En vandring på Via Podiensis i Frankrig: 561.175 skridt fra Le Puy-en-Velay til .

Af Bente Christensen & Tommy Hansen

Dag 2: Geneve – Le Puy-en-Velay Dag 1: Roskilde – Geneve Det er onsdag den 7. maj 2014. Flybilletterne til Geneve er købt på nettet for længe siden. Overnatningen på City Hostel i Geneve er Togbilletterne blev købt, da vi ankom på booket. Vi er klar til en ny oplevelse. For stationen onsdag, så det er bare at finde toget Bente er det den første langtursvandring, så vi torsdag morgen. Med skift i Lyon ankommer er spændte på hvordan det vil gå, og hvor vi til Le Puy omkring kl. 15. Vi indlogerer os langt det vil bære os, men vi tager det som det på Gite Relais du Pélerin Saint Jacques. Et kommer. Afgang fra Roskilde til Kastrup kl. hyggeligt Sankt Jakobs pilgrimsherberg lige 9.15. Ankomst Geneve kl. 15.15. Vi finder ved siden af Katedralen. Vi bliver modtaget hurtigt City Hostel og bliver indkvarteret i et med åbne arme af de frivillige og får hver to-sengs værelse. Og så er der også tid til vores lille åbne ”celle” i storrummet. sightseeing i Geneve.

Kl. 17.00 er der pilgrimssamling i pilgrimsforeningens hus ikke langt væk. Her Rygsækkene på og så er vi rigtigt på vej. bydes på lidt at drikke og en snak. Lidt gode Først går det ned, så går det op, og op og ned. tips bliver også delt. Her samles dagens mange pilgrimme, hovedsageligt franskmænd, men også nogle fra andre dele af verden.

Lige siden middelalderen har Le Puy været et vigtigt pilgrimscentrum, og et naturligt udgangspunkt for vandringen mod Santiago. De fleste vandrer dog kortere, oftest ”kun” til Conques, fordi det er den smukkeste del af Via Podiensis siger franskmændene.

Tid til lidt sightseeing i Le Puy er der også sent eftermiddag og aften. Men byen byder på meget, så et stop over der kan anbefales.

Dag 3: Le Puy - Tallode 19.211 skridt Morgenmaden indtages tidligt, da vi alle skal til pilgrimsmesse i Katedralen kl. 7.00. Her samles pilgrimme, som starter ud fra Le Puy og pilgrimme, som er ankommet fra andre pilgrimsruter, f.eks. Via Gebennensis som går fra Geneve til Le Puy. Det er en mere øde og barsk rute som Tommy gik i efteråret 2013. Vi starter ud i Le Puy’s 628 meters højde,

mens dagens mål Tallode ligger i 912 m højde. Vi har valgt en relativ kort etape første dag, da dagen også skal bruges til, at Bente kan afprøve hvad der kan lade sig gøre.

Vi læser et sted, at Via Podiensis samlet set har en lodret klatring opad på 11.420 m. – puha, man bliver lidt svedt af at tænke på det. På Via Podiensis anbefales det at kontakte næste overnatningssted forud for at bestille overnatning. Det har sine fordele og ulemper, men vi beslutter at vægte fordelene på denne

rute. Hver aften finder vi ud af hvor langt vi Efter en kort messe er der samling omkring vil næste dag og beder så vores værter om at Jakobs statuen, og præsten spørger alle hvor reservere for os. Det fungerer fint. de kommer fra og giver alle nogle ord med på vejen. Gulvet midt i kirken åbnes op, og en Vi har to guidebøger med, den ene på tysk pilgrimstrappe åbenbarer sig. Vi ser ned og ud med rutebeskrivelser og den anden på fransk over byen og vidderne, som ligger foran os, et med opdaterede overnatningsmuligheder og fantastisk syn, og det er så starten på vejen ad mere detaljerede kort: Via Podiensis. Rother Wanderführer: Französischer naturen, skønt. Kapeller og kirker passeres og Jakobsweg. Via Podiensis von Le Puy-en- nogle besøges også. Men naturen slår alt. Velay zu den Pyrenäen, og Miam Miam Dodo: Guide De Randonnée. Le-Puy-en-Velay/Saint-Jean_Pied-de-Port. Gr65.

