Farlig Ungdom

BIRGIT ANDERSEN

anderumper, strutskørter og hvad der fulgte ...

Elektronisk reprint, januar 2009 SKOLETJENESTEN I ARBEJDERMUSEET 1992 FARLIG UNGDOM

Redaktion: Poul Vestergaard (ansv.) og Anne-Lise Walsted

Tekst og fotoresearch: Birgit Andersen

Layout og montage: Erik Trolleborg

Sats: Thomas Ring

Repro og tryk: PR-Print

©Skoletjenestenl Arbejdermuseet 1992 ISBN: 'ifl - 87902 - 48 - 6

Tidligere udgivet: Anne-Dorte Jørgensen, "Børn på arbejde" 1991

Bestilling: Skoletjenesten Fælledvej 12 2200 Kbh. N Tlf. 3536 2244 Fax 3536 2129

Forsidefoto: BonnelPolfoto 1957

Bagsidefoto: Asger SessingøelPressehuset 1958 INDHOLD

UDEN KONTROL side 5 Ungdomsproblemer Ungdom og fritid Kulørt debat Læderjakker Optøjer "Vild ungdom" og "Vildt blod" Politiets store hovedpine Seriebøger

I FAMILIENS SKØD side 17 Radio Fjernsyn Biffen Ned i gården Nybyggeri og kedsomhed

UNDER OPSYN side 26 Søndagsskole Frivilligt Drenge Forbund De Unges Idræt Spejdere Skolescene Sommerferie Ungdomsklub Asfaltbal i Enghaveparken

NY FRIHED side 33 Gode tider? "Beatles-feber" Provoer, hippier og blomsterbørn Politisk bevidsthed En god salgs vare Kort barndom

I kan selv gøre noget Temaudstilling side 39 UDEN KONTROL

Før i tiden blev børn hurtigt små voksne det, kom de ud at ijene på en gård eller på et med mange pligter og ansvar, og de ople- af de store godser. vede derfor ikke en egentlig barndom med en egen fritid. Fritiden blev for det meste brugt under voksenopsyn i gymnastik- og sportsfor- eninger eller i politiske ungdomsorganisationer, hvor der var en meget streng disciplin. Det var først i 1950' erne og 60' erne, at ungdommen blev en selvstændig forbruger- gruppe med flere penge og nye muligheder for at dyrke fritiden. I disse år ændrede Danmark sig fra at være et landbrugsland til at blive et industriland med masseproduce- rede varer. Før havde børn og unge ikke megen fritid. Den fritid, de havde, kunne de ikke altid bruge, som de havde lyst til. De havde sjældent egne penge mellem hænderne, fordi hele familien havde brug for pengene. Der var ikke noget, der hed børne- og ungdomskultur, og der var ingen særlige fritidstilbud til børn og unge. Desuden var der ikke så mange varer, der kun var beregnet til dem, så slik eller kager var mange gange den vildeste luksus. Børnene begyndte meget tidligt at ar- "Bliver der ballade"? Unge på Rådhuspladsen i bejde i hjemmet eller uden for hjemmet, for København. 1957. Foto PPFIPolfoto. eksempel på fabrik. Hvis de boede på lan-

5 UNGDOMSPROBLEMER blev handlet med sortbørsvarer. Desuden forhindrede mørklægning og Siden 1850 var mange familier flyttet fra udgangsforbud opsynet med de unge, der land til by. På grund af industrialiseringen mange gange lavede modstandsarbejde om var meget landbrugsarbejde blevetoverflø- natten. digt, og familierne søgte i stedet arbejde på Ungdommen viste i krigsårene mindre de store fabrikker eller ved et eller andet interesse for de politiske ungdomsorga- håndværk. nisationer. De tog heller ikke imod de orga- Under en stor arbejdsløshed i 1920' erne niserede fritidstilbud fra gymnastik- og og 30' erne flyttede tusindvis af helt unge fra ungdomsforeninger. På grund af stor ar- landbruget ind til København. Denne store bejdsløshed under krigen frygtede man indvandring fortsatte for flere unge og for desuden, at de unge ledige kunne blive hele familier til efter 1945, hvor indflytnin- tiltrukket af nazismen eller kommunismen. gen langsomt ebbede ud. Der var derfor allerede i 1940 blevet Indvandringen skabte ikke alene store lavet en sammenslutning af forskellige boligproblemer og forandrede familiernes ungdomsorganisationer, der fik navnet måde at leve på. Den kom også til at betyde "Dansk Ungdomssamvirke" . Denne sam- en stigning i ungdomskriminaliteten i nogle menslutning ville arbejde for at holde de kvarterer. unges interesse for Danmark ved lige. Både Men det var under 2. verdenskrig, de unge piger og mænd blev sendt i arbejde første alvorlige ungdomsproblemer meldte forskellige steder rundt om i landet. sig. I løbet af krigen blev det meget svært at De unge kunne for eksempel hjælpe til på kontrollere, hvad de unge foretog sig. Alle- en gård om dagen og cykle tilbage til en lejr rede i 1942 havde nogle store skoledrenge i om aftenen. Her blev de undervist, og de Ålborg dannet en modstandsgruppe, som de dyrkede sport og boldspil. Meningen med kaldte "Churchill-klubben". På grund af lejrene var at bevare de unges lyst og evne Danmarks samarbejde med Tyskland blev til at arbejde, da de ellers kunne blive drengene dog opfattet som kriminelle, og "rodløse" og "forlystelsessyge". der faldt hårde straffe. Denne udvikling skulle helst ikke fort- Man brød sig ikke om, at unge tog" sagen sætte efter krigen og brede sig til alle unge. i egen hånd". Det var "udemokratisk" og Der blev derfor nedsat en såkaldt "Ung- "farligt for samfundet". Mange var også domskommission" i 1945. Den undersøgte bekymrede for de unges tilholdssteder, for i årene 1945-52 de unges hverdag inden for eksempel de berygtede kaffebarer, hvor der boligforhold, arbejde og fritid.

6 UNGDOM OG FRITID de unges moral" skulle fortsætte efter krigen, blev der i 1945 sendt et spørgeskema ud Modstandskampen havde i løbet aflaigen til 10.000 unge i hele landet. Skemaet var bredt sig til større dele afbefolkningen og til beregnet til unge mellem IS og 25 år. flere aldersgrupper. Der var dog stadig Undersøgelsen viste blandt andet, at det mange, som helt til krigens afslutning mente, var de unge arbej dere og lærlinge, derlæste at modstand var "et onde". flest tegneserier og ugeblade og sjældent Da krigen sluttede, blev frihedskæm- . lånte en bog på biblioteket. I aviserne læste perne hyldet af befolkningen som helte. unge mest om forbrydelser og sportsbe- Nogle mente til gengæld, at de helt unge kun givenheder, og de fulgte ikke med i den havde været med i modstandskampen, fordi politiske udvikling. De kunne derfor let de var "eventyrlystne" og "voldelige". blive "fordærvet" af en dårlig kammmerat For at forhindre, at "krigens ødelæggelse af eller ved at læse for mange kulørte hæfter.

