FARLIG UNGDOM ELLER DANMARKS FREMTID?

En undersøgelse af de ideologiske positioner i den danske ungdomsdebat i 1957

Af Camilla Kølbæk Zaulich Studienummer: 53237 Vejleder: Karin Lützen Sprog: Dansk Anslag: 179.899

Speciale i Historie 2. kandidatmodul Roskilde Universitet 2017 Farlig ungdom eller Danmarks fremtid? Speciale 2017 Historie Roskilde Universitet ––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––– Indholdsfortegnelse

Abstract 4 Indledning 5

Problemformulering: 6

Begrundelse for emnets relevans 7

Historiografi/forskningsoversigt 8

• Forskning i ungdomshistorie og ungdomskultur: 8

• Forskning i amerikanisering: 11

• Koldkrigsforskning: 11

• Velfærdsstatsforskning: 12 Teori og metode 14

Begrebshistorie og idéhistorie 14

Analysebegreber og begrebsdefinition 16

• Dekadenstesen: 17

• Antiamerikanisme: 17

• Modernitetskritik: 17

Præsentation af kildemateriale 18

Læseguide/oversigt over specialet 19

Rammesætning 22

• Besættelsestiden 22

• Efterkrigstiden og den danske Ungdomskommision 24

• Socialdemokratiet og velfærdsstaten 26

• Kold krig, antikommunisme og antiamerikanisme 26

• 1957 28

______s. 1 Farlig ungdom eller Danmarks fremtid? Speciale 2017 Historie Roskilde Universitet –––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––

• Rock’n’roll 30 Analyse 31

Politiken 31

• Hans Hertel: ‘Oprør mod tomhed’, 22.06.1957 32

• Jens Rudolph Dahl: ‘Ungdommen og velfærdsstaten’, 29.06.1957 34

• Poul Henningsen: ‘Studenten og velfærdsstaten’, 29.06.1957 og ‘Velfærdsstaten og ungdommen’, 10.07.1957 35

• Hans Jørgen Lembourn: ‘Kold generation’, 18.07.1957 38

• Mads Nissen Styrk: ‘Kold ungdom’, 20.07.1957 40

• Klaus Rifbjerg: ‘Varmedunk ikke nødvendig...’, 23.07.1957 41

• Birthe Eistrup: ‘Problemer, problemer, problemer’: 30.09.1957 42

Perspektiverende og diskuterende opsamling på kronikserien fra Politiken 45

• ‘Den tavse generation’ og modernitetskritik 45

• Individets, samfundets og statens rolle 46

Land og Folk 49

• Land og Folk: “Man bagtaler ungdommen”, 08.08.1957 49

• Land og Folk: ‘Samtale med seks ‘farlige unge’’, 08.08.1957 51

• Niels Johansen: “Læderjakke-ungdom eller Danmarks fremtid”, 08.08.1957 51

Perspektiverende og diskuterende opsamling på Land og Folk 53

• Kommunistisk interesse i ungdommen 53

• Antimilitarisme 54

‘Amerikas nyeste teenageproblem: ‘Fast forbindelse’’: Tidens Kvinder, 1957 55

Samlet perspektiverende og diskuterende opsamling 57

Det konservative trusselsbillede 57

Det venstreorienterede trusselsbillede 59

______s. 2 Farlig ungdom eller Danmarks fremtid? Speciale 2017 Historie Roskilde Universitet ––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––– Diskussion 60

Farlig ungdom eller Danmarks fremtid? 60

Diskussion om tilgangen til 1950‘erne 63

Perspektivering 65 Konklusion 70 Litteraturliste 73 Formidlingsovervejelser 80 Studieforløbsbeskrivelse 85 BILAG: 90

______s. 3 Farlig ungdom eller Danmarks fremtid? Speciale 2017 Historie Roskilde Universitet ––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––– Abstract

The 1950s were a decade for various conversation about how society did and should work, how to constitute the best form of government and to what ends that governing power should be utilised. This conversation reflected a multitude of ideological world views and ideals. These ideological views also occurred in the Danish discourse on youth in 1957. The ideological positions were in fact expressed very clearly in this debate. The reason for this could be that the youth were the future, and a lot of people were afraid of what could adversely affect the youth and thus the future society.

Many historical studies of young people in the 1950s have focused on the generation gap and the conservatism of the elderly people. However, it was far from every one of the parental generations that were pessimistic or unsympathetic towards the youth. In this thesis I suggest that the Danish 1950s were not as conservative as sometimes stated. Through the analysis of various articles from the Danish discourse on youth it is obvious that the 1950s were a complex time of competing ideologies, ideals and multiple voices. The articles can be categorised into two main ideological positions. One referred to Liberal and/or Conservative ideas and the other to Marxist, Social Democratic and/or Communist ideas. Between these positions an ideological struggle took place. Each position defined their own as ‘the true’ and ‘righteous’ that fought for ‘freedom’, ‘democracy’ and ‘peace’. At the same time they defined the counterposition as representative of ‘dictatorship’, ‘conformism’, ‘standardisation’, ‘militarism’, etc. Both positions worried that different transnational phenomenons, trends, practices or ideals could have a negative impact on the young generation and eventually threaten ‘democracy’. They mobilised Anti-Communist, Anti-American and Anti-Fascistic attitudes which reflected the experiences of the second World War and the ongoing Cold War. The debate was also influenced by national discussions about welfare services and the role of the government.

The youth was particularly pronounced in the public debate in Denmark in 1957 which can also be linked to a number of events associated with Rock’n’Roll and young people from the working class.

The discourse on youth captures the complexity of the post-war era and reveal historical roots and context for current rifts, conflicts and battles.

______s. 4 Farlig ungdom eller Danmarks fremtid? Speciale 2017 Historie Roskilde Universitet ––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––– Indledning Et af paradokserne når man genkalder halvtredserne, er: på den ene side bekymring for ungdommen, på den anden side ungdomsdyrkelse og ungdomsfedteri [...] Teenagere blev det nye marked. Men samtidig blev koldkrigsfrygten projiceret over på ungdommen – som nervøsitet for den påståede politiske passivitet og seksuelle overaktivitet. Præster og pædagoger fablede om forråede sjæle med seriehæfter i tasken, smøger i kæften, sex og kriminalitet på hjernen – og illegale aborter på køkkenbordet. Det var forbudstid, og aldrig har så mange bekymret sig så meget for en generation der alligevel ikke gik i hundene (Hertel 2012: 121-22).

Uddraget er fra en erindring skrevet af forfatter, litteraturprofessor og kritiker Hans Hertel (f. 1939), der var ung i 1950‘erne. Citatet beskriver det massive fokus, der var på ungdommen i 50‘ernes danske samfund, som både var præget af bekymring og fascination. En central pointe i erindringen er, at den åndelige koldkrig sivede helt ned på mikroplan og manifesterede sig inden for alle aspekter i samfundet – herunder også i ungdomsdebatten. Det er bl.a. hvad, dette speciale omhandler. Ungdomsdebatten i 1950‘erne udviklede sig ofte til mere principielle diskussioner om samfundets indretning. Her spillede spændingerne under den kolde krig en helt central rolle.

Oprindeligt var det min intention at undersøge, hvordan unge kvinders seksualitet blev fortolket i 1950‘erne, og hvordan forholdet var mellem seksualmoral og den faktiske adfærd blandt nogle kvinder. Efterhånden som jeg havde læst mig ind på emnet, fandt jeg imidlertid, at der var en mere omfattende opmærksomhed rettet mod ungdommen, som debatten om kvinderne kun var en lille del af. Jo længere jeg kom i processen, fjernede jeg mig fra udgangspunktet og begyndte at interessere mig for ungdomsdebatten generelt. I det kildemateriale, jeg havde fundet, blev der ofte mobiliseret argumenter, der havde et polemisk sigte, og der blev refereret til forskellige ideologiske idéer, argumenter og begreber.1 Det undrede mig, hvorfor og hvordan denne debat ofte kom til at handle om ideologiske spørgsmål, hvilket var grunden til, at jeg valgte dette som specialets fokus. Det betyder ikke, at specialets kildemateriale kan reduceres til at udtrykke ideologiske idéer, men de udgør en central del af kilderne. Det ideologiske perspektiv blev ofte udtrykt ifm. italesættelsen af bekymringer, ængstelser og opfattelser af, at nogle værdier var i fare. Derfor vil jeg også undersøge, de trusselsbilleder, der blev italesat af debattørerne.

1 Udtrykket ‘ideologiske idéer’ vil være gennemgående i specialet. Jeg definerer min brug af udtrykket i forlængelse af problemformuleringen ______s. 5 Farlig ungdom eller Danmarks fremtid? Speciale 2017 Historie Roskilde Universitet –––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––

Med denne tilgang søger jeg ikke at opnå viden om, hvordan unge reelt var. Jeg søger derimod at opnå viden om, hvilke ideologiske idéer og argumenter, der blev udtrykt af forskellige debattører gennem deres italesættelse, fremstilling og debat om unge i 1950‘ernes Danmark. Min problemformulering lyder således:

Problemformulering: • Hvilke ideologiske idéer og trusselsbilleder blev udtrykt af forskellige debattører i ungdomsdebatten i Danmark i 1957? • Hvorfor og hvordan kom debatten i høj grad til at omhandle principielle diskussioner om, hvordan samfundet var og burde være?

Jeg har valgt at gå i dybden med et uddrag af ungdomsdebatten i 1957, da jeg har fundet, at debatten forekom særdeles tilspidset det år, og da ungdommen generelt fyldte meget i den offentlige debat i 57. To faktorer, der kunne være medvirkende årsag til, at de ideologiske linjer blev trukket ekstra skarpt op, var, at det var valgår i Danmark med valgafholdelse d. 14.05.1957, og at Socialdemokratiets mærkesag folkepensionen trådte i kraft i det år. Når jeg i problemformuleringen og specialet refererer til ‘ideologiske idéer’, refererer jeg til en række værdier, argumenter, begreber og idéer, som udtrykker et fælles mønster, og som deles af en gruppe. Betegnelsen refererer til begrebet ‘ideologi’, som er forskellige forestillinger om, hvordan samfundet er og bør være. Ideologier tager udgangspunkt i forskellige menneske- og samfundssyn og vægter forholdet mellem individ og samfund forskelligt. Deraf følger også forskellige opfattelser af statens rolle i samfundet og overfor det enkelte menneske. Jeg tager udgangspunkt i en opfattelse af, at ideologiske idéer kan spores til forskellige tider, men referencen til dem anses for at tjene formål i den konkrete historiske situation.2 Med udtrykket ‘trusselsbilleder’ henviser jeg til en række bekymringer og trusler, som italesættes af debattørerne. Jeg ønsker både at finde ud af, hvad debattørerne opfatter som truet f.eks. værdier, og hvad der ifølge dem truer disse. Når jeg refererer til ungdomsdebatten i bestemt ental, gør jeg det ikke fordi, jeg dermed mener at kunne give et fuldkomment billede af debatten. Jeg undersøger et udsnit, som jeg har valgt at zoome ind på, og debattørerne repræsenterer kun deres egne holdninger. De trækker dog på nogle

2 Hvilket forklares nærmere under teori- og metodeafsnittet. ______s. 6 Farlig ungdom eller Danmarks fremtid? Speciale 2017 Historie Roskilde Universitet ––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––– idéer, som de ikke var alene om, og derfor er nogle af tematikkerne ikke unikke for lige præcis det kildemateriale, jeg har valgt at analysere. Jeg opererer i specialet ikke med et bestemt ungdomsbegreb men forholder mig til debattørernes definitioner af unge. Disse definitioner refererer bl.a. til bestemte livsformer, udtryk og indstillinger, men der sættes ikke bestemte alderskriterier op. Jeg foretager ikke detaljerede redegørelser for debattørernes (private) baggrunde for deres ytringer. Det ville være omfattende og række ud over specialets fokus. Derudover er nogle af debattørerne ukendte i den offentlige debat i dag, hvorfor jeg ikke har kunnet finde yderligere bibliografiske oplysninger. Det betyder dog ikke, at jeg ikke inddrager kildekritiske overvejelser i analysen.

Begrundelse for emnets relevans Jeg finder det relevant at undersøge, hvordan ungdommen blev debatteret med reference til ideologiske idéer og argumenter i 1957 i Danmark, da en sådan undersøgelse kan være med til at nuancere vores opfattelse af 1950‘erne.

50‘erne bliver for mange ofte forbundet med konservative idealer, hvilket er en opfattelse, som ofte reproduceres i populære medier. Jeg gennemgår en række eksempler på dette i afsnittet: ‘Diskussion om tilgangen til 1950‘erne’ s. 63. Sådanne portrætteringer kan have en tendens til at nedtone, hvor kompleks årtiet var. Med mit fokus ønsker jeg at belyse, hvordan tiden og specifikt ungdomsdebatten var præget af en lang række holdninger, der ikke udelukkende var konservative.

Jeg ønsker yderligere at nuancere forståelsen af det, jeg vil kalde de ‘bekymrede stemmer’ i ungdomsdebatten. For hvorfor var nogle mennesker egentlig så bekymrede for ungdommen? I stedet for blot at kategorisere dem som moraliserende alarmister ønsker jeg at forstå baggrunden for denne bekymring.

Jeg finder det også relevant at undersøge, da nogle af de debatter og ideologiske positioner, der var dengang, har været med til at forme argumenter og kampe, der stadig gør sig gældende i nutidens danske samfund. Derfor er dette speciales problemfelt både interessant og relevant i dag.

______s. 7 Farlig ungdom eller Danmarks fremtid? Speciale 2017 Historie Roskilde Universitet –––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––

Historiografi/forskningsoversigt

Mit speciale berører flere emner og dermed forskningstraditioner. Jeg refererer til forskning inden for følgende områder: • Forskning i ungdomshistorie og ungdomskultur. • Forskning i amerikanisering. • Koldkrigsforskning. • Velfærdsstatsforskning. Ovenforstående overlapper hinanden, hvorfor der ikke kan tales om distinkte forskningstraditioner. Jeg har alligevel valgt at kategorisere dem på følgende måde for overskuelighedens skyld.

Forskning i ungdomshistorie og ungdomskultur: Specialet refererer til forskning i ungdomshistorie og ungdomskultur, da det handler om ungdomsdebatten. I Danmark har ungdommen i 1950‘erne været genstand for mange populærhistoriske fremstillinger. På hjemmesiden Danmarkshistorien.dk kan man bl.a. læse om 50‘ernes teenage-kultur (f.eks. ‘Teenagere i efterkrigstiden: Forbrug og kultur’: u.å.). Jeg definerer denne side som populærhistorisk, fordi den formidler på en alment tilgængelig måde og på en platform, der kan nå ud til en bredere offentlighed. Hjemmesiden er udarbejdet af forskere fra Aarhus Universitet med et formål om at bidrage med kvalificeret viden til den bredere offentlighed. Andre populærhistoriske fremstillinger, som jeg senere refererer til, er Jens-Emil Nielsens Ung i 50‘erne (2013) og Arbejdermuseets hæfte: Farlig ungdom (1992) af Birgit Andersen. Dette er blot nogle få eksempler, da ungdommen i 1950‘erne generelt har været velbelyst i populærhistoriske skildringer. Dette kan antyde, at det er et emne, der også har interesse uden for snævre historiefaglige kredse.

Der er meget international forskning i ungdomshistorie og -kultur især med fokus på tiden efter 2. verdenskrig og på USAs betydning for udviklingen af ungdomskulturer. Ift. tiden før 1945 kan bl.a. nævnes Jon Savages bog: Teenage (2008), som undersøger hvordan unge historisk har distanceret sig fra forældregenerationen og skabt deres egen bevidsthed og normkodeks. Dette er også omdrejningspunkt i hans bog: Time Travel (1996), hvor han bl.a. undersøger den engelske subkultur ‘The Edwardians’, som senere i 1950‘erne udviklede sig til de såkaldte ‘Teddy boys’. Ift. 1950‘erne

______s. 8 Farlig ungdom eller Danmarks fremtid? Speciale 2017 Historie Roskilde Universitet ––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––– kan bogen: Rebels (2005) af Leeron G. Medovoi nævnes. Rasmus Rosenørn har i sin ph.d., som jeg vender tilbage til nedenfor, bl.a. omtalt denne. Ifølge Rosenørn bliver halvtredsernes teenager af Medovoi defineret som den antiautoritære rebel, der blev et symbol på frihed, og som var i opposition til forældregenerationen (Rosenørn 2013: 31). Selvom synet på ungdommen berøres hos både Savage og Medovoi, er fokus ungdommens egen kultur. Sidstnævnte fokus har også været dominerende inden for det sociologiske forskningsfelt, hvor især to retninger har gjort sig gældende – nemlig Chicagoskolen (etableret i slutningen af 1800-tallet) og Birminghamskolen (etableret i 1964). Førstnævnte har bl.a. med William F. Whyte som markant skikkelse undersøgt unge med afvigende adfærd i de såkaldte ‘street-corner-societies’.3 Birminghamskolen har fokuseret på subkulturer mere generelt, og hvordan stiludtryk og klassedynamikker var med til at konstituere disse. Sociologen Dick Hebdige, som jeg vil inddrage i min diskussion, trækker på klare elementer fra sidstnævnte position, idet han især fokuserer på subkulturer blandt arbejderklassens unge. I Subkultur og stil (1983) undersøger han forskellige subkulturers stilistiske nydannelser og afvigende adfærd, som defineres som koder og symbolske modstandsformer, der forstyrrer det etablerede samfund (Hebdige 1983: 74, 83-4). Hebdiges bog blev udgivet i 1983, hvor der var fokus på subkulturer bl.a. i kraft af punkkulturen, som Hebdige interesserede sig meget for. Inden for både historisk og sociologisk forskning har der således været fokus på unges identitetsdannelse, stiludtryk, modkultur og generationsopgør. Denne tilgang går også igen i danske bidrag til ungdomshistorieforskningen. Rasmus Rosenørn har i sin ph.d.: Swing, unge og pop (2013) bl.a. undersøgt, hvordan swing-, jazz- og rock’n’roll blev formidlet i populære medier, samt disse mediers betydning for udbredelsen af ungdomskulturer i Danmark. Herunder undersøger han unges identitetsdannelser og særlige kulturformer (Rosenørn 2013: 19-20, 35). Afhandlingen er en del af forskningsprojektet: Amerikansk på dansk, som jeg vil redegøre for i følgende afsnit. I ovenstående tilgange fremskrives en bestemt del af historien om unge, hvor historien primært skrives fra de unges perspektiv. Fokus er på deres stiludtryk, adfærdsnormer og subkulturelle koder. Jeg griber min undersøgelse an på en anden måde. Mit fokus er ikke, hvordan ungdommen reelt var, men derimod de ideologiske idéer, argumenter og begreber, som blev udtrykt i omtalen af unge i 1957. Jeg vil dog berøre temaer som stiludtryk og adfærdsnormer for at forstå baggrunden for debatten.

3 Se bl.a. Whytes Street Corner Society (1943) ______s. 9 Farlig ungdom eller Danmarks fremtid? Speciale 2017 Historie Roskilde Universitet –––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––

Post.doc. ved Syddansk Universitet Sissel Bjerrum Fossat, som også har været en del af forskningsprojektet: Amerikansk på dansk, har bl.a. skrevet artiklerne: ‘Rock’n’roll over alle grænser – rock’n’roll som et transnationalt fænomen’ (2008) og ‘Rock’n’roll – mødet mellem dem og os’ (2004), som handler om den danske dagspresses omtale af rock’n’roll i 1956-57. Her tolkes rock’n’roll som et karakteristisk ungdomskulturelt fænomen, som via komplicerede, transnationalle overførselsprocesser kom til Danmark fra USA (Fossat 2008: 11-13). I artiklerne udfordrer hun den traditionelle fremstilling af, at rock’n’roll blot blev modtaget med fordømmelse og hovedrysten af den ældre generation. Hun demonstrerer, at fænomenet også blev mødt med forståelse og tolerance, og hvordan debatten om rock’n’roll var langt mere kompleks end som så (Fossat 2004: 81-82). Denne tilgang har mange ligheder med den, jeg anlægger i specialet, hvor jeg på lignende vis har forsøgt at udfordre den traditionelle forestilling om den ældre generation som udpræget konservativ og forarget over tidens unge. En anden historiker, som har beskæftiget sig med ungdomsdebatten i 50‘ernes Danmark, er Hans Sode-Madsen. Han har i bogen: Farlig ungdom. Samfundet, ungdommen og ungdomskommissionen 1945-1970 (2005) undersøgt den danske Ungdomskommission. Bogen handler om baggrunden for oprettelsen af kommissionen, dens virksomhed og resultater, aktører der havde indflydelse på arbejdet og om de unge, som var genstandsfeltet. Dertil foretager Sode-Madsen et omfattende kontekstualiserende arbejde. Da fokus er på Ungdomskommissionen, fremskrives dens rolle og virkningshistorie ift. ungdommen. Han optegner to grundlæggende indstillinger over for ungdommen i tiden: På den ene side et moraliserende syn præget af kulturpessimisme og forargelse udtrykt af offentlige meningsdannere, forældre og myndigheder i tiden. På den anden side var Ungdomskommissionen, der med en ny pædagogisk-psykologisk tilgang til ungdommen gjorde op med førstnævntes billede og anlagde et mere pragmatisk syn på ungdommen med en opfattelse af, at den var bedre end sit rygte (Sode-Madsen 2005: 15-16, 18). Man kan måske indvende, at Sode- Madsens inddeling er lidt hårdt trukket op, da det ikke var samtlige meningsdannere, forældre og myndigheder ud over kommissionen, der anlagde førstnævnte perspektiv. På trods af dette demonstrerer han netop, at synet på unge i efterkrigstiden ikke kun indebar fordømmelse og hovedrysten men var kompleks og præget af både pessimisme og optimisme.

______s. 10 Farlig ungdom eller Danmarks fremtid? Speciale 2017 Historie Roskilde Universitet –––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––

Forskning i amerikanisering: Mit speciale refererer til forskningen i amerikanisering, da der i kildematerialet henvises til amerikanske påvirkninger. Der er blevet forsket meget i amerikaniseringsprocesser internationalt, men jeg vil centrere mig om den danske forskning. De seneste ti år er amerikaniseringen i en dansk kontekst blevet velbelyst, hvilket hovedsageligt skyldes oprettelsen af forskningsprojektet: ‘Amerikansk på dansk’ under Syddansk Universitet. Forskningsprojektets formål var, at: “[...] afdække, hvordan amerikaniseringen påvirkede og var med til at forandre Danmark i perioden 1945-75” (‘Amerikansk på dansk’). Bag projektet stod professor Klaus Petersen og lektor Nils Arne Sørensen (Institut for Historie, Kultur og Samfundsbeskrivelse, Syddansk Universitet), lektor Dorthe Gert Simonsen (Saxo-Instituttet, Københavns Universitet) og Søren Hein Rasmussen (Institut for Historie og Områdestudier, Aarhus Universitet) (‘Om forskningsprojektet’). Projektet spredte sig over en lang række undertemaer, som forholdt sig til amerikaniseringen af det danske samfund. I flere af bidragene blev også selve amerikaniseringsbegrebet undersøgt. Bl.a. søgte Rasmus Rosenørn, Søren Hein Rasmussen og Sissel Bjerrum Fossat i forskellige artikler at udrede begrebets mangeartede betydninger og historik. De arbejdede selv hovedsageligt ud fra en kulturmødetilgang eller kreoligseringsmodel med fokus på amerikanisering som transfer. Her blev danske aktører betragtet som aktive og ikke passive i processen. Modsætningen til kulturmødetilgangen defineres som en kulturimperalistisk tilgang, der betegnes som en ensidig påvirkningsproces, hvor de amerikanske aktører var de aktivt handlende, mens modtagerne blev reduceret til passive (Sørensen 2010: 1-2; Rosenørn 2013: 1-2; Fossat 2008: 11-13). I specialet inddrages flere bidrag fra forskningsprojektet herunder artikler produceret af Nils Arne Sørensen og Klaus Petersen. De har bl.a. defineret begrebet ‘Anti-Amerikanisme’, som senere vil blive uddybet.

Koldkrigsforskning: Specialet refererer også til den kolde krigs bipolære verdensbillede. Jeg vil ikke give en omfattende redegørelse for koldkrigsforskningen, da det er et ekstremt omfattende felt både internationalt og nationalt. Der er utallige forskningstraditioner inden for koldkrigsforskningen, som er fundamentalt uenige, og feltet er i den grad en ideologisk kampplads. Historieforskning er aldrig objektiv, men koldkrigs-forskningen er i høj grad et politiseret felt. Desuden er den kolde krig ikke specialets hovedfokus, men et emne, som specialet berører. I stedet vil jeg gøre rede for forskning, der ______s. 11 Farlig ungdom eller Danmarks fremtid? Speciale 2017 Historie Roskilde Universitet ––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––– specifikt er relevant for specialet. Her er flere af bidragene til forskningsprojektet: ‘Amerikansk på dansk’ relevante. Bl.a. gør jeg brug af Søren Hein Rasmussens bog: Den kolde krigs billeder (2009). I denne undersøger Rasmussen, hvordan den kolde krig tog sig ud i de danske massemedier med henblik på at få en forståelse af, hvordan den danske offentlighed stiftede bekendskab med den kolde krig. Ifølge Rasmussen spillede de populære medier en enorm rolle i meningsdannelserne i landet (Rasmussen 2009: 12). Medierne blev dog også påvirket af holdninger i samfundet og gengav ofte mainstreamholdninger pga. deres kommercielle udgangspunkt. Det var yderst sjældent, at de udtrykte særstandpunkter, der ville skade deres salg. Derfor mener Rasmussen, at populærmedier er hensigtsmæssige kilder til at forstå samtidens bredt accepterede holdninger (ibid. 291-3). Mit mål er ikke at undersøge, hvad den danske offentlighed i bred forstand mente i 1950‘erne. Jeg trækker dog på nogle af Rasmussens undersøgelsesresultater bl.a. om antikommunistiske holdninger, som kom til udtryk i forskellige populærmedier i tiden. Litteraturprofessor Hans Hertel4 har også skrevet om den kolde krig uden for de snævre politiske beslutningsprocesser. I artiklen: ‘Kulturens kolde krig’ (2002) har han undersøgt, hvordan det danske kulturliv i efterkrigstiden var præget af periodens bloktænkning. Ifølge ham skabte den kolde krig et bipolært værdisystem, som kunne aflæses inden for mange områder i samfundet (Hertel 2002: 13, 15). I specialet anlægger jeg et perspektiv på ungdomsdebatten, som har ligheder med denne. Jeg fokuserer på, hvordan tidens bloktænkning, kan aflæses inden for andre områder end det snævre politiske.

Velfærdsstatsforskning: Velfærdsstatsforskning er på lignende vis et bredt felt. Heller ikke velfærdsstaten er specialets hovedfokus, men det er et emne, som kildematerialet refererer til. Det var dog først sent i forløbet, at jeg blev opmærksom på, hvor relevant dette forskningsfelt var for specialet. Under Syddansk Universitet er der etableret den tværfaglige forskningsenhed: ‘DaWS, Danish Centre for Welfare Studies’ bestående af politologer, økonomer, litteraturforskere, sociologer og historikere, som forsker i velfærdsstaten. Allerede omtalte professor Klaus Petersen er en af historikerne, som er tilknyttet projektet og er en ledende skikkelse i velfærdsstatsforskningen herhjemme. I artiklen: ‘Velfærdsstaten i dansk politisk retorik’ (2002), undersøger han f.eks.

4 Som også er repræsenteret i kildematerialet med en kronik ______s. 12 Farlig ungdom eller Danmarks fremtid? Speciale 2017 Historie Roskilde Universitet ––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––– velfærdsretorikken i 1950‘erne. I den argumenterede han for, at indførelsen af folkepensionen førte til en intensivering af debatten om velfærdsstaten blandt både venstreorienterede og borgerlige (Petersen 2002). En pointe som er helt central for specialet. Et andet relevant forskningsprojekt er ph.d.-afhandlingen: For velfærdens skyld? skrevet af historiker Henrik Madsen, Syddansk Universitet. Madsen undersøger offentlige debatter om velfærdsstaten og europæisk integration fra 1950-71. Hans teoretiske ramme er begrebshistorie og diskursteori, og han foretager en grundig analyse af bl.a. velfærdsdebattens begrebsbrug herunder brugen af begrebet ‘velfærdsstat’. I forhold til disse punkter er der flere ligheder med specialets undersøgelse, og jeg har brugt Madsens p.hd. til at supplere med relevant viden på området. Af kildematerialet er det især en kronikserie fra Politiken, der handler om velfærdsstaten. Jeg vil gennemgå kildematerialet nedenfor, men jeg nævner kronikserien her, fordi jeg er blevet opmærksom på et bidrag til antologien: Velværelsen: Ny humanistisk velfærdsforskning fra lektor Torben Jelsbak. Han har i artiklen: ‘Avantgarden til magten?: Den tidlige Klaus Rifbjerg og velfærdsstaten’ (2016) undersøgt uddrag af kronikserien ved at analysere fire af kronikkerne. Det er først sent i processen, jeg er blevet opmærksom på denne artikel, og jeg havde skrevet min analyse uafhængigt af denne. Jeg berører dog uundgåeligt en del af de samme tematikker, modstillinger og argumenter, og der er endda en del sammenfald i vores analytiske nedslag, hvilket jeg har søgt at gøre opmærksom på i fodnoter og kommentarer. Trods ligheder er der stor forskel på vores fokus, da Jelsbak analyserer de fire kronikker på baggrund af en større undersøgelse af den tidlige Klaus Rifbjerg og dennes forhold til velfærdsstaten. Fokus og emne er således meget forskelligt fra mit. Forskningslitteraturen, som benyttes i specialet, og som relaterer til velfærdsstaten, centrerer sig desuden om socialdemokratiets politiske initiativer i efterkrigstiden. Her har jeg taget udgangspunkt i Niels Finn Christiansens (2009): ‘Marxismen efter Marx’ og Nils G. Göran Dahls (2006): ‘Politik og ret 1915-1973: Fascisme, kommunisme og velfærd’.

