Farlig Ungdom
Total Page:16
File Type:pdf, Size:1020Kb
BIRGIT ANDERSEN anderumper, strutskørter og hvad der fulgte ... Elektronisk reprint, januar 2009 SKOLETJENESTEN I ARBEJDERMUSEET 1992 FARLIG UNGDOM Redaktion: Poul Vestergaard (ansv.) og Anne-Lise Walsted Tekst og fotoresearch: Birgit Andersen Layout og montage: Erik Trolleborg Sats: Thomas Ring Repro og tryk: PR-Print ©Skoletjenestenl Arbejdermuseet 1992 ISBN: 'ifl - 87902 - 48 - 6 Tidligere udgivet: Anne-Dorte Jørgensen, "Børn på arbejde" 1991 Bestilling: Skoletjenesten Fælledvej 12 2200 Kbh. N Tlf. 3536 2244 Fax 3536 2129 Forsidefoto: BonnelPolfoto 1957 Bagsidefoto: Asger SessingøelPressehuset 1958 INDHOLD UDEN KONTROL side 5 Ungdomsproblemer Ungdom og fritid Kulørt debat Læderjakker Optøjer "Vild ungdom" og "Vildt blod" Politiets store hovedpine Seriebøger I FAMILIENS SKØD side 17 Radio Fjernsyn Biffen Ned i gården Nybyggeri og kedsomhed UNDER OPSYN side 26 Søndagsskole Frivilligt Drenge Forbund De Unges Idræt Spejdere Skolescene Sommerferie Ungdomsklub Asfaltbal i Enghaveparken NY FRIHED side 33 Gode tider? "Beatles-feber" Provoer, hippier og blomsterbørn Politisk bevidsthed En god salgs vare Kort barndom I kan selv gøre noget Temaudstilling side 39 UDEN KONTROL Før i tiden blev børn hurtigt små voksne det, kom de ud at ijene på en gård eller på et med mange pligter og ansvar, og de ople- af de store godser. vede derfor ikke en egentlig barndom med en egen fritid. Fritiden blev for det meste brugt under voksenopsyn i gymnastik- og sportsfor- eninger eller i politiske ungdomsorga- nisationer, hvor der var en meget streng disciplin. Det var først i 1950' erne og 60' erne, at ungdommen blev en selvstændig forbruger- gruppe med flere penge og nye muligheder for at dyrke fritiden. I disse år ændrede Danmark sig fra at være et landbrugsland til at blive et industriland med masseproduce- rede varer. Før havde børn og unge ikke megen fritid. Den fritid, de havde, kunne de ikke altid bruge, som de havde lyst til. De havde sjældent egne penge mellem hænderne, fordi hele familien havde brug for pengene. Der var ikke noget, der hed børne- og ungdoms- kultur, og der var ingen særlige fritidstilbud til børn og unge. Desuden var der ikke så mange varer, der kun var beregnet til dem, så slik eller kager var mange gange den vildeste luksus. Børnene begyndte meget tidligt at ar- "Bliver der ballade"? Unge på Rådhuspladsen i bejde i hjemmet eller uden for hjemmet, for København. 1957. Foto PPFIPolfoto. eksempel på fabrik. Hvis de boede på lan- 5 UNGDOMSPROBLEMER blev handlet med sortbørsvarer. Desuden forhindrede mørklægning og Siden 1850 var mange familier flyttet fra udgangsforbud opsynet med de unge, der land til by. På grund af industrialiseringen mange gange lavede modstandsarbejde om var meget landbrugsarbejde blevetoverflø- natten. digt, og familierne søgte i stedet arbejde på Ungdommen viste i krigsårene mindre de store fabrikker eller ved et eller andet interesse for de politiske ungdomsorga- håndværk. nisationer. De tog heller ikke imod de orga- Under en stor arbejdsløshed i 1920' erne niserede fritidstilbud fra gymnastik- og og 30' erne flyttede tusindvis af helt unge fra ungdomsforeninger. På grund af stor ar- landbruget ind til København. Denne store bejdsløshed under krigen frygtede man indvandring fortsatte for flere unge og for desuden, at de unge ledige kunne blive hele familier til efter 1945, hvor indflytnin- tiltrukket af nazismen eller kommunismen. gen langsomt ebbede ud. Der var derfor allerede i 1940 blevet Indvandringen skabte ikke alene store lavet en sammenslutning af forskellige boligproblemer og forandrede familiernes ungdomsorganisationer, der fik navnet måde at leve på. Den kom også til at betyde "Dansk Ungdomssamvirke" . Denne sam- en stigning i ungdomskriminaliteten i nogle menslutning ville arbejde for at holde de kvarterer. unges interesse for Danmark ved lige. Både Men det var under 2. verdenskrig, de unge piger og mænd blev sendt i arbejde første alvorlige ungdomsproblemer meldte forskellige steder rundt om i landet. sig. I løbet af krigen blev det meget svært at De unge kunne for eksempel hjælpe til på kontrollere, hvad de unge foretog sig. Alle- en gård om dagen og cykle tilbage til en lejr rede i 1942 havde nogle store skoledrenge i om aftenen. Her blev de undervist, og de Ålborg dannet en modstandsgruppe, som de dyrkede sport og boldspil. Meningen med kaldte "Churchill-klubben". På grund af lejrene var at bevare de unges lyst og evne Danmarks samarbejde med Tyskland blev til at arbejde, da de ellers kunne blive drengene dog opfattet som kriminelle, og "rodløse" og "forlystelsessyge". der faldt hårde straffe. Denne udvikling skulle helst ikke fort- Man brød sig ikke om, at unge tog" sagen sætte efter krigen og brede sig til alle unge. i egen hånd". Det var "udemokratisk" og Der blev derfor nedsat en såkaldt "Ung- "farligt for samfundet". Mange var også domskommission" i 1945. Den undersøgte bekymrede for de unges tilholdssteder, for i årene 1945-52 de unges hverdag inden for eksempel de berygtede kaffebarer, hvor der boligforhold, arbejde og fritid. 