Institut for Litteratur, Kultur og Medier, Syddansk Universitet Speciale, september 2012

Cover me up Coverbilledfunktionens potentiale for visuel iscenesættelse af danske politikere på Facebook

Center for Medievidenskab Institut for Litteratur, Kultur og Medier Syddansk Universitet, Odense

Forfatter: Charlotte Larsen

Vejleder: Anette Hauervig Grønning

Antal anslag 194.550 = 92.6 normalsider Charlotte Larsen Cover me up September 2012 Coverbilleder på Facebook

0.0 Abstract Cover me up The cover’s potential for visual self-presentation of Danish politicians on Facebook

In December 2011, Facebook updated its profile design and introduced the cover function, which increased the potential for visual self-presentation on the site considerably. Visual self-presentation as part of a politician’s strategic branding is crucial today. In our increasingly visualised culture, visual self-presentation becomes an important tool to master in order to catch the attention of the electorate, especially on social media, like Facebook, where lots of companies and organisations are fighting over the users’ attention. This thesis examines how Danish politicians use Facebook covers for visual self- presentation, and explores the tendencies forming around political cover use. The main focus is therefore a systemic functional visual analysis (Kress & Van Leeuwen 2006) of the self-presentations present in four selected politicians’ covers: Helle Thorning-Schmidt, Lars Løkke Rasmussen, Margrethe Vestager and Lars Barfoed. However, no act of communication occurs isolated from its context and an analysis of Facebook as a platform for self-presentation, the cover function, and the politicians’ general Facebook activity are therefore important parts of the thesis as well. The main empirical data are thus; the covers of the eight Danish party leaders, an observation of their general Facebook activity in a random seven-day period, an account of the numbers of “likes” and “talks-about-this” on the politicians’ profiles, along with an observation and categorization of the 180 MPs’ use of covers. The theoretic foundation of the thesis is Kress & Van Leeuwen’s systemic functional visual analysis (2006), based on social semiotics and Halliday’s systemic functional linguistics (2004), and his idea that every communicative act simultaneously realises three different metafunctions. The thesis initially discusses the growing importance of a new visual literacy. In addition, the thesis draws on a range of research papers on Facebook, e.g. Lomborg (2011), Brügger (2009) or Pass (2008 & 2012), social media, like Boyd & Ellison (2008), online self-presentation, alongside a range of multimodal researchers like Bateman (2011), Jewitt (2009), Machin (2010) and O’Halloran (2008).

Side 2 Charlotte Larsen Cover me up September 2012 Coverbilleder på Facebook

The thesis shows how the cover has a significant potential for visual self-presentation, and six different cover categories are defined. Although the four politicians’ covers have many similar semiotic resources, they realise different cover categories and very different self- presentations. These presentations are more or less reflected in the general use of the site, suggesting that the self-presentations are strategic, considered, and not desultory. Thorning, for instance, presents herself as part of a community of political leaders, but not as the prime minister. She keeps a professional attitude and a distance to her followers. Løkke presents himself as active, outgoing, and less formal than Thorning. He balances between a professional and more private presentation. Vestager presents herself as present and dedicated, which is not entirely reflected in her general use. Nonetheless, she does give a very personal touch to her profile. Barfoed does not present himself on his cover, but the name of his party, thus realising a “the party before the man” discourse. The analysis shows that those politicians who lack a cover, risk that their profile seems empty and boring and they come off as inactive – although the opposite might be the case. The thesis identifies a range of tendencies in the way politicians present themselves. Most importantly, there is a tendency for politicians to present themselves in a professional tone and discourse, and those who do not realise this professional attitude stand out. The thesis concludes that political use of covers do not realise all six cover categories, and the achieved self-presentations are somewhat different from private Facebook users. This suggests that politicians’ and private users’ usage of the cover function differs notably. Most politicians use covers for branding purposes thus realising professional attitudes.

Word count: 4.093 = 1.9 page

Side 3 Charlotte Larsen Cover me up September 2012 Coverbilleder på Facebook

Indholdsfortegnelse 0.0 Abstract ...... 2

1.0 Indledning ...... 6 1.1 Problemformulering ...... 8

2.0 Metodiske overvejelser ...... 10 2.1 Afgrænsning & empiri ...... 10 2.2 Metode ...... 12 2.3 Teori ...... 13 2.4 Specialets opbygning ...... 15

3.0 Visuel kommunikation & visuel grammatik ...... 16 3.1 Den nye visuelle literacy ...... 16 3.2 Socialsemiotik og den videnskabsteoretiske baggrund...... 18 3.3 Systemisk funktionel grammatik ...... 20 3.4 Elementer i en visuel analyse ...... 22 3.4.1 Den eksperientielle metafunktion ...... 22 3.4.2 Den interpersonelle metafunktion ...... 25 3.4.3 Den kompositionelle metafunktion ...... 27 3.5 Barthes vs. Kress & Van Leeuwen ...... 30

4.0 Facebook, politikere & visuel iscenesættelse ...... 34 4.1 Sociale medier og Facebook ...... 34 4.2 Facebook og den kontrollerede iscenesættelse ...... 37 4.3 Coverbilledet og den visuelle iscenesættelse ...... 40 4.4 Politikeres Facebookbrug...... 44 4.5 Danske politikeres Facebookbrug ...... 46 4.5.1 Likes og deling ...... 47 4.5.2 Aktivitet og interaktion ...... 49

5.0 Coverbilledanalyser ...... 53 5.1 Thorning: En del af fællesskabet ...... 53 5.2 Løkke: Den aktive, udadvendte politiker ...... 58 5.3 Vestager: Personlig, nærværende og engageret ...... 64 5.4 Barfoed: Partiet før manden ...... 67

6.0 Politikeres visuelle iscenesættelsestendenser ...... 71 6.1 Politikeres coverbilledtendenser ...... 71 6.2 Politikernes coverbilledkategorier ...... 75 6.3 Den multimodale iscenesættelse ...... 79

7.0 Konklusion ...... 87

8.0 Perspektivering ...... 91

9.0 Litteraturliste ...... 92

Side 4 Charlotte Larsen Cover me up September 2012 Coverbilleder på Facebook

10.0 Bilag ...... 98 Bilag 1: Screenshots af partiledernes Facebookprofiler ...... 99 Bilag 2: Henvendelse til Facebookbruger ...... 103 Bilag 3: Apple Mac reklamer før og nu ...... 104 Bilag 4: Ikea instruktionsmanual ...... 105 Bilag 5: Diagram over Kress og Van Leeuwens analysetilgang...... 106 Bilag 6: Coverbilledkategori: ”Det-ekstra-profilbillede” ...... 107 Bilag 7: Coverbilledkategori: ”Se-mig”...... 108 Bilag 8: Coverbilledkategori: ”Humorkategorien” ...... 109 Bilag 9: Coverbilledkategori: ”Tilhørsforhold” ...... 110 Bilag 10: Coverbilledkategori: ”Det-maleriske-udtryk” ...... 111 Bilag 11: Coverbilledkategori: Det manglende coverbillede...... 113 Bilag 12: George W. Bush & Firefighter. 9/11 icon ...... 113 Bilag 12: George W. Bush & Firefighter. 9/11 icon ...... 114 Bilag 13: Politikeres Facebookaktivitet over tid (observationsskema) ...... 115 Bilag 14: Margrethe Vestager som statsminister? ...... 116 Bilag 15: Helle Thorning som den mest saliente participant ...... 118 Bilag 16: Barfoeds tidligere coverbillede ...... 118 Bilag 17: Politikeres coverbilledkategorivalg ...... 119 Bilag 18: Anders Fogh Rasmussens coverbillede ...... 122

Antal anslag 194.550 = 92.6 normalsider

Side 5 Charlotte Larsen Cover me up September 2012 Coverbilleder på Facebook

1.0 Indledning

De sociale medier, og i særdeleshed de sociale netværksmedier, fylder stadig mere i vores hypermedierede og hypermobile hverdag, og er blevet en af de mest udbredte og anvendte medietyper. Traditionelle medier, som aviser og radio, må vige pladsen på listen over de mest anvendte nyhedsmedier hos danskerne, for internettets pull-strategiske nyhedsdeling1. Danskerne bruger betragtelig mere tid online end på printmedier og radio, og mængden af timer foran skærmen er stadigt stigende, viser en rapport over danskernes internetforbrug i 20112. Der findes et hav af forskellige sociale netværksmedier; Twitter, LinkedIn, MySpace, Flickr etc, men ingen kan måle sig med Facebooks gigantiske brugerantal, da sitet nærmer sig en milliard brugere på verdensplan (august 2012)3. 2.840.360 danskere er oprettet som brugere4, hvilket udgør halvdelen af befolkningen. Som det mest besøgte website i 2011, havde Facebook næsten to milliarder sidevisninger hver måned, hvilket vidner om sitets popularitet (Google havde til sammenligning omkring 500 millioner). Ekstrabladet lå på en 7. plads, TV2 på en 9. plads og BT på en 10. plads, over de mest besøgte websites5. Som det fremgår af disse tal, er det altså på Facebook man i dag fanger brugeren, forbrugeren, eller, i politikeres tilfælde, vælgerne. Alle sociale medier, inklusiv Facebook, har det samme formål; at skabe et socialt netværk på internettet, hvor brugeren har mulighed for konstant interaktion og deling med sine peers (Gonzales & Hancock 2011). Men skal man tro Anders Colding Jørgensen, internetpsykolog, er Facebooks primære formål for brugerne identitetsskabelse og selviscenesættelse, samt muligheden for at dele dette med sit netværk og opnå anerkendelse. Hans tese er, at Facebook er med til at ændre internettet fra en informationsøkonomi, hvor internettets primære formål er informationssøgning og deling, til en identitetsøkonomi, hvor brugerne konstant forhandler og præsenterer identitet6. Siden internettets fremkomst har begreber som online selvpræsentation og -iscenesættelse været anvendt til at beskrive fænomenet omkring menneskets onlineadfærd; først med personlige hjemmesider, senere med den anonyme profil og nu med de sociale – og knap så

1 http://videnskab.dk/kultur-samfund/avisen-er-doende-digitale-nyheder-lever 2 http://www.mediasummit.dk/docs/Danskernes_brug_af_internettet_2011.pdf, udarbejdet af FDIM 3 http://www.dailyrush.dk/stories/26321/ 4 www.checkfacebook.com (Tal fra august 2012). 5 Ibid. 6 http://virkeligheden.dk/2011/facebook-aendrer-internettet-fra-en-global-informationsokonomi-til-en-lokal- identitetsokonomi/

Side 6 Charlotte Larsen Cover me up September 2012 Coverbilleder på Facebook

anonyme – netværkssites. I de fleste tilfælde har den skriftlige selvfremstilling været i fokus, men visuelle udtryksformer som billeder og film, optager stadigt mere plads i de online mediegenrer, og man kan derfor tale om potentialet for visuel selviscenesættelse. Facebook forøgede sit potentiale for visuel selviscenesættelse betragteligt, da der i december 2011 lanceredes et nyt profildesign, kaldet tidslinjen7. Det nye layout introduceres på Facebook med ordene: ”Fortæl din livshistorie med en ny slags profil. [...] Del og fremhæv dine mest mindeværdige opslag, billeder og livsbegivenheder på din tidslinje. Det er her, du kan fortælle din historie fra begyndelsen og hele vejen frem til nu”8. Allerede i introduktionen af tidslinjen, lægger Facebooks skabere betydelig vægt på det nye designs muligheder for identitetsfremstilling og selviscenesættelse. En essentiel del af det nye Facebookdesign, og hvor den visuelle iscenesættelse særligt kommer til udtryk, er coverbilledet. Coveret er et større billede placeret øverst på profilen i det nye design9. Brugeren har fuld kontrol over hvilket udtryk han eller hun ønsker, og kan uploade et billede fra en fil eller fra sit Facebookgalleri. Coveret fungerer på nogle punkter som et profilbillede, men adskiller sig dog også på en række punkter. Blandt andet følger det ikke med rundt på sitet, men forbliver på profilen10. Brugeren opfordres til at uploade et cover med ordene ”Udfyld denne store og åbne plads med et unikt billede, der repræsenterer dig bedst. Det er det første, man ser, når man besøger din tidslinje”11. Potentialet for identitetsskabelse og selviscenesættelse gøres endnu en gang klart for brugerne. Grundet coverets placering og størrelse fungerer det som et slags tema for profilen, og har derfor et stort potentiale for selviscenesættelse. Dette potentiale er særligt interessant for den gruppe af brugere, der anvender Facebook i professionelt brandingsøjemed, som f.eks. virksomheder, organisationer, kendte og ikke mindst politikere, som de seneste år har taget de nye mediegenrer til sig, som et led i deres kommunikationsstrategi (Aparaschivei 2011). Facebook er med det massive medlemstal det eneste sociale netværk hvor en stor procentdel af vælgerskaren befinder sig, og formår politikerne at udnytte sitets potentiale, kan de potentielt set opnå langt større synlighed blandt vælgerne her, end via traditionelle medier som tv og aviser12. På Facebook er det

7 http://www.comon.dk/art/214428/facebook-sider-skifter-til-timeline 8 http://www.facebook.com/about/timeline 9 I bilag 1 er vedlagt screenprints af partiledernes Facebookprofiler. Coveret figurerer øverst på profilen. 10 Coverets forskelle og ligheder med profilbilledet behandles i afsnit 4.3 11 http://www.facebook.com/about/timeline 12 Uddybes i afsnit 4.4

Side 7 Charlotte Larsen Cover me up September 2012 Coverbilleder på Facebook

muligt at komme helt tæt på det enkelte individ, og bogstaveligt talt komme helt ned i lommen på sine vælgere, via smartphonens uundværlige Facebook app. Sociale netværksmedier er derfor i de seneste år blevet en essentiel del af de fleste politikeres kommunikationsstrategi. Coveret giver politikerne nye muligheder for at iscenesætte sig, differentiere deres Facebookprofiler fra andre politikeres, og skabe større interesse omkring deres person, deres holdninger og deres budskaber.

1.1 Problemformulering

Efter coverbilledets introduktion kan man i højere grad tale om en strategisk visuel iscenesættelse. Der er imidlertid næsten ingen forskning der viser, hvordan visuel iscenesættelse afstedkommes på sociale medier og slet ikke via coverbilleder, der er en helt ny visuel genre. Hum et al (2011) undersøger, hvilken rolle profilbilleder spiller i selviscenesættelsen på Facebook, ved kvantitativt at sammenligne forskellige brugeres mængde af profilbilleder og indholdet af disse ud fra få fastlagte kategorier, såsom antal personer i billedet, aktivitet vs. passivitet, og hvorvidt et billede er poseret eller ej (Hum et. al 2011). Analysen er derfor kvantitativ frem for kvalitativ og går hverken i dybden med indholdet eller spørgsmålet om, hvordan iscenesættelsen reelt afstedkommes. Coverbilledet, der kun har eksisteret siden december 2011, er et oplagt rum til visuel iscenesættelse, og en undersøgelse af, hvorledes politikere aktivt anvender coveret til dette formål, kan give en ny forståelse af Facebooks potentiale i en politisk sammenhæng.

Problemformuleringen for dette speciale lyder derfor således: Gennem en analyse af Facebook som kommunikationsplatform, dets potentiale for visuel iscenesættelse, samt en systemisk funktionel visuel analyse af fire udvalgte politikeres coverbilleder (Helle Thorning-Schmidt, Lars Løkke Rasmussen, Margrethe Vestager samt Lars Barfoed) diskuteres, hvilke muligheder og begrænsninger coveret har i forhold til selviscenesættelse, og hvilke tendenser der er ved at opstå omkring coverbilledbrugen blandt politikere. Formålet med en analyse af coverets potentiale, og hvordan danske politikere aktivt anvender det, er at finde ud af hvordan, coverbilledet bruges til iscenesættelse, og skabe en

Side 8 Charlotte Larsen Cover me up September 2012 Coverbilleder på Facebook

slags ’coverbilledets retorik’, på samme måde som Nadja Pass gjorde med statusopdateringer (2008) og like-funktionen (2012). En sådan forskning kan på længere sigt bidrage til udarbejdelsen af guidelines og tips til politisk og institutionel anvendelse af coverbilledet til iscenesættelse, og hvordan der skabes et mere strategisk online tilstedevær – på samme måde som Kerpen (2011) bidrager med en række guidelines til generel Facebooktilstedevær. Tips og guidelines ligger dog uden for dette speciales afgrænsninger.

Side 9 Charlotte Larsen Cover me up September 2012 Coverbilleder på Facebook

2.0 Metodiske overvejelser

2.1 Afgrænsning & empiri

Opgaven fokuserer på de danske partilederes13 brug af coverbilleder. Heraf er der på nuværende tidspunkt (august 2012) fem politikere, som har valgt et cover: Thorning, Løkke, Barfoed, Vestager samt Kjærsgaard14. De fire førstnævnte var relativt hurtige til at uploade et cover15 og vil derfor være fokuspunktet i opgavens analyse. Specialet fokuserer på danske politikeres iscenesættelse på Facebook frem for almindelige private brugere16. Politikeres brug af sociale medier er strategisk og med et brandingsformål, hvor almindelige mennesker oftest bruger sociale netværksmedier for deres underholdningsværdi. Politikeres profiler er som oftest ikke private, men oprettet til at fungere som semi- offentlige platforme, hvor alt er tilgængeligt for alle brugere, uden at det kræver en Facebookrelation (det kræver imidlertid et Facebooklogin at se indholdet). Deres profiler adskiller sig fra almindelige brugeres, da de er oprettede som ’sider’. På Facebooks forside findes et link med ordene ”opret en side for en kendis, et band eller en virksomhed”. Herunder kan man vælge ”kunstner, band eller offentlig person”, hvor en scrollbar beder om yderligere udspecificering; eksempelvis ”politiker”. Søger man efter Løkke på Facebook, står der ”politiker” under navnet, hvor der ved privatpersoner vil stå placering eller hvor mange venner man har tilfælles med vedkommende. Derudover er layoutet af offentlige profiler en smule anderledes, da de i stedet for Facebook-venner, har ”synes-

13 Helle Thorning-Schmidt, Lars Løkke Rasmussen, Margrethe Vestager, Lars Barfoed, Villy Søvndal, Johanne Schmidt-Nielsen, Anders Samuelsen samt Pia Kjærsgaard. Se bilag 1 for et screenprint af de nævnte politikeres Facebookprofiler. 14 Kjærsgaard var leder af DF under udarbejdelsen af dette speciale, men afgår imidlertid som partileder i september 2012. 15 På Facebook angives hvilken dato de enkelte billeder er uploadet. Løkke uploadede sit cover som den første, d. 18. marts 2012. Thorning uploadede sit d. 20. marts og Vestager d. 29. marts. Barfoed valgte sit d. 19. april, og Kjæsgaard uploadede d. 1. juni. Der er dog tvivl om disse datoers korrekthed, da både Løkke, Thorning, Vestager og Barfoeds profiler indeholdt et cover allerede i slutningen af februar, hvor researchen til dette speciale begyndte. I mellemtiden må de have tilpasset eller genuploadet deres covere, hvilket kan forklare de nyere datoer. De rette datoer figurerer ikke på sitet. 16 Med betegnelsen almindelige eller private brugere skal forstås Facebookbrugere, der ikke anvender sitet med organisationelt eller brandingsøjemed (som f.eks. politikere, virksomheder, organisationer, kendte osv.), men som privatpersoner, der primært anvender sitet for dets underholdningsværdi og for at vedligeholde relationer. Man kan sagtens forestille sig, at politikere har to profiler – en side til den politiske og offentlige brug samt en almindelig profil til privatbrug. Opgaven fokuserer på politikerens offentlige profil – hans/hendes politikerside.

Side 10 Charlotte Larsen Cover me up September 2012 Coverbilleder på Facebook

godt-om-tilkendegivelser” (likes) og ”taler-om-dette” optællinger, der begge peger på en mere institutionel brug af sitet. Informationer postet på sådanne offentlige profiler er på sin vis ligeså tilgængelige, som avisartikler, plakater eller nyhedsudsendelser, og derved en del af politikerens strategiske kommunikation. Opgavens primære empiri består af Thornings, Løkkes, Vestagers samt Barfoeds coverbilleder. Nogle politikere har mere end ét cover i deres album, men opgaven begrænses dog til en analyse af det aktuelle coverbillede (marts-september 2012). Eventuelle nye covere pålægges ikke større analytisk vægt. De øvrige partilederes coverbilledbrug, eller mangel på samme, inddrages alene til komparative formål, ligesom de 180 siddende folketingsmedlemmers coverbrug inddrages perifert17. Herudover er der foretaget en observation af alle partiledernes generelle aktivitetsniveau på Facebook i en begrænset syvdages periode, samt en række optællinger af antallet af ”synes-godt-om- tilkendegivelser” og ”taler-om-dette” med tre ugers mellemrum18. Opgavens hovedfokus vil være på den visuelle iscenesættelse i coveret, men vil inddrage en kontekstanalyse af Facebook, samt sammenligne den visuelle iscenesættelse med den generelle Facebookbrug. Iscenesættelse på Facebook kommer til udtryk via en lang række kommunikative modi19, hvoraf visuel kommunikation blot er en ud af flere. Al kommunikation er multimodal20, derfor vil en monomodal21 analyse, der begrænser sig til en analyse af blot en enkelt modalitet, udelade vigtige pointer. En komplet multimodal analyse vil dog være for omfattende til en opgave af denne størrelse, da det vil indebære dybdegående analyser af en lang række kommunikative modi – som f.eks. den verbale mode (som både vil indebære talt sprog i videofiler, samt skriftsproget i statusopdateringer,

17 Se bilag 17. Skemaet viser de 113 folketingspolitikere der p.t (august 2012) har opdateret deres Facebookprofil til tidslinjedesignet, og indikerer hvilken coverbilledkategori deres covere hører under. 18 Se vedlagte observationsskema i bilag 13. 19. (Overført engelsk begreb fra Kress 2009). En mode er, ifølge Kress, en ”[…] socially shaped and culturally given ressource for making meaning. Image, writing, layout, music, gesture, speech, moving image, soundtrack and 3D objects are examples of modes used in representation and communication” (Kress 2010:79). Enhver mode består af et unikt sæt semiotiske ressourcer. Bateman (2011) opstiller en række krav, der skal være opfyldt før en samling semiotiske ressourcer kan kaldes en mode. Den visuelle mode lever op til alle disse krav. 20 Enhver kommunikation er en blanding af flere forskellige kommunikative modi og er derfor altid multimodal. Talt sprog er f.eks. en blanding af den verbale og auditive mode. Herudover vil kropssprog og mimik ofte være en del af den kommunikative handling. Kommunikation på Facebook er ligeledes multimodal, da både den verbale, den visuelle og i nogle tilfælde den auditive mode er til stede. Stöckl definerer multimodalitet som: ”[…] communicative artefacts and processes which combine various sign systems (modes)” (Stöckl 2004:9). 21 Monomodalitet (kommunikation gennem blot en enkelt mode) findes teoretisk set ikke, men er et brugbart koncept. I en kommunikationsanalyse kan det være praktisk at isolere en enkelt mode og fokusere udelukkende på den monomodale kommunikation.

Side 11 Charlotte Larsen Cover me up September 2012 Coverbilleder på Facebook

kommentarer, vægbeskeder med videre), den visuelle mode, (der involverer coveret, profilbilleder, billeder i albums samt levende billeder i YouTubeklip) etc. Alle disse modi er relevante at analysere i et multimodalt perspektiv. Det samlede kommunikative udtryk, vil udgøre den reelle iscenesættelse. Selvom opgavens hovedfokus er visuel kommunikation, befinder coveret sig i en multimodal kommunikationskontekst (Facebook), og for at forstå den visuelle iscenesættelses plads og potentiale, er det nødvendigt at vide, hvordan konteksten påvirker iscenesættelsen. En kontekstanalyse af Facebook vil berøre en lang række andre elementer end de visuelle.

2.2 Metode

Specialets bygger på en kvalitativ, systemisk funktionel visuel analyse og tolkning af de udvalgte politikeres covere på Facebook, men støtter sig desuden til en række mindre empiriske undersøgelser. Som et led i analysen har jeg observeret og analyseret aktivitetsniveauet på alle otte profiler i en tilfældig syvdages periode, fra den 15. til den 22. maj 2012. I observationen fokuserer jeg på kvantiteten i politikernes aktivitet og kigger særligt på mængden af; Politikerens statusopdateringer Politikernes uploadede billeder Vægbeskeder fra andre brugere Kommentarer fra andre brugere Likes fra andre brugere Politikerens kommentarer til andre brugeres beskeder/kommentarer De kvalitative elementer i Facebookbrugen, altså hvad de skriver om, vil ikke være det primære fokus i observationen. Denne skal blot afdække aktivitetsniveauet i en given periode. Der kan dog være en række bias forbundet med at vælge en tidsperiode af et så begrænset omfang. Nogle politikere kan have været forhindret i at anvende Facebook i den givne periode, og undersøgelsen vil derfor bære præg heraf. Herudover falder Løkkes fødselsdag sammen med observationen, og det skaber en forhøjet aktivitet på profilen. I analysen tager jeg højde for dette. En analyse af begrænset omfang kan dog give et unikt overblik over hvor meget og hvilken type aktivitet, der foregår på politikernes profiler i en helt almindelig uge. For at tilgodese tids-biaset, har jeg desuden efterfølgende fulgt op på politikernes antal ”synes-godt-om-tilkendegivelser” og ”taler-om-dette” med tre ugers

Side 12 Charlotte Larsen Cover me up September 2012 Coverbilleder på Facebook

mellemrum for at dokumentere, om den observerede uges aktivitetsniveau afviger meget fra normen. Som en del af analysen af coverbilledets potentiale, opstiller jeg en række coverbilledkategorier ud fra de tendenser, der kan observeres på almindelige Facebookbrugeres profiler. Opgaven fokuserer på politikere, men for at forstå hvad der kendetegner politisk brug frem for privat, må man foretage en mindre undersøgelse af de privates brug. I den forbindelse har jeg undersøgt en lang række covere og vedlagt nogle få, der illustrerer kategorierne i bilagene 6 til 11. Det er essentielt med en række etiske overvejelser, når man arbejder med sociale medier, og med almindelige menneskers internetbrug. Kozinets (2010) påpeger, at selvom internetbrugere i dag er klar over, at alt hvad de poster på internettet er mere eller mindre offentligt tilgængeligt, er det ikke ensbetydende med, at man har deres accept til at bruge det i forskningssammenhænge. Han lægger vægt på, at det etisk korrekte er at bede om deres accept (Kozinets 2010:138). Af respekt for privatlivet, har jeg kontaktet de pågældende brugere og bedt om deres accept. Andersen (2010) beskriver, hvordan man i en henvendelse bør: 1) forklare hvad man arbejder på, 2) fortælle hvad formålet med opgaven er, og 3) hvorfor man har særlig interesse i netop den respondent. 4) Man bør begrunde hvorfor man vil bruge respondenten, 5) hvem der får adgang til materialet, samt 6) om de er anonyme eller ej. Derudover skal man holde sproget kort, præcist og let forståeligt (Andersen 2010:142). I min henvendelse til brugerne, fulgte jeg alle Andersens råd.22. For at kunne dokumentere validiteten af min analyse og diskutere coverbilledtendenserne, inddrages en lang række andre folketingspolitikeres coverbrug. Jeg har besøgt alle 180 folketingsmedlemmers Facebookprofiler og noteret, at der i øjeblikket (august 2012) er 113, som har opdateret til tidslinjedesignet. I bilag 17 er vedlagt et skema som viser, hvilke kategorier de enkelte politikeres covere realiserer.

2.3 Teori

Min teoretiske tilgang til specialet er hovedsageligt funderet på Kress og Van Leeuwens systemisk funktionelle visuelle grammatik, beskrevet i Reading Images (Kress & Van Leeuwen 2006, org. 1996), der bygger på en socialsemiotisk tilgang (Van Leeuwen 2005), samt systemisk funktionel lingvistik (Halliday 2004 org. 1985).

22 Yderligere beskrivelse af min henvendelsesmetode er vedlagt i bilag 2 sammen med selve henvendelsen.

Side 13 Charlotte Larsen Cover me up September 2012 Coverbilleder på Facebook

Kress og Van Leeuwen beviser i Reading Images at der findes en visuel grammatik, og anvender Hallidays systemisk funktionelle tilgang – der bygger på tanken om, at enhver sproghandling simultant realiserer tre metafunktioner (Halliday 2004) – til visuel analyse. Ved at anvende en sproglig grammatisk tilgang til at beskrive visuel kommunikation viser Kress og Van Leeuwen, at Hallidays tilgang er multimodal og kan anvendes til at beskrive flere kommunikative modi. Kress og Van Leeuwens formål, på lige fod med en række andre forskere i multimodal kommunikation23, ”[…] involves developing theoretical and practical approaches for analysing written, printed and electronic texts, three-dimensional sites and other realms of activity where semiotic resources […] combine to make meaning” (O’Halloran 2008:444). Hallidays systemisk funktionelle lingvistik bruges som en “[…] platform for analysing how semiotic resources integrate and make meaning in objects and events” (O’Halloran 2009:101). Ved at anvende den samme analysetilgang til alle kommunikative modi, er det muligt at sammenligne dem og finde det multimodale udtryk. Der er dog endnu ikke skabt en decideret kommunikationsgrammatik (Kress 2010). Reading Images beskæftiger sig med visuelle designs, set isoleret fra deres kontekst. Konteksten er dog en vigtig del af enhver kommunikationshandling, og er med til at forme den. Dette speciale indeholder derfor en kontekstanalyse af Facebook, som vil trække på en lang række nyere forskningsartikler indenfor sociale medier, sociale netværksmedier og ikke mindst Facebook. Eksempelvis kan nævnes Lomborg (2011), Boyd & Ellison (2008), Brügger (2009), Pass (2008 & 2012), Hum et al. (2011), DeAndrea & Walther (2011) og Mehdizadeh (2010). Herudover trækkes på en række artikler om politikeres anvendelse af sociale medier i valgkampagner, som eksempelvis Aparaschivei (2011), Gueorguieva (2007) og Kerpen (2011). Som en del af kontekstanalysen anvendes artikler om online iscenesættelse (f.eks. Cheung 2004), og Goffmans perspektiver på identitetsperformance og selviscenesættelse inddrages ligeledes.

23 F.eks.: Bateman (2011), Dezheng (2011), Fei (2004), Jewitt (2009), Kress (2009) og (2010), Machin (2009) og (2010), O’Halloran (2008) og (2009), O’Halloran & Smith (2011), Scollon & Scollon (2009), Unsworth & Clérigh (2009) samt Van Leeuwen (2005) og (2011).

Side 14 Charlotte Larsen Cover me up September 2012 Coverbilleder på Facebook

Denne opgave vil i vid udstrækning benytte de originale, engelske begreber og terminologier i den systemisk funktionelle metode, da begrebernes nuancer risikerer at gå tabt i en dansk oversættelse.