Unge læderjakker. 1958. Foto Asger Sessingø/ Pressehuset

7 De unge drenge og mænd fra de bedre stillede hjem, der havde deltaget i modstands- "KULØRT DEBAT" kampen, var forlængst tilbage i skolearbej- Det var tegneserier som for eksempel det eller ved studierne - de var med andre Fantomet, der var med til at sætte ord "tilpassede". Mange var dog klar over, skub i den "kulørte debat" i midten af at det i første omgang var drengene fra ar- 1950'erne. bejderhjemmene, der måtte lære at leve med I slutningen af 1940' erne begyndte de store ændringer i samfundet. Alligevel den amerikanske "Marshall-hjælp" til forstod man ikke altid deres måde at reagere Europa. Det var lån og gaver, der på. De blevi stedet opfattet som "utilpassede" blandt andet skulle hjælpe landene til og "asociale", fordi de ikke sparede op og at komme over den store varernangel, planlagde fremtiden. Desuden brugte de en der havde været under krigen. Både stor del af deres løn på fornøjelser. lån og gaver skulle forbedre levefor - I de følgende år blev der derfor lavet en holdene for befolkningerne og hjælpe politisk handlingsplan forungdommen. Pla- landbrug og industri i gang igen. nen drejede sig om, hvordan de unge skulle Det var dog ikke alle varer fra opdrages efter krigen. De skulle lære om USA, der blev modtaget med lige stor glæden ved at arbejde, at spare op og at glæde. De mange nye tegneserier og bruge fritiden rigtigt. Det var også vigtigt, at kulørte hæfter kunne alt for nemt blive børn og unge fik "bedre læsevaner" , så de en stor del af de unges fritid. lærte at kende forskel på "gode" og "dår- Desuden havde amerikanske un- lige" bøger. dersøgelservist, at børn og unge kunne Ungdoms- og fritidsklubberne blev ud- tage skade af at læse kulørt litteratur, bygget, især i storbyerne, hvor kriminalite- fordi de havde efterlignet volden i de ten var størst. Der blev lagt meget vægt på, historier, de havde læst. at de unge skulle komme i klubberne aflyst og ikke ved tvang.

8 (O" ,ods leg. "Oe f1"Iedhel' \ e \\\ hg ., OS r hane \I C \\ugl, l ,. ols. dil " LÆDERJAKKER De gik som regel kun ud lørdag-søndag, for det meste sammen med andre piger, og de Selvom de unge fra arbejderhjemmene hjalp også mere til hjemme. tjente deres egne penge, kunne de ikke flytte Drengene gik derimod ud, så snart de hjemmefra, hvis de ville. Mange unge var havde spist aftensmad. tvunget til at bo hjemme, til de var langt oppe i tyverne, fordi der var stor boligman- gel! 1950'erne. En del boede endda hjemme, efter at de havde fået deres første barn. På denne måde blev ungdomstiden en "OPTØJER" lang "venteperiode" med en oplæringstid eller lærlingeperiode, indtil de unge kunne Filmen "Rock Around the Clock" havde få "deres eget". Familien boede mange sam- premiere i Danmark i august 1957, blandt men i små rum, og det var derfor svært at andet i Bristol-biografen på Strøget i Kø- have et privatliv alene eller sammen med benhavn. kæresten eller kammeraterne. De unge kunne Det var de unge anderumper og læder- heller ikke altid have deres ting i fred for jakker fra arbejderkvartererne, der først og andre søskende. De store drenge søgte i fremmest kom for at se filmen. Efter denne stedet ned på gaden til kammeraterne, hvor premiere skete det mange gange, at unge de kunne slå sig løs på en anden måde end fra disse kvarterer samlede sig på Rådhus- hjemme. pladsen om aftenen, når de havde set filmen. Dette liv på gaden, på kaffebarerne og i Politiet brød sig ikke om, at ungdommen biografen førte i løbet af 1950' erne til den stimlede sammen eller" stod og hang". De første selvstændige ungdomskultur, nemlig bad dem derfor om at fjerne sig eller gå læderjakkerne. Læderjakkekulturen var en hjem. Når de unge sommetider følte, at det reaktion mod forældrenes kedelige og ud- var politiet, der startede balladen, blev der sigtsløse liv, som de unge ikke ønskede at slagsmål. Mange blev taget med på politi- blive en del af. stationen og fik bagefter store bøder. Læderjakkekulturen bestod af ungar- Disse sammenstød på Rådhuspladsen bejdere, lærlinge og bybude. Pigerne holdt holdt op i slutningen af 1950'erne. Slagsmå- sig "pænt i baggrunden" og var endnu ikke lene kom dog til at betyde, at mange mente, så udadfarende eller oprørske, som de blev rockmusik altid førte til ballade. det i senere ungdomskulturer. De samlede på "udstyr" og ventede på "drømmehelten".

10 LIGE PÅ OG, HÅRDT. • •• 'oto: 're"" Sonn. 011 ...... Walth ...

en ulmende nervekrig, der sommeren igen· D nem hor hersket mellem læderjakkerne og myndighederne rundt om på danSKe .Iejrpladser, brød i sidste uge ud i lys lue, do politiet og de anderumpefriserede osfaltgtadiotorer tørnede sammen i en række bråvallaslag på Rtldhus- pladsen i København. Politiet måtte ved flere lejligheder trække stavene og gå til makroner" •. En lang række anholdelser blev foretoget, og optøjerne får nu et alvorligt efterspil i retten. Der skal det nok vise sig, at de ellers så knaldMrde motoriserede ungersvende j virkeligheden er så bløde som den softice, der vist er deres fore- trukne nydelsesmiddeL Og så er det hele sikkert ikke noget at tage alt for højtideligt. SE og HØR bringer her en række billeder af slaget på Råd- husptadsen. "VILD UNGDOM" sØnikke længere arbejdede med de samme OG ''VILDT BLOD" ting. De unge arbejderdrenge havde heller ikke længere forældrenes liv og traditioner De to film, der fik den største betydning for at efterligne, og forældrene havde svært ved de unge arbejderdrenge og lærlinge, var at sætte sig ind i de unges arbejde og forstå "Vild Ungdom" med Marlon Brando, der deres problemer. .

