te O j ~ 1Z ::r: 0r ~ rJJ. l ~

BORNHOLMSKE SAMLINGER III 4 BORNHOLMSKE SAMLINGER BORNHOLMSKE SAMLINGER

III. RÆKKE - 4. BIND

UDGIVET AF BORNHOLMS HISTORISKE SAMFUND Forside: Bornholms amtsråds våben. Fra: Th. Lind. Bornholms Amtsraad 1842-1942. Rønne 1943.

Eftertryk ikke tilladt uden kildeangivelse. Tryk: Burgundia tryk, Rønne, 1990. ISBN 87 87042 23 1 ISSN 0084-7976

Udarbejdet med støtte fra: Ministeriet for Kulturelle Anliggender Bornholms Amtskommune samt mange store og små private virksomheder her på Bornholm. Forord

Hermed har Bornholms historiske Samfund 1890'erne føjer sig smukt ind i rækken af atter fornøjelsen at udsende et bind af Born­ spændende udvandrerhistorier fra den tid, holmske Samlinger til medlemmerne. hvor Bornholm var landsdelen med den De fleste af bidragyderne til dette bind vil største procentvise udvandring. De sidste to være læserne bekendt. Det er forfattere, der artikler omhandler helt moderne born­ i årenes løb har leveret værdifulde bidrag til holmsk historie og kaster et interessant lys studiet af Bornholms historie. I Jørn Klindts over den aktuelle debat om en større selv­ artikel om de bornholmske privilegier gen­ stændighed for Bornholm. Elkær-Hansen nemgås deres indhold og betydning for viser i sin redegørelse, hvor vi også kommer bornholmerne - ikke mindst under forsøge­ ind bag kulisserne, hvor tæt Bornholm var ne på at afværge de svenske krav på Norge i på en sammenlægning med Københavns 1814. Desuden bliver forvirringen omkring amt, mens Claes Ludvigsen i sin oversigt det bornholmske »rigsvåben« griffens op­ over Bornholms økonomiske historie fra 2. rindelse og udseende endelig afklaret. Han­ verdenskrig og op til i dag giver et værdi• ne Valsø Vensilds artikel om fæstebønder og fuldt bidrag til hele diskussionen omkring fæstegods i 1500- og 1600-tallet kan ses som det bornholmske nationalregnskab og de en fortsættelse af hendes interessante artikel økonomiske konsekvenser heraf for Born­ om de bornholmske bønders levevilkår i sen­ holms fremtid. Bindet afsluttes som sæd• middelalderen i 1988-bindet af Samlingerne. vanligt med meddelelser fra Lokalarkivet og De grundige analyser af bøndernes skatter en oversigt over litteratur om Bornholm, og afgifter sammenholdt med ejerforholde­ indgået i Bornholms Centralbibliotek i det ne og produktionsvilkårene giver læserne en forløbne år. mulighed for at danne sig et billede af bon­ Her i forordet skal der rettes en hjertelig debefolkningens sociale forhold under de tak til ovennævnte bidragydere, fordi de be­ skiftende landbrugskonjunkturer. Ebbe redvilligt og uden vederlag har stillet deres Gert Rasmussen tager i sin artikel om mod­ bidrag til Bornholms historie til rådighed for standen i Skåneland 1658-59 bl.a. fat på det en større kreds af historisk interesserede. interessante spørgsmål: Hvorfor lykkedes En særlig tak til Ministeriet for Kulturelle det ikke skåningerne - i modsætning til Anliggender, Bornholms Amtskommune og bornholmerne - at gøre oprør og vælte det de mange store og små private virksomheder svenske styre. Der er spændende afsnit om her på Bornholm, som gennem deres økono­ organiseringen af Malmøsammensværgelsen miske støtte har gjort det muligt at udsende og dens senere optrevling på grund af en en­ det foreliggende bind. kelt stikker, forhørsmetoderne og henrettel­ sen af hovedmændene. Derigennem oprulles Rønne, den 4. november 1990. de uhyggelige perspektiver for den born­ holmske opstand, hvis den ikke var lykke­ des. Gaalaas-Hansens artikel om en born­ Per Thule Hansen holmer, der blev amerikansk soldat i red. af Bornholmske Samlinger

Indhold

Redaktøren Forord 5

Jørn Klindt De bornholmske privilegier 9

Hanne Valsø Vensild Fæstebønder og fæstegods på Bornholm i 1500- og 1600-tallet 25

Ebbe Gert Rasmussen Modstanden i Skåneland 1658-59 45

Poul Otto Gaalaas-Hansen Amerikansk soldat i 1890'erne 85

Niels Elkær-Hansen Da kommunalreformen kom til Bornholm 97

Claes Ludvigsen Hovedtræk fra Bornholms økonomiske historie 1945-1988 113

Tove Marcher Bornholms lokalh1stonske arkiv 1989-90 161

Niels Foght Hansen Litteratur om Bornholm 1989-1990 163

Olaf Hansen Bornholms historiske Samfund 171

Forfatternes adresser 174

Indmeldelser 175

De bornholmske privilegier

Af Jørn Klindt

Artiklen prøver at følge privilegierne til dørs, der blev til døden for højforræderi, og hvad ville ik­ lovet bornholmerne efter opstanden i 1658. ke ske deres familier derhjemme? Baggrunden for løfterne er beskrevet udførligt, senest af Ebbe Gert Rasmussen i Bornholmske Samlinger (se Skrivelsen sluttede med en bøn om, at litteraturfortegnelsen). Skatte- og militærprivilegierne i 1700-årene er ligeledes behandlet der af Joh. Bulmer. bornholmerne »ligesom tilforn må blive og Disse emner er derfor kun refereret, hvor de har betyd­ være under Eders kgl. Majestæts nådigste ning for sammenhængen. protektion og nyde vore gode, danske privi­ legier ... « Det var ikke tilfældigt, at bornholmerne Kap. I nævnte ordet »privilegier«. Et ord, der i de Løfterne kommende århundreder skulle blive flittigt Da Københavns himmelstræbende tårne to­ brugt, og bringe mange kongelige embeds­ nede frem af mørket i Øresund den 21. de­ mænd i fortvivlelse. Forud for opstanden cember 1658, må det have stemt sindet til var der tilgået Bornholm breve fra Køben­ andagt hos de 11 bornholmske udsendinge. havn med opfordring til at gøre oprør, samt Siden afsejlingen fra Rønne dagen før på løfter om belønninger. Kongen selv lovede i skipper Herman Bohns skude havde de lyk­ så fald »sådanne privilegier og benådninger, keligt undgået svenske krydsere, men de som I kan have gavn og gode af«. forestående problemer tårnede sig op. Ville Den tredie af opstandslederne Peder Ol­ København (og hermed Danmark, for andet sen var med i delegationen. Det var sikkert end hovedstaden var der ikke tilbage) kunne også ham, der havde konciperet brevet, og holde til det voldsomme, svenske pres? Ville så diskret havde indflettet privilegierne i tek­ Danmark kunne nå, og have kræfter til, at sten. undsætte Bornholm inden den svenske hær i Skåne anede uråd? Ville man ikke alligevel I betragtning af den fantastiske risiko, blive en brik i magtspillet? Bornholm var jo bornholmerne havde indladt sig på, var en formelt svensk, afstået endnu samme år. belønning i sandhed på sin plads. Havde de Og hvem kunne vide, om det virkelig ville vidst, at der fra København, samtidig med lykkes for Jens Kofoed og Poul Anker der­ opfordringen til at gøre oprør, indledtes for­ hjemme at holde oprøret hemmeligt for handlinger med hansestaden Lybeck om et svenskerne og fange den ventede svenske krigslån, hvorpå man tilbød Bornholm i undsætningsstyrke, uden at det mindste gny pant i en ubestemt tid, havde bornholmerne kom over Hammervandet. nok reageret anderledes. Med sig havde de en skrivelse fra øens Men hvad kunne lybækkerne stille op stænder, hvori man forklarede, næsten und­ med et så usikkert pant, et tredie lands trak­ skyldende, hvorfor det havde været nødven­ tatmæssige ejendom? I Lybeck var der må• digt at dræbe den svenske landshøvding Jo­ ske endda mindelser om den tilsvarende han Printzenskold og tage magten på øen. pantsættelse af Bornholm 100 år forinden, Formentlig har dette brev befundet sig i en der bestemt ikke var nogen succes. Dertil var læddike, der hurtigt kunne kastes over bord bornholmerne alt for stædige og rethaveri­ i tilfælde af en svensk entring. Ellers ville ik­ ske. ke alene de 11, men også de tilbageblevne Lybeck var så høflige at ignorere tilbudet, oprørere, med sikkerhed være blevet dømt som allerede var arkiveret, da pludselig de

9 JØRN KLINDT

Fig. 1 og 2. Mønter er gode historiske vidner. Denne »krone« eller 4.mark blev slået i 1659 til minde om svenskernes mislykkede forsøg på at underlægge sig hele Danmark (og Bornholm), og den vrimler med begejstrede allegorier. På forsiden står Fr. Ill's monogram oven på »hjælpens sten« EBENEZER. På bagsiden kommer Guds (eller en en­ gf'I•) arm ud af 'ky1m11? m11d r11tjrr?rdigh@d11nr sværd og hugg"r d11n fl'flnsk" hånd af, d11r rækk"r ud llft"r Danmarkf kro­ ne. Til overflod er datoen for stormen på København: 11 februar, noteret, samt omskriften: SOLI DEO GLORIA (Ale­ ne Gud til ære).

11 bornholmere stod på kajen i København Igen nævnes det forjættende ord, omend i med deres ø i hænderne, og gerne ville være upræcise vendinger, hvilket jo var naturligt danske igen. nok, de kaotiske forhold og fremtidsudsig­ ter taget i betragtning. Embedsmændene på Københavns slot lod De næste hurdler lykkedes også. Jens Ko­ sig ikke dupere. Medens julen blev ringet ind foed udførte sit mesterstykke ved at lokke fra Vor Frue, Set. Petri, Trinitatis og Nico­ den intetanende svenske undsætningsstyrke lai, både for københavnerne, de tilrejsende i land i Sandvigbugten, og Bornholm blev bornholmere og de hollandske hjælpetrop• undsat, uden at svenskerne nåede at gribe per, samt for de frysende svenske belejrings­ ind. Og stormen på København blev slået til­ tropper i forstæderne, gik embedsmændene bage i februar 1659. igang med at tage forskud på enevælden, og På Bornholm bekræftede adel, frimænd, Peder Olsens troskyldige bønskrift blev præster, borgere og bønder gavebrevet, men skrevet om til et fornemt »gavebrev« på har nok syntes, at der manglede noget, thi Bornholm til evig arv og eje for Fr. III og samtidig bad de om majestætens løfte på, at hans efterkommere. de ikke igen skulle blive overgivet til fjenden For denne gave kvitterede kongen samme mod deres vilje. Og i maj 1659 fik de da de­ dag med at love bornholmerne, »når Gud res sidste, og mest konkrete privilegium: give bedre tilstand«, at forsyne øen med så• »Og love og forpligtige vi os hermed for danne privilegier og benådninger, både på os og vore arvinger, at vi vort land Borring­ udskrivninger, skat og i andre måder, hvor­ holm tillige med vore kære, tro undersåtter ved landets (=Bornholms) bedste og op­ sammesteds, som nu ere eller herefter kom­ komst søges. mende vorder, ... dennem mod alle og en-

10 DE BORNHOLMSKE PRIVILEGIER

Fig. 3 og 4. Det er på denne speciedaler fra 1668, Bornholms drage viser sig for første gang. Forsiden viser Fr. III's por­ træt som elefantridder. Bagsiden viser et nytegnet rigsvåben. Det kronede »hjerteskjold« inderst har Danmarks 3 løver, Norske løve samt (til stadig ærgrelse for Sverige) »Unionens« 3 kroner, som imidlertid også kan opfattes som det sven­ ske rigsvåben. I en kreds uden om hjerteskjoldet er placeret hele 15 yderliggende »provinser«, nemlig (fra oven og med uret): De Go­ ter, De Vender, Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Oldenborg, Delmenhorst, Fehmern, Bornholm, Gotland, Øse/, Færøerne, Island og Grønland. Yd(lrst d

hver efter yderste formue at forsvare ... men zenskold hævnede sig på bornholmerne ved også dennem aldrig til vore fjender de sven­ at sende 2 lindorme til øen, hvor de voksede ske, som tilforn er sket, at overgive.« sig store og huserede vildt, indtil de blev Dette privilegium var ægte kongeord, o~ i overmandede med ild og hrand, piskende Stockholm i 1661 var de danske forhandlere halerne op over de højeste træer i Linde­ da også så stærkt bundne heraf, at de kunne skoven. stå fast ved, at Bornholm skulle blive dansk Den bornholmske drage lignede nemlig igen, om så det kostede 5 tønder guld, om­ påfaldende De Venders lindorm, der allere­ regnet i danske adelsgodser i Skåne. Gad de sad, og lige til fornylig stadig kroede sig i vist, om svenskerne ikke var meget godt det danske rigsvåben, med krone på hovedet tjent med at slippe for »disse danske« un­ og spyende ild. Ikke noget rigtig tiltalende dersåtter. symbol, hygge var De Vender jo heller ikke kendt for, men heraldisk af stor effekt. Egentlig kunne man med lidt god vilje og­ Kap. II så anse den for at være en grif-unge. En grif Den bornholmske drage, et privilegium? er halvt løve, halvt ørn, af babylonisk oprin­ I 1660-erne, altså lige efter gaven til Fr. III, delse, men nærmere detailler kan ikke skel­ dukker der pludselig en lille drage op i det nes på den første mønt. Imidlertid er det danske rigsvåben, angivet som Bornholms vendiske våben i alle fremstillinger næsten våben. identisk med det bornholmske, og at Ven­ Eller måske en lindormeunge? Lindorme dens våben var en lindorm, er der ingen tvivl er kæmpestore, menneskeædende drager. om. Så vi kan allerede nu aflive griffen som Bornholmske sagaer fortæller, at fru Print- et bornholmsk dyr, omend den nok så meget

11 JØRN KLINDT

Fig. 5 og 6. Udsnit af fig. 4, visende den bornholmske drage. Til højre vises den vendiske lindorm samme sted, for en gangs skyld (sikkert fejlagtigt) uden vinger. På tidligere såvel som senere mønter er de med.

e1 ulevet lage Lil uåue i VUl liu. Meu l!eIUlll Den lille bornholmske drngcorm ses put­ senere. tet ind mellem Fehmern og Gotland, andre Lindorme og drager er i den danske heral­ steder mellem Venden og Grønland, for og­ diks verden een og samme art: Uhyggelige, så rigsvåbnet skiftede ustandseligt udseende. øglelignende væsner med flagermusvinger. I løbet af 1700-årene forsvandt den igen, og Drager er nok det mest almene navn på disse på Bornholm selv, hvor man ellers interesse­ væsner, medens lindorme har nærmere rela­ rede sig levende både for drager og våben• tion til den nordiske sagnkreds. At de skulle skjolde, nåede den slet ikke at blive kendt, hiive særlig forkærlighed for lindetræer er ellers ville topograferne ikke have undladt at dog en efterrationalisering af navnet, der gøre opmærksom på den. Det var derfor snarere kommer fra lind = bøjelig. Det må kun en snæver kreds af historikere og heral­ de også have været, når en af dem efter si­ dikere, der kendte den bornholmske drages gende kunne omslutte en hel kirkegård. Som eksistens. det vil ses i det følgende, har de fleste histo­ Historikeren Peder Resen fra slutningen rikere foretrukket betegnelsen Bornholms af 1600-årene tillagde den en venlig mission, Drage, for at skelne den fra De Venders idet han nævnte den som »en gulbrun drage Lindorm (måske også fordi de følte en sær• på rød bund, hvilket mærke Kong Valdemar lig afsky for lindorme?) men nogen reel for­ også gav Venderne. Det er et udtryk for at skel er der altså ikke. indbyggerne, når fjenden kommer, ikke vil Den vendiske lindorm blev senere forsy­ give fortabt, men tværtimod på dragernes net med en krone på hovedet. Danske kon­ vis gå løs på ham«. ger havde jo i tidernes morgen regeret over I et bilag synes det at være vigtigt for ham venderne. En sådan hæder opnåede Born­ at revidere den gængse opfattelse af dette fa­ holms drage ikke at få. Nok har vi også haft beldyr: Dragen er »frygtelig at skue med op­ en konge, nemlig i vikingetiden, men han spilet gab og halen vredet i snoninger. Det er var bornholmsk, ikke dansk konge. Men el­ Slaviens og de obotriske egnes eller Vender­ lers ligner de to lindorme/drager stadig hin­ nes våbenskjold, opfundet og taget i brug af anden, lige til vore dage. Valdemar I i år 1153. Dragen er billedet på

12 DE BORNHOLMSKE PRIVILEGIER den krigeriske konge. Da den ifølge Plinius Vort århundredes heraldiker Poul Bredo mangler gift, så må den forsvare sig med si­ Granjean kaldte den igen »Bornholms Dra­ ne kræfter og ved sin snildhed. Således ud­ ge«. Han undrede sig over, at man overho­ øver kongerne og fyrsterne krigens hæderli• vedet havde tillagt Bornholm noget særskilt ge kunster, når skik og brug fordrer det; våben, »eftersom Bornholm hverken den­ men at ville efterligne svig og bedrag og gang eller tidligere indtog nogen særlig, krænkelse af forbund og den slags neder­ statsretlig stilling. Optagelsen af et sådant drægtighed anses ikke for at være den høj­ »våben« er i og for sig meningsløst, hvad sindede tapperheds sag. Også siges dragerne grunden hertil end kan have været«. ved klog behandling at blive tamme og til­ Den nylig afdøde heraldiker Sven Tito sidst at glæde sig over menneskenes ven­ Achen, beskæftigede sig også med denne skab; man fortæller også eksempler angåen• sag: »En gylden lindorm repræsenterende de indiske konger og kejser Tiberius, som Bornholm (vistnok også i blåt felt) er brugt har gjort den slags frygtelige dyr tamme ... « af Frederik 3. (1648-70), men våbenmærket osv. (Det meste er afskrevet efter en latinsk går måske længere tilbage. Der er noget der tekst fra 1569.) tyder på, at en lindorm, eller drage, har væ• Ludvig Holberg var mere konkret: »Den ret opfattet som våbenmærke for falkestam­ gyldne drage eller lindorm udi et blåt felt mer i og omkring den vestligste del af Øster• skal betegne det gamle, baltiske riges våben søen, omtrent tilbage til heraldikkens begyn­ ... der endnu er i den provins Borringholm.« delse. Foruden for Bornholm optræder lind­ Heraldikeren Th1set undrede sig i 1800- ormen således, i hvert fald fra 1300-tallet, årene over, at Bornholm skulle have landdy­ som våbenmærke for Lolland ... Også Ven­ ret lindormen og ikke et havuhyre i sit vå• derne, på Rugen og i Pommern, synes at ha­ benmærke. ve haft (eller at have fået tillagt) lindormen

Fig. 7 og 8. Sådan ser en »rigtig« grif ud: Bagkrop løve, fortil ørn (Grevskabet Grijfenfeldts våben, oprettet 1673 for Peder Grijfenfeld). Og til højre ses en rigtig drage (slægten Drage »i Fyn« 1454 og 1536). Begge gengivet fra »Danske Adelsvåbner« af S. Tito Achen, Kbhvn. 1973.

13 REX IlAN!At ET NOR VEG I~ (· ~aius

14 DE BORNHOLMSKE PRIVILEGIER som et slags totemmærke. I det mindste sad der, fra første halvdel af 1400-tallet, en lind­ orm i det felt i det sammensatte danske kon­ gevåben, der svarede til den kongelige titel de Venders.« Så hvem ved, om den ikke også har siddet på Svantevit, for ikke at tale om de afguds­ billeder, som biskop Egin fik bornholmerne Lindormen - Griffen - i Bornholms amts­ til at sønderslå, dengang de skulle kristnes. kommunale våben vides sat i rigsvåbnet - som tak for løs­ Det »vides« på Bornholm, at øens våben rivelsen fra Sverige - af skal være givet som et privilegium som tak Frederik III 1668, men for frigørelsen fra svenskerne. Tidspunktet er senere gledet ud. passer jo godt, men ret beset var det i så fald en uheldigt valgt gunst, rent bortset fra det Fig. 10. Sådan præsenteres det bornholmske våben i ækle »landuhyre«, man havde valgt at be­ dag (Gyldendals egnsbeskrivelse 1979). gunstige Bornholm med. For samtidig med, at kongen i sit eneste konkrete privilegium havde lovet aldrig at afstå Bornholm, var det jo ikke så velvalgt at frigøre den fra noget bevis for dette »privilegium«, bør vi Danmarks tre løver, og lade den svæve mel­ afskrive det som en &muk, me11 uhislorisk lem Fehmern, Venden og Gotland. Vi ved jo fantasi. Men nu historien om den bornholm­ nok, hvordan det allerede da var gået med ske drage er begyndt, er den nu alligevel disse herligheder. værd at gøre færdig. Samtidig med Bornholms drage kom bl.a. Den bornholmske drage opnåede den ære Grønlands bjørn og Færøernes vædder ind i at komme med på kronregalierne, nemlig på kredsen (1666 og 1668). Og de havde jo ikke kroningssværdet, der blev udført til Chr. gjort sig særligt fortjent på det tidspunkt. V's kroning i 1671, og i dag stadig kan be­ Altså sålænge der ikke i aikive111e e1 fu11

Fig. 11 og 12. Lindormen i rigsvåbnet 1814-1972 (guld i rødt felt). Endnu (1990) kan vi modtage en sidste totemhilsen fra den baltiske lindorm nederst ti/højre på rigsvåbnet på de verse­ rende I- og 5 kronerfra Fr. IX. Men på Margrethes er den allerede borte, og nu forsvinder rigsvåbnet helt fra mønterne, og erstattes af vikingeornamenter.

helt væk fra kredsen af svævende småvåb• I 1936 havde P.G. Granjean, der nu var ner og sammenstillede (efter heraldikernes blevet statens heraldiske konsulent, foreslået mening »i topmålt forvirring«) det hele til våbner også for landets amtsråd, og til eet, stort rigsvåben. I dette kom Grønland Bornholm var der naturligvis ingen tvivl om, og Færøerne ind i varmen, men Bornholms at dragen, som han selv havde beskrevet den drage gled ud. Fredsforhandlingerne havde i 1926, var selvskreven. Han fik den ansete jo også vist, at den var og blev ubrydeligt våbengravør Fr. Britze til at tegne en meget dansk. Men den vendiske lindorm fortsatte flot drage ind i et våbenskjold. med at repræsentere Østersølandene i rigs­ Baggrundsfarven voldte visse problemer, våbnet, lige til 1972. Først ved dronning idet den i gamle dage skiftevis vistes rød og Margrethes tronbestigelse blev rigsvåbnet blå, men han anbefalede den blå, sådan som forenklet, og lindormen forsvandt. bl.a. Holberg havde beskrevet »det baltiske våben«. Ironisk nok fik den altså de svenske farver. Historien om det bornholmske våben er Maribo amt var hurtigt til at godkende et ikke helt færdig, for pludselig, som en fugl forslag om hele to baltiske lindorme, og fik Fønix fra den heraldiske himmel, genopstod dem anerkendt i 1937. Først i 1942 vågnede ungen som en fuldt udvokset, pragtfuld dra­ Bornholms amtsråd op, formentlig i anled­ ge i Bornholms amtsråds våben. Her pran­ ning af sit 100-års jubilæum, og søgte om ger den nu med horn, ildtunge, flagermus­ autorisation for sin »gulddrage på blå bag­ vinger, rovfuglekløer og snoet, skællet hale, grund«. Og ved kgl. resolution af 18. sep­ i guld på blå bund (se dette binds omslag). tember 1942 approberede Hans Majestæt Ligesom staten i 1660-erne følte trang til »en tobenet, hornet guld-lindorm med løfte­ at manifestere sig heraldisk, opstod der i de vinger som våben for Bornholms amts­ vort århundrede en bølge af kommunal selv­ råd«. stændigbedsheraldik. Som en heraldiker lidt Granjeans modige kamp mod den afskye­ spydigt udtrykte sig: »Folkets kærlighed er lige lindorm til fordel for dragen var altså kommunalheraldikkens styrke.« uafgjort, men som han trøstede sig med, er

16 DE BORNHOLMSKE PRIVILEGIER

»drager og lindorme to begreber, som i he­ raldisk henseende er så temmelig udflyden­ de«. Dragen blev præsenteret på forsiden af amtsrådets 100-års mindebog, men mærke• ligt nok uden et ord til forklaring. Der var nok andet at tænke på i 1942. Måske ville man ikke provokere besættelsesmagten med et så krigerisk, »slavisk« symbol? Det gav imidlertid anledning til en del usikkerhed om dens navn og oprindelse, som det skal vi­ se sig. I 1943 blev den anmeldt til Direktoratet for patent- og varemærkevæsenet, og siden da har Bornholms amtsråd, på dragers vis, våget over at den ikke bruges »uberettiget«. Da 66-selskabet således gerne ville bruge den på deres skibe blev det afslået, og de måtte nøjes med de tre fisk. Det var jo bare et Rønne-selskab! Fif(. 14. Bornholms Værns officielle våben. der hænfPT Såsnart krigen var f01 bi, gik ug~å Jet uy­ på kommandantens kontor i Almegaards kaserne. organiserede Bornholms Værn ind for den På bagsiden er anført: »Sølvskjold med blå pæl, i samme »gulddrage på blå bund«, sådan som forhold 1-2-1. På pælen, som hjerteskjold, Bornholms Granjcan igen stædigt betegnede den i sin våben: gulddrage med rod tunge og bevæbning, for approbation. hvilken pælens blå farve markerer original bundfarve. Rød bort motiveret ved, at skjoldet tidligere i kortere perioder har været rødt. Over skjoldet den reglemente­ rede krone. Mellem dragens ben Christian /V's kronede navnetræk i rød oval. Bornholms Værns våbenskjold er godkendt af Sta­ tens heraldiske konsulent, P.B. GrandJean, den 16 JAN 1953. Originalen opbevares på Tøjhusmuseet.«

Bornholms Værns drage vogter et æg med Chr. IV's monogram mellem sine klør. Han regnes jo for grundlæggeren af Bornholms milits. Også Bornholms Hjemmeværn tog dra­ gen til sig i 1950, uden æg, men på grøn bag­ grund og med røde horn, ben og tunge (»bornholmske« farver!).

Hvorfor kaldes den da også for en grif? Fig. 13. Storstrøm amt har overtaget Maribos 2 under­ Det kan næppe være den hidtil upåagtede sætsige, kronede lindorme. De skal siden 1360 være ført af Valdemar Atterdags søn hertug Christoffer af Lol­ lighed mellem drageungen fra 1668 og en land. grifunge, der ligger bag. Nej, betegnelsen er

17 JØRN KLINDT

Fig. 15. Her er »synderen« bladet Griffen (med Bornholms Værns våben) der har givet anledning til den udbredte for­ virring i fabeldyrenes verden. indført af en entuasiastisk løjtnant, der i i. De blev af rethaveriske bornholmere ført 1960-erne startede Bornholms Tambour­ frem ved enhver lejlighed - og det var mange korps samt soldaterbladet »Griffen«. Han - hvor statsmagten søgte at øge skattetryk­ har måske ment, at dette venlige dyr, der her ket. Gennem 1700-årene gik det løs med under den kolde krig skulle vogte sin herres protester, unddragelser, møder, kommissio­ skatte og herligheder, var et rarere symbol ner og retssager. At bruge våbenmagt var jo end den destruktive, østorienterede drage/ ikke meget bevendt, eftersom bornholmerne linciorm. Man har nok ikke kendt Resens havde deres >>egen« hær, men man var til­ troskyldige forsøg fra 1680-erne på at for­ sidst på nippet til at sende krigsskibe her­ herlige dragenaturen. Og efter nu 27 årgan• over. Bornholmerne ville ikke give sig. De ge af »Griffen« kan værnet ikke nænne at hadede at betale skat, især til noget de ikke ændre navnet. syntes de havde brug for. De var blevet lovet I hjemmeværnet kæmper man til gengæld skatteprivilegier, og de ville have skatteprivi­ heftigt mod både lindorm og grif, og insiste­ legier. Ikke for ingenting er også nyere skat­ rer med næb og klør på at kalde sit mærke teprotester rundet af klippegrund. for Bornholms Drage. Konklusion: Bornholms våben er en dra­ Et kongebrev med en »forklaring« på ge, der officielt har artsbetegnelsen lindorm. privilegierne søgte til sidst at sætte dem lov­ Nogen grif kan den aldrig blive. mæssigt på plads i 1770. Det anføres her, at Men Holbergs signal om »det gamle, bal­ jordskatterne allerede er væsentligt lavere på tiske våben« kan få ny gyldighed. Venderne Bornholm end i det øvrige land, ligesom boede jo i Østtyskland og Polen, som vi, bornholmerne er aldeles fritagne for at svare gerne med Bornholm som formidler, vil folke- og familieskatter. Disse fritagelser, hjælpe ind i det europæiske fællesskab. som dog var modsvaret af, at bornholmerne selv betalte de væsentligste udgifter til deres milits, sluttede som i 1658 med mere vage Kap. III løfter om, i forbindelse med eventuelle eks­ De almindelige privilegiers endeligt traskatter, at behandle bornholmerne »på Hvordan gik det nu de »rigtige« privilegier det lemfældigste«. fra 1658? Det resulterede bl.a. i, at Bornholm helt Skatteprivilegierne var uden sammenligning op til 1848 slap for formue-, indkomst- og de vigtigste, og de allersværeste at holde fast næringsskatter, og fik ejendoms- og krigs-

18 DE BORNHOLMSKE PRIVILEGIER

skatterne nedsat til ca. det halve, men der var jo nok at strides om i ordene »det lem­ fældigste«.

Enevældens afskaffelse og demokratiets indførelse i 1848 blev signalet til privilegier­ nes endeligt, men bornholmerne gav sig na­ turligvis ikke uden videre. Noget af det første de nyvalgte bornholm­ ske rigsdagsmænd måtte igang med i 1850 var et yderst prekært spørgsmål. Regeringen ville forøge brændevinsskatten i hele landet til 4 skilling pr. pot. I dag lyder 8 øre pr. liter akvavit som sød musik, men dette pålæg bragte sindene i kog på Bornholm, der hidtil havde været fuldstændig fri for nogen form for spiritusskat. Under alvorlige og ivrige drøftelser i både Fig. I 6. Ringen er sluttet fra den spæde drageunge, der folketing og landsting bølgede sagen frem godt kunne ligne en grif, til den flotte, voksne, ægte grif, der på grund af den beskrevne misforståelse er ble­ og tilbage. Fra bornholmsk side pudsede vet logo for Rønnes nyeste hotel. man selvfølgelig privilegierne op, og udma­ lede samtidig de barske livsvilkår på klippe­ øen, og de alvorlige konsekvenser en sådan skulle i de følgende 10 år indbetales til Born­ skat kunne få for næringslivet, og især for holms i'lmtsri\ci, ci~r i ci~n i'lnl~cining hl~v i1ci­ den fattigste del af befolkningen. »Fiskeri, videt med repræsentanter for købstæderne. kulgravning, stenkløvning m.m. foregår of­ Bornholmerne søgte tilsidst at opnå et års te langt fra hjemmet fra tidlig morgen til udsættelse. Det endte med et kvartal. sent om aftenen, og deres kost består for det I landstinget skulle ordningen jo også be­ meste kun i bart brød og salt sild, hvortil de handles, og der gik bølgerne endnu højere. måske medtage en halv til en hel pæl bræn• Men da det kom frem, at bornholmerne ale­ devin ... « (I pægl = ca. Y4 I.) ne i tiden fra 15. december til 31. december Da bornholmerne forstod, at en fritagelse 1850, da loven skulle træde i kraft, havde ville møde massiv modstand i demokratiets hamstret 450.000 potter af den eftertragte­ navn, forsøgte man at opnå en overgangs­ de, endnu skattefri københavnske brænde• støtte, fx en kapitalisering af afgiften som en vin, blev folketingets afgørelse godkendt. særlig fond til Bornholms almenvel. »Born­ Læsø, der også havde været fritaget for holm nyder jo ikke, som landets øvrige ind­ brændevinsafgift, kom med i bornholmer­ vånere, godt af de almindelige statsanstal­ nes båd, og fik en tilsvarende ordning. ter.« Herunder fremkom den forbløffende oplysning, at man anslog et forbrug på En følge af denne skat var, at privat 800.000 potter brændevin årligt, hvoraf ca. brændevinsbrænding nu også blev forbudt. halvdelen blev importeret og resten fremstil­ Hjemmebrænding foregik på alle større går• let på Bornholm, hvilket altså ville kunne de, og var anset for et af bornholmernes kæ• indbringe staten ca. 33.000 rigsdaler om reste, uskrevne privilegier. året, kapitaliseret til den uhyrlige sum af 800.000 rdl. Da regnskabet var gjort op i 1861 efter Det endte med et kompromis. Brænde• udløbet af 10-årsperioden viste det sig, at vinsafgiften (minus 10% administration) der var indkommet i alt 230.421, rdl. til

19 JØRN KLINDT

Bornholms nye »amtskommunefond«; hvil­ dampskibsforbindelse med lokal kapital for­ ket svarer til et gennemsnitsforbrug på ca. søgte man sig i Brændevinsfonden, men her 615.000 potter brændevin pr. år eller 21 liter satte landboerne hælene i. De 60.000 rdl. et for hver af de ca. 29.000 indbyggere (1855) nyt dampskib ville koste, var alt for vildt et (landsgennemsnittet var 14). projekt at støtte, og det ville jo kun komme Forbruget var altså faldet noget i forhold nogle rønnebo til gavn. til de anslåede 800.000 potter, hvad jo også Endnu i 1968 var kapitalen stadig urørt, kunne forudses. Men der skal nu nok have og stod opført i amtsregnskabet med sine været nogle der ikke kunne nænne at skille 230.424 rdl., nu konverteret til 460.848 kr. sig af med deres kære brændevinspander, og Siden forsvandt den i kommunalreformen, andre der tog et og andet med hjem fra Sve­ men der skal nok være en enkelt 4-skilling, rige eller Venden. der cirkulerer et sted. Forbruget var meget stort, men det er det unægtelig også i dagens Danmark. Medens Princippet med brændevinsskatten blev det i 1955 var nede på 8 1 akvavit pr. indby­ fulgt ved ophævelsen af de andre skattepri­ ger, var det i 1988 nået op på 25 ! vilegier. Da der så sent som 1904 blev ind­ I øvrigt finder vi ikke under forhandlin­ ført almindelig ejendomsskyld, blev privi­ gerne nogen argumenter for, at drikkeriet legiet for de bornholmske jordebogsskatter kunne være til skade for folkesundheden, konverteret til en fond, administreret af snarere tværtimod. Brændevinen blev frem­ amtsrådet, til brug for en nedsættelse af stillet som en livsnødvendighed for fiskere amtsskatterne. og arbejdere. Fra regeringsside indvendtes Men da indkomst- og formueskatterne, blot spagfærdigt, at »det uforholdsmæssigt for ikke at tale om momsen, satte ind for al­ store brccndevinsdrikkeri kunne være en fa vor, var skatteprivilcgierne desværre gået i re for befolkningens moralitet«. glemmebogen. Men måske burde man højne kvaliteten. Et jysk folketingsmedlem, der tydeligvis har Privilegium nr. 2: Fritagelse for udskriv­ været træt af bornholmernes stivnakkethed, ning af mandskab uden for Bornholm, gav fandt at han ikke så den fjerneste grund til slet ikke de samme problemer som skatte­ »at give dem en kapital på 220.000 rdl., blot privilegiet. Øens forsvar var allerede organi­ fordi de ikke må få lov til at beruse sig i no­ seret i Bornholms Milits, der måske ikke var get dårligt svedet brændevin«. verdens mest effektive hær, men som dog holdt fjenden fra døren, til landets gavn og Amtskommunefonden, eller Brændevins• bornholmernes stolthed. fonden, som den også kaldtes, skulle alene I 1848 og 1864 blev der derfor ikke ud­ bruges til almennyttige formål, men da land­ skrevet soldater fra Bornholm, kun nogle få distrikterne endnu havde majoritet i amtsrå• frivillige deltog i de slesvigske krige. Men de­ det, fik købstæderne ikke meget at skulle mokratiets lighedsprincip kunne nu ikke have sagt. Renterne blev brugt til at udbygge længere ignoreres. Fra 1867 blev mandska­ landevejsnettet. Det mest almennyttige man bet uddannet »ovre« og stod i denne tid til ellers kunne finde på, blev opførelsen af rådighed for hele landets forsvar. Først der­ Kongemindet til minde om Fr. VII og grev­ efter blev de overført til »Bornholms Væb• inde Danners besøg i 1851, samt tilbygnin­ ning«. I dag er Bornholms Værn og hjem­ gen til Christianshøjpavillonen. Ellers blev meværn helt integreret i rigets forsvar. det til en trappe hist, en bænk her. Kapitalen Alt i alt må det medgives, at staten virke­ rugede amtsrådet skinsygt over, men den lig søgte at leve op til privilegierne, indtil de blev dog lånt ud, mod renter, til Jernbane­ helt ændrede samfundsforhold gjorde dem anlæggene m.v. Da man ville starte en urealistiske. Også løfterne om »gavn og go-

20 DE BORNHOLMSKE PRIVILEGIER

de til øens opkomst« blev delvis tilgodeset, Norden mod at opgive Finland. Det aftaltes, med statsstøtte til kulbrydning, urmageriet at et fælles svensk-russisk armekorps skulle og stenindustrien. Og tilsidst endte Born­ gå direkte mod Danmarks hjerte og frem­ holm som et egnsudviklingsområde. tvinge en afståelse af Norge, eller i modsat fald udradere hele Danmark. Kap. IV I 1812, da denne traktat blev indgået, Statsprivilegiet kæmpede Napoleons tropper sig allerede Heldigvis blev der i 1700-årene ikke brug for mod Moskva, så angrebet på Sjælland blev Fr. III's løfte om aldrig at afstå Bornholm, udsat, medens Carl Johan afventede den og heller ikke for nogen pantsætning, hvil­ næste chance. ket for bornholmerne nok ville have virket Da København blev klar over faren, var lige sådan. det allerede for sent. Man kunne kun håbe Men i begyndelsen af 1800-årene slog ly­ på ved diplomati at mindske følgerne mest net ned, Danmark vaklede igen. Påny var muligt. Det var sandeligt en svær opgave i et det arvefjenden der slog til, så det var jo hel­ helt fjendtligt Europa, for Fr. VI ville stadig digt, at løftet netop var baseret på en evt. af­ ikke bryde sit ord til Napoleon. Men danske ståelse til de svenske. diplomater gjorde fremragende arbejde i Under napoleonskrigene var vi på Fran­ Wien og London. Ingen kunne garantere os krigs side, den eneste der kunne hjælpe os at beholde Norge, men Danmarks integritet mod Englands overgreb mod flåden og Kø­ var i gode hænder. benhavn. Selv da enhver kunne se, hvor det bar hen, holdt Fr. VI fast. Carl Johan fik sin næste chance foræren• Også Sverige satsede først på Napoleon, i de, da han af de allierede blev udset til at fø­ Jet håu at få FlulauJ tilbage, som russerne re eu russisk-svensk hærstyrke, Nordarme­ h

21 JØRN KLINDT

lingsforslag, hvorefter kun Trondhjems ge, som har den største interesse for tronføl­ stift, dvs. hele Nordnorge fra Trondhjem til geren (=Bernadotte). Det er nødvendigt, at Vardø skulle afstås, og det blev dette for­ jeg vender tilbage hertil, efter som det er slag, der først diskuteredes i »de tro mænds konstateret i de kongelige arkiver, at efter at råd«. indbyggerne på den nævnte ø havde afkastet Gehejmeråd Ove Malling, historiker samt det svenske åg, er det blevet dem højtideligt direktør for Nationalbanken, klargjorde lovet af kong Fr. III i 1658, at deres land som sin mening ved mødet den 6. december aldrig skulle blive skilt fra det danske konge­ 1813, at hvis det ikke kunne undgås, at sta­ rige. Der kan derfor ikke være tale om at til­ ten gjorde en opofrelse, »da måtte dog, så• byde denne ø som kompensation for de længe og så meget som muligt holdes tilba­ landsdele, som Sverige forlanger afstået. ge, med navn/igen at bestemme Trondhjem Det er om dette, jeg har den ære at infor­ stift, og opmærksomheden langt hellere le­ mere Deres Exe., for at De ikke skal lægge des hen til nogen anden del af staten, såsom vægt på dette punkt ved forhandlingerne, de vestindiske øer eller besiddelserne i Ostin­ hvilket mit foregående havde kunnet bringe dien, de nordlige øer, Bornholm, ja selv her­ Dem til at gøre, med henblik på den gen­ tugdømmet Holsten, alle hver for sig mindre stand, der skal foreslås som kompensa­ vigtige, mindre integrerede, men mere usikre tion.« besiddelser end Trondhjem stift«. Der fik Hermed var Bornholm foreløbig ude af bornholmerne den. Mindre integreret! Mere billedet. Fr. III havde sendt sit budskab hen usikker! over de 155 år. Og skulle det være blevet Dagen efter sendte Niels Rosenkrantz en forlagt i København, skulle bornholmerne depeche til den danske gesandt i Wien, hvori nok have gjort opmærksom på det. Afskrif­ han konkluderer forhandlingerne i »de tro ter verserede stadig på Bornholm. mænds råd« således: »Nos idees ne sont pas bien fixees quand a des consessions territori­ Disse hektiske spekulationer fik ingen ales a faire, mais les isles dans les Indes occi­ virkning. Da det kom til realitetsforhandlin­ dentales, qui sont a restituer, et celle de ger i Kiel i januar 1814, skubbede Carl Jo­ Bornholm ont ete nommees.« han uden videre del østrigske mæglingsfor• (Vore tanker er ikke helt afklarede m.h.t. de landafstå• slag til side og forlangte Norge - hele Norge. elser der skal gøres, men øerne i Vestindien, som skal Ellers ville han med Nordarmeen øjeblikke­ gives tilbage, og Øen Bornholm er blevet nævnt.) ligt besætte Jylland, og gå over bælterne. Denne konklusion af forhandlingerne ty­ Det var nok bluff, for hans allierede råbte der på, at der har været divergerende menin­ dagligt på Nordarmeen. Men til gengæld var ger i de tro mænds råd om, hvad man ville der stadig ingen der ville hjælpe os. Napole­ anbefale at kaste for ulvene i stedet for on var nu på tilbagetog mod Paris. Vor tidli­ Trondhjems len, bortset fra de vestindiske gere støtte zar Alexander var blevet så træt øer (der på det tidspunkt var besat af eng­ af Fr. VI's stædighed, at han ønskede denne lænderne), samt Bornholm; her har der »fanden i vold«. Østrigs forsøg på mægling åbenbart ikke været betænkeligheder. vakte ikke genklang hos de andre allierede, Men der har været en arkivar der var vå• men de var dog ikke alt for interesserede i gen, for den 17. december sendte Rosen­ svensk dominans i Norden. krantz følgende kontraordre til Wien (her Ved dygtigt diplomati lykkedes det vore oversat fra hans elegante fransk): »I den de­ forhandlere i Kiel at trække den uundgåelige peche, som jeg havde den ære at sende Deres afgørelse ud, så Carl Johan tilsidst blev ner­ Excellence den 7. ds. har jeg nævnt øen vøs. England, der også deltog i Kiel, presse­ Bornholm blandt de afståelser, som kunne de hårdt for at få Nordarmeen tilbage på sin tilbydes Sverige i stedet for den del af Nor- kurs, og lovede bl.a. at frigive de vestindiske

22 DE BORNHOLMSKE PRIVILEGIER

Fig. 17 og 18. Antipoderne Carl XIV Johan (Bernadotte) og Fr. VI ser hinanden i øjnene fra hver sin mønt (hhv. rigsda­ ler 1831 og 2 Fr.d'or 1828).

øer. Om afståelse af Norge var der dog ikke frem for de andre landsdele, at den selv har længere tvivl. Derimod lykkedes at bevare truffet et valg herom. Og at staten har lovet, »De nordlige øer« (Grønland, Island og »at søge dens bedste og opkomst« til gen­ Færøerne), for Danmark. Og Bornholm! gæld. For den var pludselig dukket op igen, nu Gode ord at mindes i en tid med faldende som et svensk tillægskrav i sidste øjeblik. indbyggertal, og stigende vanskeligheder for Hvad Fr. III havde lovet bornholmerne 1 Yz erhvervene. århundrede før, kom jo ikke Carl Johan ved. Magt går for ret, og havde han blot Litteratur: haft tid ... Men det fik han ikke. Freden blev under­ Forkortelse: BS I 2 = Bornholmske Samlinger 1. række, 2. bind. tegnet allerede den 14. januar 1814. Norge var tabt, men heller ikke mere. Kap. I J. Klindt: Disse Danske, Rønne 1958. Nordmændene lod sig dog ikke uden vi­ J. Klindt: Gaven til Fr. III. BS II, 4. dere, så lidt som bornholmerne 155 år forin­ Ebbe Gert Rasmussen: BS II, 3, 15, 16. den, indlemme i et andet, fjendtligt land, og Kap. II vedtog en fri forfatning. De blev ganske vist J. P. Møller, Folkesagn og andre mundtlige minder tvunget til at gå i union med Sverige, men om Bornholm. Kbhvn. 1867. det blev som en selvstyrende stat. Poul Bredo Granjean: Det danske Rigsvåben, Kbhvn. 1926. Hvordan det var gået Bornholm, hvis Resens Atlas Danicus ved Johs. Knudsen, Kbhvn. Carl Johan havde fået tid til at gennemtvin­ 1925. ge en afståelse? Det er naturligvis umuligt at Sven Tito Achen: Danske Kommunalvåben Kbhvn. sige. Et blodbad? eller en fri forfatning som 1982. Norge? Et er sikkert: Bornholmerne ville ik­ Kap. III ke uden videre have fundet sig i det. Måske Johs. Bulmer: Privilegierne BS I, 8. K.H. Kofoed: Bornholms politiske Historie. BS I, 23. var det også her endt med en eller anden Forslag til tilrettelæggelse af Opløsningen af Fælles- form for selvstyre, sådan som den, mange skabet mellem Landdistrikterne og Købstæderne bornholmere efterlyser i dag. i Bornholms amtsraad, Rønne 1944. Bornholm er imidlertid nu en fuldbåren Kap. IV del af Danmark, kun med den særstilling Danske Magasin V. 4 Kbhvn. 1898-99.

23

Fæstebønder og fæstegods på Bornholm i 1500- og 1600-tallet

Af Hanne Valsø Vensild

Ganske vist har der aldrig været rigtige her­ let var den beboet af ridder Niels Aagesen, regårde med tårne og. voldgrave på Born­ den var hans hovedgård. Allerede under holm, men herremænd har der været, og hans far Aage Nielsen, som var landsfoged rigtige fæstebønder har der sandelig også for ærkebispen, var der blevet opført et ka­ været en del af. Antallet af herremænd eller pel S. Margrethe i tilknytning til gården, store jordegodsejere har skiftet gennem år• hvilket understreger gårdens betydning som hundrederne. Antagelig har der været ca. 25 hovedgård for en stormand, endog en, der omkring 1500, som har ejet fæstefods. ! lø­ er så velhavende, at han har haft råd tiJ at bet af 1500- og 1600-tallet blev fæstegodset have sit eget kapel. Det har været en af øens samlet på færre ejere. Kronens fæstegods• mægtigste mænd, der har boet her. Men da ejendom voksede støt i disse århundreder, Niels Aagesen døde omkring 1494, overgik og i begyndelsen af 1700-tallet var kronen gården til hans fosterdatter og endte som den eneste, der ejede fæstegods på Born­ vornedgård. holm. Numereringen af gårdene skete i 1616 for Antallet af fæstegårde har heller ikke væ• selvejergårdenes vedkommende og i 1671 ret konstant gennem tiderne. I 1599, som er for vornedgårdene (eller fæstegårdene, som første gang, der er en samlet oversigt over er en anden betegnelse for en gård, der dri­ fæstegoclset, var cler i følge jorclehogen for ves af en, cler ikke ejer clen). Efter at m1m­ Hammershus 219 fæstegårde, i 1610 opreg­ mereringen havde fundet sted, blev nummer nes 196 fæstegårde, i 1671 nævnes 234 og da og betegnelse hængende ved gårdene, selv kronen solgte alt sit fæstegods i 1740-ernc, om de skiftede status. Man kan altså ikke gå var der 215 gårde. ud fra, at en gård altid har været vorned­ I denne artikel vil jeg belyse, hvem der gård, blot fordi den har den status i 1671. ejede fæstegods, og hvilke ændringer, der skete på dette område fra ca. 1500 til ca. 1650. Desuden vil artiklen omhandle fæste• Kongens godserhverve/ser bøndernes forhold, d. v .s. hvilke betingelser, Det er i øvrigt bemærkelsesværdigt, at kon­ de var undergivet, når de fæstede en gård, gen er den eneste, der ejer fæstegods i 1744. hvad de betalte i afgifter, og hvordan even­ I 1522, da kongen (Christian d. 2.) bliver tuelle arvingers muligheder var for at over­ landsherre på Bornholm, ejede kronen intet tage gården, når fæstebonden døde. Endelig fæstegods på øen. Det hørte enten under vil de næsten usynlige grupper: husmænde• kirken, eller under store adelige godssamlere ne og kvinderne blive trukket frem i lyset. eller frimænd, d.v.s. jordejere, som ikke be­ taler afgifter af deres hovedgård, ganske Gårdenes status som adelen, men i modsætning til adelen Landbosamfundet var ikke statisk på det skal frimændenes fæstebønder betale afgif­ ejendomsmæssige område, gårde, der havde ter til kongen, hvor de tilsvarende afgifter, været fæstegårde, kunne skifte til selvejer­ når det drejer sig om adelige fæstebønder, gårde og omvendt. Maglegård i Østermarie skal betales til den adelige godsejer. I enkelte er et godt eksempel på, hvordan en gård tilfælde var der tale om, at almind~lige selv­ kunne skifte status. I slutningen af 1400-tal- ejere ejede fæstegods. Spørgsmålet er så

25 HANNE VALSØ VENS ILD

hvordan, hvornår og hvorfor kronen får al strøgods (betegnelse for fæstegods, som lig­ fæstegodset. ger spredt over et større område). Hans er­ I 1536 blev den danske kirke protestan­ hvervelse af fæstegods på Bornholm går til­ tisk. Trosskiftet medførte ikke blot en æn• bage til jan. 1553, hvor Jørgen Brade sælger dret teologisk tolkning og en anden gudstje­ alt sit gods på Bornholm og i Skåne.I Netop nesteform, men det blev også en økonomisk denne samling af fæstegods kan følges langt gevinst for kongemagten. Kirkens jord blev tilbage i tiden. Ganske vist har den varieret i nu kongens ejendom, eftersom kirken ikke størrelse, men kernen kan følges tilbage til længere var en del af pavekirken i Rom, 1400-tallet hos slægten Lang, som samlede men en del af den danske stat, og præsterne gods både i Skåne og på Bornholm.2 Efter blev aflønnet som embedsmænd af staten, Peder Oxes død i 1575 mageskiftede hans ar­ hvilket på dette tidspunkt betød, at præsten vinger med kongen.3 fik en gård. Derudover suppleredes hans I 1577 lykkedes det for kongen at erhverve indtægter ved brugerbetaling, d.v.s. man Erik Hardenbergs 7 gårde. Kongen byttede betalte for de kirkelige handlinger så som sig til disse, idet han afgav nogle gårde på dåb og vielse. Kongen blev nu ejer af større Fyn som modydelse.4 Netop i 1500-tallet mængder af fæstegods, eftersom Vi af al forsøgte jordejerne at få samlet fæstegodset jord i Danmark var under kirken før 1536. omkring hovedgården, eller i hvert fald få På Bornholm kan denne gruppe af tidlige­ det mere koncentreret. Strøgodset gav na­ re kirkelige fæstegårde til dels følges gennem turligvis det samme i landgildeindtægt som henholdsvis Lunde stifts landebog tra l.'.l69 det, der lå samlet. Landgilde er en århg af­ og gennem jordebøgerne fra Hammershus. gift, som fæstebonden skal betale for at låne For at få et overblik over, hvad der findes af jorden. Men fordelen ved arronderingen, fæstegods, må man i første omgang anvende godssamlingen, var, at man kunne benytte Hammershus jordebøger, det er kun heri al fæstebøndernes arbejdskraft på godsets bøndergodset er opregnet. Den ældst beva­ marker. 1500-tallet var en økonomisk op­ rede er fra 1599. Den er ordnet på følgende gangsperiode med stigende landbrugspriser, måde: for hvert sogn opregnes først selvejer­ fortrinsvis p.g.a. de store sølvtilførsler til bønderne med deres afgifter, og derefter de Europa fra det nyopdagede Sydamerika, og fæstebønder, der ikke hører under kronen, p.g.a. en stigende efterspørgsel efter land­ de udgør 120 stykker. Herefter følger så de brugsvarer, specielt i Sydeuropa. Det kunne godssamlinger, kronen har erhvervet i tider­ de enkelte bønder, hverken selvejere eller nes løb, nogle af dem nævnes ved den tidli­ fæstere, ikke drage nogen fordel af. Deres gere ejers navn. I 1599 bestod det af følgen­ produktion var til selvforsyning samt til de godssamlinger: Peder Oxes gods på 31 skatter og afgifter. De havde ingen mulighed gårde, Erik Hardenbergs gods bestående af for at øge udbyttet, ud over den forøgelse et 7 gårde og et hus, og endelig al det gods, godt vejr under tiden kunne give. Men gods­ som oprindelig havde hørt under kirken, sir­ ejerne havde disse muligheder, hvis de kun­ ligt opregnet som henholdsvis biskops bøn­ ne udnytte fæstebøndernes arbejdskraft. der, hvoraf der var 18 stykker, sankt Jør­ Landgildeforøgelse var der kun i ringe grad gens bønder »liggendes til Spidlegaard« 15 tale om, men hoveriet blev forøget. Derfor stk., kirkebønder, hvoraf der var 29. I alt er det oplagt for Erik Hardenberg at mage­ 101 gårde. skifte sine 7 gårde på Bornholm, da han ikke Som tidligere nævnt betød trosskiftet har nogen hovedgård her. I øvrigt ligger går• 1536, at 62 gårde på Bornholms skiftede ejer dene meget spredt: 1 i Poulsker, 2 i Nylars, 1 fra kirken til kongen. Den næste kongelige i Nyker, 2 i Rutsker og 1 i Klemensker.5 For godsforøgelse kom i 1577. Det drejede sig kongen må det ligeledes have været en for­ om rigshovmester Peder Oxes bornholmske del at få samlet så meget som muligt. Af et

26 FÆSTEBØNDER OG FÆSTEGODS PÅ BORNHOLM I 1500- OG 1600-TALLET

par breve fra Frederik d. 2. til Henrik Bra­ håndhæve sin ret til at jage og udstede for­ he, som i 1579 var blevet lensmand på Ham­ ordninger om de hunde, bønderne havde. mershus, fremgår det, at kongen selv har De måtte kun have een hund, som ikke måt• understreget, at han vil stå i første række, te være en jagthund, og den skulle have det når gårde skulle handles på Bornholm.6 I ene ben lemmet, således at den ikke kunne dec. 1580 skriver Frederik d. 2. til H. Brahe, jage vildtet. Det var kun kongen og adelen, at Vallensgård skal inddrages under Ham­ der måtte drive jagt.9 Gennem 1500-tallets mershus, eftersom ejeren, Sylvester Fran­ sidste årtider måtte Christian d. 4. gentagne cke, havde lånt 1000 daler af kongen mod gange indskærpe bestemmelserne og for­ sikkerhed i denne gård. Pengene skulle have buddene i forbindelse med jagten på Born­ været tilbagebetalt ved sankt Hans 1579.7 holm. At kongen tog sine rettigheder højti­ Hvorfor det må være på tide, at kronen deligt, fremgår af en sag fra 1605, hvor en overtager gården. Men nu viser det sig, at ung mand dømmes i »kongens nåde og unå• lensmanden i mellemtiden har købt Vallens­ de«, fordi han havde skudt 2 dyr. Hans fa­ gård, hvilket afstedkommer en irettesættelse milie betalte 100 daler i erstatning, og han fra kongen, som i april 1581 minder sin lens­ skulle forlade landet i 3-4 år.JO mand om: »at vi siden med flid haver os til­ Men hvis kongen kunne opkøbe al adel­ handlet det gods, som nogle af vore under­ godset, og i øvrigt få bornholmerne til at ad­ såttere af adelen her udi riget, de oxe og an­ lyde sine bestemmelser, skulle øen kunne dre derpå landet haver haft, så du vil deraf blive en god »jagtmark«. Men begge dele kunne have betænkt, at vi ikke ville tillade var øjensynlig forbundet med vanskelighe­ dig eller nogen anden, at købe fornevnte der. gård«. Men kongen nøjes ikke med en irette­ sættelse, han beordrer, at handlen skal gå Øvnge godskamp/ekser tilbage, og at gården herefter skal overdra­ I jordebogen fra 1599 er der ingen oplysnin­ ges ham. ger om, hvem der ejer det øvrige fæstegods. Fr. d. 2. var blevet meget fortørnet over, Men i 1624 blev jordebogen revideret, og i at hans lensmand på egen hånd havde tilladt den anledning fik lensmanden bl.a. oplyst, sig at købe jord. Når lensmanden ikke en hvem der ejede de forskellige fæstegårde. gang kan tænke så langt og forstå, at kon­ Der tegner sig et noget broget billede, som til gens interesser må gå forud, så kan man en vis grad kan siges at afspejle ejendoms­ frygte, at de øvrige beboere på øen heller ik­ forholdene langt tilbage i tiden. Der er 24 ke kan. Derfor udsteder kongen 4 dage sene­ forskellige godskomplekser (se oversigt over re et åbent brev til »menige indbyggere på jordejere på Bornholm, tabel 1), heraf hører Borringholm«8. Det meddeles kort og godt, 7 under kongen, nemlig: Landsdommerens at der ikke må sælges gårde til nogen adeli­ forlening, Erik Hardenbergs og Peder Oxes ge, før de har været tilbudt kongen. Øens al­ godssamlinger, det kirkegods som står op­ mindelige indbyggere må godt sælge til hin­ delt i præstejord, biskopsgods, kirkejord, anden. På den ene side er det nok et spørgs­ kannikebønder, samt de gårde der hørte til mål om, at kongens indtægtsgrundlag ikke hospitalet, sankt Jørgen, i alt 91 gårde. For må smudre. Eller rettere, at han er inter­ de øvrige ikke-kongelige godssamlere, som esseret i at øge det ved de afgifter, der kan tilsammen udgjorde 17 personer, varierer komme fra landgildeydelserne, samt de ho­ mængden af fæstegårde fra een enkelt gård, veriydelser, der kan være tilknyttet til gårde• som f.eks. Claus Hartvig havde, og op til 28 ne. På den anden side drejer det sig nok i gårde, som øens største godssamler næst overvejende grad om at udnytte jagten på kongen, Hans Grabov, havde. Herefter føl­ Bornholm. Allerede i den periode lybækker• ger ejeren af Baggegård i Klemensker, Peder ne var på øen, 1525-1576, søgte kongen at Kofod med 2 gårde, Kirstine Hans Bendsen

27 HANNE VALSØ VENSILD

TABEL I Oversigt over jordejere på Bornholm i følge oplysninger fra jordebogen 1624.

