SKOLETJENESTEMATERIALE

KAREN BLIXENS LIV 3 HVEM ER JEG? 5 Skibsdrengens fortælling 8 Sprog og genre 10 KAREN BLIXENS AFRIKA 12 Hvem er jeg?

Spørgsmålet om den menneskelige identitet, dvs. hvem man er, er et af de gennemgående temaer i Karen Blixens forfatterskab og er med til at gøre hendes fortællinger betydningsfulde og rele- vante i vores moderne verden. Flere af Karen Blixens fortællinger handler om den ofte svære overgang fra barn til voksen. Her formes vores identitet for alvor. Der er mange spørgsmål, der trænger sig på, samtidig med at man skal lære at klare sig selv.

7.-10. SKOLETJENESTEMATERIALE KLASSE FRA museet < KAREN BLIXEN MUSEET SKOLETJENESTEMATERIALE Forsidefoto: Rie Nissen, 1935. / billedkunst.dk gerne 3 ”Frygtelig jeg have KAREN BLIXENS LIV ville …” været student

Karen Blixen Karen Blixens baggrund Karen Blixen er en af Danmarks betydelig- Karen Blixens mor kom fra en velhavende søstre undervist hjemme på ste digtere. Hun blev født på Rungstedlund borgerlig familie, der ernærede sig som af familie og privatlærerinder. Karen Blixen den 17. april 1885 og døde den 7. sep- handelsmænd, og som levede efter værdier var underlagt et stærkt kvindestyre, hvor tember 1962. Med undtagelse af de 17 år i som beskedenhed, flid og fromhed. Helt borgerlige værdier og dyder blev hyldet, Afrika levede Karen Blixen størstedelen af modsat farens familie, som havde aristokra- men det var hun konstant i opposition til. sit liv på Rungstedlund, som i dag huser tisk sindelag. Wilhelm Dinesens slægt hav- Karen Blixen Museet. de typisk levet som herremænd eller office- I Karen Blixens breve kan man læse, at hun Karen Blixen Museet rer. De tog for sig af livets glæder uden ærgrede sig over ikke at have lært matema- Rungsted Strandvej 111 DK- 2960 Rungsted Kyst Karen Blixen havde to søstre, Inger og Ellen, moralske skrupler og vovede sig gerne ud, tik ordentligt, og at hun var ked af, at hun T 45 57 10 57 og to brødre, Anders og Thomas. Karen hvor livet var farligt. ikke havde fået mulighed for at tage en stu- www.blixen.dk Blixens far, Wilhelm Dinesen, var som ung dentereksamen. Hun savnede i det hele ta- [email protected] rejst til Nordamerika og havde levet blandt Karen Blixen beundrede det aristokratiske get at have en uddannelse: ”Frygtelig gerne

ISBN nr. 978-87-89712-06-2 Hvem indianerne, og han havde taget del i krige i forstået som et sindelag eller en livsstil, og ville jeg have været student og lært mate- Europa. Efter hjemkomsten til Dan- matik, som jeg tiltror mig anlæg for, Tekst og ansvarshavende redaktør: mark blev Wilhelm Dinesen gift med men det var jo så besværligt, det kunne Museumsinspektør Anne Sofie Tiedemann Dal Karen Blixens mor Ingeborg Westen- man slet ikke.” (Interview med Karen Redaktion: holz, og han blev både politiker, gods- Blixen i Politiken, 27. oktober 1957). Anne Sofie Tiedemann Dal, Vibeke Bruun Arildsen, ejer og forfatter. Karen Blixen holdt Lene Brandt og Anne Mette Liedecke meget af sin far og var nært knyttet til Som barn på Rungstedlund holdt Blixen ham. Det var ham, der lærte hende at meget af at tegne og fortælle historier Design: Mette Secher Tryk: Nofoprint færdes i naturen og at kende til fug- for sine søskende, og indimellem blev jeg? er lene. Karen Blixens far tog imidlertid historierne opført som teaterstykker, En stor tak til Linda Nørgaard Andersen og sit eget liv kort før Karen Blixens 10 f.eks. Sandhedens hævn, som blev Thorkild Borup Jensen for gode didaktiske råd, års fødselsdag og efterlod Ingeborg spillet i dagligstuen, da Karen Blixen og tak til museumsdirektør Catherine Lefebvre for støtte til ideen. Westenholz alene med fem børn. var 19 år gammel. Netop det stykke Hvorfor faren begik selvmord, ved man valgte Det Kongelige Teater at opføre Karen Blixen Museet har forsøgt at finde frem ikke med sikkerhed. Nogle mener, det skyld- hendes fascination gik på tværs af nationa- som jubilæumsstykke, da teatret i 1998 fej- til alle rettighedshavere i forbindelse med tes, at han led af en uhelbredelig sygdom, litet og klasseskel. Hvor faderen fandt et rede sin 250 års fødselsdag. illustrationer. Skulle enkelte mangle, vil de ved henvendelse til Karen Blixen Museet blive afregnet men der er flere teorier. At miste en foræl- fællesskab med indianere i Nordamerika, for benyttelse, som om aftale var indgået. der er en tragedie for alle børn, og det gjaldt fandt Karen Blixen det aristokratiske hos de naturligvis også for Karen Blixen, der var indfødte i Afrika. For Karen Blixen handler stærkt knyttet til sin far. det aristokratiske ikke så meget om at til- høre en bestemt samfundsklasse, men er mere et spørgsmål om en livsholdning.

