AF KEVIN ANTHONY PERRY OG STEVEN ARNFJORD Der er langt fra Tasiilaq til – perspektiver på socialt arbejde på distancen

Kevin Anthony Perry er ud- RESUMÉ dannet socialarbejder i Eng- land og ph.d. i samfundsvi- denskab fra Roskilde Univer- En udsendelse fra Danmarks Radio fremhævede i sitet. Han har siden 2018 væ- år alvorlige sociale problemer blandt børn og ret lektor og afdelingsleder unge i Tasiilaq i Østgrønland – og udsendelsen af Socialrådgiveruddannel- fremhævede også alvorlige mangler i den sociale sen ved Ilisimatusarfik (Grøn- indsats. I udsendelsen hævdes det, at kommu- lands Universitet). Han har nen og dens ansatte ikke reagerede eller ikke arbejdet og forsket i socialt reagerede tilstrækkeligt nok, når de modtog arbejde med børn og unge de sidste 25 år. underretninger fra fagfolk. I denne artikel tager Steven Arnfjord, lektor og vi udgangspunkt i situationen i Tasiilaq gennem leder af Afdeling for Sam- DR’s udsendelse ”Byen hvor børn forsvinder” – og fundsvidenskab på Ilisima- med afsæt i en række kvalitative interviews med tusarfik (Grønlands Univer- offentligt ansatte i byen. Vi anlægger et sitet). Tak til Per Arnfjord for socialpolitisk perspektiv på temaet som en case korrekturlæsning. ved bl.a. at se på situationen fra de offentlige ansattes perspektiv – og gennem analyser af mulige udfordringer i en del af en offentlig socialadministration, som dels skal udføres lokalt i Tasiilaq, og dernæst en distanceret efterbe- handling på den anden side af Indlandsisen i Nuuk. Hvilke udfordringer giver det i den voldeligt og fortvivlet samfund og berettede, fremtidige beskyttelse af byens børn og unge? at hvert tredje barn blev seksuelt overfaldet, hver femte borger begik selvmord, og hvert andet barn havde en socialsag. Indledning Programmet blev overvejende bygget op Tasiilaq1 spillede i maj 2019 hovedrollen i omkring udtalelser fra en skolelærer og en Danmarks Radios Tv-program ”Byen hvor børn mor til seks. Under udsendelsen indsam- forsvinder”. Udsendelsen gav et indtryk af et lede moren underskrifter mod kommunens

