Brylle Kirke Odense Herred

3307 Fig. 1. Kirken set fra syd. Foto Arnold Mikkelsen 2014. – The church seen from the south. BRYLLE KIRKE ODENSE HERRED Historisk indledning. Om end store dele af sognet 1533 ren etablerede anneksforhold til Tommerup bestod indtil lå til Dalum Kloster, gjaldt dette næppe kirken.1 Kirken 1877. Broholm Kirke (s. 3347), der opførtes i sognet tilhørte efter reformationen Kronen, der 1671 skødede 1907, blev filialkirke til Tommerup. den til rigsadmiral Henrik Bielke sammen med Tom- Ved landehjælpen 1524-26 svaredes den højere takst merup Kirke.2 Med denne delte den ejere (jf. s. 3273), 20 mark.6 indtil den fra o. 1800 overtoges af et konsortium af lo- Arkæologiske fund og møntfund. Ved gulvundersøgelser kale gårdmænd. Kirken overgik til selveje 1. juli 1913.3 1991 i korets østlige del (jf. †gulve, †alterbord) frem- Præsten Jacob i »Bryllæ« bevidnede 1329, at Tord kom foruden senmiddelalderlige potteskår7 et stykke Kalf (også kaldet Little) skødede sit gods i sognet til forgyldt kobberblik,8 ligeledes middelalderligt, samt et Skt. Hans Kloster i Odense.4 Af senere katolske præ- yngre (salme?)bogspænde.9 Endelig blev der fundet ti ster kendes foruden hr. Jens5 en række, der tillige var mønter, hvoraf den ældste daterede sig til Valdemar II præster i Tommerup (jf. s. 3273). Det i senmiddelalde- Sejr (1202-41).10 3308 ODENSE HERRED Fig. 2. Luftfoto af kirken og kirkegården set fra syd. Foto Sylvest Jensen 1939. I KglBibl. – Aerial photo of the church and churchyard seen from the south. Kirken ligger i den sydlige del af det langstrakte, indskrænke begravelserne til det gamle areal, der forholdsvist frugtbare sogn, der strækker sig fra endnu – som også udvidelserne – hegnes af et udløberen af højdedragene omkring Vissenbjerg markstensdige. Som indgange tjener to ens kø- i nordvest til Odense Å i syd. reporte i syd med dobbeltfløjede smedejernslå- Kirkegården har bevaret sine gamle skel mod øst ger, hængt på granitpiller, og i nord en stakitlåge, og nord. Den er udvidet mod vest i begyndelsen hængt på kuglebærende, cementstrøgne piller. En af 1900-tallet11 og senest 196812 mod syd og vest. †kirkerist af træ fornyedes 1669.13 En udviklingsplan for kirkegården sigter mod at Vest for kirken er tre bygninger. Et kapel i tegl- sten, pudset og med rødt sadeltag er opført o. 193814 og ombygget 1986 ved Lehn Petersens Tegnestue.15 Et sognehus på seks fag, i vandskure- de tegl med hjørnelisener og papdækket sadeltag, er opført 2012 ved arkitektfirmaet Søren Chri- stian, Glamsbjerg. En redskabsbygning fra o. 1986 ved Lehn Petersens Tegnestue er pudset, af tegl og med lavt, rødt sadeltag. Et †nødtørftshus opfør- tes 1905 i det nordøstre hjørne.16 På parkerings- pladsen syd for kirkegården står et godt eksempel Fig. 3. Matrikelkort. 1:10.000. Målt af M. Rasmussen på transformatortårnenes upåagtede arkitektur 1783. – Cadastral map. fra 1918. BRYLLE KIRKE 3309 BYGNING den; således er i koret forholdet mellem udven- dig længde og bredde 3:4 og i skibet 2:3. Korets Oversigt. Kirken er i sin kerne en bygning af rå kamp, yderfacader flugter nogenlunde med skibets in- der formentlig er opført i den senere del af 1100-tallet og består af kor, skib og en nu forsvundet apsis. dre. Apsiden må have været trukket omtrent en I senmiddelalderen, o. 1490, er tilføjet vesttårn med halv