbejdsopgaver, og sådan kom der gang i nye samarbejdsaftaler mellem sognene og provstierne, som nu sikrer, at de tre medarbejdere kan løse opgaver i begge provstier. Der er nu én fælles personalekonsulent i begge provstier og to provstisekretærer, men de samarbejder, og det giver både ar- bejdsglæde og tryghed.

2,5 meter højt kirkegårdsdige i Odder istandsat Kirkegårdsdiget omkring den gamle kirkegård i Odder er usædvanlig fyldigt omtalt i Danmarks Kirker. Det hævdes at kunne dateres til engang i 1300-tallet. De første efterretnin- ger om istandsættelser er fra 1618. Kirkegårdsdiget skiller sig ud ved at være usædvanligt højt og ved at bestå af stablede marksten bygget med ”skiftegang”. I åbninger og sprækker er der stoppet små sten ind. Visse dele af diget er fortsat godt 2,5 meter højt, og netop den del af diget, har mange ment, var oprindeligt tænkt som et forsvarsværk.

Netop på digets højeste strækning begyndte der at trille store marksten ud, og diget bulede faretruende. Derfor blev en større istandsættelse iværksat. Arkitekt Hans Lund og Nationalmuseet antog, at alle sten måtte tages ned og læg- ges om på den ustabile strækning. Det blev anslået, at istandsættelsen ville beløbe sig til over 1 million kr. Da arbejdet kom i gang, viste det sig imidlertid, at det alene var de øverste lag af diget, som var ødelagt af bl.a. frostsprængninger.

AARHUS STIFT - Dalgas Avenue 46, 8000 Aarhus C / Tlf. 8614 5100 / mail: [email protected] / EAN nr. 5798 0008 18736 / CVR nr. 39902613 47 Da de øverste sten var taget ned, lå de næste sten urokkeligt fast, og der blev konstateret mørtel mellem stenene. Helt intakt har den del af diget altså ikke stået siden 1300-tallet. I bunden af diget er nogle dele nok ret originale, men ellers er der foretaget partielle omsætninger og udbedringer mange gange.

Nu er diget istandsat, og det fremstår smukt både fra Tornøgade og set inde fra kirkegården. Den endelige udgift beløb sig til kr. 700.000.

Usikre gravsten til fare for medarbejdere og besøgende på kirkegårdene Der var i 2016 en tragisk dødsulykke på en københavnsk kirkegård, hvor et lille barn døde.

Derudover har der været en række meget alvorlige arbejdsulykker på forskellige kirkegårde, hvor usikre gravsten har været årsag til, at ansatte og besøgende på kirkegårdene er kommet slemt til skade. I Odder Provsti har der ikke været ulykker på grund af usikre gravsten, men vi har i samarbejde med Arbejdsmil- jøhuset sat et større projekt i gang med det formål at gøre det sikkert at færdes og arbejde på kirkegårdene.

Vi vil gerne, at mange bruger vores kirkegårde. Vi er i fuld gang med at omlæg- ge kirkegårdene, så de inviterer til besøg og vandreture, og sådan at der altid vil være ledige gravsteder med netop det miljø, som fremtidige pårørende kan ﬁ nde ro og trøst i, når deres kære skal begraves eller bisættes. I den sammenhæng er det naturligvis vigtigt, at det også kan være sikkert at færdes på kirkegårdene.

Det har vist sig, at der alene på Odder Provstis 15 kirkegårde er omkring 1000 usikre gravsten. De ﬂ este af dem udgør ikke nogen reel fare, men nogle af dem skal sikres hurtigst muligt. Der kan være ﬂ ere årsager til, at gravsten bliver usikre og vælter. Det kan være gravsten, som står ustabilt på et fundament, eller det kan være fundamentet eller selve gravstenen, som mangler en dyb forankring på gravstedet.

Gravstenene kan stabiliseres på forskellige måder, hvorfor en del af projektet går ud på at ﬁ nde de bedste måder, som samtidig også er rimelige ud fra en økonomisk betragtning. Findes der f.eks. en lim, som er stærk nok til at binde en

AARHUS STIFT - Dalgas Avenue 46, 8000 Aarhus C / Tlf. 8614 5100 / mail: [email protected] / EAN nr. 5798 0008 18736 / CVR nr. 39902613 48 gravsten fast på en sokkel? Hvornår bør en opretstående gravsten stabiliseres ved et jordspyd, og hvornår kan den lægges ned på gravstedet?

En anden del af projektet går ud på at kategorisere de usikre gravsten. Står de på et gravsted i brug, er de registrere- de som bevaringsværdige eller står de i et uformelt lapidarium? Er der en legataftale på gravstedet, betaler gravstedsindehaveren hvert år for renholdelse eller passer gravstedsindehaveren selv gravstedet? Det er nødvendigt at få et overblik over alle disse forhold, fordi det ikke er gratis at stabilisere de usikre gravsten. Der skal tages stilling til, hvem det påhviler at sikre gravstenene, hvordan udgifterne betales, og hvordan den nødvendige kommunikation med gravstedsindehaverne kommer i stand.

Vi har her i provstiet besluttet at udarbejde et samlet udbuds- materiale med beskrivelse af alle de sikringskrævende gravsten på provstiets 15 kirkegårde. Der blev på budgetsamrådet lagt en tillægsbevilling ud til en af provstiets kirkekasser, således at dette menighedsråd bliver entreprenør på opgaven på alle kirkegårdene. For bevillingen kan kirkegårdene få dækket udgifterne til sikring af de gravsten, som står på gravsteder med legataftaler eller er registreret som bevaringsværdige. De gravsten, som står på gravsteder i brug, må der træﬀ es aftale med gravstedsindehaverne om at sikre, enten ved at gravstenen lægges ned eller stabiliseres. I begge tilfælde må indehaveren betale for det, hvorefter arbejdet kan tilbydes udført sammen med de arbejder, kirkegården får udført af det vindende ﬁ rma.

De gravsten, som står i lapidarier uden registrering skal menighedsrådene selv ﬁ nansiere sikringen af, uanset om de beslutter at lægge stenene ned eller sikre dem på anden vis, eller om de beslutter at fjerne dem fra kirkegården.

For at forebygge problemer med usikre gravsten i fremtiden, har vi rettet henvendelse til de lokale stenhuggere om de nye krav til sikkerhed, og vi er ved at ændre i alle kirkegårdsvedtægterne, så det fremgår, at det påhviler gravstedsindehaveren at sikre gravstene, så de ikke udgør en fare for ansatte og besøgende.

AARHUS STIFT - Dalgas Avenue 46, 8000 Aarhus C / Tlf. 8614 5100 / mail: [email protected] / EAN nr. 5798 0008 18736 / CVR nr. 39902613 49 NORDDJURS PROVSTI Fra Grenaa Sogn

Af Jan Nørager Sørensen, Grenaa Menighedsråd

Hjortebakken – hid og did i Grenaa Der var så dejligt ude på landet; det var sommer, kornet stod gult, havren grøn, høet var rejst i stakke nede i de grønne enge……og midt i det hele lå den nye præstebolig i Grenaa, hvortil man håbede, at man snart ville ﬁ nde en ny præst. Præsten skulle også være provst i hele Norddjurs Provsti – og det var nu ikke så galt! Præsteboligen på Hjortebakken.

Boligen – der var et helt almindeligt gulstenshus – ville få en ualmindelig status, når den nye beboer ﬂ yttede ind sammen med sin familie. Naboerne kiggede om hjørnerne og hviskede lidt sammen, for selvom vi lever i år 2017, så kan naboer faktisk godt stikke hovederne sammen over hækken og sludre om løst og fast. Snakken gik: Hvem ﬂ ytter ind, hvem er de nye og vil de være en del af vores lille lokalsamfund, af vores ejerforening?

Sådan gik snakken nu i den lille landsby, der kæmpede for at holde trit og holde sig ude af den store købstad. Åstrup, der tidligere var en del af Gammelsogn, blev i 1966 indlemmet i det større Grenaa Sogn. Landsbyen, der havde haft sin egen lille skole, et aktivt foreningsliv og selvfølgelig et forsamlingshus, lå og ligger lige i udkanten af Grenaa. En omfartsvej og en kort tilkørselsvej adskiller de to ”byer” – og der er helt bestemt noget særligt ved at bo i Gammel Åstrup. Den nye del af Åstrup ligger på den anden side af omfartsvejen og er en helt igennem integreret del af Grenaa. Men ikke Gammel Åstrup – hvor den kommende præst/provst skal bo.

Huset er bygget i 2008 – ligesom et Legohus med store elementer, der bliver beklædt med små gule klodser bagefter. Indeni bliver der gjort klar til indﬂ ytning af husets nye familie. Der bliver malet og tjekket op på skabe og døre, på hårde hvidevarer og gardinerne. Huset ligger på toppen af en skråning – så haven er opdelt i to, den øverste del op til huset med en dejlig træterrasse og den anden del ned mod hækken og vejen, hvor der kan spilles fodbold og leges, hvis man ikke foretrækker legepladsen, der ligger på ejerforeningens fællesareal, lige ved siden af præsteboligen.

Jorden, som præsteboligen ligger på, har tidligere været en del af et landbrug. Gårdens beboelse ligger som det første hus på højre hånd, når man kører ind på vejen … eller nærmere op ad vejen. Landmanden selv var af ﬂ ere omgange medlem af menighedsrådet i Grenaa – og hans kone ses ofte på bænkene i kirken til gudstjeneste. Så hvem ved, om der i forgangne tider er blevet sunget en salme eller to, der hvor den nye præst/provst snart vil byde inden for i sit nye hjem – måske har det lydt således:

Af henfarne slægter jeg arved den vang, hvis muld jeg for udsæd nu pløjer. Her rydded de marken for stene engang og dyrked den siden med suk eller sang. Nu, Herre, for dig jeg mig bøjer: den mark, som blev min, var altid dog din. Min tanke til dig jeg ophøjer.

Og med det i tankerne bydes husets nye beboer og familie velkommen på Hjortebakken i Grenaa!

