Fortid og nutid mødes i »« — EASY RIDER (EASY RIDER) TUERET), Warren Finnerty (RANCHER), og Dennis Hopper på jagt efter 1969. NATIONALITET: USA. DISTRIBU- Tita Colorado (RANCHER’S WIFE), Hay­ det uberørte USA. TON: Golumbia. PRODUKTION: Pando ward Robillard (CAT MAN), George Fow­ Company/Raybert Productions. EXECU- ler, Jr. (FANGEVOGTER), Keith Green TIVE PRODUCER: . PRO­ (SHERIFF), Robert Ball, Carman Phillips, gende narkotiserede bevidsthed. Den ab­ DUCER: Peter Fonda. ASSOCIATE Ellie Walker, Michael Pataki, Arnold Hess, rupte fortællestil ophæver tidsfornemmelsen PRODUCER: William Hayward. PRO- Buddy Causey, Jr., Duffy LaFont, Blase M. i smuk overensstemmelse med Peter Fondas DUKTIONSLEDER/INSTRUKTØRAS SI­ Dawson, Paul Guedry, Jr., Suzie Ramagos, tidsfornægtende gestus i starten, hvor han STENT : Paul Lewis. INSTRUKTØR: Elida Ann Hebert, Rose LeBlance, Mary smider sit armbåndsur væk. De tilbageven­ Dennis Hopper. MANUSKRIPT: Peter Kaye Hebert, Cynthia Grezaffi, Collette dende afsnit, der skildrer hovedpersonernes Fonda, Dennis Hopper og Purpera, Toni Basil, Karen Marmer, Cathi kørsel gennem det amerikanske landskab, er efter ide af Peter Fonda. FOTOGRAF: Cozzi, Thea Salerno, Ann McLain, Beatriz sammenstykket af lutter korte optagelser, Laszlo Kovacz. FARVESYSTEM: Techni- Monteil, Marcia Bowman, David C. Billo- der aldrig lader tilskueren falde hen i rolig color. KLIP: Donn Cambren. ARKITEKT: deau, Johnny David. LÆNGDE: 95 min., nydelse af sceneriets storhed og skønhed Jerry Kay. TONE: Ryder Sound Service, 2610 m. DANSK UDLEJNING: Columbia. (som for eksempel hos Ford), men bestan­ Le Roy Robbins. SPECIELLE EFFEKTER: DANSK PREMIERE: Nygade 6. 10. 1969. digt tvinger ham ind under hovedpersoner­ Steve Karkus. SANGE: The Pusher; Born nes flygtige, fragmentariske virkelighedsop­ To Be Wild; I Wasn’t Born to Follow; fattelse. Samme tidsopløsende virkning har The Weight; If You Want to be a Bird; nogle sceneovergange, der indledes med ul­ Don’t Bogart Me; If Six Was Nine; Let’s HIMMEL OG HELVEDE trakorte glimt af den kommende sekvens. Turkey Trot; Kyrie Eleison; Flash, Bam, Filmen er en forbløffende moden instruk­ Pow; It’s Alright Ma (I’m Only Bleeding); Umiddelbart må man synes, den engelske tør-debut af den 33-årige skuespiller Dennis Ballad of Easy Rider. SKREVET og KOM­ titel, »High and Low«, dækker bedre for Flopper. Filmen er fuld af inciterende tve­ PONERET af: Gerry Goffin, Carole King, Kurosawas store kidnapningsfilm end den tydige detaljer, og den betjener sig som of­ Jaime Robbie Robertson, Antonia Duren, danske, »Himmel og helvede«. For nok er test af en antydningskunst, der er sjælden Elliott Ingber, Larry Wagner, Jimi Hendrix, der dialogscener i filmen, der berettiger til hos en så ung amerikansk instruktør. Først , David Axelrod, Mike Bloom- at tale om himmel og helvede, men den en­ mod slutningen krænger filmen over i en field, Bob Dylan, Roger McGuinn. SPIL­ gelske titel får den sociale kontrast, som er noget krampagtig defaitisme. Destruktionen LET og SUNGET af: Steppenwolf, The central i filmen, bedre frem, og den allude­ af de to rejsende føles påtvunget, ikke som Byrds, The Band, The Holy Modal Round­ rer tillige til heroin-temaet. Ydermere er den et uundgåeligt resultat af filmens præmisser. ers, Fraternity of Man, The Jimi Hendrix bevægelse, som filmen beskriver i tre store Men uden at besidde det store vingefang Experience, Little Eva, The Electric Prunes, afsnit, en bevægelse inden for jordiske af­ er „Easy Rider“ endnu et bevis på, at der The Electric Flag, Roger McGuinn. MED­ stande. Fra direktør Gondos udfordrende kan skabes begavet, kontroversiel filmkunst VIRKENDE: Peter Fonda (WYATT), højt placerede villa via politimiljøet — der inden for det nye Hollywoods produktions­ Dennis Hopper (BILLY), kan siges at repræsentere en mellemklasse, ram m er. Morten