DOCSLIB.ORG

Radon I Danske Boliger Kortlægning Af Lands-, Amts- Og Kommuneværdier Radon I Danske Boliger

Total Page：16

File Type：pdf, Size：1020Kb

Download full-text PDF Read full-text
Radon I Danske Boliger Kortlægning Af Lands-, Amts- Og Kommuneværdier Radon I Danske Boliger Radon i danske boliger Kortlægning af lands-, amts- og kommuneværdier Radon i danske boliger Kortlægning af lands-, amts- og kommuneværdier Claus E. Andersen1 Kaare Ulbak2 Anders Damkjær1 Peter Gravesen3 1Forskningscenter Risø 2Statens Institut for Stralehygiejne˚ 3Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse Sundhedsstyrelsen Statens Institut for Stralehygiejne˚ Januar 2001 Resume´ Der er gennemført en kortlægning af radonforholdene i danske boliger. Kon- centrationen af radon-222 er m˚alt i 3019 enfamiliehuse og 101 flerfamiliehuse (etage- boliger) vha. den s˚akaldte sporfoliemetode. Der er p˚a den baggrund fremstillet et kort, som kommune for kommune angiver andelen af enfamiliehuse med værdier over det ni- veau p˚a 200 Bq/m3, hvor bygningsmyndighederne anbefaler, at der bør gennemføres simple tiltag mod radon. For landet som helhed har 4.6 % af enfamiliehusene værdier over 200 Bq/m3. Det svarer til 65 000 huse. I visse egne (f.eks. Nordjylland) er mindre end 1 % over 200 Bq/m3. I andre egne (f.eks. visse steder p˚a Fyn og Bornholm) er vær- dien større end 10 %. 15 huse i undersøgelsen havde værdier over 400 Bq/m 3. Sammen- hængen mellem radon og forskellige faktorer er undersøgt vha. regressionsanalyse. De tre vigtigste faktorer er kælderforhold, landsdel og jordart. Analysen bekræfter, at jorden un- der huset er den vigtigste kilde til radon i danske enfamiliehuse. Undersøgelsen bidrager desuden med et mere nuanceret billede af sammenhængen mellem geologi og indendørs radon. Eksempelvis kan det p˚avises, at der er en radonmæssig forskel p˚a moræneler fra landsdel til landsdel. Undersøgelsen giver ikke anledning til at tro, at en væsentlig del af nyere danske enfamiliehuse har en lufttæt konstruktion mod jord. Abstract in English A survey of radon in Danish dwellings has been carried out. The concentration of radon-222 has been measured in 3019 single-family houses and 101 multi-family houses (apartment complexes) with the so-called alpha-track technique (CR-39). On this basis, a map has been established. This map shows the percentage of single-family houses in each of the 275 municipalities with levels above 200 Bq/m 3 (i.e. the action level recommended by the Danish building authorities for simple radon remedi- ation). For Denmark as a whole, 4.6 % of the single-family houses are above 200 Bq/m 3. That corresponds to 65 000 houses. In certain parts of the country (e.g. northern Jutland) less than 1 % are above 200 Bq/m3. In other places (e.g. certain parts of Funen and Born- holm) the value is above 10 %. In the survey, 15 houses had levels above 400 Bq/m 3. The relationship between radon and various factors has been investigated with regression analysis. The three most important factors are type of basement, province, and soil type. The analysis confirms that the soil below the houses is the most important source of radon in Danish single-familiy houses. The study also provides a more detailed picture of the relation between geology and indoor radon. For example, it is shown that clayey till gen- erates different indoor radon levels in the different parts of the country. The study does not indicate that a substantial part of newer Danish houses have an airtight house-soil interface. The report includes a summary in English. Claus E. Andersen1,a, Kaare Ulbak2,b, Anders Damkjær1,c og Peter Gravesen3,d 1Forskningscenter Risø, Afdelingen for Nuklear Sikkerhedsforskning, Bygn. NUK-125, DK-4000 Roskilde. Tlf. 4677 4677. Fax 4677 4959. Internet: www.risoe.dk/nuk 2Statens Institut for Str˚alehygiejne, Knapholm 7, 2730 Herlev, Tlf. 4454 3454. Fax 4454 3450. Internet: www.sis.dk 3GEUS, Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse, Thoravej 8, DK-2400 København NV. Tlf. 3814 2000. Fax 3814 2050. Internet: www.geus.dk