Forretningsplan for film-efterskole I

Vi tror på, at når helt unge filmmagere fra hele verden bor og lever et helt år sammen for at dyrke deres fælles passion, så vokser ikke bare deres evne til at lave film, men også deres mod og lyst til at gøre en forskel i verden

3

Baggrundsoplysninger

Projektejer:

Eva Klinting Nørreport 14 8400 Ebeltoft [email protected] www.evaklinting.com

4

Indhold

Resume ...... 6

Værdigrundlag ...... 9

Det fokuserer vi på ...... 11

Det tilbyder vi ...... 14

Filmfag ...... 16

Fællesfag ...... 19

Pris ...... 21

Markedsanalyse ...... 24

Slag og markedsføring ...... 29

Handleplan ...... 30

Organisation ...... 32

Personalepolitik ...... 33

Etableringsbudget ...... 35

Opstartsbudget ...... 36

5 Resumé

Vores vision er at starte en film-efterskole i Syddjurs i tæt samarbejde med filmbranchen samt med lokale personer og organisationer, der arbejder for at udvikle Syddjurs.

Planen er, at vi åbner dørene for elevholdet på en helt ny efterskole i Syddjurs i år 2021.

Vi vil lave en film-efterskole, der er båret af tre tanker:

• Vi vil være en skole for filminteresserede unge • Vi vil have elever fra hele verden • Vi vil klæde unge på til at kunne handle aktivt for en bedre verden lokalt og globalt

Vi vil være en efterskole, der tilbyder god undervisning i filmskuespil, instruktion, filmmusik, redigering og alt hvad der hører til filmproduktion.

Film skal forstås bredt som det medie, der benytter sig af levende billeder dvs. også tv, dokumentar, animationsfilm, kunstfilm, film på scenen og digital storytelling.

Vi vil være ambitiøse omkring vores undervisningstilbud. Skolen vil holde tæt kontakt med filmbranchen og med de ungdomsuddannelser, der aftager elever med interesse for film. Det gøres bla. via et advisory board, hvor der sidder filmfagfolk.

Advisoryboard I advisoryboardet sidder:

• Ditte Mejlhede, Filmkonsulent i hele landet • Steen Risom, Leder af Filmby • Erik Bjerre, Leder af POV-projektet, Aarhus Filmby • Rune Lünell, Leder af HF-film i Aarhus • Line Arlien-Søborg, gymnasielærer og masser af erfaring med undervisning i filmproduktion • Aage Rais, Aarhus Filmværksted • Alice Bonde Nissen, Seminarielærer • Hanne Algot Jeppesen, Aarhus Billed- og medieskole • Simon Falkentorp, Aarhus Billed- og medieskole • Mille Obel Høyer, initiativtager til kreativ gymnasieuddannelse

6 Storytelling Vi ser et kæmpe potentiale i, at unge mennesker lærer at fortælle historier om sig selv og verden på så spændende måder som muligt – både analogt og digitalt.

Vi ønsker en skole, der oser af kreativitet, og hvor eleverne bliver fortrolige med at arbejde med film. Et af formålene med at drive efterskole er, at unge mennesker får et dannelses-år af deres forældre og samfundet, hvor de kan modnes som mennesker og bliver klar over, hvad der driver dem i tilværelsen. Det at lave film forbinder dem både med de historier, de har med sig i rygsækken og de drømme de har for fremtiden. Det giver dem mulighed for at dele deres livserfaringer med andre unge og give de fornemmelser og anelser de har om fremtiden form gennem levende billeder og lyd.

Samtidigt er filmarbejde én af de arbejdsprocesser, der er om noget kræver samarbejde og evne til at give sig lidt og tænke med på andres gode ideer. Der er både æstetiske læreprocesser forbundet med filmarbejde og læreprocesser, der handler om samarbejde og indsigt og i projektarbejdets faser.

Dannelsesmål Vi har som dannelsesmål at klæde unge mennesker på til at møde de udfordringer, som verden står overfor i den fremtid, som bliver deres. Det kan være svært at spå om, hvad mennesker har brug for at kunne i år 2050, men vi forsøger alligevel, for det er jo fremtiden, vi uddanner unge til.

Allerede nu er der udfordringer, der kræver viden om verden, og som kræver, at unge træner empati med mennesker, der har et andet udgangspunkt end én selv. Udfordringer som beskyttelse af miljøet, konfliktløsninger, politisk vold osv. er udfordringer, der kræver, at mennesker kan samarbejde på tværs af grænser og kan begå sig på flere sprog og i flere kulturer.

Derfor ønsker vi at fremme et internationalt miljø på skolen, hvor der også er elever fra andre lande. Det betyder at dele af undervisningen foregår på engelsk.

