Rahbeks Have Rebslagervej (Holbæk Øst / 1970) (Holbæk Syd / 1979) ’Forfatterkvarteret’
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
Rahbeks Have Rebslagervej (Holbæk øst / 1970) (Holbæk syd / 1979) ’Forfatterkvarteret’. ’Håndværkerkvarteret’ . Knud Lyne Rahbek, 1760-1830. I Holbæk har der flere steder været ’reberba- Gift med Kamma Rahbek, 1755-1829. ner’ f.eks. i ’Bagstræde’ og på ’Markedsplad- De boede i ’Bakkehuset’ (Rahbeks Allé på sen’. Der krævedes god plads – jo længere, jo Frederiksberg), der blev datidens kulturelle bedre. samlingssted, en litterær salon, hvilket ikke I banens ene ende stod ’reberhjulet’. Herfra mindst var hendes fortjeneste. gik reberen baglæns med f.eks. hamp omkring K.L.R. bliver ikke husket som forfatter, men livet. Hampen snoedes til ’snore’, der hang i mere som litteraturhistoriker, spec. vedr. tea- banens længde i nogle opstillede galger. terstoffet og som kritiker. Han var professor Faglige udtryk er ’snore’, ’dukker’, ’trosser’ ved Universitetet og i en periode teaterdirek- og ’kardeller’ i forskellige tykkelser. tør for Det Kongelige Teater. Teatret var hans NB Byens sidste rebslageri blev først nedlagt store passion, men skuespiller blev han ikke. omkring 1960. Det blev overtaget 1880 af 1. Han ydre indbød ikke til det og med sit ildrø- generation af familien Lassen (fra 1902 også de hår fik han øgenavnet ’Faklen’, men han isenkræmmer på Ahlgade) efter en Bournon- var dus med det halve København. ville og lå i en lang tarm mellem haveenderne Også hans udgivelser – f.eks. ’Minerva’ og fra husene på Seidelinsvej og Labæk. Banen ’Tilskueren’ – stod der respekt om. Han står havde indgang fra Østre Skolegade. som den egentlige skaber af tidsskriftet i I de seneste år (efter 2. Verdenskrig) var ’Sla- Danmark. geriet’ reduceret til NB NB: at slå reb af de Også Holbæk havde sit ’Bakkehus’, der var høstbindegarnsrester og –ender bønderne bolig for Carl Jacobi (1874-1938) og hustru indleverede! Knuderne blev skåret af, stum- Alma. Han var forfatter og byens bibliotekar perne samlet og bønderne fik reb til ca. ¼ af og sammen med borgm. Alfred Hansen prisen. (Det blev til ca. 30 tons reb om året). iværksattes Danmarks første udlån fra bogbil 2. generation Lassen opfandt de endeløse (1929) efter amerikansk forbillede. Hun var drivremme (i 1888), men det er en helt anden skuespillerinde og instruktør (f.eks. af festivi- historie – og den kræver en ’Drivremvej’. tasen ved byjubilæet 1936). Her i ’Bakkehu- set’ i tilknytning til Stenhus, blev der også Regnbuen holdt litterære saloner, når foredragsholdere (Holbæk øst / 2003) besøgte byen. Salon-niveauet ufortalt. Efter ’Himmelkvarteret’ omkring den ’gamle’ Sol- sigende er bygningen den nuværende Lille- høj, der er en dysse fra bronzealderen. skoles ældste bygning. Alle kender regnbuen, der ender ved skatten. Fænomenet skyldes, at sollyset brydes og Ranunkelvej reflekteres i vanddråberne. Farverækkefølgen (Holbæk øst / 1964) er rød, orange, gul, grøn, blå og violet. Bogstavet R i ’Blomsterkvarteret’. Regnbuen er knyttet til den græske gudinde Navnet kommer fra latin Ranunculus og bety- ’Iris’, der er Zeus’ sendebud til menneskene. der ’lille haletudse’, men her i Danmark ken- Ikke mærkeligt, at det farvede område om der alle den, når man siger ’smørblomst’ eller pupillen i vort øje har fået navnet regnbuehin- i dyrket form ’guldknap’. de eller iris. Familien er stor og rummer f.eks. ’anemone’, ’engblomme’, akeleje’ og ’vandranunkel’, der Rensdyrvej kan dække vandhuller med et snehvidt blom- (Vipperød / 1972) sterdække. Et lille ’dyrekvarter’ i Vipperød. Både han og hun bærer gevir. 