Masterplan for Plejeboliger 2020

Total Page:16

File Type:pdf, Size:1020Kb

Masterplan for Plejeboliger 2020 Masterplan for plejeboliger 2020 - Analyse af flyttemønstre på lokale boligmarkeder i Lolland Kommune for befolkningen samlet og for de +65-årige 1 Intro: Ifølge kommunens befolkningsprognose, har Lolland Kommune gennem perioden 2009 til 2013 oplevet et markant fald i tilflytningen til kommunen. Dette medførte, at befolkningstilbagegangen i perioden steg til et gennemsnitligt fald på 847 personer om året. De seneste seks år har kommunen igen oplevet en øget tilflytning, hvilket har betydet, at den gennemsnitlige befolkningstilbagegang siden 2014 er faldet til 404 borgere årligt. Med udgangspunkt i de historiske data er det i den nye befolkningsprognose forventningen, at tilbagegangen vil falde yderligere, sådan at den i snit vil ligge på godt 200 borgere om året frem til 2032. Som det også fremgår af grafen, forventes antallet af børn/unge og erhvervsaktive at falde, mens det forventes, at antallet af personer over 65 år vil være svagt stigende. Tilbagegangen har ikke ramt kommunen ens alle steder. Af tabellen på bilag 1 over befolkningsgrundlag på sogneniveau i henholdsvis 2010 og 2020, ses at der er sogne, hvor befolkningstilbagegangen har været på mere end 30 pct.-point. Der er tale om mindre sogne, der således er sårbare over for bare små fluktuationer, men tendensen er klar, og tilbagegangen har i særdeleshed ramt Arninge, Gurreby, Løjtofte og Skovlænge sogne. Kommunens yderområder har oplevet den største affolkning. Maribo Domsogn har fx således kun oplevet en befolkningstilbagegang på -4,2%. Nakskov er sammensat af 3 sogne, nemlig Sct. Nikolaj, Stormark og Branderslev sogne. Befolkningstilbagegangen har været på 7,7% i de 3 sogne i den 10-årige periode, nemlig fra 14.195 borgere til 13.107 borgere i 2020. De tidligere centerbyer har oplevet en mindre markant tilbagegang, men er i kraft af deres størrelse hver blevet en små 200 borgere færre og Rødby sogn har således oplevet en tilbagegang på -8,2 og Holeby -9,1%. Søllested på -11,7 og Horslunde på hele -17,4%. Kortet nedenfor viser den procentvise ændring for perioden 2010-20. Den geografiske ujævne befolkningstilbagegang ses illustreret ved farveskalaintensitet. I de rødmarkerede områder har tilbagegangen været forholdsmæssigt kraftigere end i de helt lyse. Der genfindes et bånd i den østlige del af kommunen fra Bandholm nedover Maribo og til Rødby, hvor der har været en tilbagegang på 10% eller derunder. Samme gør gældende i Nakskov. Resultatet af borgernes (sub)urbanisering ses også tydeligt på kortet, og vil også fremtræde af de følgende materiale. 2 Såfremt der ønskes et bud på den fremtidige befolkningsudvikling og rummelige fordeling af borgere i kommunen, kan sognene ikke bruges, da de er for små og usikkerheden for stor i forhold til prognosedata. Til det, kan der benyttes ældredistrikter1 (Maribo, Nakskov, Nordøst, Rødby, Sydøst og Vest) som spår om den spatielle fordeling af kommunens borgere i et 10- årigt perspektiv på baggrund af befolkningsdata for de forgangne 10 år. Datamaterialet taler sit eget tydelige sprog; distrikt Maribo forventes at opleve en lille befolkningsfremgang, ligesom det er tilfældet i distrikt Nakskov, hvor den dog er lidt mere beskeden. Distrikterne Vest og Nordøst vil forventes at opleve en yderligere markant befolkningstilbagegang. Det samme, om end lidt vagere, for det sydøstlige distrikt. Rødby vil jf. prognosen opleve en mindre og knapt så markant befolkningstilbagegang. 