DOCSLIB.ORG

Borggård-1 - Ny Stratigrafi Sk Kerneboring På Bornholm

Total Page：16

File Type：pdf, Size：1020Kb

Download full-text PDF Read full-text
Borggård-1 - Ny Stratigrafi Sk Kerneboring På Bornholm Borggård-1 - ny stratigrafi sk kerneboring på Bornholm Af Arne Thorshøj Nielsen, Geologisk Mu- seum, Københavns Universitet, Geocenter Frederiks København, Kurt Klitten, Danmarks og Borggård-1 Stenbrud Grønlands geologiske Undersøgelse, Geo- Rønne center København og Hans Peter Birk Han- Aakirkeby sen, Bornholms Regionskommune Nexø En 316 m dyb fuldt kernet boring DGU 247.504 på Sydbornholm udført maj-juli 2006 leverer for første gang præcise oplysninger om lithologien og tyk- kelsen af de nedre kambriske for- Borggård-1 mationer i området. Boringen skulle desuden vise sig at rumme fl ere spændende overraskelser, bl.a. blev Boringens placering det konstateret, at de stærkt vandfø- ved Øleå nær Peder- sker. Placeringen af rende kvartsitter er næsten dobbelt det omtalte Frederiks 0 1,5 3 km så tykke som oprindeligt antaget. Stenbrud er også Læså Fm vist. (Grafi k: H. P. Hardeberga Fm Komstad Kalk Silure skifre Som omtalt i GeologiskNyt 4/06 blev der i B. Hansen og A. T. Nexø Fm Alun Skifer Ordoviciske skifre maj-juli udført en kerneboring på Sydborn- Nielsen) holm igennem Nedre Kambrium. Projektet er sponsoreret af Geocenter København, Bornholms Regionskommune, Danmarks og forklaring på den lange liste af sponsorer man ikke nødvendigvis være sikker på, at Grønlands Geologiske Undersøgelse samt følger! successionen er reel. Sparekassen Bornholms Fond, Mærsk Olie Boringens formål var dels at fastslå For at få et bedre indblik i de “Grønne & Gas, Denerco, Tethys Oil og Wexco. En lagtykkelser og den præcise opbygning af skifre” og denne enheds betydning for Nedre Kambrium, dels at belyse grundvan- vandforsyningen på Sydbornholm blev der dets cirkulation på Sydbornholm. Geologer, etableret et Geocenterprojekt i samarbejde der kender den hårde, kvartsitiske “Balka med Bornholms Regionskommune, i hvil- sandsten” bliver normalt forbavsede over ken forbindelse der skulle udføres en fuldt MALÅ ABEM at høre, at denne enhed repræsenterer det kernet boring igennem de “Grønne skifre”. GEOSCIENCE Instrument AB næstvigtigste grundvandsreservoir på Born- Boringen blev placeret ved Borggård lidt holm. Men hvor kommer vandet fra, når der øst for Pedersker (fi guren ovenfor), hvor pumpes? Alunskifer fra Mellem Kambium kan ses i Øleåens brinker, og lagene kun hælder Boringen: Tykkelser versus kroner få grader. Tilmed er der ikke kendt større Nedre Kambrium på Bornholm har været forkastninger i den umiddelbare nærhed, så genstand for talrige undersøgelser gennem borestedet forekom ideelt med henblik på de sidste par hundrede år, og eftersom Born- at træffe de “Grønne Skifre” helt fra top- holm er det eneste sted i Danmark, hvor så pen. Dette viste sig heldigvis også at være gamle lag går i dagen, er den bornholmske tilfældet. lagpakke fast inventar i geologistudiet. Så I de første faser af boringen gik alt stort alle geologer kender den røde Nexø sand- set som forudsagt. Under et tyndt jorddække sten, den kvartsitiske “Balka sandsten” og og lidt Alunskifer blev Nedre Kambrium de “Grønne skifre”, som slet ikke er skifre, antruffet allerede i 2,6 meters dybde og www.orica.dk. men mere eller mindre sandede siltsten. derefter blev “Balka sandstenen” nået i 109 Men hvor tykke disse enheder er, og meters dybde. I første omgang overså vi hvordan de varierer vertikalt og lateralt, faktisk denne lithologiske grænse, for den Dyno Nobel Danmark A/S har kun været kendt i grove træk, for blot- stærkt bioturberede og urene øvre del af Tel.: (+45) 43451538 ningsgraden på Sydbornholm lader en del “Balka sandstenen” minder overfl adisk om tilbage at ønske for en geolog. Tilmed er de “Grønne skifre” (se foto side 6). undergrunden opdelt i en mosaik af små Det formelle navn for “Balka sand- forkastningsblokke, så selv langs åerne kan stenen” er Hardeberga Formationen (se 4 GeologiskNyt 6/06 Alun S. 0 ring (DGU 247.504, se kortet på forrige- , F Ri. , F side) kun 2,2 km væk fra borestedet burde 8 , være ca. 85 m tyk. Heldigvis var GEUS af samme opfattelse, så midler til at nå 50 m 16 dybere blev bevilget. 