Da Danmark Fik Sin Ungdom Relationer, Fællesskaber Og Engagement Gennem 70 År
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
Da Danmark fik sin ungdom Relationer, fællesskaber og engagement gennem 70 år RUMMELIGHED RESPEKT RESPONS Aksel Horsens Formand for Ungdomsringen i henvendelse til pressen august 1943 Det, jeg er stolt over ved Ungdomsringen, er, at man, i stedet for at brok- ke sig over ungdommen eller være bekymret over tendenser i tiden, går ind og giver de unge nogle alternativer, ligesom Ungdomsringen gjorde i 1942. I Ungdomsringen tror vi på fællesskabet, og vi tror på den unge. Samtidig er en klub ikke et sted, hvor du får alting forærende. Der er en naturlig forventning til, at du selv bidrager og selv er med til at finde ud af, hvad vi skal lave i dag og om et halvt år. Maja Panduro Formand for Ungdomsringen i interview april 2012 Da Danmark fik sin ungdom — Relationer, fællesskaber og engagement gennem 70 år 1. udgave, 1. oplag 2012 Copyright Ungdomsringen Tekst: Journalist Kirsten Holm-Petersen, holmpkommunikation Redaktion: Næstformand Søren Olsen, næstformand Brian Larsen, souschef Jane Dupont og konsulent Lene Jakobsen, Ungdomsringen ISBN: 978-87-90742-44-7 Grafisk design og layout: Appetizer, Simon Johnsen Tryk: Rosendahls a/s Ungdomsringen Tigergården Nørregade 77, 6. sal, Postboks 109 5100 Odense C [email protected] www.ungdomsringen.dk Indhold Forord 6 1940’erne 8 Fra baggårdene ind i klubberne — Ungdomsringen fødes 1950’erne 12 Sløjd, spæd ungeindflydelse og den første ungdomskonsulent 1960’erne 16 Sammenlægning, vækst og klubuddannelse 1970’erne 20 Samfundsengagement, nye ejendomme og ungekrav om indflydelse 1980’erne 24 Musikfestivaler, ungeindflydelse for alvor og Sexualisterne 1990’erne 28 Piger, grejbanker, KODA-sejr og nye love 2000’erne 32 Visioner, sekretariat i Odense og temakonferencer Ungdomsringen anno 2012 38 Fællesskaber, engagement og aktiviteter på tværs Fakta om Ungdomsringen 41 Kilder 42 tydning på fritids- og ungeområdet FORORD og ikke mindst fortællinger om de fantastiske ildsjæle — både unge og voksne — der på demokratisk vis har haft reel indflydelse på udviklingen Kære læser i Ungdomsringen og som har skabt relationer på tværs af hele landet. Hæftet viser også, at ungdomsli- vets udfordringer og det omgivende samfunds syn på — og bekymring u står nu med illustrationer og i hvert årti er der for — unge er universelle temaer, jubilæumshæf- en opsummering — kaldet ”Sådan som i høj grad er løsrevet fra tid og tet ”Da Dan- voksede de op”, som fortæller sted. Ungeområdet har altid været — mark fik sin både samfundets og ungekulturens og vil fortsat blive ved at være — et D ungdom udvikling ud fra familie- og boligfor- uudtømmeligt tema i den offentlige — Relationer, hold, skolegang, kultur og politik. debat og i indretningen af vores fællesskaber og engagement Som interesseorganisation for samfund. gennem 70 år” i hånden. landets fritids-, junior, ungdoms- Også af den grund vil der fortsat Formålet med hæftet er at give klubber og ungdomsskoler er der være brug for en aktiv og engageret både nuværende og kommende igennem tiden fra 1942 og frem til forening som Ungdomsringen. medlemmer et tilbageblik over nu RIGTIG MANGE fortællinger om, Ungdomsringens historie — ”a walk hvordan Ungdomsringen har vareta- God fornøjelse med down memory lane” — fra dengang i get klubbers og ungdomsskolers in- læsningen! 