DOCSLIB.ORG

Læs Personalhistorisk Tidsskrift 1983:2

Total Page：16

File Type：pdf, Size：1020Kb

Download full-text PDF Read full-text
Læs Personalhistorisk Tidsskrift 1983:2 Samfundet for Dansk Genealogi og Personalhistorie Dette værk er downloadet fra Samfundet for Dansk Genealogi og Personalhistorie www.genealogi.dk Bemærk, at hjemmesiden indeholder værker, som er omfattet af ophavsret. For ældre værker, hvor ophavsretten er udløbet, kan PDF-filen frit downloades og anvendes. For værker, som er omfattet af ophavsret, er det vigtigt at være opmærksom på, at PDF-filen kun må benyttes til rent personligt brug. Distribution og publicering af PDF-filen er ulovlig. Personalhistorisk Tidsskrift Årgang 103 1983 : 2 Samfundet for dansk genealogi og Personalhistorie Indhold Arkivar Erik Nørr: Personalhistoriske og befolkningsmæssige oplysninger i skole- og fattigarkivalier før kommunalanordningen af 1841.................................... 101 Spørgsmål fra medlemmerne.......................................................................................................... 120 Ekspeditionssekretær Finn H. Blædel: Niels Larsen Siersteds agnatiske descendens............................................. 121 Generalmajor A. D. Danhuus: Den danske Hornemannslægts oprindelse................................................. 147 Fhv. kommunaldirektør, cand. polit. Gregers Hansen: Kendte danskeres anetavler X. Karen Blixens anetavle............................ 151 Vagtmester Gregers Hvidkjær Hansen: Slægten Getreuer........................................................................................... 163 Rettelser og tilføjelser....................................................................................................................... 190 Lektor F. P. Dahlkild: Et bidrag til analysering af komplicerede anetavle.................................... 191 Regnskab for Samfundet for dansk genealogi og Personalhistorie for 1982 ...................... 200 Anmeldelser: Rigsarkivet og hjælpemidlerne til dets benyttelse, I bd. 1-2 (Knud Prange). Landsarkivet for Nørrejylland og hjælpemidlerne til dets benyttelse. En oversigt. 1-2 (Knud Prange). Grethe Ilsøe: Dansk arkivbibliografi 1889-1981 (Knud Prange)............................................................................................................................ 202 A. Andreasen: Den gamle landmåler fortæller (Svend Balslev)...................... 204 Genealogiska Föreningen 1933-1983. Jubilæumsskrift. (Hans H. Worsøe) . 205 Jens Danielsen (1868-1942): Erindringer om barndom og ungdom (Klaus Egeberg)...................................................................................................................................... 205 Per Clemensson og Kjell Andersson: Släktsforska! Steg för steg (Hans H. Worsøe)........................................................................................................................................ 206 Orientering: Generalforsamlingen 1983............................................................................. 208 Genealogiska Föreningen i Stockholm fylder 50 år.................................. 210 Billedet på omslaget: Svendetegning dateret 14. januar 1704 af senere hofmaler Zacharias Philip Getreuer (ca. 1683-1730), hvilken tillige med andre tegninger af medlemmer af slægten Getreuer, se side 163 IT, findes indført i en Lavs- og svendetegningsbog i Odense Malerlavs arkiv (LAO). Personalhistoriske og befolkningsmæssige oplysninger i skole- og fattigarkivalier før kommunalanordningen af 1841* Af Erik Nørr Nærværende artikel er ikke en fuldstændig redegørelse for, hvad skolevæsens- og fattigvæsensmateriale kan anvendes til. For ikke at gentage, hvad jeg har behandlet i min bog: Præst og Administrator. Sognepræstens funktioner i lokalforvaltningen på landet fra 1800 til 1841. Kbh. 1981, har jeg dels valgt et andet lokalområde og dels valgt at beskæftige mig med et enkelt aspekt af emnet: hvilke