CENTRALE VESTERBRO
- Rummelighed med plads(er) til alle
OMRÅDEFORNYELSE FORPROJEKT Københavns Kommune 2011
FORPROJEKT - OMRÅDEFORNYELSEN PÅ CENTRALE VESTERBRO 1 Kvarterudvikling Juni 2011
Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Bydesign Njalsgade 13 KBH S
Postboks 447 1505 KBH V Tlf: 3366 3366 Fax: 3366 7020
Email:[email protected] CENTRALE VESTERBRO
- Rummelighed med plads(er) til alle
OMRÅDEFORNYELSE FORPROJEKT Københavns Kommune 2011 1 INTRO 3 2 FORMÅL 4 3 METODER 6 4 MÅLGRUPPER 8 5 GEOGRAFIEN 11 6 AKTØRER OG NETVÆRK 14 7 EPILOG 24 INTRO
Områdefornyelse på Centrale Vesterbro Primo april 2011 modtog Teknik- og Miljø- Centrale Vesterbro er den del af Vesterbro, der lig- forvaltningen positivt svar om fuld støtte- ger mellem de to tidligere byfornyelsesindsatser på ramme fra Socialministeriet, og områdefor- henholdsvis Indre og Ydre Vesterbro. Kvarteret har nyelserne på Centrale Vesterbro 2011-17 blev et markant byfornyelsesbehov og dækker over store dermed en realitet. sociale forskelle og manglende social og kulturel in- tegration af de svageste grupper. En stor del af bor- gerne er bedre uddannede og tjener mere end gen- nemsnitskøbenhavneren, mens nogle må betegnes som fattige og andre som socialt udsatte. Denne sociale polarisering er en udfordring for sammen- OMRÅDEFORNYELSE hængskraften og solidariteten i kvarteret og kan på sigt komme til at underminere den positive udvik- En områdefornyelse gennemføres over ling, Vesterbro har gennemgået de sidste 15 år. en seks-årig periode og gennemløber tre forskellige faser. Det særlige ved en om- På denne baggrund søgte Teknik- og Miljø- rådefornyelse er, at beboernes ønsker og forvaltningen i januar 2011 Socialministeriet ressourcer har stor indflydelse på, hvor- om støtte til at gennemføre to områdeforny- dan indsatsen kommer til at forløbe. Lo- elser på Vesterbro - henholdsvis Centrale Ve- kale kræfter inddrages aktivt i alle tre fa- sterbro Øst og Centrale Vesterbro Vest. ser i områdefornyelsen. I den første fase gemmemføres den indledende borger- Det overordnede tema for områdefornyel- inddragelse, og Kvarterplanen udarbej- serne er demokrati og deltagelse med særligt des. Kvarterplanen er det program, om- fokus på målgrupperne børn og unge og so- rådefornyelsen arbejder ud fra i gennem cialt udsatte - to målgrupper, der traditionelt projektperioden. Herefter følger imple- ikke deltager aktivt i udviklingen af deres menteringsfasen og forankringsfasen. eget bymiljø. Områdefornyelsen på Centra- le Vesterbro tager udgangspunkt i en række Områdefornyelserne sætter en positiv fysiske projekter omkring byrum, boliger og udvikling i gang, og derfor er de udvalgte gårde, og det er særligt i relation til opgrade- områder kvarterer, der i forvejen rummer ringen af de eksisterende byrum, at målgrup- potentialer og kvaliteter. Områdefor- perne børn og unge og socialt udsatte skal i nyelse er i udgangspunktet en offentlig spil. Forud for ansøgningen lå et omfattende finansieret indsats, hvor staten -finan kortlægnings- og analysearbejde med bl.a. sierer 1/3 af det samlede beløb og Kø- inddragelse af de øvrige kommunale forvalt- benhavns Kommune 2/3. ninger samt interessenter på Vesterbro.
FORPROJEKT - OMRÅDEFORNYELSEN PÅ CENTRALE VESTERBRO 5 FORMÅL
Forprojektet ret og skabe de bedst mulige betingelser for Fra Kvarterudvikling i Teknik- og Miljøfor- udarbejdelsen af kvarterplanen for Centrale valtningen udpeger et kvarter til en områ- Vesterbro. defornyelse igangsættes heri, går der næsten halvandet år. Denne periode kan virke lang, Forprojektet får de relevante spillere på ba- især for de aktører som har været involveret nen og tager afsæt i de dynamikker, udfor- i det indledende arbejde. Teknik- og Miljøfor- dringer, muligheder og ressourcer, som gør valtningen besluttede derfor i efteråret 2010 Vesterbro unik. Fokus i forprojektet er rettet for første gang at igangsætte et forprojekt, mod eksisterende netværk og enkeltperso- der skal skabe klarere sammenhæng mellem ner i kvarteret, som vil være relevante at få ansøgningen og opstarten af den kommende inddraget i områdefornyelserne, og som sam- områdefornyelse. Forprojektet tjener til at tidig har kendskab til målgrupperne og kan vedligeholde kontakten til aktører i kvarte- kvalificere inddragelsen af børn og unge og socialt udsatte.
Det er vigtigt at understrege, at det billede PROCESSEN I GROVE TRÆK af aktører og netværk på Centrale Vesterbro, som dette forprojekt tegner, er et øjebliksbil- Februar – juni 2010: lede. Fokus og målgrupper har indvirket på Udvælgelse af kvarter, indledende analy- valg af metode i forprojektet, og andre mål- ser, workshops mm. grupper og et andet fokus ville have givet et Juni – september 2010: andet billede. Forprojektet skal derfor betrag- Udarbejdelse af to ansøgninger med tes som ét af flere mulige udgangspunkter for inddragelse af de øvrige kommunale for- arbejdet med aktører og netværk på Centrale valtninger Vesterbro. Oktober 2010 – marts 2011: Politisk behandling i alle forvaltninger Organisering og Borgerrepræsentationen Forprojektet er gennemført fra februar – maj Januar – april 2011: 2011 som et samarbejde mellem Kvarterud- Ansøgning til godkendelse i Socialmini- vikling i Teknik- og Miljøforvaltningen og steriet Vesterbro Lokaludvalg. Yderligere har der væ- April – maj 2011: ret tilknyttet en specialestuderende fra RUC. Ansættelse af projektchef Projektejerskab og ledelse har været placeret Juni 2011: i Kvarterudvikling. Vesterbro Lokaludvalg Ansættelse af sekretariat har bidraget med medarbejdertimer til både Juni – august 2011: dataindsamling og analyse gennem hele pro- Arbejdet med kvarterplan og borgerind- jektforløbet. dragelsen iværksættes
6 FORPROJEKT - OMRÅDEFORNYELSEN PÅ CENTRALE VESTERBRO MERE KONKRET ER FORMÅLET MED FORPROJEKTET:
. AT ÅBNE FOR OG FACILLITERE DIALOG OM DE KOMMENDE OMRÅDEFORNYELSER PÅ CENTRALE VESTERBRO
. AT BRINGE FLERE AKTØRER I SPIL I FORHOLD TIL LOKALOMRÅDET OG OMRÅDEFORNYELSESPROCESSEN
. AT FÅ EN STØRRE FORSTÅELSE FOR CENTRALE VESTERBRO OG DE FORSKELLIGE POTENTIALER OG UDFORDRINGER, DER FINDES I OG OMKRING OMRÅDET
. AT FÅ INDSIGT I METODER TIL DIALOG
. AT FÅ SPECIFIK VIDEN OM MÅLGRUPPERNE BØRN OG UNGE SAMT SOCIALT UDSATTE
. AT VEDLIGEHOLDE OG UDVIDE NETVÆRK I FORHOLD TIL OMRÅDEFORNYELSERNE
!!#!”? ?+!! ?