Sogn Nr. I. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. Il. 12. 13. 14. 15. 16. 17. 18. 19. 20. 21. 22. 23. 24. Østerlars 5 3 2 5 4 Øs termarie 1 2 3 2 Ib sker 3 5 6 2 Poulsker 3 1 4 3 2 Pedersker I 2 2 I Åkirke 3 2 2 6 2 Vestermarie 2 I I 2 5 Nylars 2 5 2 Knudsker 3 2 2 Ny ker 4 4 I 2 Klemensker 3 2 2 2 Rutsker 2 2 3 Olsker 2 Rø 3

Forklaring til oversigt over jordejere på Bornholm 1624 I. Jacob Køller 13. H. Grabov 2. Claus Hartvig 14. Biskopsbønder 3. Lensgård 15. Henrik Ramme! Vallensgård 4. Præsten 16. Jens Kofod 5. Hans Ottesen 17. Peder Oxes bønder 6. Landsdommeren (Christian Køller) 18. Kirkens bønder 7. Claus Gagge 19. Sankt Jørgen 8. uden navn 20. Kongens bønder 9. Baggegård 21. Erik Hardenberg 10. Hans Berrildsen 22. Jørgen Gagge 11. Matz Kofod 23. Kannikebønder 12. Oluf Kofod 24. Kirstine Hans Bendsens I forbindelse med opregning affæstebøndernes afgifter, er der også skrevet hvilke jordejere, de betaler landgilde til. Det er bemærkelsesværdigt, at man rent administrativt stadig regner med de gamle godsinddelinger så som Peder Oxe og Kannikebønder, selv om disse gårde for/ængst er købt af kongen. Men det må vel være af praktiske grunde. fra Bodilsker med 3 gårde, hvilket Jacob deres fæstegods i perioden op til 1740-erne. Møller, Claus Gagge, Hans Berrildsen og Naturligvis spiller det også en rolle, at der er Mads Kofod også havde. Lensgårdsejeren så få fæstegårde på Bornholm. På landsplan fik indtægter fra 6 gårde. Samme størrelse er der i 1600-tallet kun 10-15% selvejere i på fæstegods havde Oluf Kofod og Jens Ko­ bondestanden, resten er fæstebønder. På fod. Så følger Henrik Ramme! på Vallens­ Bornholm er forholdet omvendt, med ca. gård med 8 og endelig som tidligere nævnt 13% fæstebønder og de øvrige selvejere. Hans Grabov med 28 gårde. Denne sidste Umiddelbart skulle man antage, at der er godssamling erhvervedes af kongen i 1633.11 forskel på at være fæstebonde under Claus Det er bemærkelsesværdigt, at flertallet Hartvig, som kun ejer een gård, og som mu­ af de private godssamlinger er meget små, ligvis føler sig som værende i nogenlunde og at gårdene ligger spredt. Det skyldes vel samme situation som fæstebonden, og så en vis fattigdom hos frimændene, at de i den store godssamler Hans Grabov, for slet godsmængde ikke kan hamle op med de sto­ ikke at tale om de gårde, der hører under re adelige godssamlere i den øvrige del af kronen. Nogle af dem udlægges som len til Danmark. Frimændene afhænder i øvrigt de skiftende landsdommere, andre bruges til

28 FÆSTEBØNDER OG FÆSTEGODS PÅ BORNHOLM I 1500- OG 1600-TALLET at øge indtægterne hos forskellige kongelige landlov, som er et forsøg på at få ordnede embedsmænd. Spidlegårdskomplekset skif­ forhold for fæstebønderne. I denne lov tede ligesom lensdommergårdene admini­ foreskrives åremålsbestemte kontrakter på stratorer ret ofte. Den geografiske nærhed 8, 10 eller 12 år. Tidligere var det almindeligt eller afstand fra ejeren kunne man formode med tidsubestemte eller meget kortvarige havde indflydelse i visse mere vanskelige si­ kontrakter. Men eftersom kongen afsættes tuationer. Der er forskel på, om man kender året efter, og hans lov kasseres, fik hans ini­ hinanden, eller det er kongens udsendte fo­ tiativ ikke megen indflydelse på forholdene. ged, man skal forhandle med. Hvis det sid­ Allerede i 1523 udsteder Frederik d. 1. en ste var tilfældet, kunne det være langt van­ lov på dette område. Det bestemmes nu, at skeligere at få henstand eller en fleksibel en fæstebonde ikke kan udsættes af fæste• ordning. Hvilket nok har været årsag til, at gården, sålænge han opfylder sine forplig­ de kongelige fæstebønder ofte endte med at telser overfor jordejeren. Men der siges intet skrive til kongen for at få løst deres proble­ om fæsteperiodens længde.14 mer. Men fra de private godser er der intet De bornholmske forhold stemmer i nogen materiale, som oplyser om forhandlinger grad overens med de generelle forhold i det mellem ejere og fæstere, så der er ingen mu­ øvrige land. Kildematerialet er ganske vist ligheder for at få indsigt i, hvorledes disse sparsomt, men kan give et rimeligt finger­ godsejere har været at forhandle med. peg. Lensregnskabet for Hammershus 1585- 1586 giver nogle oplysninger, der kan bru­ Fæstebetinge/ser ges.IS For »førlov« betalte 4 mænd hver 1 Når en bonde skulle fæste en gård, skulle daler, den ene betalte for at flytte fra sin han betale stedsmål, hvilket var en engangs­ gård, som landsdommeren havde som len, afgift, for at få gården i fæste. Desuden blev til en skattegård, d.v.s. at han havde købt en der afkrævet en årlig afgift kaldet landgilde. gård. Af dette eksempel kan man ikke udle­ Af jordebogen fra 1599 ses det, at Peder de, at det var almindeligt, at fæstebønder Skaaning i Pedersker sogn betalte 4 pund kunne spare penge sammen, så de fik råd til smør, 1 lam, 1 gås og 2 høns i landgilde, der­ at købe egen gård. Måske er der nogen, der udover skulle han yde 4 dages arhejcle til h:-ir haft clfln m11liehflcl, mfln han lrnn ogsti Hammershus, køre 2 læs ved op til slottet og have giftet sig til den eller arvet den. For betale 5 album (som er en møntenhed). De 3 stedsmål (gårdfæstning) opførtes 7 mænd, sidstnævnte ydelser har ikke noget at gøre hvoraf de 3 betalte 8 daler, 2 betalte 10 da­ med, at han er fæstebonde. Det er ydelser, ler, og Rasmus Lassen i Ibsker sogn betalte som kongen kræver af alle bønder, uanset 60 daler for at leje Brændesgård. Det kunne om de er selvejere eller fæstebønder.12 tyde på, at stedsmålsbetalingen var afhæn• Begge parter, både fæstebonde og jord­ gig af gårdens størrelse. Laurids Bundsen i ejer, havde ret til at opsige fæstemålet, men Pedersker betalte 40 daler for at leje sin jord bonden skulle dog betale førlovs-afgift, en igen. Desværre opgives det ikke, hvilken afgift man betalte for at få lov til at flytte. gård, der er tale om. Men denne lille oplys­ Endnu et bevis på, at der altid har været op­ ning viser derimod, at der ikke overalt var findsomhed, hvad angår afgifter og skatter, livsfæste, men åremålsfæste nogen steder. som hives ud af andre mennesker. Det er i øvrigt ikke kun ved overtagelse af Der er flere oplysninger, der tyder på, at fæstegård eller fornyelse af fæstemål, at der fæstemålsperioderne har været korte om­ skal betales afgifter. Kilderne oplyser, at kring 1550, selv om der også har været mu­ bønder, der hører under kongen, også skal lighed for at fæste gård på livstid. I løbet af betale, når der kommer ny lensmand eller 1500-tallet vinder livsfæste frem på lands­ forpagter. I 1562 får Mogens Uf et forle­ plan.13 I 1522 udsteder Christian d. 2. en ningsbrev på Spidlegård (hospitalsgodset)17.

29 HANNE VALSØ VENSILD

Af brevet fremgår det, at fæstebønderne be­ kan opstå af mangel på en skriftlig vurde­ taler husbondhold, en afgift, som opkræ• ring af gårdens tilstand, blev udnyttet af ves, når en ny lensmand eller forpagter over­ godsejerne i 1700-tallet, om det også har væ• tog forleningen af et godskompleks eller et ret tilfældet på Bornholm i 1500- og 1600- len. Det interessante ved forleningsbrevet af tallet kan man ikke sige noget om ud fra de 1562 er, at kongen udtrykkelig understreger, eksisterende kilder. Kongens brev indehol­ at bønderne ikke må besværes med nogen der en anden oplysning om fæstebetingelser• ny husbondhold i forbindelse med Mogens ne: » ... og skulle enker udi ligemåde, som Ufs forlening. Om den kongelige bestem­ bo på fæstegods, efter deres husbondes død, melse er blevet efterlevet, er ikke til at afgø­ nyde deres gård uden stedsmål emeden re. I 1579 tages hele problematikken om (medens) og al den stund de sidde ugifte«. husbondhold op igen. Det sker i forbindelse Man kan således konstatere, at enker efter med, at Henrik Brahe udnævnes til lens­ fæstebønder normalt har måttet betale for mand. Kongen udsteder et brev til kronens at blive siddende på gården, nu blev det i vornede bønder og tjenere: » ... eftersom vi hvert fald ændret på de kgl. fæstegårde, kommer udi forfaring hvorledes vore under­ men vi ved intet om forholdene på de øvrige såttere ... have været besværet så ofte nogen godssamlinger. Hvis enken giftede sig, skul­ ny lensmand er kommet did til landet, at le der betales afgift, da det åbenbart betrag­ skulle fæste på ny, eller give ham noget til en tedes som oprettelse af et nyt lejemål. De bekendelse tislige at de besværes med senge fleste var nødt til at gifte sig ret hurtigt efter at udgive til slottet, hvilken ulovlig pålæg og mandens død, da det var vanskeligt at besty­ beskattelse vi allevejne andensteds udi riget re både mark og husholdning. haver aflagt.« Denne uskik skulle nu være Et andet forhold, der er væsentligt, når afskaffet. Af den citerede del af brevet man vil undersøge fæsteforholdene, er hvor fremgår det, at lensmanden har kunnet ofte, der var tale om fæsteoverdragelse fra kræve mere og andet end penge. Det må i far til søn. Endnu en gang er det kronens øvrigt have været ganske irriterende for de fæstegods, der bliver genstand for under­ kongelige fæstebønder at skulle betale afgift søgelse, både dele af det tidligere kirkegods hver gang en ny lensmand blev udnævnt. En og de gårde, kongen købte af P. Oxe. I 1569 mærkelig tanke at en lensmandsudnævnelse blev der lavet en jordebog over Lundestifts skulle have nogen indflydelse på en fæste• tidligere ejendom. Baggrunden var, at kon­ bondes kontraktforhold. Betingelserne for, gen, som i 1536 havde overtaget det jorde­ at fæstebønderne kan sidde roligt og uden gods, som tidligere havde hørt til kirken, ekstra økonomiske byrder, bliver også præ• havde en formodning om, at nogle havde til­ ciseret i brevet: De skal betale til rette tid og ranet sig jord fra kirken. Derfor ønskede holde gården »ved hævd og magt« og være kongen en oversigt over »de gårde, jorde, lensmanden hørig og lydig. Betingelsen »at grunde og ejendomme, som hører til kirken holde gården ved hævd og magt« er lidt ud­ og præsterne, på deres embedes vejne, hvor flydende. At det selvfølgelig betyder, at går• det ligger, hvem der haver og bruger, og den skal holdes i pæn stand, og jorden skal hvad af gives til landgilde«. Kirkens gods­ dyrkes, kan dog tolkes på flere måder. Hvis kompleks kan følges fra 1569 til 1624 v.h.a. lensmanden finder fejl ved gården, hvordan jordebøgernes oplysninger IS. Der er tale om kan bonden så bevise, at det er en fejl eller 28 fæstegårde. I denne periode sker der fæ• mangel, som allerede var der i forgængerens steskifte på samtlige gårde 54 gange, heraf tid, og at han blot har overtaget gården i den er ca. 18% af skifterne fra far til søn, de tilstand. Der holdes ikke synsforretning over øvrige er til fremmede. De fæstegodssamlin• en fæstegåd, når den bortfæstes. Det bliver ger, som kongen udlægger til forlening til først indført i 1787. Den usikkerhed, der skiftende landsdommere og forvaltere af

30 FÆSTEBØNDER OG FÆSTEGODS PÅ BORNHOLM I 1500- OG 1600-TALLET

Fig. 1. Før i tiden lå store områder udyrket. Ikke fordi man ikke havde brug for jorden, men landbruget var mere eks­ tensivt, man havde mange kreaturer og får gående. De steder, hvor klippen stikker op, var, og er, del stadig vanskeligt at dyrke, derfor blev disse områder helt naturligt brugt til græsningsarealer. Dyrene æder, hvad de kan bruge, og kun mere tornede planter samt småbuske får lov at stå tilbage. Foto Bornholms Museum. Fynegård, Knudsker. 1990.

sankt Jørgensgården, er det helt umuligt at fæsteperioder. I 1602 og atter i 1618 var der følge. Derimod kan det lade sig gøre med pest på Bornholm. Den første pestepidemi det fæstegods, som kongen købte af Peder var ikke så omfattende som den næste, un­ Oxes arvinger. Det drejer sig om 31 gårde. I der hvilken der døde 5185 mennesker, hvil­ perioden 1599-1624 skete der fæsteskifte 34 ket svarer til ca. \13 af øens befolkning. Hele gange, og kun i 10% af tilfældene var det en familier kan være revet bort, hvilket bety­ søn, der overtog gården. Men samtidig der, at det var en ny bonde, der overtog fæ• fremkom der en anden interessant oplys­ stegården. ning, på 5 af de 31 gårde var det fortsat den Det er langt vanskeligere at følge de private samme fæstebonde, der sad på gården. Dis­ fæstegodssamlinger. I Hammershus jorde­ se gårde samt kirkens gårde viser altså, at bøger står der ikke noget om, hvem de en­ der på den ene side er lange fæstemål, måske kelte fæstebønder hører under. Men i for­ ligefrem livsfæste, samt far til søn fæsteskif• bindelse med jordebogsrevisionen i 1624 an­ te, og på den anden side er der korte fæst• gives det for de enkelte fæstegårde, hvem de ningsperioder. Måske skjuler der sig nogle tilhører. For 3 af de private godssamlinger andre forhold under de tilsyneladende korte findes der jordebøger, som er udarbejdede

31 HANNE VALSØ VENSILD

TABEL 2 gods. På landsbasis er forholdene anderle­ Oversigt over Henrik Grabovs fæstegods. des. Det ses af undersøgelser over Næstved Skovkloster 1471-1481 og fra Roskilde st. Egen jordebog Hammershus Salgsdokument 1623 jordebog 1624 1633 Agnete Kloster 1508-1515. Her var der tale om fæsteperioder på 11-12 år og 13-14 år. Klemensker 5 2 5 Olsker 2 3 Derudover viste undersøgelsen, at far til søn Østerlars 0 overdragelserne var 11 OJo af skifterne på Østermarie 2 0 5 Skovkloster og 18% på st. Agnete Kloster. Ibsker 4 5 I For kronens slot Næsbyholm var der i be­ Bodilsker 2 2 0 Poulsker I gyndelsen af 1500-tallet 18% far til søn fæ• Pedersker 2 steskifter. Men billedet ændrer sig op gen­ Ocker 2 6 4 nem 1500-tallet. For Odense bispegods Ny ker 9 4 1532-1542 er der 27% fæsteskifter fra far til Vestermarie I 0 søn20. Livsfæste og arvefæste er ved at vin­ Rutsker 2 0 0 Knudsker I 0 de frem, hvilket både har positive og nega­ tive sider. Det kan være godt at være sikker I alt 33 26 21 Oversigten viser, hvor mange gårde Henrik Grabovs på at blive, så det kan betale sig at gøre no­ fæstegods bestod af på 3 forskellige tidspunkter. Det get ud af gården, men det kan også give viser stor spredning ud over øen, og desuden kan man jordejeren nye muligheder for at presse fæ• aflæse, at Grabov både har købt og solgt gårde i for­ stebonden til flere arbejdsydelser, da han ik­ skellige sogne i løbet af den JO-årige periode, inden ke kan forlade gården. hans søn afhænder alle fæstegårdene til kongen 1633. Fæstebøndernes forhold på Bornholm til­ passer sig åbenbart forholdene i det øvrige Danmark, blot med flere årtiers forsinkelse. af jordejeren. Det drejer sig om Hans Gra­ Tre private jordebøger bov, Oluf Kofod og Hans Berrildsen19. Ud over Hammershus' jordebøger findes Hans Grabovs gods er det umuligt at følge, der, som nævnt, tre private jordebøger på men det kan lade sig gøre med de to mindre Rigsarkivet. Den ene er dateret 5-9 1623 og godssamlinger. Oluf Kofod har i alt 6 gårde er en oversigt over Hans Berrildsens ejen­ fordelt således: en i Olsker, en i Åker, en i dom. Til en vis grad kan man kalde det en Pedersker og 3 i Poulsker. I perioden 1599- selvangivelse. Lensmanden skulle revidere 1624 er der sket 2 fæsteskifter, ingen af dem jordebogen for Hammershus len, d.v.s. han er gået fra far til søn. De øvrige 4 bønder er skulle skabe en ny oversigt over kongens blevet siddende på deres gårde i denne lange indtægter. Til dette arbejde måtte han have periode. Hans Berrildsen har 3 gårde, som nøje indblik i både godsindtægterne og alle tre har fået nye brugere i perioden 1599- åbenbart også over frimændenes og de ade­ 1624. Heller ikke her er der tale om far til liges gårde. Hans Berrildsen var ejer af Bjer­ søn overdragelser. regård, 24. vornedgård i Åker sogn, som I virkeligheden kan man nok ikke sige så han havde arvet efter sine forældre. Derud­ meget ud fra dette spinkle materiale. Der over ejede han yderligere to gårde og 3 huse i kan være mange grunde til, at gårdene ikke dette sogn, samt en gård og et hus i Bodil­ går videre til sønnerne, evt. er der ikke no­ sker21. Tabel 3. I Jordebogen fra 1624, un­ gen søn, måske er manden død tidligt, og der afsnittet om smørskyld (en skat, der be­ enken har giftet sig, også her spiller pesten i tales i smør) nævnes Hans Berrildsen sam­ 1618 en stor rolle. På den anden side er der men med fæstebønderne i Åker sogn: ikke nogen markante forskelle mellem de to »Hans Berrildsen, fri mand.« Ligeledes i private fæstegodssamlinger og kronens ekstraskattemandtallene fra 1610 står han

32 FÆSTEBØNDER OG FÆSTEGODS PÅ BORNHOLM I 1500- OG 1600-TALLET

TABEL 3 Hans Berrildsen, Bjerregård, Jordebog.

Sogn Navn Gård/hus Smør Lam Havre Gæs Høns Dagsværk Smør Ved Penge

Åker Esbern Egebygård 9pd. I td. 2 I pd. hvert 7 år Perssen en ko

Åker Jep Persøn Baakegaard I pd. I td. 2 IY2 pd. 2 læs 15 pen.

Bodilsker Anders Langedeby 5pd. 3 td. 2 2 pd. og 2 læs 15 pen. hvert år Persøn 6 mk. I skp. byg

Åker Hans Hus på 2 pd. 5 Lauritsen Bjerregård

Åker Morten Hus på 2 pd. 5 Svendsen Bjerregård

Åker Morten Baakegård- 2 pd. 5 Lauritsen gadehus

Åker Hans Bierregård 19 pd. Berrildsen 6 md.

Anders Persøn på Langedbygård leverer desuden 2 td. byg til Hans Berrildsen. De sidste fire kolonner opregner ydelser til kongen. Det fremgår hermed af skemaet, at husmændene ikke leverer noget til kongen, samt at de i øvrigt alle betaler den samme afgift: 2 pd. smør og 5 dages dagsværk til jordejeren. Desuden fremgår det af oversigten, at Hans Rerrild~en ikke betaler hverken penge eller vedkørsel.

nævnt under fæstebønderne. Her er des­ Den sidste jordejer, som har efterladt sig uden oplyst, at en anden bonde er ugedags­ en oversigt over sine gårde, er Hans Grabov bonde i steden for Hans Berrildsen. Hans til Simblcgård. lian ejede 33 gårde, en mølle forældre havde købt Bjerregård, en vorned­ og 12 huse. Hele denne godssamling solgtes gård (fæstegård), som de var flyttet ind på. af sønnen Joachim Grabov på Pederstrup i Men da en vornedgård ikke kan blive »fri« 1633 til Christian d. 4.23 Men på det tids­ gård eller selvejergård, så må de forpligtigel­ punkt var godsmassen reduceret til 21 gårde. ser, som nu en gang hænger ved en vorned­ Grabovs godssamling er et godt eksempel gård, blive ved med at være der. Men man på, hvorledes der blev handlet med fæste• sørger så som ejer for, at der er andre, der gods. Han havde reduceret antallet af gårde påtager sig hoveriarbejdet, evt. en husmand. med 9 stykker i perioden 1623-33, se tabel 2. Den anden jordebog er over det gods, Men samtidig med at han havde solgt, havde som ejes af Oluf Kofod til Kofodegård i han også købt nye gårde Gvf. oversigten Østermarie. Tabel 4. Oluf Kofod var indtil over Henrik Grabovs fæstegods, tabel 2). At 1624 rådmand i Rønne, derefter borgmester Grabov var en aktiv godssamler og åbenbart i Ystad. Han står som ejer af gården indtil forsøgte at koncentrere sine gårde på færre 10. juli 1630. På det tidspunkt solgte han sogne, fremgår af et brev fra Christian d. 4. gården til sin broder Mads Kofod, som boe­ til lensmanden Hans Lindenov i 1607.24 de på gården, han var i øvrigt landsdommer Hans Grabov havde henvendt sig til kongen, på Bornholm. Til Kofodegård hørte en gård forbi han ønskede at købe kongen ud af 3 i Olsker, tre i Poulsker samt et hus, i Peder­ gårde, i hvilke kongen havde den ene halv­ sker en gård og i Åker en gård og to huse.22 part og Grabov den anden. Det drejede sig

33 HANNE VALSØ VENSILD

TABEL 4 Oluf Kofod jordebog udateret, formentlig fra 1623 eller 1624.

Sogn Navn Gård Hus Smør Lam Havre Gæs Høns Fornød Dagsværk Ved Byg Penninge ----·------·-·· Olsker Laurids 5 pd. !td. 2 2 læs 1 skp. 15 Ødbersen Poulsker 6pd. !td. 2 2 læs 1 skp. 15

Poulsker Rasmus 8 pd. Pellesen Poulsker Gadehus på 1 td. 4 2 læs 1 skp. 15 førnævnte byg gård

Poulsker Niels 5pd. ltd 2 4 2 læs 1 skp. 14 Madsen

Pedersker Hans lOpd. 1 td. 2 2 læs 1 skp. 15 Poulsen

Åker Lars 5 y, pd. I td. 2 2 I skp. 15 Persen Åker Hus på 2pd. 4 sammø gård Åker 1 3pd.

om Duebierg, Biergegård og en gård nær gårdens status, som også bevirker, at der Simblegård. Til gengæld tilbød han at af­ skal ydes hoveri, men begge kategorier af hænde sit gods i lbsker og Åker sogn samt jordejere får indtægter fra de fæstegårde og Kiøllinggård, Bodilsker. Denne sidstnævnte -huse, som de ejer: gård var Grabov stadig ejer af i begyndelsen Frimand Hans Berrildsen oplyser, at hans af 1620-erne,25 så den kan ikke være indgået gård, Bjerregård, er på 16 tdr. land rug- og i noget mageskifte med kongen. bygjord og 40 tdr. land havrejord. Da man Da Grabov i 1633 solgte sit gods på Born­ regner med, at 1 tønde udsæd dækker 1 tøn­ holm, resulterede det i en pæn indtægtsfor• de land, siger hans oplysning altså, at han gelse for kongen. Alene i smør betød det 232 har 65 tdr. land agerjord. Engjorden opgi­ pund, svarende til 16 417 tdr. smør, samt 21 ves i udbytte, hvilket i hans tilfælde er 40 stykker fodernød, hvilket sidste er udtryk læs hø, svarende til et sted mellem 40 og 60 for, at jordejeren har krav på opfodring af tdr. land26. Han betaler 2 pund og 8 mark 21 stykker kalve hos sine fæstebønder. Kon­ smør til Hammershus. At der også skal 'ydes gens samlede smørindtægt i 1599 var for dagsværk til Hammershus, nævnes ikke i skattesmør 157 1/8 tdr. og landgildesmør hans opgørelse. Men i ekstraskattemandtals­ 658 pund eller 41 1/8 td.35 listen fra 1610 stod der ud for hans navn: De tre jordebøger afspejler en del af det »fri mand, Anders Hansen er fornævnte sociale system i det bornholmske landbrug: Hans Berrildsens vejede dagsbonde«.27 Hans Grabov, adelig, betaler ikke selv afgif­ Adelsmanden Hans Grabov, Simblegård i ter til Hammershus. Hans Berrildsen, fri­ Klemensker, oplyser på foranledning af mand, betaler smørafgift af sin gård p.g.a. lensmanden Anders Sinclair, hvor meget

34 FÆSTEBØNDER OG FÆSTEGODS PÅ BORNHOLM I 1500- OG 1600-TALLET

han kan så årligt: »Rug kan jeg så stundom midten af 1500-tallet. Som tidligere nævnt 8 tdr. stundom 9 tdr. Byg kan jeg så somme­ søgte godsejeren at få en større produktion i tider 12 tdr. sommetider 13 tdr. Havre kan forbindelse med de stigende landsbrugspri­ jeg så årligen 40 tdr. Hø kan jeg avle henved ser. Her var en måde, det kunne gøres på. 60 læs.« Hvor store fæstegårdene er, oply­ Som hovedregel for alle 3 godskomplekser ses ikke direkte, her opregnes kun deres af­ ser det ud til, at bønderne enten må arbejde gifter. på jordejerens marker eller holde fodernød. Af oversigten over Hans Berrildsens fæ• Der er dog visse undtagelser. På Oluf Ko­ stegods, tabel 3, fremgår det, at Hans Ber­ fods gods drejer det sig om Niels Madsen i rildsens bønder ikke yder dagsværk, men Poulsker, som skal yde begge dele, hos Hans det gør de 3 husmænd til gengæld. Det er en Grabov er det Mads Skomager i Klemen­ arbejdsydelse, som kommer jordejeren til sker, Laurits Henriksen i Poulsker, 3 gårde i gavn. Ejeren af Bjerregård havde sikret sig Nyker og 2 i Poulsker, som yder begge afgif­ fleksibel arbejdskraft ved at opføre to huse ter. Hos Hans Berrildsen er det som nævnt på denne gårds jorde, det betød både, at der husmændene, der yder dagsværk, hvilket betaltes smør i årlig landgilde til jordejeren, bønderne altså slipper for, men de slipper samt at der blev ydet et antal arbejdsdage. også for at betale fodernød. Det skyldes for­ Derudover har man så noget ekstra mand­ mentlig, at man skal være adelig for at være skab at trække på i de hårdest belastede pe­ sikker på at få tilladelse til, hvert år, at udfø­ rioder. Husmændene nævnes sjældent. I re sine kreaturer. Sådan en tilladelse blev j01 Jeuøgerne lil Hauuuer shus for ek.uuuuer f.ek.~. givel af Cluisliau J. 4. 18. feu. de næsten ikke. Det skyldes, at de ikke yder 161629, hvor de adelige fik tilladelse til at nogen fast afgift til kongen, men kun til den udføre deres staldokser, mod at betale told, jurJcju, hvis jurJ Jc uur µå. Når huw1æu• ualutlig vis. Al Jc auJr c jur JJyr k.cr c ikke dene nævnes i Hammershus jordebøger, be­ må udføre kreaturer, kan skyldes den almin­ tyder det, at de bor på kongens jord. delige frygt for, at der kan komme mangel Af tabellen over 0. Kofods jordegods på fødevarer. Man skal gøre sig klart, at fremgår det, at fæstebønderne betaler afgif­ bondelandbruget før landbrugsreformernes ter til kongen, tabel 4. Den faste afgift, for tid fro slutningen of 1700-tollet vor et, lokolt så godt som alle, er på 2 læs ved og 15 pen­ set, selvforsynende system. Det overskud, ninge. Derudover er der en smørafgift, som der kunne fremskaffes, solgtes til de nærlig• ikke er med i oversigten, som varierer for de gende købstæder. Hvis bønderne f.eks. på enkelte gårde, alt afhængig af hvor mange Bornholm, udskibede et evt. overskud, ville køer gården har gående på græs på kongens det komme til at gå ud over købstadsboerne. udmarker, samt en skæppe byg, kaldet bi­ Det var nemlig meget sjældent, at der pro­ skopsbyg, en afgift som går helt tilbage til duceredes mere end det sædvanlige, der net­ den katolske periode før 1536. Afgifter, der op var det nødvendige. Det kunne ikke lade først een gang er blevet indført, er ikke til at sig gøre p.g.a. afgrødernes art, jorddyrk­ slippe af med. De øvrige afgifter betales til ningssystemet, som indebar, at der altid lå jordejeren. De kan inddeles i smørafgiften, en trediedel brak og dermed udyrket, man­ som er den vigtigste, og som muligvis varie­ gel på maskiner o.s.v. Købstadsfolk deri­ rer efter gårdens størrelse. Derefter betales mod havde en begrænset ret til at opkøbe og der af de fleste: 1 lam, 1 td. havre, 1 gås og 2 udføre kreaturer. Adelens delvise eneret på høns. De nævnte ydelser udgør tilsammen handelen skal ses som udtryk både for denne landgildebetalingen. Andre typer af afgifter stands politiske styrke og for statsmagtens er dagsværk (hoveri) og fodernød (fæste• ønske om at sikre forsyningerne. bonden opfodrer en kalv for jordejeren). Eftersom de tre jordebøger formentlig er Det er en afgiftstype, som vinder frem fra blevet lavet for at give lensmanden et grund-

35 HANNE VALSØ VENS ILD

TABEL 5 pund skursmør, 20 mark høstsmør og Y2 Oversigt over brugsformer ud fra 3 private jordebøger pund kosmør. Ligeledes fastholdes afgifter­ fra ca. 1624. ne for de to af hans fæstebønder, som kan identificeres. Umiddelbart kan man sige, at Sogn 0. Kofod Berrildsen Grabov gård hus gård hus gård hus det nok ikke har været sognesmørafgifterne,

Olsker I 2 som har fået lensmanden til at revidere jor­ Poulsker 3 I debogen, da det ikke ser ud til, at der er sket Pedersker I I de store ændringer på dette felt og da slet ik­ Åker 2 2 3 2 2 ke til kongens fordel. Måske er det bare en Klemensker 5 4 almindelig regulering, der er foretaget. En Østerlars I Østermarie 2 2 regulering, som er nødvendig, eftersom bøn­ Ib sker 4 2 derne nok ikke altid har det samme antal kø­ Nylars er på de kongelige græsningsarealer. Hvis Bodilsker 2 2 man inddrager alle gårdenes samlede smør­ Ny ker 9 Vestermarie I skat, kan man se, at der er en lille stigning Rutsker 2 fra 1599 til 1624. Men det ser ikke ud som Knudsker nogen egentlig skattestigning. Skattetrykket voksede ikke væsentligt i forbindelse med de engang fastlagte ydelser. Derimod udviste lag for sin revision af bøndernes ydelser til statsmagten en livlig fantasi, hvad angår konge, er det værd at undersøge, hvor store ekstraskatter, som blev udskrevet med jæv• ændringer, der kom ud af det for fæstebøn• ne mellemrum. Som eksempel kan ekstra­ dernes vedkommende. For Oluf Kofods skatten fra 1610 belyse disse ekstraopkræv• bønder ser det generelt ud til at være en for­ ninger. Tabel 6. Beløbet blev gradueret efter del, da 4 af dem nu betaler mindre end i social position og ejendom, hvilket i øvrigt 1599, men 2 betaler merc. Hans Grabov har var det almindelige princip ved opkrævning ikke opgivet bøndernes smørskyldsydelser, af ekstraskatter. De jordejende bønder skul­ så her kan man ikke kontrollere resultatet. le betale 2 daler, fæstebønderne 1 daler Hans Berrildsen skal selv fortsat betale 1 hver. I samme bås sættes håndværkere og pebersvende (unge karle, som rejser rundt på landet og sælger forskellige varer f.eks. TABEL 6 krydderier, jern og tjære) under forudsæt• Ekstraskattemandtal 1610 ning af, at de har jord. Hvorimod de hånd• Jordejende bønder ...... 667 betaler 2 daler værkere og pebersvende, som ikke har »avl« Jordejende bønder med halve bo. 7 betaler I daler kun betale Yz daler, ligesom tjenestedrenge Jordejende bo som er øde ...... 4 på hel løn. Hvorimod de, der er på halv løn, Landboere, som på Bornholm kun betaler 14 daler. Fig. 2. kaldes vornede ...... 186 betaler I daler Gildesgårdmænd som bruger avl. 4 betaler I daler Ekstraskatter blev der ofte udskrevet, Pebersvende og håndværkere . nogle skulle erlægges i penge, andre var som bruger avl ...... 6 betaler I daler madskatter, d.v.s. at bønderne skulle levere Gildeshusmænd som ikke bruger avl ...... 7 betaler Yzdaler Pebersvende og håndværksfolk som ikke bruger avl ...... 23 betaler Yz daler Fig. 2. Ekstraskatten 1610. Rigsarkivet, mikrofilm Husmænd og inde, som på 18216. »Summa Summarum offuer forschreffne man­ Bornholm kaldes gårdmænd thall paa Bornholm.« Den første af to sider med tota­ og udbyggere ...... 316 betaler Yz daler lopføre/se over, hvor mange der skal betale ekstraskat, Tjenestedrenge for fuld løn ...... 149 betaler Yzdaler opregnet efter social status og dermed betalingsevne. På Tjenestedrenge som tjener den øverste linie af opgørelsen står der følgende »hver 2 halv løn ...... 134 betaler 11.i daler dr. (daler) Jordeigne Bønder 757.

36 FÆSTEBØNDER OG FÆSTEGODS PÅ BORNHOLM I 1500- OG 1600-TALLET

37 HANNE VALSØ VENS ILD

korn og kvæg i store mængder, som så blev vet, for at kronen kan få ekstra indtægter, udskibet til København. Det var ikke kun de så det kunne tænkes, at nogle tjenestedrenge bornholmske bønder, der måtte betale eks­ er »glemt«. Hvis det er øvrigheden, der selv traskatter, det var generelt for hele landet. har lavet opgørelsen, kan det være vanske­ Christian d. 4.s byggerier og krige kostede ligt for disse officielt udsendte personer at se store summer. Begge dele blev betalt ved ud­ forskel på familiemedlemmer og ansatte sugning af bønderne. hjælpere. Ligeledes har bonden også haft mulighed for at skjule sine hjælpere, hvis De sociale grupper det er ham, der skulle oplyse, hvor mange Af ekstraskatten fra 1610 fremgår det, at han har beskæftiget. Men trods alt må man der er mange forskellige sociale grupper på gøre sig klart, at gårdene i stor udstrækning landet. I forbindelse med udskrivningen af er blevet drevet som familiebrug. Hvilket pengeskatten i 1610 blev der lavet en over­ yderligere understreger landbrugets funkti­ sigt over de, der skulle betale. De blev op­ on: Produktion til overlevelse, ikke til salg regnet efter social status og ved navns næv• og fortjeneste. Desuden må man nok også nelse, sogn for sogn. Først alle jordejerne, være klar over, at mange gårde var meget så vornedbønderne o.s.v. Hele det sociale små, og at den dyrkbare jord var en væsent• sysem kommer frem. Alle de små i samfun­ lig mindre del af gårdens jorder, end den er i det viser sig nu. Som tidligere nævnt, er det dag, hvor al jord udnyttes til dyrkning. Der­ ikke ofte, man støder på husmændene i kil­ med være ikke sagt, at al jord ikke blev ud­ dematerialet, for slet ikke at tale om tjene­ nyttet på dette tidspunk, det blev den be­ stedrengene. Men når der er tale om ekstra­ stemt, men på en mere ekstensiv måde, idet skatter, er det som oftest alle kategorier af store områder blev anvendt til husdyrhold. mænd beskæftiget ved landbruget, der ram·· Det er langt mindre mandskabskrævende mes. Derved rammes alle familier naturlig­ end korndyrkning. vis. (Tabel 6.) Figur 3. I ekstraskattemandtalslisten fra 1610 Af oversigten over brugsformer på de 3 nævnes gildesgårdsmænd. Det er de fæste• private jordegods (tabel 5) fremgår det, at bønder, der har taget en gildesgård i fæste. der er 42 gårde og 18 huse. Men på hele øen Gildesgårdene var sognets fælles ejendom, er der 874 gårde og 316 huse. D.v.s. at på de og de, der fæstede dem, skulle sørge for, at 3 omtalte godssamlinger er 43 % af brugene det fælles forsamlingssted blev holdt ved li­ husmandssteder, medens denne brugsstør­ ge. Gildeshusene findes både med og uden relse kun udgør ca. 36% på øbasis. Det er jord. Der er da også forskel på, hvad de to ikke mange ekstra hænder, man har kunnet typer skulle betale. På alle måder er der gra­ regne med i de hårdt belastede perioder. dueringer i forhold til indtægtsgrundlaget. Kun een ud af tre gårde kunne regne med at Nederst i det sociale og økonomiske hiera­ få hjælp fra husmænd. Det kan ligeledes ki er tjenestedrengene på halv løn. Man kan undre, at der kun er 283 tjenestedrenge. Det formode, at lønnen var afhængig af alderen. betyder, at kun 599 ud af 874 gårde har mu­ Måske endda således, at det både var de lighed for at få ekstra mandlig arbejdskraft, ældste og de yngste, der fik Y2 løn. Der var idet der som omtalt var 316 huse og 283 tje­ ingen folkepension, så man måtte arbejde til nestedrenge. Dog skal man ikke glemme fi­ skerbefolkningen, der formentlig har hentet sig en ekstrafortjeneste ved at hjælpe med ved høsten. Fig. 3. Ekstraskatten 1610, mandtalslisten. Oversigt over hvor mange tjenestedrenge, der var i Øster/ars Måske er der tale om et sandfærdigt bille­ sogn, Øster herred, på henholdsvis hel løn og på halv­ de af antallet af tjenestedrenge, eller måske løn. Desuden begyndelsen til oversigten over tjeneste­ er der snydt lidt hist og her. Oversigten er la- drengene i Østermarie sogn.

38 FÆSTEBØNDER OG FÆSTEGODS PÅ BORNHOLM I 1500- OG 1600-TALLET

39 HANNE VALSØ VENSILD man døde. Men de gamle har jo ikke kunnet kirkens ejendom på Bornholm nævnes en tage fat på samme måde som de unge. Ka­ kvinde Karine som fæster af »det nørre kir­ tegorien pebersvende og håndværksfolk, kebo« i Olsker.33 Hun var formentlig enke, »som ikke bruger hus«, er folk, der er indlo­ da enlige, ugifte kvinder ikke fæstede gård. geret hos andre, det være sig fæstebønder, De forblev som tjenestepiger eller boede husmænd eller jordejere. fortsat hos forældrene. Det ville være utæn• keligt andet og praktisk umuligt. Kvinden Kvinderne var ikke uddannet eller oplært til at dyrke Det er bemærkelsesværdigt, at skatteopgø­ jorden, men til at administrere og ordne alt i relsen kun nævner mænd. For selvfølgelig forbindelse med husholdningen. Endnu en var der også kvinder i det bornholmske kvinde træder frem, nemlig Kirstine Hans landbrug. Skønsmæssigt nok flere unge Bendsens. Hun står opført i Jordebogen fra kvinder end mænd, eftersom børnedødelig­ 1624 som ejer af tre gårde: 2 i Bodilsker og 1 heden var større blandt drenge end blandt i Nylars. Det sidste eksempel hentes fra den piger. For de voksnes vedkommende sker egentlige overklasse: Anne, Per Langs dat­ der en ændring, idet barnefødslerne underti­ ter, som arvede faderens store godssamling i den resulterede i, at barselskvinden døde. begyndelsen af 1500-tallet. Men administra­ Men kvinderne er om muligt endnu mere tionen af fæstegodset og problemerne med usynlige i landbrugsadministrationens mate­ disse gårde, var overladt til hendes mand, riale end husmændene og de lavere sociale Niels Brahe, indtil hans død i 1529. Herefter grupper. Grunden til, at kvinderne sjældent optræder hun selv i kildematerialet. Som en­ træder frem i materialet, er, at manden re­ ke kan hun godt træde frem. Hun førte en præsenterer hele familien i offentlig sam­ sej kamp mod lybækkerne for at få deres menhæng. Derfor er det hans navn, der står fogder til at acceptere, at hendes fæstegods i jordebøger og i skattelister. Kvinderne er i var frit adelsgods. lovmæssig sammenhæng ikke ligestillet med mændene. I følge Christian d. 5.s Danske Gårdstørre/ser, landgilde og smørafgifter Lov, som bygger på ældre lovgivning og I 1569 blev der som omtalt, lavet en oversigt dermed i hvert fald afspejler 1500-tallet, ar­ over kirkens jordegods (tabel 7). Ud fra den­ ver en mand det dobbelte af, hvad en kvinde ne oversigt kan man få en fornemmelse af, kan arve.32 Hvis en kvinde blev enke, måtte at der er en sammenhæng mellem det areal, hun godt sælge sin jord eller anden ejen­ en bonde fæster, og de afgifter, han betaler. dom, men kun i samråd med sine nærmeste De opgørelser, der har interesse i denne sam­ mandlige slægtninge. I samfundets øjne var menhæng, er følgende: Agerjordens størrel­ kvinden et trin længere nede på rangstien se, hvor meget engjord der er, landgildeydel­ end manden. Men i familien, på gården, har sen, som er fæstebondens årlige afgift til det vel været en ganske anden sag. Et ejeren, og smørafgiften, som betales til kon­ spørgsmål om gensidig respekt og gensidig gen, for at bondens kreaturer kan græsse på afhængighed i kampen for at overleve, hvil­ de kongeligt ejede græsningsarealer. Denne ket har givet kvinden en anden status end sidste afgift er som nævnt afhængig af, hvor den officielle juridiske. Også selvom den lut­ mange køer bonden har gående på græs• herske teologi, som var datidens ideologi, ningsområderne. Det interessante er nu i gjorde kvinden til et andenrangsvæsen. Den hvilken grad, der er overensstemmelse mel­ undertrykte kvinde er først en realitet sam­ lem jordarealet og landgildeydelsen samt men med industrialiseringen og det borgerli­ smørafgiften og engarealet. Engarealets ge samfund i 1800-tallet. størrelse har betydning for koholdets stør­ En sjælden gang træder kvinderne frem i relse, jo mere hø, jo flere køer kan man materialet. I Lundestiftets jordebog over staldfodre vinteren over. Jo flere køer, der

40 FÆSTEBØNDER OG FÆSTEGODS PÅ BORNHOLM I 1500- OG 1600-TALLET

TABEL 7 Lunde stifts jordebog 1569

Sogn Gård nr. Ager og eng = antal tdr. Landgilde Smørafgift Østerlars I 28 tdr. 17 læs= 45 tdr. 4 pd. smør 2 pd. 6mk. 2 13 18 31 3 pd. 18 mk. 3 13 23 36 3 pd. I pd. 18 mk. Østermarie 4 25 16 41 4 pd. I pd. 12 mk. 5 21 13 34 4 pd. I pd. 6 mk. Ibsker 6 11 14 25 2 pd. 2 til 3 pd. 7 31 9 40 4 pd. 2 pd. Bodilsker 8 17 10 27 4 pd. I pd. 9 22 10 32 4 pd. 4 pd. Poulsker 10 23 14 37 4 pd. I pd. 10 mk. Pedersker 11 33 13 46 2Yi pd. I pd. I mk. 12 29 10 39 2Yi pd. 12 mk. Åker 13 24 7 31 4 pd. I pd. 3 mk. Vestermarie 14 30 21 41 4 pd. I pd. 5 mk. Knudsker 15 9 10 19 3 pd. 19 mk. 16 6 I 7 I pd. 9 mk. 17 21 20 41 4 pd. I pd. 17 mk. Ny ker 18 25 8 33 3 pd. I pd. 12 mk. 19 20 25Yi 45Yi 4 pd. 2 pd. Klemensker 20 17 23Yi 46Yi 4 pd. I pd. 18 mk. 21 17Yi 13Yi 31 4 pd. I pd. 6 mk. Rø 22 Ib 11 Y2 33\12 3 pd. l pd. 3 mk. 23 32 26Yi 58Yi 4 pd. I pd. 12 mk. 24 29Yi 10 :l9'h :l'h pd. 2 pd.

Gårdene er ikke nummereret i Lunde stifts jordebog. Men det er gjort her for nemheds skyld. Det er de gårde, som hø- rer under kirken, hvilket betyder, at kongen principielt står som ejer. 1 pund smør består af 24 mark smør. 1 læs hø kan omregnes til 1 eller 1 Vi td. land. For nemheds skyld er det her sat til 1 td. land. går på græs, jo større bliver den smørafgift, selv om den ikke er helt gennemført. Hvori­ der skal betales til kongen, eftersom det er mod forholdet mellem engarealet og smør­ nødvendigt at lade kreaturerne græsse på afgiften til kongen er noget mere forvirren­ dennes arealer. de: Nr. 1 har 17 tdr. eller 17 læs hø og beta­ Hvad angår jordareal og landgilde tegner ler 2 pund og 6 mark smør, hvilket ikke står der sig et nogenlunde klart billede. Der beta­ i forhold til nr. 2, der har 18 tdr. eller 18 læs les ca. 4 pund smør i landgilde, når man har hø og kun betaler 18 mark smør (der går 24 fæstet ca. 40 tdr. land og derover. 3 pund mark på et pund), samt nr. 3 med 23 læs hø ved ca. 30-40 tdr., dog med visse åbenlyse og en afgift på 1 pund og 18 mark smør. afvigelser. F.eks. nr. 15 samt de to gårde i Endnu mindre er der overensstemmelse mel­ Pedersker nr. 11 og 12. Måske er det blot lem afgiften for nr. 23 på 1 Yi pd. smør og udtryk for, at aftalen er gammel, eller at jor­ enghø på 26 læs. Smørafgiften er som den er sandet. I Rø er der også et eksempel nævnt afhængig af antal køer. Men det ser på en gård, som har nogle åbenlr,se fordele ikke ud til, at der er sammenhæng mellem frem for de andre: nr. 23, som kun betaler 4 høslettet og smørafgiften. Det kan evt. skyl­ pd. for 58 Yi td. land. des, at nogle bønder har mange kreaturer Det ser dog ud til, at der er en nogenlunde gående på græs om sommeren, som de slag­ rimelig sammenhæng mellem jord og afgift, ter om efteråret. Under alle omstændighe-

41 HANNE V ALSØ VENSILD

der lader man kun få kreaturer overvintre, og nærmede sig forholdene i det øvrige Dan­ da de behøver foder, og ved slagtning sparer mark. Kildematerialets oplysninger tyder man foder, desuden giver de slagtede krea­ på, at arvefæste og livsfæste er ved at vinde turer indtægter, som kan have været nød­ frem. vendige for at kunne handle. Kongemagten bestræbte sig på at overtage Forholdene bliver ikke bedre belyst, hvis så meget af fæstegodset som muligt. Hoved­ man ser på jordebogen fra 1624.34 De fæste• sageligt p.g.a. de jagtmuligheder, øen kunne bønder, der hører under kronen, står opført tilbyde. Dette var absolut ikke udelukkende under de respektive sogne sammen med de negativt for fæstebønderne, hvilket kunne øvrige fæstebønder. Den gamle registrering aflæses af de bestemmelser, der kom for de er forladt. For alle gælder det, at de står op­ kongelige fæstebønders forhold. ført med smørafgiften. Men i forbindelse Gårdenes status som henholdsvis selveje med kronens bønder er der desuden oplyst, og fæstegårde har varieret gennem disse år• hvor meget rug og byg samt havre, der kan hundreder. Blot fordi en gård benævnes sås, og hvor mange læs hø, der kan høstes som selvejergård, kan man ikke heraf slutte på deres jorder. Men heller ikke i 1624 er andet, end at den i 1616 var i selveje, hvilket forholdet mellem høslet og smørafgift enty­ tydeligt fremgår af det store »udsalg« af dig. Som eksempel kan nævnes, at Bent krongods i 1740-erne. Antallet af fæstegods• Nielsen i Østermarie har en smørafgift på 1 besiddere svandt ind i perioden op til 1700- pund og 23 mark, d.v.s. næsten 2 pund og et tallet for at ende med, at det kun var kon­ høslet på 16 læs, medens Peder Nielsen i gen, der ejede fæstegods. Tilbage i 14 og samme sogn betaler 1 pund og 4 mark og 1500-tallet var der mange små fæstegodseje• høster 18 læs hø. Dette kan måske under­ re og nogle få store godssamlere. Men som bygge den tidligere nævnte antagelse, at landbrugskonjunkturerne ændredes, blev nogle har mange kreaturer gående om som­ ejerforholdene også ændret. Mange af ejer­ meren, som så slagtes om efteråret, inden de ne drev en livlig handel indbyrdes. Ud fra kommer til at belaste ressourcerne i vinter­ hvilke motiver de købte og solgte gårdene, perioden. er det vanskeligt at få klarhed over. Det :mdnlc hillcde, der tegnede :iig ud fro Afslutning skatteopgørelsen i 1610, understregede på Landbosamfundet var ikke statisk, det un­ een gang, at det bornholmske landbrug, li­ dergik en del ændringer i den behandlede gesom landbrugsproduktionen i det øvrige periode. De mest åbenlyse urimeligheder af­ Danmark, var et selvforsyningslandbrug, skaffedes, i hvert fald på kronens gods: En­ landbruget var en livsform, ikke et erhverv. ker skulle ikke længere betale ny indfæst• Det understreger ligeledes, at det var et sam­ ning ved mandens død, og det bestemmes, at fund, hvor det ikke så meget drejede sig om en ny lensmand ikke kunne afkræve nye enkeltindivider, men om familien, som i of­ indfæstningsafgifter, når han tiltrådte. Hvil­ ficiel sammenhæng blev repræsenteret af ket betyder, at kongen opfattes som gods­ manden. Det var ikke den enkelte, men ejeren og ikke den udskiftelige »forpagter« gruppen og gruppens overlevelse, der var lensmanden. Fæsteperioderne blev længere væsentlig.

42 FÆSTEBØNDER OG FÆSTEGODS PÅ BORNHOLM I 1500- OG 1600-TALLET

Noter 19. Danske kancelli B 188, M 45354. Rigsarkivet. I. Peder Oxe var rigshofmester. Hiibertz: Aktstykker 20. E. Porsmose: Det danske landbrugs historie bd. til Bornholms historie 1327-1621, København 1852. s. 353, 1988. Aktstykke nr. 142, jan. 1553. 21. I forbindelse med jordebogen fra 1624 er der udar­ 2. Hiibertz nr. 13 1425. bejdet både kladde og renskrifter, det er ikke altid 3. Hiibertz nr. 310. de samme oplysninger, der gives i de to typer opteg­ 4. Hiibertz nr. 312. nelser. 5. Rigsarkivet: 5. sept. 1577 Albert Oxe overdrager alt 22. Bornholms Museum, salgsdokument B.S. 13-152. Peder Oxes gods på Bornholm til kongen. Original 23. Fynske registre 4,7 Orig. Mag. på pergament. 24. Hiibertz nr. 394. 6. Hiibertz 25. maj 1579. 25. Jordebogen 1624. 7. Hiibertz nr. 330. 26. S.P. Jensen: Agroøkologi og landbrugsudvikling i 8. Hiibertz 332. det 18. og 19. årh. s. 119, Bol og By 1987 nr. 2. For 9. Hiibertz nr. 167, 170, 338. nemheds skyld vil de følgende engjorde blive om­ 10. Hiibertz nr. 326. regnet efter formlen I td. land = I læs. 11. Rigsarkivet. Fynske registre. Original manuskript 27. M 18216 Poulsker, vornedbønder. 990, 15. juli 1633. 28. Danske kancelli M 45354. Hans Grabovs jordebog. 12. Rigsarkivet: Jordebog for Hammershus, M 18215. 29. Hiibertz nr. 415. 13. Porsmose: Bønder, brydere og tjenere s. 19, udg. 30. Benito Scocozza: Christian d. 4. Politikens forlag 1983. 1988. 14. Porsmose: i bd. I af Det danske landbrugs historie, 31. Håndbog for danske lokalhistorikere, red. af J. red. af Claus Bjørn, s. 351. Hvidtfeldt 1965. 15. Hiibertz nr. 343. 32. Christian d. 5.s danske lov. 5. bog 2. kap. stk. 29. 16. Hiibertz nr. 322. 33. Hiibertz s. 357. 17 Hiihc>rt7 nr 184 ~4. M 4'i149. Rc>nskrift ;if smnrskvlflc>n 18. Oplysningerne kommer fra fire forskellige kilder: 35. I 1599 jordebogen oplyses det, at der skal 16 pund Hiibertz 231. Rigsarkivet M 18215, M 18216, M smør til en tønde. I 1624 går der kun 14 pund på 45349. tønden.

43

Modstanden i Skåneland 1658-59 Konfrontation og oprør - perspektiver hjælpemidler

Af Ebbe Gert Rasmussen

»Dy hiir iir itt sådant malitieuxt ochforhiirdat siil­ benfeldt, den 18. april den kendsgerning, at skap, att man hwarken med trug eller gode !ofte man her stod overfor virkelig ondsindede og kan få wetta sanningen af them mehra iin the siel­ forhærdede gemytter. Han foreslog derfor fua willia ... « kongen anvendelse af tortur under forhøre­ (Gustaf Hansson Taubenfeldt til kongen 1659 18/4.) ne, en fremgangsmåde han tidligere havde overvejet, og som han siden ofte skulle ven­ Den 22. december 1659 var Malmø scenen de tilbage til. Sandheden skulle frem, koste for et skuespil, der i ældre tid ikke var noget hvad det ville, da alt dette uvæsen fra nu af særsyn, men forekommer så makabert set skulle høre op.2 med vore øjne: Midt på torvet var opført et Men hvordan var det dog kommet så rettersted lige nedenfor rådhuset, rundt om vidt? trængtes en talrig menneskeskare og længe• re væk - på pladsens hjørner - holdt det svenske rytteri opmarcheret under våben af KONFRONTATION OG OPRØR frygt for oprørske handlinger fra borgerska­ bets side. Selv vor sene eftertid kan endnu Afståelse og de første svenske fornemme den knugende stilhed, der denne rcgcringsforanstaltninger grå vinterdag hvilede tungt over sceneriet - Da kanonsalutter tordnede Roskildefredens kun nu og da afbrudt af vrinsken og skra­ undertegnelse ind hin 27. februar 1658 lag­ bende hove fra de utålmodige heste ledsaget des grunden til en ny og dramatisk, men og­ af rytternes kommandoord. Fra de mange så sørgelig epoke i Skånelands historie. I tilskuere lød suk og sagte gråd. Så blev der traktaten til det, der skulle have været »en pludselig uro derhenne ved rådhusets brede stadigh, evigvarande och oigenkallelig trappe, nu blev de dødsdømte ført ud .. .I fridh« (artikel 1), var det bekendte hoved­ Regnskabets time var kommet. Sverige indhold den danske konges afståelse af de ville således en gang for alle gøre op med de østdanske rigsdele Halland, der dog de sid­ opviglende elementer i de tidligere østdanske ste 13 år havde været overladt til Sverige landskaber. Man nærede ikke længere tvivl som pant, Skåne, Blekinge og Bornholm om omfanget af det ulmende oprør i befolk­ (art. 5). Men hertil var knyttet nogle betin­ ningen. Det var ved aprils midte kommet gelser. Således var det tilføjet - på foranled­ som en sand bombe for svenskerne, at der i ning af det danske rigsråd - at den svenske de nyerhvervede provinser virkelig var dan­ konge og krone herefter afgav løfte og til­ net en vidt forgrenet sammensværgelse, hvis sagn om, at landskabernes befolkning skulle tråde samledes her i byen, og som fordækt beholde deres gods og ejendom som hidtil havde plejet korrespondance med det be­ og »blifwa vidh deres vanlige riitt, lagh och lejrede København, alt med det åbenlyse gamble privilegier och frijheter« uforstyrret forsæt at genindføre dansk styre i de tabte og uden hindring »så vijda de icke lOpa eller områder. Vanskelighederne med at komme strida contra leges fundamentales af Sveri­ til bunds i sagen straks ved den første arre­ ges crono« (art. 9).3 Den afståede befolk­ stationsbølge tilskrev efterforskningens le­ ning havde på denne måde - som det væsent• der, assistensråden Gustaf Hansson Tau- ligste - fået sin gamle danskhed internatio-

45 EBBE GERT RASMUSSEN

Fig. 1. Den svenske konges indtog i Malmø den 9. marts 1658. Stik af W. Swidde på grundlag af samtidig tegning af Erik Dahlberg (i Samuel Pufendorfs »De rebus a Carolo Gustavo gestis«, 1696). I sit hovedbudskab - at Karl Gustaf blev hyldet her på isen nord for slottet - er kunstværket et falsum. Men ellers gengiver det - bortset fra mindrefejl i nogle detailler - den befæstede stad, som den da tog sig ud fra søsiden. Fra højre mod venstre bemærkes især Malmøhus, strandmuren i sit forløb forbi færgelejet og udfor dette strandporten, altså de partier i forsvaret, som senere fik en cen­ tral placering i den danske angrebsplan, jfr. fig. 8.

nalt anerkendt, dog indenfor de grænser fremherskende stemninger i erindring om som den svenske forfatning afstak. Helt det traditionelle fjendskab mellem de nordi­ uden fremtidsmuligheder stod de nye sven­ ske riger. Nogle har formentlig gennemlevet ske undersåtter ikke. Meget måtte derfor af­ dage i en tilstand af chok - ved selve afståel• hænge af den svenske regerings politik over­ sen var det militære helhedsbillede slet ikke for landskaberne. håbløst, landskabernes fæstninger var som Hvorledes den afståede befolkning i det helhed fortsat på danske hænder. For de fle­ enkelte tilfælde har modtaget efterretningen ste har begivenheden sikkert i begyndelsen om det skete, lader sig næppe fastslå.4 Anta­ været svøbt i et uvirkelighedens skær. Men gelig har i vide kredse uro og frygt været de snart tog begivenhederne fart.

46 MODSTANDEN I SKÅNELAND 1658-59

Allerede før fredens formelle undertegnel­ At dette virkelig gjorde indtryk på kriger­ se var de første foranstaltninger sat igang kongen kunne - rigtigt anvendt af regeringen med henblik på dens udførelse i praksis. Og - have været en god begyndelse på det frem­ hurtigt skulle skåningerne få syn for sagn. tidige samliv. Siden rejste kongen mod syd Da den sejrrige Karl X Gustaf efter freds­ over Landskrone til Malmø. Under ophol­ mødet med Frederik III på Frederiksborg - det her i byen i dagene 10.-15. marts gik ti­ forhandlinger som symptomatisk for det den med en række vigtige drøftelser med indbyrdes forhold ikke førte frem til nogen rådgiverne. Blandt disse var også den tidli­ afspænding - den 5. marts for første gang gere danske rigshofmester, nu svenske ge­ som konge satte foden på skånsk jord i Hel­ heimeråd Corfitz Ulfeldt, der førstnævnte singborg blev han fornemt, ja festligt mod­ dag for tro tjeneste modtog Sølvesborg slot i taget. Medens malmøpræsten Niels Søren­ Blekinge med tilliggende by og gods som sen istemte en latinsk hyldestdeklamation, grevskab samt godset Herrevadkloster i Skå• mødte stiftets gejstlighed frem i procession ne med to underliggende sogne. Hans tilste­ anført af dr. Peder Vinstrup, biskop i Lund. deværelse her har næppe behaget det over-

47 EBBE GERT RASMUSSEN

vejende antal af byens borgere. Men dette skrivning (art. 10), og kongen forestillede var blot en forsmag. sig, at byernes bådmandshold »så j desse Samme dag kongen atter forlod Malmø landh som andre Sweriges Stader inriittas« på sin videre rundrejse i Skåne, nedsatte han (art. 11). Tilsvarende opmærksomhed tildel­ en kommission 5 med henblik på »Statens tes handels- og toldforhold, hvor sikker­ inriittningh« i de nye provinser. Det vil sige, hedspolitiske strenge rørtes. Således ville at institutionen fik hovedansvaret for områ• kongen ikke tillade nogen som helst trafik dernes nærmeste fremtid, herunder frem­ fra småhavnene til Sjælland, dette kunne gangsmåden for deres indslusning i det sven­ alene indrømmes visse stæder, der så måtte ske rige. De mest fremtrædende medlemmer udstyres med stabelrettigheder (art. 12). i denne blev den øverstbefalende for trop­ Blandt de mulige kandidater hertil var i perne i det vestlige Sverige, feltmarskal Gu­ hvert fald Malmø (art. 13). Dog stod det nu staf Otto Stenbock, som få dage senere des­ fast, at den »lilla Tullen« og accisen af de i uden udnævntes til generalguvernør over byerne konsumerede varer skulle indføres Skåne, Halland, Blekinge og Bornholm - og »såsom vthj andre Swenske Stader« (art. Corfitz Ulfeldt. Til arbejdet medbragte beg­ 14). Både militære og civile embedsforhold ge en solid administrativ ballast. Men valget ønskede kongen kortlagt, det var hans agt at af den danske overløber var - i den forelig­ indrette i de største byer »som j Swerige gende situation - lidet betænksomt og måtte wanligit iihr« sine præsidenter eller borgme­ føles krænkende af de nye undersåtter. At stre og råd (art. 15). Gejstligheden skulle både kommissionen - i hvilken Taubenfeldt helt enkelt »incorporeras« med standen i knyttedes til Stenbock som medhjælper - og Sverige, ligesom ingen måtte lede menighe­ generalguvernøren fik sæde her i byen, der, gymnasier eller skoler uden at være ind­ landsdelens betydeligste, har næppe fjernet født svensk eller født i de af Sverige beher­ denne anstødssten. Snart skulle nye føjes til. skede provinser. Overensstemmende måtte I henhold til instruksen af den 15. marts6 ungdommen ikke længere studere i Dan­ var det kommissionens vigtigste opgave at mark, men udelukkende i Lund eller i andre foretage en første grundig undersøgelse af svenske gymnasier, det videregående studi­ forholdene i provinserne og herefter indstille um skulle foregå i Uµµsala (art. 16). Hvor­ til kongen »huru alt står till att adaptera och for flere lærerkræfter var ønskeligt (art. 17), liimpa till Sweriges Stadgar och Sedwane« men generelt skulle den gejstlige stands ind­ (art. 1). En snarlig hylding af indbyggerne komster, klostre og andre kirkelige godser måtte foranstaltes (art. 2), dertil undersøgel­ kortlægges (art. 18). Havnefaciliteterne i se af alle privilegier, indbefattet stædernes Helsingborg skulle udbedres (art. 19). Det (art. 3) og registrering af de adelige familier pointeredes, at toldforholdene skulle være og deres godsforhold (art. 4). Retningslinier som hidtil, tolden opkræves efter dansk tol­ blev udstukket for forvaltningen i general­ dordning indtil »een annan Tullrulle« kunne guvernementet, hvor indehaverne af de hø­ udformes (art. 20). Heller ikke postvæsenet jeste embeder, landshøvdingernes, skulle blev glemt (art. 21). Endelig sluttede kongen være svenske, de øvrige derimod fortsætte det omfangsrige dokument med at stille løf­ »som dhe iinnu iihre« (art. 5). Retsvæsenet te om yderligere arbejdskraft til kommissio­ skulle fortsætte »som tillforenne hafwer of­ nen som sådan (art. 22) og underhold til ligit warit« med undtagelse af de større køb­ kommissærerne (art. 23). stæders ankesager, der nu skulle gå direkte Disse fortrolige retningslinjer taler deres til hovriitten i J6nk6ping (art. 6). Krigsmag­ tydelige sprog om filosofien bag regeringens ten og dens finansiering lå stærkt på sinde fremtidige politik i provinserne. Disse skulle (art. 7-11). Således måtte det undgås, at un­ forsvenskes. Et økonomisk, socialt, retsligt ge mænd absenterede sig på grund af ud- og kulturelt »jerntæppe« skulle afskære

48 MODSTANDEN I SKÅNELAND 1658-59

Fig. 2. Karl X Gustaf Oliemaleri af A. Wuchters. Gripsholm, Nationalmuseum. Overfor sine nye undersåtter i Skåne• /and lagde den svenske konge op til et samarbejde, men forlangte fortroligt en hurtig forsvenskning.