murtykkelse ind i begge sider. trappehus, og kor og skib blev overhvælvet. Senere i Materiale og teknik. Murene er rejst af rå kamp middelalderen opførtes et våbenhus på tårnets sydside. over en dobbelt profileret sokkel, bestående af et Kirkens orientering er omtrent solret. stejlt karnisprofil over skråkant, og med kvadersatte hjørner. Kirkens sokkel er fuldt synlig under †Trækirke? Den nuværende kirke kan have haft kirkens østlige del, mens den mod vest i tiltag- en forgænger af træ (jf. genanvendt tømmer i ende grad er jorddækket (jf. fig. 1 og 4). Under norddøren). vestgavlen er soklens øverste led endnu synlig i Den romanske kirke ligger på et ganske let skrå- tårnrummet, blot afbrudt af tårnbuen. Murvær- nende terræn med fald mod øst og består af kor ket er generelt velbevaret med undtagelse af en og skib. Til førstnævnte har knyttet sig en nu mindre ommuring i den øvre del af vestenden af forsvunden apsis, der endnu var bevaret ved bi- skibets nordmur. Ingen af de romanske gavltre- skop Jacob Madsens visitats 1589 (sml. fig. 51).17 kanter er bevarede. Grundplanen er regelmæssigt udstukket med en Døre og vinduer. Begge døre er bevarede men murtykkelse overalt på ca. 110 cm. Begge byg- tilmurede. Norddøren er blændet i såvel ydre som ningsafsnit er relativt korte i forhold til bred- indre murflugt. Udvendigt bryder døren det øvre Fig. 4. Kirken set fra nord. Foto Arnold Mikkelsen 2014. – The church seen from the north. 3310 ODENSE HERRED Fig. 5-6. Tilmurede vinduer i kirkens nordside. 5. Romansk? vindue i koret (s. 3311). 6. Romansk vindue i skibet (s. 3311). Foto Arnold Mikkelsen 2014. – Bricked-up windows in the north side of the church. 5. Romanesque? window in the chancel. 6. Romanesque window in the nave. sokkelskifte, vangerne er rejst af glathugne, ret- lige side der er en nu mørtelfyldt rille (jf. †træ- kantede karmsten og med vandret overligger. kirke?). Syddøren er blændet i ydre murflugt og Dørens udvendige bredde er 110 cm, højden 190 tilkendegives også her af et brud i øvre sokkelled. cm. I det indre overdækkes den ligeledes af en En kvadersat karm anes i østre vange, mens det vandret, genanvendt bjælke eller stolpe, i hvis syn- nu i pudsen markerede, fladt rundbuede stik for- Fig. 7. Plan. 1:300. Målt af Thomas Green 1933, suppleret af Kirstin Eliasen og tegnet af Merete Rude 2015. – Ground plan. BRYLLE KIRKE 3311 mentlig er sekundært. Endnu i 1932-34 var dø- murede klodser (fig. 12), der har skullet hindre, at ren ligeledes bindigt tilmuret på indersiden, men den lukkede dørfløj kunne løftes af hængslerne. er senere fremdraget som niche.18 Den vandrette I vest omgives et moderne vindue af resterne af overligger er indlagt samtidigt med genfremdra- tårnrummets oprindelige lysgiver, der har siddet i gelsen. De let smigede vanger er delvist ommuret et ualmindeligt højtrejst, spidsbuet spejl. med tegl. Murværket umiddelbart over døren er Tårnrummet åbner sig mod skibet ved en muret af tegl og formentlig også samtidigt med spidsbuet tårnbue, der mod rummet er sammen- genfremdragelsen. komponeret med en spidsbuet spareniche, sva- Oprindelige vinduer erkendes kun med nogen rende til dem i de øvrige vægge, om end noget usikkerhed. Et vindue i korets nordmur, bredde højere. Nicherne i nord og vest er relativt brede 92 cm, har kvadersatte vanger/smige. Vinduets og