Friluftsplan for Hammer Bakker

HAMMER BAKKER FRILUFTSPLAN / 2020

1 Kolofon

Titel: Hammer Bakker Friluftsplan / 2020

November 2020

1. udgave, 1. oplag

Udarbejdet for Aalborg Kommune, Den Danske Naturfond og Dansk Botanisk Forening af Urban Goods sammen med områdets brugere.

Design og layout: Urban Goods

Forside- og bagsidefoto: Den Danske Naturfond

Fotos: Aalborg Kommune, Jonas Christensen, Den Danske Naturfond, Helle Flou, Erling Larsen, Mads Nørgaard Madsen, Lotte Marinussen, Urban Goods

Kontakt:

Aalborg Kommune

Park & Natur

By- og Landskabsforvaltningen

Stigsborg Brygge 5

9400 Nørresundby www.aalborg.dk

2 3 Indhold

Indledning...... 6 Infopunkter ...... 44 Benyttelse og beskyttelse af Hammer Bakker...... 6 Infopunkternes funktion og formål...... 44 Placering af infopunkter...... 45 Oplevelseskvaliteter i Hammer Bakker...... 6 Formål med friluftsplanen...... 7 Naturpleje i projektområdet...... 46 Friluftsplanens opbygning ...... 9 Adgang til indhegnet projektområde...... 46 Græsningens positive effekter...... 46 Processen bag ...... 10 Formidling af naturplejen og de vilde dyr...... 46 Adfærdsregler og kodeks...... 48 Friluftsbrugeren ...... 12 Regler for færdsel i projektområdet...... 48 Organiserede og selvorganiserede brugere ...... 12 Den typiske friluftsbruger ...... 12 Stier og ruter...... 53 Kommende brugere ...... 14 Eksisterende ruter...... 53 Strategi med udgangspunkt i brugerne ...... 14 De tre vandreruter...... 53 Hærvejsruten – cykelrute og vandrerute...... 54 Rammer for friluftslivets udfoldelse...... 16 MTB-rute...... 55 Politikker og strategier ...... 17 Langrendsløjpe...... 56 Regler og restriktioner ...... 17 Opgradering af ruter og udnyttelse af stisystemer ...... 57 Karakterfulde ruter i Østbåndet...... 59 Stillezoner og friluftszoner...... 18 Vilde vidder i Vestbåndet...... 60 Stillezone ...... 18 Rundt om projektområdet...... 61 Friluftszone...... 18 1) Vestbjerg Bakker - Stillezone ...... 18 Støttepunkter...... 65 2) Torndal Høj / Gennem Bakkerne - Friluftszone...... 18 Et netværk af unikke naturoplevelser...... 65 3) Den Gamle Hede - Stillezone ...... 19 Steder vi mødes...... 65 4) Institutionsområdet - Friluftszone ...... 19 Støttepunkt: Shelterpladsen...... 66 Støttepunkt: Dansepladsen...... 68 Vision...... 20 Potentielt støttepunkt: Pitsvej ved Vandtårnet...... 69 Potentielt støttepunkt: Vestbjerg Bakker...... 70 Grundprincipper for udvikling...... 22 Potentielt støttepunkt: Torndal...... 71

INDSATSOMRÅDER...... 25 Formidling...... 75 Eksisterende formidling...... 75 Natur- og kulturhistorie ...... 27 Digital formidling...... 75 Markante fortællinger ...... 28 Fysisk formidling i området...... 76 Istiden og det bakkede landskab ...... 28 Flerstrenget formidling...... 76 De hellige bakker ...... 29 Indhold – hvad skal formidles?...... 76 Hærvejen og Kongevejen ...... 30 Adressering – hvordan skal vi formidle det?...... 78 Naturens udvikling ...... 30 Udformning – hvor skal det formidles?...... 79 Institutionerne ved bakkerne ...... 32 Bevaring og fremhævelse af fortidsminderne...... 34 Organisering...... 82 Aktiver områdets udsigtspunkter...... 36 Partnergruppen...... 82 Formidling i området...... 37 Naturrådet...... 82 Inddragelse, medejerskab og medansvar...... 82 Adgang...... 41 1) Formidling...... 83 Eksisterende faciliteter ...... 41 2) Faciliteter...... 83 P-pladser i området ...... 41 3) Drift ...... 83 Adgangsveje ...... 43 4) Citizen science...... 84

4 5 Indledning

Foto: Mads Nørgaard Madsen

Benyttelse og beskyttelse mer Bakker har partnergruppen taget initia- telandskaber samt en række større og mindre Formål med friluftsplanen tiv til udarbejdelsen af denne friluftsplan for søer og vandhuller. Alt sammen er det med til af Hammer Bakker projektområdet. at give de besøgende muligheder for at vælge Formålet med friluftsplanen er at give plads til et bredt spekter af ikke-motoriseret friluftsliv Hammer Bakker er et helt særligt natur- ture med meget forskelligt indhold. Mulighederne for friluftsliv skal udfoldes, så i respekt for naturen. Den skal understøtte et område, som bruges og nydes af mange. det bliver nemt at være aktiv i naturen. Sam- Naturen i Hammer Bakker udmærker sig også friluftsliv, hvor man kan opnå såvel mental som Stedet er et stort aktiv for de lokale beboere tidig er hele udgangspunktet for friluftslivets ved at være hjemsted for mange sjældne fysisk sundhed med udgangspunkt i oplevelser i den nærmeste periferi af Hammer Bakker. udfoldelse i Hammer Bakker den unikke natur. dyr, planter og svampe. Du kan blandt an- af naturen og landskabet. Desuden er det et naturområde, der ligger Derfor er det afgørende, at vi ikke kommer til det opleve særlige sommerfugle som brun bynært til Aalborg, og derfor bruges bakkerne at belaste naturen unødigt, men lader ud- pletvinge, forskellige arter af perlemorsom- Projektområdet i Hammer Bakker er stort, og også som et rekreativt helle og som en til- vikling gå hånd i hånd med naturbeskyttelse. merfugl, violetrandet ildfugl og engblåfugl. naturen i området er forskelligartet. Der er by- trængt kontrast til storbyens leben. Hammer Friluftsplanen er derfor underlagt både den Området er også en vigtig bolig for fugle som nære områder og mere afsides områder. Der Bakker er et grønt skatkammer for Nordjyl- helhedsplan og den naturplan, der også er duehøg, hvepsevåge og natravn, der alle er er områder, hvor planter og dyreliv kan fun- land. udarbejdet for Hammer Bakker. sjældne i Danmark. Hammer Bakker er også gere udmærket sammen med højt menneske- ligt aktivitetsniveau, og der er områder med For at værne om de naturkvaliteter, som Ham- et af de få steder i landet, hvor du kan finde mere sårbar natur, hvor vi skal passe mere på, mer Bakker rummer, har en partnergruppe planter som hønsebær, guldblomme og ko- når vi færdes. Det skal friluftsplanen være med bestående af Aalborg Kommune, Den Dan- Oplevelseskvaliteter bjælde. Som følge af naturgenopretningen vil til at rammesætte, så friluftslivets aktiviteter ske Naturfond og Dansk Botanisk Forening du med tiden kunne opleve en summen af liv i i Hammer Bakker sker på tilsigtet vis, ved at slid og forstyrrelser lanceret en omfattende naturgenopretning kraft af en særlig rig biodiversitet i området. Hammer Bakker ligger højt placeret i det kanaliseres og styres mest hensigtsmæssigt. af et over 700 hektarer stort projektområde i Hammer Bakker har som et af Aalborg Kom- Hammer Bakker. Naturgenopretningen vil de hævede gamle havbundsområde. Det stærkt Friluftsplanen skal give plads til såvel det kuperede landskab byder på en helt særlig munes største sammenhængende natur- næste år resultere i en rigere natur, som er områder stor værdi og tiltrækningskraft for stille friluftsliv med vandring, svampeture, ro endnu mere spændende at gå på opdagelse i. naturoplevelse med vidtstrakte udsigter, dybe og fordybelse, men også til det mere aktive, dale og høje bakketoppe. byerne i kanten af bakkerne, men også for Det vil give bedre mulighed for at komme tæt gæster fra Aalborg og længere væk. Til trods motionsprægede friluftsliv som f.eks. ridning, på særlige dyr og planter, og det vil fremhæve I projektområdet findes der i dag en række for nærheden til byen er der her en særlig orienteringsløb og cykling. områdets storslåede landskab. forskellige naturbilleder fra krat over høj- mulighed for at trække sig tilbage, opleve stil- For at skabe et godt udgangspunkt for både stammede bøgeskove til plantager af mørk heden og lade op. benyttelse og beskyttelse af naturen i Ham- nåleskov. Her findes åbne heder og slet- 6 7 Friluftsplanens opbygning Friluftsplanen præsenterer en vision for Friluftsplanen er bygget op om fem over- friluftslivet i Hammer Bakker, som er den ordnede indsatsområder, som er centrale for retning, vi skal stræbe efter, når vi udfolder friluftslivet i Hammer Bakker: Natur- og kultur- friluftslivet i bakkerne. Der vil pågå et arbejde historie, Adgang, Stier og ruter, Støttepunk- efter denne plan er udgivet, hvor der løbende ter samt Formidling. Hvert indsatsområde bliver eksekveret på planen, og planen bliver rummer en beskrivelse af de eksisterende tilpasset de behov og muligheder, der op- udfordringer og muligheder indenfor det på- står, når særligt naturgenopretningsprojektet gældende indsatsområde. Ligeledes rummer begynder at folde sig ud. For at imødekomme hvert indsatsområde en beskrivelse af en ræk- denne dynamiske udvikling er der i frilufts- ke konkrete tiltag, der kan forbedre rammerne planen beskrevet en række principper for det for friluftslivet i respekt for naturen. gode friluftsliv i Hammer Bakker. Principperne Slutteligt beskrives organiseringen bag tjener som udgangspunkt og rettesnor, når der friluftsplanen, og hvem der medvirker til at skal udvikles nye tiltag inden for friluftslivet i realisere planen. Hammer Bakker. Det er det fundament, frem- God læselyst! tidige tiltag skal stå på.

PRINCIPPER INDSATSER INITIATIVER

NATUR- OG KULTURHISTORIE

ADGANG VISION

STIER OG RUTER

STØTTEPUNKTER

FORMIDLING

Kort tv.

Markering af projektområdet for friluftsplanen i Hammer Bakker

8 9 Processen bag

I udviklingen af friluftsplanen er der løbende med potentielle samarbejdspartnere. Ind- inddraget både borgere, repræsentanter for sigterne fra inddragelsesprocessen er løbende forskellige brugergrupper og interesse- blevet sat i spil som en stafet, hvor idéer fra organisationer. Desuden er der afholdt inter- tidligt i processen senere er blevet prioriteret views med forskellige fagpersoner indenfor og kvalificeret af de inddragede aktører. naturpleje og friluftsliv samt afholdt samtaler

6. juni 2018 24. april 2019 2. juli 2020 7. september 2020 Borgermøde i Vodskov Borgermøde i Vodskov Workshop med Workshop med Kultur & Idrætscenter Kultur & Idrætscenter brugerrepræsentanter Naturrådet

Pixiversion

Til borgermødet i Vodskov Kultur & Til borgermødet deltog mellem 150 og 200 På workshoppen, som blev holdt ved Workshoppen blev afholdt i Kultur- og borger- Idrætscenter deltog ca. 300 borgere, borgere fra området og bidrog med idéer og AMU-centeret i Hammer Bakker, deltog knap huset i Grindsted for Naturrådet for Hammer foreninger og andre interesserede til et input indenfor temaerne natur, friluftsliv og 30 repræsentanter fra et bredt spænd af Bakker. Naturrådet består af repræsentan- offentlig møde om naturgenopretnings- kulturhistorie. Mødet blev afholdt i Vodskov eksisterende brugergrupper i Hammer Bakker ter fra borgerforeningen Landsbyklynge for projektet. Kultur & Idrætscenter. bl.a. spejdere, vandrere, løbere, ryttere, cykel- Hammer Bakker (Rundt om Hammer Bakker), ryttere, MTB-ryttere, naturinteresserede, Lodsejersammenslutningen for Hammer fugleinteresserede, kulturhistoriske inter- Bakker, Danmarks Naturfredningsforening, esserede, uddannelsessektoren og borger- Friluftsrådet, Dansk Ornitologisk Forening og foreninger. Fokus var på at finde fælles løs- Dansk Botanisk Forening. De blev præsenteret ninger på dilemmaer for friluftslivet i Hammer for et udkast til principper for friluftsplanen Bakker og på at prioritere og kvalificere idéer samt indsatsområder. Disse blev kommenteret fra de tidligere borgermøder. og kvalificeret af Naturrådet.

10 11 Foto: Lotte Marinussen

Organiserede brugere i området Selvorganiserede brugere og Friluftsbrugeren selvorganiserede aktiviteter De organiserede friluftsbrugere rummer bl.a. følgende grupperinger: De selvorganiserede friluftsbrugere rummer bl.a. følgende aktiviteter og interes- Der opleves i disse tider en stigende interesse I Hammer Bakker er der i dag allerede en ræk- ser: for at komme ud i naturen. Friluftsplanen er ke organiserede friluftsbrugere, som benytter • Danmarks Naturfredningsforening både for dem, der allerede bruger området, området på forskellig vis. Desuden er der en • Dansk Ornitologisk Forening og for potentielle, nye brugere. Som bruger er række skoler og institutioner i området bl.a. • Cyklister • Dansk Vandrelaug vi med til at forme området – både konkret, omkring det nordlige Vodskov, som benytter • Fugleinteresserede når vi slider på området og sætter vores spor Hammer Bakker ved flere lejligheder. • DGI som f.eks. de gamle hulveje i Hammer Bakker • Geocaching Ligeledes benyttes Hammer Bakker til flere • Foreningen Vandtårnet i Hammer vidner om, men også i forhold til de aktiviteter, aktiviteter, som ikke er organiseret i for- Bakker • Hundeluftere bl.a. ved Hundeskoven der foregår i bakkerne, fra det traditionelle fri- eninger eller grupper, men som typisk foregår • Børnefamilier på kælketure luftsliv som vandring til nyere friluftsdiscipliner • Friluftsrådet på egen hånd eller i uformelle grupperinger som geocaching. Derfor har vi kigget på, hvem • Løbere med familie eller venner. • Hammer Bakker MTB der i dag bruger området og hvordan. • Naturfotografer Hammer Bakker rummer således allerede i • Hammer Bakker Runners

dag mange forskellige brugergrupper og bliver • Landsbyklyngen Rundt om Hammer • Natur- og planteinteresserede benyttet til mange forskellige former for fri- Organiserede og selv- Bakker • Overnatning i shelters luftsaktiviteter. Brugergrupperne kan til tider organiserede brugere have modstridende ønsker og behov for ud- • Lodsejersammenslutningen Hammer • Picnic Bakker Friluftsbrugere rummer alt fra borgere, der foldelsen af deres friluftsaktivitet, men fælles • Rappelling ved Vandtårnet benytter naturen til motion i højt tempo, til for dem er, at de vægter naturen og udelivet • Lokale vandreklubber de naturinteresserede brugere, som bruger højt og ser en særlig kvalitet i netop den natur • Sanketure • Rideskoler naturen til at observere dyr og planter, og til og det landskab, som Hammer Bakker tilbyder. • Svampejagt dem, der bare går en tur i bakkerne. I denne • Spejdere sammenhæng er betegnelsen friluftsbruger • Vandrere brugt om alle de brugere, som benytter Ham- Den typiske friluftsbruger • Vodskov Motions Cykel Club mer Bakker til rekreative formål, hvad enten Aalborg Kommune har fået foretaget en un- • Aalborg Orienteringsklub det er til afslapning, motion, læring eller noget dersøgelse af borgernes brug af naturområder • Aalborg Trail Builders helt fjerde. i kommunen. Undersøgelsen er udarbejdet af

12 13 Årstidernes aktiviteter i Hammer Bakker Userneeds i 2017 og viser, at Hammer Bakker, Strategi med udgangspunkt i Hammer Bakker tilbyder oplevelser inden for i weekenden, er det næstmest besøgte friluftslivet hele året. Her er noget af det, du kan naturområde i Aalborg Kommune. brugerne opleve i løbet af året. Den typiske bruger (både i hverdagen og i Den viden, vi har om den eksisterende mål- weekenden) bor mere end 10 km fra Ham- gruppe, og formodningen om flere fremtidige mer Bakker. 71 % af friluftsbrugerne bruger brugergrupper, betyder grundlæggende, at vi området til at gå en tur. Dermed er Hammer i den videre udvikling af friluftslivet i Hammer Bakker det naturområde i undersøgelsen som Bakker skal: mest udpræget bliver brugt til denne aktivi- R tet. 19 % er der for at lufte hund, 14 % er der E 1) Bygge videre på de eksisterende JAN UAR T R for at samle svampe eller bær, 13 % ser på kvaliteter BE IN M FE fugle eller andre dyr, mens 7 % er der for at C E B E Du kan være RU motionere/løbe, og 7 % bruger området på Friluftsoplevelsen i Hammer Bakker skal byg- V D A heldig at møde R cykel. Dermed er området det område, blandt ge videre på mange af de eksisterende karak- egern, harer,

teristika for Hammer Bakker i dag: ræve, mus, og F undersøgelsens fem primære områder, der er Find kogler

hjorte. O mindst benyttet på cykel. Hammer Bakker er • Der er en stor tilfredshed omkring den R i skoven. M E Hør rævenes også kendetegnet ved at være det område i B A oplevelse, som Hammer Bakker giver i dag. parringskald om R R undersøgelsen næst efter Lille Vildmose, hvor M Mulighed for at T E kælke og stå på aftenen. S • Naturen er i overvejende grad i centrum V Å folk i overvejende grad besøger området med O langrendsski,

for oplevelsen. det formål at opleve naturen (59 % af respon- N hvis der er sne. R

Den sjældne plante

denterne). • Friluftsbrugerne kommer både fra nærom- Når løv falder af

”nikkende kobjælde

træerne, er der bedre rådet og er tilrejsende udefra (mere end springer ud”. De besøgende friluftsbrugere er i dag ganske udsigt fra bakkerne.

