Kunstig Intelligens I Danmark Potentialer Og Barrierer

Total Page:16

File Type:pdf, Size:1020Kb

Kunstig Intelligens I Danmark Potentialer Og Barrierer Kunstig intelligens i Danmark Potentialer og barrierer Analysen er udarbejdet i samarbejde med LEAD Agency 2 / 44 — potentialer og barrierer Kunstig intelligens i Danmark “The best way to predict the future is to invent it” – Alan Kay Indholdsfortegnelse 3 / 44 — potentialer og barrierer Kunstig intelligens i Danmark Forord 4 Bidragsydere 6 Introduktion 9 TEMA I: Kunstig intelligens og jobskabelse 13 TEMA II: Kunstig intelligens og rammevilkår 21 TEMA III: Kunstig intelligens og ansvarlighed 27 TEMA IV: Kunstig intelligens og etik 31 Konklusion 36 Analysens forfattere 42 Kolofon 43 Forord 4 / 44 — potentialer og barrierer Man behøver ikke være særligt teknologiinteresseret eller ekspert for at vide, at kunstig intelligens er et af de mest diskuterede emner inden for teknologi i disse år. Og med rette, for udviklingen går stærkt. Vi er vid- ner til en omfattende digitalisering af vores samfund, og de nye teknologiske fremskridt og perspektiver Kunstig intelligens i Danmark vil på sigt ændre grundlæggende vilkår for måden, vi lever og arbejder på. Og her spiller kunstig intelligens en central rolle. Alligevel er netop kunstig intelligens formodentlig et af de områder, som de færreste helt forstår potentia- let og de mulige konsekvenser af. Og det er ikke så underligt, for kunstig intelligens er ikke noget, du kan se og røre. Måske ved du slet ikke, at du bruger kun- stig intelligens – sandsynligvis endda på daglig basis. For hver gang du søger på Google, bruger din GPS i intelligens er grundstenen i de førerløse biler, som af kunstig intelligens – og som vi bør forholde os til, bilen, bruger Microsoft Translator til at forstå et frem- forventes at køre på vejene om ganske få år. Kunstig når vi tænker kunstig intelligens ind i vores samfunds- medsprog, eller når Siri hjælper dig til at slukke lyset intelligens bliver også anvendt i erhvervslivet hos fx kontekst. derhjemme, så sker det på baggrund af algoritmer og Carlsberg, der bruger den moderne teknologi til at ved hjælp af store mængder data. ’smage’ på øllen og dermed finde nye smagsnuancer, Fælles for principperne er, at mennesket er i centrum når der skal udvikles nye typer øl. for udviklingen – ikke teknologien. Men potentialet af kunstig intelligens er større end vores daglige, digitale behov. Kunstig intelligens Men kunstig intelligens medfører også bekymringer, bruges allerede i kræftforskning, hvor algoritmer ana- som bør adresseres og tages alvorligt. I Microsoft lyserer enorme mængder data for at kunne identifice- arbejder vi med seks etiske principper, som vi mener, re egnede og individuelle behandlingsforløb. Kunstig bør danne rammen for vores udvikling og anvendelse De seks principper omfatter: 5 / 44 1 2 3 — potentialer og barrierer Retfærdighed; Når kunstig Pålidelighed; Kunstig Privatliv og sikkerhed; Der er et behov for, at vi diskuterer, hvordan ter og opinionsdannere om potentialerne intelligens hjælper os med at intelligens skal agere inden Ligesom andre cloud-ba- vi udnytter potentialet af kunstig intelligens og barriererne for kunstig intelligens i træffe beslutninger, skal det for klare rammer og på basis serede teknologier skal og samtidig tager højde for de bekymrin- Danmark. ske på fair vis og beslut- af meget grundige tests, så kunstig intelligens leve op til ger, som mange har: Er mine personlige ningen må ikke foretages vi kan stole på, at systemet lovgivningen for beskyttelse data sikre? Tør vi sætte os ind i den fører- Vi håber, vi kan inspirere til en bred debat på basis af forudindtagede agerer på sikker vis ved af privatlivet, så personlige løse bil og ikke mindst; hvad sker der med om, hvilken rolle kunstig intelligens skal holdninger. For at sikre den- uforudsete situationer, og at oplysninger bliver anvendt vores arbejdspladser, når