DOCSLIB.ORG

Refa Gennem 25 År 1980-2005 Indholdsfortegnelse

Total Page：16

File Type：pdf, Size：1020Kb

Download full-text PDF Read full-text
Refa Gennem 25 År 1980-2005 Indholdsfortegnelse I/S REFA Gennem 25 år 1980-2005 Indholdsfortegnelse Forord . 3 Omlastestationen . 20 Sådan begyndte det . 4 Slamkomposteringsanlæg. 21 Kraftvarmeværket . 7 Special Waste System . 22 Hasselø Nor Deponeringsanlæg . 10 Andre relaterede selskaber . 24 Gerringe Deponeringsanlæg . 14 Genbrugspladser og Bøtø Grenplads . 25 Norupgård Losseplads . 17 Fælleskommunale aktiviteter . 26 Center for Olie- og Kemikalieaffald . 18 Afslutning . 26 Center for Specialaffald . 19 Forside: Affaldsvarmeværket 1991. Siden etableringen er det blevet udsmykket med et vægmaleri. Tekst: John Erdmann Fotos: Steen Thornit, Pajor Reklame, Finn Jørgensen, REFA-medarbejdere m.fl. Redaktion: Søren Møller-Madsen Produktion og tryk: Grafikom Forord Den største fælleskommunale succes-historie til dato. Sådan kan man uden nogen form for overdrivelse betegne I/S REFA, der i dag ejes og drives af de 13 kommuner på Lolland- Falster – fra årsskiftet 2006/7 af de to tilbageblevne storkom- muner, Lolland Kommune og Guldborgsund Kommune. Bag oprettelsen af det fælleskommunale affaldsbehandlingsselskab ligger megen spændende historie, som takket være et mangeårigt bestyrelsesmedlem, fhv. borgmester i Stubbekøbing Kommune, John Erdmann, og REFA ’ s vicedirektør, Søren Møller-Madsen, nu sikres for eftertiden, idet de to i samarbejde har forfattet historien om Borgmester REFA`s første 25 år – fra den spæde start den 13. august 1980 og Poul-Henrik Pedersen til i dag, hvor REFA fremstår som ét af landets allerbedste og mest Formand for I/S REFA moderne affaldsbehandlingsselskaber med høj miljømæssig kvalitet og samtidig nogle af de laveste behandlingspriser. Det er morsom og spændende historielæsning og samtidig et vidnesbyrd om 13 kommuner, der formåede at stå sammen i et fælles ønske om at skabe markante resultater i sin region. Fremsyn og vilje til at ville var kodeordene, hvilket også illustreres på bedste vis i denne bog. 3 Stort set alt affald endte på lossepladsen inden forbrændingsanlægget blev sat i drift. Sådan begyndte det! Den 13. august 1980 blev der på Nykøbing Falster Rådhus holdt et Der havde således pågået nogle uformelle drøftelser mellem poli- møde mellem repræsentanter fra de 4 Falster-kommuner, Nykøbing tikere fra Falster og Østlolland vedrørende et muligt samarbejde, Falster, Nørre Alslev, Stubbekøbing og Sydfalster, med det formål såfremt et nyt selskab ville opføre et affaldsforbrændingsanlæg at stifte et nyt affaldsselskab på Falster til afløsning af det tidligere med varmeproduktion. Renholdelsesselskab Falster. Det var bl.a. disse forhold, der førte frem til en beslutning om, at Man kan undre sig over, hvorfor Falster-kommunerne ville etablere etablere et nyt affaldsselskab. Det blev stiftet som et interessentskab, et helt nyt renovationsselskab når der allerede, i mange år havde og fik navnet Renovationsselskab Falster - forkortet til I/S REFA. eksisteret et affaldssamarbejde kommunerne imellem i ”Det falsterske I forbindelse med de 5 østlollandske kommuners interesse i Renholdningsselskab” omkring lossepladsen på Norupgård. et affaldssamarbejde, så blev der allerede den 2. september 1980 Der havde tilsyneladende været nogle problemer i renholdelses- holdt et orienterende møde i Maribo, hvor vilkår og muligheder selskabet. Amtet havde politianmeldt selskabet for ikke at følge de ved et eventuelt samarbejde blev belyst. Kort tid derefter, den 20. givne miljøgodkendelser på Norupgård losseplads samtidig med, oktober 1980, fremsendte de fem Lollands-kommuner formelt en at man stod overfor en større udvidelse af kapaciteten. skrivelse om en fælles indsats for affaldsbehandling. Den øgede miljøbevidsthed i samfundet havde generelt på Herefter blev der indledt en række forhandlinger mellem affaldsområdet ført frem til en opfattelse af det uholdbare i ukritisk I/S REFA og de fem kommuner om detaljerne for det fremtidige at deponere affaldet på store lossepladser. Affaldet skulle sorteres, samarbejde. Resultatet blev, at kommunerne, Maribo, Sakskøbing, genbruges eller på anden måde nyttiggøres. Nysted, Holeby og Rødby, skulle indtræde i I/S REFA som interes- 4 “Forbrændingsanstalten“, fotograferet i 1988, er på billedet fra 2003 blevet til “Kraftvarmeværket“ og bebyggelsen er vokset op omkring anlægget. 