PRO! ARKITEKTUR
PRO! 01 KØDBYEN DOBBELT OP Fra fredning og forfald til fremtidssikring kontakt
Signe Birkedal Arkitekt MAA [email protected] Tlf +45 20667608
Esben Martinus Serup Jensen Arkitekt MAA [email protected] Tlf +45 61402665
Umut Üsüdür Arkitekt MAA [email protected] Tlf +45 30319655
2 PRO! Arkitektur
Vi er et team bestående af tre arkitekter med forskellige Vi vil bruge vores faglige kvalifikationer til at deltage i de- baggrunde i design, traditionel bygningskunst og byplan- batten med reelle og potentielle projektforslag. lægning. En proaktiv arkitekturtilgang vil give os og faget generelt, en mere synlig profil og ikke mindst aktivere arkitekten på Næsten hver tredje unge akademiker står i dag fortsat en måde som normalt ikke kendetegner faget. uden job et år efter endt uddannelse. Disse tal er betyde- lig højere for arkitekter. Det er de barske realiteter, der un- PRO! Arkitektur er udvalgt til at deltage i et pilotprojekt derstreger behovet og vigtigheden af at tænke anderledes hvor vi i samarbejde med ingeniørvirksomheden BASCON som nyuddannedet. kickstarter vores karriere igennem proaktiv arkitektur.
Vores mål er at agere proaktivt som arkitekter. Foruden Vi vil ikke arbejde på traditionelle arkitektkonkurrencer at være aktive borgere, er vi også arkitekter og derfor vil ligesom vi heller ikke er en tegnestue i traditionel for- vi igennem ’proaktiv arkitektur’ udpege lokale og sam- stand. I stedet vil vi debattere og kaste lys over reelle fundsrelevante problemstillinger, og løse dem i arkitek- problemstillinger lokalt (i København) gennem analyser, tonisk form. Vores evne til at sætte billeder på ideer og dialog med interessenter og udarbejdelse af arkitek- kommunikere dem igennem tegninger, billeder og for- toniske projektforslag. klarende diagrammer gør os i stand til at nå ud til mange mennesker og på den måde opnå en stor demografisk be- røringsflade.
3 PRO! Arkitektur www.proarkitektur.dk
December 2012
4 indhold
baggrund 7 eksisterende forhold 9 bymæssig relation 11 vision 13 referencer 15 program 16 princip 17 den nye kødby 19 links og kildehenvisning 31
Christianshavn
Den Hvide Kødby
Islands Brygge
Kongens Enghave
6 baggrund
KØDBYEN DOBBELT OP Fra fredning og forfald til fremtidssikring
Den Hvide Kødby stor interesse for Den Hvide Kødbys fremtidige udvikling. Problemstilling - fremtiden for Kødbyen og mangler efter vores overbevisning forbindelse og I 1879 opførte Københavns Kommune et kvægtorv på Lokaludvalg udformer på vegne af borgerne planer for Kødbyens genfødsel skete med udgangspunkt i kreative integrering til lokalområdet på Vesterbro. Den dårlige Vesterbro, der hurtigt blev udvidet med slagtehaller. Det området, hvor Vesterbro Bydelsplan blandt andet har iværksættere, der flyttede til Kødbyen. Den Hvide fysiske stand lægger ikke op til offentligt ophold og vi i dag kender som Den Brune Kødby. banet vejen for Københavns Kommunes igangsættelse af Kødby befinder sig i dag i en situation, hvor manglende social brug af området. Det betyder at Kødbyen har svært I 1934 udbyggede man området yderlige og introducerede strategi- og visionsarbejde for Kødbyen. langsigtede visioner og økonomiske tiltag vil betyde ved at tiltrække borgere der ikke har et specifikt ærinde Den Hvide Kødby. Det var, efter datidens standard, en stille død for området. Problemet eksisterer på to eller arbejder i området. Som konsekvens er Kødbyens et moderne kompleks der samlede byens kvæg og Arkitekturen niveauer: offentlige rum ofte menneskeforladte udenfor normale kødproduktion i en sammenhængende og effektiv Den tidligere Stadsarkitekt Poul Holsøe havde konceptuelt arbejdstider, selvom de lokale borgere er bevidste om industrialiseret enhed. og konstruktivt udtænkt Den Hvide Kødby med henblik 1. De fysiske omgivelser - tusindvis af kvadratmeter bygningskompleksets eksistens og nærhed. Først i 1991 begyndte Kødbyen at ændre karakter til på udvikling