MAGASINET OM NORDEN FORENINGEN NORDEN NORDISKE 1919 -ÅR- 2019

NORDEN SIDDER I KRON PRINSEN Åbenhed, tillid og samarbejde er nordiske nøgleord

INDE I BLADET TINA DICKOW, KRONPRINS FREDERIK, LARS LØKKE RASMUSSEN, METTE FREDERIKSEN, DRUDE DAHLERUP, MARGRETHE VESTAGER, BERTEL HAARDER, MIKAEL WIEHE, KELD HEICK, MOGENS JENSEN OG DE MANGE, SOM SKABTE OG KÆMPEDE FOR FORENINGEN NORDEN GENNEM 100 ÅR 100 år i forening

e nordiske landes befolkninger har været tæt forbundne i mere end 600 Magasinet indeholder derudover interview år. Margrete I samlede Norden i Kalmarunionen, og selvom vi ikke har med en række kulturpersonligheder, politikere Dkunnet holde indbyrdes fred i alle årene, er forbindelserne vokset stær- og andre med et forhold til Norden. kere for hvert århundrede. Det gælder sprog, kultur og menneskelige værdier. Det er disse nordiske forhold, vi folder ud for at Stifterne af Foreningen NORDEN håbede, at tættere nordisk samarbejde kunne pejle os ind på det særligt nordiske. sikre freden efter 1. verdenskrig. Foreningen blev da også indstillet til Nobels Fredspris både i 1932 og 1933. Men selvom freden kun lod sig sikre i 20 år mellem NORDISKE skal læses af mange ud over med- de to verdenskrige, voksede det politiske ønske om et mere formelt samarbejde lemskredsen. Derfor fylder det nordiske stof mellem landene i Norden. I den påvirkningsproces spillede foreningen en væsent- også mere end stof om selve foreningen, og der- lig rolle frem til oprettelsen af Nordisk Råd i 1952, Nordisk Kulturfond i 1966 og for distribueres NORDISKE til næsten 4.000 Nordisk Ministerråd i 1971, og foreningen var drivende i det arbejde, der førte til venteværelser i et samarbejde med Røde Kors nordisk pasunion, fælles arbejdsmarked, socialkonvention og sprogkonvention. og Read & Care. Nordisk samarbejde har fortsat en overvældende folkelig opbakning. I menings- målinger siger ni ud af 10 nordboer, at nordisk samarbejde er vigtigt eller meget Magasinet NORDISKE er ikke en blind hyldest vigtigt. To tredjedele ønsker mere af det. til hverken Norden eller foreningen. Magasinet er en anledning til nøgternt at gen- Det gælder især dem, som har haft det nordiske helt tæt på. Inde i bladet fortæller opfriske fortidens fortjenester, se indad med et den senere minister for nordisk samarbejde og formand for Foreningen Norden kritisk blik og fremad med optimisme begrun- Karen Ellemann, at hendes livslange passion for Norden blev vakt, da hun i 7. klas- det i den store folkelige kraft, som findes i for- se udvekslede besøg med en norsk klasse. Både for hende og tusindvis af andre har eningens 100 afdelinger overalt i Danmark. venskaber, typisk i venskabsbyforbindelser, skabt oplevelser for livet. Foreningens gamle motto, ’Kendskab giver venskab’, er mere aktuelt end nogensinde.

NORDISKEs historiske artikler har nedslag i en række milepæle for det nordiske Esben Ørberg samarbejde i almindelighed og Foreningen NORDEN i særdeleshed. Redaktør

Udgiver [email protected] Foreningens Redaktion Redaktør Grafisk Foreningen NORDEN www.foreningen-norden.dk protektor Esben Ørberg Esben Ørberg, ansvarshavende tilrettelæggelse Vandkunsten 12 www.foreningen-norden100.dk Hendes Majestæt Jørgen Thomsen [email protected] Egmont Publishing, 1467 København K Dronning Margrethe Svend Tychsen Creative Egmont Tlf. 35 43 63 25 Tryk Egmont Publishing, 2 EPS NORDISKE

INDHOLD - Her i Norden har vi plads til, at 4 TINA DICKOW FANDT man ikke altid er DEN NORDISKE TONE PÅ ISLAND helt på toppen. At man kan være lidt Hun fandt alt på Island. Både sig selv og noget, trist. Vi tillader der er større end livet. Vi besøger en nyfødt melankoli. Det nordisk. holder jeg af, si- ger Tina Dickow. 15 UNGDOMSMØDE MED EN KRONPRINS Baltiske studerende efterspurgte viden om dansk monarki. Og ind trådte den kommende monark.

18 NORDISK VERDENSBORGER – DANMARKS NÆSTE MONARK Han er efterkommer af Margrete I, som samlede Norden. Måske derfor sidder Norden solidt i ham.

20 KELD HEICK TABTE NORDEN, MEN VANDT DANMARK Held i uheld. En tabt finale i Foreningerne NORDENs konkurrence betød, at hans karriere begyndte.

22 NORDEN ER MIT ARBEJDSREDSKAB Mogens Jensen har samarbejdet nordisk i 30 år. Nu som Foreningen NORDENs landsformand.

34 VERDENS STÆRKESTE REGION - Man skal være aktiv for at holde Norden og rigsfællesskabet levende. Som man også skal gøre sig umage for at bevare det gode ægteskab, lyder det fra færøsk gifte Lars Løkke Rasmussen.

37 VELFÆRD KRÆVER INGEN ­OVERSÆTTELSE I NORDEN - Vi har en fælles terminologi, en fælles forståelse, som ikke kræver oversættelse, siger Mette Frederiksen.

38 MIKAEL WIEHE ELSKER NORDISK DRILLERI Den nordiske troubadour Mikael Wiehe er stolt over den nordiske kvindebevægelse og nyder nordisk selvironi.

52 DET BLÅ DANMARKS MORALSKE VOGTER Han er indbegrebet af Norden og er træt af den evige konsensus. Bertel Haarder vil have flere konflikter.

62 KULDEN FÅR OS TIL AT RYKKE SAMMEN I NORDEN - Min nordiske opvækst har givet mig værdien af at lytte til mennesker i alle aldre. Uanset hvem de er, og hvor de kommer fra, lyder det fra HISTORIEN OM 100 ÅRS SEJLIVET FÆLLESSKAB Margrethe Vestager. I seks artikler opruller vi de store træk i Side 10-14: Året 1919 Foreningen NORDENs historie. 100 år med Side 24-33: Årene 1919-39 70 I SVERIGE VED MAN GODT, politisk balancegang, livslange venskaber, åbne Side 42-48: Årene 1939-45 AT DER ER LANGT TIL LIGESTILLING arme, opture, nedture og stærke fællesskaber, Side 54-61: Årene 1945-62 - Det er jo frygteligt, hvis nu vi i Danmark giver der skubbede på en udvikling, der formede Side 66-69: Årene 1962-72 op og siger, at ligestillingen allerede er opnået. verdens stærkeste regionale samarbejde. Side 74-77: Årene 1973-2019 Mød professor og kønsforsker Drude Dahlerup, som kender Sverige bedre end de fleste.

3 Fangede den nordiske tone – og mand Vi besøger en nyfødt nordisk i skikkelse af danske Tina Dickow, som har fundet alt på Island. Mand og tre børn. Villa og Volvo. Med karrieren intakt. Heroppe har hun fundet sig selv og noget, der er større end livet. En nordisk tone.

Tekst Esben Ørberg Foto Rakel Ósk Sigurðardóttir

- Hele mit liv har jeg dyrket friheden, men jeg har erfaret, hvor forkrøblende den kan være. Fri­ heden er jo bare et stort intet, når den ikke er sat op imod noget.

4 5 - ISLAND RAMTE MIG SOM EN FORHAMMER! Det er sidst på formiddagen, og den hvide sne hjælper det sparsomme Tina Dickow er på syv år blevet mere islandsk end de fleste indfødte. dagslys frem. Vi er fremme ved huset højt over søen. Til trods for at hun – med egne ord – ’ikke har lavet meget andet end Netop lyset, vejrliget og naturen spiller en næsten ubegribelig stor rolle at føde børn og amme’. Hvis hun da ikke har været på turné i Danmark for islændinge og for parret Dickow og Jónsson. Omkring brændeovnen eller Tyskland. forklarer Helgi, hvordan lyset har betydning for hans musik og kunst- Forhammeren hedder Island – og Helgi Jónsson. neriske virke. Dickows overvældende glæde ved og forståelse for Island skyldes i høj - Min evige opgave er at søge det skønne og det, der rører mig. Skøn- grad ægtemanden Helgi Jónsson, 39, islandsk verdensmand, producer, heden kommer især til syne, når der opstår kontraster. Som i et maleri, musiker og efterhånden fast medvirkende på hustruens scener – ofte hvis dybde opnås, når lys møder skygge. Sådan er det også med musik- med deres tre børn på to, fem og seks i kulissen. ken. Jeg bygger det mørke og triste op for at kunne belyse det. Akkurat Men det meste af tiden er familien på Island. Helgi trak Tina til sig på som lys overrasker, så gør naturen det konstant. Dét præger min musik, Island, og heroppe opdagede hun for alvor, hvad det vil sige at være siger Helgi, som i foråret er på en såkaldt Intelligentle Tour på tyske og nordisk. østrigske scener i Wien, München, Berlin, Hamburg, Leipzig og Darm- For at høre hendes forklaring er vi en mandag morgen i januar på vej stadt. ud af Reykjavik gennem en mild snestorm. Dagslyset formår endnu ikke Tina Dickow supplerer – og taler sig varm om sit nordiske liv: at trænge igennem, mens vi kører gennem, hvad vi sydlandske vil kalde en vildmark, men som på mere sigtbare dage skulle være et betagende FRIHED FIK NY BETYDNING smukt sommerhusområde langs bredderne af den enorme og 200 meter - Jeg oplever, at naturen og vejret præger islændingene og kulturen dybe Thingvallavatn-sø. meget heroppe, og selv har jeg indimellem følelsen af at stå helt ude Herude skal vi møde Helgi, som – jævnligt hjulpet af far og svigerfar – ved kanten af jordkloden, på nippet til at falde udover. Jeg føler, jeg er er ved at lægge sidste hånd på byggeriet af familiens nye sommerbolig. oppe imod et eller andet, og det sætter tingene i et livsbekræftende per- spektiv. Hele mit liv har jeg dyrket friheden, men jeg har erfaret, hvor TONEN, DER SATTE SIG forkrøblende den kan være. Friheden er jo bare et stort intet, når den Mens Tina Dickow, 41, sikkert styrer den firehjulstrukne Volvo gennem ikke er sat op imod noget. hvirvlende sneflokke med søen på venstre side og enorme bjergmassiver - For 10 år siden ville jeg have fået klaustrofobi bare ved tanken om at mod højre, fortæller hun om en bestemt episode, som var med til, at den bo heroppe, så langt væk. Men nu føler jeg, at jeg er, hvor det sker, i et nordiske tone satte sig i hende. Det var under en sammenkomst med landskab, der åbner mine tanker og mit liv til noget større. Og hvor jeg nordiske journalister på kursus på Island. aldrig vågner og synes, at livet er kedeligt eller for­ - Jeg opdagede en intimitet og et fælles associe- udsigeligt. Frihed har fået en helt anden betydning. ringsapparat, der gjorde, at vi blev tunet ind på - Sådan må mit liv - Det har været voldsomt frisættende at komme til hinanden. Dér mærkede jeg tonen, som jeg også gerne blive ved med Island, hvor jeg er blevet genforenet med naturen, mærker den sammen med Helgi. som jeg var tæt på som helt ung, f.eks. på storslåede - Jeg taler altså ikke bare om en nordisk tone inden at være. Jeg har vildmarksture til Grønland og Nordnorge. Eller da for musikken, men nærmere et fælles livsudsyn og jeg som ung på Fur, hvor min far stammer fra, sad en stemning. ikke længere brug med min guitar på kanten af en forladt molergrav, - Der findes klart nogle fællestræk og en tone inden for at hive verden som naturen havde generobret, og skrålede. Ved at for nordisk musik, en melankoli kombineret med en sidde der og synge som en lille prik midt i det store perfektionisme, vil jeg sige, men faktisk er der ikke ind i mig. Den er der følte jeg, jeg kunne hive naturen ind i mig og føle meget musikalsk samarbejde hen over de nordiske allerede. mig som en del af den i stedet for at føle mig som grænser. For de fleste musikere handler alting om en observatør. Allerede dengang mærkede jeg, at USA og England. Jeg har ikke optrådt meget i Nor- musikken og naturen var nøgler til at føle mig for- den. Det har ganske enkelt ikke været på min radar, men jeg har med bundet og til at være i nuet. alderen og mødet med Island fået lyst til at lære Norden bedre at kende - Det oplever jeg stærkere end nogensinde her på Island. Her bliver man og dyrke det tilhørsforhold og fællesskab. revet med, og der skal ikke graves længe, før det syder og bobler under - For 10 år siden overfladen. Det enorme månelandskab ser ikke sådan ud, men der er ville jeg have fået TILLADT AT VÆRE LIDT TRIST enorme kræfter lige under, og meget kan ske helt pludseligt. klaustrofobi bare Men indtil nu har Tina Dickow været noget af en kosmopolit med syv år ved tanken om i London og lange perioder i USA og Tyskland. DEN SAMMENSATTE ISLANDSKE MAND at bo heroppe, så langt væk. Men - Det er jo tit, når man har været ude at opleve kontrasterne til ens eget - Sådan er det også med islandske mænd. De er på den ene side generte nu føler jeg, at liv, at refleksionerne melder sig. Jeg var engang i Brasilien, midt i en fest- og tilbagetrukne, men nedenunder ligger der både vulkaner og gejse- jeg er, hvor det kultur, hvor man ikke tålte dårligt humør. Man blev bare dømt ude, hvis re. Tager man en tur i Reykjaviks natteliv, oplever man vulkaner for alle sker, i et landskab, humøret ikke var højt. Det slog mig, at vi her i Norden har plads til, at pengene. Så er der fest! der åbner mine tanker og mit liv man ikke altid er helt på toppen. Og der er plads til, at man siger, at man - Men der er en pudsig akavethed, jeg ofte oplever her, som man f.eks. til noget større. er lidt trist. Vi tillader melankoli. Det holder jeg af. ikke oplever i USA. De fleste amerikanske kunstnere vågner op og bliver

6 7 Tina Dickow og Helgi Jónsson, et kraftfuldt nordisk match af men- nesker og musik.

HVEM ER TINA DICKOW? Årets danske sangerinde fire gange (Gaffa), modtager af P3 Guld-prisen, Steppeulv-prisen fra musikkritikerne for Årets komponist, Danish Music Award for Årets sangskriver, Danish Music Award for Årets sangerinde, to Robert-priser for Årets score og Årets originale sang samt Kronprinsparrets Kulturpris. Skrev, komponerede og optrådte for kronprinsen og hans familie ’entertainere’ og ’Hey! What’s uuuuuup?!’-ag- med fødselsdagssangen ’Adam’s Song’ børn og fatter ikke hvordan. tige, når du sætter dem foran et kamera, hvor­ i 2018. - Hvordan det har kunnet lade sig gøre at imod den typiske islandske mand snarere køre på med musikken, mens jeg samtidig har af Bob Dylan og Leonard kravler ind i sig selv og bliver akavet. Han har Inspireret fået tre børn og skiftevis været gravid og am- Cohen. Gennembrud i 2005 med ’In masser af råstyrke, som er podet i ham fra en the Red’. Siden har hun udgivet 10 mende, står egentlig lidt hen i tåger for mig. kultur, hvor livet for ikke så længe siden var album, bl.a. ’Count to Ten’. Men det må skyldes den balance og ro, som er barskt, men han er også blød og følsom. kommet til mig. Heroppe bliver jeg hele tiden - Mødet med Helgi var noget af en overraskel- Hendes seneste album, ’Fastland’, var mindet om, at jeg er en lille prik i historien og se. Han var virkelig anderledes end alle an- også navnet på en turné med band i verdens­altet, og det gør det nemmere at foku- februar i år. Flere måneder før måtte dre mænd, jeg kendte. Jeg mødte ham første bl.a. Operaen i København melde sere på, hvad der er vigtigt. Og hvad der giver gang i Canada sammen med færøske Teitur udsolgt til tre koncerter i træk. Det mening. Det giver mig mange kræfter og lyst og mærkede straks en glasklar forbindelse. samme var tilfældet i Aalborg, Aarhus til at skabe, både familie og karriere. I mange Der var ingen macho-facade at skulle trænge og Odense. Til efteråret er hun atter år var jeg ramt af storby. Jeg krævede for­ igennem, ingen forbehold eller forstillelse. på turné, denne gang solo. Også her er andring og udvikling. Bare fremad, fremad og Bare en fuldstændig åben og ærlig mand, hvis flere af koncerterne udsolgt et halvt år hen om det næste hjørne. i forvejen. indre landskaber var lige så eventyrlige som - Men den følelse kan jeg nu give slip på. Jeg kan de landskaber, han er vokset op i. Han hviler Tina Dickow bor i Reykjavik sammen bare mærke, at jeg er landet i noget, der giver så i sig selv. med multi-musikeren og produceren meget mening, at sådan må mit liv gerne blive Helgi Jónsson, som hun har tre børn ved med at være. Jeg har ikke længere brug for RAMT AF STORBY med: Emil Dickow Helgason, født i 2012, at hive verden ind i mig. Den er der allerede. Jósefína Dickow Helgadóttir, født 2014, Tinas vilde liv som berømthed i København Vi går udenfor i den snehvide verden for at og Theodór Dickow Helgason, født i har ikke blot taget en total drejning ved at flyt- 2017. tage billeder, inden de få timers dagslys forto- te til Reykjavik. Hun har også på syv år fået tre ner sig. r

8 100 ÅR

års fællesskab Tanken om Foreningen NORDEN kom til verden under 1. verdenskrigs ufattelige rædsler. Begyndelsen var præget af politisk sejtrækkeri, og siden har der været både op- og nedture frem mod i dag, hvor Foreningen 100NORDEN fylder 100 år.

dag rækker ønsket om nordisk Hele historien frem til 100-året for- som fortsat er levedygtig, fordi ingen samarbejde langt ud over forenin- tælles her i NORDISKE, Foreningen partipolitiske interesser fik lov at do- I gens egne rækker. Sådan har det ­NORDENs jubilæumsmagasin. minere. Derimod lykkedes det at få øget ikke altid været. Fællesskabet har haft Det er historien om en forening, hvis interessen for nordisk kultur så meget, sine intense perioder såvel som perio- formål er at øge samarbejdet mellem at rejser og venskabsbyforbindelser har der, hvor tilslutningen til nordisk sam- beslægtede lande og befolkninger. Det blomstret i årtier. arbejde var på vågeblus. er historien om, hvordan foreningen på Når foreningen overhovedet har over- Allerede i 30’erne blev Hindsgavl Slot politisk plan har kæmpet for samarbej- levet i fin form, skyldes det – ud over et trækplaster for foreningen, men det det, for fællesskabet. Og det er historien aktive medlemmer og ledere – at selve store folkelige gennembrud kom først om en folkelig forening med aflæggere ideen om det nyttige nordiske fælles- under 2. verdenskrig, hvor foreningen overalt i Danmark. skab aldrig er gået af mode. gik helhjertet ind i Finlandshjælpen. Det er også historien om en forening,

God fornøjelse med historien i NORDISKE.

Forfatteren er Jørgen Thomsen, formand for Sammenslutningen af Lokalarkiver og stadsarkivar i Odense Kommune. En lettere udbygget version af manuskriptet med henvisninger findes på foreningen-norden.dk 1919 1919

De tre skandinaviske konger samlet til møde i Malmö i december 1914 for at understrege de tre landes neutralitet. Mødet blev et vigtigt skridt på vejen mod et styrket nordisk samarbejde under krigen. Fra venstre den norske kong Haakon VII, den svenske kong Gustav V samt den danske kong Christian X. Foto: Det Kongelige Bibliotek

statsminister Christian Michelsens svar var karakteristisk for modtagelsen af Heerfordts ideer. Michelsen gjorde det klart, at tiden end­ Krigen skabte nu ikke var inde til at rejse spørgsmål af vide­ 1919 regående politisk karakter, og også hos andre ledende nordmænd var der reservationer eller ligefrem modstand mod alt, der kunne vække behov for forening mindelser om unionstiden. Der var også skep­ sis i Sverige, ikke mindst på højresiden af det politiske spektrum; andre svenskere nærede D. 14. april 1919 blev dagen, hvor det endelig lykkedes at danne Foreningen dog større interesse for nordiske tilnærmelser. NORDEN. Forinden var gået næsten fem års forberedelser, og undervejs I Göteborg blev der således i 1915 dannet en nordisk forening, der skulle fremme kulturelle var det hele nær blevet forpurret af en besværlig øjenlæge. forbindelser mellem brødrefolkene, men Heer­ Men behovet for et samlingsorgan var for stort. fordt løb også i Sverige panden mod en mur. Heerfordt prøvede også herhjemme af al kraft at fremme sine ideer gennem kontakter til le­ Tekst Jørgen Thomsen dende politikere og erhvervsfolk, men ligesom i Norge og Sverige fik han en kold skulder. Det gjaldt eksempelvis både Socialdemokratiets leder, Thorvald Stauning, og formanden for In­ dustrirådet, den konservative Alexander Foss. Da Heerfordt trods afvisningen gik over til at 14. april 1919 kunne en af Dan­ tiden nu er inde til at skabe skandinavisme frem. Den søge meningsfæller i anden række, fik han en marks betydeligste erhvervsledere, en sådan organisation, der I løbet af 1800-tallet påpegede det fælles tanke­ begrænset tilslutning – men nok til, at der i D. Alexander Foss, byde velkommen – båret såvel af erhvervene voksede den såkaldte gods og den sammenbund­ juni 1917 blev dannet en forening med navnet til den stiftende generalforsamling i den dan­ som af det åndelige arbejde ne historie, og i dens køl­ Den Danske Forening for Nordisk Samarbejde. ske afdeling af Foreningen NORDEN. Mødet – i samarbejde med lignende skandinavisme frem. vand deltog skandinaviske Noget væsentligt antal medlemmer fik den dog fandt sted i festsalen i det nybyggede Tekno­ organisationer i Norge og Den påpegede det frivillige på dansk side både næppe. logisk Institut ved Vester Farimagsgade i Kø­ Sverige i et midtpunkt kan i Treårskrigen 1848-1850 og Nogle måneder forinden havde Tyskland er­ benhavn og var indkaldt af en bred kreds af forene alle sunde bestræbel­ fælles tankegods og i krigen i 1864. Helt i den klæret uindskrænket ubådskrig, og ikke mindst samfundets spidser. Mødet havde højesterets­ ser for nordisk samvirken.’ ånd udtalte den svenske gørende. I august 1914 betonede de skandi­ løb ud i sandet, selv om fremtrædende per­ på den baggrund kom der yderligere gang i det sagfører Otto Liebe som dirigent – han skulle Opråbet havde været forbe­ den sammenbundne konge, Oscar I, i 1856, at ’for naviske lande med det samme, hvor vigtigt sonligheder som polarforskeren Fridtjof Nan­ handelspolitiske samarbejde mellem landene. året efter blive landskendt som statsminister i redt gennem længere tid, og historie. fremtiden er krig umulig det var at opretholde deres neutralitet i det sen og en senere statsminister, skibsreder J.L. Alexander Foss var som industriens første­ kun syv dage under Påskekrisen. En meget an­ andre havde tidligere forsøgt mellem de skandinaviske europæiske opgør. De handelspolitiske ud­ Mowinckel, var med blandt initiativtagerne. Et mand med til at tage initiativet til en nordisk selig forsamling var ifølge dagspressen kom­ at lægge op til dannelsen af brødre’. fordringer, som krigen medførte, gav også styrket nordisk samarbejde var efter frigørel­ konference om gensidig vareudveksling mel­ met til stede ved generalforsamlingen, og man en forening for nordisk sam­ Til gengæld klargjorde kri­ hurtigt anledning til samarbejde om protest­ sen fra Sverige i 1905 stadig op ad bakke. lem de nordiske lande under krigen. Den blev gætter næppe forkert ved at antage, at de fleste arbejde. Men nu lykkedes det. Vi skal derfor se gen i 1864 også for danskerne, at der var græn­ noter til både Tyskland og dets modstandere, Meget bedre gik det ikke med det initiativ, afholdt i Stockholm i marts 1917 og fik relativt af de tilstedeværende stod som underskrivere på baggrunden for initiativet og for initiativ­ ser for den hjælp, man kunne påregne fra de og i december 1914 mødtes kong Gustav V af som en dansk privatmand tog. Øjenlægen C.F. hurtigt konkrete resultater i samhandelen mel­ på det opråb, som d. 24. februar blev bragt i en tagernes succes. andre skandinaviske regeringers side. Sverige i Malmö med sine skandinaviske kol­ Heerfordt­ lagde kort efter krigsudbruddet sit lem Sverige og Danmark. stor del af landets aviser. Om baggrunden for Ikke desto mindre var der et vist samarbejde leger, kong Haakon VII af Norge og den dan­ videnskabelige arbejde til side og udsendte i den nye forening hed det i opråbet: ’Følelsen SKANDINAVIEN OG NORDEN mellem befolkningsgrupper på tværs af lan­ ske kong Christian X. Trekongemøder havde vinteren 1914-15 et skrift om nødvendigheden NORDISKE TILNÆRMELSER af samhørighed mellem de nordiske folk har i Igennem århundreder havde der været ufred degrænserne og mellem staterne i årtierne der ikke været holdt siden middelalderen, og af et nordisk forsvarsforbund. Flere lignende Før dannelsen af Heerfordts forening havde de senere år vokset sig stadig stærkere, og det mellem de skandinaviske lande, og kong Fre­ op til 1. verdenskrig. Inden for forskellige fag symbolsk stod mødet i Malmö som en håbe­ publikationer fulgte i de følgende krigsår, og Foss tydeligt tilkendegivet sin modstand, og nordiske samarbejde har på stedse flere områ­ derik VI måtte i 1814 på Hindsgavl Slot ved begyndte man at holde møder med deltagere fuld understregning af, at de skandinaviske allerede i 1915 kontaktede han ledende me­ da det rygtedes i Sverige, at ledende danske der båret frugt. I vide kredse er den overbevis­ Middelfart underskrive den fred, andre havde fra de skandinaviske lande, og en tid var der lande trods alt kunne mønstre et vist fælles­ ningsdannere både herhjemme og i Norge og erhvervsfolk holdt sig på afstand af Heerfordts ning trængt igennem, at sammenhold og sam­ forhandlet i Kiel. Den betød, at forbindelsen en møntunion mellem landene og et begræn­ skab i en verden i krig. Sverige for at få deres bedømmelse af sine tan­ initiativ, blev der i stedet i februar 1918 oprettet arbejde mellem de nordiske lande tjener dem mellem Norge og Danmark blev brudt, og til set lovgivningssamarbejde, men ophævelsen ker. Drømmen om et forsvarsforbund fulgte en svensk komité, som bestemt heller ikke ville alle til gavn. Herved er opstået voksende trang gengæld måtte nordmændene acceptere at af unionen mellem Sverige og Norge i 1905 HEERFORDT – FOR TIDLIGT UDE Heerfordt op med forslag om en toldunion og følge Heerfordt. Nogle anså ham formentlig til et samlingsorgan for arbejdet på de forskel­ indgå i en svensk-norsk union, der holdt til vanskeliggjorde i hvert fald for en tid et vide­ Allerede i foråret 1915 havde der i Norge væ­ snart også noget så vidtgående som en for­ ligefrem­ som en fantast. lige områder, der samtidig kan fremkalde og 1905. regående skandinavisk samarbejde. ret tale om at danne en forening for samar­ bundsregering, men nogen synderlig tilslut­ Den svenske komité tog i stedet kontakt til støtte nyt initiativ. Vi undertegnede mener, at I løbet af 1800-tallet voksede den såkaldte 1. verdenskrigs udbrud ændrede billedet af­ bejde mellem Nordens lande, men initiativet ning fik hans tanker ikke. Den tidligere norske danske bekendte. Det skete først og fremmest

10 11 1919 1919

gennem et af komité­ Influenzaen, kaldet der brister. Hellere kort, medlemmerne, national­ men sikkert.’ økonom og professor Eli den spanske syge, Heckscher, og han og den FOSS TRÆDER I tidligere konservative hærgede landet og KARAKTER finansminister Conrad gjorde det nærmest Foss var mindre tilfreds, Carleson kom til Køben­ men valgte forhandlingens havn for at mødes med umuligt at holde vej, og d. 8. september 1918 en mindre kreds af indfly­ offentlige møder, kom det derfor til et møde delsesrige danske, blandt i København med repræ­ dem Alexander Foss. Af og samtidig var sentanter for alle tre lande. andre deltagere ved mø­ Ved den lejlighed indtog det d. 29. april 1918 var fra verdenskrigens af- Alex­ander Foss en helt cen­ dansk side bl.a. den tid­ slutning i november tral position, og det blev ligere konseilspræsident øjensynlig hans indlæg, der Niels Neergaard, general­ med til at rette dansk fik et kompromis til at glide direktør for skattevæse­ opmærksomhed mod ned. Man fandt nu sammen net Michael Koefoed og om et svensk kompromis­ professor i historie Aage Sønderjylland. forslag, der blev underkastet Friis samt enkelte andre. enkelte ændringer. F.eks. De fremmødte danske gav blev en vending om, at for­ straks tilsagn om at ville eningen skulle virke for en stifte en forening som den, der var på tegne­ tilnærmelse mellem de nordiske folk, fjernet brættet i Sverige, og Foss greb nu taktstokken efter norsk ønske. på dansk side, støttet af Neer­gaard og Friis. På mødet blev der enighed om, at der skulle Komiteen sikrede sig tilslutning fra andre offentliggøres et opråb om stiftelsen af tre na­ dele af erhvervslivet og fra arbejderbevægel­ tionale foreninger på samme dag i de tre skan­ sen, og dermed kunne man stille Heerfordt dinaviske lande, og man gav sig derfor til også og dennes forening over for et fait accompli i Danmark at finde ud af, hvilke 100 personer – der var skabt en samarbejdslinje mellem der skulle stå som medindbydere og samtidig svenske og danske, som Heerfordt ikke havde udgøre den danske forenings første repræsen­ formået at få i stand. Nu handlede det derfor tantskab. D. 17. oktober 1918 skulle der derfor om at få nordmændene med og at undgå uro afholdes en slags forberedende generalfor­ på bagsmækken. samling i Studenterforeningen i København, Øjenlæge C.F. Heerfordt (1871-1953) var Venstrepolitikeren Niels Neergaard (1854-1936) var tidligt under 1. verdenskrig ude med Ingeniør Alexander Foss (1858-1925) var medejer af F.L. Smidth uddannet som historiker, inden han kastede sig over Kort efter hjemkomsten fra København tog hvor man skulle drøfte dels vedtægter, dels forslag om styrket nordisk samarbejde, og formand for Industrirådet. Det sidste var en magtfuld det politiske liv, hvor han bl.a. to gange var Danmarks Heckscher og Carleson til Oslo, hvor det var indbyderkredsens sammensætning. I det efter­ men hans tanker var for højtflyvende, og position under 1. verdenskrig. Gennem talrige handelspolitiske statsminister. I 1918-19 var han sammen med Alex­ sværere for den svenske delegation at vinde følgende forløb kom der imidlertid flere van­ han formåede ikke at samle indflydelses­ forhandlinger blev Foss overbevist om nytten af et nærmere ander Foss og Aage Friis de helt centrale aktører bag genklang. Ganske vist havde også nordmæn­ skeligheder. Den danske søfarts repræsentan­ rige kredse om dem. nordisk samarbejde, også når krigen engang sluttede. Han blev dannelsen af Foreningen NORDEN. Foto: Peter Elfelt, Det Kongelige Bibliotek en af de allermest centrale personer bag den danske afdeling af Foto: Peter Elfelt, Det Kongelige Bibliotek dene haft positive erfaringer med nordisk ter gjorde indsigelser, da man først ville vide, Foreningen NORDEN. Foto: Peter Elfelt, Det Kongelige Bibliotek samarbejde i krigsårene, men alt, der smagte hvordan man stillede sig til initiativet i norske af svensk ledelse eller for stærke bindinger og svenske søfartskredse, og spillet omkring mellem de nordiske lande, var i høj grad eg­ Socialdemokratiets repræsentation var åben­ net til at vække modvilje. Det svenske udkast bart heller ikke faldet helt på plads. Alexander gik efter nordmændenes opfattelse for langt Foss var til vareudvekslingskonference i Oslo, retningslinjer, og det bøjede nordmændene sig ske lande den samme dag, d. 24. februar Opråbets indledning er citeret ovenfor, og det ser. Den skal endvidere gennem et omfattende i retning af formaliseret samarbejde, og det og snart kom der nye udfordringer. Influen­ for i begyndelsen af december. 1919. fortsætter således: ’Vi tillader os at indbyde oplysningsarbejde om de andre landes forhold skabte en overgang en vis misstemning. Da zaen, kaldet den spanske syge, hærgede landet Den forberedende generalforsamling kunne til dannelsen af Foreningen NORDEN, dansk på næringslivets, samfundslivets og den ånde­ det kom til stykket, prioriterede svenskerne og gjorde det nærmest umuligt at holde of­ derfor først gennemføres d. 3. januar 1919 og OPRÅBET OG DET STIFTENDE MØDE forening for nordisk samarbejde, samtidig med lige kulturs områder søge at råde bod på det det dog højest at få nordmændene med; så fentlige møder, og samtidig var verdenskrigens voldte ingen vanskeligheder. Der var derfor På ét væsentligt punkt afveg det opråb, som at indbydelse til dannelsen af foreninger med hidtil alt for mangelfulde indbyrdes kendskab måtte man leve med, at dannelsen af sidestil­ afslutning i november med til at rette dansk lagt op til, at det opråb, man var enedes om i blev indrykket i de danske aviser, fra, hvad samme formål er udgået i Norge og Sverige. mellem de nordiske lande og folk samt søge at lede foreninger i de tre lande trak ud. opmærksomhed mod Sønderjylland. september, skulle offentliggøres d. 1. februar, man kunne læse i de to andre landes dagbla­ Foreningen NORDEN vil sætte sig til opgave fremme forståelsen af deres fælles interesser. Den samme indstilling gav Aage Friis udtryk Ikke nok med det. Verdenskrigens afslutning men da Alexander Foss endnu en gang var til de. Man havde i den danske version medta­ at uddybe samfølelsen mellem de nordiske I alle sine bestræbelser vil foreningen have til for i et brev til Foss i august 1918: ’Det er i vir­ betød samtidig, at der kom ny tvivl i Norge, handelspolitiske forhandlinger i udlandet, get en formulering om, at dannelsen af en folk, udvide deres kulturelle og økonomiske formål at styrke de nordiske folks samvirken keligheden lige meget, hvad der kommer til hvor det blev overvejet, om tanken om et nor­ ønskede man fra den danske inderkreds’ side centralorganisation, altså et fælles forum forbindelser og fremme det indbyrdes samar­ både indadtil og udadtil.’ at stå i opråb og love. Alt beror på, hvordan disk samarbejde stred mod de forestillinger om at vente, indtil industriens leder var hjemme for de tre nationale foreninger, ville blive bejde. Den skal efter evne yde støtte til, hvad Der blev herudover i opråbet redegjort for, forhold og stemninger er i de tre lande på en organisation for fred og internationalt sam­ igen. Man frygtede simpelthen, at nye initia­ en af den danske forenings første opgaver. der på dette område allerede er sat i gang, og at man ville arbejde nøje sammen med de to hvert givet tidspunkt. Får vi organisationen arbejde, Folkeforbundet, der allerede da var i tiver fra øjenlæge Heerfordts side kunne Det var formentlig et forsøg på at forpligte give impulser til nyt samvirke, hvor de natur­ andre landes foreninger. Indbyderkredsen på dannet, har vi et udgangspunkt; det vil så vise omløb på basis af den amerikanske præsident afspore initiativet og ødelægge for meget. Heer­fordt på det fælles program, men det lige betingelser forefindes. Den skal derved det danske opråb omfattede 104 personer, og sig, hvor langt de nuværende gunstige kon­ Woodrow Wilsons fredsplan. I den situation Selv om det vakte irritation i Stockholm og gav ikke vanskeligheder i det fortsatte ar­ bidrage til en løsning i fællesskab af sådanne de repræsenterede som omtalt en bred kreds junkturer kan bære samarbejdet fremad. Alt gjorde både svenskerne og danskerne det klart, Oslo, blev enden på det hele, at opråbet blev bejde. Derimod blev opråbet mødt med stor spørgsmål, hvor samarbejde er muligt under af repræsentanter fra næsten alle sider af beror på ikke at komme ud på usikker grund, at man måtte gå frem efter de én gang aftalte offentliggjort i aviserne i de tre skandinavi­ velvilje i dagspressens kommentarer. iagttagelse af hvert enkelt lands særinteres­ samfundslivet. Underskriverne var udpeget

12 13 1919

af hovedorganisationer inden for land­ brug, handel, håndværk, industri, søfart og f­iskeri­ samt fra fagbevægelsen, ligesom der ad anden vej var skaffet repræsentan­ ter for kirken, kunsten, videnskaben og skolens verden. Der var også blevet plads til mange fra Heerfordts kreds, formentlig for at dæmpe mulige uoverensstemmelser. Endelig havde København fået en særskilt repræsentation. Næsten alle foreslåede havde givet tilsagn om at stå som medun­ derskrivere på opråbet. Blandt dem, der frabad sig at være med, kan nævnes skibsreder A.P. Møller, professor Georg Brandes og Socialdemokratiets formand, senere statsminister Th. Stauning. Både A.P. Møller og Stauning kom dog snart til at vise større velvilje over for foreningen.