digitaliseringen spille i vores samfund. Kunstig intelligens i Danmark ne retfærdighed er vi nødt til den kunstige intelligens ikke efter sikkerhedsstandarderne fører til øget automatisering af arbejdsmar- at forstå, hvordan menneske- udvikler sig på en måde, som og er beskyttet mod cyber- kedet? lige fordomme kan påvirke afviger fra den oprindelige kriminalitet. kunstig intelligens. tanke. Kunstig intelligens er ikke et fremtidsscena- God læselyst! rie. Det er allerede en del af vores hverdag i større eller mindre grad. Teknologien er Marianne Dahl Steensen, med andre ord relativt moden – men er CEO, Microsoft Danmark vores samfund og kultur? 4 5 6 Vi har behov for en dialog om, hvordan vi ønsker at gøre brug af kunstig intelligens i Inklusion; Kunstig intel- Gennemsigtighed; Efter- Ansvarlighed; Mennesker, Danmark. Hvordan skal vi forankre kunstig ligens skal designes med hånden som kunstig intelli- som designer og implemen- intelligens politisk? Hvilke aktører skal vi inklusion for øje, så systemet gens får større indvirkning terer kunstig intelligens, involvere? Og hvordan sikrer vi en ansvarlig tager højde for forskellige på vores liv, er vi nødt til at er ansvarlige for, hvordan og etisk tilgang til kunstig intelligens og menneskers behov og for- forstå konteksten for, hvor- systemerne fungerer. Ansvar- samtidig et innovativt udviklings- og forsk- skellige brugsscenarier – her- dan den kunstige intelligens lighedsnormerne for kunstig ningsmiljø, der kan skabe nye gennembrud under utilsigtede barrierer, agerer, og hvordan systemet intelligens bør trække på er- til gavn for os alle? som kan medføre eksklusion træffer beslutninger. Med faringerne fra andre områder af enkelte mennesker eller denne gennemsigtighed kan som eksempelvis sundheds- Vi har ikke alle svarene. Men vi vil gerne grupper. vi bedre identificere forud- området og privatlivssikker- rejse spørgsmålene i denne analyse, hvor vi indtagede holdninger, fejl og hed og bør evalueres såvel har interviewet en række politikere, eksper- utilsigtet adfærd i systemet. i designfasen som i den praktiske anvendelse. Bidragsydere 6 / 44 — potentialer og barrierer Kunstig intelligens i Danmark Troels Lund Poulsen, Christine Antorini, Ida Auken, Torsten Schack Pedersen, Beskæftigelsesminister (V) Formand for Uddannelses- og IT-ordfører (RV) og en af initiativtagerne til IT-ordfører (V) Forskningsudvalget (S) SIRI-Kommissionen Lisbeth Bech Poulsen, Jan Rytkjær Callesen, Mette Reissmann, Christina Egelund, IT-ordfører (SF) IT-ordfører (DF) Uddannelses- og forskningsordfører (S) Politisk ordfører (LA) Bidragsydere 7 / 44 — potentialer og barrierer Kunstig intelligens i Danmark Lars Frelle-Petersen, Kasper Støy, Natalie Schluter, Thomas Bolander, Digital direktør i Dansk Industri Ph.d. og professor ved IT-Universitetet Lektor og Head of Data Science BSc ved Ph.d. og lektor ved DTU Compute, i København IT-Universitetet i København Danmarks Tekniske Universitet Jan Damsgaard, Kristoffer Stensbo-Smidt, Anders Kofod-Petersen, Søren Schultz Hansen, Professor og leder af Department of Postdoc ved Datalogisk Institut på Vicedirektør i Alexandra Instituttet Selvstændig erhvervsforsker, forfatter Digitalization ved CBS Københavns Universitet og professer ved NTNU og ekstern lektor, CBS Bidragsydere 8 / 44 — potentialer og barrierer Kunstig intelligens i Danmark Janus Sandsgaard, Christian Hannibal, Anders Hvid, Esben Østergaard, Fagchef for IT og Digitalisering i Fagleder, Digitalisering, Dansk Industri Medstifter af Dare Disrupt og medlem Ph.d., medstifter og CTO i Universal Robots Dansk Erhverv af SIRI Kommissionen Natasha Friis Saxberg, Hanne Shapiro, Thomas Vestskov Terney, Head of Technology i Maersk Growth Hanne Shapiro futures Foredragsholder, forfatter og ekspert i kunstig intelligens Introduktion 9 / 44 — potentialer og barrierer For mange er kunstig intelligens fortsat noget, Men tillægges politikerne og deres