Piil. (GEORGE HANSON), Sabrina Scharf en også i sine loyaliteter delt samfundsgrup­ (SARAH), Antonio Mendoza (JESUS), pe — helt ned til samfundets bund, også P.S.: Hvilken fortræffelig fotograf skjuler Phil Spector (CONNECTION), Robert geografisk lavt placeret, forlystelseskvarte­ sig under navnet Laszlo Kovacs — det navn, Walker, Jr. (JACK), Luke Askew (STRAN- rerne i Tokio, heroinbulerne og til slut man kender fra Chabrols „Elskerinden", GER), Luana Anders (LISA), Sandy fængslet og den ventende dødsstraf, vel nok Godards „Åndeløs" og Demys „Lola"? Wyeth (JOANNE), Karen Black (PROSTI­ det »dybeste« man kan nå. 61 Filmen spiller meget bevidst på helt kon­ at løsesummen skal betales, selv om det er ikke at mene, at den sociale ulighed retfær­ krete højdeforskelle. I starten er vi spærret chaufførens søn, kidnapperen ved en fejlta­ diggør forbrydelsen, og han er meget langt inde på toppen, oppe hvor der er køligt, og gelse har fået fat i. Gondo har imidlertid fra at dyrke kriminaliteten som et revolutio­ man alligevel kan tillade sig den luksus, der altid holdt hende uden for, hun kender intet nært våben. På den anden side kan man hedder air condition. Her oppe får vi af til de transaktioner, han — for hendes penge ikke beskylde ham for at tage politiets eller og til gennem direktør Gondos panorama­ - har foretaget for at få aktie-majoriteten i Gondos parti. For nok har Gondo sit »mo­ vinduer en udsigt over det varme, snavsede »National Shoes«. I filmens sidste scener ser ment of dignity« (som heltene hos Ford), Tokio. Først i filmens midterafsnit præsen­ vi hende i moderne tøj og aner, at hun er men det kommer betænkeligt sent. Og nok teres vi for Gondos villa set nedefra, og vi gjort af så solidt stof, at hun vil kunne er Kurosawa imponeret af politiets effekti­ ser for første gang, hvor udfordrende denne overleve det sociale fald, som venter hende. vitet og måske også af dets passion, men »opkomling«, der har giftet sig til sin posi­ Gondos hårdhed skildres også i hans for­ han skildrer trods alt et stykke politiarbejde, tion, har anbragt sin villa. I filmens epilog hold til sønnen, som han opfordrer til at der går over gevind. Ikke mindst i den vender vi tilbage til Gondos villa, men nu »blive en mand«. Og det er næppe helt til­ grove udnyttelse af pressen påtager politiet er den til tvansgauktion, og vi ser, at selv fældigt, at mandsidealet er en amerikansk, sig i betænkelig grad at manipulere offent­ uret, hvis klokketoner interpunkterede fil­ revolverskydende cowboy. Gang på gang ligheden. mens første »akt«, er forsynet med en lille strejfes amerikaniseringen i dette meget »Himmel og helvede« kan ikke tages til prisseddel. Gondo må begynde forfra, med picareske billede af det moderne Japan. indtægt for nogen politisk doktrin. Den en ganske lille skofabrik, ikke »lavt«, men Vi får at vide, at Gondo er hadet af sine skildrer en gruppe mennesker i et dilemma, trods alt på et meget lavere niveau. kolleger, vistnok ikke særlig populær blandt men løser ikke dilemmaet for tilskueren ved Højdeforskellene i den mest konkrete be­ kontorpersonalet, men afholdt blandt sine at presse et bestemt samfundssyn ned over tydning spiller en afgørende rolle for et par arbejdere, dersom han sætter pris på ar­ personerne. Den er umisantropisk, for skønt af filmens mest spændende scener. Gondo bejdsmæssig kvalitet. Politiet omfatter Gon­ den overvejende skildrer menneskelig skrø­ har uforsigtigt bragt sig i risiko ved at pla­ do med den respekt, han socialt har krav belighed, forsømmer den ikke at dyrke men­ cere sig for højt. Andre kan nede fra det på, men de mere proletariske typer i korpset neskelig værdighed, hvor den kan findes. anonyme Tokio udspionere ham, en kikkert lægger ikke skjul på, at de i hvert fald til Filmens smukkeste scene er vendepunktet, er alt, hvad der behøves. Selv med en kik­ en