ÅRSKONTINGENT: 3 KR. I opråbet opfordrede man medlemmer til at indmelde sig i foreningen formedelst 3 kr. om året. På den tid tjente en faglært arbejder rundt regnet 1,50 kr. i timen, så kontingentet svarede til to timelønninger for en faglært arbejder eller tre-fire for en ufaglært. Selskaber og virksomheder kunne indmelde sig for et beløb på 50 kr. om året, og i begge medlemsklasser var der mulighed for at tegne sig for et antal gange det således fastsatte minimums­ kontingent. Det var reelt tænkt som en måde at skaffe ekstra penge på, først og fremmest fra erhvervslivet. Den svenske forening holdt sit konsti­ Historikeren Aage Friis (1870-1949) var politisk aktiv i Det Radikale Venstre tuerende møde d. 1. marts, mens man i og fra ungdomstiden en nær ven af forsvars- og senere udenrigsminister P. Norge fik oprettet foreningen d. 2. april, Munch. Friis var et aktivt medlem af den komité, der på dansk side forberedte efter at en regeringskrise var overstået. dannelsen af Foreningen NORDEN. Foto: Det Kongelige Bibliotek Danmark kom til at vente længst, idet Alexander Foss og Niels Neergaard begge var medlemmer af en dansk delegation, samfunds sammenbrud. Kun ved fredeligt og på den måde undgik man partipolitiske der blev sendt til fredsforhandlingerne i samarbejde kunne de nordiske folks plads faldgruber. Ved sammensætningen af det 12 Paris og var væk det meste af marts må­ hævdes og udvikles, og nu gjaldt det om at mand store forretningsudvalg blev der rejst ned. Det blev derfor først d. 14. april 1919, uddybe fællesskabsfølelsen mellem dem og en vis kritik. Det foreslåede forretnings­ at den danske Foreningen NORDEN blev at styrke deres samvirke indadtil og udadtil. udvalg repræsenterede ikke i tilstrækkelig oprettet. Og helt op til de sidste dage før grad danske samfundsinteresser, mente kri­ oprettelsen var der uro omkring øjenlæge ØJENLÆGEN VALGTE FORNUFTENS tikere – og tænkte dermed formentlig på er­ Heerfordt, som truede med at henvende VEJ hvervsinteresser. Men komiteen, der havde sig til samtlige underskrivere med sine Foss glemte ikke at omtale øjenlæge Heer­ lagt vægt på en bred politisk sammensæt­ særstandpunkter. fordts ’omfattende arbejde for at skabe en ning og en stærk åbning over for pressen, fik På mødet i Teknologisk Instituts festsal fællesnordisk forening’, men det var reelt i sidste ende sin vilje. Helt repræsentativt holdt Alexander Foss en længere tale, kun for at holde Heerfordt i ro. Strategien var det ikke, indrømmede Aage Friis: ’Det hvori han understregede, at det var nød­ bar frugt, for som Aage Friis dagen efter kan jo imidlertid komme; det vigtigste er at vendigt med en stærk tilslutning til den skrev til sekretæren i den svenske forening, få sagen sat rigtigt i gang.’ danske forening, hvis den skulle kunne docent Nils Herlitz, tog Heerholdt på mø­ Men alt i alt betød dannelsen af de tre for­ gøre sig håb om at løse sin del af den nor­ det ’det fornuftige parti at tie stille’. eninger, at man var nået langt længere, end diske opgave. Verdenskrigen havde vist, På det konstituerende møde valgtes over­ nogen havde kunnet drømme om fem år at den hellige nationale egoisme førte til præsidenten i København, Frederik de Jon­ tidligere. Og foreningsdannelserne i Sve­ sin egen ødelæggelse, og revolutionerne quières, som foreningens første formand. rige, Norge og Danmark blev i 1922 fulgt op havde tilsvarende vist faren for hele Han var en højt respekteret embedsmand, i Island og i 1924 i Finland. r

14 Ungdomsmøde med en kronprins

Dette er historien om en istorien tager sit udspring i et spabad Desuden ville de gerne opleve fristaden Christia­ i brudesuiten på et finsk hotel i no­ nia og forsvaret. mellemfolkelig ungdoms­ H vember 1989. udveksling, som kom til at Men vi springer først halvandet år frem til et KASERNEBESØG MED FORHINDRING klasselokale på Aarhus Universitet i foråret Christiania lod sig ordne med en tur til Køben­ bidrage markant til dan­ 1991. Her sidder 10 unge studerende med store havn. Forsvaret var noget vanskeligere. For selv­ nelsen af tre nye stater – og øjne og iført en med danske øjne meget frem­ om obersten hos Prinsens Livregiment i Viborg medartet beklædning. straks sagde ja til besøg, måtte han hele vejen op en dansk kronprins. Med De unge er kort forinden ankommet fra en helt til forsvarschefen, før de unge Warszawa-pagt- Foreningen NORDEN i en anden verden, Estland, Letland og Litauen, borgere kunne få et glimt ind i NATO-hemme­ hvis fremtidige eksistens på det tidspunkt er lighederne. birolle af betydning. mere end uvis. Og et foredrag om monarkiet lod sig også gøre, Nu venter de på en jævnaldrende dansk med­ men de unge havde alligevel ikke forventet, at Tekst Esben Ørberg studerende, som af sine lærere er blevet over­ foredragsholderen ville blive den kommende Foto Jakob Carlsen talt til at foredrage om monarki i et moderne danske monark. Men nu stod han her, kronprins demokrati. Frederik, klar til at give dem en flere timer lang De unge har selv bedt om at få mere viden om førstehåndsberetning. Han var, som den første i monarkiet, fordi den spanske konge kort forin­ sin slægt, i gang med at tage en fuld akademisk den havde spillet en væsentlig rolle i afværgel­ uddannelse på lige fod med alle andre stude­ sen af et kupforsøg, og de unge baltere disku­ rende. terede indbyrdes, om deres hjemlande mon Det var helt nyt for 22-årige Frederik at stille sig kunne fungere som kongedømme. op og forelæse om monarkiet. I dag husker han

15 Kronprinseparret på Færøerne sidste sommer med tre af deres fire børn. Prin­ sesse Josephine­ er ikke med på billedet. de unge balteres ønske ved at sætte dem sammen - De unge baltere kom direkte fra fattige, forsømte og med kronprinsen i deres snusen til det for dem lukkede samfund, der havde været udsat for 50 års be- nye fag statskundskab.

sættelse. Ikke fem år, som vi havde været det i Danmark LIVSLANGE FORBINDELSER under 2. verdenskrig, men 50 år! Turen kom også til at gå den anden vej, mod Bal­ tikum – også for kronprinsen. Hans uformelle debutforelæsninger blev begyndelsen til et livs­ langt venskab med flere af de unge baltere. Al­ lerede året efter, i april 1992, var han sammen nydelsen ved at kunne gennemføre. hvad de om et år ville vende hjem til – hvis de med 30 medstuderende på studietur i de baltiske - Det var sjovt og overvældende for mig. Både overhovedet fik mulighed for at vende hjem. lande, og han skrev endnu senere speciale om det første og senere flere møder med samme Men i Danmark fik de en storslået behandling – landenes udenrigspolitik. kreds gav mig anledning til at reflektere over ligesom de øvrige nordiske lande på mange planer - Det var en vild oplevelse. Men også kold. Myn­ og fortælle, hvordan jeg så mig selv og monar­ bidrog til, at de baltiske stater kom godt fra start. dighederne havde besluttet, at foråret var kom­ kiet i dagens Danmark. Og argumentere for, at En aarhusiansk cykelhandler gav de unge hver met, og fjernvarmen blev slukket. Det var iskoldt, monarki og demokrati flugter flot sammen. Det en cykel, herreekviperingshandleren Kaufmann også på vores herberg. Jo, man kunne virkelig var en ny rolle for mig at udlægge samspillet et pænt beløb til køb af vestlig beklædning, fornemme, at man befandt sig i et tidligere sov­ mellem monarki og statsmagt. Men rammerne SAS betalte flybilletterne, Gad bøgerne og DSB jetland. Det var ganske rigtigt forår for balterne, var trygge, jeg var jo sammen med jævnaldren­ togrejserne. men i mere overført betydning, lyder det fra de fra samme fag, som var mere end lydhøre, kronprinsen. siger han og tilføjer, at lærdommen i høj grad TILBAGE TIL 1989 Umiddelbart efter at balterne havde genvundet gik til ham også. Tilbage til den finske brudesuite på et hotel i deres selvstændighed, besluttede østersølande­ Åbo i november 1989. Her lå lektor Erik Albæk nes regeringer at etablere et ’Eurofaculty’, som FATTIGE OG FORSØMTE SAMFUND i et spabad efter en samfundsforskerkonference, skulle hjælpe de baltiske lande med at etablere - Jeg var bare en ung studerende, som blev helt hvor alle heftigt diskuterede Murens fald blot to uddannelser i økonomi, jura og statskundskab overvældet af balternes situation. De kom di­ uger forinden. Man var især optaget af, hvad det­ efter vestligt forbillede. Albæk blev 10 år senere rekte fra fattige, forsømte og lukkede samfund, te ville betyde for Sovjet og de baltiske lande – og udstationeret ved Institut for Statskundskab i der havde været udsat for 50 års besættelse. hvad de nordiske lande kunne gøre. Vilnius, hvor han ved at undervise sammen med Ikke fem år, som vi havde været det i Danmark Erik Albæk fortæller, at ideen om at tilbyde unge litauiske kolleger fik disse introduceret til og træ­ under 2. verdenskrig, men 50 år! Og her sad de baltere en nordisk uddannelse nærmest sprang net i dansk universitetspædagogik. så i en helt anden verden, i fuld gang med en op af badet. uddannelse i nordiske velfærdssamfund. Deres - Det gik op for mig, at perspektiverne kunne GENSYN I ET SOMMERHUS hjemlige omvæltning gjorde indtryk på os alle, blive vidtrækkende. Hvis vi med sådanne ini­ Kronprins Frederik kom på uofficielt besøg hos siger kronprinsen. tiativer kunne skubbe til demokratiseringen Albæk, hvor nogle af de unge baltere fra Aarhus- Mødet mellem de unge, og flere lignende sam­ og være med til at sikre, at der kom en stabil og tiden under stor jubel atter mødte kronprinsen, menkomster i de kommende måneder, fandt ikke-­korrupt offentlig forvaltning, ville danske dels på et værtshus i Vilnius, dels i et sommerhus sted, mens kampene for løsrivelse i balternes virksomheder være interesserede i at slå sig ned i det nordlige Litauen. hjemlande tog til. Først senere på året blev uaf­ i Baltikum. På den ene side var det hjælp til selv­ På dette tidspunkt var hele formålet med bal­ hængigheden sikret. Så sent som dagen inden hjælp. På den anden side kunne vi gøre det let­ ternes nordiske uddannelse ved at materialisere de unge skulle stå på flyet til Danmark, var rus­ tere for os selv at samarbejde og handle med de sig til fulde. Hjemme i Baltikum var de unge bal­ siske styrker gået til angreb på tv-tårnet i Litau­ nye lande og markeder. tere i gang med at bevise, at Albæks strategi var ens hovedstad Vilnius, og de unge anede ikke, - Derfor spurgte jeg uddannelsesmyndighederne bæredygtig. Nævnt i flæng indtog de unge i de i de baltiske lande, om de havde lyst til at blive en kommende år positioner som udenrigsminister, del af det nordiske fællesskab. Svaret var et run­ forsvarsminister, europaparlamentsmedlem, gende ja, og sandelig om det ikke lykkedes os at EU-­chefforhandler, EU-ambassadør samt am­ indsamle private penge, så de første unge kunne bassadørposter i bl.a. USA, Mexico og Rusland. komme til Aarhus halvandet år efter og studere - Vores tanke var, at når befolkningen ønsker de­ og leve på samme vilkår som danske studerende, mokrati, er det nødvendigt, at man forstår, hvor­ fortæller Albæk, som fik uddannelsesprogram­ dan det fungerer. Og den forståelse nærmest råb­ met op at stå i tæt samarbejde med kollegaen, te de unge på at tilegne sig. Både på dette første den russisktalende tidligere sprogofficer Ole og på senere hold. Langt de fleste har via centrale Nørgaard. Senere blev programmet finansieret af stillinger – også i det private erhvervsliv – bidra­ Demokratifonden. get markant til de nye demokratiers opbygning, Dertil kom en række værtsfamilier, som alle var siger Albæk. medlemmer af Foreningen NORDEN og meget Besøgene i Danmark og genbesøgene er blot en opsatte på at kunne give en hånd til nye statsdan­ detalje i de tre baltiske staters opbygningspe­ nelser ved Østersøen. riode som demokratier, men dokumenterer, at Erik Albæk, der i dag er professor på Center organiserede mellemfolkelige kontakter ofte har for Journalistik på Syddansk Universitet, blev langt mere vidtrækkende betydning end de blot­ - Jeg var bare en ung studerende, som blev helt tilbage i 1991 hurtigt bekendt med den royale te øjeblikke – uanset social herkomst. overvældet af balternes situation, fortæller kronprinsen, der her forlader universitetets studerende og blev kronprinsens underviser og Og lader ane, at befolkningerne i østersøregionen eksamenslokale i 1992. Foto Axel Schütt. vejleder. Det var derfor oplagt for ham at opfylde har mere end blot havet at være fælles om. r

16 17 - Selvom jeg opfatter vores nordiske samfundsmodel som noget nær den perfekte, skal man huske på, at defini- tionen på ’perfekt’ er skabt af mig og mine ligesindede ud fra vores kultur, dannelse og verdenssyn. Her drøfter kronprinsen Norden og Baltikum med - Vi rykkede vel først for alvor sammen i NORDISKEs udsendte. Norden efter krigene i midten af 1800-tal­ Nordisk verdens­ let. Indtil da havde vi haft mindst 100 år med markant tysk indflydelse, ja, de intel­ lektuelle beherskede endda tysk som deres andet modersmål. Men efter krigene i her­ borger – Danmarks tugdømmerne, hvor vi fik skåret en god bid af Danmark, følte vi os klemte og frygtede indlemmelse i det stor-rige, som vi græn­ kronprins sede op til. Det fik os til at vende os mod især Sverige og Norge i højere grad. Den­ ne situation minder om de baltiske lande Norden sidder i ham. Han er ikke blot søn af mange år senere, hvor de måtte operere på en knivsæg i forhold til Sovjetunionen og Danmarks siddende regent, Margrethe II, men også derfor naturligt nok kastede blikket mod efterkommer af Margrete I, som samlede Norden for Norden. - Truslen og frygten efter krigene skabte en 600 år siden. Kronprins Frederik er dansk og i høj national stolthedsfølelse, som bl.a. kom til grad nordisk – med et helt særligt udtryk i sange, som hyldede Danmark. San­ blik for de tre baltiske østersølande. gene bør ses i en historisk kontekst fra en tid, hvor vi følte os truet, og vores identitet var udfordret. - Sådanne udfordringer skaber udtryk, som kan virke fremmede på os i dag, men som vi må anerkende og respektere, netop fordi de tegnede billedet af en udbredt virkelig­ hedsopfattelse. e var selv på et langt udlandsop- - Det vil mange unge nok føle, og derfor har - Sange satte sig også spor i de baltiske lan­ hold i USA som ung – før internet de det også bedst herhjemme, måske endda de, som jeg jo er kommet til at kende lige så og nye medier. Hvad fik De med samme sted, som de er vokset op. De kender godt som de nordiske. Tag bare ’Den syn­ D deres trygge nærområde og har ingen trang gende revolution’ i de baltiske lande, som hjem, ud over halvandet års lærdom fra Harvard og fra den danske FN-mission? til at springe på Den Transsibiriske Jernbane, kulminerede i 1989 med en 600 kilometer - USA er et fantastisk sted at opleve. Det er et men drømmer om det gode liv og det gode lang fysisk kæde af syngende mennesker ungt land, og alt forekommer at være muligt. job. Udfordringerne kan sagtens ligge i det fra Tallinn i Estland over Riga i Letland til Men som i mange af livets forhold kommer nære, og det har jeg sandelig stor respekt for. Vilnius i Litauen. Sangene var stærkt med­ den største oplevelse, når man anskuer den De har også rejst meget i Norden, og Deres virkende til, at de tre nationer overlevede, i forhold til noget helt andet, når man ser og slægtning – langt ude – Margrete I samlede mens de var indlemmet i Sovjetunionen og oplever kontrasterne. Dem så jeg i de balti­ Norden for 600 år siden. Hvordan opfatter blev kørt hårdt. Spredningen af sangene ske lande kort før mit USA-ophold, hvor min De Norden? skete fra mund til øre og havde enorm be­ sikre og gode tilværelse både hjemme – og - Det gør mig stolt at være fra Norden! Vi er tydning for identitetsdannelsen. Det skal senere på Harvard – stod i skærende kontrast jo fem stærke og uafhængige lande, der er man huske. til disse forsømte lande. bundet sammen gennem sprog, ytringsfri­ Hvordan oplever De rigsfællesskabet mel- - Men i øvrigt har mødet med andre befolk­ hed og en ensartet demokratisk udvikling. Vi lem Danmark, Grønland og Færøerne? ninger altid interesseret mig, og de største er solide og robuste stater, både politisk og - Det skal holdes i live, først og fremmest indtryk er i virkeligheden ikke de store begi­ økonomisk, og det giver da også genlyd ude ved at vi lærer om hinanden og møder hin­ Olympiske Komité, IOC, som jo har repræ­ ukendte og spørge sig selv: Hvad har vi at - Bestemt. Det skulle da bare mangle. Jeg er venheder, som jeg jo ofte selv har medvirket i verden. anden og dermed kommer til at påskønne sentanter for alle seks beboede kontinenter. gøre med her? Hvis man evner at være op­ utrolig stolt over vores lille land, som i min i, men de mange indtryk og møder med men­ - Det nordiske folk er præget af harmoni, hinandens ligheder og forskelle. Vi ved jo, Her kommer jeg med mit værdisæt, som er rigtig nysgerrig, opnår man rige oplevelser levetid gang på gang har vist, at vi har kraft nesker i det daglige. Jeg kan klart anbefale samarbejde og tillid til hinanden. Jeg synes at selv kortvarige møder giver livsvarige funderet i min opdragelse og uddannelse. ved at danne sig personlige indtryk af ste­ som et stort land. Vi viser, at vi har over­ unge rejsende at slå sig ned og opholde sig i egentlig, at vi, især i Danmark, er gode til at oplevelser og venskaber, akkurat som de - Men jeg forsøger alligevel at huske på, der og mennesker – og ikke blot adoptere skud til at deltage i mange internationale samme område i nogle måneder. Mange rej­ række hånden ud til vores nordiske brødre unge baltere på statskundskabsstudiet og at det nok kan være, at jeg opfatter vores andres gengivelser. Åbenhed er en men­ konstellationer. Det er fornemt, og heldig­ ser ganske vist ud i lang tid, måske et år, men og søstre. Vi er jo også fysisk forbundet med jeg skabte venskaber og opnåede bred gen­ nordiske samfundsmodel som noget nær neskelig – måske endda en nordisk – egen­ vis opleves vi nu kun sjældent som en del af de bliver sjældent samme sted mere end tre- Europa, og måske er der mere end nogen­ sidig forståelse i sin tid. den perfekte, men definitionen på ’perfekt’ skab, som jeg sætter højt. Men at være åben Sverige, sådan som det var almindeligt, især fire uger – og det er for lidt til at opleve hver­ sinde brug for, at Danmark bliver det stærke Når vi nu er så godt stillede i Norden, har er skabt af mig og mine ligesindede ud fra er ikke helt så aktivt som at være nysgerrig. i USA, i min ungdom. dagen. Under længere ophold får man den led mellem Norden og Europa. Jeg tror i det vi så en forpligtelse til at dele ud af vores vores kultur, dannelse og verdenssyn om - I mødet med andre kulturer kan man både - Kendskabet til Danmark er vokset vold­ fremmede livsform under huden, og indtryk­ hele taget på, at Norden har noget at byde på i rigdom i form af de værdier, som er grund- medmenneskelighed og respekt for andres være stolt og være ovenpå i forhold til ens somt, fordi vi har formået at hævde os kul­ kene lejrer sig dybt. Det giver en helt særlig forhold til demokrati, tillid og andre værdier, laget for vores position? forskelligheder. egen kultur. Men man kan også – sådan er turelt, kulinarisk og med en særlig nordisk og livslang rodfæstning, hvis man har mod på som er udfordret i store dele af Europa. Jo, - Ja, men det gør vi da allerede – måske ofte Mener De, at vi skal vare os for at pådutte jeg opdraget – være lyttende, nysgerrig og stil og tone. Min pointe er, at vi trods alle f.eks. at bo hos en lokal familie i udlandet i de nordiske lande har vist driftssikkerhed og ubevidst – i vores gøren og laden og tilste­ andre vores værdier og samfundsmodel? en lille smule ydmyg. disse åbenlyse fortjenester også skal huske tre, seks eller ni måneder. stabilitet, som fungerer. deværelse både som enkeltpersoner og offi­ - Jeg mener, at det vigtigste, min hustru og Men vi har vel lov at være stolte og bryste at minde os selv om, hvor givende det er at Det kan vel også være forbundet med stor Hvilken betydning har historien haft for det cielle repræsentanter ude i verden. Jeg op­ jeg kan bibringe vores børn, er, at de skal os bare lidt at vores nationale og nordiske være lyttende og nysgerrige i alle livets for­ usikkerhed at rejse ud til det ukendte? nordiske fællesskab og samarbejde? lever det eksempelvis i Den Internationale være nysgerrige og åbne over for det nye og fortjenester? hold. r

18 19 KELD & HILDA ELSKER SVENSK MUSIKTRADITION: - Svenskerne holder fast i deres musikkultur, hvilket i høj grad skyldes svensk skoletradition, hvor sang og musik spiller en stor rolle. De er ikke bange for at blande genrerne, hylde deres visetraditioner og samtidig være åbne for ny musik. De ældre bliver ikke forskrækket over rocken, og de unge har ikke antipati mod slagermusikken.

ter fra Norge og Sverige var både ældre, mere scenevante og havde KOPIEREDE SVEN-INGVARS et langt større repertoire end mig, fortæller Keld Heick, som mindes I Sverige havde orkestret Sven-Ingvars allerede i slutningen af Stockholm-turen med stor glæde. 50’erne bygget bro mellem det gamle og det nye. Roden til Sven-­ - Det var jo internationalt! Og jeg kunne lære en masse af mine nor- Ingvars’ store succes lå i svensk spillemandstradition, og Keld Heick diske konkurrenter. Min deltagelse i konkurrencen gav mig inspira- var en af de første til at opdage Sven-Ingvars’ fornemmelse for hit. tion og mod på meget mere. Så da en kammerat kort efter spurgte, - Jeg lyttede til alt, hvad Sven-Ingvars lavede, og medgiver gerne, at om jeg ikke ville synge i deres orkester, var begyndelsen til bandet vi langt hen ad vejen gjorde, hvad vi kunne for at lyde som en kopi af The Donkeys lagt. Foreningen NORDENs talentshow blev dermed det svenske band! afgørende for min karriere. Store dele af Kelds musikalske bagage stammer altså fra Sverige, som Kort efter Stockholm-dysten krydsede han i øvrigt Foreningen senere kom til at betyde endnu mere for Keld og Hilda, da de fra 2011 NORDEN igen, da samme musikalske lærer, Niels Holm, fik arran- til 2018 bosatte sig i Skåne – tæt på datter, svigersøn og børnebørn. geret en udveksling med finske gymnasieelever. Nasse var navnet på Svensk kultur imponerer og glæder parret, som har oplevet deres den finske dreng, som i to-tre uger boede i Kelds hjem – og som Keld børnebørn i svenske institutioner og skoler, og begge hylder sven- senere besøgte på samme vis i Helsingfors, hvor han sammen med et skernes evne til fornyelse samtidig med respekten for traditionerne. par skolekammerater optrådte til den store afskedsfest.

ALT DET STORE OG NYE KOM FRA SVERIGE Men det var Sverige, som trak rent musikalsk. The Donkeys vidste det ganske vist ikke endnu. De havde vundet DM i pigtråd i 1965 og skulle på en sidste turné i 1966, før seriøse studier kaldte. Keld skulle på lærerseminariet. - Vi havde lige 14 dage tilbage i Esbjerg, og derefter var kalenderen tom. Vores producer havde kort forinden overtalt os til at indspille en allersidste plade, som skulle være på dansk. Den ene side var en Elvis-inspireret sang, der hed ’Spring ud!’. Men det skulle hurtigt vise sig at være den anden side af pladen, der hittede. Den var fra 40’erne og hed ’Ved landsbyens gadekær’. Vi havde omarrangeret og Keld Heick tabte Norden, moderniseret den lidt. - Mens vi spillede i Esbjerg, kravlede den op ad hitlisten, uden at vi ane- de det. Og da den fik hele 12 uger på førstepladsen, før den blev erstattet af vores næste plade, ja, så udsatte vi de seriøse studier et års tid. Keld gjorde senere sin læreruddannelse færdig, men musikken ryk- men vandt Danmark kede alt for meget, og nogen praksis som lærer blev det aldrig til.

TURDE GRAVE DET GAMLE FREM ’Ved landsbyens gadekær’ fik stor betydning i dansk populærmu- For Keld Heick begyndte det hele med og aktiv i Foreningen NORDEN. - Du har masser af talent, sagde han sikhistorie, og den var stærkt medvirkende til, at den danske pig- Oktober 1962: I denne artikel fra B.T. ser vi den 16-årige Keld, som avisen og gav mig skubbet til at turde melde mig til Foreningen NORDENs trådsscene blev splittet op. Det var ikke så meget, fordi musikerne har givet efternavnet Hick (!), netop som han og andre unge fra andre musikgenrer har vundet Foreningen NORDENs danske konkurrence. Foreningen NORDEN, da han i 1962 vandt store landsdækkende musikkonkurrence i 1962, fortæller den nu skiftede sprog fra engelsk til dansk. Det havde Peter Belli allerede foreningens store sangkonkurrence og 73-årige Keld Heick. gjort med ’Helt igennem respektabel’, som var en dansk version af et NORDISKE møder ikke kun Keld Heick, fordi Foreningen NORDENs Kinks-nummer. Det var primært valget af materiale. HERLIG SVENSK SANGTRADITION kickstartede vejen mod Danmarks største konkurrence ændrede hans liv, men også fordi han og hustruen­ Hilda ’Ved landsbyens gadekær’ var en gammel dansk slager fra 40’erne, og - Svenskerne holder fast i deres musikkultur, hvilket i høj grad skyldes danskpop-navn. Mød Keld og hans uadskil- mange år senere bosatte sig i Sverige og har meget godt at sige om hvis der var noget, man havde været enige om på pigtrådsscenen, så svensk skoletradition, hvor sang og musik spiller en stor rolle. De er svenskere og deres musiktraditioner. Det vender vi tilbage til. var det, at det gamle var yt. Det viste sig så ret hurtigt, at publikum ikke bange for at blande genrerne, hylde deres visetraditioner og sam- lelige Hilda – ægtepar gennem 50 år og I 1962 blev både Keld og hans kæreste, Hilda Nielsen, 16 år. De havde ikke var helt enige, og landets pigtrådsorkestre og deres bagmænd gik tidig være åbne for ny musik. De ældre bliver ikke forskrækket over indbegrebet af ordentlighed og redelighed. allerede dannet par i et års tid – og havde kendt hinanden siden 2. på jagt efter lignende slagere, som man kunne opdatere. For det var, rocken, og de unge har ikke antipati mod slagermusikken. Det er sik- klasse. hvad The Donkeys havde gjort med stor træfsikkerhed. Og mange af kert også en af grundene til, at Sverige stort set altid klarer sig godt Tekst Esben Ørberg Foto Esben Ørberg de singler, der fra 1968 og op gennem 70’erne blev udsendt i Danmark internationalt – bl.a. i Eurovisionen. Jeg har mange gange glædet mig VANDT UDEN AT HAVE LÆRT AT SPILLE med direkte appel til Dansktoppen, var igennem en tilpasning til det over, at børnene lærer at synge for hinanden, både de helt små og de Keld mødte op til prøven i det indre København med den guitar, han svenske publikum, før de fik adgang til det danske marked. lidt ældre. Sang er jo forløsende, og i Sverige er sang så almindeligt, at vis det ikke er dine forældre, så er det ofte en lærer, som havde fået af sin mormor. Selv om han aldrig havde gået til spil, ka- Mange af de andre pigtrådsgrupper fulgte efter, da de så, hvor stor det aldrig bliver pinligt. sætter sit afgørende præg på os som børn og unge. For Keld stede han sig med stor energi ud i ’Yes, Sir, That’s My Baby’, og som succes The Donkeys, som nu var blevet til Keld & The Donkeys, hav- - Vi føler os hjemme, ikke kun i Sverige, men i høj grad også i Norge. På H Heick var Niels Holm en sådan lærer: vinder af pop-genren skulle han senere på året deltage i den store de med plader og spillejobs, og på den måde blev ’Ved landsbyens mange måder ligner vi hinanden, og så er vi alligevel vidt forskellige. - Hvis det ikke var for Niels Holm, var jeg nok aldrig blevet musiker. nordiske dyst, der blev afholdt i Stockholm. gadekær’­ en tiltrængt fornyelse for den danske danseorkestertradi- Det er en spændende kombination, som er stærkt medvirkende til, at Han blev min dansklærer i gymnasiet, men var også koncertsanger - Det var til gengæld for stor en mundfuld for mig. Mine konkurren- tion, som ellers havde haft det svært de foregående år. vi føler os hjemme overalt i Norden, siger Hilda. r

20 21 NORDEN er mit arbejdsredskab Han har samarbejdet nordisk i 35 år, fordi det giver resultater – og venskaber. Både i hans politiske parti og i fagbevægelsen. Nu sidder Mogens Jensen som formand for Foreningen NORDEN, hvor samarbejdet ikke blot giver mening, men har været selve foreningens berettigelse i 100 år.

Tekst Esben Ørberg Foto Jakob Carlsen - Jeg tror, at vi ved at genskabe den gamle venskabsbytradition i ogens Jensen, 55, har hele sit tiden direkte overført en kampagne for un- og rådgivning til rådighed. Vores fælles refe- en ny skikkelse kan få voks­ne liv arbejdet i ’Bevægel- ges rettigheder fra finsk LO til Danmark og rencerammer og enorme kontaktnet i Nor- også yngre mennesker til opdage værdien af M sen’. Først hos de unge social- kopieret norsk LOs forbrugerkort med med- den gør dette muligt. nordisk fællesskab og demokrater i DSU, dernæst i oplysnings- lemsfordele, og i mit arbejde i DSU, AOF, LO samarbejde, siger Mo- forbundet AOF og fra 1997 til 2005 i LO, og Socialdemokratiet har vi sammen udvik- FÆLLESNORDISK JERNBANE gens Jensen., som også er formand for Nordisk hvorefter der har stået MF (S) på hans visit- let, men også lånt talrige politiske løsninger For NORDEN-formanden er der en bred vif- Kulturfond. kort med tilføjelse af minister og for nuvæ- fra hinanden. te af initiativer, som skal fremmes på samme rende næstformand for Socialdemokratiet. - Det er jo den samme gensidige inspiration, tid. En del af initiativerne handler om den in- Umiddelbart ser hele karrieren meget der driver det folkelige nordiske arbejde gen- dre nordiske udvikling og integration. dansk ud, men i alle årene har den været - Vi skal gøre det endnu lettere at bo, arbejde og tilsat stærke nordiske bånd. Både parti og uddanne sig på tværs af de nordiske lande, og vi fagbevægelse har årelange og faste samar- - Vi lægger allerede pres på må og skal også skabe en bedre sammenhæng i i afdelingerne. Desuden er jeg sikker på, at Lad mig stille spørgsmålet på en anden bort fra EUs kerneværdier, samtidig med bejdsstrukturer, som Mogens Jensen har mange sektorer og institutio- vores trafikale infrastruktur. På energiområdet den stærkt forøgede tv- og filmproduktion måde: Hvad betyder den høje gennemsnits­ at en række europæiske lande går op imod været en del af, lige siden han fik sit første har vi gjort meget, men hvorfor ikke danne et i de nordiske lande nok skal hjælpe både alder i Foreningen NORDEN? den demokratiske udvikling. job som uddannelsessekretær i DSU i 1982. ner for at øge bevidstheden fællesnordisk jernbaneselskab med integreret sprogforståelse og nordisk interesse på vej. - Nu er det heldigvis sådan, at aktivitet i bred - I denne situation er behovet for det nor- I dag kan han tillige smykke sig med for- salgsarbejde, rabatter og tilbud? Der er et stort Gennem Nordvision har vi stadig stigende forstand ikke er aldersbestemt, medmindre diske fundament større end nogensinde. mandsposten i Foreningen NORDEN, og om værdien af større nordisk behov for at kunne bevæge sig lettere på tværs udveksling af programmer og formater du er meget gammel. For os handler det om Fundamentet består ikke blot af kollektivt han taler varmt for at puste nyt liv i den sprogforståelse. af landene, og togtransport er jo attraktiv, hvis mellem public service-stationerne. Og der aktive og deltagende medlemmer. Dem har finansierede velfærdssamfund med meget nordiske venskabstanke: driften er stabil, og billetterne billige og let til- samarbejdes allerede godt om produktio- vi, og det er dem, der betyder noget. De nye lidt ulighed, men også af stærke demokra- - Jeg har gennem mere end 35 år oplevet, gængelige. ner, hvoraf mange har godt tag i de unge senio­rer har både tid og kræfter. De udgør et tier, ytringsfrihed og solidaritet, der tillige hvor stor betydning det har at lære kolle- nem Foreningen NORDEN. Og det er netop fra alle de nordiske lande. Så på trods af de særdeles livskraftigt fundament for forenin- rækker ud over Nordens grænser. ger fra de andre nordiske lande at kende. fra Foreningen NORDEN, at venskabsbytan- KULTUR OG SPROG unges facetterede medievirkelighed har vi gen, og dem vil vi gerne have mange flere af Hvad er Nordens vigtigste opgave i disse Det handler om både det helt praktiske i at ken udsprang. Altså at danske byer har ven- Mere nordisk kultur og sprog i undervis- set en del eksempler på, at de unge i Nor- som medlemmer. år? bytte ideer og bruge hinandens erfaringer skabsbyer i nordiske lande. Men den led et ningssektoren er et af de indsatsområder, den flokkes om nordisk kvalitets-tv, fordi Hvordan står EU og Norden i forhold til - At vi implementerer de globale bæredyg- og løsninger og om at knytte venskaber. Jeg knæk med kommunalreformen i 2007, hvor hvor formanden mener, at Foreningen NOR- der nu er adgang til mange produktioner. hinanden? tighedsmål hos os selv og parallelt hjælper tror, at vi ved at genskabe den gamle ven- mange af de nye store kommuner pludselig DENs lobbyarbejde kan bære større frugt. - Norden er blevet en stabilisator i EU, og andre lande til at leve op til målene. Vi be- skabsbytradition i en ny skikkelse kan få stod med en håndfuld venskabsbyer. Man - Vi lægger allerede pres på mange sektorer FULD ADGANG TIL NORDISK TV der er en øget politisk forståelse i Danmark sidder en kæmpe beholdning af knowhow også yngre mennesker til at opdage vær- kunne jo ikke vælge én af dem, og resultatet og institutioner for at øge bevidstheden om - Men vi skal meget længere med denne for, at fællesnordiske strategier og værdier og teknologi, ikke mindst på området for dien af nordisk fællesskab og samarbejde. blev mange steder, at de kommunale tilskud værdien af større nordisk sprogforståelse – adgang. Barrieren er rettigheder. Rettig- kan være med til at fremtidssikre EU og løse klimaforandring. Her kan vi gøre en for- stoppede, og dermed de mange udvekslinger. også blandt de unge. Måske koster det lidt hedskrav betyder, at langt de fleste pro- grænseoverskridende problemer. skel, der vil kunne mærkes globalt. Men op- LÅNER AF HINANDEN - Men vi behøver ikke nødvendigvis at tænke anstren­gelse, men glæden ved at forstå hin- duktioner kun må vises i det producerende gaven løses kun, hvis vi bliver meget bedre - For mig er Foreningen NORDEN et vigtigt i venskaber mellem byer. Det kan have stor anden er stor. Det er jo unikt, at vi kan forstå land. Vores mål er, at alt, hvad der er til- VERDEN I OPBRUD til at koordinere fremstød og skabe fælles arbejdsredskab til at opnå bedre resultater værdi, at skoler, uddannelsesinstitutioner i hinandens sprog på tværs af så mange lande. gængeligt på dr.dk/tv, også skal kunne ses i - Norden og EU står godt sammen og har investeringer i forskning og udvikling. og i tilgift opleve hinandens samfund, natur øvrigt, organisationer og virksomheder ud- De unge fylder ikke meget i Foreningen de andre nor­diske lande – og vice versa. Vi brug for hinanden. Ikke mindst i en tid med - Jeg kan ikke forestille mig nogen opgave og kultur. Jeg har fået masser af ideer, in- vikler nordiske venskabsforbindelser. Her NORDEN. Hvor stort er det problem? mangler en betalingsmodel og betalings- internationalt opbrud, hvor udviklingen for de nordiske lande, som er mere påtræn- spiration og erfaring fra nordiske kolleger. kan Foreningen NORDEN og andre gode - Der skal nok komme flere. Her i jubilæums- villighed. Men det er en realistisk kulturel omkring Rusland gør EU ustabil. Brexit for- gende og relevant end denne. Og så er den Som konsulent i LO har jeg f.eks. gennem kræfter udvikle nye koncepter og stille viden året gør vi en særlig indsats, både centralt og målsætning. stærker usikkerheden, og USA bevæger sig realistisk! r

22 23 1919 1939

Hindsgavl,1919-39 mødested for hele Norden Foreningen begyndte uden medlemmer, uden lokaler og uden an­ satte. Men et fællesnordisk møde i Stockholm satte for alvor gang i arbejdet: Hindsgavl Slot blev foreningens mødested, et fælles­ nordisk tidsskrift udkom, og der blev afholdt den første Nordens Dag samt etableret den første venskabsbyforbindelse.

