Fra Fæstegård Til Base for Evangelisk Og Karismatisk Vækkelseskristendom

Fra fæstegård til base for evangelisk og karismatisk vækkelseskristendom

Simon Jacobsen (ophørt 1921) af Otte Ottesen Skeel af fæstegård under Birkelse. Hvis Lars Søndervang 3 Birkelse Rævskjær, Hjermitslevgaard overholdt betingelserne i fæstebrevet, 9800 Hjrlrring og halvdelen af Hammelmose, herun- kunne Birkelse ikke opsige fæstefor- der fæstegårde. Fra 1656 til i dag har holdet i hans eller hans enkes levetid. Slægten Larsen ejede Mellemgaard i Birkelse Hovedgaard været ejet af fa- Fæstebønder spillede en stor rolle i tre generationer, før min far og mor er- milien Skeel. Danmark indtil slutningen af det 18. hvervede den smukt beliggende gård i Første generation 'Larsen' var fæ- århundrede. Brgdslev. Der er en vidunderlig udsigt stebonde og arbejdede for godsejer Lars Pedersen skulle som fæstebon- over store dele af Vendsyssel og Ve- J6rgen Erik Frederik Skeel, Birkelse de betale landgilde til Stamhuset Bir- sterhavet fra mit barndomshjem. De Hovedgaard. M in oldefar Ole Christi- kelse - en årlig ydelse som betaling for tidligere ejere oplevede både at blive an Jakobsen arbejdede som skovfoged brugen af fæstegårdens bygninger og sat fri fra hoveriarbejde og opleve den i Pajhede Skov for godsejer Sophus jord - til Stamhuset Birkelse. Desuden virkelige frihed, som kun fås, når man Frederik Erik Otto Skeel. Birkelse Ho- skulle han gØre hoveri, pligtarbejde har taget imod Jesus som sin frelser. vedgaard. På det tidspunkt ejede an- for godsejeren i form af arbejdsdage Den første generation aIde tidligere den generation Larsen Mellemgaard. på eller for Birkelse. Et barnebarn har ejere, Lars (Lauris) Pedersen (1773- Lars (Lauris) Pedersen var fæste- nedskrevet, at Lars fortalte, hvor ube- l85l), var fæstebonde under stamhu- bonde, en landmand, som havde et hageligt det var, når forvalteren fra set Birkelse, der blev oprettet i 1696 fæstebrev på Mellemgaard, der var Birkelse kom ridende til gården med påbud om at møde på godset for at udf6re hoveriarbejde. Der var forskel- lige typer arbejdsdage: Spanddage, hvor man stillede med heste og vogn. Pløjedage, hvor der krævedes plov og trækdyr. Gangdage, hvor det var tilstrækkeligt, at en person mødte op - det kunne også være en karl fra Mel- lemgaard. Ægtkørsel, der var pligt- k6rsel og var afhængig af de lokale transportbehov. Oprindeligt var det fastlagt, hvor meget der skulle ydes. Mellenryaard med baptister es lorsanlingshus til r)enstre. Foto: Egnssafili gen. Siden blev ydelsen mere og mere vil- l6 kår'ligt tastsat og blev pget med eks- Allerede som dreng kaldte Gud tradage, sir det etlerhåndcn gik ud over Peder ved en bestemt lejlighed. Han arbejdet på Mellemgaard. var med sine forældre til et stort bryl- Kravet om afvikling af tæstevæse- lup itamilien, og det var en skik på net blev lejst politisk alpartict Bonde- egnen iden tid, at et bryllup varedc vennerne, men det lykkedes dem ikkc tre-fire dage. Ved sådan en lejlighed at få kravet med iGrundloven af 1849. blev der drukket megen spiritus og Derimod blev der i 1850'erne gen- spillet mange slag kort, og det gjorde ncmfø en lov, der skulle tilskyndc et stierkt indtryk på Peders barncsind. godsejerne til fiivilligt at sælge dercs Birkelse Hotulgaatcl, htt»'u»der Mcllent Det virkede så uhyggeligt på ham, at [æstegårde. I I 861 o\crtog 2. generrli- gaartl vtu' f«stegård. Fon: Hi-ttr» isk Arkiv, han alene gik ud i haven, da han ikke on af tarr.rilien Larsen sirledes Mellem- H iOrrittg. turde være inde idet selskab. Han var gaald af Stamhuset Birkelse, og slæg- ikke vant til sådan et udsvævende liv ten var fl'i og l6st fra hoveriarbejdc. I studeredc sandhederne i skliften. Dct hjemme og var bedløvet, da det syntes fbrbindelse med overtagelsen opdeltes fortælles. at begge ægtetæller var op- ham. at alle disse mennesker måtte gå jordernc til Mellemgaard og en nybyg rigtige i Lleres guds[r1gt. os irl hjem- fofiabt. get gård, Neestgaard, som Jesper Lar- mer \ ur \trrkt pr'æSel xl dcres kristnc sen overtog. mens Peder Larsen, 'Pi holdning til livet. Lars Pedersen var Larvsen'. overtog Me llemgiird med megct optaget af, at dcr var en god tilhørende 37 tdr. tone og ånd på gården. Han hcnstillede til de rn\llle om llt 5ynge sllmer i sle Slægten Larsen var evangeliske det for lystige viser. De val, som nfir- kristne og blev baptistpionerer i sten hele befolkningen. medlemmer af rE Vendsyssel Folkekirken og flinige kirkegængere Fæstebonde og landmand Lars Peder i Ingstrup Kirke, Skt. Marie Kirken, sen og hans hustru, Karen, val første som de dagligt kunne se fia stuehuset. generation Larsen på Mcllemgaard. Det foltælles. at Karen var en folke Slægtsnavnet Larsen kommer af for- kirkeelskende kvinde, og de begge må navnet Lars, som efter tidligere skik betegnes som fblkekirketrocndc med blev efternavn fol næste generation. alt, hvad dette indebærer. Lars og Karen Pedersen var me- Anden generation Lar sen på Mel- set leligiost indstillet. hrilket gav sig lemgaard blev Pcder Larsen (1835- udtr'1k i. rt Bibclcn blev læst meget i l92l ). Pedels mor tilskyndede ham til hjenimet. Det skete også ofte, at Lars at læse i Bibelen. mens han endnu var tog sit Nye Testamente op af lommen, barn, og ville også vide, om lran troede Petler Ltn sen, 'Pi Ldwsetl' . Fob: EgnsljaDit- nirr han arbejdcde ude imarken og på det, han læste.

