Navneregister.1)
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
Load more
Recommended publications
-
Biografiske Data Om 330 Norske, Norskfødte Eller for Nogen Tid I Den
Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek Slægtsforskernes Bibliotek er en del af foreningen DIS- Danmark, Slægt & Data. Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv, blandt andet omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie. Slægtsforskernes Bibliotek: http://bibliotek.dis-danmark.dk Foreningen DIS-Danmark, Slægt & Data: www.slaegtogdata.dk Bemærk, at biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. Når det drejer sig om ældre værker, hvor ophavs-retten er udløbet, kan du frit downloade og anvende PDF-filen. Når det drejer sig om værker, som er omfattet af ophavsret, er det vigtigt at være opmærksom på, at PDF-filen kun er til rent personlig, privat brug. Biografiske data om 330 norske, norskfødte eller for nogen tid i den norske armé ansatte generalspersoner, 1 6 2 8 — 1 8 8 5 , samlede af C . J. A nker, kaptein ved Norske jægerkorps. Med 1 portræt i træsnit samt 63 portræter i lystryk. Kristiania. Forlagt af Alb. Cammer meyer. 1885. HANS KONGELIGE HØIHED KRONPRINS OSCAR G USTAF ADOLPH, GENERALMAJOR I DEN NORSKE ARMÉ. Trykt i Det Mallingske bogtrykkeri. Lystrykkene er udførte af: Den private opmåling i Kristiania. HANS KONGELIGE HØIHED KRONPRINS Oscar Gustaf Adolph UNDERDANIGST TILEGNET. I n d h o ld . Side. I. Forord : A . Arbeidets plan; dets k i l d e r ............................................... 5 B. Den norske armés bestanddele fra 1614 til nu .... 10 C. Den norske armés styrelse og dennes arkiv Fra 1640 til nu 27 II. Biografiske data om 288 norske generalspersoner........................31 III. Biografiske data om 1 svensk, 1 østerrigsk og 40 danske generalspersoner, der enten var norskfødte eller for nogen tid ansatte i den norske a r m é ................................................................ -
Oslo Katedralskoles Historie 1153–1800 Skolen Og Tiden
Oslo katedralskoles historie 1153–1800 Einar Aas Oslo katedralskoles historie 1153–1800 Skolen og tiden Redaksjon: Anders Langangen, Vibeke Roggen, Hilde Sejersted, Tore Haakensen og Arild Eilif Aasbo Oslo 2016 (Skolens våpenskjold i mindre utførelse) ©Stiftelsen Oslo katedralskole, Oslo 2016 Redaksjon: Anders Langangen, Vibeke Roggen, Hilde Sejersted,Tore Haakensen og Arild Eilif Aasbo Boken er satt med Palatino Linotype 11 pkt/13 pkt Grafisk tilrettelegging: Bokproduksjon SA/Ove Olsen ISBN 978-82-992654-7-8 (e-bok) Redaksjonens forord På Oslo katedralskole lå det et 500 sider langt manuskript fra 1930-tallet. Det var et utkast til Oslo katedralskoles historie fra ca. 1150 til omkring 1800, skrevet av Einar Aas (1857–1941). Den som tok initiativet til å gjøre noe med dette var Anders Langangen, pensjonert lektor ved skolen, og gjennom mange år en drivkraft for beskjeftigelse med skolens historie. I 2012 fikk han med seg to tidligere kolleger, Hilde Sejersted og Tore Haakensen, samt Arild Eilif Aasbo, et barnebarn av Aas. Gjen- nom to år arbeidet denne gruppen med å omforme håndskrif- tet til en digital versjon, og, ettersom arbeidet skred frem: med å gjennomgå teksten. Det var på dette tidspunktet at Vibeke Roggen ble invitert med i redaksjonen; hun er førsteamanu- ensis i latin ved Universitetet i Oslo med forskningsarbeider relatert til Oslo katedralskole i eldre tid. Manuskriptet som redaksjonen har hatt som utgangspunkt for sitt arbeid, bærer preg av å være et utkast. Det er tydelig mindre gjennomarbeidet enn Aas’ publiserte skolehistorier: Stavanger katedralskoles historie 1243–1826 (1925) og Kristi- ansands katedralskoles historie 1642–1908 (1932), foruten Kristia- nia katedralskoles historie i det nittende århundre (1935). -