Tekst Jørgen Thomsen

er var ved mødet i går megen lokaler i Industrirådets bygning ved Rådhus­ fejl og misforståelser. Snart kom man også på at glæde over det svenske initiativ,’ pladsen. Der blev desuden nedsat et agita­ gøre noget for at fremme den gensidige sprog­ ’Dskrev Aage Friis til Nils Herlitz, tionsudvalg, som skulle udstikke rammer for forståelse, f.eks. gennem udveksling af lærere, ’og godt håb om, at vi skal få noget godt ud af medlemshvervningen, og man overvejede, om udsendelse af rejselektorer m.v. sagen, men vi tager sagen med ro hernede og man skulle tilbyde medlemmerne foredrag er forberedt på kun langsomt at vinde stor til­ med foredragsholdere fra et af de andre skan­ FIASKO FOR FÆLLES ÅRBOG slutning, da sindene er så optaget af så mange dinaviske lande. Men rigtigt i gang med arbej­ Fælles for de nystiftede foreninger var et ønske andre ting.’ det kom man først, da repræsentanter for den om at have en form for kommunikation med Det nedsatte forretningsudvalg samledes danske forenings ledelse i maj 1919 havde del­ eller i hvert fald til medlemmerne. I første om­ hurtigt, og det stod snart klart, at der var taget i det første fællesnordiske delegeretmøde gang valgte man derfor at udgive en fælles år­ mange udfordringer. For det første måtte der i Stockholm i maj 1919. Det blev indledningen bog, som blev trykt på skift i de nordiske lande, skaffes medlemmer, så man også fik midler til en lang række af årlige møder, hvor repræ­ men det blev hurtigt klart, at det var svært at at arbejde med, og for det andet måtte med­ sentanter fra de nordiske foreninger drøftede finde et niveau for bogens indhold, som man Generaldirektør for lemmerne også kunne se, at foreningen rent fælles tiltag, fik inspiration til det hjemlige kunne enes om. I 1929 ændrede bogen derfor skattevæsenet Michael faktisk gjorde en forskel. Desuden viste for­ arbejde, aftalte fælles kursusvirksomhed, ned­ karakter og kom til at hedde ’Nordens Kalen­ Koefoed (1867-1940) var eningens tilblivelseshistorie, at det ville være satte fælles udvalg osv. Her handlede det både der’. Det fik dog ikke diskussionerne om dens formand for Foreningen nødvendigt med et omfattende samarbejde om idérigdom, diplomati og forretningsduelig­ indhold til at stoppe, og i den danske forenings NORDEN i Danmark fra 1920 til 1939. Han med de to andre nationale foreninger for at hed, og meget af det, som begyndte som løse ledelse var der jævnligt diskussion om både havde hele sit arbejdsliv sikre målopfyldelsen. Man skulle, som det er diskussioner, blev senere omsat til virkelighe­ årbog og kalender. Man fandt i stort omfang i centraladministratio­ blevet sagt, gerne gå hånd i hånd. Og endelig dens verden. Der kom hurtigt et særligt fokus indholdet af både årbog og kalender for tungt nen og var tillige den første forligsmand i var det nødvendigt at skaffe lokaler og en el­ på at gøre noget for ungdommen, f.eks. i form og kun rettet mod snævrere kredse. ­arbejdsstridigheder. ler flere ansatte til at udføre arbejdet. af skolerejser til de øvrige nordiske lande, lige­ På fællesnordisk plan indgik man fra 1925 af­ Foto Peter Elfelt, Det I første omgang kom en af Rigsdagens med­ som man straks kastede sig over et arbejde med tale med Den Letterstedtske Forening om at Kongelige Bibliotek . arbejdere, Jens Møller, til at fungere som at ’revidere’ skolernes historiebøger, så afsnit­ være medudgiver på det af denne forening sekretær frem til 1920, og der blev skaffet tene om nabolandene kom til at rumme færre udgivne tidsskrift, Nordisk Tidskrift. Forenin­

24 25 1919 1939

Foreningen NORDENs første se­ kretær, oberstløjtnant Helge Bruhn (1872-1951) og frue, fotograferet Efter at Alexander Foss ved terrassedøren på Hindsgavl måtte trække sig ud af ar­ engang i mellemkrigsårene. Bruhn bejdet pga. sygdom, blev fungerede som foreningens midt­ direktøren for De Danske punkt 1920-43 og var den ildsjæl, Spritfabrikker, Chr. H. der fik ideen til Hindsgavl som mø­ Olesen (1885-1960) den dested for Foreningen NORDEN, centrale erhvervsmand og som med glæde fungerede som i Foreningen NORDENs vært på stedet år ud og år ind. ledelse gennem en Foto Det Kongelige Bibliotek. menneskealder. Han var til sin død direktør for aktieselskabet Hindsgavl og var stærkt engageret i at samle penge til slottets drift og fornyelse. gen NORDENs medlemmer fik så tilbudt Foto Pressehuset, 1959, tidsskriftet til en nedsat abonnementspris. Det Kongelige Bibliotek. Tidsskriftet udkom ved denne tid med syv- otte hæfter om året, og det gav mulighed for meget mere jævnlige meddelelser om gen­ nemførte og planlagte initiativer til medlem­ merne. I årene efter 1919 udvikledes både kursus- og foredragsvirksomhed langsomt, men sikkert. Man tilstræbte både kurser og foredrag med samfunds- og erhvervsmæssigt og kulturelt indhold, og i begyndelsen var foredrags­ virksomheden for Danmarks vedkommende koncentreret om København. Men kursus­ virksomheden gav hurtigt anledning til, at der kom overvejelser om et mere varigt mø­ dested for foreningen.

TANKEN OM ET MØDESTED Foreningen NORDEN fik i 1920 ny formand. Efter at arbejdet var kommet i gang, benyt­ tede Frederik de Jonquières lejligheden til at træde tilbage efter et år på posten. Hans efterfølger blev også en ledende embeds­ mand, generaldirektøren for skattevæsenet, Michael Koefoed. Han havde været med i det forberedende arbejde forud for den danske forenings dannelse, og han havde som sin forgænger i formandsstolen den udprægede fordel, at foreningen kunne sejle uden om partipolitiske skær. I sommeren 1920 fik for­ eningen tillige en ny sekretær, kaptajn og se­ nere oberstløjtnant Helge Bruhn, der før ver­ denskrigen havde været foregangsmanden bag indførelsen af det danske idrætsmærke. Han blev den første fuldtidsansatte sekretær og besad posten helt frem til 1943, og han fik meget stor betydning for aktiviteterne i for­ deltagere fra de skandinaviske lande. af hans venner, ritmester G.A. Clauson-­Kaas, eningen i dens første årtier. Som gammel militærmand tænkte Bruhn først som værge arbejdede med at få solgt godset. Set i det store perspektiv var én indsats sær­ på at købe udtjente militære barakker til op­ Samme dag havde ritmesteren besøg fra Mid­ ligt værdifuld for organisationens udvikling, sætning ved Dragsholm i Odsherred. Tanken delfart Kommune, som først og fremmest var nemlig udpegningen af Hindsgavl som mø­ blev hurtigt opgivet, og det samme gjaldt tan­ interesseret i en god bid af Hindsgavls jorder dested for Foreningen NORDEN. Baggrun­ ken om at indrette fregatten Jylland til kursus­ til fremtidig byudvikling. den var enkel. Foreningen ønskede nemlig sted. Men en dag i efteråret 1921 var Helge Bru­ Under opholdet slog den tanke ned hos Bruhn, at lave kurser med nordisk indhold og med hn tilfældigt på besøg på Hindsgavl, hvor en at slottet måske kunne bruges som det kom­

26 27 1919 1939

I ’Nordens Kalender’ blev der ved flere lejlig­ heder bragt annoncer for de ferieophold på Hindsgavl, som Foreningen NORDEN tilbød sine egne og søsterorganisationernes medlemmer, typisk i juli måned. ’Nordens Kalender’, 1933. langtfra overnatningsmuligheder til alle kur­ susdeltagerne. De mandlige studerende måtte derfor overnatte i en mindre teltby på den ydre gårdsplads, mens størstedelen af de kvindelige studerende dog kunne overnatte inden døre. Jernsenge, udlånt fra hæren og forsynet med halmmadrasser og tunge tæpper, var med til at give et indtryk af, at man levede på feltfod, og det militære islæt blev også fremhævet, da en norsk deltager hver morgen og aften blæste reveille og retræte. Det passede godt til Bruhns ønsker om orden i rækkerne. Når de tre landes nationalsange var afsunget kl. 22.30, skulle der være ro til næste morgen kl. 7.30. Der var øjensynlig ikke problemer med at skaffe undervisere til kurset eller kunstnere, der bød på underholdning. De fik alle fornem­ melsen af at være med til et nybrud, og delta­ gerne fik desuden en todages udflugt til det netop genvundne Sønderjylland. Der var besøg på Askov Højskole og i Ribe, og i Skibelund Karikaturtegninger af den svenske tegner Birger Lundquist Krat fik deltagerne lejlighed til at overvære et fra 1938. De tre skandinaviske herrer til venstre har ingen folkemøde, hvor sønderjydernes leder under problemer med ’de gamle folkelige ord’, mens ’kulturordene’ snarere kunne skille de samme herrer på tegningen til højre. udlændigheden, H.P. Hanssen, holdt tale. Kol­ Gengivet efter Svein Olav Hansen: ’Drømmen om Norden’. dinghus blev også besøgt, inden man kom tilba­ ge til Hindsgavl, hvor en af aftenerne sluttede med et stort bål i haven og sang fra de unge deltagere. Den aften kneb det ikke underligt mende samlingssted for Foreningen NOR­ som vært på slottet under kurset. Hovedbyg­ med at få sengetiderne overholdt, men trods DEN, og ritmesteren gav ham på stående fod ningen havde ikke været beboet i de foregåen­ den medtagne bygning og de primitive forhold et tilbud at gå videre med. Foreningen NOR­ de 14 år, og en af deltagerne i kurset berettede havde deltagerne fået en oplevelse for livet. Og DEN kunne låne slottet i 1922 mod at vedli­ senere, hvordan det var at komme indenfor: det bestyrkede kun Helge Bruhn i at gå videre geholde parken og fik samtidig mulighed for ’Gammel, indelukket luft slog os i møde, da vi med ideen om at sikre Hindsgavl som fremti­ at leje sig ind på slottet på en femårs kontrakt. trådte ind i værelserne med deres svære, dob­ digt mødested. Tilmed fik foreningen forkøbsret til slottet, belte gardiner. Kun enkelte møbler fandtes der. parken og en del af de nærliggende skov- og I køkkenet ikke en ske eller en kop, ikke en MED HATTEN I HÅNDEN engområder – kort sagt det, som Middelfart gryde eller kasserolle. Støv og stilhed overalt.’ Der blev hurtigt planlagt flere kurser til afhol­ Kommune ikke havde vist interesse for. Det var således noget af en udfordring, Helge delse på stedet, og samtidig gik Helge Bruhn Nu havde Helge Bruhn et tilbud på hånden, Bruhn havde taget på sig. Foredragsholdere rundt med hatten i hånden for at samle økono­ og det blev mødt med velvilje, da han fore­ skulle komme langvejs fra, og på slottet var der misk støtte til at udnytte forkøbsretten. Alex­ lagde forslaget på et forretningsudvalgsmøde ander Foss havde i begyndelsen været skeptisk d. 1. november 1921. Der var dog også enig­ over for planen, men skiftede standpunkt, og hed om at undersøge de økonomiske aspek­ direktøren for De Danske Spritfabrikker, Chr. ter nøje, men tre-fire måneder senere stod Det første kursus var H. Olesen, blev også en overbevist tilhænger af det klart, at tanken havde slået rod, selv om tilrettelagt af professor et køb. Det hjalp nok at have erfarne erhvervs­ man fra ledelsens side understregede, at man folk med, for i juli 1923 stiftede Helge Bruhn ikke kunne binde sig til et køb. Foreningens Aage Friis, og Helge sammen med ingeniør Svend Koch og bank­ økonomi var stadig for usikker til noget så Bruhn fungerede selv direktør J. Hassing-Jørgensen A/S Hindsgavl, voveligt. hvis formål det var ’at erhverve og udnytte som vært på slottet Hindsgavls hovedbygning m.v., navnlig ved DET FØRSTE KURSUS under kurset. Hoved- fortsat udleje til Foreningen NORDEN, samt 22 norske, 17 svenske og 28 danske stude­ eventuelt at afhænde ejendommen m.v. helt rende – 38 mænd og 29 kvinder – samledes i bygningen havde ikke eller delvis’. I første omgang blev aktiekapi­ dagene 16. juli til 1. august 1922 på Hindsgavl talen fastsat til 10.000 kr. Dette beløb var dog Slot til det første af en lang række kurser på været beboet i de langtfra nok til at sikre overtagelse af det, man stedet, arrangeret af Foreningen NORDEN. foregående 14 år. havde fået tilbudt med Hindsgavl Slot og områ­ Det første kursus var tilrettelagt af professor det omkring slottet, men bestyrelsen blev sam­ Aage Friis, og Helge Bruhn fungerede selv tidig bemyndiget til at udvide kapitalen op

28 29 1919 1939

Møder var – før passa- Hindsgavl brugtes i mellemkrigs­ tiden primært i sommerperioden, gerflyvningens tidsalder – for der blev først indlagt central­ varme efter befrielsen. Her er et også forbundet med et stort hold lærere fra de skandinaviske lande fotograferet i juli 1931 i for­ tidsforbrug, når man skulle bindelse med kurset for moders­ målslærere. Der var forelæsninger rejse imellem landene. For og udflugter og undervisning i dansk, svensk og nynorsk. For de danske deltagere betød mange var den slags i mellemkrigs­ tiden en uforglemmelig oplevelse, det første møde på Island som derfor blev fastholdt på foto­ grafi. ’Nordens Kalender’, 1932. således et samlet tidsfor- brug på 12-14 dage.

de danske deltagere betød mødet, der blev afholdt i dagene 22.-25. juli 1939, at de skulle hjemmefra, så de d. 19. juli kunne sejle med en Amerikabåd fra Oslo. Efter mødet havde islæn­ dingene arrangeret en udflugt til Nordlandet, og hjemturen fandt sted fra Akureyri d. 27. juli om aftenen med ankomst til Oslo natten mel­ lem d. 30. og 31. juli. Det samlede tidsforbrug var således på 12-14 dage. Der var meget sjældent mislyde i samarbejdet på tværs af landegrænserne, ikke mindst fordi der var en stor grad af kontinuitet i ledelses­ laget, så man forstod hurtigt baggrunden, hvis et lands repræsentanter ikke var fuldt så entusiastiske omkring et forslag som ens egen forening. I et enkelt tilfælde var det dog tyde­ Reklame for skolerejse for norske børn ligt, at udefrakommende faktorer påvirkede gennem Danmark. Foreningen NORDEN foreningernes muligheder for samarbejde. Det etablerede flere overnatningssteder for til 100.000 kr. Det blev desuden fastlagt, at styrelse og andre initiativtagere på Hindsgavl, Det fremgik af indbydelsen, at hensigten var skolebørnene, så de kunne overnatte billigt et vist omfang kunne det ikke være andet, end drejede sig om den konflikt, der udspillede aktierne maksimalt kunne bære 4 % om året så alle fik mulighed for at forvisse sig om, at at skabe ’et fredlyst sted, der til alle Nordens på vejen rundt i Danmark, og forhandlede at man måtte finde den mindste fællesnævner sig mellem Norge og Danmark omkring høj­ i udbytte, og at Foreningen NORDEN altid slottet var egnet som mødested, og at det var lande kan bære vidnesbyrd om gammel dansk jævnligt med statsbanerne om grupperejse­ for, hvad foreningerne kunne arrangere eller i hedsretten over Østgrønland i begyndelsen af skulle have ret til at overtage aktier i selska­ i en sådan stand, at man kunne stå sig ved at kultur og typisk dansk landskabelig skønhed’, rabat. ’Nordens Kalender’, 1938. det mindste stå bag. Økonomien spillede f.eks. 30’erne. bet til kurs 100. Man skulle med andre ord overtage slottet og de omkringliggende 93 tøn­ og alt i alt var det nok ikke mindst naturvær­ en rolle for, hvad der kunne lade sig gøre, men ikke tegne aktier i selskabet for at tjene pen­ der land park, skov og eng. Der blev hurtigt dierne ved Lillebælt og Fænøsund, der fasci­ rundt om i de nordiske lande var der fonde som STRIDEN OM ØSTGRØNLAND ge på det. Konstruktionen var velegnet til at enighed om at købe det tilbudte af dødsboet nerede både initiativtagerne og de kommende dermed fra begyndelsen blev aktionær i sel­ Clara Lachmanns Fond og Den Letterstedtske Den nordlige del af Østgrønland var reelt ube­ få sympatisører ud af busken, og samtidig fik for en pris af 150.000 kr., og i januar 1924 gik aktionærer. Beliggenheden midt i Danmark og skabet, og d. 21. marts 1924 fik A/S Hindsgavl Forening, som meget gerne understøttede boet, og fra norsk side havde man ved en trak­ Foreningen NORDEN i første omgang ingen aktietegningen i gang. Det er værd at bemærke, nærheden til Sønderjylland var medvirkende skøde på ejendommen. Den fik snart tilnav­ virksomheden, og velstående enkeltpersoner tat i 1924 fået visse indrømmelser med hensyn risiko i forbindelse med aktieselskabets køb at aktierne ikke blev udbudt offentligt, men til, at sagen kunne gennemføres. net Nordens Borg. kunne fra tid til anden også træde til med do­ til retten til at gå i land, jage, fiske og overvintre af ejendommen. Men det var lige så klart, at til en indbudt kreds, ’som man tør formene Alexander Foss sørgede for et solidt grundlag nationer. m.m., men selve højhedsretten ville den dan­ hvis aktionærerne gradvist overdrog deres har interesse for sagen’. Indbydelsen til ak­ for aktietegningen ved på forhånd at garantere GENSIDIGHEDEN OG EN ENKELT En helt særlig udfordring havde man i forhol­ ske stat ikke give afkald på. Da den norske re­ aktier til foreningen, ville denne nok kom­ tietegning var dels anbefalet af Foreningen for 10 % af den nødvendige aktiekapital, og MISLYD­ det til Island, da det af økonomiske grunde ikke gering ikke desto mindre i 1930 gav nogle nord­ me gratis til ejerskabet, men samtidig ville NORDENs formand, generaldirektør Michael selv om prospektet blev sendt ud kun godt et Inderkredsene i de nordiske foreninger var var muligt at inddrage landet i den rotations­ mænd politimyndighed i Østgrønland, og da vedligeholdelsesbyrden følge med. Det var Koefoed, dels af fremtrædende politikere fra år efter det store sammenbrud i Landmands­ utvivlsomt idealister, der arbejdede for Nor­ ordning, der gjaldt for afholdelse af delegeret­ norske jægere året efter rejste det norske flag præcis, hvad der skete i de følgende årtier. Venstre, Det Konservative Folkeparti, Social­ banken, havde initiativtagerne set rigtigt. Alle­ dens sag, og de årlige delegeretmødereferater møder og tilbud om kurser. Det var således en i området, indklagede Danmark sagen for den Allerede i 1933 var omkring 40 % af aktieka­ demokratiet og Det Radikale Venstre, nemlig rede efter en måned havde man nået målet på var da også normalt en opvisning i en kombi­ vigtig del af forklaringen på, at det først blev i internationale domstol i Haag. I april 1933 faldt pitalen overdraget til Foreningen NORDEN. J.C. Christensen, Alexander Foss, Ove Rode og 100.000 kr., og man stoppede først indtegnin­ nation af ønske om nye tiltag, fortsættelse af 1939, at der blev afholdt delegeretmøde på sa­ sagen ud til fordel for Danmark, som fik aner­ Th. Stauning – i sig selv et vidnesbyrd om, at gen, da aktiekapitalen var nået op på 114.000 kr. de allerede prøvede og vellykkede af slagsen gaøen. Det var – før passagerflyvningens tids­ kendt dansk højhedsret over hele Grønland. HINDSGAVL – NORDENS BORG Foreningen NORDEN på kort tid havde vundet Nogle af de tegnede aktier blev med det samme samt hensyntagen til kollegerne i de andre alder – bestemt også forbundet med et stort I den danske forenings ledelse var man tidligt I oktober 1923 samledes det nye selskabs be­ fodfæste på tværs af partiskellene. givet som gaver til Foreningen NORDEN, som lande, hvor der var behov for noget sådant. I tidsforbrug, når man skulle rejse så langt. For klar over, at modsætningerne mellem regerin­

30 31 1919 1939

gerne kunne påvirke foreningernes mulighe­ tog man efter et udvalgsarbejde tankerne op at der med de optrækkende skyer på den euro­ Et sådant samarbejde kunne omfatte f.eks. der, og da sagen første gang kom frem på et til diskussion året efter. Den danske forening pæiske scene var stor sympati for tanken om handelsforeninger, håndværkerforeninger, møde i den danske forenings ledelse i august spillede her ind med et konkret forslag om af­ nordisk sammenhold. I sin udtalelse betonede turistforeninger­ og navnlig skoler, og man 1931, havde generaldirektør Koefoed da også holdelse af en årlig Nordens Dag i samarbejde Th. Stauning netop det nordiske samarbejde kunne også tænke sig en erfaringsudveksling på forhånd drøftet sagen med både udenrigs­ med presse, radio og skoler i de nordiske lande, som et eksempel til efterfølgelse: ’Nu gælder mellem byernes mere officielle institutioner. minister P. Munch og med formanden for og denne tanke vandt hurtigt tilslutning. Dog det samarbejde og forståelse imellem folkene, Man skulle gå varsomt frem, og Bruhn ’skitse­ den norske forening. Der var enighed om, besluttede man sig i første omgang kun til at og desto mere man skilles og fortaber sig i stri­ rede endelig, hvorledes en forbindelse mellem at man godt kunne sende en dansk delega­ gøre et forsøg, som kom til at løbe af stablen d. digheder andre steder i Europa, må samlingen byerne kunne udvides til et samarbejde mel­ tion til det påtænkte delegeretmøde i Oslo og 27. oktober 1936. Eksemplet viser, at der kunne fuldbyrdes i Norden, thi dette eksempel er lem hjemmene’. Bergen, men den norske forenings formand være en lang lunte, når noget skulle gennemfø­ godt, og det er nok nødvendigt, at der gives et I første omgang var det begrænset, hvad der havde samtidig accepteret, at der ikke som res i enighed via de fællesnordiske delegeret­ eksempel.’ kom ud af drøftelsen. Der blev ganske vist oprindelig tænkt skulle afholdes et folkemø­ møder, men også, at det faktisk var muligt at Han skjulte ikke, at der kunne være nået mere vedtaget en udtalelse, der i positive vendin­ de i Bergen ved samme lejlighed. Et halvt års komme frem med nye ideer til arbejdet og at få på det erhvervspolitiske område mellem de ger talte om oprettelsen af ’lokale komiteer på tid senere måtte forhandlinger om forstær­ dem gennemført. nordiske lande, end der faktisk var, og under­ forskellige steder i de respektive lande’, lige­ ket pressesamarbejde udsættes på samme For Danmarks vedkommende stod Helge stregede samtidig, at meningen ikke var at som det blev nævnt, at de kunne samarbejde baggrund, og i sommeren 1932 manede den ­Bruhn i spidsen for arrangementet af Nordens ophæve de fem folks selvstændighed eller at med tilsvarende komiteer i de øvrige nordi­ danske formand stadig til forsigtighed, da Dag sammen med det mangeårige forretnings­ udslette værdierne i de fem forskellige sprog: ske lande. Udtalelsen skjulte behændigt den man valgte at indskrænke sin repræsentation udvalgsmedlem, dagbladet Børsens redaktør ’Frie og selvstændige folk lever i Nordens lan­ kendsgerning, at den svenske forening straks på årets delegeretmøde i Stockholm til det H. Stein. Der blev lavet artikler til pressen, de, og de ønsker at bevare frihed og selvstæn­ fra foreningens dannelse havde opereret med mindst mulige, nemlig formanden og sekre­ og der blev ikke mindst udsendt meget ma­ dighed, men også at udvikle broderskab og en kredsinddeling, mens lokalforeningerne tæren. Koefoed kom, som det hedder i pro­ samarbejde imellem frie folk. Ikke et forenet først dukkede op senere i Norge og Danmark. tokollen fra forretningsudvalgets møde, ind Norden, men et enigt Norden er tidens mål, De første lokalafdelinger kom i Norge i 1925 på foreningens vanskelige stilling ’pga. den og hertil har Foreningen NORDEN ydet sit be­ i henholdsvis Trondheim og Bergen. I Dan­ verserende Grønlandssag. Hans stilling var Da de nordiske tydelige bidrag. Vi har fælles mål og idealer i mark blev den første lokalafdeling oprettet i i dette øjeblik den samme som forrige år til foreninger året efter Norden, men netop derfor kan vi også samles ­Helsingør i 1926, mens de næste fulgte i Aar­ delegeretmødet i Oslo, at man ikke burde ud­ uden frygt og mistænksomhed, og Nordens hus, Randers og Aalborg-Nørresundby i 1931. æske den danske befolkning ved just i denne vurderede resultater- Dag vil forhåbentlig underbygge og udvikle ve­ Noget hurtigt gennembrud blev der dog ikke tid at afholde store fællesmøder.’ Nogen læn­ ne af Nordens Dag, jen til samliv og samarbejde.’ tale om. gerevarende virkning fik striden om Østgrøn­ Da de nordiske foreninger året efter vurderede land dog ikke for samarbejdet mellem de na­ var der stor tilfreds- resultaterne af Nordens Dag, var der stor til­ THISTED SOM BANEBRYDER tionale foreninger. Man dukkede hovedet og hed med fredshed med arrangementet. I Norge havde Tankerne om nærmere forbindelse mellem håbede, at uvejret ville drive over – som det det været stærkt medvirkende til mere end en byer i de forskellige lande levede dog videre. også skete i årene efter domsafsigelsen. arrangementet. fordobling af foreningens medlemstal, mens På et forretningsudvalgsmøde i december det var gået langsommere med tilvæksten i 1931 nævnte et af medlemmerne, borgme­ NORDENS DAG 1936 Danmark. Til gengæld havde man her kunnet steren i Store Heddinge, landstingsmand J.P. Det årlige delegeretmøde for de nordiske for­ bruge anledningen til at samle en fond til det Jensen-Stevns, at der også havde været gensi­ eninger blev i 1934 afholdt på Hindsgavl, og teriale til skolerne – både til elever og lærere. fremtidige arbejde ved bidrag fra institutioner dige møder mellem grupper fra Stevns og fra et af de punkter, den danske forening havde Hele dagen blev, hed det senere, ’en magtfuld og større virksomheder, ligesom man havde Skåne. Men det blev først i 1939, at venskabs­ forelagt til drøftelse, handlede om medlems­ bekendelse til nordisk samhørighed med del­ fået tilslutning fra flere arbejderorganisatio­ bytanken for første gang rigtigt blev udfoldet agitationen og udbredelsen af kendskabet tagelse af de fem landes regeringer, af kirke og ner. Helge Bruhn konstaterede dog ved samme – og vel at mærke ved et initiativ ’nedefra’. til foreningernes formål og virke. Udgangs­ kongemagt og en række nationale og folkelige lejlighed, at ’personlige medlemmer kunne I 1930’erne var Nordens Kalender for­ Et par år før var den femte danske lokalfor­ eningens årlige gavebog til medlemmer­ punktet var en realistisk bedømmelse af, at institutioner. Presse og radio ydede hver på sin vanskeligt skaffes uden for de intellektuelle ne. Foreningerne Nordens sekretærer ening blevet oprettet i Thisted, og denne drømmen om stor tilslutning til foreningerne vis deres værdifulde bistand, de nationale sce­ kredse, og tilslutning fra de brede kredse i by gjorde den danske forenings formand, Mi­ og bestyrelser kæmpede om indholdet forening inviterede den svenske skuespiller ikke var blevet til virkelighed. Det hed såle­ ner stillede sig til rådighed til formålet, mens og på land måtte ske ved kollektiv indmeldelse chael Koefoed, opmærksom på, hvor vigtigt i kalenderen, der måtte indstilles ved Anton de Verdier til byen. Han gjorde tilsyne­ besættelsen af Danmark og Norge i 1940. des i oplægget: ’Den herskende almindelige dagens kulmination indtrådte i den aftentime, af de store organisationers medlemmer’. En det var at få befolkningernes bredere lag Her er forside af kalenderen fra 1937. ladende fremragende reklame for Värmland, mangel på kendskab til foreningerne NOR­ da de fem landes statsoverhoveder – Danmarks lidt defaitistisk indstilling, kunne man mene. med i det nordiske samarbejde. Han pege­ for thyboerne besluttede kort efter, at man DENs arbejde og den af velvillig ligegyldig­ og Islands, Norges og Sveriges konger og Fin­ Nordens Dag blev ikke gentaget før 2. verdens­ de i den forbindelse som et eksempel på et ville have en venskabsby i Värmland. Den hed prægede indstilling over for det nordiske lands præsident – kom til mikrofonen.’ I for­ krig, men arrangementet i 1936 havde alligevel frugtbart samarbejde mellem Helsingør og skab,’ som den norske skibsreder J.L. Mowinc­ svenske hovedforening foreslog i stedet Ud­ samarbejde kan næppe ændres ved opråb og bindelse med dagen fik medlemmerne tilsendt stor betydning ved at sikre opmærksomhed om Helsingborg med årlige folkestævner mel­ kel havde udtrykt det året forinden. I mellem­ devalla, godt 80 kilometer nord for Göteborg, lignende tryksager eller ved spredte medde­ ’Nordens Kalender’ for 1937, og den rummede foreningernes arbejde, og internt i foreninger­ lem skåninger og sjællændere. Ideen til disse tiden var Mowinckel blevet statsminister. og forslaget blev accepteret i Thisted. Der lelser og notitser i pressen. Kun gennem et bl.a. udtalelser i anledning af Nordens Dag fra ne gav Nordens Dag samtidig et større fokus på stævner var næppe groet i foreningens have, Helge Bruhn fulgte op på sin formands be­ blev her tale om den første formaliserede ven­ velforberedt og organiseret samlet fremstød de fem landes statsministre. medlemshvervningens betydning. men det måtte ifølge Koefoed være vigtigt mærkninger og foreslog ligefrem skabelsen skabsbyforbindelse mellem to nordiske byer, ved anvendelse af radio, presse o.lign. vil man at udvide arbejdet uden for hovedstæderne. af lokale komiteer i byerne. I referatet hed det og i juni 1939 var en gruppe fra Uddevalla i vore dage kunne skaffe opmærksomhed og KRIG PÅ VEJ – KENDSKAB GIVER VENSKAB På den måde kunne man slå to fluer med ét videre: ’Man kunne tænke sig en ordning, hvor på besøg i Thisted. Et genbesøg i Uddevalla i ørenlyd for foreningernes tanker.’ NØDVENDIG NORDISK SAMLING Ved delegeretmødet på Hindsgavl i august smæk. Der kunne skabes en bredere økono­ de enkelte byer eller komiteer trådte i kor­ 1940 kom af naturlige grunde ikke på tale, og Deltagerne i delegeretmødet var åbenbart Det er iøjnefaldende, at det lykkedes at skabe 1924 drøftede ledere fra foreningerne i Norge, misk basis for virksomheden, og man ville responderende forbindelse med tilsvarende den egentlige udfoldelse af venskabsbytanken enige i diagnosen, at foreningerne trængte til så mange aktiviteter i forbindelse med Nor­ Sverige, Island og Danmark foreningens frem­ nå længere i relation til gensidigt kendskab byer eller komiteer i de andre lande for derved kom således til at finde sted efter 2. verdens­ mange flere medlemmer, og i første omgang dens Dag 1936. Det var et solidt vidnesbyrd om, tidige arbejde, og under en generel drøftelse og gensidig forståelse. ’Kendskab giver ven­ at skabe et stærkere lokalt samarbejde.’ krigs afslutning. r

32 33 En lidt yngre Lars Løkke Rasmussen under Nordisk Råds session i lokken er 13.45, torsdag d. 24. januar 2019. danske partier. Men sådan er det ikke mere, og selvom tendensen går mit Stockholm i 2009. Mange interview med kendte personer har ofte beskriven- parti imod, har det skabt en tydelighed og klarhed om den nordatlantiske K de elementer: Hvordan ser personen ud, hvordan bevæger repræsentation, som jeg synes er positiv for fællesskabet. personen sig, hvordan er omgivelserne, forplejningen, medarbej- - Men også det danske engagement mod Nordatlanten øges i disse år. derne osv.? Sanseindtrykkene skal forstærke læserens oplevelse af at Der er stor opbakning til den danske medfinansiering af kommende være med indenfor hos den kendte. lufthavnsbyggerier i Grønland. Og da Grønland blev ramt af en tsuna- I dette interview er der ingen sanseindtryk. Dels fordi det foregår mi i sommeren 2017, valgte vi at give en ekstraordinær finanslovsbe- telefonisk, dels fordi den interviewede, statsminister Lars Løkke villing. Det er udtryk for et stærkt politisk ønske om øget samarbejde. Rasmussen, er særdeles fokuseret på samtalen. Ingen ligegyldig smalltalk. VERDENS MEST Stemmen præsenterer sig. Manden bag er behagelig og venlig og op- INTEGREREDE REGION taget af at komme til sagen. Sagen er en samtale om rigsfællesskabet, Men hvad med resten af Norden og de nordiske statsministres nordisk samarbejde og personlige erfaringer fra Norden. målsætning om, at deres lande bliver til verdens mest integrerede Statsministeren indleder i optimistiske vendinger: region? Bliver det til noget? - Tillykke med jeres første 100 år! Med den vind, Norden igen er ved - Når vi siger sådan, skyldes det naturligvis, at det er muligt. Og når at få i sejlene, vil der også være brug for jer de næste 100 år! det er muligt, er det, fordi vi allerede er nået langt med at binde os sammen. Norden var eksempelvis forrest med første generation af BRED POLITISK AFTALE mobilnettet, og vi har sammen i Norden skabt masser af praktisk in- Lars Løkke Rasmussens positive forventninger til samarbejdet gæl- tegration lang tid før, det blev moderne i EU-sammenhæng. der både rigsfællesskabet og Norden. På finansloven for 2019 er afsat Hvordan opfatter du rollefordelingen mellem Norden og EU? 25 mio. kr. til over de næste fire år at løfte vidensniveauet om Rigsfæl- - Jeg mener, at vi i Danmark, Sverige og Finland skal blive bedre til lesskabet og dermed styrke sammenholdet. samlet at implementere EU-lovgivningen, så vi ikke af vanvare kom- - Færøerne og Grønland ligger jo langt væk, men vores opgave må mer til at skabe unødige barrierer mellem os. Det nordiske samar- være, at vi kommer tættere på hinanden. Det er desto vigtigere i en bejde skal ses i kontekst af EU-samarbejdet, og det er den fælles EU- tid, hvor de unge farter rundt i verden og besøger både New York og lovgivning, der på mange måder i dag er den primære drivkraft bag Rom uden at have været i Nuuk eller Tórshavn. Vi skal styrke fælles- integrationen i Norden. Gennem et fælles nordisk fokus på ensartet skabet, holde det levende og interessant og frem for alt række hånden implementering kan vi forstærke den integration. frem mod initiativer, der vokser op nedefra, lyder det fra statsmini- Hvor ligger barriererne for øget nordisk integration? steren, som fremhæver det nye initiativ om en - Mon ikke der er en række mentale barrierer, nordatlantisk gymnasieklasse, der starter op som ikke nødvendigvis er opstået, fordi lovgiv- som en forsøgsordning i august 2019. - Jeg mener, at vi i Dan- ningen halter? Mon ikke de fleste antager, at Klassen er et tilbud til elever fra Danmark, det er nemmere at læse på RUC end på Lunds Færøerne, Island og Grønland, som er interes- mark, Sverige og Finland Universitet? Og at det er nemmere at oprette serede i at opleve hele Nordatlanten, imens de skal blive bedre til samlet virksomhed i Ørestaden end i Malmø? I virke- tager en almen studentereksamen. Eleverne ligheden er forskellene små og ofte overkom- fra de fire nordatlantiske lande skal gå i klas- at implementere EU-lov- melige. Men opfattelserne siger noget andet, sen sammen i tre år, mens klassen rent fysisk givningen, så vi ikke af og derfor er det også vigtigt at søge at nedbryde flytter sig fra Gribskov Gymnasium i Danmark de mentale barrierer; have fokus på informa­ til gymnasier i Island, Færøerne og Grønland. vanvare kommer til at tion og på, at det også skal opleves som nemt - Den nordatlantiske klasse er et af mange tegn og uproblematisk at bevæge sig mellem de nor- på øget vilje og engagement, når det handler skabe unødige barrierer diske lande. om rigsfællesskabet, som vi nu understøtter, mellem os. Hvor ligger udfordringerne i den nærmeste Statsminister Lars Løkke Rasmussen om Norden: og som forhåbentlig resulterer i, at mange fremtid? flere klasser hernedefra kommer til Færøerne - Vi skal hele tiden arbejde med grænseproble- og Grønland – og også klasser den anden vej. matikken og have fokus på mobilitet på tværs Lars Løkke Rasmussen fortæller, at hans færøske hustru Sólrun har af grænser. Her ligger djævlen nemlig i detaljen. Forskellige regler haft en klasse balletbørn med til Færøerne. – eller selv små forskelle i implementeringen af fælles regler – kan Verdens - Det er mit indtryk, at turen var en stor oplevelse, men billigt er det medføre utilsigtede barrierer. jo ikke. Børnene havde allerede været i Kina og Frankrig – og det var billigere end rejsen til Færøerne. DEN VIGTIGE INFRASTRUKTUR - Men også infrastruktur, både den analoge og digitale, er vigtigt for DEN GODE FAMILIE samhørigheden, integrationen og mobiliteten. Danmark er jo alle- stærkeste regionale - Men når bortses fra den prismæssige udfordring for rejser i rigsfæl- rede Europas mest digitaliserede land, og vi har en ambition om, at lesskabet, handler det meget om at gøre sig umage. På samme måde, Norden skal være et globalt lokomotiv for udviklingen af femte ge- som man må gøre sig umage for at bevare det gode ægteskab; man nerations trådløse netværk, 5G, og dermed blive den første sammen- skal være aktiv for at holde det levende. Det nytter jo ikke noget, hvis koblede 5G-region i verden. man ved middagsbordet ikke aner, hvorfor man sidder sammen. - Øresundsbroen har bragt Danmark og Sverige tættere på hinanden, sammentømring - Men det fine ved rigsfællesskabet er, at det næsten altid overrasker og allerede næste år er forundersøgelsen til en fast forbindelse mel- positivt, fordi der er så meget at hente. Jeg møder af og til ældre dan- lem Helsingør og Helsingborg færdig. Der er kæmpestore perspek- Norden skal være verdens mest integrerede region, har de nordiske statsmi- skere på Færøerne, som spørger sig selv, hvorfor de dog ikke har væ- tiver i den forbindelse, og især vejdelen ser ud til at blive en solid ret på Færøerne før. Nu gælder det næste generation, og med den nye businesscase. nistre besluttet. Hvad betyder det? Hvordan går det? Vi taler med Lars Løkke rigsfællesskabspakke tilsætter vi lidt gnist til fællesskabet. - Inden for havmiljø og redningstjenester har vi et tæt nordisk samar- Rasmussen­ om nordisk samarbejde, som han mener igen er ved at få vind i sejlene. Lars Løkke Rasmussen vender tilbage til bemærkningen om, at bejde, som vil blive udviklet endnu mere i de kommende år. Norden igen er ved at få vind i sejlene. Hvordan ser du perspektiverne for samlet nordisk fodslag inter- Tekst Esben Ørberg Foto Magnus Fröderberg, norden.org og Ritzau Scanpix - I gamle dage gled de nordatlantiske medlemmer af Folketinget ind i de nationalt?

34 35 Fra rigsmøde på Færøer- - Større og større. I januar var jeg med til at åbne en ny dansk ambas- ne sidste sommer ses sade i Indien, hvor Islands ambassade også har til huse. Og det nok fra venstre: Færøernes flotteste eksempel på nordisk diplomatisk samdrift finder vi i Berlin lagmand Aksel V. Jo- hannesen med sin kone med alle de nordiske landes repræsentationer under samme tag og Katrin Apol, Grønlands med en række fælles funktioner. Dertil kommer, at vi har aftalt på landsstyreformand Kim nordisk plan at søge bistand hos hinanden ude i verden. Hvis det en- Kielsens kone Judithe, kelte land ikke har en nærliggende ambassade, er der hjælp at hente Kim Kielsen, Lars Løkke Rasmussen med sin hos nærmeste nordiske. kone Sólrun. - I forhold til klima og miljø har vi kollektivt i Norden udviklet mange af de løsninger, der skal til internationalt. Det er løsninger, som kan bruges til at trække udviklingslandene mod en højere levestandard og en fremtidssikret urbanisering.

