Netredegørelse 2017
Total Page:16
File Type:pdf, Size:1020Kb
Load more
Recommended publications
-
Nej Til S-Tog Til Roskilde. Hvorfor? Og Hvad Så? Nej Til S-Tog Til Roskilde
Nej til S-tog til Roskilde. Hvorfor? Og hvad så? Nej til S-tog til Roskilde. Hvorfor? Og hvad så? Af: Civilingeniør Jan Schneider-Tilli, Banestyrelsen Planlægningsdivisionen1 Civilingeniør, Ph.D. Anders Hunæus Kaas, Atkins Danmark2 1. Baggrund Projekt ”S-tog til Roskilde” blev igangsat foråret 2001 efter et trafikforlig indgået af den daværende regering med højrefløjen. I forliget var hovedvægten, dvs. de største investeringer, tiltænkt vejsek- toren, hvor udvidelser af motorveje stod som noget centralt. Som det nok er de fleste bekendt, blev projekt ”S-tog til Roskilde” standset dagen før tredjebehand- ling af anlægsloven. Når vi alligevel fremlægger et paper på Aalborg Trafikdage, er det for at frem- lægge resultatet af de undersøgelser, som blev gennemført, samt at opridse mulighederne for efter- følgende baneprojekter. Kapacitetsproblemet mellem København og Høje Taastrup består! Etableringen af tilslutningsspor i Høje Taastrup, som skulle muliggøre kørsel med 2-systemtog fra S- banen til fjernbanen mod Roskilde og vice versa, skulle endvidere teknisk indrettes, så tog med begge baners elektrotekniske systemer kunne skifte mellem disse i fart. Banedelen heraf var designet, men i flg. DSB kunne det ikke lade sig gøre at ombygge de nye S-tog til 2-systemteknologi, hvilket reelt før- te til aflysningen af S-tog til Roskilde. Dette berøres ikke for nærværende. Det har fra projektstarten været klart, at de regularitetsmæssige konsekvenser af en sammenbinding af S-banen og fjernbanen skulle undersøges nøje. Resultatet af disse analyser gengives i dette paper, idet de også har betydning for fremtidige løsninger af kapacitetsproblemet vest for København. 2. Status på trafikale analyser Projekt S-tog til Roskilde indeholdte 2 etaper: • Etape 1 med direkte S-tog Østerport-Roskilde • Etape 2 med - i tillæg til etape 1 – direkte S-tog Kastrup-Roskilde til erstatning for nuværende regionaltog i timetakt. -
Status for Anlægs- Og Byggeprojekter
Status for anlægs- og byggeprojekter 2. halvår 2020 Det store atrium i politiets nyligt færdiggjorte uddannelsescenter i Vejle (Foto: Christensen Fotografi). 2. | Status for anlægs- og byggeprojekter Status for anlægs- og byggeprojekter 2. halvår 2020 Transportområdet| 3. Status for anlægs- og byggeprojekter, 2. halvår 2020 Udgivet af: Transport- og Boligministeriet Frederiksholms Kanal 27F 1220 København K Udarbejdet af: Transport- og Boligministeriet ISBN netudgave: 978-87-93292-61-1 4. | Status for anlægs- og byggeprojekter Indhold Transportområdet ............................................................................................................................................. 7 1. Indledning.................................................................................................................................................. 8 2. Jernbaner................................................................................................................................................... 9 Anlægsprojekter på baneområdet................................................................................................. 11 Ny bane København-Ringsted ............................................................................................................. 12 Niveaufri udfletning Ny Ellebjerg ........................................................................................................ 13 Signalprogrammet.............................................................................................................................. -
Trafik-, Bygge- Og Boligstyrelsen Danish Transport, Construction and Housing Authority