AARHUS STIFT - Dalgas Avenue 46, 8000 Aarhus C / Tlf. 8614 5100 / mail: [email protected] / EAN nr. 5798 0008 18736 / CVR nr. 39902613 50 Fra Thorsø Høje Menighedsråd

Af formand Bent Larsen

Nyt Sognehus i Thorsø Høje Pastorat For ca. 2 år siden fortalte vores daværende præst og provst Anders Holt i Thorsø Høje Pastorat, som er et 4-sogns pastorat beliggende tæt ved Grenå, at han agtede at søge sin afsked til oktober 2017. Samtidig ansøgte Anders Holt om at blive fritaget for pligten til at bo i præstegården. Vi var udmærket klar over, at vores sogne var så små, at vi ikke kunne forvente at få en præst igen; men i stedet skulle dele præst med nabosognet, hvor Peter Danielsen, som allerede havde 30 % ansættelse hos os, er præst.

Jeg havde sat punktet til diskussion på dagsordenen på det kommende menighedsrådsmøde og havde mange tanker om, hvad der nu skulle ske med vores kæmpe præstegård. Vi var nok nødt til at sætte den til salg. Det ville jo være en stor post på budgettet både til vedligeholdelse og varme. Da jeg var på vej ud af døren for at køre til mødet, siger min kone, at Andelskassens bygninger i Voldby kom til salg, da banken ville ﬂ ytte til Grenå. Og dér kom tanken, at banken måske kunne være en mulighed som sognehus til erstatning for præstegården. Idéen vandt enstemmigt gehør, og provstiet godkendte købet, så en måned efter var bygningen vores.

Andelskassens bygning er bygget i 1990’erne og var ganske ideel. Selvfølgelig skulle der ændres noget ved indretningen, og vi var også nødt til at tilbygge værksted og garage (70 kvadratmeter) til gravernes redskaber og maskiner, som tidligere stod i garagen ved præstegården.

Huset står nu færdigt, og i slutningen af januar blev det indviet.

Vi har fået et hus på i alt 400 kvadratmeter indeholdende graverfaciliteter, stort fælleslokale, 2 toiletter, konﬁ rmandstue, stort køkken, lille køkken til medarbejderne, præstekontor, graverkontor, personalerum, På billedet ses sognehuset beliggende centralt i Voldby tæt på Brugs baderum og depot. Prisen for det hele, køb, tilbygning og kirke. Fotograf: Bent Larsen. og renovering, blev 2,7 millioner kroner.

Vores sogne har fået et fantastisk sognehus, som vil blive samlingspunkt for hele området. Nu er det kun fantasien, der sætter grænserne.

AARHUS STIFT - Dalgas Avenue 46, 8000 Aarhus C / Tlf. 8614 5100 / mail: [email protected] / EAN nr. 5798 0008 18736 / CVR nr. 39902613 51 Fra Ørum, Ginnerup og Stenvad sogne

Af Ulla Skovsen, Stenvad Menighedsråd

Vi strikker og hækler også dåbsklude - nyt tiltag i Ørum, Ginnerup og Stenvad sogne Efter at have læst en artikel om dåbsklude af sognepræst i Thorsager-Bregnet og Feldballe sogne, Ann Maj Lorenzen, i Menighedsrådenes Blad, blev jeg meget interesseret i hendes nye idé med at strikke eller hækle en dåbsklud. En dåbs- klud er en strikket eller hæklet klud med kristne motiver og skal bruges til at duppe barnets hoved efter dåben.

Jeg tilmeldte mig Ann Majs Facebookside ”Vi strikke dåbsklude” og læste om projektet på www.daabsklude.dk.

Flotte dåbsklude.

Først skulle jeg dog have vores sognepræst, Vibeke Høggaard Sommer, og de tre menighedsråd med på idéen. Det var nu ikke noget problem, og jeg ﬁ k grønt lys til at arbejde videre på vores nye tiltag. Ved opstarten havde vi sognepræst Birthe Kiilerich ansat som barselsvikar, og hun var også meget begejstret for idéen.

I vores kirkeblad ”Sognenyt” skrev jeg en omtale af projektet med overskriften ”Vil du strikke eller hækle en dåbs- klud?” og allerede samme aften, hvor kirkebladet lige var udkommet, henvendte en dame sig for at høre mere.

Jeg var klar. Garn og opskrifter var indkøbt. Det skulle gå hurtigt. Allerede Kristi Himmelfartsdag skulle der være bar- nedåb med hele tre dåbsbørn i Stenvad Kirke. Der var en dame mere, der tilmeldte sig som strikker, så dåbskludene blev færdige og lå klar på døbefonten på dåbsdagen.

Det glæder mig, at mange af damerne, der nu strikker og hækler dåbsklude, er medlemmer af vores menighed, der fø- ler, at de nu har fået en ny tilknytning til kirken. De synes, at det er meget spændende at strikke noget menighedsfuldt og er glade for, at der bliver sat så stor pris på deres bidrag til sognearbejdet.

AARHUS STIFT - Dalgas Avenue 46, 8000 Aarhus C / Tlf. 8614 5100 / mail: [email protected] / EAN nr. 5798 0008 18736 / CVR nr. 39902613 52 Her ved os er det sognepræsten, der udvælger en dåbsklud. Ved dåbssamtalen får forældrene vist en dåbsklud og får fortalt om idéen med den. Efterfølgende udvælger præsten en dåbsklud helt specielt til det enkelte dåbsbarn. Efter dåben får dåbsbarnet og familien dåbskluden med hjem som et minde og en påmindelse om dåben og dens betydning.

Udover de mange opskrifter på dåbsklude, som Ann Maj Lorenzen har designet, har vi fået lavet opskrifter med vores egne tre kirker i Ørum, Ginnerup og Stenvad sogne. Desuden har den allerførste dame, der tilmeldte sig, strikket dåbsklude med et motiv af Livets Træ. Vi har efterhånden fået strikket og hæklet en del dåbsklude, så nu venter vi på, at der skal komme en hel masse dåbsbørn, så vi kan få dem anvendt.

AARHUS STIFT - Dalgas Avenue 46, 8000 Aarhus C / Tlf. 8614 5100 / mail: [email protected] / EAN nr. 5798 0008 18736 / CVR nr. 39902613 53 FRA ØRSTED SOGN Ørsted Kirke

Af kirkegårdsleder Frank Gjesing

Første søndag i advent 2017, bliver Ørsted Kirke genåbnet efter en gennemgribende istandsættelse.

Det har i mange år været Ørsted Menighedsråds ønske at få kirken kalket indvendigt. Hvælvinger og vægge var meget snavsede, og de gamle dekorationer i kalken var beskadigede. Kirkens elvarmesystem blev installeret i kirken under den sidste store istandsættelse af kirken i 1951–52 og var efterhånden nedslidt og utilstrækkeligt.

Menighedsrådet bestilte arkitektfi rmaet Vilhelmsen, Marxen og Bech-Jensen til at lave et forslag til kirkens renovering, og i første omgang blev der sat nye dobbelte egetræsvinduer i kirken allerede i 2012. 1. oktober 2016 kunne arbejdet gå i gang, og kirken blev lukket. Det historiske inventar blev sendt til konservator, bænke blev sendt til sned- ker, lysekroner blev sendt til gørtler, orgelet blev pakket ind i beskyt- tende krydsfi nerplader, og det gamle elvarmesystem blev pillet ned. Det var besluttet, at kirken fremover skal varmes op med fjernvarme. Under arbejdet med at lave kanaler i gulvet til fjernvarmeinstallationen stødte håndværkerne på en tom gravkrypt under gulvet i kirkeskibet. Kryp- ten er muret op i munkesten og med hvælvet loft. Det var planlagt, at fjernvarmeindføringen skulle være i gulvet i tårnrummet. Imidlertid blev Den genfundne krypt. tegningerne ændret, så fjernvarmecentralen nu fi ndes i den genfundne gravkrypt. Her er god plads. En fi n løsning.

Der blev sat stilladser op inde i kirken. Afrensning af vægge og hvælv, rensning af kalkmalerier, reparationer og kalk- ning skete under ledelse af Nationalmuseets konservatorer. Bænkene er nymalede, alt historisk inventar er renset, retoucheret og lakeret, så alt nu fremstår meget smukt.

Der er taget to bænke ud af kirken længst fremme. Herskabsstolene forrest i kirken rykkes således et stykke tilbage, så der bliver mere plads omkring døbefonten og foran korbuen. Ligeledes er der taget to bænke ud ved den tilmurede mandedør i skibets sydside. Gangarealet i kirken fremstår derfor nu som en korsarm. I dette område planlægges, at der skal stå nogle børnemøbler. Alle bænke er løftet op på et podie af egetræ, og alle gangarealer er belagt med nye ølandsklinker.

Kirken er nu yderst handicapvenlig, idet trinnet fra våbenhuset og ind i kirken og trinnet mellem skib og kor er fjernet i forbindelse med lægning af de nye gulve. Der er således niveaufri adgang fra kirkelågen og helt op til knæfaldet i koret.

Belysningen i kirken er forbedret, idet der er ophængt to nye lysekroner i koret og to nye lysekroner ved orgelet. De ﬁ re oprindelige kroner er renoverede og pudset op.

Orgelet er ﬂ yttet et stykke frem i tårnrummet for at give plads til teknikskab og depotskabe bag orgelet, der gennem- gik en tiltrængt rensning og fuldstændig istandsættelse. Et stort nyt pengeskab skal bruges til daglig opbevaring af kirkens sølv og messing. Kirkens hovedindgang er blevet udstyret med automatisk dørlås, og det er planlagt, at kirken skal være åben for besøgende alle hverdage. Endelig er det gamle lydanlæg erstattet af et nyt, topmoderne anlæg.

AARHUS STIFT - Dalgas Avenue 46, 8000 Aarhus C / Tlf. 8614 5100 / mail: [email protected] / EAN nr. 5798 0008 18736 / CVR nr. 39902613 54

og helt op til knæfaldet i koret.

Fotograf Frank Gjesing.

I den periode arbejdet har stået på, har der været afholdt gudstjenester, dåb og også et par bryllupper i sognegården. Begravelseshandlinger er foretaget fra Estruplund Kirke, som menighedsrådet for Rougsø Nord beredvilligt har stillet til rådighed for os. Alt har fungeret godt.

