DOCSLIB.ORG

Indholdsfortegnelse

Total Page：16

File Type：pdf, Size：1020Kb

Download full-text PDF Read full-text
Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Peder Christensens efterslægt 1 1. generation 1 2. generation 2 3. generation 6 Navneindeks 21 Udarbejdet af: Gerda Jensen, Nygade 33 9760 Vrå, 62222958, 61710675, [email protected], http://gerdalogy.dk/ : 28 Sep. 2016 Udskrift fra Legacy Peder Christensens efterslægt 1. generation 1. Peder Christensen [12889] blev født den 1 Jan. 1680 i Nørgaard, Ingstrup Sogn, Hvetbo Herred, Hjørring Amt, døde i Apr. 1762 i Nørgaard, Ingstrup Sogn, Hvetbo Herred, Hjørring Amt 1 i en alder af 82 år, og blev begravet den 24 Apr. 1762 i Ingstrup Sogns Kirkegaard, Hvetbo herred, Hjørring amt. Notater: skifte efter ham i Aas: 29,3,1762, skifte efter Peder Christensen i Brødslev,Børn Maren Pedersdatter gift med Jens Mortensen V Hjermeslev, christen Pedersen 41 år, Dorethe Pedersdatter 38 år begge hjemme Peder blev gift med Inger Lausdatter [12900], datter af Laurits Tøgersen [67330] og Maren Poulsdatter [67331]. Inger blev født i 1679 på Brødslev Hede, Ingstrup Sogn, Hvetbo Herred, Hjørring Amt, blev døbt den 2 Feb. 1679 i Ingstrup Sogns Kirke, Hvetbo Herred, Hjørring Amt, døde i Nov. 1760 i Nørgaard, Ingstrup Sogn, Hvetbo Herred, Hjørring Amt2 i en alder af 81 år, og blev begravet den 13 Nov. 1760 i Ingstrup Sogns Kirke, Hvetbo Herred, Hjørring Amt. Notater: Ingstrup kirkebog døbt 1679 Kyndelmissedag Laurits Tøgersen og Maren Poulsdatters barn kaldet Inger Ingstrup kirkebog død og begravet 13,11,1760 Peder Nørgaards kone Inger Laursdatter 81 år 5 måneder skifte efter Inger Laursdatter i Ingstrup gift med Peder Christensen 1,12,1760 Aas Deres børn: 2 K i. Maren Pedersdatter [3559] blev født i 1715 i Ingstrup sogn, Hvetbo herred, Hjørring amt, Denmark, 3 blev døbt den 29 Sep. 1715 i Ingstrup Sogns Kirke, Hvetbo Herred, Hjørring Amt, døde i Dec. 1774 i Brødslev, Ingstrup sogn, Hvetbo Herred, Hjørring amt 4 i en alder af 59 år, og blev begravet den 21 Dec. 1774 i Ingstrup Sogns Kirkegaard, Hvetbo herred, Hjørring amt. 3 K ii. Johanne Pedersdatter [54372] er født i 1713 på Ingstrup Sogn, Hvetbo Herred, Hjørring Amt og døde den 3 Feb. 1763 i Vester Hjermitslev Sogn, Hvetbo Herred, Hjørring Amt i en alder af 50 år. K iii. Bodil Pedersdatter [12922] blev født i Apr. 1718 i Nørgaard, Ingstrup Sogn, Hvetbo Herred, Hjørring Amt5 og blev døbt den 14 Apr. 1718 i Ingstrup Sogns Kirke, Hvetbo Herred, Hjørring Amt. M iv. Christen Pedersen [12911] blev født i 1721 i Ingstrup sogn, Hvetbo herred, Hjørring amt, Denmark,6 blev døbt den 15 Maj 1721 i Ingstrup Sogns Kirke, Hvetbo Herred, Hjørring Amt, døde i 1799 i Brødslev, Ingstrup sogn, Hvetbo Herred, Hjørring amt 7 i en alder af 78 år, og blev begravet den 27 Jan. 1799 i Ingstrup Sogns Kirke, Hvetbo Herred, Hjørring Amt. Begivenheder i hans liv: • Han arbejdede som ugift hos søsteren Dorte. 4 K v. Dorethe Pedersdatter [14689] blev født i Jun. 1724 i Nørgaard, Ingstrup Sogn, Hvetbo Herred, Hjørring Amt,8 blev døbt den 18 Jun. 1724 i Ingstrup Sogns Kirke, Hvetbo Herred, Hjørring Amt, døde i 1792 i Brødslev, Ingstrup sogn, Hvetbo Herred, Hjørring amt 9 i en alder af 68 år, og blev begravet den 16 Feb. 1792 i Ingstrup Sogns Kirkegaard, Hvetbo herred, Hjørring amt. 1. KB Ingstrup Sogn 1740-1813, AO 068. Udarb. dato: 28 Sep. 2016. 2. KB Ingstrup Sogn 1740-1813, AO 064. Udarb. dato: 28 Sep. 2016. 3. KB Ingstrup sogn 1646-1740, AO 207. Udarb. dato: 28 Sep. 2016. 4. KB Ingstrup Sogn 1740-1813, AO097. Udarb. dato: 18 Dec. 2015. 5. KB Ingstrup sogn 1646-1740, AO 215. Udarb. dato: 28 Sep. 2016. 6. KB Ingstrup sogn 1646-1740, AO 223. Udarb. dato: 28 Sep. 2016. 7. KB Ingstrup Sogn 1740-1813, AO 147. Udarb. dato: 28 Sep. 2016. 8. KB Ingstrup sogn 1646-1740, AO 233. Udarb. dato: 28 Sep. 2016. 