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen Danish Transport, Construction and Housing Authority Danish Implementation Plan for CCS TSI 2018 Memorandum Date 31 January 2019 EXECUTIVE SUMMARY 3 DANSK IMPLEMENTERINGSPLAN FOR TSI CCS 2018 ...................................... 6 EXECUTIVE SUMMARY ............................................................................................. 6 BACKGROUND .............................................................................................................. 7 0.1. Private railways ........................................................................................................ 9 0.2. Rail links to other EU Member States .................................................................... 9 0.3 Possible limitations .................................................................................................. 10 ANNEX ........................................................................................................................... 11 0. TARGET LINES: ................................................................................................... 11 0.1. THE DANISH RAIL NETWORK ............................................................................ 11 0.1.1. The Danish state rail network .......................................................................... 11 0.1.2. DSB’s rail infrastructure .................................................................................. 11 0.1.3. Private railways ................................................................................................ -
Netredegørelse 2017
Network Statement 2020 Network Statement 2020 Validity Period: December 15th 2019 - December 12th 2020 Network Statement 2020 – version 1.0 Jesper Steen Mortensen Key Account Management Telephone [email protected] Legal Consultant Traffic Operations 8234 0000 banedanmark.dk Carsten Niebuhrsgade 49 Direct Version 1.0 DK-1577 København V +45 8234 9252 Published 07-12-2018 CORRECTIONS AND AMENDMENTS This document contains the corrections and amendments described in the table below. This document replaces previous versions of the Network Statement 2020 mentioned in the table. Version Date of publication Final version December 7th 2018 1 GENERAL INFORMATION ................................................................................................... 7 1.1 Introduction .................................................................................................................. 7 1.2 Objective ...................................................................................................................... 7 1.3 Legal framework ........................................................................................................... 8 1.4 Legal status ................................................................................................................ 10 1.4.1 General remarks 10 1.4.2 Liability 10 1.4.3 Appeals procedure 10 1.5 Structure of Network Statement .................................................................................... 10 1.6 Validity and updating process ...................................................................................... -
Status for Anlægsprojekter På Transportministeriets Område 2
Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Bilag 201 Offentligt Status for anlægsprojekter på Transportministeriets område 2. halvår 2007 Status for anlægsprojekter på Transportministeriets område 2. halvår 2007 Side 4/71 Indhold 1. INDLEDNING ................................................................................... 6 2. STATUS FOR BANEDANMARKS OG TRAFIKSTYRELSENS ANLÆGSPROGRAM, 2. HALVÅR 2007 .................................................... 8 2.1. Sammenfatning for anlægsprojekter under forberedelse i Trafikstyrelsen.......8 2.2. Sammenfatning for anlægs- og fornyelsesprojekter, samt overkørsler, under gennemførelse i Banedanmark ................................................................9 2.3. Økonomioversigter .............................................................................. 10 2.4. Den aktuelle markedsmæssige situation ................................................. 14 2.5. Større anlægsprojekter under forberedelse i Trafikstyrelsen § 28.62.01....... 14 Kapacitetsforbedringer vest for København.............................................. 14 Kapacitetsudvidelse København - Ringsted .............................................. 15 Overhalingsspor for godstog.................................................................. 16 Århus Havnebane ................................................................................ 17 Undersøgelse af udbygning af Nordvestbanen mellem Lejre og Vipperød...... 18 Niveaufri skæring mellem Grenåbanen og Grenåvej i Risskov, Århus ........... 19 Modernisering af Nørreport -
TRU Alm.Del - Bilag 119 Offentligt
