Sulsted Aalborg Kommune

Bykatalog november 1997 Forord Bykatalog Sulsted

om Sulsted Bykatalog

Sulsted Bykatalog er en del af Aalborg Kommune- Med Bykataloget forpligter byrådet sig dog ikke til plan og udtrykker de planlægningsmæssige mål for budgetmæssig opfølgning. De kommunale investe- byens fremtidige udvikling. ringerne er afhængig af den prioritering, der foretages i den årlige budgetlægning. Bykataloget er blevet til i nært samarbejde mellem byens borgere og Aalborg Kommune. Byrådet har pligt til at revidere kommuneplanen mindst hvert 4. år. Store dele af planen vil dog gælde Planen er ikke i sig selv bindende for den enkelte uændret i mange flere år. Men hvis f.eks. de politiske grundejer. Men byrådet er forpligtet til at følge mål forandres, kan der blive behov for ændringer planen op. Det kan f.eks. ske gennem udarbejdelse eller suppleringer. Kommuneplanen skal hele tiden af lokalplaner. være aktuel og kunne tage tidens udfordringer op.

...og om Agenda21

Planlægningen i Sulsted er gennemført i overens- Sulsted Bykatalog indeholder mange Agenda21- stemmelse med principperne i Agenda21, der er mål. Om det forbliver visioner, afhænger ikke mindst hoveddokumentet fra FN´s verdenskonference for af den enkelte borgers accept, forståelse og handling: miljø og udvikling i Rio i 1992. - Hvorfor tage bilen, hvis det er næsten lige så let Agenda21 betyder Dagsorden for det 21. århund- at cykle? rede. Grundidéen er, at der gennem aktiv borgerdel- tagelse skal planlægges mod en bæredygtig udvik- - Hvorfor sprøjte i haven når du ved, at du forgifter ling. dit eget, dine børns og børnebørns drikkevand?

Ifølge Agenda21 rækker bæredygtighed ud over - Hvorfor bygge grimt, hvis det ikke er væsentligt miljøbeskyttelse i traditionel forstand (støj-, vand- dyrere at bygge pænt? og luftforurening, affaldssortering etc). Det handler også om at minimere resourcebehovet, om kreds- Vi må hele tiden tvinge os selv og hinanden til at tænke løbstænkning, om at bevare og skabe sunde og på ressourcebesparelser, på kredsløb, på bæredygtig- smukke bymiljøer og meget mere. hed. Vi skal ændre vaner - men det bliver livet ikke nødvendigvis ringere af. Måske tværtimod...

Rapporten er udarbejdet af Aalborg Kommune, Teknisk ISBN 87.88.346.63.3 Forvaltning, By og Miljø, Byplankonsulenterne i samarbejde med kommunens øvrige afdelinger. 1. oplag - august 1998 Trykt i 600 eksemplarer Trykt af Nordjyllands Bogtrykkeri A/S, Aalborg Copyright.

Aalborg Kommune Indhold Bykatalog Sulsted

Bykataloget består af 3 hovedafsnit:

* Forudsætninger, mål & midler * Bystruktur * Byplanrammer

Forudsætninger, mål og midler Byplanrammerne Afsnittet er opdelt i temaer. Her beskrives de muligheder og begrænsninger byrådet Det indeholder nogle vigtige forudsætninger og mål, har fastlagt for udnyttelsen af arealerne i byen. som byrådet har lagt til grund for planlægningen i Sulsted. Ændres målene, kan det blive nødvendigt også Byplanrammerne er de bestemmelser kommunen admi- at ændre planlægningen (byplanrammerne). nistrerer efter, når der f.eks. skal opføres et nyt hus eller laves en om- eller tilbygning. Bystruktur Afsnittet ser tingene på tværs. Skal der gennemføres større bygge- eller anlægsprojek- Her får man et overblik over strukturen og sammenhæn- ter, er det nødvendigt at udarbejde en lokalplan. En gene og de fremtidige udviklingsmuligheder. Specielt er lokalplan må ikke være i strid med byplanrammerne. Til der sat focus på trafikplanen, stiplanen og den grønne gengæld kan en lokalplan skærpe og præcisere bestem- plan. melserne i byplanrammerne.

Bykort ...... 1 Vejledning...... 2

*Forudsætninger, mål & midler

Bymønster i Aalborg Kommune ...... 3 Historiske hovedtræk...... 5 Detaljerne...... 7 Indsatsområder...... 9 Befolkning og boliger...... 11 Børn og unge ...... 13 De ældre...... 14 Fritiden ...... 15 Butikker og andre erhverv ...... 17 Miljøet og de tekniske anlæg...... 19 fortsætter næste side fortsætter

24.11.1997 Aalborg Kommune 0 Indhold Bykatalog Sulsted

*Bystruktur Bystruktur ...... blad 7.1.0.1 Trafik og veje ...... blad 7.1.0.2 Stier ...... blad 7.1.0.3 Den grønne by ...... blad 7.1.0.4

*Byplanrammer Kvarterinddeling ...... blad 7.1

Byplanrammer, Sulsted Nord Illustrationsplan ...... blad 7.1.1 Rammeområder ...... blad 7.1.1 B1, Boliger (Område langs Svanekærsgrøften) ...... blad 7.1.1.B1 B2, Boliger (Strindbergparken og Bjørnsonparken) ...... blad 7.1.1.B2 D1, Boliger og erhverv (Området mellem Elkærvej og Niels Anesens Vej)...... blad 7.1.1.D1 R1, Rekreativt område (Mindejorden) ...... blad 7.1.1.R1 R2, Rekreativt område (Søområdet ved Svanekærsgrøften)...... blad 7.1.1.R2

Byplanrammer, Sulsted Syd Illustrationsplan ...... blad 7.1.2 Rammeområder ...... blad 7.1.2 B1, Boliger (Tvedens Allé) ...... blad 7.1.2.B1 B2, Boliger (Toftegårdsparken og området øst for Småengevej) ...... blad 7.1.2.B2 B3, Boliger (Området nord for Toftegårdsvej) ...... blad 7.1.2.B3 C1, Center (Område mellem Elkærvej og Kuskgårdsvej) ...... blad 7.1.2.C1 D1, Boliger og erhverv (Stationsbyen syd for Elkærvej) ...... blad 7.1.2.D1 D2, Boliger og erhverv (Mellembyen) ...... blad 7.1.2.D2 D3, Boliger og erhverv (Området syd for Kuskgårdsvej) ...... blad 7.1.2.D3 D4, Boliger og erhverv (Toftelodden) ...... blad 7.1.2.D4 H1, Let industri m.m. (Område ved Sulsted Landevej) ...... blad 7.1.2.H1 O1, Offentlig service (Ældrecenter) ...... blad 7.1.2.O1 O2, Offentlig service (Skole, idræt, distriktskontor)...... blad 7.1.2.O2

Bilag Bilag A: Erhvervskategorier Bilag B: Støj fra Erhverv Bilag C: Støj fra trafik Signaturforklaring

0 Aalborg Kommune 24.11.1997 Bykort Bykatalog Sulsted

24.11.1997 Aalborg Kommune 1 Vejledning Bykatalog Sulsted

Sådan bruges kommuneplanen Overblik Aalborg Kommuneplan er et værk på flere tusinde sider. Helhed For at øge overskueligheden og tilgængeligheden er den Udvikling opdelt i en række publikationer. Den findes også på EDB.

Hovedstruktur & Agenda 21 Hovedstrukturen er samlet i et ringbind og omfatter hele kommunen. Her er fastlagt de overordnede mål og dispositi- oner for kommunen, bl.a. de enkelte byers rolle og udviklingsmuligheder, placering af større trafikanlæg og målene for udbygning med institutioner til børn, unge og ældre. Bykataloger Agenda 21-planen er et ringbind med mål og visioner - og allerede gennemførte projekter - for en bæredygtig udvikling Det er en plan, hvis fulde effekt afhænger af, om tingene gennemføres i helheder i stedet for i småbidder. Agenda 21- idéerne er indarbejdet i Hovedstrukturen.

Bykataloger For hver by udarbejdes der, efter Agenda 21-principperne, et bykatalog. Et bykatalog består af:

- et Agenda-21 afsnit, der beskriver forudsætninger, mål og Temakataloger midler for planlægningen i den pågældende by,

- et geografisk afsnit, der dels beskriver byens struktur, dels omfatter de såkaldte byplanrammer. Byplanrammerne indeholder bestemmelser om, hvordan de enkelte arealer i byen må bruges og bebygges.

Temakataloger Temakatalogerne er til borgere med særlig interesse for et bestemt emne. Foreløbig er der udarbejdet to temakataloger: ét om erhvervsområder (2 bind) og ét om vindmøller. Retningslinier Vejledninger

Retningslinier og vejledninger Der udarbejdes løbende små pjecer til brug ved fortolkning af bestemmelserne i kommuneplanen. Pjecernes hovedformål er, at opnå smukkere bymiljøer i bred forstand. I pjecerne behandles f.eks emner som skilte, facader og beplantning. Pjecerne giver inspiration og vejledning og de beskriver, hvilke forhold kommunen lægger vægt på at varetage i forbindelse med sagsbehandlingen.

2 Aalborg Kommune 24.11.1997 Forudsætninger, mål & midler

Bymønster i Aalborg Kommune Bykatalog Sulsted

Bymønster I Kommuneplanens Hovedstruktur er fastlagt, hvilken rolle Et bydelscenter har principielt samme status som et distrikts- de enkelte byer skal spille i forhold til hinanden, det såkaldte center. Enkelte funktioner, som f.eks. skoler er det, bl.a. af bymønster. økonomiske årsager, ikke muligt at oprette/fastholde inden for hvert bydelscenter. Her skal bydelscentrene trække på hinan- * Bymønsteret skal understøtte og styrke en bæredygtig den. Til gengæld er der lagt stor vægt på en god kollektiv udvikling. trafikdækning og sikre skoleveje.

* Byerne og bydelene skal indgå i en rollefordeling, som tilgodeser opretholdelse og eventuelt udbygning af den lokale service- og butiksforsyning og de lokale arbejds- Lokalcentre pladser. Lokalcentrene er: Frejlev, Sønderholm, Godthåb, Ferslev, Ellidshøj, Fjellerad, Vaarst, Vestbjerg, Tylstrup, Langholt * Bymønsteret består af et hierarki med 4 niveauer: og Grindsted. - Regioncenter - Bydels- og distriktscentre Hvert lokalcenter indeholder minimum: dagligvarebutik, dag- - Lokalcentre institution, skole, ældrevenlige boliger samt kultur- og fritids- - Landsbyer. tilbud. Der skal endvidere være område til let industri m.m.

Regioncenteret Landsbyer Består af Aalborg Midtby, City Syd og Universitetsområ- Landsbyerne er: Egholm By, Dall, Dall Villaby, Drastrup, det. Nørholm, Tostrup, Volsted, Øster Sundby, Øster Uttrup, Nørre Tranders, Sønder Tranders, Nøvling, Oppelstrup, Servicefunktioner, der har hele regionen som opland, placeres Gunderup, Håls, Romdrup, Hvorupgaard, Ajstrup og i Regioncenteret. Uggerhalne.

I landsbyerne må der kun ske en minimal byvækst tilpasset den enkelte bys struktur. Bydels- og distriktscentre Distriktscentrene er: Svenstrup, Gistrup, Klarup, Vadum, Behovet for skole, daginstitution, ældrevenlige boliger samt Sulsted og Vodskov. kultur- og fritidstilbud vurderes i hvert enkelt tilfælde.

Bydelscentrene nordenfjords er: Nørresundby Midtby, Lind- Der skal være mulighed for at indrette mindre butikker samt holm, Løvvang og Nørre Uttrup. kontorer og service til betjening af lokalsamfundet. Endvidere skal der kunne indpasses værksteder, mindre industri m.m. Bydelscentrene søndenfjords er: Aalborg Midtby, Vestbyen, Ø-Gadekvarteret, Hasseris, Hobrovejkvarteret, Skalborg, Vejgård, Grønlandskvarteret, Gug, Universitetsområdet, Tornhøj og Smedegård.

Distrikts- og bydelscentre skal betjene næroplandene med de offentlige og private funktioner, som lokalcentrene og landsbyerne er for små til selv at bære.

Hvert distriktscenter indeholder minimum: dagligvarebutik, daginstitution, skole med overbygning, ældrevenlige boliger samt kultur- og fritidstilbud. Der skal endvidere være område til let industri m.m og/eller industri m.m. Bymønsteret er vist på kortet næste side fortsætter næste side fortsætter

24.11.1997 Aalborg Kommune 3 Bymønster i Aalborg Kommune Bykatalog Sulsted

Regioncenter

Tylstrup Bydelscenter

Distriktscenter Sulsted Lokalcenter Grindsted

Landsby Vestbjerg

Vadum

Vodskov Langholt

Nørre- sundby

Aalborg Øst

Frejlev Sønderholm Klarup

Gistrup Svenstrup

Godthåb

Ferslev

Ellidshøj Vaarst

Fjellerad

Bymønsteret i Aalborg Kommune 1997

4 Aalborg Kommune 24.11.1997 Historiske hovedtræk Bykatalog Sulsted

Planlægningen i Sulsted er sket med respekt for de beva- ringsværdige værdier. Byens opståen, dens indplacering i landskabet og historiske udvikling beskrives nedenfor.

Landskabet Landskabet i Aalborg Kom- mune er delt af Limfjorden.

Syd for fjorden er landskabet formet af den højtliggende kridt og istidernes gletchere.

Mod nord er det især bølger og strøm i de have, der dæk- kede store dele af området lige efter sidste istid, der har været den landskabsdannen- de faktor.

Den nordlige del af kommunen består groft sagt kun af to landskabselementer, sletter- Landskabet med de gamle overoverordnede veje og gamle og nye jernbaner ne og øerne.

Hvor havene dækkede landet, udjævnedes overfladen, og sletterne blev skabt. De to "øer" Sundbyøen og Hammer Byer og veje Bakker fremstår markant i landskabet, men har hver sin Vendsyssels forbindelse med omverdenen gik især gennem oprindelse. Sundbyøen er en kridtø, med Skansebakken som Nørresundby. Her samledes vejene fra 3 retninger, for at højeste punkt. Hammer Bakker opstod, da istidens gletchere forløbe i et stort Y videre over fjorden til Aalborg: sammenskubbede store materialemængder. Transportkorridoren fra vest gik syd om Store Vildmose og omfattede byerne Vadum, Øster Halne og Lindholm.

Fra nord gik vejen tværs gennem Hammer Bakker og betjente byerne Tylstrup, Sulsted og Vestbjerg.

Fra øst kom man syd om Jyske Ås til Nørresundby gennem byerne Vodskov og Nørre Uttrup.

Dette færdselsmønster har med få ændringer holdt sig frem til vore dage, og det har gennem tiderne sat sig forskellige spor i landskabet. De store veje forløber næsten de samme steder idag, dog er vejen mod nord ført uden om Hammer Bakker. Jernbanen svinger i en bue uden om Nørresundby for derefter at forløbe ret mod nord. Ved Sulsted blev jernbanen lagt lidt væk fra den gamle landsby. Det gav anledning til dannelsen af Sulsted Stationsby har flere velbevarede byhuse en dobbeltby: en stationsby og en landevejsby (Gl. Sulsted). fortsætter næste side fortsætter

24.11.1997 Aalborg Kommune 5 Historiske hovedtræk Bykatalog Sulsted

Gammel Sulsted Gammel Sulsted ligger på en lav banke, der mod syd afgræn- ses af engarealer. Vest for byen løber Lindholm Å, og mod sydøst ligger de skovklædte Hammer Bakker, hvor Sulsted Kirke markerer sig smukt i terrænet.

Sulsted nævnes første gang i 1355 i formen Sulæsthat, og karakteriseres som en slynget vejby. Den gamle gårdbebyg- gelse lå tidligere langs nordsiden af Sulsted Engvej på den let hævede banke.

Byen er idag præget af landevejen, der deler den oprindelige landsby i to dele. Men den gamle landsbystruktur og det tidligere vejnet kan endnu opleves. Specielt omkring den smukke gamle præstegård og langs Sulsted Engvej, hvor bebyggelsen stadig ligger langs vejens nordside hævet over de lavtliggende mark- og engarealer mod syd.

Præstegården, opført 1795, ombygget 1925 Bevaringsværdige bygninger i Gammel Sulsted

Sulsted Stationsby Byen har udviklet sig omkring jernbanen, der blev anlagt Parallelt med banen ligger to sideveje. Især Sigurd Hoels Vej 1871. Ved den gamle stationsplads findes stadig kro og køb- med de lave enkle huse og værksteder og den karakterfulde mand. Langs Elkærvej, byens hovedgade, ligger et velbevaret beplantning udgør en tidstypisk og velbevaret helhed. Byen forløb af karakteristiske stationsbyhuse med frontkviste og har i de senere årtier udviklet sig med parcelhuskvarterer mod karnapper. Stationsbybebyggelsen afsluttes ved baneover- syd og nord. Selvom den gamle station mangler i bybilledet, skæringen, hvor der er et vidt udsyn mod sydvest. er byen et smukt og velbevaret eksempel på stationsbydannel- se fra århundredskiftet.