9. KB Ingstrup Sogn 1740-1813, AO 135. Udarb. dato: 28 Sep. 2016. Udarbejdet af: Gerda Jensen, Nygade 33 9760 Vrå, 62222958, 61710675, [email protected], http://gerdalogy.dk/ : 28 Sep. 2016 1 Udskrift fra Legacy Peder Christensens efterslægt 2. generation (Børn) 2. Maren Pedersdatter [3559] blev født i 1715 i Ingstrup sogn, Hvetbo herred, Hjørring amt, Denmark, 1 blev døbt den 29 Sep. 1715 i Ingstrup Sogns Kirke, Hvetbo Herred, Hjørring Amt, døde i Dec. 1774 i Brødslev, Ingstrup sogn, Hvetbo Herred, Hjørring amt2 i en alder af 59 år, og blev begravet den 21 Dec. 1774 i Ingstrup Sogns Kirkegaard, Hvetbo herred, Hjørring amt. Notater: faddere, degnens hustru Dorthe Nielsdatter, bb, Niels Ander sen i Nørgård,JEns Sørensen i Kanstrup, Simon smed, Ole Jespersen, Birgitte Pedersdatter, Karen Mathiesdatter hun stod ofte fadder til Jens Mortensen og Johanne Pedersdatters børn og var søster til Johanne. Ingstrup kirkebog død og begravet den 21 dec 1774 Christen Østergaards enke i Brødslev Maren Pedersdatter 59 år gammel. Bratskov gods skifteprotokol Aurelia Clemens : Maren Pedersdtr i Brodslev, Ingstrup 12 Jan 1775 pg 196 HUSB: Christen Nielsen (dod) CH: Niels Christensen 29 home Peder Christensen 25 " Ane Christensdtr 16 " Karen Christensdtr = Jens Sorensen i Jetsmk, herr Gleerups gods BRO: Christen Pedersen i Brodslev [Bratskov gods,Hjorring; Bk 1 1763-86; BK 2 1810-49 skp; film 41555] Maren blev gift med Christen Nielsen Østergaard [3547] den 12 Aug. 1742 i Ingstrup sogn, Hvetbo herred, Hjørring amt, Denmark. Christen blev født i 1696 i Ingstrup sogn, Hvetbo herred, Hjørring amt, Denmark, døde i Sep. 1772 i Brødslev, Ingstrup sogn, Hvetbo Herred, Hjørring amt 3 i en alder af 76 år, og blev begravet den 25 Sep. 1772 i Ingstrup Sogns Kirkegaard, Hvetbo herred, Hjørring amt. Notater: Ingstrup kirkebog død og begravet 25,9,1772 Christen Østergaard i Brødslev 76 år Skifte den 21,10,1772 enke MAren Pedersdatter, Niels 26 år , Peder 20 år, Karen 28 år gift med Jens Sørensen Bisgård Jetsmark Anne Christensdatter 14 år Begivenheder i hans liv: • Han arbejdede som Østermark. Deres børn: 5 K i. Karen Christensdatter [4803] er født den 10 Apr. 1744 i Ingstrup sogn, Hvetbo herred, Hjørring amt, Denmark og døde den 21 Mar. 1819 i Bisgaard Jetsmark i en alder af 74 år. 6 M ii. Niels Christensen [5291] er født den 20 Nov. 1746 i Ingstrup sogn, Hvetbo herred, Hjørring amt, Denmark og døde den 8 Feb. 1817 i Østergaard i en alder af 70 år. K iii. Anne Christensdatter Østergård [6136] er født den 11 Aug. 1749 i Ingstrup sogn, Hvetbo herred, Hjørring amt, Denmark og døde den 2 Apr. 1750 i Ingstrup sogn, Hvetbo herred, Hjørring amt, Denmark. M iv. Peder Christensen [17466] blev født den 8 Jun. 1751 i Østergaard, Ingstrup sogn, Hvetbo herred, 4 blev døbt den 13 Jun. 1751 i Ingstrup Sogns Kirke, Hvetbo Herred, Hjørring Amt, døde i 1801 i Øster Borup, Ingstrup Sogn, Hvetbo Herred, Hjørring Amt 5 i en alder af 50 år, og blev begravet den 25 Aug. 1801 i Ingstrup Sogns Kirkegaard, Hvetbo herred, Hjørring amt. Notater: ft 1801 Borup 1 familie Peder Christensen 50 år g.2.g bonde og gårdbeboer,sidsel MAtsdatter 54 år g.2.g, Peder Laursen 16 år hendes søn, Niels thomsen 30 år,tjk, Lars andersen 26 år, Jens Simonsen 15 år, KAren LArsdatter 36 år, Johanne andersdatter 30 år Bodil Nielsdatter 41 år tjfolk skifte i Kjettrupgård, Peder christensen gift med Sidsel Madsdatter .Søskende Niels Christensen selvejer af ØStergård, Karen Christensdatter gift med Thor Poulsen i Jetsmark, Anne christensdatter i 1. KB Ingstrup sogn 1646-1740, AO 207. Udarb. dato: 28 Sep. 2016. 2. KB Ingstrup Sogn 1740-1813, AO097. Udarb. dato: 18 Dec. 2015. 3. KB Ingstrup Sogn 1740-1813, AO 093. Udarb. dato: 28 Sep. 2016. 4. KB Ingstrup Sogn 1740-1813, AO 039. Udarb. dato: 13 Maj 2016. 