Samfundet for Dansk Genealogi og Personalhistorie Dette værk er downloadet fra Samfundet for Dansk Genealogi og Personalhistorie www.genealogi.dk Bemærk, at hjemmesiden indeholder værker, som er omfattet af ophavsret. For ældre værker, hvor ophavsretten er udløbet, kan PDF-filen frit downloades og anvendes. For værker, som er omfattet af ophavsret, er det vigtigt at være opmærksom på, at PDF-filen kun må benyttes til rent personligt brug. Distribution og publicering af PDF-filen er ulovlig. Personalhistorisk Tidsskrift Årgang 103 1983 : 2 Samfundet for dansk genealogi og Personalhistorie Indhold Arkivar Erik Nørr: Personalhistoriske og befolkningsmæssige oplysninger i skole- og fattigarkivalier før kommunalanordningen af 1841.................................... 101 Spørgsmål fra medlemmerne.......................................................................................................... 120 Ekspeditionssekretær Finn H. Blædel: Niels Larsen Siersteds agnatiske descendens............................................. 121 Generalmajor A. D. Danhuus: Den danske Hornemannslægts oprindelse................................................. 147 Fhv. kommunaldirektør, cand. polit. Gregers Hansen: Kendte danskeres anetavler X. Karen Blixens anetavle............................ 151 Vagtmester Gregers Hvidkjær Hansen: Slægten Getreuer........................................................................................... 163 Rettelser og tilføjelser....................................................................................................................... 190 Lektor F. P. Dahlkild: Et bidrag til analysering af komplicerede anetavle.................................... 191 Regnskab for Samfundet for dansk genealogi og Personalhistorie for 1982 ...................... 200 Anmeldelser: Rigsarkivet og hjælpemidlerne til dets benyttelse, I bd. 1-2 (Knud Prange). Landsarkivet for Nørrejylland og hjælpemidlerne til dets benyttelse. En oversigt. 1-2 (Knud Prange). Grethe Ilsøe: Dansk arkivbibliografi 1889-1981 (Knud Prange)............................................................................................................................ 202 A. Andreasen: Den gamle landmåler fortæller (Svend Balslev)...................... 204 Genealogiska Föreningen 1933-1983. Jubilæumsskrift. (Hans H. Worsøe) . 205 Jens Danielsen (1868-1942): Erindringer om barndom og ungdom (Klaus Egeberg)...................................................................................................................................... 205 Per Clemensson og Kjell Andersson: Släktsforska! Steg för steg (Hans H. Worsøe)........................................................................................................................................ 206 Orientering: Generalforsamlingen 1983............................................................................. 208 Genealogiska Föreningen i Stockholm fylder 50 år.................................. 210 Billedet på omslaget: Svendetegning dateret 14. januar 1704 af senere hofmaler Zacharias Philip Getreuer (ca. 1683-1730), hvilken tillige med andre tegninger af medlemmer af slægten Getreuer, se side 163 IT, findes indført i en Lavs- og svendetegningsbog i Odense Malerlavs arkiv (LAO). Personalhistoriske og befolkningsmæssige oplysninger i skole- og fattigarkivalier før kommunalanordningen af 1841* Af Erik Nørr Nærværende artikel er ikke en fuldstændig redegørelse for, hvad skolevæsens- og fattigvæsensmateriale kan anvendes til. For ikke at gentage, hvad jeg har behandlet i min bog: Præst og Administrator. Sognepræstens funktioner i lokalforvaltningen på landet fra 1800 til 1841. Kbh. 1981, har jeg dels valgt et andet lokalområde og dels valgt at beskæftige mig med et enkelt aspekt af emnet: hvilke oplysninger kan man hente om navngivne almindelige mennesker på landet i det 19. årh.’s første årtier? Diskussionen efter adskillige foredrag i slægtshistoriske foreninger om præstens administrative virke har vist den store interesse for denne synsvinkel. Sogneforstanderskabernes indførelse fra 1/1-1842 anses normalt for starten på det kommunale selvstyre på landet. I virkeligheden var kommunen ikke en nyskabelse, der blev indført på en gang - også før 1841 var der overalt på landet en kommunal administration af så vigtige områder som fattigvæsen, skolevæ­ sen, sundhedsvæsen m.m. Det nye i anordningen af 13/8-1841 var, at det folkevalgte element styrkedes, og at flere ressortområder blev inddraget i den kommunale administration. Kommunen som administrationsenhed er barn af den kirkelige sogneindde­ ling, eller rettere pastoratsinddelingen, således som den efter Reformationsti­ dens annekteringer kom til at se ud. Den praktiske administrationsenhed var det område, som hørte under