Bind 4, Rønne 1990

te O j ~ 1Z ::r: 0r ~ rJJ. l ~ BORNHOLMSKE SAMLINGER III 4 BORNHOLMSKE SAMLINGER BORNHOLMSKE SAMLINGER III. RÆKKE - 4. BIND UDGIVET AF BORNHOLMS HISTORISKE SAMFUND Forside: Bornholms amtsråds våben. Fra: Th. Lind. Bornholms Amtsraad 1842-1942. Rønne 1943. Eftertryk ikke tilladt uden kildeangivelse. Tryk: Burgundia tryk, Rønne, 1990. ISBN 87 87042 23 1 ISSN 0084-7976 Udarbejdet med støtte fra: Ministeriet for Kulturelle Anliggender Bornholms Amtskommune samt mange store og små private virksomheder her på Bornholm. Forord Hermed har Bornholms historiske Samfund 1890'erne føjer sig smukt ind i rækken af atter fornøjelsen at udsende et bind af Born spændende udvandrerhistorier fra den tid, holmske Samlinger til medlemmerne. hvor Bornholm var landsdelen med den De fleste af bidragyderne til dette bind vil største procentvise udvandring. De sidste to være læserne bekendt. Det er forfattere, der artikler omhandler helt moderne born i årenes løb har leveret værdifulde bidrag til holmsk historie og kaster et interessant lys studiet af Bornholms historie. I Jørn Klindts over den aktuelle debat om en større selv artikel om de bornholmske privilegier gen stændighed for Bornholm. Elkær-Hansen nemgås deres indhold og betydning for viser i sin redegørelse, hvor vi også kommer bornholmerne - ikke mindst under forsøge ind bag kulisserne, hvor tæt Bornholm var ne på at afværge de svenske krav på Norge i på en sammenlægning med Københavns 1814. Desuden bliver forvirringen omkring amt, mens Claes Ludvigsen i sin oversigt det bornholmske »rigsvåben« griffens op over Bornholms økonomiske historie fra 2. rindelse og udseende endelig afklaret. Han verdenskrig og op til i dag giver et værdi• ne Valsø Vensilds artikel om fæstebønder og fuldt bidrag til hele diskussionen omkring fæstegods i 1500- og 1600-tallet kan ses som det bornholmske nationalregnskab og de en fortsættelse af hendes interessante artikel økonomiske konsekvenser heraf for Born om de bornholmske bønders levevilkår i sen holms fremtid. Bindet afsluttes som sæd• middelalderen i 1988-bindet af Samlingerne. vanligt med meddelelser fra Lokalarkivet og De grundige analyser af bøndernes skatter en oversigt over litteratur om Bornholm, og afgifter sammenholdt med ejerforholde indgået i Bornholms Centralbibliotek i det ne og produktionsvilkårene giver læserne en forløbne år. mulighed for at danne sig et billede af bon Her i forordet skal der rettes en hjertelig debefolkningens sociale forhold under de tak til ovennævnte bidragydere, fordi de be skiftende landbrugskonjunkturer. Ebbe redvilligt og uden vederlag har stillet deres Gert Rasmussen tager i sin artikel om mod bidrag til Bornholms historie til rådighed for standen i Skåneland 1658-59 bl.a. fat på det en større kreds af historisk interesserede. interessante spørgsmål: Hvorfor lykkedes En særlig tak til Ministeriet for Kulturelle det ikke skåningerne - i modsætning til Anliggender, Bornholms Amtskommune og bornholmerne - at gøre oprør og vælte det de mange store og små private virksomheder svenske styre. Der er spændende afsnit om her på Bornholm, som gennem deres økono organiseringen af Malmøsammensværgelsen miske støtte har gjort det muligt at udsende og dens senere optrevling på grund af en en det foreliggende bind. kelt stikker, forhørsmetoderne og henrettel sen af hovedmændene. Derigennem oprulles