5 senter på lige fod med Falster-kommunerne. Med den således Så nu var det med at komme i gang for alvor med at opfylde udvidede ejerkreds skulle der udarbejdes et nyt sæt vedtægter for de beskrevne formål. Opgaverne var mange. Planlægningen og I/S REFA. Disse blev godkendt af selskabets bestyrelse den 16. juni etableringen af forbrændingsanlægget, etablering af en ny losseplads 1981, og den 20. august 1981 forelå den endelige godkendelse af på Hasselø samt overtagelse af Gerringe Losseplads. Det var derfor tilslutningen fra de respektive kommuners byråd. I/S REFA var nu uhyre vigtigt at få ansat en driftschef og hurtigt få opbygget en et affaldsselskab for Falster og Østlolland. effektiv organisation. Det nystiftede selskab var således en realitet - kun på papiret Driftschefen, Hans Erik Jensen, tiltrådte den 4. oktober 1982, ganske vist - idet det eneste driftsaktiv, som I/S REFA havde på davæ- og han har været selskabets chef i alle årene - fra 1987 med titlen rende tidspunkt, var lossepladsen på Norupgård. De administrative direktør. og planlægningsmæssige opgaver blev udført dels af Nykøbing I løbet af 1983 begyndte I/S REFA for alvor at blive synlig. Falster Kommunes administration og dels af konsulentfirmaet Affaldsvarmeværket blev igangsat den 1. marts 1983. Rambøll & Hannemann, og bestyrelsesmøderne blev afholdt på Gerringe Losseplads blev overtaget den 1. april 1983. Nykøbing Falster Rådhus. Hasselø Nor Losseplads blev taget i brug 1. november 1983 Apropos bestyrelsen, så forudsatte selskabets vedtægter, at den og ”afløste” hermed de 4 Falster-kommuners gamle losseplads på øverste myndighed var interessentkommunerne, men af praktiske Norupgård. årsager blev denne myndighed uddelegeret til en bestyrelse, hvis Sideløbende med dette blev den drifts- og administrationsmæs- medlemmer blev udpeget af og blandt interessentkommunernes sige organisation etableret således, at der ved udgangen af 1983 kommunalbestyrelsesmedlemmer - en konstruktion, som skulle foruden driftschefen var ansat 4 medarbejdere i administrationen, vise sig særdeles hensigtsmæssig og effektiv. 14 håndværkere og kranførere på affaldsvarmeværket samt 4 I samme vedtægters formålsparagraf hed det, at formålet var at medarbejdere på lossepladserne. planlægge, etablere og drive de fornødne anlæg (forbrændings- De vestlollandske kommuner, Nakskov, Ravnsborg, Rudbjerg anlæg, deponeringspladser, genbrugsanlæg m.v.) for at sikre en og Højreby deltog ikke fra starten i samarbejdet, men allerede i effektiv affaldsbehandling i interessentskabets område. Anlæggene 1986 førte I/S REFA forhandlinger med disse kommuner. Resultatet skulle behandle dagrenovation, haveaffald, industriaffald, handels- blev, at Ravnsborg og Rudbjerg Kommuner indgik en 10-årig og kontoraffald, storskrald, afvandet spildevandsslam og andre associeringsaftale med I/S REFA fra årsskiftet 1986/87. Højreby eventuelle affaldsformer fra de tilsluttede kommuner. Men der Kommune indgik en tilsvarende aftale fra 1987/88 og Nakskov skulle kun laves fælles behandling af disse affaldsarter, såfremt Kommune fra 1989/90, hvorefter I/S REFA var affaldsbehandlings- det efter bestyrelsens vurdering ville være mest hensigtsmæssigt selskab for alle 13 kommuner på Lolland Falster. for interessenterne ud fra en teknisk, økonomisk og miljømæssig Efter en årrække med associeringsaftaler besluttede de vest- afvejning. lollandske kommune at indtræde i I/S REFA som fuldgyldige interessenter, hvilket skete 1. januar 1997. 