ER KOMMUNEN PÅ VEJ TIL at GIFTE SIG MED ROBOTINDUSTRIEN? Side 8-12

MEDLEMSBLAD FRA ODENSE LÆRERFORENING // ODENSELAERERFORENING.DK NR Rådkvinde vil Gæstetaler på MARTS i KL-bestyrelse generalforsamling 01 2018 S. 5 S. 17

ROBOTTEKNOLOGI I BØRNEHØJDE // I Odense, hvor det danske „Robo Valley“ er i kraftig vækst, har B&U-forvaltningen gennem et stykke tid arbejdet med „robotteknologi i børnehøjde“. Nu vil politikerne „konsekvent“ til at „tænke fremtidens job ind i folkeskolens virkelighed“. Men hvor går grænsen for samarbejde med erhvervslivet?

ER KOMMUNEN PÅ VEJ TIL AT GIFTE SIG MED ROBOTINDUSTRIEN? side 8-12

HUSK GENERALFORSAMLING OG VALG TIL STYRELSEN side 17 Q INDHOLD

ARMSLÆNGDEPRINCIPPET // Kommunen har ikke tidligere konsekvent tænkt fremtidens job ind i folkeskolens virkelighed. – Men det gør vi nu, siger Susanne Crawley. Er det ikke et brud Odense Lærerforening Klaregade 19, 2. sal på ideen om en folke-skole og et knæfald for konkurrencestaten? 5000 Odense C Tlf. 6612 6890 LærerBladet spørger hende. side 11. [email protected] Odenselaererforening.dk Åbningstider Mandag: Kl. 9.00-16.00 Tirsdag og onsdag: Kl. 9.00-15.00 Torsdag: Kl. 9.00-16.00 Fredag: Kl. 9.00-13.00 Formanden træffes efter aftale. DLF/A – FYN Klaregade 7, 1. sal 5000 Odense C Digitaliseringschef Alan Sørensen vil Socialdemokratiet varsler fokusskifte i skolepolitikken. Tlf. 7010 0018 have bevidst brug af teknologi i skolen, og Partiets nye spids i Odense Byråds B&U-udvalg, Tim LærerBladet lærerne har ifølge ham en central rolle. Det Vermund, vil af med de mange strukturelle skift af Erik Schmidt, er lærernes opgave at standse op og gøre omsorgspersoner i børn og unges liv. Desuden vil han ansv. redaktør sig klart, hvad det er, vi vil lære børnene. skære ned på lærernes dokumentationsarbejde, så de [email protected] Bladet redigeres journalistisk. Hvad vil vi med dimserne? Her har vi brug får mere tid til forberedelse. side 18-19 Lederne og den redaktionelle for teknologiforståelse, som er en del af linje er ikke nødvendigvis den almindelige dannelse. side 10-11 udtryk for foreningens holdning. 4 Hvis OK-forhandlingerne fejler... Foto 5 Crawley går efter bestyrelsespost i KL Erik Schmidt Forsidefoto: Elever fra 6 Lærere er skeptiske over for special-fleks Odense på Future Inno- vation-dage i Videnhuset 8 1000 elever til Future Innovators ved SDU. Næste blad udkommer 10 Hvad vil vi med dimserne? 16.5. 2018. Deadline 16. 4. 2018 11 Politikere på kant med armslængdeprincippet 13 VALG til Odense Lærerforenings styrelse Redaktionen er afsluttet Konfliktberedskabet er parat efter OK- den 18. 2. 2017. forhandlingerne, der har givet mindelser Oplag: 3.000 stk. 16 OLF mener: Tre områder der er afgørende om ikke-forhandlingerne for fem år siden. Grafisk tilrettelægning og 18 Tim Vermund varsler fokusskifte tryk: Datagraf. Hvis en overenskomstløsning ikke giver Odense-lærerne bedre arbejdsforhold, kan 20 Privatskoler udhuler folkeskolens økonomi lokalaftalen dog forlænges, lover politiker. side 4 23 CSV-lærerne har ingen lokalaftale

AKTUELT 400 TIL MEDLEMSMØDE ODENSE LÆRERFORENING SÆTTER SPECIALOMRÅDET UNDER LUP Knap 400 medlemmer var mødt op, da DLF-formand Anders Odense Lærerforening har igangsat flere tiltag Bondo den 10. januar var i Odense for at få et statusbillede af specialområdet. til medlemsmøde om OK18. 121 Foreningen holder for tiden løbende møder Odense Lærerforening var sam- Så mange timer for medlemmer, der underviser i specialtilbud, men med de andre fynske kredse steg lærernes årlige eksempelvis specialskoler og centerafdelinger, vært ved mødet. undervisningstid fra 2013-14 men også for medlemmer, De fynske skoler var rigt re- til 2014-15. Det svarer til en der er involveret i ordnin- præsenteret med deltagelse af stigning på næsten 20% ger som special-fleks, flere lærere fra hver skole. Også modtage-fleks mv. næstformand Dorte lange og ud- Kilde: Møderne afholdes valgsformand Gordon Ørskov fra OECD-rapporten Education både ude på skolerne DLF deltog i mødet, der lukkede at a Glance og i foreningen i med taktfaste klapsalver. September 2017 Klaregade.

2 LÆRERBLADET / MARTS 2018 Den personaliserede læring

DET VAR RET DRAMATISK // da un- ver en lærers faglighed, indsigt og nærvær. dervisningsminister Merete Riisager (LA) i Ideen om databaseret læringsmaksi- januar beordrede kommunerne til at slette mering er ikke grebet ud af luften. Den ulovlige data om skoleelever. Der var tale optræder både i „Datastrategi for Under om private og følsomme oplysninger, som visningsministeriet 2017-2020“, i KL’s elever havde afgivet i „anonyme“ trivsels- „Kommunernes teknologispring“ fra Erik Schmidt målinger. januar 2018 og i flere andre dokumenter. LærerBladets Forældre var ikke blevet oplyst om, at op- Men der mangler med Thomas Aastrup redaktør lysningerne via cpr-numrene kunne sam- Rømers ord kritisk opmærksomhed på for- køres med andre testresultater og data. holdet mellem data og pædagogik og ikke Det gav rystelser i uddannelsessystemet. mindst mellem data og styring, som det Men faktisk også i ministerens egen sty- kommer til udtryk i KL’s teknologiudspil. relse for it og læring (STIL), for konsekven- Rømer, der er cand. scient. pol. og lektor i Hvis man kan tale om serne for dem er svære at overskue. Menin- pædagogisk filosofi, savner også refleksion digital dannelse, er gen med Learning Management Systems over, hvad det rent politisk betyder, at en det først og fremmest som MinUddannelse er primært at kunne stat opbygger en databank over dens bor- evnen til at skelne trække elevdata ud af systemet. En helt gere. central kilde til ny og struktureret viden mellem forhold og om hver enkelt elev. Så hvad nu? DER ER FORMENTLIG INGEN ædruelige, situationer, der I Odense kunne man trække vejret roligt, der vil benægte, at digitaliseringen og den henholdsvis egner sig for man havde ikke brugt den ulovlige triv- fjerde industrielle revolutions teknologi til, at man bruger den selsundersøgelse, men hændelsen sætter en rummer muligheder, der har betydelig al- nye teknologi tyk streg under de etiske problemer, der er men interesse. – og ikke egner sig. forbundet med den overvågning og mulige Men ed-tech-industrien ekspanderer så stigmatisering af elever og borgere, der føl- voldsomt, at den truer med at forandre dyb- ger i kølvandet på Big Data. destrukturen i den danske folkeskole. Midt i den eksplosive udvikling og DEN STORE IDE med dataudtræk fra det tempofyldte virvar af interesser og skoleeleverne er, at man kan tilrettelægge argumenter er der stærkt brug for kritisk „personaliseret læring“ („personalized opmærksomhed og mod til at sige fra, hvis learning“), hvilket ikke må forveksles med datateknologien bruges hovedløst eller personlig læring. smadrer ideen om det smukke, det sande og Det første indebærer tilpasning til præ- det gode i skolen. Eller fortrænger tilstede- fabrikerede færdighedsbaserede øvelser værelsen af natur, krop og kunst, som læge med en sværhedsgrad baseret på den en- og hjerneforsker Kjeld Fredens taler om. kelte elevs testscores. Det styres ved hjælp Skole bør ikke primært handle om tekno- af teknologi og software. logi, men om dette: Hvad er det, vi vil have, Det andet – altså personlig læring – er dia- vores elever skal lære? Og hvorfor? logisk og tager sit udgangspunkt i et vigtigt Hvis man kan tale om digital dannelse, stofområde, som tilrettelægges didaktisk af er det først og fremmest evnen til at skelne læreren, så det kan skabe nye sanselige og mellem forhold og situationer, der hen- intellektuelle opdagelser og møde de enkelte holdsvis egner sig til, at man bruger den nye elevers særlige interesser og behov. Det kræ- teknologi – og ikke egner sig.

OK18-SAMMENHOLDET ODENSES STØRSTE MÆRKES VALGMØDE De faglige organisationers musketered Læringsrobotter kan på Op mod 800 mødte op til Odense Læ- i forbindelse med OK-18 kan i den grad rerforenings valgarrangement ugen før også mærkes lokalt. Det kunne høres sigt individualisere kommunalvalget i november og marke- på generalforsamlingen i KOS (Kom- og differentiere børn og rede dermed, at folkeskolen er det om- munale organisationers samarbejde i råde, vælgerne er allermest optaget af. Odense), og det mærkes i det daglige unges læring og Clement Kjersgaard gik til politikerne samarbejde mellem fagforeningerne i sin vanlige insisterende stil og holdt lokalt i Odense. understøtte lærere og dem fast på at levere klare svar. Politi- Der er en generel forståelse for og kere hele vejen rundt var enige om, at respekt om, at lærerne rent faktisk ta- pædagogers arbejde. skoleområdet i Odense er økonomisk ger en kamp for hele holdet: Alle underprioriteret. Undervejs blev der Kommunernes teknologispring, udgivet af KL skal have forhandlede overenskomster også leveret en undskyldning for De Ra- januar 2018 – ikke lovdiktater. dikales rolle i lockouten i 2013.

LÆRERBLADET / MARTS 2018 3 MEDLEMSBLAD FRA ODENSE LÆRERFORENING // ODENSELAERERFORENING.DK

Konfliktberedskabet er parat efter OK- forhandlingerne, der har givet mindelser om ikke-forhandlingerne for fem år siden. På billedet her er det lærere foran Agedrup Skole i lockoutdagene, april 2013 (arkivfoto).

munerne vil ikke frarøves den mulighed – og vi heller ikke, hvis der kan opnås enighed lokalt. Lokalaftalen i Odense er udgiftsneutral for Odense Kommune, og også af den grund vil der politisk ikke være store vanskeligheder forbundet med at fortsætte den. En overenskomstaftale er imidlertid lærer- foreningens ufravigelige krav. Ud over at gen- etablere respekten for frie og fair forhandlinger og skabe ordnede og retsgyldige forhold, vil en OK-aftale generelt kunne forbedre lærernes arbejdsvilkår. Herfra vil den eventuelt også Lokalaftalen kan fortsætte kunne løfte et eventuelt lokalt aftaleindhold. MODERNISERINGSSTYRELSENS KLØER Om lærerne opnår en acceptabel aftale afhæn- hvis OK-forhandlingerne fejler ger ifølge arbejdsmarkedsforskeren Henning Jørgensen, der er professor ved Aalborg Univer- sitet, af flere forhold. OVERENSKOMSTFORHANDLINGERNE // Hvis Til Magisterbladet siger han i en artikel fra 9. februar 2018 blandt andet, at en eventuel Odense-lærerne ikke opnår bedre arbejdsvilkår gennem konflikt på det kommunale område „afhænger lidt af KL’s evne til at rive sig ud af Modernise- OK18, kan lokalaftalen med Odense Lærerforening ringsstyrelsens kløer“. alligevel fortsætte. Det siger Socialdemokratiets politiske Henning Jørgensen mener, det ligger i kortene, at lærerne skal have nogle indrømmelser ordfører, Tim Vermund. på arbejdstidsspørgsmålet. Han vurderer også, at KL’s nye ledelse ikke ønsker at gentage forlø- bet fra 2013. tekst: ERIK SCHMIDT Det er i givet fald KL’s nye ledelse, der skal Når dette blad kan det være svært at sige, da det blandt andet af- tage stilling til eventuelle kampskridt over for BERETNING udkommer, er hænger af, hvordan forhandlingerne skrider frem. lærerne. selve overens- Det er svært for ham at se, at en ny social- komstforhandlin- LOKALAFTALEN KAN FORTSÆTTE demokratisk ledelse i Kommunernes Lands- gerne færdige. Senest For Odense-lærerne kan der opstå den situa- forening har lyst til „at gentage fiaskoen med den 28. februar skulle de tion, at den eksisterende lokalaftale viser sig at lockouten i 2013.“ være afsluttet. være et bedre papir end et nyt overenskomst- Hvis parterne er blevet resultat. enige om nye overenskomster og Hvis det skulle ske, er de odenseanske poli- aftaler, skal resultaterne bringes til tikere parate til at sikre en ny lokalaftale med KONFLIKTSTØTTE urafstemning i de enkelte organisatio- lærerne på det nugældende niveau. TIL STREJKENDE ner. De afholdes som regel inden for en måned Det siger Socialdemokratiets politiske ordfø- • Lærernes økonomiske underlag ved – det vil sige inden 1. april. rer, Tim Vermund, til LærerBladet. en eventuel konflikt i forbindelse med Hvis der ikke opnås enighed, er det forligsin- – Hvis der kommer en overenskomstaftale, OK18 vil afhænge af, hvordan konflik- stitutionens opgave at mægle, og det kan ende der er ringere for Odense-lærerne, så synes jeg , ten forløber. med et resultat, der sendes til afstemning. at vi skal gå i dialog med Odense Lærerforening • Der vil være forskel på, om lærerne Hvis der heller ikke her opnås et resultat, vil om en lokalaftale og videreføre det gode sam- havner i en strejke eller en lockout – der typisk opstå en konflikt, hvor strejke- og arbejde. altså om lærerforeningen udtager en lockoutvåbnet kan tages i brug. LB: Er det clearet med borgmesteren og de an- gruppe medlemmer til at strejke, eller Der kan tidligst blive konflikt i april. dre partier bag aftalen? om arbejdsgiverne lukker lærerne ude – Overenskomsten løber til udgangen af – Ja, vi har besluttet, at vi gerne vil have en fra skolerne. marts, og der er fredspligt, indtil den udløber. lokalaftale med lærerne, som er på niveau med • Ved en strejke har DLF-hovedstyrel- Så en eventuel konflikt vil allertidligst kunne det vi har, og jeg synes, vi har set så mange posi- sen besluttet at yde konfliktstøtte til begynde den første arbejdsdag i april. Den tive resultater af den aftale, at det vil vi gerne. de strejkende. Ved en lockout vil man første arbejdsdag i april er på grund af påsken Formanden for Odense Lærerforening be- gentage lånemodellen fra 2013. tirsdag den 3. april. kræfter, at lokalaftalen i Odense kan fortsætte Det siger Thomas Andreasen fra DLF’s ho- uanset udfaldet af en central overenskomst. Kilde: Folkeskolen.dk, 19. 12. 2017 vedstyrelse til Folkeskolen.dk – Det er normalt en del af en central overens- – Hvor sent en eventuel konflikt kan bryde ud, komst, at der er en lokal aftalemulighed. Kom-

