DOCSLIB.ORG

GÅRDE Og SLÆGTER

Total Page：16

File Type：pdf, Size：1020Kb

Download full-text PDF Read full-text
GÅRDE Og SLÆGTER Peter Grishauge SLÆGTER I KLIM SOGN 1 PETER GRISHAUGE Slægter i Klim sogn 1999 2 De gamle slægter fra Klim Klim sogns kirkebog er først bevaret fra 1756 og frem, så derfor har man altid været henvist til andre kilder, når man skulle prøve at klarlægge de slægtsforhold, som jo havde stor betyd- ning for udviklingen af ejendomsforholdene i Klim sogn i 1600 og 1700-tallet. De bedste men også sværest tilgængelig kilder i 1600-tallet er tingbøgerne. Disse har C. Klitgård delvis ud- nyttet, da han i 1942-43 i Historisk Aarbog for Thisted Amt udgav to artikler om nogle af de mest fremtrædende skudehandlerslægter i Klim sogn: Kiib, Klim, Fårbæk, Vestergård og Toft slægterne. Ved nærmere studier af tingbøgerne har det vist sig, dels at der også har været mange andre slægter som har været indflydelsesrige og dels har det navnlig vist sig, at der er en række fejl i disse slægtstavler. Derfor er der i det følgende opstillet 18 oversigter over slægter fra Klim, som jeg har fremdraget under en systematisk gennemgang af Hannæs birks tingbøger 1631-85 og Ø. og V. Hanherredernes justitsprotokoller 1688-1732. Klitgårds slægter er naturligvis medtaget med rettelser, men også en række andre slægter som f.eks. Kæmpe, Winther, Speger og Reff , der dukkede op under tingbogsstudierne. Rekonstruktion af en sandskude som er strandet ved Klimstrand (se side 39) 3 Karakteristisk for disse slægter er dels, at de alle gift ind i hinanden og dels at de næsten alle har været involveret i skudehandlen på Norge. Denne handel har sikkert fundet sted langt til- bage i tiden og man finder den da også nævnt i de ældste tingbøger, men i sidste halvdel af 1600-tallet har den tilsyneladende fået et større opsving. Nogle bliver meget velhavende på denne handel og det får betydning, da almindelige bønder pludselig får lov til at opkøbe bøn- dergods efter 1660. Der var til gengæld også en stor risiko forbundet med denne handel, idet den farefulde sejlads med de små sandskuder til Norge resulterede i en del forlis, som man kan læse om i tingbøgerne. Mange af disse slægter førte slægtsnavne. Nogle tog navn efter gården som Fårbæk, Grishau- ge, Vestergård og Toft-slægterne, mens andre førte et navn med rødder langt tilbage i tiden. Slægter som Reff, Winther og Speger er navne som nævnes i Hanherred langt tilbage i tiden og som har formodentlig deres oprindelse i lavadelige slægter, der med tiden er sunket ned i bondestanden, men flere af disse oplevede så en social opstigen af rangstigen gennem skude- handlen. Flere af slægterne forblev i Klim i flere hundrede år og har stadig mange efterkommere her, som f.eks. Kiib-slægten, mens andre som f.eks. Grishauge og Toft-slægterne spredte sig vidt omkring. Adskillige af slægterne havde medlemmer som bosatte sig i de norske kystbyer, som de jo havde god kontakt med via skudehandlen. For enkelte af slægterne som f.eks. Speger har det været svært at finde mange efterkommere, idet denne slægt for de flestes vedkommen- de forsvandt ud af sognet allerede i 1600-tallet og endelig har det også været vanskeligt at følge de slægter som ikke førte slægtsnavn frem i tiden på grund af de manglende kirkebøger. Der ligger navnlig i tingbøgerne langt mere stof om de enkelte personer end det har været muligt at medtage her, men der er i de følgende slægtsoversigter medtaget en række henvis- ninger til sådanne steder. Nogle af slægterne er dog mere udførligt beskrevet andre steder. I Klitgårds artikler fra 1942-43 er medtaget adskillige detaljer om personernes sociale position, men man skal som nævnt være lidt kritisk overfor mange af