Fra Fæstegård Til Base for Evangelisk Og Karismatisk Vækkelseskristendom
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
Fra fæstegård til base for evangelisk og karismatisk vækkelseskristendom Simon Jacobsen (ophørt 1921) af Otte Ottesen Skeel af fæstegård under Birkelse. Hvis Lars Søndervang 3 Birkelse Rævskjær, Hjermitslevgaard overholdt betingelserne i fæstebrevet, 9800 Hjrlrring og halvdelen af Hammelmose, herun- kunne Birkelse ikke opsige fæstefor- der fæstegårde. Fra 1656 til i dag har holdet i hans eller hans enkes levetid. Slægten Larsen ejede Mellemgaard i Birkelse Hovedgaard været ejet af fa- Fæstebønder spillede en stor rolle i tre generationer, før min far og mor er- milien Skeel. Danmark indtil slutningen af det 18. hvervede den smukt beliggende gård i Første generation 'Larsen' var fæ- århundrede. Brgdslev. Der er en vidunderlig udsigt stebonde og arbejdede for godsejer Lars Pedersen skulle som fæstebon- over store dele af Vendsyssel og Ve- J6rgen Erik Frederik Skeel, Birkelse de betale landgilde til Stamhuset Bir- sterhavet fra mit barndomshjem. De Hovedgaard. M in oldefar Ole Christi- kelse - en årlig ydelse som betaling for tidligere ejere oplevede både at blive an Jakobsen arbejdede som skovfoged brugen af fæstegårdens bygninger og sat fri fra hoveriarbejde og opleve den i Pajhede Skov for godsejer Sophus jord - til Stamhuset Birkelse. Desuden virkelige frihed, som kun fås, når man Frederik Erik Otto Skeel. Birkelse Ho- skulle han gØre hoveri, pligtarbejde har taget imod Jesus som sin frelser. vedgaard. På det tidspunkt ejede an- for godsejeren i form af arbejdsdage Den første generation aIde tidligere den generation Larsen Mellemgaard. på eller for Birkelse. Et barnebarn har ejere, Lars (Lauris) Pedersen (1773- Lars (Lauris) Pedersen var fæste- nedskrevet, at Lars fortalte, hvor ube- l85l), var fæstebonde under stamhu- bonde, en landmand, som havde et hageligt det var, når forvalteren fra set Birkelse, der blev oprettet i 1696 fæstebrev på Mellemgaard, der var Birkelse kom ridende til gården med påbud om at møde på godset for at udf6re hoveriarbejde. Der var forskel- lige typer arbejdsdage: Spanddage, hvor man stillede med heste og vogn. Pløjedage, hvor der krævedes plov og trækdyr. Gangdage, hvor det var tilstrækkeligt, at en person mødte op - det kunne også være en karl fra Mel- lemgaard. Ægtkørsel, der var pligt- k6rsel og var afhængig af de lokale transportbehov. Oprindeligt var det fastlagt, hvor meget der skulle ydes. Mellenryaard med baptister es lorsanlingshus til r)enstre. Foto: Egnssafili gen. Siden blev ydelsen mere og mere vil- l6 kår'ligt tastsat og blev pget med eks- Allerede som dreng kaldte Gud tradage, sir det etlerhåndcn gik ud over Peder ved en bestemt lejlighed. Han arbejdet på Mellemgaard. var med sine forældre til et stort bryl- Kravet om afvikling af tæstevæse- lup itamilien, og det var en skik på net blev lejst politisk alpartict Bonde- egnen iden tid, at et bryllup varedc vennerne, men det lykkedes dem ikkc tre-fire dage. Ved sådan en lejlighed at få kravet med iGrundloven af 1849. blev der drukket megen spiritus og Derimod blev der i 1850'erne gen- spillet mange slag kort, og det gjorde ncmfø en lov, der skulle tilskyndc et stierkt indtryk på Peders barncsind. godsejerne til fiivilligt at sælge