Danmark-Norges Len Og Lensmænd 1596-1660
,t^ V V Ti \i *-i 'r ./^\ • ^ MÅ¥, v.„ o ^1^^ # I -^ii !)^ 4^^ 1t M V^P^ i.3^ Digitized by the Internet Archive in 2009 With funding from Ontario Council of University Libraries http://www.archive.org/details/danmarknorgeslenOOersl Danmark-Norges Len oa Lensmænd 1596-1660. Ved Kr. Erslev. Udgivet af Samfundet for dansk-norsk Genealogi og Personalhistorie. ^^l^Tf^ Kobenhavn. Hoffensberg- & Traps Etabl. — Kobenhavn. 1885. DL, 1985 K oit Tid efter at jeg i 1879 liavde udgivet min Materialsamling til det danske Lensvæsens Historie i det sextende Aarlmndrede^, ind- samlede jeg Oplysninger til derpaa at bygge en lignende Udsigt over Lenenes Forhold lige til Enevældens Indførelse. Jeg tænlvte mig, at Lensvæsenet i det syttende Aarhundrede vilde vise sig lige saa lære- rigt for Brydningerne mellem Kongen og Adelen, som Tilfældet havde været i den foregaaende Tid; imidlertid viste en foreløbig Sammen- stilling af det tilvejebragte Materiale snart, at dette ikke var saa: Kongedømmets Reform af Lensvæsenet var i det væsentlige fuldført inden Kristian den fjerdes Tiltrædelse, og i det syttende Aarhundrede drejede Kampen mellem Konge og Adel sig især om andre Spørgs- maal. Da mine Forventninger om et større historisk Udbj^tte saaledes blev skuffede, lod jeg længe mit Materiale henligge ubenyttet, men da Lenenes Historie fi-a 1596 til 1660 dog har Interesse i adskillige Retninger og især fra et personalhistorisk Synspunkt, har jeg nu gjen- nemgaaet Stoffet paa ny og meddeler Resultatet i det følgende. Planen for dette Arbejde er i Hovedtrækkene den samme, jeg- fulgte i > Danmarks Len og Lensmænd 1513 — 1596«. Ved hvert Len angives, hvilke Lensmænd der har haft det inde i det behandlede Tidsrum; for saa vidt deres Embedstid ikke fremgaar med fuld Sik- kerhed af det ofticielle Matei-iale, antydes dette ved, at Aarstallene er satte med Petit. -
Thesis.Pdf (2.162Mb)
Fakultet for humaniora, samfunnsvitskap og lærarutdanning Institutt for historie og religionsvitskap Flåtemakt mot sjørøvari Utsending av orlogseskadrar mot sjørøvarar, kaperar og fribyttarar under Christian IV (1588–1648) Marie Nystuen Berger Masteroppgåve i historie HIS 3900 – juni 2016 Framsida viser maleriet «Christian IV på Trefoldigheden» (1864–1866), veggmaleri utført i olje på tørr puss i Roskilde Domkirke av Wilhelm Marstrand. Maleriet skal vise kongen på skipet Trefoldigheden under slaget ved Kolberger Heide i 1644. Fotografi henta frå Wikimedia Commons, lagt inn av Bruger:Villy Fink Isaksen. https://commons.wikimedia.org/w/index.php?curid=6741268 Takk! Det er mange eg ønskjer å takke for at denne avhandlinga har sett dagens lys. Utan uvurderleg hjelp frå fleire hald hadde utfordringane eg har hatt vore vanskelege å løyse. Ein særskilt stor takk til min fantastiske rettleiar Rune Blix Hagen, som har drive arbeidet mitt vidare når eg har stått fast, oppmuntra meg og gitt gode tilbakemeldingar på tallause utkast. Takk til Utdanningsfondet ved Fakultet for humaniora, samfunnsvitskap og lærarutdanning for utdanningsstipend og HIFOs reisestipend for økonomisk støtte til å utføre arkivreiser. Ved Riksarkivet i Oslo fekk eg uvurderleg hjelp av førstearkivar Tor Ragnar Weidling til å finne fram i arkivet og til dokument eg kunne ha nytte av. Hadde det ikkje vore for han, hadde eg ikkje fått tilgang til det fysiske arkivmaterialet, noko som eg er sikker på har hatt betydning for arbeidet med dokumenta i ettertid. Ved Rigsarkivet i København vart eg møtt av ein triveleg resepsjonist som hjelpte meg til å skjønne mikrofilmmaskina og til å ta kopi av dei dokumenta eg fann. -