begyndelse ikke bryder sig om manden. hvor Gondo beslutter at betale dusøren, kert kan Gondo ikke gengælde denne spio­ En af dem betragter hans villa fra kidnap­ beordrer sin kone at hente værktøjskassen, nage. Meget af filmens angstvirkning opnås perens »lave« perspektiv og bemærker, at sætter sig i den gammeldags japanske stil­ ved, at man - også tilskueren — føler sig der er noget udfordrende ved det hus. Men ling på gulvet og begynder forfra på sit op­ iagttaget, og kun, til gengæld, kan skue ud da Gondo endelig beslutter sig for at betale rindelige håndværk, idet han egenhændigt over et milliontal af potentielle iagttagere. løsepengene, vender politiets holdning sig syer røgpulveret ind i bunden af tasken, Tokio bliver til et fixerbillede. Find kidnap­ fra kølighed til en begejstring, der er ganske pengene skal afleveres i. Denne respekt for peren, psykopaten! Første gang han røber problematisk. De arbejder systematisk på at håndværket går igen i mange andre scener: sig, er et af filmens kup, igen set fra det gøre ham til en folkehelt og på at starte en respekt for kidnapperens geniale plan om høje perspektiv: Over den grå anonyme by hets mod National Shoes, der i mellemtiden aflevering af penge og barn. Respekt for rejser der sig en mystisk røg — den eneste har fyret ham. Og de indleder en klapjagt politiets trælsomme arbejde med at ind­ farveeffekt i en sort-hvid film. på kidnapperen, der løber aldeles løbsk. Det kredse ham (mindelser om »M«). Respek­ Hvem er denne hr. Gondo, som vi mod­ er ikke nok for dem at få ham knaldet for ten for chaufførens egenhændige arbejde på stræbende identificerer os med; som politiet kidnapping — 15 år, som om det ikke var at opspore afpresseren — han tilhører og først forholder sig så ambivalent til, senere straf nok for en hvilken som helst forbry­ tror ufravigeligt på den gamle sociale orden, omfatter med stadig større loyalitet, fordi delse — de skal absolut have ham hængt op og føler den solidaritet over for Gondo, som han efter først at have forsømt at leve op for mord, og ofrer endnu et helt menneske­ Gondo er så længe om at vise over for ham. til situationens udfordring endelig vender liv, for at de bagefter kan se kidnapperen Ja, selv respekten for manden på forbræn­ om og viser sig at være et hæderligt men­ selv dræbt. En af politifolkene erklærer på dingscentralen, der kan sit job, og for spor­ neske? Han tilhører ikke den gamle klasse et tidspunkt, at kidnapperen egentlig burde vognskonduktøren, der nok kender sin spor­ af arbejdsgivere, der traditionelt føler an­ brændes levende. Igen ser vi, hvorledes det vogn, når han hører den på en båndoptager. svar for sine undergivne. Han er en hånd­ gamle Japan lever videre under en overflade Disse mennesker er håndværkere, som Ku- værker, der møjsomt har arbejdet sig op til af effektiv amerikanisering. rosawas samuraier er håndværkere, og mod­ en position, hvor han er på springet til at Alt i denne film skildres med en ambi­ polen til dem er i filmen de nye forretnings- overtage »National Shoes«. De indledende valens, der i sig selv er spændingsbefordren­ mænd, der vil lave sko, som kun holder et forhandlingsscener viser os, at han er en de. Gondos karakter er sammensat af mere par uger. Læg dertil de mange træk af anti­ hård og hensynsløs, nok lidt for smart, for­ og mindre sympatiske sider, man tvinges til amerikanisme, som er anbragt filmen igen­ retningsmand. Men de viser os også, at hans en identifikation med ham, og det er pin­ nem, og det skulle være muligt at argumen­ etik på et afgørende punkt er højere end de agtigt at skulle identificere sig med et men­ tere for, at Kurosawa, skønt han kender til kolleger, han er på nippet til at købe ud. neske, der er så længe om at handle »rig­ den sociale ulighed som få, er en konserva­ Forgængeren hænger i gamle traditioner, tigt«. Man identificerer