Anden Etnisk Baggrund Og Inkontinens

KNYT NR 3, del II • 2018

Tema: Anden etnisk baggrund og inkontinens Del II Tema: Anden etnisk baggrund og 16 »Den største ulykke en kvinde inkontinens kan opleve…« Jakob Bek-Thomsen 21 Nye tilskudsregler til 3 Lederen: Et begivenhedsrigt år blæredæmpende medicin går på hæld Susanne Axelsen Susanne Axelsen 22 Urologisk Forum 4 Oplevelsen af inkontinens blandt K-Nyt indvandrerkvinder under og Kirsten Kaysen Årgang 30 – nr. 3, del II – 2018 efter graviditet 24 Tissetrængende i gadebilledet Udgiver Pernille Hartvigsen Sørensen Kristian Larsen Kontinensforeningen 10 Gode muligheder for at blive tæt Amager Strandvej 114C, 4. tv., igen efter prostatakræft 27 Medicin behøver ikke at erstatte 2300 København S blæretræning! Tlf. 53 80 07 08* Anne Mette Futtrup [email protected] Mette Hulbæk www.kontinens.org 12 FC Prostata styrker mænds *Telefonsvareren angiver aktuelle telefontider. sundhed 28 Mit tisseri var et større problem, Mette Marie Åbom og Christian Døsing end jeg ville indrømme Ansvarshavende redaktør Sørensen Anne Mette Futtrup Susanne Axelsen 15 Mor skal du tisse? 32 Rådgivning om inkontinens og Chefredaktør Jannie Dobel Rikke Korsholm hjælpemidler – adresser Layout Birger Gregers Design

Forsidefoto: Adobe Stock

Annoncer Kære læser  Fra ende til anden. Bogen til dig med Kontinensforeningen: afføringsproblemer. Nyudgivet bog [email protected] Julen står for døren. Juletravlhed, jule- skrevet af Gerd Johnsen og Lotte Forfatternes meninger og syns- hygge og julemad. Fynne. Som medlem får du 30% ra- punkter i teksterne er ikke nød- Julemaden kan være årsag til mave- bat hos FADL. Rabatkoden findes vendigvis i overensstemmelse med problemer, forstoppelse eller diarré. un-der nyttige links, når du er logget Kontinensforeningens. Døjer du ofte med gener fra maven, ind. kan Kontinensforeningen anbefale dig  Tarme i topform – Spis dig til sund- ISSN 1396-4925 nogle gode bøger som kan hjælpe dig hed, energi og velvære. Skrevet af igennem julen. Irene Brøndum, Majbritt L. Engell & © Kontinensforeningen – kontinens.org og forfatterne  Tarme med charme – alt om et un- prof. Oluf Borbye Pedersen. dervurderet organ. Skrevet af Giulia Kontinensforeningen har i henhold Enders Næste år vil afføringsinkontinens være til ophavsretslovens almindelige et af Kontinensforeningens fokusom- regler ophavsret til foreningens informationsmaterialer. råder. Nyt informationsmateriale er på vej. Det betyder at: Så husk at opdatere din mail på www. • Kontinensforeningen har eneret- ten til at fastsætte retningslinjer kontinens.org under dine medlemsop- for, hvorledes teksterne må mang- lysninger. Du finder vejledningen til dit foldiggøres, anvendes og offent- medlemslogin her (https://kontinens. liggøres org/vejledning-til-log-ind/) • Salg eller videregivelse af kopier af teksterne til 3. part er ikke tilladt Glædelig jul og godt nytår. uden forudgående tilladelse fra Kontinensforeningen • Gengivelse af eller citater fra Jannie Dobel Kontinensforeningens informa Sekretariatschef for Kontinensforeningen tionsmaterialer skal forsynes med nøjagtig kildeangivelse

K-Nyt nr. 3, del II - 2018 2 Lederen

Af formand for Kontinensforeningen, ledende overlæge, urogynækolog Susanne Axelsen Arbejder til daglig med urogynækologi på Aarhus Universitetshopital

Et begivenhedsrigt år går på hæld

2018 går på hæld. Et begivenhedsrigt år for Kontinens- budskabet om, at der altid er noget at gøre, er nået ud til foreningen. Grundet satspuljemidler fra Sundheds- og danskerne. Det budskab vil vi fortsat arbejde for at udbre- Ældreminsteriet er Kontinensforeningens budskab de. Der er foreninger, hvor der er mere prestige i at være kommet ud til mange danskere og ind i deres verden. medlem end i Kontinensforeningen. Foreninger, hvor Takket være film, slogans, billeder, sociale medier, avi- medlemmerne forbliver medlem, selvom de selv eller ser, radio og TV er Kontinensforeningen kommet ind i deres pårørende er helbredt. Her kan vi nævne eksem- flere danskeres bevidsthed, end den var tidligere. Men pler som Hjerteforeningen og Kræftens Bekæmpelse. vi kæmper fortsat med, at danskere melder sig ind i for- Hvis Kontinensforeningen kunne udbrede budskabet eningen, når de selv eller deres pårørende er generet om, at du ikke er alene, at der er noget at gøre, og at det af inkontinens og melder sig ud igen, når problemet er ikke er din egen skyld, at du er inkontinent, vil vi være helbredt. Eller som Anette i dette nummer af K Nyt, der nået langt. I 2018 har vi prøvet som aldrig før. meldte sig ud igen, da hun syntes andre havde gener, der Vi håber både alle jer, der er inkontinente, jer der har var større end hendes. Det er ikke let og har heller ikke pårørende eller venner, som er inkontinente, eller alle gennem historien været nemt at være inkontinent. Jakob jer, der vil bakke os op, vil støtte Kontinensforeningen. Bek-Thomsen fortæller i bladet om, hvor påvirket kvin- Vi kan desværre ikke arbejde for at afhjælpe inkonti- der gennem tiden har været, hvis de led af inkontinens. nens i Danmark uden finansiel støtte. Kontinensforenin- Ord som skam, skyld, selvskabte plager, »der er nok ikke gens højeste juleønske er, at I enten vil melde jer ind i noget at gøre« eksisterer desværre fortsat. Ord som bur- foreningen og/ eller støtte os med et bidrag (for nær- de udryddes, når vi har med inkontinens at gøre, da de mere info om fremgangsmåde; se hjemmesiden: www. ikke har hold i virkeligheden. kontinens.org ). Kontinensforeningen håber med den landsdækken- de kampagne at have gjort opmærksom på, at i Danmark God jul og godt nytår. er ingen alene om at være inkontinent. Formentlig er 500.000 danskere inkontinente. Men vi håber også, at

K-Nyt nr. 3, del II - 2018 3 Tema

Oplevelsen af inkontinens blandt indvandrerkvinder under og efter graviditet MODELFOTO – ADOBE STOCK

Hvordan oplever indvandrerkvinder inkontinens under fører ofte en betydelig reduktion i oplevet livskvalitet og og efter graviditet og hvilken viden findes om årsager og selvværd. Hver fjerde angiver at have nedsat rekreativ mulighed for forebyggelse? Det er en interviewunder- og seksuel aktivitet og op mod hver tredje kvinde skam- søgelse gennemført blandt kvinder med indvandrerbag- mer sig over at være inkontinent (12), og fortæller selv grund på Næstved Sygehus og Hvidovre Hospital med til ikke deres nærmeste om problemet (13). at belyse. Undersøgelsen giver også kvindernes vurde- Inkontinens kan forebygges og behandles. Vægttab ring af en skitseret app med tegnefilmsinstruktioner til og bækkenbundstræning er simple tiltag, der er effek- bækkenbundsøvelser og kostråd som alternativ til eksi- tive for mange. For hver 5 BMI-point man er overvæg- sterende informationsmateriale. tig, øges risikoen for urininkontinens med 50% (14). To oversigtsartikler har konkluderet, at bækkenbundstræ- Baggrund ning indledt tidligt i graviditeten er effektivt i forhold til Inkontinens at forebygge og behandle urininkontinens (4, 5). Et stort Urininkontinens er årsagen til 2-3 % af de samlede sund- norsk observationsstudie har vist, at vægttab efter fødsel hedsudgifter og koster det danske samfund flere milliar- var relateret til en signifikant nedsat risiko for urinin- der kroner hvert år (1-3). Prævalens af urininkontinens kontinens (14). Vedvarende urininkontinens trods livs- efter fødsel rapporteres at ligge et sted mellem 16 og stilsændringer og træning kan behandles kirurgisk eller 33 %, mens 2-6 % oplever anal inkontinens (4-6). Årsa- medicinsk, men er behæftet med risici for komplikatio- gerne til inkontinens er mange, graviditet og vaginal ner og bivirkninger (15). fødsel er blandt de væsentligste (7). Der er påvist en signifikant sammenhæng mellem længden af uddrivelses- Indvandrere og sundhed i Danmark fasen og udvikling af urininkontinens (8). Derudover har Indvandrere udgør ca. 10 % af den danske befolkning og stigende alder, antal fødsler, overvægt og rygning betyd- en højere andel af populationen af gravide (16, 17). Noget ning (9). Den væsentligste risikofaktor for analinkonti- kan tyde på, at indvandrere oplever inkontinens som et nens er sphincterruptur (10, 11). Urininkontinens med- endnu større problem end etniske danskere, men dette

K-Nyt nr. 3, del I - 2018 4 Anden etnisk baggrund og inkontinens

Af Pernille Hartvigsen Sørensen, jordemoder

Artiklen er udgivet tidligere i Jordemoderforeningen Årgang 2016, nr. 2, Fagligt indstik

har aldrig været systematisk undersøgt. Et godt helbred kostråd som alternativ til eksisterende informationsma- er en forudsætning for vellykket integration og dermed teriale. for reel deltagelse i modtagerlandenes samfund (18). Sundhedsloven fastsætter, at alle skal sikres let og lige Materiale og metode adgang til sundhedsvæsenet (16). Sundhedsstyrelsens Undersøgelsen udgjorde første fase i et større planlagt anbefalinger for svangreomsorgen indbefatter, at der til- mHealth projekt og blev gennemført som et kvalitativt, bydes fødsels- og forældreforberedelse til alle, hvori ind- eksplorativt udviklingsstudie i 2014. Der blev foretaget går instruktion i bækkenbundstræning under og efter semistrukturerede, kvalitative interviews med ti selek- graviditet. Det anbefales endvidere, at fødestedet tilbyder tivt udvalgte gravide blandt indvandrere eller efterkom- en særlig målrettet fødsels- og forældreforberedelse til mere, der talte et af følgende sprog: tyrkisk, pakistansk, kvinder med anden etnisk baggrund end dansk, hvil- arabisk eller somalisk. Informanterne blev rekrutteret ket ikke var etableret et eneste sted i landet, da undersø- blandt gravide tilknyttet enten Næstved Sygehus eller gelsen blev udført (19, 20). Stort set alle gravide kvinder Hvidovre Hospital og blev interviewet en gang i sidste med indvandrerbaggrund går til svangrekontrol (22), trimester samt 1-3 måneder efter fødslen. Interviewene men deltager kun sjældent i fødsels- og forældreforbe- havde omdrejningspunkt i studiets formål og en åben redelse, der for det meste foregår som gruppe-undervis- interviewprotokol, der gav mulighed for at forfølge nye ning (23). Dette kan skyldes, at forebyggelse ikke opfattes temaer, der skulle opstå i processen. Der var udviklet en som så vigtigt eller prioriteres så højt blandt indvandrere demo-version af en del af den planlagte smartphone-app. som blandt etniske danskere. En anden forklaring kan Denne blev præsenteret for og vurderet af informanter- være de i andre sammenhænge velbeskrevne sproglige, ne sammen med andet informationsmateriale i form af socioøkonomiske, kulturelle og psykologiske barrierer pjecer, forældre- og fødselsforberedelse og en bækken- i adgangen til sundhedsydelser (18). For sundhedsperso- bundsinstruktionsvideo med live-optagelser. Interviewe- nalet kan mødet med patienter med anden etnisk bag- ne foregik med tolk og blev efterfølgende transskriberet grund være forbundet med usikkerhed og frustrationer og siden læst grundigt igennem. De kvalitative data blev og opleves som en »ekstra belastning« (21). kategoriseret induktivt (»data-driven«) ved content ana- lysis og ved hjælp af Nvivo10® software og analyseret mHealth med udgangspunkt i ‘The health belief model’. Anvendelsen af mobiltelefoner til sundhedsinformation, kommunikation med patienter, indsamling af data mm. Resultater anvendes i stigende grad i sundhedsvæsenet som en Opfattelse af inkontinens ny, lovende vej til sundhedsfremme, der lægger vægt Årsager på patientinddragelse og egenomsorg. En af styrkerne De fleste kvinder så inkontinens som en naturlig del af at ved mHealth er, at man kan nå grupper, der er margi- være gravid og en forbigående tilstand, der ville forsvin- naliserede eller ekskluderede pga. barrierer som sprog, de spontant efter fødsel. Det blev ligeledes anset som en kultur, social status eller manglende evne til at forstå normal del af at blive ældre. skriftligt informationsmateriale. Unge piger med indvandrerbaggrund er de mest ivrige brugere af digitale »Jeg troede kun, det var de gamle kvinder, der fik de her pro- medier (22). blemer {inkontinens}, fordi de var så gamle, at de ikke kunne nå på toilettet« (pakistansk tredjegangsfødende). Formål Formålet med undersøgelsen var at få viden om, hvor- Nogle nævnte slap muskulatur som årsag, men ikke som dan indvandrerkvinder oplever inkontinens under og følge af graviditet eller fødsel. Andre foreslog en indre efter graviditet og få deres vurdering af en skitseret app ubalance eller mangeltilstand i kroppen, kulde, infektion, med tegnefilmsinstruktioner til bækkenbundsøvelser og hormoner, hårdt arbejde og undertrykkelse af tissetrang.