Lensregnskaberne II
Lensregnskaberne II A F THELMA JEXLEV Den efterfølgende oversigt er en fortsættelse af bd. X X V s. 571—621 omfattende en kort indledning om lensregnskabernes almindelige op bygning og oversigt over de østensundske len. I nærværende hæfte gennemgås lenene på Sjælland, Møn, Bornholm, Lolland, Falster, Fyn og Langeland. Oversigten vil blive afsluttet i det følgende hæfte med de jyske len samt Færøerne og Bohuslen. KØBENHAVN LEN Fra 1572 med herrederne Sokkelund, Ølstykke, Smørum og det derunder lagte Lille herred. Gammelt regnskabslen, i perioder forenet med Krogen, Frederiksborg, Abrahamstrup eller Tryggevælde len. Forskellige middelalder lige regnskaber er bevaret, men ingen fra Christian 3.s eller Frederik 2.s tid, ejheller i ekstraktbindene.1 Ditlev Holck 1588-95 Intet bevaret. Carl Bryske 1595-97 Intet bevaret. Børge Trolle 1597-99 Intet bevaret. K n u d R u d 1599-1602 a Udgiftsregnskab 1599/1600 og 1601/02. 1 Om de middelalderlige regnskaber se: Thelma Jexlev, Lensregnskaber og skatte mandtal o. 1500, ARKIV bd. V s. 140-141, 145 og 147, Kbh. 1975. - »Stedsmaals- registre som landbohistorisk kilde« behandles af Jørgen Andersen, Fæsteforhold i Københavns len 1611-61. HT. 1974, s. 1-80. I Erslev I s. 16 anføres, at Lille h. lægges under Ølstykke h., men jfr. Kane. Brevb. 1577 3/4. - Skifteprotokoller 1630 ff findes i lensarkivet, LA. for Sjæll. 1 Fortid og nutid 2 Thelma Jexlev c Skattemandtal 1600. d Lensbreve, kvittanser og inventarieliste. Laurits Ebbesen 1602-08 a Udgiftsregnskab 1602-04 (heri genanter til kgl. tjenere og skibsfolk, pensioner, årsklædninger m.v.), udspisningsregnskab 1602/03 er udskilt og findes i særlig pakke. -
Axel Gyldenstjerne - Mann Og Embete
Axel Gyldenstjerne - Mann og Embete Peter Alexander Stivang Masteroppgave Institutt for arkeologi, konservering og historie. UNIVERSITETET I OSLO Høst 2011-11-18 II Axel Gyldenstjerne - Mann og Embete Peter Alexander Stivang Stattholder Axel Gyldenstjernes ansvarsområde, virksomhet og funksjon i årene 1588 - 1601 Veileder: Øystein Rian Masteroppgave i historie Universitet i Oslo Høsten 2011 III IV Forord Takker professor Øystein Rian for en inspirerende tid - en fin sjel. Oslo, 17. november 2011 Peter Alexander Stivang V VI Innholdsfortegnelse Innhold Kapittel 1. Presentasjon, historiografi, teorier, metoder, problemstillinger kilder og en innføring i den danske lensadministrasjonen i Norge på 1500 - tallet ....................................... 1 1.1 Bakgrunn for Fredrik II’s opprettelse av stattholderembetet i 1572 ................................ 1 1.2 Litteratur. Historiske oppfatninger om stattholderembetet - teorier ................................ 2 1.3 Oppgavens hovedproblemstilling ..................................................................................... 8 1.4 Avgrensing og metode ................................................................................................... 10 1.5 Kilder .............................................................................................................................. 10 Arkiver. Det norske Riksarkivet: ...................................................................................... 11 Trykte kilder: ...................................................................................................................