Specialet placerer sig således inden for forskellige forskningstraditioner. Dets emner har været genstand for både international og national forskning, hvor div. historiske tilgange har været anlagt. Jeg har imidlertid ikke kunnet finde forskningslitteratur, der fokuserer på den ideologiske dimension i ungdomsdebatten. Da jeg har en bachelorgrad i Idéhistorie, ønsker jeg at gøre brug af min idéhistoriske faglighed til at bidrage med ny viden inden for dette historiske emne. Så vidt jeg er orienteret, er ungdomsdebatten i 1950‘erne desuden et uudforsket emne i en dansk idéhistorisk ______s. 13 Farlig ungdom eller Danmarks fremtid? Speciale 2017 Historie Roskilde Universitet ––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––– kontekst. Idéhistorie er en samlet betegnelse, der dækker over en række forskellige tilgange. Det er dog vigtigt for mig her at pointere, at jeg ikke forstår idéer som autonome og abstrakte enheder. På samme måde som professor i Idéhistorie Mikkel Thorup i artiklen: ‘Intellektuel historie’ definerer idéer, anser jeg dem som sociale praksisser og en måde at begribe og handle i verden på (Thorup 2012: 178). I den optik kan man ikke forstå idéer, tænkning, debatter og argumenter løsrevet fra den sociale kontekst, de indgår i.5 De forskellige debattører, jeg inddrager, forstår jeg som folk, der både påvirkes af de historiske omstændigheder, og som gennem debat søger at påvirke deres samfund. På den måde er der tale om et historie-speciale, som dog trækker på elementer fra idéhistorien. Min tilgang er desuden inspireret af den amerikanske historiker Joanne Meyerowitz, der i artiklen: ‘The Liberal 1950s? Reinterpreting Postwar American Sexual Culture’ (2014) anfægter den antagelse, at 1950‘erne hovedsageligt skulle være præget af konservatisme. Hun tager udgangspunkt i seksualdebatten i 50‘ernes USA, som hun anser som en flerstemmig debat, der refererede til en bred vifte af ideologiske idéer. Jeg mener, at hendes tilgang med fordel kan anlægges på ungdomsdebatten i Danmark, hvilket jeg argumenterer for i min diskussion.

Teori og metode

Begrebshistorie og idéhistorie

Jeg vil i specialet gå til kildematerialet med en tilgang, som bl.a. tager udgangspunkt i den tyske historiker Reinhart Koselleck (1923-2006), som er kendt for sin begrebshistoriske metode. Jeg har valgt denne tilgang, da jeg med den kan få blik for de ideologiske konflikter i kildematerialet, som er relevante for at kunne belyse min problemformulering. Jeg vil først redegøre for uddrag af Kosellecks teori og metode og derefter forklare, hvordan det bruges i specialet.

Koselleck studerer begreber for at undersøge historiske strukturer og forandringer. Hans fokus er på begreber, som han definerer som kontingente, almene og flertydige. Begrebers betydningsindhold er konstant under forandring, dvs. betydningen ændrer sig trods uforandret ordkorpus. Dog kan begreber også opretholde betydninger over tid, så nogle betydninger bliver varige. Begreber rummer ifølge Koselleck ofte en flerhed af betydningslag fra forskellige tider, som kan undersøges.

5Thorup fremhæver desuden, hvordan idéhistorikere i stedet for begrebet ‘idé’ ofte benytter udtryk som ‘tankesystemer’, ‘diskurser’, ‘paradigmer’, ‘dispositiver’, ‘betydning’, ‘kulturel repræsentation’, ‘sproglige traditioner’, ‘begreber’ eller ‘idéer i brug’ for at markere dette (Thorup 2012: 178) ______s. 14 Farlig ungdom eller Danmarks fremtid? Speciale 2017 Historie Roskilde Universitet –––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––

Betydningerne afhænger i høj grad af definitionskampe mellem forskellige politiske aktører, da begreber kan udstikke muligheder for fremtidig politisk handlen. På den måde arbejder han ud fra et polemisk konfliktperspektiv (Koselleck 2007/1972: 63-65, 70-72, 77-78). I disse kampe mobiliseres ofte det, som Koselleck definerer som ‘asymetriske modbegreber’. Modbegreber er selv- og fremmedbetegnelser, som kan være asymmetriske, når der indgår en nedsættende betydning i betegnelserne om modparten, så denne bliver tiltalt men ikke anerkendt. Sidstnævnte vil være en betegnelse, som modparten ikke vil benytte om sig selv, og den udelukker enhver form for gensidig anerkendelse. Følgen heraf er, at modpositionen kun kan negeres. Ifølge Koselleck kan en politisk enhed kun konstituere sig ved at opstille begreber, hvormed den afgrænser sig og udgrænser noget andet (Koselleck 2007/1975: 105-6, 110).

Kan en idé/betydning ikke eksistere uafhængigt af et konkret sprogligt begreb? Det er svært at afgøre den teoretiske grænse for, hvornår Kosellecks begreb ophører, men tilsyneladende kan et begreb for ham også ændre ord eller navn således, at et begrebs betydningsindhold fortsætter over tid men ændrer ordkorpus (ibid. 110-11). Sidstnævnte begreb kan oversættes til et tanke- eller erfaringsmønster, der har kunnet gøre sig gældende i forskellige historiske kontekster. Definitionen af et begreb bliver således utrolig bred og måske en anelse uklar, hvilket f.eks. Jeppe Nevers har påpeget i artiklen: ‘Træk af den nyere begrebshistorie’ (Nevers 2006: 4). Jeg vil ikke bevæge mig dybere ind i denne teoretiske diskussion men blot påpege denne uklarhed.

Jeg arbejder i specialet ud fra Kosellecks grundantagelse om, at begreber er flertydige, og at der eksisterer kampe om at bestemme deres indhold. Jeg anlægger et polemisk konfliktperspektiv på kildematerialet, hvor jeg skærper fokus på kontroverser og stridigheder.

Jeg vil i specialet bl.a. undersøge, hvad forskellige debattører forstår ved begreber som: ‘velfærdsstat’, ‘demokrati’, ‘frihed’ og ‘diktatur’, og hvordan sådanne begreber kan tolkes som et led i en større politisk kamp om landets fremtid. Jeg tolker debattørerne som mennesker, der forstår sig selv som repræsentanter for den sande og rigtige definition af sådanne begreber, og i diskussionen mobiliserer de assymetriske modbegreber, således at de markerer sig selv som de retfærdige og modparten som det modsatte. Jeg arbejder dog ikke kun med forståelsen af ‘begreb’ som et specifikt ordkorpus. I specialet forstår jeg også ‘begreb’ i den brede betydning, som gælder tankemønstre og argumentationsformer. Jeg arbejder således også med ideologiske idéer, som ikke

______s. 15 Farlig ungdom eller Danmarks fremtid? Speciale 2017 Historie Roskilde Universitet ––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––– nødvendigvis kan sættes på ét begreb. Derfor vil jeg supplere Kosellecks brede begrebsforståelse med en forståelse af idéer, som er karakteristisk inden for idéhistoriske forskningstraditioner. Ifølge Mikkel Thorup er idéhistoriens anliggende den del af livet, hvor mennesker tænker over, begrunder, kritiserer, forsvarer og argumenterer for, hvad de på det konkrete historiske tidspunkt anser for sandt og falsk, godt og ondt, historisk og evigt, rigtigt og forkert. Dermed beskæftiger man sig med alle mulige former for systematiseringer af selv- og omverdensforståelser, samt forskellige opfattelser af, hvordan verden er og bør være (Thorup 2012: 179).

Derudover er jeg inspireret af Kosellecks synkrone og diakrone analyse. For Koselleck er begreber oversættelige – de kan løsrives fra deres singulære tilblivelse og konkrete kontekst og anvendes i et fremtidigt brug. På den måde kan begreber gentages og få virkningshistorisk betydning (Koselleck 2007/1975: 111). Med den synkrone analyse forstår Koselleck undersøgelsen af den situationsbundne kontekst, et begreb optræder i, og med den diakrone analyse forstår han undersøgelsen af begrebets betydning, varighed, gyldighed og forandring over tid (Koselleck 2007/1972: 66-68, 77). Jeg bruger den synkrone og diakrone analyse i specialet på den måde, at jeg dels undersøger begreber, idéer og argumenter, som mobiliseres i den konkrete debat om ungdommen i 1957 (den synkrone analyse) og dels arbejder ud fra grundantagelsen om, at disse begreber, idéer og argumenter kan spores til forskellige tider (den diakrone analyse). Jeg vil bl.a. foretage en diakron analyse, når jeg perspektiverer nogle af begreberne, idéerne og argumenterne til i dag. Jeg arbejder også ud fra hans antagelse om, at referencen til disse betyder noget forskelligt og tjener forskellige formål i de situationsspecifikke kontekster. I specialet lægges der vægt på den synkrone analyse af ungdomsdebatten i 1957.

Da begrebs- og idéhistoriske tilgange kan kritiseres for at lægge for meget vægt på den intellektuelle debat og for lidt på historiske omstændigheder, er det vigtigt for mig ikke at fokusere snævert på den intellektuelle kontekst. Derfor har jeg søgt at forstå, hvad debatten konkret udsprang af, og hvordan debattørerne søgte at påvirke lige netop deres samfund i en bestemt retning.

Analysebegreber og begrebsdefinition

Jeg vil i analysen gøre brug af følgende begreber, som fungerer som analytiske værktøjer: ______s. 16 Farlig ungdom eller Danmarks fremtid? Speciale 2017 Historie Roskilde Universitet –––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––

Dekadenstesen:

I bogen Fornuftens perversion (2008) definerer Mikkel Thorup dekadenstesen. Tesen dækker over idéen om, at forandring skaber en række negative effekter, der langsomt undergraver samfundets fundament. Der henvises typisk til nutidige dårligdomme som sammenlignes med en aldrig eksplicit defineret bedre fortid. Når en debattør gør brug af dekandenstesen, henviser vedkommende ofte til en konkret dårligdom, som dog kun er illustrativ for en langt værre, underliggende dårligdom, der er problemernes egentlige årsag. Det konkrete eksempel på dekadens bliver beviset på en generel undergravende dekadens i samfundet. Kuren mod dekadencen er typisk genetableringen af fasthed, klarhed og orden. Thorups bog handler om modoplysning, men tesen kan også mobiliseres i andre sammenhænge. Da det er et rationale, som kan genfindes i specialets kildemateriale, fungerer tesen som et analytisk værktøj, som jeg løbende vil referere til (Thorup 2008: 22-3, 115).

Antiamerikanisme:

Et andet analysebegreb i specialet er ‘antiamerikanisme’. Nils Arne Sørensen og Klaus Petersen har i en fælles artikel fra 2006 (Sørensen & Petersen 2006) defineret forskellige typer af antiamerikanisme, som i et arbejdspapir fra 2009 blev uddybet af førstnævnte. Antiamerikanisme blev udtrykt i Danmark under den kolde krig og byggede på forskellige ideologiske forståelser. Jeg vil uddybe ‘antiamerikanisme’ under afsnittet: ‘Antikommunisme og antiamerikanisme’.

Modernitetskritik: Når jeg opererer med begrebet ‘modernitetskritik’, refererer jeg til kritiske holdninger til moderniteten eller dele af den. Gennem historien er der blevet anlagt forskellige former for modernitetskritik, men hvad, man konkret har forstået ved ‘modernitet’, har været forskelligt. Typisk har betegnelsen dog både været brugt om det moderne samfund samt til at definere en tidsperiode. Ifølge professor i politisk sociologi Lars Bo Kaspersen har der blandt mange teoretikere været konsensus om, at modernitet var forbundet med nationalstatens fremvækst, udviklingen af kapitalismen, industrialiseringens gennembrud, urbaniseringsprocesser, sekularisering og en stigende grad af rationalisering og specialisering i samfundet (Kaspersen: u.å.). Ifølge professor i Idéhistorie Hans-Jørgen Schanz har modernitetskritikere brudt med modernitetens tankeramme for i stedet at insistere på en række bestemmelser: “[...] som knytter sig til den menneskelige eksistens

______s. 17 Farlig ungdom eller Danmarks fremtid? Speciale 2017 Historie Roskilde Universitet ––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––– som sådan. Et karakteristisk træk ved disse positioner var, at de talte om og til den enkelte, ikke til kollektive størrelser som folk, klasser, massen” (Schanz 2006: 195-6). Det er disse definitioner, som ligger til grund for det modernitetskritiske begreb, jeg opererer med i specialet.

Præsentation af kildemateriale Specialets kildemateriale består af en kronikserie af otte kronikker, som blev trykt i Politiken hen over sommeren 1957, tre artikler fra Land og Folk fra 8. august og en artikel fra damebladet Tidens kvinder (‘Amerikas nyeste teenageproblem’ 1957). Kronikserien strakte sig over flere måneder og bestod af kronikker fra debattører, som refererede til forskellige ideologiske idéer. De repræsenterede forskellige aldersgrupper af både ældre og unge. Jeg har valgt at analysere disse, fordi de ideologiske idéer blev udtrykt meget tydeligt her. Det interessante ved kronikserien er, at den netop repræsenterede enormt forskellige synspunkter ift. ungdommen og samfundet. Den polemiske konstellation gør det muligt at forstå de forskellige debattørers markering af egne synspunkter, men også hvordan de positionerede sig ift. deres modstanderes holdninger. Man får dermed et godt indblik i mange af de forskellige holdninger, som kom til udtryk i ungdomsdebatten. Politiken kan også som medie anses som en aktør i debatten, og det, at avisen valgte at trykke kronikkerne, viser, at det var et emne, som avisens redaktion fandt relevant. Avisen lagde dog spalteplads til debattører med meget forskellige holdninger, hvormed debatten blev kompleks. Dette kan måske hænge sammen med datidens presseideal, som gik under navnet ‘omnibuspresse’. Ifølge Ida Schultz, som har forsket i journalistisk praksis ved Institut for Kommunikation, Journalistik og Medier, Roskilde Universitet, handlede dette ideal om at nå en bredere læserskare, bringe artikler om alle tilværelsens aspekter og blive accepterede som neutrale og troværdige kilder til viden. Avisernes politiske stillingtagen blev i stedet markeret i lederspalten (Schultz 2007: 7-10). Ifølge Niels Thomsen og Jette Søllinge havde Politiken netop i disse år ikke en markant politisk profil, hvilket medførte et tab af læsere. Politiken oplevede i perioden et fald i oplaget og gik fra 175.000 i 1948 til 153.000 i 1958, hvilket dog også skal ses i sammenhæng med en generel nedgang i avislæsere. Avisens kronikker var dog stadigvæk et af det mest centrale fora for den løbende kulturdebat (Søllinge 1: u.å.; Thomsen & Søllinge 1991: 168-9, 175). På trods af, at Politiken spillede en aktiv rolle i udvælgelsen af kronikkerne, så stod de for debattørernes egne holdninger, som viser diversiteten og spændvidden i debatten.

______s. 18 Farlig ungdom eller Danmarks fremtid? Speciale 2017 Historie Roskilde Universitet –––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––

Derudover har jeg valgt at analysere tre artikler fra Land og Folk, fordi de repræsenterer et andet perspektiv i debatten om ungdommen og trækker på andre ideologiske idéer. Land og Folk blev udgivet af Danmarks Kommunistiske Parti (DKP), og dets nyhedsformidling var præget af partiets organisering og ideologi. Læserskaren var primært arbejdere og intellektuelle. Ungarnsopstanden i 1956 gav Land og Folk et voldsomt tilbageslag, og bladet mistede næsten en tredjedel af sine læsere og medarbejdere (ibid. 231-34) Den sidste kilde er en artikel fra damebladet: Tidens Kvinder. Jeg har valgt denne, da artiklen især omhandler problemer ift. unge kvinder, hvor flere af de andre kilder primært tager udgangspunkt i unge mænds adfærd. På den måde får jeg også belyst nogle af de kønsspecifikke problematikker, som gav anledning til videre debat om samfundet og dets fremtid. Artiklen fra Tidens Kvinder er dog ikke som de andre en del af den samtidige politiske debat, men forholder sig til ungdomsfænomener på et mere moralsk plan. Der italesættes dog klare ideologiske idéer, hvorfor jeg også har valgt at analysere denne. Jeg inddrager yderligere kildemateriale, som jeg ikke analyserer men bruger til at skitsere konteksten for ungdomsdebatten. Fælles for kildematerialet er, at det har været en del af den offentlige debat og trykt i offentligt tilgængelige aviser og blade. Jeg har ikke kunnet vurdere, hvor stor betydning artiklerne havde i samtiden. Dog er mit gæt, at Politikens kronikserie har haft en vis betydning, da den motiverede mange og etablerede folk til at deltage. Det er dog ikke mit fokus, at undersøge hvilken effekt artiklerne havde på deres læsere. Jeg har valgt at gå i dybden med ovenstående, da de markerer nogle af de centrale ideologiske positioner i ungdomsdebatten i 1957. En indvending ift. udvalget kunne være, at jeg ikke inddrager analyser af borgerlige aviser. Jeg har imidlertid fundet, at kronikserien fra Politiken netop gav plads til konservativt-liberale holdninger. Derfor har jeg valgt denne prioritering.

Læseguide/oversigt over specialet Rammesættende afsnit: Specialets første del danner en analytisk ramme for analysen. Disse afsnit belyser tematikker, som kildematerialet enten eksplicit eller implicit refererer til, samt de giver et indblik i de historiske omstændigheder, som kilderne er skrevet i. Da kildematerialet henviser til mange tematikker og er nedfældet i en kompleks historisk tid, vil rammesætningen være forholdvis omfattende. ______s. 19 Farlig ungdom eller Danmarks fremtid? Speciale 2017 Historie Roskilde Universitet –––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––

Det første rammesættende afsnit handler om besættelsestiden og mere specifikt om Kate Flerons bøger: Afsporet ungdom (1942) og Vi er ungdommen (1943). Bøgerne blev meget populære og medførte voldsom debat også i årene efter udgivelserne. Hvad enten folk var enige eller uenige i Flerons påstande, så var de dagsordensættende og fik betydning for, hvordan ungdommen blev debatteret (Sode-Madsen 2005: 88). Flerons bøger bidrager således med en afgrænset intellektuel kontekst for den senere ungdomsdebat.

Derefter fokuseres der på 1950‘erne, hvor det første afsnit handler om, hvordan ungdommen blev sat på den politiske dagsorden med nedsættelsen af Ungdomskommissionen. Kommissionen er vigtig for specialet, da den illustrerer tyngden af emnet i tiden, og fordi dens betænkninger var med til at forme og påvirke senere debatter om ungdommens vilkår og forhold i samfundet. I dette afsnit gør jeg bl.a. rede for kommisionens ideal om demokratiseringen af uddannelserne, da en del af kildematerialet refererer til denne tematik.

Da ungdomsdebatten i en del af kildematerialet udvikler sig til en diskussion om for eller imod velfærdsstaten, vil jeg kort gøre rede for Socialdemokratiets6 position i efterkrigstiden, dets økonomiske politik og forhold til begrebet: ‘Velfærdsstat’. Det vil jeg gøre, fordi netop Soc.dem. virkningshistorisk er blevet tolket som den centrale aktør i dannelsen af velfærdsstaten. Hermed bliver også dele af det nationale, politiske landskab belyst.

Den internationale politiske kontekst bliver belyst ved en redegørelse af nogle af de storpolitiske begivenheder, som fandt sted i 1956 og 57, og som markerer, at det var en tid præget af den kolde krig. Den kolde krigs spændinger blev også udtrykt på det nationale plan gennem bl.a. ‘antikommunisme’ og ‘antiamerikanisme’. Det bipolære verdensbillede danner en vigtig baggrundsforståelse for analysen.

Derefter vil jeg zoome ind på året 1957 og gøre rede for, hvordan ungdommen fyldte i den danske presse det år. Jeg vil i den sammenhæng foretage et nedslag fokuseret på to rock’n’roll begivenheder, der fandt sted i 1956 og 57, da de skabte megen debat og blev relateret til unge.

6 Herefter omtalt som Soc.dem. ______s. 20 Farlig ungdom eller Danmarks fremtid? Speciale 2017 Historie Roskilde Universitet –––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––

Analyseafsnit: Analyseafsnittene begynder med analysen af Politikens kronikserie. Efter analysen vil jeg foretage en perspektiverende og diskuterende opsamling. Her vil jeg anlægge et komparativt blik på kildematerialet, hvor jeg vil sætte debattørernes holdninger mere systematisk overfor hinanden. Jeg vil i den forbindelse perspektivere analyseresultaterne ift. samtiden og søge at fremskrive konturerne af nogle mere almene tendenser i kronikserien. Grunden, til at jeg har perspektiverende og diskuterende elementer med i analyseafsnittene, er, at de hænger sammen med min tolkning af debattørernes argumenter. Afsnittet bidrager yderligere med nye analytiske pointer, som går på tværs af kronikseriens kilder. Jeg ville gentage mig selv, hvis jeg skulle skrive dem under samtlige kilder, hvilket er grunden til, jeg har valgt at samle dem i opsamlingen.

Derefter vil jeg foretage en grundig analyse af de tre artikler fra Land og Folk. Her vil jeg ligeledes operere med en perspektiverende og diskuterende opsamling af samme grunde som ovenfor beskrevet. Her vil jeg bl.a. undersøge, hvilke begreber og modbegreber debattørerne fra Land og Folk mobiliserede i debatten, samt jeg vil perspektivere og sammenligne holdningerne med den kommunistiske position i det hele taget.

Det sidste analytiske nedslag er artiklen fra Tidens Kvinder. Opsummeringen af denne vil indgå i den samlede perspektiverende og diskuterende opsamling på hele kildematerialet. I denne opsamling vil jeg opsummere hvilke ideologiske idéer, der er blevet fremanalyseret i hele kildematerialet, og jeg vil på den baggrund kategorisere debattørerne i to positioner. Disse kategoriseringer er mine konstruktioner for at anskueliggøre nogle af de overordnede tendenser i debattørernes holdninger. Jeg vil i den forbindelse også undersøge, hvilke trusselsbilleder, debattørerne italesætter, dvs. hvad de opfatter som truet og truende.

Diskussion og perspektivering:

Specialets diskussionsafsnit er inddelt i to. Det første har overskriften: ‘Farlig ungdom eller Danmarks fremtid?’ og tager konkret udgangspunkt i analyseresultaterne. Med udgangspunkt i disse søger jeg at give kvalificerede bud på, hvorfor de ideologiske kampe kom til at fylde så meget i ungdomsdebatten. Det kan der være forskellige bud på, og det er dem, jeg søger at veje op mod

______s. 21 Farlig ungdom eller Danmarks fremtid? Speciale 2017 Historie Roskilde Universitet ––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––– hinanden og diskutere. Det andet diskussionsafsnit har overskriften: ‘Diskussion om tilgangen til 1950‘erne’. Her bevæger jeg mig væk fra de konkrete analyseresultater og søger på et mere overordnet plan at diskutere tilgange og måder at portrættere 1950‘erne på. Her uddyber jeg Meyerowitz tilgang og diskuterer, hvorfor det er vigtigt ikke at reproducere idéen om de konservative 1950‘ere.

Afslutningsvis perspektiverer jeg ungdomsdebatten i 1957 til ungdomsdebatten i dag. Her vil jeg undersøge et uddrag af den nutidige ungdomsdebat med henblik på at afdække ligheder og forskelle mellem debatten dengang og i dag.

Rammesætning Besættelsestiden Ungdomsdebatten i 1950‘erne kan bl.a. anses for at hænge sammen med debatter og kontroverser, der allerede var startet under besættelsestiden. Det har Hans Sode-Madsen bl.a. argumenteret for i sin bog om den danske Ungdomskommission. Han forklarer bl.a., hvordan betegnelsen: ‘Farlig Ungdom’, som blev brugt til at definere ungdommen i efterkrigstiden, egentlig stammede fra besættelsesårene, og hvordan der inden krigens afslutning var en kritisk opmærksomhed rettet mod unge menneskers opførsel bl.a. forårsaget af en stigende kriminalitet (Sode-Madsen 2005: 87). Bekymringerne gik især på, at unge mænd ville komme ud i kriminalitet og unge piger ville få en for løs seksualmoral (ibid. 90-91; Spanger 2002: 168). En af de debattører, som var bekymret for dette, var Kate Fleron (1909-2006). Hun udgav i 1942 bogen: Afsporet ungdom og året efter: Vi er ungdommen. Forinden havde hun været journalist på Nationaltidende, som hun blev fjernet fra af nazisterne i 1942. Det var i den forbindelse, hun skrev de to bøger (Jørgensen 2015: 37-42, 44).7 Bøgerne blev meget populære og skabte megen debat også i årene efter udgivelsen. F.eks. rakte Afsporet ungdoms gennemslagskraft ifølge Sode-Madsen langt ud over oplagstallet (Sode-Madsen 2005: 88). De to bøger blev på den måde dagsordensættende ift. debatten om unge og fik stor betydning for, hvordan man under og efter besættelsestiden diskuterede ungdommen.

7 Ifølge litteraturforsker John Chr. Jørgensen var bøgerne med til at skaffe brød på bordet og fungerede som dække for Flerons engagement i modstandsbevægelsen og den illegale presse (Jørgensen 2015: 37-42, 44). ______s. 22 Farlig ungdom eller Danmarks fremtid? Speciale 2017 Historie Roskilde Universitet –––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––

Afsporet ungdom handlede om de unge, der havde været i kontakt med myndighederne. Problemerne var hovedsageligt kriminalitet blandt unge mænd og usædelighed blandt unge piger. I forhold til kriminaliteten anså hun det for at være en ‘statistisk Kendsgerning’, som man ikke kunne benægte. Faren for pigerne var på den ene side en generel usædelig livsførelse med mange partnere, og på den anden at denne livsførelse kunne føre til decideret prostitution (Fleron 1942: 52, 86, 117, 121, 125, 130, 167). I Vi er ungdommen undersøgte hun den såkaldt ‘almindelige’ ungdom (Fleron 1943: 5). Tematikkerne i denne var i store træk de samme som i Afsporet ungdom. Et fælles træk ved begge bøger var kritikken af de unges interesser. F.eks. blev interessen i amerikanske film, swingmusik, erotisk litteratur, at hænge på kaffebarer, gadehjørner, dansebeværtninger og -restauranter kritiseret (Fleron 1942: 84, 93-4, 108, 110-11, 125-6, 128, 170-71; Fleron 1943: 73, 94-6, 183-5). Derudover var hun rystet over, at ungdommen ikke interesserede sig for politik (ibid. 132, 169). Fleron advarede om, at ungdommens moral var i forfald, hvilket hovedsageligt skyldtes dårlig opdragelse (Fleron 1942: 15-6, 29). Hun kritiserede især forældre, der havde for meget tillid til deres børn, hvor de gav dem for meget ‘frihed under ansvar’. En sådan opdragelse blev defineret som ‘hæmningsløs’, og det var en frihed, det unge menneske slet ikke var i stand til at administrere (ibid. 126, 131). Hun kritiserede desuden manglende rammer, orden og fasthed samt den totale grænseløshed. På den måde var hun kritisk over for samtidens reformpædagogiske opdragelsesmønstre. For Fleron var det vigtigt, at forældrene trådte i karakter, tog ansvar, fungerede som autoriteter og opstillede grænser over for deres børn. I den sammenhæng var både moder- og faderrollen vigtig, da kønnene havde hver deres karakteristika, som bidrog med noget særligt til opdragelsen (ibid. 26, 30-34, 42-43, 164). Kun med en fast opdragelse kunne der skabes de fornødne rammer og holdepunkter, der ifølge hende var altafgørende for børnenes opvækst. Derudover var der brug for et ‘åndeligt indhold’ i hjemmene, og her spillede kristendommen en væsentlig rolle som fundament for moral og samfundets opretholdelse (ibid. 41, 44-45, 47, 119-21, 126, 134, 136, 166; Fleron 1943: 126, 197-8). Denne forståelse af frihed som kilde til uorden, behovet for autoriteter, forståelsen af at kønnenes forskellighed som garant for overskuelighed samt kristendommens rolle trak på konservative idéer. Dekadenstesen skinner også tydeligt igennem bøgerne. Hun påpegede bl.a., hvordan udearbejdende kvinder og skilsmisser var symptomer på familiens forfald, og at ungdomskriminalitet og usædelighed var symptomer på dårlig opdragelse.

______s. 23 Farlig ungdom eller Danmarks fremtid? Speciale 2017 Historie Roskilde Universitet –––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––

Disse var imidlertid kun de overfladiske tegn på en mere grundlæggende samfundsmæssig opløsning i det hele taget. Ifølge Sode-Madsen medførte Flerons bøger protester. Bl.a. udsendte KFUM en ‘modbog’ med titlen: Vi er også ungdommen, som argumenterede for, at ikke alle unge var kriminelle og løsagtige (Sode-Madsen 2005: 89-90).

Efterkrigstiden og den danske Ungdomskommision Efterkrigsårene var generelt præget af stor interesse for ungdommen. Nils Arne Sørensen har i ‘Onkel Sams køleskab’ (2012) påpeget, hvordan ungdommen blev en vigtig målgruppe for forbrugsindustrien i 1950‘erne. Her blev det nye begreb ‘teen-ager’ anvendt, hvilket var udtryk for, at unge var blevet en selvstændig forbrugergruppe, som flere producenter appellerede til (Sørensen 2012: 56-7). Ifølge Sode-Madsen hang opmærksomheden sammen med en bred konsensus om, at ungdommen havde spillet en afgørende rolle i modstandskampen under krigen. Flere politiske aktører overvejede efter krigen at præmiere de unges indsats med nedsættelsen af valgretsalderen fra 25 til 21 år. Det skete ikke, og måske som et plaster på såret blev ungdommen i stedet sat på den politiske dagsorden med nedsættelsen af Ungdomskommissionen (Sode-Madsen 2005: 12-13, 19, 62). Ungdomskommission blev nedsat på et ministermøde 16.10.1945, hvormed politikere ville sende et signal til ungdommen om, at dens problemer og ønsker blev taget alvorligt (ibid. 62). Kommissionen blev konkret nedsat på opfordring af Dansk Ungdomssamvirke (DU).8 Udadtil fremstod DU som et talerør for en samlet ungdom, men ifølge Sode-Madsen var dets mærkesager stærkt påvirket af Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (ibid. 12-3, 80). Dette var tydeligt i kommissoriet til Ungdomskommissionen, hvor der blev lagt vægt på social tryghed. Kommissionen fik pålagt at undersøge ungdommens arbejds-, indkomsts-, uddannelses- og boligforhold samt hvilke muligheder der var for en ‘sund’ udnyttelse af fritiden (ibid. 42-48, 61). Ungdomskommissionen kom til at høre under Hans Hedtofts Arbejds- og Socialministerium og fik teolog og fhv. formand for DU, Hal Koch, som formand (ibid. 58, 65). De efterfølgende år udviklede kommissionen div. skriverier, udtalelser, forslag og betænkninger, og hensigten var, at de

8 DU havde eksisteret siden 1940 og bestod af DSU, Konservativ Ungdom, Danmarks Retsforbunds Ungdom, Radikal Ungdom og Venstres Ungdom samt mange fritids- og sportsorganisationer (Sode-Madsen 2005: 80) ______s. 24 Farlig ungdom eller Danmarks fremtid? Speciale 2017 Historie Roskilde Universitet ––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––– kunne udmøntes til konkrete love, der kunne forbedre ungdommens forhold. Arbejdet var grundlæggende baseret på en idé om, at forholdene for ungdommen kunne og skulle forbedres. Et af kardinalpunkterne var ‘demokratisering af uddannelserne’. Der var bred politisk enighed om, at økonomi og social status ikke skulle være hindring for en videregående uddannelse, og i et demokratisk perspektiv var det hensigtsmæssigt, at embedsmænd blev rekrutteret fra alle samfundslag (ibid. 135-37). I løbet af 1949-52 udgav kommissionen tre betænkninger om ungdommens adgang til højere uddannelse (ibid. 136). Kommissionen havde regnet sig frem til, at der var brug for støtteordninger og lån til de studerende for i alt 14 mio. kr., hvilket var en kæmpe stigning på området. I 1950 blev Ungdommens Uddannelsesfond oprettet under den konservative undervisningsminister, Flemming Hvidberg, hvor der dog kun blev stillet 1,5 mio. kr. til rådighed for studerende ved universiteter, højere læreanstalter og videregående faglige uddannelser. Beløbets størrelse blev kritiseret af Julius Bomholt fra Soc.dem. under Folketingets behandling. Beløbet blev i 1954 med Bomholt som undervisningsminister forøget til seks mio. kr., og denne gang kom også gymnasieeleverne med i ordningen. I 1958 blev beløbet forhøjet til 13 mio. kr. (ibid. 135, 137, 145, 152-3; Hansen 2017: 69-71). Det er også relevant at se på, hvordan kommissionen definerede og forstod unge. Dette kom bl.a. til udtryk i betænkningen: Ungdommen og fritiden (1952), hvori de 15-24-åriges fritidsvaner blev undersøgt. Kommissionen lagde her afstand til den moraliserende portrættering af ungdommen, som f.eks. Kate Fleron havde optegnet. I stedet anlagde den en pragmatisk og forstående tilgang til ungdommen, som bl.a. tog udgangspunkt i psykologisk viden. Formålet med at inddrage denne viden var: “[...] at skildre visse af de hovedtræk af ungdomsårenes sjæleliv, som efter kommissionens mening må tages i betragtning ved enhver drøftelse af ungdomsspørgsmål [...]” (Ungdommen og fritiden 1952: 13). Kommissionen lagde i den forbindelse vægt på opdragelsens essentielle betydning for de unges udvikling og tilværelse (ibid. 29-30). Dermed anlagde kommissionen et dialektisk menneske- og samfundssyn, hvor de unge ikke alene blev anset for at påvirke men også for at blive påvirket af det samfund, de var socialiseret ind i. Ifølge Sode- Madsen fremsatte kommissionen idéen om, at ungdommens problemer var samfundets problemer (Sode-Madsen 2005: 15, 86). Det er en idé, der går igen i kildematerialet.