+!& !
FORPROJEKT - OMRÅDEFORNYELSEN PÅ CENTRALE VESTERBRO 7 LAD SNEBOLDEN RULLE! Workshop Samarbejde
METODER
Forprojektet tager udgangspunkt i en aktør- Workshop analyse, der afdækker relevante samarbejds- Aktøranalysen er blevet skudt i gang med en partnere og bidrager med et overblik over workshop den 10. februar 2011 med Vesterbro aktører, der arbejder med børn og unge og Lokaludvalg. Formålet med workshoppen socialt udsatte. Hertil kommer indsamling har dels været at identificere og lokalisere af aktørernes anbefalinger til inddragelse af aktører med relation til de to målgrupper, og målgrupperne og viden om gruppernes brug dels at placere disse målgruppers færden og af byrummet på Centrale Vesterbro. ophold i byrummet på Centrale Vesterbro. Resultatet af workshoppen er to kort over Centrale Vesterbro med overblik over aktører og målgrupper, herunder deres placering og AKTØRANALYSE relevans. Aktøranalysen er et værktøj, der giver Lad snebolden rulle overblik over målgrupper og samarbejds- Efter udpegningen af relevante aktører er ti partnere. Målet er at skabe et grundlag kerneaktører blevet udvalgt til interview. Un- for at planlægge arbejdet i projektet, så der interviewene er kerneaktørerne blevet man tager udgangspunkt i de ressourcer, bedt om at pege på andre aktører og projekter der eksisterer i lokalområdet. Den kan med relevans for områdefornyelserne. Der- samtidig bruges som en ressourcebase, med ”ruller snebolden”, indtil de samme nav- man kan trække på opstarten af områ- ne dukker op igen, hvorved de mest relevante defornyelsen. aktører sikres inddraget. Samtidig kortlæg- ges netværk. Der er i alt foretaget 15 inter-
8 FORPROJEKT - OMRÅDEFORNYELSEN PÅ CENTRALE VESTERBRO Målgrupper Netværk
Survey Aktøranalyse
views, som alle bidrager til et større indblik i Samarbejde med Vesterbro Lokaludvalg problemdefinitioner, mulige problemløsnin- Samarbejdet med Vesterbro Lokaludvalg er ger og metoder til at inddrage målgrupperne. indledt tidligt for at sikre lokal forankring Samtidig åbnes der op for aktørernes fremti- i den videres proces. Herved trækkes på ud- dige involvering i områdefornyelserne. valgets kendskab til aktører, potentialer og udfordringer på Centrale Vesterbro. Både Ve- Spørgeskemaundesøgelse med fokus på sterbro Lokaludvalg og dets forskellige fag- netværksrelationer udvalg er løbende blevet orienteret om og har I forlængelse af interviewrunden er der fore- drøftet områdefornyelserne og forprojektet taget en spørgeskemaundersøgelse blandt på Centrale Vesterbro. Formuleringen af Om- kerneaktørerne. Spørgeskemaundersøgel- rådefornyelsens mål tager desuden i høj grad sens primære formål er at danne grundlag udgangspunkt i Vesterbro Lokaludvalgs By- for en netværksanalyse. Respondenterne har delsplan, hvor målgrupperne børn og unge og i undersøgelsen forholdt sig til deres samar- socialt udsatte er i fokus. bejde med de øvrige respondenter samt en række øvrige aktører på Vesterbro. Under- søgelsen afdækker, dels hvilke målgrupper kerneaktørerne beskæftiger sig med, og dels hvilke relationer, de indgår i med andre aktø- rer på Vesterbro. Undersøgelsen giver et øje- bliksbillede af relationer og netværksintegra- tion ud fra kerneaktørernes perspektiv.
FORPROJEKT - OMRÅDEFORNYELSEN PÅ CENTRALE VESTERBRO 9 MÅLGRUPPER
Som beskrevet indledningsvis sætter områ- Behov defornyelserne på Centrale Vesterbro særligt For alle grupper i målgrupperne gælder, at fokus på målgrupperne børn og unge og so- de grundlæggende har samme behov som cialt udsatte. Begge målgrupper er bredt for- alle andre. Det gælder behov for tryghed, so- mulerede grupper. cial accept og mulighed for ophold og socialt samvær, men også for mere konkrete forhold, På baggrund af de gennemførte interviews, er så som at have adgang til toilet, vand, noget der for begge målgrupper udledt undergrup- at sidde på og hyggelige omgivelser. per, som særligt mangler opmærksomhed på deres specifikke udfordringer og muligheder. Målgruppernes grad af brug af omgivelserne og mulighed for at få opfyldt deres behov er Gruppernes opdeling sker typisk på baggrund til gengæld anderledes end for majoriteten af køn, grad af social deroute eller fattigdom i samfundet. Forskellen bunder bl.a. i man- og etnicitet. For socialt udsatte er der forskel gel på de sociale, økonomiske, uddannelses- på, hvor synlige de er i byrummet. mæssige og kulturelle kompetencer, der er en forudsætning for at indgå i majoritetens hverdag. Samtidig er der blandt flere af re- spondenterne en oplevelse af, at majoriteten MÅLGRUPPE UNDERGRUPPE gradvist giver mindre rum til især socialt ud- Socialt udsatte Udsatte kvinder satte voksne men også til socialt udsatte børn Psykisk syge og unge. Dette stiller højere krav til de kom- Udlændinge og anden petencer, der skal til for at fremstå som en del etnisk baggrund af majoriteten. Og der sættes hermed også Grønlændere spørgsmålstegn ved den udbredte selvopfat- Stofbrugere Øldrikkere telse eller urban myth om, at på Vesterbro ”er Ensomme der plads til alle”. Prostituerede på bordeller Udover de mere overordnede betragtninger Børn og Unge Vilde piger omkring målgruppernes behov har inter- To-sprogede drenge (-18) view-rundens respondenter også bidraget To-sprogede drenge (18+) med en række konkrete forslag til opgrade- To-sprogede piger ring af byrummene på Centrale Vesterbro (se Børn af prostituerede på illustration på modsatte side). bordeller Ressourcestærke
10 FORPROJEKT - OMRÅDEFORNYELSEN PÅ CENTRALE VESTERBRO Befærdede veje gennem byen Boldbaner og pladser Rum hvor drenge og piger kan være sammen Rum og faciliteter til selvorganiseret idræt
Rum uden voksne hvor man kan gøre forbudte ting
Rum til fodbold, gymnastik og svømning Samlingssteder Tryghed !