6 UNGDOM OG FRITID de unges moral" skulle fortsætte efter kri- gen, blev der i 1945 sendt et spørgeskema ud Modstandskampen havde i løbet aflaigen til 10.000 unge i hele landet. Skemaet var bredt sig til større dele afbefolkningen og til beregnet til unge mellem IS og 25 år. flere aldersgrupper. Der var dog stadig Undersøgelsen viste blandt andet, at det mange, som helt til krigens afslutning mente, var de unge arbej dere og lærlinge, derlæste at modstand var "et onde". flest tegneserier og ugeblade og sjældent Da krigen sluttede, blev frihedskæm- . lånte en bog på biblioteket. I aviserne læste perne hyldet af befolkningen som helte. unge mest om forbrydelser og sportsbe- Nogle mente til gengæld, at de helt unge kun givenheder, og de fulgte ikke med i den havde været med i modstandskampen, fordi politiske udvikling. De kunne derfor let de var "eventyrlystne" og "voldelige". blive "fordærvet" af en dårlig kammmerat For at forhindre, at "krigens ødelæggelse af eller ved at læse for mange kulørte hæfter. Unge læderjakker. 1958. Foto Asger Sessingø/ Pressehuset 7 De unge drenge og mænd fra de bedre stillede hjem, der havde deltaget i modstands- "KULØRT DEBAT" kampen, var forlængst tilbage i skolearbej- Det var tegneserier som for eksempel det eller ved studierne - de var med andre Fantomet, der var med til at sætte ord "tilpassede". Mange var dog klar over, skub i den "kulørte debat" i midten af at det i første omgang var drengene fra ar- 1950'erne. bejderhjemmene, der måtte lære at leve med I slutningen af 1940' erne begyndte de store ændringer i samfundet. Alligevel den amerikanske "Marshall-hjælp" til forstod man ikke altid deres måde at reagere Europa. Det var lån og gaver, der på. De blevi stedet opfattet som "utilpassede" blandt andet skulle hjælpe landene til og "asociale", fordi de ikke sparede op og at komme over den store varernangel, planlagde fremtiden. Desuden brugte de en der havde været under krigen. Både stor del af deres løn på fornøjelser. lån og gaver skulle forbedre levefor - I de følgende år blev der derfor lavet en holdene for befolkningerne og hjælpe politisk handlingsplan forungdommen. Pla- landbrug og industri i gang igen. nen drejede sig om, hvordan de unge skulle Det var dog ikke alle varer fra opdrages efter krigen. De skulle lære om USA, der blev modtaget med lige stor glæden ved at arbejde, at spare op og at glæde. De mange nye tegneserier og bruge fritiden rigtigt. Det var også vigtigt, at kulørte hæfter kunne alt for nemt blive børn og unge fik "bedre læsevaner" , så de en stor del af de unges fritid. lærte at kende forskel på "gode" og "dår- Desuden havde amerikanske un- lige" bøger. dersøgelservist, at børn og unge kunne Ungdoms- og fritidsklubberne blev ud- tage skade af at læse kulørt litteratur, bygget, især i storbyerne, hvor kriminalite- fordi de havde efterlignet volden i de ten var størst. Der blev lagt meget vægt på, historier, de havde læst. at de unge skulle komme i klubberne aflyst og ikke ved tvang. 8 (O" ,ods leg. "Oe f1"Iedhel' \ e \\\ hg ., OS r hane \I C \\ugl, l ,. ols. dil " LÆDERJAKKER De gik som regel kun ud lørdag-søndag, for det meste sammen med andre piger, og de Selvom de unge fra arbejderhjemmene hjalp også mere til hjemme. tjente deres egne penge, kunne de ikke flytte Drengene gik derimod ud, så snart de hjemmefra, hvis de ville. Mange unge var havde spist aftensmad. tvunget til at bo hjemme, til de var langt oppe i tyverne, fordi der var stor boligman- gel! 1950'erne. En del boede endda hjemme, efter at de havde fået deres første barn. På denne måde blev ungdomstiden en "OPTØJER" lang "venteperiode" med en oplæringstid eller lærlingeperiode, indtil de unge kunne Filmen "Rock Around the Clock" havde få "deres eget". Familien boede mange sam- premiere i Danmark i august 1957, blandt men i små rum, og det var derfor svært at andet i Bristol-biografen på Strøget i Kø- have et privatliv alene eller sammen med benhavn. kæresten eller kammeraterne. De unge kunne Det var de unge anderumper og læder- heller ikke altid have deres ting i fred for jakker fra arbejderkvartererne, der først og andre søskende. De store drenge søgte i fremmest kom for at se filmen. Efter denne stedet ned på gaden til kammeraterne, hvor premiere skete det mange gange, at unge de kunne slå sig løs på en anden måde end fra disse kvarterer samlede sig på Rådhus- hjemme. pladsen om aftenen, når de havde set filmen. Dette liv på gaden, på kaffebarerne og i Politiet brød sig ikke om, at ungdommen biografen førte i løbet af 1950' erne til den stimlede sammen eller" stod og hang". De første selvstændige ungdomskultur, nemlig bad dem derfor om at fjerne sig eller gå læderjakkerne. Læderjakkekulturen var en hjem.