priorite- Dansk Industri, der efterlyser en kvalificeret og der hører til sci-fi film, og som ofte involverer ring af kunstig intelligens for megen vægt? konkret debat om, hvordan kunstig intelligens robotter og scenarier, der reducerer menne- Det mener Lars Frelle-Petersen, digital direktør fx kan bruges til at løse udfordringen med sket til et biprodukt af maskinen. Men kunstig i Dansk Industri: ”Man tillægger i denne tidlige manglen på de såkaldte ’varme hænder’ i den intelligens er mere og andet end robotter – og fase af udviklingen politikerne en alt for stor offentlige sektor. Kunstig intelligens i Danmark under alle omstændigheder er de fleste enige rolle. Det vigtige er, at vi får flere virksomhe- 87%af de adspurgte vurderer effekten, som om, at teknologien ikke kan erstatte menne- der, som for alvor begynder at eksperimentere Han bakkes op af Ida Auken, IT-ordfører (RV) kunstig intelligens forventes at få i sket. og få erfaringer med kunstig intelligens. Jeg og en af initiativtagerne til SIRI-Kommissio- det danske samfund, som positiv eller tror, vi må erkende, at vi ikke helt er der med nen: ”Der har manglet politisk fokus. Det er så særdeles positiv. Alligevel skal såvel udfordringer som potentia- brugen af kunstig intelligens, hvor debatten småt ved at komme”. Lisbeth Bech Poulsen, ler af kunstig intelligens ikke undervurderes. nogle gange gerne vil have os til at tro, vi er.” IT-ordfører (SF) mener dog, at der er behov for Som flere af de interviewede til denne rapport Lars Frelle-Petersen fortsætter: ”Politikerne er et mere generelt kompetenceløft blandt poli- har slået fast: Vi har en tendens til at overvur- mindst lige så nysgerrige som den øvrige del tikerne: ”Det største problem tror jeg egentlig dere ny teknologi på kort sigt og undervurde- af befolkningen. Jeg oplever bare ikke, at vi er er, at der er alt for mange på Christiansborg,
Recommended publications
  • Pdf Dokument
    Udskriftsdato: 2. oktober 2021 2017/1 BTB 91 (Gældende) Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om en uvildig undersøgelse af udlændinge­ og integrationsministerens håndtering af adskilt indkvartering af mindreårige gifte eller samlevende asylansøgere Ministerium: Folketinget Betænkning afgivet af Udvalget for Forretningsordenen den 23. maj 2018 Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om en uvildig undersøgelse af udlændinge- og integrationsministerens håndtering af adskilt indkvartering af mindreårige gifte eller samlevende asylansøgere [af Mattias Tesfaye (S), Nikolaj Villumsen (EL), Josephine Fock (ALT), Sofie Carsten Nielsen (RV) og Holger K. Nielsen (SF)] 1. Udvalgsarbejdet Beslutningsforslaget blev fremsat den 14. marts 2018 og var til 1. behandling den 26. april 2018. Be- slutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Udvalget for Forretningsordenen. Møder Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder. 2. Indstillinger og politiske bemærkninger Et flertal i udvalget (DF, V, LA og KF) indstiller beslutningsforslaget til forkastelse. Flertallet konstaterer, at sagen om udlændinge- og integrationsministerens håndtering af adskilt ind- kvartering af mindreårige gifte eller samlevende asylansøgere er blevet diskuteret i mange, lange samråd, og at sagen derfor er belyst. Flertallet konstaterer samtidig, at ministeren flere gange har redegjort for forløbet. Det er sket både skriftligt og mundtligt. Flertallet konstaterer også, at den kritik, som Folketingets Ombudsmand rettede mod forløbet i 2017, er en kritik, som udlændinge- og integrationsministeren har taget til efterretning. Det gælder både kritikken af selve ordlyden i pressemeddelelsen og kritikken af, at pressemeddelelsen medførte en risiko for forkerte afgørelser. Flertallet mener, at det afgørende har været, at der blev lagt en så restriktiv linje som muligt. For flertallet ønsker at beskytte pigerne bedst muligt, og flertallet ønsker at bekæmpe skikken med barnebru- de.