t7 Resultatet af, at der blev læst urc- ter rejste omkring og forkyndte evan- overbevisning ved at lade sig dpbe get i Bibelen i hjemmet, afstedkom en geliet om omvendelse og tro, men på med den bibelske dåb og rilslurte sig usædranlig interesse for bibellæsn ing samme tid prædikede de om barnedå- Baptistkirken. hos Peder ihans barndoms- og sko- bens r elsignelser og dens belydning. Karen Pedersen, Peders mor, var letid. Han tilegnede sig de bibelske Umiddelbart efter sin omvendelse dybt bedrgvet over hans beslutning og beretninger, især fra det Gamle Testa- oplevede Peder en indre trang til at pr6vede på at overtale ham til at af- mente. Han må have haft en rigtig god vinde mennesker for Jesus og tage del stå fra denne handling. Da intet hjalp, hukommelse. for når Iæreren havde i det evangeliske arbejde. Han havde sagde hun: "Du ved da nok, Peder, undervist klassen i bibelhistorie. var et kald fra Gud og måtte delagtiggøre at man må skikken f6lge eller landet Per så fortrolig med Bibelens indhold, andre mennesker i den lykke, han selv fly" (et gammel ordsprog). Derefter at han ifrikvarteret forklarede de bi- havde fået i eje ved tro på Jesus. Peder opfbrdrede hun ham til at få en per- belske tildragelser tbr sine klassekam- samlede ofte naboerne, og de læste i sonlig samtale med sognepræsten fbr merater, der samlede sig omkring ham Bibelen og sang salmer. Denne kreds, at få afklaret dirbsspørgsmålet. Karen ved kakkelovnen i skolelokalet. for hvilken han var leder. blev af de regnede selvf6lgelig med, at sogne- omkringboende kaldt for "Læserne". præsten nok skulle retlede hendes søn. Det åndelige gennembrud for Peder Foruden disse samlinger holdt Peder Peder imgdekom sin mors ønske og Efter en periode på nogle år i den tid- også mpder i private hjem. Igennem besøgte præsten i Ingstrup Præste- lige ungdom. hvor Peder mistede in- denne m6devirksomhed påpegede han gaard og forelagde hirm sit ærinde. teressen for bibellæsning, fik han et de evangeliske sandheder om ngdven- Pr'æsten gjorde alt, hvad han kunne, åndeligt gennembrud. Da han igen fik digheden af omvendelse til Gud o.-s tro for at overbevise Peder om hans vild- lyst til at læse Guds ord, føfie det til, at på Jesus. farelse og barnedåbens berettigelse. Helligånden gjorde ordet levende og Med årene gik det op for den sand- Det blev dog en kort samtale. idet Pe- personligt for ham. Han erkendte, at hedselskende Peder. at barnedåben der ud fra Det Nye Testamentes lære det var nødvendigt at få sit forhold til ingen hjemmel har i Bibelen. Det gav og klare beskrivelse af clåbens udf6tel- Gud gjort op. Han indså, at han måtte flere gange anledning til ivrige dis- bekende sin synd og tro på Jesus, som kussioner med dem. som forsøgte at med sit blod sonede synden på Golga- forsvare barnedåben: ved 6t tilfælde ta. Efter denne Iykkelige begivenhed varede diskussionen hele natten. Pe- i ungdomsårene tog Peders liv en helt der talte med skolelæreren om hans ny retning, som blev afgørende for re- syn på dåben, og læreren gav udtryk sten af hans liv. for lidt af samme opfattelse. Da Peder I 1853, da Peder var 18 år. over- var helt atklaret om sit ændrede syn værede han for første gang et baptist- pir dåben, omtalte han det for sin mor. møde. På den tid var der åndeligt røre Han lod hende fbrstå, at han agtede It1llljtt up Pro:stegaard sidst på 1800-tallet, blandt omegnens befolkning inden for at bryde med Folkekirken og f6lge Itvor Pedet t^tlte ptttslen. Folo: Egnsstutr Folkekirken. Adskillige lægprædikan- bibelens anvisning og sit eget hjertes l8 se, kunne modbevise præstens argu- Den 13. april 1862 tog Peder kon- Gud ledte de to sammen, og Pauline menter som u-bibelske. Sognepræsten sekvensen af sin overbevisning og blev til stor velsignelse for Peder såvel måtte derfor give op over for Peders blev døbt i en alder al 27 år. Samti- som for børn og hjem. bibelkundskaber og erklærede, at det dig blev han optaget i Jetsmark Bap- Da de hjemlige forhold blev ændret var formålsløst at fortsætte samtalen. tistmenighed i Pandnrp. Peder var ved, at der kom en hustru i hiemmet, Peders mor var dybt skuffet over kommet i forbindelse med de vtum- var det lettere for Peder al lØlge sit hans samtale med præsten. Hun hav- hjertede baptistprædikanter, som drev missionskald og forlade hjemmet for de helt sikkert