Transportudvalget 2019-20 TRU Alm.del - Bilag 119 Offentligt S-tog til Roskilde December 2019 3 S-tog til Roskilde Indhold i toget. Så kan man køre flere tog gennem det centrale afsnit og Forord dermed udvide driften på S-banen generelt. Undersøgelsesniveauer ved anlægsprojekter I december 2017 besluttede den daværende regering (V, LA og KF), Det Radikale Venstre og Dansk Folkeparti i aftale om Fremtidens togtrafik i Anlægsprojekter på jernbanen undersøges på flere niveauer i forskellige Hovedstadsområdet følgende vedrørende blandt andet en fremtidig faser. Ved afslutningen på hver fase, kan der træffes beslutning om, hvorvidt automatiseret S-togsdrift: det er relevant at foretage videre undersøgelser af projektet, inden der i sidste ende kan træffes beslutning om, hvorvidt anlægget bør udføres. Parterne er enige om, at der kan være perspektiver i at udvide Undersøgelsesfaserne har forskellig detaljeringsgrad, og er beskrevet nærmere i notaterne om Ny Anlægsbudgettering, som kan findes på betjeningen med automatisk S-tog til Roskilde. Parterne noterer Transport- og Boligministeriets hjemmeside. sig dog samtidigt, at dette vil fordre anlægsinvesteringer, der ikke p.t. er anvist finansiering til. Parterne er derfor enige om, at der Undersøgelsesfaser i et anlægsprojekt i Ny anlægsbudgettering. senest medio 2019 skal foreligge en forundersøgelse af mulighederne for – og investeringsomfanget knyttet til – automatisk S-togsdrift til Roskilde. S-tog til Roskilde har været undersøgt flere gange, senest i 2011. Siden 2011 er der dog sket flere ting, der gør det relevant at se på muligheden igen: Den nye bane København-Ringsted er åbnet. Det betyder, at en del af de hurtigste tog vil køre ad den nye bane i stedet for via Roskilde. -
Fremtidens Kollektive Transportknudepunkter I Hovedstadsområdet Del 2 – Potentialer I Udvalgte Kollektive Transportknudepunkter
Fremtidens kollektive transportknudepunkter i hovedstadsområdet Del 2 – Potentialer i udvalgte kollektive transportknudepunkter . 23 maj 2018 PROJEKTTITEL Fremtidens kollektive transportknudepunkter i hovedstadsområdet Del 2 – Potentialer i udvalgte kollektive transportknudepunkter PERIODE Marts til maj 2018 OPDRAGSGIVER Region Hovedstaden UDARBEJDET AF Hovedstadens Letbane KONSULENTBISTAND Atkins Danmark A/S og MOE | Tetraplan A/S 1. INTRODUKTION Region Hovedstaden har igangsat en analyse af fremtidens kollektive transportknudepunkter for at kunne svare på nedenstående spørgsmål: INDHOLD • Hvordan forbedres den kollektive trafikbetje- 1. INTRODUKTION ning på tværs af trafikkorridorerne i Fingrene via udvalgte transportknudepunkter? KONKLUSION • Hvad er det potentielle ”marked” for kollektive rejser 2. via Fingrene og til/fra Ringbyen i dag og i fremtiden? • Kan forbedringer i udvalgte transportknudepunkter i 3. KNUDEPUNKTERNES POTENTIALE Fingrene øge andelen af multiskift rejser til og fra a. SERVICENIVEAUET Fingrene? • Hvilken betydning har transportknudepunkters b. BEFOLKING OG ARBEJDSPLADSER samspil med omgivende byrum for at kunne tiltræk- ke flere rejsende til den kollektive transport over c. PASSAGERPOTENTIALER længere afstande? d. REJSEMØNSTRE Formålet med analysen er, at afdække potentialet i at arbejde strategisk med forbedring af knudepunkter samt give ny viden 4. SAMMENFATNING og inspiration til politikere og fagfolk i stat, region og kommu- ner samt til trafikselskaber, developere og andre aktører. Annex 1 Projektet ledes -
Teknisk Meddelelse TM
Skabelonnavn: Skabelonnavn: Tracé Tracé - Word dokument Word Teknisk Meddelelse TM 3-2 . Version: Version: S-banens returstrømssystem. Retningslinjer for montage af 3 returstropper. 20.02.2020 Denne tekniske meddelelse beskriver retningslinjer for montage af returstropper (returstrømsforbindelser). Overordnet ansvar: Sikring CPSM Carsten Præst Schmidt Kørestrøm JMEL June Melloul Ansvar for indhold: Sikring STA Sten Aabech Kørestrøm HON Hans Johan Friis Nielsen Ansvar for fremstilling: MWJ Mette W Johansson Gyldig fra: 01.03.2020 Gyldig til: Indtil videre. Normniveau: Se afsnit 3 Erstatter: TM 3-1 dateret 25.07.2006 Journalnummer: 2018-6312 Navn: Teknisk meddelelse Version: 1 Ændret: 21-05-2019 Ændret af: David Kolmos Grønbæk (DGNB) Jernbanesikkerhed: Ja Godkendt: 22-05-2019 Godkendt af: Annette Bernhoff Bay (ABHB) Side 1 af 14 Indhold 1. Anvendelsesområde 3 1.1 Baggrund 3 1.2 Afgrænsning 3 1.3 Indledning 3 2. Overgangsbestemmelser 3 3. Ændringer i forhold til tidligere gældende regler 3 4. Hovedprincipper for returstrømsvejen 4 5. Returstropper 5 6. Ved omformerstationer 6 7. Sideskift af returskinne 6 8. Sporforbindere 6 9. Retningslinjer for montage af returstropper 7 10. Midlertidige stropper for S-banens returstrømssystem 7 11. Anlægsdokumentation 7 Side 2 af 14 1. Anvendelsesområde 1.1 Baggrund I forbindelse med indsættelse af 4. generations S-tog, er det på grund af det større strømtræk, nødvendigt at forstærke de allerede eksisterende returstropper (returstrømsforbindelser) i sporet. 