Børn og unge
Rum der ikke stigmatiserer Rum der stimulerer følelsen af normalitet og giver mulighed for tilstedeværelse sammen med andre socialgrupper Ly for nysgerrige eller fordømmende blikke Mulighed for at mødes i grupper
Afskærmning og gemmesteder (meget tillukkede opholdssteder kan dog føles utrygge - særligt for kvinder)
Adgang til toiletter og muligheder for hygiejne og vand– ikke mindst for kvinder Tryghed og belysning Læ og halvtag Askebægre og skraldespande
Feminine byrum
Socialt udsatte
FORPROJEKT - OMRÅDEFORNYELSEN PÅ CENTRALE VESTERBRO 11 Metoder til dialog Børn og unge: På baggrund af interviewene med de cen- Ved inddragelse af børn og unge kan det være trale aktører er det blevet tydeligt, at dialog en fordel, at kontakten går gennem byens med børn og unge og socialt udsatte tager ud- skoler og institutioner, da man herved hur- gangspunkt i nogle alment gældende men- tigt opnår en stor kontaktflade. Konkrete neskelige forhold. Det betyder, at børn og metoder til inddragelse af børn og unge kan unge og socialt udsatte langt hen ad vejen være: skal mødes og inddrages ud fra samme præ- misser og hensyn som alle andre. F.eks. næv- . ”Drømmeværksted” – en anerkendende metode, nes fleksibilitet i mødet, konkret og åben dia- hvor man får sat gang i idéer og drømme hos børn log samt anerkendelse af deres synspunkter og unge som centrale forhold. Noget vi alle kan nikke . ”Det fælles tredje” – en pædagogisk metode, hvor genkendende til og sætter pris på, når vi er i de involveredes energi og engagement er rettet dialog med andre. mod noget uden for dem selv. F.eks. kan børn og unge fokusere på udviklingen af målrettede tilbud i byrummet, hvilket kan understøttes af temadage og gadefester. GODE RÅD OM BORGERINDDRAGELSE (PÅ TVÆRS AF MÅLGRUPPER) Socialt udsatte: Ved inddragelse af socialt udsatte kan kon- . Mød dem, hvor de er (både mentalt takten med fordel gå gennem væresteder, og fysisk) sociale tilbud osv., hvor man i forvejen ken- . Det skal være nemt og ligetil der til målgruppen og eventuelle hensyn, der . Der skal være en klar ramme for skal tages. Metoder til inddragelse og dialog inddragelsen varierer inden for målgruppen, og det er der- . Konkret dialog for vigtigt at målrette metoderne til under- . Vær fleksibel og åben over for grupperne. Følgende metoder fremhæves overraskelser som brugbare i relation til socialt udsatte: . Vær anerkendende . Vær fantasifuld . ”Safarimetode” gå på opdagelse i kvarteret sam- . Sørg for god forplejning men med socialt udsatte borgere og få indblik i de- res oplevelser og perspektiver . Fokusgrupper - med deltagelse af max seks personer i max 30 min Derudover fremhæver respondenterne en . Spørgeskema - gerne med hjælp til udfyldelse række specifikke metoder, der er særligt vel- . Personlige fortællinger - baseret på individuelle egnede i forbindelse med inddragelsen af de interviews. to målgrupper:
12 FORPROJEKT - OMRÅDEFORNYELSEN PÅ CENTRALE VESTERBRO GEOGRAFIEN
Både børn og unge og socialt udsatte bruger Vesterbros byrum til møder og ophold. For STEDER UDPEGET SOM GODE BYRUM mange socialt udsatte og nogle børn og unge er byens rum det eneste sted, hvor de har mu- Socialt udsatte: lighed for at mødes uden at være underlagt . Enghaveparken hvor der både er åbne regler fra f.eks. forældre, institutioner og væ- og afskærmede rum resteder. Interviewrunden viser, at der er stor . Enghave Plads som inden metrobyg forskel på, hvor meget byrummene bruges på geriet var et multifunktionelt byrum Centrale Vesterbro. Nogle byrum, f.eks. Sønder . Vesterbro Torv Boulevard og Enghave Plads benyttes i stor . Sidegaden i Saxogade stil, mens andre ligger stort set ubenyttede . Hovedbanegården hvor forskellige hen. Flere respondenter fremhæver Centrale socialgrupper færdes parallelt Vesterbros ”døde hjørne” i den vestligste ende Børn og unge: af kvarteret (Alsgadekvarteret) som værende . Carlsbergs boblehal fuldstændig uden liv. Her er både plads til og . Enghave Plads konkret behov for gode byrum - ikke mindst . Byrum med boldbure til kvarterets mange børn og unge.
Respondenterne oplever, at børn og unge i UDPEGEDE UDFORDRINGER høj grad bruger den nordlige og vestlige del af Centrale Vesterbro, mens socialt udsatte især Socialt udsatte: findes i den vestlige og sydlige del af området. . Otto Krabbes Plads I Enghaveparken og på Enghave Plads findes . Litauens Plads begge målgrupper. Børn og Unge: . Enghaveparken som bør gøres mere Enghave Plads fremhæves af flere af kerneak- tryg tørerne som et godt byrum, især fordi plad- . Alsgadekvarteret (Carlsberg og Eng- sens størrelse muliggør, at en bred palet af have Station fungerer som barrierer vesterbroere, herunder også børn og unge og . Ingerslevsgade som er forblæst og øde socialt udsatte, bruger byrummet samtidigt. . Sønder Boulevard som er blevet ”for Måske ikke i decideret fællesskab, men side pæn” om side. Pladsens funktion udfordres med . Der er desuden behov for større arealer byggeriet af metrocityringen, der har været i til dagsinstitutionerne gang på pladsen siden sensommeren 2010, og Begge målgrupper: flere af kerneaktørerne understreger, at der er .Der er behov for et alternativ til Eng- brug for et alternativ til Enghave Plads under have Plads under metrobyggeriet metrobyggeriet.
