Da Danmark Fik Sin Ungdom Relationer, Fællesskaber Og Engagement Gennem 70 År

Da Danmark fik sin ungdom Relationer, fællesskaber og engagement gennem 70 år

rummelighed

respekt

respons

Aksel Horsens Formand for Ungdomsringen i henvendelse til pressen august 1943

Det, jeg er stolt over ved Ungdomsringen, er, at man, i stedet for at brokke sig over ungdommen eller være bekymret over tendenser i tiden, går ind og giver de unge nogle alternativer, ligesom Ungdomsringen gjorde i 1942. I Ungdomsringen tror vi på fællesskabet, og vi tror på den unge. Samtidig er en klub ikke et sted, hvor du får alting forærende. Der er en naturlig forventning til, at du selv bidrager og selv er med til at finde ud af, hvad vi skal lave i dag og om et halvt år. Maja Panduro Formand for Ungdomsringen i interview april 2012 Da Danmark fik sin ungdom — Relationer, fællesskaber og engagement gennem 70 år

1. udgave, 1. oplag 2012

Tekst: Journalist Kirsten Holm-Petersen, holmpkommunikation

Redaktion: Næstformand Søren Olsen, næstformand Brian Larsen, souschef Jane Dupont og konsulent Lene Jakobsen, Ungdomsringen

ISBN: 978-87-90742-44-7

Grafisk design og layout: Appetizer, Simon Johnsen

Tryk: Rosendahls a/s

Ungdomsringen Tigergården Nørregade 77, 6. sal, Postboks 109 5100 Odense C [email protected] www.ungdomsringen.dk Indhold

Forord 6 1940’erne 8 Fra baggårdene ind i klubberne — Ungdomsringen fødes 1950’erne 12 Sløjd, spæd ungeindflydelse og den første ungdomskonsulent 1960’erne 16 Sammenlægning, vækst og klubuddannelse 1970’erne 20 Samfundsengagement, nye ejendomme og ungekrav om indflydelse 1980’erne 24 Musikfestivaler, ungeindflydelse for alvor og Sexualisterne 1990’erne 28 Piger, grejbanker, KODA-sejr og nye love 2000’erne 32 Visioner, sekretariat i Odense og temakonferencer Ungdomsringen anno 2012 38 Fællesskaber, engagement og aktiviteter på tværs Fakta om Ungdomsringen 41 Kilder 42

tydning på fritids- og ungeområdet forord og ikke mindst fortællinger om de fantastiske ildsjæle — både unge og voksne — der på demokratisk vis har haft reel indflydelse på udviklingen Kære læser i Ungdomsringen og som har skabt relationer på tværs af hele landet. Hæftet viser også, at ungdomsli- vets udfordringer og det omgivende samfunds syn på — og bekymring u står nu med illustrationer og i hvert årti er der for — unge er universelle temaer, jubilæumshæf- en opsummering — kaldet ”Sådan som i høj grad er løsrevet fra tid og tet ”Da Dan- voksede de op”, som fortæller sted. Ungeområdet har altid været — mark fik sin både samfundets og ungekulturens og vil fortsat blive ved at være — et d ungdom udvikling ud fra familie- og boligfor- uudtømmeligt tema i den offentlige — Relationer, hold, skolegang, kultur og politik. debat og i indretningen af vores fællesskaber og engagement Som interesseorganisation for samfund. gennem 70 år” i hånden. landets fritids-, junior, ungdoms- Også af den grund vil der fortsat Formålet med hæftet er at give klubber og ungdomsskoler er der være brug for en aktiv og engageret både nuværende og kommende igennem tiden fra 1942 og frem til forening som Ungdomsringen. medlemmer et tilbageblik over nu RIGTIG MANGE fortællinger om, Ungdomsringens historie — ”a walk hvordan Ungdomsringen har vareta- God fornøjelse med down memory lane” — fra dengang i get klubbers og ungdomsskolers in- læsningen! 1942, hvor det hele startede og frem teresser på hele fritidsområdet. Der til nu i 2012. er mange fortællinger om mærkesa- Kirsten á Rogvi Hæftet er bygget op som en ger, ungdomspolitiske dagsordener Sekretariatschef historiefortælling fra hvert årti og aktiviteter, som på flere niveauer Ungdomsringen krydret med billeder, avisudklip og har haft en samfundsmæssig be-

7 Da Danmark fik sin ungdom 1940 ‘erne

havn, Aksel Horsens, begyndte i foråret 1942 at agitere for den idé, at fritidshjemmene om aftenen Fra baggårdene ind — hvor de alligevel stod tomme — kunne omdannes til fritidsklubber i klubberne — for ungdommen. Aksel Horsens, gartnersøn- nen fra Aalborg, der voksede op i Ungdomsringen fødes beskedne kår i en børneflok på 13 og havde uddannet sig til lærer, ville mere end bare plante ideen. Han ville have handling bag ordene, og t være ung i sker så, at ungdommen havde brug han ville have statsstøtte til klubber- begyndelsen af for at kunne mødes om nogle sunde ne, fordi han anså dem for at have 1940’erne var aktiviteter med andre unge og med en vigtig social opgave. Og med sine ikke let. Specielt voksne, der havde lyst til at være gode forbindelser med politikere og A i byerne var der sammen med dem. De første private myndigheder — især Socialministe- trangt i de små fritidsklubber for de 14-18-årige riet — var der ikke langt til handling. toværelses lejligheder, hvor de unge så dagens lys i 1941 i lejligheder i Aksel Horsens har senere udtalt: boede med deres familier. Om København. Og forstanderen for de ”Krigen viste os, hvor farligt det er aftenen samledes de i baggårdene kommunale fritidshjem i Køben- at lade de unge i disse aldersklas- eller på gadehjørnerne uden noget at tage sig til. Men fra baggårdene blev de jaget ud af varmemestrene, og gadehjørnerne var indtil langt op i 1940’erne ulovlige samlingssteder — så dem blev de drevet væk fra af politiet. Ungdomsarbejdsløsheden hærgede, kriminaliteten fristede — og det samme gjorde nazismens fremmarch og muligheden for at blive hvervet til at kæmpe sammen med tyskerne ved Østfronten.

Fremsynede ideer Men 1940’erne var samtidig det årti, hvor en række fremsynede menne-

8 Da Danmark fik sin ungdom skulle have bestået i krigsårene, lidt mere undervisning og holde kunne de færreste nok forestille dem væk fra gaderne. Læreren sig at lukke dem igen. Som Aksel Arne Jørgensen fra Esbjerg blev af Horsens selv formulerede det, var ministeriet ansat som konsulent man ”klar over, at der her var fundet på projektet, og han var en af de en arbejdsform, der i særlig grad drivende kræfter, da Landsforenin- tiltalte ungdommen”. gen af Ungdomsklubber i Danmark blev stiftet den 7. oktober 1945. De Landsforeningen af fleste ungdomsklubber lå dengang i Ungdomsklubber provinsen. Også andre landsdækkende or- ganiseringer på klubområdet så SBBU dagens lys i 1940’erne. Undervis- En tredje forening med tilbud til de ser sejle deres egen sø. Allerede det ningsministeriet satte i 1943 gang unge havde sit udspring i de sociale første besættelsesår gav en stigning i et forsøg med ungdomsskoler for boligbebyggelser i København, hvor i ungdomskriminaliteten på over de 14-18-årige for både at give dem de unge holdt til i kældergangene, 70 procent. Denne stigning (…) kom ganske bag på både myndigheder og pædagoger. Alle var klar over, at der måtte gøres noget, men hvad?”

Ungdomsringen Sådan Den 12. juni 1942 mødtes repræ- voksede 1940 sentanter for 21 københavnske ‘erne i glimt fritidshjem i Sjællandsgade 51 i de op København. Otte af dem var parate til med det samme at åbne klubber om aftenen og søge tilskud til Familie disse små lejligheder boede driften — og de var alle enige om at der fire personer eller flere. I 1940 bestod hver femte hus - gå videre med klubideen. De kaldte stand af seks personer eller fra en start initiativet for Ungdoms- derover. Kultur ringen, nedsatte et arbejdsudvalg I 1940 var der 10 skilsmisser I 1941 indviede Statsradiofo- og gik i gang med at søge midler. På for hver 100 vielser. nien det nye radiohus over et møde 14. marts 1943 vedtog man for Forum i København. En foreningen Ungdomsringens love. sjælden gang spillede radioen Skole jazz og blues … Formålet med foreningen var todelt, som det fremgik: I 1940’erne var der 7 års un- Filmene ”De pokkers unger” dervisningspligt i ”den sorte 1) at støtte oprettelsen og driften og ”Ditte Menneskebarn” skole”. havde premiere. af fritidsklubber for 14-16-årige 28 procent af en årgang fik, unge i forbindelse med fritidshjem De voksne var bekymrede hvad der svarede til en 9. over gadens ungdom, sex før for skolesøgende børn eller 10. klasses eksamen, og ægteskabet og ungdomskri- 2) at forestå klubbernes fæl- 3 procent fik en studenterek - minalitet. lesarrangementer og varetage samen. klubbernes interesser over for de Politik bevilgende myndigheder Bolig Aksel Horsens’ idé bar frugt. Ved Valgretsalderen var 25 år. 670.000 ud af Danmarks krigens slutning var der 14 fritids- I 1945 blev Ungdomskommis cirka 3.800.000 indbyggere - klubber i København med i alt 700 boede i 1940 i en toværelses sionen nedsat. unge medlemmer og samme tilskud lejlighed. I en femtedel af fra Socialministeriet som fritidshjemmene. Og selvom det egentlig var meningen, at klubberne kun

9 Da Danmark fik sin ungdom 10 Da Danmark fik sin ungdom når de da ikke dristede sig til mod reglementerne at spille håndbold mellem blokkene — eller overfaldt de inspektører, der forsøgte at jage dem væk. Efter at den første bebyg- gelse havde givet de unge lov til at opholde sig i beskyttelsesrummet om aftenen, gik det stærkt med at danne egentlige ungdomsklubber. Allerede i 1948 var navnet SBBU, Socialt Boligbyggeris Ungdomsklub- ber, på plads, men officielt blev Formand foreningen først dannet i 1949, og Formand for Jørgen Andersen blev ansat som Ungdomsringen i daglig leder. Formålet med forenin- 1940’erne: gen var at få ordnede forhold for de Aksel Horsens forskellige bebyggelsers ungdomsklubber og få tilskud fra det offentlige til klubbernes drift. SBBU meldte sig hurtigt ind i Landsforeningen af Ungdomsklubber i Danmark.

