Søetatens Pigeskole – en fortælling om Borgergade 111 i Nyboder

Bygninger er en del af vores kulturarv. Et håndgribeligt levn, som vores forfædre har givet videre, og som vi er forpligtet til at værne om.

Realea A/S er et ejendomsselskab for udvikling og bevaring. Selskabets formål er at opbygge og formidle en samling af gode eksempler på byggestil og arkitek- tur fra forskellige tidsperioder og egne i Danmark samt at investere i udviklingen af eksperimenterende nybyggeri.

Læs mere på www.realea.dk

Udgivet af Realea A/S Søetatens Pigeskole – en fortælling om Borgergade 111 i Nyboder

Af Dorthe Bendtsen

Udgivet af Realea A/S Indhold

Forord ...... side 5

Søetatens Pigeskole 1859-1869 ...... side 7

Søofficersskolen 1869-1903 ...... side 27

Kadetskolen 1903-1932 ...... side 49

Søofficersskolen 1932-1939 ...... side 59

Øvrige beboere ...... side 63

Restaureringsarbejder ...... side 69

Arkiver og litteratur ...... side 82 Søetatens Pigeskole – en fortælling om Borgergade 111 i Nyboder

© Realea A/S 2006

Tekst og redaktion: Realea A/S og Dorthe Bendtsen Kapitlet “Restaureringsarbejder”: Peter Bering Arkivarbejde: Peder Lindhardtsen og Dorthe Bendtsen Layout: Realea A/S Forsidefoto: Per Munkgård Thorsen/ Lars Degnbol Bagsidefoto: Per Munkgård Thorsen/ Lars Degnbol Øvrige fotos: se side 83

ISBN: 87-990883-1-2

Bogen er sat og trykt af OAB-Tryk a/s, Odense Forord

Søetatens Pigeskole, Borgergade 111, Realea ønsker med denne publikation at sætte København blev købt af Realea A/S i 2003. større fokus på historicismens bygninger. Den historicistiske bygning er efter et nænsomt Historismens bygninger er kendetegnet ved en restaureringsarbejde blevet genoprettet og genoptagning af tidligere stilarter, og er ofte nyindrettet med respekt for bygningens sær- blevet karakteriseret som pastiche, hvilket har præg og arkitektoniske kvaliteter. været medvirkende til, at historicismen efter det moderne gennembrud har været lidt overset og Pigeskolen er opført i 1859 af arkitekt Bernhard arkitektonisk ringeagtet. Historicistisk arkitektur Seidelin. Ejendommen blev opført i forbindelse levede nemlig på ingen måde op til de moderne med udbygningen af Søværnets samlede aktivi- arkitekters ideal om en selvstændig og nyska- teter på Holmen og Nyboder. Funktionen som bende arkitektur båret af lys og rum med klare, pigeskole blev opretholdt i knap 10 år, hvorefter rene linier og ensartede monokrome overflader. ejendommen husede Søværnets Kadetskole helt frem til efter 2. verdenskrig. Ligesom man ved historicismens fødsel følte glæde og begejstring ved at genoptage de gamle I dag anvendes huset som "Bygningskulturens håndværkstraditioner og deres detaljerigdom Hus" og rummer ud over Bygningskultur Dan- efter en periode med rendyrket klassicisme, så mark blandt andet Bygnings Frednings Forenin- glædes vi i dag efter mange år med modernis- gen BYFO, Landsforeningen for Bygnings- og mens strenge og kølige bygninger, ved at genop- Landskabskultur og Dania Capital. dage historicismens arkitektoniske og dekorative mangfoldighed i materialer, overflader og farver. Ejendommen blev fredet i 1992. Husets fred- ning er stærkt begrundet i dets gennemførte Søetatens Pigeskole er et bygningsværk der funktionalitet, sammenholdt med et tidstypisk imponerer, og kun de færreste forlader bygnin- historicistisk udtryk, fulgt op af en enestående gen uden at blive henført af arkitekturen. håndværksmæssig kvalitet. Bygningen er et I bogen her løfter vi samtidig sløret for det liv, usædvanligt helstøbt eksempel på tidens kvali- som gennem 150 år har genlydt i bygningen. tets-, men også funktionsbevidste institutions- byggerier. Realea A/S

5

Søetatens Pigeskole 1859-1869

“Naar man passerer igjennem Nyboder støder man paa en ny Bygning, Modsatte side: Motiv fra hovedtrappe- der paa en meget paatrængende Maade vidner om, at god Smag i rummet. Bygningsstil eller overhoved Stil i Bygninger af vore fleste Bygmestre og offentlige Autoriteter ikke anses for nogen Fornødenhed. Det er Søetatens nye Pigeskole, hvis forunderlig flade, skaldede Ydre synes at maatte støde ethvert usvækket Øie, og som kun daarlig raader Bod paa sine raae graae Mures complette Charakterløshed og Tomhed .”

Sådan var datidens dom over den nye pigeskole, gjort ham tungsindig. Han blev aldrig gift, og som Søetaten havde ladet opføre i Nyboder. I han blev betegnet som en særling. Men han hvert fald i ‘Fædrelandet’, der d. 2. september nåede alligevel at sætte sig nogle markante spor 1859 bragte ovenstående kommentar på bag- i dansk bygningskultur – bl.a. med skolen i grund af skolens indvielse d. 18. august. Nyboder.

Pressens hårde ord til trods var arkitekten bag bygningen, Bernhard Seidelin, faktisk anerkendt Skolens indretning for sit virke – bl.a. blev hans nok kendteste værk, Fra 1700-tallet havde der været skoler, hvor også rådhuset i Helsingør, kaldt en sand prydelse. Søetatens mandskabs pigebørn kunne gå, men i midten af 1850’erne måtte skolerne gøre opmærk- Det har næppe glædet Bernhard Seidelin, at pige- som på, at de kun kunne give den allertarveligste skolen fik så hård en dom. Han blev da heller undervisning. Derfor besluttede Marineministeri- ikke ret gammel, lægesønnen fra Roskilde, der et, som Søetaten sorterede under, at der skulle op- var født i 1820. Efter måneders sygdom døde føres en ny skole til døtrene af flådens mandskab, han i København i 1863 i en alder af blot 43 år. håndværkere og arbejdere. Der skulle være “… Det var nok ikke pga. pigeskolens kritik – ifølge Adgang til Oplærelse i anden nyttig Huusgjer- familien skulle en ulykkelig kærlighed have ning, som Vadsk, Strygning og Kogning …”.

7 » Johannes Henrik Bernhard Seidelin blev født i 1820 i Helsin- ‘Commissionen for Søetatens Pigeskole’, der var gør som søn af overlæge ved Skt. Hans Hospital Johannes udpeget af Marineministeriet, var sammen med Henrik Seidelin og Johanne Marie Petersen. Han startede i Nyboders kommandant ansvarlig for undervis- murerlære og kom i 1840 på Kunstakademiet i København, ning, ansættelse af personale, lokaleforhold osv. hvor han modtog den såkaldt lille sølvmedalje i 1846 og sto- Der blev gjort forskellige tilløb til byggeriet, der re sølvmedalje i 1849. Han deltog også i konkurrence om endte med, at Bernhard Seidelin blev valgt til guldmedalje i 1851, 1853 og 1855, men opnåede den ikke. opgaven.

Et led i (ud)dannelsen var også en række rejser og udlands- I 1856 begyndte Seidelin at arbejde med skitser ophold, men han boede i sit voksne liv i det centrale Køben- til skolebygningen. Flere forslag til trods har havn. Hans virke spænder bredt – fra villaer til herregårde, skolen fra begyndelsen været tænkt i to etager fra produktionsbygninger til offentlige bygninger, og det med en ‘Lege Plads’ foran og en gård bagved og omfatter også restaureringsprojekter. Han har i 1850’erne disponeret omkring en aula – det var atypisk for f.eks. restaureret Amagertorv 6 i København og opført Albani tiden, hvor andre skoler blev indrettet med klas- Bryggerierne i Odense og Helsingør Rådhus. seværelser langs en midterkorridor. I aulaen, der på nogle af de ældste tegninger kaldes ‘Hallen’, Ikke kun Danmark interesserede Seidelin; han bevægede sig kunne pigerne opholde sig mellem timerne. også uden for landets grænser med projektforslag til så for- skellige steder som Sverige og Dansk Vestindien. Han har Uden om aulaen lå klasseværelserne, og i den også tegnet projekter til gravmonumenter, lysekroner og bageste del af skolen var der otte lejligheder, for standure, for som mange af tidens arkitekter arbejdede han otte af de ti lærere boede fast på skolen – halv- nemlig i både stor og lille skala – både i bygning og i interiør. delen af dem var lærerinder. Der var indrettet fire boliger til gifte og fire til ugifte lærere. Af det omfattende tegningsmateriale, der er bevaret fra Sei- Boligerne havde to eller tre værelser og et lille delins hånd, fremgår det også, at han beskæftigede sig med køkken. På loftet var der otte pige- og pulter- haveanlæg. kamre.

« Skolens faciliteter var for tiden ganske moderne med et avanceret varmeanlæg og håndvaske,

8 Originale plantegninger. Stueetagen nederst, 1. sal øverst, nord nedad. Omkring aulaen lå skolestuerne, mens lærerboligerne fandtes i byg- ningens bageste del.

men det forhindrede ikke, at der også var kritik Det var ikke kun egne lejligheder, lærerne klage- af de praktiske forhold på skolen både under og de over. De fandt også forholdene i pigekamre- efter opførelsen. Lærerne klagede bl.a. over, at ne for dårlige, da flere af dem hverken var lejlighederne var for ringe – de var for små, og ‘beklædte’ eller havde kakkelovn og derfor ville havde ikke den “… Hyggelighed, som bør fin- være for kolde om vinteren. des”, bl.a. fordi arkitekten havde valgt skifervin- dueskarme i stedet for karme af træ. Lærerbolig- Nogle af klagerne blev imødekommet med det ernes trælofter blev ikke anset for passende – de samme af Marineministeriet, der “… har ladet burde være gipsede (pudsede), og der burde foretage saadanne Forandringer ved Tegninger- også være skodder for vinduerne i stueetagen, så ne til bemeldte Skolebygning, som efter enhver ikke bare kunne kigge ind. Omstændighederne kunne udføres, uden at tabe

9 Hovedøiemedet, at tilvejebringe hensigtsmæssi- for lidt plads i skolegården, og luften i aulaen var ge Skolelocaler for Pigebørnene, af Sigte.” for dårlig: “… ved forskjellige skadelige Indret- ninger er denne Centralhal blevet til et Infec- ‘Fædrelandet’ skrev ikke kun om arkitekturen, tionsrum for hele bygningen.” men også om de praktiske forhold, f.eks. at gul- vene var utætte, og at Seidelin “… sindrig har Lugtgenerne kom også fra latrinerne, der var indrettet Lofterne saaledes, at Gulvvask i øver- indrettet under hovedtrappen: “Her er indrettet ste etage giver Regnbad i nederste …”. Der var et Privet, med 8 Aabninger i Sædet, uden Skille-

Originaltegning: tværsnit med det for tiden moderne varmeanlæg. Tegningen viser de to oprindelige hovedtrap- per på hver sin side af ind- gangspartiet.

10 » rum, saa at Børnene derved tvinges ind i en I midten af 1800-tallet var København under forandring. I practisk Socialisme, der, mildest talt, er meget 1853 havde den store koleraepidemi hærget – efter sigende upassende. Da dette Privet benyttes af omtrent startet i Nyboder. Voldene blev sløjfet i 1850’erne, så byen 450 børn, er det, uagtet et deri opstillet Zinkrør, kunne udvides, og især i de nye brokvarterer blev der opført opfyldt med en utaalelig Stank, som derfra træn- mange og trange lejekaserner til folk, der søgte fra landet til ger udenfor og, ved Luftstrømmen udenfra, byerne for at få arbejde i den nye industri. ledes ind i Centralhallen, hvor den blander sig med Børnenes Uddunstninger, Lugten af Smør- Det var også tiden for enevældens ophævelse og grundlo- rebrød og Støv.” vens indførelse, og der var tekniske landvindinger som jern- bane, telegraf, gasforsyning og kommunalt trykvand. Alvoren omkring de dårlige forhold blev under- streget ved at nævne den nylige koleraepidemi i I kunstens verden var bl.a. malerne Wilhelm Marstrand og København, hvor man skulle undgå “Sammen- Constantin Hansen og billedhuggeren Thorvaldsen aktive, pakning af Mennesker i smaa, slet udluftede musikken kunne være af Hartmann og Niels W. Gade, og Localer.” Også lærerboligernes trange kår fik en Grundtvig og H.C. Andersen var nogle af litteraturens frem- bemærkning med på vejen: “ … de sidste neppe meste stemmer. beboelige af Familier, hvis Medlemmer eller Tje- nestepige ere ubetydelig over Middelstørrelse.” Det var også i den periode, at de sønderjyske krige foregik og var med til at styrke den nationale selvforståelse. Dette De samme forhold og flere endnu påpegede var en del af tiden og ånden, pigeskolen blev opført i. skolen også selv efter indvielsen, og Marinemi- nisteriet anmodede i oktober 1859 Nyboders kommandant om at udføre de mest påtrængen- « de arbejder. Der blev bl.a. bygget murede latri- ner i gården, men manglerne i lærerboligerne med gipsede lofter og maling af vægge måtte vente. Pigeskolen i Nyboder blev trods alt indvi- et med musik og med flag, der var udlånt fra orlogsværftet.