oplysninger kan man hente om navngivne almindelige mennesker på landet i det 19. årh.’s første årtier? Diskussionen efter adskillige foredrag i slægtshistoriske foreninger om præstens administrative virke har vist den store interesse for denne synsvinkel. Sogneforstanderskabernes indførelse fra 1/1-1842 anses normalt for starten på det kommunale selvstyre på landet. I virkeligheden var kommunen ikke en nyskabelse, der blev indført på en gang - også før 1841 var der overalt på landet en kommunal administration af så vigtige områder som fattigvæsen, skolevæ­ sen, sundhedsvæsen m.m. Det nye i anordningen af 13/8-1841 var, at det folkevalgte element styrkedes, og at flere ressortområder blev inddraget i den kommunale administration. Kommunen som administrationsenhed er barn af den kirkelige sogneindde­ ling, eller rettere pastoratsinddelingen, således som den efter Reformationsti­ dens annekteringer kom til at se ud. Den praktiske administrationsenhed var det område, som hørte under sognepræsten, den lokale embedsmand, der fandtes overalt på landet. Dette fremgår af landets første kommunallove: Frd. 24/9 1708 om betlerne i Danmark pålægger sognepræsten sammen med 3-4 af »de vittigste og bedste Sognemænd« at sørge for fattigvæsenet på det lokale plan. Frd. 21/1-1739 om skolerne på landet gav præsterne det lokale tilsyn med skolevæsenet. Men først med skoleanordningen af 1814 og fattigreglementet af 1803 kom der overalt et ordnet skole- og fattigvæsen. Medens protokolføringen i det 18. årh. mange steder ikke skete systematisk, eller hvis protokoller blev ført, er de ikke bevaret, var der i 1803/1814 lovgivningen indbygget så mange kontrolmidler, at der overalt er ført både * Artiklen er udarbejdet til seminaret på Landsarkivet for Fyn 10.6.1983 om forskningsmæssig anvendelse af materialet i landkommunernes arkiver fra før 1933. Artiklen er også trykt i seminarrapporten »Brug Landkommunearkiverne!« (Arkivserien). 102 Erik Nørr fattig- og skoleprotokoller1. For den, der beskæftiger sig med lokalsamfundets sociale grupperinger eller med personalhistorie, er der mange oplysninger at hente i disse første kommunale kilder. Det er nemlig muligt i dem at finde oplysninger om hele befolkningen, lav som høj. I det følgende skal de arkivaliegrupper, der indeholder det største personalhistoriske stof, gennemgås. 1. Skolevæsen Skoleanordningen af 29/7-1814 (midlertidigt afprøvet på Sjælland, Lolland- Falster og Fyn ifølge provisorisk Reglement af 10/10-1806) indførte skolekom­ missioner for hvert pastorat. Skolekommissionen skulle under sognepræstens ledelse føre tilsyn med skolevæsenet i distriktet. Ifølge anordningen skulle både skolekommission og skolelærer føre en række protokoller2. For skolevæsenets vedkommende er den centrale protokol den af sognepræ­ sten førte forhandlingsprotokol for skolekommissionen. Det vigtigste navnestof heri er ligningslister og mulktlister. Ifølge skoleanordningen af 29/7-1814 skulle der føres to regnskaber: et almindeligt skoleregnskab (§ 56) over udgifter til skolebygningen og lærerlønninger og et specielt skoleregnskab over udgifter til bøger og undervisningsmaterialer (§ 70). Medens de sidste udgifter skulle betrides af faste indtægter, skulle der foretages ligning på beboerne til de førstnævnte udgifter, der var langt de største. Ligningen foretoges af skolekom­ missionen i forening med 4 af den udpegede ligningsmænd. Tre principper skulle ligesom ved fattigligningen lægges til grund. Der skulle tages hensyn til beboernes hartkorn, deres formuetilstand og deres »Lejlighed«. Ligningslisterne findes ofte indført i forhandlingsprotokollen, eller de findes på løse ark, de sidste eventuelt med skoledirektionens påtegninger, da lignings­ listerne skulle indsendes til godkendelse. Ligningslisterne indeholder et stort navnestof, som fortæller noget om beboernes stand, indtægtsforhold og i nogle tilfælde også om andre forhold, der har indflydelse på skatteansættelsen, såsom sygdom og moral. De