______s. 25 Farlig ungdom eller Danmarks fremtid? Speciale 2017 Historie Roskilde Universitet –––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––

Socialdemokratiet og velfærdsstaten Efterkrigstidens politiske landskab i Danmark var generelt domineret af Soc.dem., som sad i regering fra 1947-50 og derefter igen uafbrudt fra 1953-68. Soc.dem. anlagde i efterkrigsårene en reform- og kompromissøgende position, der tog udgangspunkt i koalitioner med forskellige midterpartier samt i en keynesiansk økonomisk politik. John Maynard Keynes økonomiske teori byggede på en aktiv økonomisk politik med offentlige investeringer, der i perioder med lavkonjunktur kunne holde efterspørgslen oppe samt en omfordelingspolitik, hvor mindrebemidlede fik større andel i samfundets rigdomme (Dahl: 2006: 1816-7, Christiansen 2009: 550-1). Nogle af disse idéer kan ses i partiets efterkrigsprogram Fremtidens Danmark (1945). Blandt historikere og samfundsdebattører har der været uenighed om, hvorvidt Soc.dem. med dette program lagde grundstenene til den moderne velfærdsstat. Nogle mener, som tidl. økonom og departementchef for Finansministeriet, Erik Ib Schmidt, at det er ‘historieforfalskning’ (Hansen & Jespersen 2009: 49). Andre mener som historiker Bo Lidegaard, at programmet lagde linjen til ‘velfærdsamfundet’, hvor det første store skridt var indførelsen af folkepensionen. Derefter blev partiet ifølge Lidegaard ‘leveringsdygtige i en lind strøm af velfærdsreformer’ (Lidegaard 2009: 124). Til trods for at Soc.dem. indførte, hvad vi i dag vil betegne som centrale elementer i den danske velfærdsstat, tyder det på, at partiet i 1950‘erne havde en tvetydig indstilling til begrebet: ‘Velfærdsstat’. Historiker Henrik Madsen har argumenteret for, at ‘velfærdsstat’ blev introduceret af partiet omkring 1953, men at det efterfølgende lagde afstand til det. Han beskriver, hvordan partiet i stedet lagde vægt på konkrete politiske udspil, og at flere socialdemokrater ligefrem mente, at begrebet var opfundet af partiets modstandere som et negativt slagord. Han mener imidlertid, at der skete et skift i slutningen af årtiet, hvor partiet tog begrebet til sig og søgte at gøre det til en positiv betegnelse for det samfund, det havde bygget op (Madsen 2006: 104, 108-111, 115).

Kold krig, antikommunisme og antiamerikanisme 1950‘erne var i høj grad præget af den kolde krigs bipolære verdensbillede. Den storpolitiske konflikt mellem Øst og Vest blev ifølge Søren Hein Rasmussen især udkæmpet med propagandiske midler og et voldsomt oprustningskapløb, som inkluderede kernevåben (Rasmussen 2009: 17). 1956 og 57 var præget af storpolitiske konflikter og mærkesager. I okt. 1956 gjorde den ungarnske befolkning oprør mod den sovjet-tro regering i landet, og 4. nov. rykkede Sovjetunionen ind for at nedkæmpe oprøret. Begivenhederne blev kendt som ‘Ungarnopstanden’ og var en af de mest ______s. 26 Farlig ungdom eller Danmarks fremtid? Speciale 2017 Historie Roskilde Universitet ––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––– omtalte begivenheder i den danske presse (ibid. 91). D. 15.03.1957 blev Rom-traktaten underskrevet, og med den blev der skabt en vesteuropæisk økonomisk alliance, der yderligere markerede blokdelingen mellem Øst og Vest. I 1957 forberedte og opsendte Sovjetunionen Sputnik 1 og 2, hvilket igangsatte italesættelsen af et raket- og rumkapløb mellem de to supermagter (ibid. 210-11, 214-7). De internationale spændinger var således markante i 1956 og 57, hvilket også blev afspejlet på det nationale plan. I Danmark herskede der i disse år bekymring for påvirkningerne fra Øst og Vest, hvilket bl.a. manifesterede sig i ‘antikommunisme’ og ‘antiamerikanisme’. Antikommunister rettede deres kritik mod Sovjetunionen og danske kommunister. Antikommunismen dækkede over organisationer men var også en bredere tendens i samfundet, som bl.a. blev afspejlet i populære medier. Rasmussen har påpeget, hvordan kommunisterne blev latterliggjort i ethvert ikke-kommunistisk satirisk blad samt i de fleste andre typer medier. Satiren rummede en dyb alvor, som var præget af angst for kommunismens ekspansion og magtovertagelse (ibid. 137). Antikommunister anså kommunismen som et totalitært system, der ville undertrykke frihed, parlamentarisme og andre demokratiske værdier. De definerede kommunismen som antidemokratisk i modsætningen til de frie vestlige demokratier (Rasmussen 1997: 14-15). Ifølge Rasmussen kom antikommunismen også til udtryk i spillefilm og andre fiktive portrætteringer, hvor der som regel var fokus på sovjetisk spionage og kommunistiske landes avancerede overvågningsudstyr. I spionhistorierne blev der ofte refereret til besættelsestiden og advaret om, at forholdene nu var endnu værre (Rasmussen 2009: 143-46). I specialets kildemateriale er der antydninger af antikommunistiske holdninger, men det er især den amerikanske påvirkning, der refereres til. Nils Arne Sørensen og Klaus Petersen har i en fælles artikel fra 2006 påpeget, hvordan der i efterkrigstiden både var tilhængere og modstandere af amerikaniseringen. Amerikanisering og antiamerikanisering var dermed to sideløbende tendenser. Kort beskrevet manifesterede ‘amerikaniseringen’ sig bl.a. i danske virksomheders nye rationaliserede og effektiviserede produktionsmetoder og markedsføringsstrategier, som var inspireret fra USA. Den kom til udtryk i selvbetjening, supermarkeder, shoppingcentre, drive-ins, dameblade med Hollywood gossip osv. Mange danskere blev inspireret fra USA gennem amerikansk inspirerede aktiviteter og danske varers amerikanske efterligninger (Sørensen & Petersen 2006: 127-9, 130-1). Den amerikanske livsstil appellerede især til mange unge, hvor f.eks. brugen af amerikanske ord blev en integreret del af unges hverdagssprog. Amerikansk kultur blev ofte associeret direkte med ungdomskultur (ibid. ______s. 27 Farlig ungdom eller Danmarks fremtid? Speciale 2017 Historie Roskilde Universitet –––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––

15-16, 127, 132, 134). Den anden tendens var ‘antiamerikaniseringen’, som ifølge Sørensen og Petersen antog to former. Enten som en radikal kritik af den amerikanske civilisation som sådan eller som en bekymring over, hvilken indflydelse amerikaniseringen ville få på det danske samfund. Sørensen har uddybet begrebet i et offentliggjort arbejdspapir, hvor han opererer med 4 typer af antiamerikanisme inspireret af de amerikanske samfundsforskere Peter Katzenstein og Robert Keohane. Antiamerikanismen kunne ifølge dem anlægges som: 1.) liberal antiamerikanisme, hvor kritikken grundlæggende gik på, at USA ikke levede op til sine egne idealer, 2.) social antiamerikanisme, som kritiserede USA for ikke at være et socialt demokrati/en velfærdsstat 3.) suverænitets-nationalistisk antiamerikanisme, der udsprang af en frygt for, at USAs magt begrænsede den nationale suverænitet eller den nationale identitet og 4.) radikal antiamerikanisme, der udtrykte en fundamental afstandstagen til de værdier, som det amerikanske samfund byggede på, og til det amerikanske samfund som sådan (Sørensen 2009: 2). De fire typer antiamerikanisme bygger således på forskellige ideologiske forståelser. Ifølge Sørensen kan man genfinde alle fire typer af antiamerikanisme i Danmark under den kolde krig. Sørensen og Petersen påpeger, hvordan der især blandt venstre- og højreorienterede intellektuelle samt i arbejderbevægelsen herskede en generel antiamerikansk holdning. Blandt mange intellektuelle var der en opfattelse af, at den amerikanske kultur var vulgær, materialistisk, konform og anti-intellektuel. De kritiserede forbrugersamfundet, den manglende kultur og dannelse samt den amerikanske populærkultur (Sørensen & Petersen 2006: 115-6). Sørensen og Petersen påpeger dog den interessante pointe, at meget af den kritik, der blev fremsat mod amerikaniseringen i den danske debat, faktisk var inspireret af amerikanske intellektuelle og dermed amerikansk kultur (ibid. 137).

1957 Ungdomsdebatten fyldte meget i den offentlige debat i 1957. Meget illustrativt adspurgte analysefirmaet Gallup det år et repræsentativt udsnit af befolkningen, om de mente, at ungdommen som helhed var bedre, dårligere eller uforandret ift. ungdommen før krigen. Hele 53 pct. af de adspurgte anså ungdommen for at være som ungdommen før krigen – altså hverken bedre eller dårligere. 27 pct. fandt ungdommen dårligere, 8 pct. fandt den bedre og 12 pct. kunne ikke tage stilling. Det var dermed ikke et udpræget negativt billede, der blev tegnet af ungdommen som helhed i undersøgelsen. Anderledes forholdt de adspurgte sig, når det kom til den del af

______s. 28 Farlig ungdom eller Danmarks fremtid? Speciale 2017 Historie Roskilde Universitet ––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––– ungdommen, som blev defineret som ‘læderjakker’.9 Gallup var måske med til at forme svarene ved at spørge således: “Visse unge - de såkaldte ‘læderjakker’ - har i den senere tid foranstaltet optøjer og gadeuorden rundt om i landet. Hvorledes mener De, der bør gribes ind overfor disse unge?”. Majoriteten svarede, at de ‘burde have klø’, og kun et fåtal mente, at de skulle ‘vejledes og hjælpes’ (Ugens Gallup nr. 47 1957). Undersøgelsen demonstrerer, at ungdommen var et emne, der generelt optog folk i 1957. Som folkene bag danmarkshistorien.dk har påpeget, har Gallup alle årene foretaget meningsmålinger om div. emner, som har optaget danskerne (‘Gallup 1957: Ungdom og læderjakker’ u.å.). Ungdommen fyldte meget i den danske presse, hvor man i alt fra aviser, blade og tidsskrifter kunne læse om unges forbrugsvaner og interesser (Se bl.a. Samvirke: ‘Ungdom med penge mellem hænderne’ 1957: 26; Kvindens hvem hvad hvor: ‘Den vanskelige alder– puberteten’ 1957: 188-195). Ungdommen blev også portrætteret i en række danske ungdomsfilm, og netop i 1956 og 57 udkom flere af disse. Bl.a. udkom Johannes Allens Ung leg (1956) og Natlogi betalt (1957) samt Palle Kjærulff-Schmidts Bundfald (1957). Allerede i 1953 havde Lau Lauritzen junior produceret Farlig Ungdom, som blev en af de første i rækken af ungdomsfilm. Farlig Ungdom og Bundfald handlede især om faren ved unge mænds forbindelse til kriminalitet i storbyen. Ung leg og Natlogi betalt fokuserede omvendt på de unge kvinder herunder deres seksuelle forbindelser.10 Fælles for filmene var, at de spillede på frygten for de unges moral. Unge skulle passe på ikke at blive lokket ind i storbyens underverden med kriminalitet, prostitution og usædelighed. Byen blev fremstillet som lasternes centrum og et sted, hvor tilværelsen blev alles kamp mod alle i stedet for forpligtende fællesskaber. Et andet fællestræk var referencen til amerikanske livsstilsformer som amerikansk inspirerede slangudtryk, mode med læderjakker, cowboybukser og anderumpefrisurer samt fritidsaktiviteter som at gå på jazzklub. Med filmene blev ungdomskulturelle tendenser og bykultur fremstillet som udtryk for tab af værdier og autenticitet, hvormed filmene udtrykte modernitetskritiske idéer.

9‘Læderjakkerne’ var betegnelsen for en gruppe unge mænd, som havde fået navn efter deres påklædning, hvor læderjakken var det typiske kendetegn. De var kendt for at køre på motorcykler og fik ry for at lave ballade.

10 Natlogi betalt handlede om de såkaldte ‘amerikanerpiger’, som var betegnelsen for unge kvinder, der indledte forhold til soldater fra amerikanske baser i Vesttyskland, som var på orlov i København (Sørensen 2008: 1; Spanger 2002: 180). ______s. 29 Farlig ungdom eller Danmarks fremtid? Speciale 2017 Historie Roskilde Universitet –––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––

Rock’n’roll Årene 1956 og 57 er centrale i dansk ungdoms- og rockhistorie, da de ofte omtales som årene, hvor rock’n’roll kom til Danmark. Sissel Bjerrum Fossat forklarer i artiklen: ‘Rock’n’roll over alle grænser’ (2008), hvordan der var en udpræget skepsis mod rock’n’roll i de danske dagblade, inden fænomenet kom til Danmark. I aviserne kunne danskerne læse dramatiske beretninger om rock’n’roll, som blev forbundet med ballade og vold (Fossat 2008: 14). Bl.a. bragte Berlingske Aftenavis artiklen: ‘Rock’n’roll vil snart hærge her’ (Berlingske Aftenavis 08.09.1956), hvor rock’n’rollens ankomst til Danmark blev spået i dystre vendinger. Politiken beskrev i artiklerne ‘ROCKandROLL-dansen faar folk til at gaa helt over gevind’ (Politiken 01.09.1956) og ‘Slagsmaal efter Rock’n Roll’ (Politiken 17.09.1956) voldsomme optøjer i England ifm. visningen af den amerikanske film: Rock Around the Clock. Filmen blev udpeget til at have ‘sat gemytterne i kog’, og der blev skrevet om ‘Rock’n Roll tumulter’ (ibid). Nils Arne Sørensen beskriver i artiklen: ‘Onkel Sams køleskab’ (2012), hvordan det var den københavnske danselærer Børge Kisbye, der arrangerede det første store danske rock’n’roll- arrangement. Han var leder af en af landets førende danseskoler og havde på forhånd introduceret ungdommen for amerikanske danse som jitterbug og rulleskøjtedans. Det første store danske rock’n’roll arrangement fandt sted i KB-Hallen d. 04.10.1956 med over 4000 tilskuere. Arrangementet endte efter sigende i tumult. En journalist havde betalt en gruppe unge til at lave ballade, da det var en god nyhedshistorie (Sørensen 2012: 60). I flere aviser blev der berettet om optøjer, men som Fossat påpeger, begyndte aviserne også at skildre rock’n’roll mere positivt, da først fænomenet var kommet til landet (Fossat 2008: 14-5). En anden afgørende begivenhed var visningen af filmen: Rock Around the Clock, som havde premiere i Bristol og Platan biograferne i København d. 05.08.1957. Jeg vil uddybe denne episode, da noget af kildematerialet refererer til den samt til pressens portrættering af den. I de landsdækkende aviser: B.T., Ekstrabladet og Berlingske Tidende lignede fremstillingerne af episoden hinanden. I artiklerne: ‘Kvinde anførte store rock’n’roll-optøjer’ (B.T. 06.08.1957), ‘Indgreb over for rock’n’ roll film, hvis uroen fortsætter’ (Ekstrabladet 06.08.1957) og ‘Nye gadeoptøjer paa Strøget og Raadhuspladsen’ (Berlingske Tidende 07.08.1957), blev det beskrevet, hvordan unge ‘ballademagere’, ‘læderjakker’ og ‘provokatører’ efter filmens afslutning havde startet optøjer. Disse optøjer bestod ifølge aviserne konkret i, at en gruppe unge havde søgt at mase sig ind i Tivoli uden at betale, samt i unges blokering af den københavnske trafik ved bl.a. at kaste ______s. 30 Farlig ungdom eller Danmarks fremtid? Speciale 2017 Historie Roskilde Universitet ––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––– kanonslag og springe på strøgbusserne. Aviserne kædede direkte disse uroligheder sammen med filmen og rock’n’roll-musikken. Alle tre aviser lagde vægt på, at det var unge mennesker, der stod bag uroen, men ingen af dem sluttede dog derfra, at alle unge skulle være ‘ballademagere’. De tre artikler havde dog et sensationelt præg og fremhævede aftenens mest voldsomme situationer (ibid.; B.T. 06.08.1957; Ekstrabladet 06.08.1957). En anderledes vinkling blev anlagt i Social- Demokratens: ‘Ballade igen i aftes men den blev holdt nede af et stort politiopbud’, hvor avisen søgte at neddysse episoden. Den fremhævede, at det kun var et fåtal, der var med i optøjerne og mente ikke, at filmen og musikken kunne kædes sammen med ‘balladen’ som dets årsag. De anerkendte dog, at der havde været uroligheder forårsaget af en lille gruppe af ‘Spektakelmagere’ (Social-Demokraten 08.08.1957). Ifølge Fossat var det kendetegnende for pressen, at de skrev meget om disse optøjer, men at de fokuserede på ‘bøllerne’ og ‘læderjakkerne’ som årsagen til problemerne, hvilket de fire ovenfornævnte artikler også demonstrerer (Fossat 2008: 17).

Analyse Politiken Hen over sommeren 1957 bragte Politiken en kronikserie, der som udgangspunkt drejede sig om tidens unge. Det interessante er, at debatten udviklede sig til en ideologisk diskussion om, hvordan samfundet var og burde være, hvordan forholdet skulle være mellem individ og fællesskab, hvilken rolle staten skulle spille osv. Kronikkerne repræsenterede forskellige aldersgrupper af både ældre og unge, og det var formentlig en central pointe for avisen også at få nogle unge stemmer med i debatten. Faktisk blev debattens første indlæg skrevet af en student på opfordring af avisen. Bidragene var primært forfattet af mænd med kun én undtagelse i form af gymnasieeleven Birthe Eistrup. Kronikserien var desuden udelukkende repræsenteret af højtuddannede (gymnasie- og universitetsuddannede) og/eller mænd med høje stillinger i samfundet herunder fhv. direktør i Udenrigsministeriet, en arkitekt, journalister, forfattere og lærere. Flere af dem var toneangivende opinionsdannere i tiden og deres engagement i debatten indikerer, at det har været en vigtig diskussion i tiden.

______s. 31 Farlig ungdom eller Danmarks fremtid? Speciale 2017 Historie Roskilde Universitet –––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––

Hans Hertel: ‘Oprør mod tomhed’, 22.06.1957 Samme dag som Politiken præsenterede en oversigt over Københavns nybagte studenter, bragte avisen en kronik af en af studenterne nemlig den unge Hans Hertel11. Kronikken var skrevet på foranledning af Politiken, som ønskede at bringe en kronik om ungdommen fra en af årets studenter. Hertel tog i kronikken udgangspunkt i nogle ungdomsoptøjer, der havde fundet sted i Stockholm nytårsnat. Han berettede om, hvordan unge mennesker: “[...] tyranniserede de forbipasserende, knuste butiksruder, rejste barrikader, vendte kirkegaardenes gravstene paa hovedet og etablerede sct. hansbaal i utide” (Hertel 1957). Hertel ønskede at give en forklaring på, hvad optøjerne skyldtes, for ifølge ham var det ikke et udelukkende svensk fænomen men derimod en bevægelse blandt unge, som udøvede vold og hærværk. Han definerede tidens unge som ‘oprørere uden aarsag’ med reference til den amerikanske film Rebel Without a Cause. Han indskrænkede imidlertid problemet til at være kendetegnende for velfærdsstater, som ifølge ham var ‘fuldstændigt organiserede, overudviklede og overforsynende i social henseende’ og som han definerede som en ‘formynderstat’. Hans opfattelse var, at velfærdsstaten var overbeskyttende samt tog udfordringerne fra folk. De unge gjorde således: “[...] oprør mod det risikoløse livs kedsommelige bestandighed”, og de savnede: “[...] muligheden for selv at løse problemer og gennemleve anstrengelser” (ibid). Der var ifølge ham tale om et ‘oprør mod tomhed’. Han mente, at staten skulle blande sig mindre i enkeltindividers anliggender og spille en minimal rolle. Kun på den måde kunne unge få deres handlekraft, ansvarsfølelse, myndighed og livsmod tilbage. Hans grundlæggende idé om staten lå således op ad en liberal forståelse. I ovenstående kommer elementer af Hertels menneskesyn også til udtryk. Han forstod den menneskelige natur som ahistorisk og opererede med en forståelse af mennesket som et driftsvæsen. Mennesket havde nogle iboende drifter, som han definerede som ‘voldsomhed’. Disse voldsomheder skulle mennesket før eller siden have afløb for. Hvis de blev ignoreret eller undertrykt, ville udladningen blot blive forstærket, og i den sammenhæng refererede han til Aristoteles’ katharsis-begreb12. Hertel mente ikke, at de unge fik afløb for de indre voldsomheder og dermed blev renset, hvilket skyldtes velfærdsstaten. Tegneserier og ‘farlige film‘ udsatte blot voldsomheden, men virkningen blev i sidste ende ‘dobbelt’, da tegneserier og film ville nære og

11 Det er den samme Hertel, som jeg tidl. har refereret til, og som senere i sit liv blev professor ved Københavns Universitet i nordisk litteratur

12 Katharsis betyder den renselse, som publikum gennemlever, når de ser en tragedie. ______s. 32 Farlig ungdom eller Danmarks fremtid? Speciale 2017 Historie Roskilde Universitet ––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––– forstærke behovene. De unges optøjer var således kulminationen på disse drifters undertrykkelse og et udtryk for de unges eksistentielle kedsomhed og ‘længsel efter en livskamp’. Når Hertel nævnte tegneserier og ‘farlige film’, refererede han til kulørte blade og film af amerikansk oprindelse. Bekymringen for kulørte mediers direkte skadelige effekter på ungdommen var udbredt i tiden med tegneseriekrigen som det mest markante eks. (se bl.a. Rasmussen 2006). Der var således en implicit antiamerikansk holdning i Hertels udlægning af disse medier. Hertel rettede desuden en kritik mod den åndelige fattigdom og kulturløshed, som han mente, var konsekvensen af velfærdsstaten: “Tryghed mod nød skaber tryghed mod tænkning, sløvheden bliver en livsform. Den knuser fantasi, hjerte, hjerne og erindring, den fordrejer dømmekraften og lader den skrumpe ind [...]” (ibid). Han mente dog ikke, at staten skulle gribe ind i samfundsborgernes åndelige udvikling, det stred imod hans ideologiske forståelse af, at staten skulle begrænses. Hvis staten blandede sig, kunne det blive endnu et skridt mod fratagelse af individuelt ansvar samt suspendering af demokratiet. Her refererede Hertel måske til kommunismen. Hans argumentation havde ligheder med tidens antikommunistiske skildringer af kommunismen som antidemokratisk og frihedsundertrykkende. Hvad end han hentydede til kommunismen eller ej, så udtrykte han en ideologi- og modernitetskritisk idé om menneskets pligt til at tænke selv. Han mobiliserede yderligere modernitetskritiske idéer, når han anlagde et nostalgisk blik på tidligere tiders unge og deres livsomstændigheder. Han skrev bl.a.: “Jeg tror, det er dette livsindhold, vi – 50‘ernes ungdom – misunder vore fæller i 30ernes mest. Og med hvilket vemod læser vi ikke om 70erne i forrige aarhundrede: denne dobbelte kamp for den sociale retfærdighed og det bradesianske gennembrud i kunst og videnskab!” (ibid). 1870’er og 1930‘erne blev beskrevet som utopiske tider præget af lidenskab og autenticitet, og hvor unge havde haft noget at kæmpe for. I modsætning hertil placerede Hertel sin egen tid. Her var der ikke længere noget at kæmpe for, alt var blevet forfladiget, lige gyldigt – og i sidste instans ligegyldigt. Derudover var dannelsen og moralske holdepunkter forsvundet. Hertel gjorde i kronikken brug af argumentationsformen, som jeg tidligere definerede som dekadenstesen. Han henviste til et specifikt, konkret problem – ungdomsproblemet – som dog blot var et symptom på en langt værre, underliggende dårligdom. Ungdomsproblemet blev for Hertel et bevis på et mere omfattende samfundsforfald. Kritikken af ungdommen blev anledningen til diskussionen om, hvilken moral der skulle ligge til grund for samfundet, og hvordan forholdet skulle være mellem individ og fællesskab. Det var selve fundamentet for samfundets indretning, der ______s. 33 Farlig ungdom eller Danmarks fremtid? Speciale 2017 Historie Roskilde Universitet ––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––– blev sat spørgsmålstegn ved. Hertel mente på linje med konservative debattører, at kuren mod det samfundsmæssige forfald var genetableringen af moral, værdier, socialitet og dannelse. Bl.a. mente han, at en ny etik inspireret af teologen K.E. Løgstrup skulle etableres, så unge ville vende blikket udad mod verden og deres medmennesker frem for indad mod dem selv. Kun på den måde kunne tomhedsfølelsen og de deraf følgende optøjer overvindes. Generelt var Hertel hård ved den ungdom, han selv var en del af. Han definerede den som en antireligiøs ungdom, der havde udskiftet budskaber om fællesskab, ydmyghed og medmenneskeligt ansvar med en navlebeskuende, egocentrisk og selvtilstrækkelig attitude. Hertel trak i sin kronik hovedsageligt på liberalt- konservative idéer. Et bud på, hvorfor Hertels kronik om ungdommen kom til at handle om velfærdsstaten, kan være, at årets studenter i 1957 havde fået ‘velfærdsstaten’ som emne i dansk stil. Måske var Hertel blevet inspireret af det, han i den havde skrevet. Ifølge historiker Henrik Madsen igangsatte de mange studenterstile om velfærdsstaten i 57 en generel diskussion i samfundet om ungdommen og velfærdsstaten, som også blev rejst i andre aviser.13 Ifølge Madsen havde mange af de studerende i stilene taget afstand fra velfærdsstaten (Madsen 2006: 116-17, 154). Dette kan måske forklare, hvorfor Hertels kronik blev katalysator for en bredere diskussion om netop ungdommen og velfærdsstaten, og hvorfor toneangivende opinionsdannere fandt det væsentligt at engagere sig i den. De fandt det formentlig relevant, da Hertels holdning ikke var et enestående tilfælde men måske ligefrem en tendens.

Jens Rudolph Dahl: ‘Ungdommen og velfærdsstaten’, 29.06.1957 En uge efter blev der trykt to modsvar. Det ene var fra tidl. direktør i Udenrigsministeriet Jens Rudolph Dahl (1894-1977)14 det andet fra Poul Henningsen. Begge var toneangivende i den offentlige debat, og det at de blandede sig i debatten, kan måske antyde noget om emnets tyngde i tiden. Dahl centrerede sig i modsvaret om studenternes relation til velfærdsstaten. Han reagerede skarpt på Hertels kritik af velfærdsstaten og skrev henvendt til Hertel: “Jeg ville gerne spørge forfatteren af denne kronik, om han har tænkt over, at uden den saakaldte velfærdsstat ville flertallet af de nye studenter ikke være blevet studenter. Der siges meget ondt om velfærdsstaten, ogsaa af

13 Jeg er først sent i processen blevet opmærksom på dette, ellers ville jeg have undersøgt debatten i de andre aviser

14 Dahl var frem til 1950 dir. i Udenrigsministeriet. Tidligere havde han bl.a. tjent som legationssekretær og vicekonsul i udlandet. Han markerede sig ofte i den offentlige debat i form af dagbladskronikker (Bruun u.å.) ______s. 34 Farlig ungdom eller Danmarks fremtid? Speciale 2017 Historie Roskilde Universitet ––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––– folk som har støtte af den” (Dahl 1957). Dahl anholdt her det paradoks, at en nyuddannet student, som netop selv havde nydt det privilegium sammen med sine medstuderende at opnå en uddannelse i kraft af velfærdsstaten, ikke havde andet til overs end kritik. Dahl talte varmt for velfærdsstaten herunder stigningen i antallet af studenter, men han brød sig ikke om selve begrebet ‘velfærdsstat’, som han mente: “[...] lyder af tilsyn og formynderskab og navnlig af statsmagt, som ingen kan lide, undtagen de der har den i hænde” (ibid). ‘Stat’ var for ham negativt ladet og blev associeret med autoritet, magt og kontrol, som han fandt problematisk. Han mente, at der måtte findes et nyt begreb, som talte til hjertet, for han støttede, hvad ‘velfærdsstat’ dækkede over, nemlig at ‘Danmark skal være et godt hjem’. Sidstnævnte udtryk havde Dahl fra den fhv. socialdemokratiske statsminister Hans Hedtoft. Dahls syn på velfærdsstaten refererede til socialdemokratiske idéer om tryghed og omfordeling og i forhold til uddannelsesspørgsmål lå hans holdning tæt op ad både Ungdomskommissionens og Socialdemokratiets vision om demokratisering af uddannelserne, hvor adgangen til uddannelse ikke skulle afgøres af forældrenes position. Han anså det principielt som positivt, at staten indtog en aktiv rolle ift. at garantere lige adgang til uddannelse. Det afspejlede et menneske- og samfundssyn, hvor mennesker grundlæggende blev anset for at have forskellige udgangpunkter, hvorfor samfundsborgere måtte hjælpe hinanden, så der blev opnået større lighed. Det afspejlede også en forståelse af, at mennesket var og burde være solidarisk. Dahl nævnte i sit modsvar slet ikke de ungdomsoptøjer, som Hertel med sin kronik søgte at begrunde. Dahl forholdt sig udelukkende til den politiske del af debatten om velfærdsstaten, og en mulig forklaring på dette kunne være, at det var den del han som embedsmand havde beskæftiget sig med og været mest interesseret i. Med Dahls kronik kom debatten i endnu højere grad til at handle om velfærdsstaten og mindre om de konkrete ungdomsproblematikker.