Motortøj af Brando-typen

Mange motoreykelforre1ninger rekla~ merer med MarIon Brando efter at han optrådte Bom motorcyklist 1 mmen" VHd ungdom". Både l København, Odenseog Nibe har man dog måttet tage bille- derne ind om natten, idet man har været ude tor, at udhængsskabenes vInduer er blevet knust - og blllederne stJåle:t. FUmens Virkning har også væ- ret sporet på salget at motortøj her- hjemme. Om dette siger repræsentant Jens Toft. København, der rejser over hele landet: "Alle forretninger forlanger de sorte læderjakker af 'Brando-typen'. Alt an.. det har ikke kunnet sælges l år," ~ Kebenhovner ~ i Morton 8rondo-iakh. ~ p" L..- ---I"-::;

havde dansk premiere i 1955 og "Vildt Tidligere oplærte en far sin sØn i det Blod" med James Dean, der kom til Dan- samme fag eller det samme arbejdsområde, mark i 1958. som han selv havde lært. Senere skulle Fælles for de to film var, at de unge sØnnen så overtage sin fars arbejde. Denne hovedpersoner gjorde voldsomt oprør mod tradition var gammel, men forsvandt i løbet familien, især mod faderen. af 1950' erne og 60' erne. De store forandringer, der skete inden for Indtil slutningen af 1950' erne var det arbejdslivet i 1950' erne, medførte, at far og lykkedes mange tidligere arbejdere at lave

12 deres eget værksted i en af baggårdene i de (Black Rebels). Banden laver ballade i en store byer. Her arbejdede for eksempel lille amerikansk by, og borgerne bliver for- børstenbindere, smede og bogbindere. Der argede og går til modstand. Filmen viser var også små fabrikker, der lavede sko, dog, at Johnny bag sin barske facade er cigarer eller bolsjer. Disse små værksteder følsom og usikker. og fabrikker kunne slet ikke klare sig i I "Vildt Blod" reagerer Jim (James Dean) konkurrencen fra den nye massefabrikation. over for sin far, som han synes er "svag". På denne måde blev mange selvstændige Han ser ikke mere op til ham og søger afløb tvunget ud i fabriksarbejde. for sin vrede ved at gå til angreb på ham. Jim At lave mange eksemplarer af en vare afreagerer også ved at køre "dødskørsel" gjorde den naturligvis billigere; men kvali- med biler, der styres henimod en afgrund. teten blev til gengæld ofte dårligere. De, der Også Jim er dybest set en følsom og usikker arbejdede ved de nye samlebånd eller la- type, der ikke finder forståelse i familien. vede andet fabriksarbejde, havde ikke læn- Denne type "vred ung mand", der i virke- gere stoltheden ved selv at lave varen. Fa- ligheden var meget sårbar, blev forbillede briksarbejde var hårdt og ensformigt, og for de unge arbejdere. De kunne genkende arbejdsdagen var lang. problemerne og hovedpersonernes måde at De unge lærlinge havde også en lang reagere på. arbejdsdag, fordi de samtidig skulle gå på teknisk skole om aftenen. Først i 1957 kom der en ny lærlingelov , der bestemte, at de "POLITIETS STORE sene skoletimer skulle flyttes til dagtimerne. HOVEDPINE" Efterhånden som sØnnens arbejde ikke mere knyttede sig til faderen og familien, De unge drenge viste deres begejstring for mistede han respekten for familien som filmene ved at samles i flok og køre rundt i samlingspunkt. Han gjorde oprør, og det gaderne på motorcykel eller knallert. De få, førte tit til sammenstød eller ligefrem slags- der var så heldige at have råd, købte læder- mål mellem far og søn. De unge arbej- jakker, der lignede Marlon Brando' s, og det derdrenge havde heller ikke længere re- fik i høj grad omgivelserne til at reagere. spekt for den gamle "kæft, trit og retning"- Flere aviser opfattede "optøjerne" som opdragelse. en fortsættelse af krigens vold og uro i I filmen "Vild Ungdom" gør Johnny gaderne, fordi de sorte læderjakker min- (Marlon Brando) oprør mod en brutal far dede for meget om tyskernes forhadte på- ved at blive leder af en motorcykelbande klædning. Mange mente derfor, at de unge

13 udelukkende var "forlystelsessyge bøller", Med varestrømmen fulgte der dog også der burde have en "alvorlig afklapsning". meget, der kunne "fordærve" børn og unge. Men ved at se disse ungdomsfilm eller Det var især tegneserier og kulørte hæfter høre den nye rockmusik i film som "Rock med skrappe omslag og et indhold, der Around the Clock" i 1957, fandt denne drejede sig om vold og forbrydelser. Alt gruppe unge deres egen kultur med egen dette endte i en voldsom "kulørt debat" i påklædning, egen frisure, nemlig anderum- midten af 1950'erne om, hvad børn og unge pen, og de fik deres egen dans og helt egen havde godt af at læse. måde at være sammen på. Mange af de børne- og seriebøger, der Et andet stort forbillede for de unge blev blev masseproduceret i de næste årtier, rockidolet Elvis Presley, hvis sangstil og havde et meget opdragende indhold. Alle- optræden blevefterlignet af alle rockfans. rede i 1942 var den første "rigtige" danske Da læderjakkeoptøjerne ebbede ud i slut- seriebog for børn udgivet. Det var se- ningen af 1950' erne, fortsatte nogle af de rien om Jan, deri 1950'erneog60'erne blev unge mænd med at dyrke deres interesse for fulgt op af Puk-, Pernille-, Susy-, Dot- og motorcykler, og de fandt nye samlingssteder. Teena-serierne, og endelig serien om Denne gruppe unge dannede den første "De fem", der dog var oversat fra engelsk. rockergruppe, som de kaldte "De vilde Fælles for dem var, at der var mange engle" . bøger i hver serie. Jan-serien blev den læng- ste med 81 bøger, og der udkom 58 Puk- bøger og 22 Susy-bøger. Børn samlede på SERIEB0GER bøgerne ved at købe dem for deres lomme- penge, eller de ønskede sig dem til jul og Under krigen havde familierne været nødt fødselsdag. Alle serierne blev meget popu- til at undvære mange forskellige varer i lære, og mange børn satte en ære i at eje alle hverdagen. De fleste var derfor vant til at bøgerne i deres yndlingsserie. spare ved at genbruge for eksempel tøj og Børnene i disse bøger gjorde næsten altid sko og få det bedste ud af selv de mest det "rigtige". De talte sandhed, de adlød nedslidte ting i hjemmet. deres forældre, og de var flittige. Hvis de Den strøm af amerikanske varer til Eu- havde været ulydige mod forældrene, for- ropa, der startede sidst i 1940' erne, med- trØd de altid og sagde undskyld. førte, at familien nu kunne købe flere nød- vendige ting til husholdningen, men også luksusvarer som køleskab og nye møbler.

