Kunstig intelligens i Danmark Potentialer og barrierer

Analysen er udarbejdet i samarbejde med LEAD Agency 2 / 44 — potentialer og barrierer Kunstig intelligens i Danmark “The best way to predict the future is to invent it”

– Alan Kay Indholdsfortegnelse 3 / 44 — potentialer og barrierer Kunstig intelligens i Danmark

Forord 4 Bidragsydere 6 Introduktion 9

TEMA I: Kunstig intelligens og jobskabelse 13 TEMA II: Kunstig intelligens og rammevilkår 21 TEMA III: Kunstig intelligens og ansvarlighed 27 TEMA IV: Kunstig intelligens og etik 31 Konklusion 36 Analysens forfattere 42 Kolofon 43 Forord 4 / 44 — potentialer og barrierer

Man behøver ikke være særligt teknologiinteresseret eller ekspert for at vide, at kunstig intelligens er et af de mest diskuterede emner inden for teknologi i disse år. Og med rette, for udviklingen går stærkt. Vi er vid- ner til en omfattende digitalisering af vores samfund, og de nye teknologiske fremskridt og perspektiver Kunstig intelligens i Danmark vil på sigt ændre grundlæggende vilkår for måden, vi lever og arbejder på. Og her spiller kunstig intelligens en central rolle.

Alligevel er netop kunstig intelligens formodentlig et af de områder, som de færreste helt forstår potentia- let og de mulige konsekvenser af. Og det er ikke så underligt, for kunstig intelligens er ikke noget, du kan se og røre. Måske ved du slet ikke, at du bruger kun- stig intelligens – sandsynligvis endda på daglig basis. For hver gang du søger på Google, bruger din GPS i intelligens er grundstenen i de førerløse biler, som af kunstig intelligens – og som vi bør forholde os til, bilen, bruger Microsoft Translator til at forstå et frem- forventes at køre på vejene om ganske få år. Kunstig når vi tænker kunstig intelligens ind i vores samfunds- medsprog, eller når Siri hjælper dig til at slukke lyset intelligens bliver også anvendt i erhvervslivet hos fx kontekst. derhjemme, så sker det på baggrund af algoritmer og Carlsberg, der bruger den moderne teknologi til at ved hjælp af store mængder data. ’smage’ på øllen og dermed finde nye smagsnuancer, Fælles for principperne er, at mennesket er i centrum når der skal udvikles nye typer øl. for udviklingen – ikke teknologien. Men potentialet af kunstig intelligens er større end vores daglige, digitale behov. Kunstig intelligens Men kunstig intelligens medfører også bekymringer, bruges allerede i kræftforskning, hvor algoritmer ana- som bør adresseres og tages alvorligt. I Microsoft lyserer enorme mængder data for at kunne identifice- arbejder vi med seks etiske principper, som vi mener, re egnede og individuelle behandlingsforløb. Kunstig bør danne rammen for vores udvikling og anvendelse De seks principper omfatter: 5 / 44

1 2 3 — potentialer og barrierer

Retfærdighed; Når kunstig Pålidelighed; Kunstig Privatliv og sikkerhed; Der er et behov for, at vi diskuterer, hvordan ter og opinionsdannere om potentialerne intelligens hjælper os med at intelligens skal agere inden Ligesom andre cloud-ba- vi udnytter potentialet af kunstig intelligens og barriererne for kunstig intelligens i træffe beslutninger, skal det for klare rammer og på basis serede teknologier skal og samtidig tager højde for de bekymrin- Danmark. ske på fair vis og beslut- af meget grundige tests, så kunstig intelligens leve op til ger, som mange har: Er mine personlige ningen må ikke foretages vi kan stole på, at systemet lovgivningen for beskyttelse data sikre? Tør vi sætte os ind i den fører- Vi håber, vi kan inspirere til en bred debat på basis af forudindtagede agerer på sikker vis ved af privatlivet, så personlige løse bil og ikke mindst; hvad sker der med om, hvilken rolle kunstig intelligens skal holdninger. For at sikre den- uforudsete situationer, og at oplysninger bliver anvendt vores arbejdspladser, når digitaliseringen spille i vores samfund.

Kunstig intelligens i Danmark ne retfærdighed er vi nødt til den kunstige intelligens ikke efter sikkerhedsstandarderne fører til øget automatisering af arbejdsmar- at forstå, hvordan menneske- udvikler sig på en måde, som og er beskyttet mod cyber- kedet? lige fordomme kan påvirke afviger fra den oprindelige kriminalitet. kunstig intelligens. tanke. Kunstig intelligens er ikke et fremtidsscena- God læselyst! rie. Det er allerede en del af vores hverdag i større eller mindre grad. Teknologien er Marianne Dahl Steensen, med andre ord relativt moden – men er CEO, Microsoft Danmark vores samfund og kultur? 4 5 6 Vi har behov for en dialog om, hvordan vi ønsker at gøre brug af kunstig intelligens i Inklusion; Kunstig intel- Gennemsigtighed; Efter- Ansvarlighed; Mennesker, Danmark. Hvordan skal vi forankre kunstig ligens skal designes med hånden som kunstig intelli- som designer og implemen- intelligens politisk? Hvilke aktører skal vi inklusion for øje, så systemet gens får større indvirkning terer kunstig intelligens, involvere? Og hvordan sikrer vi en ansvarlig tager højde for forskellige på vores liv, er vi nødt til at er ansvarlige for, hvordan og etisk tilgang til kunstig intelligens og menneskers behov og for- forstå konteksten for, hvor- systemerne fungerer. Ansvar- samtidig et innovativt udviklings- og forsk- skellige brugsscenarier – her- dan den kunstige intelligens lighedsnormerne for kunstig ningsmiljø, der kan skabe nye gennembrud under utilsigtede barrierer, agerer, og hvordan systemet intelligens bør trække på er- til gavn for os alle? som kan medføre eksklusion træffer beslutninger. Med faringerne fra andre områder af enkelte mennesker eller denne gennemsigtighed kan som eksempelvis sundheds- Vi har ikke alle svarene. Men vi vil gerne grupper. vi bedre identificere forud- området og privatlivssikker- rejse spørgsmålene i denne analyse, hvor vi indtagede holdninger, fejl og hed og bør evalueres såvel har interviewet en række politikere, eksper- utilsigtet adfærd i systemet. i designfasen som i den praktiske anvendelse. Bidragsydere 6 / 44 — potentialer og barrierer Kunstig intelligens i Danmark

Troels Lund Poulsen, Christine Antorini, Ida Auken, Torsten Schack Pedersen, Beskæftigelsesminister (V) Formand for Uddannelses- og IT-ordfører (RV) og en af initiativtagerne til IT-ordfører (V) Forskningsudvalget (S) SIRI-Kommissionen

Lisbeth Bech Poulsen, Jan Rytkjær Callesen, Mette Reissmann, Christina Egelund, IT-ordfører (SF) IT-ordfører (DF) Uddannelses- og forskningsordfører (S) Politisk ordfører (LA) Bidragsydere 7 / 44 — potentialer og barrierer Kunstig intelligens i Danmark

Lars Frelle-Petersen, Kasper Støy, Natalie Schluter, Thomas Bolander, Digital direktør i Dansk Industri Ph.d. og professor ved IT-Universitetet Lektor og Head of Data Science BSc ved Ph.d. og lektor ved DTU Compute, i København IT-Universitetet i København Danmarks Tekniske Universitet

Jan Damsgaard, Kristoffer Stensbo-Smidt, Anders Kofod-Petersen, Søren Schultz Hansen, Professor og leder af Department of Postdoc ved Datalogisk Institut på Vicedirektør i Alexandra Instituttet Selvstændig erhvervsforsker, forfatter Digitalization ved CBS Københavns Universitet og professer ved NTNU og ekstern lektor, CBS Bidragsydere 8 / 44 — potentialer og barrierer Kunstig intelligens i Danmark

Janus Sandsgaard, Christian Hannibal, Anders Hvid, Esben Østergaard, Fagchef for IT og Digitalisering i Fagleder, Digitalisering, Dansk Industri Medstifter af Dare Disrupt og medlem Ph.d., medstifter og CTO i Universal Robots Dansk Erhverv af SIRI Kommissionen

Natasha Friis Saxberg, Hanne Shapiro, Thomas Vestskov Terney, Head of Technology i Maersk Growth Hanne Shapiro futures Foredragsholder, forfatter og ekspert i kunstig intelligens Introduktion 9 / 44 — potentialer og barrierer

For mange er kunstig intelligens fortsat noget, Men tillægges politikerne og deres priorite- Dansk Industri, der efterlyser en kvalificeret og der hører til sci-fi film, og som ofte involverer ring af kunstig intelligens for megen vægt? konkret debat om, hvordan kunstig intelligens robotter og scenarier, der reducerer menne- Det mener Lars Frelle-Petersen, digital direktør fx kan bruges til at løse udfordringen med sket til et biprodukt af maskinen. Men kunstig i Dansk Industri: ”Man tillægger i denne tidlige manglen på de såkaldte ’varme hænder’ i den intelligens er mere og andet end robotter – og fase af udviklingen politikerne en alt for stor offentlige sektor.

Kunstig intelligens i Danmark under alle omstændigheder er de fleste enige rolle. Det vigtige er, at vi får flere virksomhe- 87%af de adspurgte vurderer effekten, som om, at teknologien ikke kan erstatte menne- der, som for alvor begynder at eksperimentere Han bakkes op af Ida Auken, IT-ordfører (RV) kunstig intelligens forventes at få i sket. og få erfaringer med kunstig intelligens. Jeg og en af initiativtagerne til SIRI-Kommissio- det danske samfund, som positiv eller tror, vi må erkende, at vi ikke helt er der med nen: ”Der har manglet politisk fokus. Det er så særdeles positiv. Alligevel skal såvel udfordringer som potentia- brugen af kunstig intelligens, hvor debatten småt ved at komme”. Lisbeth Bech Poulsen, ler af kunstig intelligens ikke undervurderes. nogle gange gerne vil have os til at tro, vi er.” IT-ordfører (SF) mener dog, at der er behov for Som flere af de interviewede til denne rapport Lars Frelle-Petersen fortsætter: ”Politikerne er et mere generelt kompetenceløft blandt poli- har slået fast: Vi har en tendens til at overvur- mindst lige så nysgerrige som den øvrige del tikerne: ”Det største problem tror jeg egentlig dere ny teknologi på kort sigt og undervurde- af befolkningen. Jeg oplever bare ikke, at vi er er, at der er alt for mange på Christiansborg, re den på længere sigt. særlig godt i stand til at give dem nogle gode der ved meget lidt eller slet ingenting om 78% svar” kunstig intelligens. Der er brug for et kæmpe mener ikke, at kunstig intelligens Forventninger og viden uddannelsesløft af politikerne, også fordi prioriteres højt nok politisk Både blandt eksperter og politikere er for- De fleste vurderer, at der er et videnshul udviklingen går så stærkt og demokratiet i sin ventningerne til kunstig intelligens høje. Hele blandt vores folkevalgte – eller i det mind- natur går ret langsom.” 87% af de adspurgte vurderer effekten, som ste mangel på en kvalificeret diskussion om kunstig intelligens forventes at få i det danske det reelle potentiale af kunstig intelligens i Lovgivning og rammevilkår samfund, som positiv eller særdeles positiv. Danmark. Der er enighed om, at erhvervslivet bør have Samtidig mener 78%, at kunstig intelligens de rette rammevilkår for at kunne udnytte ikke prioriteres højt nok politisk. 82% mener, ”Politikerne taler for lidt om kunstig intelli- potentialet af kunstig intelligens. Flere under- 82%mener, at der slet ikke eller i mindre at der slet ikke eller i mindre grad er nok viden gens og vi risikerer at komme på bagkant af streger samtidig paradokset i at lovgive på grad er nok viden blandt politiske blandt politiske beslutningstagere om, hvilke udviklingen […]. Det har aldrig fyldt politisk, dette område, eftersom regulering og lovgiv- beslutningstagere om, hvilke potentialer potentialer og udfordringer der er forbundet fordi der ikke har været nogen konflikt på ningsprocesser per definition er tidskrævende og udfordringer, der er forbundet med med kunstig intelligens. området”, siger Christian Hannibal, fagleder i og ikke matcher den hastighed, hvormed den kunstig intelligens 10 / 44