Hen på formiddagen dukker en lille cafe op. Vi sætter os udenfor ved siden af to ældre mænd, som vi kommer i snak med. De er fra Venezuela og også på vandring på Via Podiensis. De fortæller om deres ordsprog, som frit oversat er som følger: Dagens etape byder på blå himmel og skøn ”Hvorfor pines og plages når man i stedet natur med udsigt over bjerge og dale, grønne kan gå og nyde Guds dejlige natur”. marker, klipper og skove. Og det er lunt og dejligt. Så de bruger muligheden for bagagetransport til at få deres bagage transporteret til deres I Tallode, hvor vi har bestilt overnatning, næste overnatningssted, og nyder så friheden aftensmad og morgenmad på et Chambres ved at gå uden tyngden fra bagagen. d’hotes-Gite de groupe, bliver vi indlogeret i et dejligt værelse. Og der er tid til både vask Det inspirerer os til at spørge ind til og afslapning inden aftensmaden, som bliver mulighederne, da vi kommer frem til indtaget i spisestuen sammen med 6 Hospitalite Chrétienne Pélerins d’Émmaüs i franskmænd og madame, en glad og meget Saint-Privat-d’Allier, hvor vi igen bliver talende landhusmor. Det er så vores første hjerteligt modtaget af værtsparret i det kristne møde med det franske køkken – god mad i hus, får vores senge i et rum med 6 senge, og rigelige mængder, 4 til 6 retter viser sig at der er fuldt hus. Ret usædvanligt er det, at være meget almindeligt. madame foruden fransk også taler engelsk og tysk. Vi bliver budt til bords, der spørges ind Dag 4: Tallode – Saint-Privat-d’Allier til hvilke sprog de forskellige taler, og vi 22.762 skridt placeres derefter. Netop som værten har Dagens mål og overnatning er tilrettelagt afsluttet bordbønnen, banker det på døren, og aftenen før. Vi havde tænkt at gå en endnu ind kommer Bertolt fra Tyskland med sin lille kortere tur end dagen før, men blev af trækvogn. Der lyder et velkommen – jo her er værtsparret overtalt til at gå længere. altid plads til en til. Så kan vi komme i gang med den dejlige aftensmad og en god snak På med rygsækkene og så ud i det blå. Det er med familien og de øvrige pilgrimme. overskyet og lidt køligere end dagen før, men Betalingen er som mange steder donation. En fint nok. Og med det samme er vi ude i donation som flere steder angives med en vejledende pris. brød, lidt pølse og noget vand, så kan det ikke blive meget bedre.

Vi er nu oppe i en højde på mellem 1.000 m Dag 5: Saint-Privat-d’Allier - Sauges og 1.400 m, og vil være det i en uge, indtil det 31.407 skridt Da vi har fået afklaret bagagetransporten, igen går ned fra dette område, der betegnes beslutter vi i dag at tage en lidt længere tur. Central Massif. Men selvom det er højt oppe, Det er nemt er det. Når overnatningsstedet er så går det op og ned hele tiden. Højden booket, ringer vores vært også til betyder også, at det er noget køligt, så det er bagagetransporten La Malle Postale og siger, rart med tøj, der også varmer lidt. at der er et styk bagage, som skal Beslutningen om at anvende La Malle Postale transporteres til bestemmelsesstedet næste er en god beslutning, ellers havde dagen i dag dag. Vi udfylder så en kuvert med navn og været for anstrengende for Bente. stedet hvortil bagagen skal transporteres, i kuverten lægges 8 euro, kuverten sættes på Husfruen modtager os i dagens Gite á la bagagen og bagagen sættes i entreen. Næste ferme, hvor vi har bestilt overnatning, gang vi ser den er om aftenen, når vi kommer aftensmad og morgenmad. Indkøbssteder og frem. Nemt og rart. Vi bruger den spisesteder møder man ikke mange af, så det transportpose, vi har med til rygsækken, til at er en perfekt løsning. Så er det kun frokosten, lægge de tunge ting over i og får den vi skal tænke på, og så er der også sikret et transporteret og vandrer så med de lettere hyggeligt selskab om aftenen rundt om et ting, og de ting vi ikke tør risikere at miste veldækket aftenbord med lokale specialiteter samt dagens mad og drikke i vores rygsække. og rødvin naturligvis. En løsning der gør, at vi kommer til Cahors på dette års vandring, og en løsning der gør, at Dag 6: Sauges - 26.002 skridt Bente er klar til at fortsætte vandringen fra På vej ud af byen viser en kæmpe Jakobsfigur Cahors mod Pyrenæerne i 2015. os vejen.

