KULTURPAKKER En Fælles Børnekulturel Indsats

KULTURPAKKER En fælles børnekulturel indsats

Foråret 2018 LOLLAND-FALSTERMODELLEN

Børnebiffen 2018, Nykøbing Falster Biograf. Fotograf: Ingrid Riis

INDHOLD

Resumé af kortlægning ...... 3

Kortlægning ...... 5

En bred vifte af tilbud ...... 6

Udfordringer i praksis ...... 10 Videreudvikling af det børnekulturelle samarbejde på tværs af forvaltninger og kommuner ...... 12

Videreudvikling af Kulturtjenesten og det børnekulturelle samarbejde ...... 13

Kulturpakker ...... 16

BILAG 1 Undersøgelse af dagtilbuddenes brug af kulturtilbud ...... 17 BILAG 2 Undersøgelse af skolernes brug af undervisning i kulturinstitutioner og eksterne læringsmiljøer ...... 27

BILAG 3 Kulturpakker i andre kommuner ...... 39

BILAG 4 Oversigt over Kulturtjenestens kulturtilbud, sommer 2018 ...... 40

BILAG 5 Kulturtjenestens budget, 2018 ...... 41

BILAG 7 Oversigt over lovgivningen – Det åbne dagtilbud ...... 42

BILAG 8 Oversigt over lovgivningen – Åben skole ...... 44

2 Resumé af kortlægning

Hvad er Kulturtjenesten Kulturtjenesten er en mellemkommunal aftale med et sekretariat som dækker Lolland og Guldborgsund Kommune, som medvirker til at styrke børne- og ungdomskulturen lokalt. Formålet med Kulturtjenesten er at formidle og understøtte udviklingen af kultur- og læringsforløb til, med og for børn og unge og at danne netværk på tværs af dagtilbud, skole og kultur i de to kommuner.

Kulturtjenestens aktører Guldborgsund-bibliotekerne, LollandBibliotekerne, Lolland Musikskole, Ensemble Storstrøm, Knuthenborg Safaripark, Middelaldercentret, Museum Lolland-Falster, Fuglsang Kunstmuseum, Teatret Masken, Culthus og Billedfabrikken, Naturlandet, Folkekirkens Skoletjeneste og REFA's skoletjeneste.

Kulturtjenestens tilbud1 Pr. juni 2018 udbydes der:  29 forskellige kulturforløb til dagtilbud  95 forskellige kulturforløb til skoler

Gennemsnitligt bliver der tilføjet 4-5 nye kulturtilbud til Kulturtjenestens online kulturplatform hver måned. I april måned blev der blandt andet udbudt tilbud om: Forløb Antal booket 4 Danseforløb med Dansehallerne, til mellemtrin og udskoling (Lolland Kommune) 3 2 Børneteater, til dagtilbud og indskoling (LollandBibliotekerne) 2 2 Klassiske koncerter med storytelling, til mellemtrin (Ensemble Storstrøm og 2 Lolland Kommune) 2 Klassiske koncerter med storytelling, til mellemtrin (Ensemble Storstrøm og 2 Guldborgsund Kommune) 4 Animationsworkshops, til mellemtrin (Guldborgsund-bibliotekerne) 4 4 Madlavningsforløb med madskolen og primærproducenter, til udskoling (Lolland 1 Kommune) Dinosaurekspeditioner, til dagtilbud, indskoling og mellemtrin (Knuthenborg 0 Safaripark)

Udfordringer i praksis Kulturtjenesten er kendt og benyttet af de fleste lærere og pædagoger på Lolland-Falster2, men kvalitative og kvantitative undersøgelser3 viser, at lærere og pædagoger er begrænset af to faktorer i forsøg på at benytte kulturaktørernes tilbud: 1. Økonomi 2. Ressourcer (Transport, skemalægning, koordinering med kollegaer og ledelsen, implementering af forløbet i den almene undervisning eller i arbejdet med læreplanstemaer)

1 Se Bilag 4 for oversigt over alle Kulturtjenestens tilbud fordelt pr. aktør 2 Se Naturlandets undersøgelse af Lolland-Falsters folkeskolers brug af undervisning i eksterne undervisningsmiljøer, 2018. Bilag 1 3 Her henvises til Naturlandets undersøgelse af Lolland-Falsters folkeskolers brug af undervisning i eksterne undervisningsmiljøer, 2018. Bilag 1

 73 % af skolelederne svarer, at de ikke har nogen konkret målsætning for, hvor mange gange eleverne skal modtage undervisning i eksterne læringsmiljøer.  55 % af underviserne svarer, at de føler sig forhindrede i at tage ud i eksterne læringsmiljøer da transporten er for dyr og for lang.  65 % af underviserne svarer at der ikke er gode transportmuligheder.  53 % af underviserne svarer, at undervisningsforløbene hos de lokale kulturinstitutioner er for dyre, mens 48 % svarer at der ikke er nok personaleressourcer til at tage ud fra skolen.  53 % af underviserne svarer, at de rykker undervisning ud i eksterne læringsmiljøer eller kulturinstitutioner 1-2 gange om året.  17 % af underviserne svarer at de aldrig flytter undervisningen ud i eksterne læringsmiljøer.  22 % af dagtilbudslederne svarer i høj grad til spørgsmålet om de prioriterer, at børnene deltager i kulturtilbud på kulturinstitutioner, mens 50 % svarer i nogen grad og 28 % svarer i mindre grad på samme spørgsmål.  89 % af dagtilbudslederne der svarer nej til om de har en konkret målsætning for, hvor mange kulturtilbud de giver børnene årligt.  50 % af dagtilbudslederne svarer, at prisen på transporten har stor betydning for, om der prioriteres penge til at børnene kan deltage i kulturtilbud på kulturinstitutioner.  56 % af dagtilbudslederne svarer, at prisen på kulturtilbuddet har stor betydning for, om der prioriteres penge til at børnene kan deltage i kulturtilbud på kulturinstitutioner.  71 % af pædagogerne svarer, at mangel på personaleressourcer er en udfordring, i forbindelse med planlægning af ture til kulturinstitutioner.  64 % af pædagogerne svarer at transporten er for dyr, mens 50 % svarer at transporttiden er for lang og at der ikke er gode transportmuligheder.