14 Bagside af Jan-bog nummer 57. 1958.

JAN OG »LIEDERJA l denne b KKERNE. de og kOll] Såkaldte l lUer Jan Ud f ."'andt ræd :J> <:edeQakk. ar en b Elnd . o seJsre . 10'1'«, de e af g sP<:end glll]cnte D r udøve (ende I. • et bi' r et ar st .li.3mp' H'er us/ førstedelens . »Lrederjakk en hård ff1rt Yre, men i vedkofnIUende e~ne« Cl' . Ige og v' samlet fI l. [ejge ·<;er O - 1ger ikk . 0.1\ er d og h" {{Så i den e hlbage [ e lheget )[CJp af dt'll I. De Elffa're får J Ol' forbrYdel~ lleYe Jf.a:!k k an g( r. Hl'n e og nf 1111rend (]etekti. • elsker at orfærdec!e II e \'enh \, lUen for OPtræde SOll] anlle . edernes . el] gan 3matø Ira iJend UdVIJding gs skyld e1' b r_ e. l\: ....~ Vpr} •• f'rh

~ En Højtstaaende Politimand: En Præst: .., Det er min Overbevisning, at Detektiv- Knud Meister og Carlo Andersens to <:i .., bøger, hvor Handlingen, uden at slaa Drengebøger, "En Detektiv paa fjorten" I af paa spændingen - tager Sigte paa at føre og "Med slukkede Lanterner" ,harjeg læst, _ Læseren frem til at se, at ForbrydeIsens og jeg finder, at det er to virkelig gode "~ VejerSkammens og Smertens Vej,ergod Drengebøger, som jeg uden Betænkning 1 Læsning for drenge. kan give min egen Dreng at læse. De er .o; Jeg har læst de to første JAN-bøger og fortalt spændende, som Drenge holder af '<;> heri fundet netop den Tone, der gør dem det, og de er sunde i deres Syn. Bliver de ~ '" interessante uden at slaa af paa Moralens følgende Bøger i JAN-Serien af samme ..,~ Bud. Slags, saa bliver det en god Serie .

SJII!I'1" 15 Både Jan, Susy, Pernille og de andre serie figurer opklarer på egen hånd forskellige mysterier og afslører forbrydere. Bag- efter får de ros af de voksne, enten foræl- drene eller politiet. Ved at læse disse bøger skulle børn og unge lære, at det ikke kunne betale sig at lyve eller stjæle. For at få flere gode bøger ud til de unge læsere, blev der i 1954 lavet en "Børne- bogspris" . Prisen blev hvert år givet til en børnebog, der kunne være med til at give børnene "bedre læsevaner" .

Nogle af de "bedre", klassiske 16 underholdningsromaner, som man mente børn og unge burde læse. Fra 1950'erne. I FAMILIENS SKØD

RADIO populært. Her blev der for eksempel læst op af spændende romaner, eller der var høre- Radioen spillede en meget stor rolle i fami- spil, hvor børn spillede med. lielivet, før fjernsynet kom til. Sommetider Søndag eftermiddag kunne familien lytte samledes hele familien om aftenen for at til Giro 413, der sendte blandet underhold- lytte til et sjovt eller uhyggeligt hørespil, og ningsmusik. Den nye rock' n' roll-musik for alle ventede i spænding på næste afsnit af ungdommen blev slet ikke sendt i radioen, historien. fordi den var for "primitiv". Nogle af de mest spændende hørespil Mange unge tog derfor til Sverige og lagde gaderne øde, og familien sad tæt købte pladerne selv, og først fra 1958 kunne omkring højttaleren for ikke at gå glip af en en del unge lytte til deres egen musik på eneste sætning. piratsenderen "Radio Mercur". Musikken Hver eftermiddag klokken 16.20 sendte blev sendt fra et skib i Øresund og kunne radioen et børneprogram, der var meget derfor kun opfanges af en del af Sjælland og Skåne. Men i 1963 fik de unge deres eget radio- program, som blev lavet af Jørgen Mylius. I programmet "Efter skoletid" spillede han pop og rock for børn og unge i hele landet. "Efter skoletid" blev meget populært, fordi de unge her kunne høre den helt nye musikfraEngland og USA eller lytte til nye danske "pigtrådsorkestre" . I løbet af 1960' erne fik flere unge råd til at købe deres egen radio og pladespiller eller måske en båndoptager. Båndoptageren brugte de til at indspille de bedste melodier fra radioen. Så kunne de tage båndoptage- ren med til fest hos en kammerat, der ikke selv ejede en. Der spilles plader på radiogrammofonen. 1958. Foto RUBIPressehuset.

17 M 'lAlACoa __ FJERNSYN I de første fjernsynsår var det meget almindeligt, at naboer og venner, der endnu Selvom velstanden voksede i 1950' erne, og ikke selv havde fjernsyn, kom og så med, mange familier efterhånden fik råd til flere hvis der blev vist en god udsendelse. Det luksusvarer, var det alligevel ikke mange, kunne for eksempel være 6-dages løb fra der havde råd til at købe sig et fjernsyn. I Forum, fjernsynsteater og film, "Plade-pa- 1958 var der kun omkring 137.000 hjem, rade" eller det populære quiz-program "Kvit der havde fjernsyn, mens der 10 år senere eller Dobbelt". var langt over l million. Denne måde at være sammen på for- De første fjernsyn var for det meste store svandt efterhånden som flere fik råd til at møbler, men med små skærme og i sort! købe deres eget TV og valgte at se udsendel- hvide farver. De havde stueantenne, som serne hjemme hos sig selv. stod oven på fjernsynet og meget tit måtte Da flere hjem fik fjernsyn, og sendetiden flyttes rundt på, fordi billedet "væltede" blev udvidet, voksede bekymringerne for, eller "rullede". Hvis familien var midt i en om fjernsynskiggeriet ville gøre børn og spændende udsendelse, blev der vild panik unge sløve og passi ve, og om det på længere for at rette billedet op. sigt ville virke "fordummende".

19 ''BIFFEN''

Før fjernsynet for alvor kom ind i stuerne, gik børn, unge og ældre langt mere i biografen, end de gør i dag. I 1950 viste Ung- domskommissionens undersøgelser, at ind- byggerne mellem 10 og 70 år i gennemsnit havde været i biografen 17 gange det år. At gå i biografen var noget alle i familien gjorde, alene eller sammen. Veninder og kammerater gik også meget i biografen for at se yndlingsfilmene, som blev set flere gange. Der blev dengang lavet filmprogrammer til alle film, og de blev købt af både børn og voksne. Mange samlede på programmerne, ligesom de samlede på billeder affilmstjer- ner og sportshelte. Billetterne var billige, også selvom løn- nen ikke var stor. Publikum blev vist ind i salen af en piccolo, og ingen fik lov til at

20 Typiske jilmprogrammer fra 1950'erne. slippe forbi billetkontrolløren, hvis han mis- Om søndagen kunne familien for eksem- tænkte nogen for at være for ung. Så kunne pel se en "Far til fire" - film, en Morten han sende "snyderen" hjem efter sin dåbs- Korch-film eller et amerikansk lystspil. attest. Filmcensuren var dengang meget Drengene kunne i stedet se en cowboy-film "skrappere" end i dag med hensyn til, hvad eller en spændende krigsfilm sammen med børn og unge havde godt af at se. Alligevel kammeraterne. var der mange, der "snød" sig ind til en I løbet af 1950' erne dukkede mange "forbudt for børn" - film. ungdomsfilm op, som skulle advare mod Forestillingerne søndag eftermiddag var kriminaliteten i storbyen. Det var film som meget populære, fordi familien da havde en "Farlig Ungdom" og "Bundfald" eller den hel fridag. Arbejdstiden var dengang læn- tyske film "Afsporet Ungdom", der hand- gere end i dag. Voksne arbejdede nogle lede om læderjakker og drengebander. timer om lørdagen, og børn gik i skole.