Tidsskriftet Grønland 4/2019 263 KEVIN ANTHONY PERRY & STEVEN ARNFJORD

manglede indsats overfor børn og unge – og Studier, 2007, p. 155; Redaktionen, 1966, p. snakkede med borgere fra byen, som havde 14). Særligt på grund af Norges krav på dele været ofre for seksuelle overgreb. Udsendel- af Østgrønland indgik Danmark i 1924 det sen fulgte endvidere læreren, som ønskede Eske Brun kaldte en norsk-dansk overens- et møde med borgmesteren i Nuuk for at komst (Østgrønlandsoverenskomsten), der diskutere bekymringerne omkring den løb frem til 1967 (Brun, 1966). manglede socialfaglige indsats overfor børn Østgrønlands oplevelse af at være fjern- og unge. Den nu forhenværende borgme- administreret ligger derfor tættere i nyere ster aflyste dog mødet uden forklaring, og historie end for resten af Grønland. læreren mødtes i stedet med den øverste embedsmand fra børne- og ungeområdet. Det empiriske arbejde i Tasiilaq Læreren forklarede, at hun sammen med Da TV-udsendelsen blev vist i Grønland, kollegaer havde indsendt mange underret- befandt Kevin Perry sig i Tasiilaq og havde ninger2 til kommunen. allerede indgået interviewaftaler med kom- I en scene gennemgik og kommenterede munalt ansatte i dagene efter udsendelsen. læreren de i alt 109 indsendte underretnin- Formålet med turen var primært at høre ger. Læreren konstaterede, at hun ikke efter om hjemløshed i Tasiilaq og de kommunalt en eneste underretning erindrede, at et ansattes erfaringer med at udføre socialt ar- barn havde modtaget den fornødne hjælp. bejde. Under opholdet blev interviewguiden Det er kommunes underretningsteam, der derfor udvidet, så der også blev spurgt ind sidder i Nuuk, som modtager og gennemgår til tv-udsenselsen. underretningerne – og som skal reagere på Artiklen her tager afsæt i data indsamlet hver enkelt underretning. fra feltarbejdet i Tasiilaq. Formålet med ar- tiklen er at se nærmere på situationen i Ta- Baggrunden for udfordringer med at siilaq set fra de offentligt ansattes perspekti- drive forvaltning på distancen ver, samt at undersøge udfordringerne med Med kommunesammenlægningen i 2009 at udføre socialt arbejde og beskytte børn og blev den tidligere Ammassalik Kommune unge i et fjerntliggende samfund. Undervejs sammenlagt med Nuuk Kommune til den ser vi endvidere på situationen i et socialpo- nye storkommune Kommuneqarfik Sermer- litisk perspektiv. sooq (: kommenen med meget is/ indlandsisen) (Inatsisartut, 2007). Det var en Seksuel vold og overgreb mod børn sammenlægning, som man til at starte med og unge ønskede i den tidligere Ammassalik Kom- Seksuelt overgreb mod børn er en ekstrem mune – men efterfølgende har frustrationer alvorlig form for overgreb og kriminalitet. over sammenlægningen resulteret i medie- Det bør være en meget høj prioritet at gribe reportager, hvor borgere og lokalpolitikere ind og beskytte børn – uanset hvilken form oplevede at blive overset af administratio- overgrebet tager (Corby, 2001). nen i Nuuk og ønskede Ammassalik Kom- Den seksuelle lavalder er 15 år i Grøn- mune genoprettet (Jakobsen, 2014; Jeremias- land, hvilket betyder, at enhver, der er sen, 2015; Lyberth & Møller, 2014). 15 år eller derover, og som har seksuel Med til historien hører, at Østgrønland kontakt med et barn, der er under 15 år, ikke som Vestgrønland ophørte formelt overtræder loven. Desuden er seksuelle med at være koloni i 1953 – landsdelen blev, forhold mellem børn, deres forældre, sammen med Nordgrønland/Thuledistrik- bedsteforældre og søskende forbudt og tet, administreret af statsministeriet frem straffes ved lov. Naalakkersuisut definer til 1967 (Dansk Institut for Internationale seksuelle overgreb som:

264 Tidsskriftet Grønland 4/2019

KEVIN ANTHONY PERRY & STEVEN ARNFJORD

“Handlinger af både fysisk og ikke-fysisk De kommunalt ansatte beskrev, at de stør- karakter, som barnet eller den unge ikke ste udfordringer i deres arbejde havde at kan forstå eller misforstå, og som barnet gøre med selvmordstrusler. Mindst to gan- ikke udviklingsmæssigt er parat til at give ge om ugen kommer der beretninger fra samtykke til. Ved seksuelle overgreb udnyt- andre fagfolk om selvmordstrusler. Øvrige tes barnets tillid af den person, der begår henvendelser handlede om seksuelle over- overgrebet, og barnets integritet krænkes” greb, vold i hjemmet, alkoholisme, om- (Naalakkersuisut, 2018, p. 11). sorgssvigt og ludomani.

De fleste seksuelle overgreb mod børn og En interviewperson udtaler: unge sker indenfor familiestrukturen og begås af mænd og ældre drenge. Mænd og ”Ofte fortæller børn mig om forældres ældre drenge er også ansvarlige for de fleste gambling, forældre der er alkoholikere, seksuelle overgreb begået udenfor famili- forældre der er voldelige, forældre der er ens struktur. De fleste ofre er piger, selvom arbejdsløse, søskende der har begået selv- drenge også bliver ofre for seksuelle over- mord, om deres egne selvmordsforsøg, om greb (Perry, 2006). deres venners selvmordsforsøg”.