Bevaringsværdige bygninger * Bygningerne er vist på kortene og er alle opført før 1940. Vurderingen af bevaringsværdien er det samlede indtryk af bygningernes kvalitet og tilstand målt ud fra 5 kriterier:

Kulturhistorisk: afspejling af lokal byggeskik m.v. Arkitektonisk: stil, form og detaljer Miljømæssig: betydning for og indpasning i bybilledet Originalitet: om den oprindelige fremtoning er bevaret Tilstand: rigtig og ordentlig vedligeholdelse.

* se mere i : Kommuneatlas Aalborg Nord Bevaringsværdige bygninger i Sulsted Stationsby

6 Aalborg Kommune 24.11.1997 Detaljerne Bykatalog Sulsted

Æstetik Detaljerne er vigtige for hel- heden. Selv velplanlagte by- kvarterer kan virke utiltalen- de, hvis ikke de indrettes og bebygges på en smagfuld må- de.

Man ser mange eksempler på uskønt byggeri, der desværre tit er placeret meget synligt i bybilledet, f.eks. langs ind- faldsvejene. Ofte drejer det sig om erhvervsbyggeri eller tekniske anlæg. Der er ikke tænkt i æstetik. Kun i funkti- on, i noget praktisk og effek- tivt. Sulsted Kro, Holtevej 10. Heldigvis bliver der også fle- Skiltningen er i fin harmoni med bygningen. Beplantningen foran - de 2 træer - er en både re og flere eksempler på virk- enkel og naturlig løsning, der spiller smukt op til kroen og viser vejen ind. somheder, der indretter sig repræsentabelt i smukt byggeri i kønne omgivelser. Det Respekt giver prestige og et godt Æstetik handler om respekt. Om nænsomhed overfor det ek- image. sisterende og overfor omgivelserne. Gerne med lyst til at udfordre f.eks. gamle bydele og bygninger med arkitektonisk dristighed, nye former og farveglæde. Men aldrig med ligegyldighed og laden stå til uden nogen form for kvalitetsfornemmelse.

Reklamer Æstetik handler også om den pynt, der sættes på husene eller opstilles omkring bygningerne. Der er mange eksempler på facader, hvor uhæmmet brug af skilte, baldakiner, flag, gitre etc. ikke kun belaster den enkelte ejendom, men sætter sit præg på en hel gadestrækning.

Alec´s Bar & Grill, Elkærvej 15. Skiltenes størrelse og farver er tilpasset det gamle hus. Ud- hængsskiltet placeret vinkelret på gadeforløbet, er en enkel og effektfuld løsning. Det er let at få øje på, særlig i dette tilfælde, hvor skiltet hænger, så det kan bevæge sig frit i vin- den. Om aftenen er der lys i skiltet, men så diskret at det ikke er til gene for naboerne eller trafikken.

Ærgerligt, at vinduerne ikke er sprosseopdelt, som de oprin- delig var på denne hustype. fortsætter næste side fortsætter

24.11.1997 Aalborg Kommune 7 Detaljerne Bykatalog Sulsted

Byplanrammerne Byrådet tager det æstetiske problem så alvorligt, at byplanrammerne nu også indeholder bestemmelser, der skal sikre større respekt om de by- bygningsmæssige kvaliteter i Brugsen, Elkærvej 11. bredeste forstand. En mere nænsom skiltning ville klæde den gamle byg- Hvad enten det drejer sig om ning og samtidig forbedre renovering i bevaringsværdi- helhedsindtrykket. ge bygningsmiljøer, om nybyggeri eller om formgivning af skilte, er der æstetisk set mange gode måder at gøre tingene på. Desværre er der også mange dårlige!

På siderne her er vist forskel- Byudstyr er mange ting: lige lokale eksempler. Ikke for at hænge nogen ud, men Affaldskurve, bænke, lamper for at gøre opmærksom på pro- og færdselsskilte, for blot at blemet og at illustrere, hvor nævne nogle eksempler. lidt der skal til for at gøre tingene på en pæn og ordentlig må- Ved centeret er der opstillet en flot telefonboks. de. Der er ikke tale om dyre løsninger - tværtimod! Store, I de nye boligområder er der farvestrålende skilte er ikke bil- smukke lamper langs stier og lige og har tit den modsatte veje. virkning af den, man vil opnå. Diskretion og pænhed virker langt mere tiltalende på de fleste mennesker.

Kommunen har udgivet pje- cen Din facade - byens an- sigt. Den indeholder eksempler og retningslinier for udformning af forretningsfaca- der og skilte.

Flere pjecer om æstetik er under overvejelse. Men er du i tvivl om noget, er det altid en god idé at spørge kommunen, inden der f.eks. opsættes et skilt. Råd og vejledning er gratis! Det er derimod ærger- Nutidens transformere er ofte uskønne kasser. Behøver det være så grimt? ligt at investere penge i et -Det var en helt anden respekt for omgivelserne, der lå til grund for de gamle murede trans- skilt, som bagefter kræves formerhuse. I Sulsted er der eksempler på begge typer. fjernet af kommunen.

8 Aalborg Kommune 24.11.1997 Indsatsområder Bykatalog Sulsted

Prioriteringen af indsatsområderne er diskuteret med borgerne.

Kommunen har i den forbindelse lagt vægt på, at projekterne udføres i en fornuftig rækkefølge. Men også, at det sker i et tempo, der er økonomisk realistisk.

Resultatet er en liste med 9 projekter, beskrevet på næste side. Projekterne forventes udført eller igangsat inden år 2008.

Enkelte projekter kan fremmes hhv. udsættes, hvis der viser sig særlig begrundelse herfor.

Når det drejer sig om kommunale investeringer afhænger indsatsen af den prioritering, byrådet foretager i forbindelse med budgetlægningen.

Private investeringer Kommunen kan nogenlunde styre de offentligt finansierede projekter. Kommunen kan også i vid udstrækning styre, hvor der bygges. Men om der overhovedet opføres bolig- eller erhvervsbyggeri er ofte op til det private initiativ. Planen Bykataloget omfatter mange konkrete projekter. Boliger I prognosen regnes der med en vækst på 7 boliger om året i Gennemførelse af planen i sin helhed vil kræve betydelige gennemsnit. Boligbyggeriet vil især foregå øst for Småenge- offentlige og private investeringer. Det siger derfor sig selv, at vej/sydvest for Elkærvej. Bliver der tale om flere ældreboliger det kun kan ske i etaper over en længere årrække. er arealet ved ældrecenteret nord for Toftegårdsvej velegnet.

Center Der er plads til butikker, kontorer, service m.m. flere steder i byen, Prioritering først og fremmest langs Elkærvej og Harald Branths Vej. Det er umuligt, at gøre alle tilfreds, da der selvfølgelig er forskellige meninger om, hvad der er vigtigst. Stationsbyen kan opleve en renæssance, hvis nærbanetrafik bliver en realitet. Det er der taget højde for i planen. Det bliver En fornuftig afgrænsning og prioritering af delprojekterne har muligt at udbygge centerfunktionerne omkring bl.a. Holtevej. flere fordele: Industri - For det første giver det sammenhæng i tingene. De offent- Der er ikke ledige arealer til let industri. Der er heller ikke lige investeringer kan ses i et helhedsperspektiv og ikke nogen efterspørgsel. Viser det sig, at der opstår behov, kan et som tilfældige tiltag. Man imødegår med andre ord, risiko- område ved Sulsted Landevej nord for den nye forbindelses- en for fejlinvesteringer. vej inddrages i planen.

- For det andet er prioriteringen udtryk for en køreplan. Enhver kan se, hvornår "hans" projekt står for tur. Derfor er det måske lettere at forlige sig med, at ens ønske ikke nødvendigvis står øverst på listen.

- Og sidst, men ikke mindst, er der mulighed for at prioritere delprojekterne indbyrdes på en måde, som er til optimal gavn for byen som helhed lige fra starten. fortsætter næste side fortsætter

24.11.1997 Aalborg Kommune 9 Indsatsområder Bykatalog Sulsted

1. DUS-ordningen: nye lokaler.

2. Ny forbindelsesvej, 1. etape: arealopkøb.

3. Ny forbindelsesvej, 2. etape: anlæg af kørebane, vejtræer og byport.

4. Grussti mellem Stokbrovej og Toftegårdsvej.

5. Elkærvej ombygges til miljø- vej fra Sulsted Landevej til Småengevej.

6. Byporte, Sulsted Landevej v. nord- og sydindkørsel.

7. Byport ved motorvejsbro.

8. Rundkørsel v. Småengevej.

9. Adgangsvej fra forbindelsesvejen mod syd til nye bo- ligområder og idræt.

i venteposition: Ny forbindelsesvej: - 3. etape: rundkørsel v. El- kærvej incl. stier og træer. - 4. etape: stier, begge vejsider. De 9 indsatsområder - 5. etape: stitunnel.

10 Aalborg Kommune 24.11.1997 Befolkning og boliger Bykatalog Sulsted

Mål Sulsted pr. 01.01.1997 * 80 nye boliger fra 1997 til 2008. indbyggere: 1448 * Nye boligområder placeres med henblik på at sammen- boliger: 590 bygge Sulsted Stationsby og Gammel Sulsted. Sulsted består af Sulsted Stationsby, Mellembyen og Gam- * Der udlægges areal til forskellige typer af boliger. mel Sulsted. I det følgende statistiske materiale behandles hele dette byområde under ét. * Boligområder skal være overskuelige, attraktive og med adgang til stier og grønne områder.

* Der må ikke placeres boliger på støjbelastede arealer.

Omsætningen i Sulsted er utilstrækkelig til at opnå en rimelig forsyning med butikker og privat service. Til gengæld er byen velforsynet med offentlig service. Indbyggertal Derfor lægges der op til en fortsat vækst, men i et roligt tempo Indbyggertallet steg fra 1.415 personer i 1986 til 1448 i 1997. svarende til i gennemsnit 7 boliger om året. Boligbyggeriet Det svarer til en befolkningstilvækst på godt 2%. I samme placeres, så Sulsted Stationsby og Gammel Sulsted på længe- periode var befolkningstilvæksten i kommunen som helhed på re sigt sammenbindes, se kortet næste side. knap 4%.

Der skal indrettes harmoniske og identitetsskabende boligmil- Udviklingen i indbyggertallet er vist på figuren nedenfor. jøer med mulighed for forskellige boligformer. For at minime- Befolkningstallet toppede i 1991-92, som følge af boligbyg- re arealforbruget til boliger forbeholdes de mest centrale geriet sydvest for Elkærvej (Sulstedparken, Stegenborgpar- områder tæt bebyggelse i indtil 31/2 etage. ken, Vendelparken).

Hvert boligområde skal være af overskuelig størrelse, så den Udviklingen i befolkningstallet fra 1997 til 2008 bygger på enkelte borger kan føle sig hjemme. Der skal lægges stor vægt bestemte forventninger til flyttemønster, fødselshyppighed, på de arkitektoniske kvaliteter i byggeriet. Der skal indrettes dødshyppighed samt boligbyggeri (se nedenfor). Prognosen friarealer til fælles brug for beboerne. Stier eller stillevej skal er derfor behæftet med nogen usikkerhed. Men det tyder på, at fremme folks lyst til at gå eller cykle frem for at bruge bilen. befolkningstallet vil være stigende.

Befolkningstal 1980-96 & Boligtal 1980-96 & befolkningsprognose 1997-2008 boligprognose 1997-2008 fortsætter næste side fortsætter

24.11.1997 Aalborg Kommune 11 Befolkning og boliger Bykatalog Sulsted

Aldersfordeling Der er sket markante ændrin- ger i befolkningens alderssam- mensætning.

Fødselstallet faldt i 1980´erne. I 1989 udgjorde de 0-6- årige kun 8% af indbyggerne i Sulsted (mod 11% i 1986). Ud- viklingen er nu vendt. I 1997 var aldersgruppen af 0-6-årige på 10% af befolkningen i Sul- sted. Det tilsvarende tal for hele kommune er 9%.

Der er blevet flere ældre borgere over 67 år. I 1986 udgjorde denne aldersgruppe 9% af indbyggertallet i byen - i dag er det 12% (i kommunen som helhed er det 13%). Antallet af ældre borgere ventes stabilt frem mod år 2008.

Boliger Boligtallet i Sulsted er øget med 20% siden 1986, fra 487 til 590. Samtidig faldt den gen- nemsnitlige husstandsstørrelse fra 2,9 til 2,5 (i Aalborg Kom- mune som helhed er den p.t. 2,0).

I boligprognosen regnes med 80 nye boliger inden år 2008.

Øst for Småengevej er der plads til mellem 70 og 120 boliger, afhængig af om det er åben-lav eller tæt-lav bebyggelse. Bliver der behov for ældreboliger, vil de bl.a. kunne opføres i tilknytning til Tof- tegårdscenteret nord for Tof- tegårdsvej.

Efter år 2008 kommer boligbyggeriet til at foregå enten vest for Småengevej og/eller nordpå langs Stokbrovej. Fremtidige boligområder

12 Aalborg Kommune 24.11.1997 Børn og unge Bykatalog Sulsted

Mål DUS * Pasningsgaranti for de 0-6-årige DUS-ordningen (Det Udvidede Samarbejde mellem Skole- og Socialforvaltningen) omfatter børn i alderen 6-14 år og har * Skole med overbygning (1. - 10. klassetrin). til formål at passe og beskæftige dem uden for skoletiden - I tilknytning til skolen pasningsgaranti for de 6-9-årige også i ferier. DUS-ordningen er opdelt i to aldersgrupper: og pasningsmulighed for de 10-14-årige (DUS-ordning). De 6-9-årige har til huse i en tilbygning til idrætshallen. Ca. 60 * Udbud af mange lokale fritidsaktiviteter. børn er tilmeldt og der er pladsgaranti.

* Boligområderne skal forbindes med institutioner, skole De 10-14-årige får lokaler i en ny bygning, der forventes og fritidsaktiviteter via stier eller sikre veje. opført ved skolen i 1998/99. Her bliver der plads til 60-80 børn. Det er vigtigt, både for børnene og deres forældre, at der er pasningsmuligheder, skole og fritidsaktiviteter i lokalområdet. Et bredt udbud af fritidsaktiviteter giver mulighed for sunde og spændende oplevelser, det styrker sammenholdet og kamme- Skolen ratskabet og forebygger kedsomhed, ensomhed og kriminalitet. Sulsted Skole har børneha- veklasse og 1.-10. klassetrin. De svage trafikanter skal kunne færdes trygt til og fra børne- Skolen betjener et større op- institutioner, skole og fritidsaktiviteter. Derfor skal der være land, der omfatter bl.a. Aj- trafiksikre forbindelser i form af stier og stilleveje. strup og Milbakken. Da Tyl- strup Skole og Grindsted Sko- le kun tilbyder undervisning til og med 6. klassetrin, over- Nedenfor er der en gennemgang af de eksisterende forhold tager Sulsted Skole eleverne og de fremtidige udviklingsmuligheder. Placeringen af in- herfra fra 7. klassetrin. stitutionerne er vist på kortet næste side. Elevtallet på Sulsted Skole har været faldende gennem den sidste halve snes år. I midten af 1980´erne var der 450 elever. I 1997 er tallet 370. Tilsyneladende vil det efterhånden stabi- Dagpleje lisere sig på et niveau omkring 400. Der bliver således ikke Børn i 0-2-årsalderen passes kapacitetsproblemer på skolen. af dagplejemødre.

Der er pasningsgaranti. Ungdomsklubben Ungdomsklubben er for de 13-18 årige. Klubben har lokaler på Stokbrovej, nord for Mindejorden. Børnehaver Der er 2 børnehaver i byen - og pasningsgaranti.

Børnehaven Blåhvalen på Kuskgårdsvej har en normering på 40 pladser.

Børnehaven Trollegården på Niels Anesens Vej er normeret til 38 børn.

Prognosen for befolkningsudviklingen tyder på en stigning i aldersklassen af 0-9-årige. Bliver der behov for flere børneha- vepladser, vil det kunne klares ved udvidelse af de to eksisterende institutioner eller ved, at der indrettes en ny børnehave. fortsætter næste side fortsætter

24.11.1997 Aalborg Kommune 13 De ældre Bykatalog Sulsted

Mål * Der skal være mulighed for at indrette forskellige typer af ældreboliger.

* Der skal være aktiviteter specielt egnet til ældre mennesker.

* Der skal være offentlige transportmu- ligheder og gode vej- og stiforbindelser til de mål, der er vigtige i dagligdagen.