FORPROJEKT - OMRÅDEFORNYELSEN PÅ CENTRALE VESTERBRO 13 Børn og Unge i byrummet N
Udsatte i byrummet
Aktører
Gode byrum Vesterbro Bykirke Dårlige byrum FISKEN Settlementet - Børn og Unge VESTERBRO UNGDOMSGÅRD Byrum med udfordringer Vesterbro Lokaludvalg MARIATJENESTEN Kontaktstedet i Valdemarsgade
Byrum med potentialer Mændenes Hjem HOTELLET Idrætsfabrikken PIGEKLUBBEN Respondenter som primært Café Dugnad Sundhedshuset BØRNEUNIVERSITETET GASVÆRKSVEJENS Klippen arbejder med socialt udsatte SKOLE KFUK Kontaktcenteret VÆRTSHUSENE PÅ GASVÆRKSVEJ SUNDHEDSRUMMET Respondenter som primært Muhabet Michael Lodberg Reden arbejder med børn og unge Dagmar Hjemløseenheden Go-Active Gravergården Kirker TOVE DITLEVSENS SKOLE (6.-9. KLASSE) Matthæusgade Kirkes Have Istedgade 100 Kirkens Korshær KØDBYEN Den Åbne Dør Sammenhæng med Kødbyen VÆRESTED I LYRSKOVSGADE SIDEGADEN
Pigegruppen BIBLIOTEKET Vesterbro Kulturhus CAFÉ KLARE Jobcenter Børnekulturstedet Kristkirken OEHLENSCHLÆGERSGADE SKOLE Metrobyggeplads ENGHAVEPARKEN Dialog Vesterbro Quiperoq
Settlementet
TOVE DITLEVSENS SKOLE (1.-5. KLASSE) APOTEKET CARLSBERG CENTRALE VESTERBRO
VESTERBRO NY SKOLE DYBBØLSBRO ST NAAPIFFIK BOBBLEHALLEN Ny cykelbro = mange nye cyklister ALSGADEKVARTERET
VESTERBRO SVØMMEHAL Bo 92
”DET DØDE HJØRNE” Bo 92 Ny station på Carlsberg Enghave Stationsforplads
BANETERRÆN ENGHAVE ST
KPH Projects KPH Skatepark
STREETMEKKA
BAVNEHØJBADET
14 FORPROJEKT - OMRÅDEFORNYELSEN PÅ CENTRALE VESTERBRO Vesterbro Bykirke
FISKEN Settlementet - Børn og Unge VESTERBRO UNGDOMSGÅRD Vesterbro Lokaludvalg MARIATJENESTEN Kontaktstedet i Valdemarsgade
Mændenes Hjem HOTELLET Idrætsfabrikken PIGEKLUBBEN Café Dugnad Sundhedshuset BØRNEUNIVERSITETET GASVÆRKSVEJENS Klippen SKOLE KFUK Kontaktcenteret VÆRTSHUSENE PÅ GASVÆRKSVEJ SUNDHEDSRUMMET Muhabet Michael Lodberg Reden Dagmar Hjemløseenheden Go-Active Gravergården TOVE DITLEVSENS SKOLE (6.-9. KLASSE) Matthæusgade Kirkes Have Istedgade 100 Kirkens Korshær KØDBYEN Den Åbne Dør Sammenhæng med Kødbyen VÆRESTED I LYRSKOVSGADE SIDEGADEN
Pigegruppen BIBLIOTEKET Vesterbro Kulturhus CAFÉ KLARE Jobcenter Børnekulturstedet Kristkirken OEHLENSCHLÆGERSGADE SKOLE Metrobyggeplads ENGHAVEPARKEN Dialog Vesterbro Quiperoq
Settlementet
TOVE DITLEVSENS SKOLE (1.-5. KLASSE) APOTEKET CARLSBERG CENTRALE VESTERBRO
VESTERBRO NY SKOLE DYBBØLSBRO ST NAAPIFFIK BOBBLEHALLEN Ny cykelbro = mange nye cyklister ALSGADEKVARTERET
VESTERBRO SVØMMEHAL Bo 92
”DET DØDE HJØRNE” Kortet er baseret på kerneaktørernes erfaring Bo 92 med målgruppernes færden på Centrale Ve- Ny station på Carlsberg Enghave Stationsforplads sterbro. Pink outlines angiver steder, hvor børn og unge færdes, og orange outlines angiver BANETERRÆN steder, hvor socialt udsatte færdes. ENGHAVE ST ”Smileys” angiver steder hvor der i forbindelse KPH Projects med interviewrunden eller workshoppen er ud- KPH Skatepark peget gode og dårlige byrum samt byrum med STREETMEKKA potentialer eller udfordringer. En pink smiley angiver, at byrummet er udpeget af en aktør, som primært arbejder med børn og unge. En orange smiley angiver, at byrummet er udpe- get af en aktør, som primært arbejder med so- cialt udsatte.
BAVNEHØJBADET
FORPROJEKT - OMRÅDEFORNYELSEN PÅ CENTRALE VESTERBRO 15 AKTØR TYPE AKTØR Udsatte Børn & unge Vesterbro Lokaludvalg Offentlig institution X X Mariatjenesten Forening/organisation X X Hjemløseenheden Offentlig institution X Mændenes hjem Forening/organisation X Café Klare, natcafé for kvinder Forening/organisation X Kristeligt Studenter-Settlement Forening/organisation X Kirkens Korshærs Varmestue Forening/organisation X Muhabet Forening/organisation X Naapiffik Forening/organisation X Michael Lodberg Olsen Ildsjæl/entreprenør X Vesterbro Ny Skole Offentlig institution X Pigegruppen Offentlig institution X X Kulturværkstedet Dagmar Forening/organisation X X Værestedet Fisken Forening/organisation X X Settlementet børn og unge Forening/organisation X
AKTØRER OG NETVÆRK
I umiddelbar forlængelse af interviewrunden Typer af aktører og som supplement til denne, har projekt- Forprojektet har alene forholdt sig til aktø- teamet gennemført en aktør- og netværks- rer i og omkring det Centrale Vesterbro med analyse baseret på en spørgeskemaunder- aktiviteter eller indsatser, der henvender sig søgelse blandt samtlige kerneaktører. I til den ene eller begge af områdefornyelsens undersøgelsen har respondenterne bl.a. op- målgrupper - børn og unge og socialt udsatte. givet deres kendskab til og samarbejde med Analysen viser tydeligt, at der findes et stort andre aktører på Vesterbro. antal af netop disse typer aktører på Vester- bro, og der er således et godt potentiale for Aktør- og netværksanalysen står helt cen- samarbejde, forankring og sparring. Aktø- tralt i forprojektet. Afdækningen af aktører, rerne breder sig udover spektret, både når netværk og lokale samarbejdsrelationer gi- det kommer til, hvor organiserede de er og ver et godt indblik i, hvilke tilbud der allerede til deres grad af formel repræsentation. Ak- findes på Vesterbro, og hvor der er potentielle tørene er således både enkeltpersoner, tilbud, samarbejdspartnere og ressourcepersoner at foreninger, institutioner, organisationer og trække på. Analysen skal med andre ord let- kommunale aktører mv. te områdefornyelsens møde med Vesterbros komplekse miljø af aktive aktører.