Elektroniske postadresser: [email protected], [email protected], [email protected] og d [email protected]. ISBN 87-90951-70-0 (papirudgave) ISBN 87-90951-71-9 (elektronisk udgave) ISSN 1395-3974 Sundhedsstyrelsen • Statens Institut for Str˚alehygiejne • Januar 2001 Indhold 1 Indledning 1 1.1 Baggrund 1 1.2 Form˚al 2 1.3 Organisering af rapporten 2 2Maleprogram˚ 3 2.1 Valg af boliger 3 2.2 Radonm˚alinger 5 2.3 UTM-koordinater 7 2.4 Overfladegeologi 8 2.5 BBR oplysninger 9 2.6 Spørgeskemaundersøgelse 10 3 Enfamiliehuse 10 3.1 Landsværdier 10 3.2 Amtsværdier 13 3.3 Kommuneværdier 15 4 Faktoranalyse (enfamiliehuse) 20 4.1 Amt 22 4.2 Landsdel 23 4.3 Jordart 24 4.4 Jordart (beboeroplysning) 31 4.5 Grundvand 31 4.6 Kælderforhold 33 4.7 Byggemateriale 37 4.8 Byggemateriale (beboeroplysninger) 37 4.9 Tagkonstruktion 38 4.10 Bebygget areal 39 4.11 Boligareal 40 4.12 Antal etager 40 4.13 Antal etager (beboeroplysning) 41 4.14 Etage for dosimeter 41 4.15 Ventilationssystem 42 4.16 Udluftning (soveværelse) 43 4.17 Udluftning (stue) 43 4.18 Hustype 43 4.19 Hustype (beboeroplysninger) 44 4.20 Bygge˚ar 45 4.21 Regressionsmodel 48 5 Flerfamiliehuse 53 5.1 Landsværdier 53 5.2 Faktoranalyse 54 6 Diskussion 60 6.1 Danske radonniveauer 60 6.2 Sammenligning mellem ny og gammel radonundersøgelse 61 6.3 Omr˚ader med og uden radonproblemer 65 6.4 Forudsigelser for specifikke huse 66 6.5 Mekanismer 67 INDHOLD side iii 6.6 Geologiske forhold 69 6.7 M˚aletekniske forhold 70 7 Konklusion 73 Bidrag til undersøgelsens gennemførelse 74 Bilag A Sammenfatning 75 B Summary 78 C Geologisk redegørelse 87 D Spørgeskemaer 94 E Kalibrering og baggrundsbestemmelse 97 F Beregning af husværdier 100 G Beregning af repræsentative værdier 102 H Kommunemodel 104 I Monte-Carlo beregninger 109 J Datablade 111 K Ordliste vedr. radon og statistik 127 Litteratur 129 side iv INDHOLD 1 Indledning Radon er en naturligt forekommende radioaktiv luftart, som dannes af radium, der findes overalt i jorden. P˚a grund af utætheder i fundament og gulvkonstruktion kan radon trænge ind i vore boliger. Meget tyder p˚a, at radon i indendørsluften forøger risikoen for lunge- kræft. Derfor er der b˚ade i Danmark og udlandet udført undersøgelser for at kortlægge problemets omfang. I denne rapport præsenteres resultaterne af radonm˚alinger i mere end 3000 danske boliger. Hovedresultatet er et kort over Danmark, som viser forekomsten af huse med høje radonniveauer i de enkelte kommuner. 1.1 Baggrund Statens Institut for Str˚alehygiejne og Forskningscenter Risø offentliggjorde i 1987 re- sultaterne af en landsomfattende repræsentativ undersøgelse af naturlig str˚aling i danske boliger [St87a, U88]. Undersøgelsen omfattede m˚alinger i 498 boliger. Radonkoncentra- tionerne l˚a i intervallet fra 5 til 600 Bq/m3 med en gennemsnitsværdi omkring 50 Bq/m 3 (ordlisten bag i rapporten redegør nærmere for enheden Bq/m 3). En risikoanalyse gav som resultat, at radon i danske boliger formodes at for˚arsage omkring 300 ekstra lunge- kræfttilfælde pr.ar ˚ [St87b]. Det svarer til en livstidsrisiko p˚a 0.4 %. Radon formodes næst efter rygning at være den vigtigstearsag ˚ til lungekræft. Danske krav og anbefalinger Efter gennemførelsen af den landsdækkende undersøgelse udgav Byggestyrelsen under Boligministeriet i 1987–88 to pjecer: Radon i boliger [B87] og Vejledning om radon og nybyggeri [B88], der bl.a. sigtede mod at hindre indtrængning af radon i nye boliger. Omkring 1995 blev der igangsat en dansk undersøgelse, der havde til form˚al at afprøve forskellige metoder til at reducere radonkoncentrationen i eksisterende huse. Det var det s˚akaldte Radon-95 projekt [A97a]. P˚a grundlag af resultaterne herfra udgav Bygge- og Boligstyrelsen pjecen: Radon i enfamiliehuse [B97]. I 1998 blev følgende krav indført i bygningsreglementet for sm˚ahuse [Bo98]: Bygningskonstruktioner mod undergrunden skal udføres lufttætte. Samtidig blev det anbefalet [Bo98]: [...] at der iværksættes enkle og billige forbedringer, nar˚ radonindholdet [i eksisterende boliger] er mellem 200 og 400 Bq/m3, og at der iværksættes mere