K-Nyt nr. 3, del II - 2018 5 Konsekvenser taget information om knibeøvelser i graviditeten hver- Kvinderne oplevede, at inkontinens havde betydelige ken fra egen læge, jordemoder eller i forbindelse med konsekvenser for den berørte både psykisk, socialt og fødselsforberedelse ej heller efter fødsel inden udskri- fysisk. For muslimer havde inkontinens endvidere kon- velsen fra sygehuset. Det var først ved 8-ugers undersø- sekvenser for religiøs praksis. I islam er det påkrævet at gelsen hos egen læge, at de, der var inkontinente, sagde, være ren inden bøn, hvis bønnen skal blive accepteret af at de havde hørt om knibeøvelser. Dette stod i kontrast Allah. Inkontinente skal derfor vaske sig mange gange til, at samtlige ansatte på barselgangen på Næstved syge- dagligt, hvilket besværliggør hverdagen betydeligt og gi- hus i en spørgeskemaundersøgelse angav »altid at infor- ver fysiske gener som kløe og irritation. De fleste brugte mere om bækkenbundsøvelser«. De fleste jordemødre selv eller kend- skrev, at de infor- te nogen, der merede »nogle brugte bind for gange« i svangre inkontinens. konsultationen. Sprogbarrierer »Det påvirker mig og brug af tolk meget i hverda- blev nævnt af gen, når jeg be- jordemødreog der og i forhold barselpersonale til bøn, skal jeg som den vaske mig hver vigtigste gang, der har udfordring i været noget med forhold til at urin; så jeg skal skulle informere vaske mig mange indvandrerkvin- gange i løbet af der. De fleste af en dag, det er fem kvinderne havde gange i døgnet, modtaget infor- jeg skal bede, og MODELFOTO – ADOBE STOCK mation om kost er jeg i tvivl om under gravidite- det er urin, er jeg også nød til at vaske mig og skifte tøj og alt ten fra en læge eller jordemoder. I modsætning til bæk- det der … Kløe forneden fordi jeg er nødt til at vaske mig så kenbundstræning og inkontinens havde kvinderne stor meget, så klør det, og så dræber jeg kroppens egne bakterie- viden om og mange holdninger til kost. flora. Og der skal meget lidt til, så jeg kan ikke bare gå rundt med et par dråber urin i bindet eller i trussen, så jeg er nødt Tillid og samarbejde til at vaske mig hele tiden, og min krop er vant til, at når jeg Kun en af de interviewede kvinder havde henvendt sig får den der tissetrang, så skal jeg bare tisse med det samme, til en sundhedsprofessionel (egen læge) med inkonti- jeg kan ikke holde mig« (arabisk andengangsfødende). nensproblemer. Her oplevede hun »manglende forstå- else« fra lægen, der opfattede hendes symptomer som Oplevede barrierer for relevante sundhedstilbud »blærebetændelse«, og hun opgav at få yderligere hjælp. Manglende viden om forebyggelse og behandling Tilstedeværelse af en tolk hos lægen eller jordemoderen Nogle havde hørt om knibeøvelser, men kun få vidste, at kan betyde, at kvinderne ikke bringer følsomme emner det var gavnligt for inkontinens, og de, der angav at have som fx sex og inkontinens på banen. Frygt for, at tolken udført »knibeøvelser«, viste sig at have gjort noget andet, ikke overholder sin tavshedspligt og flovhed, hæmmer eksempelvis mavebøjninger. Nogle troede, at knibeøvel- kvinderne i at tale åbent om deres problemer. ser var skadeligt under graviditet. Andre forslag til behandling var operation, medicin, begrænset væskeind- »... hvis man skal til jordemoder skal det være en kvindelig tag, tranebær, varmt tøj og varme omslag med lavendel. tolk, og tolkene snakker alt for meget, og derfor bliver man Således var kvindernes viden mangelfuld og fokuseret bange for at sige nogle pinlige ting« (arabisk førstegangsfø- på behandling frem for forebyggelse. dende).

Manglende information De fleste nævnte manden, som den, de primært ville gå Adspurgt svarede samtlige kvinder, at de ikke har mod- til og snakke med, hvis de oplevede symptomer. Under

K-Nyt nr. 3, del I - 2018 6 to af interviewene var manden tilstede, uden det syntes erfaringer og viden med andre gravide eller nybagte at have indflydelse på kvindernes åbenhed. mødre og i nogle tilfælde læger og jordemødre. Flere havde downloadet forskellige smartphone-apps, hvor Motivation for livsstilsændringer de fulgte med i fosterets og/eller babyens udvikling, fik For de fleste af kvinderne medførte graviditeten en information om graviditet og fødsel samt videoer med øget motivation for livsstilsændringer; specielt i for- graviditetsøvelser. hold til kost og motion. De ville gerne passe på babyen i maven og være aktive for at få en nemmere fødsel. Vurdering af en smartphone-app som alternativ De kvinder, der i forbindelse med graviditeten havde til eksisterende informationskilder ændret deres Der var overve- vaner mod en jende en po- sundere livs- sitiv holdning stil, sagde, at de til demonstra fortsatte dette tionsudgaven af efter fødslen, applikationen, først og frem- og de fleste fore- mest for at have trak animerede nok mælk til at instruktioner kunne amme frem for live-vi- barnet, men deooptagelser. også for at tabe Det blev nævnt, sig. Bækken at man bedre bundstræning kunne forstå var kvinderne øvelserne, når derimod ikke så man så bevægel- motiveret for. sen, som den ser ud inde i krop-

Kultur og MODELFOTO – ADOBE STOCK pen. religion Kvinderne fortalte, at inkontinens i nogle lande og »… det her {animerede video} er animation, og det er rigtig kulturer opfattes som yderst skamfuldt og tabu, men i godt, fordi her kan du for eksempel se, hvor er det henne og Danmark er det nemmere at tale om. De nævnte, at der hvor mange muskler, det er, nu vidste jeg ikke, at der var den i deres egen kultur ikke er tradition for at snakke om der muskel helt fra endetarmen og opad, ik, eller hun sagde eller forholde sig til underlivet og seksualitet før ægte- noget med, at selvom du føler, du kniber mest ved endetar- skab, ligesom det ikke er legalt at have sex, før man er men, så er det faktisk alle musklerne, du lukker og sådan blevet gift. Flere mente, at unge indvandrere generelt noget, det vidste jeg jo ikke og det der med, at man kan er mindre generte og mere oplyste end den ældre ge- spænde i maven, lårene og ballerne, det vidste jeg heller, og neration, men der var samtidig enighed om, at indvan- så ved man, at hvis jeg nu mærker det der, så må det være drere og efterkommere generelt har mindre viden om en forkert bevægelse, ik, også det der med, at man sammen- underlivets anatomi og fysiologi sammenlignet med et- ligner med en prut for eksempel okay, så ved man måske nisk dabnske kvinder. Nogle undertrykte dagligt deres lidt, hvordan det er, fordi det har man sikkert prøvet før« tissetrang for at begrænse de daglige rituelle afvasknin- (tyrkisk førstegangsfødende). ger. En anden fordel ved applikationen var, at man kunne se Hvor søges viden om graviditet og fødsel? videoerne uforstyrret i private situationer, at man altid Kvinderne var generelt meget informationssøgende; havde sin mobiltelefon med sig, og det var let at dele vi- overvejende via elektroniske medier. Enkelte søgte in- deoerne med andre. Pjecer og andet skriftligt informa- formation hos jordemoderen eller lægen, men de fleste tionsmateriale blev vurderet som underlegent en app, mødte alene op for at blive undersøgt, det var ikke et men ikke dårligt. Dog var sprog et problem. Flere nævn- sted, hvor de selv kom med spørgsmål. Flere af kvinder- te, at de havde vanskeligt ved at læse pjecer på dansk. ne var med i danske eller internationale sociale inter- Kvinderne ønskede ikke information om bækkenbunds- netgrupper for gravide og mødre, hvor de udvekslede træning til fødselsforberedelse med den begrundelse, at

