Skybrudst Sikring Af K0benhavn
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
SKYBRUDS- SIKRING AF KØBENHAVN Fra plan til løsning ”I København forsøger vi altid at finde løsninger der ikke bare løser problemet, men også skaber en bedre livskvalitet for københavnerne. Vi indtænker klimatilpasning på alle niveauer i byplanlægningen og skaber sammenhængende løsninger for byen som helhed”. Morten Kabell Teknik- og miljøborgmester Københavns Kommune 2 SKYBRUD ER EN BETEGNELSE FOR ET KRAFTIGT REGNVEJR MED MERE END 15 MM NEDBØR PÅ 30 MINUTTER INDHOLD SKYBRUDSSIKRING AF KØBENHAVN 5 FRA SKYBRUDSPLAN TIL 300 PROJEKTER 6 LØSNINGSTYPOLOGIER 10 SKYBRUDSSIKRING BETALER SIG 14 BYRUMSFORBEDRINGER 18 UDFORDRINGER 22 BYEN INDDELT I VANDOPLANDE 26 ØSTERBRO 28 LADEGÅRDSÅEN, FREDERIKSBERG ØST OG VESTERBRO 32 INDRE BY 36 AMAGER OG CHRISTIANSHAVN 40 NØRREBRO 44 KØBENHAVN VEST OG FREDERIKSBERG VEST 48 BISPEBJERG, RYPARKEN OG DYSSEGÅRD 52 3 SKYBRUDSSIKRING I DANMARK KOMMUNERNE HAR ANSVARET I Danmark er det kommunerne, der har ansvaret for skybrudssikring. Stort set alle danske kommuner har eller er ved at vedtage en klimatil- pasningsplan, som er grundlaget for kommunernes skybrudsindsats. De skal kortlægge risici for oversvømmelser, anvise tiltag til at imødegå dem og prioritere indsatsen. KLIMATILPASNINGSPLANENS INDHOLD Den typiske kommunale klimatilpasningsplan består af: • Baggrund og forudsætninger • Risikobillede • Hydraulisk hovedstruktur, retningslinjer og rammer • Handlingsplan for klimatilpasning STATENS ROLLE I KLIMATILPASNING Staten fokuserer på fem overordnede indsatsområder: • Bedst mulige rammer for kommunernes klimatilpasning. • Fælles vidensgrundlag og løbende vejledning om konsekvenserne af klimaændringerne. • Koordinering på tværs af myndigheder, erhvervsliv og borgere. • Fokus på vækstpotentialet i at udvikle nye innovative løsninger, der bidrager til den grønne omstilling. • Danmark arbejder for at reducere konsekvenserne af klimaforan- dringerne internationalt og for en ambitiøs klimatilpasning i EU. MEDFINANSIERING Det er særligt for Danmark, at vandselskaberne over vandtaksterne kan medfinansiere overfladeprojekter, der håndterer vand fra skybrud og hverdagsregn. Vandselskaberne og kommunen skal ansøge staten for at få mulighed for medfinansiering. 4 KØBENHAVN SKYBRUDSSIKRING I KØBENHAVN I de kommende år skal København sikres mod fremtidens DE FØRSTE SKRIDT ER TAGET ekstremregn. Flere projekter er allerede gennemført, men De første skridt på vej mod at ruste København mod de store anlægsopgaver venter forude. Gevinsterne kan bli- fremtidens ekstremregn er taget. Strategien har været at gå ve markante. Ud over at undgå skader fra vandmasserne og efter de lavt-hængende frugter og rette indsatsen mod de aflaste kloaknettet ved hverdagsregn, vil de fleste projekter områder, hvor risikoen for oversvømmelser er størst. kunne give københavnerne bedre byrum. Indre By har tidligere været hårdt ramt ved skybrud. Her er det med simple midler lykkedes at afværge nye skader ved Denne publikation giver et overblik, gør status på skybruds- at sikre, at regnvand kan ledes ud i havnen. sikringsarbejdet i København og skitserer de næste skridt. Derudover sørger HOFOR løbende for at