ISSN: 1603 - 0281 Indhold: Formandens hjørne, kalender, webmasterens hjørne, side 2

Referater fra arrangementerne, side 3

Skovsholm ”en af de bedste Gaarde paa Lande”, side 4 En dram mod skørbug, side 6

Kristian Kures stamtavle over Kureslæg- ten, samt hvorfor navnet Kure, side 8

Konkurrencen, side 9

Hvor sov Peter den Store, arkivets åb- ningstider, præsentation af vores nye medlem af bladudvalget, side 10

De første købmænd på Christiansø, side 11 Bestyrelsen: se bagsiden

4.årgang nr.4 / december 2004 Medlemsblad for Slægts- og Lokalhistoriske Forening

Arrangements kalender Formandens hjørne Nu er vi godt i gang med denne 1. december 2004. Jule arrangement sæson, og jeg håber at medlem- merne vil støtte godt op om for- 12. januar 2005. Projektforsker Else Marie Kofod: eningen og dens arrangementer. Hvor danske er de danske traditioner Det har været lidt sløjt her i starten, men jeg håber det bliver bedre. 26. januar 2005. Arkivaften Jeg har et par efterlysninger til for- eningens medlemmer. Det første 9. februar 2005. Erik Kann: Sygehusarkiver er, at vi mangler en der kan hjælpe os med 2. version af folketællings Alle arrangementer foregår i salen eller arkivet og cdén, det har vist sig at være svæ- starter kl. 19:00. Adgang til arkivet foregår på bag- rere end først antaget. Man skal siden og ned ad trappen kunne arbejde med databaser og lidt programmering. Det andet er, at jeg agter at stoppe Webmasterens hjørne som formand i foreningen ved næ- ste generalforsamling, og Jørn har

også meddelt, at han helt vil forlade Der har været lidt stille på foreningens website hen bestyrelsen. Så foreningen søger over sommeren. en ny formand til at tegne en for- Nu er sæsonen dog startet igen, så nu kommer der ening med over 400 medlemmer. igen til at ske noget. Jeg vil gerne blive i bestyrelsen og Der er løbende blevet tilføjet en del efterlysninger. arbejde på, at vi får en endnu bedre Siden med by- og sognearkiver er opdateret med forening. seneste kontaktinformation. Desuden er det nu mu- Irene vores 1 suppleant har også ligt fra medlemssiden at downloade alle tidligere meddelt, at hun ikke kan afse tid til udgaver af Anetræet. suppleant arbejdet, og det har be- I disse dage er sidste hånd ved at blive lagt på flere styrelsen accepteret. udvidelser. Jeg skal også lige gøre opmærk- Der kommer en medlemsliste på medlemssiden, og som på, at Arkivaftenerne foregår i det vil være muligt selv at rette informationerne om kælderen, og adgangsvejen foregår ens adresse, e-mail, hjemmeside osv. fra bagsiden af biblioteket, ad den Disse udvidelser skulle gerne være på plads når udvendige trappe og ind ad første Anetræet ankommer hos medlemmerne. dør. De nye faciliteter bliver naturligvis annonceret un- Vi har fået et medlem til at hjælpe i der Nyheder på websitet, og de nye sider vil også bladudvalget. Det er Hans Georg indeholde vejledning i hvordan de bruges. Andersen og velkommen til ham. Philip Kofoed

Formanden. 2 2 Rundtur på Sandvig fæstning efter folk der er druknet eller reddet, strandinger mv. Lørdag den 4/9 var dagen for sæsonens første ar- Vi kom videre til Salomons kapel, rangement i foreningen. hvor vi hørte både om det og den 16 medlemmer mødtes kl. 14 på Sandvig havn, for helbredende kilde ved siden af. at blive guidet af Aage Kure på en tur gennem det I øvrigt er der teorier om at det op- historiske Sandvig og omegn. rindelige Sandvig lå her. Hvorfor

man i givet fald flyttede er der dog Vi startede på havnen. Byggeriet af den startede i ikke enighed om. 1831, men storm i 1835 og igen i 1837 bevirkede at Ovenstående er kun en summarisk man besluttede kun at bygge en bådehavn. Sand- gennemgang af alt hvad vi hørte. stranden ved Sandvig har dog været benyttet fra Aage Kure viste sig at være et le- før vikingetiden. Her forsøgte en svensk flåde land- vende leksikon over områdets hi- gang i 1676. Forsøget mislykkedes, og svenskerne storie og de begivenheder der i ti- led store tab. Måske blev nogle af de omkomne dens løb har fundet sted. svenskere begravet i Dødningehøjen, en gravhøj Vi sluttede af med en sodavand i hvor man mener druknede søfolk blev begravet. solen, efter en rigtig god og udbyt-

terig tur. Der har tidligere været mange skanser og batterier Philip Kofoed ved Sandvig. Så mange at betegnelsen 'fæstning' blev brugt i Altlas Danicus i 1675.

Mange af batterierne er i dag fredet. Flere steder er det dog ikke så let at se at der har været opstillet Sædelighed og moral kanoner. Bortset fra en jordvold og en frednings- sten er der ikke noget at se. Vinterens første foredrag i Born- På turen hørte vi også meget om flere af de gamle holms Slægts- og Lokalhistoriske historiske bygninger i Sandvig. Også om nogle af Forening, blev afholdt den 13. okt. ejerne af disse bygninger var der spændende ting ved Steen Busck fra Århus Univer- at høre. sitet. 'Bornholms befrier', Jens Kofoed, er der sat en 18 tilhørere havde fundet vej til mindesten efter i Sandvig. Mindestenen blev sat Bornholms Centralbibliotek, for at her fordi det var her at han overlistede den svenske høre om tidligere tiders sædelighed undsætning som først ankom efter den - og moral. Steen Busck fortalte at ske opstand. sædeligheden og moralen før re- Turen gik ud af Sandvig, og videre ad fiskerstien. formationen i 1736 var helt ander- Her så vi bl.a. mindestenen efter de 3 bornholmske ledes, end det vi i dag anser for god søfolk der omkom ved skoleskibet Københavns for- moral. lis i 1927. Også her har der flere steder været bat- Før reformationen var det meget terier. almindeligt at opleve vold i kirken. Til stednavnene for mange af de små vige og skær Præsten og degnen kunne slås for er der knyttet historier. Navnene kan være opstået øjnene af hele menigheden.