2.4 Specialets opbygning

Specialet er udover disse indledende afsnit opbygget i fire hoveddele. Første del ”Visuel kommunikation & visuel grammatik” beskriver det teoretiske fundament for opgaven. Indledningsvis diskuteres den visuelle modes stigende betydning, og hvordan visuel kommunikation kan have en grammatik på lige fod med verbalt eller skriftligt sprog. Kress og Van Leeuwens systemisk funktionelle analysemetode (2006) præsenteres og beskrives og sammenlignes med Roland Barthes (1980) traditionelle visuelle analysetilgang. Formålet med dette afsnit er at give et indblik i, hvorfor det overhovedet er relevant at se på visuel iscenesættelse i dag samt introducere analysemetoden. Anden del ”Facebook, politikere & visuel iscenesættelse” udgør en kontekstanalyse af Facebook og illustrerer hvordan iscenesættelser generelt afstedkommes online og specifikt på Facebook. Dette er relevant for at forstå den visuelle iscenesættelses grundlag og kontekst. Facebook præsenteres og dets potentiale for kontrolleret iscenesættelse analyseres. Coverets potentiale analyseres ligeledes, og der identificeres en række coverbilledkategorier, som der arbejdes videre med senere i opgaven. Facebooks brugbarhed som politisk kommunikationsplatform beskrives, og de otte danske partilederes Facebookbrug og aktivitetsniveau analyseres. Denne analyse anvendes senere i opgaven til at sætte politikernes coverbillediscenesættelser i et multimodalt perspektiv. Tredje del ”Coverbilledanalyser” udgør en systemisk funktionel analyse af Thornings, Løkkes, Vestagers samt Barfoeds coverbilleder og visuelle iscenesættelse i disse. Sidste del ”Politikeres iscenesættelsestendenser” diskuterer ud fra fundene i de foregående dele, hvilke tendenser der ses i coverbilledbrugen hos politikere, og hvordan politikeres brug af coverbilleder afviger fra private brugeres. Afslutningsvis diskuteres hvordan den visuelle iscenesættelse hænger sammen med den generelle Facebookbrug i et multimodalt perspektiv.

Side 15 Charlotte Larsen Cover me up September 2012 Coverbilleder på Facebook

3.0 Visuel kommunikation & visuel grammatik

3.1 Den nye visuelle literacy

Vor kultur bliver stadigt mere visuel, ikke mindst i kraft af nye medieteknologier, digitalisering, nye medieformer samt ny mediebrug og interaktion. Den visuelle kultur er eksploderet efter internettets udbredelse, og i kraft af, at flere opnår kompetencer i computerbrug og billedfilhåndtering. Den verbale og verbalt-skriftlige mode har i mange år domineret, men i løbet af de sidste årtier er den verbale modes position imidlertid gradvist blevet udfordret af den visuelle mode (Kress & Van Leeuwen 2006:16). Af samme grund har visuel kommunikation været fokus for megen forskning de sidste ti år, og der er udgivet talrige bøger om både visuel kommunikation i sig selv og som en del af multimodal kommunikation.24 Hvert år udgives utallige artikler om visuel kommunikation, og der findes flere akademiske tidsskrifter dedikeret til emnet25. Derudover har Københavns Universitet siden 2002 udbudt en kandidatuddannelse i Visuel Kultur26. Kress og Van Leeuwen bemærkede allerede i 1996, i førsteudgaven af Reading Images, at visuel kommunikation ikke længere tilhører eliten, specialisterne, men er blevet ”[…] more and more crucial in the domains of public communication” (Kress & Van Leeuwen 2006:3). Det er ikke længere blot upersonlige mediehuse eller institutioner, der bombarderer befolkningen med visuelle indtryk, men derimod i høj grad befolkningen selv; eksempelvis har langt størstedelen i den vestlige verden et kamera lige ved hånden; i form af et digitalkamera eller en smartphone, hvor billeder straks kan uploades til internettet. Alle har adgang til computere, tablets, eller smartphones, hvor billedmanipuleringssoftware er lettilgængeligt og let anvendeligt. På smartphones kan man downloade forskellige apps til billedmanipulering, hvor brugeren eksempelvis kan lægge forskellige filtre på sine billeder, og opnå det helt rette ’look’, (f.eks. med Instagram eller Streamzoo). Med web 2.0 er det blevet let at uploade, redigere og fremvise sine billeder, og strategisk udvælge, hvordan man vil iscenesætte sig visuelt på internettets mange sociale medier. Der er sprunget talrige websites op, med billedhåndtering som det primære formål. På sådanne

24 F.eks. The Handbook of Visual Culture (ed. Heywood & Sandywell 2012), Multimodal Studies (O’Halloran & Smith 2011), samt The Routledge Handbook of Multimodal Analysis (Jewitt 2009). 25 F.eks. Visual Anthropology, Visual Culture & Gender, Visual Sociology, eller Visual Studies 26 http://studier.ku.dk/kandidatuddannelser/visuelkultur/ http://visuelkultur.ku.dk/omuddannelsen/historik/

Side 16 Charlotte Larsen Cover me up September 2012 Coverbilleder på Facebook

sites kan brugeren enten uploade de billeder han eller hun har taget (og pyntet på), eller billeder fundet på nettet, som personen ønsker at gemme (f.eks. Photobucket, Pinterest, Googles Picasa eller Flicker). Mange af disse har tilknyttet sociale mediefunktioner, hvor brugere kan kommentere på hinandens billeder, eller tilføje andre brugere til en foretrukne- eller venneliste. I vor kultur er vi altså vant til at arbejde med billeder, tage billeder, manipulere billeder, vurdere billeder og ikke mindst læse billeder. Visuel kommunikation har altid eksisteret i form af tegninger, malerier og fotografier. Dog er der inden for de sidste årtier sket et skred i måden vi anvender visuelle tegn til kommunikative formål, som Kress & Van Leeuwen påpeger: ” […] we are in the middle of a shift in valuation and uses from the one mode to the other, from the ’old’ to the ’new’ visual literacy” (Ibid:23). Den gamle literacy27 var afhængig af den verbale mode til at forankre billedets betydning, hvorimod den visuelle mode i en ny literacy, kan indeholde selvstændig betydning, uafhængig af andre modi. Kress og Van Leeuwen bruger børnebøger som eksempel, hvor bøger af den gamle literacy indeholder både billeder og tekst, der forankrer billedets betydning. Derimod behøver bøger af den nye literacy ingen tekstlig forankring. Her er teksten ikke altid den mest vægtede mode, og de to modi anvendes til at udtrykke forskellige meninger (Ibid). Et andet eksempel på gammel og ny literacy er reklamer. Sammenligner man eksempelvis en Apple Mac reklame fra 1984 med en fra 201228, ses det, hvordan den verbale mode har høj prioritet i den første reklame, og virker som forankring til billedet, da beskueren får en lang produktforklaring. I den nye reklame nedprioriteres den verbale mode. Der er mindre tekst, tekstens farve er svagere, og visuelle semiotiske ressourcer fylder langt mere. Som et sidste eksempel kan nævnes instruktionsmanualer. Førhen var instruktionsmanualer oftest teksttunge med få eller ingen billeder. I modsætning hertil, indeholder Ikeas manualer kun ordet og logoet ’Ikea’. Alt illustreres visuelt gennem tegninger af figurer og symboler i et mindre tegneserieinspireret narrativ29. Kress og Van Leeuwen påpeger endvidere, at der er sket et skift fra ”[...] ’uncoded’ naturalistic representations to stylized,

27 Danske oversættelser af det engelske ’literacy’, så som læsefærdighed, læsekompetence eller læsedygtighed, indfanger ikke den samme betydning af ordet. Modsat de danske oversættelser, refererer ’literacy’ til både evnen til at læse og skrive. De danske oversættelser bærer alle prefixet ’læse’, og fokuserer derved blot på én af ordets betydninger. Derudover refererer ’literacy’ også til ”A person’s knowledge of a particular subject or field” (http://dictionary.reference.com/browse/literacy), endnu en mening der går tabt i oversættelsen. Af disse grunde vælger jeg at beholde det engelske ’literacy’. 28 Se bilag 3. 29 Se bilag 4.

Side 17 Charlotte Larsen Cover me up September 2012 Coverbilleder på Facebook

conceptual images” (Ibid:30). Billeder ses ikke længere blot som en simpel remediering af et objekt, men som et kodet stykke kommunikation, der er fyldt med betydningslag. I Reading Images bemærkes hvordan den ændrede brug og vægtning af visuel kommunikation, vil føre til en større systematisering af den visuelle modes semiotiske ressourcer, en slags ’grammatisering’, hvor der vil opstå mere eller mindre fastsatte regler og normer for, hvordan semiotiske ressourcer kan sammensættes, og hvilke betydninger de kan danne (Ibid:3). Kress og Van Leeuwen illustrerer, hvordan en sådan visuel grammatik på sin vis allerede findes, og skaber herved en ny billedanalytisk tilgang.

3.2 Socialsemiotik og den videnskabsteoretiske baggrund

Kress og Van Leeuwens tilgang til visuel kommunikation er socialsemiotisk (Kress & Van Leeuwen 2006:6), og bygger på både semiotikken, som vi kender fra Pierce, og semiologien, som forbindes med Saussure (Kolstrup et. al 2011:480). Socialsemiotikken anvender Saussures dualistiske tegnstruktur. Semiologien, der er funderet på sprogvidenskabelig strukturalisme (Kolstrup et al. 2011:480), deler tegnet dualistisk op i et udtryks- og et indholdsniveau, kaldet ”signifiant” og ”signifié” (Kjørup 2003:253). Derudover anvender socialsemiotikken semiotikkens vægtning af kontekst og kommunikationssituation, som et essentielt led i betydningsdannelsen (Van Leeuwen 2005). I semiotikken lægges vægt på, hvor vigtig konteksten er, når et tegns betydning skal defineres. Pierce beskrev tegnet som ”[…] noget der for nogen står for noget i en eller anden henseende eller egenskab” (citeret i Kjørup 2003:248). Tegnet henviser til noget, når de rette mulighedsbetingelser er til stede, og situationen eller konteksten, hvori tegnet observeres og tolkes, er derfor altid relevant. Tegnet mister således sin betydning, når konteksten forandres. Socialsemiotikkens tegnopfattelse er imidlertid væsentlig anderledes end semiotikkens og semiologiens: Begrebet ‘tegn’ anvendes ikke, da ordet kan antyde at der er en prægiven, fast mening og et begrænset betydningspotentiale, der ikke kan ændres (Van Leeuwen 2005:3). I stedet anvendes Hallidays begreb “semiotisk ressource”, og hans fokus på tegnsystemer frem for enkelte tegn (Fei 2004). Faste, prægivne meninger findes ikke, men tegnet er derimod en relativ fri ressource til meningsskabelse i en social kontekst (Van Leeuwen 2005:3). En kommunikativ mode har en række tilgængelige semiotiske ressourcer at arbejde med, og disse udgør modens samlede potentiale for meningsdannelse (Kress

Side 18 Charlotte Larsen Cover me up September 2012 Coverbilleder på Facebook

2009). Eksempelvis har verbalsproget både et leksikon, hvor hvert ord er et tegn, men også auditive ressourcer som volumen, pitch, trykfordeling og vokallyde. Kress og Van Leeuwen identificerer en række semiotiske ressourcer for visuel kommunikation, f.eks. ’gaze’, ’distance’, ’framing’ eller ’salience’, hvilke uddybes i afsnit 3.4. Semiotiske ressourcer består af en række meningspotentialer, altså forskellige potentielle meninger. Fordi der ikke er nogen faste meninger i en semiotisk ressource, er forholdet mellem ressource og ønsket mening ”[...] one of aptness, of a ’best fit’” (Kress 2010:55), men det er vigtigt at huske, at intet semiotisk valg er neutralt (Machin 2010:xii). Selv synonymer har små meningsforskelle, og det samme gælder for visuelle semiotiske ressourcer. Semiotiske ressourcer er uden fast mening, og dette skyldes det sociale element. En ressources meningspotentiale forhandles i social kontekst, og er derfor altid flydende. Van Leeuwen pointerer at ”Perception is selective” (Van Leeuwen 2005:5), vi lægger mærke til forskellige ting, og tolker forskelligt, og det åbner for et flydende meningspotentiale. Meninger kan også hele tiden forandres. Eksempelvis er meningspotentialet for solbrun hudfarve flydende og kan ændres, som det er blevet løbende: I middelalderen kunne solbrun hud konnotere at man var fattig, og arbejdede udendørs, hvor bleg hud konnoterede at man var rig og opholdte sig indendørs. I 1960erne var det omvendt, da et af meningspotentialerne for brun hud var, at man havde råd til at rejse udenlands på charterferie. I 1990erne var et af meningspotentialerne for solbrun hud at man var sund og passede på sin krop, hvor det her i 2012 betyder det stik modsatte; at man udsætter sig selv for unødige UV-stråler og risikerer cancer. Hudfarve som semiotisk ressource har tydeligvis et flydende meningspotentiale. På trods af, at socialsemiotikken forudsætter, at ingen semiotiske ressourcer har prægivne meninger, eksisterer der dog alligevel regler og konventioner, der regulerer ressourcernes meningspotentialer, og gør det muligt at anvende dem til meningsfuld kommunikation. Disse konventioner skabes og fastholdes over tid, ved at den samme type mening bliver pålagt ressourcen igen og igen, og faste brugsmønstre opstår. ”The resources come to display regularities through the ways in which people use them. In other words in a specific context (time and place) modes are shaped by the daily social interaction of people” (Jewitt 2009:21). Uden faste regler er det umuligt at kommunikere og forstå hinanden (Van Leeuwen 2005:47).

Side 19 Charlotte Larsen Cover me up September 2012 Coverbilleder på Facebook

Reglerne og konventionerne er imidlertid skabt i en social interaktion, og kan derfor altid ændres igen (Ibid:47). Nogle regler er dog svære at ændre på. Eksempelvis er grammatikken for verbalsproget efterhånden så fastlagt, at den synes umulig at ændre. Alligevel kommer der af og til nye regler, som eksempelvis den nye kommaregel, eller indførelsen af Å i stedet for dobbelt A. Kress og Van Leeuwen pointerede, at grundet den nye visuelle literacy, og den ændrede vægtning af den visuelle mode, vil der opstå stadigt flere regler og konventioner i brugen af visuelle ressourcer. I Reading Images skaber de en systemisk funktionel grammatik over visuelt sprog, men lægger vægt på, at meninger stadig skal ses som flydende. Men efterhånden som modens semiotiske ressourcer fastlægges af konventioner og normer, vil ændringer være sværere at afstedkomme og blive en langsommelig proces.

3.3 Systemisk funktionel grammatik

Den systemisk funktionelle grammatik, som Kress og Van Leeuwen overfører til den visuelle mode, bygger på M.A.K. Hallidays systemisk funktionelle lingvistik (forkortet SFL) (Halliday 2004. org. 1985). SFL er en tilgang til engelsk sprogbrug, der udfordrede den traditionelle grammatik, hvor der analyseres efter ordklasser og former, som subjekt, verbum og adverbium. Halliday var interesseret i sproget som et system, og i de sociale processer, der er en essentiel del af alle sproghandlinger, og hans tilgang ser derfor på sproghandlingens funktion frem for form. Hallidays tilgang er socialsemiotisk, og han ser derfor tegn som flydende ressourcer, der via social brug reguleres over tid. Hallidays grammatik er derfor ikke et fastlagt regelsæt for, hvordan man skal bruge sprog, men nærmere hvordan man kan bruge sprog (Van Leeuwen 2005). Hallidays SFL beskriver altså ikke hvordan korrekt sprogbrug ser ud, men udpensler hvilke ressourcer for meningsdannelse sproget har, og illustrerer hvordan disse anvendes. Formålet med SFL er at beskrive “[…] the grammatical systems which constitute the meaning potential of semiotic resources, and analysing and interpreting the realities arising from the integration of semiotic choices in objects and events” (O’Halloran 2009:101). Navnet systemisk funktionel lingvistik kommer af tilgangens systemiske og funktionelle syn på sprog. Tilgangen er systemisk, da den betragter sprog som et system, hvor afsenderen af en sproghandling står over for en række mulige valg, og mening skabes når valget falder på

Side 20 Charlotte Larsen Cover me up September 2012 Coverbilleder på Facebook

netop én del frem for en anden (Ibid:101). SFL er derfor, til forskel fra traditionel grammatik, interesseret i sproghandlinger som en helhed, med argumentet;

”[...] we cannot explain why a text means what it does, with all the various readings and values that may be given to it, except by relating it to the linguistic system as a whole; and equally, we cannot use it as a window on the system unless we understand what it means and why” (Halliday 2004:3).

For at forstå hvilken mening en sproghandling har, må man nødvendigvis vide, hvilke andre muligheder afsender havde, men fravalgte. Dette er ikke muligt at analysere med den traditionelle grammatik. Halliday udpensler alle de tilgængelig valg der forekommer, når en engelsk sætning skal sammensættes, i en lang række tabeller og grafer, der visualiserer, netop hvor systemisk SFL er. Samtidig er tilgangen funktionel, da Halliday fokuserer på sprogfunktioner, frem for enkelte ord og deres former. SFL bygger på ideen om, at enhver sproghandling simultant opfylder tre metafunktioner; den eksperientielle, hvor verden og oplevelsen heraf repræsenteres; den interpersonelle, hvor det sociale forhold mellem afsender og modtager bestemmes; samt den tekstuelle metafunktion, hvor sproghandlingen bindes sammen og struktureres (Halliday 2004:29)30. De tre metafunktioner realiseres af forskellige semiotiske ressourcer, og har derved distinkte systemer for meningsdannelse (Jewitt 2009:17). Kress og Van Leeuwen (2006), Machin (2010), Dezheng (2011), Jewitt (2009) og O’Halloran (2008 & 2009) illustrerer, hvordan Hallidays SFL teori kan bruges som udgangspunkt for analyse af en lang række andre kommunikative modi, blandt andet den visuelle. Et af kravene til, at en samling semiotiske ressourcer kan betragtes som en kommunikativ mode, er netop, at den selvstændigt skal være i stand til at opfylde Hallidays tre metafunktioner. ”[...] a semiotic system has to be able to represent ideas beyond its own system of signs” (Den eksperientielle metafunktion) ”[...] A semiotic system must be able to create a relation between the producer and reciever” (Den interpersonelle metafunktion) ”[...] A semiotic system must be able to form coherent wholes” (Den tekstuelle metafunktion)31

30 Engelsk: Experiential, interpersonal and textual metafunction. Danske oversættelser af Andersen & Smedegaard (2005). 31 (Machin 2012:17-18)

Side 21 Charlotte Larsen Cover me up September 2012 Coverbilleder på Facebook

Kress diskuterer, hvorvidt man kan tale om grammatik i en socialsemiotisk sammenhæng, i og med en semiotiske ressources potentiale er flydende og kan ændres. Ordet ’grammatik’ udtrykker en form for systematisering, struktur og infleksibilitet: ”[...] there is a certain feeling […] that grammar is about rules, conventions, certainty: phenomena that are fixed, settled” (Kress 2010:7). Kress argumenterer dog for, at grammatik er et brugbart koncept, som kan vise, hvordan semiotiske ressourcer anvendes til at skabe mening, så længe man husker, at der er tale om ”[...] relative regularity of a semiotic resource” (Ibid:6-7).

3.4 Elementer i en visuel analyse

I tråd med Hallidays SFL, indsamlede og kategoriserede Kress og Van Leeuwen en lang række semiotiske ressourcer og potentialer for den visuelle mode, og skabte en systemisk funktionel grammatik, der dækker over hvilke valg en afsender af visuel kommunikation står overfor (Kress & Van Leeuwen 2006). Den systemisk funktionelle tilgang tager udgangspunkt i en teori, der oprindeligt skulle beskrive lingvistisk kommunikation. Sprog og visuel kommunikation, er to vidt forskellige modi, og kan derfor som udgangspunkt ikke sammenlignes. Hallidays tilgang er derfor ikke overført direkte, men tilpasset den visuelle modes semiotiske ressourcer. Forskellige semiotiske ressourcer benyttes til at realisere de tre metafunktioner i begge modi, dog går nogle elementer igen. Eksempelvis omfatter den eksperientielle metafunktion i begge modi analysen af participants, processes og circumstances, den interpersonelle indeholder speech acts (eller image acts (Ibid:123)), og den tekstuelle omfatter information value (Halliday 2004, Kress & Van Leeuwen 2006, Machin 2010) 32.

3.4.1 Den eksperientielle metafunktion

Den eksperientielle metafunktion er den mest synlige del af sprog- eller billedhandlingen idet verden her repræsenteres, altså hvad der reelt bliver vist (Kress & Van Leeuwen 2006:42). Ved at analysere på denne metafunktions realiseringer, kommer afsenders verdenssyn og diskurser til udtryk. I en visuel komposition realiseres denne metafunktion, i følge Kress og Van Leeuwen, via de samme tre elementer som Halliday (2004) fremsatte for den verbalsproglige mode:

32 I bilag 5 er vedlagt et diagram jeg har udarbejdet i FreeMind, der visualiserer tilgangen og skaber et overblik over hvordan de forskellige begreber hænger sammen.

Side 22 Charlotte Larsen Cover me up September 2012 Coverbilleder på Facebook

Participants Processes Circumstances Participantes: Hvem er afbildet og hvordan er de afbildet? Machin foreslår at man under participants kigger på tre underkategorier: ”Individuals & Groups”, hvor man analyserer på participanternes placering i forhold til hinanden, om de portrætteres som individer eller del af en større mængde; ”Categorization”, hvilket måske burde omdøbes til karakterisering, da dette punkt handler om, hvordan participanterne tager sig ud, og hvordan de fremstilles, her tales både om kulturel og biologisk kategorisering, (hvor kulturel kategorisering kan være beklædning eller frisure, og biologisk kategorisering kan være hudfarve, hårfarve eller køn) (Machin 2010); og sidst ”Non-representation”, som er situationen, hvor en participant, som ellers burde være der, mangler. Det eksempel, som Machin bruger, er hvordan mange billeder af Irak-krigen kun portrætterer oprørere, men fravælger fredelige civile (Ibid:121). Et andet eksempel er billeder af Manhatten Skyline taget umiddelbart efter 9/11, hvor den tomme plads efterladt af de to World Trade Centre fylder mere i tolkningen end hvad der reelt er på billedet.

Processes: Hvad gør de afbildede participanter? På samme måde som man i verbalsproget leder efter verber til at indikere handlinger, kan man i visuelle kompositioner lede efter hvad Machin kalder ”visual verbs” (Ibid:109). I denne del kommer Hallidays indflydelse særligt til syne, da man inkorporerer hans transitivitetssystem: ”[...] the transitivity system construes the world of experience into a manageble set of process types” (Halliday 2004:170). Halliday opererer med seks forskellige procestyper, hvoraf de fire kan realiseres visuelt: Materiel, verbal, mental og relationel proces33. Den materielle proces er aktive handlinger (spille fodbold, danse, gå); den verbale er verbale handlinger (tale, råbe, grine); den mentale er indre handlinger (tænke, føle, se, høre); og den relationelle proces er ’eksistentiel’, hvor participanten bare ’er’, og bruges derfor ofte til karakterisering (Halliday 2004, Kress & Van Leeuwen 2006, Machin 2010). I billedet kan en participant repræsenteres i en handling, der involverer andre participanter, hvilket Kress og Van

33 ”Behavioural” og ”existential” processerne realiseres ofte på samme måde som de materielle og relationelle processer i både verbal og visuel kommunikation, og kan være svære at adskille. Toolan udelader disse to processtyper i verbalsproglige analyser (Toolan 1996:77), og Machin (2010) gør det samme i visuelle analyser. Uddybes yderligere i Machin: Introduction to Multimodal Analysis, 2010.

Side 23 Charlotte Larsen Cover me up September 2012 Coverbilleder på Facebook

Leeuwen kalder transaction (Kress & Van Leeuwen 2006:50). Er de andre participanter ikke inddraget i processen er handlingen et eksempel på non-transaction. At analysere på processerne i en visuel sammenhæng kan være vanskelig, især i forbindelse med den verbale og den mentale proces, da det kan være svært at afgøre om en participant tænker, lytter, poserer eller bare er der. Processerne kommer til udtryk i visuelle kompositioner via forskellige semiotiske ressourcer, der gennem kulturel forankring har fået faste betydninger; eksempelvis kan man illustrere verbale og mentale processer med tale- og tænkebobler eller ved at lade participanten have åben mund, eller kigge opad. Ved at analysere hvilke participanter, der er portrætterede i hvilke procestyper, kan man aflede, hvordan de er karakteriseret (Toolan 1996:75). Er en politiker ofte præsenteret i en materiel proces, og en anden politiker i en mere relationel proces, kan betydningsforskellen være markant; den ene vil potentielt fremstå som aktiv og engageret, mens den anden risikerer at se tilbageholdende og passiv ud.

Circumstances: Hvor er participanterne og hvordan repræsenteres de? Den sidste kategori under den eksperientielle analyse er ’circumstances’. I Hallidays SFL bruges adverbialer med forskellige uddybende funktioner, som eksempelvis tid, sted, måde, formål og kontekst, til at udfylde denne funktion (Halliday 204:262-263). På samme måde beskriver Kress og Van Leeuwen, hvordan man i visuelle kompositioner kan lede efter relaterende adverbialer; om participanterne figurerer i for- mellem- eller baggrund; hvordan baggrunden fremstilles; om den er sløret eller i fokus, om der er detaljer, om farverne er stærke eller svage, om der er dybde i billedet, og om det er lyst eller mørkt – altså billedets ’setting’ (Kress & Van Leeuwen 2006:72). Her er dog et overlap i teorien, da man i punktet ”Modality”, under den interpersonelle metafunktion, kommer ind på de samme kategorier. Spørgsmålet er, hvorvidt analyse af billedets ’modality’, der fokuserer på billedets ’sandhedsværdi’, hører under den eksperientielle eller den interpersonelle metafunktion. I Hallidays SFL realiserer modality den interpersonelle metafunktion, i det, der her analyseres, hvor overbevisende afsender lyder, og hvordan modtager skal tolke budskabets sandhedsværdi. Modality realiseres i verbalsproget via modalverber som må, vil, skal, og kan, og via tillægsord, og er derved en mere skjult sprogfunktion. I visuel kommunikation er modality ikke skjult; det er en del af den verden, der repræsenteres, og man kan derfor argumentere for, at punktet burde høre under circumstances. Modality vil dog blive diskuteret under den interpersonelle metafunktion, så analysen ligner andre SFL analyser.

Side 24 Charlotte Larsen Cover me up September 2012 Coverbilleder på Facebook

Kress og Van Leeuwen beskriver desuden, hvordan nogle participanter kan være en del af billedets circumstances, frem for participants, hvis de kan udelades ”[…] without affecting the basic proposition realized by the narrative pattern, even though their deletion would of course entail a loss of information” (Kress & Van Leeuwen 2006:72).

3.4.2 Den interpersonelle metafunktion

Den interpersonelle metafunktion er den del af sproghandlingen, hvor relationen mellem to samtaledeltagere skabes og vedligeholdes. Her kommer det til udtryk, hvordan afsender og modtager positioneres i forhold til hinanden, hvordan de sociale relationer er, altså hvilken kontekst modtager opfordres til at tolke budskabet i. I visuelle kompositioner realiseres den interpersonelle metafunktion gennem fire forskellige ressourcer (Ibid): Gaze Angle Distance Modality

Gaze: I verbale kommunikationshandlinger vil den interpersonelle metafunktion realiseres af talehandlinger (speech acts), kaldet illokutionære handlinger, hvor Halliday skelner mellem fire typer, hvor der enten tilbydes information eller handlinger, eller kræves information eller handlinger (Halliday 2004:78). Kress og Van Leeuwen trækker endnu engang på Hallidays teori, men understreger, at “image acts” ikke kan realisere alle fire kategorier, de kan dog realisere hovedkategorierne; ‘offer’ og ‘demand’, og dette sker ved hjælp af gaze. Kress og Van Leeuwen differentierer mellem to typer gaze; mellem repræsenterede participanter eller mellem participant og beskuer (det interaktive gaze) (Kress & Van leeuwen 2006:114). Et blik eller manglende blik, mellem to repræsenterede participanter vil være et eksempel på transaction eller non-transaction. Det interaktive gaze bruges i visuelle kompositioner til at skabe kontakt, om end blot på et imaginært niveau, og til at adressere beskueren (Ibid:118). Kress og Van Leeuwen pointerer: “There is […] a fundamental difference between pictures from which represented participants look directly at the viewer’s eyes, and pictures in which this is not the case” (Ibid:117). Et billede, hvor der er øjenkontakt mellem participant og beskuer realiserer derved en ‘demand’ image act, og manglende øjenkontakt realiserer en ‘offer’ act (Ibid:117). Pointen er, at participantens

Side 25 Charlotte Larsen Cover me up September 2012 Coverbilleder på Facebook

blik virker fængslende, krævende og skaber en mere aktiv kontakt, end et billede hvor der ikke er øjenkontakt; “Here the viewer is not object, but the subject of the look” (Ibid:119).

Angle: Vinklen, som participanterne repræsenteres i, har også et interpersonelt meningspotentiale, da det er med til at positionere beskueren. Herunder er både horisontale og vertikale vinkler, der begge ”[...] realize ’attitude’” (Ibid:129). Hvordan participanten er afbildet på det horisontale plan (forfra, bagfra, i profil, eller i en skæv vinkel), har indflydelse på, hvordan beskueren opfordres til at relatere til billedet, og kan virke mere eller mindre inddragende eller fremmedgørende på beskueren (Dezheng 2011:71). Det vertikale plan bruges til at realisere hierarki og magt imellem beskueren og de portrætterede participanter (Ibid:66). Kress og Van leeuwen skriver:

“[...] if a represented participant is seen from a high angle, then the relation between the interactive participants […] and the represented participants is depicted as one in which the interactive participant has power over the represented participant” (Kress & Van Leeuwen 2006:140)

Vice versa med lave vinkler. Vinklerne hvormed participanten portrætteres, har indflydelse på, om beskueren identificerer sig med ham eller hende, og om der er hierarki mellem de to. Konnotationerne afhænger selvfølgelig af det enkelte billede, dets indhold og ikke mindst dets kontekst.

Distance: Størrelsen på billedets frame har indflydelse på det interpersonelle betydningspotentiale. Et nærbillede vil have en anden række konnotationer end et total eller ultra-total billede. ”[...] the choice of distance can suggest different relations between represented participants and viewers” (Ibid:124). Denne semiotiske ressource trækker sit betydningspotentiale fra de sociale afstande og grænser vi har til hinanden i den fysiske verden, der bestemmes af sociale relationer. Fremmede mennesker holder mere afstand til hinanden end eksempelvis familiemedlemmer, og intimsfæren, som svarer til et nær- eller ultranærbillede er måske kun forbeholdt ganske få mennesker (Ibid:125). I visuelle kompositioner bruges den semiotiske ressource distance til at indikere hvordan beskueren skal relatere sig til de repræsenterede participanter, og kan have konnotationer som intimitet, autoritet eller fremmedgørelse (Dezheng 2011:72).