De ældre borgere udgør en stadig voksende gruppe, med forskellige ønsker og behov. Denne situation er der i vid udstrækning taget højde for i planlægningen.

Ældreforsorg Ældreforsorgen foregår i Toftegårdscente- ret midt i byen. Servicecenteret er åbent for alle ældre borgere. Udover spisning er der mulighed for at deltage i en række aktiviteter (dans, spil, værkstedsarbejde m.m.) og mod- tage forskellige former for service (f.eks. fodpleje).

Boliger til ældre I tilknytning til servicecenteret er der indrettet 40 ældreboliger. De ledige arealer nord for Toftegårdsvej forbeholdes boliger, der er specielt indrettet til ældre mennesker. Børne- og ældreinstitutioner, 1997

Toftegårdsvej kan nedlægges, så der bliver direkte gangforbindelse mellem disse æl- dreboliger og servicecenteret. blive i eget hjem længst muligt - i et kendt og trygt miljø blandt jævnaldrende og med plads til både privatliv og social sam- De ældres boligbehov er imidlertid meget forskellige. Nogle vær. bliver boende i parcelhuset til de når en høj alder - andre indretter sig i en mere ældrevenlig bolig, medens de stadig er raske og rørige. Ofte er ældreboligen en lejlighed eller et lille rækkehus i et boligselskab. P.g.a. offentlige tilskud er huslejen Den daglige færdsel overskuelig, og man er fri for besværet med vedligeholdelse, Mange ældre mennesker er raske og rørige og går eller cykler reparationer og større havearbejde. gerne en tur. I planlægningen er der lagt vægt på, at det skal være attraktivt at færdes i byen. Boligområderne er tilkoblet I de senere år er der opstået ønsker om seniorbofællesskaber. hovedstinettet, som fører direkte til de vigtige mål: aktivitets- Det kan være en tæt-lav boligbebyggelse (ejerboliger, andels- center, indkøbscenter, skole/bibliotek og busholdepladser. boliger m.v.) med fælleshus. Alt specielt indrettet med henblik Endvidere vil der blive opstillet bænke og skure, hvor man kan på at lette tilværelsen for ældre mennesker. Ideen er at kunne hvile sig og søge ly.

14 Aalborg Kommune 24.11.1997 Fritiden Bykatalog Sulsted

Mål * Kommunen stiller arealer, lokaler m.v. til rådighed, så borgerne får mulighed for at deltage i forskellige former for fritidsaktiviteter.

* Fritidsaktiviteterne placeres i tilknytning til eksisterende eller planlagte stier

Nogle fritidstilbud henvender sig til visse aldersklasser, andre til borgere med særlige interesser. Men de fleste fritidstilbud tilgodeser den brede befolkning.

Fritidsaktiviteterne styrker lokalsamfundet og sammenholdet i byen, skaber forbindelser på tværs af alders- skel, nedbryder fordomme og barrierer, forebygger kriminalitet og lediggang og styrker omsorgen for hinanden, øger livskvaliteten, giver viden og erfa- ring, virker afstressende og helbredsstyrken- de.

Det øger trafiksikkerheden, at placere fritidsaktiviteterne i tilknytning til stierne. Ikke mindst for børn, der ofte bruger cyklen som transportmiddel. Men det kan også være med til at mindske de voksnes brug af bilen. Fritidsaktiviteter, 1997

Sport Sport er for alle. Der er mulighed for at dyrke mange forskellige former for sport i idrætshallen eller på de udendørs arealer nordfor. I kommuneplanen (område O2, Sulsted Syd) er der sikret areal til en eventuel fremtidige udvidelse af idrætsfaci- liteterne.

Spejdere Spejderne holder til ved menighedshuset ved Kuskgårdsvej. Kommuneplanen sikrer muligheden for at opretholde spejder- aktivitet i området. fortsætter næste side fortsætter

24.11.1997 Aalborg Kommune 15 Fritiden Bykatalog Sulsted

Ungdomsklubben Ungdomsklubben har lokaler på Stokbrovej, umiddel- bart nord for Mindejorden. Her er der god plads til in- dendørs og udendørs udfol- delsesmuligheder.

Undervisning & kultur Fritidsundervisning foregår på Sulsted Skole, som også indeholder bibliotek (dog med begrænsede åbningsti- der).

Skolen stiller lokaler til rådighed for møder og arrangementer Naturen af forskellig karakter. Men det er der også mulighed for at Naturen er lige uden for døren. Sulsted ligger tæt ved kommu- afholde andre steder i byen: nens største og smukkeste skovområde, Hammer Bakker. Her er der et veludbygget stinet, som giver mulighed for afvekslen- i menighedshuset på Kuskgårdsvej de naturoplevelser uanset om man er på cykel eller til fods.

i børnehaven/familieinstitutionen Trollegården på Niels Vest for byen løber Lindholm Å, og mod nord-vest ses det Anesens Vej vidtstrakte flade landskab i Store Vildmose.

i Toftegårdscenteret (ældrecenter) på Toftegårdsvej Ajstrup-kilen forbinder Hvorup-Vestbjerg-Ajstrup-Kraghede og karakteriseres som et landskab med sammenbindingsinter- i Springbrættet, aktivitetscenter på Elkærvej esser.

Efterhånden som det overordnede stinet udbygges bliver adgangsforholdene til og gennem disse områder forbedret. Toftegårdscenteret Toftegårdscenteret står til rådighed for alle ældre medborgere. Her kan man kan spise og deltage i mange forskellige aktiviteter, f.eks. sang, dans, foredrag, spil og værkstedsarbejde.

Aktivitetscenter På Elkærvej i Stationsbyen er der indrettet et mindre aktivitetscenter Springbrættet, som kan benyttes af alle borgerne. Springbrættet har åbent daglig. Aktivitetsmulighederne er mangfoldige og et supplement til de øvrige fritidstilbud i byen.

Mindejorden Byens park, lige i centrum. Her er der mulighed for diverse udendørs arrangementer - og en daglig gåtur!

16 Aalborg Kommune 24.11.1997 Butikker og andre erhverv Bykatalog Sulsted

Mål * Der skal være mulighed for at drive mange forskellige former for erhvervsvirksomhed.

* Virksomheder skal placeres og indrettes, så der ikke opstår miljøgener.

* Der skal skabes smukke erhvervsområder. I den forbindelse skal der gø- res en særlig indsats for at udvikle centeret, så det bliver mere attraktivt.

Jo flere lokale virksomheder, jo større er chancen for at mindske pendlingen og opnå et mere dynamisk og bære- dygtigt samfund.

Det er vigtigt, at virksomhe- derne indplaceres de rigtige steder. Det vil sige let tilgæn- gelige i tilknytning til de stør- re veje og hovedstierne. Det giver korte transportafstan- de. Det betyder også, at ge- nerne fra erhvervs- og kun- detrafik ikke belaster bolig- områderne. De ansatte og kunderne får gode muligheder for at cykle eller gå frem for at bruge bilen.

Den store synlighed i bybilledet forpligter i særlig grad butikker og andre erhverv til at indrette sig pænt. Det gæl- der bygningernes udseende, brug af reklameskilte, indret- ning af udenomsarealer og så videre. En smuk by virker mere tiltrækkende. Områder, hvor der kan indrettes erhverv fortsætter næste side fortsætter

24.11.1997 Aalborg Kommune 17 Butikker og andre erhverv Bykatalog Sulsted

Erhverv i Sulsted Områderne er vist på kortet forrige side.

Let industri m.m. (H-områder) H-områder er beregnet til virksomheder, som af miljømæssi- ge, æstetiske eller pladsmæssige årsager ikke kan eller bør placeres andre steder i byen. Typisk vil det dreje sig om visse specialbutikker (f.eks. bilsalg), oplagsvirksomhed, værkste- der og mindre industri.

Der er kun udlagt ét H-område, nemlig: - H1, Sulsted Syd, der omfatter kommunens materielgård ved Landevejen.

Opstår der behov for yderligere areal til Let industri kan et område på hjørnet af Sulsted Landevej / nye forbindelsesvej inddrages.

Center (C-område) Centeret fastholdes ved Sulsted Landevej/Elkærvej i tilknytning til de offentlige servicefunktioner. Her passerer hovedparten af borgerne dagligt. Udover butikker er der i center- området børneinstitution, læge, tandlæge m.m.

Centerets udviklingsmuligheder afhænger af borgernes loya- litet overfor det at handle lokalt. Omvendt er det også nød- vendigt, at butikkerne fører en prispolitik og et varesortiment, som tiltrækker kunderne.

Offentlig service (O-områder) Boliger og erhverv (D-områder) Omfatter skole med pasningsordninger, bibliotek, idrætsfaci- D-områderne ligger let tilgængelige. Her kan der, udover liteter, lokalkontor og servicecenter for ældre. Det er byens boliger, indrettes visse småerhverv. største arbejdspladser, som ligger samlet her. Områderne er afgrænset så rummeligt, at der er gode udvidelsesmuligheder Hvis der åbnes for nærbanetrafik, kan det gavne butikshande- og plads til eventuelle supplerende servicefunktioner. len i Stationsbyen. Den situation er der taget højde for i planen.

Boliger (B-områder) B-områderne skal anvendes til boligformål. Der må dog udøves lette former for erhverv (frisør m.m.), såfremt erhvervet udøves af den, som bebor ejendommen, der ikke er ansatte og ejendommen ikke ændrer karakter af bolig.

18 Aalborg Kommune 24.11.1997 Miljøet og de tekniske anlæg Bykatalog Sulsted

Mål * Bortskaffelse af affald, herunder spildevand, skal ske på en miljømæs- sig forsvarlig måde.

* Grundvandet og vand- løbene skal beskyttes mod forurening.

El Elektriciteten distribueres af ESV (Elforsyningen Syd- vendsyssel), og fordeles via et 10 kV kabel i jorden (se kortet).

Et af målene med planlæg- ningen i Sulsted er at for- skønne byen. Derfor vil der fremover blive lagt større vægt på at sikre, at transformere indplaceres og udformes i harmoni med omgivelserne.

Kloak Hele byen er kloakeret. Spil- devandet føres via den af- skærende ledning ved jernbanen til Renseanlæg Øst syd for Limfjorden. Her sker der en kemisk og biologisk rens- ning af spildevandet, inden det ledes i Limfjorden.

En del af Sulsted er fælles- kloakeret. D.v.s. at både overfladevand (regnvand) og spildevand føres til rensningsan- lægget. Ved kraftige regnskyl ledes noget af det blandede spildevand og overfladevand dog direkte ud i vandløbene. Tekniske anlæg fortsætter næste side fortsætter

24.11.1997 Aalborg Kommune 19 Miljøet og de tekniske anlæg Bykatalog Sulsted

Antenner og master Alle nye områder separatkloakeres. D.v.s at spildevandet Antenner og master bliver et større og større visuelt problem. føres til rensningsanlægget. Overfladevandet føres derimod Målet er, at samle antennerne på få og pæne master eller direkte i Svanekærsgrøften eller Køkkengrøften, hvorfra det skorstene, diskret placeret i bybilledet eller i landskabet. løber til Lindholm Å. I byplanrammerne stilles der krav om, at udvendige antenner og lignende kun kan opsættes, når de med hensyn til størrelse, ydre fremtræden og placering ikke virker æstetisk skæmmen- Naturgas de. I varmeplanen er Sulsted udlagt til individuel opvarmning med naturgas.

Naturgas Midt/Nord forsyner Drikkevand byen. Der er 2 private almene vandværker:

Gasledningens hovedforløb Sulsted Stationsby Vandværk, Bjørnsonparken 15A er: Hammervej, Elkærvej, Gl. Sulsted Vandværk, Kuskgårdsvej 37. Alexander Kiellands Vej, Niels Anesens Vej, Stokbro- Grundvandet indvindes under og syd for Sulsted. Derfor er det vej og videre nordpå til Tyl- vigtigt, at disse område i særlig grad beskyttes mod forurening, strup (se kortet side 19). herunder sprøjtemidler og overdreven gødskning.

Indsatsen, der skal sikre et bedre miljø, skal ske såvel i den enkelte husstand, som i de private og offentlige virksomheder og institutioner. Her er nogle gode råd...

Undgå kemikalier og gifte Nedbring varmeforbruget Brug miljøvenlige rengøringspro- Isoler huset bedre dukter Brug varmegenindvinding Undgå de kemiske sprøjtemidler Sænk temperaturen i de rum, der Brug plantesorter, der er modstands- ikke bruges dygtige overfor sygdomme / skade- Overvåg forbruget. dyr Bekæmp skadedyr med rovinsekter Få en kompostbeholder, og lav egen gødning. Spar på el Brug energisparepærer Køb husholdningsapparater, der er mindst energikrævende Spar på drikkevandet Sluk lyset, når det ikke bruges Begræns havevandingen, eller op- Overvåg forbruget. saml regnvand hertil Tag kortere bade Stop løbende WC'er og vandhaner.

20 Aalborg Kommune 24.11.1997 Bystrukturen Sulsted 7.1.1 Aalborg Kommune 24.11.1997 Bystruktur Bykatalog Sulsted

Bystrukturen i Sulsted skil- dres her i grove træk. På de følgende blade er der en nø- jere beskrivelse af emnerne: Trafik og Veje, Stier samt Den grønne by.

Én by Sulsted består idag af 2 bydele: Sulsted Stationsby og Gl. Sulsted. Mellem de 2 bydele ligger Mellembyen, der omfatter en halv snes huse.

Byudviklingen er planlagt, så der efterhånden sker en bedre sammenbinding af bydelene omkring grønne kiler.

De daglige gøremål Center og offentlig service (bl.a. skole, bibliotek og idræt) er placeret ved indkørslen til byen. Området er let tilgænge- ligt og næsten alle byens borgere passerer dagligt forbi.

Center og servicefunktioner kan videreudvikles her. Den

Udbygningsretning Bystruktur. Signaturforklaring bagest i hæftet. fortsætter næste side

24.11.1997 Aalborg Kommune 7.1.0.1 Bystruktur Bykatalog Sulsted nye forbindelsesvej, der er planlagt fra Mellembyen til Lan- devejen, forventes ikke at påvirke kundeunderlaget til cente- Et nyt erhvervsområde ret i negativ retning. Trafikken vil stadig passere centerområ- Der reserveres areal til let industri i byens periferi, på hjørnet det, enten på Landevejen eller på Elkærvej. af Landevejen og den kommende forbindelsesvej. Erhvervs- området tænkes først og fremmest anvendt til virksomheder, De fremtidige boligområder placeres i nær tilknytning til der af miljømæssige eller pladsmæssige årsager ikke kan eller skole og center. En udbygning af stisystemet betyder, at bør placeres i den øvrige del af byen (f.eks. entreprenør, fodgængere og cyklister får under 1 km hertil. Benytter man vognmand, autoværksted). kollektiv trafik, er der busholdeplads både ved Landevejen og ved skolen med forbindelse til Mellembyen og Stationsbyen. En smukkere by Der satses over en bred front på at gøre byen smukkere. Nærbane Beplantning vil spille en væsentlig rolle: som byporte, som DSB og Aalborg Kommune vil undersøge, om der er grund- vejtræer, på torve og pladser. Herudover vil kommunen - når lag for en nærbane. I Sulsted er der taget højde for den situation: det skønnes nødvendigt - stille æstetiske krav bl.a. til bebyg- det gamle stationsområde kan genåbnes. Der er gode sti- og gelse, til skiltning og til udformning af nye veje og i forbin- vejforbindelser hertil fra byens boligområder, hvoraf hoved- delse med ombygning af eksisterende. parten ligger inden for 1 km's afstand. Nærbanetrafik kan gavne butikshandelen, hvis folk køber ind på vej hjem fra toget. Planen rummer mulighed for at indrette såvel butikker som servicevirksomhed og småerhverv i Stationsbyen.

Bystrukturen fastholdes gennem byplanrammerne Sulsted er opdelt i rammeområder til forskellige typer anvendelse. Det sikrer, at byudviklingen foregår i overensstemmelse med den fastlagte bystruktur. Opdelingen er vist på kortene blad 7.1.1 og 7.1.2. Anvendelsen er beskrevet i byplanrammerne. Områdetyperne er følgende:

Boliger (B-områder) Boliger og erhverv (D-områder) Boligområder med tilhørende fællesarealer, stier og veje. I de blandede bolig-erhvervsområder vil der normalt være Af byplanrammerne fremgår, hvilke boligtyper, der kan mulighed for at indrette både selvstændige boliger og visse indrettes (åben-lav, tæt-lav eller etagehuse). typer erhverv.