4 LÆRERBLADET / MARTS 2018 Crawley går efter bestyrelsespost i KL KL-KONSTITUERING // Odenses B&U-rådmand, Susanne Crawley, vil være Radikale Venstres repræsentant i KL’s bestyrelse og formand for udvalget for Kultur, erhverv og plan. Det vil Rebilds borgmester også, så der bliver kampvalg hos de radikale tekst: ERIK SCHMIDT Susanne Crawley stiller op til kampvalg BERETNING blandt radikale politikere om partiets bestyrelsespost i Kommunernes Landsfor- ening. Valget finder sted 8. marts på KLs politiske topmøde. Man vælges af de øvrige radikale byråds- medlemmer i landet, som er personligt til stede. For tiden er partiets eneste repræsentant i bestyrelsen, Rebilds borgmester, Leon Sebbelin, der midlertidigt også bestrider jobbet som formand for Børne- og kulturudval- get efter Anna Me Allerslevs pludselige farvel. De radikale får på baggrund af novembervalget én ud af 17 poster, og det er altså den, som Odenses B&U-rådkvinde lægger billet ind på. Par- tiet står til at få formandsposten for KL´s udvalg for Kultur, erhverv og plan, så det er samtidig denne post, som Crawley bejler til. KL har ændret lidt på ressortområderne, sådan at Børne og kulturud- valget fremover hedder Børne- og undervisningsudvalget, og kulturen er lagt ind under det nye udvalg, som Susanne Crawley gerne vil være formand for.

FREMHÆVER FORHANDLINGERNE MED ODENSE LÆRERFORENING Susanne Crawley ønsker ikke den store opmærksomhed om det interne partianliggende, men LærerBladet har kendskab til hendes interne, skriftlige kandidatur, hvori hun fremhæver forhandlingerne med Susanne Crawley slår Odense Lærerforening om lokalaftalen for lærerne. et slag for, at hendes – Det er således min vision, at det fremtidige arbejde i KL-regi, skal parti lever op til de foregå med en helt anderledes respekt for medarbejdere, som alle vi forventninger, som kommunalt valgte har ansvaret for. Min erfaring er, at det er muligt at lærerne og andre gennemføre en fair forhandlingsproces med respekt for sin modpart, offentligt ansatte uden at gå på kompromis med den samlede kommunale økonomi, skriver efter hendes mening kan have til netop De Susanne Crawley blandt andet. Radikale. – Det er også min erfaring, at man med argumenter kan ændre politiske kollegers tilgang til sådan et forhandlingsforløb. Det har jeg praktise- ret, da jeg stod bag en lokalaftale med lærerne i min kommune – en aftale arbejdsgivere for knap 500.000 kommunalt ansatte, som blandt andet som var økonomisk neutral, og som et enigt byråd tilsluttede sig. tæller faggrupper som lærere, pædagoger, sosu’er, socialrådgivere, sund- Crawley slår også et slag for, at hendes parti lever op til de forventninger, hedsplejersker, økonomer, jurister og HK’ere. Det ansvar forpligter, og som lærerne og andre offentligt ansatte kan have til netop Radikale Venstre. her har vi ikke altid levet op til de forventninger, som de offentligt ansatte – At være bestyrelsesmedlem i KL er et stort ansvar. Bestyrelsen er kan have til vores fælles parti.

KOMMUNEVALGET I 2017 OG KONSTITUERINGEN I KL • Stemmetallene ved KV2017 ligger 2022 vil posterne i KL's bestyrelse • Partierne vælger bestyrelsesmed- valg, Børne- og Undervisningsud- til grund for sammensætningen af være fordelt som følger: lemmer på KL's delegeretmøde valg, Socialudvalg, Sundheds- og KL's politiske organer 2018-2022. • Socialdemokratiet: 7, Radikale den 8. marts 2018. Ældreudvalg, Kultur-, Erhverv- og • De 17 pladser i KL's bestyrelse Venstre: 1, Konservative: 1, SF: 1, • Der nedsættes følgende stående Planudvalg, Arbejdsmarkeds- og besættes af de politiske partier på Dansk Folkeparti: 1, Venstre: 5, udvalg, der hver især består af 9 Borgerserviceudvalg, Interna- grundlag af de samlede stemme- Enhedslisten: 1 medlemmer: Løn- og Personale- tionalt udvalg. tal ved KV17. I valgperioden 2018- udvalg, Miljø- og Forsyningsud-

LÆRERBLADET / MARTS 2018 5 MEDLEMSBLAD FRA ODENSE LÆRERFORENING // ODENSELAERERFORENING.DK Lærere er skeptiske over for den såkaldte special-fleks SPECIAL-FLEKS // Den fagprofessionelle vurdering er, at der er mere tale om et opbevaringstilbud end et undervisningstilbud. Mere økonomi end pædagogik. tekst: ERIK SCHMIDT Et nyt spe- – De fagprofessionelle vurderinger er, at der Når en elev visiteres til et special-fleks- BERETNING cialundervis- mere er tale om et opbevaringstilbud end et un- tilbud på en almenskole, tildeles denne ifølge ningsbegreb blev af dervisningstilbud. skolechef Nikolaj Juul Jørgensen en økono- B&U-forvaltningen – Hvis denne ordning overhovedet skal give miske ramme svarende til 75 % af differencen lidt kryptisk lanceret nogen mening, skal der et langt højere ambi- mellem takstbeløbet til et tilsvarende special- i 2017. „Special-fleks“ er tionsniveau til i forhold til disse elevers skole- pædagogisk tilbud udenfor almenskolen og i dag indført på flere skoler gang, siger Charlotte Holm. almenskolens egenbetaling. Der er tre takst- som en særlig form for special- kategorier. undervisningstilbud. BILLIG LØSNING 1. Specialskoler, centerafdelinger og funk Ligesom „modtage-fleks“, der som Forrige skoleår begyndte B&U-forvaltningen at tionsklasser en ukendt og lidt ukurant størrelse sneg sig ind fjerne modtagelsesklasser fra nogle skoler med 2. Specialtilbud – Alléskolen, Pilehuset og i strukturen for undervisning af flygtningebørn henblik på helt at komme af med dem. Ejerslykkehuset. og tosprogede elever, så er det heller ikke helt I stedet indførtes begrebet „modtage-fleks“, 3. Heldagsafdeling, OBS-klasse og bevægel- klart, hvad det nye specialundervisningsbegreb der medførte, at for eksempel nyankomne sesklasse. vil medføre. flygtningeelever helt uden dansk sprog kunne Når en elev visiteres til et special-fleks tilbud, Odense Lærerforening er i gang med at ind- risikere at havne direkte i en almen skoleklasse tages der udgangspunkt i den takstkategori, hente erfaringer med det nye special-tilbud udstyret med en i-Pad og 50.000 kr. til det før- som eleven ville have hørt under, hvis han ude på skolerne, og Charlotte Holm, der både er ste skoleår. Derefter var der ikke planlagt anden – eller hun – var blevet visiteret til et special- med i styrelsen i Odense og i DLF’s hovedsty- støtte. tilbud uden for almenskolen. relse, lægger ikke skjul på, at hun er bevæbnet Det er indlysende en billig løsning og beteg- med en pæn portion fornuftsbaseret skepsis. nes af lærere som en utilstrækkelig pædagogisk IKKE ALLE FÅR ET PASSENDE TILBUD Hun frygter, at det nye begreb har udgangs- foranstaltning. Skolerne i Odense har i en årrække haft en bud- punkt i økonomien snarere end pædagogikken. Derfor frygter flere lærere i specialklasser og gettildelingsmodel, der skal fremme, at elever – Desværre ser vi, at når der laves en økono- -skoler, at special-fleks-initiativet er et tegn på, med særlige behov og vanskeligheder forsøges misk incitamentstruktur for ordningen, går der at forvaltningen også vil nedprioritere eller helt inkluderet frem for at blive tilbudt special lidt for meget kreativitet i den ude på de økono- vil af med specialklasserne. pædagogisk bistand. misk trængte folkeskoler. Skolerne får nemlig et beløb til specialpæda- 75 PROCENT AF DIFFERENCEN gogisk bistand, som reduceres med 135.000 kr. Første gang Odense Lærerforening hørte om for hver elev fra skoledistriktet, der visiteres til B&U-forvaltningens nye special-fleks-begreb en specialskole eller –klasse. var i præsentationen af forvaltningens budget- Desuden får skolerne et beløb til „Forum for bidrag. specialpædagogik“. Tilsammen er de to beløb, Senere fik Anders Sund Pedersen en uddy- som skolen har til rådighed til „Specialpæda- bende forklaring i forvaltningens med-udvalg, gogiske foranstaltninger“, der blandt andet hvor han nu selv er næstformand. indeholder støtte til elever med særlige faglige Special-fleks er ifølge skoleforvaltningen spe- eller trivselsmæssige udfordringer, men også til cialpædagogisk bistand givet inden for almen- vejledere i fx læsning eller matematik. skolens egne rammer. Begge beløb reguleres efter skolernes socio- Tilbudet kan kun udløses, hvis eleven er økonomiske status, hvilket giver meget forskel- visiteret til et specialpædagogisk tilbud, og det lige økonomiske rammer at arbejde efter på skal samtidig vurderes af skolelederen og foræl- skolerne, og flere skoler er økonomisk meget drene i fællesskab, at eleven vil kunne profitere trængte. af at forblive i almenskolen. Det vil således være Det betyder ifølge Charlotte Holm, at ikke en vurdering, som Specialpædagogisk Rådgiv- alle elever får de undervisningstilbud, de har ning i sidste ende afgør. behov for. – Fra nogle af lærerne i kommunens specialtilbud, at der er en del af de elever, de modtager, som ikke har været i skole 1-2 år, fordi de højst sandsynligt ikke har fået det rette undervis- Desværre ser vi, at når der laves en økonomisk ningstilbud, siger Charlotte Holm. – Så de går incitamentstruktur for ordningen, går der lidt for meget altså ikke i skole. kreativitet i den ude på de økonomisk trængte folkeskoler. – Lærerne bruger lang tid på at få disse elever tilbage på sporet. Ja, de kan møde en hel fami- Charlotte Holm. lie, som er i både sorg og krise.

6 LÆRERBLADET / MARTS 2018 Specialklasselærerne Hanne Tonnesen, Alice Kiehn og Christina Flindt føler ikke, deres erfaringsbaserede indsigt bliver brugt til noget højere oppe i systemet, og de frygter, at deres elever ikke kan klare sig i almenklasserne.