Side 26 Charlotte Larsen Cover me up September 2012 Coverbilleder på Facebook

Modality34: Sidst må man vurdere billedets modality, dets sandhedsværdi, hvor troværdigt et billede tager sig ud. Kress & Van Leeuwen har en vigtig pointe: ”A social semiotic theory of truth cannot claim to establish the absolute truth or untruth of representation. It can only show whether a given ’proposition’ […] is represented as true or not” (Ibid:154). I verbalsproglig kommunikation realiseres modality, i følge Halliday, som sagt, af modalverber og tillægsord der farver sætningen (Toolan 1996:46, Halliday 2004). Når man skal vurdere et billedes sandhedsværdi, foreslår Kress og Van Leeuwen (2006) og Machin (2010) at man kigger efter otte modalitets-markører: Details Background Depth Illumination Tone Colour modulation Colour saturation Colour differentiation. Modaliteten realiseres i grader rangerende fra høj til lav i alle modalitetsmarkører, og en repræsentation kan derfor have høj modalitet i form af detaljer og baggrund, men lav modalitet i farve differentiering, hvis billedet er i sort/hvid.

3.4.3 Den kompositionelle metafunktion

Halliday kalder den sidste metafunktion for den tekstuelle metafunktion, hvilket omfatter måden hvorpå en sproghandling er opbygget, struktureret og kædet sammen. “Any semiotic mode has to have the capacity to form texts, complexes of signs which cohere both internally with each other and externally with the context in and for which they were produced” (Kress & Van Leeuwen 2006:43). En analyse af denne metafunktions realiseringer afslører, hvordan budskabet er indkodet i teksten eller billedet, og hvordan informationsbidder vægtes i forhold til hinanden. I den visuelle mode omdøbes denne metafunktion til den kompositionelle metafunktion, der indeholder følgende tre semiotiske ressourcer:

34 ”As the word ’modality’ is used in the concept of multimodality, modality refers to the multiplicity of communicative modes […]. The word ‘modality’ also refers, however, to a variety of stances which can be taken concerning the value of linguistic statements” (Scollon & Scollon 2009:175-176).

Side 27 Charlotte Larsen Cover me up September 2012 Coverbilleder på Facebook

Information value Framing Salience

Information Value: En vigtig semiotisk ressource er, hvordan forskellige elementer er placeret i forhold til hinanden, og hvordan modtageren opfordres til at læse og tolke billedets informationer. ”The placement of elements […] endows them with the specific informational values attached to the various ’zones’ of the image: left and right, top and bottom, centre and margin” (Ibid:177). I en højre/venstre kompositionstype vil venstre side i mange tilfælde (i den vestlige verden vel at mærke) blive associeret med ’det givne’, og højre side med ’det nye’ (Halliday 2004). Denne semiotiske ressource er importeret fra den verbale mode, fra hvad Halliday kalder ’information units’ (Ibid:89). I enhver sætning vil der altid være et ’givent’ element, en fælles referenceramme til de to samtalepartnere, der indikerer, hvad sætningen handler om, samt et ’nyt’ element, hvor en ny informationsbid overleveres (Ibid). Ifølge Halliday vil det givne typisk komme før det nye. Denne semiotiske ressource kan overføres til visuel kommunikation. Elementer placeret i venstre eller højre side af et billede har derved et semiotisk betydningspotentiale, der kan pege på enten noget nyt eller noget givent, hvis resten af billedets kontekst tillader det. ”The meaning of left/right as given/new is conventional and is based on reading path” (Dezheng 2011:68). Derfor, er denne semiotiske ressources betydningspotentiale i høj grad kulturspecifik, og vil ikke nødvendigvis have de samme meninger i østlige kulturer, hvor læseretningen er modsat. På samme måde kan informationsværdien af en top/bund komposition pege på hvad Kress & Van Leeuwen kalder ideal/real betydningspotentiale (Kress & Van Leeuwen 2006:186). Hvad der er i toppen af billedet vil blive tolket som det ideelle, det utopiske, hvorimod bunden af billedet repræsenterer det reelle, det virkelige. Mange reklamer er opbygget efter dette princip, hvor produktet repræsenteres i bunden, i det reelle, mens de immaterielle værdier der kobles til produktet illustreres for oven, i det ideelle. Ifølge Van Leeuwen ligger denne semiotiske brug af op og ned dybt lagret i vores kultur;

”[…] verticality is tinged with moral values, so that ’high’ becomes good and ’low’ becomes bad – and also with pleasure, so that ‘high’ and ‘up’ come to stand for positive, pleasurable affects, and ‘down’ and ‘low’ for negative feelings. […] ‘High’ may become too high – too abstract or too

Side 28 Charlotte Larsen Cover me up September 2012 Coverbilleder på Facebook

idealistic […] And ‘low’ can be positive […] and a realistic ‘down-to-earth’ attitude” (Van Leeuwen 2005:204).

Centre/margin er den sidste kompositionsstruktur, hvor et element er placeret centralt i forhold til en række andre elementer der figurerer i periferien. Det centrale element vil fremstå som det vigtigste element. Ud over de tre overordnede information value kompositionstyper, nævner Machin en fjerde; ’triptych’ kompositionen, hvor et element står centralt mellem to andre elementer, eller hvor tre ligeværdige elementer deler billedet op i tre dele, enten horisontalt eller vertikalt (Machin 2010:147).

Framing: Måden visuelle elementer adskilles fra hinanden i en visuel komposition, er endnu et vigtigt element i den kompositionelle metafunktion der realiseres gennem ’framing’. Der ligger et stort betydningspotentiale i brugen af rammer, tomrum eller visuelle kontraster, der er med til at forme billedets samlede mening: ”The stronger the framing of an element, the more it is presented as a separate unit of information. Context then colours in the more precise nature of this ’separation’” (Kress & Van Leeuwen 2006:203). ’Framing’ realiseres gennem disse semiotiske ressourcer: Segregation Separation Integration Overlap Rhyme Contrast

Salience: I visuelle kompositioner har nogle elementer større eller mindre vægtning end andre, hvilket Kress og Van Leeuwen kalder salience (Ibid:177). ”[…] salience can create a hierarchy of importance among the elements, selecting some as more important, more worthy of attention than others (Ibid:201). Visuel salience signaleres via en række forskellige semiotiske ressourcer, der alle har et unikt meningspotentiale: Size Focus Tonal contrasts Colour

Side 29 Charlotte Larsen Cover me up September 2012 Coverbilleder på Facebook

Placing of elements/ Perspective Potent cultural symbols Overlapping

Kress og Van Leeuwens visuelle grammatik er kompleks og indeholder en lang række andre semiotiske ressourcer, som er udeladt her. I dette afsnit har jeg redegjort for de vigtigste og hyppigst anvendte ressourcer, som bruges til at analysere de fire udvalgte covere i kapitel 5.0. Det er vigtigt at pointere, at ikke alle semiotiske ressourcer vil være til stede i enhver komposition. Man kan forestille sig billeder, hvor der hverken er participanter, processer, en umiddelbar circumstance, gaze eller framing, og i sådan et tilfælde er det svært umiddelbart at se, at metafunktionerne skulle være opfyldt. Alle billeder vil dog altid 1) repræsentere verden eller et objekt heri (den eksperientielle funktion er således altid opfyldt); de vil altid 2) relatere sig til beskueren og vise et bestemt udsnit af verden (den interpersonelle funktion opfyldes herigennem); og de vil altid 3) have en mere eller mindre overlagt komposition (en kompositionel metafunktion er herved også opfyldt).

3.5 Barthes vs. Kress & Van Leeuwen

Roland Barthes’ tilgang til visuel kommunikation (1980), hvor han beskriver at billeder, som sprog, har en dobbeltlagret betydning, en dobbeltartikulation, har været den førende tilgang til visuel analyse i mange år. Ifølge Barthes har billedet et konkret bogstaveligt niveau, det man reelt ser på billedet, som han kalder det denotative niveau, samt et mere abstrakt symbolniveau, det konnotative niveau (Barthes 1980). Denne metode er stadig gængs, og er fundamentet for mange af de analyseformer der siden er opstået – også Kress og Van Leeuwens. På trods af at visuel kommunikation har ændret karakter, påstås det, at ”[...] forandringen har imidlertid ikke været så fundamental, at udtrykkene ikke længere kan aflæses i lyset af de klassiske analytiske tilgange” (Rose 2009:127). Barthes tilgang har dog en række svagheder, der taler for, at en ny – og måske bedre – metode til visuel analyse er nødvendig. I hans tilgang afhænger billedets læsning af øjnene der ser, men to beskuere lægger ikke nødvendigvis mærke til de samme elementer eller identificerer alle denotative markører. Samtidig er den konnotative læsning afhængig af beskuerens kulturelle kontekst,

Side 30 Charlotte Larsen Cover me up September 2012 Coverbilleder på Facebook

og kan hurtigt blive en meget vag beskrivelse af, hvad et element kunne repræsentere, eller en overdreven overfortolkning af ethvert element. En analyse der udelukkende er baseret på denotation og konnotation, kan blive flyvsk, upræcis og indeholde meget individuelle tolkninger. Herudover tilhører Barthes’ opfattelse af billedets tegnværdi den gamle literacy. I artiklen, der fokuserer på analyse af reklamebilleder, hævder han, at billeder ikke kan have nogen afgørende selvstændig betydning, men er afhængig af den skriftlig verbale mode til at forankre eller komplementere betydningen; ”Indskriften [...] hjælper mig til at vælge det rette perceptionsniveau; den gør det muligt for mig at tilpasse ikke blot mit blik, men også min opfattelsesevne” (Barthes 1980:48). Barthes er usikker på billedets reelle tegnværdi, og argumenterer for, at det kun er tydeligt kodede billeder (eksempelvis reklamebilleder), der har en reel tegnværdi. Herudover hævder han, at fordi billeder er polysemiske, består de af en ”[…]”flydende” kæde af indholdselementer, hvoraf læseren kan udvælge nogle og se bort fra de andre” (Ibid:48). Meningen kan derfor, ifølge Barthes, ikke kontrolleres, og ’kernebetydninger’ findes ikke (Poulsen 1998:152). Sprog, som modsætning, høres og læses lineært, og betydningen kan derved lettere kontrolleres af afsender. ”Barthes var af den overbevisning, at billedet i sig selv var for mangetydigt til, at man entydigt (!) kunne fastslå dets betydning” (Rose 2009:172). Ib Poulsen, der fortsætter i Barthes’ baner, hævder desuden, at visuel kommunikation ikke er ”[...] tegn i lingvistisk forstand” (Poulsen 1998:143), da billeder aldrig kan realisere de samme meninger og budskaber som verbal kommunikation. Eksempelvis hævder han, at billeder ikke kan skabe illokutionære sproghandlinger (Ibid:148). Kress og Van Leeuwens tilgang, derimod, opererer indenfor den nye visuelle literacy, og har derved en noget anderledes tegnopfattelse. For Kress og Van leeuwen er billeder ikke afhængige af sproget til at forankre betydning. Sprog og billeder udtrykker forskellige meninger, og kan aldrig erstatte hinanden. De pointerer: ”[...] language and visual communication can both be used to realize the ’same’ fundamental systems of meaning that constitute our cultures, but that each does so by means of its own specific forms, does so differently and independently” (Kress & Van Leeuwen 2006:19). Billeder er ikke afhængige af tekst for at have en selvstændig mening, men tekst kan akkompagnere billeder i en multimodal kommunikationshandling, hvor begge bidrager med hvert sit unikke betydningspotentiale. Den visuelle og verbale mode består af vidt

Side 31 Charlotte Larsen Cover me up September 2012 Coverbilleder på Facebook

forskellige semiotiske ressourcer, og kan derfor ikke sammenlignes. Visuel kommunikation er en kommunikativ mode i egen ret, der realiseres af sit eget unikke sæt af semiotiske ressourcer. Billeder kan ikke oversætte tekst, men tekst kan heller ikke nødvendigvis oversætte alle facetter der måtte være i et billede (Unsworth & Cléirigh 2009:154). Derfor er polysemi ikke en hindring for at billeder kan have kernebetydninger. Polysemien kan ses som et aktiv, da det giver billeder et helt andet meningspotentiale end sprog. Billeder kan eksempelvis bedre illustrere kompleksitet end tekst (Poulsen 1998:145). Polysemi er altså ikke en hindring fra at kunne læse og forstå billeder. Kress og Van Leeuwen beviser at den visuelle mode kan realisere sproghandlinger på lige fod med den verbale, da den, som illustreret, kan realisere alle Hallidays metafunktioner. Selv den illokutionære sproghandling kan realiseres visuelt gennem den semiotiske ressource ’gaze’ (Kress & Van Leeuwen 2006:116). Barthes var usikker på billedets reelle tegnværdi, og dette kan skyldes at visuelle tegn oftest ses som motiverede rettere end arbitrære. Visuel kommunikation tolkes derfor ofte fejlagtigt som værende transparent. Men som Kress og Van Leeuwen pointerer: ”Visual communication is always coded. It seems transparent only because we know the code already, at least implicitly” (Ibid:32). Machin skriver meget rammende: ”Of course, we never really see any image in this kind of innocent way. Images usually mean something to us” (Machin 2010:23). Et billede har altid et konnotativt lag, et betydningslag, der måske ikke nødvendigvis er synligt ved første øjekast. Det er her Kress og Van Leeuwen, og deres systemisk funktionelle grammatik, bliver særligt interessant: en grammatik viser os præcis, hvordan betydningen afstedkommer. Kress og Van Leeuwen anvender i bund og grund den samme metode som Barthes, i det der identificeres en semiotisk ressource, og der analyseres på ressourcens betydningspotentiale; altså denotation og konnotation. Men i forhold til Barthes’ tilgang, giver den systemisk funktionelle tilgang et konkret analyseapparat, der viser hvad beskueren bør kigge efter, og peger på hvilke potentielle betydninger, der kan ligge i billedet. Læsningen bliver langt mere struktureret, hvilket gør det lettere at sammenligne analyser af forskellige billeder. I den systemisk funktionelle tilgang er man hele tiden opmærksom på hvilke valg afsender har stået overfor, og hvilke der er truffet:

Side 32 Charlotte Larsen Cover me up September 2012 Coverbilleder på Facebook

”A systemic functional analysis transcends the boundaries of a discursive description through the analysis of the actual choices which are made against the backdrop of other possible choices which could have been made” (O’Halloran 2009:101).

Som Halliday pointerede, ligger meningen ofte gemt i valget af en semiotisk ressource frem for en anden, og dette aspekt afdækker Barthes tilgang ikke. Barthes kigger på individuelle tegn, hvor den systemisk funktionelle tilgang ser på den visuelle syntax. Kress og Van Leeuwen kommer vidt omkring visuelle genrer i Reading Images, og analyserer på både fotografier, illustrationer, børnebøger, magasinforsider, computer interfaces, videnskabelige diagrammer, landkort, reklamer, malerier, aviser og websites m.v. (Kress & Van Leeuwen 2006). Ved at benytte så mangfoldige eksempler illustrerer de alsidigheden i deres systemisk funktionelle tilgang, og dette er en af deres særlige styrker.

Side 33 Charlotte Larsen Cover me up September 2012 Coverbilleder på Facebook

4.0 Facebook, politikere & visuel iscenesættelse

4.1 Sociale medier og Facebook

Sociale medier er overalt omkring os, og betegnelsen ’socialt medie’ dækker over et stadig stigende antal medier med vidt forskellige kommunikationsformer og potentialer, som eksempelvis blogs, wikis og ikke mindst sociale netværksmedier. Stine Lomborg hævder at tidligere definitioner af sociale medier, som forsøger at finde en samlet betegnelse, der kan beskrive alle disse medietyper, er upræcise og udelader ”[…] the complex interactional and network dynamics that characterise them” (Lomborg 2011:56). Lomborg anser ikke sociale medier som én kommunikationsgenre for sig, men som en samling af mange forskellige sociale mediegenrer, der alle er kendetegnet af digital teknologi og interaktion (Ibid). Derudover kendetegnes sociale medier af et øget potentiale for symmetrisk eller synkron kommunikation, en de-institutionalisering, de- professionalisering og en destabilisering af indhold (Ibid:65-66). Chat, kommentarer og vægbeskeder skaber en mere direkte kommunikationsvej mellem afsender og modtager, og er begge parter online samtidigt, kan mediet simulere synkronitet i kommunikationen. Som en del af Web 2.0 er det blevet lettere for den enkelte at oprette og tilpasse indhold, da det meste foregår via prægivne formularer, og kræver minimal viden om teknik eller kodning (Holtz 2006). Internettet er åbent for alle, og sociale medier er derved alles medie – ikke udelukkende eksperters og medieinstitutioners. Desuden handler sociale medier om at skabe, dele og forbedre indhold, og derved skabes en særlig dynamik på disse medier, som andre mediertyper ikke kan imitere (Lomborg 2011). Sociale medier gør det muligt for individet at massekommunikere; hvor man face-to-face kan have en håndfuld samtaler på en dag og en ad gangen, kan man på sociale medier potentielt set ”[...] have numerous conversations with potentially thousands or millions of people at once” (Kerpen 2011:6). Afhængigt af antallet af netværksforbindelser (peers), og hvor meget tid der sættes af til det, selvfølgeligt. Sociale netværksmedier, som MySpace, Twitter, og ikke mindst Facebook, definerer Boyd og Ellison som:

”[…]web-based services that allow individuals to (1) construct a public or semi-public profile within a bounded system, (2) articulate a list of other users with whom they share a connection, and (3)

Side 34 Charlotte Larsen Cover me up September 2012 Coverbilleder på Facebook

view and traverse this list of connections and those made by others within the system” (Boyd & Ellison 2008:211).

Sociale netværksmedier, som kommunikationsgenre, er kendetegnet ved den personlige profil, hvor informationer om brugeren kan deles med netværket. Herudover er der forskellige kommunikationsfunktioner som private beskeder eller offentlige beskeder, der er synlige på den enkeltes profil. Herudover giver en række sociale netværksmedier mulighed for micro-blogging gennem statusopdateringer (på Facebook) eller tweets (på Twitter). Desuden er der på alle sociale netværksmedier en venneliste, hvor brugerens netværksforbindelser vises. Mange sociale netværksmedier er kendetegnet af en omvendt kronologisk struktur, hvor nyt indhold placeres øverst. Sociale netværksmedier sætter, som Lomborg pointerer, almindelige menneskers liv i centrum (Lomborg 2011:66), og gør det muligt at dele praktisk set alt med sit netværk. Facebook er det mest populære sociale netværksmedie i øjeblikket. Sitet blev skabt tilbage i 2004 af Mark Zuckerberg som et lukket netværk for Harvard studerende. I 2006 åbnedes Facebook for resten af verden med en aldersbegrænsning på 13 år, og siden er antallet af brugere eksploderet (Brügger 2009:1). På verdensplan havde Facebook over 835.500.500 brugere i marts 201235, og projekteres til at ramme en milliard aktive brugere inden 201336. I august, 2012, havde Facebook 2.840.360 danske brugere, hvilket udgør 51,6 % af den danske befolkning37. På www.internetworldstats.com anslås det, at 89 % af den danske befolkning har adgang til internettet38, så af alle aktive internetbrugere har næsten 60 % altså en Facebookprofil, hvilket vidner om sitets popularitet. Det er dog imidlertid svært at anslå tallet af danske internetbrugere præcist, da alle potentielt set har adgang til internettet via offentligt tilgængelige computere, og især efter udbredelsen af smartphones og dertilhørende dataforbindelse. I anledning af Facebooks fem års fødselsdag i 2009 undersøgte Niels Brügger, hvordan et website kunne opnå en så eksplosiv vækst på så kort tid. For det første bygger Facebook på netværkstjenester og software, som brugeren i forvejen er bekendt med (Ibid:2). Derudover er Facebook en del af en internetkultur, hvor det bliver stadigt vigtigere ”at være social, at dele og bidrage, at profilere sig, og at få løbende nyhedsflow” (Ibid:3). Facebook bragte

35 www.internetworldstats.com/facebook.htm 36 www.digitaltrends.com/international/facebook-projected-to-hit-1-billion-active-users-by-august/ 37 www.checkfacebook.com 38 www.internetworldstats.com/stats4htm#europe

Side 35 Charlotte Larsen Cover me up September 2012 Coverbilleder på Facebook

ifølge Brügger en række nye ting med sig: For det første kan alle være med; Facebook er ikke centreret om en niche-interesse eller en bestemt demografisk målgruppe. Det er gratis, let at anvende, og åbent for alle. For det andet er det et fleksibelt netværk, uden fastlagte brugsmønstre, og har derved uanede muligheder. Der er ikke en bestemt interesse, der dominerer diskursen og der er ikke tale om bestemte relationstyper. For det tredje gør Facebook det muligt at samle alle relationer på et sted, ligegyldigt relationens baggrund, og man kan være Facebookvenner med familie, skolekammerater eller kolleger (Ibid). Facebooks popularitet kan også forklares ved, at det udfylder en række af de basale behov et menneske har, ifølge Maslows behovspyramide: Behovet for at være en del af en social gruppe, behovet for selv-præsentation og for at vise sin identitet, samt behovet for selvrealisering (Mogensen 2004:17). Facebook er et godt eksempel på Lomborgs karakterisering af netværksmedier, da det indeholder alle de nævnte funktioner: en profil, hvor brugeren kan udfylde forskellige informationer om sig selv, kommunikationsformer som vægbeskeder, private beskeder, chat og kommentarfelter samt microblogging. Statusopdateringen er nærmest blevet en kommunikationsgenre for sig, og Nadja Pass skelner mellem en række forskellige typer statusopdateringer, som eksempelvis ’den selvfede’, ’den opgivende’, ’den politiske’ eller ’den humortistiske’ (Pass 2008)39. Brugeren kan fremvise sine tilhørsforhold i netværket ved at være medlem af forskellige grupper og abonnere på fansites – som f.eks. politikere. På Facebook har brugeren også mulighed for at uploade et profilbillede, billeder til fotoalbums, vedhæfte billeder til en statusopdatering eller vægbesked, og nu også muligheden for at uploade et cover til sin profil. Desuden har Facebook en række funktioner, der adskille sig fra andre sociale netværksmedier, som eksempelvis like-funktionen, hvor en bruger kan udtrykke, at han eller hun ”synes-godt-om” noget indhold. Nadja Pass skelner mellem ti forskellige typer likes, f.eks: like-liket, der er en form for micro-anerkendelse, hørt-liket, relations-liket, holdnings-like og opbaknings-like (Pass 2012). Pass pointerer at der kan ligge mange skjulte budskaber bag et like. Liker man Løkkes profil, kan det være et relations-like, for at vise at man stemmer på ham eller gerne vil forbindes med ham, det kan været et holdnings- like, for at vise politisk sympati eller et opbaknings-like for at støtte ham. Liker man en af

39 Uddybes i Pass, Nadja (2008) ”Facebook updates retorik”.

Side 36 Charlotte Larsen Cover me up September 2012 Coverbilleder på Facebook

hans statusopdateringer kan det være et like-like, hvor man anerkender hans pointe, et hørt- like eller holdnings-like, hvor man viser, man er enig. Denne måde at kommunikere på, uden at der forekommer reel kommunikation, kan have haft en indvirkning på Facebooks eksplosive popularitet. Liket gør det muligt at vise sig selv, at række ud og kommunikere uden egentligt at sige noget. Liket, og det lille thumbs- up ikon, er Facebooks kendetegn og er blevet et stærkt brand. På Facebook har brugeren også mulighed for at ’tagge’ sig selv og andre brugere, enten i sine statusopdateringer eller på sine billeder. På billeder vil tagget fremstå som en firkant rundt om en af de afbildede personer, når markøren flyttes hen over billedet, og vil fungere som et direkte link til den taggede brugers profil. Billedet vil optræde på den taggedes profil – både på væggen, såfremt tagget er nyt, men også i fotoalbummet, under kategorien ”billeder af x”. Denne overførsel af billeder fra en profil til en anden, gør det svært at kontrollere, hvilke billeder andre skal se. Dog kan man altid slette (og anmelde) tags, og under indstillinger kan tagging slås fra. Gennem tagging er det muligt at netværke visuelt.

4.2 Facebook og den kontrollerede iscenesættelse

Med så mange forskellige kommunikationsformer og muligheder for at udtrykke og præsentere sig selv, har Facebook et stort potentiale for selviscenesættelse, hvilket danske politikere er begyndt at udnytte. Selviscenesættelse på internettet er ikke et nyt fænomen. Siden internettets udbredelse har man talt om, hvordan dets imaginære sociale rum, kendetegnet af asynkron kommunikation, anonymitet og brug af avatars, giver dets brugere mulighed for at konstruere og udforske de dele af identiteten de ellers ikke ville kunne udleve in real life (Cheung 2004). Denne identitetsleg, som bunder i forestillingen om identitet som en flydende entitet bestående af mange forskellige roller og mulige performances, stammer blandt andet fra Anthony Giddens og hans ide om identitet som er refleksivt selvprojekt (1996), hvor individet selv skaber sin identitet, ud fra de oplevelser han eller hun søger, og altså ikke som en prægiven, fastlagt kerne-identitet. Også Goffmans tanker fra The Presentation of Self in Everyday Life (1959) spiller en rolle i denne identitetsopfattelse, da Goffman anskuer sociale interaktioner, som en sammenkædet række af forskellige performances, hvor individet hele tiden forsøger at fremstille og iscenesætte sig selv i det bedst mulige lys (Goffman 1959).

Side 37 Charlotte Larsen Cover me up September 2012 Coverbilleder på Facebook

På sin vis har identitetskonstruktion og selviscenesættelse på internettet en række fordele frem for face-to-face interaktioner, da kommunikationen på mange websites er asynkron, brugeren kan selv definere sin scene, og kan forblive anonym (Cheung 2004). Når kommunikationen er asynkron, har brugeren tid til at reagere på andre brugeres bemærkninger og har derved bedre mulighed for at opretholde sit ’face’ (Ibid), altså opretholde den performance vedkommende er i gang med uden at blive slået ud af kurs. ”People can take their time when posting information about themselves, carefully selecting what aspects they would like to emphasize” (Gonzales & Hancock 2011:80). Brugeren kan lettere distancere sig fra andre og kan ignorere kommentarer eller slette dem – noget der ikke kan lade sig gøre in real life (Cheung 2004:56). Når man selv har mulighed for at definere den scene (Goffman 1959) iscenesættelsen skal foregå på, øges potentialet for strategisk selv-præsentation betydeligt, da brugeren selv kan styre hvilket udtryk han afgiver (Goffman 1959). På personlige websites eller sociale netværksmedier, hvor der stilles et tomt profilområde til rådighed, som kan dekoreres efter ønske, har brugeren højt potentiale for både strategisk og kontrolleret identitetskonstruktion. Jo flere muligheder brugeren har for selv at indrette sin scene, jo større er potentialet. Har man dertil mulighed for at kontrollere, hvilke input andre brugere kan efterlade på scenen (f.eks. kommentarer eller vægbeskeder) og eksempelvis slette kommentarer der stritter i forhold til den ønskede identitetsperformance, øges potentialet yderligere. Sidst kan man på traditionelle typer internetmedier være anonym, hvilket giver mulighed for at udleve de dele af identiteten, der ikke er mulighed for in real life – eksempelvis identitetstyper, der stritter imod offlineidentiteten, eller typer, der ikke er socialt accepterede. Alt i alt giver internetmediet brugeren mulighed for at skabe ”[...] a much more polished and elaborate presentation, with more control over ’impression management’, compared with face-to-face interaction” (Cheung 2004:56). Det kan diskuteres hvorvidt man kan tale om reel identitetskonstruktion på Facebook, da sitets opbygning og anvendelse skaber en række begrænsninger i forhold til friheden i identitetskonstruktionen. Facebook kommunikation er ikke helt asynkront, man er ikke anonym, og brugeren har ikke samme mulighed for en selv-defineret scene. Facebook er ikke et asynkront medium som personlige websites. Som Lomborg påpeger, øger sociale medier muligheden for synkron eller symmetrisk kommunikation (Lomborg 2011). På Facebook opgives det præcise tidspunkt for, hvornår statusopdateringer, beskeder og

Side 38 Charlotte Larsen Cover me up September 2012 Coverbilleder på Facebook

kommentarer er postet, helt ned til ”for få sekunder siden”, og mange fører hele samtaler i kommentarfelterne, hvor indslagene postes med få sekunder eller minutters mellemrum. Facebook har ligeledes en chatfunktion, hvor man kan kommunikere med dem i netværket, der er online. Dette forkorter brugerens responstid væsentligt og begrænser muligheden for at kontrollere alle udtalelser – og sit face. Mediet vil dog altid have en medfødt asynkronitet, da brugerne ofte er adskilt af rum, og kan tage sig tid til at svare. På Facebook kan brugeren ikke selv kontrollere sin scene. Facebooks interface er meget kontrolleret og stramt i sit udtryk i forhold til andre netværksmedier, og det har ikke den samme frihed i profiludtrykket som eksempelvis DeviantArt40, hvor brugeren frit kan dekorere profilen, ved f.eks. at ændre baggrunde, skrifttyper, indsætte billeder og menuer. Til gengæld kræver det ingen viden om html eller xml kodning at bruge Facebook, hvilket er med til at øge populariteten. Den traditionelle profilside, hvor brugeren i et større tekstfelt skriver om sig selv, mangler ligeledes, og brugeren må derfor finde andre måder at iscenesætte sig på – som eksempelvis statusopdateringer, profilbilledet, og ikke mindst coveret. På Facebook fremsættes iscenesættelsen altså via ”[...] indirect mimetic ways that show viewers glimpses of their personalities instead of explicit, direct cues” (Hum et al. 2011:1829). Med så mange brugere på ét sted, vil der løbende komme nye vægbeskeder eller nye kommentarer fra peers på brugerens væg. Brugeren har ikke samme mulighed for hurtigt at slette upassende indhold inden det spredes, da alle i netværket får besked så snart noget er postet. Brugeren har altså ikke samme kontrol over sin scene, som på personlige websites eller andre internetmedier. Desuden er de færreste anonyme på Facebook, som er forankret i virkeligheden, hvor hver enkelt bruger genkendes på sit eget navn og billede. Der findes dog brugere som opretter sig under et alias eller undlader at uploade billeder eller statusopdateringer, men det er de færreste. Herudover er alle Facebookrelationer forankrede relationer (Zhao, Grasmuck & Martin 2008:1818) hvor relationen også eksisterer offline, og derved opstår en række forventninger til, hvilken identitet brugeren performer (DeAndrea & Walther 2011:806). Dette begrænser væsentligt hvilke identiteter, der kan konstrueres og udleves på Facebook.

40 www.deviantart.com er et socialt netværk centreret omkring kreativitet. Brugerne kan dele sine kreative udfoldelser (tegninger, malerier, fotografier, digte, noveller eller lign.) med resten af netværket, kommentere på hinandens værker, tilføje andre brugere til vennelister og favoritlister. Da websitet er centreret omkring kreativitet passer sitets tilgang til profilen som en blank tavle, der kan customiseres efter ønsker, godt ind i den overordnede strategi.