dercs Birkelse Hotulgaatcl, htt»'u»der Mcllent Det virkede så uhyggeligt på ham, at [æstegårde. I I 861 o\crtog 2. generrli- gaartl vtu' f«stegård. Fon: Hi-ttr» isk Arkiv, han alene gik ud i haven, da han ikke on af tarr.rilien Larsen sirledes Mellem- H iOrrittg. turde være inde idet selskab. Han var gaald af Stamhuset Birkelse, og slæg- ikke vant til sådan et udsvævende liv ten var fl'i og l6st fra hoveriarbejdc. I studeredc sandhederne i skliften. Dct hjemme og var bedløvet, da det syntes fbrbindelse med overtagelsen opdeltes fortælles. at begge ægtetæller var op- ham. at alle disse mennesker måtte gå jordernc til Mellemgaard og en nybyg rigtige i Lleres guds[r1gt. os irl hjem- fofiabt. get gård, Neestgaard, som Jesper Lar- mer \ ur \trrkt pr'æSel xl dcres kristnc sen overtog. mens Peder Larsen, 'Pi holdning til livet. Lars Pedersen var Larvsen'. overtog Me llemgiird med megct optaget af, at dcr var en god tilhørende 37 tdr. tone og ånd på gården. Han hcnstillede til de rn\llle om llt 5ynge sllmer i sle Slægten Larsen var evangeliske det for lystige viser. De val, som nfir- kristne og blev baptistpionerer i sten hele befolkningen. medlemmer af rE Vendsyssel Folkekirken og flinige kirkegængere Fæstebonde og landmand Lars Peder i Ingstrup Kirke, Skt. Marie Kirken, sen og hans hustru, Karen, val første som de dagligt kunne se fia stuehuset. generation Larsen på Mcllemgaard. Det foltælles. at Karen var en folke Slægtsnavnet Larsen kommer af for- kirkeelskende kvinde, og de begge må navnet Lars, som efter tidligere skik betegnes som fblkekirketrocndc med blev efternavn fol næste generation. alt, hvad dette indebærer. Lars og Karen Pedersen var me- Anden generation Lar sen på Mel- set leligiost indstillet. hrilket gav sig lemgaard blev Pcder Larsen (1835- udtr'1k i. rt Bibclcn blev læst meget i l92l ). Pedels mor tilskyndede ham til hjenimet. Det skete også ofte, at Lars at læse i Bibelen. mens han endnu var tog sit Nye Testamente op af lommen, barn, og ville også vide, om lran troede Petler Ltn sen, 'Pi Ldwsetl' . Fob: EgnsljaDit- nirr han arbejdcde ude imarken og på det, han læste. t7 Resultatet af, at der blev læst urc- ter rejste omkring og forkyndte evan- overbevisning ved at lade sig dpbe get i Bibelen i hjemmet, afstedkom en geliet om omvendelse og tro, men på med den bibelske dåb og rilslurte sig usædranlig interesse for bibellæsn ing samme tid prædikede de om barnedå- Baptistkirken. hos Peder ihans barndoms- og sko- bens r elsignelser og dens belydning. Karen Pedersen, Peders mor, var letid. Han tilegnede sig de bibelske Umiddelbart efter sin omvendelse dybt bedrgvet over hans beslutning og beretninger, især fra det Gamle Testa- oplevede Peder en indre trang til at pr6vede på at overtale ham til at af- mente. Han må have haft en rigtig god vinde mennesker for Jesus og tage del stå fra denne handling. Da intet hjalp, hukommelse. for når Iæreren havde i det evangeliske arbejde. Han havde sagde hun: "Du ved da nok, Peder, undervist klassen i bibelhistorie. var et kald fra Gud og måtte delagtiggøre at man må skikken f6lge eller landet Per så fortrolig med Bibelens indhold, andre mennesker i den lykke, han selv fly" (et gammel ordsprog). Derefter at han ifrikvarteret forklarede de bi- havde fået i eje ved tro på Jesus. Peder opfbrdrede hun ham