49 EBBE GERT RASMUSSEN

-· -. t-~&9r

0 3ot<'" ( I E9.R 1770

skåningerne fra al kontakt med deres gamle det andet, at undersåtterne skulle opgive de­ fædreland, og i ly af dette skulle forbindel­ res nationale egenart, deres danske love (i serne med det nye skabes. Programmet sig­ kirkeliv, retsvæsen osv.), privilegier (for de tede klart mod landskabernes - som det hed i enkelte stænder}, sædvaner og sindelag, der den datidige fagterminologi - »inkorpore­ nu skulle erstattes af de tilsvarende svenske. ring«, det vil sige totale indlemmelse i det En fuldkommen »uniformitet«, gennemført egentlige Sverige. Det indeholdt konkret for ensartethed, var således det fornemme ho­ det første, at befolkningen skulle optages i vedmål efter denne tankegang. de svenske stænder, få svensk statsborger­ Selvom dokumentet forudså en over­ skab - med dettes mest synlige kendetegn ret gangstid, måtte de påtænkte ændringer - når til sæde i og stemme på riksdagen - og for de til sin tid så dagens lys - gribe langt ud-

50 MODSTANDEN I SKÅNELAND 1658-59

Fig. 3. Den administrative inddeling i len og herreder i svenskbyggede fartøjer fik nedslag med en Skåne/and 1658. lnsp. K. Fabricius. sjettedel af tolden, og at skibe med et vist antal kanoner som derfor kunne anvendes SKANE BLEKINGE - Malmøhus len: - Sølvesborg len: til krigsskibe - svarende til den danske ord­ 2. Bare 32. Bregne ning med »defensionsskibe« - fik nedslag 4. Froste 33. Lister med en trediedel. Desuden gaves en begræn• 8. Herrested 34. Medelsted set ret til udenrigshandel, nemlig vedrørende 9. lngelsted - Kristianope/ len: 10. Jerrested 35. Østre den vitale forsyning med salt. Endelig be­ 11. Lynids kræftedes magistratens ret til at drive råd• 15. Oksie HALLAND huskælder, et vigtigt tilskud til rådernes ved­ 17. Skyds erlag. Det sidste et ikke udygtigt træk over­ 19. Torne - Laholm len: 20. Vemmenhøjs 28. Høgs for bystyret, der nu stod overfor vanskelige - Helsingborg len: 29. Tønnersø samtaler med købmændene om de påtvung• 3. Bjerge - Halmstad len: ne nye retningslinier. 12. Luggude 26. Halmstad Ulige vanskeligere blev det imidlertid at 13. N. Aasbo 31. Aarstad komme på talefod med adelen. Denne stand 18. S. Aasbo 24. Favraas - Landskrone len: - Varberg len: var traditionelt særlig stærkt repræsenteret 5. Fers 27. Himle herovre, idet den - fordelt på ca. 115 sæde• 7. Harj agers 30. Viske gårde - ejede mere end halvdelen af al jord. 14. Onsø Af flere end 130 danske adelsslægter besad 16. Rønnebergs 25. Fjære - Kristianstad len: mere end 40 gods i Skåne. Nogle af de mere 1. Albo betydende danske adelsslægter var hjemme­ 6. Gers hørende her f.eks. Thott, Krabbe og Urne. 21. VillttuJ.1 Som eksempel skal her auføres, at rlgshof­ 22. V. Gønge mester Joachim Gersdorff alene tegnede sig 23. Ø. Gønge for 7 sædegårde. Som helhed fastholdtes dette system til 1693 for Ha/­ Problemerne meldte sig i forbindelse med lands vedkommende, medens de første ændringer for hyldingen. 7 På den berammede dag, den 16. Skånes iværksattes allerede fra 166112 og for B/ekinges 1680 )fr. A. b'r/andsson pp. 155 ff. april, indfandt sig repræsentanterne for de verdslige stænder, adel, bønder og borgere i Malmøs rådhussal til den forberedte festivi­ over fredstraktatens løfte til befolkningen, tas. Knælende på en skammel foran en med det juridisk holdbare og sidst, men ikke rødt fløjl smykket stol - tronen som konge­ mindst, skære dybt ind i provinsernes tradi­ magtens symbol - anbragt under en tronhim­ tionelle indretninger og undersåtternes dag­ mel af samme stof og flankeret af hellebard­ ligliv. Dette var en skjult krigserklæring til bærende officerer svor de troskabseden, der den danske regering såvel som til befolknin­ forelæstes dem af en sekretær. Så affyredes gen i Skåneland. Den svenske konge havde »svensk løsen« ude på torvet dels fra nogle allerede her stukket en kollisionskurs ud. hidbragte kanoner, dels fra opmarcherede Men udadtil syntes han at strække hån• fire kompagnier knægte, der hver affyrede den frem til samarbejde. Endnu samme dag to musketsalver. Derpå inviterede Stenbock udstedte Karl Gustaf et privilegiebrev for de tilstedeværende adelsmænd og fornemste Malmø. Heri reguleredes foreløbig stadens borgmestre og råd til traktement i sit logi. søfartsbetingelser. Således fik købmændene Fire dage efter gentoges skuespillet for gejst­ først og fremmest ret til sejlads på svenske ligheden - dog uden skyderi - hvor bispen og havne, ligesom rederne erhvervede andel i de nogle provster blev beværtede. Det var sam­ midler, der stilledes til rådighed af staten i me dag, adelsmanden Johan Urne aflevere­ krigstid, hvilket indebar, at svenskejede og de sin skyldighed - i Ulfeldts herberg - lige-

51 EBBE GERT RASMUSSEN

som det skete for nogle forsinkede bønder kammerjunker Corfitz Tralle m.fl.), der og - dagen derpå - nogle hallandske præster. frabad sig edsaflæggelse med diverse bort­ Væsentlige mangler ved fremmødet ned­ forklaringer. Således var i midten af maj i satte imidlertid festglæden på svensk side. alt 2 adelsmænd og 5 fogder beedigede. Og Ikke så meget på grund af de udeblevne nu lammedes kommissionen tidsvis af inter­ bornholmere - deres fravær skyldtes den ne rivninger, en kamp om kongegunst og lange isvinter - de ankom dog senere og af­ magt mellem især de tro kongetjenere Sten­ lagde allerede dagen efter (25. maj) deres ed. bock og - i første række - Taubenfeldt på Værre var problemet tilsyneladende med den ene side og den selvbevidste og arrogan­ Hven - under de fortsatte diplomatiske for­ te Ulfeldt på den anden. Det var denne handlinger i København syntes spørgsmålet magtkamp, som i løbet af sommeren både en tid at kunne føre til fjendtlighedernes skulle sætte et punktum for overløberens genoptagelse - idet Hørsholms ridefoged, politiske løbebane og - ved Stenbocks afrej­ Lorentz Tuxen, under hvem øen sorterede, se til krigsskuepladsen i august - placere assi­ helt enkelt havde nedlagt forbud mod, at stensråden som den helt centrale skikkelse i bønderne rejste til hylding. Gentagne hen­ den skånske forvaltning, som han havde så stillinger var blevet overhørt. Alvorligst var rige forudsætninger for at udfylde på en for dog, at fremtrædende repræsentanter for kongen velbehagelig måde. adelen - normalt de som også ejede gods i Ret beset er Taubenfeldt med sin store Danmark - ganske enkelt blev borte. Hvor­ flid, glimrende begavelse og veludviklede viul Ulfeluls Lilsleueværelse ved og aktive arnbilion parrel med sans for inlrigen og deltagelse i de skildrede ceremonier har væ• hang til hensynsløs, ja brutal adfærd et godt ret medvirkende, turde være et åbent eksempel på den nidkære opkomling af bor­ spørgsmål. Men det er givet, at den adelige gerlig stand, som den despotiske kongemagt ulyst har virket provokerende på kongen, da i det 17. og 18. århundredes Europa med Stenbock med en sekretær aflagde beretning forkærlighed knyttede til sig som sit effek­ for ham i Goteborg i slutningen af april. tive politiske redskab. I den uafklarede situation var det kongeli­ På kommissionens anbefaling af den lem­ ge svar skarpt. Den 27. april beordrede Karl pelige fremfærd svarede Karl Ouslaf deu 21. Gustaf, at den lille told og accisen skulle maj med en ny instruks tB denne.8 Påfal• indføres i stæderne efter svensk maner. Og dende er, at de nye retningslinier i det store den 6. maj - mens kommissionen var travlt og hele klart brød med tankerne fra marts. optaget af det forberedende arbejde - for­ Således var det nu kongens principielle hen­ langte han desuden, at den store søtold skul­ sigt at overholde Roskildefreden - dens løf­ le erlægges for al udførsel og indførsel ifølge ter citeres endog (art. 1) - men også på anden den svenske toldrulle, dog undtaget de vigti­ måde blæste blidere vinde fra hans opholds­ ge heste og staldøksne, for hvilke artikler sted i Goteborg. Således var han generelt til­ den danske toldrulle fortsat skulle være gæl• freds med hyldingen, men anbefalede dog dende. Eller med andre ord: De højeste yderligere henstillinger til indbyggerne på svenske toldsatser suppleret med de højeste Hven (art. 2) - først den nye krig skulle sene­ danske. En urimelig afgiftsbyrde for især re indhente det forsømte i den henseende. købmændene, men også generende for ade­ Overfor adelen som helhed lød forsonende len. toner på betingelse af en overholdelse af for­ Reaktionerne var øjeblikkelige, som de svarspligten (art. 3), men accise og toldfri­ var entydige. Til købmændenes højlydte hed skulle være de svenske brug (art. 4), li­ protester kom skrivelser fra en række endnu gesom de adelige i dansk tjeneste heller ikke ikke beedigede adelige (rigsråden Aksel kunne udføre toldfrit (art. 5). I øvrigt måtte Urup, rigsadmiralen Ove Gedde, Gersdorff, kommissærerne komme til større under-

52 MODSTANDEN I SKÅNELAND 1658-59

retning om de adelige, der ville gå i svensk tjeneste (art. 6). Hverken om embedsvæse• net ved generalguvernementet (art. 7) eller om retsplejen (art. 8) bebudedes nyheder. Under omtalen af skatter og afgifter mente kongen, at man i fremtiden kunne forhøje ægterne noget (art. 9). I forbindelse med mi­ litærforholdene pålagdes det generalguver­ nøren at opspore omstrejfende, oprørske ryttere og stille dem under kommando (art. 10), betonedes dels at adelens rostjeneste blev grundigere undersøgt (art. 11), dels at udskrivningslæg, hvis soldater var bortrømt og holdt sig skjult, måtte forpligtes til at stil­ le nye karle (art. 12), ligesom den tanke fremsattes at overtale byerne til at øge deres sømilitære pligter (art. 13). Under toldfor­ Fig. 4. Gustaf Otto Stenback. Udsnit af oliemaleri af holdene gav kongen udtrykkelig bekræftelse von Ehrenstrahl. Svenska Portriittarkivet, Nationalmu­ på Jokum Becks privilegium at udskibe alun seum. Genera/guvernøren lagde et betragteligt arbejde fra Andrarum med henvisning til dens store for dagen i bestræbelserne for at nå frem til en funk­ almene betydning (art. 14). Synet på begre­ tionsduelig ordning med den østensundske befolkning i handPl~- og toldpolitikken, men måtte a11erede i august bet stabelstæder var som før (art. 15), ligele­ forlade Malmø til fordel for krigsskuepladsen ved Kø­ des at den store told eller søtolden skulle væ• benhavn. re efter den svenske takst (art. 16). Men det hed om stædernes forhold i øvrigt, at den gamle magistrat skulle fortsætte »som den Der var her klart tale om en mere moderat nu ar«, dog at borgmesteren fremtidig skulle kurs i forsvenskningspolitikken. Kongen har være svensk, udnævnt af kongen (art. 17). meget langt fulgt kommissærernes indstil­ Meu Jet et µåfalJeuJe, at gejstligheden uu ling, men er formentlig også blevet tilskyn­ ikke længere skulle inkorporeres, alene op­ det af den overvejende stemning på riksda­ retholdtes kravet om svensk afstamning gen i Goteborg, hvor stænderne som helhed (art. 18). Gymnasieforholdene skulle fortsat havde opponeret mod en for hastig inkorpo­ være genstand for overvejelser (art. 19), li­ rering. Og præget af foreløbighed og usik­ gesom de gejstliges indtægtsforhold nærme• kerhed synes nedtonet i forhold til det sikre re burde undersøges (art. 20). Fra nu af og faste. Forsvenskningen burde ske i et af­ skulle bropenge finansiere reparationsarbej­ passet tempo, før provinserne kunne indpas­ derne i Helsingborg (art. 21). Det præcisere• ses i det svenske rige. Men på et punkt, nem­ des bestemt, at søtolden nu skulle erlægges lig i toldspørgsmålet, stod kongen på det som i Sverige efter gods og vare, ikke efter gamle standpunkt. Her var der ingen nedto­ skibets last og drægtighed (art. 22). Postvæ• ning af inkorporerings- og uniformitetspla­ senet måtte indrettes »på svenskt maner« og nerne. I forhold til købmændene og adelen forvaltes af »Swenske man«, men kongen var kursen fortsat kollisionens. ønskede at unde de bærepligtige bønder no­ Når sammenstødet udeblev her, var for­ gen lettelse på samme måde som gæste- og klaringen, at parterne på lokalt hold gav sig værtshuse skulle organiseres efter svensk så meget, at et kompromis kunne nås. Kon­ mønster og drives af svenske (art. 23). Hel­ gens stigende ophidselse - både i forhold til ler ikke dennegang havde kongen glemt skåningerne generelt og Ulfeldt specielt - kommissærernes velfærd. vejede endnu mindre end kommissionens -

53 EBBE GERT RASMUSSEN

især Stenbocks - anstrengelser på at nå en leborg på kongelig befaling var blevet ned­ ordning. Efter en række forhandlinger i lagt som købstad - lad så være at trellebor­ Landskrone og Kristianstad med repræsen• gerne i praksis ikke havde udvist den samme tanter for adel og stæder fra henholdsvis de iver for lovoverholdelse som de gode mal­ tre vestlige og det østlige len og i Lund med møkøbmænd. den gejstlige stand - med præsteskabet og al­ Endelig syntes roen langsomt at sænke sig muen underhandledes sideløbende i Bare og over Skåne. En skrøbelig våbenhvile var Torne herreder - nåede man midt på somme­ langt om længe søsat - dog uden større be­ ren en modus vivendi. For byerne Helsing­ gejstring. Vel kunne svenskerne foruden den borg, Landskrone og Malmø sammenfatte­ stiltiende accept af de nye forhold glæde sig des den i en fælles resolution af den 22: juli, over, at nogle ubeedigede adelige (Iver hvor det væsentligste resultat var indførel­ Krabbe og Knud Urne) nu viste interesse for sen af både den store søtold og den lille told hylding. Men misfornøjelsen blandt borgere og accisen, dog således at skånske købmænd og adel som helhed var ikke fjernet, kun ikke behøvede at erlægge søtolden, men ale­ bragt til midlertidig tavshed. Det var stilhed ne lilletolden for varer, der hentedes fra Sve­ før stormen. rige og Finland. Modstanden fra borgerne, der var mest udtalt overfor den lille told, har De senere svenskeforholdsregler vel kunnet neutraliseres med ordningens og modstand øvrige elementer. For det første fastlagdes Hvad kommissionen så møjsommeligt hav­ 11u be1.ejli11g1.ueli11geberne µå eu fu1 Je 1>lø1- de søsat, torpederede Karl Gustaf uden be­ re stæder fordelagtig måde. På strækningen svær. Den fredelige udvikling kuldsejlede al­ fra Laholm i nordvest til Ysted i sydøst sam­ deles med den nye krig, som kongen nu på• kdcs al uJcrn igsha11Jd i slaudslæJc1 uc f ørlc Danmark. Da han den 7. august uvars­ Malmø, Landskrone og Helsingborg, i øst let landsatte sin hær i Korsør i forsøg på en fik Kristianstad en tilsvarende gunstig stil­ hurtig erobring af Sjælland med vort lands ling. Understreget blev udtrykkelig, at Dan­ statslige udslettelse som mål - på tidspunktet mark var udland, hvorfor det ikke længere for angrebet var store dele af landet fortsat var tilladt bønderne at udføre deres produk­ besat af svenske tropper - skabte han utilsig­ ter direkte til Sjælland over deres traditio­ tet en ny situation i de nyerhvervede provin­ nelle småhavne. For det andet - dette kom ser øst for Sundet.9 også de mindre stæder til gode - indskærpe• I det selvskabte problem ændrede kongen des at overtrædelser af forbuddet mod land­ straks sin holdning til Skåne og dets befolk­ køb, dvs. direkte handel på landsbygden, ning. Nu blev målet den hurtige inkorpore­ skulle straffes som fastslået i svensk lov. ring, den besværlige adel skulle enten tvin­ Denne nye ordning betegner det første af­ ges til at udvandre eller deporteres til Inger­ gørende skridt i retning af stædernes - og manland. Snart tvang imidlertid krigens dermed Skånes - forsvenskning i praksis. mange gøremål Karl Gustaf væk fra den de­ Samtidig med at byerne erhvervede rettighe­ taillerede beskæftigelse med de skånske an­ der som stabelstæder som fundamentet for liggender. Disse blev hurtigt med kommissi­ deres økonomiske trivsel, indlemmedes de i onens faktiske opløsning - som Ulfeldt var det svenske toldsystem. Men samtidig inde­ skubbet ud, opholdt Stenbock sig i lange ti­ bar reguleringerne vedrørende sejlads og der i kongens umiddelbare nærhed i krigslej­ landkøb ligerfuldt en bekræftelse af privi­ ren foran det belejrede København 10 - i legierne fra den danske tid. For Malmøs praksis varetaget af Taubenfeldt. vedkommende således det monopol på al Fra starten rettedes kongens vrede især indenrigs- og udenrigshandel i Skåne, som mod de ubeedigede adelige - på dette tids­ byen formelt havde haft siden 1619, da Trel- punkt havde næppe mere end en halv snes af

54 MODSTANDEN I SKÅNELAND 1658-59 standens medlemmer aflagt den ønskede det var rene pebernødder i den større sam­ hyldingsed - med assistensråden som den menhæng. praktiske leder af den kurs, der nu skulle Dog heller ikke den bredere befolkning følges.Il I denne fase var der tale om enfor­ gik ram forbi. Formålet var her at formå svenskning i praksis af privat ejendom, der stænderne til at fremskaffe så mange solda­ tilhørte åbenbare fjender. Disse adelige blev ter og andre ydelser - både i naturalier og snart anbragt under bevogtning i stæderne, penge - som muligt. I denne forbindelse fik medens deres sædegårde skulle være »cadu­ svenskerne megen glæde af den fortsat sam­ ce«, dvs. konfiskeredes. Godserne besattes arbejdsvillige lundebisp. For Malmø var der derefter militært, avlen anvendtes til garni­ noget nær tale om en finansiel katastrofe. sonerne og løsøret - i hvert fald det værdi• De store krav om bådsmænd og leverancer fulde - bragtes til fæstningerne. De adelige af øl, brød, kød, flæsk og tørfisk til krigs­ bønder påførtes indkvartering. magten 17 kom - oveni de påbegyndte be­ I september indledte Taubenfeldt en veri­ fæstningsarbejder startende med Søndre og tabel razzia for at kortlægge det adelige Østre Port - til at virke ødelæggende på sta­ gods. Først forsøgte han i Malmø at formå dens økonomi. borgerskabet til at bistå i beslaglæggelsen, Denne gang blev reaktionen voldsomme­ der også omfattede danske forråd og gælds• re. Man svarede snart igen med modstand - i poster .12 Siden gik rejsen ud på landet, hvor starten spredt og ret uorganiseret. de enkelte sædegårde blev opsøgt på lignen­ Ikke underligt først i de traditionelt uroli­ de måde,13 Intet under at adelen stillede sig ge nordøstlige skovbygder, hvor bønderne »Ofwermåttan perplexe« ved den voldsom­ af vane, når statsmagten var for nærgående, me fremfærd, som assistensråden bemærke• forlod deres gårde og gik til skovs, hvorfra de den 5. i denne måned. Men han nærede Je kunne beherske store arealer og lamme Je ingen tvivl om deres overvejende indstilling, forholdsvis få forbindelseslinjer gennem det de fleste »see intet garna, att Kongen j Dan­ vidstrakte skov- og søområde. På dansk ger­ mark fhar illa«.14 Fra nu af doneredes, bort­ ne kaldt »skovgangsmænd«, senere »fri­ skænkedes, store dele af denne ejendom af skytter«, hvorimod svenskerne helst talte kongen som vederlag og belønning til mili­ om »snaphaner«. tære og civile embedsmænd. Således erhver­ Allerede den 13. september kunne Tau­ vede generalguvernøren det rige Marsvins­ benfeldt - han var da under sin razzia kom­ holm i Lynids herred. Ganske mange - også met til Gundestrup - indberette til kongen lavere rangerende - tog med kyshånd mod om sådanne snaphaner fra Kristianstad len, den gavmilde konges rige gaver, da jagten - der havde opviglet andre i de blekingske for alvor sat i system da vinteren kom - også Medelsted og Bregne herreder i Sølvesborg gik ind på det private indbo og andre effek­ len. Heroppe havde to bønder halvtredje mil ter, som adelen tidligere havde opmagasine­ uden for Kristianstad kort og godt nedskudt ret hos borgere i stæderne15 - møbler, smyk­ en svensk kornet med hans tjener.18 Dette ker, bøger m.v. - det hele skulle findes og var blot en begyndelse. inddrages. På denne måde skiftede ikke Fra efteråret øgedes skovgangsaktiviteten mindre end Y3 af det adelige gods herovre mærkbart trods løvfaldet. Det hang sikkert hænder i den kommende tid. sammen med efterretninger - formidlet af I det små iagttages problemstillingen også kredse i Malmø - om den nederlandske an­ på Bornholm i det samme tidsrum. Der til­ komst til Øresund, undsætning af Køben­ stodes det tilsvarende Printzenskold i slut­ havn og indespærring af den svenske flåde i ningen af august at overtage den avl og det Landskrone. Således nægtede - som den at­ løsøre, der tilhørte oberstløjtnant Eckstein ter hjemvendte assistensråd rapporterede og var knyttet til Simblegårdsgodset.16 Men den 29. november - bønderne i det nærlig-

55 EBBE GERT RASMUSSEN

gende Oksie herred i Malmøhus len deres ham flere bryderier end gevinster, det stod i ægtpligt.19 Og værre endnu thi præsten op­ det hele taget skralt til med disciplinen i det­ pe i Medelsted, herr Niels, havde ikke alene - te regiment. Han vidste nu også, at fru Ka­ hvad han med bispen som kilde anførte i en rin Lykke på Snellerød i N. Aasby herred i ny skrivelse af samme dag - »colluderat« Helsingborg len, som han vel havde mistan­ med snaphanerne, men også »administrerat ke til, men intet konkret på, plejede utilste­ them sacramenten j skogen«.20 Den følgen­ delig omgang med snaphanerne. Ikke alene de dag betroede han kongen, at han var havde hun givet dem tilhold på sit gods, »ratt illa« ved den omsiggribende, stadig hvor man også havde forefundet fire bort­ mere kompakte modstand. Situationen be­ rømte smålandske knægte, men hendes bøn­ skrev han på den måde, at »man måste der havde også deltaget i plyndringen af hwart ogneblek see them på banderne, om Herrevadkloster i samme len. Han var med man will hafwa något uthrattat, och nar bestemthed vidende om - atter med bispen man wander ryggen till thet eene, forsum­ som kilde - at disse snaphaners kaptajn var mes thet, så .lange man arbetar på thet an­ en vis Cutathun, der var staldmester hos dre«. Hele sogne havde nu samlet sig i denne Niels Krabbe og Ludvig Stats staldbroder .22 modvilje, og han anbefalede »napst«, hvis Over hele landsdelen sydede og gærede et eksemplerne ikke skulle smitte. Betænkelig optrækkende oprør som reaktion på Sveri­ var tilstanden selv her i Malmø, hvor nogle ges krigspolitik. Modstanden var her hen af byens råd og de fornemste af borgerska­ under jul både organiseret til en vis grad - og bet hidtil flittigt havde besøgt de internerede væbnet. Og fra det fjerne og isolerede Born­ adelsmænd Ove Gedde ug Ove Thott, til ti­ holm havde man i ugevis slet ingen underret­ der 5-6-7 stykker sammen, og når nogen ning fået. Nogen lang og fredelig højtid her­ uforvarende var kommet dem nær, »hafwu nede fik hverken svenskerne i almindelighed the hastigt fåt Kort j banderne«, ihvorvel en eller Taubenfeldt i særdeleshed dette år. Det del af dem tilsyneladende ikke var synderlig stod klart, at kraftigere midler måtte tilgri­ vante til den håndtering. Han havde derfor bes. foreholdt dem, at sådanne »conventiculern Allerede den 20. november var en deling ikke kunne være uden mistanke, og truet af oberst Hans Morners regiment, i alt ca. med at lade dem antaste som fremturede. 170 »sjællandske« knægte - betegnelsen ty­ Alvorligere var dog, at de svenske foran­ der på, at styrken stammede fra invasions­ staltninger ude på landet blev saboteret i me­ hæren på Sjælland - med diverse officerer re end en henseende. Således beklagede riks­ og befalingsmænd blevet forlagt fra marsken, Karl Gustaf Wrangel sig over, at Landskrone til Skånes sydøstlige hjørne, han ikke havde modtaget et eneste af de dyr - Simmershavn (Simrishamn). Det var fra det drejede sig om nogle meget smukke heste denne lille by, at bornholmssejladsen siden - som assistensråden havde afsendt til ham middelalderen traditionelt havde været en fra de caducerede godser. Og når så han selv pligt for stadens fiskere.23 Antagelig var for­ tilskrev kongens fogder om sagen, havde en målet det dobbelte dels at lægge en dæmper del af dem end ikke reageret.21 på ophidsede gemytter herovre i Malmøhus Med julemåneden syntes modstanden at Jens fjerne Herrested, Ingelsted og Jerrested antage en alt farligere karakter. Noget måtte herreder, dels at undsætte den udsatte og re­ der gøres. Soldater udkommanderedes på ducerede garnison på Hammershus. Det var jagt efter snaphaner, men oftest med pau­ en skæbnens ironi, at den nok mest tyngen­ vert resultat. Således havde det indsatte de del af det ufrivillige underhold - husly til kompagni af oberst Frohlichs ryttere - som og forplejning af officerer, nogle underoffi­ Taubenfeldt med ærgrelse måtte meddele cerer, artillerister og feltpræsten, i alt 15 den 21. december - i virkeligheden skaffet personer med heste - lagdes på byens noto-

56 MODSTANDEN I SKÅNELAND 1658-59

• KØ~STAD " "" Slot I het.~a.~ + Pt-

t

• L.UND

0 3o Hm I I 85R rJ?o

Fig. 5. Den skånske modstand 1658-59. Kortskitsen, der medtager de væsentligste geografiske lokaliteter i forbindelse med vort nuværende kendskab til Malmøsammensværgelsen, illustrerer, hvorledes denne udover selve Malmø især hav­ de sit tyngdepunkt i provinsens sydlige og sydøstlige egne.

risk svenskvenlige borgmester, Eskil 01- store veksler i form af brød, kød, mel, øl, sen.24 Denne måtte så trøste sig med det havre, hø og andet25 på den beskedne indvå• gamle ord, at i kærlighed gælder alle kneb - nerskares kræfter - det følgende år blev den­ og i øvrigt gøre gode miner til slet spil. For ne opgjort til samlet 87 skatskyldige borge­ de ubudne gæster trak i de næste seks uger re, hvortil kom 105 kvinder, børn og an-

57 EBBE GERT RASMUSSEN

dre.26 Den samarbejdsvillige borgmester har end ikke Taubenfeldt, skønt han dog vidste utvivlsomt sammen med sine bysbørn åndet mere end de fleste. Således - som han utvivl­ lettet op, da styrken endelig juleaftensdag somt mod slutningen af december beskrev afmarcherede til Y sted for derfra - antagelig situationen i en skrivelse til Karl Gustaf - fordi Simmershavn ikke magtede den store havde den danske konge nu hele 3 udsendin­ transportopgave - at gå til skibs med kurs ge på denne del af Sundet. Først og frem­ mod Bornholm. Den 25. december pålagde mest den lidt ældre Ludvig Stats, Gersdorffs en kongelig ordre Taubenfeldt, at de 100 enspænder og tidligere skytte på hans syd­ smålandske ryttere af delingen »genast och østskånske Tunbyholm, der opholdt sig medh dedt aldraforsta« blev overført til skiftevis i Villands og Fers herreder i hen­ øen, da det var »periculum in mora«, altså holdsvis Kristianstad og Landskrone len, en farligt at udsætte.27 Inden afmarchen nåede mand der var »miichta flychtig och war­ den gæstfrie by ovenikøbet at måtte forsyne samb, icke dristandes sig att wistas lange på styrken med proviant, herunder for de 10 itt stalle.« Dernæst Niels Krabbes staldme­ dage, der var beregnet til sørejsen alene.28 ster - om han hermed mente Cutathun eller Ombordstigningen i Ysted skete hurtigt, og­ Niels Pedersen er uklart - som hver uge rej­ så her måtte en svenskvenlig borger lægge ste mellem Skåne ved Høllvigen og Køben­ ryg til svenskernes kærlige omsorg. Det var havn. Endelig Corfitz Trolles staldmester, styrmanden Jens Madsen Fribonde, der gen­ som - vidste han - havde opholdt sig på Bal­ nem mange år havde indhøstet solide erfa­ lerup hos fru Ide Skeel, enken efter Frederik ringer i sejladsen mellem hjembyen og de Rantzau og svigermoder til Ove Thott. Disse nordtyske havne med korn, okser og heste. tre kaldte sig generaler og havde antaget Si­ Han purredes midt om natten mellem anden mon Bøss, en fri skomager og forhen hjem og tredie juledag for slraks al skulle stå til mehørende i Illekinge. Og de havde desuden søs med galioten SPES,29 der medførte en 16 andre officerer under sig - deres navne reduceret undsætningsstyrke ledsaget af den var dog ukendte - som spredt rundt omkring fra tjenesterejse returnerende næstkomman• skulle have 2100 bevæbnede mænd under derende på Hammershus, kaptajn Nils kommando, »det sniillaste siillskap, som Holm.30 Men uvist nf hvilken grund - h:'lde knn wnrn i landet«, mestendels bestående af assistensråden og Morner var i vildrede og skytter og »annat lost partij«. De var hoved­ ret frustrerede - var det alene 57 mand med sagelig indlogeret hos almuen i Fers herred 43 heste, der i de mørke nattetimer stævnede under Landskrone len og i Kristianstads Al­ mod Bornholm.31 bo, Villands og Gers herreder, hvor de un­ Samme dag som det svenske rytteri an­ derholdtes på den danske konges bekost­ kom til østersøøen, den 27. december, ud­ ning. Disse »riidelsforare« - dette prædikat stedtes kongelig befaling til Malmøs kom­ indeholdende indbegrebet af alverdens lede mandant, Johan von Essen om at forhindre ondskab, assistensråden et par måneder se­ kontakt mellem byens borgere og de interne­ nere også skulle hæfte på de bornholmske rede adelsmænd.32 Ret beset var det en spe­ opstandsledere - dristede sig ovenikøbet til cifik skærpelse af det generelle forbud af at korrespondere med blekingeboerne · på den 19. november om svenskeres forbin­ den ene og gøngerne på den anden side, som delse med den danske fjende.33 Også vor de for størstedelen skulle have overbevist. egen tid kender slige - lidet virkningsfulde - Anslaget var - mente han - dette, at når den forsøg på at forhindre menneskelig kontakt dertil bestemte danske flåde på 14 skibe stod over landegrænser. Det var desperate slag i for at landsætte folk dels ved Barsebæk, luften. dels ved Skanør og Trelleborg, skulle disse Hvor forræderisk tynd is man betrådte i tropper med almuens hjælp forsøge at Skåneland i disse vintermåneder, erkendte bremse svenske forsøg på at hindre landgan-

58 MODSTANDEN I SKÅNELAND 1658-59

gen. De havde ellers haft for at overrumple hvortil de var ankommet fastelavnssøndag, det svenske rytteri, der var indkvarteret i den 13. februar.38 Nu sendtes de ilsomt vide­ Lund og Ysted. Ove Thott var formentlig re til kongen sammen med Taubenfeldts med i spillet efter hans korrespondance med rapport om sagen. Ulrik Christian at dømme.34 Der var ingen tid at spilde, thi assistensrå• Dette udsyn kan synes malt i meget dystre den var blevet erkyndiget om andet - og farver, men bag den pessimistiske skildring vægtigere ting - ved de tre mænds uventede skjultes alvorlige realiteter. På den anden si­ ankomst. Det var det, han underrettede de viser Taubenfeldts oversigt, at man fra kongen om egenhændigt, da den lange svensk side nu positivt erkendte eksistensen skrivelse - ført på papiret af en skriver - af den omfattende modstandsbevægelse. forelagdes ham til underskrift. Som det før­ Vel kendtes ingen koncise detailler om per­ ste de store genvordigheder styrmanden var soner, tid og sted. Men de grove konturer udsat for i sin hjemby, dels fordi han havde var sporet. Muligvis stolede han ikke til­ forrådt bornholmernes adfærd, dels fordi strækkeligt på sine agenters iagttagelser, kan han tidligere havde givet kongen en skildring hænde, at han inderst inde slet ikke kunne af tilstanden i staden. Det var borgmesteren forestille sig, at den nylig undertvungne her, Sivert Kofoed, der førte an i denne dan­ fjende - som tilmed syntes at synge sit sidste ske adfærd.39 For det andet - og med alvor­ vers bag Københavns volde - virkelig turde ligere perspektiver for hele stillingen i lands­ vove pelsen. Tænkeligt er endvidere, at han delen - kunne Taubenfeldt med rytteren som uelte Mu111e1s vu1ueri11g, SUlll fæstueues, ef­ ophavsrnanu viuerebefurure ue af uenne up­ ter at han ved nytårstid i flere nætter havde snappede samtaler på Bornholm mellem ligget i beredskab med hele garnisonen for at hollandske og danske officerer omhandlen­ afvente danskernes ankomst. Den lignede de fur holdene i netop Malmø, der bekræfte• menigmands opfattelse, at den danske flåde• de de mere upræcise oplysninger fra decem­ aktivitet fra København snarere tilsigtede et ber: Bystyret skulle have skrevet til den dan­ angreb på Bornholm.35 ske konge med opfordring om at landsætte Taubenfeldt var i hvert fald indtil videre »något folk har wid Kalk-Vngen och gora sysselsat med ganske nære bekymringer. Det attacquen wid Wastre Watuport«, som de gjaldt Karin Lykkes utilbørlige forbindelser nok skulle åbne for ham, ligesom de ville med snaphanerne, forgæves bestræbelser på overfalde byens garnison. Den danske kon­ at pågribe den flygtige Cutathun, irriterende ge havde to gange haft mandskab med nogle problemer med Frolichs besværlige regi­ fartøjer undervejs. Den første gang var man ment.36 Og pludselig kom man alligevel et løbet på grund, den anden hindret af mod­ væsentligt skridt videre - omend udgangs­ bør. Hvorfor »the och an wore sinnade wid punktet var tragisk nok. Den 17. februar forsta occasjon at forsokiat igen«, lød hans kunne assistensråden fra Malmø delagtiggø­ manende advarsel. »Har mumblas och nå• re kongen i det svenske skibbrud på Born­ got« om et brev til magistraten fra den dan­ holm i form af en detailleret beretning om ske konge. Dog forsikrede assistensråden, at både øboernes opstand og den afsendte for­ han havde sine »spaningar« ude og føjede stærknings tilfangetagelse i december .37 Det det ønske til, at han »kunde komma ratt un­ hele var ganske vist, kilderne troværdige der grunden ther med«.40 som øjenvidnerne pålidelige. Det var Fri­ Denne viden var virkelig værdifuld i mere bonde, der sammen med rytterløjtnantens end en henseende. Bystyret i Malmø var så• tjener, Bent Karlsen Brun og Johan Finde ledes bragt i et mere end kompromitterende fra Hammershus' garnison, under »stor pe­ lys, centralt placeret som det var ifølge disse richel og Lifs fare« - med deres egne ord - tidender. Dertil kom, at man nu havde fået var flygtet fra den fjendtlige ø til Sverige, solid bekræftelse på mistanken om en deci-

59 EBBE GERT RASMUSSEN

60 MODSTANDEN I SKÅNELAND 1658-59

med, at når den nu pågående rytterhverv­ flytte til England, dels røbede den utilfredse ning i Kristianstad len efterhånden ville læg• greves bitre stemning overfor kongen.46 ge beslag på bøndernes gårde, kunne de her­ Og da indtraf pludselig - her i den første ved fordrevne passende flytte ind på og be­ forårsmåned - det afgørende omslag. Den bygge de mange ødegårde. Men han frygte­ 18. april indberettede en synlig lettet assi­ de, at han, når skoven atter blev grøn, fik stensråd til kongen om gennembruddet.47 mere at høre fra »sådant salskap«, mens al­ Den kærkomne afsløring var dog mindre re­ muen allerede her og der var begyndt at for­ sultatet af vedholdende, målrettet svensk ef­ lade deres hjem. Overalt fornemmedes ræd• terretningsaktivitet end forræderi hidrøren­ sel for fremmed krigsmagt. Samtidig fore­ de fra de impliceredes egen kreds. Den tynde kom Malmømagistratens opførsel noget is var nu brudt, og forbavsende hurtigt gik sælsom. På den ene side ville de ikke alvor­ den herefter i faretruende drift. ligt diskutere beslutningerne fra den for­ gangne sommer, og på den anden bedyrede Malmøsammensværge/sen med stor alvor deres agt at tale med dem, Agenternes oplysninger havde været brug­ som tidligere havde korresponderet med bare, den undvegne rytters viden vederhæf• fjenden. Tilmed var de »machta ting perple­ tig og rygterne havde talt sandt. Nu meldte xe« over de svenske bestræbelser på at kom­ sig straffen for, at man ikke havde holdt me på sporet af Niels Krabbes gods, hvad tand for tunge. der delvis kom af, at den anklagede enkefru Siden forledne sensommer var der blevet Agnete, der nu to gange havde været for ret­ etableret en hemmelig, vidt forgrenet for­ ten, med sin skyld berørte de fornemste bindelse mellem kredse i Skåne og den dan­ kredse i byen.44 ske hovedstad. Konspirationen havde det Da Taubenfeldt allerede samme dag mod­ formål at genindføre danske tilstande øst tog resultatet af magistratens undersøgelse i for Øresund. Denne sammensværgelse hav­ sagen, mente han - ikke underligt - den føl­ de herovre forskellige udgangspunkter, der gende, den 1. april, at de nok så hastigt var først siden fandt sammen, ligesom en fastere kommet så vidt. Og nu meldte oberst Mor­ struktur kun med tiden udvikledes.48 ucr siuc problemer i Kristianstau len, hvor Slø1st iule1cssc kuytlcr Jer sig her Lil den bønderne i Gemse sogn dels nægtede at be­ kreds af utilfredse, der fik Bartolomæus tale kontributioner i lod og krudt, dels hav­ Mikkelsen som den centrale skikkelse. Han de skudt en af hans korporaler og en ryt­ havde tidligere været borger i Christians­ ter. 45 Mismodet syntes atter at bemægtige havn, men ejede nu via hustruen Margrete sig assistensråden, dog uden at træskheden kalkbruddet ved Limhavnen i Hyllie sogn helt forlod ham. Hvilket han til fulde de­ umiddelbart syd for Malmø, hvor ægtepar• monstrerede den 8. april efter modtagelse af ret - efter nyere forskning49 - boede på den kongelige ordrer om både den indeværende gård, som lå ved bruddet, en forgænger for og en ny udskrivning. Til disse foreslog han - senere tiders Limhavnsgård. Han var en ganske snedigt - at man udsatte bekendtgø­ mand i sin bedste alder og havde gode for­ relsen indtil videre, da han frygtede, at en bindelser og et omfattende person- og lokal­ stor del af almuen ellers ville begive sig til kendskab. Således bestod fra tidligere et skovs; man burde vente, indtil forårsarbej• venskab mellem ham og den ene af Køben­ det var overstået, thi når først bønderne havns borgmestre, Christoffer Hansen og - havde lagt sæden i jorden, ville det således Corfitz Ulfeldt. I tiden straks efter afståel• nedlagte arbejde holde dem fastere ved går• sen havde skånske adelige benyttet ham som dene. Samtidig undlod han dog ikke at mel­ deres mand til inddrivelse af gæld hos bor­ de om den aktuelle snak om Ulfeldt, der dels gere i Malmø og Ysted. Af ikke klarlagte gik på, at han med hele sin familie agtede at grunde havde han undgået både den person-

61 EBBE GERT RASMUSSEN

lige edsaflæggelse til det svenske styre og på Ballerup, og Stats. Herude var især fog­ deltagelse i valget af fuldmægtige til hyldin­ der og skytter rygraden i et efterhånden om­ gen. Nyere forskning50 har påvist, at hans spændende kommunikationsnet. Således gik økonomiske stilling som industrimand, der med tiden forbindelsen med breve o.lign. hvilede på privilegier fra danske konger og over adelsgodserne i det frugtbare syd og gav ham store fordele, bl.a. monopol på sydøst. Nærmest var Rasmus Andersen, kalkfremstilling i provinsen, var blevet fogden på Børringe kongsgård og dennes yderst prekær under det nye styre. Et bøn­ halvbroder Peder Kristensen, der tidligere skrift til Ulfeldt i marts havde ikke rokket havde været foged i Bohuslen. Herfra til Ja­ ved regeringens principielle holdning, at kob Ovesen i Andersløv, der var foged i kalkbruddet, hvis produktion ansås for væ• Vemmenhøjs herred og assisteredes af fire sentlig for befæstningsarbejderne i landsde­ voksne sønner, Lars, Niels, Ove og Thomas len, måtte sættes under statens kontrol. Jakobsen. Lige nord for Ysted var arbejdet Fremtidsudsigterne har for ham utvivlsomt problematisk for fogden på Krageholm, været en væsentlig bevæggrund. Men hvilke Lars Pedersen, da hans adelige herre, Iver andre motiver han end kan have næret, har Krabbe, gik for at være svenskvenlig. Læn• han - i kraft af sine brede kontakter på beg­ gere mod nordøst gik vejen videre til Knud ge sider af Sundet, sin viden og sit overblik Kar/sen, fogden på Herrested - godset til­ samt autoritet - haft gode forudsætninger hørte Ove Thott, på hvis blekingske besid­ for at optræde som igangsætter og organisa­ delser han tidsvis også virkede. Fra Karlsen tor. Personligt virker han ihærdig og smi­ var der ikke langt til Peder Nielsen på Balle­ dig, men under begivenhedernes tryk kunne rup. Noget i nordvest var smeden i Ramsaa­ hans sindsstemning svinge fra tillid til for­ se, Peder Andersen, leverandør af bøsser, tvivlelse, fra mod til frygt. haus kollega i del lidt fjernere Tryde var til­ Den kreds af ligesindede, Mikkelsen siden svarende involveret. Herovre virkede også september samlede om sagen, havde gro­ Truels Pedersen, skytten på Baldringe, som bund i alle befolkningskredse, men det er Stats nærmeste medhjælper. Det er i øvrigt karakteristisk, at kernen - lederne om man et særkende, at denne egns godser som Gers­ vil - udpræget tilhørte samfundets mellem­ ciorffs Tunbyholm og Lillø samt Nygaard stand. Indenfor byens mure således køb­ gav Stats husly under hans flygtige ophold. mændene Jokum Brun, Johan Jørgensen, Og herfra gik også forbindelsen via Gønge Fadder Davidsen, Kjeld Kjeldsen og rønne­ til Blekinge. De her nævnte mænd må ligele­ drengen Oluf Svendsen Brock. 51 Men også des formodes at have næret betænkelighe• bryggeren Herluf Sørensen og tolderen Niels der over de økonomiske udsigter for fremti­ Pedersen, der havde vinkælder lige ved den, skønt sikkert også andre motiver har strandporten. Et forsøg på at erhverve borg­ spillet ind. mester Evert Wildfang, der ligeledes var Denne kreds talte - ikke at forglemme - de rundet af bornholmsk æt, strandede imid­ to præster magister Hans Allesen, der var lertid, vistnok på grund af hans frygtsomme sognepræst i Bunkeflod syd for Malmø52 og hustru. I de andre købstæder bemærkes hans embedsbroder og Mikkelsens sjælehyr• Hans Kofoed i Ysted, Verpinges forpagter de, Søren Frandsen Hegelund i Fossiø.53 Bjørn Jakobsen i Lund, ligesom man stod i Den første var rimeligvis kun medvider, for forbindelse med Kristian Lund i Kristian­ så vidt som han - lig naboen - stillede sin stad. Alle disse må formodes at have været præstegård til rådighed for de sammensvor­ modstandere af den nye handels- og toldpo­ ne som mødested og natteherberg. Den sene­ litik. re synes derimod - sammen med hustruen - Kontakten udenfor stæderne knyttedes ganske anderledes aktivt engageret i sagen. vistnok især af Peder Nielsen, der var foged Glemmes skal heller ikke bønderne Greel

62 MODSTANDEN I SKÅNELAND 1658-59

Pedersen i Hyllie og Pepke og Paaske, begge fra Munkerunne, der hver især løste vigtige specialopgaver. Ikke uinteressant er den anden kreds af behjertede danske. Den udgjordes fortrins­ vis af adelige og virker mindre struktureret, vel fordi dens medlemmer virkede under uli­ ge vanskeligere betingelser - enten fra arrest i deres privathuse i fæstningsbyerne eller iso­ lerede rundt i provinsen på deres gårde. De­ res motiver skal vi ikke lede længe efter, hos dem gik økonomiske bevæggrunde hånd i hanke med nationale synspunkter, de synes således at forstørre præsternes vurdering. I denne sammenhæng var Ove Tagesen Thott til Skabersø den centrale personlighed. På trods af den mistanke, der bestandig hvilede på ham - en periode i efteråret bevirkede den endog, at hans arrest flyttedes til Malmøhus - virkede han vedholdende smidigt og opfind­ somt. Via ægteskabet med Margrete Rant­ zau fik han fru Ide Skeel på Ballerup til svi­ germoder, denne nationalt ranke og stands. bevidste kvinde hørte med sine to hjemme­ værende sønner Otto og den yngre Henrik, der studerede, til kredsen, der også talte Otte Lindenov til Borreby og Klogerup ligesom Kirstine Rantzau til Kronevald. Det må nok antages for mere end sandsynligt, at alle Fig. 6. Christen Albertsen Skeel. Stik af Haelwegh ca. ubeedigede adelige som f.eks. Karin Lykke 1655-59. Den kgl. Kobberstiksamling. Den danske rigs­ råd gjorde sig i efteråret 1658 til en ivrig talsmand for og Steen Holk har været enten medvidere el­ den subversive danske krigsførelse i de tabte provinser ler i det mindste sympatisører. Givet er, at hinsides Øresund. denne kulturelites mange tjenere - i hvert fald de betroede - har været mere eller min­ dre implicerede. I denne forbindelse er det - sen og overfor førstnævnte luftede tanken udfra en kønsrollebetragtning - karakteris­ om ved et kup at overlade Malmø med dens tisk med det relativt stærke kvindelige islæt. overvejende antisvenske holdning i danske Det var deres stand kombineret med person­ hænder, var man i København kun lidet in­ lige egenskaber, der gav disse kvinder den teresseret i planen, al den stund den svenske fremtrædende stilling. flåde da beherskede Sundet. Der påtænktes Hvornår forbindelsen mellem de to kredse det i stedet at sende generaladjudanten, dra­ helt nøjagtigt er blevet knyttet, kan være gonkaptajn Mikkel Skov, der var søn af usikkert, men det var senest tilfældet i slut­ borgmesteren og tolderen i Rønneby, til ningen af november, da Mikkel Skov send­ hans blekingske hjemstavn for her - ved tes over fra København. hjælp af borgmestre og fogder - at rejse be­ Da Mikkelsen i september knyttede den folkningen mod svenskerne for således at første kontakt med rigshofmester Joachim lette presset mod København. Af ikke klar­ Gersdorff og borgmester Christoffer Han- lagte grunde opgaves projektet. I stedet

53 EBBE GERT RASMUSSEN

knyttedes løjtnanten Ludvig Stats, der tidli­ og andre borgeres forstrækninger til den gere havde været Gersdorffs skytte på Lillø svenske stat, hvis de ville optræde som og Tunbyholm og senere kongens livknægt, »Retssindige Ehrlige dansche, Patrioter« til regeringens planer om den subversive ved anvendelse af »thienlige meddel At dend krigsførelse i de tabte provinser, der tilsyne­ Stad och Slott, maa under oss Som Sin Rette ladende også omfattede Bornholm.54 Under Øffrighed igien Komme.« Der var her - uden hans hvervekampagner på begge sider af forbehold - tale om en appel til bystyret om Linderødsåsen har vi mødt ham - nylig ud­ at foranstalte en revolte med henblik på at nævnt til major - tidligere - dygtigt dækkede genindføre dansk herredømme. Et forslag han sin fordægtige gøren og laden under sin regeringen kun seks dage senere, den 8. no­ gamle stilling som skytte, gerne med gevær vember med et brev af lignende indhold - og ved højlys dag tidsvis på jagt med de unge ordvalg - gentog overfor bornholmerne.56 Rantzau'er på Ballerup, indtil deres moder Med den forskel at den bornholmske skri­ fandt ham for besværlig. velse modtages af rette vedkommende.57 Fra oktober var man i Skåne imidlertid på En tilbageholdelse timedes også et tilsva­ det rene med, at danske tropper under alle rende kongebrev til den svenske komman­ omstændigheder ville være nødvendigt for dant von Essen, der lovedes belønning ud­ en heldig gennemførelse. Snart lysnede ud­ over Malmøhus len, hvis han overgav slot­ sigterne hertil. Med den nederlandske an­ tet. komst til Øresund i slutningen af måneden Under alle omstændigheder vidner alle tegnede Mikkelsens kuptanker sig mere rea­ disse kongelige skrivelser om, at den danske list.iske. Og i mellemtiden havde denne knyt­ regering nu arbejdede aktivt med at sikre sig tet både venner og bekendte til arbejdet. Fra medvirken fra indflydelsesrige personer på nu af blev hans gård ved Limhavnen cen­ denne side af Sundet. trum i det omfattende kommunikationsnet Ikke nok med det. Nu sendtes tilmed Mik­ mellem den danske hovedstad og Skåne. kel Skov i dybeste hemmelighed over det Den danske regerings ændrede vurdering smalle farvand mellem Dragør og Limhav­ fremkom i løbet af november. Således mod­ nen. Forklædt i bondeklæder slap han i land tog Mikkelsen et åbent kongebrev af den 2. i Hyllie den 23. november og lejede en bon­ beregnet på borgmester Hans Henriksen. 55 de til at køre for sig til Malmø. I løbet af de Dog turde Mikkelsen ikke viderebefordre næste timers ophold indenfor voldene skaf­ skrivelsen til adressaten, der ansås for upåli• fede han sig både ved selvsyn et overblik delig grundet på hans økonomiske transakti­ over stadens og voldens tilstand, hvorover oner med staten og fraternisering med sven­ han tegnede en skitse under et ophold i Niels ske officerer. Således havde han i lighed Pedersens vinkælder - hvor værten følte sig med kollegaen Jacob Clausen solgt varer for ilde tilpas ved den danske gæsts noget letsin­ store beløb til kronen, der også var lånt en dige adfærd - og under et besøg hos den ar­ større sum penge. I det hele taget stod han resterede Ove Thott i dennes logi fik oplys­ på god fod med de svenske myndigheder. ninger om garnisonens styrke og byens øvri­ Det var denne forsigtighed, der på Bruns ge forsvarsforhold. Derpå kørte han til Mik­ foranledning og med tolderen Niels Peder - kelsens gård og siden til Bunkeflod præste• sen som mellemmand resulterede i det for­ gård i et par dage, hvor han forhandlede gæves forsøg på at hverve en anden borgme­ med de sammensvorne - men i fortsat kon­ ster, Evert Wildfang. takt med Ove Thott. Men brevet er ikke desto mindre vigtigt Thi det var hernede, at generaladjudanten for os som vidnesbyrd om den danske kon­ modtog et brev fra denne af samme dag med ges dybe engagement i anslaget. Således lo­ en opfordring til at skrive til ham sin mening vede Frederik III godtgørelse for Henriksens om alt. Den internerede adelsmand, der ger-

64 Fig. 7. Anden og sidste side af Frederik !!l's åbne brev 16582111. Riksarkivet, Stockholm. På netop denne side opfor­ drede den danske konge i utilslørede vendinger borgerne i Malmø til åbent oprør for at genindføre danske tilstande.

65 EBBE GERT RASMUSSEN

ne ville høre nærmere om, hvorledes han sæt. Man var i København tilfreds med hans kunne blive befriet, mindede i øvrigt om, at indsats og stillede - forudsat yderligere an­ det var for farligt at komme i Malmø, hvor­ strengelser - løfter i udsigt for fremtiden. for Mikkelsen kunne berette om situationen På den anden side Sundet var Skov travlt der, og han lovede, at han ville svare udfør­ optaget efter sin tilbagekomst til den belejre­ ligt på alt, når Skov blot tilskrev ham her­ de hovedstad. Samme dag udformede han - om.58 Og den følgende dag opfordrede han på tysk - en memorial over de mængder af generaladjudanten til alene at referere for rede, gavnlige penge, han nu vidste lå hos Frederik III, hvad han mundtligt havde sagt svenskerne i Malmø.64 Men ulige væsentli• om »Manden« - dvs. Ulfeldt - som Skov op­ gere var dog, at han her forelagde kongen fordredes til at gøre sit bedste for at få »paa både sit eget bearbejdede materiale og stof­ voris side«, da han var 50 mand værd. fet fra Ove Thott. Hvorom han kort havde tilskrevet sin kom­ Den plan af Skov, som godkendtes den 2. mende svoger Corfitz Trolle - denne var tro­ december, byggede på følgende hovedpunk­ lovet med hustruens søster, den smukke Bir­ ter: For det første - og før den danske ho­ te Rantzau. I øvrigt ville han skaffe folk til vedstyrkes landgang - en uskadeliggørelse af at betjene håndgranater.59 Vedlagt fulgte et de svenske officerer, som skulle gøres helt brev fra ham til den danske konge af samme »capot«, dvs. at von Essen, Morner og dag, hvori han afgav udførlig meddelelse stadsmajoren alle skulle bibringes en »state­ om forsvarstilstanden ved Malmøhus, som lig æcte Rus«. For det andet selve landgan­ han havde modtaget af dennes tidligere gen ved Limhavnen, hvor vagten på forhånd voldmester, men i øvrigt henviste til Skovs var blevet overmandet ved nogle »fixe Kar­ viden. Samtidig gav han kundskab om le«, der herved skaffede sig adgang til det Landskrone, den svenske flåde, admiral svenske løsen og sikrede sig landgangen. I Wrangel, Helsingborg, det svenske rytteri, denne fase skulle samtidig »sikkere brave garnisonen i Kristianstad, sognerytteriet på Personer« samles i beredskab om natten hos landet og adelsfanen i Ysted. Alt ledsaget af Hans Allesen med den vigtige opgave for øje løfte om fortsat ajourføring.60 I en memori­ at sikre sig kontrollen - i ly af mørket og ved al gav han endvidere detailleret råd om selve hjælp af stiksav - over de vigtige porte til landgangen, som »vell beqvemmeligst« kun­ slot og stad som forberedelse til landgangs­ ne ske mellem Limhavnen og Malmø.61 styrkens fremrykning mod byen. Som det Vedlagt fulgte endelig to skitser, begge af tredie og afgørende skulle hovedangrebet 24. november, over henholdsvis Malmø og sættes ind bag om slottet på strandmuren, volden omkring slot og by. 62 Altsammen særlig ved strandporten udfor havnebryggen særdeles værdifuld viden, der vidner om en og den nordlige rakkerport. Samtidig skulle usædvanlig meddelervirksomhed i og uden­ indenfor murene »de bewiste Mænd« Kjeld for Malmø. Kjeldsen, Jokum Brun, Hans Christopher­ Da Skov atter var vendt tilbage til Køben­ sen, voldmesteren og andre betros vigtige havn, modtog Mikkelsen Frederik III's åbne brev af den 27. november.63 Netop fordi han på adskillige måder havde optrådt som »en throe Patriot«, fik han heri tilsagn om Fig. 8. Mikkel Skovs skitse over Malmø november fuld dækning for alle udgifter, både dem 1658. Rigsarkivet, København. Efterretningsmaterialet han allerede havde bestridt, og dem han udarbejdedes af agenten en mørk aften i Niels Peder­ »her effter Giørendes Word em i troskab og sens vinkælder til brug for det danske angreb. Bemærk foruden det befæstede slot i syd de indtegnede svage farer indtil nu »og her effter ydermeere«. punkter i forsvaret ved strandmuren i vest (bogstaverne Dette skulderklap fra den danske konge kan d, e og f), strandporten (k) udfor færgebroen (I). Jfr. i kun have bestyrket modtageren i hans for- øvrigt fig. I.

