I/S Refa Gennem 25 år 1980-2005 Indholdsfortegnelse

Forord ...... 3 Omlastestationen ...... 20

Sådan begyndte det ...... 4 Slamkomposteringsanlæg 21

Kraftvarmeværket ...... 7 Special Waste System ...... 22

Hasselø Nor Deponeringsanlæg ...... 10 Andre relaterede selskaber ...... 24

Gerringe Deponeringsanlæg ...... 14 Genbrugspladser og Bøtø Grenplads ...... 25

Norupgård Losseplads ...... 17 Fælleskommunale aktiviteter ...... 26

Center for Olie- og Kemikalieaffald 18 Afslutning ...... 26

Center for Specialaffald ...... 19

Forside: Affaldsvarmeværket 1991. Siden etableringen er det blevet udsmykket med et vægmaleri.

Tekst: John Erdmann Fotos: Steen Thornit, Pajor Reklame, Finn Jørgensen, REFA-medarbejdere m.fl. Redaktion: Søren Møller-Madsen Produktion og tryk: Grafikom Forord

Den største fælleskommunale succes-historie til dato. Sådan kan man uden nogen form for overdrivelse betegne I/S REFA, der i dag ejes og drives af de 13 kommuner på Lolland- Falster – fra årsskiftet 2006/7 af de to tilbageblevne storkom- muner, Lolland Kommune og Guldborgsund Kommune. Bag oprettelsen af det fælleskommunale affaldsbehandlingsselskab ligger megen spændende historie, som takket være et mangeårigt bestyrelsesmedlem, fhv. borgmester i Stubbekøbing Kommune, John Erdmann, og REFA ’ s vicedirektør, Søren Møller-Madsen, nu sikres for eftertiden, idet de to i samarbejde har forfattet historien om Borgmester REFA`s første 25 år – fra den spæde start den 13. august 1980 og Poul-Henrik Pedersen til i dag, hvor REFA fremstår som ét af landets allerbedste og mest Formand for I/S REFA moderne affaldsbehandlingsselskaber med høj miljømæssig kvalitet og samtidig nogle af de laveste behandlingspriser. Det er morsom og spændende historielæsning og samtidig et vidnesbyrd om 13 kommuner, der formåede at stå sammen i et fælles ønske om at skabe markante resultater i sin region. Fremsyn og vilje til at ville var kodeordene, hvilket også illustreres på bedste vis i denne bog.

 Stort set alt affald endte på lossepladsen inden forbrændingsanlægget blev sat i drift.

Sådan begyndte det!

Den 13. august 1980 blev der på Nykøbing Falster Rådhus holdt et Der havde således pågået nogle uformelle drøftelser mellem poli- møde mellem repræsentanter fra de 4 Falster-kommuner, Nykøbing tikere fra Falster og Østlolland vedrørende et muligt samarbejde, Falster, Nørre Alslev, Stubbekøbing og Sydfalster, med det formål såfremt et nyt selskab ville opføre et affaldsforbrændingsanlæg at stifte et nyt affaldsselskab på Falster til afløsning af det tidligere med varmeproduktion. Renholdelsesselskab Falster. Det var bl.a. disse forhold, der førte frem til en beslutning om, at Man kan undre sig over, hvorfor Falster-kommunerne ville etablere etablere et nyt affaldsselskab. Det blev stiftet som et interessentskab, et helt nyt renovationsselskab når der allerede, i mange år havde og fik navnet Renovationsselskab Falster - forkortet til I/S REFA. eksisteret et affaldssamarbejde kommunerne imellem i ”Det falsterske I forbindelse med de 5 østlollandske kommuners interesse i Renholdningsselskab” omkring lossepladsen på Norupgård. et affaldssamarbejde, så blev der allerede den 2. september 1980 Der havde tilsyneladende været nogle problemer i renholdelses- holdt et orienterende møde i Maribo, hvor vilkår og muligheder selskabet. Amtet havde politianmeldt selskabet for ikke at følge de ved et eventuelt samarbejde blev belyst. Kort tid derefter, den 20. givne miljøgodkendelser på Norupgård losseplads samtidig med, oktober 1980, fremsendte de fem Lollands-kommuner formelt en at man stod overfor en større udvidelse af kapaciteten. skrivelse om en fælles indsats for affaldsbehandling. Den øgede miljøbevidsthed i samfundet havde generelt på Herefter blev der indledt en række forhandlinger mellem affaldsområdet ført frem til en opfattelse af det uholdbare i ukritisk I/S REFA og de fem kommuner om detaljerne for det fremtidige at deponere affaldet på store lossepladser. Affaldet skulle sorteres, samarbejde. Resultatet blev, at kommunerne, Maribo, Sakskøbing, genbruges eller på anden måde nyttiggøres. Nysted, Holeby og Rødby, skulle indtræde i I/S REFA som interes-

 “Forbrændingsanstalten“, fotograferet i 1988, er på billedet fra 2003 blevet til “Kraftvarmeværket“ og bebyggelsen er vokset op omkring anlægget.