16 FORPROJEKT - OMRÅDEFORNYELSEN PÅ CENTRALE VESTERBRO I tabellen på modsatte side er listet de ak- Omtrent halvdelen af de aktører, der indgår i tører, som er interviewet i forbindelse med analysen, befinder sig inden for grænserne af forprojektet. Disse er blevet udpeget som områdefornyelsesområderne på Centrale Ve- centrale aktører ved den indledende inspira- sterbro, mens resten findes på det omkring- tionsworkshop med Vesterbro Lokaludvalg liggende Vesterbro. Det er især nord og øst samt af respondenterne i løbet af interview- for Centrale Vesterbro, at der trækkes forbin- runden. Det skønnes derfor, at tabellen om- delser ind i området. Der viser sig et billede fatter de mest centrale aktører på og umid- af fire knudepunkter på Vesterbro, hvor aktø- delbart udenfor Centrale Vesterbro. rerne ligger særlig tæt (se boks på næste side).
Det er interessant at konstatere, at halvdelen I den vestlige, og især den sydlige del af Cen- af aktørerne i denne undersøgelse hviler på trale Vesterbro synes der kun at være ganske et kristent fundament. Dette er formentlig få aktører, der opererer i området, opstarter resultatet af specifikke historiske forhold, og aktiviteter og giver liv. Dette ”underskud” af ikke at Vesterbro har en særlig kristen eller aktører i den sydlige og vestlige del harmone- missionerende profil. rer med respondenternes oplevelse af Centra- le Vesterbros ”døde hjørne”, og den sydlige og Netværkets geografi vestlige del af Centrale Vesterbro synes særlig Både interviewrunden og spørgeskemaun- relevant for områdefornyelsen. dersøgelsen viser, at de centrale aktører på Ve- sterbro ikke fungerer som isolerede enheder Det er vigtigt at skue ud over Centrale Ve- men i høj grad har relationer til hinanden på sterbros grænser for at hente ressourcer ind kryds og tværs. Som en del af forprojektet er i området. Ligeledes er det vigtigt at motivere relationerne mellem relevante aktører på Ve- de aktører, der findes i dele af området til at sterbro kortlagt. Netværkskortlægningen på engagere sig i hele området. de følgende sider viser både fysiske afstande og indbyrdes relationer mellem aktørerne.
De mange streger på netværkskortet illustre- ET ØJEBLIKSBILLEDE rer, at der er brede og differentierede netværk Netværkskortlægningen skal opfattes på Vesterbro, der generelt inkluderer et bredt som et øjebliksbillede af netværkene på udsnit af lokale aktører. På kortet er også mar- Centrale Vesterbro. Netværk forandrer keret omridset af det område, som område- sig hele tiden, i takt med at samarbejds- fornyelserne på Centrale Vesterbro omfatter. relationer intensiveres og nedtrappes. Dette er på mange måder et kunstigt afgræn- set område. På en gåtur på Vesterbro kan man let gå ind og ud af området uden at opdage, at man har krydset en grænse mellem kvar- terer. Denne grænse stopper heller ikke hver- ken de målgrupper eller aktører, som forpro- jektet har beskæftiget sig med. Det er således ikke overraskende, at netværket strækker sig uden for Centrale Vesterbros grænser.
FORPROJEKT - OMRÅDEFORNYELSEN PÅ CENTRALE VESTERBRO 17 Respondenter som primært N arbejder med socialt udsatte Respondenter som primært arbejder med børn og unge Respondenter som arbejder med begge målgrupper SETTLEMENTET - B&U FISKEN Vesterbro Ungdomsgård MARIATJENESTEN Øvrige aktører VESTERBRO LOKALUDVALG MÆNDENES HJEM Regelmæssigt samarbejde Hotellet Café Dugnad Ad hoc samarbejde Sundhedshuset Idrætsfabrikken Klippen Børneuniversitetet KFUK Kontaktcenteret Kendskab uden samarbejde MUHABET Reden MICHAEL LODBERG HJEMLØSEENHEDEN DAGMAR Go-Active Gravergården
KIRKENS KORSHÆR KØDBYEN Den Åbne Dør Istedgade 100
Børnekulturstedet Værested i Lyrskovgade PIGEGRUPPEN CAFÉ KLARE Oehlenschlægersgade Skole Jobcenter
Vesterbro Kulturhus Quiperoq Dialog Vesterbro SETTLEMENTET Tove Ditlevsens Skole
CARLSBERG CENTRALE VESTERBRO VESTERBRO NY SKOLE DYBBØLSBRO ST
NAAPIFFIK
Kenneth Balfeldt Bo 92 SSP
Vesterbro Pigenetværk
ENGHAVE ST
KONCENTRATIONER AF AKTØRER
. Valdemarsgade omkring Demokratihuset . Istedgade i halvdelen ned mod Hovedbanegården . Hjørnet af Lyrskovgade og Enghavevej ved Enghave Parken . Saxogade-/Istedgadeområdet
18 FORPROJEKT - OMRÅDEFORNYELSEN PÅ CENTRALE VESTERBRO SETTLEMENTET - B&U FISKEN Vesterbro Ungdomsgård MARIATJENESTEN VESTERBRO LOKALUDVALG
MÆNDENES HJEM Hotellet Café Dugnad Sundhedshuset Idrætsfabrikken Klippen Børneuniversitetet KFUK Kontaktcenteret MUHABET Reden MICHAEL LODBERG HJEMLØSEENHEDEN DAGMAR Go-Active Gravergården
KIRKENS KORSHÆR KØDBYEN Den Åbne Dør Istedgade 100
Børnekulturstedet Værested i Lyrskovgade PIGEGRUPPEN CAFÉ KLARE Oehlenschlægersgade Skole Jobcenter
Vesterbro Kulturhus Quiperoq Dialog Vesterbro SETTLEMENTET Tove Ditlevsens Skole
CARLSBERG CENTRALE VESTERBRO VESTERBRO NY SKOLE DYBBØLSBRO ST
NAAPIFFIK
Kenneth Balfeldt Bo 92 SSP
Vesterbro Pigenetværk
ENGHAVE ST Hver enkelt af de aktører, der har deltaget i spørgeskemaun- dersøgelsen, har karakteriseret sine relationer til andre ak- tører på Vesterbro med udgangspunkt i fire forskellige typer af relationer - intet kendskab, kendskab uden samarbejde, ad hoc samarbejde og regelmæssigt samarbejde. Graden af kendskab og samarbejde er i illustrationen markeret ved tyk- kelsen på den streg, der forbinder aktørerne og angiver et samarbejde. Jo tykkere streg, jo tættere samarbejde. Jo flere og jo stærkere forbindelser aktøren indgår i, jo større er den prik, der repræsenterer aktøren. Farverne angiver hvilken målgruppe, aktøren primært henvender sig til. Pink refererer til børn og unge; orange til socialt udsatte.