66

EBBE GERT RASMUSSEN

opgaver. I overvejelserne indgik ved deres hvori landgangsstyrken allerede befandt sig hjælp at befri de hollandske og blekingske ombord. fanger i stokhuset og bevæbne disse, at skaf­ Modet sank i Malmø. Men under indtryk fe forud - under påskud af torvedag eller lig­ af danske fremgange andetsteds - det var nende - nogle »uforsagte Folck« ind i byen netop nu, at meddelelse om den bornholm­ til disse forberedelser, ligesom signalgrana­ ske opstand og befrielsen af Trondhjem, terne kunne smugles ind i fæstningen skjult i muligvis endog den brandenburgske erob­ nogle læs hø og halm. Beskaffenheden på ring af Sønderborg og de polske fremgange, slottet kunne indhentes fra et par »gode nåede frem til byen - blev et nyt forsøg fast­ Karle« specielt om porten, vagten her og ved sat til at finde sted den 26. december. Denne broen.65 Det var en dristig og fantasifuld gang lykkedes det Trolle i en båd med 16 plan, dertil ikke uden en vis psykologisk ev­ mand at nå ind til Limhavnen, hvor han ne til at leve sig ind i modstanderens adfærd - forenedes med sin trolovede. Men ellers ven­ det taktiske træk at beruse modstanderen tede man forgæves. Efter få timers forløb kender vi jo også fra den bornholmske sam­ sejlede ekspeditionslederen atter ud i den mensværgelsesplan, der er nogenlunde sam­ mørke nat. Skibene med landgangsstyrken tidig. 66 På den anden side var planen ikke var denne gang - formentlig som følge af en uden alvorlige risici, der især var mærkbare grundstødning ved Saltholmen - blevet tvun­ ved de mange personer, som alle på forhånd get til at returnere. Denne gang blandedes måtte indvies, og disses evne til at optræde mismodet med vrede og mistanke om forræ• så disciplineret, som tankegangen bag den deri i Malmø. Mikkelsen klagede i Køben­ forudsatte. havn, han ønskede nu rent ud at afbryde en­ Trods løbende mindre ændringer i den hver forbindelse. kommende tid fastholdtes den nævnte ska­ På dette kritiske tidspunkt - i kølvandet belon. Det centrale var, at en dansk land­ på hele to fiaskoer - var det, at Frederik III gangsstyrke måtte være hovedsagen. Men tilstillede malmøborgerne sit brev af den 28. hurtigt erkendtes imidlertid - hvad både december. 67 Netop nu bad kongen dem på Stats og Johan Jørgensen var fortalere for - baggrund af deres »Troeschab och Bestendi­ at et lykkeligt udfald forudsatte bistand af ge Affection« imod ham som deres rette her­ friskytterne. re, at de »endnu fremdeelis dervdj wilde Til planens iværksættelse valgtes natten Continuere« i den sikre forvisning om, at mellem den 18. og 19. december. Fra dansk han ville sørge for, at de »wed goed och nøi­ side var Corfitz Trolle - overraskende i ste­ jagtigh Succurs schal bliffue befriet«, idet det for Skov - udset til at være leder af fore­ han ikke tvivlede på, at de selv hjalp til for tagendet. I tiden frem til aktionstidspunktet at alt kunne få des bedre effekt. Han ville al­ holdt han da også skriftlig kontakt med tid være en nådig herre for dem som »tro Mikkelsen, men synes i øvrigt også stærkt och Affectionerede undersaater«. Dette var optaget af muligheden for at hente sin frø­ en entydig opfordring til fortsat virke for sa­ ken Birte over til København. På selve akti­ gen. Den kongelige optimisme kan virke. vel onsnatten udfoldedes febrilsk virksomhed i påtaget i den forhåndenværende ulykkelige Malmø, hvor deltagerne var samlet hos især situation. Utænkeligt er det imidlertid ikke, Jokum Brun og Kjeld Kjeldsen og fordrev at de manende kongeord blev formet under ventetiden med at efterse og rense deres sky­ indtryk af, at den bornholmske delegation devåben. Men de mange timer forløb i for­ under forhandlingerne i København nu reelt gæves venten. Der kom ingen, fordi - som var vundet for Frederik III's plan om frem­ Trolle dagen efter meddelte Mikkelsen - en tidig arveregering for den genvundne øster­ pludselig opdukkende nordostenvind presse­ søø, en sejr for kongens enevældige drøm­ de pakisen i Sundet op foran fartøjerne, me, som nok kunne indgive dens ophavs-

68 MODSTANDEN I SKÅNELAND 1658-59

mand lignende forestillinger for de øvrige sin jomfru. Fundet dagen i forvejen af en østensundske provinser i fald et anslag her­ båd med øsekar og årer ved en pæl noget fra ovre kunne krones med held. I hvert fald land hinsides kalkbruddet tolkede Tauben­ blev det bornholmske gavebrev undertegnet feldt - utvivlsomt korrekt - at der nylig hav­ den følgende dag.68 de været nogen ovre fra København. I øvrigt Virkningerne på modtagerne af den kon­ svirrede det med rygter i byen. gelige skrivelse udeblev ikke. Atter genoptog Med den følgende dag begyndte assistens­ Mikkelsen sine opfordringer. Men som det råden at ane, at omfanget nok var større end synes forgæves. Tiden var nu forpasset. Kø­ først antaget.70 Han erkendte, at konspirati­ benhavn gjorde ingen nye forsøg, tilliden onen ved juletid havde været »vnder hander hos de sammensvorne var forsvundet, og med the danske«, men måtte med beklagelse Mikkelsen selv omgikkes med planer om at konstatere, at nogle af de implicerede »sig forlade landsdelen. Således slæbte man sig hafua vndanstucket« - det drejede sig bl.a. gennem vinteren. Så sent som i marts, da by­ om Kjeld Kjeldsen, Fadder Davidsen og styret havde en rådmand i Landskrone med Herluf Sørensen - straks da de første arre­ en supplik til kongen, bedyrede denne - da stationer havde fundet sted. Dog stod det man gjorde ham bekendt med Fribondes be­ fast, at Mikkelsen var »fornamste ophof­ retning - den reneste uskyld og fandt et for­ wet« til sagen, hvis hensigt havde været en ræderi skyldigt til straf. væbnet rejsning i landsdelen med anvendel­ Så brast da isen en måned senere. Mikkel­ se af snaphaner. Han fornemmede, at man sens svoger, den tyske student Johan Ste­ fik »een stor monsieur« med i spillet - for­ man indgav - uvist hvorfor - en skriftlig be­ mentlig en hentydning til Ulfeldt. De ind­ kendelse til myndighederne, hvor han røbe­ blandedes huse blev nu forseglede, alene lod de konspirationen. man nogle fødevarer blive tilbage til hustru­ er og børn. Niels Krabbes staldmester - anta" Malmøprocessen gclig Niels Pedersen - var blevet tilbage­ I starten af retsforfølgningen synes sven­ holdt, da han gik i land ved kalkbruddet. Og skerne noget tøvende overfor fænomenet. det kom frem, at Trolle havde forhandlet Man nøjedes således med alene 4 forhørsle­ her, men at samtalerne senere - da ryttervag­ dere, nemlig generalauditør Benjamin von ten placeredes der - fandt sted i Bunkeflod. Chronoburg, officererne Morner og Johan Det var samtidig klart, at hele affæren hav­ Hård samt Taubenfeldt. de været undervejs siden Mikkelstider. Der­ Konfronteret med afsløringen brød - som for foreslog Taubenfeldt nu kongen at for­ assistensråden rapporterede til kongen den ordne en kommissionsdomstol, mens forhø­ 18. aprif69 - Bartolomæus Mikkelsen hurtigt rene fortsatte, så meget mere som generalau­ sammen. Han tilstod frygtsomt - overfor ditøren jo var i byen. Denne havde i øvrigt utilslørede trusler om de midler, der ellers på rejsen hertil måttet undvige mere end 100 kunne tages i anvendelse. af Cutathuns snaphaner, desuden lå en Således røbedes de andre, der var blevet gruppe på 40 på den anden side af Lund. arresteret to dage før sammen med ham, det Endelig foreslog han - efter endnu engang at drejede sig bl.a. om Jokum Brun og Johan have udtrykt ønske om tortur - at Chrono­ Jørgensen. Samtidig fik han indrømmet, at burg overtog Mikkelsens møbler, inden an­ Ulfeldts hovmester nogle gange havde været dre meldte sig. på besøg hos ham. Derimod viste de andre Arbejdet begyndte at hobe sig op, assi­ ledere sig mere standhaftige, hvorfor Tau­ stensråden måtte - trods upasselighed - bistå benfeldt allerede her begyndte at overveje generalauditøren på slottet, som han indbe­ brug af tortur. Dog kom det for dagen, at rettede i en ny skrivelse samme dag.71 Ude i Corfitz Trolle i vinterens løb havde bortført byen var folk »machta ting perplex«, som

69 EBBE GERT RASMUSSEN

det hele nu skred frem. Ganske vist havde hjælpere ind, ham selv kunne man imidler­ man - helt overraskende - hos en borger fun­ tid ikke få fat i.75 Ganske i vildrede var man det 150 par sko, 40 par strømper og 37 par om Uljeldts rolle - selv påstod han et, de skindbukser, som tilhørte den danske stat, sammensvorne noget andet. 76 men Krabbes ejendele forblev skjulte. Her I denne fase kom torturen i juni - vistnok var magistraten lidet samarbejdsvillig. den eneste gang - til håndgribelig anvendel­ At der havde været hele to anslag mod se. Truels skytte underkastedes således dø­ Malmø, og at konspirationen virkelig havde delig mishandling i nærværelse af de øvrige provinsdækkende karakter, stod klart den fanger. Sideløbende blev nu også de adelige 22. april. 72 Både forsøget før jul og under søgt trukket for retten. Ove Thott snoede sig selve højtiden, herunder deltagernes forbe­ glat som en ål og kunne ikke overbevises. redelse, lå nu blotlagt. Assistensråden var Ide Skeel nægtede snart pure - stejlt og arro­ overbevist om, at tortur var uomgængelig gant - at være forpligtet overhovedet til for at nå til bunds i sagen. Blandt de nye fremmøde. navne på sammensvorne var nu også Ove På dette tidspunkt - man var slet ikke fær• Thott - hans tjeners rolle som budbringer af­ dig med arbejdet - havde man indsamlet en sløredes samtidig - og den tidligere danske fortegnelse på vistnok 55 visse implicerede i voldmester. De undvegne kunne man dog den egentlige sammensværgelse - Ove Thotk ikke få fat i, og skønt man stadig holdt og Otte Lindenov medregnet her - hvortil stærk vagt, ville det være ønskeligt med end­ kom en håndfuld tvivlsomme 77, da den utål• nu et par kompagnier ryttere, foreslog han. modige konge - uklart hvorfor - ønskede Efter de forløbne fire dages hektiske for­ nedsat en ny kommissorialrdtt. Den startede hør stod det omsider klart for svenskerne, at sit arbejde den 13. september. 78 Medlemmer 111a11 havJe faugel Jet helt stu1e. Nu ulev Je1 va1 he1 5 1igs1åJe1, he1u11Je1 IiksJ10st Pe1 - som foreslået af Taubenfeldt - nedsat en Brahe, og 14 assessorer, blandt hvilke Tau­ »Kommissorialrdtt« i Malmø til den videre benfeldt, Rålamb og Skunck. Kongelig ad­ undersøgelse. 73 Her indtrådte foruden de vokat var Magnus Larsson. hidtidige forhørsledere krigs- og hofråd Den nye proces, der varede til den 26. de­ Claes Rålamb og sekretæren Nicolaus cember og var offentlig, tog sit udgangs­ 1 Skunck. Fra da af kom der anderledes fart punkt i protokollen fra forgængeren, hvor­ over feltet og - som det synes - mere system i efter advokaten rejste anklage mod de sam­ fremgangsmåden. Retten arbejdede ener­ mensvorne under et: Trods troskabsed og gisk. I sin formelle funktionsperiode fra den kongens milde regering havde de plejet kor­ 25. april til den 11. juni brugte den ikke respondance med rigets fjende, som hermed mindre end 29 egentlige retsdage74, der - var tilskyndet til anfald, endvidere huset hvis vi rimeligvis medregner de foregående hans tjenere og planlagt at myrde garniso­ dages udredninger - sneg sig op til samlet 33 nen for herigennem at anfalde Malmø by. dage optaget af processen, dens forhør, vid­ Anklageren hævdede, at dette var ensbety­ neførsel, konfrontationer m.v. At man vir­ dende med krænkelse af svensk lov, herun­ kelig satte alle sejl til fremgår af, at man ved der fundamentallovene; straffene fandtes en enkelt lejlighed så sig nødsaget til at stipulerede i Hogmålsbalkens VIII. kapitel. krænke hviledagsbuddet, det var søndag Herefter udbad han sig en dom af retten. den 15. maj. Bortset fra de flygtede blev ef­ Efter anklagen, der altså tolkede de sam­ terhånden alle de i det foregående nævnte mensvornes adfærd som højforræderi (cri­ sammensvorne stillet for retten, medens op­ men læsæ maiestatis), startedeforhørene på hidselsen ude i byen steg. Fra maj udvidedes ny. Heller ikke nu blev de ført igennem. interessefeltet til landet udenfor Malmø. Fra Foranledningen var vistnok denne gang - det de østlige herreder hentedes Stats mange var i september - fundet ved en skrænt ved

70 MODSTANDEN I SKÅNELAND 1658-59

Limhavnen af en æske - formodentlig op­ men benådningerne holdes hemmelige indtil kradset af en ræv - med papirer indeholden­ retterstedet. Samtidig erklæredes Ide Skeels de en del breve fra især København til Mik­ jord og gods for forbrudt, hvorimod hun kelsen og modtagerens koncepter til svar. 79 I selv skulle holdes i arrest, som hun dog kun­ samtiden antoges fremdragelsen heraf som ne løskøbe sig fra.83 fældende bevis. Dommene offentliggjordes den 19. de­ Nok så vigtige var dog andre omstændig• cember. Det skete under henvisning til just heder. Først og fremmest at fortsatte forhør Hogmålsbalkens VIII. kap. i Landslagen og intet nyt frembragte - således havde Mikkel­ ligelydende VI. i Stadslagen 84, at enhver, sen intet videre at bekende.80 Dernæst pres­ som rejser hær mod kongen eller rigets herre sede Ulfeldts sag sig så meget på,81 at man eller anstifter nogen voldsgerning eller på - tilsyneladende korrekt - trak hans i lighed anden måde volder ham ondt, skal »mista med den besværlige Ide Skeels og andre - Jord och Gotz och Liif om han fangin war­ mere politisk betonede - sager ud af den der medh oppenbara gerning«. Anklagerens egentlige malmøproces. Desuden dømte i påstand var - ikke overraskende - fulgt. Der oktober en gejstlig ret, hvis medlemmer var forelå højforræderi. Om de tre ledere - og de bispen, Taubenfeldt og Larsson, de to præ• undvegne - sagdes videre, at bevislig gæld og ster fra kjole og krave. Afgørende blev tilsy­ hustruers ret skulle være uforkortet, men neladende, at advokaten allerede den 19. selv skulle de halshugges, hovederne sættes september udtalte, at ingen videre undersø­ på pæle, dog kroppene forundes at nedgra­ gelse var fornøden. Fra nu af konfronterede ves. man alene de anklagede med deres tidligere bekendelse. Ringen er hermed sluttet, og vi er tilbage Hovedindtrykket af den sidste fase er den ved del lragiske oplri11 i !vfulmø de11 22. de­ despotiske kongemagts stigende indblan­ cember 1659:85 ding. 82 Den 25. oktober udtalte Karl Guslaf ... Først blev Bartolomæus Mikkelsen til­ sig - efter forespørgsel - om fremgangsmå• sagt at træde frem. Han spurgte Morner, den for de forskellige grader af skyld - hold­ der stod i kredsen omkring retterstedet, om ningen var kategorisk og hård. Den 7. de­ der ingen nåde fandtes. På oberstens nej be­ cember gennemgik og tolkede han rettens sindede han sig og besteg fattet og værdig forslag til dom: Bartolomæus Mikkelsen, skafottet. Men allerede her kludrede mester­ Johan Jørgensen og Jokum Brun skulle stej­ manden i sit hverv, først efter tre hug lykke­ les, ligesom de undvegne fire. Præsterne, des det ham at skille hovede fra krop. Så Evert Wildfang, Niels Pedersen Tolder, blev som den næste Johan Jørgensen ført Rasmus Andersen og seks andre skulle deri­ frem, men han strittede -imod, idet han mod lide en simpel død. De øvrige skulle krævede, at Jokum Brun skulle før ham, da dog slippe nådigere, nogle kun straffes med det var ham, der havde fået ham med. Efter tab af ejendom som f.eks. Peder Nielsen på længere tids palaver gav han dog efter for Bollerup, der desuden skulle relegeres. Visse formaninger fra magister Niels og de øvrige af Stats medhjælpere skulle tages til solda­ præster. Nu gik det helt galt for mesterman­ tertjeneste eller til smedjen. Johan Steman den, der med adskillige ubehændige hug gav og Jakob Ovesen skulle gå fri, den sidst­ sit offer en pinefuld død. Den tredie, der nu nævnte - underligt nok - få sit embede igen. hentedes ud, var netop Jokum Brun. Med Den følgende dag ændrede kongen imid­ poserende frimodighed gik han ind i døden, lertid livsstraffene, med undtagelse af de tre som beredtes ham vel af mestermandens første, til pekuniære bøder eller fortabelse sværd. Men straks var der en i mængden, af ejendom. Han fastslog, at dommene af der tog hovedet og løb bort med det for at den foregående dag skulle offentliggøres, undgå, at det kom på stage som de øvriges.

71 EBBE GERT RASMUSSEN

Nu var turen kommet til Evert Wildfang. Da historisk betragtet anledning til forsvensk­ man havde ventet et kvarter ved retterstedet ningen af retsplejen i Skåne. For første gang kom ridende bud med benådning for ham blev svenske lovparagraffer i form af funda­ og de øvrige. Således »hafde den ynkelig og mentallovenes højforræderibestemmelser bedrøfvelige Tragedie ende«, og glæden var bragt til anvendelse på gammel dansk jord. stor. Antagelig fordi de tilsvarende regler i dansk lovgivning ikke ansås for strenge nok, blev Efterdønninger et nyt - og væsentligt - skridt taget i en ubøn­ Sådan kvaltes sammensværgelsen. I dens hørlig udvikling i det gamle Østdanmark i kølvand havde de benådede ofte vanskelig­ retning af uniformitet gennem inkorpore­ heder med at udrede pengebøderne. Men det ring. synes, som den danske regering siden gjor­ de, hvad den kunne for at genaribringe nogle af dem, der havde lidt mest. PERSPEKTIVER Således kom præsterne Hans Allesen og Søren Frandsen Hegelund til nye sognekald, Den ovenfor givne oversigt over begivenhe­ det var henholdsvis Slagelse og Skjold i det derne i Skåneland i årene 1658-59 med sær• norske Christiansand stift. Evert Wildfang lig betoning af Malmøsammensværgelsen kom siden til Helsingør, slog sig på handel har været motiveret af en erkendelse af, at og blev siden borgmester i staden. På lignen­ disse tilstande og stemninger i en voldsom de vis gik det Oluf Svendsen Brock, der brydningstid mellem dansk og svensk gene­ vendte tilbage til fødebyen Rønne, hvor han relt formede baggrunden for udviklingen på genoptog sit købmandsskab og senere nåede Bornholm i skæbneåret og derfor må være borgmesterstolen her.81i Disse personer lyk­ af speciel intet e1'1'e for den bornholmske uµ• kedes det altså at resocialisere under nye for­ standsforskning og -forståelse. Historisk er hold - de personlige forudsætninger mulig­ vor ø en del af det gamle Østdanmark, og gjorde ændingerne. ved den tragiske afståelse heraf gik Born­ Men det hører også med til billedet, at holm jo med, ligesom retningslinjerne for svenskerne efter som før dommene fortsatte det nye svenske styre af de østensundske, med vilkårligt at disponere med de implice­ tidligere danske landsdele principielt også redes gods og ejendom. I denne henseende gjaldt for det liinshøvdingedømme, som var det især generalauditøren og sekretærer• Bornholm var fra marts 1658. ne, der udnyttede den kongelige gunst.87 I den seneste bornholmske opstandsforsk­ Her overlod samtiden ofte de ramte - gerne ning er påvist en ubestridelig forbindelse uskyldige hustruer og børn - til deres egen mellem den danske regering i København og skæbne. Da den griske generalauditør over­ kredsen af sammensvorne på Bornholm i tog inventaret på Limhavnen - herfra fjerne­ ugerne forud for opstanden i december. de han bl.a. 42 heste og føl - måtte Margrete Denne kontakt er mest markant udtrykt i salig Bartolomæus Mikkelsens blot se til, Frederik Ill's åbne brev af den 8. november, hun måtte vandre fra hjemmet »som jeg gik hvor kongen direkte formulerede en opfor­ og stod«. dring til øboerne om at foranstalte en rejs­ Malmø var herefter kuet. Modstanden ning mod svenskerne, der skulle indebære mod svenskerne fik senere ikke støtte inden­ en erobring af Hammershus. Hermed var for murene. Den kommende tid flyttedes tanken om en bornholmsk revolte mod det kampen ud i landet. Det blev nu skovgangs­ nye styre udkastet for første gang - såvidt mændenes strid. det beholdne kildemateriale taler - af den Således blev Malmøprocessen - hvis hele danske konge på en måde - og med et ord­ fremgangsmåde bærer et tidstypisk præg - valg - der kan minde stærkt om den kongeli-

72 MODSTANDEN I SKÅNELAND 1658-59

ge adfærd - og formulering - der er kendt fra Skåne.88 I kølvandet på denne konstatering er det tankevækkende, at flere aspekter i de to sammensværgelsesforløb, det skånske og det bornholmske, forekommer påfaldende overensstemmende trods de tydelige forskel­ le, som i øvrigt karakteriserer disse konspi­ rationskomplekser. 89 For det første er sammenfaldet i tid iøjne­ faldende. Lad være at modstanden mod svenskerne allerede brød ud i Skåne som en impulsiv reaktion i forskellige kredse mod Karl Gustafs nye angreb på Danmark, me­ dens situationen på Bornholm var helt rolig frem til i hvert fald midten af november ,90 Afgørende synes dog at være, at der begge steder først for alvor kom gang i det resul­ tatsøgende modstandsarbejde, efter at den danske regering med nederlændernes tilsy­ nekomst på den militære arena i oktober fandt det opportunt at engagere sig aktivt i bestræbelserne i de afståede provinser. Her­ meu Uil.Hagtes Je lokale sammeuhæuge en helt ny dimension, som var fælles for begge scener. Dernæst er det ubestrideligt, at den dan­ Fig. 9. Joachim Gersdorff. Stik af Hae/wegh ca. 1655- ske rigshofmester Joachim Gersdorffindtog 59. Det nationalhistoriske Museum på Frederiksborg. I en central placering for begge konspiratio­ det daglige arbejde var ri)!shv.finesteren ej{e1 alt at døm­ ner. Underordnet er her, at han for Skånes me den danske regeringsforbindelses/ed til konspiratio­ vedkommende har plejet en længerevaren• nerne både i Skåne og på Bornholm. de, omfattende korrespondance med bl.a. Mikkelsen, ligesom han herovre i vid ud­ strækning gjorde brug af sine egne folk, mensværgelser. Under alle omstændigheder hvorimod hans virksomhed på Bornholm var valget af netop ham særdeles velbetænkt kan forekomme mere begrænset, men allige­ og klogt, idet hans ansatte åbenlyst har kun­ vel reel nok derved, at i hvert fald tre af de net virke helt legalt i marken - som dække kendte opstandsdeltagere - en enkelt unavn­ for deres illegale opgaver - uden at virke for­ given - må opfattes som hans hjælpere.91 En dægtige i svenske øjne. naturlig forskel i betragtning af at den dan­ Ligeledes er Frederik III interessant at føl­ ske regeringsleder var hjemmehørende før ge i det samlede modstandskompleks. For afståelsen i Skåne, hvor han ejede store god­ såvel den skånske som den bornholmske un­ ser, medens hans tilhørsforhold til Born­ dermineringsaktivitet fornemmes en ret ens­ holm indtil denne havde været begrænset til artet kongelig adfærd. Længst muligt holdt et forleningsforhold, hvis uafsluttede forret­ han sig diskret i baggrunden - det var herun­ ninger fortsatte ind i den svenske tid.92 Til­ der rigshofmesteren, der tegnede den danske syneladende har Gersdorff optrådt som re­ indsats - men trådte frem i afgørende og kri­ geringens kontaktmand til begge sæt af sam- tiske sammenhænge uden hensyn til, at disse

73 EBBE GERT RASMUSSEN

Desuden er det lønnende at iagttage per­ sonerne ude i marken, der aktivt optrådte som redskaber for den danske regering. Bå• de i Skåne og på Bornholm er det kendeteg­ nende, at de centralt ledende funktioner ud­ førtes af mænd fra stædernes købmandsmil­ jø med nær kontakt til magistraten og land­ områdernes fogder og præster, altså sam­ fundets middelstand, hvorfra der var knyt­ tet tråde til den adelige overklasse - på Born­ holm frimandsstanden. Heller ikke i den henseende er det underligt, at billedet tegner sig mere nuanceret og differentieret på fast­ landet end i øsamfundet. Sidstnævnte sted var Peder Olsen, Jens Kofoed, Poul Ancher m.fl.94 fyldestgørende pendanter til de skån• ske hovedmænd. Så påfaldende er det, at til­ fældigheder synes udelukket. Snarere fore­ kommer sammenfaldet at bero på et bevidst valg - sikkert inspireret ovenfra - for at sikre Fig. 10. Frederik III. Oliemaleri af ukendt kunstner. en vis ensartethed i det konkrete arbejde. Det nationalhistoriske Museum på Frederiksborg. Den Der var tale om personer, der i kraft af deres danske konge tonede kun sjældent og kortvarigt frem stillinger og embeder fra den danske tid ofte fra horisonten i vest for aktørerne i de østdanske sam­ mensværgelser, men hans direkte og korte henvendelser var bærere af en offentlig autoritet, hvorved havde stor effekt. de besad en mere end almindelig mulighed for at påvirke den brede befolkning, som - når det kom til stykket - skulle udgøre den - som følge af de forskelligartede vilkår i det folkelige basis. Samtidig måtte disse anses nære, vidtstrakte Skåne og på det fjerne, ret for at være de nationalt mest pålidelige ele­ afsluttede Bornholm - ikke kunne være menter i de afståede landsdele. identiske. For øboerne tonede han alene Yderligere skimtes de svage konturer af en frem en enkelt gang - henvendt til dem alle - fælles overordnet strategi i vore to mod­ og skabte herved straks grobund for hand­ standsforløb. Begge steder var fremgangs­ ling.93 Skåningerne derimod blev genstand måden tilsyneladende, at en særdeles kendt for flere kongelige invitationer, først til en og agtet mand med bred kontaktflade - både malmøborgmester og en svensk komman­ opad og nedad - først skulle samle omkring dant forgæves, senere og med stor virkning sig en kreds af ligesindede, pålidelige medar­ overfor lederen af sammensværgelsen og bejdere, der var villige til at arbejde for sa­ sidst deltagerne i denne. Virkningen måtte gen. Hvad dette angår, er det mindre væ• afhænge af omstændigheder, som lå uden­ sentligt, at Mikkelsen i Skåne - her ideens for den kongelige rækkevidde, men tilbage ophavsmand - allerede havde meldt sin kan­ står dog, at netop i de mest problematiske si­ didatur, før den danske regering var rede, tuationer indtraf den direkte kongelige på• hvorimod Peder Olsen på Bornholm først virkning af begivenhedsforløbet. At Frede­ reagerede, da København - som inspirator til rik III har mestret kunsten at spille sine kort arbejdet der - henvendte sig til ham.95 Det på det psykologisk mest velvalgte tidspunkt væsentlige er dog, at regeringens tilkendegi­ vil være vanskeligt at benægte. Dette er velser skubbede arbejdet i den ønskede ret­ statsmandskunst. ning.

74 MODSTANDEN I SKÅNELAND 1658-59

Når det rette øjeblik indtraf, skulle man dige, akutte problemer i tiden efter Sveriges som det andet begge steder rette det væbne• nye angreb i sensommeren 1658.99 I den des­ de angreb mod de befæstede svenske anlæg i perate situation formuleredes nu tanken om landsdelen. Meget logisk med tanke på fæst• den subversive krigsføre/se i form af virk­ ningernes hele placering i datidens både mi­ ningsfuld guerilla i de afståede landsdele - litære og civile brug. I begge henseender var det var i rigsrådet Christen Albertsen Skeel, de essentielle for kontrol med et givet terri­ der lige efter nederlændernes ankomst gjor­ torium. Derfor måtte det afgørende slag ret­ de sig til talsmand for denne nye, økono­ tes lige så meget mod det forfaldne Ham­ misk overkommelige dimension i krigsførel­ mershus96 som mod det stærkere Malmø­ sen.100 Vore to handlingsforløb øst for Øre• hus. sund er vægtige indicier for, at denne tanke Men det er også morsomt at bemærke også udmøntedes i praksis. overensstemmende træk selv i detaillen. Dette behøver imidlertid ikke at udeluk­ Som led af de påtænkte operationer indgik ke, at også andre motiver tidsvis har spillet begge steder tanken om en neutralisering af en rolle i regeringens overvejelser. Således de højere svenske officerer som et indleden­ har tidligere studier for nylig godtgjort, at de moment, der givetvis ville have kunnet man i København en overgang har bestræbt svække, muligvis lamme de fjendtlige hand­ sig på at overdrage Bornholm - vel at mærke lingsmuligheder. Også her med mindre vari­ forudsat indbyggernes selvgjorte befrielse ationer. I den skånske plan tales utvetydigt fra svenskerne - til staden Liibeck som ve­ om beruselse som det virksomme middel derlag for dettes leverancer af forsyninger til hertil, hvorimod den bornholmske blot for­ den betrængte danske hovedstad.JOI udser, at Peder Olsen skal bede Printzen­ Referensrammen var dog hele tiden, at skold til gæstebud.97 Meningen var dog nok det faretruende kvælertag, den svenske kri­ den selvsamme at udnytte en svaghed hos gerkonge nu forsøgte sig med mod det tilsy­ den ellers så stærke modstander. Hvor pæ• neladende afmægtige Danmark, skulle bry­ redansk virker dette ikke. des. Det farlige pres mod København skulle Bortset fra disse fællestræk er det i øvrigt lettes for enhver pris, dette måtte i disse hek­ karakteristisk, at den danske regerings ak­ tiske efterårsmåneder have den danske rege­ tive indsats var beskeden, da slaget skulle rings højeste prioritet. stå. I Skåne, hvor det heldige udfald ville af­ hænge af en energisk dansk indsats, som da Så vidt så godt. Imidlertid har opnåede også var stillet i udsigt, forsøgte man to gan­ forskningsresultater indbygget krav om nye ge, men uden at optræde overbevisende. arbejdsopgaver. De indvundne fremskridt Bornholmerne havde man på forhånd intet afføder afledte spørgsmål i bestræbelserne lovet, når aktionen her skulle løbe af stabe­ på at samle større viden. len.98 Under et talende vidnesbyrd om rigets På denne baggrund må det - med rimeligt stærkt begrænsede militære formåen - trods overblik over strukturer og funktioner i den den nederlandske hjælp. danske plan for en begrænset krigsførelse i Sammen!attende synes der således ved en de nylig afståede skånske provinser - fra nu overfladisk betragtning at tegne sig billedet af formuleres som den fornemste hovedop­ af en ret slående parallelitet, hvad angår den gave at bestemme og afgrænse denne ind­ konkrete planlægning af handlingsforløbe­ sats. Således bør det tilstræbes dels at få ne i den danske regering som forehavendets klarlagt, hvorvidt den her formodede fæl• iværksætter og leder. lesplanlægning i regeringskontorerne i Kø­ Hovedmotivet behøver vi ikke at lede benhavn bevisligt lader sig efterprøve, dels - længe efter. I en tidligere sammenhæng er næppe mindre udfordrende set udfra en øst­ kort skitseret den danske regerings mangfol- dansk bevidsthed - at efterspore i hvilket

75 EBBE GERT RASMUSSEN

omfang der også ude i marken, hos drama­ mærksomheden sig i første række om de ets lokale aktører, kan have eksisteret en på• meget omfattende og varierede - hovedsa­ viselig kommunikation, eventuelt har været gelig utrykte - procesakter, der afspejler den et vist samvirke mellem de to konspirations­ svenske optrevling af Malmøsammensvær• centra, som det kan iagttages mellem Skåne gelsen. Det gælder både fra dagene før ned­ og Blekinge. Er der i det beholdne kildema­ sættelsen af en autoritativ domstol og i den teriale spor - indtil nu upåagtet - af, at man i lange periode efter, som dækkes af hen­ danske regeringskredse har søgt at tilrette­ holdsvis den første kommissorialriitt103 og - lægge de kendte aktioner efter fælles ret­ men i mindre omfang da der i vid udstræk• ningslinjer? Hvilket unægtelig ville nuancere ning byggedes på forgængerens arbejde - hele vort billede af den danske modstand dens afløser.104 Det bevarede dokumentma­ under Den anden Karl Gustaf-krig. Og - ik­ teriale omfatter både den færdige protokol ke mindst påtrængende - rummer det beva­ og de koncepter, der førte frem til denne, og rede erkendelsesgrundlag data, der tør tilla­ som dannede udgangspunktet for den for­ de sikre slutninger i retning af en faktisk melle sigtelse. De konkrete bestanddele er de eksisterende kontakt, muligvis endog af - ofte gribende og sørgelige - forhør med samarbejdende karakter, mellem de to sam­ spørgsmål og svar, og de anklagedes - tit tri­ mensværgelseskredse på hver sin side af ste og ynkelige - tilståelser og bekendelser. Hammervandet? Hvad der ubestridelig ville Da vi her har at gøre med den retslige kon­ influere vor hele historieforståelse før som frontation med mere end 50 uheldige impli­ efter året 1658. cerede, er det selvklart meget store papir­ Ret beset ingen urimelig problemstilling. masser, det drejer sig om. Men det er nu en­ Thi vi ved, at ligesom Evert Wildfang og gang især her, der bør søges efter data om Oluf Sve11Jse11 Bwck 1 Malmø havJe born­ Jel jo1 Juu11J11e 1110Jsla11Jsa1 lJejJe I Skå11e holmske :mer, således stammede bornhol­ og dettes mulige forbindelser til gruppen på merne Poul Ancher og Niels Gumløse begge Bornholm. Man må gøre sig klart, at de op­ fra Skåne.102 Og ystedkøbmanden Hans trædende i denne sammenhæng ofte søger at Kofoeds afstamning er det her ikke nødven­ distancere sig fra begivenheder og personer i digt at udbrede sig nærmere om. forsøg på at dække sig mest muligt. Skiften­ Det synes således evident, at der i den før­ de standpunkter er ingen sjælden foreteelse. ste henseende især - fortsat - må søges et Det er øjensynlig kun en forsvindende lille muligt svar i de meget spredte efterladenska­ del af de anklagedes gøren og laden, der la­ ber fra den danske regerings virksomhed. der sig uddrage af det spændende stof. Tilsvarende at vejen i den anden går over Dette centrale materiale suppleres af en minutiøse - og med vor indfaldsvinkel helt lang række vigtige akter, der på forskellig nye - efterforskninger af det kildemateriale, måde belyser særlige aspekter af processen. der hidrører fra den svenske håndtering af Således domstolenes koncepter til udgåede modstandsaktiviteterne i Skåne. skrivelser og modtagne henvendelser udefra under såvel den førstel05 som den senere retsinstans.106 Her opbevares bl.a. skrivelser fra kongen til kommissærerne og de konfi­ HJÆLPEMIDLER skerede danske kongebreve. Endelig afrun­ der diverse dokumenter 107 og koncepter til Kildemateriale udgåede skrivelser til konge og rådl08 den Når interessen på dette sted især fokuserer enestående arkivsamling. på at undersøge forholdene i de afståede I forbindelse med materialet hidrørende landsdele, er det svenske kildemateriale så fra specielt den senere kommissionsdomstol langt det mest tungtvejende. Her samler op- bemærkes Limhavnsbrevene med skrivelser -

76 MODSTANDEN I SKÅNELAND 1658-59

tit kun fragmentarisk bevaret og tidsvis fortabte sig i en tågedis, og denne hvilede stærkt mutileret - fra især Gersdorff, Trolle tæt en tid lang. og Stats til Mikkelsen og dennes koncepter til Med særlig henblik på Malmøsammen­ svar.109 Ikke mindst disse kilder er værdiful• sværgelsen kom der tilsyneladende først lidt de med deres viden om strukturer og funk­ fastere grund under fødderne med Ludvig tioner i den tidligere fase af konspirationen, Holberg i 1735. 115 Også på dette område og næppe noget andet sted er vi så tæt inde søgte han i højere grad end forgængerne at på livet af hovedpersonerne, deres handlin­ inddrage primært kildemateriale. Vel mente ger og stemninger. han, der i vid udstrækning støttede sig til de Og med tanke på forhistorien er det ikke ældre Manley og Pufendorf, at det var fun­ underligt, at aktmaterialet til den lidt senere det af Limhavnsbrevene, der åbenbarede proces mod Corfitz Ulfeldt110 er katalogise­ »den gandske Handel«. Men vigtigere er ret her. Skønt den danske overløber næppe dog, at han under løsning af sit tidsfastsæt• har været fast integreret i den organiserede telsesproblem »seer« af et af Frederik IIl's modstand, er disse papirer ikke desto min­ breve - det er her underordnet, at skrivelsen dre af betydning, dels fordi de indeholder af den 2. november er dateret til ugedagen stof af berøring med konspirationen, dels senere - at den danske konge var engageret i fordi de illustrerer myndighedernes store begivenhederne, der hermed forbandtes med vanskeligheder med at udrede trådene og rigshistorien. forsøge at påvise en forbindelse mellem den I modsætning hertil var Rasmus Nyerups egentlige Malmøsammensværgelse og den skildring fra 18J7116 gennemgående ukri­ detroniserede, dybt krænkede politiske skik­ tisk, men udmærkede sig dog ved, at forfat­ kelse. teren - stærkt forkortet - lod aftrykke øjen­ l forhold til denne mammutsamling er det vidneberetningen om henrettelserne som in­ øvrige svenske materiale af mindre påtræn• tegreret del af fremstillingen. I denne var gende relevans. Det gælder både kongens studenten Ove Helmer forræderen - et træk centrale 111 og de lokale aktiviteter indenfor hentet fra Hjørring - og derfor den store generalguvernementets område.112 Som skurk for den nationale forfatter, hvis hold­ hovedregel vil der kun spredt og afgrænset ning til tortur både var naiv og inkonse­ være stof af betydning for os her. kvent. Sammenlignet er det danske kildemateria­ Så var der dog mere hold over Abraham le yderst begrænset. Det gælder både de be­ Cronholms svenske bidrag fra 1851, 117 der i skedne levn i kopibogsmaterialet 113 og i an­ højere grad gjorde brug af primære kilder. dre samlinger.114 Dels inddroges de kongelige breve til hen­ Nu som før ligger så langt det væsentligste holdsvis malmøborgerne og von Essen, dels - forskningsarbejde vedrørende skæbneåret omend begrænset - blev der nu taget fat på 1658 i Sverige. materiale fra procesakterne. Resultatet blev derfor en rimelig velkomponeret fremstilling af sammensværgelsens historie, der fast­ Litteratur holdt forbindelsen til København. Mikkel­ Hurtigt synes den skånske modstandskamp sen var ophavsmanden til konspirationen, at være gledet i baggrunden for den histori­ der nu var udvidet til også at omfatte lands­ ske interesse. Forståeligt nok. Kampen om delens adelige. Skåne var ingen glorværdig affære i den Den modsvarende opklaring på dansk svenske stormagtsbevidsthed. Fra dansk grund blev indledt med en række værdifulde hold var tabet af landsdelen tilsvarende en biografiske studier over personer med for­ katastrofe som Malmøsammensværgelsen skellig tilknytning til sammensværgelsen. en tragedie. De dramatiske begivenheder Som den første C. Molbech med hans kriti-

77 EBBE GERT RASMUSSEN

ske bidrag til Corfitz Ulfeldts livshistorie fra samspil med København trådte klart frem. 1852, 118 der udmærkede sig ved både at Som et særligt kapitel i sin omfattende og bygge på de nu trykte danske kilder belysen­ grundige analyse af nationalitetskampen i de de Mikkel Skovs virksomhed og inddragelse tabte landsdele gav Knud Fabricius i 1906122 af procesmaterialet i Sverige - i form af af­ en velafbalanceret og medlevende skildring skrifterne i Uppsala. Det er vistnok fra den­ af Malmøsammensværgelsen i en østdansk ne forfatter, at antagelsen om 1ørgensen sammenhæng, der med rette har stået som som sammensværgelsens initiativtager stam­ »hovedværket« frem til vore dage. I langt mer. Dernæst S. Birket Smith med hans højere grad end forgængerne har forfatteren grundige skildring af Leonora Christinas hi­ gjort virkelig indgående og kritisk brug af et storie fra 1879,"119 som også brugte proces­ imponerende både utrykt og trykt materiale. akterne - her originalerne i Riksarkivet. Det Dette gjaldt først og fremmest procesakter­ bærende hovedsyn var her, at Ulfeldt ikke ne, herunder Limhavnsbrevene og andet havde noget at gøre med Malmøsammen­ dermed beslægtet kildestof. Linierne blev nu sværgelsen. Endelig bør vi ikke glemme den klart trukket op for dels kredsen af sammen­ flittige Holger Fr. Rørdam i en række min­ svorne med tilknytning til Malmø og med dre bidrag mod slutningen af 19. århundre• Mikkelsen som leder, dels gruppen af adeli­ de. 120 Til hans fortjeneste hørte bl.a. tilba­ ge omkring Ove Thott, som først senere gevisningen af, at Ove Helmer forrådte kon­ samarbejdede. De forskellige planer, delta­ spirationen og hans grundige redegørelser gernes ofte forskellige bevæggrunde, rolle­ for præsternes indblanding i sammensvær• fordelingen, Stemans afsløring og proces­ gelsen. sens torløb blev indgående taget op til be­ Den historiske kildekritiks gennembrud handling. Som Birket Smith afviste også blev dog først og fremmest varslet med stof­ Pabricius Ulfcldts indblanding, men betone­ fets behandling af J.A. Fridericia i det store de som den første, at Limhavnsbrevenes værk om adelsvældens fald fra 1894. 121 hovedbetydning beror deri, at de muliggør Som helhed byggede denne forfatter på et en tilbundsgående indtrængen i sammen­ meget solidt grundlag. Af fremstillinger sværgelsens historie. Denne var for ham støttede hans sig således til Cronholm, Mol­ »den bedste Lejlighed til at studere Folke­ beck og Birket Smith, ligesom meget værdi• stemningen, som vi møde under hele Perio­ fuldt primært kildestof lå til grund for de den indtil Skaanske Krigs Udbrud«. På en omfattende studier, således både de nu tryk­ række punkter må fremstillingen dog beteg­ te svenske dokumenter belysende den nye nes som forældet i dag, således savnes en be­ forvaltning i Skåne og et varieret utrykt ma­ handling af det nye styres indsats og fiasko­ teriale af både svensk og dansk herkomst. ens betydning for Malmø udover det natio­ Lad være at forfatteren i denne første virke­ nale. lig moderne fremstilling også opfattede Jør­ Dette er senere på fremragende vis gjort gensen som sammensværgelsens ophavs­ af Hans Ersgård i hans solide bidrag til Mal­ mand - Mikkelsen var dog også her lederen - møs historie fra 1977123 der dels støttede sig og at han blandede det første og det andet til en omfattende litteratur, dels hvilede på et danske landgangsforsøg sammen. Det vær• væld af både utrykte og trykte kilder, sven­ difulde var dog især, at konspirationen nu ske som danske. Indenfor byhistoriens ret betragtedes som et vigtigt led i kampen om snævre referensramme skildredes her mal­ Skåne - han videreførte således Cronholms møborgernes indsats på baggrund af det nye syn - og betoningen af, at motiverne til mod­ styres politik overfor stæderne, specielt Mal­ stand udover de patriotiske - i hvert fald for mø. Heri understregede forfatteren, at de adelen - ofte var økonomisk betingede. ændrede økonomiske betingelser, især told­ Sammensværgelsens rollefordeling og dens politikken, har været et tungt motiv for

78 MODSTANDEN I SKÅNELAND 1658-59 mange skåninger. Dette gjaldt også Mikkel­ ger fra det danske. I forbindelse med skil­ sen - ved udnyttelse af sine tidligere detail­ dringen af Malmøsammensværgelsen møder studier over den skånske forretningsmand vi det - sikkert korrekte - synspunkt, at den kunne han således på dette punkt tilbagevise danske militærledelse »tydligtvis« trak sig Fabricius' opfattelse. Samtidig fremhæve• ud af projektet efter det andet fejlslagne des, hvorledes flere af byens større køb­ landgangsforsøg. mænd hurtigt involveredes i økonomiske Derimod opleves en markant skånelandsk transaktioner med de nye magthavere. I nationalfølelse i Uno Rondahls skånehisto• konsekvens heraf stilledes spørgsmålstegn rie fra 1981. 125 Denne forfatter har set det ved aqtallet af borgere, der har kendt til som sin hovedopgave at skildre det skånske kupplanerne. Endelig betonedes krigens folks historie. Denne prægedes siden 1658 ødelæggende virkning for stadens økonomi. fra svensk side af en ubrudt kæde af svegne Af de mere populære bidrag til de drama­ løfter - især tilsagnene i Roskildefreden - der tiske begivenheder skal til slut nævnes to, manifesterede sig i vilkårlige og brutale der hver på sin måde fornemt repræsenterer overgreb fra den nye despotiske kongemagt brydningerne i den svensk-skånske historie­ og den ligeså kulturløse og griske adel, hvis opfattelse. terror og grådighed alene tilsigtede at øde­ Den klassiske »uppsvenska« forståelse ses lægge al skånedansk kultur og selvstændig• i AlfAbergs glimrende, let læste fremstilling hed. Malmøsammensværgelsen anføres som fra 1965, 124 der støttede sig til den kendte eksempel på fortvivlet selvhjælp. Den velop­ historiske litteratur om emnet f.eks. Fabrici­ lagte fremstilling skæmmes dog tidsvis af en us, men også i vid udstrækning byggede på overdimensioneret antipati mod »det impe­ forfatterens mange detailstudier over for­ rialistiska stockholmssystemet« og for­ hulueue i Skåuelauu. Rewltalel ulev ue1 fu1 ll æug11i11g af uhduig uarnk f1 e111f ce1 u, 111eu en velafbalanceret skildring helt igennem rummer meget værdifuldt stof og utraditio­ hvilende på et forsvarligt metodisk grundlag nelle synspunkter. Det er tankevækkende med et historiesyn, der ikke væsentligt afvi- litteratur, ikke mindst for en dansk læser.

79 ... EBBE GERT RASMUSSEN

BILAG I Frederik llI's åbne brev 1658 2/JI SRA AK 40 vol. 2 lnkomna handlingar 1658-59, or.

Wij Friderich dend Thredie med Guds Naade, Dannemarchess Norgess Wendess och Gottess Konningh etc. Giøre Witterligt: At effterssom Ehrfahress At Oss Elschel: Hans Hendrichssen Borgemester udj Malmøe med thrende Andre hans medbrødre Borgere der udj Staden, haffuer forstragt til dend Swensche Cronne och Regiering en Ahnseelig Summa penge, Som Sig mod Thiuffue thussende Rixdaller maa bedrage, Dae effterssom daglig (desswehr) Aldt for meget forvehress, Huorledess Swerigess Riigess Regiering, de Oprettede Tractata, Jmellum Riigerne Giorte [ere] Effterkommer, Ehragter Wij Høignødigt i Alle bildige maader Wed Swerdet At Giøre Wort beste, Satisfaction At Søege, [(] Huor til Gud Giffue Lycke) Det wij och formoeder Alle Retssindige Ehrlige dansche, Pa­ trioter Sig throeligen lader befinde, Som de Selff for Gud Agter At forssuare, Och paa det at forbe:te dannemend, Som saaledes deris Meddel til dend Swensche Regiering haffr for stragt, ej udj deris Welmecnthed schal forhindris Sum ue (111ueligl) mod OSS och Riigel bæhre Nemlig, At de med Andrederismed JndVaahnere Der paa Stedet, Oss och dette Riige dend throe schaff bewiisser, och Thi!Griiber thienlige meddel At dend Stad och Slott, maa under oss Som Sin Rette Øffrighed igien komme Naar det er scheed, Wil wij dem Hermed forssichre At huiss de Aff samme forstrechning ej haffuer bekommit eller Aff dend Regiering bekomme Kand, schal de Aff oss, och dannemarchess Riigess formuffue Nøigagtig worde befreediget, Och naar Wij deris Goede Affection wdj Gierningen Seer (schal) de Hermed och ydermeere Were forssichert paa Woress Kongl: Gunst och Naade, til Alt Huiss dem och Stedet Kand Were til Goede. Det Wij med Woress Kong!: Haand och Zignet Her under bekrefftiger, Giffuit Aff Wort Kammer paa Wort Slott Kiøbenhauffn dend 2 Nouembr, Anno 1658

Friderich

80 MODSTANDEN I SKÅNELAND 1658-59

BILAG II Frederik IJJ's åbne brev 1658 27111 SRA AK 40 vol. 2 Inkomna handlingar 1658-59, or.

Wij Frederich dend Thredie med Guds Naade, Danmarc hess Norges Wendes och Gottes Konning etc. Giør Witterligt, At effterssom oss Elschel: Bartholomeus Michel ssen, Sitzhafftig paa Malmøe Liimhauffn, Sig udj neruerende Feidethied, i Athschillige maader Som en throe Patriot Haffuer Ladet Finde, Da Loffuer Wij hannem hermed, At Alt huiss hand paa Kundschaff Reigsser Ferge­ lønn med Ald Anden Omkostning Hand paa Wore Weigne til dess Haffuer Giort, eller her effter Giørendes Worder schal hannem Aff oss och Riiget nøigagtig restitueris Och derforuden for Saadan hans Welbefundne throschaff Høie Parichef och Fahren hand til dess haffuer Vdstaaed och her effter ydermeere, oss och Riiget thi! thienniste schee Kand, schal Hand (naar Gud giffuer Riiget udj Ønsche• ligere thilstand) Worde Beneficerit och Afflagt. Saa hand schall Were thilfreds Det wij med Woress Kong!. Haand och Zigneet Bekrefftiger, Giffuet Aff Wort Kammer paa Wort Slott Kiøbenhauffnn Dend 27 Nouembr: Anno 1658

Friderich BILAG III Frederik III's åbne brev 1658 28112 SRA AK 40 vol. 2 Inkomna handlingar 1658-59, or.

Wii Friderich Dend Tredie med Guds Naade Danmarchis Norgis Wendis ochGottis Konning, Hertug vdj Slessuig, Holsten Stormarn ochDijtmerchen Greffue i Oldenborg och Delmenhorst, Helsse eder meenige Malmøes Borgerschab och Jndvaanere Euindelig med Gud och vor Naade, Effter- som wj med stoer fornøyelsse haffr fornomit Eders Troeschab ochBestendige Aff ection imod Oss som Eders Rette Herre, Saa bede ochbegiere wj NaadL Atj endnu fremdeelis dervdj will Continuere, Wdj fast forsichring at wj saa snart oss mest mueligt er wille lade Giøre den Anordning atj wed Goed och nøyagtigh Succurs schal bliffue befriet, Ey paatuifflendess atj Jer selff tilhielper, saaat alting kand naae des bedre effect. J schal derimod alle och en huer vdj Gierningen befinde atwj altid wil vere eder en Naadig Herre ochKonge, Och eder ald dend Naade beuiise som tro och Affectionerede vnder saater kand begiere Skreffuit paavort Slott Kiøbenhaffn d. 28 Decembr 1658. Ynder Vort Signet 81 Friderich EBBE GERT RASMUSSEN

Henvisninger og noter 17. Ersgård p. 199. - Kursiv forfatterens 18. Hist. Tidskr. f. Skåne!. anf. bd. p. 198: Brev I. RA HS IV. H. 1648-60: Om sammensværgelsen i 13/9. Malmø 1658-59. Øjenvidneberetningen foreligger 19. Smst. p. 208: Brev 29/11 (I. br.). i en afskrift fra 18. årh. og er i forkortet skikkelse 20. Smst. p. 209: Brev 29/11 (2. br.). gengivet i Rasmus Nyerup: Efterretninger om 21. Smst. pp. 210 f.: Brev 30/11. Kong Friderik III. Kjbhvn. 1817, pp. 254 ff. Her 22. Smst. pp. 211 f.: Brev 21/12. er dog utr. udg. benyttet. 23. Urban Glimberg och Gustav Åberg: Simbritz 2. Martin Weibull och Lauritz Weibull: Efter Ros­ Haffn - En Kriinika. Simrishamn 1981, p. 111: kilde fred i Historisk Tidskrift for Skåneland. Tingsvidne 1641 30/3. Lund 1903, 1, pp. 175 ff. Taubenfeldts brev af 24. Smst. pp. 127 f.: Olsens regning med majors kvit­ 1659 18/4 trykt pp. 229 f. Hans tidl. tale om tor­ tering, uden dato. tur 24/3, p. 223 og sen. 19/4, 22/4, 615 og 1315 25. Som note 24. Se også smst. p. 129: Fortegnelse på pp. 231, 233, 241, 243. leverancer til det sjællandske fodfolk »som var 3. Fredstraktaten tr. i L. Laursen: Danmark-Norges indquarteret her i byen« indfordret fra Albo her­ Traktater 1523-1750. Kbhvn. 1920. 5 pp. 228 ff. red som proviant for 3 uger, 1658 men uden nær• 4. Hvor intet andet er anført, bygger flg. på: mere dato, stammer utvivlsomt fra denne ind­ - J .A. Fridericia: Adelsvældens sidste Dage. kvart., men er næppe fuldstændig. Kjbhvn. 1894, pp. 395 f., 26. Smst. pp. 130 ff.: Mandtalslængde 1659 2/8. - Knud Fabricius: Skaanes Overgang fra Dan­ 27. SRA RR 1658 25/12 til Taub. om 100 småland• mark til Sverige. Lund-Kbhvn. 1906. 1 pp. 51 ske rytteres overførsel til Bornh., utr., jfr. at en ff. ny ordre af 30/12 dels reducerede antallet af Jerker Rosen: Hur Skåne blev svenskt. Stchlm. små!. ryttere til 80, dels i teksten både taler om 1943, pp. 3 ff. små!. og sjæll. ryttere uden større klarhed. Har - Hans Ersgård: Stadens historia 1658-1718 i man blandet forsk. kontingenter sammen? For­ Oscar Bjurllng (red.): Malmil stads historia. virringen er i hvert fald udtalt. Malmii 1977. 2 pp. 191 ff. 28. Som note 24. - Ebbe Gert Rasmussen: Bornholm 1658. Rønne 29. Om Fribonde se Bornh. Sml. 11.3 p. 131. Hans be­ 1967 = Bornholmske Samlinger (fork. Bornh. retning tr. i Ebbe Gert Rasmussen: Bornholm 1658 Sml.) Il.3 pp. 38 ff. - kilder. Rønne 1972 = Bornh. Sml. Il.6 pp. 128 - Uno Riindahl: Skåneland utan forskoning. ff. jfr. Sven Carlquist: Budet om Bornholms befri­ Karlshamn 1981, pp. 97 ff. else år 1658 i Ystadiana 1979 pp. 71 ff. 5. Om Kom.s sammensætn. se: Alf Erlandsson: 30. Bornh. Sml. 11.6 pp. 118 f.: Taubenf. til kongen Skånska generalguvernementet 1658-1693. Lund 31/12 nævner, at flere fartøjer trækkes sammen i 1967, p. 31. Ysted udover gallioten SPES, som rent faktisk kla­ 6. Instruksen tr. i Samlingar utgifna for de skånska rede hele transporten. Til brevet vedlagt rulle over Landskapens historiska och arkeologiska Fore­ det reducerede mandskab, der kom af sted. Om ning. Lund 1874. 1 pp. 13 ff. kaptajnen se Bornh. Sml. 11.3 pp. 74 f. og 131. 7. Kommissionens indberetninger tr. i det i note 2 31. Smst. pp. 120 ff.: Taub. til kongen 1658 (skal være anf. a. pp. 175 ff. Hyldingsceremonien omt. 1659) 3/1 med vedl. kopier af 2 breve fra Miirner 2214, pp. 184 ff. 111. Om undsætningsstyrkes videre skæbne se 8. Instruksen tr. i det i note 6 anf. a. pp. 21 ff. Bornh. Sml. 11.3 pp. 131 ff. 9. Hvor intet andet er anført, bygger flg. på de i no­ 32. Ersgård p. 202. te 4 anf. a. af Fabricius pp. 85 ff., Ersgård pp. 33. Bornh. Sml. 11.15-16 pp. 15 f. 198 f., Riindahl pp. 134 ff. og Ebbe Gert Ras· 34. Hist. Tidskr. f. Skåne!. pp. 214 f.: Brevet er udat., mussen: Dette Gavebrev. Rønne 1982 = Bornh. men ant. korrekt tr. under december. Derimod er Sml. Il. 15-16 pp. 116 f. det næppe rigtigt, når Weibull gengiver »Biers­ 10. Se herom: Erlandsson p. 41. shiiradt« i Kristianstad len, det må - ifølge context - 11. SRA RR 1658 27 /8: Memorial for sekr. Tauben­ være Gers. Taubenfeldts betegn. for bornh. i hans feldt om de da. sædegårdes konfiskation, utr. brev til konge 1659 17/2 tr. smst. p. 216 jfr. 12. Hist. Tidskr. f. Skån el. anf. bd. pp. 187 ff.: Bre- Bornh. Sml. 11.6 p. 124. ve 3/9, 519 og 619. 35. Bornh. Sml. 11.6 pp. 121 f.: Breve fra Mi:irner til 13. Smst. pp. 191 ff.: Flere breve siden 9/9. Taub. 1659 1/1. 14. Smst. pp. 188 f.: Brev 5/9. 36. Hist. Tidskr. f. Skåne!. p. 215: Brev 412. 15. Smst. p. 212 og pp. 222 ff.: Breve 21/12 og 1659 37. Smst. pp. 215 ff. jfr. Bornh. Sml. Il.6pp.123 ff.: 24/3. Brev 17/2. 16. Ebbe Gert Rasmussen: Simblegård i året 1658 i 38. Bornh. Sml. 11.6 pp. 128 ff.: Jens Fribondes, Bent Bornh. Sml. 1974. Il.7, pp. 9 ff. Karlsen Bruns og Johan Findes beretning. For en

82 MODSTANDEN I SKÅNELAND 1658-59

kildekritisk vurdering af forholdet mellem denne 64. Danske Magazin anf. bd. p. 278: Memorial (på og Taubenfeldts version se Bornh. Sml. II.3 pp. 24 tysk) 27I11. ff. 65. Smst. pp. 272-74: Memorial andgaaende Malmøes 39. Om Fribondes genvordigheder se Sven Carlquist Entreprise Haffn. d. 2. Decbr. Ao. 1658 jfr. ensly­ och Gosta Borg: Ystadshistoria i sten, Ystad 1967 dende afskr. i RA DKUA A Il. Sverige: Memorial pp. 164 f. og førstenævnte i Ystadiana 1979 pp. 81 ang. et Forsøg paa Malmøs Erobring, som skulde ff. gøres den 26. Decbr. 1658 2/12. 40. Bornh. Sml. II.6 pp. 125 f. er foretrukket her, da 66. Bornh. Sml. Il.15-16 pp. 195 f. Weibull har nogle mindre, fejlagtige læsemåder i 67. Fr. IIl's brev til Malmøs borgerskab og indvånere sin geng. i Hist. Tidskr. f. Skåne!. pp. 218 f. 1658 28/12 or. SRA ÅK 40 vol. 2 Inkomna hand­ 41. Hist. Tidskr. f. Skåne!. pp. 219 f.: Brev 7/3. lingar er - desværre med en del fejl - tr. af Ersgård 42. Smst. pp. 222 f.: Brev 24/3. ml. pp. 200 og 201, hvorfor jeg har valgt at gengi­ 43. Smst. pp. 223 ff.: Brev 29/3. ve ordlyden efter or. ovenfor som bilag III. 44. Smst. pp. 225 f.: Brev 31/3. 68. Om den bornh. arvereg. se Bornh. Sml. II.15-16 45. Smst. pp. 226 f.: Brev 1/4. pp. 25 ff. 46. Smst. p. 228: Brev 8/4. 69. Hist. Tidskr. f. Skåne!. pp. 229 f.: Brev 18/4 anfø­ 47. Smst. pp. 229 f.: Brev 18/4. rer, at Fadder Davidsen, som dog slap bort, Brun 48. Den flg. fremstilling bygger dels på mine foreløbi­ og Hans - skal nok være Johan - Jørgensen skal ge studier af det i noter 103-104 anf. forhørsmate­ have været på kalkbruddet nogle gange. riale i procesakterne, dels - hvor intet andet anf. - 70. Smst. pp. 230 ff.: Brev 19/4. Om Cronoburg se på skildringerne hos Fabricius pp. 98 ff. og Ers­ Erlandsson pp. 58 f. gård pp. 200 f. 49. Hans Ersgårtl: Bartholomæus Michdsen »paa 71. Smst. p. 232: Brev 19/4. Vedr. munderingskontri­ Limhaffuen« i Limhamniana 1960 pp. 27 f. butionen, der var udskrevet under forrige krig se 50. Smst. pp. 28 ff. Bornh. Sml. II.3 pp. 97 ff. med note 293. Iflg. 0. 51. Om Oluf Svendsen Brock pg Evert Wildfang se Geddes, Christen Skeels og 0. Krags memorial til M.K. Zahrtmann: Borringholms Historie. 1935 2 sekretæren 1657 26/9 (RA DK B 53 1651-60, Kon­ pp. 59 f. cepter og Tndlæg til Skånske Tegneiser utr.) skulle 52. Om Hans Allesen se: Malmø af de i alt 750 skånske sæt levere de 300 til sin egen garnison. Det fundne stammer sikkert fra - Holger Fr. Rørdam: Bidrag til Sjællands Stifts Kirke- og Præstehistorie i Kirkehist. Sml. 3. Rk. netop denne del. II. Bd. Kjbhvn. 1877-80, pp. 294 ff. og sm.: 72. Smst. pp. 232 f.: Brev 22/4. Skaaninger fra Adskillelsestiden i Hist. Samlin­ 73. Om kommissionsdomstolen og dens virke se ne­ ger og Studier. Kjbhvn. 1891, pp. 77 ff. denfor noter 103 og 105 jfr. Hist. Tidskr. f. Skå• Gunnar Carlquist (ut11.): Lundf. f.tiftf. herdamin n!'!. pp. 211 f.: Rmv /,V4 om hl.n, Rlilnmhn or ne. Lund 1954 2, pp. 193 ff. Skuncks tilstedeværelse. 53. Om Søren Frandsen se: 74. Tallet beror på simpel registrering af retsdage i det - Holger Fr. Rørdam: Om Universitetets Kirke i note 103 nævnte forhørsmateriale, hvorfor Fabri­ Fosie i Skaane i det i note 52 anf. bd. af Kirke­ cius' antal 28 (p. 122) nok blot skyldes en fejltæl• hist. Sml. pp. 222 ff. ling. - Det i forrige note af Carlquist anf. a. pp. 353 ff. 75. Hist. Tidskr. f. Skåne!. pp. 234 f.: Brev 26/4. 54. Bornh. Sml. Il.15-16 pp. 116 ff. 76. Smst. pp. 235 ff. og 241 f.: Breve af29/4 og 10/5. 55. Fr. III's åbne br. beregn. på Henriksen 1658 2/11 77. Tallet skyldes simpel registrering af navne i det i or. SRA ÅK 40 vol. 2 Inkomna handlingar 1658- note 103 anf. forhørsmateriale. 59 jfr. koncept i RA Skaanske Tegneiser er efter 78. Om den nye kommissionsdomstol og dens arbejde hidtil utr. or. tr. ovenfor som bilag L se nedenfor noter 104 og 106. 56. Bornh. Sml. Il. 15-16 pp. 120 ff. 79. Limhavnsbrevene er besvaret i det i note 109 57. Smst. pp. 128 ff. nævnte materiale. Om tallet på skrivelser her næv• 58. N.M. Petersen: Efterretninger om General­ ner Fabricius 60 (p. 126). Adjudant Mikkel Skov etc. i Danske Magazin 80. Hist. Tidskr. f. Skåne!. pp. 249 f.: Brev 2019. 1843. III. Rk. I. Bd. pp. 275 f.: Ove Thott til Skov 81. Smst. pp. 249 ff.: Breve af 20/9, 8/10 og 29/10. 23/11. Ulfeldts sag er i dag bevaret i det i note 110 nævnte 59. Smst. p. 276: Sm. til sm. 24/11. materiale. 60. Smst. pp. 276 f.: Ove Thott til Fr. III 24/11. 82. Kongebrevene m.v. i det i note 105 bevarede mate­ 61. Smst. pp. 277 f.: Memorial 24/11. riale. 62. Smst. p. 278 med udgivers note om skitser. 83. Om Tde Skeels reaktion se Hist. Tidskr. f. Skåne!. 63. Fr. III's åbne brev om Mikkelsen 1658 27/11 or. pp. 252 f.: Brev 27/12. SRA ÅK 40 vol. 2 Inkomna handlingar 1658-59 er 84. P. Abrahamsson (utg.): Sweriges Rijkes Lands­ efter hidtil utr. or. tr. ovenfor som bilag Il. Lag. Stchlm. 1726, p. 732. 83 EBBE GERT RASMUSSEN

85. Som note I. - SFT med do. fra diverse tjenestemænd i general· 86. Om de dømtes sen. skæbne se generelt guvernementet. - Fabricius p. 128, 113. RA DK Skaanske Registre og Tegneiser samt kon· - Riindahl p. 336 cepter og indlæg til samme. og for specielt præsterne den i noterne 52 og 53 og 114. RA TKUA A II Sverige: Memorial ang. et Forsøg for Wildfang og Oluf Svendsen den i note 51 anf. paa Malmøs Erobring, som skulde gøres den 26. litteratur. Decbr. 1658, Kbhvn. 1658 2/12 afskr. tr. Da. 87. Om konfiskationerne se Fabricius p. 129 og Riin- Mag. 1843, pp. 272-74 og Haandskriftssamlingen dahl pp. 134 ff. IV. H.: Hvorledis de blefve straffede etc. tr. for­ 88. Bornh. Sml. II.15-16 pp. 120 ff. kortet hos Nyerup pp. 254 ff. 89. Smst. pp. 280 ff. 115. Dannemarkes Riges Historie. 1735 III, pp. 400 og 90. Smst. pp. 136 ff. 406, hvor det sidste sted kongens brev af den 2/11 91. Smst. pp. 139 ff. dat. under 9/11. 92. Bornh. Sml. Il.3 pp. 79 ff. 116. Efterretninger om Kong Friderik den Tredie etc. 93. Som note 88. 1817 pp. 250 ff. Øjenvidneberetningen tr. pp. 254 94. Som note 91. ff. Om tortur se pp. 252 og 260. 95. Bornh. Sml. II.15-16 pp. 128 ff. 117. Skånes Historia och Beskrifning. 1851 Senare De­ 96. Som note 88. len pp. 7 ff. 97. Bornh. Sml. Il.15-16 pp. 195 f. 118. Et Bidrag til Corfitz Ulfeldts Levnetshistorie i 98. Som note 88. Hist. Tidsskr. 1852. 2. Rk. IV. Bd. pp. I ff. 99. Bornh. Sml. Il.15-16 pp. 96 ff. 119. Leonora Christina Grevinde Ulfeldts Historie. 100. Smst. pp. 116 ff. jfr. Knud J.V. Jespersen i Hist. Kjbhvn. 1879, pp. 307 ff. Tidsskr. 1987. Bd. 87, hæfte I, p. 131, og i Søren 120. Af flere arbejder især Mørch (red.): Danmarks historie. 1989. 3 p. 148. - De danske og norske Studenters Deltagelse i 101. SmGt. pp. 106 ff. jfr. HiGt. TidGGkr. u. bd. pp. 130 Kj0ht>nh~vm Fnrw~r mnrl Knrl Gmtnv f. Kjbhvn. 1855. 102. Bornh. Sml. Il.3 pp. 114 f. og 15-16 pp. 139 ff. Om Universitetets Kirke Fosie i Skaane og Bi­ 103. SRA ÅK 40 vol. 1-2. drag til Sjællands Stifts Kirke- og Præstehistorie 104. Smst. ÅK 41 vol. 1-2. i Kirkehist. Sml. J. Rk. II. Dd. pp. 222 ff. og 294 105. Smst. ÅK 40 vol. 2: Koncept til! utgående Skrivel­ ff. ser 1659 og Inkomna handlingar 1658-59. - Skaaninger fra Adskillelsestiden i Hist. Samlin­ 106. Smst. ÅK 41 vol. 3-4. ger og Studier. Kjbhvn. 1891, pp. 77 ff. 107. Smst. ÅK 40 vol. 2: Striidda handlingar jfr. 41 vol. 121. Adelsvældens sidste Dage. Kjbhvn. 1894, pp. 395 2. ff. Den Hans Jørgensen som anf. pp. 397 og 399 108. 31ml. Skrivelser til! Kungl. Maj:t och rådet 1659. 8kal nok være Johan .Tørg0n80n jfr. note 69. 109. Limhamnsbreven i ÅK 41 vol. 4. 122. Skaanes Overgang fra Danmark til Sverige. Lund­ 110. Greve Ulfeldts acta smst. Kbhvn. 1906 I, pp. 98 ff. 111. SRA hovedsagelig 123. Stadens historia 1658-1718 i Oscar Bjurling (red.): - RR: Kopibøgerne med ordlyd af udgåede skri­ Malmii stads historia. Malmii 1977 2, pp. 191 ff. velser. 124. Nar Skåne blev svenskt. 1965, pp. 47 ff. - STKM/STK diverse skrivelser til kongen. 125. Skåneland utan fiirskoning. Karlshamn 1981, pp. 112. SLA især 86 ff. og 336 f. - SFGG med skrivelser fra generalguvernører m.v.