1.2 Afgrænsning Denne Tekniske meddelelse omhandler kun S-banens returstrømssystem udført i sporanlæg med traditionelle sporisolationer samt anlæg med stød- løse sporisolationer (FTGS-sporisolationer). Depotspor og større depotområder indgår også i returstrømssystemet, men de i denne Tekniske meddelelse angivne antal returstropper gælder ikke for disse områder, idet antallet skal beregnes, afhængig af antal spor og hvordan sporene forløber samt antal S-tog, der kan opstilles. -
Strategianalyse København - Ringsted - Sammenlignende Analyse Af Løsninger for Udvidelse Af Banekapaciteten
Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 30 Offentligt Strategianalyse København - Ringsted - Sammenlignende analyse af løsninger for udvidelse af banekapaciteten Oktober 2005 Strategianalyse København - Forord Ringsted Forord Jernbanen København til Ringsted er den mest trafikerede fjernbanestrækning i Danmark. Den er af afgørende betydning for regionaltrafik på Sjælland, trafikken mellem landsdelene og godstransporten. Manglende kapacitet på strækningen sætter i dag begrænsninger på udvikling af togtrafikken. Jernbanens kapacitet er fuldt udnyttet, og med den forventede udvikling af jernbanetrafikken må det forventes, at der inden for en årrække vil være behov for at øge kapaciteten mellem København og Ringsted. En forøget kapacitet kan anvendes til at forbedre mulighederne for hurtig og effektiv godstransport og for bedre forbindelser for passagerer såvel inden for den sjællandske regionaltrafik som mellem landsdelene. På nuværende tidspunkt er der ikke vedtaget en langsigtet strategi for udvidelse af kapaciteten. En langsigtet strategi muliggør, at fremtidige udbygninger af jernbanenettet understøtter strategien og sikrer således et maksimalt udbytte af investeringerne. En langsigtet strategi kan også fjerne usikkerheden hos borgere og lokale myndigheder om, hvad der skal ske omkring udbygning af jernbanen. Usikkerheden vanskeliggør lokal planlægning og har personlige og økonomiske konsekvenser for borgere, der bor i områder, der vil blive påvirket af de forskellige løsningsalternativer. På denne baggrund blev det besluttet i trafikforliget den 5. november 2003 at iværksætte to tiltag. Der blev afsat 800 mio. kr. til en optimering af den nuværende jernbane med henblik på at forbedre kapaciteten ca. 15 %. Dette projekt er i den afsluttende del af planlægningsfasen og kan ved beslutning inden udgangen af 2005 være gennemført i 2009. Det blev endvidere besluttet at gennemføre en strategianalyse af kapacitetsudbygninger. -
Fremtidens Kollektive Transportknudepunkter I Hovedstadsområdet Del 2 – Potentialer I Udvalgte Kollektive Transportknudepunkter
Fremtidens kollektive transportknudepunkter i hovedstadsområdet Del 2 – Potentialer i udvalgte kollektive transportknudepunkter . 23 maj 2018 PROJEKTTITEL Fremtidens kollektive transportknudepunkter i hovedstadsområdet Del 2 – Potentialer i udvalgte kollektive transportknudepunkter PERIODE Marts til maj 2018 OPDRAGSGIVER Region Hovedstaden UDARBEJDET AF Hovedstadens Letbane KONSULENTBISTAND Atkins Danmark A/S og MOE | Tetraplan A/S 1. INTRODUKTION Region Hovedstaden har igangsat en analyse af fremtidens kollektive transportknudepunkter for at kunne svare på nedenstående spørgsmål: INDHOLD • Hvordan forbedres den kollektive trafikbetje- 1. INTRODUKTION ning på tværs af trafikkorridorerne i Fingrene via udvalgte transportknudepunkter? KONKLUSION • Hvad er det potentielle ”marked” for kollektive rejser 2. via Fingrene og til/fra Ringbyen i dag og i fremtiden? • Kan forbedringer i udvalgte transportknudepunkter i 3. KNUDEPUNKTERNES POTENTIALE Fingrene øge andelen af multiskift rejser til og fra a. SERVICENIVEAUET Fingrene? • Hvilken betydning har transportknudepunkters b. BEFOLKING OG ARBEJDSPLADSER samspil med omgivende byrum for at kunne tiltræk- ke flere rejsende til den kollektive transport over c. PASSAGERPOTENTIALER længere afstande? d. REJSEMØNSTRE Formålet med analysen er, at afdække potentialet i at arbejde strategisk med forbedring af knudepunkter samt give ny viden 4. SAMMENFATNING og inspiration til politikere og fagfolk i stat, region og kommu- ner samt til trafikselskaber, developere og andre aktører. Annex 1 Projektet ledes -
