DOCSLIB.ORG

Register Til Taxationsprotokol Til Brandforsikring for Hvetbo Herred 1801 Til 1844

Total Page：16

File Type：pdf, Size：1020Kb

Download full-text PDF Read full-text
Register Til Taxationsprotokol Til Brandforsikring for Hvetbo Herred 1801 Til 1844 Register til Taxationsprotokol til Brandforsikring for Hvetbo Herred 1801 til 1844. Opslagsnumre henviser til numrene i taxationsprotokollen 1801 til 1844 for brandforsikring på internettet under Statens Arkivalier Online. Opslag nr. År. 3 1801 En gård i Hune by beboes af selvejer Christen Nielsen Høy. 3 1801 Et hus i Blokhus by beboes af skipper Anders Thomsen Vium. 4 1801 Gården Vestermark i Ingstrup sogn beboes af Jens Knudsen. 5 1801 Vindmølle i Blokhus by ejes af Christen Nielsen Høy og møller Thomas Christensen. 5 1801 Gård i Blokhus by forhen tilhørende Mathias Yde nu Mogens Brix. 6 1801 Gård i Brødslev by beboet af selvejer sognefoged Christen Sørensen. 7 1801 Gård i Brødslev by beboes af selvejer enken Karen Ovesdatter. 7 1801 Hus i Trudslev by beboes af selvejer Søren Larsen. 8 1801 Gård i Trudslev by beboes af selvejer Peder Andersen. 8 1801 Gården Vester Borup i Ingstrup sogn beboes af selvejer Jørgen Thommesen. 9 1801 Gjøl præstegård beboes af sognepræsten Lars Thorhøi. 10 1801 Vestrupgård med mølle i Fårup tilhørende hr. Green. 11 1801 Degneboligen i N Saltum beboes af Vitus Bering Thorlund. 12 1801 En gård i N. Saltum by beboes til fæste af sognefogden Niels Christensen. 13 1801 En gård med mølle i S Saltum ved Saltumgård beboes af selvejer Christen Nielsen Møller. 14 1801 Gården Jonstrup Saltum sogn beboes til fæste under Vestrupgård af Jens Christensen Degn. 15 1801 En gård i Østrup Saltum sogn, benævnes Herbergsgård, beboes til fæste af Søren Poulsen. 15 1801 En vejrmølle og smedie i Saltum tilhørende sognepræsten Nicolai Severin Milling. 16 1801 Saltum præstegård beboes af sognepræsten Nicolai Severin Milling. 17 1801 Et pakhus i Ingstrup sogn tilhørende madam Yde til Kettrupgård. 17 1801 Et hus nordvest for Kettrupgård tilhørende madam Yde til Kettrupgård. 18 1801 Jetsmark præstegård beboes af sognepræsten Christian Friderick Fibiger. 19 1802 En vindmølle i Jetsmark sogn tilhørende sognepræsten. 20 1802 Gården Brogård i Jetsmark sogn beboes af selvejer Peder Sørensen. 20 1802 Gården Kåsgård i Kås beboes af selvejer Christen Jensen. 21 1802 Gården Øster Blegrav Jetsmark sogn beboes af fæster under Lundergård Søren Laursen. 21 1802 En gård i Pandrup by beboes af selvejer Jens Laursen. 22 1803 En gård i Jetsmark, Mellem Bondgård kaldet, beboes og ejes af enkemadame Benedigte Gertner. 22 1803 Et nyopført hus i Kås beboes af selvejer Thomas Laursen. 23 1803 Mellem Bondgård i Jetsmark beboes og ejes af enkemadam Benedigte Gertner. 23 1803 Et nyopført hus i Kås beboes af selvejer Thomas Laursen. 24 1803 Gården Nørgård i Brødslev Ingstrup sogn beboes af selvejer Jens Jacobsen. 24 1803 Gården Sønder Ejersted beboes af selvejer Peder Jensen. 25 1804 En gård i Trudslev by Ingstrup sogn beboes af fæster Niels Christensen. 25 1804 En gård i Trudslev by Ingstrup sogn beboes af fæster Peder Pedersen. 26 1804 Hjermitslev kirke tilhørende madam Yde til Kettrupgård. 26 1804 Søndergård i Ingstrup sogn beboes af selvejer Christen Jespersen. 27 1804 Gården Sønder Kettrup i Ingstrup sogn beboes af fæster Peder Andersen. 27 1804 Gården Sønder Kettrup i Ingstrup sogn beboes af fæster Jacob Pedersen. 28 1804 Gården Haugård i Brødslev by beboes til fæste af enken Anne Jørgensdatter. 28 1804 Hus i Brødslev by beboes i fæste af Erick Nielsen Sand. 29 1804 Gård i Trudslev by Ingstrup sogn beboes af fæster Niels Kielsen. 29 1804 Et sted benævnt Kringel i Ingstrup sogn beboes til fæste af Anders Christensen. 30 1804 Huset Vestermark i Ingstrup sogn beboes af fæster Lars Jensen. 30 1804 Gård I Kvorup by Jetsmark sogn beboes af selvejer Jørgen Johansen. 