21 NED I GÅRDEN

"Billedet er taget af min bror Leif, der var omkring. Når vores gummibolde var slidte, så heldig at eje et kamera. Han tog det, lige snurrede vi elastikker omkring dem, eller inden vi var på vej ud for at lege. vores mor lavede nye bolde af gamle Familierne havde dengang flere børn strømper og stofrester, som hun syede end i dag, der boede mange børn i vores sammen til en hård kugle. gård, og vi manglede aldrig legekamme- Mange lege krævede heller ikke lege- rater. tøj. En god leg ved siden af gemmeleg og Min bror Mogens havde lige været tagfat var at "planke den". Så kravlede vi oppe at hente en bold for at spille fodbold over plankeværkerne ind til de andre gårde ovre i 0rstedsparken sammen med min i kvarteret. Her havde vi måske "fjender", bror Jens og en kammerat. Det var forbudt og så lavede vi "gårdkampe", hvor vi at spille bold i gården, fordi det larmede sloges eller "tog fanger" hos hinanden". for meget, eller vi kunne komme til at (Birgit Andersen, født 1948.) knalde en rude. Vi havde allesammen småpligter, inden vi fik lov til at løbe ned at lege. Vi gik byærinder eller passede mindre søskende. Jeg sidder forrest med prikket nederdel ved siden af min lillesøster Anette, som jeg var blevet bedt om at holde øje med. Min storesøster Lis har taget vores lege- kammerat Henning på skødet. Damen til højre var gårdens "legetante", fordi hun var god til at finde på nye, sjove lege, og hun lavede kostumer til vores fastelavns- fester. Vi havde ikke meget legetøj. Det fik vi som regel kun foræret til fødselsdag og Børn og voksne fra jor- og baghus i jul; men vi fandt selv på at lave vores eget Gyldenløvesgade 14 i København. 1956, ved at bruge, hvad vi kunne finde rundt Foto privateje.

N0GLEB0RN NYBYGGERI OG I løbet af 1950' erne og 60' erne kom flere og KEDSOMHED flere kvinder ud på arbejdsmarkedet. Det kom selvfølgelig til at betyde en større Efterhånden var der ikke så mange at velstand for familien, men det medførte lege med nede i gården eller i parken, også, at børnenes liv blev meget forandret. fordi en del af kammeraterne nu var i Tidligere havde moderen været den, der børnehave eller på fritidshjem. tog sig af hjemmet og børnene, og faderen Mange gader og gårde, hvor alle tjente de fl~ste penge til familien; men nu kendte hinanden, forsvandt i disse år, havde moderen tit heldagsarbejde. hvor der blev revet mange usunde og Før havde hun måske haft et par timers brandfarlige huse ned. På den måde rengøring tidligt om morgenen, så hun sta- flyttede mange familier ud til omegns- dig kunne nå at sende børnene i skole; men kommunerne, hvor der var blevet byg- nu var hun væk hele dagen. get nye og sunde lejligheder med bad Man begyndte derfor at tale om "nøgle- og centralvarme. Udflytningen fort- børn" , det vil sige børn, der fik en nøgle til satte ind i 1960' erne og 70' erne, fordi lejligheden, så de selv kunne låse sig der blev fjernet flere gamle boligområ- ind, når de kom fra skole. der, og mange familier fik råd til at købe eget hus. I nogle af de nye højhusområdervar det svært at lave et godt miljø for bØrn og unge. Legepladserne var kedelige, og det var ikke altid nemt at finde legekammerater på sin egen alder. Der var heller ikke gode samlingssteder for de unge, så disse boligområ- der fik hurtigt alvorlige ungdomsproblemer med hærværk og tyverier. Man forsøgte blandt andet at stoppe problemerne ved at lave cykel- og knal- lertværksteder eller indrette musikrum, hvor de unge kunne spille deres egen musik.

UNDEROPSYN

SØNDAGSSKOLE tydelig konkurrence fra andre fritidstilbud. Søndagsskoler begyndte at komme frem i Måske var der også mange forældre, der Danmark allerede i 1850' eme, og i årene ikke længere mente, at religionsundervis- efter 2. verdenskrig gik mange børn over ning var så vigtig som før i tiden. hele landet i søndagsskole. Der hørte en søndagsskole til hvert sogn, og i de store byer havde de fleste kirker en søndagsskole. Det var frivilligt at gå i søndagsskole, FRIVILLIGT men mange forældre ville gerne have, at DRENGE FORBUND deres børn skulle lære bibelhistorie og være FDFblev startet i 1902 af to unge danskere, tilknyttet en kirke. der ønskede at lave en kristen organisation Børn gik i søndagsskole søndag formid- for drenge. dag, og der kom både piger og drenge. Under- Ideen havde de fået fra en engelsk drenge- visningen foregik på en mere "fri" måde, organisation, der hed Boys Brigade, og som end mange børn var vant til fra skolen. I var startet allerede i 1883. søndagsskolen så de lysbilleder og smalfilm Alle lederne iFDF var kristne mænd, der og lærte om religion på en sjov og underhol- skulle lære drengene at være høflige og dende måde. Søndagsskolen var på mange venlige og at mØdetil tiden. Drengene skulle måder en forberedelse til konfirmationen, også lære idræt, så de fik en sund og stærk og en del børn gik der lige til den dag. krop. Der foregik også meget andet i en sØn- Ved at være medlem af FDF skulle de dagsskole. Hvert år blev der arrangeret en gerne få en kristen tankegang og selv få lyst stor fælles skovtur, hvor der blev leget og til at blive ledere, når de blev voksne. Dren- lavet konkurrencer. Dervar også fastelavns- gene lærte desuden at marchere med både og juletræsfester, og nogle skoler havde en trægeværer og rigtige geværer, og de fik feriekoloni. deres egen uniform. I løbet af 1960' erne og 70' erne mistede De fleste medlemmer mistede dog inter- søndagsskolerne taget i børnene, og mange essen for FDF, når de gik ud af skolen og skoler lukkede, efterhånden som der kom en kom i lære eller begyndte på en uddannelse.

