August Bournonvilles Andersen, der lod sig henrive af disse Robert døde nonners natlige danse. Andersen til Meyerbeers opera beskriver således denne scene med or­ le Diable dene "yppig nøgenhed" og "et vanhel­ ligende Stevne", mens komponisten Af seniorforsker, dr. phil. Knud Arne Richard Wagner omtaler scenen i mere Jilrgensen ligefremme og begejstrede vendinger: "[balletten i] har en pragtfuld, næsten rystende stemning "Den første hvide ballet." over sig ... det er i sandhed udødelige" . 1 ette er den betegnelse man i Det er uomtvisteligt at denne ballethistorien almindeligvis har balletscene fik en afgørende betydning D benyttet om den italiensk-fran­ forballettens hele videre kunstneriske ske koreograf Filippo Taglionis diver­ udvikling. Ikke alene blev Taglionis di­ tissement i 3. akten af den tysk-franske vertissement koreograferet for den nok komponist Giacomo Meyerbeers opera største ballerina nogensinde, datteren Robert le Diable. Denne såkaldte grand Marie Taglioni (1804-1884), men bal­ opera blev uropføre på L'Opera i Paris letten fremstillededesuden et helt ny og (hvis officielle navn dengang var Theatre indgående billede af de ubevidste sider i de l'AcademieRoyale de Musique) den 21. menneskets sind, og hvor det religiøse november 1831 og blev omgående en og profane fremstilledes med en så græn­ umådelig succes; inden forkun tre år seoverskridende effekt, at samtiden i nåede værket således at blive opført på i hvert fald var enige om een ting: Noget alt 77 teatre i 10 lande, herunder også lignende havde man aldrig før set eller Danmark, hvor Det Kongelige Teater kunnet forestille sig blive fremført på en havde premiere på operaen den 28. teaterscene. oktober 1833, nu med titlen Robert af Med sin stemningsfulde deko­ Normandiet. ration, der forestiller en måneskinsbelyst At Meyerbeers opera ikke blot klosterruin, og den dramatiske panto­ er et epokegørende værk i operahisto­ mimiske-koreografiske handling, som rien, men i lige så høj grad repræsenterer fremstiller en gruppe spøgelsesagtige et vendepunkt i ballethistorien, skyldes hvidklædte nonner, der stiger op af deres det store balletdivertissement, som ud­ grave for at deltage i et natligt bakkanal, spiller sig i operaens tredie akts finale, blev denne ballet på mange måder for­ hvor titelhelten (Robert) i en klosterruin løberen for alle de senere såkaldte "hvide konfronteresmed et midnatsorgie af balletter" (eller balletsblancs), der kende­ nonner, der har brudt deres klosterløfte. tegnede hele den balletromantiske peri­ Dette balletoptrin blev uhyre berømt i ode og endnu kan opleves den dag i dag samtiden, og vakte enten begejstrede med et værk som (uropføre eller afskyvækkende reaktioner hos dem kun tre måneder senere i Paris og gen­ der så det, heriblandt vores egen H.C. opsat af i Køben- kunstarter, og fortiden har indenfor dette kunstneriske felt derfor kun efter­ ladt meget sparsomme kilder til belys­ ning af datidens koreografiske mester­ værker. I sin bog The in Paris har den engelske ballethistoriker Ivor Guest genskabt hele tilblivelseshi­ storien omkring Meyerbeers og Taglionis ballet. Fra dette værk kan vi blandt an­ det lære om hvordan ballettens korpsaf­ deling blev koreograferet og iscenesat på i alt seks uger, hvorimod selve solo-balle­ rinaens store parti blev skabt på mindre end kun 3 uger. En anden og meget vigtig kil­ de til studiet af tilblivelsen og indholdet Komponisten Giacomo Meyerbeer {privat­ eje). af denne ballet er Meyerbeers egne autograf-skitser til musikken, som i dag havn i nydigtet form i 1836) samt bal­ befinder sig på Pariseroperaens biblio­ letten Giselle (uropført i Paris i 1841). tek. I dette manuskript har komponisten Koreografien til Meyerbeers og Taglionis ballet afslører også, hvordan de erotiske og dæmoniske drifter hos men­ KoreografenFilippo Taglioni (Museo Tea­ nesket var genstand fordatidens store trale al/a, Sca/a,, Mi/a,no). interesse. Meget er i tidens løb derfor blevet skrevet om dette berømte ballet­ optrin og dets betydning i ballet- og musikhistorien, hvorimod kun ganske fa ballet- og musikhistorikere har vovet sig ind på en mere eksakt indholdsanalyse af selve det dansede værk. Grunden til forskernes tøven overfor en analytisk mere indgående be­ handling af denne epokegørende ballet skal nok primært søges i den kendsger­ ning, at vi indtil i dag kun har vidst meget lidt om koreografien og selve den dansestil, som denne ballet konkret ud­ førtes med. Dansen er jo som