”Det er ikke rimeligt at — potentialer og barrierer mene, at alle politiske beslutningstagere skal have

Kunstig intelligens i Danmark dyb forståelse for kunstig intelligens. Det er et vanskeligt område at navigere i – vanskeligere end så mange andre”

– Thomas Bolander, Ph.d. og lektor ved DTU Compute, Danmarks Tekniske Universitet. teknologiske udvikling – herunder kunstig

intelligens – bevæger sig. ”Vi skal passe på ”De fordele, der venter os kræver et 11 / 44 ikke at skyde gråspurve med kanoner. Der er ingen grund til at lovgive på forkant, uden at opgør med noget af det, vi gør i dag. I det åbner nogle muligheder eller løser nogle 48%af de interviewedes bekymringer problemer,” siger Kasper Støy, Ph.d. og profes- dette tilfælde vores forståelse af data, vedrørende kunstig intelligens i Danmark sor ved IT-Universitetet i København. Heller omhandler blandt andet risiko for læk af — potentialer og barrierer ikke Hanne Shapiro, indehaver af Hanne individualitet og privatliv og etik. Og det personlige oplysninger Shapiro Futures, ser politisk forankring og lov- givning som en afgørende præmis for kunstig er hamrende svært” intelligens: ”Vi har jo faktisk nogle rigtig gode rammevilkår i Danmark – det er i højere grad virksomhederne og deres strategier, som skal – Anders Hvid, medstifter af Dare Disrupt og drive udviklingen frem – strategier, der ikke blot omhandler besparelser og effektivise- medlem af SIRI Kommissionen. Kunstig intelligens i Danmark ring”. 57%er bekymret for udfordringen ved at få uddannet og omskolet arbejdsstyrken Eksperterne er ikke helt enige om, hvorvidt kunstig intelligens i højere grad bør forankres politisk. Men hvad siger politikerne? Christine Antorini, formand for Uddannelses- og Forsk- Bekymringer og udfordringer veauet vedrørende kunstig intelligens – det ningsudvalget (S) konstaterer: ”Du kan jo både Jan Damsgaard, professor og leder af Depart- kan allerede starte i folkeskolen, så vi kan 26% lave god og elendig lovgivning, men vi kom- ment of Digitalization ved CBS, nævner, at det slå myterne ihjel og diskutere, hvad kunstig er bekymret for, at kunstig intelligens vil mer på en eller anden måde til at skulle tage han frygter mest i forhold til kunstig intel- intelligens egentlig kan bidrage til”. blive benyttet som et redskab til at begå stilling til sikkerhedsaspektet”. Beskæftigel- ligens er folkeopinionen. ”Hvis ikke kunstig cyber kriminalitet sesminister Troels Lund Poulsen (V) supplerer: intelligens italesættes på en ordentlig måde, Bekymringerne blandt de interviewede vedrø- ”Vi skal sikre, at den lovgivning, der ligger til så folk ved hvad de taler om, så kan rygmarvs- rende kunstig intelligens i Danmark omhand- grund for den måde, vi skaber vores samfund reaktionen blive, at kunstig intelligens vil føre ler blandt andet risikoen for læk af personlige på, er teknologineutral. Dermed sikrer vi også, til øget overvågning, overflødiggørelse af job oplysninger. Det nævner 48% – blandt andet at nye produkter og nye måder at arbejde på mv. Det er desværre sådan, at ”bad is stronger nævnes nogle af de lækage-sager, som vi har ikke stigmatiseres, inden man overhovedet har than good”. Så finder man bare ét eksempel oplevet i enkelte kommuner og blandt virk- fået dem introduceret”. Lisbeth Bech Poulsen på, at en førerløs bil har kørt en person ned, så somheder. 57% er bekymret for udfordringen pointerer: ”Det vil altid være nemmere for no- bliver teknologien forbudt i 10 år mere, mens ved at få uddannet og omskolet arbejdsstyr- gen, hvis vi fjerner al lovgivning på et område, der dør tusindvis af mennesker i trafikken ken, så den er parat til at imødekomme et men lovgivningen på dette område sikrer jo hvert år i dag”. Det synspunkt bakkes op af ændret arbejdsmarked. 26% er bekymret for, også borgerne, fx så de ikke overvåges unø- Christina Egelund, politisk ordfører (LA): ”Vi at kunstig intelligens vil blive benyttet som et digt. Og det er vigtigt at holde fast i”. skal opprioritere videns- og uddannelsesni- redskab til at begå cyber kriminalitet. 12 / 44 — potentialer og barrierer Kunstig intelligens i Danmark

Vil kunstig intelligens overtage en række job- intelligens. Det vurderer det internationale TEMA I funktioner, som i dag varetages af mennesker? konsulenthus McKinsey, der har kortlagt de Svaret er sandsynligvis ja, men måske ikke de mulige konsekvenser af en øget digitalisering Kunstig intelligens funktioner vi tror og måske ikke med den ha- på blandt andet det danske arbejdsmarked¹. stighed, vi frygter. Og måske skabes der faktisk og jobskabelse flere job, end der mistes som følge af kunstig

¹ Shaping the future of work in Europe’s digital front runners. McKinsey, 2017 TEMA I ÅR 2030 13 / 44 — potentialer og barrierer

McKinsey estimerer således, at 470.000 job ret kommende generationer hurtigt nok, som undersøgelse fra maj 2016. I den fremgår det, Job erstattet vil blive erstattet inden 2030, men i samme har den nødvendige viden og forståelse for at 81% af danskerne mener, at de er tilstræk- periode vil der blive skabt 495.000 nye – altså de potentialer, der ligger i kunstig intelligens.” keligt klædt på til at varetage et andet og en nettogevinst på 25.000 job, som primært Hun fortsætter: ”Jeg kan jo ikke fremskynde fremtidigt arbejde som følge af den teknologi- 470k Kunstig intelligens i Danmark skabes som følge af automatisering og robot- årets gang og få børnene hurtigere gennem ske udvikling². ter. Men det understreges samtidig, at denne folkeskolen eller de unge hurtigere gennem jobskabelse ikke sker af sig selv. McKinsey universitetsuddannelserne – det tager den tid, Det ændrer dog ikke ved, at der fortsat eksi- Job skabt vurderer, at 320.000 af de nye arbejdspladser det tager. Men hvordan i himlens navn får vi sterer en bekymring i dele af befolkningen, vil blive skabt som følge af produktivitetsstig- omskolet den eksisterende arbejdsstyrke hur- som er vigtig dels at tage alvorligt og dels at ninger i samfundet, mens 165.000 vil være helt tigt nok? Det er virkelig noget, der bekymrer adressere. Det er ligeledes vigtigt at anerken- nye typer job. Meget tyder dog på, at denne mig.” de, at denne fjerde industrielle revolution – 495k vækst ikke skaber sig selv, og at potentialet ligesom de tre forrige – kan skabe en ubalance kun forløses, hvis vi prioriterer at indrette og McKinsey har endvidere fundet en sam- og måske endda en ulighed, som det er vores tilpasse vores erhvervsliv, uddannelser og ikke menhæng mellem Danmarks høje digitale store ansvar at tage stilling til. Job nettogevinst mindst arbejdsstyrke til et ændret arbejdsmar- parathed og vores opfattelse af automatise- ked. Og netop uddannelse og omskoling af ring, robotter og kunstig intelligens. 82% af arbejdsstyrken ligger Mette Reissmann, ud- danskerne er således meget eller forholdsvis dannelses- og forskningsordfører (S), på sinde: positive overfor blandt andet kunstig intelli- ”Vi får simpelthen ikke omskolet og produce- gens. Dette bakkes op af en Eurobarometer-­ 25k

² Attitudes towards the impact of digitisation and automation on daily life, Europa-Kommissionen, maj 2017 Source: Shaping the future of work in Europe’s digital front runners. McKinsey, 2017 TEMA I 14 / 44 Hvor ligger potentialet? — potentialer og barrierer

Der er overvejende enighed om, at kunstig gen til sundhedsdata. Ida Auken foreslår: ”Jeg Konsulenthuset McKinsey har i en nylig ana- bliver der, ifølge McKinsey, et stort gap mel- intelligens har det største potentiale inden for mener, at Sundhedsdatastyrelsen bør udstyres lyse slået fast, at de sektorer, der allerede er i lem de sektorer, der bliver ledende i forhold til især sundheds- og velfærdsteknologisektoren. med et klart mandat til at samle alle sundheds- gang med at implementere kunstig intelligens, kunstig intelligens og de, der sakker bagud. Dog vurderer flere, at vi især på dette område data ét sted. På den måde kan borgerne tilgå også er tilbøjelige til at investere yderligere i

Kunstig intelligens i Danmark har store udfordringer vedrørende især adgan- deres data via en godkendt app, og virksomhe- den kommende fremtid, jf. model 1. Dermed der kan købe sundhedsdataanalyser fra samme styrelse og samtidig tage det politiske ansvar.”

Inden for hvilke sektorer ser du, Og netop skismaet mellem data, privatliv og Model 1 – Leaders in the adoption of AI also intend to invest more in at kunstig intelligens har det udvikling er for mange en væsentlig diskus­ the near future compared with laggards største potentiale? sion. Thomas Vestskov Terney, foredragshol- Future AI demand trajectory, % change in AI spending over next 3 years¹ der, forfatter og ekspert i kunstig intelligens

Sundhed og velfærdsteknologi 96% 13 Leading sectors siger: ”Det er jo ikke kunstig intelligens, der Financial kurerer kræft – det er patienternes data om 12 services

Detail 9% 11 High tech and kræft. Derfor er det så afgørende at få adgang communications til de data – i øjeblikket har vi en ekstrem tung 10 Transportation Infrastruktur og transport 52% 9 and logistics proces omkring det.”

