Rahbeks Have Rebslagervej (Holbæk øst / 1970) (Holbæk syd / 1979) ’Forfatterkvarteret’. ’Håndværkerkvarteret’ . Knud Lyne Rahbek, 1760-1830. I Holbæk har der flere steder været ’reberba- Gift med Kamma Rahbek, 1755-1829. ner’ f.eks. i ’Bagstræde’ og på ’Markedsplad- De boede i ’’ (Rahbeks Allé på sen’. Der krævedes god plads – jo længere, jo ), der blev datidens kulturelle bedre. samlingssted, en litterær salon, hvilket ikke I banens ene ende stod ’reberhjulet’. Herfra mindst var hendes fortjeneste. gik reberen baglæns med f.eks. hamp omkring K.L.R. bliver ikke husket som forfatter, men livet. Hampen snoedes til ’snore’, der hang i mere som litteraturhistoriker, spec. vedr. tea- banens længde i nogle opstillede galger. terstoffet og som kritiker. Han var professor Faglige udtryk er ’snore’, ’dukker’, ’trosser’ ved Universitetet og i en periode teaterdirek- og ’kardeller’ i forskellige tykkelser. tør for Det Kongelige Teater. Teatret var hans NB Byens sidste rebslageri blev først nedlagt store passion, men skuespiller blev han ikke. omkring 1960. Det blev overtaget 1880 af 1. Han ydre indbød ikke til det og med sit ildrø- generation af familien Lassen (fra 1902 også de hår fik han øgenavnet ’Faklen’, men han isenkræmmer på Ahlgade) efter en Bournon- var dus med det halve København. ville og lå i en lang tarm mellem haveenderne Også hans udgivelser – f.eks. ’Minerva’ og fra husene på Seidelinsvej og Labæk. Banen ’Tilskueren’ – stod der respekt om. Han står havde indgang fra Østre Skolegade. som den egentlige skaber af tidsskriftet i I de seneste år (efter 2. Verdenskrig) var ’Sla- Danmark. geriet’ reduceret til NB NB: at slå reb af de Også Holbæk havde sit ’Bakkehus’, der var høstbindegarnsrester og –ender bønderne bolig for Carl Jacobi (1874-1938) og hustru indleverede! Knuderne blev skåret af, stum- Alma. Han var forfatter og byens bibliotekar perne samlet og bønderne fik reb til ca. ¼ af og sammen med borgm. Alfred Hansen prisen. (Det blev til ca. 30 tons reb om året). iværksattes Danmarks første udlån fra bogbil 2. generation Lassen opfandt de endeløse (1929) efter amerikansk forbillede. Hun var drivremme (i 1888), men det er en helt anden skuespillerinde og instruktør (f.eks. af festivi- historie – og den kræver en ’Drivremvej’. tasen ved byjubilæet 1936). Her i ’Bakkehu- set’ i tilknytning til Stenhus, blev der også Regnbuen holdt litterære saloner, når foredragsholdere (Holbæk øst / 2003) besøgte byen. Salon-niveauet ufortalt. Efter ’Himmelkvarteret’ omkring den ’gamle’ Sol- sigende er bygningen den nuværende Lille- høj, der er en dysse fra bronzealderen. skoles ældste bygning. Alle kender regnbuen, der ender ved skatten. Fænomenet skyldes, at sollyset brydes og Ranunkelvej reflekteres i vanddråberne. Farverækkefølgen (Holbæk øst / 1964) er rød, orange, gul, grøn, blå og violet. Bogstavet R i ’Blomsterkvarteret’. Regnbuen er knyttet til den græske gudinde Navnet kommer fra latin Ranunculus og bety- ’Iris’, der er Zeus’ sendebud til menneskene. der ’lille haletudse’, men her i Danmark ken- Ikke mærkeligt, at det farvede område om der alle den, når man siger ’smørblomst’ eller pupillen i vort øje har fået navnet regnbuehin- i dyrket form ’guldknap’. de eller iris. Familien er stor og rummer f.eks. ’anemone’, ’engblomme’, akeleje’ og ’vandranunkel’, der Rensdyrvej kan dække vandhuller med et snehvidt blom- (Vipperød / 1972) sterdække. Et lille ’dyrekvarter’ i Vipperød. Både han og hun bærer gevir. 