10 km væk). A godt tilfredse med at bruge området. Hammer

Oplev sjældne fugle som duehøg, P R Bakker vurderes til 4,4 i tilfredshed på en ska- • Hammer Bakker benyttes fortrinsvis til ak- R E hvepsevåge og natravn. Derudover

L la fra 0-5, hvilket gør det til det naturområde tiviteter i mere langsommeligt tempo som B kan du også opleve fuglene rødhals, Gode chancer for at finde

grønspætte, natugle, skovhornugle

i kommunen, som folk er mest tilfredse med T at gå en tur, lufte hund, samle svampe eller

mange forskellige spise-

K og solsort.

næst efter Mølleparken. (Kilde: Userneeds, se på fugle. lige svampe i skovbunden

såsom kantarel, tragtkan-

“Aalborg Kommune, De Grønne Områder”, Gå på opdagelse efter vand-

•

tarel, alm. pigsvamp, hum-

salamandere, haletudser,

november 2017).

merskørhat og punktstok-

skrubtudser og butsnudede

2) Skabe plads til udvikling

ket indigorørhat.

frøer i Pebermosen.

Flere fremtidige brugere; offentlig adgang til R

Kommende brugere et større areal i Hammer Bakker og mulighed Overnat i shelter. De gamle bøge- M B Saml kastanjer.

træer springer ud. A

for en ny type naturoplevelse end i dag be- J

Det forventes, at Hammer Bakker i den kom-

tyder, at der er behov for, at friluftslivet kan

mende tid vil tiltrække endnu flere brugere

E Pluk modne Oplev sjældne sommer-

udvikle sig: T S

end i dag. Det skal ses i lyset af en generel

enebær, tyttebær, fugle som brun pletvinge,

tendens til stigende naturforbrug blandt dan-

• Friluftsplanen skal tage højde for, at flere revling, blåbær og perlesommerfugl, mosep-

skerne, men også i lyset af, at partner- E hønsebær erlesommerfugl, violetran- .

friluftsbrugere vil benytte bakkerne.

det ildfuld, engblåfugl og

skabet mellem Aalborg Kommune, Den Dan- T

S J

• Friluftsplanen skal være så fleksibel, at U bølleblåfugl.

N ske Naturfond og Dansk Botanisk Forening

der er mulighed for at inkludere endnu

giver mulighed for udvidet adgang for offen-

ukendte brugergrupper eller typer af fri-

tligheden på et endnu større areal end hid-

J luftliv. U til. Dertil kommer, at naturgenopretningen vil betyde, at man vil kunne opleve en helt • Friluftsplanen skal opgradere informa- R enestående natur i fremtiden, hvilket kan blive tionsniveauet, så der tages højde for at E en attraktion for flere naturinteresserede. føre nye friluftsbrugere godt ind i Hammer M Bakker og føre eksisterende brugere godt OM ind i de nye forandringer i bakkerne. S

14 15 Politikker og strategier Regler og restriktioner Friluftslivet i Hammer Bakker skal ske i I forhold til adgang og færdsel i projektområdet overensstemmelse med Aalborg Kommunes er adgangsforholdene på linje med dem, som gældende politikker og strategier på områ- gælder for offentligt ejede skove og naturområder det, hvor Natur-, Parker- og Udelivspolitikken jf. Naturbeskyttelseslovens regler for rekreativ ”Under Åben Himmel” er den mest centrale. færdsel i naturen. Reglerne om offentlighedens Aalborg Kommune arbejder med udgangs- adgang til naturen findes i Naturbeskyttelseslov- punkt i følgende politikker, der spiller ind på ens kapitel 4 og ”Bekendtgørelse om offent- friluftslivet i Hammer Bakker: lighedens adgang til at færdes og opholde sig i naturen – BEK nr. 852 af 27/06/2016”. Det betyder i praksis, at der bl.a. vil være adgang til områ- det døgnet rundt, fladefærdsel til fods og på hest i fredskovsområder. Projektområdet er nabo til en Aalborg Kommunes række private lodsejere, hvor adgangsforholdene efter Naturbeskyttelsesloven er mere restriktive. politikker og strategier: Eksempelvis er adgang her begrænset til mellem solopgang og solnedgang og hovedsageligt henvist til veje og stier (læs mere om færdsel og • Sundhed: “Sundhedspolitik 2019- adgangsforhold under “Adgang” på s. 41). 2022” Projektområdet er underlagt en række beskyt- telsesforanstaltninger, der indeholder restriktion- • Frivillighed: “Frivilligstrategi for er som bl.a. begrænser mulighederne for anlæg, Aalborg Kommune” eller som minimum forudsætter dispensationer til f.eks. byggeri, anlæg og anden etablering af friluftsfaciliteter. Disse forhold skal tages i betragt- • Fritid: “Fritidspolitik 2016” ning, når der planlægges etablering af frilufts- Foto: Den Danske Naturfond faciliteter og informationsfaciliteter som eksem- • Natur, parker og udeliv: “Under Åben pelvis støttepunkter (læs mere om støttepunkter Himmel – Politik for natur, parker og under “Støttepunkter” på s. 65). Restriktioner i udeliv - Vision 2025” samt “Rig natur forhold til anlæg kommer først og fremmest fra: i Aalborg Kommune - en strategi for • Fredning biodiversitet” • Beskyttet natur Rammer for • Handicap: “Handicappolitik – mere • Fredskov end en hensigtserklæring” • Beskyttelseslinjer omkring fortidsminder • Natura 2000 friluftslivets Disse restriktioner og deres betydning for projet- området er uddybet i naturplanen for Hammer udfoldelse Bakker.

Naturen i Hammer Bakker er hele udgangs- bakkerne i fuld løb. Derfor kommer naturen punktet for, at det er attraktivt at dyrke friluft- først. Til at hjælpe os med at værne om den slivet i Hammer Bakker, hvad enten det drejer er udarbejdet en helhedsplan for Hammer sig om at gå en tur i skovområderne og nyde Bakker og en naturplan for projektområdet i den friske luft, være på jagt efter spiselige Hammer Bakker. Friluftsplanen er underlagt svampe i skovbunden, iagttage den sjældne de retningslinjer, der er præsenteret i helheds- duehøgs dybe vingeslag eller spæne ned ad planen og naturplanen.

16 17 Stillezoner og friluftszoner I Helhedsplanen for Hammer Bakker inddeles Det gælder eksempelvis sportsarrangement- Hammer Bakker i to områdetyper – stillezone er, herunder orienteringsløb; aktiviteter, der og friluftszone. Det sker for at sikre, at aktivi- forudsætter afmærkninger m.v. med materi- teter i området foregår under hensyntagen til aler, der ikke naturligt forekommer på stedet 2 områdets natur og de arter, der er følsomme eller ikke naturligt forsvinder i løbet af få 1 overfor forstyrrelser fra mennesker. Der er dage; organiserede aktiviteter, der afvikles i ikke tale om adgangsbegrænsning i nogen af nattetimerne; lejrslagning og lignende. I fri- zonerne, men et forsøg på at styre færdslen luftszoner er der mulighed for at få pulsen op og understøtte forskellige former for friluftsliv og i højere grad mulighed for at møde andre – både den stille naturoplevelse og den mere friluftsbrugere – stadig i respekt for den natur, motionsprægede. man befinder sig i. 3 Der vil være tæt sammenhæng mellem faciliteterne og tilgængeligheden og den brug og Stillezone påvirkning, der er fra besøgende på et område. I stillezoner må man i udgangspunktet gerne Hvis der er god tilgængelighed, parkering, 4 færdes som friluftsbruger, men det er på gode stier, vand og komfort i form af toilet og naturens præmisser og under særlig hensyn- bord-bænkepladser m.v., vil der være en større tagen til områdets fugle- og dyreliv. Her un- mængde besøgende i det enkelte nærområde. derstøttes den fredfyldte naturoplevelse, så De fleste besøgende vil bevæge sig rundt i man kan få oplevelsen af uberørt og vild natur. nærområdet, og de færreste vil bevæge sig Der vil normalvis ikke færdes ret mange men- længere væk. nesker i området, og der vil være et minimum hyppigt. Samtidig er det eksisterende 4) Institutionsområdet af faciliteter. De faciliteter, der vil være her, vil naturområde p.t. præget af plantagedrift og appellere til en fredsommelig naturoplevelse. 1) Vestbjerg Bakker indeholder dermed en begrænset biodiversi- - Friluftszone Derfor prioriteres stillezoner friholdt for or- - Stillezone tet. Derfor vil der være mulighed for at hånd- Området nord for Vodskov ligger bynært, og ganiserede aktiviteter såsom orienteringsløb tere en større brug af området fra frilufts- der er allerede i dag en intensiv brug både fra og cykelløb. I stillezoner er der mulighed for at Området udlægges til lysåben græsningsskov, udøvere. Det kan ske i form af et støttepunkt institutionerne og fra Vodskovs befolkning. få pulsen ned og opleve stilheden i naturen. hvor der vil være glidende overgange mel- og andre faciliteter, der formidler og styrer Området er præget af en eksisterende kon- lem den lysåbne og mere lukkede skov. Der tilgængeligheden og brugen. Hvis der ønskes centration af friluftsfaciliteter og -tilbud vil være et begrænset udbud af faciliteter, og organiserede aktiviteter eller arrangementer, såsom hundeskov, vandrerute, MTB-rute og Friluftszone faciliteterne vil skulle understøtte den fred- er det ligeledes her, de vil kunne udfolde sig. kulturhistoriske steder og bygninger. Det er fyldte naturoplevelse og overnatning i det fri. Friluftszonerne udpeges i områder med også her flere tilrejsende friluftsudøvere vil Et begrænset anlæg af stisystemer skal give større brugerpres. I friluftszonerne styres tilgå området, såfremt de kommer fra den plads til, at man kan opleve naturens vildskab tilgængelighed og brug gennem etablering 3) Den Gamle Hede nordøst-gående motorvejsforbindelse fra Aal- og endda fare lidt vild i bakkerne (læs mere af dertil indrettede faciliteter eksempelvis borg. Samtidig rummer institutionsområdet herom under “Stier og ruter” på s. 53). - Stillezone bålhytter, shelters, p-pladser mm. I friluftszon- den største kapacitet af p-pladser. Der vil i et Den værdifulde natur, der findes i dette om- erne vil der (i overensstemmelse med “Be- vist omfang kunne gives tilladelse til organ- råde, er det bærende for zonen. Færdsel i om- kendtgørelse om offentlighedens adgang til iserede aktiviteter eller arrangementer i dette rådet skal afstemmes med naturværdierne, og at færdes og opholde sig i naturen”) være 2) Torndal Høj / Gennem området. Det forventes ikke, at der foretages derfor planlægges der ikke yderligere udbyg- mulighed for at søge tilladelse til en aktivitet, Bakkerne - Friluftszone større udbygninger af de eksisterende ruter i ning af de eksisterende ruter og stisystem- hvis deltagerantallet overstiger 30 personer, dette område, men gerne en opgradering af Området i den nordøstlige del af projektom- er i området. Der vil være et minimum af og for aktiviteter for skoleklasser, spejdere oplevelseskvaliteterne på udvalgte punkter rådet prioriteres som friluftszone. Det skyldes faciliteter, og fokus for friluftslivet er på de og lignende, hvis deltagerantallet overstiger langs de eksisterende ruter (se mere herom områdets placering i tilknytning til byområdet eksisterende kvaliteter i området såsom det 50. Erhvervsmæssige arrangementer kræver under “Stier og ruter” på s. 53). ved Grindsted, og at området allerede i dag dyre- og planteliv, som den gamle hede til- i udgangspunktet tilladelse fra projektejerne. indgår i flere markerede rute, som benyttes byder samt kulturhistorien i området.

18 19 Vision Hammer Bakker er et sted, hvor alle kan opleve storslået natur på naturens betingelser, hvor vi kan lade op som mennesker, og hvor glæden ved at være i naturen fører til respekt for naturens små og store vidundere.

Foto: Den Danske Naturfond

20 21 Grundprincipper for udvikling Friluftsplanen bruger disse grundlæggende principper for at styre og rammesætte udviklingen og realiseringen af indholdet i planen. Principperne er ikke oplistet i prioriteret rækkefølge, men er sidestillede principper.

❀ I respekt for naturen ❀ Giv plads til aktiviteter De enestående naturressourcer, der er i Ham- i hverdagen mer Bakker, er hele omdrejningspunktet for Hammer Bakker bliver brugt som en del af friluftslivet og grunden til, at det er interes- manges hverdag. Nogle har deres daglige rute sant at have et aktivt friluftsliv netop her. i bakkerne, nogle bor i bakkerne og andre bru- Som brugere skal vi værne om naturen og ger bakkerne til hverdagslige, hobbybaserede al friluftsliv skal ske i respekt for naturen i friluftsaktiviteter. Hammer Bakker er ikke et Foto: Jonas Christensen området. outdoor eventspace. For at sikre en bæredygtig brug af naturen og for at udnytte områdets nærhed til ❀ Skab en fælles fortælling ❀ Vær sammen om ❀ bymiljøer, ønsker vi at give plads et varieret For naboer og gæster udbud af friluftsaktiviteter til hverdagsbrug. De mange forskellige brugere af Hammer udviklingen Bakker har fokus på forskellige kvaliteter i Hammer Bakker udmærker sig ved at være Der er allerede mange forskellige brugere af området og kan have forskellige behov, der omkranset af en række mindre byer. Samtidig Hammer Bakker, som hver især har en særlig ikke altid komplementerer hinanden. I den ligger det ikke langt fra Aalborg og i umiddel- indsigt i området og en ekspertise inden for ❀ sammenhæng kan det være en udfordring at bar nærhed til motorvej. Fremhæv det særlige udfoldelse af et aktivt friluftsliv. Det skal fri- skabe indbyrdes forståelse for de forskellige Friluftslivet i Hammer Bakker skal ske luftsplanen udnytte og bygge videre på. ved bakkerne aktørers brug af området. til gavn for og under hensyn til områdets Hammer Bakker rummer nogle enestående I udviklingen af nye faciliteter og aktivi- naboer såvel som brugere udefra. Friluftslivet i Hammer Bakker skal forenes i stedsspecifikke kvaliteter i landskabet og na- tetsmuligheder skal der være fokus på at en sammenhængende fortælling, der rum- turen – såsom det kuperede terræn, den vilde samarbejde med områdets eksisterende og mer de forskellige brugere, og som priorite- natur samt den store biodiversitet og artsrig- kommende friluftsaktører og have blik for rer en positiv formidling af muligheder og dom. deres viden, behov og ønsker. ❀ Få pulsen op og pulsen ned begrænsninger for aktiv udfoldelse i na- For at skabe et endnu mere attraktivt og turen. Allerede i dag er der i Hammer Bakker en unikt område skal vi fokusere på de særegne mangfoldighed af friluftsaktiviteter og bruger- kvaliteter, der her tilbyder ét stort, vildt na- grupper, og der vil komme endnu flere forskel- turområde, med mulighed for at nyde både lige brugergrupper til. udsigt og terræn. Der skal både være plads til at få pulsen op og få pulsen ned. Vi ønsker at der fortsat gives plads til et bredt og varieret udbud af friluftsaktiviteter under hensyntagen til naturen.

22 23 Indsatsområder

Friluftsplanen indeholder følgende fem indsatsområder, som vil blive uddybet i det følgende:

NATUR- OG KULTURHISTORIE

ADGANG

STIER OG RUTER

STØTTEPUNKTER

FORMIDLING

24 Foto: Den Danske Naturfond 25 Natur- og kulturhistorie

Paradisdalen, Pankløften, Røverdalen, hulveje, Kongevej, hellige kilder og talrige gravhøje. Kulturhistorien i tal Stederne vidner om de næsten eventyrlige fortællinger, der gemmer sig i bakkerne. Her er mulighed for at rejse tilbage i tiden i de • 50 fredede fortidsminder historiske spor, som former området. For som • Heraf er 49 af dem gravhøje (og navnene antyder, er der i Hammer Bakker en omtrent lige så mange ikke fredede særlig sammenhæng mellem kulturhistorien gravhøje) og landskabet. • 4 anbefalede seværdige fortidsminder fra Slots- og Kulturstyrelsen. • 2 Hærvejsforløb • 1 Kongevej • 200 år gamle bøgetræer • Danmarks 6. største gravhøj, Kone- høj/Horsehøj lige nord for Vodskov. • 7 mindesten • Højeste gravhøj ligger 88 m over havets overflade. • 24,3 m højt vandtårn fra 1939 nord for Vodskov. • Over 800 patienter var indskrevet under Åndssvageforsorgens anstalt ved Vodskov i den årrække, hvor der var flest tilknyttede patienter på stedet.