Vi vil lære vores elever noget om bæredygtighed, ligeværdighed og tolerance og vi vil gerne opøve deres evne til at drømme stort og mod til at turde føre drømme ud i livet.

Vi har også som mål, at skolen bliver værdifuld for Syddjurs. Det er med andre ord vigtigt for projektet, at andre der arbejder med udviklingen af Mols og Syddjurs lige nu, kan se værdien i, at der også kommer en efterskole med fokus på film, bæredygtighed og international forståelse.

Vi vil gerne ride med på den bølge af politisk velvilje, lyst til at kulturelt entreprenørskab og behov for at tænke nye samarbejdsstrukturer, som vi ser i projekter som Grobund, NyMalt og Mols i Udvikling for at nævne nogle af de mest markante lokale initiativer, som vi ser. Der er også flere og vi håber at kunne sammensætte en bestyrelse, der har blik for det.

7

Mange unge har en begrænset viden om hvordan livet leves i andre kulturer, og kan være usikre på, hvordan man taler med nogen, der ikke taler samme sprog, men samtidigt er de åbne og nysgerrige og de er et sted i deres liv, hvor de er i stand til at knytte meget stærke venskaber, som holder hele livet

8 Værdigrundlag

Vores vision er, at vi åbner dørene for elevholdet på en helt ny efterskole i Syddjurs i år 2020.

Vi vil lave en film-efterskole, der er båret af tre tanker:

• Vi vil være en skole for filminteresserede unge • Vi vil have elever fra hele verden • Vi vil klæde unge på til at kunne handle aktivt for en bedre verden

Vi vil være en efterskole, der tilbyder god undervisning i filmskuespil, instruktion, filmmusik, redigering og alt hvad der hører til filmproduktion. Film skal forstås bredt som det medie, der benytter sig af levende billeder dvs. også tv, dokumentar, animationsfilm, kunstfilm, film på scenen og digital storytelling.

Vi vil være ambitiøse omkring undervisningen. Skolen vil holde tæt kontakt med filmbranchen og med de ungdomsuddannelser, der aftager elever med interesse for film. Det gøres bla. via et advisory board, hvor der sidder filmfagfolk.

Vi ser et kæmpe potentiale i, at unge mennesker lærer at fortælle historier om sig selv og verden på så spændende måder som muligt – både analogt og digitalt. Vi ønsker en skole, der oser af kreativitet, og hvor eleverne bliver fortrolige med at arbejde med film. Der er æstetiske læreprocesser forbundet med det og læring omkring samarbejde og projektarbejdets faser.

Vi har som dannelsesmål at klæde unge mennesker på til at møde de udfordringer, som verden står overfor i den fremtid, som bliver deres.

Det er udfordringer, der kræver viden om verden, og som kræver, at unge træner empati med mennesker, der har et andet udgangspunkt end én selv. Derfor ønsker vi at fremme et internationalt miljø på skolen, hvor der også er elever fra andre lande. Det betyder at dele af undervisningen foregår på engelsk.

Vi vil lære vores elever noget om bæredygtighed, ligeværdighed og tolerance og vi vil gerne opøve deres evne til at drømme stort og mod til at turde føre drømme ud i livet.

Inspirationen til skolen er bla. hentet fra European Film College i Ebeltoft.

9 Skolen vil arbejde for, at unge mennesker bliver klædt bedst muligt på til at tage vare på sig selv og hinanden.

Vi tror på, at verden har brug for nye måder at tænke på. Vi ønsker, at vores elever sammen med os undersøger, hvordan man kan leve mere bæredygtigt.

Vi ønsker, at vores elever udfordrer hinanden og udvider deres forestilling om verden. Det gør ikke noget, at de undrer sig over hinanden og kommer på tværs af hinanden, så længe de lærer noget værdifuldt af det.

Ud over det, så ønsker vi, at de på det rent praktiske plan forbereder sig på et voksenliv, hvor de ikke forbruger bevidstløst. Vi ønsker at de lærer at lave mad, gøre rent og reparere ting i stedet for at smide dem ud og købe nyt.

Endeligt ønsker vi også, at de er digitale verdensborgere og udvikler gode evner til at kommunikere med hele verden via forskellige medier. Vi arbejder med film, fordi vi tror på, at det er vigtigt for unge mennesker at få kompetencer, som sætter dem i stand at formidle og fortælle via ord, levende billeder og lyd.

10 Det fokuserer vi på

Skolens værdigrundlag danner basis både for undervisningen og for det samvær, der udspiller sig i elevernes fritid.

Vi forestiller os, at værdigrundlaget kan udmønte sig i flg. pædagogiske valg.