1 Ældredistrikterne stammer fra fritvalgsordningen, og har siden 2014 i store træk været opdeltdif 2020 i distrikter ud fra Ældredistrikter 2010 2020 2030 -30 følgende forudsætninger: Maribo 5.563 5.383 5.698 315 Nakskov Plejeboligteam – som udelukkende13.730 består af plejeboliger12.730 (og midlertidige12.867 boliger/akutsenge)137 Nordøst Byteam på fritvalgsområdet8.716 – 4 byteam i de ”større”7.127 byer (Nakskov, Maribo,6.274 Rødby, Rødbyhavn)-853 som Rødby primært er cykelteam. (Team4.314 Nakskov Nord, Team3.750 Nakskov Syd, Team3.650 Maribo og Team-100 Rødby) Sydøst Landteam på fritvalgsområdet6.578 – 4 landteam som5.657 dækker de mindre byer4.959 og oplandet.-698 Disse team er primært Ukendtebilteam ad med undtagelse af Team93 Midt, som cykler107 rundt i Søllested, men125 eller kører i bil.18 (Team Vest, Team Vest Midt, Team Nordøst, Team7.986 Sydøst) 6.352 5.388 -964 Hovedtotal 46.980 41.106 38.962 -2.144 Ældredistriktsinddelingen er således udtryk for en forvaltningsmæssig tilgang til underinddeling af kommunen og således ikke nødvendigvis udtryk for borgernes flyttemønstre. 3 Flytteoplande I forbindelse med områdehelhedsplansarbejdet i 2017 for den almene boligsektor, blev SBI og Kuben engageret til at analyse området i kommunen. En del af resultaterne vil blive præsenteret i det følgende. Interne flytninger i kommunen viser alle personer flyttet indenfor kommunen 2010-15, dvs. både de interne flytninger i områderne (4.936 personer), og flytningerne mellem områderne i kommunen (3.958 personer), i alt 8.894 personer. Tabellen ovenfor viser flytninger mellem delområder i kommunen. Rækkerne er bopælen 2010 og kolonnerne bopæl 2015. Ethvert felt viser således bopæl før flytning og bopæl efter. Summen af kolonnerne er alle tilflyttede til områderne, fx Nakskov, mens summen af rækkerne er alle fraflyttede fra hvert af områderne. Figuren nedenfor viser de Interne flyttebevægelser mellem områder i Lolland kommune for årene 2010-2015. 4 Som det fremgår af figuren, er der som i mange andre kommuner tale om en ”dobbelt urbanisering”, dvs. at samtidig med, at der foregår der sker flytninger fra kommunen mod de større byer, primært København, foregår der internt i kommunen en bevægelse fra de tyndt befolkede områder til de større og mellemstore byer. Der har særligt været tilflytning til Nakskov og Maribo i perioden, og særlig en fraflytning fra ”øvrige sogne”. Tilflytningen til de to byer sker fra relativt opdelte oplande, fra hhv. den vestlige og østlige del af kommunen, som det vil fremgå i det følgende. Af lagkagediagrammerne herunder fremgår hvilke områder i kommunen de interne flytninger til hhv. Nakskov og Maribo kommer fra. Tilflytningen til Nakskov og Maribo kommer fra forskellige oplande, fra hhv. den vestlige del af kommunen (Nakskov) og den østlige del af kommunen (Maribo). Der er samtidig en vis tilflytning fra Nakskov til Maribo, men meget lidt den modsatte vej. Flytningerne til Rødby sker overvejende fra Maribo, og fra sognene beliggende omkring Rødby (herunder Sædinge, Tirsted, Holeby og Ringsebølle). En mere detaljeret kortlægning af, hvilke sogn tilflytterne til Nakskov (sognene Sankt Nikolaj og Stormark), Maribo (sognene Hunseby og Maribo Domsogn) og Rødby (sognene Rødby og Rødbyhavn) kommer fra, fremgår af kortene herunder. Her indgår der tal for hvert enkelt sogn i kommunen (dvs. uden aggregering i hhv. sogne med almene boliger og sogne uden almene boliger). Tallene omfatter dog kun perioden 2010-2013. 5 Interne tilflytninger for de +65-årige Hvis man zoomer endnu mere ind på de +65-åriges flyttemønstre og dermed nærmer sig målgruppens præferencer til geografi, kan man på baggrund af registerdata for perioden 2010- 20 tolke følgende for de overordnede tilflytningsmønstre for 65+-årige: • De 65+-årige søger mod de større byer. Overvejende Nakskov og Maribo. Tertiært Rødby. • Minimal tilflytning til det åbne land • Nuværende plejeboligstruktur kan anes. • Tilflytning til plejebolig- og ældrebolig-boligområder, men også til områder med den ‘næstsidste’bolig, der måske ender som den sidste, men som ligger centralt i større by med den servicestruktur, der deraf følger. • Der er meget begrænset tilflytning til NV-Lolland, herunder Horslunde-området. 