sig med politiet, tiv - i ordets upolitiske betydning, hvis det han er vokset op med at lave militærstøvler, fordi det arbejder så snedigt, og opdager h ar én. insisterer på kvalitet, men er ufleksibel, hvor kun langsomt, at dets metoder og mål i Skønt man kunne sige, filmens problema­ det drejer sig om at fremstille sko, der til­ grunden er ganske suspekte. Man identifi­ tik er vertikal — jævnfør titlen - er dens taler den nye generation af moderne - ame­ cerer sig i nogen grad med kidnapperen, billedstil gennemført horisontal. Det er en rikaniserede — japanske kvinder. når man først har set Gondos hus fra hans film, der hele tiden opererer med grupper, Gondo vil forene det bedste i traditionen synsvinkel og har oplevet ham som det jage­ først skotøjsforhandleme, så politiet og Gon­ og den nye tid. Han vil lave smarte sko, de dyr, han er. I filmens sidste scener mø­ dos husholdning, så det kollektive efterforsk­ men sko af kvalitet. Han foragter de sko, des Gondo og kidnapperen endelig, og det ningsarbejde. De store grupper dikterer han har været med til at fremstille de sidste lykkes Kurosawa at få de to mænds ansigter naturligt scope formatet, som måske aldrig par år, og som han river i stykker for næsen til at mødes i den spejlende rude, som skil­ er udnyttet så effektivt. Scope-billedet, der af kollegerne. Hans mål er sympatiske, hans ler dem. Kidnapperen spørger, om Gondo ofte kan virke statisk, fordi det er svært at midler forekommer problematiske. »Du er ikke gerne vil høre noget om kidnapperens fylde ud og endnu sværere at panorere med, blevet hård,« siger hans kone til ham, hun elendige sociale baggrund. Man aner, at no­ biir her dynamisk, fordi der hele tiden er er i filmens første del endnu klædt i den get af et tilfælde skiller dem ad, begge har handling inden for dets faste rammer. Me­ traditionelle japanske dragt og repræsenterer villet klatre opad, den ene har klaret det, sterligt udnyttes det også til de store pano­ — for hun tilhører det gamle penge aristokrati den anden ikke. Gondo står tilbage med sin ramabilleder af det hede, beskidte Tokio, set — den tradition, der netop også går ud på, del af ansvaret for, hvad der er sket, og han fra direktør Gondos udsigtspunkt. Lidt mere at man er ansvarlig over for sine undergiv­ ved det. mas har Kurosawa med at fylde det ud i ne. Men hun er vokset op i rigdom, og har Filmen skildrer, hvad sociale uligheder heroinbule sekvensen, der også pludselig Gondo måske ret, når han siger til hende, kan føre til, men nuanceringen i menneske­ smager lovligt tydeligt af dekoration. Hvor­ at hun ikke vil kunne leve i fattigdom? Det skildringen synes ofte at trænge den sociale imod det fungerer glimrende i togscenerne, er logisk, at det er hende, der insisterer på, indignation i baggrunden. Kurosawa synes hvor handlingen koncentreres omkring bil- 62 Toshiro Mifune som skotøjsfabrikanten Kingo Gondo i Akira Kurosawas »Himmel og helvede«. ledfeltets midte med den klaustrofobiske ner, den gamle hæderlighed og den nye Kagawa (REIKO, hans kone), Tatsuya Mi­ trængsel af mennesker, der skal handle ånds­ smartness. Under en temmelig tynd fernis hashi (KAWANISHI, hendes bror), Yutaka nærværende på et minimum af plads og tid. af amerikaniseret effektivitet og høflighed Sada (AOKI, chaufføren), Tatsuya Nakadai »Himmel og helvede« er en lang film, aner vi, både hos ham og hos politifolkene, (TOKURO), Susumu Fujita, Takashi Shi- hvis tempo helt logisk stadig accelereres. en mere primitiv livsholdning, som skildres mura, Kenjiro Ishiyama (TAGUCHI, de­ Men allerede under de første sceners ro anes med stor ambivalens. Alle disse mennesker tektiv), Ko Kimura (ARAI, detektiv), Ta- en uro. Gondo åbner i en forhandlingspause er produkter af et samfund, hvor værdierne keshi Kato (NAKAO, detektiv), Yoshio sine vinduer, og for første gang høres den er i skred, og