1200-årige fund har med al tydelighed vist, Men ellers er der plads til mange gisninger. hvilken rolle renen har spillet for vore forfæd- Har ordet noget at gøre med ’fure’ eller ’rille’ re. Den har – mere end noget andet dyr – sim- (riflet fløjl)? Måske kunne arealet være ’riflet’ pelthen været livsgrundlaget for mennesket. i en kort periode, men permanent? Næppe. Føde, klæder, skind til beboelse, redskaber og Kan der engang have været tale om en af- våben. skrivningsfejl. ’Ribbelhaven’ med henvisning Nutidens vildrener deles i 3 grupper, skov-, til at ’ribbe’, plukke eller pille altså noget med tundra- og polarrener, men når der siges ’ren’ frugtbuske. i dag, tænkes der på tamrenen. Den er som i Eller ’Revlhaven’, hvor ’revl’ er små buske. svunden tid den absolutte livsbetingelse for Gisningerne kan være mange – og ukvalifice- nutidens ren-nomader udvidet med transport- rede. funktionen. Øst for og parallelt med løb ’Riffelvænget’, Sig ’Rudolf’ til et barn i dag og få svar på som i dag er en del af Valdemar Sejrsvej. hvilken ’hjort’ det er. Her ligger Vipperød skole – en ’kerneskole’ Ringmosevej efter engelsk mønster – ved arkitekt Monrad (Kisserup Strand / ) Hansen og Ib Steen Andersen. Fire skoler i ’Sommerhusområde’. én: Algestrup (fra 1916), Sdr. Asmindrup Områdets lille, runde mosedrag har givet nav- (1879), Grandløse (1905) og Tjebberup net. (1905). Mosen ligger lavt – vejen højt. Moser har altid spillet en stor rolle i vor hver- Ridebanevej dag. (Udby / 1987) Fra dette lave, fugtige område er der i genera- Navnet måtte give sig selv. Før beboelsesud- tioner gravet tørv, æltet tørv og fremstillet stykningen fra ’Skovgården’ blev der afgivet tørvestrøelse. Alt sammen dannet af rådnede et jordlod til ’Ridebane 1’. I dag er arealet et planter, der formuldes i enten højmoser (kalk- tilgængeligt græsareal for skolen m.fl. Senere fattige) eller lavmoser (kalkrige). Højmose- blev ’Ridebane 2’ anlagt længere mod vest og tørv giver lidt aske, mens der kommer megen i dag er den tredje anlagt ved hallerne. aske fra lavmosetørv. Når der er ’ugler i mosen’ ved alle, at der er Riffelhavevej noget galt, men oprindeligt var det nu ulve, (Holbæk syd / 1918) der var på spil. Den sidste ulv blev skudt i Et herligt navn, som endnu ikke har kunnet Jylland 1752, så efter den tid ---. forklares/tydes. Over for vejens begyndelse – ved Svovls- Man ved nogenlunde, hvor ’Riffelhaven’ har bjergvejens ’knæk’ – ligger ’den gamle kro’, ligget og man ved med sikkerhed, at navnet hvoraf der reelt kun er et gammelt hønsehus ikke har noget at gøre med skydevåbnet, altså og en staldbygning fra 1901 tilbage. Selve ikke en lille skydebane nær slottet. huset er bygget på kroens tomt efter en brand I ’matriklen af 1688’ nævnt som ’slottets store 1936 (se også Kisserup Strand Vest). vænge mod syd’. Måske har en af slottets tid- ligere ladegårde ligget her. Ringstedvej Man ved også, at skellet lå ved Bysøgærdet (Holbæk syd / + 1975) og senere (før jernbanen 1874) lå noget af Var sammen med Roskildevej indfaldsvejene ’Riffelhaven’ (Agentens mark) lige syd for det fra syd, og de løb sammen syd for byen (reelt plankeværk, der lukkede Nygade. i Merløse sogn) ved nuværende sygehus. Borgmesteren og Rådet har også haft et styk- Ringstedvej mistede sin trafikale betydning, ke af ’Riffelvænget’, den såkaldte ’Tyrejord’, da Valdemar Sejrs Vej blev udfaldsvej 1975. hvor man holdt 2 tyre til byens køer. Den ’inderste’ del af Ringstedvej ud til Tveje Møller Roed byggede 1852 gården ’Vilhelms- Merløse fik koblet adjektivet ’gammel’ på og lyst’, der lå ca. hvor Fjordgårdsbebyggelsen først efter Harmskrydset/Omfartsvejen finder ligger i dag. ’Vilhelmslyst’ købes 1877 af den sin gamle retning mod Ringsted – og sit proprietær Olaf Rager. navn igen. Da ’Forskjønnelsesforeningen’ ca. 1850 an- Kommunen købte Harmsgården’s jorder lagde stien i og om ’Plantagen’ (i dag Østre 1972 dels til Valdemar Sejrsvej’en og dels til Anlæg) kørte møller Roed gratis 75 læs grus et industrikvarter, men ikke mindst for at sik- til projektet. re friareal omkring Tveje-Merløse kirke. (Se også Roskildevej). Rolighedsstræde (Bymidte / ) Risvænget ’Stræde’ markerer, at det er den gamle del af (Tuse / ) byen. I vestbyen findes ’’ Udstykning fra ’Vossevadgård’. 