regnet med, at det var missionsvirksomhed helt til det vest- i perioder at udøve missionsvirksom- sognepræsten, der vidste bedst besked lige Thyland og til nord lor Hjøming. hed rundt om i Vendsyssel og Thyland. om Det Nye Testamentes lære om då- Kon tid elter sin optagelse i Baptist- På den tid var der stor modvilje mod bens betydning. Det var på den tid, kirken blev Peder kaldet til lægprædi- dem, som praktiserede voksendåb, da som det også er i dagens Danmark, kant, i første omgang på prøve. Gen- Baptistkirken ikke var så kendt i be- den almindelige opfattelse blandt lan- nem dette kald flk han en bekræftelse folkningen. Flere gange blev Peder dets befolkning, at man stoler mere på det indre kald fra Gud til at udbrede truet på livet, fordi han udførte dåb på præsten end på Bibelens klare ord, evangeliets glade budskab. Peder blev efter det bibelske mønster ved ned- selv blandt de trofaste kirkegængere aldrig nogen stor taler, men han var dykning. Der er fortalt om et tilfælde, i Folkekirken. Forud fbr besøget hos logisk i sin tankegang, når han for- sognepræsten havde Peder Larsen til- kyndte ordet, og menneskers frelse lå ladelse til at holde evangeliske møder ham stærkt på sinde. Naboerne kom på kommuneskolen. Efter samtalen gerne og h6rte på ham, når der blev blev denne tilladelse inddraget, men holdt møder på Mellemgaard. Peder fortsatte sine møder iprivate I 1870, i en alder af 35 år, bliver hjem, indtil han brød med Folkekir- Peder Larsen gift med Pouline Elise ken. Poulsen fra Stenum. De kendte hinanden fra Baptistkirken, idet de var Moderen døde og Peder drog kon- blevet døbt og optaget i menigheden sekvensen af hans overbevisning samme år. men da var Pouline kun l7 I l86l udbrød der er en alvorlig tyfus- år. Peder var dog lristet til at gilte sig epidemi blandr egnens be[olkning. med en rig gårdmandsdatter, som øn- Den fandt også vej til Mellemgaard, skede at blive gift med ham, hvilket hvor Peder og hans mor blev angrebet ville være naturligt for at sikre fami- af sygdommen. Moderen d6de, og Pe- lien en god og sikker økonomisk frem- der var så hårdt medtaget af den ond- tid. Men hun var ikke troende. så Pe- artede lebersygdom. at han iklte var i der besluttede sig for at blive gift med stand til at sanse noget som helst, end en fattig pige, som var en overbevist Pottline Elise Potrlsen, der blel gift med Pe- ikke at hans mor døde. kristen. Der er stor grund til at tro, at der Larsen. Foto: Egnssamlingen.

't9 hvor Peder døbte en kvinde fra Aasen- Gårdejeren henviste ham til at sove i Thyland, der altid foregik til fods. Han drup ved Løkken i Vesterhavet. Dette stalden, da han troede, at det var en af havde gået flere timer på hjemturen, gav anledning til, at hendes mand blev landevejens farende svende, og han men da han kom til Saltum Kirke. ca. så foftømet, at han kom på et møde, fik noget halm at ligge i. Tidligere var 5 km fra hjemmet, kunne han ikke gå hvor Peder talte, og truede med at det normalt, at der kom skærslibere og længere, f6r han fik et hvil. Han turde dræbe ham. En sen aften på vej hjem andre, der gik på landevejen, og bad imidlertid ikke sætte sig på en grus- over Vrensted Enge til Ingstrup efter om at overnatte i halmen på gårdene; bunke ved vejen, da han var bange for et møde hørte han pludselig en mand det \ ar del også på Mellemgaard i min at falde i søvn og derved omkomme komme brg sig med faste og hurtige barndom. af kulde; det var nemlig hård frost. I skridt på den mørke og øde vej. Med Om morgenen, da gårdejeren og stedet satte han sig på en vejsten, idet dødstruslen i frisk erindring tænkte malkepigerne var ved at malke kø- han regnede med, at såfremt han faldt Peder, at hans sidste time var kommet, erne, kom Peder og talte med ham i søvn ville han falde ned fra stenen men den ukendte mand havde ikke og roste hans besætning. Gårdejeren og derved blive vågen. Ved siden af ondt i sinde. spurgte Peder, om han havde forstand vejen. tæt ved hvor Peder satte sig. Om spndagen var Peder næsten al- på kvægavl, hvilket han bekæftede, var der et temmelig stort vandhul, og tid ude og tale ved møder, ofte i Vrå, da han selv var gårdejer. Havde gård- da det havde frosset i længere tid, var Hjøning, Hæstrup eller Serritslev. For ejeren været klar over det om aftenen, vandet ved at synke under isen. Kort