Demokratiet som fællesskab Ungdomsringen, Landsforeningen af Ungdomsklubber og SBBU havde forskelligt udspring — men de blev alle præget af professor Hal Koch, lege, dase og i det hele taget have et bejderne, der jo for størstepartens der i 1949 blev formand for Dansk ”frikvarter”. vedkommende var frivillige ildsjæle. Ungdomssamvirke (det senere Og arbejdet skred frem. Aksel Dansk Ungdoms Fællesråd) og se- Ungdomsringens arbejde Horsens kunne med jævne mel- nere formand for den ungdomskom- De første mange år handlede for- lemrum åbne et brev fra en ny klub, mission, som regeringen nedsatte i eningens arbejde om det helt funda- vedlagt den check på fem kroner, 1945. Hal Koch var optaget af demo- mentale: at få åbnet flere klubber, at som et års medlemsskab kostede. kratiet som fællesskabet, dialogerne hjælpe med at søge støtte til klub- Foreningen korresponderede flittigt og den aktive deltagelse. Og han var berne, at sprede ideen om, hvad med myndighederne om midler en stærk fortaler for, at ungdommen sådan nogle klubber kunne lave og og beskrev klubbernes virke som i klubberne skulle have lov til at hjælpe med til at uddanne medar- ”husflid, spil, læsning, sport, tegning og foredrag”. Ungdomsringen fik i løbet af 1940’erne et festudvalg, et tur- og terrainsportudvalg og et turnerings- udvalg, og man anskaffede et stum- films- og et tonefilmapparat, som klubberne kunne låne. En cykeltur til England med de unge blev plan- lagt. Men også faglige emner som ungdomspsykologi var på dagsor- denen for de præster, skolelærere, redaktører og embedsmænd og -kvinder, der dengang trak i trådene i foreningens bestyrelse.

11 Da Danmark fik sin ungdom 1950 ‘erne

fest (billetpris 2,50 kr. inkl. bal!). Ungdomsringen lavede aftale med teaterorganisationen Arte om billige Sløjd, spæd billetter til unge. Og foreningens ungeindflydelse sommerrejser blev et hit. Også politik og udland på programmet og den første ”Fritidsklubben” afspejler, at Ung- domsringen havde blik for andet ungdomskonsulent end det klubnære. ”Ungdommen protesterer”, hed det i december 1956, hvor Dansk Ungdoms Fæl- lesråd opfordrede alle klubber til ødovre fritids- der 50 klubber alene i København. at hjælpe Ungarns ungdom efter klub efterlyser opstanden mod Sovjetunionen. et fællesarran- Livet i klubberne Samme år var ni unge fra DUF på gement, evt. i ”I sløjdsalen sysles med horn og rejse i Kina, og både klubansatte og r form af en ben, med træ og metal, der laves unge kunne læse om kinesiske unge matiné med små smykker til pigerne eller til i ”Fritidsklubben”. underholdning og dans. (…) Vi synes, søster til julegave, der laves et duk- I oktober 1955 åbnede Ungdom- det ville være rart, om vi kunne lære kehus til lillesøster til fødselsdag, og mens Kommunalbestyrelse på Kø- hinanden at kende og evt. få mere der er en larm og en arbejdsglæde, benhavns Rådhus. 69 medlemmer med hinanden at gøre. Ungdomsrin- som kun kan være et sted, hvor fik sæde i kommunalbestyrelsen, gens sekretariat vil med glæde arbejdsglæde hersker”. Beskrivel- blandt dem en række ungdomsklub- arrangere en sådan fest, og vi skal sen fra ”Fritidsklubben” i 1953 er ber. omgående gå i gang med at malende. Og bladet sprudlede fra de undersøge mulighederne for at få første årgange af alle de aktiviteter, Ungeindflydelse — festen allerede i marts måned”. der foregik både i og på tværs af ungdomsråd Det allerførste nummer af bladet klubberne, formidlet af Ungdoms- ”Det første, de opdager, er, at de ”Fritidsklubben” i februar 1950, ringen. selv bliver taget med på råd om, udgivet af sekretariatet i Læder- Billardturneringer. Skakturne- hvad de vil beskæftige sig med, for stræde i København, viser fint en af ringer. Bordtennis. Terrænsport. der er mange muligheder i de fleste Ungdomsringens mange funktioner. Ungdomsringen hjalp med fælles klubber”. Sådan var ånden i klub- Ungdomsringen havde ved ind- retningslinjer for landsturnerin- berne, og så småt begyndte tanken gangen til det nye årti 30 klubber gerne — og lånte kompasser ud. om ungeinddragelse at brede sig. med 2500 medlemmer. I 1955 var Ungdomsringen holdt nytårs- Mange af klubberne havde klubråd,

12 Da Danmark fik sin ungdom 13 Da Danmark fik sin ungdom der var med til at lave de enkelte klubbers nye blade. På et fællesudvalgsmøde i Ungdomsringen i 1954 henstilledes til alle klubber at vælge en unge- repræsentant som medarbejder på Ungdomsringens blad. Samme henstilling kom året før — men kun en enkelt klub fulgte henstillingen. I 1956 tog Ungdomsringens ledelse et mere konkret skridt og besluttede, at foreningen skulle have et ungdomsråd. I første om- gang skulle rådet være med til at lave bladet, men derudover skulle det kunne komme med forslag til arrangementer og var også tiltænkt en rolle i forhold til det planlagte kursus for klubrådsmedlemmer. Ungdomsrådet skulle have fire medlemmer, to piger og to drenge.

Mads og Mette Skulpturen ”Mand og pige” af Povl Søndergaard, i folkemunde ”Mads og Mette”, blev forlægget til Ungdomsringens logo, der — så vidt vides — optrådte første gang på Ungdomsringens brevpapir i 1957. I 1959 kom logoet på forsiden af ”Ungdom & Fritid”. midt i 1950’erne skete der noget. dernes nye blad ”Ungdom & Fritid”. Nu hed bladet ”Fritidsklubben — de De unge fik bladet ”Reden”, der dog Bladets udvikling unges eget blad”, selvom ansvars- hurtigt lukkede igen. Bladet ”Fritidsklubben” var tænkt havende redaktør fortsat var Aksel som et bindeled klubberne imellem, Horsens, og der ingen unge navne Pigeklubben men også som en kanal fra sekreta- var at finde i bladets kolofon. I 1958 ”Hvad mener I om et voksdugsdyr riatet til klubberne (de ansatte) og ændredes bladet igen, for da udkom til lille søster eller bror?” Sådan fra klubberne til ungdommen. Men nr. 1 af klubledernes og -medarbej- startede en lille annonce under overskriften ”Pigernes hjørne” i ”Fritidsklubben”. Og ungdomshuset på Nørrebro i København åbnede i 1956 den første klub kun for piger, som de kaldte Pigekammeret. ”Der sker noget hver tirsdag, og pigerne får en hel masse at vide om farver, faconer, snit, hårmoder, hygiejne, kvindesygdomme etc.,” står der i bladet.

Kompetenceudvikling og konsulent Ungdomsringen afholdt kurser for både ledere og medarbejdere, fx i

14 Da Danmark fik sin ungdom Ungdomsringen og Snæversyn, smålighed, misundelse Landsforeningen af og nag er nogle af de egenskaber, Formand Ungdomsklubber der blomstrer, organisationerne Formand for Der findes mange beretninger om imellem, hedder det videre. (...) Vi Ungdomsringen i de stærke personligheder de to må åbent erkende, at vi fra Ung- 1950’erne: steder. Og beretninger om forgæves domsringens side ikke forstår, hvor- Aksel Horsens tilnærmelser mellem foreningerne. fra påstandene hentes, og der er os I 1956 kunne man i ”Fritidsklubben” bekendt ikke noget slagsmål”. læse, at ”I Brønshøj-Husums blad Hen imod slutningen af ”Gæring” påstås det, at Landsfor- 1950’erne var de to foreninger ved 1953 et tredages kursus på Ant- eningen af Ungdomsklubber og at være modne til, at noget skulle vorskov Højskole, hvor meget var organisationen Ungdomsringen er ske. Men vi skal ind i 1960’erne, før undervisning i aktiviteter: instruk- som to hankatte, der flår i hinanden. sammenslutningen er en realitet. tion i plasticarbejder, instruktion i primitive musikinstrumenter og oplæsningsteknik. Men der var også ”Social-sociologiske synspunkter” og ”Mennesket og illusionen” på programmet. Sådan I 1953 startede Ungdomsringen voksede 1950 et fireugers dagkursus, godkendt ‘erne i glimt af Socialministeriet, til uddannelse de op af ledere og medarbejdere i klubberne. Tanken var, at hver kursist i alt skulle deltage tre år på tre i en toværelses lejlighed. I 27 Familie procent af disse lejligheder forskellige kurser. Første år, der blev I 1950 bestod hver sjette hus- boede der 4 personer eller udbudt et kursus på tredje niveau, stand af seks personer eller flere. var i 1961. derover. I 1957 åbnede Ungdomsringen I 1950 var der 18 skilsmisser Kultur en forsøgsinstitution, ”Børnebio- for hver 100 vielser. grafen”, på Christianshavn i Køben- Begrebet ”teenager” blev importeret fra USA. De unge havn, der skulle være både klub og Skole brugte deres penge på tøj, led i Ungdomsringens uddannelses- film, grammofonplader, knal- virksomhed med kurser, foredrag, I 1950’erne var der 7 års lerter og tyggegummi. undervisningspligt. På landet mindre stævner og ledermøder. gik børnene i skole hver I 1951 blev fjernsynet introdu- I 1957 blev Danmarks første ung- anden dag. ceret i Danmark. domskonsulent ansat i Ungdomsrin- 38 procent af en årgang fik, Radio Luxembourg og Radio gen med midler fra Socialministe- hvad der svarede til en 9. Mercur sendte for de unge. riet. 150 årlige rejsedage var en del eller 10. klasses eksamen, og Elvis Presley og rock’n’roll af konsulentens arbejdsprogram. 5 procent fik en studenterek- hittede. samen. Filmen ”Farlig Ungdom” blev Politik set af 1,4 mio. danskere. Ungdomskommissionen, der blev Bolig nedsat i 1945, var færdig i 1952. Danmark havde i 1950 Politik Kommissionens betænkning ”Ung- 635.886 lejligheder, 41.143 I 1952 kom Ungdomskommis baghuse, 142.905 parcelhuse, - dom og fritid” skabte opmærksom- sionen med sin rapport. 18.433 rækkehuse og 6.434 hed om, at klubbernes opgave var at sommerhuse og barakker. I 1953 blev valgretsalderen følge de unges interesser og støtte nedsat fra 25 til 23 år. og motivere dem til den udviklende 838.750 ud af Danmarks cirka 4.280.000 indbyggere boede opdragelse, der ligger i at tage ansvar og være medskabende af eget fritidsliv.

