Biologismer Jes Fabricius Møller
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
Biologismer Jes Fabricius Møller To cite this version: Jes Fabricius Møller. Biologismer. Other [q-bio.OT]. University of Copenhagen, 2003. Danish. tel- 00271548 HAL Id: tel-00271548 https://tel.archives-ouvertes.fr/tel-00271548 Submitted on 9 Apr 2008 HAL is a multi-disciplinary open access L’archive ouverte pluridisciplinaire HAL, est archive for the deposit and dissemination of sci- destinée au dépôt et à la diffusion de documents entific research documents, whether they are pub- scientifiques de niveau recherche, publiés ou non, lished or not. The documents may come from émanant des établissements d’enseignement et de teaching and research institutions in France or recherche français ou étrangers, des laboratoires abroad, or from public or private research centers. publics ou privés. Biologismer naturvidenskab og politik ca. 1850-1930 ph.d.-afhandling af Jes Fabricius Møller under vejledning af professor dr.phil. Inga Floto Det humanistiske Fakultet, Københavns Universitet 2002 1 Indholdsfortegnelse Indledning s. 4 Guds død og videnskabens sejr s. 9 Ateisme og sækularisering s. 9 Hegel – Ranke – Renan s. 10 Nietzsche s. 15 Fire betydninger af Guds død s. 19 Videnskabens sejr s. 23 Ekskurs om Franz Howitz s. 33 Politik og videnskab – videnskab og politik s. 41 Eksemplet medicin s. 41 Eksemplet biologi og socialdarwinisme s. 52 Ekskurs om C.J. Kayser s. 60 Metafor-fortolkning som læsestrategi s. 64 Den organiske metafor i det 19. århundrede s. 74 Den konservative tolkning s. 75 Fichtes nationalisme s. 77 Den sene enevældes opbrud s. 79 Liberalisme og hygiejnen s. 83 Den reale analogi s. 85 Evolution og organisme – sociologiens afhængighed af biologien s. 91 Sociologi som samfundsvidenskab s. 91 Sociologiens tilblivelse s. 92 Cl. Wilkens s. 98 Wieth-Knudsen s. 101 Starcke, Westergaard, Haarup s. 106 Axel Nielsen s. 109 Davidsohn, Geiger s. 111 Sammenfatning s. 113 Byens lunger – om metaforens oprindelse s. 114 København som moderne storby s. 114 Moderne hygiejne s. 116 Parken i den moderne by s. 120 Voldterrænet s. 123 Debatten efter koleraen s. 125 Beslutningerne tages s. 131 Den bakteriologiske hygiejne s. 133 Fra frisk luft til friluft s. 134 Afslutning s. 137 Ekskurs om lugtesansens historie s. 138 Nerver s. 142 Fra følsomhed til overfølsomhed s. 143 2 Nerver og elektricitet s. 146 Neurastheni som diagnose s. 151 Homoseksualitet som årsag og virkning s. 153 Risikogrupper s. 155 Behandlingen s. 157 Den moderne storby s. 161 Nerverne og æstetikken s. 168 Nerverne og degenerationen s. 172 Nerverne og kulturoptimisme s. 176 Nervøsitet som kultur s. 178 Ekskurs om Georg Simmel s. 184 Teologiske reaktioner på darwinismen i Danmark 1860-1900 s. 186 Modsætningsforholdets historiografi s. 189 Menneske og natur s. 192 Modtagelsen af Darwin s. 196 Grundtvigianerne s. 199 Resignation og borgfred s. 203 Darwin, politik og kristendom s. 206 Racehygiejne – en diskussion af racehygiejnens forudsætninger s. 213 Darwin som ophav til racehygiejnen s. 213 Folket som genstand for en medicinsk politik s. 216 Socialistisk eugenik s. 226 Socialisme, velfærdsstat og eugenik s. 230 Socialhygiejne og racehygiejne s. 233 Socialistisk eugenik som idealtype s. 247 The smoking gun s. 248 Ekskurs om Karen Blixen s. 251 Konklusion s. 255 Videnskab og teologi s. 255 Den organiske metafor s. 256 Det syge samfundslegeme s. 257 