K-Nyt nr. 3, del II - 2018 7 det ville være pinligt og grænseoverskridende, når der er vist, at inkontinens er tabubelagt også i den vestlige var andre mennesker tilstede. kultur. Behovet for øget viden og mere kommunikation er formentlig ikke særegent for indvandrerkvinder, men Diskussion et meget udbredt tavst problem generelt i befolkningen Undersøgelsens fund blev samlet i ‘The health belief mo- (26) og flere studier har peget på udbredte kommunikati- del’ (23), der ofte bruges som teoretisk ramme for at for- ve barrierer blandt ikke-indvandrekvinder og sundheds- klare sundhedsadfærd. Grundtanken i HBM er, at vores professionelle. sundhedsadfærd er styret af forskellige sundhedsanta- Et stort australsk prospektivt kohortestudie har vist, gelser. Hvorvidt vi er villige til at ændre adfærd, afhæn- at, trods hyppig kontakt til sundhedsprofessionelle det ger af om forde- første år efter lene vurderes til fødslen, kun- at overskygge ne tre ud af fire ulemperne ved australske kvin- en given adfærd- der ikke genkal- sændring (24, de sig at være 25). blevet spurgt Den oplevede om symptomer risiko for inkon- på urininkonti- tinens var i inde- nens. Over 70 værende studie % af de kvinder, lav, mens den op- der rapporterede levede alvor deri- alvorlig urin- el- mod var høj. Den ler fækalinkonti- oplevede nytte- nens, havde ikke værdi var kende- diskuteret deres tegnet ved ingen symptomer med eller ringe kend- en sundheds- skab til bækken- MODELFOTO – ADOBE STOCK professionel (27). bundstræning. Et norsk studie barrierer for at lave knibeøvelser var først og fremmest har vist, at blot 25 % af de norske kvinder, der oplevede manglende tid og overskud efter fødslen, hvor barnet inkontinensproblemer, havde konsulteret en læge om- var det primære fokus. Efter udlevering af demonstrati- kring deres symptomer (28). Manglende viden om be- onsappen var det kun de, der var inkontinente, der var handlingsmuligheder, usikkerhed omkring, hvem man begyndt at lave knibeøvelser. Oplevelsen af symptomer skal henvende sig til, følelse af skam, samt at man ikke sammen med viden om nytteværdien af bækkenbunds- ville ulejlige den sundhedsprofessionelle med et uinte- træning var dermed væsentlige ‘cues’ til handling, mens ressant problem og en opfattelse af urininkontinens som viden alene ikke var det. noget uundgåeligt og dermed normalt, er medvirken- Det kan diskuteres, om der er vigtige faktorer, der de årsager til, at inkontinente kvinder ikke søger hjælp ikke er taget højde for i HBM. Non-compliance var bl.a. (29-32). De, der søger hjælp for deres inkontinenspro- påvirket af en grundlæggende manglende viden, der blemer, bringer typisk emnet op hos den praktiserende spreder sig på alle variable i HBM. Herudover nævnte læge under en konsultation for et andet sundhedspro- mange, at de »glemte« at lave øvelser, også de, der havde blem (33) og det ender nemt med, at inkontinens bliver symptomer. Spørgsmålet er, om dette er en dårlig und- »tabt i oversættelsen«. Et amerikansk studie har beskre- skyldning for ikke at prioritere øvelserne, eller en reel vet manglende tid og forlegenhed på grund af emnets barriere. følsomme karakter som de vigtigste årsager til, at sund- HBM er blevet kritiseret for ikke eksplicit at inkludere hedsprofessionelle ikke spurgte ind til emnet. Man var kulturelle faktorers indflydelse på sundhedsadfærden og dog åben for at tale om inkontinens, hvis patienten selv dermed dens anvendelighed i en multikulturel popula bragte det op (34). I et kvalitativt studie blandt engelske tion, men man kan diskutere, om sundhedsadfærd bedst gravide fandt man, at kvinderne var tilbageholdende forklares ved kulturforskelle eller om ikke-kulturrela- med at søge hjælp og foretrak, at det i første omgang var terede psyko-sociale faktorer er vigtigere. Det er gene- den sundhedsprofessionelle, der tog emnet op og spurg- relt svært at motivere til forebyggende adfærd, og det te ind til symptomer (31).

K-Nyt nr. 3, del I - 2018 8 MODELFOTO – ADOBE STOCK Ingen af kvinderne i vores undersøgelse ønskede in- på dansk og på de vigtigste hovedsprog blandt etniske formation, der udelukkende var målrettet indvandrere. minoriteter. Viden og information synes imidlertid ikke Man ville ikke opfattes anderledes eller have følelse af, i sig selv tilstrækkeligt til at opnå compliance. Manglen- at der blev taget særligt hensyn; »Lugter vores tis måske de motivation og »glemsomhed« er væsentlige årsager anderledes and danskeres?« (arabisk andengangsføden- til, at kvinder ikke laver bækkenbundstræning. Der er de). På den baggrund, og da det lader til at være et bredt behov for at udvikle funktioner i app’en, der medvir- behov, blev det besluttet at videreudvikle den planlagte ker til at øge motivationen for at følge råd om bækken- app rettet bredt til alle gravide med sprogversioner både bundstræning og kost.

K-Nyt nr. 3, del II - 2018 9 Gode muligheder for at blive tæt igen efter prostatakræft

Intro til movember-kampagnen ceren. Dernæst inkontinens og som tredje prioritet rejs- I disse dage lader mænd over hele kloden skægget ningsproblemer. Inkontinens kan have meget omfatten- gro for i fællesskab og sammen med Movember-bede negativ betydning for patientens hverdag og hæmme vægelsen at skabe opmærksomhed om mænds hans sociale liv. Vi ønsker derfor at skærpe opmærksom- sundhed og rette fokus mod nødvendig forskning i heden på inkontinens, så patienterne dels kender til risi- sygdomme, der rammer mænd. En af de sygdomme koen og behandlingsmulighederne, dels lærer at træne er prostatacancer. bækkenbunden, og dels er opmærksomme på at bruge Mange mænd oplever problemer med at holde bækkenbunden ved at knibe, når de for eksempel rejser på vandet efter operation for prostatakræft. Tallene sig fra en stol eller nyser.« viser imidlertid, at inkontinensen mindskes over tid. To procent af de opererede mænd er dog stadig Mere tæt med tiden svært inkontinente efter et år, og har brug for be- Henrik Jakobsen understreger, at han og andre urologer handling. Andre 12-15 procent har mere beskedne på ingen måde underkender rejsningsproblemer, der i de læk og må fortsat bruge et mindre indlæg. fleste tilfælde kan bedres med medicin. Men når inkontinens placeres så højt på urologernes prioritetsliste, skyl- Hvert år diagnosticeres omtrent 4.500 mænd i Danmark des det især omfanget af problemet: Næsten alle mænd med prostatakræft, som dermed er er den mest udbred- vågner efter operation for prostatacancer med større el- te kræftform hos mænd. Men trods udbredelsen af den ler mindre problemer med ufrivillig vandladning. Hen- alvorlige sygdom rik Jakobsen skyn- er der grund til der sig at berolige forsigtig optimis- med, at langt de me. Et stigende fleste bliver in- antal overlever kontinensen kvit. den langsomud- Men patienterne viklende kræft- må have tålmo- form, og flere end dighed, siger han: tidligere med dø- »Der kan ske delig prostatacan- forbedringer læn- cer lever længere, ge efter operatio- viser tal fra hen- nen. Mens nogle holdsvis Kræf- er tætte igen efter tens Bekæmpelse en-to uger, er an- og forskningscen- dre det først efter tret Copenhagen 12-15 måneder. Prostate Cancer Vi tilbyder derfor Center. forholdsvis sjæl- Også når »Alle prostataoperationer i Danmark er i dag såkaldte robot-operationer. Ved dent behandling, det gælder be- hjælp af robotteknologien er operationen mere skånsom,« fortæller overlæge og før der er gået handling af de urolog Henrik Jakobsen, Herlev og Gentofte Hospital. Foto: Thomas Sjørup. mindst et år.« to væsentligste »Her på afdelin- bivirkninger ved operationen – rejsningsproblemer og gen er cirka halvdelen af patienterne tætte efter tre må- inkontinens –, er der gode muligheder. Mens patienter- neder, 80 procent efter seks måneder, og efter 12 måne- ne selv typisk har umiddelbart størst fokus på potensen, der er to procent stadig meget inkontinente. Andre 12-13 har urologerne større opmærksomhed på inkontinen- procent fortæller, at de drypper en gang imellem, men sen, forklarer Henrik Jakobsen, overlæge ved Urologisk at det ikke skaber problemer for dem og derfor er noget, Afdeling, Herlev og Gentofte Hospital: de ofte lever fint med.« »Vores første prioritet er naturligvis at behandle can- Henrik Jakobsen forklarer, at disse tal alene gælder

K-Nyt nr. 3, del I - 2018 10 Af Anne Mette Futtrup, journalist

for Herlev og Gentofte Hospital, og at man i studier og melder sig. Men hvis hjernen bliver syg efter for eksem- på andre hospitaler vil se andre tal. Det skyldes blandt pel en lille blodprop, kan det give inkontinens. Her er andet, at inkontinens defineres forskelligt. Nogle studier der mulighed for medicinsk behandling,« siger Henrik og forskere konkluderer, at man for at være kontinent Jakobsen. skal være ’helt tæt’ og ikke slippe så meget som en drå- be, andre at man er kontinent, selvom man bruger et lille Nogle risici kan mindskes ved at forebygge bind i særlige situationer eller en enkelt eller to bleer om Risikoen for inkontinens efter operation for prostata- dagen til at tage mindre uheld. kræft afhænger af flere faktorer. Derfor kan tallene være vanskelige Nogle risici er helt uden for patien- at sammenligne, og Henrik Jakobsen tens indflydelse, andre kan han være opfordrer patienter til at alene at kig- med til at forebygge. ge på resultaterne på det hospital, der Uden for egen indflydelse er skal stå for deres operation. mandens anatomi og alder: Længde og tykkelse af mandens lukkemu- Behandling til de sidste to skel har nemlig betydning, og er han procent tilfældigvis født med en lang lukke- For de sidste to procent, der efter et år muskel, er han heldigere stillet end stadig døjer med at holde på vandet, mænd med korte lukkemuskler. Også skyldes inkontinensen overvejende mandens alder spiller ind på risikoen en påvirket lukkemuskel, fortæller for ufrivillig vandladning. En yngre urologen. Og der flere muligheder for mands naturligt større muskelstyrke behandling: og -fylde giver ham bedre chance for Ved lettere tilfælde af inkonti- at undgå inkontinens end en ældre nens er en slyngeoperation, der løfter mand, fortæller Henrik Jakobsen. urinrøret og giver det et modpres, en De risikofaktorer, som mænd selv god mulighed. Alternativt kan man har indflydelse på, handler alle om indoperere balloner på hver side af Overlæge og urolog Henrik Jakobsen opmærksomhed og sundhed: Over- urinrøret lige over lukkemusklen. fortæller, at mens patienter har størst ordnet er risikoen for inkontinens Ved meget udtalt inkontinens er en fokus på risikoen for impotens efter tæt relateret til sygdommens alvor. kunstig lukkemuskel en mulighed. operation for prostatacancer, fokuse- Det vil sige, at faren for at beskadige Den består af et væskefyldt siliko- rer han og hans kolleger mere på risi- nerver og lukkemuskel under ope- nebændel, der lægges om urinrøret koen for inkontinens. Foto: Thomas rationen er større, når kirurgen skal og forbindes med en pumpe, som Sjørup fjerne meget væv rundt om prostata. indopereres i pungen. Patienten kan For at sikre et skånsomt indgreb er nu selv styre vandladningen ved at det derfor afgørende, at kræften op- trykke på pumpen i pungen og lade urinen løbe på det dages tidligt og mænd søger læge. rigtige tidspunkt. Endelig peger Henrik Jakobsen på, at svært overvæg- I enkelte tilfælde er det slet ikke lukkemusklen, der er tige mænd har øget risiko for at blive utætte efter opera- problemet: tion. Og mænd, der i forvejen har svært ved at holde på »Blæren er i udgangspunktet som et uartigt barn, der vandet, er i fare for forværret inkontinens umiddelbart lever sit eget liv. Det kender vi fra småbørn, der tisser, efter operationen. For begge grupper gælder, at de kan når det passer blæren. Senere i barndommen overta- påvirke risikofaktoren positivt ved henholdsvis at tabe ger hjernen styringen, så vi går på toilettet, når trangen sig og træne bækkenbunden stærk.

K-Nyt nr. 3, del II - 2018 11 Tema

FC Prostata styrker mænds sundhed

FC Prostatas hold i Østerbro IF. Foto: DBU

FC Prostata – motionsfodbold til mænd handling. I FC Prostata er der fokus på fodbold frem for FC Prostata er et tilbud om motionsfodbold for mænd sygdom. Dermed ikke sagt, at der ikke er rum til at tale med prostatakræft. Alle, der om sygdom. For fodbold er har været igennem et forløb netop en holdsport, hvor med prostatakræft, kan del- der både er plads til konkur- tage på et FC Prostata-hold. “Det bedste ved at spille i FC rence og til det sociale. FC Man behøver ikke have spil- Prostata er kammeratskabet. Vi er Prostata-spillerne fortæller, let fodbold tidligere, for på ikke særlig gode fodboldspillere, at fodboldholdet er et godt FC Prostata-holdene hand- men vi hygger os, og vi har det sted at få talt med andre i ler det primært om kam- sjovt.“ samme båd om behand- meratskab med andre, der Tom Ammitzholt, FC Prostata-holdet i Østerbro IF ling og de skavanker, man er i samme båd. Samtidig oplever. Det sker ofte i det, handler det om at komme i spillerne kalder tredje halv- bedre fysik form og få løftet leg. Det er den del af enhver livskvaliteten. fodboldkamp, som foregår i omklædningsrummet eller klubbens cafeteria. Movember skaber opmærksomhed på mænds helbred Vil du spille med? Hver november måned lader mange overskægget gro Hvis du har lyst til at være med, så kan du finde et hold i forbindelse med Movember for at skabe opmærk- tæt på dig. Der kommer løbende flere til, så hold dig op- somhed på mænds helbred på en anderledes måde. FC dateret på www.dbu.dk/fcprostata. Her finder du også Prostata har vist sig at være et godt sted for mænd med kontaktoplysninger og så kan du se en video om FC Pro- prostatakræft – både til at få motion og til at tale med stata med nogle af de mænd, der allerede er i gang. ligesindede om de udfordringer, der følger med be-

K-Nyt nr. 3, del I - 2018 12 Anden etnisk baggrund og inkontinens

Af Mette Marie Åbom og Christian Døsing Sørensen, Komiteen for Sundhedsoplysning

Kortet viser de lokale hold med træningstider.