Det har været menighedsrådets hensigt at renoveringsarbejdet i kirken skulle ske i respekt for det fi ne middelalderin- ventar, der fi ndes i vores kirke, og som gør kirkerummet meget smukt. Samtidig har ønsket været en velfungerende og handicapvenlig kirke med moderne varme- lys- og lydkilder. Både til daglig, men også til f.eks. koncerter. Det er lykkedes på fi neste vis under kyndig ledelse af arkitekt Mette Viuf Larsen.

Den planlagte tidsplan er overholdt, og indvielsen kan ske som aftalt 1. søndag i advent. Budgettet for hele opgaven var på 9.700.000 kr. Det endelige regnskab for byggeriet er i skrivende stund ikke gjort op, men budgettet bliver ikke overskredet.

AARHUS STIFT - Dalgas Avenue 46, 8000 Aarhus C / Tlf. 8614 5100 / mail: [email protected] / EAN nr. 5798 0008 18736 / CVR nr. 39902613 55 FRA NØRAGER SOGN Ombygning af kapel- og graverbygning ved Nørager Kirke

Af formand Karin Korning

I 2014 nedlagde menighedsrådet kapellet på Nørager Kirkegård, da det ikke blev brugt ret meget – og slet ikke om sommeren. I bygningen, der er fra ca. år 1900, var der desuden et oﬀ entligt toilet, teknikrum og et lille opholdsrum til graveren.

I forbindelse med indlæggelse af fjernvarme i kirken blev der udarbejdet tegninger til ombygning af kapellet til tidssvarende graverfaciliteter, så det lever op til lovens krav.

Den kgl. bygningsinspektør, Nationalmuseet, stiftet og provstiet fandt, at en ombygning og bevaring af den ﬁ ne gamle bygning var et ﬁ nt forslag til nye graverfaciliteter.

Økonomien faldt på plads, så ombygningen kunne ﬁ nde yg- sted her i 2017. gamle nye graver- Det blev en lidt større omgang end først beregnet, da det blev ombygnin- nødvendigt at understøbe funda- 17. mentet. Alt indvendigt blev pillet ned og genopbygget, så det nu g end først lever op til de energimæssige digt at un- krav med hensyn til isolering, dvendigt varme osv. et, så det nu krav med Fotograf arkitekt Per Kristensen. Udvendigt ser den gamle byg- sv. ning ud som før med de runde vinduer, det røde tegltag, gavlkamre og dobbeltdøren mod syd. Indvendigt er der nu indrettet handicaptoilet, et lille teknikrum, toilet og bad til graveren samt frokoststue med tekøkken og kontor.

Det buede loft er bevaret i hele rummet og fremstår nu smukt med de lyse lister på den sorte baggrund.

Det er blevet et ﬂ ot hus, som passer ind på kirkegården og lever op til de faciliteter, som graveren skal have i dag.

AARHUS STIFT - Dalgas Avenue 46, 8000 Aarhus C / Tlf. 8614 5100 / mail: [email protected] / EAN nr. 5798 0008 18736 / CVR nr. 39902613 56 SKANDERBORG PROVSTI Opladning

Af provst Jacob Køhn Andersen

Skanderborg Provsti har på mange måder udsigt til en spændende fremtid – og det – forgangne år er gået med at lade op til alt det, der tegner sig i horisonten.

I efteråret 2016 ﬁ k provst Jette Marie Bundgaard-Nielsen nyt embede som provst for Aarhus Søndre Provsti. Hun efterlod sig et yderst velfungerende provsti med dygtige ansatte og styr på økonomien.

Den første april overtog jeg embedet som provst for Skanderborg Provsti, stadig hjemmehørende i Hørning-Blegind-Adslev pastorat, hvor jeg har været sognepræst siden 2001.

I samme åndedrag er der kommet nye menighedsråd, og i skrivende stund er vi tæt på skæringsdatoen for et nyt provstiudvalg. I både menighedsrådene og provstiudvalget har vi taget afsked med dygtige og engagerede mennesker, men har også fået fyldt de tomme stole med kompe- tente råds- og udvalgsmedlemmer.

Reformationsudvalget har fyldt meget i det forgangne år, som givetvis også har båret præg af, at den nye provst skal ﬁ nde sine fødder i den nye sammenhæng.

Reformations-jubilæum 500 års jubilæet for Reformationens begyndelse har sat sit præg på vores provsti, som det formentlig gælder i det meste af landet.

Det har været diskuteret i medierne, hvorvidt Luther og Reformation overhovedet har været noget at fejre. Luther var, som nogen vil vide det, ikke nogen stor demokrat. Dertil kommer, at han heller ikke ville gøre sig godt i et moderne debatklima med sin bramfri og uslebne udtryksform.

Det kan dog næppe komme som nogen stor overraskelse, at mennesker i 1500-tallet havde en temmelig anderledes virkelighedsopfattelse end vores. Vi har bevaret de stærkeste og vigtigste pointer i reformationstidens tænkning, men har derudover ﬂ yttet os langt på mange områder. Desuden var Luther ingen helgen, men netop kun et menneske. En- delig skal man huske på, at det er kutyme at holde jubilæum for selv de mest uduelige medarbejdere. 500 år er trods alt værd at fejre, og vi har meget at takke Luther og hans medreformatorer for.

I foråret var alle provstiets præster på studietur til Wittenberg og omegn. Professor Anders Christian Jacobsen var rej- seleder på denne yderst inspirerende og udbytterige tur, der bød på et væld af spændende seværdigheder og historiske foredrag. Og som også gav anledning til teologisk reﬂ eksion og besindelse på den kirkelige virkelighed, vi har vores daglige tjeneste i.

Som et særligt indslag forestod vi en træplantning i Luther-haven ved Wittenbergs nye rådhus. Her har lutherske menigheder fra hele verden på samme måde markeret deres tilhørsforhold.

Træplantningen ﬁ nder sted ved en egentlig ceremoni, en art gudstjeneste, hvor et på forhånd rodfæstet træ tilføjes en symbolsk jordpåkastelse og vanding. Det var den nye provst, der ﬁ k æren af at føre skovl og vandkande. Træet var en sølvlind og kan besigtiges på egen hånd, hvis man opsøger træ nr. 334! Siden er adskillige ”søskendetræer” blevet

AARHUS STIFT - Dalgas Avenue 46, 8000 Aarhus C / Tlf. 8614 5100 / mail: [email protected] / EAN nr. 5798 0008 18736 / CVR nr. 39902613 57 Jordpåkastelse i Wittenberg.

plantet ved ﬂ ere af provstiets kirker – blandt andet ved Sct. Sørens Kirke i Gl. Ry, ved Stjær Kirke og ved Hylke Kirke. Det er måske umage søskende, da de hjemlige træer ikke er af samme art, men denne forskellighed er måske i virkeligheden et meget godt billede på forskelligheden i de lutherske menigheder verden over. Rødderne er de samme, men fortolkningen og udviklingen er lige så forskellig, som mennesker i det hele taget er det.

En helt særlig begivenhed var provstiets fejring af Reformationsjubilæet den 31. oktober i Kulturhuset i Skanderborg. Det var i sig selv et enestående arrangement med en ﬂ ot buket af små foredrag, musik, dramatik, lutherinspireret mad og fællessalmer. Kulturhuset var fyldt til bristepunktet, og det var en meget stemningsfuld aften.

Det mest betydningsfulde af alt var dog i grunden forarbejdet til det store arrangement. Et hårdtarbejdende udvalg af præster har brugt en stor del af deres overskydende tid på at planlægge det alt sammen, ligesom en stor gruppe af frivillige sydamer fra Skivholmeegnen har arbejdet i mange måneder på at fremstille tidstypiske dragter til alle provstiets præster. De og mange andre har leveret en meget anerkendelsesværdig indsats. Og alt sammen endte det så både smukt og festligt. En helt særlig begivenhed var provstiets fejring af Reformationsjubilæet den 31. oktober i Kulturhuset i Skanderborg. Det var i sig selv et enestående arrangement med en flot buket af små foredrag, musik, dramatik, lutherinspireret mad og fællessalmer. Kulturhuset var fyldt til bristepunktet, og det var en meget stemningsfuld aften.

Reformationsfejringen,R fotograf Per Bille.

AARHUS STIFT - Dalgas Avenue 46, 8000 Aarhus C / Tlf. 8614 5100 / mail: [email protected] / EAN nr. 5798 0008 18736 / CVR nr. 39902613 58 Levende kunst Ikke alt har handlet om Reformationsjubilæet. Som altid er der blevet gjort en stor lokal indsat for at holde kirken og dens omgivelser i ordentlig stand, ligesom præster, menighedsråd og de øvrige frivillige alle steder anstrenger sig dagligt for at gøre det kirkelig liv nærværende.

Den stadig frivillige indsats i det lokale er rent ud sagt ærefrygtindgydende. Overalt får man fornemmelse af menigheder, der selv vil og kan noget. Især giver det fornemmelsen af, at kirken og livet i det hele taget er noget, vi er sammen om.

Et sted, hvor menighedsrådene i de forgangne år er begyndt at sætte et mere aktivt præg på kirken, er i forhold til den kunstneriske udsmykning. Det er et område, der altid har haft stor folkelig bevågenhed, men det har som oftest handlet om store forkromede projekter med tvivlsomme økonomiske udsigter. Derudover har det også lejlighedsvis været en smule udsigtsløst på grund af en noget konserverende tilgang til kirkens indre. Trangen til fornyelse har med andre ord haft trange kår.

Flere steder i provstiet har man nu iværksat forsøg med udskiftelige altertav- Altertavlebillede i Tåning Kirke ler malet af dygtige kunstnere til dels med lokal tilknytning. Uden at måtte af Nanna Ernst. tage et opgør med den oprindelige altertavle har man forsøgsvis opsat nye alterbilleder uden på det eksisterende.

Senest har Tåning Kirke forsøgt sig og er netop nu i færd med at anskaﬀ e en lille serie af ganske forskellige alterbilleder til forskellige højdepunkter i kirkeåret. Den er en både forfriskende og oplivende fornyelse, der samtidig bibeholder respekten for det bestående. Det er muligvis ikke nogen egentlig reformation af kirkens indre, men mindre kan også gøre det.

Endelig skal også den nu afsluttede kirkestafet nævnes. I løbet af tre år har der været inviteret til ”åbent hus” i alle provstiets kirker. Også her har frivillige ydet en stor indsats. Både det koordinerende udvalg og de mange lokale, der har vist deres kirker frem til en overvældende mængde af interesserede deltagere.