Når byplanrammerne ikke åbner mulighed for erhverv i et boligområde, må der kun udøves "lette" former for erhverv Let industri m.m. (H-område) (frisør, klinik, administration m.v.), når I H-områder er der normalt ikke mulighed for at indrette boliger - heller ikke i tilknytning til erhvervsvirksomhed. erhvervet udøves af den, som bebor ejendommen, der ikke er ansatte i virksomheden og ejendommen som helhed ikke ændrer karakter af bolig Offentlig service (O-områder) (f.eks. hvad angår bebyggelsens ydre fremtræden, skilt- Omfatter større offentlige servicefunktioner som skole, ning og parkeringsforhold). idræt, ældrecenter m.v.

Center (C-område) Rekreativt område (R-områder) Centerområdet er stedet, hvor især de publikumsorientere- Offentligt ejede eller offentligt tilgængelige park- eller de funktioner søges samlet: Butikker, restauranter, klinikker, naturområder og grønne kiler. De rekreative områder kan kontorer, service, kulturelle formål, fritidsformål, under- endvidere omfatte landbrugsarealer, som på længere sigt visning, institutioner m.v. Herudover kan der være boliger. forventes inddraget til rekreative formål.

7.1.0.1 Aalborg Kommune 24.11.1997 Trafik og veje Bykatalog Sulsted

Et bedre bymiljø I planlægningen er der lagt stor vægt på at få nedsat ge- nerne fra biltrafikken og gi- ve svage trafikanter gode vil- kår. Budskabet er enkelt: Jo flere der bruger bus/cykel/ gåben i stedet for privatbil, jo mindre luftforurening, støj og utryghed.

Bymiljø handler bl.a. om at gøre gaderummene smukkere. Det drejer sig om den samlede oplevelse af det fysiske rum. Mange uskønne skilte og afmærkninger kan måske fjernes eller udformes og placeres mere hensynsfuldt. Hvor det er muligt kan der plantes vejtræer og anlægges rabatter.

Hovedtrækkene i trafikplanen er beskrevet nedenfor.

Motorvej E45 Motorvej E45 Aalborg-Hirts- hals åbnes år 2001. Ud for Sulsted anlægges den ned- gravet i terrænet ca. 200 m vest for jernbanen. Det tilgodeser både de landskabelige og støjmæssige forhold.

Der bliver ingen tilslutnings- anlæg ved Sulsted. Nærme- ste motorvejstilkørsler er ved Bystruktur. Signaturforklaring bagest i hæftet. Tylstrup, Vestbjerg og Bou- et. fortsætter næste side

24.11.1997 Aalborg Kommune 7.1.0.2 Trafik og veje Bykatalog Sulsted

Elkærvej Busser Forholdene for cyklister og fodgængere er utilfredsstillende De veje, hvorpå der skal kun- på Elkærvej. Derfor er det planlagt, at vejen ombygges til ne køre kollektiv trafik, er miljøvej, samtidig med at gaderummet gøres smukkere. vist på kortet.

Elkærvej føres over motorvejen og opretholdes som ho- Busruterne tilrettelægges så vedforbindelsen til det vestlige opland (Milbakken og Minde- de forbinder byens boligom- vej-området). råder og ældrecenteret med de vigtigste lokale gøremål (skole/idræt/bibliotek, butik- Stokbrovej ker m.v.), med omegnsbyer- Uvedkommende trafik på Alexander Kiellands Vej, Jonas ne og med Aalborg City. Lies Vej og Sigurd Hoels Vej skal undgås. Trafikken skal i stedet ledes ad en forlagt Stokbrovej, der tilsluttes en ny forbindelsesvej nord for Mellembyen. Veje til buskørsel Trafiktal Ny forbindelsesvej Kortet på forrige side viser trafikmængderne i 1996 (afrunde- Der udlægges areal til en ny vejforbindelse mellem Elkærvej de tal) og beregnede tal for trafikkens fordeling år 2008, hvor og Landevejen. Forbindelsesvejen har to hovedformål: planen forventes gennemført.

at aflaste den østlige del af Elkærvej for trafik og Med motorvejens åbning falder trafikken på Sulsted Lande- at sikre adgang til fremtidige byområder. vej med 75%. Hvis forbindelsesvejen etableres, falder trafikken ud for skolen med 50%. Forbindelsesvejen forventes anlagt omkring år 2001, hvor trafikbelastningen på Sulsted Landevej falder, som følge af motorvejens åbning. Forbindelsesvejens tilslutning til Elkær- vej kan f.eks. ske via en rundkørsel. Trafikstøj Hvor trafikken er (eller bliver) over 1000 biler pr. døgn, kan vejstøjen være af en sådan størrelse, at der skal tages højde for Toftegårdsvej den i planlægningen. På arealer, der er udsat for vejstøj over Toftegårdsvej betjener idag ældrecenter og idrætsanlæg. So- 55dB(A) kan der f.eks. ikke planlægges ny boligbebyggelse. cialforvaltningen ønsker vejen nedlagt, så ældreboligerne bedre kan knyttes til servicecenteret. I kommuneplanen er der Støj fra jernbaner giver tilsvarende bindinger. Her er støj- reserveret to alternative muligheder for nye vejadgang: én fra grænsen dog 60dB(A). Elkærvej (overfor Småengevej) og én fra den fremtidige forbindelsesvej. Der er lavet en beregning af trafikstøjen under den forudsæt- ning, at vejplanen er gennemført (d.v.s. når motorvejen, forbindelsesvejen og en ny Stokbrovej er anlagt), se kortet De øvrige veje forrige side. De øvrige veje i Sulsted fungerer som adgangs- og boligveje. Der er ingen trafikale problemer. Enkelte af vejene er så trafikfredelige, at de indgår i stinettet (se blad 7.1.0.3).

Jernbanen Muligheden for en nærbane undersøges i den videre planlæg- Støjproblematikken ning af den kollektive trafik. Planlægningsmæssigt er der er nøjere beskrevet taget højde for, at der kan etableres et ekstra jernbanespor og i bilag C: nærbanestop i Stationsbyen. Støj fra trafik.

7.1.0.2 Aalborg Kommune 24.11.1997 Stier Bykatalog Sulsted

Lad bilen stå...og gå! Målet er at opbygge et attraktivt og sammenhængende stinet, der forbinder boligom- råderne med de vigtigste daglige gøremål. Stierne skal være et reelt alternativ til brug af bilen.

Der opereres med tre typer stier: - hovedstier - øvrige stier - stier langs veje

Stinettet Rygraden i stinettet er de 2 hovedstier, der forløber fra byens nordlige boligområder sydpå gennem eksisterende og fremtidige boligkvarterer:

Den østlige hovedsti tangerer de vigtigste daglige gøremål: idrætsanlæg, æl- drecenter, skole og ind- købscenter.

Den vestlige forløber via Mindejorden sydpå ad eksisterende grusvej for at ende i Kuskgårdsvej. Sti- en fører gennem fremtidige byudviklingsområder.

De 2 nord-syd-gående hovedstier er indbyrdes forbun- det med øst-vestgående hovedstier. Disse kortslutnin- ger giver korte afstande mellem boligerne og byens aktiviteter.

Fra hovedstierne er der et mere fintmasket net af mindre stier (øvrige stier) og småve- je, som fører det sidste styk- ke frem til havelågen. Stierne, strukturplan. fortsætter næste side

24.11.1997 Aalborg Kommune 7.1.0.3 Stier Bykatalog Sulsted

Øvrige stier Sulsted er koblet på kommunens overordnede stinet: Øvrige stier er alle andre stier end hovedstier. Det drejer sig f.eks. om lokale stier i boligområderne, om smutveje og om - Nordpå via Holtevej til Tylstrup. simple stier gennem grønne områder. Der er med andre ord - Sydpå fra Kuskgårdsvej via Byrholtvej til Vang Mark i tale om en bred vifte af stier, som i indbyrdes sammenhæng Vestbjerg. gør det muligt som fodgænger eller cyklist at bevæge sig - Østpå via Hammervej til Hammer Bakker omkring i byens kvarterer og kroge. - Vestpå via Elkærvej til Milbakken eller Mindevej. Øvrige stier vil i sagens natur have vidt forskellig standard. Når man færdes på dem, vil det i sig selv være en del af oplevelsen. Eksempelvis vil nogle af stierne i de grønne Hovedstier områder være grusbelagte - i andre tilfælde vil de kun fremstå Hovedstierne er stisystemets landevej. De forløber gennem som spor gennem græsarealer. eller tangerer de større boligområder, opsamler mindre stier og fører så direkte som muligt frem til byens vigtigste mål: Stier, som benyttes meget bl.a. af ældre mennesker, anlægges skole, institutioner, idræt, bibliotek, center og station. så de er sikre at færdes på. Det betyder, at der opsættes bænke, hvor man kan hvile sig, og læskærme, hvor man kan søge ly Veje med kun lidt biltrafik udgør på visse strækninger en del for regn og blæst. af hovedstisystemet (f.eks. Holtevej og Sulsted Engvej).

Flere af hovedstierne i Sulsted indgår som en del af det overordnede stinet, som giver forbindelse til omegnsbyerne, Stier langs veje Hammer Bakker-området, Limfjorden, Aalborg City etc. Langs de større veje er der anlagt (eller planlagt) stier. Hvor pladsforholdene er for snævre til seperate stier laves andre Hovedstierne anlægges som udgangspunkt efter følgende foranstaltninger til sikring af cyklister. Således ombygges retningslinier: bl.a. Elkærvej til miljøvej.

Stibredde min. 4 m. med fast belægning Niveaufri krydsning af større veje. Langs stierne opsættes lamper og skilte Byudstyr langs stier Med passende mellemrum etableres der lommer med bæn- Lamper, skilte, bænke, læ- ke læskærme, affaldskurve o.s.v. skærme, affaldskurve og an- Stierne renholdes, bl.a. foretages snerydning. det byudstyr langs stierne skal placeres og udformes på en fornuftig måde.

Der skal ikke opstilles mere byudstyr end nødvendigt. Til Eksempel på skiltning gengæld skal det opstilles, hvor det er relevant.

Byudstyret skal udformes, så det falder godt ind i omgivelserne og de forskellige ele- menter skal være i indbyrdes harmoni.

Materialerne skal være no- 'lomme' sti allètræer m. bænk & lampe min. 4 m bred genlunde vedligeholdelsesfri og vandalsikre. Lampe, læskærm, bænk og Hovedsti. Principsnit affaldskurv i afstemt design

7.1.0.3 Aalborg Kommune 24.11.1997 Den grønne by Bykatalog Sulsted

R R

R Den grønne by S R R S R NORDLIGER AJSTRUP-KILEN R

R R

R Det grønne er et væsentligt RINGFORBIND. R & NORDLIGE RINGFORB.R

R element, i bestræbelserne på R

at skabe en smukkere og me- R

R N

R re levende by. Planen for Sul- R

S S R sted omfatter bl.a. R R S R

Stokbrovej S S R R S

S R

R S

S S

S S R R

N S

Grønne kiler, der forbin- R R

S S

S S S

R S S

S S R

der byens kvarterer med R

det åbne land. N

N N N

N N Svanekærsgrøften

N N N

S N N

N Forskellige former for re- S

N N

N krative arealer til mere el- N

N N N N boliger? S ler mindre intens udnyt- N

N fremtidigt

Holtevej N

telse. N naturområde

N S N. Anesens Vej N

N S

S N N S N S S S N N

N S S N

N S S N N S

S N

N S N R N N N N N S N Byporte, i form af små lun- N N S byport R

N S N S N N N N N N R

N N R

N N N N S N

N S S N R

N R N R R N R N N N N N N R S N N de ved indkørslerne til S S N N N S N N

N N N S R N N N

S N N N R N N N S R N S S R erhverv? S

N S R N S S S S N R N N N

N N

N R N

N S byen. R N N S

S S R N N

S S N

N N N

N N N N

N N N

N Elkærvej N

N N

N KILEN N

R N boliger? N

R MindejordenN

S S

N N N N

Træer langs vejene, så de N

N N N

N N N N ny forbindelsesvej N N N S N N

S N N N

N S N N N N

kommer til at fremstå som N N

STORE VILDMOSE- N N

Sulsted Landevej grønne korridorer. N S boliger

S R

bolig/ N

R N

R R N erhverv?

Den grønne struktur er nær- S

N R N N N

N S S

R S

S R

R sport

R mere beskrevet nedenfor. R R R R

R R

R F

N N

N N Træer N

N Elkærvej N

N N N N N N N N N N N N N N

N motorvej N N

N N N N Ved den mere detaillerede N N N N N N

N udformning af byplanen skal N N

N der sikres plads til træer. Der N N

Småengevej N N N N

N N

N skal tages udgangspunkt i N

N N N

N N

N N N

N N

P N

N N

N træernes vækstmuligheder. N

F R S

R S

S S

R N N

N N

F N N N S HAMMER BAKKER F. eks. bør træerne samles i N N F

N N S R S S

R F

N grupper frem for at spredes F N

N N N N N

F N

N N

N N N N

N S N

S enkeltvis. S N Hammervej S

N N N N N

N N

S N N

N S

S N N byport N

S N N N

N S N N

N N

N N N N

N N N

N N N N N N N N N N N N

N N N N

N N Mindejorden N N N

N N

N N N N

S Mindejorden er byparken, S

N til mange former for aktivite- N

R ter og rekreation. Den sydli- R

F R

R ge del af parken afskæres ved byport

anlæg af den nye forbindel- R HAMMERF BAKKER sesvej. Til gengæld udvides R & R 0 250 500m parkens areal mod nord-øst. F AJSTRUP-KILEN Byens grønne områder. Signaturforklaring bagest i hæftet. fortsætter næste side

24.11.1997 Aalborg Kommune 7.1.0.4 Den grønne by Bykatalog Sulsted

Naturområdet Stierne Byudviklingen øst for Stokbrovej tilrettelægges således, at Hovedstierne sammenbinder skole, idræt og center med bo- en del af området langs med og syd for Svanekærsgrøften ligkvartererne. Fra hovedstierne fører mindre stier videre bliver et stort sammenhængende naturområde med søer. gennem bl.a. boligområderne. Stierne giver mulighed for at færdes på kryds og tværs i byen.

De små åndehuller Erfaringen viser, at små torve, Grønne byporte og alléer pladser og grønne anlæg bruges Det første indtryk af byen, får man ved indkørslen. Det er også meget. her trafikhastigheden skal nedsættes. Byportene kan udformes på en enkel og naturlig måde: i form af cirkulære lunde. I Sulsted findes der kun et anlæg af den type, nemlig ved jernbanen på hjørnet af Elkærvej og Med byportene slås de grønne takter an. Langs vejene gen- Holtevej. Det vil være oplagt at skabe yderligere en lille plads nem byen følges det grønne tema op med vejtræer. Der kan i forbindelse med centeret og skole/idrætsanlæg. blive tale om forskellige typer træer. Men langs den enkelte vejstrækning, skal træerne være ens.

Fællesarealerne Det er vigtigt, at der er fælles opholdsarealer ved boligområ- Rundkørsler derne. Og det er vigtigt, at de indrettes, så der kan være I forbindelse med vejombygninger og nye vejanlæg overve- aktiviteter for både små og store børn. jes der rundkørsler 3 steder: - ved Elkærvej / ny forbindelsesvej I alle nyere boligområder er der anlagt opholdsarealer. Det - ved Elkærvej / Småengevej bliver også kravet ved fremtidig boligbyggeri. - ved N. Anesens Vej / Stokbrovej

Rundkørsler skal helst være en god visuel oplevelse for de mange mennesker, der dagligt passerer. Langs rundkørsler- Sportpladsen nes periferi kan f.eks. plantes vejtræer. Denne løsning kan Nord for skolen ligger sportsarealerne. Der er afsat areal til også bruges i midterøerne, medmindre man her vælger at en eventuel udbygning mod nord. placere et kunstværk, et springvand eller noget helt fjerde...

Den grønne struktur Den grønne struktur Sulsted er omgivet af store og Ajstrup-kilen, der forløber forskelligartede naturområder, mellem Hvorup-Vestbjerg-Aj- der indgår i kommuneplanens strup-Kraghede og sammen- hovedstruktur og det overord- binder værdifulde og variere- nede stinet: de landskabstyper.

Store Vildmose-kilen med Den nordlige ringforbindel- enge, moser og herregårde. se, der sammenkæder Vrå Mo- se, Gammel Vrå, Ajstrup og Hammer Bakker, det store Ajstrup Mose. Til sidstnævnte højtliggende skovområde, som knytter der sig store naturinte- bl.a. rummer Sulsted Kirke og resser. Hammer Kirke.

7.1.0.4 Aalborg Kommune 24.11.1997 Byplanrammer Sulsted Byplanrammer Sulsted Kvarterinddeling

Sulsted opdeles i 2 kvarterer:

Sulsted Nord og Sulsted Syd.

Skillelinien er langs Elkærvej - Ny forbindelsesvej

Sulsted Nord omfatter følgende 5 rammeområ- der, jfr. kortet på blad 7.1.1:

* B1, Boliger (område langs Svanekærsgrøften) * B2, Boliger (Strindbergparken og Bjørnsonparken) * D1, Boliger og erhverv (område mellem Elkærvej og Niels Anesens Vej) * R1, Rekreativt område (Mindejorden) * R2, Rekreativt område (søområdet ved Svanekærs- grøften).