3 3 Hvis et menneske slog et andet menneske ihjel, tilhører nu velbårne Christian Mac- kunne morderen hævde at han var blevet forhek- cabæus, som derpaa og residerer, set, derved kunne han få en stakkels kvinde udpe- med 6 smaa tilliggende Gaarde, get som heks, hun blev brændt og morderen gik fri. haver skøn Tilliggelse af indgrøfte- de Marker, Ager- og Enge-Jord og Dette kendes også fra Bornholms historie, nogle af med herlige Skov og Fiskeri af tilhørerne fortalte at frihedshelten Jens Pedersen Stranden, som nær ligger hos. ” Kofoed, ikke havde en helt pletfri moral. Men på trods af den strengere moral der blev præ- Hvorfor så denne interesse, ja dels diket i kirkerne, skete der dog ikke et fald i fødsler er en proprietærgård jo ikke sådan af uægte børn, så reformationen er ikke nået ud i helt almindelig, dels finder man no- alle kroge og alkover. get om gården i næsten alle arkiva- Efter at have hørt Steen Busck’s foredrag, må vi lier fra Bornholm, da det er en gård konstatere at det med ”sådan gjorde man ikke i de med en meget, meget lang og inte- gode gamle dage”, det er fuldstændig rigtigt. Går ressant historie, og så ikke mindst man langt nok tilbage i tiden, var sædeligheden og Davids mange aner fra denne gård moralen meget værre end vi ser i vore dage. – som han naturligvis deler med De spørgsmål og kommentarer der blev stillet til mange andre! Steen Busck efter foredraget, viste en stor interes- se og et stort kendskab til emnet fra nogle af for- Man har kendskab til at 22 born- eningens medlemmer. holmske gårde har været sæde for Sekretæren en adels- og frimandsslægt - og derfor i en periode været fritaget for at yde jordskat (landgilde) for sæ- degården (hovedgården) og de til- Skovsholm ”en af de bedste hørende fæstegårde (vornedegår- de). Gaarde paa Lande” Efter at man i 1616 indførte num- Proprietærgården Skovsholm i Ibsker Sogn – hvor mer på selvejergårde, forblev 17 af Davids farfar er født– har naturligvis altid haft en disse unummerede, da de var frita- særlig tiltrækningskraft på mig. get for at betale jordskat, herunder bl.a. Skovsholm (Kaasegård og Som Peder Nikolai Skougaard kort udtrykte det i sin Thygegård) i Ibsker. Når ejeren af bog ”Beskrivelse over Bornholm” fra 1804; ”(Skovs- en sædegård ikke længere ejede holm) som en af de bedste Gaarde paa Lande”. en eller flere fæstegårde med skat- tefritagelse, ophørte den med at Eller som den står beskrevet i Rasmus Pedersen være sædegård og overgik til pro- Ravns ”Borringholms Krønike” fra 1671; ”thi derhos prietærstatus. er skøn omliggendes Skov og ligger saa godt som Thygegård var i lange tider en fæ- paa en Holm lidet Østen fra Kirken udi en Skov, stegård under Skovsholm og opnå- 4 4 ede proprietærstatus, da den blev solgt i forbindel- o.desl. Uden på en Dør til et lille se med tvangsauktion af Skovsholm i 1688, hvor Kammer var der malet en stor Hund også Skovsholm overgik til proprietærstatus. og under denne læstes:

En adelsmand havde opnået sin skattefrihed af De her indgaa, maa passe paa, kongen. En bornholmsk frimand havde opnået sin Og det heelt ganske flux, skattefrihed af ærkebispen, og måtte derfor ikke At de min Ven da være maa kalde sig adelsmand. Saasandt jeg hedder Mops. Skattefritagelsen fulgte for de bornholmske fri- mænds vedkommende gården, ikke personen. Nationalmuseet beskriver dem så- Udover at David har en del direkte Kofoed-aner ledes; Broget dekoration i tempera- med tilknytning til Skovsholm er der også en del og oliefarver, væsentligt holdt i blå andre personer, der optræder i Davids anetavler, nuancer og senbarok stil, bl.a. med der har haft et tilknytningsforhold til gården, tidlige- akantusranker, og på dørene alle- re end Kofoed-slægten. gori over årstiderne på vers.