filmen giver os ikke nogen Tsuchiyama (MURATA, detektiv), Hiroshi svage rumlen nede fra byen, ildevarslende. entydig vurdering af, hvorledes vi skal for­ Unayama (SHIMADA, detektiv), Koji Mit­ En fornemmelse af hybris griber tilskueren, holde os til dette skred. sui (JOURNALIST), Tsutomu Yamazaki det anes, at noget farligt er under optræk. »Himmel og helvede« er en af filmkun­ (GINJI TAKEUCHI, kidnapperen). Fra og med kidnapningen øges tempoet stens store politifilm. Jeg har allerede sam­ DANSK UDLEJNING: Palladium. LÆNG­ systematisk, befordret af de mange rulle-klip, menlignet den med »M«, det ville være ri­ DE: 142 min., 3880 m. CENSURFARVE: der ofte træder i stedet for den mere nær­ meligt tillige at nævne »Politiets blinde øje«, Hvid. DANSK PREMIERE: Carlton 27.10. liggende nedtoning (kan det være en remi­ der også handler om en politimagt, der er 1969. niscens af, at den traditionelle japanske bog ved at gå ud over sine beføjelser i et slags var en række ruller?). retfærdighedsvanvid, som aftvinger en re­ Forlægget er en amerikansk kriminalro­ spekt, skønt man må forkaste det. Ved første man, og det er givet, at den bedste ameri­ gennemsyn er filmen først og fremmest uli­ kanske tradition for politifilm (som igen står deligt spændende. Nye gennemsyn åbner for i gæld til »M«) har spillet en rolle for Ku- stadig større perspektiver og for en stadig Kai Friis Møller skriver et sted, at en pøbel rosawa. Billedstilen er dog fuldstændig fri større respekt for Kurosawas evne til at blot­ er en pøbel, ligegyldig hvor mange der er. for det effektsøgende, og tempoet opnås lægge sammenhænge mellem mennesker og Denne individualistiske udtalelse faldt i an­ igen og igen inden for et statisk billedes samfund uden at stoppe nemme dogmatiske ledning af en amerikansk journalists begejst­ rammer snarere end ved en hidsig kamera­ konklusioner ned i halsen på tilskueren. ring over, at over 100.000 mennesker havde føring (skønt kameraet vistnok biir mere Anders Bodelsen demonstreret i Prag mod kommunismen mobilt, jo længere frem vi når i historien (det er 20 år siden). Om »Z« kan man på og jo højere op i tempoet). De billedmæs- lignende måde sige, at en propagandafilm sige chok er få og velmotiverede, det mest TENGOKU TO JIGOKU (HIMMEL OG er en propagandafilm, uanset hvor god en opsigtsvækkende af dem er selvfølgelig den HELVEDE) 1963. NATIONALITET: Ja­ sag, den forfægter. »Z« er effektfuldt lavet, røde sky på det sort-hvide billede. Overgan­ pan. DISTRIBUTION: Toho. PRODUK- og man har i premierebiografen Dagmar gene er kun sjældent udspekulerede, kun en TON: Toho/Kurosawa Films Production. oplevet det på disse breddegrader helt enkelt stemmer velovervejet til eftertanke: PRODUCERE: Tomoyuki Tanaki og Ryuzo usædvanlige, at publikum klappede spontant præsentationen af kidnapperen via en mær­ Kikushima. INSTRUKTØR: Akira Kuro- efter forestillingen. Jeg følte mig også pragt­ kelig køretur hen over noget mudret vand, sawa. MANUSKRIPT: Ryuzo Kikushima, fuldt underholdt og blev revet med første ledsaget af en bid af »Forellekvintetten«. Hideo Oguni, Akira Kurosawa og Eijiro Hi- gang, jeg så filmen, selv om jeg kunne se Her ironiserer musikken over billedet, mens saito efter romanen „King’s Ransom“ af dens grovhed. Men anden gang, nogle uger vi føres fra Gondos airconditionerede verden Ed McBain (Evan Hunter). FOTO: Asakazu senere, hvor det stadig talrige publikum i n ed i kidnapperens hede helvede. Nakai og Takao Saito. ARKITEKT: Yoshi- øvrigt næsten slet ikke reagerede, tabte fil­ Filmens placering i et Japan halvvejs ro Muraki. MUSIK: Masaru Sato. TONE: men meget. mellem fortid og fremtid accentueres af spil­ Hisahi Shimonaga. MEDVIRKENDE: To­ Den mondæne lækkerhed, det næsten me­ lestilen. I Mifumes Gondo mødes to verde­ shiro Mifune (KINGO GONDO), Kyoko kaniske virtuosen og folkekomedie-fore nk- 63