6 Børge Jørgensen tænder for kæmpeforbrændingsanlægget. (Foto: Steen Thornit). Kraftvarmeværket Som tidligere nævnt blev ”affaldsvarmeværket” – af nogle kaldet I/S REFA ’ s 2 ovnlinier var kun varmeproducerende, så for at opfylde ”forbrændingsanstalten” og i dag kraftvarmeværket - officielt taget forudsætningsskrivelsens krav om, at der både skulle produceres i brug 1. marts 1983. Det bestod af to ovne hver med en kapacitet elektricitet og varme (kraftvarme) skulle der etableres en ny og på 4 tons affald pr. time, og som sammenlagt var i stand til at meget dyr ovn til produktion af højtryksdamp suppleret med producere ca. 17 MW energi som varmt vand. turbine og generator. I den første tid efter ibrugtagningen skulle der foretages nogle Skrivelsen skabte midlertidig usikkerhed om I/S REFA ’ s fremtid, ændringer i ovnenes indre opbygning for at sikre en tilfredsstillende idet Nykøbing Falster Kommune tilkendegav interesse for at etablere forbrænding med acceptabel udbrænding af slaggen. Da det også og drive det i skrivelsen krævede kraftvarmeværk - en opgave som viste sig nødvendigt med supplementsbrændsel i form af halm, I/S REFA selvsagt også var interesseret i. blev der i 1984 etableret en halmlagerplads. Et andet forhold, som i 1993 truede I/S REFA ’ s eksistens, var I november 1986 udsendte miljøstyrelsen en ”Vejledning ved- en juridisk vurdering af EU’s såkaldte tjenesteydelsesdirektiv. rørende begrænsning af forurening fra Affaldsforbrændingsanlæg”. Vurderingen stillede spørgsmålstegn ved, om eksklusivaftalerne Heri blev der opstillet en række miljøkrav, som amterne fremover mellem I/S REFA og interessentkommunerne om affaldslevering skulle stille, når godkendelser skulle fornys for eksisterende af- var lovlige i henhold til direktivet, eller om kommunerne i stedet faldsværker samt i forbindelse med etableringer af helt
Load more

Recommended publications
  • Life After Shrinkage
    LIFE AFTER SHRINKAGE CASE STUDIES: LOLLAND AND BORNHOLM José Antonio Dominguez Alcaide MSc. Land Management 4th Semester February – June 2016 Study program and semester: MSc. Land Management – 4th semester Aalborg University Copenhagen Project title: Life after shrinkage – Case studies: Lolland and Bornholm A.C. Meyers Vænge 15 2450 Copenhagen SV Project period: February – June 2016 Secretary: Trine Kort Lauridsen Tel: 9940 3044 Author: E-mail: [email protected] Abstract: Shrinkage phenomenon, its dynamics and strategies to José Antonio Dominguez Alcaide counter the decline performed by diverse stakeholders, Study nº: 20142192 are investigated in order to define the dimensions and the scope carried out in the places where this negative transformation is undergoing. The complexity of this process and the different types of decline entail a study in Supervisor: Daniel Galland different levels from the European to national (Denmark) and finally to a local level. Thus, two Danish municipalities Pages 122 (Lolland and Bornholm) are chosen as representatives to Appendix 6 contextualize this inquiry and consequently, achieve more accurate data to understand the causes and consequences of the decline as well as their local strategies to survive to this changes. 2 Preface This Master thesis called “Life after shrinkage - Case studies: Lolland and Bornholm” is conducted in the 4th semester of the study program Land Management at the department of Architecture, Design and Planning (Aalborg University) in Copenhagen in the period from February to June 2016. The style of references used in this thesis will be stated according to the Chicago Reference System. The references are represented through the last name of the author and the year of publication and if there are more than one author, the quote will have et al.