8 Travel and tourism Healthcare Klima, energi og miljø 26% 7 Energy and Inden for innovation, vækst og iværksætteri

6 ressources Retail Media and vurderes potentialet for kunstig intelligens Professional Finans 26% 5 entertainment også at være stort til trods for, at majoriteten services Automotive 4 and assembly af de interviewede ser en risiko ved, at få, Education Consumer and

Undervisning og uddannelse 30% 3 packaged goods globale virksomheder dominerer markedet 2 på netop dette område, hvilket kan reduce- Building materials Produktion 9% 1 Falling behind and construction re chancerne for, at start-up’s for alvor kan 0 få positioneret sig på markedet for kunstig Innovation, vækst og iværksætter 22% 0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 20 22 24 26 28 30 32 intelligens. Current AI adoption, % of companies²

¹ Estimated average, weighted by company size; demand trafectory based on midpoint of range selected by survey respondent. ² Adopting 1 or more AI technologies at scale or in business core; weighted by company size. Source: McKinsey Global Institute AI adoption and use survey; McKinsey Global Institute analysis TEMA I 15 / 44 Mens vi taler meget om kunstig intelligens,

— potentialer og barrierer bruges det i helt konkrete projekter allerede Kunstig intelligens i Danmark

CASE 1 CASE 2 ”The Beer Fingerprinting Project” Data og robotter på Storebæltsbroen …er navnet på det projekt, der opstod hos Jochen Förster fra Carlsberg Laboratorium. Han I samarbejde med Sund&Bælt og en række partnere bidrager Microsoft til et teknologiløft af oplevede et behov for at kunne måle smagsaromaer ved hjælp af sensorer til at understøtte hans Storebæltsbroen, der er fra 1997. Formålet med at anvende ny teknologi som big data, sensorer, arbejde med at udvikle nye bryggeorganismer, der i sidste ende resulterer i nye øl. Selvom det robotter og kunstig intelligens er at sikre mere effektivt vedligehold af broen. Hver dag passerer lyder som det ideelle job at smage på adskillige øl om dagen, så er det umuligt at smage forskel på ca. 35.000 biler Storebæltsbroen, og det tal forventes at stige, hvilket stiller store krav til drift og de cirka 1.000 forskellige smagsnuancer, der dagligt udvikles i Carlsberg Laboratoriet. Ideen om et vedligehold, blandt andet af de mere 325.000 tons tunge ankerblokke. samarbejde mellem Carlsberg Laboratoriet og iNano, Aarhus Universitet, begyndte at spire ved et Teknologierne kan hjælpe til at vise, hvor og hvornår der er elementer på broen, der skal repareres forskningsarrangement hos Carlsberg. Udover Carlsberg deltager DTU Chemical Engineering, som og skiftes ud. Det betyder blandt andet, at droner kan inspicere broen og ikke mennesker, der tid- tilfører projektet ekspertise inden for reaktor parallelisering og integration samt databehandling. ligere klatrede rundt i svimlende højder for at undersøge fx betonens tilstand. Kunstig intelligens Microsoft stiller de mest avancerede tekniske løsninger inden for kunstig intelligens til rådighed, bruges til at indsamle og kategorisere data fra broens tusindvis af sensorer og skal hjælpe til at mens Innovationsfonden står bag den finansielle investering. Målet er nu at validere og modne finde mønstre, der kan benyttes i vedligeholdelsen af broen. Sund&Bælt vurderer, at digitaliserin- teknologien og gøre den brugbar til at vurdere nye bryggerorganismer. gen vil medføre en årlig besparelse på vedligehold på 2% de næste fem år. TEMA I 16 / 44 Tabte job eller skabte job? — potentialer og barrierer

”Som samfund er der ingen grund til bekym- Ifølge Jan Damsgaard har en stor andel af de, været tilstrækkelig dygtige til at producere ring, men vi vil opleve strukturel arbejdsløshed der er på arbejdsmarkedet, under 1 års ancien- nye, værdifulde virksomheder i Danmark. De for enkelte grupper, måske især i forhold til nitet i deres nuværende job – omsætningen største virksomheder er stort set alle industri- chaufførerhvervet, hvis udviklingen i selvkø- blandt medarbejdere i Danmark er altså stor. virksomheder, der er mere end 100 år gamle.

Kunstig intelligens i Danmark rende biler fortsætter,” siger Kasper Støy med Det samme gør sig derimod ikke gældende for I USA er mange af de største virksomheder henvisning til, at udviklingen er langt i forhold de danske virksomheder. ”De største virksom- internetvirksomheder, der ikke eksisterede for til selvkørende lastbiler. Det afgørende bliver heder i Danmark i dag er de samme, som var 10 år siden. Det har vi ikke meget af i Danmark, ifølge alle respondenterne måden, vi håndte- de største for 10-15 år siden. Vi har altså ikke og det bekymrer mig,” siger han. rer den ændrede arbejdsmarkedssituation på og vores evne til at mane frygt og fejlinforma- tion i jorden.

Det bliver afgørende, at vi har en arbejds- styrke, der er rustet til at påtage sig nye og ændrede jobfunktioner. Et nyt eller øget kompetenceniveau opnås ikke ’over night’. Det kræver en målrettet indsats at sikre, at både unge og ældre er klædt på til at varetage andre typer af job og opgaver end det, de gør i dag. Esben Østergaard, Ph.d., medstifter og CTO i Universal Robots siger: ”Historisk set har teknologi overordnet set gjort vores liv bedre – men for det enkelte menneske kan der godt ske dyk i livskvaliteten. Der vil jo være menne- sker, der ikke længere har de arbejdsopgaver, de er vant til – og hvis de ikke kan omskoles så det passer til nye arbejdsopgaver, risikerer de at ryge helt ud af arbejdsmarkedet”. 17 / 44 ”Hver gang der har været — potentialer og barrierer store samfundsforandringer, har det givet knas i en overgangsperiode, og så har Kunstig intelligens i Danmark folk fundet sikrere, bedre og måske også sjovere job. Men vi skal være opmærksomme på, at man ikke kan uddanne sig ud af det hele. Risikoen er underbeskæftigelse og stor ulighed”

– Lisbeth Bech Poulsen TEMA I 18 / 44 Job forsvinder men… ”Sandheden er jo, at jo mere teknologi vi — potentialer og barrierer At enkelte typer af job forsvinder er der bred teknologiske udvikling og også i takt med, indfører i Danmark, jo enighed om – også at det kan være slemt for at kunstig intelligens udvikler sig. Der opstår fx et lokalsamfund, der har været koncen- simpelthen en ny type efterspørgsel, der in- rigere bliver vi [...]” treret omkring ganske få erhverv. Men der kluderer helt nye typer af job og services. Lars er ligeledes enighed om, at teknologien kan Frelle-Petersen uddyber: ”Måske bliver det ikke – Troels Lund Poulsen frigive ressourcer, der kan bruges til at forbedre anderledes, end da man fjernede værftsindu- services i stort set alle sektorer – altså øge den strien, nedlagde mange af bankfilialerne eller

Kunstig intelligens i Danmark menneskelige interaktion, hvor det virkelig som nu, hvor meget af detailhandlen lukkes lektor på CBS og forfatter siger: ”Hele det fan- Og netop Uber nævnes af flere af de inter- betyder noget. Troels Lund Poulsen siger i den ned. Det vil ikke indgå markant i arbejdsløs- tastiske velfærdssystem og trepartsmodellen viewede som et eksempel på en virksomhed, forbindelse: ”Sandheden er jo, at jo mere tek- hedsstatistikkerne og føre til langtidsledighed. er jo en kæmpe barriere. Den danske model der nåede at etablere sig i Danmark, inden nologi vi indfører i Danmark, jo rigere bliver vi, De mennesker vil for de flestes vedkommende er jo kolossalt udfordret, fordi systemer og vi for alvor havde en rettesnor for, hvordan fordi teknologien medfører, at lønnen bliver en finde andre og nye typer af erhverv og opga- ikke netværk er omdrejningspunktet. Vi så det vi håndterer den type af netværksbaserede mindre del af produktets værdi. Derved bliver ver. Med ny teknologi får vi også muligheden tydeligt med Uber-sagen, hvor vores system virksomheder, hvis omdrejningspunkt er kun- vi mere konkurrencedygtige internationalt.” for at lære nogle nye kompetencer hurtigere.” – dvs. taxaloven – kommer til kort i forhold til stig intelligens og ny teknologi. Troels Lund at håndtere en netværksbaseret ordning som Poulsen uddyber: ”Vi har jo været igennem en Og så er der spørgsmålet om, hvorvidt vi ”Der går jo ikke 2 mio. Uber. Dette til trods for de åbenlyse positive lang og opslidende kamp om introduktionen læner os ind i udviklingen eller grundlæggen- fordele ved at udnytte biler bedre og den af Uber i Danmark, hvor vi har set konsekven- de frygter den og frygter at blive disrupted. arbejdsløse landarbejdere meget større fleksibilitet i en taxaløsning som serne af, at man i bund og grund ønskede at Ifølge Anders Hvid er det et paradoks: ”På eller ledige syersker rundt i Uber. Vores model må undergå nogle reformer holde teknologien ude af Danmark. Det synes den ene side vil de teknologiske udviklings- for at kunne omfavne de nye forhold, som vi jeg, vi bør lære af i fremtiden”. brud komme imod os med højere og højere Midtjylland” vil se på arbejdsmarkedet.” hastighed, og de giver en masse udfordringer – Torsten Schack Pedersen Den teknologiske udvikling medfører altså en og kan medføre automatisering af en række ”Det er sjældent, at det række nye forretningsmodeller og tjenester, forskellige jobtyper. Omvendt har der heller som politikerne skal håndtere. Jan Rytkjær aldrig være større mulighed for at innovere Var Danmark parat til Uber? er teknologien, der er Callesen, IT-ordfører (DF) siger i den sammen- og skabe nye job. Vi skal turde spørge os selv Flere peger også på, at vores institutionelle og vanskelig at forstå – det hæng: ”I Sønderborg Kommune har vi 7.000 om de produkter, vi sælger i dag, fortsat er arbejdsmarkedspolitiske systemer kommer overnatninger på Airbnb. Hvor meget af det, løsningen på et relevant problem.” under pres, hvis ikke de kan rumme den tek- er det, den gør ved vores tror du ryger til Skat? Vi politikere er jo ansvar- nologiske udvikling, herunder hvordan vi skal brancher og sektorer” lige for velfærdssamfundet. Vi skal have penge Flere af de interviewede understreger således, håndtere kunstig intelligens. Søren Schultz til det hele, og så bliver vi nødt til at stramme at der vil opstå nye job i kølvandet på den Hansen, selvstændig erhvervsforsker, ekstern – Ida Auken op nogle steder.” TEMA I 19 / 44 Kunstig intelligens i den

— potentialer og barrierer offentlige sektor

Danmark er et af de mest digitaliserede ring, systemer og driftsstrukturer ikke skaber