Poul Henningsen: ‘Studenten og velfærdsstaten’, 29.06.1957 og ‘Velfærdsstaten og ungdommen’, 10.07.1957 Poul Henningsen (1894-1967)15 svarede Hertel to gange, først med kronikken: ‘Studenten og velfærdsstaten’ og senere med det mindre debatindlæg: ‘Velfærdsstaten og ungdommen’. PH startede kronikken med at kreditere Hertel for at have skrevet ‘en interessant kronik’, som han anså som udtryk for et naturligt generationsopgør. PH beskrev, hvordan mange ældre anså de unges

15 Den kendte arkitekt, debattør og kulturkritiker. Herefter blot omtalt som PH. ______s. 35 Farlig ungdom eller Danmarks fremtid? Speciale 2017 Historie Roskilde Universitet ––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––– moral for at være i forfald, men han mente, at Hertels kronik tjente som bevis på det modsatte. Ifølge PH var det et godt tegn, at unge forholdt sig kritisk til den overleverede viden og i stedet tænkte selv. Han anlagde således som udgangspunkt et optimistisk syn på udviklingen og delte ikke opfattelsen af, at samfundet som helhed bevægede sig i den forkerte retning. Derefter gik han kritisk til værks og skrev om Hertels angreb på velfærdsstaten: “Jeg begriber ikke, at studenter tør tale med foragt om velfærdsstaten. De kommer fra hjem, hvis velfærd er sikret i forrige generation eller tidligere, eller de klarer sig igennem på stipendier og bor på kollegier” (Henningsen 1957a). Han mente, at Hertels kritik af velfærdsstaten var udtryk for en bestemt privilegeret klasses politiske interesser og definerede kritikken som banal, da den blev støttet af partier og kredse, der økonomisk opholdt sig ‘på solsiden’: Her møder en student op og ønsker proletariatet tilbage for at undgaa tomhed og skaffe arbejderungdommen livsindhold! Er det ikke lovlig flot, at han efter sin priviligerede, af staten i stor udstrækning betalte uddannelse kræver, at andre skal leve i nød og risiko, arbejdsløshed, sygdom uden sygekasse, alderdom uden understøttelse? Det er ren romantik skabt bekvemt ved samarbejde mellem kirke og kapital, at fattigdom og usikkerhed er det bedste kulturgrundlag (ibid). Ifølge PH var kritikken udtryk for politisk ideologi. En ideologi som tjente de få privilegeredes og kapitalismens interesser, og som ønskede at holde størstedelen af befolkningen nede, så de ikke fik andel i elitens goder. PH problematiserede, at mennesker blev fastlåst i sociale klasser og trak på marxistiske idéer i sin udlægning af samfundet som præget af konflikter, ulighed og klasser med interessemodsætninger. I det efterfølgende indlæg: ‘Velfærdsstaten og ungdommen’ konkretiserede han, hvordan klassesamfundet blev reproduceret i uddannelsessystemet og påpegede, at der var langt igen ift. demokratiseringen af den højere uddannelse: Af de elever, der i 1946 blev sluppet ind i gymnasiet, kom kun hvert fyrretyvende fra et ufaglært arbejderhjem, hver syttende fra et faglært, og hver hundrede fra et husmands- eller fiskerhjem. Ikke engang hver tiende elev kom fra disse fire sammenlagt største befolkningsgrupper. Paa faa aar kan en saadan social skævhed ikke ændres [...] (Henningsen 1957b). I den sammenhæng refererede han til Ungdomskommisionens arbejde og videre beskrev han, hvordan undervisningsministeren, Julius Bomholt, ikke havde haft mulighed for at gennemføre de ønskede fremskridt. På den måde ramte polemikken lige ned i tidens problematik om demokratiseringen af uddannelserne. Ifølge PH repræsenterede Hertel den priviligerede klasses interesser, der ønskede at opretholde og reproducere de sociale hierarkier. PH var klar fortaler for velfærdsstatens aktive rolle med dets omfordeling af goder, og han anså den for at være vigtig for

______s. 36 Farlig ungdom eller Danmarks fremtid? Speciale 2017 Historie Roskilde Universitet ––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––– udligningen af social ulighed. Han lagde ligesom Dahl mest vægt på den ideologiske dimension af velfærdsdebatten. Modsat Dahl forholdt PH sig dog til de ungdomsoptøjer, Hertel havde påpeget, men han mente ikke, at årsagen til optøjerne skulle findes i velfærdsstatens tryghed. For hvorfor var der ingen af de studenter, der ellers nød godt af velfærdsforanstaltningerne, med i de svenske optøjer? Og hvorfor døjede et land som USA, der ‘unægtelig ikke er en velfærdsstat’, med så meget ungdomskriminalitet? “Årsagen til oprør er aldrig mæthed, men sult” (Henningsen 1957a), konstaterede PH. Dvs. at det var ulighed og utryghed, der var betingelser for oprør. PH var dog enig med Hertel i, at der herskede en tomhed i tiden men uenig i, hvad det skyldtes. Han mente, at det var et generelt problem i den danske befolkning og ikke specifikt ungdomsrelateret. Tomheden skyldtes kapitalismens masseproduktion og ensretning, og kapitalen varetog kun sine egne interesser og søgte at ensrette befolkningen til lydige forbrugere gennem bl.a. reklamer. Dermed opnåede kapitalen kontrol med, hvad ‘masserne’ købte og brugte deres fritid til. PH kritiserede bl.a. underholdningsindustrien som massefordummende. Han gik så langt i sin kritik, at han sammenlignede industrialismens kulturmønster med politisk diktatur, idet mennesker var blevet ‘slaver’ af industrien frem for herre over den. Ifølge ham hindrede industrien mennesket i at være sig selv og kvalte dets: “[...] evner og personlighed i et livsfjendsk ønske om at være aldeles som alle andre” (ibid). Det virkelige problem i velfærdsstaten var ifølge PH, at man havde ladet kampen om den kulturelle frigørelse vente, og hele denne udvikling truede demokratiet. Han anså mennesket for at rumme unikke evner og en særegen personlighed, men industrien havde tilsløret disse, så mennesket var blevet et forfladiget og passivt massemenneske. Hvis mennesket blev frigjort, ville der træde et mere aktivt, autentisk og kritisk reflekterende menneske frem, der kunne definere sig selv (ibid). PH havde således en grundlæggende tillid til menneskets selvstændige og autonome tankegang, hvilket afspejler en modernitetskritisk holdning. Kritikken af den kapitalistiske masseproduktion og ensretning indebar en antiamerikansk holdning. Nils Arne Sørensen og Klaus Petersen nævner PH i deres definition af antiamerikanisering og påpeger, at meget af hans kritik af den amerikanske kapitalisme var inspireret af amerikanske intellektuelle (Sørensen & Petersen 2006: 137). Hans kritik havde f.eks. flere ligheder med Theodor Adornos kritik af kulturindustrien i det berømte værk: Oplysningens dialektik – filosofiske fragmenter (1944). PH adskilte sig dog på et væsentligt punkt, og det handlede om statens rolle ift. befolkningens oplysning. Her mente han, at staten skulle indtage en aktiv rolle:

______s. 37 Farlig ungdom eller Danmarks fremtid? Speciale 2017 Historie Roskilde Universitet –––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––

Vi må brændende ønske os, at velfærdsstaten gennemfører demokratiske ideer for alvor i alle sine kulturinstitutioner, skole, radio, fjernsyn først og fremmest. Det er vores eneste middel mod industrialiseringens udryddelse af den personlighed i hvert individ, som igen er forudsætningen for valgrettens ide (Henningsen 1957a). Dvs. at en aktiv kulturpolitik netop kunne være et værn mod diktatur og en måde, hvorpå demokratiet kunne opretholdes og videreudvikles. Kulturen kunne ifølge ham fungere som kritisk instans overfor kapitalismen, da den kunne være med til at bevidstgøre folk og gøre dem i stand til at gennemskue den kapitalistiske ideologi, de lå under for. Dermed kunne kulturen fremme borgernes demokratiske deltagelse.16 17

Hans Jørgen Lembourn: ‘Kold generation’, 18.07.1957 D. 18. juli involverede journalist og forfatter Hans Jørgen Lembourn (1923-1997) sig i debatten med kronikken: ‘Kold generation’.18 Som også Jelsbak har skrevet, vendte Lemborun tilbage til generations-spørgsmålet (Jelsbak 2016: 25). Lembourn sammenlignede i kronikken ungdommen med 1920‘ernes. Ifølge ham var 20‘ernes ungdom lidenskabelig og oprørsk, og den havde gjort op med traditioner, konventioner og borgerlighed. Den havde destrueret det etablerede og skabt sin egen litteratur, kunst og musik. Karakteristikken af 20‘ernes ungdom antydede en vis respekt for dens æstetiske opgør, autenticitet og vildskab. Han mente, at folk i almindelighed forventede, at der også ville ske noget voldsomt blandt unge efter 2. verdenskrig, men det skete ikke. Han definerede som konsekvens heraf 50‘ernes ungdom som en generation uden ansigt. Der var dog nogle egenskaber, der kendetegnede ungdommen, og det var kølighed, skepsis og apati. Derudover var den nøgtern, realistisk, afventende samt uden begejstring og villighed til at løbe risici. Dette hang ifølge Lembourn sammen med den konstante usikkerhed i de unges opvækst, og på den baggrund forstod han, hvorfor de unge forsvarede sig med skepsis. Han beskrev desuden en generationskløft, hvor ungdommen med foragt betragtede, hvad deres forældre og bedsteforældre havde gjort ved den moderne verden, herunder hvordan de var blevet lokket ind i politiske vildfarelser. De unge var

16 Torben Jelsbak har også påpeget, hvordan både Hertel og PHs kronikker artikulerede modernitetskritikker med forskellige ideologiske fortegn, samt hvordan PHs konklusion var stik modsat Hertels ift. en aktiv kulturpolitik (Jelsbak 2016: 24-5)

17 PHs svar gjorde et stort indtryk på den unge Hertel og fik senere Hertel til at ændre synet på velfærdsstaten (Politiken: 13.03.2005). I 2012 udgav Hertel en stor biografi om PH.

18 Fra 1964-77 sad Lembourn i folketinget for Det Konservative Folkeparti, som han senere brød med for at danne sit eget liberale moderatparti. Hans politiske filosofi tog udgangspunkt i liberal-konservatisme (Hardring & Cold u.å.) ______s. 38 Farlig ungdom eller Danmarks fremtid? Speciale 2017 Historie Roskilde Universitet ––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––– modsat deres forældre mere individualistiske, de ville ikke uniformeres, og en Hitler ville aldrig kunne appellere til dem. Den udprægede skepsis og ‘sunde fornuft’ anså Lembourn som noget positivt, men han fandt den enorme politiske apati og afstandtagen fra politiske nydannelser bekymrende. I stedet for spænding og risici og som et værn mod tilværelsens utryghed og usikkerhed søgte de unge et fristed, hvor de kunne være i fred, mærke tillid og ane noget solidt. Derfor så man ifølge Lembourn også, at de unge giftede sig, inden deres lære- og studietid var overstået, de var monogame, også før de giftede sig: “[...] de ‘gaar’ med den samme pige med rørende trofasthed, de opgiver deres bevægelighed saa hurtigt som muligt og vil have hus og en have, høj ligusterhæk, saa ingen kan se ind til dem, og et fast job med pension (Lembourn 1957). Han mente, at de unges monogame indstilling skyldtes nogle af de kulturelle praksisser inspireret fra USA, hvor man ‘datede’ og ikke gik med andre længe før, man var forlovet. Han optegnede et billede af en ungdom, der søgte tryghed, stabilitet og sikkerhed gennem en livsstil med monogami, familie, hus og have. Skønt beskrivelsen gav et indtryk af en lidt kedelig ungdom, vedkendte Lembourn, at denne livsførelse kunne føre til et mere stabilt familieliv. Modsat Hertel, som anlagde et ahistorisk blik på den menneskelige natur, forstod Lembourn mennesket som historisk forankret. Mennesket var formet af konkrete samfundsmæssige og historiske omstændigheder, hvilket forklarede generationskløften. På trods af denne historicitet som ontologisk princip opererede han alligevel med en normativ opfattelse af, at mennesket burde være selvstændigt og principielt kunne klare sig selv. Derfor mente han også, at staten ikke skulle blande sig for meget i individets anliggender. Dette syn kom til udtryk i hans kritik af de unges indstilling til velfærdsstaten, som han fandt dybt problematisk. Lembourn mente, at de unge pga. de usikre omstændigheder støttede op om velfærdsstatens organiserede miljø med garantier mod arbejdsløshed og andre ulykker, men ifølge ham løb de unge dermed en ‘frygtelig risiko’. Intetanende risikerede de: [...] blindt at blive ført ind i et kollektivt samfund, hvor alt er gennemorganiseret og ordnet paa højere sted, og den risikerer at se sin individualisme muret inde i rækkehuset og bag ligusterhækken, mens vejen udenfor og den verden, vejen fører til, bliver reguleret og regeret af et statsmaskineri, som ikke behøver at lade sig skræmme af skepsis, og givetvis ikke vil gøre det (Lembourn 1957). Videre skrev han, at hvis ungdommen ikke ville udfolde sin individualisme aktivt, udadtil, ved at engagere sig politisk og kulturelt og forsvare retten til at være individualistisk: “[...] saa bliver den bondefanget af kollektivismen og formynderstaten, som ikke profeterer og derfor ikke udfordrer de

______s. 39 Farlig ungdom eller Danmarks fremtid? Speciale 2017 Historie Roskilde Universitet ––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––– unges skepsis, men paa listesko smugler et nyt diktatur ind i en alt for angst verden” (ibid). Som hos Hertel blev velfærdsstaten anset som formynderisk, men Lembourn gik videre. For ham kunne velfærdsstatens umyndiggørelse blive en glidebane til diktatur og begyndelsen på et gennemorganiseret kontrolsamfund, hvor den individualisme, som de unge ellers værdsatte højt, gradvist ville blive elimineret. Mennesker ville ende med at leve på præcis samme måde i et samfund blottet for lidenskab. Lembourn henviste formentlig til kommunismen. Som jeg tidligere beskrev anså mange antikommunister kommunismen som et nyt totalitært system, der på snedig vis undergravede de demokratiske værdier. På samme måde beskrev Lembourn den gradvise proces fra individualisme til kollektivisme og kontrol. Den tidstypiske frygt for totalitarisme skinnede tydeligt igennem Lembourns argumenter, og hans kronik kan anses som et opråb til tidens unge og deres forældre om konsekvensen af de unges apati og ernorme behov for tryg- og sikkerhed. Han advarede ligesom PH mod konformisme og ensretning, og hans argumenter rummede således modernitetskritiske holdninger. De to var dog uenige om, hvad konformismen og ensretningen skyldtes. For Lembourn var synderen velfærdsstaten, som ville eliminere individualisme og personlig frihed. Staten skulle slet ikke indtage så aktiv en rolle i samfundet, og dermed udtrykte han en klar liberal forestilling om statens rolle. Han opererede ligeledes med en liberal forståelse af forholdet mellem individ og fællesskab, hvor individet stod over fællesskabet. Kronikken kunne dermed anses som et forsvar for grundlæggende liberale værdier.

Mads Nissen Styrk: ‘Kold ungdom’, 20.07.1957 To dage efter blev der trykt et modsvar af læreren Mads Nissen Styrk19. Styrk var enig i meget af Lembourns analyse men ikke i hans konklusion. Styrk lagde i modsvaret vægt på fordelene ved fællesskab og samhørighed. Han mente, at det gjaldt om at ‘naa ud over individualismen’. Han forbandt begrebet ‘individualisme’ med ‘personlighed’ og mente, at tidligere førerskikkelser bragte deres personligheder til den største udfoldelse, som var et resultat af udpræget individdyrkelse. Han mente desuden, at den vestlige kultur havde lagt for meget vægt på ‘den enkeltes, gruppens og nationens særpræg’ og gjorde således op med konservative idéer om grænser og forskelle mellem mennesker og nationer. Det gjaldt for ham om at overskride disse og i stedet fokusere på fællesskab og ligheder. Styrk var under besættelsestiden modstandsmand og medlem af det antityske parti

19 Styrk blev senere forfatter, journalist og politisk aktiv som medlem af SF og fredsbevægelsen (Styrk 1985: 111). ______s. 40 Farlig ungdom eller Danmarks fremtid? Speciale 2017 Historie Roskilde Universitet –––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––

Dansk Samling. Hans argumenter mod nationalkonservative idéer og førerskikkelser refererede formentlig til erfaringerne fra krigen. Han var anderledes pragmatisk og optimistisk indstillet overfor tidens unge, og han hilste derfor ‘Ungdommens interesse for huset paa Evighedsvej’ velkommen. Jeg vil i opsamlingen vende tilbage til udtrykket: ‘huset på Evighedsvej’, som var et negativt ladet og ofte anvendt udtryk, som blev brugt i italesættelsen af 1950‘ernes ungdom. Styrk brugte dog udtrykket på sarkastisk vis formentlig for at karikere Lembourns forståelse af ungdommen. Han udvidede definitionen til også at dække over en: “[..] tendens til at naa ud over sin egen persons snævre grænser” (Styrk 1957) og mente, at der ud af dette kunne ‘gro et sundt politisk initiativ’. Den ansvarsfølelse overfor samfundet, som Lembourn savnede blandt unge, skulle ifølge Styrk ikke findes i individualisme men i fælleskabet. Af den grund mente Styrk, at “[...] huset paa Evighedsvej godt kan blive en værdifuld inspirationskilde til politisk virke” (ibid). For ham blev ungdommens fokus på fællesskab og samhørighed positive for samfundets opretholdelse, hvilket stemte overens med hans opfattelse af, at mennesker grundlæggende var sociale og fællesskabsorienterede.

Klaus Rifbjerg: ‘Varmedunk ikke nødvendig...’, 23.07.1957 Tre dage senere skrev den 25-årige Klaus Rifbjerg (1931-2015)20 også et modsvar til Lembourn. Han stillede sig kritisk overfor Lembourns argumenter og generaliseringer, som han definerede som ‘overfladisk betragtning’, ‘letfattede konklusioner’ og som ‘vidunderligt nemme at sluge’, men de sagde mere om Lembourn selv end om ungdommen. Lembourn burde ifølge Rifbjerg have udtalt sig med større forsigtighed og påpegede, at ungdommen lige skulle finde dets ståsted: ‘før de udraabes som det ene og det andet og repræsentanter for en tidstype’ (Rifbjerg 1957). Rifbjerg kunne imidlertid nikke genkendende til nogle af Lembourns påstande. Han var f.eks. enig i, at 50‘ernes ungdom var på vagt over for ‘stortaleri og politiske bravader’, og at den hovedsageligt var monogam. Ifølge Rifbjerg var det dog en fejlslutning, at anse dette som ensbetydende med, at unge var politisk uengagerede og ligeglade med samfundsforhold. Han forsvarede det monogame parforhold og udtrykte essensen af det som ‘kammeratligt fornuftsægteskab baseret på inderlig kærlighed’ og begrundede det således:

20 Den senere forfatter og samfundskritiker. Rifbjerg havde sin litterære debut i 1956 og arbejdede fra 57 som kritiker ved dagbladet Information (Litteratursiden.dk u.å.) ______s. 41 Farlig ungdom eller Danmarks fremtid? Speciale 2017 Historie Roskilde Universitet –––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––

[...] bag det hele ligger forstaaelsen og følelsen af en tosomhed og en stærk kærlighed til det fælles, der netop er udtryk for varmen i vores generation. Og man gifter sig ikke for at sidde bag en ligusterhæk; er den der i det hele taget, er den god at samle styrke bag, saa man kan bryde gennem den, rustet til at møde alt det, man kun kan være ene om, men som man staar stærkere mod, fordi man er to derhjemme (Rifbjerg 1957). Rifbjerg gjorde op med Lembourns modstilling mellem tosomhed og politisk engagement. Han anså det monogame parforhold, familien, følelsen af tryghed og fællesskab som mulige forudsætninger for de unges politiske engagement, fordi de dermed stod stærkere. Han opererede dermed med en forståelse af mennesket som fællesskabsorienteret. Han protesterede kraftigt imod Lembourns hovedpåstand om, at hans generation skulle være kold, apatisk og reserveret. Til at modbevise dette brugte han sit eget arbejde med studenterforeningens revyer som eksempel.21 Revyerne var ifølge ham båret af det engagement, som Lembourn efterlyste, og de beskæftigede sig med alt fra: “[...] politik, atombomben, videnskabens frihed, menneskets ret til at være sig selv, pressens utilstrækkelighed som kulturforvalter og hæderlig nyhedsspreder” (ibid). Revyerne blev beskrevet som progressive, satiriske, politiske og provokerende frem for blot at være tom underholdning. I modsætning hertil stillede Rifbjerg de politiske ungdomspartier, som han over en bred kam definerede som ‘smaaborgerlig sjakren’. Derfor skulle man heller ikke søge efter den politiske engagement her. Rifbjerg afsluttede med at anfægte Lembourns påstand om, at de unges ønske om sikkerhed, tryghed, stabilitet og deres opbakning til velfærdsstaten skulle føre til diktatur: At man ordner sygekasse- og tandlægehjælp, giver tilskud til børnemælk og bestemmer, at kong Frederiks billede skal sættes paa frimærkerne, det synes jeg er helt i orden. At statsmaskineriet sørger for, at der er papirshaandklæder paa de statsdrevne tog, finder jeg er fremragende, men at generation 1950-60 af den grund paa søvngængeragtig vis er paa vej ud i en negativ fortabelse opslugt i velfærdsdiktatur, det synes jeg er noget sludder (ibid) Rifbjerg gik ikke ind i en dybere begrundelse for, hvorfor Lembourns påstand var ‘noget sludder’. Som også Jelsbak har påpeget, forholdt Rifbjerg sig ikke til de mere moralsk-eksistentielle dimensioner af velfærdsdiskussionen men begrænsede i stedet sit forsvar til at omfatte en række konkrete velfærdsydelser (Jelsbak 2016: 27-8).

Birthe Eistrup: ‘Problemer, problemer, problemer’: 30.09.1957

21 Flere af disse pointer har Jelsbak også påpeget (Jelsbak 2016: 27-9) ______s. 42 Farlig ungdom eller Danmarks fremtid? Speciale 2017 Historie Roskilde Universitet –––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––

Den sidste kronik fra Politiken, jeg vil inddrage, var skrevet af den 17-årige gymnasieelev Birthe Eistrup. Kronikken var oprindeligt skrevet som en dansk stil på Randers Statsskole, og Eistrups lærer fandt den så god, at vedkommende sendte den til Politiken. Den var således ikke skrevet og indsendt på eget initiativ, og på den måde adskilte den sig fra størstedelen af kronikkerne. Eistrup refererede ikke lige så eksplicit til ideologiske idéer som de andre, og hendes holdning til statens rolle i samfundet kom ikke til udtryk. Hendes bidrag tog udgangspunkt i individets oplevelser og var langt mere eksistentialistisk. Jeg inddrager kronikken, fordi den udtrykte idéer om, hvordan samfundet og mennesket var samt udtrykte en samfundskritik, der refererede til ideologiske idéer. Kronikken bar præg af at være en gymnasieopgave, og man har som læser en fornemmelse af, hvordan opgaveformuleringen har lydt – nemlig at stilen skulle handle om problemer i relation til unge. I kronikken beskrev Eistrup et menneskes udvikling fra barn til voksen. Især dvælede hun ved det unge menneskes tilværelse og eksistentielle tanker. Hun centrerede sig om problemer på både mikro- og makroplan samt koblingen mellem problemer og unge. Hun henviste bl.a. til den megen opmærksomhed, der havde været på unge og deres problemer: Der skrives og tales så uhyrligt meget om ungdommen i dag, om hvor forfærdelig den er – amoralsk og bundfordærvet. Mange glemmer, at det kun er de extreme tilfælde, der bliver trukket frem og endevendt. Den del af ungdommen, som ikke er noget extremt tilfælde, kunne let få den opfattelse, at den ikke rigtig er ungdom (Eistrup 1957) Eistrup prøvede at optegne et alternativt billede af ungdommen frem for at reproducere den dominerende og generaliserende fremstilling af unge, som ofte blev portrætteret i medierne. Hun undgik imidlertid ikke selv den generaliserende essentialisme, som hun kritiserede, hun havde bare en anden opfattelse af, hvordan ‘de unge’ var. Hun karakteriserede bl.a. unge som individualistiske, stolte, selvstændige og hårde, der kæmpede en kamp alene. Samtidig var de dog sårbare og tænkende mennesker med glæder, sorger, nedture og problemer. Unge så problemer overalt ift. skolen, lærerne, kammeraterne, politik, bølleoptøjer, racehad, kriminalitet, spiritus og i aviserne. Dvs. begrebet ‘problemer’ blev forbundet med unge men var ikke udelukkende forbeholdt dem. Hun anså problemer som en eksistentiel del af tilværelsen, og det var en del af den menneskelige natur at skabe problemer. Problemer var dog ikke udelukkende dårligt, da det også var en produktiv kraft, der tvang mennesket til at ‘tænke og handle og klare sig’. Hun mente, at det var helt centralt at kunne løse problemer for overhovedet at overleve, og hun anså tilværelsen som hård og kynisk, ______s. 43 Farlig ungdom eller Danmarks fremtid? Speciale 2017 Historie Roskilde Universitet ––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––– hvor: “Nogle knuses under byrden – andre ikke. Den stærkeres ret” (ibid). Argumentet refererer til en socialdarwinistisk idé om, at livet er en overlevelseskamp, hvor nogle mennesker er bedre egnede til at klare sig end andre. Til trods for at problemer ikke var specifikt for unge, mente hun alligevel, at nutidens unge havde ‘mange problemer at slås med’, hvilket hang sammen med den verden, de levede i. Det var en ‘ond’ verden fyldt med ‘middelmådighed’, ‘goldhed’, ‘passivitet’, ‘sex’, ‘Rusland’, ‘religion’, ‘skilsmisser’, ‘anderumper’ og problemer som: “[...] arbejdsløshed på grund af automatisering og rationalisering. Mange ældre mennesker føler sig overflødige, fordi de ikke må arbejde, men skal leve af en lille pension. Over det hele svæver krigsfaren, og politikerne fører det store ord, som i mange tilfælde hviskes dem i øret af Mammon” (ibid).22 Her skinner Eistrups samfundskritiske holdninger igennem bl.a. med kritik af materialismens magt samt i referencen til den kolde krigs betydning. Hun optegnede et dystert billede af sin samtid og havde en meget pessimistisk indstilling til verden. Selvom de unge selv blev tildelt noget af ansvaret for deres problemer, havde også samfundet et ansvar. De unge var nemlig et resultat af det samfund og den opdragelse, de havde haft: I siger, at der gøres alt for ungdommen i dag – men kan I være bekendt over for os at lade os vokse op i en verden, hvor man som barn skal være persondyrker af far og mor og som voksen skal være demokratisk – det almene vel og lige ret for alle – og hvor der sker ting som det, der skete i Ungarn, og hvor der udgives pornografisk litteratur, og hvor alt drejer sig om politik, og hvor gud Mammon stikker hovedet frem overalt? Kan I forvente, at vi skal blive anderledes? (ibid) Ifølge Eistrup var der en diskrepans mellem den traditionelle opdragelse i hjemmet med autoritet og persondyrkelse af forældre og den indstilling om demokratisk deltagelse, som de unge mødte i samfundet. Hun havde den opfattelse, at de unge slet ikke var socialiseret til at være deltagende samfundsborgere, og det kunne skabe problemer på makroplan. Hendes forståelse af mennesket trak på forskellige idéer. På den ene side anså hun mennesket for at være formet af samfundet, og på den anden side anså hun mennesket som ekstremt individualistisk og drevet af overlevelsesdrifter. Hendes pessimistiske blik på verden og mennesket mindede om div. politiske filosoffers beskrivelse af menneskets naturtilstand23. Eistrup præsenterede yderligere

22 Som tidl. nævnt trådte loven om Folkepension i kraft i 57

23 Et eks. er Thomas Hobbes’ (1588-1679) definition af naturtilstanden som præget af alles kamp mod alle i en farlig og usikker verden, som blev introduceret i Leviathan (1651) ______s. 44 Farlig ungdom eller Danmarks fremtid? Speciale 2017 Historie Roskilde Universitet ––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––– en kritik af samfundets overfladiskhed, materialisme og middelmådighed, og dermed antydede hun en kritik af kapitalismens magt, samt hun trak på modernitetskritiske idéer.