indarbejde MERE OG KRAFTIGERE REGN skybrudssikring i det daglige arbejde, eksempelvis ved at Der har allerede været flere eksempler på konsekvenserne etablere skybrudssikring i forbindelse med udskiftning af af fremtidens klima. Både i sommeren 2011 og igen i 2014 fjernvarmerør. Koordinering med andre anlægsprojekter har der været voldsomme skybrud. Det vil i stigende grad bliver fremover helt centralt. være det samme billede i årene fremover. Hvis prognosen fra FNs Klimapanel (IPPC) holder, vil skadesomkostningerne Endelig er det lykkedes at mindske antallet af oversvømme- i København over de næste 100 år beløbe sig til 16 mia. kr. de kældre betragteligt, fordi regnvandet ikke presses op fra Det er et konservativt skøn. Før regnskyllet i sommeren de overbelastede kloakker, da der som midlertidig løsning 2014 beløb de direkte skadesomkostninger ved skybrud sig laves kontrollerede overløb fra kloakken i forbindelse med allerede på mindst 6 - 9 milliarder kroner. skybrud. DE FØRSTE SKRIDT PÅ VEJ HOFOR HOFOR står for Hovedstadsområdets Forsy- MOD AT RUSTE KØBEN- ningsselskab. HOFOR forsyner København med vand og spildevandsafledning, og har mulighed for HAVN MOD FREMTIDENS at takstfinansiere den kollektive infrastruktur, der EKSTREMREGN ER TAGET afleder nedbør. 5 FRA SKYBRUDSPLAN TIL 300 PROJEKTER DET STORE ARBEJDE BEGYNDER NU KOMBINERET ELLER TRADITIONEL Selvom København er godt i gang, venter de store udfordrin- LØSNING ger forude. Vi har nu en samlet løsning for skybrudssikringen Københavns Kommune har primært arbejdet af København, der består af ca. 300 overfladeprojekter. med to scenarier for skybruds- og regnvands- håndtering: Alle 300 projekter skal ikke iværksættes på en gang. Køben- Den traditionelle løsning havns Kommune beslutter én gang om året hvilke projekter, En teknisk løsning, der bortleder vand via en der skal sættes i gang blandt de 300. Når et projekt er valgt udvidelse af kloaknettet under jorden. fra den samlede projektramme, kan projektet udvikles i Den kombinerede løsning samarbejde med borgerne og budgetteres. En teknisk løsning, der kombinerer overfladeløs- ninger og kloakløsninger samt tilbageholdelse og De 300 projekter forventes, at kunne anlægges over de bortledning af vand. Den kombinerede løsning næste 20 år. Det betyder, at der i gennemsnit skal anlægges indeholder ca. 300 overfladeprojekter fordelt over ca. 15 projekter om året. hele byen, og det er den løsning København nu arbejder videre med. I TAKT MED BYUDVIKLINGEN Når skybrudsprojekterne skal udvælges, sker det bl.a. med udgangspunkt i den igangværende byudvikling i København. Denne samtænkning skal sikre, at skybrudssikringen giver byen et løft, reducerer projektomkostningerne og generer DEN KOMBINEREDE LØSNING mindst muligt, da skybrudssikringen sker de steder, hvor der Skybrudssikringen af København består af en i forvejen bliver gravet. Der er med andre ord flere gode kombination af fire overfladeløsninger samt rør- grunde til at tænke i skybrudsløsninger, der spiller sammen løsninger: med byudviklingen. • Skybrudsveje, der transporterer vandet mod søer og havnen. De store byrumsforbedringer opnås kun, hvis det priorite- • Forsinkelsesveje, der forsinker og opmagasine- res politisk fra år til år, når projekterne skal udvælges. rer vandet. • Forsinkelsespladser, der forsinker og opmaga- sinerer meget store mængder vand. • Grønne veje, der forsinker og tilbageholder vandet lokalt. Typisk på mindre sidegader. • Skybrudsledninger, der transporterer vandet mod søer og havnen. • Kort over den samlede kombinerede skybrudsløsning. 