Vores elever vil altid føle sig udenfor. De har meget lavt selvværd og har ikke kognitivt niveau til at begå sig i en almindelig klasse og lure sociale intriger. Christina Flindt, specialklasselærer, Abildgaardskolen

svagere, og de kommer senere og senere, siger Hanne. Deres elever i spcialklassen har generelle indlæringsvanskeligheder. Der er 16 i klassen, Vi bliver udfaset men der er altid to lærere, fordi det teknisk set er to klasser, der undervises i samme lokale. SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND // Special- Der må højst være 10 elever i hver klasse. NI TIMERS SPECIALUNDERVISNING klasselærerne Christina Flindt, Hanne Tonnesen og Lærerne frygter nu, at specialklasser mere eller Alice Kiehn fra Abildgaardskolen er bekymrede for, mindre skal afløses af den særlige odenseanske special-fleks-ordning, for det kan deres elever om special-fleks giver den tryghed, som typiske ikke holde til. Elever, der er berettiget til specialundervis- specialklasseelever har brug for ning, har krav på ni klokketimers specialundervisning om ugen, men lærerne har hørt rygter tekst: ERIK SCHMIDT om, at elever i special-fleks kan blive tilbudt to – Vi er ved at og trivsel i specialklasserne, simpelthen vil til otte timer. Måske også timer, der varetages BERETNING blive udfaset. blive hjemme fra skole. af en pædagog. Christina Flindt, Abildgårdskolen har gennem en årrække – De elever, vi har i vores specialklasse, har Hanne Tonnesen og haft specialklasser, men nu er der kun én til- generelle indlæringsvanskeligheder, og de vil Alice Kiehn, der alle er bage. Eller rettere to, som drives sammen. aldrig nå et alderssvarende niveau i undervis- specialklasselærere fra En ottende-niende klasse med 16 elever. Til ningen, siger Christina Flindt. Abildgaardsskolen, er enige gengæld er der altid to lærere i klassen. – De vil altid føle sig udenfor. De har meget om, at det ligner en langsom De tre lærere fra Abildgaardskolen forstår lavt selvværd og har ikke kognitivt niveau til kværkning, når der ikke længere ikke, hvorfor der bliver færre specialklasse- at begå sig i en almindelig klasse og lure sociale visiteres special-klasseelever til elever. De har forhørt sig, men møder kun run- intriger. Abildgårdskolen. gende tavshed. Nu er de bekymrede for, at special-fleks- – Vi har ellers kapaciteten. Vi har lærerne GOD TRIVSEL I SPECIALKLASSEN ordningen afgørende vil forringe specialunder- med specialpædagogisk uddannelse. Visite- – I specialklassen har eleverne høj trivsel. De visningen. ringen foregår centralt, men vi er jo Vollsmose, bliver mødt, hvor de er, og de er ikke overmat- Deres elever vil blive overmatchet i almen- siger de sarkastisk. chet af klassekammeraterne. Vi har børn, der er klasserne, og de frygter, at nogle af de elever, glade for at gå i skole. der tidligere har fået den nødvendige tryghed HAR BRUG FOR OVERSKUELIGHED OG RO – De vil føle sig ydmyget ved at skulle være i De tre lærere har fornemmelsen af, at der i det en almindelig klasse med personlig støtte noget hele taget bliver henvist færre elever til special- af tiden. De vil både fagligt og personligt føle sig klasser og specialskoler. Desuden har de elever, ekskluderet. der henvises, mindre kapacitet end tidligere. – Man kan jo rundt omkring se eksempler Nogle har en IQ på grænsen til det, man tid på, at der bliver sat skærme op, og eleverne med ligere kaldte evnesvage. De har brug for over- særlige udfordringer får høretelefoner på for at skuelighed, struktur, ro og ekstra hjælp. kunne klare det. – Ikke mindst, hvis de skal have en chance for – Det fører til, at inklusion resulterer i eks- at komme på erhvervsskole, hvor man skal have klusion. opnået minimum 02 i dansk og matematik. De tre lærere virker skuffede over ikke at – De senere år er vores elever blevet kognitivt blive hørt. De brænder inde med deres erfaringer. Mange elever i specialundervisningsklasser – Hos os føler eleverne, at de hører til. De har profiterer af ro, overskuelighed og personlig den samme fagrække som andre elever, og de er kontakt og omsorg. med i samme valgfagsrække.

LÆRERBLADET / MARTS 2017 7 MEDLEMSBLAD FRA ODENSE LÆRERFORENING // ODENSELAERERFORENING.DK

1000 elever til Future Innovation Odense Kommune har afsat 10,7 mio. kr. til forskellige arrangementer KODNING OG ROBOT-TEKNOLOGI // Odense-elever under overskriften „Børnene i robotbyen“. Temadagene Future deltog i veltilrettelagte undervisningsdage om teknologi Innovators, der var arrangeret af Syddanske Forskerparker i samarbejde forståelse. Elever har brug for konkret teknologiforståelse, og med teknologivirksomhederne i robotklyngen, foregik i Videnbyen ved robotindustrien mangler desperat kvalificeret arbejdskraft. universitetet i Odense. tekst: ERIK SCHMIDT

Hvordan trans- Odense byråd har afsat 10,7 mio. kr. til pro- ligt vil fremme vækst og „sætte den politiske BERETNING porterer man jektet med titlen Børnene i robotbyen. Gennem agenda“ og påvirke lovgivningen, „så det bliver bedst sårede væk projektet ønsker kommunen at styrke samar- enklere for vores medlemmer at drive forret- fra en fiktiv tog- bejdet med det odenseanske forskningsmiljø ning til glæde for fremtidens digitale samfund.“ ulykke, og hvordan kan og erhvervsliv om iværksætteri og fremtidens Allerede nu er robot-industrien i Odense de- kodning af robotter være robotteknologier. sperat for at få kvalificeret arbejdskraft, og flere til hjælp? Det skal ruste Odenses børn og unge til at IT-iværksættere siger direkte, at de er bange Det var den problemtik, som deltage i fremtidens samfund, som initiativta- for, at Danmark bliver „hægtet af“, hvis ikke elever fra Odense og andre byer, gerne forventer vil blive præget af meget mere kodning og teknologiforståelse bliver indført skulle bide skeer med, da de deltog digitalisering og robotteknologi. fra 1. klasse. i innovationsdagene Future Innovators 6.-9. Det er en del af Odense Kommunes budget februar. for 2018, at Odense skal arbejde hen mod at Odense byråd og B&U-udvalget er gået meget blive Europas hovedstad for startups og udvik- ROBO VALLEY I ODENSE aktivt ind i et samarbejde med Syddanske For- ling af robotteknologi. • Der er på under et år skabt mere end skerparker og erhvervslivets robot-klynge om 600 job i robotklyngen i Odense og på arrangementet, der blev afholdt i Videnbyen ved FREMTIDENS ARBEJDSMARKED Fyn. universitetet i Odense. Op mod 1000 elever deltog. Det ligger også i kortene, at børnene skal til- • Der er nu 120 virksomheder og 3.200 Der var fire workshops, som alle blev styret af egne sig de kompetencer, der skal til for at begå medarbejdere inden for robot- og automa- lokale teknologivirksomheder. sig på fremtidens arbejdsmarked. tionsbranchen i og omkring Odense Der var størst elevengagement i program- Odense Kommune er udover Future Inno- • Der er 115 underleverandører med spe- meringen af et lille robotkøretøj og mindst om vators-programmet også involveret i et samar- ciale i pladebearbejdning, elektronik, drøftelsen af, hvordan man bedst samarbejder bejde om det såkaldte Coding Class, som mange støbning, montage, rådgivning osv. med udgangspunkt i fire forskellige menneske- odenseanske sjetteklasser deltager i. Kilde: Odense Robotics typer. Det er iværksat af IT-branchen, der angive-

8 LÆRERBLADET / MARTS 2018 Ingen mobiltelefoner på Hjalleseskolen

TEKNOLOGI // Skolebestyrelsen på Hjallesesko- Den "mobilfri skole" betyder, at Tillidsrepræsentant Kristian An- len besluttede i 2017, at skolen fra samtlige elever fra 0. kl-10. kl hver dersen oplever ingen problemer med Skolen vil styrke august samme år skulle være "mo- morgen afleverer deres mobil til ordningen i 1.-6. klasse, som han selv bilfri skole". den medarbejder, de har i første er tilknyttet. Det samme mener han fællesskabet, trivs- Forslaget kom til skolebesty- time. Skolen opbevarer mobilte- er gældende fra 7.-10. klasse. relsen via et forslag fra medarbej- lefonerne, indtil børnene har fri. – Jeg har på fornemmelsen, at det len og bevægelsen i derne. Baggrunden for medarbej- Telefonerne udleveres af medarbej- er første skridt på vejen. Eleverne fra hverdagen dernes forslag var et ønske om at derne i de timer, hvor anvendelse af 7.-10. klasse sidder med deres com- styrke fællesskabet, trivslen og telefonen har et undervisningsre- putere i stedet for, så vi er ikke i mål, bevægelsen i hverdagen. levant mål. men et godt stykke ad vejen. (/es)

1000 elever til Ved Future Innovators- dagene var der fire workshops, som alle elever skulle igennem. Den sjoveste var helt klart den, hvor eleverne Future Innovation selv skulle kode en lille robotbil. Her ses øverst Mass fra Højmeskolen 8.x og Jakob fra Ubberud. 8.b, der arbejdede sammen, fordi de kendte hinanden fra fodbold. Nedenunder er det Josefine og Alberte fra Tarup 9. b. I en anden workshop blev der indopereret datateknik, der blandt andet kunne måle kropstemperatur i tekstiler. En workshop handlede om samarbejde mellem forskellige mennesketyper – den sociale, den målrettede, den kreative og den analytiske.

Agedrup Skole vil ansætte en space-cowboy

"Interesserer du dig for robot- „et innovativt teknologicenter i et teknologifag, som UVM vil indføre TEKNOLOGI // teknologi, 21st Century Skills og af skolens bedste lokaler, der skal på alle skoler. Skolen vil være first CodingClass? Og vil du være med emme af kreativitet, teknologi og – Skolen har en medarbejder, til at udvikle området fra starten innovation.“ som har sagt op, og det har vist mover på teknologi- sammen med dygtige kolleger, har I indeværende skoleår har skolen sig svært at tiltrække en ny med vi måske stillingen til dig!“ indført „digitalfag“ i ungemiljøet. samme kvalifikationer (naturfag, fagområdet Sådan lød et stillingsopslag for Grunden til, at skolen søger en matematik og programmering), nylig fra Agedrup Skole. „space cowboy“ er, at man gerne vil fortæller tillidsrepræsentant Line I opslaget står der desuden, at have opmærksomhed om opslaget, Betak Jacobsen. (/es) skolen satser stort på fagområdet og at ledelsen gerne vil have, at sko- teknologiforståelse og vil etablere len bliver „first mover“ på det nye

LÆRERBLADET / MARTS 2017 9 MEDLEMSBLAD FRA ODENSE LÆRERFORENING // ODENSELAERERFORENING.DK Hvad vil vi med dimserne? TEKNOLOGIFORSTÅELSE // Digitaliseringschef Alan Sørensen vil have bevidst brug af teknologi i skolen, og lærerne har ifølge ham en central rolle. Men han erkender, at der også er andre dagsordener, når kodning og teknologiforståelse nu skal ind i skolen tekst: ERIK SCHMIDT

Regeringen og undervisningsminister Merete Riisager vil gøre programmering obligatorisk i folkeskolen. Alle børn skal lære at kode, selv om det i en nær fortid blev betragtet som en ret nørdisk specialist-ting. Riisager har ikke taget stilling til, om det skal ske gennem oprettelse af et fag, eller om tek- nologiforståelsen skal integreres i alle fag. Der skal nu hen over tre år indsamles erfaringer fra cirka 50 forsøgsprojekter. I Odense, hvor det danske „Robo Valley“ er i kraftig vækst, har Børn- og Ungeforvaltningen gennem længere tid arbejdet med „robotteknologi i børnehøjde“. Byrådet i Odense har afsat 11 mio. kr. til en plan med navnet „Børnene i robotbyen“ og til at sætte kodning på skoleskemaet. Det sættes i værk på ca. 10 odenseanske skoler.