15 Da Danmark fik sin ungdom 1960 ‘erne

relse, et forretningsudvalg og et årligt repræsentantskabsmøde. I 1964-lovene nævnes kredsråd for Sammenlægning, første gang. vækst og Det nye Ungdomsringen Og så gik man til arbejdet. Ung- domsringen havde en række udvalg, klubuddannelse der skulle fyldes med medlemmer: arrangementsudvalg, turnerings- udvalg, filmudvalg, rejseudvalg, idéudvalg, redaktionsudvalg og rtiet startede i to foreninger. Næstformand Jørgen kontaktudvalg med udlandet. De sammenlægnin- Andersen — tidligere formand i nye udvalgsmedlemmer skulle føle gens tegn! Landsforeningen af Ungdomsklub- hinanden på tænderne, og mange Den ”gamle” ber — ”takkede formanden for de ting skulle finde et nyt leje. Hvordan å Landsforenin- smukke velkomstord, ligesom han skulle man fx afholde landsturne- gen Ungdoms- håbede, at gamle stridigheder nu ringer i den nye forening, og hvor ringen havde sit sidste bestyrelses- måtte være glemt, så vi ville få et mange penge var der overhovedet møde den 26. april 1960 på kontoret lykkeligt samarbejde”. til rådighed i den fælles kasse til i Studiestræde 13, København. Den nye forening fik en besty- hvilke aktiviteter? Under punkt 1 fortalte formanden, Aksel Horsens, om forhandlingerne i udvalget om sammenslutning med Landsforeningen af Ungdoms- klubber i Danmark. Han sagde, at der havde hersket en god tone i forhandlingerne, og at udvalget stod bag et enigt forslag om en sammen- lægning. Den ”nye” Landsforeningen Ungdomsringen holdt bestyrelses- møde den 11. juni 1960 i restaurant Karnappen i København. Punkt 1 var formand Aksel Horsens’ hjertelige velkomst til det første bestyrelses- møde efter sammenslutningen af de

16 Da Danmark fik sin ungdom 17 Da Danmark fik sin ungdom Sekretariatet flyttede til Blågårds- hvide bold. Denne specielle søndag, Formænd gade 15, 2. sal i København. I samme der bliver beskrevet i ”Ungdom & Ungdomsringens periode fik Ungdomsringen for Fritid”, var der undervejs lidenska- formænd i 1960’erne: første gang en repræsentant i sty- belige diskussioner om regler og Aksel Horsens relsen i Dansk Ungdoms Fællesråd, uretfærdige afgørelser. ”Man mener 1960-1965 formanden Aksel Horsens. ikke, at en spiller må spille med en bestemt type bat, man mener, en Erik Andersen 1965-1968 Hvilket ministerium spiller er for ung, man protesterer hørte klubberne til? mod en holdopstilling, dommeren Orla Møller 1968-1969 I 1961 var der 235 klubber i Ung- dømmer skrupforkert …” domsringen. Heraf var 135 klubber Der var meget andet end bord- under Socialministeriet og knapt tennis på programmet i klubberne: 100 under Undervisningsministe- Skak og billard var klassikerne. riet. I disse år drøftedes i ministeri- Gokart-løb og nye klubdiskoteksaf- klubberne, og man ønskede at op- erne, om alle klubberne skulle høre tener spredte sig som idé fra klub rette kurser, der kvalificerede ledere under Undervisningsministeriet. til klub. og medarbejdere til at give seksu- Ungdomsringen var bekymret for, aloplysning i klubberne — både ved om fritidsklubbernes sociale dimen- Ungdomsringens enkeltsamtaler og i mindre grupper sion ville blive undermineret, og aktiviteter af unge. man protesterede via Børnesagens Ungdomsringen holdt 20-års jubi- Og Ungdomsringen var i stadig Fællesråd. Enden blev, at klubberne læums-fest. Der var landskursus i vækst: fortsat skulle høre under de to syning. I 1966 stiftedes Ungdomsrin- I 1961 kom Ungdomsringen på forskellige ministerier. Et kontakt- gens gokart-klub. Og Ungdomsrin- finansloven. Man fik 50.000 kr., udvalg mellem Social- og Under- gen arbejdede stærkt på at oplyse som kunne hæves i Direktoratet for visningsministeriet skulle behandle alle klubber om løsningen på et af børne- og ungdomsforsorg. alle fremtidige tvivlspørgsmål om, de allerstørste problemer i klublivet: I 1963 rundede Ungdomsringen hvor en klub hørte til. knækkede filmstrimler … 300 medlemmer. Kort tid efter kom Ungdomsringen afspejlede også den første klubhåndbog. Og så til klublivet … det, der skete i samfundet: Man I 1965 blev sekretariatet udvidet Her blev der fortsat spillet bord- drøftede ”spiritusproblemer” i klub- til to konsulenter, der arbejdede ”26 tennis. Og søndage blev brugt på berne, man søgte (forgæves) myn- timer i døgnet” rundt i landet. mesterskaber, hvor flere hundrede dighederne om penge til at holde unge og voksne fulgte den lille, kurser om narkotikaproblemerne i Rens Efterskole Formanden for Ungdomsringen, Aksel Horsens, havde i mange år drømt om, at Ungdomsringen skulle have en ungdomsskole. I 1963 gik drømmen i opfyldelse, da Ungdoms- ringen overtog Rens Ungdomsskole 3 km fra den dansk-tyske grænse. Skolen var åben for unge drenge mellem 14 og 18 år — og skolen beskrives som havende et ”frit fællesskab, som det er krævende at være med i (…). Det må desuden gøres dem klart på forhånd, at de vil blive medansvarlige for skolens hele liv i den tid, de opholder sig på den”. Tanken var, at klubledere og -medarbejdere over hele landet, og måske især Storkøbenhavn, via deres klubarbejde kendte unge, der

18 Da Danmark fik sin ungdom havde brug for et efterskoleophold. Aksel Horsens blev skolens formand.

Ungeindflydelse Klubrådene eksisterede nu formentlig i alle klubber. Tanken med dem var ”det store mål at opdrage medlemmerne til medansvar og demokrati”. I nogle klubber blev det et ”råd for rådstankens egen skyld” — så der blev eksperimentet med, lejrskole på en hel uge for klubråd. Kompetenceudvikling hvordan rådet skulle fungere. Vibeke fra Tåstrup skrev, at det var En række fireugers kurser blev i I 1966 afholdtes den første ”8 dage, jeg sent vil glemme”. 1960’erne holdt i Brønshøj-Husum Ungdomshus i København. Selve klubuddannelsen startede i 1968 på Lundbæk Landbrugsskole og i Esbjerg. Politik Sådan 1960 Årtiet så flere lovændringer med ‘erne i glimt relevans for klubområdet. voksede I 1964 kom en ny børne- og de op ungdomsforsorgslov, som under- stregede klubbernes socialpæda- gogiske sigte, og det åbnede nye Familie Kultur tilskudsmuligheder for nye typer The Beatles spillede i KB- af klubber. ”De rige muligheders I 1960 bestod hver ottende Hallen i København i 1964, og paragraf” kaldtes en paragraf i husstand af seks personer tusinder af teenagere skreg tilskudsreglerne, som i årene, der eller derover. sig hæse. kom, fik de sociale klubbers antal til 15 procent af familierne i I 1963 startede 16-årige at eksplodere. København giver i 1964 deres Jørgen Mylius radioprogram- I 1968 kom en ny lov om fritids- børn en endefuld. met ”Efter skoletid”. Samme - undervisning. Ungdomsringen pro- I 1960 var der 19 skilsmisser år besatte de første slumstor for hver 100 vielser. mere en ejendom i hoved- testerede over, at det nye ungdoms- staden. nævn kun skulle holde et enkelt Skole Storkespringvandet på møde årligt med fx ungdomsklub- Strøget i København blev berne om fritidsvirksomheden for I 1960’erne var der 7 års samlingssted for hippierne - børn og unge i kommunen. ”Er det undervisningspligt. — et forvarsel om ungdoms oprøret. den demokratiske linje fremover at 59 procent af en årgang fik, udelade en af de største ungdoms- hvad der svarede til en 9. I 1968 startede Børne- organisationer fra medindflydelse eller 10. klasses eksamen, og og Ungdomsafdelingen i 7 procent fik en studenter- Danmarks Radio. og medansvar?” hed det i ”Ungdom eksamen. & Fritid”. Ud af 1.462.610 lejligheder Politik I 1969 kom udkast til kommu- i 1960 havde 248.250 elek- nernes skolestyre. Ungdomsringen tricitet, 397.790 flaskegas, I 1961 blev valgretsalderen protesterede over, at fritidsinstitu- nedsat fra 23 til 21 år. 756.050 gasværksgas, 55.140 tionerne ikke kom med i de nye sko- brændselskomfur alene og I 1964 krævede Ulla Dahlerup lekommissioner, hvor undervisning 687.840 central- eller fjern- og 31 ungdomsforeninger - og fritidsvirksomhed skulle samles. varme. 135.350 af lejlighe- obligatorisk seksualundervis derne havde fælles toilet. ning i folkeskolen og friere adgang til prævention.

19 Da Danmark fik sin ungdom 1970 ‘erne

delse i deres egen klub. Det kunne ikke være rigtigt, at Ungdomsringen kaldte sig talerør for unge, uden at Samfundsengage- de unge selv havde indflydelse! ment, nye ejendomme Alkohol og narko ”De unge må lære at nyde spiritus med måde, og derfor må vi i Ung- og ungekrav om domsringen arbejde for en liberali- sering af loven. Mange klubber har indflydelse problemer, fordi medlemmer selv tager stærke varer med eller møder op i beruset tilstand”. Sådan sagde konsulent i Ungdomsringen Niels idt i 1970’erne i Aarhus Kommune. I 1970’erne gik Elberling i 1972 til pressen. Alko- var jeg på det slag i slag for Lotte Henriksen og hol var til debat i Ungdomsringen. medlemskursus for tanken om medindflydelse for Selvom de fleste var enige om, at om klubråd i de unge i Ungdomsringen. I slutnin- klubberne skulle være alkoholfrie i –m Aalborg. Jeg har gen af 1970’erne var Lotte med til at det daglige, sådan som også loven vel været 14 år. holde ungekurser, og det blev mere foreskrev, vedtog Ungdomsringens Det rykkede noget og gjorde mig og mere indlysende for dem alle, at repræsentantskab i 1973, at man fuldstændigt høj. SELVFØLGELIG de jo ikke kun skulle have indfly- skulle vi have mere indflydelse, klubben var jo til for os! Så da jeg kom hjem, begyndte jeg at stille alle de der spørgsmål om, hvad er en klub egentlig, hvad vil vi med klubben, skal vi have overnatning, og hvem ansætter for resten de voksne? Kurset gjorde det legitimt at sætte spørgsmålstegn ved ALT. For til forskel fra skolen var klubben jo til for os. Det var det spændende. Sådan siger Lotte Henriksen, der senere blev den første unge i Ungdomsringens hovedbestyrelse, og som i dag er Børn og Unge-chef

