Søetatens Pigeskole – en fortælling om Borgergade 111 i Nyboder Bygninger er en del af vores kulturarv. Et håndgribeligt levn, som vores forfædre har givet videre, og som vi er forpligtet til at værne om. Realea A/S er et ejendomsselskab for udvikling og bevaring. Selskabets formål er at opbygge og formidle en samling af gode eksempler på byggestil og arkitek- tur fra forskellige tidsperioder og egne i Danmark samt at investere i udviklingen af eksperimenterende nybyggeri. Læs mere på www.realea.dk Udgivet af Realea A/S Søetatens Pigeskole – en fortælling om Borgergade 111 i Nyboder Af Dorthe Bendtsen Udgivet af Realea A/S Indhold Forord . side 5 Søetatens Pigeskole 1859-1869 . side 7 Søofficersskolen 1869-1903 . side 27 Kadetskolen 1903-1932 . side 49 Søofficersskolen 1932-1939 . side 59 Øvrige beboere . side 63 Restaureringsarbejder . side 69 Arkiver og litteratur . side 82 Søetatens Pigeskole – en fortælling om Borgergade 111 i Nyboder © Realea A/S 2006 Tekst og redaktion: Realea A/S og Dorthe Bendtsen Kapitlet “Restaureringsarbejder”: Peter Bering Arkivarbejde: Peder Lindhardtsen og Dorthe Bendtsen Layout: Realea A/S Forsidefoto: Per Munkgård Thorsen/ Lars Degnbol Bagsidefoto: Per Munkgård Thorsen/ Lars Degnbol Øvrige fotos: se side 83 ISBN: 87-990883-1-2 Bogen er sat og trykt af OAB-Tryk a/s, Odense Forord Søetatens Pigeskole, Borgergade 111, Realea ønsker med denne publikation at sætte København blev købt af Realea A/S i 2003. større fokus på historicismens bygninger. Den historicistiske bygning er efter et nænsomt Historismens bygninger er kendetegnet ved en restaureringsarbejde blevet genoprettet og genoptagning af tidligere stilarter, og er ofte nyindrettet med respekt for bygningens sær- blevet karakteriseret som pastiche, hvilket har præg og arkitektoniske kvaliteter. været medvirkende til, at historicismen efter det moderne gennembrud har været lidt overset og Pigeskolen er opført i 1859 af arkitekt Bernhard arkitektonisk ringeagtet. Historicistisk arkitektur Seidelin. Ejendommen blev opført i forbindelse levede nemlig på ingen måde op til de moderne med udbygningen af Søværnets samlede aktivi- arkitekters ideal om en selvstændig og nyska- teter på Holmen og Nyboder. Funktionen som bende arkitektur båret af lys og rum med klare, pigeskole blev opretholdt i knap 10 år, hvorefter rene linier og ensartede monokrome overflader. ejendommen husede Søværnets Kadetskole helt frem til efter 2. verdenskrig. Ligesom man ved historicismens fødsel følte glæde og begejstring ved at genoptage de gamle I dag anvendes huset som "Bygningskulturens håndværkstraditioner og deres detaljerigdom Hus" og rummer ud over Bygningskultur Dan- efter en periode med rendyrket klassicisme, så mark blandt andet Bygnings Frednings Forenin- glædes vi i dag efter mange år med modernis- gen BYFO, Landsforeningen for Bygnings- og mens strenge og kølige bygninger, ved at genop- Landskabskultur og Dania Capital. dage historicismens arkitektoniske og dekorative mangfoldighed i materialer, overflader og farver. Ejendommen blev fredet i 1992. Husets fred- ning er stærkt begrundet i dets gennemførte Søetatens Pigeskole er et bygningsværk der funktionalitet, sammenholdt med et tidstypisk imponerer, og kun de færreste forlader bygnin- historicistisk udtryk, fulgt op af en enestående gen uden at blive henført af arkitekturen. håndværksmæssig kvalitet. Bygningen er et I bogen her løfter vi samtidig sløret for det liv, usædvanligt helstøbt eksempel på tidens kvali- som gennem 150 år har genlydt i bygningen. tets-, men også funktionsbevidste institutions- byggerier. Realea A/S 5 Søetatens Pigeskole 1859-1869 “Naar man passerer igjennem Nyboder støder man paa en ny Bygning, Modsatte side: Motiv fra hovedtrappe- der paa en meget paatrængende Maade vidner om, at god Smag i rummet. Bygningsstil eller overhoved Stil i Bygninger af vore fleste Bygmestre og offentlige Autoriteter ikke anses for nogen Fornødenhed. Det er Søetatens nye Pigeskole, hvis forunderlig flade, skaldede Ydre synes at maatte støde ethvert usvækket Øie, og som kun daarlig raader Bod paa sine raae graae Mures complette Charakterløshed og Tomhed .” Sådan var datidens dom over den nye pigeskole, gjort ham tungsindig. Han blev aldrig gift, og som Søetaten havde ladet opføre i Nyboder. I han blev betegnet som en særling. Men han hvert fald i ‘Fædrelandet’, der d. 2. september nåede alligevel at sætte sig nogle markante spor 1859 bragte ovenstående kommentar på bag- i dansk bygningskultur – bl.a. med skolen i grund af skolens indvielse d. 18. august. Nyboder. Pressens hårde ord til trods var arkitekten bag bygningen, Bernhard Seidelin, faktisk anerkendt Skolens indretning for sit virke – bl.a. blev hans nok kendteste værk, Fra 1700-tallet havde der været skoler, hvor også rådhuset i