Dengang gården havde sin historiske storhedstid Den 5. maj 1879 nedbrændte den ejede proprietæren rigtig mange af de omkringlig- gamle stuelænge, men panelvæg- gende gårde, og det er pudsigt at se at den nuvæ- gene, loftet og dørene blev reddet rende ejer, Niels Kofoed, igen, har ejerskab til og skænket til Dansk Folkemuse- mange af disse omkringliggende gårde. um, hvor de fik navnet ”Den born- holmske Stue”. Under Industriudstil- På Nationalmuseet i København har man stadig lingen i København samme år var stuerne fra Skovsholm, men de er desværre på la- stuen opstillet og figurer i born- ger – og ikke ret mange mennesker interesserer sig holmsk nationaldragt udstillet. for deres historie mere – så om vi nogensinde får dem at se – er uvist. I Ibs Kirke i Ibsker Sogn hænger Skovsholmernes egen knagerække Men de må have været flotte; således er de omtalt i stadig i våbenhuset. Her har gene- ”Bornholms Historie”; rationer af Skovsholmere hængt ”Om nu end de fleste Bygninger vare tarveligt op- deres hat, stok eller paraply. Des- førte og indrettede, saa var der dog Undtagelser fra værre er knagerækken blevet be- denne Regel. malet, men inskriptionen kan stadig Den i Aaret 1732 paa Skovsholm i Ibsker Sogn op- tydes; Schousholm 1838, PK. førte Stuelænge var saaledes efter den Tids For- hold helt flot. Loftet over Salen (bemærk det born- Der findes umådeligt meget fint holmske udtryk for den stue, der lå for enden af en gammelt kirkesølv i de bornholmske huslænge – og som havde to vinduer i gavlen)– kirker – det er en længere historie – samt Panelerne vare malede med straalende Far- her skal kun peges på den vinkan- ver, stribede, blomstrede og figurede i forskellige de i Ibs Kirke fra 1735, hvor der er Former, og paa Dørene fandtes malede Figurer indgraveret følgende på låget; 5 5 ”Gud alene til Ære haver jeg Peder Hansen Splidt 2250 gram kalmusrod til Skous:holm: med min Kiæreste Magdalene Mar- 750 gram enzianrod grete Kofod Gifvet: Denne Kande til Ste Ibs Kier- 250 gram malurt che Anno 1735 d. 20. Novembr.”: 180 gram tusindgylden 250 gram enebær På selve kanden er fire efterfølgende indskrifter: 62 gram kryddernellike ”og Nu For Gyldt af Sønen P.K. Split og Kierste 62 gram koklearefrø A.C. Hopp, Ao. 1781”, 310 gram perikumfrø ”Og atter forgyldt af sidstnævntes Sønnesøn P.V.J. Kofoed til Skovsholm, Anno 1897” For så vidt var opskriften god nok, ”1935 forgyldt igen af sidstenævntes Sønnesøn men barber Bremer glemte at for- N.Kofoed og Hustru, Skovsholm” ”1962 oprettet og syne den med antallet af liter bræn- forgyldt af sidstnævntes søn Erik Kofoed og Hustru, devin, urterne skulle blandes med: Skovsholm”. 100 eller 200 liter? Af Pia Wind Smag og effekt af denne bitterdram blev aldrig verificeret, indtil civilin- geniør Jørgen Klindt og professor dr. med. En dram mod skørbug Helmer Kofod ved Danmarks far- maceutiske Højskole anstillede for- I 1684 – 85 , mens Christiansø-fæstningen blev op- søg. ført ved hjælp af 2-300 norske og danske soldater, Det skildrede de i Bornholmske hærgede sygdomme mandskabet. samlinger ( 2.række, 5. bind, si- derne 121 – 130 ( 1971 ). Deres I alt døde ifølge kirkebogen i de to år 146 perso- konklusion blev: ner. Årsagen var ofte skørbug på grund af ensidig eller ”Der kunne vel ( i mindre målestok mangelfuld kost. ! ) fremstilles en aromatisk drik, der kunne nydes som bitterdram og Der gik budskab til København om den ringe sund- som ved en tilsætning af 15 procent hedstilstand, og ud af det kom der fra det davæ- sukker kom til at minde en del om rende Elephantapotek, nu Kgl. Hofapotek i St. Kon- Italiens Campari. gensgade en opskrift på bitterdram til bekæmpelse af skørbug. Skylles denne drik ned med godt øl, minder den om vore dages Det blev betroet den første barber på Christiansø, ”sæt”, der indtages ved 5-tiden på Henrik Bremer, at forsyne den medicinkiste, han Christiansø kro – men ak, de få C- bragte med sig til Christiansø, med følgende: vitaminer i Koklearen var jo ikke nok til 300 mand.

6 6 Accidenterne tog til, uanset hvor mange bitter- Anders Andersen Kuure er begra- dramme, der blev indtaget.” vet i d. 10. marts 1700. Hans første hustru Zidsele døde ca. Vil nogen smage 1684-bitter-drammen kan det 1685. lade sig gøre. Apoteker Gert Møller-Jensen, Nexø Hans 2. hustru Karen er født ca. Apotek, har lavet en tilpasset mængde ingredien- 1665 og blev begravet 2. juni 1743. ser, som – med en passende mængde Brøndum Hun giftede sig 2. gang med løjt- Akvavit - kan give nysgerrige en fornemmelse af, nant Anders Jensen og de boede hvordan skørbug-bitterdrammen i det mindste kan også på 41. sg Nørre Ellebygaard i kildre moderne smagsløg. Vestermarie. Hans-Georg Andersen Kr. Kure skriver, at Anders Ander- sen Kuure vist nok er søn af Anders Kuure, som boede på 17 sg i Rø.