6 I det følgende afdækkes de +65-åriges specifikke tilflytning til forskellige områder af kommunen, nemlig til Nakskov, Maribo, Rødby, Rødbyhavn, Holeby og Søllested, Rudbjergegnen samt til sommerhusområderne. Tilflytning til Nakskov • Tilflytninger både til plejeboligområder, men også til indre by • Både ældre, der flytter i ældre/plejebolig, men formentligt også seniorer der flytter i en mere ældreVENLIG bolig med bynær beliggenhed og mindre vedligeholdelse 7 Tilflytning til Maribo • Distrikterne er større end for Nakskov, så det er sværere at identificere tilflytninger til by/boligområder. Men der ses flytning til plejeboligområderne Margrethecentret og Bangshaveparken, men også til øvrige byområde • Formentligt både ældre, der flytter i ældre/plejebolig, men også seniorer der flytter i en mere ældreVENLIG bolig med bynær beliggenhed og mindre vedligeholdelse Rødby, Rødbyhavn, Holeby og Søllested • Mellem 30-50 er flyttet til Rødby i den 5-årige periode, og flere end 50 er flyttet til Blomsterparken og Kirsebærhaven. • For Holeby gælder, at 10-30 er flyttet til, men 30-50 er flyttet til Bøgevænget m.fl. i den 5-årige periode. • For Søllested er tilflytningen overvejende til Lykkesejecenteret med mellem 30-50 tilflytninger. Søllested i øvrigt tegner sig kun for 10-30 tilflytninger af 65+årige i den 5 årlige periode. • Rødbyhavn har ikke en egentlig tilflytnings’magnet’ i form af en plejeboligbebyggelse, og der er da også kun mellem 10 og 30, der har fundet vej dertil. 8 Tilflytning til sommerhusområder samt Rudbjergegnen • Lille opmærksomhedspunkt på at ca. 20 65+-årige er flyttet til et af kommunens sommerhusområder. • For Dannemare er tilflytningen overvejende til Rønnebærparken med ca. 30 tilflytninger. Dannemare i øvrigt tegner sig kun for 10 tilflytninger af 65+årige i den 5 årlige periode. 9 Bilag 1 – befolkningsudvikling på sogneniveau Procentvis Rækkenavne 2010 2020 Ændring ændring Arninge
Recommended publications
  • Gudstjenester I Lolland-Falsters Stift Mandag Den 24. December 2018 - Juleaften
    Gudstjenester i Lolland-Falsters Stift Mandag den 24. december 2018 - Juleaften Arninge Sogn Gudstjeneste 13:00 Arninge Kirke Janne Christine Funch Svensson Askø Sogn Gudstjeneste 14:00 Askø Kirke Jeanette Strømsted Braun Avnede Sogn Gudstjeneste 14:30 Avnede Kirke Ole Opstrup Bandholm Sogn Gudstjeneste 16:00 Bandholm Kirke Jeanette Strømsted Braun Birket Sogn Gudstjeneste 14:30 Birket kirke Pia Lene Pape Brarup Sogn Gudstjeneste 11:00 Brarup Kirke Dorte Hedegaard Bregninge Sogn Gudstjeneste 14:30 Bregninge Kirke Jim Christiansen Bursø Sogn Gudstjeneste 14:15 Bursø Kirke Anders Christensen Blichfeldt Døllefjelde Sogn Gudstjeneste 14:00 Døllefjelde Kirke Stine Rugaard Sylvest Errindlev Sogn Gudstjeneste 13:00 Errindlev Kirke Anne-Lene Nielsen Frederickson Eskilstrup Sogn Gudstjeneste 14:00 Eskilstrup Kirke Torben Elmbæk Jørgensen Eskilstrup Sogn Gudstjeneste 15:00 Eskilstrup Kirke Torben Elmbæk Jørgensen Falkerslev Sogn Julegudstjeneste 15:30 Falkerslev Kirke Mette Marie Trankjær Fejø Sogn Gudstjeneste 13:30 Fejø Kirke Bjarne Abildtrup Madsen Fuglse Sogn Gudstjeneste 16:00 Fuglse Kirke Anne-Lene Nielsen Frederickson Gedesby Sogn Gudstjeneste 15:15 Gedesby Kirke Søren Winther Nielsen Gedser Sogn Gudstjeneste 16:30 Gedser Kirke Søren Winther Nielsen Gundslev Sogn Julegudstjeneste 14:30 Gundslev Kirke Nina Morthorst Halsted Sogn Gudstjeneste 16:00 Halsted Kirke Ole Opstrup Hillested Sogn Gudstjeneste 16:00 Hillested Kirke Peter Moesgaard Holeby Sogn Gudstjeneste 13:00 Holeby Kirke Anders Christensen Blichfeldt Holeby Sogn Gudstjeneste 15:30