PÆDAGOGIKKEN IKKE LIGEGYLDIG Børn- og Ungeforvaltningens digitaliseringschef, Alan Sørensen, finder det vigtigt, at børn lærer at kode, men for ham er den pædagogiske ramme vigtig. – Alle skal ikke være programmører. Det – Der er et marked for dimser, siger Alan Sørensen. kan ikke lade sig gøre. Men alle elever skal have – Det er spændende. Men det er lærernes opgave forståelse for teknologien. At kode og program- Han erkender dog, at han ikke forstår alt, at standse op og gøre sig klart, hvad det er, vi vil mere kan bringe eleverne tættere på en forstå- hvad der sker med børn og unges vilde fascina- lære børnene. Hvad vil vi med dimserne? Her har vi else. tion af it og medier. brug for teknologiforståelse, som er en del af den Han tror dog ikke, at teknologiforståelse – Vi fatter ikke, hvad der foregår. Unge men- almindelige dannelse. Der er brug for at reflektere og bedst fremmes gennem oprettelsen af et nyt nesker sidder i timevis ved skærmen og pløkker perspektivere. Og det, skal læreren sørge for, vil ske. fag. terrorister eller politifolk ned, og børn vil ikke – Eleverne skal have en autentisk forhold til med forældrene på ferie, hvis der ikke er wifi, det, som teknologien bruges til i robotvirksom- for de skal „snappe“ hver dag med vennerne. hjælpe et angstpræget barn til hjemmefra at heder, og forståelsen må fremmes på tværs af – Der er undersøgelser, der viser, at de store få kontakt med sine klassekammerater – til en fagene. Ligesom med dannelsen, der jo heller børn i gennemsnit har mobiltelefonen oppe af 3D-printer. ikke et fag, men en del af det hele i skolen. lommen 170 gange om dagen. – Der er et marked for dimser. Det er spæn- Alan Sørensen er sig dog meget bevidst om, at – Men vi kan ikke lukke al kommunikation dende. Men det er lærernes opgave at standse læreren er uerstattelig. på de sociale medier ned. Det er no go. Vi må op og gøre sig klart, hvad det er, vi vil lære – Det ved jeg alt om. Jeg er jo selv lærer, siger prøve at forstå, hvad det er, børnene laver med børnene. Hvad vil vi med dimserne? Her har vi han og minder om sine 15 år på Ejbyskolen. deres telefon. Og så skal vi lære dem, hvad tek- brug for teknologiforståelse, som er en del af nologien gør ved dem, og hvad de kan gøre ved den almindelige dannelse. Der er brug for at re- LÆREREN KAN IKKE ERSTATTES teknologien! flektere og perspektivere. Og det, skal læreren Alan Sørensen, der er så gammel, at han har sørge for, vil ske. tre børnebørn og i sin tid, da han gik på lærer- FAGLIGHED – IKKE AKTIVISME! – Derfor kan læreren ikke erstattes af teknik- seminariet, gemte data på disketter så store Nu sidder digitaliseringschefen på sit lille kon- ken. som LP-plader, er overbevist om, at beslutter- tor på Ørbækvej 100 i blok 2 omgivet af elektro- – Hvis teknologiforståelsen skal sætte sig generationen må prøve at forstå, hvordan den niske „dimser“, som han kalder dem. igennem, skal vi bygge på den faglighed, som teknologiske revolution har forandret verden Der er ting fra små „cubelets“, der reagerer lærerne har i forvejen, og så skal vi gennem no- og ungdommen med. på blandt andet lys og lyd, til en robot, der kan get praksisnært bygge kompetencer ovenpå.

10 LÆRERBLADET / MARTS 2018 Ifølge Alan Sørensen er kun omkring 10 procent af lærerne begejstrede og med på det, som Vi skal lære eleverne, han betragter som en særlig digital didaktik med en faciliterende lærer, der også tør at „give hvad teknologien gør slip“. ved dem, og hvad de kan – Men hvis det kun appellerer til de tekno- logibegejstrede lærere, så får vi en slags akti- gøre ved teknologien. visme. Der er først og fremmest brug for almin- Alan Sørensen, digitaliseringschef, delig lærerfaglighed. B&U-forvaltningen DEN RØDE TRÅD Derfor bør der efter Alan Sørensens mening også være en rød tråd i skolernes arbejde med teknologiforståelse. Denne gennemgående tråd har han forsøgt at udtrykke i en vejledning, der er blevet til i POLITIKERE PÅ KANT MED samarbejde med 11 folkeskolelærere, som i for- året 2017 har testet programmerbart udstyr på forskellige klassetrin. ARMSLÆNGDEPRINCIPPET Vejledningen lægger sig tæt op af den økono- miske samarbejdsorganisation OECD’s bud på „21st century skills“. SKOLEN FOR LIVET // Kommunen har ikke Eleverne skal kunne forstå nogle grundlæg- gemde principper for, hvordan teknologi virker tidligere konsekvent tænkt fremtidens job ind i og kan påvirkes. Denne forståelse skal danne folkeskolens virkelighed. baggrund for, at eleven kan udtrykke sig med teknologi og udvikle kreative teknologiske løs- – Men det gør vi nu, siger Susanne Crawley. ninger, står der desuden i vejledningen. tekst: ERIK SCHMIDT SKOLERNE SKAL LEVERE ARBEJDSKRAFT Der er ifølge Alan Sørensen flere spor i kommu- En af de kom- – Men det gør vi nu, skrev hun. nens holdning til digitalisering. BERETNING muner, der Det må siges at være radikalt nye toner, – Teknologiforståelsen er ét element, men der OG KOM- mener, at kod- at folkeskolen så direkte tænkes at indgå i er også en rekrutteringsproblematik. MENTAR ning og innovation såvel byens udvikling som virksomhedernes Robotindustrien i Odense er i rivende udvik- er blevet lige så vigtig vækst. ling, og der mangler arbejdskraft. som dansk og matema- Folkeskolen har i hele sin levetid været be- I Odense vil „Invest in Odense“, der er en tik, er Odense Kommune, skyttet mod direkte indflydelse fra erhvervs- afdeling under Odense&Co, som har til formål hvor over 500 elever fra 6. livet. Mere eller mindre. Men det har i hvert at skabe vækst og tiltrække virksomheder til klasse har fået programmering fald været god kutyme at holde særinteresser byen, arbejde for at gøre Odense til verdens fø- på skemaet gennem deltagelse i på en armslængdes afstand. rende robotby. såkaldte „Coding Class“-arrangementer. „Skolen er for livet“ – med den lavmælte Byen er ved at slå sit navn fast som et verita- Det skrev Odense Kommune i en presse- tilføjelse „ikke for erhvervslivet“, hedder en belt centrum for en mængde store og små høj- meddelelse fra september 2017. accepteret talemåde, som lærerne i folkesko- teknologiske virksomheder. Robotter og droner B&U-rådmand Susanne Crawley var den- len er formet af. Lærerforeningens logo er er blevet stjerner i det fynske erhvervsliv. gang glad for initiativet. For hun er citeret kreeret over det tema. Robotklyngen i Odense omfatter nu 106 ro- for: „Det er en afgørende forudsætning for at De seneste år er princippet blevet bøjet botteknologiske virksomheder, og den største kunne træde ind i fremtidens voksenliv og mere og mere, og nu er B&U-rådkvinde Su- af dem, Universal Robots, havde sidste år en arbejdsmarked.“ sanne Crawley og byrådet tilsyneladende omsætning på 662 mio. kr. Det er IT-branchen, der har skabt Coding parat til at se stort på armslængden, når det Men med den stærke vækst har virksomhe- Class, og organisationen skriver blandt an- gælder jobfremmende kompetenceudvikling. den problemer med at skaffe tilstrækkelig med det om sig selv: „Vi vil sikre en konkurrence- kvalificeret arbejdskraft. Universal Robots an- dygtig og professionel it-branche, der aktivt KAN GODT VÆRE I SAMARBEJDET sætter 100 mand om året, men har for tiden hele bidrager til vækst og udvikling i et digitalt LærerBladet har spurgt rådmanden, om det 40 ledige jobs. Danmark.“ ikke er et brud på ideen om en folke-skole Derfor ønsker byens førende politikere med Foreningen vil „sætte den politiske – og et knæfald for ideen om skolen som red- borgmester Peter Rahbæk Juel i spidsen at agenda“ og „påvirke lovgivningen“, så det skab for konkurrencestaten? fremme skoleelevernes digitale færdigheder. bliver enklere for dens medlemmer „at drive Men i en mail til bladet henviser hun til Alan Sørensen erkender, at der er forskellige forretning til glæde for fremtidens digitale folkeskolens rolle i lokalsamfundet. motiver, der gør sig gældende, når der argumen- samfund.“ – Jeg kan godt være i det samarbejde, der teres for vigtigheden af at få teknologiforståelse handler om, at der i mødet mellem folkeskole ind i skolen. BRUD MED ARMSLÆNGDEN og det lokale erhvervsliv er fordele for både – Nogle er kvalitative, og nogle er kvantita- I et indlæg om „Robotteknologi i børne- børn og virksomheder og dermed i sidste tive, siger han uden at ville gå nærmere ind på højde“, som Susanne Crawley for nylig skrev ende for vores by. de politiske bevæggrunde. sammen med direktøren for Syddanske For- – Jeg synes som altid at folkeskolens vig- Til gengæld er han klar i mælet, når det gæl- skerparker, Helle Thykjær Henriksen, sagde tigste opgave er at danne og uddanne børn. der den teknologiske udvikling. hun, at kommunen ikke tidligere konsekvent Men jeg er også optaget af folkeskolens rolle – Den er helt uforudsigelig! Jeg tør ikke spå havde tænkt fremtidens job ind i folkesko- i det lokalsamfund, den er placeret i og om- om noget som helst! lens virkelighed. vendt.

LÆRERBLADET / MARTS 2017 11 MEDLEMSBLAD FRA ODENSE LÆRERFORENING // ODENSELAERERFORENING.DK De kommunikerer med elever fra hele Europa DIGITALISERING OG TEKNOLOGI // Kommunikationsplatformen eTwinning er med til at bygge bro, nedbryde grænser og skabe kulturforståelse, siger Birgitte Koch og Lotte Tingsager fra Tarup Skole

Lærerne Birgitte Koch (bagest) og Lotte Tingsager fra Tarup Skole er internationale koordinatorer på Tarup Skole. De bruger eTwinning og netværker på tværs af grænserne. De laver projekter sammen med kolleger fra andre lande og deler undervisningsforløb og erfaringer med dem. De rejser også ud til Erasmus- projekter. Deres elever udveksler tekster, billeder og videoer fra undervisningen. Her ses lærerne sammen med Casper Vedel Hansen fra 8. b., der er inde på eTwinning.net tekst: ERIK SCHMIDT – Hvem vil på nøglekompetencerne sprog, kulturel op- Men Birgitte Koch opfordrer alle kolleger til BERETNING være med til et mærksomhed og det at lære på flere forskellige at kaste sig ud i det. Der er masser af kollegial partner-forum, har måder. Der udvikles desuden på digitale kom- sparring til det it-tekniske. lærerne Birgitte Koch petencer, da e-Twinning er baseret på virtuelt Begge er internationale koordinatorer, og og Lotte Tingsager fra samarbejde. Birgitte ser en stor god ide i hele udvekslingen. Tarup Skole flere gange Lotte Tingsager, der blandt andet er tysk- – I sidste ende handler det om fred i verden, spurgt deres kontakter i lærer, vandt sidste år sammen med sin nien- synes hun. Europa på Skype. deklasse en pris for et samarbejdsprojekt med – Både på lærer- og elevplan er E-Twinning Det har ikke en brik med per- skoler i Kroatien, Polen og Italien med titlen med til at bygge bro, nedbryde grænser, skabe sonlig dating at gøre, men er udtryk „Mit der Zeit gehen“. kulturforståelse og udvikle interkulturelle for et samarbejde mellem lærere, skoler og – Som lærer kan du endvidere søge kurser og kompetencer, siger Birgitte. – Man bygger fæl- elever i Europa gennem kommunikationsplat- konferencer i andre lande, – og alt sammen med lesskaber på tværs af grænserne, og der ned- formen eTwinning. økonomisk støtte fra EU, da eTwinning er et brydes fordomme. Birgitte Koch, der er dansk- og engelsklærer, initiativ under Erasmus+, EU-programmet for er vild med de muligheder for virtuelt, interna- ungdom og uddannelse. tionalt samarbejde, som eTwinning giver. Birgitte var i efteråret på en international – Lærerne og deres elever får mulighed for at eTwinning-konference på Malta om inklusion, netværke på tværs af grænserne og dele under- og Lotte har været i Athen til konference om visningsforløb og erfaringer. De sender tekster, it-pædagogik. billeder og videoer fra spændende forløb til hinanden. Desuden er der garanti for, at det er SPROG, KULTURFORSTÅESE OG FRED et sikkert sted at arbejde virtuelt. Man behøver ikke at være it-nørd for at være – Det giver et boost til elevers venskaber og med, men det hjælper. Både Birgitte og Lotte SE MERE HER deres interkulturelle forståelse. Der udvikles har oparbejdet en god portion knowhow. www.etwinning.net

12 LÆRERBLADET / MARTS 2018 VALG TIL STYRELSEN I ODENSE LÆRERFORENING GENERALFORSAMLINGEN FREDAG DEN 9. MARTS 2018 KL. 16.00 PÅ RADISSON BLU H.C. ANDERSEN HOTEL

FORMANDSVALG

ANNE-METTE KÆSELER JENSEN Vedholdende arbejde for fælles løsninger FORMAND FOR ODENSE LÆRERFORENING DER ER FORMODENTLIG ingen af os, der fagprofessionelle frem for den top-down styring, vi har oplevede lockouten, der nogensinde oplevet. Det har krævet vedholdenhed, og det er et vigtigt glemmer den. Det var ikke alene folke- arbejde, som vi fortsat skal lykkes med, for en god folkeskolen, men hele vores måde at tænke skole kræver arbejdsvilkår for lærerne, der understøtter samfund og demokrati på, der var vores arbejde. under pres. Viljen til at finde fælles løs- Også på landsplan er vi lykkedes med vigtige positive ninger, hele aftalesystemet og ytrings- skridt. Organisationerne står sammen, og mange politi- Anne-Mette Kæseler Jensen friheden var under voldsomt pres. Men kere har taget afstand fra den enevældige tilgang. Hele sammen har vi formået at vinde store forløbet har vist, hvor afgørende det er, at vi står sammen. dele af det tabte tilbage, selvom vi langt fra er i mål. Folkeskolen er vores vigtigste fælles samfundsbærende I Odense har vi oplevet, at der igen tales om tillid til institution. Sammen kan vi gøre en forskel for folkesko- lærerne og et ønske om at samarbejde med de tillids- len og for fremtiden. Det er et langt sejt træk, og det kræ- valgte. Der er igen flertal for at finde fælles løsninger og ver vedholdenhed. Det vil jeg fortsat gerne stå i spidsen indgå aftaler. Der er igen et ønske om at lytte til os som for.