Men sikker dokumentation er ikke Kristian Kures stamtavle over fundet, hvorfor Kr. Kure har brugt Kureslægten, samt hvorfor nav- Anders Anderen Kure som pro- band. net Kure. Anders Andersen Kuure var her- Kr. Kure er nok mest kendt for sit gårdregister. Men redsfoged i Vestre Herred. han har udarbejdet flere stamtavler, heriblandt en Han var den sidste folkevalgte her- stamtavle over Kureslægten med ca. 3000 navne. redsfoged før Chr. d. 5. lov i 1685 bestemte, at fremover skulle her- Som stamfader har han anvendt Anders Andersen redsfogeden være kongelig ud- Kuure. nævnt og samtidig også være byfo- I et skifte efter ham d. 10. marts år 1700, får vi at ged i dette tilfælde i Rønne. vide, at han fra 1649 var bonde på 2. sg Søndre Skrubbegaard i ( i dag hedder gården Men Anders Andersen Kuure fik lov Nordholdt), men flytter i 1667 til 41. sg Nørre Elle- at fortsætte som herredsfoged i Ve- bygaard i Vestermarie. stermarie til sin død i år 1700. Han har været gift 2 gange, 1. gang med Zidsele Han blev herved den sidste folke- Larsdatter med hvem han har 4 børn ifl. skiftet. valgte herredsfoged på Bornholm. Det var hende, der arvede 2. sg i Klemensker efter hendes forældre. Hvis man vil se nærmere på Kr. Ku- Da hun døde giftede han sig 2. gang med Karen res stamtavle over Kureslægten, så Gudbergsdatter, med hvem han ifl. skiftet fik 7 findes den på Centralbibliotekets børn. Lokal Historiske afdeling i stueeta- gen.

7 7 Hidtil har der manglet et registerbind, men Jørn med vand i båden, der var blandet Kjøller har kopieret et registerbind, som man har med de såredes blod. lånt hos hans barnebarn. Derfor fik han tilnavnet Blodegil. Registerbindet findes som et hefte, der, hvis det er Han nægtede at gøre sonebod her- sat rigtigt på plads, skulle stå sammen med det for trods Kongens opfordring. bind, der omfatter slægtstavlen. Slægtstavlen er bygget op som efterkommere efter ovennævnte Han blev afsat som Jarl, men fort- Anders Andersen Kuure som den ældste og med satte sine sørøvertogter, blandt an- de seneste data omkring 1950. det røvede han et norsk skib, som han bagefter brændte. Navnet Kure. Da kongen fik nys om dette, lod Jeg formoder at navnet stammer fra et folkeslag, Knud den Hellige ham hænge. der blev kaldt Kurerne. Herefter begyndte Venderne og Ku- I tidlig middelalder omkring år 1000 boede de i Kur- rerne igen at plyndre Bornholm. (se land sammen med lettere. bl.a BS 1. rk. bind 32 side 126). Det er Kurerne, der har givet navnet til området. Senere blev Kurerne på grund af navnet Kurland På Bornholm har vi mange sted- kaldt Kurlændere. navne, som formodentlig stammer Kom senere under livlandsk herredømme 1245- fra Kurernes plyndringer og land- 1561. Derefter hertugdømme under polsk overhøj- gang på Bornholm. I BS 1. rk. bind hed. Kom 1795 under Rusland. og blev 1918 en del 2o side 107, 113, 117 og 118. om af Letland. bornholmske langvolde, omtales Kuredigerne i Poulsker i forbindelse Disse Kurere plyndrede ifl. sagnet de bornholmske med Ringborgen Rispebjerg, samt kyster i 1000 tallet. Kuredigerne i Vestermarie ved 31. I Finn Ole Nielsens Bog: Middelalderens Bornholm, sg Kurlændergård (hed oprindeligt kan vi under Tidstavlen på side 2 læse, at Kurlæn- Kuregård, men har fået navnet Kur- derne (på det tidspunkt kaldet Kurerne) plyndrede lændergård, efter man begyndte at Bornholm o. 1080. kalde Kurerne Kurlændere). På det tidspunkt var Eigil Regnarsøn, senere kendt Kurlændergård hedder i dag Elise- som Blodegil blevet Knud den Helliges Jarl på gård og ligger ved Vestermarie Kir- Bornholm. ke. Det er i Knytlingesagaen og i Flatøbogen, vi kan Ved Kurediget i Poulsker har vi læse herom. Bornholmerne er blevet kristnet o. Kuure Slot (Korreslot), Kuregård, 1060. Kurehullet med Kuredam. Eigil Regnarsøn holdt en større flåde og angreb Ved Sylten i Ibsker øst for kirken alle, der plyndrede de bornholmske kyster, såvel fortæller sagnet, at her stod et slag, Kurerne som Venderne, og han besejrede begge, hvor Kurerne blev nedslagtet (ned- så der i hans tid var fred for sørøvere. Ved et sø- syltet, derfor antagelig navnet Syl- slag ved Vendernes kyst slukkede han sin tørst ten) og begravet i den nærliggende

