Dette Værk Er Downloadet Fra Slægtsforskernes Bibliotek
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek Slægtsforskernes Bibliotek drives af foreningen Danske Slægtsforskere. Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv, blandt andet omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie. Slægtsforskernes Bibliotek: http://bibliotek.dis-danmark.dk Foreningen Danske Slægtsforskere: www.slaegtogdata.dk Bemærk, at biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. Når det drejer sig om ældre værker, hvor ophavsretten er udløbet, kan du frit downloade og anvende PDF-filen. Drejer det sig om værker, som er omfattet af ophavsret, skal du være opmærksom på, at PDF- filen kun er til rent personlig brug. Personalhistorisk Tidsskrift 2003:1 1 Samfundet for dansk genealogi og Personalhistorie Indhold Artikler: Peter Ulf Møller og Wieland Hintzsche: Hvornår og hvor blev Morten Spangberg født?................................................................................... 1 Jørgen Østergaard: Når man har stillet træskoene.................................... 13 Bodil ('lansen: Skipperslægten Hundevad i 1700-tallets Haderslev........ 55 Lise Selvig Olsen: Jakob Nielsen Gyldenstiernes efterslægt - fra højadel til lavade) ca. 1320-1550......................................................... 65 Småstykker: Bent Østergaard: Fejl og fakta i historieformidling.................................. 86 Nils V(dlertsen:\Historien om Slesvig-fiskeren Heinrich Christian Leopold Nanz (Lazarus) jødiske herkomst....................................... 88 Sv. ('Cedergreen Bech: Datasupplement til Dansk Biografisk Leksikon...... 90 Svend Balslev: Flere supplementer til Dansk Biografisk Læksikon.......... 92 N. H. Frandsen: Weilbachs kunstnerleksikon - lidt post festum.............. 94 Orientering: Nyt fra Norden......................................................................................... 101 Anmeldelser: Charlotte Appel, Peter Henningscn og Nils Hybel (red.).: Mentalitet og historie (Michael Bregnsbo)...................................................... 103 Michael Bach: Danske slægtsbøger 1986-2001 + Anna-Sophie Tutein Langfeldt: Legatstamtavle for Det Tutein’ske Familielegal (Jørgen Mikkelsen)..................................................................................................... 104 Elisabeth Bloch m.fl. (red.): Over Øresund før Broen (Stella Borne Mikkelsen).......................................................................................... 105 Ole Degn: Borgere og bybefolkning (Charlotte Lindhardt).......................... 107 Gertrud Hvidberg-Hansen: Brendekikles billedverden - stemning og skæbne (Stella Borne Mikkelsen)................................................ 108 Torben Grøngaard Jeppesen (red.).: Danskere og danskheden i USA (Tommy P. Christensen)............................................................................................ 108 Marianne Johansen og Helle Halding: Thi de var af stor slægt (Henrik Lerdam)........................................................................................................ 110 Billedet på omslaget: Egon Nygaard havde før sin død i 1983 bestemt, at der på hans gravsted på Vestre kirkegård i Herning skulle stå et par gamle træsko, og indskriften skulle være: »Her stiller A no mi træsko ...«. Det gravminde har mange hørt om. Læs Jørgen Østergaards beskrivelse af denne og mange andre gravsten i artiklen »Når man har stillet træskoene Foto: Jørgen Østergaard. Hvornår og hvor blev Morten Spangberg født? Af Peter Ulf Møller og Wieland Hintzsche Danskfødte Morten Spangberg var næstældste officer ved Vitus Berings og den russiske flådes berømte »Kamtjatka-ekspeditioner« i 1725-30 og 1733-43. Som Berings højre hånd og som historisk helt i Esbjerg har Spangberg i de seneste år fået stigende opmærksomhed herhjemme. Men hverken hans fødselsår eller -sted har kunnet påvises med sikkerhed. Nu kaster et netop opdaget brev i et russisk arkiv nyt lys over disse spørgsmål. Det offentliggøres her for første gang. Samtidig prøver artiklen al sam menfatte problemerne og gøre status. ‘ Foran Esbjergs Fiskeri- og Søfartsmuseum har der siden den 28. novem ber 1998 stået en to meter høj statue i bronze, udført af kunstneren Bjørn Nordahl. Den forestiller en søofficer i russisk uniform, der skuer ud over havet. Figuren er, som der står på sokkelen, rejst »Til minde om Kaptajn Martin P. Spangsberg, f. 169- i Jerne Sogn (Esbjerg), d. 1761 i Kronstadt. Opdager og kortlægger af søvejen til Japan nordfra 1738-39. Vitus Berings førstemand«. Af indskriften på sokkelen fremgår endvide re at statuen er en frugt af lokale kræfter. Den er rejst på initiativ af di rektør, cand.polit. Tage Sørensen og bekostet af en række esbjergfonde. Statuen blev fulgt op med bogen