Kunstig intelligens i Danmark samfund i verden, og ingen andre lande har plads til innovation,” siger Anders Hvid. ”Apple kan i dag advare mig, hvis min puls en så digitaliseret offentlig sektor. Det udgør i sig selv et kæmpe potentiale for at anvende Sagsbehandling på minutter? er ustabil, og min risiko for et hjertestop og udnytte ny teknologi, herunder kunstig Blandt andet nævnes et stort potentiale for intelligens. at kunstig intelligens kan bruges til at frigive er øget. Det vil ikke overraske mig, hvis ressourcer og til at reducere mængden af Vi er nu i gang med den femte fællesoffentlige trivielle administrationsopgaver og skabe Facebook kommer til at tilbyde mig en digitaliseringsstrategi og forud ligger næsten plads til kernefunktioner inden for sundhed og 15 år med fokus på at øge digitaliseringen i det uddannelse i den offentlige sektor. Kristoffer diagnose på baggrund af mine sociale danske samfund. Igen nævnes sundhedssekto- Stensbo-Smidt, Postdoc ved Datalogisk Insti- ren som et område med et enormt potentiale, tut på Københavns Universitet, siger: ”Forestil men også som et område, hvor vi til trods for dig potentialet i den offentlige sektor, når du data i fremtiden. I Danmark kan vi ikke den store datamængde skal arbejde intensivt kan resumere tusindvis af dokumenter på få med, hvordan vi bruger og deler data, og hvil- sekunder i en sagsbehandlingsproces.” Især finde ud af at dele data mellem den ke systemer der bedst understøtter sundheds- lægges der vægt på, at megen registrering og personalet. ”Jeg synes faktisk, at det offentlige rapportering kan køre automatisk, og at der praktiserende læge og resten af sektoren. Danmark har været fremsynet og helt fremme dermed frigives mere tid til såkaldte ’varme i skoene, så der er bestemt muligheder for at hænder’. Andre nævner det store potentiale Det udfordrer sektorens legitimitet” forløse potentialet,” siger Søren Schultz Han- der er i at forbedre dialogen mellem myndig- sen. Andre mener, at det offentlige bør gøre heder og borgere og dermed skabe en bedre endnu mere for at drive løsninger frem, som brugeroplevelse. Natasha Friis Saxberg, Head – Anders Hvid kan være til gavn for alle borgere: ”Vi risikerer of Technology i Maersk Growth siger i den ikke at høste potentialet, fordi vores organise- forbindelse: ”Vi skal selvfølgelig stadig sikre 20 / 44 Teknologi­ pagten — potentialer og barrierer overvågning af beslutninger og af de fejl, der ”Når det handler om En anden forudsætning understreges af Mette Teknologipagten bør nævnes kan forekomme undervejs med fokus på bias Reissmann: ”Jeg er slet ikke i tvivl om, at man som et skridt i den rigtige i data.” mennesker, er det skal værne om danskernes tillid til behand- retning. Det er regeringen, mennesker, der skal træffe lingen af personoplysninger. Vi må ikke miste der har taget initiativ til At systemer og sagsbehandlingen i den tilliden til, at det offentlige behandler vores Teknologipagten, der har til offentlige sektor kan effektiveres ved brug af beslutninger – ikke en personoplysninger korrekt og etisk. Ikke formål at skabe interesse blandt kunstig intelligens er de fleste enige om. Der maskine” mindst fordi det offentlige er så stor en kunde unge inden for det digitale og Kunstig intelligens i Danmark lægges dog fra flere sider vægt på, at der bør hos det private erhvervsliv. Tingene hænger tekniske område, så flere unge skelnes mellem processer, hvor der skal foreta- – Jan Rytkjær Callesen sammen. Hvis ikke vi har en offentlig sektor, uddanner sig og fremadrettet ges et individuelt skøn og processer, hvor der der nyder tillid blandt sine borgere, får vi ikke arbejder inden for branchen. er helt standardiserede og objektive kriterier Eksperimenter og tillid genereret arbejdspladser og tilpas høj grad af Indsatsen sker i tæt samarbejde for en afgørelse. Janus Sandsgaard, fagchef for Forudsætningerne for at forløse potentialet uddannelse og dermed velfærd.” med uddannelsesinstitu­tionerne IT og Digitalisering i Dansk Erhverv, siger i den af kunstig intelligens i den offentlige sektor og erhvervslivet, der skal forbindelse: ”Det er afgørende at forstå, at hvis er for mange en større vilje til at innovere og Andre understreger, at vi som borgere har bidrage med konkrete indsatser. vi træner en maskine til byggesager, så bliver eksperimentere og modet til at ændre ved meget store forventninger til, hvad den Ifølge flere af respondenterne den god til byggesager. Det betyder ikke, at vi kulturen. Ida Auken udtrykker det således: ”Vi offentlige sektor skal kunne tilbyde os. Janus er initiativet rigtig godt, men det næste øjeblik overlader den samme ma- bør simpelthen lave nogle flere forsøg – hvis vi Sandsgaard: ”Hvis nogle af de store tech-virk- ambitionsniveauet kunne være skine til tvangsfjernelsessager. Der er meget havde en mere eksperimenterende kultur i det somheder gør noget, der virkelig skaber værdi endnu højere, mener Lisbeth langt fra et stykke teknologi, der er trænet i offentlige, kunne det være virkelig spænden- for mig, så bliver det min målestok, og så Bech Poulsen: ”Regeringen noget specifikt, til science-fictions-verdenens de.” Andre beskriver en stærk nulfejls-kultur forventer jeg med største selvfølgelighed, at har præsenteret en strategi billede af en generel kunstig intelligens, der i den offentlige sektor som en barriere for at sådan fungerer kommunen også. Det er en for erhvervslivet i forhold til et ”tænker” selv. Det er os mennesker, der bygger lave udvikling. udfordring for den offentlige sektor – altså at teknologisk løft, og det er rigtig maskinen, og det er os, der har kontrollen rykke sig med den hastighed vi forventer af godt, men det beløb, der blev over, hvad man kan, og hvad vi vil.” den.” sat af svarer til 10-20 kr. per virksomhed. Ambitions­niveauet er fortsat virkelig lavt.” 21 / 44 — potentialer og barrierer Kunstig intelligens i Danmark

Kunstig intelligens klar til at erstatte Folke- lig utilstrækkelig til alene at håndhæve et TEMA II tinget, skrev Rokokoposten i november 2017. så politisk kompliceret område som kunstig Det er sjovt, men næppe tilfældet. Alligevel intelligens. Hvilke værktøjer skal vores beslut- Kunstig intelligens er kunstig intelligens et område, som vores ningstagere så tage i brug for at sikre, at vi politiske folkevalgte bør tage aktiv stilling til. udnytter potentialet af AI, mindsker risikoen og rammevilkår i Danmark For hvordan regulerer man kunstig intelli- for uhensigtsmæssig adfærd og optimerer gens, og skal man overhovedet gøre det? Og lysten til, at virksomheder, universiteter og påvirker lovgivning innovationslysten? Etik andre institutioner vil forske og udvikle nye er en fornuftig rettesnor, men er formodent- løsninger? TEMA II 22 / 44 Uddannelse og viden

— potentialer og barrierer som afgørende parametre

Flere peger på, at barriererne for at udnytte Er der ifølge dig nok viden blandt potentialet af kunstig intelligens fuldt ud er politiske beslutningstagere om, at få begrebet defineret og afgrænset. Ikke hvilke potentialer og udfordringer

Kunstig intelligens i Danmark mindst bør der gøres en indsats for at øge der er forbundet med kunstig politikernes viden om emnet, så de kan få en intelligens? dybere forståelse af, hvilke problemer vi rent faktisk kan løse med kunstig intelligens, og I høj grad 0% hvor vi er nødt til at have øje for faldgruberne: ”På nuværende tidspunkt er kunstig intelli- I nogen grad 13% gens en form for skraldespandsbegreb, som vi putter alting ned i,” siger Janus Sandsgaard. I tilpas grad 0% Og det gør begrebet vanskeligt at overskue og kan medføre, at vi laver en for stram I mindre grad 39,13% regulering inden for områder, der er komplet ufarlige og samtidig overser de områder, der Slet ikke 43,48% har behov for skærpede rammevilkår. Flere ”Som minimum skal vi på EU-niveau have peger således på, at der bør ske en opgra- Ved ikke 4,35% dering af vidensniveauet og samarbejdet på nogle rammevilkår, der fungerer, men tværs af sektorer, myndigheder og forskere. Ifølge Natalie Schluter, lektor og Head of Data Udvikling af talentmassen i Danmark bliver også globalt må vi samarbejde, for der er Science BSc ved IT-universitetet i København, afgørende for at håndtere de nye jobfunktio- finder det omtalte samarbejde sted i langt ner, som McKinsey forventer er en del af det altså nogle giganter i USA, som lovgivning højere grad i udlandet end i Danmark: ”Mere danske arbejdsmarked allerede i 2030. Anders åbenhed og samarbejde er nødt til at finde Kofod-Petersen, vicedirektør i Alexandra også skal kunne rumme” sted – barrierer skal brydes ned. Vi kan ikke Instituttet og professor ved NTNU, siger: hjælpe hinanden, før vi kan kommunikere ”Det vigtigste er at sørge for, at vi har dygtige med hinanden.” mennesker – og ikke kun inden for de tekniske – Natascha Friis Saxberg 23 / 44 — potentialer og barrierer ”Jeg kan være bekymret for, om uddannelse og kompetenceløft bliver set som en udgift og ikke en investering, Kunstig intelligens i Danmark og at der bliver skåret i de offentlige forskningsmidler i fremtiden. Det er som om, at den fremtidsdagsorden er vendt; tidligere var der konsensus om, at forskning inden for områder, hvor vi traditionelt er stærke – life science og grøn energiteknologi – var godt. Nu diskuterer man, hvor meget man kan skære”

– Christine Antorini TEMA II 24 / 44

discipliner. Det er jo det lange seje træk, der brugen af nye teknologier, så kommer Dan- de brancher og gamle erhverv – regulerer ny