11 Nyboder – området end de oprindelige. Det var arkitekten Philip de Det var Christian IV, der grundlagde Nyboder Lange, der stod for dette byggeri, mens arkitek- som ‘boder’, lejeboliger, til Søetatens faste mand- ten C.F. Harsdorff i 1780-90’erne fortsatte udvi- skab. Nyboder blev anlagt som en del af det delsen mod nord og også erstattede nogle af de såkaldte Ny København, der opstod omkring oprindelige længer med nye. Områdets karakter 1630 med en udvidelse af det gamle Københavns med dobbeltlænger med haver eller gårde imel- grænser. Her blev kongens ‘Nye Bådsmandsbo- lem og brede, lige gader blev dog bibeholdt. der’ anlagt – de gamle lå på Gammelholm. I 1850’erne flyttede flåden til Holmen. Nyboders Nyboder var en hel lille by i stringent, discipli- længer var da i meget dårlig stand. Arkitekten neret orden – snarere en selvstændig verden Ferdinand Meldahl kaldte dem for nogle usle knyttet til flåden end en del af hovedstaden. De barakker og udarbejdede i 1860-70’erne flere Motiver fra Nyboder med de karakteristiske dobbeltlænger første længer blev opført i 1631. 1755-57 blev byplanprojekter for Københavns udvidelse uden i lige rækker, de gule mure og der bygget nye længer mod nord, denne gang i for voldene, hvor Nyboder skulle rives ned til røde tage. to etager og ikke blot højere, men også dybere fordel for høje karrébebyggelser. Ikke alt blev

12 dog fjernet, men på nær en enkelt overlevende Nyboder-længer med en gård eller have imel- Kortene viser situationen i længe i Sankt Pauls Gade var de oprindelige lem, som lå på det sted, hvor skolen blev bygget. Nyboder i hhv. midten af 1800- længer alle revet ned i sidste halvdel af 1800-tal- I Borgergade blev nogle karréer solgt fra til pri- tallet før de store frasalg af grunde og i 1901, hvor planen let, mens længerne fra de følgende århundreder vate, og der blev bygget store boligejendomme i viser forslag til afgivelse og der- fortsat eksisterede. Nedrivningerne gav bl.a. fem etager. De blev pudset og diskret ornamen- med nedrivning af bydelen nord plads til Sankt Pauls Kirke fra 1872-77, en række teret i senklassicistisk stil og havde altså trods og øst for pigeskolen. I den over- nye længer i karréerne mellem Olfert Fischers samtidigheden et ganske anderledes udtryk end levende Nyboder-plan er der Gade og Haregade, i dag kaldet de ‘Grå Læn- pigeskolen og de ‘Grå Stokke’ i gule teglsten reminiscenser af den oprindelige ger’ eller ‘Grå Stokke’ fra 1886-93 – og til Søeta- med murede detaljer. renæssancebyplan med radialga- der strålende ud fra et centrum; tens Pigeskole. det kan ses i matrikelskel, karré- Så sent som i 1930 var der nye planer for Nybo- former og et enkelt skråt gadefor- Skolens to langsgående fløje med aulaen imel- ders nedrivning. Johannes V. Jensen støttede pla- løb, Gammelvagt, der er en rest lem kan ses som en parafrase over de dobbelte nerne og udtalte om Nyboder: “Hvad skåner af Adelgades oprindelige forløb.

13 Originaltegning man de sure, gamle, ubeboelige huse for?”, og og vinduer. Undersøgelser på nogle af dem har af hovedfacaden. han fortsatte med at sige, at man burde rive også påvist, at de vandrette fuger har været resten af Christian IV’s ‘slaveby’ ned! Sanerings- opstregede med en lys grå farve. tankerne gik i sig selv igen, og længerne eksiste- rer fortsat med tidens skiftende ændringer. De Området lige omkring pigeskolen var og er såle- har f.eks. ikke altid været gule, som de er i dag – des præget af bygninger i forskellig skala og de var oprindeligt hvide med rødmalede døre med forskelligt udtryk. Men det ‘passer’ alligevel

14 på en måde sammen, for skolens lange, ensarte- Mod Borgergade er skolen trukket tilbage på Originaltegning af bagfaca- de facader har ligesom de gamle gule længer og grunden, så der opstår en forgård, ‘Lege Plad- den mod vest med trappetår- de nyere grå en fast rytme i inddelingen af faca- sen’, der er omgivet af en mur. Det giver bygnin- ne og ventilationstårn. derne og i vinduernes placering. Det gør gade- gen en grad af monumentalitet og utilnærmelig- rummene harmoniske, selv om bygningerne er hed, der samtidig vækker til nysgerrighed: hvad forskellige. sker der mon derinde?

15

Hovedbygningens facader er hele vejen rundt rigt bearbej- det – de er opdelt i felter omkring vinduerne med lisé- ner, gesimser og friser. Friser- ne er mindre og tættere i underetagen. I overetagen er de større og af murede rund- buer. Både hoveddør og vin- duer afsluttes af rundbuer og har indfatninger i formsten, ligesom der er anvendt formsten i kordongesimsen, i Bygningen ste portner, Hans Hansen, skulle bo med sin overgangen mellem sokkel og Når man træder gennem hovedporten mod Bor- familie. Forholdene var dog ikke særlig gode og mur og under sålbænkene af gergade, får man den fornemste ankomst. Fra var blandt de problemer, som skolen påpegede skifer. Både taggesimsen og forgården præsenterer bygningen sig ganske sta- til Marineministeriet umiddelbart efter indviel- trekantfrontonens gesimser består af flere led ligeledes teligt. Facaden rejser sig markant og udstråler ro sen. Portnerboligen blev simpelt hen anset for at med formsten. og soliditet pga. de store murflader, den regel- være uegnet som bolig pga. mørke og fugt, så mæssige facadeinddeling og det fremskudte mid- portnerfamilien blev flyttet til et andet sted, og terparti, der desuden er markeret med en tre- portnerboligen skulle herefter blot bruges til kantfronton – alt er strengt symmetrisk. På de opbevaring og hensættelse af diverse materialer. oprindelige tegninger er porten placeret præcis I et brev fra Marineministeriet i juli 1859 frem- midt for hoveddøren og har på den måde under- går det, at portneren kunne bo foreløbigt i pige- streget symmetrien yderligere. Der har tidligere skolebygningen, og at han, mens han boede der, også været en portåbning mod Gernersgade bag havde fri brændsel fra skolens forråd. En del af bygningen, men den er i dag muret til. Mod hans løn var i øvrigt fri bolig. Haregade skærmede et plankeværk mod gaden. Modsatte side: Både skolen, portnerboligen og muren er opført Hovedbygningen set fra I hjørnet ved Borgergade og Gernersgade lå en af gule teglsten, og denne fælles brug af materia- Borgergade gennem port- portnerbolig. Det var formodentlig her, den før- le giver bebyggelsen et stærkt helhedspræg. åbningen.

17 Skolens bageste del, facaden mod vest, vendte På nogle af de ældste skitser kan man se, at klas- ud mod en gård, hvor der var en række bræn- seværelserne kaldes systue, spindestue og læse- deskure og et vaskehus. Facaden var domine- stue. Der var også drengeskoler i Nyboder på ret af to trappetårne og et højt, slankt venti- den tid, og selv om der også for drengene var lationstårn med en vindfløj i toppen. Varmen timer i praktiske fag som skomageri og drejeri, så fra det sindrige varmesystem skulle jo ud et var der mere vægt på de boglige færdigheder sted, og hvorfor ikke sørge standsmæssigt for her. Pigeskolen fik dog ved kongelig bevilling et det! beløb til rådighed til indkøb af bøger, skrivemate- rialer m.m. Facaden fik de samme dekorative elementer som de øvrige facader, og herudover blev der Pigeskolen var beregnet til 450 piger i alderen indmuret seks relieffer, kopier af nogle af billed- 6-14 år. Der må have været et sandt leben i huggeren Thorvaldsens arbejder: øverst i trap- aulaen imellem timerne – det rum, som ‘Fædre- petårnene medaljonerne ‘Årstiderne’ fra 1836 landet’ nedsættende havde kaldt et “Dandselo- med ‘Barndom – forår’, ‘Ungdom – sommer’, cale med Aftrædelsesværelser”. Men mon ikke ‘Manddom – efterår’ og ‘Alderdom – vinter’ og i pigerne har nydt det smukke rum, der så afgjort felterne over dørene, dørstykkerne, ‘Amor kær- er bygningens hovedrum. Trods tidens kritik I midten af trekantfrontonen tegner hunden’ og ‘Amor virker et net’. Det var må rummet med sit væld af bygningsdetaljer og sidder i dag et rundt vindue almindeligt på den tid at bruge sådanne kopier, sin himmelstræbende højde have vækket til af støbejern; på én af de gamle tegninger af bygnin- men Seidelin har måske haft en særlig interesse begejstring. gen er der et ur i stedet for et for det: han var nemlig involveret i arbejdet vindue, og i kilderne er det med opførelsen af Thorvaldsens museum i Aulaen er dobbelthøj og fornemt udstyret med nævnt, at uret er købt hos 1840’rne. gallerigang på 1. sal og tagkonstruktion i udskå- urmager Petersens enke for ret træ. Det har sandsynligvis været håndværke- 21 rigsdaler – så et ur har re fra orlogsværftet, der har udført de detaljere- der nok været, så pigerne kunne holde øje med tiden. Livet på skolen de snedkerarbejder med blad- og blomsterdeko- Pigebørnene i den nye skole skulle lære nyttigt rationer og rette og slyngede bånd. Det ses både håndarbejde, og de har også haft mere boglige på gallerigangens træværk, i tagværket og i fag. Fra 1861 havde de også gymnastik. dørene, der fører til rummene omkring aulaen.

18 Murværket er ligesom udenfor inddelt i felter af Over nogle af dørene i aulaen er der relieffer af en række pilastre og afsluttes med murede bue- Thorvaldsen lige som på de to trappetårne. Flere friser. Aulaens vægge har dermed et tydeligt af reliefferne går igen, f.eks. ses ‘Årstiderne’ igen i slægtskab med ydermurene og er en slags ‘ind- stueetagen sammen med to relieffer ‘Kristus vel- vendigt uderum’. Oprindeligt var væggene i signer børnene’ og ‘Marie med Jesusbarnet og aulaen i blank mur med mønstermuring af sten i Johannes’, begge fra 1806-07. gule og grå nuancer. Væggene har i dag fået en overfladebehandling og er hvide. Hvornår det er På 1. sal er det oftest relieffer med små engle, sket, vides ikke, men på fotografier fra 1930’rne ‘Tre syngende engle’ og ‘Tre spillende engle’ fra er murene stadig blanke.

Bygningens materialer og udsmykning er typisk for historicismen. Stilretningen er ken- detegnet ved en forkærlighed for historiske referencer, hvor bygningsdele og detaljer har inspiration i f.eks. middelalderens eller renæs- sancens formsprog – ikke som tro kopier, men tolket og sammensat frit; enten helt konse- kvent, så en bygning f.eks. var rent ‘nygotisk’, Øverst: Originaltegning af dør med eller med stiltræk fra flere perioder i én og dørstykke med relief af Thor- samme bygning. valdsen.

Det kunne være udsmykninger fra nordisk myto- Nederst: logi og vikingetid, middelalderornamentik som En dør i dag. spidsbuer, masværk og rosetter eller renæssance- detaljer som rundbuefriser. Referencerne blev også dyrket i valget af materialer, og der blev Aulaen med det oprindelige bygget gedigent med fokus på godt håndværk og blanke murværk med møn- gode, velkendte materialer som træ og mursten. stermuring.

19 Originaltegning: Længdesnit 1833, der er anvendt. Reliefferne findes både adgang direkte til aulaen, men lå ellers mest i igennem vestibule, aula og mod aulaen og inde i nogle af rummene. den bageste del af bygningen. Lærerne brugte ventilationstårn. Over døre- trappetårnene som adgang til deres boliger. ne i aulaen findes en række Thorvaldsens relieffer er et klassicistisk indslag i I den anden ende af bygningen – den mod Bor- relieffer af Thorvaldsen. skolens formsprog, der ellers er præget af stil- gergade – var der på 1. sal udover skolestuerne træk fra middelalder og renæssance. et ‘Inspections-Værelse’, mens det var her, man i stueetagen kom ind via hoveddøren til indgan- I den vestlige ende af aulaen er der på begge gen eller ‘vestibulen’, som Seidelin kaldte den på etager en halvcirkulær niche. Her var der en nogle af de gamle tegninger. drikkekumme, som pigerne kunne bruge. Vestibulen er også et meget karakteristisk rum – Rummene omkring aulaen var som nævnt sko- ikke bare visuelt. Rummets tre murede hvælv lestuer; 4 på hver etage. Lærerboligerne havde giver nemlig ikke kun arkitektoniske, men også

20 akustiske oplevelser afhængigt af, hvor i rummet dag er der kun én trappe bevaret, den søndre. Originaltegning: Tværsnit man står. Også her er væggene inddelt i rund- Hvornår den nordre er fjernet, vides ikke. igennem skolestuer og aula. I buede, mønstermurede felter af grå og gule tegl- nichen i stueetagen ses en drikkekumme. Snittet viser sten som i aulaen. Fra vestibulen har man Også i trapperummet er og var der arkitektoni- bygningens tre parallelle adgang til aulaen via en stor, tofløjet trædør. Den ske oplevelser. Rummets højde virker overvæld- tage. har udskæringer som de øvrige døre med blom- ende, fordi rummet ikke er hverken særlig bredt ster og ranker. Forskellen mellem vestibulens for- eller dybt. Igen består væggene af mønstermur- holdsvis snævre og lave rum og aulaen forstær- værk i grå og gule sten mellem en række pila- ker indtrykket af aulaens storladne åbenhed. stre, og der er herudover forskellige friser og fle- re kopier af Thorvaldsen-relieffer. På hver side af vestibulen kunne man oprindeligt gå ovenpå via to hovedtrapper – eller nedenun- Loftet har synlige, profilerede bjælker med der til en lille kælder, hvor varmeanlægget lå. I brædder ovenpå, og er i dag det mest ‘oprindeli-

21 Øverst til venstre: Thorvaldsens relief “Dagen” fra 1815.

Øverst til højre: Det gotiske motiv firpasset fra trappens balusterværk.

Nederst til venstre: Detalje af rundbuefrise på 1. sal i aulaen.

Nederst til højre: Træudskæring fra tagkon- struktion.