effektive forbedringer, nar˚ radonindholdet overstiger 400 Bq/m3. For ny- byggeri anbefales det, at radonindholdet ikke overstiger 200 Bq/m 3. Bygningsmyndighederne nævner, at det er muligt at m˚ale radon, men der foreligger ingen klar anbefaling til huseejere om, at dette bør gøres [B87, B97]. Behov for ny undersøgelse Risikovurderingen i tilknytning til den landsomfattende undersøgelse fra 1987 var primært baseret p˚a oplysninger om sammenhængen mellem minearbejderes udsættelse for radon og deres risiko for lungekræft. Overførelsen af disse risikofaktorer til radon- eksponering i boliger er naturligvis forbundet med betydelig usikkerhed. P˚a daværende tidspunkt forel˚a der imidlertid ikke tilsvarende undersøgelser for boligmiljøet. Det gør der nu. Eksempelvis blev der i marts 1993 i Sverige offentliggjort den hidtil største og bedst gennemførte undersøgelse af risikoen i forbindelse med radon i boligmiljøet [Per94]. Denne undersøgelse bekræfter i det væsentlige risikovurderingen baseret p˚a data for minearbejdere og dermed ogs˚a grundlaget for den danske risikovurdering fra 1987. side 1 P˚a baggrund af den forbedrede viden om sundhedsrisikoen ved radon vurderede Sta- tens Institut for Str˚alehygiejne og Forskningscenter Risø i 1995, at radon i danske boliger fortsat udgør et væsentligt str˚alebeskyttelses- og indeklimaproblem. Samtidig blev det vurderet, at der var behov for et forbedret videngrundlag for myndighedernes h˚andtering af radonproblemet. Dvs. r˚adgivning og vejledning af befolkning og byggebranche om forhøjede radonniveauer i danske boliger, opfordring til m˚aling m.v. P˚a denne baggrund udarbejdede Statens Institut for Str˚alehygiejne og Forskningscen- ter Risø i maj 1995 en projektbeskrivelse for gennemførelse af en ny landsomfattende radonundersøgelse. Ansøgningen blev sendt til Sundhedsministeriet, som iht. brev af 29. juni 1995 gav tilsagn om økonomisk støtte til undersøgelsen. Radonundersøgelsen er gennemført som et samarbejde mellem Statens Institut for Str˚alehygiejne, Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (Afdelingen for Kvartær og Marinegeologi) og Forskningscenter Risø (Afdelingen for Nuklear Sikkerhedsforskning).
Load more

Recommended publications
  • Life After Shrinkage
    LIFE AFTER SHRINKAGE CASE STUDIES: LOLLAND AND BORNHOLM José Antonio Dominguez Alcaide MSc. Land Management 4th Semester February – June 2016 Study program and semester: MSc. Land Management – 4th semester Aalborg University Copenhagen Project title: Life after shrinkage – Case studies: Lolland and Bornholm A.C. Meyers Vænge 15 2450 Copenhagen SV Project period: February – June 2016 Secretary: Trine Kort Lauridsen Tel: 9940 3044 Author: E-mail: [email protected] Abstract: Shrinkage phenomenon, its dynamics and strategies to José Antonio Dominguez Alcaide counter the decline performed by diverse stakeholders, Study nº: 20142192 are investigated in order to define the dimensions and the scope carried out in the places where this negative transformation is undergoing. The complexity of this process and the different types of decline entail a study in Supervisor: Daniel Galland different levels from the European to national (Denmark) and finally to a local level. Thus, two Danish municipalities Pages 122 (Lolland and Bornholm) are chosen as representatives to Appendix 6 contextualize this inquiry and consequently, achieve more accurate data to understand the causes and consequences of the decline as well as their local strategies to survive to this changes. 2 Preface This Master thesis called “Life after shrinkage - Case studies: Lolland and Bornholm” is conducted in the 4th semester of the study program Land Management at the department of Architecture, Design and Planning (Aalborg University) in Copenhagen in the period from February to June 2016. The style of references used in this thesis will be stated according to the Chicago Reference System. The references are represented through the last name of the author and the year of publication and if there are more than one author, the quote will have et al.