Helsingør, kaldt en sand prydelse. Søetatens mandskabs pigebørn kunne gå, men i midten af 1850’erne måtte skolerne gøre opmærk- Det har næppe glædet Bernhard Seidelin, at pige- som på, at de kun kunne give den allertarveligste skolen fik så hård en dom. Han blev da heller undervisning. Derfor besluttede Marineministeri- ikke ret gammel, lægesønnen fra Roskilde, der et, som Søetaten sorterede under, at der skulle op- var født i 1820. Efter måneders sygdom døde føres en ny skole til døtrene af flådens mandskab, han i København i 1863 i en alder af blot 43 år. håndværkere og arbejdere. Der skulle være “… Det var nok ikke pga. pigeskolens kritik – ifølge Adgang til Oplærelse i anden nyttig Huusgjer- familien skulle en ulykkelig kærlighed have ning, som Vadsk, Strygning og Kogning …”. 7 » Johannes Henrik Bernhard Seidelin blev født i 1820 i Helsin- ‘Commissionen for Søetatens Pigeskole’, der var gør som søn af overlæge ved Skt. Hans Hospital Johannes udpeget af Marineministeriet, var sammen med Henrik Seidelin og Johanne Marie Petersen. Han startede i Nyboders kommandant ansvarlig for undervis- murerlære og kom i 1840 på Kunstakademiet i København, ning, ansættelse af personale, lokaleforhold osv. hvor han modtog den såkaldt lille sølvmedalje i 1846 og sto- Der blev gjort forskellige tilløb til byggeriet, der re sølvmedalje i 1849. Han deltog også i konkurrence om endte med, at Bernhard Seidelin blev valgt til guldmedalje i 1851, 1853 og 1855, men opnåede den ikke. opgaven. Et led i (ud)dannelsen var også en række rejser og udlands- I 1856 begyndte Seidelin at arbejde med skitser ophold, men han boede i sit voksne liv i det centrale Køben- til skolebygningen. Flere forslag til trods har havn. Hans virke spænder bredt – fra villaer til herregårde, skolen fra begyndelsen været tænkt i to etager fra produktionsbygninger til offentlige bygninger, og det med en ‘Lege Plads’ foran og en gård bagved og omfatter også restaureringsprojekter. Han har i 1850’erne disponeret omkring en aula – det var atypisk for f.eks. restaureret Amagertorv 6 i København og opført Albani tiden, hvor andre skoler blev indrettet med klas- Bryggerierne i Odense og Helsingør Rådhus. seværelser langs en midterkorridor. I aulaen, der på nogle af de ældste tegninger kaldes ‘Hallen’, Ikke kun Danmark interesserede Seidelin; han bevægede sig kunne pigerne opholde sig mellem timerne. også uden for landets grænser med projektforslag til så for- skellige steder som Sverige og Dansk Vestindien. Han har Uden om aulaen lå klasseværelserne, og i den også tegnet projekter til gravmonumenter, lysekroner og bageste del af skolen var der otte lejligheder, for standure, for som mange af tidens arkitekter arbejdede han otte af de ti lærere boede fast på skolen – halv- nemlig i både stor og lille skala – både i bygning og i interiør. delen af dem var lærerinder. Der var indrettet fire boliger til gifte og fire til ugifte lærere. Af det omfattende tegningsmateriale, der er bevaret fra Sei- Boligerne havde to eller tre værelser og et lille delins hånd, fremgår det også, at han beskæftigede sig med køkken. På loftet var der otte pige- og pulter- haveanlæg. kamre. « Skolens faciliteter var for tiden ganske moderne med et avanceret varmeanlæg og håndvaske, 8 Originale plantegninger. Stueetagen nederst, 1. sal øverst, nord nedad. Omkring aulaen lå skolestuerne, mens lærerboligerne fandtes i byg- ningens bageste del. men det forhindrede ikke, at der også var kritik Det var ikke kun egne lejligheder, lærerne klage- af de praktiske forhold på skolen både under og de over. De fandt også forholdene i pigekamre- efter opførelsen. Lærerne klagede bl.a. over, at ne for dårlige, da flere af dem hverken var lejlighederne var for ringe – de var for små, og ‘beklædte’ eller havde kakkelovn og derfor ville havde ikke den “… Hyggelighed, som bør fin- være for kolde om vinteren. des”, bl.a. fordi arkitekten havde valgt skifervin- dueskarme i stedet for karme af træ. Lærerbolig- Nogle af klagerne blev imødekommet med det ernes trælofter blev ikke anset for passende – de samme af Marineministeriet, der “… har ladet burde være gipsede (pudsede), og der burde foretage saadanne Forandringer ved Tegninger- også være skodder for vinduerne i stueetagen, så ne til bemeldte Skolebygning, som efter enhver ikke bare kunne kigge ind. Omstændighederne kunne udføres, uden at tabe 9 Hovedøiemedet, at tilvejebringe hensigtsmæssi- for lidt plads i skolegården, og luften i aulaen var ge Skolelocaler for Pigebørnene, af Sigte.” for dårlig: “… ved forskjellige skadelige Indret- ninger er denne Centralhal blevet til et Infec- ‘Fædrelandet’ skrev ikke kun om arkitekturen, tionsrum for hele bygningen.” men også om de praktiske forhold, f.eks. at gul- vene var utætte, og at Seidelin “… sindrig har Lugtgenerne kom også