84 Amerikansk soldat i 1890' erne

- en udvandrerhistorie Af Poul Otto Gaalaas-Hansen

Montre med militæreffekter, foto m.m. fra Otto Julius Hansens tid i det amerikanske kavalleri (1893-98), som de blev vist på Bornholms Museum i foråret 1989.

Indledning ved Henrik Vensild ment, et amerikansk flag samt flere foto fra I julen 1988 døde Hans Eivind Gaalaas­ Fort Walla Walla i staten Washington og fra Hansen i Åkirkeby. En velkendt og meget Yellowstone National Park. dygtig mekanikus og urmager. I hans bo Disse genstande stammede fra faderen, fremkom der en del amerikanske militæref• snedker og møllebygger Otto Julius Hansens fekter, så som gallajakke, bælte, daglig ka­ tid som kavallerist i den amerikanske hær sket, soldaterbog fra det 4. kavalleriregi- 1893-98. Bornholms Museum modtog med

85 POUL OTTO GAALAAS-HANSEN

stor glæde disse amerikanske effekter, da de ske effekter, der kan fortælle om livet i det fortæller om en bornholmsk udvandrers fremmede. spændende tid i Amerika. Vi bad samtidig Otto Julius Hansen var født i 1874 på 3. Otto Julius Hansens barnebarn, Poul Otto sig. parcel i Åkerlyngen. Han kom i lære Gaalaas-Hansen i Sandefjord i Norge om at som snedker hos A.P. Nygaard i Åkirkeby, nedskrive, hvad bedstefaderen havde fortalt og som udlært drog han med broderen Chri­ om sin tid i Amerika, for at fastholde disse stian over til en ældre broder i Chicago. Det oplysninger og for at give uniformsdelene og er disse år i Amerika, vi skal høre om her. I fotografierne mere liv. 1898 vendte han med sin norske kone tilbage Mange bornholmere udvandrede i sidste til Bornholm og fik ansættelse hos snedker århundrede, hovedsagelig til Amerika. Man­ Christian Jensen i Åkirkeby, hvor han også ge af dem blev der ovre, mens nogle og her lærte at bygge møller. Senere i 1911 grunde­ iblandt Otto Julius Hansen og hans norske de han egen virksomhed og blev en kendt kone Anne Gaalaas, vendte hjem til hans fø­ møllebygger på Bornholm. Alligevel ville fa­ deø og opbyggede en ny tilværelse. Men milien gerne tilbage til Amerika, men 1. Ver­ trods det, at en del vendte hjem igen, mang­ denskrig satte en stopper for rejseplanerne, ler Bornholms Museum faktisk karakteristi- og de blev her resten af livet.

Arbejdsløs Færdig med læretiden som møbelsnedker, vendte hjem. Som en illustration af antallet og uden arbejde. Det virker næsten dagsak­ kan nævnes, at der i 30'erne alene på Ny­ tuelt, og alligevel er det den situation den 16- byvej - fra Torvet til Kuleborgvej - boede ik­ årige Otto Julius Hansen fra Aaker-lyngen ke mindre end 10 hjemvendte »amerikane­ oplevede for 100 år siden. re« - noget lignende var tilfældet andre ste­ Han var ikke alene. Den industrielle revo­ der i byen og på øen, og det var næppe fler­ lution var så småt kommet til Bornholm. I tallet af immigranterne, som valgte at vende løbet af læretiden havde han oplevet over­ hjem. gangen fra håndsmedede søm til de nye ma­ Var der da ikke fra myndighedernes side skinfabrikerede: restriktioner mod udvandring? Jo, det var - Hvis du taber et søm på gulvet, skal du der. Af hensyn til øens forsvar var der et ikke bukke dig for at ta' det op, for det er udrejse-forbud for mænd i en vis alder. det ikke længere værd, havde hans læreme• Hvordan Christian klarede det, er ikke ster A.P. Nygaard sagt til ham. Så billige klart, men for Ottos vedkommende gik det var de nye søm sammenlignet med de gamle sådan til: og repræsenterede i grunden den økonomi­ Han henvendte sig til byens politibetjent ske situation for flere håndværk. med spørgsmålet om udrejsetilladelse. Ottos fire år ældre bror Hans Christian, - Hvor gammel er du? spurgte »Dåua«. udlært kleinsmed, var også arbejdsløs, men - 16 år. det store eventyr lokkede i vest, for dem, - Så kan du rejse, hvor du vil. God tur! som for mange andre: Amerika! Så drog drengene afsted. Jeg har aldrig En ældre bror, Mathias Andreas var alle­ kunnet finde oplysninger om rejserute, skib rede sammen med en morbror rejst til det o.l., men formentlig har turen gået på så• store lokkende land. I det hele taget foregik kaldt »Immigrantklasse« - på mellemdæk• der i disse år en ganske anseelig udvandring ket uden egentlig køjeplads og med egen for­ fra Bornholm. Nogle blev derovre, andre plejning med medbragt mad. Flere rederier

86 AMERIKANSK SOLDAT I 1890'erne

drev i årene omkring århundredskiftet en bejdere, men aflønningen foregik efter op­ meget livlig linjefart mellem Skandinavien målingsakkord, ordrerne blev mindre og og New York - om end ikke alle lige seriøse. mindre, arbejdstiden blev nedsat - og der­ Fra New York gik turen med tog til Chi­ med også lønnen. Når lønnen blev for ringe, cago, hvor broderen Mathias boede. For­ sagde arbejderne op. Hvad skulle man leve mentlig har jernbaneselskabet - Union Paci­ af? Hvorfor ikke soldat! En arbejdskamme­ fic - gennem sine immigrationsagenter i rat - en irlænder - foreslog, at de skulle lade Danmark ordnet billetter helt frem, ligesom sig hverve til kavalleriet, men Otto mente ik­ de sørgede for ledsagere i New York. Sprog­ ke, at han var nok vant til at håndtere heste kundskaberne var minimale: og ville til infanteriet. - 'Da vi kom til Chicago, kunne vi sige - Er du gal mand! sagde hans irske kam­ »Yes and no« og tælle til hundrede på en­ merat. Kan du virkelig tænke dig at gå og gelsk. trave omkring til fods på dette uendelig sto­ Det, at Otto kunne tælle til hundrede, re kontinent? Never man! kom ham til hjælp. Han havde adressen til - Han lod sig hverve som soldat! »Enlisted sin bror på et stykke papir, som han leverede for five years in U S Cavalry« - og så gik tu­ til en drager - en gammel mulat, som fik læs• ren videre mod vest. 4. Cavaleriregiments set drengene og deres bagage på en lille vogn Troop H blev opsat i nærheden af Chicago med et muldyr for. De kom frem til en gade, og omgående forflyttet. I løbet af vel to må• og et stykke oppe i denne standsede kusken, neder red de »horseback« den ca. 3000 km kravlede ned fra vognen; gik hen til en hus­ lange vej til Fort Walla-Walle i staten Was­ væg og undersøgte denne ganske nøje. Dette hington. Washington blev stat i 1889, men gentog sig flere gange, indtil det gik op for blev fortsat delvis administreret som et »ter­ Otlu, at mauueu vd1 stæ1kt ua;usym:t ug ritory«, og cavallcriets opgave var bl.a. at vanskelig kunne læse husnumrene. Da de varetage nybyggernes sikkerhed, men også standsede næste gang pegede han derfor på at forhindre disses overgreb mod den indi­ et hus og sagde dets nummer. Til tak fik han anske befolkning. Jeg har forresten aldrig »det lykkeligste smil, jeg nogensinde har set hørt min farfar tale nedsættende om en indi­ på et negerfjæs«, fortalte han mange år se· aner, tværtimod! nere. - Det er kloge og stolte folk. Og det var Christian fik i Chicago arbejde i sit fag os, som tog deres land, fordi vi havde bedre - smed - i en større virksomhed og boede i våben. De led ofte nød, og det er ikke mær• Chicago til sin død. En arbejdsulykke gjor­ keligt, at de er bitre på den hvide mand. de de sidste år af hans liv meget vanskelige - Indianere kom han en del i kontakt med et socialt støtte-apparat fandtes jo ikke, og her i Walla-Walla i Blue Mountains. Men al­ det blev yderst vanskelige kår for familien. tid på fredelig vis. Der var tilmed ansat indi­ Under arbejdet i smedien faldt en glødende anere som scouts - spejdere eller egentlig vej­ genstand ned i hans støvle, så han blev visere - og kasernearbejdere o.l. ved garniso­ stærkt forbrændt. Der gik koldbrand i s.1- nen. ret, og stykke for stykke af benet blev ampu­ Blandt dem, som mere på forretnings­ teret. mæssig basis fulgte cavalleri-troppen, var en Otto fik arbejde i et byggefirma som tøm­ fotograf. Fotografiet var endnu i sin barn­ rer - det rene »vildmands-arbejde« på høje dom, og på mange måder en sensation. Man huse uden nogen form for sikkerhed, fortal­ må gang på gang forundres over den forbav­ te han. En tid var han også med til at bygge sende kvalitet, der var, både teknisk og jernbanevogne for Union Pacific. kunstnerisk, over optagelser fra denne tid, Firmaet, som byggede jernbanevogne, det tunge og uhåndterlige udstyr taget i be­ havde som princip ikke at afskedige medar- tragtning. Men takket være denne feltfoto-

87 POUL OTTO GAALAAS-HANSEN

graf disponerer vi i dag over et næsten unikt - Ikke så ilde, til at være almindelige bon­ billedmateriale omfattende såvel landskab de-øg. Og mændene har nok en del at lære som personer og dyr. endnu. Min første bevidste oplevelse af disse bil­ - Jamen farfar, at de virkelig kan få heste­ leders værdi har en lidt pudsig historie. Aa­ ne til at gå så pænt og gøre, som rytteren vil. kirkeby Idrætsforening havde sommerfest - Du kan få hesten til at gøre næsten hvad på den gamle idrætsplads. Med rideopvis­ som helst for dig, bare du behandler den or­ ning. Det skulle farfar se på, cavalleristen dentlig, så den får tillid til dig ... Kom med, sad ham i blodet selv 40 år efter dimitterin­ jeg skal vise dig noget. gen. Sport var ellers ikke den store interesse. Så bar det hjem, og de gamle amerika-bil­ Kommentarerne efter rideopvisningen ude­ leder kom frem. På et af dem - billedet var blev ikke. arrangeret af fotografen - stod en patrulje,

En rigtig amerikansk kavallerist. Sadelmager Carl Scott fra Irland, der gjorde tjeneste i 4. Kavalleriregiment, deling H, 1893-98 sammen med bornholmeren Otto Julius Hansen. Her ses Scott i patruljeuniform bevæbnet med tromlerevolver i bæltet samt karabin og sabel på hestens sadel.

88 AMERIKANSK SOLDAT I 1890'erne

En opdigtet scene. hvor to »indianere« angriber en patrulje. I midten ses hesten Hein, der virrer med hovedet, da den ik­ ke kunne lide, der blev sigtet på den. Foran har en kavallerist lagt sin hest ned for at dække sig og hesten. Foto Crawford, Fort Walla Walla Washington o. 1893-94. tilsyneladende under en rast overrasket af en vælge, og løjtnanten, der havde en gammel indianer, der kommer ridende bare-back på sort hest, der aldrig lystrede ham, tog den en pony og sigter med et gevær. En hest lig­ største og kraftigste, men ikke akkurat pæ• ger på siden foran de andre. neste hest blandt de nye. Men det gik som - Har de skudt den hest? Gjorde I virkelig før. Det var ikke hestene, men løjtnanten, det? der var noget i vejen med. Han kunne ikke - Nej, det hørte med til eksersitsen. Enten omgås heste. Det samme, hvad han gjorde. det var for at skjule sin hest i vegetationen, Hesten dansede rundt. Løjtnanten skændte, eller man i nødsfald måtte bruge hesten som bandede og slog. Og værre blev hesten. Til­ brystværn. Det var bare at kommandere den sidst kastede den løjtnanten af. til at lægge sig. Det var ikke alle, som var li­ Hesten blev kasseret som ubrugelig, og ge villige. Ser du den hest, som nikker med jeg fik ordre til at ta' den med udenfor lejren hovedet - han kan ikke lide, at indianeren og skyde den. Det klarede jeg ikke, jeg hav­ sigter på ham. Det er min hest - Hein. Bedre de fattet godhed for dyret, gik til kaptajnen hest og kammerat fandtes ikke. Hvordan jeg og bad om at blive tildelt hesten. fik den? All right. Du skal få historien om - Du får tre dage til at prøve dig, var sva­ Hein: ret. - Der kom en drift nye heste til Walla­ - Jeg bad om fri de tre dage og fik det. De Walla. De blev fordelt til os soldater. Selv­ tre dage var jeg sammen med Hein tidlig og følgelig havde officererne første ret til at sent, god-snakkede for ham, klappede ham,

89 POUL OTTO GAALAAS-HANSEN

Fort Yellowstone, hvor Otto Julius Hansen var udstationeret som kavallerist til 1898. Her mødte han den norske pige Anne A. Olsdatter fra Gaalaas, Nes i Hedemark, Norge, som han blev gift med. red lange ture ud i terrænet, passede på at stive ben. Jeg kom over hindringen i en flot finde lidt ekstra godbidder til ham. Det blev bue og med en temmelig ublid landing, mens den mest eksemplariske cavallerihest i hele hesten stod udenfor porten og formelig lo troppen. Kun en gang lavede han et nummer om kap med de af mine kammerater, der med mig. Han gik sammen med de øvrige havde set, hvad der foregik. heste i thefence - indhegningen - og jeg hen­ Efter en tid blev troppen flyttet fra Walla­ tede ham for en patrulje-tur. Havde bare et Walla. I 1872 havde Kongressen oprettet tov med, som jeg lagde om nakken på'n og verdens første nationalpark. Et område på sad op, bare-back, you see. Havde gjort det 3344 sq. miles - 8.660 m 2 (som Sjælland, mange gange tidligere. Da vi kom til garni­ Lolland, Falster og Møn) - i det nordvestre sonsporten, var denne lukket, men den var hjørne af staten Wyoming blev afsat som et ikke højere, end at Hein let kunne springe offentligt beskyttet naturreservat. Opsynet i over. Også det var gjort tidligere, men da det enorme parkområde blev overladt til U S med sadel. Vi havde god fart helt frem til Cavalry, der konstant havde to Troops (de­ porten, da han pludselig refuserede på fire linger) stationeret der. I senere tid er opsynet

90 AMERIKANSK SOLDAT I 1890'erne

Otto Julius Hansen med hesten Hein, som han tæmmede efter tre dages arbejde. Han er her iført daglig uniform med kasket med mærke, to korslagte sabler og 4 H. omdannet til en egen organisation, der un­ de, så godt som uberørt af menneskelige der navn af Rangers er underlagt det fødera­ indgreb, og med et klima, som bedst kan ka­ le departement for nationalparkerne. Troop rakteriseres som >mine months of winther H blev efter turnus forflyttet til Fort Yellow­ and three months of bad weathern. stone for at varetage opsynet. Igen pr. heste­ De tre måneders dårlige vejr kan dog ikke ryg. Ca. 1250 miles (2000 km). have været værre, end at der strømmede tu­ Fort Yellowstone ved Mammoth Hot rister dertil - og det gør der stadig. Området Springs blev nu hans hjem for resten af er i dag lige så attraktivt som dengang, trods Amerika-opholdet. Det blev også det sted, store skovbrande de senere år. Netop værn der gav de stærkeste minder. Gang på gang, og opsyn mod skovbrand var en væsentlig når jeg sad hos mine bedsteforældre i skum­ del af vagtstyrkens opgave. En patrulje fulg­ ringstimerne, var det fortællinger om livet i te altid en vis tid efter, at »stage-coaches« - Yellowstone, som var i centrum. Ikke uden diligenser med firspand - fragtede turister på grund. Farfar plejede at sige, at det var det sight-seeing. En rundtur i parkadministra­ næstsmukkeste sted på jorden (efter Born­ tionens regi tog normalt seks døgn med holm), og den hjemvendte udvandrers mare­ overnatning på de store hoteller med efter ridt var levende: At man er rodfæstet i begge datidens forhold fornemme faciliteter som lande. Yellowstone ligger i østskråningen af centralvarme og elektrisk lys. Soldaterne Rocky Mountains og er et meget vildt områ- fulgte så efter til hest, overnattede i telt eller

91 POUL OTTO GAALAAS-HANSEN

helt disorienteret. Så begyndte Hein at blive modvillig. Jeg tvang den frem. Det gik mere og mere trægt. Til slut gav jeg op. Gav slap­ pe tøjler og lod hesten gå, som den selv ville. Den gjorde brat omkring og lagde i skarpt trav gennem skoven i modsat retning af det, jeg ville. I løbet af en lille time havde vi ind­ hentet de øvrige. Et par år af opholdet i Yellowstone besty­ rede Otto garnisonens snedkerværksted. Al­ le bygninger på fortet var træbygninger, som skulle vedligeholdes, ligeledes inventar og vogne, redskaber m.v. Der var nok at se til ved siden af vagter, skydeøvelser o.l. Un­ der en skydeøvelse mistede han en god kam­ merat. Der var pistolskydning på bane. Den fra alle cowboy-romaner og -film kendte »Peace-maker« var standardvåben ved siden af carabin og ryttersabel. På standpladsen havde kammeratens pistol ikke fungeret, og han gik til bøssemageren, der var med, og klagede. Bøssemageren sad på en sæk foder, han ta'r pistolen, kikker på den, drejer tromlen et par gange og er så uheldig at løs­ En af opgaverne for kavalleristerne i Ye/lowstone Na­ ne sikringen, kommer nær aftrækkeren, og tional Park var at holde opsyn med det enorme landom­ råde, og her bl.a. holde opsyn med de vildtlevende dyr et uventet skud går af. Det træffer på klos som hjorte og bjørne. Her »fodrer« en kava/lerist nogle hold soldaten i underlivet og går skråt op hjorte. Hvad der er i kanden og flasken kan vi kun gisne gennem kroppen og ud i ryggen. Stor op­ om. standelse med båre og lægehjælp, men ska­ derne var for store. Det, at miste en god kammerat under sådanne omstændigheder, bivuak - et par steder var der specielle hytter, sætter præg. Cowboy- og krigsfilmene er »shanties«, til deres brug. nok ikke helt ærlige på dette punkt. Når patruljen havde brudt op, ventede al­ Det fik vi i familien et bevis for en middag tid en mand nogle timer, før han fulgte efter under anden verdenskrig. Mens vi spiste, de øvrige. Hans opgave var at se efter, at al­ lyttede vi til svensk radio. Der var en repor­ le spor blev slettet, og specielt at absolut al tage fra en amerikansk militærbegravelse ild var slukket. (Pearl Harbour?). Da kommer farfar ind ad En sådan en-mands-tur havde nær fået al­ døren, men standser og står i stram »giv vorlige følger: agt!«, da der fra radioen kommet et horn­ - Jeg havde haft vagt om natten og kunne signal. Da signalet er ovre, strømmer tårerne sove en times tid, efter at resten af troppen ned ad kinderne på den ellers så tavse mand. var redet videre. Da jeg skulle fortsætte, Han hilser militært, gør omkring og forla­ havde det været et voldsomt regnvejr, så jeg der stuen uden et ord. totalt mistede sporet efter mine kammera­ Først længe efter vovede jeg at spørge ter. Jeg forsøgte gang på gang at finde dem, om, hvad det var, der havde gjort så stærkt men forgæves. I et par timer red jeg rundt indtryk på ham den dag:

92 AMERIKANSK SOLDAT I 1890'erne

- Det var det gamle æres-signal »Last startet i Massillon, Ohio, påskedag 1894. Post«. Det bli'r blæst over en falden soldats Selvom den tildels blev mislykket, fik den en grav. Jeg har ikke hørt det, siden vi begrave­ vis indflydelse på indenrigspolitikken. Målet de min bedste ven - irlænderen ved Fort Yel­ var at vække kongressens ansvar for de lowstone. mindst 4 millioner arbejdsledige og deres fa­ - Vær altid klar over, hvad du gør, når d1' milier. Optøjerne bredte sig også til de vestli­ håndterer skydevåben. Det er aldrig våbnets ge stater. I Montana samledes en styrke på fejl, men mandens, dersom der sker en ulyk­ omkring 650 mand - minearbejdere, skov­ ke, og den kan være uoprettelig! og løsarbejdere. De regelret kaprede et tog Dyrelivet i nationalparken var eneståen• på Nothern Pacific RR for at rejse til de, og der var mulighed for at komme det på Washington DC. Et tog med ordenshånd• nært hold. Det var allerede i 90'erne et af de hævere -sheriffer og vicesheriffer - fulgte ef­ få steder, hvor der endnu fandtes buffalos - ter, og det kom til en regulær kamp ved Bil­ den amerikanske bison. Store flokke af elk - lings Montana, et stykke nordøst for Yel­ eller wapiti, en kronhjortestamme, var gan­ lowstone. Sherifferne blev overmandet af ske talrig. oprørerne og folk fra byen, men blev befriet Store flokke af coyote - prærieulven - af kavallerister fra Fort Yellowstone. Det strejfer rundt. Bedst kendt er vel den nord­ var den eneste egentlige krigeriske eller mili­ amerikanske sortbjørn, som i Yellowstone tære operation, farfar oplevede under fem var og er meget talrig og særdeles tillidsfuld, års militærtjeneste, men som han sagde: næsten tam. Men ufarhg er den ikke! At - Ueu rnest vanvittige! Vi uuuiugeue toget komme dens enemærker for nær, særlig en og lå på begge sider af banelinjen og skød hun med unger i hiet, er ikke bare spøg. mod vore egne folk. Mærkeligt, at ingen En af soldaterne havde under en rast i blev skadet. skoven l

93 POUL OTTO GAALAAS-HANSEN

te, at hun var gravid. Da barnet blev født, havde det et modermærke i panden. Vrøvl og falkeovertro! - Ja, kanhænde, men min fars ældste bror - han er, når jeg skriver det­ te, over 90 år - har endnu et modermærke i panden a la Gorbatjov. Det er mindre, men har fuldstændig form som den amerikanske ørn på uniformsjakkerne". De forskellige ting - billeder såvel som genstande - blev desværre efterhånden spredt. Der var fire sønner i ægteskabet, og man kunne vel ikke vente, at alt skulle blive hos en af dem. Jeg tror, vi har været heldige at holde sammen på så meget, som vi har af dette. Militær-effekter og en del papirer fik jeg som det ældste hjemmeværende barne­ barn selv af farfar den sidste gang, jeg så ham. Noget af uniformen havde jeg allerede fåel, da jeg var et år gammel - der blev syet frakke til mig af benklæderne. Det var godt stof, og fire søskende i række klarede ikke at slide det ud. Men møllene ku' godt lide det! Desværre. Jeg spu1gle eugaug farfar, om han aldrig havde længtes hjem, mens han var i Ameri­ ka. At han ofte længtes til Amerika, var in­ gen hemmelighed, det vidnede alle hans amerikanske sange og meget andet om. - Bare en gang, svarede han. Da jeg havde givet besked om, at jeg ikke ville forny kon­ trakten med Uncle Sam, begyndte jeg at længes. På vagten natten efter skrev jeg san­ gen: Anne Augusta Olsdatter fra Gaalaas, Nes i Hedemark, Så sang han på melodien »The last rose of var ansat på Fort Yellowstone og mødte der Otto Julius summer«: Danmark, blomstbestrødte have, Hansen. Efter deres bryllup i 1898 flyttede de til Åkir­ keby. Foto Dagen, St. Paul. Danmark er mit fødeland". Teksten sendte jeg til Bornholms Tidende, Mange souvenirer blev bragt med hjem. så kunne hele familien læse den der, det var Blandt dem kavalleristens gallauniform, enklere end at skrive den af i mange eksem­ desværre ikke fuldstændig pga. pladsman­ plarer. Blandt de papirer, jeg fik af farfar, gel i kufferten. Den blev nok brugt til for­ var også originalmanuskriptet, der viser, at skellige formål, karneval m.m. gennem åre• vers 2 er kommet til senere. ne. Engang i løbet af det første år, iførte far­ far sig uniformen og overraskede bedstemor Det blev en god og ekspansiv tid hjemme. i køkkenet en søndag. Hun slog armene om Efter ti år i Nyby med arbejde for andre fra ham i henrykkelse og trykkede panden mod klokken 6-6, blev der gjort en del på ejen­ en af knapperne i uniformsjakken og fortal- dommen, »mens andre sov«, som han ud-

94 AMERIKANSK SOLDAT I 1890'erne

Efter hjemkomsten til Bornholm grundede Otto J. Hansen i 1911 egen møllebyggerforretning. Her ses han (yderst til højre) med et arbejdshold på den tidligere mølle i Bodilsker, Pilemøllen, hvor selvkrøjervindfanget skal hejses op. trykte det, købte han den gamle degneskole, med i krigen. De blev i Aakirkeby. Men etablerede sig som tømrermester og var med længslerne - å jo ... til at bygge store dele af byen. For som farfar sagde, da han gav mig et Da det financielle krak kom i 1915, blev kort over Yellowstone Nationalpark: forretningen solgt. Det var ligeså godt at - Du, får få det, jeg får ikke brug for det forsøge Amerika igen. Der blev bestilt billet­ mere, måske du ... ter med Cunard-linjen, men først rejste bed­ Jeg har ikke været der endnu, men jeg le­ stemor til Norge for at se til sine forældre. vede der hele min barndom - på kortet, i bil­ Mens hun var i Norge, blev Lusitania, som leder, fortællinger og atmosfæren i stuerne de skulle rejse med, torpederet, USA kom hos mine bedsteforældre.

95 POUL OTTO GAALAAS-HANSEN

»Danmark! blomstbestrødte Have«

Melodi: Zigøjnerdrengen

Danmark! blomstbestrødte Have Fra mine Fædres Hjemstavn drog jeg Danmark er mit Fødeland, tjener nu et fremmet Flag der hvor Østersøen vugger svoret det min Tro og Ære sig mod Stranstens hvide Sand, og at kjæmpe for dets Sag jeg vil hjem igjen til Danmark er jeg værdig da at træde til dets Strand og Bøgelund Danmarks blomstbestrødte Vang der hvor Natergalen synger vil du ej din Søn udstøde i den stille Aftenstund. naar han vender hjem engang.

Bornholm du Klippe skønne Gamle Fader huld og kjære med Bakker grøn og Blomstervang du som for vort Danmark stred med Fyrreskove altid grøne kan du kjærlig mod mig være og din søde Pulesang er du ikke paa mig vred paa Egegrene Gøgen kukker taaget er dit ØJe blevet i stille Sommeraftenstund Haaret hvidt og Armen svag der jeg tumled i min Barndom skulde jeg ej ved din Side leged i dens Nøddelund. staaet paa din gamle Dag.

Langt fra Hjemet i det fjærne Kjære Moder du som lærte har jeg søgt og tjendt mit Brød' mig hvort skjønne Modersmaal syntes se en Haabets Stjerne du som bad og Taarer fældte hver gang Modersmaalet lød, for mig og mit Fremtidsmaal jeg var i en fremmed Skare ja jeg vil tilbage vende hørte det en sjelden gang. og mig kaste i din Favn Oh! da faar man ret erfare høre dig med kjærlig Stemme Modersmaalets skjønne Klang. kalde mig mit Barndoms Navn.

Otto Hansen Oct 3lte 1897

96 Da kommunalreformen kom til Bornholm

Af Niels Elkær-Hansen

Erindringer fra årene 1967-70 om blandt andet forsøg på sammenlægning af Bornholms og Københavns amter.

Ved kommunalreformen af 1970 blev antal­ Diskussionen om kommunestruktur og let af kommuner i Danmark ved sammen­ styreform, som det blev fastlagt i et lov­ lægning reduceret fra 1386 til 275, og antal­ kompleks vedtaget i slutningen af 1960-erne let af amtskommuner blev samtidig ligeledes om den kommunale inddeling, styrelse og nedbragt fra 25 til 14. De nye kommuner fik byrdefordeling mellem stat og kommuner og samme struktur, idet forskellen mellem køb­ mellem kommunerne indbyrdes, pågår dog stadskommuner og sognekommuner op­ stadig. Kommunestørrelsen foreslås således hævedes. Tidligere havde købstæderne haft fra tid til anden ændret f.eks. på Bornholm, indenrigsministeriet som tilsynsførende og og gennem frikommune-forsøg er der skabt sognekommunerne amtsrådet. Nu henlagdes mulighed for at arbejde - dog endnu kun tilsynet for at tilgodese hensynet til decentra­ forsøgsvis - med ændret struktur og indhold licering og nærdemokrati til lokale tilsyns­ f.eks. ved udvidelse af kommunalfuldmag­ råd med medlemmer valgt af det pågælden• ten. de amtsråd og med amtmanden som for­ For amtskommunernes vedkommende mand. At nogle kommuner senere under et går diskussionen først og fremmest på, om såkaldt »frikommuncforsøg« har ønsket ut der overhovedet er behov for dem, eller om erstatte det lokale folkevalgte tilsyn med et opgaverne løses bedre ved at blive delt mel­ centralt tilsyn af indenrigsministeriets em­ lem primærkommunerne og staten. Om det­ bedsmænd, skal her kun nævnes som et ku­ te skriver tidligere minister Poul Nyboe An­ riosum. dersen i sine erindringer fra dansk politik Også amtskommunernes struktur under­ 1968-77 »Det umuliges kunst«: »Jeg mente gik visse ændringer, væsentligst var, at de allerede dengang (altså ved kommunalrefor­ nu kom til at omfatte befolkningen i såvel mens gennemførelse), at det i og for sig hav­ by- som landdistrikter. Tidligere havde de været ønskeligt helt at afskaffe amtskom­ amtskommunerne kun omfattet landkom­ munerne, og det store administrationsappa­ munerne. rat, som senere er blevet opbygget, har be­ Den gennemførte reform var ikke et hast­ kræftet mig i den opfattelse. Men Danmark værksarbejde. Kommunallovskommissio­ er ikke et land, der ynder revolutioner, og på nen blev nedsat i 1958 og analyserede gen­ den baggrund var det ikke så ringe endda at nem flere undersøgelser de kommunale halvere antallet af amter. Jeg ser med inter­ problemer for at finde frem til den kommu­ esse hen til resultaterne af det forsknings­ nestørrelse, der var passende til løsning af projekt om kommunalreformens virknin­ kommunens eller amtskommunens opgaver. ger, som udføres i Amtskommunernes og Herefter blev der over hele landet ført for­ Kommunernes Forskningsinstitut (AKF).« handlinger med de lokale folkevalgte repræ• sentanter i kommunalbestyrelser og amtsråd Kommunalreformen rokkede ikke ved for at tilpasse »ideal-kommunen« til geogra­ den særstilling, som Københavns kommune fiske, befolkningsmæssige og erhvervsmæs• og Frederiksberg kommune havde opnået sige forhold m.v. for 300 år siden.

97 NIELS ELKÆR-HANSEN

Bornholms kommunale inddeling før og efter kommunalreformen 1970. Antallet af øens kommuner blev ved sammen­ lægningen reduceret fra 21 til 5.

I de senere år - altså efter kommunalrefor­ 12. november 1989 en undersøgelse over ud­ men - har en ændret holdning i befolkningen viklingen i de politiske partier. Undersøgel­ overfor politikere - en slags »politiker-lede« - sen er kun i sin vorden, men som eksempel og manglende tilslutning til politiske partier på udviklingen anføres, at socialdemokrati­ kunnet spores. Politiken omtaler således den et, der i 1960 talte 260.000 medlemmer nu

98 DA KOMMUNALREFORMEN KOM TIL BORNHOLM

kun har ca. 100.000. Om samme emne skri­ ne, Niels Anker Kofoed, udsendte gennem ver Poul Nyboe Andersen i de før nævnte sognerådsforeningen den 20. november 1967 erindringer: »Det splittede Folketing er en til samtlige sogneråd på øen et forslag om et del af forklaringen på den svage statsmagt. bornholmsk landsting - udfra devisen: »Een Vælgerne er blevet troløse mod de politiske ø = een kommune med magistratsstyring«. partier. Antal medlemmer i vælgerforenin• De bornholmske købstæder var på dette gerne har været i kraftig tilbagegang over en tidspunkt klart imod sådanne tanker, og og­ årrække. Til gengæld er antal medlemmer i så indenfor det daværende amtsråd og i sog­ organisationer med specielle formål og i nerådene var der røster, som talte imod. På græsi:odsbevægelser af forskellig art i stærk et møde i Vestermarie, arrangeret af »Land­ fremgang. Det er udtryk for, at den politiske boungdom«, diskuterede planens ophavs­ interesse samler sig om iøjnefaldende enkelt­ mand med amtsrådsmedlem og sogneråds• spørgsmål, der populariseres af medierne, formand, senere amtsborgmester Jens K. fremfor om en samfundsmæssig helhedspo­ Brandt, hvor sidstnævnte gav udtryk for, at litik.« kun et mirakel kunne skaffe øen en magi­ Men også den ændrede kommunestruktur stratsordning. Dog fandt Brandt, at 21 kom­ må bære sin del af skylden. Med sammen­ muner med 200 kommunalbestyrelsesmed­ lægningen til de større og mere bæredygtige lemmer nok var for mange, »vi må kunne enheder, der kunne påtage sig nutidens res­ nøjes med 100 kommunalbestyrelsesmed­ sourcekrævende opgaver., er antallet af lemmer«. kommunalbestyrelsesmedlemmer blevet re­ I slutningen af november 1967 indbød duceret, jtr. den nedentor refererede diskus­ Bornholms amtsråd kommunalbestyrelses­ sion om kommunestrukturen på Bornholm, medlemmer såvel fra by- som fra sogneråd hvor det nævnes, at antal kommunalpoliti­ til et møde i Klemensker til drøftelse af den kere på øen må forventes at blive halveret. fremtidige kommunestruktur. Mødet måtte Hertil kommer, at de styrende organer med betegnes som repræsentativt, idet 200 delta­ de større enheder såvel geografisk som rent gere var mødt. Kommunalreformkommis­ menneskeligt rykker længere og længere sionen havde givet de bornholmske kommu­ bort fra den almindelige borger, der føler sig ner frist til marts 1968 til at fremkomme fremmedgjort fra dem, der bestemmer over med forslag til en ny kommunestruktur, og hans udfoldelsesmuligheder. Denne fornem­ kommissionen havde pålagt amtsrådet at melse af afstand mellem borger og de folke­ yde kommunerne bistand i deres bestræbel• valgte råd har ikke kunnet afbødes ved for­ ser på at nå til stillingtagen i spørgsmålet. søg med oprettelse af lokalråd o.l., der in­ Mødet gav ikke den ønskede klare indstil­ gen kompetence har, eller f.eks. offentlig­ ling. De talrige forslag viste, at der var lang hedsperioder ved regions- og kommunepla­ vej igen, før en afklaring kunne nås, men, ner, hvor de berørte borgere vel kan udtale skrev Bornholms Tidende, »een-kommu­ sig, men hvor ingen er forpligtet til at følge nefolkene har i hvert fald ikke erobret nogen deres råd. position«. Dette blev i øvrigt bekræftet, idet samme avis den 31. januar 1968 kunne oply­ se, at kommunalreformkommissionen hav­ Bornholm: En kommune - eller flere? de udtalt: »at k0.mmissionen ikke finder, at Bornholm var forud for kommunalrefor­ der ved de førte forhandlinger er tilvejebragt men opdelt i 6 købstadskommuner og 15 den brede tilslutning til forslaget om øen sognekommuner. Det var naturligvis for som en kommune, som må være afgørende mange efter de tanker, kommunalreform­ forudsætning for, at kommissionen overfor kommissionen arbejdede udfra. Den initia­ indenrigsministeren vil anbefale, at der ved tivrige sognerådsformand i lbsker kommu- ændringer i lovgivningen søges tilvejebragt 99 NIELS ELKÆR-HANSEN

Bornholms sidste amtsråd før kommunalreformen, fotograferet 614 1966. Fra venstre og højre omkring bordet: Sogne­ råd~form. i Ny/ars .Tens Brandt. - nårdPjer Aksel .Tmsm. lhskPr. - SognPråd~form. i nl~kPr Johs. Mad.~Pn. - Fhv. sognP­ rådsform. i Ny/ars .Tens Holm. - Sygehusinsp. Th. Sommer (med briller). - Sognerådsform. i Vestermarie Paul Jørgen­ sen. -Avlsbruger Ejler Andersen, Disker. -Amtsrådssekretær Jørn Thors. -Amtmand N. E/kær-Hansen. -Amtsvejin­ spektør Ib Andersen. - Murermester Jens Eriksen, Aker. - Arbmd. Sv. Landin, Klemensker. - Sognerådsform. i Nyker Hans Svendsen. - Fagforen.jorm. Aksel Andersen, Pedersker. - Sognerådsform. i Knudsker Erik Andersen. Socialde­ mokratiet sidder til højre. (Foto: !!sted Bech.)

hjemmel for at etablere en særordning for rådet, den konservative Jens Holm - eller at kommunestrukturen på Bornholm.« udarbejde forslag til fem kommuner - tals­ Som nævnt var der mange forslag om an­ mand for denne gruppe var medlem af den tal kommuner på Bornholm, men enighed borgerlige gruppe, venstremanden Jens opnåedes ikke. Medlemmer af kommissio­ Brandt. nen besøgte øen, og til sidst kom som udspil Såfremt intet af disse forslag kan godken­ fra kommissionen forslag af 22. maj 1968 des af kommissionen, går ni af amtsrådets om oprettelse af tre eller fire kommuner på elleve medlemmer ind for afholdelse af en Bornholm. Bornholms amtsråd svarede vejledende afstemning blandt øens kommissionen, at dens forslag »efter de be­ vælgere.« slutninger, som er taget i de enkelte kommu­ Resultatet blev som bekendt en opdeling i nalbestyrelser må betragtes som pure afvist. fem kommuner, hvilket blev godkendt af I stedet foreslår to grupper i amtsrådet hver amtsrådet med ti stemmer den 28. maj 1969. sit: Enten at tilvejebringe de nødvendige vil­ Forskelle i befolkningens gennemsnitsind­ kår for oprettelse af een magistratsstyret tægter og andre forhold har dog medført, at kommune - ordfører for denne gruppe var kommuneinddelingen stadig er et stående formanden for den borgerlige gruppe i amts- diskussionsemne.

100 NIELS ELKÆR-HANSEN

Bornholm som selvstændig amtskommune

På Bornholm var der blandt politikerne in­ øvrige danske samfund - eller fra andet en­ gen tvivl om, at øen fortsat skulle udgøre et kelt amt? selvstændigt amt. Men uden for Bornholm Kommissionen gennemgik i årene fra ned­ rejstes spørgsmålet, om en ø med under sættelsen i 1958 kommunale problemer i en 50.000 indbyggere kunne bære de opgaver, serie betænkninger ofte med udgangspunkt i som forventedes henlagt til de kommende konkrete undersøgelser af lokale forhold. I storamtskommuner. Forslag om sammen­ 1963 var turen kommet til sekundærkom• lægning med et eventuelt sjællandsk storamt munerne, altså amtskommunerne. Kommis­ fremførtes i en landsplanlægningsrapport sionens udgangspunkt var her en »Fynsun­ inspireret af professor Johs. Humlum. Men dersøgelse<<: Betænkningen hed: »Amts­ allerede i sommeren 1968 stod det klart, at kommuner og købstæder.« Det fremgår af Bornholms amtskommune ikke ville blive titlen, at hovedemnerne var amtskommu­ berørt af reformen, og i januar 1969 erklæ• nernes størrelse og købstædernes inddragel­ rede formanden for kommunalreformkom­ se i amtskommunerne. Om amtskommuner­ missionen, departementschef Zeuthen, at nes størrelse udtaler betænkningen: »Udvik­ Bornholm er bevaret som selvstændig amt i lingen i de kommunale og øvrige lokale op­ kommunalreformkommissionens 3 skitser, gaver er i de senere år gået i retning af, at kun i den 4., der opererer med kun 8 amter, opgaverne i almindelighed kræver et større foreslås Bornholm henlagt til det nordsjæl• befolkningsgrundlag end tidligere, og for en landske område. del opgaver er situationen i dag den, at am­ Men hvordan skulle et lille amt kunne terne ikke længere er tilstrækkeligt grund­ magte fremtidens opgaver? Skulle løsningen lag. Samarbejde må strækkes længere ud og findes ved en særordning med egnsudvik­ omfatte dele af naboamter eller eventuelt lingsstøtte eller anden særlig støtte fra det flere amter.« For Fyns vedkommende mente

Mødet på Klemensker Kro nov. 1967, hvor Bornholmsfremtidige kommunestruktur blev livligt diskuteret. (Foto: Jlsted Bech.)

101 NIELS ELKÆR-HANSEN

kommissionen, at de tre amtskommuner og mente det økonomisk overkommeligt at be­ de IO købstæder burde samles i en »Over­ skæftige en patolog. kommune«, der skulle stå for varetagelsen Netop sygehusvæsenet var det første om­ af de større opgaver i landsdelen. Fyn med råde, hvor man på Bornholm følte, at det omliggende øer havde dengang et samlet fol­ var svært at stå alene. I november 1967 fore­ ketal på 413.908 indbyggere. Bornholm hav­ tog overlæger og forretningsudvalg fra de kun 48.373 indbyggere. Det måtte natur­ Bornholm Centralsygehus en studierejse til ligvis give anledning til overvejelser, men de en række jyske sygehuse for at få inspiration bornholmske politikere frygtede ikke sam­ og viden om, hvad der krævedes af et tids­ menlægning med andre og trøstede sig med, svarende sygehus. I en omtale af rejsen kun­ at betænkningen klart udtalte: »Med landets ne Bornholms Tidende den 20. november uensartede befolkningsfordeling vil det være 1967 under overskriften: »Skal Bornholm uhyre vanskeligt at skitsere et bestemt be­ have bygget helt nyt centralsygehus?« oply­ folkningsgrundlag som en mindste størrelse se, at »de nødvendigste lapperier på det be­ for de fremtidige sekundærkommuner, og stående vil indenfor de nærmeste år koste 5- der er derfor grund til at regne med en diffe­ 6 millioner kroner, medens bygning af et nyt rentieret størrelse.« kommer til at koste 25-30 millioner kroner.« Resultatet af overvejelserne er anført Senere i artiklen hedder det: »Kunne det ovenfor, men man var allerede dengang klar tænkes, at Bornholms fremtidige sygehus­ over, at fremtiden kunne bringe vanskelig­ væsen blev drevet af staten ligesom statshos­ heder. Det var derimod ikke fremmed for de pitalerne i Sønderborg og Thorshavn?« bornholmske politikere, at købstadkommu­ nerne skulle indgå i den kommende amts­ Tilbud om samarbejde med kommune. Der havde tidligere været samar­ Københavns amtskommune bejde mellem de bornholmske købstæder og l efteråret 1968 atholdt Sygehusforeningen i amtskommunen med fælles amtsråd. Denne Danmark - et organ som efter kommunalre­ ordning var blevet opløst så sent som i 1959. formen blev nedlagt - et seminar på Hotel Grunden hertil var, at forskelle i valgmåden Hvide Hus i Ebeltoft, hvori repræsentanter af medlemmer og uensartet tilvejebringelse for bestyrelse og adminislralion af Born­ af udskrivningsbehovet samt manglende holms Centralsygehus deltog. Under konfe­ overensstemmelse mellem beslutningsbefø­ rencen omtalte de bornholmske repræsen• jelse og betalingspligt, havde gjort ordnin­ tanter de vanskeligheder, det bornholmske gen uholdbar. sygehusvæsen havde, og spurgte formanden for sygehusforeningen, Poul Stochholm, om På enkelte områder var der dog et samar­ Københavns amtskommune kunne hjælpe bejde mellem amtsrådet og købstæderne, det bornholmske sygehusvæsen gennem en nemlig om sygehusvæsen og til dels om drift samarbejdsaftale på dette begrænsede om­ af De bornholmske jernbaner. råde. Han lovede at tænke over sagen. Poul Sygehusvæsenet var et særligt tyngende Stochholm var en ganske betydningsfuld område for Bornholm. Den fåtallige befolk­ mand indenfor den kommunale administra­ ning betragtedes dengang som for lille en en­ tion. Udover at være formand for Sygehus­ hed til at beskæftige visse speciallæger. foreningen, som blandt andre havde alle Ganske vist var der oprettet en statslig psy­ kommunale og amtskommunale sygehuse kiatrisk afdeling, og det føltes som et stort som medlemmer, var han konservativt amts­ fremskridt, at ikke alle sindslidende længere rådsmedlem, formand for Københavns behøvede at rejse til Vordingborg, men det amtsråds økonomiudvalg - og senere blev fandtes ikke forsvarligt at ansætte f.eks. en han Københavns amts første amtsborgme­ hjernekirurg her, ligesom man dengang ikke ster. Efter seminaret i Ebeltoft indbød han

102 DA KOMMUNALREFORMEN KOM TIL BORNHOLM

Bornholms amtsråds kasse- og regnskabsud­ Poul Stoch­ valg til foreløbig og uforpligtende drøftelse. holm, Køben­ Dette møde fandt sted den 12. december havns Amts 1. amtsborgme­ 1968 på hotel Codan i København. Udspillet ster. Tog initi­ ved dette møde kom fra Københavns amts­ ativet til for­ råds økonomiudvalg. Stochholm indledte handlingerne med at forklare, at økonomiudvalget lagde om et nærme• re samarbejde vægt på, at de nye amtskommuner får den mellem Born­ tilsigtede store bærekraft til at løse de frem­ holms og Kø­ tidige opgaver, herunder også dem, der bli­ benhavns ver overført fra staten. Såfremt det måtte vi­ Amt. se sig, at et eller flere amter ikke var i stand (Bornh. Tid.) til det, vil tendensen gå i retning af en stats­ løsning, og dette ønskede Københavns amts­ råd og amtsrådsforeningen undgået. Det blev af de københavnske amtsrådsrepræsen• tanter understreget, at man ikke ønskede at regere Bornholm. Samarbejdet måtte tage sit udgangspunkt i, at det ikke bør koste råd med vedtægtsmæssige henlæggelse af Bornholm mere end landsgennemsnittet pr. nogle opgaver til lokale afgørelser faldt ikke indbygger at løse opgaverne. Samarbejdet de bornholmske politikere for brystet. Det på sygehusvæsenets område var indlysende, kunne minde om den tidligere amtsordning men også herudover var et samarbejde øn­ på Bornholm, der, som nævnt ovenfor, skeligt. Københavns amtsråd var uden illu­ først var blevet ophævet i 1959. sioner med hensyn til udsigterne for amts­ Forslaget kom ikke alene fra den borgerli­ kommunens rigdomme. Men i det omfang ge gruppe i Københavns amtsråd. Socialde­ nogle af disse skal afstås, så amtsrådet helle­ mokraterne gentog, at Københavns amt som re, at det selv blev medbestemmende om an­ det mest bæredygtige ved en nyordning måt• vendelsen - f.eks. i et samarbejde med Born­ te formodes at skulle afgive noget, og amts­ holms amtsråd - end, at der skete en kanali­ rådet derfor gerne ville have indflydelse på, sering via staten. hvortil det blev afgivet. De bornholmske re­ Københavns amtsråd tilbød under de vi­ præsentanter måtte derfor gå ud fra, at til­ dere forhandlinger et samarbejde under fuld buddet kom fra et enigt københavnsk amts­ respekt for Bornholms særpræg og selvsty­ råd, hvilket da heller ikke senere blev be­ re. Samarbejdet kunne strække sig fra en as­ stridt. socieringsordning til et egentligt fællesskab. Der var altså lagt op til valg mellem flere Tænkte man sig et fælles amtsråd, ville muligheder fra en associeringsordning til et Bornholm i forhold til folketal få en tiende­ egentligt fællesskab med fælles amtsråd, del af mandaterne, f.eks. 3 af 33. Dette skul­ omend med visse særbestemmelser. Stoch­ le dog ikke være til hinder for vedtægtsmæs• holm slog fast, at der uanset den valgte ord­ sige bestemmelser om henlæggelse af nær• ning måtte være et økonomisk fællesskab, mere bestemte opgaver til løsning på Born­ herunder fælles skatteudskrivning. »Medens holm. Dette kunne f.eks. gælde fredningssa­ skatteyderne i Københavns amt nok ville ger, men i og for sig også fælles opgaver modsætte sig at skulle yde direkte tilskud til som placering af uddannelsesinstitutioner. Bornholm, ville de næppe have noget imod Her nævntes tekniske skoler for fag, der fælles udskrivning med samme satser.« havde tilknytning til øens erhvervsliv. Den En fælles skatteudskrivning ville betyde, noget ejendommelige ide med fælles amts- at de to amtskommuners kasser ville blive

103 NIELS ELKÆR-HANSEN

Amtsrådets valgudvalg arbejder. Fra venstre mod højre: Jens Holm, Jens Brandt, Hans Svendsen, Sv. Landin, E/kær• Hansen. 1966. (Algot Foto.)

forbundne kar. Da udskrivningsprocenten foretaget på grundlag af de to amtskommu­ på Bornholm var dobbelt så høj som i det ri­ ners årsbudgetter for 1970/71. ge Københavns amt, var det umiddelbart be­ Ejendomsskatter ville for Bornholm uden tragtet en betydelig fordel for de bornholm­ samarbejde med Københavns amt udgøre: ske skatteydere. På den anden side ville virk­ 5.600.000 kr., men for Bornholm ved fælles ningerne på udskrivningen i Københavns udskrivning med Københavns amtsfond: amt næppe blive mærkbar. På det nedenfor 4.919.000 kr. omtalte møde den 8. februar 1969 oplystes Udskrivningen på primærkommuner ville således, at ved en sammenslutning af de to for Bornholm alene andrage: 13.000.000 amter ville Bornholms andel af de fælles af­ kr., men for Bornholm ved fælles udskriv­ giftspligtige grundværdier udgøre 1,60/o, ning med den københavnske amtsfond: medens de bornholmske amtsudgifter ville 3.479.000 kr. udgøre 3 OJo af de samlede udgifter for de to Den samlede skatteudskrivning uden fæl• amtskommuner. lesskab ville altså komme til at udgøre Konsekvenserne for Bornholms amts­ 18.600.000 kr. og ved fælles udskrivning: kommune af en fælles skatteudskrivning 8.398.000 kr. Der var herefter for Bornholm fremgår af en beregning foretaget i forbin­ en kontant fordel ved samarbejdet på godt delse med udarbejdelse af overenskomst­ 10 mill. kr. forslag i december 1969. Beregningerne er De bornholmske repræsentanter var over-

104 DA KOMMUNALREFORMEN KOM TIL BORNHOLM vældede af dette tilbud, men kunne naturlig­ På orienteringsmødet med de bornholm­ vis ikke på stedet tage stilling, dog kunne ske borgmestre og det samlede amtsråd blev man straks udtale, at såfremt der blev tale der lovet et notat fra amtskontoret, og dette om en »almisse-ordning«, ville man nok blev udsendt den 10. januar 1969 til borgme­ foretrække statsstøtte frem for støtte fra et stre og amtsrådsmedlemmer. Men inden det­ andet enkelt amts skatteydere. Det, der her­ te skete havde pressen fået nys om affæren. efter skulle drøftes, måtte altså blive en as­ Den 31. december 1968 bragte Berlingske socieringsordning eller en egentlig sammen­ Aftenavis under overskriften »Københavns slutning. Overvejelser herom krævede en amt tilbyder at indlemme Bornholm« et fyl­ gennemgang af opgaverne område for om­ digt referat. Det samme gjorde Aktuelt. råde med henblik på at udskille, hvad der er Bornholmeren refererede disse artikler og egnet til løsning i fællesskab, og hvad der behandlede sagen i en leder. Heri nævnes mest hensigtsmæssigt fortsat kunne forblive for første gang: »".foruden at man får und­ særopgaver. Dette ville amtsrådet under­ gået gennemførelsen af den hovedstadsord­ søge, og Københavns amtsråd opfordredes ning, hvor et socialdemokratisk flertal kan til at gøre det samme. De bornholmske mø­ rokke ved den konservative dominans i visse dedeltagere skulle herefter referere sagen for københavnske omegnskommuner ". er der det samlede amtsråd, og såfremt dette var tale om rent konservativt partitaktisk spil.« indforstået med at gå videre med tilbuddet, I de følgende dage fortsættes denne kritiske måtte de bornholmske byråd inddrages i holdning i Bornholmeren. Der skrives om overvejelserne. hemmelig aftale, hvorved København skulle komme udenom at dele med andre fattige amter f.eks. i Vestjylland. Den 14. januar Reaktionen på Bornholm 1969 bringes følgende kommentar, der ind­ Bornholms amtsråd og senere de bornholm­ ledes med henvisning til »reportage i det ske borgmestre blev derefter orienteret om konservative københavnske eftermiddags­ mødet i København og om det modtagne til­ blad »Berlingske Aftenavis«, der interessant bud. Egentlige forhandlinger fandt dog nok i lørdags har peget på, at uden Born­ først sted efter årsskiftet. Amtsrådets hold­ holms deltagelse i Københavns amtsråd, vil ning var overvejende positiv, formanden for det kommende hovedstadsråd få en sam­ den borgerlige gruppe, Jens Holm, havde mensætning på 51 socialdemokrater og fol­ således allerede under mødet på hotel Codan kesocialister overfor 50 borgerlige manda­ udtalt: »Set fra bornholmsk hold vil en sam­ ter. Hvis Bornholm kommer med, kan bille­ menlægning med Københavns amtskommu­ det umiddelbart vendes, således at hoved­ ne indebære økonomiske og administrative stadsrådet, der efterhånden skal have større fordele.« En associeringsordning ville efter og større beføjelser, får borgerligt politisk Jens Holm - alt efter indholdet - være at flertal.« Aktuelt supplerede de negative foretrække. Lederen af den socialdemokra­ kommentarer med kritiske udtalelser om sa­ tiske gruppe Hans Svendsen mente, at man gen af overborgmester Urban Hansen, Kø­ næppe kunne gå ud fra, at Bornholms amts­ benhavn, og borgmester Hans Pihl, Nexø. kommune vil bestå som sådan til evige tider, Bornholms Tidende behandlede naturlig­ hvis primærkommunale sammenlægninger vis også sagen, men mere positivt, der brin­ resulterede i blot 4 kommuner. »Bornholm ges interview med Stochholm, der ikke vid­ er« - mente Hans Svendsen - »inde i en to­ ste, hvorfra tanken første gang er dukket trins udvikling: foreløbig et lille antal kom­ op, og med indenrigsminister Poul Søren­ muner, senere blot en eller to. Bornholms sen, der intet kendte til sagen og dementere­ amtsråd må derfor være glad for Køben­ de rygter om, at han skulle have tilskyndet havns amtsråds forslag.« Københavns amtsråd til tilbuddet til Bom-

105 NIELS ELKÆR-HANSEN

demokratiske bykredse er mest tilbøjelig til at se på værdien af et helt selvstændigt amts­ råd.« Amtsrådet forhandlede på ny samar­ bejdstanken og indbød de bornholmske borgmestre til møde den 24. januar 1969. Indbydelsen var blevet modtaget med blan­ dede følelser i de bornholmske byråd. Inden dette møde var lovforslag om gene­ relle tilskud til kommunerne blevet fremsat. På Bornholm kendtes dette dog kun fra presseomtale, og heraf var fremgået, at det drejede sig om nedskæring af refusioner, der bl.a. kunne bruges til ydelse af særlige tilskud til vanskeligt stillede kommuner og til skattegrundlagstilskud til amtskommuner Hans Pihl. Borgmester i Nexø. Den 1. amtsborgmester for at opnå en beskatningsbyrde af en vis for Bornholms Amtskommune. Var oprindelig stærkt imod, at Bornholm skulle indgå i et nært samarbejde gennemsnitsstørrelse, som ingen amtskom­ med Københavns Amt. Senere nedtonedes hans mod­ mune skulle kunne komme over. Der forelå stand dog. (Barn. Tid.) derimod intet om, at der herudover skulle flyttes midler fra mere velstående til mindre velstående amtskommuner. På denne bag­ holms amt: »Jeg kan kort og klart sige,« er­ grund fandt amtsrådet, »at Københavns klærer Poul Sørensen, »at det er en sag, jeg amtsråds samarbejdsforslag fortsat indebar eller regeringen overhovedet ikke har været sådanne muligheder for en forbedring af inde i.« (Bornh. Tid. 6. januar 1969.) den bornholmske befolknings kår, at det ik­ ke kunne forsvare at forholde sig afvisende, Købstædernes socialdemokrater melder fra men må søge en konkret forhandling med Bladkommentarerne fortsætter, socialde­ Københavns amtsråd. Under disse forho.nd mokratisk forening i Rønne protesterer, og linger vil amtsrådet med hensyn til samar­ borgmester Hans Pihl giver i sin nytårstale i bejdets form sigte mod en ordning, hvorved Nexø udtryk »for bekymring over de nye Bornholm forbliver en selvstændig amts­ amtsplaner«. Socialdemokratiske politikere kommune med eget amtsråd og egen beslut­ i byråd og på landsplan er imod tanken. Til ningsbeføjelse under iagttagelse af de ud­ Bornholms Tidende udtalte f.eks. Ivar Nør­ giftsrammer, der måtte blive aftalt. Amtsrå• gaard: »Det er til staten og ikke til andre det kan ikke medvirke til en sammenslutning amter, Bornholms problemer må lægges af de to amtsråd og amtsrådskredse. hen.« Amtsrådet har derfor enstemmigt vedta­ Socialdemokraterne i amtsrådet var deri­ get at fortsætte forhandlingerne med Kø­ mod her som så ofte i andre sager mere enige benhavns amtsråd. Amtsrådet ser gerne, at med de borgerlige i købstæder og landkom­ repræsentanter for byrådene deltager i for­ muner end med partifæller i byrådene. Her handlingerne og indbyder dem herved kan citeres fra en oversigtsartikel i Born­ dertil.« holms Tidende for den 18. januar 1969: »Så• Men de bornholmske borgmestre var ikke vidt vi kan spore, er man i landdistrikterne så nemme at danse med. - De var fornærme• og i borgerlige kredse mest tilbøjelige til at se de. på de økonomiske fordele ved at samarbejde På mødet den 24. januar oplystes, at kun med Københavns amt, medens man i social- et enkelt byråd - uanset den lange frist, de

106 DA KOMMUNALREFORMEN KOM TIL BORNHOLM

havde haft - havde behandlet sagen. Der øn­ gav udtryk for sin forbavselse over, at by­ skedes tilvejebragt yderligere oplysninger, rådsrepræsentanter vægrede sig ved at mod­ før sagen - efter borgmestrenes mening - tage tilbuddet om at deltage i forhandlinger, kunne forhandles igen med Københavns der ikke bandt nogen, afviste flere borgme­ amtsråd. Købstadsforeningens bistand skul­ stre, at dette skulle være tilfældet. De ø:i.­ le sikres, og virkningerne af den nye byrde­ skede blot flere oplysninger, og dette var fordeling skulle tages i betragtning. Borgme­ amtsrådsmedlemmerne enige i. strene foreslog derfor, »at Københavns Amtsrådets enstemmige beslutning om amtsråd, forinden videre forhandlinger op­ Bornholms fortsatte selvstændighed måtte tages, opfordres til skriftligt at formulere sit stå fast som udgangspunkt for den nærmere tilbud, således at denne skriftlige formule­ undersøgelse af det københavnske tilbud. ring kunne forelægges byrådene i forbindel­ Der opstod herefter på mødet en noget hef­ se med sagens behandling.« tig ordveksling om borgmestrenes krav om, Byrådenes - eller rettere borgmestrenes - at Københavns amtsråd skulle anmodes om udspil virkede dengang på amtsrådets med­ at formulere sit tilbud skriftligt. Den af lemmer som et forsøg på at trænere sagen, amtsrådet foreslåede fremgangsmåde med og sådan må det også nu 20 år efter opfattes genoptagne forhandlinger kunne, som Hans af en neutral iagttager. Svendsen udtrykte det, »forebygge, at et Borgmestrenes ordfører, som vel til dels forslag indeholdt enkeltheder, der ikke kun­ havde sine kolleger med sig, var Hans Pihl, ne tiltrædes fra bornholmsk side.« der allerede dengang følte sig som den kom­ Den langvarige forhandling endte med, at mende amtsborgmester. Hans fornærmelse amtsrådet fastholdt sin beslutning om at over ikke at have været med fra starten lag­ indbyde Københavns amtsråd til et møde på de han ikke skjul på. Han beklagede sig såle• Bornholm, hvortil også byrådene ville blive des direkte over, at amtsrådet havde indledt opfordret til at sende repræsentanter. Kø­ forhandlinger med Københavns amtsråd benhavns amtsråd blev altså ikke afkrævet uden at have orienteret byrådene og opfor­ et skriftligt tilbud, men inviteret til forhand­ dret dem til at deltage. Denne indvending ling i Rønne den 8. februar 1969. vakte røre blandt amtsrådsmedlemmerne. Amtsrådets fastholdelse af at genoptage Det blev forklaret - også af medlemmer, forhandlingerne uden at kræve det af Hans som ikke havde deltaget i mødet i Køben­ Pihl ønskede skriftlige og bindende tilbud havn - at det var det københavnske amtsråd, gav naturligvis genlyd i den lokale presse og der havde indbudt det bornholmske amts­ i byrådenes forhandlinger. I Rønne byråd råds kasse- og regnskabsudvalg, og at dette trumfede det socialdemokratiske flertal ikke havde været klar over det københavn­ igennem at kræve skriftligt udspil fra Kø­ ske tilbuds omfang før mødet. benhavn, medens den borgerlige gruppe og Nogle byrådspolitikere havde benyttet lej­ det venstresocialistiske medlem gik ind for ligheden til forud for drøftelserne at infor­ at medvirke i orienterende forhandlinger. mere pressen, hvilket på utilstrækkeligt Byrådet afviste altså at modtage amtsrådets grundlag havde »rejst en storm imod tilbud­ indbydelse, men efter at være gjort bekendt det«. Denne adfærd blev naturligvis påtalt med andre købstæders holdning, ændrede af amtsrådspolitikerne. Udtalelserne på mø­ byrådet dog sin beslutning. det blev vel på denne baggrund noget over­ De bornholmske borgmestre søgte heref­ drevne. Et amtsrådsmedlem erklærede såle• ter kontakt med formanden for Købstads­ des: »Min samvittighed byder mig at gå ind foreningen, Henning Rasmussen, der lovede for det tilbudte samarbejde.« Hans Pihl de bornholmske byråd bistand under de havde dog ikke alle borgmestrene med i sin forestående forhandlinger. Dette løfte blev afvisende holdning. Da et amtsrådsmedlem der dog ikke gjort brug af.