fleste eksempler i det følgende er hentet fra sognene omkring Sakskøbing, et materiale som for størstedelen netop i 1983 er blevet afleveret til Landsarkivet. Tårs sogns skolekommission lignede 7/12-1819 udgifter på i alt 6 td. 4 skp. rug, 10 td. byg og 94 rd. 2 M 3 sk. på beboerne (tabel 1). Skolekommissionens medlemmer, først og fremmest godsejerens repræsentant, blev spurgt, hvor meget de ville yde, i håb om, at det var mere, end jord og formue forudsatte. I nogle tilfælde indeholder ligningslisten nærmere begrundelse for de enkelte personers ansættelse. Følgende citat fra Slemminge pastorats ligningsliste 22/1- 1829 viser, at der f.eks. kunne tages hensyn til folks moral: »Efter Kommissio­ nen, saavelsom efter de i Forordningens § 56 befalede tiltagne Mænds Skjønnende, vare der blant Gaardbrugerne ingen der, i betragtning af Deres Formues Tilstand, burde ansættes høiere end andre aflige Hartkorn. Derimod Skole- og fattigarkivalier før 1814 103 Tabel 1: Uddrag af Tårs sogns skoleligning 18193 Rug Byg Penge 1) Skolepatronessen4 4 td. 4 td. 10 r. 2) Birked[ommer] 1 r. 3) Forpagteren 2 td. 4) Præsten 1 td. 5) Caløe 21 Bønd[er], hver 1 skp. Rug og 1 skp. Byg og i Penge Ole Madsen, Niels Beerke, Peder Larsen og Niels Brandt à 3 M 2 td. 2 td. 19 r. de øvrige à 1 r. 5 skp. 5 skp. 6) Mølleren 2 skp. 7) Taars 20 Gdmd. Henrick Holm, Jacob Hansen, Steffen Hansen og Hans Jespersen hver 3 M. de øvrige 1 rd. 18 r. 8) Killerup 6 gde. Søren Lerke fri de øvrige à 5 M hver 4 r. 1 M. 9) Husmand og Indsidder Killerup Møller Taars: Anders N.[ielsen] 3 Huslod­ der 1 r. 3 M. Jørgen Jørg[ensen] 2 Huslodder 1 r. Mads Smed 1 r. 3 M Hans Jørgensen 3 M Rasmus Jørg. 1 M 8 sk. Rasmus Stryg 3 M Christian Sophie Fri fandtes der vel trende Gaardmænd der med hensyn til deres Forfatning kunde taale nogen Nedsættelse, men da
Load more

Recommended publications
  • Landmandsmodet I Nykming D
    Landmandsmodet i NykMing d. 23de—27de Juli 1872. ^ Nykjobing fluide Beviset fores, — Beviset for at et Landmands­ mode med Held kan afholdes i en af vore mindre Byer, saa man ikke som hidtil ved Valget af Byerne udelukkende skal behove at se hen til, om den eller den By har gode Lokaliteter, men ogsaa kan tage tilborligt Hensyn til, om den eller den Egn trom ger mere eller m indre stoerkt til at faa et M o d e , med alt det befrugtende og vcrkkende, som dette forer med sig, afholdt i sin Midte. Omtrent saaledes udtalte Etatsraad Tesdorpf sig ved Delegeretmodet i Kjobenhavn ifjor, og nu er Beviset fort, det 12te danske Landmandsmode er sluttet, og det horer aabenbart til et af de mest vellykkede, vi have havt; righoldige og smukke Samlinger af Dyr og Redskaber, locrerige Foredrag af vore landokonomifle Autoriteter og Videnflabsmocnd om flere af Dagens vigtigste Sporgsmaal, smukke og interessante Ud­ flugter til Egne, hvor en Mcrngde af Deltagerne aldrig for havde voeret, — alt dette har i fuldeste M aal lagt Beflag paa de 5 D ag e, hvori M o d et varede, og har givet et saa rig t og fornojeligt Udbytte med derfra, at de pulserende Eftervirkninger sikkert ville kjendes i de fleste Landmandslag selv i Landets fjcernere Egne, om det end naturligvis fortrinsvis er den Pro­ vins, hvori Modet er holdt, at Minderne om hvad man saa og horte i Nykjobing lccngst og fyldigst ville bevares. Og dog Tidsskrift for Landslonomi. L. N. VI. 5 — k. 2 1 vilde Samlingerne utvivlsomt have vceret endnu righoldigere, Besoget endnu talrigere, naar den falsterske Jernbane, saaledes som man oprindelig havde ventet, havde vceret aabnet for M o­ det, naar der ikke samtidig havde vceret Jndustriudstilling i Kjobenhavn, som gjorde det vanskeligt for flere Fabrikanter at mode begge Steder, og som tillige drog en Del af de Rejsende til sig, som ellers vare tagne til Nykjobing, og endelig naar Modet havde vceret afholdt noget tidligere, hvilket lokale For­ hold imidlertid gjorde umuligt, eller Hosten var kommet noget sildigere, thi allerede i Modedagene begyndte den i mange Egne.