og udvidelse. Den er opført over et strengt står tomme og er i dårlig stand på grund af mange års en mere varieret erhvervssammensætning og brug, og konstruktionsgrid af jernbetonsøjler, der er dimensioneret manglende vedligehold af ejerne, Københavns Kommune. bydelen handler i dag om meget mere end kødproduktion. med mulighed for tilføjelse af flere etager. Bebyggelsen er De kreative virksomheder, som kan leve med bygningernes Jeg er stor tilhænger af, at man har fredet løbende blevet udvidet i højden siden den stod færdig i dårlige stand, har ikke råd til at bo der. Derimod kan de området,“ og at man vil bevare især facadedelen. I takt med at København voksede blev dele af 1934. der har ressourcer og kapital ikke leve med de dårlige Jeg er lidt mere uforstående over for, at man er så slagterierhvervene omlagt til storindustri uden for bygningsmæssige forhold. restriktiv inden for i bygningerne. Alt skal bevares, som det er, og jeg kan konstatere, at mange bliver byerne, hvilket havde afgørende konsekvens for Kødbyens For at opnaa saa stor Elasticitet med Hvis kommunen sætter lejen ned mister de indtægter skræmt væk på den baggrund. udvikling. Hensyn“ til Indretningen som muligt, er Bygningerne til vedligeholdelse, hvilket langsigtet bliver et problem i Et store antal lokaler blev langsomt forladt og fandt opført som Skeletbygninger, saaledes at kun de forhold til at bevare stedet som Nationalt Industriminde. Hans Alf, galleriejer i Kødbyen, Information,“ 2009 nye lejere fra Københavns kreative miljø. Det var bærende Søjler og Dragere er faste, medens den Gør man bygningerne tidsvarende i forhold til særligt den lave husleje i Kødbyen, der fungerede som øvrige Del kan ændres efter Behov. energirenovering og generel opgradering af de fysiske tiltrækningskraft. omgivelser, vil det forhøje lejen, udelukke visse lejere og PRO! ARKITEKTURs vision Udviklingen i området har sidenhen bevæget sig hurtigt Poul Holsøe, Stadsarkitekt, Arkitekten XXVII,“ 1935. have en indvirkning på arkitekturen. Vores mål er at skabe et visionært bud på fremtidens og i dag kender alle Kødbyen, der med sin centrale Kødby med fokus på økonomisk bæredygtige løsninger og placering i København blandt andet rummer et attraktivt 2. Kulturstyrelsens fredning af Den Hvide Kødby sætter etablere et socialt og attraktivt offentligt rum. kontorhotel, gallerier, anerkendte restauranter, barer og I 1996 foretager Kulturstyrelsen en fredning af bebyggelsen en stopper for områdets potentielle, og igangværende, Vi vil stille spørgsmålstegn ved Kulturstyrelsens natklubber. med henblik på at bevare dens historiske værdier og udvikling og umuliggør at Kødbyen kan være et økonomisk kortsigtede fredningsbestemmelse, der ikke tillader arkitektoniske træk. Ud over fredningen udpegede aktiv for kommunen. udvikling gennem fysiske forandringer. Med andre ord kan man sige at Kødbyen, som tidligere Kulturstyrelsen i 2007 Den Hvide Kødby som Nationalt Kødbyens udformning skal fremstå som et eksempel på, industrielt samlingspunkt for kødproduktion, nu har fået Industriminde sammen med 24 andre industrielle miljøer Parallelt med den ovennævnte beskrivelse af hvordan en arkitektonisk transformation af et område i en betydelig renæssance med tilføjelser af ‘high-end’ på grund af deres historiske betydning for Danmark. fredningsbestemmelsens manglende langsigtede forfald kan resultere i en bæredygtig økonomisk model serviceerhverv. Tager man Holsøes visionære udviklings- og planlægning for Kødbyens bygninger, er der også et med plads til renovation og vækst i samklang med udvidelseskoncept for Den Hvide Kødby i betragtning, er andet lag der bør tages med i betragtning. Kødbyens bevaring af de historiske træk. I dag udviser Københavns offentlige instanser og medierne denne fredning, eller rettere fastfrysning, paradoksal. offentlige rum og ankomst er ikke optimalt udnyttet