Rønne, den 4. november 1990. de uhyggelige perspektiver for den born holmske opstand, hvis den ikke var lykke des. Gaalaas-Hansens artikel om en born Per Thule Hansen holmer, der blev amerikansk soldat i red. af Bornholmske Samlinger Indhold Redaktøren Forord 5 Jørn Klindt De bornholmske privilegier 9 Hanne Valsø Vensild Fæstebønder og fæstegods på Bornholm i 1500- og 1600-tallet 25 Ebbe Gert Rasmussen Modstanden i Skåneland 1658-59 45 Poul Otto Gaalaas-Hansen Amerikansk soldat i 1890'erne 85 Niels Elkær-Hansen Da kommunalreformen kom til Bornholm 97 Claes Ludvigsen Hovedtræk fra Bornholms økonomiske historie 1945-1988 113 Tove Marcher Bornholms lokalh1stonske arkiv 1989-90 161 Niels Foght Hansen Litteratur om Bornholm 1989-1990 163 Olaf Hansen Bornholms historiske Samfund 171 Forfatternes adresser 174 Indmeldelser 175 De bornholmske privilegier Af Jørn Klindt Artiklen prøver at følge privilegierne til dørs, der blev til døden for højforræderi, og hvad ville ik lovet bornholmerne efter opstanden i 1658. ke ske deres familier derhjemme? Baggrunden for løfterne er beskrevet udførligt, senest af Ebbe Gert Rasmussen i Bornholmske Samlinger (se Skrivelsen sluttede med en bøn om, at litteraturfortegnelsen). Skatte- og militærprivilegierne i 1700-årene er ligeledes behandlet der af Joh. Bulmer. bornholmerne »ligesom tilforn må blive og Disse emner er derfor kun refereret, hvor de har betyd være under Eders kgl. Majestæts nådigste ning for sammenhængen. protektion og nyde vore gode, danske privi legier ... « Det var ikke tilfældigt, at bornholmerne Kap. I nævnte ordet »privilegier«. Et ord, der i de Løfterne kommende århundreder skulle blive flittigt Da Københavns himmelstræbende tårne to brugt, og bringe mange kongelige embeds nede frem af mørket i Øresund den 21. de mænd i fortvivlelse. Forud for opstanden cember 1658, må det have stemt sindet til var der tilgået Bornholm breve fra Køben andagt hos de 11 bornholmske udsendinge. havn med opfordring til at gøre oprør, samt Siden afsejlingen fra Rønne dagen før på løfter om belønninger. Kongen selv lovede i skipper Herman Bohns skude havde de lyk så fald »sådanne privilegier og benådninger, keligt undgået svenske krydsere, men de som I kan have gavn og gode af«. forestående problemer tårnede sig op. Ville Den tredie af opstandslederne Peder Ol København (og hermed Danmark, for andet sen var med i delegationen. Det var sikkert end hovedstaden var der ikke tilbage) kunne også ham, der havde konciperet brevet, og holde til det voldsomme, svenske pres? Ville så diskret havde indflettet privilegierne i tek Danmark kunne nå, og have kræfter til, at sten. undsætte Bornholm inden den svenske hær i Skåne anede uråd? Ville man ikke alligevel I betragtning af den fantastiske risiko, blive en brik i magtspillet? Bornholm var jo bornholmerne havde indladt sig på, var en formelt svensk, afstået endnu samme år. belønning i sandhed på sin plads. Havde de Og hvem kunne vide, om det virkelig ville vidst, at der fra København, samtidig med lykkes for Jens Kofoed og Poul Anker der opfordringen til at gøre oprør, indledtes for hjemme at holde oprøret hemmeligt for handlinger med hansestaden Lybeck om et svenskerne og fange den ventede svenske krigslån, hvorpå man tilbød Bornholm i undsætningsstyrke, uden at det mindste gny pant i en ubestemt tid, havde bornholmerne kom over Hammervandet. nok