Talentudvikling Vi vil samarbejde med de ungdomsuddannelser, der findes i regionen om at give unge filmtalenter et sted, hvor de kan udvikle sig og modnes kunstnerisk og menneskeligt. Vi vil gerne forberede talenter på at skulle virke i en international sammenhæng og vi vil træne dem i at indgå i samarbejdrelationer med andre, fordi det er en vigtig del af arbejdet med film.

Vi trækker den internationale dimension ind i årsplanen Skolen skal arbejde for, at eleverne får en større viden om verden og om menneskets historie bla. ved at have én udenlandsrejse om året og ved at vi rekrutterer elever fra flere lande.

Vi arbejder bevidst med at trække den internationale dimension ind i undervisningen, hvor det giver mening.

Film, kreativitet og samarbejde på tværs af kulturbaggrunde Vi tror på, at det at lave film sammen kan være det, der nedbryder sprogbarrierer. Film er et kulturprodukt, som de fleste unge er storforbrugere af og kender på tværs af forskellige kulturer. Samtidigt er film et medie, hvor unge kan komme til orde på en anden måde og dele hinandens historier i lyd og billede..

Vi vil være skole, der appellerer til kreative, nysgerrige og lærevillige unge, der kan trives i et ungemiljø, der samler sig om en fælles interessere for film, forskellige kulturer og sprog

Vi har fokus på trivsel Skolen skal understøtte, at eleverne får sunde vaner i forhold til søvn, motion og kost.

Skolen forholder sig aktivt til, at mange unge i dag rapporterer, at de lider af stress og/eller angst og skolen arbejder derfor også med psykisk sundhed.

Det er vigtigt, at skolen arbejder med at fremme fællesskabet for hele for hele flokken og støtter den enkelte i at udvikle evnen til at tage kontakt og skabe tætte, trygge relationer til andre.

11

Fællesskab omkring maden Skolen vil arbejde for at skabe gode og hyggelige rammer om samvær. Det skal tænkes ind i arkitekturen og i fritidstilbuddene. Skolen har særligt fokus på samvær omkring mad og indretter køkkenet, så det minder om en kokkeskole, hvor man står omkring et fælles bord og lærer at lave lækker mad.

Maden er fortrinsvist vegetarisk, men med fokus på nydelse ikke forsagelse. Vi spiser en masse gode grøntsager og supplerer også vegetarretterne med kød og fisk én gang om ugen.

Målet er ikke at være frelst, men at introducere eleverne for alle de gode smagsoplevelser, der er i mad med mange grøntsager. Det er for sundhedens og trivslens skyld, og også lidt for en mere bæredygtig udnyttelse af de resurser, vi har på vores klode.

Det taktile Når vi arbejder med film, så arbejder vi mest med det visuelle og det auditive. I skolens hverdag vil vi også have fokus på også at give vores elever taktile oplevelser.

Det skal mærke det våde græs på fødderne, glæden ved at trække gulerødder op, vinden i håret og solen på låret. De skal arbejde med forskellige materialer i deres kreative projekter og vi skal arbejde bevidst med, hvordan forskellige materialer og ting kan fremkalde erindringer.

Arkitekturen og pædagogikken skal inkorporere det taktile, sådan at følesansen vækkes og der skabes sammenhæng mellem hånd og ånd.

12

Hvis vi ønsker en mere bæredygtig udvikling for vores klode, skal vi nok se på, hvordan vi passer på vores resurser. Vi skal lære unge mennesker gamle dyder som at lave sund mad, passe et hjem, passe en familie, passe venskaber og være i stand til at reparere ting i stedet for at smide væk

13 Det tilbyder vi

Det produkt, som vi sælger til unge, er et efterskoleår som er almendannende, men som har den særlige vinkling, at det ønsker at give landets mest ambitiøse bud på filmundervisning i efterskoleregi.

Efterskolen ønsker at tilbyde et produkt, der består af højt kvalificeret undervisning, spændende aktiviteter, skolevejledning og hyggeligt samvær i 42 kursusuger fra august til juni.

Vi tilbyder flg. linjefag, hvor eleverne prøver dem alle sammen og fordyber sig i ét:

• Skriv en film • Producer en film • Filmskuespil • Filmmusik

Vi tilbyder flg. fællesfag

• Kulturfag • Naturfag • Psykologi • Kor • Dans

Filmprojekter i ”halvproffe” rammer Vi tilbyder gode undervisningsfaciliteter og adgang til det gear, der skal bruges til at producere en film. Vi giver mulighed for, at eleverne kan indkøbe de materialer, der er nødvendige for at lave en film.

Filmprojekterne bliver til i et tæt samarbejde med European Film College og har premiere i biografen Store Bjørn, som ligger i European Film College.