1597 er strædet benævnt ’Rolighedt’ (men er Endnu et af vejnavneparadokserne. ældre end det) og med lidt forskellige stave- Sammen med gode ’danske’ kornsorter: byg, måder undervejs har ’Grundtaksten 1682’ havre, hvede, hirse og rug blander denne asia- navnet ’’. tiske plante sig her i ’Vossevad’ området, Ikke nogen stor bebyggelse. F.eks. mod nord: Tuse. ’tre smaa Vaaninger, fire Vaaninger med Risen stammer fra Indokina og har været dyr- Hauge, en Gaard, tre øde Pladser og et lidet ket i Asien i over 5000 år. Den krævet meget øde Sted med Haugerum’. Betydeligt mindre varme og meget vand og er ikke egnet til på ’søndre side’. dyrkning på vore breddegrader. 24. oktober 1837 stiftedes ’Asylet i Rolighed’ Langt de fleste mennesker brødfødes af den- for småbørn, hvis forældre begge havde ude- ne plantes korn. Herhjemme kender vi den i arbejde og 1877 opførtes en ny bygning, da mange varianter, velfærdssamfundets velsig- børnetallet havde passeret 100. nelse. Fritidshjemmets hus blev bygget 1914. Også i flydende form genfinder vi risen f.eks. 1920 blev strædet ’skåret over’, da Brogade i ’Arrak’ og ’Sake’. blev ført igennem fra Labæk til den kommen- Vænge: se ordforklaring omkr. ’jorder’. de nye havn. I 1500-tallet benævnes Strædet ’Kattesund’, Roedsvej hvilket iflg. Albert Thomsen kunne tyde på, at (Bymidte / 1922) der har ligget et lille forsvarsanlæg (en kat) Møller Hans Chr. Roed (1815-1886) lægger her ved vandet. Visse ældre fund – desværre navn til vejen, der oprindelig gik fra Labæk- ikke undersøgt af sagkyndige – kan tydes så- Strandmøllevej til i dag ca. Tværvej. ledes. Her lå en af østbyens 4 møller: Roeds(minde) Men der ligger også en anden ’kat’ begravet. Mølle. De øvrige var Stormøllen, Lillemøllen Dels kan ’kat’ betegne et lille skib og dels et og Strandmøllen. smalt farvand, hvor kun små skibe kan sejle. Møllen – en hollandsk mølle (se Møllebrovej) Hollændernes betegnelse (midt i 1600-tallet) - rejses 1856, sælges 1889 til Storemøllen og for vort store indre farvand var ’Kattehullet’ / nedrives 1922. Fætter Kryger har ejet møllen ’Kattegat': så snævert, at kun en Kat kan fra 1876-1889 og i den periode kaldes den komme igennem. ’Krygers Mølle’. Et ’gat’ er en smal åbning. Roedsvej var dengang forbundet til Labæk Asylets historie er levende beskrevet i ’Hvor med Møllevej, der i dag aspirerer til at være spiren gror’ af Lise Høyrup og Gert Hansen. Holbæks mindste vej. Et asyl er et fristed, af græsk asylos, ukrænk- elig. Stræde: snæver gade. Da presset østpå var blevet for stort, købte kommunen nabohuset, beværtningen ’Rosen’, Rolighedsvej brød huset ned, anlagde en vej til Markeds- (Holbæk vest / ) pladsen og gav vejen navn efter beværtning- Vejen er indtegnet på 1920-bykortet både en. med navn og huse. Ejeren af ’Rosen’ overtog restauration ’Café Det er ikke særlig heldigt, når 2 vejnavne er Sommerlyst’ på hjørnet af Labæk og Mar- næsten sammenfaldende som denne og foran- kedsgade. stående. Specielt ikke, når det er inden for Holbæks første brugsforening (1909) lå i La- samme ’distrikt’. bæk på vesthjørnet af Markedsgade, en del af Lokalkendte og personer med lidt historisk den resterende ’Holbækgård’, men flyttede viden ved, at ’stræde’ – en snæver gade, en 1916 ind i den flotte bygning Rosen 5. Arealet gyde – hører til en ældre periode og derfor til blev købt af Erfurth og arkitekt var Vilh. Ol- i bymidten – ’vejen’ må man normalt finde sen. Ombygget 1928. lidt længere væk. På hjørnet af Smedelundsgade lå Erfurths Mange er gået forkert. smukke bygning, der 1979 måtte vige for Der findes mange Rolighedsveje både i Kø- ’nybyggeriet’, den nye brugsforening, nu benhavnsområdet og i provinsens byer. Må- ’Smedelunds Arkaden’. ske har det skulle give