NÆSTFORMANDSVALG

DENNIS VIKKELSØ Ubalance er gift for arbejdsmiljøet NÆSTFORMAND I ODENSE LÆRERFORENING, HØJBY SKOLE

NÆSTFORMANDSVALGET: Odense Læ- AFPROFESSIONALISERINGSSTOP: Styringsredskaber, under- rerforening har mange opgaver foran visningskoncepter og inklusionsprojekter har de senere sig. Jeg vil fremhæve et par af de ho- år medvirket til en afprofessionalisering af læreren. vedområder, jeg ønsker at give et stort Målstyring, testkultur og metodetvang udfordrer den fokus: frie og levende undervisning. Undervisning og inklusion kan ikke sættes på rigide formler. I stedet skal vi opleve GENOPRET BALANCEN: Forberedelsen stort handlerum til at udøve vores profession. Dér findes Dennis Vikkelsø er ofte den rest, der er tilbage når kvaliteten! lærerens andre opgaver er fordelt, og den presses yderligere af flere undervisningstimer og nye DYRK DET BEDRE SAMARBEJDSKLIMA: Den seneste tid har opgaver, der dukker op. Det lægger et helt urimeligt pres budt på et vendepunkt; en bedre stemning og et klart på den enkelte lærer for ikke at gå på kompromis med bedre samarbejdsklima omkring skolen og lærerne. Det kvaliteten. Denne ubalance er gift for arbejdsmiljøet og skal vi dyrke og udnytte. Men der skal ægte forbedringer kræver, at der må prioriteres. på bordet. Noget vi kan mærke. „Ja-hatte-selskaber“ med Jeg ønsker bedre opgaveoversigter til at fremme dia- tomgangssnak har ingen interesse! logen med skolelederen om, hvordan der skal prioriteres for at rette op på ubalancen. Det må aldrig blive en auto- matik, at det kastes over til kun os selv at håndtere, hver

gang vi ikke har tid nok. FLERE KANDIDATER PÅ DE NÆSTE SIDER Q

LÆRERBLADET / MARTS 2018 13 MEDLEMSBLAD FRA ODENSE LÆRERFORENING // ODENSELAERERFORENING.DK

STYRELSESVALG

ANDERS SUND PEDERSEN Lyt til lærerne! LÆRER, TARUP SKOLE, STYRELSEN OLF, FÆLLESTILLIDSREPRÆSENTANT

LÆRERNE SKAL HAVE FRIHED til at lave I en tid, hvor ubalancen mellem krav og ressourcer er så god undervisning. Den forandrings- markant, bør der ikke lægges ekstra krav ind i vores hver- trang og det styringsparadigme, som dag. Vi bør derimod fokusere på, hvad der giver mening folkeskolen har været ramt af siden re- for den enkelte lærer, og i sidste ende gavner eleverne formens indtræden, skal ændres nu. mest muligt. Politikerne på Christiansborg har Vi skal have plads til at udøve vores faglighed på for- besluttet at reducere i de bindende fæl- skellige måder, så vi gennem undervisningen kan være les mål og i stedet gøre dem vejledende. med til at danne de unge mennesker til livet efter folke- Denne beslutning skal kunne mærkes skolen. Anders Sund Pedersen ude på den enkelte skole. Som fællestil- Baggrunden for disse nye politiske toner, skal blandt lidsrepræsentant for lærerne sidder jeg andet findes i det kæmpearbejde, som vores forening har i en arbejdsgruppe i Odense Kommune vedrørende Min gjort både på nationalt plan og så sandelig også lokalt. Uddannelse. Her vil jeg kæmpe for, at læringsplatformen Dette arbejde ønsker jeg i allerhøjeste grad fortsat at skal understøtte og lette vores arbejde – ikke tvinge os til være en del af. Derfor stiller jeg op til endnu en periode i at arbejde efter en bestemt metode. styrelsen.

CHARLOTTE HOLM Giv skolen tilbage til lærerne LÆRER, ABILDGAARDSKOLEN, HOVEDSTYRELSEN DLF, STYRELSEN OLF

DROP OVERSTYRING OG MÅLINGER af Inklusionen er stadig en af de største udfordringer i folkeskolen og dermed tanken om at „main- skolen. Vi ser desværre alt for ofte, at resurserne ikke følger streame“ undervisningen via lærings- med hele vejen ud i klasserne til de elever, der både har behov platforme og portaler. Skolen er langt for og krav på ekstra støtte. Eleverne får ikke det rette under- mere end det, der kan måles. visningstilbud, og det presser lærerne rigtig meget. Lad lærernes dømmekraft igen blive Tid på opgaveoversigterne handler om gennemsku- omdrejningspunktet. elighed og retfærdighed og er vigtige elementer i et godt Bureaukratiske styringsværktøjer arbejdsmiljø. Udsagn som: “Du er balanceret“ rækker gør ikke folkeskolen bedre, tvært- ikke. Mangel på åbenhed indikerer en dysfunktion, og det Charlotte Holm imod. Det er lærerens mulighed for at gavner ikke nogen eller noget. kunne levere en god, gedigen under- Jeg har fortsat mod, håb og kræfter til at forsætte visning, der gør den store forskel. Og det er lige netop det, kampen for medlemmerne og for folkeskolen både lokalt i der betyder allermest for lærerne! OLF og centralt i DLF. Lærernes arbejdsmiljø er presset på flere fronter. Derfor genopstiller jeg.

JAN ANDERSEN Ansæt flere lærere LÆRER, ROSENGAARDSKOLEN, TILLDSREPRÆSENTANT, STYRELSEN OLF

JEG HOLDER AF AT VÆRE LÆRER. Jeg os – giv lærerne og børnehaveklasselederne – friheden til holder af undervisningen og eleverne, at vælge hvilke metoder og materialer, der giver mening og derfor står jeg fast på, at den politi- for undervisningen. Om vi bruger tavlen til kridt eller ske enighed om at prioritere folkesko- portaler. len i Odense bliver til virkelighed. Det Vi er bedst forberedte og friske til timerne, og det øger er en on going bearbejdning af budget- fagligheden. Vi er mest nærværende og tydelige, og det ter og lokalaftaler. Jeg står fast på at øger relationen til eleverne – og begge dele fremmer un- sætte spørgsmål ved vilkårene for fol- dervisningen. Ansæt flere lærere. Folkeskolen skal være keskolen i Odense. Derfra min verden forældrenes naturlige valg. Jan Andersen går mod aftaler om forberedelse, så Vores styrke i OLF står på aftalte vilkår og inddragelse undervisningen kan hænge sammen. af lærerværelserne ude på skolerne. Medlemmerne er læ- Folkeskolen er intet uden lærerne og børnehaveklas- rerforeningen. Forskellige meninger og brydninger giver selederne. Undervisningen er intet uden os. Timerne er sammenhold i OLF.

intet uden os, og eleverne har ret til undervisning. Giv

14 LÆRERBLADET / MARTS 2018 STYRELSESVALG

LINE MØRK Vi skal have tiden til at gøre det, vi er uddannet til! LÆRER, H.C. ANDERSEN SKOLEN

IKKE ALT BETYDNINGSFULDT KAN Gennem mine lærerår har jeg været AMR under ar- MÅLES – heller ikke i folkeskolen. I de bejdsmiljøcertificeringsbølgen, TR under fyringsrunden snart 12 år, hvor jeg har været lærer, er i 2012 og lockouten i 2013 og var i sidste periode valgt mængden af krav til dokumentation og til Odense Byråd for SF. Jeg var med til at vedtage, at vi brug af læringsplatforme øget voldsomt. endelig fik en lokalaftale og flere penge til folkeskolerne. Fortællingen er, at det sparer tid – for- Men der er lang vej endnu. Lige nu kæmpes der for reelle Line Mørk beredelsestid – men virkeligheden er, at OK-forhandlinger, og vi har også brug for en lokalaftale, det har lagt beslag på den tid, der sam- der rækker mere end et år frem i tiden og med ressourcer tidig også er sparet på. Det presser arbejdsmiljøet og går nok til at nå de mål, der sættes for vores fælles skole og de ud over fagligheden og engagementet, og det rammer den mål, vi sætter for eleverne. undervisning, der er vores kerneopgave. Kort sagt vil jeg som styrelsesmedlem fortsætte kam- Jeg er stolt af at være lærer, fordi jeg hver dag står med pen for arbejdsvilkår, der matcher de mål, der fra politisk ansvaret for mine elevers dannelse og faglige udvikling – hold bliver sat for vores arbejde. dét jeg er uddannet til.

NIELS MUNKHOLM RASMUSSEN Vedholdende fagpolitisk arbejde LÆRER, ROSENGÅRDSKOLEN, STYRELSEN OLF ved lov 409, så vi i dag er den personalegruppe i kom- GENNEM 30 ÅRS FAGPOLITISK AR- munen, som har den dårligste mulighed for en senior- BEJDE i Odense Lærerforening er der ordning. Med udsigt til et meget langt arbejdsliv er det en ting, som alle årene har været det utåleligt, at der ikke engang er mulighed for en mindre centrale for mig at stå op imod. Det er arbejdsbyrde i den sidste del af ens lærerliv. den evige trussel om detailstyring af Endelig er der kampen for et godt og målrettet under- skolen, unødig kontrol af vores arbejde visningstilbud til de fagligt og socialt dårligste elever, og umulige arbejdsbyrder, som alt hvad enten der er tale om inklusion eller specialunder- sammen fører til bureaukrati og afpro- visning. fessionalisering. Som fagforening skal vi vedholdende gå efter en løn og Niels Munkholm Rasmussen En anden mærkesag er den evinde- nogle arbejdsvilkår, som svarer til det ansvar og de store lige kamp for tid til en ordentlig forbe- opgaver, der tillægges os lærere. redelse af vores undervisning. Derfor fortsætter jeg gerne endnu en periode med fag-

Som det tredje er der fjernelsen af aldersreduktionen politik og pædagogik i Odense Lærerforening.

Fra OLF- valgmødet op Det kan konstateres, at der er meget stor interesse om folkeskolen i Odense. Sjældent er der mobiliseret sådan en interesse om et valgarrangement, til byrådsvalget som da Odense Lærerforening op til byrådsvalget den 21. november havde samlet alle partispidser til et debatarrangement om folkeskolen. i november Forhåndsinteressen var kæmpestor, og af den grund var mødet flyttet til Carl Nielsen Salen i Koncerthuset, så der var plads til alle. Op mod 750 2017 deltog i mødet. Ret uhørt! Clement Kjersgaard styrede rutineret debatten, men hans stylist havde vist en fridag.

LÆRERBLADET / MARTS 2018 15 MEDLEMSBLAD FRA ODENSE LÆRERFORENING // ODENSELAERERFORENING.DK

OLF MENER Anne-Mette af Anne-Mette K. Jensen, formand for Odense Lærerforening Kæseler Jensen Formand Tlf. 23301268 Tre områder, der er afgørende

Dennis Vikkelsø for undervisningen Næstformand Tlf. 26292099 Tillykke med valget til alle i det nye Børn- og Unge- Skolereformens fokus på ny, spændende og anderledes udvalg. Vi glæder os til samarbejdet, og vi har mange undervisning, åben skole, bevægelse i undervisningen vigtige forhold, vi meget gerne vil drøfte med jer, om – oven i øvrige krav fra folkeskolelovens formål, fagfor- hvordan vi får den bedste folkeskole og den bedste un- mål, differentieret undervisning osv. – stiller store krav dervisning for alle børn helt ude i klasseværelserne. til forberedelse. Niels Munkholm Folkeskolen er et utroligt vigtigt område. Det er i høj „Ægte“ inklusion kræver flere lærere, så alle elever Rasmussen grad i folkeskolen, at vores børn og unge uddannes og bliver udfordret. Inklusionen skal være en „ægte“ in- dannes. Det er folkeskolen, der skaber fundamentet for klusion – ikke bare opbevaring. Alle børn har krav på at komme videre i livet. Alle børn får kun chancen for en god undervisning. Det kræver en målrettet indsats, at klare sig godt i skolen én gang i livet. Det er vigtigt for at også de elever, der har det svært, får en undervisning, alle, der træffer beslutninger for børnene at have sig det der er tilpasset deres forudsætninger. for øje. Giv lærerne et professionelt råderum! Lad lærerne Charlotte Holm Et stort kommunalt budgetområde som folkeskolen vælge mellem en bred vifte af metoder og materialer. bombarderes med ideer til projekter og koncepter fra Lad læringsplatformen „MinUddannelse“ være frivil- mange sider. Det er forståeligt nok uhyre fristende at lig, så lærerne kan bruge det som et pædagogisk værk- falde for reklamerne og salgstalerne – men der findes tøj, når det giver mening. IT skal understøtte under ingen hokuspokus-løsninger. Derfor håber vi, at I altid visningen – ikke indskrænke den. Jan Andersen vil overveje, som ministeren også sagde på KL’s Børn- Flere af områderne kræver flere lærerresurser. Der- og Unge-topmøde: „Giver det mening for eleverne?“ og for er det også meget positivt, at Odense er lykkedes „Blander vi os unødigt i de fagprofessionelles arbejde?“ med at vende spareskruen til investeringer. Det bliver Vi peger på følgende tre områder som helt afgørende afgørende at fortsætte den positive udvikling samt at for kerneopgaven – kvaliteten i undervisningen: sikre, at pengene rent faktisk udmøntes til flere lærer- Kvalitet i undervisningen kræver mere tid til for- stillinger ude på skolerne. Ida Holm Clemensen beredelse. God undervisning kræver forberedelse.