FORPROJEKT - OMRÅDEFORNYELSEN PÅ CENTRALE VESTERBRO 19 N
Respondenter som primært AKTØR arbejder med socialt udsatte
Regelmæssigt samarbejde Respondenter som primært arbejder med børn og unge
Ad hoc samarbejde Respondenter som arbejder med begge målgrupper
Kendskab uden samarbejde Øvrige aktører
Portræt af netværk Netværksafdækningen på de følgende sider er baseret på, hvordan hver enkelt af kerne- aktørerne, der har deltaget i spørgeskemaun- dersøgelsen, har karakteriseret sine relatio- ner til andre aktører på Vesterbro. Dette giver et helt unikt øjebliksbillede af, hvordan aktø- ren opfatter sit virke på Vesterbro.
Cirklerne på de følgende sider illustrerer ker- neaktørernes eget billede af graden af samar- bejde og involvering med de øvrige aktører. ATJENES ARI TEN Respondenterne har fået hver deres ”dart- M skive”, hvor de øvrige aktører er placeret på Gravergården Børneuniversitetet afhængigt af, hvordan kerneaktøren har ka- Idrætsfabrikken FISKEN SETTLEMENTET - B&U Hotellet rakteriseret sit samarbejde med disse. Jo tæt- KFUK Kontaktcenteret Vesterbro Ungdomsgård Istedgade 100 Sundhedshuset KIRKENS KORSHÆR tere en prik er på midten, jo tættere er sam- Klippen MUHABET Reden DAGMAR arbejdet. HJEMLØSEENHEDEN MICHAEL LODBERG VESTERBRO LOKALUDVALG Go-Active Den Åbne Dør Café Dugnad MÆNDENES HJEM Værested i Lyrskovgade Børnekulturstedet Vesterbro Kulturhus Aktørerne er placeret i dartskiverne ud fra de- PIGEGRUPPEN CAFÉ KLARE Jobcenter res fysiske placering på Vesterbro. Dette bety- Quiperoq der, at aktører, der har adresse nær hinanden, VESTERBRO NY SKOLE er repræsenteret med prikker, der ligger tæt Kenneth Balfeldt Bo 92 på hinanden i cirklerne. Vesterbro Pigenetværk NAAPIFFIK Tove Ditlevsens Skole Dialog Vesterbro SSP Oehlenschlægersgade Skole Dartskiverne analyseres gruppevis på de føl- SETTLEMENTET gende sider.
20 FORPROJEKT - OMRÅDEFORNYELSEN PÅ CENTRALE VESTERBRO Mariatjenesten (Begge målgrupper), Mæn- denes Hjem, Hjemløseenheden og Kirkens Korshær (Socialt udsatte) Disse fire aktører har det til fælles, at de ind- går i mange stærke relationer og samarbejder. Samtidig har de et bredt generelt kendskab til aktører, der ligger uden for deres målgruppe og arbejdsområde. En del af forklaringen kun- ne være, at Mariatjenesten, Mændenes Hjem og Kirkens Korshær alle er gamle i gårde på Vesterbro. Vi har at gøre med aktører, der er grundigt forankret i bydelen, og som er bæ- rere af identitet.
ENS KORSH IRK ÆR K FISKEN SETTLEMENTET - B&U VESTERBRO LOKALUDVALG Børneuniversitetet Gravergården
LØSEENH Hotellet JEM EDE HJEMLØSEENHEDEN H N Klippen FISKEN SETTLEMENTET - B&U Hotellet Vesterbro Ungdomsgård Sundhedshuset MÆNDENES HJEM KFUK Kontaktcenteret Café Dugnad DAGMAR VESTERBRO LOKALUDVALG Istedgade 100 Den Åbne Dør MARIATJENESTEN Reden Værested i Lyrskovgade MICHAEL LODBERG Børnekulturstedet KFUK Kontaktcenteret PIGEGRUPPEN Jobcenter CAFÉ KLARE Vesterbro Kulturhus VESTERBRO NY SKOLE MARIATJENESTEN Sundhedshuset Quiperoq MUHABET Gravergården Reden Istedgade 100 MICHAEL LODBERG KIRKENS KORSHÆR Tove Ditlevsens Skole Café Dugnad MÆNDENES HJEM SETTLEMENTET Den Åbne Dør PIGEGRUPPEN CAFÉ KLARE Jobcenter Vesterbro Kulturhus Quiperoq Værested i Lyrskovgade NAAPIFFIK NAAPIFFIK Dialog Vesterbro Vesterbro Pigenetværk Oehlenschlægersgade Skole
SETTLEMENTET
Bo 92
Dialog Vesterbro SSP NDENES HJE MÆ M FISKEN SETTLEMENTET - B&U
Børneuniversitetet Idrætsfabrikken
MICHAEL LODBERG Hotellet KFUK Kontaktcenteret MUHABET Istedgade 100 MARIATJENESTEN DAGMAR KIRKENS KORSHÆR Gravergården Go-Active HJEMLØSEENHEDEN Reden VESTERBRO LOKALUDVALG Den Åbne Dør Klippen Børnekulturstedet Café Dugnad Værested i Lyrskovgade CAFÉ KLARE Vesterbro Kulturhus Jobcenter PIGEGRUPPEN Quiperoq NAAPIFFIK Kenneth Balfeldt VESTERBRO NY SKOLE Tove Ditlevsens Skole
Dialog Vesterbro Vesterbro Pigenetværk SETTLEMENTET SSP Oehlenschlægersgade Skole
FORPROJEKT - OMRÅDEFORNYELSEN PÅ CENTRALE VESTERBRO 21 Settlementet (Socialt udsatte) Settlementet er en veletableret spiller gen- nem mange år på Vesterbro, men deres sam- arbejdsrelationer er af en lidt anderledes karakter end f.eks. Mændenes Hjem. Settle- mentet udmærker sig ved at have relativt få og typisk kommunale samarbejdspartnere. Dette kan måske forklares med omfanget af Settlementets organisation og tilbud, der dækker mange behov og henvender sig til en bred målgruppe.