    [Show full text]
  • Danske Borgmestre 1970-2018
    Danske borgmestre 1970-2018 Ulrik Kjær Niels Opstrup Kommunalpolitiske Studier Nr. 33/2018 Danske borgmestre 1970- 2018 Borgmesterarkivet rummer oplysninger om samtlige 1380 personer, der har siddet som borgmester i en dansk kommune efter kommunalvalget den 3. marts 1970 til og med den 1. januar 2018, hvor seneste valgperiode begynde. Første runde af oplysninger blev indsamlet i efteråret 2004. Samtlige af de daværende 271 kommuner modtag ultimo august 2004 et kort spørgeskema, hvori de blev bedt om at anføre kommunens borgmestre i perioden 1970-2004, samt angive nogle få supplerende oplysninger (såsom borgmestrenes fødselsår, deres erhvervsbaggrund og årsagen til at de forlod posten). I praksis foregik indsamlingen ved, at der på baggrund af oplysninger fra nyhedsmagasinet Danske Kommuner blev udfærdiget en oversigt over borgmestrene, som den enkelte kommune så blev bedt om at verificere eller rette i, samt tilføje de ekstra oplysninger, de blev bedt om. Fire kommuner svarede ikke på henvendelsen, hvorfor oplysninger om borgmestre fra disse stammer fra søgninger i aviser og lokale dagblade (se Rikke Berg & Ulrik Kjær: ”Den danske borgmester”, Syddansk Universitetsforlag, 2004). I efteråret 2011 blev der gangsat endnu en dataindsamlingsrunde. Pr. mail blev der rettet henvendelse til 29 kommuner og/ eller lokalhistoriske arkiver med henblik på at indhente baggrundsoplysninger om en række borgmestre, hvor disse manglede. Borgmesterarkivet er desuden siden 2004 løbende blev opdateret ved skift på borgmesterposterne på baggrund oplysninger
    [Show full text]
  • Life After Shrinkage
    LIFE AFTER SHRINKAGE CASE STUDIES: LOLLAND AND BORNHOLM José Antonio Dominguez Alcaide MSc. Land Management 4th Semester February – June 2016 Study program and semester: MSc. Land Management – 4th semester Aalborg University Copenhagen Project title: Life after shrinkage – Case studies: Lolland and Bornholm A.C. Meyers Vænge 15 2450 Copenhagen SV Project period: February – June 2016 Secretary: Trine Kort Lauridsen Tel: 9940 3044 Author: E-mail: [email protected] Abstract: Shrinkage phenomenon, its dynamics and strategies to José Antonio Dominguez Alcaide counter the decline performed by diverse stakeholders, Study nº: 20142192 are investigated in order to define the dimensions and the scope carried out in the places where this negative transformation is undergoing. The complexity of this process and the different types of decline entail a study in Supervisor: Daniel Galland different levels from the European to national (Denmark) and finally to a local level. Thus, two Danish municipalities Pages 122 (Lolland and Bornholm) are chosen as representatives to Appendix 6 contextualize this inquiry and consequently, achieve more accurate data to understand the causes and consequences of the decline as well as their local strategies to survive to this changes. 2 Preface This Master thesis called “Life after shrinkage - Case studies: Lolland and Bornholm” is conducted in the 4th semester of the study program Land Management at the department of Architecture, Design and Planning (Aalborg University) in Copenhagen in the period from February to June 2016. The style of references used in this thesis will be stated according to the Chicago Reference System. The references are represented through the last name of the author and the year of publication and if there are more than one author, the quote will have et al.