Sulsted Syd omfatter følgende 11 rammeområ- der, jfr. kortet på blad 7.1.2:

* B1, Boliger (Tvedens Allé) * B2, Boliger (Toftegårdsparken og området øst for Småen- gevej) * B3, Boliger (området nord for Toftegårdsvej) * C1, Center (Område mellem Elkærvej og Kuskgårds- vej) * D1, Boliger og erhverv (Stationsbyen syd for Elkærvej) * D2, Boliger og erhverv (Mellembyen) * D3, Boliger og erhverv (Området syd for Kuskgårdsvej) * D4, Boliger og erhverv (Toftelodden) * H1, Let industri m.m. (Område ved Sulsted Landevej) * O1, Offentlig service (Ældrecenter) Kvarterinddeling * O2, Offentlig service (skole, idræt, distriktskontor).

7.1 Aalborg Kommune 24.11.1997 Sulsted Nord Byplanrammer Sulsted Nord Illustrationsplan

Illustrationsplan, Sulsted Nord. Signaturforklaring bagest i hæftet.

Sulsted Nord er området nord for Elkærvej - Ny forbindelsesvej.

Det omfatter 5 rammeområder afgrænset, som vist på kortet På Illustrationsplanen ovenfor er i grove træk vist den Rammeområder til højre. fastlagte struktur i Sulsted Nord. Detaljerne findes i Byplan- rammerne på de følgende blade.

* B1, Boliger (område langs Svanekærsgrøften) ...... blad 7.1.1.B1 * B2, Boliger (Strindbergparken og Bjørnsonparken) ...... blad 7.1.1.B2 * D1, Boliger og erhverv (område mellem Elkærvej og N. Anesens Vej) . blad 7.1.1.D1 * R1, Rekreativt område (Mindejorden) ...... blad 7.1.1.R1 * R2, Rekreativt område (søområde ved Svanekærsgrøften) ...... blad 7.1.1.R2

7.1.1 Aalborg Kommune 24.11.1997 Byplanrammer Sulsted Nord Rammeområder

Svanekærsgrøften Stokbrovej

motorvej R2

Sulsted Landevej

jernbane B2

Stokbrovej

Elkærvej R1 Ny forbindelsesvej

0 100 200 300 400 500m Rammeområder, Sulsted Nord. Signaturforklaring bagest i hæftet.

24.11.1997 Aalborg Kommune 7.1.1

Byplanrammer B1, Sulsted Nord Boliger

Anvendelse Miljø

* Boliger (åben-lav) * Miljøklasse 1, se skemaet Erhvervskategorier, bilag * Rekreative formål A. * Tekniske anlæg * Ingen støjfølsomme formål, hvor jernbanestøjen over- Anvendelsen er specificeret i skemaet Erhvervskatego- stiger de grænseværdier, der er angivet i skemaet Støj rier, bilag A. fra trafik, bilag C.

Byggemuligheder Mål Området afgrænses mod nord ved Svanekærsgrøften og mod * Bebyggelsesprocent max. 25 vest af jernbanen. * Etager max. 1½ * Højde max. 8½ m Bebyggelsen skal placeres i områdets sydlige del, som vist på Principskitsen næste side. Det skyldes ønsket om at opnå en harmonisk afrunding af byen mod det åbne land, men også det rent praktiske forhold, at der er blød bund i den nordlige del af området.

Det æstetiske Bebyggelsen må kun bestå af fritliggende énbolighuse eller dobbelthuse.

Bebyggelsen skal i al væsentlighed opføres i naturmaterialer, primært tegl, evt. med pudset eller vandskuret murværk. Bygningerne skal som hovedregel opføres med høj tagrejsning (sadeltage o. lign.).

Ved nybyggeri samt om- og tilbygninger skal der generelt gøres en indsats for at højne det arkitektoniske niveau.

Rammeområdets afgrænsning. Signaturforklaring bagest i hæftet. fortsætter næste side

24.11.1997 Aalborg Kommune 7.1.1.B1 Byplanrammer B1, Sulsted Nord Boliger

Stier Udvendige tekniske installationer som f.eks. ventilationsan- Der skal sikres areal til stier, som vist i princippet på Prin- læg, antenner o.l. kan kun opsættes, når de m.h.t. størrelse, cipskitsen. ydre fremtræden og placering ikke virker æstetisk skæmmen- de.

Tekniske anlæg, som f.eks. transformere, skal placeres og Opvarmning udformes, så de er i harmoni med bebyggelsen i området. Individuel naturgas.

Det grønne Områdets nordlige del skal hovedsagelig henligge som åbent græsareal eventuelt med enkeltstående eller grupper af træer og buske.

Langs Holtevej, Stokbrovej, Strindbergparken og stierne skal plantes allétræer, hvor der er tilstrækkelige vækstmuligheder.

Principskitse. Signaturforklaring bagest i hæftet.

7.1.1.B1 Aalborg Kommune 24.11.1997 Byplanrammer B2, Sulsted Nord Boliger

Anvendelse Miljø

* Boliger (åben-lav) ¤ * Miljøklasse 1, se skemaet Erhvervskategorier, bilag * Rekreative formål A. * Tekniske anlæg # * Ingen støjfølsomme formål, hvor jernbanestøjen over- ¤ Kun fritliggende énbolighuse. På det rekreative areal stiger de grænseværdier, der er angivet i skemaet Støj må opføres fælleshus. fra trafik, bilag C.

# Der skal sikres areal til kildeplads for vandindvinding.

Anvendelsen er specificeret i skemaet Erhvervskatego- rier, bilag A. Mål Området omfatter hovedparten af parcelhuskvartererne Bjørn- sonparken, Strindbergparken og Aksel Sandemose Vej.

Byggemuligheder Området fastholdes til fritliggende énbolighuse i 1-1½ etage.

* Bebyggelsesprocent max. 25 ¤ * Etager max. 1½ * Højde max. 8½ m Det æstetiske Bebyggelse skal i al væsentlighed opføres i naturmaterialer, ¤ Bruttoetageareal på fælleshus max. 100 m2. primært tegl, evt. med pudset eller vandskuret murværk. Bygningerne skal som hovedregel have høj tagrejsning (sadeltage o. lign.).

Ved nybyggeri samt om- og tilbygninger bør der generelt gøres en indsats for at højne det arkitektoniske niveau.

Udvendige tekniske installationer som f.eks. ventilationsan- læg, antenner o.l. kan kun opsættes, når de m.h.t. størrelse, ydre fremtræden og placering ikke virker æstetisk skæmmen- de.

Tekniske anlæg, som f.eks. transformere og pumpeværker, skal placeres og udformes, så de er i harmoni med boligbebyggelsen i området.

Det grønne Eventuelle hegn i skel må som hovedregel kun være i form af beplantning.

Langs veje og stier skal der plantes allétræer, hvor der er tilstrækkelige vækstmuligheder.

Det rekreative område midt i kvarteret skal bevares. På den sydlige del af arealet, må dog opføres et fælleshus, se Princip- Rammeområdets afgrænsning. skitsen næste side. Signaturforklaring bagest i hæftet. fortsætter næste side

24.11.1997 Aalborg Kommune 7.1.1.B2 Byplanrammer B2, Sulsted Nord Boliger

Det trafikale Opvarmning Den sydlige del af Stokbrovej (grusvejen mellem Niels Anes- Individuel naturgas. ens Vej og Elkærvej) forlægges på længere sigt mod øst og tilkobles den planlagte forbindelsesvej mellem Elkærvej- Sulsted Landevej. Den eksisterende Stokbrovej overgår samtidig til hovedsti.

Se endvidere Trafik og veje (blad 7.1.0.2) og rammeområde R1, Sulsted Nord (blad 7.1.1.R1).

Stier Der skal sikres areal til stier, som vist i princippet på Princip- skitsen.

0 100 R 200m jernbanestøj

ca. 60 dB(A) R

STRINDBERGPARKEN

N N NN

S N N

N S evt.

HOLTEVEJ fælleshus

N N

N A. SANDEMOSE VEJ N N

N jernbane

N STOKBROVEJ

N S

N vandværk S NIELS ANESENS VEJ

S N N S N S S S N N

S S N

S N

N N

N N N N S

N N S

N S N N N

N N N N

N N N N N

N S R

R N R R N N N N N N N R N N S N N S N

N N N S R N N N

S N N R N N

R N S R S

S R N S S S S R Principskitse. Signaturforklaring bagest i hæftet.

7.1.1.B2 Aalborg Kommune 24.11.1997 Byplanrammer D1, Sulsted Nord Boliger og erhverv

Anvendelse Byggemuligheder

* Boliger (åben-lav/ * Kulturelle formål * Bebyggelsesprocent (boliger) max. 25 tæt-lav) * Fritidsformål * Bebyggelsesprocent (anden bebyggelse) max. 40 * Butikker * Undervisning * Etager max. 1½ * Butikker m. værksted * Institutioner * Højde max. 8½ m. * Hotel/restaurant * Rekreative formål * Klinikker * Tekniske anlæg * Kontorer * Engroshandel o.l. * Service * Transport o.l. ¤ * Trykkerier * Værksteder o.l. Miljø

¤ Kun Transport o.l. med tilknytning til jernbanedriften, * Miljøklasse 1-3, se skemaet Erhvervskategorier, bi- og kun på arealer langs banen vest for Holtevej. lag A.

Der må kun drives erhverv i tilknytning til en bolig. Den * De vejledende grænseværdier for virksomhedsstøj enkelte virksomheds bruttoetageareal må max. være fremgår af skemaet Støj fra erhverv, bilag B. 200 m2 (begrænsningerne gælder ikke for: Hotel/restaurant, Kulturelle formål, Fritidsformål, Institutioner * Ingen støjfølsomme formål, hvor jernbanestøjen over- og Transport o.l.). stiger de grænseværdier, der er angivet i skemaet Støj fra trafik, bilag C. Anvendelsen er specificeret i skemaet Erhvervskatego- rier, bilag A.

Mål Den syd-vestlige del af området er et fint eksempel på stati- onsbydannelse fra århundredskiftet.

Specielt Sigurd Hoels Vej, med de lave enkle huse og værk- steder og den karakterfulde beplantning, udgør en tidstypisk og velbevaret helhed. Men også langs Holtevej, Elkærvej og til dels Niels Anesens Vej er der et bevaringsværdigt forløb af karakteristiske stationsbyhuse.

Hovedparten af den gamle stationsbybebyggelse er opført i eller tæt ved vejskel, så gaderummet får en egentlig bymæssig karakter.

Størstedelen af området har gennem tiden været anvendt til både boliger og erhverv. Muligheden for at indrette lettere former for erhverv opretholdes, idet dog karakteren af bolig- område skal bevares (se ovenfor under Anvendelse og Miljø).

Det æstetiske Bebyggelse skal i al væsentlighed opføres i naturmaterialer, primært tegl, evt. med pudset eller vandskuret murværk. Rammeområdets afgrænsning. Bygningerne skal som hovedregel have høj tagrejsning (sa- Signaturforklaring bagest i hæftet. deltage o. lign.). fortsætter næste side

24.11.1997 Aalborg Kommune 7.1.1.D1 Byplanrammer D1, Sulsted Nord Boliger og erhverv

Det grønne Ny bebyggelse samt om- og tilbygninger langs Elkærvej, Anlægget ved baneoverskæringen skal bevares som grønt Holtevej, Niels Anesens Vej og Sigurd Hoels Vej skal ind- område. Beplantningen må ikke hindre udsigten over det ordnes den gamle stationsbybebyggelses struktur og karak- flade landskab og Sønder Elkær. ter, især hvad angår bygningernes placering, proportioner, byggematerialer og farver. På den nordlige del af arealet langs banen skal der være støjvold og beplantning. I den øvrige del af området bør der generelt satses på at højne det arkitektoniske niveau. Langs vejene skal der plantes allétræer, hvor der er tilstræk- kelige vækstmuligheder. Udvendige tekniske installationer som f.eks. ventilationsan- læg, antenner o.l. kan kun opsættes, når de m.h.t. størrelse, Samlede parkeringsarealer skal omgives af hække eller flan- ydre fremtræden og placering ikke virker æstetisk skæmmende. keres af træer.

Tekniske anlæg som transformere o. lign. skal placeres og Hegn i skel må som hovedregel kun være i form af beplantning. udformes i harmoni med den øvrige bebyggelse i området.

Reklameskiltning skal være diskret og udført i harmoni med bebyggelsen. Det trafikale Området skal aflastes for gennemkørende trafik ved at forlægge Udendørs oplag må kun have et beskedent omfang og skal Stokbrovejs sydlige del, se Illustrationsplanen på blad 7.1.1. finde sted inden for tæt hegnede arealer i direkte tilknytning til bebyggelsen. Elkærvej udlægges som miljøvej for at skabe bedre forhold for de svage trafikanter og mere tålelige forhold for beboerne langs vejen.

Parkeringspladsen på Holte- vej (over for kroen) fastholdes.

Stier Der skal sikres areal til stier, som vist i princippet på Prin- cipskitsen .

Kollektiv trafik Der skal sikres areal til et ekstra jernbanespor og busholdeplads ved jernbanen.

Opvarmning Individuel naturgas.

Principskitse. Signaturforklaring bagest i hæftet. 7.1.1.D1 Aalborg Kommune 24.11.1997 Byplanrammer R1, Sulsted Nord Rekreativt område

Anvendelse

* Fritidsformål * Rekreative formål * Tekniske anlæg # * Landbrug

# Ikke antennemaster o. lign. høje installationer.

Anvendelsen er specificeret i skemaet Erhvervskatego- rier, bilag A.

Byggemuligheder

* Højde max. 8½ m Miljø

* Ingen støjfølsomme formål, hvor trafikstøjen fra Elkærvej eller den nye forbindelsesvej overstiger de grænseværdier, der er anført i skemaet Støj fra trafik, bilag C.

Mål Rammeområdet omfatter hovedparten af Mindejorden og området nord-øst herfor, afgrænset af den forlagte Stokbrovej og langs den planlagte forbindelsesvej, se Principskitsen næste side.

Områdets afgrænsning langs forlagt Stokbrovej og forbindelsesvejen kan justeres i forbindelse med vejprojekteringen.

Området skal have parkagtig karakter. Der må dog indrettes bebyggelse/arealer til fritidsformål samt stier.

Det æstetiske Eventuel bebyggelse skal placeres og udformes på en måde, der falder godt ind i områdets parkkarakter. Bebyggelse skal opføres i naturmaterialer.

Eventuel skiltning skal være diskret og informativ.

Byudstyr som lamper, bænke, affaldsspande m.v. skal udfor- Rammeområdets afgrænsning. mes og opstilles på en måde, som tilgodeser områdets særlige Signaturforklaring bagest i hæftet. karakter. fortsætter næste side

24.11.1997 Aalborg Kommune 7.1.1.R1 Byplanrammer R1, Sulsted Nord Rekreativt område

Det grønne Udsynet fra hjørnet ved Niels Anesens Vej/Stokbrovej mod øst må ikke hindres af tæt beplantning.

Langs vejene skal plantes allé-træer, hvor der er tilstrækkeli- ge vækstmuligheder.

På midterøen i eventuelle rundkørsler skal der plantes og/eller opstilles kunstværker, springvand o.lign.

Det trafikale Rammeområdet omfatter og- så arealet til en forlagt Stok- brovej, herunder en eventuel rundkørsel ved Niels Anes- ens Vej, se Principskitsen. boliger efter år 2020 Langs vejen udlægges areal til cykelstier.

STOKBROVEJ

udsigt

NIELS ANESENS VEJ evt. Stier rundkørsel F o r Der skal sikres areal til stier, l a

g som vist i princippet på Prin- t S

t cipskitsen. o k

o v e

Hovedstierne skal anlægges j på en måde, så de er farbare for både gående og cyklende boliger efter år 2020 færdsel.

ELKÆRVEJ Mindejorden De øvrige stier kan være i en mere simpel standard.

NY FORBINDELSESVEJ

evt. rundkørsel

ELKÆRVEJ

0 100 200m

Principskitse. Signaturforklaring bagest i hæftet.

7.1.1.R1 Aalborg Kommune 24.11.1997 Byplanrammer R2, Sulsted Nord Rekreativt område

Anvendelse Mål Rammeområdet omfatter søområdet ved Svanekærsgrøften * Rekreative formål ¤ øst for Stokbrovej. Det skal hovedsagelig henligge som * Tekniske anlæg # naturområde. * Landbrug Rammeområdet omfatter tillige et smalt areal mellem Holte- ¤ Primært naturområde vej og Stokbrovej. Dette areal består af Svanekærsgrøften incl. et 4 m bredt areal langs med og nordfor grøften (natursti). # Kun mindre anlæg, der er nødvendige a.h.t. områ- dets drift. I forbindelse med en fremtidig byudvikling øst for Stokbrovej (formentlig efter år 2020) udvides R2-området østpå, så det Anvendelsen er specificeret i skemaet Erhvervskatego- kommer til at omfatte et større sammenhængende areal langs rier, bilag A. med og syd for Svanekærsgrøften - herunder de eksisterende søer.