24 Her begyndte den mangelfulde viden F om Nedre Kambrium imidlertid at vise sig: 32 Der var ingen Nexø sandsten i 200 meters dybde! Den nærliggende vandboring var 40 fejltolket – cuttings (“stenmel” fra boringen) fra et tyndt rødt lag, tilmed midt i et tykt 48 skiferindslag i “Balka sandstenen”, var tol- 56 F ket til at repræsentere Nexø sandstenen (se , F ,, F foto på side 24). 64 , En ekstra tillægsbevilling rakte til 50 m ,, F , F borekerne mere – men i 250 meters dybde 72 stod borerøret i en mørkegrå, ren kvartsitisk ,,F 80 sandsten. Vi var dog nået ned i den dårligt kendte, såkaldte “Gingham sandsten”, der er 88 delvist rødstribet (se foto på side 6), og som , ,, F Indslag af formodet glaukonit i Gadeby danner et overgangsled mellem Nexø og 96 , F ,, F Led (“nedre Nexø sandsten”) ca. 15 m over “Balka sandstenen”. Så der burde ikke være ,,, 104 ,, basis. Glaukonit dannes kun marint og det langt til den rigtige Nexø sandsten. ,, lyse lag afspejler med stor sandsynlighed en Nu syntes GEUS imidlertid ikke, det 112 kortvarig stigning i havniveau, der førte til var helt sjovt længere, og efter 2 fejlslagne oversvømmelse af fl odsletten. (Foto: A. T. boreprognoser kunne vi ikke fortænke 120 Nielsen) GEUS i at stoppe for yderligere bevillinger. Samtidigt var der på ingen måde tale om et 128 fejlslagent projekt: Vi havde nået alle op- 136 rindelige mål og mere til – men ikke desto nedenfor), så boremester Peter Turner fra mindre var det jo frygteligt ærgerligt at 144 Faxe Kalk startede med spøgefuldheder om skulle give op, for vi måtte være tæt på den “Softeberga”, som vi ellers havde advaret rigtige Nexø sandsten. 152 om var en hård sag at bore i. Men hermed Heldigvis skulle borefolkene på som- LedTobisvik Norretorp Led begik han hybris, og det kostede efterføl- merferie, så der var 14 dages pusterum til 160 gende adskillige udslidte borekroner at bore at forsøge at skaffe yderligere midler. Målet 168 i den knaldhårde “Balka sandsten”, men var toppen af Nexø sandstenen – at komme nedad kom vi. igennem denne enhed, der formodedes at 176 Det oprindelige budget indeholdt midler være 100-110 m eller mere, var helt udeluk- til at nå 150 meters dybde, men efter plan- ket. 184 mæssigt at være nået denne dybde var det Til vores egen store, men meget positive 192 simpelt hen for fristende ikke at forsøge at overraskelse lykkedes det i løbet af kun 2 Vik nå igennem hele “Balka sandstenen”, der uger og utallige telefonsamtaler og e-mails 200 ifølge tidligere undersøgelser i en vandbo- at få en ekstra fi nansiering på plads via velvillige bidrag fra olieselskaber og Spare- 208 , kassen Bornholms Fond. Faktisk havde vi , 216 , midler til 62 m ekstra borekerne, da opera- tionen blev genoptaget efter sommerferien 224 – og kort efter nåede vi endelig ned i den røde Nexø sandsten. Igen blev vi mindet om 232 240 Rødstribet BORGGÅRD-1,Øleå, Bornholm 248 Langeskanse Led256 Hadeborg Br. Alun Skifer Grundfjeld 264 Muddersten Konglomerat FormationNexø Hardeberga Formation Læså Formation 272 ,, , I et par niveauer af Gadeby Led (“nedre Siltsten Glaukonit 280 Nexø sandsten”) ses strukturer, der sand- 288 synligvis er gravegange. Der kendes ikke Sandsten F Fosforit gravegange fra terrestriske miljøer i Ældre , 296 Kambrium, og det lyse lag afspejler enten Led Gadeby en kortvarig stigning i havniveau eller Foreløbig lithologisk log af kernen fra Borg- 304 vind stuvning under en storm, der førte til gård. (Br = Brantevik Led, Ri = Rispebjerg oversvømmelse af fl odsletten. (Foto: A. T. Led). De nye lithostratigrafi ske betegnelser Grund- 312 fjeld Nielsen) er defi neret af Nielsen & Schovsbo, 2006. m GeologiskNyt 6/06 5 Sporfossilet Diplo- craterion fra den øverste del af To- bisvik Leddet, lavet af et ormelignende dyr, som