NTET - VOK ME SEN LE T Hotellet T FISKEN E Vesterbro Ungdomsgård S HJEMLØSEENHEDEN KIRKENS KORSHÆR AFÉ KLARE C SETTLEMENTET - B&U VESTERBRO LOKALUDVALG Sundhedshuset Reden MÆNDENES HJEM Hotellet Idrætsfabrikken KFUK Kontaktcenteret Gravergården DAGMAR KIRKENS KORSHÆR Go-Active Istedgade 100
VESTERBRO LOKALUDVALG Børnekulturstedet PIGEGRUPPEN Jobcenter Klippen Vesterbro Kulturhus MARIATJENESTEN Sundhedshuset Reden Reden MICHAEL LODBERG Café Dugnad Dialog Vesterbro MUHABET HJEMLØSEENHEDEN Den Åbne Dør Værested i Lyrskovgade Jobcenter Vesterbro Kulturhus Quiperoq
Vesterbro Pigenetværk SSP NAAPIFFIK
SETTLEMENTET
Dialog Vesterbro Kenneth Balfeldt
Café Klare (Socialt udsatte kvinder) Café Klare er lillesøster til Mændenes Hjem og et helt nyåbnet tilbud på det Centrale Ve- sterbro. Dette kan forklare, hvorfor aktøren har en del relationer og et omfattende kend- skab, men ikke er lige så tydeligt forankret i samarbejdsrelationer som Mariatjenesten, Mændenes Hjem, Hjemløseenheden og Kir- kens Korshær
22 FORPROJEKT - OMRÅDEFORNYELSEN PÅ CENTRALE VESTERBRO Michael Lodberg, Naapiffik og Muhabet MUHABET (Socialt udsatte) Michael Lodberg, Naapiffik og især Muhabet markerer sig ved at være noget isolerede. De Idrætsfabrikken har relativt få samarbejdspartnere og sam- Hotellet menlignet med de øvrige aktører et relativt VESTERBRO LOKALUDVALG begrænset kendskab til det øvrige netværk. Café Dugnad Kendskabet strækker sig alene til aktører, der beskæftiger sig med socialt udsatte, og Vesterbro Kulturhus Værested i Lyrskovgade Jobcenter man kan argumentere for, at dette hænger sammen med de tre aktørers fokus på netop socialt udsatte. Alle tre har relativt snævert definerede målgrupper: stofbrugere, - grøn SETTLEMENTET lændere eller indvandrere og flygtninge med sindslidelser. Ydermere er disse tre aktører qua deres fokusområder ikke i udpræget grad begrænset til - eller særligt knyttet til - Ve- sterbro. Der er dog en særlig vesterbrosk di- mension omkring stofbrugere som historisk set er koncentreret i området mellem Hoved- L LO CHAE DBER banegården og Halmtorvet. MI G Hotellet Gravergården HJEMLØSEENHEDEN KIRKENS KORSHÆR Istedgade 100
MÆNDENES HJEM Sundhedshuset Reden VESTERBRO LOKALUDVALG Klippen MARIATJENESTEN MUHABET VESTERBRO LOKALUDVALG Den Åbne Dør Café Dugnad
Værested i Lyrskovgade Vesterbro Kulturhus CAFÉ KLARE
SETTLEMENTET
Dialog Vesterbro NAAPIFFIK Kenneth Balfeldt
VESTERBRO LOKALUDVALG Gravergården KIRKENS KORSHÆR Istedgade 100 MARIATJENESTEN
Café Dugnad MICHAEL LODBERG MÆNDENES HJEM Sundhedshuset MUHABET Reden HJEMLØSEENHEDEN Den Åbne Dør
Værested i Lyrskovgade CAFÉ KLARE Jobcenter
Quiperoq
Bo 92
Kenneth Balfeldt SETTLEMENTET
FORPROJEKT - OMRÅDEFORNYELSEN PÅ CENTRALE VESTERBRO 23 BRO NY SK TER OL ES E V Hotellet HJEMLØSEENHEDEN KFUK Kontaktcenteret Børneuniversitetet Istedgade 100 KIRKENS KORSHÆR
FISKEN Vesterbro Ungdomsgård VESTERBRO LOKALUDVALG Gravergården MARIATJENESTEN SETTLEMENTET - B&U Sundhedshuset Reden Idrætsfabrikken MÆNDENES HJEM Café Dugnad MUHABET DAGMAR
Go-Active Værested i Lyrskovgade Børnekulturstedet PIGEGRUPPEN Jobcenter CAFÉ KLARE Vesterbro Kulturhus
Quiperoq Tove Ditlevsens Skole SSP
Vesterbro Pigenetværk Oehlenschlægersgade Skole
NAAPIFFIK GRUPP SETTLEMENTET PIGE EN
Hotellet Vesterbro Ungdomsgård Børneuniversitetet KIRKENS KORSHÆR FISKEN MARIATJENESTEN SETTLEMENTET - B&U Gravergården Reden MÆNDENES HJEM Café Dugnad GMA DAGMAR DA R
VESTERBRO LOKALUDVALG Børnekulturstedet FISKEN Vesterbro Ungdomsgård CAFÉ KLARE Jobcenter KFUK Kontaktcenteret Istedgade 100 Børneuniversitetet KIRKENS KORSHÆR Idrætsfabrikken VESTERBRO NY SKOLE MARIATJENESTEN SETTLEMENTET - B&U Sundhedshuset Reden MÆNDENES HJEM Tove Ditlevsens Skole Gravergården Café Dugnad Klippen MUHABET MICHAEL LODBERG Bo 92 Den Åbne Dør Go-Active
Værested i Lyrskovgade Børnekulturstedet Oehlenschlægersgade Skole CAFÉ KLARE Vesterbro Kulturhus Jobcenter SETTLEMENTET
SSP VESTERBRO NY SKOLE Tove Ditlevsens Skole
Vesterbro Pigenetværk SETTLEMENTET
Oehlenschlægersgade Skole
Vesterbro Ny Skole (Børn og unge), Pige- gruppen og Kulturcenteret Dagmar (Begge målgrupper) Pigegruppen, Vesterbro Ny Skole og Kultur- centeret Dagmar har et generelt godt lokal- kendskab men kun få tætte (for pigegruppen ingen) samarbejdsrelationer med andre af aktørerne på Vesterbro.