26 Foto: Lotte Marinussen 27 for ca. 12.000 år siden, efter istiden blev til en De hellige bakker ø i ishavet. Bakkernes fremkomst er en Markante historie om, hvordan isen og havet formede de Det ejendommelige ved bakkerne har betydet, høje bakker og dybe dale. Det er netop dette at de gennem tiderne er blevet set som et Høje og dale landskab, som er attraktivt for friluftsbruger- symbol på noget, der rækker ud over fortællinger mennesket selv, og har været dyrket som en Høje og bakker en, hvad enten det drejer sig om at bestige helligdom. Rundt om i bakkerne ligger ikke 1 Tinghøj 11 Sviehøj 21 Tiphøj højen, nyde udsigten eller få sus i maven over Istiden og det 2 Korsdalshøj 12 Krishøj 22 Karlsbjerg nedkørslen. mindre end 49 fredede gravhøje som levn fra 3 Brødlands Høj 13 Spindebakken 23 Langbakke oldtiden (og omtrent lige så mange gravhøje bakkede landskab 4 Tvillingehøjene 14 Bålbakke 24 Brødbakke Bakkerne er spektakulære, også fordi de er 5 Torndals Høj 15 Søbakken 25 Helligkildehøjene uden fredningsmærkning). Langt de fleste 6 Ørndals Høj 16 Konehøj/Horsehøj 26 Blæshøj en kontrast til meget af det øvrige landskab gravhøje i området er rundhøje, men der 7 Østbjerg Bakke 17 Møgelbjerg 27 Stenhøjx på disse kanter. De skiller sig ud i horisonten, Det, der er Hammer Bakkers største aktiv som 8 Skelhøj 18 Kirkebakke findes også grupper af langhøje. 9 Kællingehøj 19 Springbakke og derfor er de også blevet dyrket op gennem friluftsdestination, har sin oprindelse i noget 10 Kikkenborg Høj 20 Stenhøj historien som et helt særligt sted. af den ældste historie i området. Bakkerne og det stærkt, kuperede terræn, der rejser sig Dale og lavområder Bakkernes betydning for de mennesker, som 11 Storemose Fredede fortidsminder og kirker som et monumentalt højdedrag over det ellers 1 Pebermosen 6 Røverdalen er kommet her gennem tiderne, ses også ved 2 Kællingdalen 7 Ørndalen 12 Korsdal flade Vendsyssel, stammer tilbage fra sidste 3 Pankløften 8 Rytterplantagen 13 Dybdal den udbredte brug af stednavne. Blandt sted- Kirke istid (115.000 - 10.000 år f.Kr.), hvor de blev 4 Paradisdalen 9 Bakkeskoven 14 Vester Skeldal navnene benævnes bakker, høje, dale og sågar 5 Sønderskoven 10 Hestedal 15 Løvdal Fredet fortidsminde formet af gletsjere, der skubbede sand og grus bjerge. Mere end 20 bakker og 10 dale har fået sammen. Projektområdet tildelt navne. Stednavnene fortæller om bl.a. Fredet fortidsminde med status af lokal skjulesteder for røvere, bavnebål, tingsteder seværdighed jf. Slots- & Kulturstyrelsen Selv i dag er det ikke svært at forestille sig, og mytiske sagnvæsner. hvordan bakkerne, som følge af havstigningen

28 29 Ved Kikkenborghøjene nordvest for Vodskov Hærvejen og Kongevejen Historisk kort over den gamle Kongevej ligger to fredede langhøje Østlyng og Hammer – den sidste er registreret som dysse eller Hammer Bakker har også en historik for jættestue fra stenalderen (dateret 3950 - gennem mange hundrede år at være et vigtigt 2801 f.Kr.), den første er ikke nærmere dateret trafikknudepunkt. Den gamle Kongevej fra Aal- end oldtid (3950 - 501 f.Kr.). Begge er frem- borg delte sig ved Hammer Bakker i en gren hævede som lokale seværdigheder af Slots- og mod Hjørring og i en mod Sæby i øst. Kon- Kulturstyrelsen. gevejene var oprindelig anlagt for at sikre kon- gen og ikke mindst hans hær fri færdsel i hele Ved Stenhøjen lige nord for Vodskov ligger landet og blev samtidig en vigtig forbindelse til endnu en fredet langhøj, også fra stenalderen. Vendsyssel. I 1800-tallet afløstes de af mere Bevæger man sig lidt nordligere finder man moderne landeveje, men Hammer Bakker rum- Konehøj/Horsehøj, som også er fremhævet mer stadig rester af Kongevejene og de talrige af Slots- og Kulturstyrelsen som en lokal tilslutningsveje på kryds og tværs. seværdighed. Gravhøjen her er en rundhøj fra I dag kan du cykle eller gå via Hærvejsruten, bronzealderen. Med sine 8 x 55 meter tager der løber gennem bakkerne som et vidne om den pladsen som Danmarks 6. største gravhøj. den historiske trafikale hovedåre. Den rekrea- Endelig fremhæver Slots- og Kulturstyrelsen tive rute kobler sig op på en mere end 500 også Kløvhøjen i Vestbjerg som en sevær- km vandrerute og 450 km sammenhængende dig gravhøj. Her er tale om en rundhøj fra cykelrute fra Skagen til Padborg. bronzealder (dateret 1700 - 501 f.Kr.), der stikker op og skiller sig markant ud fra det omgivende bymiljø. Naturens udvikling De talrige gravhøje i Hammer Bakker er ofte Efter sidste istid lå Hammer Bakker i et helt højt beliggende i terrænet heraf nogle med lysåbent landskab. Siden da skete der, som i (potentielt) vidtstrakte udsigter. Gravhøjene resten af Danmark, en gradvis tilgroning med er for størstedelen overgroede med skov og naturlig løvskov. Helt frem til 1600-tal- krat. let dækkede skoven bakkerne. Herefter førte væksten af landsbyerne i kanten af bakkerne Bakkernes guddommelige aura er også siden (Vodskov, Grindsted, Vestbjerg og Uggerhalne) blevet dyrket op gennem historien, hvilket til en stigende udnyttelse af skoven til brænde, kirkerne i området vidner om. Hammer tømmer, gærder og græsning. I midten af Kirke og Sulsted Kirke, der begge er opført i 1800-tallet lå det meste af Hammer Bakker 1100-tallet, ligger bemærkelsesværdigt for sig som et stort lysåbent hede- og overdrevsom- selv – tæt på intet andet end naturen. råde. Lidt sydvest for Hammer Kirke ligger også en I slutningen af 1800-tallet begyndte en be- nu udtørret hellig kilde, Helenekilde. Kilden tydelig skovrejsning i området især på initiativ fortaltes at have helbredende og helende af godsejer Harald Branth i nord og sagfører egenskaber og blev brugt helt op i 1800-tallet. Anders Olesen i syd. De to herrer opkøbte og I dag er rejst en mindesten af Historisk Sam- tilplantede store dele af bakkerne med nåle- fund for Himmerland og Kjær Herred. skov i perioden fra 1882-1910. Selv i dag ses De mange gravhøje er et godt billede på, deres betydning for Hammer Bakker tydeligt hvordan kultur- og naturhistorie smelter sam- bl.a. i stednavne som Brandts Plantagevej men i landskabet. Der er dermed potentiale samt Harald Brandts Mindesten på Krishøj og for at mærke historiens vingesus i bakkerne Sagfører A. Olesens mindesten i krydset ved og blive mindet om de tider, der har været før Søhusevej og Gennem Bakkerne samt Sag- vores egen. fører Olesens bænk i Møgelbjerg Plantage nordvest for Vodskov. Sidenhen har Hedeselskabet været en markant aktør i området i kraft af selskabets ejerskab og drift af 450 hektarer i Hammer Bakker, der bl.a. har omfattet Branths Plan-

30 31 tage ved Sulsted samt Østbjerggård Plantage Institutionerne ved bakkerne og Rytterplantagen i Vodskov. I juli 2018 op- købes Hedeselskabets arealer af Den Danske Bakkernes helende kræfter og ejendommelige Naturfond. Det har ført til, at projektområdet natur, som blev dyrket i oldtiden, fik fornyet for denne friluftsplan i dag ejes af partner- fokus i starten af det forrige århundrede. I 1915 skabet mellem Den Danske Naturfond, Aal- etableredes en institution under Åndssvage- borg Kommune og Dansk Botanisk Forening. forsorgen i området nord for Vodskov. Pro- P.t. udgør projektområdet mere end 700 jektet blev ledet af læge og professor Johan hektarer i bakkerne, hvilket er mere end 1/3 af Keller, som var pioner inden for udviklingen Hammer Bakkers areal. Naturgenopretningen af Åndssvageforsorgen i Danmark og bl.a. som er iværksat i projektområdet indbefatter kendt for oprettelsen af anstalten i Brejning kort fortalt, at de plantager af nåletræer, som ved Vejle. Området blev doneret af sagfører findes i bakkerne i dag, vil blive nedlagt, så vi Anders Olsen, angiveligt for at sikre områdets i stedet vil opleve et mere varieret og åbent unikke natur og miljø. De rekreative omgivels- landskab med heder, overdrev, naturlig løvskov er spillede også en vigtig rolle for placeringen, og græsningslandskaber. bl.a. er det bemærkelsesværdig, hvorledes anstalten er indpasset i forhold til den I dag er der ingen rester af den oprinde- omgivende natur. lige skov fra før 1600-tallet tilbage i Ham- mer Bakker. Skovene er domineret af Ved åbningen i 1916 ankom fire mandlige pa- nåletræsplantninger, men man kan dog sta- tienter fra Brejning som de første i den række dig finde store bevoksninger af gamle fler- af mange hundrede brugere, der i årene op til stammede bøgetræer. De gamle flerstamme- vor tid har været beboere i Anstalten. Med en de bøgetræer er resultatet af tidligere tiders løbende udvidelse af kapaciteten på anstalt- skovdrift med stævninger, hvor man har en havde man i 1966 omkring 800 patient- udnyttet, at løvtræer er i stand til at sætte nye er, næsten 100 patienter over normeringen skud fra den tilbageværende træstub efter og tilsvarende mere personale (i disse tal fældning. Det betyder også, at selvom den medregnes også Vodskov-filialen i Mariager, ældste skov, der er registreret i dag, anslås der åbnede i 1940). Anstalten Vodskov fik at være 140 år gammel, så er det sandsyn- også sit eget sygehus, der blev indviet i 1961. ligt, at de ældste flerstammede bøgetræer I 1980 overtog Nordjyllands Amt driften fra (bøgerøller) udspringer af stubbe og rødder Staten. I dag rummer området nord for Vod- fra den oprindelig skov, hvilket betyder at de skov både i og omkring den tidligere anstalt (men ikke træernes stammer) er mere end en række specialinstitutioner bl.a. forskellige 200 år gammel. I dag kan større skovområder botilbud, beskæftigelsestilbud samt skole- og af ældre løvtræer opleves særligt i området pasningstilbud for både børn, unge og voksne mellem Brandts Plantagevej og Sulsted Kirke- med forskellige former for udviklingshandicap. vej; skoven omkring Krishøj og Tinghøj; ved Østbjerg (i den sydvestlige del af bakkerne) samt ved Korsdal nord for Vodskov.

32 Foto: Urban Goods 33 Private ejere kan bede kommunen om at pleje deres fortidsminder eller indgå i samarbejde Bevaring og om det, men kommunen er ikke forpligtet til det. Kommunernes pleje er ofte forbundet fremhævelse af med en adgangsordning for besøgende. I forlængelse af friluftsplanen anbefales det at undersøge, om der er fortidsminder udenfor fortidsminderne projektområdet, som er af særlig interesse for offentligheden, og hvor det giver mening Bakkernes symbol på helligdom og de talrige at samarbejde om bevarelse og formidling af gravhøje rummer et potentiale for en særlig fortidsminderne. oplevelse for friluftsbrugeren, hvor man kan Prioritering af indsatsen omkring pleje af se naturen- og kulturhistorien smelte sammen gravhøjene kræver en nærmere undersøgelse Foto: Urban Goods i ét landskab. Desværre er langt de fleste for- af gravhøjenes stand samt vegetationsforhold tidsminder i dag tilvoksede og fremstår derfor omkring dem evt. i samarbejde med Nord- skjulte. I nogle tilfælde er det gået ud over jyllands Historiske Museum. En detaljeret gravhøjenes stand. oversigt over fredede såvel som ikke fredede Gravhøje fortidsminder samt registrering af tilsynet og Kirker, Brødlandssøen, Millinghøje, Torndal Pleje af fortidsminder som gravhøje handler i Høj og Højhuset.” 1 Tinghøj overvejende grad om pleje af den bevoksning, fortidsmindernes historiske data findes på 2 Tvillingehøjene der er ved fortidsminderne. Det er nemlig Slots- og Kulturarvsstyrelsens hjemmeside • Torndalhøj: Tidligere registrering af højen 3 Torndals Høj ikke ligegyldigt, hvad der vokser på fortid- Fund og Fortidsminder: notere: “Kan øjnes helt nede fra Kælling- 4 Ørndals Høj sminderne, fordi nogle former for vegetation www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder. bjerg i Nørre Kongerslev Sogn på grænsen 5 Østbjerghøjene nedbryder fortidsminderne og fremmer deres Nedenfor er en ikke udtømmende liste over af den lille Vildmose.” 6 Kikkenborg Høj forfald. Hvis fortidsminderne skal bevares til fortidsminder, der er værd at undersøge • Tiphøj, mellem Vestbjerg og Vodskov 7 Bålbakke 8 Konehøj/Horsehøj vores efterkommere i mange generationer, må yderligere, fordi de enten har en særlig histo- • Kikkenborg Høj: Gammelt tingsted for 9 Stenhøj vi derfor formindske det naturlige forfald så rie tilknyttet eller en særlig oplevelseskvalitet Kjær Herred 10 Tiphøj meget som muligt. Lovgrundlaget for plejen af som f.eks. en udsigt eller er i en særlig beskaf- 11 Østlyng + Hammer fortidsminderne er Museumslovens § 29 e, stk. fenhed. 12 Kællingehøj 1. De er uddybet i “Bekendtgørelse om pleje af 13 Helligkildehøjene fortidsminder – BEK nr 1514 af 14/12/2006” I projektområdet: og nærmere forklaret i “Vejledning om pleje af Projektområdet fredede fortidsminder”. • Konehøj/Horsehøj Aalborg Kommune er som offentlig ejer • Helligkildehøjene forpligtede til at pleje fortidsminder på deres • Tinghøj arealer inden for projektområdet. Dansk Botanisk Forening og Den Danske Naturfond • Bålbakke kan som private ejere pleje deres fortidsmind- • Kællingehøj er selv. Ligesom der er indgået en aftale mellem projektejerne om, at Aalborg Kommune • Tvillingehøjene varetager den daglige drift af projektområdet, • Østbjerghøjene anbefales det at pleje af fortidsminder indgår • Stenhøj i denne driftsaftale. Det er Nordjyllands Histo- riske Museum, der fører tilsyn med de fredede fortidsminder i bakkerne. Tilsynet sker i sam- I periferien: arbejde med Slots- og Kulturstyrelsen, der • Østlyng + Hammer, nordvest for Vod- har det overordnede ansvar for hele landets skov: Fremhævet som lokal seværdighed af fredede fortidsminder. Slots- & Kulturstyrelsen De private lodsejere i Hammer Bakker kan • Ørndalshøj: Registreret ved besigtigelse vælge at pleje deres fortidsminder selv inden- i 1929 som “Måske den landskabeligt set for lovgrundlaget og de vejledninger, der er smukkeste beliggende Gravhøj i Hammer udarbejdet til pleje af fredede fortidsminder. Bakker, vid udsigt: Hammer og Sulsted