Dagens etape er rigtig hård, med store ned- og opstigninger. Men samtidig også en etape, som byder på det ene mageløse kig ud over dale og bjerge efter det andet. Køer og æsler, der går og græsser og kigger nysgerrigt på os, gør det også lidt hyggeligere. Og så er det dejligt at kunne slå sig ned i græsset på kanten højt oppe og kigge ned i dalen, hvor man gik lidt tidligere. Og når man så har et stykke

Og allevegne er der helt fine markeringer af Dag 7: Chanaleilles – Saint-Alban-sur- vejen, vi skal gå, enten via GR65 (Grand Limagnole 29.799 skridt Route) rutemarkeringen, en muslingeskal eller En kold morgen tager imod os, barometret rød/hvide markeringer, og ofte ser man alle viser 2 grader, og vi får at vide, at det har tre markeringer, så at gå forkert er næsten været omkring frysepunktet. Så da vi senere ikke muligt på Via Podiensis. Vejen hedder går ind i en lille snestorm, overrasker det ikke også Le Chemin de Saint-Jacques, så meget. Selv om det ikke er det, vi ventede i Jakobsvejen, og derfor lyder der også hele det sydlige Frankrig på denne årstid. tiden et ”Bon Chemin” når pilgrimme mødes. På dagens etape støder vi igen på et af de mange kapeller for pesthelgenen St. Roch. Han er altid fremstillet med det ene ben fri for tøj, så man kan se et blødende sår.

Også i dag er det køligt, så da der dukker et lille kaffested op, er det som sendt. Vi får varmen indeni og går videre ud over vidderne. I dag har vi valgt at booke et sted, som ligger et stykke fra selve ruten, men det må af og til være løsningen, når der ellers er for langt til næste overnatning. Vi finder vores Gite Vel fremme i Saint-Alban-sur-Limagnole d’étape nede i en lille landsby ved finder vi for enden af vejen ned til byen vores hovedvejen. Men nøglen skal hentes længere Accueil bénévole familial La Maison du oppe i byen i en café, og det er også her Pélerin. Et værelse står klar, og aftensmaden aftensmaden og morgenmaden skal indtages. bliver igen indtaget sammen med familien, Selve stedet og omgivelserne er ikke nogle venner på besøg og tre andre franske ophidsende, men det er OK. I hvert fald får vi pilgrimme. Familien, der selv har cyklet til igen en hyggelig samtale med bl.a. to Santiago med deres tre drenge, fortæller, at de pilgrimsvandrere, en hollænder og en lever af meget fra naturen, og vi får da også franskmand, der netop er stoppet efter et noget sjovt skovsalat. Så igen livlig snak, stresset arbejdsliv, så nu skal der geares ned. mest på fransk, men også som ofte på en En betragtning vi kan nikke genkendende til. kombination af sprog.

Dag 8: Saint-Alban-sur-Limagnole – Det er endnu en dag med skyer, blæst og Aumont- 24.893 skridt kulde, der venter os, men også smukke naturoplevelser, udsigt ud over vidderne, Efter morgenmaden besøger vi kirken på vej blomsterne, træerne og dyrene. Og så ind ud af byen. Det, der ofte slår os, er de meget imellem små landsbyer med kampestenshuse, farvestrålende smukke vinduespartier. som er mere eller mindre beboede. I en af dem møder vi en ung franskmand, som er på vandring mod Santiago uden en euro på lommen. Han vil forsøge, om det kan lade sig gøre at komme frem ved hjælp af andre menneskers hjælpsomhed. For Bente er det endnu en dag med udfordringer, så da vi endelig kommer frem til dagens mål Gite d’étape-Chambres d’hótes La Ferme du Barry i Aumont-Aubrac, er der brug for tid til afslapning. Vi får et dejligt værelse for os selv ud mod haven. Så vi beslutter at spørge, om vi kan blive i to dage for at slappe af i haven og se lidt på den lille by. Og det fortryder vi ikke.