Jylland Aalborg, Aalborg Chang Træningstider: mandag og torsdag 15.00–16.00

Esbjerg, Esbjerg forenede Boldklubber Træningstider: tirsdag kl. 7.30-8.30 og fredag kl. 8.00-9.00

Holstebro, Måbjerg IF Træningstider: tirsdag og torsdag 15.30-16.30

Vejle, Vindinge IF Træningstider: tirsdag kl. 10.00-11.00 og fredag 17.00-18.00

Århus, IF Lyseng København, Fremad Valby Træningstider: mandag og onsdag 15.00-16.00 Træningstider: (fra november til marts) mandag 16.00-17.00 og tors- Århus, VSK Aarhus dag 16.30-18.00 (fra marts og frem) mandag 17.00- Træningstidspunkter: tirsdag kl. 15.00-16.00 og tors- 18.00 og torsdag 16.30-18.00 dag kl. 15.00-16.00 (opstart primo 2019) København, Østerbro IF: Fyn Træningstider: mandag og torsdag kl. 10.00-11.00 Odense, Odense KFUM Træningstider: tirsdag og torsdag 08.30-09.30 Kontakt Rebecca Steele (tlf. 4326 5415 eller [email protected]) for oplysninger om kontakt- Sjælland personer til de enkelte hold. Herlev, B1973: Der er flere hold på vej i Sønderjylland, Kron- Træningstider: tirsdag og torsdag 14.30-15.30 jylland og på Sjælland.

Forskningen bag FC Prostata kontrolgruppen modtog standard behandling. Forskerne FC Prostata er siden 2011 blevet udviklet og afprøvet af konkluderede, at mændene i fodboldtræningsgruppen, danske forskere fra Universitetshospitalernes Center for til sammenligning med kontrolgruppen, fik en sundere Sundhedsfaglig Forskning (USCF), der på baggrund af og stærkere krop, da man efter 12 uger fandt, at de hav- forskning om fysisk aktivitet og prostatakræft, ønskede de en forbedret fedtfri kropsmasse, øget muskelstyrke, at undersøge motionsfodbolds effekt på mænd med pro- ben- og helkropsknoglemineral-indhold og markører statakræft. for knogleformation. Efter 32 uger fandt man, at mæn- Efter et vellykket pilotprojekt i 2011 (fase I) startede dene i fodboldtræningsgruppen var blevet funktionelt forskerne fra USCF og Københavns Universitet et større bedre til at bruge deres kroppe, i form af at hoppe og gå lodtrækningsstudie med 57 mænd i kastrationsbaseret på trapper. endokrin behandling (fase II). Mændene blev ved lod- trækning fordelt i en fodboldtræningsgruppe og kon- Forskerne fandt desuden, via kvalitative interviews, at trolgruppe. I fodboldtræningsgruppen spillede mæn- det ikke kun var træningen, der var vigtig for mændene dene fodbold 1-3 gange om ugen i syv måneder, mens i fodboldtræningsgruppen. Mændene så også fodbold- 

K-Nyt nr. 3, del II - 2018 13

Tema 

træningen som en mulighed for at tage ansvar for egen På baggrund af gode forskningsresultater skal der være sundhed uden at skulle føle sig som patient. Samtidig FC Prostata-hold i hele landet. Det sker gennem lokale blev der på holdene skabt trygge samarbejder mellem hospitaler, fællesskaber, hvor både træ- kommuner, fodboldklubber og nings- og sygdomsskavanker “FC Prostata handler først og i samarbejde med FC Prostata trygt kunne deles med ligesinde- fremmest om fodbold – og Ambassadørforening. Ambassa- de, og mændene fik en sjælden så om sygdommen. Fodbold dørforeningen er en paraplyor- legitim mulighed for at vise om- i klubben betyder alt for mit ganisation for de lokale FC Pro- sorg for hinanden. velbefindende og humør. Jeg stata-hold, der i samarbejde med får rørt mig. Jeg får ondt i projektgruppen arbejder for at FC Prostata Community (fase III) alle mine muskler, så jeg kan sikre et godt socialt fællesskab i er efterfølgende igangsat, hvor mærke, at jeg lever. Og jeg klubberne og et positivt samar- man undersøger betydning for en har fået gode venner.« bejde mellem klubberne. større og bredere gruppe af mænd Hans Jakob Helms, FC Prostata-holdet i med prostatakræft, i et samarbejde Østerbro IF Komiteen for Sundhedsoplys- med urologiske afdelinger på Her- ning og Dansk Boldspil-Union lev Hospital, Aarhus Universitets- leder udbredelsesprojektet, der hospital, Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg med finansiering fra er finansieret af TrygFonden i 2018-2019. DBU, Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden.

Husk! Vi har mange relevante pjecer på lager. bl.a.

AFFØRINGSINKONTINENS – gode råd og vejledning

INKONTINENS – skal man finder sig i det?

MÆND – og inkontinens

NATLIG VANDLADNING HOS VOKSNER – bedre nattesøvn

SEXUALITET – og inkontinens

URGEINKONTINENS – den overaktive blære

Alle pjecer kan købes i K-shoppen til medlemsprisen kr. 3 pr. stk. + porto

K-Nyt nr. 3, del I - 2018 14 Anden etnisk baggrund og inkontinens

Af Rikke Korsholm, fysioterapeut MODELFOTO – ADOBE STOCK – ADOBE MODELFOTO Mor skal du tisse?

… Et ofte stillet spørgsmål når jeg sætter mig ned på hug, Men jeg ved også at der kan gøres noget ved det – midt i fakta – for at se på en bestemt vare på nederste man skal bare spørge om hjælp, men det er nemmere hylde eller under en gåtur med familien og hunden – sagt end gjort. hvor jeg kalder hunden hen, så jeg kan klappe den, mens jeg lige koncentrere mig om at knibe. Behandling Førstevalget er altid konservativt, da det er mindst ind- Jeg er 37 år, har født 2 børn og har en blære der til tider gribende opfører sig som en trodsig 3 årig … 1. Justerer drikkevaner. Drik 1½ – 2 l fordelt i dagtimer- Og så er jeg fysioterapeut og arbejder med kvinder ne og mænd med inkontinens. 2. Undgå drikkevarer der indeholder koffein fx cola, Så når jeg fortæller om blæretræning og siger at det kaffe og the kræver tålmodighed og at man skal tænke over sine va- 3. Blæretræning ner, så ved jeg helt bogstaveligtalt at det er meget nem- 4. Bækkenbundstræning mere sagt end gjort! 5. Blæredæmpende medicin – der findes flere præpara- Det kræver træning af bækkenbunden, fokus i de si- ter på markedet tuationer, hvor det føles som om man næsten ikke kan holde sig mere og fokus på mængden af væske og vand- Kirurgiske muligheder, hvis ovenstående ikke har den ladninger. ønskede effekt Det der har gjort en forskel for mig er helt klart at 6. Botox-behandling blive opmærksom på hvor meget væske jeg indtog – jeg 7. Sakralnervestimulator har reduceret min størrelse på vanddunken, som er med på arbejdet. Jeg havde ofte et stort indtag af væske, alle- Faktaboks rede fra morgenstunden og det gjorde at jeg fik alt for meget at drikke i løbet af dagen. Overaktiv blære er en fælles betegnelse for følgende blæresympto- Når jeg har klienter på klinikken, tænker jeg at de mer: skulle bare vide … jeg kender alt for godt, hvordan det er • Urgency – en pludselig og uimodståelig trang til at lade vandet. pludselig at mærke tisse-trangen, når man står midt i en • Urgeinkontinens, hvor du ikke ud på toilettet i tide. • Typisk flere end 8 vandladninger om dagen kø, når man ikke kan låse døren op fordi man skal tisse • Natlige vandladninger (nykturi) – dét at vågne om natten for at eller når man laver tag-bukserne-af-så-hurtigt-som-mu- lade vandet. ligt-dansen foran toilettet.

K-Nyt nr. 3, del II - 2018 15 Tema »Den største ulykke en kvinde kan opleve…« - Urininkontinens i historisk perspektiv.

Der findes meget få eksempler på urininkontinens i de at han er klar over det«. Papyrus Ebers nævner forskellige antikke medicinske kilder vi har adgang til. I det hele ta- remedier og teknikker til at afhjælpe den konstante uri- get er inkontinens hos både mænd og kvinder en over- nering, typisk ved opsamling i flasker påspændt ben og set lidelse som nærmest ikke beskrives i selv de store penis men også pessarer til kvinder. medicinhistoriske værker. Det følgende skal ses som en oversigt over andre medicinhistoriske undersøgelser, Renæssanceopfindelser der har gravet i inkontinensens historie. Både »medicinens fader« Hippokrates (460 – 377 f.v.t.) og den romerske læge Galen (129 – 201) beskrev problemer De første kilder med vandladningen, men de gjorde det ofte i forbindel- De tidligste beskrivelser af urininkontinens er næsten se med andre lidelser, så som blæresten. Som stort set al alle sammen beskri- den tidlige medicin velser af extra-ure- var beskrivelserne thral inkontinens meget nøgterne ek- som følge af en fistula sempler på konkrete opstået i forbindel- patienters sygehisto- se med fødsler eller rier, dens sammen- mandlig inkontinens hæng med ubalancen som følge af proble- i de fire kropsvæsker mer med at tømme (blod, slim, gul og sort blæren. Det er først galde), og et forslag langt senere i histo- om en behandling der rien at man finder igen kunne skabe ba- beskrivelser af pro- lance i kroppen. Det blemer med postope- er først med renæs- rativ inkontinens og sancens store fokus på deciderede kirurgiske mennesket og menne- behandlingsteknikker skets forskellige roller forekommer ikke før i samfundet at læger det 19. århundrede. begynder at arbejde Blandt de medi- mere målrettet med cinhistoriske kilder lidelser i forbindelse vi har fra det gamle med urinering. Ægypten findes be- En af de mest skrivelser af en lang kendte kirurger fra række af medicinske denne periode var lidelser, blandt andet den franske hofkirurg problemer med at Ambroise Paré (1510 holde på vandet. Pa- – 1590). I hans bøger pyrus Smith (de Ægyp- findes der utallige ek- tiske kilder er ofte sempler på hvordan benævnt efter den Ebers Papyrus. En af de tidligste medicinhistoriske tekster man har fun- han så det som en af forsker som fandt den det indeholder også beskrivelser af problemer med at holde på vandet. medicinens opgaver at givne kilde) beskriver, Kilde: Wikipedia Commons. genoprette den vær- hvordan en nakkeska- dighed en patient kun- de, der medfører at patienten ikke længere kan føle sin ne have mistet gennem sygdom eller krig. Udlært som arme og ben, også kan føre til at »urinen drypper uden, feltlæge havde Paré oplevet utallige soldater hvis ben og