Perspektiverende og diskuterende opsamling på kronikserien fra Politiken ‘Den tavse generation’ og modernitetskritik Gennem analysen af kronikserien står det klart, at den i høj grad handlede om ideologiske spørgsmål om, hvordan samfundet og relationen mellem individ og samfund var og burde være, samt hvilken rolle staten skulle have. Ungdomsdebatten fungerede tilsyneladende som en anledning til at diskutere disse mere grundlæggende spørgsmål om samfundets indretning. Trods forskellige ideologiske udgangspunkter var der også holdninger, der gik på tværs af ideologiske skel. F.eks. var ungdommens behov for tryghed, stabilitet og samhørighed en tilbagevendende tematik, som blev udtrykt hos både Lembourn, Styrk og Rifbjerg. Temaet blev i 1950‘erne ofte forbundet med udtrykket ‘den tavse generation’. I bogen: Ung i 50‘erne påpeger Jens Emil Nielsen, at det var journalisten Keith Keller, der i en kronik i Information i 1952 introducerede betegnelsen. I den stod der yderligere, at unge var mest optaget af samfundsmæssig sikkerhed og sjældent tænkte ‘længere end til Evighedsvej’, som var en fredelig vej i en forstad (Nielsen 2013: 115). Begreberne ‘evighedsvej’ og ‘ligusterhæk’ blev populære i tiden til af definere en ‘småborgerlig’ indstilling med fokus på hjemlig hygge, familieliv og tryghed frem for samfundsmæssige spørgsmål.24 Lembourn mente i lighed hermed, at ungdommen opgav frihed til fordel for sikkerhed. Styrk og Rifbjerg mente omvendt ikke, at fokus på samhørighed og hjemlig tryghed udelukkede politisk engagement – snarere tværtimod. En anden tendens, som gik på tværs af kronikkerne, var forskellige former for modernitetskritik. Der var både kronikker, som udtrykte konservative modernitetskritiker (Hertel og Lembourn), samt kronikker, som udtrykte en marxistisk inspireret modernitetskritik (f.eks. PH). Hertel og Lembourn argumenterede for, at samfundet var blevet forfladiget, ligegyldigt, udjævnet for individuelle forskelle og mennesket blevet sløvt og passivt. I stedet talte de for et mere autentisk, lidenskabeligt og myndigt menneske, som kunne tænke selv. Hertel refererede desuden til en forfaldslogik, hvor samfundet blev opfattet som præget af manglende dannelse og menneskelige forpligtelser over for hinanden. Lembourn fremhævede andre modernitetskritiske pointer som kritik af samfundets

24 Se også Jørgen K. Bukdahls Frihed og frigørelse (1980) 14-15, Peter Seebergs ‘Den tavse generation’ i Information 19.09.1955 og Villy Sørensens ‘Den tavse generation’ (1958) ______s. 45 Farlig ungdom eller Danmarks fremtid? Speciale 2017 Historie Roskilde Universitet ––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––– konformisme og ensretning. Nogle af disse idéer gjorde sig også gældende hos PH. Han anså mennesker for at have unikke personligheder, men industrien havde søgt at kvæle disse, så folk blev ensrettede massemennesker. For ham skulle mennesket frigøres fra disse undertrykkende mekanismer, som var igang med at fordumme og passivisere folk. PHs mål var det frigjorte, rationelle og kritisk reflekterede menneske, som kunne gennemskue den kapitalistiske ideologi. Der var således blandt Hertel, Lembourn og PH enighed om, at der herskede nogle fundamentale problemer med konformisme, ensretning, tomhed og fordummelse. De var imidlertid fuldstændig uenige i, hvad der var årsagen, hvilket også Jelsbak har fremhævet (Jelsbak 2016: 28-9). Tidligere definerede jeg, hvordan modernitetskritikere ofte fokuserede på og talte til den enkelte og ikke til kollektive størrelser (Schanz 2006: 195-6), hvilket også udtrykkes i kronikserien. Både Hertel, Lembourn og PH havde et mål om, at mennesker skulle løsrives fra ‘massen’, bryde med kontrol og ensretning og i stedet være frie, aktive og myndige. Men også her var de uenige om, hvad det konkret ville sige at være fri, og hvordan man nåede dette mål. Disse uenigheder afspejlede debattørernes forskellige ideologiske positioner. Uenighederne blev ekstra tydelige, når diskussionen faldt på velfærdsstatens betydning og rolle.

Individets, samfundets og statens rolle For Hertel og Lembourn skyldtes problemerne med konformisme, ensretning, tomhed og fordummelse velfærdsstaten. Det var dens gennemorganiserende og kontrollerende formynderi, der på grænseoverskridende vis udryddede individualisme og skabte eksistentiel tomhed. Mennesket var og skulle ifølge dem være selvstændigt og kunne klare sig selv, og derfor skulle staten ikke blande sig i det enkelte menneskes anliggender. Kun på den måde kunne mennesket få sin handlekraft, myndighed, originalitet og livsmod tilbage og diktaturet undgås. Hertel og Lembourns menneske-, samfunds- og statsopfattelse refererede til liberale opfattelser, hvor individet blev sat over fællesskabet, og staten blev anset for at skulle indtage en minimal rolle i samfundet. Når Hertel og Lembourn talte om individets frihed, forstod de frihed som negativ frihed. Dvs. frihed fra noget, hvilket i deres tilfælde betød frihed fra statslig indblanding. Frihed blev anset som en helt central rettighed for det enkelte menneske. Velfærdsstaten indskrænkede den individuelle frihed, hvorfor den blev forstået som frihedens modsætning. De satte diktaturet op som skræmmebilledet på, hvad statens formynderi kunne resultere i. Konkret var det velfærdsstaten, som blev adresseret, men den kunne nemt udvikle sig i en mere antidemokratisk retning. PH var ikke enig i den grundlæggende ______s. 46 Farlig ungdom eller Danmarks fremtid? Speciale 2017 Historie Roskilde Universitet ––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––– præmis om, at velfærdsstaten var frihedens modsætning. Han opererede med en helt anden frihedsforståelse, som hang sammen med hans syn på velfærdsstaten. For ham blev Hertel og Lembourns frihedsbegreb et abstrakt koncept, som i sidste ende kun ville gavne de få (den priviligerede kapitalistiske elite). PH opererede i stedet med et positivt frihedsbegreb, som indebar forståelsen af frihed til noget. For at være fri til at gøre noget måtte mennesket have en vis levestandard. Man kunne f.eks. ikke bruge sin abstrakte frihedsrettighed til meget, hvis man var ved at dø af sult, eller hvis man var fastlåst i en bestemt samfundsklasse. Velfærdsstaten garanterede og forbedrede i det perspektiv levestandarden og de materielle kår for alle, hvormed der kunne skabes frihed for den enkelte til at bestemme over sig selv. Velfærdsstaten blev for PH selve midlet til autonomi og myndighed, og når den blev kritiseret, var det ifølge ham udtryk for elitens interesse i at holde resten af befolkningen nede. PH var langt fra den eneste, der støttede velfærdsstaten. I kronikkerne forsvarede størstedelen af debattørerne dens ydelser og/eller det, den stod for. Det gjaldt ud over PH; Rudolph Dahl, Styrk og Rifbjerg. I lighed med PH påpegede de, hvordan mennesker ikke havde samme udgangspunkt, hvilket blev et argument for, at staten skulle indtage en aktiv rolle og garantere større lighed mellem mennesker. Alternativet var, at de sociale klasser og dermed samfundets ulighed blev reproduceret. Rigdommene i samfundet skulle fordeles lige for at skabe frihed og tryghed for alle. Forudsætningen for dette synspunkt var dog, at mennesket som udgangspunkt måtte være solidarisk og tænke på andre end sig selv. Mennesket blev i den sammenhæng forstået som socialt og relationelt. Kronikserien handlede på et overordnet plan om at definere, hvad ‘velfærdsstat’ overhovedet betød, og her var der langt fra betydningen af formynderi, kontrol og undertrykkelse til garant for tryghed, lighed, demokrati og frihed, hvilket afspejlede de forskellige ideologiske positioner. Det interessante er dog, at debattørerne grundlæggende talte for mange af de samme værdier. Ud over ‘frihed’ talte de for ‘demokrati’ og kritisk tænkning. De forstod noget forskelligt ved disse begreber men var enige om, at det var positivt ladede begreber, som de kæmpede for og anvendte til at definere deres egen position. Omvendt definerede de modparternes holdninger for at føre til det modsatte nemlig ‘ensretning’, ‘konformisme’ og ‘diktatur’. Ingen af debattørerne advokerede selv for sidstnævnte elementer. Der foregik dermed en kamp om at definere disse væsentlige begreber, og til at forklare dette er Reinhardt Koselleck relevant. Debattørerne søgte nemlig i definitionskampen at markere deres egen position som den sande og retfærdige, samt de ______s. 47 Farlig ungdom eller Danmarks fremtid? Speciale 2017 Historie Roskilde Universitet ––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––– portrætterede deres politiske modstandere og deres holdninger således, at de kun kunne afvises. I debatten blev der mobiliseret modbegreber, og et eksempel på dette var Hertel og Lembourns brug af begrebet: ‘Formynderstat’, som blev forbundet med ubehagelige elementer som kontrol og undertrykkelse, og med dette kunne Hertel og Lembourn fremstille velfærdsstaten på en negativ måde. Henrik Madsen har i sin ph.d. peget på, at ‘formynderstat’ blev det mest udbredte modbegreb blandt velfærdsstatens modstandere. Ifølge ham brugte de fra 1956 det negative begreb til at afsløre, hvad de opfattede som velfærdsstatens virkelige natur. Den tidligste registrering af begrebet er feb. 1956 (Madsen 2006: 93, 121-4). Hertel og Lembourn var dermed langt fra de eneste i tiden, der anvendte begrebet i kampen mod velfærdsstaten. De andre debattører godtog ikke definitionen ‘formynderstat’ på nær i ét tilfælde. Rudolph Dahl accepterede tilsyneladende modpartens negative definition, skønt han egentlig forsvarede det, velfærdsstaten dækkede over. Han godtog præmissen om, at velfærdsstat ‘lyder af tilsyn og formynderskab og navnlig af statsmagt‘ i stedet for at anfægte denne definition (Dahl 1957). Et andet modbegreb var ‘diktatur’, som blev tillagt forskellige betydninger hos Hertel, Lembourn, PH og Styrk. Hos Hertel og Lembourn blev ‘diktatur’ defineret som en kontrollerende og formynderisk stat, der undertrykte det enkelte individs originalitet. Ifølge min opfattelse kunne der ligge en let skjult advarsel om kommunismen i disse argumenter. Antikommunister skelnede i deres argumenter netop mellem kommunismen som antidemokratisk samfundsform på den ene side og de frie vestlige demokratier på den anden. Kommunismen blev af dem anset som modsætningen til parlementarisk demokrati og individuel frihed. Hertel og Lembourn italesatte den samme dikotomi mellem formynderstaten og det frie demokrati, som var karakteristisk for antikommunister i perioden. Hos PH var ‘diktaturet’ defineret ved industriens dominans, hvor demokratiske borgere blev reduceret til rene forbrugere, som var ‘slaver’ af industrien. Og denne påvirkning kom ifølge ham fra den amerikanske kapitalisme. For Mads Nissen Styrk blev ‘diktaturet’ defineret ved ‘førerskikkelser’, ‘individdyrkelse’ og fokus på ‘den enkeltes, gruppens og nationens særpræg’ (Styrk 1957). Styrks definition pegede i retning af de fascistisk totalitære samfundsformer i mellemkrigstiden og 2. verdenskrig. De forskellige definitioner af ‘diktatur’ afspejlede samtidens politiske klima med erfaringer fra mellemkrigstidens totalitære samfundsformer, 2. verdenskrig, Auschwitz og ikke mindst den kolde krigs spændinger som allestedsnærværende. Det gennemgående fokus på det enkelte menneskes frihed, evne til selv at tænke og træffe beslutninger samt frygten for massemennesket stemmer overens med en bekymring for masseforførelser, som ______s. 48 Farlig ungdom eller Danmarks fremtid? Speciale 2017 Historie Roskilde Universitet ––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––– var et centralt emne i tiden, og som også blev udtrykt i bl.a. kunst, litteratur, filosofi og sociologi. Bl.a. udkom sociologen David Riesmans kendte bog: Det ensomme massemenneske i 1950. I denne beskrev han gruppestyrede mennesker, som kendetegnende for perioden fra midten af det 20. århundrede og som konsekvensen af massesamfundet, storbyerne og den massive mediepåvirkning. Moderne mennesker søgte generelt i denne proces tilpasning til massen fremfor autonomi (Riesman 1962: 64-65, 273-293). Bogen var illustrativ for den kritiske opmærksom på massestyring, der gjorde sig bredt gældende i tiden.

Land og Folk Jeg har valgt at analysere tre artikler fra Land og Folk, fordi de repræsenterer et andet perspektiv i debatten og trækker på andre ideologiske idéer end debattørerne i Politiken. Land og Folk blev udgivet af Danmarks Kommunistiske Parti (DKP), og dets nyhedsformidling var præget af partiets organisering (Søllinge 2: u.å.). Artiklerne blev bragt d. 08.08.1957 dvs. samme sommer som Politikens kronikserie og var dermed skrevet i samme historiske kontekst. Alligevel var den konkrete anledning til disse artikler anderledes, da de var skrevet i anledning af de optøjer, der fandt sted ifm. premieren på filmen Rock Around the Clock i Bristol biografen d. 5. aug. Hvor debatten i Politiken for mange af debattørernes vedkommende kun sekundært behandlede ungdomsproblemerne (til trods for at debatten blev startet af Hertel på baggrund af konkrete uroligheder), så diskuterede Land og Folk konkrete ungdomsproblemer. Analysen vil derfor være mere konkret i forhold til ungdommen. Ligesom hos Hertel var formålet med artiklerne at give en forklaring på, hvad ungdomsproblemerne skyldtes.

Land og Folk: “Man bagtaler ungdommen”, 08.08.1957 Den første artikel var formentlig avisens leder. Den var trykt på s. 2 under avisens logo og kolofon med formelle oplysninger og præsenterede emnet om ungdommen, som de andre artikler refererede til. Den formidlede meget eksplicit Land og Folks egen holdning til emnet, hvilket var og er karakteristisk for en lederspalte både dengang og i dag. I artiklen var pressens portrættering af forløbet omkring optøjerne ved Bristol det centrale omdrejningspunkt. Her blev især hovedstadspressens sensationelle behandling af optøjerne kritiseret samt dens fremstilling af, at: “[...] Københavns ungdom som helhed består af gangstere og voldsmænd” (Land og Folk 1957a). Avisen mente, at pressens dækning tilskyndede til ballade og dermed var medvirkende årsag til nye ______s. 49 Farlig ungdom eller Danmarks fremtid? Speciale 2017 Historie Roskilde Universitet ––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––– opløb og gadeuroligheder. Pressen havde derfor et væsentligt ansvar for det, der var sket, og fremstillingen var blevet en selvopfyldende profeti. Den burde ifølge lederen have rapporteret mere ‘nøgternt’ om episoderne. Avisen anerkendte dog, at der herskede problemer med rodløshed blandt nogle unge, men de fremhævede flere gange, at det netop kun omhandlede en lille del af ungdommen. Lederen gav to årsagsforklaringer på rodløsheden, den ene var amerikanisering reklameret gennem den danske presse, det andet var samfundet i det hele taget. Ifølge lederen havde en lille del af ungdommen tillagt sig en ‘amerikaniseret facon’ inspireret af ‘den amerikanske livsform’. Selve essensen af den amerikanske livsform byggede på et ideal om ‘hårdkogt brutalitet’, og når unge blev præsenteret for den i pressen, ville der uundgåeligt være nogle, der blev mentalt påvirket deraf. Artiklen udtrykte således klart antiamerikanske holdninger, som blev anlagt som en radikal kritik af den amerikanske livsform og kultur som sådan. Det var ikke nogle få elementer ved den amerikanske livsform men selve livsformen i det hele taget, der blev kritiseret. Nils Arne Sørensen nævner i sin artikel også DKP som den mest markante repræsentant for den radikale antiamerikanisme i Danmark (Sørensen 2009). Lederen anklagede desuden samfundet i det hele taget for ikke at have gjort nok for ungdommen ved f.eks. at skabe: “[...] sunde og gode muligheder for storbyens ungdom i dens fritid” (Land og Folk 1957a). Der skulle være bedre faciliteter for at udøve sunde fritidsinteresser som f.eks. fodbold, og pressen kunne have taget et ansvar ved at have brugt: “[...] spalteplads for at gennemtvinge positive foranstaltninger til fordel for den københavnske ungdom” (ibid) i stedet for at fokusere på den ‘farlige ungdom’. Avisen udtrykte et dialektisk menneske- og samfundssyn, hvor de unge dels blev anset som produkter af samfundet og dels som handlende individer. Vægten lå dog især på førstnævnte, idet ungdommen blev anset som: “[...] et produkt og et spejlbillede af det samfund, der har formet og former den” (ibid). Derfor var det for avisen både forkert, naivt og unuanceret alene at rette kritikken mod de unge. Den skulle rettes mod samfundet som helhed, for det var heri kimen til problemerne lå. Samfundet måtte aktivt skabe gode forudsætninger for de unge og ikke blot behandle overfladeproblemerne med ‘politiknipler, opdragelsesanstalter eller ungdomsfængsler’ (ibid). Lederen udtrykte en optimisme ift. ungdommen, som var ‘sundere end som så!’. Den påpegede, hvordan størstedelen af ungdommen havde ‘sunde interesser’, som “[...] foreningsliv, deltagelse i aftenkurser og skoler, selvstudier og faglige og tekniske dygtighed” (ibid). Derfor mente avisen, at pressen ‘bagtaler ungdommen’ i deres negative skildring af den. ______s. 50 Farlig ungdom eller Danmarks fremtid? Speciale 2017 Historie Roskilde Universitet –––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––

Land og Folk: ‘Samtale med seks ‘farlige unge’’, 08.08.1957 I denne artikel havde Land og Folk talt med en gruppe unge, hvoraf majoriteten var med i det, som avisen definerede som: ‘stormen på Tivoli’, hvilket refererede til optøjer, der skete ifm. visningen af Rock Around the Clock (Land og Folk 1957b). Avisen ønskede med artiklen at tale om begivenheden men først og fremmest om de unge mennesker selv. Til spørgsmålet om det var filmen, der var årsagen til postyret, afviste de unge enstemmigt. I stedet spurgte intervieweren ind til nogle af de andre problematikker, der kunne være i de unges tilværelse, f.eks. om der foregik forbrydelser i deres netværk, om de var tilfredse med skolen, hvad de tænkte om fremtiden, om de troede, der blev krig, og om de regnede med fremtidig arbejdsløshed. Intervieweren stillede i talen om krig nogle ledende spørgsmål som: “Har I tænkt over, hvad der kan være grunden til, at man bruger enhver lejlighed til at puste til krigsstemningerne?” (ibid) samt om ikke militæret var nødvendigt. I første spørgsmål blev der etableret en præmis om, at ‘man bruger enhver lejlighed til at puste til krigsstemningerne’. Dette skal forstås i sammenhæng med den kolde krig, hvilket jeg vender tilbage til i afsnittet: ‘Antimilitarisme’. I interviewet omtales den ‘ivrige krigstemning’ flere steder som problematisk, og der rettes opmærksomhed mod andre centrale samfundsproblemer som arbejdsløshed og dårlig skolegang. Der blev i interviewet anlagt en vinkel, hvor unge blev portrætteret som kraftigt påvirket af ydre omstændigheder som voldelige film, dårlig skolegang, faren for krig og arbejdsløshed. Alligevel blev der også antydet bekymringer for kulturen blandt nogle unge, hvor hærværk, hel- og halvkriminalitet, prostitution, vold, tyverier, alfonseri og trækkerdrenge var en del af hverdagen. De unge blev ikke kritiseret, men de problemer, som omkransede deres liv, blev stillet i et kritisk lys. Intervieweren mente tilsyneladende, at der var nogle samfundsmæssige problemer, som var med til at skabe ungdomsproblemerne. Med interviewet gav Land og Folk læserne et indblik i de unges perspektiv, og der blev generelt anlagt en sympatisk indstilling overfor de unge.

Niels Johansen: “Læderjakke-ungdom eller Danmarks fremtid”, 08.08.1957 Den sidste artikel i Land og Folk var et læserbrev fra den unge arbejder Niels Johansen. Ligesom i avisens leder lagde hann vægt på: “[...] at det kun er en forsvindende lille del af Danmarks ungdom, der ligger under for ‘læderjakke’-mentaliteten” (Johansen 1957). Han anså pressens portrættering af ungdommen som udtryk for grove generaliseringer men anerkendte dog, at der var et problem med en lille gruppe unge. I artiklen gav han sine bud på årsagerne til fremkomsten af den ‘farlige ______s. 51 Farlig ungdom eller Danmarks fremtid? Speciale 2017 Historie Roskilde Universitet ––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––– læderjakkeungdom’. Overordnet mente han, at årsagen skulle findes i ‘ungdommens manglende opfyldelse af livsindhold og fremtidsperspektiv’. Som forklaringer på dette pegede han på 2. verdenskrig, dårlige forhold som arbejdsløshed og bolignød, militarisme og amerikanisering. Han mente, at unge, som havde oplevet 2. verdenskrig, havde haft svært ved at indstille sig på en rolig tilværelse efter krigens afslutning: Den anden verdenskrig kaldte på generationer af ungdom, der i blodige krige langsomt blev forråede. Massemyrderierne på slagmarken, der resulterede i Nazi-Tysklands nederlag, resulterede i millioner af unges hjemvenden til den borgerlige tilværelse. Forstå en ungdom, der fra skolebænken og arbejdspladserne marcherede ud i en djævelsk krig som den anden verdenskrig, hvor parolen er ‘myrd eller bliv selv myrdet’. De oplevede storbyer som ruintomter, de så koncentrationslejre – og pludselig skal De indstille sig på en rolig tilværelse (ibid)25 Han påpegede videre, hvordan unge ‘ofrede deres bedste år i modstandsbevægelsen’, og hvordan de nu var skuffede: “Unge mennesker, der under angst gjorde deres pligt. Gyldne løfter efter befrielsen blev til arbejdsløshed, militarisering og skatteflåning” (ibid). Her refererede han til en almindelig opfattelse i efterkrigstiden om, at det var ungdommen, der havde båret modstandsbevægelsen, som bla. Sode-Madsen har påpeget. Når Johansen henviste til de ‘gyldne løfter’, handlede det formentlig om nedsættelsen af valgretsalderen til 21 år, som ikke blev en realitet (Sode-Madsen 2005: 13, 29-31). Ud over den store omvæltning fra krigens brutale hverdag til en rolig tilværelse påpegede han udviklingen efter krigen med: ‘blokdannelser, Atlantpagten, militariseringen af ungdommen, kaprustning’ (Johansen 1957), som han mente kunne forklare unges manglende livsindhold. Han forbandt militarisme med amerikanisering ved at påpege, at der var utallige amerikanske film, der dyrkede vold og krigsmentalitet. Militarismen blev beskrevet som et subjekt, der havde skjulte ønsker om en brutal ungdom: “Er det ikke rigtigt, at militarismen kan bruge en ungdom, der har disse egenskaber?” (ibid). Han påpegede desuden, at der historisk set altid havde været ‘problembørn’: “I sin tid, da pigerne gik i badedragter til knæerne, var det galt; senere kom charleston, der var forkasteligt. Jitterbug og svingpjatter har afløst hinanden. Moderne er skiftet og hver gang blev ungdommen værre” (ibid). Historien kunne dermed påvise, at chok, frygt, forfærdelser og fordømmelser over ungdommen og dets udtryksformer ikke var noget nyt.

25 Som en kildekritisk kommentar kan man indvende, at det formentlig i 57 har været ganske få unge, som rent faktisk blev betragtet som unge under krigen, da det på dette tidspunkt var 12 år siden, krigen sluttede. ______s. 52 Farlig ungdom eller Danmarks fremtid? Speciale 2017 Historie Roskilde Universitet –––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––

Han udtrykte optimisme ift. ungdommen og henviste til, at der aldrig havde været så mange unge på tekniske skoler, læreanstalter og skoler i det hele taget og påpegede de unges engagement i ungdomsforeninger, sportsklubber, fagbevægelsen og politisk arbejde. Hans hovedpointe blev, ‘at samfundet har den ungdom, det fortjener’ (ibid), og dermed anlagde også han et dialektisk menneske- og samfundssyn. Ifølge ham skulle samfundet påtage sig ansvar og ofre noget for ungdommen. I den sammenhæng nævnte han opdragelse, arbejde og sport som vigtige elementer. Yderligere mente han, at ungdommen havde brug for ‘virkelige forsvarere’, der kunne ‘vise vej’ og havde ‘tiltro’ til den, og dette hverv tilfaldt DKP. Ifølge ham havde DKP stillet forslag til løsning af alle ungdomsforhold herunder militær-, fritids-, beskæftigelses-, uddannelses- og boligforhold. Det var dermed DKP, der kunne hjælpe ungdommen og sørge for en bedre og mere fredelig fremtid med velfærd. Han mente desuden, at: “Den, der ejer ungdommen, ejer også fremtiden – og fremtiden er vor”. Ungdommen blev altså synonym med fremtiden, og det var formentlig også derfor, at det var vigtigt for kommunisterne at appellere til de unge.

Perspektiverende og diskuterende opsamling på Land og Folk Kommunistisk interesse i ungdommen Fælles for de tre artikler er kritikken af pressens portrættering af forløbet omkring premieren på Rock Around the Clock. Dækningen af episoden blev defineret som unødvendig sensationel og kritiseret for at være voldsomt generaliserende og unuanceret i fremstillingen af ungdommen. Jeg har ikke kunnet finde generaliseringen af ungdommen som sådan i artiklerne fra B.T., Ekstra Bladet eller Berlingske Tidende, som jeg gjorde rede for i de rammesættende afsnit, til gengæld havde de et sensationelt præg. De fremhævede netop de voldsomme og dramatiske episoder på tabloid vis. Land og Folk søgte som Social-Demokraten at nuancere denne portrættering. Land og Folk anlagde generelt en sympatisk indstilling over for unge og søgte formentlig at appellere til dem. Uden at jeg vil bevæge mig ind på usikker motivforskning, vil jeg alligevel give nogle kvalificerede bud på, hvorfor avisen søgte at appellere til unge. Som tidligere beskrevet, så blev ungdommens vilkår i efterkrigstiden over en bred kam sat på den politiske dagsorden. Måske søgte kommunisterne i særdeleshed at signalere, at de tog ungdommen seriøst pga. de mange unge kommunisters arbejde i modstandsbevægelsen dvs. som en form for anerkendelse og tak fra moderpartiet. Derudover kan det forstås i sammenhæng med omstændighederne omkring DKP i 1956 og 57. I foråret 1956 havde der været arbejdsmarkedkonflikt og i den forbindelse havde DKP ______s. 53 Farlig ungdom eller Danmarks fremtid? Speciale 2017 Historie Roskilde Universitet ––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––– opnået stor popularitet pga. iværksættelsen af strejker og demonstrationer, men de kom i voldsom modvind med Ungarnopstanden i efteråret 1956. Derudover holdt Khrustjov samme år tale på den 20. partikongres om Stalin-tidens terror, som rystede mange venstreorienterede. DKP og Land og Folk mistede disse år stor opbakning (Hertel 2002: 12). Måske har Land og Folk set en mulighed i at appellere til unge for at genmobilisere en opbakning, som også havde et fremtidsperspektiv. På det ideologiske plan kan det også anses for at hænge sammen med den kommunistiske betoning af fremskridt og håb fremfor fortid og tradition.

Antimilitarisme I artiklerne blev der mobiliseret antimilitaristiske argumenter, som kan tolkes som led i den antimilitaristiske diskurs, der gjorde sig gældende hos DKP i tiden. Begrebet: ‘Militarisme’ var et asymmetrisk modbegreb, DKP iværksatte i beskrivelsen af USA. Der indgik en nedsættende betydning i denne definition, således at USA kun kunne afvises. Kommunisterne definerede sig selv som det modsatte af den amerikanske militarisme nemlig som en fredsbevarende politisk enhed, der kæmpede mod oprustning og krig. Selvbetegnelsen blev så positiv, at den nærmest var umulig at afvise. For hvem ønskede ikke fred? Det var symptomatisk, at DKP italesatte og fremstillede konflikten mellem Vest og Øst som en konflikt mellem på den ene side dyr militarisme bl.a. i kraft af Danmarks medlemsskab i Atlantpagten, og på den anden side placerede sig selv som et parti, der kæmpede for fred (læs bl.a. om mange kommunisters engagement i Fredens Tilhængere i Rasmussen 1997: 20-28). Dette kan bl.a. ses på en kommunistisk valgplakat fra 1950, som er tilgængelig på Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv. På plakaten portrætteres militarismen som en dyr national udgift, og DKP selv fremstilles som et parti, der kæmper for at stoppe oprustningen og potentielle krigsaktiviteter. Budskabet på plakaten er klar: Stemte man på DKP, ville de kæmpe for at stoppe ‘oprustningsvanviddet’ (se bilag 1). Ifølge DKP kunne de mange udgifter, som blev brugt på ‘militarisme‘, i stedet været brugt på at skabe arbejdspladser, boliger osv. I Land og Folk- artiklerne blev militarismen udset som et af de afgørende problemer ift. ungdommen, og i samme omgang pegede de på foranstaltninger, der kunne afhjælpe problemerne herunder arbejdspladser, boliger og sunde fritidsaktiviteter. Alle disse var centrale dele af DKPs efterkrigsprogram: Folkets Vilje – Landets Lov (1944). Her hed en af overskrifterne: ‘Mere Omsorg for Ungdommen’ hvor bl.a. lige uddannelsesbetingelser, sunde og tidssvarende boligforhold, oprettelse af kulturhuse og tilskud til sport for at fremme ‘god og sund Udnyttelse af Fritiden’ stod som vigtige punkter (Folkets Vilje ______s. 54 Farlig ungdom eller Danmarks fremtid? Speciale 2017 Historie Roskilde Universitet –––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––

1944). Skønt sådanne initiativer kunne associeres med ‘velfærdsstaten’, blev dette begreb ikke anvendt hverken i efterkrigsprogrammet eller i Land og Folk-artiklerne. Dette kan hænge sammen med DKPs opfattelse af, at den socialdemokratisk definerede velfærdsstat var funderet på et kapitalistisk grundlag. Det har Henrik Madsen bl.a. påpeget, samt han har beskrevet, hvordan DKP ofte fremhævede konkrete sociale problemer, som tjente som bevis for, at Danmark slet ikke var en velfærdsstat (Madsen 2006: 128). Land og Folks samfundsforståelse byggede på en opfattelse af, at mennesker havde en forpligtelse til at hjælpe hinanden. Fællesskabet skulle være stærkt og garantere bedre materielle kår, større tryghed, mere trivsel og gode betingelser for ungdommen. For Land og Folk blev fællesskabet truet af den amerikanske påvirkning og en ulige fordeling af samfundets goder, hvorfor avisen udtrykte en klar bekymring for fremtiden.

‘Amerikas nyeste teenageproblem: ‘Fast forbindelse’’: Tidens Kvinder, 1957 Ungdommen blev ikke kun debatteret i landets dagblade men også i ugeblade, som var en udbredt informationskilde på mediemarkedet i 1950‘erne26. Et af disse var damebladet Tidens Kvinder, som behandlede emner som livsstil, mode, sundhed, husholdning osv. og primært henvendte sig til borgerskabets kvinder (Søllinge 3: u.å.). Bladet havde i 1957 et oplagstal på 51.229, hvilket dog ikke var på højde med eks. Familie Journalen (Bilag 2). Med artiklen italesatte Tidens Kvinder nogle klare ideologiske idéer i ungdomsdebatten. Bladet fremhævede desuden problemer ift. unge kvinder, hvor de andre kilder i overvejende grad omhandlede unge mænd. Artiklen var ikke som de andre en del af den samtidige politiske debat men forholdt sig til ungdomsfænomener på et mere moralsk plan. I artiklen rapporterede bladet om det nye amerikanske fænomen Going steady, som blev oversat til ‘fast forbindelse’. Going steady blev defineret som en ‘fælde’ og et ‘uhyggeligt system’, som blev praktiseret blandt amerikanske unge. Det var et fænomen, hvor unge: “[...] holder sig til hinanden ikke bare for nogle uger eller måneder, men for hele livet, at de planlægger deres fremtid sammen og tænker på ægteskab og børn, længe før de er sluppet af med skoletasken” (‘Amerikas nyeste teenageproblem’ 1957: 29). Fænomenet blev defineret som et ‘prøveægteskab’, hvor reglerne var lige så strenge som ægteskabets.