    [Show full text]
  • Sakskøbing Kirke
    Sakskøbing Kirke Kirkestræde 2, 4990 Sakskøbing SAKSKØBING KIRKE Sakskøbing Kirke er en statelig købstadskirke fra middelalderen. Byen fik købstadsrettigheder af kong Valdemar Sejr i 1231. Der har sikkert været en lille kirke før den tid, men med byens nye status har man bygget en ny kirke, der kunne være en købstad værdig. Kirken er en munkestenskirke, bygget i forskellige perioder. Kor og skib er fra 1200-tallet, og tårnet er fra 1400-tallet. Det nuværende spir er fra 1852. Der har været to våbenhuse – for mænd på sydsiden og for kvinder på nordsiden. De er begge revet ned, men de tilmurede døre ses tydeligt i murværket. Den nuværende indgang i tårnet er fra 1836. Gesimsfriserne er i øvrigt typisk for teglstensarkitekturen på Lolland- Falster. KIRKENS INDRE Tidligere var kirkens indre præget af to mørke rækker stolestader og døbefonten var placeret øverst i venstre side af skibet (jfr. billede fra 1910). Kirkerummet præges nu af den store renovering i 2004, hvor de gamle kirkebænke blev erstattet af nye lyse stolestader i egetræ. Der blev lagt nyt gulv, og midt i kirken blev der gjort plads til døbefont, kirkekor og et digitalt orgel. Væggene og hvælvingerne er hvide. Der har tidligere været kalkmalerier i kirken. Nogle blev fremdraget i 1850erne, men de blev desværre hugget ned i forbindelse med den store restaurering i 1864. Der hersker en del usikkerhed vedr. dateringen af hvælvingerne. Der har i middelalderen været bræddeloft, og de nuværende hvælv har erstattet nogle ældre, sikkert i forbindelse med restaureringen i 1864. Under koret er der et tøndehvælvet gravkammer, som formentlig har tilhørt Berritzgaards ejere.
    [Show full text]
  • Vedr. Idéfase for Vindmøller DN Guldborgsund Ønsker Indled
    DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING i Guldborgsund Kommune Sven Aabolt Christensen Skovby Tværvej 32 4840 Nørre Alslev Tlf.: 5443 3352/4092 7065 Mail: [email protected] og [email protected] 24.05.12. Guldborgsund Kommune ([email protected]) Vedr. Idéfase for vindmøller DN Guldborgsund ønsker indledningsvis at rose Guldborgsund Kommune for at have taget første skridt til en planlægning for placering af vindmøller. DN ønsker ligesom kommunen en øget indsats for vedvarende energi med mindre ud- ledning af CO2 til følge. Overordnet set så vi helst vindmøller placeret på havet. Det udsendte oplæg har været et godt arbejdsredskab for en konkret stillingtagen til de 36 udmeldte områder. Dog ønsker vi at understrege, at der allerede i planlægningsfasen før den endelige områdeudpegning bør ske en mere detaljeret vurdering af områdernes følsomhed. DN mener således, at flg. fokusområder - ud over dem kommunen allerede selv har betegnet som forbudsområder - bør indgå i en kritisk vurdering af områderne (række- følgen er ikke udtryk for en prioritering): - Skovbyggelinjen Denne beskyttelseslinje bør efter DNs opfattelse respekteres af hensyn til såvel skoven som landskabselement, som de dyrearter, der især holder til her (f.eks. flagermus og ørne). Konkret foreslås, at følgende områder friholdes for vindmøller: Område 1 Vester Ulslev, da området ligger inden for skovbyggelinje og endvi- dere i kystnærhedszonen og tæt på et Natura 2000-område. Område 2 Høvænge, da området ligger inden for skovbeskyttelseslinjer og end- videre i kystnærhedszonen og tæt på et Natura 2000-område med strandsum- pe. Område 6 Krenkerup (Ikke Krengerup), da området ligger inden for skovbyg- gelinje og i et uforstyrret landskab med særlige lokale naturområder og geolo- giske interesser.