Naturvidenskabens udvikling s. 258 Socialdarwinisme s. 260 Det moderne storbyliv som naturvidenskabeligt problem s. 261 Appendiks om romantik s. 263 Et begrebs sammenbrud s. 263 Romantikerne om romantik s. 266 Gotik s. 269 Middelalderen er netop overstået s. 273 Oplysning med et menneskeligt ansigt s. 275 Sammenfatning s. 278 Summary s. 279 Personregister s. 285 Litteraturliste s. 291 Tabel s. 300 3 Indledning Det var et interview med professor Lothar Gall fra Goetheuniversitetet i Frankfurt am Main, der første gang satte mig ordet ”biologisme” i hovedet.1 Jeg var et par år før stødt på begrebet ”biologisering” i Lene Kochs bog om racehygiejnen i Danmark, og da jeg læste interviewet med Gall, besluttede jeg, at biologismerne og biologiseringen skulle være emnet for et projektforslag til ansøgning om et ph.d.-stipendium, som jeg dernæst var så heldig at få bevilget af Det humanistiske Fakultet, Københavns Universitet. I efteråret 1999 tilbragte jeg endvidere 3 frugtbare måneder i Frankfurt, hvor jeg fulgte undervisningen hos Lothar Gall og hans kyndige assistenter, der satte mig på et spor, som jeg ikke ville have kunnet finde på egen hånd. Emnet tiltalte mig, fordi det er et hovedmoment i den periode, der fulgte Guldalderen, som jeg allerede havde beskæftiget mig med i min studietid, og varede til et stykke ind i Mellemkrigstiden. Perioden 1850-1920 er ikke blot en overgang, der rummer en døende romantiks relikter spædet op med de ufuldstændige begyndelser til en ny tid. Den har sit eget særpræg, der først og fremmest er kendetegnet bl.a. ved en overordentlig optagethed af naturvidenskaben. Højskolelærer Holger Begtrup, Askov, var blandt de mennesker, der forsøgte at finde sig til rette med det nye verdensbillede. Han definerede det således: ”Nu er der […] virkelig noget nyt, som er kommet stærkt frem i den sidste Menneskealder, og det er den klare, gjennemførte Naturbetragtning, som er der en lovbundet Sammenhæng i hele det udvortes Liv, vort naturlige Menneskeliv derunder medregnet.”2 Det var ingen gnidningsfri proces. Der stod en heftig kamp i 1880erne på Askov om darwinismens berettigelse som livsanskuelse, og Begtrups artikel var et indlæg i denne debat. Den omtalte naturbetragtning var først og fremmest biologiens. Hvad der indledningsvis gør biologiseringen interessant er de anskuelser, der udvikledes i forlængelse af forsøget på at gøre naturvidenskaben til grundlag og målestok for erkendelse og verdensanskuelse: racismen, frenologien og racehygiejnen. Det er sprængfarlige emner, der vækker vores historiske nysgerrighed, ikke mindst fordi det altid synes at komme bag på os, at denne måde at tænke på forekom en ikke så fjern fortid ganske naturlig. Nutidens forargelse 1 Weekendavisen, 3. april 1998, af Jan Bo Hansen. Begrebet definerer jeg nærmere på side 53 4 har i den historiske beskrivelse af disse fænomener fungeret som relevanskriterium: ”So ein Ding haben wir auch gehabt.” Jeg har i det store hele undgået frenologiens og racismens historie, dels fordi den i nogen udstrækning er blevet behandlet i litteraturen og uden tvivl vil blive det mere fremover, men også fordi jeg synes, at det er væsentligt at vise naturvidenskabens indflydelse i sin givne historiske sammenhæng, i sin normalitet, dvs. på områder, der ikke kalder på den umiddelbare forargelse, som så ofte spærrer for forståelsen – ikke at forveksle med accepten – af den historiske sammenhæng. En undtagelse i afhandlingen