 senter på lige fod med Falster-kommunerne. Med den således Så nu var det med at komme i gang for alvor med at opfylde udvidede ejerkreds skulle der udarbejdes et nyt sæt vedtægter for de beskrevne formål. Opgaverne var mange. Planlægningen og I/S REFA. Disse blev godkendt af selskabets bestyrelse den 16. juni etableringen af forbrændingsanlægget, etablering af en ny losseplads 1981, og den 20. august 1981 forelå den endelige godkendelse af på Hasselø samt overtagelse af Gerringe Losseplads. Det var derfor tilslutningen fra de respektive kommuners byråd. I/S REFA var nu uhyre vigtigt at få ansat en driftschef og hurtigt få opbygget en et affaldsselskab for Falster og Østlolland. effektiv organisation. Det nystiftede selskab var således en realitet - kun på papiret Driftschefen, Hans Erik Jensen, tiltrådte den 4. oktober 1982, ganske vist - idet det eneste driftsaktiv, som I/S REFA havde på davæ- og han har været selskabets chef i alle årene - fra 1987 med titlen rende tidspunkt, var lossepladsen på Norupgård. De administrative direktør. og planlægningsmæssige opgaver blev udført dels af Nykøbing I løbet af 1983 begyndte I/S REFA for alvor at blive synlig. Falster Kommunes administration og dels af konsulentfirmaet Affaldsvarmeværket blev igangsat den 1. marts 1983. Rambøll & Hannemann, og bestyrelsesmøderne blev afholdt på Gerringe Losseplads blev overtaget den 1. april 1983. Nykøbing Falster Rådhus. Hasselø Nor Losseplads blev taget i brug 1. november 1983 Apropos bestyrelsen, så forudsatte selskabets vedtægter, at den og ”afløste” hermed de 4 Falster-kommuners gamle losseplads på øverste myndighed var interessentkommunerne, men af praktiske Norupgård. årsager blev denne myndighed uddelegeret til en bestyrelse, hvis Sideløbende med dette blev den drifts- og administrationsmæs- medlemmer blev udpeget af og blandt interessentkommunernes sige organisation etableret således, at der ved udgangen af 1983 kommunalbestyrelsesmedlemmer - en konstruktion, som skulle foruden driftschefen var ansat 4 medarbejdere i administrationen, vise sig særdeles hensigtsmæssig og effektiv. 14 håndværkere og kranførere på affaldsvarmeværket samt 4 I samme vedtægters formålsparagraf hed det, at formålet var at medarbejdere på lossepladserne. planlægge, etablere og drive de fornødne anlæg (forbrændings- De vestlollandske kommuner, Nakskov, Ravnsborg, Rudbjerg anlæg, deponeringspladser, genbrugsanlæg m.v.) for at sikre en og Højreby deltog ikke fra starten i samarbejdet, men allerede i effektiv affaldsbehandling i interessentskabets område. Anlæggene 1986 førte I/S REFA forhandlinger med disse kommuner. Resultatet skulle behandle dagrenovation, haveaffald, industriaffald, handels- blev, at Ravnsborg og Rudbjerg Kommuner indgik en 10-årig og kontoraffald, storskrald, afvandet spildevandsslam og andre associeringsaftale med I/S REFA fra årsskiftet 1986/87. Højreby eventuelle affaldsformer fra de tilsluttede kommuner. Men der Kommune indgik en tilsvarende aftale fra 1987/88 og Nakskov skulle kun laves fælles behandling af disse affaldsarter, såfremt Kommune fra 1989/90, hvorefter I/S REFA var affaldsbehandlings- det efter bestyrelsens vurdering ville være mest hensigtsmæssigt selskab for alle 13 kommuner på Lolland Falster. for interessenterne ud fra en teknisk, økonomisk og miljømæssig Efter en årrække med associeringsaftaler besluttede de vest- afvejning. lollandske kommune at indtræde i I/S REFA som fuldgyldige interessenter, hvilket skete 1. januar 1997.

 Børge Jørgensen tænder for kæmpeforbrændingsanlægget. (Foto: Steen Thornit).

Kraftvarmeværket

Som tidligere nævnt blev ”affaldsvarmeværket” – af nogle kaldet I/S REFA ’ s 2 ovnlinier var kun varmeproducerende, så for at opfylde ”forbrændingsanstalten” og i dag kraftvarmeværket - officielt taget forudsætningsskrivelsens krav om, at der både skulle produceres i brug 1. marts 1983. Det bestod af to ovne hver med en kapacitet elektricitet og varme (kraftvarme) skulle der etableres en ny og på 4 tons affald pr. time, og som sammenlagt var i stand til at meget dyr ovn til produktion af højtryksdamp suppleret med producere ca. 17 MW energi som varmt vand. turbine og generator. I den første tid efter ibrugtagningen skulle der foretages nogle Skrivelsen skabte midlertidig usikkerhed om I/S REFA ’ s fremtid, ændringer i ovnenes indre opbygning for at sikre en tilfredsstillende idet Nykøbing Falster Kommune tilkendegav interesse for at etablere forbrænding med acceptabel udbrænding af slaggen. Da det også og drive det i skrivelsen krævede kraftvarmeværk - en opgave som viste sig nødvendigt med supplementsbrændsel i form af halm, I/S REFA selvsagt også var interesseret i. blev der i 1984 etableret en halmlagerplads. Et andet forhold, som i 1993 truede I/S REFA ’ s eksistens, var I november 1986 udsendte miljøstyrelsen en ”Vejledning ved- en juridisk vurdering af EU’s såkaldte tjenesteydelsesdirektiv. rørende begrænsning af forurening fra Affaldsforbrændingsanlæg”. Vurderingen stillede spørgsmålstegn ved, om eksklusivaftalerne Heri blev der opstillet en række miljøkrav, som amterne fremover mellem I/S REFA og interessentkommunerne om affaldslevering skulle stille, når godkendelser skulle fornys for eksisterende af- var lovlige i henhold til direktivet, eller om kommunerne i stedet faldsværker samt i forbindelse med etableringer af helt nye anlæg. var forpligtede til at udbyde opgaverne. Sidstnævnte var en bombe Selvom I/S REFA ’ s affaldsvarmeværk allerede overholdt en lang række under hele den danske affaldsmodel, idet affaldsselskaberne havde af de nye krav, forudså ledelsen allerede på det tidspunkt, at det ville baseret deres meget store investeringer på at modtage og behandle blive nødvendigt med store anlægsinvesteringer i de kommende år. affaldet fra deres respektive områder og ejerkommuner. Allerede året efter i 1987 fik ovnlinierne etableret syreneutrali- Det blev erkendt, og et nedsat juridisk udvalg fandt efter 2 år seringsanlæg som et af de første anlæg i Danmark. ud af, at eksklusivaftalerne om affaldslevering alligevel ikke stred I starten af 1990’erne modtog Nykøbing Falster Kommune som mod EU-direktivet, så affaldsbranchen kunne ånde lettet op. varmeplanmyndighed en såkaldt ”specifik forudsætningsskrivelse” Problemet om, hvem der skulle opføre og drive en kraftvarme- fra Energistyrelsen, hvori der blev stillet krav om opførelse af et producerende ovnlinie i Nykøbing Falster - kommunen eller I/S affaldsbaseret kraftvarmeværk inden 1996. REFA - viste sig at være lidt sværere at få løst. Efter en lang række