bekendt den vel nok mest flygtige af alle scenens Lena Kozjakova og studerende ved VtiganovaBalletakademiet i Skt. Petersborg under en prøve på Knud Arne]urgensens rekonstruktion afballetten i Meyerbeers opera Robert le Diable (Oktober 1986). indsat en lang række iscenesættelses­ og Taglionis noter vidner således om et notater, der omhandler hans ønsker for overordentlig tæt kunstnerisk samar­ hvorledes koreografienburde udformes bejde mellem komponist og koreograf, og hvad den helt konkret skulle frem­ hvilket dengang måske ikke ligefrem var stille i trin og pantomime. det mest almindelige indenfor det ballet­ Fra koreografen Filippo Tag­ musikalske område. lionis dagbøger (som i dag også findes Den store følsomhed, som bevaret på Pariseroperaens bibliotek)2 Meyerbeer afslører i disse noter overfor kan vi desuden følge hele indstuderings­ hans koreografs ønsker og arbejde, re­ forløbetpå nærmeste hold. Meyerbeers præsenterer derfor nok også en af hoved- grundene til at netop balletten i Robert leur pantomime expresssive. Le chant in­ le Diable blev af så afgørende betydning strumental frappe seul l'oreille pendant for hele balletkunstens videre historiske cette longue et belle scene, et son charme, forløb. Kun uhyre sjældent fik et ballet­ ses images pittoresques, ses couleurs variees, divertissement i en opera så stor op­ ses details pleins d'esprit et de vigueur de mærksomhed frakomponistens side, sentiment font sur lame une sensation pro­ som det var tilfældet med Meyerbeers fonde. Le prestige de la musique vient opera. Det overordentlige fine samspil accroitre dans une progressionimmense le mellem musikken og koreografien til prestige de ladecoration et les seductions de dette værk afspejler sig da også klart i la pantomime. komponisten Hector Berlioz's uhyre in­ Les nonnes se relevent, et les bas­ teressante anmeldelse af værket i det sons seulsfont entendre un chant dont la toneangivende Parisiske dagblad journal melodie ascendante suit le mouvement des des Debats den 16. december 1831: statues qui decrivent /entement un quart de cercle pour arriver a la position perpen­ ': ..Le decor change et represente diculaire. Le pizzicatodes contrebasses, les le cloitre aux voutes sombres et profondes, trombones en sourdine suivent laroute le caveau sepulchral des nonnes de Sainte­ mysterieuse que les bassons ont tracee. Rosalie. La decoration musical change L'o rchestre s'anime peu a peu par l'entree aussi: les trombones et l'ophicleide sonnent succesive de tous les instrumens; le ton a l'unisson; leur voix solennelle et funebre mineur, qui a regne pendant tout le temps annonce l'arrivee de Bertam; un concert de de cette operation galvanique et fanta­ violoncel/es et de bassons unit son harmo­ stique, est remplace tout a coup par un en­ nie triste et severe au recitatifoblige chante semble eclatante en un majeur, et le par cet esprit de tenebres. Cette invocation becarre pose sur le mi signale aux moins est de la plus grande beaute: intelligens la vitalite de ces dames, et nous avertit qu'elles sont de nouveau des /emmes Pour une heure, quittez votre lit du monde. funeraire; Les nonnes savent qu'elles n'ont Nonnes, relevez-vous! que cinquante-neuf minutes de conge; elles n'en sont pas plus tristes, et s'empressent de Et les nonnes, obeissant au pou­ profiter du bon temps que messire Lucifer voir discretionnaire de leur president, se veut bien leur accorder. Ces joyeuses sæurs relevent et reprennent peu a peu une exis­ commencent par oter leurs voiles et leurs tence ephemere, et, comme le diable ne leur longues robes, ellesne gardent qu'une legere rend pas lafaculte de parler, cltms la tunique. Chacune court a son cellier y crainte qu'il ne leur prit fontasie de nous prendre coupes et flacons; ce cellier, c'est raconter leurs vies, elles restent silencieuses leur tombeau; le vin doit etre frais. Elles et laissenta l'orchestre le soin de peindre avalent a longs traits le vin de Chypre ou leurs sentimens, de donner une seconde in­ de Val-de-Pegnas pour se rafraichir la terpretation a leurs gestes en s'unissant a bouche, ou les araignees ont peut-etre tissu des toiles: cela donne du cæur a la danse, et les voila pirouettant comme des toupies, dansant des rondes et laforandoule, se demenant comme des possedes. <;ette ga­ lope, sur un six-huit en re mineur, avec acompagnement de triangle, et dont l'ejfet est entrainant, et toutes ces joyeusetesse passent necessairement dans la nuit du sepu, lcre ... ,,