Byggemuligheder Det æstetiske * Højde max. 6½ m Området må ikke bebygges.

Der kan dog opføres nødvendige tekniske anlæg under forud- sætning af, at de indplaceres og udformes på en måde, som ikke virker skæmmende. Det betyder bl.a. at eventuelle transformere o.lign. skal udformes som små "huse" med høj tagrejsning og ikke som "kasser".

Byudstyr som lamper, bæn- ke, affaldsspande m.v. skal 0 100 200 300m udformes og opstilles på en måde, som tilgodeser områ- dets særlige karakter.

R2 Stokbrovej Det grønne Svanekærsgrøften

Holtevej Langs Stokbrovej plantes al- B1 lé-træer, hvor der er tilstræk- kelige vækstmuligheder.

Strindbergparken motorvej Hvor Stokbrovej krydser Sva- R2 nekærsgrøften kan indkørs-

len til byen evt. fremstå som jernbane B2 Bjørnsonparken en byport i form af tættere eller mere markant beplantning tilpasset forholdene på

Stokbrovej stedet.

Rammeområdets afgrænsning. Signaturforklaring bagest i hæftet. fortsætter næste side

24.11.1997 Aalborg Kommune 7.1.1.R2 Byplanrammer R2, Sulsted Nord Rekreativt område

Stier Der skal sikres areal til stier, som vist i princippet på Prin- cipskitsen.

Hovedstierne skal anlægges på en måde, så de er farbare for både gående og cyklende færdsel.

De øvrige stier kan være i en simpel standard (natursti langs åen).

Principskitse. Signaturforklaring bagest i hæftet.

7.1.1.R2 Aalborg Kommune 24.11.1997 Sulsted Syd

Sulsted Syd ...... 1 T.7.1.2 Illustrationsplan...... 2 T.7.1.2 Rammeområder ...... 3 T.7.1.2.B1, Sulsted Syd...... 5 T.7.1.2.B2, Sulsted Syd...... 7 T.7.1.2.B3, Sulsted Syd...... 9 T.7.1.2.C1, Sulsted Syd ...... 11 T.7.1.2.D1, Sulsted Syd ...... 13 T.7.1.2.D2, Sulsted Syd ...... 15 T.7.1.2.D3, Sulsted Syd ...... 17 T.7.1.2.D4, Sulsted Syd ...... 19 T.7.1.2.H1, Sulsted Syd ...... 21 T.7.1.2.O1, Sulsted Syd ...... 23 T.7.1.2.O2, Sulsted Syd ...... 25 Kommuneplanrammer Sulsted Syd Illustrationsplan

Illustrationsplan, Sulsted Syd. Signaturforklaring bagest i hæftet.

Sulsted Syd er området syd for Elkærvej - Ny forbindelsesvej.

Det omfatter 12 rammeområder afgrænset, som vist på kortet På Illustrationsplanen ovenfor er i grove træk vist den Rammeområder til højre. fastlagte struktur i Sulsted Syd. Detaljerne findes i Byplan- rammerne på de følgende blade.

7.1.2Aalborg Kommune 24.05.2004 Kommuneplanrammer Sulsted Syd Rammeområder

Rammeområder, Sulsted Syd. Signaturforklaring bagest i hæftet.

* B1, Boliger (Tvedens Allé) ...... blad 7.1.2.B1 * D3, Boliger og erhverv (v. Kuskgårdsv.)..blad 7.1.2.D3 * B2, Boliger (Øst for Småengevej)...... blad 7.1.2.B2 * D4, Boliger og erhverv (Toftelodden)...... blad 7.1.2.D4 * B3, Boliger (Nord for Toftegårdsvej) ...... blad 7.1.2.B3 * H1, Let industri m.m. (Landevejen) ...... blad 7.1.2.H1 * C1, Center (Elkærvej/Kuskgårdsvej) ...... blad 7.1.2.C1 * O1, Offentlig service (Ældrecenter) ...... blad 7.1.2.O1 * D1, Boliger og erhverv (Stationsbyen) ...... blad 7.1.2.D1 * O2, Offentlig service (Skole m.m.) ...... blad 7.1.2.O2 * D2, Boliger og erhverv (Mellembyen) ...blad 7.1.2.D2

24.05.2004Aalborg Kommune 7.1.2

Kommuneplanrammer B1, Sulsted Syd Boliger

N N

N Anvendelse N

ELKÆRVEJ N R 0 100 200m

R * Boliger (åben-lav) ¤ R N S

* Rekreative formål N N

N * Tekniske anlæg. R N N

N N

N N S

N S N

N S N N

N ¤ Kun fritliggende énbolighuse. N TVEDENS ALLÉ

N Anvendelsen er specificeret i skemaet Erhvervskatego-

rier, bilag A. S

SULSTED KÆRVEJ landbrug

VESTERGÅRDSVEJ

S R

Byggemuligheder S jernbane

R R N * Bebyggelsesprocent max. 25 1 2 S * Etager max. 1 / N R N N N 1 2 S N * Højde max. 8 / m. S S

R R

R landbrug F

jernbanestøj ca. 60 dB(A)

Principskitse. Signaturforklaring bagest i hæftet.

Miljø

* Miljøklasse 1, se skemaet Erhvervskategorier, bilag A.

* Ingen støjfølsomme formål, hvor jernbanestøjen overstiger de grænseværdier, der er angivet i skemaet Støj fra trafik, bilag C.

Mål Området omfatter hovedparten af Tvedens Allé, Sulsted Kær- vej og Vestergårdsvej. Det er udbygget med parcelhuse (énbo- lighuse) i 1-11/2 etage.

Den karakteristiske haveby-karakter, der understreges af be- Rammeområdets afgrænsning. plantning i skel og græsrabatter med allétræer langs vejene,

Signaturforklaring bagest i hæftet. skal fastholdes. fortsætter næste side

24.11.1997 Aalborg Kommune 7.1.2.B1 Kommuneplanrammer B1, Sulsted Syd Boliger

Det æstetiske Det grønne Bebyggelse skal i al væsentlighed opføres i naturmaterialer, Områdets haveby-karakter skal fastholdes. primært tegl, evt. med pudset eller vandskuret murværk. Bygningerne skal som hovedregel have høj tagrejsning (sadel- Eventuelle hegn i skel må som hovedregel kun være i form af tage o. lign.). beplantning.

Ved nybyggeri samt om- og tilbygninger bør der generelt gøres Eksisterende allé-beplantning langs vejene skal bevares. Her- en indsats for at højne det arkitektoniske niveau. udover skal, hvor der er tilstrækkelige vækstmuligheder, plantes allé-træer langs vejstrækninger uden træer. Udvendige tekniske installationer som f.eks. ventilationsan- læg, antenner o.l. kan kun opsættes, når de m.h.t. størrelse, ydre fremtræden og placering ikke virker æstetisk skæmmen- de. Stier Der skal sikres areal til stier, som vist i princippet på Princip- Tekniske anlæg, som f.eks. transformere, skal placeres og skitsen. udformes, så de er i harmoni med boligbebyggelsen i området.

Opvarmning Individuel naturgas.

7.1.2.B1 Aalborg Kommune 24.11.1997 Kommuneplanrammer B2, Sulsted Syd Boliger

Anvendelse Miljø

* Boliger (åben-lav/tæt-lav) ¤ * Miljøklasse 1, se skemaet Erhvervskategorier, bilag A. * Rekreative formål * Tekniske anlæg. * Ingen støjfølsomme formål, hvor trafikstøjen fra El- kærvej overstiger de grænseværdier, der er anført i ¤ I Toftegårdsparken kun fritliggende énbolighuse. skemaet Støj fra trafik, bilag C.

Anvendelsen er specificeret i skemaet Erhvervskatego- rier, bilag A. Mål Nordøst for Elkærvej (Toftegårdsparken) skal den åbne karakter med fritliggende énbolighuse i indtil 11/2 etage fastholdes. Byggemuligheder Sydvest for Elkærvej (området mellem Småengevej og Birke- * Bebyggelsesprocent (Toftegårdsparken) max. 25 stien) kan indrettes både åben-lav og tæt-lav boligbebyggelse. * Bebyggelsesprocent (sydvest for Elkærvej) max. 30 Bebyggelsen skal samles i boliggrupper omkring større fælles * Etager (Toftegårdsparken) max. 11/2 opholdsarealer. Inden for hver boliggruppe skal bebyggelses- * Etager (sydvest for Elkærvej) max. 21/2 strukturen være ensartet: enten åben-lav eller tæt-lav, se Prin- * Højde (Toftegårdsparken) max. 81/2 m cipskitsen næste side. * Højde (sydvest for Elkærvej) max. 111/2 m * Opholdsareal (sydvest for Elkærvej) min 15% af hele området som samlede fælles opholdsarealer. Det æstetiske Bebyggelsen skal opføres i naturmaterialer, primært tegl, evt. med pudset eller vandskuret murværk. Bygningerne skal som hovedregel have høj tagrejsning (sadeltage el. lign.).

Udvendige tekniske installationer som f.eks. ventilationsan- læg, antenner o.l. kan kun opsættes, når de m.h.t. størrelse, ydre fremtræden og placering ikke virker æstetisk skæmmende.

Tekniske anlæg, som f.eks. transformere, skal placeres og udformes, så de er i harmoni med boligbebyggelsen i området.

Byudstyr (lamper, bænke, affaldsspande, busskure m.v.) skal være i designmæssig harmoni og opstillet efter en samlet plan, så der opnås et godt helhedsindtryk.

Legeredskaber o. lign. på fælles opholdsarealer må ikke virke æstetisk skæmmende.

Det grønne Der skal plantes allé-træer langs Elkærvej, Kuskgårdsvej og hovedstierne, hvor der er tilstrækkelige vækstmuligheder.

Rammeområdets afgrænsning. I Toftegårdsparken skal haveby-karakteren fastholdes: beplant-

Signaturforklaring bagest i hæftet. ning i skel, græsrabat langs veje, evt. suppleret med allétræer. fortsætter næste side

24.11.1997 Aalborg Kommune 7.1.2.B2 Kommuneplanrammer B2, Sulsted Syd Boliger

I området sydvest for Elkærvej I området sydvest for Elkærvej skal de enkelte boliggrupper - skal plantes allétræer langs vejene, vejbetjenes direkte fra de omliggende veje (Elkærvej, Kusk- - skal samlede parkeringsarealer omgives af hække eller gårdsvej, Småengevej), se Principskitsen. flankeres af træer, - skal fælles opholdsarealer beplantes på en måde, som sikrer mulighed for forskellige former for aktiviteter. Stier Der skal sikres areal til stier, som vist i princippet på Princip- skitsen. Det trafikale Elkærvej udlægges som miljøvej for at skabe bedre forhold for Birkestien og den del af Kuskgårdsvej, der ligger vest for de svage trafikanter og mere tålelige forhold for beboerne herfor, giver kun vejadgang til få ejendomme. Begge vej- langs vejen. strækninger indgår derfor i hovedstisystemet.

I området sydvest for Elkærvej skal der, fra samtlige boliggrupper, etableres stiforbindelser til hovedstierne.

Principskitse. Signaturforklaring bagest i hæftet.

Kollektiv trafik Der skal sikres areal til busholdeplads, hvor hovedstien krydser Elkærvej (ved Toftegårdscenteret). evt. rundkørsel

Opvarmning

TOFTEGÅRDSVEJ Individuel naturgas.

Vendelparken N

N N

N N 0 100 200m N N

N N N N N N N N N N N N N N

N N N N N N N SMÅENGEVEJ N N ARKEN N N

N TOFTEGÅRDSP

SULSTED LANDEVEJ

N N

parken Stegenborg-

N N N N

N N

N N N

N N

N N N

N N

sø N

P N

N N

N Sulstedparken ELKÆRVEJ N

F R S

R S

S Gartnerkrogen S

R N N N N N

F N N N KUSKGÅRDSVEJ S N BIRKESTIEN N F

N N S R S S

R F

N N N N N

7.1.2.B2 Aalborg Kommune 24.11.1997 Kommuneplanrammer B3, Sulsted Syd Boliger

Anvendelse Miljø

* Boliger (åben-lav/ * Kulturelle formål ¤ * Miljøklasse 1-2, se skemaet Erhvervskategorier, bi- tæt-lav/etagehuse) * Fritidsformål ¤ lag A. * Butikker ¤ * Institutioner ¤ * Hotel/restaurant ¤ * Rekreative formål * Ingen støjfølsomme formål, hvor trafikstøjen fra El- * Klinikker ¤ * Tekniske anlæg. kærvej eller den nye forbindelsesvej overstiger de grænseværdier, der er anført i skemaet Støj fra trafik, ¤ Kun på ejendommen Toftegård. Der må ikke indret- bilag C. tes Butikker eller Restaurant med bruttoetageareal større end 300 m2.

Anvendelsen er specificeret i skemaet Erhvervskatego- rier, bilag A. Mål Området strækker sig fra Toftegårdsvej til og med den fremtidige forbindelsesvej. Det ligger meget centralt i byen. Det opdeles i en nordlig og en sydlig del adskilt af et fællesareal med skovagtig karakter. Byggemuligheder Hele området skal anvendes til boliger incl. eventuelle fælles- * Bebyggelsesprocent max. 40 huse o. lign. Byplanrammerne giver mulighed for at opføre en * Etager max. 21/2 relativ tæt og høj bebyggelse. Den sydlige del af området, der * Højde max. 111/2 m ligger i direkte tilknytning til Toftegårdscenteret (ældrecen- * Opholdsareal: min. 10% af hele området som samle- ter), forbeholdes boliger specielt egnede til ældre og handi- de fælles opholdsarealer. cappede.

Ejendommen i det syd-østlige hjørne (Toftegård) ligger attraktivt for en række fremtidige aktiviteter i tilknytning til idrætsområdet eller ældrecenteret. Derfor er det muligt her at indrette visse former for erhverv, institutioner m.m.

Områdets afgrænsning mod nord kan justeres i forbindelse med vejprojektet for den nye forbindelsesvej.

Det æstetiske Bebyggelsen skal opføres i naturmaterialer, primært tegl, evt. med pudset eller vandskuret murværk. Bygninger skal, som hovedregel, have høj tagrejsning.

Bygninger/bebyggelser skal udformes så der opnås et arkitektonisk set godt helhedsindtryk.

Udvendige tekniske installationer som f.eks. ventilationsan- læg, antenner o.l. kan kun opsættes, når de m.h.t. størrelse, ydre fremtræden og placering ikke virker æstetisk skæmmen- de.

Rammeområdets afgrænsning. Tekniske anlæg, som f.eks. transformere, skal placeres og

Signaturforklaring bagest i hæftet. udformes i harmoni med bebyggelsen i området. fortsætter næste side

24.11.1997Aalborg Kommune 7.1.2.B3 Kommuneplanrammer B3, Sulsted Syd Boliger

Stier Byudstyr (lamper, bænke, affaldsspande, skilte etc.) skal Der skal sikres areal til stier, som vist i princippet på Princip- indbyrdes være i designmæssig harmoni og opstilles efter en skitsen. samlet plan.

Hvis Toftegård anvendes til erhvervsformål skal eventuel reklameskiltning være diskret og i harmoni med bebyggelsen. Kollektiv trafik Der må ikke være udendørs oplag. Der skal sikres areal til busholdeplads ved forbindelsesvejen.

Det grønne Opvarmning Beplantningen skal etableres på en måde, så der opnås en god Individuel naturgas. helhedsvirkning. Således må eventuelle hegn i skel, som hovedregel, kun være i form af beplantning.

Der skal plantes allé-træer langs samtlige stier og veje, hvor der er tilstrækkelige vækstmuligheder.

Langs den nye forbindelsesvej forventes friarealer af en sådan bredde, at der langs begge vejsider kan plantes allé-træer i to rækker.

Træer skal indgå som et vigtigt element på eventuelle torve og pladser.

Samlede parkeringsarealer skal omgives af hække eller flankeres af træer.

Det trafikale Langs den nye forbindelsesvej udlægges areal til stier og allé- beplantning. Arealet langs forbindelsesvejen skal være af en sådan bredde, at der opnås en naturlig dæmpning af trafikstø- jen mod de fremtidige boligområder (se ovenfor: Miljø).

Elkærvej udlægges som miljøvej for at skabe bedre forhold for de svage trafikanter og mere tålelige forhold for beboerne langs vejen.