34 35 Foto: Erling Larsen

har givet frit udsyn over Limfjorden. Nu ser omkring Hammer Bakker udført og formidlet Aktiver man stort set kun træer. Formidling i af frivillige. • Stenhøj nord for Vodskov lige øst for Gen- En undersøgelse foretaget af VisitDenmark i nem Bakkerne: Tidligere udsigt på østsiden 2019 viser en stigende interesse i kulturhis- områdets over Skeldalen mod Tvillinghøje med Jyske området toriske oplevelser blandt turister. 43 % af de Ås som en blålig formation i det fjerne og udenlandske ferieturister i Danmark er kultur- til fjorden i sydøst. Der eksisterer i dag ikke en sammenhængen- turister – det vil sige turister, som har “kultur udsigtspunkter og kunst” eller “historiske oplevelser” som • Vandtårnet: Med sine 24,3 m og placeret de formidling af områdets kultur- og natur- rejsemotiv til at vælge Danmark som ferie- godt 50 m over havets overflade er det historie. Ved indgangen til Hammer Bakker fra De tilgroede gravhøje er også en udfordring i destination. Interessen er også at spore, hvis også et udsigtspunkt med udsigt til Lim- Tingvejen ad Hærvejsruten findes en infotav- forhold til at udnytte bakkerne som udsigts- man kigger på de udenlandske turister, som fjorden og Aalborg skyline. le om Hærvejsruten og Hammer Bakker og punkt over det ellers flade omkringliggende ligeledes findes ved Shelterpladsen info om vælger landet for dets kyst- og naturoplevels- landskab. Bakkerne rummer potentiale for • Helligkildehøjene ud mod Sulsted Kirkevej: Hærvejsruten. er. Blandt dem er 36 % også kulturturister og langstrakte kig og vidder med udsyn til bl.a. Muligvis potentiale ved den nordligsteaf søger dermed både en natur- og kulturople- Limfjorden, Aalborg skyline, Kattegat og højene. Bevokset med lyng og bøgekrat i På nogle af områdets mange fortidsminder velse som en del af deres ferie. Jyske Ås. Karakteristisk for bakkerne er, at de plantage. står der formidlingstavler. Tavlerne er generelt Bakkernes historie, særligt omkring de mange gode udsigtspunkter ikke nødvendigvis lig- i dårlig stand og defekte. Ved områdets syv • Blæshøj/Møgelmosehøj ved Vandsted syd gravhøje og med etableringen af institutions- ger blandt de højeste bakker, men knytter sig mindesten er der også opsat information- for Grindsted: Lyng- og græsbevoksning området nord for Vodskov, rummer et særligt til de bakker i periferien af Hammer Bakker, stavler udført af Lions Club i samarbejde med med en tæt rørgræs (digraphis), omgivet af potentiale for en samlet storytelling, ligesom hvor højdeforskellen mellem fladlandet og Aalborg Kommune. dyrket mark. der kan være behov for en prioritering af de bakkerne er tydeligst og udsynet derfor flere Projekt Hammer Bakker har, i samarbejde mange historiske spor for at skabe kvalitet i steder mere optimalt. • Nord for Pebermosen: Her kan evt. skabes med Aalborg Kommune og med privat støtte, den kulturhistoriske oplevelse for friluftsbru- udsigt over søen, hvis den eksisterende formidlet en række historiske punkter i hele I dag besøges de gode udsigtspunkter på bl.a. bevoksning ryddes. geren og for at fokusere formidlingen omkring Tvillingehøje, Korsdalshøj (god udsigt mod Hammer Bakker området på hjemmesiden udvalgte lokaliteter. øst/sydøst) og Tiphøj. Men inden for • Ved sagfører Olsens bænk nord for Møgel- www.oplevhammerbakker.dk samt via bl.a. Formidlingsmæssigt er der et potentiale i at projektområdet kan også nævnes andre bjerg: Det er ikke en høj, men har en et digitalt historisk kort med markering af involvere de frivillige, som allerede er meget potentielle udsigtspunkter, som tidligere har udsigtskvalitet. bl.a. gravhøje og hustomter samt et kort over bakkernes syv mindesten. Museet i Hammer engagerede i de historiske spor i området. tilbudt et flot udsyn, men i dag er mere eller • Brødlandshøj: Tidligere fritliggende, syn- Bakker ved Vodskov har samlet og formidler Samtidig er der også en intention om, at de mindre tilvoksede: lig viden om, kunne ses fra landevejene historien fra Åndssvageforsorgens Anstalt frivillige, som arbejder med at gøre Vandtårnet Øst for Nørresundby kronende Hammer • Konehøj/Horsehøj nord for Vodskov: Lyng nord for Vodskov. Museet er ligesom Projekt offentligt tilgængeligt, ønsker at bruge stedet Bakkers horisontallinie. og højt bøgepur i krat, som helt skjuler den Hammer Bakker baseret på frivillig arbejds- til formidling af kultur- og naturhistorie i områ- anselige høj. Aktivering af de udsigtspunkter, der ligger kraft. Nordjyllands Historiske Museum har ikke det. Desuden findes flere digitale platforme • Kællingehøj: Skoven er i dag vokset op, i tilknytning til gravhøje, skal naturligvis ske noget formidlingsmateriale, der decideret om- med fokus på formidling af kulturhistorien, men udsigten fra dette sted må have været under hensyntagen til fortidsminderne som handler Hammer Bakker. som med fordel kunne undersøges som for- kultur- og naturværdi. midlingsplatform, blandt andet kan nævnes fantastisk før træerne blev høje. Terrænet Der er således en omfattende lokalhistorisk åbner sig fuldstændig syd for bakken og platformen Historisk Atlas (www.historiskat- afdækning af historier og historiske spor i og las.dk), som samler input fra borgere såvel

36 37 som over 220 kulturinstitutioners formidling • Hjulvejene besøgt 16/10 2020) af historiske spor. • Museet Hammer Bakker Kilder Projekt Hammer Bakker, “Kort over mind- En nærmere prioritering af udvalgte kultur- esmærker”, http://www.oplevhammerbakker. • Hammer Kirke historiske spor i Hammer Bakker kunne bl.a. dk/mindesmaerker/hammerbakker.jpg (sidst “Afmærkede vandrestier i en del af Hammer ske i samarbejde med Nordjyllands Historiske • Sulsted Kirke besøgt 16/10 2020) Bakker”, Aalborg Kommune, 2010 Museum eller VisitAalborg. Nedenfor oplistes • Branths Mindesten på Kishøj nogle potentielle kulturhistoriske lokaliteter: • Sagfører A. Olesens mindesten ved Moesgaard Museum, “Tilsyn med fortidsmind- “Bekendtgørelse om pleje af fortidsminder – Søhusevej/Gennem Bakkerne er” https://www.moesgaardmuseum.dk/ Kulturhistoriske steder med særligt BEK nr 1514 af 14/12/2006” • Kællingehøj forskning-og-undersoegelser/arkaeologi/for- oplevelsespotentiale: tidsminder/tilsyn-med-fortidsminder/, (sidst • Østbjerghøjene • Konehøj/Horsehøj Danskebjerge.dk, “Hammer Bakker”, https:// besøgt 16/10 2020)

• Hærvejen www.danskebjerge.dk/hammerbakker.htm, I periferien: (sidst besøgt 16/10 2020) • Kongevejen “Museet i Hammer Bakker – Museet for • Østlyng + Hammer (national seværdighed, Statens Åndssvageforsorg Forsorgscenter V • Helligkildehøjene og Helenekilde langdysser) nordvest for Vodskov Destination Hærvejen, https://www.haervej. Vodskov”, Museet i Hammer Bakker • Tvillingehøje • Tiphøj (mellem Vestbjerg og Vodskov) dk/ (sidst besøgt 16/10 2020) • Bålbakke • Tingstedet (Ved Kikkenborg lå indtil 1688 “Naturplan for Hammer Bakker”, Den Danske tingstedet for Kjær Herred.) • Porten til Hammer Bakker “Det grønne guld – En guide til aktivt frilufts- Naturfond. Dansk Botanisk Forening, Aalborg Kommune, maj 2020 • Vandtårnet liv”, Aalborg Kommune, Park & Natur, 2011

Fortidsmindepleje i Skanderborg Kommune, Slots- & Kulturstyrelsen, Kulturministeriet, “For de frivillige”, https://fortidsmindepleje. “Fund og fortidsminder”, www.kulturarv.dk/ wordpress.com/for-de-frivillige/ (sidst besøgt fundogfortidsminder (sidst besøgt 16/10 16/10 2020) 2020)

Fund og Fortidsminder, “Konehøj/Horsehæj”, “Vejledning om pleje af fredede fortidsmind- http://www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder”, Kulturministeriet, Kulturarvsstyrelsen, Det siger brugerne er/Lokalitet/27708/ (sidst besøgt 16/10 2009 2020) • Aktivér flere af de gode udsigtspunkter f.eks. Tinghøj eller Brødlandshøj Visit Aalborg, “Hammer Bakker”, https://www. (Kilde: Borgermøde i Vodskov Kultur & Idrætscenter + Workshop med bru- “Internationale kulturturister i Danmark”, Visit- visitaalborg.dk/aalborg/planlaeg-din-tur/ham- gerrepræsentanter) “ Denmark, 2019 mer-bakker-gdk762774 (sidst besøgt 16/10 2020) • Styrk formidlingen af områdets kulturhistorie (Kilde: Interviews med fagpersoner + Workshop med brugerrepræsentanter) Interview med Torben Birk Sarauw, Muse- umsinspektør, ph.d. Nordjyllands Historiske Museum, Afdelingsleder for Arkæologi, den 9. • Prioriter bevaring og sikring af fortidsminder (Kilde: Workshop med bru- oktober 2020 gerrepræsentanter + interviews med fagpersoner)

• Skab formidling om Kællingebakke og andre fortidsminder (Kilde: Borger- “Plej din gravhøj”, Moesgaard Museum, muse- møde i Vodskov Kultur & Idrætscenter + Workshop med brugerrepræsen- umsinspektør Marlene Sørensen tanter)

Projekt Hammer Bakker, “Historisk kort over • Marker gamle hustomter og marker (Kilde: Borgermøde i Vodskov Kultur & Hammer Bakker”, http://www.oplevhammer- Idrætscenter) bakker.dk/Historiekort/historiekort.html (sidst

38 39 Adgang

I Hammer Bakker skal der være adgang for friluftsbrugere, der kommer fra flere forskellige steder. Det være sig lokale beboere i de Eksisterende omkringliggende byer, der eksempelvis nyder en daglig tur i bakkerne. Det være sig friluftsfaciliteter brugere, som kommer fra oplandet omkring bakkerne som for eksempel Aalborg og søger bakkerne som en naturrig oase. Og det være P-pladser i området sig tilrejsende turister, der søger bakkerne Der findes en række p-pladser ved institutio- som lokal natur- og kulturhistorisk destination nerne nord for Vodskov. Flere af disse beny- på deres rejse. Det betyder også, at vi skal ttes allerede som startpunkt for eksempel- tage højde for, at folk ankommer til bakkerne vis anbefalede løbeture. Her nævnes bl.a. på forskellig vis. Fælles er dog, at man med Vodskovhallens p-plads og p-pladsen ved naturgenopretningsprojektet vil ”understøtte SOSU-Nord for enden af Viren. Ligesom en udvikling, hvor brugere i højere grad stil- det oplyses, at skråparkeringen ved Pitsvej ler bilen og oplever området til fods eller på indtænkes af projektgruppen bag Vandtår- cykel.”, som det fremhæves i helhedsplanen net som parkeringsplads i forbindelse med for Hammer Bakker. ankomst til Vandtårnet (når det åbner for Området omkring Hammer Bakker bærer en offentligheden). historie om at inkludere forskellige borgere Langs vejen Gennem Bakkerne findes to de- med en form for handicap i naturen. I tråd med ciderede p-pladser og en mere uautoriseret det vil vi undersøge muligheder for at optim- plads, hvor Gennem Bakkerne og Skeldalsvej ere tilgængeligheden for handicappede med deler sig. Den nordligste p-plads ligger overfor bevægelsesudfordringer, når der anlægges nye Brødland (Gennem Bakkerne nr. 44) og har faciliteter i Hamer Bakker eller ved op- en kapacitet på ca. 23 pladser. P-pladsen kan graderingen af eksisterende faciliteter. umiddelbart udvides mod syd til ca. dobbelt størrelse, da den ikke er omfattet af fredning eller fredskov. Herfra udgår den røde rute (5

40 Foto: Den Danske Naturfond 41 km) og den eksisterende markering af MTB- pladser ved Søhusevej ikke langt fra Tinghøj. rutens nordligste spor. Lidt nord for pladsen Lidt sydligere langs Vesterbæk findes end- udgår den blå rute (3 km) og lidt syd for plad- nu en parkeringslomme og ved indgangen til sen passerer Hærvejen (både vandreruten og Hærvejsruten fra Tingvej findes ligeledes en cykelruten). p-lomme med to pladser. En sydligere, centralt beliggende p-plads I periferien langs bakkerne findes desuden findes ved det, der kaldes ”Dansepladsen” p-pladser ved Pendlerplads Vodskov N i lidt nord for, hvor Østerbæk møder Gennem forbindelse med motorvejen mod Frederiks- Bakkerne. Den har en kapacitet på ca. 18 plad- havn, i Grindsted ved bl.a. Grindstedhallen og ser, men kan ikke umiddelbart udvides pga. fredning og terrænforhold. Herfra udgår MTB- Eksisterende p-pladser ruten i både nord-, syd- og vestgående retning. og hovedstier Parkeringslommen ved Gennem Bakkerne og Skeldalsvej er udgangspunkt for den gule 1 P-lommen ved Østerbæk vandrerute (3,5 km) og kobler sig ligeledes 2 P-pladsen ved SOSU-skolen op på MTB-ruten i både syd- og nordgående 3 P-pladsen ved Skeldalsvej retning. 4 P-pladsen ved Vodskov Hallen Herudover sker der en del uautoriseret 5 P-pladsen ved Vesterbæk parkering ved Shelterpladsen (Møgelmosevej 6 P-pladsen øst for Søhuse 38), som afstedkommer ulovlig færdsel ad 7 P-pladsen ved Brødland Storemosevej, hvor der er indkørsel forbudt. 8 Pendlerplads Vodskov N Skiltet står dog lidt skjult bag grene (det 9 Indgang til Hærvejsruten fra Tingvej forventes at skiltet fjernes, og som minimum 10 Grindsted Hallen vil parkering i forbindelse med aflæsning ved Shelterpladsen blive tilladt). Foto: Jonas Christensen Endelig er der også en parkeringsplads med 10

ved Grindsted Skolen. kan dog ved skiltning bestemme, at ridning ikke er tilladt. Der er generelt skiltet med for- Der finder således en del eksisterende par- bud mod ridning på mange strækninger. Det keringspladser spredt ud i området særligt i samme gælder i øvrigt for vejejernes mulighed periferien eller omkring de trafikale hovedårer for at skilte mod uvedkommende motoriseret i bakkerne. Friluftsplanen lægger op til at færdsel. benytte de eksisterende p-pladser, fordi de med deres begrænsede kapacitet afspejler Den primære adgang til Hammer Bakker er en fordeling af publikumstrykket, som passer kommunevejen ”Gennem Bakkerne”, der til helhedsplanens zonering med opdeling af forløber nord-syd mellem Grindsted og Vod- stillezoner og friluftszoner. skov. Gennem Bakkerne fungerer med sit centrale forløb som fordelingsvej for en række private fællesveje i østlig og vestlige retninger. Adgangsveje Gennem Bakkerne er en grusvej (fortrinsvis) De vigtigste, eksisterende, gennemgående og farbar i bil i hele vejens forløb. Med status veje er vist på oversigtskortet over veje og som kommunevej er der lovlig adgang for biler p-pladser på foregående side. Der er på alle i hele Gennem Bakkernes udstrækning. de nævnte veje adgang til rekreativ færdsel jf. Naturbeskyttelseslovens regler dvs. ikke- motoriseret færdsel til fods, på cykel, til hest mv. For ridning på private fællesveje gælder, at ridning som udgangspunkt er tilladt. Vejejerne

42 43 indgang i bakkerne tager farve af den zonein- • Nr. 2 ved Vestbjerg Potentielle infopunkter ddeling, der er lavet i forbindelse med helhed- • Nr. 4 ved Vandtårnet Infopunkter splanen, og som skelner mellem friluftszone 1 Grindsted Hallen og stillezone. Ankommer man til en stillezone, • Nr. 7 ved Torndal 2 Øst for broen over Hjørring Landevej/Vestbjerg Skolesti Infopunkternes funktion skal det understreges ved infopunkterne. 3 P-pladsen ved Vesterbæk • Nr. 8 ved Hærvejsrutens indgang fra 4 Vandtårnet og formål Uggerhalne 5 Dansepladsen I helhedsplanen for Hammer Bakker fremgår Infopunkterne kan indeholde: • Nr. 9 på arealet ved Vestbjerg Bakker 6 P-pladsen ved Brødland 7 Torndal det: ”Alle adgangsveje markeres med mindre • Information om Hammer Bakker og • Nr. 15 ved Shelterpladsen 8 Ved Møgelmosevej (indgangen til Hærvejen) støttepunkter, der skal møde brugeren i om- projektområdet rådets periferi. Her parkerer man og fortsæt- • Nr. 16. ved mindestenen Porten til 9 Vestbjerg Bakker • Kort til orientering i området 10 Ved indgangen til Hærvejen ter til fods ind i bakkerne.” Hammer Bakker 11 • Oplysning om regler for færdsel og god P-lommen ved Østerbæk Indeværende friluftsplan tager denne ide og For at understøtte, at friluftsbrugere fortrins- 12 P-pladsen ved SOSU-skolen adfærd i naturen etablerer de “mindre støttepunkter”, som vis fra lokalområdet ankommer til fods, på 13 P-pladsen øst for Søhuse cykel eller til hest, er der placeret en række 14 Pendlerplads Vodskov N såkaldte infopunkter. Infopunkterne skal fun- • Formidling om et stedsspecifikt særkende, infopunkter i umiddelbar nærhed af de om- 15 Shelterpladsen gere som indgangsposter til Hammer Bakker. eksempelvis indføring til den særlige flora og fauna, der er i netop den del af Hammer kringliggende byer. Infopunkt nr. 14 ved 16 Pitsvej ved Vandtårnet Infopunkterne er typisk placeret i periferien af 17 Ved eksisterende infoskilt ved Gennem Bakkerne fra nord Bakker, som man fra infopunktet bevæger Pendlerplads Vodskov N og infopunkt nr. Hammer Bakker eller langs hovedfartsvejene sig ind i, eller et særlig kulturhistorisk spor 12 ved SOSU-Nord er placeret for at im- i området. Her kan brugerne få et overblik og i området. ødekomme tilkørende fra syd eksempelvis en positiv, inspirerende formidling af, hvordan fra Aalborg eller fra nordøst. Ligeledes un- man skal færdes i Hammer Bakker, benytte og • Referencer til, hvor man digitalt kan hente dersøges der mulighed for at tilgå p-plads- beskytte naturen samt få en forståelse af den mere information. er i forbindelse med de tilkørende fra nord særlige (natur)værdi, som bakkerne repræsen- • Placering af øvrige infopunkter eller sydvest. Her er der tale om en mindre terer. Ved hvert infopunkt skal der være og mere stille indgang til bakkerne, da områ- • Markering af en rute-rundgang på to til tre mulighed for en kort og en længere rundtur. det primært ligger i stillezone. Der forventes km fra infopunktet. Samtidig er det vigtigt, at friluftsbrugerens etableret en p-plads ved Branths Plantagevej, som kan servicere indgangen ved Vestbjerg Placering af infopunkter Bakker. På kortet er et overblik over mulige placer- Infopunkt nr. 10 ved indgangen langs Hærve- inger af infopunkter. De foreslåede infopunk- jsruten fra Tingvej i syd og nr. 8 ved indgan- ter, som ligger uden for projektområdet er gen til Hærvejsrutens cykelrute fra nordøst beliggende i forbindelse med kommunesti, placeres for at imødekomme cyklister langs kommunevej eller kommunale arealer. Info- Hærvejsruten. punkter placeret udenfor projektområdet kan naturligvis kun realiseres i samarbejde med de pågældende lodsejere. De fleste infopunkter ligger i tilknytning til eksisterende p-pladser, fordi de i høj grad ligger ved de primære indfaldsveje i bakkerne. Dog findes der også infopunkterne, som man i udgangspunktet kun møder, når man ankommer til fods eller på cykel. Disse infopunkter ligger ikke i direkte tilknytning til en p-plads, men udgør nogle centrale knudepunkter med et formidlingsmæssigt potentiale, som også markerer en indgang til et naturområde i Hammer Bakker. Disse former for infopunkter gælder:

44 45 Bakker. Græsning kan afføde bekymringer og begrænsninger i forhold til nogle typer Naturpleje i af friluftudøvere. F.eks. er det vigtigt, at du husker at have din hund i snor med mindre projektområdet du benytter den indhegnede hundeskov. Men græsningen har også flere positive effekter for friluftsbrugeren – bl.a. kan nævnes: Adgang til indhegnet • Græsning giver mulighed for at opleve projektområde store fritgående dyr, hvilket både kan være Der vil blive udsat kreaturer og heste, som en et mål for eksempelvis familieudflugten og del af naturplejen af projektområdet i Ham- give indsigt i ”vilde” dyrs behov, adfærd og mer Bakker. Det er planen, at dyrene skal gå udtryksform. frit i området hele året uden tilskudsfodring. • Græsningen skaber forskellige mikrokli- Man har erfaring med kreaturer og heste som maer og variation i jordbundens nærings- naturpleje sammen med friluftsbrugere flere indhold, der giver grundlag for en høj arts- steder i landet bl.a. på Dovns Klint på Syd- diversitet af planter og en variation af langeland, Bøtøskoven på Falster og i National- levesteder for andre organismegrupper. park Mols Bjerge. Kort sagt bedre mulighed for at du kan Naturplejen betyder, at det vil være nødven- opleve en mere varieret natur. digt at indhegne projektområdet, og det ska- • Dyrene er naturlige buskryddere. Træer og ber dermed også en markering af, hvilke dele buske udgør en stor del af føden for flere af Hammer Bakker, der hører til projektområ- græsningsdyr, som dermed bidrager til at det med udvidet offentlig adgang, og hvad der begrænse opvækst af vedplanter og skabe er private områder. I indhegningen vil der blive mere lysåben natur, der kan give mulighed etableret adgangsveje ved de eksisterende for nye udsigtspunkter. veje og stier, så den offentlige adgang ikke vil blive begrænset, ligesom eventuelle private vejrettigheder vil blive tilgodeset. Formidling af naturplejen og I hegn med publikumsadgang vil der blive eta- de vilde dyr bleret simple og robuste adgangsmulig- Med udsætningen af kreaturer og heste, som heder, der er tilpasset den aktuelle brugeren del af naturplejen i bakkerne, opstår der type. Eksempelvis kan det i forbindelse med et nyt og vigtigt opmærksomhedspunkt for trampestier og andre stier, hvor der kun er friluftsbrugerens adfærd og færdsel i områ- adgang for gående, være tilstrækkeligt med det. Vi skal sikre, at vores brugere og gæster en simpel stente – f.eks. i form af en passage i Hammer Bakker ved, hvordan man omgås mellem to hjørnepæle-stolper med en lavt denne form for dyrehold i naturen. Vilde dyr sat tråd imellem. Ved større stier, der tillad- kan som nævnt endda være en magnet for er adgang for kørestole og barnevogne, er publikum, men kan også give problemer både selvlukkende skrålåger en meget anvendt med vores besøgendes sikkerhed og deres løsning. Skrålågerne skal være tunge for at misforståede godhed, hvis de har begrænset lukke selv og kan derfor være vanskelige at kendskab til dyrs behov, adfærd og udtryks- åbne for nogle brugergrupper – dog findes der former. adgangssluser specielt designet til kørestols- brugere. Information og formidling er afgørende for, at vi lykkes med denne indsats. Derfor skal vi digitalt og via skiltning informere publikum Græsningens positive effekter om, hvad der er formålet med plejen, hvorfor Græsningen med frie kreaturer og heste er dyrene er valgt som græsningsdyr, og hvordan først og fremmest en del af naturplejen i vi skal færdes blandt dem. Vejledningen skal området for at tilgodese naturgenopretnin- udarbejdes, så det er tilpasset de vilkår, som gen som beskrevet i naturplanen for Hammer det endelige projekt bliver etableret under,

46 Foto: Helle Flou, Naturpleje Nord 47 men informationen kan eksempelvis indehol- Husk, at færdselsloven også gælder i I privatejede skove de: skoven! Det vil bl.a. sige, at din hastighed Udenfor projektområdet gælder følgen- Adfærdsregler altid skal afpasses efter forholdene med de regler for færdsel i privatejede skove i særligt hensyn til andres sikkerhed. Den Hammer Bakker: • Man bør holde sikkerhedsafstand til dyrene og kodeks almindelige højre vigepligt gælder også. på mindst 25 meter. I privatejede skove er der adgang fra kl. 6

til solnedgang. • Klap og fodring er strengt forbudt. Flere og flere nye natur- og friluftsbrugere På gåben • Man må ikke komme ind mellem dyrene, og kommer til. Blandt de eksisterende bruger- Man må færdes til fods og på cykel, men Er man til fods, må man færdes overalt i kun på skovveje og stier. man skal lade deres unger være i fred. repræsentanter i Hammer Bakker er der projektområdet. Færdselsloven gælder generelt en opfattelse af et behov for at • Man må gerne færdes og spise sin mad- også i skoven. Det vil bl.a. sige, at den Al motorkørsel i skoven er forbudt. informere om adgangs- og adfærdsregler i pakke med videre i græsningsfolden. almindelige højre vigepligt gælder – også Man må ikke slå sig ned nærmere end naturen. Samtidig er ønsket, at informationen for gående på veje og stier i naturen – du 150 m fra bygninger. • For dem der ikke vil færdes i folden plan- kan ske i en positiv tone og ikke alene som skal i næsten alle tilfælde gå i venstre lægges en rute uden om folden, langs med forbud og løftede pegefingre. side af færdselsretningen, ligesom man Man skal rette sig efter skiltningen. hegnet. Udfordringen for friluftslivet i Hammer Bakker ikke må være til ulempe for kørende eller Hvis skoven er under 5 hektarer, må er de indtil videre noget usynlige grænser cyklende på stien eller vejen. skovejeren godt lukke den af for offent- mellem offentlige og private arealer i Hammer ligheden. Bakker. Med indførelsen af kreaturer og heste Til hest Ejeren kan ved skiltning eller på anden i bakkerne, og dermed følgende indhegning af Ridning er tilladt overalt i projektom- måde lukke udvalgte skovområder og projektområdet, vil denne forskel uundgåeligt veje for ridning. blive tydeligere. Men der er fortsat behov for rådet med undtagelse af fortidsminder at formidle forskellen på færdsel på private og (herunder også diger og gravhøje) og på Adgangen til skove kan forbydes eller offentlige arealer i en samlet formidling om mountainbike-sporet. Der skal dog hol- begrænses på dage, hvor der holdes Hammer Bakker. des en afstand på 50 meter til beboelse. jagt, og i områder, hvor der er intensivt Konkurrenceridning og større ar- skovarbejde. rangementer, der udgår fra rideskoler, Man skal have ejerens tilladelse til rideklubber, stutterier eller lignende må særlig benyttelse af skove, og der findes kun ske med tilladelse fra Aalborg Kom- særlige regler for organiseret brug f.eks. mune på vegne af projektgruppen. ved afholdelse af cykelløb eller rollespil. Der henstilles til, at ryttere holder sig fra etablerede vandrestier. Ved ridning langs veje og stier bedes ryt- Regler for færdsel i På cykel tere så vidt muligt ride i vejrabatten eller i dertil grenknuste ridespor. projektområdet Hovedreglen er, at er du på cykel, skal du holde dig til veje og stier. Vis hensyn til andre brugere og græs- Her er en oversigt over adgangsregler sende dyr. for de forskellige brugere og frilufts- Du må gerne cykle på skovveje og aktører i Hammer Bakker. skovstier, der er menneskeskabte, og som fremtræder egnede til cykling med Med hund en almindelig cykel (i private skove dog Hunde skal være i snor, når de færdes Generelt kun fra klokken seks om morgenen til i projektområdet, både af hensyn til solnedgang). De overordnede reglerne for færdsel i skovens dyreliv og de andre besøgende de danske skove og i naturen er fastsat i Du må ikke cykle, hverken på en almin- i skoven. Vil du gerne have, at din hund Naturbeskyttelsesloven. delig cykel eller på MTB, i skovbunden, kan løbe frit omkring, kan du benytte Man må færdes hele døgnet på projekt- på dyreveksler eller på stendiger og hundeskoven, som ligger lidt sydøst for områdets arealer. lignende. Du må altså ikke lave dine Vandtårnet ved Vodskov. Hundeskoven egne MTB-spor i skoven. I stedet må du i er et 1,7 hektar stort, indhegnet område, Man skal rette sig efter skiltningen. projektområdet for friluftsplanen gerne hvor hunde under kontrol kan løbe frit. Adgang sker på eget ansvar. cykle på det afmærkede MTB-spor.

48 49 Kilder

“Bekendtgørelse om offentlighedens adgang Naturstyrelsen, MTB-Kodeks, https://natursty- til at færdes og opholde sig i naturen – BEK nr relsen.dk/naturoplevelser/aktiviteter/moun- 1317 af 21/12/2011”, Miljøministeriet, 23. sep- tainbike/#kodeks (Sidst besøgt 16/10 2020) tember 2015

“Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse – LBK nr 240 af 13/03/2019”, Miljø- og Fødevareministeriet

Danmarks Naturfredningsforening, “Mød Danmarks vildeste heste”, 23. februar 2018, Det siger brugerne https://www.dn.dk/nyheder/mod-danmarks-vildeste-heste/ (sidst besøgt 16/10 2020)

“• Vi ønsker, at brugerne af Hammer Bakker – nye som gamle – skal have en oplevelsen af en uhindret adgang til naturen, men der er steder, hvor man “Helhedsplan for Hammer Bakker”, Den Dan- ikke må være. (Kilde: Workshop med brugerrepræsentanter) ske Naturfond, Dansk Botanisk Forening og Aalborg Kommune, marts 2019 • Der skal være klarhed over, hvad der er privat område og offentligt område. (Kilde: Workshop med brugerrepræsentanter) Miljø- og Fødevareministeriet, “Naturen må gerne betrædes – men træd varsomt”, 2020 • Trailhead/indgangsportal til Hammer Bakker med info, toiletter, iskiosk, rutestart f.eks. med inspiration fra Festpladsen i Lundby eller Rebildporten ved Rebild Bakker. (Kilde: Borgermøde i Vodskov Kultur & Idrætscenter) Miljøstyrelsen, Miljø- og Fødevareministeriet, “Den positive effekt af græsning”,https://mst. dk/natur-vand/natur/national-naturbeskyt- • Prioritere flere mindre p-pladser i periferien. (Kilde: Workshop med bruger- telse/naturpleje/naturplejeportalen/ple- repræsentanter) jemetoder/graesning-som-naturplejemetode/ graesnings-positive-effekt/ (Sidst besøgt • Ønsker, at vi sikre mulighed for tilgængelighed for bevægelseshæmmede 16/10 2020) brugere. (Kilde: Borgermøde i Vodskov Kultur & Idrætscenter + Workshop med brugerrepræsentanter) Miljøstyrelsen, Miljø- og Fødevareministeriet, “Hegning”, • I Hammer Bakker skal der være information om regler for færdsel. (Kilde: https://mst.dk/natur-vand/natur/nation- Workshop med brugerrepræsentanter) al-naturbeskyttelse/naturpleje/naturplejeportalen/plejemetoder/graesning-som-naturple- • Der skal være positiv skiltning og et udgangspunkt om, at der er plads til jemetode/hegning/ (Sidst besøgt 16/10 2020) alle. (Kilde: Workshop med brugerrepræsentanter) Miljøstyrelsen, Miljø- og Fødevareministeriet, “Hvor må jeg færdes”, https://mst.dk/friluftsliv/hvad-maa-jeg-i-naturen (Sidst besøgt 16/10 2020)

50 51 Stier og ruter

Markerede ruter i naturen er en god måde at retning. Yderligere sydpå i tilknytning til det tage imod friluftsbrugere, som ønsker en tryg nordlige Vodskov ved p-pladsen ved SO- indføring i naturen og en garant for en veltil- SU-Nord udgår en gul rute på 3,5 km. Alle rettelagt og overskuelig tur. Andre frilufts- ruterne er rundgange. Blå og rød rute ligger brugere søger naturen som kontrast til den i tilkobling til hinanden, hvilket giver forskel- strukturerede by og higer efter at gå på op- lige kombinationsmuligheder. Den gule rute i dagelse på egen hånd og måske endda “at fare syd forbindes til de øvrige to via flere vej- og vild”. I Hammer Bakke er der plads til begge stiforløb bl.a. via Gennem Bakkerne og Store- typer af friluftsoplevelser. mosevej, hvilket igen udbygger turmulig- hederne. Helhedsplanen for Hammer Bakker inddeler som tidligere nævnt bakkerne i to forskellige typer af zoner: En stillezone, hvor man må Blå rute, 3 km færdes, men med et aktivitetsniveau i lavt Går i dag ud i Rytterplantagen: Den følger tempo og på naturens præmisser, og en fri- Gennem Bakkerne tæt ved Brødland Mose og luftszone, hvor aktivitetsniveauet er højere, og op til Torndal, hvor den går gennem nåleskovs- der er plads til flere former for aktivt friluftsliv. bevoksninger, rundt om Pebermosen og til- Strategien for ruter og stisystemer i projekt- bage gennem bevoksninger vekslende mellem området i Hammer Bakker tager udgangs- løv- og nåleskov. Ved Torndal stiger terrænet punkt i de to forskellige kvaliteter. til 62,5 m over havet på sit højeste punkt, og naturgenopretningen kan muligvis give potentiale for udkig mod øst og sydøst ned mod Pebermosen. Eksisterende Rød, rute 5 km ruter Går gennem nåle- og løvskovsbevoksninger frem til Pebermosen, som er et næringsfattigt De tre vandreruter vådområde med et sjældent dyre- og planteliv. I vandet findes små flydende øer, dannet af I den sydøstlige del af projektområdet findes tørvemos. Det er ikke tilladt at gå ud på øerne. i dag tre markerede vandreruter. Den nordlig- Herfra går turen videre gennem Hestedalen, ste, en blå rute på 3 km, udgår lidt nord for som i dag er indhyllet i nåleskovplantage. p-pladsen ved Brødland. Ved samme udgangs- Naturgenopretningen kan med fældning af punkt udgår en rød rute på 5 km i sydøstlig nåletræerne måske fremhæve fornemmelsen