20 Da Danmark fik sin ungdom 21 Da Danmark fik sin ungdom jekter på lokalt plan. Beskæftigel- sesprojektet på Kystgården startede kort tid efter, hvor et hold unge restaurerede Kystgårdens store parkområde og rev ikke-anvendeli- ge bygninger ned. Ungdomsringen havde i 1970’erne en masse holdninger og emner, man ville rejse debat om i samfundet: 18-års valgret, vold blandt børn og unge, energispare- kampagner, uetiske reklamer for unge — hvor man gik i selvsving, fordi Ungdomsringens eget blad formastede sig til at bringe en Coca Cola-reklame … Samfundsengagementet rakte helt til Afrika. DUF arrangerede en studietur til Østafrika i sommeren 1974, hvor unge fra Ungdomsringen gerne så, at klubberne fik mulighed arbejdsløsheden og ansatte i 1977 blev inviteret med. Det kriminalpræ- for at udskænke vin og øl for med- en konsulent, der pegede på to ting, ventive arbejde i klubberne fik en lemmerne. som Ungdomsringen kunne gøre. kæmpe fokus og landspolitikernes Men ellers var det narkoproble- Den ene var at organisere sit eget bevågenhed. merne, der trak de store overskrif- beskæftigelsesprojekt, den andet at ter. Ungdomsringen arrangerede en holde weekend-kurser for klubfolk Kystgården og Stenbjerg meget omtalt studietur til New York for at udvikle arbejdsløshedspro- Ungdomsringen fik i 1970’erne i 1973, og foreningen arrangerede flere ejendomme, som blev vigtige kurser for at ruste ledere og med- rammer for mange af foreningens arbejdere til at tackle problemet aktiviteter. — selvom Ungdomsringen mente, at Formænd I 1972 tilbød Svend Rosgård det var alkohol og ikke narko, der Ungdomsringens Meier den smukke ejendom Sten- udgjorde den store udfordring. formænd i 1970’erne: bjerg på 10 tønder naturgrund tæt Orla Møller på Kolding til Ungdomsringen for Kontorer tre steder i landet 1970-1971 en symbolsk sum på 25.000 kr. I 1971 besluttede Ungdomsringen at Bernhardt Tastesen Ungdomsringen sagde ja tak, og flytte sekretariatet fra København 1971-1979 Kulturministeriet bevilgede midler, til Vejle. ”Kontorer dér er meget billigere”, hed det i begrundelsen. Det siges, at næstformand Jørgen Andersen blev så utilfreds over beslutningen, at han fandt et lokale på Bellahøj i København, som blev sekretariatets filial i hovedstaden. Også et Aarhus-kontor blev det til i 1970’erne, så Ungdomsringen nu havde kontorer tre steder i landet.

Samfundsengagement Midt i 1970’erne var ungdoms- arbejdsløsheden massiv. 50.000 unge var uden job. Ungdomsringen besluttede at gå ind i kampen mod

22 Da Danmark fik sin ungdom så foreningen samme år kunne starte sommer-aktivitetslejr for klubberne. Sådan I 1977 købte Ungdomsringen 1970 Kystgården ved Nyborg. Baggrunden voksede ‘erne i glimt var den selvfølgelige, at Ungdomsrin- de op gen gennem mange år havde savnet sit eget kursussted. Og Kystgården kom for både klubledere, klubmedar- Familie bejdere og unge til at repræsentere Bolig fællesskabet i Ungdomsringen, vær- I 1970 bestod 5 ud af 6 børne- Danmark havde i 1970 familier af en (gift) far og dierne og de fede oplevelser, og den 1.800.000 boliger — 175.972 mor plus børn. landboliger, 712.536 parcel- blev ramme om en række skelsæt- I 1970 bestod hver tiende huse, 116.343 tofamiliehuse tende møder og kurser. husstand af seks personer og 791.797 lejligheder. 40 eller derover. procent af boligerne var ECYC — det internationale parcelhuse. I 1970 var der 26 skilsmisser arbejde for hver 100 vielser. Der var sket meget i Ungdomsrin- I 1975 gik 8 procent af de Kultur gens forhold til omverdenen, siden 2-årige i vuggestue, knapt I 1971 blev Christiania besat. foreningen i 1950’erne inviterede 30 procent af de 3-årige i Roskilde Festivalen tog form unge til Harzen for 270 kr. i 12 dage børnehave, og 1,7 procent af med navne som the Kinks, de 10-13-årige i fritidshjem. med besøg i en kulmine. I 1970’erne ShaNaNa, Musikpatruljen, var fokus på at udveksle erfaringer Fessors Big City Band, Gnags med andre lande. Og selv om Ung- Skole og Gasolin. domsringens historie også omfattede Med virkning fra skoleåret Samfundskritiske ungdomsro- maner hittede. Søndag aften besøg i Østafrika, Kina, USA og Sov- 1973/74 blev undervisnings- på P4 med ”Tværs” og Tine jet, var det tanken om et europæisk pligten udvidet fra 7 til 9 år. Bryld samlede ungdommen. samarbejde, der trak. 14 procent af en årgang fik en I 1976 stiftedes ECYC, European studentereksamen. Confederation of Youth Clubs, med I 1970 blev elevråd i folkesko- Politik Ungdomsringen som en af de dri- len muliggjort i lovgivningen. I 1971 blev valgretsalderen nedsat fra 21 til 20 år, i 1978 vende kræfter. Et af målene var, at I 1970 indførtes lørdagsfri i til 18 år. 25.000 unge skulle besøge klubber i alle folkeskoler og gymnasier. andre lande. Et andet var at arran- Ungdomsarbejdsløsheden gere seminarer om ungdomsarbejds- rundede 25 procent. løshed. ECYC blev hurtigt anerkendt af både Europarådet og FN’s UNE- SCO. midt i 1970’erne for at ”give alle Hver sommer blev der afholdt to Klublivet og fritidsklubmedlemmer og medar- fireugers kurser. Ungdomsringen bejdere en kærkommen lejlighed ”Har din klub erfaringer — gode/dår- til at mødes og udveksle erfaringer Politik lige — med KARATE??” Sådan star- og få fornyet inspiration udi emnet I 1974 kom et udkast til ny lov tede en annonce i ”Ungdom & Fritid” TEATER i KLUBBEN”. om fritidsundervisning, der fik i 1976. Ungdomsringens børne- og Knallertsporten vandt frem i Ungdomsringen op på dupperne. ungdomsudvalg ville vide, hvad klubberne. LUKS — Landsforeningen Udkastet ville ifølge Ungdomsringen klubberne tænkte om karate — har Ungdomsringens Knallert Sektion — forringe vilkårene for ungdomsklub- det en usund indvirkning på unge, så dagens lys i 1974 og afholdt i 1975 bernes præventive og pædagogiske eller er det modsat en god måde at få sit første DM i 50 ccm motocross og indsats. afreageret på? speedway. I 1976 trådte bistandsloven i Nye aktiviteter dukkede til kraft. Den gav kommunerne ansva- stadighed op i klubberne, og gam- Kompetenceudvikling ret for klubområdet, hvilket blev melkendte aktiviteter fik nyt indhold. I 1977 blev Ryslinge Højskole klub- anset for et betydningsfuldt skridt i Sådan startede teaterfestivalen uddannelsens uddannelsessted. den rigtige retning.

23 Da Danmark fik sin ungdom 1980 ‘erne

tionsudvalg var gået med til at se på, om vedtægterne kunne give de unge reel indflydelse.”Men spørgs- Musikfestivaler, målet er, hvad vi kan gøre — vi har intet hørt fra Lov- og Organisations- ungeindflydelse for udvalget”, skrev Lotte Henriksen i begyndelsen af det nye årti. Lotte Henriksen blev dog i 1981 som den alvor og første unge valgt ind i HB, og et medlemsudvalg så dagens lys. Efter Sexualisterne et par år var Ungdomsringen parat til at ændre sine vedtægter, så det ”talte”, at have unge med på amts- kredsgeneralforsamlinger og lands- rtiet startede i jammede. En bragende succes var møder, og så unge fik selvstændig den elektriske skabt. repræsentation i HB. guitars tegn. I 1984 havde de unge for første Unge bands Unge i styrende organer gang i Ungdomsringens historie å stod i klubber 1980’erne blev det årti, hvor med- deres eget landsmøde. over det ganske lemsindflydelsen virkeligt rykkede. I midten af 1980’erne fik de land og øvede aften efter aften, og Ikke som en ”gave” fra de voksne, unge i en kort periode deres eget Ungdomsringen ville gerne give men som et pres fra de unge selv. blad ”En flad fornemmelse” som en dem muligheden for at lufte Ungdomsringens Lov- og Organisa- sektion i ”Ungdom & Fritid”. spilleglæden med publikum på. Projekt ”Levende Musik” så dagens lys i 1981 med koncerter i amterne, hvor bands fra de lokale ungdomsklubber varmede op, hvorefter et professionelt orkester hoppede op på scenen. Herfra var der ikke langt til Ung- domsringens egen musikfestival, hvor alle de unge klubbands kunne komme og trykke den af. Musikfe- stivalen løb af stabelen første gang i 1983 i Aalborg, hvor 65 grupper spillede rock, akustisk musik og

24 Da Danmark fik sin ungdom Filmaftener og ludo Nogle ungdomsklubber begyndte at tale om en medlemskrise. Men når det tidligere HB-medlem, nuvæ- rende viceskoleleder i Ung Egedal, Erik Rasmussen, tænker tilbage på 1980’erne, husker han det som et engagementets årti. — Det er muligt, det hed ”fattig- firserne”. Men ikke i klubberne. Her væltede de unge ind. Vi havde unge, der stod i kø, 20 minutter før klubben startede, for at komme ind og spille billard. De unges forældre var ude og tjene penge, så det var fedt at kunne mødes i klubben med ven- og Reklame eller få tips til freds- Ny teknik nerne. Og vi kunne engagere dem i arbejdet i klubben” , fremgik det. Videoen og computeren ramte lige alt. Jeg husker, at vi hver tirsdag var Men håndbogen sprudlede også ned i både klubbernes og Ungdoms- på posthuset og hente en film, som af de tidsuafhængige sysler som ringens sjæl: at få de unge til at stå vi viste på vores 16 mm-filmapparat. knallertkørsel, BMX, musik, syning bag kameraet i stedet for foran skær- De unge åd alting råt, ”Das Boot”, og alt det, der gennem årtierne er men. Og få dem til ikke bare at spille John Wayne, det var vildt. Onsdag foregået i klubberne. videospil, men også at lære pro- gik turen så tilbage til posthuset grammering. Så klubmedarbejderne med filmen, fortæller han. måtte på skolebænken og lære om Det var også diskoteksaftener- kameraføring, ”mediet home-com- nes, festivalernes og turneringernes putere”, programmering i teori og tid. Danmarksmesterskaber i inden- Formænd praksis og ”computer-pædagogik”. dørs fodbold, bordtennis, teaterfe- Ungdomsringens Det meget store emne ”computerens stivaler, musikfestivaler, hvad som formænd i 1980’erne: muligheder fremover” var også på helst. De frivillige, ”roknoklerne”, Ole Løvig Simonsen programmet på et kursus på Kystgår- var med overalt — også når der sad 1980-1983 den i januar 84! 200 unge og spillede ludo en hel Jytte Hilden weekend. 1983-1985 Ungdomsringen Herudover talte klubhåndbogen Lars Rand Jensen engagerede sig sit eget sprog: ”Hvis man mangler 1985-1989 Ungdomsarbejdsløshed. Racisme. en god idé til en klubaften, kan man Fredsarbejdet. Børn i de danske låne en lysbilledserie om Ungdom fængsler. Ungdomsringen havde holdninger til meget. Engagementet og lysten til at mene noget var så markant, at Ungdomsringen i 1984 for første gang vedtog et ungdoms- politisk program, hvor man tog stilling til en række generelle ungdoms- forhold: uddannelse, bolig, økonomi og klassikeren de år: ungdom og fred. Miljøet var et stort tema. Ung- domsringen opfordrede i 1989 klubberne til at gå med i det fællesnor- diske Miljø 89 og kom i ”Ungdom & Fritid” straks med ideer og tegninger til, hvad de enkelte klubber kunne gøre — fx bygge et regnormebur.