Side 39 Charlotte Larsen Cover me up September 2012 Coverbilleder på Facebook

Mehdizadeh fandt i en undersøgelse frem til, at brugere opfører sig mærkbart anderledes på sociale netværksmedier end på websites hvor de kunne forholde sig anonyme. ”[...] nonymous41 settings place more constraints on the freedom of identity claims” (Mehdizadeh 2010:358). Det kan altså diskuteres hvorvidt man kan tale om identitetskonstruktion på Facebook, som man gør på andre internetmedier, men man kan tale om iscenesættelse og selvpræsentation, da Facebook i høj grad handler om at profilere sig i sit netværk. Online identiteten er forankret med offline identiteten (som de forankrede relationer kender til), så i stedet for at udleve en anden identitet, præsenterer Facebookbrugeren en idealiseret og finpudset version af sin offlineidentitet, ved kun at skrive statusopdateringer om de positive og overskudsagtige ting, de gode oplevelser, eller emner, der kan sætte dem i et lys de finder særligt positivt (Nadkarni & Hofmann 2012:246). F.eks. uploader mange brugere billeder af deres mad, men det er kun de færreste der uploader fotos af frikadeller og brun sovs, selvom det er standardkosten og udgør den egentlige offline identitet. I stedet figurerer der masser af billeder af sushi og flotte anretninger, altså den ideelle mad. Ligeledes fortæller politikeren ikke om alle sine nederlag og trivielle hverdagsoplevelser. Han vil i stedet udtrykke et idealiseret selv, måske som den professionelle, nærværende, dybt engagerede og oplyste politiker.

4.3 Coverbilledet og den visuelle iscenesættelse

En måde at selviscenesætte sig på Facebook er via den visuelle mode, i form af profilbilleder, fotoalbums og nu også coverbilleder, som øger Facebooks potentiale for systematisk og strategisk visuel iscenesættelse væsentligt. Coveret fylder en stor del af skærmbilledet. Det er iøjnefaldende og det første en besøgende bliver introduceret for på profilen sammen med brugerens navn og profilbillede. Det har et langt højere potentiale for visuel iscenesættelse end profilbilledet – man har simpelthen bedre mulighed for at vise noget på den større plads. Samtidig udgør coveret (endnu) en friere form for visuel iscenesættelse, da der endnu ikke er klare krav og forventninger til indholdet, som der måske er til profilbilledet, der forventes at repræsentere brugeren selv. Hum et al. skriver om profilbilledet: ”Perhaps one of the most telling pieces of self- disclosure or image construction is the profile photo, the single default photo by which

41 ”Nonymous” bruges i artiklen som antonym til anonymous.

Side 40 Charlotte Larsen Cover me up September 2012 Coverbilleder på Facebook

Facebook users choose to identify themselves within the entire network” (Hum et al. 2011:1828). Profilbilledets position som det vigtigste visuelle iscenesættelses ”cue” står overfor en seriøs udfordring, når coveret først vinder indpas på de flestes profiler. Coverets potentiale for selviscenesættelse er højt – måske endda højere end profilbilledet, hvis eneste fordel frem for coveret er dets brug i resten af netværket. Profilbilledet bliver referent for brugeren overalt på sitet, og figurerer sammen med alt vedkommende poster, hvor coveret forbliver på profilen. Coveret bliver dog synligt i dialogboksen der kommer, til syne når markøren placeres over en Facebookbrugers navn. Coveret er statisk og bliver stående øverst på profilen, sammenlignet med eksempelvis vægbilleder, der skubbes længere ned ad væggen, når nyere opslag postes, hvilket også øger potentialet for kontrolleret visuel selviscenesættelse. Coverbilledet virker som et tema for brugerens tidslinje og kan være med til at forme, hvordan resten af indholdet på profilen fortolkes - og er derved en essentiel del af en iscenesættelse42. Coveret er en måde at personalisere sin profil og gøre den unik, og det løsner Facebooks ellers stramme design, hvor profilen forhen havde meget begrænset potentiale for customisering. Dette potentiale udnyttes i høj grad af kreative Facebookbrugere der finder stadigt flere måder at tiltrække sig opmærksomhed og iscenesætte sig på. Der er en tendens til at bruge coverbilledet på en række forskellige måder, der udtrykker forskellige iscenesættelsesdiskurser, og derved falder indenfor forskellige coverkategorier. Der kan på nuværende tidspunkt identificeres seks forskellige coverbilledkategorier:

”Det-ekstra-profilbillede”43: Coveret kan have samme karakteristika som et profilbillede. Her er brugeren selv repræsenteret, oftest alene, men også sammen med andre participanter. Det typiske profilbillede illustrerer en inaktiv og passiv proces, af den relationelle procestype, og er som oftest poseret44 (Hum et al. 2011:1831).

”Se-mig” 45: Coveret kan bruges til at udtrykke dele af sin identitet, sit liv eller sin dagligdag, som man er særligt stolt af, eller oplevelser der har været

42 Diskuteres yderligere i afsnit 6.3 43 Se bilag 6 for eksempler på ”Det-ekstra-profilbillede”. 44 I en undersøgelse af Facebookbrugeres profilbilleder, fandt en gruppe forskere frem til, at 82 % af de undersøgte profilbilleder viste en inaktiv handling, 76 % var poserede, 42 % viste en enkelt participant, og 32% havde to participanter (Hum et al 2011:1831). 45 Se bilag 7 for eksempler på ”se-mig” kategorien.

Side 41 Charlotte Larsen Cover me up September 2012 Coverbilleder på Facebook

betydningsfulde. Denne kategori synes at udtrykke en slags ”se-hvad-jeg-kan” eller ”se-hvor-godt-jeg-har-det” diskurs, der minder om Nadja Pass’s ”selv-fede” statusopdateringskategori. Her fører brugeren sig frem, og viser hvad han eller hun kan, f.eks surfe, løbe maraton, skydive (på trods af man måske kun har gjort det den ene gang i sit liv), spille fodbold, eller fremviser sine børn, kæreste, eller en kage man har bagt.

”Humorkategorien” 46: Humor er endnu en iscenesættelsestendens i coveret, hvor en del brugere viser sjove og humoristiske citater eller billeder. Her benytter mange muligheden for selv at være kreative, og udsmykke profilen gennem grafiske designs eller tegninger.

”Tilhørsforholdskategorien”47: Coveret kan bruges til at illustrere tilhørsforhold, hvor brugeren iscenesætter sig gennem relationer til andre mennesker, grupper eller steder. At ’høre til’ er et af de basale menneskelige behov i Maslows behovspyramide (Mogensen 2004:17), og ved denne brug af coverbilledet lægges vægt på dette behovs opfyldelse. Her kan coveret vise et fanbillede, et logo, en gruppe mennesker eller steder man har en relation til.

”Det-maleriske-udtryk” 48: Coverbilledet kan også bruges til at skabe en stemning og give et malerisk udtryk på profilen. Disse coverbilleder har typisk ingen participanter. Som eksempel kan nævnes billeder af solnedgange eller abstrakte illustrationer, og også her udnytter mange brugere chancen for at være kreative. Denne kategori kan synes som det ’sikre valg’, hvor brugeren ikke behøver iscenesætte sig selv eksplicit, men kan gøre det mere indirekte.

”Det-manglende-cover”49: En stor del brugere mangler et cover. Dette kan både være et bevidst valg, hvor brugeren med vilje ikke ønsker et cover, eller skyldes at brugeren endnu ikke har fundet det rigtige billede, har svært ved at iscenesætte sig osv. Her vil der være en tom plads i profilen hvor det er tydeligt at der mangler noget i layoutet – hvad Machin vil kalde ”Non-representation” (Machin 2010:121). Et manglende coverbillede er også meningsfuldt, og kan måske give indtrykket af,

46 Se bilag 8 for eksempler på ”Humorkategorien” 47 Se bilag 9 for eksempler på ”Tilhørsforholdskategorien” 48 Se bilag 10 for eksempler på ”Det-maleriske-udtryk” 49 Se bilag 11 for et eksempel på ”Det-manglende-cover”.

Side 42 Charlotte Larsen Cover me up September 2012 Coverbilleder på Facebook

at brugeren har svært ved at iscenesætte sig, ikke er en aktiv og engageret Facebookbruger eller tager afstand fra coverfunktionen. På brugerens profil, vil der være en knap i det tomme område med kommandoen ”Tilføj et cover”, og brugeren mindes derved konstant om, at coveret mangler. Selv på Facebooks smartphone app findes kommandoen ”Tilføj billede” øverst på profilvisningen50.

Jeg hævder ikke, at denne liste er udtømmende, men den giver et overblik over de tendenser, der allerede nu manifesterer sig. Der kan forekomme billeder, der overlapper flere af kategorierne og andre, der slet ikke passer på nogen. Derudover vil der garanteret opstå nye måder at bruge funktionen på. Listen giver dog et billede af, at coverbilledet kan bruges til at udtrykke mange forskellige iscenesættelser, og at der findes forskellige iscenesættelsesdiskurser, præcis på samme måde som Nadja Pass illustrerede, at statusopdateringer og likes har deres egen retorik (Pass 2008 og 2012). På nuværende tidspunkt er funktionen endnu i sin spæde begyndelse, og mange Facebookbrugere forsøger stadig at finde nye måder at anvende coveret på. Derfor ser man mange brugere, der endnu ikke har uploadet et cover, og mange bytter dem jævnligt ud. Dog er der allerede en tendens til, at covere bør være mere statisk end eksempelvis profilbilledet. Hvor det kan virke små-narcissistisk at skifte profilbillede for ofte, virker det næsten værre at skifte cover jævnligt – måske netop fordi coveret optager så megen plads, og har et så væsentligt potentiale for iscenesættelse. Visuel selviscenesættelse er imidlertid ikke et nyt fænomen, og især politikere har altid været optaget af hvordan de tager sig ud visuelt på valgplakater eller pressefotos. Det rigtige billede, med den rette iscenesættelse, kan blive en essentiel del af en politikers image eller brand. Eksempelvis cirkulerede der efter angrebet på World Trade Center i 2001 et billede af Præsident Bush med armen om en brandmand, stående på ruinerne af verdens forhenværende økonomiske centrum51. Billedet viser de to participanter i en supertotal beskæring med en smule frøperspektiv. Billedets circumstances viser røg, ruiner og kaos. Brandmanden står med benene let spredt og hånden i lommen, hvilket giver indtrykket af at han er ’on top of things’ – han udtrykker selvsikkerhed og styrke. Bush, derimod, læner sig op ad brandmanden med armen omkring ham og stiller sig en smule i baggrunden af billedet. Bushes blik er rettet mod brandmanden, som kigger fremad. Med

50 Se bilag 11, billede 2. 51 Se bilag 12

Side 43 Charlotte Larsen Cover me up September 2012 Coverbilleder på Facebook

Kress og Van Leeuwens definition af gaze, inviteres beskueren til at betragte Bushes blik på brandmanden, der kigger udad mod verden. Dette billede udtrykker en stærk iscenesættelse fra Bushes side, hvor han viser, at han er en del af det amerikanske folk, med i marken, en del af kaosset, og er taknemmelig for brandfolkenes indsats. Videre kan man tolke iscenesættelsen som et tegn på, at Bush med hjælp fra folket kan genopbygge landet og genoprette freden – og få bugt med kaosset. Fotoet blev et stærkt billede på 9/11 og på Bushes præsidentvirke, og var blandt andet på forsiden af Time Magazine52. Et billede med så stærk en iscenesættelse, der opnår ikonisk status, kan styrke politikerens image betydeligt. Men samtidig kan det forkerte billede ødelægge et brand eller image totalt. Hum et al. konkluderer, at Facebooks brugere er klar over, hvor relevant den visuelle mode er i forhold til selviscenesættelse, og mange profilbilleder er valgt efter nøje overvejelser, og opfylder alle profilbilledets uskrevne krav (Hum et al. 2011:1832). Denne konklusion peger på en erkendelse af den visuelle iscenesættelses styrke, der kan tyde på, at coveret ligeledes vælges efter nøje overvejelser.

4.4 Politikeres Facebookbrug

Sociale netværksmedier er de seneste år blevet en del af de fleste politikeres kommunikationsstrategi, hvor politikeren kan iscenesætte og brande sig, sprede sine politiske budskaber og komme helt tæt på den enkelte vælger. Siden internettets fremkomst er det blevet udnyttet til politiske formål. I USA publicerede Clinton som den første sine taler på internettet i 1992, hjemmesider blev introduceret i politiske sammenhænge i 1996, e-mails i 1998 og blogs i 2004. I 2006 blev sociale netværksmedier introduceret i den politiske arena (Gueorguiva 2007, & Aparaschivei 2011). Denne udvikling sker dels på baggrund af, at en stor del af den potentielle vælgerskare er til stede på disse medier, og dels fordi langt flere dropper de traditionelle medieplatforme, og anvender internettet som det primære nyhedsmedie (Gueorguieva 2007:289)- Sociale netværksmedier har en lang række fordele frem for traditionelle medier som tv eller aviser, der kan bruges i en politisk sammenhæng. For det første er omkostningerne ved at have et online tilstedevær på Facebook begrænsede i forhold til traditionelle politiske kampagner (Aparaschivei 2011:43). For lokale politikere med begrænsede midler er dette en stor fordel.

52 http://www.examiner.com/article/bob-beckwith-firefighter-iconic-photo-with-president-bush-recalls-9-11

Side 44 Charlotte Larsen Cover me up September 2012 Coverbilleder på Facebook

For det andet er det, som illustreret, et oplagt medie at iscenesætte og brande sig på, da man her har større kontrol, over hvilket billede man afgiver (Goffman 1959). På traditionelle medier har politikeren relativ lav kontrol over sit image. Politikeren kan øve sig på sine taler, men i interviewsituationer eller debatter, hvor der forekommer interaktion med andre parter, er det langt sværere at kontrollere det image man afgiver, og man risikerer at miste dele af sit face overfor en anden politiker, der er skarpere i replikken, eller en reporter der stiller et overraskende spørgsmål. På traditionelle medier er der desuden et filter mellem politikeren og vælgeren, og politikeren har derfor ingen kontrol over hvilke udtalelser og budskaber, der ender hos målgruppen. I aviser redigerer journalisterne politikerens udtalelser, og på tv klippes interviewet sammen med andre indstillinger. På Facebook har politikeren kontrol over alt, hvad han selv afgiver, og vælgeren kan få de ufiltrerede budskaber. Kerpen (2011) giver en række retningslinjer for, hvordan man som organisation bør forholde sig til og bruge sociale medier. Eksempelvis påpeger han at man ikke bør slette opslag fra andre brugere (Ibid:77). Umiddelbart kan det skade politikerens iscenesættelse, hvis negative kommentarer figurerer på profilen, men sletter man dem, ignorerer man sit netværk. For det tredje er det et oplagt medie at fange de yngre målgrupper på. Internettet er de yngre generationers primærmedie, når det kommer til informationssamling og nyhedsopdateringer (Quintelier & Vissers 2008), og det er et oplagt sted at promovere sine politiske synspunkter for de helt unge vælgere. For det fjerde har man på sociale netværksmedier mulighed for at komme helt tæt på den enkelte vælger – helt ned i bukselommen via Facebook apps til smartphones – og det giver et helt nyt potentiale for at iscenesætte sig som en nærværende politiker, der engagerer sig med vælgeren. Sociale netværksmedier er et oplagt sted at debattere med sine vælgere, og for mindre kendte politikere, som ikke har mulighed for at optræde på landsdækkende TV i primetime, kan sociale netværksmedier være den oplagte mulighed at få skabt omtale på (Gueorguiva 2007:288). Interaktiviteten og dynamikken på Facebook kan dog ses som en ulempe. Har man mange brugere i sit netværk kan mængden af vægbeskeder og kommentarer stige så hurtigt, at det er svært at svare på dem alle. På Løkkes Facebookprofil er der en ekstrem aktivitet. I den observerede uge fik han over 200 vægbeskeder fra andre Facebookbrugere. Knap halvdelen var fødselsdagshilsner, som han responderede på ved efterfølgende at takke for hilsnerne i

Side 45 Charlotte Larsen Cover me up September 2012 Coverbilleder på Facebook

en statusopdatering. Den anden halvdel, hvor brugere udtrykte deres holdninger overfor forskellige politiske emner, fik ingen respons fra Løkke. Kerpen påpeger, at det er vigtigt at svare hurtigt tilbage på alle kommentarer – især de negative (Kerpen 2011:75). Svarer man hurtigt kan man opretholde sit face, men også virke engageret, interesseret og villig til at diskutere. Sociale netværksmedier bør skabe dialog, men det er enormt tidskrævende, hvis aktiviteten på profilen bliver for stor. Kerpen understreger at det er essentielt at politikeren virker autentisk og troværdig (Ibid:95). I en del tilfælde vil det sikkert være spindoktorer der vejleder politikeren i brugen af mediet, og politikere kan lige så let som virksomheder ansætte kommunikationsuddannede til at vedligeholde profilen og opretholde et aktivt online tilstedevær. Om det er politikeren selv eller en anden, der kommunikerer med vælgerne er irrelevant, så længe illusionen om, at det er Thorning eller Løkke der svarer, opretholdes. Brister illusionen, risikerer politikeren at miste dele af sit face, sin troværdighed og potentielt nogle af sine Facebook-followers. På Kjærsgaards Facebooksprofil svækkes illusionen af, at det er hende der kommunikerer med sine followers, da der øverst, under profilbilledet står: ”Denne side er en fanside for Pia Kjærsgaard. Pia Kjærsgaard kommenterer i det omfang hun har tid, men ellers redigeres siden af DFs Pressetjeneste”53. Kjærsgaard omtales i tredje person, og brugeren mister derfor troen på, at det er hende selv som skriver. Den største ulempe ved at bruge Facebook som politisk våben – og måske den eneste der ikke kan overvindes - er imidlertid at det kræver at andre brugere “synes-godt-om” politikerens profil, før politikerens statusopdateringer figurerer på brugerens startside. Det kræver en del at være en aktiv og engageret Facebookpolitiker, men formår man at finde en god balance, er det et uundværligt medie. Som Kerpen skriver: “The loudest, biggest spenders don’t win anymore. The smartest, most flexible listeners do” (Kerpen 2011:9).

4.5 Danske politikeres Facebookbrug

Den politiske brug af Facebook, afviger fra den almindelige brugers, der anvender sitet for underholdningsværdien og for at opretholde kontakt til netværket. Politikeren har altid en politisk agenda i baghovedet. Ingen statusopdatering, intet billede, bliver lagt ud uden en strategisk hensigt. Eller sådan burde det være, selvom det måske ikke altid er tilfældet,

53 Se bilag 1, billede 7, teksten er synlig under profilbilledet i boksen over ’om’.

Side 46 Charlotte Larsen Cover me up September 2012 Coverbilleder på Facebook

ifølge Kristensen (2009). I en artikel på Politiken.dk hævder han, at de danske politikere ”fjumrer” på de sociale medier. Han mener, at politikerne har misforstået hvordan Facebook skal anvendes som politisk våben, og påpeger, at alt hvad der postes bør være ”[…] en del af en overordnet stringent politisk kommunikationsstrategi i sync med den overordnede politiske linje” (Kristensen 2009:2). Vil man som politiker dele ud af sit privatliv ”[…] bør det smeltes sammen med den politiske strategi” (Ibid:2). Kristensens artikel er fra 2009, hvor Facebook stadig var et relativt nyt fænomen i danske politiske sammenhænge. Man kan dog argumentere for, at politikerne i mellemtiden har lært at anvende mediets stærke sider og undgå de svage. Politikernes visuelle iscenesættelse analyseres og diskuteres i kapitel 5.0 og 6.0. Jeg vil dog indledningsvis kort analysere, hvilken aktivitet der forekommer på danske politikeres profiler, og hvordan Facebook generelt anvendes.

4.5.1 Likes og deling

Helle Thorning-Schmidt er i skrivende stund (aug. 2012) den politiker, som har flest followers, med 141.280 ”synes-godt-om-tilkendegivelser (likes)54. Hun har imidlertid oplevet et fald i antallet af likes mellem 22. maj og 14. august 2012 på knap 800. Grundene hertil kan være mange, f.eks. inaktivitet så brugerne har kedet sig, forkert aktivitet så brugerne ikke har set formålet ved at modtage statusopdateringerne, eller en dalende popularitet blandt vælgerne. Lars Løkke Rasmussen og Villy Søvndahl kommer på anden og tredjepladsen med 111.121 og 109.471 likes. Søvndal har, som Thorning, mistet hele 1.297 likes i de tre måneder, hvor alle andre politikere har forøget deres like-antal (Løkke har f.eks fået 810 nye likes). Dette kunne måske tyde på en dalende popularitet i den S-SF ledede regering. Johanne Schmidt-Nielsen har 71.134 likes, og herefter er der et spring ned til Margrethe Vestager med 34.928 likes, samt Pia Kjærsgaard, som har 23.546 likes. Anders Samuelsen har 11.128 likes, og nederst ligger Lars Barfoed med blot 5.426 likes. Det er tydeligt hvordan lederne af de største partier, har flest Facebook-followers55.

54 I bilag 13 er vedlagt et observationsskema over politikernes antal “synes-godt-om-tilkendegivelser” og “taler-om-dette”, målt med 3 ugers mellemrum. Disse observationer giver en indikation af hvorvidt antallet af likes varierer, og hvor megen aktivitet der er på de enkelte politikeres profiler. Er ”taler-om-dette” tallet stabil, indikerer det en ensartet Facebookbrug, men svinger det, viser det en varieret brug. Ifølge Kerpen (2011) kræver et godt online tilstedevær at man jævnligt bruger mediet, og udviser stabilitet. 55 Ibid.

Side 47 Charlotte Larsen Cover me up September 2012 Coverbilleder på Facebook

Ud over hvor mange ”synes-godt-om-tilkendegivelser” en given politiker har, oplyses det på den enkeltes profil, hvor mange i netværket der ”taler om dette” – altså hvor megen aktivitet der er omkring politikerens profil og hvor mange i netværket der videredeler eller tagger indhold. Umiddelbart er dette tal mere betydningsfuldt, end antallet af ”synes-godt- om-tilkendegivelser”, der blot indikerer hvor mange der er i politikerens netværk, da ”taler om dette”-tallet indikerer graden af interaktivitet og videredeling – altså hvor langt ud i andre brugeres netværk politikerens budskaber når, og hvor mange der reelt ser statusopdateringen, linket eller billedet. Tallet svinger dog løbende, da det er en sammenfatning af aktivitetsniveauet over en uge. Thomas Bigum forklarer, at tallet stiger med en, for hver Facebookbruger der udviser aktivitet på siden, enten ved at nævne profilen i sin egen statusopdatering, ved at skrive vægopslag eller kommentarer, ved at dele eller like indhold, eller ved at like politikerens side56. Bigum fortæller, at man kan manipulere med tallet og gøre det større ved selv at være mere aktiv. Tallet er dog en god indikator for, hvor meget aktivitet der udvises på profilen. I den observerede uge havde Thorning blot 586 antal ”taler-om-dette”, hvilket er overraskende lidt, antallet af likes taget i betragtning. Sammenlignende havde Johanne Schmidt-Nielsen hele 3.300 antal ”taler-om- dette”, på trods af at hun havde færre end halvt så mange likes som Thorning. Løkke havde 2.503, Samuelsen 850, Søvndahl 718, Vestager 677, Kjærsgaard 670 og igen er Barfoed nederst med blot 206. I løbet af de tre måneder forekommer der dog store udsving i nogle politikeres ”taler-om- dette” tal, hvilket vidner om et meget varieret Facebooktilstedevær (med megen aktivitet i nogle perioder, og inaktivitet i andre), eller, at der er uploadet særligt intersante opdateringer, der har tiltrukket ekstra megen opmærksomhed. Thornings ”taler-om-dette”, var d. 14. juni helt oppe på 9.158. Efterfølgende falder det til 1.289, hvorefter det i august ryger helt op til 6.562. Thornings aktivitetsniveau varierer altså betragteligt. Løkkes brug varierer også. Hvor han har flere tusinde i maj, juni og august, ryger tallet helt ned på 208 d. 24. juli. Kjærsgaards ”taler-om-dette” springer fra 278 i juli, til hele 26.589 i august, i forbindelse med hendes fratrædelse som partileder. Et enkelt observeret ”taler-om dette” tal kan altså ikke sige meget om, hvorvidt en politiker har et bedre online tilstedevær end andre, men observeres det over længere tid, kan man se hvor meget aktivitetsniveauet svinger, og vurdere om tilstedeværet er stabilt eller varieret.

56 http://www.thomasbigum.dk/2011/10/hvad-betyder-taler-om-dette-pa-facebook/

Side 48 Charlotte Larsen Cover me up September 2012 Coverbilleder på Facebook

4.5.2 Aktivitet og interaktion

I ugen fra d. 15. til 22. maj, 2012, kunne jeg observere en hel del aktivitet på Løkkes Facebookprofil. I perioden uploadede han tre billeder til sit album, der i alt fik 310 likes og 15 kommentarer og skrev en statusopdatering med dertilhørende vægbillede (af ham selv og sit cykelhold), der fik hele 906 likes, 47 kommentarer og blev videredelt 14 gange. I perioden fik han over 200 vægbeskeder fra andre brugere, både med rosende ord, klager og syn på aktuelle sager. Knap halvdelen var fødselsdagshilsner – hvilket er en bias i observationen. Ser man bort fra alle disse indlæg, er der stadig over 100 vægbeskeder på en enkelt uge, og det gør Løkke til indehaveren af profilen med højest aktivitet. Løkke formår at blande to personaer på sin profil og iscenesætter sig som en professionel politiker, der opdaterer sine vælgere, fortæller hvad han laver og mener om aktuelle begivenheder, laver afstemninger og skaber debat, men samtidig også som en helt almindelig mand, der skriver pænt ”Tak for de mange fødselsdagshilsener”, en besked der fik ikke mindre end 978 likes (højst sandsynligt af like-likes typen) og 347 kommentarer. I perioden svarer Løkke af og til på vægbeskeder og kommentarer, men langt fra hver gang. Løkkes profil er et eksempel på, hvordan mængden af interaktivitet kan blive for meget til, at man kan følge med og opretholde det eftertragtede aktive online tilstedevær. Løkke er dog bevis på, at selvom man ikke svarer på alt, er det ikke umuligt at have et stærkt tilstedevær. Thorning poster ingen statusopdateringer eller billeder i den pågældende uge. Den sidste statusopdatering er knap 14 dage gammel. Thorning har blot tre opdateringer i maj - i forbindelse med første maj, Jan Trøjborgs død og Fancois Hollandes valgsejr i Frankrig. Disse tre opdateringer får til gengæld henholdsvis 1.140, 5.254 og 2.280 likes, 650 kommentarer tilsammen og bliver delt mere end 180 gange. I perioden får hun ingen vægbeskeder fra andre brugere. Den sidste bruger skrev på Thornings væg d. 22. marts 2012. Udadtil ser Thornings profil inaktiv ud, da der er relativt lidt på væggen, men megen af kommunikationen foregår som kommentarer til opdateringerne. Hun kommenterer imidlertid ikke selv på noget af det, og virker derfor ikke nær så engageret som Løkke. Thorning har meget få statusopdateringer, men når de kommer, er det på velvalgte tidspunkter. Hun overdriver ikke med brugen af opdateringer, og derfor drukner hendes budskaber ikke i mængden. Thorning holder sin profil og sin iscenesættelse professionel og har derfor ingen opdateringer om sit personlige liv.

Side 49 Charlotte Larsen Cover me up September 2012 Coverbilleder på Facebook

Vestager har fundet en mellemvej, der kombinerer den professionelle side, som Thorning udelukkende viser, med en menneskelig side. Hun skriver ofte statusopdateringer om sit politiske virke, men giver det et personligt twist. Eksempelvis er hun den politiker, der oftest uploader vægbilleder som en del af sine statusopdateringer. Stort set alle billeder ser ud til at være taget med hendes smartphone, og viser Vestagers personlige oplevelser og point of view i en politisk sammenhæng, da alle billeder er professionelt relevante. Eksempelvis uploadede hun i den observerede uge et billede af et flag, hun har tegnet, for at fejre sit partis fødselsdag. Dette billede får 531 likes og 36 kommentarer. I løbet af de syv dage uploader hun yderligere 3 billeder, hvoraf blandt andet et af dem viser hendes udsyn fra et mødebord. I perioden får hun 41 beskeder fra andre Facebookbrugere og kommenterer af og til på andre brugeres kommentarer. Vestager afgiver derved billedet af at være en særligt engageret Facebookbruger, og anvender sitet til at vise sin oplevelse af at være politiker. Barfoed, som havde ultimativt færrest Facebook-followers, formår alligevel at anvende og udnytte det sociale netværksmedies muligheder. I perioden skriver han en enkelt statusopdatering, der får 112 likes, 18 kommentarer og 7 delinger, samt poster et link, der får 13 kommentarer. Han får fire vægbeskeder med 8 kommentarer. Barfoeds aktivitetsniveau virker beskedent, men det er som sagt ikke de mest aktive brugere der har den stærkeste iscenesættelse eller det mest funktionelle online tilstedevær. Som Thorning opdaterer Søvndal sjældent sin Facebookprofil, og den står næsten stille i den udvalgte periode. Kun to gange uploader han links til artikler på Politiken.dk, men scorer over 500 likes og mere end 700 kommentarer. Også hos ham foregår al dialog og interaktion som kommentarer til statusopdateringerne. Der er således ingen vægbeskeder fra andre Facebookbrugere i perioden. Søvndal bruger udelukkende Facebook til at iscenesætte en professionel side af sig selv og skabe debat brugerne imellem. I modsætning til Søvndal, er Johanne Schmidt-Nielsen en meget aktiv Facebookbruger, som ofte svarer sine followers. Som de andre politikere, bruger hun sine statusopdateringer til at skabe debat og til at få sine holdninger og budskaber frem. Hendes væg er særligt aktiv, og i den udvalgte periode uploader hun tre links, der skaber debat i kommentarfeltet, og får desuden over 1.800 likes og 230 kommentarer. Dertil videredeles linkene mere end 75 gange. I løbet af ugen får hun 64 vægbeskeder fra andre brugere, hvor hun svarer på en

Side 50 Charlotte Larsen Cover me up September 2012 Coverbilleder på Facebook

stor del af dem. Der er altså masser af debat og interaktion på Johanne Schmidt-Nielsens profil. Samuelsen uploadede i perioden fire links til artikler med korte statusopdateringer, og fik mere end 300 likes (af hørt- eller holdnings-like typen) og næsten 40 kommentarer. Han uploadede to billeder; et af et norsk optog, fyldt med norske flag, med ordet ”Norge” som forankring, hvortil han fik 88 likes, 12 kommentarer, og selv svarede tilbage; samt et billede af sig selv foran Amalienborg, med beskrivelsen ”Har netop takket Dronningen for Dannebrogordenen!”, der fik 500 likes, 80 kommentarer og blev videredelt 3 gange. Samuelsen kommenterer selv på billedet, med et ”Tak for alle de venlige ord :-)”. Kjærsgaards aktivitetsniveau i perioden er meget begrænset, og der uploades blot to statusopdateringer, hvor hun den i den ene informerer om sin deltagelse i Aftenshowet på DR1, og i den anden om sin medvirken i et radioprogram. For de to opdateringer får hun 107 likes og 12 kommentarer. Der er ingen vægbeskeder fra andre Facebookbrugere i perioden, og hun kommenterer ikke selv på sine opdateringer. Interessant nok, er der ingen politikere der tagger hinanden på billeder. Kun Vestager og Samuelsen er tagget på andre brugeres billeder, men når man ser hvad de er tagget på forstår man, hvorfor ikke flere politikere tillader tagging. Selvom en del af Samuelsens og Vestagers tags er lavet af sympatiserende grupper, som Liberal Alliance eller Radikal Ungdom, er langt størstedelen foretaget af almindelige brugere, der er utilfredse med politikerens aktiviteter, og derfor er attituden på de taggede billeder ofte negativ. Mange af taggene sætter politikerne i et dårligt lys, og de risikerer at miste dele af deres face og tabe deres selviscenesættelse. Sammenfattende kan man sige, at de nævnte politikere anvender Facebook til at iscenesætte sig som professionelle og engagerede. Politikerens Facebookbrug afviger ofte fra den almindelige Facebookbrugers da profilen, som Nadja Pass nævner, ofte er mere professionel i sit udtryk, og ”[…] minder om en alternativ kampagnesite” (Pass 2008:4). Pass nævner, i sin gennemgang af forskellige statusopdateringstyper, kategorien ”den professionelle politiker”, hvor hun skriver, at opdateringerne typisk kun er af politisk karakter. De otte politikeres statusopdateringer er dog langtfra kun af denne type, da mange bruger mediet til at vise en mere personlig side af sig selv. Som det fremgår af ovenstående analyse, har nogle få fundet en personlig vinkel, mens andre holder det rent politisk. Løkke fletter eksempelvis sit privatliv ind i sit politiske

Side 51 Charlotte Larsen Cover me up September 2012 Coverbilleder på Facebook

virke, når han takker for fødselsdagshilsnerne eller viser sin nye hundehvalp frem i sit fotoalbum, og Vestager viser sine personlige opvelser ved at uploade point-of-view billeder fra sin smartphone, frem for stiliserede pressefotos. Men hvordan står det til med hensyn til den visuelle iscenesættelse på coverbillederne? ”Fjumrer” politikerne med coveret, som de beskyldtes for at gøre med statusopdateringer (Kristensen 2009), eller er coveret en del af en velovervejet og strategisk iscenesættelse?