Omfanget af seksuelle overgreb Denne type fortællinger forekommer dag- Påstanden i tv-udsendelsen om at hvert tredje ligt, og de ansatte prøver efter fyraften som barn i Tasiilaq har været seksuelt forulempet en form for selvbeskyttelse at lukke dem kan kobles til nyere forskning på området, ude af hovedet. der antyder, at over en tredjedel af den grøn- Under interviewene nægtede nogle af landske befolkning har været udsat for et interviewpersonerne at kommentere på seksuelt overgreb (Christensen & Baviskar, DR’s udsendelse. Andre var af den opfat- 2015; Lytken Larsen, 2019; Pedersen & Bjerre- telse, at tv-udsendelsen ikke var helt kor- gaard, 2012). Den citerede forskning er på lin- rekt – samtidig med at den heller ikke var je med international forskning. Ifølge WHO’s langt fra virkeligheden. En interviewper- (WHO, 1999) undersøgelser udført i 19 lande son udtaler: rapporteres forekomsten af seksuelle over- greb til at gå fra 7% til 34% blandt piger og fra ” […] så viste den [udsendelsen] ikke et 3% til 29% blandt drenge. Seksuelle overgreb retvisende billede på afdelingens arbejde. af børn er blevet betegnet som et omfattende Der var en kæmpe kritik af afdelingen. Vi europæisk problem (Pringle, 1998). er klar over, at der er kæmpe store udfor- dringer. Vi har kæmpe udfordringer – og De kommunalt ansattes perspektiv det gælder især børn, der har været udsat Interviewpersonerne blev blandt andet for seksuelt misbrug og omsorgssvigt. Dem spurgt til situationen i Tasiilaq i forhold til har vi så mange af – og så har vi forholds- børn- og ungeområdet – og om deres indtryk vis mange børn anbragt udenfor hjemmet af tv-udsendelsen. Interviewdata viste, at på baggrund af sociale udfordringer i mange børn og unge i byen oplevede et reelt Tasiilaq”. svigt i deres dagligdag i form af seksuelle overgreb samt andre former for vold og Ifølge tv-udsendelsen var der i Tasiilaq omsorgssvigt3. Der er endvidere trusler om mindst 500 aktive børne- og ungesager. En selvmord blandt børnene og de unge. Det interviewperson fortalte, at der rigtig nok blev under interviewene også tydeligt, at de var ca. 500 sager i 2016, da den første tilsyns- ansatte har en stor sagsbelastning. rapport blev lavet (Rasmussen, 2016). Men

Tidsskriftet Grønland 4/2019 265 KEVIN ANTHONY PERRY & STEVEN ARNFJORD

Stemningsbillede fra Tasiilaq (fotograf: Kevin Perry).

efter en gennemgang i 2016 var der ca. 250 tilstrækkelige socialrådgivere i Grønland. Man aktive børnesager tilbage (resten var gamle burde endvidere se kritisk på den offentlige sager, som ikke var arkiveret). ledelse af børne- og ungeområdet i hele Grøn- Under interviewene nævnes det løbende, land – for som vedkommende forklarede: at der er et kæmpe behov for ”flere kompe- tente hænder” i Tasiilaq. ”Det kan godt være, at det er gode nok sagsbehandlere eller socialrådgivere, som Mangel på kompetente og bliver forfremmet til ledere – men det er kvalificerede medarbejdere ikke ensbetydende med, at fordi man er en & kompetente ledere ’go’ sagsbehandler at man er også en ’go’ En ansat forklarede, at det også handlede om leder”. manglen på kompetente ledere af børne- og ungeområdet i hele Grønland. Ifølge vedkom- Underretninger: Først den ene vej, mende er manglen på dygtigt personale et og så den anden vej landsdækkende behov, og ikke bare noget En af de interviewede genfortæller, hvor- der er gældende for Tasiilaq. Det påvirker på dan en underretningsprocedure foregår en negativ måde kvaliteten af sagsbehandlin- i Tasiilaq. Der er tale om en langtrukken gen. Forklaringen uddybes med manglen på proces, fordi alle underretninger skal sendes