 Bygning af kraftvarmeværk. Maskindelene er sat på plads, og bygningerne rejses omkring dem (1998). intense forhandlinger parterne imellem blev der i efteråret 1995 periode - ikke alene i forbindelse med nybyggeriet, men man havde opnået enighed om, at I/S REFA skulle etablere, eje og drive den sideløbende også fået renoveret de 17 år gamle 4 tons ovne, så de kraftvarmeproducerende ovnlinie, idet det blev erkendt, at det var kunne være et solidt backup for den kraftvarmeproducerende ovn. den optimale løsning. Alt dette arbejde blev gennemført, mens værket var i drift og de Umiddelbart herefter gik I/S REFA i gang med at gennemføre daglige affaldsleverancer blev behandlet. det store projekt, som lidt optimistisk forventedes at stå færdigt i I/S REFA ’ s kraftvarmeværk stod således ved indgangen til det nye 1998, en tidsramme som meget hurtigt blev revideret, idet alene årtusinde som et moderne affaldsvarmeværk, der var i stand til at godkendelsesproceduren i Energiministeriet først var afsluttet i behandle omkring 100.000 tons affald årligt. Dampproduktionen oktober måned 1996. udviklede omkring 45.000 MWh elektricitet om året, og varmt- I løbet af 1997 blev driftsbygning og værksted opført, og samme år vandsproduktionen kunne dække ca. 90% af fjernvarmebehovet i december indgik man aftalerne om maskinleverancerne med et kon- i Nykøbing Falster. sortium bestående af Ansaldo Vølund, Allen Steam Turbines og FLS Både for til stadighed at kunne udnytte værkets kapacitet og Miljø, og betonentreprisen gik til Højgaard & Schultz.Umiddelbart også for at kunne leve op til målsætningen om en varmeproduktion før jul samme år tog formand for bestyrelsen, Poul-Henrik Pedersen, på mindst 90% af fjernvarmebehovet i Nykøbing Falster, var det det første spadestik til bygningen af selve kraftvarmeværket. nødvendigt at tilføre affald fra andre affaldsselskaber. I/S REFA har Den 23. november 1999 stod værket færdigt og kunne tages således indgået leveringskontrakter med andre affaldsselskaber på i brug. Den mellemliggende tid havde været en meget turbulent Sjælland og Bornholm samt med et affaldsselskab i Rostock.

 Ved udvidelsen af anlægget hejses en del af kedlen ind i bygningen (1998).

 Oktober 1983. Lossepladsen i Hasselø Nor åbnede i går for modtagelsen af affald. Og allerede ved middagstid var der fuld gang i leveringerne. Her er en lastbil i færd med at tippe et læs murbrokker af. (Foto: Torben Larsen)

Hasselø Nor Deponeringsanlæg

En af de første opgaver, som det nystiftede selskab havde, var at i decentrale brønde, som løbende blev tømt af en slamsuger og få etableret en ny losseplads som erstatning for lossepladsen på transporteret til et renseanlæg i Sydfalster Kommune. Allerede i Norupgård. 1984 etableredes et mere rationelt system med et 500 m3 stort I maj 1981 blev der skrevet slutseddel på køb af et 13.500 m2 reservoir, som kontinuerligt modtog perkolatet via et drænsystem. stort areal ved Hasselø Nor til dette formål. Et af de store problemer Fra denne opsamlingstank blev perkolatet efterfølgende gennem var, at DSB ikke i første omgang ville tillade, at pladsen kunne en 4 km lang trykledning pumpet til Nykøbing Falster Kommunes få en tilkørsel, som krydsede jernbanelinien mellem Nykøbing rensningsanlæg. Falster og Gedser. Dette blev løst en sommer, hvor den pågældende Samme år, 1984, blev der med noget tilpasset grusgravnings- DSB-ansvarlige var på ferie. Udover selve arealet og den omtalte materiel gennemført forsøg med sortering af slaggerne fra forbræn- overkørsel måtte I/S REFA også betale for, at nogle ejendomme med dingsanlægget, hvilket førte frem til, at der i 1985 i samarbejde egne brønde blev tilsluttet offentlig vandforsyning. De nødvendige med en privat entreprenør blev opstillet et forsøgsanlæg, der kunne anlægsarbejder blev påbegyndt, og 17. oktober 1983 blev los- separere slaggerne i jern og metal samt andre fraktioner, der kunne sepladsen formelt taget i brug. anvendes ved anlæg af veje og stier. Pladsen modtog i starten fortrinsvis slagger fra forbrændings- I 1986 blev slaggesorteringen fortsat med et lejet sorteringsanlæg, anlægget samt affald fra Falster-kommunerne plus Nysted og og i 1987 blev der etableret fast anlæg til slaggesortering på pladsen, Sakskøbing. Meget hurtigt gik man i gang med at finde en løsning idet det viste sig muligt at afsætte såvel det frasorterede jernskrot på perkolatbortskaffelsen. I første omgang blev perkolatet opsamlet som den sorterede slagge til acceptable priser.