Side 52 Charlotte Larsen Cover me up September 2012 Coverbilleder på Facebook

5.0 Coverbilledanalyser

Afsnittet indeholder en systemisk funktionel visuel analyse af Thornings, Løkkes, Vestagers samt Barfoeds coverbilleder, og det analyserer hvilken iscenesættelse, der udtrykkes heri. De fire covere er meget forskellige, og selvom politikerne anvender mange af de samme semiotiske ressourcer, opnår de vidt forskellige iscenesættelser. Nogen vil måske hævde, at Thornings og Løkkes covere ikke udtrykker en reel iscenesættelse, da de begge er ’øjebliksbilleder’ som er taget ved en specifik begivenhed og ikke bærer præg af at være poserede eller opstillede. Disse billeder står i kontrast til Vestagers, der netop synes poseret og manipuleret, og Barfoeds, der ikke er et foto men et grafisk design. Machin skriver: ”Some images cannot really be said to communicate a general or abstract idea. They show particular events, particular people, places and things. They ‘document’. Or in semiotic terminology, they denote” (Machin 2010:23). Intet billede kan dog denotere noget uden også at skabe konnotationer, som også Machin efterfølgende påpeger: “Of course, we never really see any image in this kind of innocent way. Images usually mean something to us. Nor are they neutral recordings of reality” (Ibid). Alle coverbilleder vil altså realisere en form for iscenesættelse.

5.1 Thorning: En del af fællesskabet

Thornings coverbillede viser den nye regering foran Amalienborg og er taget umiddelbart efter Socialdemokraterne og SF vandt folketingsvalget i september 2011. Thorning iscenesætter sig her som en integreret del af regeringen med fokus på ligevægt og

Side 53 Charlotte Larsen Cover me up September 2012 Coverbilleder på Facebook

fællesskab. Denne iscenesættelse kommer til udtryk gennem flere semiotiske ressourcer, der realiserer både den eksperientielle, interpersonelle og kompositionelle metafunktion. Billedet realiserer den eksperientielle metafunktion gennem de semiotiske ressourcer;: participants, processes og circumstances. Billedet har 25 participanter; de nye ministrer og to gardere. Alle ministrene udgør billedets primære participanter, hvor garderne er et eksempel på circumstantial participants. De har en sekundær mening i billedet og illustrerer blot konteksten, eller billedets setting. Participanterne er kulturelt kategoriseret gennem deres beklædning. De er alle formelt påklædt i jakkesæt, kjoler eller blazere, og det giver dem en professionel udstråling (modsat hvis de alle var klædt i løse bukser, T-shirts, spraglede dragter etc.) Alle participanter fremstilles eksperientielt som én stor gruppe, og Kress og Van Leeuwens kategori ”individuals & groups” bliver derved særligt interessant, hvilket jeg vender tilbage til. Alle participanter er involverede i en relationel proces, hvor de bare ’er’ der. De poserer til billedet med armene ned langs siden eller foldede foran sig, og billedet virker stift, passivt og poseret. Participanterne smiler dog stort, og coveret virker derfor knap så energiløst, som en relationel proces ellers kan have som effekt. En enkelt participant, kvinden længst til højre, skiller sig imidlertid ud, da hun tilsyneladende vinker – hvilket er en materiel proces. Billedet er et eksempel på non-transaction, da der ingen interaktion er mellem participanterne. Billedets circumstances afslører, at det er taget foran Amalienborg, den dag den nye regering blev præsenteret. Garderne og bygningerne afslører, hvor billedet er taget, og dét, at alle ministrene er samlet foran, poserende, viser at billedet er taget ved en pressekonference eller en presseevent – hvilket en beskuer med tilstrækkelig kulturel og samfundsmæssig viden, vil opdage. Billedets interpersonelle metafunktion realiseres gennem angle, distance, gaze og modality. Billedets vertikale angle eller vinkel, ser ud til at være en smule frøperspektiv, da vi kan se bunden af participanternes hager, og linjerne i bygningerne er skrå. Det ser ud som om, at fotografen har siddet på knæ. Alle participanter står med venstre side mod beskueren, og billedet er derfor taget i en oblique eller skæv vinkel på det horisontale plan, fra højre side, frem for midt for. Grundet den skæve vinkel fylder participanterne mere i højre side, vægtningen bliver skæv, og der er ubalance i billedet. Højre sides participanter er mere saliente end den venstres sides, og Thorning er ikke helt i centrum. Billedet en mellemting

Side 54 Charlotte Larsen Cover me up September 2012 Coverbilleder på Facebook

mellem en total- og en supertotal billedbeskæring, da participanterne i højre side fylder stort set hele framen, hvilket er et totalperspektiv, mens der i venstre side er tomrum både over og under participanterne, hvilket er et supertotalt perspektiv. Thornings cover udtrykker en offer image-act, da ingen participanters gaze er rettet mod beskueren, som blot kan betragte participanterne, uden at billedet kræver interaktion. Billedet har høj modality ud fra alle modalitetsmarkører: details, background, depth, illumination, tone and colour (Kress og Van Leeuwen 2006), og fremstår derfor troværdigt og netop som et øjebliksbillede. Coverets kompositionelle metafunktion realiseres gennem framing og salience, der er med til at forme coverets information value. Framing bruges til at portrættere alle participanter som én gruppe, da at de står tæt sammen, og der er hverken tomrum eller rammer til at adskille dem (hverken separation eller segregation). Framing bruges ifølge Kress og Van Leeuwen (2006:203) til at vise hvilke elementer der hører sammen, og hvilke der skal læses som adskilte entiteter, og man kan derfor konkludere, at participanterne her i billedet skal læses som én enhed. Framing anvendes til at skabe hierarki mellem participanterne, da de mest fremtrædende (og vigtige) står i forgrunden, og overlapper resten af gruppen. Dette skaber salience til de forreste participanter. Der er ligeledes en del visuel rhyme i billedet, en del af framing ressourcen, der gør, at participanterne læses som en gruppe frem for individer. De poserer ens, deres gaze peger i stort set samme retning, deres beklædning har de samme kulturelle konnotationer og mere eller mindre samme farver. På grund af denne stærke rhyming mellem participanterne, virker de, der træder uden for mere saliente, som eksempelvis Bødskov der vises i profil, Auken i sin røde kjole eller Thorning i sin lyseblå jakke. Salience kommer til udtryk gennem overlapping, men også gennem størrelse, da participanterne i højre side er større end dem til venstre, grundet den skæve vinkel. Thorning, Vestager og Søvndal er potente kulturelle symboler (i højere grad end resten af politikerne i billedet, da de er partiledere), og opnår derved højere salience. De er ligeledes relativt centrerede i billedet. Thorning får endnu større salience, når billedet ses i dets Facebook kontekst, da der er et stærkt visuelt rhyme mellem profil- og coverbilledet. Konteksten har derfor stor indflydelse på læsningen. Med hensyn til information value opfylder dette cover tilsyneladende ingen af Kress og Van Leeuwens kategorier. Der er ingen tydelig højre/venstre eller top/bud komposition, og

Side 55 Charlotte Larsen Cover me up September 2012 Coverbilleder på Facebook

da billedet er taget fra en skæv vinkel, og ingen participanter er særligt centrerede eller vægtede, synes centre/margin heller ikke at være den valgte komposition. Dog er der tænkt i en centre/margin komposition, da gruppen stillede op til billedet, og der synes at være et hierarki herudfra. Thorning, Vestager og Søvndal står centrerede i gruppen, mens mindre vigtige ministre står længere ude i siden eller længere bagude. Grundet den skæve vinkel ser det ud som om, at Søvndal står i centrum af billedet. En eksplicit centre/margin komposition havde gjort Thorning til den mest saliente participant, og vist hende som gruppens leder. Der er flere eksempler på billeder, taget ved samme event, hvor en centre/margin komposition er tydeligere57. Thornings cover er interessant på flere punkter. For det første, har billedet mange participanter, hvor de forreste næsten har ligevægtig salience. Vestager og Løkke har valgt billeder, der sætter dem selv i fokus, og altså en tydelig selviscenesættelse af dem selv. Thornings billede viser én stor gruppe, der fremstår som én enhed gennem en række semiotiske ressourcer: processes, categorization (dog er gruppen ikke lige så stærkt gruppekategoriserede som f.eks. et fodboldhold i ens uniformer), angle, gaze og framing. De realiseres altså som en gruppe gennem alle tre metafunktioner. For det andet, har Thorning valgt et cover, der ikke eksplicit iscenesætter hende som gruppens leder. Ved første øjekast ser det ud til, at der ikke er noget hierarki mellem participanterne. Hierarkiet realiseres imidlertid gennem den kompositionelle metafunktion, gennem framing, salience og information value. Politikerne overlapper hinanden, hvor de forreste tolkes som højere i hierarkiet, og de bagerste som lavere i hierarkiet. Gennem salience markørene kontrast og farve, opnår Thorning lidt højere salience på grund af sin lyseblå jakke, men ikke nødvendigvis mere end Ida Auken. Det, som skaber mest salience omkring Thorning, er en centre/margin komposition i gruppen, hvor Thorning, Vestager og Søvndal står i centrum, og derved læses som gruppens midte. Men Thorning står på linje med dem og gør intet for at stjæle beskuerens opmærksomhed. Der er flere eksempler på billeder i andre medier hvor Vestager træder frem fra gruppen og gestikulerer med armene, der gør hende til den mest salience participant. Faktisk så salient, at man på de omtalte billeder kan blive i tvivl om, hvem der har vundet

57 Se eksempelvis bilag 14, hvor Thorning, Vestager og Søvndal tydeligt repræsenteres som billedets centrum, gennem en centre/margin komposition.

Side 56 Charlotte Larsen Cover me up September 2012 Coverbilleder på Facebook

statsministerposten58. Her ses det tydeligt, hvordan magt, lederskab og ikke mindst individualitet kan signaleres visuelt gennem få semiotiske ressourcer, som Thorning har fravalg. Hun iscenesætter sig ikke eksplicit som statsministeren, og individualiserer ikke sig selv i forhold til gruppen. For en beskuer, der ikke genkender politikerne, ville det måske være umuligt at vide, at statsministeren er afbildet. For det tredje er det interessant, at hun har valgt et billede med en skæv vinkel, ubalance, frøperspektiv og ikke mindst en total/supertotal billedbeskæring. Denne beskæring virker fremmedgørende, isolerende og distancerende, da vi ikke tydeligt kan se deres ansigter, som om der tages en afstand mellem politikeren og beskueren. Billedet er højst sandsynligt valgt for at vise hele regeringen på én gang, men det afgiver alligevel disse negative konnotationer. Afstanden kan også tolkes som en professionel distance, hvor man ikke vil for tæt på vælgeren. Beskueren inviteres ikke til at relatere sig til eller identificere sig med de afbildede participanter, men kan betragte dem fra en afstand. Desuden anvendes frøperspektivet normalt ikke af politikere, da det kan skabe negative konnotationer som hierarki og magt. Dog er der her tale om et meget svagt frøperspektiv. Der er taget et væld af billeder af den samme situation, og Thorning har haft rig mulighed for at vælge blandt dem. Der er særligt ét billede, der viser den samme situation, men udtrykker en vidt forskellig iscenesættelse af Thorning, end det valgte billede. Dette viser ligeledes regeringen foran Amalienborg, men er taget forfra, så billedet er i balance i forhold til angles, og hvor centre/margin kompositionen bliver tydeliggjort. Thorning træder ud fra gruppen, og er det mest vægtede element., så her iscenesættes hun tydeligt som gruppens leder, som spidsen af regeringen59. For det fjerde er det interessant, at hun har valgt et billede, hvor regeringen kigger mod venstre og ikke højre. Kress og Van Leeuwen pointerer, hvordan venstre associeres med det givne, det kendte, og højre med det nye, det ukendte, i den vestlige verden. De to sider kan også konnotere fortid og fremtid, hvor en participant der har blikket rettet mod højre portrætteres som fremadrettet, og en med blikket mod venstre, tilsyneladende ser ’tilbage’ (Kress & Van Leeuwen 2006).

58 Se bilag 14: I det nævnte billede er Vestager den mest saliente og højst vægtede participant, da hun skiller sig ud fra gruppen gennem flere forskellige semiotiske ressourcer og tiltrækker sig beskuerens opmærksomhed. Blandt andet gennem gestikulationer, posering, og i og med alle andre participanters gaze er rettet mod hende. 59 Se bilag 15. I dette billede er det Thorning, og ikke Vestager, der træder ud af billedet og opnår højest salience.

Side 57 Charlotte Larsen Cover me up September 2012 Coverbilleder på Facebook

For det femte er det interessant, at hun har valgt et billede, med en så eksplicit og konkret circumstance. Beskueren ved nøjagtigt hvornår billedet er taget (3. oktober 2011) og i hvilken situation, og det er efterhånden et år gammelt. Billedet viser ikke en generel situation, men iscenesætter Thorning og regeringen i forhold til indsættelsen, som en ny regering. I øjeblikket (juni 2012), hvor den socialdemokratiske regering er i modvind og står overfor stærk kritik (jævnfør den seneste debat om blandt andet skatteforliget), risikerer hun, at coveret tolkes som et billede på regeringens politiske højdepunkt – og kan derved få uønskede, negative konnotationer60. Alt i alt iscenesætter Thorning sig på sit cover som en integreret og ligeværdig del af regeringsgruppen, og altså ikke som landets regerende statsminister. Hun fremstiller sig ikke som lederen eller som magtfuld, men som en integreret del af en større enhed. Hun viser hele regeringen frem og ikke blot sig selv, hvilket måske skal vise, at hun vægter fællesskabet frem for individet – hvilket går i spænd med den socialdemokratiske politik. Coveret er ikke blot en iscenesættelse af Thorning, men også i mere eller mindre grad af Vestager, Søvndal og resten af participanterne. Dette er interessant, når man tænker på, at coverbilledet er Thornings bedste mulighed for visuel selviscenesættelse på Facebook.

5.2 Løkke: Den aktive, udadvendte politiker

Løkkes coverbillede forestiller en event på en skole, hvor han giver high-five til en pige, der sidder på skuldrene af en anden. Løkke bruger her sit cover til at iscenesætte sig som en aktiv, udadvendt og imødekommende politiker. Coverets eksperientielle metafunktion realiseres af de semiotiske ressourcer participants, processes og circumstances.

60 Regeringens dalende popularitet afspejler sig også på Facebook, hvor Thorning og Søvndal som de eneste har mistet Facebookfollowers mellem maj og august 2012. Antallet af ”synes-godt-om-tilkendegivelser” kan derfor siges at afspejle politikerens popularitet.

Side 58 Charlotte Larsen Cover me up September 2012 Coverbilleder på Facebook

Coveret indeholder mange participanter, som kan deles op i primære og sekundære. De primære er Løkke og barnet i den blå T-shirt yderst til højre i billedet, mens de sekundære er alle børnene rundt om. Løkke og pigen er billedets primære participanter, da de gennem flere ressourcer præsenteres som de to mest saliente elementer; de er placeret i forgrunden, centralt i coveret og hævet over de andre; de overlapper de øvrige participanter; deres mørke tøj skaber en tone kontrast, der får dem til at træde ud fra gruppen; og i kraft af deres interaktion fanger de beskuerens opmærksomhed. Desuden er Løkke et potent kulturelt symbol, og genkendes som Danmarks forhenværende statsminister og Venstres partileder, og der skabes ligeledes et visuelt rhyme mellem cover- og profilbilledet. De sekundære participanter er en del af coverets circumstances, da de definerer konteksten for de to primære participanter. Forestiller man sig, at børnene erstattes af en hvid baggrund, mister billedet ikke sin primære mening – Løkke og pigen der giver hinanden high-five – men handlingen ville blot være uden kontekst. Participanter der kan undværes uden at den visuelle komposition taber mening er ’circumstantial participants’ (Kress & Van Leeuwen 2006:72). Løkke og pigen er individualiserede i billedet på grund af deres placering, beklædning (Løkkes tøj skiller sig ud fra mængden både i farve og stil), farver, og handling. Ved at portrættere to participanter som individualiserede, opnår de salience, og bliver billedets fokus. Desuden bliver det muligt for beskueren at relatere sig til dem som enkelte individer, frem for integrerede dele af en homogen masse. De sekundære participanter er portrætteret som en gruppe gennem den semiotiske ressource framing, da de står tæt sammen, og hvor man i mange tilfælde kun ser deres hoveder. De har en ensartet passiv og relationel procestype, hvor de ’bare er til stede’. Enkelte kan desuden kategoriseres under den verbale proces, da de står med åbne munde eller store smil, der som semiotisk ressource kan konnotere latter. Som circumstantial participants former de billedets setting, og coveret opnår derfor en energisk, opstemt og positiv stemning. Løkke og pigen repræsenteres i en materiel proces, hvor de giver hinanden high-five, som er et potent kulturelt symbol, der signalerer glæde, opstemthed eller ”godt gået”. Ved at anvende et cover, hvor han repræsenteres i en materiel proces, fremstår Løkke som aktiv i modsætning til Thorning, der med en relationel proces virker passiv. Den materielle proces

Side 59 Charlotte Larsen Cover me up September 2012 Coverbilleder på Facebook

udtrykker handlekraft og dynamik, som den relationelle proces, der på mange punkter kan ses som modsætningen, ikke gør. Løkke er iklædt et mørkt jakkesæt, hvilket er et eksempel på en kulturel kategorisering. I vor kultur symboliserer et jakkesæt alvor, formalitet og professionalitet, og disse konnotationer overføres til Løkke. Dog svækkes formaliteten og alvoren af Løkkes ansigtsudtryk, da han smiler stort med åben mund, en semiotisk ressource der kan pege på en verbal procestype; at han griner. Han udtrykker glæde og energi, hvilket bløder den professionelle udstråling op. Også high-fivet hjælper til, da det er en temmelig uformel og afslappet hilsen. Desuden adskiller Løkke sig fra resten af participanterne gennem biologisk kategorisering; han er voksen, og de andre er børn. Børn er et kulturelt symbol, der bærer stærke metaforiske betydninger i den vestlige verden, som uskyld, energi, leg og barnlighed (Machin 2010:36). Det har derfor et betydeligt meningspotentiale, at Løkke vælger et cover, hvor han er blandt børn, og hans iscenesættelse adskiller sig derved fra den typiske stereotyp på en politiker, der er alvorlig, formel, professionel og kedelig. Han er engageret med børnene, han nærmest ’leger’ med dem og ser ud til at have det sjovt, og han iscenesættes derved som uformel, morsom og rar, og som en særlig aktiv og energisk politiker – dog uden at han mister sin professionalitet, da han er iklædt jakkesæt, som konnoterer, at han trods alt er der i et professionelt øjemed. Betydningen havde været væsentlig anderledes, hvis han var afslappet klædt. Coveret udtrykker, ligesom Thornings, en form for hierarki mellem participanterne. Kress og Van Leeuwen taler om covert og overt taxonomies: ”At least one set of participants will play the role of Subordinates with respect to at least one other participant, the Superordinate” (Kress & Van Leeuwen 2006:79). Løkkes cover består af tre participantgrupper. Lavest, som ’subordinates’, er de circumstantial participant, som rangerer lavest i hierarkiet, da de står i baggrunden, læses som en homogen masse og overlappes af Løkke og pigen. Løkke udgør det næste niveau, da han overlapper børnene i baggrunden, og hans hoved stikker op over deres. Pigen portrætteres som superordinate i billedet, da hun figurerer højere i billedet end Løkke, og rækker ned til ham. I vestlig kultur associeres højde som tidligere beskrevet med magt, og jo højere man er i hierarkiet, jo mere magtfuld er man (Van Leuween 2005:204). Løkke ser bogstaveligt talt op til pigen i

Side 60 Charlotte Larsen Cover me up September 2012 Coverbilleder på Facebook

billedet. Der skabes dog en forbindelse mellem dem via high-fivet, der udligner den hierarkiske forskel. Coverets circumstances peger på, at det forestiller en konkret event hvor Løkke er på besøg på en skole. Det er tilsyneladende taget i sommerhalvåret, givet træet er grønt og participanterne er iklædt T-shirts. Billedet er sandsynligvis taget umiddelbart før valget i september 2011, og eventen er derfor formentlig relateret hertil. Det er dog ikke en kendt kulturel konktest, som alle vil kunne sætte en dato på (som det f.eks. er tilfældet med Thornings cover). Det fremgår ikke af billedet, hvilken event det er, eller hvor i landet det foregår, og det gør det mere generelt og uden fast kontekst. Billedets hovedformål er altså ikke at repræsentere en bestemt event, men at fremstille Løkke som en aktiv politiker, der er ude blandt folket. Klikker man dog på coveret, og åbner for kommentarsiden, ses det, at billedet har en tilhørende tekstbeskrivelse, der virker som forankring. Her udspecificeres: ”Billedet er fra et besøg på Ringkøbing Skole i forbindelse med Folketingsvalget i 2011”. Løkke lader derfor ikke billedets circumstances stå uklare. Man skal dog klikke på coveret inden den tekstlige forankring dukker frem, og teksten er derved ikke en del af den primære coverbillediscenesættelse. Den interpersonelle metafunktion realiseres gennem de semiotiske ressourcer: gaze, angle, distance og modality. Løkkes cover udgør en offer image-act, da ingen af participanterne har direkte øjenkontakt med beskueren. I stedet opfordres beskueren til at observere og betragte Løkke og resten af participanterne. Billedet kræver derved ingen interaktion fra beskuerens side og er ikke involverende. Effekten af coveret ville være betydeligt anderledes, hvis Løkke havde valgt et billede, hvor der er direkte øjenkontakt. Gaze benyttes sammen med high-five til at skabe transaction mellem Løkke og pigen. På det horisontale plan er Løkke og pigen repræsenteret i profil og resten af participanterne i alt fra profil til direkte frontal shot. Et profilshot virker distancerende på beskueren, der ikke har øjenkontakt med participanterne, og får derved sværere ved at relatere sig til dem. Et billede der på det horisontale plan afbilder participanten i en frontal vinkel, virker mere inddragende. Denne vinkel skaber dog fokus på interaktionen mellem Løkke og pigen, og ikke mindst highfivet, hvor man tydeligt ser de to håndflader mødes. Vertikalt ser beskueren participanterne fra et normal perspektiv og ser derfor hverken op eller ned til dem. Dette skaber hierarkisk balance mellem beskueren og de afbildede

Side 61 Charlotte Larsen Cover me up September 2012 Coverbilleder på Facebook

personer. Billedet er dog beskåret, så beskueren er mere på højde og niveau med Løkke og pigen, og ikke med de circumstantiale participanter. Med hensyn til den semiotiske ressource distance anvender Løkkes cover en halvtotal billedbeskæring. Beskueren kommer derfor tættere på participanterne, end hvis det havde været et totalbillede (som Thornings), men ikke nær så tæt, som havde det været et nærbillede (som Vestagers). Kress og Van Leeuwen pointerer, at jo tættere beskueren kommer på en afbildet participant, jo mere forbundet med participanten bliver man – og jo mere lægges der op til en imaginær nærhed. I et nærbillede inviteres beskueren til at relatere sig til, og identificere sig med den afbildede participant. Selvom vi er tæt på, er der alligevel en social afstand, og denne forstærkes af angle-ressourcen og profil-shottet, da Løkke vender siden til beskueren. Billedet har høj modality i forhold til alle modalitetsmarkører: både details, background, depth, illumination, tone og colour (Kress & Van Leeuwen 2006). Billedet virker derfor troværdigt og øger potentielt Løkkes pålidelighed, da det ikke er synligt manipuleret, som eksempelvis Vestagers, hvor baggrunden er sløret. Den kompositionelle metafunktion realiseres af framing, salience og information value. I forhold til framing bruges high-fivet til at skabe en forbindelse mellem Løkke og pigen, og danner en tydelig linje og læseretning i billedet. Der er meget tom plads (segregation) omkring highfivet, der øger opmærksomheden på det. Billedet er beskåret så pigen er delvist ude af billedets frame, hvilket mindsker hendes salience, og viser, at Løkke er den vigtigste participant. Salience og framing er med til at forme billedets information value, altså hvordan beskueren opfordres til at læse elementernes sammenhæng. Coveret anvender ikke eksplicit nogle af Kress og Van Leeuwens definerede kompositionstyper, men synes alligevel at have en form for centre/margin information value. Løkke står centralt i billedet med resten af participanterne rundt om sig. Dog virker pigen alt for salient til at høre til i periferien, som resten af participanterne. Et andet bud er Machins triptych kategori. Billedet kan opdeles i tre lige store dele med Løkke i midten. Det venstre felt virker dog meget tomt i forhold til resten af billedet, hvilket skaber en ubalance og uligevægt. Dette mindskes dog når billedet ses i sin Facebookkontekst, da profilbilledet overlapper coveret, og skaber ligevægt. Det er svært at konkludere, hvilken af de to kompositionstyper der er anvendt, da ingen af dem kommer klart til udtryk. Der er dog ingen tvivl om, at beskueren læser Løkke

Side 62 Charlotte Larsen Cover me up September 2012 Coverbilleder på Facebook

som den vigtigste participant, og hans interaktion med pigen som billedets hovedfokus og centrale budskab. Der kan argumenteres for, at billedet i nogen grad anvender en given/new komposition ved at placere barnet i højre side af billedet. Højre og venstre kan, udover at symbolisere nyt og givent, også bruges til at symbolisere re- eller progression, hvilket ofte bliver brugt i narrative sammenhænge som film eller tegneserier. Her symboliserer bevægelse fra venstre mod højre, at der sker en progression, en fremdrift fra et sted til et andet, hvor bevægelse fra højre mod venstre kan symbolisere tilbagegang. Følges denne tangent betyder placeringen af barnet i højre side, at det unge, det nye, det uskyldsrene, og hvad barnet ellers konnoterer, associeres med fremgang og progression. En sådan tolkning risikerer dog at ende i en overfortolkning, og det er langt fra sikkert, at en sådan betydning er intenderet. Det kan dog konkluderes, i og med at der er et barn repræsenteret, som bærer stærke metaforiske konnotationer som fremtid, håb, og ’det nye’, at der måske er tænkt i de baner. Gennem et væld af semiotiske ressourcer iscenesætter Løkke sig som en aktiv, energisk og imødekommende politiker, og billedet skaber en uformel setting, hvor beskueren inviteres til nærhed – dog med en professionel distance. Ved at bruge børn i billedet illustrerer han implicit, at han vægter fremtiden, fremskridt og progression. Børnene løsner billedet op, og gør det mindre stift (i forhold til Thornings). Løkke har valgt et billede hvor han er ude blandt folket – og ikke kun de potentielle vælgere – og viser herved, at han er udadvendt og engageret. Fordi han anvender et billede, hvor han er involveret i en materiel proces, og med transaction til andre participanter, virker han langt mere aktiv og energisk end de andre politikere (som Thorning, Vestager og Barfoed). Billedets atmosfære er opstemt og energisk. Der er smil, milde øjne og energi omkring næsten alle participanter, og det skaber en positiv, energisk og alligevel afslappet atmosfære, der potentielt set overføres til resten af Løkkes Facebookprofil61.

61 Uddybes videre i afsnit 6.3.

Side 63 Charlotte Larsen Cover me up September 2012 Coverbilleder på Facebook

5.3 Vestager: Personlig, nærværende og engageret

Vestagers cover forestiller en interaktion mellem hende selv og en anden participant, der står med ryggen til beskueren. Coveret er et nærbillede, hvor Vestager smiler stort. Hun iscenesætter sig i coveret som nærværende og personlig, og som en der tager sig tid til sine vælgere (eller andre hun interagerer med). Den eksperientielle metafunktion realiseres også på Vestagers cover af participants, processes og circumstances. Coveret har to participanter; Vestager samt en ukendt participant der står med ryggen mod beskueren. Participantens frisure kunne pege på, at vedkommende er kvinde, men det er ikke sikkert. Dog er langt hår som oftest en kulturel kategorisering, der peger på kvindelighed. Beskueren får ingen hints til, hvem den mystiske participant er, og denne usikkerhed er interessant. Er det en journalist? En vælger? En anden politiker? Beskueren kan blive ved med at gætte på hvem hun er. Participanten er en tydelig semiotisk ressource, hvis eneste formål er at vise, at Vestager er optaget i en samtale, og er fokuseret på sin samtalepartner, frem for på omgivelserne (som er slørede og ude af fokus). Løkke interagerer også med en anden i sit cover, men fordi vi ser barnets ansigt, virker billedet anderledes. Her ser vi ikke den anden participants ansigt, og hun er derfor mere fri for beskuerens identifikationsproces. I Vestagers billede kan beskueren lettere sætte sig i den anden participants sted, og føle, at det er ham eller hende, der interagerer med Vestager. Her inviteres beskueren ikke til blot at observere fra en distance, men reelt til at træde med ind i interaktionen. Beskueren er mere aktiv i læsningen af dette cover, end af de to andre politikeres, og der opstår herved en implicit transaction mellem Vestager og

Side 64 Charlotte Larsen Cover me up September 2012 Coverbilleder på Facebook

beskueren. Dog uden at kræve interaktion som hvis gazet havde udgjort en demand image- act. Vestager er ikke kulturelt kategoriseret i samme grad som Løkke og Thorning, da det af hendes beklædning der er synligt, ikke virker så formelt som de to andres og ikke udtrykker den samme professionalitet. Tøjet er lysere, men stadig med et sofistikeret look med stivede skuldre. En beskuer, der således ikke genkender Vestager og hendes kulturelle symbolværdi som lederen af Radikale Venstre, vil ikke umiddelbart kunne beskrive hende som f.eks. politiker – som man måske vil kunne på Thornings cover. Billedets Facebookkontekst er dog en essentiel del af coverets betydningslag, og beskueren vil se det visuelle rhyme mellem cover- og profilbilledet, og genkende Vestager. Coveret viser Vestager i en mental procestype. Billedet er et over-the-shoulder-shot, over den anden participant, der i film bruges til at signalere samtale. De to participanter står overfor hinanden og ser ud til at have øjenkontakt. Vestager smiler stort og har hovedet lidt på skrå. Alle disse semiotiske ressourcer peger på, at de to participanter er midt i en samtale. Derfor er Vestagers proces mental, da hun i givet fald lytter. Havde de semiotiske ressourcer peget på, at det var hende der talte (f.eks. mund- eller håndbevægelse), havde processen været verbal. Billedet viser transaction mellem de to participanter og virker derfor langt mere aktivt og energisk end eksempelvis Thornings billede, men knap så meget som Løkkes materielle proces. Vestager smiler stort, og fremstår mere afslappet, glad og positiv, end f.eks. Thorning, der ser anspændt ud. Med den simple ressource – hovedet let på skrå – hører et stærkt meningspotentiale, der kan vise, at hun lytter intenst og overvejer den anden participants ytringer. Herudover giver det lidt personlighed og charme, og skaber nærhed. Coverets circumstance skiller sig ud fra Thornings og Løkkes, da det ikke gengiver en konkret situation. De grønne markiser, bygningerne og de mange slørede mennesker tyder på, at der er tale om en travl gade. Baggrunden er ude af fokus, hvilket skaber salience omkring Vestager. Denne brug af fokus synes derfor at konnotere, at Vestager kan lukke af for sine travle omgivelser og fokusere på sin samtale med den anden participant. Vestager kunne have valgt at erstatte baggrunden med en hvid farve, der ligeledes ville bringe hende i fokus og i billedets centrum. Den valgte baggrund giver dog dybde i billedet og bringer en helt anden konnotationsrække med, end en hvid baggrund ville gøre. Det viser at hun ignorerer travlheden og kaosset bag sig, og er dybt fokuseret.