25 Da Danmark fik sin ungdom 26 Da Danmark fik sin ungdom Sexualisterne Et alvorligt tema påkaldte sig opmærksomhed: aids. Her kom Sådan Ungdomsringen virkeligt på forkant, husker den tidligere næstformand voksede 1980 John Madsen, der nu er ungdomssko- de op ‘erne i glimt leleder i Kolding. — Aidsspøgelset dukkede op. Normalt ville vi lave et kursus til de kæde- eller dobbelthuse voksne og så håbe, at informationer- Familie og 891.138 lejligheder. 41 ne sivede ned til de unge. Men her I 1983 var 4 ud af 5 børnefa- procent af boligerne var altså så jeg, at hvis vi skulle nå de unge, milier ”almindelige” kerne- parcelhuse. så måtte vi tage de unge selv i brug. familier med en gift eller samlevende far og mor. Sundhedsstyrelsen var begejstret, og Kultur det lykkedes at få midler til et pilot- I 1980 var der 51 skilsmisser for hver 100 vielser. I 1980 blev ”Byggeren” — projekt, husker John Madsen. byggelegepladsen på Nør I 1982 gik 39 procent af de - Sexualisterne startede i 1987 rebro i København — ryddet 0-2-årige og 55 procent af de med tre pilotprojekter i København, af politiet. BZ-bevægelsen 3-6-årige i daginstitution. Esbjerg og Aarhus, hvor unge fortalte kæmpede mod myndighederne. andre unge rundt omkring på ungdomsskoler om sikker sex, kærlig- Skole I 1986 fik de første unge hed, følelser og aids. Ungdomsrin- I 1980 fik 34 procent af graffiti-domme. gen opfattede i starten, ifølge John en årgang en 10. klasses 1980’er-generationen fik eksamen, og 29 procent fik Madsen, nok projektet som en ”gal tilnavnet ”no-future- en studentereksamen eller en generationen”. mands værk”, læger udtalte, at det HF-eksamen. kunne de unge ikke klare, og der kom Ungdomsfilmene ”Zappa”, I 1986 blev elevråd i folke- ”Tro, håb og kærlighed” og ”kilometervis af avisomtale”. Men skolen obligatoriske ved lov. ”Kundskabens Træ” havde projektet blev godt modtaget, og fra premiere — også på video. 1988-89 blev Sexualisterne en fast Bolig I 1986 blev Eurythimics del af Ungdomsringen. kåret som årets udenlandske Danmark havde i 1980 gruppe af ”Vi unge”, mens Indvandrere og flygtninge 2.109.393 boliger. Heraf var Thomas Helmig var årets 165.350 stuehuse, 877.868 danske solist. Ordet integration dukkede op i ”Ung- parcelhuse, 154.030 række-, dom & Fritid” midt i 1980’erne. ”Det er karakteristisk for mange klubber, at indvandrernes børn og unge har svært ved at finde sig til rette i det lokale klubmiljø”, hed det. Der taltes Folkeoplysningsloven åbent om ”den lille racist” i klubmil- Ungdomsringen udarbejdede i jøet. Ungdomsringen satte gang i et slutningen af 1989 høringssvar til projekt med det formål at indsluse den nye folkeoplysningslov. Man var indvandrere i klubberne, og forenin- som altid bekymret for, om der fort- gen arrangerede en klub-weekend- sat ville være fokus på forpligtelsen tur, hvor man havde inviteret nogle over for de ”foreningsløse” unge. iranske flygtninge. ”(…) Tætte og ”Fritids- og ungdomsklubberne er meget personlige samtaler til langt således en vigtig del af kommu- ud på natten har givet de danske nernes børne- og ungdomspolitik, unge nogle oplevelser og erfaringer, som må fastholdes og udbygges som har resulteret i et langt mere nu- fremover”, hed det i en kommentar anceret billede”, skrev en klubleder til en tilhørende ”Betænkning om og tilføjede, at de unge er ”blevet en klubvirksomhed”. del af løsningen”.

27 Da Danmark fik sin ungdom 1990 ‘erne

og senere holdt man en europæisk konference om projektet. Nyt var rollespil, backgammon Piger, grejbanker, og ”sov med en computer”, hvor 20 unge rykkede ind i computer- KODA-sejr og rummet fredag aften og blev der til lørdag morgen. ”Vi sammensætter et program bestående af både spil, nye love konkurrencer, besøg på internettet osv., og så står menuen naturligvis på cola og burgere, hvad ellers? Det er nok vanvittigt, men ungerne har det ’erne startede Piger og meget andet herligt, og det er vel dybest set det, vi med en gave. Ved indgangen til det nye årti var de er her for?!” Svend Rosgård fleste klubunge drenge. Sådan hav- Også chat kom til i 1997. Og 1990 Meier, der i sin de det formentlig været siden midt i computergruppen under aktivitets- tid havde solgt 1970’erne, hvor mange af klubberne udvalget gik i gang med at oprette en Stenbjerg for en i ligestillingens navn sløjfede de ”samlet homepage” for Ungdomsrin- symbolsk sum til Ungdomsringen, særlige pigerum. Nu rådede Ung- gen … Ungdomsringen holdt kurser gav foreningen Ørneborgen ved domsringen bod på miseren med og aktiviteter om brugen af compu- siden af, som nu skulle bruges som et toårigt projekt ”Piger på banen” tere i klubberne. basishus for en teltplads. med støtte fra Kulturministeriet, Kufferter Computerdillen greb sådan om sig, at Ungdomsringen fik den idé at fylde to-tre kufferter med bærbare computere og modem, som klubberne kunne låne og på den måde få adgang til internettet. ”Vi var oppe på beatet. Vi lagde også grunden til en computerpolitik i klubberne”, fortæller Erik Rasmussen. Kuffertideen blev brugt af Sund- hedsstyrelsen, der forærede Ung- domsringen 300 hashoplysningskuf- ferter med faktabøger, foldere til unge og forældrene, et videoprogram og en vejledning til medarbejderne.

28 Da Danmark fik sin ungdom 29 Da Danmark fik sin ungdom Grejbanker og natur- Aktiviteter contra ringen, Puk Kejser, der i dag er ansat vejleder pædagogik på UCC. I 1993/94 indkaldte Friluftsrådet Der var kurser om smykkefrem- — Opholdet på Ryslinge Højskole Ungdomsringen, efterskolerne og stilling og træarbejde. Og så var var fire uger ad gangen, man sov på de kommunale ungdomsskoler der kurser om at inddrage unge i tomandsværelser og havde meget til en række minikonferencer på demokratiske processer og om at lidt privatliv. Når man ankom, så Kystgården om de unge og naturen. håndtere sårbare unge. Tidligere man Ungdomsringens bannere, der Formentlig var det Ungdomsrin- næstformand i Ungdomsringen, var taler af foreningens politikere, gens medarbejdere, der fik ideen William Thorup Hansen, i dag ga- og alle klubfolk havde relationer, til grejbankerne — måske som en deplansmedarbejder i Vollsmose, der startede på Ryslinge. På højden udløber af computerkufferten. I husker fra starten af 1990’erne, var der 300 klubmedarbejdere på hvert fald startede et pilotprojekt hvordan vægtningen mellem de to Ryslinge på en sommer. med grejbanker fire forskellige slags kompetenceudvikling bølgede steder i landet med telte, Trangia- frem og tilbage — og at der blev KODA sæt (stormkøkkener), kajakker og oprettet et pædagogisk udvalg. Det Hvad ville en klubaften være uden feltbiologiudstyr. Igen en succes. var også i 1990’erne, at klubuddan- baggrundsmusik? Ikke meget, men Antallet af banker voksede, og orga- nelsen på Ryslinge Højskole havde i 1994 indgik KODA og Kommuner- nisationerne ansatte med støtte fra sin storhedstid, fortæller tidligere nes Landsforening en aftale, der Friluftsrådet i 1996 en naturvejleder, pædagogisk konsulent i Ungdoms- truede klubbernes afspilning af der siden da organisatorisk har hørt til i Ungdomsringen.

Alternativ idræt I 1940’erne var det af pladsmæssige årsager bob, skak, bordtennis og billard, der dominerede i klubberne. Selvom der siden kom fodbold og andre sportsgrene til, lod klubberne de traditionelle idrætsfor- eninger om at dyrke idrætten som ”benhård” konkurrencesport med dommere i sort tøj. I 1990 udgav Ungdomsringen bogen ”Leg med idræt”, som slog på tromme for, at klubberne skulle interessere sig noget mere for fx skateboard, rul- leskøjter, windsurfing etc., som ikke indeholdt de traditionelle konkur- renceelementer, og som måske i højere grad ville tiltale de ikke idrætsaktive klubmedlemmer.