Teknisk Meddelelse Net, Jernbane & Areal, Strøm
Teknisk meddelelse Net, Jernbane & Areal, Strøm. Nr. 03 / 25.07.2006 S-banens returstrømssystem. Retningslinier for montage af returstropper. Udarbejdet af: Mogens Carlsen, Atkins Danmark Steen Aabech, lok 16090 Kontrolleret af: Per Lyneborg, lok. 13560 Kristian Eriksen, lok. 17981 Godkendt af: Per Le Fevre, lok. 14350 Gyldig fra: 25.07.2006 Gyldig til: Indtil videre Erstatter: Teknisk meddelelse Nr. 03 / 18.07.2003 Fordelt til: Entreprise - Tilbud & Salg. Kvalitet - Region Øst, Driftslederkontoret Net - Strategisk Indkøb - Anlæg & Fornyelse - Teknik & Udvikling - Jernbane & Areal - Spor - Sikring - Strøm - Areal & Konstruktioner - Plan & Dokumentation - Vedligeholdelseschef Sikkerhed & Kvalitet Drift Trafikstyrelsen - Sikkerhed Net, Jernbane & Areal Vasbygade 10 2450 København SV Telefon: 8234 3560 Telefax: 8234 1649 E-mail: [email protected] Intranet: http://baneinfo/ ISSN: 1399-6002 ©Copyright Banedanmark Banedanmark Net, Jernbane & Areal, Strøm. Baggrund I forbindelse med indsættelse af 4. generations S-tog, er det på grund af det større strømtræk, nødvendigt at forstærke de allerede eksisterende returstropper (returstrømsforbindelser) i sporet. Afgrænsning Denne Tekniske meddelelse omhandler kun S-banens returstrømssystem udført i sporanlæg med traditionelle sporisolationer samt anlæg med stød- løse sporisolationer (FTGS-sporisolationer). Depotspor og større depotområder indgår også i returstrømssystemet, men de i denne Tekniske meddelelse angivne antal returstropper gælder ikke for disse områder, idet antallet skal beregnes, afhængig af antal spor og hvordan sporene forløber samt antal S-tog, der kan opstilles. Indledning Nærværende Tekniske meddelelse er udarbejdet for at tydeliggøre og forøge person- og funktionssikkerheden omkring Banedanmarks elektriske anlæg, herunder sporanlæg, og er baseret på gældende danske regler beskrevet i: • Stærkstrømsbekendtgørelsen Elektriske installationer • DS/EN 50122-1 ”Jernbaneanvendelser – Faste installationer. Del 1: Beskyttelsesforanstaltninger relateret til elektrisk sikkerhed og jording”. -
Banegaardsanlægene I Kjøbenhavn 1911
BANEGAARDSANLÆGENE I KJØBENHAVN BESKRIVELSEN UDARBEJDET AF INGENIØR C. J. CARLSEN 1911. AXEL E. AAMODT. KJØBENHAVN. Forord til reproduktionen Omstående tekst og figurer om anlægget af Københavns Hovedbanegård i 1911 er en reproduktion af ”Banegaardsanlægene i København 1911” som blev udgivet af DSB. Originalværkets tekst er scannet ved hjælp af et tekstgenkendelsesprogram og indsat i OpenOffice.org 2.3 Writer. Tekstens formatering og sideopsætning er holdt så nær origi- nalens som praktisk muligt. Fotografierne er scannet i 150 dpi og figurerne i 300 dpi og derefter indsat i teksten. Det færdige dokument er eksporteret til pdf-format som kan læses og udskrives ved hjælp af det gratis program Adobe Reader. Ishøj, oktober 2007 Erik Olsen ─ 2 ─ Fig. 1. Kjøbenhavns Banegaard 1847─1864. Banegaardsforholdene i Kjøbenhavn. JØBENHAVNS FØRSTE BANEGAARD blev anlagt i Henhold til en Industrifor- eningen i Kjøbenhavn den 25. Maj 1844 meddelt Koncession; den blev aabnet for K Persontrafik den 27. Juni 1847 og for Godstrafik den 1. Oktober s. A. Banegaarden laa paa det Sted, hvor Sønderboulevards Forlængelse skærer Reventlowsgade og Bern- storffsgade, og fra Banegaarden førtes den 31 km. lange Bane ad den nuværende Sønder- boulevard og gennem Valby Gennemskæringen til Roskilde. Banen var af Hensyn til en forventet betydelig Lysttrafik paa Valby udført dobbeltsporet paa Strækningen Kjøben- havn-Valby. Banegaarden i Kjøbenhavn, der ses paa Fig. 2, omfattede et Areal af ca. 7 ha. med ca. 4000 l. m. Spor; dens Hovedbygning, der var delvis af Træ, ses af Fig. 1. Bygningens Grundareal havde en Størrelse af ca. 710 m2, og dens Gulv laa ca. 3 m over Forpladsen, fra hvilken der førte en stor Trappe op til Bygningen.