Tine Steendorph

Anette Essler Helmer

Anders Sund Pedersen

400 fynske lærere til møde med Bondo

Charlotte Christiansen og Maria Devantier fra Agedrup Skole måtte sidde på gulvet, da mere end 350 fynske medlemmer af lærerforeningen var mødt op i Odense for at høre deres formand, Anders Bondo Christensen, fortælle om overenskomstsituationen. Det var den 10. januar, og KL var ikke gået i forhandlingsmode.

16 LÆRERBLADET / MARTS 2018 BEDRE FLEKSIBILITET MEN DÅRLIGERE BALANCE I OPGAVERNE

LOKALAFTALEN // En temperaturmåling blandt tillidsrepræsentanterne viser, at opgaveoversigterne er blevet endnu ringere. Derimod er fleksibiliteten i arbejdstilrettelæggelsen takket være 5-timers-puljen forbedret. tekst: ERIK SCHMIDT Lokalaftalen FORBEREDELSEN VIGER sjældnere forholder sig til, hvordan læreren så BERETNING mellem Odense Når lokalaftalen har haft en positiv virkning får mulighed for at forberede undervisningen. Kommune og på fleksibiliteten for lærerne, skyldes det i høj lærerne har haft grad, at forberedelsen med timer fra 5-timers UTILSTRÆKKELIGE OPGAVEOVERSIGTER en positiv effekt med puljen kan placeres sammenhængende og flek- Alle fire områder i opgaveoversigtens mini- hensyn til fleksibilitet i sibelt for lærerne, så den kan tilpasses deres mumsmodel viser tilbagegang. Der laves op- arbejdstilrettelæggelsen. konkrete undervisning. gaveoversigter med mindre gennemsigtighed, Men i lokalaftalens år to er Desuden ser det ud til, at Tabulex kan plan- ringere anvendelighed og manglende priorite- den såkaldte balance i opgaverne lægge lærernes arbejdstid, så også forberedel- ring. blevet signifikant dårligere. sestiden ud over 5-timers puljen i højere grad Netop opgaveoversigterne er et nøglered- Det siger en temperaturmåling, placeres i yderpositioner. skab til at skabe bedre balance i opgaverne, si- som Odense Lærerforening har foretaget i Men der er stadig tendens til, at forberedel- ger OLF-formand Anne-Mette Kæseler Jensen, samarbejde med lærernes tillidsrepræsentan- sen planlægges som den rest, der er tilbage, når og en god anledning til at drøfte de nødvendige ter på skolerne. lærernes øvrige opgaver er fordelt. prioriteringer. Temperaturmålingen er foretaget på baggrund Der kan også konstateres et voksende pres på Lokalaftalen skulle blandt andet også sikre af præcis de samme spørgsmål som i efteråret forberedelsen hen over skoleåret, når lærerne et særligt fokus på tillidsrepræsentantopgaven. 2016 for at kunne følge udviklingen i selve ud- pålægges nye opgaver. Det er ofte forberedel- Men det er heller ikke blevet bedre. møntningen af aftalen, og dermed også kunne sen, der må vige for de nye opgaver. følge om lokalaftalens intention efterleves. Det fremgår af målingen, at skoleledelsen

Jensen og Juel gør status VALG-GENERALFORSAMLING & FESTAFTEN // Spænding om valg til styrelsen, da hverken Ida Clemensen, Anette Essler Helmer eller Tine Steendorph genopstiller.

tekst: ERIK SCHMIDT

Der er dobbelt etnisk vestjysk, når Jensen og Juel går på talerstolen ved Odense Lærerforenings generalforsam- ODENSE LÆRERFORENING ling den 9. marts. AFHOLDER Anne-Mette Kæseler Jensen, fordi hun er formand for GENERALFORSAMLING foreningen og skal aflægge beretning for året, der er gået, og Peter Rahbæk Juel, fordi han som ny socialdemokra- Anne-Mette Kæseler tisk borgmester i Odense er inviteret til at holde tale til Fredag den 9. marts 2018 Jensen, OLF-formand. generalforsamlingen. Og har sagt jatak til invitationen. kl. 16.00 I år er der valg til Odense Lærerforenings styrelse, og der bliver noget at kæmpe om. Der er nemlig mandefald på Radisson Blu på kvindesiden. Hverken Ida Clemensen, Anette Essler H.C. Andersen Hotel Helmer eller Tine Steendorph genopstiller. Kun én ny kandidat har på forhånd meldt sig. Det er Dørene åbnes kl. 15.30 tidligere SF-byrådsmedlem Line Mørk fra H.C. Ander- sen Skolen. Men det er muligt at stille op på selve valg- aftenen. Dagsorden: www.odenselaererforening.dk Spændende bliver det! Borgmester Peter Rahbæk Juel holder gæstetalen Peter Rahbæk Juel, Efter mødet er der festaften med buffet, musik og dans Efter generalforsamlingen er der festaften med buffet, musik borgmester (S) holder – to hurtige og en sjæler og én gang til. og dans. Festen slutter kl. 1.00 gæstetalen. Tilmelding og betaling til TR senest fredag den 2. marts 2018.

LÆRERBLADET / MARTS 2018 17 MEDLEMSBLAD FRA ODENSE LÆRERFORENING // ODENSELAERERFORENING.DK Tim Vermund varsler Socialdemokratisk

FOLKESKOLEN OG SOCIALDEMOKRATIET // Socialdemokratiets nye spids i Odense Byråds B&U-udvalg, Tim Vermund, vil af med de mange strukturelle skift af omsorgspersoner i børn og unges liv. Desuden vil han skære ned på lærernes dokumentationsarbejde, så de får mere tid til forberedelse. tekst: ERIK SCHMIDT Socialdemo- et valg, der gav os rigtig mange mandater, at vi sukkersyge, han ikke tog alvorligt“. Faren var INTERVIEW kratiets nye, på grund af konstitueringsaftalerne kun fik én igennem det ene beskæftigelsesprojekt efter det stærke kort i byrå- plads i udvalget. andet, og det sled på hans selvværd. dets Børn- og Unge- Tidligere blev den socialdemokratiske linje udvalg er Tim Vermund, i skolepolitikken lagt i hænderne på især Olav NYT SOCIALDEMOKRATISK FOKUS der sidste år valgte at Nielsen i kraft af hans rolle i B&U-udvalget og Tim Vermunds opgør med tidligere lokal so- droppe jobbet som lærer på hans erfaring på skoleområdet. cialdemokratisk skolepolitik drejer sig blandt Hjalleseskolen til fordel for et – Anker Boye havde også stor indflydelse, når andet om det fokus, der har været på opdelingen ifølge Vermund selv – mere roligt, det sidste ord om de store linjer skulle siges, af skolen i børn- og ungeafdelinger og ideen om men også mere ensomt arbejde som for han var først og fremmest optaget af byens „paddehatteskoler“. uddannelsessekretær hos 3F Østfyn. økonomi og var også forpligtet på Kommuner- – Jeg tænker mig faktisk et fokusskifte. Børn Hvor stærk 34-årige Vermund er, skal stå sin nes Landsforenings skoledagsorden. Her sad og unge har alt for mange skift af omsorgsper- prøve, men parlamentarisk står han som politisk han i formandsskabet i de skæbnessvangre år soner i deres møde med først vuggestue og dag- ordfører i byrådets socialdemokratiske gruppe. 2012-14. pleje og siden folkeskolen. Og skolen er lagka- Han er partiets nummer to og deler både fortid i Men nu er der nye toner. Dels prioriteres geopdelt i indskoling, mellemtrin og udskoling. DSU og lokalområde med borgmester Peter Rah- skolen og lærerne højere af den nye borgmester Jeg vil gerne begrænse de mange skift. bæk Juel. De to er personlige venner. Peter Rahbæk Juel, dels har Tim Vermund et – Når man har som et mål at bryde den nega- B&U-udvalget har helt skiftet sammensæt- par ting i de seneste års skolepolitik, som han tive sociale arv, så tænker jeg, at det er de mest ning. Susanne Crawley Larsen er som B&U- ønsker at gøre op med. sårbare, der bliver ramt af de mange skift af rådmand stadig født formand, men Socialde- omsorgspersoner. mokratiet var tidligere repræsenteret ved nu VIRKELIG UNDERLIGT – Vi ved, at der er størst mulighed for at bryde afdøde Olav Nielsen og Dorthe Hjertstedt Boye, Tim Vermund er trods sin unge alder en erfaren den negative sociale arv lige der, hvor der er en der er ikke stillede op til byrådsvalget i novem- politiker, der har flair for det politiske spil. Han voksen, som møder barnet. ber 2017. har været medlem af Odense Byråd siden 2009. LB: – Vil det sige, at I vil styrke klasselærerrol- Tim Vermund er eneste socialdemokrat i Men han taler i modsætning til flere poli- len igen – den er jo nogle steder afløst af kontakt- udvalget, der desuden rummer Pernille Ben- tikere ret ligefremt og er tilsyneladende ikke lærerordninger! dixen fra Dansk Folkeparti, Mark Grossmann bange for at gøre sig sårbar. TV: – Ja, det kunne jeg godt tænke mig. Og og Marlene Ambo-Rasmussen fra Venstre, Ulla Da han for et par år siden blev ramt af stress, lærerne skal i højere grad følge med klasserne G. Chambless fra Enhedslisten og Abdirashid var han åben om det og siger, at han har lært op i andre afdelinger. Abdi fra Alternativet. Vermund er næstfor- meget af det. mand i udvalget. Med et forslag om at sætte homoseksualitet DE FEM OMRÅDER Hverken Enhedslisten eller Alternativet var på skoleskemaet og lade homoseksuelle komme Tim Vermund har fem områder, som han vil be- repræsenteret i udvalget 2013-2017. ud på skolerne og fortælle eleverne om deres gynde at arbejde med i B&U-udvalget. seksualitet, udsatte han sig for harsk kritik fra Udover begrænsningnen af skift af omsorgs- BEVIDST PRIORITERING folk, der syntes, det var upassende. personer ønsker han at opprioritere sprogvej- Børn- og Ungeudvalget er et vigtigt udvalg for For et år siden luftede han i et personligt ledningen, den praksisnære undervisning, en Socialdemokratiet. Det er her, kuglerne til interview i Fyens Stiftstidende sin frustration kommunens skolepolitik støbes. over, at skolereformen blev indført af en social- – Op til valget var B&U-området blevet en demokratisk regering. kampplads, hvor der ikke var særlig meget, der – Det var virkelig underligt først at stå på kunne lade sig gøre. Flakhaven og demonstrere under konflikten Vi skal skære ned på – Men det er blevet anderledes, siger Tim og så derefter at gå direkte til byrådsmøde. Og Vermund. det irriterer mig, at det var under en social- dokumentationsarbejdet, LB: – Er det en bevidst prioritering, at du har demokratisk regering, reformen blev indført, så lærerne får mere tid til fået B&U-udvalget – er det vigtigt for Socialde- sagde han dengang til Jesper Mads Eriksen fra mokratiet? Stiften. forberedelse. TV: – Ja, det er der ikke nogen tvivl om. Men I samme interview fortalte Tim Vermund Tim Vermund, politisk ordfører (S). n.fmd. vi står jo i den forunderlige situation oven på om sin far, der „døde af for mange bajere og en B&U-udvalget

18 LÆRERBLADET / MARTS 2018 fokusskifte

34-årige Tim Vermund er trods TIM VERMUND sin unge alder en erfaren politiker, • Tim Vermund er 34 år og opvokset i der har flair for det Odense, hvor han har gået på Munke- politiske spil. Han bjergskolen og Sct. Knuds Gymnasium har været medlem af i 2003 og UC Lillebælt. Odense Byråd siden Han er uddannet lærer og arbejdede 2009. • Men han taler i indtil 2017 på Hjalleseskolen. Nu ud- modsætning til dannelsessekretær i fagbevægelsen flere politikere hos 3F Østfyn. ret ligefremt og er • Har også arbejdet som konsulent i HK tilsyneladende ikke og som kampagneleder for Pernille bange for at gøre sig Rosenkrantz-Theil (S). sårbar. • Blev i 2009 valgt ind i Odense Byråd for Socialdemokratiet og er i dag politisk ordfører og næstformand i B&U- udvalget. • Tim bor sammen med Jeanett Drevs- feldt, der blandt andet er modeblogger og mor til deres fireårige datter.