— potentialer og barrierer I hvilken grad er du bekymret gælder her. Hvad lærer vi vores børn, når de mark til at tabe denne dagsorden.” for, at Danmark sakker bagud, teknologi ud af landet. Så vil Danmark gå glip møder op i 1. klasse? Har vi rent faktisk tilpas- hvis ikke vi forankrer ansvaret for af store gevinster.” set hele uddannelsesforløbet til en ny type ”Nye teknologier og data er globale fæno- kunstig intelligens politisk? læring? Der er svaret selvfølgelig nej. Det har mener, der flyder, så vi er nødt til at have et Teknologisk højhastighed og demokratisk vi ikke endnu.” stort udsyn og samarbejdsvillighed i forhold til I høj grad 26,09% langsommelighed håndteringen. Som minimum skal vi på EU-ni- En af bekymringerne vedrørende manglende Kunstig intelligens og EU veau have nogle rammevilkår, der fungerer, I nogen grad 43,48% politisk forankring af kunstig intelligens ud- Medlemmer af Europaparlamentet har officielt men også globalt må vi samarbejde, for der trykker Natasha Friis Saxberg: ”Den teknologi- Kunstig intelligens i Danmark anmodet om, at Kommissionen foreslår regel- er altså nogle giganter i USA, som lovgivning I tilpas grad 8,70% ske udvikling vil konstant være meget længere sæt for kunstig intelligens og for ”fuldt ud at også skal kunne rumme,” siger Natasha Friis fremme end vores evne til at reagere på den. udnytte det økonomiske potentiale og sikre Saxberg. Hun bakkes op af Hanne Shapiro: Hverken/eller 13,04% Det kræver derfor nye systemiske set-up’s, der et vist niveau af sikkerhed og tryghed,”³ mens ”Overordnet kan man ikke kigge på lovgivnin- kan understøtte den agilitet, der er nødvendig andre slet ikke mener, det er en opgave for EU. gen kun på et europæisk plan al den stund, I mindre grad 8,70% i en digital tidsalder. Rammer og ambitiøse I Danmark eksisterer der på nuværende tids- hovedparten af forskningen foregår uden for målsætninger bør udstikkes fra politisk hold, punkt ikke et egentligt politisk rammeværk for Europa i USA og Kina.” Andre understreger, at mens innovationen skal skabes af erhvervslivet, kunstig intelligens, selvom flere myndigheder, selvom vi bør have internationale regelsæt, så vejen for, at vi kan udvikle, forske i og eksperi- så vi sikrer vækst leveret af de mest kompe- institutioner og ministerier i forskelligt omfang bør det ikke være en undskyldning for ikke at mentere med kunstig intelligens, og at lovgiv- tente aktører, der kan accelerere udviklingen beskæftiger sig med området. Og selvom rykke hurtigt selv, da processerne i EU ofte er ning ikke må skabe en forvredet konkurrence- i vores samfund, uden at støde på systemiske enkelte lovforslag, der inkluderer kunstig tunge og langsommelige. situation. Dilemmaet synes at være mellem at bremseklodser. Den fjerde industrielle revolu- intelligens, er sendt i høring. sikre sikkerhed og tryghed og høje standarder tion stopper ikke, bare fordi vi ikke er klar til at Lovgivning eller ej? på den ene side og på den anden side ikke understøtte den. Så i stedet for at holde den Flere af de interviewede mener, at internatio- Om lovgivning er en hæmsko eller en driver sætte forhindringer op for os selv. Thomas digitale udvikling for døren, som vi senest har nale regelsæt kan være nødvendige inden for for udvikling inden for kunstig intelligens Vestskov Terney udtrykker det således: ”Den oplevet med Ubers indtog i Danmark, skal vi i et område som kunstig intelligens. Troels Lund er der delte meninger om blandt de inter­ fornemste rolle for lovgivning er ikke at være i stedet gøre os klar. Klar til en tid med førerløse Poulsen siger: ”Jeg tror, vi skal være meget viewede. Og naturligvis vil det afhænge af det vejen. Det handler ikke om, at lovgivning skal biler og kunstig intelligens, der supplerer os opmærksomme på, at hvis der skal laves lov- enkelte stykke lovgivning. Med andre ord kan bane vejen for kunstig intelligens – den skal som mennesker, og augmented reality, der givning i forhold til dataetiske spørgsmål og lovgivning både skabe en opbremsning af in- bare ikke unødigt være i vejen!” kobler den digitale verden med vores fysiske.” brugen af kunstig intelligens, så er det noget, novationslysten og samtidig fjerne nogle af de der primært skal forankres på europæisk plan. eksisterende barrierer, der i dag er på området Christina Egelund, mener, at vi bør undgå for Bekymringen for at et langmodigt institutio- Hvis Danmark begynder at lave en række for kunstig intelligens. Som udgangspunkt er megen regulering på området: ”Vi skal passe nelt system står i vejen for at forløse potentia- særlovgivninger og initiativer, der begrænser de fleste enige om, at lovgivning ikke må stå i på, at vi – i et misforstået hensyn til eksisteren- let for kunstig intelligens bakkes op af Anders

³ http://www.europarl.europa.eu/news/da/press-room/20170210IPR61808/robotter-og-kunstig-intelligens-meperne-opfordrer-til-eu-regler TEMA II 25 / 44

standarder skal leverandørerne leve op til?”

— potentialer og barrierer Prioriteres kunstig intelligens højt nok politisk ifølge dig? foreslår Hanne Shapiro.

Ja 17,39% Kontoret for kunstig intelligens? De fleste af de adspurgte mener, at prioriterin- Nej 78,26% gen af et område stiger, når det forankres i det politiske system. Janus Sandsgaard uddyber: Ved ikke 4,35% ”Der er nogle steder, hvor håndtering af data ”Som lovgivere kan vi aldrig nogensinde har fået masser af kærlighed, fordi der har være Kunstig intelligens i Danmark Hvid: ”Vi har en konservatisme bygget ind i vo- en styregruppe, et kontor eller et departement, konkurrere med den digitale udvikling” res politik, der gør, at vi bygger ovenpå og ser og der således har været en struktur omkring på, hvordan vi kan forlænge vores eksisterende det. Store teknologiprojekter går typisk galt, verden med de nye teknologier i stedet for at hvis der er en uklar ansvarsfordeling.” Der – Mette Reissmann stoppe op og vende tilbage til det problem, er dog bred enighed om, at det er svært at vi gerne vil løse. Teknologiske udviklingsbrud forestille sig Kontoret for Kunstig Intelligens – betyder også, at noget, der var engang, ikke altså at forankre ansvaret for kunstig intelli- skal være længere – det er vi utrolig svage til.” gens ét sted. I stedet foreslår Søren Schultz ret ét sted, men bliver nødt til at være forankret som samtlige partier i Folketinget har givet Hansen: ”Det, man bør gøre, er at have nogle på tværs af ministerier.” Christian Hannibal deler håndslag på: Til sommer 2018 skal alle nye Flere er enige om, at decideret lovgivning er hurtigarbejdende enheder, der tager stilling til også den betragtning: ”Kunstig intelligens er love kunne understøttes digitalt. Ministeren svært at forestille sig på nuværende tidspunkt, helt konkrete sager og ikke behandler kunstig så stor en ting, at det ikke kun hører til et sted. selv kalder initiativet ”et af de væsentligste bi- fordi vi simpelthen ikke kan regulere noget, intelligens som noget overordnet.” Teknologiske landvindinger forandrer ting, tid drag til afbureaukratisering vi har set i mange, vi ikke kender omfanget af. Frygten er, at vi og samfund, og de enkelte ministerier vil være mange år.” Det understreges, at formålet er at gør noget forkert, fordi markedet er så volatilt Troels Lund Poulsen er blandt de interviewper- nødt til at gøre sig overvejelser om, hvordan de frigive ressourcer, der kan bruges på kerne- og umodent. I stedet for lovgivning foreslår soner, der ikke mener, at kunstig intelligens kan passer ind i denne udvikling.” velfærd i stedet for administration. Og netop flere af de interviewede eksperter politiske forankres i én styrelse eller ét ministerium: ”Det, det forslag er ifølge Torsten Schack Pedersen, rammer og certificeringer som en mulighed der gør forskellen, er, at man kan samarbejde Det betyder ikke, at der ikke bør fastsættes IT-ordfører (V), et eksempel på, at ét ministe- for at regulere området: ”Man kan fx forestille om området på tværs og tænke det bredt ind i nogle rammer inden for hvilke virksomheder rium tager teten på en opgave, som så skal sig kriterier og krav til leverandører, når det regeringsarbejdet. Og netop på det her område kan agere. forankres i hele centraladministrationen. offentlige investerer i løsninger, der inkluderer er der brug for tværgående initiativer og stra- kunstig intelligens til brug i kritisk infrastruk- tegier. Denne dagsorden handler om frem- De første skridt er taget af Innovationsmini- tur som finans eller energi – hvilke krav og tidsmuligheder og kan derfor ikke være place- ster Sophie Løhde, der har fremsat et forslag, 26 / 44 — potentialer og barrierer Kunstig intelligens i Danmark

Ansvarlighed er et bærende aspekt, når der teknologien til at hjælpe os på vej. For nogle TEMA III arbejdes med ny teknologi, som vi endnu ikke kan den teknologiske udvikling føles som at kender omfanget, konsekvenserne eller de være på et tog, vi ikke rigtig ved, hvor kører Kunstig intelligens fulde muligheder af. Ansvarlighed for, at vi hen. Og hvor ingen taler om, hvorvidt vi skal sammen arbejder i samfundets og almenvel- træde på bremseren, speederen eller prøve og ansvarlighed lets interesser og for at kunstig intelligens bru- at få toget til at ændre retning. Ansvarlighed ges til at skabe løsninger og muligheder, der for den teknologiske udvikling indebærer, at kommer alle til gavn og ikke kun de heldige vi diskuterer løsninger, muligheder og tager få. Det indebærer, at vi taler om det, vi stræber de konflikter og uenigheder, der naturligt efter at opnå i vores samfund, de problemer vil komme i kølvandet – også selvom vi ikke vi gerne vil løse, og hvordan vi kan bruge kender togets endestation. TEMA III 27 / 44 Det globale tech-kapløb

— potentialer og barrierer er i gang

Èt element i en ansvarlig tilgang til kunstig ”Jeg ser tendenser, der peger i retning af, at Som det fremgår af model 2 er 301 start-ups, er, at de store firmaer suger viden og forskere intelligens er at sikre størst mulig gennemsig- netop tech virksomheder bliver større og der primært arbejder med AI algoritmer, ud af universiteterne, så de største autoriteter tighed og åbenhed i den måde, vi anvender større, og de opsluger de nye, der kommer blevet opkøbt siden 2013. 115 opkøb fandt inden for kunstig intelligens efterhånden ikke teknologien på i forskellige sammenhænge fra til. Sådan er economy of scale, men det ser jeg sted alene i 2017, og ifølge CB Insights er der længere arbejder på universiteterne, men sagsbehandlingsprocesser til velfærdstekno- nogle problemer i – også politisk. Det kan bli- i de første to måneder af 2018 foretaget otte hos de private giganter. Denne brain drain er Kunstig intelligens i Danmark logi. En anden er at arbejde for, at flest mulige ve et demokratisk problem, når virksomheder- opkøb. Det var en håndfuld store virksom- uheldig, for universiteterne er sat i verden for aktører får mulighed for at udvikle og bruge ne bliver så store,” siger Lisbeth Bech Poulsen. heder, der stod bag opkøbene. Anders Hvid at producere åben viden, der er tilgængelig kunstig intelligens for at undgå, at teknolo- Troels Lund Poulsen udviser ligeledes en vis opsummerer: ”Hvis man har potentiale, bliver for alle.” gien ender på for få hænder og dermed ikke bekymring: ”Jeg kan godt være bekymret for, man spist.” Koncentrationen af innovation kommer alle til gavn. Sidstnævnte er der flere at man får skabt nogle meget store private bekymrer nogle af de adspurgte, herunder På den anden side fremhæves det, at mange af de interviewede, der påpeger. monopoler, som i bund og grund sidder med koncentration af forskningen. Kristoffer af de løsninger, der udvikles, er frit tilgæn- så stor viden og så stor beslutningskraft, at det Stensbo-Smidt uddyber: ”Et af problemerne kan påvirke staters mulighed for at føre deres Er du bekymret for at få, store egen politik. Det skal vi tage alvorligt.” Model 2 – AI start-up opkøb steg med 44% i 2017 og globale virksomheder vil M&A pr. år (kun 1. exit inkluderet) dominere markedet for kunstig Mange mener, at vi allerede nu ser, at få, store intelligens? virksomheder sætter sig markant på området for kunstig intelligens, investerer massivt og Ja 66,67% opkøber mindre iværksættervirksomheder i 80 noget, der ligner et tech kapløb. En oversigt Nej 33,33% fra CB Insights viser, hvor mange start-up virk- 45 somheder med fokus på kunstig intelligens, 115 39 der er blevet opkøbt fra 2013-2017:

22

2013 2014 2015 2016 2017

Source: https://www.cbinsights.com/research/top-acquirers-ai-startups-ma-timeline/ TEMA III 28 / 44

gelige for alle, og at der dermed finder en vores samfund. Søren Schultz Hansen siger: — potentialer og barrierer demokratisering sted, som kommer mange til ”Når du oplever, at teknologi gør din hverdag gavn og ikke kun de heldige få. Efterhånden nemmere og bedre, så er vi i højere grad som teknologien bliver billigere, vurderer flere, villige til at acceptere at gå skridtet videre. at der vil komme et større marked, som åbner For i forvejen giver vi jo helt utrolig mange op for, at mindre virksomheder i stigende grad informationer væk hver dag, så det er vi jo vil kunne skabe sig en position. Derudover tilsyneladende ikke forskrækkede over. Jeg nævner Jan Damsgaard: ”De digitale services tror ikke, vi kan blive overbevist bedre end skalerer enormt godt, og det taler for, at selv ved at se, hvor godt kunstig intelligens virker i Kunstig intelligens i Danmark mindre virksomheder kan skabe den næste forskellige sammenhænge.” app, der går globalt, og at de kan nå meget bredt ud og ikke kun til en afgrænset gruppe Skru ned for hypen af mennesker. ” Der skal altså skabes opmærksomhed om de områder, hvor kunstig intelligens bidrager po- Show it don’t tell it sitivt både på individ- og på samfundsniveau: set hver uge, når jeg er ude at holde semina- Gennemsigtighed bliver nævnt af mange af de Hvordan der skabes produktivitet med mere rer, at der er en forståelse af, at teknologien er adspurgte som en bekymring forbundet med plads til det enkelte menneske og de menne- meget længere fremme, end den egentlig er, kunstig intelligens – gennemsigtighed i sags- skelige egenskaber som empati, følelser og og at kunstig intelligens bare er noget, man behandlingsprocesser og gennemsigtighed indlevelse. ”Hvis vi fx kan se på statistikken, at propper ind. Der mangler en forståelse af, hvor som forudsætning for, at borgere føler tillid diagnosticering via kunstig intelligens leder meget træning det kræver, hvor høj en kvalitet og tryghed til kunstig intelligens. For Christine til mindre fejlmedicinering, eller at førerløse i data der er nødvendig.” Og Hanne Shapiro er Antorini går bekymringen på, hvorvidt de biler reducerer antallet af dødsulykker på ikke den eneste, der mener, at der er behov for store private virksomheder holder på infor- vejene markant, så tror jeg, det vil ændre folks begrebsafklaring og afmystificering af kunstig mationerne: ”Der bliver simpelthen udviklet opfattelse,” siger Thomas Bolander. intelligens. Der er dog samtidig ingen tvivl om, viden, der er i offentlighedens interesse – hvor at der er interesse for feltet: For to år siden og hvordan går grænserne for gennemsigtig- Andre mener at vi burde skrue ned for hypen var der 80 studerende indskrevet på linjen hed?” om kunstig intelligens og i det hele taget Business Data Analytics, sidste år var det 180, være meget mere præcise i forhold til, hvilke og i år er det 300 studerende⁴. Gennemsigtighed handler for mange af de teknologier vi egentlig taler om – for kunstig adspurgte om konkret at vise, hvordan og i intelligens er mange teknologier og ikke bare hvilken grad kunstig intelligens bidrager til én. Hanne Shapiro uddyber: ”Jeg oplever stort

⁴ http://studieordninger.cbs.dk/2015/minor/140 29 / 44 — potentialer og barrierer Kunstig intelligens i Danmark ”I år 2000 gik snakken, at nethandel måske var en døgnflue, drevet af folk med særlig teknisk begejstring. Vi var ikke helt trygge ved, om pakken fra bogbiksen Amazon virkelig ville komme frem. I dag kommer flæskestegen med posten – og den er økologisk. Vi har erfaret, at den er god, og at vi ikke bliver syge af den, og så tør vi godt købe mere på nettet. Kunstig intelligens vil gennemleve en tilsvarende udvikling”

– Janus Sandsgaard TEMA III ”Et system må kunne rationalisere 30 / 44 sin egen adfærd. Transparens og

— potentialer og barrierer information er nøglen”

– Anders Kofod-Petersen Kunstig intelligens i Danmark

Vi har allerede juraen på plads verden.” Hun bakkes op af Christine Antori- Men den danske befolkning er overordnet Mange har hørt det klassiske eksempel; den ni: ”Det er klart, at teknologien rejser nogle tryg ved den teknologiske udvikling og de førerløse bil skal i en uforudset situation vælge nye sikkerhedsmæssige og etiske spørgsmål muligheder, den bringer. Det viser en række mellem at skade passagererne i bilen eller vedrørende ansvar – og de spørgsmål vil blive analyser. Kasper Støy uddyber: ”Modsat hvad en person på vejen. Hvor skal ansvaret for ved med at opstå. Men det dilemma har vi jo man skulle tro i debatten, så virker det faktisk en sådan beslutning placeres? Den samme oplevet hele det 20. århundrede – det er bare som om, hovedparten af den danske befolk- diskussion gør sig gældende i en række andre typen af teknologi, der er forskellig.” ning er positivt indstillet. Der opstod jo heller sager, der involverer kunstig intelligens. ikke massedemonstrationer efter automatise- Og mens de interviewede til denne analyse Andre lægger vægt på, at ansvarligheden ringen af sikkerhedskontrollen i lufthavnen.” mener, at det både er en relevant og interes- består i, at mennesker har kontrol over tekno- Andre mener, at vi måske ikke kan skabe 100% sant diskussion, så er de fleste også enige om, logien, og teknologien handler ud fra de data, tryghed, men vi kan skabe tilvænning over de at mange af de regulerende mekanismer, vi den fødes med. Så mennesker har et stort kommende generationer, som givetvis vil se allerede har i dag, kan appliceres på denne ansvar for, at data har den rigtige kvalitet, så vi med helt andre øjne på fx datadeling. type af problemstillinger. Ida Auken siger: ”Vi undgår såkaldt bias (skævvridninger) i data og skal ikke tro, at vi skal genopfinde den dybe dermed i de anbefalinger, som kunstig intelli- ”De generationer, der bliver født ind i en ud- tallerken. Juraen findes, og meget af den kan gens kan bidrage til i fx en sagsbehandlings- vikling vil have nemmere ved at leve med den godt bruges. Nogle gange opfører vi os som proces. Kasper Støy eksemplificerer: ”Folk skal end os, der står med et ben i hver tidsalder og om, vi ikke har mange, mange års lovgivning jo helst ikke ende med at blive kreditvurderet gerne vil forstå fremtiden ud fra et fortidigt i ryggen. Men det har vi, og vi skal holde fast i banken på baggrund af religiøse tilhørsfor- set-up,” siger Natasha Friis Saxberg. i, at meget af det også kan bruges i en digital hold eller etnicitet.” 31 / 44 — potentialer og barrierer Kunstig intelligens i Danmark

”Jeg er ikke bange for ny teknologi – jeg er kunstig intelligens i krigsførelse, hvordan sikrer TEMA IV bange for gammel teknologi,” siger Christian vi, at kunstig intelligens ikke diskriminerer Hannibal. Alligevel har de etiske og moralske på baggrund af køn, etnicitet og seksualitet i Kunstig intelligens og etik overvejelser forbundet med ny teknolo- sagsbehandlingsprocesser, og hvordan skaber gi i almindelighed og kunstig intelligens i vi en grundlæggende tillid i befolkningen til, særdeleshed fyldt meget. Og med rette. For at de data, der deles, opbevares forsvarligt og der er mange og vigtige diskussioner, der kun bruges til det formål, de er tiltænkt. bør drøftes: Hvordan kan og vil vi fx anvende TEMA IV 32 / 44 — potentialer og barrierer Allerede i 1942 fremførte science fiction-forfatteren, Isaac Asimov, tre universelle love, der skulle gælde for robotter, og som sidenhed har fungeret som brede, etiske pejlemærker, når det drøftes, hvor- dan vi sikrer, at robotter og kunstig intelligens arbejder i den gode Kunstig intelligens i Danmark sags tjeneste.

1 2 3

En robot må ikke gøre et men- En robot skal adlyde ordrer En robot skal beskytte sin egen neske fortræd, eller, ved ikke at givet af mennesker, så længe eksistens, så længe dette ikke gøre noget, lade et menneske disse ikke er i konflikt med er i konflikt med første eller komme til skade første lov anden lov TEMA IV ”Risikoen er, at diskussionen om kunstig intelligens Hvad bekymrer dig i forhold

til kunstig intelligens? 33 / 44 ryger af sporet, inden vi for alvor begynder at bruge Manglen på lovgivnings­ teknologierne, fordi vi har en fejlopfattelse af, hvad mæssige rammer for kunstig intelligens i DK 13% — potentialer og barrierer kunstig intelligens er og kan. Det er ikke det samme Risiko for læk af personlige som i en Steven Spielberg film” oplysninger og dermed brud på datasikkerheden 48% – Janus Sandsgaard

At kunstig intelligens medfører Kunstig intelligens i Danmark flere tabte jobs end skabte jobs 9%

”Vi er jo et meget tillidsorienteret folkefærd,” hun fremhæver, at det bør ske i et samspil med Jeg kører i min bil og skal fortsætte ligeud, siger Mette Reissmann og fortsætter: ”Og kun- dem, der udvikler teknologien: ”Både EU-par- men min navigation siger, at jeg skal dreje til At kunstig intelligens medfører stig intelligens må altså ikke ske på bekostning lamentet og tech giganterne i Silicon Valley venstre. Jeg tænker, at det ved jeg mere om øget ulighed i vores samfund 39% af privatlivets fred. Jeg mener, at man sagtens er i gang med at se på de etiske retningslinjer, end systemet, for jeg kører denne strækning kan balancere det. Men det kræver, at man har der skal være på området. Samspillet er vig- hver dag, så jeg fortsætter ligeud og ender i både forståelse for og indsigt i de principper tigt, så vi ikke ender med en ø af retningslinjer, massiv kø. Så holder jeg der og bander over, at At kunstig intelligens medfører som hele persondatabeskyttelsen hviler på.” der ikke matcher de etiske udfordringer, vi har jeg ikke lyttede til GPS’en. Næste gang drejer manglende gennemsigtighed i fx i den virkelige verden.” jeg til venstre, som navigationen siger, fordi sagsbehandlingsprocesser mv. 43% Robotlovene jeg simpelthen anerkender, at den har adgang Etisk Råd kalder Asimovs love for en slags ro- Men hvordan omsættes sådanne retningslinjer til bedre data end mig, og derfor retter jeg botetik, der ”sikrer, at kunstigt intelligente sy- til konkrete handlinger, der viser vejen for, mig efter den. Det er ikke det samme som, at At vi ikke får uddannet og stemer kan frembringes og fungere uden fare hvordan kunstig intelligens bør anvendes? Et den er klogere end mig, men jeg lader mig omskolet i tide, så vores for mennesker og menneskeheden. Formålet vigtigt parameter er kontrol. Mennesker har styre af den alligevel – Anders Hvid arbejdsstyrke og uddannelses­ med lovene er med andre ord at beskytte kontrol over teknologien, der kun gør det, vi institutioner er klar til at udnytte mennesker fra at skabe kunstigt intelligente fortæller, den skal gøre. Kunstig intelligens Samspillet mellem menneske og maskine sker potentialet fuldt ud 57% robotter og systemer, der kan være til fare for kan således ses som et redskab og ikke som allerede og flere vurderer, at vi hurtigere, end deres menneskelige omgivelser”⁵. ligeværdig med mennesker. Hvis den præmis vi måske tror, kommer til at afgive rationa- anerkendes, er kunstig intelligens i og for sig ler og intuition til systemet, fordi det som At kunstig intelligens kan Natasha Friis Saxberg er enig i, at det er ikke anderledes end de øvrige redskaber, vi udgangspunkt har adgang til bedre data, og benyttes som et aktiv af de, der fornuftigt at have nogle etiske pejlemærker bruger og bygger til at assistere mennesker i her kan der opstå etiske dilemmaer, som vi bør ønsker at begå cyber kriminalitet 26% for anvendelsen af kunstig intelligens, men deres hverdag – potentialet er blot større. forholde os til.