Den eksisterende Toftegårdsvej nedlægges som adgangsvej til Toftegård og P-pladsen ved idrætsanlægget. Der er 2 muligheder for en ny adgangsvej til Toftegård, idrætsanlæg og de fremtidige boliger i området (se Principskitsen):

- enten fra Elkærvej (evt. via en rundkørsel ved Småengevej)

- eller fra den nye forbindelsesvej (via en vej langs idrætsan- lægget). Principskitse. Signaturforklaring bagest i hæftet.

7.1.2.B3 Aalborg Kommune 24.11.1997 Kommuneplanrammer C1, Sulsted Syd Center

Anvendelse

* Boliger (åben-lav/ * Trykkerier tæt-lav) * Kulturelle formål * Butikker * Fritidsformål * Butikker m. værksted * Undervisning * Hotel/restaurant * Institutioner * Klinikker * Rekreative formål * Kontorer * Tekniske anlæg ¤ * Service * Værksteder o.l. * Benzinsalg

¤ Der skal sikres areal til kildeplads for vandindvinding.

Der må ikke indrettes butikker med et bruttoetageareal Byggemuligheder større end 1.000 m2. * Bebyggelsesprocent max. 40 Der må ikke indrettes værksteder o.l. med et bruttoeta- * Etager max. 21/2 2 geareal større end 200 m . * Højde max. 111/2 m. ¤

Anvendelsen er specificeret i skemaet Erhvervskatego- ¤ Tårne kupler og andre markante bygningsdele må rier, bilag A. opføres i indtil 121/2 m´s højde.

Miljø

* Miljøklasse 1-2, se skemaet Erhvervskategorier, bilag A.

* De vejledende grænseværdier for virksomhedsstøj fremgår af skemaet Støj fra erhverv, bilag B.

* Ingen støjfølsomme formål, hvor trafikstøjen fra Sul- sted Landevej og Elkærvej overstiger de grænsevær- dier, der er anført i skemaet Støj fra trafik, bilag C.

Mål Området ligger let tilgængeligt ved Sulsted Landevej og Elkærvej. Det er placeret i direkte tilknytning til skole, hal og idrætsanlæg. Med andre ord er det stedet i byen, hvor de fleste borgere dagligt passerer.

Byplanrammerne giver mulighed for at centeret kan udbygges Rammeområdets afgrænsning. med butikker, service og andre publikumsorienterede formål,

Signaturforklaring bagest i hæftet. i den udstrækning, der opstår ønsker og behov. fortsætter næste side

24.11.1997Aalborg Kommune 7.1.2.C1 Kommuneplanrammer C1, Sulsted Syd Center

Det æstetiske I området er der nyere og ældre bygninger af vidt forskellig - Eventuel udendørs oplag må kun have et beskedent omfang størrelse og udseende. og skal finde sted inden for hegnede arealer i direkte tilknytning til bebyggelsen. Fremover skal der lægges mere vægt på den arkitektoniske udformning:

- Ny bebyggelse samt om- og tilbygninger skal i større Det grønne udstrækning tilpasses hinanden. Bebyggelsen må gerne Friarealet mellem Sulsted Landevej, Kuskgårdsvej og Dok- markere sig med en varieret eller særpræget arkitektur, der torstien skal friholdes for bebyggelse og henligge som græs- er med til at understrege områdets status som center. areal beplantet med grupper af træer eller buske.

- Udvendige tekniske installationer som f.eks. ventilations- Langs Harald Branths Vej, Elkærvej og Kuskgårdsvej plantes anlæg, antenner o.l. kan kun opsættes, når de m.h.t. størrel- allétræer, hvor der er tilstrækkelige vækstmuligheder. se, ydre fremtræden og placering ikke virker æstetisk skæmmende. Parkeringsarealer skal omgives af hække eller flankeres af træer. - Tekniske anlæg, som f.eks. transformere, skal placeres og udformes, så de er i harmoni med den øvrige bebyggelse.

- Skiltning og byudstyr (reklameskilte, gadelamper, affalds- Det trafikale kurve, bænke etc.) skal form-, farve- og materialemæssigt Elkærvej og Kuskgårdsvej udlægges som miljøveje for at tilpasses de enkelte bygninger og hinanden, så der opnås et skabe bedre forhold for de svage trafikanter og mere tålelige godt helhedsindtryk. forhold for beboerne langs vejen.

- Belægning på gader, torve og pladser skal være i indbyrdes Parkeringspladserne på hhv. Doktorstien og på hjørnet af harmoni og udføres i gedigne materialer. Elkærvej/Sulsted Landevej fastholdes.

Herudover udlægges areal til parkering i tilknytning til Ha- rald Branths Vej, så gaden kan friholdes for parkerede biler.

Stier Der skal sikres areal til stier placeret som vist i princippet på Principskitsen.

Kollektiv trafik Der skal sikres areal til busholdeplads ved Sulsted Lan- devej og Elkærvej.

Opvarmning Principskitse. Signaturforklaring bagest i hæftet. Individuel naturgas.

7.1.2.C1Aalborg Kommune 24.11.1997 Kommuneplanrammer D1, Sulsted Syd Boliger og erhverv

Anvendelse

* Boliger (åben-lav/ * Kulturelle formål tæt-lav) * Fritidsformål * Butikker * Undervisning * Butikker m. værksted * Institutioner * Hotel/restaurant * Rekreative formål * Klinikker * Tekniske anlæg * Kontorer * Engroshandel o.l. * Service * Værksteder o.l. * Trykkerier

Der må kun drives erhverv i tilknytning til en bolig. Den enkelte virksomheds bruttoetageareal må max. være 200 m2 (disse begrænsninger gælder ikke for: Hotel/restaurant, Kulturelle formål, Fritidsformål og Institutioner).

Anvendelsen er specificeret i skemaet Erhvervskatego- rier, bilag A. Miljø

* Miljøklasse 1-3, se skemaet Erhvervskategorier, bi- Byggemuligheder lag A.

* Bebyggelsesprocent (boliger) max. 25 * De vejledende grænseværdier for virksomhedsstøj * Bebyggelsesprocent (anden bebyggelse) max. 40 fremgår af skemaet Støj fra erhverv, bilag B. * Etager max. 11/2 * Højde max. 81/2 m. * Ingen støjfølsomme formål, hvor jernbanestøjen overstiger de grænseværdier, der er angivet i skemaet Støj fra trafik, bilag C.

Mål Området omfatter bebyggelsen langs Elkærvejs sydside i Stationsbyen.

Sammen med bebyggelsen langs Elkærvejs nordside (se ram- meområde D1, Sulsted Nord), er der - på strækningen fra jernbanen til Tvedens Allé - tale om et bevaringsværdigt forløb af karakteristiske stationsbyhuse.

Bebyggelsen er opført i eller tæt ved skel, så gaderummet får en egentlig bymæssig karakter.

Området har gennem tiden været anvendt til både bolig og erhverv. Muligheden for at indrette lettere former for erhverv Rammeområdets afgrænsning. opretholdes, idet dog karakteren af boligområde skal bevares

Signaturforklaring bagest i hæftet. (se ovenfor under Anvendelse og Miljø). fortsætter næste side

24.11.1997Aalborg Kommune 7.1.2.D1 Kommuneplanrammer D1, Sulsted Syd Boliger og erhverv

Det æstetiske Bebyggelse skal i al væsentlighed opføres i naturmaterialer, primært tegl, evt. med pudset eller vandskuret murværk. Bygningerne skal som hovedregel have høj tagrejsning (sadeltage o. lign.).

Ny bebyggelse samt om- og tilbygninger langs Elkærvej (vest for Tvedens Allé), skal indordnes den gamle stationsbybebyggelses struktur og karakter, især hvad angår bygningernes placering, proportioner, byggematerialer og farver.

I den øvrige del af området bør der generelt satses på at højne det arkitektoniske niveau.

Udvendige tekniske installationer som f.eks. ventilationsan- læg, antenner o.l. kan kun opsættes, når de m.h.t. størrelse, ydre fremtræden og placering ikke virker æstetisk skæmmende.

Tekniske anlæg, som f.eks. transformere, skal placeres og udformes i harmoni med bebyggelsen i området.

Reklameskiltning skal være diskret og udført i harmoni med Principskitse. Signaturforklaring bagest i hæftet. bebyggelsen.

Udendørs oplag må kun have et beskedent omfang og skal Det trafikale finde sted inden for tæt hegnede arealer i direkte tilknytning til Elkærvej udlægges som miljøvej for at skabe bedre forhold bebyggelsen. for de svage trafikanter og mere tålelige forhold for beboerne langs vejen.

Det grønne Langs vejene skal der plantes allé-træer, hvor der er tilstræk- Stier kelige vækstmuligheder. Der skal sikres areal til stier, som vist i princippet på Princip- skitsen. Samlede parkeringsarealer skal omgives af hække eller flankeres af træer.

Hegn i skel må, som hovedregel, kun være i form af beplant- Opvarmning ning. Individuel naturgas.

7.1.2.D1Aalborg Kommune 24.11.1997 Kommuneplanrammer D2, Sulsted Syd Boliger og erhverv

Anvendelse Byggemuligheder

* Boliger (åben-lav/ * Trykkerier * Bebyggelsesprocent max. 40 tæt-lav/etagehuse) * Kulturelle formål * Etager max. 21/2 * Butikker * Fritidsformål * Højde max. 111/2 m. ¤ * Butikker m. værksted * Undervisning * Hotel/restaurant * Institutioner ¤ Tårne, kupler og andre markante bygningsdele må * Klinikker * Rekreative formål opføres i indtil 12½ m's højde. * Kontorer * Tekniske anlæg * Service * Værksteder o.l. * Benzinsalg

Der må kun etableres virksomheder mod Elkærvej. Miljø

Den enkelte virksomheds bruttoetageareal må max. være * Miljøklasse 1-3, se skemaet Erhvervskategorier, bi- 200 m2 (disse begrænsninger gælder ikke for: Hotel/ lag A. restaurant, Kulturelle formål, Fritidsformål og Instituti- oner). * De vejledende grænseværdier for virksomhedsstøj fremgår af skemaet Støj fra erhverv, bilag B. Anvendelsen er specificeret i skemaet Erhvervskatego- rier, bilag A. * Ingen støjfølsomme formål, hvor trafikstøjen fra El- kærvej eller den nye forbindelsesvej overstiger de grænseværdier, der er anført i skemaet Støj fra trafik, bilag C.

Mål Området omfatter bebyggelsen langs Elkærvejs østside i Mel- lembyen. Det ligger centralt og let tilgængeligt.

Området skal kunne anvendes til boliger og publikumsorienterede formål. Området kan udvides på arealet vest for Elkær- vej, hvis der opstår behov. Dette areal er udlagt som interes- seområde, jfr. Illustrationsplanen, blad 7.1.2.

Byplanrammerne giver mulighed for at opføre en relativ tæt og høj bebyggelse, begrundet i områdets beliggenhed og anvendelsesmuligheder.

Områdets afgrænsning mod nord kan justeres i forbindelse med vejprojektet for den nye forbindelsesvej.

Signaturforklaring bagest i hæftet. fortsætter næste side

24.11.1997Aalborg Kommune 7.1.2.D2 Kommuneplanrammer D2, Sulsted Syd Boliger og erhverv

Det langsigtede mål er at opnå en mere byagtig karakter langs N N

N Elkærvej - gerne i form af bygninger i markant eller særpræget N 0 100 200m arkitektur, som kan være med til at øge byens attraktionsværdi. Mindejorden N

N N

Udvendige tekniske installationer som f.eks. ventilationsan- N evt. ny adgangsvej

N NY FORBINDELSESVEJ

N læg, antenner o.l. kan kun opsættes, når de m.h.t. størrelse, N

N N

N ydre fremtræden og placering ikke virker æstetisk skæmmen- N de. N

N evt. rundkørsel Tekniske anlæg, som f.eks. transformere, skal placeres og

udformes i harmoni med bebyggelsen i området. N N

Byudstyr (lamper, bænke, affaldsspande etc.) samt reklame- STOKBROVEJ

N skiltning skal være indbyrdes afstemt og opsættes efter en N samlet plan. interesseområde

for udvidelse af N rammeområde D2 Udendørs oplag må kun have et beskedent omfang og skal finde sted inden for tæt hegnede arealer i direkte tilknytning til bebyggelsen.

Det grønne evt. ny adgangsvej evt. rundkørsel Arealerne i områdets nordlige og sydlige del skal henligge som åbne græsarealer med grupper af træer og buske, og/eller indrettes som torve/pladser. TOFTEGÅRDSVEJ N

N Langs Elkærvej skal plantes allé-træer, hvor der er tilstrække- ældrecenter

N lige vækstmuligheder. SMÅENGEVEJ

N N

Samlede parkeringsarealer skal omgives af hække eller flan- Principskitse. Signaturforklaring bagest i hæftet. keres af træer.

Hegn i skel må, som hovedregel, kun være i form af beplantning.

Det trafikale Stokbrovej i forbindelse med en ny vejadgang til ældrecenter Elkærvej udlægges som miljøvej for at skabe bedre forhold og idrætsanlæg eller som følge af Elkærvejs ombygning til for de svage trafikanter og mere tålelige forhold for beboerne miljøvej, se Principskitsen. langs vejen.

Rammeområdets nordligste del omfatter reservation til den nye forbindelsesvej mellem Elkærvej og Sulsted Landevej, se Stier Principskitsen. Arealet til forbindelsesvejen udlægges i en Der skal sikres areal til stier, som vist i princippet på Princip- sådan bredde, at der er plads til stier og allé-beplantning. skitsen.

Ved anlæg af forbindelsesvejen lukkes den nordlige del af Stokbrovej for biltrafik. Opvarmning I rammeområdets sydligste del kan der ske en omlægning af Individuel naturgas.

7.1.2.D2Aalborg Kommune 24.11.1997 Kommuneplanrammer D3, Sulsted Syd Boliger og erhverv

Anvendelse Miljø

* Boliger (åben-lav) ¤ * Undervisning * Miljøklasse 1-2, se skemaet Erhvervskategorier, bi- * Kontorer # * Institutioner lag A. * Service # * Rekreative formål * Trykkerier # * Tekniske anlæg * De vejledende grænseværdier for virksomhedsstøj * Kulturelle formål * Værksteder o.l. # fremgår af skemaet Støj fra erhverv, bilag B. * Fritidsformål * Ingen støjfølsomme formål, hvor trafikstøjen fra Sul- ¤ Kun fritliggende énbolighuse. sted Landevej overstiger de grænseværdier, der er anført i skemaet Støj fra trafik, bilag C. # Der må kun drives erhverv i tilknytning til en bolig, og ejendommen som helhed må ikke ændre karakter af bolig.

Anvendelsen er specificeret i skemaet Erhvervskatego- Mål rier, bilag A. Området ligger i byens sydlige udkant, let tilgængeligt overfor centeret. Området må anvendes til boliger samt visse typer småerhverv m.v. - dog ikke butikker.

Langs Sulsted Engvej skal den åbne karakter med fritliggende Byggemuligheder huse bevares, så den harmoniske overgang til det åbne flade landskab fastholdes. Derfor må der ikke foretages nye udstyk- * Bebyggelsesprocent max. 25 ninger med henblik på bebyggelse. * Etager max. 11/2 * Højde max. 81/2 m. Den smukke gamle præstegård har høj bevaringsværdi som understreges af beliggenheden midt i et stort haveanlæg med åben karakter mod nord (mod indgangen), og skovagtig karakter mod syd. Denne tilstand skal fastholdes.

Det æstetiske Præstegården fra 1795 er en markant 19-fags bindingsværks- bygning med tegltag, opført symmetrisk omkring en trefags gavlkvist. Bygningen, og dens frie beliggenhed i haveanlæg- get, skal bevares. Eventuel nybyggeri må kun finde sted i områdets nord-østlige del og skal ske i respekt for præstegår- den for så vidt angår bygningsproportioner og materialevalg.

Generelt i hele området gælder:

- Nybyggeri samt om- og tilbygninger skal tilpasses den eksisterende bebyggelse kendetegnet ved små og mellem- store huse med sadeltage.

- Udvendige tekniske installationer som f.eks. ventila- tionsanlæg, antenner o.l. kan kun opsættes, når de m.h.t. størrelse, ydre fremtræden og placering ikke virker æstetisk Rammeområdets afgrænsning. skæmmende.

Signaturforklaring bagest i hæftet. fortsætter næste side

24.11.1997Aalborg Kommune 7.1.2.D3 Kommuneplanrammer D3, Sulsted Syd Boliger og erhverv

- Tekniske anlæg, som f.eks. transformere, skal placeres og Udsigten fra Sulsted Engvej over de lavtliggende mark- og udformes, så de er i harmoni med den øvrige bebyggelse. engarealer skal bevares. Derfor må beplantningen langs vejens syd-vestside kun bestå af enkeltstående træer og buske. - Eventuel reklameskiltning skal være diskret og udført i Langs veje og stier iøvrigt skal der, hvor der er tilstrækkelige harmoni med bebyggelsen og beplantningen. vækstmuligheder, plantes allétræer.