10 Sortering af slagger var i en årrække en af de vigtige aktiviteter på anlægget (ca. 1991).

Da de tilførte slammængder ofte gav problemer ved kompakteringen Samtidig begyndte de tilførte affaldsmængder at falde som følge af og afdækningen på lossepladsarealerne, blev en del af slammet en langt større indsats med sortering og genbrug i interessentkom- udspredt og nedpløjet på et landbrugsareal, som fremtidigt skulle munerne og erhvervslivet, bl.a. tilskyndet af stigende statslige inddrages som losseplads. affaldsafgifter. I forbindelse med disse ændringer var der også behov Året 1988 blev i øvrigt et lidt turbulent år på Hasselø Nor. Der for at gøre op med fortidens opfattelse af en losseplads, og I/S REFA ’ s blev tilført over 97.000 tons affald til lossepladsen. 2 anlæg fik nu fra 1995 betegnelsen ”deponeringsanlæg”. Årsagerne var, at den dengang nyligt vedtagne vandmiljøplan Til trods for de faldende mængder til slutdeponering blev det medførte meget store tilførsler af spildevandsslam, samt at en række i 1991 nødvendigt at udvide deponeringsarealet med en række store anlægsarbejder på Lolland og Falster gav en kraftig forøgelse af specialdepoter til henholdsvis shredder-affald, forbrændingsslagge mængderne for jord og stenfyld. De fortvivlende lossepladsforhold fra specialforbrændingsanlægget i Nørre Alslev (senere SWS), i Københavns-området indebar, at I/S REFA accepterede at modtage røgrensningsprodukter, almindelig forbrændingsslagge, brunstens- ca. 15.000 tons affald herfra. batterier, samt et nyt depot til blandet affald. Aktiviteterne på lossepladserne ændrede sig efterhånden fra at Selvom den samlede arealmæssige udvidelse var på ca. 3 ha, være udelukkende slutdeponering til i langt højere grad at blive blev volumenforøgelsen på grund af den relative lave tilladte sortering, betonknusning samt neddeling og mellemdeponering af fyldhøjde på 4 m kun på omkring 128.000 m3. Derfor overvejede brændbart affald. Disse affaldsfraktioner kunne efter behandlingen I/S REFA, om det ville være muligt at øge deponeringsanlægget i køres væk til genbrug eller anden nyttiggørelse. højden. I 1991 blev der så lavet et egentligt projektforslag, hvori

11 Anlæg af depot 2003. Nu beskyttes en ny celle på deponiet af ½ meter tyk udlagt og komprimeret lermembran + geotekstil + 2 mm tyk plastmembran og ovenpå det ½ meter drængrus. Kravene har udviklet sig - den første celle blev anlagt på en naturlig lermembran. en landskabsarkitekt skitserede mulighederne for udformningen REFA selv den daglige drift, hvilket bl.a. betød et større indkøb af af terrænet ved et forhøjet anlæg. nødvendigt maskinel, overtagelse af driftspersonale fra den hidtidige Forhandlingerne om kapacitetsudvidelsen ved at forøge den entreprenør samt opførelse af en ny hal til maskiner og lager. tilladte fyldhøjde begyndte i 1995 for alvor at bære frugt. Der blev Fra midten af 1990’erne var det ikke længere tilladt at deponere opnået enighed med forskellige myndigheder om principperne for brændbart affald, og kommunerne blev pålagt at anvise denne affalds- en anden landskabsudformning. Storstrøms Amt indarbejdede fraktion til forbrænding. I/S REFA indkøbte i den forbindelse en stor dette i forbindelse med revisionen af regionplanen i 1994, og affaldsneddeler, som kunne knuse store brændbare emner som møbler, ved årsskiftet 1995/96 kunne Sydfalster Kommune sende en ny bjælker etc. Neddeling og mellemdeponering af brændbart affald blev lokalplan for Hasselø Nor i offentlig høring. Planen gav mulighed efterhånden en stor arbejdsopgave for pladsens mandskab. Samtidig for at øge fyldhøjden på visse lokaliteter til 26 m. Sidst på året var der grundet brandfaren stillet strenge krav til indretningen af 1996 kom så Amtets endelige miljøgodkendelse, og hermed var mellemdepoter for forbrændingsegnet affald, så der blev etableret et pladsen sikret et volumen, som vurderet på daværende tidspunkt asfalteret areal på 2.500 m2 med membran og perkolatsystem samt skulle kunne række 40 – 60 år ud i fremtiden. brandsektionering i 3 afsnit adskilt med høje betonvægge. De første godt 10 år var driften af Hasselø Nor Deponeringsanlæg Da tilførslerne af have-/parkaffaldet gennem årene havde været udliciteret til en privat entreprenør, men fra 1/4 1994 overtog I/S stigende, blev der i 1999 etableret en 8.000 m2 stor asfalteret plads

12 Hasselø Nor Deponeringsanlæg 2003, udvidet med komposteringsplads, jorddepot og mellemdepot for brændbart affald. til kompostering af dette affald. Arbejdet med sortering af slaggerne driftsomkostningerne. De faldende affaldsmængder betød samtidig fra forbrændingsanlægget ophørte omkring årtusindskiftet, og en reduktion i indtægterne. Så da en ny deponibekendtgørelse med slaggerne blev i stedet ført til behandling hos Afatek A/S. Røgrens- skærpede miljøbeskyttelseskrav trådte i kraft, blev den samlede ningsprodukterne - nogle gange kaldet flyveasken - blev sendt til deponidrift analyseret og vurderet med henblik på, om I/S REFA slutdeponering på øen Langøyar i Norge, ligesom tømningen af fortsat skulle drive 2 deponeringsanlæg. Disse vurderinger omtales det hidtidige depot for denne problematiske affaldsfraktion også yderligere i afsnittet om Gerringe Deponeringsanlæg. blev indledt med henblik slutdeponering samme sted. For Hasselø Nor Deponeringsanlæg blev der som følge af den Mængderne af affald til sortering var hen over årene stigende. nye lovgivning i 2002 udarbejdet en såkaldt overgangsplan for, Alene fra år 2000 til år 2001 øgedes tilgangen med 35%, og der hvorledes deponeringsanlægget skal leve op til de kommende krav blev derfor etableret et 1.200 m2 stort ”sorteringsbur”. Buret blev for sådanne anlæg. Ligesom for Gerringe er det planen at drive omgivet af et nethegn på 6 m højde for at hindre papir- og plastflugt Hasselø Nor videre. I mellemtiden er restlevetiden på grund af i forbindelse med den maskinelle affaldssortering. faldende affaldsmængder nu vurderet til ca. 80 år. Generelt for begge deponeringsanlæg betød ændringen i funk- tion fra overvejende at være et sted for slutdeponering til i langt højere grad at blive et sted for sortering og neddeling en stigning i

13 Det medførte mange protester og diskussioner, at man skulle betale for at komme af med affaldet, efter at I/S REFA havde overtaget Gerringe Losseplads. Nogle mente, at drift af lossepladser var en gratis samfundsydelse og læssede i protest affaldet af udenfor porten (1983).