1942, hvor det hele startede og frem teresser på hele fritidsområdet. Der til nu i 2012. er mange fortællinger om mærkesa- Kirsten á Rogvi Hæftet er bygget op som en ger, ungdomspolitiske dagsordener Sekretariatschef historiefortælling fra hvert årti og aktiviteter, som på flere niveauer Ungdomsringen krydret med billeder, avisudklip og har haft en samfundsmæssig be- 7 DA DANMARK FIK SIN UNGDOM 1940 ‘erne havn, Aksel Horsens, begyndte i foråret 1942 at agitere for den idé, at fritidshjemmene om aftenen Fra baggårdene ind — hvor de alligevel stod tomme — kunne omdannes til fritidsklubber i klubberne — for ungdommen. Aksel Horsens, gartnersøn- nen fra Aalborg, der voksede op i Ungdomsringen fødes beskedne kår i en børneflok på 13 og havde uddannet sig til lærer, ville mere end bare plante ideen. Han ville have handling bag ordene, og t være ung i sker så, at ungdommen havde brug han ville have statsstøtte til klubber- begyndelsen af for at kunne mødes om nogle sunde ne, fordi han anså dem for at have 1940’erne var aktiviteter med andre unge og med en vigtig social opgave. Og med sine ikke let. Specielt voksne, der havde lyst til at være gode forbindelser med politikere og A i byerne var der sammen med dem. De første private myndigheder — især Socialministe- trangt i de små fritidsklubber for de 14-18-årige riet — var der ikke langt til handling. toværelses lejligheder, hvor de unge så dagens lys i 1941 i lejligheder i Aksel Horsens har senere udtalt: boede med deres familier. Om København. Og forstanderen for de ”Krigen viste os, hvor farligt det er aftenen samledes de i baggårdene kommunale fritidshjem i Køben- at lade de unge i disse aldersklas- eller på gadehjørnerne uden noget at tage sig til. Men fra baggårdene blev de jaget ud af varmemestrene, og gadehjørnerne var indtil langt op i 1940’erne ulovlige samlingssteder — så dem blev de drevet væk fra af politiet. Ungdomsarbejdsløsheden hærgede, kriminaliteten fristede — og det samme gjorde nazismens fremmarch og muligheden for at blive hvervet til at kæmpe sammen med tyskerne ved Østfronten. Fremsynede ideer Men 1940’erne var samtidig det årti, hvor en række fremsynede menne- 8 DA DANMARK FIK SIN UNGDOM skulle have bestået i krigsårene, lidt mere undervisning og holde kunne de færreste nok forestille dem væk fra gaderne. Læreren sig at lukke dem igen. Som Aksel Arne Jørgensen fra Esbjerg blev af Horsens selv formulerede det, var ministeriet ansat som konsulent man ”klar over, at der her var fundet på projektet, og han var en af de en arbejdsform, der i særlig grad drivende kræfter, da Landsforenin- tiltalte ungdommen”. gen af Ungdomsklubber i Danmark blev stiftet den 7. oktober 1945. De Landsforeningen af fleste ungdomsklubber lå dengang i Ungdomsklubber provinsen. Også andre landsdækkende or- ganiseringer på klubområdet så SBBU dagens lys i 1940’erne. Undervis- En tredje forening med tilbud til de ser sejle deres egen sø. Allerede det ningsministeriet satte i 1943 gang unge havde sit udspring i de sociale første besættelsesår gav en stigning i et forsøg med ungdomsskoler for boligbebyggelser i København, hvor i ungdomskriminaliteten på over de 14-18-årige for både at give dem de unge holdt til i kældergangene, 70 procent. Denne stigning (…) kom ganske bag på både myndigheder og pædagoger. Alle var klar over, at der måtte gøres noget, men hvad?” Ungdomsringen SÅDAN