udtryk for noget opti- Inde i den nye brugs kunne man tale om mistisk, måske for noget ’idealiseret’. ’Skriften på væggen’. Ikke ’mene, mene, te- ’Rolighed’ og ’Enighed’ er knyttet til 2 nabo- kel, ufarsin’, men noget mere manende til de veje her i vestbyen. Navnene fører tanken hen ansatte: ’Ikke tjene på andre, men tjene hver- på socialdemokratiske tanker/mærkesager. andre’. Hvem der var inspiratoren vides ikke, På landsplan finder der ca. 125 ’Roligheds- ej heller om det kun var i denne brugs, men veje’ og ca. 30 ’Enighedsveje’. sætningen var faktisk andelsbevægelsens grundtanke i en nøddeskal. Rosen Den første brugsforening åbnede i Thisted (Bymidte / 1912) 1866. 1897 var Jernbanevej ført igennem til Smede- Den hvide villa (nr. 6) – skorstensfejerens hus lundsgade. – har tidligere rummet ’Frøken Olesens Pen- Og hvad så? til højre/til venstre? sionat’, et af byens flere fra en svunden, men Men byens udvikling kunne kun gå én vej: ikke så fjern fortid. Fra 1999 har den rummet mod øst! og det havde ’konsortiet’ (Anders den kommunale ’Familierådgivning’, som Larsen, Julius Mortensen og Carl Reffs) ind- nedlægges 2005. set for længst. Der skete noget ’ude på kon- ’Rosen’ må være på byens top-5-liste over sortiet’, som man sagde. mindste veje. Markedsgade var brudt igennem fra Labæk 1852 og Markedspladsen ’anlagt’ samme år. Rosenparken Borgerstiftelsen var bygget 1862 og skolen på (Kisserup Strand / 1973) Tidemandsvej (Centralskolen, nu Østre Skole) ’Sommerhusområde’. var påbegyndt 1901. Et noget prætentiøst navn for så lille en vej i Og ’derude’ var et vejnet og en bebyggelse. et sommerhusområde. Tanken går umiddel- Det var nødvendigt at få ’slået hul’ i Smede- bart til Slottets rosengård eller til Klosterha- lundsgades husrække, men først 1906 købte ven, hvor man i århundreder har forfinet kommunen et hus, rev det ned og skabte en blomsten. smal passage/fodgængersmøge, der fik det I dag findes der 1000-vis af forædlede sorter folkelige navn ’Tudehornet’, vist nok på af denne ’Blomsternes Dronning’, ’Blomster- grund af en lidt ejendommelig form. nes Blomst’, ’Naturens Mesterstykke’ eller lidt om den nuværende ’Skovvejen’), hvilket hvilket superlativ, der nu er knyttet til den. fik borgerne i Holbæk op af stolene. Pro et ’Sub rosa’ (under rosen) betød i det gamle contra – mest contra. Udgifterne for byen Rom, at en ophængt rose over bordet indebar, ville blive for store osv. at alt var sagt i fortrolighed, under tavsheds- 2 ting reddede vejføringen til Holbæk: tiden løfte – gælder også i dag. og 2 mænds kamp for projektet, apoteker Worsøe og købmand Joachim Bang (se Bangs Rosenvænget Allé). (Holbæk syd/ 1970) 1795 bestemte majestæten, at Hovedlandevej- Tidligere ’Marthavej’ (1924), første del fra en skulle gå fra Elverdammen via Holbæk, Gl. Ringstedvej og ’Mathildevej’ (1924) fra Tuse, Bregninge til Kalundborg. Men først ’knækket’. Et rigtigt ’pigekvarter’ idet ’An- 1802-03 var vejen anlagt, så der havde været navej’ (1924) og ’Marianevej’ (1926) også tid til at omlægge og brolægge gadenettet i indgik i området her ved ’Anstaltens Frugt- Holbæk by. plantage’. (Se også ’Spånnebæk’, sidste af- Kongen bestemte, at ’visse menigmænd’ fy- snit). sisk skulle deltage i arbejdet fra Maltes kro at Rosenplanten er oprindelig orientalsk og på regne. oldpersisk betyder navnet ’tornebusk’. Landevejen snor sig ikke fra landsby til Den er dyrket siden oldtiden, men findes i landsby, men skærer lige igennem det dejlige mange udgaver som vildtvoksende i vor natur. kuperede landskab. Frugten hedder hyben og den har man opkaldt I retning mod byen, lige før Holbæk Have og en vej efter (se denne). den nye rundkørsel, står en mandshøj, flot ’8 Det talte og skrevne sprog er fyldt med hen- Miil-sten’. Se efter den. visninger og beskrivelser af blomsten og nav- Afstanden er målt fra København og da én net går igen i lokaliteter og bygninger og per- Miil er ca. 7½ km er afstanden 60 km til Råd- sonnavne. huspladsen. Lidt længere ’ude’ står den nyere Og hvem husker ikke poesibogens første hil- 60-km sten. sen: ’Roser er røde---’. 