    [Show full text]
  • Kopi Fra DBC Webarkiv
    Kopi fra DBC Webarkiv Kopi af: Børn med bogreoler klarer sig bedre Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren. www.dbc.dk e-mail: [email protected] UGEBREVET A4 07 Arbejdsmarked I Politik I Velfærd I Værdier 18 I 02 I 2008 Skattelettelser forgylder Åbne kontorer de bedst lønnede er en pestilens JOB Faldende produktivitet, svigtende koncentration og fejl De rigeste har fået 15 gange mere ud af VK-regeringens samlede skattelettelser end de i massevis er blot nogle af de fattigste, viser nye beregninger. Forskere advarer mod konsekvenserne af den øgede ulighed. problemer, åbne kontorland- skaber fører med sig ifølge en ULIGHED VK-regeringens skattelettelser har gi- færden og en øget privatisering af velfærdsgo- ny undersøgelse foretaget for vet de rigeste næsten 15 gange større gevinst der, som vi eksempelvis ser det med et stigende Ugebrevet A4. 68 procent af de end de fattigste. Det viser beregninger, som Ar- antal private sundhedsforsikringer. Markante lønmodtagere, der i dag arbej- bejderbevægelsens Erhvervsråd har foretaget af forskelle i levestandard kan give store spæn- der i et storrum, ville øjeblikke- virkningen af skattestoppet fra 2001, forårspak- dinger mellem befolkningsgrupper og føre til ligt takke ja, hvis de blev tilbudt ken fra 2004 og skattepakken fra 2007. øget kriminalitet,« siger han. deres eget kontor. Ifølge senior- De bedst lønnede sparer således over 20.000 Professor i sociologi ved Roskilde Universi- forsker Per Richard Hansen fra kroner om året i skat efter skattelettelser, mens tetscenter John Andersen er enig i kritikken og Danmarks Tekniske Universitet de dårligst lønnede må tage til takke med en efterlyser en politisk debat af, hvorvidt ulighe- er åbne kontorer et misfoster og skattelettelse på 1.400 årligt.
    [Show full text]
  • The Civic Integrationist Turn in Danish and Swedish School Politics Christian Fernández1 and Kristian Kriegbaum Jensen2*
    Fernández and Jensen Comparative Migration Studies (2017) 5:5 DOI 10.1186/s40878-017-0049-z ORIGINALARTICLE Open Access The civic integrationist turn in Danish and Swedish school politics Christian Fernández1 and Kristian Kriegbaum Jensen2* * Correspondence: [email protected] 2Department of Political Science, Abstract Aarhus University, Aarhus, Denmark Full list of author information is The civic integrationist turn usually refers to the stricter requirements for residence available at the end of the article and citizenship that many states have implemented since the late 1990’s. But what of other policy spheres that are essential for the formation of citizens? Is there a civic turn in school policy? And does it follow the pattern of residence and citizenship? This article addresses these questions through a comparative study of the EU’s allegedly strictest and most liberal immigration regimes, Denmark and Sweden, respectively. The analysis shows a growing concern with citizenship education in both countries, yet with different styles and content. Citizenship education in Denmark concentrates on reproducing a historically derived core of cultural values and knowledge to which minorities are expected to assimilate, while the Swedish model subscribes to a pluralist view that stresses mutual adaptation and intercultural tolerance. Despite claims to the contrary, the analysis shows that Sweden too has experienced a civic turn. Keywords: Civic integrationist turn, Citizenship education, Denmark, Sweden, Public philosophy, Mother tongue instruction, Civics, History, Religion Introduction Scholars studying the West European civic integrationist turn only rarely extend their analyses to include school policies. Instead, they have mainly focused on the increasing use of formalized language, knowledge, and employment requirements for permanent residence and citizenship since the late 1990s (Goodman, 2014; Joppke, 2007).