levede i et tidevandsmiljø. Den allerøverste del af Hardeberga For- mationen er stærkt bioturberet, således som det også kan ses Dele af Langeskanse Led (“øvre Nexø sandsten”) er rødstribede (se fi guren på foregående i kystklipperne ved side) og går i litteraturen under betegnelsen “Gingham sandsten”. Navnet refererer til en Snogebæk, og marke- stribet type indisk bomuldsklæde. Om stribningen er primær eller sekundær eller begge dele rer et meget stort fald er uklart, men visse steder ses de udfældede jernforbindelser at skære laggrænserne og må i havniveauet, der ser derfor være sekundære. Langeskanse Led er gennemgående identifi ceret som Nexø sandsten i ud til at have medført ikke-kernede brøndboringer. (Foto: A. T. Nielsen) en regression også på Bornholm. Denne “beskidte” del af for- mationen minder ved første øjekast om dele af den overlejrende stærkt bioturberede Læså Formation, og i første omgang blev formationsgrænsen faktisk overset. (Foto: Andre dele af Langeskanse Led (“øvre Nexø sandsten”) ligner overfl adisk den overliggende A. T. Nielsen) Hardeberga Formation og er da også gennemgående fejltolket som “Balka sandsten” i mange ikke-kernede brøndboringer og små stenbrud. Langeskanse Led er dog karakteriseret af indslag af konglomeratisk sandsten, hvilket ikke ses i Hardeberga Formationen. Et meget kvartsitisk Langeskanse Led kan ses neden under Hadeborg Led i profi let ved Hadeborg (se GeologiskNyt 2000/5). (Foto: A. T. Nielsen) hvor lidt man reelt vidste om stratigrafi en, idet overgangen fra kvartsitten til den røde Nexø sandsten viste sig at være fuldstændig graduel. Men målet var nået: I 274 m var vi tiden (se fi guren på foregående side). For logs 6 m over den defi nerede overgrænse stensikkert i Nexø sandstenen. eksempel udgår både “Balka sandstenen” og for Gadeby Led (262 m, fi guren på næste Der var imidlertid fl ere overraskelser i de “Grønne skifre” inklusiv det nyere navn side), og havde vi ikke haft en kerne at tage vente og denne gang heldigvis af positiv Broens Odde led. Hertil kommer introdukti- hensyn til, ville det have været mest logisk karakter: Efter at have boret 60 m – og kun onen af led i Hardeberga Formationen, med at anvende dette niveau som formel litho- 2 m før vi måtte stoppe fordi vi løb tør for navne der overvejende er etableret i Skåne.
Load more

Recommended publications
  • Borggård-1-Kernen På Bornholm - Ny Viden Om Nedre Kambrium På Vej
    Borggård-1-Kernen på Bornholm - ny viden om Nedre Kambrium på vej Af Geolog Johan Svendsen, Altinex Oil Denmark Henover foråret og sommeren blev der på det sydøstlige Bornholm ud- ført en boring, der vil få afgørende indfl ydelse på vores forståelse af den nedre del af den danske sedi- mentære lagserie. Ved Borggård nær Pedersker på Bornholm udførte Arne Thorshøj Nielsen (Geologisk Museum) og Kurt Klitten (GEUS) en lidt over 300 meter dybkernet boring som led i et projekt fi nansieret af Geocenter Køben- havn. Boringens primære formål var at vur- dere hydrogeologiske forhold i de “Grønne Skifre” (Broens Odde Mb i Læså Fm.) og den øvre del af Balka Sandstenen (Harde- berga Fm). Boringen blev derfor placeret Ovenfor ses boringens placering (Foto: Arne Thorshøj Nielsen). Nedenfor til højre ses dele af således, at Læså Formationen ville blive borekernen fra Nedre Kambrium. (Foto: Forfatteren) truffet under en tynd kile af Alunskifer Fm. der vel mange geologer, der tænker tilbage Boringen til deres studiestart, når de hører ord som Da alt gik, som det skulle, kom man på lidt Nexø Sandsten og Balka Sandsten. Kernen over 100 m’s dybde ned i Balka Sandstenen, er derfor særdeles vigtig for forskningen i der i den øvre del er den klassiske og vel- Nedre Kambrium, men også for alle geo- kendte kvartsitiske sandsten, der kendes fra logi-studerende og andre geologi-interesse- adskillige stenbrud på Bornholm, mens den rede udgør kernen en vigtig brik i det store i den nedre del indeholder ret tykke indslag geologiske puslespil. Hertil kommer, at af muddersten.