266 Tidsskriftet Grønland 4/2019

KEVIN ANTHONY PERRY & STEVEN ARNFJORD til Nuuk, og det langsommeliggør sagsbe- ”Kommunen har et administrationsgrund- handlingen. Desuden forklarede vedkom- lag for børne- og familieafdelingen – og mende, at hvis underretningsteamet i problemet er, at når man arbejder med Nuuk vurderede, at underretningen skulle to systemer, der ikke snakker sammen, videre i systemet – ja, så skulle den sendes så gør det det endnu mere vanskeligt for videre til en fællesvisitation. Det foregår os i Tasiilaq at lave underretninger, der også i Nuuk. sendes til Nuuk til underretningsteamet. Det er sket, at medarbejdere som sidder i Vi har et underretningsteam, der så vur- Nuuk, og som skal foretage faglige vurderin- derer underretningerne og kan gå ind ger, ikke møder familien eller barnet. Der- og beslutte, om der skal udarbejdes en udover er der væsentlige sproglige forskelle socialfaglig undersøgelse. Så sender de mellem østgrønlandsk og vestgrønlandsk. [underretningsteamet] det afsted til os En ansat uddyber det således: – men, det system de bruger til at sende vurderingen til os – det kan vi ikke åbne ”Når en underretning modtages, så – fordi de to systemer ikke kan arbejde vurderes der, om det skal medføre en sammen – så bruger vi en del energi på socialfaglig vurdering. Den skal laves af at scrolle frem og tilbage. Det er bare et fællesvisitationen, og den sidder i Nuuk, eksempel på nogle af de vanskeligheder, […] så skal du gerne kunne snakke med der er”. forældrene og barnet, når man laver en undersøgelse. Det giver udfordringer for Beslutningskompetence på medarbejderne i Nuuk, der ikke taler distancen østgrønlandsk. Og så har vi lavet et sy- Et fælles tema, der handlede om beslut- stem, hvor de medarbejdere, der sidder i ningskompetence og distance, dukkede op Tasiilaq, har den udførende opgave i for- under interviewerne, når interviewper- hold til at have kontakt med forældrene, sonerne blev spurgt til, hvilke udfordrin- barnet, institutionen og samarbejdspart- ger de stod overfor til daglig. De ansatte nere. Der er ingen tvivl om, at kritikken syntes, at det var frustrerende, at der ikke også handler om at dem, der laver den var noget sted, der havde myndighed til socialfaglige undersøgelse, reelt ikke har at træffe akutte beslutninger i børne- og muligheden for at danne deres eget ind- ungesager, da det gjorde processen meget tryk af familien og barnet, som de laver langsommelig. En interviewperson forkla- socialfaglig undersøgelse på”. rede:

Et ældre og et nyere IT-system ”Ja, det er et stort problem her i Tasiilaq, En interviewperson forklarede, at Kom- at man ikke bare kan banke på fagchefens muneqarfik Sermersooq opererede med dør […] og sige du skal træffe en afgørelse to digitale journalføringssystemer4. Ifølge om dut, dut, dut – Det kan vi så ikke – Vi medarbejderen brugte man i Nuuk et ny- skal skrive det ned og sende en mail – og ere IT-system – men på grund af dårlig in- hvis mailen ikke fungerer, så er det med ternetforbindelse i Østgrønland, så er med- posten – så går der langt tid til de så få arbejderne her nødt til at brug et ældre den – og så gå der lang tid, til der kommer IT-system. De to IT-systemer er ikke kom- svar”. patible, hvilket hæmmede sagsbehandlin- gen og forlængede sagsbehandlingstiden. Interviewpersonen gav også et eksempel på Interviewpersonen uddybede: en vurderet akut sag om seksuelle overgreb:

Tidsskriftet Grønland 4/2019 267 KEVIN ANTHONY PERRY & STEVEN ARNFJORD

Tasiilaq (fotograf: Kevin Perry).