Den 12. juni 1942 mødtes repræ- VOKSEDE 1940 sentanter for 21 københavnske ‘erne i glimt fritidshjem i Sjællandsgade 51 i DE OP København. Otte af dem var parate til med det samme at åbne klub- ber om aftenen og søge tilskud til Familie disse små lejligheder boede driften — og de var alle enige om at der fire personer eller flere. I 1940 bestod hver femte hus - gå videre med klubideen. De kaldte stand af seks personer eller fra en start initiativet for Ungdoms- derover. Kultur ringen, nedsatte et arbejdsudvalg I 1940 var der 10 skilsmisser I 1941 indviede Statsradiofo- og gik i gang med at søge midler. På for hver 100 vielser. nien det nye radiohus over et møde 14. marts 1943 vedtog man for Forum i København. En foreningen Ungdomsringens love. sjælden gang spillede radioen Skole jazz og blues … Formålet med foreningen var todelt, som det fremgik: I 1940’erne var der 7 års un- Filmene ”De pokkers unger” dervisningspligt i ”den sorte 1) at støtte oprettelsen og driften og ”Ditte Menneskebarn” skole”. havde premiere. af fritidsklubber for 14-16-årige 28 procent af en årgang fik, unge i forbindelse med fritidshjem De voksne var bekymrede hvad der svarede til en 9. over gadens ungdom, sex før for skolesøgende børn eller 10. klasses eksamen, og ægteskabet og ungdomskri- 2) at forestå klubbernes fæl- 3 procent fik en studenterek - minalitet. lesarrangementer og varetage samen. klubbernes interesser over for de Politik bevilgende myndigheder Bolig Aksel Horsens’ idé bar frugt. Ved Valgretsalderen var 25 år. 670.000 ud af Danmarks krigens slutning var der 14 fritids- I 1945 blev Ungdomskommis cirka 3.800.000 indbyggere - klubber i København med i alt 700 boede i 1940 i en toværelses sionen nedsat. unge medlemmer og samme tilskud lejlighed. I en femtedel af fra Socialministeriet som fritids- hjemmene. Og selvom det egentlig var meningen, at klubberne kun 9 DA DANMARK FIK SIN UNGDOM 10 DA DANMARK FIK SIN UNGDOM når de da ikke dristede sig til mod reglementerne at spille håndbold mellem blokkene — eller overfaldt de inspektører, der forsøgte at jage dem væk. Efter at den første bebyg- gelse havde givet de unge lov til at opholde sig i beskyttelsesrummet om aftenen, gik det stærkt med at danne egentlige ungdomsklubber. Allerede i 1948 var navnet SBBU, Socialt Boligbyggeris Ungdomsklub- ber, på plads, men officielt blev Formand foreningen først dannet i 1949, og Formand for Jørgen Andersen blev ansat som Ungdomsringen i daglig leder. Formålet med forenin- 1940’erne: gen var at få ordnede forhold for de Aksel Horsens forskellige bebyggelsers ungdoms- klubber og få tilskud fra det offentli- ge til klubbernes drift. SBBU meldte sig hurtigt ind i Landsforeningen af Ungdomsklubber i Danmark. Demokratiet som fællesskab Ungdomsringen, Landsforeningen af Ungdomsklubber og SBBU havde forskelligt udspring — men de blev alle præget af professor Hal Koch, lege, dase og i det hele taget have et bejderne, der jo for størstepartens der i 1949 blev formand for Dansk ”frikvarter”. vedkommende var frivillige ildsjæle. Ungdomssamvirke (det senere Og arbejdet skred frem. Aksel Dansk Ungdoms Fællesråd) og se- Ungdomsringens arbejde Horsens kunne med jævne mel- nere formand for den ungdomskom- De første mange år handlede for- lemrum åbne et brev fra en ny klub, mission, som regeringen nedsatte i eningens arbejde om det helt funda- vedlagt den check på fem kroner, 1945.