    [Show full text]
  • Fossils from the Lower Cambrian of Bornholm
    CHR. POULSEN FOSSILS FROM THE LOWER CAMBRIAN OF BORNHOLM Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab Matematisk-fysiske Meddelelser 36, 2 Kommissionær: Munksgaard København 1967 Synopsis A Lower Cambrian fauna from Bornholm consisting of 34 species is described. The ol- dest of the Lower Cambrian rocks, the Balka quartzite, contains trace fossils referable to Diplocraterion, Tigillites, and Skolithos, and in addition to these some worm remains com- parable to Byronia MATTHEW. After a hiatus follows siltstone („Green shales” of several au- thors) and Bispebjerg sandstone which represent one single cycle of sedimentation. The silt- stone contains a rich fauna which is essentially endemic. Two new genera and seventeen new species are established. The Lower Cambrian age of the siltstone appears clearly from the occurrence of Fordilla troyensis WALCOTT and Hyolilhellus micans BILLINGS. The Bispebjerg sandstone has only yielded a fragment of Hyolithellus micans and a single specimen of the trace fossil Cruziana dispar LINNARSSON. The conditions of sedimentation and the stratigra- phical position of the Bornholm Lower Cambrian are disscussed. PRINTED IN DENMARK BIANCO LUNOS BOGTRYKKERI A-S CONTENTS Page Preface 5 Introduction 6 The sediments 7 Fossils from the Balka quartzite 13 Annelida 13 Genus et sp. ind. (cf. Byronia MATTHEW) 13 Trace fossils 13 Fossils from the siltstone ("Green shales") 14 Porifera 14 Genus et sp. ind. I (cf. Pyrifonema MCov) 14 — — — — II 15 III 15 Pelecypoda 15 Fordilla Iroyensis WALCOTT 15 Genus et sp. ind. 16 Monoplacophora 17 Proplina? prfsca n. sp. 17 Pollicino? cambrica (MOBERG) 18 Gastropoda 19 Prosinuites bornholmensis n. g. et n. sp. 19 Calyptoptomatida 20 Circotheca sp.
    [Show full text]
  • Bornholms Brave Topograf, De Pjes Af Prasten Hr- E
    « » »kl K0l^6kl.I6k 6I6l.I0IkX 1.-2.8 33 8° 1 1 zzo 8 0.1907 8 ' V ____ » ' < » « 4r * O * » 1 l ' ! Beskrivelse / over B o r n h o l m ved Peder Nikolai Skougaard. Litteratur. F s rste Del. r *. Kjobenhavn 1804. a.rnkt hos Andreas Seidrlin. i stor, Kannikestl«dr r ^ - L » ^ , O * X F o r t a l e. v^avnligt og for det danske lasende Publikum be« hageligt vilde det sikkerlig vare, om velskrevne, paalidelige, Topografier meddelte Kjendskab til en- hver Rigets Provinds, de mindre saavelsom de storre. Mange af vore Videnskabsmand have der« for ogsaa leveret vigtige Bidrag i denne Art af Lit« teratur, hvori Navnene Peder Resen, Pontoppidan, de Hofman, isar ville blive evindeligen agtede hos Os, selv efter de kommende Aarhundreders seneste Roverromantiders Barbari. Men ikke mindre SEre, end disse, indlagde sig Bornholms brave Topograf, de Pjes af Prasten Hr- E. Gad; Overtro; Sprog; maaskee Stykket vin Sproget ey staaer faa ganske paa sit rette Sted, men havde bedre lurret sat bag i Bogen ved den tillagte Ordsamling; Jeg vred det ikke, men er det etters som det bor vare, da: li- gemeget, hvor det siaaer. Derefter fslger om Ar- vegangsmaaden paa Landsbsygden, Privilegier, Avrighed, Militarindretning og Veyvasen. Om Bondergaarde og Landmandenes Kaar, nn Gil- desvasnet, og derefter hele BoygdCns Topografi; til S lut: noget om Monter og gamle Guldbilleder, fundne i Jorden hertillands; og endelig en Samling a f bornholmske O rd. — Anden Del vil komme til at indeholde Kjobsiadernes Beskrivelse, om Han- delsvasnet, og Landets Hisiorie, samr er kandkorr.