slægtsforbindelserne. Anton Blå- bjerg har i slægtsbøgerne ”Slægten fra Klim Odde – Bonde af Thy” (Viborg 1986) og ”Slæg- ten Pretzmann fra Oddersbøl” (Viborg 1986) givet en meget grundig beskrivelse af en del medlemmer af de gamle slægter fra Klim – især Winther og Kiib-slægterne - på grundlag kil- demateriale, som han lånte af mig. Et uddrag fra de gamle Hannæs birks tingbøger 4 FÅRBÆK-SLÆGTEN 1. Jens Thomsen født o. 1530, død o. 1600 i Nr. Fårbæk i Klim. Han var fæste- gårdmand i Nr. Fårbæk i 1562 og 1585. Børn: 2. i Lars Jensen født o. 1565. Anden Generation 2. Lars Jensen født o. 1565 i Nr. Fårbæk i Klim, gift med Dorthe Pedersdatter, død før 1637.1 Lars døde o. 1637 i Nr. Fårbæk.2 Han var fæstegårdmand i Nr. Fårbæk o. 1604-36. Børn: 3. i Jens Larsen. 4. ii Peder Larsen født o. 1605. iii Karen Larsdatter født i Nr. Fårbæk i Klim,3 gift med Peder Laursen Nielsen, (søn af Niels Laursen) død o.1645 i V. Thorup.3 Karen døde efter 1637. Peder var fæstegårdmand i Løversgård i V. Thorup 1625- 45 5. iv Christen Larsen. Tredie Generation 3. Jens Larsen gift med Kirsten Andersdatter. Jens døde o. 1638 i Ø. Bjerre i Gøt- trup.4 Han boede i Ø. Bjerre i Gøttrup Børn: i Peder Jensen. ii Dorthe Jensdatter. iii Maren Jensdatter. iv Anne Jensdatter. 4. Peder Larsen født o. 1605 i Nr. Fårbæk i Klim, gift med Ellen Gregersdatter, nævnt 1670 i tingbogen.5 Peder døde o. 1676 i Klim. Han var fæstegårdmand i Nr. Fårbæk o. 1634-1672. Børn: i Lars Pedersen Klim født 1635 i Nr. Fårbæk i Klim, gift med Karen Hansdatter Torup, (datter af Hans Pedersen) død 1705 på Landvik ved Grimstad i Norge. Lars døde 1699 på Landvik.6 Han var præst til Hommedal i Norge. 6. ii Jens Pedersen (Grishauge) født o. 1640. iii Gregers Pedersen Klim gift 1671 med Sofie Børgesdatter, død 1710 i Skien i Norge. Han var overformynder i Skien. De fik i alt 7 børn. 7. iv Svend Pedersen født o. 1640. 7 v Christen Pedersen nævnt 1670 i tingbogen. 5 Fårbæk-slægten Peder Jensen Dorthe Jensdatter Jens Laursen d. o. 1638 g. Kirsten Andersdatter Maren Jensdatter Anne Jensdatter Lars P. Klim f. o. 1635 d. 1699 g. Karen H. Torup d. 1705 Anders S. Fårbæk Jens P. Grishauge f. o. 1752 d. 1782 f. o. 1640 d. 1725 g. Mette Andersdatter g. Bodil Andersd. Svend A. Fårbæk f. 1754 f. 1645 d. eft. 1725 f. o. 1726 d. 1761 g. Maren Ingvorsen Peder Larsen Gregers P. Klim f. o. 1728 d. 1760 Peder S. Fårbæk f. o. 1605 d. 1676 g. Sofie Børgesd. f. o. 1754 g. Ellen Gregersdatter d. 1710 Anders S. Fårbæk Karen A. Fårbæk f. o. 1670 d. 1744 f. o. 1729 d. 1807 Anders Ingvorsen Lars Jensen f. 1747 Svend Pedersen g. Maren N. Kiib g. Lars J. Sand f. o. 1565 d. o. 1637 g. Inger C. Kold f. o. 1640 d. 1703 f. o. 1705 d. 1769 f. 1708 d. 1777 g. Dorthe Pedersdatter f. 1757 g. Maren Andersd. d. 1637 Maren A. Fårbæk d. eft. 1703 Karen Ingvorsd. f. o. 1727 d. 1799 f. o. 1748 d. 1813 Jens Thomsen Christen Pedersen g. Ingvor Larsen g. Christen J. Pind f. o. 1530 d. o. 1600 g. Chr. A. Winther Anne Svendsdatter Anne Ingvorsd. Svend C. Toft f. o. 1685 d. 1782 f. o. 1751 d. 1785 g. Christen L. Toft g. Jeppe J. Bisgård Laurids Ingvorsen f. 1759 d. 1795 Karen Larsdatter d. eft. 1637 g. Peder L. Nielsen d. o. 1645 Dorthe C. Torup Christen Larsen f. o. 1631 d. 1708 g. Jacob H. Friis g. Just J. Wolff 6 5. Christen Larsen født i Nr. Fårbæk i Klim. Nævnt 1634 i tingbogen.8 Boede i V. Thorup i 1634. Børn: i Dorthe Christensdatter Torup født o. 1631, gift (1) med Jacob Hen- riksen Friis til Molland i Norge , gift (2) 1661 med Just Jacobsen Wolff til Molland , født 1634, død 1711. Dorthe døde 11-2-1708, på Landvik ved Grimstad i Norge. Hun fik 7 ialt børn. Fjerde Generation 6. Jens Pedersen (Grishauge) født o. 1640 i Nr. Fårbæk i Klim, gift med Bodil An- dersdatter, født o. 1645 i Grishauge i Klim, (datter af Anders Olufsen og Karen Jensdatter) død efter 1725. Jens døde før 1725 i Grishauge i Klim,9 nævnt 1670- 71 i tingbogen.10 Han var fæstegårdmand i Grishauge 1672-1709. Se GRISHAU- GE-SLÆGTEN. 