”Bare et eksempel, der kom en henvendelse Med en så omfattende organisationsforan- fra [bygd] om seksuel misbrug af et barn. dring som en kommunesammenlægning, så Der skulle fortages en hurtig handling for ville det planlægningsmæssigt være forven- at beskytte barnet. Loven siger, at vi skal teligt at se strategier, der trak tråde henover sørge for at beskytte barnets tryghed og Indlandsisen. Der er sket visse forbedringer sundhed. Vi skulle anbringe barnet hurtigt. på det kommunale område, men det er ikke Lige præcis i sådanne situationer er det klart, hvordan Kommuneqarfik Sermersooq fagchefen, der skal godkende det – og det med et forvaltningsmæssigt hovedsæde i er ikke på telefon. Det skal være skriftligt. Nuuk opretholder et demokratisk service- Men, hvis du ikke kan komme i kontakt niveau på socialområdet – også for Østgrøn- med fagchefen, så skal du træffe din egen land. beslutning her og nu og anbringe barnet I byerne på Østkysten har man haft udenfor hjemmet – Det er en overtrædelse omfattende udfordringer med at fastholde af kompetenceplanen – du overtræder dine kompetent personale, og én løsning blev kompetencer [som offentlig ansat] – men derfor, at kommunen i samarbejde med altså som sagt, så tager vi balladen bagef- Socialstyrelsen oprettede et hold af rejsen- ter – for alle chefer sidder i Nuuk”. de sagsbehandlere (et såkaldt rejsehold). Et

268 Tidsskriftet Grønland 4/2019

KEVIN ANTHONY PERRY & STEVEN ARNFJORD

Kommunebygningen i Tasiilaq (fotograf: Kevin Perry).

rejsehold kan dog næppe erstatte behovet rotationsordning – skulle forebygge ud- for en lokalt forankret socialfaglig kom- brændthed eller selvvalgt jobskifte. petence. Der findes et mantra om socialt Lignende tiltag kunne iværksættes på arbejde, som lyder: socialt arbejde er lokalt socialområdet. En vedholdene og tilstede- arbejde. Det skal være socialrådgivere, værende socialfaglighed er andre steder som med tiden opnår et nært kendskab beskrevet som helt central i opbyggelsen til lokalsamfundet. En særlig udfordring og sikringen af et socialt system som et vel- omkring fastholdelsen består i socialråd- færdssamfund (Arnfjord, 2014; McClelland, givernes funktion som offentligt ansatte. 2002). Socialrådgivere har som andre fag- grupper, der arbejder med børn og unge, Konklusion en skærpet underretningspligt til at gribe Empiri fra Tasiilaq viser, at et stort mindre- ind. De har med andre ord aldrig rigtig tal af børn og unge lever under vanskelige fri. Hos politiet, som stadigvæk hører un- forhold. Empirien finder sammenligninger der dansk lovgivning, har man løst dette mellem en tidligere tv-udsendelse og den ved, at politibetjente kun er et eller to år oplevede virkelighed i Tasiilaq. på en station, hvor der f.eks. kun er én Distancen mellem Tasiilaq og Nuuk betjent5. Dette – med at have en tvungen handler ikke kun om en geografisk afstand.