KORTLÆGNING KULTURTILBUD TIL SKOLER OG DAGTILBUD I LOLLAND OG GULDBORGSUND KOMMUNE 5

En bred vifte af tilbud I Lolland og Guldborgsund Kommune udbyder Kultur og Fritidsforvaltningen hvert år mange forskellige kulturtilbud til de kommunale dagtilbud og folkeskoler. Kommunernes kulturtjeneste udvikler og udbyder sideløbende en bred palette af kulturelle undervisningsforløb i samarbejde med lokale kulturinstitutioner. Kulturtjenesten har eksisteret siden 2011, hvor Lolland og Guldborgsund Kommune indgik et samarbejde om at styrke børn og unges kulturelle dannelse. Kulturtjenesten var det første tiltag i landet, hvor kommunale dagtilbud, skole og kultur og fritidsforvaltninger er gået sammen med lokale kulturinstitutioner for at støtte op om børn og unges lokale identitet og dannelse gennem kvalificerede kultur- og læringsforløb. Kulturtjenestens første involverede kulturinstitutioner bestod af Museum Lolland- Falster, Ensemble Storstrøm og Fuglsang Kunstmuseum, men har siden vokset til 15 aktive medlemmer. Et af kravene for de undervisningsforløb der udbydes gennem Kulturtjenesten er, at de bliver formidlet af personale med pædagogiske kompetencer og at forløbene indskriver sig i dagtilbuddenes og folkeskolernes virkelighed og behov. Derfor er størstedelen af de udbudte undervisningsforløb udviklet på baggrund af workshops og testforløb med målgrupperne, hvilket sikrer høj kvalitet og aktualitet i forløbene. Finansiering af Kulturtjenesten Kulturtjenesten finansieres af aktørerne, Skoletjenesten og de kommunale afdelinger for Dagtilbud, Skoler samt Kultur & Fritid. Budgettet er vedlagt (bilag 5). De faste tilbud Kulturforløbene der udbydes gennem Kulturtjenesten er en blanding af ”faste” tilbud og tidsbegrænsede højaktuelle tilbud. Pr. juni 2018 udbydes der:

 29 forskellige kulturforløb til dagtilbud  95 forskellige kulturforløb til skoler

Gennemsnitligt bliver der tilføjet 4-5 nye kulturtilbud til Kulturtjenestens online kulturplatform hver måned. Den åbne skole og det åbne dagtilbud Kunstnere, museumsformidlere, teaterformidlere, naturformidlerne - alle i Kulturtjenesten står på spring for at indgå i samarbejde med dagtilbuddene og skolerne. Fælles for dem er deres store interesse for at målrette og tilrettelægge kultur- og læringsforløb, så de let kan indgå i lærernes planlægning af undervisningen og så de passer til den nye skole fra 2014, med fokus på design, innovation, alternative læringsmiljøer, differentieret undervisning og mere bevægelse i skolen. Ligeledes tilrettelægger Kulturtjenestens aktører deres kulturtilbud efter dagtilbuddenes

6 læreplanstemaer, og kulturtilbuddene taler herved ind i den nye dagtilbudslov fra 2018, hvor dagtilbuddenes inddragelse af lokalsamfundet og arbejdet med åbent dagtilbud er i fokus.

Med folkeskolereformen er der indført et lovmæssigt krav om, at skolerne skal indgå et samarbejde med lokalsamfundets kultur-, folkeoplysnings-, idræts- og foreningsliv, kunst- og kulturskoler samt med lokale fritids- og klubtilbud. Der er ligeledes indført en gensidig forpligtelse til at samarbejde mellem folkeskolen og de kommunale eller kommunalt støttede musikskoler samt ungdomsskoler.

Lolland Musikskole tilbyder på nuværende tidspunkt otte forskellige permanente tilbud, hvoraf to tilbud er henvendt dagtilbuddene og seks tilbud er henvendt folkeskolerne. Musikskolen er desuden med i flere udviklings- og samskabelsesprojekter med de lokale folkeskoler. Guldborgsund Musikskole er på nuværende tidspunkt ikke en del af Kulturtjenesten, men tilbyder flere forskellige undervisningstilbud til folkeskolerne og rytmikforløb til dagtilbud. Musikskolen er tilmed med i flere udviklingsprojekter med lokale skoler. Lolland Ungdomsskole tilbyder på nuværende tidspunkt ikke åben skole-forløb, men har sidste år budt ind i folkeskolen med valgfag. I år tilbyder ungdomsskolen udelukkende lektiehjælp til folkeskoleelever. De resterende ungdomsskoletilbud er henvendt eleverne i deres fritid. Guldborgsund Ungdomsskole tilbyder valgfag til Guldborgsunds 7.-9. klasser og har i år otte samarbejder med kommunens skoler. 220 elever benytter sig i år af ungdomsskolens valgfag. Understøttelse af kulturtilbuddene Da Lolland og Guldborgsund Kommunes dagtilbud og skoler ofte ligger geografiske udfordrende steder i forhold til besøg i eksterne læringsmiljøer, afsætter Kulturtjenesten årligt en pulje til Kulturtjenestebussen. Kulturtjenestebussen bringer dagtilbud og skoler gratis til og fra kulturforløb, så børnegrupperne ikke skal transporteres med offentlig transport eller undlade at benytte disse tilbud, udelukkende pga. ikke eksisterende transportmuligheder.

7 Kulturtjenestens synlighed Med sigte på at opfylde de strategiske mål, der er lagt for Kulturtjenesten, er der inden for det seneste år gjort en særlig indsats for at synliggøre Kulturtjenesten via kataloger, plakater og de sociale medier. Kulturtjenestens kulturambassadørnetværk, bestående af pædagoger og lærere på hvert dagtilbud og skole, sørger ligeledes for at videreformidle alle nye kulturtilbud til deres kollegaer hver måned. Kulturambassadørerne får viden om de nyeste kulturtilbud via Kulturtjenestens månedlige nyhedsbrev, der skræddersyes til hhv. dagtilbud og skoler/SFO’er. Pædagogernes og lærernes benyttelse af Kulturtjenesten Der er rig mulighed for at børn i dagtilbud og folkeskoler i Lolland og Guldborgsund Kommune kan modtage undervisning og formidling i eksterne læringsmiljøer. Kulturaktørernes lærings- og kulturforløb udbydes via Kulturtjenestens website og her viser statistik fra Kulturtjenestebussen, at forløbene bliver booket. Men statistikken viser en tendens til at det er de samme dagtilbud og skoler, der benytter sig af de eksterne læringsforløb. Det betyder, at børnene i Lolland Kommune ikke bliver præsenteret for samme mængde kultur- og dannelsesforløb. Undersøgelse af skolernes brug af undervisning på kulturinstitutioner og eksterne læringsmiljøer4 I forbindelse med Naturlandets udvikling af undervisningsmaterialer til skoler i Lolland og Guldborgsund Kommune, er der foretaget en større undersøgelse af lærernes praksis og tanker i forbindelse med undervisning i eksterne læringsmiljøer. Undersøgelsen understøtter førnævnte tendens: 73 % (16) af skolelederne svarer, at de ikke har nogen konkret målsætning for, hvor mange gange eleverne skal modtage undervisning i eksterne læringsmiljøer.

Ovenstående tendens er problematisk, da samarbejde mellem skoler lokale aktører er et krav ifølge folkeskoleloven5 § 1, stk. 4, der desuden pointerer at kommunalbestyrelsen fastlægger mål og rammer for skolernes samarbejder, mens skolebestyrelsen fastsætter principper for samarbejdet6.

Dog viser undersøgelsen at 45 % (10) af skolelederne i nogen grad, og 45 % (10) af skolelederne i høj grad prioriterer, at eleverne kommer ud og modtager undervisning på kulturinstitutioner og i eksterne læringsmiljøer. 53 % (92) af underviserne svarer, at de rykker undervisning ud i eksterne læringsmiljøer eller kulturinstitutioner 1-2 gange om året. 17 % (29) svarer at de aldrig flytter undervisningen ud i eksterne læringsmiljøer. 55 % (96) af underviserne svarer, at de har besøgt Teatret Masken med elever i 2017. 27 % (47) svarer at de har besøgt REFA’s skoletjeneste og 25 % (43) svarer at de har besøgt Fuglsang Kunstmuseum.