mere fornuftig brug af evalueringsredskaber og Tim Vermund har drøftet sine fem indsats- arbejdstidsaftale, vi har fået landet i Odense. medarbejdertrivslen. områder med både rådmand og direktør. Den har bidraget til at få skabt bedre trivsel og – Sprogvejledningen har tidligere været ramt – Det har være min min indgangsbøn til ar- mere gejst. For det andet var jeg selv en af de læ- af besparelser. Men det er enormt vigtigt med bejdet i udvalget. rere, der blev lockoutet i sin tid, og jeg synes, det et tidligt fokus på de elever, der kan have udfor- er en falliterklæring, når en overenskomstfor- dringer med tal- eller eller ordblindhed. Vi skal PLATFORM SKAL VÆRE LÆRERREDSKAB handling kommer ud på det plan. Så jeg håber og også være dygtigere til at understøtte lærerne i LB: – I Aarhus har man søgt dispensation for bru- beder til, at parterne bliver enige om noget. inklusionsopgaven. gen af læringsplatforme. Er det noget I kan finde LB: – Men Socialdemokratiet har jo mere ind- En mere praksisnær undervisning ligger Tim på at gøre i Odense? flydelse på det, end I vil være ved. Nu har I fået Vermund meget på sinde. TV: – Vi står med den udfordring, at det vi i socialdemokratiske borgmestre i alle de store – Vi skal blive dygtige til at bringe den prak- dag kender som Forældreintra udfases, så hvis byer, og I kommer jo også til at dominere KL. Så tiske og tværfaglige undervisning sammen og vi afskaffer det helt, kan vi ende med ikke at man skulle jo tro, at KL var interesseret i at skabe dermed vise eleverne sammenhængen mellem have nogen platform til kommunikationen mel- ordnede forhold for lærerne. teori og praksis. lem skole og hjem. TV: – Ziegler har desværre ikke ringet til mig – Mange er overraskede over, at der for tiden – Så det vil være en vanskelig vej at gå. Jeg vil og spurgt mig til råds om, hvad han bør gøre? er så få, der vælger en praktisk uddannelse. Men hellere hen imod en forenkling og en konkreti- LB: – Nej, men Ziegler er jo afhængig af, hvad fag som sløjd og håndarbejde er jo pillet ud af sering af, hvad det egentlig er, man skal bruge formandskabet vil. undervisningen på de ældste klassetrin, og jeg de redskaber til, og hvor meget tid det er, man TV: – Jeg tror jeg har sagt det, jeg vil sige om har en oplevelse af, at vi taber mange, fordi de skal bruge på det. det. ikke synes, det er sjovt at gå i skole. Det bliver LB: – Mener du ikke, man skal ind og pille ved Der er lukket. Selv om de lokale toppolitikere for ensformigt. muligheden for at trække big data ud af platfor- udgør KL og ikke omvendt, så er der grænser Den socialdemokratiske B&U-politiker mene? for, hvad man kan sige, selv om man er 1. vice- kunne også godt tænke sig, at de digitale plat- TV: – Formålene med platformene burde i borgmester i Odense. forme og evalueringsredskaber, der bruges til hvert fald være at være et godt arbejdsredskab Til gengæld står Tim Vermund inde for, at læ- blandt andet elev- og årsplaner, vil blive brugt for lærerne, for forældrene og for eleverne. Det rernes adgang til at genforhandle en lokalaftale på en bedre måde. er helt forkert, hvis det bruges til noget andet. står ved magt, hvis de pågående overenskomst- – Det er min oplevelse, at lærerne bruger en forhandlinger skulle ende med et dårligere masse tid på at lave dokumentationsarbejde, ZIEGLER HAR IKKE RINGET resultat for lærerne, end Odense-lærerne i som ikke bliver læst eller brugt af nogen. Vi skal LB: – Hvordan ser du KL’s position i forhandlin- forvejen har. skære ned på dokumentationsarbejdet, så læ- gerne med Lærernes Centralorganisation? rerne får mere tid til forberedelse. TV: – For det første er jeg enormt glad for den

LÆRERBLADET / MARTS 2017 19 MEDLEMSBLAD FRA ODENSE LÆRERFORENING // ODENSELAERERFORENING.DK

Privatskolernes forbedrede koblingsprocent udhuler folkeskolens økonomi FOLKESKOLEN VERSUS PRIVATSKOLER // Fra 2018 er tilskuddet til privatskolerne igen blevet sat op. I Odense koster det ca. 10 mio. kr. som udredes af B&U-budgettet. Dermed bliver der færre midler til folkeskolen.

Giersings Realskole får nu ligesom andre fri- og realskoler et elevtilskud, der udgør 76% af gennemsnitsudgiften pr. folkeskoleelev. Det er det højeste nogensinde (arkivfoto).

tekst: ERIK SCHMIDT I ODENSE ER Statistik viser, at 18,2 procent af eleverne i den ODENSES SKOLER HAR HØJ FAGLIGHED BERETNING andelen af danske grundskole går i fri- eller privatskole. Udviklingen ærgrer også den socialdemokrati- elever, der går på Det er en stigning fra 17,7 procent i 2016, ske ordfører i Odense Byråd, Tim Vermund. fri- og privatskoler svarende til 2.350 elever. – Jeg tror, at den vanskelige inklusion er en steget fra 18,8 procent i Regner man efterskoleelever med, er andelen del af problemet, og jeg tror også, at den læn- 2014/15 til 20,2 procent i af grundskoleelever 21,6%. gere skoledag for eleverne har haft en 2017/18. For 10 år siden var fri- og privatskolean- betydning.

• Det er 10. år i træk, at tallene delen ifølge Fagbladet Folkeskolen kun 13,6 – Men jeg tror også, der er et misforstået fra Danmarks Statistik viser en procent af eleverne, og i år er der 28.000 flere faglighedsbegreb hos nogle forældre. Det er stigning på landsplan i andelen af børn, der går i et privat skoletilbud, end for ti jeg ærgerlig over, for jeg har den oplevelse, at grund-skoleelever, der går i fri- og privatskoler. år siden. vi leverer på høj faglighed i vores folkeskoler i Da Løkke-regeringen samtidig har hævet til- Odense. Vi ligger over landsgennemsnittet. skuddet til de private skoler, koster det Odense SVÆKKER VORES SAMFUNDSMODEL – Men vi skal anerkende, at vi ligger for lavt Kommune en forøget udgift på cirka 10 mio. kr. Hele udviklingen bekymrer blandt andre økonomisk og samtidig fremhæve og tydelig- årligt. formanden for Odense Lærerforening, Anne- gøre, hvor dygtige vi faktisk er til at drive folke- Sådan lyder et skøn fra B&U-forvaltningens Mette Kæseler Jensen. skole i Odense. økonomichef, Jesper Juel, der dog understre- – Den udvikling, vi ser, er en bombe under ger, at det faktiske tal endnu ikke kendes. både folkeskolen og hele vores samfundsmo- Pengene tages fra folkeskolen eller udredes del. Vi risikerer en meget tydelig opdeling i et mere præcist af B&U-forvaltningens samlede A-hold og et B-hold, og det vil øge uligheden KOBLINGSPROCENTEN budget. markant. Anne-Mette Kæseler Jensen synes heller • Fri- og privatskolernes tilskud bereg- HØJESTE TILSKUD NOGENSINDE ikke, det er helt retfærdigt. nes med en procentdel af landsgen- Fri- og privatskolerne vil fra 2018 modtage den Folkeskolen har flere samfundsmæssige og nemsnitsprisen for en folkeskoleelev. højeste procentuelle statsstøtte nogensinde. sociale forpligtelser. Denne procentdel kaldes koblingspro- Regeringen og Dansk Folkeparti har nemlig – Sivningen fra folkeskolen vil uundgåeligt centen. aftalt at hæve koblingsprocenten, der udgør få store konsekvenser for den måde, vi tænker • Løkke-regeringen har netop hævet statens støtte til fri- og privatskolerne, fra 75 åndsfrihed, ligeværd og demokrati på i Dan- koblingsprocenten til 76 – det højeste procent til 76 procent på 2018-budgettet. mark. nogensinde. Regeringen har dermed hen over de seneste – Fri- og privatskoler er en del af dansk sko- • I kommuner som Odense, hvor folke- tre finanslovsaftaler hævet koblingsprocenten letradition, men de skal være et tilvalg for de skoleelevudgiften ligger under lands- fra 71 til 76 procent. få og ikke et fravalg af folkeskolen for mange. gennemsnittet, er tilskuddet til fri- og Andelen af grundskoleelever, der går i fri- Folkeskolen er vores fælles kulturbærende privatskoler mest fordelagtigt. eller privatskole, fortsætter altså med at stige. institution. Også på landsplan. De nye tal fra Danmarks

20 LÆRERBLADET / MARTS 2018 Borgmester Peter Rahbæk Juel vil bruge gevinsten fra salget af BUDGET 2018 // Der er 42,2 mio. Nature Energy til bygningsforbedring og undervisningsmidler i i mertildeling til folkeskolens drift. skolen. Men midlerne frigives ikke på én gang. Midlerne skal primært bruges til ansættelse af flere medarbejdere, men med erfaring fra sidste år er der grund til skærpet opmærksomhed, mener man i OLF. Men flere og uventede anlægsmidler er nu på vej efter salget af det tidligere Naturgas Fyn.

Salg af naturgasfirma giver Odenses skoler 85 mio. kr. tekst: ERIK SCHMIDT ODENSE KOMMUNE FÅR 85 millioner ud Det er lidt prekært, fordi provenuet fra skatteopskrivningen i 2017 BERETNING af salget af det tidligere Naturgas Fyn, der netop også skulle gå til flere medarbejdere, men det har været svært at var ejet af flere fynske kommuner i fælles- registrere, at der overhovedet er ansat flere lærere. skab. Gevinsten vil Socialdemokratiet bruge på – Der er bestemt grund til bekymring. Første del af skattestigningen folkeskolen. førte ikke til de flere lærerstillinger, der skulle gøre en forskel helt ude i Der er tale om engangsbeløb, og provenuet udbe- klasseværelserne, som det politisk var hensigten, siger lærerforeningens tales ikke på én gang som en samlet sum, så borgme- formand, Anne-Mette Kæseler Jensen. ster Peter Rahbæk Juel (S) hælder til, at midlerne bruges – Pengene forsvandt i dybe huller i skolebudgetterne eller dækkede til anlæg og nyanskaffelser. gamle besparelser. Det må ikke ske igen. Derfor skal pengene følges me- – Det er min ambition, at pengene skal bruges på vores get nøje i år to. folkeskoler. Da det er engangsbeløb, er det oplagt at bruge dem på an- lægsinvesteringer som f.eks. nye bygninger, teknologi eller undervis- SAMARBEJDE OM DE RIGTIGE TAL ningsmidler. B&U-forvaltningens økonomichef Jesper Juel sagde ellers i seneste – Pengene er dog stadig ikke udbetalt til kommunerne, og jeg vil natur- nummer af LærerBladet på baggrund af en rundspørge hos skolelederne, ligvis drøfte med byrådets øvrige partier, hvordan og hvornår pengene at der var blevet oprettet 15 lærerstillinger og 30 pædagogstillinger. helt konkret skal anvendes. Men tillidsrepræsentanterne på skolerne har bare ikke kunnet kon- – Det som vi indtil videre har peget på, er at vi skal have løst nogle af de statere flere lærerhænder. problemer, der er med nogle meget gamle og faldefærdige barakbygnin- På den baggrund har Odense Lærerforening henvendt sig til de politi- ger på nogle skoler, som der undervises i, uddyber Tim Vermund, der er ske partier og tilbudt at indgå i et samarbejde med Odense Kommune om politisk ordfører (S). at dokumentere antallet af nye lærerstillinger som følge af velfærdspro- – Det andet er, at vi løbende får brug for midler til teknologiforståelse centen efter udmøntningen af budget 2018. og forløb med robotter. – Dermed ønsker vi at nå frem til gensidigt anderkendte tal, der frem- Af de 85 millioner kommer de første 25 millioner til udbetaling nu og over kan bruges i den politiske og faglige debat, siger Anne-Mette Kæse- de seks millioner senere i portioner over en 10-årig periode. ler Jensen. Lærerforeningen kan også være bekymret for, at der bliver gnavet på MIDLERNE FØLGES NØJE I „ÅR 2“ mertildelingen til folkeskolen til det forøgede tilskud til privatskolerne I Budget 2017 blev der fra den første del af gevinsten fra skatteopskriv- og til projektet „Sammenhængende borgerforløb“, siger lærerforenin- ningen udmøntet 31,9 millioner kr. til skoleområdet. gens Anders Sund Pedersen, der er fællestillidsrepræsentant og næstfor- Med Budget 2018 blev der afsat yderligere 42,2 millioner kr. mand i forvaltnings-MED-udvalget. For skoleelever blev midlerne ifølge budgetaftalen prioriteret til in- – Men vi kan ikke få klarhed over det. Vi afventer den endelige ud- klusion og flere „voksne“ i indskolingen, sprog i indskolingen og styrkelse møntning af disse besparelser. af elevernes faglige kompetencer, herunder tekniske og digitale færdig- I udvalget har medarbejdersiden udtrykt bekymring over, at nogle af heder. Desuden til børn i udsatte positioner og børn med særlige behov. de øremærkede ressourcer til flere medarbejdere i skolen risikerer at for- Den samlede overskrift for bevillingen har dog været „flere medarbej- svinde – ikke bare ned i huller – men også når andre politiske ambitioner dere“. skal realiseres.