Gerringe Deponeringsanlæg

I/S REFA overtog pladsen den 1. april 1983, og allerede samme år I 1992 blev der udarbejdet en samlet plan for lossepladsen med blev pladsen godkendt som kontrolleret losseplads, hvilket bl.a. udvidelse for øje. Den forudsatte en etapedelt løsning af perkola- indebar, at der skulle foretages indhegning samt en omfattende tbortskaffelsen samt en udvidelse af kapaciteten ved en forøgelse beplantning på arealet. af fyldhøjden. Det tilførte affald skulle herefter registreres efter type og vægt, Allerede i 1993 tog man fat på den del af planen, der om- og indvejningssystemet blev etableret og taget i brug 1. januar fattede beskyttelsesforanstaltninger mod perkolatudsivning fra 1984. lossepladsen. Der blev anlagt en lerspærre og et omfangsdræn De store mængder slam, dels fra en papirfabrik og dels fra de rundt om hele pladsen. Der blev etableret en pumpestation, hvorfra kommunale rensningsanlæg, skabte vanskeligheder efterhånden perkolatet i sommerhalvåret gennem en række fordelerrør blev som store dele af den oprindelige losseplads blev slutafdækket. pumpet ud på pladsen med henblik på en bortfordampning. Det Derfor blev der i 1987 erhvervet et tilliggende 8 ha stort areal til resterende perkolat blev så med mellemrum kørt med tankbil til slamudspredning, og det førte også frem til nogle småforsøg med et rensningsanlæg. Sideløbende blev der foretaget en række forsøg ”slamkompostering” bl.a. med såkaldte brandorme. med rensning af perkolatet, ligesom der blev foretaget en lang række Placeringen af Gerringe Losseplads på gammel havbund ovenpå analyser. Først i 1996 nåede man frem til den endelige løsning. et meget tykt naturligt lerlag overflødiggjorde etablering af membran Der skulle bygges en 4,5 km lang rørledning, så perkolatet kunne under lossepladsen, men af hensyn til en eventuel forurening af en ledes til rensning i Rødby Kommunes rensningsanlæg. nærliggende afvandingskanal forlangte Storstrøms Amt i 1989, at Den del af planen, der omfattede udvidelsen af lossepladen, der skulle nedgraves et 480 m langt kontroldræn mellem pladsen skulle igennem en lokalplanprocedure. og afvandingskanalen for den inddæmmede Rødby Fjord. Fra dette Lokalplanen blev endelig godkendt af Rødby Byråd sidst på året kontroldræn skulle prøver af vandkvaliteten afgøre, hvorvidt en 1995, men Amtets behandling af den egentlige miljøtilladelse lod udsivning af perkolat fandt sted. vente længe på sig. Den kom først i august måned 1999. Frem til 1990 blev der udført nogle mindre anlægsarbejder bl.a. Efterhånden som affaldshåndteringen generelt ændrede sig et maskinhus samt et depot for husspildevandsslam. gennem ’90-erne, blev funktionen af pladserne også omlagt. Der

14 Gerringe Deponeringsanlæg 2003 med slamkomposteringsanlægget i baggrunden.

blev fortsat modtaget affald til slutdeponering, men mængderne En undersøgelse viste imidlertid, at en nedlukning af et depo- var stærkt faldende. Mandskabets arbejdsindsats blev i stedet neringsanlæg ganske vist ville reducere I/S REFA’s anlægs- og koncentreret om sortering, neddeling og mellemdeponering af driftsomkostninger, men øge de samlede omkostninger til af- brændbart affald, betonknusning m.m.. Ligesom for Hasselø Nor faldstransport væsentlig. blev betegnelsen losseplads fra 1995 udskiftet med den mere Analysen af konsekvenserne ved en lukning af Gerringe Depo- moderne betegnelse ”Deponeringsanlæg”. Men I/S REFA gik dog neringsanlæg viste, at virksomheder og borgere på Lolland samlet ikke så vidt som andre affaldsselskaber, der kaldte deres anlæg ville få en forøgelse af transporterne på lastbil med 230.000 km for ”miljøanlæg”. årligt. Det store fald hen over årene i tilførslerne af affald til slutdepo- På den baggrund blev det besluttet at videreføre de to depone- nering sammenholdt med det øgede ressourceforbrug til sortering ringsanlæg, Hasselø Nor og Gerringe, og man gik i gang med at og neddeling gjorde efterhånden deponeringsanlæggenes økonomi udarbejde de såkaldte overgangsplaner efter deponibekendtgørelsen noget anstrengt. Da der omkring år 2000 kom skærpede fysiske krav med henblik på fortsat drift af begge anlæg. Storstrøms Amts til affaldsdeponier med bl.a. etablering af 2-lagede membraner og behandling af overgangsplanerne er ikke afsluttet ved jubilæums- andre miljøbeskyttelsesforanstaltninger, gik I/S REFA ’ s ledelse derfor dagen. ind i overvejelser om at lukke ét af de 2 deponeringsanlæg.

15 Med en vægt på 18 tons og jernhjul forsynet med skær trykkes affaldet sammen. Denne måde at behandle affald på har været stærkt faldende i perioden.

16 Fra den nedlagte losseplads blev der udgravet 60.000 tons beton, som blev brugt til moler i lystbådehavne flere steder (1991).

Norupgård Losseplads

De falsterske kommuners fælles losseplads, Norupgård, blev formelt Den såkaldte lukning af pladsen betød imidlertid ikke ophør af lukket den 16. oktober 1983. alle aktiviteter, idet pladsen en kort overgang modtog slagger til Pladsen var imidlertid ikke helt færdig opfyldt, ligesom der midlertidig deponering fra forbrændingsanlægget. Der var også resterede en slutafdækning på store dele af arealet. i en årrække mellemdepot for brændbart affald, og der tilføres I/S REFA påtog sig på vegne af de fire Falster-kommuner at sikre fortsat komposteret spildevandsslam og jord som led i den endelige gennemførelsen af de afsluttende foranstaltninger. slutafdækning. Foruden slutafdækningen skulle der også findes en løsning på bortskaffelsen af perkolatet fra pladsen. I løbet af 1984 blev der derfor etableret en pumpestation, der overførte perkolatet fra decentrale brønde til samlebrønden på Hasselø Nor.