7 Facadeudsnit af slagterierhverv ved Slagterhusgade med karakteristisk facadeskiltning
Flæsketorvets syd/øst-lige byrum
8 eksisterende forhold
Bygningsmassens bagside Tunnel ud fra Flæsketorvet over mod Den Brune Kødby
Bagsiden af Den Hvide Kødby Flæsketorvets nord/øst-lige område med tunnel gennem bebyggelsen til Den Brune Kødby
9 Frederiksberg
Indre By
Saxoparken
Skydebanehaven
Litauens Plads Enghave Plads Enghave Parken
Sønder Boulevard
J. C. Jacobsens Have
Kongens Enghave
Den hvide kødby og konteksten på Vesterbro Rekreative parkområder på Vesterbro
Antal grønne m2 pr. borger
Indre By 40 m2
Østerbro 14 m2
Nørrebro 10 m2
Vesterbro 5 m2
10 bymæssig relation
Kødbyens kant til Vesterbro
Trafikale hovedårer på Vesterbro
Kødbyens indre byrum
11 Hensigten er at gøre Kødbyen mere tilgængelig Aktivere Kødbyens byrum og skabe en og ikke mindst ”synlig” i folks bevidsthed overordnet sammenhæng
12 vision
$
$ $
Kødbyens nuværende situation er ikke Vi forslår at bygge videre på bygningernes Udbygningen skal sikre Kødbyen frem- Den nye bebyggelse kobler sig på et holdbar i længden. oprindelige udviklingsstrategi. tidig økonomisk bæredygtighed. eksisterende og attraktivt bymiljø. Det eksisterende miljø styrkes og fremtids- I stedet for en nødvendig, gennemgriben- Kødbyen er konstruktivt, og som arkitek- De nyetablerede kvadratmeter vil give et sikres. de renovering bruger man lappeløsninger tur, tænkt som et industrikompleks der større beløb af lejeindtægter, der sikrer i form af begrænset løbende vedligehol- kan udvikles over tid. stabile og langsigtet indtægter. Denne Kødbyen er unik og skal bevares, men delse. Bygningsstrukturen er dimensioneret til at indtægt skal finansere renovering og ved- dette skal ske på en bæredygtig måde. Det er en dyr usammnhængende strategi kunne klare etablering af yderligere etager. ligholdelse af de eksisterende bygninger. Udbygningen af Kødbyen skal sikre by- i længden, der heller ikke sikrer Kødbyens delens fortsatte succes og skal samtidig ambitiøse titel som Nationalt Industrimi- sikre at de fredede byginger i Kødbyen nde. også eksisterer om, eksempelvis, 50 år.
13 14 Den Nye Kødby med den nye udvidelse og rekreative tagflader.
15 referencer
MVRDV Herzog & de Meuron JDS Rørbæk og Møller Villa Didden Elbphilharmonie Penthouselejligheder og taghave N. Zahles Gymnasieskole Rotterdam Hamburg København København
16 Bruel-Delmar AXCT AXCT BIG Haute Deûle River Banks Las Arena Square Las Arena Square Superkilen Lille, Frankrig Getxo Getxo København
17 program
48% MERE KØDBY
Eksisterende bebyggelse Tilføjet Samlet bebyggelse 68.547 m2 38.191 m2 106.738 m2 85% bebyggelsesprocent 133% bebyggelsesprocent
Butik Kultur Hotel Bolig Erhverv Creative Hub
18 princip
Vertikal udvidelse af eksisterende bygningsmasse op til fire etager Tilføjelse af trappetårne på bygningernes bagside
19 STRØG TORVET TRAFIK OG PARKERING AKTIVITETSZONER REKREATIVE TAGFLADER
20 den nye kødby
DISPONIBELT OMRÅDE
Situationsplan 1:2000
21 TORVET STRØGET TRAFIK OG PARKERING
PROGRAM Koncert, festival, udstillingsrum, PROGRAM Ophold, møder, mange små PROGRAM Adgang, varelevering, offentlig offentlig parkering, tomt etc. aktiviteter, leg parkering
FYSISK Begrænset møblering, afgrænset FYSISK Meget møbleret (bænke, borde, lygte- FYSISK Ingen møblering, rå belægning i form belægningsfelt, pladsens placering og pæle etc.), cykelstativer, skiltning, af asfalt med optegnet parkerings- dimensionering følger og forstærker belægning a la ”bymidte” i form af både Den Hvide Kødby’s akse fra Fjerkræ- granit eller sten hallen over Flæsketorvet til Flæske- hallen
22
Dagligdag Markedsplads Koncert / festival / Koncert
KONCERT / FESTIVAL MARKEDSDAG DAGLIGDAG
Scenariediagram
23 24 Den Nye Kødby set fra Flæsketorvet med den blå plads og ned gennem aktivitetszonen efterfulgt af trafik- og parkingsområdet. Den nye bebyggelse ses ovenpå den eksisterende randbygning, mens Kød og Flæskehallens uberørte tagflade er bevaret.