Tidsskriftet Grønland 4/2019 269 KEVIN ANTHONY PERRY & STEVEN ARNFJORD

Data peger på en distance imellem kommu- ”Not as a single unified unambiguous nalt ansatte i Østgrønland og beslutnings- entity. It is instead a rag bag of programs tagerne i hovedstaden Nuuk. Det hæmmer only vaguely related and only imperfectly både fagligheden og nedsætter sagsbehand- integrated” lingstiden. Der var på tidspunktet to inkom- (Goodin, 1988, p. 3). patible IT-systemer. De gav udfordringer for de pressede kommunalt ansatte i Tasiilaq. Vi kan være enige eller uenige med Goodin, De to IT-systemer er stadigvæk inkompati- men man kan forestille sig fordelen i, at der ble, men kommunen håber på at kunne løse fremlægges en sammenhængende politisk dette i 2020. Efter tv-udsendelsen har Kom- planlægning forud for ændringer, som på- muneqarfik Sermersooq fået ny borgmester virker velfærdspolitikken i Kommuneqarfik og ansat en ny fagchef i Tasiilaq, der har Sermersooq. ledelsesansvaret for børne- og familieteamet Befolkningen i Tasiilaq fortjener at få og familiecentret. Man kan derfor sandsyn- at vide, ligesom det øvrige samfund, hvad ligvis begynde at træffe flere beslutninger politikerne har af planer på området. lokalt. Dette er en af de klassiske velfærdsstats- Den danske regering sendte i 2019 5,3 diskussioner. millioner i hjælp, som sandsynligvis skal Sociologier som Harold Wilensky har bruges til et akutteam i Kommuneqarfik understreget, at én af velfærdsstatens vig- Sermersooq. Ifølge den danske Børne- & tigste opgaver er at udforme planer for at Indenrigsminister Astrid Krag så skal pen- skabe mere økonomisk ligestilling – i det gene bruges på fagfolk som psykologer, han kaldte det egalitære formål (Wilen- socialrådgivere og familiebehandlere – som sky, 1975, p. 87). Det er næsten uomgæn- skal hjælpe kommunen med at behandle geligt, at hvis målet er, at man ønsker et de mange ubehandlede socialsager (Ritzaus velfærdssamfund – ja, så indebærer det et Bureau, 2019). politisk ansvar løbende at se på det, som Hvis man indkalkulerer løn og rejseud- kaldes et institutionelt design. Man må gifter, så vil 5,3 millioner dog næppe række stille sig selv spørgsmålet: Hvordan har langt. Det er nærmere et politisk symbolsk man politisk tænkt sig at velfærdssamfun- beløb. Endvidere er der planer om at etable- det skal fungere? re en ny taskforce under Styrelsen for Fore- Det er på det springende punkt, at vi byggelse og Sociale Forhold, der skal hjælpe i Grønland mangler at se nogle politiske kommunerne med sagsbehandlingen ”ved initiativer, som i det mindste arbejder på at store børnesager” (Redaktionen, 2019). integrere forskellige projekter og program- Der er ovenfor tale om en mængde tiltag, mer i velfærdsstatstænkning. Det er særligt som har et præg af akuthed og panik. vigtigt, at vi ser nogle politiske initiativer, Det forekommer overordnet set, at det som f.eks. et politisk design, som har en der mangler, det er en gennemskuelig so- fleksibilitet, og som kanændres undervejs i cialpolitik. Dette har vi skrevet om i andre forløbet. Det er i socialpolitikken særlig rele- sammenhænge, hvor bemærkninger om vant (Goodin, 1998, p. 40). en reel mangel på socialpolitikker er blevet En prioritet må være, at der skabes nævnt i flæng. Det er i sig selv vanskeligt en reel formuleret strategi for socialpo- bare at sige socialpolitik og ønske sig dette litikken, og at socialpolitikken er foran- – for i praksis er dette et institutionelt sty- dringsparat, således at den kan evalueres ringsredskab af selve velfærdsstaten, og løbende. Det ville informere f.eks. Kom- også noget den politologiske sociolog Robert muneqarfik Sermersooqs socialpolitiske Goodin har beskrevet som: miljø om udviklingen, så der kan træffes