17 Da I/S REFA overtog driften af Modtagestationen bestod den alene af en aflæsningsrampe og et jernbanespor (1993)

Center for Olie- og Kemikalieaffald

Siden 1978 havde der for samtlige kommuner på Lolland Falster COKA i forvejen betjente disse, var det naturligt, at COKA kom eksisteret et fælleskommunalt selskab, hvis formål var at drive en til at varetage denne opgave. modtagestation for olie- og kemikalieaffald. En række initiativer målrettet mod de mindre producenter I 1992 besluttede kommunerne, at I/S REFA skulle overtage og af olie- og kemikalieaffald, bl.a. en særlig ordning rettet mod drive modtagestationen, og der blev udarbejdet et nyt sæt vedtægter landbrug, medførte en forøgelse af affaldstilførslerne til COKA frem for ”I/S Modtagestation for Olie- og Kemikalieaffald”. I princippet til 1995-96. Den største behandler, Kommunekemi, havde på det forblev Modtagestationen et selvstændigt selskab, idet ejerkredsen tidspunkt ændret strategi, og var gået i markedet som indsamler. ikke var identisk med I/S REFA ’ s, da de vestlollandske kommuner Sammen med en række andre indsamlingsfirmaer var dette på ikke var REFA-interessenter på daværende tidspunkt. Da de den 1. landsplan med til at udhule de små modtagestationers økonomi, januar 1997 indtrådte fuldt og helt i I/S REFA ’ s ejerkreds, var det og det slog også igennem for COKA ’ s vedkommende med dalende naturligt at fusionere de to selskaber, hvilket blev endeligt godkendt affaldstilførsler fra de større producenter til følge. af interessenternes kommunalbestyrelser i løbet af 1998. Denne udvikling førte frem til, at I/S REFA og I/S FASAN i 2004 Som REFA-afdeling fik anlægget navneforandring til Center for besluttede at etablere et fælles administrationsselskab omkring Olie- og Kemikalieaffald, forkortet til COKA. indsamling af det farlige affald. Dette selskabs officielle navn blev Igennem årene blev der foretaget en række udbygninger og I/S ALFA Specialaffald, og det begyndte sine aktiviteter 1. juni forbedringer på COKA, herunder et tankanlæg til flydende affald 2005. og en vaskeplads for slamsugere. I midten af 2004 flyttede behandlingen af batterier fra Center I slutningen af 1998 blev kommunerne forpligtet til at have en for Specialaffald til COKA, der således foruden at være domicil for indsamlingsordning for elektronikaffald. Da hovedparten af dette I/S ALFA nu også huser denne aktivitet. affald blev afleveret på de kommunale genbrugspladser, og da

18 Vi forsøgte os en overgang med maskinel batterisortering, men med de mange typer og størrelsen så gik vi tilbage til manuel sortering.

Center for Specialaffald

I 1996 købte I/S REFA en industriejendom i Nykøbing Falster med vendelse og freon’et til destruktion. Derudover blev kølemøblerne henblik på at anvende bygningen til modtagelse og behandling af neddelt og metallerne sendt til genanvendelse. batterier og kølemøbler. Gennemførelsen af EU’s WEEE-direktiv (Waste from Electrical Den nye afdeling, som blev benævnt Center for Specialaffald, and Electronical Equipment) i dansk lovgivning i 2004 betød etablerede en indsamlingsordning for batterier. bl.a., at ansvaret for bortskaffelse af kølemøbler ikke i fremtiden Batterierne blev sorteret i 6 fraktioner, dels til deponering, dels til er en kommunal opgave. Nu får producenter og importører pålagt genanvendelse og endelig til viderebehandling hos Kommunekemi ansvaret, og dermed vil hovedaktiviteten i Center for Specialaffald i Nyborg. bortfalde. Foruden batterierne modtog centeret også såkaldte kølemøbler, Batterisorteringen blev derfor i midten af 2004 flyttet til COKA, kasserede køleskabe og dybfrysere, til behandling. og afdelingen blev besluttet nedlagt med virkning fra 1. april Olie og freon fra køleaggregaterne blev aftappet og videresendt til 2006. Kommunekemi, for oliens vedkommende til raffinering og genan-

19 Omlastestationen blev bygget over jorden og siden blev der kørt jord hen om den som en bakke (1997).

Omlastestationen

I forbindelse med de vestlollandske kommuners overgang fra associerede Allerede det første år havde omlastestationen ”sparet” lastbil- kommuner til interessentkommuner blev der etableret en omlastestation kørsel mellem Vestlolland og Nykøbing Falster svarende til 130 for indsamlet dagrenovation på den nedlagte losseplads i Nakskov. – 140.000 km. Opførelsen og drift af en omlastestation var en del af en samlet aftale mellem I/S REFA og de vestlollandske kommuner. Omlastestationen i Nakskov var en slags ”kompensation” for en eksisterende kørselsudlignings-ordning mellem de oprindelige 9 interessentkommuner, idet det ikke blev vurderet muligt at udvide ordningen til de nye interessenter. En normal renovationsbil laster kun 4-5 tons affald. Den relativt store kørselsafstand fra Vestlolland til affaldsvarmeværket i Nykøbing Falster gjorde, at det ikke var særligt hensigtsmæssigt at transportere så små læs den lange vej. Efter aflæsning skulle bilen endda returnere tom og genoptage affaldsindsamlingen ved de enkelte husstande.

Omlastestationen, som er én-mands-betjent, blev indviet den 11. september 1997. Affaldet presses ud i særlige presse-containere. En enkelt container kan rumme indholdet fra ca. 3 renovationsbiler. Der køres med et lastvognstræk med 2 containere af gangen, så hver transport svarer til ca. 6 renovationsbiler.