7. Svend Pedersen født o. 1640 i Nr. Fårbæk i Klim, gift med Maren Andersdatter, død efter 1703.11 Svend døde o. 1703 i Nr. Fårbæk.13 Han var fæstegårdmand i Nr. Fårbæk o. 1675-1700. Børn: 8. i Anders Svendsen Fårbæk født o. 1670. 9. ii Anne Svendsdatter født o. 1685. Femte Generation 8. Anders Svendsen Fårbæk født o. 1670 i Nr. Fårbæk i Klim,12 gift o. 1725 med Maren Nielsdatter Kiib, født o. 1705 i Klim Nørgård, (datter af Niels Andersen Kiib og Else Pedersdatter Kæmpe, se KLIM/KIIB-SLÆGTEN) død 1769 i Nr. Fårbæk i Klim. Anders døde o. 1744 i Nr. Fårbæk.13 Han var selvejer og skude- handler i Nr. Fårbæk o. 1703-44. Børn: 10. i Svend Andersen Fårbæk født o. 1726. ii Karen Andersdatter Fårbæk født o. 1729 i Nr. Fårbæk i Klim, gift o. 1750 med Lars Jensen Sand, født 1708 i Haverslev, død 1777 i Nørtorup i Hjortdal. Karen døde 1807 i Klim. Lars Jensen Sand var selvejer og skudehandler. 11. iii Maren Andersdatter Fårbæk født o. 1727. 9. Anne Svendsdatter født o. 1685 i Nr. Fårbæk i Klim, gift med Christen Laursen Toft, (søn af Laurs Jensen Toft og Karen Laursdatter, se TOFT-SLÆGTEN) nævnt 1702 i tingbogen.14 Anne døde 1782 i Klim Odde. Christen Laursen Toft var fæstegårdmand i Klim Odde matr. nr. 39 o.1702-1740. Børn: i Svend Christensen Toft. 7 Sjette Generation 10.
Load more

Recommended publications
  • OMFARTSVEJ VED BROVST Forundersøgelse >>> Opgradering Af Vejforbindelsen Aabybro - Fjerritslev
    Transportudvalget 2012-13 TRU alm. del Bilag 84 Offentligt OMFARTSVEJ VED BROVST Forundersøgelse >>> Opgradering af vejforbindelsen Aabybro - Fjerritslev RAPPORT 423 - 2012 OMFARTSVEJ VED BROVST Forundersøgelse >>> Opgradering af vejforbindelsen Aabybro - Fjerritslev Rapport 423 - 2012 REDAKTION: OPLAG: Vejdirektoratet 200 DATO: TRYK: Oktober 2012 Vejdirektoratet LAYOUT: ISBN (NET): Vejdirektoratet 9788770607063 FOTOS: ISBN: Vejdirektoratet 9788770607070 GRUNDKORT: COPYRIGHT: © Copyright Kort- og Matrikelstyrelsen Vejdirektoratet, 2012 Denne og andre rapporter kan bestilles hos Schultz Boghandel, www.schultzboghandel.dk [email protected] eller på telefon 4322 7300 INDHOLD 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING 4 2. EKSISTERENDE FORHOLD 8 3. ERHVERVSFORHOLD 10 4. BESKRIVELSE AF LØSNINGSFORSLAG 14 5. TRAFIKALE KONSEKVENSER 22 6. AREAL- OG EJENDOMSFORHOLD 26 7. PLAN- OG MILJØFORHOLD 28 8. ANLÆGSOVERSLAG OG SAMFUNDSØKONOMI 38 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING Det fremgår af aftalen mellem regeringen (Socialdemo- og forløber undervejs gennem byerne Brovst, Halvrimmen kraterne, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre), og Arentsminde. Undersøgelsesstrækningen er ca. 18 km Venstre og Konservative, Dansk Folkeparti, og Liberal lang. Alliance om ”Bedre mobilitet”, af 26. november 2010, at der skal gennemføres en forundersøgelse af en omfartsvej ved Der er ikke kapacitetsmæssige problemer på den eksi- Brovst. sterende vej, men der kan forekomme periodevise frem- kommelighedsproblemer på strækningen. Dette skyldes Nærværende rapport sammenfatter resultaterne af forun- primært de hastighedsdæmpende delstrækninger gen- dersøgelsen. Forundersøgelsen er gennemført af Vejdirek- nem de 3 byer. Trafikken gennem Brovst, Halvrimmen og toratet bistået af et teknikerudvalg med deltagelse af Jam- Arentsminde skaber genevirkninger for lokalbefolkningen merbugt Kommune samt Naturstyrelsen som observatør. i byerne. Der kører ca. 7.800 køretøjer i døgnet i 2011 på rute 11 øst for Arentsminde og ca.