    [Show full text]
  • Villum Fonden
    VILLUM FONDEN Technical and Scientific Research Project title Organisation Department Applicant Amount Integrated Molecular Plasmon Upconverter for Lowcost, Scalable, and Efficient Organic Photovoltaics (IMPULSE–OPV) University of Southern Denmark The Mads Clausen Institute Jonas Sandby Lissau kr. 1.751.450 Quantum Plasmonics: The quantum realm of metal nanostructures and enhanced lightmatter interactions University of Southern Denmark The Mads Clausen Institute N. Asger Mortensen kr. 39.898.404 Endowment for Niels Bohr International Academy University of Copenhagen Niels Bohr International Academy Poul Henrik Damgaard kr. 20.000.000 Unraveling the complex and prebiotic chemistry of starforming regions University of Copenhagen Niels Bohr Institute Lars E. Kristensen kr. 9.368.760 STING: Studying Transients In the Nuclei of Galaxies University of Copenhagen Niels Bohr Institute Georgios Leloudas kr. 9.906.646 Deciphering Cosmic Neutrinos with MultiMessenger Astronomy University of Copenhagen Niels Bohr Institute Markus Ahlers kr. 7.350.000 Superradiant atomic clock with continuous interrogation University of Copenhagen Niels Bohr Institute Jan W. Thomsen kr. 1.684.029 Physics of the unexpected: Understanding tipping points in natural systems University of Copenhagen Niels Bohr Institute Peter Ditlevsen kr. 1.558.019 Persistent homology as a new tool to understand structural phase transitions University of Copenhagen Niels Bohr Institute Kell Mortensen kr. 1.947.923 Explosive origin of cosmic elements University of Copenhagen Niels Bohr Institute Jens Hjorth kr. 39.999.798 IceFlow University of Copenhagen Niels Bohr Institute Dorthe DahlJensen kr. 39.336.610 Pushing exploration of Human Evolution “Backward”, by Palaeoproteomics University of Copenhagen Natural History Museum of Denmark Enrico Cappellini kr.
    [Show full text]
  • Jordensbedste Produce Earth's Best Produce from Lolland - Falster
    #JORDENSBEDSTE PRODUCE EARTH'S BEST PRODUCE FROM LOLLAND - FALSTER If there is one thing we take pride in on Lolland- Falster, it is our produce. But what is the secret behind the great flavours which you can find every- where on Lolland-Falster? Our favourable climate and, in particular, our topsoil. The truth is, you have to search far and wide to find better soil than the soil we have here on the South Sea Islands. And that is something you can taste. That is why we proudly speak of the Earth’s best produce from Lolland-Falster. That might seem like an overstate- ment, but we take pride in the fact that it is not. 49 CONTENTS 13 20 14 #JORDENSBEDSTE PRODUCER PAGE 32 1827 15 54 Grader .................................................................5 24 12 Alsø Gårdbutik ....................................................6 16 48 44 23 22 11 Asgers Asparges .................................................7 38 43 45 40 Bryghuset Riis ......................................................8 29 21 7 25 41 Dalbakkegaard ....................................................9 30 5 36 Ellekær´s Biavl ..................................................10 31 10 Ellevang Landbrug .........................................11 26 28 8 39 6 42 Engdigegaard ...................................................12 19 35 9 Fejø Cider .............................................................13 33 Fejø Frugt .............................................................14 34 17 47 Frederiksdal Kirsebærvin .........................15 Grønnegård Frugt ..........................................16
    [Show full text]
  • Opus List 1909-1909 - Frobenius & Sønner Orgelbyggeri -1