til at få en per- belske tildragelser tbr sine klassekam- samlede ofte naboerne, og de læste i sonlig samtale med sognepræsten fbr merater, der samlede sig omkring ham Bibelen og sang salmer. Denne kreds, at få afklaret dirbsspørgsmålet. Karen ved kakkelovnen i skolelokalet. for hvilken han var leder. blev af de regnede selvf6lgelig med, at sogne- omkringboende kaldt for "Læserne". præsten nok skulle retlede hendes søn. Det åndelige gennembrud for Peder Foruden disse samlinger holdt Peder Peder imgdekom sin mors ønske og Efter en periode på nogle år i den tid- også mpder i private hjem. Igennem besøgte præsten i Ingstrup Præste- lige ungdom. hvor Peder mistede in- denne m6devirksomhed påpegede han gaard og forelagde hirm sit ærinde. teressen for bibellæsning, fik han et de evangeliske sandheder om ngdven- Pr'æsten gjorde alt, hvad han kunne, åndeligt gennembrud. Da han igen fik digheden af omvendelse til Gud o.-s tro for at overbevise Peder om hans vild- lyst til at læse Guds ord, føfie det til, at på Jesus. farelse og barnedåbens berettigelse. Helligånden gjorde ordet levende og Med årene gik det op for den sand- Det blev dog en kort samtale. idet Pe- personligt for ham. Han erkendte, at hedselskende Peder. at barnedåben der ud fra Det Nye Testamentes lære det var nødvendigt at få sit forhold til ingen hjemmel har i Bibelen. Det gav og klare beskrivelse af clåbens udf6tel- Gud gjort op. Han indså, at han måtte flere gange anledning til ivrige dis- bekende sin synd og tro på Jesus, som kussioner med dem. som forsøgte at med sit blod sonede synden på Golga- forsvare barnedåben: ved 6t tilfælde ta. Efter denne Iykkelige begivenhed varede diskussionen hele natten. Pe- i ungdomsårene tog Peders liv en helt der talte med skolelæreren om hans ny retning, som blev afgørende for re- syn på dåben, og læreren gav udtryk sten af hans liv. for lidt af samme opfattelse. Da Peder I 1853, da Peder var 18 år. over- var helt atklaret om sit ændrede syn værede han for første gang et baptist- pir dåben, omtalte han det for sin mor. møde. På den tid var der åndeligt røre Han lod hende fbrstå, at han agtede It1llljtt up Pro:stegaard sidst på 1800-tallet, blandt omegnens befolkning inden for at bryde med Folkekirken og f6lge Itvor Pedet t^tlte ptttslen. Folo: Egnsstutr Folkekirken. Adskillige lægprædikan- bibelens anvisning og sit eget hjertes l8 se, kunne modbevise præstens argu- Den 13. april 1862 tog Peder kon- Gud ledte de to sammen, og Pauline menter som u-bibelske. Sognepræsten sekvensen af sin overbevisning og blev til stor velsignelse for Peder såvel måtte derfor give op over for Peders blev døbt i en alder al 27 år. Samti- som for børn og hjem. bibelkundskaber og erklærede, at det dig blev han optaget i Jetsmark Bap- Da de hjemlige forhold blev ændret var formålsløst at fortsætte samtalen. tistmenighed i Pandnrp. Peder var ved, at der kom en hustru i hiemmet, Peders mor var dybt skuffet over kommet i forbindelse med de vtum- var det lettere for Peder al lØlge sit hans samtale med præsten. Hun hav- hjertede baptistprædikanter, som drev missionskald og forlade hjemmet for de helt sikkert regnet med, at det var missionsvirksomhed helt til det vest- i perioder at udøve missionsvirksom- sognepræsten, der vidste bedst besked lige Thyland og til nord lor Hjøming.