4 Naturlandets undersøgelse af skolernes brug af undervisningstilbud på kulturinstitutioner og eksterne læringsmiljøer, bilag 2 5 Se bilag 8 6 https://uvm.dk/folkeskolen/folkeskolens-maal-love-og-regler/om-folkeskolen-og-folkeskolens- formaal/folkeskolens-formaal

8 55 % (89) af underviserne svarer, at de føler sig forhindrede i at tage ud i eksterne læringsmiljøer da transporten er for dyr og for lang. 65 % (106) svarer at der ikke er gode transportmuligheder. 53 % (86) af underviserne svarer, at undervisningsforløbene hos de lokale kulturinstitutioner er for dyre, mens 48 % (77) svarer at der ikke er nok personaleressourcer til at tage ud fra skolen.

Om undersøgelsen Undersøgelsens kvantitative undersøgelse bestod af et spørgeskema, der forgrenede sig i to dele; én til skolelederne, og én til underviserne. I alt svarede 232 respondenter. 23 ud af de 182 respondenter er skoleledere, og 159 af respondenterne er undervisere. Der er i alt ca. 800 folkeskoleundervisere på Lolland-Falster og svarprocenten er derfor på ca. 20 %, hvor svarprocenten er 100 % for skolelederne. Undersøgelsens kvalitative del bestod af otte interviews af henholdsvis lærere og en enkelt skoleleder, fordelt på seks forskellige skoler, hvoraf tre var fra Lolland Kommune og tre fra Guldborgsund Kommune. Skolerne var Blæsenborgafdelingen, Holebyafdelingen og Byskoleafdelingen i Lolland Kommune, samt Ellekildeskolen, Sundskolen og Lindeskovskolen i Guldborgsund Kommune.

Undersøgelse af dagtilbuddenes brug af kulturtilbud på kulturinstitutioner7 Efter Naturlandets undersøgelse af skolernes brug af undervisning i eksterne læringsmiljøer og på kulturinstitutioner, har Kulturtjenesten efterfølgende lavet en lignende undersøgelse på dagtilbudsområdet. Undersøgelsen viser at 22 % (4) af dagtilbudslederne i høj grad prioriterer, at børnene deltager i kulturtilbud på kulturinstitutioner, mens 50 % (9) svarer i nogen grad og 28 % (5) svarer i mindre grad på samme spørgsmål. Det er hertil 89 % (16) af dagtilbudslederne der svarer nej til om de har nogen konkret målsætning for, hvor mange kulturtilbud de giver børnene årligt. 50 % af dagtilbudslederne svarer, at prisen på transporten har stor betydning for, om der prioriteres penge til at børnene kan deltage i kulturtilbud på kulturinstitutioner, mens 39 % svarer nogen betydning til samme spørgsmål. 56 % af dagtilbudslederne svarer, at prisen på kulturtilbuddet har stor betydning for, om der prioriteres penge til at børnene kan deltage i kulturtilbud på kulturinstitutioner, mens 33 % svarer nogen betydning til samme spørgsmål. 71 % (10) af pædagogerne svarer, at mangel på personaleressourcer er en udfordring, i forbindelse med planlægning af ture til kulturinstitutioner. 64 % (9) af pædagogerne svarer at transporten er for dyr, mens 50 % (7) svarer at transporttiden er for lang og at der ikke er gode transportmuligheder.

Om undersøgelsen Undersøgelsen bestod af et spørgeskema, der forgrenede sig i to dele; én til dagtilbudslederne, og én til pædagogerne. I alt svarede 39 respondenter. 21 ud af de 39 respondenter er dagtilbudsledere, og 18 af respondenterne er pædagoger.

7 Kulturtjenestens undersøgelse af dagtilbuddenes brug af kulturtilbud på kulturinstitutioner, bilag 1

9 Udfordringer i praksis Kulturtjenesten er kendt og benyttet af de fleste lærere og pædagoger på Lolland-Falster8, men de kvalitative og kvantitative undersøgelser9 viser, at lærere og pædagoger er begrænset af to faktorer i forsøg på at benytte kulturaktørernes tilbud: 1. Økonomi

2. Ressourcer (Transport, skemalægning, koordinering med kollegaer og ledelsen, implementering af forløbet i den almene undervisning eller i arbejdet med læreplanstemaer)

De uddybende svar i spørgeskemaundersøgelserne og de kvalitative undersøgelser bestående af interviews med undervisere på seks folkeskoler på Lolland-Falster viser endvidere, hvordan det for underviserne og pædagogerne både er økonomisk og administrativt er svært at benytte undervisning og kulturtilbud på kulturinstitutioner: Undervisersvar:  ”For megen administration i forbindelse med omlægning af undervisning, vikardækning, involvering af kollegaer i andre afdelinger mm.”  ”Har ikke overskud og tid til at arrangere så meget, som vi gjorde førhen”  ”Reformen og skolestrukturen gør det besværligt”  ”Jeg synes ikke tilbuddene er så dyre, men skolen har ingen penge”  ”Penge, penge, penge(…)”  ”Skemamæssige udfordringer”

Pædagogsvar:  ”Den samlede økonomiske ramme og prioritering i forhold hertil i henhold til fastlagt budget til udflugter”  ”det er ikke bare penge til selve turen, det er også penge til løn kroner, som er en meget stor faktor”  ”Der er mange udgifter. Det skal harmonere med resten af budgettet”  ”Udfordringen er ofte manglende økonomi til transport og selve arrangementer. Det er ikke alene økonomi der kan hindre os, at komme af sted. Ofte tager transporten alt for langt tid, da vi f.eks. skal skifte bus. Herudover kan personale normering har indflydelse på, om vi kan deltage i kulturarrangementer”  ”Den væsentligste årsag til at vi ikke bruger kulturtilbuddene ret meget er normeringen, altså antal pædagoger vi kan sende med”  ”Kulturtjenesten er et godt tilbud, vi har en stor forpligtigelse i at tage børnene med til jeres arrangementer, da det ikke prioriteres et meget i børnegruppens hjemmeforhold. Desværre er vi ofte meget pressede i andre opgaver, så tiden løber fra os, men det har stor stjerne i vores pædagogiske praksis”

8 Se Naturlandets og Kulturtjenestens undersøgelse af Lolland-Falsters folkeskolers og dagtilbuds brug af kulturtilbud undervisning i eksterne undervisningsmiljøer, 2018. Bilag 1 og 2 9 Se Naturlandets og Kulturtjenestens undersøgelse af Lolland-Falsters folkeskolers og dagtilbuds brug af kulturtilbud undervisning i eksterne undervisningsmiljøer, 2018. Bilag 1 og 2

10  ”det er også vigtigt at påpege at det kræver ekstra personale til at komme ud af huset, og dette kan være svært at tilgodese”  ”Vi vil gerne gøre mere brug af kulturtjenesten. Vi har dog andre ting i hverdagen der skal opfyldes og mangel på personale. Vi køre med KOMPAS to gange om ugen, så det er svært at nå så meget andet. Vi bestræber os på at lave en tur 1 gang om året, så der kigger vi på hvad i kan byde ind med”  ”Vores institution vil meget gerne bruge kulturtjenesten eller andre kulturelle tilbud i kommunen. På min stue er vi pt 2 voksne til 13 børn i alderen 2-3½ år (21 enheder), så det er ikke forsvarligt at tage ud af huset når vi ikke er flere voksne, desværre!”