det meste gik Peder til fods de lange havde Peder sikkert fået lov til at over- tid efter, at han satte sig på stenen, stækninger; det var yderst sjældent, at natte på gæsteværelset, da gårdejerens brast isen med et vældigt brag, hvilket han kørte i hestevogn. Specielt på de syn på ham blev radikalt ændret, og bevirkede, at Peder blev lysvågen og årstider, hvor hestene blev brugt i mar- han fandt ud af, at de var kolleger. kunne fortsætte vandringen til Mel- ken om hverdagene, klrte Peder aldrig Peder blev budt på morgenmad sam- lemgaard. Han forstod da, at det var Iange ture om søndagen, medmindre men med gårdejeren og hans familie. Gud, som på den måde havde vækket der havde været tid om l6rdagen, så Her fortalte Peder om, at han var på ham og givet ham nye kræfter til at hestene kunne få hvile. missionsrejse. og om sit liv med Jesus. fortsætte gåturen hjem. Jeg er blevet fortalt om en af Pe- Inden han forlod gården, havde hele Da jeg stod i lære som isenkræm- ders missionsrejser til Thyland. I dag gårdejerfamilien taget imod budskabet mer i Pandrup i årene 1962-66, gik jeg vil man sige, at han var evangelist og og var blevet omvendt. Næste gang, nogle gange de l2 km. hiem til Mel- evangeliserede. Han var landmand Peder var i Thy, har han sikkert besøgt lemgaard. Saltum Kirke lå ca. på halv- og gik fra gård til gård, hvor mange gårdejerfamilien igen og muligvis vejen, og jeg husker, at jeg også tog et menigheder i dag driver grdemission. holdt m6de i hjemmet, hvor venner og hvil der, efter kun at have tilbagelagt 6 Selv har jeg gået fra hus til hus i Hjør- naboer blev inviteret. Således udbred- km. fra Pandrup. ring og på gaderne i byen og talt med te Peder Larsen baptistbudskabet over mennesker om Jesus. En dag ved af- store dele af Vendsyssel og Thy. Mellemgaard blev tenstid kom Peder til en gård og spurg- Peder har fortalt om en hændelse det centrale samlingssted te, om han kunne overnatte på gården. fra en af sine mange missionsrejser til Menigheden i Pandrup var indtil 1886

20 den nordligste baptistkirke i Vendsys- bagværk til gæsterne. Der var også sel, men da der var blevet frelst og mange, der skulle spise både l6rdag d@bt mange i den nordlige del af me- og s6ndag middag. Der blev fremstil- nighedens virkefelt, blev det besluttet let store stabler af smørebrød og kogt at danne en ny selvstændig baptistkir- en stor portion gr6nkålsuppe. Maden ke i Hiøring den 9. lanuar 1886. Pe- blev serveret med 6l og kogt mælk. der Larsen blev sammen med Anders Der kom så mange hestekøretøjer til Jensen Vestergaard fra Vrå valgt til disse møder, at børnene var stærkt op- menighedens ledere. taget af at tælle dem. Undertiden var I de forudgående år var der efter- hele gårdspladsen fyldt med vogne og hånden blevet en god flok baptister i heste. Da det efterhånden kunne volde Me I I e ntgaa rcl nted ba ptister ne s.for sant I in gs-

Ingstrup og omegn. Da der var langt vanskeligheder at få plads til de mange htrs til venslre. Foto: Egtlssa lli ge . til Hjørring eller Pandrup, stillede Pe- heste, indrettede Peder en gæstestald. der og Pouline deres hjem til disposi- sydvest for gården. Forsamlingshuset tion for møder på søndage, og det blev Forsamlingshus på Mellemgaard var placeret således, at lastbiler ikke samlingspunkt for egnens baptister. En søndag på vej hjem fia et mpde, kunne k6re ind til gården. Udover søndagsmøder og andre hvor Peder havde været prædikant an- Der r tLr ofte dåb i den nye baptist- evangeliske møder blev der holdt det steds, mødte han nogle, der havde menighed, så de tre kilometer til Nols "kvartalsmøder", hvor der kom bapti- værel til møde på Mellemgaard. Der Sø ved Saltum Kirke blev ofte tilbage- ster både fra Pandrup og Hjørring me- havde som sædvanlig været mange Iagt til fods, i jumbe eller på et andet nigheder til Mellemgaard. Kvartals- til mødet, så alle stueme helt ind til hestekøretøj. Givetvis var det Peder, mødet var et weekendarrangement, storstuen var taget i brug. Dem, han der selv døbte de ny-vundne sjæle, hvor en del gæster, mest mandlige, mødte, beklagede sig over, at det var som ville være baptister. kom om lørdagen lor lt deltrge iet vanskeligt at høre, hvad der blev talt Foruden møderne på Mellemgaard forhandlingsmpde. Om søndagen var under prædikenen. Dette gav anled- blev der holdt søndagsskole 6n