er afsnittene om racehygiejnen, men pointen med dem er netop også at vise racehygiejnen som en integreret del af det politiske snarere end som et randfænomen. Når jeg taler om videnskaben mener jeg ikke blot videnskaben som enten svarende til eller forløber for, hvad vi i dag kalder videnskab. Videnskaben er her defineret som et helt eller delvist professionaliseret forsøg på ved systematisk iagttagelse og på baggrund af en konsistent teori at etablere ny viden om den omgivende verden. Det vil sige, at ikke blot Robert Kochs bakteriologi men også Max von Pettenkofers miasme-teori og H.C. Ørsteds elektromagnetiske lære i denne sammenhæng kan betragtes som videnskabelige, endskønt eftertidens videnskab har kendt dem ugyldige. Politik definerer jeg bredt som viljen til at ændre samfundet.3 Det er en vilje, der typisk ytrer sig gennem klassiske politiske institutioner som fx Folketinget, Borgerrepræsentationen men også i den offentlige debat eller i den politiske videnskab. Hvad der er væsentligt i denne sammenhæng er, at der er tale om politik i moderne forstand, dvs. den politik, der kun kan hævde sig, hvis den kan argumentere for sit synspunkt. Det er ikke overraskende min opfattelse, at perioden er kendetegnet ved, at de, der kunne hævde at have naturvidenskaben på deres side, havde en fordel. Medicinen som disciplin og praksis er et af de væsentligste mødesteder for politik og naturvidenskab. Jeg læner mig derfor meget stærkt op ad medicinhistorien, som man vil kunne se, og især den, der har et såkaldt eksternalistisk syn på videnskaben, dvs. ser den i sin samfundsmæssige kontekst og afhængighed. Når det alligevel ikke er medicinhistorie som sådan, jeg bedriver, hænger det sammen med, at jeg ikke ser på medicinen i sin egen ret men snarere som det bedste eksempel på noget andet: konvergensen af politik og videnskab. Mit udgangspunkt var biologien som metafor, og det viste sig at være en virkelig god nøgle til at lirke nogle døre op. Krydslæsninger i tekster fra tiden afslørede en omfattende brug af organiske metaforer. Jeg kunne med det samme konstatere, at jeg med 2 Holger Begtrup, ”En Redegjørelse”, Højskolebladet, 25. marts 1887, sp. 566. Begtrups udh. 3 Denne definition af politik, der er hentet hos Reinhart Koselleck, ”Über die Verfügbarkeit der Geschichte”, i sammes Vergangene Zukunft, Frankfurt 1995, s. 260-277, indbefatter, at politik først blev mulig efter midten af det 5 metaforikken som læsestrategi bevægede mig på en jomfruelig arbejdsmark for det danske materiales vedkommende. Emnet har været dyrket af litterater på skønlitteraturen men ellers ikke. Jeg har for de valgte emner kunnet finde parallelle undersøgelser i den udenlandske forskning. Det gælder for kapitlet om nerverne og det om sociologiens afhængighed af biologien. For byplanlægningens vedkommende havde jeg først udset mig kloakeringen, men det var der også mange før mig, der havde, så jeg nærmest snublede ind i det, der skulle vise sig at være en bemærkelsesværdig parallel hertil: anlæggelsen af parkerne. I anden halvdel af afhandlingen, der beskæftiger sig med aspekter af darwinismen, er der lagt meget mindre vægt på metaforen som analytisk udgangspunkt. I stedet har jeg valgt ud fra dele af den særdeles omfattende litteratur om darwinismen at beskrive nogle aspekter af darwinismens idéhistorie. Det er en hovedpointe, at darwinismen er et af flere eksempler på biologiseringen af tankegangen i perioden.