    [Show full text]
  • Skydeområde Tranum
    Skydeområde Tranum Drifts- og plejeplan 2000-2014 Miljø- og Energiministeriet • Skov- og Naturstyrelsen og Skydeområde Tranum 1999 Skydeområde Tranum - Drifts- og Plejeplan 2000-2014 Udgivet af Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen og Flyvertaktisk Kommando 2000 Tekst & Redaktion: Skovfoged Niels D. Lisborg og Biolog Erling Krabbe, Skov- og Naturstyrelsen - med bidrag fra Flyvestation Aalborg Kort og bevoksningsliste: N. D. Lisborg, SNS Forsideillustration: Poul Juul, SNS Tryk af plan og kortbilag: Skov- og Naturstyrelsen Tryk af omslag: Grafisk Center, Hillerød Indbinding: Luna Tryk, København Oplag: 100 eksemplarer ISBN: 87-7279-213-2 Hæftet kan fås hos Flyvestation Aalborg Thisted Landevej 53 9430 Vadum Tlf. 98194200 Skydeområde Tranum Drifts- og plejeplan 2000-2014 Nærværende drifts- og plejeplan for Skydeområde Tranum, med tilhørende arealer, stadfæstes hermed som gældende for perioden 1. januar 2000 til 31. december 2014. Skydeområde Tranum, den K. Schultz Oberst, Chef for Flyvestation Aalborg Skov- og Naturstyrelsen, den Bendt Egede Andersen Skovtaksator Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING........................................................................................................................... 1 1 Generelt om drifts- og plejeplaner.............................................................................................................1 1.1 Formål og baggrund.............................................................................................................................1
    [Show full text]
  • Til Busentreprenører, Der Er Virksomme I Region Nordjylland (Revideret 12
    06/06/2019 Til busentreprenører, der er virksomme i Region Nordjylland (revideret 12. juni 2019) Indhentning af tilbud vedr. vognløb på rute 670 På vegne af Region Nordjylland og Jammerbugt Kommune vil NT hermed gerne invitere interesse- rede entreprenører til at byde ind med en pris på ny ekspresrute mellem Aabybro og Fjerritslev Gymnasium. Kørslen udføres som åben kørsel med en officiel køreplan i perioden 11. august 2019 til 8. august 2020 (begge dage inkl.). Kørslen og de nærmere krav hertil er beskrevet i vedlagte pakkebeskrivelse (bilag 1) og køreplan samt vognløbsoversigt (bilag 2). Der skal hertil præciseres, at de angivne krav ikke er mindstekrav, og at tilbud, hvor kravene ikke helt eller delvist er opfyldt, også vil blive vurderet. Eventuelle spørgsmål vedr. kørslen stiles til Lisa Madsen, [email protected], tlf. 99 34 11 73. Tilbudsafgivning - processen Tilbud afgives nedenfor ved at angive en gennemsnitlig køreplantimepris samt samlet pris for kørs-len. Det afregningsmæssige stationeringssted er Aabybro, og der afregnes ikke for tomkørsel som følge af, at entreprenøren benytter sig af et andet stationeringssted. Indkomne tilbud vurderes ud fra en samlet vurdering af pris og opfyldelse af krav til busmateriellet. Tilbud skal være NT i hænde senest 20. juni 2019 og stiles til Anne Kielgast Andersen, [email protected], tlf. 99 34 11 40. Udmelding om hvem der bliver tildelt kørslen vil forventeligt ske den 21. juni 2019. Gennemsnitlig køreplantimepris: kr. Bemærkning til tilbuddet, herunder afvigelser fra krav, jf. bilag 1: Dato samt entreprenørens underskrift (Et underskrevet eksemplar indsendes til NT) Nordjyllands Trafikselskab Tlf.: +45 9934 1111 John F.