26 I løbet af 50‘erne var der en jævn vækst i salget af samtlige ugeblade i Danmark. Se Bilag 2 ______s. 55 Farlig ungdom eller Danmarks fremtid? Speciale 2017 Historie Roskilde Universitet –––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––

Bladet advarede danske unge mod at blive inspireret af denne trend og mobiliserede argumenter, som fik fænomenet til at virke gammeldags. Forbindelsen blev italesat som ‘et strengt system’, en ‘dydens vej’, en kedelig og ensformig foranstaltning af rent praktisk karakter, hvor der herskede ‘en dødsensalvorlig mine’. Når unge mennesker var samlet mindede det om en ‘trist forsamling af halvgamle ægtepar’, hvor der ikke var noget livsglæde og humør at finde (ibid. 29-30). Her overfor placerede forfatteren den tidligere omgangsform, ‘hvor en ung pige lod sig invitere ud af forskellige tilbedere’, hvilket blev karakteriseret som en spændende, fornøjelig og munter praksis præget af ‘romantiske drømme’ (ibid). Bladet forsvarede sidstnævnte, og distancerede sig fra det amerikanske fænomen, som kom til at fremstå traditionelt og konservativt. Artiklens grundlæggende bekymring handlede dog om noget helt andet, nemlig de unges seksuelle adfærd uden for ægteskabet, de mange uægte børn, familiens forfald og det stigende antal skilsmisser: Både forældre og lærere bliver mere og mere bekymrede over den nye udvikling og hævder blandt andet, at denne going steady fører til altfor stor seksuel frihed mellem halvvoksne drenge og piger. At de har ret, forstår man, når de unge selv indrømmer, at begrebet petting er langt mere udbredt og går langt videre mellem to unge, der holder fast sammen, end mellem mere tilfældige bekendtskaber (ibid) Ifølge bladet var seksuelt samvær udbredt blandt unge i fast forbindelse, og der var sket en firedobling af antallet af piger mellem 15-17 år, der fødte illegitime børn i Amerika. Dette blev kædet direkte sammen med den nye trend. Der blev berettet om amerikanske piger, der gav efter seksuelt af angst for at miste deres ‘faste ven’ (ibid). Tendensen blev derfor anset som farlig, da den fordærvede de unges seksualmoral. Sex blev forstået som forbeholdt ægteskabet, og børn, der blev født uden for denne institution, blev opfattet som ‘illegitime’. Resultatet var ‘skilsmisser i massevis’, fordi de unge mødtes alt for tidligt (ibid. 28, 30). Bladet var bekymret for de unges moral i almindelighed, men der blev specielt fokuseret på de unge pigers seksuelle adfærd. Det var pigerne, der skulle passe på, for det var deres eftergivenhed, der resulterede i det moralske forfald i det hele taget. Artiklen udtrykte en antiamerikansk holdning, idet den udtalte en bekymring over, hvilken indflydelse elementer af den amerikanske ungdomskultur kunne få på danske unge og dermed på det danske samfund. Going steady blev skildret som et amerikansk fænomen, der kunne true den etablerede omgangsform og samfundsorden i Danmark, hvis den bredte sig hertil. Bladet ønskede at bevare moral, ægteskab og familie. Sex udenfor ægteskab, skilsmisser og opløste familier blev anset som led i en dekadenceproces, som var udtryk for en generel undergravning af samfundets ______s. 56 Farlig ungdom eller Danmarks fremtid? Speciale 2017 Historie Roskilde Universitet ––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––– orden. Artiklens holdning afspejlede således en traditionel bekymring for nye fænomener, der rokkede ved den bestående orden og moral. Artiklen viser desuden, at antiamerikaniske holdninger også blev anlagt af konservative aktører.

Samlet perspektiverende og diskuterende opsamling I de følgende afsnit vil jeg samle op på, sammenligne, indramme, diskutere og perspektivere analysens undersøgelsesresultater. Det vil jeg bl.a. gøre ved at kategorisere debattørerne i to overordnede grupper, der kan hjælpe mig med at overskueliggøre nogle af de overordnede ligheder og forskelle i debattørernes holdninger. Grupperne er mine konstruktioner foretaget på baggrund af analysen. Den ene gruppe består af Hertel, Lembourn og Tidens Kvinder, som trak på liberalt-konservative idéer, og som anlagde et nostalgisk blik på fortiden og fortolkede samfundet som værende i forfald. De betragtede ungdommen og dets adfærd med stor bekymring og frygt. De trak på nogle af de samme overordnede forståelser men repræsenterede også internt forskellige holdninger. Jeg vil samle dem under overskriften: ‘Det konservative trusselsbillede’. Den anden gruppe er de debattører, som forholdt sig mere pragmatisk til ungdommen, men som også kunne se nogle problematikker og trusler af samfundsmæssig karakter. De repræsenteres i specialet af debattører, der trak på marxistiske, kulturradikale, socialdemokratiske og kommunistiske idéer og gjaldt bl.a. PH, Styrk og Land og Folk. Også de havde internt forskellige holdninger – der var eksempelvis langt fra PH til DKP.27 Alligevel samler jeg dem under overskriften: ‘Det venstreorienterede trusselsbillede’.

Det konservative trusselsbillede Jeg har løbende henvist til dekadenstesen, som jeg definerede i indledningen, og som jeg har fremanalyseret i analysen. Tydeligst blev dekadenstesen italesat af de liberalt-konservative debattører. De konkrete dårligdomme, der blev henvist til, var i Hertels tilfælde: Tomhed, optøjer, vold og åndelig fattigdom, i Lembourns tilfælde: Kølighed, apati og småborgerlighed og i Tidens Kvinder var det løssluppenhed. Dvs. tre meget forskellige definitioner af, hvad de konkrete problemer med ungdommen var (lige fra ballademagere til kedelige). De talte alle om generelle

27Hertel har bl.a. beskrevet, hvordan PH i efterkrigstiden systematisk blev kritiseret i Land og Folk, fordi han kritiserede retsopgøret og behandlingen af tyske flygtninge (Hertel 2002: 10-11, 13) ______s. 57 Farlig ungdom eller Danmarks fremtid? Speciale 2017 Historie Roskilde Universitet ––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––– tendenser hos ungdommen samt anlagde et nostalgisk blik på adfærden blandt tidligere tiders unge. Hertel beskrev 1870’er og 1930‘ernes unge og deres tid i utopiske vendinger, som var præget af lidenskab og autenticitet. Lembourn anlagde et nostalgisk blik på 1920‘ernes oprørske, originale og udtryksfulde ungdom, og i Tidens Kvinder var det den tidligere adfærd, hvor pigen blev inviteret ud af forskellige tilbedere, som var savnet. Den historiske udvikling blev italesat som en udvikling præget af tab. Det var forskelligt, hvad debattørerne anså for at være tabt eller truet, men der var også overlap. Hos Hertel var den historiske udvikling en proces, hvor lidenskab, autenticitet, handlekraft, ansvarsfølelse, myndighed, livsmod, refleksion, dannelse, fantasi, demokratiske værdier, moral og socialitet var gået tabt eller var truet. Hos Lembourn var det også lidenskab og originalitet samt individualisme og demokratiske værdier, der blev anset for at være tabt eller truet. I Tidens Kvinder var det tabet af unge menneskers seksualmoral og heraf unge kvinders dyd, der truede med at ødelægge ægteskaber og familier samt samfundsordenen og moralen i det hele taget. Hertel og Lembourn anså i første omgang velfærdsstatens umyndiggørelse for at true demokrati, værdier, moral osv., men bag dette var det i virkeligheden diktaturet, som truede disse. Som tidligere skrevet, refererede dette trusselsbillede formentlig til kommunismen, hvilket jeg antager ift. den måde, diktaturet blev italesat. Hertel og Lembourn pegede dermed på det venstreorienterede velfærdsstatsprojekt samt på kommunismen som de afgørende trusler. I Tidens Kvinder var det omvendt amerikaniseringen, som var den grundlæggende trussel. Der var en frygt for, at amerikanske fænomener skulle brede sig til Danmark og medføre seksuelle aktiviteter før ægtesskab, uægte børn, ødelagte ægteskaber og familier. Til trods for at de tre kilder tog udgangspunkt i nogle af de samme idéer om, hvad der var truet, var der altså uenigheder om, hvad der truede disse værdier. Den ene trussel kom tilsyneladende fra Øst – den anden fra Vest. Argumenterne hos disse debattører refererede til idéer, der havde aner tilbage i tiden f.eks. til 1700- tallets modoplysning og 1800-tallets modernitetskritiske idéer. Argumentationsmønstret i f.eks. dekadenstesen kan spores til forskellige tider og er historisk oversættelig. Referencen til tesen i 1957 tjente dog formål i debattørernes konkrete historiske kontekst præget af kold krig, kommunisme og amerikanisering, hvilket udtrykkes i trusselsbillederne. Dekadenstesen og de konservative idéer blev ogå udtrykt af Kate Fleron under besættelsestiden. Selvom der tidsmæssigt ikke var langt fra 1940‘erne til 50‘erne, var det meget forskellige historiske kontekster, og Flerons argumenter tjente helt andre formål end Hertel, Lembourn og Tidens Kvinder. Hos Fleron hang bekymringerne sammen med nazismens magtovertagelse, stigende kriminalitet, vækst i ______s. 58 Farlig ungdom eller Danmarks fremtid? Speciale 2017 Historie Roskilde Universitet ––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––– kønssygdomme osv., som var specifikke for besættelsestiden. Sådanne ligheder og forskelle mellem 1940‘erne og 50‘erne bliver tydelige gennem en synkron og diakron analyse, som skærper blikket for idéernes kontinuitet og situationsspecifikke kontekster.

Det venstreorienterede trusselsbillede Denne gruppe af debattører opererede ikke på samme måde med en forståelse af, at ungdommen var bedre i fortiden, hvilket formentlig hang sammen med deres ideologiske ståsted. Gennem et diakront perspektiv er det tydeligt, at venstreorienterede gennem tiden har opereret med elementer fra oplysningstænkningens historiefilosofi og optimistiske antropologi. De har haft et syn på historien som en lineær proces, hvor målet f.eks. var frihed, lighed eller et kommunistisk samfund samt en tillid til menneskets fornuft. De har opereret med idéen om, at mennesket kan skabe historie ved egen kraft, eksempelvis ved at udrydde undertrykkelse, ulighed osv., og dennne menneskelige aktivisme er blevet anset som positiv (Schanz 2006: 167). Det ville stride imod en venstreorienteret selvforståelse, hvis debattørerne anlagde et direkte nostalgisk blik på fortiden. De anlagde dermed som udgangspunkt et mere optimistisk blik på ungdommen og fremtiden og italesatte ungdommen som helhed som ufarlig. Flere af dem anså ligefrem ungdommen for at kunne ændre samfundet til det bedre. På trods af dette rummede også disse debattørers bidrag bekymringer for samfundets udvikling. Hos PH var det individets evner, særegne personlighed, selvstændighed, kritiske bevidsthed, demokratiske deltagelse og demokratiet i det hele taget, der var truet. For ham var det kapitalismen, masseproduktion og ensretning, der udgjorde den reelle trussel, og disse tendenser var specielt tydelige i USA, men foregik også i Danmark pga. den amerikanske påvirkning. Den amerikanske trussel blev dog defineret tydeligst og mere radikalt i Land og Folk. Her var det hele den amerikanske livsform og kultur som sådan, der blev anset som en trussel med dets hårdkogte brutalitet og militarisme. På mikroplan blev dette udtrykt i tegneserier, film og bøger og på makroplan gennem Atlantpagten. Amerikaniseringen blev anset for at true velfærd og fred samt unges livskvalitet, livsmod og tilhørsforhold til samfundet. Styrk anså fællesskab og samhørighed som truet, og det, han anså som truende, var individualisme, fascisme og nationalisme, som var blevet manifesteret i historien gennem førerskikkelser, grænsedragninger og markeringer af forskelle mellem mennesker og nationer. Han anså dette som reaktionær tænkning, der måtte forkastes til fordel for en international indstilling. ______s. 59 Farlig ungdom eller Danmarks fremtid? Speciale 2017 Historie Roskilde Universitet –––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––

Denne gruppe refererede også til idéer og argumenter, der havde tråde tilbage i tiden, men som tjente formål i den konkrete historiske kontekst. Dermed afspejlede også deres trusselsbilleder den historiske kontekst med erfaringer fra besættelsestiden samt den kolde krig og amerikaniseringsprocesserne.

Tre af debattørerne falder uden for ovennævnte kategorisering. Rudolph Dahl skrev sig ind i den venstreorienterede gruppe men adskilte sig, fordi han ikke italesatte noget trusselsbillede. Hans bidrag forholdt sig specifikt til velfærdsstatens demokratisering af uddannelserne. Rifbjerg tilhørte også den venstreorienterede gruppe, men heller ikke han italesatte et trusselsbillede. Hans kronik var nærmere et forsvar for den ungdom, han selv tilhørte. Han forsvarede den mod de anklager, der blev rettet mod den. Den tredje var gymnasieeleven Birthe Eistrup, som ikke betegnes som tilhørende nogen af de to grupper. Hun italesatte nogle trusler nemlig arbejdsløshed, automatisering, rationalisering, materialisme, pornografisk litteratur, kold krig, politikere og diskrepans mellem opdragelse og idealer i samfundet. Ligesom Rifbjerg kunne hendes bidrag anses som et forsvar for ungdommen, der forklarede, hvorfor den var, som den var. På den måde skilte de sig ud fra de andre kilder ved at tale fra de unges perspektiv og forsvare det. Hertel var også ung, men han kritiserede ungdommen fremfor at forsvare den.

Diskussion Farlig ungdom eller Danmarks fremtid? I min analyse har jeg undersøgt, hvordan ungdomsdebatten i 1957 i høj grad kom til at handle om ideologiske diskussioner om, hvordan samfundet var og burde være, men hvorfor kom de ideologiske kampe til at fylde så meget? Det vil jeg give nogle kvalificerede bud på i dette afsnit. Generelt var 1950‘erne en tid, som var præget af forandringer og ideologiske spændinger, og det har formentlig medført, at de ideologiske skillelinjer blev trukket ekstra skarpt op inden for forskellige samfundsdebatter. For hvordan skulle fremtidens samfund egentlig være? Hvordan skulle man forholde sig til de to supermagter? Hvilken vej skulle det danske samfund bevæge sig hen i de usikre tider? Måske var der en grund til, at især unge menneskers adfærd og indstilling blev katalysator for bredere principielle diskussioner. Det vil jeg argumentere for i det følgende. En overordnet forklaring kan være den enkle, at ungdommen til alle tider har stået for fremtid. Det er den, der skal danne fremtidens samfund, og dens indstilling kan give en idé om, hvor samfundet ______s. 60 Farlig ungdom eller Danmarks fremtid? Speciale 2017 Historie Roskilde Universitet ––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––– som helhed bevæger sig hen. Hvis man nærer en skepsis overfor ungdommen, påvirker det formentlig synet på fremtiden. Det kan være en forklaring på, at debattørerne i 1957 fandt ungdomsdebatten vigtig – fordi den simpelthen handlede om landets fremtid. I de forhenværende afsnit definerede jeg de forskellige trusselsbilleder. Blandt både højre- og venstreorienterede var der en opfattelse af, at det ikke direkte var ungdommen men derimod det, der påvirkede den, der blev anset for truende. Ungdommen var måske i særdeleshed et let offer for disse ydre påvirkninger. I 1950‘erne blev der inden for psykologien opereret med en særlig ungdomspsykologi, hvor der blev lagt vægt på ungdomstiden som et særligt livsafsnit med særlige psykiske præg. Denne forståelse blev bl.a. beskrevet i Ungdomskommissionens betænkning: Ungdommen og fritiden (1952). Her blev ungdommen defineret som ‘en psykisk brydningstid’, som både var præget af livsmod og usikkerhed. De påpegede, at usikkerheden var særlig karakteristisk for ungdommens stilling i den moderne verden (Ungdommen og fritiden 1952: 14-16). De anså mange unge for at være søgende sjæle, der søgte idealer og havde tendens til at formulere deres livsholdning, så det passede til deres forbilleder. De blev ofte draget mod folk, som var selvstændige og havde autoritet (ibid. 27-8). De unge var dermed letpåvirkelige under deres identitetsudvikling. Debattørernes bekymringer kan tolkes som en ængstelse for, at de unge blev påvirket af de ideologier og tendenser, debattørerne fandt faretruende. For at de unge ikke blev fristet i den forkerte retning, måtte debattørerne derfor afvise deres politiske modstandere og markere deres egen position som positiv. Et mere konkret bud på, hvorfor netop unge blev katalysator for bredere samfundsmæssige diskussioner, kunne være den, at nogle unges stiludtryk og adfærd udfordrede de gældende normer i samfundet. Sociologen Dick Hebdige argumenterede i Subkultur og stil (1983) for, at enhver form for brud på autoriserede og etablerede koder og fremkomsten af nye normer udfordrede, problematiserede, provokerede og forstyrrede samfundet, og hvordan det burde indrettes. Disse brud ville uundgåeligt føre til følelsesmæssige reaktioner i pressen, som var ambivalente, da de var spændt ud mellem følelser af frygt/panik, fascination, forargelse, vrede og fornøjelse. Selv små udtryk som afvigende adfærd og distinkt påklædning kunne udgøre en katalysator for disse følelser (Hebdige 1983: 83-5). Hvis jeg anlægger Hebdiges perspektiv på nogle af de stiludtryk og praksisser, der gjorde sig gældende blandt nogle unge i 1950‘erne, så kunne de tolkes som forstyrrende elementer alene i kraft af deres anderledeshed. De særegne stiludtryk kunne være

______s. 61 Farlig ungdom eller Danmarks fremtid? Speciale 2017 Historie Roskilde Universitet ––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––– musikgenrer som rock’n’roll, bebop og revivaljazz28, danse som jive og rock’n’roll, tøjmode med cowboybukser, læderjakker og ‘slacks’, nye film, idoler, hårmode, måder at være sammen på samt jargoner og slangudtryk inspireret fra det engelske sprog. Skønt der ikke var tale om én homogen ungdomskultur, og de nye stiludtryk langt fra gjorde sig gældende blandt alle unge, så var udtrykkene synlige og blev i div. medier kædet sammen med unges livsstil. Ifølge Hebdige ville sådanne udtryk anses som provokerende, forstyrrende og ligefrem truende i samfundet, alene fordi de brød med etablerede normer for musik, mode, sprog, dans, socialt samvær osv. Det, at udtrykkene var nye og anderledes, var nok til at rokke ved gældende forståelser og igangsætte stærke følelser blandt andre samfundsgrupper. På den måde kunne der på et implicit plan blive stillet spørgsmålstegn ved etablerede normer i samfundet. Hebdige fokuserede især på subkulturer blandt arbejderklassens unge. Han anså klassebaggrunde for at have betydning for disse kulturers udvikling og indhold og mente ikke, man kunne tale om en abstrakt, klasseløs ungdomskultur. Hermed trak han på elementer fra Birminghamskolens marxistisk inspirerede teorier. Han mente bl.a., at arbejderklassens unge i England i 1950‘erne udviklede deres egne alternative kilder til selvrespekt og autonomi gennem kulturer, som var i opposition til det etablerede. Et eks. var de engelske Teddy Boys (Hebdige 1983: 69-72). Klasseperspektivet kan også anlægges på de ungdomskulturelle fænomener i Danmark i 1950‘erne. I flere erindringer, populær- og faghistoriske fremstillinger af ungdomskulturerne i Danmark lægges der vægt på, at de nye stiludtryk herunder dyrkelsen af rock’n’roll-kulturen specielt blev praktiseret blandt arbejderklassens unge og ikke af højtuddannede studerende (Hertel 2012: 125-6; Rockwell & Tanggaard 1982: 53; Andersen 1992: 10, 12-3, 30, 32; Sørensen 2012: 63). Hvis jeg godtager den præmis, så kunne de nye kulturelle udtryksformer formentlig forekomme bekymrende og faretruende for folk fra andre klasser og generationer. De havde nemlig slet ikke forudsætningen for at forstå udtryksformerne, som distancerede sig fra det etablerede og velkendte. Hebdiges teori kan give et alternativt bud på, hvorfor debatten om unge kunne igangsætte principielle spørgsmål om samfundet indretning. Anlægges vinklen dogmatisk, er svaret, at unges udtryk alene i kraft af dets anderledeshed og rod i arbejderklassen, kunne opfattes som truende for samfundet. Så langt vil jeg ikke gå i min tolkning, da jeg ikke kan finde belæg for det i kildematerialet. Hebdiges bog var fra 1983, og han fokuserede bl.a. på punkkulturen, som var en meget bevidst modkulturel bevægelse. Derfor havde han måske

28 Se definition på disse genrer i Rosenørn 2013: 345-6. ______s. 62 Farlig ungdom eller Danmarks fremtid? Speciale 2017 Historie Roskilde Universitet ––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––– en tendens til at lægge mere vægt på ungdomskulturer som bevidste modkulturer, end folk i 50‘erne ville hævde. Nogle unges anderledes stiludtryk og adfærdsnormer kunne dog formentlig være en medvirkende årsag til den store opmærksomhed, der generelt blev rettet mod unge i 1950‘erne af både positiv og negativ art. I forhold til klassespørgsmålet blev det berørt i noget af kildematerialet. PH tolkede f.eks. ungdomsoptøjer som konsekvensen af klassedynamikker og -konflikter, hvor nogle unge fra arbejderklassen søgte at gøre op med uretfærdige forhold. Ligeledes pegede Land og Folk på problemer med arbejdsløshed, dårlig skolegang og bolignød, der især vedrørte arbejderungdommen, som forklaringer på optøjer. Der var således et særligt fokus på unge fra arbejderklassen blandt nogle af debattørerne.

Diskussion om tilgangen til 1950‘erne Joanne Meyerowitz opponerer i sin artikel fra 2014 mod den holdning, at 1950‘erne mest var præget af konservatisme. Hun mener, at mange historikere har fokuseret for meget på det konservative aspekt i tiden, men den fremstilling finder hun unuanceret. Hun tager udgangspunkt i seksualdebatten i 50‘ernes USA, men tendensen er ifølge hende ikke et entydigt amerikansk fænomen. Hun mener, at 50‘erne bør anskues som en periode, der var præget af en flerstemmig debat mellem aktører, der havde konkurrerende idealer om, hvad sex, en sund befolkning og et sundt samfund var. Hun definerer det som en tid, hvor konservative søgte at konfrontere argumenter, der blev fremsat af liberale, og som de opfattede som truende. Derfor kan man heller ikke forstå de konservative stemmer i tiden uden at forstå, hvad de opponerede imod. Hun definerer de to positioner som hhv. ‘sexual conservatism’ og ‘sexual liberalism’ (Meyerowitz 2014: 296-7, 301, 311). Jeg mener, at man kan anlægge det samme perspektiv på ungdomsdebatten i Danmark, men hvor Meyerowitz taler om to overordnede grupper af konservative og liberale, opererer jeg med konservative og venstreorienterede. Disse anderledes definitioner afspejler de forskellige nationale kontekster. I USA opfattes ‘liberal’ ofte som mere venstreorienteret end i Danmark (Bille m.fl. u.å.), men venstreorienterede partier og bevægelser som f.eks. arbejderbevægelsen har uden tvivl også haft langt større gennemslagskraft i Danmark. Da den politiske akse derfor er anderledes, er min begrebsdefinition det også. Alligevel er nogle af debatternes grundpositioner de samme. Der er en gruppe af konservative, som generelt opfatter udviklingen i samfundet som bekymrende og truende, og der er en gruppe, som forholder sig mere pragmatisk til de samme tendenser. Disse grundpositioner kan således findes på tværs af landegrænser og inden for forskellige emneområder. ______s. 63 Farlig ungdom eller Danmarks fremtid? Speciale 2017 Historie Roskilde Universitet –––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––

Ligesom Meyerowitz har jeg fundet det vigtigt at afdække den flerstemmige debat, så jeg ikke reproducerede idéen om de konservative 1950‘erne. 50‘erne bliver ofte forbundet med konservative idealer særligt i forbindelse med historieformidling, hvor der ofte fokuseres på de anderledes og eksotiske elementer ved tiden som f.eks. seksualmoral og kønsroller. Et eks. på dette er DRs programserie: ‘Skru tiden tilbage - til 1950‘erne’ (fra august 2016). Her oplevede en række nutidige familier, hvordan familier levede i 50‘erne. Seriens fremstilling var ikke forkert, den fokuserede på specifikke og for et nutidigt perspektiv fremmede elementer ved tiden, hvilket formidlingsmæssigt kan være effektivt. I forhold til ungdomsdebatten er der ofte blevet lagt vægt på forældregenerationens konservatisme og generationskløften. Et eksempel på dette er hæftet: ‘Farlig ungdom’ skrevet af Birgit Andersen for Arbejdermuseets Skoletjeneste samt i det tilhørende undervisningsforløb. Mange ældre var ifølge Andersen bekymrede og skeptiske overfor de unge, som de ikke forstod. Hun definerer desuden ‘læderjakkekulturen’ som et oprør mod forældrenes traditioner og ‘kedelige og udsigtsløse liv’, hvilket førte til sammenstød eller slagsmål mellem fædre og sønner (Andersen 1992: 8, 10, 12-13). I den faghistoriske antologi: Between Marx and Coca-Cola (2005) portrætteres forældregenerationen ikke direkte som konservativ, men fokus er på lign. vis centreret om generationskløften. I antologien undersøges historier om ungdomskulturer i forskellige europæiske lande, og her fremskrives historier om, hvordan ungdommen som selvstændig gruppe markerede sig i samfundet og brød med konventioner. Samme vinkel anlægges i Museum Ragnarocks udstillinger, hvor ungdommen præsenteres som progressive aktører, der brød med konservatisme og skabte varige forandringer i samfundet. Historiske fremstillinger af unge i 50‘erne har ofte lagt vægt på generationskløften. Jeg tror, at grunden kan være, at fokus i disse undersøgelser har været at fremskrive en ungdomshistorie med vægt på de unge som aktører. Denne fremstilling er ikke forkert, den fremskriver de elementer i historien, som dette fokus lægger op til. Med denne tilgang får man imidlertid ikke blik for, hvor kompleks debatten om ungdommen i tiden var. Det var langt fra alle fra forældregenerationen, der var pessimistiske og uforstående over for ungdommen. Med mit fokus har jeg bl.a. belyst, hvor mangfoldig debatten var, og hvordan debattørerne langt fra kun trak på konservative idéer. Måske er der dog nogle grunde til, at de konservative stemmer er blevet skrevet frem i mange historiske fremstillinger af tiden. Som min analyse viser, var der både blandt konservative og venstreorienterede bekymringer for samfundets udvikling. Denne bekymring kan have ligheder med en konservativ skepsis mod forandring, men den kan også tolkes som udtryk for en ______s. 64 Farlig ungdom eller Danmarks fremtid? Speciale 2017 Historie Roskilde Universitet ––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––– modernitetskritik, som generelt var dominerende i tiden efter 2. verdenskrig. En anden grund hænger måske sammen med den senere historiske udvikling. Meyerowitz fremhæver, at opfattelsen af 50‘erne som et konservativt årti er godt hjulpet på vej af 1960‘ernes aktivister, der søgte at skabe en myte om sig selv som oprørere mod 50‘ernes undertrykkelse, konformitet og konservatisme (Meyerowitz 2014: 295-296, 301, 311). Derudover kan det hænge sammen med et nutidigt blik på tiden, som er præget af efterrationalisering. Et eksempel på dette kan være, når der skabes en sammenhængende fortælling om, at ungdomsoprøret kan føres tilbage 1950‘ernes rock’n’roll- kultur. Jens-Emil Nielsen beskriver i Ung i 50‘erne rock-kulturen i 50‘erne som et spirende oprør mod autoriteterne blandt unge i arbejderklassen, som blev forudsætningen for det mere bevidste oprør i 60’er og 70‘erne (Nielsen 2013: 108). Med sådanne udlægninger skabes en genealogisk fortælling om 50‘ernes progressive unge, der gjorde op med forældregenerationens konservatisme og udviklede ansatsen til ungdomsoprøret i 1968.