1200-årige fund har med al tydelighed vist, Men ellers er der plads til mange gisninger. hvilken rolle renen har spillet for vore forfæd- Har ordet noget at gøre med ’fure’ eller ’rille’ re. Den har – mere end noget andet dyr – sim- (riflet fløjl)? Måske kunne arealet være ’riflet’ pelthen været livsgrundlaget for mennesket. i en kort periode, men permanent? Næppe. Føde, klæder, skind til beboelse, redskaber og Kan der engang have været tale om en af- våben. skrivningsfejl. ’Ribbelhaven’ med henvisning Nutidens vildrener deles i 3 grupper, skov-, til at ’ribbe’, plukke eller pille altså noget med tundra- og polarrener, men når der siges ’ren’ frugtbuske. i dag, tænkes der på tamrenen. Den er som i Eller ’Revlhaven’, hvor ’revl’ er små buske. svunden tid den absolutte livsbetingelse for Gisningerne kan være mange – og ukvalifice- nutidens ren-nomader udvidet med transport- rede. funktionen. Øst for og parallelt med løb ’Riffelvænget’, Sig ’Rudolf’ til et barn i dag og få svar på som i dag er en del af Valdemar Sejrsvej. hvilken ’hjort’ det er. Her ligger Vipperød skole – en ’kerneskole’ Ringmosevej efter engelsk mønster – ved arkitekt Monrad (Kisserup Strand / ) Hansen og Ib Steen Andersen. Fire skoler i ’Sommerhusområde’. én: Algestrup (fra 1916), Sdr. Asmindrup Områdets lille, runde mosedrag har givet nav- (1879), Grandløse (1905) og Tjebberup net. (1905). Mosen ligger lavt – vejen højt. Moser har altid spillet en stor rolle i vor hver- Ridebanevej dag. (Udby / 1987) Fra dette lave, fugtige område er der i genera- Navnet måtte give sig selv. Før beboelsesud- tioner gravet tørv, æltet tørv og fremstillet stykningen fra ’Skovgården’ blev der afgivet tørvestrøelse. Alt sammen dannet af rådnede et jordlod til ’Ridebane 1’. I dag er arealet et planter, der formuldes i enten højmoser (kalk- tilgængeligt græsareal for skolen m.fl. Senere fattige) eller lavmoser (kalkrige). Højmose- blev ’Ridebane 2’ anlagt længere mod vest og tørv giver lidt aske, mens der kommer megen i dag er den tredje anlagt ved hallerne. aske fra lavmosetørv. Når der er ’ugler i mosen’ ved alle, at der er Riffelhavevej noget galt, men oprindeligt var det nu ulve, (Holbæk syd / 1918) der var på spil. Den sidste ulv blev skudt i Et herligt navn, som endnu ikke har kunnet Jylland 1752, så efter den tid ---. forklares/tydes. Over for vejens begyndelse – ved Svovls- Man ved nogenlunde, hvor ’Riffelhaven’ har bjergvejens ’knæk’ – ligger ’den gamle kro’, ligget og man ved med sikkerhed, at navnet hvoraf der reelt kun er et gammelt hønsehus ikke har noget at gøre med skydevåbnet, altså og en staldbygning fra 1901 tilbage. Selve ikke en lille skydebane nær slottet. huset er bygget på kroens tomt efter en brand I ’matriklen af 1688’ nævnt som ’slottets store 1936 (se også Kisserup Strand Vest). vænge mod syd’. Måske har en af slottets tid- ligere ladegårde ligget her. Ringstedvej Man ved også, at skellet lå ved Bysøgærdet (Holbæk syd / + 1975) og senere (før jernbanen 1874) lå noget af Var sammen med Roskildevej indfaldsvejene ’Riffelhaven’ (Agentens mark) lige syd for det fra syd, og de løb sammen syd for byen (reelt plankeværk, der lukkede Nygade. i Merløse sogn) ved nuværende sygehus. Borgmesteren og Rådet har også haft et