    [Show full text]
  • Ejendomsmarkedet Og Indtjening Set Fra Et Realkreditinstitut Indhold
    Ejendomsmarkedet og indtjening Set fra et realkreditinstitut Indhold Status på RDs krediteksponering Hvorfor taber RD penge? Priserne falder Indtjening og innovation Side 2 Hvad er udgangspunktet for RD? Kreditfokus koster sager Integration mellem bank og realkredit Innovation til gavn for kreditsiden Hvad siger tallene? Side 3 RDs andel af overtagne panter 40% 30% 20% 10% 0% Jun-2003 Jun-2004 Sep-2002 Sep-2003 Sep-2004 Dec-2002 Dec-2003 Mar-2003 Mar-2004 RDs share of foreclosed properties (during the last year) RDs share of foreclosed properties (stock) RDs marketshare of total loanportfolio Side 4 Ændringer I restancer (14 dage) 3% 2% 1% 0% sep-01 dec-01 mar-02 jun-02 sep-02 dec-02 mar-03 jun-03 sep-03 dec-03 mar-04 jun-04 Private Social housing Private rental Industry Agriculture Commercial Side 5 Geografisk LTV - private Christiansø Skagen Hasle Allinge-Gudhjem Hirtshals Rønne Åkirkeby Neksø Gennemsnitlig LTV Frederikshavn Sindal Løkken-Vrå Hjørring 57 - 59 Sæby Brønderslev Læsø Pandrup Dronninglund Åbybro 59 - 61 Brovst Hanstholm Hørsholm Fjerritslev Hals Aalborg Allerød Birkerød Thisted Nibe Søllerød 61 - 63 Løgstør Sejlflod Farum Støvring Lyngby-Tårnbæk Års Skørping Mor sø Værløse Sydthy Farsø Sundsøre Hadsund Gentofte Arden Gladsaxe Over 63 Sallingsund Nørager Ledøje-Smørum Herlev Ballerup Ålestrup Mariager Thyholm Thyborøn-Harboør Spøttrup Hobro Glostrup Møldrup Albertslund Frederiksberg Rødovre Skive Nørhald København Purhus Rougsø Høje Tåstrup Tjele Brøndby Lemvig Randers Nørre Djurs Struer Vinderup Hvidovre Fjends Vallensbæk
    [Show full text]
  • Radon I Danske Boliger Kortlægning Af Lands-, Amts- Og Kommuneværdier Radon I Danske Boliger
    Radon i danske boliger Kortlægning af lands-, amts- og kommuneværdier Radon i danske boliger Kortlægning af lands-, amts- og kommuneværdier Claus E. Andersen1 Kaare Ulbak2 Anders Damkjær1 Peter Gravesen3 1Forskningscenter Risø 2Statens Institut for Stralehygiejne˚ 3Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse Sundhedsstyrelsen Statens Institut for Stralehygiejne˚ Januar 2001 Resume´ Der er gennemført en kortlægning af radonforholdene i danske boliger. Kon- centrationen af radon-222 er m˚alt i 3019 enfamiliehuse og 101 flerfamiliehuse (etage- boliger) vha. den s˚akaldte sporfoliemetode. Der er p˚a den baggrund fremstillet et kort, som kommune for kommune angiver andelen af enfamiliehuse med værdier over det ni- veau p˚a 200 Bq/m3, hvor bygningsmyndighederne anbefaler, at der bør gennemføres simple tiltag mod radon. For landet som helhed har 4.6 % af enfamiliehusene værdier over 200 Bq/m3. Det svarer til 65 000 huse. I visse egne (f.eks. Nordjylland) er mindre end 1 % over 200 Bq/m3. I andre egne (f.eks. visse steder p˚a Fyn og Bornholm) er vær- dien større end 10 %. 15 huse i undersøgelsen havde værdier over 400 Bq/m 3. Sammen- hængen mellem radon og forskellige faktorer er undersøgt vha. regressionsanalyse. De tre vigtigste faktorer er kælderforhold, landsdel og jordart. Analysen bekræfter, at jorden un- der huset er den vigtigste kilde til radon i danske enfamiliehuse. Undersøgelsen bidrager desuden med et mere nuanceret billede af sammenhængen mellem geologi og indendørs radon. Eksempelvis kan det p˚avises, at der er en radonmæssig forskel p˚a moræneler fra landsdel til landsdel. Undersøgelsen giver ikke anledning til at tro, at en væsentlig del af nyere danske enfamiliehuse har en lufttæt konstruktion mod jord.
    [Show full text]
  • The Local Government Reform – in Brief
    THE LOCAL GOVERNMENT REFORM – IN BRIEF Published by: The Ministry of the Interior and Health Department of Economics Slotsholmsgade 10-12 DK-1216 Copenhagen K Telephone: +45 72 26 90 00 Telefax: +45 72 26 90 01 E-post: [email protected] Homepage: www.im.dk Design: 1508 A/S Photo: Manipulation.as Print: SaloGruppen A/S Impression: 10,000 Price: free ISBN-no. (publication – Danish version): 87-7601-149-6 ISBN-no. (electronic – Danish version): 87-7601-151-8 ISBN-no. (publication – English version): 87-7601-152-6 ISBN-no. (electronic – English version): 87-7601-153-4 You can order the publication at: NBC Ekspedition Telephon: +45 56 36 40 48 Telefax: +45 56 36 40 39 E-mail: [email protected] Telephone opening hours: Monday-Thursday 9.30 a.m.