Der er simpelthen en interesse for kirken, der er større, end den har været længe. Det ses også på både medlemsprocenten og gudstjenestelivet, der fejer al snak om medlemsﬂ ugt og tomme kirker af bordet. Altertavlebillede i Tåning kirke af Kirsten Dissing Over- Folkekirken er en regulær folkelig succes. gaard.

En løfterig fremtid Meget af det, der foregår i provstiet, peger som indledningsvis nævnt fremefter. Blandt andet er der ﬂ ere større kirke- renoveringer i støbeskeen. Sct. Sørens Kirke i Gl. Rye står foran en ligeså gennemgribende som nødvendig restaure- ring. På lidt længere sigt arbejdes der også på en forandring af Ovsted Kirkes indre.

Endelig er den efterhånden langvarige opsparing til en ny kirke i Skanderborg-bydelen Højvangen ved at nærme sig et beløb, der rækker videre og truer med at blive mere konkret en blot drømme og forestillinger.

På det mere administrative plan er provstiet blevet en del af Kirkeministeriets forsøgslovgivning. Målet er at aﬂ aste me- nighedsrådene for uønskede administrative byrder, og mulighederne afspejler i høj grad menighedsrådenes egne ønsker.

AARHUS STIFT - Dalgas Avenue 46, 8000 Aarhus C / Tlf. 8614 5100 / mail: [email protected] / EAN nr. 5798 0008 18736 / CVR nr. 39902613 59 I første omgang drejer det sig om fælles puljer med midler, som kan komme alle sogne i provstiet til gode. Blandt andet en udviklingspulje til små og større kirkegårdsomlægninger.

På relativ kort sigt arbejdes der også på at etablere en fælles løsning på udfordringer med de efterhånden temmelig komplicerede regnskaber. Her har tiderne og ikke mindst kravene ændret sig meget.

Det er meget afgørende, at disse ”centraliseringer” ﬁ nder sted efter ønske fra de enkelte menighedsråd, samt at ingen bliver tvunget til at deltage i de fælles løsninger på området.

Overhovedet bliver der lagt stor vægt på den løbende samtale. Både som en erfaringsudveksling og som en folkelig nødvendighed. Folkekirken er folkets kirke, og fraset de overordnede krav fra love og regler, som gælder enhver oﬀ ent- lig administration, så er det de folkevalgte, der træﬀ er beslutningerne.

Det er klart, at der ligger en stærk følelse af selvstændighed i selv at tage vare på alle opgaver. Imidlertid kan de mere besværlige opgaver let tage modet fra de mange menighedsrådsmedlemmer, der først og fremmest brænder for det kirkelige liv.

Så kan man overlade trængslerne til provstiudvalget, der som bekendt ikke er en diktatorisk bestyrelse, men netop består primært af folkevalgte, der bruger deres evner, tid og kræfter på at løfte en opgave, der er nødvendig for hele det store fællesskab, et provsti er.

AARHUS STIFT - Dalgas Avenue 46, 8000 Aarhus C / Tlf. 8614 5100 / mail: [email protected] / EAN nr. 5798 0008 18736 / CVR nr. 39902613 60 Silkeborg Provsti

Af provst Jakob Gregers Nissen

Slutningen af 2016 og en stor del af 2017 har naturligt nok været præget af valg til menighedsrådene. I Silkeborg Provsti ﬁ k vi alle pladser besat ved fredsvalg alle steder. En ny ﬂ ok stod klar til at komme ind i sognets maskinrum og være med til at præge de 25 sogne, som Silkeborg Provsti består af.

Det er derfor en stor og vigtig opgave at sidde i menighedsrådet. Men der er også en opgave, som kræver tid og energi. Måske også nogle gange mere end det er rimeligt at forlange af frivillige, som er gået ind i menighedsrådet, fordi de brænder for den lokale sognekirke. Der er gennem de sidste 10-15 år blevet stadig ﬂ ere opgaver knyttet til at være arbejdsgiver og budgetansvarlige i et sogn. Der er meget administration og mange opgaver, som skal løses. Og jeg forestiller mig, at der er nogle menighedsrådsmedlemmer, som bliver overraskede over, hvor meget de opgaver fylder. Måske undertiden så meget, at man ikke når hen til de værdibaserede diskussioner om, hvordan vi skal være kirke her i vores sogn.

Det er fordi, vi er en folkekirke, at vi har menighedsråd. Vi er folkets kirke, og intet sted bliver det mere tydeligt end ved det, at det er folkevalgte medlemmer af menigheden, som er ansvarlige for driften af den lokale sognekirke, og som vælger, hvem de vil have som deres sognepræst. Menighedsrådene samarbejder med sognepræsterne om de mange opgaver, der skal løses i folkekirkens sogne. Det er mit håb, at der trods megen administration og bundne opgaver også bliver tid og lejlighed til at tage livtag med det store altid brændende spørgsmål om, hvordan vi som folkekirke kan gøre evangeliets virkelighed nærværende og troværdig også i vores tid. Der er i ethvert menigheds-råd brug for at præst(er) og menighedsrådsmedlemmer tager sig tid til at behandle det for en folkekirke helt grundlæggen- de spørgsmål.

Derfor begyndte vi det nye år med at indbyde samtlige menighedsrådsmedlemmer til en kursusdag på Silkeborg Gym- nasium. Af to grunde. For det første, fordi vi skal leve op til de krav, som samfundet stiller til os. Der skal være tydelige rammer for vores ansatte. Det betyder, at vi er nødt til at være skarpe på de krav, der er til den administrative side af det at være arbejdsgiver. Den anden grund er, at det ikke må blive sådan, at det at sidde i et menighedsråd kun handler om budgetter og personalejura. Vi skal sikre, at vi kan leve op til de krav, der er, men også at vi har tid til det, som det mest af alt handler om: nemlig det altid brændende spørgsmål om, hvordan vi gør evangeliet – det to tusind år gamle budskab om et menneske, der var Gud, og som vi korsfæstede – nærværende i dag for de mennesker, der bor i vores sogne.

Med det dobbelte formål samledes menighedsrådene i Silkeborg Provsti en vinterdag på Silkeborg Gymnasium for at høre om love, regler, paragrafer, økonomi og bygninger, men sandelig også om gudstjeneste, konﬁ rmander, diakoni og det, som det alt sammen drejer sig om.

Reformationsfejring Ud over opstart af en ny menighedsrådsperiode dannede 2017 også ramme om fejringen af 500-året for Reformati- onens begyndelse i Tyskland. Sognepræst Gerda Jessen stablede sammen med medarbejderne ved Tvilum Kirke et storstilet projekt på benene; et reformationsspil i Tvilum Kirke. Det løb af stablen i september måned.

Udenfor kirken var der et middelaldermarked, hvor der kunne købes middelaldervarer, relikvier, afl adsbreve m.m. Mar- kedet blev afbrudt af munkes ankomst, og folk blev fulgt ind i kirken, hvor et skuespil fortalte historien om, hvordan Reformationen kom til Tvilum. Et fl ot projekt, som lokale kræfter havde fået stablet på benene, og som blev gennem- ført med hjælp fra fl ere andre ikke – mindst Silkeborg Højskole.

Derudover var Reformationen tema for vores lokale festival KK44 (Kristendom og kulturuge 44). Under titlen ”Tro om igen” blev Reformationen belyst både nutidigt og historisk. Det hele begyndte med, at det årlige program for festivalen blev udvidet med artikler om Reformationen og husstandsomdelt i Silkeborg Kommune. For Reformationen handlede

AARHUS STIFT - Dalgas Avenue 46, 8000 Aarhus C / Tlf. 8614 5100 / mail: [email protected] / EAN nr. 5798 0008 18736 / CVR nr. 39902613 61 om, at kirken skulle ud til folket. Derefter blev der hele ugen gennem sat ord på, hvad tro er – dengang og i dag – for Reformationen er et vedvarende projekt, hvor der ustandseligt skal brydes det ned, som hindrer folk i at komme til Gud og bygges nye rum, hvor vi kan mødes for at høre og tale om Gud.

Bygninger Bygningsmæssigt var det helt store projekt i Silkeborg Provsti i 2017 renoveringen af Silkeborg Kirke. Det har været en lang og hård proces for menighedsråd og ansatte at være med til en så gennemgribende renovering af et kirkerum, som i Silkeborg Kirke. Det kræver mange drøftelser, møder og kander med kaﬀ e at tale sig frem til, hvordan en kir- kerenovering skal tage sig ud. Der er mange byggemøder og mange detaljer at forholde sig til. Men et smukt resultat stod færdigt til d. 9. april – palmesøndag. Biskop Henrik Wigh-Poulsen forestod gudstjenesten, hvor dronning Margre- the deltog.

Silkeborg Kirke efter renoveringen.

Kirkerummet er blevet lyst og smukt, og centralt i rummet er det gamle guldbelagte kruciﬁ ks med den sejrende Kristus nu ledsaget af Peter Brandes’ fortolkning af forhistorien til korsfæstelsen. Knæfaldet har fået historien om Gethsemane Have sat ind med enkle stærke billeder. Alterbordet har Kristus med korset på ryggen på vej til Golgata. På alterbordet står ordene: Nåden er. En påmindelse om den lyse baggrund bag det dystre.

Præster Sognepræst Marianne Vigen Smolarz er ﬂ yttet fra en stilling som sognepræst i Sejs-Svejbæk Pastorat til Sankt Mor- tens Sogn i Randers. I hendes sted er trådt Marie Ginnerup Vestergaard, som kommer fra en stilling som sognepræst i Hedeagerkirken ved Herning.

Sognepræst Bo Grymer er fratrådt stillingen som sognepræst i Kragelund-Funder-Serup-Lemming-Sejling-Sinding. Stillingen er endnu ikke besat.