styk- Ringstedvej mistede sin trafikale betydning, ke af ’Riffelvænget’, den såkaldte ’Tyrejord’, da Valdemar Sejrs Vej blev udfaldsvej 1975. hvor man holdt 2 tyre til byens køer. Den ’inderste’ del af Ringstedvej ud til Tveje Møller Roed byggede 1852 gården ’Vilhelms- Merløse fik koblet adjektivet ’gammel’ på og lyst’, der lå ca. hvor Fjordgårdsbebyggelsen først efter Harmskrydset/Omfartsvejen finder ligger i dag. ’Vilhelmslyst’ købes 1877 af den sin gamle retning mod Ringsted – og sit proprietær Olaf Rager. navn igen. Da ’Forskjønnelsesforeningen’ ca. 1850 an- Kommunen købte Harmsgården’s jorder lagde stien i og om ’Plantagen’ (i dag Østre 1972 dels til Valdemar Sejrsvej’en og dels til Anlæg) kørte møller Roed gratis 75 læs grus et industrikvarter, men ikke mindst for at sik- til projektet. re friareal omkring Tveje-Merløse kirke. (Se også Roskildevej). Rolighedsstræde (Bymidte / ) Risvænget ’Stræde’ markerer, at det er den gamle del af (Tuse / ) byen. I vestbyen findes ’Rolighedsvej’ Udstykning fra ’Vossevadgård’. 1597 er strædet benævnt ’Rolighedt’ (men er Endnu et af vejnavneparadokserne. ældre end det) og med lidt forskellige stave- Sammen med gode ’danske’ kornsorter: byg, måder undervejs har ’Grundtaksten 1682’ havre, hvede, hirse og rug blander denne asia- navnet ’Rolighed’. tiske plante sig her i ’Vossevad’ området, Ikke nogen stor bebyggelse. F.eks. mod nord: Tuse. ’tre smaa Vaaninger, fire Vaaninger med Risen stammer fra Indokina og har været dyr- Hauge, en Gaard, tre øde Pladser og et lidet ket i Asien i over 5000 år. Den krævet meget øde Sted med Haugerum’. Betydeligt mindre varme og meget vand og er ikke egnet til på ’søndre side’. dyrkning på vore breddegrader. 24. oktober 1837 stiftedes ’Asylet i Rolighed’ Langt de fleste mennesker brødfødes af den- for småbørn, hvis forældre begge havde ude- ne plantes korn. Herhjemme kender vi den i arbejde og 1877 opførtes en ny bygning, da mange varianter, velfærdssamfundets velsig- børnetallet havde passeret 100. nelse. Fritidshjemmets hus blev bygget 1914. Også i flydende form genfinder vi risen f.eks. 1920 blev strædet ’skåret over’, da Brogade i ’Arrak’ og ’Sake’. blev ført igennem fra Labæk til den kommen- Vænge: se ordforklaring omkr. ’jorder’. de nye havn. I 1500-tallet benævnes Strædet ’Kattesund’, Roedsvej hvilket iflg. Albert Thomsen kunne tyde på, at (Bymidte / 1922) der har ligget et lille forsvarsanlæg (en kat) Møller Hans Chr. Roed (1815-1886) lægger her ved vandet. Visse ældre fund – desværre navn til vejen, der oprindelig gik fra Labæk- ikke undersøgt af sagkyndige – kan tydes så- Strandmøllevej til i dag ca. Tværvej. ledes. Her lå en af østbyens 4 møller: Roeds(minde) Men der ligger også en anden ’kat’ begravet. Mølle. De øvrige var Stormøllen, Lillemøllen Dels kan ’kat’ betegne et lille skib og dels et og Strandmøllen. smalt farvand, hvor kun små skibe kan sejle. Møllen – en hollandsk mølle (se Møllebrovej) Hollændernes betegnelse (midt i 1600-tallet) - rejses 1856, sælges 1889 til Storemøllen og for vort store indre farvand var ’Kattehullet’ / nedrives 1922. Fætter Kryger har ejet møllen ’Kattegat': så snævert, at kun en Kat kan fra 1876-1889 og i den periode kaldes den komme igennem. ’Krygers Mølle’. Et ’gat’ er en smal åbning. Roedsvej var dengang forbundet til Labæk Asylets historie er levende beskrevet i ’Hvor med Møllevej, der i dag aspirerer til at være spiren gror’ af Lise Høyrup og Gert Hansen.