- 4 p.m., Friday 9.30 a.m. - 3 p.m. The publication is available on the internet at the homepage of the Ministry of the Interior and Health (www.im.dk). Contents Contents...............................................................................................................................3 Preamble..............................................................................................................................4 Chapter 2 A New Map of Denmark ...................................................................................13 Chapter 3 Who will be doing what in the Public Sector? ...................................................22 Chapter 4 Public Economy after the Local Government Reform.......................................35 Chapter 5 Local Democracy..............................................................................................40
    [Show full text]
  • Supplementary to ``Eliciting Risk and Time Preferences''
    Econometrica Supplementary Material SUPPLEMENTARY TO “ELICITING RISK AND TIME PREFERENCES” (Econometrica, Vol. 76, No. 3, May 2008, 583–618) BY STEFFEN ANDERSEN,GLENN W. H ARRISON,W.HARRISON, MORTEN I. LAU, AND E. ELISABET RUTSTRÖM Table of Contents Appendix A: Questionnaires . .......................................1 A.1 Part I of the Experiment: Socio-Demographic Questionnaire. .1 A.2QuestionnaireAboutPlansWithMoneyinIDRPart..............4 A.3PartIVoftheExperiment:QuestionnaireAboutFinances.........4 Appendix B: Sample Design . ..........................................14 B.1OverallDesign..................................................14 B.2ListofDanishMunicipalitiesandCountyCodes..................15 B.3MapofDenmark...............................................22 B.4RecruitmentProcedures.........................................23 B.5LettersofInvitationandCorrespondence........................27 Appendix C: Experimenter Script . .....................................30 Appendix D: Data and Statistical Analysis . ............................45 Appendix E: Theoretical Notes . ....................................46 APPENDIX A: QUESTIONNAIRES This appendix presents the survey questions asked of subjects in Parts I and IV of the experiment, as well as the data coding for responses. These are all translations of the original Danish, available on request. A.1. Part I of the Experiment: Socio-Demographic Questionnaire In this survey most of the questions asked are descriptive. The questions may seem personal, but they will help us analyze
    [Show full text]
  • Rudbjerg Posten for Kirker Og Foreninger I Gloslunde Og Kappel Pastorater
    Rudbjerg Posten for kirker og foreninger i Gloslunde og Kappel pastorater INDHOLD Fra bladudval- get................................s.2 Årsberetninger 2013 - fra menighedsrådene….....s.2 Lokalstof…………......s.6 Gudstjenesliste …..s.10-11 Fælles for sognene.....s.13 Opslagstavlen……....s.15 Foreninger……….....s.16 Adresseliste menighedsråd……....s.20 Menighedsrådsmøder s.21 Illustration: TH Foto Forår 2014 Nr. 1 - marts-april-maj Rudbjergposten - fra bladudvalget: Menighedsrådene for Gloslunde, I den forbindelse vil vi takke de Vestenskov-Arninge og Kappel- afgående redaktører, Britt og Ib Langø sogne, samt Rudbjerg Lokal- Walbum, for deres store indsats råd har virkeliggjort et længe næret med det hidtidige kirkeblad. ønske om at få lokal- og forenings- stof i et fælles blad sammen med Bladet ligger til afhentning i Dan- det kirkelige stof. nemare Brugs og i kirkerne, samt Ansvarlig redaktør er nu sogne- købmanden i Vestenskov. præst Henrik Gade Jensen og gra- fisk tilrettelæggelse tager Hans- Læs mere side 9 om levering af kir- Henrik Taarnby sig af. kebladet Årsberetning 2013 - Vestenskov-Arninge menighedsråd Kære sogneborger: ker. To eminent kompetente, vellid- Det nye menighedsråd stod overfor te præster, forkynder Guds ord på store udfordringer just efter valget. en spændende måde. Nu er også Vi skulle finde vore egne ben, vi Arninge kirke blevet udstyret med skulle finde en ny præst - det blev teleslynge. Organist, Tatiana Vol- som bekendt Elizabeth Knox- gina, suppleret af og til af vikar Seith. Den 7. april blev Elizabeth Kirsten Kristensen gør sammen indsat i Vestenskov kirke, og et med korsangerne lyddelen til en glædeligt problem dukkede op; den fryd for sjælen. Hvad kan vi gøre enorme interesse fra menigheden bedre, for at I besøger vore gudstje- (TAK).