    [Show full text]
  • Bornholmske Gårde
    Bornholmske gårde med oplysninger af historisk art samlet af Aage Kure marts 2002 2 Indholdsfortegnelse. Bornholms Gårdnavne med oplysninger af historisk art. 4 Østerlars sogn. ........................................................................................................................ 6 Henningæ Herred .................................................................................................................... 6 Østermarie Sogn ................................................................................................................... 19 Ibsker .................................................................................................................................... 42 Michlingæ Herred ................................................................................................................. 56 Bodilsker sogn. ..................................................................................................................... 56 Poulsker sogn ........................................................................................................................ 66 Pedersker sogn. ..................................................................................................................... 74 Åker Sogn. ............................................................................................................................ 81 Rothnæ Herred ...................................................................................................................... 99 Nylars sogn. .........................................................................................................................
    [Show full text]
  • Rapport Om Bopælspligt (PDF)
    Undersøgelse af udvalgte boligscenarier på Bornholm BORNHOLMS R E G I O N S K O M M U N E M U M N S K O I O R G E Teknik & Miljø, april 2013 Titel: Undersøgelse af udvalgte boligscenarier på Bornholm Journalnummer: 01.02.00P20-0005 Tekst og fotos: Teknik & Miljø i Bornholms Regionskommune Produktion: Bornholms Regionskommune, Teknik & Miljø, koordinator Bjarne Dreier Christensen INDHOLDFORTEGNELSE INDLEDNING 3 1.1 Ophævelse af bopælspligt 5 1.2 Flexboliger 6 1.3 Ny dispensationsmulighed efter boligreguleringsloven 6 1.4 Planlovens regulering af anvendelse 7 1.5 Registrering af boliger 8 1.6 Beskatning 8 1.7 Lighedsprincippet 9 1.8 Markedsmæssige forhold 9 1.9 Befolkningsudvikling 11 1.10 Samfundsudvikling i forhold til bopælspligt 12 2.1 Scenarie 0 – Nuværende forhold 14 2.2 Scenarie 1 – Byer under 300 indbyggere fritages for bopælspligt 16 2.3 Scenarie 2A – Bopælspligten ophæves i byer uden privat eller offentlig service 19 2.4 Scenarie 2B – Bopælspligten ophæves i kommuneplanens boligbyer 20 2.5 Scenarie 3 –Kun bopælspligt i de 5 største byer 23 2.6 Scenarie 4 – Hele Bornholm er uden bopælspligt 27 2.7 Scenarie 5 – Boliger under 75 m2 er uden bopælspligt 30 2.8 Scenarie 6 – Udvalgte dele af byer er uden bopælspligt 32 INDLEDNING INDLEDNING Beskrivelse af scenarier Teknik & Miljø er blevet bedt om at beskrive en række scenarier i forhold til bopælspligt og beboelse. De beskrevne scenarier belyses i forhold til nugældende situation (nugældende praksis er, at alle byområder har bopælspligt). Der er tale om i alt 6 scenarier: Byer under 300 indbyggere er uden bopælspligt.
    [Show full text]
  • Dette Værk Er Downloadet Fra Slægtsforskernes Bibliotek
    Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek Slægtsforskernes Bibliotek er en del af foreningen DIS-Danmark, Slægt & Data. Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv, blandt andet omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie. Slægtsforskernes Bibliotek: http://bibliotek.dis-danmark.dk Foreningen DIS-Danmark, Slægt & Data: www.slaegtogdata.dk Bemærk, at biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. Når det drejer sig om ældre værker, hvor ophavs-retten er udløbet, kan du frit downloade og anvende PDF-filen. Når det drejer sig om værker, som er omfattet af ophavsret, er det vigtigt at være opmærksom på, at PDF-filen kun er til rent personlig, privat brug. BORNHOLMSKE KIRKEBØGER Foreløbige arkivregistraturer udgivet af landsarkivet for Sjælland m. m. KØBENHAVN 1968 BORNHOLMSKE KIRKEBØGER Foreløbige arkivregistraturer udgivet af landsarkivet for Sjælland m. m. KØBENHAVN 1968 Oversigtskort over de bornholmske kirkesogne. Tallene identificeres ved hjælp af indholdsfortegnelsen Indhold. Side Indledning.......... 1 Anvendte forkortelser...................... ......... 4 9 Arkivregistraturer Folkekirkens sogne Bornholms vestre provsti 90. Allinge-Sandvig.................................. 11 91. Hasle............................................. 13 92. Klemensker.................... 14 93. Knudsker....... 16 94. Nyker............................................. 18 95. Nylarsker......................................... 2o 96. Olsker............................................ 22 97. Rutsker..........................................