5. KB Ingstrup Sogn 1740-1813, ao 149. Udarb. dato: 13 Maj 2016. Udarbejdet af: Gerda Jensen, Nygade 33 9760 Vrå, 62222958, 61710675, [email protected], http://gerdalogy.dk/ : 28 Sep. 2016 2 Udskrift fra Legacy Peder Christensens efterslægt Fruensgård Begivenheder i hans liv: • Han arbejdede som tj 6 fam Brødslev 1787. Peder blev gift med Kirsten (Sidsel) Matsdatter [23456], datter af Matz Christensen [54109] og Johanne Pedersdatter [54123], den 29 Jun. 1789 i Ingstrup sogn, Hvetbo herred, Hjørring amt, Denmark. Kirsten blev født den 1 Aug. 1746 i Ingstrup sogn, Hvetbo herred, Hjørring amt, Denmark, blev døbt den 7 Aug. 1746 i Ingstrup Sogns Kirke, Hvetbo Herred, Hjørring Amt, 6 døde den 9 Feb. 1823 i Øster Borup i en alder af 76 år, og blev begravet den 20 Feb. 1823 i Ingstrup Sogns Kirkegaard, Hvetbo herred, Hjørring amt.7 Dåbsnotater: faddere, demoville Kirsten Jensdatter Hyum i Præstegården, Skoleholder Kaas,Lars Sørensen i Øster Borup, Øster Christen, Sven Larsen og Ole Jensens datter i Ingstrup. Hendes fødenavn er angivet som Kirsten, men hun bliver efterfølgende kaldt Zidsel eller Sidsel. Notater: gårdkone i selvejegård ØSter Borup 76½ år ved død forlovere, Stephen Jensen Brødselv, Hans Bang V Borup 1789 faddere, demoville Kirsten Jensdatter Hyum i Præstegården, Skoleholder Kaas,LArs Sørensen i ØSter Borup, Øster Christen , Sven Larsen og Ole Jensens datter i Ingstrup Ved skifte ved broderens død er hun gift med Laust Sørensen i borup, Mathiesens gods. 1780. Svend Aage Pedersen Sæby noter: Efter Lars Sørensens død i 1786 synes hans tredje hustru Sidsel Madsdatter at være forblevet i en- kestand sin unge ald er til trods. I folketællingen 1787 opføres hun som 41-åri g gårdfæster på Øster Bo-rup sammen med sine 3 stedbørn, Karen Larsdatter - 22 år, Jens Larsen - 20 år, og Thomas Larsen, som er 14 år gammel. Endvidere nævnes hendes egen søn med afdøde Lars Sørensen, Peder Larsen - 5 år gammel, og 4 tjenestefolk. Vi ved, at Sidsel Madsdatter senere erhvervede gården Ø.
Load more

Recommended publications
  • TAL OG FAKTA Udviklingstræk
    Udvalget for Landdistrikter og Øer 2014-15 ULØ Alm.del Bilag 22 Offentligt Sammen gør vi en forskel TAL OG FAKTA Udviklingstræk Jammerbugt Kommune har ca. 38.300 ind- Jammerbugtens land mellem hav og fjord byggere. Jammerbugt Kommune dækker et er præget af havet, fjorden og grænseflader areal på 863 km2. mellem Thy og Vendsyssel og nærheden til Jammerbugt Kommune er en lang kommu- Aalborg. ne. Fra Vust i vest til Ingstrup i nord/øst er De naturgivne forhold har på forskellig cirka 60 kilometer. Kommunen er dog ingen måde påvirket udviklingen i forskellige steder mere end 20 km bred – fra fjord til hav. tidsperioder. Der er kæmpet mange kam- pe om jorden, vandet, vinden - og selv om sandflugt, inddæmninger og læplantnin- Løkken- Vrå ger overvejende hører fortiden til, skal vi i Brønderslev Jammerbugt Kommune fortsat være op- mærksomme på ændringer i klimaet og den måde, hvorpå de kan komme til at påvirke Pandrup Aabybro os i de kommende årtier. Jammerbugt Kommune ligger godt placeret Fjerritslev Brovst tæt på Aalborg. Virksomheder og borgere lever på mange måder af den positive ud- Aalborg vikling, som Aalborg gennemgår som ”Nord- Nibe danmarks Vækstdynamo”. Løgstør 45.000 0 -19 år 20 - 64 år 65 år og over Generelt giver demografien, kompetenceniveau- et og udviklingen på arbejdsmarkedet en række 40.000 udfordringer: • Befolkningen bliver ældre og mange trækker 35.000 sig ud af arbejdsmarkedet i de kommende år • Pendlingen øges ud af kommunen og borge- re pendler over større afstande 30.000 • Der er behov for uddannelse og kompetenceløft • Der er færre jobs til ufaglærte 25.000 • Vi har – som andre – en for stor gruppe bor- gere, der ikke er i arbejde 20.000 Befolkningstallet ligger på 38.300 indbyggere, og vi ser at vi bliver flere ældre og flere flytter mod de større byer.