    [Show full text]
  • De Gamle Byvnbener Og Kommunernes
    !"#$%&!"'() '!+!,"-#" .-%%/+!,+!0"+(! Af Thomas W. Lassen Med ét slag ændredes i 2007 det danske 9'0%6@3"!%+)3&)6%)23(/%)$=. !<6%")03")6%!) samfunds visuelle udtryk. Den 1. januar "9#+6"%623(/%) :(.'/%"7)6%")(%6) !)2*$) dette år trådte nemlig den nye kommunale #6)3&)."#27)'2)%+)6%/)3&)6%+)&<//% )*6%+!*!%!7) !"#$!#""%&'"() *) &#+$!*'+,) -(!%"+%) ./%0) 6%")./%0) /=;&%!,)B0%"3/!)&'" 03+6!)6%)23(/%) nedlagt, og nye store kommunale sam- 0 .%+%") &"3) '&&%+!/*2%) .:2+*+2%") '2) *) 6%) (%+/<2+*+2%") ./%0) %+) "%3/*!%!,) 43+2% "*2) kommunale forvaltninger. Byskiltene med administrativ tilpasning gik forud, og pågår .:0 .+%+%)%")%!)3+6%!)%$ %(@%/,)B2)"#+6!) !36*27)'2)"*2!*2+'$)03")6%)23(/%)$=. !36 - /3+2 ) /3+6%0%;%+%) ./%0) 6%") /3+2!) (%//%() $'((#+%") 3//%"%6%) '() .%2"%.) 2/%6%!) #6) $'((#+% $*/!%+%) (%6) $'((#+%0 .+%+%7) ved kommunalreformen 1970, men det var der markerer, at nu kører man ind i en ny 6'2)&'"! 3!)6%)23(/%)9'0%6.:%"7)6%")#62;'" - $'((#+%7) . 6%) '() '@/: +*+2) &'") /'$3/%) de hovedstammen i den kommunale struk- '2)!#"* !%",)<3+(3"$)./%0)%+) %0<"6*29%6) !#",)<%"&'")03")6%!)'2 )6%)\% !%) !%6%")6%) fattigere. 23(/%)$=. !<6%" ).:0 .%+%"7)6%")*) "9#+6 - C3!#"/*20* ) ./%0) 6%") (%6) 9%+./*$) @ ) 6%) "%6%")9306%).%!:6%!)/'$3/!) 3((%+9'/6)'2) kommunale ændringer i tiden frem mod fællesfølelse, der var videreført som kom- DEEF)#6&'"(%!)+:%)0 .%+%"7) '()6%!)'2 ) (#+%0 .%+%",) >'((#+%0 .%+%"+%) 03") %!) 2</6%")&'")G'//3+6)$'((#+%)'2)H#/6.'"2 - ."'2%!) $#%)'2)%!)&% !/*2!)*+6 /32)*).:.*//% - sund kommune; men alt for mange steder 6%!)'2)*)/3+6 $3.%!7)'2)6%")#60*$/%6% )'0%") 03/2!%)(3+)$%6%/*2%)/'2'%")%//%")./'!) <" - årtierne efter 1970 en lang række nye vå- lige skrifttyper, som nyt mærke, i stedet .%+%")&'")6%)$'((#+%"7)6%")*$$%)9306%)%!) &'")3!) $3.%)+:%) @<+6%+6%)0 .%+%")%&!%") 23((%/!).:0 .%+) '()$%+6%!%2+)'2) 3( - de heraldiske principper.
    [Show full text]
  • LF Katalog 2021 Web.Pdf
    2021 Velkommen til Lolland-FalsterWelcome & Willkommen - De danske sydhavsøer DANSK | ENGLISH | DEUTSCH FOTO: MARIELYST STRAND MARIELYST FOTO: Content INDHOLD Inhalt Brian Lindorf Hansen Destinationschef/ Head of Tourism Visit Lolland-Falster Dodekalitten Gastronomi Maribo Gedser Gastronomy Gastronomie John Brædder Borgmester/Mayor/ Bürgermeister Guldborgsund Kommune Nysted Nykøbing Aktiv Naturens Falster ferie perler Active holiday Aktivurlaub Nature’s gems Øhop Holger Schou Rasmussen Die Perlen der Natur Borgmester/Mayor/ Bürgermeister Island hop Lolland Kommune Marielyst Sakskøbing Inselhopping Nakskov Stubbekøbing 2 visitlolland-falster.dk #LollandFalster 3 Enø ByEnø By j j 38 38 SmidSmstruidpstrup Skov Skov KirkehKiavrkehn avn BasnæsBasnæs Omø O- Smtiøgs-nSætigssnæs StoreStore PræsPrtøæs Fjtøor FjdordFeddetFeddet (50 m(i5n0) min) VesterVester RøttingRøttie nge ØREN ØREN KarrebKarrebæksmindeæksminde KYHOLMKYHOLM EgesboEgesrgborg HammHaermmer FrankeklFrinant keklint BroskoBrvoskov NordstNorardndstrand OmøOm By ø ByOMOMØ Ø BugtBugt HammHaermm- 265er- 265 STOREHSTOREHOLM OLM DybsDyø bsFjorø Fjdord TorupTorup EngelholEngemlhol209m 209 RingRing RisbyRisby BårsBårse e MADERNMAEDERNE Hov Hov NysøNysø Hou FyHor u Fyr RoneklinRonet klint DYBSDYØBSØ KostræKodestræde 39 39 PræsPrtøæstø VesterVesterØsterØster LundbyLund- by- BønsBøvignsvig PrisskProvisskov gaardgaard LohalsLohalsStigteSthaigvetehave AmbæAmk bæk ØsterØsUgteler bjUgerlegbjerg Gl. Gl. TubæTuk bæk JungJus- ngs- StigteSthaigvetehave SvinøSv Stinrandø Strand FaksinFageksingeHuseHuse
    [Show full text]
  • Zur Änderung Der Entscheidung 82/691/EWG Hinsichtlich Der Abgrenzung Der Gebiete , Die Ab 1
