Teenage Fanclub Holder Vinteren I Skak, Når De Deler Ud Af Deres Varme 90'Er Rock I Lille VEGA
Total Page:16
File Type:pdf, Size:1020Kb
Teenage Fanclub 2016-10-11 10:00 CEST Teenage Fanclub holder vinteren i skak, når de deler ud af deres varme 90'er rock i Lille VEGA. VEGA og Live Nation præsenterer: Teenage Fanclub holder vinteren i skak, når de deler ud af deres varme 90'er rock i Lille VEGA. Når Teenage Fanclub gæster Lille VEGA fredag den 10. februar 2017, har de deres helt nye album, Here, med. Udgivelsen er den ellevte i rækken fra det anerkendte skotske band, der besøger Danmark for første gang siden 2010. Teenage Fanclub udsprang af den alternative rock scene i Glasgow 1989 og lagde fra kaj med et støjende lydbillede. På de første to albums fra henholdsvis 1990 og 91, var lyden rå og udvisket i en nærved kaotisk sammensmeltning af riffs. På deres tredje album, Bandwagonesque, der også udkom i 1991, viste bandet dog en ny side der fremover skulle komme til at blive deres kendetegn. Albummet blev en stor kommerciel succes og de klare referencer til den klassiske West Coast-pop gav associationer til bands som Beach Boys. Musikken og harmonien intakt i næsten 30 år Den lette og mere harmoniske lyd der siden Bandwagonesque har domineret Teenage Fanclubs musik, er også at finde på den nye plade Here, der udkom 9. september. Der er en varme og sikkerhed at spore på hver af albummets 12 skæringer, hvilket utvivlsomt kan tilskrives bandets lange samarbejde, strækker sig over næsten tre årtier. Selvom Here er Teenage Fanclubs ellevte studiealbum, er der ikke meget tvivl at spore hos anmelderne; bandet leverer stadig alternativ rock af bedste skuffe. Avisen The Guardian kvitterer med 4/5 stjerner, mens musik-sitet Pitchfork skriver: ”…on “The First Sight,” the album’s dizzying highlight, they spin the well-trodden ’90s loud-quiet-loud dynamic into the aural equivalent of leaving a dim apartment and feeling the sun on your face.” og giver karakteren 7.8 af 10. Der er derfor ingen tvivl om, at Teenage Fanclub kommer til at levere musik med nærhed og den helt rigtige 90’er feel-good lyd, når de fredag den 10. februar for en stund, holder vintermørket i skak i Lille VEGA. Fakta om koncerten Teenage Fanclub (SCO) Fredag den 10. februar 2017 kl. 21 Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V 200 kr. + gebyr Forsalg starter idag via VEGAs hjemmeside, Ticketmaster.dk Læs mere og køb billet til koncerten med Teenage Fanclub. Se video på YouTube her VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond, som er skabt med det ene formål at drive koncertvirksomhed. Årligt løber der omkring 330 koncerter og begivenheder af stabelen i VEGA. Kontaktpersoner Thomas Thy Pressekontakt Kommunikationsmedarbejder [email protected] Bettina Balle Pressekontakt PR Manager [email protected] 33260959 Ditte Sig Kramer Pressekontakt Kommunikationschef Overordnet ansvar for VEGAs kommunikationsafdeling [email protected] 3326 0955.