    [Show full text]
  • The Good Experiences
    - Welcome to the good experiences In Denmark, there are 408 campsites with motorhome sites with all the required facilities. The 408 campsites are spread out all over Denmark, so you are never further than approx. 20 km from the nearest motorhome site, no matter where you are in the country. You can arrive at a motorhome site at any time of the day or night. The basic facility offered by a motorhome site is an even, stable pitch on which to park the motorhome. You then have the option of paying for electricity, access to a toilet and shower, filling your water tank with clean water and emptying your waste tank. The cost of staying at one of the many motorhome sites varies from site to site. Some motorhome sites, for example, charge an hourly rate of DKK 8 for the basic pitch, while others charge DKK 100 for the period from 8 pm to 10 am for the basic pitch. The 408 campsites with motorhome sites allow you to experience everything Denmark has to offer as a country. You can visit old towns and cities and experience the unique nature such as Møns Klint, Skagen, Bornholm or Thy National Park, the beaches on the west coast, the Baltic and the Kattegat or farm shops selling local produce. Motorhome Guide Denmark welcomes you to wonderful experiences. Page 1 of 10 Address Place Zip City Phone Region Haregade 23 3720 Aakirkeby 56975551 Bornholm Klynevej 6 Balka 3730 Neksø 56488074 Bornholm Duegårdsvej 2 Dueodde 3730 Nexø 56488149 Bornholm Skrokkegårdsvej 17 Dueodde 3730 Nexø 20146849 Bornholm Sydskovvej 9 3740 Svaneke 56496363 Bornholm Melsted Langgade 45 3760 Gudhjem 56485071 Bornholm Borrelyngvej 43 3770 Allinge 56480574 Bornholm Sandlinien 5 Sandvig 3770 Allinge 56480447 Bornholm Poppelvej 2 Sandkaas 3770 Allinge 56480441 Bornholm Fælledvej 30 3790 Hasle 56945300 Bornholm Odensevej 102 5260 Odense S.
    [Show full text]
  • Kortlægning Af Sommerhusområder I Danmark – Med Særligt Henblik På Affaldshåndtering
    Kortlægning af sommerhusområder i Danmark – med særligt henblik på affaldshåndtering Fase 1 i projektet ”Effektiv kommunikation - om affaldshåndtering - i sommerhusområder” Udarbejdet for Miljøstyrelsen Titel: Forfattere: Kortlægning af sommerhusområder i Danmark – med Carl Henrik Marcussen, Center for Regional- og særligt henblik på affaldshåndtering Turismeforskning Hans-Christian Holmstrand, Bornholms Affaldsbehandling (BOFA) / Aalborg Universitet Udgiver: Center for Regional og Turismeforskning Stenbrudsvej 55 3730 Nexø År: November 2015 ISBN: 978-87-916-7743-4 (PDF) Indhold Forord ....................................................................................................................... 6 Resume ..................................................................................................................... 7 Summary................................................................................................................... 9 1. Indledning ........................................................................................................ 11 2. Oversigt over sommerhuse og disses anvendelse i de danske landsdele og kommuner ....................................................................................................... 12 2.1 Intro – til oversigtskapitlet baseret på sekundære datakilder ............................................ 12 2.2 Resume af oversigtskapitlet - baseret på foreliggende datakilder ...................................... 12 2.3 Kommenterede tabeller og figurer - oversigtskapitlet