gang der mlde såvel formiddag som efter- ning til, at Peder besluttede sig til, for om måneden. Menigheden holdt også middag. egen regning, at lade opføre et særskilt søndagsskole flere andre steder i om- For at få plads til alle, der kom til ef- forsamlingshus med en mødesal for egnen: i Klitten, Vester Hjermitslev, termiddagsm6det, blev det holdt i la- enden af stuehuset. Huset blev byg- Ejersted, Trudslev, Vrensted og Ste- debygningen. Gæsterne, der kom om get år 1894, og dette m6delokale var num i nogle medlemmers hjem. 2. på- l6rdagen, blev så vidr muligt indkvar- menighedens centrale samlingssted skedag samledes spndagsskolelærerne teret på gården. bømene bler anbragt i frem til 1916, hvor baptistmenighe- og børnene fra alle disse søndagssko- fodposer på gulvet. den byggede en kirke i Ingstrup. Da ler til en fest på Mellemgaard. Det var Det var et stort arrangement, der blev mine forældre kpbte gården, fjernede b6rnenes store årlige festdag, hvor forberedt i flere dage. Hele stuehuset de huset og anvendte murstenene til omkring 100 børn mødtes. Ved disse skulle ordnes, og der blev fremstillet et hønsehus, som min farfar byggede Iejligheder fik alle kaffe og kage. Indtil

21 skud på den voksende danske baptist Indre Mission havde en stor kreds af kirke så dagens lys. I en lang årrække tilhængere og byggede missionshus i var forsamlingshuset på Mellemgaard Mejeribyen. Derudover havde adven- den nystiftede menigheds åndelige tisterne en samlingssal på Brødslev hjem. Til menighedens ledere valgtes Hede, men de flk ikke så stor udbre- Morten Nielsen, Ejersted, og Peder delse. Endelig holdt Frelsens Hær mø- Larsen. Peder var ikke længere nogen der i sognets forsamlingshus. ung mand, idet han nærmede sig de 60. Hans prædikantvirksomhed ændredes, Baptistforsamlingshus i Nols SA, Nolsll set ved Sultøt Kirke,l»or hvilket var naturligt, da han nu skulle Ingstrup Mejeriby 1916 haptisteme la hgstt'up døbt. Foto: Egtts- tage hånd om den nye menighed og Ingstrup blev delt i kirkebyen og me- san itrgen- heller ikke magtede de lange afstande, jeribyen, da mejeriet blev opført 1890, han havde gået tidligere. og i begyndelsen afdet 19. århundrede forsamlingshuset blev bygget, tbregik Det var ikke blot baptisterne, der voksede Ingstrup Mejeriby. Denne ud- det hele i storstuen. voksede iantal; generelt var der et vikling fprte til, at baptisterne anså det Den søndagsskole, som blev grund- stofl åndeligt røre i Ingstrup Sogn i for mere formålstjenligt, at hovedvirk- lagt på Mellemgaard sidst i 1800-tal- slutningen af 1800{allet, og det lyk- somheden Ilyttede fra Mellemgaard ti1 let, flk jeg selv glæde af, idet det var kedes prædikanter af alle anskuelser at Mejeribyen. Det var lettere at tiltræk, naturligt fbr os bprn, som i 1940'erne finde god jordbund for deres budskab. ke nye mødedeltagere med et forsam- og 1950'erne voksede op på Mellem- Foruden enkelte mormoner, som af lingshus på hovedgaden i Ingstrup, og gaard, at gå i spndagsskole søndag og til forvildede sig til sognet, kom det blev realiseret i I 916. formiddag hos baptisterne i Ingstrup, der en adelsdame fra Norge, Cathrine Forsamlingshuset på Mellemgaard da min moster Anna. der boede i Trud- Juell, og hun vandt hurtigt mange til- havde i 22 år udgjort den ydre ram- slev, var spndagsskolelærer. S6ndag hængere til Frimission (Missionsfor- me som menighedens åndelige hjem. aften var vi så med far og mor til møde bundet). I begyndelsen arbejdede de hvortil der knyttede sig mrnge rige "å i Apostolsk Kirke i Løkken. sammen med baptisterne, men efter- hånden fik de deres eget forsamlings- Ingstrup Baptistmenighed lokale iTrudslev, iden nordlige ende Antallet af baptister i Ingstrup og om- af mejeribyen. egn voksede betydeligt på grund af Derefter kom metodisterne til sog- Peders missionsvirksomhed, og derfor net. Metodistpræsten i Lpkken havde besluttede man at danne en selvstæn- en sjælden begavelse og var en elsk- dig menighed. lngstrup Baplislmenig- værdig mand, der rilmed forstod at hed stiftedes den 6. april 1895. Der var sætte sig i respekt. Metodisterne vok- nu gået ni år. siden Hjøring Baptist sede i antal og indviede et forsam- Bapt i s tforsanlings l.ttrset i I n gstntp Me.jeri by menighed blev stiftet, og et nyt knop- lingslokale i Trudslev efteråret 1899. i 1916. Foto: Egnssanlingen.