20 Den første mile er netop blandet op på slamkomposteringsanlægget (2000).

Slamkomposteringsanlægget

I midten af 1990’erne blev kravene til udspredning af spildevands- Den 2. november 2000 blev slamkomposteringsanlægget indviet. slam på landbrugsarealer skærpet, og kommunerne blev pålagt at Her blandes slam, neddelt grenaffald og halm i forholdet ca. 60 : have lagerkapacitet til 9 måneders slamproduktion. Det medførte 34 : 6 og lægges op i miler. Derved påbegyndes en kompostering et behov for alternative bortskaffelsesmuligheder, og I/S REFA ’ s af 8-12 ugers varighed, og hvor temperaturen kommer på omkring interessentkommuner anmodede selskabet om at påtage sig denne 70 grader. opgave. Anlægget blev placeret ved Gerringe Deponeringsanlæg, og Mulighederne for slamtørring, slamforbrænding m.v. blev kom fra starten til at modtage spildevandsslam fra 10 ud af de 13 undersøgt, og på et tidspunkt i planlægningsfasen hældede man interessentkommuner. til slamforbrænding som behandlingsmetode. To forhold betød Fra 1. marts 2001 indgik Vordingborg Kommune en 5-årig imidlertid, at man opgav denne løsning, idet staten indførte en kontrakt om kompostering af spildevandsslam, og anlægget kom 3-dobbelt afgift ved forbrænding af slam, samt at Storstrøms Amt hermed op på fuld kapacitetsudnyttelse på omkring 10.000 tons via regionplanen krævede en ”biologisk” slambehandling. slam pr. år. På det grundlag blev det besluttet at anvende kompostering som behandlingsmetode, da den ud fra miljømæssige og økonomiske vurderinger var både effektiv og forsvarlig.

21 Med henblik på eksport blev Specialforbrændingsanlægget udviklet i moduler af samme størrelse som en skibscontainer Special Waste System A/S (SWS)

Omkring 1987-88 tilkendegav miljømyndighederne stor betæn- Udviklingen af den specielle forbrændingsovn beregnet til sygehus- kelighed ved fortsat at føre risikobetonet affald, sygehusaffald, til affald foregik først hos Profylakse Production ApS i Nakskov, og i almindelige affaldsforbrændingsanlæg. I/S REFA ’ s ledelse iværksatte løbet af 1991 blev ”forsøgsanlægget” installeret i Nørre Alslev for derfor i 1988 en række høringer med indbudte repræsentanter fra videreudvikling. Det viste sig imidlertid, at der fortsat forestod et producent-, transport- og affaldsbrancen med det formål at få afklaret stort og bekosteligt udviklingsarbejde, før anlægget kunne fungere behovet for et moderne anlæg specielt indrettet til forbrænding af tilfredsstillinde, og I/S REFA indgik derfor i et samarbejde med risikobetonet uæstetisk affald fra hospitaler, lægehuse, dyrlæger m.v. Profylakse Production ApS med henblik på at få færdigudviklet fra København, Sjælland, Møn, Lolland og Falster. anlægget. Behovet var til stede på landsplan, men det viste sig ikke muligt Den 3. juni 1994 overtog I/S REFA anlægget som Nørre Alslev at etablere et samarbejde, der rakte ud over Storstrøms Amt. Specialforbrænding. Det viste sig i praksis, at kun en mindre del af Sammen med firmaet Profylakse Productions ApS gik I/S REFA de tilførte affaldsmængder kom fra Lolland og Falster, og derfor blev derfor i gang med at planlægge etableringen af et behandlings- anlægget allerede den 1. oktober 1995 solgt til et nyetableret selskab, anlæg, der svarede til de affaldsmængder, der skulle bortskaffes SWS A/S, hvori I/S REFA indgik med 1/3 af aktiekapitalen. Herved fra Storstrøms amt, og da Arbejdstilsynet i begyndelsen af 1989 kunne man uden økonomisk risiko for kommunerne på Lolland meddelte I/S REFA, at dumpning af det risikobetonede affald og Falster udstrække aktiviteterne til hele landet, for således at få i forbrændingsanlæggets silo ikke længere ville blive tolereret, tilvejebragt de affaldsmængder - nu suppleret med kemikalieaffald blev planlægningen intensiveret. Det kan i parentes bemærkes, - der kunne sikre anlæggets fortsatte eksistens og berettigelse. at samme Arbejdstilsyn 11 år senere tilkendegav, at det kliniske Forløbet giver stof til eftertanke. I/S REFA påtog sig opgaven risikoaffald alligevel gerne måtte dumpes i siloen, blot skulle det med at få behandlet det kliniske risikoaffald på grundlag af en sikres, at medarbejderne ikke kom i kontakt med affaldet. vurdering af mængderne af denne affaldsfraktion. Da værket Der blev i 12 af de 13 kommuner på Lolland-Falster i første omsider var færdigudviklet, skrumpede mængderne betydeligt ind, omgang udarbejdet regulativer, som bestemte, at det risikobetonede idet sundhedspersonale og miljømyndigheder af forskellige årsager, affald blev emballeret og indsamlet på en sådan måde, at affaldet hvoraf den økonomiske sikkert vejede tungest, omdefinerede store kunne føres direkte til det almindelige forbrændingsanlægs ovne dele af det sundhedsfarlige affald til at være dagrenovation. uden ophold i siloen.

23 Efter behandling med stærke syrer og baser udvinder Dansk Metal Ekstraktion ædelmetaller fra affald i 2 rotations-fordampere. Selvom der faktisk kom guldbarrer ud af det, så var det ikke rentabelt (1991). Andre relaterede selskaber