Aftenens højdepunkt begge dage er, da værten Også køerne er anderledes, de har nu fået serverer Aligot, som er en lokal specialitet. lange horn. Og nysgerrige er de - køerne. De Det er et opvisningsstykke uden lige. Lokalet tænker nok på hvad disse mærkelige er fyldt til bristepunktet med omkring 30 mennesker, der går forbi, dog skal her. personer. Værten demonstrerer, under mange klapsalver, på alle mulige måder denne herlige ret.

Dag 9. Aumont-Aubrac – Hviledag

Så en god dag med afslapning i haven og besøg i den lokale pilgrimsforening. Og så er der tid til, at alt tøjet også bliver frisket op.

Dag 10. Aumont-Aubrac – Finieyrols 25.573 skridt

Turen går igen ud over de åbne vidder. Det er køligt og blæsende. Og nu dukker der flere og Dagens overnatning er i et lille hus midt i det flere områder op med påskeliljer og hele. Chambre d’hótes La Rose de l’Aubrac. pinseliljer. Blomster som vokser vildt og i Igen er der et dejligt værelse klar til os og milliardtal, som en af franskmændene denne gang med varme. Det er et smukt tidligere har fortalt os. Det er imponerende restaureret hus, hvor husets sjæl er bevaret, og hvordan de kan vokse vildt overalt. i spisekøkkenet er der en stor kampesten i gulvet. Den indgår som en naturlig del af rummet og giver en fornemmelse af rummets sjæl og energi.

Den udsøgte aftensmad, der her som altid består af 4-5 retter, indtages sammen med familien og to andre vandrere. Den ene, ”Madame Pandekage” har vi mødt for nogle dage siden i Ferme Barry. Hun slutter sin tur her og tager hjem til Bretagne næste dag. Pudsigt nok er vi her havnet i en gourmet kreds, alle har haft en fod inden for Dag 12: Nasbinals – Aubrac 16.933 skridt restaurationsbranchen. Igen en dag ud over stierne i det åbne landskab. Det er stadig lidt køligt, men lunere end de øvrige dage. Solen titter igen af og til frem bag skyerne.

I dag skal vi over Via Podiensis højeste punkt, som ligger i en højde af 1.368 meter. Det er dog kun marginalt højere end den højde, vi nu har befundet os i en del dage. Herefter begynder nedstigningen til lavladet så over nogle dage.

I byen Aubrac finder vi i udkanten af den lille by Chambre et table d’hotes La Colonie, som er et stort og et meget specielt sted. Udefra ser Dag 11: Finieyrols - Nasbinals 18.383 det ikke ud af meget, men indvendig har det skridt gennemgået en fornem renovering. Vi føler, at vi befinder os i en anden tidsalder og på et Vejret er klaret lidt op, men det er stadig fornemt sted. Men det viser sig at være en køligt, himlen er blå, og solen kommer da meget nede på jorden person, som ejer og også frem i glimt. driver stedet. Vi får et kæmpe værelse og ser Landskabet er næsten som man ser det i os om i husets mange spændende rum. Senere Irland, stengærder overalt til inddeling af serveres aftensmaden i spisesalen, og der lodderne. Åbne vidder og forblæst. Forskellen spises sammen med værten og de øvrige er dog nok, at vi her befinder os i højden gæster. Igen et overdådigt måltid, som nok omkring de 1.300 m. Her er barskt, og smukt fortjener et antal stjerner. Vi bliver sat ved er det. siden af et fransk par, som kan tale engelsk, så samtalen går lidt mere flydende end ellers, da det ofte mest er fransk, der tales.

I Nasbinals har vi bestilt overnatningen i en Dag 13: Aubrac – Saint-Chely d’Aubrac Gite-Ferme, som viser sig at være en 18.361 skridt hestepension lidt uden for byen. Stedet er ikke så venligt, som vi har været forvænt med, Landskabet begynder igen at ændre sig, mens men vi får et værelse og noget at spise, så det vi går. Nu begynder der igen at komme skove, går på trods heraf. og det begynder at gå nedad, dog også som vanligt med nogle opture ind imellem. Turen går nu langs landevej og flod, så det Bjergtagende udsigter over dale og bjerge og går rimeligt hurtigt. Ved indgangen til byen er stier, der er mudrede. der en bager, og hvem står der og køber kager? Bente. Så vi følges tilbage over den Ved indgangen til Saint Chely d’Aubrac ser vi smukke stenbro, hvor tusinder af pilgrimme vores overnatningssted, men vi skal melde har vandret gennem tiden. vores ankomst i cafeen, og den viser sig at ligge i den anden ende af byen, så vi går videre. Og så retur igen for at friske os op og hvile, inden vi igen skal tilbage til cafeen for at spise aftensmad. Værtsparret bor i samme hus som os, så de spørger venligt, om vi vil køre med, og det siger Bente ja tak til.