Allerede som barn lærte Karen Blixen frem- medsprog, og i hendes bibliotek på Rung- stedlund kan man se, at hun læste bøger på både fransk og engelsk. Hun lærte også en

masse om kunst og kultur, men matematik, < det lærte hun ikke. Mens Karen Blixens to Karen Blixens mor Ingeborg Dinesen Oticon Fonden takkes hjerteligt for brødre gik i skole, blev Blixen og hendes to (t.h.) som enke sammen med sine døtre. økonomisk støtte til udarbejdelse Fra venstre: Ellen, Karen og Inger. og trykning af materialet. Foto: Det Kongelige Bibliotek. KAREN BLIXEN MUSEET KAREN BLIXEN MUSEET SKOLETJENESTEMATERIALE SKOLETJENESTEMATERIALE 4 karen blixens liv 5 HVEM ER JEG? Ægteskab og rejse til Afrika Som ung var Karen Blixen ulykkeligt for- Bror og Karen Blixen blev gift ved hendes elsket i Hans von Blixen-Finecke fra Näsby- ankomst til Mombasa i 1914. Karen Blixens holm i Sverige. Udover at være Karen Blixens ægteskab med Bror Blixen holdt ikke. I 1925 fætter var han en del af Karen Blixens venne- blev de skilt efter at have levet hver for sig i Identitet og skæbne er tæt forbundet hos kalder Blixen at give sin livsudfoldelse stil gørende redskab, når vi skal navigere igen- kreds fra den dansk-svenske adel på Frijsen- flere år. At blive skilt dengang var helt uhørt, Karen Blixen. For at leve et vellykket liv skal og form. Hermed mener hun bl.a., at man nem livet. Fortællingen kan hos Blixen gøre borg og i Skåne. Senere fandt hun sammen og Karen Blixen kæmpede da også for at be- man ifølge Karen Blixen leve ud fra sin in- skal sige fra over for uretfærdighed, vise det uforståelige forståeligt og hjælpe os til at med Hans’ tvillingebror ved navn Bror von vare ægteskabet til Bror Blixen, som hun derste natur. Hun mener, at vi alle har en værdighed og ikke lade sig gå på af livets se, hvordan verden hænger sammen. Blixen-Finecke, der ligesom Karen Blixen nærede mange varme følelser for trods flere skæbne, dvs. at der er en mening med vores små irritationsmomenter.