31 1804 Hus i Brødslev by Ingstrup sogn beboes af fæster Jens Nicolai Christensen. 31 1804 Stedet Nymark i Alstrup sogn tilhørende forpagter på Hammelmose Hans Plum. 32 1806 Stedet Boren i Hune sogn beboes af selvejer Steffen Jensen. 32 1806 En gård i Ingstrup by beboes af selvejer Trond Christensen. 33 1806 Nørre Brogård i Hune sogn beboes af selvejer Hans Eriksen. 33 1806 Saltum sogn, en lade stående ved degneboligen tilhørende degnen Vitus Biering Thorlund. 34 1806 Gården Risager Jetsmark sogn beboes af selvejer Anne Thomesdatter, enke efter Niels Pedersen. 35 1806 Et hus i Purkær Jetsmark sogn beboes af selvejer Christen Sørensen. 35 1806 Et hus i Purkær Jetsmark sogn beboes af selvejer Jens Pedersen. 36 1806 Stedet Klarborg Jetsmark sogn beboes af selvejer Anders Madsen. 36 1806 Gården Øster Borup i Ingstrup beboes af selvejerenken Sidsel Madsdatter. 37 1807 En gård I Brødslev Ingstrup sogn beboes af sognefogden Chresten Sørensen. 38 1807 En gård Østergård i Fårup by Saltum sogn beboes af selvejer Peder Jacobsen Nols. 38 1807 Gården Søndergård i Fårup by Saltum sogn beboes af selvejer Anders Jensen. 39 1807 Taxationsforetning over nedbrændt hus Gjøl by fæster Niels Christensen Himmerrig. 39 1807 Gård i N Saltum beboes af selvejer Anders Christensen Bondrup. 40 1807 Gård i N Saltum beboes af selvejer Jens Christoffersen Kudsk 40 1807 Gård i N Saltum beboes af selvejer Christen Laursen. 41 1807 Gård i N Saltum beboes af selvejer Christen Jensen Bundgård. 41 1807 Gård i N Saltum beboes af selvejer Otte Jensen. 42 1807 Gård i N Saltum beboes af selvejer Niels Hansen. 42 1807 Gården Over Jonstrup Saltum sogn beboes af selvejer Anders Thomsen. 43 1807 Gården Heden i Saltum sogn beboes af selvejer Jens Siminsen. 43 1807 Gård i Fårup by Saltum sogn beboes af selvejer Jens Therkildsen. 44 1808 Albæk mølle Saltum sogn tilhørende selvejer Søren Christensen som beboer denne. 44 1808 Et sted i Bonken tilhørende selvejer Niels Christensen som beboer samme. 45 1809 Nybygget gård Rolighed i Ingstrup sogn beboes og ejes af enken provstinde Juliana Antonette Worm. 46 1809 Gården Vestermark i Ingstrup sogn beboes af selvejer Jens Thomsen. 47 1809 Nybygget gård kaldet Nygård i Ingstrup sogn beboes og ejes af Lars Jensen Kiær. 47 1809 Gården Mellem Bundgård i Jetsmark sogn tidligere beboet af madam Gertner, nu af Hasselbalck. 48 1809 Avlsgården Birkumgård Gøl sogn forhen tilhørende Glerup til Vang nu Espen Brun. 51 1810 Vejrmølle Gøl sogn forhen tilhørende Glerup til Vang nu Espen Brun. 52 1810 Hus på Gøl benævnes Isbakkens Kro beboes af fæster Jørgen Christensen. 53 1810 Gård på Gjøl beboes af fæster Korfitz Pedersen. 54 1810 Gård på Gjøl opbygget af nyt beboes af fæster Niels Nielsen Bollesen. 54 1810 - - - - - - af fæster Christen Sørensen Møller, forhen af Jens Jensen. 55 1810 Gård på Gøl af nyt opbygget beboes af fæster Christen Jensen Lykkegård forhen af Peder Thomsen. 55 1810 Gård på Gøl af nyt opbygget beboet forhen af Chresten Madsen Ram nu af Søren Laursen. 56 1810 Gård på Gøl af nyt opbygget beboes af fæster Søren Nielsen forhen af Søren Nielsen Lykkegård. 56 1810 Gård på Gøl af nyt opbygget forhen beboet af fæster Jens Thøgersen nu af Mads Jensen Mariager. 57 1810 Gård på Gøl af nyt opbygget forhen beboet af fæster Jens Madsen nu af Mads Jensen. 57 1810 Gård på Gøl af nyt opbygget beboes af fæster Peder Nielsen Nygård. 58 1810 Gård på Gøl af nyt opbygget beboes af fæster Søren Thommesen Mariager. 58 1810 Gård på Gøl af nyt opbygget beboet forhen af Jens Sørensen Tinnes nu af fæster Peder Sørensen Mariager. 59 1810 Gård på Gøl af nyt opbygget beboes af fæster Niels Jensen Rytter. 59 1810 Gård på Gøl af nyt opbygget forhen beboet af Jens Jespersen nu af fæster Jørgen Nielsen Huelgård. 60 1810 Gård på Gøl af nyt opbygget forhen beboet af Peder Christensen Thybo nu af fæster Christen Pedersen Thybo. 