Dag 14. Saint Chely d’Aubrac – 35.019 skridt

Inden aftensmaden dagen før fik vi set på de kommende etapers terræn og aftalte, at Bente skulle prøve at køre med bagagetransporten den kommende dag. Bente kører så med til Dag 15. Espalion - Estaing 23.428 skridt Espalion og finder der overnatningsstedet Efter morgenmaden går turen ned til floden Hotel-Restaurant de France, og holder en og ud af byen, forbi den gamle pilgrimsbro, tiltrængt hviledag der. der ligesom andre stenbroer, vi passerer, er UNESCO World Heritage. Tommy fortsætter ud af byen og opad med skøn udsigt bagud mod byen og Naturen begynder igen at åbne sig for én, og pilgrimsbroen, som viser vejen ud. efter nogen tid kommer vi til en lille romantisk beliggende kirke, St-Pierre-de- Der er nu grønt overalt, markerne er grønne Bessuejouls, som ligger i en dal mellem og overalt ses træer og skove, så landskabet grønne bjerge ved en flod. Et stykke foran lukker sig mere om én, end når man går oppe kirken finder man igen en blandt mange på centralmassivet. jakobsfigurer, vi møder på vores vej - denne gang er den dog lavet af jernskrot. På vejen kommer man til en skøn gammel by Saint-Come-d’Olt, det er næsten som at være på et frilandsmuseum. Her kunne vi også have overnattet, men Bente venter jo 7 km længere fremme.

Derfra går det så op igen ad skovbevoksede Dag 16. Estaing - Massip 20.788 skridt skråninger, indtil vi igen er oppe og har en pragtfuld udsigt over grønne bakker og dale. Vi forlader Estaing - byen med en lang historie, der både omfatter Richard Løvehjerte, Marie Antoinette og en tidligere fransk præsident af samme navn. Ud ad landevejen langs floden et stykke indtil det igen går op ad de små stier. Man bliver aldrig træt af at være oppe i højderne med de imponerende udsigter, der er. Men at komme derop kan af og til være trættende. Solen skinner, og det er blevet lidt lunere. Så da vi ankommer tidligt til vores Gite d’etape i Massip, bliver alt tøjet vasket, men lige i det øjeblik det er hængt op i haven, bliver himlen sort, og det styrtregner resten af dagen.

I Estaing med sin dominerende kirke finder vi vores overnatningssted Hospitalité Saint- Jacques, som er et refugium med eget kapel og præst.

Det går dog alligevel, næste morgen er der tøj klart til at tage på.

Vi får her en køjeseng hver i et af de to rum hvor pilgrimme kan overnatte. Også her bliver der hurtigt fyldt. Et hyggeligt sted med dejlig baghave i flere etager, kun kedeligt at vejret ikke er til at sidde ude.

Der er fælles messe i kapellet og efterfølgende en fælles aftensmad der indtages i spisesalen efter et par ord fra præsten. Snakken går også her livligt. I dag er der ud over franskmænd også folk fra USA, England og selvfølgelig Danmark.

Dag 17. Massip - Senerques 22.885 skridt

Morgenmaden består i dag af otte forskellige hjemmelavede marmelader og hjemmebagt brød, så der blev spist igennem. Igen et bevis på hvad de franske landhusmødre kan præstere, og man er ikke et sekund i tvivl om, at de nyder at vise det.

I alle byer vi kommer igennem - store som små - er der mindesmærker for faldne i de krige, Frankrig har deltaget i. Man kan se, at det er noget, der har sat dybe spor. Alle steder er der mange navne enten på monumentet eller på væggene i kirkerne. Det ser ud som alle må have mistet igennem tiden.