K-Nyt nr. 3, del I - 2018 16 Anden etnisk baggrund og inkontinens

Af Jakob Bek-Thomsen, cand.mag, ph.d. Lektor, Afdeling for Filosofi og Idéhistorie, Aarhus Universitet

penis var et hult rør der muliggjorde at samle urinen i en enkelt stråle via et lille udgangshul for enden. På den måde kunne mændene stadig stå op mens de urinerede. Paré var også en af de første til at vise en illustration af en urinal til at opsamle urin fra inkontinente mænd. Det er svært at se hvordan urinalet skal bæres men det peger på at sygdommen havde en vis opmærksomhed – om end meget lille – også i renæssancen. Den samtidige tyske kirurg Wilhelm Fabricius Hilda- nus (1560 – 1634) arbejdede videre med urinalet og foreslog blandt andet en griseblære fastspændt på kroppen til opsamling af urinen. Ambroise Parés noget bastante urinal. Kilde: Johnson T: The collected works of Ambroise Pare, London, Th. Cotes and R. Kvindesygdomme Young, 1634 Der er mange grunde til, at inkontinens og relaterede sygdomme og behandlinger primært omhandler mænd arme måtte amputeres som følge af krigsskaderne eller indtil langt op i historien. Først og fremmest havde den efterfølgende opståede koldbrand. Udover at han kvinder dengang en helt anden status i samfundet end udviklede en ny – mere skånsom – behandling af skuds- år, fremfor den gængse, hvor man »brændte« sårene med kogende olie opfandt han mekaniske hænder og ben så »mænd kunne føle sig som mænd igen«. De mænd som, af den ene eller anden grund, havde fået skåret penis af og af samme årsag havde så store problemer med at urinere, »så de er tvunget til at sidde ned som kvinder«, Klik ind på www.dengodepleje.dk og få hjælp til basispleje, og også til specialprodukter, når du har kunne finde hjælp i hans kunstige penis. Den kunstige behov for ekstra omsorg. Her kan du også blive MEDLEM af Den Gode Plejes kundeklub – TILMELD dig uforpligtende i dag og få adgang til: God pleje af kroppen i alle livets faser  GRATIS personlig rådgivning  Mulighed for eksklusive rabatter  Nyhedsbreve – med tips og nyttig viden  Mulighed for at teste produkter først  Mulighed for at deltage i brugerpanel  EKSTRA velkomstgave

Klik ind på

k www.dengodepleje.dfå mere info om kundeklubben og få dækket dit plejebehov ANN198/01.2018/AGM

Hildanus’ urinal fastspændt på kroppen. Kilde: Fabricius Abena A/S . Egelund 35 . 6200 Aabenraa [email protected] Hildanus G: Opera, Frankfurt, J. L. Dufour, 1682 

K-Nyt nr. 3, del II - 2018 17

Tema 

i dag og kvinder optræder derfor ikke på lige fod med Den holdning, selv fra nogle af de sundhedsprofessio- mænd i alle dele af menneskets fortid. Herudover var nelle, var selvsagt med til at tabuisere sygdommen med der indtil slutningen af 1800-tallet en meget skarp op- store sociale og psykiske konsekvenser for patienterne. deling af mænds og kvinders plads i den medicinske Samtidig fulgte antikkens terapeutiske behandlinger praksis og som patienter. Typisk ville kvinder med in- med som de væsentligste behandlinger. I den klinisk op- kontinens opsøge kloge kvinder med viden om planter slagsbog The family advisor fra 1814 findes også et opslag og medikamenter for at forsøge at blive raske. Eftersom om ufrivillig vandladning og dens behandling: alle disse kloge kvinder ikke tilhørte mændenes akade- miske univers, var det kun få af dem som skrev bøger og vi ved derfor meget lidt om, hvor mange de be- »Tag kolde bade, eller drik en skefuld pulveriseret handlede og hvordan. Men vi må formode at kvinders Agermåne (agrimonia) i lidt vand, morgen og inkontinens var mindst lige så stort et problem som det aften; eller drik en halv liter varm mælk (en. er i dag. posset) med alun hver aften; eller lav et omslag Den amerikanske gynækolog Theodore Gaillard med rosenblade og plantanblade kogt i vandet Thomas (1831 – 1903) bemærkede i sit hovedværk Di- fra en smedje. Påsmør et dække af alun og bolus, seases of Women fra 1868 hvordan: blandet med olie og eddike: Eller påfør blæner på bækkenet…det fejler sjældent.«

»Der er få sygdomme som kvinder får, der har fået så lille en opmærksomhed (som urin inkontinens) blandt antikkens [læger]…denne, så Udover de rent hygiejniske anbefalinger som bade og irriterende, så ødelæggende for glæden, og så forsøget på at skjule urinlugten med andre lugte, er for- presserende at afhjælpe, er stort set ikke blevet slagene om anvendelse af alun og bolus også helt i tråd nævnt. Det er sandt at Hippokrates laver nogle med datidens medicinske viden. Alun er et metalsalt der få henvisninger til ufrivillig vandladning som havde været brugt siden antikken til at stoppe blødnin- følge af svære fødsler, men hans kommentarer er ger og den viden blev nu overført til inkontinensen. På tynde og uvæsentlige.« samme måde var det lerede mineral bolus blevet brugt på grund af dets evne til at påvirke sammentrækninger i kroppens væv og dermed stoppe mindre blødninger og Som nævnt ovenfor, har Thomas helt ret i sin kritik, væsker. Idéen om påføring af blæner er på samme måde men de tidlige læger er for så vidt undskyldt, idet de ikke funderet i datidens overbevisning om hvordan kroppen evnede at kurere inkontinens hos hverken mænd eller og sygdomme fungerede. Behandling med blæner blev kvinder. Slet ikke den som fulgte af fødselslæsioner eller brugt mod hysteri, hypokondri, podagra, mindre betæn- misdannelser. Men sygdomme blev også behandlet med delser, feber, sindssygedomme og altså ufrivillig vand- diæter bestående af planter og mineraler. Hvor stor en ladning. effekt og hvorfor kan man komme med gode og dårli- Blænerne blev påført ved at påsmøre Spansk Flue ge bud på. Ikke desto mindre var de behandlingsformer blandet med f.eks. peber og sennepsfrø på et område af som fortsatte indtil langt op i 1800-tallet. Læger forstod huden indtil den ønskede størrelse af blænen fremstod. simpelthen ikke sygdomme på grund af deres manglen- Herefter skulle blænen åbnes og væsken langsomt sive de evner og dens forskellige årsager og det resulterede i indtil patienten var rask. Senere begyndte man at be- at man undertiden foreslog direkte skadelige behandlin- nytte opvarmede (kogende) jernstænger til at fremvok- ger. For eksempel den franske læge Armand Trousseau se blænerne. Men kun på hospitalerne, da man mente (1801 – 1887) der i sine udgivne forelæsninger over kli- at den metode ville være for problematisk i den private nisk medicin skrev: praksis, hvor der hurtigt kunne opstå fordomme om »mænd med varme jern«. »For at kurere sådanne tilfælde [af ufrivillig Tankerne bag blæne-behandlingen var at udtørre den vandladning]… er det almindeligvis tilstrækkeligt sivende urins kilde. Ved at skabe en kontrolleret udsiv- at udøve en moralsk indflydelse over ning af væske i det omkringliggende område, ville man patienterne…når de er børn, ved at true dem kunne fjerne den oprindelige sivning. På trods af ad- med straf og når de er ældre ved at få dem til at skillige lægers beskrivelser af behandlingens succes og skamme sig over dem selv.« effektivitet, må man stille sig meget tvivlende overfor de reelle resultater.

K-Nyt nr. 3, del I - 2018 18 Anden etnisk baggrund og inkontinens

Robert Thoms illustration af James Marion Sims til hans serie om medicinens historie. De tre slaver Anarcha, Lucy, and Betsey er med på billedet. Kilde: Pearson Museum, Southern Illinois University School of Medicine.

Kirurgiens revolution Som beskrevet var man allerede fra antikken klar »En vesico-vaginal fistula er den største ulykke over at anatomiske skader eller abnormiteter kunne en kvinde kan opleve og endnu mere fordi hun er forårsage inkontinens. Instrumenter fra dengang tvunget til at leve med den, uden håb om at kunne dø af den, at være underlagt alle den rækker af viser at man besad evnen og viljen til at udføre gen- torturer indtil hun bukker under for en anden sygdom oprettende operationer – også i de nedre regioner eller af alderdom. Der findes ikke en mere ynkelig af menneskekroppen hos både mænd og kvinder. tilstand end en kvinde som lider af vesico-vaginal Men viden om antiseptiske midler og ikke mindst fistula. Urinen som konstant løber ind i vagina, hvor anæstesi gjorde at man i slutningen af 1800-tallet den delvis tilbageholdes og opvarmes løber ud kunne begynde at tilbyde operative indgreb til be- over mellemkødet, over sædemusklerne og lårene, handling af inkontinens. og skaber en ubærlig stank … Husbonden har en Nødvendigheden af en helbredende løsning stod modvilje overfor sin egen hustru, en øm moder bliver klart idet de hidtidige tiltag allerhøjest havde haft ekskluderet fra sine egne børns cirkler. Hun sidder, kortvarige virkninger. Den tyske kirurg Johann ensom og alene, på en perforeret stol. Dette er ikke Friedrich Dieffenbach (1792 – 1847) var en af dem fiktion, men den nøgne sandhed, og kuren mod denne som forstod de sociale og kulturelle problemer med ondskab er det mål vores arbejde har.« sygdommen: 

K-Nyt nr. 3, del II - 2018 19

Tema 

For Dieffenbach var det åbenlyst at de terapeutiske, træning som den primære behandling for stresspåvirket eksterne og moralske behandlinger langt fra var til- inkontinens. Men på trods af alle videnskabelige frem- strækkelige for de inkontinente kvinder. Der måtte ki- skridt og behandlingsmuligheder har globale kulturer rurgiske indgreb til. De tidligste forsøg blev dog udført og sociale holdninger til inkontinens vist sig at være op- under meget tvivlsomme og højest kritisable omstæn- sigtsvækkende modstandsdygtige overfor ændringer. digheder. I 1845 foretog den amerikanske gynækolog Urininkontinens er stadig en stor kilde til frustra- James Marion Sims (1813-1883) de første forsøg på at tion, angst, lavt selvværd, depression og helt generelt genoprette en vesico-vaginal fistula. Han udførte ope- en sænket livskvalitet hos patienter. Helt basal er skam rationen på tre sorte slaver som han havde lånt af en fortsat en af de primære årsager til hvorfor mange ikke slaveejer. Kvinderne boede bag Sims hus i en lille hospi- søger behandling for deres tilstand. Men på trods af talshytte mens de modtog behandling. Af hans journa- Trousseaus overbevisning om at skam i sig selv er en ler fremgår det tydeligt at operationen var problematisk kur mod inkontinens, så er det andre ting der beviseligt og uden effekt idet de tilsammen modtog 42 kirurgiske hjælper. Om ikke andet så peger urininkontinensens indgreb over de næste fire år. Til sidst opnåede han et til- medicinhistorie på at vi som samfund måske er kommet fredsstillende resultat ved at anvende sølvtråde til at luk- langt med vores biomedicinske fremskridt, men at vi på ke fistulaen. Han publicerede sin resultater i 1852, og er nogle områder stadig befinder os på et fortidigt niveau derfor kendt som den første succesfulde urinvejskirurg når det kommer til at skabe forståelse for sygdommes men hans metoder og etiske praksis må drages kraftigt sociale og kulturelle betydning og konsekvenser. i tvivl. Udover fremskridt indenfor behandlingen af vesico-vaginal fistula skete der også fremskridt indenfor den kirurgiske behandling af stresspåvirket inkontinens. Kilder: Indgrebet som senere blev kendt som Goebell-Frangen- Adedokun, A.O., Wilson, Margaret-Mary G. »Urinary incontinence: heim-Stoeckel proceduren var udviklet fra forskellige historical, global, and epidemiologic perspectives«, Clinics in tilgange der alle forslog at trække en slynge af muskel- Geriatric Medicine, Vol. 20, Issue 3, 2004, pp. 399-407. væv bagfra og rundt om blærehalsen for på den måde at Schultheis D. »A brief history of urinary incontinence and its treat- genskabe en muskelkontrol over vandladningen. I man- ment«, i Abrams, P; Cardozo, L; Khoury, S; Wein, A, (red.) Inconti- nence. Paris: Health Publications Ltd; 2009, p. 19-34. ge år var proceduren – i forskellige udgaver – den mest Trousseau, A. Lectures on clinical medicine, vol. 3. Cormack JR, trans, anvendte behandling for stresspåvirket inkontinens hos New Sydenham Society, London, 1868. kvinder. Thomas, T.G. Practical treatise on the diseases of women, Henry C. Lea’s son & co, Philadelphia, 1880. En moderne middelalder Wilkins, H. Remedy for »involuntary urine«, i D. Hitt, T. Ware (red), Tiden efter Anden Verdenskrig har medført nye og bed- The family advisor, or a plain and modern practice of physic, to re metoder til behandling af inkontinens. Blandt andet which is annexed Mr Wersley’s primitive physic (5th edition), er der kommet en langt større fokus på bækkenbunds- Daniel Hitt and Thomas Ware, New York, 1814.