22 » Bernhard Seidelins virke som arkitekt er tyde- Nye stilretninger opstår af mange grunde, ligt præget af tidens foretrukne udtryk i arki- f.eks. som en reaktion på den foregående tekturen: historicismen. Han har da også haft periodes arkitektur og som et produkt af den det bedste udgangspunkt, da han i løbet af generelle samfundsudvikling. I 1800-tallet uddannelsen var elev af arkitekterne G.F. vandt tanken om nationalstaten frem bl.a. på Hetsch og Gottlieb Bindesbøll, der var tidens baggrund af oplysningstidens samfundsidéer toneangivende arkitekter. Her studerede også og den franske revolution, og det blev derfor J.D. Herholdt, der ligesom Hetsch og Bindesbøll anset som vigtigt at understrege en særlig er gået over i arkitekturhistorien som kendte national karakter. Dette udviklede sig tydelige- og vigtige eksponenter for tidens arkitektur. re frem til tiden omkring 1900, hvor man taler om ‘nationalromantikken’ som en stilretning. Rådhuset i Helsingør. Til forskel fra klassicismens karakteristiske pud- sede facader ønskede man at tydeliggøre Alle disse strømninger ses i Bernhard Seidelins materialerne og deres egenskaber, og der forskellige bygninger. Rådhuset i Helsingør opstod en forkærlighed for bygninger opført i blev meget konsekvent opført som en ‘mid- blank mur, dvs. i teglsten uden overfladebe- delalderbygning’ med genanvendelse af gam- handling. Det gav plads til en stor rigdom i le munkesten og flittig brug af gotiske stilele- murværket med brug af formsten og mønster- menter som trappegavl, pinakler og ribbe- muring. Håndværk og stiltræk var idealer fra hvælv. Gadefacaden var asymmetrisk og der- svundne tider – både fra Danmarks egen fortid med anderledes end tidens andre typiske mid- og med inspiration fra udlandet, som på Thor- delalderpasticher, der var symmetriske. Også i valdsens Museum, der blev indviet i 1848, og Albani Bryggeriet indgår gotiske elementer som Seidelin havde deltaget i arbejdet med at som trappegavle samt rundbuemotivet, der opføre; her stammer inspirationen fra den findes i både den romanske periode og i antikke arkitektur i Ægypten og Rom. renæssancen. «

23 Vestibule med kik til aula. ge’ rum i bygningen. Trappen har trin af granit og balusterværk med det gotiske motiv firpasset. Balustrene er støbte og ikke hugget i sandsten, som man kunne tro.

Forskellige typer cement var ‘det nye’ byggema- teriale på den tid, og man brugte det bl.a. til at gengive former og bygningsdetaljer, som tidlige- re tider havde skabt i sandsten.

På trappens mægler har der ifølge tegningerne stået en kandelaber eller en statue; i dag er de afsluttet af en stenkugle med en diameter på knap 13 cm. Det antyder, at der kan være tale om 2½ punds-kanonkugler, som blev anvendt frem til 1600-tallet. Dem har der ligget mange af på Holmen, og man har måske taget nogle styk- ker til udsmykning på trappen. Det var under den ene trappe, at de oprindelige, udskældte latriner lå.

I 1866 blev skoleordningen for orlogsværftets ansatte ophævet som en del af en ændring af mandskabets løn – skolegang havde tidligere været gratis for deres børn som en del af lønnen. Søetatens Pigeskole blev nedlagt i 1869 og nåe- Modsatte side: De børn, der allerede gik i Nyboders skoler, de kun at eksistere i ti år. Den kom ikke til at stå Originaltegning: kunne fortsætte, mens nye børn blev henvist til tom, men i stedet for de spæde pigestemmer Snit i trapperum. kommunens skoler. skulle murene nu lytte til en helt anden røst!

24 25

Søofficersskolen 1869-1903

“Som en moderne Jomsborg midt i Orlogsflådens Lilleputby, Nyboder, ligger Kadetskolen. Det er ikke nogen imponerende Bygning, hverken hvad Stil eller Størrelse angår …”. Til gengæld er der næppe noget sted, der giver “… større Ærefrygt og hemmelig Gysen end Kadetskolen opvæk- ker hos de usalige Sømandsaspiranter, der første Gang glider ind af Hjørne- døren ud til Borgergade for at gennemgaa Adgangseksamens Ildprøve.”

I 1869 blev den tidligere pigeskole indtaget af en mange af kadetterne kom jo ‘udefra’ og fra bedre ganske anden flok elever, da den blev omdannet stillede kår fra borgerskab og adel – skolen blev til Søofficersskole. Og som citaterne her afslører, da også i den særlige Nyboder-jargon, der her- så var det stadig ikke ligefrem beundring for skede, kaldt ‘Snobbeakademiet’! Flere af eleverne arkitekturen i “det gule Hus med de omgivende på skolen boede dog i perioder i Nyboder, fordi høje, tavse og grimme Mure …”, der blev givet det var almindeligt at udleje værelser til de udtryk for – her fra en af skolens tidligere elever, kadetter, der ikke boede fast på skolen. Nybo- Walter Christmas, der i sine erindringer har ders beboere – i hvert fald den yngre del af dem skrevet om livet på skolen, hvor han indtrådte – havde deres helt eget syn på skolen: som kadetaspirant i 1878. “På den modsatte side af Haregade er en række kastanietræer, bag træerne en mur, og bag den- ne mur ligger Søofficersskolen eller, som den Nyboder – området almindeligvis kaldes, Kadetskolen. Den hører I pigeskolens tid har skolen måske haft en større ikke med til Nyboder, ikke sådan da.” Den er naturlig sammenhæng med Nyboder – det var “… helt anderledes, med sine tre etager og grå- trods alt familiernes egne børn, der gik der. I gule mure, og så de vinduer. De er næsten dob- tiden som Søofficersskole så omverdenen lidt belt så høje som vinduerne i Nyboder, og så anderledes på stedet. Selv om skolen hørte under med en mængde små ruder i. Den tror selv, at Modstående side: Hoved- Søetaten, så hørte den alligevel ikke rigtig til, for den er så fornem med de vinduer!” trapperummet set mod vest.

27 En gruppe af kadetter. Den senere kong Frederik den 9. er nr. 3 øverst fra venstre.

Sådan berettes det af forfatteren Vilhelm Gross, fikst’ resultat end sten, når man ramte ruden der fortæller videre om nogle drenges leg i med dem og fik “… en rude, som ser så sjov ud. Haregade i 1890’erne. Mens skolen stod tom, da Næsten midt i ruden er ligesom en lille sol med kadetterne var på det årlige togt med kadetski- stråler ud til siden, og midt i denne sol er et bet, ‘kom de til’ at baldre nogle af de mange rundt hul.” Det var så fantastisk, at drengene ruder i skolens vinduer med slangebøsser og måtte blive ved med at prøve, og pludselig var ‘lokkepropper’, som gav et helt andet og ‘ganske der omkring 20 huller i ruderne!

28 »

Før Søofficersskolen flyttede til den tidligere pigeskole i len bl.a. om aldersgrænser og længden på uddannelsen. Nyboder har den haft til huse forskellige steder i København 1860-69 var en nedgangsperiode for akademiet, og bl.a. fra det første “Søe-Cadet-Compagni” på Gammelholm, der nye lokaler blev drøftet. I 1865 flyttede man således til Chri- blev indstiftet i 1701. Helt fra starten har undervisningen stiansholm i en del af Søartilleriets gamle kontorbygning, og foregået på dansk, og det var det første sted i Danmark, at man solgte lokalerne i Bredgade for den halve pris af, hvad det skete. rigsrådets finansudvalg havde vurderet den til. Det var dårli- ge tider – både økonomisk, bygningsmæssigt og i forhold til I 1728 flyttede Søkadetakademiet sammen med Landkadet- elever. Ovenpå krigen i 1864 var fremtiden for forsvaret akademiet til den nuværende Østre Landsret på hjørnet af uvis, og færre meldte sig som kadetaspiranter. Bredgade og Fredericiagade. Hvor kadetterne tidligere måt- te indlogere sig privat, havde de nu mulighed for indkaser- I 1869 blev Søofficersskolen etableret og en ny søværnslov nering. I 1788 flyttede Søkadetakademiet til Brockdorffs fastlagde opdeling i klasser, undervisningsplaner osv. Skolen Palæ på Amalienborg. Slaget på Rheden i 1801, bombarde- blev henlagt direkte under Marineministeriet, og der skulle mentet i 1807 og diverse krige havde naturligt nok betyd- være fri undervisning og delvis fri mundering – alle uanset ning for akademiet, der havde skiftende antal ansøgere og kår skulle stadig have mulighed for at studere. Lokalerne på elever. Christiansholm blev fraflyttet, og skolen flyttede til Nyboder, hvor både købet af grunden og omdannelsen af pigeskolen Akademiet ønskede at uddanne kadetterne til tidens frem- kostede en del penge. meste unge mænd. Det ses bl.a. af de fag, der indgik i uddannelsen, hvor ikke kun tekniske fag, men også fag som Hele skolens liv har der været lagt stor vægt på fædrelands- dans og de ‘skønne videnskaber’ indgik. Skolens skiftende kærlighed, lydighed og disciplin. Et motto fra en af skolens chefer plejede omgang med tidens førende skønånder – chefer, Sneedorf, var: “Intet Søkadetakademi – ingen Søetat; f.eks. kom Oehlenschläger, Weyse, Johanne Louise Heiberg ingen Søetat – intet Danmark” og fra en af morgenbønner- og H.C. Andersen privat hos chefen for akademiet, og kon- ne: “Kundskab uden Dyd er intet værd, men Dyd uden gen besøgte det jævnligt på inspektion. I 1823 flyttede aka- Kundskab er for lidet for den, der vil tjene under Danmarks demiet til den nuværende Bredgade 76. Flag!”

Med grundlovens indførelse i 1849 var det ikke længere Skolen nød anseelse både i ind- og udland, og flere unge kongen, men rigsdagen, der bestemte over akademiet. Det mænd fra både danske og udenlandske kongehuse fik deres førte til en betænkning og senere flere resolutioner om sko- uddannelse der, bl.a. fra Grækenland og Siam. « 29 Skolens nordfacade set fra Haregade.

30 » Skolen var dog ikke helt tom, for portnerparret ‘Byen’ kiggede på Nyboder som et særligt sted – en verden i Jørgensen var der og havde travlt med at gøre sig selv. Udover at have egen administration havde Nyboder alting klar, til kadetterne kom tilbage fra sejlad- også sin egen dialekt, der delvis var afledt af mændenes sen og skulle begynde vinterhalvårets undervis- erhverv i flåden: at spise hed således at skaffe, og bestik hed ning på land. Fru Jørgensen opdagede under skaffegrej. rengøringen hullerne i ruderne og hentede straks sin mand, der modvilligt måtte gå til poli- Selve navnet Nyboder skulle også udtales særligt: med tryk tiet – til Nyboders eget politi, forstås, for Nybo- på 1. stavelse og som Nybo’r. der havde udover bl.a. eget social- og sundheds- væsen også eget politi. Nyboder figurerede adskillige gange i litteraturen i midten af 1800-tallet, bl.a. hos Hostrup, Hertz, Kierkegaard og hos H.C. Som så ofte tog politiet ikke særlig notits af Andersen i eventyret om Hyldemor. hændelsen og fandt det mest bekvemt at fastslå, at det sandsynligvis var begået af lømler fra Det var i tiden omkring de sønderjyske krige og grundlovens Adelgade og Borgergade – og dermed ikke hør- vedtagelse, og nationalfølelsen var enorm. Nyboders folk te under Nyboders politis virkefelt. Freden vare- blev brugt som symbol på strømningerne i tiden og blev de dog ikke længe, for dagen efter kunne man i skildret som trofaste, brave og retsindige personer – nøjsom- en lille avis under overskriften “Attentat mod me men tilfredse. Søofficersskolen i Nyboder” læse en beretning om pistolskud og høre udtalelser fra folk, der Nyboders inddragelse i resten af København på denne tid har havde hørt knald fra skydevåben. Det brød sikkert også forstærket interessen for dette sted, der var ble- Nyboders kommandant sig ikke om – ‘Byen’ vet til en lidt eksotisk enklave i København. De faktiske for- skulle ikke blande sig i Nyboders anliggender! hold var nu nok ikke helt så idylliske. Der var knaphed på både penge og plads. Ja, Nyboder var i sandhed en ‘by i byen’, og kom man ‘fra Byen a’, så hørte man ikke rigtig til – « portneren kom helt ude fra Nørrebro og var ligesom Kadetskolen altså ikke rigtig en del af Nyboder.

31 Bygningen I 1880 blev en ny søværnslov vedtaget, og det Skolebygningen så i det væsentlige ud som i betød en række ændringer for skolen – i indhold pigeskolens tid. Dog måtte der foretages en såvel som for bygningen. Antallet af kadetter række om- og tilbygninger, for at skolen kunne skulle være 24 eller 36, og alle skulle være ind- opfylde sin nye mission som Søofficersskole. kasernerede. Det betød, at skolen måtte udvides. Forholdene var ikke helt optimale, mente man- Der blev udarbejdet to forskellige forslag til hhv. ge. Skolen lå ikke frit nok, og der var ikke plads 24 og 30 kadetter. Forslagene opererede dog til boliger for chefen og den næstkommande- ikke med en ekstra etage. Bag forslagene stod rende – de måtte huses andetsteds i Nyboder. arkitekt Olaf Schmidt, der også var arkitekt for de ‘Grå Stokke’, der blev opført over en årrække Først i starten af 1890’erne blev der indrettet i den samme periode. særlige boliger i de nye ‘Grå Stokke’ i forlængel- se af skolen – til chefen i Gernersgade 24 og til Ombygningsarbejdet blev påbegyndt i 1882 den næstkommanderende og en skoleofficer i efter ansøgning fra kaptajn Keyser, der var Haregade 34 og 35. bestyrer af Søværnets Bygningsvæsen, om til- ladelse til “Forandringer og Tilbygning til Søof- ‘Tidsskrift for Søvæsen’ skrev i 1869 om skolens ficersskolen”. Han søgte bl.a. om “… mellem de nye bygning i Nyboder, at det ikke var det aller- tvende Sidefløie mod vest at opføre en fløi af mest heldige valg. Et var beliggenheden – “… samme Høide som den øvrige Bygning, hvilken der er dem, der mene, at Nyboder ikke er noget forbindes med Sidefløien, idet en del af Facade- sundt Kvarteer, og at Søofficersskolen helst muren nedrives …”, og der blev indlagt jerndrag- maatte være mindre overgloet …”. Men det ere som forstærkning af konstruktionen. værste var selve bygningen, hvor der ikke var plads til boliger til de øverstbefalende. Man Udover undervisningsrum og bibliotek inde- mente, at dette gav en fornemmelse af noget holdt skolebygningen på den tid laboratorium interimistisk, selv om der var sørget godt for ele- og instrumentværelser og “Takkelbrædt” (hvor verne. Hvis skolens organisation ville opnå at kadetterne lærte om takkelage og tilrigning), vinde fasthed, så kunne man udbedre plads- og der var andre nyttige rum som støvlepuds- mangelen ved at bygge en etage mere på. ningsrum, våbenkammer og knivslibningsrum.