⁵ http://www.etiskraad.dk/etiske-temaer/optimering-af-mennesket/homo-artefakt/leksikon/isaac-asimovs-robotlove TEMA IV 34 / 44

Demokratisk udvikling Og det har Wikipedia jo vendt fuldstændig get den digitale udvikling som et eliteprojekt,

— potentialer og barrierer Hvordan vurderer du den effekt, Det understreges, at eftersom de nye tekno- op og ned på. Adgangen til viden er demo- men det betyder ikke, at der ikke kan være som kunstig intelligens forventes logier skalerer enormt godt samtidig med, at kratiseret, og der er ingen grund til at tro, at risiko for, at teknologien udnyttes forkert, at at få i det danske samfund? marginalomkostningerne er lave, vil demokra- det samme ikke bliver tilfældet med kunstig den manipuleres eller bruges til det modsatte tiseringen af dem betyde, at mange mennesker intelligens.” af, hvad den bør – nemlig at være medvirken- Særdeles positiv 43,5% nu har adgang til teknologi, der forbedrer de til at løse nogle af de største udfordringer, deres levestandard, fx inden for viden og sund- Andre forudser en revolution på sundheds- vi står overfor i dag. Ida Auken supplerer: ”Vi Positiv 43,5% hed. Jan Damsgaard uddyber: ”Da jeg blev området, der gør, at vi kan diagnosticere hurti- skal være opmærksomme på, om der skabes konfirmeret, fik jeg et et-binds-leksikon, der gere, bedre og billigere og dermed behandle A og B-hold i forhold til sundhed og arbejds- Neutral 8,7% Kunstig intelligens i Danmark hed Focus. Skulle man have Den Store Danske langt flere mennesker for sygdomme, hvilket marked og være helt bevidst om, at det er Encyklopædi, så kostede den ca. 30.000 kr. – og understreges som en forudsætning for lighe- mennesket, der bestemmer over computeren Negativ 0% den var forældet i samme øjeblik, den udkom. den i et samfund. De færreste ser i det hele ta- – ikke omvendt. I det hele taget er det vigtigt, at vi er opmærksomme på, at når noget går fra Særdeles negativ 0% at være analogt til digitalt, skal ansvaret følge med.” Lisbeth Bech Poulsen siger: ”Det vigtige Ved ikke 4,3% bliver det, vi kan blive enige om. Hvad er vores værdier? Hvad kan vi samles om, uanset om med. Den udvikling kan komme til at påvirke du er højre- eller venstreorienteret, hvilken vores samfund.” Anders Hvid fortsætter: ”Vi slags samfund ønsker vi egentlig?” mennesker er enormt hurtige til at tillægge maskiner følelser og menneskelige egenska- Samfundets sammenhængskraft ber. Når vi ser en Youtube video af en robot, ”Ny teknologi kan blive en udfordring for der bliver sparket, synes vi, det er synd for den. vores samfunds sammenhængskraft. Men Mange får også et ret nært forhold til SIRI og det tror jeg nu, vi i Danmark nok skal få løst, andre digitale personlige assistenter. Vi udvik- for vi vil jo grundlæggende gerne have et ler altså relationer til disse maskiner, selvom de samfund, hvor alle har det godt,” siger Esben er maskiner. Det skal vi have øje på – det er en Østergaard. Den sammenhængskraft Esben spændende etisk problemstilling.” Østergaard taler om, understreger Natasha Friis Saxberg også: ”Vi bliver påvirket af de Det danske samfund beundres ofte for sin grænseflader, vi møder i vores samfund. Når åbenhed, den korte magtdistance, vores du ringer til et supportcenter, kan du være i kreativitet og den måde vi naturligt er nysger- tvivl om, hvorvidt det er et menneske, du taler rige og kritiske på. De egenskaber bliver ikke TEMA IV 35 / 44

mindre vigtige i et digitalt samfund. Lisbeth tale om det og få klarlagt, om det er en reel Lars Frelle-Petersen forstår godt, at datadiskus-

— potentialer og barrierer Persondataforordningen træder Bech Poulsen mener, at det danske samfund frygt, og hvad vi så kan gøre ved det”. sionen fylder meget i vores samfund, men han i kræft i maj 2018 overordnet er godt rustet til den fjerde indu- understreger samtidig, at den ikke nødvendig- EU-forordningen har til formål at styrke og strielle revolution, netop fordi vi har en stærk Også Mette Reissmann finder krydsfeltet mel- vis handler om kunstig intelligens: ”Jeg ser ikke harmonisere beskyttelsen af personoplys- tradition for både at være omstillingsparate lem det retsfilosofiske og det etiske interes- datadeling i sig selv som det største problem. ninger i EU. EU’s nye persondataforordning og kritiske på samme tidspunkt. Egenskaber sant: ”Vi skal jo kunne håndtere både jura og Det har vi med den nye dataforordning fået træder i kraft maj 2018 og sætter en række som kan benyttes konstruktivt i de mange følelser,” siger hun. nogle klare regler for. Det er opbevaringen og nye, skærpede krav til europæiske virksom- nuværende og kommende etiske og moralske håndteringen af data, vi skal være opmærk- heder om, hvordan persondata fra kunder og diskussioner, som kunstig intelligens og den somme på. Det handler om at få lavet nogle medarbejdere skal behandles og håndteres. Kunstig intelligens i Danmark Hvor stor er din tillid til, at generelle teknologiske udvikling medfører. Jan beskyttelsesforanstaltninger, der gør, at alle offentlige myndigheder kan tage Blandt andet stilles der i forordningen krav Rytkjær Callesen supplerer: ”Men vi skal passe data ikke er tilgængelige på én server ét sted, vare på borgernes personlige data? om, at virksomhederne udpeger DPO (Data på, at den kunstige intelligens ikke overtager som vi har set eksempler på.” Lars Frelle-­ Protection Officer), hvis virksomhedens ho- vores menneskelighed – det er vigtigt.” Petersen forudser, at digitaliseringen i perioder Meget høj 3% vedaktivitet beror på en omfattende behand- kan komme til at gå langsommere, fordi vi er ling af personfølsomme data. Derudover stilles Danskerne er parate – men frygter fortsat Høj 21% nødt til at bruge kræfter på at gøre datahånd- der krav til placering af data, og forordningen for sikkerheden teringen mere sikker. For Troels Lund Poulsen fastsætter en ret for de registrerede om at En undersøgelse foretaget af Norstat for Middel 40% er det afgørende, at der nu er kommet et stør- blive slettet (the right to be forgotten) under Altinget viser, at danskerne gerne vil dele re politisk fokus på sikkerheden omkring data: særlige hensyn. Forordningen gælder ikke kun sundhedsdata, men frygter håndteringen af Lav 17% ”Hvis ikke vi har databeskyttelsen på plads, kan for private virksomheder. Efter pres fra organi- selvsamme data⁶. det være med til at underminere tilliden til det sationer og eksperter fremsatte Justitsminister Meget lav 14% digitale samfund vi har i Danmark,” siger han. Søren Pape Poulsen (K) et lovforslag i oktober Kun hver fjerde dansker giver udtryk for, at 2017, der betyder, at også offentlige myndig- myndighederne kan tage vare på borgernes Ved ikke 4% Christina Egelund mener, at fordi vi har et så heder kan få tildelt store bøder, hvis ikke de personlige datasikkerhed. Det dilemma er digitaliseret samfund er vi også sårbare i for- passer på borgernes data. interessant, mener flere af de adspurgte til hold til læk og misbrug ”Vi skal som myndig- denne analyse. Christine Antorini mener, at en Note: Målingen af danskernes holdning er foretaget af heder og virksomheder blive dygtigere til at Norstats internetpanel for Altinget blandt 1.073 svarpersoner åben og offentlig debat – også om problemer fra et repræsentativt udsnit af befolkningen over 18 år. Data håndtere data. Og i højere grad sektoropdele og bekymringer – er afgørende: ”Hvis der er er vægtet efter Altingets seneste gennemsnit af menings- personfølsomme oplysninger, så vi minimerer målinger, så de også er politisk repræsentative. Svarene er en udefinérbar frygt må vi få det på bordet, indsamlet fra 15. november – 19. november 2017. risici ved eventuelle lækager.”

⁶ Altinget 4.12.17: Nye tal: Vi vil dele vores sundhedsdata, men stoler ikke på myndighederne Konklusion 36 / 44 — potentialer og barrierer Kunstig intelligens i Danmark Denne analyse er foretaget på baggrund af resultat eller en enkelt sandhed, som alle 23 dybdegående interviews med førende kan tilslutte sig. danske eksperter, meningsdannere og politikere. Formålet har været at indsam- For sandheden er, at der er mange hold- le perspektiver, indsigter og forslag til, ninger til kunstig intelligens. Fra hvordan hvordan vi i Danmark kan og bør arbejde området bør forankres politisk, til hvordan med kunstig intelligens – hvilke potentialer vi skal sikre, at alle nyder glæde af den tek- vi kan forløse, og hvilke udfordringer vi bør nologiske udvikling og hvilke barrierer, der være opmærksomme på. Målsætningen kan spænde ben for denne udvikling. har altså ikke været at finde et endeligt

Til trods for at der er mange holdninger – både blandt respondenterne i denne analyse som blandt borgere og politikere i almindelighed, er der alligevel fællesnævnere, der træder tydeligt frem. Disse fællesnævnere tyder på, at der er enighed om og opbakning til at arbejde videre med især følgende fire temaer: 37 / 44 — potentialer og barrierer

Viden Stof til eftertanke:

Der mangler viden og indsigt blandt politiske beslutningstagere om potentialer og barrierer for Oplysning er nøglen kunstig intelligens i Danmark. På trods af en række lovende initiativer, som fx Teknologipagten, Oplysning er afgørende for, at vi kan tage aktivt stilling til, Kunstig intelligens i Danmark SIRI kommissionen, Disruptionrådet og en række øvrige indsatser er der fortsat efterspørgsel hvordan vi ønsker at anvende kunstig intelligens – og hvordan efter helt konkrete projekter, der kan hjælpe til at udbrede mulighederne for kunstig intelligens i vi som samfund forløser de potentialer, som teknologien by- Danmark. der på. Hvordan sikrer vi, at den danske befolkning og vores folkevalgte bliver mere vidende om, hvad kunstig intelligens Projekterne skal ikke nødvendigvis forankres politisk. Pointen er netop, at det vigtigste for at er, hvordan det bruges i dag og hvilke perspektiver, der er på forløse potentialet for kunstig intelligens i Danmark er at skabe et samspil mellem det offentlige sigt? Og hvilke aktører har ansvaret for, at denne oplysning og private. For eksempel ved at søsætte pilotprojekter, eksperimenter og samarbejder på tværs af finder sted? Kun via oplysning kan vi komme myter til livs og sektorer og discipliner og blandt forskere, myndigheder, organisationer, erhvervslivet og politikere. diskutere de reelle potentialer.