Fritidsaktiviteter Vi sørger for, at der sker noget på skolen også når der ikke er undervisning. Det kan være

• Fritidsaktiviteter • Udflugter • Gæsteoptræden • Weekendarrangementer

14

Kokkeskole: alle elever lærer at lave vegetarmad Vi tilbyder god, sund og meget varieret vegetarmad, der er lavet af gode, lokale, økologiske og årstidsbestemte grøntsager. Maden laver vi i fællesskab.

• Vi får kød én gang om ugen og fisk én gang om ugen (kan fravælges) • Vi laver lækre desserter og bager kager og brød

Ind imellem laver alle mad sammen efter maker-princippet, hvor man eksperimenterer i fællesskab og inspirerer hinanden til nye retter.

Festlige traditioner Vi følger årets gang og fejrer de traditioner, der hører sig til. Vi lader os inspirere af traditioner fra hele verden og inviterer gerne forældre og søskende med ind i mellem.

Vi holder ferie på samme tidspunkter som andre skoler i Danmark.

Værelsesfaciliteter Vi tilbyder rummelige tomandsværelser med enkeltsenge med springmadras. Der er badeværelser på gangene (drenge og piger adskilt).

Start-up-kit Eleverne får ved ankomsten en hyggelig gave, der består af ting, man kan have brug for, når man flytter til et andet land. Gaven indeholder både praktiske, sjove og nødvendige ting:

• Linned (sengetøj + håndklæder) • Shampoo • Tandbørste og tandpasta • Plaster

Eleverne får WIFI-adgang og vi hjælper dem med buskort, sygesikring osv.

15

Film-fag

Eleverne lærer at arbejde kreativt med at udvikle Skriv en film historier. De får erfaring med at skrive et manuskript, at udarbejde storyline, og udforme en drejebog.

Eleverne lærer at forholde sig til locations.De får erfaring med at udarbejde en mise en scene dvs. Producer en film en skitse til, hvordan filmens rum skal sættes i scene med scenografi, kostumer, farver og lys.

Eleverne får erfaring med, hvordan man spiller en rolle og agerer troværdigt foran et kamera. Filmskuespil De lærer noget om kropssprog, mimik og tonefald.

Eleverne får erfaring med forskellige former for lydproduktion. De lærer at arbejde med digitale Filmmusik lydoptagelser og får erfaring med at skabe e- musik, ambient lyd og foley-lyd.

16

Obligatorisk filmfag, der er for alle

Selvom man måske synes, at det er allermest spændende at skrive et manuskript eller komponere et stykke filmmusik, så kan man ikke gå på en filmefterskole et helt år uden at have forstået det allermest basale omkring et filmkamera og et redigeringsprogram. Så det skal alle prøve.

Eleverne lærer filmkameraet at kende og lærer, hvordan man arbejder bevidst med filmtekniske virkemidler. De lærer at sætte Kamera lys og blive gode til at bruge de muligheder, der er på en location.

Eleverne lærer at redigere film og gøre den klar Efterbehandling til visning.

17

Når unge arbejder med at producere film, så tilegner de sig digitale og kommunikative kompetencer, som er yderst efterspurgte i vores tid, men de arbejder også med at vise verden, hvordan de ser sig selv, hvordan de ser på andre mennesker og hvad de drømmer om

18 Fællesfag

Vi har ikke almindelige skolefag, men har i stedet andre fag, som er obligatoriske for alle. Det er:

Naturfag

Eleverne får viden om naturen, som den ser ud i dag. De får viden om miljø, klima, bæredygtighed og de lærer fagbegreber fra biologi, fysik og kemi.

Kulturfag

Eleverne får viden om menneskets lange historie fra Mammutjægerne til i dag. De får viden om store politiske og historiske begivenheder, og der bliver plads til levende debatter om, hvordan fremtiden skal se ud.

Tro og eksistens

Eleverne får viden om, hvad mennesker tror på rundt omkring i verden. Det handler ikke kun om religion, men også om de forestillinger mennesker har om sig selv og verden.De får viden om religion, psykologi, filosofi, etik og politiske overbevisninger.

19

Kor

Eleverne synger kor sammen to gange om ugen. De lærer den danske sangskat at kende samt en masse andre gode sange fra hele verden.

Dans

Alle elever danser sammen to gange om ugen. De lærer at bruge deres krop på flere forskellige måder, og lærer forskellige danse at kende.