    [Show full text]
  • Udviklings- Og Investeringsstrategi Nakskov 2030 Turisme Som Drivkraft for Udvikling Og Vækst
    UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSSTRATEGI NAKSKOV 2030 TURISME SOM DRIVKRAFT FOR UDVIKLING OG VÆKST April 2019 Forord 3 HAVNEN 45 Sammenfatning 4 Marina 46 Introduktion 5 Rekreativt byrum på Honnørkaj 48 Belysning af industrikulturen - et landmark i byen 50 NAKSKOV I TAL 8 Indretning af havnebygningen til midlertidige aktiviteter 52 Nakskov i tal 9 Havnebad/perspektivprojekt 54 Toldboden/perspektivprojekt 55 STRATEGI 15 Vision 17 HESTEHOVED OG FJORDEN 56 Målsætning 2030 18 Rekreative faciliteter på Hestehoved 57 Udviklingsprincipper 21 Rekreative faciliteter i fjorden 59 Værditilbud 22 Outdoor resort 62 Marked og målgrupper 23 Forbindelse mellem by, havn og Hestehoved 63 Hvor skal det ske? 24 Det skal der til 32 EVENTS OG MARKEDSFØRING 65 Events & markedsføring 66 BYMIDTEN 35 Byens hotel 36 Byhuse til ferielejligheder 38 IMPLEMENTERING 67 En levende bymidte 40 Organisering 68 Byfond 42 Økonomi og implementeringsplan 69 Dronningens pakhus/perspektivprojekt 44 FORORD ”VI KAN KUN VENDE VORES EGEN UDVIKLING VED SELV AT TURDE GØRE NOGET. ” Nakskov er Lollands største by og har en afgørende betydning for Inden for de kommende år ændrer geografien sig markant, når modet til at gå foran i den nye udvikling. For Nakskov og Lolland udviklingen af hele Lolland. En by med en lang og stolt historie som Femernforbindelsen åbner og skaber en helt ny tilgængelighed for Kommune kan ikke gøre det alene. Der er behov for at tiltrække købstad, en driftig industri- og søfartsby og en vigtig handels- og de mange tyske borgere i Nordtyskland og omkring Hamborg. Den investeringer udefra og samarbejde med andre. Derfor skal vi vise, serviceby for et stort opland. udvikling skal Nakskov være klar til.
    [Show full text]
  • And New to Denmark? Lolland Municipality Has a Lot to Offer Foto: Jens Larsen - Nakskov Fotogruppe Welcome to Lolland
    International – and new to Denmark? Lolland Municipality has a lot to offer Foto: Jens Larsen - Nakskov Fotogruppe Welcome to Lolland Are you an international working on, or going to work on, the Femern-connection? Are you in doubt what Lolland can offer you and your family? We are here to help you. Whether it is information or guidance regarding the many opportunities that exist in the area, our team of local experts can assist in terms of job opportunities, housing options, language schools, leisure activities, getting in touch with relevant public entities, building a network and more. We know that it is difficult moving to a new area and even a new country. We will work with you to help remove any language and cultural barriers so that you get the information you and your family need and get answers to questions about education, healthcare, employment and the like. In this publication you will find basic practical information. Please take a look at the different websites this folder provides you with and feel free to contact our interna- tional consultant for more detailed inquiries: Julia Böhmer Tel. +45 51 79 12 93 [email protected] 2 – International and new to Denmark Lolland International School Måske et stort kort? Eller to små? F.eks. et der viser, hvor Lolland ligger i det store perspektiv og et, der viser de små byer på Lolland, den internationale skole eller lignende. International and new to Denmark – 3 Everything you need Lolland is an attractive area to settle into, whether you are moving here alone or together with your family.