22 minder fra menighedslivet. Peder var Familien Larsen Den tidligere ejer kom tit på besøg da 81 år, og hans tiltagende tunghør- sælger slægtsgården på Mellemgaard og havde et forhold hed gjorde sig efterhånden stærkt gæl- Da det ikke var muligt for nogen af til far og mor, som om de var hans dende. Af pietetshensyn over for ham slægten Larsen at ovefiage Mellem- egne bprn. Han kom med gode råd og vedblev menigheden dog lejligheds- gaard, blev den sat til salg i fri handel. formanede dem, når han underviste ud vis, så længe han levede, at holde m6- Min bedstefar (morfar) kreaturhandler fra Bibelen om beretningen om vin- der i samlingssalen på Mellemgaard. Hans Thomsen solgte kreaturer fra træet og grenene. M6llevingerne kun- Peder Larsens varme hjerte for Mellemgaard og kendte derfor Lars ne rokke lidt under stærk blæst, og det evangeliets sag bevarede han usvæk- Larsen. Da bedstefar fik kendskab til. skete også om søndagen, og det fik far ket helt op i alderdommen. Han elske- at Mellemgaard skulle sælges, kunne en påtale om af Lars, så det problem de menigheden og talte efter evne på det ikke gå hurtigt nok med at få den løste far ved at spænde møllestene tæt møder søndag efter søndag i byerne, besigtiget. Far og mor fik besked på mod hinanden, så vingerne stod urok- hvor menigheden drev missionsarbej- rt være klar til at kØre til Ingstrup i kelig fast. Der var ikke så mange, der de. Således besøgte han i en hØj alder bedstefars gamle Ford, med morbror kunne omgås Lars, da han var lidt tung Stenum, Rubjerg, Vittrup, Lyngby, Ve- Simon som chauffør, sammen med i det, men far og mor havde et godt ster Hjermitslev, Ejersted, Faarup og bedstefar og bedstemor. fællesskab med ham. Både Lars og Trudslev. Kun ved de faste månedlige Da de kørte ind på gårdspladsen til hans hustru Anne kom til møde med forsamlinger på Mellemgaard blev det Mellemgaard, mødte de Lars Larsen. Martinus Bjene på Mellemgaard, hvor efterhånden med årene mere alminde- Bedstefar sagde, at de andre kunne han blev stærkt berørt af Gud. Dette ligt for ham at være hjemme. gå ud og se på bygningerne og mar- medførte, at de også tog med til møde Min bedstefar (morfar) Hans Thom- kerne, mens Lars og bedstefar gik i Apostolsk Kirke i Løkken for at høre sen blev radikalt frelst som 30-årig i ind i stuehuset for at aftale betingel- Bjerre rale. Det var sikkert det eneste 1911, da Peder var 76 år gammel. Min serne for, hvorledes far og mor kunne ikke-bapt istmøde. Lars har deltaget i. mor mener helt bestemt. at bedstefar overtage gården. Gårdens frue var til for han var baptist med stort B. har mødt ham, da han talte på et møde kvindemøde i Ingstrup Baptistkirke, Da min bedstefar var 30 år, blev i Stenum tæt ved bedstefars gård. Pe- så da hun kom hjem, viste hun rundt i hans liv radikalt forandret. Han mød- der Larsen var 86 år, da han døde, så stuehuset. Der blev skrevet slutseddel te Jesus på vej hjem fra et værtshus det er meget sandsynligt. samme dag; dog var handlen nær gået i Brønderslev. Denne oplevelse for- Ud af en søskendeflok på l0 var det ivasken, da Lars til sidst ikke ønskede vandlede ikke blot hans liv, men hans Lars Peder, der overtog slægtsgården, at en bestemt tørvespade indgik i hand- bprns og de generationer, der er fulgt som 3. generation. Han drev ikke blot len. Morbror Simon mæglede mellem efter ham. Alle har fået en arv. som er gården, men fulgte i faderens fodspor bedstefar og Lars, og Mellemgaard meget mere værd end al verdens rig- med at fortælle andre om Jesus. Lars blev købt for 83.300 kr. En betingelse dom. gik ikke. men cyklede eller kørte ijum- var dog, at møllevingerne på vindmpl- Bedstefar havde en helt afg6rende be tlar tohjulet he\tevogn) rundt om i len ikke bevægede sig om sPndagen, betydning for, at min far og mor blev Vendsyssel og lonalte andre om sin tro. man skulle respektere hviledagen. frelst. Det er en stor velsignelse at vokse op ien kristen familie. Bibelen min far ind i kirkebogen, skrev han Ja- stiske oplevelse skete på et bedem6de taler også om en generations-velsig- cobsen i stedet for Jakobsen. Faktisk i Apostolsk Kirke i L6kken. Far og nelse. Man kan sige, at Guds velsig- skulle vi hedde Pedersen eller i hvert mor oplevede den samme kraft, som nelse har fulgt vor familie helt tilbage fald Jakobsen, men det blev Jacobsen. apostlene oplevede for over 2000 år fia min oldemor. De mange b6nner, Mine forældre blev frelst vinteren siden iJerusalem, da de pludselig talte som er bedt for familien gennem gene, i l94l-42, i den m6rke tid under 2. et nyt sprog, et bønnesprog, tungetale, rationerne, er årsag til, at de fleste fa- verdenskig, i Vrensted, inden de blev som har været en daglig hjælp gennem miliemedlemmer i Thomsen-familien gift den27. februar 1942. Efter gifter- alle årene. er kristne. målet flyttede de ind på Smedegården Det var helt utænkeligt for min far- tæt ved Vrensted By. Der blev holdt mor. at hendes t'ørste