Perspektivering I ungdomshistorien har netop perioden fra slutningen af 60‘erne haft afgørende betydning for den måde, vi forstår ungdommen, hvilket har kunnet skabe fornemmelsen af en enorm kløft mellem ungdomsproblematikkerne i 50‘erne og i dag. I det følgende vil jeg undersøge en diskussion om unge, velfærds- og konkurrencestaten i den nutidige ungdomsdebat og forsøge at afdække ligheder og forskelle mellem debatten i 1957 og i dag. Jeg har valgt at zoome ind på denne tematik, fordi jeg fandt den gennemgående i min research på nutidigt materiale. Tematikken omhandler især de mange psykiske problemer som stress, angst og depressioner blandt unge i dag. I mange tilfælde kædes dette sammen med konkurrencestaten.29 Det er forskelligt, hvordan div. debattører forholder sig til emnet, men der er bred konsensus om, at det er centralt ift. nutidens unge. Der er også andre nutidige ungdomsdebatter, jeg kunne have valgt at fokusere på f.eks. om uddannelsespolitik (uddannelsesloft, SU osv.) eller såkaldt ‘utilpassede unge’, som aldrig har fået en uddannelse. Disse debatter er dog ikke i fokus her. Der er stor forskel på anledningen til de undersøgte debatter i 57 og i dag, hvilket hænger sammen med de forskellige historiske kontekster. Der er imidlertid også idéer, argumenter og begreber, der går igen. Ungdomsdebatter i dag kommer ligesom dengang ofte til at handle om, hvilket samfund,

29 ‘Konkurrencestat’ ses ofte i samfundsdebatter og er bl.a. defineret i Ove K. Pedersens: ‘Velfærdsrapporten som tidsbillede’ (Pedersen 2006: 89, 94) og i Svend Brinkmanns: Identitet (Brinkmann 2009: 154-156). ______s. 65 Farlig ungdom eller Danmarks fremtid? Speciale 2017 Historie Roskilde Universitet ––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––– folk ønsker, og her er nogle af idéer, argumenter og begreberne de samme som i 57. De kan dog have forskellige konnotationer og tjene forskellige formål afhængigt af omstændighederne, hvilket bliver tydeligt gennem et diakront perspektiv. Hvor trusselsbilledet dengang hang sammen med erfaringer fra besættelsestiden, den kolde krig, antikommunisme og amerikanisering, udtrykkes andre bekymringer i dag. Bekymringerne skal fortsat forstås i sammenhæng med transnationale forbindelser og handler i dag ofte om alt fra kultursammenstød, migration, nationalstaternes suverænitet og overlevelse, konkurrencen mellem staterne indenfor vækst, viden, produktivitet osv. I forbindelse med de forskellige historiske kontekster er der også forskel på, hvilke ideologiske idéer der var toneangivende i 57, og hvilke der er i dag. F.eks. er kommunistiske idéer ikke længere så dominerende i den offentlige debat. Jeg har læst en lang række artikler om unge i dag og udvalgt tre, jeg vil gå i dybden med. De er imidlertid illustrative for argumenter, der ofte italesættes i ungdomsdebatten i dag. Artiklerne er fra jan.-feb. 2017 og udvikler sig til en debat mellem fhv. formand for Liberal Alliances30 Ungdom Alex Vanopslagh og forfatter og psykologiprofessor fra Aalborg Universitet, Svend Brinkmann. Debatten tager udgangspunkt i en undersøgelse fra Aarhus Universitet om stress i gymnasiet. I den påvises det, at over halvdelen af 2.g’erne på to gymnasier har et stressniveau, der svarer til niveauet hos de 20 pct. mest stressede i resten af befolkningen. Vanopslagh og Brinkmann er uenige i, hvad tallene er udtryk for, og hvor kritikken skal rettes hen, hvilket afspejler deres forskellige ideologiske ståsteder. Vanopslagh igangsætter debatten 26. jan. med blogindlægget: ‘Kære gymnasie-elever. Det bliver kun hårdere herfra’ (Vanopslagh 2017a). Her henvender Vanopslagh sig til de stressede gymnasieelever og forklarer dem, hvordan de lige så godt kan ‘klemme ballerne sammen’ og ‘yde efter bedste evne uden klynk og ynk’, for det bliver ‘kun hårdere herfra’ (ibid). Derfor nytter det ifølge ham heller ikke at beklage sig over forventningspres og for høje krav. Han forklarer, hvordan de unge gennem hele livet vil opleve, at de skal præstere på højt niveau: Om du er McDonalds-medarbejder eller læge. Din arbejdsgiver forventer, at du overholder deadlines, leverer en god kvalitet – og ellers er der en masse i branchen, som kan udkonkurrere dig. Get used to it [...] uanset om det er med studie eller karriere. Så er det hårdt – men ingen kommer sovende til tops (ibid). Han udlægger tilværelsen som en hård og barsk kamp, som han karakteriserer som ‘det virkelige liv’. Denne udlægning kan minde om det pessimistiske blik, Birthe Eistrup havde på verden som

30 Herefter LA ______s. 66 Farlig ungdom eller Danmarks fremtid? Speciale 2017 Historie Roskilde Universitet ––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––– hård, kynisk og præget af alles kamp mod alle i 1957. Overfor virkelighedens barske vilkår stiller Vanopslagh velfærdsstatens misforståede omsorg. Han finder det vigtigt, at uddannelsessystemet ikke skal laves om, da det blot i endnu videre grad vil gøre de unge ude af stand til at overleve. Når han definerer tilværelsen, udlægger han det som en konstatering: Sådan er det – væn jer til det. Han forholder sig ikke normativt til, om det er rigtigt eller forkert, og om det burde være sådan, men han har en rationel opfattelse af, at sådan er det. Alligevel afslutter han med med at pointere, at den hårde tilværelse er at foretrække: “Det er hårdt at være sin egen lykkes smed – men alternativet er langt værre” (ibid). Hvad alternativet præcist er, defineres ikke, men jeg formoder, at der henvises til velfærdsstaten. Opråbet til de unge bliver, at de skal stoppe med at have ondt af sig selv og i stedet tage ‘skeen i den anden hånd’. De skal blive herrer over deres egne liv, løse egne problemer, skabe muligheder og forfølge deres drømme med et ‘konstruktivt og viljestærkt sind’. Menneskeforståelsen bygger på en liberal idé om, at mennesket bør og kan være stærkt, og han hylder det enkelte menneskes myndighed, selvsikkerhed og selvtillid (ibid). 4. feb. skriver Brinkmann et modsvar i Politiken med overskriften: ‘Intet menneske kommer til verden som en egennyttig, selvstændig liberalist’ (Brinkmann 2017). Han tager også udgangspunkt i gymnasieundersøgelsen og supplerer med informationer om, at mange unge forbruger antidepressiv medicin. Han beklager, at modsvaret til sådanne undersøgelser er forudsigeligt og påpeger, at det ofte kommer fra ældre mænd, der mener, at det hele var meget hårdere i gamle dage, og at nutidens ungdom er forkælet. Han forundres over, at reaktionen denne gang kommer fra en ung mand på 25 år. Han anklager Vanopslagh for at påstå, at det er de unges egen skyld, at de er stressede. Det anser Brinkmann som ‘ekstremt individualistisk, fattigt og sociologisk naivt’ (ibid). Han finder Vanopslaghs argumenter unuancerede, abstrakte og uden forankring i virkeligheden og mener, at de unges trivsel skal ses i sammenhæng med deres omstændigheder. Ifølge ham presses unge fra de er helt små af bl.a. offentliggjorte karaktergennemsnit, Pisa-ranglister og i sidste ende på bruttonationalproduktet: Præstations- og konkurrencementaliteten fylder fra 0. klasse og frem, og det kan det enkelte unge menneske ikke bare sætte sig ud over ved at skrue egne forventninger ned. De unge har netop gjort konkurrencesamfundets normer til deres egne og mærker konsekvenserne deraf på egen krop og i eget sind. De har ikke lært andet (ibid). Som i Land og Folk anlægger Brinkmann en forståelse af, at unge er produkter af samfundet, og derfor er det ifølge ham naivt og forkert alene at rette kritikken mod de unge selv. Problemerne anses som samfundsrelaterede, og derfor skal de løses af samfundet som helhed. Den pædagogiske ______s. 67 Farlig ungdom eller Danmarks fremtid? Speciale 2017 Historie Roskilde Universitet ––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––– praksis er for ham et godt sted at starte, for unge mennesker lærer ikke meget ved konstant at være underlagt pres og konkurrence. Derimod mener han, at tryghed skaber bedre betingelser for læring og kreativitet. For Brinkmann bliver netop begreber som ‘tryghed’, ‘samarbejde’ og ‘tillid’ centrale for unges trivsel, og han taler eksplicit mod et individualistisk menneskesyn. I stedet taler han for det fællesskabsorienterede individ, som han anser som menneskets virkelige natur og ideal. Mennesket er ifølge ham født som: ‘et relationelt væsen, der er helt afhængigt af andre’. Derfor mener han også, at det er udtryk for en forvrænget forståelse af virkeligheden, når LA er det suverænt største parti blandt unge. Han mener, at idéen om at være ‘sin egen lykkes smed’ er unaturlig, idet at ‘Intet menneske fødes med den idé’. Derimod bliver idéen: “[...] en ideologi for ungdommen i et samfund, der opdrager til konkurrence. Dermed risikerer ideologien at blive en selvopfyldende profeti, hvor få stærke klarer det, mens mange vil sidde ulykkelige tilbage og kun have sig selv at bebrejde” (ibid). Udviklingen anses som udtryk for en slags falsk bevidsthed, og argumenterne lægger da også op ad en venstreorienteret ideologisk forståelse af individ og samfund. Han taler for et samfund “[...] hvor man er hinandens lykkes smede, og hvor vi alle - især de unge - igen lærer at tænke sociologisk om vores liv” (ibid). Han mener, at mennesker har forpligtelser til at hjælpe hinanden, og at det er fællesskabet, der får tilværelsen til at fungere, så alle kan være med. Han taler dermed ud fra et lighedsideal. Det er ikke kun de få, der kan håndtere presset, der skal kunne klare det. Vanopslagh svarer i den samme avisudgave af Politiken (Vanopslagh 2017b) tilbage. Modsvaret er mere konkret ift. unges stress end det første indlæg, men kritikken af velfærdsstaten er her mere eksplicit. Bl.a. defineres løsningen på problemerne ikke som: “[...] mere formynderi fra Christiansborg og resten af samfundet. I stedet skal vi understrege over for de klemte, at det at være sin egen lykkes smed - og ikke tænke på statens lykke eller alle andres forventninger frem for alt - altså er en relativt holdbar vej frem” (ibid). Staten skal blande sig mindre i de unges anliggender og skal generelt spille en mindre aktiv rolle. Kun på den måde, kan de unge få deres selvtillid, styrke og ansvarsfølelse tilbage. Den liberale forståelse af statens rolle har ligheder med Hertel og Lembourns statsopfattelse, og det er interessant, at også Vanopslagh anvender begrebet ‘formynderi’ som modbegreb. Som jeg i analysen påpegede, stammede dette begreb fra 1956. Med den begrebshistoriske tilgang og den diakrone analyse er det interessant at se på, hvordan dette begreb er blevet løsrevet fra dets konkrete tilblivelse og anvendt senere i historien. Begrebet tillægges af Vanopslagh stort ses samme betydning som hos Hertel og Lembourn, skønt det i ______s. 68 Farlig ungdom eller Danmarks fremtid? Speciale 2017 Historie Roskilde Universitet ––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––– sidstnævntes tilfælde også associeres med totalitære tendenser, hvilket formentlig hænger sammen med erfaringerne fra 2. verdenskrig og frygten for kommunismen. I forhold til de unges opbakning til LA mener Vanopslagh ikke, at det skyldes konkurrencesamfundets opdragelse til konstant præstationsræs, som skulle være blevet internaliseret i ungdommen. Derimod anser han det som udtryk for et oprør mod bl.a. den ældre generation: “[...] der skabte en omklamrende socialstat og dens fokus på laveste fællesnævner i samfundet såvel som i uddannelsessystemet” (ibid). Han anser de borgerlige partier for at repræsentere en ‘optimisme og en stærk tro på individet’ og mener ikke, at de unge skal være bange for krav, forventninger og konkurrence. Derudover skal der gøres op med den såkaldte ‘offerkultur’, som gør sig gældende blandt mange unge: “For der er en tendens til, at bolsjevismens barnebarn i form af en kulturel marxisme også lever i bedste velgående blandt mange unge i dag. Her er vi alle ofre - hvad enten det af på grund af vores etnicitet, køn, seksualitet eller politikernes forventninger til at præstere” (ibid). De unge skal have styrket troen på dem selv ‘frem for at få at vide, at det er synd for dem’, eller at det er statens og samfundets opgave ‘at sørge for, at de får et godt liv’. Vægten er på det enkelte individs styrke, uafhængighed og ‘muligheder for at smede egen lykke’. Vanopslagh har tidligere kritiseret unge for at påtage sig offerroller og have ondt af sig selv f.eks. i artiklen: “Drop nu offerrollen, og tag ansvar for dit eget liv” (Vanopslagh 2016). Debatten mellem Vanopslagh og Brinkmann kommer også til at handle om mere principielle spørgsmål om samfundets indretning. Den konkrete uenighed om, hvordan man skal forholde sig til unges stress, handler også om, at Vanopslagh og Brinkmann har forskellige ideologiske opfattelser af, hvad et godt samfund er, hvordan statens rolle samt forholdet mellem individ og fællesskab bør være. De forholder sig forskelligt til, hvem der har ansvaret for de unges oplevelser, og hvorvidt staten skal blande sig i at ændre på forholdene, eller om det er de unges eget ansvar. Deres holdninger er symptomatiske for ungdomsdebatten i dag.31 Ligesom ungdomsdebatten i 1957 kommer den i dag til at handle om mere end det, der konkret igangsatte debatten. De konkrete anledninger til debatterne er forskellige, men der er også ligheder i den måde, debatterne udvikler sig på og i nogle af de idéer, argumenter og begreber, som mobiliseres. Der er nogle idéer om samfundets indretning, som går på tværs af årtier, skønt de mobiliseres med forskellige konkrete

31Se bl.a. Halsboe-Jørgensen og Rasmussen (24.09.16): ‘Hele samfundets ansvar’, Jyllands-Posten; Skårderud (31.01.15): ‘Vi skal nå dem før de segner’, Information; Henriksen (24.03.17): ‘De smukke unge mennesker’, Kristeligt Dagblad; Namo (22.08.16): ‘Derfor holder LA’s diagnose af den danske ungdom ikke’, Politiken; Høgh (17.01.16): ‘Jeg løber fra velfærdsstaten’ Politiken. ______s. 69 Farlig ungdom eller Danmarks fremtid? Speciale 2017 Historie Roskilde Universitet ––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––– mål for øje. De ideologiske idéer og argumenter har således en vis kontinuitet, som gør dem mulige at undersøge til forskellige tider og inden for forskellige emner. Ungdomsdebatten er oplagt til at undersøge dette, da de ideologiske idéer ofte markeres meget tydeligt her – måske fordi, ungdommen er fremtiden.

Konklusion 1950‘erne var en tid præget af komplekse diskussioner om, hvordan samfundet var og burde være, hvilket også gjorde sig gældende i den danske ungdomsdebat i tiden. Historiske undersøgelser af unge i 50‘erne har ofte fokuseret på generationskløften, men det var langt fra alle fra forældregenerationen, der var pessimistiske eller uforstående over for ungdommen. I dette speciale har jeg gennem analysen af artikler fra Politiken, Land og Folk og Tidens Kvinder undersøgt, hvor mangfoldig ungdomsdebatten i 1957 var, og hvordan der blev refereret til en bred vifte af ideologiske idéer. Nogle af de idéer og argumenter, der blev mobiliseret, var påvirket af debatter fra besættelsestiden.

Specialets kildemateriale kan kategoriseres i to overordnede ideologiske positioner. Den ene trak på liberalt-konservative idéer og den anden på marxistiske, kulturradikale, socialdemokratiske og kommunistiske idéer. Mellem disse positioner foregik der en ideologisk kamp om at definere samfundets fremtid, og de søgte at markere sig selv som de sande og retfærdige, der kæmpede for ‘frihed’, ‘demokrati’ og ‘fred’. Omvendt søgte de at udskille deres modstandere som repræsentanter for ‘diktatur’, ‘konformisme’, ‘ensretning’ og ‘militarisme’. Der foregik definitionskampe om at definere disse centrale begreber.

De liberalt-konservative debattører anlagde et nostalgisk blik på fortiden og fortolkede samfundet som i forfald. Ungdommen blev betragtet med stor bekymring, og samfundet blev anset for at være præget af tab af lidenskab, autenticitet, originalitet, handlekraft, ansvarsfølelse, myndighed, livsmod, dannelse, moral (herunder seksualmoral), orden, socialitet, demokrati, demokratiske værdier og bærende institutioner som ægteskab og familie. Alle disse elementer blev af denne positions debattører anset som truet. Det, der truede, var enten velfærdsstatens umyndiggørelse, som kunne føre til diktatur eller amerikanske tendenser, der kunne medføre seksuel aktivitet før ægteskabet, uægte børn, skilsmisser og brudte familier. Nogle af debattørerne opererede med den

______s. 70 Farlig ungdom eller Danmarks fremtid? Speciale 2017 Historie Roskilde Universitet ––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––– statsopfattelse, at statens rolle skulle være minimal for bl.a. at beskytte borgernes frihedsrettigheder. Derfor blev velfærdsstaten også kritiseret som formynderisk.

De venstreorienterede debattører anlagde et mere optimistisk blik på fremtiden og en pragmatisk indstilling over for ungdommen. Nogle af dem udtrykte dog også bekymringer for tendenser i samfundet, som vedrørte unge. Det, de anså som truet, var alt fra individets evner, særegne personlighed, autonomi, kritiske bevidsthed, demokratiske deltagelse, livskvalitet, livsmod og tilhørsforhold til samfundet samt demokratiet, velfærden, fællesskabet og samhørigheden. Det, der truede disse elementer, var kapitalisme, ensretning, førerskikkelser og brutalitet manifesteret i tegneserier, film og bøger samt militarisme, som enten var udtryk for amerikansk eller fascistisk/ nationalistisk kultur.

Begge positioner udtrykte dermed modernitetskritiske holdninger. Derudover afspejlede deres trusselsbilleder 1950‘ernes storpolitiske klima, som var præget af den kolde krig og erfaringerne fra 2. verdenskrig. Blandt de liberalt-konservative blev der formentlig refereret til antikommunistiske holdninger, når der blev advaret mod en diktatorisk, kontrollerende og formynderisk stat, der gradvist eliminerede demokrati og individuel frihed. Blandt både konservative og venstreorienterede blev der iværksat antiamerikanske holdninger, som enten blev mobiliseret som en radikal kritik af den amerikanske civilisation som sådan eller som en modereret udgave, hvor kritikken var målrettet en række negative aspekter ved den amerikanske kultur. Debatten var ligeledes præget af politiske spørgsmål, som specifikt vedrørte Danmark i 1957, hvor diskussionen om velfærdsydelser og statens rolle var central.

De ideologiske positioner, deres idéer og argumenter var formet af den konkrete situation i Danmark i 1957. Samfundet var præget af forandringer og ideologiske spændinger, hvilket kunne medføre, at de ideologiske skillelinjer blev trukket ekstra markant op inden for div. samfundsdebatter. De ideologiske positioner var ikke specifikke for ungdomsdebatten, men optrådte tydeligt i netop denne. Grunden hertil kunne være, at ungdommen var fremtiden – det var den, der skulle skabe fremtidens samfund. Der var i tiden en forståelse af, at unge havde en tilbøjelighed til at blive draget mod selvstændige folk med autoritet. Dermed kunne unge også være lette ofre for de ideologier, debattørerne fandt faretruende. Ungdommen kunne blive forført af kommunistisk propaganda, amerikansk brutalitet eller fascistiske førerskikkelser. Derfor var spørgsmålet om

______s. 71 Farlig ungdom eller Danmarks fremtid? Speciale 2017 Historie Roskilde Universitet ––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––– ungdommen formentlig en central ideologisk kampplads. Derudover kunne nogle unges alternative stiludtryk og adfærd formentlig udfordre gældende normer og være medvirkende årsag til den store opmærksomhed, der blev rettet mod unge af både positiv og negativ art. Generelt var der en stor opmærksom omkring unge i efterkrigstiden, og den blev bl.a. sat på den politiske dagsorden med nedsættelsen af Ungdomskommissionen i 1952. Opmærksomheden var særdeles markant i 1957, hvilket kan hænge sammen med en række begivenheder i 1956 og 57, som blev forbundet med rock’n’roll og unge fra især arbejderhjem.

Til trods for, at de ideologiske idéer og argumenter var formet af den konkrete situation i Danmark i 1957, kan de også genfindes med forskellige konnotationer på tværs af landegrænser og historiske tider. Nogle af dem kan bl.a. ses i en nutidig ungdomsdebat. Ligesom i 57 kommer ungdomsdebatter i dag ofte til at handle om samfundets indretning og fremtid. I dag er det dog ikke 2. verdenskrig og den kolde krig, der danner vigtige baggrundsforståelser for at forstå debatterne, men derimod globalisering, konkurrence og psykiske belastninger. En central debat ift. nutidens unge er debatten om unges psykiske mistrivsel. Her giver forskellige debattører deres bud på, hvad problemet skyldes, og hvordan det løses.

De konkrete anledninger til debatterne i 1957 og i dag er forskellige, men der er nogle idéer om samfundets indretning, som går igen. De ideologiske idéer og argumenter har således en vis varighed, der gør dem mulige at undersøge til forskellige tider, på tværs af landegrænser og inden for forskellige emner. De markeres meget tydeligt i ungdomsdebatten.

______s. 72 Farlig ungdom eller Danmarks fremtid? Speciale 2017 Historie Roskilde Universitet ––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––– Litteraturliste • Allen, Johannes (1956): Ung leg [film], premiere 26.12.1956. • Allen, Johannes (1957): Natlogi betalt [film], premiere 20.09.1957. • ‘Amerikas nyeste teenageproblem (1957): ‘Fast forbindelse’’, Tidens Kvinder. • ‘Amerikansk på dansk’, Syddansk Universitet. Tilgængelig: http://www.sdu.dk/om_sdu/ institutter_centre/ih/forskning/forskningsprojekter/c_+amerikansk_paa_dansk (25.04.2017). • Andersen, Birgit (1992): Farlig ungdom. Anderumper, strutskørter og hvad der fulgte, Skoletjenesten/Arbejdermuseet. • Berlingske Aftenavis (08.09.1956): ‘Rock’n’roll vil snart hærge her’. • Berlingske Tidende (07.08.1957): ‘Nye gadeoptøjer paa Strøget og Raadhuspladsen’. • Bille, Lars, Hector Estrup, Palle Svensson: ‘Liberalisme’ i Den Store Danske, Gyldendal. Tilgængelig: http://denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Samfund/ Moderne_demokrati_og_konstitutionelt_monarki/liberalisme (25.04.2017) • Brinkmann, Svend (2009): Identitet – udfordringer i forbrugersamfundet. Århus: Forlaget Klim. • Brinkmann, Svend (04.02.2017): ‘Intet menneske kommer til verden som en egennyttig, selvstændig liberalist’ i Politiken. • Bukdahl, Jørgen K. (1980): Frihed og frigørelse. Århus: Forlaget Aros • Bredsdorff, Thomas: ‘Hans Hertel’ i Den Store Danske, Gyldendal. Tilgængelig: http:// denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Dansk_litteratur/Kritikere/Hans_Hertel (25.04.2017). • Bruun, Henry: ‘Jens Rudolph Dahl’ i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Tilgængelig: http://denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Handel_og_industri/Direktør/ Jens_Rudolph_Dahl (25.04.2017). • B.T. (06.08.1957): ‘Kvinde anførte store rock’n’roll-optøjer’. • Christiansen, Niels Finn (2009): ‘Marxismen efter Marx’ i Lars Bo Kaspersen og Jørn Loftagers Klassisk og moderne politisk teori, København: Hans Reitzels Forlag, s. 520-554. • Dahl, Jens Rudolph (29.06.1957): ‘Ungdommen og velfærdsstaten’ i Politiken. • Dahl, Nils G. Göran (2006): ‘Politik og ret 1915-1973: Fascisme, kommunisme og velfærd’ i Ole Knudsen, Hans Siggaard Jensen og Frederik Stjernfelts (red.): Tankens Magt, bind 3, København: Lindhardt og Ringhof, s. 1808-1852.

______s. 73 Farlig ungdom eller Danmarks fremtid? Speciale 2017 Historie Roskilde Universitet –––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––

• ‘Den vanskelige alder – puberteten’ i Kvindens hvem hvad hvor (1957): s. 188-195, København: Politikens Forlag. • Ekstrabladet (06.08.1957): ‘Indgreb over for rock’n’. • Eistrup, Birthe (30.09.1957): ‘Problemer, problemer, problemer, problemer’ i Politiken. • ‘Farlig ungdom – filmplakat 1953’ på danmarkshistorien.dk. Tilgængelig: http:// danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/farlig-ungdom-filmplakat-1953/ (25.04.2017). • Fleron, Kate (1942): Afsporet Ungdom : en Appel til danske Forældre. Kastrup: Westermann. • Fleron, Kate (1943): Vi er ungdommen - Dansk ungdom fortæller om sig selv. Kastrup: Westermann. • Folkets Vilje – Landets Lov (1944): Danmarks Kommunistiske Parti, København: Land og Folks Forlag. • Fossat, Sissel Bjerrum (2004): ‘Rock’n’roll – mødet mellem dem og os’ i Nils Arne Sørensen og Klaus Petersen: Den kolde krig på hjemmefronten, Odense: Syddansk Universitetsforlag: s. 81-93. • Fossat, Sissel Bjerrum (2008): ‘Rock’n’roll over alle grænser – rock’n’roll som et transnationalt fænomen’ i Noter / Historielærerforeningen for Gymnasiet og HF, nr. 176, s. 11-20. • Fremtidens Danmark (1945): Socialdemokratiets politik, København. • ‘Gallup 1957: Ungdom og læderjakker’, u.å. på danmarkshistorien.dk. Tilgængelig: http:// danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/gallup-1957-ungdom-og-laederjakker/ (25.04.2017). • Halsboe-Jørgensen, Ane og Poul Nyrup Rasmussen (24.09.2016): ‘Hele samfundets ansvar’ i Jyllands-Posten. • Hansen, Else og Leon Jespersen (2009): Samfundsplanlægning i 1950‘erne, København: Museum Tusculanums. • Hansen, Else (2017): Professorer, studenter og polit.er – Om velfærdsstatens universitetspolitik 1950-1975, København: Museum Tusculanums Forlag. • Harding, Merete og Steen A. Cold: ‘Hans Jørgen Lembourn’ i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Tilgængelig: http://denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/ Kunst_og_kultur/Litteratur/Forfatter/Hans_Jørgen_Lembourn (25.04.2017). • Hebdige, Dick (1983): Subkultur og stil, Århus: Sjakalen. • Henningsen, Poul (29.06.1957a): ‘Studenten og velfærdsstaten’ i Politiken. ______s. 74 Farlig ungdom eller Danmarks fremtid? Speciale 2017 Historie Roskilde Universitet –––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––

• Henningsen, Poul 2 (10.07.1957b): ‘Velfærdsstaten og ungdommen’ i Politiken. • Henriksen, Johannes (24.03.2017): ‘De smukke unge mennesker’ i Kristeligt Dagblad. • Hertel, Hans: (22.06.1957): ‘Oprør mod tomhed’ i Politiken. • Hertel, Hans (2002): ‘Kulturens kolde krig i Kritik, årg. 35, nr. 158. s. 9-23, København: Gyldendal. • Hertel, Hans (13.03.2005): ‘Til det gemene bedste’ i Politiken. • Hertel, Hans (2012): ‘En rekrut fra 57 – i den kroniske uskyld tid’ i Gads Forlag og Golden Days’: 1950‘erne, København: Gads Forlag, s. 112-133. • Høgh, Robert (17.01.2016): ‘Jeg løber fra velfærdsstaten’ i Politiken. • ‘Indhold’ (1953) i Kvindens hvem hvad hvor: s. 2-3, København: Politikens Forlag. • Jelsbak, Torben (2016): ‘Avantgarden til magten?: Den tidlige Klaus Rifbjerg og velfærdsstaten’ i Peter Simonsen (red) Velværelsen: Ny humanistisk velfærdsforskning, Odense: Syddansk Universitetsforlag. • Johansen, Niels (08.08.1957): “Læderjakke-ungdom eller Danmarks fremtid” i Land og Folk. • Jørgensen, John Chr. (2015): Kate Fleron : journalist og frihedskæmper. Hellerup: Forlaget Spring. • Kaspersen, Lars Bo: ‘Modernitet’ i Den Store Danske, Gyldendal. Tilgængelig: http:// denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Folkeslag/Etnografiske_termer/modernitet (25.04.2017). • Koselleck, Reinhart (2007/1972): ‘Begrebshistorie og socialhistorie’ i Jens Busck, Jeppe Nevers og Niklas Olsens (red): Reinhart Koselleck: Begreber, tid og erfaring, København: Hans Reitzels Forlag, s. 57-82 • Koselleck, Reinhart (2007/1975): ‘Om asymmetriske modbegrebers historisk-politiske semantik’ i Jens Busck, Jeppe Nevers og Niklas Olsens (red): Reinhart Koselleck: Begreber, tid og erfaring, København: Hans Reitzels Forlag, s. 105-160. • ‘Kvindens hvem - hvad - hvor’ (1952) i Kvindens hvem hvad hvor: s. 1, København: Politikens Forlag. • Land og Folk (08.08.1957a): ‘Man bagtaler ungdommen’. • Land og Folk (08.08.1957b): ‘Samtale med seks ‘farlige unge’’ • Lauritzen, Lau og Johannes Allen (1956): Farlig Ungdom [film]. Premiere 26.12.1956.

______s. 75 Farlig ungdom eller Danmarks fremtid? Speciale 2017 Historie Roskilde Universitet –––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––

• Lidegaard, Bo (2009): ‘Visionen om velfærd’ i Henning Grelle og Helle Leilund (red.): Statsministre – 8 socialdemokrater, København: Arbejdermuseet & Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv. • Litteratursiden.dk: ‘Klaus Rifbjerg’. Tilgængelig: http://www.litteratursiden.dk/forfattere/klaus- rifbjerg (25.04.2017). • Lembourn, Hans Jørgen (18.07.1957): ‘Kold generation’ i Politiken. • Loftager, Jørn: ‘Ideologi’ i Den Store Danske, Gyldendal. Tilgængelig: http://denstoredanske.dk/ Samfund,_jura_og_politik/Samfund/Statslære_og_politisk_videnskabsteori/ideologi (25.04.2017). • Madsen, Henrik (2006): For velfærdens skyld?, Institut for Historie, Kultur og Samfundsbeskrivelse, Syddansk Universitet. • Medovoi, Leerom (2005): Rebels: Youth and the Cold War Origins of Identity, London: Duke University Press. • Meyerowitz, Joanne (2014): ‘The Liberal 1950s? Reinterpreting Postwar U.S. Sexual Culture’ i Karen Hagemann og Sonya Michel (red): Gender and the Long Postwar: Reconsiderations of the United States and the Two Germanys, 1945-1989. Johns Hopkins University Press and Woodrow Wilson Center Press. s. 297-319. • ‘Militarismen stjæler hver dag’ (1950), Kommunistisk valgplakat. Tilgængelighed: Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv. • Namo, Lawand Hiwa (22.08.2016): ‘Derfor holder LA’s diagnose af den danske ungdom ikke’ i Politiken. • Nevers, Jeppe (2006): ‘Træk af den nyere begrebshistorie’. Tilgængelig: http://docplayer.dk/ 6745352-Traek-af-den-nyere-begrebshistorie.html#show_full_text (25.04.2017). • Nielsen, Jens-Emil (2013): Ung i 50‘erne. Frederiksberg: Bogforlaget HER&NU. Tilgængelig: https://ereolen.dk/ting/object/870970-basis%3A51230264/read • ‘Om forskningsprojektet’. Syddansk Universitet. Tilgængelig: http://www.sdu.dk/om_sdu/ institutter_centre/ih/forskning/forskningsprojekter/c_+amerikansk_paa_dansk/om +forskningsprojektet (25.04.2017). • Pedersen, Ove K. (2006): “Velfærdsrapporten som tidsbillede”, trykt i Kritik, nr. 179, april 2006, s. 87-99.

______s. 76 Farlig ungdom eller Danmarks fremtid? Speciale 2017 Historie Roskilde Universitet –––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––

• Petersen, Klaus (2002): ‘Velfærdsstaten i dansk politisk retorik’ i Tidsskrift for Velferdsforskning, vol: 5.1, s. 16-28 • Politiken (01.09.1956): ‘ROCKandROLL-dansen faar folk til at gaa helt over gevind’. • Politiken (17.09.1956): ‘Slagsmaal efter Rock’n Roll’. • Rasmussen, Søren Hein (1997): Sære Alliancer - Politiske bevægelser i efterkrigstidens Danmark, Odense: Odense Universitetsforlag. • Rasmussen, Søren Hein (2009): Den kolde krigs billeder. København: Gyldendahl. • Rasmussen, Søren Hein (2006): ‘Tegneseriekrigen. Skolelærernes kamp for Danmarks ungdom i 1950‘erne’ i Anne Trine Larsen og Merete Bøge Pedersen (red.) Det bedste selskab. Festskrift til Jens Engberg, s. 69-86. København: SFAH. • Riesman, David (1962): Det ensomme Massemenneske, København: Gyldendal. • Rifbjerg, Klaus (23.07.1957): ‘Varmedunk ikke nødvendig...’ i Politiken. • Rockwell, Thomas og Tanggaard, Karsten (1982): 50‘ernes Rock’n’Roll - en ny ungdoms musik, København: Edition Egtved. • Rosenørn, Rasmus (2013): Swing, unge og pop. Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet. • Rosenørn, Rasmus: Oversigt over magasiner i Danmark 1930-1989. Tilgængelighed: Museum Ragnarock. • Savage, Jon (1996): Time Travel: From the Sex Pistols to Nirvana: Pop, Media and Sexuality 1977-96, London: Chatto and Windus. • Savage, John (2008): Teenage: the Creation of Youth 1875-1945, New York: Pimlico. • Schultz, Ida (2007): ‘Fra Partipresse over Omnibuspresse til Segmentpresse’. Journalistica – Tidsskrift for forskning i journalistik, nr. 5, juli 2007. Tilgængelig: http://ojs.statsbiblioteket.dk/ index.php/journalistica/article/view/1807/1629 (25.04.2017). • Schmidt, Palle Kjærulff og Robert Saaskin (1957): Bundfald [film], premiere: 23.08.1957. • Schanz, Hans-Jørgen (2006): Europæisk idehistorie, København: Høst & Søn. • Seeberg, Peter (19.09.1955): ‘Den tavse generation’ i Information. • Siegfried, Detlef og Axel Schnildt (red) (2005): Between Marx and Coca-Cola: Youth Cultures in Changing European Societies, 1960-1980, New York: Berghahn Books.