Opgørelse over ressourcer Da Lolland og Guldborgsund Kommunes dagtilbud og skoler løser personaleudfordringer på hver deres måder, og da personaleplanlægning ved besøg på kulturinstitutioner ofte løses på alternative måder, har det ikke været muligt at værdisætte pædagogernes og lærernes forberedelsestid i forbindelse med planlægning af besøg på kulturinstitutioner, ligesom det ikke har været muligt at finde en gennemsnitlig formel for, hvor mange penge dagtilbuddene og skolerne bruger på vikardækning i forbindelse med ture til kulturinstitutioner. I forbindelse med de økonomiske udfordringer ved at betale for kulturtilbud, griber hvert dagtilbud og skole kravet om åbent skole og åbent dagtilbud forskelligt an. De kommunale dagtilbud og folkeskoler har ikke konkrete puljer afsat til understøttelse af åben skole eller åbent dagtilbud, men fordeler penge til kulturtilbud løbende i løbet af året.

Skolers brug af undervisningstilbud på kulturinstitutioner/eksterne læringsmiljøer En kortlægning lavet af Nationalt Netværk af Skoletjenester viser, at der er en stor arbejdsbyrde for lærerne, der dels relaterer sig til planlægningen af besøget, dels til forberedelsen til undervisningen. I forbindelse med planlægningen af besøget har lærerne en stor opgave med at koordinere antallet af voksne, der skal med på besøget, undersøge og vælge transportform til kulturinstitutionen/det eksterne læringsmiljø, indhente godkendelser og koordinere skemaændringer – både i forhold til læreren selv, samt til den eller de kollegaer, der skal med. Særligt sidstnævnte udgør et betydeligt arbejdsbyrde for lærerne, og kortlægningen viser, at der er stor forskellighed i de vilkår, lærerne på de forskellige skoler har i forhold til skemalægning og -ændringer. Kortlægningen viser at dette store ressourcetræk i sidste ende kan have begrænsende konsekvenser for omfanget af lærernes brug af kulturinstitutioner/eksterne læringsmiljøer, da det betyder, at nogle lærere stiller spørgsmålstegn ved, om arbejdet står mål med udbyttet.

VIDERE UDVIKLING AF DET BØRNEKULTURELLE SAMARBEJDE 12 SAMARBEJDE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER OG KOMMUNER

Videreudvikling af Kulturtjenesten og det børnekulturelle samarbejde

Lolland Guldborgsund Kultur og Skole og

Kommune Kommune Fritid Dagtilbud

Børnekulturel indsats Børnekulturel indsats

Som et led i de to kommuners strategier om tidlig indsats og implementering af et dannelsesbegreb på børneområdet, kan man argumentere for at dagtilbuddenes brug af det åbne dagtilbud og folkeskolernes brug af åben skole-forløb er vigtig. Formålet med dagtilbudsloven10 om det åbne dagtilbud er at fremme børns trivsel, læring og udvikling, herunder forebygge den negative sociale arv samt sikre en god overgang til skole ved at udvikle og understøtte grundlæggende kompetencer og lysten til at lære. Dagtilbud skal i samarbejde med skolerne skabe en sammenhængende og harmoniske overgang til skolelivet. Undersøgelser på skoleområdet desuden, at undervisning i eksterne læringsmiljøer bidrager til at flere børn og unge tør melde sig på banen og at elever der normalt ikke trives i klasselokalet, får mulighed for at vise nye sider af sig selv gennem kulturelle udtryksformer eller alene igennem det, at blive mødt af en fremmet underviser. Undersøgelser viser endvidere at eleverne får glæde af de undervisningsforløb, hvor de har haft mulighed for at knytte teori med praksis. Det tyder altså på, at elevernes trivsel og faglighed bliver styrket ved at få knyttet undervisningen til virkeligheden, sådan som folkeskolereformen foreskriver på punktet om åben skole. Derfor mener vi det bør være et højt prioriteret fokuspunkt i kommunerne, at sørge for at pædagoger og undervisere får de bedst mulige økonomiske, ressourcemæssige og strukturelle vilkår for, at benytte de lokale kultur- og åben skole-forløb.

10 Oversigt over lovgivningen – Det åbne dagtilbud Bilag 7

13 Åben skole kan åbne nye tilgange til læring, fordi:

• Eksternt fagligt engagement kan inspirere eleverne En faglig eksperts stærke engagement kan smitte af på eleverne og give dem nye perspektiver på et fag.

• Eleverne afprøver en praksisorienteret tilgang til faget I et forløb oplever eleverne, hvordan fx historiefaget lever på et museum, og de oplever selvstændigt at kunne udvikle et forløb som et teaterstykke eller et arkitektonisk projekt.

• Eleverne kan prøve sig selv af og sejre i andre roller end de gængse Eleverne vil træde ud af de gængse roller i klassen og opleve nye sider af sig selv og hinanden i det faglige samarbejde.

• Læreren kan blive inspireret til faglig udvikling Mødet med en stærk faglighed kan inspirere læreren i egen undervisning og til senere åben skole-forløb.

• Skoler og eksterne samarbejdspartnere styrker forståelsen for hinandens arbejde De eksterne samarbejdspartnere får indblik i skolernes behov for fx konkrete læringsforløb.11

Forskningen viser12:

• At praksisorienteret undervisning med fokus på elevernes egne erfaringsdannelser kan påvirke elevernes faglige og trivselsmæssige udvikling positivt.

• At anvendelsesorienteret undervisning, hvor man bruger praktiske læremidler, skaber flere veje til læring og styrker elevernes faglige udvikling.

• At undervisning uden for klasseværelset er mest effektiv i forhold til at styrke elevernes læring, trivsel og alsidige udvikling, når undervisningen har et klart fagligt formål.

• At interagerende og elevaktiverende aktiviteter (fx elev-til-elev læring) har potentiale til at øge elevernes kommunikationsevner og relationer samt læring, trivsel og alsidige udvikling. Sådanne aktiviteter indgår ofte i undervisning uden for klasseværelset.

Den åbne skole giver mulighed for anvende autentiske, troværdige læringsrum og personer med erfaring og ekspertise inden for forskellige fag og områder. Den åbne skole kan give undervisningen større troværdighed, og netop troværdighed har stor betydning for elevernes læring ifølge den new zealandske forsker i læring, John Hattie. Han har undersøgt 100 indikatorer for læring, og kommer frem til, at underviserens troværdighed er den fjerde vigtigste indikator for læring13.

En undersøgelse lavet af Deloitte for KL viser ligeledes følgende resultater og effekter af samarbejder mellem kulturinstitutioner og skoler:

11 Danmarks Evalueringsinstitut, Åben skole – Erfaringer og inspiration fra seks samarbejdsprojekter mellem skoler og eksterne læringsmiljøer 12Kilde: Forskningsbaseret viden om Varieret læring, udeskole, bevægelse og lektiehjælp, august 2014.