Maleri af ung kikuyu-pige, havde udlængsel og eventyrlyst. Lillejule- vanskeligheder imellem dem, bl.a. var Bror liv, og at vi selv skal finde den. I lighed med den engelske dramatiker Wil- malet af Karen Blixen ca. 1923. aften 1912 blev de forlovet. lidt for glad for andre kvinder. Disse følelser I ”Kardinalens første historie” fra Sidste liam Shakespeare (1564-1616) ser Blixen livet Foto: Ole Woldbye. kan man læse om i Karen Blixens breve. Vi er ikke alene i verden, vi lever i samspil fortællinger stilles det store spørgsmål: som et teater, hvor vi hver især skal finde og Billedkunsten At det lige blev Afrika det unge par valgte med andre mennesker, som er med til at ”Hvem er jeg?” Svaret er, at det alene er for- spille rollen som os selv. Og vi skal elske den at emigrere til, lå ikke umiddelbart i korte- Karen Blixen mødte englænderen Denys forme os. Selvom vi ikke altid er herre over tællingen, der kan besvare dette spørgsmål. rolle og den skæbne, der er blevet os tildelt. Som ganske ung fik Karen Blixen udgi- ne, men Brors onkel, grev Mogens Frijs, Finch Hatton i 1918, og han blev senere hen- de ydre vilkår, er det ifølge Blixen vigtigt, at Fortællingen kan give os en større indsigt i, vet flere fortællinger, bl.a. ”Eneboerne” i opfordrede dem kraftigt til det. Han havde des store kærlighed, til trods for at han ikke vi aktivt forholder os til vor omverden. Dette hvem vi egentlig er og dermed blive et af- 1907, men hun regnede egentlig med, at lige været på safari i Afrika og mente, at ønskede at binde sig. Kort før Karen Blixens det var kunstmaler, hun skulle være. I var et vidunderligt land med gode hjemkomst til Danmark i 1931, hvor hun 1902-03 gik hun derfor på en privat teg- fremtidsmuligheder. De to unges familier indså, at hun på grund af dårlig økonomi Masker neskole, hvorefter hun kom ind på Kunst- var begge villige til at investere i en virk- måtte opgive farmen, styrtede Denys Finch akademiets Kunstskole For Kvinder, som somhed i Kenya, hvilket gjorde Bror Blixen i Hatton ned med sit fly i Voi og døde. Ved ”Ikke på dit ansigt, men på din maske vil Personerne i Karen Blixens univers er ofte hun gik på et par år, men dog aldrig fuld- stand til at rejse til Afrika og købe en kaffe- hjemkomsten følte Karen Blixen, at hun hav- jeg kende dig,” skriver Karen Blixen i for- typer malet med en bred pensel. Figurernes førte. Hun troede ikke nok på sine egne farm. de mistet stort set alt: ægteskabet med Bror, tællingen ”Syndfloden over Norderney” fra masker kan ses på lang afstand, og ofte er evner som kunstmaler og blev ikke opfor- farmen og nu også Denys. Hun følte, at hen- Syv fantastiske fortællinger. I Blixens uni- der hos hende tale om kunstnertyper, f.eks. dret nok af sin familie til at gennemføre des liv var på nulpunktet, og at hun måtte vers skjuler masken ikke nødvendigvis vores forfattere, ejere af teatre eller sangere. Ser studierne. Men hun tog sit malergrej starte helt forfra. Det gjorde hun ved at skri- sande identitet, snarere gør den os klogere vi derimod på fortællinger som ”Ringen” fra med sig til Afrika, hvor de smukke olie- ve. Herefter tog hendes forfatterskab for al- på personen bag masken. En maske fortæl- Skæbne-anekdoter og ”Skibsdrengens for- malerier af indfødte afrikanere blev skabt vor form. Hun havde med andre ord fundet ler os noget væsentlig om, hvem vi er. tælling” fra Vinter-eventyr, har figurerne i begyndelsen af 1920’erne. Malerierne sin skæbne. mere eventyrlignende træk. Det gælder f.eks. kan i dag ses på Karen Blixen Museet. Karen Blixen elskede at klæde sig ud og heksen Sunniva i ”Skibsdrengens fortæl-