    Opus List 1909-1909 - Frobenius & Sønner Orgelbyggeri -1 1047 Hvannasund Kirke Ferøene 12 2+P 2020 1046 Trekroner Kirke Danmark 28 3+P 2020 1045 Hadsten Kirke Danmark 25 2+P 2019 1044 Hillerslev kirke Danmark 18 2 + P 2018 1043 Fjelstervang Kirke Danmark 12 2+P 2016 1042 Islev Kirke Danmark 30 2+P 2016 1041 Helsinge Kirke Danmark 22 2+P 2014 1040 Kjøllefjord Kirke Norge 18 2+P 2013 1039 Nr.Snede Kirke Danmark 19 2+P 2013 1038 Odden Kirke Danmark 12 2+P 2013 1037 Assens Kirke v. Mariager Danmark 13 2+P 2012 1036 Tarm Kirke Danmark 22 2+P 2012 1035 Ølsted Kirke v. Trige Danmark 8 2+P 2011 1034 Holsterbro. Nørrelandskirken Danmark 44 4+P 2011 1033 Tvilum Kirke Danmark 15 2 + P 2011 1032 Hørmested Kirke Danmark 9 2 + P 2011 1031 Ålborg Kloster Danmark 16 2 + P 2010 1030 Vindblæs Kirke Danmark 16 2 + P 2009 1029 Åsted Kirke Danmark 16 2 + P 2008 1028 Søllerød Kirke Danmark 28 3 + P 2009 1027 Handbjerg Kirke Danmark 15 2 + P 2008 1026 Jørlunde Kirke Danmark 24 2 + P 2009 1025 Skelund Kirke Danmark 11 2 + P 2007 1024 Jetsmark Kirke Danmark 20 2 + P 2007 1023 Odense Valgmenighedskirke Danmark 14 2 + P 2005 1022 Hårslev Kirke Sj. Danmark 13 2 + P 2005 1021 Fårup Kirke Danmark 12 2 + P 2005 1020 Haslund Kirke Danmark 17 2 + P 2003 1019 Sjelle Kirke Danmark 14 2 + P 2003 1018 Sørvåg Kirke Færøerne 7 1 + P 2002 1017 Sanderum Kirke Danmark 22 2 + P 2003 1016 Narsaq Kirke.
    [Show full text]
  • LOCAL FOOD from LOLLAND-FALSTER Welcome to Muld Lolland-Falster!
    LOCAL FOOD FROM LOLLAND-FALSTER Welcome to Muld Lolland-Falster! In this brochure, we introduce a sunshine and a milder climate than sion. Without them, there would be selection of companies, who farm, most other places in Denmark. We no Muld Lolland-Falster. cultivate, use, sell, eat, and enjoy the have woods, beaches and fields, lakes local food, that is cultivated all over and streams, historical sites, and small They all use local resources to create Lolland-Falster. towns with harbours and ocean views new, local values. They are innovative – the perfect surroundings for gastro- and create new workplaces, support- We call this network Muld Lolland-Fal- nomical surprises. ing local culture and products. It is a ster. healthy and sustainable collaboration, In this brochure, we have gathered a which everyone benefits from. You might not have considered it, but bouquet of representatives for those Lolland-Falster, or the South Sea Is- who live off the land. In the first half We hope that you will be inspired to lands as we are also called, has always of the brochure, you will meet restau- visit us and enjoy the fruits of Lol- been a pantry of food and resources rants and eateries that focus on using land-Falster! for the rest of the country. local foods. They are important to the local communities and the local econ- Falster and Lolland have some of the omy - and they also make seriously richest soil in Denmark, which gives good food. perfect conditions for producing food, gourmet experiences, and enjoying In the second half, you will be intro- life.
    [Show full text]
  • Personalhistorisk Tidsskrift 1918 7. Rk 3. Bd 4. Hf
    Samfundet for Dansk Genealogi og Personalhistorie Dette værk er downloadet fra Samfundet for Dansk Genealogi og Personalhistorie www.genealogi.dk Bemærk, at hjemmesiden indeholder værker, som er omfattet af ophavsret. For ældre værker, hvor ophavsretten er udløbet, kan PDF-filen frit downloades og anvendes. For værker, som er omfattet af ophavsret, er det vigtigt at være opmærksom på, at PDF-filen kun må benyttes til rent personligt brug. Distribution og publicering af PDF-filen er ulovlig. PERSONALHISTORISK TIDSSKRIFT. SYVENDE RÆKKE. 3. B I N D S 4. H E F T E. (39™ AARGANG.) 1918. UDGIVET AE SAMFUNDET FOR DANSK-NORSK GENEALOGI OG PERSONALHISTORIE VED PAUL HENNINGS. INDHOLD: Depechesekretær Laurits Klingbergs Selvbiografi. Med nogle Notitser om lians Slægt. Ved Underarkivar E. Marquard......................................... 225 Bidrag til en dansk Familie Behr’s Personalhistorie Af Proprietær F. Hjort 245 Nogle Bidrag til Studentermatriklen før 1611. Af fhv. Kredslæge K. Caroe 251 Hr. Torger Reierssøns^Børn. Meddelt af Stiftsarkivar E. A. Thomle.......... 25S Nekrologer: Dr. med. J. V. C. Ingcrslev. Af fhv. Kredslæge K. Caiw....................... 262 Professor C. Nyrop................................................................................................... 263 Boganmeldelser.................................................................................................................. 264 Fortegnelse over den danske og norske Stamtavlelitteratur i Aaret 1917 ... 270 Spørgsmaal og Svar........................................................................................................