Formænd Ungdomsringens formænd i 1990’erne: Lars Rand Jensen 1990-1993 Peder Sass 1993-1999

30 Da Danmark fik sin ungdom Engagement Sådan 1990 Ungdomsringen havde fortsat ikke voksede ‘erne i glimt kun fokus indadtil. I 1992 lynindsam- lede klubberne tøj m.m. til jugosla- de op viske flygtninge i Ungarn, og man deltog i 1995 i FN’s sociale topmøde cent af husstandene havde i København, ligesom man sammen Familie centralvarme og 90 procent med Boligselskabernes Landsforening eget bad. satte fokus på fritidsklubber med miljø I 1991 var 4 ud af 5 børnefa- som tema. milier ”almindelige” kerne- familier med en gift eller Kultur samlevende far og mor. ”Beverly Hills 90210” og Det internationale I 1991 bestod hver tyvende hip-hop. De unge sugede til perspektiv husstand af 6 personer eller sig fra USA — og Aqua hittede Ungdomsringen havde i 1990´erne flere. med ”Barbie Girl”. mange forskellige projekter i Europa I 1990 var der 44 skilsmisser 85 procent af de 15-18-årige og i Norden, og man havde opbyg- for hver 100 vielser. havde i 1996 adgang til com- get et stort netværk af internationale puter eller PlayStation hjem- kontakter og samarbejder med fx DUF, I 1991 gik 48 procent af de me. I 1999 skrev Politiken, at 0-2-årige og 67 procent af de cirka halvdelen af alle elever BUPL, Dansk Flygtninghjælp, ECYC 3-6-årige i daginstitution. i 7. og 8. klasse i folkeskolen (den europæiske sammenslutning af havde mobiltelefon. klubber) og UFN (Unges Fritid i Nor- Skole Foreningen Stop Volden blev den). Man hjalp klubberne med kon- en ungdomsbevægelse. I 1990 fik 36 procent af takter og ideer til projekter i udlandet, en årgang en 10. klasses projektansøgninger, støttemuligheder eksamen, og 31 procent fik en Politik m.m. plus temadage, indsamlingspro- studentereksamen eller en jekter og besøg fra udlandet. HF-eksamen. 18. maj 1993, efter EU- Unionsafstemningen, var autonome og politi i kamp på Medlemsindflydelse Bolig Nørrebro i København. Megaugerne i uge 42 på Kystgården Danmark havde i 1990 Ordet ”andengenerations- trak mange unge. Og medlemsind- 2.228.877 bolighusstande. indvandrer” kom ind i det flydelsen i klubberne — nogle steder Antal beboere pr. husstand danske sprog. manglen på samme — lå og rumlede. faldt fra 1960 til 1990 fra 3,01 ”Det er dejligt, at de unge ude i klub- til 2,25 beboere. 95 pro- berne er så interesserede i at få indflydelse. Men desværre må vi konstatere, at mange medarbejdere slet ikke gider, musik. Klubberne skulle nu til at direkte ind i bistandsloven. Nu at de unge skal have indflydelse”, lød betale — og Ungdomsringen endte skulle kommunerne give et alsidigt de lidt knubbede ord fra formanden med at gå rettens vej. I 1999 vandt klubtilbud til alle unge. Vi skiftede for medlemsudvalget i 1993. Ungdomsringen i Højesteret. karakter fra alene at være et fritids- — Det var en kæmpe ting for pædagogisk tilbud til også at have Nyt logo til Ungdomsringen Ungdomsringen at kunne fortælle et ansvar i en socialpædagogisk Mads og Mette kom til som logo i alle klubberne, at de ikke skulle sammenhæng. Vi blev accepteret af 1950’erne. Mange gange i årenes betale KODA-afgift. Det gav genlyd hele systemet og var nu med til at løb blev spørgsmålet om et nyt logo ude i klubberne, fortæller den nu- løse den kommunale opgave, siger rejst, men først i august 1996 sagde værende næstformand i Ungdoms- Brian Larsen. hovedbestyrelsen ja til et nyt logo — i ringen, Brian Larsen. Folkeoplysningsloven havde farver. Logoet ”udstråler dynamik og tidligere i årtiet medvirket til, at bevægelse og (…) synes at eksplodere Klubberne og loven klubfolk blev repræsenteret i flertal- udadrettet med alle de ting, som livet I 1990’erne fik klubberne deres let af kommunernes folkeoplys- handler om og dækkende alle alders- ”egen paragraf” (§73 a-d) ved en ningsudvalg. Så klubbernes forank- grupper”, som foreningens præsident, revision af bistandsloven. ring i det kommunale landskab tog Jørgen Andersen, sagde ved præsen- — Klubberne blev skrevet et syvmileskridt i 1990’erne. tationen.

31 Da Danmark fik sin ungdom 2000 ‘erne

fik sit eksamensbevis fra højskolen. Også Klubpædagogseminariet i København lukkede. Afløseren blev Visioner, sekretariat Akademiuddannelsen i Ungdoms- i Odense og pædagogik under CVU’erne. Klubpuljeforsøget og det videre arbejde med temakonferencer helhedsorienteret ungdomspolitik Også klubbernes placering som tilbud blev drøftet. Socialministeriet t være ung og ringen. Megauger i efterårsferien gav i 2000 50 mio. kr. til en række politisk aktiv i på Kystgården, sommertræf og DM udviklingsprojekter i klubberne Ungdomsringen i venskaber. Jeg holdt også kurser i (”Klubpuljeforsøget”). Projekterne, betød, at man hele landet og talte med unge om, der blev evalueret af Rambøll, viste, –A havde hovedrol- hvordan de kunne få indflydelse i at klubberne var knaldgode til rela- len i sit eget liv. deres klub, fortæller Sine Paludan, tionsarbejde og til at arbejde fore- Fik venskaber, fællesskaber, fis og der i dag er kontorelev. ballade, fester uden alkohol og kendskab til unge i hele landet. Vi Klubuddannelsen på lærte om alle de der ungdomsting, Ryslinge lukkede aborter, narkotika, og hvordan det Samtidig med at Sine rejste landet var at have en anden hårfarve. tyndt, strammedes nettet om Ung- Sådan siger Sine Paludan, der domsringens klubuddannelse i Rys- i begyndelsen af 2000’erne var linge. I begyndelsen af 2000’erne formand for medlemsudvalget i mente foreningen, at uddannelsen Ungdomsringen — det der svarer til skulle have et eftersyn, og Socialmi- ungerådet i dag. nisteriet foretog sin egen evaluering — De voksne i Ungdomsringen af uddannelsen. Men at VK-regerin- tog mig og de andre seriøst. Det var gen i sit første år ved magten satte fedt at komme tilbage til sine klas- klubuddannelsen på sin ”dødsliste”, sekammerater og sige, at vi unge i kom bag på de fleste. Men sådan Ungdomsringen gjorde noget. Stop blev det! I juli 2002 tog Ungdoms- volden, børneradio, dansegrupper, ringen en tårevædet afsked med Sexualisterne … Fra 1998 til 2003 næsten 30 års historie — dagen brugte jeg al min fritid på Ungdoms- efter at den sidste klubpædagog

32 Da Danmark fik sin ungdom byggende — pointer, der var med Kompetenceudvikling af leforeningen) om en klublederud- til at understøtte Ungdomsringens medarbejdere og ledere dannelse — som Ungdomsringen arbejde med at få kommunerne til Evalueringen viste også, at der var senere kom til at drive alene. at arbejde helhedsorienteret med behov for en decideret uddannelse Samtidig intensiverede foreningen de enkelte børn og unge. At få dem af ledere på klubområdet og for arbejdet med kurser, bogudgivelser til at se det hele barn eller hele den en fortsat kompetenceudvikling af og efteruddannelse i det pædago- unge. medarbejderstaben. Ungdomsrin- giske arbejde. Undersøgelsen ”Det — Ungdomsringen var i front gen gik derfor sammen med BUPL normale ungdomsliv” i 2005 om med det helhedsorienterede. Vi ville og US-centret (i dag Ungdomssko- unges syn på hverdagsliv, fællesskab, have alle interessenter omkring trivsel og fremtid, udført af Center de unge til at arbejde sammen om for Ungdomsforskning på initiativ af de helhedsorienterede indsatser. Ungdomsringen, gav værdifuld viden Helhedstanken gik begge veje, og Formænd til dette arbejde. derfor arbejdede Ungdomsringen Ungdomsringens for, at kommuner skulle udarbejde formænd i 2000’erne: Bogudgivelser + en egentlig ungdomspolitik. Også Peder Sass Christiansborg-konferencer klubmedarbejderne skulle ud- 2000-2001 I 2006 startede Ungdomsringen dannes til at arbejde tværfagligt Sandy Brinck en ny tradition for at være dagsor- omkring de unge. Mange steder blev 2002-2004 densættende på samfundsaktuelle der formuleret en børnepolitik, men Jette Bergenholz emner på børne- og ungeområdet. der blev aldrig formuleret ungdoms- Bastrup Traditionen bestod i en bogudgivelse politikker, siger Brian Larsen. 2004-2006 og en Christiansborg-konference på Ungdomsringen udgav sam- Kim Mortensen bogens udgivelsesdag. I 2006 var men med BUPL hæftet ”Klubbernes 2006-2011 emnet ”Ungdomspolitik i kommuner- potentiale”, som er en pixi-udgave Maja Panduro ne”, og siden har de været ”Unge og af evalueringen af forsøget. 2011- læring” (2007), ”Unge og demokrati”

33 Da Danmark fik sin ungdom 34 Da Danmark fik sin ungdom (2008), ”Unge og ansvar” (2009), ”Aktiviteter tiltrækker, og relationer fastholder” (2010) og ”Kampen om de unges fritidsliv” (2011). Bogen i 2012 er under udarbejdelse, og temaet er ”Unge og fællesskab”.