    [Show full text]
  • Ejendomsmarkedet Og Indtjening Set Fra Et Realkreditinstitut Indhold
    Ejendomsmarkedet og indtjening Set fra et realkreditinstitut Indhold Status på RDs krediteksponering Hvorfor taber RD penge? Priserne falder Indtjening og innovation Side 2 Hvad er udgangspunktet for RD? Kreditfokus koster sager Integration mellem bank og realkredit Innovation til gavn for kreditsiden Hvad siger tallene? Side 3 RDs andel af overtagne panter 40% 30% 20% 10% 0% Jun-2003 Jun-2004 Sep-2002 Sep-2003 Sep-2004 Dec-2002 Dec-2003 Mar-2003 Mar-2004 RDs share of foreclosed properties (during the last year) RDs share of foreclosed properties (stock) RDs marketshare of total loanportfolio Side 4 Ændringer I restancer (14 dage) 3% 2% 1% 0% sep-01 dec-01 mar-02 jun-02 sep-02 dec-02 mar-03 jun-03 sep-03 dec-03 mar-04 jun-04 Private Social housing Private rental Industry Agriculture Commercial Side 5 Geografisk LTV - private Christiansø Skagen Hasle Allinge-Gudhjem Hirtshals Rønne Åkirkeby Neksø Gennemsnitlig LTV Frederikshavn Sindal Løkken-Vrå Hjørring 57 - 59 Sæby Brønderslev Læsø Pandrup Dronninglund Åbybro 59 - 61 Brovst Hanstholm Hørsholm Fjerritslev Hals Aalborg Allerød Birkerød Thisted Nibe Søllerød 61 - 63 Løgstør Sejlflod Farum Støvring Lyngby-Tårnbæk Års Skørping Mor sø Værløse Sydthy Farsø Sundsøre Hadsund Gentofte Arden Gladsaxe Over 63 Sallingsund Nørager Ledøje-Smørum Herlev Ballerup Ålestrup Mariager Thyholm Thyborøn-Harboør Spøttrup Hobro Glostrup Møldrup Albertslund Frederiksberg Rødovre Skive Nørhald København Purhus Rougsø Høje Tåstrup Tjele Brøndby Lemvig Randers Nørre Djurs Struer Vinderup Hvidovre Fjends Vallensbæk
    [Show full text]
  • The Local Government Reform – in Brief
    THE LOCAL GOVERNMENT REFORM – IN BRIEF Published by: The Ministry of the Interior and Health Department of Economics Slotsholmsgade 10-12 DK-1216 Copenhagen K Telephone: +45 72 26 90 00 Telefax: +45 72 26 90 01 E-post: [email protected] Homepage: www.im.dk Design: 1508 A/S Photo: Manipulation.as Print: SaloGruppen A/S Impression: 10,000 Price: free ISBN-no. (publication – Danish version): 87-7601-149-6 ISBN-no. (electronic – Danish version): 87-7601-151-8 ISBN-no. (publication – English version): 87-7601-152-6 ISBN-no. (electronic – English version): 87-7601-153-4 You can order the publication at: NBC Ekspedition Telephon: +45 56 36 40 48 Telefax: +45 56 36 40 39 E-mail: [email protected] Telephone opening hours: Monday-Thursday 9.30 a.m.- 4 p.m., Friday 9.30 a.m. - 3 p.m. The publication is available on the internet at the homepage of the Ministry of the Interior and Health (www.im.dk). Contents Contents...............................................................................................................................3 Preamble..............................................................................................................................4 Chapter 2 A New Map of Denmark ...................................................................................13 Chapter 3 Who will be doing what in the Public Sector? ...................................................22 Chapter 4 Public Economy after the Local Government Reform.......................................35 Chapter 5 Local Democracy..............................................................................................40
    [Show full text]
  • Supplementary to ``Eliciting Risk and Time Preferences''
    Econometrica Supplementary Material SUPPLEMENTARY TO “ELICITING RISK AND TIME PREFERENCES” (Econometrica, Vol. 76, No. 3, May 2008, 583–618) BY STEFFEN ANDERSEN,GLENN W. H ARRISON,W.HARRISON, MORTEN I. LAU, AND E. ELISABET RUTSTRÖM Table of Contents Appendix A: Questionnaires . .......................................1 A.1 Part I of the Experiment: Socio-Demographic Questionnaire. .1 A.2QuestionnaireAboutPlansWithMoneyinIDRPart..............4 A.3PartIVoftheExperiment:QuestionnaireAboutFinances.........4 Appendix B: Sample Design . ..........................................14 B.1OverallDesign..................................................14 B.2ListofDanishMunicipalitiesandCountyCodes..................15 B.3MapofDenmark...............................................22 B.4RecruitmentProcedures.........................................23 B.5LettersofInvitationandCorrespondence........................27 Appendix C: Experimenter Script . .....................................30 Appendix D: Data and Statistical Analysis . ............................45 Appendix E: Theoretical Notes . ....................................46 APPENDIX A: QUESTIONNAIRES This appendix presents the survey questions asked of subjects in Parts I and IV of the experiment, as well as the data coding for responses. These are all translations of the original Danish, available on request. A.1. Part I of the Experiment: Socio-Demographic Questionnaire In this survey most of the questions asked are descriptive. The questions may seem personal, but they will help us analyze