BÅDE VELSTAND OG BÆREDYGTIGHED - Når vi i høj grad lykkes med det nordiske samarbejde, skyldes det nok, at vi er på hjemmebane i vores nordiske alliancer. Vi kan grundlæggende spejle os i hinanden og har mange fællestræk, f.eks. at vi har formået at forene velstandsfremgang med bæredygtighed, at forene ’det gode liv’ med høj produktivitet. - Jeg mærker den forøgede interesse for viden om Norden, når jeg færdes uden for Danmark. Senest oplevede jeg det under den fran- ske præsident Macrons besøg i Danmark. Macron fortalte mig, at han var blevet briefet af den franske ambassadør i Danmark med ordene: Her møder du et land, som allerede har gennemført dit principprogram! Det går altså ikke spor trægt med nordisk samarbejde? - Nej, det synes jeg bestemt ikke. Men vi må da være ærlige og er- kende, at det nordiske samarbejdes store glansperiode var i 50’erne og 60’erne med oprettelsen af Nordisk Råd i 1952. Derefter fulgte en mellemperiode, hvor Danmark en overgang var alene i EU. Nu er der igen fokus på værdien af samarbejdet, og det falder fint sammen med en intern tendens i EU til regionalisering. Vi har jo dannet den nordisk-baltiske kreds, NB 6, som er en delmængde af EU-samar- bejdet, og jeg forudser, at der vil være plads til flere af den slags grupperinger af mennesker og lande i EU i fremtiden. - Selvom det er på en dyster baggrund, accelererer det nordiske Mit eget Norden samarbejde også forsvarsmæssigt. Vi oplever jo, at en stadig mere aggressiv Vladimir Putin får os til at rykke tættere sammen, og vore forsvarsministre har noget mere at tale om end for få år siden. Mildt - Vi er i gang med at købe Skåne, Halland og Ble- sagt. kinge tilbage! Sådan driller jeg min svenske kollega Stefan Löfven, når jeg fortæller ham om, at vi – VI INSPIRERER HINANDEN sammen med gode venner – netop har købt en lille - Men også mere lavpraktisk oplever jeg, at vi hele tiden finder inspi- svensk herlighed af en ejendom i Halland. ration hos hinanden, fordi vores befolkninger minder så meget om Lars Løkke Rasmussen fortæller om huskøbet i den hinanden. Tag bare den danske bolig-job-ordning, som jo er svensk del af interviewet, som handler om hans personlige inspireret. Mange af vore samarbejdsløsninger skyldes en særlig nor- og private forhold til Norden. Færøerne spiller en disk pragmatisme med så lidt formalisme som muligt. helt særlig rolle. Herfra stammer hans kone Sólrun, Hvilke værdier og begreber forbinder du i øvrigt med Norden? og hans begejstring for øerne er stor: - Vi er gode til at finde balance. Jeg nævnte, at vi både har gode livs- - Jeg har en færøsk kærlighed – på alle planer. Mit vilkår og høj produktivitet. Vi har solid vækst og er samtidig mere og forhold til Færøerne er en enorm berigelse, og i mere opsatte på bæredygtighed i alle former og forhold. Og vi gør os familien gør vi meget for at bevare tætte relationer umage med at finde en sund balance mellem natur og urbanisering. til familie og venner deroppe. Vores tre børn kan - Men i øvrigt er tillid et ægte nordisk nøglebegreb. Høj tillid mellem alle læse og tale færøsk, og vores datter skal nu i mennesker og institutioner er afgørende for, at åbne samfund funge- praktik som lærer på en færøsk skole. rer. I familie med tillid er åbenhed, som jeg også anser for at være et Også som dreng fik han især Norge ind under nordisk varemærke. huden. - Endelig synes jeg også, at internationalt engagement hører med på - Alle mine barndomsferier gik til Norge. Mine listen over særlige nordiske kendetegn. En åben tilgang til resten af forældre havde ikke lyst til at rejse til eksotiske verden og til internationalt samarbejde. lande, og det havde jeg ikke det mindste imod. De - Netop fordi vi ligner hinanden så meget i Norden, har vi de bedste var gamle, da de første gang kom syd for Harzen. muligheder for at blive verdensmestre i regional integration og leve Jeg blev også aktiv spejder. Vi havde en svensk op til den ambition om sammentømring, som de nordiske statsmi- venskabstrop, og jeg var selv i Norge med min trop. nistre har sat som mål, lyder det fra Lars Løkke Rasmussen klokken Altså en helt normal drengetid, hvor nordiske rej- 14.14. ser og venskaber var oplevelser, som satte sig i mig Interviewet er slut. Ét minut før den aftalte tidsramme udløber. Lars og grundlagde en livslang nordisk interesse. Løkke Rasmussen noterer på vej ud af røret: Så holder vi tiden! r

36 Mette Frederiksen i Stockholm omgivet af sine nordiske kolleger på det seneste møde i ­SAMAK, Arbejderbe- vægelsens Samarbejds- komité, i slutningen af januar. Fra venstre: Árni Páll Árnason, Island, Mette Frederiksen, Stefan Löfven, Sverige, Jonas Gahr Støre, Norge, og finske Antti Rinne. Velfærd kræver ingen oversættelse i Norden lav grad af korruption og nepotisme. Vi har Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen glæder derfor meget åbne samfund, hvor vi tror på sig over, at hun og hendes nordiske kolleger ikke behøver at hinanden. Det tillidsfulde samfund er en sær- oversætte ret meget for hinanden, hverken sprogligt eller lig måde at være menneske på, som resten af verden med misundelse ser på. i overført betydning. For hende besidder Norden er særlig - Derfor rummer Norden også store potentia- kraft – og det er ikke bare, fordi vi er naboer. ler for et stærkt samarbejde. Vi ligner hinan- den, og vi har skabt de rette rammer. Af Esben Ørberg Foto Henrik Montgomery, TT Hvad taler imod? - Efter Murens fald trådte Norden noget i n partiformand har ikke mange kolle- haft stor betydning for mig, både som barn baggrunden, men jeg oplever, at der er en for- ger, men i Norge har jeg Jonas (Gahr og voksen, og jeg kan ikke komme i tanke om nyelse på vej. Samarbejdet har vist sig nyttigt E Støre, red.), som endda har den sam- nogen anden børnebogsforfatter, som fylder på så mange områder, at der er meget mere at me opgave som mig. På formandsplan har vi så meget som Astrid Lindgren. komme efter. et stærkt kollegialt fællesskab, og i det hele Hvordan ser du på nordisk politisk samar- Også selvom EU spiller en stadig stærkere rolle? taget er forholdet mellem de nordiske social- bejde? - Ja, vi kan sagtens på en og samme tid have et demokratier meget tæt. Det er også grunden - Vi skal have mere! Norden er en særlig po- stærkt nordisk regionalt samarbejde og læg- til, at Norden i mit voksne liv har fået en helt litisk kraft, fordi vi er Norden, ikke bare fordi ge kræfterne i det europæiske. Men vi skal særlig betydning, siger Mette Frederiksen, vi er naboer. Den nordiske model har stærke naturligvis respektere, at Norge, Færøerne og formand for Socialdemokratiet. fællesnævnere, som vi er vokset sammen om. Grønland ikke er med i EU. Derfor kan vi hel- - Det skyldes især sproget, som har en be- De liberalistiske økonomer vil sige, at det ler ikke altid stemme med én stemme i EU- tydning i sig selv. Men sproget betyder også ikke kan lade sig gøre at have velfærdssam- sammenhænge. meget i overført betydning. Når Jonas og jeg fund med høje skattetryk og så samtidig have Danmark har formandskab i Nordisk Mini- siger velfærd og arbejdsmarked, så betyder en konkurrencedygtig økonomi. sterråd i 2020. Har du en kæphest at ride i det stort set det samme for os. Vi har en fæl- - Men det har vi vist i Norden, at vi kan. Det den sammenhæng? les terminologi, en fælles forståelse, som ikke minder om humlebien, der med sin lille tykke - Alle lande er optaget af klimaproblemer og kræver nogen oversættelse. krop og sine små vinger ikke burde kunne bæredygtighed, og på mange områder er vi - Norden er for mig – ud over politik – især flyve. Men det ved den bare ikke, så den fly- ved at finde svar på udfordringerne. Det vil kultur og litteratur. Astrid Lindgren er for ver alligevel. præge det nordiske samarbejde i de kom- mig selv det kunstneriske udtryk af Norden, - Men Norden er mere end det. En af forud- mende år og naturligvis også det danske for- hun bærer nordisk kultur for os. Hun har sætningerne for vores velfærdssamfund er en mandskab. r

37 Den nordiske venstrefløj glemte økonomien

Et oplagt spørgsmål til en mand og musiker, der allerede som 16- Dansk-svenske Mikael Wiehe har turneret årig begyndte at turnere rundt i Norden. Det var i 60’erne, inden Norden tyndt og markeret sig som en stem- han sammen med Björn Afzelius og Peter Clemmedson dannede me på venstrefløjen siden 70’erne. Mød den Hoola Bandoola Band i 1970. Op gennem 70’erne blev Hoola Ban- doola Band en af Nordens mest toneangivende og politisk engage- 72-årige svenske protestsanger til en snak rede musikgrupper på venstrefløjen. Et politisk engagement, der om nordisk venstrefløj, humor, fremmed- holdt ved også efter opløsningen af bandet i 1976. Gennem årene har Mikael Wiehe – og ikke fjendskhed og stolthed over den nordiske kun fra scenekanten – været kvindebevægelse og velfærdsmodel. I 1999 bragte ny- en markant stemme på veg- ne af den yderste venstre- nazister en spræng- fløj. Det har givet ham ven- Tekst Kasper Louis Hornbeck ladning til eksplosion ner i så fjerne regioner som Foto Felicia Malström og Henrik Saxgren det venstrerevolutionære foran Mikael Wiehes Nicaragua, ligesom det har bopæl. skaffet ham fjender blandt ikael Wiehe er ikke bange for tavsheden. End ikke på Nordens højreekstremister. en telefonlinje fra Malmö, hvor fraværet af ord kun I 1999 plantede og sprængte M kræver få øjeblikke, før stilheden larmer. Den tidligere nynazister en sprængladning frontmand i Hoola Bandoola Band er ikke en mand, der blot snak- foran Mikael Wiehes bopæl. ker for at snakke. Mikael Wiehe tager sig tid. Tid til at overveje - Det er en stor succes, fortsætter Mikael Wiehe, når jeg fra scenen ordene, inden han bestemmer sig for dem og de svar, de skal give. ironiserer over Sverige i Danmark. Og det bliver modtaget med Ligesom han gerne stopper midtvejs i en sætning for at ombestem- latter, når jeg gør det i Norge, og også når jeg gør det i Finland, me sig eller begynder sit svar et helt andet sted for på den måde at hvis vi ser bort fra finlandssvenskerne. De synes ikke på samme få det til at stå endnu mere præcist frem. En nøgtern overvejelses- måde at more sig over det. Til gengæld synes Sverige ikke, at det proces, forestiller man sig, der må mime den, der er gået forud for er spor sjovt, når jeg ironiserer over Norge, Danmark eller nogle af mange af de poetiske sangtekster, han gennem årene har forfattet. de andre nordiske lande. Men det tror jeg hænger sammen med, at Wiehes far var - Der er ikke noget, som gør en nordisk troubadour så elsket – sær- Sverige altid har været Nordens storebror, forklarer han. dansk, og hans mor svensk. Som seks­ ligt en svensk troubadour – som når han siger noget ironisk eller Humoren varierer altså lidt, men selvironien, mener han, har nært årig flyttede han halvt ondskabsfuldt om Sverige, begynder Mikael Wiehe eksem- sagt alle de nordiske lande til fælles – undtagen ét. til Malmö sammen pelvis på spørgsmålet om, hvor han ser, at de nordiske lande ligner - Norge er fantastisk på alle mulige måder, men man skal passe på med sin mor. og afviger allermest fra hinanden. med at sige noget ironisk eller nedvurderende om nordmænde-

38 39 ne, når man optræder i Norge. Det synes de ikke er morsomt, er meget som nordbo. Jeg tænker på min fars anden kone. Hun var min erfaring, og det tror jeg hænger sammen med, at Norge ikke dansk jøde og flygtede med fiskerbåd til Sverige under krigen, og Wiehe ses her blandt en række har været sin egen nation så længe (Norge kunne i 2014 fejre 200- man kan sige meget om Sveriges rolle i 2. verdenskrig, men vi åb- kendte danske året for sin selvstændighed, red.). Det giver en stærk nationalisme. nede vores grænser for de danske jøder og nordmændene. Min kunstnere sammen Stærkere end i de andre nordiske lande, forklarer Mikael Wiehe, fars anden kone levede længe, og hun var til sidst utrolig oprørt med den sydafri- kanske præsident men peger i samme ombæring på, at den norske nationalisme ikke over Danmarks behandling af muslimerne. Nelson Mandela har lukket nordmændene om sig selv. Tværtimod oplever han dem Hvorfor tror du, at der eksisterer den grad af fremmed- under hans besøg i som både generøse og gæstfrie. Og så er de meget stolte over at fjendsk­hed i Danmark i dag? København i 1995. være nordmænd. Det samme kan ikke siges om svenskerne, me- - Danmark var engang en stor nation. Norge, Færøerne, Island, ner Mikael Wiehe. Her er den nationale stolthed straks sværere Skåne og Skotland var en del af Danmark, men nu er der næsten at spore. ikke noget tilbage. Jeg ved det ikke, men måske hænger fremmed­ - Hvis man siger noget positivt om Sverige, er svenskernes respons fjendskheden sammen med, at danskerne er bange for at forsvin- næsten altid: ’Arh, men ved du nu hvad, så positivt er det altså hel- de, fordi Danmark i dag er blevet så lille. ler ikke.’ Eller: ’Det tror jeg altså ikke på, at vi skulle være særlig Det er dog en forsvindingsangst, som Danmark ikke er alene om i gode til.’ Svenskerne er meget selvkritiske og flagellantiske. Norden, mener den svenske protestsanger. Han peger på, at der i Hvorfor tror du? alle de nordiske lande er vokset fremmedfjendske og højreekstre- - Jeg ved ikke, hvor det kommer fra, svarer Mikael Wiehe, efter at mistiske bevægelser frem. En tendens, der, siger han, skyldes en stilheden har nået at summe lidt. nyliberal politik, der i et forsøg på at skabe mere rigdom har villet Et af Foreningen NORDENs formål er at styrke og udvikle de skære i velfærdssamfundet og flytte industrien og arbejderklassen nordiske folks samarbejde på tværs af de nordiske landegræn- til Asien. Det har betydet, at store dele af befolkningen i Norden og ser. Hvordan oplever du de nordiske landes evne til at gøre det resten af Europa er havnet udenfor og uden at få del i de rigdom- i disse år? me, som nyliberalismen har skaffet. - Jeg ser rester af en god vilje til at gøre det, men jeg oplever des- - Arbejderklassen blev forladt, og desværre har venstrepartierne værre, at det svinder ind. Skandinavismen var en stor bevægelse ikke været parate til at organisere sig eller vist forståelse for arbej- i det 19. århundrede, men det er den ikke mere. Vi burde, når vi derklassen, siger han og fortsætter: Det er den nordiske venstre- ligger så nær ved hinanden, arbejde mere med at fremme den nær- fløjs store dilemma i dag. Den har interesseret sig for identitetspo- hed, som findes, i stedet for, som jeg oplever det, at tage afstand litik i stedet for økonomisk klassepolitik. Venstrefløjen har derfor fra den. i dag ikke noget fornuftigt svar på de spørgsmål, som den forhen- værende arbejderklasse nu stiller, når der ikke er noget arbejde. DANSKERNE ER BANGE FOR AT FORSVINDE Derfor er store dele af arbejderklassen her i Sverige, som jeg bedst Som kunstner og et menneske, der gennem hele sit liv og professi- kan udtale mig om, havnet som vælgere hos Sverigedemokraterne. onelle virke har stået i direkte opposition til det politiske højre, er De er i dag Sveriges tredjestørste parti. Mikael Wiehe pr. automatik ikke meget for nationalisme og selv­ hævdelse. Men adspurgt direkte, hvad han som nordbo er mest NORDENS BOB DYLAN stolt af, er det velfærdssamfundsmodellen, som det nordiske soci- Fire udgivelser blev det til for Hoola Bandoola Band i årene 1971- aldemokrati byggede, der fremhæves. 76. Fire udgivelser, der tilsammen blev afgørende for retningen af - Og det siger jeg nu som 72-årig, der som en del af venstrefløjen hele den progressive rockscene i Sverige. Til at starte med var tek- i 60’erne havde socialdemokraterne som hovedfjenden. Men den sterne mere afdæmpede i deres budskaber, men senere stod der er masser af politisk uretfærdighed at protestere over. en scene, er den mulighed de- er værd at være stolt over. Det velfærdssamfund, som den skandi- klare socialistiske budskaber frem i sangene. Ligeledes blev det - Jeg er stadig meget politisk interesseret, men ofte kan jeg bruge - Alle mennesker sto større. Om den scene så er naviske arbejderklasse byggede. For det er synonymt med en so- støttearbejde, som Mikael Wiehe og Björn Afzelius gjorde med nogle af mine gamle sange og få dem til at passe ind i tiden. Min har et ansvar, når en film, en bog eller en fysisk lidaritet i forhold til undertrykte individer, grupper og nationer, Hoola Bandoola Band, en del af bandets og deres personlige var- sang om Dalai Lama (’Jakten på Dalai Lama’, red.) er jo aktuel lige scene, som jeg spiller musik siger han. tegn som musikere senere hen. så længe, Kina ikke anerkender Tibet. Min sang om Victor Jara det gælder om at fra, har kunstneren mulighed - Og så er jeg stolt over den nordiske kvindebevægelse. Feminis- I 1985 samlede de en række svenske artister i Göteborg og fik der- kunne jeg synge igen, da de otte eks-soldater sidste år – efter 45 forholde sig til sine for at snakke til og røre langt men, som jeg har forstået det, er lidt af et fy-ord i Danmark, men med stablet flere støttekoncerter på benene for ANC, det socia- år! – blev stillet for retten for tortur og mordet på Victor Jara (otte flere mennesker end manden, ikke desto mindre står den stærkt her i Norden, og det er jeg stolt listiske sydafrikanske parti, som Nelson Mandela blev ansigt for. tidligere soldater fik i juli 2017 hver 15 års fængsel for mordet på medmennesker. Det der arbejder på fabrikken. over. Jeg er stolt over at kende en hel del af de kvinder, der har - Det pladeselskab, vi havde i Malmö, var en af de kanaler, man Victor Jara, red.). Og så oversatte jeg for længe siden en sang af samme gælder an- - Men jeg føler nu, hvor jeg er brugte til at sende penge til ANC, da der stadig var apartheid. Og Peggy Seeger, der hedder ’Song of Choice’, som handler om en blevet en ældre herre, at jeg jeg er sgu en smule stolt, for da Nelson Mandela blev præsident, fremvoksende fascisme, og den er desværre gået hen og blevet ak- svaret for at forhol- heller ikke kan blive ved med - Når jeg læser udtalelser fra den danske var jeg inviteret, fortæller Mikael Wiehe, der som politisk pro- tuel igen, siger han. de sig til klimaet. at klage, anklage og agitere udlændinge- og integrationsminister testsanger har spillet for sandinisterne i Nicaragua, for palæsti- - Men det handler også om – og jeg vil ikke sige, at jeg har op- mod alle de ting, som jeg sy- nenserne i Gaza, for de revolutionære i Cuba og for EU-demon- brugt min kvote for politiske sange – men jeg har skrevet mange nes er uretfærdige eller for- Inger Støjberg, skammer jeg mig utrolig stranterne i Göteborg. En politisk solidaritet og aktivisme, der politiske sange gennem årene. Der var en tid, hvor jeg for første kerte. Jeg synes, at jeg har et samtidig er sivet ned i teksterne. gang oplevede, hvordan kapitalismen udnyttede arbejderklassen, ansvar mod at pege på, at der er håb. Prøve at opmuntre de unge meget som nordbo. ’Victor Jara’ fra Hoola Bandoola Bands sidste album i 1975, ’Fri så det måtte jeg skrive nogle sange om. Men jeg har aldrig været mennesker, der skal leve i denne her verden, når jeg er død, siger information’, handler om den kommunistiske og chilenske sang­ gammel før. Det er en ny oplevelse, så det må jeg prøve at skrive Mikael Wiehe og slutter: Jeg havde en lang samtale med en kol- skriver, der blev symbol på menneskerettigheder og retfærdighed en sang om. lega forleden dag, hvor vi kredsede om det her spørgsmål med, været med til at kæmpe for kvinders rettigheder i Sverige. i Sydamerika, efter at han sammen med tusinder af andre venstre- Du har tidligere kritiseret ABBA for ikke at sætte fokus på verdens hvad vores opgave er nu, når fascismen – og her taler vi om den Og hvad skammer du dig så mest over som nordbo i disse år? orienterede i 1973 blev henrettet på nationalstadionet under Pino- uretfærdigheder. Synes du, at man som kunstner før eller siden har rigtige fascisme – vokser sig stærkere og stærkere. Når konflikter- - Jeg skammer mig over den nyliberale politik, der har spist sig chets blodige militærkup. et ansvar for at gøre opmærksom på verdens uretfærdigheder? ne bliver mere og mere alvorlige, og når flygtningestrømme ikke ind i næsten alle politiske partier i Skandinavien, svarer Mikael Det er bl.a. på grund af sangteksten om Victor Jara, at Mikael - Det synes jeg, man har som menneske. Alle mennesker har et an- bare lader sig standse. Hvad var så vores opgave? Og vi havde et Wiehe, denne gang prompte. Wiehe gennem karrieren er blevet refereret til som Nordens Bob svar, når det gælder om at forholde sig til sine medmennesker. Det meget ens syn på tingene: Vi skal kunne sige noget positivt, støtte - Jeg skammer mig utrolig meget over fremmedfjendtligheden i Dylan. Men den 72-årige svenske troubadour, som han selv ynder samme gælder ansvaret for at forholde sig til klimaet. Men når det dem, der gør noget, og selv gøre noget, så vi ikke bare ender med Danmark. Når jeg læser udtalelser fra den danske udlændinge- at referere sig selv som, har i dag ikke samme behov for at skrive er sagt, så har kunstneren ofte en større sensibilitet, og kunstnere at klage over tingenes tilstand. Det er en stor udfordring, men det og integrationsminister Inger Støjberg, skammer jeg mig utrolig politiske protestsange, selvom, skynder han sig at understrege, der drømmer tit om at forandre verden til et bedre sted, og fordi de har ser jeg som min opgave i dag. r

40 41 1939 1945

På Hindsgavl Slot hænger endnu dette portræt af Foreningen NORDENs mange- årige generalsekretær Helge Bruhn, der var manden bag ideen om at gøre slottet til for- eningens mødested. Foto Kurt Rodahl 1939-45Samhørighed og Hoppe. medlemstal øges i krigenes blodspor Vinterkrigen i Finland og 2. verdenskrig skabte enorm interesse for nordisk samarbejde, og medlemmerne væltede ind i foreningen, som flyttede sig fra højtidelig og elitær til at favne bredt og folkeligt.

Tekst Jørgen Thomsen

å foreningens repræsentantskabsmø- efter. Hans efterfølger blev nationalbankdirek- skulle fremmes ved samarbejde med de politis- de i april 1939 meddelte formanden tør C.V. Bramsnæs. Også han havde været med ke ungdomsforeninger, og Bramsnæs så ikke P Michael Koefoed, at han trak sig tilba- ved foreningens oprettelse, men i modsætning noget problem i disse foreningers politiske for- ge pga. sygdom. Han havde været med, siden til sin forgænger i formandsstolen havde han skellighed. For, som han sagde: ’De opgaver, vi forberedelserne til foreningens dannelse tog gennem mange år været aktiv partipolitiker. vil samle de unge om, krydser alle partilinjer.’ fart i 1918, og fra 1920 dens formand. Med sin 1924-26 og 1929-33 havde han været finansmi- Endelig annoncerede den nye formand, at der baggrund havde han pas- nister, og i årtier medlem snart kunne ventes udgivet et egentligt med- set fortrinligt til forenin- af Landstinget for Social- lemsblad for den danske forening – på linje gens arbejdsopgaver i de - Måske har de unge demokratiet. I Foreningen med, hvad der var på tale i de øvrige nordiske første årtier, hvor det var NORDEN havde han været lande. afgørende at få eta­bleret hidtil haft det ind- med i foreningens forret- Mindre end en måned efter interviewets et tillidsfuldt samarbejde tryk, at NORDEN er ningsudvalg siden opret- offentliggørelse­ udbrød 2. verdenskrig, og selv med foreningerne i de telsen uden at have stået i om de nordiske lande i første omgang gik fri, andre nordiske lande, en meget højtidelig første række, men han hav- var efteråret 1939 ikke til ende, før der blev og hvor det samtidig var forening, men denne de dog deltaget i flere af de brug for Foreningen NORDEN på en måde, vigtigt at få hævet for- fællesnordiske delegeret- som næppe nogen havde forestillet sig. eningen over det parti- følelse skulle vi gerne møder gennem årene. politiske spil. Begge dele have bortvisket. I et interview med dagbla- FINLANDSINDSAMLING ALLEREDE var lykkedes. Til gengæld det Politiken efter en rejse INDEN KRIGSUDBRUD havde foreningen bevaret til Island i sommeren 1939 I oktober spidsede situationen til omkring et vist eksklusivt skær, og lagde Bramsnæs ikke skjul Finland. Sovjetunionen ønskede territoriale medlemstallet ved hans fratræden – omkring på nogle af de opgaver, han gerne ville arbej- indrømmelser fra finnerne, men da forhand- 3.000 – var også begrænset. Det skulle der de med. Først og fremmest mente han, at det lingerne gik trægt og snart brød sammen, var hurtigt blive lavet om på. var vigtigt at interessere ungdommen for det der allerede inden det egentlige krigsudbrud På det økonomiske område hvilede forenin- nordiske samarbejde: ’Måske har de unge hid- gang i forberedelserne til en Finlandsindsam- gen på et solidt grundlag, og ved sin fratræ- til haft det indtryk, at NORDEN er en meget ling. Foreningen NORDENs danske afdeling den blev Michael Koefoed udnævnt til for- højtidelig forening, men denne følelse skulle udsendte således et opråb til alle danske aviser eningens første æresmedlem; han døde året vi gerne have bortvisket.’ Arbejdet for de unge til offentliggørelse d. 9. november med opfor-

42 43 1939 1945

dring til – efter svensk eksempel – at støtte skiftet 1943-44 stadig i Danmark, og desuden også at få besøg af et britisk regiment, inden den evakuerede civilbefolkning i Finland. var der tegnet fadderskaber for 4.000-5.000 Foreningen NORDEN efter nytår 1946 endelig Viljen til at hjælpe viste sig stor, og en over- finske børn, hvis far var faldet i krigen. Der var igen fik rådighed over ejendommen. gang truede den ligefrem med at sprænge i den forbindelse ydet en økonomisk støtte på Foreningen NORDENs administrative ram- næsten 5 mio. kr., og der var endelig sendt godt NATIONAL BØLGE STYRKEDE mer. Efter vinterkrigens udbrud i slutningen 17.000 gavepakker til de finske børn, som der NORDISKE IDEER af november steg presset på foreningen yder- var tegnet fadderskaber for. Uden tvivl var al Men også på andre områder betød besættel- ligere. Nu måtte der også tages stilling til, om denne hjælp noget, der var med til at åbne nye sen en fuldkommen omkalfatring af vilkårene man ville engagere sig ud over den økonomi- muligheder for Foreningen NORDEN. for foreningens arbejde. Foreningsmæssigt ske hjælp, og svaret kom prompte, da forret- så det i begyndelsen sort ud med de afbrudte ningsudvalget drøftede den udfordring et par AFBRUDTE FORBINDELSER forbindelser, beslaglæggelsen af Hindsgavl og uger senere. Foreningen udsendte straks en I NORDEN de stærkt indskrænkede rejsemuligheder. De udtalelse om, at man – hvis det blev nødven- Den tyske besættelse af Danmark i april 1940 allieredes sammenbrud på vestfronten i 1940 digt – var klar til at engagere sig i modtagelse betød totalt forandrede arbejdsvilkår for For- gjorde det nærmest umuligt at se, hvor hjæl- af evakuerede kvinder og børn fra Finland. eningen NORDEN. Med det samme blev for- pen skulle komme fra, men en national bølge Efter vinterkrigens afslutning opgjorde bindelsen til Island helt afbrudt, og snart var med fokus på danskheden og den danske histo- Foreningen NORDEN resultatet af indsam- forbindelsen med nordmændene nede på et rie blev en vigtig del af det umiddelbare svar. lingen. Mere end 3,6 mio. kr. var det blevet vågeblus – selv om der også her blev tale om Alsangsstævnerne fyldte godt i sommeren til, hvortil kom et mindre beløb indsamlet i en hjælpeindsats, som Foreningen NORDEN 1940, og den nationale bølge nåede et højde- finske mark. En del af hjælpen blev overført medvirkede til. Derimod lykkedes det stort punkt ved fejringen af kong Christian X’s 70- i kontanter til den finske Foreningen NOR- set gennem hele krigen at holde en vis kontakt års fødselsdag i september 1940. Denne bølge DEN og senere til en finsk hjælpeorganisa- med vennerne i Sverige og Finland, og repræ- styrkede også interessen for det nordiske fæl- tion, mens der desuden blev overført hjælp i sentanter for den danske forening fik ved en- lesskab uanset de begrænsninger, som besæt- form af beskyttelsesudstyr og levnedsmidler kelte lejligheder mulighed for at rejse lovligt telsen havde medført. til den evakuerede befolkning. Foreningen til Sverige for at deltage i møder om forenings­ Den fælles kalender, som foreningerne i de stod i øvrigt ikke alene om indsamlingen til arbejdet. Desuden blev det i et beskåret om- nordiske lande havde udgivet i årene til og med C.V. Bramsnæs var med i ledelsen af For- Finland, som kom til at omfatte både tøj og fang muligt at invitere nordiske foredragshol- 1939, måtte hurtigt opgives, og det gav yderli- eningen NORDEN i hele 41 år frem til 1960, heraf de sidste 21 år som formand, og det var penge. Og foreningens senere direktør, Frantz dere og undervisere til Danmark, så helt lukket gere fokus på behovet for at kommunikere fra i hans formandsperiode, foreningen for alvor Wendt, har med rette påpeget, hvor skelsæt- var der ikke. Til gengæld blev der i et vist om- den danske forenings ledelse til det voksende blev en folkebevægelse med rundt regnet en tende det sovjetiske overfald på Finland blev: fang lukket for offentlige møder i Danmark, antal medlemmer. I 1941 besluttede forenin- 20-dobling af medlemstallet. ’I vinterkrigens knugende måneder groede mens foreningsmøder normalt kunne arrange- gens styrelse derfor at realisere tankerne om Foto Peter Elfelt, Det Kongelige Bibliotek. fællesskabet om den nordiske sag dybere res, men kunne rammes af spærretid og andre det længe ønskede medlemsblad. Dets første ned i befolkningerne, end man nogensinde begrænsninger. nummer udkom i december og indledtes med før havde oplevet det. Ingen anden enkelt For Hindsgavls vedkommende kom der efter en ledende artikel af C.V. Bramsnæs, som ud- begivenhed har så stærkt bidraget til at få de den tyske besættelse med det samme til at trykkeligt henviste til, at der var lavet noget til- nordiske folk til at forstå deres samhørighed foreligge en udfordring. Tyskerne forlangte svarende i Finland. I hans artikel hed det bl.a.: og interessefællesskab.’ I flere omgange, også indkvarteringsmuligheder i Middelfartområ- ’Et medlemsblad vil i årets løb bringe budskab under den nye finske krig mod Sovjetunio- det, og det førte til, at slottet blev beslaglagt ud over landet, og det vil give medlemmerne nen fra 1941, kom der finske børn på ophold umiddelbart efter besættelsen. Det lykkedes forøget forståelse af den virksomhed, der øves, i Danmark, og en opgørelse fra januar 1944 først at få beslaglæggelsen hævet et lille års tid og derved sætte tanker i bevægelse, som bidra- viste, at der havde været 3.700 børn på op- senere, hvorefter man stod med en bygning, ger til at fæstne grundlaget for nordisk sam- hold her. 937 af børnene opholdt sig ved års- der havde lidt under indkvarteringen ’i disse arbejde.’ I første omgang fik medlemmerne et til kasernebrug så lidet egnede forhold’. Efter blad på 12 sider med talrige artikler om sider Første nummer af medlemsbladet at de mest nødvendige reparationsarbejder var af foreningens arbejde, herunder hjælpen til for Foreningen NORDENs danske udført, lykkedes det dog at komme i gang med Finland og Norge, og det blev fulgt op med fire afdeling. På forsiden et billede af for- I vinterkrigens eningens mødested, Hindsgavl, samt en årets foreningsaktiviteter med en vis forsin- numre i 1942, fem numre i 1943 og seks numre ledende artikel af foreningens formand. knugende måneder kelse. I 1943 måtte sæsonen derimod afsluttes i 1944. Hertil kom, at man fra 1941 begyndte at groede fællesskabet over hals og hoved, da tyskerne d. 29. august udsende årlige gavebøger til medlemmerne, 1943 indførte militær undtagelsestilstand. Det typisk med litterært eller topografisk indhold. om den nordiske betød bl.a., at de officerer fra den danske hær, sag dybere ned i der havde arbejdet i det vestlige Danmark, blev NYE LOKALAFDELINGER Under 2. verdenskrig havde Forenin- interneret på Hindsgavl under tysk bevogtning OG VOKSENDE MEDLEMSTAL gen Norden en konkurrent i forenin- befolkningerne, end i seks uger fra begyndelsen af september, men i Odense fik – som et eksempel – sin egen lokal- gen Det frie Nord, men i 1944 blev de to foreninger enige om at begrave man nogensinde før sommeren 1944 kunne et nogenlunde normalt afdeling i foråret 1939, og det blev den sjette i stridsøksen. Derfor kunne dette billede program igen gennemføres. I efteråret og den rækken af lokalforeninger. På dette tidspunkt tages ved en Luciafest i Håndværker- havde oplevet det. følgende vinter beslaglagde tyskerne igen slot- var det givetvis afgørende med en eller anden foreningen i Aalborg i december 1944, tet, nu i flere omgange og på et tidspunkt til tu- arrangeret af de to lokale afdelinger form for kontakt med sekretariatet i Køben- i fællesskab (Svend Aage Kühl fot., berkuloselazaret. Efter befrielsen nåede slottet havn, og da den var skabt, og hovedforeningen Aalborg Stadsarkiv).