8 8 Mandshøj. I en kaldsbog for årene 1847-1858 ført Konkurrence af sognepræsten i Poulsker Jacob P. Kofoed siger 1. Hvad hedder foreningens nye han bl.a., at digerne på Rispebjerg kaldes Kuredi- gerne, fordi de var rejst mod Kurernes overfald. medlem af bladudvalget ?. Han blev i 1858 præst i Vestermarie og skriver 2. Hvor gammel blev Thor Hansen samme historie om Kurediget og Kuregård syd for Rønne ?. Vestermarie Kirke. 3. Hvad glemte Henrik Bremer at Læser man om disse stednavne i bogen ” Born- tilsætte i bitterdram ?. holms Stednavne”, så får man modstridende oplys- 4. Hvad hed foredragsholderen ninger, f.eks. at Kurlændergård i Vestermarie op- den 13 okt. 2004 ?. rindeligt hed Kuregård på grund af slægtsnavnet 5. Hvoraf formodes navnet Kure at Kure. komme ?. Efter denne gård har Kurediget fået sit navn og de 6. Hvornår døde Wilhelm Rønne?. til dette dige knyttede sagn om kampe mod Kur- lændere, har vel ført til en ændring af navnets op- 7. Hvad hed Blodegil rigtig ?. rindelige form. 8. I hvilken sogn ligger Proprietær- Jeg tror, at det er Kuregård, som har fået navnet gården Skovsholm? efter Kuredigerne, som igen har fået navnet fordi var bygget for at forsvare sig med Kurerne. Vinderen i konkurrencen i det sidste blad blev Per Hagman Tillykke Senere har måske nogle af beboerne taget navnet Kure efter gårdens navn. Svar på konkurrencen i sidste blad 1. Ja Det samme gælder Kurenavne ved Kuredigerne i 2. Aage Kure Povlsker, som har fået navnet efter Kuredigerne, 3. 8 sider som også her har været opført til at forsvare sig 4. fra kl. 13:00 – 18:00 5. Hans-Georg Andersen mod Kurerne. 6. Rundtur på Sandvig Fæstning 7. Ja på Arkivalieonline I Vestermarie hedder udover 31. sg også 15. sg 8. Bjarne Bidstrup Kuregaard, og 9. sg har heddet Kuregaard. I Kures gårdregister er der ingen beboere, der he- Der er 1 gavekort lydende på 200 der Kure på disse 3 gårde, men gårdene ligger i kr. Der trækkes lod blandt alle ind- nærheden af Kuredigerne. komne rigtige svar. Alle besvarelser Måske er Kurehøj og Kurebæk i Ibsker også op- skal være formanden i hænde se- kaldt efter Kurerne. nest den10. jan. 2005. Alle svarene sendes til Hans Ressel, Dampmøl- legade 11, 3700 Rønne, på et post- kort eller lignende, eller sendes på Aage Kure. E-mail: [email protected] mærket ”Kon- kurrence”.

9 9 Hvor sov Peter ? En håndsrækning ------

Anetræet har fået ny medarbejder: I det lille hæfte om Peter den Stores besøg på For en halv snes år siden var Bornholm i 1716 nævner forfatteren, M.K. Zart- Hans-Georg Andersen journalist på mann i et par fodnoter, hvem det var Czaren fik nat- den hedengangne avis Bornholme- logis hos. ren, emigrerede for en tid til det jy-

ske, men er nu vendt tilbage og har I Allinge fik Peter lov at opstille sin feltseng og om- tilbudt Anetræet journalistisk gan- give huset med en jernkæde hos byskriver i Allinge ske gratis bistand – selv om han Lars Andersen Birch ( 1718-1772 ). aldeles ikke har bornholmske rød-

der, men en oprindelse, der dels Men hvor i Allinge byskriveren boede fremgår ikke stammer fra en adelig russisk mili- af Czar-besøgs-beretningen. tærslægt helt tilbage til Peter den

Stores tid og med aner tilbage i Byskriveren havde en "Sahl", der er en sal eller et muntre, galopperende, barske, ofte loft med underbygget kælder og høj trappeopgang; noget krigeriske kosak-høvdinges den rummede i reglen kun et stort værelse og var huseren på de sydrussiske stepper, ofte skilt fra husets andre dele. dels fra en, meget jordnær træ-

skomager- og husmandsfamilie på I Sandvig fik Czaren logis hos Arkelimester = tøj- Lolland. mester og artillerikaptajn Niels Jørgensen. Hvilket alt førte til, at den russiske Her lå han i værtens seng. adelsfrøken og husmandssønnen i

sin tid frembragte Anetræets nye Det kunne være interessant om nogen kunne sted- medarbejder, hvilket skete i Estland fæste de to huse i henholdsvis Allinge og Sandvig for en hel del år siden. – og om de eksisterer i dag.

NÆSTE NUMMER Hans Georg Andersen

Læs bl.a. om, da Peter den Store ville bytte sig til Bornholm i 1716. Arkivets åbningstider: Hvordan den russiske Czar var tæt

på et barnemord i Allinge Mandag: 10:00 – 19:00

Tirsdag: 10:00 – 19:00 Og om, hvordan en bornholmsk ge- Onsdag: 13:00 – 18:00 neral betalte for et estisk skrift- Torsdag: 10:00 – 18:00 sprog. Fredag: 10:00 – 15:00