    [Show full text]
  • TAL OG FAKTA Udviklingstræk
    Udvalget for Landdistrikter og Øer 2014-15 ULØ Alm.del Bilag 22 Offentligt Sammen gør vi en forskel TAL OG FAKTA Udviklingstræk Jammerbugt Kommune har ca. 38.300 ind- Jammerbugtens land mellem hav og fjord byggere. Jammerbugt Kommune dækker et er præget af havet, fjorden og grænseflader areal på 863 km2. mellem Thy og Vendsyssel og nærheden til Jammerbugt Kommune er en lang kommu- Aalborg. ne. Fra Vust i vest til Ingstrup i nord/øst er De naturgivne forhold har på forskellig cirka 60 kilometer. Kommunen er dog ingen måde påvirket udviklingen i forskellige steder mere end 20 km bred – fra fjord til hav. tidsperioder. Der er kæmpet mange kam- pe om jorden, vandet, vinden - og selv om sandflugt, inddæmninger og læplantnin- Løkken- Vrå ger overvejende hører fortiden til, skal vi i Brønderslev Jammerbugt Kommune fortsat være op- mærksomme på ændringer i klimaet og den måde, hvorpå de kan komme til at påvirke Pandrup Aabybro os i de kommende årtier. Jammerbugt Kommune ligger godt placeret Fjerritslev Brovst tæt på Aalborg. Virksomheder og borgere lever på mange måder af den positive ud- Aalborg vikling, som Aalborg gennemgår som ”Nord- Nibe danmarks Vækstdynamo”. Løgstør 45.000 0 -19 år 20 - 64 år 65 år og over Generelt giver demografien, kompetenceniveau- et og udviklingen på arbejdsmarkedet en række 40.000 udfordringer: • Befolkningen bliver ældre og mange trækker 35.000 sig ud af arbejdsmarkedet i de kommende år • Pendlingen øges ud af kommunen og borge- re pendler over større afstande 30.000 • Der er behov for uddannelse og kompetenceløft • Der er færre jobs til ufaglærte 25.000 • Vi har – som andre – en for stor gruppe bor- gere, der ikke er i arbejde 20.000 Befolkningstallet ligger på 38.300 indbyggere, og vi ser at vi bliver flere ældre og flere flytter mod de større byer.
    [Show full text]
  • The Good Experiences
    - Welcome to the good experiences In Denmark, there are 408 campsites with motorhome sites with all the required facilities. The 408 campsites are spread out all over Denmark, so you are never further than approx. 20 km from the nearest motorhome site, no matter where you are in the country. You can arrive at a motorhome site at any time of the day or night. The basic facility offered by a motorhome site is an even, stable pitch on which to park the motorhome. You then have the option of paying for electricity, access to a toilet and shower, filling your water tank with clean water and emptying your waste tank. The cost of staying at one of the many motorhome sites varies from site to site. Some motorhome sites, for example, charge an hourly rate of DKK 8 for the basic pitch, while others charge DKK 100 for the period from 8 pm to 10 am for the basic pitch. The 408 campsites with motorhome sites allow you to experience everything Denmark has to offer as a country. You can visit old towns and cities and experience the unique nature such as Møns Klint, Skagen, Bornholm or Thy National Park, the beaches on the west coast, the Baltic and the Kattegat or farm shops selling local produce. Motorhome Guide Denmark welcomes you to wonderful experiences. Page 1 of 10 Address Place Zip City Phone Region Haregade 23 3720 Aakirkeby 56975551 Bornholm Klynevej 6 Balka 3730 Neksø 56488074 Bornholm Duegårdsvej 2 Dueodde 3730 Nexø 56488149 Bornholm Skrokkegårdsvej 17 Dueodde 3730 Nexø 20146849 Bornholm Sydskovvej 9 3740 Svaneke 56496363 Bornholm Melsted Langgade 45 3760 Gudhjem 56485071 Bornholm Borrelyngvej 43 3770 Allinge 56480574 Bornholm Sandlinien 5 Sandvig 3770 Allinge 56480447 Bornholm Poppelvej 2 Sandkaas 3770 Allinge 56480441 Bornholm Fælledvej 30 3790 Hasle 56945300 Bornholm Odensevej 102 5260 Odense S.