barnebarn, min Familien Jacobsen møder i hjemmet til Valdemar og Rosa storebror, ikke skulle døbes. Mor har overtog Mellemgaard Pedersen i Vrensted, en familie der til- fortalt mig, at farmor ligefrem blev Den 23. maj 1946 overtog mine for- hørte Apostolsk Kirke i L6kken. Bed- meget vred, da hun erfarede, at Karl ældre, Christian og Ester Jacobsen, stefar kom til møde i dette hjem. Det Ole ikke skulle døbes. Det var på Mellemgaard, og dermed var det for! var der far og mor begyndte at tilegne en måde fuldt ud forståeligt, for hun sat vækkelseskristne, der videreføfte sig Bibelens sandheder. Rosa blev en havde sit ståsted i Folkekirken, som både gården og traditionen med kri- stor hjælp for mor, idet far var garder praktiserede barnedåb. Det var såle- sten aktivitet. Den tidligere ejer havde og gik vagt på Amalienborg det fprste des hendes opfattelse, at hvis det lille ellers k6bt en bibel til de nye ejere for år, de var gift. Det var helt naturligt, barn skulle dø, ville det gå til helvede, at sikre, at Guds ord fortsat fandtes på at far og mor efterhånden cyklede til såfremt det ikke var døbt, hvilket dog Mellemgaard. Lgkken sammen med Valdemar og ikke er tilfældet. Jesus siger iNy Te- Min oldefar fik en flot anbefaling, Rosa til mgderne i Apostolsk Kirke, stamente: "Lad de små børn komme da han arbejdede for Enrico Mylius og på denne måde fik konrakt med ka- til mig. det må I ik-ke hindre dem i. Dalgas som forstmand. Senere blev rismatisk kristendom. Mine to brødre, for Guds rige er deres." Jesus eller han skovfoged for Pajhede Skov og Karl Ole og Jens Erik, blev fØdt i 1942 disciplene døbte ikke børn, men Je- stod også for at beplante Hedelund i og i 1944. sus tog dem på armen og velsignede Brønderslev. Min oldemor Caroline Næstefter, at far og mor var blevet dem. Derfor har far og mor praktise- Jakobsen (født Nielsen) var gift med frelst, var dåben med Helligånden den ret barnevelsignelse. Vi b1trrn blev ved Ole Christian Jakobsen, men han dpde største og vigtigste begivenhed i de- en særlig lejlighed specielt velsignet i allerede som 39-årig. Da min farfar res liv. Fra da af havde de Guds ånd kirken, og så måtte vi selv tage stilling Olav Jakobsen Nielsen først er født som en iboende kraft. der ledte dem til, om vi ville døbes som voksne. seks år senere, kan Ole Christian Ja- gennem hele livet. Ikke blot blev Dan- kobsen ikke være min oldefar, men mark befriet fra besættelsesmagten Min fødsel og mors har dog lagt navn til vor familie. Min den 4. maj 1945. Det var på selve af- helbredelse for barselsfeber biologiske oldefar hed Lars Christian tenen, hvor budskabet om Danmarks Jeg blev f6dt en forårsdag, den 19. Pedersen. Da præsten i Jerslev skrev belrielse lød fra London, at den fanra- mafis 1947. Dog var der fortsat sne-

24 dækkede marker. så far måtte hente Gunhild, har fortalt mig, at hun også kringliggende gårde kom for at lytte til jordemoderen til fods. På vej tilbage var barnepige for mig, da jeg var tre- den tidligere bonde, der oplevede Gud til Mellemgaard skpd de genvej tværs fire år. Gunhild kom fra et indremis- på en helt speciel og jordnær måde. over markerne med jordemodertasken sionsk hjem, og gennem det år, hun Blandt dem var Lars og Anna Larsen på en slæde. Drengen var velskabt og tjente hos os, havde mor og hun nogle (tidligere ejere af Mellemgaard), Sø- lever i bedste velgående. diskussioner om deres tro og den måde, ren og Anne (kusine til Lars og efter- Desværre fik mor barselsfeber, som de hver især praktiserede den på. Ind- kommer af Jesper) Jensen Mathiasen, har været en kendt og frygtet smitsom til Gunhild kom til Mellemgaard, blev der ejede den nye gård Neest, 'vester' sygdom, og der dør stadig kvinder i der ikke bedt bordbøn ved måltiderne, Jens Lassen og hans hustru Agnes Danmark på grund aI inl'ektion igra- når karlen og pigen spiste sammen samt andre fia omegnen. viditeten og efter fødslen. Det var en med vor familie. Da Gundhild kom fra Th. Holt, der var forstander iApo- llvorlig situation. Far si risikoen i øj- et hjem, hvor det var naturligt at bede stolsk Kirke i Aalborg, kom også til nene for at stå alene med en stor gård bordbøn, blev det efter nogle diskus Mellemgaard og talte på møder i stu- og tre små b6rn. Han og mor troede på sioner også indført på Mellemgaard. erne. Far spændte en hest for jumben helbredelse ved bøn, og derfor sendte Gunhild har fortalt mig, at hun fik en og kørte til stationen for at hente mø- far et brev til forstanderen for Apo- flot bibel af far og mor. dedeltagere, der kom med toget. Ellers stolsk Kirke, hvor han bad om forbøn var det naboer fra de omkringliggende for mor på et planlagt møde i Thise Nordjysk ungdomslejr gårde, der kom til møderne. Forsamlingshus. Mor var så syg, at der Da der blev holdt Apostolsk Ung- Jens Larsen Nprgaard kom til Mel- var en sygeplejerske ved hendes syge- domslejr på Mellemgaard for Nord- lemgaard hver dag i 19 år for at køre Ieje