ER KOMMUNEN PÅ VEJ TIL at GIFTE SIG MED ROBOTINDUSTRIEN? Side 8-12
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
MEDLEMSBLAD FRA ODENSE LÆRERFORENING // ODENSELAERERFORENING.DK NR Rådkvinde vil Gæstetaler på MARTS i KL-bestyrelse generalforsamling 01 2018 S. 5 S. 17 ROBOTTEKNOLOGI I BØRNEHØJDE // I Odense, hvor det danske „Robo Valley“ er i kraftig vækst, har B&U-forvaltningen gennem et stykke tid arbejdet med „robotteknologi i børnehøjde“. Nu vil politikerne „konsekvent“ til at „tænke fremtidens job ind i folkeskolens virkelighed“. Men hvor går grænsen for samarbejde med erhvervslivet? ER KOMMUNEN PÅ VEJ TIL AT GIFTE SIG MED ROBOTINDUSTRIEN? side 8-12 HUSK GENERALFORSAMLING OG VALG TIL STYRELSEN side 17 Q INDHOLD ARMSLÆNGDEPRINCIPPET // Kommunen har ikke tidligere konsekvent tænkt fremtidens job ind i folkeskolens virkelighed. – Men det gør vi nu, siger Susanne Crawley. Er det ikke et brud Odense Lærerforening Klaregade 19, 2. sal på ideen om en folke-skole og et knæfald for konkurrencestaten? 5000 Odense C Tlf. 6612 6890 LærerBladet spørger hende. side 11. [email protected] Odenselaererforening.dk Åbningstider Mandag: Kl. 9.00-16.00 Tirsdag og onsdag: Kl. 9.00-15.00 Torsdag: Kl. 9.00-16.00 Fredag: Kl. 9.00-13.00 Formanden træffes efter aftale. DLF/A – FYN Klaregade 7, 1. sal 5000 Odense C Digitaliseringschef Alan Sørensen vil Socialdemokratiet varsler fokusskifte i skolepolitikken. Tlf. 7010 0018 have bevidst brug af teknologi i skolen, og Partiets nye spids i Odense Byråds B&U-udvalg, Tim LærerBladet lærerne har ifølge ham en central rolle. Det Vermund, vil af med de mange strukturelle skift af Erik Schmidt, er lærernes opgave at standse op og gøre omsorgspersoner i børn og unges liv. Desuden vil han ansv. redaktør sig klart, hvad det er, vi vil lære børnene. skære ned på lærernes dokumentationsarbejde, så de [email protected] Bladet redigeres journalistisk. Hvad vil vi med dimserne? Her har vi brug får mere tid til forberedelse. side 18-19 Lederne og den redaktionelle for teknologiforståelse, som er en del af linje er ikke nødvendigvis den almindelige dannelse. side 10-11 udtryk for foreningens holdning. 4 Hvis OK-forhandlingerne fejler... Foto 5 Crawley går efter bestyrelsespost i KL Erik Schmidt Forsidefoto: Elever fra 6 Lærere er skeptiske over for special-fleks Odense på Future Inno- vation-dage i Videnhuset 8 1000 elever til Future Innovators ved SDU. Næste blad udkommer 10 Hvad vil vi med dimserne? 16.5. 2018. Deadline 16. 4. 2018 11 Politikere på kant med armslængdeprincippet 13 VALG til Odense Lærerforenings styrelse Redaktionen er afsluttet Konfliktberedskabet er parat efter OK- den 18. 2. 2017. forhandlingerne, der har givet mindelser Oplag: 3.000 stk. 16 OLF mener: Tre områder der er afgørende Grafisk tilrettelægning og om ikke-forhandlingerne for fem år siden. 18 Tim Vermund varsler fokusskifte tryk: Datagraf. Hvis en overenskomstløsning ikke giver Odense-lærerne bedre arbejdsforhold, kan 20 Privatskoler udhuler folkeskolens økonomi lokalaftalen dog forlænges, lover politiker. side 4 23 CSV-lærerne har ingen lokalaftale AKTUELT 400 TIL MEDLEMSMØDE ODENSE LÆRERFORENING SÆTTER SPECIALOMRÅDET UNDER LUP Knap 400 medlemmer var mødt op, da DLF-formand Anders Odense Lærerforening har igangsat flere tiltag Bondo den 10. januar var i Odense for at få et statusbillede af specialområdet. til medlemsmøde om OK18. 121 Foreningen holder for tiden løbende møder Odense Lærerforening var sam- Så mange timer for medlemmer, der underviser i specialtilbud, men med de andre fynske kredse steg lærernes årlige eksempelvis specialskoler og centerafdelinger, vært ved mødet. undervisningstid fra 2013-14 men også for medlemmer, De fynske skoler var rigt re- til 2014-15. Det svarer til en der er involveret i ordnin- præsenteret med deltagelse af stigning på næsten 20% ger som special-fleks, flere lærere fra hver skole. Også modtage-fleks mv. næstformand Dorte lange og ud- Kilde: Møderne afholdes valgsformand Gordon Ørskov fra OECD-rapporten Education både ude på skolerne DLF deltog i mødet, der lukkede at a Glance og i foreningen i med taktfaste klapsalver. September 2017 Klaregade. 