6 Hellerup Station BIR11.5 RYVANGS ALLÉ TUBOR DYSSEGÅRDS GVEJ PARKEN TUBORGVEJ MINDELUNDEN STRANDVEJEN EMDRUPPARKENS IDRÆTSANLÆGIDRÆTSANLÆG BIR2.2 F BIR2.3 R ED ERIKSB OR GVEJ RYVANGEN NATURPARK MOSEPARKEN BIR19.1, 19.2 & 19.5 BIR1.2 BIR18.5 R YVANGS ALLÉ EMDRUP SØPARK BIR1.1 L YNGB HELS LYNGBY STRAN BIR19.4 Y VEJ I DØR N E UTTERSLEV MOSE GØRMOTORV SVANEMØLLESTRANDEN BIR20.3 VEJ BIR18.4 BIR11.3 E JEN BIR3.1 Emdrup Hillerødmoto Station STRANDPROMENADEN STRANDVEJ rvej en BIR18.3 BIR7.10 & 18.1 EN RYPARKENS IDRÆTSANLÆGIDRÆTSANLÆG UTTERSLEV MOSE FREDERIKSBORGVEJ RYVANGS TINGBJERG IDRÆTSPARK ALLÉ BISPEBJERG KIRKEGÅRD BIR7.9 BIR11.1 LERSØ PARKALLÉ STRANDVÆNGET BIR10.3 LYNGBYVEJ LYNGBYVEJ Svanemøllen BIR12.1 & 12.3 BISPEBJERG KIRKEGÅRD Station SVANEMØLLE- HAVEN T BIR10.2 AGENSVEJ BIR7.8 Ryparken St. STRANDVÆNGET DEN BIR9.2 VVESTVOLDENESTVOL BISPEBJERG, RYPARKEN TUBORGVEJ KILDEVÆLDSPARKEN VESTVOLVEST VOLDEN D OS11 EN OG DYSSEGÅRD BISPEBJERG KIRKEGÅRD FREDERIKSBORGVEJ OS10 BIR16.5 BIR16.4 ØSTERBROGADE HILLERØDMOTORVEJEN BIR7.5 FREDERIKSSUNDSVEJ BISPE- LERSØ PARKAL BIR6.1PARKEN & 6.2 OS9 KALKBRÆNDERIHAVNSGADE MØRKHØJVEJ LÉ TAGENSVEJ KV1 OS12 J E BIR7.6 & 7.7 OS14 TUBORGV BIR7.3, 7.4 & 10.1 BIR9.5 BIR16.2 OS13 BISPE- KV2 PARKEN HARESKOVVEJ OS15 LERSØPARKEN OS4 VESTVOLDEN BIR6.3 & 6.4 STRANDBOULEVARDEN BIR16.3 ADE HUSUM HUSUM ORGG IIDDRÆRÆTSTSPARKPARK KAGSMOSE FREDERIKSSUNDSVEJ BIR5.4 VORDINGB LYNGBYVEJ BIR16.1 BIR7.1 BIR9.4 STRANDBOUL BIR14.4 BIR14.3 OS7 USVEJ OMSGÅRDSVEJ ISLEVH T ØSTERBROGADE E V BIR8.1 A TVEJ RDEN JAG ÅRHUSGADE TAGENSVEJ BIR8.6 HUSUMVEJ KV4 LERSØ PARKALLÉ OS16 HA BIR9.3 Husum RESKOV BIR14.1 LYGTEN Station VEJ KV7 BIR14.2 FÆLLEDPARKEN ØSTERBRO Bispebjerg Nordhavn Station BIR8.4 Station KV3 BIR15.2 EJ FRE DERIKSSUNDSVEJ BIR5.7 ISLEVHUSV BRØNSHØJ- KLOSTERFÆLLEDEN PARKEN KV1 LYGTEN ADE J OS5 BRØNSHØJBRØNSHØJ VE BIR5.5 FRIHAVNSG KIRKEGÅRD SSUNDS NORDRE FREDERIK NØRRE ALLÉ BORUPS ALLÉ BIR8.5 HUSUMVEJ KV9 BIR5.1 FREDERIK BIR8.2 OS1 SSU NDSVEJ BIR15.1 FREDER BIR5.6 IKS Frederiksborgvej UNIV SUNDS ERS IT KV8 ETSPA STR VE J RK AND BIR5.8 NO9EN BOULEVARDEN EJ BIR13.2 Ø TV HULGÅRDSVEJ RYTTER- S TERBROG HUSUMPARKEN BIR4.1 LYGTEN HUSUMPARKEN JAG NO7 SKOLENS HAVE OS3 BIR5.2 NO8 ADE VNSGADE KV5 BELLAHØJ- A BIR13.1 MARKEN Freder ikss BIR8.3 undsvej NØRREBRO OS8 NORDRE FRIH KV6 BIR13.3 BIR4.2 FÆLLEDPARKEN Nørrebro TAG E Station N BANANNA SVEJ PARK NØRRE ALLÉ BIR4.3 TRIANGLEN KALKBRÆNDE NO6 KV10 NO11 BLEGDAMSFÆLLEDEN RIHA CLASSENS BORUPS ALLÉ Ø HAVE VNSGADE KV11 STER NORDRE FASANVEJ BROGADE GENFORENINGS- PLADSEN NO5 NO12TAGENSVE DAMSVEJ VEL42 J BLEG RØDKLDE OS2 PARK NO4 Islev GANDHI´S VEL41 Station PLÆNE SLOT NO18 SHERRE NSVE J GARNISONS HILLERØDGADE KIRKEGÅRD HUSUMVEJ NO17 KV12 NØRREBRO- KRISTIANIAGADE PARKEN DAG H A HULGÅRDSVEJ NO10TAGENSV MMARSKJÖLDS BISPEENGBUEN VEL30 VEL40 JAGTVEJ EJ NORDRE FASANVEJ NO16 KV41 ALLÉ HOLMENS NO3 LANGELINIE-