    [Show full text]
  • Østerlars Halmvarmeværk 4
    Velkommen Bornholms Forsyning A/S Side 1 5 municipal (og Amt) Municipal (Sogn) - before 1970 - after 1970 Lidt historie • 1970 bliver 22 kommuner til 5 kommuner og et amt • 2003 bliver det til en kommune ”Bornholms Regions Kommune.” • 2003 bliver ”Forsynings Virksomheden” dannet. Herunder Lobbæk Halmvarmeværk og Klemensker Halmvarmeværk med ca.250 forbrugere • 2008 bliver Bornholms Forsyning a/s stiftet med kommunen som eneejer. • 2009-11 Der bliver etableret fjernvarme i Aakirkeby, Nylars og Vestermarie • 2012 Østerlars og Østerlars • 2013 Nexø Halmvarmeværk overtages • 2013- 14 Gudhjem • 2015 Hasle Halmvarmeværk overtages • 2015-16 Fjernvarme i Allinge, Sandvig • 2016 den 17 maj er det ny navn ”Bornholms Energi & forsyning”. Vi får 140 nye kollegaer Side 4 Bornholms Forsyning A/S Bornholms Forsyning A/S Bornholms Regionskommunen ejer af alle aktier. Bestyrelsens opgave er at udøve kontrol med direktionen på aktionærernes vegne. Bornholms Varme A/S Bornholms Vand A/S Bornholms Spildevand A/S Bornholms Service A/S Egenkapital i alt: Egenkapital i alt: Egenkapital i alt: 500.000 kr. Egenkapital i alt: 193.000.000 kr. 550.000.000 kr. 4 Halmvarmeværker 1.000.000 kr. 1 Flisvarmeværk 5 Vandværker 8 Renseanlæg 150 km ledninger Alle medarbejdere 27 Boringer 185 Pumpestationer 5500 Tilslutninger er ansat i service: 700 km ledninger 800 km ledninger 36 personer 10.800 Tilslutninger 17.000 tilslutninger Områder: Udfører: Åkirkeby – Lobbæk - Nylars regnskabsfunktion og Områder: - dækker Område - dækker: Klemensker serviceopgaverne ca. 30% af Bornholm. hele Bornholm Hasle – Sorthat/Muleby - Nyker for de øvrige selskaber. Nexø Balka/Snogebæk Omsætning: Omsætning: Omsætning: 19.000.000 kr. 65.000.000 kr.
    [Show full text]
  • Vindmøller Vi Investerer I Din Fremtid På Bornholm
    DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Fond for Regionaludvikling Vindmøller Vi investerer i din fremtid PÅ BORNHOLM ARBEJDSNOTAT UDVÆLGELSE AF OMRÅDER TIL STORE VINDMØLLER I PÅ BORNHOLM Denne rapport er udarbejdet af Planenergi, Benedicte Voltelen og Susan Jessien for Bornholms Regionskommune november 2012. REFERENCER • Bornholms Regionskommune (2011): Kommuneplan 2009. • Naturstyrelsen og Bornholms Museum (2008): Rispebjerg. Folder om Soltemplet og Ringborgen. • Trap, J.P. (1955): Danmark, Bornholms Amt. • Miljøministeriet et al (2012): Danmarks Miljøportal • Miljøministeriet et al (2012): SagsGIS, Vindmøller • Smed, P. (1981): Landskabskort over Danmark 2 UDVÆLGELSE AF OMRÅDER TIL STORE VINDMØLLER PÅ BORNHOLM INDHOLD FORMÅL OG BAGGRUND 4 LANDSKABSBESKRIVELSE 6 METODE 10 GENERELLE RETNINGSLINJER 12 ANBEFALINGER / VURDERINGER 13 GENNEMGANG AF EKSISTERENDE OG NYE POTENTIELLE VINDMØLLEOMRÅDER 14 SCREENING AF VINDMØLLEOMRÅDER 16 1 PÆREGÅRD SYD FOR GUDHJEM 18 2 BuSKEBRO VED ØSTERMARIE 20 3 KaNNIKEGÆRDET 22 4 VEST FOR POULSKER 24 5 EGEBY A & B 26 6 GRAMMEGÅRDE 28 7 ELLEBY GÅRDE A & B 30 8 VED SVARTINGEDAL 32 