Masterplan for plejeboliger 2020 - Analyse af flyttemønstre på lokale boligmarkeder i Lolland Kommune for befolkningen samlet og for de +65-årige 1 Intro: Ifølge kommunens befolkningsprognose, har Lolland Kommune gennem perioden 2009 til 2013 oplevet et markant fald i tilflytningen til kommunen. Dette medførte, at befolkningstilbagegangen i perioden steg til et gennemsnitligt fald på 847 personer om året. De seneste seks år har kommunen igen oplevet en øget tilflytning, hvilket har betydet, at den gennemsnitlige befolkningstilbagegang siden 2014 er faldet til 404 borgere årligt. Med udgangspunkt i de historiske data er det i den nye befolkningsprognose forventningen, at tilbagegangen vil falde yderligere, sådan at den i snit vil ligge på godt 200 borgere om året frem til 2032. Som det også fremgår af grafen, forventes antallet af børn/unge og erhvervsaktive at falde, mens det forventes, at antallet af personer over 65 år vil være svagt stigende. Tilbagegangen har ikke ramt kommunen ens alle steder. Af tabellen på bilag 1 over befolkningsgrundlag på sogneniveau i henholdsvis 2010 og 2020, ses at der er sogne, hvor befolkningstilbagegangen har været på mere end 30 pct.-point. Der er tale om mindre sogne, der således er sårbare over for bare små fluktuationer, men tendensen er klar, og tilbagegangen har i særdeleshed ramt Arninge, Gurreby, Løjtofte og Skovlænge sogne. Kommunens yderområder har oplevet den største affolkning. Maribo Domsogn har fx således kun oplevet en befolkningstilbagegang på -4,2%. Nakskov er sammensat af 3 sogne, nemlig Sct. Nikolaj, Stormark og Branderslev sogne. Befolkningstilbagegangen har været på 7,7% i de 3 sogne i den 10-årige periode, nemlig fra 14.195 borgere til 13.107 borgere i 2020. De tidligere centerbyer har oplevet en mindre markant tilbagegang, men er i kraft af deres størrelse hver blevet en små 200 borgere færre og Rødby sogn har således oplevet en tilbagegang på -8,2 og Holeby -9,1%. Søllested på -11,7 og Horslunde på hele -17,4%. Kortet nedenfor viser den procentvise ændring for perioden 2010-20. Den geografiske ujævne befolkningstilbagegang ses illustreret ved farveskalaintensitet. I de rødmarkerede områder har tilbagegangen været forholdsmæssigt kraftigere end i de helt lyse. Der genfindes et bånd i den østlige del af kommunen fra Bandholm nedover Maribo og til Rødby, hvor der har været en tilbagegang på 10% eller derunder. Samme gør gældende i Nakskov. Resultatet af borgernes (sub)urbanisering ses også tydeligt på kortet, og vil også fremtræde af de følgende materiale. 2 Såfremt der ønskes et bud på den fremtidige befolkningsudvikling og rummelige fordeling af borgere i kommunen, kan sognene ikke bruges, da de er for små og usikkerheden for stor i forhold til prognosedata. Til det, kan der benyttes ældredistrikter1 (Maribo, Nakskov, Nordøst, Rødby, Sydøst og Vest) som spår om den spatielle fordeling af kommunens borgere i et 10- årigt perspektiv på baggrund af befolkningsdata for de forgangne 10 år. Datamaterialet taler sit eget tydelige sprog; distrikt Maribo forventes at opleve en lille befolkningsfremgang, ligesom det er tilfældet i distrikt Nakskov, hvor den dog er lidt mere beskeden. Distrikterne Vest og Nordøst vil forventes at opleve en yderligere markant befolkningstilbagegang. Det samme, om end lidt vagere, for det sydøstlige distrikt. Rødby vil jf. prognosen opleve en mindre og knapt så markant befolkningstilbagegang. 1 Ældredistrikterne stammer fra fritvalgsordningen, og har siden 2014 i store træk været opdeltdif 2020 i distrikter ud fra Ældredistrikter 2010 2020 2030 -30 følgende forudsætninger: Maribo 5.563 5.383 5.698 315 Nakskov Plejeboligteam – som udelukkende13.730 består af plejeboliger12.730 (og midlertidige12.867 boliger/akutsenge)137 Nordøst Byteam på fritvalgsområdet8.716 – 4 byteam i de ”større”7.127 byer (Nakskov, Maribo,6.274 Rødby, Rødbyhavn)-853 som Rødby primært er cykelteam. (Team4.314 Nakskov Nord, Team3.750 Nakskov Syd, Team3.650 Maribo og Team-100 Rødby) Sydøst Landteam på fritvalgsområdet6.578 – 4 landteam som5.657 dækker de mindre byer4.959 og oplandet.-698 Disse team er primært Ukendtebilteam ad med undtagelse af Team93 Midt, som cykler107 rundt i Søllested, men125 eller kører i bil.18 (Team Vest, Team Vest Midt, Team Nordøst, Team7.986 Sydøst) 6.352 5.388 -964 Hovedtotal 46.980 41.106 38.962 -2.144 Ældredistriktsinddelingen er således udtryk for en forvaltningsmæssig tilgang til underinddeling af kommunen og således ikke nødvendigvis udtryk for borgernes flyttemønstre. 