107 NIELS ELKÆR-HANSEN

Mødet i Rønne den 8. februar påvirker at vente med at træffe en endelig aftale, før borgmestrene i positiv retning der er to ligestillede parter. Et samarbejde Forud for mødet den 8. februar havde det fra og med 1969-70 er der alligevel ikke tid bornholmske amtsråd udarbejdet et forslag. til at få etableret.« Det var i ni punkter og fastslog som indled­ Det aftaltes at nedsætte et embedsmands­ ning, at Bornholm skulle bevares som en udvalg med medlemmer fra den københavn­ selvstændig amtskommune, men med fæl• ske og bornholmske amtsadministration lesudskrivning af skat i de to amter. Derud­ samt fra en af de bornholmske købstæders over indeholdt notatet forslag om udarbej­ administration. Der var enighed om, at dette delse af udgiftsbudgetter og behandling he­ udvalgs møder skulle holdes på Bornholm, raf, om henlæggelser, investeringer, lånop• fordi »Københavns amtsråd ikke har mulig­ tagning m.m. hed for at affatte et overenskomstudkast, Under forhandlingerne gav de køben­ idet rammerne primært bør sættes af born­ havnske deltagere udtryk for, at de kunne holmerne selv, således at vi (københavnerne) godtage oplægget som udgangspunkt for de afventer et egentligt forslag fra Bornholm.« videre forhandlinger. For det københavnske Man blev videre, jfr. Stochholms ovenstå• amtsråd var forskellen mellem det foreslåe• ende udtalelse, enige om, at »det bornholm­ de og en egentlig sammenslutning med de ske forum for drøftelserne bør være sam­ tidligere drøftede undtagelser ikke så stor menfaldende med det fællesudvalg af med­ som for bornholmerne. Der kunne tænkes lemmer af amts- og byråd, som i henhold til mange områder med fælles interesser. Men det foreliggende lovforslag vil blive nedsat selv om man tænkte, at der oprettedes f.eks. til at forberede den kommende fælles amts­ en keramikerskole på Bornholm, som også kommune på Bornholm.« københavnere kunne frekventere, og selv Dette udvalg fik Hans Pihl som formand, om københavnere kunne nyde godt af det og hermed var gnidningerne mellem de bornholmske sygehusvæsen under ferieop­ bornholmske politikere reduceret. hold, måtte strømmen dog hovedsagelig Embedsmandsudvalget udarbejdede det ventes at gå mod centrum - altså Køben­ ønskede samarbejdsforslag, der derefter havn. blev drøftet i ovennævnte fællesudvalg og i Købstadsrepræsentanterne - d.v.s. borg­ Københavns amtsråd. mestrene - havde på ny demonstreret deres Allerede få dage efter mødet, hvor det nu uvilje mod at samarbejde med amtsrådet var blevet fastslået, at de fremtidige for­ ved ikke at have givet meddelelse om deres handlinger fra bornholmsk side skulle føres deltagelse før i sidste øjeblik. Derfor havde af det nye fællesudvalg med købstadborg­ de heller ikke fået amtsrådets oplæg og kun­ mesteren Hans Pihl som formand, ændredes ne derfor ikke umiddelbart tilslutte sig dette, tonen i Bornholmeren. I en leder den 11. men måtte tage forbehold, indtil det havde februar 1969 søges sagen afdramatiseret. været behandlet i de enkelte byråd. De kø­ benhavnske amtsrådsmedlemmer viste for­ Oplæg til samarbejdsaftale ståelse for købstadsrepræsentanternes tø­ Embedsmandsudvalgets oplæg til overens­ vende holdning, som Stochholm - måske lidt komst mellem de to amtskommuner tog sit sarkastisk - udtalte: »Vi ser sagerne på en udgangspunkt i beslutningen om at bevare lidt anden måde. Hos os er vi vant til, at to selvstændige amtskommuner med egne amts- og primærkommuner går i spand amtsråd og med skatteudskrivning fælles, sammen. Hvis købstædernes repræsentanter d.v.s. med samme procentsatser til dækning finder det bedst at tage hjem og drøfte sagen af de af de to amtsråd budgetterede udgif­ i byrådene, bør de gøre det. En sag som den­ ter. Skatterne skulle beregnes af de sammen­ ne tager sin tid. - Måske vil det være rigtigst lagte skattepligtige værdier. Naturligvis

108 DA KOMMUNALREFORMEN KOM TIL BORNHOLM

måtte budgetlægningen holdes indenfor af­ atmosfære. Detaljerede beregninger var ik­ talte grænser. I forslaget var derfor fastsat ke foretaget på dette tidspunkt, men skulle grænser for Bornholms amtskommunes ud­ selvfølgelig ledsage det endelige forslag. gifter til: sygehusvæsen, vejvæsen, social­ Stochholm var noget pikeret over, at »sam­ og sundhedsvæsen, skolevæsen og admini­ talerne mellem de to amtskommuners re­ stration. Der var både foreslået, efter hvilke præsentanter i pressen synes at være slået op principper disse grænser skulle fastsættes, som et partipolitisk anliggende, hvilket kan og for hvorledes de skulle reguleres. Græn• undre, eftersom der i Københavns amtsråd serne var at anse som maksimums grænser, er enstemmighed om at gå ind i denne sag«. indenfor hvilke Bornholms amtsråd selv­ Hans Pibl kommenterede pressestormen stændigt kunne disponere uden efterfølgen­ med, at »ingen har andel i, hvad der har stå• de prøvelse i Københavns amtsråd. et i aviserne«. Der skulle efter forslaget ske årlige hen­ Hans Pibl gennemgik herefter det born­ læggelser bl.a. til eventuelle nyanlæg. holmske fællesudvalgs kommentarer til em­ Såfremt det ved finansieringen af nyan­ bedsmandsudvalgets forslag, der var fra kø­ læg på Bornholm var nødvendigt at optage benhavnsk side stort set enighed i de foreslå• lån, skulle Københavns amtsråd yde bi­ ede ændringer. Stochholm ønskede det un­ stand. Amtskommunale institutioner såsom derstreget i overenskomsten, at formålet er sygehuse, skoler og plejehjem skulle kunne »at det lille amt ikke kan tage del i udviklin­ benyttes på lige fod af indbyggere i de to gen mod større specialisering alene. Uden amter. Til afgørelse af opståede tvivls­ anden løsning vil der kun være staten at spørgsmål skulle nedsættes et udvalg med 6 trække på, hvilket de store amtskommuner medlemmer, 3 valgt af hvert amtsråd. End­ ønsker at forhindre på grund af risikoen for, videre var der naturligvis forslag til opsigel­ at også disse inddrages i statsløsninger. Af sesregler. hensyn til de øvrige amtskommuner har Kø­ Embedsmandsudvalgets virksomhed und­ benhavns amtsråd ønsket at åbne mulighe­ gik naturligvis heller ikke pressens bevågen• der for Bornholm, uden at dette amt nødsa­ hed. Den bornholmske presse konstaterede ges til at gå til staten«. således i juni måned, at embedsmændene ik­ Men kunne man regne med, at en ordning ke er nået til enighed. Der var dog her tale som denne, der gik langt udover, hvad man om spørgsmål, som måtte overlades til poli­ hidtil havde set, ville blive godkendt af in­ tisk afgørelse. denrigsministeriet? Mere alvorlig var en omtale i Købstads­ Det socialdemokratiske amtsrådsmedlem foreningens tidsskrift, hvori det hedder: »Et fra København Gustav Jensen påpegede, »at besynderligt forlydende« ... »kan det da vir­ vi må være sikre på, at der er fornøden kelig passe, at en sådan »bortadoption« tå• hjemmel til at etablere ordningen. Dette må les midt i en kommunal- og byrdefordelings­ være klart, før vi fører sagen frem i Køben­ reform?« Denne kritik, som Bornholmeren havns amtsråd. Det drejer sig om overførsel videregav, blev imødegået af det andet born­ af ca. 10 mill. kroner til Bornholm. Vi må holmske dagblad Bornholms Tidende. tage ansvaret overfor vore skatteydere. Men det må ikke udarte til, at staten sparer pen­ ge, som Københavns amt kommer til at be­ Fortsatte forhandlinger tale. Derfor behøver vi svar på spørgsmålet, Embedsmandsudvalgets forslag blev deref­ om ordningen lader sig gennemføre«. ter behandlet på et fælles møde mellem Der var derefter enighed om at få udar­ bornholmske og københavnske politikere på bejdet et nyt udkast med de aftalte ændrin• Langeliniepavillonen, den 25. september ger og ledsaget af konsekvensberegninger. 1969. Forhandlingerne foregik i en afslappet Når den endelige udgave forelå, skulle den

109 NIELS ELKÆR-HANSEN

forelægges ministeriet. Der aftaltes nyt mø­ ger, som er færdige. Men en beslutning er de til den 13. november 1969 i Rønne. ikke truffet. Kan det nås inden 1. april? Mødet på Langeliniepavillonen blev na­ Hvis parterne vil, er svaret ja. Hvis parterne turligvis omtalt i de bornholmske aviser, og eller bare en af dem (det må i så fald være Hans Pihl udtalte sig positivt om fremtids­ Københavns amt) har fået kolde fødder, kan udsigterne til begge blade. Til Bornholms det ikke nås. Pres på Bornholm, for at holde Tidende sagde han således: »Hvis der ikke fast i den københavnske udstrakte hånd. Og opstår komplikationer - og det tror jeg ikke, pas på Københavns amt, at I ikke glemmer, at der gør - vil jeg mene, at der er en realis­ hvad I tilbød.« tisk mulighed for at få aftalen i stand til 1. På det sidste møde i det gamle amtsråd - april 1971, som det siden mødernes begyn­ altså det amtsråd, der ikke omfattede køb­ delse har været tilstræbt.« stæderne - kunne amtmanden på forespørg­ Næste forhandling fandt sted på Born­ sel oplyse, at der foreligger et udkast, som holm den 10. november. Bornholms Tiden­ det bornholmske fællesudvalgs økonomiud­ de kunne herom meddele sine læsere: »Re­ valg og Københavns amts økonomiudvalg præsentanter fra Bornholms amts fællesud• kan tiltræde, men der er enighed om, at det valg mødtes i går på Bornholm med Køben­ skal lægges frem til afgørelse i de to nyvalgte havns amts økonomiudvalg. Mødet fandt amtsråd. Et eventuelt tiltrådt forslag skulle sted i en absolut positiv atmosfære, udtaler herefter forelægges indenrigsministeren til administrationschef Poul Stochholm, Kø­ godkendelse. benhavn, og det er besluttet at arbejde vide­ re med sagen. Der forestår en række rent tekniske pro­ Sagen strander i Københavns amtsråd blemer, som ikke kræver egentlig politisk Men så langt nåede overenskomstforslaget medvirken. Disse problemer vil blive ordnet ikke. I skrivelse af 28. april 1970 meddelte skriftligt, hvorfor et nyt møde mellem politi­ det nyvalgte københavnske amtsråd, at der kerne fra de to amter endnu ikke er beram­ ikke i rådet kan opnås enighed om at arbej­ met.« Også Hans Pihl kunne udtale, »om de videre med sagen. Forklaringen på dette mødet med Københavns amts økonomiud­ københavnske sindelagsskifte blev givet af valg kan jeg kun sige, at forhandlingerne vil den nyvalgte ordfører for den socialdemo­ fortsætte i samme positive ånd som hidtil.« kratiske gruppe, borgmester Ib Juul, Her­ Endnu et møde mellem de to forhand­ lev, der præciserede, at Bornholms økono­ lingsparter fandt sted, og i december forelå miske problemer må løses via en reel byrde­ et færdigt samarbejdsforslag. fordeling og ikke gennem københavnsk for­ Pressen var utålmodig: »Tøver Køben­ mynderskab. havns amt?« - »Københavns amts tilbud til Der var på dette tidspunkt fra regeringen Bornholm er over et år gammelt, men er end­ varslet lovforslag om en ny byrdefordeling nu ikke blevet til beslutning,« skriver Born­ mellem kommuner og amtskommuner. holms Tidende den 22. december, og bladet Ved forelæggelse af dette afslag fra det fortsætter: »På Bornholm venter enorme in­ københavnske amtsråd i det nyvalgte born­ vesteringer, som et bornholmsk amtsråd holmske tilføjede amtsborgmester Hans aldrig vil kunne skaffe penge til ad sædvan• Pihl: »Det har sikkert været medvirkende lig vej. Tilbuddet fra Københavns amt er en årsag til Københavns amtsråds stilling, at usædvanlig men god udvej, der ikke i væ• der nu skal ske en ændring i byrdefordelin­ sentlig grad vil være til ulempe for Køben­ gen, så København må støtte andre amter.« havns amt, men i høj grad til fordel for Ordføreren for den borgerlige gruppe i det Bornholm.« ... »Imidlertid er mellem et år nye amtsråd, Jens Brandt, beklagede også og halvandet gået, og der er ført forhandlin- svaret og tilføjede: »Det ville have givet os ti

110 DA KOMMUNALREFORMEN KOM TIL BORNHOLM

Det gamle amtsråd samlet for sidste gang på rådhuset i Rønne (det nuværende domhus på Store Torv) med amtmanden og amtets ledende embedsmænd for bordenden. Tilhørerinden er amtsmandens hustru. (Foto: I/sted Bech.)

mill. i støtte og været en stor lettelse for os, blev altså ikke en magistratskommune, om­ hvis samarbejdet var kommet i stand.« fattende hele øen, eller en amtskommune Afslaget blev naturligvis kommenteret i fælles med Københavns amtskommune. såvel hovedstadspressen som i de lokale avi­ Bornholm fik 5 kommuner, der trods for­ ser. Bornholmeren skrev: »Det har været skellighed i befolkningsmæssige og økono­ vor opfattelse hele tiden, at Københavns miske forhold har vist sig i stand·til at løse amt, der er landets rigeste, kastede øjnene samme opgaver som kommuner i den øvrige på det »bornholmske udviklingsamt« for at del af Danmark. Og Bornholm kom til uden hente sig en solid undskyldning til at slippe støtte fra en anden amtskommune at udgøre uden om al yderligere udligning, der ville et selvstændigt amt, der har været i stand til drage det københavnske amtsråd ind under at løse sine opgaver, herunder sådanne, som det store fællesskabs solidaritet... Nejet fra staten har lagt ud. Københavns amtsråd kom nemlig samtidig Der tales også i dag om een ø = een kom­ med, at regeringen har ladet forstå, at man mune. Argumenterne for og imod er de vil angribe de rige amtskommuners penge­ samme som for 20 år siden, nemlig mere ra­ kasser til fordel for en udligning med de tionel administration og mindre indflydelse økonomisk svagere funderede områder i til den enkelte borger. landet.« Bortset fra ideen om een ødækkende kommune med Frederiksbergstatus har der ikke på Bornholm været tale om ændring af Efterskrift den nuværende amtskommune. Men på Hermed slutter beretningen om de politiske landsplan er argumentationen for at afskaf­ manøvrer på Bornholm og i København i ti­ fe amtskommunerne som overflødige blevet den op til kommunalreformen. Resultatet intensiveret.

111 NIELS ELKÆR-HANSEN

Historien om forsøg på en »fusion« mel­ To grunde synes at have bevirket, at Kø­ lem Københavns og Bornholms amtskom­ benhavns amtsråd bakkede ud af forhand­ muner begyndte med en >>Uskyldig« fore­ lingerne. For det første fordi en ny byrde­ spørgsel fra bornholmsk side om en form fordeling inddrog København i den alminde­ for samarbejde indenfor sygehusvæsenet. lige udligning, og samtidig gav Bornholm Denne blev grebet af den konservative kø­ mulighed for at få støtte ad denne vej. Dertil benhavnske politiker Poul Stochholm, der kommer, at socialdemokratiet på landsplan ønskede et mere vidtgående samarbejde. var imod en sådan særordning, som en uni­ Selv motiverede han sit forslag med, at hver­ on mellem Københavns og Bornholms am­ ken Københavns amtsråd eller Amtsrådsfor• ter. De nyvalgte socialdemokratiske amts­ eningen ønskede, at der efter kommunalre­ rådsmedlemmer i København var på dette formen eksisterede en amtskommune, der punkt mere i overensstemmelse med partiet var så lille, at den ikke kunne løse sine opga­ end deres partifæller i det tidligere amtsråd. ver - eller som på grund af sin lidenhed kun­ På Bornholm var det fra begyndelsen ne bruges af regeringen som en undskyld­ klart, at det samlede amtsråd gik ind for at ning for ikke at lægge flere opgaver ud til modtage det københavnske tilbud. Men mis­ amtskommunerne. tro fra købstædernes socialdemokrater mod Fra anden side blev det insinueret, dels at amtsrådspolitikerne, som måske kan føres der var tale om et forsøg på fra køben­ tilbage til amtsrådsskilsmissen i 1959, kædet havnsk side at slippe billigt fra pligten til so­ sammen med frygt for at amtets suverænitet lidarisk at dele med mere fattige områder, skulle blive reduceret, gav anledning til visse dels at der var tale om et bevidst konserva­ byrådspolitikeres hårdnakkede modvilje. tivt politisk kneb for at undgå socialistisk Såsnart det blev klart for dem, at der ikke flertal i det kommende hovedstadsråd. Dette ville blive foretaget indskrænkninger i amts­ sidste kan antagelig betragtes som vrøvl, der rådets selvstændighed, og ganske særligt da måske kan tilskrives en politisk hetz mod forhandlingerne gik over til at foregå i det Stochholm, som skulle blive øget i de kom­ fællesudvalg, der skulle forberede den nye mende år. Man kunne ligeså godt hævde, at amtskommune, svandt denne modstand. - I det nyvalgte amtsrådsmedlem Ib Juul gik hvert fald var ærgrelsen i det nye amtsråd imod forslaget, fordi han selv - som han se­ over at være gået glip af 10 mill. kr. årlig nere blev - ønskede at blive medlem af ho­ som tilskud fra københavnske skatteydere vedstadsrådet. ægte nok.

112 Hovedtræk fra Bornholms økonomiske historie 1945-1988 Af Claes Ludvigsen

1. Indledning De enkelte underpunkter skal ses i forhold Her er nogle hovedtræk fra Bornholms øko­ til følgende overordnede disposition: nomiske historie, eller historien om er­ - Indledning: punkt 1. hvervsudviklingen på øen i perioden 1945- - Bornholm klarede sig: punkt 2-7. 1988. ·Den er primært skrevet for unge, der - Erhvervsfordelingen: punkt 8. ikke selv har kunnet tage del i erhvervsud­ - Landbruget: punkt 9-15. viklingen. Jeg har uddybet udviklingen in­ - Industrien: punkt 16-25. denfor landbrug, industri og fiskeri. - Fiskeriet: punkt 26-30. Jeg har som kilder især brugt statistik fra - Kort sammenfatning og vurdering: »Danmarks Statistik« (tidligere »Det stati­ punkt 31. stiske Departement«), og de publikationer, der er udgivet på Bornholm om erhvervsfor­ holdene på øen. En del af publikationerne er nok påvirket af, at de er brugt eller bruges i 2. Bornholm klarede sig den politiske debat om Bornholms stilling. Efter 2. verdenskrig var Bornholm anbragt Det er f.eks. ikke ligegyldigt, om fiskekvo­ langt mod »øst«, grænsende op til lande terne i 1988 sammenlignes med kvoterne i (Polen, Østtyskland, de baltiske lande), der 1983 eller med kvoterne i 1979, når udviklin­ var på vej til at blive fattige kommunistiske gen i øens erhvervsforhold skal beskrives. diktaturer. Tak til aile de personer, institutioner og or­ Det var rimeligt at frygte, at øens er­ ganisationer, der har villet bidrage med hvervsliv ville sakke bagud med affolkning s11pplPrf'nclf' m;itf'ri;i IP og oplysninger. og ringe levestandard til følge. Alligevel kla­ I mine figurer sammenlignes statistiske rede Bornholm sig. De afrundede tal i de of­ opgørelser over en meget lang periode. Det ficielle statistikker fra Danmarks Statistik er ikke uproblematisk, f.eks. er en land­ viser, at folketallet på Bornholm svingede brugsejendom i 1945 væsensforskellig fra en mellem 47- og 49-tusinde i perioden fra 1940 landbrugsejendom i 1988. Og ofte er opgø­ til 1988. Både i 1940 og i 1988 var det afrun­ relsesmetoderne ændret. dede folketal 47-tusinde. Det var først ved I noterne bagerst uddybes bl.a. en del af denne artikels udarbejdelse, at folketallet var faldet, så der pr. 1/7 1990 var 45.896 de problematiske sammenligninger. Noterne indeholder også forkortede kildehenvisnin­ indbyggere på Bornholm. ger. Litteratur- og referencelisten bagerst i artiklen er alfabetisk opbygget. Den uddy­ ber de forkortede kildehenvisninger. De for­ 3. Transport-handicap skellige grafiske fremstillinger, der udgør Bornholms beliggenhed midt i Østersøen rygraden i artiklen, kaldes figurer, og ud­ blev ikke mindre problematisk i den behand­ over figurer rummer artiklen også en tabel. lede periode. Verden, og især den vesteuro­ Af praktiske grunde er betegnelsen »figur 5« pæiske del heraf, blev præget af massepro­ bevidst udeladt, og notehenvisninger i tek­ duktion og specialisering, og deraf følgende sten kommer ikke overalt i almindelig num­ vækst i handel og transport. Og det blev merrækkefølge. jernbane- og vejtransport, der især formid-

113 Figur 1. ERHVERVSBESKÆFTIGELSEN PÅ BORNHOLM Udvalgte år 1940-1985. 26.000

24.000 23249

22.000 20266 20.000 18284 18.000

..... 16.000 (!) i:: 0 14.000 ....;;, (!) 0. 12.000 -;;; E 10.000

6.000

4.000

2.000

0 1940 1950 1960 1965 1970 1975 1985

lZZl Beskæftigede

Figur 2. LEDIGHEDEN BLANDT FORSIKREDE 1950-1982 Arbejdsløshedsprocent på Bornholm og i Danmark.

12

11

10

9 ;:: DK

0 -+-~-.-~-,-~-,-~--,.~--,.~--r~---r~--,~--,r-~r-~r-~r-~.-~.-~.,-----., 1950 1954 1958 1962 1966 1970 1974 1978 1982

0 Arbejdsløshedsprocent + Arbejdsløshedsprocent på Bornholm i hele Danmark 114 Figur 3. REGISTREREDE LEDIGE PÅ BORNHOLM OG I DANMARK Arbejdsløshedsprocent i årene 1980 - 1989.

13

12

11 DK

10

9 c 8 "u ....0 7 0. 6 ..c::i3 .9 5 ~ ·07 .n 4 ~ 3

2

1980 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989

[".2J Arbejdsløshedsprocent L.::::o._'Sl Arbejdsløshedsprocent på Bornholm i hele Danmark lede den øgede handel, mens småskibsfar• Endvidere var tællingsprincipperne for- ten, der var af betydning for Bornholm, af­ skellige folketællinger ikke helt ens. tog. I en undersøgelse, foretaget af Dornholms 5. /1 rhrjd

115 CLAES LUDVIGSEN

Figur 4. 6. Underbeskæftigelse GENNEMSNITLIG SKATTEPLIGTIG Selv når arbejdsløshedsprocenterne var ens INDKOMST. BORNHOLM OG for Bornholm og for Danmark, var arbejds­ DANMARK 1971 løshedsmønstret ikke ens.6 Ifølge regionplan, juni 1974. De fleste af de, der talte med i arbejdsløs­ 100 ,_. 22 hedsstatistikken fra Bornholm, havde i rea­ / 20 liteten tilknytning til en virksomhed. De var bl.a. sæsonbeskæftiget i fiskeindustrien (om 18 81,11 % foråret) eller med turisme (om sommeren). 16 .... Det slog igennem som underbeskæftigelse 14 =0" på andre årstider (især om efteråret). ,,,.s. ... ///////~ //////~ Det kan tolkes på flere måder: Det kan 'O 12 .5 opfattes positivt, at staten gennem supple­ ~ 10 E- ~ rende arbejdsløshedsunderstøttelse friholdt :/j/, ~ virksomheder i fiskeindustrien og i turist­ 6 ~)~ branchen fra lønomkostninger i perioder med råstof- eller turistmangel. Og det kan 4 opfattes negativt og skadeligt, at staten måt• te betale arbejdsløshedsunderstøttelse til ,~ //; /~ bornholmere, der reelt ikke var til rådighed Gennemsnitsindkomst Gennemsnitsindkomst ved oprettelse af nye arbejdspladser. på Bornholm i Danmark

IZ2J Skattepligtig indkomst

Figur 6. GENNEMSNITLIG BRUTTOINDKOMST. BORNHOLM OG DANMARK I 1980 og 1985 120 100 III 110

100

90

~.... BO i';l 100 III ·;::: 0. V> 70

20

10

0 BORNH. 1980 DANMARK BORNH. 1985 DANMARK

[2"_Z] Indkomst Bornholm cs::SJ Indkomst Danmark HOVEDTRÆK FRA BORNHOLMS ØKONOMISKE HISTORIE 1945-1988

Figur 7. ERHVERVSFORDELINGEN PÅ BORNHOLM Antal beskæftigede. Procent. 1940 1960

Andet (9,3 "lo) Andet (14,30/o) /~ Administration Landbrug (5,5 "lo) (J5,9 "lo) I/ Administration/' Handel (10,4 %) (10,7 "lo)

fiskeri, skovbrug (6,8 "lo) Jyggeri, anlæg 5,7 "lo) Handel (13,9 "lo)

(7,3 "lo)

1965 1950 Landbrug (17,1 "lo) Andet (9,3 "lo) Landbrug (30,4 "lo)

Administration (13,I "lo) Handel (12,8 %)

Byggeri, anlæg (9,3 "lo) Industri, håndværk (25,9 "lo)

1970 Landbrug (11,5 "lo)

Fagforeningsfolk kritiserede i 1977, »at virksomhederne bruger (arbejdsløsheds)lo­ ven til at sikre sig en arbejdskraftreserve, som de til enhver tid har til rådighed«.7 Men Administration kritikken af dagpengereglerne medførte ikke (18,8 "lo) væsentlige ændringer for Bornholm. Fiske­ industrien og fjerkræslagterier blev undtaget Industri, håndværk fra den stramning af reglerne om suppleren­ (22,7 "lo) de dagpenge - 78 ugers reglen - der gennem­ førtes ved dagpengeaftalen mellem KVR­

regeringen og Socialdemokratiet sidst Byggeri, anlæg 1988.8 (10,7 "lo)

117 CLAES LUDVIGSEN

Figur 8. af 1970'erne kom yderligere bagefter. ERHVERVSFORDELINGEN CA. 1986. Tværtimod. BORNHOLM OG HELE DANMARK Figur 4 viser forskellen mellem gennem­ Ifølge Arbejdsformidlingen. snitlige skattepligtige indkomster for perso­ ner, dels på Bornholm, dels i hele Danmark i 1971.9 Det ses, at den bornholmske gen­ nemsnitsindkomst udgjorde 81,11 OJo af gen­ nemsnitsindkomsten i hele landet. IO Bornholm Figur 6 viser indkomstforskelle målt ved bruttoindkomst, d.v.s. indkomst før skat­ tefradrag, i 1980 og 1985. Som det ses, var ge1111ems11itsbornholmerens indkomst i be­

Landbrug m.v. gyndelsen af 1980'erne omkring 90% af gen­ fIIlil nemsnitsdanskerens.11 Fremstillingsv. 8. Erhvervs/orde/ingen ~ Bygge & anlæg Figur 7 viser de beskæftigede på Bornholm. fordelt på erhverv ved folketællinger fra ~ Handel 1940, 1950, 1960, 1965 og 1970.12 Mi Figur 8 viser øverst, med en anden indde­ Hotel & restauration ling af erhvervsgrupperne, erhvervsfordelin­ Bill gen på øen ca. 1986. Arbejdsformidlingen, Transport der har lavet figuren, angav ikke præcist det nøjagtige tidspunkt for opgørelsen, men den ~ Fmans m.v. er nok lavet om efteråret, hvor beskæftigel• CJ sen i industrien på Bornholm var forholdsvis Offentlig serv. lav.13 Store strukturændringer kan iagttages: 0f't ~f.'5, at rle priinærr:- r:-rhvr:-rvs (især land­ brugs) andel af den samlede beskæftigelse faldt. De sekundære erhvervs andel (pri­ mært industriens) var stabil, men faldt lidt mellem 1970 og midt i 1980'erne. Og de ter­ tiære erhverv (især den offentlige service) voksede i hele perioden. Se evt. note 12 om primære, sekundære og tertiære erhverv. Hele Landet Samme tendens fremgår af figur 9, der vi­ ser beskæftigelsen i de primære, sekundære og tertiære erhverv 1940-1985.14 De primære erhvervs forholdsvis store be­ tydning for Bornholm ses i figur 10, der sammenligner de primære erhvervs andel af arbejdsstyrke eller beskæftigelse i hele Dan­ 7. Indkomstforske/le mark og på Bornholm.IS Gennemsnitsindkomsten på Bornholm var Forskellen mellem erhvervsfordelingen i lavere end gennemsnitsindkomsten pr. per­ Danmark og på Bornholm i 1986, kan ses son i hele Danmark. Men der er ikke noget, ved at sammenligne den øverste og nederste der tyder på, at Bornholm siden begyndelsen del af figur 8.

118 Figur 9. PRIMÆRE, SEKUNDÆRE OG TERTIÆRE ERHVERV 1940-1985 Erhvervsbeskæftigelsen på Bornholm i udvalgte år. 110

100

90 ...,& Oll BO 2 æ ~ 70 Q) ~ ....> Q) 60 > ..c:.... Q) 50 t)

ao:! "' 40 ""'o:! <:: Q) 30 u 0 o': 20

10

0 1940 1950 1960 1965 1970 gl. 1970 ny 1985

1Z:2J Primære erhverv i:s::sJ Sekundære erhverv tZ::z3 Tertiære erhverv

Figur 10. PRIMÆRE ERHVERVS ANDEL AF ARBEJDSSTYRKE/BESKÆFTIGELSE Danmark og Bornholm. Udvalgte år 1940-1985. Procent.

43

1940 1950 1960 1965 1970 1985

1Z:2J Primære erhverv, Danmark i:s::sJ Primære erhverv, Bornholm CLAES LUDVIGSEN

Den populære Ferguson-traktor afløste mange steder hestene. (Foto: Bornholms Tidende.)

Landbruget

9. Ny teknik i landbruget Landbrugsproduktionen i Danmark var ef­ I figur 13 ses antallet af landbrugstrakto­ ter 2. verdenskrig præget af stadig teknisk rer og mejetærskere på Bornholm opgjort fornyelse, og Bornholm var i den henseende på tidspunkter mellem 1950-87.16 Efter en ingen undtagelse. kraftig stigning voksede antallet af traktorer Særlig markant var det, at traktoren i åre• og mejetærskere ikke fra midt i 1960'erne. ne efter anden verdenskrig afløste hestene Men det betød ikke, at den tekniske udvik­ som trækkraft. En traktor erstattede groft ling på disse områder gik i stå. F.eks. har en sagt tre landbrugsheste. Figur 11 viser ned­ moderne landbrugstraktor groft sagt 80-120 gangen i antallet af heste på landbrugsejen­ hk trækkraft, og den pløjer med omkring 4 domme. Figur 12 sammenligner antallet af vendbare plovskær. Men i årene efter den heste og traktorer i årene 1950, 1960 og anden verdenskrig var det i høj grad den lille 1966. Som det ses, var hestene stadig væ• grå Ferguson-traktor med 26 hk trækkraft sentlig trækkraft i 1960, men ikke i 1966.16 og to plovskær bag, der erstattede hestene.17

120 Figur 11. HESTE PÅ LANDBRUGSEJENDOMME. BORNHOLM 1940-1972

9.000

B.000

1950 7.000

6.000

5.000 ca 4.000

2.000

1.000

0 1940 1944 1948 1952 1956 1960 1964 1968 1972

}'igur 12. LANDBRUGETS HESTE OG TRAKTORER. BORNHOLM 1950, 1960 OG 1966

9.000

B.000

HESTE 7.000

6.000

5.000 ca 4.000

2.000

1.000

0 1950 1960 1966

l2'Zl Heste cs::sJ Traktorer 121 Figur 13. LANDBRUGSTRAKTORER OG MEJETÆRSKERE. BORNHOLM 1950-1987

3.000

2.800

2.600 ~ 1966 2.400 ~ ~TRAKTOR 2.200 r ------I "" 2.000

1.800 I

1.600 I tilc:

800 / 1979 / 19fifi Ul'".ll'"TER<:;I<' 600 - 400 / ~ [!(""' ?00 / 1951 0 ------r I I I ' 1950 1955 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990

n Landbrugstraktorer + Mejetærskere

Figur 14. ANTAL DYR: SVIN, 10 HØNS OG KVÆG 1940-1987. BORNHOLM

200 190 180 SVIN 170 160 150 140 130 .... 120 "O"'c: ·;;; 110 B 100 tilc: 90

50 1979 40 30

20 KVÆG 10 p 1940 1950 1960 1970 1980 1990 2000

D Svin + 10 høns <> Kvæg 122 HOVEDTRÆK FRA BORNHOLMS ØKONOMISKE HISTORIE 1945-1988

10. Dyrene Figur 15. Figur 14 viser udviklingen i antallet af dyr i LANDBRUGSAREALET BORNHOLM bornholmsk landbrug.IS Den nederste kurve »kvæg« omfatter især malkekøer. Kurven 1960 for høns måler ti høns ad gangen for at lette I alt 38124 ha

sammenligningen med udviklingen i antallet Andet (11,2 O/o) af køer og svin. Den sidste kurve viser den kraftige stigning i antallet af svin efter 1950. Når antallet af svin steg så kraftigt, og an­

tallet af køer faldt, var det resultatet af for­ Græs og grønt r---c==-~ skellig udvikling i priser og afsætningsmu• (23,2 'lo) ligheder. Men det skyldtes også, at der blev færre beboere på den enkelte landejendom. Malkekøer stillede krav om omfattende pas­ ning (fodring, overvågning, malkning og rengøring). Bjærgning af roer og græs til fodring var også arbejdskrævende. Endvi­ dere var mange af de bornholmske jorder så fruglbare, at man foretrak at anvende dem 1984 til dyrkning af vegetabilske produkter frem­ I alt 36122 ha for at lade malkekvæg græsse. Antallet af køer faldt ikke mellem 1972 og 1979. Det må ses i sammenhæng med Dan­ marks medlemsskab af EF fra 1973, og EF's gunstige mindsteprisordninger for mælk i 1970'erne. Først fra 1984 trådte EF's mæl• kekvoteringsordning i kraft. Og EF's forsøg på at begrænse mælkeproduktionen ses i tal­ lene for køer i 1985 og 1987. Det må bemær• kes, at en større mælkeydelse hos den enkel­ Foderroer (2,8 'lo) te ko var årsag til, at mælkeproduktionen ikke faldt i samme takt som antallet af køer. Således var antallet af køer på Bornholm i 1982 78% af antallet af køer 8 år før, i 1974. Men mælkeproduktionen i 1982 (i mill. kg) grønt og i arealet med foderroer, der fortæ• var 87% af produktionen i 1974.19 redes af køer. Der blev plads til en betydelig udvidelse af kornarealet og til dyrkning af 11. Planteavlen industriafgrøden raps, der fortrinsvis brug­ Figur 15 viser i to cirkeldiagrammer forde­ tes til margarinefremstilling. lingen af landbrugsarealet på Bornholm i I figur 16 20 viser to cirkeldiagrammer for­ 1960 og i 1984.20 Når landbrugsarealet, som delingen af det voksende kornareal. Det ses, det fremgår af figuren, tilsyneladende faldt at havren næsten helt forsvandt fra de dan­ fra ca. 38.000 ha til ca. 36.000 ha, skyldtes ske marker, hvilket skyldtes færre heste og det især en ændret opgørelsesmåde vedr. an­ større udbytte af andre kornsorter. Begrebet tallet af landbrugsejendomme. vintersæd eksisterede reelt ikke i 1960. Men i Det var nedgangen i antallet af heste og i 1984 var en femtedel af kornarealet vinter­ antallet af malkekøer, der var årsagen til byg, der såedes om efteråret i august-sep­ den store nedgang i arealet med græs og tember, og som høstedes i juli måned.

123 CLAES LUDVIGSEN

Figur 16. 12. Specialisering i landbruget KORNAREALET BORNHOLM I 1950 var ingen i tvivl om, at en rigtig landbrugsejendom, eller bondegård, havde 1960 både »heste, grise, køer og får«. Derfor I alt 20596 ha fandtes der næppe nogen statistik over be­ sætninger eller bedriftstyper før 1965. Figur 17 22 viser imidlertid besætningerne Ymter byg (0,0 %) på de 3293 landbrugsejendomme på Born­ holm i 1965. Som det ses, var der mange gårde med køer, d.v.s. malkekøer, der var mange med svin, og der var mange med høns. Så en almindelig bornholmsk land­ brugsejendom, især en lidt større, havde mange forskellige dyr i gårdens besætning. Da opgørelsen af landbrugsbesætninger er ændret, er det svært at foretage en direkte sammenligning. Men figur 1823, viser allige­ vel, bl.a. på baggrund af et lidt groft skøn, 1984 at det i 1985 var ganske sjældent med både I alt 24291 ha svin og køer på samme landbrugsejendom. Ud af de 1356 bornholmske landbrugsejen­ Hover (O,R 'lo) Rlonrl'1Prl (0,0 %) domme i 1985 var der kun egentlige besæt• ninger af kvæg, får, geder eller hjorte på de 297. Det kan tilføjes, at Bornholms Andels­ mejeri( er) i 1960 havde 2861 leverandører, i

Vårbyg Rug 1980 havde 563, mens mejeriet i 1988/89 (54,7 %) (5,l %) kun havde 214 leverandører af mælk.24 Der var i 1985 kun egentlige svine- og/eller fjer­ kræbesætninger på 373 ejendomme, og mange ejendomme var specialiseret i plante­ produktion. Groft sagt blev antallet af landbrugsejen­ domme i de 20 år mellem 1965-85 noget me­ re end halveret, mens antallet af gårde med køer og antallet af gårde med svin omtrent faldt til en tiendedel i samme periode.

Vintersæden gjorde det muligt at sprede landbrugsarbejdet mere jævnt over hele 13. Langtfærre landbrugsejendomme året. Den gav et godt udbyttte, men krævede I en god del af efterkrigstiden kunne en lille svampebekæmpelse21, Vårbyg, der især be­ landbrugsejendom under 5 ha (d.v.s. hektar nyttedes til grisefoder, dyrkedes både i 1960 eller 10.000 kvadratmeter) godt skaffe føden og i 1984 på over halvdelen af landbrugsare­ til en familie ved intensiv drift. Men med alet. For alle kornsorter steg udbyttet ganske den stigende velstand i »forbrugersamfun­ væsentligt i perioden. Således oplyser Land­ det« ændredes kravene til en »landbrugs­ økonomisk Forening, at hveden i årene ejendom«. 1982 var det sidste år, hvor de 1955-59 gav 39,8 hkg pr. ha (hektokilo pr. fleste ejendomme under 5 ha indgik i land­ hektar), og i 1985-87 73,9 hkg pr. ba. brugsstatistikken.

124 Figur 17. BESÆTNINGER I LANDBRUGET PÅ BORNHOLM. 1965 Antal. 4.000

3.500 3293

3.000 2625

2.500

"@ 2.000 <=

1.500

1.000

500

0 -'-'-''---'~~-'-~-'-''-"-+~~~~-'-''-"-+~~~~-'-''-"-+~~~~--'-"~-'i-~--'--' LANDBRUGSEJENDOMME MED KVÆG HERAF MED KØER SVINEBESÆTNINGER HØNSEBESÆTNINGER

Besætninger

Figur 18. BEDRIFTSTYPER I LANDBRUGET PÅ BORNHOLM. 1985 Antal bedrifter.

1.700 1.600 1.500 1.400 1.300 1.200 1.100 ... 0) 1.000 ·;:::~ "O 900 0) .0 800 "@ <= 700 600 500 400 373 300 200 100 0 BEDRIFTER MED PLANTEAVL MED KVÆG M.M. MED SVIN OG FJERKRÆ Bedriftstype

125 Figur 19. LANDBRUG UNDER 5 HA. BORNHOLM 1960, 1966 OG 1982

1.800 1.700 1.600 1.500 1.400 1.300 .... 1 960 OG 1966: OVER. OG UNDER 3 HA . 0) .:::: 1.200 .,,·;::: 0) 1.100 ~ 'a0) 1.000 900 a0 .,, 800 .,,..i::: "' 700 Ol E 600 ~ 500 1982: f'RA 0,55 TIL 5 H . 400 300 200 100 0 1960 1966 1982

lZZl I 1960 og 1966: cs:::sJ I 1960 og 1966: 3 ha og mere 0,55 til 3 ha I 1982: Fra 0,55 til 5 ha

Figur 20. LANDBRUG OVER 5 HA. BORNHOLM 1960, 1966, 1984 OG 1987 2.000 1.900 1.800 1.700 1.600 1.500 .... 1.400 0) .:::: 1.300 ·;::: .,, 1.200 0) ~ 1.100 '0) a 1.000 a .,,0 900 i::: .,,..0) 800 Ol 700 E 600 ~ 500 400 300 200 100 0 1960 1966 1984 1987 lZZl 5-10 ha cs:::sJ 10-30 ha ~ over 30ha

126 HOVEDTRÆK FRA BORNHOLMS ØKONOMISKE HISTORIE 1945-1988

Figur 19 25 viser det kraftige fald i antallet af de landbrugsejendomme, der i 1982 - med Edvard Hansens undersøgelse: under 5 ha - blev for små til at figurere i sta­ tistikken. Ejendommenes jord købtes i man­ Forholdene på bornholmske bøndergårde i 1950 og 1985 ge tilfælde af andre landmænd, mens huse­ Kilde: »Sladderbogen« og et nøje kendskab til lokale ne ofte blev anvendt til fortsat beboelse. forhold. Figur 20 25 viser faldet i antallet af større Formål: Et ønske om/provokation til en nøje undersø­ ejendomme i perioden 1960-87. Det er be­ gelse af nedennævnte forhold. mærkelsesværdigt, at antallet af landbrugs­ 1950 1985 ejendomme over 5 ha ikke faldt i perioden 1960-66. Det skyldtes bl.a. sammenlægning Gårde på Bornholm (gd. bet. el nr.) ...... 891 891 Gårde heraf nedlagt som landbrug ...... 111 af mindre ejendomme. Gårde med bestyrer ell. udforpagtet ...... 22 67 At antallet af beskæftigede i landbruget Gårde drevet af maskinstation ...... 0 67 også faldt, siger sig selv. Men opgørelsen af Gårde der drives helt arbejdskraft i landbruget var så problema­ eller delvis af ejer """ """""""""""" 868 645 tisk, at jeg blot bringer tabel I, der er hentet Bøndernes gennemsnitsalder ...... 47 år 54 år fra »De danske Øer« fra 1973. Samtidigt Bønder der er gift eller med at antallet af beskæftigede i landbruget har husbestyrerinde .. """" """""" "". 891 601 faldt, steg erhvervets afhængighed af ser­ Bønder der bor helt alene på gården ...... 0 156 viceydelser fra andre erhverv. F.eks. brugtes Hjemmeboende børn 0 til 14 år"""""". 935 467 ikke kun avancerede traktorer og mejetær• Gårde med hjemmeboende børn 0-14 år" 445 222 skere, men også lommeregnere og edb-ma­ skiner som led i landbrugets produktion. Landbokvinder med tilknytning til gård men med job »ude«""""""""""""". 0 356 Landbokvinder der fuldt ud deltager Tabel 1 i gårdens drift """ "" """" .. "."." ... ". 891. 200 LANDBRUGETS ARBEJDSKRAFT (MÆND) Gårde med kvægbesætning ...... 868 133 på Bornholm (180) Gårde med svine- eller fjerkræbesætning. 868 311 Brugere Fast medhjælp Løs medhjælp

1940 3853 2781 ca. 500 1950 3928 1736 286 1960 3666 1029 143 1965 3290 499 44 Bogen dannede grundlag for Edvard 1971 2438 273 47 Hansens undersøgelse fra 1985.26 Undersø­ gelsen er vist som illustration. Edvard Han­ sens udgangspunkt var Nylars sogn. Udfra 14. En undersøge/se udfra »Sladderbogen« kendskab til forholdene i Nylars sogn i 1985 Ældre fra landbomiljøer på Bornholm ken­ kunne han vurdere, hvordan forholdene på der »Sladderbogen«, der egentlig hedder »Sladderbogens« gårde var i 1985. »Bornholms historie. Landbruget og dets Edvard Hansens undersøgelse bekræfter biografier«, og som er udgivet i Rønne i og uddyber de forhold, der er belyst i punkt 1950. Størstedelen af bogen rummer billeder 12 og 13. Landbokulturen ændredes totalt, af landbrugsejendomme og oplysninger om ja måske forsvandt den helt i efterkrigsåre• de enkelte ejendommes beboere. Mange af ne. Sammenstilles Edvard Hansens resulta­ de store gårde er medtaget, men det er svært ter vedr. 1985 med Landbrugsstatistik 1985, at se egentlige kriterier for hvilke gårde, der ses det, at »bøndernes gennemsnitsalder« er omtalt. En del små gårde og deres beboe­ var 54 år ifølge Edvard Hansen og »bruge­ re er også nævnt. rens alder« var 52 år ifølge Landbrugsstati-

127 CLAES LUDVIGSEN

»Mælkestrejken« i maj 1961 fik store overskrifter i den bornholmske presse.

stik. Edvard Hansen nåede frem til, at af Landbrugsordningerne etableredes som et »Sladderbogens« 868 gårde med kvægbe• led i den politiske kamp, hvor man på den sætning var der 133, der stadig havde en ene side så Sodaldeu10k1 atiet, Det 1adikale egentlig kvægbesætning, mens 180 (tallet i Venstre og Husmandsforeningerne, og på parantes i undersøgelsen) havde en kvægbe• den anden side så Venstre og Landbofore­ sætning, hvis en enkelt ko regnes som »be­ ningerne. I begyndelsen af maj 1961 tog sætning«. Tallet passer godt med, at der Landboforeningerne initiativ til leverings­ som tidligere nævnt var 214 leverandører af stop for mælk. Illustrationen viser nogle mælk til andelsmejeriet i 1988/89. overskrifter fra de bornholmske aviser i majdagene 1961. Efter medlemsskabet af EF i 1973 fik 15. Støtteordninger til landbrug dansk og bornholmsk landbrug sikret stabil En del af forudsætningerne for fornyelsen produktion til garanterede mindstepriser. og udviklingen i bornholmsk landbrug var Det blev også påskønnet: I beretningen ved støtteordningerne til landbrug i Danmark. Bornholms Landøkonomiske Forenings ge­ I 1950'erne var der lave prisstigninger på neralforsamling i Åkirkeby-hallen d. 21. landbrugsvarer, og flere lande lavede re­ nov. 1973 hed det bl.a.: »Det bornholmske striktioner for dansk landbrugseksport. I samfund har haft direkte og kontante forde­ 1960'erne begyndte EF's landbrugsstøtte­ le ved sin EF-tilslutning, ikke mindst gen­ ordninger at fungere, og Danmark stod den­ nem sit landbrugserhverv, som gennem en gang udenfor EF. Derfor iværksattes omfat­ god produktion på et naturgivent grundlag tende nationale støtteordninger fra 1958 til skønsmæssigt bidrager med en merindtægt 1973, da Danmark blev medlem af EF. Støt­ på 30-35 mill. kr. årligt.« Og i Erhvervsrå• teordningerne var efterhånden prisordninger dets Årsberetning 1973174 (side 6) hed det: for korn, mejeriprodukter og kød. Fra 1961 »Meget tyder på, at det bornholmske land­ indførtes forskellige slags kontantstøtte til brugs erhvervsudøvere . . . har fået justeret landbruget. Endelig gennemførtes ordnin­ deres indtjening i forhold til andre befolk­ ger, der gjorde sammenlægninger og sam­ ningsgrupper, hvorfor det også mærkes, at drift lettere, bl.a. i 1962.27 færre forlader landbruget.«

128 HOVEDTRÆK FRA BORNHOLMS ØKONOMISKE HISTORIE 1945-1988

Men fra sidst i 1970'erne blev overpro­ Industrien duktionen af visse landbrugsvarer indenfor EF-området mere tydelig. Afgifter på over­ produktion af mælk og mælkekvoter blev 16. En speciel industrisammensætning indført. Svinekødsproduktionen berørtes ik­ I 1945 var landbruget Bornholms hoveder­ ke af samme slags restriktioner. Men især si­ hverv, mens industrien var nummer 2. Fæl• den debatten om »Vandmiljøplanen« i 1986 les for industri- og landbrugsudviklingen var blev der stillet miljøkrav til planteproduktio­ den hurtige tekniske fornyelse, og både for nen. I betragtning af de udbredte ønsker om landbrug og industri blev udviklingen i det at reducere EF's landbrugsstøtte, og krave­ internationale handelsmønster med OEEC, ne til EF fra middelhavslandene, var der ik­ EFTA og EF af afgørende betydning. Men ke udsigt til noget opsving indenfor born­ her hører ligheden op. Mens forholdene i holmsk og dansk landbrug. landbruget ikke var så afgørende forskellige fra forholdene i landbruget i det øvrige Dan­ mark, så havde Bornholms industri markan­ te særtræk både omkring 1950 og sidst i Figur 21. 1980'erne. BESKÆFTIGELSE I INDUSTRIEN 1950 Figur 21 viser fordelingen af industri på 07o af samlet industribeskæftigelse. forskellige industrihovedgrupper i 1950.28 På Bornholm var der omfattende beskæfti• BORNHOLM gelse i sten- og lerindustrien29 sammenlignet med Danmark som helhed. Levnedsmiddel­ industrien havde kun 18 OJo af industribe­ skæftigelsen på Bornholm, men 21 OJo af in­

Træ, møbel dustribeskæftigelsen i Danmark som hel­ (B,4 O/n) hed. Figur 22 sammenligner fordelingen på industrihovedgrupper i 1986.30 På Born­ holm var beskæfti'1elsen i levnedsmiddelin­ dustrien dominerende med over halvdelen af industribeskæftigelsen. Sten- og lerindustri­ en beholdt 140Jo af beskæftigelsen, og metal­ området beskæftigede ca. 150Jo af de ansatte i industrien. I Danmark som helhed omfat­ DANMARK tede levnedsmiddelindustrien stadig kun ca. 200Jo af industribeskæftigelsen, og metalom­ Andet (16,4 'lo) rådet havde over 400Jo af de beskæftigede. Tilsammen viser figur 21 og 22 langt stør­

Grafisk (4,4 'lo) re forandringer i den bornholmske industri end i den danske industri som helhed. En Sten, ler (6,0 'lo) kraftig nedturfor sten- og lervareindustrien blev fulgt af en meget væsentlig forøgelse af levnedsmiddelindustrien. Groft sagt blev stenene og keramikken erstattet af »fisken«. , I Textil (16,8 'lo~~ 17. Beskæftigelsesudvikling i industrien Det er svært at beskrive den præcise udvik­ ling i beskæftigelsen i de forskellige hoved-

129 CLAES LUDVIGSEN

Figur 22. Figur 24 33 belyser beskæftigelsesudviklin• BESKÆFTIGELSE I INDUSTRIEN 1986 gen i bornholmsk industri for årene 1965-88. o/o af samlet industribeskæftigelse. Da der er forskellige opgørelser for 1970, er dette år udeladt.31 Generelt er industribe­ skæftigelsen vokset. Men den faldt i slutnin­ BORNHOLM gen af 1960'erne, og lavkonjunkturerne ef­ ter de internationale oliekriser kan, uden at Grafisk 6 7 'lo) 0 det er særlig markant, aflæses i 1975 og i 1980-82. Figur 24 viser også udviklingen inden for de vigtigste bornholmske industriområder. Den nederste del af søjlerne viser den fal­ dende beskæftigelse i sten- og lerindustrien (her incl. råstofudvinding). Det er især mar­ kant, hvordan beskæftigelsen på dette om­ råde falder i slutningen af 1960'erne. Den næstnederste del af søjlerne viser den vok­ sende beskæftigelse i den bornholmske lev­ nedsmiddelindustri, især i begyndelsen af 1980'erne. Endelig viser den næstøverste del DANMARK af søjlerne beskæftigelsen indenfor jern- og metalindustri, mens den øverste del af søj­ lerne viser beskæftigelsen indenfor industri, der ikke er under de tre hovedområder_ Siden 1945 rykkede industrien fra Køben­ Sten, ler havnsområdet, bl.a. på grund af lov om Træ. møbel 1-~--~~ (4.9 'lo) (6.4 'lo) ===~~2::.~-==~~ egnsudvikling, der vedtoges i 1958. Også Bornholms andel af Danmarks samlede in­ Justtiuesk.æfligelse steg, h vilk.et illustreres af figur 25 33. Egnsudviklingsstøtten og an­ dre offentlige eller (fra 1973) EF-financiere­ de erhvervsstøtteordninger kom til at spille en væsentlig rolle for Bornholm.34 I det følgende skal nogle træk fra de tre hovedområder, sten/ler, levnedsmidler og metal uddybes.

grupper af industri, fordi opgørelsesmeto­ 18. Sten-, ler- og keramikindustri derne ændres afgørende i 1965.31 som helhed Figur 23 belyser imidlertid beskæftigelsen Figur 26 33 viser beskæftigelsen i sten- og ler­ i de vigtigste bornholmske industrier i industrien i årene 1965-1988. Det har ikke 1958.32 Sammenlignes oplysninger i figur 23 været muligt at udskille råstofudvinding fra ,med figur 21, ses det, at der nok ikke skete egentlig forarbejdning i de første år. Men så væsentlige ændringer mellem 1950 og fra 1971 er udvinding af råstoffer (grus, gra­ 1958. Sten- og lerindustrien var stadig domi­ nit, kaolin og sandsten) uden egentlig forar­ nerende. bejdning skilt fra.

130 Figur 23. INDUSTRIBESKÆFTIGELSE PÅ BORNHOLM 1958 Antal personer beskæftiget. 1.200

1.100

1.000

900

800 .... c'-' 700 0 i'.: '-' 0. 600 tilc

400

300

200

100

0 Sten og ler Levnedsmiddel Jern og metal Træ og møbel

Figur 24. RF.SKJEFTT

3.400 ~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~ 3.200 3.000 7 Rnn 2.600 2.400 2.200 2.000 1.800 1.600 1.400 1.200 1.000 800 600 400 200

0 -"L,.-'-'L,--'-<.L,-...LI.<~lL.,-J...... ,.___..L<,-.J...J4.-.LlL,...J...lL,....J..lL,.....!.U:_....l.l4-.LlL,.-'-'L,....J...!L,.....!.U~lL.,-LJ.L,._J_L:_....i..lL,.....LLL,.-'-'L,.....J...JL.-J 1965 1967 1969 1971 1973 1975 1977 1979 1981 1983 1985 1987

IZ:2J Sten, ler cs::sJ Levnedsmiddel t22Z] Meta! ~ Anden industri

131 Figur 25. BORNHOLMS ANDEL AF DANMARKS INDUSTRI Procent af industribeskæftigelsen i Danmark i 1965, 1971, 1981 og 1988. 0.8

0.7

0.6

0.5

E u" 0.4 ....0 Po.

0.3

0.2

0.1

0 1965 1971 1981 1988

Figur 26. BESKÆFTIGELSEN I STEN- OG LERINDUSTRIEN PÅ BORNHOLM 1965-1988

1.300

1.200

1.100

1.000

900

800

700

600

500

400

300

200

100

1965 1967 1969 1971 1973 1975 1977 1979 1981 1983 1985 1987

cs:sJ Sten- og lerindustri C2:ZJ Heraf råstofudvinding (i årene 1971-1988)

132 HOVEDTRÆK FRA BORNHOLMS ØKONOMISKE HISTORIE 1945-1988

Udover råstofudvindingen viser opgørel­ 27 33, der viser, at Bornholms andel af be­ sen groft beskrevet: skæftigelsen indenfor den danske sten-, ler­ - Stenindustri, og glasindustri faldt kraftigt. omfattende monument- og bygningsin­ dustri samt brostens- og kantstenspro­ 19. Stenindustriens vanskeligheder duktion. En væsentlig del af beskæftigelsesnedgan• - Tung lerindustri, gen indenfor sten- og lerindustri fra 1965 omfattende teglværker, cement- og mør­ skyldtes stenindustriens vanskeligheder. telværker samt produktion af fliser og Danmark blev medlem af frihandelssam­ klinker, af glaserede stentøjsrør, af menslutningen EFTA i 1959, og det betød krybber og trug til landbruget og af ild­ gradvis afvikling af told og importbegræns• faste sten og ildfast støbemasse. ninger mellem landene. I 1966 var restriktio­ - Finere keramikindustri, ner for handel med kantsten, skærver og omfattende produktion af udsmykning, granitblokke fjernet, og der var udsigt til en skåle, vaser, krukker, kander, askebæg• snarlig ophævelse af begrænsninger for han­ re og lignende.35 del med monumenter og bygningssten.36 Sammenlignes med figur 23 vedr. 1958 Det illustreres bl.a. af udtalelser af forman­ ses, at der ikke skete væsentlige ændringer i den for Dansk Stenindustriarbejder For­ beskæftigelsen på dette område op til 1965. bund i 1966, Georg Holmberg. Han sagde Men fra 1965-1968 faldt beskæftigelsen således, ifølge referat i Bornholms Tidende stærkt. fra 2/9-1966:37 »På grund af Danmarks Den stærke nedgang for sten- og lerindu­ medlemsskab af EFTA er den danske sten­ strien på Bornholm illustreres også af figur industri hårdt trængt af Portugal, hvor dag-

Figur 27. STEN-, LER- OG GLASINDUSTRIEN. BORNHOLMS ANDEL Procent af sten-, ler- og glasindustribeskæftigede i Danmark. Årene 1965, 1971, 1981 og 1988.