- Udendørs oplag må kun have et beskedent omfang og skal Byporten ved Sulsted Landevej (se Principskitsen) består af finde sted inden for tæt hegnede arealer. et cirkulært areal med radius på 75 m og centrum i landevejen. Arealet beplantes med ensartede træer, så det fremtræder som en lille lund. Kørebanen gennem lunden opdeles af en midterrabat med tilsvarende træbeplantning, såfremt der kan skaffes Det grønne tilstrækkelige vækstmuligheder. Områdets grønne karakter skal fastholdes. Hegn i skel må, som hovedregel, kun være i form af beplantning.

Træerne i området syd for præstegården (i præstegårdshaven Det trafikale og på gadejorden, se Principskitsen), skal bevares og fornyes Vejene i området er biltrafikmæssig set meget fredelige og i den udstrækning, det er nødvendigt. indgår for størstedelens vedkommende i hovedstinettet.

Stier Stierne, vist på Principskit- sen, skal opretholdes.

Opvarmning Individuel naturgas.

Principskitse. Signaturforklaring bagest i hæftet.

7.1.2.D3Aalborg Kommune 24.11.1997 Kommuneplanrammer D4, Sulsted Syd Boliger og erhverv

Anvendelse

N * Boliger (åben-lav) N * Store specialbutikker

* Kontorer (ikke publikumsorienterede formål) ¤ N

* Service (ikke publikumsorienterede formål) ¤ N

N * Trykkerier SULSTED LANDEVEJ

R * Rekreative formål S R S

* Tekniske anlæg N * Engroshandel o.l.

N S * Transport o.l. S S * Værksteder o.l. N

N N N

TOFTELODDEN N

¤ Publikumsorienterede Kontorer og Service ønskes N

N N

placeret vest for Sulsted Landevej for at understøtte N HAMMERVEJ

byens struktur og handelsliv. N

N byport S N

Der må ikke indrettes virksomheder med et bruttoetage- N

2 N

areal større end 250 m . N N

N Anvendelsen er specificeret i skemaet Erhvervskatego- N

rier, bilag A. N

N N udsigt N N

N N N N

N N

N N N

N N N N

N N N N N

N N

N Byggemuligheder N N

N N N N

S * Bebyggelsesprocent (boliger) max. 25 S * Bebyggelsesprocent (anden bebyggelse) max. 40 1 R * Etager max. 1 /2 N 0 N 100 200m * Højde max. 81/2 m. Principskitse. Signaturforklaring bagest i hæftet.

Miljø

* Miljøklasse 1-3, se skemaet Erhvervskategorier, bilag A.

* De vejledende grænseværdier for virksomhedsstøj fremgår af skemaet Støj fra erhverv, bilag B.

* Ingen støjfølsomme formål, hvor trafikstøjen fra Sul- sted Landevej overstiger de grænseværdier, der er Rammeområdets afgrænsning. anført i skemaet Støj fra trafik, bilag C.

Signaturforklaring bagest i hæftet. fortsætter næste side

24.11.1997Aalborg Kommune 7.1.2.D4 Kommuneplanrammer D4, Sulsted Syd Boliger og erhverv

Mål Området ligger øst for Sulsted Landevej, hvor der ikke er planlagt yderligere byudvikling. Den åbne karakter med fritliggende huse skal fastholdes.

Området er let tilgængeligt, men belastet af biltrafik. Derfor udlægges det som blandet bolig- og erhvervsområde.

Det æstetiske Bebyggelse skal i al væsentlighed opføres i naturmaterialer, primært tegl, evt. med pudset eller vandskuret murværk. Bygningerne skal som hovedregel have høj tagrejsning.

Særlig langs Sulsted Landevej og Hammervej (der er byens indfaldsveje) skal sikres et højt arkitektonisk niveau - gerne i Byporten ved Hammervej (se Principskitsen) består af et form af bygninger i en varieret eller særpræget arkitektur. cirkulært areal med radius på 60 m og centrum i Hammervej. Arealet beplantes med ensartede træer, så det fremtræder som Udvendige tekniske installationer som f.eks. ventilationsan- en lille lund. læg, antenner o.l. kan kun opsættes, når de m.h.t. størrelse, ydre fremtræden og placering ikke virker æstetisk skæmmen- de. Stier Tekniske anlæg, som f.eks. transformere, skal placeres og Der skal sikres areal til stien vist på Principskitsen. udformes i harmoni med bebyggelsen i området.

Skiltning skal være diskret og udført i harmoni med bebyggelsen. Kollektiv trafik Der skal sikres areal til busholdeplads ved Sulsted Landevej. Udendørs oplag må kun have et beskedent omfang og skal finde sted inden for tæt hegnede arealer i direkte tilknytning til bebyggelsen. Opvarmning Udendørs udstilling af salgsprodukter (f.eks. biler) kan tilla- Individuel naturgas. des i den udstrækning det ikke virker dominerende eller ødelæggende for helhedsindtrykket i området.

Det grønne Hegn i skel mod det åbne land må kun være i form af beplantning.

Langs Sulsted Landevej og Hammervej plantes allé-træer, hvor der er tilstrækkelige vækstmuligheder.

Langs østsiden af Toftelodden plantes allé-træer, som marke- ring af grænsen til det åbne land.

7.1.2.D4Aalborg Kommune 24.11.1997 Kommuneplanrammer H1, Sulsted Syd Let industri m.m.

Anvendelse Mål Området ligger let tilgængeligt ved Sulsted Landevej i direkte * Tekniske anlæg tilknytning til kommunens distriktskontor. Det skal fortsat * Transport o.l. kunne anvendes til kommunal materielgård (oplagsvirksom- * Oplagsvirksomhed o.l. hed m.v.) og visse former for tekniske anlæg m.m. * Værksteder o.l.

Anvendelsen er specificeret i skemaet Erhvervskatego- rier, bilag A. Det æstetiske Byggeri, der arkitektonisk set er af ringe standard og derfor vil kunne påvirke helhedsindtrykket af omgivelserne i negativ retning, skal skjules af beplantning.

Byggemuligheder Større tekniske anlæg, der kan ses videnom (høje antennean- læg m.m.), skal udformes og indrettes på en måde, som ikke * Bebyggelsesprocent max. 40. virker skæmmende. * Højde (bygninger) max. 121/2 m * Højde (tekniske anlæg) max. 50 m. Skiltning skal være diskret.

Udendørs oplag må ikke være synligt fra omgivelserne.

Miljø

* Miljøklasse 1-3, se skemaet Erhvervskategorier, bilag A.

* De vejledende grænseværdier for virksomhedsstøj fremgår af skemaet Støj fra erhverv, bilag B.

Rammeområdets afgrænsning. Principskitse.

Signaturforklaring bagest i hæftet Signaturforklaring bagest i hæftet. fortsætter næste side

24.11.1997Aalborg Kommune 7.1.2.H1 Kommuneplanrammer H1, Sulsted Syd Let industri m.m.

Det grønne Langs Sulsted Landevej og hovedstien plantes allé-træer, hvor der er tilstrækkelige vækstmuligheder.

Beplantningen iøvrigt skal etableres på en måde, så der opnås en god helhedsvirkning. Hegn i skel må, som hovedregel, kun være i form af beplantning.

Samlede parkeringsarealer skal omgives af hække eller flankeres af træer.

Det trafikale Området skal trafikbetjenes fra Sulsted Landevej.

Stier Der skal sikres areal til sti som vist på Principskitsen.

Opvarmning Individuel naturgas.

7.1.2.H1Aalborg Kommune 24.11.1997 Kommuneplanrammer O1, Sulsted Syd Offentlig service

Anvendelse Miljø

* Miljøklasse 1-2, se skemaet Erhvervskategorier, bi- * Boliger ¤ * Undervisning lag A. * Klinikker # * Institutioner * Kulturelle formål * Rekreative formål * De vejledende grænseværdier for virksomhedsstøj * Fritidsformål * Tekniske anlæg. fremgår af skemaet Støj fra erhverv, bilag B. ¤ Kun ældreboliger og lign. * Ingen støjfølsomme formål, hvor trafikstøjen fra El- kærvej overstiger de grænseværdier, der er anført i # Kun i tilknytning til områdets institutioner. skemaet Støj fra trafik, bilag C. Anvendelsen er specificeret i skemaet Erhvervskatego- rier, bilag A.

Mål Området ligger centralt i byen og omfatter ældrecenteret Byggemuligheder Toftegårdcenteret. Det gamle alderdomshjem kan evt. ombygges til ældreboliger eller anvendes til andre former for offentlig service. * Bebyggelsesprocent max. 40 for området under ét. * Etager max. 21/2 * Højde max. 111/2 m. Det æstetiske Eventuel nybyggeri samt om- og tilbygninger skal ske med respekt for den bestående bebyggelse, hvad angår proportioner og materialevalg.

Tekniske anlæg, som f.eks. transformere, skal placeres og udformes i harmoni med bebyggelsen i området.

Udvendige tekniske installationer som f.eks. ventilationsan- læg, antenner o.l. kan kun opsættes, når de m.h.t. størrelse, ydre fremtræden og placering ikke virker æstetisk skæmmen- de.

Rammeområdets afgrænsning.

Signaturforklaring bagest i hæftet. fortsætter næste side

24.11.1997Aalborg Kommune 7.1.2.O1 Kommuneplanrammer O1, Sulsted Syd Offentlig service

Skiltning skal være diskret og udført i harmoni med bebyggel- Langs veje og hovedstier plantes allé-træer, hvor der er til- sen. strækkelige vækstmuligheder.

Byudstyr (lamper, bænke, affaldsspande m.m.) skal indbyrdes Samlede parkeringsarealer skal omgives af hække eller flan- være i designmæssig harmoni og opstillet efter en samlet plan. keres af træer.

Udendørs oplag må kun have et beskedent omfang og skal finde sted inden for tæt hegnede arealer. Det trafikale Elkærvej udlægges som miljøvej for at skabe bedre forhold for de svage trafikanter og mere tålelige forhold for beboerne Det grønne langs vejen. Områdets grønne karakter skal fastholdes. Hegn i skel må som hovedregel kun være i form af beplantning. Den eksisterende Toftegårdsvej nedlægges som adgangsvej til P-pladsen ved idrætsanlæg m.m. Der er to muligheder for en ny vejadgang, se Principskitsen:

- enten fra Elkærvej (evt. via en rundkørsel ved NY FORBINDELSESVEJ Småengevej)

N N - eller fra den nye forbin- N delsesvej (via en vej langs N SULSTED LANDEVEJ idrætsanlægget).

N evt. ny adgangsvej Stier

N N Der skal sikres areal til stier, STOKBROVEJ

N som vist i princippet på Prin-

N ELKÆRVEJ cipskitsen.

Kollektiv trafik Der skal sikres areal til bus- evt. ny adgangsvej holdeplads på Elkærvej. evt. rundkørsel

N TOFTEGÅRDSVEJ Opvarmning

N idræt N

N N Individuel naturgas.

ældrecenterN

SMÅENGEVEJ N N

N N

N N N N N N N N N N

N N 0 100 200m N Principskitse. Signaturforklaring bagest i hæftet.

7.1.2.O1Aalborg Kommune 24.11.1997 Kommuneplanrammer O2, Sulsted Syd Offentlig service

Anvendelse

* Klinikker ¤ * Kulturelle formål * Fritidsformål * Undervisning * Institutioner # * Rekreative formål * Tekniske anlæg.

¤ Kun i tilknytning til skole eller institution.

# Kun børne- og ungdomsinstitutioner.

Anvendelsen er specificeret i skemaet Erhvervskatego- rier, bilag A.

Byggemuligheder

* Bebyggelsesprocent max. 20 for området under ét. * Etager max. 31/2 * Højde max. 15 m. ¤

¤ Idrætshaller, lysmaster samt tårne, kupler og andre markante bygningsdele kan opføres i indtil 20 m's højde.

Miljø

* Miljøklasse 1-3, se skemaet Erhvervskategorier, bilag A.

* De vejledende grænseværdier for virksomhedsstøj fremgår af skemaet Støj fra erhverv, bilag B.

* Ingen støjfølsomme formål, hvor trafikstøjen overstiger de grænseværdier, der er anført i skemaet Støj fra Rammeområdets afgrænsning. trafik, bilag C.

Signaturforklaring bagest i hæftet. fortsætter næste side

24.05.2004Aalborg Kommune 7.1.2.O2 Kommuneplanrammer O2, Sulsted Syd Offentlig service

stitunnel S byport

NY FORBINDELSESVEJ

N evt. ny adgangsvej

N Mål N

Området afgrænses mod nord N

N langs den nye forbindelses-

vej. Denne afgrænsning kan N N justeres i forbindelse med vejprojekteringen.

SULSTED LANDEVEJ Området er let tilgængeligt uanset om man er i bil, i bus, gående eller cyklende. evt. ny adgangsvej I området er der samlet store offentlige, pladskrævende idræt funktioner: skole, idrætsan- N læg og distriktskontor. Der er N

TOFTEGÅRDSVEJ N

N lagt vægt på at sikre disse og N N afledte aktiviteter tilstrække- N N lige udviklingsmuligheder. N N

N N

ELKÆRVEJ N

N N N N N N N N N N Det æstetiske N

klubhus N N N N Bebyggelse skal hovedsage- N N

N lig opføres i naturmaterialer, distriks-N

kontorN men må gerne være markant i TOFTEGÅRDSPARKEN sit arkitektoniske udtryk. N N idræt

N Udvendige tekniske installa- N

N tioner som f.eks. ventilations- N

N anlæg, antenner o.l. kan kun N N N N

N N

hal N

N N opsættes, når de m.h.t. stør- N skole

N N

N N N

N N

N N N relse, ydre fremtræden og pla- N

N N

P N

N N

N cering ikke virker æstetisk N skæmmende. N

S bibliotek

R N N N N N

Tekniske anlæg, som f.eks. N F N N

S transformere, skal placeres og N N F 0 100 200m N udformes i harmoni med be- N

byggelsen i området. Principskitse. Signaturforklaring bagest i hæftet. fortsætter næste side

7.1.2.O2Aalborg Kommune 24.05.2004 Kommuneplanrammer O2, Sulsted Syd Offentlig service

Det trafikale Byudstyr (skilte, lamper, bænke m.m.) skal indbyrdes være i Langs den nye forbindelsesvej udlægges areal til stier og allé- designmæssig harmoni og opstilles på en måde, så der opnås beplantning. Arealet langs forbindelsesvejen skal være af en et godt helhedsindtryk. Legeredskaber og lign. må ikke virke sådan bredde, at der opnås en naturlig dæmpning af trafikstø- æstetisk skæmmende. jen mod idrætsanlægget (se afsnittet Miljø ovenfor).

Udendørs oplag må kun finde sted inden for tæt hegnede Den eksisterende Toftegårdsvej nedlægges som adgangsvej til arealer. P-pladsen ved idrætsanlægget. Der er to muligheder for en ny vejadgang (se Principskitsen):

- enten fra Elkærvej, evt. via en rundkørsel ved Småengevej Det grønne Der skal plantes allé-træer langs veje og hovedstier, hvor der - eller fra den nye forbindelsesvej via en vej langs idrætsan- er tilstrækkelige vækstmuligheder. Langs den nye forbindel- lægget. sesvej forventes friarealer af en sådan bredde, at der langs begge vejsider kan plantes allé-træer i to rækker. Der bliver endvidere mulighed for at vejbetjene den nordlige del af idrætsanlægget direkte fra den nye forbindelsesvej. Hegn i skel må, som hovedregel, kun være i form af beplantning. Vejadgangen fra Elkærvej til P-pladsen ved hallen skal opretholdes. Samlede parkeringsarealer skal omgives af hække eller flankeres af træer.

Mellem de enkelte idrætsbaner skal der, så vidt muligt, plantes Stier træer / buske, for at bryde de store græsflader, se Principskit- Der skal sikres areal til stier incl. stitunnel under nye forbin- sen. delsesvej, som vist i princippet på Principskitsen.

Byporten ved Sulsted Landevej / ny forbindelsesvej består af et halv-cirkulært areal med radius på 75 m og centrum i krydset Landevejen / forbindelsesvejen. Arealet beplantes med ensarte- Kollektiv trafik de træer, så det fremtræder som en lille lund. Kørebanen Der skal sikres areal til busholdeplads ved skolen på Elkærvej. gennem lunden opdeles af en midterrabat med tilsvarende træplantning, hvis der er tilstrækkelige vækstmuligheder. Opvarmning Individuel naturgas. fortsætter næste side

24.05.2004Aalborg Kommune 7.1.2.O2 Kommuneplanrammer O2, Sulsted Syd Offentlig service

7.1.2.O2Aalborg Kommune 24.05.2004