______s. 77 Farlig ungdom eller Danmarks fremtid? Speciale 2017 Historie Roskilde Universitet –––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––

• ‘Skru tiden tilbage til 1950‘erne’ (23.08.2016-27.09.2016), København: DR1. Tilgængelig: https://www.dr.dk/tv/se/skru-tiden-tilbage-series/-/skru-tiden-tilbage-til-1950-erne-1-6 (20.06.2017). • Skårderud, Finn (31.01.2015): ‘Vi skal nå dem før de segner’ i Information. • Social-Demokraten (08.08.1957): ‘Ballade igen i aftes men den blev holdt nede af et stort politiopbud’. • Sode-Madsen, Hans (2005): Farlig ungdom. Samfundet, ungdommen og Ungdomskommisionen 1945-1970, Århus: Aarhus Universitetsforlag. • Spanger, Marlene (2002): ‘Det tilfældige og uforpligtende møde : overvågning og regulering af løsagtige kvinder fra 1920 til 1960 i Den Jyske Historiker, nr. 98, 2002, s. 167-186. • Styrk, Mads Nissen (20.07.1957): ‘Kold ungdom’ i Politiken. • Styrk, Mads Nissen (1985): ‘Nederlagets generation eller drømmen der måtte briste’ i Lars Møller og Annette Wiborgs (red): Dengang under besættelsen - ubekvemme historier om en splittet nation. s. 111-121. • Søllinge, Jette Drachmann 1: ‘Politiken’ i Den Store Danske, Gyldendal: http://denstoredanske.dk/ Samfund,_jura_og_politik/Massemedier/Medier_og_dagblade,_Danmark/Politiken (25.04.2017. • Søllinge, Jette Drachmann 2: ‘Land og Folk’ i Den Store Danske, Gyldendahl. Tilgængelig: http:// denstoredanske.dk/index.php?sideId=114135 (25.04.2017). • Søllinge, Jette Drachmann 3: ‘Tidens Kvinder’ (1923-69) i Den Store Danske, Gyldendal. Tilgængelig: http://denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Massemedier/ Ugeblade_og_magasiner/Tidens_Kvinder_(1923-69 (25.04.2017). • Sørensen, Nils Arne (2010): ‘Forord’ i Søren Hein Rasmussen og Rasmus Rosenørn (red): Amerika i dansk kulturliv 1945-1975, Odense: Syddansk Universitetsforlag, s. 1-2. • Sørensen, Nils Arne (2012): ‘Onkel Sams Køleskab’ i Gads Forlag og Golden Days’: 1950‘erne, København: Gads Forlag, s. 40-75. • Sørensen, Nils Arne (2009): ‘Amerikansk på Dansk: Arbejdspapir 2’. Tilgængelig: http:// www.sdu.dk/om_sdu/institutter_centre/ih/forskning/forskningsprojekter/c_ +amerikansk_paa_dansk/arbejdspapirer (25.04.2017). • Sørensen, Nils Arne og Klaus Petersen (2006): ‘Ameri-Danes and Pro-American Anti-Americans: Cultural Americanization and Anti-Americanism in Denmark after 1945’ i Alexander Stephan

______s. 78 Farlig ungdom eller Danmarks fremtid? Speciale 2017 Historie Roskilde Universitet –––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––

(red.): The Americanization of Europe: Culture, Diplomacy, and Anti-Americanism after 1945, New York: Berghahn Books. • Sørensen, Nils Arne (2008): ‘Amerikanerpiger’. Tilgængelig: http://www.sdu.dk/om_sdu/ institutter_centre/ih/forskning/forskningsprojekter/c_+amerikansk_paa_dansk/publikationer/ arkiv_martikler (25.04.2017). • Sørensen, Villy (1958) ‘Den tavse generation’ i Kulturdebat 1944-58, København: Gyldendahl. • ‘Teen-age’ (1953) i Kvindens hvem hvad hvor, s. 32-33, København: Politikens Forlag. • ‘Teenagere i efterkrigstiden: Forbrug og kultur’ på danmarkshistorien.dk. Tilgængelig: http:// danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/teenagere-i-efterkrigstiden-forbrug-og- kultur/ (25.04.2017). • ‘Teenagere i efterkrigstiden: Musik, film og idoler’ på danmarkshistorien.dk. Tilgængelig: http:// danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/teenagere-i-efterkrigstiden-musik-film-og- idoler/?no_cache=1&cHash=9bece4c5674d09dda5215f9d99990275 (25.04.2017). • Thomsen, Niels og Jette D. Søllinge (1991): De danske aviser 1634-1991, bind 3: 1918-1991, Odense: Odense Universitetsforlag. • Thorup, Mikkel (2008): Fornuftens Perversion – modoplysning og 200 års krig mod fornuftens herredømme, Aarhus: Aarhus Universitetsforlag. • Thorup, Mikkel (2012): ‘Intellektuel historie’ i Temp, nr. 4, s. 177-189. • Ugens Gallup 1957: ‘Ungdom og læderjakker’ nr. 47. Tilgængelig: http://www.kantargallup.dk/ work/gaf/ugensgallup/tekst/ug_1957_47.pdf (25.04.2017). • Ungdomskommissionen (1952): Ungdommen og fritiden. København. • ‘Ungdom med penge mellem hænderne’ (1957) i Samvirke, 1. januar, 1957, s. 26. • Vanopslagh, Alex (10.08.2016): ‘Drop nu offerrollen, og tag ansvar for dit eget liv’ i Politiken. • Vanopslagh, Alex, 2017a (26.01.2017): ‘Kære gymnasie-elever. Det bliver kun hårdere herfra’, på

bloggen Kapitalens lakajer. Tilgængelig: http://kapitalenslakajer.blogs.berlingske.dk/2017/01/26/ kaere-gymnasie-elever-det-bliver-kun-haardere-herfra/ (25.04.2017). • Vanopslagh, Alex, 2017b (04.02.2017): ‘Liberal politiker: Ungdommen tror på liberalismens frihedstanke, Brinkmann’ i Politiken.

______s. 79 Farlig ungdom eller Danmarks fremtid? Speciale 2017 Historie Roskilde Universitet ––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––– Formidlingsovervejelser

Målgruppe Hvis jeg skulle formidle nogle af specialets tematikker, ville en oplagt målgruppe være unge mennesker. Specialet omhandler synet på unge i 1950‘erne, og jeg tænker, det kunne være interessant og vedkommende for unge mennesker i dag at vide noget om, hvordan man talte om unge på deres alder før i tiden. De ville måske kunne spejle sig i de historiske skildringer og opdage både genkendelige elementer og forskelle, hvormed de kunne relatere de historiske problemstillinger til deres egen tid. Når jeg skriver ‘unge mennesker’, er jeg klar over, at det langt fra er en entydig størrelse. Udtrykket kan både dække over en aldersgruppe, livsform eller livsindstilling. I denne sammenhæng opererer jeg dog med en aldersmæssig grænse, således at min målgruppe primært er unge i alderen 15-21 år, skønt jeg sagtens kunne have valgt at definere det anderledes. Jeg har valgt denne målgruppe af pragmatiske grunde, fordi jeg dermed kunne rette det tænkte formidlingstilbud til en af ungdomsuddannelserne. Ifølge Undervisningsministeriets tal fra 2017 søger flest unge i dag (hele 61,3 pct.) ind på STX (som står for Almen Studentereksamen).32 Derfor har jeg valgt STX som målgruppen for formidlingen, og derfor må formidlingen tænkes som led i undervisningen og opfylde de faglige læringsmål på STX. Eleverne på STX har meget forskellige forudsætninger, ressourcer, behov, og de lærer forskelligt, hvilket der i formidlingen skulle tages hensyn til. Undervisningstilbudet skulle derfor imødekomme disse divergerende udgangspunkter, så alle elever kunne være med.

Afsender En oplagt institutionel ramme for dette tænkte undervisningstilbud ville være et museum. Museer er videnscentre, alternative læringsrum og tilbyder undervisningsaktiviteter til både grundskole og ungdomsuddannelser. Fordelen ved at vælge et museum som afsender er, at museer opererer med andre former for læring end den, der normalt praktiseres i klasselokalet. Undervisningen foregår i fysisk anderledes omgivelser, hvor bl.a. genstande, installationer og rekvisitter kan bidrage med en særlig form for stoflighed, hvor forskellige sanser kan blive bragt i spil. Derudover kan tilegnelsen

32 http://uvm.dk/aktuelt/uvm/udd/gym/2017/marts/170320-fortsat-stor-soegning-mod-gymnasiet ______s. 80 Farlig ungdom eller Danmarks fremtid? Speciale 2017 Historie Roskilde Universitet ––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––– af viden og aktiviteterne henvende sig til flere forskellige måder at lære på. Museerne er dermed oplagte i forhold til at imødekomme STX-elevernes forskelligheder. I undervisningstilbuddet ville det være en god idé at inddrage forskellige medier, materialer, sanser og undervisningformer for at tilgodese elevernes forskellige læringspræferencer, så alle kunne være med, føle sig tilpas og udfordret i henhold til deres behov. En anden fordel ved museet som læringsinstitution ville være, at en museumsoplevelse i sig selv kunne være inspirerende for elever, da der her opereres med en anderledes form for læring end den, de oplever i den mere traditionelle klasseværelsesundervisning. Det, som et museum kan, er, at det ud over fagspecifik viden kan inspirere elever på det personlige plan, så de måske får lyst til at undersøge det historiske emne nærmere senere. Afsenderen af det tænkte formidlingsprojekt skulle være et museum, som i forvejen formidler og forsker i 1950‘erne. Dette kunne eksempelvis være Arbejdermuseet eller Museum Ragnarock.

Hvad skulle formidles? Hvis jeg skulle formidle nogle af specialets tematikker, ville jeg udbrede emnet, så det kom til at handle om ‘Ungdomskultur i 1950‘erne’. Grunden til dette er, at jeg med tilbuddet ville ønske at imødekomme et reelt behov på STX, hvor et bredere emne ville være hensigtmæssigt. Det vender jeg tilbage til. I løbet af gymnasietiden skal eleverne på STX arbejde med flerfaglige forløb, som forbereder dem til arbejdet med studieretningsprojektet i 3. g. I disse forløb skal der indgå både naturvidenskabelige, humanistiske og samfundsvidenskabelige fag, og eleverne skal arbejde med: “[...] almene og videnskabsrelaterede problemstillinger, som overskrider det enkelte fag”.33 I forløbene skal eleverne udarbejde problemformuleringer og besvare disse samt opnå en forståelse af, at de forskellige fags metodiske tilgangsvinkler kan give større og dybere forståelser af et givent emne. I de flerfaglige forløb arbejder eleverne med STX-fagene i skiftende konstellationer i løbet af de tre år. Forløbene afsluttes med studieretningsprojektet i 3.g., hvor eleverne arbejder med en faglig problemstilling inden for et selvvalgt område med inddragelse af to fag. For mange lærere kan det være svært at finde tid at sætte sig ind i, hvordan de på bedste vis når ud over deres egne faggrænser og skaber den sammenhæng mellem fagene, som disse forløb

33 http://uvm.dk/-/media/filer/uvm/gym-laereplaner-2017/stx/studieretningsprojektet-stx-august-2017.pdf?la=da ______s. 81 Farlig ungdom eller Danmarks fremtid? Speciale 2017 Historie Roskilde Universitet ––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––– forudsætter. Flere gymnasielærere, som jeg har talt med, har svært ved at finde brugbart materiale af kvalitet til sådanne forløb pga. tidspres og kunne i den sammenhæng bruge hjælp. Jeg ønsker, at mit formidlingsprojekt kunne imødekomme dette behov. Hvis projektet blev formidlet gennem et museum, ville et sådant projekt tilmed kunne udvikle museets læringspotentiale. Museet kunne træde til med faglig viden og demonstrere, hvordan forskellige fag kan belyse et emne på forskellige måder og dermed nå ud over en traditionel faggrænse-tænkning. ‘Ungdomskultur i 1950‘erne’ er et eksempel på et emne, hvis kompleksitet kan belyses med inddragelsen af flere fag, og hvor eleverne kan arbejde med forskellige fags viden, teorier og metoder. Derfor er det oplagt, at eleverne kan prøve at arbejde med flere fag gennem dette emne. Grunden til udvidelsen af emnet i undervisningstilbuddet er således, at det åbner op for flere mulige problemformuleringer og faglige konstellationer, end hvis emnet havde været snævert fokuseret på ungdomsdebatten.

Slutproduktet Slutproduktet skulle være et undervisningsforløb og et digitalt ressourcerum med titlen: ‘Ungdomskultur i 1950‘erne’, som kunne benyttes i de flerfaglige forløb på STX. Undervisningsforløbet skulle foregå på museet, og underviseren skulle være en af museets ansatte. Oplægget skulle helt grundlæggende tjene som inspiration, give et historisk overblik samt udfolde bredden i emnet. Det skulle inspirere i forhold til mulige problemfelter og påpege nogle af de mange forskellige tematikker, som har at gøre med ‘Ungdomskultur i 1950‘erne’. Forløbet skulle inddrage forskellige genstande, rekvisitter, visuelle og grafiske fremstillinger, billeder, film, musik, skrift, diagrammer, kort, statistikker, fysisk aktivitet, hands-on, auditive oplevelser osv., som talte til forskellige sanser. Underviseren skulle arbejde med forskellige former for rammesætning, orientering, hjælpende redskaber, vejledning og assistance, så museet både henvendte sig til de elever, som foretrak at arbejde selvstændigt, navigere i komplekse sammenhænge og generere nye idéer og de elever, som foretrak mere kontekstbundet og konkret arbejde. Der skulle i forløbet både lægges op til dialog, gruppearbejde, oplæg, øvelser, selvstændigt arbejde og fordybelse. Dermed ville museet sikre sig, at elevernes forskellige læringspræferencer blev tilgodeset. I undervisningsforløbet ville det være vigtigt, at underviseren ikke kom til at lægge for meget vægt på hverken ligheder eller forskelle mellem ungdomskulturen i 1950‘erne og i dag, skønt der kunne være en formidlingsmæssig pointe i at fremhæve disse elementer. Jeg anser det for vigtigt, at museet står for fagkyndig og kvalificeret specialistviden, da både elever og lærere møder museer ______s. 82 Farlig ungdom eller Danmarks fremtid? Speciale 2017 Historie Roskilde Universitet ––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––– med en forventning om, at museer er troværdige kilder til historisk viden. Jeg mener dog ikke, at denne viden udelukker en interessant og vedkommende formidling. Ressourcerummet skulle være en digital materialemappe med kildemateriale i forskellige formater, som relaterede til det overordnede emne: ‘Ungdomskultur i 1950‘erne’. Kildematerialet skulle være en varieret samling, som kunne være alt fra avisartikler, ungdomsblade, fag- og skønlitteratur, reklamer, fotos, interviews, erindringer, film, statistikker, øvelser, lydklip, sangtekster, partitur osv., som imødekom så mange STX-fag som muligt. Formålet med ressourcerummet skulle være, at eleverne kunne bruge kildematerialet i deres arbejde med at udforme problemformuleringer og besvare dem. Derudover ville elever og lærere i ressourcerummet kunne få inspiration til problemfelter og opgavetemaer, hvor det tvær- og flerfaglige aspekt på forhånd var indtænkt. Ressourcerummet skulle være overskueligt, pædagogisk og nem at gå til. Hvorfor er dette relevant? Ifølge flere lærere, jeg har talt med, har elever på STX ofte vanskeligheder med at nå at finde relevant kildemateriale, og de bruger ofte lang tid på ukonstruktive internetsøgninger. Det er tid, som går fra at arbejdet med problemformulering og besvarelse af denne. Det, at et museum samlede en række kilder, ville imidlertid ikke betyde, at eleverne skulle forholde sig ukritisk til materialet. Materialet skulle netop give anledning til kildekritiske refleksioner. Eleverne skulle også fortsat foretage researcharbejde, men de kunne nu gøre det inden for ressourcerummets rammesætning. Eleverne ville derudover altid kunne supplere deres opgaver med kilder, de selv eller deres lærere havde fundet. Problemet ved et sådant tilbud kunne dog være, at museet dermed kom til at forme arbejdet for meget og i for høj grad kom til at hjælpe eleverne, så de ikke selv lærte at finde kildemateriale. Det er en legitim indvending, men ressourcerummet ville også indeholde en elevguide med redegørelser for, hvordan kildematerialet var fremskaffet, hvilket kunne inspirere eleverne til selv at finde kvalificeret kildemateriale i fremtiden. Derudover er det et reelt problem på STX, at der ofte ikke er afsat timer nok til at finde kildemateriale. Derfor har eleverne ofte problemer med at nå både at finde relevant materiale og udforme problemformulering og besvare denne. Med dette tilbud ville eleverne kunne fokusere på det sidste. Ressourcerummet skulle være inddelt i en række undertemaer, som dels kunne inspirere eleverne til mulige tvær- og flerfaglige problemfelter og dels kunne gøre ressourcerummet mere overskueligt, så eleverne kunne danne sig et overblik over kildematerialets tematikker. Hvert af disse temaer skulle rumme så mange STX-fag som overhovedet muligt. Disse undertemaer kunne være: ______s. 83 Farlig ungdom eller Danmarks fremtid? Speciale 2017 Historie Roskilde Universitet –––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––

‘Amerikanisering og andre udenlandske påvirkninger’, ‘Generationskløft’, ‘Fritidsaktiviteter og mødesteder’, ‘Idoler og fankultur’, ‘Klassesamfund’, ‘Kønsroller og ligestilling’, ‘Mediernes portrættering’, ‘Mode’, ‘Musik og dans’, ‘Optøjer og læderjakker’, ‘Piratradio, medier, teknologi og udvikling’, ‘Seksualitet, kærlighed og moral’, ‘Uddannelse’, ‘Ungdomsforbrug’ og ‘Ungdomskulturens forudsætning og tilblivelse’.

Relevans? Ungdomskultur i 1950‘erne er et relevant emne for unge på STX, fordi emnet kan koble elevernes nutidige livs- og erfaringsverden med spørgsmål om fortiden og dermed drage paralleller til nutiden, hvilket jeg også tidligere har påpeget. Emnet kan påvise både forskelle og ligheder mellem de unges tilværelse dengang og i dag. Et eksempel på ligheder mellem 1950‘ernes og nutidens ungdom kunne være påvirkningsprocesserne fra USA. Også i forhold til ungdomsdebatten ville eleverne kunne opdage, at de debatter og ideologiske positioner, der dengang var med til at forme argumenter, stridigheder og kampe, stadigvæk kan ses i nutidens ungdomsdebat. Historien om ungdomskultur i 1950‘erne kan yderligere markere, at nogle af de grundlæggende elementer i vores samfund, som vi i dag tager for givet, ikke er selvfølgelige størrelser. Eksempelvis er demokratiseringen af uddannelserne, støtte til fritidsfaciliteter for unge, velfærdsstaten og vores måde at forstå de geopolitiske forhold langt fra evigtgyldige størrelser. Det er resultatet af historiske processer, nationale og transnationale udviklingslinjer, som eleverne kan fremanalysere. De kan således gennem emnet opnå viden om den komplekse verden, de lever i og forstå nogle af de elementer, der har været med til at forme det nutidige danske samfund. På den måde er ungdomskultur i 1950‘erne også et godt emne til at vække elevernes generelle historiske interesse, hvormed de både kan undersøge syn- og diakrone processer og udvikle deres historiebevidsthed, viden og identitet.

______s. 84 Farlig ungdom eller Danmarks fremtid? Speciale 2017 Historie Roskilde Universitet ––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––– Studieforløbsbeskrivelse

I 2012 færdiggjorde jeg min bacheloruddannelse i Idéhistorie og Museologiske Studier fra Aarhus Universitet. I 2014 bestod jeg mit kandidatmodul 1 på Historie samt på Pædagogik og Uddannelsesstudier, og i 2015 bestod jeg mit kandidatmodul 2 på sidstnævnte. Skønt specialet er historiefagligt, har de fire fag kunnet bidrage med noget forskelligt til specialet. Dermed har jeg trukket på min brede vifte af fagligheder.

Fra min tid på Historie har jeg i specialet især kunnet trække på viden fra kurset: ‘Historisk teori og historiografi’. Her havde vi bl.a. en kursusgang om begrebshistorie og Reinhart Koselleck, som er en tilgang, jeg i specialet har brugt meget eksplicit som teoretisk fundament og metode. Derudover havde vi en kursusgang om henholdvis Kønshistorie og Alltagsgeschichte, som i specialet har inspireret mig til at skærpe blikket for betydningen af køn, klasse og kultur. Bl.a. har jeg i specialet haft blik for kønsspecifikke problematikker, som f.eks. at kriminalitet specifikt blev forbundet med unge mænd, og at løsagtighed og dalende seksualmoral specifikt blev forbundet med unge kvinder. Derudover har jeg fundet det vigtigt at inddrage anonyme og ‘almindelige stemmer’ i ungdomsdebatten. Eksempelvis var og er Birthe Eistrup og Niels Johansen i dag ukendte i den offentlige debat. I specialet inddrager jeg således både ‘almindelige stemmer’ og stemmer, der var toneangivende og fik virkningshistorisk betydning som f.eks. Poul Henningsen, Hans Jørgen Lembourn og Klaus Rifbjerg.

Jeg har brugt min faglighed fra Pædagogik og Uddannelsesstudier i specialet ved at inddrage ungdomssociologi i min diskussion. Derudover har jeg med denne faglighed kunne skærpe blikket for forskellige former for socialisationsteorier, menneske- og samfundsforståelser. De tre sidstnævnte aspekter har jeg også kunnet skærpe blikket for gennem min historiske og idéhistoriske faglighed. Den idéhistoriske faglighed har i det hele taget været konstruktiv i forhold til at undersøge forskellige former for ideologier, hvor begrebshistorie også er en central tilgang. Der er generelt flere overlap mellem Historie- og Idéhistoriefaget.

Som led i min bacheloruddannelse var jeg i praktik på Arbejdermuseet, og som led i mit 2. kandidatmodul på Pædagogik og Uddannelsesstudier var jeg i praktik på Museum Ragnarock. Jeg har desuden efterfølgende haft ansættelser på begge museer. Arbejdet på museerne har været

______s. 85 Farlig ungdom eller Danmarks fremtid? Speciale 2017 Historie Roskilde Universitet ––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––– retningsgivende for mit valg af specialeemne, da jeg på begge museer har beskæftiget mig med 1950‘erne og ungdommens betydning.

Jeg har dermed gjort brug af mine forskellige akademiske fagligheder og museumsfaglige arbejde i specialet. Jeg mener, at de forskellige faglige tilgange og perspektiver har kunnet berige specialet med nuancer og kompleksitet.

Oversigt over kurser og projekter:

1. semester – Idéhistorie: Kurser: ‘Intro-forløb’, ‘Filosofihistorie 1’ og ‘De jødisk-kristne ideers historie’.

Eksamensopgave: Filosofiopgave om Platon. Opgaven var en undersøgelse af de tre lignelser: Sol- billedet, linje-billedet og hulelignelsen, som præsenteres i Platons Staten. Ud fra en analyse af disse lignelser arbejdede jeg med nogle af de grundlæggende tanker inden for Platons idélære.

2. semester – Idéhistorie: Kurser: ‘Filosofihistorie 2’, ‘Socialisationsteori’ og ‘Hovedværksopgaven’.

Eksamensopgave 1: Opgave i faget Filsofihistorie 2 om Friedrich Nietzsche. I denne opgave analyserede jeg Nietzsches idé om den vesterlandske kulturs forfaldshistorie og hans kritik af dennes værdier, som det kommer til udtryk i bogen: Moralens genealogi.

Eksamensopgave 2: Hovedværksopgave om Edmund Burkes Reflections on the Revolution in France. I denne opgave undersøgte jeg, hvordan Burke anvendte modstillingen af den engelske og den franske revolution til at hylde den første og afvise den sidste.

3. semester – Idéhistorie: Kurser: ‘De æstetiske idéers historie’, ‘De politiske og økonomiske idéers historie’ og ‘Studium Generale’.

Eksamensopgave 1: Opgave i faget Studium Generale. Jeg tog udgangspunkt i Richard Rortys beskrivelse af den rationelle og historiske rekonstruktion for derefter at undersøge hans bud på,

______s. 86 Farlig ungdom eller Danmarks fremtid? Speciale 2017 Historie Roskilde Universitet ––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––– hvordan man kan beskæftige sig med tænkningens historie i en postmetafysisk kultur, samt hvordan denne tilgang kan ses i forhold til en mere generel videnskabelig praksis.

Eksamensopgave 2: Opgave i faget De politiske og økonomiske idéers historie. Her undersøgte jeg Edmund Burkes og Thomas Paines holdninger i forhold til den amerikanske og franske revolution. Et af grundspørgsmålene var, hvordan man ud fra disse synspunkter kunne anse dem som repræsentanter for forskellige filosofiske positioner.

4. semester – Idéhistorie: Kurser: ‘Naturvidenskabens historie og kultur’, ‘Emneopgaven’.

Eksamensopgave 1: Opgave i faget Naturvidenskabernes historie og kultur. Her skrev jeg om Francis Galton og tog udgangspunkt i hans artikel ‘Hereditary Talent and Character’ (1865) og det senere værk Hereditary Genius (1869) for at undersøge tilblivelsen af hans begreb om ‘Eugenik’.

Eksamensopgave 2: Emneopgave hvor jeg undersøgte selvudviklingsfænomer og problematiserede nogle af de konsekvenser, de kan medføre. Jeg undersøgte også den identitetsforståelse, som selvudviklingsfænomenerne implicerer.

5. semester – Museologiske studier og Idéhistorie: Kurser: ‘Institutioner, magt og samlinger’ og ‘Bacheloropgave’.

Eksamensopgave 1: Opgave i faget: Institutioner, magt og samlinger, hvor jeg undersøgte den kulturarvspolitik, som blev iværksat af regeringen bestående af Venstre og Det Konservative Folkeparti (med Dansk Folkeparti som støtteparti). Derudover foretog jeg en komparativ analyse af forskellige kulturpolitikker.

Eksamensopgave 2: Bacheloropgave. Her skrev jeg om ‘Udlændinge’ i den offentlige debat. Det var en samtidsidéhistorisk undersøgelse af, hvordan forskellige aktører har artikuleret og debatteret ‘udlændinge’ i den offentlige debat i Danmark. Undersøgelsen behandlede bl.a., hvordan aktørernes holdninger fulgte allerede eksisterende ideologiske forestillinger om, hvad et samfund er og bør være.

______s. 87 Farlig ungdom eller Danmarks fremtid? Speciale 2017 Historie Roskilde Universitet –––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––

6. semester – Museologiske studier: Kurser: ‘Kulturarv, betydning og bevaring’, ‘Udstillinger, formidling og publikum’ og ‘Museologisk praktik’.

Eksamensopgave: Praktikrapport efter at have været i praktik på Arbejdermuseet og tilknyttet et forskningsprojekt i arbejderidentitet og arbejderbegrebets udvikling. Praktikrapporten tog udgangspunkt i en undersøgelse af de forskningsbegreber, der gør sig gældende i forhold til museer, og hvordan Arbejdermuseet forholdt sig til disse i teori og praksis.

7. semester. Kandidatmodul 1 – Historie:

Kurser: ‘Historisk teori og historiografi’ og ‘Breddekursus Ældre tid før 1750 Europa/Verden’

Projekt: Titel: ‘Retfærdig Krig – Legitimering af Hundredårskrigen i teori og praksis’.

I dette projekt undersøgte vi forståelsen: ‘Retfærdig krig’ i konflikten omkring hundredårskrigen. Vi undersøgte dels de teologiske definitioner af ‘retfærdig krig’, dels de juridiske retningslinjer for, hvorledes retfærdig krig måtte udkæmpes, og dels det verdsligt udformede ridderideal. Både de teologiske og juridiske definitioner samt ridderidealet blev undersøgt med henblik på at sammenligne med den praktiske krigsførelse under hundredårskrigen. Vi søgte på den baggrund at identificere mulige diskrepanser og sammenhænge mellem disse.

8. semester: Kandidatmodul 1 – Pædagogik og Uddannelsesstudier:

Kurser: ‘Modulseminar: Uddannelse, institution og samfund’ og ‘Metodologiseminar: Pædagogisk forskning og metodologi’.

Projekt: Titel: ‘Ideal og praksis på Ørestad Gymnasium’.

I dette projekt undersøgte vi, om der var overensstemmelser og/eller diskrepanser mellem de idealer, Ørestad Gymnasium stod for, og den praksis som rent faktisk gjorde sig gældende på stedet. Vi fokuserede i særlig grad på in- og eksklusionsmekanismer med udgangspunkt i en bourdiuansk inspireret analyse.

9. semester: Kandidatmodul 2 – Pædagogik og Uddannelsesstudier:

______s. 88 Farlig ungdom eller Danmarks fremtid? Speciale 2017 Historie Roskilde Universitet –––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––

Kurser: ‘Seminar 2: Læring og social forandring – i et aktuelt dannnelses- og samfundsmæssigt perspektiv’ og ‘Seminar 3: Praktikseminar’.

Projekt: Praktikrapport.

Som afslutning på min praktik på Museum Ragnarock skrev jeg en praktikrapport, som centrerede sig om mit arbejde med at definere en pædagogisk profil for museets formidlingstjeneste. I rapporten søgte jeg at beskrive processen, mine oplevelser og refleksioner under praktikken, samt hvordan jeg havde brugt mine fagligheder og dertilhørende teorier under praktikken. Bl.a. uddybede jeg min idé om museet som et frirum, som tog højde for de besøgendes forskelligheder. Her anvendte jeg bl.a. teorier af Thomas Ziehe og Pierre Bourdieu.

______s. 89 Farlig ungdom eller Danmarks fremtid? Speciale 2017 Historie Roskilde Universitet ––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––– BILAG: 1. Kommunistisk valgplakat (1950): ‘Militarismen stjæler hver dag’. Tilgængelighed: Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv. 2. Oversigt over magasiner i Danmark 1930-1989. Tilgængelighed: Museum Ragnarock. (Læsevejledning: Zoom helt ind for at læse skema).

______s. 90