    3 . 3 . 84 Amtsblatt der Europäischen Gemeinschaften Nr. L 62/23 ENTSCHEIDUNG DER KOMMISSION vom 21 . Dezember 1983 zur Änderung der Entscheidung 82/691/EWG hinsichtlich der Abgrenzung der Gebiete , die ab 1 . Januar 1982 in Dänemark durch Regionalbeihilfen gefördert werden können (Nur der dänische Text ist verbindlich) (84/ 1 12/EWG) DIE KOMMISSION DER EUROPAISCHEN Ursache dieser Verschlechterung sind vor allem die GEMEINSCHAFTEN — Schwierigkeiten, vor die sich die Schiffswerft von Nakskov — d . h . der Hauptarbeitgeber der Region — gestützt auf den Vertrag zur Gründung der Europä­ gestellt sieht. ischen Wirtschaftsgemeinschaft, insbesondere auf Artikel 93 Absatz 2 erster Unterabsatz, Die Lage der Werft bleibt ungewiß . Die angetroffenen Schwierigkeiten sind aber möglicherweise nur vorüber­ in Erwägung nachstehender Gründe : gehender Art. Eine Verlängerung des Status einer Mit Entscheidung 82/691 /EWG (') hat die Kommis­ Beihilfezone im Fall der Insel Lolland für einen Zeit­ sion die Vereinbarkeit mit dem Gemeinsamen Markt raum von drei Jahren läßt sich daher rechtfertigen — der Abgrenzung der Gebiete , die durch die im däni­ schen Gesetz Nr. 219 vom 7 . Juni 1972 vorgesehenen HAT FOLGENDE ENTSCHEIDUNG ERLASSEN : Regionalbeihilfen gefördert werden können, mit dem Artikel 1 Gemeinsamen Markt beurteilt. Artikel 4 der Entscheidung 82/691 /EWG erhält Artikel 4 der genannten Entscheidung lautet wie folgt : folgende Fassung : „ Die von der dänischen Regierung geplanten Regio­ „Artikel 4 nalbeihilfen für die Gemeinden Højreby, Nakskov, Ravnsborg, Rudbjerg, Holeby, Maribo, Nysted, Redby Die von der dänischen Regierung geplanten Regio­ und Sakskebing in dem Bezirk Storstrem können nur nalbeihilfen für die Gemeinden Højreby, Nakskov, bis zum 31 . Dezember 1983 als im Sinne von Artikel Ravnsborg, Rudbjerg, Holeby, Maribo, Nysted, Radby und Saksk0bing in dem Bezirk Storstram 92 EWG-Vertrag mit dem Gemeinsamen Markt ver­ können nur bis zum 31 .
    [Show full text]
  • IDRÆTSFORENINGER I Lolland Kommune Nørreby
    IDRÆTSFORENINGER i Lolland Kommune Nørreby Sønderby Rågø Skalø Nybølle Fejø Femø Strand Onsevig Urne Østerby Vesterby Dybvig Havn Utterslev Vindeby Torslunde Horslunde Kragenæs Frediksdal Torrig Naturcenter Askø Købelev Lindet Birket Askø By Pederstrup Ravnsby Lindholm Tårs Bavnehøj Sandby Rosningen Keldernæs Blans Branderslev Vesterborg Halsted Lindelse Enehøje Stokkemarke Hestehoved Nakskov Bandholm Ullerslev Søllested Nørreballe Langø Holleby Hunseby Østofte Rårup Lysemose Ydø Skov Albuen Vestenskov Græshave Vesternæs Næsby Egebølle Tillitse Maribo Kappel Kristianssæde Dannemare Opager Hillested Bursø Alminde Vejlebyskov Vindeholme Næsby Strand Hoby Brandstrup Maglehøj Vester Tirsted Nebbelunde Mindestenen Fuglse Holeby Hummingen Rødby LF Airport Kramnitze Tågerup Bredfjed Lalandia Feriecenter Rødbyhavn Errindlev Errindlev Havn Hyldtofte Hyllekrog Velkommen Alle idrætsforeningerne i Lolland Kommune er hver enkelt unikke, med hver deres særpræg, som giver vores borgere mulighed for at dyrke lige netop den idræt, der giver oplevelse for børn, unge og ældre i Lolland Kommune. Det er derfor vi med glæde kan præsentere vores idrætsforeninger i denne brochure, hvor langt over 100 foreninger, Lolland Ungdomsskole og kontakter i staben for Kultur, Fritid og Borgerservice. Sportsråd Lolland vil derfor takke Lolland Kommune for, at vi kan præsentere denne 16 siders brochure, som vi sender ud til alle børn og unge i Lolland Kommune, men som også kan bruges til borgere, der ønsker at bosætte sig i Lolland Kommune fremover. For Sportsråd Lolland, august 2020 Finn Larsen Jørgen Rassi Rasmussen Formand Næstformand [email protected] [email protected] Oplag: 5.000 stk. | Design: Club 1 Reklamebureau | Tryk: CoPrint Atletik Holeby Ungdoms Atletik Club - HUAC John Nielsen [email protected] IK Olympia Maribo Henning Wagner .........................