270 Tidsskriftet Grønland 4/2019

KEVIN ANTHONY PERRY & STEVEN ARNFJORD beslutninger og omlægges strategier, der Le Grand, J. (2003). Motivation, agency, and public policy : of knights and knaves, pawns and queens. Oxford New York: f.eks. tager højde for nye situationer som Oxford University Press. stigende sagstal og langsommelig sags- Lyberth, J., & Møller, N. (2014, October 22). Byer på behandling, når det handler om børn- og Østkysten vil løsrive sig fra Kommuneqarfik Sermersooq. KNR.Gl. unge. Lytken Larsen, C. V. (2019). Befolkningsundersøgelsen i Grønland 2018 : levevilkår, livsstil og helbred : oversigt over indikatorer for folkesundheden. Statens Institut for Folkesundhed. Fodnoter McClelland, C. E. (2002). The German Experience of Professiona- 1 Tasiilaq ligger på øen Ammassalik i det østlige Grønland lization - Modern learned professions and their organizations og er omkring 100 km syd fra polcirklen. Tasiilaq har from the early nineteenth century to the Hitler era en befolkning på ca. 2.000 indbyggere. Navnet (Paperback). New York: Cambridge University Press. Ammassalik henviser til det distrikt, der inkluderer Naalakkersuisut. (2018). Naalakkersuisuts Strategi mod seksuelle Tasiilaq og fem bygder (, , overgreb 2018 – 2022: Kiiliisa – lad os sætte grænser. Nuuk. Kuummiut, Tiniteqilaaq / og ). Der Pedersen, C. P., & Bjerregaard, P. (2012). Det Svære Ungdomsliv bor knap 3.000 indbyggere i distriktet Ammassalik. - Unges Trivsel i Grønland 2011 - En Undersøgelse Om De Efter kommunesammenlægning i 2009 var Tasiilaq Ældste Folkeskoleelever. København: Statens Institut for kommune organisatorisk lagt sammen med Nuuk Folkesundhed. kommune og blev til storkommunen Kommuneqarfik Perry, K. (2006). To what extent are social work students in Sermersooq. Tasiilaq ligger ca. 700 km fra Nuuk. England and equipped to deal with child sexual abuse? A comparative discourse analysis between English and 2 Enhver borger har pligt til at underrette kommunen, hvis Danish social work education in relation to child sexual abuse. de får kendskab til, at et barn lever under forhold, der European Journal of Social Work, 9(3), 375–377. bringer dets trivsel, udvikling eller sundhed i fare Pringle, K. (1998). Children and social welfare in Europe. (§15). Alle medarbejder der arbejder i kommunale- og Buckingham: Open University Press. sundhedssektorer har en skærpet underretningspligt Rasmussen, I. S. (2016, April 5). Alvorlige sociale sager på (§16). Når kommunalbestyrelsen modtager en halvdelen af børnene i Tasiilaq. KNR.Gl. underretning, skal den inden en uge sende en skriftlig Redaktionen. (1966, March 3). Grønlandsoverenskomsten kvittering til den underrettende person. - Norge ønsker drøftelse på et bredt grundlag. Atuagagdliutit. 3 Læreren i TV-udsendelsen beskrev, at især alkoholmisbru- Redaktionen. (2019, August 15). Ny enhed skal rykke ud til get tog til omkring lønningsdag, hvor nogle udsatte børnesager. Sermitsiaq.Ag. forældre drak til de løb tør for penge. Ritzaus Bureau. (2019, September 26). 5,3 millioner i hjælp fra Danmark. Sermitsiaq.Ag. 4 Dette er kommunen i skrivende stund ved at rette op på WHO. (1999). Report of the Consultation on Child Abuse ved at indføre et fællessystem. Prevention, 29-31 March 1999. Geneva: World Health Organization. 5 Oplæg fra politimester Bjørn Tegner Bay på Ilisimatusar- fiks Marginaliseringskonference i oktober 2019.

Litteratur Arnfjord, S. (2014). Deltagende Aktionsforskning med Socialrådgivere - Empowerment af Grønlands oversete velfærdsprofession. Nuuk (ph.d.-afhandling): Institut for Sygepleje og Sundhedsvidenskab - Ilisimatusarfik - Uni- versity of . Brun, E. (1966). Østgrønlands-overenskomsten. Grønland, (4), 127–136. Christensen, E., & Baviskar, S. (2015). Unge i Grønland : med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb. Kbh.: SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Corby, B. (2001). Child abuse : towards a knowledge base (2nd ed.). Phildelphia, Pa.: Open University. Dansk Institut for Internationale Studier. (2007). Afviklingen af Grønlands Kolonistatus 1945-54 - En historisk udredning. København: Dansk Institut for Internationale Studier. Inatsisartut. Landstingslov nr. 14 af 19. november 2007 om strukturreform af den kommunale sektor (2007). Jakobsen, S. K. (2014, October 27). Østgrønlændere føler sig overset. KNR.Gl. Jeremiassen, A. (2015). Vittus Mikaelsen: Østgrønland bør være en selvstændig kommune. KNR.Gl.

Tidsskriftet Grønland 4/2019 271