Farlig Ungdom Eller Danmarks Fremtid?
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
FARLIG UNGDOM ELLER DANMARKS FREMTID? En undersøgelse af de ideologiske positioner i den danske ungdomsdebat i 1957 Af Camilla Kølbæk Zaulich Studienummer: 53237 Vejleder: Karin Lützen Sprog: Dansk Anslag: 179.899 Speciale i Historie 2. kandidatmodul Roskilde Universitet 2017 Farlig ungdom eller Danmarks fremtid? Speciale 2017 Historie Roskilde Universitet ––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––– Indholdsfortegnelse Abstract 4 Indledning 5 Problemformulering: 6 Begrundelse for emnets relevans 7 Historiografi/forskningsoversigt 8 • Forskning i ungdomshistorie og ungdomskultur: 8 • Forskning i amerikanisering: 11 • Koldkrigsforskning: 11 • Velfærdsstatsforskning: 12 Teori og metode 14 Begrebshistorie og idéhistorie 14 Analysebegreber og begrebsdefinition 16 • Dekadenstesen: 17 • Antiamerikanisme: 17 • Modernitetskritik: 17 Præsentation af kildemateriale 18 Læseguide/oversigt over specialet 19 Rammesætning 22 • Besættelsestiden 22 • Efterkrigstiden og den danske Ungdomskommision 24 • Socialdemokratiet og velfærdsstaten 26 • Kold krig, antikommunisme og antiamerikanisme 26 • 1957 28 __________ s. 1 Farlig ungdom eller Danmarks fremtid? Speciale 2017 Historie Roskilde Universitet ––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––– • Rock’n’roll 30 Analyse 31 Politiken 31 • Hans Hertel: ‘Oprør mod tomhed’, 22.06.1957 32 • Jens Rudolph Dahl: ‘Ungdommen og velfærdsstaten’, 29.06.1957 34 • Poul Henningsen: ‘Studenten og velfærdsstaten’, 29.06.1957 og ‘Velfærdsstaten og ungdommen’, 10.07.1957 35 • Hans Jørgen Lembourn: ‘Kold generation’, 18.07.1957 38 • Mads Nissen Styrk: ‘Kold ungdom’, 20.07.1957 40 • Klaus Rifbjerg: ‘Varmedunk ikke nødvendig...’, 23.07.1957 41 • Birthe Eistrup: ‘Problemer, problemer, problemer’: 30.09.1957 42 Perspektiverende og diskuterende opsamling på kronikserien fra Politiken 45 • ‘Den tavse generation’ og modernitetskritik 45 • Individets, samfundets og statens rolle 46 Land og Folk 49 • Land og Folk: “Man bagtaler ungdommen”, 08.08.1957 49 • Land og Folk: ‘Samtale med seks ‘farlige unge’’, 08.08.1957 51 • Niels Johansen: “Læderjakke-ungdom eller Danmarks fremtid”, 08.08.1957 51 Perspektiverende og diskuterende opsamling på Land og Folk 53 • Kommunistisk interesse i ungdommen 53 • Antimilitarisme 54 ‘Amerikas nyeste teenageproblem: ‘Fast forbindelse’’: Tidens Kvinder, 1957 55 Samlet perspektiverende og diskuterende opsamling 57 Det konservative trusselsbillede 57 Det venstreorienterede trusselsbillede 59 __________ s. 2 Farlig ungdom eller Danmarks fremtid? Speciale 2017 Historie Roskilde Universitet ––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––– Diskussion 60 Farlig ungdom eller Danmarks fremtid? 60 Diskussion om tilgangen til 1950‘erne 63 Perspektivering 65 Konklusion 70 Litteraturliste 73 Formidlingsovervejelser 80 Studieforløbsbeskrivelse 85 BILAG: 90 __________ s. 3 Farlig ungdom eller Danmarks fremtid? Speciale 2017 Historie Roskilde Universitet ––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––– Abstract The 1950s were a decade for various conversation about how society did and should work, how to constitute the best form of government and to what ends that governing power should be utilised. This conversation reflected a multitude of ideological world views and ideals. These ideological views also occurred in the Danish discourse on youth in 1957. The ideological positions were in fact expressed very clearly in this debate. The reason for this could be that the youth were the future, and a lot of people were afraid of what could adversely affect the youth and thus the future society. Many historical studies of young people in the 1950s have focused on the generation gap and the conservatism of the elderly people. However, it was far from every one of the parental generations that were pessimistic or unsympathetic towards the youth. In this thesis I suggest that the Danish 1950s were not as conservative as sometimes stated. Through the analysis of various articles from the Danish discourse on youth it is obvious that the 1950s were a complex time of competing ideologies, ideals and multiple voices. The articles can be categorised into two main ideological positions. One referred to Liberal and/or Conservative ideas and the other to Marxist, Social Democratic and/or Communist ideas. Between these positions an ideological struggle took place. Each position defined their own as ‘the true’ and ‘righteous’ that fought for ‘freedom’, ‘democracy’ and ‘peace’. At the same time they defined the counterposition as representative of ‘dictatorship’, ‘conformism’, ‘standardisation’, ‘militarism’, etc. Both positions worried that different transnational phenomenons, trends, practices or ideals could have a negative impact on the young generation and eventually