1965 1971 1981 1988

133 CLAES LUDVIGSEN

Maskine i stenindustrien. Fra De forenede Granitbrud, Rønne, ca. 1976-1981. Bornholms Museum. (Foto: Algot Pres­ sefoto.) lønnen svarer til en dansk timeløn. Konkur­ må til at interessere sig mere for Bornholm, rencen kan komme til at betyde, at den vil jeg da gerne bemærke, at myndighederne bornholmske stenindustri må indstille. Her­ i højere grad end tidligere må være med til at ved vil 500 familier rammes af ledighed. An­ skabe forhold, der kan forbedre forholdene dre virksomheder er i fare for at lukke. I gi­ på Bornholm.« vet fald vil 1000 til 1200 familier blive ramt Også fremkomsten af nye materialer til af ledighed.« veje og bygninger skabte vanskeligheder for En anden - og velkendt - årsag til tunge stenindustrien. F.eks. erstattede betonkant­ bornholmske stenprodukters ringe konkur­ sten i høj grad den store bornholmske gra­ renceevne var Bornholms beliggenhed. Iføl­ nit-kantstensproduktion.38 Og endelig hav­ ge ovennævnte artikel fra Bornholms Tiden­ de den tekniske forbedring af redskaber og de d. 2/9-1966, sagde direktøren for De maskiner betydning for beskæftigelsen. Mo­ forenede Granitbrud og formanden for sten­ derniseringen af maskinparken (til slibning, industriens arbejdsgivere, Sven Wilde: skæring, hugning og transport) skyldtes nok »... men sådan set er det nok det største delvis, at det blev svært for stenindustrien at problem, at Bornholm har den beliggenhed, holde på arbejdskraften.39 den har. Vi har store udgifter til elektricitet, I dag ligger bl.a. stenbrudsmuseet Mose­ til havneafgifter og til transport, og når nu løkken, Bornholms Dyre- og Naturpark Georg Holmberg nævner, at myndighederne samt Hammersøen (tidligere Hammerløk-

134 HOVEDTRÆK FRA BORNHOLMS ØKONOMISKE HISTORIE 1945-1988

ken) nær Allinge som monumenter over I 1962 blev Hasle Klinker overtaget af stenindustriens storhedstid. Allinge-områ• Henriksen-familien, og virksomhedens egen dets karakter er fundamentalt ændret i en historie fra 1963 beretter, hvordan der sattes kort periode. meget rationalisering og effektivisering i gang i tidens ånd.44 Den fortæller: »På fa­ 20. Ler- og keramikindustri brikkerne gik man igang med moderne ar­ Lerindustrien var - noget senere - udsat for bejdsstudiemetoder, bl.a. anvender man tilsvarende problemer, som stenindustrien: MTM (Metodetidsmålinger), tidlønsområ• Der var tale om tunge produkter, som det derne blev arbejdsvurderet, og man er godt var dyrt at eksportere fra øen, og som helt igang med at indføre økonomisk kontrol eller delvis kunne erstattes af andre materia­ med omkostningerne. Der startedes i hele ler. firmaet en omfatteu

135 Fra Hasle KlinkersjubilæumsskriR 1968.

kort periode penge ud for Bornholms Er­ lige industri, oprettede kunsthåndværkere hvervsfond. Daværende amtsborgmester fra omkring 1970 små værksteder på øen.47 Jens Brandt (Venstre) udtalte bl.a.: »Jeg sy­ I 1985 skønnede Arbejdsformidlingen, at nes, at der er noget rimeligt i - og det tror jeg der var ca. 50 enmandsbetjente keramik­ også Venstre mener - at fællesskabet ejer de værksteder på Bornholm. 47a råstoffer, der er helt nødvendige for Born­ holm.« Andre borgerlige politikere var 21. Levnedsmiddelindustrien som helhed stærkt kritiske overfor denne handel, mens Levnedsmiddelindustrien, eller nærings- og lokale kommunister betegnede handelen nydelsesmiddelindustrien, på Bornholm som det »statskapitalistiske samfund i mini­ voksede stærkt. Figur 2833 viser, at beskæf• format«.46 I 1980 overtog Aalborg-Port­ tigelsen i levnedsmiddelindustrien på Born­ land-Cement - en del af F.L. Schmidt kon­ holm siden 1965 udgjorde en stigende del af cernen, der brugte de ildfaste materialer - den samlede beskæftigelse i levnedsmiddel­ Hasle Klinker. industrien i Danmark. Den finere keramik, f.eks. fra Søholm, Figur 29 33 viser stigningen i beskæftigel• Hjort eller Michael Andersen i Rønne ople­ sen indenfor levnedsmiddelindustri på Born­ vede fremgang i perioden efter den anden holm. Opgørelsen bygger på industristati­ verdenskrig. I rapporter fra 1958 og 1966 stikken og omfatter kun virksomheder med meldtes om god afsætning, både til turister mindst 6 beskæftigede på årsbasis. Bager­ og uden for øen.46a Men skiftende mode forretninger med mere end 5 beskæftigede inden for udsmykning, og dalende interesse er ikke med. Groft sagt viser opgørelsen i fi­ for massefremstillet kunsthåndværk fik be­ gur 29 beskæftigelsen ved mejerier, isfabri­ skæftigelsen til at falde. Udenfor den egent- kation, margarinefabrikation, bryggerier,

136 Figur 28. LEVNEDSMIDDELINDUSTRIEN. BORNHOLMS ANDEL Procent af levnedsmiddelindustri-beskæftigelse i Danmark. Årene 1965, 1971, 1981 og 1988. 2.4

2.2

2

1.8

1.6

1.4 E V (.) 1.2 ....0 0...

0.8

0.6

0.4

0.2

0 1965 1971 1981 1988

Figur 29. RRSK IF.FTTGRT SFN I T.EVNF.DSMIDDET .INDUSTRIEN PÅ BORNHOLM 1965-1988

1.900 -,..-~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~--,==----, 1.800 1.700 1.600 1.500 1.400 1.300 1.200 1.100 1.000 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 --LL:,-_LIL,.-l...!L,....LJ...:'.,..LlL,-LJL,...LL4--J..l4--.LlL,_LIL,.-l...!L,....l.l.c,....LlL,-.LlL,-_LIL,.-l..lL,.-1...1L'.,-L-lL,.-LJL,---1..L'r-'-.lL,--LlLc--Ll4-J_,,,_, 1965 1967 1969 1971 1973 1975 1977 1979 1981 1983 1985 1987

l2::ZJ Levnedsmiddelindustri cs:::sJ Heraf fiskeindustri (i årene 1981, 1984 og 1987)

137 CLAES LUDVIGSEN

bagerier, slagterier, konservesfabrik, æg• de efterspørgsel efter røgede sild, rationali­ pakkeri og fiskeindustri. Sammenlignes fi­ sering af produktionen, og i 1970'erne krav gur 23 og den første søjle i figur 29 ses det, fra myndighederne til røgeriernes indretning at beskæftigelsen i bornholmsk levnedsmid­ var årsager hertil. Arbejdet var præget af en delindustri ikke ændredes væsentligt fra kort sæson.SI 1958 til 1965. 23. Fiskeindustriens vækst 22. Nedlæggelse og rationalisering Udover røgerier bestod fiskeindustrien af inden!or levnedsmiddelindustrien virksomheder, der især arbejdede med fiske­ Nedlæggelser og rationaliseringer gik ikke filetering af torsk og sild og med halvfabri­ uden om levnedsmiddelområdet. Siden 1945 kata (fiskeblokke af torsk) og færdigvarer til er mejerier, bryggerier, isfabrikation, krea­ hurtig madlavning.52 Fiskeindustriens pro­ turslagteri og røgerier blevet nedlagt. Masse­ dukter eksporteredes i høj grad til udlandet, produktion andetsteds og teknisk fornyelse og dens indtjening blev særdeles følsom var forklaringen på ændringerne. overfor ændringer i dollarkursen og i prisen Efter krigen var der 19 andelsmejerier på for frosne torskefileter i USA.58b Bornholm. På baggrund af et mejerisamar­ Allerede i 1937 havde familien Espersen bejde om oste og om flødeis dannedes i 1963 etableret Bornholms første torskefiletfabrik Bornholms Mejerisammenslutning. Det be­ i Rønne.53 Også fiskernes andelssalgsfore­ tød nedlæggelse af 7 bornholmske mejerier ninger havde filetfabrikker. Da Finsing for alene i 1963. Bymejeriet Godthåb i Rønne Dansk Fiskeritidende i 1954 besøgte Born­ kom imidlertid ikke med i Bornholms Meje­ holm, kunne han bl.a. berette, at »Langt risammenslutning før i 1970. Og først med den overvejende del af de bornholmske fi­ Godthåbs nedlæggelse i 1972 var 18 af

138 HOVEDTRÆK FRA BORNHOLMS ØKONOMISKE HISTORIE 1945-1988

Figur 30. TORSK LANDET PÅ BORNHOLM 1938-1989. TUSIND TONS Fra 1964 beregnet som hel fisk. Og fra 1964 er udenlandske fiskefartøjers landinger medtaget.

1938 48 53 56 58 61 64 66 68 70 72 74 76 78 80 82 84 86 88

cz::zJ Landet torsk cs::sJ Heraf udenlandske fiskefartøjers landinger

den bornholmske levnedsmiddelindustri. 3. Der var arbejdskraft til rådighed. I For årene 1981, 1984 og 1987 kan beskæfti• 1960'crnc og 1970'erne ønskede mange (og gelsen i fiskeindustrien, ifølge Fiskerimini­ så gifte) kvinder at komme ud på arbejds­ steriet 1988, aflæses i figur 29, som en del af markedet.55 Mange ufaglærte kvinder kun­ beskæftigelsen i levnedsrr.iddelindustrien. ne få arbejde i fiskeindustrien som »trimme­ På grund af Fiskeriministeriets beregnings­ re« af fiskefileter eller som pakkere. metode, undervurderer figur 29 fiskeindu­ 4. En del generende restriktioner blev lem­ striens andel af beskæftigelsen i nogen pet. Tidligere forhindrede en bekendtgørelse grad.53b tilvirkning af fileter af frossen fisk, og salt­ Følgende forhold var baggrunden for fi­ vandsfiskeriloven af 1965 vanskeliggjorde skeindustriens vækst: ilandbringelse af udenlandsk fisk.56 Disse 1. Fryseteknikken i fabrikker, butikker og regler blev ophævet. boliger gjorde det muligt at fremstille gode På trods af de mange reguleringer af fi­ produkter med lang holdbarhed. skeriet, sømilegrænser, kvoteringer, krav til 2. Fiskeriet voksede på grund af ny tek­ fangstredskaber m.m. - se afsnit 30 om fi­ nik. I 1960'erne indførtes f.eks. decca, radar skeriet - faldt leverancerne til fiskeindustrien og radiosender på mange fiskerskibe. Fiske­ ikke. Østersøen undgik også den grad af kutterne blev større og i stand til at sejle miljøødelæggelse, der ramte de indre danske længere væk, og det arbejdskrævende krog­ farvande.57 Tværtimod: I Dansk Fiskerifor­ fiskeri efter torsk blev stort set erstattet af enings bog »Portrætter af dansk fiskeri« fra trawlfiskeri.54 1987 hed det bl.a. side 37: »I slutningen af

139 CLAES LUDVIGSEN

1970'erne og begyndelsen af 1980'erne ople­ porterede på denne måde i 1986 ca. 10.000 vede man en uventet og utrolig vækst i tor­ tons hel frossen torsk, som altså kom til ud­ skefiskeriet i Østersøen. Siden da er 2!3 af de over det, der kan aflæses i figur 30,58a danske torskefangster blevet taget i Østersø• Fiskeindustrien var, som allerede nævnt i en, og Bornholm er i vinter- og forårsmåne• afsnit 6, præget af sæsonarbejde, og ar­ derne blevet base for en stor flåde af kuttere bejdsmiljøet, med meget individuelt akkord­ fra hele landet.« De mange torsk førte til arbejde, var nok hårdt, (men måske ikke store investeringer og stigende beskæftigelse strengere end det arbejdsmiljø, der før præ• i den bornholmske fiskeindustri i begyndel­ gede stenindustrien). Specielt kvindernes ar­ sen af 1980'erne. bejdsforhold blev undersøgt grundigt i 1980 I slutningen af 1980'erne fik udenlandske og 198659, Sammenlignes de to undersøgel­ fiskefartøjers landinger af torsk på Born­ ser tyder noget på, at arbejdsmiljøgenerne holm stor betydning for fiskeindustrien. Det blev reduceret mellem 1980 og 1986. F.eks. ses bl.a. af figur 30, der viser landingerne af pegede forholdsvis færre i 1986 på proble­ torsk på Bornholm. Kun en ubetydelig del af mer med kulde, temperatursvingninger, byr­ de landede torsk blev ikke brugt på øen.58 der, der skal bæres eller løftes, med glatte Når udenlandske fiskefartøjer landede på gulve eller dårligt indstillede borde og skam­ Bornholm, vil det sige, at de leverede fang­ ler. Alligevel nåede Bach-Petersen i under­ sten direkte til en havn på Bornholm. I løbet søgelsen fra 1986 (side 17) bl.a. frem til, at af 1980'erne modtog fiskeindustrien på »Det hårde arbejdsmiljø og den svingende Bornholm også hel, frossen torsk, der var beskæftigelse betyder for mange af kvinder­ landet udenfor Bornholm, men som med ne også, at de for eksempel ikke orker at del­ fragtskibe førtes til øen. Fiskeindustrien im- tage i aktiviteter uden for arbejdstid. Jeg op-

Figur 31. METALINDUSTRIEN. BORNHOLMS ANDEL Procent af metal-skæftigelse i Danmark. Årene 1965, 1971, 1981og1988. 0.32

0.3

0.28

0.26

0.24

0.22

0.2

0.18 cV u 0.16 0 0:: 0.14

0.12

0.1

0.08

0.06

0.04

0.02

0 1965 1971 1981 1988

140 HOVEDTRÆK FRA BORNHOLMS ØKONOMISKE HISTORIE 1945-1988

Fra »Nordfilet« i Nexø. Bornholms Museum. (Foto: Kjøller, Allinge.) fatter besvarelserne i spørgeskemaerne såle• Jern- og metalvirksomhederne opstod des, at mange er nødt til at rekreere sig - dels som servicevirksomheder for det øvrige er efter endt arbejdsdag - og dels i hjemsendel­ hvervsliv. I 1958 var der ingen eksport af be­ sesperioderne.« tydning udenfor øen fra denne industrisek­ Bach-Petersens undersøgelse fra 1986 (si­ tor. Men det var ændret i 1966, og yderligere de 18-19) viste, at mange af fiskeindustriens ændret i 1971. De største virksomheder lå i kvinder kom fra to grupper: Dels nogle over Rønne og Nexø.60 40-årige, som tidligere havde været hjem­ Figur 32 33 viser ændringerne i beskæfti• megående og hjemmearbejdende. Dels yng­ gelsen inden for bornholmsk jern- og metal­ re kvinder, der i 40-års alderen holdt op og industri i perioden 1965-1988. Tallene byg­ så fik arbejde med rengøring, dagpleje, ger på industristatistikken fra Danmarks hjemmehjælp, eller som helt holdt op på ar­ Statistik, og beskæftigelsen i 1965 kan ikke bejdsmarkedet. direkte sammenlignes med beskæftigelsen i 1958, som den fremgår af figur 23. I 1958- 24. Meta/industrien generelt tallene er ca. halvdelen beskæftiget med au­ Jern- og metalindustrien var den trediestør­ toreparation og forhandling61. Fra 1965- ste industrigruppe på Bornholm. Figur 3133 1988, i figur 32, er det kun beskæftigelsen viser, at den siden 1965 udgjorde en stigen­ ved egentlig produktion i virksomheder med de, men også meget lille, andel af den samle­ mere end 6 ansatte, der er medregnet. de danske jern- og metalindustri. Den høje­ Nedgangen i beskæftigelsen omkring 1968 ste andel var ca. 0,3 % i 1988. skyldtes måske, at mejerisammenlægning og

141 CLAES LUDVIGSEN

Figur 32. BESKÆFTIGELSEN I METALINDUSTRIEN PÅ BORNHOLM 1965-1988

500 ,-~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~--===-~~------,..,...... ,

400

t) Oll 2 &l 300 ~ ..0,," " ~= '""' 200 "0. "@

100

1965 1967 1969 1971 1973 1975 1977 1979 1981 1983 1985 1987

IZ.2J MeLaliuJuslri i:s=sJ Heraf »Jensen« (i årene 1975-1987)

rationalisering på det tidspunkt var nået og køleanlæg til de bornholmske fiskesalgs­ langt, og således ikke længere gav så meget foreninger og fællesfryserier på andelsbasis. arbejde. Og hjælpevirksomhed til fiskeriet Senere, fra 1954, beskæftigede firmaet sig og fiskeindustrien var endnu ikke i fuld også med centralvarmeanlæg og oliefyring, gang. Givet er det, at maskinfabrikkerne samt med engrosforretning for tekniske ma­ kom til at fungere som hjælpevirksomheder skinartikler. Først i 1959 produceredes den for fiskeri og fiskeindustri. Ifølge en over­ første foldemaskine, og fabrikken udviklede sigt fra 1980'erne62 producerede bornholm­ sig som verdens største producent af folde­ ske maskinfabrikker trawlspil, nettromler, maskiner. 63 rejepillemaskiner, rejesorteringsmaskiner, Påfigur 32 er beskæftigelsen på »Jensen« rensemaskiner m.m. afledt af fiskeri og fi­ markeret for årene 1975-87.64 Det ses, at en skeindustri. væsentlig del af metalindustriens beskæfti• gelse skyldtes Jensen. Virksomheden undgik dog ikke kriser. I 1974 ramtes den af lavkon­ 25. Meta/eksport fra Bornholm junktur som følge af oliekrisen. Interessen Andre metalvirksomheder producerede til for at investere i vaskerimaskiner dalede. aftagere uden for øen, f.eks. pallevogne eller »Havde det ikke været for et egnsudvik­ foldemaskiner m.m. til vaskerier og tekstil­ lingslån på en million til en meget fordelag­ industrien. Producenten af foldemaskinerne tig rente, havde virksomheden næppe over­ hed først Bornholms Mejerimaskinforret­ levet,« hed det i dagbladet »Børsen«s omta­ ning, senere Ejnar Jensen og Søn A/S og se­ le d. 4/7-1977. Og omkring 1985 måtte nere igen blot Jensen A/S. I efterkrigsårene »Jensen« konstatere store tab på sit datter­ projekteredes og monteredes mejerianlæg selskab i USA. 65

142 HOVEDTRÆK FRA BORNHOLMS ØKONOMISKE HISTORIE 1945-1988

Fiskeriet De måtte fiske, mens det var tilladt og mu­ ligt. 26. Større og bedre udrustede fiske!artøjer Antallet af fiskere ændredes ikke væsent• Det bornholmske fiskeri havde markant be­ ligt i perioden efter anden verdenskrig. Fra tydning. Dels var antallet af fiskere på Born­ 1947 til 1987 svingede antallet af aktive er­ holm forholdsvis stort, og dels var fiskeriet hvervsfiskere mellem små 700 og godt 900 leverandør til levnedsmiddelindustrien og personer.66 Det er bemærkelsesværdigt, at aftager af produkter fra metalindustrien og Bornholm ikke oplevede den samme ned­ andre virksomheder i land. Lige som livet på gang i antallet af fiskere, som andre danske landet blev ændret, ændredes fiskernes livs­ øer.67 form af de nye produktionsmetoder efter Fiskefartøjerne blev større, og der blev 1945. Relativ nedgang i kystfiskeriet betød, færre af dem. Figur 33 viser i udvalgte år an­ at færre kunne fiske som en fast daglig ruti­ tallet af fiskefartøjer. I nogle af årene har ne, med familien til hjælp i land med klargø­ det kun været muligt at skelne mellem far­ ring af net, liner og kroge. Større både med tøjer på under 5 bruttoregistertons og far­ bedre teknik førte mange langt væk fra tøjer på 5 BRT eller derover. For en del af Bornholm, de måtte leve som sejlende no­ årene er der markeret for fartøjer over hen­ mader. Også kvotereguleringer betød, at holdsvis 15 BRT, 50 BRT og 100 BRT. Det nogle fiskeres årsrytme b!ev slået i stykker. ses, at antallet af helt små fartøjer gik tilba-

Figur 33. FISKEFARTØJER PÅ BORNHOLM I UDVALGTE ÅR 1947-1988 Fartøjernes størrelse i BRT er angivet med forskellig nøjagtighed.

500

400

""@ E 300

200

100

1947 1957 1959 1965 1971 1975 1978 1988 lZ:ZJ Under 5 BRT r:s::sJ 5 BRT f222a 15 BRT ~ 50BRT ~ IOOBRT og derover og derover og derover og derover

143 CLAES LUDVIGSEN Med liutteren R.10 »Alfa« af Hasle på torskefiskeri Torskene var i bidehumør, og resultatet på en tåget dag blev 55 kasser torsk. - Fiskei'iies dag er lang og .-"strengende, men bytte med andre har de ikke lyst til

Fiskerne, Chr. Andersen og Henry Finne er i fuld gang med at trække torskene op. Andersen betjener »tromlen«, mens Finne renser fisken. I løbet af dagen afløser fiskerne hinan­ den, for at arbejdet ikke skal blive for monotont. (Bornholmeren 14/2 1958)

ge efter 1945 og i 1950'erne. De helt store masser.70 I den første del af perioden var fartøjer kom til sent i den behandlede perio­ krogfiskeriet fra små både langs kysten mest de.68 Fiskeriministeriet 1988 (side 23) kon­ udbredt, men efterhånden blev det mindre staterede, at der i løbet af 1980'erne var tale arbejdskrævende trawlfiskeri efter torsk al­ om en meget stor kapacitetsforøgelse, da mindeligst. Bornholms Erhvervsråd 1966 fartøjerne blev større. nævner (side 46), at »Krogefiskeriet, der tid­ Bådenes udstyr og maskinkraft blev gan­ ligere var betydeligt, er gået stærkt tilbage, ske væsentligt bedre. Ekkolod, (der hjalp mest på grund af de besværlige og fordyren­ med at finde fiskene i vandet), autopilot, ra­ de forberedelser«. Og Årsberetning fra diosender, radar og decca (til navigation) Bornholms og Christiansøs Fiskeriforening blev almindeligt udstyr i et fiskefartøj. Til vedr. 1974 nævner, »at torskefiskeriet har langfart brugte fiskere f.eks. fryselast og ra­ fortrinsvis været drevet med trawl«, mens diobøjer.69 BCF-årsberetningen for 1975 fortæller, at krogefiskeriet »udelukkende har foregået i 27. Fangstmetoder farvandet nær de bornholmske kyster".« Torsk fangedes især med kroge og med fly­ Dagbladet Bornholmeren illustrerede det detrawl, d. v .s. et nærmest kræmmerhus- el­ hårde krogefiskeri efter torsk i et tillæg om ler pyramideformet net, der blev spilet ud fiskeriet d. 14/2-1958. I artiklen »Med kut­ med »skovle«, og som flød i de frie vand- teren R. 10 'Alfa' af Hasle på torskefiske-

144 HOVEDTRÆK FRA BORNHOLMS ØKONOMISKE HISTORIE 1945-1988

ri« fortælles, at »Torskene var i bidehumør, og resultatet på en tåget dag blev 55 kasser torsk. - Fiskernes dag er lang og anstrengen­ de, men bytte med andre har de ikke lyst til«. Og det hedder bl.a.: »Inden vi når ud til afmærkningen, skal vi have skåret madding til alle krogene, dem, som vi skal have ud, når vi har slæbt fangsten indenbords, siger Kurt Finne. Det vil sige, at vi skal skære 3500 stk. ud. Med lidt øvelse kan man klare det ret hurtigt. - Ja, og drengen er flink, si­ ger Chr. Andersen, han kan godt bestille no­ get. Det job her, fortsætter den stoute fi­ sker, det fordriver vi tiden med hver dag, når vi er på vej ud til fiskepladsen.« I det til­ fælde Bornholmeren omtalte, foregik krog­ fiskeriet 18 sømil71 fra land. Når det foregik nærmere kysten, hjalp fiskerens familie i land ofte med at skære madding og »stikke kroge«.72 Sild fangedes også med trawl, trukket af et fartøj, og med garn, d.v.s. net, som sattes i de frie vandmasser, hvor silden opholdt sig.70 Formanden for Hasle Fiskeriforening, Johannes Lind, forklarede i 1954 om sildefi­ skeriet med garn fra Hasle Havn.: »Vi går ud og sætter vore garn kl. 17. Vi bruger 30- 40 drivgarn pr. båd. Vi driver så med garne­ ne til henimod midnat. Vi plejer at være in­ de igen om morgenen mellem 2.30 og 3. Sild pilles i Svaneke havn 1955. Bornholms Museum. Hver båd har landingsplads i havnen ud for sin gamma. Her møder så fiskerkonerne frem med morgenkaffen og hjælper til med at pille sildene af garnene.« En »gamma« var en lille bod eller et lille stade, hvor garne­ vende nye nylondrivnet (eller drivgarn) til ne ordnedes.73 laksefiskeri. Firmaet SOL i Århus henvend­ Laks fangedes dels med faststående lakse­ te sig i 1961 til Bornholms og Christiansøs lænker (med 1-4 laksekroge), dels med Fiskeriforening om forsøg med disse net. drivkroge (også kaldet drivliner eller driv­ Firmaet havde, skrev det, først spurgt Fiske­ lænker, med mange kroge), og dels med riministeriets Forsøgslaboratorium. Der drivgarn, et net, der sattes oppe i overfladen havde man ikke kendskab til brug af nylon, eller i de frie vandmasser. 70 Nielsen 1959 men henviste til Fiskeriforeningen. Forenin­ nævnte, at de faststående lakselænker var gen meddelte, at flere bornholmske fiskere ved at gå af brug. Drivgarn, i let håndterba• allerede havde gjort forsøg med nylonnet, re udgaver, og drivliner brugtes siden. Driv­ og den henviste til fisker Ole Basse Morten­ linerne anvendtes mest, når strøm og vind­ sen, »der i særlig grad har kendskab til og forhold besværliggjorde brug af garn.74 erfaring med hensyn til laksefiskeri med Bornholmske fiskere var hurtige til at an- nylondrivnet«. Det var der også grund til at 145 CLAES LUDVIGSEN

Figur 34. FISKERI. MÆNGDE. BALTIC OG DANMARK. 1946-1985 Mil!. tons. Bedømt efter fangststed. Ifølge Statistiske Årbøger.

2 1.9 1.8 1.7 1.6 1.5 1.4 1.3 1.2 "' 1.1 B= I

~ 0.9 0.8 DK 0.7 0.6 0.5 0.4 0.3 0.2 0.1 BALTIC 0 1945 1950 1955 1960 1965 1970 1975 JQ80 JQ8'

o Danmark + Østersøen (Baltic)

skrive, for allerede i 1956 havde Ole nasse en vis form for støtte til det pågældende for­ Mortensen ved direkte kontakt til et japansk søg«.75 Ikke kun laksegarn, men andre net firma skaffet sig de nylonnet, som SGL i samt tovværk blev fornyet i 1960'erne, så 1961, som agent for japanerne, ønskede af­ bomuld og hamp blev erstattet af et materia­ prøvet. Fiskeriforeningen skrev endvidere i le, der var mere slidstærkt, og som ikke sit svar til firmaet SGL bl.a., at »man har, skulle tørres og vedligeholdes for at undgå som det formentlig vil være Dem bekendt, i forrådnelse. Nye spil til ophaling og projek­ mange år anvendt nylonliner til laksefiskeri tører gjorde det nemmere at betjene de nye med kroge«. Der var dog grænser for an­ fangstredskaber. vendelse af den moderne teknik. »Kutterne Det var ikke uden problemer, når fiskerne er ikke udstyret med mekaniske indhalings­ samtidigt anvendte mange forskellige fiske­ apparater. Garnene trækkes ind ved hånd• redskaber. Ofte ødelagdes fastplacerede kraft,« skrev fiskeriforeningen til firmaet. garn (net) og liner af fartøjer på trawlfiskeri. Da fisker Børge Finne i Rønne året efter I 1968 førte udenlandske og nordjyske sil­ søgte Fiskeriministeriet om tilskud til »for­ detrawleres ødelæggelser af fiskeredskaber søg med nylongarn af en ny type, som an­ ved Christiansø til mange klager, og det blev vendes af japanske laksefiskere i Stilleha­ foreslået at gennemføre et forbud mod fi­ vet«, så var Fiskeriministeriet (efter at have skeri med flydetrawl i nærheden af Christi­ konsulteret Danmarks Fiskeri- og Havun­ ansø. En ekstraordinær generalforsamling i dersøgelser) »i princippet ". villig til at yde Bornholms og Christiansøs Fiskeriforening

146 HOVEDTRÆK FRA BORNHOLMS ØKONOMISKE HISTORIE 1945-1988

Figur 35. FISKERI. VÆRDI. BALTIC OG DANMARK 1946-1985 Mia kr. efter fangststed. Ifølge Statistiske Årbøger.

3.5

3

DK I

0.5

o-.~~~a--~~--t:r o~~~~=====r=±=====::;::::!====~====::::;====-~~~--,-~____j 1945 1950 1955 1960 1965 1970 1975 1980 1985

o Danmark + Østersøen (Baltic)

støttede forslaget, uden at det dog blev gen­ fisket til konsum, d.v.s. at fisken leveredes nemført. Først i 1979 etableredes en 3 sømils direkte til filetfabrik, røgeri eller fiskehan­ trawlfri zone langs Bornholm og rundt Chri­ del, mens en stor og voksende del af fiskeriet stiansø. 76 i det øvrige Danmark var industrifiskeri, d. v.s. fiskeri til produktion af fiskeolie og fi­ 28. Fangster i Østersøen skemel. Figur 34 viser resultatet af bedre fiskefartø­ Fangsterne i Østersøen kan nu kun i be­ jer, fangstredskaber og udstyr. Fangst­ grænset omfang karakterisere det born­ mængden i Danmark og i Østersøen (Baltic) holmske fiskeris vilkår. Dels blev mange af steg enormt.77 Samme indtryk giver figur de bornholmske fiskere jo meget mobile, 35, der viser værdien af de fangede fisk. Her med større både og bedre udstyr. Og de fi­ spiller inflationen i efterkrigstiden dog også skede langt væk, f.eks. ved Nordnorge, en rolle. Grønland eller Færøerne. 78 Dels blev fang­ Figur 36 viser Østersøens andel af den ster i Østersøen landet udenfor Bornholm. samlede mængde fisk fanget i Danmark. Og F.eks. blev over en fjerdedel af den torsk, figur 37 viser Østersøens andel af den samle­ som danske fiskere midt i 1980' erne fangede de værdi af fiskene, der blev fanget i Dan­ i den østlige Østersø, landet udenfor Born­ mark. De fisk, der blev fanget i Østersøen holm. 78a Og dels kom en del af de fisk, der (Baltic) havde en forholdsvis stor værdi. Det blev landet på Bornholm fra udenlandske skyldtes, at der i Østersøen næsten kun blev fartøjer, eller fra danske fiskere med hjem-

147 CLAES LUDVIGSEN

Figur 36. FISKERI. BALTIC I % AF DANMARK EFTER MÆNGDE Årstal fra 1946 til 1985. 18 17 16 15

0 1946 1951 1956 1961 1965 1970 1975 1980 1985

Figur 37. FISKERI. BAL TIC I % AF DANMARK EFTER VÆRDI Årstal fra 1946 til 1985.

18 -.~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

17 16.23 16 15 14.23 14 13 11.85 11.97 12 11 10 9 8 7 6 5 4 3 2

1946 1951 1956 1961 1965 1970 1975 1980 1985

148 HOVEDTRÆK FRA BORNHOLMS ØKONOMISKE HISTORIE 1945-1988

Figur 38. TORSK, SILD OG LAKS. ANDEL AF SAMLET FANGSTVÆRDI LANDET AF DANSKE SKIBE PÅ BORNHOLM Procent, torsk, sild og laks. Udvalgte år 1938-1988.

1938 48 53 58 64 65 66 67 68 69 70 71 72 73 74 75 76 77 78 82 83 86 87 BB

[Z"ZJ Værdi af torsk cs:SJ Værdi af sild t22Z] Værdi af laks sted udenfor Bornholm. I slutningen af imidlertid også problematisk at sammenlig­ 1980'erne kom kun omkring halvdelen af ne værdien af fangsterne af de forskellige den på Bornholm landede fiskemængde fra fisk i kr. For inflationen vanskeliggør sam­ bornholmske fartøjer.79 Figur 30 viser fra menligning over en årrække. Derfor viser fi­ 1964 de udenlandske torskelandinger på gur 38 den værdi henholdsvis torskefang­ Bornholm. sten, sildefangsten og laksefangsten havde i forhold til værdien af de samlede landinger af fisk. Den vedrører kun fisk landet af dan­ 29. Landingerforetaget af danske fiskere ske skibe på Bornholm og skal læses sådan: på Bornholm I 1938 kom ca. 180Jo af fangstværdien fra Der var kun tre arter fisk, der havde virkelig torsk, ca. 600Jo af fangstværdien fra sild, og betydning for fiskeriet: torsk, sild og laks. ca. lOOJo af fiskenes værdi kom fra laks. Re­ Da laks var meget mere værdifulde end de sten af fangstværdien skyldtes fangst af an­ andre fiskearter, vil en sammenligning af det dre fisk, f.eks. skrubber og rødspætter.SO antal ton, der blev fanget af de forskellige Sammenlignes de forskellige årstal i figur fisk, ikke oplyse så meget. F.eks. blev der i 38, ses det, at sildefiskeriet havde størst be­ Snogebæk havn i 1956 landet 110 tons torsk tydning før 2. verdenskrig. Det var, bortset og 8 tons laks. Torskene var 71.000 kr. fra 40'erne og 1950'erne, ubetydeligt efter 2. værd, mens laksene var 78.000 kr. værd, verdenskrig. Efter 1945 var det laksefiskeri­ ifølge Fiskeristatistik 1953-1956-1958. Det er et, der fik størst betydning indtil begyndel-

149 CLAES LUDVIGSEN

Figur 39. LAKS. ANDEL AF SAMLET FANGSTV ÆRDI LANDET AF DANSKE SKIBE PÅ BORNHOLM Procent laks. Udvalgte år 1938-1988.

1938 48 53 58 646566676869707172737475767778 8283 868788

[Z2J Værdi af laks

sen af 1970'erne. I 1980'erne var torskefi­ Figur 40 80 uddyber torskefiskeriets betyd­ skeriet helt dominerende. ning. Fra 1970'erne kom over halvdelen af Figur 39 80 uddyber !aksefiskeriets betyd­ den samlede fangstværdi fra torsk. I slutnin­ ning. I 50'erne og 1960'erne kom over halv­ gen af 1980'crne skyldtes over 80% af den delen af de samlede fangstværdier landet af samlede fangstværdi torsk. Torskefiskeriet danske fiskere på Bornholm fra laks. Faldet havde, som tidligere omtalt, stor betydning i !aksefangsterne hang sammen med be­ for udviklingen i fiskeindustrien. Torske­ grænsninger af de søterritorier, hvor laks kvoter, og i perioder færre fisk, begrænsede måtte fanges, måske med vanskeligheder for fra sidst i 1970'erne bornholmske fiskeres laksenes gydning i elve og floder 81, og med muligheder for at lande endnu flere torsk. faldende !aksepriser på grund af konkurren­ ce fra de såkaldte burlaks opdrættet på fi­ skefarme. Det må bemærkes, at det ikke kun er den fangede mængde laks, men også 30. Mange reguleringer af fiskeriet fangsten af andre fisk og fiskepriserne, der I hele perioden siden anden verdenskrig har afspejles i figur 39. Således var den fangede bornholmsk fiskeri været reguleret. 83 Der mængde af laks lidt større i 1965 end i 1964, var fredninger, begrænsninger i anvendelsen men laksens andel af den samlede fangst­ af bestemte redskaber, låne- og støtteord­ værdi faldt på grund af lavere laksepriser.82 ninger m.m.

150 HOVEDTRÆK FRA BORNHOLMS ØKONOMISKE HISTORIE 1945-1988

Figur 40. TORSK. ANDEL AF SAMLET F ANGSTV ÆRDI LANDET AF DANSKE SKIBE PÅ BORNHOLM Procent torsk. Udvalgte år 1938-1988.

1938 48 53 58 646566676869707172737475767778 8283 868788

C2'.:ZJ Værdi af torsk

Der var imidlertid to forhold, der fik sær• ikke tillagt små øer som Bornholm og Chri­ lig betydning: Dels økonomiske zoner i ha­ stiansø eller Gotland fuld betydning ved vet, og dels fiskekvoter: fastsættelsen af midterlinjen mellem to lan­ 1. De enkelte landes grænser vedrørende de. Det forhold blev til skade for bornholm­ udnyttelse af havet blev udvidet og beskyt­ ske fiskere, da grænsedragninger i 1988 blev tet. Det skete vel både for at sikre fiskebe­ aftalt præcist, dels mellem Danmark og Øst• stande og for at varetage nationale interesser tyskland, og dels mellem Sverige og Sovjet. vedr. fiskeri og ressourcer på havbunden. Den sidstnævnte grænsefastlæggelse betød Det blev først føleligt for de bornho1mske vanskeligheder for bornholmsk fiskeri i laksefiskere, der i 1970'erne blev udelukket »den hvide zone« - et omstridt område mel­ fra fiskeri i Nordatlanten ved Norge og lem Gotland og Sovjetunionen.86 Grønland.84 I 1977 og 1978 udvidede EF­ De økonomiske zoner betød, at born­ landene, Norge, Sverige, Polen, Østtyskland holmske fiskere - ikke mindst !aksefiskerne - og Sovjetunionen deres økonomiske zoner i mistede adgangen til de traditionelle fangst­ havet ganske betydeligt.85 De økonomiske områder. Nielsen 1959 skrev således om lak­ zoner strakte sig 200 sømil 71 ud i havet. Men sefiskeri med drivliner, at det begyndte »i hvor afstanden mellem to lande, som i den nordlige del af Østersøen omkring Got­ Østersøen, var mindre end 400 sømil brugtes land og Sandøen og fortsætter ned langs den midterlinjen mellem landene. Der blev dog russiske kyst (Randstaterne) og videre ned til

151 CLAES LUDVIGSEN

farvandet nord for Rixhøft og Biisterort skeri i Nordsøen. Og en sådan indrømmelse samt Danzigbugtern<.87 Danmark forsøgte ønskede man ikke at give. forgæves i begyndelsen af 1980'erne at på• Fra Bornholm søgte man at reservere de beråbe sig ret til de »traditionelle fiskevan­ begrænsede fangstområder, mængder af de«, men generelt set uden held.88 fisk i havet og kvoter til de lokale fartøjer95, Overgangs- og licensordninger i andre lan­ men det lykkedes ikke. De bornholmske fi­ des farvand lettede dog forholdene noget. skere var også uenige, og i 1988 dannedes Fi­ 2. Kvoter, eller begrænsning af tilladte skeriforeningen Østersøen efter en ny Lan­ fangstmængder for at sikre fiskebestandene, gelinjedemonstration i slutningen af 1987. var en anden betydningsfuld regulering. Den ny fiskeriforening repræsenterede især Midt i 1970'erne nedsatte Østersøstaterne de store bornholmske både, og den var mod, den baltiske fiskerikommission, der drøfte­ at kvotereguleringen for torsk ved en ration de tekniske og mængdemæssige begræns• pr. båd pr. uge udviklede sig som en »social ninger i fiskeriet. Det førte til, at der af EF foranstaltning«, der hindrede et effektivt fi­ og Danmark blev fastsat kvoter for de en­ skeri. De fleste blev i Bornholms og Christi­ kelte fiskearter.89 I begyndelsen voldte kvo­ ansøs Fiskeriforening, som foreslog, at store terne ikke så store problemer.90 Men da tor­ både blev udelukket fra torskefiskeri i skekvoterne sattes ned for 1978, blev de Østersøen.96 sammen med fiskerigrænserne og store jy­ ske kutteres fangster i Østersøen et stort problem for de bornholmske fiskere. Det 31. Bornholm 1945-1988. førte til, at fiskerne i begyndelsen af maj Sammenfatning og vurdering 1978 blokerede havnen i Rønne og bagefter På baggrund af de forudgående afsnit kan sejlede til København. Aktionerne fik op­ Bornholms økonomiske historie efter 1945, bakning fra den bornholmske befolkning, groft sagt, karakteriseres udfra tre hovedfa­ og fiskere fra andre landsdele tilsluttede sig ser: demonstrationen ved Langelinie i Køben­ Fase 1. 1945-1959. Genopbygning og havn.91 langsom vækst og forandring: Mængden af torsk i Østersøen, og k votcr­ Det forsømte erhvervsliv blev genopbyg­ ne samt den måde de reguleredes på, blev get, og industrien var stadig meget beskyttet imidlertid bedre for de bornholmske fiskere af told og importrestriktioner, som før ver­ fra 1979. Først efter midten af 80'erne faldt denskrigen. Derfor fastholdt sten- og lerin­ mængden af torsk og kvoterne igen.92 I slut­ dustrien den stærke position i perioden. ningen af 1980'erne var kvoterne nede på Landbruget var det dominerende erhverv og niveauet fra slutningen af 1970'erne.93 Se i trods teknisk fornyelse faldt dets beskæfti• øvrigt figur 30, der viser landingerne af gelse forholdsvis mindre end i det øvrige torsk, og afsnittet, der omtaler fiskeindustri­ land. Bornholm gik erhvervsmæssigt frem, ens vækst i 1980'erne. men lidt langsommere end Danmark som Det var i perioden med fiskerigrænser og helhed. kvoter svært for Danmark og EF - der mere Fase 2. 1960-1973. Vækst og problemer: og mere fik betydning for fiskeripolitik­ Danmark blev i 1959 medlem af frihan­ ken 94 - at varetage de bornholmske fiskeres delssammenslutningen EFTA, og det betød interesser. Det skyldtes bl.a., at danske in­ stærk konkurrence for og problemer i sten­ dustrifiskere i Nordsøen havde helt andre in­ og lerindustrien. Der rationaliseredes inden teresser end de bornholmske fiskere. For at for alle industrigrene, f.eks. blev andelsme­ opnå gode resultater i fiskeriforhandlinger­ jerierne sammenlagt. Beskæftigelsen i fiske­ ne om Østersøen, havde det formentlig væ• industrien og metalindustrien voksede no­ ret nødvendigt at give Østlandene ret til fi- get. Det offentlige fik en stigende betydning

152 HOVEDTRÆK FRA BORNHOLMS ØKONOMISKE HISTORIE 1945-1988

i denne periode, bl.a. fordi det efterhånden indkomster, forholdsvis stor social tryghed overtog en større del af opdragelsen af bør­ og en ekspanderende offentlig sektor, der nene og omsorgen for børn, unge, ældre, sy­ sørgede godt for børn, unge og ældre. Ar­ ge og handicappede. Landbruget måtte have bejdsstyrken blev forøget, der blev plads til støtte fra forbrugerne og skatteyderne for at kvinderne på arbejdsmarkedet. Fra en ar­ klare sig. Dets tekniske fornyelse fortsatte, bejdsløshed over det normale, kom Born­ og i denne periode nedlagdes mange af de holm ned på samme niveau, som det øvrige helt små landbrug. Fiskeriet bar præg af nyt land. udstyr på fartøjerne, langt bedre fangstred­ Landbruget fulgte med det øvrige Dan­ skaber og langt større fangster. Ved slutnin­ mark. Arbejdsstyrken blev mindre, men på gen af denne periode svarede arbejdsløshe­ grund af ny teknik voksede produktionen den på Bornholm omtrent til arbejdsløshe­ pr. arealenhed eller pr. dyr kraftigt. Fiskeri­ den i det øvrige land. et øgede fangsterne enormt, med omtrent Fase 3. 1974-1988. Oliekriser, EF og tor­ samme arbejdsstyrke i hele perioden. Det skefileter: bornholmske fiskeri var nok banebrydende Oliekrisen i 1973-74 ramte også Born­ indenfor dansk konsumfiskeri. Fiskerne var holm, men der var noget at stå imod med. i stand til at omstille sig, teknisk, og ved at Landbruget fik en indkomstfremgang gen­ ændre fangster og fangstområder. nem medlemsskabet af EF, og det kom hele Da den gamle sten- og lerindustri gik kraf­ øen til gode. Men i slutningen af perioden tigt tilbage, opstod en omfattende fiskeindu­ forsøgte EF at begrænse landbrugsproduk­ stri. tionen, til skade for Bornholm. Afvandrin­ Øen nød godt af efterkrigstidens vel­ gen og effektiviseringen i landbruget fortsat­ færdsideologi, om beskyttelse af de små og te. Det offentliges erhvervsstøtte fik nogen svage. Direkte og indirekte tilskud fra den betydning for bevarelse af arbejdspladser i kommunale sektor, staten eller EF lettede industrien. Der var oliekrise igen i 1979, omstilling og forebyggede kriser i erhvervs­ men i 1980'erne kom der kraftig vækst i fi­ livet. Dagpenge til delvis arbejdsløse var en skeindustrien, fordi der fangedes mange stor fordel for de sæsonbetonede erhverv. tursk i Øster~øeu. På gruml af kvoter ug fi­ Men også initiativer, omstillingscvnc og en skerigrænser kom mange af fiskene til indu­ solid arbejdsindsats fra øens befolkning spil­ strien efterhånden ikke fra bornholmske fi­ lede en rolle. skefartøjer, men bl.a. fra udlandet. Der var mange sæsonarbejdsløse, men samlet set var Bornholm står ved begyndelsen af arbejdsløsheden i denne periode som i det 1990'erne overfor mange problemer. Der er øvrige land. ikke de bedste udsigter for landbrug og fi­ Samlet kan udviklingen beskrives sådan: skeri. Men der er også udfordringer på Bornholm blev ikke kun et fjerntliggende grund af ændringerne i Østeuropa og Tysk­ landbrugs- og turistområde. Øen blev en del land. I den situation er det rart at vide, at af det danske velfærdssamfund, med høje Bornholm faktisk har klaret sig fra 1945-88.

153 CLAES LUDVIGSEN

Noter ografiske undersøgelse vedr. 1971. Jeg har ikke I. Kilde: Kristiansen, tabel 22. inddraget denne undersøgelse, bl.a. fordi den ikke 2. Kilder: Erhvervsråd 1971, side 6; De danske øer, blev gentaget. tabel 4; Regionplan januar 1989, side 18; Arbejds­ Kristiansen (s. 11) kritiserer den tabel, der er tilsynet 1977. grundlaget for figur 6 således: 3. Kilde: Levevilkår 1984, side 147. »Imidlertid lider tabellen af en række mangler. .. 4. Kilde: Statistisk Tiårsoversigt 1990, side 43. For det andet er tabellen baseret på bruttoindkom­ 5. Det må bemærkes, at figur 2 viser den almindelige sten pr. skattepligtig person. Da Bornholm har re­ opgørelse af ledighedsprocenter før i tiden: De le­ lativt færre skattepligtige personer end landet som dige medlemmer af en arbejdsløshedskasse ses i helhed, siger tabellen ikke noget om indkomstdan­ forhold til alle, der er medlemmer af en arbejdsløs­ nelsen i regionen.« Kristiansens sidste indvending hedskasse. må indebære, at han ønsker at regne børn, unge og Figur 3 derimod viser en opgørelse, hvor alle, hjemmearbejdende kvinder med, når gennemsnits­ der er registreret som arbejdssogende (f.eks. også Indkomsten i en landsdel skal beregnes. Mange bistandsmodtagere, som ikke er arbejdsløsheds­ børn og hjemmearbejdende kvinder i en landsdel forsikret) ses i forhold til den samlede arbejdsstyr­ vil på den måde bringe »gennemsnitsindkomsten« ke (f.eks. også statstjenestemænd eller overordne­ ned ved indkomstsammenligninger. de funktionærer, der ikke er forsikret mod ar­ 11. Kilde: Kristiansen, tabel 18. Se evt. note 10 om bejdsløshed). bruttoindkomst. Beregningsmetoden i figur 3 giver normalt et la­ 12. Kilder: Erhvervsråd 1971, tabel 4; De danske Øer, vere procenttal end i figur 2. side 7 og tabel 4. 6. Kilder: Andersen, side 25-26, AF 1977 og artikel i Erhvervskategorierne 1940-70 er lidt mere uddy­ Bornholmeren d. 16/11-1977. Artiklens overskrift bet: Landbrug - Gartneri, fiskeri og skovbrug - er »Næsten 80% af de arbejdsløse på Bornholm Industri og håndværk - Bygge- og anlægsvirksom• har job noget af tiden. Bornholm det område i lan­ hed - Handel og omsætning -Administration m.v. det, begrebet underbeskæftigelse er mest Folketællingerne fra de anførte år kan ikke helt udbredt.« sammenlignes, men hovedtrækkene er gyldige. Jeg 7. Citatet er fra Bornholmeren d. 28/ 11-1977. Davæ• har ikke her forsøgt omfattende sammenregninger rende formand for SID's Allinge-afdeling Kaj Ove som beskrevet i Andersen m.fl., der omhandler Rasmussen udtaler sig. Artiklens overskrift er sammenligning af lokale folketællingsoplysninger. »Misbruges loven af bornholmske arbejdsgivere?« Der er sket store forskydninger mellem bran­ 8. Kilde: Kirsten Hansen. chegrupperne, der også benævnes: 9. Kilde: Regionplan, juni 1974, side 1.7-1. - Primære erhverv: Udvindingserhvervene: 10. Det er kompliceret at sammenligne indkomstfor­ Landbrug, gartneri, fiskeri, skovbrug og råstof• ;kdk. udvinding. Sammenligningen mellem Danmark og Born­ - Sekundære erhverv: Fremstillingserhvervene: holm i 1971 bygger på opgørelser af den såkaldte Industri og håndværk, bygge- og anlægsvirksom• skattepligtige indkomst. Den udregnes sådan: hed. bruttoindkomst (d.v.s. tjente penge og/eller tilskud) - Tertiære erhverv: Tjenesteerhvervene: Handel, -;- fradrag (f.eks. rentefradrag) transport, offentlig administration, undervisning, = skattepligtig indkomst social- og sundhedsvæsen, liberale erhverv, servi­ Sammenligningen mellem Danmark og Born­ cevirksomhed i øvrigt. holm i 1980 og 1985 bygger på opgørelser af brut­ 13. Kilde: AF 1986. toindkomst. Bruttoindkomsten hos en person kan 14. Kilder: De danske Øer, s. 7, og Regionplan januar bestå af lønindkomst, renteindkomst, erhvervsind­ 1989, side 18. Når figur 9 indeholder to forskellige komst og/eller sociale ydelser. søjler vedr. 1970 skyldes det de forskellige kilder. Der er grund til at tro, at forskellen på gennem­ Søjlen »1970 gl.« bygger - ligesom søjlerne for åre• snitsdanskerens og gennemsnitsbornholmerens ne før 1970- på mit skøn udefra De danske Øer, si­ bruttoindkomst var mindre end forskellen på gen­ de 7, mens »1970 ny« og » 1985« bygger på tal i nemsnitsdanskerens og gennemsnitsbornholme­ Regionplan, januar 1989, side 18. rens skattepligtige indkomst. Det skyldes, at born­ 15. Kilder: Som ved figur 9 og Svend Aage Hansen, si­ holmerne i meget høj grad havde hus. Derfor hav­ de 232. de bornholmerne også større rentefradrag end gen­ 16. Kilder: Statistiske Efterretninger 1951, nr. 56, side nemsnitsdanskeren. Groft sagt overdriver figur 4 457-458; Landbrug 1968; Forskellige årgange af vedr. 1971 altså indkomstforskeilene. Landbrugsstatistik. Regionplanen fra juni 1974 brugte også en un­ 17. Melstedgårds side 37 og 41 vedrører ældre trakto­ dersøgelse af prisniveauet til at sammenligne de re­ rer. Vensild beskriver traktorer og plove side 248- elle indkomster. Det er Danmarks Statistiks prisge- 252.

154 HOVEDTRÆK FRA BORNHOLMS ØKONOMISKE HISTORIE 1945-1988

18. Kilder: Landbrug 19.68 og udgaver af Landbrugs­ tende bl.a. fiskeindustri, mejeri, slagteri m.m.) Det statistik. skyldes, dels at de små virksomheder ikke er med i 19. Kilde: Beregning ud fra tabel 2 i »Udviklingspro­ »Industristatistik«, dels at arbejdsmarkedsnæv• grammer. .. « nets undersøgelse er foretaget i højsæsonen for 20. Kilde: Landøkonomisk Forening. torskefiskeriet. 21. Kilde bl.a.: Thor Kure og Udviklingsprogrammer, 34. Kilder: Bl.a. Erhvervsrådets årsberetninger fra side 9. 1967/68 til 1977178 (begge år incl.), 1980/81, 22. Kilde: Landbrugsstatistik 1965. 1982/83, 1984/85, 1989. De klassiske erhvervsstøt­ 23. Kilde: Landbrugsstatistik 1985. Landbrugsstatistik teordninger afvikledes fra sidst i 1980'eme, men 1988 beskriver side 13-14 klassificering af bedrif­ EF-støtte syntes at få større betydning for Born­ terne efter driftsform. holm. 24. Kilder: Erhvervsrådets årsberetning 1983, side 6; 35. Kilder: Andersen; Erhvervsråd 1966, Erhvervsråd Kristiansen, side 8. 1971; Regionplan juni 74, afsnit 1.4.; Kure 1990. 25. Kilder: De danske Øer, side 18, og Landbrugsstati- 36. Kilde: Erhvervsråd 1966, side 49. stik fra forskellige år. 37. Artiklens overskrifter er »Er det overdrivelse? 26. Kilde: Edvard Hansen. Trues 1200 bornholmske familier af arbejdsløs­ 27. Kilde: Mogensen side 8-9 og 54-63. hed?«. 28. Kilde: Andersen side 10. Figuren bygger på meget 38. Kilde: Regionplan nov. 1974, side 3.1-2. afrundede tal. Industristatistikken fra før 1965 39. Kilde: Erhvervsråd 1966, side 49. kan dårligt sammenlignes med nyere industristati­ 40. Også kaldet Hasle Klinker- og Chamottestensfa­ stik. F.eks. er større vaskerier og autoværksteder brik og Bornholms Kaolin- og Klinkerfabrik. medtaget som industri i tallene fra før 1965. Oplysningerne om produkterne er fra 125-års• 29. Egentlig sten-, ler- og g/a.sindustrien ifølge opgø­ jubilæumsskriftet fra 1968, som findes på Born­ relser fra Danmarks Statistik. holms Lokalhistoriske Arkiv, og fra Kure 1990. 30. Kilde: Industristatistik 1986, side 55-56. 41. Kilde: Kure 1990. 31. Opgørelserne ændres også lidt i 1971. For 1970 er 42. Kilder: Bl.a. Erhvervsrådets årsberetninger der forskellige opgørelser. De nyere udgaver af 1977/78, 1978/79, 1979/80, 1980/81(side11-12), »industristatistik« fra Danmarks Statistik indehol­ samt Kure 1990. der i indledningen omtale af opgørelsesmetoderne. 42a. Kilde: Andersen, side 21. Opgørelsesmetoderne i industristatistikken er ikke 43. Oplysningerne om ansatte på Hasle Klinker i 1975 helt sammenfaldende med de metoder, der bruges og 1986 er fra Greens. Der angives 304 beskæftige• ved opgørelse af beskæftigelse og erhvervsforde­ de i A/S Hasle Klinker i 1975, men nogle heraf var ling, se note 33. nok beskæftiget på firmaets skib »Camilla Hen­ 32. Kilde: Andersen, tabel 6. riksen«. En lille del af de 141 ansatte i Hasle Klin­ 33. Kilder: Numre af Industristatistik. ker i 1986 var nok beskæftiget med salg og lager på Råstofudvinding indgår under sten- og lerindu­ Sjælland og i Jylland. stri, hvis det ikke er særskilt markeret. Jem- og 44. Kilde: Hasle Klinker 1943-63. metalindustrien (eller blot metalindustrien) omfat­ 45. Bl.a. ifølge Bornholmeren, 13. maj 1978, forsiden. ter også »jern- og metalværker og støberier« og »Klinkerfabrikken endnu ikke ... « »transportmiddelindustri« for de år, hvor disse be­ 46. Kilde bl.a. til citaterne: Bornholms Tidende den tegnelser ses i »Industristatistik«. 7/2-1979. Artiklens overskrift er »Offentlige mid­ Ofte giver lokale opgørelser af beskæftigelsen et ler var med til at redde Hasle Klinker. Måske var andet resultat end »Industristatistik« fra Dan­ det et enkelt tilfælde, da indenrigsministeren god­ marks Statistik. Det kan bl.a. skyldes opgørelses­ kendte Klinker-handelen.« tidspunktet. Kilder derudover Erhvervsrådets årsberetninger Industristatistikken indbefatter antal ansatte som nævnt i note 42, samt Kure 1990. med mindst 15 timers ugentlig arbejdstid, målt 46a. Kilder: Andersen, side 21, og Erhvervsråd 1966, si­ som årsgennemsnit. Firmaer med under 6 beskæf• de 49. tigede og med et håndværksmæssigt præg indgår 47. Kilde: Bl.a. Regionplan nov. 1974, side 3.1-2 og ikke i industristatistikken fra Danmarks Statistik. 3.1-3. (Se evt. »Industristatistik 1988« side 9, 39 og 106). 47a. Kilde: AF 1985, side 8. Et eksempel: Arbejdsmarkedsnævnets rapport 48. Kilder: Andersen, side 9; Ann Vibeke Knudsen; »Den bornholmske fiskeindustri 1986« (side 4) vi­ Bornholms Andelsmejeri. ser f.eks., at der i foråret 1986 var 1799 personer 49. Kilde: Bornholms Andelsmejeri, side 41-42. beskæftiget i den bornholmske fiskeindustri, mens 50. Kilde: Bornholmeren d. 18/11-1966. »Industristatistik 1986« viser, at der som årsgen• 51. Kilder bl.a.: Nielsen 1969, side 4; Bøggild, side nemsnit i 1986 var 1859 personer beskæftiget i hele 100; Bornholms Tidende d. 30/7-1977; Bornholms den bornholmske levnedsmiddelindustri (omfat- Tidende 8/4-1976 (»Her røges sild uden fliser på

155 CLAES LUDVIGSEN

væggene«); Erhvervsråd 1966; Udstilling på mu­ 1976177 er opført under 1976 o.s.v. Tallene for seumsrøgerierne syd for Hasle 1990. ansatte i »Greens« kan, udover det med regn­ 52. Kilde: Bl.a. Kure 1990. skabsåret, være en smule anderledes opgjort end 53. Kilde: Espersen. tallene for beskæftigede i »Industristatistik«. 53a. Kilde: Finsing side 6 og side 10. 65. Kilde: Greens. 53b. Kilde: Fiskeriministeriet 1988, side 47. Fiskerimini­ 66. Kilder: Andersen, side 17; Regionplan juni 1974, steriet beregner beskæftigelsen omregnet til fuld­ afsnit 1.4; BCF-årsberetninger; Fiskeriministeriet tidsbeskæftigede, mens »industristatistik« medta­ 1988, side 45-46. Opgørelsesmetoderne i de for­ ger alle med 15 timers ugentligt arbejde. Det fører skellige kilder er forskellige, men antallet af aktive til undervurdering af fiskeindustriens beskæftigel• erhvervsfiskere på Bornholm var nok omtrent så• se i figur 29. ledes: 54. Disse forhold uddybes i afsnittene om fiskeri. Årstal: 1947 57 59 62 64 65 67 71 55. Det skyldtes nok afvandringen fra landbruget, Aktive erhvervsfiskere: 806 715 796 923 893 850 846 909

hjælpemidler i husholdningen (f.eks. køleskabe og Årstal: 1975 81 84 87 vaskemaskiner), p-pillen, fri aborts indførelse, det Aktive erhvervsfiskere: 920 684 845 925 faldende børnetal, ønske om større forbrug i fami­ 67. Hecht m.fl. viser f.eks. side 38, at antallet af ak­ lien, bedre offentlig service overfor børn og ældre tive fiskere under Dansk Fiskeriforening på og endelig ændrede normer vedr. kvinders udear­ Lolland-Falster faldt fra 673 til 102 i perioden bejde. 1946-1986. I samme periode steg antallet af aktive »Hjemmearbejdende KVINDER ... « fra .Born­ fiskere på Bornholm under Dansk Fiskeriforening holms Amts-arbejdsanvisningskontor, 1966, bely­ fra 738 til 764. ser 2102 bornholmske kvinders ønske om arbejde. 68. Kilder: Andersen, side 17; BCF-årsberetninger; »Den bornholmske fiskeindustri 1986« belyser Kristiansen, tabel 12 suppleret med Kutterregister bl.a. arbejdstyrkens sammensætning på køn og ar­ 1989 og eget skøn; Jørgensen 1990. bejdsfunktion. Andersens tal for 1947 og 1957, der er angivet 56. Kilde: Erhvervsråd 1966, side 32 og 48. uden kildeanvisning, er nok skønnet lidt for højt, 57. Nedgangen i fiskeriet i de indre danske farvande er måske fordi nogle fartøjer, som ikke drev aktivt fi­ illustreret af figurerne side 38 i Hecht m.fl. skeri, er medtaget i opgørelserne. 58. Kilder til figur 30 og den efterfølgende oplysning: Bruttoregisterton eller BRT er et rummål, der Fiskeristatistik 1938-1948; Fiskeristatistik 1953- viser det samlede kubikindhold af skibets rum. Et 1956-1958; Erhvervsråd 1966, side 47; Fiskeribe­ BRT svarer til 2,83 kubikmeter. Fra midt i retning 1964-77 (begge år ind.); Fiskeriministeriet 1980'erne indførtes måleenheden bruttoton, BT, i 1990; Kure 1990; Nielsen 1990. stedet for BRT. Det er reelt den samme måleen• Bemærk: hed, men ved målingen af BT inddrages lidt flere 1) For årene til og med 1961 er det kun danske områder af skibet, således også »Shelterdæk«. fiskeres landinger, der er angivet i figuren. Fiskeriministeriet 1988, tabel 9 indeholder op­ 2) Tallene for 1989 er foreløbige. lysninger om fartøjer, der ikke er medtaget i figu­ 3) Tallene for 1964-89 (begge år ind.) er tal for ren. hele fisk. D.v.s. at indvolde m.m., der er kasseret, 69. Kilder: Hecht m.fl. side 151-158 og Jørgensen mens torskene er renset på vej til land, efter bereg­ 1990. ninger indgår i den opgivne mængde. De andre tal 70. Hecht m.fl. belyser side 27-31 forskellige fangst­ omfatter - tyder opgørelserne på - kun selve den metoder. Og fangstmetoder på Bornholm er om­ torskemængde, der er landet. Groft sagt burde tal­ talt side 142-158. Nielsen 1959 beskriver de aktuel­ lene før 1964 være ca. 15% højere. le fangstmetoder på Bornholm i 1959. De omtales 58a. Ifølge Fiskeriministeriet 1988, side 40. også i Nielsen 1984, der nævner torskefiskeri med 58b. Kilder: Fiskeriministeriet 1988, side 41-43; Esper­ såvel trawl, kroge og garn. »Fiskeriet fra Born­ sen. holm« uddyber ældre fangstmetoder. 59. Kilder: Lysgaard; Bach-Petersen. 71. En sømil er 1,852 km. 60. Kilder: Andersen, side 21; Erhvervsråd 1966, side 72. Kilde: Nielsen 1990. 50; Erhvervsråd 1971, side 15; Meta! 1986, side 3- 73. Kilde: Finsing, side 6. »Fiskeriet fra Bornholm«, 4. side 165 beretter mere om sildefangst med driv­ 61. Kilde: Andersen, side 21. garn. 62. Kilde: Kure. 74. Kilde: Hecht m.fl., side 155-158. 63. Kilder: Jensen og Arbejdsgiveren. 75. Kilder: Breve fra Bornholms Lokalhistoriske Ar­ 64. Kilde: Greens. Oplysningerne i Greens om Jensen kiv: Kasser vedr. Bornholms og Christiansøs Fi­ A/S vedrører et forskudt regnskabsår. Derfor er skeriforening, nr. 89, »Nylonfiskeredskaber m.v.« oplysningen om antallet af ansatte i 1975/76 op­ Desuden Mortensen 1990 og Nielsen 1990. ført under 1975 i figur 32, oplysningen om Bøggild omtaler laksefiskeri side 117-132. Side

156 HOVEDTRÆK FRA BORNHOLMS ØKONOMISKE HISTORIE 1945-1988

125 skriver han, at allerede i 1947 kom de første 84. Kilder: Bl.a. Hecht m.fl. side 156. nylonliner til laksefiskeri til Bornholm. 85. Kilder: Side 21-23 i Betænkning 14/12-1978 og 76. Kilder: BCF-årsberetning vedr. 1968 og vedr. 1979 BCF-årsberetninger for de nævnte år og EF-fiske­ samt Bøggild, side 65-67. ri, side 34. 77. Kilder til figur 35 og 36 er Statistiske Årbøger. Kil­ 86. Kilde: BCF-årsberetning for det nævnte år. der til figur 37 og 38 er Statistiske Årbøger og egne 87. Også Hecht m.fl. s. 147-158 indeholder omtale af beregninger. !aksefiskernes traditionelle fangstområder. 78. Se evt. Hecht m.fl. s. 147-158, BCF-års• 88. Se evt. omtale af argumenterne i Bornholms Ti- beretningerne eller Nielsen 1984. dendes fiskeritillæg d. 18/2-1983, side 9-10. 78a. Kilde: Fiskeriministeriet 1988, tabel 8. 89. Se evt. Fiskeriministeriet 1988, side 4-5. 79. Ifølge Kristiansen, tabel 8 og side 8-9. 90. Kilde: BCF-årsberetning for 1977, side 4. Erhvervsrådets årsberetning for 1989 oplyser, at 91. Kilder: Bøggild, side 11 og 25-32. Bornholmeren kun 46,4% af den samlede mængde fisk landet på primo maj 1978. BCF-årsberetning vedr. 1978, si­ Bornholm kom fra bornholmske fartøjer. de 5 og 6. 80. Kilder til figur 38, 39 og 40: Fiskeristatistik 1938- 92. Kilde: Bl.a. Fiskeriministeriet 1988, side 5-8. 1948 og Fiskeristatistik 1953-1956-1958. Fiskeribe­ 93. Kilder: BCF-årsberetning vedr. 1979, side 7; Kri­ retninger 1964-1977 (begge år ind.); BCF-årsberet• stiansen, tabel 9; Henrik Espersen, side 29 i »Lille ninger; Kure 1990; Nielsen 1990. Tallene fra og ø -hvad nu?« med 1978 stammer fra BCF-årsberetningerne. 94. Se evt. pjecen EF-fiskeri. 81. Kilde: Bøggild, side 130. 95. Se i BCF-årsberetning vedr. 1986 eller i Erhvervs­ 82. Kilde: Fiskeriberetninger 1964 og 1965. Fra 1985 rådets årsberetninger fra 1979/80 (side 7) og til 1986 faldt !akseprisen fra ca. 43 kr. pr. kg til ca. 1982/83 (side 8). Erhvervsrådets årsberetning for 33 kr. pr. kg, ifølge mine beregninger udfra Fiske­ 1984/85 indeholder (side 8-9) et bornholmsk udspil riministeriet 1990. fra 1984. 83. Frost indeholder i kap. 1 en omfattende oversigt 96. Kilder: Leif Hansen; BCF-årsberetninger vedr. over »Reguleringsforanstaltninger 1948-76«. 1987 og 1988.