    [Show full text]
  • Sogneregister Til Lollandske Og Falsterske Godsskifter Mm
    Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek Slægtsforskernes Bibliotek er en del af foreningen DIS-Danmark, Slægt & Data. Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv, blandt andet omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie. Slægtsforskernes Bibliotek: http://bibliotek.dis-danmark.dk Foreningen DIS-Danmark, Slægt & Data: www.slaegtogdata.dk Bemærk, at biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. Når det drejer sig om ældre værker, hvor ophavs-retten er udløbet, kan du frit downloade og anvende PDF-filen. Når det drejer sig om værker, som er omfattet af ophavsret, er det vigtigt at være opmærksom på, at PDF-filen kun er til rent personlig, privat brug. Sogneregister til lollandske og falsterske godsskifter mm. (Sydhavsøernes Nørlit) Indhold: Lollandske sogne... s. 18-24 Falsterske sogne .. s. 24-26 Under det enkelte sogn er nævnt, hvilke godser, amtstuer eller præstekald, der har haft skiftemyndighed det pågældende sted. Sogneregister til Lolland-falsterske godsskifter I. Lolland Arninge Mensalgods,. Arninge præstekald Rudbjerggård Øllingsøgård Bådesgårds amtstue Avnede ___--- Jue Hi n g e --''''Sølle stedgård Øllingsøgård Bådesgård. amtstue Birket Mensalgods: Halsted amts præstegods Christianssæde vestre distrikt Jue Hi n g e Wintersborg Øllingsøgård Branderslev Harde nberg-Re vent low vestre distrikt lundegård Wintersborg Bi(egninge Bremersvold Christiansholm Krenkerup , Bursø' Engestofte Søholt Dannemarre Rudbjergguld Øllingsøgård Bådesgård -amtstue Døllefjælde „ ,, ■. Christianshoim
    [Show full text]
  • Samlet Vurdering Af Ansøgning Fra Nakskov Gymnasium Og HF Og
    Dato: 5. oktober 2015 Brevid: 2687205 Samlet vurdering af ansøgning fra Nakskov Gymnasium og Regional Udvikling HF og Maribo Gymnasium om udbud af forlagt hf Alléen 15 4180 Sorø Nakskov Gymnasium og HF og Maribo Gymnasium har d. 9 september 2015 indsendt ansøgning til Regionsrådet og Undervisningsministeriet Tlf.: 70 15 50 00 om tilladelse til delvis udlægning af Nakskov Gymnasium og HF’s hf- Dir.tlf. kursus til Maribo Gymnasium. I det følgende vil der blive foretaget en redegørelse og vurdering af regionaludvikling elevgrundlaget for en udlagt toårig hf på Maribo Gymnasium. @regionsjaelland.dk [email protected] www.regionsjaelland.dk Side 1 Indhold Baggrund for ansøgningen .................................................................................................................. 2 Politiske ramme: .................................................................................................................................. 3 Tilgængelighed til uddannelse ............................................................................................................ 4 Demografi og fakta .............................................................................................................................. 6 Søgning til de gymnasiale uddannelser og søgemønstre på Lolland og Falster .............................. 6 Hvem søger hf: ................................................................................................................................ 8 Høringssvar .........................................................................................................................................