2 LÆRERBLADET / MARTS 2018 Den personaliserede læring DET VAR RET DRAMATISK // da un- ver en lærers faglighed, indsigt og nærvær. dervisningsminister Merete Riisager (LA) i Ideen om databaseret læringsmaksi- januar beordrede kommunerne til at slette mering er ikke grebet ud af luften. Den ulovlige data om skoleelever. Der var tale optræder både i „Datastrategi for Under- om private og følsomme oplysninger, som visningsministeriet 2017-2020“, i KL’s elever havde afgivet i „anonyme“ trivsels- „Kommunernes teknologispring“ fra Erik Schmidt målinger. januar 2018 og i flere andre dokumenter. LærerBladets Forældre var ikke blevet oplyst om, at op- Men der mangler med Thomas Aastrup redaktør lysningerne via cpr-numrene kunne sam- Rømers ord kritisk opmærksomhed på for- køres med andre testresultater og data. holdet mellem data og pædagogik og ikke Det gav rystelser i uddannelsessystemet. mindst mellem data og styring, som det Men faktisk også i ministerens egen sty- kommer til udtryk i KL’s teknologiudspil. relse for it og læring (STIL), for konsekven- Rømer, der er cand. scient. pol. og lektor i Hvis man kan tale om serne for dem er svære at overskue. Menin- pædagogisk filosofi, savner også refleksion digital dannelse, er gen med Learning Management Systems over, hvad det rent politisk betyder, at en det først og fremmest som MinUddannelse er primært at kunne stat opbygger en databank over dens bor- evnen til at skelne trække elevdata ud af systemet. En helt gere. central kilde til ny og struktureret viden mellem forhold og om hver enkelt elev. Så hvad nu? DER ER FORMENTLIG INGEN ædruelige, situationer, der I Odense kunne man trække vejret roligt, der vil benægte, at digitaliseringen og den henholdsvis egner sig for man havde ikke brugt den ulovlige triv- fjerde industrielle revolutions teknologi til, at man bruger den selsundersøgelse, men hændelsen sætter en rummer muligheder, der har betydelig al- nye teknologi tyk streg under de etiske problemer, der er men interesse. – og ikke egner sig. forbundet med den overvågning og mulige Men ed-tech-industrien ekspanderer så stigmatisering af elever og borgere, der føl- voldsomt, at den truer med at forandre dyb- ger i kølvandet på Big Data. destrukturen i den danske folkeskole. Midt i den eksplosive udvikling og DEN STORE IDE med dataudtræk fra det tempofyldte virvar af interesser og skoleeleverne er, at man kan tilrettelægge argumenter er der stærkt brug for kritisk „personaliseret læring“ („personalized opmærksomhed og mod til at sige fra, hvis learning“), hvilket ikke må forveksles med datateknologien bruges hovedløst eller personlig læring. smadrer ideen om det smukke, det sande og Det første indebærer tilpasning til præ- det gode i skolen. Eller fortrænger tilstede- fabrikerede færdighedsbaserede øvelser værelsen af natur, krop og kunst, som læge med en sværhedsgrad baseret på den en- og hjerneforsker Kjeld Fredens taler om. kelte elevs testscores. Det styres ved hjælp Skole bør ikke primært handle om tekno- af teknologi og software. logi, men om dette: Hvad er det, vi vil have, Det andet – altså personlig læring – er dia- vores elever skal lære? Og hvorfor? logisk og tager sit udgangspunkt i et vigtigt Hvis man kan tale om digital dannelse, stofområde, som tilrettelægges didaktisk af er det først og fremmest evnen til at skelne læreren, så det kan skabe nye sanselige og mellem forhold og situationer, der hen- intellektuelle opdagelser og møde de enkelte holdsvis egner sig til, at man bruger den nye elevers særlige interesser og behov. Det kræ- teknologi – og ikke egner sig. OK18-SAMMENHOLDET ODENSES STØRSTE MÆRKES VALGMØDE De faglige organisationers musketered Læringsrobotter kan på Op mod 800 mødte op til Odense Læ- i forbindelse med OK-18 kan i den grad rerforenings valgarrangement ugen før også mærkes lokalt. Det kunne høres sigt individualisere kommunalvalget i november og marke- på generalforsamlingen i KOS (Kom- og differentiere børn og rede dermed, at folkeskolen er det om- munale organisationers samarbejde i råde, vælgerne er allermest optaget af. Odense), og det mærkes i det daglige unges læring og Clement Kjersgaard gik til politikerne samarbejde mellem fagforeningerne i sin vanlige insisterende stil og holdt lokalt i Odense. understøtte lærere og dem fast på at levere klare svar. Politi- Der er en generel forståelse for og kere hele vejen rundt var enige om, at respekt om, at lærerne rent faktisk ta- pædagogers arbejde. skoleområdet i Odense er økonomisk ger en kamp for hele holdet: Alle underprioriteret. Undervejs blev der Kommunernes teknologispring, udgivet af KL skal have forhandlede overenskomster også leveret en undskyldning for De Ra- januar 2018 – ikke lovdiktater. dikales rolle i lockouten i 2013. LÆRERBLADET / MARTS 2018 3 MEDLEMSBLAD FRA ODENSE LÆRERFORENING // ODENSELAERERFORENING.DK Konfliktberedskabet er parat efter OK- forhandlingerne, der har givet mindelser om ikke-forhandlingerne for fem år siden. På billedet her er det lærere foran Agedrup Skole i lockoutdagene, april 2013 (arkivfoto). munerne vil ikke frarøves den mulighed – og vi heller ikke, hvis der kan opnås enighed lokalt. Lokalaftalen i Odense er udgiftsneutral for Odense Kommune, og også af den grund vil der politisk ikke være store vanskeligheder forbun- det med at fortsætte den. En overenskomstaftale er imidlertid lærer- foreningens ufravigelige krav. Ud over at gen- etablere respekten for frie og fair forhandlinger og skabe ordnede og retsgyldige forhold, vil en OK-aftale generelt kunne forbedre lærernes arbejdsvilkår. Herfra vil den