Side 65 Charlotte Larsen Cover me up September 2012 Coverbilleder på Facebook

Den interpersonelle metafunktion realiseres ligeledes af gaze, angle, distance og ikke mindst modality i Vestagers cover. Coveret udgør en offer image-act, som de to andre covere, da Vestagers gaze ikke er rettet mod beskueren, men mod den anden participant. Beskueren inviteres derfor til at betragte og relatere sig til billedet. Ifølge Kress og Van Leeuwens definition, inddrages beskueren aldrig i en offer-act. Dette billede skaber dog alligevel en form for interaktion mellem Vestager og beskueren, da det anvender et over-the-shoulder-shot, der konnoterer samtale, sammen med en participant, der nærmest fungerer som en tabula rasa for beskuerens identifikation. Det virker næsten som om, at Vestager har en samtale med beskueren gennem den upersonlige participant. Herudover øger coverets angle og distance denne følelse af involvering og inddragelse. På det horisontale plan ses Vestager i et fuldt frontal shot, den mest involverende vinkel, mens den anden participant vender med ansigtet væk, hvilket er den mest fremmedgørende og distancerende vinkel (Dezheng 2011:71). I forhold til den semiotiske ressource distance er dette cover et nærbillede, hvilket inddrager beskueren. Man kommer tæt på Vestager sammenlignet med eksempelvis Thorning, der afbildes i et totalperspektiv, og det gør billedet personligt, uformelt, inddragende og inviterer til identifikation og skaber en imaginær nærhed. Den slørede baggrund øger ligeledes billedets inddragende effekt, da der er fokus på Vestager, og hun fanger og fastholder beskuerens blik, selvom hun ikke har det direkte demand-gaze. Vestagers cover har lav modality, da baggrunden og den forreste participant er sløret for at skabe fokus på Vestager. Denne effekt passer dog ikke præcist på nogen af Kress og Van Leeuwens modalitetsmarkører, da det både kan karakteriseres som lav modalitet i form af details, da detaljerne i baggrunden er slørede, lav modalitet i background, eller lav modalitet i depth-markøreren, da der er manipuleret med billedets dybde. På samme tid er der mange detaljer i billedet, der er en baggrund og ikke bare tomrum som i Kress og Van Leeuwens eksempler, og der er ligeledes dybde i billedet. Effekten skaber lav modalitet i billedet, men ikke i en enkelt eller en klar modalitetsmarkør. Her ses det, hvordan Kress og Van Leeuwens visuelle grammatik trods alt ikke er fuldkommen. Billedet er dog tydeligvis manipuleret og med lavere modalitet end Thornings og Løkkes covere. Iscenesættelsen fremstår derfor umiddelbart tydeligere for beskueren, som ikke er i tvivl om, at sløringseffekten er brugt for at skabe de rette konnotationer.

Side 66 Charlotte Larsen Cover me up September 2012 Coverbilleder på Facebook

Som en del af den kompositionelle metafunktion er det her særligt interessant at se på information value. Vestager er placeret centralt i billedets komposition. På trods af at hun befinder sig i billedets mellemgrund, og den anden participant overlapper hende, er hun den mest saliente participant, da hun er det eneste element der er i fokus. Derudover er hun den eneste participant, hvis ansigt og øjne vi ser, hvilket tiltrækker beskuerens opmærksomhed. Coveret anvender altså en centre/margin komposition. Gennem brugen af få semiotiske ressourcer som angle, focus, distance, gaze og ikke mindst en ekstra, upersonlig participant som vender ryggen til, formår Vestager at iscenesætte sig som aktiv, energisk, åben, lyttende og ikke mindst nærværende. Beskueren kommer tæt på hende og inddrages næsten som en ekstra participant, og billedet virker mere intimt, end Thornings eller Løkkes. Vestager fremstår altså som personlig og engageret.

5.4 Barfoed: Partiet før manden

Barfoeds cover er meget forskelligt fra de tre foregående covere, da han ikke selv er repræsenteret, og det synes at udtrykke en ”partiet før manden” iscenesættelse. Thornings cover indeholdt ligeledes en iscenesættelse af hendes parti, men fokuserede på hendes plads heri. Barfoed indgår ikke selv i sit cover, men dog overføres de konnotationer, der skabes omkring partiet i coveret til hans profil og fungerer derved som en implicit og meget indirekte iscenesættelse. Coveret viser ordet ”Konservative” på en hvid baggrund, med græs i bunden. I forhold til de tre andre covere, er billedet meget statisk og med langt færre visuelle udtryk. Meningspotentialet for den eksperientielle metafunktion, der realiseres af participants, processes og circumstances, virker umiddelbart begrænset. Der er ingen menneskelige

Side 67 Charlotte Larsen Cover me up September 2012 Coverbilleder på Facebook

participanter, og derved ingen som beskueren kan relatere sig til eller identificere sig med. Kress og Van Leeuwen lægger dog vægt på, at participanter ikke nødvendigvis behøver at være levende væsner, men ligeså vel kan være vektorer, tekst eller andre objekter, som træder ud fra baggrunden (Kress & Van Leeuwen 2006). Teksten ”Konservative” fungerer derfor som participant i billedet, og iscenesættelsen bliver derved af partiet frem for Barfoed. Om græsset skal tolkes som participant eller som en del af billedets circumstances er svært at afgøre, og det bevidner, at der stadig er en række huller i Kress og Van Leeuwens billedanalyseteori. Græsset fylder dog en hel del i billedet og er meget salient både på grund af størrelse, farve og tonekontrast til baggrunden og er på sin vis mere salient end det lysegrålige ”Konservative”, som falder lidt mere i ét med den hvide baggrund. Derfor kan man argumentere for, at det kan betragtes som en participant i dette billede. Græsset og dets grønne farve kan skabe en lang række konnotationer hos beskueren, som eksempelvis natur, miljø, økologi og sundhed. Selvom farver som alle andre semiotiske ressourcer ikke har nogen prægiven mening, er der en tendens til at grønt har positive associationer i den vestlige kultur (Van Leeuwen 2011). Alle disse positive konnotationer bliver sammenføjet med ordet ”Konservative” i billedet, og bliver derved gjort til en iscenesættelse af Det Konservative Folkeparti og altså ikke af Barfoed selv. Den grønne farve er en del af Det Konservative Folkepartis brand og bruges både i deres logo, på deres website og mange andre steder62. Coverets participanter udtrykker en relationel proces – den karakteriserende proces. Billedet er meget passivt og udtrykker ingen energi, aktivitet eller dynamik – men stilstand og stabilitet. Før Barfoed uploadede dette coverbillede, figurerede et andet cover på profilen med samme græsmark og hvide baggrund. Men i stedet for ”Konservative”, stod der ”Nye tider – nye svar”63, Det Konservative Folkepartis slogan. Selvom ”Nye tider – nye svar” også peger på partiet, er der en helt anden dynamik i sætningen, og processen virker mere aktiv, selvom den stadig vil indgå i den relationelle procestype. Ordet ”ny” eller ”nye” udtrykker udvikling og dynamik og giver en anden energi i billedet end ordet ”Konservative”, der for mange skaber associationer som tradition og et ønske om at bevare tingene, som de nu engang er – altså stabilitet. På trods heraf skiftede Barfoed hurtigt coveret ud med det ovenfor viste, og slettede det andet fra fotoalbummet.

62 www.konservative.dk 63 Se bilag 16.

Side 68 Charlotte Larsen Cover me up September 2012 Coverbilleder på Facebook

Billedets circumstances er græsset, hvis denne ikke læses som en participant, på en hvid baggrund. Billedet virker tomt. Den hvide baggrund gør, at fokus holdes på græsset og ”Konservative”, men det gør også, at billedet har meget lav modalitet. Coveret er uden kontekst og det begrænser på den ene side det konkrete meningspotentiale, på den anden side åbner det for mere frie fortolkninger, end hvis alt blev eksplicit vist. Det interpersonelle meningspotentiale er ligeledes begrænset på Barfoeds cover. Da der ingen menneskelige participanter er, er der ligeledes intet gaze i billedet andet end beskuerens eget, og den interpersonelle metafunktions vigtigste semiotiske ressource har et stærkt begrænset meningspotentiale. Billedet fungerer som et offer, når vi ser på de illokutionære handlinger; vi bliver tilbudt at betragte billedet og inviteres til at sammenstille ordet ”Konservative” med græssets konnotationer, og derved beskue en iscenesættelse af partiets idegrundlag. Billedets vinkler er sværere at vurdere ud fra de portrætterede participanter; ser vi eksempelvis græsset forfra, bagfra eller fra siden i den horisontale vinkel? Det har intet meningspotentiale. Vertikalt set kan man sige, at vi er på niveau med græsset, og det er interessant. Normalt ser vi græs i et fugleperspektiv, med mindre vi lægger os på det. Samtidig ses græsset i et nærbillede. Meningspotentialet for denne vinkel og framing kan være, at vi er ét med naturen, tæt på den i en slags symbiose. Endnu en konnotation der bliver lagt over på ordet ”Konservative”. Coverbilledets modality er temmelig lav. Græsset har mange detaljer, men i resten af billedet, er denne modalitetskategori temmelig lav. Baggrunden er hvid, og billedet har ingen dybde. Der er lav modality i forhold til colour differentiation, da der kun er tre farver: grå, hvid og grøn, men høj modality i forhold til colour modulation og saturation, da græsset ikke blot har en ren grøn farve men mange forskellige toner og nuancer. Billedets komposition er delt i to, hvor græsset er i bunden, og ”konservative” i midten. Ud fra Kress og Van Leeuwens teori om information value kan man sige, at billedet anvender en top-bottom eller ideal/real komposition, hvor græsset symboliserer det reelle eller det virkelige, og Konservative det mere abstrakte og ideelle. Den lysegrå farve på teksten gør, at den næsten forsvinder på den hvide baggrund, hvilket gør græsset til det mest saliente element. Typografifarven i det tidligere cover med ”nye tider – nye svar” var samme grønne farve som græsset, og der blev derved skabt et kompositionelt rhyme mellem de to elementer – noget der bevidst er fravalgt på det nye

Side 69 Charlotte Larsen Cover me up September 2012 Coverbilleder på Facebook

cover. Sammenlignes de to, er der betydeligt mere visuelt indhold og meningspotentiale i det tidligere coverbillede, og det er derfor interessant at Barfoed har valgt det statiske billede med begrænsede semiotiske ressourcer. Barfoed iscenesætter ikke sig selv på sit cover men det Konservative Folkeparti ved at trække på den række af konnotationer, som græsset skaber, som f.eks. natur/miljøbevidsthed, sundhed, positivitet med videre. Iscenesættelsen bliver derved meget vag, og det virker som om Barfoed blot bruger coveret til at tydeliggøre hvilket parti han tilhører. Barfoeds billede synes altså at udtrykke en ”partiet før manden” iscenesættelse. Coveret er meget statisk og tomt i forhold til de øvrige politikere og er sværere at analysere ud fra de samme kriterier. Dette betyder dog ikke, at coveret ikke udtrykker en stærk iscenesættelse. Den afviger bare fra de tendenser, der allerede nu er begyndt at manifestere sig omkring brugen af coverbilleder.

Side 70 Charlotte Larsen Cover me up September 2012 Coverbilleder på Facebook

6.0 Politikeres visuelle iscenesættelsestendenser

6.1 Politikeres coverbilledtendenser

Gennem en systemisk funktionel analyse af de fire coverbilleder er det muligt at observere en række tendenser i politikernes coverbilledbrug. I forhold til den eksperientielle metafunktion synes der at være en tendens til, at coverbilledet skal repræsentere politikeren selv som en væsentlig participant. I både Løkkes og Vestagers covere iscenesætter de sig begge som de to mest saliente participanter. Thorning er også en væsentlig participant i sit coverbillede, men nedtoner sin salience for at skabe ligevægt mellem sig selv og de andre participanter. Ser man på danske politikere generelt, er der på nuværende tidspunkt (august 2012) 113 af de 180 siddende folketingsmedlemmer, der har opdateret deres profil til det nye tidslinjedesign og derved åbnet for coverbilledfunktionen64. Af disse 113, hvoraf 64 har uploadet et cover, er der 15 covere - altså omkring en fjerdedel – hvor politikeren selv eller vedkommendes navn ikke er repræsenteret, men hvor coveret anvendes til at vise solnedgange, hundehvalpe eller sine børn, som Martin Geertsen og Rasmus Prehn. Størstedelen af politikerne anvender dog coveret til at iscenesætte sig selv, og i de fleste tilfælde i forhold til deres profession som politiker. En stor del af coverne repræsenterer derfor politikerne i interviewsituationer, på talerstole eller sammen med andre politikere, og udtrykker derved en iscenesættelse med fokus på professionalitet. Coverbilleder, hvori politikeren ikke selv er repræsenteret, synes at udtrykke en anden iscenesættelse, hvor der i stedet lægges vægt på personlighed og politikeren ’menneskeliggøres’. En mere personlig iscenesættelse er dog ikke ensbetydende med, at politikeren nødvendigvis ’fjumrer’ med iscenesættelsen eller med de sociale netværksmedier, men kan betyde, at vedkommende ønsker at skabe en mere nærværende, troværdig og ’nede-på-jorden’ iscenesættelse. Selvom politikere anvender Facebook med et brandingformål og primært bruger sitet til selvpromovering, er det ikke nødvendigvis den professionelle side, der behøves brandes på de sociale medier, der netop lægger op til en mere personlig og nærværende interaktion med vælgerne: ”[…] social networks […] simply aren’t broadcast media. They’re

64 Se bilag 17

Side 71 Charlotte Larsen Cover me up September 2012 Coverbilleder på Facebook

engagement media” (Kerpen 2011:14). Der er dog en tendens til, at størstedelen fokuserer på en professionel iscenesættelse. Der er derfor ligeledes en tendens til, at politikere er kulturelt kategoriseret i covere gennem påklædning for at iscenesætte sig som formelle, professionelle politikere. Løkke er f.eks. klædt i jakkesæt og Thorning i nederdel og jakke med stivede skuldre. Dette hænger sammen med den politiske agenda og ønsket om at fremstå professionel. Politikeres anvendelse af coveret, og Facebook generelt, har dog ikke den samme formalitet om sig som eksempelvis valgplakater eller tv-interviews, hvor de færreste kunne drømme om at lade sig interviewe i pyjamas. På Facebook, der er et langt mere uformelt og personligt medie, lader politikerne sig influere af mediets genrediskurs og uploader en lang række mere eller mindre private og personlige fotos. Eksempelvis optræder der i Samuelsens vægbilleder et foto af ham iført badebukser. Alligevel synes der at være en tendens til, at coverbilledet holdes i en mere formel tone, dog ikke nær så formelt som profilbilledet, hvor alle otte partilederes ligner en valgplakat til forveksling. Der er en tendens til at politikeres covere indeholder flere participanter, som politikeren iscenesætter sig ud fra og i forhold til. Tre af de fire analyserede covere anvender denne ressource. Løkkes coverbillede viser en flok børn, Thornings viser hendes regering, og Vestagers indeholder en ukendt, upersonlig participant. Der findes en lang række andre eksempler blandt de 64 folketingsmedlemmers covere, f.eks. iscenesætter Christian Friis Bach sig sammen med FNs generalsekretær Ban Ki-moon. I alle tilfælde, er de sekundære participanter med til at forme politikerens iscenesættelse, og virker som en uundværlig del af den. Af de 64 politikeres covere, er der kun 12, der udelukkende repræsenterer politikeren selv, hvilket er lige knap en femtedel. Dette kan skyldes, at brugen af flere participanter skaber dynamik og åbner for meningspotentialer, som at politikeren er udadvendt, aktiv, engageret, nærværende og ikke bare gemmer sig på et kontor, isoleret fra omverdenen. Det kan også være for at undgå, at coveret skal virke som en glorificeret fremstilling af dem selv og derved minde for meget om en valgplakat eller et profilbillede. Coveret kan realisere alle Kress og Van Leeuwens procestyper. Løkkes er et eksempel på den materielle proces, Thornings på den relationelle og Vestagers på den mentale. Tendensen er dog på nuværende tidspunkt, at de fleste vælger et cover, der iscenesætter dem i en relationel proces. 47 politikere optræder selv på deres covere og her er 27

Side 72 Charlotte Larsen Cover me up September 2012 Coverbilleder på Facebook

repræsenteret i en relationel proces – altså hele 57 %. Otte repræsenteres i en materiel proces, syv i en verbal, som f.eks. Marianne Jelved, der via kropssprog konnoterer, at hun taler, eller Sofie Carsten Nielsen, hvis mund er formet, som om at hun taler. Fem politikere repræsenteres i en mental proces, som om at de lytter. Denne udvikling er interessant, da den relationelle proces kan skabe konnotationer som passivitet og stilstand, og skabe en uenergisk atmosfære i modsætning til den materielle proces, hvis betydningspotentiale er aktivitet, dynamik og energi. Som analysen viste, fremstod Løkke via den materielle proces som langt mere aktiv, energisk og engageret med sine vælgere, end Thorning og hendes regering, der står passivt foran Amalienborg med armene ned langs siden. Herudover er der en klar tendens til, at coverbilledet indeholder en baggrund – en circumstance – frem for den hvide baggrund man typisk ser på profilbillederne. På Anders Fogh Rasmussens cover65 er billedets circumstances udskiftet med en hvid baggrund, der resulterer i utrolig lav modality i billedet og skader dets troværdighed. Foghs billede er tydeligvis manipuleret, og man er som beskuer ikke i tvivl om, at der ligger en stærk iscenesættelse og et klart budskab bag. Der er altså en tendens til, at iscenesættelsen i coveret er langt mere implicit og skjult end i andre brandingsmedier, og at coveret udtrykker en høj grad af modality. Barfoeds cover indeholder ligeledes ingen baggrund, men dette billede skiller sig ud fra resten af folketingets politikeres covere, da det som det eneste cover ikke er et foto men et grafisk design. I forhold til den interpersonelle metafunktion, er der en tendens til, at coveret realiserer en offer image-act og derfor ikke indeholder direkte øjenkontakt til beskueren, hvilket er en klar modsætning til profilbilledet, der hos stort set alle politikere, realiserer en demand image-act. Villy Søvndals og Johanne Schmidt-Nielsens profilbilleder realiserer en offer image-act, da de begge kigger væk fra beskueren66, og deres profilbilleder skiller sig således ud fra mængden. Ingen af de fire analyserede covere indeholder en demand image- act, og denne ressource er også sjælden på politikeres covere. Der er dog få eksempler, som f.eks. Christian Friis Bach, Benny Engelbrecht, Troels Lund Poulsen og Annette Vilhelmsen. Disse covere hører dog alle under kategorien ”det-ekstra-profilbillede”, der som beskrevet har mange træk tilfælles med det almindelige profilbillede. Der er altså tilsyneladende en tendens til, at coveret ikke skal fungere som en direkte henvendelse til

65 Se bilag 18 66 Se bilag 1, billede 5 og 6

Side 73 Charlotte Larsen Cover me up September 2012 Coverbilleder på Facebook

Facebookbrugeren, som profilbilledet, men i stedet fungere som en invitation til beskueren om at betragte politikeren og dennes iscenesættelse. I coveret kan politikeren eksperimentere med forskellige vinkler og forskellige distancer og skabe en enten større eller lavere grad af tilhørsforhold til andre Facebookbrugere. Brugen af vinkler og distance skaber nogle forventninger til, hvordan politikerens tilgang til interaktion og kommunikation med sine Facebook-followers generelt er, hvilket vil blive uddybet i afsnit 6.3. Derfor lader det til, at der er tænkt nøje over, hvilket billede der skabes af politikerne ud fra disse semiotiske ressourcer. Interessant nok, er alle otte politikeres profilbilleder nærbilleder, hvor beskueren kommer tæt på. Denne nærhed oversættes ikke direkte til coveret, hvor distancerne varierer fra supertotale til ultranærbilleder. Thorning portrætteres f.eks. i en total/supertotal distance, Løkke i en halvtotal og Vestager i et nærbillede. Pernille Rosenkrantz-Theis vises i et ultranærbillede, som den eneste i de 64 coverbilleder. Der er en tendens til, at de covere, der hører under kategorien ”det-ekstra- profilbillede”, som Vestagers, viser politikeren i et nærbillede og derved har endnu et træk tilfælles med profilbilledet. De fleste politikere afbildedes i halvtotale, halvnære og nære distancer, hvilket kan tyde på, at man ønsker at skabe nærhed med beskueren, men dog med en større distance end det er tilfældet i profilbilledet. I forhold til den kompositionelle metafunktion kan der eksperimenteres med forskellige kompositioner. Dog sætter coverets dimensioner nogle begrænsninger i forhold til anvendelsen af en top/bottom komposition, da coveret er flere gange bredere end det er højt, og det gør det svært at skabe en decideret top/bottom information value. Der er et væld af eksempler på både left/right og centre/margin kompositioner i politikeres coverbilleder, men også en række covere, der ikke tilsyneladende inviterer til en af de fire læsninger, som Kress og Van Leeuwen opstiller (left/right, top/bottom, centre/margin, triptych) (Kress & Van Leeuwen 2006). Dette tyder på, at Kress og Van Leeuwens beskrivelse af kompositioner måske ikke er udtømmende. I afsnittet om information value, beskriver de udelukkende eksempler, hvor en af de nævnte kompositioner er eksplicit, tydelig og så åbenlys, at man ikke kan fejltolke den. De bruger dog ingen tid på at forklare, hvordan man som beskuer forholder sig til kompositioner, der ikke tydeligt lægger op til en af de nævnte læsninger. De færreste coverbilleder er så eksplicitte i deres kompositionstyper, som eksempelvis reklamer oftest er, og det kan skyldes, at man ikke

Side 74 Charlotte Larsen Cover me up September 2012 Coverbilleder på Facebook

ønsker at coveret skal fremstå som stiliseret og opstillet, men som et øjebliksbillede der skaber en mere autentisk og pålidelig iscenesættelse. Selvom coverbilledet kun har eksisteret i knap ni måneder, er der allerede nu en række tydelige tendenser, der manifesterer sig. Coveret er dog endnu ikke en visuel billedgenre med klare normer, som profilbilledet er det (Hum et al 2011), men der synes alligevel allerede at være nogle klare tendenser, der dikterer hvordan man som politiker iscenesætter sig.

6.2 Politikernes coverbilledkategorier

Selvom Thornings, Løkkes, Vestagers og Barfoeds covere anvender mange af de samme semiotiske ressourcer, er de meget forskellige, og dette skyldes at de udtrykker forskellige iscenesættelsesdiskurser, da alle fire covere falder indenfor hver sin coverbilledkategori, og derved er fundamentalt forskellige. Thornings cover passer ind i kategorien ”tilhørsforhold”. Hun illustrerer visuelt i sit cover, at hun ser sig selv som en integreret del af regeringen. Løkkes cover, hvor han viser et udsnit af sin professionelle hverdag og iscenesætter sig som en aktiv politiker, er et eksempel på coverbilledkategorien ”se-mig”. Vestagers cover, der viser hende i et nærbillede, hører under kategorien ”det-ekstra-profilbillede”. Sidst er Barfoeds cover et eksempel på kategorien ”det-maleriske-udtryk”, men kan dog samtidig siges at realisere tilhørsforholdskategorien, da der skabes et bånd mellem Barfoed og Det Konservative Folkeparti – og derved viser hans tilknytning til partiet. De fire politikeres covere er således eksempler på hver sin coverbilledkategori. Hver kategori udtrykker forskellige iscenesættelsesdiskurser, hvor der lægges vægt på forskellige dele af politikerens identitet, eksempelvis sit virke som politiker eller sin tilknytningen til en gruppe. Der kan være flere årsager til, at den givne diskurs er valgt. Thorning kan eksempelvis have valgt at vise sit tilhørsforhold, for at vise at fællesskab for hende er vigtigere end individualitet – konnotationer som mange får når de tænker på Socialdemokratiet. Løkke, på den anden side, kan have valgt sit ud fra de modsatte konnotationer, og trækker på sin individualitet. Umiddelbart synes politikeres brug af coverbilleder at falde indenfor de samme diskurser, som man ser hos almindelige Facebookbrugere, men dette er dog ikke nødvendigvis

Side 75 Charlotte Larsen Cover me up September 2012 Coverbilleder på Facebook

tilfældet. De seks coverbilledkategorier67, der kan identificeres hos almindelige Facebookbrugere ser anderledes ud hos politikere, der har et andet formål med at anvende sitet. Af de 64 folketingsmedlemmer, som har uploaded et cover, er ”se-mig” kategorien den mest repræsenterede coverbilledkategori, da hele 53 % af alle covere hører herunder. ”Se- mig” kategorien er dog en smule anderledes hos politikere end hos private, da det ikke nødvendigvis er gennem hobbyer eller vilde oplevelser (som skydiving eller et maraton), at de iscenesætter sig, men gennem deres position og virke som politiker, og de viser, hvad de laver som en del af deres embede. Coveret kan f.eks. vise politikeren ude blandt sine vælgere; i en interviewsituation; på Christiansborg; eller en anden handling eller situation, der sætter fokus på professionaliteten. Denne form for politisk iscenesættelse (hvor der er fokus på professionalitet), er blevet det forventede, når man støder på en politikers profil. Derfor virker det iøjefaldende så snart en politiker ikke lever op til forventningen, men nærmere bruger Facebook som en privatperson. Thornings, Løkkes, Vestagers og Barfoeds covere lever alle op til den forventede professionelle diskurs, men der er flere eksempler på Christiansborgpolitikere, hvor coveret ikke opfylder forventningen. Eksempelvis hører Martin Geertsens cover, hvor han viser sine to døtre, under kategorien ”se-mig” men stritter i forhold til den forventning Facebookbrugere har til en politikers ”se-mig” diskurs. Kigger man nærmere på hans Facebookbrug, kan man dog se, at han balancerer mellem en professionel og en privat brug af sitet. Profilen er ikke en offentlig politikerside, men en almindelig Facebookprofil. Geertsen har derfor ikke ”synes-godt-om-tilkendegivelser” men en venneliste. Hans statusopdateringer har ofte politisk karakter, da han kommenterer på aktuelle situationer, men ligeså ofte er opdateringerne af mere privat karakter, når han eksempelvis brokker sig over vejret eller kommenterer på Tour de France. Geertsens coverbilledbrug stemmer altså overens med hans generelle Facebookbrug, på trods af at coverbilledet falder udenfor forventningerne til en politikers profil. Kategorien ”det-maleriske-udtryk” er den næstmest repræsenterede blandt politikere, hvor knap en fjerdedel, 23 % af coverne, hører til. Denne kategori minder på mange måder om almindelige Facebookbrugeres coverbrug, da politikernes formål her også synes at være at skabe en stemning eller en række associationer, der håbes overført til resten af profilen.

67 ”Det-ekstra-profilbillede”, ”se-mig”, ”tilhørsforhold”, ”humorkategorien”, ”det-maleriske-udtryk” eller ”det-manglende-cover”.