60 1810 Gård på Gøl af nyt opbygget beboes af fæster Christen Jensen Jetsmark. 61 1810 Gård på Gøl beboes af fæster Peder Christensen Taimand. 61 1810 Gård på Gøl forhen beboet af Søren Beilegård nu fæster Niels Sørensen Beilegård. 62 1810 Gård på Gøl forhen beboet af Thommes Pedersen Back nu fæster Jens Pedersen Back. 62 1810 Et nybygget hus på Gøl beboes af fæster Christen Nielsen Graven forhen beboet af Peder Sørensen Hollesen. 63 1810 Et nybygget hus på Gøl beboes af fæster Jacob Pedersen forhen beboet af Thor Nielsen. 63 1810 Et nybygget hus på Gøl beboes af fæster Jens Hansen hvis gård nu er nedlagt. 64 1810 Et nybygget hus på Gøl beboes af fæster Morten Sørensen. 64 1810 Et nybygget hus på Gøl beboes af fæster Jens Pedersen Svendsen. 65 1810 Et nybygget hus på Gøl beboes af Gregers Pedersen. 65 1810 Et nybygget hus på Gøl beboes af Jens Christensen Graven. 66 1810 Et nybygget hus på Gøl beboes af fæster Hans Jensen Tuemand. 66 1810 Et nybygget hus på Gøl beboes af fæster Christen Thoersen. 67 1810 Et nybygget hus på Gøl beboes af fæster Niels Hansen. 67 1810 Et nybygget hus på Gøl beboes af fæster Niels Nielsen smed. 68 1810 Et nybygget hus på Gøl beboes af fæster Søren Hansen Fjordbac. 68 1810 Et nybygget hus på Gøl beboes af fæster Jens Poulsen Jepsen. 69 1810 Et nybygget hus på Gøl beboes af fæster Poul Jensen Hammergård. 69 1810 Et nybygget hus på Gøl beboes af fæster Peder Pedersen Kroemand. 70 1810 Et nybygget hus på Gøl beboes af fæster Rasmus Christensen skrædder. 71 1810 Et nybygget hus på Gøl beboes af fæster Niels Christensen Himmerig. 71 1810 Et nybygget hus på Gøl beboes af fæster Christen Christensen Tusen. 72 1810 Et nybygget hus på Gøl. Vestre skole beboes af skoleholder Søren Sørensen Mariager. 72 1810 Østre Brogård Jetsmark sogn beboes af selvejer Jens Nielsen, forhen tilhørende Rødslet. 73 1811 Hovedgården Lundergård med mølle Jetsmark sogn beboes og ejes af Mads Hastrup. 76 1811 Avlsgården Vestrupgård med mølle Saltum sogn ejes og beboes af sandflugtskommissær Bartelomæus Hasselbalck.
Load more

Recommended publications
  • Indholdsfortegnelse
    Indholdsfortegnelse Peder Christensens efterslægt 1 1. generation 1 2. generation 2 3. generation 6 Navneindeks 21 Udarbejdet af: Gerda Jensen, Nygade 33 9760 Vrå, 62222958, 61710675, [email protected], http://gerdalogy.dk/ : 28 Sep. 2016 Udskrift fra Legacy Peder Christensens efterslægt 1. generation 1. Peder Christensen [12889] blev født den 1 Jan. 1680 i Nørgaard, Ingstrup Sogn, Hvetbo Herred, Hjørring Amt, døde i Apr. 1762 i Nørgaard, Ingstrup Sogn, Hvetbo Herred, Hjørring Amt 1 i en alder af 82 år, og blev begravet den 24 Apr. 1762 i Ingstrup Sogns Kirkegaard, Hvetbo herred, Hjørring amt. Notater: skifte efter ham i Aas: 29,3,1762, skifte efter Peder Christensen i Brødslev,Børn Maren Pedersdatter gift med Jens Mortensen V Hjermeslev, christen Pedersen 41 år, Dorethe Pedersdatter 38 år begge hjemme Peder blev gift med Inger Lausdatter [12900], datter af Laurits Tøgersen [67330] og Maren Poulsdatter [67331]. Inger blev født i 1679 på Brødslev Hede, Ingstrup Sogn, Hvetbo Herred, Hjørring Amt, blev døbt den 2 Feb. 1679 i Ingstrup Sogns Kirke, Hvetbo Herred, Hjørring Amt, døde i Nov. 1760 i Nørgaard, Ingstrup Sogn, Hvetbo Herred, Hjørring Amt2 i en alder af 81 år, og blev begravet den 13 Nov. 1760 i Ingstrup Sogns Kirke, Hvetbo Herred, Hjørring Amt. Notater: Ingstrup kirkebog døbt 1679 Kyndelmissedag Laurits Tøgersen og Maren Poulsdatters barn kaldet Inger Ingstrup kirkebog død og begravet 13,11,1760 Peder Nørgaards kone Inger Laursdatter 81 år 5 måneder skifte efter Inger Laursdatter i Ingstrup gift med Peder Christensen 1,12,1760 Aas Deres børn: 2 K i. Maren Pedersdatter [3559] blev født i 1715 i Ingstrup sogn, Hvetbo herred, Hjørring amt, Denmark, 3 blev døbt den 29 Sep.