reageret anderledes. Med sig havde de en skrivelse fra øens Men hvad kunne lybækkerne stille op stænder, hvori man forklarede, næsten und med et så usikkert pant, et tredie lands trak skyldende, hvorfor det havde været nødven tatmæssige ejendom? I Lybeck var der må• digt at dræbe den svenske landshøvding Jo ske endda mindelser om den tilsvarende han Printzenskold og tage magten på øen. pantsættelse af Bornholm 100 år forinden, Formentlig har dette brev befundet sig i en der bestemt ikke var nogen succes. Dertil var læddike, der hurtigt kunne kastes over bord bornholmerne alt for stædige og rethaveri i tilfælde af en svensk entring. Ellers ville ik ske. ke alene de 11, men også de tilbageblevne Lybeck var så høflige at ignorere tilbudet, oprørere, med sikkerhed være blevet dømt som allerede var arkiveret, da pludselig de 9 JØRN KLINDT Fig. 1 og 2. Mønter er gode historiske vidner. Denne »krone« eller 4.mark blev slået i 1659 til minde om svenskernes mislykkede forsøg på at underlægge sig hele Danmark (og Bornholm), og den vrimler med begejstrede allegorier. På forsiden står Fr. Ill's monogram oven på »hjælpens sten« EBENEZER. På bagsiden kommer Guds (eller en en gf'I•) arm ud af 'ky1m11? m11d r11tjrr?rdigh@d11nr sværd og hugg"r d11n fl'flnsk" hånd af, d11r rækk"r ud llft"r Danmarkf kro ne. Til overflod er datoen for stormen på København: 11 februar, noteret, samt omskriften: SOLI DEO GLORIA (Ale ne Gud til ære). 11 bornholmere stod på kajen i København Igen nævnes det forjættende ord, omend i med deres ø i hænderne, og gerne ville være upræcise vendinger, hvilket jo var naturligt danske igen. nok, de kaotiske forhold og fremtidsudsig ter taget i betragtning. Embedsmændene på Københavns slot lod De næste hurdler lykkedes også. Jens Ko sig ikke dupere. Medens julen blev ringet ind foed udførte sit mesterstykke ved at lokke fra Vor Frue, Set. Petri, Trinitatis og Nico den intetanende svenske undsætningsstyrke lai, både for københavnerne, de tilrejsende i land i Sandvigbugten, og Bornholm blev bornholmere og de hollandske hjælpetrop• undsat, uden at svenskerne nåede at gribe per, samt for de frysende svenske belejrings ind. Og stormen på København blev slået til tropper i forstæderne, gik embedsmændene bage i februar 1659. igang med at tage forskud på enevælden, og På Bornholm bekræftede adel, frimænd, Peder Olsens troskyldige bønskrift blev præster, borgere og bønder gavebrevet, men skrevet om til et fornemt »gavebrev« på har nok syntes, at der manglede noget, thi Bornholm til evig arv og eje for Fr. III og samtidig bad de om majestætens løfte på, at hans efterkommere. de ikke igen skulle blive overgivet til fjenden For denne gave kvitterede kongen samme mod deres vilje. Og i maj 1659 fik de da de dag med at love bornholmerne, »når Gud res sidste, og mest konkrete privilegium: give bedre tilstand«, at forsyne øen med så• »Og love og forpligtige vi os hermed for danne privilegier og benådninger, både på os og vore arvinger, at vi vort land Borring udskrivninger, skat og i andre måder, hvor holm tillige med vore kære, tro undersåtter ved landets (=Bornholms) bedste og op sammesteds, som nu ere eller herefter kom komst søges. mende vorder, ... dennem mod alle og en- 10 DE BORNHOLMSKE PRIVILEGIER Fig. 3 og 4. Det er på denne speciedaler fra 1668, Bornholms drage viser sig for første gang. Forsiden viser Fr.

Load more