Lær et underligt sprog

Det er vigtigt for skolen, at alle elever bliver nysgerrige på, hvad man kan opleve ude i verden. Derfor skal alle vælge mindst eet sprogfag : • latin • Kurdisk • Japansk • Grønlandsk • Dansk (som fremmedsprog)

20 Pris

Skolens ugepris: 2400 kr. (x 42 uger) 100.800 kr. Dertil indmeldelsesgebyr på 2000,-kr

For danske elever ydes der statstilskud afhængigt af forældreindtægt og antal hjemmeboende børn.

Priseksempel; For familie med årsindtægt på 600.000 kr. og to hjemmeboende børn udgør støtten 40.572 kr. Samlet egenbetaling: 62.228 kr.

For familie med årsindtægt på 800.00 kr. og to hjemmeboende børn udgør støtten 29.988 kr. Samlet egenbetaling 72.812 kr.

Udenlandske unge kan søge stipendier. Grønlandske unge kan søge tilskud fra det grønlandske hjemmestyre, som også typisk dækker ud og hjemrejse

Prisen dækker:

• undervisning i film-fag • undervisning i sprogfag og dannelsesfag • materialer vedr. undervisning • udgifter til diverse filmprojekter • fritidsaktiviteter tilrettelagt af skolen • weekendarrangementer og andre fællesarrangementer • kulturtur til et sted i Danmark • rejse til en filmby i Europa • god sund vegetarmad • værelse

Prisen dækker ikke udgifter til ud- og hjemrejse samt transport, der ikke er en del af skolens fælles program.

Prisen dækker ikke lommepenge og eventuelle udgifter til tandlæge og læge.

Udenlandske elever skal være dækket af sundhedsforsikring og ulykkesforsikring hjemmefra.

21 Rekruttering af elever

En selvstændig efterskole anbefales at have omkring 120 elever for at sikre et tilstrækkeligt økonomisk grundlag. Men, der findes efterskoler, der kører på 20. år i træk med 60 elever. Det kræver, at ganske få lærere kan løfte opgaven med undervisning og tilsyn.

Hvilke typer elever rekrutterer vi? Vi forestiller os, at vi henvender os til et bredt udvalg af unge, men især går efter at rekruttere flg. typer elever:

Resursestærke unge fra København og landets øvrige storbyer Vælger skolen pga. Filmprofilen, en anderledes undervisningsform og ønsket om personlig udvikling.

Vi har erfaring med, at vi kan trække resursestærke unge fra Sjælland med fag som E-musik og teater.

Rekrutteres via hjemmeside, musik- og dramaskolerne, steinerskolerne og youtube.com

Flygtninge-unge fra Norddjurs og Aarhus Vælger skolen pga tilbud om dansk for begyndere og skolens kreative fag. Især musik har en stor stjerne i syrisk kultur.

Vi har erfaring med, at syriske unge lærer en masse dansk ved at være på efterskole.

Rekrutteres via Dansk flygtningehjælp og folkeskolerne i .

Europæiske og asiatiske unge med tilknytning til Danmark Vælger skolen pga Filmprofilen og tilbud om dansk for begyndere.

Vi har erfaring med, at udenlandske elever med tilknytning til Danmark især kommer på opfordring af deres forældre, som ønsker, at deres børn skal kende til dansk kultur og det danske sprog.

Rekrutteres via hjemmeside og sommersprogskolerne i Danmark

22 Vegetarer samt de kreativt og spirituelt søgende Vælger skolen pga dens grønne profil og dannelsesfagene.

Vi oplever, at vegetarmad bliver mere og mere efterspurgt, når unge vil på efterskole. En del unge, der ikke er 100% vegetarer, identificerer sig med tanken om at spise mad, der primært er baseret på grøntsager.

Det er unge, der interesserer sig for sundhed eller som helt bevidst vælger kød fra af dyretiske eller politiske grunde.

I gruppen finder vi også unge, der er vokset op som vegetarer og andre unge, der vælger en grøn livsstil som en slags ”ungdomsoprør” overfor deres bøfelskende forældre.

Rekrutteres via hjemmeside,

Der udover henvender skolen til lokale unge Ud over efterskolevirksomheden, ønsker vi som ”bierhverv” at tilbyde unge fra Ebeltoft muligheden for at deltage i nogle af de workshops, vi udbyder og/eller benytte de lokaler, skolen råder over.

Vi ønsker at skolen udover at opfylde sit primære formål, også i et eller andet omfang tilbyder aktiviteter under folkeoplysningsloven.

. . . . skolen henvender sig til undervisere, lærerstuderende og filminteresserede Vi håber at kunne tilbyde undervisere fra andre skoler indsigt i de erfaringer, vi gør os med den her skoleform.

Vi ser i en vis forstand skolens arbejde som en slags forskning i, hvordan man i den særlige ramme som en efterskole er, kan skabe venskaber blandt unge med vidt forskellige baggrunde.