Det er ikke kun politikerne, der har behov for en øget grad af forståelse for og viden om kunstig Systematisk læring på tværs af det offentlige intelligens. Også de danske borgere bør i højere grad oplyses om, hvad kunstig intelligens er og og private kan. Oplysning er afgørende for at aflive myter og fordomme med rod i blandt andet science Hvis vi ønsker at accelerere de projekter og den læring, som fiction-film, der næppe er fordrende for tilliden til teknologien. skal danne grundlaget for vores anvendelse af kunstig intel- ligens i fremtiden, har vi behov for at dele viden på tværs af aktører. Vi har også behov for at sammentænke de indsatser vi foretager. Regeringens initiativ Digital Hub Denmark er et godt første skridt. Kan vi skabe rammerne for en mere struk- tureret udveksling af viden? Og er der basis for, at vi dyrker de offentlige/­private samarbejder mere systematisk? 38 / 44 — potentialer og barrierer

Potentiale Stof til eftertanke:

Potentialet for kunstig intelligens i Danmark er stort; frygten er generelt tilsvarende lille. Selvom Vi skal undgå de blinde vinkler der er bekymringer for fx strukturel arbejdsløshed i perioder, er den overordnede holdning, at Det er især sektorerne sundheds- & velfærdsteknologi og Kunstig intelligens i Danmark fordelene og potentialerne vejer tungere end ulemperne. Det gælder både i den private og i den transport & infrastruktur, der umiddelbart vurderes at have offentlige sektor. Især vurderes potentialet for kunstig intelligens meget stort i den offentlige det største potentiale i forhold til kunstig intelligens. Der er sektor. dog ingen tvivl om, at kunstig intelligens vil påvirke hele vores samfund og dermed alle vores sektorer. Bør vi accelerere vores Flere understreger dog i den sammenhæng, at det forudsætter, at de besparelser, der kan opstå læring ved at sætte målrettet ind i de sektorer, hvor vi ser det som følge af en øget automatisering og øget brug af kunstig intelligens, bruges til at skabe værdi største potentiale på kort sigt? Eller bør vi i stedet fokusere for borgerne: Tættere og mere kontakt mellem plejepersonale og patient, mellem lærer og elev og bredt og tænkte på tværs af hele arbejdsmarkedet? Hvordan mellem sagsbehandler og borger. En øget grad af menneskelig interaktion som mange offentlige sikrer vi, at vi ikke har blinde vinkler, når vi træffer beslutnin- ansatte efterspørger. Ikke mindst vurderes det, at kunstig intelligens kan optimere og effektivisere ger om vores fokus for udviklingen? energiforbrug, nedbringe sagsbehandlingstider og sikre en mere sikker og effektiv infrastruktur. Fast-track-ordninger som accelerator I vores dialog med bidragsyderne til denne analyse har flere peget på de såkaldte fast-track-ordninger som en mulighed for at accelerere vores viden om kunstig intelligens og tekno- logiens potentialer. Bør vi overveje at etablere denne form for ordning på tværs af sektorer, så vi hurtigere kan tage stilling til konkrete projekter og sikre en hurtig implementering? 39 / 44 — potentialer og barrierer

Regulering Stof til eftertanke:

Det skal vurderes nøje, hvilken type lovgivning og hvilke rammevilkår, der skal være gældende på Overregulering versus underbeskyttelse området for kunstig intelligens. Balancen skal findes mellem at lovgive for stramt og ufleksibelt Det er afgørende, at virksomheder, myndigheder, eksperter Kunstig intelligens i Danmark med forringede konkurrencevilkår til følge på den ene side – og en for slap og lempelig regule- og politikere opretholder en kontinuerlig dialog om det ring, der ikke beskytter den enkelte borgers private data og samfundets behov for at sikre sig mod reelle behov for regulering på området for kunstig intelligens. cyberkriminalitet på den anden side. Flere vurderer også, at vores eksisterende lovgrundlag i vid Risikoen ved manglende dialog er overregulering på den ene udstrækning kan appliceres på området vedrørende kunstig intelligens. Endelig påpeges det, at side og underbeskyttelse af borgere og virksomheder på den internationale regelsæt er afgørende, eftersom teknologien er grænseoverskridende. Det under- anden side. Hvordan sikrer vi rammerne for denne dialog? streges således, at selvom EU-lovgivning kan være relevant, er internationale retningslinjer mindst Hvordan sikrer vi, at alle parter bidrager? lige så vigtige, da mange globale virksomheder er placeret i USA og Kina. Regulering på basis af testmiljøer Flere af bidragsyderne til denne analyse peger på systema- tiske ”sandkasse-ordninger” som en interessant løsning, der også kan gøre os klogere på behovet for regulering. Tanken er en ordning, hvor mindre start-ups og iværksættere kan eksperimentere med kunstig intelligens under ordnede forhold og på tværs af den offentlige og private sektor. Kan vi via disse sandkasse-ordninger teste konkrete projekter – og dermed også de mulige konsekvenser – og på den måde teste grundlaget for regulering? 40 / 44 — potentialer og barrierer

Ansvar & etik Stof til eftertanke:

Etik og moralske dilemmaer vedrørende kunstig intelligens fylder meget i mediebilledet. Og di- Vi kan lære af hinandens erfaringer lemmaerne er vigtige at diskutere. Ikke nødvendigvis fordi vi kan lovgive os ud af dem – det mener Kunstig intelligens handler om tillid. Tillid til at vi med denne teknologi kan skabe en Kunstig intelligens i Danmark de færreste af de interviewede – men fordi vi ved at diskutere de mange forskellige aspekter og bedre hverdag og et bedre liv via den teknologiske udvikling. Men det bliver afgørende, perspektiver ved kunstig intelligens samtidig diskuterer, hvilket samfund vi ønsker og hvordan at vi, der arbejder med teknologien og gør os disse erfaringer, er åbne omkring vores teknologien kan hjælpe os i den rigtige retning. Den diskussion er essentiel. Ikke blot i forhold læring. Vi skal dele de gode eksempler på, hvordan kunstig intelligens forbedrer vores til kunstig intelligens, men helt generelt i forhold til de ændringer som vores og mange andre sam- liv; hvordan teknologien bidrager til øget fleksibilitet, viden, demokrati, sundhed eller fund står over for. noget helt fjerde. Men vi skal også turde dele eksemplerne, hvor vi oplever udfordringer med teknologien. Hvordan skaber vi et miljø, der inviterer til åbenhed omkring vores De færreste mener, at kunstig intelligens vil medføre et polariseret samfund, hvor kun en snæver erfaringer? Og hvordan sikrer vi, at vi hver især tager ansvar for den fælles læring? elite får adgang til gevinsterne ved den teknologiske udvikling. De fleste er dog ligeledes enige om, at det vil kræve en indsats at få alle ombord på teknologitoget; det vil kræve uddannelse og Vi bør alle bidrage til de etiske rammer et generelt øget vidensgrundlag. Dette ansvar skal både virksomheder, myndigheder og politikere Hvis vi skal have tillid til kunstig intelligens, kræver det også en høj grad af gennem- påtage sig til gavn for nuværende og kommende generationer. sigtighed. Vi skal som borgere vide hvordan, og i hvilken sammenhæng vores data anvendes, og vi skal have tillid til, at opbevaringen af data sker på en forsvarlig og sikker måde. Vi skal også have indsigt i, hvilket grundlag kunstig intelligens agerer ud fra, så vi bedre kan forstå de implikationer og dilemmaer, vi kommer til at forholde os til i fremtiden. Her er det afgørende, at vi forholder os til de etiske dilemmaer i fællesskab – og bidrager til skabelsen af de fælles rammer. Men hvordan skaber vi en bred interesse i at bidrage? Hvordan sikrer vi, at det ikke blot bliver de teknologisk indviede, som skaber rammerne på vegne af det brede samfund? Analysens forfattere 41 / 44

Analysen om potentialer og barrierer for kunstig intelligens i — potentialer og barrierer Danmark er udviklet af Microsoft og LEAD Agency. Kunstig intelligens i Danmark

LEAD Agency er et full service kommunikationsbureau, der arbej- Microsoft er grundlagt på den overbevisning, at mennesker og der med strategisk kommunikation inden for branding, kampag- virksomheder kan udrette ekstraordinære ting ved hjælp af tekno- ner, PR og PA. Hos LEAD Agency hjælper vi mennesker, organisati- logi, og vores vision er at gøre alle mennesker og organisationer oner og virksomheder med at sætte dagsordener og nå resultater på planeten i stand til at opnå mere. Vi arbejder fokuseret på at gennem kommunikation. Vi udfordrer det eksisterende, udvikler sætte vores kunder i stand til at drive deres digitale transformati- nye sammenhænge og skaber dialog, der sætter aftryk. Vores råd- onsrejse ved hjælp af innovativ teknologi. Det skal vi opnå ved at givning bygger på viden, faglighed, samfundsforståelse og på høje gøre teknologi mere personlig, ved at genopfinde produktivitet og ambitioner. Derfor leverer vi altid i et felt, hvor strategisk tænkning forretningsprocesser og ved at bygge den intelligente sky. Micro- og tankelederskab møder kreativitet og målrettet eksekvering. Og soft har været repræsenteret i Danmark siden 1989. Da Microsoft så tror vi på, at de bedste løsninger opstår i godt selskab. Danmark åbnede det første kontor, var der to medarbejdere. I dag har Microsoft en stærk tilstedeværelse i det danske samfund. Læs mere her: www.leadagency.dk. Læs mere om vores perspektiv på kunstig intelligens her: news.microsoft.com/futurecomputed 42 / 44 — potentialer og barrierer

“The companies and countries that will fare best in the AI

Kunstig intelligens i Danmark era will be those that embrace these changes rapidly and effectively. This is because new jobs and economic growth will come to those that embrace the technology, not those that resist or delay adopting it”

Brad Smith & Harry Shum Kolofon 43 / 44

— potentialer og barrierer Fotokrediteringer Andet

Microsoft Audra Bolander Udgivet af Foto af Marianne Dahl Steensen side 4 Foto af Thomas Bolander side 7 Microsoft Danmark Foto af situation side 21 Foto af Thomas Bolander side 10 Kanalvej 7 Foto af situation side 26 2800 Kongens Lyngby Hans Søndergaard Telefon 44 89 01 00 Steen Brogaard Foto af Christian Hannibal side 8 Kunstig intelligens i Danmark Foto af Troels Lund Poulsen side 6 LEAD Agency Foto af Lisbeth Bech Poulsen side 6 Flemming Leitorp Ravnsborg Tværgade 5C, 1. sal Foto af Jan Rytkjær Callesen side 6 Foto af Anders Hvid side 8 2200 København N Foto af Mette Reissmann side 6 Foto af Anders Hvid side 19 Telefon 28 44 12 24 Foto af Christina Egelund side 6 Foto af Lisbeth Bech Poulsen side 17 Universal Robots Design og produktion Foto af Troels Lund Poulsen side 18 Foto af Esben Østergaard side 8 Noted Foto af Mette Reissmann side 25 Morten Germund Oplag Les Kaner Foto af Natasha Friis Saxberg side 8 450 Foto af Christine Antorini side 6 Foto af Natasha Friis Saxberg side 22 Foto af Christine Antorini side 23 Papir Mondadori Portfolio / Contributor Amber Graphic 170g/240g Kim Vadskjær Foto af Asimov side 32 Foto af Ida Auken side 6 Udgivelse April 2018 Sif Meincke Foto af Lars Frelle-Petersen side 7

Jon Norddahl Foto af Natalie Schluter side 7