threaten ‘democracy’. They mobilised Anti-Communist, Anti-American and Anti-Fascistic attitudes which reflected the experiences of the second World War and the ongoing Cold War. The debate was also influenced by national discussions about welfare services and the role of the government. The youth was particularly pronounced in the public debate in Denmark in 1957 which can also be linked to a number of events associated with Rock’n’Roll and young people from the working class. The discourse on youth captures the complexity of the post-war era and reveal historical roots and context for current rifts, conflicts and battles. __________ s. 4 Farlig ungdom eller Danmarks fremtid? Speciale 2017 Historie Roskilde Universitet ––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––– Indledning Et af paradokserne når man genkalder halvtredserne, er: på den ene side bekymring for ungdommen, på den anden side ungdomsdyrkelse og ungdomsfedteri [...] Teenagere blev det nye marked. Men samtidig blev koldkrigsfrygten projiceret over på ungdommen – som nervøsitet for den påståede politiske passivitet og seksuelle overaktivitet. Præster og pædagoger fablede om forråede sjæle med seriehæfter i tasken, smøger i kæften, sex og kriminalitet på hjernen – og illegale aborter på køkkenbordet. Det var forbudstid, og aldrig har så mange bekymret sig så meget for en generation der alligevel ikke gik i hundene (Hertel 2012: 121-22). Uddraget er fra en erindring skrevet af forfatter, litteraturprofessor og kritiker Hans Hertel (f. 1939), der var ung i 1950‘erne. Citatet beskriver det massive fokus, der var på ungdommen i 50‘ernes danske samfund, som både var præget af bekymring og fascination. En central pointe i erindringen er, at den åndelige koldkrig sivede helt ned på mikroplan og manifesterede sig inden for alle aspekter i samfundet – herunder også i ungdomsdebatten. Det er bl.a. hvad, dette speciale omhandler. Ungdomsdebatten i 1950‘erne udviklede sig ofte til mere principielle diskussioner om samfundets indretning. Her spillede spændingerne under den kolde krig en helt central rolle. Oprindeligt var det min intention at undersøge, hvordan unge kvinders seksualitet blev fortolket i 1950‘erne, og hvordan forholdet var mellem seksualmoral og den faktiske adfærd blandt nogle kvinder. Efterhånden som jeg havde læst mig ind på emnet, fandt jeg imidlertid, at der var en mere omfattende opmærksomhed rettet mod ungdommen, som debatten om kvinderne kun var en lille del af. Jo længere jeg kom i processen, fjernede jeg mig fra udgangspunktet og begyndte at interessere mig for ungdomsdebatten generelt. I det kildemateriale, jeg havde fundet, blev der ofte mobiliseret argumenter, der havde et polemisk sigte, og der blev refereret til forskellige ideologiske idéer, argumenter og begreber.1 Det undrede mig, hvorfor og hvordan denne debat ofte kom til at handle om ideologiske spørgsmål, hvilket var grunden til, at jeg valgte dette som specialets fokus. Det betyder ikke, at specialets kildemateriale kan reduceres til at udtrykke ideologiske idéer, men de udgør en central del af kilderne. Det ideologiske perspektiv blev ofte udtrykt ifm. italesættelsen af bekymringer, ængstelser og opfattelser af, at nogle værdier var i fare. Derfor vil jeg også undersøge, de trusselsbilleder, der blev italesat af debattørerne. 1 Udtrykket ‘ideologiske idéer’ vil være gennemgående i specialet. Jeg definerer min brug af udtrykket i forlængelse af problemformuleringen __________ s. 5 Farlig ungdom eller Danmarks fremtid? Speciale 2017 Historie Roskilde Universitet ––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––– Med denne tilgang søger jeg ikke at opnå viden om, hvordan unge reelt var. Jeg søger derimod at opnå viden om, hvilke ideologiske idéer og argumenter, der blev udtrykt af forskellige debattører gennem deres italesættelse, fremstilling og debat om unge i 1950‘ernes Danmark. Min problemformulering lyder således: Problemformulering: • Hvilke ideologiske idéer og trusselsbilleder blev udtrykt af forskellige debattører i ungdomsdebatten i Danmark i 1957? • Hvorfor og hvordan kom debatten i høj grad til at omhandle principielle diskussioner om, hvordan samfundet var og burde være? Jeg har valgt at gå i dybden med et uddrag af ungdomsdebatten i 1957, da jeg har fundet, at debatten forekom særdeles tilspidset det år, og da ungdommen generelt fyldte meget i den offentlige debat i 57. To faktorer, der kunne være medvirkende årsag til, at de ideologiske linjer blev trukket ekstra skarpt op, var, at det var valgår i Danmark med valgafholdelse d. 14.05.1957, og at Socialdemokratiets mærkesag folkepensionen trådte i kraft i det år. Når jeg i problemformuleringen og specialet refererer til ‘ideologiske idéer’, refererer jeg til en række værdier, argumenter, begreber og idéer, som udtrykker et fælles mønster, og som deles af en gruppe. Betegnelsen