Side 76 Charlotte Larsen Cover me up September 2012 Coverbilleder på Facebook

Størstedelen gør det dog med et politisk brandingsøjemed og viser f.eks. ordet ”Konservative” som Barfoed, sit navn som Fatma Øktem, et stemningsbillede fra Folketinget, som Karina Lorentzen Dehnhardt, eller folketingets logo, som Edmund Joensen. Også Villum Christensen anvender denne coverbilledkategori og viser en forsamling mennesker, der alle rækker et blåt skilt op med ordet ”JA”. Nogle har dog uploadet covere i denne kategori, der minder mere om den almindelige Facebookbrugers brug. Eksempelvis har Karina Adsbøl uploadet et billede af en skov, Anni Matthiesen har valgt et billede af en fold med heste, og Inger Støjbergs cover viser en hundehvalp. Denne anvendelse af coveret synes at stride imod Facebookbrugerens forventning, og kan potentielt skade politikerens anvendelse af sitet. Hvis en bruger eksempelvis gerne vil like Inger Støjberg, for at følge med i hendes opdateringer, og søger efter hende, kan brugeren blive i tvivl om, hvorvidt det er den ’rigtige’ Støjberg han eller hun har fundet. Selvom profilen er oprettet som en politiker-side, kan brugeren ved første øjekast tro, at det er en privatpersons. Hundehvalpen strider imod den forventning, der allerede nu er opstået til hvordan politikere iscenesætter sig i coveret. 12 % af de 64 covere falder under tilhørsforholdskategorien, som Thornings, hvor politikeren iscenesætter sig som en del af en gruppe. Tendensen til brugen af denne kategori er ligeledes, at politikeren selv er repræsenteret som en væsentlig del af gruppen, og brugen afviger derfor fra de almindelige Facebookbrugeres, hvor brugeren ikke nødvendigvis behøver være en participant. Interessant nok udgør venstreorienterede politikeres covere størstedelen af eksemplerne i denne kategori, som viser at de lægger vægt på fællesskab68. De sidste 11 % af de 64 covere, hører under kategorien ”det-ekstra-profilbilledet”, hvor politikeren bruger coveret til at vise et billede af sig selv, der har de samme karakteristika som et profilbillede. Denne kategori kan se ud til at være den ’sikre’ iscenesættelseskategori for politikere, hvor det for privatpersoner er ”det-maleriske- udtryk”, hvor de ikke behøver iscenesætte sig selv. Profilbilledet er en genkendelig genre, hvor der er en række klare tendenser, der dikterer hvordan det skal sammensættes, og hvilken iscenesættelse der afstedkommes. Her skal politikeren ikke nødvendigvis tage stilling til, hvilken situation han ønsker at sætte fokus på, eller hvilken gruppe, han eller hun synes at være en del af. Coveret er en ny visuel genre, der stadig er i den tidlige fase,

68 Se f.eks. bilag 9

Side 77 Charlotte Larsen Cover me up September 2012 Coverbilleder på Facebook

hvor der endnu ikke er nogen klare formulerede retningslinjer for brugen eller forventninger til indholdet. At bruge coveret som et ekstra profilbillede og derved overføre konnotationer fra det ene til det andet, kan umiddelbart virke som den sikre udvej for dem, der gerne vil udnytte pladsen og være med fremme. Dette er dog langt fra tilfældet. Alt efter hvilken proces politikeren afbildes i, hvor mange participanter og i hvilken circumstance, hvilken angle, distance, og hvilken type gaze, vil billedet få en række meningspotentialer, der altid vil skabe en iscenesættelse. Ingen af kategorierne udgør en neutral iscenesættelse, og ingen af kategorierne er mere sikre end andre, men det kan give politikeren en form for tryghed at arbejde med en billedgenre, der er genkendelig fra andre sammenhænge. Humorkategorien, der er den sidste af de coverbilledkategorier identificeret i afsnit 4.3, er således den eneste kategori, der ikke umiddelbart anvendes af danske politikere. Dette kan skyldes, at humor ofte er temmelig subjektiv. Det kan være svært, at iscenesætte sig gennem humor, da ikke alle beskuere nødvendigvis vil opdage eller forstå humoren, og andre måske ikke kan se det humoristiske i et givent billede. Flere af politikerne anvender humor i statusopdateringer og vægbilleder på Facebook. Især Søvndal uploader ofte små humoristiske karikaturtegninger fra f.eks. Ekstra Bladet af forskellige danske politikere. Han er også stødt på et skilt med gadenavnet ”Grummeløkkevej”, som han har uploadet til sin væg, inklusiv en lille kommentar med henvisning til Løkke. Dette er også et eksempel på humor. Humor anvendes imidlertid ikke i covere. Faren ved at anvende humor som et led i sin iscenesættelse er, at politikeren kan risikere at miste dele af sit face over for en beskuer, der misforstår eller ikke opfatter det på den intenderede måde, eller som i stedet bliver irriteret eller føler, at billedet er grænseoverskridende. Man kan altså tale om en privat og en professionel brug af coverbilleder på Facebook, på samme måde som Nadja Pass viste, at der er stor forskel på politikeres og privatpersoners brug af statusopdateringer (Pass 2008). Politikernes brug af coverbilleder afviger fra den private brug, da ikke alle coverbilledkategorier realiseres i samme omfang og med de samme semiotiske ressourcer, og nogle coverkategorier undgås af politikere. Samtidig er der en tendens til, at politikere anvender en iscenesættelsesdiskurs, der fokuserer på professionalitet, og i de covere, hvor denne forventning ikke mødes, risikerer politikeren at miste dele af sit face og den branding, han eller hun i øvrigt forsøger at skabe på sitet.

Side 78 Charlotte Larsen Cover me up September 2012 Coverbilleder på Facebook

”Det-manglende-cover” er dog uden tvivl den mest almindelige coverbilledkategori blandt de danske politikere på Facebook. Af de 113 folketingspolitikere, der har valgt den nye tidslinjeprofil, har næsten halvdelen (43 %) fravalgt (eller endnu ikke uploadet) et coverbillede69. Et manglende cover fylder dog meget på profilsiden, da det store tomrum, hvor coveret ellers skal være, hele tiden gør opmærksom på at noget mangler. På de seks måneder arbejdet og researchen med dette speciale har stået på, er der sket overvældende meget med ikke blot politikernes, men også de almindelige Facebookbrugeres coverbilledbrug. Langt flere brugere har skiftet til den nye tidslinjeprofil (62 % af folketingets politikere har tidslinjeprofilen), og en stor del af dem har uploadet coverbilleder. I løbet af bare seks måneder, er man som Facebookbruger blevet så vant til coverets opmærksomhedskrævende tilstedevær i toppen af profilerne, at man kan blive næsten skuffet og ærgre sig over profiler uden coverbilleder. Samtidig lægger det også et pres på Facebookbrugeren: når flere og flere af vennerne (eller konkurrenterne for politikerens vedkommende) uploader covere, stiger presset til selv at gøre det. Selv et manglende coverbillede er en stærk iscenesættelse, uden at det måske er tiltænkt: profilen mangler sit tema, sit blikfang og virker kedelig, inaktiv og tom, hvilket påvirker måden hvorpå resten af profilen tolkes.

6.3 Den multimodale iscenesættelse

Ingen kommunikation kan ses isoleret fra dets kontekst, eller fra andre kommunikative modi, som Machin pointerer: ”A purely linguistic, or monomodal, analysis will, therefore, miss much of how texts create meaning” (Machin 2009:181). Van Der Heide, D’Angelo & Schumaker (2012) har foretaget et studie af hvordan den visuelle og den verbale mode spiller sammen og konkurrerer om opmærksomhed i enhver selviscenesættelse på Facebook, og skriver:

”On one hand, by virtue of their unambiguous nature, people judging a target individual may put more weight on direct, verbal self-disclosures. However, it is also possible that visual cues may be more memorable and influence impressions more strongly than a person’s verbal self-disclosures” (Van Der Heide, D’Angelo & Schmaker 2012:99).

Ifølge Van Der Heide et al kan den verbale mode have mest indflydelse på en selviscenesættelse, fordi tekst er mere præcist og lettere at tolke end billeder. Dog kan tekst

69 Se bilag 17

Side 79 Charlotte Larsen Cover me up September 2012 Coverbilleder på Facebook

også være sværere at anvende (og tolke) i en selviscenesættelse, som de illustrerer med ’udadvendthed’ som eksempel; det virker måske bedre at vise, at man er udadvendt gennem billeder og tags end ved at skrive det med ord. Samtidig kan den visuelle mode have mest indflydelse på iscenesættelsen, da beskueren hurtigere kan forme et førstehåndsindtryk (Ibid:100). De konkluderer, at i nogle former for selviscenesættelser vægtes den verbale mode højest, mens den visuelle mode vægtes højest i andre former – alt afhængigt af, hvad iscenesætteren ønsker at udtrykke. Dette går i spænd med diskussionen i afsnit 3.5 hvor det blev fastslået, at den verbale og visuelle mode er to vidt forskellige modi, der anvender forskellige semiotiske ressourcer og derved kommunikerer forskelligartede betydningspotentialer. Billeder og tekst kan ikke oversætte hinanden (Unsworth & Cléirigh 2009). Tekst læses lineært, hvorimod billeder er polysemiske og læses ad flere omgange. Kress og Van Leeuwen lægger vægt på, at tekst og billeder kan akkompagnere hinanden i en multimodal kommunikationshandling, hvor begge bidrager med hvert sit betydningslag (Kress & Van Leeuwen 2006). Men det er ikke kun den verbale mode, der spiller ind i iscenesættelsen. Alt hvad der sker på den pågældende Facebookprofil – alt hvad der postes, skrives, vises, det generelle aktivitetsniveau – har en effekt. Den generelle Facebookbrug er med til at forme, hvordan en beskuer tolker coveret, og omvendt vil coveret have en effekt på, hvordan resten af Facebookprofilen læses. Coveret indgår i en slags kommunikationssymbiose med politikerens generelle Facebookbrug, og skaber den reelle Facebookiscenesættelse. Ved at foretage en systemisk funktionel visuel analyse af politikernes covere åbnes der for fremtidige videre undersøgelser og analyser, og det er muligt på sigt at udvide dette speciale til også at inkludere andre modi – som eksempelvis den verbale. Den systemisk funktionelle metode kan anvendes til at analysere flere forskellige kommunikative modi og gøre dem sammenlignelige. Eksempelvis kan man i en verbal eksperientiel analyse se på, hvor ofte Løkke anvender verber, der udgør materielle processer i sine statusopdateringer og holde det op mod hans cover og generelle Facebookaktivitet. Man kan lave en interpersonel verbal analyse af Thornings brug af modalverber og ord der signalerer hierarki, til at holde op mod den visuelle iscenesættelse i coveret og lede efter sammenhænge eller modsætninger. Der kan analyseres på Vestagers brug af personlige pronominer, og på hvorvidt hendes sproghandlinger udgør offer eller demand acts og

Side 80 Charlotte Larsen Cover me up September 2012 Coverbilleder på Facebook

ligeledes sammenligne med den visuelle analyse. Ved at foretage disse analyser kan man konvertere analysen fra en mono- til en multimodal analyse af Facebookiscenesættelse. Der er her et stort potentiale for videre forskning på baggrund af valget af den systemisk funktionelle metode. Jeg giver en kort diskussion af det multimodale potentiale i coverbillediscenesættelserne ud fra politikernes generelle aktivitetsniveau på Facebook, som beskrevet i afsnit 4.5. Løkkes cover, hvori han iscenesætter sig som en aktiv, udadvendt politiker, stemmer overens med hans generelle Facebookbrug. Som afsnit 4.5 viste er Løkke en særdeles aktiv Facebookbruger, der ofte poster statusopdateringer og engagerer sig med sine Facebook- followers, og hans profil fik i analysen titlen som den profil, med det højeste aktivitetsniveau i den observerede uge. Løkkes generelle aktivitetsniveau er ligeledes højt, og hans tilstedevær er stabilt, som hans antal af ”taler-om-dette” viser70. Denne vægtning af aktivitet og engagement med sine Facebook-followers iscenesættes også visuelt ved at vælge et cover, hvor han er engageret i en materiel proces, og derved fremstiller han sig som aktiv og energisk, samt ved at vise en situation, hvor der er transaction mellem ham og en anden participant. Løkke balancerer mellem en professionel og en mere privat og personlig brug af Facebook. Han virker nærværende, fordi han interagerer med sine followers og viser en mere personlig side af sig selv, og selvom de fleste opdateringer og vægbilleder har politiske budskaber og overtoner, dukker der af og til en statusopdatering eller et vægbillede frem af mere privat karakter, (f.eks. har han uploadet et billede af sin hundehvalp). Denne balance mellem en formel og mere uformel Facebookbrug, kommer også til udtryk via coveret, hvor han som beskrevet løsner op for det professionelle udtryk ved at smile, grine og ’lege’ med børnene, men understreger det politiske formål i legen, ved at være iført jakkesæt. Denne form for distanceret involvering kommer også til udtryk via hans brug af den semiotiske ressource distance, hvor vi ser ham i et halvtotalt udsnit. Løkkes generelle Facebookbrug stemmer altså overens med hans visuelle iscenesættelse i coveret, og Facebookbrugeren får opfyldt de forventninger, som coveret skaber, til tilstedeværet; at han er aktiv, engageret og nærværende. Det lader til, at Løkke har tænkt over en overordnet iscenesættelsesstrategi.

70 Se bilag 13.

Side 81 Charlotte Larsen Cover me up September 2012 Coverbilleder på Facebook

Thorning er en knap så aktiv bruger som Løkke, da hendes brug af statusopdateringer er begrænset, hvilket får hendes profil til at virke mere eller mindre inaktiv i perioder. Som hendes ”taler-om-dette” tal viser, varierer Thornings brug meget71. Dette forstærker den inaktive proces i hendes cover, hvor hun (og resten af participanterne) fremstilles i en relationel proces, som udtrykker en form for passivitet og stilstand. Den aktivitet, der forekommer på Thornings profil, er som oftest vægbeskeder og kommentarer fra andre Facebookbrugere, og Thornings interaktion med sine Facebook-followers er særdeles begrænset. Hun holder en professionel distance – både med hensyn til indholdet af sine statusopdateringer, men også i sin interaktion med sine followers, der nærmest er ikke- eksisterende. Herved forstærkes den mening, der skabes via den interpersonelle metafunktion; coveret viser en offer image-act, hvor beskueren blot kan observere hende uden at interagere med hende; coveret viser gruppen i et total/supertotal perspektiv, hvilket forstærker følelsen af afstand, distance og fremmedgørelse. Allerede i coveret gøres Facebookbrugeren opmærksom på den manglende aktivitet, interaktivitet og inddragelse. Det lyder umiddelbart negativt i forhold til alle de positive ord om Løkke, men fordi Thornings iscenesættelse er konsekvent hele vejen igennem, ved brugeren (om end ubevidst), hvad han eller hun kan forvente. Og den generelle aktivitet lever op til de forventninger, der skabes i coveret. I et multimodalt perspektiv er det interessant, at Thorning vælger et billede af sig selv og sin regering og derved tydeligt iscenesætter sig som en del af Danmarks ledere, når hun samtidig, lige under coveret, skriver: ”Denne profil fører jeg ikke som statsminister. Henvendelser til mig som minister eller til mit ministerium om f.eks. konkrete sager skal rettes til [email protected]”. Tekst og billede synes at pege i modstridende retninger, og iscenesættelsen virker inkonsekvent. Hun iscenesætter sig ikke nødvendigvis som statsminister i billedet, som brugen af framing, salience og information value viste, men hun iscenesætter sig som en del af regeringsgruppen – altså landets ministre og sit ministerium.Hun skriver, at Facebookbrugere ikke skal henvende sig til hende om konkrete sager, men alligevel skriver hun af og til statusopdateringer om aktuelle (og konkrete) sager, som hendes followers kommenterer på. Der er noget, i Thornings iscenesættelse, der ikke rigtig lykkes, og en del af den går herved tabt. Forankringen mellem tekst og billede (som Barthes beskrev) er ikke konsekvent og sammenhængende. Formålet med teksten er

71 Ibid.

Side 82 Charlotte Larsen Cover me up September 2012 Coverbilleder på Facebook

dog formentligt at fortælle, at brugerne ikke kan forvente respons på Facebook, hvis de gerne vil diskutere konkrete sager med Thorning. I stedet er vedlagt et link til en mailadresse, hvor der vil blive svaret. Tekstens formål kan derfor være indirekte at fortælle brugeren, at Thorning ikke anvender Facebook til dialog med sine vælgere, men som et brandingrum baseret på envejskommunikation. I sådan et tilfælde vil der være en større grad af sammenhæng mellem tekst og billede, der således begge peger i retningen af inaktivitet og manglende interaktion. Formuleringen er dog ikke klar, og hun risikerer altså her at miste noget af sin iscenesættelse og sit face, da der kan synes inkonsistens mellem de to modi. Vestagers coverbillede og generelle Facebookbrug stemmer overens på en række punkter og skaber en sammenhængende iscenesættelse. Vestager er aktiv, skriver ofte statusopdateringer og poster mange vægbilleder, der viser hendes personlige oplevelser, hendes point of view. Hun balancerer mellem et professionelt og privat/personligt udtryk ved at give sit syn på politiske emner, og Facebookbrugeren kommer derved tæt på hendes dagligdag. Dette udtrykkes ligeledes i hendes visuelle iscenesættelse i coveret gennem den interpersonelle metafunktion, hvor hun vises i et nærbillede. Beskueren kommer tæt på hende visuelt og overfører disse konnotationer til resten af profilen. Hendes iscenesættelse er mere inddragende og uformel (det er ikke så stift i udtrykket som f.eks. Thornings), og dette styrker følelsen af personlighed og nærvær. Der er dog også nogle elementer, der ikke stemmer overens, og hvor iscenesættelsen bliver inkonsekvent. I coveret viser hun, gennem gaze, en mental proces og transaction med en participant, at hun er engageret, lyttende, fokuseret og opmærksom. Dette stemmer imidlertid ikke helt overens med den generelle Facebookbrug. Coveret giver beskueren forventningen af, at der vil være interaktion og engagement på profilen, men Vestager interagerer kun af og til med sine Facebookfollowers. Hun får mange kommentarer og likes, men giver ikke meget feedback. Af og til får hun mere personlige henvendelser i form af vægbeskeder, men selv på de mere direkte henvendelser, er det sjældent Facebookbrugerne får et svar. Dette er modstridende hendes iscenesættelse, og kan skade hendes face. Barfoed bruger sit cover til at iscenesætte sig i forhold til de værdier og konnotationer, der ligger bag Det Konservative Folkeparti. Barfoeds generelle aktivitetsniveau på Facebook

Side 83 Charlotte Larsen Cover me up September 2012 Coverbilleder på Facebook

virker beskedent, som de lave ”taler-om-dette” tal afslører72. Han skriver statusopdateringer en gang imellem og skaber en smule diskussion mellem Facebookbrugerne. Han kommenterer ikke selv på andre brugeres kommentarer, og interaktionsniveauet er ligeledes lavt. Hans generelle iscenesættelse viser udelukkende den professionelle side af Barfoeds identitet, da alle statusopdateringer, links og vægbilleder har politisk tema og tone. Barfoeds visuelle iscenesættelse virker statisk, mangler dynamik og energi, og virker lidt kedelig i forhold til de andre politikeres, da der ingen participanter og aktivitet er, og der skabes ikke noget forhold mellem ham og beskueren. På den anden side, lever Barfoeds generelle Facebookbrug op til de forventninger, som coveret giver: han skaber ikke forventningen om, at han er aktiv og engageret (som Løkke), han lover ikke interaktivitet (som Vestager) og skaber ikke nærhed og et imaginært forhold til beskueren. Han skaber imidlertid forventningen om, at profilen føres i politisk øjemed, da ordet ”Konservative” indgår. Kjærsgaards cover forestiller en samling mennesker (i et mørkt og temmelig dunkelt lokale) med øjnene rettet mod en storskærm, hvor der vises to mænd på en talerstol, højst sandsynligt politikere. Kjærsgaards profession som politiker skaber den kontekst, der får beskueren til at gætte på, at der er tale om en politisk forsamling og to politikere på storskærmen. Der er dog ingen eksplicitte cues, der peger i den retning. Billedet skaber derfor forvirring – hvad er det overhovedet vi ser? Der er ingen tekstlig forankring, der kan pege i retning af en specifik begivenhed, og billedet giver ingen hints til, hvordan det skal læses. Kjærsgaards iscenesættelse er derfor vag og upræcis, og man bliver som beskuer i tvivl om, hvad det er hun prøver at fortælle – hvis hun da prøver at fortælle noget. Det kunne se ud som om at Kjærsgaard har følt sig presset til at uploade et cover og derfor blot har valgt det første og det bedste. Hun er ikke selv repræsenteret, og det bliver derved ikke en iscenesættelse af hende selv. Billedet er et eksempel på kategorien ”det-maleriske- udtryk”, og dets participanter er repræsenteret i en mental eller relationel proces og udstråler derved passivitet og stilstand. Dette stemmer overens med Kjærsgaards aktivitetsniveau på Facebook, der er meget begrænset. Søvndal, Samuelsen og Johanne Schmidt-Nielsen mangler alle tre coverbilleder. Søvndal er relativt passiv på Facebook. Han har mange followers, men bruger generelt ikke Facebook

72 Se bilag 13.

Side 84 Charlotte Larsen Cover me up September 2012 Coverbilleder på Facebook

til at interagere med dem, hvilket forklarer hans lave ”taler-om-dette” tal73. Hans statusopdateringer er som oftest et link til en artikel eller andet, som han bruger til at sætte en debat i gang, og hans profil får derfor nærmere karakter af et nyhedsmedie eller en blog. Den begrænsede aktivitet, kombineret med et manglende coverbillede, gør, at profilen udtrykker stilstand. Den virker statisk, stillestående og passiv, uden nødvendigvis at være det – men det manglende coverbillede får profilen til at se tom ud, som om at ’noget’ mangler. Det samme gælder for Samuelsens profil på trods af, at han er en aktiv Facebookbruger, med et stabilt tilstedevær74, som anvender Facebook til at vise både en professionel, men også meget personlig side af sig selv. Samuelsen har mange billeder i sit album der både inkluderer et billede af sin søn som student; sin anden søn på arbejde i Super Brugsen; stearinlys i vinduet i anledningen af 4. maj; sig selv der slår græs; samt flere point of view shorts fra Christiansborg. Selvom Samuelsen ofte uploader billeder til sin væg, har han intet cover. Ulempen ved det nye tidslinjedesign er, at coveret, profilbillede og fotoalbummene fylder hele skærmbilledet. For at se resten af væggen, og altså aktivitetsniveauet, er det nødvendigt at scrolle. Førstehåndsindtrykket på en profil uden cover bliver derved, at profilen er kedelig, inaktiv og ikke mindst tom. Især for Johanne Schmidt-Nielsen, der er en yderst aktiv Facebookbruger75, som bruger meget energi på at svare sine followers og være nærværende, virker det besynderligt, at hun ikke udnytter coverbilledpladsen til at udtrykke den aktivitet og det engagement, der ligger bag profilen. Særligt når man tænker på, at partiledernes absolutte lavscorer af ”synes-godt- om-tilkendegivelser” og ”taler-om-dette”, Barfoed, har inkorporeret coverbilledet som en del af sin profil, med hvad der virker som en velovervejet iscenesættelsesstrategi bag. Coveret giver altså et unikt potentiale for selviscenesættelse, men skaber også nogle nye udfordringer. Det kan være problematisk at iscenesætte sig som aktiv, engageret eller i en bestemt rolle, hvis den generelle Facebookbrug virker modstridende den visuelle iscenesættelse. Ligeledes, er det problematisk at vælge et billede, der virker passivt og distancerende, hvis den generelle brug er aktiv og imødekommende. De betydninger og meninger, en bruger læser i coveret, vil automatisk blive overført til resten af profilen og vice versa, og det kan derfor skabe store problemer for iscenesættelsen, hvis

73 Se bilag 13. 74 Se bilag 13. 75 Ibid.

Side 85 Charlotte Larsen Cover me up September 2012 Coverbilleder på Facebook

brugeren/beskueren ikke mødes af en ensartet og konsekvent iscenesættelse. Coveret kan derfor både styrke politikerens iscenesættelse på Facebook, men ligeså let svække den. Coveret har et stort potentiale for visuel iscenesættelse på Facebook, men indeholder ligeledes en række begrænsninger, som politikeren må forsøge at undvige. Fordi det påvirker resten af profilen og har en betydelig indflydelse på den generelle iscenesættelse, bør coveret indgå i en velovervejet, overordnet iscenesættelsesstrategi, hvor alle udtryk peger mod en ensartet iscenesættelse. Nogen vil måske beskylde politikerne for at ’fjumre’ med deres coverbillediscenesættelser og deres Facebookprofiler, men som de foregående afsnit viser, indeholder de fire analyserede covere nogle stærke og tilsyneladende meget velovervejede iscenesættelser, der stemmer mere eller mindre overens med den overordnede Facebookbrug og -strategi. Dette tyder på, at der ligger nogle strategiske valg bag, og ikke bare en tilfældig tilgang til den visuelle iscenesættelse.

Side 86 Charlotte Larsen Cover me up September 2012 Coverbilleder på Facebook

7.0 Konklusion

I december 2011 lancerede Facebook et nyt profildesign og tilføjede coverbilledfunktionen, der øgede sitets potentiale for visuel iscenesættelse betragteligt. Specialet har undersøgt, hvorledes dette potentiale udnyttes af danske politikere gennem en systemisk funktionel visuel analyse (Kress & Van Leeuwen 2006) af Thornings, Løkkes, Vestagers og Barfoeds covere og fundet frem til en række tendenser i politikeres coverbrug. En række mindre empiriske undersøgelser er udført og inddraget, bl.a. en observation af politikernes aktivitetsniveau i en tilfældig uge og en kategorisering af coverbilledbrugen hos de 113 folketingsmedlemmer, som har opdateret til tidslinjedesignet76, og har derved inddraget en lang række politikere perifert77. Analysen af Facebook viste, at det er et oplagt medie til iscenesættelse for politikere. Sitet er lettilgængeligt, let anvendeligt og har uanede muligheder for branding, da det ikke henvender sig til en bestemt demografisk målgruppe eller niche interesse (Brügger 2009). Desuden er en stor del af vælgerne tilstede (51,6 % af den danske befolkning)78. Politikere har mulighed for at komme tæt på den enkelte vælger (Kerpen 2011), omkostningerne er lave (Aparaschivei 2011), og han/hun kan her opnå større kontrol over iscenesættelsen (Goffman 1959) frem for i f.eks. tv eller aviser, da der ikke er noget filter mellem politikeren og vælgeren79. Det kan diskuteres hvorvidt man kan tale om reel identitetskonstruktion på Facebook på samme måde, som man kan på asynkrone, anonyme websites, hvor brugeren selv definerer sin scene (Cheung 2004). På Facebook er kommunikationen ikke asynkron i samme grad, sitet er forankret i virkeligheden så det er svært at forholde sig anonym, og brugeren kan ikke selv definere sin scene, men må følge sitets stramme design80. I stedet kan man tale om iscenesættelse, da brugeren forsøger at promovere (eller brande) sig i sit netværk. Coveret bløder imidlertid Facebooks stramme design op, og gør det muligt at personificere sin profil og gøre den unik. Coveret er relativt stort, er i øjenfaldende og fungerer som et tema for profilen. Coverets størrelse sætter dog nogle begrænsninger, da det er langt bredere, end det er højt.

76 Se bilag 17 77 Beskrevet yderligere i afsnit 2.2 78 www.checkfacebook.com 79 Uddybes i afsnit 4.4 80 Uddybes i afsnit 4.2

Side 87 Charlotte Larsen Cover me up September 2012 Coverbilleder på Facebook

Selvom de fire politikere anvender mange af de samme semiotiske ressourcer, er deres iscenesættelser meget forskellige. Analysen af de fire covere, og deres plads i en multimodal iscenesættelse, viste, at Thorning iscenesætter sig som en del af et større fællesskab, ved at vise mange participanter, der gennem framing og categorization fremstår som en gruppe. Hun iscenesætter sig ikke som statsminister, da hun ikke er den mest saliente participant, og gennem en række semiotiske ressourcer skabes indtrykket af ligeværd. Thorning fremstår som passiv (gennem en relationel proces) og som distanceret (via en supertotal distance). Thornings visuelle iscenesættelse stemmer overens med hendes generelle Facebookaktivitet, der er karakteriseret ved inaktivitet, manglende interaktion og en ren professionel tone. Løkke iscenesættes som aktiv, (gennem en materiel proces), og udadvendt, (ved at vise transaction mellem ham og en anden participant). Coveret udtrykker en uformel atmosfære, da Løkke ’leger’ med børnene, giver et high-five, smiler og griner, men der holdes dog fast i en professionel tone (da han er kulturelt kategoriseret gennem sit jakkesæt). Løkke holder en distance til beskueren ved at anvende en halvtotal billedbeskæring og ved at fremstå i profil. Denne iscenesættelse stemmer overens med den generelle Facebookaktivitet, da Løkke er meget aktiv, interagerer med sine followers og balancerer mellem en privat og en professionel tone. Vestager iscenesætter sig som personlig og nærværende, gennem transaction med en anden participant og gennem en mental proces, hvor hun viser at hun er midt i en samtale. Gennem brug af fokus viser hun, at hun ignorerer kaosset bag sig og er dybt fokuseret på samtalen. Hun vises i et nærbillede, beskueren inddrages, og der lægges op til interaktivitet. Denne iscenesættelse stemmer delvist overens med den generelle Facebookbrug. Vestager interagerer ikke meget med sine followers, men viser dog en personlig vinkel. Barfoed iscenesætter sig ud fra de konnotationer, der skabes omkring hans parti, og udtrykker en slags ”partiet før manden” diskurs. Coveret, der blot viser ordet ”Konservative” og noget græs, virker inaktivt og tomt, da der hverken er menneskelige participanter, processer eller gaze. Det er interessant at Barfoed ikke holdt fast i sit tidligere cover, der udtrykte dynamik og progression81. Coveret lever dog op til hans generelle Facebookaktivitet, der er temmelig begrænset.

81 Se bilag 16

Side 88 Charlotte Larsen Cover me up September 2012 Coverbilleder på Facebook

De politikere, der mangler et cover, risikerer at fremstå som inaktive og passive. Et manglende cover udtrykker også en iscenesættelse, og profilen kommer til at virke tom og stillestående, uden at den nødvendigvis er det. Coveret indgår altså i en multimodal Facebookiscenesættelse, og den visuelle iscenesættelse påvirker derved, hvordan resten af Facebookbrugen tolkes – og omvendt. Det er derfor vigtigt, at de to iscenesættelser stemmer overens. Selvom coveret kun har eksisteret i ni måneder, er der allerede en række tendenser til, hvordan politikere iscenesætter sig, hvilket afsnit 6.0 satte fokus på. Der er en tendens til, at coveret viser politikeren selv som en væsentlig participant, og som kulturelt kategoriseret i en professionel eller formel tone (f.eks. ved at bære jakkesæt). Herudover iscenesætter mange politikere sig i forhold til andre participanter. Coveret kan realisere alle procestyper og indeholder som oftest en baggrund, der skaber høj modalitet og troværdighed. Coveret realiserer ofte en offer image-act, der tyder på, at det ikke fungerer som en direkte henvendelse på samme måde som f.eks. profilbilledet. Vinkler og distancer kan anvendes til at skabe en større eller mindre grad af involvering eller fremmedgørelse. Alle kompositionstyper kan anvendes, men der er en tendens til, at vælge øjebliksbilleder, der ikke er tydeligt opstillede eller manipulerede.82 Specialet definerer seks forskellige coverkategorier hos almindelige Facebookbrugere: ”Det-ekstra-profilbillede” ”Se-mig” ”Humorkategorien” ”Tilhørsforholdskategorien” ”Det-maleriske-udtryk” ”Det-manglende-cover” Analysen peger på, at der er stor forskel på privat og politisk brug af coveret, da ikke alle kategorier anvendes af politikere (humor anvendes ikke), og iscenesættelse via de øvrige kategorier synes ofte at indeholde en stærk professionel tone. Af de 113 politikere mangler de fleste imidlertid et cover, men herudover er ”se-mig” kategorien hyppigst anvendt, med billeder af politikernes deltagelse i politiske events. De politikere, der ikke udtrykker en

82 Uddybes i afsnit 6.1

Side 89 Charlotte Larsen Cover me up September 2012 Coverbilleder på Facebook

professionel tone, men imiterer private Facebookbrugeres iscenesættelsesdiskurser, synes at træde udenfor, og opfylder ikke de forventninger en bruger kan have til coveret. 83 Som analysen viser, er coveret endnu en relativ fri visuel genre uden klare regler, normer og forventninger, men med en række tendenser der er ved at manifestere sig, som adskiller politisk brug fra privat brug. Konklusionen er derfor, at der er væsentlig forskel på, hvilke iscenesættelser politikere og private Facebookbrugere udtrykker, på trods af at det sker via de samme semiotiske ressourcer og i de samme coverkategorier. Coveret indeholder mange muligheder for visuel iscenesættelse og har et ubegrænset potentiale, men efterhånden som de beskrevne tendenser rodfæstes og skaber en norm for politisk coverbillediscenesættelse, opstår der en række begrænsninger for politikernes iscenesættelser, som må overholdes, hvis man vil opfylde brugernes forventninger (og derigennem opretholde sit face). Politikeres covere indeholder nogle tydelige og stærke iscenesættelser, som tyder på, at coveret indgår i en velovervejet Facebookiscenesættelsesstrategi.