Mangeartede festivaler Imens kørte festivalaktiviteterne i klubberne og i Ungdomsringen videre. Musikfestivalen holdt 25-års jubilæum i 2007 med 350 bands, blandt dem ”rap’n’roll” for unge, der laver musik på computeren. ”Vi vidste ikke, vi ramte en ”guldåre” hos de unge tilbage i 1980’erne”, som der siges i festivalens jubilæ- umsskrift. All Dance-festivalerne kom til i 2000 i Helsinge Hallerne med break, hip-hop, showdance, mo- derne dans og afrikansk støvledans. I 2009, på sin ”30-års fødselsdag”, kørte Ungdomsringens Teater- og LUKS/Motorsport med diagnoser”, ”Unge og sorg” og filmfestival for sidste gang på Grøn- LUKS — Landsforeningen Ungdoms- ”Boligsocial konference”. Konfe- negades Kaserne i Næstved. Året ringens Knallert Sektion — har i rencen ”Pigeliv på vrangen” om efter blev teater- og filmfestivalen årevis været indbegrebet af fart, misbrug, selvskadende handlinger, slået sammen med All Dance-festi- spænding og ræs. Med tiden har uhensigtsmæssig seksuel adfærd og valen til On Stage-festivalen. LUKS overhalet sig selv indenom. bandetendenser var så efterspurgt, Også pc-festivaler trækker unge Fra at være ræs på knallerter har at den blev udbudt ad to omgange til. aktiviteterne bredt sig til en lang i 2005 med over 200 deltagere til række motorsportsgrene. Nu står hver konference. Konferencen ”Cut- Sociale medier og pc-spil den på motocross, speedway, road- ting” i 2007 fulgte op på temaet. I 2000’erne er sociale medier som racing og en række andre motor- Arto og Facebook eksploderet, de sportsgrene. Det internationale og unge chatter dag og nat, og konsol- I 2010 holdt Ungdomsringen klubberne spil som Play Station, Wii og X-Box konference i Odense om motorakti- Midt i 2000’erne gennemgik det er blevet en del af dagligdagen for vitet i Ungdomsringen. Efterfølgen- internationale område en udvik- de unge, både hjemme og i klubber- de blev der vedtaget en ny struktur lingsproces, hvis formål var at for- ne. Ungdomsringen er gået aktivt for LUKS, og navnet blev ændret til ankre det internationale ude blandt ind i at tilgodese klubbernes behov Motorsport. foreningens medlemsklubber. Et for viden, kurser og nye politikker. internationalt nyhedsbrev så dagens Det sker i form af samarbejde med Temakonferencer lys, og to inspirationskurser blev Medierådet om sikker chat, PEGI- Fra 2005 intensiverede Ungdoms- udbudt: ”Klubben og den store vide mærkning af spil og kurset ”Me- ringen arbejdet med centrale tema- verden” og ”Integration”. diecoach” for klubmedarbejdere. En konferencer, der formidlede viden — Der er rigtigt mange klub- del af kurset har været at udarbejde om ungeproblematikker til relevan- ber, der har brugt Ungdomsringens mediepolitikker i de enkelte klub- te faggrupper som klubansatte, læ- ekspertise til at arbejde især i Afrika ber. rere, socialrådgivere, sundhedsple- og Mellemamerika. Ungdomsskole- Den teknologiske udvikling jen, politifolk, praktiserende læger forløb, indsamling, istandsættelse har også betydet nye aktiviteter i m.v. Konferencerne havde temaer og aflevering af computere i landet, form af turneringer i blandt andet som ”Unge & sex”, ”Unge & hash”, ung-til-ung omkring sex, præven- Counter Strike, FIFA, JUST DANCE … ”Unge og medier”, ”Børn og unge tion, ungeindflydelse og demokrati.

35 Da Danmark fik sin ungdom Mit fokus som formand for interna- tional afdeling i begyndelsen af det Sådan nye årtusinde var mere på Europa. Klubunge kan have god gavn af at voksede 2000 møde andre europæiske unge og ‘erne i glimt snakke nogle lighedsflader, vilkår de op for klubarbejde, ungeindflydelse, ungedagsordener og sikker sex, siger Søren Olsen, der i dag er Familie Bolig næstformand i Ungdomsringen. I 2000 var 43 procent af alle I 2011 boede hver anden i Det europæiske medlemskab husstande par med børn. 4 parcelhus (for børnefami- procent var enlige med børn. af ECYC førte til, at Ungdomsrin- lier var det 56 procent), 13 gen sendte to årlige delegationer I 2000 var der 37 skilsmisser procent i række-, kæde- eller af sted til ”Executive Meeting” — i for hver 100 vielser. dobbelthus og under hver 2005 foregik det i Wien. Ungdoms- tredje i etagebyggeri. Gen- I 2003 gik 56,1 af de 0-2-årige nemsnittet for et nyt parcel- ringen var repræsenteret med en og 94 procent af de 3-5-årige hus var 138,4 kvadratmeter. meget engageret og velkvalificeret i daginstitution. delegation, som i løbet af dagene I 2000 var 45 procent af alle bidrog med forslag til udvikling af hjem tilsluttet internettet. Kultur dynamiske strukturer og metoder. I 2005 startede realityshowet ”Paradise Hotel” på TV3 og Skole 2008 viste DR talentkonkur Fællessekretariat i - I 2000 havde halvdelen af de rencen ”X Faktor” for første Tigergården i Odense gang. 20-29-årige en studenterek- Siden 1970’erne havde Ungdoms- samen eller HF-eksamen, 34 I 2007 blev Ungdomshuset på ringen haft kontorer både i Aarhus, procent havde 10. klasse og Jagtvej 69 revet ned. Vejle og København. Gevinsterne 13 procent 9. klasse I 2010 stoppede Bo Schiøler ved en sammenlægning pressede efter 33 år i Vesterbro Ung- sig på: teambuilding medarbej- domsgård. derne imellem, bedre betjening af SMS, MSN, Arto og Facebook klubberne, økonomien på lang sigt, — de unge er ”på”. strømlining af it. I 2001 besluttedes en sammenlægning — i første om- gang på Kystgården, der så skulle bygges om. Men hurtigt stod det klart, at ideen ville betyde, at Ung- var amternes dage talte. Og start- Visioner og styring domsringen ”i løbet af få år ville skuddet gik til en modernisering Den nye struktur kaldte på, at være på fallittens rand”, som der af Ungdomsringens noget tunge Ungdomsringen i 2009 besluttede stod i et HB-referat fra 2003. For- demokratiske struktur, med fx amts- også at professionalisere sit styrings- eningen sagde farvel til drømmen repræsentanter i HB. Ungdomsrin- sæt, altså de nedskrevne mål for om et stort anlagt kursus- og sekre- gens strukturreform blev vedtaget Ungdomsringens virke, formuleret i tariatsbyggeri og solgte Kystgården på landsmødet i 2006. Den betød, vision, værdigrundlag, vedtægter og til Danmarks Lærerforening. Den 1. at forretningsudvalget blev slanket politikker. Et strategidøgn blev af- september 2003 flyttede Ungdoms- og erstattet af en daglig ledelse, at holdt, og i slutningen af 2009 vedtog ringen ind i Tigergården i centrum amtsbestyrelserne blev nedlagt og kongressen det nye styringssæt med af Odense. erstattet af regionsbestyrelser, at to akser. Den ene akse er værdierne medlemsudvalget blev til et unge- rummelighed, respekt og respons. Ny struktur råd, og at en årlig kongres afløste de Den anden er de tre ben i foreningens Ungdomringens strukturreform landsmøder, der hidtil var blevet af- virke: arbejdet med aktiviteter, med og Danmarks ditto er tæt vævet holdt hvert andet år. En mere smidig kompetenceudvikling og med poli- ind i hinanden. Allerede i 2004, struktur med bedre samspil mellem tikudvikling. Vision, værdigrundlag, da Folketinget indgik en aftale de lokale og det nationale niveau så vedtægter og politikker blev vedtaget om en strukturreform i Danmark, dermed dagens lys. med udgangspunkt i disse to akser.

36 Da Danmark fik sin ungdom 37 Da Danmark fik sin ungdom ening af frivillige med vidt forskellig INTERVIEW baggrund og i dag er en interesseorganisation af kommunale institutioner, som godt nok har forenings- sjælen intakt. Og at den på en måde Ungdomsringen også går i ring, fordi de samfunds- mæssige problemer, der optager de anno 2012 unge og dermed Ungdomsringen, har det med at gå i ring: ungdoms- arbejdsløshed, radikalisering af Fællesskaber, engagement og unge, ungdomskriminalitet … aktiviteter på tværs Fællesskab og relationer Brian Larsen: Det, vi har troet på og også kæmpet for, er det, der har været vores værdigrundlag gennem Ungdomsklubbernes organisation fylder 70 år. alle årene: at facilitere nogle steder Fra 1940’ernes kælderklubber til ungdomsklub- til de unges fritidsliv, hvor de kan berne anno 2012 går der en rød tråd. ”Drivkraften møde nogle voksne, der vil dem. Og at unge kan møde hinanden. I — hvad enten vi laver musikfestivaler for klub- 1940’erne var det bordtennis, bob berne eller konferencer om en helhedsorienteret og billard, i 1970’erne hippieklubber ungdomspolitik — er at bakke op om det, de unge og projektgrupper. Uanset hvilket årti, vi er i, er det relationen, der er brænder for og som fremmer det gode ungdoms- afgørende. Det har klubberne været liv”, siger fire politikere i Ungdomsringen. fantastiske til, og der er jo det sær- lige ved os, at de unge skal komme af sig selv, der er ingen, der tvinger i er på Christi- De taler sammen i en time om, dem i klub. ansborg, hvor hvad Ungdomsringen er i dag. Ivrigt Aallaa Baker Awad: I klub- formanden for og ind imellem i munden på hinan- ben og også i Ungdomsringen Ungdomsrin- den. Og de brænder igennem med kan de noget, som man ikke kan v gen, socialde- budskabet om, at Ungdomsringen er i skolen: at få unge med forskel- mokraten Maja en unik ungdomsorganisation, som lig baggrund til at mødes på tværs Panduro, lægger kontor til. De er omgærdet af respekt, og som der og lave nogle fede ting sammen. øvrige deltagere i interviewet er de bliver ved med at være behov for. De voksne har tiden og lysten til at to næstformænd, leder af fritids- og Det brænder også igennem, at lytte, hvad enten vi unge kommer ungdomsklubben Bredalsparkens Ungdomsringen er den samme som med problemer eller gode forslag. Fritidscenter, Søren Olsen, og leder ved starten i 1942, fordi den i alle Og man ser på os på en anden måde af Jammerbugt Ungdomsskole, årtierne har bygget på fællesskab, end i skolen. Fx mig selv. Jeg er Brian Larsen, samt Aallaa Baker ungeindflydelse, engagement og bogligt dygtig, men i klubben har Awad, der er gymnasieelev og relationer mellem unge og voksne. pædagogerne givet mig nogle andre formand for Ungdomsringens Men at foreningen også har udviklet tilbud, jeg har malet og lavet nogle ungeråd. sig, fordi den startede som en for- kreative ting.