    [Show full text]
  • The 13 Ugly from Lolland”
    ”The 13 ugly from Lolland ” That’s how the 13 siblings were known - or how they referred to themselves. The 13 are the 13 siblings and children of Anders Peder Hansen and Marie Annette Augusta Hansen from Torslunde on Lolland . Actually, they had 15 children, but one (Anton Emil Hansen) died at age 5 and another one (Georg Hansen) died just two hours after his birth. In 1958, Axel Marius Hansen writes "a plain schematic report of their life stories": Johannes Laurits Qvist Hansen (3/3 1858 – 5/11 1950) Johannes got an apprenticeship at a machine builder and blacksmith in the neighboring town Fuglse, and ended up as a blacksmith in Copenhagen at “Marstrand and Helveg” machine factory located on Vesterfælledvej. Here, he gradually grew to become foreman and stayed with the company when the factory moved to Tagensvej in Nørrebro and under the name "Titan" became a limited company that over time developed to a very large business. At “Titan”, Johannes became senior foreman and was for many years a highly esteemed manager until he retired at 72½ years old. He received a pension from "Titan" and lived until he was 92½ years old. Hans Christian Hansen (10/9 1859 – 3/10 1934) Christian was trained by cabinet maker Aaby Rodby, where he was well trained as a cabinet maker. He came as graduated cabinet maker to Copenhagen. Later he traveled to America, where he in Brooklyn over time made a good business as a carpenter. Over the years, he visited Denmark several times; he also tried to create a business in Denmark, but did not find conditions sufficiently well and traveled back to Brooklyn and reestablished a good business.
    [Show full text]
  • Case Study 5: Offshore Wind and Mariculture: Potentials for Multi-Use and Nutrient Remediation in Rødsand 2 (South Coast of Lolland-Falster - Denmark - Baltic Sea)
    Version 1.1 MUSES PROJECT CASE STUDY 5: OFFSHORE WIND AND MARICULTURE: POTENTIALS FOR MULTI-USE AND NUTRIENT REMEDIATION IN RØDSAND 2 (SOUTH COAST OF LOLLAND-FALSTER - DENMARK - BALTIC SEA) MUSES DELIVERABLE: D3.3 - CASE STUDY IMPLEMENTATION - ANNEX 8 Hilary L. Karlson1, Lars Jørgensen1, Lis Andresen1, Ivana Lukic2 (1) Danish Technological Institute, (2) Submariner Network 30 November 2017 Page 1 Version 1.1 TABLE OF CONTENTS 1 Geographic description and geographical scope of the analysis ..................................... 3 2 Current characteristics and trends in the use of the sea ................................................. 4 3 MU overview .................................................................................................................... 6 3.1 General background ............................................................................................... 6 3.2 Street interviews .................................................................................................... 6 3.3 Individual interviews .............................................................................................. 7 3.4 Combination 1: Offshore wind and aquaculture.................................................... 7 3.5 Combination 2: Offshore wind, environmental protection and tourism ............... 8 4 Catalogue of MU Drivers, Barriers, Added value, Impacts (DABI) .................................... 9 4.1 Combination 1: Offshore Wind & Aquaculture ...................................................... 9 4.2 Combination
    [Show full text]
  • Plan for Fiskepleje I Vandløb På Lolland, Falster Og Møn Distrikt 7, Vandsystem 09-56 Distrikt 8, Vandsystem 01-49
    Plan for fiskepleje i vandløb på Lolland, Falster og Møn Distrikt 7, vandsystem 09-56 Distrikt 8, vandsystem 01-49 Plan nr. 13-2011 Af Morten Carøe Plan for fiskepleje i vandløb på Lolland, Falster og Møn Distrikt 7- vandsystem 09 – 56 Distrikt 8- vandsystem 01 – 49 I. Indledning Denne plan er udarbejdet på baggrund af undersøgelser over den fiskeribiologiske tilstand i ovennævnte vandsystemer på Lolland, Falster og Møn. Undersøgelsen er foretaget i perioden fra den 11. til den 22. oktober 2010 af DTU Aqua, Sektion for Ferskvandsfiskeri og - økologi med assistance fra medlemmer fra Lystfiskerforeningen for Nykøbing F og Omegn og Møns Sportsfiskerforening. Planen er en revision af den tidligere plan fra år 2003. Planen er udarbejdet som led i de aktiviteter, der sker i forbindelse med den generelle fiskepleje. Vordingborg og Guldborg kommuner har været behjælpelige med oplysninger om restaureringer og vandløbsnavne m.m. Medlemmer fra Lystfiskerforeningen for Nykøbing F og Omegn og Møns Sportfiskerforening, især Thomas Brygger og Kim Keldborg, har været behjælpelige med oplysnin- ger om de generelle fysiske forhold i vandløbene, herunder en beskrivelse af de restaureringstiltag som er foretaget. Udsætninger i vandløbene bliver varetaget af nævnte foreninger. Metode Planen er inddelt i 4 afsnit (I-IV) og et tilhørende oversigtskort. På kortet er der udlagt et stationsnet på de steder i vandsystemet, hvor der er en undersøgelses- eller udsætningstation. Ved teksten, af- snit II, er alle stationsnumrene nævnt, men alle stationer er ikke nødvendigvis blevet besigtiget eller befisket ved undersøgelsen. På kortet vil en station fremstå som et punkt med nummer. Såfremt der tillige er udsætning, vil stationen være vist ved et symbol, der samtidig angiver hvilken størrelses- gruppe, der skal udsættes.