24 FORPROJEKT - OMRÅDEFORNYELSEN PÅ CENTRALE VESTERBRO Settlementet (Børn og unge) - ENTET BØRN Settlementet Børn og Unge skiller sig ud ved EM OG L U at have et meget tæt knyttet netværk, hvor TT N E G S E stort set alle de relevante aktører er inde i den ring, der repræsenterer regelmæssigt samar- bejde.
Idrætsfabrikken Vesterbro Ungdomsgård Sundhedshuset FISKEN VESTERBRO LOKALUDVALG DAGMAR Børneuniversitetet Go-Active Børnekulturstedet PIGEGRUPPEN Vesterbro Kulturhus VESTERBRO NY SKOLE Tove Ditlevsens Skole Vesterbro Pigenetværk SSP Dialog Vesterbro Oehlenschlægersgade Skole SETTLEMENTET Værestedet Fisken (Begge målgrupper) Værestedet Fisken orienterer sig i modsæt- ning til de øvrige aktører på børne- og un- geområdet alene mod andre børn- og un- geaktører. De indgår i flere regelmæssige samarbejdsrelationer.
STEDET FIS RE KEN VÆ
Børneuniversitetet
! Idrætsfabrikken Vesterbro Ungdomsgård DAGMAR SETTLEMENTET - B&U VESTERBRO LOKALUDVALG Go-Active Børnekulturstedet PIGEGRUPPEN Jobcenter
VESTERBRO NY SKOLE SSP Tove Ditlevsens Skole
Vesterbro Pigenetværk Oehlenschlægersgade Skole
LOKALU BRO DVA ER LG T Hotellet ES Vesterbro Ungdomsgård V HJEMLØSEENHEDEN Børneuniversitetet Gravergården Idrætsfabrikken Istedgade 100 Vesterbro Lokaludvalg (Begge målgrupper) FISKEN SETTLEMENTET - B&U Vesterbro Lokaludvalg har et bredt kendskab Sundhedshuset Reden MARIATJENESTEN til Vesterbro og indgår i flere forskellige sam- MICHAEL LODBERG Café Dugnad MUHABET DAGMAR arbejdsrelationer på Vesterbro. Lokaludvalget MÆNDENES HJEM Go-Active Børnekulturstedet er en central spiller i området ikke mindst i PIGEGRUPPEN Værestedet i Lyrskovgade CAFÉ KLARE Vesterbro Kulturhus kraft af, at udvalget uddeler midler til pro- Jobcenter SETTLEMENTET jekter, der gennemføres af Vesterbros mange Tove Ditlevsens Skole Kenneth Balfeldt
VESTERBRO NY SKOLE aktive kræfter. Samtidig er et bredt udsnit af Vesterbros aktører repræsenteret i lokalud- Oehlenschlægersgade Skole valget. Dialog Vesterbro Vesterbro Pigenetværk SSP
FORPROJEKT - OMRÅDEFORNYELSEN PÅ CENTRALE VESTERBRO 25 EPILOG
Arbejdet med at tilrettelægge og gennemføre blik over, aktører og netværk på Vesterbro. et forprojekt som optakt til områdefornyel- Valget af metode kan for eksempel betyde, at serne på Centrale Vesterbro har været et for- små, mere anonyme aktører uden et udvik- søg fra Teknik- og Miljøforvaltningens side. let netværk ikke er medtaget i forprojektet. Forsøget sigter mod at afprøve nye metoder De har ikke været nævnt ved den indledende til at skabe en klar sammenhæng mellem workshop, og heller ikke da ”snebolden rul- ansøgningen om og arbejdet med at opstar- lede”, men det udelukker ikke, at de findes og te områdefornyelsesindsatsen og udvikle en besidder værdifuld viden. kvarterplan. For det tredje er der det faktum, at forprojekt- I forbindelse med gennemførelsen af forpro- teamet har valgt at tale om selve målgrupper- jektet har teamet gjort sig en række overve- ne frem for at tale med dem. Dette valg bunder jelser, som her formidles videre med det for- i to vurderinger. Først og fremmest opererer mål at skabe de bedst mulige betingelser for vi med en lang tidshorisont frem til, de kon- opstart af kommende områdefornyelser i Kø- krete projekter skydes i gang. Havde vi alle- benhavns Kommune. rede på forprojektstadiet valgt at gå i direkte dialog med områdefornyelsens målgrupper, For det første har det stået helt centralt, at ville vi risikere, at de ville tabe gejsten under forprojektet skulle gennemføres af Kvarter- vejs. Derudover er det først i udformningen af udvikling i samarbejde med en central lokal Kvarterplanen for området, at rammerne for aktør (her Vesterbro Lokaludvalg). Denne projektet bliver så konkrete og handlingsori- konstellation skal dels sikre, at den viden, enterede, at god borgerinddragelse er mulig der opsamles i forbindelse med forprojek- og hensigtsmæssig. Det betyder, at det fore- tet, er indlejret i den organisation, der ”ejer” liggende materiale ikke kan gøre det ud for den kommende områdefornyelse og dels er den omfattende borgerinddragelsesproces, lagret hos en efterfølgende central aktør for der ligger forude. Den skal betragtes som et områdefornyelsen. Man har således en fælles udgangspunkt for at kunne få sat gode pro- viden, fælles erfaringer samt en række sam- cesser i gang, og snebolden ruller videre. arbejdsrelationer at trække på allerede ved opstarten, og på den måde sikres det, at om- Sidst men ikke mindst har forprojektet af- rådefornyelsen kommer hurtigere og mere dækket en lang række forhold og udfordrin- sikkert fra start. ger omkring områdefornyelsens målgrupper, som ikke er blevet præsenteret i dette pro- For det andet står bevidsthed om valg af fo- dukt. Disse ligger som baggrundsmateriale i kus og metoder centralt i gennemførelsen af form af kort og referater fra de gennemførte et forprojekt. Et aktivt valg af et bestemt fo- interviews. På baggrund af materialet er det kus og bestemte metoder til belysning af det- muligt at lave andre og flere analyser af ud- te betyder, at andet er valgt fra. Det er vigtigt fordringerne for især de socialt udsatte på Ve- at understrege, at dette produkt ikke er den sterbro. endegyldige sandhed om, eller det fulde over-
26 FORPROJEKT - OMRÅDEFORNYELSEN PÅ CENTRALE VESTERBRO VI SES PÅ VESTERBRO! !
FORPROJEKT - OMRÅDEFORNYELSEN PÅ CENTRALE VESTERBRO 27 28 FORPROJEKT - OMRÅDEFORNYELSEN PÅ CENTRALE VESTERBRO