32 Ved tilbygningen i 1882 opstod en lille lysgård. Man måtte anmode om særlig til- ladelse til ombygningen, pga. gårdens lille størrelse og de indadvendte hjørner, som opstod ved trappetårnene. Via lysgården var der gen- nemgang til gymnastiksalen. På trappetårnene ses nogle af Thorvaldsens relieffer.

33 Før ombygningen i 1882 blev skolen målt op. Tegningerne her viser, hvordan skolen så ud før ombygningen.

Modsatte side: Gernersgade i 1890’erne. Masten, kadetter- ne kunne øve sig i, ses i går- den bag skolen.

34 » Søofficersskolen lå oprindeligt mellem gaderne Borgergade, Haregade og Kamelgade. Det gjorde den ikke i hele sin tid som Søofficersskole – ikke fordi, den blev flyttet, men fordi Kamelgade i 1893 skiftede navn til Gernersgade. Bygningen har således haft adressen Gernersgade 20. Gadenavnene i Nyboder havde oprindeligt plantenavne vest for Adelgade og dyrenavne øst for. Et par gader havde også navne fra mine- På 1. sal var der sovesale (med styrtebad) til ralriget. Bag navneændringerne stod bl.a. ‘vejviserens fader’, kadetter. Adgangen hertil gik gennem den vagt- stadsingeniør Krak. Han mente, at der var for stor overflødig- havendes rum, så der var styr på, hvem der kom hed af gadenavne. Nogle af de nye gadenavne havde til for- og gik. Herudover var der opholdsværelser/for- mål at hædre nogle af fædrelandets agtværdige personager samlingsrum til kadetterne og lejligheder til et ved at opkalde gadenavnene efter dem. Således blev Kamel- par underofficerer (subalterne officerer). gade til Gernersgade efter kommandørkaptajn Henrik Gerner I stueetagen ved siden af køkkenet til ‘Oecono- (1741-1787), der også var flådens højt ansete fabrikmester. men’s lejlighed; han stod for bespisningen af Tilsvarende blev Leopardlængen, Elefantgade og Tulipangade kadetterne, og spisesalen lå ligeledes i stueetagen. til Suensonsgade efter viceadmiral Edouard Suenson, der var Der skulle herudover indrettes en ny lejlighed til chef for Søkadetkorpset fra 1851-1863 og for kadetskibet ind- portneren inde i hovedbygningen. Lejligheden til 1862. I 1889 blev et monument for ham afsløret i Nybo- havde 3 værelser og lå i stueetagen i bygningens der. En Søofficersskole omgivet af navnene på nationens bageste del. Den afløste en mindre lejlighed sam- søhelte – intet kunne vel være mere passende! me sted, der lå ved siden af et snedkerværksted. « Portneren i 1880’erne hed Andersen. Han var også fyrmester og havde en bitjeneste som vin- tapper for officererne – vintønderne stod i kæl- deren. Han og ‘madammen’, der vaskede og gjorde rent, var vellidte. Portnerboligen på hjørnet af Gernersgade og Borgergade var muligvis aldrig i brug som bolig for portnerfamilien – måske fordi den som før nævnt ikke var egnet til menneskebolig. Den havde oprindeligt afvalmet tag, høj skorsten og indgang i smigfaget direkte fra gaden, hvor man stadig kan se en trappesten og sporene efter til- muringen. På tegninger fra 1882 benævnes den “Oppasserhus”.

35 Forslag til ombygning af sko- Ved udvidelsen anmodede man om en række opmåling af Søofficersskolens grund og bygning, len, så den kunne huse flere dispensationer, hvori der nævnes adgang til én blev det anført, at en sådan “… upaatvivlelig er kadetter. Tegningerne viser trappe, der var brandfri som bygningens øvrige overflødig i dette tilfælde”, da “… Søofficerssko- den nye bagfacade og et snit 3 trapper. Det tyder da på, at der på dette tids- len ikke er nogen særlig Ejendom men udgjør en igennem den nye tilbygning, 1882. punkt har været 4 trapper og dermed stadig 2 Del af Nyboders Grund …”. Det vil sige, at stads- hovedtrapper. Ved den nye tilbygning fremkom konduktøren anså det for at være et ‘internt den lille lysgård, og man anmodede om særlig anliggende’ for Nyboder i forhold til tilladte byg- tilladelse i forhold til gårdens lille størrelse og de gelinjer og størrelsen af bebyggede arealer. indadgående hjørner, som opstod ved trappetår- nene. Via lysgården var der gennemgang til Tilladelsen til arbejderne blev givet 17. juni af gymnastiksalen. Kjøbenhavns Bygningscommission med henvis- ning til dispensation bevilget af Justitsministeriet. Ansøgningen er fra 25. maj 1882, hvor kadetterne Af det medfølgende tegningsmateriale kan man kort forinden var stukket til søs på kadetskibet. se, at Gernersgade stadig hed Kamelgade, at Marineministeriet bad da også om at fremskynde portnerlogen i hjørnet var der, at der var to por- sagen, så ombygningerne kunne udføres, mens te fra Borgergade ind til gården, der blev beteg- kadetterne var på togt. I korrespondancen med net som haveanlæg. Mod vest var der øvelses- stadskonduktøren, der var blevet anmodet om en plads, der var adskilt fra hovedbygningen ved

36 Til venstre: Stueplanen efter ombygningen med tilføjelser- ne markeret med rødt. Til højre: Stueplanen før ombygningen. Med den nye tilbygning opstod den lille lysgård. Nord mod venstre.

udhuse til brænde, kul og koks, latriner, sned- kerværksted og vaskehus. Portåbningen mod Gernersgade til gårdspladsen var der stadig, og grunden var udvidet mod Haregade og afsluttet mod denne af plankeværk eller hegn, men ikke mur som langs de øvrige gader.

Bygningen havde oprindeligt vinduer af støbe- jern med jernets mørke farve. Det vides ikke, hvornår de blev udskiftet til de nuværende træ- vinduer, men sandsynligvis i samme periode. Fotografier fra 1889 viser stadig jernvinduerne i facaden. Farveafdækninger har afsløret, at træ- vinduerne oprindeligt var malet i en mørk farve, mens de i en meget lang periode derefter har været hvide. Enkelte af de originale jernvinduer findes stadig i lysgården. måske som en reaktion på kritikken om de grå facader og et forsøg på at tilnærme sig Nybo- Nye bygningsundersøgelser tyder endvidere på, ders på den tid fremherskende gule farve. Også at facaderne engang har været kalket gule – tilbygningen fra 1882 har spor af den gule farve.

37 » Sophus Bauditz, der 1888-1893 var lærer i dansk sprog og litteratur ved Søofficersskolen, har med andægtighed i en roman fra 1901 beskrevet adgangsprøverne og ansøgeren Livet på skolen Pouls oplevelse af bygningen således: “Da det høitidelige For at blive kadet skulle man bestå en adgangs- Øieblik kom, da Poul næste morgen gik ind ad Søoficerssko- prøve i april. Og før det gik de fleste på private lens Port og passerede den maritime Skildvagt i Gaarden, var forkurser f.eks. hos Dr. Rothe, der i en annonce det med et Udtryk af overlegen Freidighed, som om det ikke skrev om sit kursus, at “dette viser sig saaledes at kom ham ved, men Hjertet sad ham i Halsen, og da han tra- være den egentlige Planteskole for de Søoffice- adte ind ad Døren og stod i Vestibulen, bankede hans Hjerte rer, der knuser Damernes Hjærter, men beskyt- stærkere, end da han som Lærling første Gang stod til Rors. ter Fædrelandet.” Med Huen i Haanden traadte han ind i den store, eiendom- melig stilfulde Gymnastiksal, der indtager hele Bygningens Walter Christmas beskrev sine oplevelser ved Midte, og hvorfra der er Indgang til alle Rummene i Stueeta- adgangseksamen, da han blev kadet i 1878. gen; foroven løber et Galleri af udskaaret Træværk, og derfra Mellem ‘afhøringerne’ i ‘slagterummene’ søgte er Indgang til første Sals Rum. Han og en anden Adgangsgast de mulige aspiranter til gymnastiksalen som fri- havde foreløbig god Tid til at se sig om. Galionsfiguren af sted. gamle “Heimdal”, der var med ved Helgoland, kneiste i Bag- grunden af Salen, og oppe paa Galleriet, hvor i Øieblikket Da de beståede skulle nævnes, skete det også i den vagthavende Kvarteerchef, som sad og skrev en Rapport, gymnastiksalen, hvor ansøgerne stod i geled var det eneste Levende, straalede i Guld og Farver danske midt på gulvet. På balkonen kiggede officerer og Søheltes Vaabenskjolde lige fra Absalon til Suenson.” kadetter ned på ‘paddeudstillingen’ – de yngste kadetter blev traditionelt kaldt for padder. “Endelig aabnedes en Dør på Balkonen. Skolens Poul bestod adgangsprøverne og kom med på det første Chef, Kaptajn Carstensen, og hans Næstkom- togt, der også skulle bestås, inden man kunne blive rigtig manderende viste sig, steg langsomt – aa saa kadet. Bauditz skriver videre: “Efter Togtets afslutning kom langsomt! – ned i den store sal.” Udnævnelsen til Cadet, og nu var han altsaa caserneret på Søofficersskolen, hvorfra han i Begyndelsen havde nok at for- Undervisningen foregik på skolen i vinterhalvå- tælle …: om Sovesalen, om Cadetternes Forsamlingsværelse ret, og fra april var der forberedelser til togt med Billardet og Bogsamlingen, om Chefens Værelse, som med kadetskibet. Her skulle kadetterne øve sig man aldrig nærmede sig uden en vis Ængstelse …”. i tilrigning på den mast, der var placeret i går- « 38 Skolens lærere i 1889. Sop- hus Bauditz, der selv har skrevet romaner om livet på skolen, er nr. 2 fra venstre, midterste række.

den bag skolen. I maj blev kadetterne færget Lærerstaben bestod af både civile og militære over havnen fra Toldboden til Holmen for at lærere – ikke alle lige pædagogiske ifølge kadet- gå ombord på kadetskibet og tage på togt som- terne! Øvrige ansatte på skolen var de fast ansat- meren over. te officerer: chefen, næstkommanderende og to

39 Kadetter på balkonen. Nederst i billedet er det galionsfiguren fra ’Hejmdal’.

40 » skoleofficerer. Herudover økonomen, kokkepi- Kadetterne var delt i fire klasser: A, B, C og D – gen, portnerfamilien og stuepiger. D’erne var de såkaldte ‘padder’. Der var fælles lektielæsning i klasseværelserne, hvor hele hol- Dagene var nøje planlagte med både undervis- det sad omkring et stort firkantet bord fordybet i ning og fritid. To aftener om ugen og søndag arbejdet. Fagene var dansk, fransk, engelsk og var der helt fri. tysk; matematik og navigation; fysik og kemi; søkrigshistorie, artilleri, skibbygning, historie og De ældste kadetter havde på skift vagt og over- geografi; litteraturhistorie, retslære, tegning og nattede på skolen. Kun halvdelen af eleverne sang samt dans, gymnastik, fægtning, hugning, boede fast på skolen, mens de øvrige måtte have skydning og svømning. Søkadetterne var forplig- privat logi. Dette har dog vekslet med tiden, så tede til at anskaffe sig diverse materialer til alle af og til har været fastboende. Ofte boede undervisningen. Foruden lærebøger skulle de de ældste kadetter de sidste to år i privat logi – selv forsyne sig med instrumenter til navigations- de fleste hos en underofficer i Nyboder. lære samt med følgende jf. en fortegnelse af sko- lens chef, Bardenfleth, fra 1897: “Reglementeret For de kadetter, der boede på skolen, var privat- Biks med Blækhus, 2 Penneskafter, Staalpenne, 2 livet ganske begrænset. På sovesalene var en Blyanter, Viskelæder, 2 Papir Stubbe, Kniv, Tusch, række båse med tremmevægge, og hver kadet 2 Tusch-Kopper, 2 Pensler, Penselskaft, Tegnestif- havde en bås. Her var der en smal jernseng, et ter, Lineal, 2 Triangler, Skala, Transportør, Bestik.” lille hvidmalet skab, en taburet og et spejl. For enden af salene stod en række vaskekummer og et styrtebad. To gange om ugen skulle hver « kadet i styrtebad, og det var ikke nogen sand fornøjelse – især ikke om vinteren, da skolen ikke bød på varme bade. Noget egentligt bade- værelse fandtes heller ikke.

En skoledag for en kadet var nøje planlagt. Der var ‘udpurring’ kl. 6, te og smørrebrød kl. 6.20,

41 Efter morgenturen var der den daglige parade, hvor kadetterne stod på geled i gymnastiksalen. Det skete fra kl. 8.30 til 8.35. Her blev der hver dag læst en morgenbøn. Der var en til hver af ugedagene, og de var forfattet særligt til kadetter af Holmens provst Balthasar Münter. Bønnerne blev taget i brug i 1838, og de blev læst op hver dag helt frem til 1970.

Bagefter var der undervisning, der blev fulgt af frokost. Herefter var der igen adgang til fri luft – denne gang på pladsen bag skolen, hvor kadet- terne skulle gå på stylter. Det var også her i går- den, at ‘padderne’ skulle igennem den såkaldte begravelse – et helt særligt vinterritual, hvor en kadet blev begravet under sneen. Mens han lå der, kunne han håbe på at undgå alt for mange stylter igennem sneen! Han skulle synge en sang og kunne derpå grave sig ud igen.