    [Show full text]
  • Rudbjerg Posten for Kirker Og Foreninger I Gloslunde Og Kappel Pastorater
    Rudbjerg Posten for kirker og foreninger i Gloslunde og Kappel pastorater INDHOLD Fra bladudval- get................................s.2 Årsberetninger 2013 - fra menighedsrådene….....s.2 Lokalstof…………......s.6 Gudstjenesliste …..s.10-11 Fælles for sognene.....s.13 Opslagstavlen……....s.15 Foreninger……….....s.16 Adresseliste menighedsråd……....s.20 Menighedsrådsmøder s.21 Illustration: TH Foto Forår 2014 Nr. 1 - marts-april-maj Rudbjergposten - fra bladudvalget: Menighedsrådene for Gloslunde, I den forbindelse vil vi takke de Vestenskov-Arninge og Kappel- afgående redaktører, Britt og Ib Langø sogne, samt Rudbjerg Lokal- Walbum, for deres store indsats råd har virkeliggjort et længe næret med det hidtidige kirkeblad. ønske om at få lokal- og forenings- stof i et fælles blad sammen med Bladet ligger til afhentning i Dan- det kirkelige stof. nemare Brugs og i kirkerne, samt Ansvarlig redaktør er nu sogne- købmanden i Vestenskov. præst Henrik Gade Jensen og gra- fisk tilrettelæggelse tager Hans- Læs mere side 9 om levering af kir- Henrik Taarnby sig af. kebladet Årsberetning 2013 - Vestenskov-Arninge menighedsråd Kære sogneborger: ker. To eminent kompetente, vellid- Det nye menighedsråd stod overfor te præster, forkynder Guds ord på store udfordringer just efter valget. en spændende måde. Nu er også Vi skulle finde vore egne ben, vi Arninge kirke blevet udstyret med skulle finde en ny præst - det blev teleslynge. Organist, Tatiana Vol- som bekendt Elizabeth Knox- gina, suppleret af og til af vikar Seith. Den 7. april blev Elizabeth Kirsten Kristensen gør sammen indsat i Vestenskov kirke, og et med korsangerne lyddelen til en glædeligt problem dukkede op; den fryd for sjælen. Hvad kan vi gøre enorme interesse fra menigheden bedre, for at I besøger vore gudstje- (TAK).
    [Show full text]
  • De Gamle Byvnbener Og Kommunernes
    !"#$%&!"'() '!+!,"-#" .-%%/+!,+!0"+(! Af Thomas W. Lassen Med ét slag ændredes i 2007 det danske 9'0%6@3"!%+)3&)6%)23(/%)$=. !<6%")03")6%!) samfunds visuelle udtryk. Den 1. januar "9#+6"%623(/%) :(.'/%"7)6%")(%6) !)2*$) dette år trådte nemlig den nye kommunale #6)3&)."#27)'2)%+)6%/)3&)6%+)&<//% )*6%+!*!%!7) !"#$!#""%&'"() *) &#+$!*'+,) -(!%"+%) ./%0) 6%")./%0) /=;&%!,)B0%"3/!)&'" 03+6!)6%)23(/%) nedlagt, og nye store kommunale sam- 0 .%+%") &"3) '&&%+!/*2%) .:2+*+2%") '2) *) 6%) (%+/<2+*+2%") ./%0) %+) "%3/*!%!,) 43+2% "*2) kommunale forvaltninger. Byskiltene med administrativ tilpasning gik forud, og pågår .:0 .+%+%)%")%!)3+6%!)%$ %(@%/,)B2)"#+6!) !36*27)'2)"*2!*2+'$)03")6%)23(/%)$=. !36 - /3+2 ) /3+6%0%;%+%) ./%0) 6%") /3+2!) (%//%() $'((#+%") 3//%"%6%) '() .%2"%.) 2/%6%!) #6) $'((#+% $*/!%+%) (%6) $'((#+%0 .+%+%7) ved kommunalreformen 1970, men det var der markerer, at nu kører man ind i en ny 6'2)&'"! 3!)6%)23(/%)9'0%6.:%"7)6%")#62;'" - $'((#+%7) . 6%) '() '@/: +*+2) &'") /'$3/%) de hovedstammen i den kommunale struk- '2)!#"* !%",)<3+(3"$)./%0)%+) %0<"6*29%6) !#",)<%"&'")03")6%!)'2 )6%)\% !%) !%6%")6%) fattigere. 23(/%)$=. !<6%" ).:0 .%+%"7)6%")*) "9#+6 - C3!#"/*20* ) ./%0) 6%") (%6) 9%+./*$) @ ) 6%) "%6%")9306%).%!:6%!)/'$3/!) 3((%+9'/6)'2) kommunale ændringer i tiden frem mod fællesfølelse, der var videreført som kom- DEEF)#6&'"(%!)+:%)0 .%+%"7) '()6%!)'2 ) (#+%0 .%+%",) >'((#+%0 .%+%"+%) 03") %!) 2</6%")&'")G'//3+6)$'((#+%)'2)H#/6.'"2 - ."'2%!) $#%)'2)%!)&% !/*2!)*+6 /32)*).:.*//% - sund kommune; men alt for mange steder 6%!)'2)*)/3+6 $3.%!7)'2)6%")#60*$/%6% )'0%") 03/2!%)(3+)$%6%/*2%)/'2'%")%//%")./'!) <" - årtierne efter 1970 en lang række nye vå- lige skrifttyper, som nyt mærke, i stedet .%+%")&'")6%)$'((#+%"7)6%")*$$%)9306%)%!) &'")3!) $3.%)+:%) @<+6%+6%)0 .%+%")%&!%") 23((%/!).:0 .%+) '()$%+6%!%2+)'2) 3( - de heraldiske principper.