9 ROSENDALE 34 10 KRASHAVE 36 11 TORNBYGÅRD 38 EKSISTERENDE VINDMØLLEOMRÅDER 40 V.01 VINDMØLLER VED SOSE 42 V.02 VINDMØLLER VED KALBY 43 V.03 VINDMØLLER VED STENSEBY 44 V.04 VINDMØLLER VED GADEBYVEJEN 45 V.05 VINDMØLLER VEST FOR NEXØ 46 V.06 VINDMØLLER VEST FOR SVANEKE 47 V.07 VINDMØLLER PÅ SNORREBAKKEN 48 V.08 VINDMØLLER NORD FOR HASLE 49 V.09 VINDMØLLER VED SANDEMANDSGÅRD 50 V.10 VINDMØLLE - KNARREGÅRDSVEJ 51 V.11 VINDMØLLER - ST. VEDBYGÅRD 52 FORSLAG TIL YDERLIGERE OMRÅDER 54 FRAVALGTE OMRÅDER 55 UDVÆLGELSE AF OMRÅDER TIL STORE VINDMØLLER PÅ BORNHOLM 3 FORMÅL OG BAGGRUND BAGGRUND UDVIDELSE AF KOMMUNENS VINDKRAFTPOTENTIALE? Bornholms Regionskommune har i Energistrategi 2008 formule- En af forudsætningerne for udpegningen af vindmølleområder er ret en vision om at øen er CO2-neutral i år 2025.
    [Show full text]
  • Petrographic Evidence for Hydrocarbon Migration in Lower Cambrian Sandstones, Bornholm, Denmark
    Petrographic evidence for hydrocarbon migration in Lower Cambrian sandstones, Bornholm, Denmark LARS NICOLAI NEBEL MØLLER & HENRIK FRIIS Møller, L. N. & Friis, H.: Petrographic evidence for hydrocarbon migration in Lower Cambrian sandstones, Bornholm, Denmark. Bulletin of the Geological Society of Denmark, Vol. 45, pp. 117–127. Copenhagen, 1999–01–30. https://doi.org/10.37570/bgsd-1998-45-11 The Lower Cambrian sandstones from Bornholm, and in particular the Hardeberga Sandstone, contain a substance that has been interpreted to be pyrobitumen which causes the dark colour seen at many outcrop localities. The presence of pyrobitumen indicates the former presence of hydrocarbons that migrated through the sandstones during the Mid Palaeozoic subsidence. In contrast to previous assumptions it is shown that even though the sandstones were extensively com- pacted, it had only very little cement, and consequently excellent reservoir quali- ties at the time of hydrocarbon generation and migration. The only known source rock is the Middle Cambrian Alum Shale that must have been down-faulted rela- tive to the lower Cambrian sandstones at the time of hydrocarbon generation. Quartz cement did not form until deep burial, and similar sandstones at locations outside the onshore Bornholm area that have not been so deeply buried may not have quartz cement and therefore still posses good reservoir properties. Key words: Hardeberga Sandstone, Nexø Sandstone, pyrobitumen, Lower Cambrian, Bornholm, hydrocarbon migration, compaction, quartz cementation, reservoir properties. Lars Nicolai Nebel Møller & Henrik Friis, Department of Earth Sciences, Uni- versity of Aarhus, C. F. Møllers Allé 120, 8000 Århus C, Denmark. April 17, 1998. The Hardeberga Sandstone (Balka Sandstone) is This paper ascribes the dark colour of these sand- known as a white to pale grey sandstone, but in many stones to a content of pyrobitumen, a residue after fluid localities on Bornholm the colour is much darker grey hydrocarbons that migrated through the rocks during or black.
