Inklusionshandleplan for Landsbyordningerne Gylling, , og

Mindset for Landsbyordningerne i Gylling, Hou, Hundslund, Saksild

I landsbyordningerne arbejder alle professio- nelle og forældre sammen om, at skabe del- tagelsesmuligheder for alle børn så de kan indgå i sunde, bæredygtige og lærende fæl- lesskaber - og derigennem udvikle sig fagligt, personligt og socialt.

Vi ønsker at danne livsduelige mennesker der bidrager til samfundet og verden omkring sig.

De pædagogiske arbejdsformer og indholdet i børnenes hverdag skal skabe lyst og mod til at deltage i samfundet nu og i fremtiden.

Dokumentnr.: D2019-47763 side 1 Indsatslineal

Trin 0 – almen hverdags- Trin 1 – intern hjælp, Trin 2 – ressource- Trin 3 – ekstern hjælp – BFC Trin 4 – specialise- praksis lokalt i landsbyordnin- center i LBO og BUA m.fl. ret tilbud gen

Personale  tilpasser institutionen/  involverer ledelsen  har mulighed for  Dagtilbud: Pædagogiske  ledelsen vurderer hverdagen til barnet – ob-  intensiverer foræl- supervision vejledere fra Specialinstitu- at almentilbuddet serverer, analyser og re- dresamarbejdet  har mulighed for tionen GAIA i ind- ikke er det rette flekterer  afprøver co-teaching3 co-teaching drages. for barnet, og vi-  arbejder med ICDP1/ LP2 ? (ledelsesparring)  kan inddrage læ-  Skole: Børne- og Familie- sitationsteamet  arbejder med kompetence-  får intern vejledning ringsvejledere centeret (BFC) inddrages. beslutter at bar- hjul/ elevplan osv. fra eksperter i huset  kan inddrage pæ- Tværfaglige konsultative net tilbydes en  får faglig sparring i profes- (ICDP-vejledere, dagogiske vejle- møder/ netværksmøder placering i speci- sionelle læringsfællesskaber AKT-lærere, inklusi- dere afholdes jævnligt. Relevan- alklasse/ special-  arbejder tæt sammen i te- onslærere m.fl.)  åben træffetid hos te ressourcepersoner ind- institution i Odder ams om børnegruppen  børnesamtaler psykologer m.fl. drages: Kommune  leder aktiviteter for børn på  i dagplejen inddrages lokalt - Psykolog  ledelsen vurderer en tydelig og respektfuld tilsynspædagogen  udarbejder hand- - Socialrådgiver at almentilbuddet måde  opsøger psykologen leplaner – med - Sundhedsplejerske ikke er det rette  opbygger gode relationer til eller andre ressour- barnet - Talepædagog for barnet, og vi- børnene – inddrager børne- cepersoner i åben  ekstra støtte i - Hørepædagog sitationsteamet samtaler, enkeltvis og i træffetid lokalt praksis besluttes i - Fysioterapeut beslutter at bar- grupper  deltager i PPR- et samarbejde - m.fl. net tilbydes en  arbejder med mindset og konference4 – drøf- mellem den lokale  Der kan udarbejdes en placering i et an- kultur i børnegruppen telse med forældre, pædagogiske le- pædagogisk psykologisk det tilbud uden  involverer forældrene - personale, ledelse, delse og skolele- vurdering (PPV) af barnet. for kommunen bygger bro mellem instituti- lokale og kommunale deren der har mu-  BUA (Børne og Ungdoms- on/ skole og hjem ressourcepersoner lighed for at søge psykiatrisk Afdeling i År-  sætter tidligt ind med tiltag visitationsudval- hus) inddrages ved mis- get i særligt van- tanke om psykiatri. PPV skelige sager. anvendes.

1 ICDP står for International Child Development Program. ICDP er et teori- og evidensbaseret program, der sigter mod at øge kvaliteten af samspillet mellem børn og voksne. Pro- grammets grundlæggende mål er, at gøre voksne mere lydhøre overfor børnenes behov, samt forbedre de voksnes evne til at møde børn på børnenes egne præmisser. 2 LP står for Læringsmiljø og pædagogisk analyse. LP-modellen er en pædagogisk analysemodel. Modellen har til formål at give lærere og pædagoger redskaber til at opnå en utvety- dig forståelse af de faktorer, som udløser, påvirker og opretholder adfærds-, trivsels- og læringsproblemer. LP-modellen indeholder ikke metoder, der beskriver, hvordan lærere og pædagoger skal tackle de enkelte udfordringer i skolehverdagen. I stedet lægger modellen vægt på, at lærerne skal have fokus på interaktionen mellem eleven og omgivelserne og samtidig se kritisk på egen undervisning og klasseledelse. 3 Co-teaching er en undervisningsform, hvor en lærer eller en pædagog i almenundervisningen og en ressourceperson i fællesskab planlægger, forbereder, gennemfører, evaluerer og udvikler undervisningen 4 PPR står for pædagogisk psykologisk rådgivning. Dokumentnr.: D2019-47763 side 2 Forældre  bakker op om fællesskabet i  deltager i ekstra  opsøger om nød-  overvejer om de andre  involveres i be- institution og skole samtaler om barnets vendigt hjælp, forældre skal vide noget slutninger om  sørger for at barnet er klar trivsel, læring og ud- råd, vejledning, om de særlige udfordringer barnets fremtid til at indgå i fællesskabet vikling f.eks. ved åben barnet har (f.eks. via en (tøj, mad, søvn, taske …)  hjælper personalet rådgivning på skrivelse eller på et foræl-  deltager i forældremøder og med at forstå bar- BFC5 eller hos dremøde …) samtaler om barnet nets handlinger og egen læge  er ambassadør for sit barn  henvender sig til institution perspektiv  kan bede om at  deltager i netværksmøder eller skole når der sker no-  involverer skolen der udarbejdes en vedr. barnet get i familien der kan have hvis barnet ikke tri- pædagogiske psy-  involveres i opfølgning på betydning for barnets trivsel ves, er ked af det el- kologisk vurdering handleplanen for barnet og læring og udvikling ler bange (PPV) hvis der er  henvender sig til institution  beder om at ressour- mistanke om psy- eller skole hvis der er noget cepersoner inddrages kiatri der undrer eller giver an- hvis det føles nød-  kan bede om en ledning til kritik vendigt test af barnet  taler ordentligt hjemme om  giver tilladelse til at  informeres om institution eller skole og de institutionen/ skolen handleplanen for andre børn og forældre må inddrage res- barnet  henvender sig til andre sourcepersoner hvis forældre hvis der er konflik- det vurderes hen- ter mellem børnene sigtsmæssigt  ved at forældre er rollemo- deller for deres børn – den måde vi agerer på, kopierer vores børn Skolebarn  prøver at få et godt kam-  prøver at deltage  fortæller de voks-  samarbejder med de eks-  involveres så vidt meratskab ærligt i svære sam- ne hvad der kan terne ressourcepersoner muligt i beslut-  gør sit arbejde så godt bar- taler med kammera- hjælpe så barnet  bliver klogere på egne ud- ninger om sin net kan terne kan trives bedre fordringer fremtid  gør sit til at samværet med  ved at de voksne  laver aftaler med  prøver at bruge den viden i de voksne bliver roligt og gerne vil hjælpe de voksne aftalerne med de voksne hyggeligt  prøver at holde de  prøver at holde  fortæller – måske – ærligt  hjælper til med at rydde op aftaler der bliver ind- aftalerne om sine udfordringer til og passer på lokaler og eg- gået kammeraterne ne og andres ting