    [Show full text]
  • TAL OG FAKTA Udviklingstræk
    Udvalget for Landdistrikter og Øer 2014-15 ULØ Alm.del Bilag 22 Offentligt Sammen gør vi en forskel TAL OG FAKTA Udviklingstræk Jammerbugt Kommune har ca. 38.300 ind- Jammerbugtens land mellem hav og fjord byggere. Jammerbugt Kommune dækker et er præget af havet, fjorden og grænseflader areal på 863 km2. mellem Thy og Vendsyssel og nærheden til Jammerbugt Kommune er en lang kommu- Aalborg. ne. Fra Vust i vest til Ingstrup i nord/øst er De naturgivne forhold har på forskellig cirka 60 kilometer. Kommunen er dog ingen måde påvirket udviklingen i forskellige steder mere end 20 km bred – fra fjord til hav. tidsperioder. Der er kæmpet mange kam- pe om jorden, vandet, vinden - og selv om sandflugt, inddæmninger og læplantnin- Løkken- Vrå ger overvejende hører fortiden til, skal vi i Brønderslev Jammerbugt Kommune fortsat være op- mærksomme på ændringer i klimaet og den måde, hvorpå de kan komme til at påvirke Pandrup Aabybro os i de kommende årtier. Jammerbugt Kommune ligger godt placeret Fjerritslev Brovst tæt på Aalborg. Virksomheder og borgere lever på mange måder af den positive ud- Aalborg vikling, som Aalborg gennemgår som ”Nord- Nibe danmarks Vækstdynamo”. Løgstør 45.000 0 -19 år 20 - 64 år 65 år og over Generelt giver demografien, kompetenceniveau- et og udviklingen på arbejdsmarkedet en række 40.000 udfordringer: • Befolkningen bliver ældre og mange trækker 35.000 sig ud af arbejdsmarkedet i de kommende år • Pendlingen øges ud af kommunen og borge- re pendler over større afstande 30.000 • Der er behov for uddannelse og kompetenceløft • Der er færre jobs til ufaglærte 25.000 • Vi har – som andre – en for stor gruppe bor- gere, der ikke er i arbejde 20.000 Befolkningstallet ligger på 38.300 indbyggere, og vi ser at vi bliver flere ældre og flere flytter mod de større byer.
    [Show full text]
  • The Good Experiences
    - Welcome to the good experiences In Denmark, there are 408 campsites with motorhome sites with all the required facilities. The 408 campsites are spread out all over Denmark, so you are never further than approx. 20 km from the nearest motorhome site, no matter where you are in the country. You can arrive at a motorhome site at any time of the day or night. The basic facility offered by a motorhome site is an even, stable pitch on which to park the motorhome. You then have the option of paying for electricity, access to a toilet and shower, filling your water tank with clean water and emptying your waste tank. The cost of staying at one of the many motorhome sites varies from site to site. Some motorhome sites, for example, charge an hourly rate of DKK 8 for the basic pitch, while others charge DKK 100 for the period from 8 pm to 10 am for the basic pitch. The 408 campsites with motorhome sites allow you to experience everything Denmark has to offer as a country. You can visit old towns and cities and experience the unique nature such as Møns Klint, Skagen, Bornholm or Thy National Park, the beaches on the west coast, the Baltic and the Kattegat or farm shops selling local produce. Motorhome Guide Denmark welcomes you to wonderful experiences. Page 1 of 10 Address Place Zip City Phone Region Haregade 23 3720 Aakirkeby 56975551 Bornholm Klynevej 6 Balka 3730 Neksø 56488074 Bornholm Duegårdsvej 2 Dueodde 3730 Nexø 56488149 Bornholm Skrokkegårdsvej 17 Dueodde 3730 Nexø 20146849 Bornholm Sydskovvej 9 3740 Svaneke 56496363 Bornholm Melsted Langgade 45 3760 Gudhjem 56485071 Bornholm Borrelyngvej 43 3770 Allinge 56480574 Bornholm Sandlinien 5 Sandvig 3770 Allinge 56480447 Bornholm Poppelvej 2 Sandkaas 3770 Allinge 56480441 Bornholm Fælledvej 30 3790 Hasle 56945300 Bornholm Odensevej 102 5260 Odense S.