52 Foto:Foto: Den Den Danske Danske Naturfond Naturfond 53 af at være i en dal, som man i dag først oplever ung nåletræsplantage indenfor projektom- I dag har man med Hærvejsruten lanceret en Bakkers Horisontallinie.” lidt længere sydøst ad ruten, når man kommer rådet (jf. naturplanen), som med naturgeno- sammenhængende frilufts- og turismedesti- Fra Brødlandshøj fortsætter ruten forbi Shel- ud til de åbne overdrevsarealer, hvor ruten pretningen muligvis kan give mulighed for at nation, der strækker sig over 450 km fra nord terpladsen, nordpå af Møgelmosevej, forbi drejer mod nordvest og starter opstignin- genetablere tidligere tiders udsigt på østsiden til syd, fra Skagen til Padborg. Hærvejsruten Pebermosen. Lidt nord for Pebermosen deler gen til Korsdalshøj og senere Tvillingehøjene af gravhøjen med kig over Skeldalen mod promoveres både nationalt og internationalt cykelruten og vandreruten sig. Cykelruten – begge steder med mulighed for at opleve Tvillinghøje, med Jyske Ås som en blålig for den helt særlig natur- og kulturoplevelse, fortsætter i sydøstlig retning af Møgelmo- fredede fortidsminder og nyde udsigten over formation i det fjerne og til fjorden i sydøst. som ruten tilbyder for vandrere og cyklister, sevej langs Pebermosens nordbred og ud til landskabet. Efterfølgende går ruten forbi når de bevæger sig tværs gennem landet. Bag Ruten fortsætter mod Østerbæk gennem Uggerhalne. Vandreruten fortsætter nordvest Shelterpladsen og tilbage til p-pladsen ved lanceringen af Hærvejsruten står 12 kommun- Møgelbjerg Plantage, forbi Sagfører Olesens af Møgelmosevej op gennem Rytterplantagen Brødland. er, hvoraf Aalborg Kommune er en af disse. bænk med udsigt ud over fjorden og Aalborg op til Torndal, hvor den fortsætter ad Gennem Den del af Hærvejsruten, som går gennem skyline. Videre sydpå langs kanten af Løvdalen Bakkerne nordpå og løber forbi Torndal Høj Hammer Bakker, er således allerede en fri- Gul rute, 3,5 km drejer ruten østpå mod Gennem Bakkerne vest for ruten, inden ruten møder Grindsted. luftsoplevelse for flere tilrejsende turister. og passerer mellem gravhøjen Møgelbjerg på Udgår fra p-pladsen ved SOSU-Nord i det sydsiden og gravhøjen Kongehøjen på nordsi- Hærvejsruten løber gennem Hammer Bakker nordlige Vodskov. Ruten går gennem den tid- den. Særligt Møgelbjerg rummer et potentiale fra syd ved den nordgående afgren af Tingvej, MTB-rute ligere institutionsby, der blev grundlagt som en som udsigtspunkt på ruten. I dag ligger højen i parallelt med Østerbæk, og starter således del af Åndssvageforsorgen af professor Keller MTB-ruten i Hammer Bakker består af 13,2 km mellemaldrende løvskov (jf. naturplanen), men forløbet nær den gamle Kongevej. Her pas- i starten af 1900-tallet. Derfra går den rundt afmærket MTB-rute med 465 højdemeter. det bør overvejes, om man her så tæt på byen serer ruten Klikkenborghøjene med de his- gennem nåle- og løvskovsbevoksninger ad små kan genetablere tidligere tiders udsigt, der i toriske langdysser (udenfor projektområdet) Ruten består af to sløjfer og går igennem stier. I nordgående retning kommer den forbi forbindelse med Nationalmuseets tilsyn i 1929 og passerer videre nordpå vest for Pankløften et kuperet terræn med en række forskellige det kulturhistoriske vartegn Vandtårnet fra er betegnet således: ”Fra Toppen smuk Udsigt (udenfor projektområdet). Herfra løber den naturtyper, der veksler mellem flere skovtyper 1939, hvorfra der er en imponerende udsigt, i Syd over Limfjorden; den opvoksende Naale- nord om gravhøjen på Kirkebakke, inden den og åbne partier med marker, hede og over- som kan besøges, når Vandtårnet åbner for of- skov vil dog snart skjule Udsigten.” Gravhøjen forløber nordpå op til Gennem Bakkerne ved drev. Den vestlige sløjfe har flere køretek- fentligheden – hvilket der p.t. arbejdes på i en er beliggende i Natura 2000-område. Brødland og fortsætter ind af Storemosevej, niske udfordringer, mens den østlige sløjfe borgergruppe omkring Vandtårnet. Dernæst hvor den passerer nord for Brødlandshøj, der er længere, men nemmere. Ruten har derfor passerer ruten forbi hundeskoven. Slutteligt passerer ruten forbi gravhøjen med sine 72,5 m over havet har potentiale sværhedsgraden middel til moderat. De to Horsehøj/Konehøj, der er udpeget af Slots- Videre mod nord kan man vælge at tage et til en udsigt østover ned mod Hestedalen. sløjfer har sammenfald på den første kilome- og Kulturstyrelsen som en lokal seværdighed afbræk fra ruten og smutte forbi Stenhøj, som Naturgenopretningen kan give mulighed for at ter fra startpunktet. Øvede ryttere kan gen- – Danmarks 6. største rundhøj, fra bronzeal- ligger øst for Gennem Bakkerne. Stenhøj er en udsynet mod vest, som lige nu begræn- nemkøre den samlede rute på en time. deren. I dag skjules højen af bøgekrat og er langhøj fra stenalderen. Den er registreret som ses af ældre nåletræer (jf. Naturplanen), kan omgivet af ældre løvtræer, men er benyttet I 2015 blev MTB-ruten kåret som Danmarks dysse eller jættestue i Slots- og Kulturstyrels- genoprettes således, at man kan fornemme som udsigtspunkt med udsyn over Vodskov bedste MTB-spor af MTB-hjemmesiden Ride- ens database over Fund og Fortids- Nationalmuseets beskrivelse af højen fra Kirke og Limfjordsegnene. Højen ligger uden- on.dk og blev i 2019 kåret som årets bedste minder. I dag er den dog temmelig tilgroet af 1929, hvor den kunne ses helt fra landevejene for Natura 2000-område. spor ”Epic Trail Awards” af online MTB- bl.a. ældre løvtræer. På østsiden findes p.t. en øst for Nørresundby og ”kronende Hammer magasinet MTBX i samarbejde med Single- Hærvejsruten – cykelrute og vandrerute Området gennemskæres i dag af Hærvejens cykelrute og vandrerute. Hærvejen har fra bronzealderen til begyndelse af moderne tid udgjort Jyllands hovedfærdselsåre for handlende, pilgrimme og godtfolk. Hærvejs- ruten trækker således paralleller til den gamle Kongevej, som har gået gennem Hammer Bakker (som nævnt under indsatsområdet “Natur- og Kulturhistorie”).

Vandreruter Hærvejsruten – cykelrute og vandrerute MTB-rute

54 55 tracker-appen. Ser man på den geografiske spredning i pro- jektområdet bliver det tydeligt, at de markere- MTB-ruten ligger i et fredet område og p.t. Opgradering af de ruter koncentrerer sig omkring det østlige afventes en afgørelse fra Fredningsnævnet bånd af projektområdet med den højeste kon- om sporets status og vedligehold. ruter og centration omkring den midterste og sydligste del af Østbåndet af de to projektområder fra Langrendsløjpe Brødland, Dansepladsen og mindestenen udnyttelse af ”Porten til Hammer Bakker” nord for Vodskov. I sæsonen, og når forholdene tillader det, udlægges der en langrendsløjpe. Aalborg Da Vestbåndet af projektområdet ikke tidlig- Kommune råder over grej, der ved de rette stisystemer ere i samme omfang har været tilgængelig konditioner kan trække et langrendsspor. for offentligheden, er der ikke markerede ruter i denne del. Samtidig ses en tendens Sporet skal være nogenlunde jævnt, minimum Projektområdet i Hammer Bakker tilbyder to meter bredt, ryddet og slået, og ligge i ter- til, at lokale brugergrupper annoncerer deres Langrendsløjpe således allerede i dag en stor variation af ru- rænet, så der kan komme sne på sporet. Man anbefalinger til ture og ruter i området, som tetyper: MTB, cykel, vandre, løbe og langrend primært formidles digitalt og dermed ikke kan evt. overveje en markering af ruten, så – dog i særdeleshed for vandrere og løbere. den kan bruges udenfor skisæsonen til eksem- markeres i området. Eksempelvis formidler pelvis vandrerute.

Foto: Aalborg Kommune Foto: Lotte Marinussen

56 57 Hammer Bakker Runners løberuter, der stræk- Generelt for stisystemer i hele projektområ- Karakterfulde ruter i kan være hede, skov og overdrev) og de mi- ker sig både i Øst- og Vestbåndet ligesom det er, at udvalgte stier vil blive vedligeholdt, ni-destinationer, som man kan gøre holdt ved borgergruppen Projekt Hammer Bakker har men som udgangspunkt vil der ikke blive lagt Østbåndet på vejen, når man passerer f.eks. en gravhøj, dokumenteret og digitalt formidlet to vandre- materiale ud uden for eksisterende veje. I Østbåndet tages der udgangspunkt i de en bænk, et udsigtspunkt eller et af de store ture ad den gamle Kongevej. gamle bøgetræer. eksisterende markerede ruter og omkringlig- Den eksisterende opdeling af markerede ruter gende stisystemer, som allerede i dag tilbyder i det østlige projektområde og ikke markerede en række kombinationsmuligheder for fri- stier i Vestbåndet spiller godt sammen med Udkast til hovedstinet luftsbrugere primært til fods og på cykel. Med den opdeling af stillezoner og friluftszoner, udgangspunkt i de eksisterende ruter vil der Udkast til mulige ridestier som er foretaget i Helhedsplanen for Hammer Kortet viser princip for hovedstinet, hvor man fra centrale blive arbejdet med at synliggøre og fremhæve punkter kan vælge korte ture på to til tre km eller kombi- ruternes forskellige oplevelseskvaliteter. Det Bakker. Østbåndet af projektområdet ligger Kortet viser princip for hovedstinet. Ridning er tilladt i nere ruterne længere ind i området. I praksis vil udvik- nemlig primært i friluftszone, hvor der må vil ske eksempelvis ved at pege på udsigts- hele projektområdet. Ved ridning langs veje og stier bedes lingen af rutesystem følge konverteringen fra plantage til punkter, kulturhistoriske spor eller særlige ryttere så vidt muligt ride i vejrabatten eller i dertil gren- være en større aktivitet af friluftsliv. Vestbån- naturskov. det af projektområdet ligger primært i stille- naturkvaliteter, som ligger på eller i umiddel- knuste ridespor. Vis hensyn til andre brugere og græs- zone lidt længere fra byområderne, hvorfor bar nærhed af ruterne. sende dyr. I praksis vil udviklingen af rutesystem følge konverteringen fra plantage til naturskov. der er fokus på det mere stille friluftsliv, som Projektområdet Flere potentialer er fremhævet i forbindelse Infopunkter i endnu højere grad sker i respekt for det om- med den foregående beskrivelse af de ek- Hærvejsruten Projektområdet kringliggende plante- og dyreliv. Denne forde- sisterende ruter. Derved udnyttes også Vej Infopunkter ling af aktivitetsniveau og naturoplevel- ruternes forskellige karakteristika til at give Sti Ridesti ser vil derfor fortsat være udgangspunktet for ruterne karakter, således at valg af rute ikke den videre udvikling af ruter og stisystemer i bare bliver et spørgsmål om 3 eller 5 km, projektområdet. Friluftsplanen arbejder med men også et spørgsmål om oplevelsen af de stier og ruter på to måder, der uddybes i de naturtyper, man bevæger sig igennem (det følgende afsnit.

58 59 Vilde vidder i Vestbåndet som giver gode muligheder for at gå på op- tomter, eller det kan være en særlig frilufts- Natur- og kulturspots dagelser på egen hånd og anbefales ikke aktivitet. Et natur- og kulturspot er en lille, Vestbåndet i projektområdet er defineret som Høje og bakker skiltet. Naturgenopretningen vil i de kom- naturlig skat i Hammer Bakker, en mikro- stillezone til den afdæmpede naturoplevelse i 1 Tinghøj 11 Sviehøj 21 Tiphøj mende år give mulighed for nye passager destination, som man kan tage på opdagelses- lavt tempo, og derfor bør færdselsmulighed- 2 Korsdalshøj 12 Krishøj 22 Karlsbjerg og forbindelser, når dele af nåletræerne i de rejse ud i naturen for at opleve. 3 Brødlands Høj 13 Spindebakken 23 Langbakke erne understøtte dette. eksisterende plantager fældes. Dermed vil det 4 Tvillingehøjene 14 Bålbakke 24 Helligkildehøjene Med denne tilgang til færdsel i Vestbåndet Naturgenopretningen vil genoprette tidligere 5 Torndals Høj 15 Søbakken 25 Blæshøj vise, hvor det er naturligt, at stiforløbene 26 Stenhøj appelleres der også til den type friluftsbruger, 6 Ørndals Høj 16 Konehøj/Horsehøj placerer sig. Her kan man løbende i samråd tiders heder, overdrev og græsningslandska- 7 Østbjerg Bakke 17 Møgelbjerg som er interesseret i at gå på opdagelse i na- Skelhøj 18 Kirkebakke med brugerne og brugerrepræsentanter ud- ber. Dermed får Hammer Bakker, også i kraft 8 turen, og som har en nysgerrighed på naturen 9 Kællingehøj 19 Springbakke vikle og kategorisere de stiforløb og ture, som af områdets størrelse og placering længere mere end fokus på den motionsprægede fri- 10 Kikkenborg Høj 20 Stenhøj giver mening i den nye natur. væk fra større byer, mulighed for at tilbyde en luftsaktivitet. Samtidig understøtter infopunk- i dansk kontekst sjælden naturoplevelse, nem- terne mulighed for orientering og information lig oplevelsen af ”den vilde natur”. En strategi Dale og moser 1 Pebermosen 6 Røverdalen 11 Storemose Natur- & kulturspots om præmisser for færdsel i Vestbåndet og for friluftsbrugerens færden i Vestbåndet er 2 Kællingdalen 7 Ørndalen 12 Korsdal møder friluftsbrugerne ved de primære ind- Mange naturoplevelser i området bliver dyna- således også, at man gerne må opleve lidt 3 Pankløften 8 Rytterplantagen 13 Dybdal gangsveje til området (som også beskrevet i mere vildskab og endda have mulighed for at 4 Paradisdalen 9 Bakkeskoven 14 Vester Skeldal miske dvs. oplevelser, der flytter rundt, som 5 Sønderskoven 10 Hestedal 15 Løvdal “Adgang” på s. 41). “fare en smule vild”, dog uden nogensinde at for eksempel en stor flok vilde heste eller et være rigtig langt fra civilisationen. Der skal nyligt væltet kæmpetræ, der har skabt en Fortidsminder og kulturhistoriske steder lysning. Dermed bliver det uforudsigelige i være plads til, at folk kan gå på opdagelse på 1 Porten til Hammer Bakker 7 Sulsted Kirke Rundt om projektområdet egen hånd – dog i respekt for naturbevaringen 2 Langdysser mm. ved Klikkenborghøjene 8 Hammer Kirke naturens frie udvikling et særligt naturmål i sig i området. 3 Langdysser mm. ved Østbjerghøjene 9 Sagfører A. Olesens mindesten selv. Disse skiftende naturoplevelser skal der I forbindelse med drift og vedligehold af 4 Helenekilde 10 Brandts mindesten hegnet rundt om projektområdet, der skal 5 Vandtårnet 11 Museet i Hammer Bakker være fokus på at opsøge i Vestbåndet. Som udgangspunkt vil der ikke være mange 6 Hulveje sikre frie kreaturer og heste som en del af afmærkede ruter i Vestbåndet. Der vil i stedet Desuden vil der være fokus på at fremhæve naturplejen, etableres der et driftspor i peri- Projektområdet tages udgangspunkt i det eksisterende stinet, forskellige kultur- og naturspots i området, ferien af både Vestbåndet og Østbåndet af som tilbyder en særlig oplevelsesværdi for projektområdet. Driftssporet vil desuden friluftsbrugeren, og som er punkter, man kan give mulighed for, at friluftsbrugere til fods orientere sig efter som pejlemærker i land- eller til hest via driftsporet kan komme hele skabet. Et natur- & kulturspot er et sted hvor vejen rundt om projektområdet og kan give der er en særlig mulighed for naturlig ro og fornemmelsen af en (umarkeret) rute, som fordybelse, for udsigt, og hvor der er stor kan udvide mulighederne for at koble sig op chance for at se dyreliv. Det kan også være på eksisterende stisystemer inde i projektet sted med en særlig kulturhistorisk værdi området. såsom gravhøje, mindesmærker og gamle hus-

Foto: Den Danske Naturfond

60 61 Kilder

Hammer Bakker Runners, “HBR Løberuter”, https://www.hammerbakkerrunners.dk/hbr/ ruter/ (sidst besøgt 17/10 2020)

Projekt Hammer Bakker, “Kongevejen gennem Det siger brugerne Hammer Bakker”, http://www.oplevhammerbakker.dk/Vandreture/kongevejen/kongevejen-1-2.html, (sidst besøgt 17/10 2020)

“• Stier, der er farbare på alle tider af året. (Kilde: Workshop for bruger- repræsentanter) “Mountainbikeruter”, Aalborg Kommune, Park & Natur, 2011 • Når man færdes i bakkerne, har man det privilegium, at man kan fare vild. Det skal vi værne om. (KIlde: Workshop med Naturrådet) • Der er behov for afmærkede ruter, for dem, der ikke kommer her så tit, så de er trygge ved at færdes i naturen. (Kilde: Workshop med Naturrådet) • Der skal være stier til motionister. (Kilde: Workshop for brugerrepræsen- tanter) • Områderne skal angive vejledning om hvilken fart, man må bevæge sig i. (Kilde: Workshop for brugerrepræsentanter) • Brug effekterne fra skovrejsningen til anlæg og stier f.eks. stier til kørestole og ligende. (Kilde: Borgermøde i Vodskov Kultur & Idrætscenter) • Ikke flere stier/skilte. (Kilde: Workshop for brugerrepræsentanter) • Nogle steder skal vi have mange aktiviteter, andre steder skal der ikke være nogen. (Kilde: Workshop for brugerrepræsentanter) • Vi skal gøre os klart, hvad Hammer Bakker supplerer med, som vi ikke har andre steder i Aalborg Kommune. F.eks. er der helt særlige udsigtspunkter, artsrigdommen er meget stor, og der er en særlig mulighed for oplevelsen af stilhed. (Kilde: Workshop for brugerrepræsentanter) • Ønske om etablering af ridestier. (Kilde: Borgermøde i Vodskov Kultur & Idrætscenter, Workshop for brugerrepræsentanter) • Langrendsløjper. (Kilde: Borgermøde i Vodskov Kultur & Idrætscenter) • Eventyrsti og oplevelsessti. (Kilde: Borgermøde i Vodskov Kultur & Idrætscenter) • Bænke langs stierne til ældre. (Kilde: Borgermøde i Vodskov Kultur & Idrætscenter)