38 Da Danmark fik sin ungdom unge tager stilling til deres samfund. Brian Kirsten Søren Larsen á Rogvi Det gælder både ham, der er vild Næst- Olsen Sekretariats- med Venstre, og hende på den yder- Maja formand chef Næst- Aallaa Panduro formand Baker ste venstrefløj. Formand Awad Ungeråds- Aallaa Baker Awad: For mig formand er 16-års valgret vigtig. Det, synes jeg, er fedt at kæmpe for. Og for eksempel har Ungdomsringen lige været i Grønland. Jeg så, hvordan Søren Olsen: I klubberne kan selv bidrager og selv er med til at Børnekonventionen ikke blev over- vi godt spille fodbold. Men det er finde ud af, hvad vi skal lave i dag holdt. Der har jeg snakket med nogle fællesskabet, der gør fodboldkam- og om et halvt år. Der oplever jeg, ungerådsmedlemmer om, at vi på pen sjov, og der er mange vindere. at klubberne og Ungdomsringen græsrodsniveau kunne sætte noget Og når vi mødes i klubben, så taler virkelig kan gøre en forskel. i gang. vi om, hvad der kunne være fedt Brian Larsen: Når Aallaa at lave. Hvis det er fedt at lave en Engagement og unge- brænder for det, så lægger vi gerne teaterforestilling, jamen, så er det indflydelse konsulentstøtte og rammer til. Vores dét, vi gør, og Ungdomsringen laver Man skal lede længe, hvis man opgave i Ungdomsringen er at gøre så en teaterfestival for alle klub- søger Ungdomsringens program- de unge engagerede i alt, lige fra berne. Hvis man i klubberne finder erklæringer for de næste 10 år. Og hvilken farve toiletpapiret skal have ud af, at de voksne mangler nogle efterlyser man Ungdomsringens 10 i ungdomsklubben til de store, poli- kompetencer til at arbejde med mærkesager, risikerer man også at tiske spørgsmål, som Aallaa rejser i nogle svære ungdomsproblemer, blive skuffet. Til gengæld får man et dag. jamen, så finder Ungdomsringen vink med en vognstang om, at man ud af at lave kurser om det. Eller måske ikke helt har fattet essensen Helhedsorienteret hvis de unge har nogle problemer, af Ungdomsringen: At organisatio- ungdomspolitik hvor det er nødvendigt at påvirke nen står for mangfoldighed og de Når det så er sagt, så er der nogle lokalsamfundet eller Christiansborg, mange veje til målet. At Ungdoms- overordnede temaer, der optager så hjælper Ungdomsringen med det. ringen står for det, der til hver en Ungdomsringen. Et af dem er øn- Det er de tre ben, som foreningen tid rører sig i klubberne. Og at man sket om at få en helhedsorienteret står på: aktiviteter, kompetenceud- hele tiden forsøger at nå løsninger i ungdomspolitik. Det har Ungdoms- vikling og politik. kraft af eksemplets magt. ringen både udgivet undersøgelser Maja Panduro: Det, jeg er Men man skal endelig ikke og bøger om, holdt konferencer om stolt over ved Ungdomsringen, er, at misforstå det — Ungdomsringen har og drøftet med centrale samarbejds- man, i stedet for at brokke sig over masser af holdninger! Til ungdoms- partnere som DUF, KL og Børne- og ungdommen eller være bekymret kriminalitet, fodlænker, 16-års kulturchefforeningen. Man ønsker at over tendenser i tiden, går ind og valgret, til en ungdomskommis- gøre op med de mange forskellige giver de unge nogle alternativer, sion. Masser af engagement, også søjler på ungdomsområdet, hvor ligesom Ungdomsringen gjorde i samfundsengagement. Og masser af man leder hvert sit lille område: 1942. I Ungdomsringen tror vi på unge, der er med i drøftelserne om folkeskolen, folkeoplysningsområ- fællesskabet, og vi tror på den unge. stort og småt. det, klubområdet, ungdomsskolen, Samtidig er en klub ikke et sted, Brian Larsen: Unge som Aal- SSP etc. hvor du får alting forærende. Der laa har chancen for at udfolde sig i Brian Larsen: Meget lovgivning er en naturlig forventning om, at du et politisk miljø. Vi vil gerne, at de omkring de unge er fra 1942 eller

39 Da Danmark fik sin ungdom deromkring. Det kunne være rart at der har ”sejret ad helvede til”, fordi samme, som vi stod for i 1942, og viske tavlen helt ren. Bare der var vi er blevet så væsentlig en del af som vi vil stå for om 70 år. nogle politikere, der kunne se det. det kommunale landskab, at man Aallaa Baker Awad: Vi har de Det er ikke kun unge, som har det bruger millioner af kroner på klub- samme mål, men målgruppen — de svært, der kan komme i klemme. berne. Vi er med andre ord blevet unge — og samfundet ændrer sig Stærke unge løber også ind i proble- uundværlige, men vi har stadig be- hele tiden. Derfor skal Ungdomsrin- mer, fordi der er så mange forskel- varet foreningssjælen. Vi involverer gen hele tiden tilpasse sig. lige kasser. de unge, og vi tror på demokrati og Brian Larsen: Rigtigt. Fx er vi — Er den helhedsorienterede fællesskab på en helt anden måde på vej mod ungdomsarbejdsløshed ungdomspolitik en ”voksenpolitik” end mange andre offentlige områ- igen. Måske får Ungdomsringen en i Ungdomsringen, eller er de unge der, fx plejehjemmene. ungdomsarbejdsløshedsstrategi, med i formuleringen af politik- Søren Olsen: De mennesker, ligesom vi havde i 1970’erne. Og vi kerne? der arbejder i klubberne i dag, er har lige været indbudt til en 12-ti- Aallaa Baker Awad: Det vil professionelle. Men det er også mers konference om at forebygge altid være sådan, at de voksne har dem, der arbejder frivilligt som poli- radikalisering af ungdommen. nogle fokusområder, og at vi unge tikere i Ungdomsringen. Den eneste Maja Panduro og Aallaa har nogle andre. Ellers ville der jo forskel er, at noget af det får jeg løn Baker Awad i munden på ikke være nogen grund til at have et for, noget andet gør jeg gratis. Min hinanden: Det kører i ring. Når vi ungeråd. Men vi skal nok gabe op! kæreste kan ikke hitte ud af, hvor- snakker ungdomskriminalitet og ra- Vi sidder ikke og venter på at blive når jeg er på arbejde, og hvornår jeg dikalisering af unge mennesker var spurgt. arbejder for Ungdomsringen, og jeg det jo dét, man kæmpede imod, da Brian Larsen: Styrken i Ung- har opgivet af forklare det. For jeg man stiftede Ungdomsringen. Det er domsringen er, at de unge også del- er jo den samme Søren. edderhyleme også temaer i dag! tager i de politiske diskussioner. De fire unge i vores landsråd deltager i Ringen sluttes drøftelserne, og det er vi stolte af. Maja Panduro: Ungdomsringen er noget særligt. Vi står for det Foreningen forandres, sjælen bevares Da Ungdomsringen startede i 1942, var mange af de aktive, der drev foreningen frem, alt muligt andet end pædagoger: præster, embeds- mænd- og kvinder, folkeskolelærere etc. Og mange af klubberne blev drevet af frivillige, som altså ikke fik løn for det, de lavede. Brian Larsen: Derfor blev vi dengang en naturlig del af ”For- eningsdanmark” og Dansk Ung- doms Fællesråd. I dag er klubberne kommunale institutioner og dermed med i den kommunale opgaveløs- ning. Vi bruger ofte det udtryk hos os, at vi er en del af foreningslivet,

40 Da Danmark fik sin ungdom ! Ungdomsringens værdier • Rummelighed • Respekt Fakta om • Respons Ungdomsringen

Ungdomsringen er foreningen for alle Medlemskab af Ungdomsringen fritids-, junior- og ungdomsklubber, ung- giver blandt andet adgang til: domsskoler og for en række andre virksom- • konsulentbistand om klubrelevante heder, der arbejder med større børn og unge. spørgsmål, udvikling og aktiviteter Sekretariatet i Odense tilbyder medlem- • deltagelse i spændende og relevante ak- merne professionel service og konsulentbi- tiviteter og events for og med større børn stand. 14 ansatte betjener Ungdomsringens og unge, blandt andre Ungdomsringens 1050 medlemsklubber med deres tilsammen Musikfestival — Europas største musikfe- 140.000 større børn og unge. stival for klubbands • kurser, konferencer, temadage og målret- Ungdomsringen har tre tet kompetenceudvikling for medarbej- hovedopgaver: dere og personalegrupper • at skabe og gennemføre aktiviteter for • det månedlige nyhedsbrev ”Digitale Ny- unge gennem klubberne heder” om den faglige udvikling i klubber • at arbejde med kompetenceudvikling i og på børne- og ungeområdet forhold til ledere og medarbejdere inden • det ugentlige nyhedsbrev ”Mandag Mid- for ungeområdet dag” med nyt om aktiviteter og tilbud og • at skabe politisk fokus på vilkårene i un- med nyheder om Ungdomsringen ges fritidsliv — på vegne af vores medlem- • pjecer, rapporter og bøger udgivet af mer Ungdomsringen • direkte kontakt til andre medlemmer gen- Ungdomsringen er demokratisk opbyg- nem medlemsregistret get med en kongres, ungekongres, et lands- råd, et ungeråd og en daglig ledelse. Medlem- Ungdomsringen er medlem af Dansk merne præger udviklingen i organisationen Ungdoms Fællesråd på lige fod med en lang gennem deltagelse i arbejdet i landsrådet, i række danske ungdomsorganisationer. de fem regionsbestyrelser, relevante faglige netværk og arbejdsgrupper for aktiviteter. Ungdomsringen finansierer sine akti- Ungerådets medlemmer deltager i organisa- viteter dels gennem medlemskontingent og tionsarbejdet på lige fod med de voksne. dels ved tipsmidler.

41 Da Danmark fik sin ungdom Kilder

Skriftlige kilder Mundtlige kilder (med tak til…) Avisudklip fra årtierne. William Thorup, Beltoft, Doris, Hummelgaard, Ole tidligere næstformand og Dahl, Allan (2006). 25 år med rockens rødder. Ungdomsringen. John Madsen, tidligere næstformand Danmarks Statistik. Diverse statisti- ske oversigter. Erik Rasmussen, tidligere hovedbestyrelsesmedlem Den Store Danske (Gyldendals åbne encyklopædi) www.densto- Lars Rand Jensen, redanske.dk. ”Fritidsklubben” tidligere formand og ”Ungdom & Fritid”. Diverse årgange. Ungdomsringen. Søren Olsen, næstformand Jacobsen, Bo (2004). Den vordende demokrat. Aarhus Universitets- Brian Larsen, forlag. næstformand

Lippert, Søren (2003). Da Danmark Sine Paludan, fik sin ungdom. Ungdomsringen. tidligere medlemsudvalgsformand

Nielsen, Jens-Emil (2002-2008). Lotte Henriksen, Ung i 1930-50 og øvrige publikatio- tidligere hovedbestyrelsesmedlem ner i serien. Bogforlaget HER & NU. Maja Panduro, SBBU (1999) Deruda’ på alle tan- formand genter i 50 år. Aallaa Baker Awad, Statens Arkiver, Rigsarkivet. ungerådsformand Diverse dokumenter. Puk Kejser, Tverskov, Eva (2005). Klubbernes tidligere forstander for landsklub- potentiale. BUPL og Ungdomsrin- uddannelsen i Ryslinge gen. Ulla Andersen, Ungdomsringen. Klubhåndbogen. konsulent Diverse årgange. Berit Pallesen, Ungdomsringen. Diverse materiale tidligere konsulent (bestyrelses-, HB-, landsmøde- og kongresreferater, vedtægter, breve Lars Borch, etc.). naturvejleder

42 Da Danmark fik sin ungdom