Vi tilbyder: Efteruddannelse, sommerhøjskole, workshops og praktikophold.

23 Markedsanalyse

På Djursland er der i forvejen en del efterskoler med forskellige profiler. Skolerne er i alfabetisk orden:

• Djursland efterskole • Femmøller efterskole • Helgenæs naturefterskole • Rønde efterskole • Tirstrup idrætsefterskole • Vivild gymnastik og idrætsefterskole

Derudover finder man ret tæt på Djursland

• Aarhus Efterskole • Efterskolen for scenekunst • Mellerup musik og idrætsefterskole

Det er velkonsoliderede efterskoler, der har det til fælles, at de har godt tag i en gruppe kernekunder, som anbefaler skolerne til venner og familie.

Mange efterskoler på Syddjurs: en fordel eller en ulempe Det kan være en fordel, når der ligger mange efterskoler tæt sammen, sådan som det er tilfældet på Djursland.

For selvom man er konkurrenter, giver det mulighed for samarbejde omkring udvikling af skolerne. F.eks. har Mellerup efterskole, Aarhus efterskole og Femmøller efterskole et samarbejde omkring en årlig musikfestival.

Derudover kan det at samarbejde tæt med andre skoler, der ligner én selv, have en afsmittende effekt, der kan være med til at styrke ens brand som en bestemt slags skole.

Endeligt kan korte afstande mellem skolerne betyde, at et ungt menneske fra F.eks. Sjælland kan nå at se flere efterskoler på arrangementer som Efterskolernes dag.

De fleste elever kommer fra Jylland, men der er et vækstpotentiale i Sjælland I Jylland er der en lang tradition for at komme på efterskole og i mange familier er loyaliteten overfor bestemte skoler stor. Men for en ny skole, der ikke har opbygget et netværk endnu, er et vigtigt at rekruttere elever fra et forholdsvist stort område.

24

Lige nu ser det ud til, at vækstpotentialet er i Sjælland. Flere sjællandske unge begynder at interessere sig for at komme op efterskole, og de vælger ikke så lokalt og loyalt som jyske unge, men søger skoler efter fritidsinteresse.

Den typiske efterskole-elev i Djursland kommer ganske vist stadig fra Østjylland, men på f.eks. Femmøller Efterskole blev der i 2017 optaget 11 elever fra Sjælland, 3 fra Fyn, en fra Færøerne, fire fra Grønland, 2 fra Sydeuropa, 2 fra Asien, 1 fra Congo, og 1 fra Syrien. Det er 25 elever ud af årgang på 86 elever altså mere en fjerdedel fra steder udenfor Jylland.

Få store efterskoler klarer sig godt Er der vækst eller fald i elevoptaget generelt set? Egentligt ser billedet godt nok ud for efterskoler i Østjylland. Unge går på efterskole som aldrig før i Danmark og især i Østjylland stiger antallet af elever, der bliver optaget på efterskolerne.

Men i efterskole-foreningens rapport for efterskolernes elevoptag 2017 (se efterskole.dk) , kan man se, at selvom tilstrømningen til efterskolerne ser imponerende ud, så er det nogle få store idrætsefterskoler, der står for langt størstedelen af væksten i elevoptag.

En efterskole som BGI har et stærkt samarbejde med idrætsforeningerne og nærmest støvsuger Midtjylland for idrætselever.

De efterskoler, som har 100 elever eller derunder, kæmper for at overleve. Så med andre ord: konkurrencen er benhård. Især, hvis man vil være en lille skole med et beskedent PR-budget.

Der er en klar tendens, der viser, at unge søger derhen, hvor der er mange andre unge og de søger derhen, hvor undervisningsfacililterne er lækre og bakker op om den undervisning, der foregår.

De efterspørger også god stemning og kvalitet i samværet, men det er de fysiske rammer, eleverne først møder, når de vælger skole.

Interessen blandt unge for film Der er en del unge, som interesserer sig for film og som synes det er sjovt selv at producere film til youtube.com og lignende. Og det er jo positivt, når man gerne vil oprette en filmefterskole.

At interessen for at producere film er tilstede hos en del unge, kan man se ved, at de efterskoler, der udbyder film som valgfag eller linjefag har forholdsvist nemt ved at tiltrække elever. Flere skoler er meget seriøse omkring deres tilbud og udbyder linjer i samarbejde med Zentropa, Viborg Animationsskole osv.

25 Spørgsmålet er jo så, om markedet er mættet med filmefterskoler. I hvert fald skal en ny filmefterskole kunne konkurrere på kvalitet i tilbuddet. Vi tror på, at et samarbejde med European Film College kan være med til at brande vores efterskole som en god film-efterskole.