sognepræsten, den lokale embedsmand, der fandtes overalt på landet. Dette fremgår af landets første kommunallove: Frd. 24/9 1708 om betlerne i Danmark pålægger sognepræsten sammen med 3-4 af »de vittigste og bedste Sognemænd« at sørge for fattigvæsenet på det lokale plan. Frd. 21/1-1739 om skolerne på landet gav præsterne det lokale tilsyn med skolevæsenet. Men først med skoleanordningen af 1814 og fattigreglementet af 1803 kom der overalt et ordnet skole- og fattigvæsen. Medens protokolføringen i det 18. årh. mange steder ikke skete systematisk, eller hvis protokoller blev ført, er de ikke bevaret, var der i 1803/1814 lovgivningen indbygget så mange kontrolmidler, at der overalt er ført både * Artiklen er udarbejdet til seminaret på Landsarkivet for Fyn 10.6.1983 om forskningsmæssig anvendelse af materialet i landkommunernes arkiver fra før 1933. Artiklen er også trykt i seminarrapporten »Brug Landkommunearkiverne!« (Arkivserien). 102 Erik Nørr fattig- og skoleprotokoller1. For den, der beskæftiger sig med lokalsamfundets sociale grupperinger eller med personalhistorie, er der mange oplysninger at hente i disse første kommunale kilder. Det er nemlig muligt i dem at finde oplysninger om hele befolkningen, lav som høj. I det følgende skal de arkivaliegrupper, der indeholder det største personalhistoriske stof, gennemgås. 1. Skolevæsen Skoleanordningen af 29/7-1814 (midlertidigt afprøvet på Sjælland, Lolland- Falster og Fyn ifølge provisorisk Reglement af 10/10-1806) indførte skolekom­ missioner for hvert pastorat. Skolekommissionen skulle under sognepræstens ledelse føre tilsyn med skolevæsenet i distriktet. Ifølge anordningen skulle både skolekommission og skolelærer føre en række protokoller2. For skolevæsenets vedkommende er den centrale protokol den af sognepræ­ sten førte forhandlingsprotokol for skolekommissionen. Det vigtigste navnestof heri er ligningslister og mulktlister. Ifølge skoleanordningen af 29/7-1814 skulle der føres to regnskaber: et almindeligt skoleregnskab (§ 56) over udgifter til skolebygningen og lærerlønninger og et specielt skoleregnskab over udgifter til bøger og undervisningsmaterialer (§ 70). Medens de sidste udgifter skulle betrides af faste indtægter, skulle der foretages ligning på beboerne til de førstnævnte udgifter, der var langt de største. Ligningen foretoges af skolekom­ missionen i forening med 4 af den udpegede ligningsmænd. Tre principper skulle ligesom ved fattigligningen lægges til grund. Der skulle tages hensyn til beboernes hartkorn, deres formuetilstand og deres »Lejlighed«. Ligningslisterne findes ofte indført i forhandlingsprotokollen, eller de findes på løse ark, de sidste eventuelt med skoledirektionens påtegninger, da lignings­ listerne skulle indsendes til godkendelse. Ligningslisterne indeholder et stort navnestof, som fortæller noget om beboernes stand, indtægtsforhold og i nogle tilfælde også om andre forhold, der har indflydelse på skatteansættelsen, såsom sygdom og moral. De fleste eksempler i det følgende er hentet fra sognene omkring Sakskøbing, et materiale som for størstedelen netop i 1983 er blevet afleveret til Landsarkivet. Tårs sogns skolekommission lignede 7/12-1819 udgifter på i alt 6 td. 4 skp. rug, 10 td. byg og 94 rd. 2 M 3 sk. på beboerne (tabel 1). Skolekommissionens medlemmer, først og fremmest godsejerens repræsentant, blev spurgt, hvor meget de ville yde, i håb om, at det var mere, end jord og formue forudsatte. I nogle tilfælde indeholder ligningslisten nærmere begrundelse for de enkelte personers ansættelse. Følgende citat fra Slemminge pastorats ligningsliste 22/1- 1829 viser, at der f.eks. kunne tages hensyn til folks moral: »Efter Kommissio­ nen, saavelsom efter de i Forordningens § 56 befalede tiltagne Mænds Skjønnende, vare der blant Gaardbrugerne ingen der, i betragtning af Deres Formues Tilstand, burde ansættes høiere end andre aflige Hartkorn. Derimod Skole- og fattigarkivalier før 1814 103 Tabel 1: Uddrag af Tårs sogns skoleligning 18193 Rug Byg Penge 1) Skolepatronessen4 4 td. 4 td. 10 r. 2) Birked[ommer] 1 r. 3) Forpagteren 2 td. 4) Præsten 1 td. 5) Caløe 21 Bønd[er], hver 1 skp. Rug og 1 skp. Byg og i Penge Ole Madsen, Niels Beerke, Peder Larsen og Niels Brandt à 3 M 2 td. 2 td. 19 r. de øvrige à 1 r. 5 skp. 5 skp. 6) Mølleren 2 skp. 7) Taars 20 Gdmd. Henrick Holm, Jacob Hansen, Steffen Hansen og Hans Jespersen hver 3 M. de øvrige 1 rd. 18 r. 8) Killerup 6 gde. Søren Lerke fri de øvrige à 5 M hver 4 r. 1 M. 9) Husmand og Indsidder Killerup Møller Taars: Anders N.[ielsen] 3 Huslod­ der 1 r. 3 M. Jørgen Jørg[ensen] 2 Huslodder 1 r. Mads Smed 1 r. 3 M Hans Jørgensen 3 M Rasmus Jørg. 1 M 8 sk. Rasmus Stryg 3 M Christian Sophie Fri fandtes der vel trende Gaardmænd der med hensyn til deres Forfatning kunde taale nogen Nedsættelse, men da