Richard III - Den Ultimative Skuespiller

SHAKESPEARE Richard III - den ultimative skuespiller

Om Richard Loncraines og lan McKellens 'Richard III' ogAlPacinos 1 Looking for Richard1 af Susanne Fabricius

Til venstre: A l Pacinos 'Looking for Ri chard'. Herover: Loncraines og McKellens 'Richard IIP.

enneth Branaghs Henry V (89) men det har mest dekorativ be hver mandlig skuespillers mester Ker blevet så hastigt fulgt op af tydning. De fleste af de nyere film stykke. Ikke alene kræver dens hur en række andre Shakespeare-filma- er forholdsvis traditionelle forsøg på tige skift og gennemførte hykleri en tiseringer, Zeffirellis Hamlet (90), at lade teksten og skuespillerne bril agilitet af format, men den handler Greenaways Propero’s Books (91), lere med mere eller mindre filmisk også om selve skuespilleriets væsen Branaghs egen Much Ado about Not- fornemmelse. - at operere med flere selver, et vir hing (93) og Oliver Parkers flop Derfor er det interessant, at keligt og flere påtagne. Richard III Othello (96), at man med rette kan denne sæson byder på hele to forsøg er som så mange andre hovedperso tale om en Shakepeare-renæssance på at revitalisere det samme stykke, ner hos Shakespeare en meta-rolle. på film, efter en pause på 17 år fra "Richard III”, på at gøre det tilgæn Hermed være ikke sagt, at skuespil 1971-89, hvor Kurosawas Ran - geligt for at nutidigt publikum, og lere som gruppe eller enkeltindivi over KingLear (85) - var den eneste begge film er blevet til på initiativ af der er besat af skumle motiver, væsentlige Shakespeare-film. Bort titelrolleskuespilleren. Ian McKellen magtsyge og blodstørst. Men alle set fra Prospero's Books, som på sin har i samarbejde med instruktøren skuespillere må have indsigt i for vis er meget teksttro, fore-kommer Richard Loncraine skrevet manus til stillelsens væsen, ellers var de ikke der ingen eksperimenter i den ny deres udgave, og Al Pacino har både skuespillere. Shakespeare-bølge som i tidligere produceret og instrueret sin, Look Den vanvittige ondskab, Richard tiders Shakespeare-film (f.eks. Peter ing for Richard. er besat af, gør rollen til en endnu Brooks King Lear 71 og Kurosawas Rollen som Gloster eller Richard større opgave - hvordan personifi Blodets trone 57). I Much Ado... er III, manden med det dobbelte ansigt cere den erklærede skurkagtighed handlingen flyttet til 1700-tallet, og den tvedelte tunge, må være en på en måde, som ikke får publikum

12 til at vende sig i lede, men til at fast filmene The Ploughman's Lunch og er lige så banal som filmen "Richard holde det i samme fortryllelse, som Loose Connections (begge fra 83), III”s paralleller til nazismen. Men Richard selv øver på sin omverden. men var kontraktligt bundet andet Shakespeare’s tekst har unæg-teligt "Richard III” (1592) indskriver steds. Ian McKellen spillede hoved et større poetisk og psykologisk vin sig i rækken af Shakespeares histo rollen i teaterudgaven og tog som gefang end Moliéres, og der skal me riske dramaer, som tilsammen dan sagt initiativet til filmen. Han omar get til at lamme den. ner en fortsat historie, selv om de bejdede Eyres version af teksten til Overførslen i tid, tror jeg, var ble ikke er kronologisk skrevet. ”King filmmanuskriptet sammen med vet fængende, hvis den direkte var John” foregår i begyndelsen af 1200- Loncraine. henført til vor tid. Der er magt tallet, men de øvrige ("Henry IV”, Kernen i deres forsøg på at gøre kampe og skurke nok at øse af i nu "Richard II”, "Henry V”, "Henry stykket vedkommende er at flytte tidens Europa. Endda var den blevet VI”; "Richard III”, "Henry VIII”) lig det fra