AARHUS STIFT - Dalgas Avenue 46, 8000 Aarhus C / Tlf. 8614 5100 / mail: [email protected] / EAN nr. 5798 0008 18736 / CVR nr. 39902613 62 AARHUS DOMPROVSTI Indledning – Kulturby og Reformationsjubilæum

Af domprovst Poul Henning Bartholin

Kulturby 2017 og Reformationsjubilæet har sat sit præg på alle sognes aktiviteter i 2017 Arrangementerne har været mangeartede, og der er tænkt i nye baner for at række ud til mennesker, der måske ikke forestillede sig, at de kunne være interesseret i, hvad der foregår i kirkerne. I fællesskab har sognene arrangeret en foredragsrække med ti foredrag om Martin Luther. Den årligt tilbagevendende Kirkestafet lagde op til, at sognene skulle præsentere deres kirkerum og deres aktiviteter i Reformationens lys. Hvorledes kan vi i grunden se, at vore mange smukke kirkerum er lutherske? Hvad er det særlige? Ikke mindst i Vor Frue Kirke og Domkirken må vi spørge sådan, da begge kirker som henholdsvis klosterkirke og domkirke har været katolske i deres udtryk og indretning indtil Refor- mationen i 1536.

(Landsby-)Kirken i byen I forbindelse med Landemodet den sidste lørdag i august arrangerede Landsforeningen af Menighedsråd og Grundt- vigsk Forum m.fl . et Folkekirkemøde i Turbinehallen i Aarhus. Det interessante og givende arrangement kom via de gode indlæg rundt om mange emner. Emnerne var faktisk ikke kun relevante for sogne i byerne, for det er i langt mindre grad stedet, der betyder noget for vores syn på kirken i dag, og på hvorledes vi vil gøre brug af den. Det afgørende er vores indstilling til kirken. Som provst Esben Thusgård sagde i et indlæg på mødet, så tænker ”vi” stadig kirken – uanset, hvor den er placeret – som en landsbykirke. Men medlemmerne af folkekirken på land og i byen tænker som bymennesker, agerer som bymennesker. Vi er som sådanne meget mobile, ikke stedbundne i stort omfang, men fl ytter os hen til det, vi fi nder interessant, og som siger os noget. Måske er det ikke så mærkeligt, at mange kan erfare en barriere i forhold til folkekirken.

Nogle sogne er blevet opmærksomme på dette. Langenæs og Christians sogne arrangerede i år en festival i deres sogne. Det foregik i et omfattende samarbejde med andre lokale kræfter f.eks. forretningsdrivende, institutioner og foreninger. Begge festivaler var meget vel gennemførte og er et eksempel på, hvordan man på en ny måde kan imøde- komme borgernes interesser og samværsformer og kombinere det med at være den lokale folkekirke. Der er i begge tilfælde inspiration at hente for andre sogne.

Sognet En middelalderlig størrelse som sognet mister i stigende grad sin betydning. Marie Vejrup, der forsker på Religionsvi- denskab på Aarhus Universitet, har engang sagt, at de ﬂ este af os har et forhold til folkekirken gennem en præst og en bygning. Det er ikke afgørende, hvor vi bor længere, vi forbinder os også kirkeligt med den præst, som har sagt noget, der giver mening for os lige nu.

Vores administrative inddeling i sogne er nu reduceret til netop en administrativ enhed. Det behøver vi ikke at ændre, men vi er nok på vej til at ændre opfattelsen af, hvordan vi som kirke skal henvende os til mennesker med den forkyndelse, der er det grundlæggende og bærende i folkekirken. Få er i tvivl om, at det vil kræve meget af os som præster og menighedsråd. På en række punkter kan man forestille sig, at vi skal ændre vore arbejdsformer og måder at henvende os til omverdenen på. I den forbindelse er ﬂ ere sogne og ikke mindst provstiudvalget meget opmærksom på de invitationer, der kommer fra forskellige dele af den kommunale forvaltning om medborgerskab og samskabelse. Flere menighedsråd er på vej med sociale projekter i samarbejde med kommunale institutioner og forvaltninger samt private organisationer F.eks. om støtte til familier, der er ramt af alvorlig sygdom hos børn, arbejdsløshed, dårlige boligforhold m.v. Eller et andet eksempel: De mange ensomme unge mennesker – især mænd – der ofte er faldet ud af uddannel- ser og havnet i lidt misbrug m.v.

AARHUS STIFT - Dalgas Avenue 46, 8000 Aarhus C / Tlf. 8614 5100 / mail: [email protected] / EAN nr. 5798 0008 18736 / CVR nr. 39902613 63 Ved at forberede sig på at gå ind i et målrettet og professionelt støttet arbejde af denne karakter vil kirkerne på en konkret måde bidrage til borgernes gode liv.

Dåb Et præsteudvalg har i årets løb udarbejdet et idéoplæg til præsterne i domprovstiet med det sigte at oplyse forældrene bedre om, hvad dåben er, og hvad der gør den så vigtig og værdifuld. Nogle sogne har allerede i et års tid sendt en lille folder om dåb ud til forældre til nyfødte, hvis mindst én af forældrene er medlem af folkekirken. Andre tiltag er under overvejelse. Nogle vil helt sikkert blive gjort til virkelighed i løbet af 2018 og de følgende år.

Dåben er mere end en god skik og en god tradition. Dåben er en handling, hvor den døbte får et løfte skænket af Vor Herre, der lover, at Han er med os nu og i al evighed. Hver gang jeg døber et barn, slår det mig, at barnet er den mest troende af alle os, der omkranser det. Barnet udtrykker nemlig den uforbeholdne tillid, som troen i grunden er. Det overvejer ikke, om det kan konkretisere trosbekendelsens sprog om den treenige Gud. Nej, det tager tillidsfuldt imod det, vi rækker det: vores tillid, kærlighed, omsorg og overbærenhed.

Dåbsprocenten er faldende i alle sogne i provstiet undtagen i Samsø Sogn, hvor den er over 100%. Forklaringen er, at en del yngre familier vender tilbage til øen for at fejre dåben i en af de gamle middelalderkirker og i familiens skød. Ser man alene på dåbsprocenten blandt de børn, der er født på Samsø, er den ikke 100%, men noget lavere uden dog at nærme sig Aarhus-sognenes faldende procenter. Har det nogen betydning at det går sådan? Ja, for det første gør det folkekirkens stemme mere og mere utydelig og mindre betydningsfuld, når færre og færre er medlemmer. For det andet vil det få nogle organisatoriske følger ad åre. Inden for overskuelig tid vil vi komme til at se kirkelukninger også i Aarhus.

Menighedsrådene De nyvalgte menighedsrådsmedlemmer er ﬂ ere steder blevet kastet ud i nogle store bygge- og anlægsprojekter, som var planlagt, og for nogles vedkommende var i gang for et år siden.

Det var tilfældet i Sct. Pauls Kirke, hvor der er blevet bygget kontoret og mødelokaler mv. på begge sider af kirkeskibet. Desuden er der sket en tiltrængt fornyelse af andre kontorer og toiletfaciliteterne mv. De nye faciliteter blev taget i brug i september.

Christians Sogn har længe ledt efter en præstebolig til erstatning for en, der blev solgt for to år siden. Der er lykkedes på Brendstrupvej, og efter en grundig istandsættelse er boligen taget i brug pr. 1. november. Længe var der tvivl om, en anden af sognets præsteboliger skulle sælges, sættes i stand eller rives ned, og en ny bygges på grunden. Løsnin- gen er blevet en istandsættelse, og boligen er klar til indﬂ ytning midt i december måned.

Et endnu større bygge- og anlægsprojekt i Christians Sogn er en udvidelse af sognegården, som er gået i gang i år. Der har som i Sct. Pauls været mangel på plads til de mange, der benytter kirke og sognegård. Efter ﬂ ere års vanskelighe- der med at ﬁ nde frem til det rigtige projekt er det lykkedes, og byggeriet er godt i gang.

Samsø Sogn har også bygge- og anlægsprojekter. Den tidligere præstegård i Tranebjerg er ved at blive ombygget til sognegård og sat grundigt i stand. Dertil knyttes et spændende haveprojekt, måske med nyttehave, som ﬂ ere kan få glæde af at arbejde med. F.eks. var det et stort ønske for en række asylsøgere sidste år at få lov til at dyrke deres egne grøntsager. Det ﬁ k de lov til i den gamle præstegårdshave. Måske et utraditionelt projekt, men nyttigt og glæde- ligt, at det kunne lade sig gøre.

Antallet af indbyggere på Samsø er faldet stødt igennem en årrække. Det har indﬂ ydelse på kirkegårdene, der har for mange gravpladser. En udviklingsplan for hver af de syv kirkegårde har stået på dagsordenen længe. Det er der taget fat på i 2017 sammen med landskabsarkitekt Mette Favrskov. Forslagene bearbejdes for tiden. Hensigten er at bevare den særlige kirkegårdsindretning på Samsø og at tilføre nye måder at indrette dele af kirkegårdene på, hvor det er muligt.

AARHUS STIFT - Dalgas Avenue 46, 8000 Aarhus C / Tlf. 8614 5100 / mail: [email protected] / EAN nr. 5798 0008 18736 / CVR nr. 39902613 64 Aarhus Vestre Provsti

Af provst Esben Andersen

2017 er et markant år, fordi det indleder en ny valgperiode for samtlige menighedsråd. I Aarhus Vestre blev alle råd dannet ved aftalevalg. Drøftelsen på oﬀ entligt opstillingsmøde og den liste, man her talte og stemte sig frem til, kom til at danne hvert af de nye menighedsråd, idet der ikke efterfølgende kom andre lister. Mit indtryk er, at der gennemføres en meget ﬁ n demokratisk proces og nuanceret samtale på disse møder. Det er en anden form for demokrati end skrift- lig afstemning blandt alle medlemmer i sognet, men styrken er, at alle her kan møde, høre og tale med kandidaterne, før man ved afstemning prioriterer listen.

I fi re af de 14 råd er de fl este medlemmer nye og i mange ca. halvdelen. Alle rådene har fuld besætning og langt de fl este adskillige suppleanter. Det er især godt ved en lang valgperiode på fi re år, som ikke alle kan køre igennem. Nogle råd inddrager også suppleanterne i det løbende arbejde, ligesom mange henter eksterne frivillige ind i udvalgsarbejder. Derved får man både fl ere hoveder og hænder til at løfte opgaverne, ligesom kirkens arbejde bliver bredere funderet i sognet.