obert le Diable blev omgående datidens største operahit og kom R på rekordtid på scenerne overalt i Europa; operaen opnåede i Paris alene mere end 470 opførelser i Meyerbeers egen levetid. Ballettens hovedparti blev dog kun udført af Marie Taglioni ialt seks August Bournonville (J842), malet af gange, hvorefter partiet blev overtaget af Emilius Bærent:zsen (privateje). den franske danserinde Louise Fitzja­ mes. Hun udførte det ved ialt 232 på hinanden følgendeopførelser - ikke så partiet i La Sylphiderepræsenterede, og lidt af en bedrift i ballethistorien. som netop optog alle hendes kræfteri Årsagen til at Marie Taglioni denne periode. tilsyneladende selv bad sig frifor partiet Under alle omstændigheder på et så tidligt tidspunkt af operaens op­ synes hendes efterfølgeri partiet, Louise førelseshistorie skal nok mest findesi Fitzjames, at have besiddet præcis den den kendsgerning, at hun på netop form forerotisk karisma, som balletten i samme tid var midt i at kreere den bal­ Robert le Diable krævede, eftersom den­ let, der på det nærmeste skulle blive et ne danserinde på det nærmeste opnåede synonym for hendes navn, La Sylphide. at få monopol på rollen i Paris i gennem Det er dog også en mulighed, at det som de mange følgendeår. Taglioni måske mest manglede i sin egen kunstnerpersonlighed var den særegne foråret1841 oplevede vor egen bal­ formfor djævelsk-erotisk karisma, som I letmester, August Bournonville, netop hovedpartiet i Meyerbeers ballet denne franskeballerina i hovedrollen fordrede. Taglioni har derfor måske nok i Meyerbeers ballet i Paris, ligesom han følt at den udprægede "ondsindede" (ifølgesine rejsedagbøger) igen så hende hovedrolle i Meyerbeers ballet i såvel · optræde i balletten under et senere besøg udtryk som indhold lå forlangt væk fra i Paris i 1847. den mere "godsindede" rolle, som titel- Hjemme i København ned- -f]'