I dette nummer annoncerer i alfabetisk rækkefølge:

Abena A/S www.abenaprivat.dk CarePartner www.carepartner.dk

Annoncering i K-NYT giver Kontinensforeningen økonomisk mulighed for at formidle relevante informationer om inkontinens i alle aldre.

Støt vore annoncører – de støtter os!

K-Nyt nr. 3, del I - 2018 20 Anden etnisk baggrund og inkontinens

Af Susanne Axelsen, formand for Kontinensforeningen

Nye tilskudsregler til blæredæmpende medicin

Fra 19/11 18 er det besluttet i DK, at Toltoridin (De- trusitol) er førstevalgspræ- parat til overaktiv blære (OAB). Patentet er udløbet Oversigt over tilskudsstatus for medicin mod overaktivblære syndrom og inkonti- og stoffet er meget billigt. nens per 19. november 2018 Hjælper det ikke, skal læ- ger udskrive Betmiga og Liste over medicin mod overaktiv blæresyndrom og inkontinens med generelt tilskud: huske at skrive tilskud skal Tilskudsstatus per 19. Indholdsstof Navn Form gives. Andre midler kan november 2018 udskrives, men tilskud er DesmoMelt frysetørret tablet fjernet og kan ikke bevil- Desmopressin "2care4" frysetørret tablet Desmopressin "Paranova" frysetørret tablet ges, så brugerne kommer Desmopressin "Singad" næsespray, opløsning til at betale den høje pris Desmopressin "Teva" tabletter uden tilskud. Kontinens- Minirin frysetørret tablet DESMOPRESSIN Minirin næsedråber, opløsning Generelt tilskud foreningen, DUGS og an- Minirin næsespray, opløsning dre interessenter har været Minirin tabletter hørt. Vi protesterede på pa- Minirin Melt frysetørret tablet Minurin næsedråber, opløsning tienternes vegne, men lige Nocdurna frysetørret tablet meget hjalp det. Nocutil tabletter Detrusitol Retard depotkapsler, hårde Tolterodine "Sandoz" depotkapsler, hårde Tolterodin "Mylan" depotkapsler, hårde TOLTERODIN Tolterodin "Stada" depotkapsler, hårde Generelt tilskud Tolterodintartrat "2care4" depotkapsler, hårde Tolterodintartrat "Actavis" depotkapsler, hårde Tolterodintartrat "Teva" depotkapsler, hårde

Liste over medicin mod overaktiv blæresyndrom og inkontinens med generelt klausuleret tilskud:

Tilskudsstatus per 19. november Indholdsstof Navn Form 2018 Betmiga depottabletter Klausuleret til: ”Patienter med symptomer på overaktiv blæresyndrom, MIRABEGRON hvor behandling med mu- skarinreceptorantagonist med generelt tilskud uden klausulering ikke er mulig”. Kentera depotplastre Klausuleret til: ”Patienter med symptomer på over- OXYBUTYNIN aktiv blæresyndrom, hvor behandling med orale lægemidler med generelt tilskud ikke er mulig”.

K-Nyt nr. 3, del II - 2018 21

Tema Urologisk Forum

Urologisk forum er for sygeplejersker og læger og blev Urologisk Forum ønsker at bidrage med et tilbud om se- stiftet i 1995, med det formål at medvirke til videreud- minarer, der omfatter samtlige danske sygehuse, således, dannelse af sygeplejersker og læger primært indenfor at den nyeste viden om diagnostik og behandling bliver det urologiske speciale. formidlet til sygeplejersker og læger på de urologiske af-

K-Nyt nr. 3, del I - 2018 22 Anden etnisk baggrund og inkontinens

Skrevet af Kirsten Kaysen

delinger. Det skal medvirke til at højne niveauet og debat af det arbejde, der udføres på disse afdelinger. Der afholdes årligt et tværfagligt seminar i Trekants- området af ca. 1½ dags varighed. Kontinensforeningens bestyrelsesmedlem Kirsten Kaysen, Kontinenssygeplejerske, deltog ved dette års møde d. 2.-3. november. Emnet i år var »blæren«.

En helt ny måde at holde sig “tør” på Contiform Vaginal Pessar kan give dig øjeblikkelig og vedvarende kontrol over dit vandladningsproblem

Eneforhandler af contiform i Skandinavien www.carepartner.dk Telefon: 58 55 10 99 Mail: [email protected]

K-Nyt nr. 3, del II - 2018 23 Tema

Tissetrængende i gadebilledet

Kontinensforeningens succesrige »slå en streg over - Det er slet ingen tvivl om at kampagnen har skabt inkontinens«-kampagne har skabt opmærksomhed mere opmærksomhed om inkontinens, det kan vi se på om inkontinens. det run, der har været på vores hjemmeside, siger se- kretariatsleder i Kontinensforeningen Jannie Dobel, og Måske stod du selv ved busstoppestedet med tissetrang fortæller videre, at foreningen også har oplevet et øget og benene knebet sammen, da du fik øje på en af Konti- antal henvendelser. nensforeningens »slå en streg over inkontinens«-plakater. Over efteråret har Kontinensforeningen i samarbej- Historier i øjenhøjde det med reklamebureauet Molecule gjort sit for at ska- Målet med kampagnen har været tredelt. Det har hand- be opmærksomhed om inkontinens og det faktum at let om at nedbryde tabuet om inkontinens, at give viden 300.000 danskere har svært ved at holde på vandet. om, at man kan gøre noget ved inkontinens, samt at give Det er sket gennem kampagnen »Slå en steg over in- mennesker med inkontinens værktøjerne til at håndtere kontinens«, danskerne er blevet eksponeret for plaka- det. Eller som tovholder på kampagnen, Maria Alstrup, ter ved busstoppesteder, på tv-reklamer i togene og på der er seniorrådgiver i Molecule, formulerer det: bannerannoncer på nettet. De har desuden kunne møde – Vi ville sige tre ting: Du er ikke alene. Du kan gøre Kontinensforeningen ved Alt for damernes populære noget ved det. Søg hjælp hos Kontinensforeningen. kvindeløb. Fokus var som udgangspunkt på ældre over 65, da Og indsatsen har været en succes: I kampagneperi- kampagnen var finansieret af satspuljemidler fra ældre- oden steg antallet af besøg på Kontinensforeningens området, men Jannie Dobel er positivt overrasket over, hjemmeside med 300 % og på foreningens Facebook-si- at kampagnen er nået langt bredere ud. de nåede man ud til 80.000 danskere. Desuden affødte – Lidt pudsigt, så har mange af de henvendelser vi har kampagnen en del medieomtale – blandt andet en ar- fået været fra forældre til børn med inkontinens. Det tikel i Helse og et indslag i TV2’s Go’ Morgen Danmark har faktisk været hele befolkningen og folk i alle aldre, med bestyrelsesmedlemmerne Ulla Due og Marianne der har kontaktet os, fortæller sekretariatslederen. Hüche. Kampagnen har taget udgangspunkt i de hverdags-

K-Nyt nr. 3, del I - 2018 24 Anden etnisk baggrund og inkontinens

Af Kristian Larsen, journalist

oplevelser mennesker med inkontinens har: som når humor, siger sundhedsordfører Liselott Blixt fra DF, der man løber en tur, går i teateret, eller leger udendørs med synes at inkontinens er et område, der er brug for mere børnebørnene. Ide- opmærksomhed en har været, at man på: som inkontinent – Det er jo et skulle kunne gen- problem der ram- kende situationerne mer rigtig man- fra sit eget liv. ge, og som der – Vi i bestyrel- mangler opmærk- sen arbejder jo alle somhed om. Det sammen med in- er jo et tabu for kontinens, og derfor mange, så der- brugte vi nogle af for er det også de situationer som vigtig at få fokus vi i vores dagligdag på området. Nu hører, at folk har pro- må næste skridt blemer med, fortæller Jannie Dobel. være, at lave en national handlingsplan for inkontinens, – Det var vigtigt for os at tale i øjenhøjde og vise, at vi siger hun. forstår de situationer. At vise, hvor meget det kan fylde SF’s sundheds- og ældreordfører Kirsten Normann i hverdagen, når du f.eks. er bange for at løfte dit barne- Andersen er enig: barn, fordi du er nervøs for at komme til at tisse i buk- – Jeg har selv arbejdet i sundhedssektoren i rigtig serne, forklarer Maria Alstrup mange år, så jeg ved hvor udtalt et problem det er. In- kontinens har ikke lægerne og forskernes helt store op- Politikere: Der mangler opmærksomhed mærksomhed. Så det giver rigtig god mening på anden At kampagnen overhovedet kunne lade sig gøre, skyl- vis at gøre opmærksom på at det ikke er noget man bare des den støtte på en million kroner som Kontinens- skal finde sig i, men at der faktisk findes muligheder for foreningen i 2017 fik til kampagnen i satspuljemidler. at afhjælpe inkontinens, siger hun. Bag støtten stod regningspartier- Næste ne, samt Dansk skridt:Kontinens- Folkeparti, So- handlingsplan cialdemokratiet, Den intensive del Radikale Venstre, af kampagnen er Alternativet og nu slut, om end den SF, og blandt for- kører året ud på de ligsparterne er sociale medier. I Kon- glade for resul- tinensforeningen har tatet. man lært en masse: – Ja, jeg synes kampagnen har været overalt. Jeg har – Vi er blevet klogere på hvordan vi kommer ud, og set den i busserne og på busstoppestederne, og på net- hvor stor betydning det har, at vi er aktive på de sociale tet. Det har været en fin kampagne, der også har brugt medier. Vi har lært, at når man taler dagligdagssprog og 

K-Nyt nr. 3, del II - 2018 25

Tema 

fortæller hvordan inkontinentes dagligdag og livskvalitet Slå en streg over inkontinens – i tal bliver påvirket, så sker der noget, fortæller Jannie Dobel. Fokus er nu på at fastholde den opmærksomhed der Kontinensforeningens kampagne »Slå en streg over inkontinens« er skabt om inkontinens-sagen. Det handler både om, at skabte synlighed og debat om inkontinens i hele Danmark. foreningen fortsætter med dygtigt at bruge egne sociale Her er hvad man gjorde: medier, som har fået et stort løft gennem kampagnen, • Annoncering på busser og ved busstoppesteder og at man bruger opmærksomheden til at skabe politisk • TV-spot med Train TV i togene – reklamerne blev vist i fire uger, lydhørhed om inkontinens. og havde 1/2 million seere hver uge. – Vi håber der på et tidspunkt kan blive lavet en hand- • Online bannerannoncering på eb.dk – én million visninger. • Deltagelse med boder, t-shirts og balloner til fem af Alt for da- lingsplan, for dem der er inkontinente. Der er alt for stor mernes kvindeløbe i juni. landsdækkende forskel på de tilbud man modtager, hvis • Opdatering af eget website, kontinens.org. I kampagneperioden man er inkontinent. Der kunne vi rigtig godt tænke os, steg antallet af besøg på hjemmesiden med 300 %, fra ca. 2500 at få rettet fokus på, at der må ikke være så stor forskel, om måneden, til 8000 om måneden. hvad man får tilbud. Så politisk arbejder vi også på høj- • Opslag på Facebook, Instagram og Twitter. Man nåede 80.000 tryk for at få ændret det, sige Jannie Dobel. danskere via. Facebooksiden. • PR – medieomtale i blade, på hjememsider, i tv og radio – bl.a. var to bestyrelsesmedelmmer fra Kontinensforeningen i Go’ Mor- gen Danmark på TV2. Pt. planlægger DR Sundhedsmagasinet et helt afsnit om inkontinens.