    [Show full text]
  • The Polish Market for Holidays on Bornholm – by Sea and Air
    The Polish Market for Holidays on Bornholm – By Sea and Air itel Carl Henrik Marcussen Acknowledgement: Includes contributions by Jagna Noren, Anna Pallikaras and Lene Feldthus Andersen 1 October 2007 Foreword The project was initiated by Bornholm Airport, Destination Bornholm, the Regional Municipality of Bornholm and Danvifo and funded by Bornholm’s Growth Forum, the Regional Municipality of Bornholm and Bornholm Airport. The objective was twofold: On the one hand, to address the question of how to improve accessibility to Bornholm for visitors from Poland; On the other hand, to address the question of how to encourage the visitors from Poland to stay longer once on Bornholm. In 2006 there were 72% one day visitors among the Polish arrivals from Poland via Nexø and 38% one day visitors from Poland via Rønne. Altogether there were 47.000 passengers (23.500 arrivals) from Poland via Nexø in 2006, and about 12.000 passengers (6.000 arrivals) via Rønne. Of these 59.000 passengers (29.500 arrivals) 35% or 10.300 stayed overnight. Close to 90% or about 9.200 were Poles of which 6.100 came via Nexø and 3.100 via Rønne. The Polish visitors who came via Nexø stayed on average 2.5 nights. Those who came via Rønne stayed at least 5 nights, resulting in just over 30.000 bed nights in total, corresponding to just about one night on average per Polish arrival to Bornholm. There were just below 20.000 registered polish bed nights in 2006, distributed as follows: 71% in official camping sites (71%), 28% in hotels/holiday centres and 1% in youth hostels (1%).
    [Show full text]
  • Velkommen Til Vores Cykelø
    Velkommen DK til vores cykelø Guide 21 cykelruter 3 mountainbikeområder Ferieøen 1 børnerute - Alle med kort Åbent alle ugens dage Meget mere discount! 8- 21 I REMA 1000 har vi en klar holdning til de varer vi sælger og til vores om givelser. Det kalder vi discount med holdning! Og hos REMA 1000 i Rønne har købmand Jan Grooss stor fokus på de danske og lokale råvarer. Siden 2008 har REMA 1000 taget kampen op mod madspild og har igangsat flere initiativer. REMA 1000 støtter også lokal­ sporten på Bornholm, ligesom vi har indgået et samarbejde omkring støtte af de mange mad skoler på Bornholm i sommerferien. Se mere på www.rema1000.dk Købmand Gartnervangen 10 • Rønne Jan Grooss 2 Indhold Indledning ....................................................................................................................................4 Sådan bruger du guiden ..........................................................................................................5 Rute 10 - 1. etape Rønne - Allinge .........................................................................................6 Rute 10 - 2. etape Allinge - Svaneke ....................................................................................8 Rute 10 - 3. etape Svaneke - Dueodde ...............................................................................10 Rute 10 - 4. etape Dueodde - Rønne....................................................................................12 Rute 21 Rønne - Nexø .............................................................................................................14
    [Show full text]
  • Din Guide Till Vikingatid Och Tidig Medeltid
    1 Din guide till vikingatid och tidig medeltid Södra Skåne, Bornholm och del av Pommern 2 3 Innehåll Inledning Text: Sven Rosborn med polskt Tre osannolika möten bidrag av Andrzej Kuczkowski. * Mieszko I och Ingegärd * Åsa från Tullstorp och Sven Estridsen * Sigurd Kåpa och Emund Denna guidebok är en del av projektet ”United in Diversity”, som är medfinansierat av den Europeiska Unionen (Den Europeiska fonden för Bakgrundsfakta regionalutveckling EFRU). * Vikingatid och tidig medeltid i Skåne och på Bornholm Boken är ett uttryck för projektpartnernas synsätt och varken EU kom- * Pommerns tidiga historia missionen eller dess myndigheter är ansvariga för det sätt på vilket informationen i denna skrift används. Besöksmål Projektets partners är: * Skåne • Föreningen av kommuner og distrikter från Centralpommern * Bornholm • Vellinge kommun * Polen • Foteviken Museum • Center for regional- og turismeforskning Boken indgår samtidigt i publikationsserien “Destination Viking”. Foteviken 2010 ISBN 978-91-973777-5-1 4 5 Inledning Ett av de främsta historiska kännetecknen för Skandinavien är vikingarna och den tid de levde i, dvs. vikingatiden. Viking som begrepp används numera överallt och i de mest skiftande situationer. Om det inte är fotbollsfans med vikingahjälmar prydda med horn, så är det firmanamn, olika produkter eller filmer och böcker med vikingatema m.m. Trots detta intresse är det få som egentligen vet vad vikingatiden en gång handlade om. Kunskapen är ofta begränsad till att det var råa, primitiva män som for fram och härjade och brände i Europa. Denna bild är alltför grov och i många fall missvisande. Var finns livet hemma i Skandinavien? Var finns kvinnorna och barnen? Var finns handelsmännen som tog sig så långt bort som till Kina? Det ges årligen ut mängder med skrifter som har temat vikingar.
    [Show full text]