50 m herfra – nord for rundkørslen – lå Bom- Vænge: se ordforklaring omkr. ’jorder’. huset. Bomhusmanden opkrævede ’bom(me)- penge’ (Kgl. forordn. 1786, ’—landsfaderlig Roskildevej Omhue—’). Det var en afgift, der blev lagt på (Holbæk øst / 1802) kørende, ridende og drevne husdyr som horn- Hovedlandevejen til/fra Roskilde. Punktum. kvæg, svin og får, til vedligeholdelse af veje- Men der er nu mere historie bag det end som ne (ophævet 1854). så. Denne bompasning bortforpagtedes. For det kunne have været, at vi ikke havde På nyanlagte ’chausséer’ (landeveje) efter haft den. 1763 (på Sjælland og Fyn) blev der rejst en At vi bare havde været ’noget’ på en stikvej. bom for hver mil (7½ km.). At vi ligesom i jernbanespørgsmålet kunne Efter ophævelsen blev afgiften lagt over på have været endt som et sidespor, hvis ikke---. byens ’hartkornsskat’, da stats- og amtskas- Roskilde-Kalundborg hovedlandevejen gik serne jo mistede beløbet. (Ved ’hartkorn’ an- syd om Holbæk, drejede mod vest ca. ved gives jordens værdi). Byg og Rug er Vipperød, gik over Gammelbro til Spring- ’hart’korn, medens Hvede og Havre er ’blødt’ strup og videre til Tuse Laage/Tudse – en rute korn. En gårds afgifter blev i tidligere tid fast- der i dag (fra 1940) virker bekendt: ’Omfarts- sat efter ’det hårde korn’ (reelt bonitet, senere vejen’. indgik andre indtægtsmuligheder). 1705 var der planer om en ny R-K-landevej Roskildevej løb som allé sammen med Ring- med sigte mod Knabstrup (ville have mindet stedvej. I forgreningen på den gamle ’Vippe- banke’ (galgebakke) ligger amtets sygehus Den er nøjsom (ofte på sandet jord) og hård- (1844) og amtets ’Arbejds-, Tvangsarbejds- før (tåler vinterkulde og sne) og findes både og Daareanstalt’ (1890) ved arkitekt Fr. Le- som vinter- og vårrug. vy. I nyere tid både centralvaskeri, central- Den er nok det vigtigste brødkorn i Danmark, køkken og andre funktioner for amtets syge- jf. nationalspisen ’rugbrød’, der bages med huse. grundsubstansen ’surdej’. Rugmel indeholder Lensbaron Løvenskiold skænkede i 1850 vej- ikke ’gluten’ (proteinstof). træer (100 stk. poppel- og rønnetræer) til en Rughalmen bruges i stor udstrækning til ’hak- allé mellem ’Smedelundsporten og Bomhu- kelse’ (kreaturfoder) og som tagdækningsma- set’. teriale. Bomhuset lå som tidligere nævnt lidt mod Når blomsterstøvet føres af vinden hen over nord for den nye (2005) rundkørsel ved L. C. marken, ’drær’ rugen. Når den ’skrider’ sæt- Worsøesvej og på vestre side af Roskildevej. ter den aks. Ingen har beskrevet rugen med Ældre fotoer viser den sidste del af Roskilde- alle dens facetter smukkere end Jeppe Aakjær. vej som en smuk allé. Kendetegn: korte ’stakke’, spidserne på ’av- Holbæks bom blev nedlagt 1855 ved forpagt- nerne’, der er aksets dækblade. ningens udløb. En guldgrube havde det ikke Skolerim om kernen – med rynket bug: rug. været, for megen trafik gik ’om igennem’ Tåstrup for at spare bompengene. ’Ladegård- Rugvænget en’ købte huset og med forskellige ejere lå det (Tuse / ) og mindede om en fortidig vejskat indtil Udstykning fra ’Vossevadgård’. 