    [Show full text]
  • Grundvandskortlægningen I Nordvestlolland Resumerapport
    Miljøcenter Nykøbing F Grundvandskortlægningen i Nordvestlolland Resumerapport December 2007 Miljøcenter Nykøbing F Grundvandskortlægningen i Nordvestlolland Resumerapport December 2007 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Miljøcenter Nykøbing F Grundvandskortlægningen i Nordvestlolland Resumerapport December 2007 Dokument nr. Revision nr. 0 Udgivelsesdato 17. december 2007 Udarbejdet HEO Kontrolleret OFN, STJE Godkendt HEO Grundvandskortlægningen i Nordvestlolland - Resumerapport 1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3 1.1 Formålet med resumerapporten 3 1.2 De udførte undersøgelser 4 1.2.1 Undersøgelser i indsatsområde Nordvestlolland 4 1.2.2 Undersøgelser på Lolland generelt 5 1.3 Gældende tolkninger 5 1.4 Opbygning af resumerapporten 7 2 Indledende opstilling af geologisk model og strømningsmodel for Lolland 8 2.1 Geologisk model 8 2.1.1 Konceptuel geologisk model 8 2.1.2 Digital geologisk model 9 2.2 Strømningsmodel 10 2.2.1 Hydrologisk afgrænsning 11 2.2.2 Hydrostratigrafisk model 12 2.2.3 Strømningsmodel 13 3 Fase 1 - Videnindsamling i Nordvestlolland 16 3.1 Dataindsamling 16 3.2 Arealanvendelse og forureningskilder 17 3.3 Indvinding af vand 17 3.4 Geologi 18 3.5 Hydrogeologi 18 3.6 Geo- og grundvandskemi 20 3.7 Sårbarhedsvurdering 21 4 Fase 2 - Detailkortlægning i Nordvestlolland 22 4.1 Etape 1 22 4.1.1 Refleksionsseismiske undersøgelser 22 4.1.2 MEP-undersøgelser 24 4.1.3 TEM-kortlægning 24 P:\65513A\3_Pdoc\DOC\Resumerapport_NV-Lolland\Resume_rev0.DOC . Grundvandskortlægningen
    [Show full text]
  • Risikostyringsplan for Oversvømmelse Af Nakskov
    Risikostyringsplan for oversvømmelse af Nakskov ,ĂǀŶĞŐĂĚĞEĂŬƐŬŽǀĚĞŶϮ͘ŶŽǀ͘ϮϬϬϲ September 2015 1 Indhold Forord .........................................................................................................................................4 Lovgrundlag og planens tilvejebringelse......................................................................................4 Ansvarlige myndigheder ..............................................................................................................5 Tidsplan og offentlighed ..............................................................................................................5 Forhold til anden planlægning .....................................................................................................5 Retningslinjer for kommuneplanen ..............................................................................................6 Grundlag for Risikostyringsplanen...............................................................................................6 Inddragelse af aktører og interessenter - projektgruppen ............................................................8 Mål for risikostyringsplanen .........................................................................................................9 Risikostyringsplanens indhold – de tre hovedelementer ..............................................................9 Beredskab.................................................................................................................................10 Sikringer....................................................................................................................................10
    [Show full text]