Efter endnu en omgang undervisning var der fra kl. 15 til 16 igen ‘Spadseretid’, og her kunne kadetterne være heldige at støde på unge damer på promenade. Mandage var ikke populære, for der var spadsereturen afløst af dansetime. Dan- seundervisning var nødvendig, da en søofficer Kadetterne øver sig i masten derefter tid til spadseretur på gaden – det var skulle kunne optræde kavalermæssigt! Der blev i gården bag skolen. ganske populært, da man kunne se sit snit til at undervist i både ballettrin, menuet, polka, vals ryge tobak, som var strengt forbudt på skolen. og mazurka. Kadetterne hadede den årlige eksa-

42 En del af kadetternes øvelser bestod i styltegang i gården bag skolen.

men i dans. Der kunne familier og kvindelige Det årlige bal på skolen var sæsonens store begi- pårørende være publikum, og de sad på bal- venhed. Det blev afholdt den sidste lørdag i konen og kiggede ned i salen på de dansende januar. En invitation til dette bal var eftertragtet kadetter – der jo både måtte agere herre og men også vanskelig at få, fordi hver kadet kun dame i dansen. Der blev givetvis udvekslet man- kunne invitere én ung dame, og havde man en ge vittige bemærkninger fra de unge damer! voksen søster, måtte hun blive den heldige.

43 Til venstre: Kadetterne havde en livlig indbyrdes handel Til daglig blev middagen indtaget i spisesalen Fra sovesalene. med indbydelseskort, og betalingen faldt ofte i omkring et langt bord, hvor skoleofficeren eller hveder. Der var særligt liv i huset under forbered- den vagthavende kadet sad for bordenden og Til højre: elserne til ballet. Alle lokaler skulle udsmykkes iagttog, om kadetterne havde ordentlige bordma- Udsnit af plantegning af 1. med flag, vimpler og guirlander. På gulvene blev nerer. Herefter var der lektielæsning og kamme- sal med sovesale i fløjen mod Haregade, projekttegning der strøet talkum, som kadetterne gled hen over ratligt samvær i forsamlingssalen. Kl. 22 skulle 1882, nord mod venstre. med deres gymnastiksko, så plankerne blev den vagthavende officer have meldingen, at dø- bonet glatte. Og økonomen havde travlt i køk- ren til Borgergade var låst, og at døren til kloset- ken og bagerum. terne var lukket op! Alle skulle herefter gå til køjs.

44 » Undervisningen bød også på gymnastik. Kadet- Der verserer mange historier om afstraffelser terne klædte om i sovesalene, inden de kastede og myndighedsmisbrug på skolen. Walter sig ud i højdespring og længdespring, spring Christmas kan selv berette om en episode, over hest, smidighedsøvelser, klatring og våben- hvor han pga. uro på sovesalen efter senge- øvelser. Gymnastik blev anset som meget vigtig, tid blev opdaget af den vagthavende kadet. og der blev indkøbt nye redskaber som hest Forseelser skulle noteres i den såkaldte mel- med springbræt, trapez og barre. Nogle gymnas- debog, men det var normal praksis, at man ter blev så gode, at kadetternes gymnastikeksa- kunne undgå dette, hvis man indvilligede i men blev lidt af et tilløbsstykke. korporlig afstraffelse med det samme. Det sagde Christmas ja til og fik en særlig kraftig Kadetterne havde en instruks fra 1880’erne, der øretæve – så kraftig, at den sprængte hans forbød myndigheds- og magtmisbrug, men ‘en trommehinde. Men som det også var normal på kassen’ havde igennem lange tider været god praksis, så sladrede man ikke. Trods fæle tone på Søofficersskolen. Man kunne dog ikke smerter lød historien, at han var kommet til altid undslå sig og ‘nøjes’ med øjeblikkelig, fysisk at støde sig. En god kadet var en god kam- afstraffelse. merat – og man sladrede ikke om hinanden og da særligt ikke om en højerestående Nogle foreteelser resulterede i en tur i ‘arresten’. kadet. Den var et tagkammer med et lille loftsvindue, og ved siden af boede økonomens kokkepige – « ved lidt snilde kunne man fra hendes kammer liste noget trøst i form af en halv bajer ind til ‘delinkventen’. Dette var den lyse arrest. Der var også en mørk, og den bestod i et snævert skab, der var bygget ind i den lyse – et ophold der var temmelig fælt.

Instruksen indeholdt også regler om, at kadet- terne ikke måtte lade sig se offentligt med en

45 cigar, cigaret eller pibe, at de ikke måtte besøge Aarstallene for deres Virketid, med sine mange beværtninger uden at være ifølge med ældre maritime Attributter – bl.a. en smuk Skibsmodel kadetter, og at de ikke uden tilladelse måtte del- og en lurblæsende Galionsfigur fra Korvetten tage i offentlige festligheder og i foreningers sel- Hejmdal – og med sit rige Ovenlys dannede den skabelighed. smukke Sal en værdig Ramme om Skolens høj- tidelige Festlighed”, som R. Steen Steensen skri- Instruksen fik i tidens løb nye regler føjet til: ver i bogen ‘Søofficersskolen gennem 250 år – kadetterne måtte ikke anvende cykel uden for- 1701-1951’. udgående tilladelse; en kadet, der blev set med hånden i bukselommerne, skulle have lommer- Festligheden blev overværet af prominente ne syet til; de måtte ikke have samtale med gæster fra ministerium, folketing og landsting, gadedrenge; det var forbudt at støtte hovedet i admiraler og generaler, embedsmænd og sko- hånden i undervisningstiden; de måtte i spadse- lens nuværende og tidligere lærere samt ikke retiden ikke passere strækningen Toldbodvejen- mindst kong Christian IX og andre repræsen- Strøget-Halmtorvet (nuværende Rådshusplad- tanter for kongehuset. Begivenheden blev også sen) mere end én gang i hver retning – de skulle omtalt i pressen, bl.a. med en artikel i ‘Illustreret nemlig have frisk luft og ikke søge ind til byen! Tidende’ forfattet af Walter Christmas. Artiklen Der var således væsentlig forskel på det civile liv ridsede skolens historie op, mindedes dens roya- og på livet for en kadet. le kontakter, forherligede livet og cheferne og priste korpsets stolte traditioner. Om flytningen til skolen i Nyboder skrev han: “… Derhen drog Jubilæum det hele Kadetkorps, og her boer det endnu. I 1901 kunne man fejre Søkadetkorpsets 200-års Midt i Christian den Fjerdes gamle Matrosby, jubilæum. Festlighederne fandt sted i gymnastik- Nyboder, med Front mod den berømmelige salen: “Loftets Bjælkekonstruktion bestaar af Gerners Gade, med Ryggen haanlig vendt til Træværk udskaaret i nordisk stil. Ogsaa de svæ- den foragtede Haregade ligger Danmarks Kadet- re Døre og Balkonen, der løber langs alle Salens akademi endelig fortøjet trygt og støt. Pigesko- fire sider, er rigt udskaaret. Med sine flagsmyk- len blev til et Jomsborg, hvor alle mandige kede Skjolde, der bar Kadetchefernes Navne og Dyder holdes højt i Ære. For Kvindagtighed er

46 Kadetterne kunne slappe af, læse og ryge i forsamlings- salen.

her ingen Rum. Kun en Gang om Aaret regerer Kadetternes Hjem og ikke en Skole-Kaserne; thi Kvinden over Jomsborg. En eneste Aften Aaret Gentlemen skabe i Hjem. Forandringen er sket. rundt genlyder Hallerne af klingende Pigelatter, Akademiet afgiver, som det nu er, en rummelig, Brus af Kvindedragter og Klapren af smaa smagfuldt udstyret Bolig for alle Kadetterne, et Damesko; det er ved Skolens aarlige Fest – hyggeligt Hjem, hvor end ikke saadan Luksus Kadetballet.” Han fortsætter: “Den Fordring, at som Billardet, de magelige Lænestole og Ryge- en Officer først og fremmest bør være “Gentle- bordene mangler – Herligheder, som i svundne man”, maa danne Basis for Kadetopdragelsen. Tider drog Skolens Beboere langt bort fra Aka- … Først og fremmest maatte Kadetskolen være demiets Mure.”

47

Kadetskolen 1903-1932

“De unge mennesker faar øjensynlig en meget forsvarlig legemlig Modsatte side: Hjørnet af Borgergade og Uddannelse: man saa Adskillige, der i Kraft af store medfødte Evner med Gernersgade i begyndelsen af Glans klarede de foreskrevne Øvelser, medens Andre, der var mindre over- århundredet. daadigt udstyrede fra Naturens Hånd, aabenbart havde maattet slide med megen Energi for at honorere de Fordringer, der stilledes. ”

‘Politiken’, 1916

Efter afsluttet uddannelse på Søofficersskolen den ældre at gå på fliserne. Det var kun tilladt kunne de, der ønskede det, videreuddanne sig på kadetterne at vise sig offentligt på hest eller Officersskolen. Efterhånden mente man, at alle cykel, hvis de var i “… Besiddelse af saa megen søofficerer efter nogle år burde videreuddanne Færdighed, at de ikke vække Opsigt.” Kadetter- sig, og man oprettede derfor Søværnets Officers- ne skulle fjerne sig fra opløb og gadeoptøjer. De skole til dette formål. For at undgå forveksling med denne nye skole ændrede man i 1903 Søof- ficersskolens officielle navn til Kadetskolen.

Uddannelsen ændrede sig løbende i forhold til samfundets generelle udvikling. F.eks. ophørte kadetternes sejlskibsuddannelse i 1904, og masten i gården blev derfor fjernet.

Der kom en ny instruks i 1905 – flere bestem- melser lignede de tidligere, men nogle nye var kommet til. En kadet skulle holde sig på venstre side af en overordnet, når de fulgtes ad, med mindre vejens beskaffenhed forhindrede det – Den vagthavende havde sin på gaden skulle det således altid overlades til plads på balkonen i aulaen.

49 skulle altid være rene, nette og aldeles reglemen- teret påklædte, og de måtte ikke bære skæg i land!

Instrukserne gav også nøje retningslinjer for dagens inddeling og de ansvarshavendes pro- gram. Det gik meget præcist for sig – nogle tids- angivelser var f.eks. kl. 7.25, hvor der skulle stil- les til parade, som kl. 7.28 skulle meldes stillet – sølle 3 minutters forskel.

I frikvartererne opholdt den vagthavende sig i vagtstuen eller på balkonen. Her havde kadet- terne 7 minutters fritid.

Instrukserne indeholdt også praktiske krav som f.eks., at dørene fra balkonen og gymnastiksalen skulle være lukkede, når der var danse- eller gymnastik-undervisning. Måske for at undgå den samme type ‘inficeret luft’, som pigeskolen blev kritiseret for!

Som adgang til skolen skulle kadetterne benytte hovedindgangen eller indgangen til gymnastik- salen fra lysgården. Hovedtrappen skulle bruges som adgang til 1. sal, da kadetterne ikke måtte bruge bagtrapperne i trappetårnene. Når kadet- terne havde fri og var ude, skulle de hovedsage- lig “… søge til saadanne Steder, hvor der er frisk

50 Luft og ikke ind i Byens Gader. Alt Driveri på tidligere Bibliotekslokale; der er bygget en ny Modsatte side: Hovedgaderne er forbudt …”. Portnerbolig, idet den gamle nu bruges til Bib- Kadetterne kunne øve sig i liotek – og der er foretaget forskellige andre For- masten, der stod på øvelses- Kadetterne måtte ikke opbevare ‘morskabsbø- andringer.” pladsen bag skolen. ger’ på læsesalene, og de måtte ikke have andre parfumer på end pomade og hårolie. Det var Portnerfamilien flyttede i 1916 fra hovedbygning- herudover en uskreven lov, at de yngre kadetter en til det nybyggede portnerhus i gården bag ikke måtte gå, men skulle løbe på balkonen. skolen. Boligen var indrettet i stueetagen, hvor der også var vaskerum, mens der i kælderen var Der kom også nye krav til forudgående kund- ‘økonomirum’ og i tagetagen soveværelse, toilet skaber. I 1913 gjorde en ny ordning det muligt og pulterrum for portneren og strygerum til Øvelse i gården bag skolen. at optage studenter, der adskilte sig fra de øvrige vaskeriet. I skuret i gården var der bl.a. et rum til Et plankeværk afgrænser kadetter ved ofte at være lidt ældre og ikke at motorcykler. skolen mod Haregade. have den samme praktiske ballast. Til gengæld var de mere modne.

En større ændring skete i 1916, hvor ingeniør- elevskolen blev ophævet, og eleverne herfra blev overført til Kadetskolen. Dele af undervisningen foregik nu på orlogsværftet på Holmen, men skolen i Nyboder måtte igennem endnu en ræk- ke forandringer for at kunne huse det større antal elever. Således skrev Berlingske Tidende d. 3. oktober 1916 om en udvidelse af Kadetsko- len. Bygningen er i “… Anledning af Skolens Udvidelse blevet noget ombygget i Sommer. Da alle Eleverne skal indkvarteres på Skolen, er der blevet indrettet en ny Sovesal; de to ældste Klas- sers Elever har faaet en ny Forsamlingssal i det

51 Skolen set fra Gernersgade med den tidligere bagbyg- ning, der bl.a. indeholdt vaskehus.

I 1916 blev der opført en ny portnerbolig, der også inde- holdt vaskerum.

52 » Dagen for kadetter var nøje programsat.

