Personalhistorisk Tidsskrift 1968:4
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
Samfundet for Dansk Genealogi og Personalhistorie Dette værk er downloadet fra Samfundet for Dansk Genealogi og Personalhistorie www.genealogi.dk Bemærk, at hjemmesiden indeholder værker, som er omfattet af ophavsret. For ældre værker, hvor ophavsretten er udløbet, kan PDF-filen frit downloades og anvendes. For værker, som er omfattet af ophavsret, er det vigtigt at være opmærksom på, at PDF-filen kun må benyttes til rent personligt brug. Distribution og publicering af PDF-filen er ulovlig. 87-88. ÅRGANG . 15. RÆKKE . 2. B IN D . 4. HÆFTE PERSONALHISTORISK TIDSSKRIFT SAMFUNDET UDGIVET 1967-68 OG PERSONALHISTORIE AF FOR DANSK GENEALOGI INDHOLD Viceskoleinspektør Erling Petersen: To præster. Nogle oplysninger om hr. Jens Foss i Vallensved, hans eftermand og deres nærmeste slægt ................ 161 Læge K. Albertsen: Anesammenfald og aneforskydning. Sewall Wrights indavlskoefficient, en biologisk relevant beregningsmetode ................................................................... 171 Arkivar, dr. phil. Vello Helk: Slesvigske studenter. Nogle kritiske bemærkninger i anledning af Ths. O. Achelis' matrikel ...................................................................................................... 185 Kontorchef Knud Bierfreund og sparekassefuldmægtig E. Juel Hansen: En slægt Faaborg (Højen-slægten) ....................................................................... 209 Orientering............................................................................. 218 Cand. jur. Carsten Teilman Hald: Oversigt over de adelsdiplomer, der er tildelt borgmester Niels Jacobsens descendenter eller disses ægtefæller .................................................................... 219 Svar på spørgsmål: Collin. Mathiesen-Moth seglets stampe ............................... 226 Overbetjent P. Porse: Slægtshistorisk forening, Århus, 1957-1967 ....................................................... 227 Små meddelelser: Rasmus Other og Ambrosius Stub. Storm. Trellund. Apoteker i Christiansted P. E. Benzons dagbøger og breve, nogle bemærkninger. Glud i Kalundborg. Rettelser og tilføjelser til Aage Dahl: Femerns præstehistorie til 1864 ..................................................................................................................... 232 Spørgsmål fra medlemmerne: Blom. Oppenhagen. Smidt og Søbøtker. Oster gaard. Ældre hæfter ............................................................................................... 239 Anmeldelser ................................................................................................................ 241 Register. Ved fuldmægtig Finn H. Blædel ............................................................... 263 (Fortegnelse over anmeldelser: Se vedlagte indholdsfortegnelse til hele hæftet) PERSONALHISTORISK TIDSSKRIFT udgives af samfundet for dansk genealogi og personalhistorie og redigeres af samfundets skriftudvalg ved sekretæren, arkivar Hans H. Worsøe, til hvem manu skripter bedes indsendt. Abonnement kan kun tegnes ved indmeldelse. Foreninger og biblioteker kan op tages som medlemmer. Indmeldelse sker ved henvendelse til sekretæren. Medlemmer, der ønsker oplysning eller vejledning i genealogiske og personal- historiske spørgsmål, kan henvende sig til oplysningstjenesten, der efter evne og muligheder under hensyntagen til spørgsmålenes art enten besvarer disse direkte eller indrykker dem i tidsskriftet, når pladsforholdene tillader det. Spørgsmål indsendes til redaktøren. Redaktionens adresse: Arkivar Hans H. Worsøe, Stenshøj 12, Bruunshåb, 8800 Viborg. TO PRÆSTER Nogle oplysninger om hr. Jens Foss i Vallensved, hans eftermand og deres nærmeste slægt. Af Erling Petersen I »Almindelig dansk præstehistorie« anfører Wiberg i sin fortegnelse over gejstligheden i Vallensved sogn, at Jens Pedersen Foss var den femte i rækken af præster siden Reformationen, og at han efterfulgtes af sin søn Laurids Jensen Foss, men giver derudover kun nogle spredte og til dels unøjagtige oplysninger1) om disse to præster, så at det måtte foranledige til en nøjere undersøgelse af, om det af Wiberg omtalte slægtsskabsforhold nu også havde været en realitet, eller om der kunne rokkes ved denne formodning. Det kan da med det samme slås fast, at Jens Foss og hans efter følger i Vallensved præstekald ikke var fader og søn. I den ældste em bedsbog fra Vallensved findes en tydelig og let læselig fortegnelse over sognets præster, og af den fremgår det særdeles klart, at Jens Foss blev efterfulgt i embedet af hr. Laurids Christensen2). Det beror sandsynlig vis på en fejllæsning, når Wiberg kalder ham Laurids Jensen Foss, og alle andre kilder fra samtiden anfører da også navnet Laurids Chri stensen. At der så var andre