Richard III - Den Ultimative Skuespiller
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
SHAKESPEARE Richard III - den ultimative skuespiller Om Richard Loncraines og lan McKellens 'Richard III' ogAlPacinos 1 Looking for Richard1 af Susanne Fabricius Til venstre: A l Pacinos 'Looking for Ri chard'. Herover: Loncraines og McKellens 'Richard IIP. enneth Branaghs Henry V (89) men det har mest dekorativ be hver mandlig skuespillers mester Ker blevet så hastigt fulgt op af tydning. De fleste af de nyere film stykke. Ikke alene kræver dens hur en række andre Shakespeare-filma- er forholdsvis traditionelle forsøg på tige skift og gennemførte hykleri en tiseringer, Zeffirellis Hamlet (90), at lade teksten og skuespillerne bril agilitet af format, men den handler Greenaways Propero’s Books (91), lere med mere eller mindre filmisk også om selve skuespilleriets væsen Branaghs egen Much Ado about Not- fornemmelse. - at operere med flere selver, et vir hing (93) og Oliver Parkers flop Derfor er det interessant, at keligt og flere påtagne. Richard III Othello (96), at man med rette kan denne sæson byder på hele to forsøg er som så mange andre hovedperso tale om en Shakepeare-renæssance på at revitalisere det samme stykke, ner hos Shakespeare en meta-rolle. på film, efter en pause på 17 år fra "Richard III”, på at gøre det tilgæn Hermed være ikke sagt, at skuespil 1971-89, hvor Kurosawas Ran - geligt for at nutidigt publikum, og lere som gruppe eller enkeltindivi over KingLear (85) - var den eneste begge film er blevet til på initiativ af der er besat af skumle motiver, væsentlige Shakespeare-film. Bort titelrolleskuespilleren. Ian McKellen magtsyge og blodstørst. Men alle set fra Prospero's Books, som på sin har i samarbejde med instruktøren skuespillere må have indsigt i for vis er meget teksttro, fore-kommer Richard Loncraine skrevet manus til stillelsens væsen, ellers var de ikke der ingen eksperimenter i den ny deres udgave, og Al Pacino har både skuespillere. Shakespeare-bølge som i tidligere produceret og instrueret sin, Look Den vanvittige ondskab, Richard tiders Shakespeare-film (f.eks. Peter ing for Richard. er besat af, gør rollen til en endnu Brooks King Lear 71 og Kurosawas Rollen som Gloster eller Richard større opgave - hvordan personifi Blodets trone 57). I Much Ado... er III, manden med det dobbelte ansigt cere den erklærede skurkagtighed handlingen flyttet til 1700-tallet, og den tvedelte tunge, må være en på en måde, som ikke får publikum 12 til at vende sig i lede, men til at fast filmene The Ploughman's Lunch og er lige så banal som filmen "Richard holde det i samme fortryllelse, som Loose Connections (begge fra 83), III”s paralleller til nazismen. Men Richard selv øver på sin omverden. men var kontraktligt bundet andet Shakespeare’s tekst har unæg-teligt "Richard III” (1592) indskriver steds. Ian McKellen spillede hoved et større poetisk og psykologisk vin sig i rækken af Shakespeares histo rollen i teaterudgaven og tog som gefang end Moliéres, og der skal me riske dramaer, som tilsammen dan sagt initiativet til filmen. Han omar get til at lamme den. ner en fortsat historie, selv om de bejdede Eyres version af teksten til Overførslen i tid, tror jeg, var ble ikke er kronologisk skrevet. ”King filmmanuskriptet sammen med vet fængende, hvis den direkte var John” foregår i begyndelsen af 1200- Loncraine. henført til vor tid. Der er magt tallet, men de øvrige ("Henry IV”, Kernen i deres forsøg på at gøre kampe og skurke nok at øse af i nu "Richard II”, "Henry V”, "Henry stykket vedkommende er at flytte tidens Europa. Endda var den blevet VI”; "Richard III”, "Henry VIII”) lig det fra feudaltiden til 1930’erne, til endnu mere tankevækkende, hvis ger i forlængelse af hinanden og for et fiktivt, borgerkrigshærget Eng den også var overført til en mere tæller hver sit kapitel af historien land med den spinkle reference til dagligdags sfære, en borgerlig fami om kampene om den engelske trone virkeligheden, at Edward VIII, den lie eller en almindelig ‘omstrukture fra slutningen af 1300-tallet til slut senere hertug af Windsor, nærede ring’ på en arbejdsplads. Her havde ningen af 1400-tallet. De gentager stærke nazi-sympatier og faktisk be man så været nødt til at foretage en mere eller mindre den samme histo søgte Hitler. Richard bliver fremstil større omskrivning, da fysiske mord rie - om kampen om magten, mo let som en karismatisk, quasi-nazi- i den udstrækning næppe kunne ac- narkens endeligt og en ny kroning. I demagog, men filmens dialog er dog cepeteres af publikum i en civil hele rækken er det især "Henry V” taget fra Shakespeare. At magtsyge sammenhæng, selv ikke i en stilise og "Richard III”, som opføres på ligner magtsyge i alle tidsaldre er ret form. scene og lærred, selv om "Henry V” næppe nogen overraskelse, og at I marts 1994 gæstespillede Royal i nogen grad afviger fra mønsteret, 30’ernes facisme gentager sig nu i Shakespeare Company på Østre idet den