Udover SWS A/S har I/S REFA gennem årene været en aktiv part adskiller elektronikaffald. I/S REFA har gennem alle årene været i andre selskaber indenfor affaldsområdet. hovedleverandør af indsamlet elektronikaffald til selskabet, og er I 1991 blev selskabet Dansk Metal Ekstraktion A/S, kaldet DAME, medejer af DCR Syd ApS. I forbindelse med at ansvaret for affald etableret. Selskabet skulle udvinde guld og andre ædelmetaller fra fra elektriske produkter pr. 1. april 2006 overgik til producenternes printkort og andre elektroniske komponenter. Som led i processerne ansvar, som omtalt under Center for Specialaffald, er selskabet skulle affaldet først forkulles, og det foregik i en særlig ovn opstillet afviklet. mellem I/S REFA 2 forbrændingsovne, så røgrensningsanlægget I mange år fik I/S REFA sorteret forbrændingsslagger på Has- kunne udnyttes i fællesskab. DAME havde imidlertid problemer, selø Nor Deponeringsanlæg, og afsatte derefter selv slaggerne. både med processerne og med at affaldet kunne behandles billigere Nye krav både til indhold og anvendelse af slagger medførte, at i andre lande med en mindre restriktiv miljølovgivning. I 1996 blev I/S REFA indtrådte som aktionær i selskabet Afatek A/S den 1/1 I/S REFA købt ud af selskabet for 1 kr.! 2001, sammen med de fleste andre affaldsforbrændingsanlæg I 1993 stiftede en række affaldsselskaber i fællesskab Dansk øst for Storebælt. Udover at sortere og afsætte slagger deltager Restprodukthåndtering Amba - DRH. I/S REFA var anpartshaver i selskabet også i udviklings- og udredningsopgaver i forbindelse 1 år, men trak sig så ud. Restprodukterne fra I/S REFA blev herefter med genanvendelse af slagger. formidlet til behandling af SWS A/S, der således den dag i dag er Endelig har I/S REFA været en meget aktiv part i foreningen konkurrent til DRH. Sambat, der forestår indsamling og afsætning af batterier. I/S REFA spillede også en aktiv rolle i forbindelse med etable- ringen af selskabet DAMP Miljø ApS, senere DCR Syd ApS, der

24 Den første genbrugsplads efter LF-modellen med det hævede areal til publikum. Modellen kom til at danne forbillede for en række nye pladser (2003).

Genbrugspladser og Bøtø Grenplads

I/S REFA har løst flere opgaver på entreprenørbasis. Den første større En fælleskommunal arbejdsgruppe havde tidligere udarbejdet for- entreprenøropgave var driften af Bøtø Grenplads for Sydfalster slag til en model for en genbrugsplads, som man ubeskedent kaldte Kommune. Her overtog I/S REFA pr. 1.april 1996 på kontrakt Lolland-Falster-modellen. I modellen var publikumsarealet hævet opgaven med både bemanding af pladsen og behandling af gren- og over de øvrige arealer, så containerne kunne stå lavt og dermed haveaffald fra kommunen, og kontrakten er siden fornyet flere sikre brugerne en let aflæsning. Denne model blev finpudset, og gange. d. 31/8 2003 blev den nye genbrugsplads indviet. I efteråret 2002 blev muligheden for, at I/S REFA kunne tilbyde På baggrund af de positive erfaringer med den nye model blev kommunerne at drive genbrugspladser drøftet i bestyrelsen. Det var der indledt forhandlinger med flere kommuner om etablering af nye i første omgang ønsket om at få etableret en ny plads i Nykøbing pladser efter Lolland-Falster-modellen. Ravnsborg Kommune har Falster, der var aktuelt. Efter mange drøftelser blev der enighed om godkendt kontrakt om en ny plads. Yderligere 2 pladser planlægges en konstruktion, hvor Nykøbing Falster Kommune finansierede aktuelt - nu med I/S REFA som ejer. bygning af en ny plads og betalte I/S REFA for at drive den. Pladsen skulle etableres på I/S REFA ’ s grund, og I/S REFA skulle stille containere, maskiner og mandskab til rådighed.

25 Et af de første resultater af koordinationsgruppens arbejde var fælles indkøb af beholdere til indsamling af papir og flasker (1989)

Fælleskommunale aktiviteter Afslutning

Som fælleskommunalt selskab har det naturligvis gennem alle Som man kan se, har I/S REFA i de første 25 år været i konstant årene været vigtigt, at I/S REFA er i tæt dialog med interessentkom- udvikling, og det har ikke på noget tidspunkt været muligt blot at munerne på flere forskellige niveauer. Udover bestyrelsen, som har hvile på laurbærrene. Det skyldes naturligvis både, at der i perioden repræsentanter fra alle interessenter, så har der gennem alle årene er sket en teknologisk udvikling, og at der konstant har været fokus været kontakt via kvartalsmøder med kommunernes tekniske på miljøforhold i samfundet. Samtidig har lovgivningen været med chefer. I 1989 overgik ansvaret for al indsamling og behandling til at give de fælleskommunale affaldsselskaber en central placering af affald i Danmark til kommunerne, samtidig med at der også ved fra 1989 entydigt at give kommunerne det overordnede ansvar skulle etableres forskellige nye genanvendelsesordninger. De for al affaldsbehandling i Danmark. enkelte kommuner fik altså med et slag en række nye opgaver, Udviklingen har resulteret i et samlet affaldsbehandlingssystem som det kunne være vanskeligt at løse alene. Der blev derfor blandt i Danmark, som både har en høj miljømæssig kvalitet, og som kommunernes medarbejdere etableret den såkaldte koordinations- samtidig har nogle af de laveste behandlingspriser i Europa. Denne gruppe, og under den nedsat en lang række arbejdsgrupper, der udvikling har I/S REFA været en aktiv del af. skulle udarbejde oplæg til nye ordninger, regulativer m.v. Der har Det er interessant, at der i jubilæumsåret barsles med politiske været aktive grupper af forskellige art lige siden. I/S REFA har i initiativer, som vil ændre affaldssektorens organisering. Fokus er stigende grad fungeret som udførende og koordinerende part i disse i de senere år ændret mod økonomi og væk fra miljø og offentligt tværkommunale arbejdsgrupper. Arbejdsgrupper under koordina- ejede virksomheder. Det vil formodentlig resultere i fortsatte store tionsgruppen har eksempelvis udarbejdet oplæg til affaldsplaner, forandringer i I/S REFA og affaldssektoren generelt. Ikke mindst informationsmaterialer, regulativer, indkøb af renovationsmateriel, kan man forestille sig nye og større selskabsdannelser og fælles hjemmekomposteringsordninger og indsamlingsordninger for offentlige-private selskaber, hvori i hvert fald nogle af I/S REFA ’ s farligt affald. aktiviteter kan indgå.

26 Bagside: Kraftvarmeværket 2000. Det oprindelige anlæg er ”pakket ind” på alle sider af det nye anlæg.