Interessen blandt unge for den internationale dimension Der er flere efterskoler i Danmark, der arbejder med den internationale dimension. Det er f.eks:

• The International Boarding School of (Vedersø Efterskole) • Rejsby Efterskole • Ranum Efterskole • Eisbjerg hus Internationale efterskole • Rønde Efterskole • Skals International Project Class

Det er meget ambitiøse og populære efterskoler, som tilbyder

• Udenlandsrejser (hjælpearbejde, sprogrejse, kulturrejse) • Lækre undervisningsfaciliteter • Meget højt bogligt niveau (Cambridge engelsk, Goethe tysk osv)

De unge, der søger den type skole, har typisk besluttet på forhånd, at de skal videre på en ungdomsuddannelse og bruger så et efterskoleår på at blive mere moden menneskeligt og forfølge en særlig interesse.

De unge, der fravælger efterskolen, men stadigvæk har en interesse for erhverve sig internationale kompetencer, finder f.eks. hen til udvekslingsorganisationer, der tilbyder unge et år i udlandet, hvor de går i skole og bor hos en værtsfamilie f.eks.

• AFS Interkultur • Youth for Understanding • Dansk Internation Cultural Youth Exchange (ICYE) • Rotary – Youth Exchange

Vores tilbud henvender sig til nogle af de samme elever, der kan finde på at vælge at tage et år til udlandet i stedet for at gå på efterskole.

Til gengæld kan vi måske rekruttere nogle udenlandske elever, der betragter et år på en dansk efterskole som et godt alternativ til udveksling gennem en udvekslingsorganisation.

26 For at vi kan være konkurrencedygtige, tror vi, det er nødvendigt med:

• Lækre undervisningsfaciliteter • Et superhyggeligt køkken, der samler folk • Undervisningstilbud, der tilbyder synlige kompetencer • Identitetsskabende faktorer (dvs. det der, som gør, at et ungt menneske bliver stolt af at være elev på en skole og anbefaler den til andre) • En geografisk placering af skolen, der gør den nem at komme til via offentlig transport (bus, letbane m.m.)

I forhold til forældrene, der sender deres børn til Danmark, er det særligt vigtigt, at vi

• Har styr på reglerne omkring skoleophold i udlandet • Kan sikre, at de kan komme til læge eller tandlæge, hvis der sker noget • At vores priser er nemme at gennemskue • At de kan have tillid til vores regler og pædagogik • At vi er nemme at nå pr. telefon eller mail

27

Vi vil markedsføre os på, at vi arbejder med kreative læreprocesser, filmkunst, den internationale dimension, bæredygtighed og grøn livsstil. Andre efterskoler gør noget lignende bare på lidt andre måder og vi kan vælge at se dem som konkurrenter eller vi kan vælge se dem som nogen, vi kan samarbejde og dele erfaringer med

28 Salg og markedsføring

Vi sælger vores skole ad flere kanaler:

• Den fælles hjemmeside for alle efterskole i Danmark: efterskole.dk • Egen hjemmeside • Sociale medier: facebook, instagram og pinterest • Foreninger, der har fat i vores målgrupper f.eks. sommerskoler her i landet for udenlandske unge med tilknytning til Danmark • Annoncering i danske og udenlandske aviser

Skolen deltager desuden i:

• Uddannelsesmesser • Efterskolernes dag • Efterskolernes aften

Derudover arrangerer skolen Informationsdage på skolen

Vi ansætter en dygtig kommunikationsmedarbejder, hvis primære arbejdsopgaver er:

Marketing • Hjemmeside • Annoncering • Sociale medier • Presse

Officiel kommunikation ud af huset • Fondsansøgninger • Breve til organisationer og foreninger, som vi samarbejder med • Rekruttering • Invitation til åbent hus arrangementer • Udarbejdelse af PR-materiale: pjecer, plakater, flyers, postkort, t-shirts osv.

Forstander står for: • Nyhedsbreve til forældre • Årsberetning ved generalforsamling • Taler ved diverse lejligheder • Mundtligt oplæg om skolen ved åbenthusarrangementer

29 Handleplan

For at en skole kan bliver godkendt af finansstyrelsen som en efterskole, skal man have:

1) Bygninger, der er godkendt til formålet 2) Finansiering: puljer, fonde, private donationer og banklån 3) Skolekreds og bestyrelse 4) Vision, værdigrundlag, forretningsplan og vedtægter

Når en skole opnår godkendelse, giver det automatisk ret til at søge og få statstilskud.

NOVEMBER – BYGNINGER .