Fælles kursusweekend På kraftig opfordring afholdt vi også efter dette valg en fælles kursusweekend på Hotel Marina i Grenå for at sikre bedst muligt afsæt i arbejdet. Weekenden i februar var for alle rådsmedlemmer, nye og genvalgte såvel som præsterne, og 113 af 141 mulige deltog. Det blev en meget inspirerende weekend med bispecafé, udfordrende oplæg og idéproces med Ole Kamp, 8 forskellige tema- og funktionsworkshops samt en sognemesse, hvor hvert sogn i provstiet udstillede og fortalte om tre idéer, aktiviteter eller arbejdsmåder, som man lokalt havde udviklet og tænkte også kunne være til inspiration for andre.

Der er mange udbytter af sådan en weekend. For det første al den viden og inspiration, vi får som fælles gods. Videre bliver der en helt anden relation mellem gamle og nye, fordi man får fælles grundlag og kommer til at kende hinanden godt gennem en hel weekend. Endelig lærer man også nogle fra andre menighedsråd at kende og oplever, at vi indbyrdes kan inspirerefunktionsworkshops og være ressourcer samt for en hinanden.sogne Det åbner messe,mange muligheder:hvor hvert sogn både iat provstiet man i nogle udstil- sammenhængelede ogkan fortalte samarbejde om tre til idéer,gensidig aktiviteter gavn, og at sogneeller kan arbejdsmåder, supplere hinanden. som Iman stedet lokalt for at tænke, at voreshavde sogn udviklet skal kunneog tænkte alt selv, også får kunne man plads til at væreudvikle til egeninspiration proﬁ l og for styrkefelter andre. end-

Fælles kursusweekend.

Der er mange udbytter af sådan en weekend. For det første al den viden og in-

AARHUS STIFT - Dalgas Avenue 46, 8000 Aarhus C / Tlf. 8614 5100 / mail: [email protected] / EAN nr. 5798 0008 18736 / CVR nr. 39902613 65 nu bedre til også at kunne støtte andre – fordi man både kan henvise til og høste af, at nabosogne har andre styrker, som også kan komme os og vores menighed til gode.

Diakonale udviklingsprojekter I Stiftsårbogen 2016 omtalte jeg kort den nye fælles udviklingspulje i provstiet, der trådte i kraft 1. januar 2017. Her var afsat 1 million kr. til diakonale udviklingsprojekter, der kun kunne søges af ﬂ ere pastorater i fællesskab. Via puljen er der i 2017 igangsat tre store projekter, der hver ledes af en styregruppe med et medlem fra hvert af de deltagende råd. Bevillingen udbetales dog kun til ét menighedsråd, der dermed er praktisk udførende for styregruppen.

For os er disse projekter en stor satsning – ikke alene økonomisk – men allermest i den fælles indsats for, at de også skal lykkes og give resultater. Derfor kommer her en kort beskrivelse og status for hver af de tre.

Folkekirkens Familiestøtte Projektet er søgt og ledes af Brabrand, Helligånd og Skjoldhøj Menighedsråd. Målet er at etablere og udvikle en afdeling af Folkekirkens Familiestøtte dækkende hele Aarhus Vest.

I projektet tilbydes børnefamilier, der på den ene eller anden måde oplever sig pressede, at få tilknyttet en kvaliﬁ ceret frivillig, der over en periode kan hjælpe forældrene til bedre løsninger lige fra organisering af indkøb og madplaner over lektiehjælp til sparring om børneopdragelse mm. Her har vi som kirke et stærkt lokalt netværk til at kalde egnede frivillige frem med relevante kompetencer, uddanne dem til opgaven, sikre det rigtige match af frivillige og familier samt supervisere, at processen forløber som ønsket.

En kæmpe fordel var, at der i forvejen var etableret en central organisation i Aalborg med udviklede koncepter, kurser, koordinering og indholdsmæssig ledelse, som den nye afdeling kunne indgå i.

Lise Møller Nissen tiltrådte 15. april som fuldtidskoordinator i projektet.

Lise har en baggrund som folkeskolelærer i 13 år samt erfaring som pædagogisk besøgsvært ved Kunstcentret Silkeborg Bad. Anført af de to rådmænd, Bünyamin Simsek (Børn og Unge) og Thomas Medom (Sociale forhold og beskæftigelse), har Aarhus Kommune vist projektet stor bevågenhed og beredt vejen til sundhedsple- jersker, kommunale dagtilbud og skoler, der kan formidle tilbuddet til familier, som oplever udfordringer, men med denne hjælp til selvhjælp kan komme videre ved egen kraft.

Det første halve år er især gået med netværksdannelse og udbredelse af kendskab til projektet. På den ene side har Lise informeret om det på rådsmøder i hele provstiet og her oplevet stor vilje til at bistå. Samtidig har hun mødtes med næsten alle skoler og daginstitutioner i området og er nu på vej til de sidste, så også de kan

AARHUS STIFT - Dalgas Avenue 46, 8000 Aarhus C / Tlf. 8614 5100 / mail: [email protected] / EAN nr. 5798 0008 18736 / CVR nr. 39902613 66 formidle tilbuddet til relevante forældre. Også familiecentret og kommunens modtagelsescenter henviser familier, der ”er for gode” til at få kommunal støtte. Endelig kører projektet kommunikationskurser for forældre samt har et tvær- fagligt samarbejde med sundhedsplejerskerne i Brabrand, hvor frivillige fra Folkekirkens Familiestøttes hjælper til med det ugentlige forældrekursus.

Lige nu får tre familier støtte af en frivillig forældreven. Der er 8 frivillige forældrevenner, men ﬂ ere søges, da kendskabet til Familiestøtten konstant udbygges, og ﬂ ere familier ventes at henvende sig, efterhånden som de gode erfaringer breder sig. Du kan læse mere om Folkekirkens Familiestøttes arbejde i Aarhus Vestre Provsti på Facebook https://www. facebook.com/folkekirkensfamiliestotteaarhusvestreprovsti/

Familiemedarbejder til Bispehaven, Møllevang og Frydenlund Hasle og Møllevangs menighedsråd er gået sammen i et projekt om diakonal indsats for vanskeligt stillede børn og familier især i boligområderne Bispehaven, Møllevang og Frydenlund. Målet er, i samarbejde med lokale partnere såsom det boligsociale arbejde, at udvikle traditionsopbygning og konkret familiestøtte i forbindelse med kirkelige højtider og familiebegivenheder som dåb og konﬁ rmation, afprøvning af ”walk-in-dåb”, babysalmesang i beboerhuse, leg mellem boligblokkene, udvikling af sommerlejr og aktiviteter i kirkerne i efterårs- og vinterferier.

Linette Lykke tiltrådte 15. april en halvtidsansættelse i dette projekt (kombineret med en anden halv stilling som familiemedarbejder ved Hasle Kirke).

Hun er siden gået på barselsorlov, men en besøgsrunde hos relevante samarbejdspartnere og institutioner i områderne banede hurtigt vej for tættere samarbejde og netværk ikke mindst i forhold til det boligsociale arbejde. Linette blev også inviteret med i de tværgående koordineringsmøder i Fry- denlund og ressourcegruppemøder i Hasle. Derved ﬁ k hun hurtigt nærhed til områderne, medarbejdere, andre grupper og frivillige samt kendskab både til behovene og eksisterende aktiviteter og tiltag i Bispehaven og Frydenlund.

I Bispehaven er samarbejdet med den boligsociale medarbejder konkret blevet udmøntet i oprettelsen af ”Musikalsk legestue” i Trivselshuset hver fredag, hvortil der også er knyttet tre frivillige. I Frydenlund deltog kirken via børne- og familiemedarbejderen med workshops og aktiviteter ved lokale markedsdage, og Linette var med til at arrangere Møllevangskirkens familiesommerlejr for at styrke denne som et sted, hvor både ressourcestærke og vanskeligt stillede familier kan mødes. Planen er ligeledes at etablere en familielejr eller andet sommermødested i Hasle i samarbejde mellem kirken og det boligsociale arbejde.

Projekt Kirkepraktik Gellerup, Brabrand og Sdr. Aarslev Menighedsråd er gået sammen med Livsværkstederne i Gellerup om ”Projekt Kirke- praktik”. Det handler om at støtte kirkerne i Aarhus Vest i at etablere ﬂ est mulige praktikpladser for mennesker, som er langt fra arbejdsmarkedet såsom kontanthjælpsmodtagere, og som kræver en håndholdt indsats. Praktikplads i en kirke giver mulighed at afprøve sig selv i konkrete, praktiske opgaver nogle timer om ugen i en afgrænset periode i en kontekst, hvor vedkommendes ressourcer, arbejdsindsats og bidrag til fællesskabet tages alvorligt. Flere af vore kirker bidrager i forvejen til det rummelige arbejdsmarked med praktikpladser på kirkegårdene og enkelte også i sognegårde. Projektet skal derfor både incitere og yde støtte til, at det bliver yderligere udbredt især i sognegårdene.

Lise Hedevang Nielsen tiltrådte 1. august som praktikkoordinator (20 timer pr. uge), ansat af Livsværkstederne til at informere om projektet, rekruttere praktikanter og fungere som mentor for disse. Samtidig skal hun informere i sognene, berede grundlaget, sikre et godt match mellem praktikant og praktiksted samt vejlede og støtte de medarbejdere i sognene, der påtager sig at forestå praktikken. Lise er cand.mag. i fransk og tværromansk og har i 5 år undervist i dansk sprog og kultur på Kalø Højskole, ligesom hun i mange år har været aktiv i Gellerup Kirke.

AARHUS STIFT - Dalgas Avenue 46, 8000 Aarhus C / Tlf. 8614 5100 / mail: [email protected] / EAN nr. 5798 0008 18736 / CVR nr. 39902613 67 Fra 1. august gik meget af den første tid med at deﬁ nere projektets rammer, indsamle eksisterende erfaringer med praktikforløb i kirker, beskrive mulige praktikscenarier og skabe kontakt til såvel de første potentielle praktikanter som de første praktikvejledere. Dertil kom mundtlig formidling i diverse fora og udarbejdelse af skriftlige materialer om projektet. Nu, primo november, er man ved at udvide gruppen af deltagende kirker i provstiet og via Aarhus Kommune at få bredere rekrutteringsgrundlag for praktikanter.

Projektet har fået meget positive tilbagemeldinger fra netværk og samarbejdspartnere. At folkekirken åbner sig som arbejdsplads, bliver også mødt med nysgerrighed og positiv respons fra borgere, der selv tilhører et andet trossamfund eller oplever kirken som svær at komme ind på. De første praktikker forventes i stand meget snart, og målet for det første år er at få gennemført 10 praktikforløb.