    [Show full text]
  • Sti 100 Blokhus
    J E L S T R U P Altoft Ulstrup Nørre Lyngby H u n d e le v Å Ravnebakke Sønder Rubjerg Grønningsbro vbro To Bæk Lyngby Tovbro Lyngby Torp Tovbro L u n e n G ø l s t r u p H e d e SØNDER Næsset LYNGBY V i t t r u p H e d e Kodal Bro Vittrup Kragedam Kystvejen Årslevhøj ft rø Kystfiskeri- g museum s m a d e g a r Svanevej Gåse- K stien k Dyb b æ Storkedalen Rønnevej Christiansdal y b e Diget r r u Kystvejen F E 160 Bræmmen Løkken Strand Hejredalen Camping K L M Løkkensvej Furreby Kirke E 159 Vejregister Falkevej Rylevej 17 A. V. Laursensvej B2 Helenevej G11-G12 Mejse Alle A1-B1 Sommervej (9480) J15 n e F u r r e b y G11-G12 K16 A2-B2 k Abildvej J4 Helgasvej Mejsevej Sommervej (9492) k a Tranevej Løkken b Agathevej H13 Henriettevej G11-G12 Mettesvej F10-G10 Soren Tjenersvej B2 g r Familiecamping M a r i e g å r d e je Furreby Skole Agertoften H4 Herthasvej G11 Mievej G9 Sortebærvej D2 B Uglevej E 158 Agervangen B2 Hesteskoen J9 Minthøjvej C3 Spadserevej B2-B3 Ørnevej vej Fasanvej Høgevej Furreby Kirkevej Agnethevej H13 Hildavej G12-H12 Monasvej F9-G9 Sportsvej J9 Ravnevej Mågevej Ahornvej K15 Himmelstigen C3 Moreavej B3-C3 Spurvevej E1-E2 Vråvej T i d s e l b a k Lærke- Børglum Klostervej Alexandravej J13 Hjortevangen D6-E6 Morten Nielsensvej D2-E2 Stavadvej (9493) L3-M3 Ternevej Løkkensvej Bekka- stien sinvej Alle De Fidusia B2-C2 Holstvej B2 Multebærvej D2 Stellavej E8-F8 E 157 Ternevej Børglum Kloster Drosselvej 55 Mejsevej Allikevej D1 Hornfisken J14-K14 Munkensvej H12-J12 Stenmarksvej C1-D2 Bogfinkevej Vibevej LØKKEN 3 km K l o s t
    [Show full text]
  • 71N Bus Køreplan & Linjerutekort
    71N bus køreplan & linjemap 71N Aalborg Busterminal Se I Webstedsmodus 71N bus linjen (Aalborg Busterminal) har 3 ruter. på almindelige hverdage er deres kørselstider: (1) Aalborg Busterminal: 00:30 (2) Løkken: 03:52 (3) Pandrup: 01:52 Brug Moovit Appen til at ƒnde den nærmeste 71N bus station omkring dig og ƒnde ud af, hvornår næste 71N bus ankommer. Retning: Aalborg Busterminal 71N bus køreplan 35 stop Aalborg Busterminal Rute køreplan: SE LINJEKØREPLAN mandag Ikke i drift tirsdag Ikke i drift Løkken Busterminal (Løkken) Jyllandsgade 13, Løkken onsdag Ikke i drift Jørgen Jensens Vej (Trudslevvej / Hjørring Kom.) torsdag Ikke i drift Ingstrup (Hovedgaden / Jammerbugt Kommune) fredag Ikke i drift Hovedgaden 47, Denmark lørdag 00:30 Fælledvej (Tinghøjgade / Saltum) søndag 00:30 Tinghøjgade 25, Denmark Saltum Bymidte (Søndergade / Jammerbugt Komm) Søndergade 16, Denmark 71N bus information Retning: Aalborg Busterminal Purkærvej (Løkkenvej / Pandrup) Stoppesteder: 35 Løkkenvej 29, Pandrup Turvarighed: 56 min Linjeoversigt: Løkken Busterminal (Løkken), Jørgen Pandrup Torv (Bredgade / Jammerbugt Jensens Vej (Trudslevvej / Hjørring Kom.), Ingstrup Kommune) (Hovedgaden / Jammerbugt Kommune), Fælledvej Bredgade 2A, Pandrup (Tinghøjgade / Saltum), Saltum Bymidte (Søndergade / Jammerbugt Komm), Purkærvej Pandrup Bibliotek (Bredgade / Pandrup) (Løkkenvej / Pandrup), Pandrup Torv (Bredgade / Bredgade 40A, Pandrup Jammerbugt Kommune), Pandrup Bibliotek (Bredgade / Pandrup), Pandrup Plejecenter Pandrup Plejecenter (Bredgade / Pandrup) (Bredgade / Pandrup),
    [Show full text]
  • Efterkommere Af Niels Christensen ( - 1650) Og Dorethe (1659-1649 Skræm Sogn, Hjørring Amt