Undervejs bliver der også snakket lidt med Vores overnatningssted, Klosterherberget køerne og æslerne, vi går forbi, men de ser nu Abbaye Sainte-Foy-Communauté des ikke ud, som om de forstår det, de er bare Prémontres ved katedralen, er et stort sted nysgerrige. med plads til 96. Vi får nr. 93 og 94. Det er en speciel oplevelse at overnatte der i det gamle Lige da vi nærmer os vores Gite d’etape, som hus med vindeltrapper af sten og skæve rum ligger ved indgangen til den lille by og god mulighed for at fare vild. Senerques, begynder det igen at regne. På en gang ærgerligt og heldigt. Heldigt at vi kunne Middagen bliver indledt med, at en af komme i tørvejr, men ærgerligt fordi den munkene byder os velkommen og siger et par dejlige have og terrasse med fantastisk udsigt ord, og alle synger pilgrimssangen, der med så ikke kan nydes. Men husets kælderbar er sirlig skrift på latin er malet på væggen. leveringsdygtig i forfriskninger, så det går. Også her er der flest franskmænd, men også australiere, så det går igen lidt nemmere med snakken.

Herefter bliver der spurgt til hvilke lande, der er repræsenteret, og her er der en del forskellige. Nogle bliver spurgt, om de vil Dag 18. Senergues – Conques 20.236 skridt læse en tekst til pilgrimsmessen i katedralen Landskabet er afvekslende, men går mere og efterfølgende på deres eget sprog. mere over i grønne dale og grønne bjerge, hvor det ikke er muligt at se andet end grønt - som en grøn jungle, der lukker sig om én. Men pludselig ser vi hustage dukke op mellem det grønne, og dér ligger Conques foran os ned ad skråningen. En lille gammel middelalderby med en imponerende katedral, som dominerer billedet.

Vi går alle derefter til messe med efterfølgende koncert. Et stort kor underholder med skøn kormusik. Det er alt sammen en meget smuk oplevelse. Dagen slutter så med en tur gennem den stemningsfulde lille by i aftenlyset, inden det tak til transporten. Men det er nu en dejlig tur går op ad vindeltrappen til soverummet. alligevel. dukker op i disen, og efter nogen vandring frem og tilbage finder jeg Dag 19. Conques – Livinhac-le-Haut Accueil Spirituel Association Sur les Chemins 35.887 skridt de Compostelle, som er et kirkeligt herberg Bente beslutter at tage bagagetransporten og lige ved en kirke og ved floden i Figeac. får så mulighed for at se Trésor de Conques og for at deltage i en katolsk communion i katedralen, inden turen går til Livinhac-le- Haut. Og der går det op og ned i så stor fart, at køresygen rammer.

Tommy går fra morgenstunden ned til pilgrimsbroen i bunden af dalen. Lige på den anden side går det stejlt op, op og op indtil toppen. Men sikken en skøn udsigt. Ved dagens Saint Roch kapel møder jeg Ute og Konrad, et ungt tysk par, som er startet ud i Conques. Ute er en af korsangerne fra Det lille sted bliver hurtigt fyldt, så der er aftenen før. Det bliver til en god snak resten trængsel ved middagsbordet. af dagen, indtil vejene skilles igen ved deres overnatningssted – en campingplads. Dag 21. Figeac – Mas de Vergnes 23.751

skridt Ved indgangen til Livinhac-le-Haut møder jeg Dagen starter med en lille rundtur i Figeac, André, værten i Bio Gite La Vita é Bella. Han inden vi igen går opad. På toppen ligger et er italiener og taler et smukt engelsk. Det kæmpe mindesmærke, et stort betonkors, hvor begynder at regne, men med André som der også er en fin udsigt bagud mod byen. vejviser kommer vi hurtigt til huset, hvor Bente venter, dagens køretur og køresyge Efter nogen vandring kommer vi til byen sidder stadig i hende. Ud over os er der kun Faycelles, som ligger med en fantastisk udsigt en ung franskmand. André kalder til middag, over dalen. Byen har fået flere priser for og vi får igen en god snak. sin gennemgribende og smukke renovering. Og en åben café er der også i byen. Dag 20. Livinhac-le-Haut - Figeac 34.784 skridt Vi møder flere små, runde hirsehytter på vej Ved morgenmaden tilbyder André og Janina, ud over Causserne, jurakalk sletterne, som der er fra Baskerlandet, at køre Bente til dækker området fra Figeac til Cahors. Figeac. Først går turen dog lige rundt om en økologisk landmand med musikglade køer.