(20) Members of London City Ballet ® r� measwe 20

C3,C4

<:> 0 (19) JO- ..., J B 2o- ..., 2 A. 1 <>- ...,1 60- ..., 6 - 5o- - ...,5 ! ! •o- ..., 4 6 6 6 6 4 J 1 2 t END 20 C (18) <:> 0 B A. 1,2,J C ) 1,2,J u u B A. 4,5,6 C ) 4,5,6 (17) .A.A i � Cl 12 l J 19 c•IJ C CJ,4

2 eksempler (her nedskrevet i notationssystemet Labanotation} med Knud Arne Jurgen­ sens rekonstruktion afAugust Bournonvilles optegnelser af koreografien til 3. akt af Giacomo Meyerbeers opera Robert le Diable. skrev Bournonville Taglionis koreografi benhavn d. I 8. januar I 848 (i Danmark efter Fitzjames' udførelse i et repetitør­ blev operaen opført på dansk med tiden parti til Meyerbeers opera. Disse opteg­ Robert afNormandiet). Senere supple­ nelser blev nedfældet og senere benyttet rede Bournonville disse optegnelser med af Bournonville til hans egen første andre og mere fyldestgørende notater, iscenesættelse af Robert le Diablei Kø- der blev benyttet til hans opsætning af -:- "' 0, ,( 1l"Eu � 0 0 "'cC. �---:- � 0 � 0 (� � " � � C. O I> 0 0,i' "' 0 .c: �� C � ::,� c,, z "'C --�� �) 36 �i c I· j

35 measure 36, count 1

34

,....-c, <> Ja" y J 2✓ y2 B 1 J u y1 A 66 r6 sh /' 5 i'o _,o 'i -0 -0 -0 -0 4 l3 ) 4 J 1 33 8 i I- ' ALL JJ - J5 C

Meyerbeers opera på Wiens Karnthner­ havn den 19. januar 1873, hvor hoved­ thor Theater den 23. juli 1855, nu med partiet nu blev udføre af den svensk­ hovedpartiet udført af hans egen elev, fødte danserinde Marie Westberg. solodanserinden Juliette Price. Alle disse optegnelser samt Endelig nedskrev Bournonville nogle yderligere koreografiske beskri­ hele balletten påny i forbindelse med sin velser nedskrevet af Bournonvilles efter­ sidste opsætning af operaen i Køben- følger, Emil Hansen, har jeg for nylig cu C4) .c.., C g_ uC �· .E :J