13 Læring i den åbne skole, KL juni 2015

KL fastslår dog ligeledes, at hvis samarbejdet mellem skoler og det omgivende samfund skal være bæredygtigt, udviklende og effektivt, er der behov for, at forvaltningen understøtter skolerne, sætter rammer for den åbne skole og bistår skolerne med at koble skolens kerneopgave til aktiviteter i den åbne skole. Denne pointe går igen i de drøftelser, som KL har haft med kommuner i foråret 2015 samt i de inspirationsmaterialer, der er udarbejdet gennem det seneste år14. Rambøll Managements kortlægning ”Børns møde med kunst og kultur i dagtilbud15" dokumenterer, at børn er meget glade for kunst og æstetisk virksomhed, men at daginstitutioner generelt ikke har økonomi til ret mange ’ud af huset’-kunstoplevelser eller til at sende pædagogerne på kulturformidlings- eller æstetikfaglige efter- og videreuddannelse. Alligevel er det pædagoger, der står for hovedparten af den kunst- og kulturformidling, der rent faktisk finder sted. Endelig viser kortlægningen, at omfanget af samarbejde mellem kommuner og uddannelsesinstitutioner er forbavsende ringe. I kortlægningen skitseres følgende punkter, der skal være til stede for at understøtte små børns møde med kunst og kultur i dagtilbuddet:

 Den sammenhængende ledelseskæde er vigtig: Der skal være opbakning fra kommunal chef, over områdeleder og til den enkelte dagtilbudsleder  Politisk initiering og forankring af arbejdet med de 0-6-åriges møde med kunst og kultur i den kommunale forvaltning er vigtigt  Efteruddannelse skal også kunne ske i form af korte kurser, der er ikke ressourcer til at alle kan tage en diplomuddannelse  Der skal følges op på projekter og forløb, så de ikke bliver enkeltstående begivenheder. Det vil sige, at børnene får en lignende oplevelse igen, så det fæstner sig i deres hukommelse  Det er vigtigt, at pædagogerne får respons og sparring, så de selv kan arbejde videre og dygtiggøre sig  Det lokale samarbejde mellem dagtilbud og kulturelle aktører skal fremmes. Ofte er der mange gode muligheder for børns møde med kunst og kultur i lokalområdet  Der bør prioriteres ressourcer til kunst og kultur for børn.

14 Læring i den åbne skole, KL juni 2015 s. 11 15 http://slks.dk/publikationer/kortlaegning-og-inspirationsmateriale-om-kunst-og-kultur-i-dagtilbud

15 Kulturpakker I adskillige kommuner udvikler man i disse år fastlagte kulturforløb, der implementeres i dagtilbuddenes og folkeskolernes årsplanlægning. Kulturpakkerne er i de fleste tilfælde obligatoriske gratis forløb, som dagtilbuddet eller folkeskoleklasserne skal benytte sig af på et udvalgt tidspunkt på året. Kulturpakkerne bliver udviklet på baggrund af kommunens dannelses- eller kulturdna, og sigter blandt andet mod at alle børn der går i kommunale tilbud får de samme forudsætninger for at indgå i et kulturliv, som de ikke nødvendigvis ville være blevet præsenteret for af deres forældre. Kulturpakkerne sigter ligeledes mod at højne praktisk-musiske fag, og tilbyde børnene anderledes oplevelser, hvor de kan udfolde sig og udvide deres faglige og sociale kompetencer. For at videreføre det gode og frugtbare samarbejde på børnekulturområdet mellem Lolland og Guldborgsunds Kommune og samtidig sikre, at børn og unge i kommunerne rent faktisk får glæde af de mange fagligt stærke og kvalificerede kulturtilbud, foreslås det at man som en videreførsel på samarbejdet om Kulturtjenesten udvikler en fælles kommunal ”dannelsesrygsæk”. Med udgangspunkt i kommunernes ambition om tidlig indsats og implementering af et synligt dannelsesbegreb på børne- og ungeområdet, er det oplagt at en sådan dannelsesrygsæk tager afsæt i et ønske om at støtte op om børnenes identitet, dannelse og lokale tilhørsforhold. Det foreslås at ”Lolland-Falster dannelsesrygsækken” tager udgangspunkt i det stærke faglige og pædagogiske netværk der eksisterer i Kulturtjenesten. Kulturtjenestens aktører har gennem 7 år udviklet og finpudset deres kultur- og læringsforløb så de lever op til skolernes og dagtilbuddenes faglige behov og har desuden et godt indblik i undervisning til forskellige alderstrin og klassetrin. Aktørernes formidlere har langvarig pædagogisk erfaring og tilbyder forløb der er gennemtestet og udviklet i tæt samspil med målgrupperne.

16 BILAG 1 Undersøgelse af dagtilbuddenes brug af kulturtilbud

Arbejder du som pædagog eller leder?

Hvilken kommune arbejder du i?

Hvilket dagtilbud i Lolland Kommune arbejder du på?

17 Hvilket dagtilbud i Guldborgsund Kommune arbejder du på?

18 Har I en kulturambassadør i dit dagtilbud?

Hvem i dagtilbudet har ansvaret for, at pædagogerne er opdaterede om lokale kulturtilbud? Sæt gerne flere krydser

Hvem i dagtilbudet har ansvaret for, at pædagogerne er opdaterede om lokale kulturtilbud? Sæt gerne flere krydser - Anden

I hvor høj grad prioriteres det, at børnene deltager i kulturtilbud på kulturinstitutioner?

Har dit dagtilbud en målsætning om et bestemt antal kulturtilbud til børn?

Kryds af hvor mange kulturtilbud I har en målsætning om at give børnene?

19 Kryds af hvor mange kulturtilbud I har en målsætning om at give børnene? - Andet

Her har du mulighed for at uddybe hvad der bliver lagt vægt på, når der prioriteres penge til at en børnegruppe kan deltage i et kulturtilbud på en kulturinstitution.  Den samlede økonomiske ramme og prioritering i forhold hertil  i henhold til fastlagt budget til udflugter  Oplevelsen, læring og hvem der kan deltage  At tilbuddet er tilrettet alderen fra 0-6 år. Eller er af sådan en beskaffenhed at børnene bliver sansemæssig stimuleret. Ture i naturen er gode ture Rewentlovparken. Gode historier fortalt af voksne der kan formidle.  vi kigger meget på, om det matcher de temaer vi arbejder med  Da vi bor i nysted by, vi er en lille institution og har et buskort. Så er det vigtigt at bustider passer. Hvis vi sende 2 aldersgrupper afsted f.eks. biograf er vi afhængige af at vi kan bruge den bus I hidtil har arrangeret. Så transport transporttid er vi afhængeige af. mvh. suz Nysted Børnehus.  Det er ikke så meget økonomien, der er afgørende for deltagelse i tilbud ud af huset, det er mere afstanden/transporttiden, der er vigtig. Vi har altid langt til kulturtilbud.  At der kan skabes en kobling til børnens udvikling og igangværende pædagogisk fokus.  det er ikke bare penge til selve turen, det er også penge til løn kroner, som er en meget stor faktor  At det giver alle børn en god oplevelse.  Der er mange udgifter. Det skal harmonere med resten af budgettet Hvilken børnegruppe er du ansvarlig for? Sæt gerne flere krydser.