83 Uddybes i afsnit 6.2

Side 90 Charlotte Larsen Cover me up September 2012 Coverbilleder på Facebook

8.0 Perspektivering

Dette speciale har vist at der allerede, på blot ni måneder, er opstået en række tendenser til hvordan politikere iscenesætter sig visuelt i coverbilledet, og at denne brug afviger markant fra almindelige, private Facebookbrugere. Specialet åbner for en lang række potentielle videre undersøgelser og analyser. F.eks. vil det være interessant at undersøge om et år eller mere, når coveret har rodfæstet sig som visuel genre, om de identificerede tendenser stadig er gældende, og om der er opstået en mere kontrolleret og konventionel måde at anvende coveret på. Desuden kunne det være interessant at undersøge om politikerens partitilhør og politiske overbesning har en indflydelse på iscenesættelsesdiskurserne og valget af coverbilledkategorier. Ved at anvende den systemisk funktionelle analysemetode er det desuden muligt på sigt at bygge videre på specialets analyser, og undersøge politikerenes Facebookiscenesættelser i et multimodalt perspektiv, som jeg pointerede i afsnit 6.3. Coverbilledet er en ny visuel genre, og det bliver interessant at følge hvordan denne genre og Facebookbrugernes anvendelse heraf udvikler sig over det næste stykke tid.

Side 91 Charlotte Larsen Cover me up September 2012 Coverbilleder på Facebook

9.0 Litteraturliste

Andersen, Ib (2010) Den skinbarlige virkelighed – vidensproduktion indenfor samfundsvidenskaberne, 4. udgave. Forlaget Samfundslitteratur, Frederiksberg.

Andersen, Thomas Hestbæk & Flemming Smedegaard (2005), Hvad er meningen?, Syddansk Universitetsforlag

Aparaschivei, Paul Adrian (2011) “The Use of New Media in Electoral Campaigns: Analysis on the Use of Blogs, Facebook, Twitter and YouTube in the 2009 Romanian Presidential Campaign”, Journal of Media Research, Vol. 4 No. 2, p39-60

Barthes, Roland (1980), ”Billedets retorik”, i Visuel Kommunikation 1, Redigeret af Bent Fausing og Peter Larsen , Medusa, København.

Bateman, John A. (2011),: “The decomposability of semiotic modes”, I Multimodal studies. Exploring Issues and Domain, Edited by Kay L. O’Halloran and Bradley A. Smith, (2011), Routledge, New York. P 17-38

Boyd, Danah M. & Nicole B. Ellison (2008) “Social Network Sites: Definition, History and Scholarship”, Journal of Computer-Mediated Communication, Vol. 13, 2008, pp. 210-230.

Brügger, Niels (2009) “Forstå Facebook”, Kommunikationsforum, http://www.kommunikationsforum.dk/artikler/forstaa-facebook (Accessed 11/5 2012)

Cheung, Charles (2004), “Identity Construction and Self-Presentation on Personal Homepages: Emancipatory Potentials and Reality Constraints”, I Gauntlett, David & Ross Horsley (2004), Web Studies, 2nd edition, Hodder Education, London

DeAndrea, David & Joseph Walther (2011), “Attributions for Inconsistencies Between Online and Offline Self-Presentations”, Communication Research, Vol. 38, No. 6, (Dec. 2011) pp 805-825

Dezheng, Feng (2011): “Visual Space and Ideology. A critical Cognitive Analysis of Spatial Orientations in Advertising”, I Multimodal studies. Exploring Issues and Domain, Edited by Kay L. O’Halloran and Bradley A. Smith, (2011), Routledge, New York. P 55- 75

Fei, Victor Lim (2004) ”Problematising ’semiotic resource’”, in Perspectives on Multimodality, ed. Ventola, Eija, Cassily Charles & Martin Kaltenbacher, John Benjamins publishing company, Philadelphia

Giddens, Anthony (1996, org. 1991) Modernitet og selvidentitet, Hans Reitzels forlag, København

Goffmann, Erving (1959): The presentation of self in everyday life. Penguin, London.

Side 92 Charlotte Larsen Cover me up September 2012 Coverbilleder på Facebook

Gonzales, Amy & Jeffrey Hancock (2011), “Mirror, Mirror on my Facebook Wall: Effects of Exposure to Facebook on Self-Esteem”, CyberPsychology, Behavior & Social Networking, Vol. 14, No. 1/2, Jan-Feb 2011, p79-83

Gueorguieva, Vassia (2007) “Voters, MySpace, and YouTube: The Impact of Alternative Communication Channels on the 2006 Election Cycle and Beyond”, Social Science Computer Review, Vol. 26, No. 3, (Fall 2008), p288-300

Halliday, M.A.K (2004 org. 1985): An Introduction to Functional Grammar, 3rd edition, revised by Christian Matthiesen, Arnold, London

Heywood, Ian & Barny Sandywell (2012), The Handbook of Visual Culture, Berg, London

Holtz, Shel (2006) “Communicating in the World of Web 2.0”, Communication World, May-June 2006, p 24-27

Hum, Noelle J., Perrin E. Chamberlin, Brittany L. Hambright, Anne C. Portwood, Amanda C. Schat, Jennifer L. Bevan, (2011) “A Picture is Worth a Thousand Words: A Content Analysis of Facebook Profile Photographs”, Computers in Human Behaviour, Vol. 27, No. 5, (Sep. 2011), P 1828-1833, Elsevier Ltd.

Jewitt, Carey (2009) ”Introduction”, “An Introduction to Multimodality” & “Different approches to Multimodality” i The Routledge Handbook of Multimodal Analysis, Edited by Carey Jewitt, (2009), Routledge, New York, p. 1-7, 14-27, 28-39.

Kerpen, Dave (2011): Likable Social Media. How to Delight Your Customers, Create an Irresistible Brand, and Be Generally Amazing on Facebook (and Other Social Networks), McGraw-Hill

Kjørup, Søren (2003): Menneskevidenskaberne. Problemer og traditioner i humanioras videnskabsteori, 1. Udgave, 5. Oplad, Roskilde Universitetsforlag, Frederiksberg.

Kolstrup, Søren, Gunhild Agger, Per Jauert & Kim Schrøder, (2011): Medie- og kommunikationsleksikon. 2. Udgave. Samfundslitteratur, Frederiksberg

Kozinets, Robert V. (2010) Netnography. Doing ethnographic research online, Sage, London.

Kress, Gunther (2009), “What is mode?” i The Routledge Handbook of Multimodal Analysis, Edited by Carey Jewitt, (2009), Routledge, New York, p.54-67

Kress, Gunther (2010) Multimodality. A Social Semiotic Approach to Contemporary Communication, Routledge, London

Kress, Gunther & Theo van Leeuwen (2006 org. 1996): Reading Images. The Grammar of Visual Design. 2nd edition, Routledge, New York

Side 93 Charlotte Larsen Cover me up September 2012 Coverbilleder på Facebook

Kristensen, Mikael (2009) ”Politikere fjumrer på sociale medier”, Information.dk, http://www.information.dk/214150 (Accessed 29/5 2012)

Lomborg, Stine (2011): ”Social Media as Communicative Genres”, MedieKultur, (2011), Vol. 51, pp 55-71

Machin, David (2009) “Multimodality and Theories of the Visual”, i The Routledge Handbook of Multimodal Analysis, Edited by Carey Jewitt, (2009), Routledge, New York, p.181-190

Machin, David (2010): Introduction to Multimodal Analysis. Bloomsbury Academic, New York

Mehdizadeh, Soraya (2010), “Self-Presentation 2.0: Narcissism and Self-Esteem on Facebook”, CyberPsychology, Behaviour & Social Networking, Vol. 13, No. 4 (Aug. 2010), pp 357-364

Mogensen, Klaus Æ (ed.) (2004) Creative Man. The Future Consumer, Employee and Citizen. Instituttet for fremtidsforskning (IFF). København: Gyldendal.

Nadkarni, Ashwini & Stefan Hofmann (2012), “Why do People use Facebook?”, Personality & Individual Differences, Vol. 52, No. 3, (Feb 2012), p 243-249

O’Halloran, K. L. (2008). “Systemic Functional-Multimodal Discourse Analysis (SF- MDA): Constructing Ideational Meaning using Language and Visual Imagery”, Visual Communication Vol. 7, No. 4, pp 443-475. Sage Publications.

O’Halloran, Kay L. (2009), “Historical Changes in the Semiotic Landscape. From calculation to computation”, i The Routledge Handbook of Multimodal Analysis, Edited by Carey Jewitt, (2009), Routledge, New York, p.98-113

O’Halloran, Kay, L & Bradley A. Smith (2011): “Multimodal Studies”, I Multimodal studies. Exploring Issues and Domain, Edited by Kay L. O’Halloran and Bradley A. Smith, (2011), Routledge, New York. P 1-13

Pass, Nadja (2008) ”Facebook updates retorik”, Kommunikationsforum, http://www.kommunikationsforum.dk/artikler/facebook-updates-retorik

Pass, Nadja (2012) “Like-strategier på Facebook. Hvorfor liker du?”, Kommunikationsforum, http://www.kommunikationsforum.dk/artikler/like-strategier-paa- facebook (accessed 8/6 2012).

Poulsen, Ib (1998): “En krog ind i billedet, i Ib Poulsen og Henrik Søndergaard (red.): Mediebilleder – studier i medernes udtryksformer, Borgen, Valby.

Quintelier, Ellen & Sara Vissers (2008) ”The Effect of Internet Use on Political Participation: An Analysis of Survey Results for 16-Year-Olds in Belgium”, Social Science Computer Review, Vol. 26, No. 4, (Winter 2008), pp 411-427

Side 94 Charlotte Larsen Cover me up September 2012 Coverbilleder på Facebook

Rose, Gitte (2009) “Billedanalyse”, i Gitte Rose & H.C. Christiansen (2009), Analyse af billedmedier. En introduction. s. 123-190, 2. udgave, Samfundslitteratur, Frederiksberg.

Scollon, Ron & Suzie Wong Scollon (2009), “Multimodality and Language. A Retrospective and Prospective View”, i The Routledge Handbook of Multimodal Analysis, Edited by Carey Jewitt, (2009), Routledge, New York, p.170-180

Toolan, Michael (1996), Language in Literature. An introduction to Stylistics. Arnold, London.

Unsworth, Len & Chris Clérigh, (2009), “Multimodality and Reading. The Construction of Meaning Through Image-Text Interaction”, i The Routledge Handbook of Multimodal Analysis, Edited by Carey Jewitt, (2009), Routledge, New York, p. 151-169

Van Der Heide, Brandon, Jonathan D. D'Angelo & Erin M, Schumaker (2012) „The Effects of Verbal Versus Photographic Self-Presentiation on Impression Formation in Facebook“, Journal of Communication, Vol. 62, No. 1, (Feb. 2012) p98-116

Van Leeuwen, Theo (2005): Introducing Social Semiotics. Routledge, New York

Van Leeuwen, Theo (2011): The Language of Colour. An Introduction. Routledge, New York.

Zhao, Shanyang, Sherri Grasmuck & Jason Martin (2008) “Identity Construction on Facebook: Digital Empowerment in Anchored Relationships”, Computers in Human Behaviour, Vol. 24, 2998, pp 1816-1836, Elsevier Ltd.

Side 95 Charlotte Larsen Cover me up September 2012 Coverbilleder på Facebook

Websites:

Facebook:

Facebook: www.facebook.dk http://www.facebook.com/about/timeline Lars Løkke Rasmussen: https://www.facebook.com/larsloekke Helle Thorning-Schmidt: https://www.facebook.com/hellethorningschmidt Margrethe Vestager: https://www.facebook.com/margrethevestager Lars Barfoed: https://www.facebook.com/LarsBarfoed.Konservative Pia Kjærsgaard: https://www.facebook.com/pages/Pia-Kj%C3%A6rsgaard/33510214383 Anders Samuelsen: https://www.facebook.com/AndersSamuelsenLA Villy Søvndal: https://www.facebook.com/villysoevndal Johanne Schmidt-Nielsen: https://www.facebook.com/johanneschmidt Fatma Øktem: https://www.facebook.com/pages/Fatma-%C3%98ktem/270374299655595 Karina Lorentzen Dehnhardt: https://www.facebook.com/karina.dehnhardt?ref=ts Martin Geertsen: https://www.facebook.com/martin.geertsen?ref=ts Edmund Joensen: https://www.facebook.com/christiansborg?ref=ts Villum Christensen: https://www.facebook.com/villum.christensen?ref=ts Karina Adsbøl: https://www.facebook.com/karinadsbl?ref=ts Anni Matthiesen: https://www.facebook.com/anni.matthiesen.3?ref=ts Rasmus Prehn: https://www.facebook.com/rasmus.prehn?ref=ts Pernille Rosenkrantz-Theis: https://www.facebook.com/pernillerosenkrantz?ref=ts Marianne Jelved: https://www.facebook.com/pernillerosenkrantz?ref=ts Sofie Carsten Nielsen: https://www.facebook.com/sofiecarstennielsen?ref=ts Anders Fogh Rasmussen: https://www.facebook.com/andersfoghrasmussen?ref=ts Benny Engelbrecht: https://www.facebook.com/BennyEngelbrecht?ref=ts Christian Friis Bach: https://www.facebook.com/christianfriisbach?ref=ts Troels Lund Poulsen: https://www.facebook.com/TroelsLundPoulsen?ref=ts

Alle besøgt 24.08.12

Artikler & publikationer:

"Danskernes brug af internettet - 2011", FDIM, Forenigen af danske interactive medier. http://www.mediasummit.dk/docs/Danskernes_brug_af_internettet_2011.pdf (24.08.12) http://www.comon.dk/art/214428/facebook-sider-skifter-til-timeline (24.08.12) http://www.newyorker.com/online/blogs/backissues/2011/10/pitch-me-another-apples- ads.html (24.08.12) http://www.mirror.co.uk/news/uk-news/ten-years-on-the-911-fire-152065 (24.08.12) http://www.bt.dk/infoshop/alt-groft-sagt-i-oktober# (24.08.12) http://www.bt.dk/danmark/vestager-vi-har-skrevet-forkert-i-regerings-grundlaget (24.08.12) http://www.bt.dk/politik/roed-regering-har-europas-yngste-ministre (24.08.12) http://www.dr.dk/Nyheder/Temaer/2011/Valg/2011/10/03/100238.htm (24.08.12) www.digitaltrends.com/international/facebook-projected-to-hit-1-billion-active-users-by- august/ (24.08.12)

Side 96 Charlotte Larsen Cover me up September 2012 Coverbilleder på Facebook

http://www.examiner.com/article/bob-beckwith-firefighter-iconic-photo-with-president- bush-recalls-9-11 (24.08.12) http://www.thomasbigum.dk/2011/10/hvad-betyder-taler-om-dette-pa-facebook/ (24.08.12) http://videnskab.dk/kultur-samfund/avisen-er-doende-digitale-nyheder-lever (24.08.12) http://www.dailyrush.dk/stories/26321/ (24.08.12) http://virkeligheden.dk/2011/facebook-aendrer-internettet-fra-en-global- informationsokonomi-til-en-lokal-identitetsokonomi/ (24.08.12)

Diverse: www.checkfacebook.com (24.08.12) http://studier.ku.dk/kandidatuddannelser/visuelkultur/ (24.08.12) http://visuelkultur.ku.dk/omuddannelsen/historik/ (24.08.12) http://dictionary.reference.com/browse/literacy (24.08.12) www.konservative.dk (24.08.12) http://www.macrumors.com/2008/08/24/leaked-macbook-pro-ad-is-just-a-mockup/ (24.08.12) http://www.ikea.com/ms/da_DK/customer_service/assembly_instructions/assembly_instruc tions.html#/1 (24.08.12) www.internetworldstats.com/facebook.htm (24.08.12) www.internetworldstats.com/stats4htm#europe (24.08.12) www.deviantart.com (24.08.12)

Side 97 Charlotte Larsen Cover me up September 2012 Coverbilleder på Facebook

10.0 Bilag Bilagsoversigt

10.0 Bilag ...... 98 Bilag 1: Screenshots af partiledernes Facebookprofiler ...... 99 Bilag 2: Henvendelse til Facebookbruger ...... 103 Bilag 3: Apple Mac reklamer før og nu ...... 104 Bilag 4: Ikea instruktionsmanual ...... 105 Bilag 5: Diagram over Kress og Van Leeuwens analysetilgang...... 106 Bilag 6: Coverbilledkategori: ”Det-ekstra-profilbillede” ...... 107 Bilag 7: Coverbilledkategori: ”Se-mig”...... 108 Bilag 8: Coverbilledkategori: ”Humorkategorien” ...... 109 Bilag 9: Coverbilledkategori: ”Tilhørsforhold” ...... 110 Bilag 10: Coverbilledkategori: ”Det-maleriske-udtryk” ...... 111 Bilag 11: Coverbilledkategori: Det manglende coverbillede...... 113 Bilag 12: George W. Bush & Firefighter. 9/11 icon ...... 113 Bilag 12: George W. Bush & Firefighter. 9/11 icon ...... 114 Bilag 13: Politikeres Facebookaktivitet over tid (observationsskema) ...... 115 Bilag 14: Margrethe Vestager som statsminister? ...... 116 Bilag 15: Helle Thorning som den mest saliente participant ...... 118 Bilag 16: Barfoeds tidligere coverbillede ...... 118 Bilag 17: Politikeres coverbilledkategorivalg ...... 119 Bilag 18: Anders Fogh Rasmussens coverbillede ...... 122

Side 98 Charlotte Larsen Cover me up September 2012 Coverbilleder på Facebook

Bilag 1: Screenshots af partiledernes Facebookprofiler

Billede 1: Helle Thorning-Scmidts Facebookprofil

(6. august)

Billede 2: Lars Løkke Rasmussens Facebookprofil

(6. august)

Side 99 Charlotte Larsen Cover me up September 2012 Coverbilleder på Facebook

Billede 3: Margrethe Vestagers Facebookprofil

(6. august)

Billede 4: Lars Barfoeds Facebookprofil

(6. august)

Side 100 Charlotte Larsen Cover me up September 2012 Coverbilleder på Facebook

Billede 5: Villy Søvndals Facebookprofil

(6. august)

Billede 6: Johanne Schmidt-Nielsens Facebookprofil

(6. august)

Side 101 Charlotte Larsen Cover me up September 2012 Coverbilleder på Facebook

Billede 7: Pia Kjærsgaards Facebookprofil

(6. august)

Billede 8: Anders Samuelsens Facebookprofil

(6. august)

Side 102 Charlotte Larsen Cover me up September 2012 Coverbilleder på Facebook

Bilag 2: Henvendelse til Facebookbruger

I henvendelsen til de pågældende Facebookbrugere, introducerede jeg henvendelsen ved indledningsvis at forklare specialets emne og hovedtræk. Herefter beskrev jeg, hvordan deres cover passede til en af de kategorier jeg havde fundet frem til, og forklarede hvad kategorien gik ud på. Jeg valgte at være åben omkring min analyse, for at sikre, at brugerne vidste hvad deres cover skulle bruges til, og ikke følte sig ført bag lyset. Herefter forklarede jeg kort hvordan deres cover ville indgå i opgaven, at det blot skulle vedlægges som bilag for at illustrere kategorierne, og at det enkelte cover ikke ville blive analyseret. Dette valgte jeg at skrive, for at vise, at deres covere ikke skulle sættes under mikroskopet og gøres til udgangspunkt for min forskning. Sidst forklarede jeg, hvordan total anonymitet ville blive sikret, og at de ikke ville blive nævnt i opgaven

Hej Dxxxx Jeg er ved at skrive mit speciale ved Medievidenskab på SDU, som handler om hvordan danske politikere anvender coverbilleder på Facebook til visuel selviscenesættelse. I den sammenhæng, skal jeg skrive et mindre afsnit om, hvilke tendenser der forekommer i brugen af coverbilleder på Facebook generelt. Jeg synes at dit coverbillede er virkelig spændende, og et godt eksempel på en af de kategorier jeg har fundet frem til - nemlig hvordan en del Facebookbrugere anvender coverbilledet til at vise deres tilhørsforhold, som eksempelvis hvilke sociale grupper man er en del af, eller, som dit billede, steder i verden man har en særlig tilknytning til. Derfor vil jeg spørge, om jeg må anvende dit coverbillede som bilagsmateriale, til at underbygge min analyse. Jeg slører selvfølgelig dit navn, så det er kun dit coverbillede der er synligt, og det vil udelukkende blive brugt som bilagsmateriale bagerst i opgaven. Du vil ikke blive nævnt i analysen, og jeg vil ikke analysere dit billede. Billedet skal blot vedlægges som bilag, til at underbygge analysen.

De bedste hilsner Charlotte

Side 103 Charlotte Larsen Cover me up September 2012 Coverbilleder på Facebook

Bilag 3: Apple Mac reklamer før og nu

http://www.newyorker.com/online/blogs/backissues/2011/10/pitch-me-another-apples- ads.html

http://www.macrumors.com/2008/08/24/leaked-macbook-pro-ad-is-just-a-mockup/

Disse reklamer er eksempler på den gamle og ny visuelle literacy, hvor den verbale mode vægtest højt i den øverste reklame, til at forankre billedets betydning. I det nederste billede ses det, hvordan visuelle ressourcer vægtes højere, da teksten er sagere og fylder mindre i reklamen.

Side 104 Charlotte Larsen Cover me up September 2012 Coverbilleder på Facebook

Bilag 4: Ikea instruktionsmanual

http://www.ikea.com/ms/da_DK/customer_service/assembly_instructions/assembly_instruc tions.html#/1

Dette billede, som er et udsnit fra en af Ikeas instruktionsmanualer, er et eksempel på den ny visuel literacy. Den visuelle mode har her en selvstændig mening, og er læselig og forståeilg, på trods af, at der ingen tekstlig forankring er.

Side 105 Charlotte Larsen Cover me up September 2012 Coverbilleder på Facebook

Bilag 5: Diagram over Kress og Van Leeuwens analysetilgang

For at skabe overblik over analysemetodens begreber, har jeg konstrueret dette diagram, der deler den visuelle analyse op i en analyse af hver af de tre metafunktioner. Begreberne i diagrammet er hentet fra Kress & Van Leeuwen (2006), Machin (2010) samt Van Leeuwen (2005). Diagrammet visualiserer analysemetoden, og illustrerer gennem hvilke semiotiske ressourcer de tre metafunktioner – den eksperientielle, den interpersonelle samt den kompositionelle – typisk realiseres.

Side 106 Charlotte Larsen Cover me up September 2012 Coverbilleder på Facebook

Bilag 6: Coverbilledkategori: ”Det-ekstra-profilbillede”

Side 107 Charlotte Larsen Cover me up September 2012 Coverbilleder på Facebook

Bilag 7: Coverbilledkategori: ”Se-mig”

Side 108 Charlotte Larsen Cover me up September 2012 Coverbilleder på Facebook

Bilag 8: Coverbilledkategori: ”Humorkategorien”

Side 109 Charlotte Larsen Cover me up September 2012 Coverbilleder på Facebook

Bilag 9: Coverbilledkategori: ”Tilhørsforhold”

Side 110 Charlotte Larsen Cover me up September 2012 Coverbilleder på Facebook

Bilag 10: Coverbilledkategori: ”Det-maleriske-udtryk”

Side 111 Charlotte Larsen Cover me up September 2012 Coverbilleder på Facebook

Side 112 Charlotte Larsen Cover me up September 2012 Coverbilleder på Facebook

Bilag 11: Coverbilledkategori: Det manglende coverbillede

Billede 1: Manglende cover på Facebookwebsite

For flere eksempler, se bilag 1, billede 5,6 og 8, der viser screenshots af Villy Søvndals, Johanne Schmidt-Nielsens og Anders Samuelsens Facebookprofiler. Ingen af disse politikere har endnu (august 2012) uploadet et coverbillede.

Billede 2: Manglende cover på Facebook-app.

Side 113 Charlotte Larsen Cover me up September 2012 Coverbilleder på Facebook

Bilag 12: George W. Bush & Firefighter. 9/11 icon

http://www.mirror.co.uk/news/uk-news/ten-years-on-the-911-fire-152065

Side 114 Charlotte Larsen Cover me up September 2012 Coverbilleder på Facebook

Bilag 13: Politikeres Facebookaktivitet over tid (observationsskema)

”Synes-godt-om-tilkendegivelser”

22. maj 14. jun 03. jul 24. jul 14. aug 04. sep

Helle Thorning- 142.000 141.716 141.389 141.299 141.280 141.519 Schmidt Lars Løkke 110.311 110.625 110.948 111.110 111.121 113.201 Rasmussen Margrethe 34.500 34.893 34.931 34.931 34.928 35.564 Vestager

Lars Barfoed 5.330 5.348 5.421 5.434 5.426 5.443

Villy Søvndal 110.768 110.468 110.065 109.754 109.471 109.122

Anders 10.500 10.551 10.708 11.036 11.128 11.274 Samuelsen Johanne 68.000 68.678 70.573 70.901 71.134 71.250 Schmidt-Nielsen

Pia Kjærsgaard 20.237 20.301 20.420 20.502 23.546 24.074

”Taler-om-dette”

22. maj 14. jun 03. jul 24. jul 14. aug 04. sep

Helle Thorning- 586 9.158 1.289 1.771 6.562 10.617 Schmidt Lars Løkke 2.503 6.827 3.626 208 8.604 5.980 Rasmussen Margrethe 677 8.704 2.604 93 850 714 Vestager

Lars Barfoed 206 42 428 26 62 471

Villy Søvndal 718 4.592 304 88 430 101

Anders 1.922 2.443 2.131 5.949 1.622 413 Samuelsen Johanne 3.300 7.622 11.152 296 13.023 5.679 Schmidt-Nielsen

Pia Kjærsgaard 670 810 1.135 278 26.589 1.081

Side 115 Charlotte Larsen Cover me up September 2012 Coverbilleder på Facebook

Bilag 14: Margrethe Vestager som statsminister?

http://www.bt.dk/infoshop/alt-groft-sagt-i-oktober#

http://www.bt.dk/politik/roed-regering-har-europas-yngste-ministre

Side 116 Charlotte Larsen Cover me up September 2012 Coverbilleder på Facebook

http://www.bt.dk/danmark/vestager-vi-har-skrevet-forkert-i-regerings-grundlaget

Side 117 Charlotte Larsen Cover me up September 2012 Coverbilleder på Facebook

Bilag 15: Helle Thorning som den mest saliente participant

http://www.dr.dk/Nyheder/Temaer/2011/Valg/2011/10/03/100238.htm

Bilag 16: Barfoeds tidligere coverbillede

Side 118 Charlotte Larsen Cover me up September 2012 Coverbilleder på Facebook

Bilag 17: Politikeres coverbilledkategorivalg

Af de 180 folketingsmedlemmer er der i øjeblikket (august 2012) 113 der har skiftet til den nye tidslinjeprofil. De 113 er herunder inddelt i de forskellige coverbilledkategorier, som deres covere realiserer. Som det fremgår af skemaet, hører langt de fleste under kategorien ”Det-manglende-cover”, eller ”Se-mig” kategorien, der derved er de mest repræsenterede coverbilledkategorier. ”Humorkategorien” er endnu ikke repræsenteret hos folketingets politikere. Alle politikeres profiler er søgt efter og fundet på Facebook august 2012.

”Det-ekstra-profilbillede” Margrethe Vestager (RV) Christian Friis Bach (RV) Benny Engelbrecht (S) Marianne Jelved (RV) Troels Lund Poulsen (V) Pernille Rosenkrantz-Theis (S) Annette Vilhelmsen (SF) ”Se-mig” Lars Løkke Rasmussen (V) Liv Holm Andersen (RV) Erling Bonnesen (V) Morten Bødskov (S) Bjarne Corydon (S) Thomas Danielsen (V) Pia Olsen Dyhr (SF) Uffe Elbæk (RV) Thyra Frank (LA) Lykke Friis (V) Martin Geertsen (V) Mette Gjerskov (S) Eva Kjer Hansen (V) Mai Henriksen (KF) Magnus Heunicke (S) Bertel Haarder (V) Leif Lahn Jensen (S) Michael Aastrup Jensen (V) Karen Jespersen (V) Jens Joel (S) Karsten Lauritzen (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Tina Nedergaard (V) Sofie Carsten Nielsen (RV) Ellen Trane Nørby (V) Ole Birk Olesen (LA) Joachim B. Olesen (LA) Torsten Schack Pedersen (V) Rasmus Prehn (S) Mads Rørvig (V)

Side 119 Charlotte Larsen Cover me up September 2012 Coverbilleder på Facebook

Manu Sareen (RV) Zenia Stampe (RV) Ulla Tørnæs (V) Nicolai Wammen (S) ”Humorkategorien”

”Tilhørsforhold” Helle Thorning-Schmidt (S) Christine Antorini (S) Ane Halsboe-Larsen (S) Marlene Borst Hansen (RV) Camilla Hersom (RV) Rasmus Horn Langhoff (S) Sara Olsvig (LA) Maja Panduro (S) ”Det-maleriske-udtryk” Lars Barfoed (KF) Pia Kjærsgaard (DF) Karina Adsbøl (DF) Liselott Blixt (DF) Stine Brix (EL) Villum Christensen (LA) Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) Fatma Øktem (V) Edmund Joensen (SP) Simon Kollerup (S) Anni Matthiesen (V) Hans Kristian Skibby (DF) Pernille Skipper (EL) Inger Støjberg (V) Nikolaj Villumsen (EL) ”Det-manglende-cover” Anders Samuelsen (LA) Villy Søvndal (DF) Johanne Schmidt-Nielsen (EL) Simon Emil Ammitzbøll (LA) Ida Auken (SF) Pernille Vigsø Bagge (SF) Tom Behnke (KF) Jacob Bjerregaard (S) Trine Bramsen (S) Anne Baastrup (SF) Sara Özlem Cekic (SF) Anne-Mette Winther Christiansen (V) Per Clausen (EL) Lennart Damsbo-Andersen (S) Mette Hjermind Dencker (DF) Mikkel Dencker (DF) Jørn Dohrman (DF) Karen Elleman (V) Lene Espersen (KF) Nadeem Farroq (RV) Dennis Flydtkjær (DF)

Side 120 Charlotte Larsen Cover me up September 2012 Coverbilleder på Facebook

Steen Gade (SF) Karin Gaardsted (S) Ole Hækkerup (S) Henrik Høegh (V) Frank Aaen (EL) Karen Klint (S) Jeppe Kofod (S) Astrid Krag (SF) Henrik Dam Kristensen (S) Flemming Damgaard Larsen (V) Bjarne Laustsen (S) Lone Loklindt (RV) Mogens Lykketoft (S) Sophie Løhde (V) Brian Mikkelsen (KF) Flemming Møller Mortensen (S) Per Stig Møller (KF) Holger K. Nielsen (SF) John Dyrby Poulsen (S) Rasmus Helveg Petersen (RV) Troels Ravn (S) Mette Reissmann (S) Lotte Rod (RV) Peter Skaarup (DF) Ole Sohn (SF) Hans Christian Thoning (V) Lars Christian Lilleholt (V) Mike Legarth (KF)

Side 121 Charlotte Larsen Cover me up September 2012 Coverbilleder på Facebook

Bilag 18: Anders Fogh Rasmussens coverbillede

Side 122