    [Show full text]
  • Kortlægning Af Sommerhusområder I Danmark – Med Særligt Henblik På Affaldshåndtering
    Kortlægning af sommerhusområder i Danmark – med særligt henblik på affaldshåndtering Fase 1 i projektet ”Effektiv kommunikation - om affaldshåndtering - i sommerhusområder” Udarbejdet for Miljøstyrelsen Titel: Forfattere: Kortlægning af sommerhusområder i Danmark – med Carl Henrik Marcussen, Center for Regional- og særligt henblik på affaldshåndtering Turismeforskning Hans-Christian Holmstrand, Bornholms Affaldsbehandling (BOFA) / Aalborg Universitet Udgiver: Center for Regional og Turismeforskning Stenbrudsvej 55 3730 Nexø År: November 2015 ISBN: 978-87-916-7743-4 (PDF) Indhold Forord ....................................................................................................................... 6 Resume ..................................................................................................................... 7 Summary................................................................................................................... 9 1. Indledning ........................................................................................................ 11 2. Oversigt over sommerhuse og disses anvendelse i de danske landsdele og kommuner ....................................................................................................... 12 2.1 Intro – til oversigtskapitlet baseret på sekundære datakilder ............................................ 12 2.2 Resume af oversigtskapitlet - baseret på foreliggende datakilder ...................................... 12 2.3 Kommenterede tabeller og figurer - oversigtskapitlet
    [Show full text]
  • Sti 100 Blokhus
    J E L S T R U P Altoft Ulstrup Nørre Lyngby H u n d e le v Å Ravnebakke Sønder Rubjerg Grønningsbro vbro To Bæk Lyngby Tovbro Lyngby Torp Tovbro L u n e n G ø l s t r u p H e d e SØNDER Næsset LYNGBY V i t t r u p H e d e Kodal Bro Vittrup Kragedam Kystvejen Årslevhøj ft rø Kystfiskeri- g museum s m a d e g a r Svanevej Gåse- K stien k Dyb b æ Storkedalen Rønnevej Christiansdal y b e Diget r r u Kystvejen F E 160 Bræmmen Løkken Strand Hejredalen Camping K L M Løkkensvej Furreby Kirke E 159 Vejregister Falkevej Rylevej 17 A. V. Laursensvej B2 Helenevej G11-G12 Mejse Alle A1-B1 Sommervej (9480) J15 n e F u r r e b y G11-G12 K16 A2-B2 k Abildvej J4 Helgasvej Mejsevej Sommervej (9492) k a Tranevej Løkken b Agathevej H13 Henriettevej G11-G12 Mettesvej F10-G10 Soren Tjenersvej B2 g r Familiecamping M a r i e g å r d e je Furreby Skole Agertoften H4 Herthasvej G11 Mievej G9 Sortebærvej D2 B Uglevej E 158 Agervangen B2 Hesteskoen J9 Minthøjvej C3 Spadserevej B2-B3 Ørnevej vej Fasanvej Høgevej Furreby Kirkevej Agnethevej H13 Hildavej G12-H12 Monasvej F9-G9 Sportsvej J9 Ravnevej Mågevej Ahornvej K15 Himmelstigen C3 Moreavej B3-C3 Spurvevej E1-E2 Vråvej T i d s e l b a k Lærke- Børglum Klostervej Alexandravej J13 Hjortevangen D6-E6 Morten Nielsensvej D2-E2 Stavadvej (9493) L3-M3 Ternevej Løkkensvej Bekka- stien sinvej Alle De Fidusia B2-C2 Holstvej B2 Multebærvej D2 Stellavej E8-F8 E 157 Ternevej Børglum Kloster Drosselvej 55 Mejsevej Allikevej D1 Hornfisken J14-K14 Munkensvej H12-J12 Stenmarksvej C1-D2 Bogfinkevej Vibevej LØKKEN 3 km K l o s t
    [Show full text]
  • 71N Bus Køreplan & Linjerutekort