Alfabetisk litteratur- og referenceliste: BCF-årsberetninger: Formandens beretning til den årli• (Personer er ikke alle steder opført med efternavn ge generalforsamling i Bornholms og Christiansøs først.) Fiskeriforening. AF 1977: Arbejdsformidlingen Bornholm: Statistisk Betænkning 14112-78: Betænkning afgivet den 14. de­ analyse af ledigheden i ugen 19/9-25/9-1977. cember af fiskeriministeriets hurtigt arbejdende AF 1985: Arbejdsmarkedsnævnet for Bornholms amts­ arbejdsgruppe af 7. juli 1978 vedrørende det born­ kommune: »Resultater af et rundspørge i den holmske fiskerierhvervs særlige problemer. Kø­ bornholmske sten-, ler- og glasindustri«, Rønne, benhavn, 1978. 1985. Bornholmeren: Lokalt dagblad. AF 1986: Arbejdsformidlingen Bornholm: »Beretning Bornholmeren 1412-1958: Tillæg om fiskeriet. 1986«, Rønne, 1987. Bornholms Tidende 1812-1983: Tillæg om fiskeriet. Ann Vibeke Knudsen: Ann Vibeke Knudsen »Born­ Bornholms Andelsmejeri: »Bornholms Andelsmejeri- holmske andelsmejerier 1886-1986«, Bornholms brug 1886-1986«, udg. af Bornholms Andels­ Museum, Rønne, 1986. mejeri, 1986. Andersen: Kirsten Andersen »Egnsudvikling på Born­ Bøggild: Hansaage Bøggild »Fiskerne på Bornholm«, holm«, Kbh., 1958. udgivet af Bornholms og Christiansøs Fiskerifore­ Andersen m.fl.: Lars Bugge Andersen m.fl. »Sam­ ning ved dens 100 års jubilæum, Rønne, 1983. fundsanalyse og erhvervsstruktur«, Kbh., 1974. Børsen: Dagbladet Børsen i København. Arbejdsgiveren: Arbejdsgiveren d. 5/9-78, udg. af De danske øer: Landbrugets oplysnings- og konference­ Dansk Arbejdsgiverforening. Artikel om Rønne­ virksomhed »De danske øer«, Kbh., 1973. firmaet »Jensen«. Den bornholmske fiskeindustri: Arbejdsmarkedsnæv• Arbejdstilsynet 1977: Direktoratet for Arbejdstilsynet, net for Bornholms amtskommune »Den born­ Amtsstatistik for Bornholms Amt, Kbh., 1978. holmske fiskeindustri 1986«, Rønne, 1986. Bach-Petersen: Grethe Bach-Petersen »Erhvervsvilkår i Edvard Hansen: Notatet »Forholdene på bornholmske et ø-samfund - Kvinderne i fisken«, Den sociale bøndergårde i 1950 og 1985« af gårdejer Edvard Højskole, Kbh., 1987. Hansen. Desuden samtaler om notatet i oktober

157 CLAES LUDVIGSEN

1989. Edvard Hansen, Dammegård i Nylars, er Industristatistik: Hæfter udsendt af Danmarks Stati­ kendt i landbrugskredse som formand for BAF, stik/Det statistiske Departement siden 1965. De Bornholms Andels Foderstofforretning indtil første hæfter kom i serien Statistiske Meddelelser. 1990, og som initiativtager til landbrugsaktiesel­ Jensen: »Jensen 1937-1977«. Jubilæurnstryksag udgivet skabet Broholm. af Rønne-firmaet med dette navn. EF-fiskeri: Europæisk Dokumentation 1/1985, »Det Jørgensen 1990: Samtale med teknisk konsulent i Born­ europæiske Fællesskabs Fiskeripolitik«, Luxem­ holms og Christiansøs Fiskeriforening Klaus bourg, 1985. Duch-Jørgensen den 6/8-1990. Erhvervsråd 1966: Hans G. Baggendorff for Bornholms Kirsten Hansen: Samtale med Kirsten Hansen fra Kvin­ Erhvervsråd »Bornholms befolknings- og er­ deligt Arbejderforbund (KAD) i Rønne, d. 27. hvervsforhold 1966«, Rønne, 1966. nov. 1989. Erhvervsråd 1971: Aage Kure for Bornholms Erhvervs­ Kristiansen: Orla Kristiansen for Bornholms Amtskom­ råd »Bornholms hefolknings- og erhvervsforhold mune »Bornholms Amtskommunes bidrag til en 1971 «, Rønne, 1971. national udviklingsplan for mal ) b - områder Erhvervsrådets årsberetninger: Årsberetninger fra (landdistrikter i tilbagegang)«, Rønne, I. august Bornholms Erhvervsråd, Rønne. 1989. Espersen: »Espersen. 50 år. 1937-87«, Rønne, 1987. Kure: Bornholms Erhvervsråd, Rønne, (udateret, men Finsing: Anders Finsing: »Danske fiskeres daglige liv og ca. 1983): Erhvervschef Aage Kure »Udvikling og gerning. III. Rejseskildringer fra Bornholm.« fremtid for det bornholmske fiskerierhverv - hvad Holbæk, 1954. Særtryk af Dansk Fiskeritidende. har denne udvikling betydet for andre virksomhe­ Fiskeriberetninger: Udsendtes årligt af Fiskeriministeri­ der og iværksættere.« Nummereret side 69-76. et i København. Den sidst udsendte fiskeriberet­ Bornholms Centralbiblioteks lokalsamling. ning vedrørte år 1977. Kure 1990: Samtaler med Aage Kure i juli 1990. Aage Fiskeriet fra Bornholm: Kapitlet »Fiskeriet fra Born­ Kure var sekretær for Bornholms Erhvervsråd, holm« i bogen »Høst fra havet« af F. Holrn­ senere benævnt erhvervschef. I 1960'erne var Aa­ Petersen og Kaj Lind, Kbh" 1960. ge Kure driftsbestyrer ved Hasle Klinker, og ved Fiskeriministeriet 1988: Fiskeriministeriet. Den 31. au­ ejerskiftet i 1978 blev han administrerende direk­ gust 1988. »Fiskerierhvervets stilling og betydning tør for Hasle Klinker. for Bornholm.« Kullerregister 1989: Bornholmerens Forlag »Kutterregi­ Fiskeriministeriet 1990: Fiskeristatistik modtaget fra Fi­ ster for Bornholms og Christiansø 1989«, uden skeriministeriet i juli 1990. ansvar, Rønne, december 1988. Fiskeristatistik 1938-1948: Bornholms og Christiansøs Landbrug 1968: Ib Frank Jensen for Bornholms Er­ Fiskeriforening »Statistik over landinger af fisk i hvervsråd »Analyse af det bornholmske land­ kg og kr. i bornholmske tolddistrikter. For årene brug«, 1968. 1938 1948.« Rornholrn.~ Loknlhistori.skr. Arkiv, Landbrugsstatistik: Hæfter udsendt af Danmarks Stati­ Fiskeristatistik 1953-1956-1958: Bornholms og Christi­ stik/Det statistiske Departement siden 1965. De ansøs Fiskeriforening »Statistik over landinger af første hefter korn i serien Statistiske Meddelelser. fisk i kg og kr. i bornholmske havne. For årene 1953-1956-1958.« Bornholms Lokalhistoriske Ar­ Landøkonomisk Forening: Materiale fra Bornholms kiv. Landøkonomiske Forening ved planteavlskonsu­ Frost: Hans Frost og Jørgen Løkkegaard »Den danske lent Fritz Christensen. Modtaget oktober 1989. fiskerisektors udvikling«, Esbjerg, 1981. Landøkonomisk Forening 1973: Beretning ved Bom­ Greens: Håndbogen »Greens danske fonds og aktier«. .holms Landøkonomiske Forenings generalfor­ Udgivet årligt af Børsens forlag i København si­ samling i Åkirkeby-hallen d. 21. nov. 1973. den 1972. Leif Hansen: Samtale d. 2917-1990 med fiskeskipper Hasle 1968: Jubilæumsskrift udgivet af Hasle Klinker Leif Hansen fra Fiskeriforeningen Østersøen. ved 125 års jubilæet i 1968. Levevilkår 1984: Socialforskningsinstituttet og Dan­ Hasle Klinker 1943-63: Tre siders tilføjelse til »Hasle marks Statistik »Levevilkår i Danmark. Statistisk Klinkers Historie«. Manuskript på Bornholms oversigt 1984.«, Kbh" 1984. Lokalhistoriske Arkiv fra I. maj 1963. Lille ø - hvad nu?: Bornholms Tidendes erhvervsdebat Hecht m.jl: Henning Hecht og Torben A. Vestergaard 13. aug. til 29. november 1988 samlet i heftet »Lil­ (red.) »Portrætter af dansk fiskeri. Dansk fiskeri­ le ø - hvad nu?«, Bornholms Tidende, Rønne, forening 1887-1987«. Dansk Fiskeriforening, 1988 eller 1989. Kbh" 1987. Lysgaard: Bertha Lysgaard og Marianne Linnet »Piger­ Hjemmearbejdende kvinder: Bornholms Arnts-arbejds­ ne i fisken på Bornholm«, KAD Rønne, 1980. anvisningskontor, »hjemmearbejdende KVIN­ Melstedgård: Bornholms Museums katalog til »Land­ DER ønsker beskæftigelse på Bornholm«, Røn­ brugsmuseet Melstedgård«, Rønne, 1988. ne, 1966. Metal 1986: Arbejdsmarkedsnævnet for Bornholms

158 HOVEDTRÆK FRA BORNHOLMS ØKONOMISKE HISTORIE 1945-1988

amtskommune »Meta! på Bornholm 1986«, Røn­ planlægning af betydning for regionplanlægnin• ne, 1986 eller 1987. gen«, Rønne, nov. 1974. Nielsen 1959: Forretningsfører i Bornholms og Christi­ Regionplan, januar 1989: Bornholms Amtskommune ansøs Fiskeriforening, Anker Nielsen, beskriver »Forslag til regionplan. 1989-2000«, Rønne, 1989, fangstmetoder: »Fiskeriet omkring Bornholm«, Regionplanrapport nr. 21. 27. nov. 1959. Bornholms Centralbiblioteks Lo­ »Sladderbogen«: »Bornholms historie. Landbruget og kalsamling. dets biografier«, Rønne, 1950. Nielsen 1969: Forretningsfører i Bornholms og Christi­ Statistiske Efterretninger: Udsendes løbende af Dan­ ansøs Fiskeriforening, Anker Nielsen: »Diverse marks Statistik i Kbh. (Tidligere Det statistiske oplysninger vedr. Dansk Andelsfisk a.m.b.a. og Departement.) de bornholmske andelsfiskesalgsforeninger. « 4 Statistisk Tiårsoversigt: Udsendes hvert år af Danmarks maskinskrevne sider, Rønne, den 8. juli 1969. Statistik, Kbh. Niel~en 1984: Forretningsfører i Bornholms og Christi­ Statistisk Arbog: Udsendes hvert år af Danmarks Stati­ ansøs Fiskeriforening, Anker Nielsen: »Lidt om stik, Kbh. det bornholmske fiskeri«. To siders notat dateret Svend Aage Hansen: Svend Aage Hansen »Økonomisk 9/8-1984. vækst i Danmark«, Bind 2, 3. udgave, Kbh., Nielsen 1990: Samtaler med Anker Nielsen i juli 1990. 1983. Anker Nielsen var forretningsfører i Bornholms Thor Kure: Samtaler med Thor Kure i 1989 og foråret og Christiansøs Fiskeriforening indtil 1985. 1990. Thor Kure, Mønstergård i Østermarie, er Mogensen: G. Viby Mogensen »Landbrug og øvrige gårdejer og adjunkt. primære erhverv«, Kbh., 1973. Udviklingsprogrammer: Frede Andersen og Poul Erik Mortensen 1990: Samtale med fiskeskipper Ole Basse Stryg »Udviklingsprogrammer for landbrugssek­ Mortensen d. 2617-1990. toren på Bornholm«, Økonomisk Institut, Den Regionplan, juni 1974: Bornholms Amtskommune kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, Kbh., 16. ok­ »Regionplan for Bornholm. Kapitel 1. Bornholm - tober 1984. En statusoversigt«, Rønne, juni 1974. Vensild: Henrik Vensild »Fra hjulplov til traktorplov«. Regionplan, nov. 1974: Bornholms Amtskommune I Bornholmske Samlinger III. række - 2. bind, »Regionplan for Bornholm. Kapitel 3. »Anden Rønne, 1988.

159

Bornholms lokalhistoriske arkiv 1989-90

Af Tove Marcher

Arkivet har modtaget mange arkivalier i det Desuden er indkøbt mikrofilm af Jorde­ sidste års tid fra både private personer og bøger-Kontributionsprotokoller 1598-1846, foreninger. Glædeligt er de mange fagfore­ Hammershus Lens regnskaber 1580-1661 og ningsprotokoller, der indkommer. I 1989/90 Rentekammer afd. 1624-1776. 12 mikrofilm har arkivet modtaget protokoller fra Dansk af Overformynderiprotokoller 17 48-1869 er Arbejdsmands- og Specialarbejder Forbund arkivets nyeste anskaffelse. (S.l.D.), Stenindustriarbejdernes arbejds­ I 1987 blev Bornholms Slægtshistoriske løshedskasse, Murerfagets arbejdsløsheds­ Forening oprettet. Foreningens medlemmer kasse. Desuden protokoller fra Bornholms er ivrige benyttere af arkivet og altid parate Lervarefabrik, Rønne Vandværk, Knudsker til at hjælpe dem, der kommer på arkivet Fællesfryseri, Bornholms Teglværk og som nybegyndere, eller folk, der kommer Bornholms Optagelseshjem. fra det øvrige land eller udlandet og i løbet Også De Bornholmske Andelsmejeriers af 1 dag skal finde deres bornholmske rød­ arkiv bliver til stadighed suppleret, i år er der. der indleveret en del arkivalier til mejeriet Foreningens medlemmer og arkivet arbej­ »Vaddam« i lbsker sogn. der for tiden sammen om at lave et komplet Af øvrige indleveringer skal nævnes ar­ navneregister over de bornholmske skifte­ kivet for H.C. Kofod, »Graneli« i Aaker protokoller, som, når det er færdigt, bliver sogn. Arkivet indeholder bl.a. gæstebøger puttet i en computer, som så nemt og hurtigt eller fremmedbøger, som Kofod selv kalder kan fortælle, hvor mange med f.eks. navnet dem, fra 1875-1916, desuden en beskrivelse Jensen, der er døde i f.eks. Nylars sogn in­ af havens oprettelse og fortegnelse over den for en bestemt årrække. Det skulle lette samtlige træer og buske. arbejdet med at find~ fr~m til n~top ci~t skif­ te, man skal bruge. Mikrofilm »Bornholms Avis« er nu komplet fra 1828- 1955.

161

Litteratur om Bornholm 1989-1990 Indgået i Bornholms Centralbiblioteks lokalsamling pr. 1. juli 1990 Af Niels Foght Hansen

Set. Nicolaus Kirke i Nexø. Niels Foght Hansen: 007-07 SKRIFTER AF BLANDET INDHOLD Bornholms lokalhistoriske arkiv 1987-1989. Niels Foght Hansen: Litteratur om Bornholm 1987-89. 1. Foght Hansen, Niels: Litteratur om Olaf Hansen: Bornholms historiske Samfund. Bornholm 1987-1989. -i: BS 3. rk. bd. 3 s. 139-148, 1989. (08.017) 7. Bøggild, H.: Siden sidst. -i: JpD 1989, s. 40-45 : ill. (08.05) BIBLIOTEKS- OG ARKIVV ÆSEN 8. Jul på Bornholm. Register 1973-1987 I 2. Foght Hansen, Niels: Bornholms Lo­ redigeret af Leif Henriksen. - Udgivet kalhistoriske Arkiv 1987-89. -i: BS 3. af Bornholms Lokalhistoriske Arkiv, rk. bd. 3 s. 137-138, 1989. (08.029) 1989. - 58 s. (08.05) 3. Landsarkivet for Sjælland m.m.: 9. Jul på Bornholm 1989. Udgivet af Col­ Kommunearkiver I (Landsarkivet for bergs Boghandel, Rønne. Redigeret af Sjælland, Lolland-Falster og Born­ Hansaage Bøggild. 57. årgang : ill. holm). (Registratur). Allinge­ 1989. 60 s. (08.05) Gudhjem. 1989. 133 s. (08.0291) Indhold: Gerda Brandt Rasmussen: I julen ville 4. Landsarkivet for Sjælland m.m.: nior have sin madferie. Paul d' Auchamp: Strik­ ketøj og rosenkrans. H.A. Koefoed: Da vi havde Komm1me<1rkiver I (T ,t:ll. Rumdrn"e 1914 Sjælland, Lolland-Falster og Born­ og orlogsgast 1954. Jørgen Schreiber: Alt kan fø­ holm). (Registratur). Rønne. 1989. 222 res tilbage til hesten. Arne Madsen: Wessel fandt s. (09.0291) Per Måns hos skrædderfamilien i Årsdale. Tho­ 5. Nørr, Erik: Gymnasieskoler : admini­ mas Jensen: Da vi byggede Strandvejen. Frede Jan Hansen: Det er Rådhus-Kiosken - hvor den stration og arkiv : med registraturer så end ligger. H.V . .Jørgensen: Anden verdens­ over latinskolers, gymnasiers og stu­ krig og dens mindesmærker. H. Bøggild: Siden denterkursers arkiver i Landsarkivet sidst. Eyvind Lind: Folk vi husker. for Sjælland, Lolland-Falster og Born­ 10. Klippeøen I udgivet af De Bornholm­ holm. 1989. ske Hjemstavnsforeninger ; redigeret Bind 1. - 76, 199 sider : ill. af Eyvind Lind. 47 .-48. årgang, 1988- Bind 2. - 46, 243 sider : ill. 89 : ill. (08.05)

PERIODICA MUSEUMSV ÆSEN 6. Bornholmske Samlinger I udgivet af 11. Jansen, Henrik M.: Er der et muse­ Bornholms Historiske Samfund ; redi­ umsvæsen på Bornholm? 1989. 5 sider geret af Per Thule Hansen. 3. rk. bd. 3. : ill. Fra: Museums magasinet 1987: 40, 1989. 157 sider: ill. (08.05) side: 28-31. (08.06) Indhold: Jes Wienberg: Bornholms kirker i den 12. Knudsen, Ann Vibeke: Erichsens Gård ældre middelalder. Jes Wienberg: Bornholms be­ i Rønne. 1990. 48 s. : ill. (09.06) fæstede kirker. Marit Anglert: Hvem forsvarede hvad? Mette Wivel: Bornholms runde kirker og tempelridderne. H.E. Skaarup: Affæren ved Ne­ xø den 9. juni 1645. Vald. M. Mikkelsen: Borre­ 20-29 RELIGION lyng. Bent Bergsøe: Kvindemordet i Listed 1688. Ole Hyldtoft: Sorthat - et pionerteglværk fra 13. Set. Nicolai. Kirkeblad for Rønne 1850'erne. Olaf Hansen: »Trættekrogen« ved Sogn. 1989 : ill. (09.205)

163 NIELS FOGHT HANSEN

30-30 SAMFUNDSVIDENSKAB. PÆDAGOGIK OG 26. Rønne Kommune: Budget 1989. 183 s. FOLKELIV (09.36) 27. Rønne Kommune: Fortegnelse over POLITIK. ØKONOMI. medlemmer af byrådet, de kommunale 14. Quick-posten : lokalt nyt fra KRF/ udvalg og kommissioner samt repræ• KFU på Bornholm. 11.-13. årgang, sentanter i bestyrelser m.v. 1.1.1990- 1986-89 (ukomplet) : ill. (08.3226905) 31.12.1993. 1990. 16 blade (09.361) 15. Christensen, Carsten: Dansk Typo­ graf-Forbund Rønne Afdeling 100 år : OPDRAGELSE OG UNDERVISNING et signalement af de bornholmske ty­ 28. Bornholms Folkehøjskoles årsskrift pografer. 1988. 159 s. : ill. (09.33129) 1989 I udgivet af Bornholms Folkehøj­ 16. Bornholms Amtskommune: Rapport skoles Elevforening. 1990. 72 s. : ill. om den befolkningsmæssige, økono­ (08.37) miske og erhvervsmæssige udvikling på 29. News I udgivet af Rønne Kommunale Bornholm. 1989. 10 blade + 13 tavler. Ungdomsskole. 20.-23. årgang, 1986- (08.3318) 89 (ukomplet) (09.3741405) 17. Lille ø - hvad nu? : erhvervsdebat i 30. Lind, Eyvind L.: Hasle Borgerskole Bornholms Tidende. 1989. 55 s. : ill. 200 år. 1990. 47 s. : ill. (08.375 Hasle) (08.33194) 31. Nyt fra Davidskolen 1990. 34 s. : ill. (08.375) LOV OG RET 18. Holmbdck, Åke: Svenska landskapsla­ OFFENTLIG FORSORG OG OMSORG gar : tolkade och Forklarade for nuti­ 32. Rønne Kommune: Social- og sund­ dens svenskar I av Åke Holmback och hedsplaner 1989-92. 1989. 121 s. Elias Wessen. 1943. 322 s. Heri om (09.384) Bornholm side: XXXVIII, XLII, XLIV, XLV, XLVI. (08.3468) FOLKETRADITION OG FOLKELIV 19. Bergsøe, Bent: Kvindemordet i Listed 33. Dæmmeså : en samling bornholmske 1688. -i: BS 3. rk. bd. 3 s. 103-112. anekdoter I ved H. Sonne Kofoed og 1989. (08.34796) N.C. Stangegård ; tegninger af Sig­ vard. - Nyt optryk. - 1987-1989. 6 bind : ill. (08.3912) MILITÆRVÆSEN 34. Brandt Rasmussen, Gerda: I julen ville 20. Griffen. Udgivet af Bornholms Værn. mor have sin madferie. -i: JpB 1989, s. 26. årgang, 1989 : ill. (08.3553) 2-5. (08.3955) 21. Konge-mindet I udgivet af Forsvars­ brødreforeningen på Bornholm. 1989 : ill. (08.3557) 40 TOPOGRAFI LOKALFORVALTNING 22. Bornholms Amtskommune: Budget 35. Kjølby, Vilhelm Wulf[sen: Lidt om 1990. 94 s. (08.361) Bornholm. 1989. 116 blade : ill. (08.4) 23. Bornholms Amtskommune: Budgetbe­ 36. Bornholms Amtskommune. Teknisk mærkninger 1990. 192 s. (08.361) forvaltning: Cykelveje på Bornholm. 24. Bornholms Amtskommune: Regnskab 1990. 60 s. : ill. (08.401) 1989. 179 s. (08.361) 37. Bornholms Amtskommune. Teknisk 25. Aakirkeby Kommune: Budget 1990. forvaltning: Radwege auf Bornholm. 319 s. (08.362 Aakirkeby) 1990. 60 s. : ill. (08.401)

164 LITTERATUR OM BORNHOLM 1989-1990

38. Mikkelsen, Vald. M.: Borrelyngen. -i: 53. Jensen, Jørn Bo: Geological mapping BS 3. rk. bd. 3 s. 83-102. 1989. (08.45 of Mesozoic deposits along the eastern Borrelyng) margin of the Rønne Graben, offshore 39. Hansen, Olaf: »Trættekrogen ved Set. Bornholm, Denmark I by Jørn Bo Jen­ Nicolaus Kirke i Nexø. -i: BS 3. rk. bd. sen and Niels Erik Hamann. Miljømi­ 3 s. 127-136. 1989 (08.45 Nexø) nisteriet, Skov- og Naturstyrelsen, 40. Rønne i tal 1990. IO s. (09.4) 1989. 24 s. : ill. + 1 kort. (08.559) 41. Thorsen, K.: De ældste huse i Rønne. Bornholms Social-Demokrat, 1944-45. BIOLOGI 30 s. : ill. (09.4) 54. Bornholms Amtskommune: Sø- Kopi af avisartikler. undersøgelser 1985-89. 1990. 89 s. : ill. (08.5613)

50-59 NATURVIDENSKAB BOTANIK 55. Kantarellen I udgivet af Svampeven­ 42. Bornholms Amtskommune: Miljø­ nerne, Bornholm. 8. årgang, 1989 : ill. status 1988. 1989. 20 + 5 sider : ill. (08.57405) 43. Mikkelsen, Vald. M.: Borrelyngen. -i: 56. Lutken, Peder: Et udvalg af træer nær BS 3. rk. bd. 3 s. 83-I02. 1989. (08.501) Østre skole. 1989. 2 s. : ill. (09.576) 44. Bornholms Naturskole Grynebækken: »Grynehækken« : en naturskole hliver ZOOLOGI til. 1988. 57 s. : ill. (08.502) 57. Christiansø : årsrapport over observa­ 45. Bornholms Naturskole Urynebækken: tioner og rmgmærknmg 1989. 1990. 86 Publikationer Primo 1989. 1989 s. (08.588) (08.502) 58. Gaddisjn : DOF-Nyt for Bornholms Bog I. - 1989. - 77 blade : ill. Amt. IO. årgang, 1989 : ill. (08.588605) Bog 2. - 1989. - 88 blade : ill. 46. Gensbøl, Benny: Bornholm naturen rundt. 1989. 160 s., VIII s. med tavler i 60-69 PRAKTISKE FAG farver : ill. (08.5026) 47. Ølene. 31 s.: ill. (Fjælstaunijn; 1987:2) OFFENTLIG HYGIEJNE (08.5026) 59. Bornholms Amtskommune. Teknisk 48. Fjælstaunijn : tidsskrift om naturen på forvaltning: Badevandsundersøgelser Bornholm. 12.-12./13. årgang, 1988-89 1989. IO s. (08.6146) : ill. (08.505) CIVILFORSVAR 60. Bornholmske CF-Sektion (Bornholm­ GEOLOGI ske udrykningskolonne) gennem 25 år 49. Berg-Madsen, Vivianne: Origin and 1941 - 15/IO - 1966. 1966. 28 blade. usage of the geological terms orsten, (08.6266) stinkstone, and anthraconite. 1989. 18 s. : ill. (08.5503) LANDBRUG 50. Bornholm sydvest. Skov- og Natursty­ 61. Andersen, Frede: Den fremtidige relsen, 1988. 3 bind : ill. (08.552) landbrugsudvikling på Bornholm I af 51. Stentryk I udgivet af Bornholms Sten- Frede Andersen og Poul Erik Stryg. klub. 5. årgang, 1988-89 ill. 1984. 38 s. (08.63) (08.55205) 62. Knudsen, Ann Vibeke: Das Landwirt­ 52. Bornholms geologi. Varv, 1988-89. - schaftsmuseum Melstedgård. 1989. 38 79, 40, 31 s.: ill. (08.556) s. (08.63)

165 NIELS FOGHT HANSEN

KIRKEGÅRDSANLÆG VEJTRAFIK 63. Hansen, Olaf: »Trættekrogen« ved 74. Bornholms Amts Trafikselskab: Bud­ Set. Nicolaus Kirke i Nexø. -i: BS 3. rk. get 1991. - 10 blade. (08.6582) bd. 3 s. 127-136 : ill. 1989. (08.63513) 75. Bornholms Amts Trafikselskab: Års­ beretning 1989. 42 s. (08.6582) HUSDYRBRUG 64. Schreiber, Jørgen: Alt kan føres tilbage JERNBANE TRAFIK til hesten. -i: JpB 1989, s. 16-22 : ill. 76. Lund Pedersen, Sv.: Med dampen op­ (08.6361) pe : Rønne N-Sandvig : Aakirkeby­ 65. De Sammensluttede bornholmske Gudhjem. 1989. 95 s. : ill. (08.6584) kontrolforeninger: Årsberetning 1988/89. 32 s. (08.6363) SØFART OG NAVIGATION 66. Kredsnyt. Kreds 22 I udgivet af Schæ• 77. Østersøen. Bornholm med omgivelser. ferhundeklubben, Kreds Bornholm 1: 100 000 I udgivet af Kort- og Matri­ (08.6367405) kelstyrelsen, Danmark, 1980. (08.6591) 78. Østersøen. Mellem Gedser Rev og BIAVL Christiansø. 1:200 000 I udgivet af Det 67. Jubilæumsskrift i anledning af Born­ kongelige Søkort Arkiv, København, holms Biavlerforenings 100 års jubilæ• 1965. (08.6591) um 1888-1988 I redigeret af Thor Kri­ 79. Kofoed-Olsen, Ole: Sejlturen går til stoffersen. 1988. 56 s. : ill. (08.638) Østdanmark. 1989. - 144 s. : ill. Born­ holm: s. 120-142). (08.6594) HJEM OU HUSHOLDNING 80. Rønne Kommune: Rønne havns regn­ 68. Kendte bornholmeres bedste madop­ skab. skrifter I udgivet af 10. a Aaker skole. 1987. - 8 blade 1989. 35 blade : ill. (08.641) 1988. - 9 blade 69. Stuekultur Bornholm. Medlemsblad I udgivet af Stuekultur Bornholm. 21. SILIKA TINDUSTRI årgang, 1989 : ill. (08.64405) 81. Hyldtoft, Ole: Sorthat - et pionertegl­ værk fra 1850'erne. -i: BS 3 rk. bd. 3 s. VEJVISERE 113-126. 1989. (08.6625) 70. Hvor og hvem i den offentlige sektor Bornholms Amt 1990. 1989. 56 s. KLÆDEDRAGTENS HISTORIE (08.6501) 82. Knudsen, Ann Vibeke: Bornholmske klædedragter. 1989 : ill. Særtryk af FIRMAHISTORIE »fra Bornholms Museum 1987-1988«. 71. Hansen, Frede Jan: Det er Rådhus• (08.68809) Kiosken - hvor den så end ligger. -1: JpB 1989, s. 32-34 : ill. (09.6508) VEJ- OG GADEBYGNING 83. Jensen, Thomas: Da vi byggede DETAILHANDEL Strandvejen. -i: JpB 1989, s. 26-31 : ill. 72. Agergård, Erik: Analyse af Rønnes de­ (08.6961) tailhandel og den forventede udvikling. 1989. 63 s. : ill. (09.6557) TEKNISK HYGIEJNE 73. Konsekvensanalyse for Aakirkeby 84. Bornholms Amtskommune. Teknisk kommune ved et øget butiksudbud i forvaltning: Vandforsyningsanlæg: til­ Rønne by. 1990. - 36, 2, 3 blade syn 1988. - 1989. Forskellig paginering (08.6557) : ill. (08.6984)

166 LITTERATUR OM BORNHOLM 1989-1990

85. Bornholms Amtskommune: Recipient­ 97. Allinge-Gudhjem Kommune: Lokal­ kvalitetsplan. 1989. - 49 s. : ill. plan nr. 05-07 : boligområde ved Lær• (08.6987) kebakken, Tejn. 1989. 14 s. : ill. 86. Bornholms Amtskommune. Teknisk (08.7195 Allinge-Gudhjem) forvaltning: Vandføringsmålinger i 98. Allinge-Gudhjem Kommune: Lokal­ vandløb 1988. 1989. - 34 s. : ill. plan nr. 05-08: sommerhusområde ved (08.6987) Brunekulvej, Sandkås. 11 s. : ill. (08.7195 Allinge-Gudhjem) 70-79 KUNST. TEATER. FILM. MUSIK. SPIL. 99. Allinge-Gudhjem Kommune: Lokal­ IDRÆT plan nr. 07-09 : offentligt område ved Gudhjemvej, Gudhjem. 1989. 9 blade ARKITEKTHISTORIE + 2 kort : ill. (08.7195 Allinge-Gud­ 87. Arkitekturens dag 1. juli 1989 på Born­ hjem) holm : byvandringer. 1989. 16 s. : ill. 100. Allinge-Gudhjem Kommune: Tillæg til (Tillæg til Bornholmer-Posten 28. juni nr. 9 til kommuneplan 1986-89. 1989. 2 1989). (08.7101) blade. (08.7195 Allinge-Gudhjem) 88. Langkilde, Hans Erling: Arkitekt­ 101. Ørum-Nielsen, Jørn: Længeboligen : profiler : tegnet og tolket i arkitektens om langhuse, længehuse på række og stambog. 1989. 96 s. : ill. (08.716) rækkehuse. 1989. 8 s. : ill. (08.7195 89. Riis Jørgensen, Jens: Huse i Sandvig Christiansø) gennem 200 år. 1989. 223 s. : ill. 102. Forsla~ til tillæg 5 til regionplan 1985 : (08.7164 Sandvig) detailhandelsstrukturen. 1990. 15 s. : 90. Huse i Aakirkeby: fra bindingsværk til ill. (08. 7195) Bedre Byggeskik. 1989. - 332 sider + 2 103. Hasle Kommune: Kommuneplan 1985- kort i lomme: ill. (08.7164 Aakirkeby) 96: hovedstruktur & rammedel. 74 bla­ de: ill. (08.7195 Hasle) KIRKERS ARKITEKTUR OG KUNST 104. Nexø Kommune: Forslag til lokalplan 91. Anglert, Marit: Hvem forsvarede nr. 24 : for et boligområde ved Gryne­ hvad? -i: BS 3. rk. bd. 3 s. 35-48 : ill. parken i Svaneke. 1989. 19 s. + 4 kort 1989. (08.718) : ill. (08. 7195 Nexø) 92. Rø Kirke 1888 - 1988 : kirken og sognet 105. Nexø Kommune: Lokalplan nr. 24 : gennem hundrede år. 1988. 45 s. : ill. for et boligområde ved Gryneparken i (08.718) Svaneke. 1990. 19 s. + 4 kort : ill. 93. Wienberg, Jes: Bornholms befæstede (08.7195 Nexø) kirker. -i: BS 3 rk. bd. 3 s. 29-33 : ill. 106. Nexø Kommune: Lokalplan nr. 32 : 1989. (08.718) for Klintebygård m.m. ved Paradis­ 94. Wienberg, Jes: Bornholrrske kirker i bakkerne. 1989. 12 s. : ill. (08.7195 Ne­ den ældre middelalder. -i: BS 3. rk. bd. xø) 3 s. 9-28 : ill. 1989. (08.718) 107. Nexø Kommune: Forslag til lokalplan 95. Wivel, Mette: Bornholms runde kirker nr. 34 : for et Økologisk Institut m.m. og tempelridderne. -i: BS 3 rk. bd. 3 s. ved Grynebækken. 1990. - 24 s. + 2 49-64: ill. 1989. (08.718) kort: ill. (08.7195 Nexø) 108. Rønne Kommune: Forslag til kommu­ BEBYGGELSE neplantillæg nr. 11. 1989. 2 s. (09.7195) 96. Allinge-Gudhjem Kommune: Lokal­ 109. Rønne Kommune: Lokalplan nr. 52 : plan nr. 03-11 : bogtrykkeri ved Tejn­ for et affaldsbehandlingscenter ved vej i Allinge. 1989. 12 s. + 2 kort : ill. Torneværksvej. 1989. 16 s. : ill. (08. 7195 Allinge-Gudhjem) (09.7195)

167 NIELS FOGHT HANSEN

110. Rønne Kommune: Forslag til lokalplan SKULPTUR nr. 54 : for de centrale byområder. 123. Jørgensen, H.V.: Anden verdenskrig 1990. 14 s. + 1 kort (løst i lomme) : ill. og dens mindesmærker. -i: JpB 1989, (09.7195) s. 35-39 : ill. (08. 73) 111. Rønne Kommune: Forslag til lokalplan nr. 55 : for et butikscenter, beliggende KUNSTHÅNDVÆRK. KUNSTINDUSTRI. mellem Grønnegade, Snellemark og ANTIKVITETER Nordre Kystvej. 1989. 23 s. : ill. 124. Konsthandverk från Bornholm : kata­ (09.7195) log. 1989. 24 s. : ill. (08.7609) 112. Rønne Kommune: Forslag til lokalplan 125. Munck Andersen, Hans: 3 keramikere nr. 56 : for Lynghøjen. 1989. 9 s. : ill. : Hans Munck Andersen, Gerd Hiort (09.7195) Petersen, Bo Kristiansen : katalog. 113. Rønne Kommune: Lokalplan nr. 56: 1989. 47 s. : alle ill. (nogle i farver). for Lyngbøjen. 1989. 8 s. : ill. (08.7623) (09.7195) 126. P. Ibsens Enke : en keramisk fabrik 114. Rønne Kommune: Forslag til lokalplan gennem 100 år. 1990. 71 s. : ill. nr. 57 : for Peterskolen. 1989. 12 s. : (08.76238) ill. (09. 7195) 127. Tornehave, Bodil: Guldsmede på 115. Rønne Kommune: Forslag til lokal­ Bornholm. 1989. 32 s. : ill. Særlryk af: plan nr. 58 : for boligområdet mellem »fra Bornholms Museum 1987 - 1988« Askeløkken og Strandvejen. 1990. 7 s. (08.76333) : ill. (09.7195) 116. Rønne Kommune: Forslag til lokalplan TEATER. FILM nr. 59 : omlægning af trafikhavnen. 128. Tribunen I udgivet af DATS Born­ 1989. 11 s. : ill. (09.7195) holms Kreds. 1987-89 : ill. (08.771805) 117. Rønne Kommune: Forslag til lokalplan 129. Harild, Poul: I Pelles fodspor I af Poul nr. 61 : for et køreteknisk anlæg. 1990. Harild ; i samarbejde med Lasse Ko­ 8 s. : ill. (09. 7195) foed. 1989. 31 s. : ill. (08.77696) 118. Tillæg 3 til regionphm 1985 : om opfø­ relse af hotel i Nexø Kommune, udvi­ MUSIK delse af feriehoteller i Byzone samt 130. Skovly-Valsen I udklip af Dagbladet ændret anvendelse af to sommerhus­ Bornholmeren. 1988. 1 s. (08.78) områder, Østre Sømarken i Aakirkeby 131. Musikforeningen »Østermarie«. 1989. Kommune og Tofte i Hasle Kommune. Ill. (08. 7805) 1990. 13 blade : ill. (08.7195) 132. Bornholms Væbnings Musikkorps. 119. Aakirkeby Kommune: Forslag til tillæg 1937. 9 s. : ill. (08.7806) nr. 11 til kommuneplanen. 1989. 4 bla­ de (08.7195 Aakirkeby) 120. Aakirkeby Kommune: Tillæg til nr. 11 IDRÆT til kommuneplanerl. 1989. 4 blade 133. H.I.F.-nyt. Medlemsblad for Hasle (08.7195 Aakirkeby) Idræts-Forening. 17. årgang. 1989. Ill. 121. Industrismedien ved Stenbanen. 1989. (08.79605) 15 blade : ill. (09. 719622) 134. Knudsker-Idræt. Medlemsblad for Knudsker Idrætsforening. 17. årgang. ENKELTE KUNSTNERES VÆRKER 1989. Ill. (09. 79605) 122. Carlsen, Finn: Finn Carlsen : maleri, 135. Mellem os i Viking Atletik I udgivet af skulptur, tegning 1980-88. 1988. 32 s. : Vikings atletik- og motionsafdeling. alle ill. (08. 72) 11. årgang. 1989. Ill. (09.79605)

168 LITTERATUR OM BORNHOLM 1989-1990

136. N.I.F.-nyt. Medlemsblad for Nyker Martin Andersen Nexø. 1987. 27 s.: ill. Idrætsforening. 19. årgang. 1989. Ill. (08.8) (08.79605) 151. Nexø, Martin Andersen: Murene I 137. Ny-Vest Nyt. 6. Kreds Nyvest. 17.-18. Martin Andersen Nexø. 1986. 21 s. : ill. årgang. 1989. Ill. (08.79605) + 5 linoleumssnit (08.8) 138. R.I.K. Medlemsblad for Rønne 152. Nielsen, Randkløve-drabet I udklip fra Idræts-Klub. 32. årgang. 1989. Ill. Dagbladet Bornholmeren. 1978. 48 (09.79605) blade (08.8) 139. Svaneke klubblad. Medlemsblad for Svaneke Boldklub, Svaneke Tennis­ BORNHOLMSKE DIALEKTER klub, Svaneke Sejlklub, SIGI, Svaneke 153. Henriksen, Leif: Bornholmsk sprog Skytteforening, Svaneke Bridgeklub, Quiz. 1989. 64 s. : ill. (08.89664) Svaneke Skakklub. 6. årgang. 1988/89. Ill. (08. 79605) STEDNAVNEFORSKNING 140. AA.I.F.Nyt. Medlemsblad for Aakir­ 154. Thorsen, K.: Rønne bys gader I fra keby Idrætsforening. 16. årgang. 1989. Bornholms Social-Demokrat 1943-44. Ill. (08. 79605) 31 blade (09.89684) 141. Distrikt 6. Dansk Rideforbund Distrikt 6, Bornholm. 12. årgang. 1989. Ill. (08.796505) 90-99 HISTORIE 142. 0-nyt I Steen Paldan. 11. årgang. 1989. Ill. (08. 79685) HISTORISKE FORENINGER 143. Fodbold-Sprøjlan. Medlemsblad l.K. 155. Hansen, Olaf: Bornholms historiske »Viking« fodboldafd. 10. årgang. Samfund. -i: BS 3. rk. bd. 3 s. 151-154. 1989. Ill. (09.79705) 1989. (08.906) 144. Bornholms Boldspil Union af 1907: Ef­ terårsturneringen Fodbold 1989. 1989. 1536 1660 96 s. (08.7971) 156. Skaarup, H.E.: Affæren ved Nexø den 145. Bornholms Boldspil Union af 1907: 9. juni 1645. -i: BS 3. rk. bd. 3 s. 65-82. Forårsturneringen Fodbold 1989. 1989. 1989. (08.962) 111 s. (08.7971) 146. Bornholms Boldspil Union af 1907: BIOGRAFIER AF ENKEL TE PERSONER Forårsturneringen Fodbold 1990. 1990. 157. d'Auchamp, Paul: Strikketøj og ro­ 96 s. (08.7971) senkrans. -i: JpB 1989, s. 5-8. (08.99 147. Klub-Nyt I udgivet af Bornholms d' Auchamp, Paul) Golfklub. 16. årgang. 1989. Ill. 158. Fabricius, Otto: Dyrekøbte erfaringer: (08.797605) overretssagfører Otto Fabricius' erin­ 148. Bornholms Badminton Kreds 50 år : dringer I ved L.B. Fabricius. 1989. 269 1939 - 14. marts - 1989. 1989. 40 s. : ill. s. (08.99 Fabricius, Otto) (08.7978) 159. Hansen, Hans Martin: Tilfreds med lidt. 1989. 51 s. : ill. (08.99 Hansen, Hans Martin) 80-89 LITTERATUR. SPROG 160. Harild, Sven: Til mine børn og børne­ SKØNLITTERATUR børn. 1988. 64 s. (08.99 Harild, Sven) 149. Nexø, Martin Andersen: Dødskamp I 161. Madsen, Arne: Wessel fandt Pær Martin Andersen Nexø. 1988. 27 s. : ill. Måns hos skrædderfamilien i Årsdale. - (08.8) i: JpB 1989, s. 23-25 : ill. (08-99 Jacob­ 150. Nexø, Martin Andersen: Frænke I sen, Jens Jørgen)

169 NIELS FOGHT HANSEN

162. Kærulj Møller, Lars: Byzantinske bil­ STAMTAVLER OVER ENKELTE SLÆGTER leder : Per Kirkeby, Edvard Weie. SAMT ANETAVLER 1989. 15 s. : ill. i farver. (08.99 Kirke­ 172. Sømandsslægten Holm fra Allinge I by, Per) samlet af K. Thorsen. 1927. 11 blade. 163. Koefoed, Christian: Ventesal: en born­ Fotokopi. (08.999 Holm) holmsk håndværkers rejsedagbog fra 173. Efterslægts tavle efter Otto Julius Jen­ 1907 I udg. med indledning og kom­ sen og Margrethe f. Jensen, Aagaard, mentarer af H.A. Koefoed. 1989. 31 s. Pedersker. 15 blade. (08.999 Jensen) : ill. (08.99 Koefoed, Christian) 17 4. Efterslægtstavle efter Ludvig Kristian 164. Koefoed, H.A.: Da vi havde penneven­ Kofod og Ingeborg Margrethe Jensen ner. -i: JpB 1989, s. 8-11 : ill. (08.99 Møllehuset, Poulsker. 14 blade. Koefoed, H.A.) (08.999 Kofod) 165. Koefoed, H.A.: Erindringsbilleder fra 175. Slægtstavle over slægten Nørregård en barndom : Rønne 1922-40 I H.A. Sørensen. 1989. 1 s., 4 tavler. (08.999 Koefoed. 1988. 112 s. : ill. (08.99 Koe­ Nørregård Sørensen) foed, H.A.) 176. Kofoed Pedersen, G.: Familien Peder­ 166. Kristiansen, Erling: Romance 1914 og sen Paradis og den deri indgiftede orlogsgast 1954. -i: JpB 1989, s. 12-15 : slægt Peder Pedersen, Paradisgård, Ib­ ill. (08.99 Kristiansen, Erling) sker sogn, Bornholm, og hans hustru 167. Rasmussen, Niels Erik: Bornholmsk Maren Margrethe Pedersdatter I af G. spillemand og smed : Ejnar Mortensen Kofoed Pedersen. 1989. 256 s. (08.999 1906-1977. 57 s. : ill. + 1 kassettebånd. Pedersen) (08.99 Mortensen, Ejnar) 177. Slægten Weinreich : fra Bjergsted I af 168. Gudinden fra Holkadalen : Lisbet Christian Weinreich og Erik Wein­ Munch-Petersen. 1989. 47 s. : ill. (nog­ reich. Udg. af foreningen Slægten le i farver). (08.99 Munch-Petersen, Weinreich. (08.999 Weinreich) Lisbet) Bind 3: En bornholmsk slægtsgren. 76 169. Olaf Rude 1886-1986 : katalog I Born­ s. : ill. holms Kunstmuseum, cop. 1986. 4'/ s. : Bind .) : l:m stor slægts gren med rod 1 ill. (nogle i farver). (08.99 Rude, Olaf) det nordjyske. 1988. 213 s. : ill. 170. Bøggild, Hansaage: Tonen fra Born­ holm : Erik Sjøberg fra skomager til SLÆGTSHISTORIE kongelig kammersanger. 1988/89 (i.e. 178. Hansen, Olaf: »Trættekrogen« ved 1989). 71 s. : ill. (08.99 Sjøberg, Erik) Set. Nicolaus Kirke i Nexø. -i: BS 3. rk. bd. 3 s. 127-136 : ill. 1989. (08.9994 Sonne) BIOGRAFISKE SAMLINGER 171. Lind, Eyvind L.: Folk vi husker : por­ trætter af fødte og førde afgået ved dø­ den det sidste år. -i: JpB 1989, s. 46-49 Forkortelser: JpB: Jul på Bornholm : ill. (08.991) BS: Bornholmske Samlinger

170 Bornholms historiske Samfund 1989-90 Af Olaf Hansen

Vinterens aktiviteter måtte desværre ind­ der mødtes på Stenbrudsmuseet ved Mose­ skrænkes til kun en foredragsaften. Torsdag løkkens Granitbrug. Den daglige leder af den 9. november fortalte pens. skoleinspek­ museet Verner Olsen fortalte livligt om tør Povl Harild fra Nexø om den bornholm­ stenbrudsmuseet samt viste, hvor let en øvet ske forfatter Chr. Stub-Jørgensen, der var stenhugger flækker granit. Den medbragte fhv. stadsbibliotekar i Aarhus, men født i kaffe blev drukket i de smukke omgivelser Allinge. Han var i stand til at digte på et ved stenbruddet. Herfra til det nye Ham­ korrekt bornholmsk, og en klassiker er hans mershus Museum, hvor Yvonne Folkmann »Stormfloden 1872« om »Kjestenes Lok­ fortalte om livet på Hammershus samt viste kom«. Men nævnt blev hans bøger med hi­ forskellige effekter fra udstillingen. storiske udredninger samt diverse artikler Generalforsamlingen blev holdt på Born­ f.eks. i »Jul på Bornholm«, hvor han forøv­ holms Højskole den 8. september med høj­ rigt i en del år var redaktør. Povl Harild vi­ skoleforstander Karsten Thorborg som diri­ ste et fint kendskab til Stub-Jørgensens pro­ gent, og der deltog ca. 40 personer. duktioner og oplæste små uddrag af hans ly­ Formanden fortalte, at foreningen havde rik. fået 14 nye medlemmer, men at der var en Et planlagt foredrag efter nytår om »Vi­ afgang på 11. Det samlede medlemstal var kingetidens havne- og handelspladser på nu 785. Nævnte årets arrangementer, som er Gotland« måtte desværre opgives, da fore­ nævnt ovenfor. Formanden nævnte årets draget kun kunne blive på så sent en tids­ overraskelse, idet manuskriptet til register­ punkt af foråret, at vi kunne forvente en rin­ bindet over alle 19 bind i BORNHOLMSKE ge tilslutning. SAMLINGER anden række kom 1. maj. Den 21. november blev bind 3 af BORN­ Det er udarbejdet af bibliotekar Hans Mi­ HOLMSKE SAMLINGER III rk. ekspede­ chelsen, Roskilde, men født og opvokset i ret fra kælderen på Bornholms Centralbibli­ Rønne. Michelsen foreslår i et ledsagende otek. Der var mødt 11 mennesker til dette brev, at registeret i et år kan benyttes på arbejde, ligesom en del af bindene blev ud­ Centralbiblioteket, og at man der opsamler bragt manuelt og derved sparede forenin­ unøjagtigheder, fejl, gode ideer m.v. Det er gens kasse for penge til porto. Tak for denne nemlig vigtigt at lade brugere afprøve regi­ hjælp! Årbogens indhold var som sædvan• steret, så dette kan blive så godt som muligt. ligt med artikler af forskellig art, og bogen Sluttelig takkede formanden for tilskud fra er blevet godt modtaget. Bornholms Amtskommune, Sparekassen Fra 2. til 5. juni havde foreningen i samar­ Bornholm, Tipsmidlerne, Etatsrådsinde Ko­ bejde med Naturhistorisk Forening for foeds Legat ved Bornholms Statsamt og Bornholm en ekskursion til Oster Gotland, Shell Center Bornholm. Beretningen blev og hvor halvdelen af deltagerne var fra hi­ godkendt. storisk Samfund. Det historiske, som delta­ Redaktøren Per Thule Hansen fortalte gerne fik fortalt på turen, sørgede lektor om det kommende bind 4 af BORNHOLM­ Kibsgaard for. Det var en fin tur, som delta­ SKE SAMLINGER. gerne var tilfredse med. Foreningens tidligere kasserer Leif Hen­ Den årlige sommerekskursion var lørdag riksen oplæste regnskabet for 1989 (se om­ den 28. juli og havde samlet 27 deltagere, stående). Regnskabet blev godkendt. - I til-

171 OLAF HANSEN

knytning hertil foreslog formanden uændret arbejde som redaktør for 8 bind af BORN­ kontingent for 1991. Også vedtaget. HOLMSKE SAMLINGER. Efter tur afgik af bestyrelsen Jørn Uffe Bornholmerprisen blev overrakt til fru Hansen, Rutsker, Robert Hansen, Øster• Tove Marcher for hendes mangeårige, store Marie, C.H. Kibsgaard, Rønne, og Ebbe og ulønnede arbejde for Lokalhistorisk Ar­ Gert Rasmussen, Rønne. Alle var villig til kiv på Bornholms Centralbibliotek. Fru genvalg. Men der opstod nu en sensation i Marcher har selv tilegnet sig et indgående foreningens historie, idet et medlem, arki­ kendskab til gotisk håndskrift, at hun har tekt Jens Riis Jørgensen, Rø, bad om ordet undervist i dette. Hun blev hyldet af hele og redegjorde for sin store interesse for forsamlingen. Bornholms mange spændende lokalhistori­ Den medbragte kaffe blev nydt i højsko­ ske emner og foreslog derfor sig selv eller lens dagligstue, hvorefter højskoleforstan­ evt. en kvinde som medlem af bestyrelsen. der Karsten Thorborg holdt et interessant Der måtte nu organiseres skriftlig afstem­ foredrag om højskolebevægelsen i Danmark ning, og dette var nok første gang i forenin­ og dermed Bornholm, hvor den første høj­ gens 84-årige historie. Stemmerne faldt som skole blev holdt i Aakirkeby i to vintre 1856- følgende: Ebbe Gert Rasmussen 28, Jørn 57 og 1857-58. Uffe Hansen 21, Jens Riis Jørgensen 18 og Efter foredraget fik vi forevist højskolens C.H. Kibsgaard 17. De tre første var dermed faciliteter, som vakte stor interesse hos gene­ valgt. ralforsamlingens deltagere, hvoraf flere al­ Formanden bød Jens Riis Jørgensen vel­ drig havde været pi'\ skolen kommen i bestyrelsen og takkede Kibsgaard I sin velkomst til generalforsamlingen sag­ for de mange år (28), de havde arbejdet sam­ de formanden, at Bornholms Højskole var men i foreningens bestyrelse, samt for hans en del af øens historie. Og det er jo rigtigt.

172 BORNHOLMS HISTORISKE SAMFUND

Regnskabsoversigt for året 1111 - 31112 1989

Indtægt: Bornholms Amtskommune...... kr. 15.000,00 Etatsrådinde Kofoeds legat ...... kr. 6.000 Sparekassen Bornholm ...... kr. 5.000,00 Tipsmidlerne for 1988 ...... kr. 5.100,00 Tipsmidlerne for 1989 ...... kr. 5.900,00 Shell Center Bornholm ...... kr. 1.000,00 Andre tilskud ...... kr. 2.000,00 kr. 40.000,00 Medlemskontingent ...... kr. 58.300,00 Bogsalg ...... kr. 21.217,68 Indvundne renter ...... kr. 11.368,47 Moms og Ambi ...... kr. 4.851!60 kr. 135.737,75 Beholdning pr. 1/1 1989 ...... kr. 127.480,19 kr. 263.217,94 Udgift: Trykning af Bornholmske Samlinger ...... kr. 60.690,00 Udsendelse ...... kr. 5.368,81 kr. 66.058,81 Arrangementer ...... kr. 4.320,02 Porto ...... kr. 1.485,00 Mo1ns og Ambi ...... kr. 30.100,38 Multidata ...... kr. 3.213,31 Kontingenter ...... kr. 2.055,66 Kontorartikler ...... kr. 239.75 Blomster ...... kr. 65.00 kr. 107.537,93 Beholdning pr. 31112 1989: Disponible konti Sparekassen Bornholm ...... kr. 54.965,61 Postgirokonto ...... kr. 690,47 kr. 55.656,08 Hensat til: Registerbind ...... kr. 70.528,34 Stibolts Fraseologi ...... kr. 24.434,80 Udgivelse om telefonvæsen ...... _kr_._5_.0_6_0~,_79__ k_r_._100_.0_2_3~,9_3 kr. 263.217,94

Rønne, den 13. januar 1990 Leif Henriksen Ovenstående regnskab for perioden 1/1 - 31/12 1989 har vi revideret og fundet i overensstem­ melse med de os foreviste bilag og bøger. Beholdningernes tilstedeværelse er kontrolleret.. Rønne, den 20. januar 1990 Harald Lind Mogens Lau

173 Forfatternes adresser

Civilingeniør Jørn Klindt Krystalgade 16 3700 Rønne

Lektor, cand. mag. Hanne Valsø Vensild Storegade 29 3700 Rønne

Lektor, dr. phil. Ebbe Gert Rasmussen Østerled 43 3700 Rønne

Poul Otto Gaalaas-Hansen Sandefjord Norge

Fhv. amtsmand Niels Elkær-Hansen Vang 28 3790 Hasle

Lektor Claes Ludvigsen Åvej 44 3700 Rønne

Tove Marcher Højegårdsvej 7 3700 Rønne

Bibliotekar Niels Foght Hansen Provstegade 10 3700 Rønne

Bogholder Olaf Hansen Stenbrudsvej 5 A 3730 Nexø

174 Indmeldelser i BORNHOLMS HISTORISKE SAMFUND modtages af foreningens bestyrelse, der for tiden består af: bogholder Olaf Hansen, Nexø, formand, major H.V. Jørgensen, museumsinspektør Henrik Vensild, overbibliotekar H.C. Larsen, lektor Ebbe Gert Rasmussen, lektor Per Thule Hansen, redaktør, alle Rønne, kæmner Robert Hansen, Østermarie, pedel Jørn Uffe Hansen, Krakdal, Rutsker, Hasle. arkitekt Jens Riis Jørgensen, Rø.

175