    [Show full text]
  • LF Katalog 2021 Web.Pdf
    2021 Velkommen til Lolland-FalsterWelcome & Willkommen - De danske sydhavsøer DANSK | ENGLISH | DEUTSCH FOTO: MARIELYST STRAND MARIELYST FOTO: Content INDHOLD Inhalt Brian Lindorf Hansen Destinationschef/ Head of Tourism Visit Lolland-Falster Dodekalitten Gastronomi Maribo Gedser Gastronomy Gastronomie John Brædder Borgmester/Mayor/ Bürgermeister Guldborgsund Kommune Nysted Nykøbing Aktiv Naturens Falster ferie perler Active holiday Aktivurlaub Nature’s gems Øhop Holger Schou Rasmussen Die Perlen der Natur Borgmester/Mayor/ Bürgermeister Island hop Lolland Kommune Marielyst Sakskøbing Inselhopping Nakskov Stubbekøbing 2 visitlolland-falster.dk #LollandFalster 3 Enø ByEnø By j j 38 38 SmidSmstruidpstrup Skov Skov KirkehKiavrkehn avn BasnæsBasnæs Omø O- Smtiøgs-nSætigssnæs StoreStore PræsPrtøæs Fjtøor FjdordFeddetFeddet (50 m(i5n0) min) VesterVester RøttingRøttie nge ØREN ØREN KarrebKarrebæksmindeæksminde KYHOLMKYHOLM EgesboEgesrgborg HammHaermmer FrankeklFrinant keklint BroskoBrvoskov NordstNorardndstrand OmøOm By ø ByOMOMØ Ø BugtBugt HammHaermm- 265er- 265 STOREHSTOREHOLM OLM DybsDyø bsFjorø Fjdord TorupTorup EngelholEngemlhol209m 209 RingRing RisbyRisby BårsBårse e MADERNMAEDERNE Hov Hov NysøNysø Hou FyHor u Fyr RoneklinRonet klint DYBSDYØBSØ KostræKodestræde 39 39 PræsPrtøæstø VesterVesterØsterØster LundbyLund- by- BønsBøvignsvig PrisskProvisskov gaardgaard LohalsLohalsStigteSthaigvetehave AmbæAmk bæk ØsterØsUgteler bjUgerlegbjerg Gl. Gl. TubæTuk bæk JungJus- ngs- StigteSthaigvetehave SvinøSv Stinrandø Strand FaksinFageksingeHuseHuse
    [Show full text]
  • Zur Änderung Der Entscheidung 82/691/EWG Hinsichtlich Der Abgrenzung Der Gebiete , Die Ab 1
    3 . 3 . 84 Amtsblatt der Europäischen Gemeinschaften Nr. L 62/23 ENTSCHEIDUNG DER KOMMISSION vom 21 . Dezember 1983 zur Änderung der Entscheidung 82/691/EWG hinsichtlich der Abgrenzung der Gebiete , die ab 1 . Januar 1982 in Dänemark durch Regionalbeihilfen gefördert werden können (Nur der dänische Text ist verbindlich) (84/ 1 12/EWG) DIE KOMMISSION DER EUROPAISCHEN Ursache dieser Verschlechterung sind vor allem die GEMEINSCHAFTEN — Schwierigkeiten, vor die sich die Schiffswerft von Nakskov — d . h . der Hauptarbeitgeber der Region — gestützt auf den Vertrag zur Gründung der Europä­ gestellt sieht. ischen Wirtschaftsgemeinschaft, insbesondere auf Artikel 93 Absatz 2 erster Unterabsatz, Die Lage der Werft bleibt ungewiß . Die angetroffenen Schwierigkeiten sind aber möglicherweise nur vorüber­ in Erwägung nachstehender Gründe : gehender Art. Eine Verlängerung des Status einer Mit Entscheidung 82/691 /EWG (') hat die Kommis­ Beihilfezone im Fall der Insel Lolland für einen Zeit­ sion die Vereinbarkeit mit dem Gemeinsamen Markt raum von drei Jahren läßt sich daher rechtfertigen — der Abgrenzung der Gebiete , die durch die im däni­ schen Gesetz Nr. 219 vom 7 . Juni 1972 vorgesehenen HAT FOLGENDE ENTSCHEIDUNG ERLASSEN : Regionalbeihilfen gefördert werden können, mit dem Artikel 1 Gemeinsamen Markt beurteilt. Artikel 4 der Entscheidung 82/691 /EWG erhält Artikel 4 der genannten Entscheidung lautet wie folgt : folgende Fassung : „ Die von der dänischen Regierung geplanten Regio­ „Artikel 4 nalbeihilfen für die Gemeinden Højreby, Nakskov, Ravnsborg, Rudbjerg, Holeby, Maribo, Nysted, Redby Die von der dänischen Regierung geplanten Regio­ und Sakskebing in dem Bezirk Storstrem können nur nalbeihilfen für die Gemeinden Højreby, Nakskov, bis zum 31 . Dezember 1983 als im Sinne von Artikel Ravnsborg, Rudbjerg, Holeby, Maribo, Nysted, Radby und Saksk0bing in dem Bezirk Storstram 92 EWG-Vertrag mit dem Gemeinsamen Markt ver­ können nur bis zum 31 .