unge monark holder sig på 90’erne er et sørgeligt faktum, som Gasværk med en tilsvarende opda tronen - inden for stykkets rammer. vi desværre heller ikke kan være teret version af "Julius Caesar" i mo Den virkelighed, som "Richard uvidende om. derne uniformer og med allehånde III” refererer til, strakte sig over 14 Overførsler af Shakespeare og an pegepinde i programmet til nutidige år fra 1471 til 1485. I tekstens strin dre klassikere til anden tid og/eller magtkampe i Østeuropa, Kina og gente forløb, forekommer det som sted, både på scene og lærred, er set forskellige 3. verdens lande. Resul højst et par ugers fortættede slagte før, altid i et forsøg på at gøre disse tatet var ganske kedeligt at se på - rier, hvor det lykkes hertugen af ‘støvede’ tekster relevante for et togaer er nu flottere end kamoufla- Gloster, senere Richard III systema nuti-digt publikum. For nylig kunne getøj og jakkesæt, og parallellerne tisk at manipulere og bedrage, at man i København overvære en an ganske overflødige. Magtens fæle fordreje hovedet på lady Anne, hvis den hykler, "Tartuffe”, udføre sit ansigt kan genkendes i enhver epo mand, far og svigerfar han tidligere rænkespil i Ariane Mnouchkines kes klædedragt. har myrdet, at rydde et omfattende iscenesættelse, som var mere inter Men filmen Richard III er ikke antal levende hindringer, inklusive essant end Moliéres snusfornuftige blevet kedelig at se på. Den er lavet to børn, af vejen. Han benytter - tirader, men det kunne ikke skjule, når det passer ham - sin pukkelryg at parallellen mellem religiøst hyk og visnede venstrearm som und leri i et fundamentalistisk, muslimsk Den maskeagtigt stiliserede spillestil er rig skyldning over for omgivelserne. I miljø og religiøst hykleri til alle tider tigt valgt og flot gennemført. den berømte indledende monolog gør han det også over for sig selv - og publikum. Og vi må give ham ret. En ondskab af de dimensioner må have en forklaring. Og som ofrene fascineres vi af mandens veltalenhed og evne til at sno sig. Han personificerer staklens ondskabsfuldhed og tiltræknings kraft, ofret der selv bliver bøddel, en mulighed som ligger i ethvert men neskeliv, som ikke følger en upr oblematisk lige linie. Vi kan gen kende vores egne nederlag og de mindre smukke følelser, vækker, i Richards forvredne spejlkabinet. "Richard III - i nazismens sætstykker Richard Loncraines Richard III byg ger på en opsætning af Richard Eyre for The National Theatre. Richard Eyre er også kendt som instruktør af 13 med stor filmisk flair og indledes finesser findes i mellemtekster og i ved syn og gensyn af diverse Sha- med to scener, som ikke findes i tek filmens eget sprog. Den leger med kespeare-film. sten, en kampscene og en balscene, ordene på en helt shakespearsk En af Shakespeares store attrakti begge effektivt og flot realiseret. måde, ligesom den leger med sine oner er som bekendt hans brug af Den har også sin egen tolkning af billeder, klip og sammenstillinger sproget i originale lyriske formule personerne. Alle - ikke blot Richard af planer på en overordentlig nuti ringer og præcise ordspil, som man - er gjort mere eller mindre sus dig måde. kan høre det i indledningsmonolo pekte og dekadente - og det i en I stedet for at opdatere stykket gen til "Richard III”. Når stykkerne grad som af og til kammer over i har den valgt at stille en række opføres i oversættelser er det selv den rene (ufrivillige) karikatur. Ed åbenlyse spørgsmål: Har Shakes- følgelig en reduceret udgave af ori ward IV’s dronning Elisabeth (An peare overhovedet noget at sige et ginalen, men det kan ikke være an nette Bening) og hendes bror, Jarlen nutidigt publikum? Er englændere det andet, og i ethvert land må sku af Rivers (Robert Downey jr.) er af bedre til at opføre Shakespeare end espillerne så forsøge at ramme to uigennemskuelige årsager gjort til amerikanere? Hvem ejer Shakes nen på deres sprog. For amerika amerikanere og han endda til en li peare - skuespillerne eller de lærde? nere, som kan opføre teksten på det derlig krukke, der kopulerer med en Hvordan opføre og tolke "Richard skrevne originalsprog, men ikke det stewardesse, har truffet i flyet over III” på stykkets egne præmisser? talte, har det øjensynligt givet an Atlanten - en scene, der selvfølgelig I centrum af disse spørgsmål står ledning til et langvarigt mindre ikke har noget sidestykke i teksten en fingeret filmatisering af "Richard værdskompleks i forholdtil englæn og ligner et ubehjælpsomt forsøg på III”. Den udføres i The Cloisters, et derne. Det belyses i en række sam at lokke hursarer til. De er forhå bygningskompleks ved Hudson-flo- taler med engelske skuespillere og bentlig bedre vant. Er de tos trans den i fake europæisk middelalderstil instruktører som Derek Jacobi, John atlantiske herkomst mon udtryk for, opført for Rockefeller-midler i Gielgud, Kenneth Branagh, Peter at filmen er en gang anglo-suppe, el 30’erne, i dag hjemsted for Metro- Brook og Vanessa Redgrave.