Eksempel på August Bournonvilles nedskrivningaf koreografien til balletten i 3. akt af Robert le Diable. genfundeti Det Kongelige Biblioteks notater til hans egne værker og de frem­ samlinger. 3 Tilsammen har de kunnet mede balletter, han opsatte gennem sine danne grundlag for en komplet koreo­ næsten halvtreds år som balletmester i grafisk rekonstruktion af denne vigtige København, repræsenterer derfor en historiske ballet, og materialet foreligger enestående mulighed for et indblik i derfor nu i bogform med et tilhørende selve kernen - eller hjertekammeret - af koreografisk notationspartitur (ned­ den europæiske romantisk-.· ballet. skrevet i den såkaldte Labanotation af Med deres koreografiske ud­ Dr. Ann Hutchinson Guest) og udgivet fordringog store musikalske kvaliteter er på det internationale forlagfor de ud­ disse forlængst glemte, men nedskrevne øvende kunstarter, Gordon and Breach og dermed stadig bevarede balletter des­ Publishers, i London. 4 uden en potentiel inspirationskilde for Noget af det som umiddelbart vore dages kunstnere, iscenesættere og falder en mest i øjnene, når man sam­ publikum, for hvem Bournonvilles menligner Bournonvilles og hans efter­ kunst forlængst er blevet en kær ejen­ følger Emil Hansens optegnelser af dom. denne ballet, er deres påfaldende ensar­ Efter at have rekonstrueret og tethed både hvad angår de enkelte trin­ genopsat Bournonvilles nedskrevne beskrivelser og de mere generelle koreo­ koreografi til balletten i Robert le Diable grafiskediagrammer. Generelt synes det ved tre lejligheder i udlandet (London, her klart som om, at denne ballet blev Skt. Petersborg og Napoli), er jeg per­ udførti en omtrent uændret formi Kø­ sonligt således blevet overbevist om benhavn gennem mere end halvtreds år. denne overordentlige finemusi­ De danske kilder til balletten i Meyer­ kalske og koreografiske kvaliteter. Det er beers opera repræsenterer derfor et ene­ måske netop denne ballets sjældne blan­ stående eksempel på, hvordan vi med ding af meget krævende danseteknik og Bournonvilles koreografiskeoptegnelser kunstnerisk åndfuldhed, som er en af i Danmark har bevaret nogle af den ro­ hovedårsagerne til at dette værk fascine- · mantiske ballets mest berømte ballet­ rede datidens publikum så meget og divertissementer og solodanse, og som i dermed fik så afgørende betydning for dag gør det muligt på en sjælden levende hele ballerkunstens videre kunstneriske og håndgribelig måde at studere hele det udvikling. eksakte koreografisk-æstetiske trinsprog, Når Berlins Staatsoper under som fulgte med den romantiske ballets Daniel Barenboims musikalske ledelse i blomstring. år 2000 genopfører Meyerbeers Robert le Selv om Det Kongelige Teater Diable i en ny og kritisk revideret ud­ i forrigeårhundrede kun var af sekun­ gave, skal det blive spændende at se, om dær betydning som kunstcentrum, blev man til balletten i 3. akt vælger at gen­ balletten der ledet af en kunstner med opsætte August Bournonvilles nu gen­ endog meget dybe rødder i den franske fundne og genskabte version af dette balletkultur. Bournonvilles koreografiske historiske epokegørende værk. Noter Litteratur: 1 Jvfr. Erik Aschengreen: Farlige Sylfider Aschengreen, Erik: Farlige Sylfider, Studier i den (København, 1975, s.27) og Gyldendals romantiske ballet i Frankrig og Danmark Musikhistorie, bind 2, s. 218-129, 1983. (København, Selskabet for Dansk Te ater­ 2 Bibliotheque-Musee de l'Opera de Paris, historie, 1975). signatur: Res. A. 500 a 2 (p). Guest, I vor, (2nd 3 The Romantic Ballet in Paris Bibliotheque-Musee de l'Opera de Paris, revised edition, London, Dance Books, signatur: Fonds Taglioni R 25. 1980). 4 De 3 repetitørpartier, som indeholder Guest, Ann Hutchinson: A Trip to the Nunnery Bournonvilles og Emil Hansens koreogra­ in Dancing Times (London, March 1985, s. fiske optegnelser til balletten i Robert af 498-499). Normandiet (Robert le Diable) befinder sig i J i.irgensen, Knud Arne og Guest, Ann dag i Det Kongelige Biblioteks Musikafde­ Hutchinson : The BournonvilleHeritage - A ling under opstillingssignaturerne: MA ms Choreographic Record 1829-1875, 1-11 3065 (KTA 303 (1)), MA ms 2920 (1) (London, Dance Books, 1990) (KTA 303 (2), og MA ms 3066 (KTA 303 Ji.irgensen, Knud Arne: The Reconstruction of (3). the Original Choreography of the »Ballet des 5 J i.irgensen, Knud Arne og Guest, Ann nonnes« from»Robert le diable« (i Meyerbeer Hutchinson : Robert le Diable - The Ballet und der Tanz, Thurnau, Forschungsinstitut ofthe Nuns. Gordon and Breach Publish­ fi.ir Musiktheater, 1995). ers, Language of Dance Series, No. 7, Ji.irgensen, Knud Arne: Is Verdi's balletfor

London, 1997. Macbeth a "Replay"of that in Meyerbeer's Robert le Diable (i Meyerbeer un der Tanz, Kongrefl-bericht,Thurnau, Forschungsin­ stitut fur Musiktheater, 1998).