1968, da det blev revet ned i forbindelse med Vænge: se ordforklaring omkr. ’jorder’. Holbæk Haves gennemførsel til Roskildevej og områdets sanering. Rundingsholms Allé På østsiden af Roskildevej lige før ’afslutnin- (Holbæk øst / 1970) gen’ ligger det gamle Merløse Alderdomshjem Gården ’Rundingsholm’ er resultatet af sam- (1914) tegnet af Ivar Bentsen (jf. ’hans vej’). menlægning af en gammel 4-længet gård og jordene fra ’Labæksgaard’ i Holbæk by. Da Rugager kohold blev forbudt i byen, blev ’Labæks- (Holbæk syd / 1996) gaard’ solgt (lå hvor Brogade blev brudt igen- I skrivende stund ikke anlagt. nem) og ejeren flyttede ud, købte yderligere Vil nok blive den ’yderste’ vej mod Tveje gård og jord og byggede et nyt stuehus, der i Merløse Kirke. dag ligger nord for Alléen mod vest. Ager: se ordforklaring omkr. ’jorder’. Området har kote 25, men alligevel er der fundet mange stenredskaber nær gården og Rugmarken vandåren fra ’Rundingsholm’ er den samme (Markeslev Strand / ) vandåre, der senere ’blev tilsluttet’ Papfabrik- ’Mark’ skal her nok tolkes med nutidig be- ken (i dag Ulfoss Plastic) på Strandmøllevej tydning. 9, nær kote 0. I ’rug’ gemmer der sig betegnelsen ’vild korn- sort’, hvilket stemmer godt overens med, at Rylestien dén og havren kaldes de ’vilde kornsorter’ i (Orø, Næsby Strand / ) modsætning til de oprindelige ’dyrkede korn- ’Sommerhusområde’. sorter’, byg og hvede. Rylen er en kortnæbbet, lille vadefugl, som Rugen stammer fra en vildtvoksende græsart i lever på strandenge/hedemoser og den foura- Middelhavsområdet og har eksisteret i Dan- gerer ved lavvande. mark siden jernalderen. Den er en fantastisk flyver med en svirrende, tabuord (frygt for at hidkalde den) og som trillende, lidt klagende ’stemme’, som har naoord (i-stedet-for-ord) har man sagt ’den givet den navnet ’ryle’. rødbrune’. Rævens brunsttid kaldes ’rolletid’ og den Rylevej ’roller’, når den parrer sig. (Holbæk vest / 1926) ’En ræv har altid 2 udgange’ siger ordsproget, ’Fuglekvarteret’ (i folkemunde ’Pipkvarte- men det er næsten sikkert, at ræven ikke selv ret’). har gravet hulen – eller ’kedlen’ som den kal- Ved træktid samles rylerne i store flokke og des. Ræven flytter gerne ind i brugte lokaler da rylen er meget social opleves mange andre f.eks. et forladt grævlingebo. arter i disse store flokke, der nemt kan rumme Den er et rovdyr, men også lidt af en ’skralde- flere tusinde fugle. Hvis flokken bliver op- mand’ nu, da den er begyndt at invadere by- skræmt, letter den som på tælling, og hvis den ernes forstæder. er sammensat af forskellige arter, grupperer ’Dyrenes Beskyttelse’ i samarbejde med de sig efter artsstørrelser, så sværmen – set på ’Skov- og Naturstyrelsen’ har udgivet et afstand – kan minde om en stor uregelmæssig smukt, informationshæfte: ’Om at leve med myggesværm eller om drivende røg. byræve’. Fås f.eks. på kommunen. Hvordan koordinationen foregår, ved man Begrebet ’lumsk’ har altid knyttet sig til ræ- ikke, men faktum er, at flere tusinde fugle kan ven, hvilket også giver sig udtryk i menne- vende på én gang, så de snart ses fra ryggen, skebilledet som f.eks. ’være en gammel snart fra bugen og deres skarpe drejninger ræv/rævepels, at ’have en ræv bag øret’, ’ræ- bevirker, at de er et meget vanskeligt mål for vesøvn’ og at ’bage en rævekage’. f.eks. en falk, der vil supplere menukortet. Egner’s ’Dyrene i Hakkebakkeskoven’ ram- Den bliver simpelthen forvirret. mer ’Mikkel’ på en prik.

Ryttervænget Rødkælkevej (Vipperød / 1972) (Holbæk vest / ) Et lille ’erhversområde’ i Vipperød (8 lidt - eller som den også kaldes, ’rødhals’ selv om ældre næringsveje). halsen/brystet nærmere er rustbrunt. Brystet – Vænge: se ordforklaring omkr. ’jorder’. hagesmækken – spiller en rolle, når den ufor- drageligt forsvarer sit territorium: udspilede Rækmarken brystfjer og halen lodret. Ellers er den meget (Hørby / 1972) tillidsfuld og smutter gerne rundt mellem spa- ’Rækmarkgården’ udflyttedes fra ’Hørby de og rive efter orme og insekter. Gård’ ca. 1780 og er stadig i slægtens eje. De fleste kender nok fra deres engelskbog Den blev placeret i ’den yderste række mark- børnerimet: ’Who killed cock Robin ---?’