forhold, der knyttede Jens Foss og hans efterfølger til hinanden, er en helt anden historie, men det skulle gerne fremgå af det følgende: Jens Pedersen Foss er uden tvivl identisk med den loannis Petræus Fossius, der den 9. juli 1628 blev immatrikuleret ved universitetet i Kø benhavn. Som hans privatpræceptor nævnes den kendte astronom og matematiker, magister Christen Longomontanus, og han var dimitteret til universitetet fra latinskolen i Aarhus3). Sandsynligvis er det ham, der under navnet Jens Pedersen Aarhus den 17. august 1632 af biskop Hans Poulsen Resen blev ordineret til kapellan hos den gamle præst, Hans Christophersen, i Eggeslevmagle, men som den 1. juli 1635 blev afløst af Jens Oluf sen Riis*). Jens Foss var på det tidspunkt blevet med hjælper hos sognepræsten i Marvede, Christopher Arnoldsen de Fine, der i 1632 efter præsten Hans Jensen Marrits død havde fået Vallens ved sogn som anneks. De to kirker, Marvede og Vallensved, lå imid lertid langt fra hinanden, og der var lave strækninger med brede vand løb imellem, så det var risikabelt at færdes både om vinteren og ved 162 ERLING PETERSEN tøbrudstider, og da hr. Christopher formentlig undertiden af disse år sager havde forsømt menigheden i Vallensved, blev der nogen util fredshed i sognet, ikke mindst da han jo alligevel skulle have sit offer og sin tiende, og i 1635 valgte han »efter sogneboemes overtalelse« Jens Foss til sin hjælpepræst - »for at der ikke skulle skabes nogen fare for ham på grund af vejens vanskelighed imellem sognene«5). De to mænd, den gamle præst i Marvede, og den unge kapellan, der var flyttet ind i den ledige præstegård i Vallensved, enedes nu i nogle år kønt om at forestå de to kald, men da hr. Christopher i december 1638 døde, lod Vallensved sognemænd ham næppe blive kold i sin grav, før de indgav en supplik til kongen med bøn om, at deres sogn igen måtte blive et selvstændigt kald, som det altid havde været, så de igen kunne få deres egen præst, og dertil kalde den mand, der boede i Vallensved, og som i nogle år havde været Marvede præsts kapellan, da han var »en skikkelig god mand«. Dette andragende, der blev støt tet og anbefalet af hofmesteren Just Høeg på Sorø Akademi, lensman den over Korsør og Antvorskov len, Wentzel Rotkirch, og Sjællands biskop, Jesper Brochmand, blev under 10. februar 1639 imødekommet af kongen, der resolverede, at Marvede sogn som tilforn skulle lægges til Hyllinge sogn, så Vallensved igen blev et selvstændigt præstekald6). Vejen lå nu åben for Jens Foss til at erhverve sig et kald selv, og den 9. juni 1639 blev han kaldet til sognepræst i Vallensved. Hans kaldsbrev var underskrevet af provsten i Herlufsholm, Povl Jensen Kolding, og fire af sognets gårdmænd7). Jens Foss havde i det første år af sin embedstid en del kvaler med sognedegnen Jens Hansen, der havde rådighed over et stykke jord, som egentlig hørte præstegården til, men da han intet arbejde ville yde præsten til gengæld for den indtægt, jorden gav ham, blev den i 1640 ved lensmandens mellemkomst taget fra degnen og igen lagt til præ stegården8). Det bevægede tiår 1650-60, der afsluttedes med den store svenske krig, berørte hr. Jens og hans sogn smerteligt. Først hærgede pesten på det grusomste i sognet, ja, på hele egnen, og en mængde af sognets folk afgik ved døden. I 1652 afsluttede hr. Jens dødslisten i sin kirke bog med at notere: »I alt 56 lig«. Derpå ebbede sygdommen noget ud, men tog nogle år senere fat med forøget styrke, og i 1656 kunne Jens Foss ved årets udgang notere 116 lig, »af Kyse by alene 70 lig«, et tal, der dog i virkeligheden lå noget højere, men så lå også flere af sog nets gårde øde hen. I 1657 var antallet af døde 44, men dermed syntes pesten også at have raset ud9). Det følgende år kom så krigen, men den TO PRÆSTER 163 synes ikke at have sat sig helt så dybe spor i sognet - ikke, hvis man skal dømme ud fra kirkebogen! Muligvis var hr. Jens en tid fraværen de, eftersom nabopræsten fra Fodby, sognekapellanen Mogens Nielsen Benløse, ses at have forrettet en del af de løbende forretninger, men en indkvartering af besættelsesmagtens styrker havde præsten ikke und gået. Ved en dåb i Marvede kirke den 21. marts 1660 nævnes blandt fadderne »en quarteermester til hr. Jenses i Wallentzued«10). Samme år sluttede krigen, og den 10. januar 1661 underskrev Jens Foss suve rænitetsakten11). Jens Foss var gift to gange. Hans første hustru, der hed Gertrud Andersdatter, havde været gift én gang tidligere. Der vides dog intet om hendes herkomst og om hendes første mand kun, at han havde heddet Hans12). Derimod vides det med sikkerhed, at hr. Jens ved sit giftermål agede større læs i gårde end almindeligt for en nygift ægte mand, thi Gertrud Andersdatter bragte ikke mindre end fem børn, én søn og fire døtre, med sig ind i ægteskabet. Hr. Jens var dog nok i stand til