62 63 Støttepunkter

i Hammer Bakker. Det gør vi bl.a. ved at etablere en række steder, hvor vi kan mødes på Et netværk af tværs af geografi, alder og interesser. Et støttepunkt er et område i Hammer Bakker, unikke natur- hvor brugerne kan mødes, forsamles i større eller mindre grupper, og ”slå lejr”. Støttepunk- terne kan være større eller mindre anlæg, som oplevelser giver mulighed for ophold og adgang til basale faciliteter. Støttepunkterne er altid indpasset i I Hammer Bakker findes der et hav af særlige naturen og med respekt for det landskab, der natur- og kulturoplevelser spredt over hele findes i forvejen. området. Friluftsplanen ser infopunkterne Vi vil gerne gøre Hammer Bakker endnu mere (under indsatsområdet “Adgang” på s. 41), tilgængelig for de omkringliggende byer ved at de natur- og kulturhistoriske oplevelser (se lette adgangen til området og aktivere naturen indsatsområdet “Natur- og for flere af vores lokale beboere og vores kulturhistorie” på s. 27) samt støttepunk- besøgende udefra. Det hjælper støttepunk- terne i Hammer Bakker beskrevet i dette terne med. afsnit, som én stor sammenhængende oplev- elsesinfrastruktur. I brugernes øjne hænger Støttepunkterne placeres flere forskellige disse steder nemlig sammen som et samlet steder for på én gang at imødekomme alle, netværk af forskellige steder, informationer der bor omkring Hammer Bakker, og for sam- og faciliteter, der i sammenhæng skaber en tidigt at fordele presset på naturen, og dermed optimal ramme for den unikke oplevelse af aflaste naturen. den store vilde natur, for både nye og garvede Vi har blik for dem, som bor i selve Hammer friluftsbrugere i Hammer Bakker. Bakker. At skabe støttepunkter med plads til at man kan opholde og samle sig i Hammer Bakker går ikke ud på at spolere den fred, som er her. Det går ud på at styrke og fremhæve Steder vi mødes fællesskaberne omkring den uspolerede og Friluftslivet i naturen styrker mental og autentiske naturoplevelse. Vi vil skabe sted- fysisk sundhed, fællesskaber og engagement. er for fællesskab i pagt med og i respekt for Vi vil derfor gerne i overensstemmelse med naturen – det er altid det vigtigste og første borger- og brugerønsker skabe gode rammer opmærksomhedspunkt. og faciliteter for frilufts- og naturoplevelser I forhold til anlæggelse af faciliteter og støt-

Foto: Aalborg Kommune 64 65 Et støttepunkt kan, men skal ikke, indeholde:

•Et Adgang støttepunkt til vand kan, men skal ikke,• Adgangindeholde: via stier • Affaldshåndtering • Opholdsplads • Toilet • Bålhytte eller bålsted • Info og naturformidling, f.eks. infostander, • Overdækning oversigtskort, formidling af ruter og natur- • Primitive overnatningsmuligheder oplevelser og digitale hjælpemidler Foto: Urban Goods

tepunkter i Hammer Bakker er området, som Fire af de fem potentielle støttepunkter er Status: tidligere nævnt, underlagt en række restrik- placeret, så man ankommer til dem til fods, tioner i forhold til fredning og naturbeskyt- på cykel eller hest – flere af dem har dog Aalborg Kommune har en autoriseret shelterplads med et multtoilet og rindende vand, telse mm. (Se mere herom under “Rammer for p-muligheder i umiddelbar nærhed. Fire af fire shelters og to bålpladser, hvor den ene er med bålhytte. Multtoilettet er i dag et af to friluftslivets udfoldelse” på s. 16). Derfor er de fem potentielle støttepunkter er desuden offentligt tilgængelige toiletter i hele projektområdet (det andet ligger ved indgangen til muligheden for placering af støttepunkterne beliggende i friluftszone for at understøtte Pitsvej fra Gennem Bakkerne). Området er præget af et lysåbent kuperet område og har begrænsede. I det følgende er kortlagt nogle mest aktivitet i dette område. Et enkelt er eksisterende og potentielle steder. Der er beliggende i periferien af en stillezone for at et landskab med kanter bevokset med løvtræer. både tale om steder, der i dag allerede opfa- give mulighed for en mere stilfærdig indgang Der er en vandpost til de forbipasserende vandrere og dem, der bruger Shelterpladsen. ttes som samlingspunkter, men trænger til en til Hammer Bakker. Det er muligt (men i dag ulovligt) at køre i bil til og parkere tæt ved Shelterpladsen, og opgradering, og om steder, som rummer et Projektejerne er er dialog med borgergrup- optællinger viser, at der gennemsnitligt kører 29 motorkøretøjer i døgnet på strækningen potentiale som et sted, man kan opholde sig pen Rundt om Hammer Bakker om et muligt op til Shelterpladsen. Der bør tages stilling til denne problematik i nærmeste fremtid. og samles i fællesskaber. samarbejde om udvalgte støttepunkter. Shelterpladsen er centralt placeret og tilgængelig for størstedelen af brugerne, men området er ikke tilgængeligt for bevægelseshæmmede og folk med barnevogne eller Støttepunkt: Shelterpladsen kørestol. Pladsen er et meget besøgt og benyttet område med stor aktivitet af mange forskellige målgrupper. Der kan i perioder opleves en mangel på plads til flere grupper på én gang og mangel på plads til overnatning i de etablerede shelters. Man kan ikke booke de fire shelters på forhånd – det foregår efter først til mølle-princippet.

Mod Pebermosen Potentiale:

Hærvejsruten går forbi Shelterpladsen og vandreruter, langrendsløjpen og MTB-ruten er nemt tilgængelige herfra, og dermed kan man med fordel fremhæve Shelterpladsen som Hærvejsruten et knudepunkt for ruter i Hammer Bakker. Det kan overvejes at opføre endnu et eller flere shelters for at imødekomme den store efterspørgsel. Der findes forsyningsledninger med vand til Shelterpladsen, og selve tilgængeligheden til rindende vand kan udvides, ligesom det kan være en mulighed at opgradere toiletforholdene fra multtoilet til et toilet med en septitank. SHELTERPLADSEN Området er udpeget som Natura 2000, og området har beskyttede naturtyper som hede og overdrev. Dermed kan Shelterpladsen i endnu højere grad fremhæves som et udgangspunkt for en oplevelse af den naturlig fauna og det naturlige landskab i Hammer Bakker. Shelterpladsen ligger i et fredet område og en udvidelse samt nye toiletforhold, vil kræve dialog med og dispensation fra Fredningsnævnet. Når man benytter Shelterplads- en er det den store p-plads ved Gennem Bakkerne, der skal anvendes. “Indkørsel forbudt”-skiltet forventes fjernet ved Storemosevej ind til Shelterpladsen med henblik på, at Mod Gennem Bakkerne man fremadrettet kan køre ind og læsse grej af, men ikke parkere.

66 67 Støttepunkt: Dansepladsen Potentielt støttepunkt: Pitsvej ved Vandtårnet

Videre ind i Hammer Bakker

Institution ”Special Grupperne”

DANSEPLADSEN Mod Vodskov VANDTÅRNET

MTB-rute ud i bakkerne

Kriminalforsorgen

Mod Vodskov

Status: Status:

Fra ”Dansepladsen” ved Gennem Bakkerne er der et naturligt udgangspunkt for vandre-, Vandtårnet er et åbenlyst pejlemærke i området, et historisk ikon med kulturhistorisk løbe- og MTB-ruter, og det er ligeledes muligt at parkere her på den store åbne grusplads. værdi. Det ligger bynært til Vodskov, og det igangværende projekt, der har som formål at Ved pladsen er der opsat affaldsstativer og et bord-bænkesæt. Området er præget af tæt renovere og reaktivere Vandtårnet som et aktivitets- og formidlingspunkt med natur- og bevoksning af løvtræer. kulturformidling, har allerede modtaget midler fra Realdanias program ”Underværker”. Dagligt kører der gennemsnitligt 207 motorkøretøjer ind til Dansepladsen via Gennem Vandtårnet ligger ikke langt fra den primære færdselsåre i området, Gennem Bakkerne. Bakkerne. Med sin placering nord for Vodskov ligger det i umiddelbar nærhed af det, der for mange besøgende fra syd er en naturlig indgang til Hammer Bakker.

Potentiale: Potentiale:

Vandtårnet bliver et fantastisk udsigts- og formidlingspunkt for hele området og skal Dansepladsen ligger i tilknytning til den gennemgående hovedfærdselsåre og grusvej fremhæves som et oplagt samlingssted for lokale og gæster udefra. Gennem Bakkerne og er dermed meget tilgængelig for besøgende i Hammer Bakker, der naturligt kommer forbi denne vej. Selve Vandtårnet ligger i fredskov, Natura 2000 og indenfor skovbeskyttelseslinjen, men i forlængelse af Vandtårnet i området, knyttet til de nærliggende institutioner ved I et samspil med Vandtårnet, der ligger tæt ved, er det oplagt at gøre Dansepladsen til et Pitsvej, kan der evt. opgraderes med et overdækket opholdsrum, som eksempelvis også knudepunkt for ruter og et infopunkt, som guider brugeren ud i hele området. kan fungere som madpakkehus for lokale institutioner og generelt være et støttepunkt til Området ligger i fredskov, men da der ligger rørledninger i tæt tilknytning til stedet, kan Vandtårnet. Her findes også et offentligt tilgængeligt toilet ved Pitsvej 14 (om end det ikke der med fordel etableres en vandpost. er kendt af mange). Man kan parkere på institutionernes p-pladser. De er optaget i arbe- jdstiden, men i forhold til støttepunktet kan man udnytte de eksisterende p-pladser effek- tivt, da friluftsliv og rekreation primært foregår uden for normal arbejdstid.

68 69 Potentielt støttepunkt: Vestbjerg Bakker Potentielt støttepunkt: Torndal

Mod Sulsted Mod Grindsted

VESTBJERG BAKKER

TORNDAL Mod Pebermosen Mod Vodskov

Mod Sulsted Mod Hammer Bakker

Status: Status:

I periferien af stillezonen er Vestbjerg Bakker en naturlig indgang i Hammer Bakker for Området Torndal, ved den tidligere jagthytte, er et interessant område, fordi det ligger i nordvestsiden af området. Området ligger tæt på Sulsted Kirke, som er et let, genkende- friluftszonen og i den nordøstlige del af Hammer Bakker op mod Grindsted. ligt pejlemærke i landskabet, og Vestbjerg Bakker vil i udpræget grad være et adgangsom- Her er der i forvejen en mindre p-plads, og i kraft af jagthytten er der også vand og råde for de lokale beboere i Sulsted, men vil også kunne benyttes af folk, der kommer fra kloakering. Hirtshalsmotorvejen (E39), der løber på den nordvestlige side af Hammer Bakker. Området er præget af nåleskov og nåletræsplantager, men vil i forbindelse med naturgenopretningen skifte karakter over de kommende år. Potentiale:

Potentiale: Der kan evt. etableres et offentligt, tilgængeligt toilethus og en vandpost til gavn for brugerne af Hammer Bakker. Jagthytten kan muligvis komme i spil på et senere tidspunkt. Ved den eksisterende juletræskultur, som skal fældes som en del af naturgenopretningen, Området, der ligger syd for jagthytten, er en juletræskultur, som skal fældes i forbindelse er der tale om et område, hvor der er potentiale for at etablere en afdæmpet opholds- med naturgenopretningsprojektet. Her kan der også være et potentiale for at skabe op- plads eller et mindre shelterområde. holdsrum. Samlet kan området give brugerne, der kommer fra Grindsted, en god indgang Da området ligger i stillezonen, kan det give en naturlig og anderledes vej ind i Hammer til Hammer Bakker. Bakker fra nordvest, der ikke byder på et højt og støjende aktivitetsniveau. Derfor kunne man programmere det til et støtte- og infopunkt med en særlig vinkling på lav puls og fordybende oplevelser. Der forventes etableret en p-plads ved Branths Plantagevej, som kan servicere dette støttepunkt.

70 71 Det siger brugerne

“• Hammer Bakker skal kunne rumme at være et samlingssted. (Kilde: Work- shop for brugerrepræsentanter) • Et mødested skal være etableret i pagt med naturen og må ikke blive et stort anlæg, der tiltrækker gæster i sådan en grad, at det presser området uhensigtsmæssigt. (Kilde: Workshop for brugerrepræsentanter) • Lav en flerstrenget formidlingsstrategi, der formår at rumme alle målgrup- per i et centralt mødested, der kan guide til den type oplevelse, man søger: fred og ro, natur, kultur, friluftsliv, geologi/landskab etc. (Kilde: Workshop for brugerrepræsentanter) • Flere overnatningspladser - nye steder. (Kilde: Borgermøde i Vodskov Kul- tur & Idrætscenter) • Flere shelterpladser – de eksisterende er ofte fuld optagede. (Kilde: Borgermøde i Vodskov Kultur & Idrætscenter)

Støttepunkter Støttepunkter 1 Pitsvej ved Vandtårnet 2 Dansepladsen 3 Shelterpladsen 4 Torndal 5 Vestbjerg Bakker

Projektområdet

Støttepunkter

72 Foto: Urban Goods 73 Formidling

Hammer Bakker har ikke alene potentiale til at Digital formidling blive et meget værdifuldt naturområde. Om- rådet kan også blive en vigtig platform for for- Naturgenopretningsprojektet omkring Ham- midling af den nordjyske natur. Den varierede mer Bakker formidles i skrivende stund digitalt natur, som Hammer Bakker tilbyder, rummer på de respektive projektpartneres hjemme- ligeledes en varieret brugergruppe af frilufts- sider. Hammer Bakker som friluftsdestina- udøvere med forskellige interesser, behov tion formidles berøringsvis på VisitAalborgs og forskellig viden om naturen. Derfor bliver hjemmeside. En ligeledes kort og uopdateret formidling af Hammer Bakker centralt for at få formidling af friluftsmulighederne i Hammer indsigt i naturen, så vi kan lære af den, bruge Bakker findes også på en underside under den og være med til at beskytte den. Skovområder i Aalborg Kommune på aalborg. dk, og en lidt uddybende, men også uopdateret formidling af området, findes under Aalborg Kommunes initiativ Det Grønne Guld. Eksisterende Derudover formidles forskellige aspekter af friluftslivet i Hammer Bakker på de respektive brugergruppers platforme – f.eks. præsenterer formidling borgerinitiativet Projekt Hammer Bakker en Formidlingen i Hammer Bakker er i skrivende grundig formidling af de kulturhistoriske spor stund flere steder mangelfuld og forældet i området på denne hjemmeside: http://www. med en eksisterende folder fra 2010 og info- oplevhammerbakker.dk/Historie/historie.html. tavler, som generelt ikke er opdateret efter kommunesammenlægningen (2007). Der har Løbeklubben Hammer Bakker Runners for- pågået et arbejde med at opdatere formid- midler flere forskellige forslag til løberuter på: lingen bl.a. i samarbejde med borgergruppen https://www.hammerbakkerrunners.dk/ og Projekt Hammer Bakker. Dette arbejde er pt. Hammer Bakker MTB formidler både spor og sat på pause og afventer friluftsplanen. nyhedsopdateringer omkring MTB-forholdene i Hammer Bakker på deres facebookside: https://www.facebook.com/HammerBakker- Mtb.