Kl. 6.20 var de klar og anmodede vagthavende officer om tilladelse til almindelig udpurring. Kl. 6.40 gav han melding om, at sovesalene var i orden. Herefter indtog kadetterne deres morgenmad efterfulgt af Portneren, der fik ny bolig, hed Horn, og også en times spadseretid. denne portnerfamilie var vellidt og hjalp kadet- Kl. 7.20 var der morgenparade i gymnastiksalen. terne med ærinder, syning og andre fornøden- Kl. 7.30 begyndte undervisningen, der varede til kl. 15. heder. En af portnerens opgaver var at vække I frikvarteret var det stadig almindeligt at gå på stylter i den vagthavende kvarterchef kl. 6 om morge- gården. Kl. 15-16 var der igen spadseretid – om mandagen nen, og det skete med ordene: “Kadet N.N. havde man dog en sangtime fra 15-16. Klokken er seks. Fædrelandet kalder!” Kl. 16.50 skulle kadetterne være tilbage på skolen, og kl. 16.57 blev de mønstret, inden de gik til spisesalen til Under 1. verdenskrig var Danmark neutral, middagen. Når den var færdig, samledes kadetterne i men krigen påvirkede alligevel kadetterne, der forsamlingssalen. nu ikke kunne komme på udlandstogter med kadetskibet. Der blev heller ikke afholdt Under krigen blev også A og B-kadetterne indkaserneret, og kadetballer. Efter krigen kunne kadetskibet der var da blevet oprettet en forsamlingssal mere udover den igen komme udenlands, og på togtet i 1919 ene, der allerede fandtes. Her måtte man ryge, spille billard mærkede man følgerne af krigen, idet skibet eller klaver, læse aviser eller diskutere. skulle bringe tidligere fanger med hjem til afstemning om den dansk-tyske grænses for- Kl. 17.57 var der igen mønstring, inden der kl. 18 blev ringet løb. I 1917 begyndte den senere kong Frederik til lektielæsning i klasseværelserne. Det varede normalt til IX på Kadetskolen, hvor han var kadet frem kl. 21, hvor der blev ringet til te. Derefter kunne kadetterne til 1921. holde fri og enten mødes i forsamlingssalene eller læse flere lektier inden køjetid kl. 22.30. Gymnastikken var stadig prioriteret højt – det Kl. 22.45 skulle alle være til køjs, og der var lukket og slukket. krævedes bl.a., at alle kadetter kunne gå på hæn- der igennem hele gymnastiksalen. Det må have Om søndagen kunne kadetterne sove lidt længere – helt til været et herligt syn med alle kadetterne med kl. 7.30. Efter morgenmaden skulle de aflevere vasketøj og benene i vejret i deres gymnastikdragter, der i modtage det rene tøj. Herefter blev der afholdt bøn og para- denne periode bestod af lange, hvide benklæder de. Dette var i 1914, og livet mindede da meget om livet i og en langærmet gymnastiktrøje med blå og 1880’erne. hvide striber. «

53 I 1920 var skolen i pressens søgelys pga. en stændige billeder foran hans øjne. Samtidig “Uhyggelig Skandale på Kadetskolen”, som “mishandlede Rolf Larsen det unge menneske overskriften i ‘Socialdemokraten’ lød d. 23. paa en saa modbydelig Maade, at det ikke her oktober. En kadet blev bortvist, fire blev idømt nærmere kan omtales.” De ældre kadetter gjorde straffe og en elev forlod skolen i fortvivlelse over sig altså stadig skyldige i forseelser mod de de hæslige udskejelser. yngre.

Det forsmædelige optrin bestod i, at en ældre Avisen skrev, at Rolf Larsen, søn af en frederiks- kadet, Rolf Larsen, havde beordret en yngre til bergsk matador, i virkeligheden bare var et offer at klæde sig af og lægge sig på sengen i en af for et ældgammelt system, hvor råhed blev for- sovesalene, mens fire andre kadetter holdt uan- vekslet med myndighed.

Som del af gymnastikunder- visningen skulle kadetterne gå på hænder gennem aulaen.

54 Aulaen blev brugt som gym- nastiksal, hvor kadetterne bl.a. havde fægtetræning.

På baggrund af disse hændelser blev der endnu Knejpernes og Dansebulernes.” Avisen nævnte engang nedsat en kommission – denne gang også de gode forhold på “… vore Landbrugs- med civile personer, der skulle kigge på forhold- eller Arbejderhøjskoler, hvor Landets arbejden- ene på skolen. Det var muligvis endda foranledi- de Ungdom samles for at uddanne sig til en get af kongen selv, der jo havde to sønner som ganske vist mere uanselig Livsgerning end de kadetter. uniformerede Elever på Kostskolerne. Det er et glædeligt Vidnesbyrd om, at i Underklassens Man forventede – i hvert fald i ‘Socialdemokra- Lag hersker større naturlig Renhed end blandt ten’, der bragte en artikel om emnet d. 26. okto- den Ungdom, der kommer fra de velhavende ber – at kommissionen ville opdage, at “Mora- Klasser.” De politiske tilhørsforhold var næppe len i fornemme Kredse herhjemme ligger under til at tage fejl af!

55 56 Til venstre: Tegningerne viser den oprin- delige portnerbolig i hjørnet mellem Gernersgade og Bor- gergade, som den så ud i 1929, hvor den bl.a. havde sadeltag.

Til højre: Bygningen var i dårlig stand, og tegningerne viser forslag til ombygning, hvor sadeltaget erstattes af et fladt tag.

Kommissionen påtalte en række problemer på I 1922 indførtes en ny søværnsordning, der igen skolen, men havde intet at sige imod de rent ændrede Kadetskolens forhold; den omfattede bygningsmæssige forhold: den anså lokalerne bl.a. ændrede adgangskrav og ophævelse af for sunde og gode. Til trods for at skolen var ingeniørkadetordningen. Tilgangen til skolen opført til et andet formål, nemlig pigeskole, var lille, og i 1925-26 var antallet af kadetter det mente man, at den opfyldte alle rimelige krav til laveste nogensinde: 11, hvoraf den ene endda en kadet- og kostskole. Lokalerne var luftige, var siameser! Alle kadetter skulle bo på skolen, lyse, rigelige og veludstyrede både til undervis- og den tidligere klasseinddeling blev helt ophæ- ning i klasseværelserne og som hjem for de vet. I 1929 blev portnerlogen i hjørnet bygget unge mennesker, der bl.a. kunne opholde sig i to om – den blev da kaldt vagthus. Det oprindeli- hyggelige forsamlingssale med adgang til kort- ge valmtag blev ændret til fladt tag med jern- Modsatte side: spil, billard og tobaksrygning, tillige med at et bjælker, beton og tagpap pga. et angreb af træ- Tegninger til køkkenet i den ret righoldigt bibliotek var til rådighed. bukke. nye portnerbolig.

57

Søofficersskolen 1932-1939

”Fred er Nationens Haab, og Landene ruster; thi kun den faar Fred, der er væbnet til Krig.” 'Berlingske Illustreret Tidende'

I 1932 kom der endnu en ny søværnslov, der Søofficersskolen i Gernersgade.” I bygningen igen ændrede søværnets forhold. Bl.a. blev fandtes en lang række effekter, som i 1936 blev Søværnets Officersskole nedlagt, og nogle af beskrevet i “Nogle oplysninger vedrørende fagene herfra skulle nu læres i kadettiden. Det Søofficersskolen og dens inventar af historisk betød bl.a., at Kadetskolen skiftede navn for igen betydning”. Foran vagtbordet på balkonen var at hedde Søofficersskolen. Undervisningens for- en skibsmodel af fregatten Frederiksværn opsat. løb og struktur blev atter ændret bl.a. på bag- Dens forlæg var bygget af Henrik Gerner i grund af en undersøgelse om uddannelsen. En af 1783. Under skibet var galionsfiguren til korvet- konklusionerne var, at kadetterne lærte for lidt af ten Hejmdal, der var kadetskib mellem 1867 og det, de havde brug for i praksis, og for meget af 1886. Hejmdal havde været Suensons skib i sla- det, de ikke havde så meget brug for og derfor get ved Helgoland. I nichen på balkonen fand- glemte. De blev bedømt til at være nette og vel- tes skibsklokken fra krydseren Hejmdal – et opdragne, men manglede selvtillid, initiativ og nyere skib fra 1903, der også havde været karakter i forhold til jævnaldrende unge. kadetskib. I forhaven mod Borgergade fandtes Kadetterne boede stadig i hver sit ‘tremmebur’ i to galionsfigurer: i muren mod Borgergade stod store sovesale. Der blev dog på trods af begræn- galionsfiguren fra korvetten Dagmar, der var set plads indrettet særlige lukaf’er til de to ældste kadetskib fra 1887 til 1901, og mod Gernersga- klasser (A, B, C og D-klasserne var blevet genind- de stod galionsfiguren til korvetten Valkyrien, ført), så to eller tre kadetter kunne bo sammen og der havde været kadetskib fra 1853 til 1866. Modsatte side: Kadetter har gennem tiden studere mere frit end i de fælles klasseværelser. ridset deres navne ind i mur- I 1936 kom en ny instruks for søkadetter. I for- værket. Efter sigende skulle ‘Berlingske Illustreret Tidende’ bragte i 1934 en hold til tidligere var der bl.a. ændringer i også de kongelige kadetter reportage fra “ … Livet indenfor Murene på adgangsforholdene. Kadetterne skulle nu bruge have sat deres navn.

59 Kadetter i gang med soigne- ringen.

indgangen fra lysgården som adgang til skolen. Skolen indsendte derfor et forslag til Marinemi- Hovedtrappen skulle stadig bruges som adgang nisteriet om at udvide skolebygningen med en til 1. sal, men når gymnastiksalen var i brug eller tilbygning på pladsen mod vest eller bygge en ved hjemkomst fra ekstraudgang, skulle man helt ny skole. Forholdene for eleverne var gan- benytte trappetårnene. Alt personel, der ikke ske enkelt for ringe. hørte til skolen, skulle benytte indgangen uden- om skolebygningen. Endvidere skulle kadetter- Endnu en ny søværnslov i 1937 ændrede bl.a. ne “… udvise Økonomi med Brugen af elektrisk studietiden, der blev sat ned, og man satte en Lys og Varme.” hvervekampagne i gang for at skaffe flere elever. Loven afstedkom også, at man valgte at bygge Udover skolens egne kadetter blev også andre en ny skolebygning, og skolen fik ordre om at undervist på skolen, bl.a. kystkadetaspiranter, og udarbejde et projekt sammen med Søværnets skolens kapacitet blev udnyttet til det yderste. Bygningsvæsen. Man regnede med en kapacitet

60 I forgården har der været et haveanlæg med to galionsfi- gurer fra ’Dagmar’ og ’Val- kyrien’.

på det dobbelte af skolen i Gernersgade. En bevilling blev afsat på finansloven, og den nye skole blev påbegyndt på Holmen i 1938.

I september 1939 udbrød anden verdenskrig. Der var mangel på befalingsmænd, og mange kadetter blev hyret i stedet for. Det var derfor noget sparsomt med fremmødet på Kadetsko- len, da skoleåret begyndte i oktober 1939. Det foregik på den nye Søofficersskole på Holmen, og tiden som skole var nu forbi for bygningen i Nyboder. Kadetterne spiser til middag i spisesalen.

61

Øvrige beboere

”Når man har bygningskultur som sit arbejdsområde, så føles det som et ekstra privilegium at have sin daglige gang i et hus som dette – præget af gode materialer og godt håndværk, med smukke detaljer og velproportionerede rum.”

Thomas Martinsen direktør, Bygningskultur Danmark

1. oktober 1939 overtog Finansministeriet den at få adgang til kasernen. Man skulle tillade det tidligere skolebygning, der lå ubenyttet hen, ind- under protest. Der blev stillet vagt i porten og i til den efter 9. april 1940 blev kaserne for hæren. baggården, og hvert kvarter var der patrulje En sindrig mørklægningsanordning af skodder, langs kasernes område. Mandskabet blev beor- der via et snor- og trissesystem kan hejses op dret til at forblive uniformerede, da de gik til foran vinduerne, må stamme fra denne tid med hvile. Diverse forberedelser var gjort, bl.a. havde dens krav om mørklægning. Bygningen var man opstillet et rekylgevær, så porten kunne kaserne indtil 29. august 1943, hvor den blev beskydes, men hvis tyskerne ikke brugte vold, angrebet af tyskerne i forbindelse med det tyske kunne danskerne heller ikke bruge våben imod angreb på og afvæbning af det danske militær. dem. Danmark var i undtagelsestilstand. Det lykkedes danskerne at sænke flåden, og mange kadetter I løbet af natten troede man flere gange, at et deltog aktivt i modstandsbevægelsen. angreb var på vej, men først kl. 4 var det alvor. Der var larm fra kampvogne i gaden, og der Et angreb i Gernersgade var næsten ventet. D. blev banket på porten. Erichsen lukkede lem- Modsatte side: 28. august modtog kasernens ældste officer, men op, men afslog en anmodning på gebrok- Under tagvinduerne ses de Erichsen, ordre om, at alle skulle indfinde sig på kent dansk om ly for det dårlige vejr. Kort tid skodder, som blev monteret kasernen, og at man ikke måtte gøre modstand, efter hørtes mærkelige lyde udenfor porten, og under 2. Verdenskrig for at hvis besættelsesmagten skulle henvende sig for Erichsen anede uråd. Han beordrede alle væk – kunne mørklægge bygningen.