    Efterkommere af Niels Christensen ( - 1650) og Dorethe (1659-1649 Skræm sogn, Hjørring amt. Hvad af slægten findes Bør af efterslægten mindes Indledning Hartkorn - Landgilde Hartkorn var oprindelig fællesbetegnelsen for de afgifter, bønderne ydede i naturalier - landgilde - til godserne. De forskellige afgifter var i godsernes jordbøger angivet i forhold til 1 td. rug eller byg, der var "hårdt" korn i modsætning til havre "blødt korn". Forholdene på de forskellige godser var afvigende, men normen for den almindelige beretning var følgende: 1 td. rug eller byg 1 td. hartkorn 1 td. gryn eller hvedemel 2 td. hartkorn 1 td. hvede eller ærter 1½ td. hartkorn 1 td. havre ½ td. hartkorn 1 td. humle ½ td. hartkorn 4 læs enghø 1 skp. hartkorn 12 gæs 1 td. hartkorn Efter enevældens indførelse 1660 indkaldtes jordebøgerne, og på grundlag heraf udarbejdedes en fælles jordebog for alle landets ejendomme, den såkaldte matrikel af 1664, hvori ejendommene skyldsattes i hartkorn. Denne skyldsætning viste sig snart at være uretfærdig, idet ligningerne på godserne som nævnt havde været noget forskellig, og man påbegyndte derfor i 1681 udarbejdelsen af en matrikel baseret på jordens ydeevne - bonitering - der sattes i forhold til arealet og således angav det hartkorn, der skulle svares. Ved boniteten sattes agerjorden i klasse efter godhed, enge, overdrev og skove takseredes efter det udbytte, de kunne frembringe, f. eks. antal af hølæs, græsning, svinsolden m. m. Også mølleriet og enkelte andre erhverv blev inddraget heri og vurderedes efter indtægt, men enhedsbetegnelsen var stadig hartkorn. Trods mangelfuld opmåling og kortlægning var denne hartkornsskyldsætning i begyndelsen god og retfærdig, men da den i halvandet hundrede år blev benyttet som basis for grundskatten på landet, blev den på grund af jordenes forbedring m.m.
    [Show full text]
  • Register Til Taxationsprotokol Til Brandforsikring for Hvetbo Herred 1801 Til 1844
    Register til Taxationsprotokol til Brandforsikring for Hvetbo Herred 1801 til 1844. Opslagsnumre henviser til numrene i taxationsprotokollen 1801 til 1844 for brandforsikring på internettet under Statens Arkivalier Online. Opslag nr. År. 3 1801 En gård i Hune by beboes af selvejer Christen Nielsen Høy. 3 1801 Et hus i Blokhus by beboes af skipper Anders Thomsen Vium. 4 1801 Gården Vestermark i Ingstrup sogn beboes af Jens Knudsen. 5 1801 Vindmølle i Blokhus by ejes af Christen Nielsen Høy og møller Thomas Christensen. 5 1801 Gård i Blokhus by forhen tilhørende Mathias Yde nu Mogens Brix. 6 1801 Gård i Brødslev by beboet af selvejer sognefoged Christen Sørensen. 7 1801 Gård i Brødslev by beboes af selvejer enken Karen Ovesdatter. 7 1801 Hus i Trudslev by beboes af selvejer Søren Larsen. 8 1801 Gård i Trudslev by beboes af selvejer Peder Andersen. 8 1801 Gården Vester Borup i Ingstrup sogn beboes af selvejer Jørgen Thommesen. 9 1801 Gjøl præstegård beboes af sognepræsten Lars Thorhøi. 10 1801 Vestrupgård med mølle i Fårup tilhørende hr. Green. 11 1801 Degneboligen i N Saltum beboes af Vitus Bering Thorlund. 12 1801 En gård i N. Saltum by beboes til fæste af sognefogden Niels Christensen. 13 1801 En gård med mølle i S Saltum ved Saltumgård beboes af selvejer Christen Nielsen Møller. 14 1801 Gården Jonstrup Saltum sogn beboes til fæste under Vestrupgård af Jens Christensen Degn. 15 1801 En gård i Østrup Saltum sogn, benævnes Herbergsgård, beboes til fæste af Søren Poulsen. 15 1801 En vejrmølle og smedie i Saltum tilhørende sognepræsten Nicolai Severin Milling.