    [Show full text]
  • Betænkning Over Forslag Til Lov Om Ændring Af Lov Om Vandsektorens Organisering Og Økonomiske Forhold Og Forsk
    Udskriftsdato: 25. september 2021 2009/1 BTL 66 (Gældende) Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold og forskellige andre love (Udskydelse af prisloftreguleringen til 2011 m.v.) Ministerium: Folketinget Betænkning afgivet af Miljø- og Planlægningsudvalget den 2. december 2009 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold og forskellige andre love (Udskydelse af prisloftreguleringen til 2011 m.v.) [af miljøministeren (Troels Lund Poulsen)] 1. Ændringsforslag Miljøministeren har stillet 1 ændringsforslag til lovforslaget. 2. Udvalgsarbejdet Lovforslaget blev fremsat den 12. november 2009 og var til 1. behandling den 19. november 2009. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Miljø- og Planlægningsudvalget. Møder Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder. Høring Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og miljøministeren sendte den 26. februar 2009 dette udkast til udvalget, jf. folketingsåret 2008-09 alm. del – bilag 373. Den 16. november 2009 sendte miljøministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget. 3. Indstillinger Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af RV) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det stillede ændringsforslag. Et mindretal i udvalget (RV) vil ved 2. behandling stemme hverken for eller imod det stillede æn- dringsforslag og vil ved 3. behandling stemme hverken for eller imod lovforslaget. Liberal Alliance, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var på tidspunktet for betænknin- gens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen. En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.
    [Show full text]
  • 36. Møde (Fremsættelse 06.10.2010
    Torsdag den 16. december 2010 (D) 1 8) 3. behandling af lovforslag nr. L 6: Forslag til lov om arbejdsskadesikring i Grønland. Af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg). 36. møde (Fremsættelse 06.10.2010. 1. behandling 12.10.2010. Betænkning Torsdag den 16. december 2010 kl. 10.00 26.11.2010. 2. behandling 10.12.2010). 9) 3. behandling af lovforslag nr. L 7: Dagsorden Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmiljø. (Omprioritering af partsindsatsen m.v.). 1) Spørgsmål om meddelelse af orlov til og indkaldelse af sted- Af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg). fortrædere for medlemmer af Folketinget Ida Auken (SF) og Lo- (Fremsættelse 06.10.2010. 1. behandling 12.10.2010. Betænkning ne Dybkjær (RV). 01.12.2010. 2. behandling 10.12.2010). 2) Indstilling fra Udvalget til Valgs Prøvelse. 10) 3. behandling af lovforslag nr. L 8: Forslag til lov om ændring af lov om sygedagpenge. (Ændring af be- 3) Fortsættelse af forespørgsel nr. F 8 [afstemning]: skæftigelseskravet, afskaffelse af ret til sygedagpenge på søgnehel- Forespørgsel til klima- og energiministeren om nye klimainitiativer. ligdage m.v.). Af Ida Auken (SF), Mette Gjerskov (S), Margrethe Vestager (RV) Af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg). og Per Clausen (EL). (Fremsættelse 06.10.2010. 1. behandling 12.10.2010. Betænkning (Anmeldelse 05.11.2010. Fremme 09.11.2010. Forhandling 17.11.2010. 2. behandling 10.12.2010). 14.12.2010. Forslag til vedtagelse nr. V 14 af Lars Christian Lille- holt (V), Per Dalgaard (DF), Jørgen S. Lundsgaard (KF), Villum 11) 3. behandling af lovforslag nr. L 9: Christensen (LA) og Per Ørum Jørgensen (KD).
    [Show full text]
  • Betænkning Afgivet Af Transportudvalget Den 27
    Til lovforslag nr. L 128 Folketinget 2020-21 Betænkning afgivet af Transportudvalget den 27. april 2021 Betænkning over Forslag til lov om ændring af færdselsloven (Forhøjelse af afgift ved ulovlig standsning på handicapparkeringspladser og differentiering af parkeringsafgifter til lastbiler og busser) [af transportministeren (Benny Engelbrecht)] 1. Indstillinger DF kan derfor ikke støtte lovforslaget, da vi ikke ønsker, Et flertal i udvalget (S, V, SF, RV, EL, KF, KD og Su‐ at der gives rabat på bøder til udenlandske chauffører. sanne Zimmer (UFG)) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret. 3. Udvalgsarbejdet Et mindretal i udvalget (DF) indstiller lovforslaget til Lovforslaget blev fremsat den 16. december 2020 og var forkastelse ved 3. behandling. til 1. behandling den 23. marts 2021. Lovforslaget blev efter Et andet mindretal i udvalget (NB) vil redegøre for sin 1. behandling henvist til behandling i Transportudvalget. stilling til lovforslaget ved 2. behandling. Et tredje mindretal i udvalget (LA) vil redegøre for sin Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter stilling til lovforslaget ved 2. behandling. Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud‐ Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkur‐ valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin‐ in og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen gets hjemmeside www.ft.dk. ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at Møder komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i be‐ Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder. tænkningen. En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt Høringssvar i betænkningen. Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og transportministeren sendte den 9. oktober 2. Politiske bemærkninger 2020 dette udkast til udvalget, jf. TRU alm.