Martin Spangsberg. En dansk opdagel sesrejsende i russisk tjeneste, der kom på Rosendahls Forlag i Esbjerg hen mod jul 1999, ligeledes på initiativ af Tage Sørensen. Bogen er den første monografi på noget sprog om den vestjyske søfarer. Forsiden pry des af et fotografi af netop bronzestatuen. Fire forfattere har medvirket: Dels en kendt russisk specialist i Berings ekspeditioner, seniorforsker ved Statsarkivet for Krigsflåden i Skt. Petersborg, dr. Tatjana Fjodorova, dels en trojka af danske medforfattere: cand.psych. Birgit Leick Lampe, overarkivar Sigurd Rambusch samt førnævnte Tage Sørensen. Bogens forord forklarer, at såvel statuen som bogen kan ses som svar på opfor dringer fra fremtrædende personer, som tidligt havde indset Spång bergs betydning: Beringforskeren, bibliotekar Erling Stensgaard efterly ste i 1942 »den bog, som burde skrives om Berings højre hånd«, og drengebogsforfatteren, baron Cai Schaffalitzsky de Muckadell slog i 1931 til lyd for, at der blev rejst et mindesmærke for Spångberg i Esbjerg 2 Peter Ulf Møller og Wieland Hintzsche Kaptajn Spångberg, danskfødt opdagelsesrejsende i russisk tjeneste. Bronzeskulptur af Bjørn Nordahl foran Esbjergs Fiskeri- og Søfartsmuseum. Foto: Thomas Freiberg, Jydske Vestkysten. Hvornår og hvor blev Morten Spångberg født ? 3 eller Jerne. »Ai s studier af Martin Spangsbergs indsats i de to Kamtjatka- ekspeditioner har animeret direktør Tage Sørensen til at efterkomme opfordringen«, hedder det forrest i bogen.1 Takket være disse prisværdige lokale initiativer har det unge Esbjerg nu fået en historisk helt, hvis bedrifter kort resumeret var, at han spille de en ledende rolle i to berømte russiske opdagelsesrejser i anden fjer dedel af 1700-tallet (Første og Anden Kamtjatka-ekspedition, også kendt som Berings ekspeditioner), samt at han under Anden Kamtjatka-ekspe- dition kortlagde ø-kæden Kurilerne og fandt søvejen nordfra til Japan. Skeptikere, som jo er en udbredt karaktertype i historikerkredse, har dog med en vis ret kunnet sætte spørgsmålstegn ved, om statuen nu også stod på et tilstrækkelig solidt fundament. Problemet har været at det hidtil ikke er lykkedes at finde hverken præcis oplysning om tidspunktet for Morten Spångbergs fødsel eller dokumentation i danske kirkebøger eller andre officielle danske dokumenter for hans tilknytning til egnen ved det nuværende Esbjerg, ja, til Danmark i det hele taget. Der har så ledes manglet afgørende bevis for, at søfareren kom fra esbjergkanten og også for at det er berettiget at kalde ham Spangsberg, med et »s« mel lem navnets to dele, sådan som det sker såvel på mindesmærket som i bogens titel. I vestlig litteratur om Kamtjatka-ekspeditionerne optræder han som regel under navnet Spanberg eller Spångberg. Den køben havnske gade, der siden 1931 har båret hans navn, ved Strandboulevar den på Østerbro, hedder da også »Spangbergsgade«, og i Den Store Dan ske Encyklopædi er opslagsordet »Spångberg, Morten«.2 Det indskudte »s« forudsætter at han henregnes til den Spangsberg-slægt som er knyttet til Jerne sogn. Men der har hidtil manglet konkret bevis for at en sådan henregning virkelig er berettiget. 1 de bevarede russiske flådedokumen ter underskrev han sig som Spångberg og Spangenberg, med latinske bogstaver. I den russisksprogede videnskabelige litteratur benævnes han oftest som Martyn Petrovitj Sjpanberg (MapTbiH IleTpoBMH IHnaHÖepr). Således står navnet også i det autoritative russiske opslagsværk »Alment Marineregister«.3 Der findes desuden adskillige andre versioner af nav net i samtidige russiske dokumenter, dog så vidt vides ingen med es bjergslægtens »s« i midten. Slægtsforskningen vedr. Spangsberg-familien i Jerne har trods studier af gravsten, kirkebøger, skifteprotokoller m.v. ikke kunnet anvise søfare ren nogen plads.4 Forfatterne til esbjergbogen lægger ikke skjul på, at det heller ikke er lykkedes dem at finde noget som helst om Morten Spångberg i danske arkiver - »man kan blot undre sig over, at alle spor i Danmark efter ham er forsvundet«, konkluderer de? Hvad angår fød selsåret, nævner de året 1(598, med henvisning til Peter Lauridsens 4 Peter Ulf Møller og Wieland Hintzsche Signaturen »M.Spångberg« på cl dokument fra Anden Kamijatka-ekspedition. Den Russi ske Krigsflådes Arkiv i Skt. Petersborg. Foto: Peter Ulf Møller. grundlæggende fremstilling fra 1885,0 men understreger at der egentlig ikke findes noget »der underbygger årstallet 1698 som året for Martin P. Spangsbergs fødsel«. Tværtimod argumenterer de for, at han kunne være født en del tidligere, i årene 1688-90. »Det ville stemme bedre med de opgaver, han fik allerede 4 år efter, at han ankom til Rusland«.7 Trods manglen på bevis for Spångbergs tilknytning til Jerne står for fatternes - og statuens - sag dog ingenlunde svagt. Der findes et stærkt indicium i