Lørdag: 10:00 – 14:00

10 10 De første købmænd på hans efterfølgere i en otte-års- periode havde alene til formål at Christiansø ”afmilitarisere” øerne og forberede ------overgangen til to øer, der i det store Fæstningsværkerne ere til dels nedfaldne, og de og hele skulle være et fiskerleje. fordums stærke Mure ville snart synke i Grus…..Mange Bygninger har et ruinagtigt udseen- I 1863 tiltrådte den første forvalter: de. Selv Havnemolerne er haardt medtagne og ser Julius Eigtved, og i hans ”rege- faldefærdige ud……Storetaarn blev i 1879 helt om- ringsperiode” indtil 1868 begyndte dannet indvendigt…..Lilletaarn ikke mere forfaldent han at føre forhandlinger om på en end kunde bevares……Endvidere findes her et Ar- eller anden måde at skabe nye ini- kiv, som vel er i fuldstændig Opløsningstilstand, tiativer og indtægter til øerne. I men som dog endnu kan frelses….I Tidernes Løb 1865 førte han således resultatløse vil Christiansø mere og mere kunne faa Udseende forhandlinger med en u-eftersporlig af en stor Ruin. ” Hr. Møller” om oprettelsen af et ”Fiskerietablissement”. Kirkegaarden på Græsholmen er den mest øde og uhyggelige Kirkegaard i Danmark. Paa Frederiksø Rønne-familien fra Rønne er der også en forfærdelig uhyggelig Kirkegaard, I Rønne havde en af byens driftige hvor Gravene er aldeles skjulte af Nælder, Malurt købmænd, tysk konsul Thor Han- og andet Ukrudt…..Paa Christiansø er der ligeledes sen Rønne ( 1816 – 1864 ) skabt en meget forfalden Kirkegaard, dog ligner den en en driftig forretning i en nybygget christelig Kirkegaard. I et Hjørne af denne er der et købmandsgaard, Søndergade 21. usselt lille Gravkapel i hvilket 3 balsamerede Lig Herfra drev han bl.a. eksport af sal- henligger…..Statsfængslet benyttes tildels som Ku- tet fisk til især Tyskland og havde loplag. Paa denne Væg pranger nu med store Bog- øje for, at de -fiskere hav- staver ”Kul-Export”. de rigelig adgang til godt sildefiskeri i farvandet mellem Gudhjem og *** Christiansø. Han grundlagde et sil- Ordene, som de kunne læses ovenfor, blev i 1880 de-salteri og røgeri i Gudhjem, an- skrevet af museumsbestyrer J.A. Jørgensen til ”Di- tagelig omkring 1860. rektionen for de antikvariske Mindesværkers Beva- relse” og har antagelig meget vel beskrevet forhol- Thor Hansen Rønne døde i en al- dene på Chistiansø og Frederiksø på det tidspunkt, der af kun 47 år. Han efterlod sig altså et kvart århundrede efter, at det i 1855 var hustruen, Johanne Caroline Rad- besluttet at nedlægge fæstningen. man, som blev siddende i uskiftet bo, og to sønner, Wilhelm Rønne, Den 25. juli 1855 sagde øernes sidste komman- født 1846, og David, født 1849. dant, Carl Adolf Meyer farvel, og i hans sted tiltråd- te Laurentius Braag som ”Højstbefalende”. Han og Begge sønner blev tidligt engageret i faderens købmandsforretninger. 11 11 David fik overladt virksomhederne i Rønne, mens havde handelen på øerne stort set Wilhelm af faderen blev betroet at interessere sig været varetaget af lodsformanden. for mulighederne i Gudhjem og på Christiansø. Wilhelm Rønne indrettede desuden Forvalterens fortjeneste og vilkår salterier i kanonbådsskurene og I 1869 hed forvalteren på Christiansø P.A. Peter- altså kuloplag i fængslet. Et stort sen; han var oprindelig løjtnant. Som fører af damp- antal boliger, som Wilhelm Rønne skibet mellem Korsør og Nyborg havde han haft havde dispositionsret over, blev ud- den ære at sejle kong Frederik VII over Storebælt, lejet til især Gudhjem-fiskere, der for hvilken tjeneste han havde modtaget en er- flyttede til Christiansø og Frederik- kendtlighed: en kostbar, brilliantbesat gulddåse og sø med henblik på at udnytte gode – da lejligheden bød sig – en udnævnelse til forval- fangster af laks efterår og vinter. ter på Øerne. P.A. Petersen tiltrådte sit nye embe- En af dem hed Peter Koch. de i 1868 og varetog det i 16 år, indtil han døde i 1884. Øerne skrevet i mandtal Det er muligt gennem folketællin- I bogen ” Christiansøs historie ” hedder det om P.A. gerne for årene 1801, 1860, 1870, Petersens virke: ”….at han havde medvirket til en 1880 og 1890 at følge udviklingen systematisk forringelse af øernes bygningsmæssi- på Øerne. ge status, hvilket eftertiden næppe med rette kan bebrejdes enkeltpersoner, idet datiden kun kræve- I 1801 bestod befolkningen af 494 de ”fred for mennesker og ikke for natur og bygnin- beboere. Langt flertallet havde mili- ger. Petersen har måske også villet gøre sig fortjent tær rang eller beskæftigelse. Øerne til de kongelige brillianter ved at administrere billigt, havde dengang både en komman- hvilket kunne gøres ved at reparere de ”bedste” dant, en auditør, forvalter og fyr- bygninger med materialer fra de ”dårligere”, som så inspektør, garnisons-præst, garni- yderligere forringedes for til sidst helt at forfalde” sons-læge, præst, degn og skole- holder, en stor gruppe lodser, men Blandt nogle af den nye forvalters opgaver var at ikke en eneste registreret fisker. forsøge at skaffe indtægter til Kronen. Uden for al Derimod et halvt hundrede afske- tvivl må han være kommet i kontakt med den den- digede soldater og andre, f.eks. en- gang kun 23-årige købmand, Wilhelm Rønne, og ker, der oftest fik 2 - 3 rigsdaler i med ham blev der i 1869 indgået en forpagtningsaf- månedlig pension eller ”almisse”, tale, der i vid udstrækning tillod Wilhelm Rønne at f.eks. under-canoneer Ole Ander- ”privatisere” Frederiksø og Christiansø. sen, 54 år, der havde to børn på henholdsvis 28 og 14 år, ” begge I mellemtiden var øerne blevet delt mellem Mari- døve og stumme”, som af ”Søe- neministeriet og Finansministeriet. Blandt sine før- etaten hver fik 1 skæppe rug i må- ste gerninger på Christiansø, lod Wilhelm Rønne nedlig almisse”. indrette øernes første købmandsbutik i den tidligere kommandantbolig, hvor han selv flyttede ind. Hidtil 12 12 I 1860 var befolkningen på kun 100. Effekten af be- bor midlertidigt på øen, er 90, hvor- slutningen om at nedlægge fæstningen var slået til kommer deres familiemedlem- igennem.. Der var dog stadig 18 såkaldt ”indrulle- mer. Bestyrer af købmandsforret- rede sømænd” blandt de 100. Hovedparten af de ningen er stadig Carl Christian civile husstandsfædre angav som erhverv både Toxverd, nu 36 år. ”Lods” og ”Fisker”. I Kommandantboligen boede den 27-årige højstkommanderende, løjtnant A.V. I en ikke anført bolig bor Peter Ma- Buchwald sammen med en 54-årig tjenestepige. thias Koch ( 29) , gift med Lise Kir- stine Koch ( 29), og deres to børn, I 1870 er antallet af beboere nu 156. Som fisker Søren Andreas Koch ( 3 ) og Else eller lods anfører nu 44 fiskeri som deres erhverv. Petrea Koch ( 1 ) Forvalteren er den før nævnte P.A. Petersen, der bor i forvalterboligen. I den tidligere kommandant- En godgørende mand bolig bor nu den 23-årige ugifte købmand Wilhelm Wilhelm Rønne fik, mens han boe- Rønne og den 30-årige gæstgiver Christian Frede- de på Christiansø, en hustru: Cath- rik Theodor Møller og hans 26-årige hustru, Julie rine Dorothea Bang. Parret fik, Henriette Møller. mens de boede på Christiansø, to døtre: Elisabeth og Gerda. Det er I 1880 bor der 260 mennesker på Øerne. Forvalte- antagelig sket i årene 1872 – 1877. ren er fortsat løjtnant P.A. Petersen, der nu er 69 Wilhelm Rønne flyttede fra Christi- år. Antallet af ”husfadere” med titlen ”fisker”, ofte ansø i 1878/79 for at overtage med anden bopæl ovre, er øget væsentligt. Wil- købmandsforretningerne i Rønne helm Rønne bor nu i Rønne, efter i 1879 at have efter sin kun 29-årige bror, Davids overtaget omfattende købmandsforretninger i Røn- død i 1878. ne, Gudhjem og Christiansø efter sin yngre bror, David, der var død i 1878. Wilhelm Rønne døde den 13. juli 1906. Året før var han blevet gift I den tidligere kommandantbolig bor nu den 26- for anden gang, nu med Louise Mi- årige handelsbestyrer Carl Christian Toxverd og chelle Rasch. Hans første hustru, hans 18-årige hustru Jenny Elisabeth Petrea Due, Catrine Dorthea Bang, var død i der er født på Christiansø, mens Toxverd stammer 1902, 55 år gammel. fra Nexø og i øvrigt tidligere har haft familie ( degn ) på stedet. Bornholms Tidende bragte den 14. juli 1906 denne nekrolog over Wil- I Vestre længe bor dette folketællingsår Johan An- helm Rønne: dreas Koch ( 27 ), den 24-årige søster Juliane Ma- rie Koch og den 20-årige ugifte Peter Mathias Dødsfald Koch ( Logerende og fisker ) ------Kjøbmand Wilhelm Rønne er i Gaar I 1890 bor der nu 274 mennesker på Christiansø efter nogen Tids haabløs Sygdom, og Frederiksø. Antallet af fiskere, heraf mange, der 13 13 afgaaet ved Døden, 60 Aar gammel. fem boliger i Vestre længe, Gamle Wilhelm Rønne havde i en længere Aarrække kro, Ravelinvagten, Malerboligen, Kjøbmandsforretning på Christiansø og i Gudhjem; Sygehuset på Frederiksø, Næst- men navnlig var det ved Laksehandelen, at han kommanderendes bolig på Frede- grundlagde sin betydelige Formue. Ogsaa nu drev riksø, syv boliger i Vestre længe ( han Forretning med Opkjøb og Salg af Laks, saa- Frederiksø?) samt Gamle smede- vel som med Opkjøb og Salg af Sild ned Silderøg- bolig. ning; men ved Siden af denne Virksomhed havde han betydelig Kjøbmandsforretning, idet han var Kun 9 boliger ”ejedes” af Marinemi- Medindehaver af Forretningerne F. Michelsens Ef- nisteriet. Antallet af indbyggere, terfølger og F. Schack & Co. I Rønne. der boede til leje hos Wilhelm Kjøbmand Wilh. Rønne var for en Del Aar tilbage Rønne var 157 = tre fjerdedele af Medlem af Rønne Byraad, han var Kasserer for øernes befolkning. Rønne Børneasyl, Medlem af Bestyrelsen for Dampskibsselskabet af 1866. Ane Kayser, om hvem der forelig- Wilhelm Rønne saavel som hans tidligere afdøde ger sparsomme oplysninger, var Hustru vare bekjendte for at øve megen Godgjø- født i Nexø den 6. juni 1849. Fade- renhed. ren var Alexander Jensen, moderen --- Gertrud Koch, en kusine til Peter I en dødsannonce i avisen samme dag: Koch. Som 46-årig flyttede hun ( Robert Kayser døde i 1893 ) i Vor kjære Mand og Fader. Kjøbmand Wilhelm 1895 til Christiansø og blev boen- Rønne er i Dag afgaaet ved Døden. de, indtil Peter Koch efter 1906 ( Rønne den 13. Juli 1906 året for Wilhelm Rønnes død ) en- Louise Rønne, f. Rasch deligt overtog købmandshandelen, Elisabeth Malling, f. Rønne senest i 1910. At Ane Kayser har Gerda Olivarius, f. Rønne været en værdsat medarbejder hos Begravelsen foregaar i Stilhed Wilhelm Rønne ses af, at hun er begunstiget med et mindre beløb i Tre fjerdedele lejere hos Rønne Wilhelm Rønnes boopgørelse ( ar- Et sted mellem 1890 og 1901 ( folketællingen kiveret hos Lokalhistorisk arkiv i 1901 foreligger kun i meget svær,læsbar form, er Rønne ). der på givetvis Wilhelm Rønnes foranledning sket en udskiftning på bestyrerpladsen i købmandsfor- Den Koch´ske æra retningen, for i 1901 nævnes som den eneste be- Peter Koch og hans familie kom til boer i den tidligere kommandantbolig nu Ane Kay- at få stor indflydelse for udviklingen ser. på Christiansø….og hans og hans døtres virke er forholdsvis let efter- 1901-folketællingen viser, at øerne nu havde 212 sporligt, ejendommeligt nok bedst indbyggere, fordelt på 28 husstande. Wilhelm gennem Mormonernes Databank i Rønne nævnes som ”ejer” af Købmandsboligen, Salt Lake City i staten Utah i USA. 14 14 Peter Koch var født i Gudhjem i 1860 og blev med- Især Hansigne kom til at præge lem af en frugtbar familie, der kom til at omfatte købmandshandelen i de henved 18 forældrene og 14 børn. Herom har Peter Koch år, hun virkede som bestyrer og de som 84-årig skrevet i sin bog ” Det hvisker fra ha- sidste 5 år, hun var den egentlige vet” ( 1. udgave 1944 ). Peter Koch døde som 92- købmand og pensionatværtinde. årig i Gudhjem i 1952 . I 1935 overtog Poul Hansen køb- Som ganske ung ( 20 årig ) har han ophold på mandshandel og pensionat, som i Christiansø sammen med en ældre bror. Han bliver årene derefter udbyggedes til både gift som 24-årig i 1884 med en pige fra Østerma- at være købmandshandel og kro / rie, Line Kirstine Ipsen, og parret bosætter sig på gæstgiveri. Poul og Frida Hansen Christiansø, hvor de to ældste børn fødes i hen- virkede som værtspar indtil 1975. holdsvis 1886 og 1888 ( Søren Andreas og Elisa *** Petrea ). Kildematerialer & dokumentatio- ner Senere kommer ( født i Gudhjem ): Hansigne Mar- Anker E. Kofoed: Christiansøs hi- grethe ( 1890 ), Karoline Marie ( 1893 ), Peter Ma- storie thias ( 1895 ), Villiam Kristen ( 1898 ) og Anna Tage Voss: Tanker fra skæret m.fl. Emilie ( 1901 ). Peter Koch: Det hvisker fra havet ( 1944-udgave) En kusine til Peter Koch var føromtalte Ane Kayser, Bornholms slægts- og lokalhistori- og hun har antagelig, eventuelt via Wilhelm Rønne ske forening: CD-rom m/ folketæl- foranlediget, at bestillingen som købmand på Chri- linger Christiansø 1801 – 1890 stiansø kunne gå i arv til Peter Koch, omkring 1900 Lokalhistorisk samling, Bornholms til 1910. Centralbibliotek: Mikrofilm: folke- tælling Christiansø 1901 Overleveringer efter Peter Koch fortæller, at hans Medlemsbladet Slægtsgården, nr. kone, Line, ikke brød sig om at bo på Christiansø, 294, 1991: Karen M. Slot Hansen: og det skal have været årsagen til, at familien efter Wilhelm Rønnes gård i Rønne 1888 flyttede tilbage til Gudhjem. www. Familysearch.org. Salt Lake City, Utah, USA: Slægten Peter Den 10. april 1910 overtager Peter Koch køb- Koch m. forfædre og afkom alle af mandshandelen på Christiansø. Han vil gerne lade Gudhjem sin næstyngste datter, Hansigne, overtage bevillin- Samme: Oversigt over Nexø- gen, men da Hansigne kun er 20 år gammel, må slægter vedr. Ane Katrine Jensen, i han fortsat stå som bevillingshaver, og det er han, 1889 gift med Robert Kayser indtil Hansigne og hendes to søstre ( i Hansigne navn som bevillingshaver ) endeligt overtager Bornholms Tidende: 14.juli 1906: købmandshandel og pensionat i 1928. nekrolog over Wilhelm Rønne