26 DE UNGES IDRÆT SPEJDERE

DU! blev startet i 1905 og var en socialde- Spejderideen kom til Danmark fraEngland. mokratisk børne- og ungdomsorganisation. En englænder, der hed Robert Baden-Powell, Den var et modtræk til de stærke, kristne havde udgivet nogle hæfter, han kaldte foreninger. Arbejderbørn skulle ud på ture "Scouting for Boys". og i sommerlejre, hvor de kunne udfolde sig I 1910 blev spejderideen organiseret i i frie og sunde omgivelser. Danmark, og masser af drenge blev begej- DUI lagde stor vægt på, at børnene lærte strede for friluftslivet. Spejderlivet skulle sammenhold og fællesskab, og at et godt gøre dem til kække drenge, der kunne klare kammeratskab var vigtigt. De skulle føle, sig i naturen. De skulle lære at blive trofa- at de sammen med kammeraterne var et ste, hjælpsomme og ridderlige, og spejdere "vi". Ispejderkorpsene lærtebørnene i stedet, skulle også være flittige og sparsommelige. at den enkelte pige eller dreng var et "jeg". Der blev indført spejderuniformer og I de første år var der kun drenge i DU!; kontingent. Det ens tøj betød, at ingen kunne men i 1917 kunne piger optages på samme se, hvem der var fattig eller rig. betingelser som drengene. Det blev en vig" Der kom hurtigt piger med i spejderlivet, tig del af lejrlivet, at piger og drenge skulle og der opstod efterhånden mange forskel- behandles på samme måde, og at de skulle lige spejderkorps. respektere hinanden. I starten af 1930' erne var mange for- Ligesom spejderne fik DUI'erne deres ældre bekymrede over, at børn og unge bar egen uniform, en blå bluse med et rødt uni form og gik i flok. Det skete i Tyskland, tørklæde, og både uniform og kontingent hvor Hitler var ved at organisere børn og skulle betales af børnene. unge efter køn og alder, for eksempel i Lederne i DUI ønskede ikke at skabe Hitlerjugend. konkurrence mellem børnene, som det skete For at det samme ikke skulle ske i Dan- hos spejderne, og der blev derfor ikke ind- mark, vedtog Folketinget i 1933 et forbud ført præmier eller duelighedstegn. mod uniformering. DU! fik i løbet af 1950'erne og 60'erne Senere fik spejderkorpsene igen lov til at stærk tilbagegang på grund af konkurrence bruge deres uniform. fra andre fritidstilbud.

27 SKOLESCENE kåde publikum så meget, at stykket næsten måtte afbrydes, for at skuespillerne igen Masser af danske skolebørn har oplevet at kunne få ørenlyd. gå i teatret med Dansk Skolescene eller se en Andre gange kedede børnene sig, fordi film med Skolescenens Bio. Skolescenen de ikke forstod det gammeldags sprog i de blev oprettet i 1924 og Skolescenens Bio i ældre teaterstykker. 1937. Formålet var først og fremmest at få gjort børn og unge interesserede i gode teaterstykker og film, så de kunne få bedre SOMMERFERIE fritidsvaner. Billetterne til en forestilling blev købt I 1950' erne var pengene stadig små hos som et kontingent gennem skolerne. De gav mange familier, der havde flere børn, som adgang til en række forestillinger, der blev skulle have tiden til at gå inde i byen i vist i forskellige teatre og biografer. skoleferien. Børnene så forestillingerne skolevis sam- Nogle familier holdt ferie i eget koloni- men med en lærer, der skulle sørge for ro og havehus, i et lejet sommerhus, eller i telt på orden, og stykkerne blev altid vist om efter- en campingplads. middagen efter skoletid. Både Skolescenen De børn, der blev i byen, kunne komme og Skolescenens Bio var blevet oprettet af på udflugter i Københavns omegn med "Ga- Thomas P. Hej le, der også havde startet briel Jensens Ferieudflugter" . En del børn Skolescenens Fritidshjem, som i 1948 blev kunne komme på ferie hos deres familie på udvidet til ungdomsklub. landet, mens andre måtte skaffe sig en ferie- De teaterstykker, som børnene fik at se, plads gennem skolerne. Skolerne arran- var både klassiske og moderne, og nogle gerede hver sommer ophold på feriekolonier gange spillede børn fra Hejles Fritidshjem eller på en såkaldt "østrup-plads". sammen med de "rigtige" skuespillere. En østrup-plads var arrangeret af en Før hver forestilling trådte Thomas P. skoleinspektør, der hed Christian østrup. Hejle, og senere hans efterfølger, Bjørn Han havde i mange år reklameret for, at Moe, frem foran tæppet og løftede en lille landbofamilier skulle tage et feriebarn fra sort bog, indtil der blev stille i salen, og han København, så det fik lejlighed til at opleve kunne byde velkommen. landet. Dog var det ikke altid lige let at gennem- Så rejste børnene med et gratis "børne- føre forestillingen. Nogle gange støjede det tog" ud til mennesker, som de sjældent havde

28 set før. De børn, der skulle møde deres takten til feriefamilien ved lige, efter at de feriefamilie første gang, fik et lille skilt om var blevet voksne. halsen med navn og adresse, så ferieværterne De billige charterrejser blev først almin- kunne finde deres feriebarn på stationen. delige i løbet af 1960' erne, hvor flere fami- Masser afbørn rej ste på ferie med en stor lier fik råd til at rejse ud. klump i halsen. Mange blev dog glade for opholdet og kom igen år efter år og holdt kon-

Farvelpd Københavns Hovedbanegdrd Børn rejser med "bømetvg" ud til en Østrup-plads. 1952. PPFI Polfoto

29 UNGDOMSKLUB kunne de mindre børn få lektiehj ælp om eftermiddagen, og om aftenen kom de unge Der var ganske få ungdomsklubber i mellem 14 og 18 år. 1930' erne; men i 40' erne og 50' erne blev De unge piger kunne lære at sy deres eget der oprettet en lang række nye klubber. tøj og lægge en rigtig make-up, eller de I 1948 startede to af de vigtigste ung- kunne sammen med drengene spille "tea- domsklubber i København. Det var Vester- terstykker", som de selv havde lavet. bro Ungdomsklub (VUK) og Dansk Skole- Da klubbernes formål også var at virke scenes Ungdomshus på Nørrevold, der se- opdragende, blev der arrangeret studie- nere skiftede navn til Thomas P. Hejles kredse og lavet oplæsningsaftener. Her blev Ungdomshus. Politiets Ungdomsklubber der læst op af bøger, som mange mente var (PUK), der startede i 1952, fik også en bedre end den "kulørte" litteratur, som de meget stor betydning for klublivet i byen. unge læste i deres fritid. Klubberne henvendte sig først og frem- Ungdomsklubberne fra 1950' erne blev mest til den del af ungdommen, der havde "forbillede" for 60' ernes klubber, der var et sværest ved at "tilpasse" sig, nemlig unge fritidstilbud til børn og unge fra alle sam- fra arbejderhj em. Formålet var at få de unge fundslag. væk fra gadeli vet, hvor de kunne komme ud ihærværk, tyveri eller prostitution. Mange unge fra de dårligst stillede hjem drev ned på gaden om aftenen på grund af bolignød og familieskænderier. Der var ingen steder at gå hen, fordi der dengang ikke var ret mange andre samlingssteder end kaffebarerne. Disse unge var derfor mere i fare for at ende i en eller anden form for ungdomskriminalitet. For at få de unge ind i ungdomsklubberne blev der tilbudt film, dans, sport og forskellige spil som billard, bob og bordten- nis. Mange klubber havde ogsåen kaffebar. De fleste klubber var kun for drenge og unge mænd, men enkelte klubber havde også piger som medlemmer. I klubberne