    [Show full text]
  • IDRÆTSFORENINGER I Lolland Kommune Nørreby
    IDRÆTSFORENINGER i Lolland Kommune Nørreby Sønderby Rågø Skalø Nybølle Fejø Femø Strand Onsevig Urne Østerby Vesterby Dybvig Havn Utterslev Vindeby Torslunde Horslunde Kragenæs Frediksdal Torrig Naturcenter Askø Købelev Lindet Birket Askø By Pederstrup Ravnsby Lindholm Tårs Bavnehøj Sandby Rosningen Keldernæs Blans Branderslev Vesterborg Halsted Lindelse Enehøje Stokkemarke Hestehoved Nakskov Bandholm Ullerslev Søllested Nørreballe Langø Holleby Hunseby Østofte Rårup Lysemose Ydø Skov Albuen Vestenskov Græshave Vesternæs Næsby Egebølle Tillitse Maribo Kappel Kristianssæde Dannemare Opager Hillested Bursø Alminde Vejlebyskov Vindeholme Næsby Strand Hoby Brandstrup Maglehøj Vester Tirsted Nebbelunde Mindestenen Fuglse Holeby Hummingen Rødby LF Airport Kramnitze Tågerup Bredfjed Lalandia Feriecenter Rødbyhavn Errindlev Errindlev Havn Hyldtofte Hyllekrog Velkommen Alle idrætsforeningerne i Lolland Kommune er hver enkelt unikke, med hver deres særpræg, som giver vores borgere mulighed for at dyrke lige netop den idræt, der giver oplevelse for børn, unge og ældre i Lolland Kommune. Det er derfor vi med glæde kan præsentere vores idrætsforeninger i denne brochure, hvor langt over 100 foreninger, Lolland Ungdomsskole og kontakter i staben for Kultur, Fritid og Borgerservice. Sportsråd Lolland vil derfor takke Lolland Kommune for, at vi kan præsentere denne 16 siders brochure, som vi sender ud til alle børn og unge i Lolland Kommune, men som også kan bruges til borgere, der ønsker at bosætte sig i Lolland Kommune fremover. For Sportsråd Lolland, august 2020 Finn Larsen Jørgen Rassi Rasmussen Formand Næstformand [email protected] [email protected] Oplag: 5.000 stk. | Design: Club 1 Reklamebureau | Tryk: CoPrint Atletik Holeby Ungdoms Atletik Club - HUAC John Nielsen [email protected] IK Olympia Maribo Henning Wagner .........................
    [Show full text]
  • Growth and Innovation ...Beyond Metropolises
    Growth and Innovation ...beyond Metropolises Growth and Innovation beyond Metropolises About the authors This report has been written in a process of close cooperation Janusz Gawronski from the Marshal’s Office of Westpomerania, between the participants of the working group Growth and In- Martin Persson and Peter Parker from Kristianstad University and novation Beyond Metropolises and an expert committee, con- Knut Vareide from Telemark Research/Bø wrote the case studies structed solely for purpose of this publication. The participants of on Westpomerania, Skåne and BTV respectively. the working group are: Lay-out and design of the report by Annette Greenfort, Baltic Sea Thomas Brunk Baltic Development Forum Solutions. Gunnhild Utkvitne Baltic Sea Solutions (DK) Silke Alsen Baltic Sea Solutions (DK) Thrond Kjellevold Buskerud – Telemark – Vestfold (NO) The authors would like to extend their gratitude for the ample Torbjorn Frantzen Buskerud – Telemark – Vestfold (NO) support of, and critical comments from, the working group. Lars Haukvik Buskerud – Telemark – Vestfold (NO) Seebass Jan Region Skåne (SE) Tomas Petersson Region Skåne (SE) Dorota Matulevic Region Zachodniopomorskie (NO) Janusz Gawronski Region Zachodniopomorskie (NO) Tomas Hanell of Nordregio has coordinated the work of the expert group and has edited the report and written the introductory and summary chapters. He has been greatly assisted by Anders Riel Müller of Baltic Sea Solutions, who also wrote the Lolland-Falster case study and commented on the rest of the material. Local Action Matters! Peripheral regions face development challenges that differ conside- Traditional equalisation or support policies have largely failed to fully rably from those encountered in more centrally located cities or me- address these challenges and additional action is greatly required.