feudaltiden til 1930’erne, til endnu mere tankevækkende, hvis ger i forlængelse af hinanden og for et fiktivt, borgerkrigshærget Eng den også var overført til en mere tæller hver sit kapitel af historien land med den spinkle reference til dagligdags sfære, en borgerlig fami om kampene om den engelske trone virkeligheden, at Edward VIII, den lie eller en almindelig ‘omstrukture fra slutningen af 1300-tallet til slut senere hertug af Windsor, nærede ring’ på en arbejdsplads. Her havde ningen af 1400-tallet. De gentager stærke nazi-sympatier og faktisk be man så været nødt til at foretage en mere eller mindre den samme histo søgte Hitler. Richard bliver fremstil større omskrivning, da fysiske mord rie - om kampen om magten, mo let som en karismatisk, quasi-nazi- i den udstrækning næppe kunne ac- narkens endeligt og en ny kroning. I demagog, men filmens dialog er dog cepeteres af publikum i en civil hele rækken er det især "Henry V” taget fra Shakespeare. At magtsyge sammenhæng, selv ikke i en stilise og "Richard III”, som opføres på ligner magtsyge i alle tidsaldre er ret form. scene og lærred, selv om "Henry V” næppe nogen overraskelse, og at I marts 1994 gæstespillede Royal i nogen grad afviger fra mønsteret, 30’ernes facisme gentager sig nu i Shakespeare Company på Østre idet den unge monark holder sig på 90’erne er et sørgeligt faktum, som Gasværk med en tilsvarende opda tronen - inden for stykkets rammer. vi desværre heller ikke kan være teret version af "Julius Caesar" i mo Den virkelighed, som "Richard uvidende om. derne uniformer og med allehånde III” refererer til, strakte sig over 14 Overførsler af Shakespeare og an pegepinde i programmet til nutidige år fra 1471 til 1485. I tekstens strin dre klassikere til anden tid og/eller magtkampe i Østeuropa, Kina og gente forløb, forekommer det som sted, både på scene og lærred, er set forskellige 3. verdens lande. Resul højst et par ugers fortættede slagte før, altid i et forsøg på at gøre disse tatet var ganske kedeligt at se på - rier, hvor det lykkes hertugen af ‘støvede’ tekster relevante for et togaer er nu flottere end kamoufla- Gloster, senere Richard III systema nuti-digt publikum. For nylig kunne getøj og jakkesæt, og parallellerne tisk at manipulere og bedrage, at man i København overvære en an ganske overflødige. Magtens fæle fordreje hovedet på lady Anne, hvis den hykler, "Tartuffe”, udføre sit ansigt kan genkendes i enhver epo mand, far og svigerfar han tidligere rænkespil i Ariane Mnouchkines kes klædedragt. har myrdet, at rydde et omfattende iscenesættelse, som var mere inter Men filmen Richard III er ikke antal levende hindringer, inklusive essant end Moliéres snusfornuftige blevet kedelig at se på. Den er lavet to børn, af vejen. Han benytter - tirader, men det kunne ikke skjule, når det passer ham - sin pukkelryg at parallellen mellem religiøst hyk og visnede venstrearm som und leri i et fundamentalistisk, muslimsk Den maskeagtigt stiliserede spillestil er rig skyldning over for omgivelserne. I miljø og religiøst hykleri til alle tider tigt valgt og flot gennemført. den berømte indledende monolog gør han det også over for sig selv - og publikum. Og vi må give ham ret. En ondskab af de dimensioner må have en forklaring. Og som ofrene fascineres vi af mandens veltalenhed og evne til at sno sig. Han personificerer staklens ondskabsfuldhed og tiltræknings kraft, ofret der selv bliver bøddel, en mulighed som ligger i ethvert men neskeliv, som ikke følger en upr oblematisk lige linie. Vi kan gen kende vores egne nederlag og de mindre smukke følelser, vækker, i Richards forvredne spejlkabinet.