. Det er’ i Hørby sogn tæt ved ’skjelhuset’ i Udby var nu ikke ’the sparrow’ (spurven), men un- sogn op til Hørby sogn (se sognegrænsen på dersøgelser har vist, at ’Robin’ er ret skrøbe- et kort). lig, idet artens gennemsnitsalder kun er ét år, Datidens evne til på simpel måde at beskrive trods det faktum, at den har en ’lille kamel- beliggenhed er dette et godt eksempel på. pukkel’ til en fasteperiode. ’-kælk’ sniger sig ind fra tysk ’kalchen’, lille Rævestien strube. (Bognæs / 1972) Vejen er nabo til ’Fuglekvarteret’ og ligger i ’Sommerhusområde’. trekanten mellem to jernbaner. Det lille danske ’rovdyrsområde’ på Bognæs. Egentlig ’røt’/’refr’, der betyder ’den rødbru- Rølmervej ne’. Ligesom ’bjørn’ har ordet ’ræv’ været et (Løserup Strand / 1974) Udstykning fra Rølmergården. ved at gribe fat i et rønnetræ, der ludede ud over vandet.

Rønne Allé Rørsangervej (Holbæk øst / ) (Holbæk vest / 1950) Rønnen er et nydeligt træ – spec. som solitær, ’Fuglekvarteret’ (i folkemunde) ’Pipkvarte- men også som allé-træ eller vejtræ (her er det ret’. normalt siljerøn der anvendes): tidlig grøn om Rørsangeren findes overalt i Danmark, hvor foråret (’majgrønt’) og flotte røde bær efterår der er tæt tagrørsbevoksning ved søer og mo- og vinter – om fuglene ellers vil. ser. Forudsætningen for navnet er urnordisk ’ra- Den flyver sjældent, men er meget urolig/liv- udnia’ – ’den røde’ – med klar henvisning til lig i sin hoppen fra tagrør til tagrør, hvor den bærrene, som er bitre, men gode både til gelé også omkring 3-4 rør bygger en dyb redekurv, og til snaps/likør. der skal kunne modstå rørskovens bevægelser Ræven synes de er sure, men det er lidt af en og kompensere for rørenes forskellige vækst- lydharmonisk fordanskning af en Æsop dyre- hastighed. fabel (2500 år gammel), hvor det var bær eller Den er almindelig vært/rugemor for gøgen, druer der var tale om. der sætter pris på, at reden er solid. ’Flyverøn’ er ret almindelig. Blot der er lidt muld på en murtop eller oven i et hult gam- Rørvangsparken melt træ – så er rønnen der. (Holbæk syd / 1965) Et par år har en sådan ’flyverøn’ groet på top- Det første af de 2 store kolonihaveområder pen af renaissancegavlen (genopfrisk Nyga- syd for byen. Udlagt med 168 haver. de). Det andet område hedder ’Grandløseparken’, anlagt 1980 med 103 haver og 60 i reserve. Rønnegårdsvej Området er udstykket fra udflyttergården (Markeslev Strand / ) ’Rørvangsgården’ (under ’Ladegården’). Udstykning fra Rønnegården, der har været arvefæste fra Hørbygård. Rørvangsvej Arvefæste: en udvidelse af Livsfæste, hvor (Holbæk syd / 1977) fæstet – den bindende aftale – var knyttet til Forbinder Skagerakvej (den med stavefejl) i ’fæsterens’ og hans kones livstid, mens arve- nord med Omfartsvejen i syd – en fortrinlig fæstet kunne overføres til en arving. (men overset) aflastningsvej gennem industri- ’Fæsteren’ betalte indfæstning, landgilde og kvarteret. arbejde (hoveri) til ’ejeren’ og udredte skatter Udstykket fra udflyttergården ’Rørvangsgår- og afgifter til det offentlige. den’ (under ’Ladegården’).

Rønneleddet Råbjerg (Kisserup Strand / ) (Løserup Strand / 1972) ’Sommerhusområde’. ’Sommerhusområde’. Her er næppe tale om ’et led’ til at lukke, men Vejen henter sit navn fra den 39 m høje bakke om det, der på gammeldansk hed ’leta’ og be- lige nord for skoven ’Dalerne’. tyder ’vej’ eller ’retning’, samme ord vi har i Udstykningsgården bærer også navnet. at ’drage i leding’ (krigstogt). For øvrigt kaldes rønnetræet også ’Thors red- Rådhuspladsen ning/frelse’ efter hans ’kontrovers’ med jæt- (Bymidte / ) tedatteren Gjalp, hvor han redder sig op af det Pladsen er desværre benyttet som p-plads og rivende vand i den største af alle elve ’Vimur’, derved skæmmes synet af byens 3. rådhus, opført 1911 ved arkitekt Vilhelm Fischer for Det er nu ikke vandringen over Rådhusplads- 279.000 kr. en fra ’gammelt liv’ til ’nyt liv’, der har ind- Fischer var født i Holbæk og som arkitekt spireret