    [Show full text]
  • The Journal of Peter Christian Geertsen 1855
    THE JOURNAL OF PETER CHRISTIAN GEERTSEN 1855 - 1864 TRANSLATED BY RICHARD L. JENSEN (Oct 1855 – June 5th 1860) AND ULLA CHRISTENSEN (June 6th 1860 – Feb 1864) EDITED BY JEFF GEERTSEN 1 Editor’s Note: The Journal of Peter Christian Geertsen was transcribed from microfilm copies of his original books, which now reside in the LDS Church Archives. About two thirds of the journal was translated in the 1990’s by Richard L. Jensen, who was unable to complete the work due to other assignments by the Church History Deprtament, where he is employed. I am very grateful, therefore, to have made contact with Ulla Christensen, who graciously volunteered to complete the translation. A native of Denmark, Ulla currently resides in Nevada, and is a descendant of the sister of Jens Jensen Gravgaard, the father of Jensine Jensen, the wife of Peter C. Geertsen Jr. Her translation is a seamless continuation of Richard Jensen’s work, and the completed journal is now a very readable witness to Peter’s early life and church work. The account begins with a biography and ends just before Peter and his new wife Mariane Pedersen left Denmark to come to Utah in 1864. Peter returned to Denmark twice as a missionary, and journal accounts of those missions, written in English this time, have been transcribed and are available as well. It will be helpful for the reader to understand the notations used by myself and the translators. Missing and implied words were placed in brackets [ ] by the translators to add clarity. Unreadable words are indicated by [?].
    [Show full text]
  • Connecting Øresund Kattegat Skagerrak Cooperation Projects in Interreg IV A
    ConneCting Øresund Kattegat SkagerraK Cooperation projeCts in interreg iV a 1 CONTeNT INTRODUCTION 3 PROgRamme aRea 4 PROgRamme PRIORITIes 5 NUmbeR Of PROjeCTs aPPROveD 6 PROjeCT aReas 6 fINaNCIal OveRvIew 7 maRITIme IssUes 8 HealTH CaRe IssUes 10 INfRasTRUCTURe, TRaNsPORT aND PlaNNINg 12 bUsINess DevelOPmeNT aND eNTRePReNeURsHIP 14 TOURIsm aND bRaNDINg 16 safeTy IssUes 18 skIlls aND labOUR maRkeT 20 PROjeCT lIsT 22 CONTaCT INfORmaTION 34 2 INTRODUCTION a short story about the programme With this brochure we want to give you some highlights We have furthermore gathered a list of all our 59 approved from the Interreg IV A Oresund–Kattegat–Skagerrak pro- full-scale projects to date. From this list you can see that gramme, a programme involving Sweden, Denmark and the projects cover a variety of topics, involve many actors Norway. The aim with this programme is to encourage and and plan to develop a range of solutions and models to ben- support cross-border co-operation in the southwestern efit the Oresund–Kattegat–Skagerrak area. part of Scandinavia. The programme area shares many of The brochure is developed by the joint technical secre- the same problems and challenges. By working together tariat. The brochure covers a period from March 2008 to and exchanging knowledge and experiences a sustainable June 2010. and balanced future will be secured for the whole region. It is our hope that the brochure shows the diversity in Funding from the European Regional Development Fund the project portfolio as well as the possibilities of cross- is one of the important means to enhance this development border cooperation within the framework of an EU-pro- and to encourage partners to work across the border.
    [Show full text]
  • Referat Kysten.Indd
    ÅBENT LAND PÅ DAGSORDNEN Referat af Kystturen onsdag d. 2.5 1 2 Mogens Gade har ordet i bussen. Start på Kystturen Den sidste af ”Åbent land på dagsordens” tre workshops startede op onsdag d. 2/5 ved Pandrup Rådhus, og som på workshop I, i strålende solskin. Deltagerantallet er steget jævnt fra de første ture til de sidste og i alt 47 mennesker deltog på Kystturen. Som vanligt bød Borgmester Mogens Gade velkommen. Også han hæftede sig ved den stigende interesse projektet har fået. Både målt i opmærksomhed fra andre kommuner, men også internt i kommunen blandt politikere og embedsmænd. Mogens Gade udtrykte store forventninger til det endelige udbytte af projektet og håber på et godt grundlag for den videre diskussion om strategier og visioner. 3 Briketfabrikken Kystturens første stop var Briketfabrikken ved Fabrikken har haft mange forskellige ejere bl.a. Kaas. Her ventede Niels Jørgen Christensen staten, det daværende Hjørring amt samt fl ere fra Moselauget, som kunne fortælle en del om private ejere. I dag er fabrikken privatejet, men i fabrikken historie og nogle forestillinger om dens kraftigt forfald. fremtid. Moselauget blev dannet i 1993 med det formål at Briketfabrikken har været en fabrik i bevare mosens kulturhistorie. Lauget ønsker at verdensklasse. Den var nytænkende og et bevare fabrikken i en sikker tilstand i fremtiden, forbillede indenfor tørveindvindingsteknikker. og foreslår en delvis restaurering så der ikke er Flere fabrikker i Europa og USA blev opført med fare for sammenstyrtning. den som forbillede Fabrikken har beskæftiget Flere andre forslag til briketfabrikkens fremtid går op til 1200 mennesker i højsæsonen, og sørget på at omdanne det til museum.