Nyt sognehus i Hasle 22. januar i kunne Hasle Sogn fejre indvielsen af nyt sognehus. Hasle havde en sognegård, der trængte til en gennemgribende renovering. Foran lå en tidligere præstebolig, der var inddraget til menighedslokaler, men i tre plan og med en uhensigtsmæssig ruminddeling og megen spildplads samt dyr i drift og vedligehold. På et møde 3. juni 2010 foreslog provstiudvalget derfor, at man burde nedrive den gamle bolig og lave et samlet projekt med gennemgribende om- og tilbygning af sognegården. Målet var at få en samlet bygningsenhed, der både kunne anvendes mere intensivt og ﬂ eksibelt, og hvor man med uændret eller mindre antal kvadratmeter kunne rumme ﬂ ere og mere forskelligartede aktiviteter.

Som grundlag for projektet udarbejdede menighedsrådet en grundig analyse af lokalebehov og krav til udstyr, akustik og ﬂ eksibilitet. Ud fra denne lokalplan blev der sidst i 2013 udskrevet en arkitekt- konkurrence, der blev vundet af det unge ﬁ rma Oooja.

I vinderprojektet viderefortolkes den gamle sognegård med en ny tone af ud- advendt og indbydende karakter, idet to til- og sammenføjede bygninger i forskud- te vinkler rækker ud i sognet som en vifte eller imaginær hånd.

Projektet tilførte helheden en både ufor- Hasle Sognegård.d. mel og poetisk karakter, der var helt i tråd med menighedsrådets visioner for sogne- gårdens identitet og fremtidige rolle. e uformel Til en samlet pris på 13,6 millioner kr. tråd med har Hasle reelt fået et helt nyt, smukt og negårdens sammenhængende kompleks, der på fær- re kvadratmeter kan rumme langt ﬂ ere og Indvielse af Hasle Sognegård. mere forskelligartede aktiviteter, og hvor den tidligere kontorbygning nu er indrettet til særskilt ungdomshus i sognet.

Ny præstebolig i Sabro Efter lange og også hede drøftelser i forbindelse med præsteskifte og midlertidig ansættelse af ny præst, mens den hidtidige præstegård i Fårup enten skulle renoveres eller erstattes af en ny bolig i nutidens hovedbebyggelse, Sabro, hvor også sognegården ligger, traf menighedsrådet i januar 2017 beslutning om sidstnævnte.

AARHUS STIFT - Dalgas Avenue 46, 8000 Aarhus C / Tlf. 8614 5100 / mail: [email protected] / EAN nr. 5798 0008 18736 / CVR nr. 39902613 68 Måneden efter blev en egnet bolig fundet og erhvervet på Højagerparken 4 i Sabro. Huset, der er på 169 kvadratmeter og bygget i 2006, ligger blot 800 meter fra Sabro Kirke og Fårup-Sabro Sognegård. Med en tilbygning på 20 kvadratmeter indeholdende embedskontor har man fået en attraktiv, moderne og velbeliggende ny embedsbolig, mens den hidtidige præstegård i Fårup efter en mindre matrikeljustering er frasolgt.

Relation til Kirchenkreis Celle Relationen til Kirchenkreis Celle i Tyskland blev i år vide- reført med besøg af ti præster fra Celle i september. Det blev fi re dage med intense oplevelser fra fælles cykelsightseeing i Aarhus til gruppeformiddag i Vest-kirker Ny præstebolig. med forskellige profi ler, fælles konvent med bibelarbejde, f drøftelser og gensidig inspiration om dåb og medlemskab samt afsluttende tema i og om Gellerup Kirke. Måneden efter havde vi over seks dage besøg af og aktiviteter med 60 konfi rmander fra et af sognene i Celle, og vi stiler nu efter et fælles fl erdagskursus med Cellepræsterne på St. Michae- lis Kloster i Hildesheim i januar 2019.

gensidig inspiration om dåb og medlemskab samt afsluttende tema i og om Gelle- rup Kirke. Måneden efter havde vi over seks dage besøg af og aktiviteter med 60 konfirmander fra et af sognene i Celle, og vi stiler nu efter et fælles flerdagskursus med Cellepræsterne på St. Michaelis Klo- ster i Hildesheim i januar 2019.

Cellepræster på cykelsightseeing i Aarhus.

Konfirmander fra Celle øver gospel.

Det er meget lærerigt at mødes og lære hinanden at kende – også i dybden – mellem to lutherske kirker, der på mange måder ligner hinanden, men også er meget forskellige. Det giver nye indsigter, idéer og inspiration, og samtidig bliver vi også klogere på os selv og kernerne i egne styrker, værdier og udviklingsmuligheder.

AARHUS STIFT - Dalgas Avenue 46, 8000 Aarhus C / Tlf. 8614 5100 / mail: [email protected] / EAN nr. 5798 0008 18736 / CVR nr. 39902613 69 AARHUS NORDRE PROVSTI Folkekirke og Samskabelse

Af provst Esben Thusgård

Jeg er på vej hjem fra København, hvor jeg i går aftes spiste i Absaloncph. Det er en af de kirker, der blev lukket for et par år siden og nu er genåbnet. Ikke som kirke, men som folkehus på Vesterbro.

Det var fredag aften. Jeg havde købt billet via en app på telefonen og skulle mødes med en ven. Vi blev taget imod af en kvinde, som talte engelsk. Jeg tænker, hun havde fundet et for hende meningsfuldt sted at være frivillig som ny i en stor by.

Vi gik ind i det meget høje rum, hvor der tidligere havde været kirkerum. Nu var der borde og bænke, malet i pangfar- ver. 200 mennesker i alle aldre. Vi blev vist på plads, kom til at sidde mellem 8 andre. Hende ved siden af havde købt en ﬂ aske vin og havde taget to glas med. Men var alene afsted. Hun håbede vel at kunne dele med en?

Her kommer man, som man er. Alene eller ﬂ ere og falder i snak. Trip-Trap stole for bordenden og børn med biler på gulvet.

Vi dækkede selv bord, og to blev sendt ud for at hente mad. Det var ikke prangende, men gedigent. Ingen tjenere, her hjælper vi hinanden. Pludselig var der nogle der begyndte at synge: ”I dag er det … ”. Det var Bentes fødselsdag, og vi andre sang med. Et fællesskab opstod i al midlertidighed, spontant og festligt. Én stor fælles dagligstue.

Nu på vej hjem tænker jeg: kan vi i vores folkekirkelige hverdag lære noget? Etablere fælles rum og fællesskaber, hvor man kan komme i al sin larmende ensomhed, få den brudt for en aften, og man som fremmed kan møde nye be- kendtskaber? Kan vi organisere os smartere, udnytte nye teknologier? Behøver vi have ansatte til alt? Kan man hjælpe hinanden, dele opgaverne om bordet og på den måde styrke det fælles liv i den ellers fortravlede og individualiserede hverdag?

Vi har helt klart brug for mødesteder. Og interiøret kunne mildt sagt klare lidt af hvert. I Absalon-cph var det tydeligvis hentet ind fra det nærmeste brugtmarked og fået en omgang maling. Det hele smagte lidt af deleøkonomi, som virkelig giver nye muligheder. Ikke alene for ﬁ nansernes skyld, men fordi deleøkonomien også bringer mennesker sammen. Vi får noget sammen, noget at tale om.

Jeg oplevede et brugsrum, hvor der var højt til loftet og rart at være, og som kunne integrere os med de meget forskellige baggrunde, vi mødte frem med. Jeg mødte denne aften nogen, som ikke lignede dem, jeg plejer at besøge, og overvejer stadig om folkekirken kan og tør gå nye veje for at skabe lokale mødesteder og fællesskaber. Behøver folkekirken vente 20-25 år med at tage nye måder at dele på og arrangere sig på til sig?

Der er store forandringer på vej i mulighederne for at gå sammen og ﬁ nde nye veje til at løfte opgaverne. I den kommunale jargon taler man om samskabelse. Hvordan kan man udfolde denne måde at tænke på i en folkekirkelig hverdag? Lad mig give nogle eksempler fra det forgangne år. For det sker allerede og er værd videre at lade sig inspirere af.

Skødstrup Sognegård er for lille. Byen vokser, og inden længe vil der bo 15-16.000 i den by, der engang var en lille landsby. Det er der ikke noget nyt i. Det sker så mange steder. Det er heller ikke nyt, at et entreprenant menighedsråd får gode ideer til, hvordan man som lokal folkekirke kan møde denne udvikling og ikke mindst de mange mennesker, der kommer, og deres forventninger til folkekirken.

AARHUS STIFT - Dalgas Avenue 46, 8000 Aarhus C / Tlf. 8614 5100 / mail: [email protected] / EAN nr. 5798 0008 18736 / CVR nr. 39902613 70

Sognegården i Skødstrup.

Det, der er nyt, er, at menighedsrådet i Skødstrup ikke bare lukker døren og selv bestemmer, hvordan sognegården kan blive til et aktiv for kirken. Men menighedsrådet inviterer ind, så alle i byen kan komme med deres idéer til, hvad sognegården også kan bruges til.

I skrivende stund kender ingen resultatet. Måske er der nogen fra skolen, som godt kunne tænke sig en klatrevæg eller en svævebane. Andre at det kunne være dejligt med en plads foran sognegården, hvad der kunne blive byens nye torv, hvor man kunne tage ophold på og drikke en kop kaﬀ e, mens mødregruppens store unger får en gyngetur. Eller måske ligger der et forslag om, at der også kunne gives plads til at musikskolen kunne låne et lokale og klaver til undervisning. Hvem ved: en sognegård, der også kan være i brug, når der ikke er planlagte arrangementer 24/7?

Måske bryder Skødstrup med forestillingen om en sognegård som monofunktionel, der alene rummer kirkelige aktiviteter, men lader sognegården blive til det den hedder: en sognegård for sognet, en multifunktionel sognegård. En fælles sognegård, der åbner sig som ramme for det fælles liv i byen og på den måde giver sit bidrag til at bygge fortællingen op om, hvordan livet er i Skødstrup.