til titlen. virkede han sammen med Martin Nyrop (Kø- Den er derimod hentet fra titlen af Dantes benhavns rådhus arkitekt), som anbefalede (1265-1321) store kærlighedsdigt til Beatrice. Fischer til byrådet. Megen symbolik ligger i skupturen, først og Fischer skrev om sit byggeri: ’Jeg har søgt at fremmest det livsbekræftende. bygge et dansk Hus og nogen bestemt Stilart Folkeviddet brillerede dog straks: ’Den radi- har jeg ikke tilstræbt at gennemføre. Man kan kale gruppe med Arnold Sørensen (borgm. finde forskellige i Bygningen. Dog har jeg 1970-85) i midten presset både fra venstre og som det kan ses brugt Motiver fra vore mid- højre’. delalderlige Bygninger. Røde Mursten, Kridt- I nabolaget – den lille plads vest for admini- sten og Granit er danske Materialer og passer strationscentret – står Børge Jørgensens godt til vort Klima, og det er vel derfor, at skulptur ’Samvirke’ (Stålspringvandet). En intet andet Land har så smukke, røde Mursten gave til Holbæk by fra byens 8 pengeinstitut- som Danmark’. ter i anledning af 700 års jubilæet 1986. Brug lidt tid en søndag – uden biler på plad- sen – og oplev bygningen i sin helhed og med Rådhusvej sine detaljer. Og gå indenfor og nyd trappe- (Bymidte / 1903) rummet. Byens politistation holder til i huset. Byens landinspektør Hohlenberg boede på sin Se det også fra siderne og bagfra, hvor fæng- gård, hvor ’Bjelkes Hus’ ligger i dag. ’Bjelkes selsbygningen stikker frem. Hus’ var tidligere Rådmandsgården og Bjelke Det er stadigvæk byens ’rådhus’, da Byråds- var borgmester under svenskerkrigene (1657- salen dér rummer byrådets møder. Oplev også 60) og dæmpede svenskernes lyst til ødelæg- salen – gerne til et byrådsmøde. Administrati- gelse. Dagens hus er fra 1910. onsbygningen vis-a-vis er ’kun’ forvaltnings- Hohlenberg havde for egen regning anlagt en hus. vej fra sit hjem, skråt ned over marken mod Vilhelm Fischer tegnede også: Jernbanevej (anlagt 1893), en vej han selvsik- 1897 den nuværende Realskole og kert kaldte ’Hohlenberg Vej’. 1900 Strandparkens Pavillon. Vejnavnet blev senere anfægtet og foreslået Første rådhus var i klosterets sydfløj, kirkens ændret til ’Danmarksvej’ 1903, men måneden nuværende mødesal. 1575 omtalt som ’Sten- efter enedes man om ’Rådhus Vej’ med hen- huset syd for Sognekirken’ i Fr. II’s gavebrev visning til Rådhus 2. til byen. Og i 269 år var ’klosterfløjen’ ramme På Jernbanevej-hjørnet byggede Nikolaj Flint om byens øvrighed, indtil man 1844 byggede (1843-1913) sit hus ’Casa Sana’ (’Sundhed- byens andet rådhus (nu ’Museet for Holbæk ens hus’, 1905). Flint var professor, distrikt- og Omegns’ administrationsbygning). Arki- læge og sygehuslæge. Han udvirkede, at tekten var F.F. Friis og byggesummen 27.800 amtssygehuset fik operationsstue 1901 (tidli- kr. Han var også arkitekt på Toldbodsbygnin- gere brugte man ’rullestuen’). gen på Havnepladsen 1847, i dag ’Frimurer- Han var kendt langt ud over Holbæks grænser loge’. for sin hygiejnekamp – ikke mindst for skole- Byens brandstation lå her i det ombyggede børnene. Nuværende Østre Skole blev opført rådhus fra 1912 til 1963. Slangetårnet er en med gymnastikhus og 2 badelokaler, det ene markant del af bygningen (ark. Vilh. Fischer). til skolebrug, det andet til folkebadeanstalt. På pladsen står skulpturen ’Vita Nuova’ (’Det Han konstruerede ergonomisk korrekte én- nye liv’) skabt af kunstneren Jesper Neer- mandsborde – langt forud for sin tid. Bordene gaard og opstillet 1983 mellem det gamle og står i dag på ’Dansk Skolemuseum’, Kbh. det nye adm.-center. Sammen med Anders Larsen (se denne) og borgmester N.E.Hansen (se denne) blev en- hedsskolen gennemført med gratis undervis- ning for alle børn og fællesundervisning drenge/piger 1904. Han trak sig tilbage 1907. Sygekassen ’Enigheden’ fra 1897 byggede hus 1909. (’Det Hvide Hus’).