30 Unge piger i Thomas P. Hejles Ungdomshus lægger make-up i "Pigekammeret". 1957. Foto Birgit Christensen! Pressehuset.

,. . .

Unge i Thomas P. Hejles Ungdomshus har f Jet besøg af den professionelle billardspiller SØren SøgJrd. 1956. Foto Thomas P. Hejles Ungdomshus.

31 ASFALTBAL I man holde øje med, at alt gik ordentligt til. .pr~ ~NGHAVEPARKEN JULI Hvis der opstod ballade under den "vilde 1957. jungledans", kunne der nemt gribes ind fra myndighedernes side. Ved disse baller "UngdommensParkdans" blev arrangeret blev derfor det meste spillet musik af unge af politiet i samarbejde med forskellige amatørorkestre fra de københavnske ungdomsforeninger. På denne måde kunne arbejderkvarterer.

32 NY FRIHED

GODE TIDER?

Siden "de glade 60'ere" har man diskute- ret, om det egentlig gjorde familien lykke- ligere, at der nu var råd til at købe flere luksusvarer. Velfærden medførte også et større arbejdspres for begge forældre på grund af længere transporttid og større ud- gifter til forbrug. Kvinden havde efterhånden to arbejds- opgaver, nemlig arbejdet hjemme og er- hvervsarbejdet. Det betød, at børnene kom til at tilbringe længere tid i institutionerne. Der blev derfor mindre tid til at være sammen med forældrene, der mange gange var for trætte til at snakke med børnene om dagens oplevelser eller lege med dem. Efter den "kulørte debat" i 1950' erne har der været mange diskussioner om børneop- dragelse, og der har været lige så mange kulørte debatter. Fra de første læderjakkers protester og op til i dag har der været mange forskellige ungdomsgrupper. Det mest typiske træk ved nutidens ungdomsgrupper er,.at "med- lemmerne" bliver yngre og yngre.

33 "BEATLES-FEBER" bredte sig til unge fra hele samfundet. Beatles-feberen kom for alvor til at Da de første Beatles-melodier kunne hØ- medføre idoldyrkelse med endnu flere res i radioen i begyndelsen af 1960' erne, fank!ubber, kæmpekoncertermed tusind- kom det til at betyde starten på en ny epoke vis af tilskuere, masser afpladeudgivelser med en anderledes musikstil og en helt ny og film og TV -udsendelser. måde at dyrke denne stil på. Samtidig kunne de unge købe plakater, Begejstringen for Beatles-musikken postkort, popblade og tøj, der havde for- førte til voldsomme reaktioner fra børns bindelse med deres forskellige idoler. og unges side. Mange voksne opfattede det som massehysteri, især fordi pigerne skreg og besvimede ved koncerterne. Lige meget hvor popgruppen viste sig, måtte politiet beskytte den mod de tilbe- dende fans. Da The Beatles kom til Danmark i 1964, blev de mØdt af den samme begejstring som i England og USA. Rock-musikken i 1950' erne blev i før- ste omgang kun populær blandt arbejder- ungdommen, men "Beatles-feberen"

(

De tre fØrste piger i køen til Beatleskoncerten i K.B. Hallen. Maj 1964. Foto Asger Sessingø/ Polfoto.

Beatles·fans i Kbh. lufthavn. Nordfoto 1964.

34 PROVOER, HIPPIER OG de afprøvede "fri kærlighed". P-pillen, og BLOMSTERB0RN fra 1972 den fri abort, gav samtidig pigerne en langt større frihed, end deres mødre Velstanden voksede, og flere og flere hjem havde haft. lagde mere vægt på "statussymboler" end Disse unge begyndte også at dyrke østens på børn og familieliv. Mange unge var også mystik og religioner, de røg hash og "flip- begyndt at stille kritiske spørgsmål til den pede ud" ved store koncerter. måde, samfundet var bygget op på. Den største forskel på 1950' emes læder- Unge studerende protesterede mod den jakkekultur og 60'ernes og 70'emes ung- gammeldags undervisning på universite- domskulturer var ikke kun, at de unge nu terne. De demonstrerede mod vold, mod kom fra forskellige samfundslag. Læderjak- krigen i Vietnam og mod våbenkapløbet. kernes protest var rettet mod forældrenes De forsøgte også at finde andre måder at måde at leve på, mens de unge i 1960' erne leve sammen på. De flyttede i kollektiver, og 70' erne protesterede mod hele samfun- hvor de var fælles om både møbler og tøj, og det.

Unge Innghiirede ved Storkespringvandet i ~ København. 1966. Foto Lars Hansen! Polfoto.

35 POLITISK BEVIDSTHED planlægge, og der blev bygget nye veje og flere boliger. Samtidig voksede behovet for I slutningen af 1950' eme og begyndelsen af lærere, pædagoger og andre, der skulle tage 60' erne blev industrien det vigtigste er- sig af børn og unge i stedet for forældrene. hverv i Danmark. Det medførte, at arbejds- I 1960' erne var der fuld beskæftigelse, løsheden så at sige forsvandt i løbet af og alle fik råd til flere luksusvarer. Butikker 1960' erne. Lønningerne steg mere end no- og stormagasiner "flød over" med tilbud, og gensinde før, og den enkelte familie fik råd aviser og ugeblade var fyldt med reklamer til mere. for varer, der dækkede alle behov. Med velfærden fulgte mange nye arbejds- Alligevel blev 1960' erne det årti, hvor pladser. Der blev brug for folk, som kunne ungdommen begyndte at blande sig i politik og sætte sig op imod velfærden og hele samfundet. Mange unge havde ikke længere tillid til den måde, samfundet fungerede på. De stolede ikke mere på "autori teter" som STOP politi, lærere, politikere eller militæret. Fle- re og flere unge mænd nægtede at tage mili- USA'S tærtjeneste, fordi de var imod vold og krig. Både unge piger og mænd "provokerede" DØDS~; ved at lade håret vokse, og de tog afstand fra fint tøj og dyre møbler. De "langhårede" FOGlE samlede sig på forskellige pladser og torve og sang protestsange mod krig og for kær- lighed. Denne opførsel førte til mange sam- menstød med politiet. Men også andre, mere borgerlige ungdomsgrupper som rockerne, brød sig ikke om det lange hår. Det førte flere gange til, at de gik til angreb på langhårede, fordi det lange hår så "tøset" ud. Mange andre havde lysttil at gøre det samme, og i 1960' erne var Unge protesterer foran den amerikanske aviserne fulde af kommentarer til de ambassade j København. 1968. Foto Erik G/eje! langhåredes opførsel og frisure. Polfoto.