Når man tænker og arbejder som i Skødstrup, får mange ﬂ ere ejerskab, ﬂ ere lader sig involvere i livet omkring kirken.

Som en del af konkurrencen er der naturligvis nedsat et bedømmelsesudvalg, hvor rådet selvskreven har et par pladser. Men også her involveres andre. En fra fællesrådet, kommunens stadsarkitekt og biskoppen sidder med. Og sådan får mange noget sammen, får nye legekammerater, en begyndelse på en god historie. Det bliver spændende at følge videre, og inspirerende er det i hvert fald at opleve, når nogen ikke alene har modet til at invitere andre ind, men også er nysgerrig på at udvikle folkekirken sammen med dem, det hele handler om.

En anden fortælling fra provstiet om medinddragelse er udsmykningen af Elsted Sognegård. Kirken skulle lukkes, og gudstjenester og kirkelige handlinger skulle afvikles i sognegården. Præsterne og menighedsrådet spurgte på skolen, og to billedkunsthold fra 5. årgang gik i gang. De var på besøg i sognegården og talte om, hvordan sådan en altertavle kunne se ud?

Hvor der i en sådan renoveringsproces af kalkmalerier og sammenspænding af korhvælv mv. skal involveres mange professionelle, så er det vigtigt, hvor vi i vores dagligdag kan komme til det, at involvere frivillige og andre gode kræfter. Her et par 5. klasser, som samtidig ﬁ k ejerskab til rummet og ﬁ k stimuleret og skærpet deres nysgerrighed på, hvad kirkerum og kristentro kan betyde.

Og så skal det også fortælles, at kirken i Elsted herefter blev lukket. Og til denne opgave var det selvsagt specialister, konsulenter og andre rådgivere, der var brug for, mens menighedsråd tog ansvaret for at det hele forløb, som det skulle.

AARHUS STIFT - Dalgas Avenue 46, 8000 Aarhus C / Tlf. 8614 5100 / mail: [email protected] / EAN nr. 5798 0008 18736 / CVR nr. 39902613 71 Vi har husene – vores kirker – til låns. Vi låner dem af vores børn og de generationer, der skal komme. Vi har fået dem overdraget til at passe på dem og give dem videre.

Sådan står vi midt i en lang kæde af mennesker med kærlighed til kirken, der må yde vores bidrag til, at bygningen er en værdig ramme for forkyndelsen af Guds ord og for de største øjeblikke i vores liv.

Mens jeg var med til den første gudstjeneste efter lukningen, var det svært ikke at tænke over, hvor mange der i Elsted mon er blevet båret til dåb, hvor mange er mon fulgtes ud af kirken som mand og kone, og hvor mange er gennem tiderne blevet båret ud af kirken? Utallige. Og hvor mange vil ikke komme!

Menighedsrådet i Elsted har nu gjort sit, til at kirken kan gives videre. Det er en smuk og stor opgave, der er blevet løftet her. Det er efter mine begreber en af de smukkeste opgaver, helt på linje med at plante træer, som kun ens børnebørn kan få glæde af. Vi gør det ikke for vores egen skyld, men for dem, der skal følge efter os. I den forstand er jeg ikke den rigtige til det. På den anden side: dem, der følger efter os, kommer på sæt og vis Ny altertavle i Elsted Kirke. for sent til at sige det. Derfor tak til alle i Elsted, der har været med til at løfte denne opgave.

Renovering i Elsted kirke.

Og så tilbage til samskabelsen og medinddragelsen. I mellemtiden er Reformationsjubilæet blevet fejret. Godt og grundigt. Med Luther-øl og Luther-lagkage(!). Et utal af arrangementer, som vidner om en levende folkekirke, der ikke er blevet færdige med Reformationen, men som har taget den til sig som et vilkår. Altså, at vi ikke kan blive stående ved det, vi plejer at gøre, ved de fastlåste meninger og tankemønstre, men altid lader os udfordre af den samtid, vi er en del af.

AARHUS STIFT - Dalgas Avenue 46, 8000 Aarhus C / Tlf. 8614 5100 / mail: [email protected] / EAN nr. 5798 0008 18736 / CVR nr. 39902613 72 Derfor var det naturligt, at kulturbyårets tema Rethink også blev taget under behandling i kirkerne med udgangspunkt i Lisbjerg, kirken og skoler.

Samtalerne om ”Rethink dyder” tog for mig per- sonligt sin begyndelse med møder med præster og menighedsråd i Aarhus Nordre Provsti og tankerne om det fælles projekt, hvor man kunne se frugterne af de samlede anstrengelser på rådhuset, en fælles udstilling af mange forskellige kunstnere, som havde bidraget. Herudover har der været rigtig mange forskellige involveret: præster, kunstnere, elever, lærere, forfattere og frivillige fra lokalområdet. Rethink dyder. Alt i alt resulterede ”Rethink dyder” i en bogud- givelse. ”Dyderne” indtog Lisbjerg og Lystrup skoler i temauger. Der var provstitur med pilgrimsvandring. Sidst men ikke mindst var der ﬂ ere kunstudstillinger rundt i sognegårdene, hvor adskillige kunstnere, Kunsthuset KARAVANA og skolebørn udstillede deres værker.

Et fælles grundtema for os alle blev sat under behandling, og på den måde åbnede spørgsmålet om ”dydernes” rele- vans for os i dag for reﬂ eksioner om den fælles livsverden.

Dyderne er ikke i høj kurs. Sex, vold og magt fænger bedre, og det er som om, at dødssyndernes tiltrækningskraft er stærkere og mere legitime at beskæftige sig med end dyderne.

Men uden dyderne fred, tro, håb, kærlighed, tålmodighed og beskedenhed går det ikke. Hvor begæret og dødssyn- derne tager sit udgangspunkt i mig og min mavefornemmelse, begynder dyderne i hjertet. Dyderne er optaget af den anden. I vores nabo, den fremmede, uden for os selv.

Dyderne bygger op og binder sammen, og det har man altid vidst.

Derfor er dyderne nødvendige at beskæftige sig med – også i en by, der udvikler sig, som Aarhus gør. Hvordan fremmer vi det fælles liv, hvordan bliver livet mellem husene og bydele godt?

Kun hvor vi arbejder for det, og et øjeblik glemmer os selv. For skal man sammenfatte dyderne med et begreb, så er det at glemme sig selv et øjeblik.

Initiativet blev taget i Lisbjerg, hvilket gjorde projektet dobbelt interessant. For i Lisbjerg har vi levn af de tidligste be- byggelser i Aarhus. Det er fra Lisbjerg, at det gyldne alter fra 1140’erne stammer, hvor der ses rækker af kvindeﬁ gurer, der bl.a. symboliserer dyderne: Pax (fred), Spes (håb), Fides (tro), Patientia (tålmod), Karitas (kærlighed) og Modestia (beskedenhed). Men det er også Lisbjerg, hvor Letbanen krydser igennem landskabet, og der så småt begynder at forme sig en ny bydel.

Fortid, nutid og fremtid mødes i projektet, og ikke mindst en række meget forskellige frivillige og institutioner i Aarhus.

Mange bidrog således til det fælles projekt, som virkelig viste, hvad krydsfeltet mellem de kommunale, kirkelige og frivillige organisationer kan præstere i fællesskab.

Partnerskaber er vigtige at indgå i. Vores tradition, teologi og visioner for det gode menneskeliv, skal bringes i spil, hvor det giver mening. I det forgangne år er der blevet afholdt tre arrangementer med overskriften ”Hvad skal vi med skolen?”, hvor også menighedsrådsmedlemmer, præster og andre fra Aarhus Nordre Provsti deltog og bidrog til samtalerne og diskussionerne.

AARHUS STIFT - Dalgas Avenue 46, 8000 Aarhus C / Tlf. 8614 5100 / mail: [email protected] / EAN nr. 5798 0008 18736 / CVR nr. 39902613 73 Arrangementerne er blevet afholdt i samarbejde med erhvervslivet, fagforeninger, kulturelle foreninger og vores fælles Skole-Kirke-samarbejde i Aarhus. Her satte vi et for os alle i samfundet vigtigt spørgsmål på dagsordenen, fordi grund- skolen altid har og fremover også vil præge og danne de kommende generationer.

Dette partnerskab har været til gensidig inspiration. Interessant var det at opleve, at hvor det kirkelige og teologisk sprog blev bragt i spil, så var det til inspiration for mange. Og vigtigt for os alle, fra hvert vores sted, var det at blive udfordret til netop at formulere en fælles vision for den fælles livsverden.

Jeg tror, at partnerskaber af den ene eller anden slags er en vigtig vej for folkekirken at slå ind på. Ikke for at spare, men for at ejerskabet for kirken skal tilhøre mange. Vi, der til daglig er engageret, må arbejde for at involvere så mange som mulig. Og mange vil gerne, som det gerne skulle fremgå.

Internt har vi også glæde af at gå sammen. Regnskabskontoret i Lisbjerg har fundet sin plads i mange kirkers hverdag, ligesom ﬂ ere efterhånden tilslutter sig kordegnekontoret samme sted, for at få løst civilregistreringsopgaverne. Den fælles annonceside i lokalavisen er vældig aktiv på alle måder, og sådan giver 1 plus 1 nogen gange mere end 2.

Og alt imens folkekirkerne skal involvere andre og engagere sig i det lokale fælles liv, er kirkernes hverdagsliv fyldt med kerneopgaver: folk, der vil have deres børn døbt, ungerne konﬁ rmeret, vies og kommer til kirke for at tage afsked.

Vi oplever det paradoksale, at der sker rigtig meget i kirkerne, og der er bud efter os alle, fra ansatte til frivillige. Og samtidig, at århusianerne ikke har det samme selvfølgelige forhold til folkekirken som tidligere. På den måde står vi midt i en underlig polarisering mellem stor interesse og efterspørgsel og samtidig ﬂ ere, der ikke ﬁ nder det umagen værd at søge kirken.

Det er vigtigt i de kommende år, at vi alle fortsat er optaget af kerneopgaverne, men samtidig også er nysgerrige på, hvordan kirken kan blive en naturlig del af danskernes liv.

AARHUS STIFT - Dalgas Avenue 46, 8000 Aarhus C / Tlf. 8614 5100 / mail: [email protected] / EAN nr. 5798 0008 18736 / CVR nr. 39902613 74