Mellem 150.000-200.000 danskere lider af affø- ringsinkontinens. At have afføringsinkontinens er virkelig skamfuldt og medfører at den ramte isolerer sig fra sociale aktiviteter.

Generalforsamling. Sæt kryds i kalenderen den 3. maj i Aarhus.

Bestyrelsesmøde Læs mere om afføringsinkontinens på https://kontinens.org/affoeringsinkontinens/ den 20. februar. Kontinensforeningen har brug for din hjælp, så den afføringsinkontinente kan få den nyeste viden omkring udredning og behandlingsmu- Bestyrelsesmøde ligheder. Tak for din støtte den 4. maj.

K-Nyt nr. 3, del I - 2018 26 Anden etnisk baggrund og inkontinens

Af Mette Hulbæk, Bestyrelsesmedlem, Ph.d. studerende, MCN Familiehuset, Kvindesygdomme og Fødsler, Sygehus Sønderjylland Institut for Regional Sundhedsforskning, Syddansk Universitet

Medicin behøver ikke at erstatte blæretræning! MODELFOTO – ADOBE STOCK – ADOBE MODELFOTO

Nu må et udkast til den nye 2018 retningslinje for de Det viser et forskningsprojekt på fem gynækologiske praktiserende læger ty til at anbefale medicin som før- hospitalsafdelinger i Danmark, hvor 91 kvinder med over- ste valg for overaktiv blære pga mangel på mulighed for aktiv blære deltog. Halvdelen af kvinderne blev coachet i anden behandling. Men et godt alternativt tilbud kunne grupper af 3-5 kvinder, og den anden halvdel blev coachet være medicinfri træning, den såkaldte blæretræning, uden for gruppe regi. Alle kvinder fik således en individu- som ofte kan virke ligeså godt. Blæretræningen er ikke el tilrettelagt coachet træning af kontinenssygeplejersker, at forveksle med bækkenbundstræning eller knibeøvel- men i gruppe regi var det de andre kvinder i samarbejde ser. Blæretræningen består af et individuelt tilpasset med sygeplejersken, der gav hinanden støtte og feed-back program bestående af bevidsthedstræning med målsæt- på både træningsprogrammet men også på de daglige op- ning, og at den enkelte organiserer og udfordrer sine nåede træningsresultater hos den enkelte kvinde. vandladningsvaner ved brug af bl.a. mentale teknikker, Projektet viser, at resultaterne var lige så gode med in- log bøger ofte app’s og bækkenbunden. Træningen er dividuel træning som med træning i gruppe regi. Fokus nemmest at gennemføre med professionel instruktion på den enkelte kvinde ved individuel træning opvejes og tæt opfølgning i en periode. Kontinenssygeplejersker formentlig af gruppens støtte ved træning i gruppe regi. fungerer ofte som coaches i denne træning, og trænin- Så har du en overaktiv blære, så efterspørg oprettelse gen er derfor dyrere for systemet, end medicin. For stør- af tilbud om gruppe træning for at få kontrol over blæ- stedelen af medicinomkostningen betales jo af patienten ren. selv. Nok også derfor er en systematiseret træning med Mere information om resultaterne fra projektet kan coach sjældent et tilbud den praktiserende læge kan be- fås ved kontinenssygeplejerske /ph d studerende Met- nytte sig af i kommunalt regi f.eks i sundhedshus eller i te Hulbæk, [email protected] / 20697225, Afde- hjemmesygeplejen. lingen for Kvindesygdomme, Sygehus Sønderjylland. Men den mentale blæretræning behøver ikke at blive Udkastet til guidelinen kan læses på : https://static1. tilbudt som en individuel træningsform men kan tilby- squarespace.com/static/5467abcce4b056d72594db79/t/ des i grupper. Det vil være langt billigere og træningen 5b9eaa66aa4a990d713cb3bb/1537124968553/Sam- bliver ikke mindre effektiv. let+guideline+UUI+PDF.pdf

K-Nyt nr. 3, del II - 2018 27 Mit tisseri var et større problem, end jeg ville indrømme

Foto: Pressefotograf Jens Bach

På gården uden for Sørvad i Midtvestjylland bor Anette Skøtt Thusgaard med sin mand og deres tre børn. Udenfor på markerne går heste – hendes børn ene, svigerfars fire og hendes egne to -, som hele livet har været omdrejningspunkt for den nu tidligere inkontinente kvinde. Efter TVT-operationen kan hun igen dyrke langdistance ridning i fuld galop.

Anette Skøtt Thusgaard var holdt op med at ride ikke længere holde ud ikke at kunne ride sine elskede langdistance og galoppere ud over markerne, som heste i fuld galop ud over markerne ved gården i det ellers havde været det bedste, hun vidste. Hun kun- kuperede midtvestjyske landskab, som hun bor midt i. ne ikke holde tæt på de hurtige ridt og holdt sig der- Hun var ked af ikke at kunne løbe sine ugentlige firekilo- for til mindre fysisk anstrengende aktiviteter. Trods metersture rundt om farm og hestefolde. Og hun syntes, savnet anså hun sit tisseri som et problem, der var det var pinligt, når hun måtte gå hjem midt i arbejdet på alt for lille til behandling. Så trådte en gynækolog i familiens minkfarm for at skifte til tørre bukser. At det karakter. Nu fortæller Anette sin historie for at op- havde taget otte år for den i dag 39-årige kvinde at nå fordre andre kvinder til at søge hjælp. frem til at bede om endelig hjælp, skyldtes én helt kon- kret årsag: Nej, det er ikke en petitesse. Nej, du skal ikke negligere »Jeg syntes, at mit problem var en alt for lille petitesse dit problem, fordi ’andre har det meget værre’. Nej, du til at sætte så stort et menageri i gang. Jeg tissede jo kun skal ikke bare lære at leve med det. Du tisser i bukserne, i bukserne ved hård fysisk aktivitet, resten af tiden hav- det hæmmer dig, og du kan få din frihed tilbage. de jeg ingen problemer. Mange andre havde det meget Så klart forstod Anette Skøtt Thusgaard gynæko- værre. Jeg var faktisk lidt flov over at gå til gynækologen logens ord, da Anette i foråret bad om hjælp mod den med så lille et problem.« inkontinens, hun havde døjet med i otte år. Hun kunne Men heldigvis trådte gynækologen i karakter og for-

K-Nyt nr. 3, del I - 2018 28 Af Anne Mette Futtrup, journalist Foto: Jens Bach

klarede Anette, at netop patienter som hun har aller- »Jeg havde jo slet ikke så stort et problem. I forhold til størst chance for at få blive helbredt og få deres aktive liv de sygdomme, der var beskrevet, var mit det rene ingen- og frihed tilbage. ting.« Den aktive kvinde opsagde sit medlemskab af Konti- Inkontinent efter fødsel nensforeningen, for hun var ikke ’ramt hårdt nok’, for- Det var, da Anette Skøtt Thusgaard havde født barn klarer hun. Og når hun talte med kvinder i sin omgangs- nummer to, at noget var galt. kreds, var deres fortællinger Den fysisk stærke kvinde kun- brænde på Anette Skøtt Thus- ne pludselig ikke kontrollere gaards negligering af proble- vandladningen, når hun var met. aktiv. »Når vi sad sammen til kaf- Hun søgte på nettet for at feslapperads her hos mig, og finde ud af, hvad årsagen kun- jeg fortalte, at jeg indimellem ne være, og hvad hun kunne dryppede, når jeg anstrengte gøre ved det. Hun fandt Konti- mig og var aktiv, var det tyde- nensforeningens hjemmeside, ligt, at det var noget, mange meldte sig ind i foreningen og kendte til. Nogle kunne ikke bestilte så tid hos sin læge for hoppe på trampolin uden at at blive udredt. dryppe, nogle kunne ikke løbe. »Jeg havde jo læst på det Det lå i luften, at det var sådan, hele og vidste, at jeg med 100 det var.« procents sikkerhed havde stressinkontinens. Jeg tisse- Red kun med andre i de kun ved aktivitet. Lægen regnvejr var enig og henviste mig til Så hun slog sig til tåls. Hun fysioterapeut og gynækolog. brugte contrellen, når hun løb Alle sagde, at det kunne jeg eller red, og hun trænede sin dels træne væk og dels afhjæl- bækkenbund dagligt. Men det pe ved at bruge en contrel- blev ikke bedre. le (skumtampon, red.). Så jeg »Jeg trænede mig op til en købte contreller og gav mig til Foto: Pressefotograf Jens Bach virkelig stærk bækkenbund, at træne min bækkenbund,« fortæller Anette Skøtt Thus- men det ændrede ikke ved inkontinensen. Og contrel- gaard. lerne gav ikke 100 procent sikkerhed. Så jeg begyndte stille og roligt at holde op med at gøre de ting, som Andre har det meget værre skabte problemer; langdistanceridning i stor fart, løb, I magasinet K-Nyt, som Anette modtog nogle gange om boldspil, gymnastik. Jeg holdt helt op med at deltage i året gennem sit medlemskab i Kontinensforeningen, ridestævner, og når jeg skulle ride sammen med andre, læste hun imidlertid om mennesker, som havde meget foreslog jeg altid en regnvejrsdag, så ingen kunne se det, større gener end hun. Nogle måtte bruge kateter, nogle hvis jeg lækkede.« tissede i bukserne, også når de var inaktive, og andre At hun slog sig til tåls, var én ting. At hun over for kunne ikke holde på afføringen venner og sundhedspersoner slog problemet hen som Anette Skøtt Thusgaard identificerede sig på ingen en detalje, var imidlertid en helt anden. Hun var nemlig måde med de store lidelser, der var beskrevet i bladet. langt fra »fuldstændig tilfreds« med at bruge contrellen – 

K-Nyt nr. 3, del II - 2018 29

Tema 

Foto: Pressefotograf Jens Bach

Download bogen fra medlemsområdet. Bogen kan også købes i K-shoppen.