44 45 1939 1945

Vinteren 1939-40 var knagende hård, og flere steder, bl.a. her i Herning, blev der lavet isskulpturer for at gøre opmærksom på Fin- telsesårene var indvielsen af Nordisk Kollegi- landshjælpen. Skiltet under figuren - Et medlemsblad vil i årets løb bringe budskab ud um i København d. 29. september 1942. Kolle- fortæller, at en støtte til Finland også var en støtte for den nordiske sag. over landet, og det vil give medlemmerne forøget for- giet ved Strandboulevarden på Østerbro havde Foto: Lokalhistorisk Arkiv i Herning. dels værelser til 135 studerende, dels et mindre ståelse af den virksomhed, der øves, og derved sætte antal lejligheder til stipendiater, der var på kor- tanker i bevægelse, som bidrager til at fæstne grund­ tere eller længerevarende studieophold i Kø- benhavn, herunder gæsteforskere fra de øvrige laget for nordisk samarbejde. nordiske lande. Kollegiet var opført på initiativ af direktøren for Nordisk Fjerfabrik, general- konsul H.O. Lange, og blev af Københavns Uni- versitets rektor betegnet som den største gave allerede havde medlemmer i den fynske ho- med tilsvarende fester, der er fortsat til vor tid. til danske studenter siden Frederik II’s tid. vedstad, gjaldt det om at få dem mobiliseret Men herudover arrangerede lokalforeningen til en indsats. Først nedsattes et forretnings- nordiske læsekredse, kurser i nordiske sprog NORDISKE MULIGHEDER udvalg, og så fulgte nogle måneder senere en og fik etableret en lokal ungdomsforening, og Medlemsfremgangen havde først og frem- stiftende generalforsamling. 75 medlemmer når foredragsholdere fra de andre nordiske mest sin rod i besættelsens særlige vilkår, var indmeldt, da generalforsamlingen fandt lande fik indrejsetilladelse, typisk hjulpet på men den blev utvivlsomt også hjulpet godt sted, og da lokalforeningen nu havde fået en vej af landsforeningen, forsøgte man efter bed- på vej af ­fornyelsen i foreningens ledelse. C.V. bestyrelse, kom der hurtigt gang i aktivite- ste evne at få fingre i de pågældende. Bramsnæs satte på flere punkter sit tydelige terne. Udviklingen i Odenseforeningen var på ingen aftryk, og der er næppe tvivl om, at han også Som det var gået for landsforeningen, gik måde et særsyn. Gennemgår man protokoller, stod bag udnævnelsen af fire kongelige som det også for lokalforeningerne. Verdenskri- medlemsblade og beretninger fra Foreningen æresmedlemmer i foreningen. Udnævnelsen gen og vinterkrigen ændrede på få måneder NORDEN under verdenskrigen, er aktiviteten kunne offentliggøres i forbindelse med repræ- al planlægning, og den nationale bølge slog voldsom, og også på landsplan var fremgangen sentantskabsmødet i maj 1943 og omfattede også igennem på lokalt plan. Medlemstallet af et omfang, som må have virket selvforstær- det danske kronprinsepar, kronprins Frede- i Odenseafdelingen voksede med voldsom kende og stærkt motiverende for de folk, der rik og svenskfødte kronprinsesse Ingrid, samt hast. De 75 medlemmer fra oprettelsen var kom til at opleve den. kronprinsens fætter, prins Axel, og dennes i 1943 blevet til 661 og året efter til hele 931, svenskfødte ægtefælle, prinsesse Margaretha. selv om der samtidig var oprettet lokale afde- MEDLEMSTALLET Motiveringen lå ikke mindst i, at de to danske linger i en række andre fynske byer. De havde TIDOBLET PÅ FEM ÅR prinser begge ved giftermål med en svensk selvfølgelig ’overtaget’ nogle af Odenseafde- Landsforeningens ca. 3.000 medlemmer i prinsesse havde ’bidraget til at knytte båndene lingens medlemmer, men få dage før befriel- begyndelsen af 1939 er allerede nævnt, men mellem Danmark og Sverige fastere’ og der- sen kunne man ikke desto mindre melde om medlemstal var ikke noget, foreningens for- med havde ’givet et nyt bevis på den værdi, som yderligere fremgang til utrolige 1.699 med- retningsudvalg og repræsentantskab før den man også i de højeste kredse tilmåler Nordens Dertil kom, at man gjorde meget for også medlemmerne til at beskæftige sig indgående en stille og alligevel selvbevidst markering af lemmer, på det tidspunkt Danmarks største tid var gået voldsomt op i. Det gjorde man til arbejde’. Det ansporede angiveligt ’styrelsen, at få foreninger af alle slags til at indmelde med de nordiske spørgsmål og opfordrede lige- foreningens ’centrale placering og faste forank- lokalafdeling. gengæld under besættelsen. På repræsentant- repræsentantskabet, lokalafdelingerne og de sig kollektivt i Foreningen NORDEN – det frem medlemmer med en særlig interesse for ring i den danske befolkning’. En nogenlunde De årsager, der drev medlemsvæksten på skabets møde i maj 1942 kunne formanden enkelte medlemmer til at forstærke dette ar- gjaldt fagforeninger, er- de nordiske spørgsmål til samtidig liste over styrelsesmedlemmer i For- landsplan, gjorde sig selvfølgelig også gæl- glæde sig over en fremgang til ca. 7.000 med- bejde og drage stadig større kredse af danske hvervsorganisationer, indmeldelse i Foreningen eningen NORDEN viser da også, at både for- dende lokalt, men hertil kom, at man i Oden- lemmer, og på et styrelsesmøde i marts 1943 ind i foreningen’. andelsvirksomheder Foreningen udsendte NORDEN ’for at styrke mændene for Arbejdsgiverforeningen og for seafdelingen som flere andre steder arbejde- var medlemstallet nået over de 10.000. Antal- I 1943 valgte Helge Bruhn at træde tilbage fra m.fl. – og også på dette denne forenings alsidige De Samvirkende Fagforbund samt formanden de med systematisk medlemshvervning over let af lokalforeninger voksede mindst lige så posten som generalsekretær. Han fortsatte område blev der nær- i 1943 bogen ’Nor- virksomhed og samtidig for Danske Kvinders Nationalråd og for Kvin- for udvalgte erhvervsgrupper. Man holdt stærkt. De seks fra foråret 1939 blev i løbet af dog i en periode som leder af aktiviteterne på mest skabt en bølge. Helt diske muligheder’, skabe grundlag for en na- deligt Arbejderforbund var med i foreningens desuden hvervemøder i en række af de sogne, krigen til omkring 60, og i marts 1945 viste en Hindsgavl. Historikeren Frantz Wendt blev centralt i dette arbejde turlig repræsentation i ledelse. der også fremover skulle høre til Odenseaf- ny medlemsopgørelse hele 27.436 medlemmer. fra d. 1. juli 1943 ansat som Bruhns efterfølger fra Bramsnæs’ side stod som kunne medvirke foreningens ledelse landet Men herudover gjaldt det tydeligvis om at gøre delingens område. En nordisk bølge var tydeligvis undervejs, og på sekretariatet i København, dog med titel af den erklæring, som So- til at styrke interes- over’. foreningen til en vigtig del af debatten om efter- De første overvejelser om at etablere en ven- foreningens ledelse forsøgte både at udbygge ­direktør, og Wendt, der også var en flittig for- cialdemokratiets og De krigstidens samfund. Derfor udsendte forenin- skabsbyforbindelse med en svensk by blev succesen og – så vidt det var muligt – også at fatter og foredragsholder, havde allerede fra Samvirkende Fagfor- sen for foreningens FORENINGER gen i 1943 bogen ’Nordiske muligheder’, som allerede taget i forbindelse med Odensefor- pege på en retning for tiden efter et tysk sam- 1941 været med i foreningens repræsentant- bunds forretningsudvalg arbejde. På omslaget I FORENINGEN kun kunne medvirke til at styrke interessen for eningens stiftelse, og ligesom andre lokalfor- menbrud. skab. vedtog d. 16. juni 1943 Da Foreningen NORDEN foreningens arbejde. Den var på omslaget tyde- eninger kom man hurtigt ind på tanken om at 25-årsjubilæet i april 1944 fandt således sted Bramsnæs og Wendt var enige omkring udvi- sammen med medlem- var tydeligt mærket: et lille år senere marke- ligt mærket: ’Bogen findes ikke i boghandelen arrangere luciafester efter svensk tradition. I under en gunstig konjunktur for foreningen, delsen af foreningens virksomhed. Det gjaldt merne af partiets rigs- rede sit 25-års jubilæum, og må ikke omtales i dagspressen.’ Det var en Odense havde Dansk Kvindesamfunds lokal- men blev pga. forholdene kun beskedent mar- først og fremmest om at få flere medlemmer, dagsgruppe og repræ- ’Bogen findes ikke i rummede jubilæumsnum- mærkning, som man åbenbart fra foreningens afdeling i 1942 holdt luciafest. Året efter kom keret, først og fremmest med udsendelse af et men også at få medlemmer fra en bredere sentanter for en række boghandelen og må meret af foreningens med- side ligefrem havde ønsket, formentlig for at Foreningen NORDEN med i et samarbejde jubilæumsskrift i form af et 32 siders særnum- kreds socialt og geografisk, end det hidtil hav- andre organisationer lemsblad ligefrem en for- øge medlemmernes opmærksomhed omkring om festen, men fra 1944 kunne foreningen mer af det nye medlemsblad med et historisk de været tilfældet. Derfor gjorde man en særlig med tilknytning til ar- ikke omtales i dags- tegnelse over de vigtigste indholdet. Og den afspejlede, at der under kri- klare det selv. De mange lys i en mørk tid var tilbageblik. Men det nordiske havde i det hele indsats for at få medlemmer fra arbejderkredse bejderbevægelsen. Heri pressen.’ af de landsdækkende for- gen både i Danmark og i Sverige blev ført en en symbolik, der var til at forstå, og festerne taget fået et opsving, og en af de største danske og fra landdistrikterne i erkendelse af, at den opfordrede organisa- eninger, der havde meldt intens debat om forholdene for Norden efter under krigen blev grundlaget for et arbejde begivenheder på det nordiske område i besæt- slags havde der tidligere været langt imellem. tionerne de lokale led og sig ind. Det var på én gang verdenskrigens ophør. Bogen rummede artik-

46 47 1939-1945

ler om mulighederne for en fællesnordisk skal træffe.’ udenrigspolitik, om et fremtidigt økono- Udtalelsen faldt på et tidspunkt, hvor alle misk samarbejde, om den nordiske kirke, forestillinger om fremtiden efter en dansk om det politiske liv i Sverige og Finland og befrielse nødvendigvis måtte være tågede, endelig tanker om en fællesnordisk forfat- men det var tydeligt, at foreningen følte et ning. Bogen blev trykt i et første oplag på tungt ansvar for at samle røsterne for styr- 30.000 eksemplarer og måtte genoptrykkes ket nordisk samarbejde på mange vigtige året efter. Initiativet lå i god forlængelse af områder. en udtalelse af Bramsnæs på repræsentant- skabsmødet i maj 1943, hvor formanden DET FRIE NORD slog fast, at foreningens arbejde under kri- – EN KONKURRENT gen havde fået en helt anderledes politisk I sin tale om fremtiden i Nykøbing Falster linje end tidligere. Man var allerede her kommenterede Bramsnæs også spørgsmå- bevidste om, at der i den nærmeste frem- let om et nordisk forsvarsforbund, og bag- tid – dvs. når krigen var slut – kunne ’byde grunden var bl.a., at Foreningen NORDEN sig nordiske muligheder, som man aldrig havde fået konkurrence. Nationalt sindede før har kendt’, og derfor bestræbte man sig Frantz Wendt var ansat ved Københavns havde i forbindelse med vinterkrigen stif- også fra ledelsens side på at ’lægge en real- Universitet, da han i 1941 kom ind i For- tet foreningen Det Frie Nord, der ud over eningen NORDENs repræsentantskab. Fra politisk linje for foreningens arbejde’. 1943 og et tiår frem var han foreningens hjælp til finnerne også havde et styrket initiativrige direktør og med til at sætte forsvarspolitisk samarbejde mellem de FINSK KRITIK AF retningen. Da Nordisk Råd blev oprettet nordiske lande på dagsordenen. Forgrunds- FINE FORNEMMELSER i 1952, blev han generalsekretær for den figur var den mangeårige, men nu afgåede danske delegation til rådet. Nogle måneder forinden havde den finske Foto Peter Elfelt, Det Kongelige Bibliotek. hærchef Erik With, og Det Frie Nord under socialdemokrat og socialminister Karl- Withs ledelse blev årsag til mange diskus- August Fagerholm i en tale i Helsingfors sioner i Foreningen NORDENs ledelse un- sat tingene på spidsen: ’Vi vil gerne vide, og konstaterede, at Foreningen NORDEN der besættelsen. hvad Foreningen NORDEN agter at gøre ’med stolthed’ kunne sige, at den havde væ- Helt fra 1941 dukkede spørgsmålet op med i den nærmeste fremtid for at udfylde ret med til at skabe grundlaget for denne jævne mellemrum. Skulle man forsøge at sin opgave. Lad os håbe, at det bliver no- udvikling. Det var et arbejde, foreningen ignorere Det Frie Nord, eller skulle man til- get mere end arrangement af litterære ønskede at fortsætte, men samtidig præci- stræbe en aftale med foreningen, eventuelt ­soireer.’ Selv om kritikken rettede sig serede han foreningens rolle over for rege- en sammenslutning? Efterhånden som Det mod den finske forening, og forholdene ringerne som en politisk pressionsgruppe: Frie Nord voksede nærmest med samme i Finland var anderledes end i de øvrige ’Vor forening vil fortsætte sit arbejde for fart som Foreningen NORDEN, blev spørgs- nordiske lande, blev talen også i Danmark at bane vejen for det, der skal komme. Det målet mere og mere prekært, og snart blev afsæt til en diskussion, og Bramsnæs kom- kan ikke være Foreningen NORDENs op- der optaget drøftelser med Det Frie Nords menterede hurtigt Fagerholms tale ved gave at skrive programmet for det nærmere ledelse. Man prøvede således med en ord- at henvise til, at man netop herhjemme politiske samarbejde mellem landene. Det ning, hvorefter Det Frie Nord skulle be- havde gjort meget for også at få landboere må være regeringerne, som her tager det grænse sig til forsvarspolitiske emner og og arbejdere i tale. praktiske arbejde op, men vi kan vække overlade resten til Foreningen NORDEN, Forud for rigsdagsvalget i marts 1943 ryk- forståelse hos det danske folk for at tænke men fra Foreningen NORDENs side blev kede alle de gamle politiske partier ud nordisk og føle nordisk. Vi kan lære den det hurtigt opfattelsen, at Det Frie Nord med udtalelser, som udtrykte sympati for danske befolkning, at der må bringes ofre, ikke holdt sig til aftalen og reelt kunne ud- et stærkt udvidet nordisk samarbejde, når hvis det nordiske samarbejde skal nå sit fordre Foreningen NORDEN ved at tage en krigen engang var ovre, og ved den stif- mål, men at ofrene ikke vil bringes forgæ- tone højere. Nye forhandlinger fra vinteren tende generalforsamling i en ny lokalaf- ves. Vi kan være med til at skabe den folke- 1943-44 pegede efter nogle måneder frem deling i Nykøbing Falster i april 1943 tog vilje, som bærer over vanskelighederne, og mod et forstærket samarbejde, og i decem- Bramsnæs også handsken op. Han hilste som må være det nødvendige grundlag for ber 1944 var man nået så vidt, at de to ledel- de politiske tilkendegivelser med glæde de beslutninger, som regeringen til sin tid ser til deres egne lokalafdelinger udsendte en opfordring til at indbyde den anden or- ganisations lokale medlemmer til de pågæl- dende afdelingers møder. Der var tydeligvis - Det kan ikke være Foreningen NORDENs opgave skabt tillid mellem ledelserne, og det var nu at skrive programmet for det nærmere politiske tanken at fremme en egentlig sammenslut- ning af de to foreninger inden for Forenin- samarbejde mellem landene. Det må være regerin- gen NORDENs rammer, hvilket også skete – dog først efter befrielsen, hvor det i øvrigt gerne, som her tager det praktiske arbejde op. viste sig, at mange havde været medlemmer af begge foreninger. r

48 Duet i nordisk sang: Mogens Jensen og Karen Ellemann under repræsentant- skabsmøde i Forenin- gen NORDEN, han som formand og hun som minister for nor- disk samarbejde. Foto: Jakob Carlsen.

Hyldest til det nordiske civilsamfund

Karen Ellemann, MF (V), gruppeformand, fhv. social-, indenrigs-, miljø-, fiskeri- og ligestillingsminister samt mi- nister for nordisk samarbejde. Formand 2013-15.

Foreningen NORDEN har muskelkraft, der rækker langt ud over at arrangere rejser og møder. Men rejserne og møderne er i vir- keligheden løftestangen, der gør, at vi bevarer kendskab og knytter Tidens formænd venskaber. Jeg fik selv min første nordiske indsprøjtning for livet, da jeg var på venskabsbybesøg i 7. klasse. Jo, jeg synes, at For- og to -kvinder eningen NORDEN kan så uende- ligt meget og rummer en enorm forskellighed i medlemskredsen. 16 formænd er det blevet til i Foreningen NORDENs Det er ægte folkelighed. 100-årige historie. Vi har bedt de syv nulevende Til gengæld har jeg lyst til at give et lille svirp til det strukturelle tænke tilbage på deres ’regeringstid’ og komme med nordiske samarbejde i Nordisk en vurdering af foreningens nuværende position. Råd og Nordisk Ministerråd. Her er der fortsat for mange indsatser, som drukner i besvær- lige indretninger. Selvom der har været gode reformer i Nordisk Ministerråd – og i mindre grad i Nordisk Råd – mener jeg ikke, at der er tilstrækkeligt fokus på de Formandsrækken nordiske befolkninger. Men faktisk synes jeg, at embeds- 1919-20: J. de Jonquières, minister, MF 2000-03: Knud Eng- værket og politikerne i begge in- overpræsident 1973-75: Svend Aage gaard, fhv. minister, MF stitutioner bør bruge kræfterne 1920-39: Michael Lund, chefredaktør 2003-08: Frode Sørensen, på at samarbejde nordisk om at Koe­foed, generaldirektør 1975-82: Erik Andersen, fhv. minister, MF skabe et mere fokuseret EU. Me- 1939-60: C.V. Bramsnæs, direktør 2008-13: Arne Nielsen, get af det andet kulturelle og fol- nationalbankdirektør 1982-84: Asger Baunsbak- chefkonsulent kelige samarbejde kan overlades 1960-64: Olaf Hede- Jensen, sognepræst 2013-15: Karen Ellemann, til Foreningen NORDEN, som jo gaard, bankdirektør 1984-99: Dorte Benned- fhv. minister, MF på skoleområdet har vist sig at 1964-71: Erik Eriksen, fhv. sen, fhv. minister, MF 2015-: Mogens Jensen, kunne løfte en stor opgave. statsminister 1999-2000: Hans Engell, fhv. minister, MF, særskilt 1971-73: Svend Horn, fhv. fhv. minister, MF interview side 22 49 Min interesse var afdelingerne Frode Sørensen, fhv. skatteminister, MF, formand 2003-08

Jeg var nok mere interesseret i Forenin- gen NORDENs lokale afdelinger end i det landspolitiske. Foreningen er for mig mest af alt en folkelig forening, og fundamentet er derfor også lokalafdelingerne, som jeg Den nordiske klippe besøgte flittigt. Jeg tror, at jeg nåede rundt i en urolig verden til mindst halvdelen af de godt 100 afde- linger, og mange af dem flere gange. Hans Engell, fhv. MF og justits- og for- I 2010 tog jeg, som formand for den søn- svarsminister (K). Formand 1999-2000 derjyske Sprogforeningen, initiativ til et samarbejde med Grænseforeningen og Magter Foreningen NORDEN i Sønderborg om I en verden præget af opløsning, krige, foredrag og andet. Samarbejdet fungerer kriser, internationale organisationer un- Foreningen endnu, og det er jeg en smule stolt over. der pres og gamle alliancer truet står de NORDEN På det nordiske plan var jeg formand for nordiske lande som solide klipper i deres Nordiske Bankfunktionærers Union og er forankring som folkestyrer, retsstater, vel- opgaven? stadig aktiv i veteranklubben, som mødes færdssamfund, bevidste om deres ansvar Foto Andreas Haubjerg, Ritzau Scanpix mindst en gang om året. på områder som natur og miljø, ligestil- ling, humanisme, kultur og fællesskab. Asger Baunsbak-Jensen, sogne- præst, formand 1982-84 Javel, bølgerne fra et Europa i splid med sig selv og atlantiske forbindelser under trykpres mærkes også i vores lande, men Det var en hård post, jeg blev grundlæggende har den nordiske model sat på, da jeg blev landsformand. stået sin prøve. Til den model hører også Foreningen NORDEN stod med det folkelige samarbejde i Foreningen et kæmpe underskud, og min før- Kæmpede for EU løste grænsehindringer NORDEN, som i Danmark fejrer 100 år. ste opgave var at afskedige flere Det er mange år for en organisation, der dygtige medarbejdere. Det lykke- venskabsbyerne Knud Enggaard, fhv. MF (V) og indenrigs-, økonomi-, energi bygger på aktiv folkelig deltagelse. Og des dog at få vendt skuden. og forsvarsminister samt minister for nordiske anliggender. stort tillykke med det. Arne Nielsen, chefkonsulent, Formand 2000-03. Nu skriver vi 2019, og jeg lykøn- formand 2008-13 Der er skabt mange resultater og knyttet sker Foreningen NORDEN med bånd gennem Foreningen NORDEN, som 100-årsjubilæet. Fremtidens ud- Den første og vigtigste opgave at få der var, at kranførercertifikater i Sve- stadig kan glæde sig over stort medlems- fordringer er enorme, men de Internt havde vi i Foreningen NOR- overvundet var de værste grænsehin- rige ikke kunne bruges i Danmark, og tal og omfattende aktiviteter, ikke mindst nordiske lande har alle et demo- DEN fokus på, at lokalafdelingerne dringer. at telefonselskaberne levede højt på på det kulturelle, praktiske og folkelige kratisk fundament, der bedøm- blev støttet i arbejdet med at styrke Det lykkedes i et vist omfang, men grænseoverskridende samtaler. niveau. Jeg nåede at være foreningens mes højt ude i verden. forståelsen for det nordiske samar- sandt at sige har EU størst ære heraf. Men også jernbanepriserne var ude af formand et år, men havde i årtier været Tre ting vil jeg nævne: Kampen bejde og den nordiske idé. Bl.a. fandt Eksemplerne på hindringer var mange. proportion. De fem kilometer mellem aktiv i det politiske arbejde i Nordisk Råd for at redde klimaet er det stør- vi det vigtigt, at lokalafdelingerne ar- Vi sendte, for at få opmærksomhed, Padborg og Flensborg var helt ufor- og Nordisk Ministerråd. Føler som mange ste i historien. Flygtningeproble- bejdede med venskabsbyaktiviteter 100 kr. mellem landene. Bankerne tog holdsmæssigt dyre. I mange af disse andre en stærkere identitet som nordbo mer hænger sammen med dette, på trods af, at en del kommuner efter sig godt betalt. Forsendelsen kostede sager bidrog vi i Foreningen NORDEN end som unionsborger. fordi tørke, oversvømmelse og kommunalreformen havde afskaffet de folk. Vi fik nedsat et idépolitisk udvalg mere end 100 kr.! Af andre uhyrlighe- med at skabe opinion. Jo, vi havde Vi kan lære af hinanden, og vi kan inspi- krig bringer mennesker på flugt. kommunale venskabsbyforbindelser. med eksterne repræsentanter og folk styrke! rere hinanden. Uanset om landene og Dernæst er der de enorme øko- Formanden deltog i en del af lokalaf- fra egne rækker. Som formand var jeg med til at få op- selvstyreområderne er medlemmer af EU nomiske magtkoncentrationer, delingernes generalforsamlinger og Eksternt lykkedes det at få sek- rettet Nordisk Informationskontor i eller står udenfor, har vi et nordisk fæl- der truer den form for demokrati, medlemsmøder, og emnet venskabs- retariat for FNF, Foreningerne NOR- Flensborg. Det er jeg særlig glad for, lesskab, som forpligter. Jeg er ked af, det vi har kendt i Foreningen NOR- byer var næsten altid et punkt på dags- DENs Forbund, flyttet til København, fordi vi på den måde fik sat fokus på aldrig rigtig er lykkedes at skabe et fastere DENs 100 år. ordenen. samtidig med at vi i højere grad fik grænseproblematikker. Men vi må og mere forpligtende regionalt nordisk Demokratiet undergraves fra I perioden måtte vi foretage opstram- skabt forståelse for, at FNF skal arbejde erkende, at langt de fleste grænsehin- samarbejde inden for EU og EØS. Norden mange sider. EU er i opløsning. ninger på økonomien, bl.a. ved at redu- for at støtte de enkelte landsforeninger dringer er blevet løst gennem EU. Og ville kunne opnå langt større indflydelse Løgnehistorier kommer med den cere på nogle funktioner på landskon- og for at gøre os synlige i forhold til det gør jo det nordiske arbejdsområde og sætte en stærkere dagsorden, hvis et teknologiske revolution. toret. Det lykkedes pga. stor forståelse Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd. lidt mindre. sådant tættere samarbejde var lykkedes. Magter Foreningen NORDEN at og medvirken fra landskontorets per- Jeg vil takke de mange samarbejds- Alligevel er det min opfattelse, at der Men den nordiske vision eksisterer stadig. komme med løsninger, som vil sonale og landsstyrelsen. partnere, jeg har haft, og specielt stadig er mange vigtige opgaver, som I 100-året vil jeg ønske for Foreningen præge den europæiske udvik- På trods af denne operation fik vi sat landskontorets medarbejdere, som gav kan løses gennem nordisk samarbejde, NORDEN, at tilslutningen til den store, ling? Som vil forny det europæi- flere nye aktiviteter i gang. Vi fik eta­ god professionel støtte til formandsar- hvor Foreningen NORDEN selvsagt brede bevægelse vil fortsætte, og at for- ske samarbejde? Jeg ved det ikke. bleret en årlig temadag for vore tillids- bejdet. kan og bør spille en rolle. eningen vil skabe endnu større synlighed Lykke til. omkring værdien og udbredelsen af fæl- lesnordiske værdier. 50 51 ige efter sommerferien fylder den sehindringsrådet, og så har han naturligvis - Der er talrige. Men det ligger ligefor at Konflikter tiltrækker sig opmærksomhed, længst siddende minister og det også været minister for nordisk samarbejde samarbejde tættere i EU-sammenhænge. mens det, der går godt, let bliver overset. L længst siddende folketingsmedlem, (2007-10). Han kalder sig selv nordist, og Dels vil vi få større indflydelse på egne an- Jeg mener seriøst, at vi skal bort fra nord- Bertel Haarder, 75 år. ’Siddende’ er dog i Karen Ellemann, nuværende gruppefor- liggender, dels er tiden inde til, at de nord- isk politiks konsensusprincip, som luller os Haarders tilfælde ganske misvisende, fordi mand for Venstre og tidligere minister for iske lande fremsætter visioner for ledelse i søvn, og som indebærer, at man kun går manden har bevæget sig både fysisk og in- nordisk samarbejde, har kaldt Haarder for af Europa. Hvis vi formår at tale med fælles til mini­stermøde, hvis man er enige på for- teressemæssigt mere end de fleste. Mr. Nordic. En betegnelse, han sætter pris stemme, vil alle lytte! De nordiske statsmi- hånd. Og så behøver man ikke engang følge Den nordiske Europa-politiker, hyperaktive på. nistre kunne passende begyndte at tale mere det, der besluttes. Bertel Haarder, spænder vidt. Tag blot hans Vi har sat Bertel Haarder stævne for at få ta- sammen. Hvis de havde gjort det, havde Kø- - Nuvel, jeg medgiver, at der stilles alt for opstillinger til Folketinget, som fordeler sig get temperaturen på det nordiske politiske benhavn – og ikke Amsterdam – fået Det Eu- mange håbløse og overflødige forslag i Nor­ over det meste af Danmark. Begyndende som samarbejde, få hans vurdering af perspek- ropæiske Lægemiddelagentur, som flytter disk Råd, som allerede er afvist i de hjemli- kandidat for 46 år siden i Thisted over Sæby tiverne og en karakteristik af For­eningen ud af London som følge af Brexit. ge parlamenter. De har ikke en chance, men til Nordjyllands Amtskreds, som gav valg NORDEN, som han har været medlem af i Hvad får dig til at tro, at de store europæi­ vi spilder en masse tid på at behandle dem. første gang i januar 1975. Dernæst opstilling- 50 år. ske lande vil lytte til en samlet nordisk Hvilke områder er det mest oplagt at prio­ er og valg i Gladsaxe, Lyngby, Kalundborg, stemme? ritere i det nordiske samarbejde? Taastrup og nu Greve-Solrød. Og senest har FLERE NORDISKE KONFLIKTER, - Jamen, stakkels Macron længes da efter en - Udenrigspolitik og forsvarspolitik. Vi Aalborg bedt om at få ham ’hjem igen’. TAK! nordisk samfundsmodel! Og Angela Merkel har lige set 50.000 NATO-soldater, 10.000 Hvor stammer din opfattelse af dig selv vil elske, at de nordiske lande viser vejen. Vi køretøjer og 250 fly på øvelse i Norge. Det MENTAL SPÆNDVIDDE som nordisk fra? har en samfundsmodel i Norden, som man handler jo om, at vi ikke må friste Putin, og Hans mentale spændvidde understreges af - Den er jeg født med. På grænsen til Nor- misunder os overalt i verden. at vi derfor skal være til stede på vore ter- et bredt forfatterskab til den lette side med den på Rønshoved Højskole ved Flensborg Det lyder indlysende, men hvad er da bar­ ritorier. ’Midt i en klynketid’ og ’Lille land, hvad Fjord, hvor min far var forstander. Her op- riererne for det tætte samarbejde, som skal - Nordisk Råd har desværre ikke et uden- nu?’ som centrale debatværker tilsat et fattede vi os jo som Nordens grænseland, få EU-landene til at lytte? rigs- og sikkerhedspolitisk udvalg og savner hundredtal kronikker. og på selve grænsen flages endnu med - En kedelig småstatsmentalitet og dårlige derfor sværvægtere på det område, på trods Dertil kommer den folkelighed, som de fem nordiske nationers flag. Ja, selv vaner, men også træge embedsmænd og po- af at udenrigs- og sikkerhedspolitik er ble- forældrene indpodede ham i drengetiden ­Schles­wig-Holstein kalder sig for ’Der ­echte litikere, som ikke interesserer sig for nord- vet de vigtigste emner i det nordiske samar­ på Rønshoved Højskole ved Flensborg Norden’. Og hjemme hos mig selv flager jeg isk samarbejde. Hvad jeg ikke kan fortælle bejde. Fjord. Kulminationen var optagelsen af stadig med de nordiske flag! om nordisk vanetænkning, det trodser enh- Hvordan bedømmer du samarbejdets ud­ hans sang ’Der er et venligt, lille land’ i sel- - Men det er mærkeligt, at grænselandspro- vikling i din tid? veste Højskolesangbogen, hvilket blot er en blematikken er næsten ukendt i de andre - Både frem og tilbage. Der er som nævnt af omkring 350 sange og viser, som semina- nordiske lande. Det har altid undret mig, at - Macron længes da efter masser af succeser, som alt for ofte over- rie- og højskolelæreren har skrevet, sunget nordiske kolleger ikke er klar over, at der ses. Men der er også tendenser blandt po- og talt om ved flere end 1.000 møder. er mindretal på begge sider af grænsen. En en nordisk samfunds­ litikerne til ikke længere at tage nordisk Haarder har altid været i en slags opposi- svensk departementschef udbrød med hen- model, og Angela Merkel samarbejde alvorligt, når de stiger i gra- tion til sig selv, i hvert fald til sit eget par- tydning til sommerhusreglen: 'Bor der tys- derne. Tidligere led Europa-Parlamentet ti, samtidig med at han har været det blå kere i Danmark? Det må de jo ikke!' Jeg sva- vil elske, at de nordiske af samme syndrom, men nu hentes den ene Danmarks dårlige samvittighed, som når rede ham blot, at de altid har boet der. lande viser vejen. parlamentariker efter den anden hjem til han, modsat sit partis ordfører, hylder en Hvordan hænger den glødende nordist ministerposter: Dan Jørgensen, Eva Kjer niqab-krammende betjent og kalder Inger Haarder sammen med supereuropæeren Hansen, Ulla Tørnæs og mig selv. Når det Blå Danmarks Støjbergs holdninger for ’upassende’. Haarder? kunne ske dér, kan det vel også ske på den - Lad mig illustrere med et eksempel fra min ver beskrivelse. nordiske bane. SVÆR AT SÆTTE I BÅS tid som undervisningsminister og formand -Og så er der dem, der mener, at vi må vente Hvordan vil du karakterisere Foreningen moralske vogter: Han er altså hverken rigtig jyde eller rig- for mine ministerkolleger i nordisk regi. på EU. Det gælder eksempelvis transportmi- NORDEN? tig sjællænder, hverken nordisk eller eu- En af dem, finske Kaarina Sounio, sagde, at nister Ole Birk Olesen og en sag om bygge- - Mine forældre var medlemmer, og jeg har ropæisk politiker, hverken klassisk højre nordisk samarbejde ikke kunne blive til no- standarder, hvor et nordisk samarbejde ville været det hele mit voksne liv. Selvom med- eller venstre. Svaret er, at Bertel Haarder get, fordi Danmark var medlem af EU. Det løse mange praktiske problemer. lemstallet ikke er, hvad det har været, er jeg Mr. Nordic er det hele – og rummer det. Folkelighed i skal være løgn, tænkte jeg, og for at modbe- Hans Engell har talt om, at Nordisk Råd imponeret over, hvor mange medlemmer Han er vokset op på grænsen til Norden, har grundtvigsk forstand er han opflasket med, vise hendes påstand foreslog jeg etablering primært er gode middage, og Karen Elle­ der møder op rundtomkring i landet. Hvis og selv Folkemødet på Bornholm er han op- af uddannelsesprogrammet Nordplus som mann har opfordret til at nedlægge ’kaffe­ For­eningen NORDEN ikke fandtes, måtte været europaminister, har skrevet sit partis havsmand til. nordisk pendant til det europæiske­ Eras- klubberne’ Nordisk Råd og Nordisk Mini­ man straks opfinde den, fordi der fortsat og EU-program og har arbejdet syv år i Europa-­ For fuldstændighedens skyld skal nævnes, mus. Nordplus er fortsat i fin form! sterråd. Hvad siger du til det? mere end nogensinde er brug for et folkeligt Parlamentet. Alligevel kalder mange Bertel at Haarder har fire børn med Birgitte, lærer - Jeg har hele mit politiske liv bekæmpet mis- - Jeg bliver sur! Det er urigtigt, og hvis det pres for øget samarbejde. Haarder for indbegrebet af Norden. Vi møder og gennem mange år leder af læseskolen forståelsen om det uforenelige i EU-medlem- var rigtigt, burde de have gjort noget ved - Mit budskab til Foreningen NORDEN på Den Kgl. Balletskole. Han var vundet to skab og tættere nordisk samarbejde. Nej, det det, mens de kunne. Nej, sandheden er, at er, at der mere end nogensinde er lydhør- den længst siddende minister i 100 år. internationale kroket-turneringer, været ene samarbejde udelukker ikke det andet. Vi såvel det nordiske samarbejde som EU er hed over for nordisk samarbejde. Det skal habil vindsurfer indtil for få år siden og har i det hele taget brug for mere internatio- tordnende succeser, som verden ikke har set udnyttes! Og her spiller et aktivistisk Fo- Tekst Esben Ørberg Foto Finn Frandsen, Ritzau Scanpix nuværende vinterbader. nalt samarbejde, uanset hvad Donald Trump magen til. reningen NORDEN en afgørende rolle for På nordisk plan har han sat fingeraftryk i eller Kristian Thulesen Dahl siger. Hvad foreslår du, for at det nordiske sam­ at få lydhørheden til at forplante sig både i sin tid som præsident for Nordisk Råd, hvor Hvad er fordelen ved et tættere nordisk arbejde kan tiltrække sig opmærksomhed? befolkningen og blandt beslutningstagere, han fortsat er medlem af præsidiet, Græn- samarbejde? - Vi skal have flere nordiske konflikter! lyder det fra Haarder. r

52 53 1945 1962

I juni 1957 havde lokalafdelingen i Nakskov besøg af et damekor fra venskabsbyen Varkaus i Finland. Sammen med husmoderforeningens sangkor besøgte man herregården Pederstrup og blev foreviget på trappen. Foto Erik Hansen, Nakskov Lokalhistoriske Arkiv.

Den1945-62 gode vilje og den stærke tro Medlemsfremgangen fortsætter, og venskabsbybevægelsen griber om sig – et forsvarssamarbejde må opgives, men på andre områder skabes der varige resultater.