    [Show full text]
  • Growth and Innovation ...Beyond Metropolises
    Growth and Innovation ...beyond Metropolises Growth and Innovation beyond Metropolises About the authors This report has been written in a process of close cooperation Janusz Gawronski from the Marshal’s Office of Westpomerania, between the participants of the working group Growth and In- Martin Persson and Peter Parker from Kristianstad University and novation Beyond Metropolises and an expert committee, con- Knut Vareide from Telemark Research/Bø wrote the case studies structed solely for purpose of this publication. The participants of on Westpomerania, Skåne and BTV respectively. the working group are: Lay-out and design of the report by Annette Greenfort, Baltic Sea Thomas Brunk Baltic Development Forum Solutions. Gunnhild Utkvitne Baltic Sea Solutions (DK) Silke Alsen Baltic Sea Solutions (DK) Thrond Kjellevold Buskerud – Telemark – Vestfold (NO) The authors would like to extend their gratitude for the ample Torbjorn Frantzen Buskerud – Telemark – Vestfold (NO) support of, and critical comments from, the working group. Lars Haukvik Buskerud – Telemark – Vestfold (NO) Seebass Jan Region Skåne (SE) Tomas Petersson Region Skåne (SE) Dorota Matulevic Region Zachodniopomorskie (NO) Janusz Gawronski Region Zachodniopomorskie (NO) Tomas Hanell of Nordregio has coordinated the work of the expert group and has edited the report and written the introductory and summary chapters. He has been greatly assisted by Anders Riel Müller of Baltic Sea Solutions, who also wrote the Lolland-Falster case study and commented on the rest of the material. Local Action Matters! Peripheral regions face development challenges that differ conside- Traditional equalisation or support policies have largely failed to fully rably from those encountered in more centrally located cities or me- address these challenges and additional action is greatly required.
    [Show full text]
  • Opmandens Anbefalinger Vedrørende Kommunedannelser På Lolland
    Tidligere indenrigsminister Thorkild Simonsen Dato: 18. marts 2005 Opmandens anbefalinger vedrørende kommunedannelser på Lolland. Rudbjerg, Ravnsborg, Nakskov, Maribo, Højreby, Rød- by og Holeby kommuner. Status Ravnsborg, Rudbjerg og Nakskov kommuner (indbyggere i ny kommune: 24.151) Ved brev af 13. december 2004 meddelte borgmestrene i Ravnsborg, Rudbjerg og Nakskov kommuner, at de tre kommuner ønsker en sammenlægning til én kommune med ca. 24.000 indbyggere. Kommunerne har i fællesskab udarbejdet rapporten ”Vest- lolland – nærhed og bæredygtighed” af marts 2004, hvori det konkluderes, at den frem- tidige vestlollandske kommune vil kunne leve op til bæredygtighedskravene. Mindretallene i de tre byråd i Ravnsborg, Rudbjerg og Nakskov kommuner har ved brev af 14. december 2004 meddelt Indenrigs- og Sundhedsministeriet, at de ønsker en kommunesammenlægning bestående af flere end de tre kommuner. Mindretallene anbefaler en kommunesammenlægning af mindst syv kommuner, gerne understøttet af en folkeafstemning. Rudbjerg Kommune (Indbyggere i kommunen: 3.503, medlemmer i kommunalbestyrel- sen: 13) • I Rudbjerg Kommune stemte syv byrådsmedlemmer (fem fra Socialdemokratiet, to fra Venstre) for en sammenlægning af de tre kommuner. • Fem byrådsmedlemmer (tre fra Venstre, to fra Dansk Folkeparti) ønskede an- ført, at de anbefalede en kommunesammenlægning af bestående af flere end tre kommuner. Den socialdemokratiske gruppe (fem personer) foreslog endvi- dere, at indenrigsministeren initierer en folkeafstemning om en eller to kommu- ner på Midt- og Vestlolland, hvis kommunalbestyrelsens forslag mod forvent- ning ikke kan godkendes. Ravnsborg Kommune (Indbyggere i kommunen: 5.607, medlemmer i kommunalbesty- relsen: 13) • I Ravnsborg Kommune stemte syv byrådsmedlemmer (seks fra Socialdemokra- tiet, en fra Dansk Folkeparti) for en sammenlægning af de tre kommuner.
    [Show full text]