spidsbuede. Den søndre niche udgør en øvre bredde antyder en ændring, ligesom det me- fortsættelse af adgangsdørens anslagsniche og af- get fladtrejste stik. Et vindue i skibets nordside sluttes foroven af et rundbuestik. Nichens decen- ses umiddelbart øst for nordvæggens midterste trale placering og mindre bredde skyldes hen- hvælvpille. Udvendigt giver vinduet sig til ken- synet til det udenfor liggende trappehus. Rum- de som en relativt smal åbning med kvadersatte met overdækkes af et meget regelmæssigt muret sider, mens en overdækning ikke kan erkendes. krydshvælv med retkantede halvstensribber og Indvendigt ses en ualmindeligt bred åbning, ca. viser tydelig lighed med kirkens øvrige hvælv. 192 cm, hvis øvre del skjules af hvælvet.19 Indre. I væggene ses kampestenene overalt, kun delvist dækket af puds. Den brede korbue er bevaret indtil vederlagsniveau. Vangerne er sat af kvadre, der rejser sig over en kun let fremspringende sokkel og afsluttes foroven af tynde retkantede kragbånd; det nordre let fremspringende på vestsiden, i øvrigt afsluttet bindigt med væggene. Den romanske kirkes plan og detaljer genfindes ved adskillige af kirkerne i området (jf. Verninge Kirke s. 3207). Middelalderlige ændringer og tilføjelser. Hen imod middelalderens slutning forsynedes kirken med tårn, hvælv og våbenhus. Tårnet er blot en smule smallere end skibet, med sin største dimension i nord-syd. Murværket er overalt af munkesten i vendisk skifte, dog med enkelte granitkvadre i facaderne. Vestsiden har en kun lidt fremspringende, retkantet sokkel af tegl. I syd er en oprindelig fladbuet dør med halv- stensfals i det ydre og 1½ stens dyb anslagsniche i det indre. Det østre anslag er sekundært borthugget. I dørens ydre er begge false borthugget (sml. fig. 7 og 11h) i forbindelse med en udmu- ring af hjørnet mellem tårnet og skibets sydvest- hjørne og en samtidig forlængelse af dørens ydre stik frem til den nye murplan. Mod det indre ses Fig. 8. Tilmuret norddør (s. 3309). Foto Arnold Mik- umiddelbart over stikket to let fremspringende, kelsen 2014. – Bricked-up north door. 3312 ODENSE HERRED Fig. 9. Inderside af tilmuret norddør med vandret træoverligger, genanvendt bjælke eller stolpe? (s. 3310). Foto Arnold Mikkelsen 2014. – Inside of bricked-up north door with horizontal wooden lintel, re-used beam or post? Tårnets øvre stokværk nås gennem et halvtags- såvel spindeltrappen som ligeløbstrappen – over- dækket trappehus på sydsiden, umiddelbart vest dækkes af et fladbuet tøndehvælv. for døren. Der er oprindelig adgang fra syd gen- Mellemstokværket er uden oprindelige lysåb- nem en lav, fladbuet dør. Ligeledes mod syd er ninger, dog er der en korsformet lysglug i den nær trappehusets gesims en lille lysåbning med øvre del af det lige trappeløb, der tillige giver lys aftrappet afdækning. Den højresnoede spindel- til mellemstokværket gennem overdøren. trappe har halvstens cirkulær spindel og moder- Klokkestokværket har relativt store, falsede, flad- ne, støbte trin.20 buede glamhuller mod alle sider, udvendigt med Trappen løber efter 1¼ omdrejning over i et dobbeltfals, indvendigt med en enkelt halvstens- lige trappeløb i murtykkelsen af tårnets sydmur fals; tre i øst og vest, to i nord og syd. De flanke- og udmunder i mellemstokværket gennem en rende huller i øst- og vestmuren er nu tilmurede.

Load more