    [Show full text]
  • Folketinget Efter Valget Den 18
    A Socialdemokratiet Yildiz Akdogan (1973) Christine Antorini (1965) Trine Bramsen (1981) Kirsten Brosbøl (1977) Morten Bødskov (1970) Erik Christensen (1958) Bjarne Corydon (1973) Lennart Damsbo-Andersen Kaare Dybvad (1984) Benny Engelbrecht (1970) Mette Frederiksen (1977) Københavns Storkreds Nordsjællands Storkreds Fyns Storkreds Østjyllands Storkreds Københavns Omegns Storkreds Fyns Storkreds Sydjyllands Storkreds (1956) Sjællands Storkreds Sydjyllands Storkreds Københavns Omegns Storkreds Sjællands Storkreds Folketinget efter valget den 18. juni 2015 Mette Gjerskov (1966) Karin Gaardsted (1955) Ane Halsboe-Jørgensen (1983) Orla Hav (1952) Magnus Heunicke (1975) Nick Hækkerup (1968) Daniel Toft Jakobsen (1978) Leif Lahn Jensen (1967) Mogens Jensen (1963) Thomas Jensen (1970) Jens Joel (1978) Jan Johansen (1955) Sjællands Storkreds Vestjyllands Storkreds Nordjyllands Storkreds Nordjyllands Storkreds Sjællands Storkreds Nordsjællands Storkreds Østjyllands Storkreds Østjyllands Storkreds Vestjyllands Storkreds Vestjyllands Storkreds Østjyllands Storkreds Fyns Storkreds Redaktionen afsluttet den 20. november 2015 Dan Jørgensen (1975) Karen J. Klint (1947) Simon Kollerup (1986) Astrid Krag (1982) Henrik Dam Kristensen (1957) Rasmus Horn Langhoff (1980) Henrik Sass Larsen (1966) Bjarne Laustsen (1953) Annette Lind (1969) Mogens Lykketoft (1946) Christian Rabjerg Madsen (1986) Flemming Møller Mortensen Fyns Storkreds Sydjyllands Storkreds Nordjyllands Storkreds Sjællands Storkreds Østjyllands Storkreds Sjællands Storkreds Sjællands Storkreds
    [Show full text]
  • Aftalen I Kælderen – Formandsopgøret I Venstre
    2 3 Aftalen i kælderen Formandsopgøret i Venstre Af Kristian Brårud Larsen 4 Forord Denne skildring af Venstres krise i maj og juni 2014 er en dokumentarisk beretning. Den er blevet til på baggrund af interview med en lang række personer med kendskab til Venstre og forløbet omkring kritikken af Lars Løkke Rasmussen. Interviewene fandt sted henover august og september 2014 og blev således indledt efter mødet i Venstres hovedbestyrelse 3. juni. Jeg har talt med i alt 34 politikere, medlemmer af Venstre og politiske iagttagere. De medvirkende til rekonstruktionen af forløbet har udtalt sig "til baggrund". Det vil sige under forudsætning af, at de ikke blev citeret direkte i den endelige tekst. Mit sigte har fra begyndelsen været at genskabe centrale episoder under Venstres krise så detaljeret og tæt på sandheden som muligt. Uden den tryghed til at tale frit, som interview til baggrund giver, havde det ikke været muligt at komme så tæt på de faktiske begivenheder, at det gav et meningsfuldt indblik ind bag den 'officielle historie'. Hverken Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, eller næstformand, Kristian Jensen, har ønsket at deltage på nogen måde til genskabelsen af forløbet. Både hændelsesforløb og dialog er genskabt med varsomhed, og al dialog er – såvel som alle øvrige oplysninger – bekræftet af flere kilder uafhængigt af hinanden. Når direkte tale er omkranset af citationstegn, er ordlyden enten refereret af personen selv, af personer, som hørte ordene, eller af personer, som har hørt den citerede gengive samtalen. Samtaler gengivet uden citationstegn skyldes alene, at kilderne er usikre på den præcise ordlyd. I alle tilfælde er kildernes troværdighed og mulige motiver anskuet 5 kritisk, og beskrivelser af episoder, der involverer små personkredse, er efterprøvet for spor af koordinering mellem kilderne.