20 Hvor mange gange om året rykker børnegruppen ud og får kulturoplevelser på kulturinstitutioner på Lolland-Falster?

Hvilke af følgende kulturinstitutioner på Lolland-Falster har du besøgt med børn i 2017? Sæt gerne flere krydser.

21 Hvilke af følgende kulturinstitutioner på Lolland-Falster har du besøgt med børn i 2017? Sæt gerne flere krydser. - Andet

Er det vigtigt for dig, at der er før- og efteropgaver udarbejdet af kulturinstitutionen, der knytter sig an til kulturtilbuddet?

Er det vigtigt for dig, at der er før- og efteropgaver udarbejdet af kulturinstitutionen, der knytter sig an til kulturtilbuddet? - Hvis ja, hvilke?

Hvornår på året bliver ture til kulturinstitutioner primært planlagt i dagtilbuddet?

Hvornår på året bliver ture til kulturinstitutioner primært planlagt i dagtilbuddet? - Andet

Hvor orienterer du dig om udvalget af kulturtilbud på kulturinstitutioner? Sæt gerne flere krydser.

22 Hvor orienterer du dig om udvalget af kulturtilbud på kulturinstitutioner? Sæt gerne flere krydser. - Andet

23 Hvilke eventuelle udfordringer møder du, i forbindelse med planlægning af ture til kulturinstitutioner? Sæt gerne flere krydser.

Hvilke eventuelle udfordringer møder du, i forbindelse med planlægning af ture til kulturinstitutioner? Sæt gerne flere krydser. - Andet  For få tilbud til de 0-3 årige Kender du til Kulturtjenesten?

Kender du til Kulturtjenestebussen?

24 Har I en kulturambassadør i dit dagtilbud?

Benytter du dig af kulturambassadørens viden, når du orienterer dig om kulturtilbud på kulturinstitutioner?

Her kan du uddybe din besvarelser, samt komme med ønsker og kommentarer til børnekulturudbuddet i Kulturtjenesten  Vi er glade for at kunne bruge børnekulturudbuddet via Kulturtjenesten. Udfordringen er ofte manglende økonomi til transport og selve arrangementer. Det er ikke alene økonomi der kan hindre os, at komme af sted. Ofte tager transporten alt for langt tid, da vi f.eks. skal skifte bus. Herudover kan personale normering har indflydelse på, om vi kan deltage i kulturarrangementer.

Vi kunne godt ønske os flere tilbud med drama, teater og dans.  Flere arrangementer til de mindste børn. Dejligt med bussen  Den væsentligste årsag til at vi ikke bruger kulturtilbudene ret meget er normeringen, altså antal pædagoger vi kan sende med  Kulturtjenesten er et godt tilbud, vi har en stor forpligtigelse i at tage børnene med til jeres arrangementer, da det ikke prioriteres et meget i børnegruppens hjemmeforhold. Desværre er vi ofte meget pressede i andre opgaver, så tiden løber fra os, men det har stor stjerne i vores pædagogiske praksis. Dejligt med nyhedsbrevene  Vi har deltaget i nogle arrangementer der har været på Fuglsang, det har været en rigtig god oplevelse for børnene. Så det kunne vi godt tænke os mere af. Biograftilbud deltager vi også i. Det er vi rigtige glade for. Frilandsmuseet i maribo kunne jeg også rigtig godt tænke mig at bruge, men med den beliggenhed vi har. er vi afhængige af transport og det er dyrt at leje en bus. Vi har også været på Museet i Maribo det var også en god oplevelse for børnene, det er dog nogle år siden, men hvis transport ikke var en udfordring tænker jeg at det er noget vi også ville bruge. Så penge har selvfølgelig også en betydning.

mvh Suz Nysted Børnehus  Det kunne være interessent med et tilbud der taler ind i den natur der omgiver os, som vel med rette kan kaldes kulturlandskab. Hvad er der på markerne, i skovene? det lokale dyre-, insekt- og planteliv.

25  vil rigtig gerne kunne bruge det noget mere, så håber at det kan komme ud i meget god tid med tilbuddene, i forhold til KOMPAS/læreplaner da vi kender de overordne temaer og hvordan de er lagt over året,for et år af gangen.

det er også vigtigt at påpege at det kræver ekstra personale til at komme ud af huset, og dette kan være svært at tilgodese.  Vi vil gerne gøre mere brug af kulturtjenesten. Vi har dog andre ting i hverdagen der skal opfyldes og mangel på personale. Vi har gjort brug af børnebiffen, bibliotek og prøver at komme på fuglsang til koncert til efteråret. Vi køre med KOMPAS to gange om ugen, så det er svært at nå så meget andet. Vi bestræper os på at lave en tur 1 gang om året, så der kigger vi på hvad i kan byde ind med. MVH mette  Vores institution vil meget gerne bruge kulturtjenesten eller andre kulturelle tilbud i kommunen. På min stue er vi pt 2 voksne til 13 børn i alderen 2-3½ år (21 enheder), så det er ikke forsvarligt at tage ud af huset når vi ikke er flere voksne, desværre!  Vi har kultur ambassadører i institutionen. Det virker fint, når der prioriteres tid til at opdatere sig på, hvilke tilbud der pt. er.  Ikke mange tilbud til de 0-3årige  Jeg opsøger selv ting og ture på kulturtjensrens hjemmeside. Samlet status

26 BILAG 2 Undersøgelse af skolernes brug af undervisning i kulturinstitutioner og eksterne læringsmiljøer Arbejder du som lærer/pædagog eller skoleleder?

Hvilken kommune arbejder du i?

Hvilken skole i Lolland Kommune arbejder du på?

27 Hvilken skole i Guldborgsund Kommune arbejder du på?

Er der på din skole organiseret en PLC (Pædagogisk Læringscenter) og/eller en Kulturambassadør?

28 Hvem på skolen har ansvaret for, at skolens lærere er opdaterede om undervisningstilbud på kulturinstitutioner og eksterne læringsmiljøer? Sæt gerne flere krydser

Hvem på skolen har ansvaret for, at skolens lærere er opdaterede om undervisningstilbud på kulturinstitutioner og eksterne læringsmiljøer? Sæt gerne flere krydser - Anden  skoleledelsen holder i fokus på kultur i dette skoleår I hvor høj grad prioriteres det, at eleverne kommer ud og modtager undervisning på kulturinstitutioner og i eksterne læringsmiljøer?

Har I på skolen en konkret målsætning for, hvor mange gange eleverne skal ud og modtage undervisning på kulturinstitutioner og i eksterne læringsmiljøer?

Hvad er skolens målsætning i korte træk?  10 x pr. år  Eleverne skal minimum bruge åben skole 10 gange i løbet af et skoleår  minimum 10 gange årligt  10 gange på et skoleår  Dr skal 8 gange årligt arbejde med den åbne skole  Eskilstrup Børne og Skolefællesskab er en af UVMS Udeskoler, og vi tilbringer som minimum 20 % af vores undervisning i samspil med vores omgivelser, vores lokalområde, foreninger og andre eksterne som f.eks kulturtjenesten.