    [Show full text]
  • Spildevandsplan 2015-2020 for Jammerbugt Kommune Erstatter Den Tidligere Spildevandsplan 2010-2015
    Jammerbugt Kommune: Spildevandsplan 2015 – 2020 Spildevandsplan 2015 -2020 1 Jammerbugt Kommune: Spildevandsplan 2015 – 2020 2 Jammerbugt Kommune: Spildevandsplan 2015 – 2020 Indholdsfortegnelse Resumé 6 1 Indledning 7 1.1 Mål 7 1.2 Indhold 9 2 Planlægningsgrundlaget 11 2.1 Lovgrundlag 11 2.2 Helhedsplan 12 2.3 Vandforsyningsforhold 12 2.4 Klimatilpasningsplan 12 2.5 Vandplanerne 13 2.6 Naturplanerne (Natura2000) 13 2.7 Miljøvurdering 13 3 Recipienter - Vandmiljø 14 3.1 Vandløbenes tilstand 15 3.2 Søernes tilstand 16 3.3 Igangværende og planlagte tiltag 16 3.4 Belastning fra renseanlæg og regnbetingede udløb 17 4 Forsyningens spildevandsanlæg 19 4.1 Beregningsgrundlag 20 4.2 Udledning af renset spildevand 20 4.3 Tømningsordning 21 4.4 Separering af fælleskloak 22 4.5 Renseanlæg – status og plan 23 4.6 Kloakerede oplande – status og plan 24 5 Kloakfornyelse 26 5.1 Servicemål for kloakfornyelse og -udbygning 26 5.2 Kloakkens omfang, alder og tilstand 27 5.3 Investeringer i kloakfornyelse 28 6 Spildevandsbortskaffelse i det åbne land 29 6.1 Forbedret rensning i udpegede oplande 30 6.2 Renseklasse og anlægstype 33 6.3 Spildevandsafgift 33 6.4 Hvad er grundlaget for at kommunen kan give påbud? 34 6.5 Hvad kan ejeren gøre når der gives påbud? 35 6.6 Hvad koster et renseanlæg? 36 3 Jammerbugt Kommune: Spildevandsplan 2015 – 2020 6.7 Øvrige ejendomme der ikke er tilsluttet Forsyningens spildevandsanlæg 36 6.8 Afdragsordning og minimumsfrist 39 7 Administrative forhold 40 7.1 Tilslutning til Forsyningens afløbssystem 40 7.2 Fællesprivate anlæg
    [Show full text]
  • Hune Blokhus Cykeludlejning GRØNHØJ TUREN A4.Indd
    Pris 5,- d.kr På turen fra Saltum til Blokhus cykles der langs stranden(5,4 km.). Nogle siger Nordeuropas bedste strand (10). En 21 km lang bred sandstrand. Mange cykler eller går på stranden, men bilkørsel er også tilladt (IKKE cykel i vandkanten). Stranden og havet er en oplevelse i al slags vejr. Grønhøj turen Når I kommer til Blokhus (11) (her ligger Sømærket og et nyopført Strandcenter med strand- café og toiletbygning) cykler I fra stranden og op mod Blokhus by. I passerer først en restau- rant (Hawet)(12) på højre hånd. Huset er fra 1777, og blev tidligere brugt som fængsel. I det nordøstre vindue kan man stadig se jerntremmerne. Derefter kommer Redningsstationen (13), som er blevet opført i 2009 efter de oprindelige tegninger (Blokhus havde sin egen Redningsstation frem til 1944, da jævnede tyskerne den). Ved siden af Redningsstationen er der opsat en flagstang (Byens flagstang) og en mindesten for forulykkede fiskere og red- ningsfolk (13). Udover navnene på 15 fiskere rummer stenen også navnene på 5 mænd, der omkom i forbindelse med en redningsøvelse 29. december 1856. Bag Redningsstationen finder I Blokhus Turistbureau. På turen fra Blokhus til Hune cykles igennem den statsejede Blokhus Klitplantage (14). I slutningen af 1600 tallet begyndte en voldsom sandflugt. Den fortsatte i 1700 tallet, og var ved at lægge egnen øde. Gårde, huse, agerjord føg til, så noget måtte gøres. Staten gik ind, og Blokhus Klitplantage blev beplantet. Plantagen er 642 ha. stor. Størstedelen er skovbe- vokset, tilplantet fra slutningen af 1800-tallet og frem til 1930. Der er mest plantet skovfyr, sitkagran og almindelig ædelgran.
    [Show full text]
  • HELHEDSPLAN for RYÅ   Indhold
    HELHEDSPLAN FOR RYÅ Indhold 5 Læsevejledning 6 Baggrund for Helhedsplan 7 Rammer, organisering og inddragelse 8 Klimaændringer 11 VANDLØB & AFVANDING 14 Handlinger 16 Opmærksomhedspunkter 17 NATUR 20 Handlinger 22 Opmærksomhedspunkter 25 REKREATIVE POTENTIALER 27 Handlinger 28 Opmærksomhedspunkter 31 HELHEDS ØNSKER OG SYNERGI 34 Handlinger 35 Opmærksomhedspunkter 36 Kort over projekter og potentialer 38 FREMTIDIG INTERESSENT INDDRAGELSE 2 3 Formål I Helhedsplanen for Ryå varetages hensyn til klimatilpas- ning, afvanding, natur- og miljø og ikke mindst lokal udvikling og interesser – på tværs af kommunegrænser. Planen sætter retning og er et supplement til kommuner- nes lovpligtige kommuneplaner og administrationsgrundlag. Den indeholder en analyse / beskrivelse af udfordringer og potentialer, og peger dermed på udviklingsmuligheder for Ryå og opland. Nye projekter skal gennemføres på en måde, så de løser flest mulige udfordringer og bidrager til at skabe mest mulig synergi – i og på tværs af kommunerne. Helhedsplanens formål er at bruge ressourcerne bedst muligt og skabe synenergieffekt mellem de forskellige interes- ser. Dette gøres ved at arbejde med en oplandstankegang og øget lokal inddragelse. Læsevejledning I de enkelte afsnit er der afsnit med overskrifterne ”handlin- ger” og ”opmærksomhedspunkter”. Handlingerne beskriver aktiviteter i Ryås nærhed, som enten udspringer af proces- sen med helhedsplanen, eller er igangsat som resultat af andre projekter, lovgivning eller planer. Opmærksomhedspunkterne er de kommentarer, som er fremkommet under de forskellige emner i arbejdsgrupperne, der har bidraget til planen. [Foto - Sven Erik Mikkelsen] Billedet er taget ud over Rendbæk fra vestlig side ned 4 mod Ry å og den hvide bro. 5 Baggrund for helhedsplan Rammer, organisering og inddragelse Ryå er med et opland på 590 km2 et af de største vandløb Helhedsplanen tilhører Brønderslev og Jammerbugt i Vendsyssel og oplandet til Limfjorden.