    [Show full text]
  • Jordens Bedste Fødevarer Fra Lolland - Falster
    #JORDENSBEDSTE FØDEVARER JORDENS BEDSTE FØDEVARER FRA LOLLAND - FALSTER Er der noget, vi er stolte af på Lolland-Falster, er det vores fødevarer. Men hvad er hemme- ligheden bag den gode smag, uanset hvor du møder den på Lolland-Falster? Det er vores gunstige klima og ikke mindst vores muld. Sandheden er, at du skal lede længe efter bed- re jord end den, vi har her på Sydhavsøerne. Og det kan man smage. Det er derfor, vi med stolthed taler om jordens bedste fødevarer fra Lolland-Falster. Det kan vi godt sige, uden at tage munden for fuld. 49 INDHOLD 13 20 14 #JORDENSBEDSTE PRODUCENT SIDE 32 1827 15 54 Grader .................................................................5 24 12 Alsø Gårdbutik ....................................................6 16 48 44 23 22 11 Asgers Asparges .................................................7 38 43 45 40 Bryghuset Riis ......................................................8 29 21 7 25 41 Dalbakkegaard ....................................................9 30 5 36 Ellekær´s Biavl ..................................................10 31 10 Ellevang Landbrug .........................................11 26 28 8 39 6 42 Engdigegaard ...................................................12 19 35 9 Fejø Cider .............................................................13 33 Fejø Frugt .............................................................14 34 17 47 Frederiksdal Kirsebærvin .........................15 Grønnegård Frugt ..........................................16 Gårdbutikken Marielyst .............................17
    [Show full text]
  • Danske Herregaardes Ejere
    DANSKE HERREGAARDES EJERE II. HOVEDSÆDERNE I BARONIERNE EN KORTFATTET OVERSIGT AF H. H. BERNER SCHILDEN HOLSTEN KØBENHAVN Trykt i CHR. BACKHAUSENS BOGTRYKKERI I Kommission bos VILHELM TRYDE 1909 OM vejledende Bemærkning anføres, at ved hver enkelt Herre- S gaard ere dens Ejeres Navne trykte med federe Typer, uden anden Angivelse af Ejerforholdet. Hvad den øvrige Opstilling og Betydningen af de arabiske og romerske Tal angaar, henvises til Fortalen i I. Hovedsæderne i Grevskaberne. DANSKE HERREGAARDES EJERE 5 Brahetrolleborg Svendborg Arat, Salling Herred, Brahetrolleborg Sogn. Insula Dei eller Holmekloster grundlægges ca. 1172 ved NørreBø og er et Cistercienserabbedi. Abbed er Thomas 1175 og 1184. 1243 afbrændes Klostret og flyttes derefter til sin nuværende Plads. 1247 er det atter opført. Abbeder ere Jacob 1247. Oluf 1286. Grejsiko 1325. Tue f 1400. 1288, 1324 og 1414 bekræftes eller Svend 1405. udvides Klostrets Privilegier. Ingeinar 1418. Ture. Jakob 1446. Tyge 1447. Mads Clementsenl453. Peder 1472. „Abbed Vælling“. Klostret kommer ved Reformationen under Kronen. 1538 synes det at være forladt af Munkene. Det pantsættes 1538 til Clemens v. d. Wisch. Dernæst til Christoffer Hansen 1539—1541. H. skødes 1541 af Kongen mod Genkøbsret til Jacob Hardenberg til Hvedholm og Arreskov f 1542, g. i) Edel Torbemsd. Bille til Sandholt f 1527, g.2) ca. 1534 Sofie Pedersd. Lykke j- ca. 1570. Kongen lader 1551 H. indløse af sin Rentemester Eskild Oxe 1551—1558. Næste Panthavere ere Dronning Dorothea 1558—1566. Foged er Frands Brockenhuus. Henrik Rantzau 1566—1568. 6 DANSKE HERREGAARDES EJERE Holmekloster sælges 1568 til samme H. R.. som i Stødet faar Lov til at oprette Stamhuset l.