Foto: Lotte Marinussen 74 75 naturseværdighed. Området vil få mere Fysisk formidling i området Foto: Lotte Marinussen bevågenhed og tiltrække nye naturbrugere, I projektområdet findes der kortborde og info- som ikke nødvendigvis er vant til at gebærde tavler bl.a. ved de eksisterende støttepunkter sig i naturen. Formidlingen og kommunika- samt adgangsvejen fra Grindsted, men for- tionen om benyttelsen og beskyttelsen af om- midlingen trænger overordnet set til en ud- rådet bliver således endnu mere vigtig. Derfor skiftning og opdatering. skal vi opgradere informationsniveauet om Ved hundeskoven er der infotavle med reg- oplevelsesmulighederne og om, hvordan man lerne for anvendelse af kommunens hunde- færdes i Hammer Bakker. skove. Ved indgangen til Hammer Bakker fra Tingvejen ad Hærvejsruten findes infotavle om Hærvejsruten og Hammer Bakker. Samtidigt er det også vigtigt, at der er plads til at opleve Hammer Bakker på egen hånd for Ved Shelterpladsen findes forskellige infotav- de naturbrugere, der gerne vil opleve den vilde ler og kortborde om benyttelsen af shelters og natur og ”fare vild” i den. Formidling af om- om Hærvejsruten. Et af skiltene for Hærvejen rådets natur skal således være et tilvalg, man har været udsat for hærværk og skal udskiftes. kan benytte sig af, såfremt man er interesseret Ved Dansepladsen findes en infotavle omkring i det. MTB-ruten og færdsel som MTB-cyklist. Info- tavlen er krakeleret og bør udskiftes. På nogle af områdets mange fortidsminder En undersøgelse af borgernes friluftsbrug, står der formidlingstavler. Tavlerne er generelt lavet for Aalborg Kommune af Userneeds, i dårlig stand eller defekte. Alle bør udskiftes viser, at den mest brugte måde at søge in- og opdateres. Projekt Hammer Bakker har, i formationer om naturområder på er gennem samarbejde med Aalborg Kommune og med venner og bekendte (44 % af de adspurgte). privat støtte, formidlet en række historiske Det ses dog, at borgerne samlet set helst vil 1) Information om naturgenopretningen skab. Naturgenopretningen vil bl.a. forbedre punkter i hele Hammer Bakker området. finde informationerne via kommunes egen og projektområdet levevilkårene for mange sjældne dyr, planter hjemmeside samt søgemaskiner. Ser man på og svampe, som findes i Hammer Bakker. Det Punkterne er formidlet via projektets hjem- I løbet af de næste år vil naturen i Hammer de 15 til 34-årige, bruger 25 % af dem sociale gælder blandt andre sommerfugle som brun meside og markeret i terrænet med skiltning, Bakker komme til at ændre sig markant medier til at finde informationer om kommun- pletvinge, forskellige arter af perlemorsom- der leder derhen, og infotavler på stedet samt som en del af naturgenopretningen, når de et oversigtskort placeret nord for Gennem ens naturområder, hvorimod de 55 til 79-årige merfugl, violetrandet ildfugl og engblåfugl. benyt-ter sig signifikant mere af vandretursfol- mange tætte nåleskovsplantager fældes for Bakkerne 14 ved ”Porten til Hammer Bakker”. Området er også en vigtig bolig for sjældne dere, kommunens hjemmeside og skilte/info- at give plads til tidligere tiders løvskov, hede fugle som duehøg, hvepsevåge og natravn, og I 2013 blev der opsat tre infotavler på Dansk standere. Dette kombineret med mange for- og overdrev. Skovfældning kan se voldsom rummer planter som hønsebær, guldblomme, Botanisk Forenings arealer i projektområdet i skellige brugertyper og nye såvel som erfarne ud, og det kan afstedkomme bekymring, når kobjælde, som ligeledes alle er sjældne i anledningen af 100-års jubilæet for, at Dansk brugere, der tilgår information om området på naturen, som vi kender den, ændres. Derfor Danmark. Hammer Bakker rummer således et Botanisk Forening modtog arealerne som en mange forskellige måder, peger på, at der er er det vigtigt at formidle baggrunden for stort potentiale for at formidle både flora og gave. behov for en flerstrenget formidlingsstrategi. naturgenopretningen og perspektiverne om, hvad den kan føre med sig af styrket biodiver- fauna såvel som landskabets geologiske Endelig er der i hele projektområdet en lang Strategien består derfor af en række indsat- sitet og nye naturoplevelser. Ligeledes er det historie og give friluftsbrugeren en endnu række mere eller mindre hensigtsmæssige ser, som skal bindes sammen til en sammen- væsentligt at formidle om de metoder såsom bedre forståelse for vigtigheden af at sikre forbud, advarsel og oplysningsskilte, som der hængende kommunikation og fortælling om græsning, der anvendes til naturpleje, så fri- biodiversiteten og passe på naturen. skal ryddes op i. Hammer Bakker. luftsbrugerne bliver bekendte med formålet og præmisserne for de frie kreaturer og heste 3) Information om kulturhistorien (se mere herom under indsatsområdet “Ad- Indhold – hvad skal formidles? Gennem tusindvis af år har mennesker sat gang” på s. 41). deres spor i Hammer Bakkers kuperede Flerstrenget Overordnet skal vi styrke informationsniveauet i Hammer Bakker. Informationen skal give landskab. Talrige gravhøje vidner om tidligere 2) Information om naturen en helstøbt indføring i, hvilken særlig værdi tiders storhed, ligesom gamle hulveje og skov- formidling Hammer Bakker repræsenterer, hvilke oplev- Naturgenopretningen betyder, at man gen- diger fortæller historier om, hvordan området elsesmuligheder her findes, og hvordan man skaber et af Nordjyllands mest markante, er blevet brugt. De historiske spor er tydelige som bruger færdes her på naturens præmis- værdifulde og artsrige naturområder og her i landskabet i Hammer Bakker, og området Med naturgenopretningsprojektet vil Hammer ser. Formidlingen bør omfatte følgende om- vil dermed kunne tilbyde friluftsbrugeren rummer et særligt potentiale for at mærke og Bakker i endnu højere grad blive en særlig råder: en enestående natur og et storslået land- sanse vores forhistorie (se mere om formidling

76 77 af kulturhistorien under indsatsområdet Adressering – hvordan Udformning – hvor skal gennem digitale kort og information, som “Natur- og samlet er tilgængeligt via en hjemmeside. Der kulturhistorie” på s. 27). skal vi formidle det? det formidles? bør leveres en app-løsning til alle platforme med indhold, der kan downloades og tilgås • Formidlingen skal tage højde for, at de i offline tilstand. Indholdet i denne app skal 4) Information om færdsel, ruter og stier mange brugergrupper gør brug af Ham- Skiltning og wayfinding mer Bakker på forskellig vis. Derfor skal kunne guide brugerne, når de er til stede i Der skal opgraderes i forhold til skiltning i Information om færdsel i bakkerne, og hvilke formidlingen kunne rumme at have fokus Hammer Bakker. hele området. Det er vigtigt, at der er fysisk ruter, stier og pejlemærker du kan orien- på både fred og ro (pulsen ned), det aktive skiltning der, hvor brugerne møder Hammer tere dig efter, er en vigtig forudsætning for at friluftsliv (pulsen op), ønske om viden om Bakker. Som det er beskrevet under indsats- Ambassadører kunne benytte sig af det rekreative område. I natur og landskab samt ønske om viden i området “Adgang” på s. 41, er der udpeget Hammer Bakker skal der være plads til at “fare kulturhistorien. Det kan overvejes at udbygge samarbejdet lidt vild”, men der skal også være mulighed for en række infopunkter ved indfaldsveje, hoved- med de gode frivillige kræfter i lokalområdet at få overblik over områdets forbindelser, og • Formidlingen skal være differentieret i færdselsåre og andre nøglepunkter. Men skilt- ved at etablere et koordineret ambassadør- hvor man må være og ikke være (se mere om forhold til, om man er nybegynder eller en ningen må ikke dominere området, og derfor korps for Hammer Bakker. Ambassadørkorp- formidling af stier og ruter under indsatsområ- erfaren bruger. Og formidlingen skal også skal skiltning og tavler være æstetisk ud- set skal faciliteres af Aalborg Kommune og kan det “Stier og ruter” på s. 53) kunne tage højde for, at der i de kom- formet og afstemt i forlængelse af den natur, bestå af frivillige guider og andre relevante ak- mende år vil opstå en ny brug af Hammer de optræder i. Der vil i den forbindelse blive tører. Ambassadørerne kan på positiv vis for- Bakker, som vi skal kunne gribe og tilpasse udarbejdet en fælles designlinje. Samtidig bør midle om bakkernes muligheder, og hvordan vi 5) Information om adfærd formidlingen i forhold til. der overvejes en fælles designlinje for al for- passer på området, og på den måde være med Ikke alle har læst Naturbeskyttelsesloven og • Formidlingen skal for så vidt muligt undgå midling af Hammer Bakker for at tydeliggøre til at sikre, at mange flere forstår værdien af ”Bekendtgørelse om offentlighedens adgang formynderi og løftede pegefingre. I Ham- sammenhængen mellem de forskellige nedslag Hammer Bakker. I forlængelse af det kan det til at færdes og opholde sig i naturen” inden de mer Bakker skal der være en positiv vej- og styrke oplevelsen af én samlet frilufts- give god mening at etablere et samarbejde trækker i gummistøvlerne eller kondiskoene ledning og formidling, der inspirerer til at destination. Inspiration til det kan bl.a. hentes med de lokale institutioner og skoler i områ- og begiver sig ud på en tur i bakkerne. Derfor opleve området. ved formidling af Camønoen eller Naturpark det i forhold til at bruge Hammer Bakker som er det nødvendigt at guide friluftsbrugeren Amager. en platform for læring om naturen, således at • I friluftsplanen er der primært fokus på i, hvad man må og ikke må, når man færdes vores børn og unge bliver klædt på til at bruge projektområdet, men i den generelle i Hammer Bakker – så vi både kan passe på naturen – grønne børn bliver grønne voksne. formidling skal der også være blik for Støttepunkter som formidlingsplatform naturen og på hinanden (se mere om adfærd Inspiration kan findes blandt Nationalpark hele Hammer Bakker, hvor både offentligt og regler for færdsel under indsatsområdet Støttepunkterne i Hammer Bakker (se ind- Vadehavet, som arbejder med at uddanne fri- tilgængelige områder og private områder, “Adgang” på s. 41). satsområdet “Støttepunkter” på s. 65) får villige nationalpark-ambassadører, der hjælper præsenteres som en helhed. en særlig rolle i formidlingen af området. Ved med at udbrede kendskabet til Nationalpark- støttepunkterne skal der være en uddybende en, eller hos Nationalpark Thy, der arbejder formidling af naturens kvaliteter, stier, veje og med frivillige nationalparkværter, der fungerer de forskellige ruter i området samt mulighed- som værter for besøgende i nationalparken erne for friluftsaktiviteter. Formidlingen skal og hjælper med formidling og viden om, hvad have en generel information, men der skal man kan opleve de forskellige steder. desuden være et element af stedsspecifik information. Eksempelvis skal der ved støt- Styrket kontakt til brugergrupperne tepunktet ved Vestbjerg Bakker i den nord- østlige del være blik for, at man befinder sig De forskellige brugergrupper, der benytter i en stillezone i Hammer Bakker. Derfor skal Hammer Bakker i dag, er i sig selv ikke ho- informationen om området have fokus på ak- mogene størrelser. Internt i grupperne er der tiviteter med lav puls. Ved udstillingscenteret forskellige typer af brugere. Derfor er brug- i Vandtårnet i den sydlige del, ved en af Ham- erne og deres organisationer en del af løs- mer Bakkers primære indfaldsveje, kan der til ningen i arbejdet med, at vi sammen tager gengæld være en bred og grundig indføring i ansvar for at formidle om, hvordan vi bruger hele områdets kulturhistorie og natur- Hammer Bakker. kvaliteter. Derfor skal kontakten og involveringen af brugergrupperne styrkes i formidlingsindsats- Digital formidling en. Dette kan bl.a. gøres gennem aktiv invol- vering og uddelegering af formidlingsopgaver Information i selve Hammer Bakker skal sup- til Naturrådet, som repræsenterer forskellige pleres af digital formidling af bakkerne – f.eks. brugergrupper i Hammer Bakker.

78 Foto: Urban Goods 79 Det siger brugerne

“• Hammer Bakker skal have formidling på flere platforme – fysisk og digitalt. Særligt vigtigt er det ved indfaldsvejene. (Kilde: Workshop med bruger- repræsentanter) • Der skal være formidling på stedet, men i høj grad også en digital formidling af Hammer Bakker. Digitale kort med vejledning koblet med indsigter i stederne. (Kilde: Workshop med brugerrepræsentanter) • Brugergrupperne er ikke en homogen størrelse. Internt i grupperne er der forskellige typer af brugere. Men vi skal opdrage brugerne og deres organisationer til at påtage sig et ansvar for at ”opdrage” deres medlemmer, således at de internt i grupperne holder selvjustits, og dermed kan vi mini- mere og adfærdsregulere de mindre grupper, der bryder reglerne. (Kilde: Workshop med brugerrepræsentanter) • Formidling af områdets natur. (Kilde: Workshop med brugerrepræsentan- ter) • Understøttelse af læring. (Kilde: Workshop med brugerrepræsentanter)

Kilder

Userneeds, “Aalborg Kommune, De Grønne Områder”, Aalborg Kommune, november 2017

Nationalpark Thy, Frivillige National- park-værter, https://nationalparkthy.dk/udvikling-og-samarbejde/nationalparkskolen/ frivillig-vaert/ (sidst besøgt 17/10 2020)

Nationalpark Vadehavet, “Nationalpark Vade- havet har fået 25 ambassadører”, 21-09-2017, https://nationalparkvadehavet.dk/nyheder-vadehavet/2017/sep/ambassadoerer/ (sidst besøgt 17/10 2020)

80 Foto: Lotte Marinussen 81 Organisering

• Formidle arbejdet med friluftsplanen til Partnergruppen deres respektive bagland. Bag initiativet til en friluftsplan for Hammer • Undersøge mulighederne for samarbejder Bakker står Den Danske Naturfond, Dansk med brugergrupperne om udmøntningen Botanisk Forening og Aalborg Kommune. De af friluftsplanen f.eks. i forhold til frivillige tre organisationer er projektejere og indgår eller muligheder for samfinansiering. på lige fod i projektet. Aalborg Kommune varetager projektledelse og sekretariats- funktionen. Aalborg Kommune er desuden Naturrådet består i skrivende stund af ansvarlig for drift af faciliteter, skiltning og repræsentanter fra: wayfinding i området – evt. i samarbejde med • Landsbyklyngen Rundt om Hammer lokale foreninger eller borgergrupper. Aalborg Bakker Kommune varetager desuden områdets samspil med øvrige politikker og strategier i rela- • Lodsejersammenslutningen Hammer tion til friluftslivet og håndterer ansøgninger Bakker om større organiserede aktiviteter i projekt- • Danmarks Naturfredningsforening Foto: Urban Goods området. Partnergruppen varetager i fælles- • Friluftsrådet skab formidlingen af området til offentligheden. • Dansk Ornitologisk Forening • Dansk Botanisk Forening niseret i en samlende forening. Det giver dem friluftslivet i Hammer Bakker - det værende bl.a. musklerne til at hjælpe hinanden i det eksempelvis naturformidling og lokalhistorisk daglige arbejde, dele grej, erfaringsudveksling formidling. Naturrådet om alt fra det lavpraktiske til ansøgning om I forbindelse med naturgenopretningspro- Inddragelse, fondsmidler osv. Desuden har der været jektet er Hammer Bakker Naturråd oprettet. indledt samarbejde med foreningen Projekt 2) Faciliteter Naturrådet består af repræsentanter fra for- Hammer Bakker om formidlingen af noget af I udviklingen eller ved vedligehold af faciliteter skellige interesse- og brugergrupper i området medejerskab og områdets kulturhistorie. Ligeledes er der et såsom støttepunkter, ruter og stisystemer og koordineres af Aalborg Kommune. Natur- samarbejde med en af de specialinstitutioner besidder de forskellige brugergrupper ofte en rådet fungerer som sparringspartner for part- for folk med udviklingshandicap, som er be- specialviden i forhold til friluftsaktivitetens be- nergruppen – både i forhold til udmøntningen medansvar liggende i Vodskov, i forhold til bl.a. opsyn og hov og ikke mindst friluftsbrugerens adfærd. af naturplanen og i forhold til udfoldelse af Det er intentionen at bygge videre på de erfar- vedligehold med Shelterpladsen. Denne viden kan være brugbar i forhold til friluftsplanen. Naturrådet har været inddraget inger, der allerede er blevet skabt med at ind- at kvalificere udformningen og optimeringen Der ligger således et stort potentiale i at i forbindelse med udviklingen af friluftsplanen, drage og involvere brugerne i udformningen af af faciliteterne. Skal der eksempelvis skabes undersøge de konkrete muligheder for ind- og fremadrettet afholdes der kvartalsvise friluftslivet – især de mere specialiserede og tilgængelighed for fysisk handicappede, giver dragelse og lokale samarbejder, når friluftspla- møder med Naturrådet for at styrke samar- krævende områder – både i forhold til ud- det mening at inddrage brugerrepræsentanter nen skal udmøntes. Inddragelsen og samarbej- bejdet med lokale interesse- og brugergrupper vikling af stier og tilgængelighed, men også i eller interesseorganisationer i udviklingen. i Hammer Bakker. Naturrådets rolle i forhold til den fremtidige drift og vedligehold. det er særligt værd at fokusere på i forhold til: friluftsplanen er at: Der eksisterer allerede flere gode, erfaringer 3) Drift • Levere indsigter fra de forskellige bruger- med samarbejder med lokale grupperinger i 1) Formidling grupper, som Naturrådet repræsenterer. forhold til de rekreative muligheder i området. Flere steder i landet findes gode eksempler på Der findes flere brugergrupper og foreninger i Eksempelvis har Aalborg Kommune et samar- frivillige, der hjælper med vedligehold og drift • Bidrage til fælles løsninger inden for fri- området, som har en stor faglig viden og ikke bejde med et velfungerende sporlaug for 5 af alt fra pleje af fortidsminder til kogræsser- luftslivets udfoldelse i Hammer Bakker. mindst interesse i områder af relevans for MTB-spor spredt rundt i kommunen, orga- laug.

82 83 4) Citizen science Citizen science kaldes også borgerdrevet vid- enskab, og er et begreb for, hvordan borgere deltager i forskningsprojekter ved at bidrage med indsamling af data. Bedst kendt her- hjemme er formodentligt fugletællinger (også kaldet punkttællinger), som Dansk Ornitolo- gisk Forening står for. Her deltager flere hundrede frivillige med at tælle og registrere fugle over hele landet. Metoden fremhæves også i Aalborg Kommunes strategi for biodiversitet ”Rig Natur”. Tilgangen bliver desuden brugt af Københavns Universitet inden for registrering af bl.a. fisk, insekter, årets gang i naturen, vilde organismer i byen, svampe og myrer – for bare at nævne nogle områder. F.eks. arbejder Syd- dansk Universitet med metoden inden for bl.a. sundhedsforskning. Mulighederne er mange for at inddrage frivillige i indsamling af viden om naturen og friluftslivet i Hammer Bakker.

Kilder

D.P. Eskildsen, T. Vikstrøm, M.F. Jørgensen & C.M. Moshøj, “Overvågning af de almindelige fuglearter i Danmark 1975-2019. Årsrapport for Punkttællingsprogrammet”. Dansk Orni- tologisk Forening, 2020

Københavns Universitet, Citizen science, https://forskning.snm.ku.dk/citizen-science/ (sidst besøgt 17/10 2020)

“Rig natur i Aalborg Kommune - en strategi for biodiversitet”, Aalborg Kommune, 2017

SDU, Citizen science, https://www.sdu.dk/da/ citizenscience (sidst besøgt 17/10 2020)

84 Foto: Aalborg Kommune 85 86 87 Foto: Den Danske Naturfond