LÆRERBLADET / MARTS 2017 21 MEDLEMSBLAD FRA ODENSE LÆRERFORENING // ODENSELAERERFORENING.DK

Socialdemokratiet vil Ledelsesret og Snart skal du kigge dig over AKTUELT skulderen, inden du fortæller en KVARTER nytænke nationale test spilleregler vittighed på din arbejdsplads. I „Vi skal gøre op med den usunde „Havde vi andre ikke haft sådanne hvert fald hvis du arbejder sam- præstationskultur i vores uddan- spilleregler – arbejdstidsaftaler – men med medlemmer af Dansk nelsessystem. Alt for mange børn så havde arbejdstidsområdet alene Metal, 3F eller Serviceforbundet. og unge føler sig stressede. Flere hørt under arbejdsgivernes ledel- De tre fagforbund er nemlig føler sig pressede. Og det starter sesret. Den situation skal lærere gennem partnerskabet FIU- tidligt. og undervisere ikke leve med til Ligestilling begyndt at uddanne Derfor skal vi nytænke de natio- evig tid.“ såkaldte „normdetektiver“, der nale test. Men i stedet for et par ju- skal overvåge og rette på kollegers Dennis Kristensen, formand for FOA steringer udtænkt i embedsværket adfærd ude på arbejdspladserne. skal vi lytte til dem, det handler 12. 1. 2018, Arbejderen På det nye kursus vil de kom- om. Socialdemokratiet foreslår mende normdetektiver blandt at nedsætte en selvstændig test- andet lære at „gennemskue eks- kommission, der består af elever, Lærerne har sat sig selv kluderende arbejdslivssituationer, lærere, pædagoger og forskere, der måder at være sammen på, sprog kan komme med konkrete bud på, i offerrolle og vittigheder.“ hvordan og hvor meget der skal te- „Skolen har talt sig selv ned. De vil desuden blive udstyret stes i folkeskolen i fremtiden.“ Det handler jo meget om lærer- med „radikale“ værktøjer, som vil konflikten, men det var også før gøre dem i stand til „at forandre Socialdemokratiets skoleordfører konflikten. Det har altid været de normer, som skaber dårligt ar- Annette Lind sådan – i hvert fald i den tid, som Politikens „Skoleliv“, 22. 1. 2018 bejdsmiljø og uligestilling“. jeg har fulgt det – at lærerne har Reelligestilling.dk, 31. 1. 2018 I dag er det Google, tudet rigtigt meget og sat sig selv i der ved mest om, en offerrolle“, sagde hun og citatet hvad der sker i Blachmann elsker fortsætter: verden, og den lærerne „Det kan man godt have grund Millioner til viden har vi ikke „Jeg har ingen pædagogiske evner. til at gøre, og man kan synes, at det mindfulness i skolen er synd for en, men det er rigtigt adgang til. Jeg var seriøst ved at gå i hundene. „Nu skal en ny bevilling til Dansk Dronningen burde takke hele ærgerligt, for der er ikke ret mange Niels Ole Finnemann, professor, unge, dygtige mennesker, som vil Center for Mindfulness være med Københavns Universitet lærerstanden i nytårstalen. Læ- til at afhjælpe problemet med rerne elsker eleverne, og lærerne vælge en profession, hvor man en- i Politiken, 5. 1. 2018 der i en offerolle. Så hvis man skal de stressede børn. Centeret, der vil gerne være med til at udvikle hører under Aarhus Universitet, eleverne“. have endnu flere dygtigere lærere, skal man gøre op med den offer- har fået 12,5 millioner kroner af Jazz-musiker og X-factor-dommer kultur i professionen selv.“ regeringens satspuljemidler til Thomas Blachmann efter at have været at uddanne lærere og pædagoger, gæstelæer på en skole i Hvidovre i 12 dage Underdirektør i Dansk Industri Charlotte som til dagligt arbejder med børn – til Folkeskolen.dk, 6. 12. 2017 Rønhoff på skoleledernes årsmøde, og unge, i mindfulness. Kurserne Folkeskolen.dk, 4. 11. 2017 skal sikre, at fagpersonalet bliver bedre rustet til at håndtere stress, ensomhed og lavt selvværd hos Vulgærliberalistiske eleverne.“ AKTIVITETSKALENDER FOR FRAKTION 4 optimeringsdiskurser FRAKTION 4 PROGRAM 2018. „Måske skulle man holde op med – på vores unges vegne – at „forløse Niveauet er faldet FEBRUAR 27. „Fra gadebetjent til et liv i PET“ deres potentiale“, lade være med „Målet med skolereformen var at ved Christian Medom. at bede dem blive „den bedste ver- gøre alle elever dygtigere og hæve MARTS 20. Foredrag om den danske revy ved Finn Jørgen- sion af sig selv“ og undgå at „lede deres faglige niveau, men måler sen. Vi skal også have rørt vore egne stemmer. efter deres indre grit“. Muligvis er man efter, er niveauet faldet – og APRIL 24. Forårsudflugt til Tirpitz. vulgærliberalistiske optimerings- ligger under middel.“ Tilmeldingsfrist 6. april. diskurser ikke fantastisk sunde Keld Skovmand i sin Ph.d.-afhandling, 29. „Tur på caminoen“ ved Karen Hansen. for sjælen.“ MAJ Jyllands-Posten, 27. 1. 2018 JUNI 13.-15. Tur til Helgoland. Gymnasielærer Jarl Poulsen Bemærk tilmeldingsfrist senest 20. april. på facebook, 6. 2. 2018 AUGUST 13.-17. Fanøophold. Ny pædagogisk chef AUGUST 28. Månedsmøde. „Børn- og Ungeforvaltningen i SEPTEMBER 16.-19. Tur til Szczecin (Stettin) i Polen. Fagforeninger Odense får nu en ny pædagogisk Nærmere program følger. uddanner chef. Det bliver Michael Plauborg OKTOBER 30. Månedsmøde. Jensen, der som pædagogisk chef NORMDETEKTIVER! også får særligt ansvar for special- NOVEMBER 27. Juletur. Tre danske fagforbund er i fælles- området.“ DECEMBER 4. Julemøde. skab begyndt at uddanne »norm- Politikens „Skoleliv“, 1. 2. 2018 detektiver«, der skal holde øje med Alle programmer for turene i foråret kan findes på OLF’s hjemmeside under kollegers adfærd på arbejdsplad- „Pensionister“. serne. (...)

22 LÆRERBLADET / MARTS 2018 CSV-lærerne har ingen lokalaftale

CENTER FOR SPECIALUNDERVISNING FOR VOKSNE // CSV-lærerne er medlemmer af Odense Lærerforening, men de har ingen lokalaftale – endnu

eller generelle indlæringsvanskeligheder. Undervisningen foregår i vid udstrækning i forbindelse med arbejdet i forskellige værkste- der. Der er et cykelværksted, et køkkenteam, et grafisk værksted med et kontorteam, og der er et handy-team. Desuden er der undervisning i - Vi har ligesom lærerne dansk og matematik. i folkeskolen brug for På centret på Rismarksvej, hvor Katja Kjølby samme fleksibilitet og Kok er lærer, er eleverne unge, som er svagere balance for at skabe den og mere plejekrævende. nødvendige kvalitet i Et helt andet felt er VSU – voksenspecialun- kerneopgaven og fremme dervisningen. Her underviser lærerne voksne trivsel, siger Lars Greve, elever med sindslidelser, erhvervede hjerneska- der også er vejleder på skolen. Han håber på at der eller generelle indlæringsvanskeligheder. opnå en lokalaftale. Denne undervisning foregår på en række forskellige lokaliteter.

DIFFUSE OPGAVEOVERSIGTER Lærerne føler, det er et stort problem, at deres opgaveoversigt er diffus. – Der bliver ikke sat timer på, og vi kan plud- selig få opgaver, der ikke står på opgaveoversig- ten, siger Heidie Clara Fredensborg, som er me- ritlærer ovenpå en kokke- og tjeneruddannelse. Lærerne ønsker en opgaveoversigt, hvor man tydeligt kan se, hvad der forventes af en i forhold til de forskellige opgaver. Desuden ønsker de en pulje med timer, som de selv kan placere Lærer Keld Andersen tidsmæssigt og geografisk. står for cykelværkstedet. Sammen med eleverne – Vore arbejdsopgaver er så forskellige og driver han Odenses skiftende, at det giver rigtig god mening, siger største cykeludlejning. Katja. Lærerne føler sig desuden ofte pressede, fordi der ikke er tilstrækkelig klarhed over, hvornår de har tid til forberedelse. – Vi oplever nogle gange, at der bliver placeret tekst: ERIK SCHMIDT møder, kurser mv. i den tid, hvor vi skal forbe- DER ER FAGLIG – Men vi har ligesom lærerne i folkeskolen rede vores undervisning, og det kan enten gå BERETNING Klub-møde på brug for samme fleksibilitet og balance for at ud over kvaliteten af undervisningen, eller det Center for Spe- skabe den nødvendige kvalitet i kerneopgaven kan presse os, så det går ud over andre opgaver, cialundervisning og fremme trivsel, siger Lars Greve, der også er siger Lars. for Voksne (CSV) på vejleder på skolen. Efter at CSV for nogle år siden blev en del af Døckerslundsvej i Odense. Beskæftigelses- og Socialforvaltningen, har læ- Stemningen er hjemlig, og BOR PÅ FLERE MATRIKLER rerne oplevet, at man i højere grad end tidligere der er kaffe og kage. Lærerne Centret, der har aktiviteter på flere matrikler, er blevet en del af en kontrol- og målstyrings- er medlemmer af Danmarks Læ- tilbyder blandt andet en treårig ungdomsud- kultur. rerforening, men har til forskel fra dannelse til unge 16-25-årige med særlige be- – Vi bliver målt på, om vi kan afklare og udvi- folkeskolelærerne ikke opnået en lokalaftale hov (STU). sitere eleverne til job eller uddannelse. Vi skal med deres arbejdsgiver, som også er Odense Der er ca. 60 elever på afdelingen på Døckers- præstere, siger Heidie. Kommune. De er stadig underlagt arbejdstids- lundsvej. Hver enkelt elev får skræddersyet et – Desuden kræver lovgivningen på området loven fra 2013. undervisningstilbud. ikke læreruddannede, så vi kan skiftes ud En del af forklaringen skal søges i, at CSV- Eleverne har forskellige vanskeligheder. Det med billigere ikke-lærere, hvis vi spræller for lærerne organisatorisk hører under Beskæfti- kan være ADHD, autismespektrumforstyrrel- meget! gelses- og Socialforvaltningen. ser, sociale og følelsesmæssige vanskeligheder

LÆRERBLADET / MARTS 2018 23 ODENSE LÆRERFORENING KREDS 82 // Klaregade 192 // 5000 Odense C

DET INDRE MARKED Kommune- parlør MENIGMANDS GUIDE TIL KOMMUNESPROG Substantiv, fra eng. Mindset Dansk Dennis oversættelse: tankegang, tankesæt, Vikkelsø opfattelse, mentalitet, holdning, ind- Bagsideredaktør [email protected] stilling. Oppe i kommunen bruges begrebet Lånte de rådhuset? ofte om en medarbejders indstilling til en arbejdsopgave, – et arbejdsområde eller en forandring: Han havde det rette mindset til opgaven. Se med fordel også under „frontløber“, „fremmeste“ og „ja-hat“.

Ny, smart, hjemmelavet låge kan mere, end Årets ord man skulle tro. Odense Lærerforening Hvert år kårer flere lande årets ord. Klaregade 19, 2. sal Typisk er det et ord, der har bidt sig 5000 Odense C Tlf. 6612 6890 fast i årets løb, fortæller noget om året, [email protected] men også har potentiale til at kunne Odenselaererforening.dk holde længere end året selv. Årets ord i DANMARK er: Kvindelands- holdet Folkeskoletraumer? I STORBRITANNIEN har Collins Dic- tionary udpeget Fake news til årets ord. Claus Holm Thomsen Et ord, som særligt den amerikanske Chefkonsulent præsident har givet liv. OXFORD DICTIONARY valgte ordet Youthquake. Ordet dækker over en større politisk, social eller kulturel Bo Tryggedsson forandring frembragt af ungdommen. Konsulent F.eks. blev ordet brugt om den pludselige store tilslutning til Labour blandt Suger så man bliver helt tør indeni! de unge vælgere ved valget i april 2017. Årets ord i TYSKLAND er Jamaika- Aus. Jamaika-regering er blevet brugt Tine Skov Hansen om en mulige borgerlig-grøn rege- Sekretær ringskonstellation. De enkelte partiers farver danner tilsammen Jamaikas flag. Sammen med ’Aus’ henviser det til, at netop dén konstellation mislykkedes – den røg ud (aus). Årets ord i USA er feminism og er en direkte henvisning til #MeToo-bevæ- gelsen. For seriøse nærigrøve.

24 LÆRERBLADET / MARTS 2018