5 BFC: Børne og Familiecenteret i Odder. Dokumentnr.: D2019-47763 side 3 LBO-ressourcecenter

Mål:

- At hjælpe med at løse kerneopgaven for alle børn - At understøtte pædagogisk udvikling

Et fællesskab bestående af

- co-teacher ansat fælles - inklusionslærere ansat lokalt - AKT-lærere ansat lokalt

Forældreinddragelse Forældre er vigtige medspillere når vi ønsker at skabe et fællesskab i vores skoler og institutioner hvor der er plads til alle børn. Det som forældre siger hjemme om skolen/ institutionen og de andre børn og forældre i skolen/ institutionen, følger med barnet i skole/ institution.

Derfor har vi et vigtigt princip for samarbejdet mellem skole/ daginstitution og hjem:  Vi vil gøre os umage med at have et godt samarbejde med dig om dit barns læring, udvik- ling, trivsel og dannelse.

For at leve op til det princip er det vigtigt at de forventninger vi har til hinanden, er tydelige. Der nedsættes en arbejdsgruppe der får til opgave at udarbejde en folder med guidelines til det gode samarbejde. F.eks.:  du bakker som forælder op om skolen  hvis der er noget du undrer dig over, kontakter du skolen  når kommunikationen mellem skole og hjem bliver svær, så ringer vi  vi bevarer den gode tone

I folderen skal der til forældre til skolebørnene være en opskrift på hvordan man kan tale om sko- ledagen, og på hvordan man kan understøtte sit barns læring. Eksempler på gode spørgsmål man kan tale om hjemme med sit barn: Hvad har du lært? Hvilke fag har du haft? Hvem har du haft? Havde læreren noget med? Hvilke erfaringer har I hjemme med det barnet har arbejdet med i skolen? Også en vejledning i hvordan man kan understøtte sit barns læse- og skriveindlæring og talforstå- else.

Til forældre med børn i daginstitution … mangler

For at understøtte vores målsætning vil vi give forældrene mulighed for at deltage i 1) et fælles forældremøde - inviteret af den fælles bestyrelse, (her forventes det at SBR delta- ger). Eksempel på hvad indholdet kunne være:  inklusion - hvordan støtter man sit barn i at skabe gode fællesskaber  forældreoplysning  læsning

Dokumentnr.: D2019-47763 side 4 2) forældrekursus  hvad er vigtigt for forældrene - hvordan kan vi være de gode forældre, bakke op om skolen/ institutionen

Forældreinddragelse i de “svære sager” Hvis du som forældre oplever at dit barn ikke trives, fagligt eller socialt, forventer vi at du henven- der dig til dit barns nærmeste voksne. Hvis dit barns udfordringer er massive og/ eller langvarige kan du og skolen/ institutionen sammen inddrage andre fagprofessionelle. Du kan se mere konkret hvilke muligheder der er i indsatslinealen.

Tovholder i svære sager

For at holde den røde tråd i svære sager er det vigtigt at aftale hvem der er tovholder. Læreren/ pædagogen tættest på barnet er tovholder - i et samarbejde med den pædagogiske le- der. Tovholderen er ansvarlig for udarbejdelse af handlingsplaner og tager initiativ til møder, sparring, justering af handleplaner osv. Tovholderen sørger for at afslutte møder med at næste skridt aftales, sørger for aftaler om hvem der gør hvad og at der laves aftale om opfølgning.

Der udfærdiges en skabelon for afvikling af netværksmøder. Skabelonen skal være en hjælp til processen. Vækstmodellen skal være omdrejningspunktet. Vækstmodellen introduceres til de pædagogiske ledere og personalet inden skabelonen tages i anvendelse. De eksterne samarbejdspartnere forventes at være bekendt med modellen.

Dokumentnr.: D2019-47763 side 5