63 Til venstre: i sidste øjeblik, for porten blev kort tid efter Fra oktober 1945 og et år frem stod bygningen I stueetagen blev der indret- sprængt, og der blev åbnet ild udefra. Under tom, og der var planer om at indrette den til tet en vagtstue ved siden af heftig skydning trængte tyskerne ind på kaser- orlogsmuseum. Disse planer blev dog opgivet, vestibulen, og der blev lavet nen, hvor de skød ind gennem dørene i stueeta- og fra oktober 1946 blev gymnastiksalen og et hul i muren, så vagtha- vende igennem en luge kunne gen. Det var dunkelt, for lyset i vestibulen var nogle værelser udlånt til ‘Kvindelige Marinere’. holde øje med, hvem der kom gået ud, og i gymnastiksalen brændte kun en Fra maj 1947 benyttede også hjemmeværnsfor- og gik. mørklægningslampe. Midt i skydningen i gym- eningerne nogle lokaler. I midten: nastiksalen lød der pludselig skrig fra en lille Detaljerne i bygningens ind- pige og to kvinder, der blev hjulpet i sikkerhed Tegninger fra 1948 viser projekter til indretning retning var vigtige. Der blev på 1. sal. Efter ca. 15 minutter standsede skyd- for Marinestaben med ny situationsplan, indret- bl.a. tegnet særlige møbler og ningen, der kostede to danskere livet og sårede ning af vagtstue med luge mod vestibulen, loka- som her gardinstoffer. fem. ler til radiosektionen på loftsetagen, telefonbokse Til højre: og fjernskriverrum, diverse møblement og endda I vestibulen har der siddet en Efter angrebet var bygningen vagtbygning for gardinstoffer med maritimt mønster. låge, og måske har den set ud udrykningshold fra det fælles dansk-tyske politi som på denne tegning. indtil 19. september 1944. I foråret 1945 blev Der blev også tegnet skitser til en gitterlåge til bygningen brugt til tyske flygtninge. 5. maj 1945 vestibulen. I april 1949 blev bygningen taget i Modsatte side: overtog Marineministeriet igen bygningen, som brug af Marinestaben efter ombygning, og i I forgården var der både skil- fra juni til oktober 1945 blev anvendt til indkvar- oktober 1950 rykkede Søværnskommandoen derhus og bom i 1950’erne. tering af engelske tropper. ind. Pladsen må have været for trang, for i 1952

64 65 Til venstre: blev der lavet forslag til en stor og meget moder- Fra 1973 til 1990 var bygningen sæde for en Vestibulens kuppelloft. ne tilbygning til den gamle skolebygning. Forsla- afdeling af Geodætisk Institut. Her må frokosten get blev ikke realiseret. Det blev et forslag fra i længden have været temmelig kedelig, for et Til højre: 1966 heller ikke. Det gik ud på at rive ventila- ansøgt ‘marketenderi’ blev tilladt under forud- Aulaen i dag set mod vestibulen. tionstårnet ned og at overdække lysgården og sætning af, at der ikke måtte serveres mad derved få 3 nye, indskudte etager, den øverste udover brød med ost! med ovenlys. I 1991 overgik bygningen til private hænder I 1972 blev skolen for en kort bemærkning igen med salget til advokatfirmaet Lett & Co. til Kadetskole’ i anledning af en højtidelighed ved Frederik IX’s død. Marinestaben samledes Bygningen blev i 2003 købt af Realea A/S og mandag morgen efter kongens død til parole, og indrettet til hovedsæde for Bygningskultur Dan- det skete i den tidligere Kadetskole, hvor Frede- mark, og den ejes og administreres i dag af Rea- rik havde været kadet, og i den samme sal, hvor lea A/S. Dens nyere adresse er Borgergade 111. han havde gjort gymnastik. Her havde han også hørt skolens morgenbønner hver dag i sin Området har i dag store kvaliteter såvel histo- Modsatte side: kadettid, og derfor blev der læst en af Münters risk som by- og bygningsmæssigt, og bygninger- Træudskæringerne langs bønner – den bøn, der var bestemt for fredagen, ne lige omkring den tidligere skole er for en stor balkonen på 1. sal. kongens dødsdag. dels vedkommende også fredede: skolen selv i

66 »

Morgenbønner for Søofficersskolen af Dr. Theol. B. Münter:

Fredag Morgen

Den danske Sømand har altid frygtet Dig, o Gud! O, hjælp den yngre Slægt til i denne Henseende at ligne den ældre! Aabn mit Hjærte for de Opvækkelser til at frygte dig, som Du saa rigeligen giver mig i det skønne Kald, til hvilket Du værdiger at bruge mig! At ville grygte Dig være mit fornyede Forsæt, naar jeg hist ude paa Havet i dunkle Nat løfter Øjet opad mod den tindrende Stjærnevrimmel, og da af disse tavse Vidner mindes om Din Almagt og Storhed, mindes om de bedre Egne hisset, i hvilke der og engang skal være Plads for mig! At ville frygte Dig være mit fornyede Forsæt, naar det 1992, de gule længer i 1918, de nærmest liggen- Skib, paa hvilket jeg sattes, i det ene Nu løftes himmelhøjt af de etageejendomme i Borgergade i 1978 og de mægtige Bølger og i det andet synes at synke i Afgrunden, 1984 og de ‘Grå Stokke’ i 2006. Trods de for- der aabner sig under mig! At ville frygte dig være mit fornye- skellige ændringer ser hovedbygningen i alt de Forsæt, naar Stormvejret som Du udsender, raser med væsentligt ud, som da den blev opført. En ubetvingelig Vælde, og jeg og de Planker, der bære mig, ere beskrivelse af bygningen i dag er derfor næsten given i dets Vold. Ja, plant Din frygt tidligt ind i mit Hjærte og som den kunne have lydt i 1859. Tiden ændrer lad den forøges med Aarene! Ved den skal Sømanden ikke alt, men Borgergade 111 har heldigvis modstået skamme sig; den behøver han bestandigt; den er hans bedste de værste ødelæggende ændringer og er i dag en Styrke, og kun ved den kan han være glad og frejdig i sit lige så smuk, særegen og markant bygning, som Kald.” Bønnerne fulgtes herefter af Fader vor. da den blev bygget. Og der kan ikke være tvivl om, at såvel pigebørn som ‘padder’, kadetter som kokkepiger, søofficerer som sanglærere og « admiraler som advokater har følt sig lige så pri- vilegerede som de nuværende brugere af huset.

67

Restaureringsarbejder af Peter Bering, arkitekt maa

” Ved Realeas overtagelse af Pigeskolen i 2003 stod det alle klart, Modsatte side: Detalje fra murværket i at den største udfordring ville blive omlægning af taget.” hovedtrapperummet.

Der kom tidligt kritik af nogle af de utraditionel- ste udfordring ville blive omlægning af taget, hvis le materialevalg, arkitekt Seidelin havde truffet. ’liv’ Staten havde forlænget ved at dække alle de Der gik således kun få år, før der blev forbedret indre tagfladers skifer og de to lange skotrender på toilet- og ventilations-forholdene. Og senere med tagpap. Men det var ikke det første, der blev også lærerboligernes bræddelofter forskallet blev gjort – man skulle lige ‘tage tilløb’. og pudset. Ved restaureringsarbejderne blev der lagt vægt Pigeskolens største ændring skete i 1882-83, på anvendelse af gedigne materialer. Restaure- hvor den bageste mellembygning blev opført. ringerne har taget udgangspunkt i den tilstand, I tiden derefter blev de oprindelige støbejerns- rummene og bygningsdelene havde ved overta- vinduer erstattet af de nuværende, opsprossede gelsen. Men der er ikke blevet arbejdet efter trævinduer. ækvivalensprincippet, som respekterer alle tiders ændringer som ligeværdige. For eksempel er toi- Da den gamle pigeskole i Borgergade 111 nær- letrum fra anden halvdel af det 20. århundrede mer sig sin 150 årsdag, er det naturligt, at der har blevet ændret, så de materialemæssigt blev del- været foretaget mange vedligeholdelses- og repa- vis tilbageført: Klinkegulvene blev erstattet af rationsarbejder gennem tiden. Men på trods af fle- terrazzogulve med inspiration i det originale re ombygninger og skiftende brug af bygningerne gulv i drikkekumme-nichen i aulaens vestende. er meget af den oprindelige indretning bevaret. De nedhængte lofter (som skjulte allehånde installationer) blev fornyet i en formindsket udgave af skolens originale bjælkelofter. Overvejelser og planer Ved Realeas overtagelse af Pigeskolen i 2003 blev Et af punkterne på ‘ønskesedlen’ var rensning af der lavet en plan over ønskelige genoprettelser aulaens plastmalede vægge og tilbageføring til og restaureringer. Det stod alle klart, at den stør- det blanke mønstermurværk. Vestibulen og

69 Terrazzogulv i nichen i aulaen i stueetagen.

hovedtrappen står i blank mur, og det kunne rummene den nuværende brune kulør med grå aulaen måske også komme til igen. Selvom der frise langs gulv, trin og reposer. Granittrinene og naturligvis ville åbenbare sig adskillige sår i skiferstensreposer blev renset for senere over- muren fra ophængte våbenskjolde, malerier og malinger. gymnastikredskaber fra Søofficersskolens tid. Imidlertid viste renseprøver både i aulaen og på Hvis et enkelt ord skal betegne grundtanken bag bagtrapperne, at malingen ikke uden videre lod restaureringsarbejderne, må det blive ‘atten- Modsatte side: Det indvendige af et af trap- sig fjerne. Prøverne afslørede også, at bagtrap- hundredetalsagtigt’. Malingen af bagtrapperne er petårnene med den nye farve perne tidligt var blevet oliemalet i en brun olie- ét eksempel: Trappevæggene stod ved opførel- på væggene. farve. Den lod vi os inspirere af og gav trappe- sen i blank mur; men de blev tidligt i husets

70

Vinduerne var hvide før historie malet. Vi respekterer også de pudsede ‘ofret’ for ønsket om en skøn attenhundredetals- restaureringen. lofter, vinduerne og andre ændringer fra 1800- agtig helhed. tallet. Eftertiden vil dog kunne kritisere fjernel- sen af efterkrigstidstoiletterne; men de blev Facaderne og vinduerne Pigeskolen havde som nævnt oprindeligt jern- vinduer med disses mørke farve. De blev udskif- tet til trævinduer, der i det meste af 1900-tallet havde en brækket hvid kulør. Men Nationalmu- seets farveundersøgelse afslørede, at det inderste og dermed ældste malingslag var sort! Der var bred enighed om at tilbageføre vinduerne til noget nær dette udtryk. Inden afgørelsen blev truffet, blev der malet fire prøvevinduer: To hvi- de nuancer, en varm, meget mørk grå og en dit- to grønlig. Efter forhandlinger med Kulturarvs- styrelsen, der skal give tilladelse til alle arbejder på en fredet bygning, endte man med at vælge en blanding af de to sidste, fordi den lå tættest på det oprindelige udtryk. Dette kulørskift er nu gennemført hele vejen rundt, og skolens facader har nu et udtryk tæt på det oprindelige. Det skal dog tilføjes, at facaderne ved opførelsen har været en hel del lysere. En rensning af murvær- ket har været drøftet, men er klogelig blevet fra- valgt. Et gammelt hus må gerne have patina.

Skolen blev opført med blankt murværk, hvilket var noget helt nyt i 1850’erne. Der blev da også

72 dengang rejst kritik af den ‘komplette karakterløs- hed’, murene havde (trods lisener, bånd, gesimser og huljernsfuger). Vi gik alle og troede, at mur- værket altid havde stået blankt. Men da stilladser- ne i 2005 var rejst til en tagomlægning, kom vi så tæt op under risalittens gesimser, at vi overraske- de kunne finde rester af gul kalk i krogene. På 1882-mellembygningerne er der også små spor. Hvornår og hvor længe skolen blev Nyboder-kal- ket vides ikke, men en dybdegående arkivunder- søgelse vil sikkert kunne afsløre det. Indtil videre glæder vi os over det attenhundredetalsagtige udseende med blank mur, som ingen har planer om at kalke – Seidelin kan hvile roligt.

Taget

2005 var året, hvor den store post på restaure- læg danner et sekskantet mønster. På de øvrige Vinduerne efter restaurerin- ringsplanen skulle klares. Omlægning af tagene; tagflader var der almindelige rektangulære sten. gen, hvor de blev malet mør- de tre parallelle tage og mellembygningens tag. Ved tilføjelsen af mellembygningen i 1882-83 ke. Det giver et langt mere Der var ikke tvivl om, at huset fortsat skulle blev der benyttet samme fordeling. Taget var harmonisk udtryk i facaden, have naturskifertage; men der var en vis bekym- oplagt på lægter uden undertag. Der var visse hvor den mørke farve (lige- som de oprindelige jernvin- ring for, hvad der kunne være skjult af dårlig- steder senere blevet efterisoleret og ophængt duers) står i mindre kontrast domme under de to langsgående skotrender. Monarfol under spærene inde på loftet; en pri- til murværket, end de hvide mitiv måde at holde styr på fugten. Den største vinduer. Taget fra Seidelins tid var delvis synligt, for på ændring var, at alle de ‘indre’ tagflader og de alle tagfladerne mod gaderne lå de oprindelige, langsgående skotrender i nyere tid var blevet walisiske 14” portmadoc skifre. Mod gaderne dækket med tagpap, som blot var lagt ovenpå var der femkantede sten, som med korrekt over- gammel skifer og blik.

73 Taget har fra opførelsen haft dels almindelige støbejernstagvinduer og dels 14 store ovenlys- vinduer over aulaen. De store ovenlys var erstat- tet med Veluxvinduer, og senere er der tilkom- met en halv snes Veluxovenlys af forskellig alder og model.

Ved omlægningen benyttedes en skifersten, som ligner den oprindelige mest muligt – en tynd og Undertaget for det nye tag Seidelins tegninger røber intet om inddæknin- ret glat sten uden nævneværdigt spil i den grå lægges. gernes og rendernes materialer; bortset fra, at kulør. Bruddet i Wales kan ikke længere levere det er metal. Til gengæld har han tegnet en de store 14” sten, så vi brugte spansk skifer, som utraditionel afslutning ved tagskægget, hvor kan leveres i 14”s bredde. Det originale tag var han har lagt tagrenden bagved skifrene. Det traditionelt sømmet direkte på lægterne. I vore giver en meget klar og skarpskåret profil; men dage ønskes en større tæthedssikkerhed, så der det er helt sikkert, at det meste af vandet skvul- blev etableret et undertag. per udover. Tagrenderne er da også et af kritik- punkterne, som rejses allerede i 1859. I Husets meget store synlighed og forholdsvis 1880’erne udføres reparationer på zinken ved lave højde gør, at tagskægget og gesimsen ikke tagfoden, ligesom der afgives overslag på almin- tåler den hævning af tagfladen, som et normalt delige hængerender med galvaniserede rend- bræddeundertag og afstandslister afstedkommer. ejern og støbte jernrør på nederste 3 alen af Taget udførtes i stedet med et undertag af ruplø- nedløbene. Vi må tillade os at konkludere, at jede brædder med undertagspap. Skifrene blev zinken var det oprindelige materiale. Støbe- sømmet gennem pappen direkte i tagbrædder- jernsrørene er bevaret, men tagrender og ned- ne, som er 5/4” tykke. Brædderne blev løftet op løb var lysegrå plastik. I lysgården fandtes gam- på lister, så tagfoden forblev uændret. Skifer- le kobbernedløb af ukendt alder. Det pegede dækning på brædder minder om metaldæknin- imod en kobberdækning i skotrenderne – mere ger. Der skal være god ventilation lige under om disse senere. brædderne. Dels for at modvirke eventuel kon-

74 dens (‘koldt’ undertag) og dels for at fremme var sløjfet tidligere. Ved omlægningen i 2005 Oplægning af det nye udtørring af den fugt, der vil kunne komme. blev den asymmetrisk placerede, høje skorsten skifertag. ud mod Borgergade fjernet. Det flotte ottekante- På de gamle skifertage er jernsømmene det sva- de ventilationstårn i lysgården blev fuget med geste led, fordi de ruster lige under hovedet. Det bakkemørtel, afpasset i kulør til de gamle fuger. gør de, fordi jern køler hurtigere af end skifer og Vindfløjen i toppen af tårnet blev restaureret i træ, så selv den mindste kondensvandsdannelse 2003 ved Realeas overtagelse. sker på sømmene. Med anvendelsen af kobber- søm er dét problem overvundet, da sømmene holder ligeså længe som skifrene. Derfor er der også brugt ekstra kraftige tagbrædder af bedste kvalitet, idet de skal holde ligeså længe som ski- feren.