    71N bus køreplan & linjemap 71N Aalborg Busterminal Se I Webstedsmodus 71N bus linjen (Aalborg Busterminal) har 3 ruter. på almindelige hverdage er deres kørselstider: (1) Aalborg Busterminal: 00:30 (2) Løkken: 03:52 (3) Pandrup: 01:52 Brug Moovit Appen til at ƒnde den nærmeste 71N bus station omkring dig og ƒnde ud af, hvornår næste 71N bus ankommer. Retning: Aalborg Busterminal 71N bus køreplan 35 stop Aalborg Busterminal Rute køreplan: SE LINJEKØREPLAN mandag Ikke i drift tirsdag Ikke i drift Løkken Busterminal (Løkken) Jyllandsgade 13, Løkken onsdag Ikke i drift Jørgen Jensens Vej (Trudslevvej / Hjørring Kom.) torsdag Ikke i drift Ingstrup (Hovedgaden / Jammerbugt Kommune) fredag Ikke i drift Hovedgaden 47, Denmark lørdag 00:30 Fælledvej (Tinghøjgade / Saltum) søndag 00:30 Tinghøjgade 25, Denmark Saltum Bymidte (Søndergade / Jammerbugt Komm) Søndergade 16, Denmark 71N bus information Retning: Aalborg Busterminal Purkærvej (Løkkenvej / Pandrup) Stoppesteder: 35 Løkkenvej 29, Pandrup Turvarighed: 56 min Linjeoversigt: Løkken Busterminal (Løkken), Jørgen Pandrup Torv (Bredgade / Jammerbugt Jensens Vej (Trudslevvej / Hjørring Kom.), Ingstrup Kommune) (Hovedgaden / Jammerbugt Kommune), Fælledvej Bredgade 2A, Pandrup (Tinghøjgade / Saltum), Saltum Bymidte (Søndergade / Jammerbugt Komm), Purkærvej Pandrup Bibliotek (Bredgade / Pandrup) (Løkkenvej / Pandrup), Pandrup Torv (Bredgade / Bredgade 40A, Pandrup Jammerbugt Kommune), Pandrup Bibliotek (Bredgade / Pandrup), Pandrup Plejecenter Pandrup Plejecenter (Bredgade / Pandrup) (Bredgade / Pandrup),
    [Show full text]
  • Efterkommere Af Niels Christensen ( - 1650) Og Dorethe (1659-1649 Skræm Sogn, Hjørring Amt
    Efterkommere af Niels Christensen ( - 1650) og Dorethe (1659-1649 Skræm sogn, Hjørring amt. Hvad af slægten findes Bør af efterslægten mindes Indledning Hartkorn - Landgilde Hartkorn var oprindelig fællesbetegnelsen for de afgifter, bønderne ydede i naturalier - landgilde - til godserne. De forskellige afgifter var i godsernes jordbøger angivet i forhold til 1 td. rug eller byg, der var "hårdt" korn i modsætning til havre "blødt korn". Forholdene på de forskellige godser var afvigende, men normen for den almindelige beretning var følgende: 1 td. rug eller byg 1 td. hartkorn 1 td. gryn eller hvedemel 2 td. hartkorn 1 td. hvede eller ærter 1½ td. hartkorn 1 td. havre ½ td. hartkorn 1 td. humle ½ td. hartkorn 4 læs enghø 1 skp. hartkorn 12 gæs 1 td. hartkorn Efter enevældens indførelse 1660 indkaldtes jordebøgerne, og på grundlag heraf udarbejdedes en fælles jordebog for alle landets ejendomme, den såkaldte matrikel af 1664, hvori ejendommene skyldsattes i hartkorn. Denne skyldsætning viste sig snart at være uretfærdig, idet ligningerne på godserne som nævnt havde været noget forskellig, og man påbegyndte derfor i 1681 udarbejdelsen af en matrikel baseret på jordens ydeevne - bonitering - der sattes i forhold til arealet og således angav det hartkorn, der skulle svares. Ved boniteten sattes agerjorden i klasse efter godhed, enge, overdrev og skove takseredes efter det udbytte, de kunne frembringe, f. eks. antal af hølæs, græsning, svinsolden m. m. Også mølleriet og enkelte andre erhverv blev inddraget heri og vurderedes efter indtægt, men enhedsbetegnelsen var stadig hartkorn. Trods mangelfuld opmåling og kortlægning var denne hartkornsskyldsætning i begyndelsen god og retfærdig, men da den i halvandet hundrede år blev benyttet som basis for grundskatten på landet, blev den på grund af jordenes forbedring m.m.