    [Show full text]
  • Villum Fonden
    VILLUM FONDEN Technical and Scientific Research Project title Organisation Department Applicant Amount Integrated Molecular Plasmon Upconverter for Lowcost, Scalable, and Efficient Organic Photovoltaics (IMPULSE–OPV) University of Southern Denmark The Mads Clausen Institute Jonas Sandby Lissau kr. 1.751.450 Quantum Plasmonics: The quantum realm of metal nanostructures and enhanced lightmatter interactions University of Southern Denmark The Mads Clausen Institute N. Asger Mortensen kr. 39.898.404 Endowment for Niels Bohr International Academy University of Copenhagen Niels Bohr International Academy Poul Henrik Damgaard kr. 20.000.000 Unraveling the complex and prebiotic chemistry of starforming regions University of Copenhagen Niels Bohr Institute Lars E. Kristensen kr. 9.368.760 STING: Studying Transients In the Nuclei of Galaxies University of Copenhagen Niels Bohr Institute Georgios Leloudas kr. 9.906.646 Deciphering Cosmic Neutrinos with MultiMessenger Astronomy University of Copenhagen Niels Bohr Institute Markus Ahlers kr. 7.350.000 Superradiant atomic clock with continuous interrogation University of Copenhagen Niels Bohr Institute Jan W. Thomsen kr. 1.684.029 Physics of the unexpected: Understanding tipping points in natural systems University of Copenhagen Niels Bohr Institute Peter Ditlevsen kr. 1.558.019 Persistent homology as a new tool to understand structural phase transitions University of Copenhagen Niels Bohr Institute Kell Mortensen kr. 1.947.923 Explosive origin of cosmic elements University of Copenhagen Niels Bohr Institute Jens Hjorth kr. 39.999.798 IceFlow University of Copenhagen Niels Bohr Institute Dorthe DahlJensen kr. 39.336.610 Pushing exploration of Human Evolution “Backward”, by Palaeoproteomics University of Copenhagen Natural History Museum of Denmark Enrico Cappellini kr.
    [Show full text]
  • Fosdalen Og Langdalen Lerup Kirke Skærer Dalen Sig Ned I Lien
    Fosdalen Hederne Fosdalen er et af Hanherreds mest kendte udflugtssteder. Fra plateauet ved Især i Fosdal Plantage er der mange Velkommen til Fosdalen og Langdalen Lerup Kirke skærer dalen sig ned i Lien. Der er flere rastepladser i området, men smukke hedestrækninger, som er for- vil man gå igennem dalen kan det anbefales at starte på pladsen ved kirken. blev et utilplantede. Der er tale om ind- Fosdalen og dens omgivelser har været søgt af mennesker for sit hel- Ganske nær kirken udspringer Vor Frue Kilde, en gammel helligkilde, som landsheder med en række karakteristiske bredende vand i hvert fald siden tidlig middelalder. Måske er det den for- gennem århund reder søgtes af syge på Jomfru Marias fødselsdag, den arter som hedelyng, ene, blåbær, tytte- nemmelse af at træde i forfædrenes fodspor, der giver området sin sær- 8. september. Det gav anledning til det store Lerup Kildemarked, som imid- bær og hede-melbærris. lige virkning og føjer en ekstra dimension til naturens mangfoldighed og lertid udartede til handel, dans, druk og slagsmål. Præsten klagede i 1585 til På de to bakkedrag, som adskilles af landskabets skønhed. Børglumsbispen over ”grov uskikkelighed”, og markedet blev flyttet. I den øvre Lilledal, vokser mængder af planten hønse - Hensyn til naturen. På grund af de særlige naturmæssige forhold er Fosdalen og Langdalen del af Fosdalen vandrer man under et tag af frodig løvskov med fuglesang fra bær, og bevæger man sig op på grav- både, Fosdal og Langdal Plantager udpeget som særligt beskyttede sko- oven og bækkens rislen i dalbunden. Længst nede, hvor dalen er mere åben, er højene, belønnes man med en storslået ve.