    [Show full text]
  • Union Cemetery Association Blooming Prairie, Minnesota
    0 Sexton’s Book Union Cemetery Association Blooming Prairie, Minnesota Gary Hansen - President • 507-583-2348 Gary Jacobson - Secretary • 507-289-3524 Richard Klemmensen - Treasurer • 507-583-7135 Robert Hansen, Craig Nelson, Jim Johns - Directors Union Cemetery Overview Map 150 ft. 86 80 North 1 2 3 4 5 6 7 8 81 82 83 84 78 79 73 72 16 15 14 13 12 11 10 9 This lot measures 71 70 77 76 75 74 73 25 high x 34 wide 17 18 19 20 21 22 23 24 AE BE CE DE EE FE GE HE IE JE KE . t f 0 2 NW MW LW KW JW IW HW GW FW EW DW CW BW AW 64 65 66 67 68 69 1 32 31 3N0 W29 28 27 26 25 NE 33 34 35 36 37 38 39 40 63 62 61 60 59 58 57 48 47 46 45 44 43 42 41 49 50 51 52 53 54 55 56 129 128 127 126 125 124 123 122 93 92 91 90 89 88 87 137 136 135 134 133 132 131 130 100 99 98 97 96 95 94 . t f 0 145 144 143 S142W141 140 139 138 107 106 105 S104 E103 102 101 9 153 152 151 150 149 148 147 146 114 113 112 111 110 109 108 161 160 159 158 157 156 155 154 121 120 119 118 117 116 115 160 ft. 110 ft. NORTH 32 ¼ Lot NW 48 West Half West Half 16 West Half Mads Nelson 33 33 Ole Gary Nels K.
    [Show full text]
  • Register Årbog 1949-1951
    Sted - og Personregister. Aarbøgerne XXXVII-XXXIX (Række VI) ved Alfred Larsen. Registret omfatter samtlige Personnavne og Stednavne med Undtagelse af Mark- og Gadenavne. Stednavne uden for Lolland-Falster er dog kun undtagelsesvis medtaget. Konge- og Fyrstenavne kun medtaget i direkte Forbindelse med Landsdelens Historie. Hustruer er som Hovedregel optaget under deres Pigenavn. Da mangelfuldt karakteriserede Personer overalt er søgt nærmere identificerede, vil Registret i mange Tilfælde kunne tjene som Supplement til Artiklerne. Aagaard, Caroline. G. m. Emil Ammentorp, Niels Ancher. Skriver Aarestrup 404 (Pederstrup) 215 Aagaard, I. G. V. Prokurator, politiker Anders, Drager (Nakskov) 168 (Binnitze) 102, 245 Andersdatter, Cidsel. Pige (Nakskov) Aageby 300, 402 282 Aageby Kirke 402 Andersdatter, Johanne. G. m. Anders Aakjær, Jeppe. Digter 370 Perlestikker 122 Aakjær, Svend. Stadsarkivar Andersen, Carl. Gartner (Langesø) 87 (Kbhvn.) 267, 345, 346, 365 Andersen, Frederik. Lærer (Nøbbet) Aalholm 297, 341--64, 377 189, 190, 220 Aarestrup, Emil. Digter 404 Andersen, H. C. Digter 389-95 Aarsmarke (Knuthenborg) 296, Andersen, Knud. Raadmard (Nakskov) 317 132 Aastrup 152, 156, 299, 328-40. Andersen, Nielsmine Kirstine. G. m. Aastrup Kirke 266, 274 Carl Mogens Rasmussen 385 Abed 294 Andersen, Otto. Løbedegn (Løjtofte) Abel. Hertug 348 289 Abele. G. m. Godfred Bang 317 Andersen, Peder. Perlestikker Abildgaard, Peter Christian. Veterinær (Svendborg) 120 230 Andersen, Peder. Perlestikker Abildtorpe 136, 168, 288, 294 (Nakskov) 123 Abrahamsen, Jens (Langesø) 217 Andersen, Peder. Godsforvalter Absalon. Biskop 344 (Corselitze) 192 Albuen 19, 265 Andersen, Peder. Gaardejer Alsing, Hans. Borger (Nakskov) (Ringsebølle) 192 168 Andersen, Peter Andreas. Alsing, Peder (Vesterborg) 189 Godsforvalter (Sundby) 385 Alslev, Nørre 298, 299, 350 Andersen, Poul.
    [Show full text]