3 Flytteoplande I forbindelse med områdehelhedsplansarbejdet i 2017 for den almene boligsektor, blev SBI og Kuben engageret til at analyse området i kommunen. En del af resultaterne vil blive præsenteret i det følgende. Interne flytninger i kommunen viser alle personer flyttet indenfor kommunen 2010-15, dvs. både de interne flytninger i områderne (4.936 personer), og flytningerne mellem områderne i kommunen (3.958 personer), i alt 8.894 personer. Tabellen ovenfor viser flytninger mellem delområder i kommunen. Rækkerne er bopælen 2010 og kolonnerne bopæl 2015. Ethvert felt viser således bopæl før flytning og bopæl efter. Summen af kolonnerne er alle tilflyttede til områderne, fx Nakskov, mens summen af rækkerne er alle fraflyttede fra hvert af områderne. Figuren nedenfor viser de Interne flyttebevægelser mellem områder i Lolland kommune for årene 2010-2015. 4 Som det fremgår af figuren, er der som i mange andre kommuner tale om en ”dobbelt urbanisering”, dvs. at samtidig med, at der foregår der sker flytninger fra kommunen mod de større byer, primært København, foregår der internt i kommunen en bevægelse fra de tyndt befolkede områder til de større og mellemstore byer. Der har særligt været tilflytning til Nakskov og Maribo i perioden, og særlig en fraflytning fra ”øvrige sogne”. Tilflytningen til de to byer sker fra relativt opdelte oplande, fra hhv. den vestlige og østlige del af kommunen, som det vil fremgå i det følgende. Af lagkagediagrammerne herunder fremgår hvilke områder i kommunen de interne flytninger til hhv. Nakskov og Maribo kommer fra. Tilflytningen til Nakskov og Maribo kommer fra forskellige oplande, fra hhv. den vestlige del af kommunen (Nakskov) og den østlige del af kommunen (Maribo). Der er samtidig en vis tilflytning fra Nakskov til Maribo, men meget lidt den modsatte vej. Flytningerne til Rødby sker overvejende fra Maribo, og fra sognene beliggende omkring Rødby (herunder Sædinge, Tirsted, Holeby og Ringsebølle). En mere detaljeret kortlægning af, hvilke sogn tilflytterne til Nakskov (sognene Sankt Nikolaj og Stormark), Maribo (sognene Hunseby og Maribo Domsogn) og Rødby (sognene Rødby og Rødbyhavn) kommer fra, fremgår af kortene herunder. Her indgår der tal for hvert enkelt sogn i kommunen (dvs. uden aggregering i hhv. sogne med almene boliger og sogne uden almene boliger). Tallene omfatter dog kun perioden 2010-2013. 5 Interne tilflytninger for de +65-årige Hvis man zoomer endnu mere ind på de +65-åriges flyttemønstre og dermed nærmer sig målgruppens præferencer til geografi, kan man på baggrund af registerdata for perioden 2010- 20 tolke følgende for de overordnede tilflytningsmønstre for 65+-årige: • De 65+-årige søger mod de større byer. Overvejende Nakskov og Maribo. Tertiært Rødby. • Minimal tilflytning til det åbne land • Nuværende plejeboligstruktur kan anes. • Tilflytning til plejebolig- og ældrebolig-boligområder, men også til områder med den ‘næstsidste’bolig, der måske ender som den sidste, men som ligger centralt i større by med den servicestruktur, der deraf følger. • Der er meget begrænset tilflytning til NV-Lolland, herunder Horslunde-området. 6 I det følgende afdækkes de +65-åriges specifikke tilflytning til forskellige områder af kommunen, nemlig til Nakskov, Maribo, Rødby, Rødbyhavn, Holeby og Søllested, Rudbjergegnen samt til sommerhusområderne. Tilflytning til Nakskov • Tilflytninger både til plejeboligområder, men også til indre by • Både ældre, der flytter i ældre/plejebolig, men formentligt også seniorer der flytter i en mere ældreVENLIG bolig med bynær beliggenhed og mindre vedligeholdelse 7 Tilflytning til Maribo • Distrikterne er større end for Nakskov, så det er sværere at identificere tilflytninger til by/boligområder. Men der ses flytning til plejeboligområderne Margrethecentret og Bangshaveparken, men også til øvrige byområde • Formentligt både ældre, der flytter i ældre/plejebolig, men også seniorer der flytter i en mere ældreVENLIG bolig med bynær beliggenhed og mindre vedligeholdelse Rødby, Rødbyhavn, Holeby og Søllested • Mellem 30-50 er flyttet til Rødby i den 5-årige periode, og flere end 50 er flyttet til Blomsterparken og Kirsebærhaven. • For Holeby gælder, at 10-30 er flyttet til, men 30-50 er flyttet til Bøgevænget m.fl. i den 5-årige periode. • For Søllested er tilflytningen overvejende til Lykkesejecenteret med mellem 30-50 tilflytninger. Søllested i øvrigt tegner sig kun for 10-30 tilflytninger af 65+årige i den 5 årlige periode. • Rødbyhavn har ikke en egentlig tilflytnings’magnet’ i form af en plejeboligbebyggelse, og der er da også kun mellem 10 og 30, der har fundet vej dertil. 8 Tilflytning til sommerhusområder samt Rudbjergegnen • Lille opmærksomhedspunkt på at ca. 20 65+-årige er flyttet til et af kommunens sommerhusområder. • For Dannemare er tilflytningen overvejende til Rønnebærparken med ca. 30 tilflytninger. Dannemare i øvrigt tegner sig kun for 10 tilflytninger af 65+årige i den 5 årlige periode. 9 Bilag 1 – befolkningsudvikling på sogneniveau Procentvis Rækkenavne 2010 2020 Ændring ændring Arninge