25 B
A A
B
KØD OG FLÆSKEHAL
Situationssnit 1 0,1 pt 1:1000 0,25 pt 0,75 pt
Situationssnit 2 0,1 pt 1:1000 26 0,25 pt 0,75 pt Opstalt mod Halmtorvet 1:1000
Opstalt mod Halmtorvet 0,1 pt 1:1000 0,25 pt 0,75 pt
KØD OG FLÆSKEHAL
Situationssnit AA Situationssnit 1 0,1 pt 1:1000 1:1000 0,25 pt 0,75 pt
Situationssnit BB 1:1000
Situationssnit 2 0,1 pt 1:1000 0,25 pt 27 0,75 pt Plan Type 2 - Kreative erhverv 1:200
28 C
C
Plan Type 1 - Kontor erhverv 1:200
29 Hotel Kødbyen
GALLERI No. 34 COPENHAGEN CREATIVE HUB
Børge Jensen
Find Jørgensen A/S ALT I FØDEVARER - EN GROS
Karriere
Opstalt 1:100
30 Hotel Kødbyen
GALLERI No. 34 COPENHAGEN CREATIVE HUB
Børge Jensen
Find Jørgensen A/S ALT I FØDEVARER - EN GROS
Karriere
Opstalt 1:100 Opstalt 1:100
31 Den Nye Kødby set fra Strøggaden ud mod Halmtorvet. Strøggaderne giver mulighed for ophold og rekreative aktiviteter.
32 Snit CC 1:100
33 34 links og kildehenvisning
PUBLIKATIONER ARTIKLER
Bydelsplan for Vesterbro/Kongens Enghave 2010 “Kødbyen skal reddes fra en langsom død” Af Kongens Enghave Lokaludvalg, Vesterbro Lokalud- Vesterbrobladet den 9. oktober 2012 valg og Center for Byudvikling, Økonomiforvaltningen, Af Anja Berth, Berlingske Media Københavns Kommune på baggrund af input fra Kongens Enghave/Vesterbro borgere. “København lancerer kreativ tænketank” 2010 Politiken den 1. juni 2012 Af Steffen Boesen, Politiken CREATIVE COPENHAGEN - Anbefalinger fra Copenhagen Creative Task Force til Københavns Kommune “5000 nye kreative job” Af Copenhagen Creative Task Force kk.dk/nyheder den 5. september 2012 2012 Af Københavns Kommune
Den Hvide Kødby - udvikling som kreativ bydel “Kødbyen - et projekt i bydelsplanen” Af Københavns Kommune, Kultur- og Fritidsforvaltningen, Vesterbrolokaludvalg den 12. juli 2012 Københavns Ejendomme Af Vesterbrolokaludvalg, Københavns Kommune 2007 “Ny plan skal skabe 5.000 kreative job” Helhedsplan for Den Hvide Kødby Politiken den 5. september 2012 Af Mutopia Arkitekter Af Mikkel Vuorela og Andreas Thorsen 2007 “Vellykket arrangement i Kødbyen” Vesterbrolokaludvalg den 14. december 2009 WEB Af Vesterbrolokaludvalg, Københavns Kommune www.kk.dk “Vesterbropuljen” Københavns Kommune Vesterbrolokaludvalg Af Vesterbrolokaludvalg, Københavns Kommune www.vesterbrolokaludvalg.kk.dk Vesterbro Lokaludvalg www.koedbyen.kk.dk Københavns Ejendomme ang. Den Hvide Kødby www.kødbyen.dk Kødbyforeningen
35 PRO! Arkitektur www.proarkitektur.dk
December 2012
36