hele d6gnet. Min moster Agnes, jylland i 1950, blev der opstillet et mælken fra Mellemgaard til Ingstrup del var sygeplejerske, vågede ved mor mødetelt på gårdspladsen. Laden blev Andelsmejeri, som min far var næst- om natten. Efter at der var blevet bedt brugt til soveplads, hvor hver enkelt tbrmand for i en årrække. Indtil far og for mor, bemærkede moster Agnes, at fandt sin plads i høet. Der blev lavet mor overtog gården, blev der ikke le- feberen forsvandt i løbet af den efter- mad og dækket borde i stuehuset. Ved veret mælk fra Mellemgaard om sØn- følgende nat, og om morgenen var mor le.jrens begyndelse, der skete i øsende dagen. Første søndag, efter at fami- feberfri. Gud greb ind, og mor levede regn, var der ikke så mange, men som lien Jacobsen havde ovefiaget gården, til hun blev 93 år. dagene gik, kom der flere og flere del- Da vi b6rn voksede op på Mellem- tagere. Anders Olsen, Kaj Mofiensen Unqdrltlrleih Pe tu 41.i4tu* Budz+åa.d.. Hansen havde ansvar gaard, var der altid tjenestefolk både og Magnus for ii ,F li .i rr'u.l tr»J!! J \!(\$! !,( \{ls[!d,: ude og inde. Der var en karl, som hjalp lejren og forkyndelsen. ' I i Pr.ur J,r ftrr i \lrlden og på marken. og en pige. Den kendte prædikant og tidligere som gik til hånde både inde og ude. gårdejer Martinus Bjerre kom til Mel- På det tidspunkt var der altid skitiedag lemgaard i begyndelsen af 50'erne og den l. november, og ansættelsen løb afholdt vækkelses- og helbredelses- i 12 måneder. En af t jenestepigerne, møder. Flere af naboerne fra de om-

25 kørte Jens Larsen ind i gården uden rensen, der var forstander i Hjørring, slagtet, for de kunne godt huske, at en at have spurgt, om de 6nskede at le- deltog i. Ligeledes var der strenge- af deres brpdre mistede livet under vere mælk også om s@ndagen, hvilket kors6velser på gården, hvor koret fra hans forrige bes6g. de gjorde. Hvis ikke mælkemanden Apostolsk Kirkes menighed kom cyk- Da den verdenskendte baptistpræst havde fået formiddagskaffe hos en af lende, bl.a. Johanne og Dagny. Langt Billy Graham talte på stadion i Århus de andre mælkeleverandptrer, stod den de fleste gange cyklede far og mor de 1954, var familien Jacobsen fra Mel- klar i køkkenet hos mor. Jens Larsen l0 kilometer til Løkken for at deltage lemgaard på plads blandt tilhørerne. var medlem af Indre Mission, og mor i kor6velserne. Far havde mors guitar Det var en fantastisk oplevelse at lytte og han fik mange gode snakke og dis- spændt fast på ryggen på disse cykel- til prædikanten, som har været åndelig kussioner om deres tro gennem årene. ture, men en dag knækkede halsen på rådgiver for l2 af USA's præsidenter Han 169 også pibe, hvilket mor ikke mors guitar, da far kom for tæt på en af og talt ti1 hundredvis af millioner af syntes om, så hun sagde til ham: "Jens telefonmasterne ved vejen. mennesker. Vi køfte i familiens første Larsen, hvis det var Guds mening, at Far og mor havde en stærk tro på bil, en Vauxhall 1947, der blev købt du skulle ryge, var du skabt med en helbredelse ved tro og bBin, så da jeg for en ny Vespa scooter, som jeg vandt skorsten". blev kgrt over af en stiv kassevogn, en i Grønlandslotteriet som firårig. Far og Mælkemanden Jens Larsen Npr- hestevogn hvis lad var lavet af lange mor havde k6bt nogle lodsedler, som gaord. søn af Lars. har fortllt mig. at brædder, blev der bedt om Guds ind- de skrev vi b6rns navne på, og det var det altid var en glæde at komme på greb, såjeg ikke skulle få m6n afulyk- min lodseddel. som blev udtrukket. Mellemgaard, og at far og mor nød ken. Det viste sig senere, at vognhjulet Det var den første lange køretur i bi- stor respekt blandt naboerne. Når hans af træ med jernring ikke havde skadet len, og vi overnattede hos min thrbror forældre ikke var hjemme, skete det, at min brystkasse og maveregion, som Harald. der var tolder i Århus. og som han ovemattede hos os. Til sin konfir- hjulet kprte over. Der blev sendt bud boede i Abyhøj. mation fik han en flot skindindbunderr til købmanden i Brødslev efter en pose bibel med navnetræk i guld. Denne har vingummibamser, jeg så kunne trlste fulgt ham overalt, også da han var sol- mig med. dat, og i dag er den helt slidt op. Lars Vort hjem var altid åben for Guds fortalte mig også om de mange ånde- tjenere, og far og mor udviste altid lige samtaler, han havde med mor, de stor gæstfrihed. Mange af Apostolsk år han var daglejer på gården. Min far Kirkes præster og forstandere besøgte var en mand affå ord, bemærkede han. Mellemgaard gennem de 20 år. lar og Venskabet med familien Ngrgaard var mor ejede gården. Nogle gange kom så næfi, at far og mor også blev invite- den sorte Mercedes fra Kolding, og ret med til bryllup, da Lals blev gift i vi fik bespg af familien Beck eller Viborg Domkirke. Friberg. Når Kuft Mortensen kom på Der blev også holdt bedem6der på besPg, sagde han, at han kunne se, at Mellemgaard, som bl.a. Svenning S6- hanekyllingerne var bange for at blive