36 EN GOD SALGSVARE

Lige siden de første pop-idoler som Elvis Presley, Cliff Richard, The Beatles og The Rolling Stones kom frem i løbet af 1950' eme og 60' erne, har ungdommen været en god salgsvare. Efter at de unges købekraft steg voldsomt i løbet af 1960' erne, har udvalget af varer, der henvender sig til børn og unge,

Unge på "Mælkepop" på Strøget i København. 1963. Foto Jørgen SchiOtZ/Pressehuset. Man taler om, at der i disse år opstod en popindustri eller fritidsindustri, der udeluk - kende satsede på børn og unge. Ungdommen fik også flere samlingssteder: Danseskoler udvidede med jazzballet, der kom store dansesteder med "pigtråds- musik", og der kom milkshake-barer og diskoteker. Men hvor mode tidligere er blevet "dik- teret" af modeskabere eller store tøjfor- retninger, er det i dag ofte hos de unge, at en ny stil opstår. Et godt eksempel er punkernes Den store luksus: Egen pladespiller. 1958. påklædning og frisure, som er blevet efter- Foto Per WilmannlPressehuset. lignet og raffineret både af ganske "almin- været stærkt stigende. Ethvert stormagasin delige" mennesker og af de store modehuse. fik i starten af 1960' erne sin egen teenage- Film skaber også mode - lige fra bolig- afdeling, og udvalget af danske og uden- indretning til påklædning og mad- og drik- landske pop- og idolblade voksede støt. kevarer. 37 KORT BARNDOM

Det vigtigste træk ved børne- og ungdomslivet i dag er, at barndommen igen er blevet kortere. Mange børn havde i 1950'erne og 60' erne en fritid om eftermiddagen, hvor de kunne lege uden voksenopsyn, mens nutidens børn er mere under opsyn i fri tidsinsti tutionerne. Børns legetid mellem barn og voksen er blevet kortere, ikke altid på grund af arbejde og pligter, men blandt andet fordi børn i dag tidligere får faste kære- ster og seksuelle erfaringer. Pigerne bruger tidligere make-up, både drenge og piger klæder sig mere voksent, og selv små børn har en fornemmelse af, hvad der er det "rigtige" mærkevare tøj . Børns hverdag efter skoletid er også mere inddelt i noget de "går" til, for eksempel gymnastik, selvforsvar, svømning, ridning eller sprog- og musikundervisning. Børn i dag oplever tidligt voksen- verdenens problemer både i familielivet og gennem TV og video. De beskyttes ikke altid mod krigsbilleder, vold og kriminali- tet. Mange gange bliver de også nødt til at tage sig af voksenproblemer , som de slet ikke er gamle nok til at klare. r dag oplever vi, at børn kommer ud i spiritus- og narkotikamisbrug, og at der er børn, der stikker af hjemmefra og ender med at blive et af de mange "gadebørn".

38 I KAN SELV GØRE NOGET TEMA UDSTILLING

Foreslåjeres klasselærer, atI laver en tema- Glæd jeres forældre eller deres venner ved uge om børne- og ungdomslivet før og nu. at spørge dem om, hvad de kan huske fra I kan undersøge læsevaner , biografbesØg, deres barndom og teenage-tid. TV-og videokiggeri eller hobby- og sports- Hvordan gik de klædt, hvad læste de, og interesser. hvad slags musik kunne de godt lide? Start med at lave et spørgeskema til Laven miniudstilling om de ting, I har klassen og måske også til andre elever på undersøgt sammen. Find gamle og nye uge- skolen. blade, tegneserier, fotografier, avisudklip Interview jeres forældre og bedsteforæl- og reklamebilleder . Alt dette materiale kan dre. I sætte på opslagstavler på en sjov måde. Læs dagens aviser for at se, hvad der sker Overtal en eller flere forældre til atkomme blandt børn og unge i dag. Hvad protesterer de imod, og hvordan protesterer de? og fortælle om deres ungdomstid. Find artikler i aviserne om børn og unge Jere~ lærer kan også leje en ungdomsfilm, eller lån bøger om emnerne på biblioteket. der var typisk for den periode, som I har I kan også vælge at undersøge en eller valgt at beskæftige jer med. flere ungdomsgrupper .Find selv frem til de Find også eksempler på, hvordan rekla- ungdomsgrupper, der er opstået siden læ- mer bruger tøj og frisurer, som var mode i derjakkerne. 1950' erne og 60' erne. Det kan I blandt PrØv at sammenligne to ungdomsgrup- andet gøre ved at sammenligne ældre og nye per, for eksempel 1960' ernes og 70' ernes reklamer eller billeder fra film. slumstormere med 80'ernes BZ'ere. Find tidstypisk musik til at ledsage ud- Hvad har slumstormere og BZ' ere tilfæl- stillingen, eller spil musikken selv. les, og hvilke forskelle er der? I kan besøge forskellige cafeer for at inter- Hvilke midler bruger de to grupper? viewe andre unge og eventuelt tage fotogra- Spørg jeres forældre om slumstor- merne, og I har måske selv læst om en fier af nogle af dem. BZ-aktion for nylig. Det vil være en god ide at tage billeder af andre unge på gaden for at vise eksempler på tøjstil og frisurer. Afslut med at samle de vigtigste ligheder og forskellei børne- og ungdomslivet før og nu. 39 FARLIG UNGDOM

Ungdommen gør oprør! Unge mænd samles i motor- cykelklubber, klæder sig i læder- jakker og kommer i slagsmål med politiet. Pigerne holder sig hjemme, læser romantiske blade og snak- ker om udstyr og drømmeheite med veninderne. De voksne er forargede og for- skrækkede over den" afsporede" ungdom, der gør oprør mod for- ældre og autoriteter. Tiden er 1950'erne, og en ny epoke for ungdommen er begyndt med mere fritid og flere fritidstilbud. Bogen beskriver de ungdoms- oprør, der opstod i 1950'erne og 60'eme, og de fritidstilbud, som samfundet tilbød de unge - lige fra søndagsskolen til ungdoms- klubben.