    [Show full text]
  • Støttede Projekter I 1. Ansøgningsrunde 2021 På De Følgende Sider Kan Du Se En Liste Over De Projekter, Der Fik Bevilget Støtte Fra Norlys Vækstpulje Nyfors I 1
    Støttede projekter i 1. ansøgningsrunde 2021 På de følgende sider kan du se en liste over de projekter, der fik bevilget støtte fra Norlys Vækstpulje Nyfors i 1. ansøgningsrunde i 2021. Post nr. By Projektnavn Forening / Virksomhed Bevilling 9320 Hjallerup Nyt lysanlæg til Klokkerholm Stadion Klokkerholm IF 75.000 9440 Aabybro Belysning af P-plads ved Jægerhytten Aaby Sogns Jagtforening 35.000 9440 Aabybro Multibane ved Aabybro Friskole Aabybro Friskole 150.000 9440 Aabybro Kids Town Aabybro Oplev Dit Aabybro 150.000 9440 Aabybro Rest på klatrevæg samt bro over bækken FDF Aaby-Vedsted 60.000 ved kanoplads ved Ryå 9440 Aabybro Birkelse Multibane Birkelse Idrætsforening 100.000 9460 Brovst Udstillings materiel Jammerbugt fuglefrening 21.250 9460 Brovst Ny belysning i omklædning og baderum. Brovst Speedway Club 50.875 190cc prøvemaskine. 9460 Brovst Projekt ny loftbeklædning og nyt lys i Øland Netværk 32.000 aktivitetsrum Øland Medborgerhus 9460 Brovst Udskiftning af traktor til vedligehold af Brovst Rideklub 50.000 faciliteter 9460 Brovst Køling i multisal Sport & Kulturcenter Brovst 75.000 9460 Brovst Nyt tag til Bjælkebo KFUM Spejderne Skovsgaard 75.000 9460 Brovst Nyt og mere liv på pladsen på Ny Ny Skovsgaard 40.000 Skovsgaard beboerforening 9460 Brovst Overdækket terrasse Arentsminde Kulturcenter 100.000 9460 Brovst Nyt tag på bygning Øland Golfklub 50.000 9480 Løkken Løkken kunst-sti Kulturhus Løkken 100.000 9490 Pandrup Demenskatte og -hund Kaas plejecenter 15.700 9490 Pandrup Tilbygning af depot, overdækken og FDF Pandrup 100.000
    [Show full text]
  • De Forskellige Uglers Udbredelse Og Forekomst I Danmark. II
    De forskellige Uglers Udbredelse og Forekomst i Danmark. II. Ikke ynglende Arter. Af p. JESPERSEN. With a summary in English. (Dansk zootopografisk Undersøgelse vedrørende Fugle. Beretning No. 2.) Nedenstaaende Beretning omhandler de Uglearter, der kun træffes paa Træk eller som mere tilfældige Gæster her i Landet. Det drejer sig om følgende 6 Arter: Spurveugle, Glaucidium p. passerinum (L.), Perleugle, Aegolius f. funereus (L.), Høgeugle, Surnia u. ulula (L.), 'Dværghorn ugle, Olus s. scops (L.), Stor Hornugle, Bubo b. bubo (L.) og Sneugle, Nyctea nyctea (L.). Af disse Arter har i hvert Fald Stor Horn­ ugle tidligere ynglet her i Landet. En meget væsentlig Del af det Materiale, som ligger til Grund for Undersøgelsen af disse Uglers Forekomst, er baseret paa Litteraturstudier. Det har sikkert ikke været muligt at faa medtaget alle Data, der findes i den foreliggende Litteratur, men særlig for de sjældnere Arter er der gjort Forsøg paa at faa samlet alle sikre Tilfælde af disses Forekomst inden for vort Lands Grænser. Ved Litteraturhenvisninger er kun op­ ført den Publikation, hvor de respektive Oplysninger findes 1• 1 I Teksten er anvendt følgende Forkortelser: CoLLIN I-III: 1ste-3dje Suppl. til Kjærbølling: Skandinaviens Fugle (1877, 1888, 1895). D. F.: »Danske Fugle<c ved P. SKOVGAARD, Viborg. Bind I-IV. D. 0. F. T.: Dansk Ornithologisk Forenings Tidsskrift, 1-31. Aargang. LuTKEN I-II: »Ornis«, Jahrg. 1-2 (1885, 1886). 0. WINGE I-II: »Ornis((, Jahrg. 2 & 4 (1886, 1888). Sk. Fugle: N. KJÆRBØLLING: ))Skandinaviens Fugle(( ved JONAS CoLLIN (1875-77). V. M. N. F.: Vidensk. Medd. fra Naturhistorisk Forening (Aargang eller Bind).
    [Show full text]