    [Show full text]
  • Uden at Blive Dus Uddannel- Sessystemet Sejler
    BERLINGSKE 32 OPINION 1. SEKTION TORSDAG 12. APRIL 2018 8. maj er det 100 år siden, at folke- høring. Ikke kun til gavn for udvalgets tingsmedlemmerne tog den medlemmer, men også for de borgere, der Sådan får vi nuværende folketingssal i brug, kigger med. efter at det tredje Christiansborg var Der er ikke tale om at grille embedsmæn- opført på brandtomten af det gamle. dene, som det fejlagtigt har været fremført. mere liv i 2Meget er forandret siden da, men Der er udelukkende tale om, at de deler ud der er heldigvis nogle traditioner, som har af deres viden. Det sker allerede i dag, men overlevet. Og sådan skal det også være. ministeren skal altid være med. Det nye er, folketings- Folketingsarbejdet laver man ikke grund- at det også skal kunne lade sig gøre uden en læggende om på fra den ene dag til den minister. Vi er helt på det rene med, at det anden, bare fordi vindretningen skifter. kun er en mulighed med temaer, der ikke er arbejdet Men det er også en kendsgerning, at aldrig gået politik i. I sager med optræk til en før har borgerne haft så gode muligheder for ministerstorm er det naturligvis legitimt for at følge med i folketingsarbejdet og følge regeringen at sige fra og beslutte, at ministe- – uden at den politiske debat. Det har de blandt andet ren skal være til stede. Men i det tilfælde, på grund af den teknologiske udvikling og hvor udvalget blot har et ydmygt ønske om især udbredelsen af de mobile platforme. at blive klogere – det kunne for eksempel blive dus Folketingets TV-kanal er tilgængelig for de være inden for boligregulering eller special- fleste husstande.
    [Show full text]
  • Betænkning Over Forslag Til Lov Om Ændring Af Værnepligtsloven (Fritagelse for Værnepligtstjeneste for Visse Personer, Der Er Blevet Udskrevet Til Tjeneste Før 2010)
    Udskriftsdato: 27. september 2021 2018/1 BTL 4 (Gældende) Betænkning over Forslag til lov om ændring af værnepligtsloven (Fritagelse for værnepligtstjeneste for visse personer, der er blevet udskrevet til tjeneste før 2010) Ministerium: Folketinget Betænkning afgivet af Forsvarsudvalget den 22. november 2018 Betænkning over Forslag til lov om ændring af værnepligtsloven (Fritagelse for værnepligtstjeneste for visse personer, der er blevet udskrevet til tjeneste før 2010) [af forsvarsministeren (Claus Hjort Frederiksen)] 1. Indstilling Udvalget indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret. Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin- gen. En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. 2. Politiske bemærkninger Enhedslisten og Inuit Ataqatigiit Enhedslistens og Inuit Ataqatigiits medlemmer af udvalget bemærker, at der er en principiel udfordring i, at regeringen fremsætter ændringslovforslag til en lov, der gælder i hele rigsfællesskabet. Det fremgår i høringsoversigten, at regeringen har til hensigt at udarbejde en kongelig anordning for Grønland og Færøerne senere. Når dette sker, vil Inatsisartut komme med en udtalelse, jf. selvstyreloven, men det er uskøn proces, når der er tale om en lov, der omhandler hele rigsfællesskabet, som ændres i forskellige tempi, afhængigt af hvor i rigsfællesskabet man som borger befinder sig. 3. Udvalgsarbejdet Lovforslaget blev fremsat den 3. oktober 2018 og var til 1. behandling den 11. oktober 2018. Lovfor- slaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Forsvarsudvalget. Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
    [Show full text]
  • URU Alm.Del - Endeligt Svar På Spørgsmål 19 Offentligt