Efter hjemkomsten fra Afrika holdt Karen Karen Blixens kunne finde på at optræde i pjerrotkostume. ling”, mens Lise og fåretyven fra ”Ringen” er Blixen op med at male, men hendes hovedværker Pjerrot er en gammel klovnefigur, der i beslægtede med den lille Rødhætte og ulven måde at skrive på var stærkt malende, 1500-tallet fik en opblomstring med det fra brødrene Grimms eventyr. f.eks. når hun beskrev et landskab med såkaldte commedia dell’arte-teater, der Syv fantastiske fortællinger, 1935 bøfler, der kom ud af den kobberfarvede anvender masker, komiske situationer og Karen Blixen leger med masker, f.eks. skri- Den afrikanske farm, 1937 morgentåge, eller hun brugte referen- improvisation. Hvad der nok især har fasci- ver hun i løbet af forfatterskabet under en Vinter-eventyr, 1942 cer fra kunsthistorien. Derudover ”ma- neret Karen Blixen ved pjerrotfiguren, er række pseudonymer. Et pseudonym er et stedet for sit eget. Som ung vittighedsteg- Gengældelsens veje, 1944 lede” hun, når hun skabte sine smukke, det humoristiske aspekt. Det er også gen- opdigtet navn, som en forfatter kan bruge i ner kaldte Blixen sig Peter Lawless (Peter Sidste fortællinger, 1957 farverige blomsterdekorationer. nemgående i hendes univers. Det den Lovløse). Hendes første ungdoms- Skæbne-anekdoter, 1958 dækker ofte over en underliggende noveller blev udgivet under navnet Skygger på græsset, 1960 melankoli eller en samfundskritik. Osceola (navnet på en berømt indianer- Prøv at Kan du efter- Pjerrot kommer i øvrigt oprindeligt fra på dit ansigt, høvding), og da hun debuterede på iagttage en følgende med navnet Pierre, som var et af de pseu- “Ikke engelsk med (Syv frugt – brug ord beskrive donymer, Karen Blixen udgav under. på din maske fantastiske fortællinger), var det under alle sanser. frugten? men pseudonymet Isak Dinesen. kende dig.” < jeg vil < Foto af Karen Blixen som 28-årig. Foto: Juncker Jensen. Foto: Rie Nissen, 1935. / billedkunst.dk KAREN BLIXEN MUSEET Hvem er jeg? KAREN BLIXEN MUSEET KAREN BLIXEN MUSEET Hvem er jeg? KAREN BLIXEN MUSEET SKOLETJENESTEMATERIALE SKOLETJENESTEMATERIALE 6 HVEM ER JEG? HVEM ER JEG? 7

SPEJLE I Karen Blixens fortælling ”Vejene omkring Pisa” i Syv fantastiske fortællinger er der mange spejle, ligesom et besøg i et spejl- kabinet er beskrevet. Måske har du selv be- søgt et spejlkabinet i et Tivoli? Et spejlkabi- > net er et rum eller en sal fyldt med spejle. Marionetdukke fra Teater Gydas butik Det, vi ser i spejlet, fordrejes og forandres. af dukkemager Ved hjælp af synsbedrag kan et buet spejl Patricie Homolova. www.teatergyda.dk gøre os enten tykkere, tyndere, længere el- ler kantede. Der findes også spejle, som kan forstørre ting eller gøre dem flade som en MARIONETTER pandekage. En fantastisk fortælling kan på tilsvarende måde forvrænge og forvride vir- Måske har du oplevet en marionet- eller keligheden og få os til at se verden i et an- dukketeaterforestilling som barn, eller må- det og måske sandere lys. ske kender du historien om Pinocchio? Han er en lille træfigur, som styres med snore og ”Den gang jeg var student i Ingolstadt, da lo pinde af en dukkefører. Efter mange prøvel- mine venner af mig, fordi jeg havde den ser og strabadser bliver Pinocchio til en rig- vane at betragte mig selv i alle de spejle, tig levende dreng, som kan bevæge sig af som jeg kom forbi, og selv havde mange egen fri vilje. Karen Blixens marionetter er spejle i mine værelser. De mente, at det af mere klassisk karakter. De er ikke rigtige skyldtes forfængelighed, og at jeg havde mennesker, men figurer, der styres af den høje tanker om mit eget udseende. Men så- store dukkefører, fortælleren. dan hang det slet ikke sammen. Jeg spejle- de mig for at få at vide, hvordan jeg så ud. Et Marionetkomedien Sandhedens hævn skrev spejl – det siger os jo sandheden om os Karen Blixen som ung. Kort fortalt handler selv.” (Karen Blixen, ”Vejene omkring Pisa” i historien om en heks, der har forbandet det Syv fantastiske fortællinger). hus, hvor fortællingen foregår. Enhver løgn, der udtales i løbet af natten, vil blive til vir- kelighed. Historien indgår senere i ”Vejene omkring Pisa” fra Syv fantastiske fortællin- Hvad ger, hvor det lyder: ”Sandheden er, at vi alle symboliserer spiller med i en marionetkomedie. Hvad det, spejle mine børn, særlig gælder om i en marionet- for dig? komedie, er at holde forfatterens idé klar.”

< Rungstedlund (Karen Blixen Museet). Foto: Kurt Rodahl Hoppe, 2009. KAREN BLIXEN MUSEET KAREN BLIXEN MUSEET SKOLETJENESTEMATERIALE SKOLETJENESTEMATERIALE 8 9 SKIBSDRENGENS FORTÆLLING

SKIBSDRENGENS FORTÆLLING < Her ses ”The old Chevalier”, en illustration af Madam Majeskas til en særlig udgave af Seven Gothic Tales fra 1934.