    [Show full text]
  • Spildevandsplan 2015-2020 for Jammerbugt Kommune Erstatter Den Tidligere Spildevandsplan 2010-2015
    Jammerbugt Kommune: Spildevandsplan 2015 – 2020 Spildevandsplan 2015 -2020 1 Jammerbugt Kommune: Spildevandsplan 2015 – 2020 2 Jammerbugt Kommune: Spildevandsplan 2015 – 2020 Indholdsfortegnelse Resumé 6 1 Indledning 7 1.1 Mål 7 1.2 Indhold 9 2 Planlægningsgrundlaget 11 2.1 Lovgrundlag 11 2.2 Helhedsplan 12 2.3 Vandforsyningsforhold 12 2.4 Klimatilpasningsplan 12 2.5 Vandplanerne 13 2.6 Naturplanerne (Natura2000) 13 2.7 Miljøvurdering 13 3 Recipienter - Vandmiljø 14 3.1 Vandløbenes tilstand 15 3.2 Søernes tilstand 16 3.3 Igangværende og planlagte tiltag 16 3.4 Belastning fra renseanlæg og regnbetingede udløb 17 4 Forsyningens spildevandsanlæg 19 4.1 Beregningsgrundlag 20 4.2 Udledning af renset spildevand 20 4.3 Tømningsordning 21 4.4 Separering af fælleskloak 22 4.5 Renseanlæg – status og plan 23 4.6 Kloakerede oplande – status og plan 24 5 Kloakfornyelse 26 5.1 Servicemål for kloakfornyelse og -udbygning 26 5.2 Kloakkens omfang, alder og tilstand 27 5.3 Investeringer i kloakfornyelse 28 6 Spildevandsbortskaffelse i det åbne land 29 6.1 Forbedret rensning i udpegede oplande 30 6.2 Renseklasse og anlægstype 33 6.3 Spildevandsafgift 33 6.4 Hvad er grundlaget for at kommunen kan give påbud? 34 6.5 Hvad kan ejeren gøre når der gives påbud? 35 6.6 Hvad koster et renseanlæg? 36 3 Jammerbugt Kommune: Spildevandsplan 2015 – 2020 6.7 Øvrige ejendomme der ikke er tilsluttet Forsyningens spildevandsanlæg 36 6.8 Afdragsordning og minimumsfrist 39 7 Administrative forhold 40 7.1 Tilslutning til Forsyningens afløbssystem 40 7.2 Fællesprivate anlæg
    [Show full text]
  • Hune Blokhus Cykeludlejning GRØNHØJ TUREN A4.Indd
    Pris 5,- d.kr På turen fra Saltum til Blokhus cykles der langs stranden(5,4 km.). Nogle siger Nordeuropas bedste strand (10). En 21 km lang bred sandstrand. Mange cykler eller går på stranden, men bilkørsel er også tilladt (IKKE cykel i vandkanten). Stranden og havet er en oplevelse i al slags vejr. Grønhøj turen Når I kommer til Blokhus (11) (her ligger Sømærket og et nyopført Strandcenter med strand- café og toiletbygning) cykler I fra stranden og op mod Blokhus by. I passerer først en restau- rant (Hawet)(12) på højre hånd. Huset er fra 1777, og blev tidligere brugt som fængsel. I det nordøstre vindue kan man stadig se jerntremmerne. Derefter kommer Redningsstationen (13), som er blevet opført i 2009 efter de oprindelige tegninger (Blokhus havde sin egen Redningsstation frem til 1944, da jævnede tyskerne den). Ved siden af Redningsstationen er der opsat en flagstang (Byens flagstang) og en mindesten for forulykkede fiskere og red- ningsfolk (13). Udover navnene på 15 fiskere rummer stenen også navnene på 5 mænd, der omkom i forbindelse med en redningsøvelse 29. december 1856. Bag Redningsstationen finder I Blokhus Turistbureau. På turen fra Blokhus til Hune cykles igennem den statsejede Blokhus Klitplantage (14). I slutningen af 1600 tallet begyndte en voldsom sandflugt. Den fortsatte i 1700 tallet, og var ved at lægge egnen øde. Gårde, huse, agerjord føg til, så noget måtte gøres. Staten gik ind, og Blokhus Klitplantage blev beplantet. Plantagen er 642 ha. stor. Størstedelen er skovbe- vokset, tilplantet fra slutningen af 1800-tallet og frem til 1930. Der er mest plantet skovfyr, sitkagran og almindelig ædelgran.
    [Show full text]
  • HELHEDSPLAN for RYÅ   Indhold
    HELHEDSPLAN FOR RYÅ Indhold 5 Læsevejledning 6 Baggrund for Helhedsplan 7 Rammer, organisering og inddragelse 8 Klimaændringer 11 VANDLØB & AFVANDING 14 Handlinger 16 Opmærksomhedspunkter 17 NATUR 20 Handlinger 22 Opmærksomhedspunkter 25 REKREATIVE POTENTIALER 27 Handlinger 28 Opmærksomhedspunkter 31 HELHEDS ØNSKER OG SYNERGI 34 Handlinger 35 Opmærksomhedspunkter 36 Kort over projekter og potentialer 38 FREMTIDIG INTERESSENT INDDRAGELSE 2 3 Formål I Helhedsplanen for Ryå varetages hensyn til klimatilpas- ning, afvanding, natur- og miljø og ikke mindst lokal udvikling og interesser – på tværs af kommunegrænser. Planen sætter retning og er et supplement til kommuner- nes lovpligtige kommuneplaner og administrationsgrundlag. Den indeholder en analyse / beskrivelse af udfordringer og potentialer, og peger dermed på udviklingsmuligheder for Ryå og opland. Nye projekter skal gennemføres på en måde, så de løser flest mulige udfordringer og bidrager til at skabe mest mulig synergi – i og på tværs af kommunerne. Helhedsplanens formål er at bruge ressourcerne bedst muligt og skabe synenergieffekt mellem de forskellige interes- ser. Dette gøres ved at arbejde med en oplandstankegang og øget lokal inddragelse. Læsevejledning I de enkelte afsnit er der afsnit med overskrifterne ”handlin- ger” og ”opmærksomhedspunkter”. Handlingerne beskriver aktiviteter i Ryås nærhed, som enten udspringer af proces- sen med helhedsplanen, eller er igangsat som resultat af andre projekter, lovgivning eller planer. Opmærksomhedspunkterne er de kommentarer, som er fremkommet under de forskellige emner i arbejdsgrupperne, der har bidraget til planen. [Foto - Sven Erik Mikkelsen] Billedet er taget ud over Rendbæk fra vestlig side ned 4 mod Ry å og den hvide bro. 5 Baggrund for helhedsplan Rammer, organisering og inddragelse Ryå er med et opland på 590 km2 et af de største vandløb Helhedsplanen tilhører Brønderslev og Jammerbugt i Vendsyssel og oplandet til Limfjorden.