Ved tagomlægningen blev der foretaget en ‘sanering’ i antallet af gennembrydninger i tag- fladerne, da det ofte er inddækningerne ved tag- vinduer og –hætter, der giver utæthedsproble- mer, når taget bliver gammelt. Der blev fjernet nogle tagvinduer, et sirenefundament og rester- ne af et stativ til telefonledninger. Ovenlysene til kontorerne i tagetagen og kvisten fra 1948 blev bevaret med nye zinkinddækninger. Bygningen er født med zinkinddækninger, og den grå zink klæder skiferen godt, så det blev besluttet, at alle ydre metalinddækninger skulle laves i zink, mens de indre skotrender blev lavet af kobber, som er stærkere. Alle de tidligere lærerboligers skorstenspiber på den vestlige del af bygningen

75 Til venstre: Bygningen var overdækket med stillads, mens taget blev lagt om, og det måtte have en vis højde for også at kun- ne rumme ventilationstårnet.

Til højre: Ventilationstårnet med vindfløj.

De indre skotrender og rådskader. Man havde i årene forinden haft Ved restaureringer er det let at forudsige, at der vandskader fra den nordre skotrende, som var vil opstå noget uforudset. Det kom der naturlig- utæt trods tagpapsikringen. Der blev lavet et vis også på Pigeskolens tag. Men af et betydeligt søgehul i pappen i skotrenden inden tagomlæg- mindre omfang end forventet. Skotrender er et ningen. Prøven afslørede, at renderne, som for- svagt punkt på bygninger, som står ude i det ventet, var dækket med kobber. I den yderste danske vintervejrs mange frysepunktspassager. ende var kobberet synligt og nedløbsrørene i De er meget udsatte for skader fra smeltet fry- lysgården var af kobber. Der blev derfor valgt sende sne. Skolebygningens tre parallelle tagfla- kobber igen. der medfører to godt 23 meter lange skotrender, som vi fra starten forventede ville give de værste Under arbejdet voksede vores viden om skot- overraskelser i form af gamle eller nye svampe- rendernes historie. Den skotrende, vi udskiftede,

76 De nye, indre skotrender af kobber.

De nye tagrender. var den tredje! Den oprindelige var en ganske smal rende; men mellem denne og den kobber- og papdækkede rende lå yderligere én skotren- debund. Vi kunne konstatere, at skotrendernes hældning allerede var øget to gange før. Vi gjor- de så at sige blot arbejdet helt færdigt, idet skot- renderne nu har fået den absolut maximalt muli- ge hældning, hvis tagvinduerne ikke skal dækkes i den høje ende. Nede i mellemrummet mellem skotrendebundene fandt tømrerne en hilsen, som tillige daterede den seneste rende; på en stump 1x4” bræt læstes: ‘Denne skotrende blev

77 Til venstre: Under restaureringsarbejder- ne fandt man en hilsen fra håndværkere, der i 1960 havde lagt skotrenden om.

Til højre: Svendene fra Hovedstadens Bygningsentreprise lagde i 2005 en tilsvarende hilsen ned under skotrenden til de Lagt om NOV. 1960 af Tømrerne OLAV Aulaens ovenlys næste, der piller hul. JAKOBSEN JØRGEN WEIERGANG FIRMA Dagslyset i aulaen kommer fra 14 store ovenlys- KAJ ANDERSEN’. Altså knapt 45 år før og vinduer. På Seidelins tegninger ses disse delt i tre kort efter husets hundredeårsdag. Foruden tøm- ruder af to smalle langsgående sprosser, som må rerne har der jo også været blikkenslagere i gang have været af jern. Støbejernssprosser i træram- med kobbertækningen; men deres hilsen fandt mer var ikke ualmindeligt på den tid; men vi vi ikke. kender ikke de oprindelige vinduer, for de er gået tabt. Og det, vi stod med, var en samling De gamle skotrendebunde blev fjernet, så spær- punkterede, hvidmalede Veluxvinduer af ældre og bjælkeenderne kunne inspiceres. Her kom dato, som skulle udskiftes. I den forbindelse var det mest overraskende ved tagomlægningen: der to forhold, som skulle ændres: Dels skulle Under skotrenderne var der næsten ingen råd- de nye vinduer være mørke som loftets træværk, skader. Det siger sig selv, at svendene fra og dels skulle vi have en opsprosning til at bry- Hovedstadens Bygningsentreprise lagde en hil- de de store vindueshuller. De nye vinduer er sen ned under skotrenden til de næste, der piller malede aluminiumsvinduer med falske sprosser, hul – forhåbentlig for at opdage, at det bærende og den ønskede forbedring er opnået: Det er en tømmer fortsat har det godt. I øvrigt har den utrolig forskel, det gør, når man står i aulaen og nye skotrendes større højde den fordel, at en kigger op mod himlen. Samtidig blev der lavet stor del af dens underside er (besværligt) tilgæn- en stor brugsmæssig forbedring i form af elektri- gelig fra tagetagens skunke. ske mørklægningsgardiner.

78 trisk anlæg, som man tidligt i husets historie har Et af aulaens 14 ovenlysvin- ‘ødelagt’ ved at bryde den ene hovedtrappe ned. duer. Balusterværket er stadig på loftet og vidner om tegningernes troværdighed; men granittrinene fandt vi ikke. Der er da heller ingen planer om at rekonstruere trappen – én er nok.

Indvendige kulører Da Bygningskultur Danmark flyttede ind i En farveafdækning fra et af huset, skulle der naturligvis males i de fleste rummene på 1. sal viser, at lokaler. Der var blot tale om vedligeholdelses- der har været flere forskellige maling; men alligevel var det muligt at skifte farver på væggene, og at de oprindelige farver har været kulør. Nationalmuseets farveafdækninger røbe- mørke. de, at der oprindeligt havde været benyttet ret mørke, ”pompeianske” kulører, som var udbred- te i tiden. Imidlertid valgte stort set alle at få lokaler i lyse, ”moderne” kulører. Kun præsiden- ten turde lade sit kontor male mørkt rødt. Den anden hovedtrappe Da taget over den vestligste del af aulabygnin- Det uforudsigelige gen blev åbnet, kom vi ind i et ellers utilgænge- Tagomlægningen havde selvfølgelig sine overra- ligt loftsrum. Der fandt vi nygotisk stenhugger- skelser. Svampene kom vi let om ved, men som arbejde, som lignede noget kendt; men hvad var nævnt ikke, hvor vi havde forventet det. I det? Det var kendt, fordi det var trappegelænde- vestenden, hvor arbejdet startede, var der lidt ret på hovedtrappen, det lignede. Og på Seide- skader efter hvid tømmersvamp og husbukke. lins tegninger ses også en pendant til hovedtrap- Derefter gik det over al forventning godt indtil pen på vestibulens nordside. Et stærkt symme- den allersidste tagflade, som var risalittens sydsi-

79 Modsatte side: de. Her viste der sig et gammelt angreb af ægte oppefra – uden at komme igennem bjælkens Søetatens Pigeskole. I bag- hussvamp. Det var på flere måder uheldigt. Det sider ind til trapperummet. grunden Nyboder med de var sidst i byggeperioden, vi nærmede os vinte- karakteristiske dobbeltlænger ren og kunne dårligt tåle udsættelser. Men det Det helt uforudsete var sket nogen tid inden hus- i lige rækker, med gule mure og røde tage. værste var, at det var lige over den eksisterende svampen blev fundet, nemlig da skifertækningen hovedtrappe. Et af de mest originale rum i af de indre tagflader begyndte, og der blev huset, hvor det oprindelige bjælkeloft er uæn- påsømmet skifersten med afklippede hjørner ind dret. Nu stod vi med svamp i en af bjælkerne og mod skotrenderne. Entreprenøren havde misfor- remmen, som begge var en del af trapperum- stået beskrivelsen og indkøbt de ‘fine’ sten til mets loft! Men lykken stod os bi. Laboratoriet hele taget. Uanset hvor meget man tror, man har meddelte, at svampen var inaktiv, så skaden tænkt sig om, kan der altid opstå noget helt ube- kunne udbedres som rådskade med gift og regnet. I dette tilfælde betyder det, at der midt i udskiftning og forstærkning af svækket træ. Det Nyboder nu ligger et pragtfuldt hus med tag, lykkedes tømrerne at iskære nyt træ i tømmeret som er lidt flottere, end det behøvede være.

Når man ser bygningen fra gaden, er taget ikke særlig markant pga. dets lave hældning, men ser man bygningen oppefra, er det et komplekst taglandskab, der kommer til syne: ventila- tionstårnet, taget fra de to trappetårne, 3 parallelle sadeltage over de to fløje og aulaen og to tage i hver sin ende heraf. Seidelin gav tagene en tagdækning af skifer, og der var opsprossede ovenlysvinduer, så aulaen kunne få dagslys.

80 81 Arkiver og litteratur

Hæftet bygger på umiddelbart tilgængeligt Følgende litteratur er anvendt: materiale fra arkiver og litteraturen. Der er således ikke tale om en fuldt dækkende Længeboligen, Jørn Ørum-Nielsen, 1988 arkivsøgning, og der er lagt vægt på bygningens København før og nu – og aldrig, nr. 5: tid som skole, hhv. pigeskole og søofficerssko- Kgs. Nytorv, Rosenborg og Nyboder, Sys og le/kadetskole. Godfred Hartmann, red. Bo Bramsen, 1988 Danmarks arkitektur – Magtens bolig, Materiale er fundet på følgende Lisbet Balselv Jørgensen, Hakon Lund og arkiver og institutioner, Hans Edvard Nørregård-Nielsen, 1980 der takkes for velvillig assistance: Nye tider - Historicisme i København, Rigsarkivet Ida Haugsted, 2003 Byggeri og Bolig, Københavns Kommune Søetatens Pigeskole i Nyboder, Ida Haugsted, 2003 Samlingen af Arkitekturtegninger, Danmarks Kunstbibliotek Bygningsplejerapport, Bygningskulturens Hus, Borgergade 111, Bygningskulturelt Råd, 2003 Det kongelige Bibliotek Krydstogt gennem livet, Walter Christmas, 1923 Marinens Bibliotek Nyboder og dets beboere, især i ældre tid, Københavns Bymuseums Billedsamling H.D. Lind, 1981 - oprindelig udgave 1882 Søværnets Officersskole Nyboder, Hanne Andersen, 1981 Det kongelige Garnisonsbibliotek, Kastellet Vor lærdoms bygning - folkeskolens bygninger Kulturarvsstyrelsen 1814-1940, Planstyrelsen, 1989 Orlogsmuseet Thorvaldsen, Dyveke Helsted, Eva Henschen, Bjarne Jørnæs, 2003 Holmens by - Nyboder og dets beboere - især i nyere tid, Annette Vasström, 1985

82 Kulturbevaring og dagligt liv, Annette Vasström Fotos s. 60, 61 ned.: Scanpix artikel, 1987 (Berlingske Illustreret Tidende) Arkitekturstudier tilegnede Hans Henrik Fotos s. 35, 39, 49: fra bogen 'Søofficersskolen Engqvist, Sys Hartmann artikel, 1979 gennem 250 år', gengivet med tilladelse fra Den gule by, Wilhelm Gross, 1933 Søværnets Officersskole og Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste Nyboders drenge, Wilhelm Gross, 1956 Kort s. 13: fra bogen 'Holmens by. Nyboder og Søofficersskolen gennem 250 år, R. Steen dets beboere – især i nyere tid', gengivet med Steensen, 1951 tilladelse fra forfatteren og Orlogsmuseet Søkadet-korpsets historie 1701-1901, Fotos s. 6, 16, 17, 18, 19, 22, 24, 26, 30, 33, 58, H.C.A. Lund, 1901 62, 66, 68, 70, 71, 73, 76 th., 79 tv., 80, 81: foto- Absalons brønd, Sophus Bauditz, 1901 graf Per Munkgård Thorsen/Lars Degnbol Fotos s. 12 tv., 22 øv. th., 23, 72, 79 th.: Illustrationer og fotos: Dorthe Bendtsen/Bygningskultur Danmark Fotos s. 12 th., 66 th., 78: Peter Fotos s. 28, 44, 47, 51, 54, 55: Marinens Bibliotek Tom-Petersen/Bygningskultur Danmark Fotos s. 40, 43, 48, 50, 52, 65: Det Kongelige Fotos s. 74, 75, 76 tv., 77: arkitekt Peter Bering Bibliotek Tegninger s. 9, 10, 14, 15, 17, 19, 20, 21, 24, 25: Samlingen af Arkitekturtegninger, Danmarks Kunstbibliotek Tegninger s. 34, 36, 37, 44, 56, 57, 64: Rigsarkivet, gengivet med tilladelse fra Forsva- rets Bygnings- og Etablissementstjeneste Fotos s. 19, 61 øv.: Københavns Bymuseum Foto s. 42: Orlogsmuseet

83 Søetatens Pigeskole – en fortælling om Borgergade 111 i Nyboder

Bygninger er en del af vores kulturarv. Et håndgribeligt levn, som vores forfædre har givet videre, og som vi er forpligtet til at værne om.

Realea A/S er et ejendomsselskab for udvikling og bevaring. Selskabets formål er at opbygge og formidle en samling af gode eksempler på byggestil og arkitek- tur fra forskellige tidsperioder og egne i Danmark samt at investere i udviklingen af eksperimenterende nybyggeri.

Læs mere på www.realea.dk

Udgivet af Realea A/S Søetatens Pigeskole – en fortælling om Borgergade 111 i Nyboder

Bygninger er en del af vores kulturarv. Et håndgribeligt levn, som vores forfædre har givet videre, og som vi er forpligtet til at værne om.

Realea A/S er et ejendomsselskab for udvikling og bevaring. Selskabets formål er at opbygge og formidle en samling af gode eksempler på byggestil og arkitek- tur fra forskellige tidsperioder og egne i Danmark samt at investere i udviklingen af eksperimenterende nybyggeri.

Læs mere på www.realea.dk

Udgivet af Realea A/S