    [Show full text]
  • Fra Fæstegård Til Base for Evangelisk Og Karismatisk Vækkelseskristendom
    Fra fæstegård til base for evangelisk og karismatisk vækkelseskristendom Simon Jacobsen (ophørt 1921) af Otte Ottesen Skeel af fæstegård under Birkelse. Hvis Lars Søndervang 3 Birkelse Rævskjær, Hjermitslevgaard overholdt betingelserne i fæstebrevet, 9800 Hjrlrring og halvdelen af Hammelmose, herun- kunne Birkelse ikke opsige fæstefor- der fæstegårde. Fra 1656 til i dag har holdet i hans eller hans enkes levetid. Slægten Larsen ejede Mellemgaard i Birkelse Hovedgaard været ejet af fa- Fæstebønder spillede en stor rolle i tre generationer, før min far og mor er- milien Skeel. Danmark indtil slutningen af det 18. hvervede den smukt beliggende gård i Første generation 'Larsen' var fæ- århundrede. Brgdslev. Der er en vidunderlig udsigt stebonde og arbejdede for godsejer Lars Pedersen skulle som fæstebon- over store dele af Vendsyssel og Ve- J6rgen Erik Frederik Skeel, Birkelse de betale landgilde til Stamhuset Bir- sterhavet fra mit barndomshjem. De Hovedgaard. M in oldefar Ole Christi- kelse - en årlig ydelse som betaling for tidligere ejere oplevede både at blive an Jakobsen arbejdede som skovfoged brugen af fæstegårdens bygninger og sat fri fra hoveriarbejde og opleve den i Pajhede Skov for godsejer Sophus jord - til Stamhuset Birkelse. Desuden virkelige frihed, som kun fås, når man Frederik Erik Otto Skeel. Birkelse Ho- skulle han gØre hoveri, pligtarbejde har taget imod Jesus som sin frelser. vedgaard. På det tidspunkt ejede an- for godsejeren i form af arbejdsdage Den første generation aIde tidligere den generation Larsen Mellemgaard. på eller for Birkelse. Et barnebarn har ejere, Lars (Lauris) Pedersen (1773- Lars (Lauris) Pedersen var fæste- nedskrevet, at Lars fortalte, hvor ube- l85l), var fæstebonde under stamhu- bonde, en landmand, som havde et hageligt det var, når forvalteren fra set Birkelse, der blev oprettet i 1696 fæstebrev på Mellemgaard, der var Birkelse kom ridende til gården med påbud om at møde på godset for at udf6re hoveriarbejde.
    [Show full text]
  • University-Industry Collaboration: the Case of Jammerbugt Municipality
    University-Industry Collaboration: The Case of Jammerbugt Municipality Master Thesis MSc in Innovation, Knowledge and Economic Dynamics Casper Donneborg Roed University-Industry Collaboration: The Case of Jammerbugt Municipality August 2012 Title sheet Title: University-Industry Collaboration: The Case of Jammerbugt Municipality Study programme: MIKE-E Aalborg University – Department of Business Studies Semester: 10 th ; Master Thesis Supervisor: Jesper Lindgaard Christensen Date of submission: 6 August 2012 Pages: Project pages: 100 Appendix: CD, containing one appendix of 49 pages ____________________ Casper Donneborg Roed: Master Thesis, Casper D. Roed Page | 2 University-Industry Collaboration: The Case of Jammerbugt Municipality August 2012 1 Preface The 9th semester of my MSc in Innovation, Knowledge and Economic Dynamics was spent as a trainee at Business Centre Jammerbugt - Erhvervscenter Jammerbugt – where primarily I worked on a project of competence development in the organizations in Jammerbugt Municipality, but also I worked on how to facilitate the implementation of strategies in the municipality’s minor organizations. After my traineeship I wrote a semester project on how the business centre fulfilled their objectives for the years 2009-2011. Now, writing my Master Thesis on my 10 th semester, once again I have the opportunity, and pleasure, to collaborate with Business Centre Jammerbugt. Among other things the Business Centre has an objective to enhance the local organizations’ collaboration with knowledge institutions, including Aalborg University. Therefore it is of importance to the Business Centre to examine the factors that influence this knowledge collaboration positively and negatively so they can adjust the way this issue is addressed. The thesis collaboration will therefore provide insight into university-industry collaboration and the barriers associated with this, by e.g.
    [Show full text]