    Udenrigsudvalget 2020-21 URU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 19 Offentligt Bilag – URU alm. del – svar på spørgsmål 19 Ministerier (alfabetisk Officielle danske ministerbesøg til Kina i perioden rækkefølge): 2016-2020 Beskæftigelsesministeriet 2018 - Besøg af beskæftigelsesminister, Troels Lund Poulsen. Deltagelse i World Economic Forum kombineret med officielt ministerbesøg hos Minister of Human Resources and Social Security, Zhang Jinan vedr. beskæftigelsespolitik. Børne og Undervisningsministeriet 2016 - Besøg af minister for børn, undervisning og ligestilling, Ellen Trane Nørby, vedr. styrkelse af samarbejde om erhvervsuddannelser. Erhvervsministeriet 2016 - Besøg af erhvervs- og vækstminister, Troels Lund Poulsen, vedr. søfart, turisme og patenter. 2017 - Besøg af erhvervsminister, Brian Mikkelsen, vedr. lanceringen af det dansk-kinesiske turismeår. Derudover underskrivelse af MoU inden for søfart med det kinesiske transport-og industriministerium. Finansministeriet Ingen besøg. Forsvarsministeriet Ingen besøg. Justitsministeriet Ingen besøg. Kirkeministeriet Ingen besøg. Klima, Energi og 2016 Forsyningsministeriet - Besøg af energi-, forsynings- og klimaminister, Lars Christian Lilleholt, i forbindelse med underskrivelsen af MoU om kraftværksfleksibilitet (CTPT). 2017 - Besøg af energi-, forsynings- og klimaminister, Lars Christian Lilleholt, i forbindelse med deltagelsen i det 8. Clean Energy Ministerial i Beijing. 2018 - Besøg af energi-, forsynings- og klimaminister, Lars Christian Lilleholt, vedr. bilateralt energisamarbejde
    [Show full text]
  • Holger K. Nielsen (SF): Finder Statsministeren Det I Orden, at Han Som Pressens Minister På Sin Facebookprofil Kører Grove Beskyldninger Imod Danmarks Radio Om Bl.A
    SPØRGSMÅL: 1) Til statsministeren af: Holger K. Nielsen (SF): Finder statsministeren det i orden, at han som pressens minister på sin Facebookprofil kører grove beskyldninger imod Danmarks Radio om bl.a. licensfinansieret manipulation? (Spm. nr. S 384). 2) Til statsministeren af: Morten Bødskov (S): Hvad er det i Rigsrevisionens seneste kritik af regeringen i sagen om overbetaling af privathospitaler- ne, der gør, at statsministeren ikke mener, at det er nødvendigt at møde op i samråd i Folketingets Finansudvalg om sagen? (Spm. nr. S 399). 3) Til statsministeren af: Morten Bødskov (S): Mener statsministeren ikke, at det er relevant for arbejdet i Folketingets Finansudvalg, at udvalget får mulighed for – med statsministeren – at drøfte regeringens holdning til den seneste kritik fra Rigsrevi- sionen om overbetalingen af privathospitalerne, siden statsministeren har afvist at møde op i samråd i udvalget? (Spm. nr. S 400). 4) Til beskæftigelsesministeren af: Tina Petersen (DF): Vil ministeren undersøge, hvorfor Svendborg Kommune behandler sager om langtidssyge, fleksjob m.m. forskelligt fra gang til gang? (Spm. nr. S 180 (omtrykt)). 5) Til beskæftigelsesministeren af: Tina Petersen (DF): Har ministeren kendskab til, at Svendborg Kommune håndhæver loven anderledes end foreskrevet ved at tilbageholde sygedagpenge på trods af en lægelig erklæring om uarbejdsdygtighed? (Spm. nr. S 182(omtrykt)). 6) Til justitsministeren af: Karina Lorentzen Dehnhardt (SF): Mener ministeren, at den amerikanske overvågning af danske statsborgere på dansk jord er lovlig? (Spm. nr. S 338(omtrykt)). 7) Til justitsministeren af: Karina Lorentzen Dehnhardt (SF): Hvad er ministerens holdning til, hvis det f.eks. viser sig, at den amerikanske registrering af danske statsborgere har betydet, at registrerede danskere ikke har kunnet få lov til at rejse ind i USA? (Spm.
    [Show full text]