Forretningsplanen færdiggøres med hjælp fra BDO Bestyrelsen konstitueres rent formelt ved stiftende generalforsamling. Indledende møder med Arkitektfirma Vintov

Ansøgning ved Slots- og kulturstyrelsens pulje til etablering af talentmiljøer Dialog med Syddjurs kommune

DECEMBER – KOMMUNIKATION.

Etablering af et PR-team PR-teamet lægger et rekrutteringstrategi Hjemmeside

JANUAR –MARKEDSFØRING.

Informationsaften for kommende elever i Aarhus Filmby

FEBRUAR – FINANSIERING m

Indledende møde med bank Bestyrelsen fremlægger forretningsplan for bank

Fundraising Realdania (hele byggeriet) Nordea (Køkkenet) .

30

MARTS – MARKEDSFØRING.

Møde med advisory board Møde med unge board Formulering af pædagogik, årsplan og skema

APRIL – HJEMMESIDE.

Der lanceres en hjemmeside for kommende elever Generalforsamling

MAJ – iNVENTAR

Der laves ansøgning om godkendelse af skolen til tilskud.

JUNI – INVENTAR.

Der bestilles møbler og inventar og materialer til faglokaler og køkken. Der bestilles en bus

31 Organisation

Initiativtager til projektet er Eva Klinting. Derudover er organisationen under opbygning

Skolekreds - bestyrelse Øverste myndighed på en efterskole er skolekredsen, som vedtager skolens vedtægter og forretningsplan og som vælger en bestyrelse, der fremadrettet skal arbejde for skolens oprettelse og drift.

Skolekredsen består lige nu af en blanding af:

• Skolefolk • Filmfolk • Kreative iværksættere • Erhvervsdrivende i Ebeltoft

Bestyrelsen forventes at bestå af 7 personer

• Formand • Kasser • Menigt medlem • Menigt medlem • Menigt medlem

• Eet ungemedlem • Initiativ-tager

32 Personalepolitik

Vi ønsker at drive en skole, der fungerer som en moderne arbejdsplads, hvor vi sætter trivsel og arbejdsglæde højt.

Vi tror på, at en medarbejders engagement i skolen og robusthed overfor sygdom og kriser, er afhængig af, at man oplever, at man bliver behandlet ordentligt af ledelse og kolleger.

Vi følger som en selvfølge de love og aftaler, der træffes mellem arbejdsmarkedets parter. Vi gør os umage med at være tjekkede i forhold til arbejdstidsbestemmelser, skemalægninger og varslinger.

Vi tilstræber at ligge lønmæssigt over gennemsnittet i forhold til andre efterskoler.

Ansættelsespolitik

Når vi ansætter, så prioriterer vi, at man enten

• Er uddannet lærer • Er uddannet på anden indenfor sit fag (universitet, konservatorie, filmhøjskole osv) • Har skaffet sig anden erfaring gennem pædagogisk/kunstnerisk virksomhed

Vi forudsætter, at ansøgere sætter sig godt ind i skolens vision og værdigrundlag og har lyst til at bidrage til skolens udvikling.

Vi arbejder med en intention om, at vores dygtige lærere har rum og overskud til at udvikle sig gennem egen kunstnerisk virksomhed ved siden af virket som efterskole.

33

Budgetter, økonomi og finansiering

34 Etableringsbudget

Den største udgiftspost i forhold til etableringen af en efterskole er køb eller leje af egnede bygninger og/eller byggegrund. Dertil kommer udgifter til at bringe bygningerne i en stand, hvor de er klar til brug.

Ved køb af Skelhøjeskolen, Ebeltoft ser vi flg. store økonomiske poster:

• Anlæg af elevværelser • Anlæg af et helt nyt film/mediehus • Anlæg af spisesal + industrikøkken • Ny-indretning af hovedbygning med undervisningslokaler • Inventar til undervisningslokaler og fællesområder (spisesal, gymnastiksal, opholdsrum) • To lærerboliger + forstandero´bolig • To minibusser • Løn og pension til ansatte i opstartperioden (inden der er indtægter)

Kilder til finasiering

• Elev-betaling • Statstilskud • Banklån • Kreditforeningslån • Fonde • Sponsorater/gaver

Kostprisen for en årselev er 100.000 kr. inkl. egenbetaling og tilskud.

Med et elevoptag på 100 elever er indtægten 10.000.000 kr

Bidrag fra fonde: Realdania A.P.Møller

35 Opstartsbudget

Vi ønsker kun at starte en efterskole på et oplyst grundlag, hvor vi kender til Skelhøjskolens muligheder og mangler.

I samarbejde med Arkitektfirma Vintov og revisionsfirma BDO søger vi om midler bla. hos Erhvervspuljen i Syddjurs til at iværksætte en undersøgelse af bygningen og økonomien i sådan et projekt.

36