"Richard III - i nazismens sætstykker Richard Loncraines Richard III byg ger på en opsætning af Richard Eyre for The National Theatre. Richard Eyre er også kendt som instruktør af

13 med stor filmisk flair og indledes finesser findes i mellemtekster og i ved syn og gensyn af diverse Sha- med to scener, som ikke findes i tek filmens eget sprog. Den leger med kespeare-film. sten, en kampscene og en balscene, ordene på en helt shakespearsk En af Shakespeares store attrakti begge effektivt og flot realiseret. måde, ligesom den leger med sine oner er som bekendt hans brug af Den har også sin egen tolkning af billeder, klip og sammenstillinger sproget i originale lyriske formule personerne. Alle - ikke blot Richard af planer på en overordentlig nuti ringer og præcise ordspil, som man - er gjort mere eller mindre sus dig måde. kan høre det i indledningsmonolo pekte og dekadente - og det i en I stedet for at opdatere stykket gen til "Richard III”. Når stykkerne grad som af og til kammer over i har den valgt at stille en række opføres i oversættelser er det selv den rene (ufrivillige) karikatur. Ed åbenlyse spørgsmål: Har Shakes- følgelig en reduceret udgave af ori ward IV’s dronning Elisabeth (An peare overhovedet noget at sige et ginalen, men det kan ikke være an nette Bening) og hendes bror, Jarlen nutidigt publikum? Er englændere det andet, og i ethvert land må sku af Rivers (Robert Downey jr.) er af bedre til at opføre Shakespeare end espillerne så forsøge at ramme to uigennemskuelige årsager gjort til amerikanere? Hvem ejer Shakes nen på deres sprog. For amerika amerikanere og han endda til en li peare - skuespillerne eller de lærde? nere, som kan opføre teksten på det derlig krukke, der kopulerer med en Hvordan opføre og tolke "Richard skrevne originalsprog, men ikke det stewardesse, har truffet i flyet over III” på stykkets egne præmisser? talte, har det øjensynligt givet an Atlanten - en scene, der selvfølgelig I centrum af disse spørgsmål står ledning til et langvarigt mindre ikke har noget sidestykke i teksten en fingeret filmatisering af "Richard værdskompleks i forholdtil englæn og ligner et ubehjælpsomt forsøg på III”. Den udføres i The Cloisters, et derne. Det belyses i en række sam at lokke hursarer til. De er forhå bygningskompleks ved Hudson-flo- taler med engelske skuespillere og bentlig bedre vant. Er de tos trans den i fake europæisk middelalderstil instruktører som Derek Jacobi, John atlantiske herkomst mon udtryk for, opført for Rockefeller-midler i Gielgud, Kenneth Branagh, Peter at filmen er en gang anglo-suppe, el 30’erne, i dag hjemsted for Metro- Brook og Vanessa Redgrave. Sidst ler er det endnu en subtil reference politanmuseets middelaldersamling nævnte udfolder sig med stor velta til hertugparret af Windsor? Som og et passende å propos til diskus lenhed om betydningen af ”the iam- bekendt var hertuginden amerika sionen om de amerikanske mindre bic pentameter”, som især har voldt ner. Under alle omstændigheder har værdkomplekser. amerikanerne kvaler og vel også er det ingen tematisk funktion. Spørgsmålet om Shakespeares en af barriererne for ungdommen. Den maskeagtigt stiliserede spil aktualitet belyses af en vox pop på Men som Pacino siger - rapslang er lestil er ellers et rigtigt valg og flot gader og stræder, hvor Pacino og også svær for uindviede. Samtlige gennemført. Sammen med epoken, konsorter udspørger især unge men briter har et både personligt og tema, dekorationer, kostumer og nesker om deres viden om og syn på næsten akademisk forhold til Sha hele den betændte atmosfære leder Shakespeare i almindelighed og kespeare. De får fyret mange inter den tanken hen på så flot en for "Richard III” i særdeleshed. De fle essante iagttagelser af, lige som de to gænger som Viscontis De lange kni ste af dem er blottet