Her har du mulighed for at uddybe hvad der bliver lagt vægt på, når en klasse skal bevilges penge og ressourcer til at tage på tur for at få undervisning på en kulturinstitution eller eksternt læringsmiljø.  Relevans ifht. faglighed og trivsel  Mulighed for bus  beskrivelse af læring i alle perspektiver og at læring både er faglig og social - ren dannelse kan også være målet  Det skal passe til klassetrin og de faglige ting der ligger på pågaældende klassetrin  Vi er primært udfordret på transport  Lokal forankring, ikke underholdning  Effekt og læring (faglighed og trivsel)  At der er et klart læringsmål med aktiviteten  Det er de lærere eller pædagoger der skriver til mig som leder og ønsker at komme afsted. Vi taler om det fra gang til gang På hvilke(t) trin underviser du? Sæt gerne flere krydser.

30 Hvilke fag underviser du i? Sæt gerne flere krydser.

Hvor mange gange om året rykker klassen ud og får undervisning på kulturinstitutioner og/eller i eksterne læringsmiljøer på Lolland-Falster?

31 Hvilke af følgende kulturinstitutioner og eksterne læringsmiljøer på Lolland-Falster har du besøgt med elever i 2017? Sæt gerne flere krydser.

Hvilke af følgende kulturinstitutioner og eksterne læringsmiljøer på Lolland-Falster har du besøgt med elever i 2017? Sæt gerne flere krydser. - Andet  Skills på CELF  Postbåden  Astro Buddha Agogo og Cirkus Nissesjov og Biografen  Nykøbing Bio  Området ved Bangshave i Maribo  'Lys over Lolland' i Sakskøbing  Gedesbylejren  Nysteds egen gamle biograf  Gedesby lejr  Nysted biograf  Globen  Udsyn i udskolingen

32  ved ikke var ikke ansat  Christiansborg  Virkethus  Biografen  Biografen  Zoologisk Have i Nykøbing  Femern Bælt  Vandværket i Sakskøbing  legeplads ved guldborgsund havn  blev ansat i januar 2018  Nykøbing F ZOO  Dyrskue-Kirkebesøg  Zoo i Nykøbing, Celf i Maribo (cykel)  Guldborgsund zoo  Trelleborg Er det vigtigt for dig, at der er før- og efteropgaver udarbejdet af kulturinstitutionen / det eksterne læringsmiljø, der knytter sig an til undervisningstilbuddet?

Hvornår på året bliver ture til kulturinstitutioner og eksterne læringsmiljøer primært planlagt på din skole? (Evt. i forbindelse med årsplanlægningen)

33 Hvor orienterer du dig om udvalget af undervisningstilbud på kulturinstitutioner og i eksterne læringsmiljøer? Sæt gerne flere krydser.

Hvor orienterer du dig om udvalget af undervisningstilbud på kulturinstitutioner og i eksterne læringsmiljøer? Sæt gerne flere krydser. - Andet  Jeg ville gerne gå på hjemmesider, men glemmer det/når det ikke  Det der bliver lagt op vores bord  SYLF  egne gode ideer  Vi får mange tilbud tilsendt  kører ind til PRC  sociale medier  mails fra skolebibliotekar  ved ikke hvor jeg skal lede

Når du er på tur med en klasse til en kulturinstitution eller i et eksternt læringsmiljø, hvor ofte betaler forældrene dele af, eller hele udgiften?

35 Når du er på tur med en klasse for at få undervisning på en kulturinstitution eller i et eksternt læringsmiljø, hvor ofte betaler klassekassen dele af, eller hele udgiften?

Hvilke eventuelle udfordringer møder du, i forbindelse med planlægning af ture til kulturinstitutioner og eksterne læringsmiljøer? Sæt gerne flere krydser.

Hvilke eventuelle udfordringer møder du, i forbindelse med planlægning af ture til kulturinstitutioner og eksterne læringsmiljøer? Sæt gerne flere krydser. - Andet  For megen administration i forbindelse med omlægning af undervisning, vikardækning, involvering af kolleger i andre afdelinger mm.  x  Har ikke overskud og tid til at arrangere så meget, som vi gjorde førhen.  Reformen og skolestrukturen gør det besværligt  Jeg synes ikke tilbuddene som sådan er for dyre, men skolen har ingen penge.  Det er en børnehaveklasse jeg arbejder med  Penge, penge og penge. Vi har institutionskort, men der er rift om dem, og det tager ofte lang tid, at komme frem. Derudover kan kolleger mene, at børnene er for meget væk.  ingen udfordringer  skemamæssige udfordringer  Jeg arbejder i en enhed hvor klassen kun består af 7-8 elever og tit skal man være mindst 15 elever...

36 Kender du til Kulturtjenesten?

Kender du til Kulturtjenestebussen?

Har I en kulturambassadør på din skole?

Benytter du dig af kulturambassadørens viden, når du orienterer dig om undervisningstilbud på kulturinstitutioner og eksterne læringsmiljøer?

Har I en PLC-repræsentant på din skole? (PLC står for Pædagogisk Læringscenter)

37 Benytter du dig af PLC-repræsentantens viden, når du orienterer dig om undervisningstilbud på kulturinstitutioner og i eksterne læringsmiljøer?

Samlet status

38 BILAG 3 Kulturpakker i andre kommuner

Lejre kommune: http://viborher.dk/lejrelokalavis/fart-paa-boernekulturen-lejre-kommune/

Haderslev, Kalundborg og Skanderborg kommune: file:///Artikel%20om%20Kulturpakker%20i%20Danske%20Kommuner%20-%20Kulturpakker.pdf.pdf

Ishøj kommune: https://www.ishojkulturskole.dk/kulturpakken

Faaborg-Midtfyn kommune: http://rygsaek.fmk.dk/om-projektet/kort-om-den-kulturelle-rygsaek/

Herlev kommune: https://www.herlev.dk/borger/dagtilbud-og-skole/publikationer/kulturelle-rygsek

Varde kommune: https://paedagogiskcentralvarde.skoleblogs.dk/files/2011/09/Vardes-kulturelle-rygs%C3%A6k.pdf

Svendborg kommune: https://www.svendborg.dk/sites/default/files/minikulturel_rygsaek_2017_final_0.pdf

Assens kommune: https://www.assens.dk/vaer-aktiv/puljer-og-stoette/kultur-i-boernehoejde/projekter/kulturel- rygsaek/kulturel-rygsaek-27/

Frederiksund kommune: https://www.frederikssund.dk/Borger/Kultur--fritid/Kunst-og-kultur/kulturstier

Albertslund kommune: file:///P:/Dokumenter/Downloads/B%C3%B8rne-_og_Skoleudvalget_18-01- 2017_Punkt_1_Bilag_5_Kulturtrappen__praesentation.pdf