    [Show full text]
  • Fra Fæstegård Til Base for Evangelisk Og Karismatisk Vækkelseskristendom
    Fra fæstegård til base for evangelisk og karismatisk vækkelseskristendom Simon Jacobsen (ophørt 1921) af Otte Ottesen Skeel af fæstegård under Birkelse. Hvis Lars Søndervang 3 Birkelse Rævskjær, Hjermitslevgaard overholdt betingelserne i fæstebrevet, 9800 Hjrlrring og halvdelen af Hammelmose, herun- kunne Birkelse ikke opsige fæstefor- der fæstegårde. Fra 1656 til i dag har holdet i hans eller hans enkes levetid. Slægten Larsen ejede Mellemgaard i Birkelse Hovedgaard været ejet af fa- Fæstebønder spillede en stor rolle i tre generationer, før min far og mor er- milien Skeel. Danmark indtil slutningen af det 18. hvervede den smukt beliggende gård i Første generation 'Larsen' var fæ- århundrede. Brgdslev. Der er en vidunderlig udsigt stebonde og arbejdede for godsejer Lars Pedersen skulle som fæstebon- over store dele af Vendsyssel og Ve- J6rgen Erik Frederik Skeel, Birkelse de betale landgilde til Stamhuset Bir- sterhavet fra mit barndomshjem. De Hovedgaard. M in oldefar Ole Christi- kelse - en årlig ydelse som betaling for tidligere ejere oplevede både at blive an Jakobsen arbejdede som skovfoged brugen af fæstegårdens bygninger og sat fri fra hoveriarbejde og opleve den i Pajhede Skov for godsejer Sophus jord - til Stamhuset Birkelse. Desuden virkelige frihed, som kun fås, når man Frederik Erik Otto Skeel. Birkelse Ho- skulle han gØre hoveri, pligtarbejde har taget imod Jesus som sin frelser. vedgaard. På det tidspunkt ejede an- for godsejeren i form af arbejdsdage Den første generation aIde tidligere den generation Larsen Mellemgaard. på eller for Birkelse. Et barnebarn har ejere, Lars (Lauris) Pedersen (1773- Lars (Lauris) Pedersen var fæste- nedskrevet, at Lars fortalte, hvor ube- l85l), var fæstebonde under stamhu- bonde, en landmand, som havde et hageligt det var, når forvalteren fra set Birkelse, der blev oprettet i 1696 fæstebrev på Mellemgaard, der var Birkelse kom ridende til gården med påbud om at møde på godset for at udf6re hoveriarbejde.
    [Show full text]
  • University-Industry Collaboration: the Case of Jammerbugt Municipality
    University-Industry Collaboration: The Case of Jammerbugt Municipality Master Thesis MSc in Innovation, Knowledge and Economic Dynamics Casper Donneborg Roed University-Industry Collaboration: The Case of Jammerbugt Municipality August 2012 Title sheet Title: University-Industry Collaboration: The Case of Jammerbugt Municipality Study programme: MIKE-E Aalborg University – Department of Business Studies Semester: 10 th ; Master Thesis Supervisor: Jesper Lindgaard Christensen Date of submission: 6 August 2012 Pages: Project pages: 100 Appendix: CD, containing one appendix of 49 pages ____________________ Casper Donneborg Roed: Master Thesis, Casper D. Roed Page | 2 University-Industry Collaboration: The Case of Jammerbugt Municipality August 2012 1 Preface The 9th semester of my MSc in Innovation, Knowledge and Economic Dynamics was spent as a trainee at Business Centre Jammerbugt - Erhvervscenter Jammerbugt – where primarily I worked on a project of competence development in the organizations in Jammerbugt Municipality, but also I worked on how to facilitate the implementation of strategies in the municipality’s minor organizations. After my traineeship I wrote a semester project on how the business centre fulfilled their objectives for the years 2009-2011. Now, writing my Master Thesis on my 10 th semester, once again I have the opportunity, and pleasure, to collaborate with Business Centre Jammerbugt. Among other things the Business Centre has an objective to enhance the local organizations’ collaboration with knowledge institutions, including Aalborg University. Therefore it is of importance to the Business Centre to examine the factors that influence this knowledge collaboration positively and negatively so they can adjust the way this issue is addressed. The thesis collaboration will therefore provide insight into university-industry collaboration and the barriers associated with this, by e.g.
    [Show full text]