Tekst Jørgen Thomsen

efrielsen i maj 1945 betød på ingen Sollihøgda, nu som før bygge på det sproglige, Allerede i december 1942 havde Frantz Wendt måde, at fremgangen for Foreningen kulturelle og historiske fællesskab og ’udvikles på et møde i Foreningen NORDENs styrelse B NORDEN stoppede, og da censuren og fremmes gennem møder, kurser, lærer- og rejst spørgsmålet, om ikke foreningens pro- samtidig faldt bort, var der nu frit spil for dis- elevudveksling, stævner og rejser samt gen- gram kunne blive mere politisk. I første om- kussionerne om et fremtidigt nordisk samar- nem den personlige kontakt, som følger heraf, gang slog både formanden og næstformanden bejde. for på den måde at genskabe og befæste den fø- tanken hen med henvisning til de forpligtelser, Under besættelsen havde der både i Sverige lelse af samhørighed, som havde vokset sig så man havde over for de andre nordiske forenin- Herunder: Fra Foreningen og i Danmark været en debat om mulighe- stærk i årene før krigen, og som er betingelsen ger, men som tidligere antydet kom foreningen NORDENs delegeretmøde på Hindsgavl i august 1952. Sidden- derne for skabelsen af Nordens Forenede for enhver udvidelse af samarbejdet de nordi- hurtigt i bevægelse, og efter befrielsen fik pi- de som nr. 4 fra venstre på 1. ræk- Stater, når verden atter kom i lave. Det var ske folk imellem’. ben helt klart en anden lyd. ke formanden, C.V. Bramsnæs, imidlertid et emne, som hurtigt forsvandt fra Det fremgik f.eks. tydeligt, da der 10 dage ef- efterfulgt af formændene fra Norge, Finland og Island. Foto den politiske himmel, da freden var indtrådt. ter befrielsen – d. 15. maj 1945 – var indkaldt foreningens repræsentantskab, hvori man ud- Carl Liisberg, Arbejdermuseet. På det første delegeretmøde for de fem nor- til nordisk fest i Odd Fellow Palæet i Køben- talte, at det nordiske samarbejde efter krigen diske foreninger på Sollihøgda uden for Oslo I december 1942 havde havn. Hensigten var bl.a. at stifte en lokalfor- ’måtte omfatte de udenrigspolitiske, de er- i august 1945 var så højtflyvende planer langt Frantz Wendt på et møde i ening for København. Det skete som forventet, hvervsøkonomiske og de forsvarsmæssige om- fra at komme på dagsordenen – Finlands og byens overborgmester, Viggo Christensen, råder’. Med denne formulering, hed det, havde udenrigspolitiske handlefrihed var efter to Foreningen NORDENs sty- blev endda lokalforeningens første formand. foreningen taget klart standpunkt til ’de linjer, krige med Sovjetunionen stærkt begræn- Ved samme lejlighed holdt C.V. Bramsnæs en som bør være de ledende i det arbejde, som nu set, Sovjetunionen havde i det første fredsår relse rejst spørgsmålet, om tale, som der senere blev bragt uddrag af i med- skal indledes mellem de nordiske lande’. Der tropper stående på Bornholm, og også af an- ikke foreningens program lemsbladet, og her blev talen kaldt magtfuld. lå heri ikke nogen forpligtelse for foreningen dre grunde holdt de genforenede ledelser en Det kan vist bedst tages som et tegn på, at or- til at tage partipolitisk stilling, men det var ty- lav profil i denne sammenhæng. Tiltagende kunne blive mere politisk. dene var vejet på guldvægt, og det var tydeligt, deligt, at foreningens ledelse havde øje for et spændinger mellem øst og vest gjorde i øvrigt I første omgang slog både at Bramsnæs så mange muligheder i det nye, muligt forventningspres fra medlemmernes hurtigt al tale om forenede stater illusorisk. frie Norden: ’Vi må have nye linjer frem, der side. Man kunne ikke samle medlemmer i titu- Derimod var der en stor grad af enighed om formanden og næstfor- ikke alene fortsætter det tidligere værdifulde sindvis uden at tage nogle af de helt centrale konkret samarbejde på en lang række om- manden tanken hen. samarbejde, men fører det videre til alle områ- emner op – også selv om det sikkert kunne råder. Det nordiske samarbejde skulle, hed der af folkenes og nationernes liv.’ Bramsnæs være svært at finde en fælles vej, både for de det i den afsluttende udtalelse fra mødet på henviste også til en to år gammel udtalelse fra nordiske regeringer og for de fem udgaver af

54 55 1945 1962

Foreningen NORDEN. Og i relation til sam- Samarbejdets karakter blev ikke nærmere præ- Ved sammenslutningen med Det Frie Nord menslutningen med Det Frie Nord var det i ciseret, men det var – betonede Bramsnæs – fik Foreningen NORDEN en nettotilgang på hvert fald nærmest en nødvendighed, at man ikke et forsøg på at isolere Norden, tværtimod. maks. 18.000 medlemmer, og da der i 1946 blev også turde tale om et forsvarspolitisk samar- Et nordisk samarbejde kunne være en vej til en aflagt beretning til repræsentantskabet, var bejde, så de mange tusinde nye medlemmer rigere og kraftigere indsats i det internationale man nået op på svimlende 107 lokalafdelinger. af Foreningen NORDEN, der kom fra Det samarbejde: ’Vort mål er ikke et isoleret Nor- Noget samlet medlemstal havde man på dette Frie Nord, hurtigt kunne føle sig hjemme. den, men et samlet Norden i frugtbart samar- tidspunkt ikke kræfter til at gøre op, men da de bejde med andre lande og andre folk.’ administrative udfordringer var overvundet, NORDENS FORENEDE STATER Dilemmaet mellem politiske forestillinger og kunne man f.eks. i maj 1952 oplyse, at forenin- Tanken om Nordens Forenede Stater var al- ønsker på den ene side og realiteternes ver- gen nu havde ca. 52.000 medlemmer, fordelt på drig kommet ind i Foreningen NORDENs den på den anden var nok i første omgang for 137 lokale afdelinger. Inden optagelsen af Det programudtalelser, men Bramsnæs kunne feinschmeckere, og udlængslen og behovet for Frie Nord havde medlemstallet ligget på lige dog sige, at der måtte tilstræbes et nærmere kontakt over landegrænserne kunne stikke det knap 33.000. statsligt og politisk samvirke, så man blev i meste i befrielsessommeren, og både i 1945 og i Venskabsbyarbejdet, som havde spiret allerede stand til at løse de nødvendige fællesopgaver. de følgende år fortsatte foreningens vækst. før krigen, sprang nu ud i fuldt flor. I septem- Fra underskrivelsen ber 1946 var der optaget over 40 venskabs- af Helsingforsaftalen forbindelser mellem danske og svenske byer. d. 23. marts 1962. Ved bordet fra venstre den Snart kom også norske, finske og islandske danske statsminister Sammenslutningen af byer med i kredsen, og i maj 1950 havde 110- Viggo Kampmann, tre nordiske luftfarts- 120 danske byer og områder fået venskabsbyer statsministrene Bjarni selskaber i SAS blev i et eller flere lande. I overvejende grad var der Benediktsson (Island), markeret i Foreningen Martti Miettunen NORDENs medlems­ tale om fire-by-venskaber, mens kun fire dan- (Finland), undervis- blad ved flere lejlighe- ske byer på dette tidspunkt også havde en ven- ningsminister Helge der, her i marts 1951. skabsby i Island. Sivertsen (Norge) og For foreningen var det justitsminister Herman et tegn på, at tanken Mange enkeltpersoner og familier fik gennem Kling (Sverige). om nordisk samarbejde venskabsbybåndene lejlighed til besøg i andre kunne virkeliggøres. nordiske lande, og for mange var det givetvis deres første udlandsrejse overhovedet. For at holde udgifterne nede var privat indkvartering Men hertil kom en opfordring til den danske deltage i fra begyndelsen. Samtidig blev der regering ligefrem et sovjetisk overfald, stærkt tit med i købet, og det medvirkede givetvis til regering og rigsdag om at virke for ’en fælles nedsat udvalg mellem regeringerne i alle nor- blandet med mistillid til, hvad de danske kom- at fæstne båndene stærkere, end det ellers ville nordisk statsborgerret og et fælles nordisk diske lande for at arbejde videre med arbejds- munister i en sådan situation kunne finde på. have været tilfældet. De nordiske kontakter arbejdsmarked­ med deraf følgende tilpasning markedsspørgsmål og spørgsmål vedrørende På denne baggrund – og mens der foregik blev også udbygget stærkt i sommeren 1945, da af de enkelte landes sociallovgivning’ samt en- sociallovgivningen. Og endelig syntes der at tilnærmelser mellem Vesteuropa og USA – 7.500 norske børn opholdt sig i Danmark som delig at forberede ’en samlet nordisk økonomi- være øget lydhørhed over for tankerne om et tog statsminister Hans Hedtoft initiativ til et led i den humanitære hjælp til nordmæn- kreds’ med en fælles handelspolitik i forhold til toldpolitisk samarbejde. Den øgede spænding forsvarsdrøftelser mellem Norge, Sverige og dene efter befrielsen, og også i de følgende år omverdenen. mellem øst og vest skabte i hvert fald fra 1947 Danmark. Udgangspunktet var ikke det bed- gjorde Foreningen NORDEN et stort arbejde Disse temaer blev dyrket i de følgende år med en forstærket interesse i et samarbejde i den ste, for Sverige ønskede reelt at opretholde for udveksling af børn, en sikker vej til at skabe stor kraft, og resultaterne udeblev ikke. I 1946 nordiske kreds, ja, året efter beskrev direktør den neutralitet, der havde bragt det frelst gen- længerevarende kontakter på tværs af lande- ratificerede Danmark og Sverige eksempelvis Frantz Wendt situationen uhyre positivt: ’I en nem to verdenskrige, mens Norge ønskede grænserne. en konvention om et fællesnordisk arbejds- bredde som aldrig nogensinde tidligere siden et eventuelt forsvarsforbund forankret mod marked, som Finland og Norge ikke kunne Kalmarunionens dage er mulighederne for vest. Trods en massiv forhandlingsindsats STYRKET NORDISK SAMARBEJDE at udvide det nordiske samvirke taget op til måtte man i januar 1949 konstatere, at mod- Både i de nordiske søsterforeninger og i For- behandling af statsmagterne på et realistisk sætningerne var uoverstigelige. eningen NORDENs danske afdeling var der Det helt paradoksale grundlag.’ For den socialdemokratiske regering under stærke ønsker om at påvirke landenes politiske forhold, at nordiske parla- Hedtofts ledelse var sagen klar. Danmark beslutningstagere, men som det allerede er an- FORSVARSORDNING, kunne ikke bringe sig i en situation helt uden tydet, havde de nordiske foreninger forskellige mentarikere kunne mødes MEN HVORDAN? venner, og da der samtidig – ikke mindst fra forudsætninger at tage hensyn til i dette ar- i Strasbourg til ansvarlige Trods tydeligt øget interesse hos de politiske borgerlig side – var ført en intensiv kampag- bejde. Den danske forenings medlemstilvækst partier for budskaberne fra Foreningen NOR- ne under slagordet ’Aldrig mere en 9. april’, var væsentligt større end i de andre nordiske forhandlinger med irere, DEN var der også problemer, som selv nok valgte Hans Hedtoft at lægge sin kurs på det lande, og de udenrigspolitiske interesser for tyrkere, grækere og italie- så megen ’nordisme’ og nok så mange med- forsvarspolitiske område fuldstændig om, landene var bestemt heller ikke ensartede. lemmer ikke kunne løse. Spørgsmålet om en selv om det var bittert at erkende, at de nordi- Da den danske forening samledes til sit første nere, mens de ikke kunne fremtidig forsvarsordning for Norge, Sverige ske interessemodsætninger var stærkere end repræsentantskabsmøde i slutningen af sep- beslutte sig til at danne en og Danmark blev et eksempel herpå. fællesskabet i sprog og kultur. Bare én måned tember 1945, udsendte foreningen ved mø- Den europæiske spænding tiltog med stor senere var Norge og Danmark reelt på vej ind dets afslutning en resolution, hvor ønsket om nordisk rigsforsamling. hast. Fra foråret 1948 var Sovjetunionens i NATO, og d. 4. april 1949 kunne den danske stærkt udvidet støtte til det fællesnordiske kul- dominans i Østeuropa slået fuldt igennem, udenrigsminister underskrive Atlantpagten i tur- og oplysningsarbejde blev understreget. og ved påsketid 1948 frygtede den danske Washington.

56 57 1945 1962

OMTÅGES AF FØLELSER blev rejst af den konservative Ole Bjørn Kraft Herefter blev forslaget med enkelte rettelser Fra 1947 og en lang I Foreningen NORDEN var forhandlingerne og den radikale Bertel Dahlgaard. Få måneder vedtaget i de nordiske lande undtagen i Fin- årrække frem solgte Foreningen NORDEN om et forsvarspolitisk samarbejde blevet senere tog den socialdemokratiske regering land, som ikke kunne være med af hensyn til lodsedler for at skaffe fulgt med interesse, men der er ingen tvivl tanken op på nordisk plan, men fik stadig ikke det ømtålelige forhold til Sovjetunionen. D. 13. ekstra indtægter. Der om, at der både i styrelse og medlemskreds tilslutning. februar 1953 trådte Nordisk Råd derefter sam- kom ikke mindst gang i salget, da man begyndte var modsatrettede synspunkter, og da den Sammenbruddet i de nordiske forsvarsfor- men til sin første samling i København, præcis at have biler som hoved­ nordiske tråd bristede, og NATO-løsningen handlinger ændrede imidlertid på den skep- halvandet år efter at Hans Hedtoft havde taget gevinster, men ellers blev valgt, var det med at finde en grimasse, sis, tankerne havde mødt, og man kan sige, at det afgørende initiativ. Da det i løbet af et par var rejser til de andre der ku’ passe. Endnu i januar 1949 hed det Foreningen NORDEN i Danmark meget hur- år havde vist sig, at man som aftalt undlod at nordiske lande også blandt præmierne. Her i en ledende artikel i medlemsbladet, at de tigt satte den snarlige oprettelse af en nordisk bruge Nordisk Råd til drøftelse af udenrigs- og er Odenseafdelingens nordiske folk ventede, at deres forhandlere rigsforsamling øverst blandt de mål, den ar- forsvarspolitiske spørgsmål, tilsluttede finner- formand, fhv. stads- gjorde deres pligt: ’Og vi ved, at de mænd, bejdede for. I sommeren 1949 holdt Europarå- ne sig også rådet. ingeniør H.V. Rygner (t.h.), i 1953 fotograferet som på vores alles vegne skal tage de store det sit første møde, og da pegede de nordiske Oprettelsen af Nordisk Råd blev med rette be- sammen med den lyk- afgørelser, er sig øjeblikkets historiske alvor foreninger med Frantz Wendts ord på ’det helt tragtet som en sejr af Foreningen NORDEN. kelige vinder af årets bevidst og forstår, at de ikke kan vende hjem paradoksale forhold, at nordiske parlamenta- Nok var det ikke meningen, at rådet skulle førstepræmie, arkitekt til deres befolkninger med tomme hænder i rikere kunne mødes i Strasbourg til ansvarlige kunne træffe bindende beslutninger, men nu Tage Jørgensen, der kunne køre hjem i egen denne sag.’ forhandlinger med irere, tyrkere, grækere og måtte modstanderne af konkret nordisk sam- Mayflower. Fyens Stifts- Betoningen var – ikke underligt – noget an- italienere, mens de ikke kunne beslutte sig til arbejde indstille sig på at skulle ud i offentlig tidendes pressefotosam- derledes, da nederlaget for den nordiske sag at danne en nordisk rigsforsamling’. diskussion: ’De kan ikke længere sidde i deres ling, Odense Stadsarkiv. skulle kaperes. Fra foreningens side indrøm- Tanken blev også fulgt op på anden måde. I hjemlande og kæle for deres fordomme og sa- mede man gerne, at man havde arbejdet af 1950 var der forhandlinger i et fællesmøde af botere i det skjulte’, som det hed i medlems- yderste evne for at støtte gennemførelsen af de tre skandinaviske landes rigsdagsudvalg, bladet. Og samtidig forventede foreningen, at forsvarsunionen, men ’samtidig har vi adva- som arbejdede med nye love om statsborgerret, rådet ville give nye rige muligheder. Ved rådets ret mod at nære overdrevne forventninger og året efter blev der dannet en dansk-norsk- første samling glemte Hans Hedtoft da heller eller hengive sig til illusioner. Vi har tilrådet svensk parlamentarisk komité, der skulle til- ikke at nævne foreningsarbejdets betydning at se kendsgerningerne i øjnene og ikke lade vejebringe lettelser i rejsesamkvemmet over for det nye, som nu blev sat i værk: ’Ved deres blikket omtåges af følelser.’ Man understre- landegrænserne. Det var en del af baggrunden, mangesidige virke, ikke mindst gennem ven- gede samtidig, at der bestemt ikke havde da tidligere statsminister Hans Hedtoft på et skabsforbindelserne, har de [foreningerne] i været tale om spildte kræfter, og det blev i møde i den nordiske interparlamentariske høj grad hjulpet med til at skabe det folkelige den sammenhæng tydeligt fremhævet, at union af rigsdagsmedlemmer i Stockholm i grundlag for de resultater, der er opnået både ad privat vej og ved statsmagternes indsats.’ Det var i øvrigt en anerkendelse, som mødte nelse. Han betonede her vigtigheden af, at kalforeninger. Dette medlemstal voksede i de eningerne til nye aktiviteter og sørgede for, at Ved deres mangesidige virke, ikke mindst gennem ven- foreningerne generelt i de nordiske lande foreningen kunne vække folkelig interesse følgende år til et absolut toppunkt pr. 1.5.1961 de kunne inspirere hinanden. skabsforbindelserne, har de [foreningerne] i høj først i 50’erne. Da Foreningerne NORDEN i og forståelse for de nordiske fællesopgaver, på hele 62.485 medlemmer, og den største I maj 1960 viste en opgørelse, at der nu var 152 juli 1954 arrangerede en nydannelse, nemlig og understregede, hvor vigtigt det var med en fremgang i perioden ser ud til at være sket i venskabsbyforbindelser med Sverige, 108 med grad hjulpet med til at skabe det folkelige grundlag for foreningernes første kongres i Oslo med 600 stigende tilslutning til Foreningen NORDEN. foreningsåret 1956-57, næppe uden sammen- Norge, 100 med Finland og 11 med Island. I 84 deltagere, bragte den fremtrædende norske Vi kan nemlig ikke, sagde Erik Eriksen, ’nå hæng med at der her igen – ligesom i 1936 og tilfælde havde en dansk lokalforening forbin- de resultater, der er opnået både ad privat vej politiker Einar Gerhardsen fra Arbeiderpartiet videre i nordisk samvirke, end befolkningen 1951 – blev samlet mange kræfter omkring delse til tre andre lande, og i ni tilfælde var der og ved statsmagternes indsats. en tilsvarende hilsen. Foreningernes arbejde er villig til at følge med’. arrangementet af Nordens Dag. I forbindelse tale om venskabsbyer eller -foreninger i alle de for at rejse sager og påvirke behandlingen af Der er ingen tvivl om, at Foreningen NOR- med dagen udsendte de fem nordiske landes nordiske lande. Nu var det tydeligvis også lyk- dem og opinionen havde selvstændig værdi, DENs folkelige gennembrud under og efter postvæsener frimærker med et fælles motiv, de kedes at etablere venskabsbyforbindelser uden og de kunne roligt gå videre ad den vej, de var besættelsen var den vigtigste grund til, at fem nordiske svaner – et symbol, som var ble- for købstadsforeningernes kreds. der i mødet mellem rigsdagsmedlemmer fra august 1951 holdt en stor tale, hvor han fore- slået ind på: ’De representerer den gode vilje foreningen blev sat så højt i den partipoliti- vet skabt i forbindelse med den første Nordens Medlemmerne nød i det hele taget godt af et de forskellige nordiske lande om et forsvars- slog, at ’dette møde udtaler principiel tilslut- og den sterke tro i et samarbeid, der kroner og ske vurdering, selv om foreningen netop be- Dag i 1936. højt aktivitetsniveau. Ud over et medlemsblad forbund lå den første spire til en fællesnor- ning til tanken om, at der fremtidig søges af- ører aldri må bli avgjørende.’ stræbte sig på og lykkedes med at holde sig og tilbud om foredrag og kurser og medvirken disk rigsdag. Det kunne umiddelbart virke holdt regelmæssige møder mellem de nordiske uden for partipolitisk betændte spørgsmål. ØSTERBRO-DOMICILET til udvekslingsrejser blev der stadig hvert år fortænkt, men blev rullet hurtigere ud, end rigsdage’. FREMGANGEN FORTSÆTTER Og netop fra besættelsen og fremefter var der Aktivitetsniveauet i 50’erne var da også vold- udsendt en gavebog til medlemmerne, som det mange havde forestillet sig. Foreningen NORDEN nød stor opbakning fra i langt højere grad end tidligere tale om, at somt. Foreningen fik omkring 1950 stærkt for- var sket siden krigsårene, og i vinteren 1959- TID TIL NORDISK RÅD de ledende danske politikere både før og ef- aktive politikere gik med i arbejdet i Forenin- bedrede lokaleforhold i en herskabslejlighed 60 kom foreningen med et ekstraordinært til- NY OPTIMISME Nu var tiden åbenbart moden, for selv om det ter oprettelsen af Nordisk Råd. I 1948 kunne gen NORDEN, herunder også gerne i nogle af i Malmøgade på Østerbro, og herfra udfolde- bud til medlemmerne i samarbejde med det Tanken om en fællesnordisk parlamenta- undervejs i drøftelserne viste sig, at Finland i foreningens medlemsblad således gengive en dens styrende organer. des en hektisk aktivitet, når der skulle skaffes svenske Bonnier-forlag. Medlemmerne kunne risk forsamling kan følges tilbage før 2. ver- første omgang måtte stå uden for den foreslå- udtalelse af statsminister Hans Hedtoft i en Det medlemsmæssige gennembrud kom da foredragsholdere til lokalforeningerne, tilret- købe 10 moderne svenske romaner til en sam- denskrig, hvor den blev rejst af den danske ede forsamling, var der fra næsten alle sider radioudsendelse om Foreningen NORDEN også til at fortsætte efter dannelsen af Nor- telægges medlemshvervning, arrangeres sko- let pris på 19,50 kr. Salget blev formidlet gen- udenrigsminister P. Munch over for dennes tilslutning til hovedtanken, som blev gennem- under overskriften ’Når Norden kalder, må vi disk Råd. Fra 1953 bragte de årlige beret- lerejser, sælges lodsedler til det årlige lotteri, nem boghandelen, og man havde forventet, at nordiske kolleger, men den led i første om- ført i et bemærkelsesværdigt tempo. Et enkelt alle være med’. Præcis på samme linje lå tidli- ninger tilsyneladende nøjagtige opgørelser som foreningen arrangerede fra 1947, og meget der kunne sælges 3.000 eller allerhøjst 4.000 gang skibbrud på et udenrigsministermøde i møde i en nedsat komité var tilstrækkeligt, før gere statsminister Erik Eriksen, da han i 1954 over medlemstallet fordelt på de enkelte andet. Venskabsbyarbejdet fortsatte også med bogpakker ved en sådan transaktion. Det viste 1939. Tanken var nærmest gået i glemmebo- den interparlamentariske union kunne videre- var præsident for Nordisk Råd og blev spurgt lokalforeninger, og ved indgangen til 1953 lå at udvikle sig. Hertil kom, at foreningen til sig imidlertid at være en voldsom undervurde- gen, da den i 1948 ved en debat i Folketinget sende forslaget til regeringerne i februar 1952. til foreningens rolle efter Nordisk Råds dan- medlemstallet på 53.892, fordelt på 135 lo- stadighed arbejdede med at inspirere lokalfor- ring, og da der en måneds tid senere var solgt

58 59 1945 1962

Forsiden af medlemsbladet NORDEN var i april 1950 en nedfotograferet ud­ gave af en plakat, der skulle hjælpe i arbejdet med at skaffe flere medlemmer. 22.-23.000 bogpakker, måtte man sige stop. NORDENs medlemsmæssige fremgangs­ Selv om tilbuddet ikke var begrænset til Norske feriebørn modtages periode kom til at falde næsten nøjagtigt af Foreningen NORDEN ved foreningens medlemmer, var det dog den, Odense Banegård, juli 1946. sammen med Bramsnæs’ formandstid fra der havde markedsført det, og et gennem- Fyens Stiftstidendes pressefoto- 1939 til 1960. slag svarende til mere end hvert tredje samling, Odense Stadsarkiv. medlem var selvfølgelig stærkt tilfredsstil- HELSINGFORSAFTALEN lende. Der var med andre ord i medlems- De europæiske markedsdannelser fik en eks- kredsen – hvis man skal vurdere efter dette tra betydning for det nordiske samarbejde, eksempel – stor tilslutning til den stadige da England i sommeren 1961 søgte om med- betoning af nordisk kulturelt samarbejde. lemskab af det europæiske fællesmarked. Da flere af de nordiske lande nu ønskede at KONKRETE LANDVINDINGER følge i englændernes fodspor, var det klart, OG NYE NEDERLAG at de nordiske samarbejdsrelationer risike- Slutningen af 40’erne og 50’erne bød på rede at komme i klemme, da ikke alle ville en række konkrete landvindinger i det vælge samme vej. Det førte meget hurtigt nordiske samarbejde, og meget af det var til, at medlemmer af Nordisk Råd foreslog, blomster, som var vokset i Foreningerne at de nordiske regeringer skulle indgå en NORDENs have. Man havde f.eks. længe bindende, international aftale, der kunne be- talt for en såkaldt nordisk statsborgerret, et lyse samarbejdets vigtigste resultater og give emne, der havde flere sider. Først og frem- en ramme for dets fremtidige udvikling. De mest var der tale om, at man politisk set Hos nogle af regeringerne var en stærk vilje til ikke nordiske statsministre tog hurtigt tanken til fandt det overflødigt med grænsekontrol sig, og selv om det derefter frembragte ud- ved de indre grænser i Norden, og i før- at ville vælge mellem Europa og Norden. Man ville i kast til aftale var noget mindre positivt end ste omgang blev pas-tvangen for nordiske stedet have det bedste fra flere verdener. den oprindelige tanke, fordi ’skal’-regler blev statsborgere derfor ophævet i juli 1952. Det erstattet af ’bør’-regler, fandt man en vej opfattede den danske forening som en klar frem. På Nordisk Råds 10. samling i Helsing- sejr. Nu ’vrider pas-tvangen sig i sine sidste fors i marts 1962 enedes man med regerin- krampetrækninger’, hed det i medlemsbla- gerne om udkastet med enkelte rettelser, og det. Men der var også andre rejsehindrin- 50’erne begyndte at være rumlen med mar- Danmark var Foreningen NORDEN faktisk aftalen blev den 23. marts skrevet under af ger, som man ønskede ophævet, og i 1958 kedsplaner i det vesteuropæiske område, den eneste virkelige folkebevægelse’. Om repræsentanter for de fem lande. blev den nordiske pasunion etableret. Det gjorde det ikke situationen lettere at hånd- aftenen havde hovedforeningen og en række Aftalen specificerede i 40 artikler, at landene blev bl.a. markeret i det sønderjyske ved tere. I en årrække havde C.V. Bramsnæs lokalforeninger samlet 1.600 gæster til en skulle ’bestræbe sig på at bevare og yderli- flagning med de fire nordiske landes flag været et af de ledende medlemmer af en af sammenkomst med kunstnerisk optræden gere udvikle samarbejdet mellem landene – Island var ikke med i pasunionen fra be- de nordiske regeringer nedsat komité, der på Københavns Rådhus, og her var det den på det retslige, det kulturelle, det sociale og gyndelsen. skulle komme med forslag til et økonomisk daværende statsminister, H.C. Hansen, der det økonomiske område såvel som i spørgs- På de arbejdsmarkeds- og socialpolitiske ­samarbejde, men han erkendte selv ved fle- bragte regeringens lykønskning. Foreningen mål vedrørende samfærdslen’. Det blev også områder var der ligeledes noget at glæde re lejligheder, at det var skuffende lidt, der NORDEN fyldte meget i landskabet, men slået fast, at landene til stadighed skulle sig over. Her kunne Foreningen NORDEN kom ud af arbejdet. Årsagen var ikke mindst der var også tegn på, at en epoke var ved at rådføre sig med hverandre, og ’hvor behov i 1954 notere et nyt fremskridt, idet Dan- frygt fra norsk side for stærk konkurrence slutte. derfor foreligger, træffe samordnede foran- mark, Sverige, Norge og Finland da indgik fra svensk industri og dansk landbrug. Det Allerede i efteråret 1953 havde direktør staltninger’. en overenskomst om et fælles arbejdsmar- gjorde, at forhandlingerne trak i langdrag, og Frantz Wendt holdt flyttedag. Han følte sig Arbejdet med aftalen var fulgt med stor inte- ked. Nu skulle nordiske statsborgere med da man i 1959 omsider var klar med en slags givetvis fristet af muligheden for at blive resse fra Foreningen NORDENs side, og da andre ord som hovedregel ikke længere aftale om et nordisk fællesmarked, blev man generalsekretær for Nordisk Råds danske for Bramsnæs’ vedkommende (født 1879) ­noget ganske unikt. den var underskrevet, hilste man også slut- søge om arbejds- og opholdstilladelse ved indhentet af den europæiske udvikling. Re- delegation og fik stillingen, som han beholdt tale om et sent otium. Frantz Wendt skrev efter Bramsnæs’ fra- resultatet med ’dyb tilfredsstillelse’. Man på- flytning til et af de andre nordiske lande. sultatet blev, at Danmark, Norge og Sverige til sin pensionering mange år senere. Bag- Ved repræsentantskabsmødet i 1959 blev træden en lille artikel i foreningens med- pegede, at ikke mindst Finland risikerede at Og året efter kunne de nordiske social- fra begyndelsen i 1960 kom med i frihandels- grunden for hans valg var sikkert den, at han det markeret, at Bramsnæs havde været lemsblad, hvor han forsøgte at forklare, blive efterladt alene, hvis Norge, Sverige og ministre gå videre og underskrive en nor- området EFTA, mens Finland blev associe- i Nordisk Råd ville komme endnu nærmere formand i 20 år, altså i halvdelen af for- hvorfor Bramsnæs havde været så god en Danmark søgte markedsmæssigt fællesskab disk tryghedskonvention – i stort omfang ret medlem året efter. Nu var det nordiske den politiske kommandobro og måske her eningens levetid, og ved det efter­følgende formand. Årsagen var ifølge Wendt, at han med Vesteuropa, og i det hele taget satte man en forenkling i forhold til en række to- og fællesmarked nærmest blevet en del af en mere direkte kunne påvirke det nordiske valg meddelte Bramsnæs, at forsamlingen­ ikke kun gav foreningen tid, når problemer sin lid til, at aftalen kunne styrke de nordiske flersidede aftaler, der ikke mindst var ind- større ramme. samarbejdes udvikling. Wendt fortsatte i måtte være klar over, at hans formandstid blev forelagt­ ham af hans hjælpere. Nej, forhandlere i deres bestræbelser for at sikre gået i efterkrigsårene. Nu kunne nordiske øvrigt med at have enkelte afgrænsede opga- nu var ved at rinde ud. Året efter stillede hans glødende interesse for Norden var par- størst mulig plads for det nordiske samar- statsborgere f.eks. få overflyttet deres syge- SLUT PÅ EN EPOKE ver for Foreningen NORDEN og blev hurtigt Bramsnæs da heller ikke op til gen­valg, ret med ’den sande statsmandsegenskab, at bejde inden for et vesteuropæisk fællesskabs forsikring og få alderspension/aldersrente, Kort før foreningens repræsentantskabsmø- valgt ind i dens styrelse. men blev efterfulgt af næstformanden han forenede fantasi og realisme i den rette rammer. uanset i hvilket af de nordiske lande de de i maj 1959 havde foreningen fejret sit 40- Frantz Wendt var imidlertid ikke den eneste, ­siden 1944, bankdirektør Olaf Hedegaard. blanding’. Ideerne skulle med andre ord ikke Den hurtighed, hvormed aftalen var bragt til boede. års jubilæum, som var blevet markeret ud der forlod ledelsen af Foreningen NORDEN. Samtidig udnævnte foreningen Bramsnæs kun flyve højt, men også omsættes i dagligt veje, tydede på, at der også hos nogle af re- Til gengæld gik det med sneglefart, hvad over landet. I København var der bl.a. recep- Det samme gjorde C.V. Bramsnæs, dog først til æresmedlem, og de fire andre landes arbejde. geringerne var en stærk vilje til ikke at ville angik et nærmere økonomisk samarbejde tion på Christiansborg, hvor tidligere stats- nogle år senere, og hvor Frantz Wendt var en for­eninger gjorde det samme. I For­eningen Uden at kæde tingene alt for nøje sammen vælge mellem Europa og Norden. Man ville mellem landene, og da der fra midten af minister Erik Eriksen udtalte, at ’i dagens mand i sin bedste alder (født 1905), var der NORDEN-sammenhæng var og er det er det påfaldende at bemærke, at Foreningen i stedet have det bedste fra flere verdener. r

60 61 Kulden får os til at rykke sammen i Norden De mørke nordiske vintre har betydning for, at magt­ distancen i Norden ikke er særlig stor, siger EUs konkur­ rencekommissær Margrethe Vestager i denne samtale om betydningen af lys, kirke, Højskolesangbog, fantasi og nordisk samarbejde, som ikke længere ses som alternativ til det europæiske, men som to forskellige ting, der hører sammen, siger hun.

Tekst Lene Roe Rasmussen Foto Les Kaner og Linda Kastrup, Ritzau Scanpix

dendørs trænger kulden sig på, meget forskellige holdninger, men alligevel - Vi har alle dage været og veje og cykelstier er synligt få os talt hen til en løsning. U blanke. Indenfor i Europa-Huset Den korte magtdistance er altså noget, der nødt til at rykke sammen på Gothersgade sørger radiatorerne heldig­ ifølge Margrethe Vestager ligger i den nor­ vis for, at vi kan holde varmen. Margrethe diske grund-DNA – en grundsten, der også om vinteren og have en Vestager, EUs konkurrencekommissær, er ligger i åren på hendes egen opvækst hos kultur, der gjorde, at vi netop fløjet ind fra Bruxelles og står ved præsteforældrene i den lille stationsby Øl­ vindueskarmen og betragter udsigten: god i Jylland. kunne holde ud at være - Frosten gør alting lysere, kommenterer tæt sammen. hun med blikket rettet mod Kongens Have DU BEHØVER IKKE VENTE, TIL DU og Københavns teglbelagte hustage. Hun ER 50 ÅR, MED AT HAVE EN MENING selv er opvokset i Vestjylland – dér, hvor Margrethe Vestager er vokset op i et grundt­ landet er fladt, og hvor himmelhvælvet, vigiansk hjem. Begge hendes forældre var med hendes egne ord, er helt fantastisk: sognepræster, og noget af det vigtigste fra står for mig som det, der kan bringe én sik­ - Lyset betyder meget for mig. Årsrytmen den lutheranske version af kristendommen kert hjem. har betydning for vores livsrytme og den er, at præsten godt kan prædike, men han/ Ud over Højskolesangbogen er hun vokset måde, vi er over for hinanden her i Norden. hun har ikke mere ret end dig, der sidder på op med de nordiske sagaer og historierne Uanset om du er fra det flade land eller det bænken. Hendes forældre var desuden med fra nordisk mytologi, men det er et helt an­ mere bjergrige, er vi fælles om, at årstider­ til at lave friskole for hende og de tre yngre det univers, der især har inspireret hende. ne er skiftende. Det er kendetegnende for søskende, og i dag arbejder hendes bror og - Astrid Lindgrens historier er meget mere vores plet på kloden. svigerinde begge som højskolelærere. Man … direkte. Det er at trække den lidt langt at De mørke nordiske vintre er desuden no­ kan derfor roligt sige, at det er en integre­ skulle forestille sig Thor komme kørende get, Margrethe Vestager mener, har haft be­ ret del hos Margrethe Vestager ikke blot at hen over skyerne med Mjølner i hånden, si­ tydning for, at magtdistancen i Norden ikke se på uddannelse som noget formelt, men ger Margrethe Vestager smågrinende, mens er særlig stor, og at vi ikke har de samme i lige så høj grad med blik for det frie sko­ hun peger i himmelretning, inden hun fort­ - Uanset hvilken rådgivning jeg får, og stejle hierarkier, som man ser andre steder lesystem og skolesyn. Og selvom hun ikke sætter: uanset hvad andre gør, i verden: selv har gået på højskole, har hun alligevel - Der virker Pippi Langstrømpe på mange er det i sidste ende mit - Vi har alle dage været nødt til at rykke et helt særligt forhold til Højskolesang­ måder langt mere nærværende. Hele hen­ ansvar. Det er deri, sammen om vinteren og have en kultur, der bogen. des univers favner en nordisk tilgang, selv­ min autoritet ligger, siger Margrethe Vest­ gjorde, at vi kunne holde ud at være tæt - Nogle gange fik jeg lov til at komme med følgelig præget af den tid, Astrid Lindgren ager, som netop er ud­ sammen. Måske lyder det mærkeligt, men min far rundt om i Danmark. Hvis det blev skrev i, men med en fantasi, et nærvær og råbt til at være blandt jeg tror, det er medvirkende til, at vi i dag en sen hjemtur, slog han Højskolesang­ en energi, der er meget inspirerende. årtiets vigtigste globale tænkere af magasinet har nogle demokratier, der virker, og som er bogen op på rattet, og for ikke at falde i søvn Der er måske ikke meget fantasifortælling Foreign Policy. baseret på samtale. Vi kan godt komme fra sang han os hjem. Så Højskolesang­bogen over at arbejde i EU – det er benhård politik

62 63 - Mænd har tålt at blive valgt i 100 år, fordi de var mænd. Så kan vi nok også godt tåle at blive valgt, fordi vi er kvinder, siger Vestager. og forhandlingssager, men sommetider kan kontor ikke er åben: fantasien være med til at anspore til hand­ - Alle mennesker svarer - Da jeg skulle i gang med min ledelses­ linger i det virkelige liv, forklarer Margre­ jo positivt på at blive vist stilling i EU for snart fem år siden, var det the Vestager: første gang, jeg skulle arbejde i et multi­ - Det forunderlige er, at det nogle gange er tillid, og jeg vil hellere kulturelt og multinationalt miljø, og jeg vores fantasi, der sætter begrænsningerne. blive skuffet en gang overvejede selvfølgelig, hvordan det skulle For virkeligheden er mere fantastisk og for­ håndteres. Jeg kunne ikke komme i tanke underligt skræmmende, end fantasien er. imellem end gå rundt om noget. Derfor tænkte jeg: Jeg gør, som Men den skubber os til at forestille os ting, og være kynisk. jeg plejer. Det betyder åben dør, lavt hie­ som ikke er her endnu, og som vi derfor kan rarki og en interesse for, hvad alle medar­ gøre til virkelighed. bejdere har at sige. Alle mennesker svarer Det kan her være oplagt at drage en parallel jo positivt på at blive vist tillid, og jeg vil mellem Pippi Langstrømpe – verdens stær­ hellere blive skuffet en gang imellem end keste pige, stærkere end selv granvoksne Vigtigt at påpege er dog, at det nordiske og gå rundt og være kynisk. Det får man jo mænd – og en konkurrencekommissær, europæiske samarbejde på visse områder ikke andet ud af end et miserabelt liv. der udsteder bøder til verdensgiganter som adskiller sig fra hinanden, forklarer Mar­ Desuden mener Margrethe Vestager ikke, ­Apple og Google. grethe Vestager. Én ting er, hvad der samler at autoriteten ligger i hendes titel – hun vil Margrethe Vestager selv drager dog en an­ lande på tværs af interesser, noget andet er, ikke tiltales som konkurrencekommissær, den parallel. Hun nævner den svenske kli­ at man er decideret forpligtet over for hin­ for det er meget nemmere at være på for­ maaktivist Greta Thunberg, der som 15-årig anden. navn. Derimod mener hun, at autoriteten gik i skolestrejke for klimaet og talte ved - Det nordiske samarbejde er funderet i ligger i, at hun har det endelige ansvar for COP24 i Katowice. Ifølge Margrethe Vest­ fælles værdier – vi er sprogligt, kulturelt de beslutninger, hun træffer. En insiste­ ager er det vigtigt at turde gå imod autorite­ og geografisk tæt på hinanden. Det bety­ rende pegefinger prikker et par taktfulde ter. Det er noget, hun selv har taget med sig der dog ikke, at vi her i Norden har trykket slag i bordpladen, mens Margrethe Vest­ fra sin opvækst og ind i politikken. hænder og taget det skridt, der gør, at vi ager gentager: - Du behøver ikke vente, til du er 50 år, med også formelt forpligter os i forhold til hin­ - Uanset hvilken rådgivning jeg får, og uan­ at have en selvstændig mening om noget. anden, forklarer hun og uddyber med: set hvad andre gør, er det i sidste ende mit Det kan du også sagtens have som barn og - Det, der har gjort, at vi har et europæisk ansvar. Det er deri, min autoritet ligger – som ung. Det vigtige er, at du bliver taget indre marked, at virksomheder i stor grad det er i min rolle. Den ligger ikke i, at jeg alvorligt. Det er en værdi, jeg har taget med har lige muligheder, og at man som EU- bliver behandlet som skørt porcelæn. mig fra min nordiske opvækst: at lytte til borger har visse rettigheder, kommer af, at Vender man blikket mod de internationale dig meget at gøre. Jeg har fået blik for, at for at udfolde det fulde potentiale. - Med hænderne godt mennesker i alle aldre. Uanset hvem de er, vi i EU har en retslig forpligtelse. avisers spisesedler, er man dog ikke bange kvoter virker. Mænd har haft en uformel og hvor de kommer fra. Hvad tænker du så i forhold til fællesnordisk for at gå til biddet og slå lidt skår i porce­ kvote på 85-95 % de sidste 100 år inden DET SKYGGER FOR skruet på skal jeg nok vise direktiv-implementering i EU? lænet – her bliver Margrethe Vestager bl.a. for bl.a. forretningsliv, den økonomiske SYNET AT GÅ MED SKYKLAPPER ET NORDISK SØSKENDEFORHOLD - Det skulle man jo tro lå på den flade kaldt: verden, ledende politiske stillinger og Margrethe Vestager har efterhånden talt mig nyttig et eller andet Margrethe Vestager lægger ikke fingrene hånd, men det gør det bare ikke. Går man ’Kvinden, som de globale koncerner ryster ledende stillinger inden for administra­ sig varm i emner som samfundsstrukturer, sted. imellem, når hun taler om vigtigheden i at i detaljen, er der alligevel store forskelle i bukserne over’ (Der Spiegel). tion og bureaukrati. Mænd har tålt at blive nordisk og europæisk samarbejde, ligestil­ lade alle komme til orde, men kommer dog i de nordiske lande imellem. Danmark er i ’EUs tech-tsar Margrethe Vestager’ (The valgt i 100 år, fordi de var mænd. Så kan ling og ledelsesstrukturer, men spørgsmå­ samme ombæring ind på, at det er lettere at vid udstrækning stadig præget af at være Guardian). vi nok også godt tåle at blive valgt, fordi vi let er, hvordan hun egentlig vil beskrive sig del af stærke fællesskaber, og det kan jeg få indflydelse, når man står flere lande sam­ et landbrugsland, Sverige er mere et indu­ ’Hvem fylder Silicon Valley med frygt?’ er kvinder, og man behøver sådan set ikke selv som menneske. mærke, for jeg har ikke altid tid til at være men i et tæt samarbejde: striland, Norge med sin olierigdom står et (New York Times). vente på at få en formel lovgivning om - Ehm … fysisk til stede, men derfor er de der jo al­ - De nordiske lande er bestemt ikke de tredje sted, og Finland er i sagens natur me­ ’Dronning Margrethe Vestager, Bruxelles’ kvoter – jeg synes bare, man skal beslutte (Tænkepause) ligevel, når jeg så kan være der. største sammenlignet med andre euro- get præget af deres geopolitiske placering. trumf’ (Le Monde). sig for det, og det kan man gøre i dag. - Noget af det vigtigste, som jeg selv kom­ Der bliver med andre ord lagt mange ti­ pæiske lande. Desto mere vi kan blive enige Så når man kommer ned i detaljen, begyn­ Opremsningen af den ene rubrik efter den Nu skal det ikke lyde, som om det er mænd, mer fra, er ligeværd. Det kan godt være, vi mer og meget rejsetid i arbejdet som kon­ i Norden, desto større råderum får vi. Men der de her forskelle også at præge, hvad det anden lader ikke til at have en større ind­ der er problemet, for ifølge Margrethe har forskellige roller, og vi har forskellige kurrencekommissær. Spørgsmålet er dog, når det f.eks. kommer til økonomisk poli­ er for valg, man træffer. Selvom man har en virkning på Margrethe Vestager. Hendes Vestager er kodeordet diversitet: ansvar, men det ændrer ikke på, at vores om hun nogensinde overvejer, hvad hun tik, er der tale om en enighed lidt på trods: stærk kulturel ballast og et fælles demokra­ svar på, hvordan hun forholder sig til tit­ - Ensartethed og uniformeret tænkning menneskelige værd er det samme. Det er kunne tænke sig at lave efter sin tid i EU. Finland er euro-land, Sverige kan blive tisk verdenssyn, er det typisk andre ting, lerne, falder da også prompte: virker indskrænkende, og risikoen for, at fantastisk at leve i et land som Danmark - Det synes jeg er meget svært at svare det, Danmark har et forbehold, Norge står der er retningsgivende. Det er ligesom med - Jamen, det gør jeg egentlig ikke. Vi lever du får et beslutningsgrundlag, der ikke – det kunne også være Norge, Sverige og på. Dels fordi der er så mange ting, som udenfor, og Island har sin helt særlige po­ søskende, der godt kan lide hinanden, men i en tid, hvor både virksomheder, vores er fuldt belyst, er større, når gruppen af Finland – hvor der er fri og lige adgang til jeg kunne, men også fordi jeg aldrig har sition. som også nogle gange har uoverensstem­ markeder, hele vores samfund og civilsam­ beslutningstagere ikke er forskelligt sam­ sundhedsvæsnet, uddannelsessystemet, og været nogen stor planlægger. Det svarer Margrethe Vestager ser dog en tendens til, melser. fund digitaliseres. Og når vi befinder os i mensat. Desuden giver det både mænd og hvor der er et socialt sikkerhedsnet og ikke nemlig lidt til at gå med skyklapper. Ofte at holdningen til det nordiske samarbejde en periode, hvor nye ting former sig, er det kvinder mulighed for at skille sig mere ud, mindst et stærkt civilsamfund og fælles­ sker det næste, man skal, som noget, man har ændret sig gennem de seneste år. Hvor ENSARTETHED OG UNIFORMERET klart, at mit arbejde med fair konkurren­ hvis der er større kønsdiversitet. skab, siger Margrethe Vestager. får øje på ud ad øjenkrogen. Og det kan flere tidligere så det nordiske samarbejde TÆNKNING VIRKER INDSKRÆN- ceforhold er til debat. Så overskrifter som - Man kan jo godt have kvinder med om­ - Jeg pendler ind og ud af forskellige fæl­ man jo ikke se, hvis man har skyklap­ som alternativ til det europæiske, bliver KENDE disse kommer ligesom med jobbet. bord, der så tager jakkesæt på, så de lig­ lesskaber i døgnets 24 timer – familie som per på. Derfor ser jeg åbent på min egen de to samarbejder nu set som to forskellige Selvom Margrethe Vestager er den, der EU er en arbejdsplads domineret af mænd, ner mænd. Men det er jo ikke det, der er det grundlæggende, men også venner og fremtid – og tænker om mig selv som en ting, der hører sammen. sidder med det bærende ansvar for skel­ og man kan forledes til at spørge Margre­ pointen. Pointen er at få forskellighederne arbejdsfællesskaber. Disse fællesskaber kvinde i sin bedste alder, og som ’Karls­ - Den holdning giver en anden plads til For­ sættende beslutninger med konsekven­ the Vestager, hvordan hun egentlig har det frem i stedet for at få flere proppet ned i en er med til, at sådan en som mig kan navi­ son på taget’ ville have sagt: Med hæn­ eningen NORDEN. I er med til at samle de ser i milliardklassen, betyder det ikke, at med det. lidt kedelig og ensidig skabelon, som slet gere i en verden, som er ret kaotisk. Det er, derne godt skruet på skal jeg nok vise mig nordiske interesser. døren ind til konkurrencekommissærens - Når det kommer til ligestilling, er der sta­ ikke – efter min mening – har mulighed fordi jeg ved, der er nogle – altid. Jeg er en nyttig et eller andet sted. r

64 65 1962 1972

Venstres mangeårige leder og statsminister 1950-53, Erik Eriksen, er her fotogra- feret på Hindsgavl. Han var i syv år fra 1964 formand for Foreningen NORDEN og havde i en årrække ledet den danske delegation til Nordisk Råd. I hans formandsperiode var der medlemsmæssig modvind, men Erik Eriksen støttede varmt dannelsen af det tværnordiske Forenin- gerne NORDENs Forbund og Organisationen tilpasses, gjorde også en stor indsats 1962-72 for at skaffe midler til reno- veringen af Hindsgavl. Foto Poul Olsen, Odense kultursamarbejdet styrkes Stadsarkiv. Medlemstallet topper – men trods den bristede drøm om Nordek og nordisk splittelse i forholdet til Fællesmarkedet styrkes samarbejdet på andre områder.