39 BILAG 4 Oversigt over Kulturtjenestens kulturtilbud, sommer 2018

Aktør Antal tilbud

Børnekultur Guldborgsund 1

Børnekultur Lolland 2

Culthus og Billedfabrikken 6

Ensemble Storstrøm 2

Folkekirkens Skoletjeneste SYLF 11

Fuglsang Kunstmuseum 3

Guldborgsund-bibliotekerne 6

Knuthenborg Safaripark 20

Lolland Musikskole 8

LollandBibliotekerne 7

Middelaldercentret 7

Museum Lolland-Falster 37

Naturvejlederne 7

REFA’s Skoletjeneste 4

Teatret Masken 2

40 BILAG 5 Kulturtjenestens budget, 2018

Udgifter Budget 2018 Personale 452.000 Projektkoordinator 436.000 Personaleforsikring 1.000 Uddannelse og Kurser 5.000 Øvrige personaleudgifter 10.000 Øvrig drift 431.000 Drift af kontor 5.000 Sociale medier 1.000 Plakater/kataloger 30.000 Netværksopbygning/Temadag/Studietur 60.000 Website drift 10.000 Udviklingspulje 125.000 Kulturtjenestebussen 150.000 Udviklingsaktiviter 2018 50.000 Udgifter i alt 883.000 Indtægter Budget 2018 Overførsel fra året før 428.000 Overførsel over/underskud 428.000 Indtægt Lolland Kommune 220.000 Skolesektoren 40.000 Dagtilbudssektoren 40.000 Kultur og Fritidssektoren 140.000 Indtægt Guldborgsund Kommune 220.000 Skolesektoren 40.000 Dagtilbudssektoren 40.000 Kultur og Fritidssektoren 140.000 Indtægt fra Skoletjenesten 50.000 Skoletjenesten 50.000 Indtægt nuværende aktører 210.000 Guldborgsund Bibliotekerne 20.000 Museum Lolland-Falster 20.000 Fuglsang Kunstmuseum 20.000 Storstrøms Kammerensemble 20.000 Middelaldercentret 20.000 Teatret Masken 20.000 Refa's Skoletjeneste 10.000 Culthus 10.000 Lolland Bibliotekerne 20.000 Lolland Musikskole 20.000 Knuthenborg Safaripark 20.000 Lolland Falsters Skoletjeneste 10.000 Indtægt nye aktører - Indtægt øvrige - Indtægter i alt 1.128.000 Udgifter-indtægter 245.000

41 Bilag 7 Oversigt over lovgivningen – Det åbne dagtilbud

Bekendtgørelse af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven)

Formål

§ 1. Formålet med denne lov er at

1) fremme børns og unges trivsel, udvikling og læring gennem dag-, fritids- og klubtilbud samt andre socialpædagogiske fritidstilbud,

2) give familien fleksibilitet og valgmuligheder med hensyn til forskellige typer af tilbud og tilskud, så familien så vidt muligt kan tilrettelægge familie- og arbejdsliv efter familiens behov og ønsker,

3) forebygge negativ social arv og eksklusion, ved at de pædagogiske tilbud er en integreret del af både kommunens samlede generelle tilbud til børn og unge og af den forebyggende og støttende indsats over for børn og unge med behov for en særlig indsats, herunder børn og unge med nedsat psykisk og fysisk funktionsevne, og

4) skabe sammenhæng og kontinuitet mellem tilbuddene og gøre overgange mellem tilbuddene sammenhængende og alderssvarende udfordrende for børnene.

Formål for dagtilbud

§ 7. Børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring.

Stk. 2. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene give børn omsorg og understøtte det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd samt bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst.

Stk. 3. Dagtilbud skal fremme børns læring og udvikling af kompetencer gennem oplevelser, leg og pædagogisk tilrettelagte aktiviteter, der giver børn mulighed for fordybelse, udforskning og erfaring.

Stk. 4. Dagtilbud skal give børn medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati. Dagtilbud skal som led heri bidrage til at udvikle børns selvstændighed, evner til at indgå i forpligtende fællesskaber og samhørighed med og integration i det danske samfund.

Vejledning om dagtilbud m.v.

Fantasi og kreativitet

42 171. Dagtilbud bør være trivselsfremmende miljøer, der giver barnet mulighed for udfoldelser og oplevelser, der kan stimulere fantasi og kreativitet, såvel i dagtilbuddet som i det omgivende lokale samfund.

En del af lokalområdet

44. Tilbuddene efter dagtilbudsloven kan på flere områder indgå i et samarbejde med andre tilbud til børn og unge i lokalområdet. Dette gælder såvel offentlige som private tilbud. Eksempelvis kan et samarbejde indledes med den lokale svømmehal eller med idrætsforeninger, og der kan ske integration af handicapgrupper i almene tilbud.

Ad denne vej kan der opnås mere fleksible tilbud, der samlet rummer flere og mangfoldige tilbud til børn og unge, og tilbud, som skaber en bedre integration blandt kommunens samlede tilbudsvifte. På denne måde sikres også en mere sammenhængende udnyttelse af lokalområdets samlede ressourcer, og forældre samt børn og unge får ligeledes kendskab til de øvrige aktivitetstilbud i kommunen.

43 BILAG 8 Oversigt over lovgivningen – åben skole

Bekendtgørelse af lov om folkeskolen

Folkeskolens formål

§ 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling.

Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle.

Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.

§ 2. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for folkeskolen, jf. dog § 20, stk. 3, § 44 og § 45, stk. 2, 2. pkt. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at alle børn i kommunen sikres ret til vederlagsfri undervisning i folkeskolen.

Stk. 2. Den enkelte skoles leder har inden for rammerne af lovgivningen og kommunalbestyrelsens og skolebestyrelsens beslutninger ansvaret for undervisningens kvalitet i henhold til folkeskolens formål, jf. § 1, og fastlægger undervisningens organisering og tilrettelæggelse.

Stk. 3. Elever og forældre samarbejder med skolen om at leve op til folkeskolens formål.

Folkeskolens struktur og indhold til og med 9. klasse

§ 3. Folkeskolen omfatter en 10-årig grundskole bestående af en børnehaveklasse og 1.-9. klasse samt en 1-årig 10. klasse, jf. kapitel 2 a. Undervisningen i grundskolen består af undervisning i folkeskolens fag, jf. §§ 5, 9 og 11, og obligatoriske emner, jf. § 7, samt understøttende undervisning, jf. § 16 a.

Stk. 4. Skolerne indgår i samarbejder, herunder i form af partnerskaber, med virksomheder, institutioner for erhvervsrettet uddannelse, lokalsamfundets kultur-, folkeoplysnings-, idræts- og foreningsliv og kunst- og kulturskoler, med lokale fritids- og klubtilbud og med de kommunale eller kommunalt støttede musikskoler og ungdomsskoler, der kan bidrage til opfyldelsen af folkeskolens formål og mål for folkeskolens fag og obligatoriske emner. Kommunalbestyrelsen fastlægger mål og rammer for skolernes samarbejder, og skolebestyrelsen fastsætter principper for samarbejdet.

44 Stk. 5. Som led i de i stk. 4 nævnte samarbejder eller samarbejder med uddannelsesinstitutioner, organisationer eller virksomheder m.v., der er etableret ved kontrakt, kan skolens leder beslutte, at personer, der ikke er ansat ved kommunens skolevæsen, i begrænset omfang kan varetage undervisningsopgaver i folkeskolens fag og obligatoriske emner og understøttende undervisning.