K-Nyt nr. 3, del I - 2018 30 Anden etnisk baggrund og inkontinens

som hun er refereret i sin lægejournal. Hun havde heller lokalbedøvelse, så Anette undervejs ville kunne hoste på ikke kun uheld »ved stærk ridning«, sådan som hun også kommando og dermed indikere, om båndet på passende har sagt til lægen. Og det var ikke kun ’drypperi’, som vis strammede om urinrøret. hun sagde til vennerne, det var blæren, der tømtes helt. »Gynækologen omtalte operationen som et lille ind- »Jeg har simpelthen løjet for læger og fysioterapeut – greb og sagde, at jeg med et – trods alt – mindre fysisk og nok også lidt for mig selv. Det var værre, end jeg ville problem netop ’var den type patient, der kunne få rigtig indrømme, og det fyldte helt vildt meget i mit hoved.« god hjælp’. Så jeg takkede ja til operationen.« Det blev et vendepunkt, der forandrede den aktive Operation gjorde Anette tæt igen kvindes verden. Da hun rejste sig efter operationen, var Årene gik, Anette Skøtt Thusgaard og hendes mand fik hun helt tæt igen. barn nummer tre, og inkontinensen forblev den samme. »Første gang jeg galopperede ud over marken efter Med tiden blev operationen, var det for stor en det så dejligt. Jeg belastning. Ende- græd og græd. lig i foråret kon- For mig er det taktede Anette frihed. Hesten er lægen. Efter lidt på en måde ’den forvirring i syste- gamle mig’, og nu met om, hvorvidt var jeg tilbage,« Anette havde fortæller Anette urge- eller stres- Skøtt Thusgaard. sinkontinens, tog gynækologen Også ’mindre teten: problemer’ kan »Gynækolo- afhjælpes gen slog fast, at Efter operationen jeg havde stres- meldte hun sig sinkontinens, at atter ind i Konti- der måtte være nensforeningen sket en skade, da for at dele sin jeg fødte vores historie og gøre andet barn. Hun opmærksom på, sagde også, at jeg at inkontinens ikke kunne træ- findes i man- ne mig op til at ge versioner og blive tæt. Det var sværhedsgrader. det en kæmpe Foto: Pressefotograf Jens Bach »Det gik op lettelse at høre, at det ikke var min træning, den var gal for mig, at inkontinens ikke bare er noget, der rammer med,« fortæller Anette Skøtt Thusgaard og griner lidt af, kvinder i en vis alder og efter fødsler. Det er heller ikke at hun formentlig efter syv års træning har egnens stær- nødvendigvis noget, vi bare kan træne væk. Og behand- keste bækkenbund. ling er ikke kun for dem, der er virkelig hårdt ramt. Jeg Gynækologen foreslog Anette Skøtt Thusgaard en tror, at der er andre kvinder i lignende situationer, som såkaldt TVT-operation, tensionfree vaginal tape-opera- gerne vil have samme chance, som jeg har fået. Derfor tion, der foregår ved, at et bånd af kunststof indopereres fortæller jeg min historie.« til stramning under urinrøret. Operationen foregik ved

K-Nyt nr. 3, del II - 2018 31 Adresser Find den nærmeste klinik online Rådgivning om inkontinens & hjælpemidler www.kontinens.org > find klinik

JYLLAND Skødstrup Fysioterapi Guldborgsund Kommune Inkontinens- BORNHOLM Arkadens Fysioterapi og Sundhedscenter v/Fysioterapeut Iben Munk og stomihjælpemidler samt Center for Sundhed Kennedy Arkaden 1 R, 4. sal (elevator) Bondehaven 19 D • 8541 Skødstrup genoptræning Tværgående sundhedsteam 9000 Aalborg • Tlf. 99 20 40 60 Tlf. 86 99 20 11 Baagøesgade 17 • 4800 Nykøbing Falster Åkirkebyvej 1 • 3700 Rønne GynObs og kontinensfysioterapeut [email protected] Tlf. 54 73 23 65 & 54 73 23 66 Tlf. 56 92 60 64 & 30 18 23 42 Agete Røgild • www.arkadensfysioterapi.dk Har overenskomst med Sygesikringen kl. 8.30-10 [email protected] Telefon konsultation • Lægehenvisning ikke FysioDanmark Holstebro – Sygehus Vendsyssel Herlev Hospital Urogynækologisk nødvendig Colstrupklinikken Barfredsvej 83 • 9900 Frederikshavn Klinik v/fysioterapeut og sexolog Vibeke Colstrup Tlf. 97 64 19 72 Herlev Ringvej 75 • 2730 Herlev Sønderlandsgade 9 1.sal & 38 st. • 7500 Inkontinensklinikken ved gynækologisk Kun efter lægehenvisning Holstebro amb. – Kun efter lægehenvisning Tlf. 23 45 95 42 (sms) Inkontinensklinikken for kvinder [email protected] • www.fyscolstrup.dk Sygeplejeklinikken Frederiksgade 2A • 3400 Hillerød Til børn og forældre Sønderlandsgade 12 • 7500 Holstebro Tlf. 48 24 12 06 – kl. 9-12 Afdelingernes ventetider GenoptræningsCentret v/ Tlf. 96 11 48 65 – man-fre 8-9 findes på www.venteinfo.dk fysioterapeuterne [email protected] Inkontinensklinikken, Herlev Hospital Mette Kjær Larsen og Heidi Pedersen Alle kan henvende sig v/Gitte Weinreich Børneambulatoriet – Hillerød Viaduktvej 9 • 7000 Fredericia. Herlev Ringvej 75 • 2730 Herlev hospital Tlf. 72 10 60 50 – kl. 8-15.30 Århus Universitetshospital, Skejby Tlf. 44 88 34 12 – ons. 13.00-14.30 Dyrehavevej 29 – 3400 Hillerød Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Y Mænd og kvinder – kræver henvisning Tlf. 48 29 43 57 – tirsdage kl. 8-8.45 GynObs-klinikken Odder v/Laila Breum Urogynækologisk Klinik Lægehenvisning nødvendig Snærildvej 37 • Odder • www.gynobs.dk Palle Juul-Jensens Blvd. 99, 8200 Aarhus Inkontinensklinikken KLC Tlf. 60 49 05 10 (indtal gerne besked) Tlf. 78 45 34 74 kl.8-9 kl.13-15 v/ kontinenssygeplejerske Anette Asferg Børne- og Ungeambulatoriet Kun efter lægehenvisning Slagelse Sygehus GynObs-klinikken Silkeborg Eksercerpladsen 1 • 4100 Ringsted Fælledvej 2c • 4200 Slagelse v/Laila Breum Tlf. 57 62 79 98 – 8-9 undtagen ons. FYN Ring til os mandag – fredag Tværgade 9 • 8600 Silkeborg Kræver ikke henvisning, men tidsbestilling Aktivitet og Træning Odense kl. 8.00-15.00 Tlf. 60 49 05 10 (indtal gerne besked) Kontinensterapeuterne Odense Kommune Kalundborg Kommune Tlf. 58 55 34 00 Tlf. 65 51 63 35 el. 65 51 35 30 GynObs-klinikken i Århus v/Laila Breum Holbækvej 141 B • 4400 Kalundborg Lægehenvisning ikke nødvendig Udredning og bækkenbundstræning Parke Allé 7, 1.th • 8000 Århus C Kontinenssygeplejerskerne Tlf. 60 49 05 10 Mette Jensen tlf. 21386588 Børneambulatoriet (indtal gerne besked) STOPinkontinens Klinikken www.gynobs.dk Annilis Petersen tlf. 21729523 Regionshospitalet Herning v/Laila R. Marlet • Mobil 26 53 81 12 Gl. Landevej 61 • 7400 Herning Ringe Fysioterapi Klinik Kontinensklinikken Herning Sygehus Klinik Hanne Ryttergaard Tlf. 78 43 36 00 Lindevej 5A • 5750 Ringe Gl. Landevej 61 • 7400 Herning Fysioterapeut, uroterapeut, sexologisk Lægehenvisning nødvendig Tlf. 62 62 13 03 – hverdage 8.30 -14.30 Tlf. 99 27 23 13 eller 99 27 23 45 rådgiver Hanne Ryttergaard www.stopinkontinens.dk Formiddag – kun med lægehenvisning Skomagergade 13, 1. sal • 4000 Roskilde Nykøbing Falster Sygehus Tlf. 50 66 02 34 Børneambulatoriet Kontinensteam Skanderborg Kommune SJÆLLAND Fjordvej 15 • 4800 Nykøbing F Aktiv fysioterapi og træning Rådhuspladsen 1, 1. sal • 8362 Hørning Kontinensklinikken Køge kommune Tlf. sekretariatet 56 51 55 17 Kontinenssygeplejerske: 23 82 61 75 Fysioterapeut & uroterapeut Heidi Kleis Vestensborg Alle 25 • 4800 Nyk. Falster Kontinenssygeplejerske og fysioterapeut Fysioterapeut: 30 36 61 89 Nørre Boulevard 101 • 4600 Køge Odense Universitetshospital – Udredning, genoptræning og hjælpemidler Tidsbestilling – man-fre kl. 8-11 Teddy Mænd og kvinder – uden lægehenvisning Tlf. 29 45 28 71 – 8-9 alle dage www.koege.dk/borger/Sundhed-og-sygdom/ Center for børn med afføringsproblemer Kontinenssygeplejerskerne, Vejen Kontinensklinikken Søndre Blvd. 29 • 5000 Odense C Kommune Birthe Bonde Klinikken Tlf. 65 41 22 45 Køge borgere over 18 år, kræver ingen Brørup Sundhedscenter Fysioterapeut Birthe Bonde henvisning Fredensvej 3 B • 6650 Brørup Classensgade 37, st. t.h. • 2100 Kbh Ø Aarhus Universitetshospital, tlf. 79 96 64 50 & tlf. 97 96 64 52 Tlf. 35 38 34 65 Skejby Kontinensklinikken PlejeGribskov Center for børneinkontinens Sundhedsfremme og forebyggelse Regionshospitalet Viborg Bækkenbundsklinikken Palle Juul-Jensens Blvd. 99, 8200 Aarhus Parkvænget 20 B • 3200 Helsinge Klinik for vandladningsproblemer Hillerød Hospital, Gyn. Amb. G0122 Tlf. 86 78 41 21 – man-ons kl. 15-17 Tlf. 72 49 83 22 – ons kl. 13-14 Postbox 130 • 8800 Viborg Dyrehavevej 29 • 3400 Hillerød Åben telefonrådgivning Tlf. 78 44 57 51 kl. 12.30-13 Tlf. 48 29 37 66 www.gribskov.dk/kontinens.dk Kun efter lægehenvisning Behandler kvinder, lægehenvisning kræves Gyn-Obs fysioterapeuterne Viborg kommune/ Connectfys FysioDanmark Kontinenssygeplejerskerne Tania Ramos Elmedalsvej 2 • 4200 Slagelse Sundhedscenter Viborg • Toldboden 1, 1.sal Peter Bangs Vej 7A • 2000 Frederiksberg Tlf. 5852 7011 8800 Viborg E-mailadresse: Susanne Würtz 21 69 96 77 Tlf. 38861327 Specialsygeplejerske Gerd Johnsen Bente H. Larsen 21 70 59 32 [email protected] Afføringsinkontinens Tlf. 7.30-9 hverdage og tirs/tors 12.30-13 3400 Hillerød • Tlf. 48 24 08 34 Udredning, genoptræning og hjælpemidler. Cph Bækkenklinik Fredage gratis telefonrådgivning fra kl. 9-10 Kræver ikke lægehenvisning v/fysioterapeut Jannie Dobel Østbanegade 5, kld. • 2100 København Ø Urogynækologisk Klinik-Hvidovre Lægerne Eva Rasmussen, Tommy Tlf. 93943100 Hospital Colding Kræver ikke henvisning Gynækologisk ambulatorium 537 Østergade 24, stuen • 7620 Lemvig Kettegård Allé 30 • 2650 Hvidovre Tlf. 97 82 17 77 Frederikssund kommune Tlf. 36 32 26 31 – hverdage 8-15 Inkontinensklinikken www.gyncph.dk • Henvisning nødvendig Nordthy Klinik for Fysioterapi Kontinenssygeplejerske og fysioterapeut v/Fysioterapeut, uroterapeut og Frederiksborgvej 8 • 3600 Frederikssund jordemoder Gunnvor Nicolajsen Tlf. 20 58 30 10 – kl. 8-9 mandag-torsdag Munkevej 7B • 7700 Thisted Frederikssundborgere over 18 år Tlf. 97 92 56 26 – man-fre kl. 10-14 Kræver ikke henvisning Behandler kvinder og mænd samt børn FysioDanmark Herlev Fysioterapeut Helene Herlow Herlev Bygade 41 • 2730 Herlev Tlf. 44 94 30 30 – kl. 8-12

K-Nyt nr. 3, del II - 2018 32 KNYT ophører som tidsskrift. Fra årsskiftet vil foreningen kommunikere gennem et nyhedsbrev til medlemmerne, så husk at opdatere din mail på www.kontinens.org, så du kan få tilsendt nyhedsbrevet, hvis du ønsker det.

Du finder vejledningen til login her https://kontinens.org/vejledning-til-log-ind/

Kommer også her på hjemmesiden. www.kontinens.org