Tekst Jørgen Thomsen

oreningen NORDEN i Danmark nå- og i lighed med de andre nordiske foreninger man havde kendt siden 1919, og i stedet opret- ede sit højeste medlemstal i 1961 med satte man derfor gang i et arbejde med henblik tede de fem foreninger i fællesskab Forenin- F flere end 60.000 medlemmer. Frem på at modernisere organisationens struktur og gerne NORDENs Forbund, FNF. Det blev ved til Danmarks optagelse i Fællesmarkedet pr. effektivisere­ dens arbejde. oprettelsen opfattet som første skridt på vejen 1. januar 1973 mistede foreningen rundt reg- I 1964 gennemførtes der en række ændringer, til en sammenslutning af de fem nationale for- net 30 % af sit medlemstal, mens antallet af som bl.a. medførte en stærkere repræsentation eninger, og det havde i hvert fald til formål at lokalforeninger, der foreløbigt kulminerede fra lokalforeningerne i foreningens ledelse. Da give det nordiske arbejde større slagkraft. Sam- med 146 i 1964-65, kun gik beskedent tilbage. de var gennemført, takkede Hedegaard af og tidig var det også oplagt, at FNF kunne blive Forklaringerne på tilbagegangen kan være overlod formandsposten til tidligere statsmi- en udfordring for de nationale foreninger, for mange. Én ting er, at man i perioden 1962-72 nister Erik Eriksen, som i en længere periode nu måtte man altid overveje, om en aktivitet mere end tredoblede kontingentet fra 6 til havde stået i spidsen for den danske delegation skulle ligge i forbund eller forening. Under alle 20 kr. pr. medlem. Det lyder voldsomt, men til Nordisk Råd og havde mange års erfaring omstændigheder barslede FNF i 1966 med et skal ses på baggrund af både stærk infla- fra foreningens hovedstyrelse. Han kom til at nordisk handlingsprogram. Og fra 1969 ind- tion og reallønsvækst. Derudover talte man stå ved roret frem til 1971 og påpegede ved flere stilledes udgivelsen af den danske forenings i samtiden også om foreningstræthed, og når lejligheder, at medlemstilbagegangen ikke var medlemsblad, NORDEN, og erstattedes af et bibliotekerne på samme tid kunne føle sig noget specielt for Foreningen NORDEN. For- fællesnordisk blad, Vi i Norden. trængt på udlånene, blev det gerne tilskrevet eningsarbejde havde ikke ’de samme lette kår, fjernsynets stærke fremgang fra slutningen som det havde haft i tidligere perioder’, men på SMÅ SKRIDT ER af 50’erne. Det betød noget for folks lyst til trods af dette måtte det være en hovedopgave MERE END STORE ORD at gå ud. at få medlemstallet til at vokse igen. Samtidig I 1966 blev Nordens Dag markeret for femte Der er næppe tvivl om, at Foreningen NOR- understregede han, at det var utroligt væsent- gang, og i den danske forening håbede man DEN som mange andre blev ramt af, at vel- ligt, at man bevarede og udbyggede venskabs- på, at det kunne skabe ny tilgang af medlem- standsstigningen gav den gennemsnitlige byarbejdets folkelige karakter, så det ikke blot mer. Rundt omkring i landet blev der afholdt dansker langt flere valgmuligheder end tidli- blev ’en udveksling af byrådsmedlemmer eller omkring 130 møder eller andre arrangementer gere, og i foreningen var man da også bevidst sognerådsmedlemmer, der rejste på besøg hos med nordisk tilsnit, og der var, hed det i den om, at der kunne være behov for fornyelse. hinanden’. følgende årsberetning, brugt ’megen opfind- Olaf Hedegaard kom ind på det i sin beret- Den fornyelse af organisationen, som var på- somhed, stor energi og utallige arbejdstimer’ ning til repræsentantskabsmødet i 1963, hvor begyndt i 60’ernes begyndelse, blev også ført på at få arrangementerne til at forløbe bedst han konstaterede, at foreningen efter mange igennem i forholdet til de andre nordiske for- muligt. I København rummede Nordens Dag års arbejde risikerede at stivne i de én gang eninger. Delegeretmødet i Reykjavik i som- eksempelvis en masse forskellige slags un- fastlagte former og ’blive et mål i sig selv’, meren 1965 blev således det sidste i den form, derholdning lige fra ballet, kunstudstilling og

66 67 1962 1972

oplæsning til møder for unge med tale af en forhandlinger i den såkaldte Kennedy-runde, nordiska samarbetets väg til framgång kantas norsk skihopper og forfatter, optræden af en og at man opnåede store toldindrømmelser fra av grandiosa misslyckanden.’ Ligesom det var Tegneren Bo Bojesen teg- nede til dagbladet Politiken dansk beatgruppe og folkesangere – og til det europæiske fællesmarked. Norden optråd- sket efter forsvarsforhandlin­gernes sammen- de fire nordiske statsmini- finalekamp­ i Idrætsparken i en turnering for te med andre ord som en enhed. brud – og en halv snes år senere, da man forgæ- stre, som kiggede hinanden de nordiske hovedstæders bedste skolefod- Da en ny dansk regering tiltrådte i 1968, ves havde forhandlet økonomisk samarbejde i kortene i forbindelse med boldhold. gjaldt det franske veto stadig, og da EFTA-­ – blev Nordek-planens fiasko og den splittede Nordek-forhandlingerne 1968-70. I forgrunden den I Odenseafdelingen var markeringen af Nor- samarbejdet ikke syntes at rumme nye mulig- nordiske stilling til Fællesmarkedet baggrun- danske Hilmar Baunsgaard dens Dag 1966 anderledes end mange andre heder, foreslog den nye danske statsminister, den for nye initiativer. I 1971 førte det således og ellers fra venstre norske steder. Her havde man – midt under den kol- ­Hilmar Bauns­gaard, på Nordisk Råds session i til en revision af Helsingforsaftalen og i sam- Per Borten, svenske Tage Erlander og finske de krig – inviteret overborgmesteren i Vest- København i februar 1968, at man igen tog et menhæng dermed til oprettelsen af Nordisk Mauno Koivisto. berlin, socialdemokraten Willy Brandt, der nærmere nordisk økonomisk samarbejde op Ministerråd. Dette råd havde været forudset foran mange hundrede gæster i Fyens Forum til drøftelse. Det kom også til at ske, og frem som en del af Nordek-planen, men overlevede talte over emnet ’Norden set med europæiske til begyndelsen­ af 1970 arbejdede embeds- dens forlis. Hidtil havde størstedelen af de nor- øjne’. Det voldte næppe store van­skeligheder mænd og politikere på højtryk. Da Foreningen diske fagministres samarbejde været helt ufor- for de fremmødte at følge med i foredraget, NORDEN markerede sit 50-års jubilæum ved melt, men i den nye aftale blev ministerrådet for Willy Brandt talte et flydende og letfor- en fest på Københavns Rådhus i marts 1969, traktatfæstet som officielt samarbejdsorgan ståeligt norsk, som han havde lært sig under udtalte statsministeren bl.a., at det gjaldt om for de nordiske landes regeringer.­ Fra 1973 fik sin landflygtighed i Norge fra 1933. at gribe chancen for et nordisk økonomisk sekretariatet hjemsted i Oslo, men flyttedes i Det er meget tænkeligt, det udfordrede nogle samarbejde i rette tid, og hvis det mislykke- 1986 til København. af de tilstedeværende, da Brandt kom ind des, ville fremti­ dige­ generationer med fuld ret på de europæiske markedsdannelser. Må- kunne rette bebrejdelser mod nutidens beslut- DET KULTURELLE SAMARBEJDE let måtte nemlig være, sagde han, et Euro- ningstagere. En egentlig aftale om den såkaldte Gennem mange af disse omskiftelser gik det al- pa, der kunne tale med én stemme, og han Nordek var klar til underskrivelse i marts 1970, mindelige foreningsarbejde videre. Gavebøger ­understregede således behovet for en fuld men få uger ­senere meddelte Finland, at man blev uddelt, kurser blev afholdt, og venskabs­ europæisk samling. I den forbindelse måtte ikke foreløbig kunne tilslutte sig aftalen. Bag bytræf fandt sted i hobetal. Der blev satset på det efter Brandts opfattelse være en særlig den ændrede holdning lå underforstået, at ungdomsarbejde med udveksling af lærere og opgave for de nordiske folk at hævde men- traktaten kunne udfordre Finlands forhold til elever, og på Hindsgavl havde man fra omkring neskelige krav og moralske værdier over for Sovjetunionen, ikke mindst hvis nogle af de 1960 kunnet udvide aktiviteterne, da der var magtpolitisk snæversyn, kynisme og ideolo- nordiske lande samtidig blev medlemmer af blevet indlagt centralvarme. Nu, i begyndelsen gisk forvirring og prestigetænkning. Han be- Fællesmarkedet. af 70’erne, måtte man dog indrømme, at stedet tonede samtidig,­ at hans daværende hjemby, ikke længere levede op til den standard, folk Berlin, ikke måtte stå i vejen for afspændin­ NORDEK BEGRAVES andre steder kunne opleve på moderne konfe- gen, og man måtte være forberedt på, at stør- På den større europæiske scene kom tingene rencecentre. Og selvom medlemskontin­gentet re ændringer ikke kunne opnås, hvis der ikke også i bevægelse. De Gaulle havde allerede i som nævnt var sat op ad flere omgange, og kom en ­generel afspænding. Men indtil da april 1969 trukket sig tilbage fra præsidentpo- foreningen havde en god indtægt fra det årlige skulle man være forberedt på at tage de små sten i Frankrig, og flere af de nordiske lande, landslotteri samt fra bevillingen til ­Nørreport skridt, der var mulige. Små skridt er mere herunder Danmark, orienterede sig nu igen Bio i København, kom det alligevel som en vel- end store ord, som han sagde ved en anden sydpå, da den franske holdning var under op- kommen gave, da den danske regering fra 1967 lejlighed. blødning. Ligesom England søgte Danmark og efterlevede en anbefaling fra Nordisk Råd og Men trods de mange arrangementer på Nor- Norge om optagelse i Fællesmarkedet, og for- begyndte at yde et fast årligt tilskud til Forenin- dens Dag og den store offentlige opmærksom- handlingerne blev indledt i juni 1970. gen NORDENs virksomhed, i første omgang hed, de fik, var det på ingen måde nok til at Selv om Foreningen NORDEN med stor flid på 275.000 kr. De øvrige nordiske for­ ­eninger vende medlemstallets nedgangslinje. søgte at undgå splittelse i egne rækker i forbin- havde allerede opnået statslige tilskud, og den delse med optagelsesforhandlingerne ved at danske forening understregede ud over sin NORDEN, NORDEK slå fast, at foreningen ikke tog stilling til selve taknemmelighed, at det principielle grundlag OG FÆLLESMARKEDET spørgsmålet om Danmarks tilslutning, undgik for foreningens stilling ’som en fri, folkelig Den franske præsident Charles de Gaulle man ikke fuldkommen stridigheder. Det lykke- ­forening, der selv vælger sin kurs, naturligvis nedlagde i 1963 veto mod engelsk indtræden des dog at holde foreningens hovedlinje intakt, er uantastet af det bevilgede statstilskud’. i det europæiske fællesmarked. Den danske og som det eneste nordiske land blev Danmark 60’erne bød også på et andet vigtigt fremskridt, kulturarbejdet på tværs af de nor­diske lande- skulle gå den langsommelige vej gennem de ­beslutnings­myndighed. ansøgning om deltagelse i Fællesmarkedet efter folkeafstemning fra d. 1. januar 1973 med- nemlig etableringen af Nordisk Kulturfond, grænser. Det førte i første omgang til opret- forskellige landes parlamenter. I slutningen af Fra d. 1. januar 1966 kunne Nordisk Kultur- var baseret på formodningen om Englands lem af Fællesmarkedet. som i høj grad var et resultat af Foreningerne telsen af en nordisk kulturkommission, hvor 50’erne fik forslaget mere luft under vingerne, fond begynde sit arbejde, og oprettelsen blev optagelse, og de Gaulles veto ændrede med Nordek-planens sammenbrud var et nyt tilba- NORDENs påvirkningsarbejde gennem årene. Foreningerne ­NORDEN fik observatørstatus,­ da det blev diskuteret i Nordisk Råd, men med fuld ret hilst velkommen i Foreningen ét de markedspolitiske forudsætninger for geslag for nordisk samarbejde og dermed også Kulturelt samarbejde havde været en driven- men den danske afdeling skrev jævnligt i først i 1965 blev der enighed mellem rådet og NORDEN, der havde arbejdet for den så længe. det nordiske samarbejde. Det betød bl.a., at for Foreningen NORDEN, men som den sven­ de kraft i den danske for­ ­enings arbejde siden medlemsblad og beretninger om behovet for de relevante ministre om oprettelsen af fon- Det første år havde fonden kun 600.000 kr. til de nordiske lande i anden halvdel af 60’erne ske statsminister Olof Palme udtalte på Nordisk dens grundlæggelse, og i befrielsessommeren mere ordnede rammer og faste­ bevillinger til den. Det var et stort skridt, for det var første rådighed – et beløb, der ved 100-årsjubilæet er optrådte samlet ved internationale handels- Råds session i København i februar 1971: ’Det stillede man forslag om øget statslig støtte til det kulturelle samarbejde – uden at ansøgere gang, man oprettede­ et organ med overstatslig steget til 36 mio. kr. r

68 69 De nordiske lande skal mødes i velvillig kappestrid Norden skal fortsat være foregangsland, når det kommer til ligestilling – og ikke hvile på laurbærrene. Drude Dahlerup er førende inden for kønsforskning og mener, at vi her i Norden skal opprioritere det nordiske samarbejde, så vi fortsat kan bruge hinanden som inspirationskilder til bl.a. ligestilling.

Tekst Lene Roe Rasmussen Foto Steffen Tell

ressourcer til Nordisk Ministerråd, så de - De grundtvigianske traditioner uden ek­ nordiske lande fortsat kan bruge hinanden saminer fungerer rigtig godt – ’det er ikke rude Dahlerup har i næsten to år­ som inspirationskilder. Apropos inspira­ for skolen, men for livet’, for nu at bruge det Fakta om tier pendlet frem og tilbage mel­ tionskilder fortæller Drude Dahlerup i dette citat. Specielt i sådan en stresset tid, vi le­ Drude Dahlerup D lem Danmark og Sverige og er i dag interview også om en opvækst først på Tes- ver i i dag, hvor alt handler om den næste professor emerita ved Stockholms Univer­ trup Højskole og senere i Lillerød med sine eksamen og nationale prøver, er højskoler Drude Dahlerup (f. 1945), sitet og adjungeret professor ved Roskilde to søstre og sin mor, politiker og feminist utrolig vigtige. På en højskole handler det professor emerita ved Universitet. Det tætte forhold til de to lande Elin Appel. En mor, der bl.a. inspirerede nemlig om at udvikle sig som menneske og Stockholms Universitet og betyder, at hun som en af få her i Norden har Drude Dahlerup til selv at blive feminist – som medborger. adjungeret professor ved en indgående viden om og indsigt i både det med egne ord fik hun feminismen ind med Hvordan har din mors stærke kvindepoliti­ Roskilde Universitet. danske og svenske politiske system. Derfor modermælken. ske engagement smittet af på dig? gennemskuer hun også de mange mytedan­ - Jeg har altid været super stolt af min mor Hun har i mange år forsket nelser, hun mener, de to lande skaber om FRA TESTRUP HØJSKOLE TIL ET (Elin Appel red.), og jeg har lært meget af i køn, politiske systemer hinanden for at sætte sig selv i et bedre lys. RØDT MURSTENSHUS I LILLERØD hende. Når folk spørger mig om, hvordan jeg og integrering af kvinder Trods sin profession som professor i stats­ Hvad har din opvækst i et højskolemiljø be­ blev feminist, står det klart, at det er noget, og minoriteter i politiske kundskab er det dog først for nylig, at hun tydet for dig? mine søstre og jeg fik ind med modermæl­ beslutningsprocesser. som dobbelt statsborger endelig har fået - Jeg er oprindelig født på Testrup Højskole ken. Da mine forældre under min barndom mulighed for at stemme i både Danmark og og har også boet på Vestbirk Højskole og blev skilt, flyttede mine to søstre og jeg med Drude Dahlerup var med­ Sverige. I mange år kunne hun som bosat Stevns Højskole, så det er klart, at højskolen min mor til Nordsjælland. Vi voksede op i et stifter af den EU-kritiske dansker i Sverige hverken stemme til Folke­ har været vigtig for mig og min opvækst, og rødt murstenshus i Lillerød og var de ene­ JuniBevægelsen. tinget eller Riksdagen. I dag er Drude Dah­ jeg mener, det er en vigtig demokratisk insti­ ste på vejen, hvis mor ikke var hjemmear­ lerup atter bosat i Danmark, nærmere be­ tution. Desuden håber jeg, man bliver bedre bejdende – og hvor der ikke var nogen far. Hun er forfatter til flere stemt Kastrup, hvor Foreningen ­NORDEN til også at få de unge med indvandrerbag­ Vi klarede alting selv, huggede brænde og bøger, senest ’Demokrati besøgte hende til en snak om Norden, her­ grund ind på højskolerne, for det er en super tændte op i kaminen. Min mor var en utro­ uden kvinder?’ Forlaget U under vores tilgang til ligestilling, og der måde at blive en aktiv medborger på. lig god foredragsholder og taler, og jeg kan Press, 2018. bliver ikke lagt fingre imellem, når Drude Hvad synes du, højskoler kan i forhold til huske, hvordan jeg som barn sad og lyttede Dahlerup flager for, at der bør afsættes flere gymnasier og universiteter? til disse taler, allerede inden jeg kunne nå

70 71 - Jeg var en af dem, der men de nordiske lande har jo statsretligt Du har jo en stor interesse og ikke mindst Hvordan adskiller de to lande sig fra hver sin lovgivning. Til gengæld har vi her drivkraft i forhold til, hvad der sker i det hinanden? dengang sagde, at jeg i Norden en kollektiv læreproces, der har politiske landskab – hvorfor er du gået - Primært er landene jo utrolig ens, men arbejdede bedst sammen influeret på en række lignende lovgivninger, mere i forskningsretningen frem for at der er nogle forskelle. Der er selvfølge­ fordi vi har lært af hinanden, og fordi vi på være aktiv politiker? lig maden … Vi har fuldstændig opgivet at med mænd. Og det sagde tværs af Norden stort set har samme kultu­ - Jeg tror egentlig ikke, jeg synes, det poli­ holde jul sammen på tværs af vores danske relle og samfundsøkonomiske baggrunde. tiske liv er tiltrækkende. Jeg vil hellere stu­ og svenske familier, for det går simpelthen jeg jo, fordi det var mæn- Netop derfor kan man gøre brug af samme dere det. Jeg har en stor nysgerrighed som ikke med julemaden. Haha. Men ellers sy­ dene, som havde de spæn- lovgivning, og derfor synes jeg også, man forsker og mener også, jeg kan være med til nes jeg jo, det var meget spændende at bør opprioritere det nordiske samarbejde at ændre verden ved at lave noget god forsk­ komme til Sverige i 90’erne, hvor der allere­ dende poster. mere – tildele det flere penge, og det gælder ning. F.eks. som nu, hvor jeg er international de dengang var meget gang i kønsforsknin­ også Foreningen NORDEN, sådan at vi fort­ konsulent for integrering af kvinder i beslut­ gen. En anden vigtig ting at nævne er, at jeg sat kan videndele og lære af hinanden. ningsprocesser rundt omkring i hele verden. oplever, at Danmark og Sverige er gået fra Vi består af små lande her i Norden – står Jeg er ikke sådan en, der bare sidder i elfen­ at have en fin og venlig motiverende kon­ gulvet. Hun var ud af en rigtig god venstre­ vi stærkere sammen? benstårnet og forsker. Jeg bruger min viden kurrence til at få en mere ubehagelig tone slægt. Min morfar (Erik Appel red.) sad også - Absolut. Og jeg synes, vi skal fastholde, at til at være med til at påvirke samfundet og over for hinanden. I Danmark har man bl.a. i Folketinget, og de var de første far-datter, Norden skal være foregangslande for lige­ debatten og politikken. sagt, at svenskerne er så politisk korrekte. som sad der sammen. Senere hen forlod min stillingsspørgsmålet. Rigtig mange lande i Man har brugt det andet land som prygel­ mor dog Venstre og blev meget mere radikal verden ser op til Norden, og det er jo frygte­ EN FOD I BÅDE knabe, først og fremmest af indenrigspoli­ og feminist. Elin Appel med ligt, hvis nu vi opgiver og vender det blinde DANMARK OG SVERIGE tiske hensyn og ikke, fordi man har haft en sine tre døtre, Pil, øje til og siger, at ligestillingen allerede er I 1998 blev du ansat ved statskundskab dialog. Mere for at fremhæve, hvor forfær­ FRA INDIVIDUEL FRIGØRELSE TIL Ulla og Drude som opnået. på Stockholms Universitet – hvordan har delige de andre er, og hvor god man selv er. spæd i 1945. FÆLLES GENNEMSLAGSKRAFT Hvad er forskellen i feminisme- og ligestil­ du haft det med at flytte fra Danmark og Der er blevet opdigtet tilstande, og derfor Hvad fik dig til at vælge at læse statskund­ lingsspørgsmålet i Danmark og Sverige? være bosat i Sverige så længe? er jeg glad for, at jeg står i den position, at skab, et fag med meget få kvindelige stude­ - Jeg har faktisk lavet nogle forskningspro­ - Jeg var jo professormoden, men der var jeg er professor i statskundskab og efter at rende på det tidspunkt? det positive ord – kvindemusik, kvindelit­ region, når det gælder ligestilling. I 70’erne jekter, hvor jeg har sammenlignet partipro­ ikke nogen udsigter til, der ville komme en have arbejdet i Sverige i 18 år bliver brugt af - Jeg sad sammen med min mor og kiggede teratur, kvindebevægelse, og jeg går fra den blev Norden jo berømt for et billede af en grammer i de to lande, og hvor jeg har sam­ stilling, der gik på netop mit fagområde. På medierne som kommentator, bl.a. omkring på, hvilke forskellige muligheder der var. dér ’jeg arbejder bedst sammen med mænd’ mand, der går med en klapvogn – det gik let åbningstaler. Uanset partifarve fylder Stockholms Universitet slog de en stilling den nylige langvarende svenske regerings­ Jeg fandt ud af, at jeg gerne ville læse stats­ til at lave utrolig mange spændende ting i verden rundt, man havde aldrig set lignende ligestillingsspørgsmålet meget mere i Sve­ op på statskundskab med særligt henblik på dannelse. Jeg kender både den danske og kundskab, og det kunne man på det tids­ kvindegrupper. Det var et brat skifte fra et før. I dag er Danmark dog det eneste land i rige. Står der noget om emnet i Danmark, er genusforskning, altså kønsforskning. Og det svenske politik indgående og kan gennem­ punkt kun læse i Aarhus. Jeg havde også lyst individuelt frigørelsesforsøg, som nok var Norden, som ikke har øremærket barsel til det blot en lille smule – dette til trods for, var lige mig. Ungerne var fløjet hjemmefra, skue de her mytedannelser, hvor der bliver til at komme rigtigt hjemmefra, så jeg flyt­ dømt til at mislykkes, til et kollektivt. faderen. Det er en skam, for det er en af de at vi faktisk har en kanon, hvor ligestilling og på det tidspunkt havde jeg allerede væ­ skabt uholdbare stereotypier. Vi skal i ste­ tede til Aarhus, hvor jeg ikke kendte en sjæl. Nu har vi talt meget om, hvad kvinde­ metoder, vi ved virker. Øremærkning bety­ fremstår som en af de 10 vigtigste danske ret sammen med min nuværende svenske det tilbage til at bruge hinanden i velvillig Men det var vel også en tid, hvor der ikke bevægelsen har haft af betydning for dit der, at arbejdsgiverne også regner med, at værdier. I mit igangværende forskningspro­ kappestrid. var så mange kvinder på universiteterne? universitetsliv, men hvad i forhold til dit en mand går på barsel. Man kan også næv­ jekt, GRIP-projektet, viser vi, at paradokset Hvad jeg også hører dig sige, er, at det i høj - Det er helt korrekt. Og der lå også i mit private liv? ne virkningen af kvotering, når det gælder hænger sammen med, at mange i Danmark - Vi har fuldstændig op- grad handler om, hvad man kan sammen valg, at jeg skulle vise, at piger også kunne - Min søn er født i 1970, og min datter i 1975, kvinderepræsentation. Danmark plejer at er af den holdning, at ligestilling allerede er givet at holde jul sammen kollektivt, i stedet for at modarbejde hin­ den slags. Ingen tvivl om det. Vi var kun 10 og hun plejer at kalde sig selv klapvogns­ ligge blandt de øverste, men nu er vi nede på noget, vi har, mens man i Sverige vil sige, at anden. Hvilke særlige værdier har vi her i % piger på statskundskab. I dag er det jo aktivist. Dengang var det utrolig vigtigt, at en 25. plads på verdensranglisten over andel der er langt til ligestilling. på tværs af vores danske Norden? gudskelov fifty-fifty, men dengang i midt- det var en fælles ambition for mig og bør­ kvinder i parlamentet, og ifølge World Eco­ I Sverige taler man om feministisk uden­ - Der er et meget stærkt og godt civilsam­ 60’erne var det usædvanligt, så jeg følte jo nenes far. Familielivet var et fælles projekt. nomic Forums Gender Gap Index, som også rigspolitik – hvad mener du om det? og svenske familier, for fund i Norden. Folk er i høj grad medlem også, jeg var med til at bryde nogle broer – Vi delte ugens dage imellem os, og den, som indeholder livslængde, arbejde, uddannelse - Jeg støtter det fuldstændigt. I modsætning det går simpelthen ikke af foreninger og aktive i civilsamfundet, og og det har jeg altid godt kunnet lide. havde børnene, havde også bilen og lavede m.v., ligger Danmark i dag som nr. 13, mens til, hvad mange danskere tror, er det ikke vi har en afslappet samværsform. Hvad jeg Hvordan var det at gå på et studie med mad, så den anden kunne være lidt længere Island, Norge, Sverige og Finland ligger som nemt at være feminist i Sverige. Der er også med julemaden. Haha. som underviser på universiteter i både Dan­ en skæv kønsnormering og så tilmed være ude med sit arbejde og sine projekter. Det er nr. 1-4. Så jeg synes, vi skal hæve ambitioner­ meget hate speech på kvindelige politikere i mark og Sverige har oplevet, er, at udveks­ feminist? vigtigt, at man er fælles om tingene, så der ne! Og der kan vi lære meget af at spejle os i Sverige, fordi kvinderne er meget synlige. Jeg lingsstuderende bemærker, at vi kræver af - Jeg var en af dem, der dengang sagde, at ikke er en, der skal nasse på den anden, og at andre nordiske lande. ser to vigtige pointer i Margot Wallströms vores studerende, at de skal være kritiske jeg arbejdede bedst sammen med mænd. man deler glæder og udfordringer. Så et øget samarbejde de nordiske lande (udenrigsminister i Sverige, red.) femini­ kæreste (Per Gahrton, forfatter og forhen­ og ikke bare lære, hvad der står i bøgerne. Og det sagde jeg jo, fordi det var mændene, imellem kan være med til at fremme lige­ stiske udenrigspolitik. Den ene handler om værende medlem af den svenske Riksdag og Det er noget af det, der er fremtrædende som havde de spændende poster. Det var NORDEN ER ET FORBILLEDE stillingsspørgsmålet? kvinders rettigheder: Man skal føre en uden­ Europa-Parlamentet for det svenske Mil­ ved de nordiske lande – vi uddanner kritis- en individuel frigørelse, hvor jeg blev nødt PÅ LIGESTILLING, MEN DER - Bestemt, og jeg er meget ked af, at man har rigspolitik, der støtter the empowerment of jøparti, red.) i en del år. Men det var, som ke medborgere. I Norden rummer vi umid­ til at sige, at jeg i hvert fald ikke skulle være ER EN RÆKKE MEN’ER nedprioriteret Nordisk Ministerråd. Jeg har women – kvinders rettigheder rundt om i om nogle troede, jeg var flyttet til månen, delbart også nogle åbne samfund, både når som andre kvinder – jeg skulle med an­ Står den kvindepolitiske diskussion i dag selv arbejdet for Nordisk Ministerråd på to verden. Den anden pointe i den feministiske selvom jeg jo meget ofte var i Danmark. det gælder handel og samvær med andre dre ord ikke falde i husmorfælden. Men så over for andre problemer i forhold til, da store projekter i 80’erne. Det ene handlede udenrigspolitik, som jeg støtter varmt, er, at Især min gamle far, som på det tidspunkt mennesker. Men i forhold til sidstnævnte kommer hele kønsrolledebatten i slutnin­ du var aktiv i Rødstrømpebevægelsen? om at nedbryde det kønsopdelte arbejds­ det handler om, at kvinder skal med ind i be­ var i midt 80’erne, syntes, det var langt væk. skal vi også passe på, vi ikke graver os ned gen af 60’erne, og Rødstrømpebevægelsen - I forhold til tidligere generationer er der marked, og det andet handlede om kvinder slutningsprocesser. Der er altså en todeling Derfor tog min storesøster Pil ham med på i en skyttegrav. Så lad os fastholde, at vi er begynder i 70’erne. Det vender det hele om, sket en utrolig udvikling. Mænd har jo fået i politik, men siden hen er der desværre sket i den feministiske udenrigspolitik, for det en togtur til Stockholm, selvom han var lidt små åbne samfund, der gerne vil samarbej­ og pludselig handler alting om at gøre ting børn, og børn har fået fædre. Det er utro­ en nedskæring af ressourcerne. EU-­love handler ikke bare om kvinder som ofre, men skrøbelig, og derefter var det i orden for de med andre lande, lære af andre menne­ sammen med andre kvinder. Kvinder bliver lig dejligt. Norden har været en foregangs­ gælder for de forskellige medlemslande, også om kvinder som aktive medspillere. ham. sker og tage imod andre mennesker. r

72 73 1973 2019

mulighed for at bruge stedet. Peter Jon Larsen er fortsat generalsekretær. opbremsning i nedgangen, men der skete I de følgende år blev Hindsgavls renovering Medlemsmæssigt havde foreningen fra 1973 i hvert fald en del på de indre linjer i for- fortsat, men nu så Foreningen NORDEN først til 1984 bevæget sig fra ca. 40.000 til godt eningen. Først og fremmest gennemførte og fremmest til fra sidelinjen, og da der i 1989- 25.000 medlemmer, men herefter var der man i 1984 en omorganisering, så der kom 90 blev gennemført en ny udvidelse af aktie- i en periode på seks år nogenlunde lige- amtskredse ind mellem landsorganisatio- kapitalen og udvidelse af værelseskapaciteten vægt omkring dette antal medlemmer. Det nen og lokalforeningerne, og i løbet af få år ved nyt byggeri, var nedtællingen i gang. I 1993 er svært at klarlægge alle årsager til denne var landet dækket af sådanne fungerende ophævedes ejerfællesskabet mod en kompen- sation til Foreningen NORDEN på 700.000 kr., og få år senere udløb også en aftale om rabat, når foreningen arrangerede kurser på stedet. Gennem mere end 70 år havde Hindsgavl væ- 1973-2019De store fælles ret et uvurderligt aktiv for foreningen. Men den skuffelse at opgive Nordens Borg måtte man tage med. Foreningens liv og visioner var institutioner ind på scenen trods alt vigtigere end et mødested. MEDLEMSAKTIVITETER Om medlemsnedgang, opgivelse af Nordens Borg samt udvikling af projekt­ OG -INFORMATION Tilbage i tiden havde Foreningen NORDEN arbejde. Desuden en periode, hvor Foreningen NORDEN måtte gentænke arrangeret et væld af kurser for sine medlem- sig selv under ledelse af et stærkt makkerpar i form af landsformand Dorte mer og også tilbudt dem at komme på kursus i andre nordiske lande. Flere og flere af den slags Bennedsen og generalsekretær Peter Jon Larsen. I dag har foreningen ’kun’ aktiviteter, der typisk havde haft tilknytning til 10.000 medlemmer, men befolkningens opbakning til nordisk samarbejde er bestemte fag, blev efterhånden arrangeret af fagene selv uden om Foreningen NORDEN, enorm. som til gengæld fra 70’erne i stadig stigende omfang tilbød en lang række mere generelle Tekst Jørgen Thomsen rejseaktiviteter. I første omgang var flyrejser til og rundrejser i Island blandt det mest po- Danske og svenske børn danser folkedans i kantinen på Hvalsø Skole i maj 1983 – arrangeret pulære, men efterhånden fik virksomheden af den lokale afdeling af Foreningen NORDEN. Foto Roskilde Dagblad, Lejre Arkiv a Danmark i 1973 blev medlem af EF, reaktioner fra medlemskredsen bringes tilbage gjorde ikke situationen bedre, at Hindsgavl et betydeligt omfang og blev godt hjulpet på var der frygt for, at det ville få store til de mere officielle samarbejdsorganer. Fra efterhånden var ved at udvikle sig til en klods vej af aktive lokalforeninger, der åbnede deres D konsekvenser for det nordiske sam- foreningens side ville man gerne have en rolle om benet på foreningen, og det blev ligefrem rejsetilbud for andre af Foreningen NORDENs arbejde, men sådan kom det i hvert fald ikke som informationsorgan, men det blev kun del- nødvendigt at opsige hele personalet, så virk- medlemmer. Snart begyndte man at lave et til at gå i relation til det folkelige arbejde, som vist opfyldt. somheden i 1976 lå i dvale. I egentligt rejsekatalog i tilknytning til med- Foreningen NORDEN var med i. Her så man De nye institutioner formåede 1977, da en større renovering lemsbladet, og fra slutningen af 80’erne havde ikke nordisk og europæisk samarbejde som derimod at opfylde så mange var gennemført, først og virksomheden et sådant omfang, at foreningen modsætninger, men som en slags både-og, af Foreningerne NORDENs fremmest for lånte penge, tilsluttede sig Rejsegarantifonden. og regeringerne i de nordiske lande forsøgte ønsker, at det blev nødvendigt kom man i gang igen, men I begyndelsen af 80’erne var der igen økonomi- også bevidst at kompensere for, at landene nu hurtigt at revidere handlings- allerede to år senere måtte ske krisetegn i foreningen, og der blev gennem- havde søgt forskellige markedsmæssige pla- programmet for FNF, hvilket man erkende, at Forenin- ført store besparelser på landskontoret. Samti- ceringer. skete i 1973. gen NORDEN ikke havde dig blev det slået fast, at det grundlæggende I Foreningen NORDEN var man ikke i tvivl de økonomiske muskler til arbejde i foreningen skulle foregå i lokalfor- om, at foreningens rolle var under hastig MISTEDE MØDE­ hele tiden at holde stedet eningerne, for at Foreningen NORDEN kunne ændring. Oprettelsen af Nordisk Råd, Nor- STEDET HINDSGAVL opdateret og konkurrence- fremstå som en folkelig bevægelse. I den for- disk Kulturfond og Nordisk Ministerråd var Da oliekrisen ramte i begyn- dygtigt. Det betød, at man bindelse viste det sig uheldigt, at medlemsbla- set fra foreningens synspunkt store frem- delsen af 70’erne, var For- så sig nødsaget til at tage det Vi i Norden havde relativt få danske bidrag, skridt. Man kunne i 1974 godt se tegn på, at eningen NORDENs økonomi imod et tilbud fra Kreditfor- hvad der gav anledning til nye overvejelser om, de mange nye institutioner førte til en bu- mildt sagt skrantende – man Dorte Bennedsen havde eningen Danmark om at til- hvad medlemmerne fik for deres kontingent. været kirkeminister 1971-73 reaukratisering af det nordiske samarbejde, ville mere, end økonomien og undervisningsminister føre en betydelig kapital til I 1984 valgte Foreningen NORDEN for første men også på den baggrund opfattede man umiddelbart gav mulighed for 1979-82 og havde bl.a. orga- A/S Hindsgavl. Foreningen gang i sin 65-årige levetid en kvinde til posten foreningens folkelige indsats som vigtig. Det – og selv om det trods krisen nisatorisk erfaring fra For- NORDEN gik med ét slag fra som landsformand, nemlig tidligere kirke- og brugerrådet, da hun i 1984 stillede store krav til foreningens indsats, når lykkedes at få statstilskuddet blev formand for Foreningen at være eneejer til at være undervisningsminister Dorte Bennedsen, og der var så mange aktører i arbejdsfeltet. Men næsten fordoblet i midten af NORDEN. Hun bidrog stærkt mindretalsaktionær, men til hun kom i de følgende år, sammen med den ny- resultaterne af de mange nye institutioners 70’erne, var foreningens si- til at markere foreningen og gengæld fik foreningen sit udnævnte generalsekretær Peter Jon Larsen, arbejde kunne gennem foreningen formidles tuation alvorlig, og trækket fik den samtidig på ret køl tilgodehavende i aktiesel- til at sætte et markant aftryk i foreningen. Hen- Entusiastiske unge mellem 11 og 14 år på sommerlejr på Nordisk Lejrskole & Kursuscen- økonomisk. ter i Hillerød i sommeren 2010, arrangeret i samarbejde med den lokale afdeling af til befolkningen, og på tilsvarende vis kunne på kassekreditten stort. Det Foto Scanpix Danmark skabet udbetalt og fortsat des formandsperiode varede helt til 1999, og Foreningen NORDEN.