for kendskab til højlærde engelske Shakespeare-spe- ves nat (69), som jeg kom til at læn andet end navnet eller synes, at den cialister, hvor især den kvindelige ges voldsomt efter under gennemsy store barde er uendelig kedelig, veloplagt gnækkende deler ud af sin net. mens enkelte har en mening bl.a. en viden. Filmen Richard III's styrke er ældre sort herre. Pacino er også ude Anderledes passionerede er sce netop den ildevarslende under at læse op for nogle college kids, nerne omkring bordet ved læse gangsstemning, som opbygges i de som er rimeligt uimodtagelige og prøverne og selve prøverne til Pa sign, belysninger og nogle fantasi sågar gnaver kranier på bageste cinos egen ‘film’, men clouene er fuldt valgte locations, der udstråler række. trods alt de egentlig spillede scener i et gustent forfald, og andre en Dette indslag må bygge på erfa kostumer og underskøn belysning. I ostentativ pragt som The Regency ringer, Pacino gjorde, da han tog den berømte scene, hvor Richard Pavillion i Brighton. Instruktøren rundt og holdt seminarer på colleges forfører Lady Anne, yder Winona Loncraine har en fortid som desig på østkysten. En af hans erklærede Ryder det formidable. I andre roller ner og reklamefilmsinstruktør. Det hensigter med filmen er, at den kan udtaler Alec Baldwin, Kevin Spacey, ses i filmens evne til visuelt at bruges til at åbne ungdommens øjne Estelle Parsons, Aidann Quinn og en kommunikere tekstens konflikter. og ører for Shakespeare i undervis forrygende Penelope Allen på det Lad så være at dens opdatering er ning på forskellige trin. Netop fordi smukkeste amerikansk de tunge banal; den er bestemt værd at se, filmen ikke bruger pegepindsmeto brækkende replikker så suverænt, men måske ikke at tænke så meget den, men har en åben, spørgende, som havde de trådt deres barnesko over. Udenværkerne er spektaku umoraliserende holdning, tror jeg, under Laurence Oliviers opsyn. Det lære, men de er og bliver udenvær at denne forhåbning vil gå i opfyl er sublimt. Man kan gribe sig i at ker. delse. Når jeg tænker på min egen ønske, at Pacino havde lavet en fuld gymnasietids Shakespeareundervis- stændig Richard-film i stedet. (Loo)king (for) Richard ning, må jeg græmmes. Jeg, som nu Men de vigtigste scener er medta Der er til gengæld stof til de små i min høje alder er en stor elsker af get, og vi får faktisk gangen i styk grå i Al P acinos Looking for Ri- Shakespeare, har ikke noget at lade ket. Og dertil en masse andet — 'chard, og der er også noget for filmens unge mennesker høre. Jeg rundture i Globe Theatre-rekon- øjnene, ørene og den humoristiske fik først vakt en lille interesse som struktionen i London og Shakespea tand. Det grafiske ordspil i over 19-årig ved at overvære en opsæt res fødehjem i Stratford og en helt skriften på dette afsnit stammer fra ning på teateret i Stratford-on-Avon original, aldrig før prøvet måde at filmens egne fortekster; lignende af - "Richard III”. Den voksede støt gøre en klassiker levende. Ikke ved

14 Således også Loncraines "Richard III”, selv om dens parallel til nazis men er banal. Pacinos forsøg på ak tualisering er på trods af sine åben lyse pædagogiske hensigter langt mindre bastant. Den har en humo ristisk legende lethed i forhold til sit dystre objekt og Pacino overalt et glimt i øjet, i de dokumentariske scener af humor, i de spillede af et vanvid, bag hvilket fornuften lurer. Han har to gange før spillet Richard - på scenen, og han er med sin gen- nemironiske udstråling den fødte Richard. Rollen har indlysende lig heder med hans glansrolle som Mic hael Corleone i ”Godfather”-serien. Mange af Shakespeares historiske stykker og tragedier er de rene gang sterhistorier, som Pacino må føle sig hjemme i. Som han har udtalt - vi ser tit Shakespeare-film uden at at gøre ham ‘nem’ eller ‘samtidig’, Hvem ejer Shakespeare? - 1 dag at anfægte vide det. men ved en utrættelig entusiasme Shakespeare på film er som at kassere Looking for Richard må gøre en fra alle involverede, især ophavs Shakespeare. hver skepsis over fortsatte Shakes- manden til det hele, den store, for peare-filmatiseringer til skamme. kromede Hollywood-stjerne Al Pa- De udspringer måske af et voldsomt cino, der her har givet frit løb for en behov hos skuespillere og instruk længe næret drøm. I 3,5 år har han tører, og påfaldende mange Shakes- arbejdet med filmen afbrudt af an peare-formidlere er begge dele. Men det, mere givtigt filmarbejde. At lysten er måske et bedre udgangs hans skæg i nogle klip er sort, i an punkt end spekulationer i, hvad dre gråsprængt skyldes ikke farve publikum vil have. stof, men tidens gang. Han har fi En stor Shakespeare-kender, hvis nansieret hele molevitten af egen hukommelse rækker længere tilbage lomme og fået andre store Holly- end min, polakken Jan Kott, har woodstjerner til at arbejde for en skrevet i sin berømte afhandling minimumsløn, som tit gik tilbage i "Shakespeare - vor samtidige” (64 filmens budget. I de ‘dokumen da. 66): "Det er filmen, der første tariske’ scener bærer han sin om gang har vist vor tids Shakespeare vendte baseballkasket som en anden og samtidig opdaget renæssancens krone. Shakespeare”. Han viser videre At genrebestemme filmen er ikke hvordan de første store Shakes nemt - en ‘meta-film’ med ‘quasi- Shakespeare i moderne peare-film påvirkede alle senere tea dokumentariske’ indslag eller om tid og film teropsætninger. Som på alle andre vendt. Det er også ligegyldigt. Den områder kan der være mere eller opererer på mange planer og sætter En dagbladsanmelder (Eva Jørholt mindre vellykkede eksemplarer, mange tanker i gang. Et projekt af i Information 16.-8.-96) har i for men i dag at anfægte Shakespeare denne art kan - desværre - ikke gen bindelse med Loncraines og McKel- på film er det samme som at kassere tages. En stor del af dets charme lens film luftet en skepsis over for Shakespeare. beror på dets friskhed, dets impro Shakespeare-film. Som det er frem viserede præg og dets engagement. gået af denne artikel, deler jeg ikke Richard III (...) UK 1996. I: Richard Lonca- Filmen er som en drøm, hvor den følelse. Hvad enten det drejer rine. M: lan MCKellen & Richard Loncraine. man føres rundt af en stærk hånd og sig om traditionsbundne versioner P: Stephen Bayly & Lisa Katselas Paré. F: hele tiden forundres. Den indledes og opdateringer å la Branagh (Henry Peter Biziou. P-Design: YTony Burrough. Kl. Paul Green. Medv. lan McKellen, Annette af et citat, som ikke stammer fra V 89, Much Ado about Nothing 93, Bening, Kristin Scott-Thomas, Jim Broad- "Richard III”, men fra "The Tern- Hamlet 96), overflytninger til andet bent, Robert Downey Jr., Maggie Smith, Ni- pest”: ”We are such stuff as dreams land å la Kurosawa (Blodets trone 57, gel Hawthorne m.fl. Længde: 110 min. Prem: are made of, and our little life is ro- Ran 85) eller rene omskrivninger å 16.08. 96. Udi: Nordisk Film Biografdistribu unded with a sleep.” De berømte li la Wise [West Side Story 61) og Al tion AIS. nier er så sande og smukke, at de len [A Midsummer Night’s Sex Co- Looking for Richard (...) USA 1996.1: Al Pa- sagtens tåler gentagelse. "Looking medy 82) eller frie billeddigte å la cino. P: Michael Hadge. M: Al Pacino. F: Ro for Richard” kan også ses igen: dens G reen aw ay [Prospero’s Books 9 1 ) bert Leacock. Kl: Pasquale Buba. Mu: rigdom af detaljer og iagttagelser har Shakespeare altid noget at sige Howard Shore. Medv: Penelope Allen, Gordon Macdonald, Al Pacino, Aidan Quinn, kræver mindst ét gensyn, men den ethvert publikum, der gider at folde Winona Ryder m.fl. Premiere: Februar 1997. kan ikke efterlignes. ørene ud. Udi: Constantin APS.