Tommy fortsætter vandringen igen. Efter 4 kilometers vandring stopper en bil ved siden af. Det er André, Janina og Bente på vej til Figeac. Igen lyder tilbuddet om at køre med, men benene er gode, så jeg går videre. Efter yderligere en kilometer begynder det så at styrte ned, og det gør det så også de næste 20 kilometer. Måske skulle det have været et ja Dagen slutter i Gite Camping Pech Ibert, hvor værelse og både aftensmad og morgenmad, så vi har booket en husvogn. Det ligger lidt væk der er, hvad man har brug for. fra vejen, men vi finder det nemt.

Til middagen her får vi selskab af syv andre, der også er på vej, de tre er på hest. Den sidst ankomne pilgrim, en ældre mand på vej med sit æsel, deltager dog ikke i middagen.

Dag 22. Mas de Vergnes - 29.019 skridt Vi finder nemt tilbage til ruten, men det er en kølig, tåget og regnfuld morgen. Spindelvæv glimter smukt overalt i de våde buske.

På vejen møder vi en mand, der går den modsatte vej. Det er hans sidste vandredag, så han spørger, om han må tage et billede af os. Dag 23. Cajarc - 39.906 skridt Det gør han af alle, han møder, siger han. Bentes knæ er ikke helt gode, så hun beslutter at tage en bus de sidste ca. 57 km til Cahors, De tre pilgrimme på heste møder vi nu og da i hvor vi så vælger at stoppe dette års vandring. løbet af dagen. Det går tilsyneladende ikke Tommy tager resten af turen over to dage. Ud hurtigere, fordi man er på hest. af Cajarc går det brat opad et godt stykke, og derefter mere normalt lidt op og ned og bare derudaf. De tre pilgrimme på hest møder jeg igen et par gange. Og ligeså et par franskmænd vi har mødt nogle dage tidligere. Fremme i Varaire finder jeg mit Gite, hvor jeg skal dele værelser med 6 franske kvinder. Maden bliver indtaget i restauranten, hvor vi er de eneste gæster.

Dag 24. Varaire - Cahors 42.148 skridt Årets længste og sidste etape er nu foran.

Og hen på eftermiddagen overhales vi også af manden med æslet. Han fortæller, at det er ret tidskrævende at gå med æsel. Der er et par timers arbejde hver dag med klargøringen.

Indgangen eller nedgangen til Cajarc, som ligger i bunden af en stor dal, åbner sig pludselig foran os. Vores overnatning i dag er i Auberge du Pont, som ligger i udkanten af byen mellem jernbanen og floden. Et af de mere kedelige steder vi har boet, men vi får et Jeg går tidligt efter morgenmaden, men får også en sandwich med, så jeg har lidt at spise. Når man går alene, ser man flere detaljer på vejen. F.eks. synes jeg mange af træerne bliver levende med ansigter og arme.

Jeg får spist min sandwich tidligt og har næsten også drukket mit vand, da det igen går rimeligt hårdt opad. Men et skilt med oplysning om mulighed for at købe snacks længere fremme dukker op en hel del gange, og det driver mig videre. Energidepoterne bliver fyldt op, og det går igen lettere, og pludselig dukker så Cahors op nede i dalen. Og en ting er vi enige om - vi fortsætter vores vandring fra Cahors i 2015. Turen fortsætter Nede ved floden og indgangen til byen sætter over broen Pont Valentre i Cahors. jeg mig for lige at trække vejret – og hvem ser jeg komme slentrende over broen mod mig – Bente. Igen sker dette forunderlige, at man render ind i hinanden.

Bente har holdt hviledag og har fundet et overnatningssted til os. Hotel La Chartreuse, som ligger lige ved siden af. Vores værelse er med balkon ud til floden og kig over til byen.

Fornemt at slutte vandringen på denne måde

Dag 25 – 28. Cahors – - Roskilde Bon Chemin Efter endnu en turistdag i Cahors tager vi Buen Camino bussen (togstrækningen er under reparation) Her slutter Bentes og Tommys til Toulouse, hvor vi overnatter, indtil vi fantastiske beretning: næste dag skal til lufthavnen. Og så går det ellers til Roskilde via London og Kastrup. Vi siger tak!