74 75 1973 2019

kredsorganisationer, der både kunne bistå teroptræden og musik på bastionen strakte Mange af dem synes nu helt selvfølgelige. Det meste af det er groet frem i de sidste 100 lokalforeningerne og koordinere indsatsen sig frem til 2008, da bevillingen bortfaldt. I Medlemstilbagegangen for Foreningen NOR- år, og på de områder er Foreningen NOR- i det pågældende amt. Fra 1986 begyndte 2001 havde man også fået rådighed over Carls DEN er ikke noget specielt for en folkelig DENs fødselshjælp selvfølgelig ikke længere man desuden at udsende en slags avis til ­Bastion, hvor der få år senere i samarbejde forening af denne karakter – omkring 1960 nødvendig. medlemmerne under titlen Nord Nu, selv med Københavns Kommune åbnede den så- var der godt 600.000 medlemmer af de poli- Da Nordisk Ministerråd i 2017 lavede en stør- om FNF-bladet, Vi i Norden, fortsatte med at kaldte Øresundsmiljøskole. Det er en aktivi- tiske partier her i landet, mens der for et par re opinionsundersøgelse i de nordiske lande, udkomme indtil 1989-90. Set fra den danske tet, der stadig findes på stedet. Og den nor- år siden kun var ca. 140.000 tilbage, så mod- var den positive grundindstilling tydelig. I forenings side var det nødvendigt med en diske informationstjeneste Hallo Norden, der vinden har også ramt andre. Det forhold, at Danmark mente 60 % af de adspurgte, at det mere direkte informationskanal til medlem- ikke mindst skulle hjælpe folk, der ville flytte Foreningen NORDEN klogeligt har bestræbt nordiske samarbejde er meget vigtigt, og 59 % merne, og et fællesnordisk blad i FNF-regi er til andre nordiske lande, kører også fortsat i sig på at undgå partipolitisk stillingtagen og kunne endda ønske mere samarbejde. Og på da heller ikke genoplivet siden. Nogenlunde foreningens regi, nu under betegnelsen Info dermed selv har placeret sig i det diplomati- tværs af de nordiske lande er fornemmelsen ved samme tid ophørte foreningen med at Norden. Den blev i dens første år drevet fra ske hjørne, har næppe heller gjort det lettere af et værdifællesskab også gennemgående. udsende en årlig gavebog til medlemmerne Frederiks Bastion. at tiltrække nye medlemmer i en verden, hvor Globaliseringen er således ikke slået igennem – i første omgang blev den afløst af mere Endelig fortjener det at nævnes, at Forenin- organisering på baggrund af enkeltsager er i form af noget negativt for den nordiske sam- kontante fordele i form af et rabathæfte, som Carls Bastion på Chri­ gen NORDEN gennem mere end 20 år har kommet til at dominere i mediebilledet. følelse, snarere tværtimod. Mange ser i dag medlemmerne kunne indløse ved rejser i de stianshavn,­ som nu er været med i samarbejde omkring et fælles- et nordisk samarbejde som et godt grundlag nordiske lande, men siden blev denne del af hjemsted for Øresunds- nordisk biblioteksprojekt, der begyndte i FRA ELITÆR TIL FOLKELIG i en verden med store globale udfordringer miljøskolen, der blev medlemsservicen helt opgivet. grundlagt af Foreningen 90’erne som udløber af Projekt Nordliv. Som Foreningen NORDEN var i sine første år en – også selv om dette samarbejde med jævne NORDEN og Københavns indledning til en nordisk biblioteksuge sluk- slags tænketank for nordisk samarbejde og et mellemrum kan blive sat på prøve i virkelig- VENSKABSBYFESTIVAL­ I THISTED Kommune i samarbejde. kedes lysene på mere end 2.000 biblioteker, let elitært foretagende. Det ændrede sig afgø- hedens verden. En af de større manifestationer fra landsfor- hvor man i skæret af levende lys så fik oplæst rende under og lige efter 2. verdenskrig, hvor Når alt kommer til alt, er Norden for de fleste eningens side i slutningen af 80’erne var den et stykke af en islandsk saga for at fremme foreningen blev en egentlig folkebevægelse. danskere ikke så meget udland som det øv- nordiske venskabsbyfestival, der var arran- kendskabet til den nordiske litteratur. Skum- I 1932 og 1933 blev Foreningerne NORDEN rige Europa eller andre dele af verden. Det er geret i Thisted i dagene 3.-11. juni 1989. Den i den kommunale struktur omkring 2007 har bere udefra. Både dette og andre projekter har ringstime-arrangementer har nu kørt i mange ligefrem indstillet til Nobels Fredspris for blevet stadig tydeligere gennem Foreningen markerede 50-året for oprettelsen af ven- venskabsbyarbejdet noteret et tydeligt tilbage- med mellemrum været truet af EU-projekter år og er også udbygget for skolerne i form af sit bidrag til udviklingen af mellemfolkelig NORDENs 100 års historie, og også på den skabsbyforbindelsen mellem Thisted og Ud- slag. Sammenlagte kommuner stod pludselig eller EU-ordninger, der tilbød nogenlunde til- et tilsvarende projekt, Morgengry, og i alle forståelse. Selvom Foreningen NORDEN nu måde går der en rød tråd gennem den lange devalla og var forberedt gennem tre år. Der som arvtagere til flere venskabsbyforbindelser, svarende forløb i en bredere europæisk ram- årene har de lokale afdelinger af Foreningen runder de 100 år, og det er tydeligt, at en stor historie. Selv om der i jubilæumsåret er mas- blev tale om et overflødighedshorn af mere end de kunne magte, og finanskrisen betød me. For Foreningen NORDEN har Nordjobb- NORDEN været samarbejdspartnere med del af den oprindelige nordiske dagsorden ser af udfordringer for det nordiske samar- end 100 forskellige arrangementer, hvor ud- samtidig, at mange tilskudskroner blev vendt ordningen haft den sideeffekt, at den ofte var bibliotekerne. enten er gennemført eller varetages af andre, bejde og dermed for foreningen, og selv om stillinger, sportsbegivenheder, koncerter og flere gange, før de blev givet ud. med til at revitalisere foreningens ungdoms- Projektarbejdet har gode og dårlige sider. Til ofte mere officielle institutioner med et større kendskabet til nabosprogene ofte kan se ud debataktiviteter vekslede gennem de ni dage. arbejde. de sidstnævnte hører den forøgede sårbar- embedsapparat og bedre økonomi i ryggen, er til at halte, bærer vi i et eller andet omfang Foreningen NORDENs protektor, dronning PROJEKTARBEJDE I FOKUS Projektfinansiering har i de seneste årtier væ- hed, og da det i de seneste år har været væ- der også en underliggende strøm af velvilje Norden i vore hjerter. Det er i stort omfang Margrethe, og prins Henrik kastede glans Mange af Foreningen NORDENs kræfter har ret et grundvilkår for store dele af Foreningen sentligt sværere at få adgang til projektmidler over for det nordiske. På mange hundrede­ resultatet af ildsjæles indsats gennem de 100 over åbningsarrangementet, som samlede gennem årene været anvendt på arbejde ret- NORDENs aktiviteter, og et af de projekter, end før finanskrisen, er virksomheden tilpas- fagområder er der nu et nært samarbejde år – båret frem og omsat til handling gennem omkring 12.000 deltagere på stadion i Thi- tet mod skoleområdet og ungdommen gene- man selv havde peget på, lykkedes det at gen- set tilsvarende, og i 2015 flyttede foreningen mellem organisationer i de nordiske lande. Foreningen NORDEN r sted. I alt deltog omkring 60.000 i de mange relt. Meget tidligt fik man et lavere kontingent nemføre i midten af 90’erne, nemlig det fler- efter 66 år i Malmøgade til mindre kontorer delarrangementer, heraf omkring 4.000 fra for ungdomsmedlemmer, og i 80’erne blev der årige Projekt Nordliv, hvor der blev sat fokus ved Vandkunsten i det centrale København. de øvrige nordiske lande. oprettet særlige ungdomsafdelinger, efterføl- på nordisk identitet i fortid, nutid og fremtid Det var en værdig og folkelig manifestation af gende samlet i en særskilt organisation, For- og at styrke bevidstheden om nordisk histo- NORDEN I VORE HJERTER Fra valdemarsdagen i 2002 har Foreningen venskabsbyarbejdets betydning, men set over eningen NORDENs Ungdom. Gennem årene rie og nordiske samfundsforhold, især blandt I jubilæumsåret har Foreningen NORDEN NORDEN haft ansvaret for flagning med de fem nordiske landes flag ved landegrænsen en længere periode var der også udfordringer har der også været kæmpet talrige kampe for unge. Et andet projekt, Nordplus-mini, blev i 9.000-10.000 medlemmer, og et personligt i Sønderjylland – en synlig markering af, at på venskabsbyområdet. Én ting var, at ven- billigere skolerejser og ungdomsrejser, og i en periode også administreret fra Foreningen medlemskab koster årligt 295 kr. I årene fra man nu kommer ind i Norden. Foto efter skabsbytanken nogle steder var gledet over foreningen kunne man – vist med rette – have NORDENs kontor. Her gjaldt det om at fordele 1990 til 2003 var nettotilbagegangen for for- genetablering af grænsekontrol 2016. Foto Claus Fisker, Scanpix Danmark til i stort omfang at være et kommunalt anlig- svært ved at forstå, at det nok kunne lade sig midler fra Nordisk Ministerråd til skoleklas- eningen på ca. 10.000 medlemmer, mens der gende, ikke mindst i de større kommuner ef- gøre at enes på europæisk plan om et Inter- sers udvekslingsrejser til andre nordiske lande. siden 2003 er forsvundet yderligere ca. 5.000. ter kommunalreformen i 1970. I det omfang, rail-kort, mens det holdt meget hårdere med Antallet af lokalforeninger kulminerede i det førte til, at kommunerne også følte sig et samarbejde omkring et ungdomsrejsekort MINISTERRÅDET 1991 med 161 og er siden faldet til knap 100. forpligtet til at gennemføre udvekslinger af separat for de nordiske lande – af naturlige SOM FINANSIERINGSKILDE Allerede i begyndelsen af 80’erne blev det skoleelever og andre grupper, var det måske grunde var Island her holdt udenfor. Nordisk Ministerråd var ligeledes finansie- forudsagt, at foreningen var på vej til at dø ud, ikke så slemt, men til andre tider risikerede Fra midten af 80’erne har Projekt Nordjobb ringskilde bag et andet projekt, nemlig udnyt- men den, der lyves død, lever som bekendt venskabsbyarbejdet at lukke sig om sig selv, fyldt en del i foreningens arbejde. På tværs telsen af Frederiks Bastion på Christianshavn længe, og lokalforeninger og landsforening når det primært blev kommunalbestyrel- af de nordiske lande har man her tilbudt job fra omkring årtusindskiftet. Forsvarsmini- tilsammen står på et år for omkring 400 ar- sesmedlemmer og folk i administrative stil- til unge mennesker i et af de andre nordiske steriet overlod efter forhandlinger brugsret- rangementer af nordisk tilsnit. Så det folke- linger, der tog på besøg hos hinanden. Helt lande, og lokalforeninger har både været ak- ten til stedet til Foreningen NORDEN, der lige arbejde for Nordens sag har stadig væ- frem til omkring årtusindskiftet blev der dog tive med at skaffe arbejdspladser og med at dermed fik mulighed for at åbne et infor- sentlig betydning, og foreningen behøver ikke stadig oprettet nye venskabsbyforbindelser i sørge for en række fritidsaktiviteter til dem, mationsvindue med talrige arrangementer at gøre vold på historien for at påvise varige Norden, men ikke mindst efter ændringerne der kom til afdelingens område som nordjob- på stedet. Arbejdet med udstillinger, forfat- resultater af dens virksomhed gennem 100 år.

76 77 Norden er Imposant hoved- afdeling af finske Union Bank, en forløber for Nordea, rollemodel – og omkring 1910. Nordeas finansielle stamtræ strækker sig helt tilbage til 1820. Vi skal det forpligter dog frem til 1998, før selskabet bag banken, Nordea er resultatet af en historisk fusion mellem fire vi i dag kender som nordiske storbanker i år 2000. Men hvordan forener man Nordea, blev grundlagt. værdisæt og ideer på tværs af nordiske landegrænser, hvad gør dem unikke i forhold til resten af verden, og hvordan agerer man som bank, når tilliden fra kunderne har lidt et dea gjorde det dengang. Jo, så har du set knæk? NORDISKE har talt med vicekoncernchef i Nordea eksempler på, at banker har opkøbt ak- Torsten Hagen Jørgensen. tiviteter eller banker i andre lande, men den inkluderende facon, som Nordea blev skabt på, gør os helt unik som bank. Tekst Kasper Louis Hornbeck Foto Nordea Nordeas finansielle stamtræ strækker sig helt tilbage til 1820. Vi skal dog frem til 1998, før selskabet bag banken, vi i dag kender som Nordea, blev grundlagt. Det NORDEN interviewer Torsten Hagen Jør- var nemlig her, at finske Merita Bank og gensen. Her flyttede Nordea sidste år sit svenske Nordbanken fusionerede. I 2000 hovedsæde til fra Stockholm, og her har kom danske Unibank til, og senere samme Torsten Hagen Jørgensen i snit tre ud af år kom norske Christiania Bank med som ugens fem officielle arbejdsdage i dag. sidste gren i fusionen. Nordea var en rea- De mange rejsedage bliver dog ikke kun litet. fordelt ud på de nordiske lande. Nordeas - Præmissen blev, at man på tværs af de forretning tager også den 54-årige bank- fire nordiske banker skulle finde en ba- mand rundt i resten af verden, og det er i lance, der tilgodeså det lokale, alt imens særlig grad her, at kontrasterne til Norden man udviklede på det fælles. Og det er jo står frem. sådan set den balancebom, vi har gået på - Ja, for ret hurtigt kommer det til at stå lige siden, hvilket for mig at se er en af de klart, hvor meget af et forbillede vi faktisk bedste eksempler, vi har på, at vi i Norden er i Norden. Vi har en veluddannet ar- er exceptionelt gode, når det gælder om at Det handler ikke længere om, hvad vi kan bejdsstyrke, som er med til at tegne et bil- skabe et fælles værdisæt på tværs af lande- ifølge loven – men hvad vi bør gøre rent etisk lede af Norden som en region, der er åben grænser. For Nordea er jo ikke et resultat og moralsk, lyder det fra danske Torsten Hagen Jørgensen, nummer to i Nordea-koncernen. for nye ideer, og som evner at gøre brug af af, at én bank søsatte et projekt, og så blev dem i praksis. Samtidig beundres vi for vo- det sådan, som den bank gerne ville have res sociale reformer. Vi tilhører nogle af de det gælder den digitale omstilling. På det LIGHEDERNE ER - Og så er den nordiske identitet kende- det. or Torsten Hagen Jørgensen bliver lande i verden, hvor forskellen mellem rig område er Norden exceptionel. STØRRE END FORSKELLENE tegnet ved det, som jeg vil kalde en tilpas Hvordan har I i praksis forenet jeres nor- det i gennemsnit til mellem 140 og og fattig er mindst, og den sociale balance, Kan du give et konkret eksempel på Nor- Samlet set er vi lige omkring 27 millioner mængde lighed og forskelle. Ligheden diske ideer og værdisæt på tværs af fire F 150 arbejdsdage om året uden for tryghed og velfærd, som det giver os, er dens evne til digital omstilling? mennesker i Norden. Det er mange menne- skaber grobund for det gode samarbejde, nordiske landes banker? Danmarks grænser. Langt hovedparten af forbilledlig uden for Nordens grænser. - Det faktum, at størsteparten af inter­ sker, ja, men det er intet imod de 1,4 milli- mens forskellene – altså nuancerne – sik- - Det er klart, at det ikke bare sker fra den dem i Norden. Vicekoncernchefen i Nor- Det er altså den skandinaviske velfærds- aktionen mellem borger og stat er gjort arder mennesker, der bor i Kina, eller de 1,3 rer en diversitet, som jeg synes giver en ene dag til den anden. På det helt lavprak- dea kom til den nordiske bank i 2005, fire model, som Norden misundes? digital i Norden. Der findes fortsat mange milliarder mennesker i Indien. Det er set i kvalitet. Vi er villige til at lære og til at se tiske plan var første skridt i den proces at år efter en historisk bankfusion havde - Både og. Hvis man skal kondensere helt steder, hvor den interaktion er bundet op det lys, at Torsten Hagen Jørgensen kan tingene fra andre perspektiver, fordi vi ved, få skabt et fælles navn og identitet, som var gjort Nordea til den første bank med fun- ind, hvad der gør Norden til et slags rolle- på, at du skal udfylde papirformularer og føle en stolthed, når han rejser ud og kan at det i sidste ende vil højne kvaliteten af det, vores kunder skulle møde. dament i fire nordiske lande. modelssamfund, kan du godt pege på vel- møde fysisk op. Derfor er der en enorm fortælle om de resultater, som vi alligevel løsningerne, siger han, og som konkret ek- - Går man så om bag bankskranken, hand- Derfor har vicekoncernchefen sagt Nor- færdssamfundet. Men det er reelt meget fascination af, hvor meget af vores kom- har formået at skabe i Norden. Resultater, sempel på dette peger han på Nordea. En lede det om at få nogle af de største fæl- den, ikke Danmark, når han gennem de få, som forstår, hvad et velfærdssamfund munikation og interaktion vi har digita- han mener, står på skuldrene af en sær- nordisk banksucceshistorie, der er skabt på lesnævnere til at stå frem. Altså finde de godt sidste 15 år har skullet placere, hvor indebærer. Til gengæld forstår de værdien liseret, og hvordan vi er lykkedes med at lig nordisk identitet, der er kendetegnet et fundament af forskelle og ligheder. værdier og ideer, vi sammen kunne være i verden hans arbejdsplads lå. Det un- af den lighed, der på flere niveauer eksi- få implementeret det i snart alle dele af ved sin omhu for det lokale, alt imens vi i - Jeg tror ikke, at der findes mange steder i fælles om. Deraf udspringer navnet Nor- derstreges da også kun af, at det er på et sterer i de nordiske samfund. Og de er im- samfundet. Fra myndighed over borger til Norden er gode til at kigge ud over landets verden, hvor banker på tværs af lande har dea også – Nordic Ideas. Det har vi så ud- Skype-opkald til Helsinki, at Foreningen ponerede over, hvor innovative vi er, når virksomheder. grænser og samarbejde. slået sig sammen på den måde, som Nor- viklet på lige siden gennem bl.a. de kultur-

78 79 Drive-in-bank i Helsingfors i 1968, en banktype, som aldrig slog an. Her er det fra en af Nordeas forløbere, Kansallis-­Osake- Pankki.

programmer, vi har i dag, som går på tværs - Noget af det, der har - Noget af det, der har ramt os hårdest, af landene. I dag er der stort set heller ikke har været sagerne omkring Panama og nogen medarbejdere, som sidder i enhe- ramt os hårdest, har været hvidvask (i 2016 afslørede de lækkede der, hvor deres tætte kolleger ikke i lige så ­Panama-papirer, at advokatfirmaet Mossack­ høj grad befinder sig i de andre nordiske sagerne omkring Panama Fonseca ved hjælp af skuffeselskaber hjalp lande. De fleste ledere i Nordea har altså og hvidvask. blandt andre flere Nordea-kunder med at teams, der sidder på tværs af landene, og skjule værdier i skattely. Og inden for de det bevirker helt naturligt, at der skabes sidste par år har der været vedholdende nogle redskaber, nogle tilgange og kom- ­anklager mod Nordea i forhold til hvidvask- ponenter, der i stigende grad er nordiske det er mere form end indhold, og derfor er ning af penge, red.). Der har vi med rette frem for lokale. det heller ikke så svært – igen med vores modtaget kritik. I dag er vi et helt andet sted Én ting er at strømline et nordisk værdi- nordiske evne til digital omstilling in men- som bank. sæt på tværs af en række nordiske banker, te – at strømline måden, vi arbejder med I skriver på jeres egen hjemmeside, at men hvad med de nordiske bankkunder – vores kunder på. nordiske virksomheder generelt holdes op hvilke forskelle og ligheder oplever I her? mod en højere standard – hvordan mærker - Det sjove er jo, at hvis du kigger på det DEFINITIONEN I selv til det? grundlæggende, så minder bankkunder AF RIGTIGT OG FORKERT - Hvis man kigger på lighed, hvis man ser om hinanden, næsten lige meget hvem og I 2008, da finanskrisen for alvor skyllede ind på bæredygtighed, klima og korruption, så hvor vi befinder os i verden. Alle bank- over Danmark, led mange banker et krak. er der slet ingen tvivl om, at nordiske lande kunder vil gerne føle sig trygge ved deres Nordea var dog en af de få banker, som fak- ligger et helt andet sted i forhold til resten af bank, og at den er nem og enkel, når de tisk klarede sig hæderligt gennem krisen. verden. Og det mener jeg også, at nordiske skal udføre deres daglige bankforretnin- - En af de store fordele ved, at vi er fordelt ud banker med rette gør. Men så er det klart, at ger. Og de vil gerne lyttes til og tages hånd på fire nordiske markeder, er, at de ikke altid når førnævnte sager dukker op, rykker det om, når det handler om de lidt mere råd- bevæger sig fuldstændig identisk. Det gør, gevaldigt ved folks opfattelse af de nordiske givningstunge opgaver, forklarer Torsten at vi er meget robuste, og det så man især banker og vores egen selvforståelse. Hagen Jørgensen. under finanskrisen, hvor Nordea blev ramt - I mange år betød det at opføre sig ordent- - Men selvfølgelig er der nogle forskel- i en langt mindre grad. Det betød samtidig, ligt, at man holdt sig inden for lovens ram- lige banktraditioner, som hænger ved i at vi i den periode virkelig kunne være der mer. Men det, som vi i stigende grad er ble- de forskellige lande. Nogle bankkunder for vores erhvervskunder, og jeg ser tilbage vet opmærksomme på, er, at det handler om vil måske være mere vant til en type pro- på perioden som en af de helt store succeser selv at have en holdning til – ikke hvad vi dukt frem for et andet. I nogle lande er det i Nordeas korte liv. Også fordi vi fik bygget kan ifølge loven – men hvad vi bør gøre rent måske nogle andre typer af vilkår, man for- en meget stærk erhvervskundeposition op i etisk og moralsk. Det bruger vi i dag helt an- handler omkring, nogle steder er variable de år. derledes mange kræfter på at diskutere på renter normen, mens det andre steder er Hvor har Nordea så modsat oplevet størst alle niveauer i banken, startende med top­ den faste rente, man opererer ud fra. Men modgang? ledelsen. r

80 SLÅR PÅ TROMME FOR NORDEN 16 danske kultur-, organisations- og erhvervspersonligheder er ­Foreningen NORDENs goodwill-ambassadører i jubilæumsåret. Her fortæller de, hvorfor de har valgt at sige ja til opfordringen.

JACOB HEDEBRINK Adm. direktør i rettighedssel- skabet Copydan Verdens TV.

HOS COPYDAN Verdens TV ligger Norden og de nordiske lande os meget på sinde. Vi har gennem RANE WILLERSLEV KASPER HOLTEN TINE SEGEL BJARNE HASTRUP århundreder delt vores Direktør, Nationalmuseet, Direktør, Det Kgl. Teater, Formand for Medstifter og adm. direktør sprog, kultur og historie professor i social antropo- tidligere operachef på Royal Bibliotekarforbundet. for Ældre Sagen. med hinanden, og gennem logi og tidligere bl.a. direktør Opera House, Covent Gar- tv og film holder vi det ved for Kulturhistorisk Museum den i London. JEG ER MEGET STOLT SOM EKSTERN lektor på lige. Derfor har vi i mange i Oslo. af at være udpeget som Københavns Universitet år arbejdet målrettet på DET NORDISKE har altid NORDEN-ambassadør i står det klart for mig, at at sikre udbredelsen af JEG HAR ALTID haft betydet noget helt særligt anledning af jubilæet. Både Norden er det rigeste om- nordiske tv-kanaler hos de et meget stærkt tilhørs- for mig. Jeg har selv haft som formand for en faglig råde i Europa. De nordiske danske tv-seere. Gennem forhold til Norden. Jeg nogle af mine allerstørste organisation, fordi det landes samfundsmodeller nabolandskanalerne lærer tilbragte mange af min oplevelser som kunstner, nordiske arbejdsmarked er second to none. Landene vi vores naboer nærmere at barndoms ferier på min når jeg har arbejdet i er baseret på en samfunds- har udviklet velfærden i kende, og vi får mulighed families ødegård i Sverige. Sverige, Norge og Finland struktur, der bygger på fællesskab, og det er det, for at gå på opdagelse i Desuden blev min interes- – og senest i 2018 i det dialog om aftaler – og ikke Foreningen NORDEN hinandens historier og blive se for vildmarksliv og jæ- fantastiske nye musikhus i mindst stolt, fordi jeg er kan dyrke og udvikle. I klogere på hinanden. gerkultur vakt ved, at jeg Island. Ligesom det betød formand for bibliotekarer verden har Norden en Vores nordiske fællesskab som ung tog på vandre- og meget for mig at styrke og kulturformidlere, for stjernestatus for menne- har altid haft stor betydning, kanoture i Lapland. det nordiske samarbejde hvem det nordiske sprog, skerettigheder og folkelige og det bliver ikke mindre Min far, som var født i i min tid som operachef i kultur og litteratur er et bevægelser. i fremtiden. Vi er alle små 1914, var stærk fortaler København. vigtigt område i dagligda- Samlet har Norden med nationer i en globaliseret for et nordisk samarbejde Når vi står sammen, tæn- gen. sine kun 27 millioner verden, hvor meget foregår som alternativ til EU, og ker sammen og præsterer Hvert år i november nyder indbyggere dog så stor en på amerikansk. Vores sprog jeg har altid følt, at Nor- sammen i Norden, har vi jeg at deltage i ’Skum- økonomisk aktivitet, at og særlige nordiske formid- den udgør et samlet hele noget helt unikt og meget ringstimen’, hvor der på landene tilsammen kunne ling, som bl.a. kommer til kulturhistorisk, men også stærkt at tilbyde verden – bibliotekerne læses op af blive det 20. medlem af udtryk gennem drama og som et moderne sam- og så lytter verden også til nordisk litteratur på tværs G20 og dermed påvirke og film, er under pres, og det fundsprojekt, der lægger os. Derfor er det en glæde af de nordiske lande. Det influere verdens udvikling er en udvikling, vi må for- vægt på social retfærdig- og ære at være ambas- vækker følelsen af at være på velfærd, klima, ældre, vente fortsætter. Derfor må hed med øje for langsigtet sadør for Foreningen en del af et større kulturelt børn, uddannelse og fred. vi i højere grad end hidtil samfundsudvikling, der NORDEN netop nu i for- fællesskab, og det er for- Jeg sætter min lid til det stå sammen om alt det, vi tjener det enkelte men- bindelse med foreningens eningen NORDEN med til vigtige arbejde, der udføres har til fælles samfunds- neskes lykke. jubilæum. at skabe. i Foreningen NORDEN. mæssigt og kulturelt.

81 FRITZ SCHUR MORTEN HESSELDAHL MARIA RØRBYE RØNN EVA KJER HANSEN Ejer af og bestyrelsesformand for Fritz Schur Gruppen. Adm. direktør for Gyldendal. Generaldirektør for DR. Minister for nordisk samarbejde og minister for fiskeri og ligestilling (V). FRA MIN TIDLIGSTE barndom rejste jeg med NORDEN er et sted, men MED EN SVENSK MOR og en dansk far har det mine forældre i alle de nordiske lande. Gennem det er også en sindsstemning fællesnordiske altid fyldt meget og betydet meget for NORDEN ER FOR MIG et af de fundamenter, som deres venner fik jeg selv en betydelig omgangskreds og en erfaring. Årstiderne mig. Ikke mindst som generaldirektør i DR. Vi har det danske samfund står på. Som de fleste har jeg en i alle landene – og den er vokset og vokset gen- kryber ind under huden, og et nært og godt samarbejde med de øvrige nordiske grundlæggende positiv tilgang til det nordiske samarbej- nem årene. I og med at mine virksomheder driver naturen giver os en følelse public service-­stationer, og vi kan lære enormt meget de. Netop derfor ønsker jeg, at vi sørger for, at samar- forretning i alle landene, har jeg således både en af hjemhørighed. Herfra af hinanden. Sammen kan vi spille en aktiv rolle i, bejdet stadig giver merværdi og skaber flere konkrete erhvervsmæssig og en privat tilknytning til dem alle. vores verden går! Når de hvordan borgere på tværs af Norden ser på deres kultur resultater. For mig at se er det nordiske samarbejde enestående. bedste nordiske forfattere og samfund. InfoNorden, som blev lanceret d. 1. januar 2019 efter mit Vi har så meget til fælles, vi har så gode muligheder skriver om Norden, skriver Trods succes for globale mediegiganter ønsker vi forslag sidste år, vil sikre, at borgere, organisationer og for at gøre os internationalt gældende, når bare vi de som ingen andre i verden. nordiske spillere fortsat at indtage en aktiv rolle. Som virksomheder har et sted, hvor de kan få svar på deres står sammen. Vi har udviklet vores samfund på sam- Tænk H.C. Andersen. Tænk kronen på værket i disse bestræbelser lancerede vi i spørgsmål om det nordiske samarbejde. me måde og skabt høj levestandard og social sikring. Kerstin Ekman. Sådan kan 2018 samarbejdet Nordic12. Målet er sammen med Fremadrettet skal vi især have de unge mere engageret i Borgerne i alle de fem lande føler en intuitiv til- man kun skrive, når man er vores nordiske kolleger at lancere 12 dramaproduktio- det nordiske. Det opfordrer jeg Foreningen NORDEN til knytning til hinanden, og Foreningen NORDEN gør rundet af den natur, kultur ner i verdensklasse og stille dem til rådighed for vores at sætte særlig fokus på under 100-årsjubilæet. overalt en stor indsats for at opretholde og forstærke og stemning, som er Norden. brugere på tværs af Norden. sammenholdet. Man bliver sgu helt glad. Selv når det regner!

MIKKEL BOGH MADS BILLE BRIAN MIKKELSEN CLAUS JENSEN Direktør for Statens Museum for Kunst. Kunstnerisk leder for Adm. direktør for Dansk Erhverv. Forbundsformand for Dansk Metal. Sangens Hus og Den Jyske DE NORDISKE LANDE indtager en helt særlig Sangskole. NORDEN HAR ALTID betydet meget for mig, både VORES NORDISKE samarbejde er der god grund til at plads for mig. Ikke bare i mit arbejde, men også professionelt og privat. I mit professionelle virke som værne om. Det oplever jeg selv som formand for Nordic personligt: Lange ferier i forældrenes og siden eget SOM BARN rejste jeg minister har samarbejdet med de andre nordiske lande IN, som er organisationen for nordiske industri­ansatte. hus i Sverige, fjeldvandringer i Norge, nære venskaber med mine forældre på været vigtigt. Både når det gælder Nordisk Ministerråd Selvom vi kommer fra forskellige lande, er der ofte i de andre lande, for ikke at tale om min interesse for ture, og senere, som ung og gode relationer mellem de nordiske lande. Vi inspire- langt mere, der samler os, end der adskiller os i Norden. kunst, musik og litteratur fra hele det nordiske områ- mand, blaffede jeg Norden rer hinanden og står sammen i internationale sammen- Uanset om det gælder samarbejdet i fagbevægelsen de gør Norden til et sted, hvor jeg føler mig hjemme … tyndt. I Sangens Hus er vi hænge. Som direktør i Dansk Erhverv har jeg oplevet, at eller blandt politikere, står vi derfor stærkere i Norden, på en nordisk måde. Norden er større end det nationa- optaget af sangen som et det samme gør sig gældende i det private erhvervsliv. når vi taler med en fælles stemme. Her gør Foreningen le og dog noget andet end bare et internationalt rum. fællesnordisk sprog og den Privat har jeg også altid sat meget pris på Norden. Den NORDEN ikke mindst en stor indsats for, at det kan lade Med sit sprogfællesskab, de ensartede samfundsmo- helt særlige rolle, sangen diversitet, der findes i vores natur og vores fantastiske sig gøre. deller og dybe historiske bånd udgør Norden et for­ har i vores del af Europa. byer med de mange historiske og kulturelle indslag, gør underligt stærk fundament. Både for vores nationale I forlængelse af ungdoms­ Norden til et fantastisk sted at leve og rejse i. tilhørsforhold og for vores verdensborgerskab. oprøret trådte betydningen af det nordiske i baggrun- den, men i den nuværende politiske situation, præget af usikkerhed, fake news og et aggressivt politisk klima, er betydningen af de bånd, som binder os sammen MICHEL STEEN-HANSEN KIM SIMONSEN i Norden, stærkere end i LIZETTE RISGAARD Direktør i Danmarks Biblioteksforening. Forbundsformand for HK Danmark. mange år. Formand for FH. Jeg ønsker Foreningen I DET DAGLIGE har jeg det nordiske samarbejde inde på HK DANMARK har i hele organisationens historie NORDEN tillykke med den I EN GLOBALISERET VERDEN er det vigtigt, at vi livet gennem biblioteksorganisationerne. Vi har den simple til- haft et tæt samarbejde med de øvrige HK-fagforenin­ runde fødselsdag. Jeg er har fokus på det internationale samarbejde på tværs af gang, at internationalt samarbejde kan skabe en bedre verden, ger i Norden. Sammen med Island, Norge, Sverige og sikker på, at Foreningen landegrænserne – også de nære. Flere og flere vender og at vi kan styrke det i det nordiske samarbejde, fordi vi har et Finland mødes vi to gange årligt i Nordisk Samarbejds­ NORDEN i de kommende blikkene mod den nordiske arbejdsmarkedsmodel og fælles udgangspunkt for, at demokrati er en livsform, der skal komité og diskuterer aktuelle fagforeningsspørgsmål. år får en betydningsfuld vores velfærdssamfund. Foreningen NORDEN gør et vig- leves, og det kræver både ytringsfrihed og fri og lige adgang til Værtskabet går på tur fra år til år, og jeg synes, det er rolle i udviklingen af et tigt stykke arbejde med at fokusere på det nordiske fæl- information. Det er en af grundene til, at vi møder alle de andre berigende at besøge de andre nordiske lande og høre stærkt Norden i et samlet lesskab. I Norden deler vi mange af de samme værdier, nordiske lande for at diskutere, hvordan vi kan styrke samar- om deres udfordringer og succeser. Europa. og sammen har vi en stærk nordisk stemme i kampen for bejdet mellem biblioteker til gavn for mennesker og samfund. bedre arbejdsvilkår, ligestilling og økonomisk lighed. 82 83 Foreningen NORDEN - meget mere end det bedste blad om Norden Vi er 10.000 medlemmer i 100 afdelinger. Vi dyrker nordisk samarbejde på alle ledder og kanter – og vil gerne være endnu flere. Se værdien af medlemskab: foreningen-norden.dk/om/medlemsfordele/