    [Show full text]
  • Opmandens Anbefalinger Vedrørende Kommunedannelser På Lolland
    Tidligere indenrigsminister Thorkild Simonsen Dato: 18. marts 2005 Opmandens anbefalinger vedrørende kommunedannelser på Lolland. Rudbjerg, Ravnsborg, Nakskov, Maribo, Højreby, Rød- by og Holeby kommuner. Status Ravnsborg, Rudbjerg og Nakskov kommuner (indbyggere i ny kommune: 24.151) Ved brev af 13. december 2004 meddelte borgmestrene i Ravnsborg, Rudbjerg og Nakskov kommuner, at de tre kommuner ønsker en sammenlægning til én kommune med ca. 24.000 indbyggere. Kommunerne har i fællesskab udarbejdet rapporten ”Vest- lolland – nærhed og bæredygtighed” af marts 2004, hvori det konkluderes, at den frem- tidige vestlollandske kommune vil kunne leve op til bæredygtighedskravene. Mindretallene i de tre byråd i Ravnsborg, Rudbjerg og Nakskov kommuner har ved brev af 14. december 2004 meddelt Indenrigs- og Sundhedsministeriet, at de ønsker en kommunesammenlægning bestående af flere end de tre kommuner. Mindretallene anbefaler en kommunesammenlægning af mindst syv kommuner, gerne understøttet af en folkeafstemning. Rudbjerg Kommune (Indbyggere i kommunen: 3.503, medlemmer i kommunalbestyrel- sen: 13) • I Rudbjerg Kommune stemte syv byrådsmedlemmer (fem fra Socialdemokratiet, to fra Venstre) for en sammenlægning af de tre kommuner. • Fem byrådsmedlemmer (tre fra Venstre, to fra Dansk Folkeparti) ønskede an- ført, at de anbefalede en kommunesammenlægning af bestående af flere end tre kommuner. Den socialdemokratiske gruppe (fem personer) foreslog endvi- dere, at indenrigsministeren initierer en folkeafstemning om en eller to kommu- ner på Midt- og Vestlolland, hvis kommunalbestyrelsens forslag mod forvent- ning ikke kan godkendes. Ravnsborg Kommune (Indbyggere i kommunen: 5.607, medlemmer i kommunalbesty- relsen: 13) • I Ravnsborg Kommune stemte syv byrådsmedlemmer (seks fra Socialdemokra- tiet, en fra Dansk Folkeparti) for en sammenlægning af de tre kommuner.
    [Show full text]
  • Boligforeningen Lolland Afd. 91 - Rudbjerg Afsnit 1 - Bøgelunden 1-23, Nakskov - Matr
    Kuben Management A/S Ellebjergvej 52, 3. sal 2450 København SV Lollan d Kommune T: 7011 4501 F: 8739 0405 Administrationsbygningen Jernbanegade 7 CVR: 28693036 4930 Maribo [email protected] www.kubenman.dk Att.: Cecilie Bjørn MM1/Sag nr. 13371 -08/JER 16. april 2021 Boligforeningen Lolland Afd. 91 - Rudbjerg Afsnit 1 - Bøgelunden 1-23, Nakskov - Matr. nr. 6 d, Vestenskov By Afsnit 2 - Langøparken 8 A-T, Nakskov - Matr. nr. 4 bs, Langø, Kappel Afsnit 3 - J.C. Pedersens Vej 1-23 & 2-26 2-16, Dannemare - Matr. nr. 1 ci, Dannemare By Helhedsplan for fremtidssikring Landsbyggefondens ref.: LBF 0537-051 Renoveringsstøtte: Jnr. 1413 Fællespulje/Egen Trækningsret: RP.455 Kapitaltilførsel/Driftsstøtte: Jnr. 101439 Huslejestøtte: Jnr. 101626 Lolland Kommunes ref.: Sagsnr. 358842 Anmodning om godkendelse af byggeregnskab (Skema C) På vegne af Boligforeningen Lolland fremsendes vedlagt byggeregnskab efter gennemført helhedsplan for fremtidssikring af Afd. 91, Sandby/Provstelunden i henhold til ovennævnte tilsagnsgrundlag med anmodning om iværksættelse af Lolland Kommunes myndighedsbehandling. I henhold til helhedsplanen er der foretaget tilpasning af afdelingens boligudbud gennem nedrivning af 12 almene boliger og 4 ungdomsboliger, svarende til ovennævnte Afsnit 2, samt 5 ungdomsboliger i Afsnit 3. Det frigjorte grundareal under Afsnit 2 sælges til privat lodsejer, medens der på det frigjorte grundareal under Afsnit 3 etableres forbedret parkeringsareal for de boliger, der videreføres. Der er foretaget opretning af tag, gavl, murværk, udvendige døre og vinduer i boligerne, der videreføres under Afsnit 3. Der har ikke været behov for opretning af eller andre fysiske foranstaltninger i forhold til Afsnit 1, der videreføres. Byggeregnskabsmaterialet med påtegning fra statsautoriseret revisionsaktieselskab Aage Maagensen er dateret og tiltrådt den 11/3-2021 og omfatter følgende: 1 Beretning og byggeregnskab 2 Revisorpåtegning (erklæring) 3 Administrationspåtegning Side 2 Desuden vedhæftes kopi af Skema C vedrørende støttede arbejder som indberettet i Bossinf-Renovering.
    [Show full text]