Marts 2004 / Hans Georg Andersen Afsender: Bornholms Slægts- og Lokalhistoriske Forening, Pingels Allé 1, 3700 Rønne, DK Bestyrelsen Bladudvalg:

Formand: ·Hans Ressel Hans Ressel, Rønne Tlf. 56 95 81 82 Hans Georg Andersen, Rønne E-Mail: [email protected] Irene Krustrup, Ibsker Per Hagmann, Herlev

B Næstformand: Jørn Kjøller e Adresse: Tlf. 56 95 31 16 m

æ Pingels Allé 1, 3700 Rønne E-Mail: [email protected]

r k [email protected] v E-Mail :

e Kasserer: Tonni Jørgensen n l Hjemmeside: www.bslf.dk i Tlf. 56 96 45 58 g s t

E-Mail: [email protected]

d Giro nr.: 527 - 4621

e

n Webmaster: Philip Kofoed y

Sekretær: Anette Schønwandt e E-Mail: [email protected]

Tlf. 56 95 28 75 E - E-mail: [email protected] m

a Medlemssiderne på vor hjemme- i l

a side har et password. Dette bringes Best. medlem: Frants Bøving d her på bagsiden ved hver bladudgi- r Tlf. 56 97 56 38 e velse, og det skifter hver gang bla- s

E-mail: [email protected] s det udkommer. e

r Gælder fra 01/12 2004

Suppleant: Irene Krustrup Password: bokul Tlf. 56 44 11 77 E-mail: [email protected] Dette password gælder til du mod- tager næste blad som forventes i Suppleant: Philip Kofoed januar/februar måned. Tlf. 32 96 20 23 E-mail: [email protected]