Om at hengive sig til livet Karen Blixens Vinter-eventyr fra 1942 er To år efter episoden med falken arbejder ”Pludselig knugede han drengen tæt ind til Det er vigtigt at holde sig for øje, at ”Skibs- Simon handler historien igennem ud fra det skrevet i begyndelsen af Anden Verdens- Simon på skibet ”Hebe”, der ligger for sig, som en bjørn, der bærer et lam bort, og drengens fortælling” foregår i et eventyruni- dybeste og inderste i sin natur, og et andet krig, hvor Danmark var besat af Tyskland, og anker ved Bodø i Nordnorge, og her møder kyssede ham midt på munden. Den afskyeli- vers, hvor alle handlinger skal forstås sym- budskab er, at når man gør det, vil alle gode hvor det var så koldt, at Øresund frøs til. han pigen Nora. Men mens Simon frit kan ge fornemmelse af mandlig legemsvarme, bolsk. Episoden med drabet på sømanden kræfter hjælpe én. Når du hengiver dig fuldt Mange af historierne i Vinter-eventyr hand- færdes i den vide verden, er Nora bundet til og den vældige krops vægt, gjorde den Ivan kan tolkes som om, Simon i symbolsk og helt til livet, vil det altid lykkes for dig! ler om børn, der er fejlplacerede, og som sit hjem og kan kun klare sig overfor sin magre dreng vild af skræk og modbydelig- forstand er nødt til at dræbe for at blive vok- ikke får mulighed for at udfolde sig. En und- omverden med sin charme og sit smukke hed. Han tænkte på Nora, der nu ventede sen. Da Sunniva senere tørrer blodet af tagelse er historien om den slagkraftige ydre. Hun beskrives som indbegrebet af en på ham bag gærdet, et slankt lille skib i den Simon, forklarer hun, at de tider er forbi, Hvad vil skibsdreng Simon. nordisk pige: lys, fregnet og med en lang disede luft, og på sig selv, midt i et loddent hvor en så drabelig kamp er nødvendig, og det sige at fletning. Nora er klædt i en falmet, blå kjo- dyrs hede omfavnelse. Han slog Ivan af al at han ikke længere vil komme til at dræbe. hengive sig ”Skibsdrengens fortælling” indleder den le, men når hun bliver voksen, betror hun sin magt. ”Jeg slår dig ihjel Ivan,” råbte fuldt og helt danske udgave af Vinter-eventyr. Fortællin- Simon, vil hun blive meget smuk, og hun han, ”hvis du ikke lader mig gå.”” For at Fortællingens budskab er, at man er nødt til til livet? gen begynder med, at den lille skibsdreng skal da gå med hat og højhælede sko. slippe væk stikker Simon sin dolk i Ivan, at være bevidst om sine handlinger og tage Simon under en storm på Mid- som dør. Forfulgt af en gruppe vre- ansvar. delhavet redder en falk, der sid- de russiske søfolk, flygter Simon der fast i noget tovværk i mas- hen til Nora, der står parat med et ten. Inden han redder falken, havde kys og løftet om evig troskab. Men hedder det: ”Hans egne erfarin- erfaringer hun kan ikke gemme Simon for de INSPIRATION FRA andre tekster ger havde lært Simon, at en- ”Hans egne må vrede søfolk, så han bliver nødt til hver må klare sig selv her i ver- at enhver at flygte videre og søge tilflugt i en Karen Blixen refererer til et væld af værker i Karen Blixen refererer også til tekster i sit den, og at det kun er børn og lært Simon, kro, hvor den gamle lappekvinde sine tekster, bl.a. H.C. Andersen, Bibelen og eget forfatterskab. Figurer, historier og her i verden…” fæhoveder, der stoler på, at an- sig selv Sunniva på mirakuløs vis er klar til Shakespeare. ”Skibsdrengens fortælling” temaer bliver taget op flere steder. Tema- dre skal hjælpe dem.” Simon er klare at skjule ham for søfolkene. I for- hentyder til Bibelens syndefald, men i mod- et i ”Skibsdrengens fortælling” kan sam- kun et barn og ikke bevidst om tællingen blander overnaturlige sætning til Bibelen, hvor Eva frister Adam menlignes med Karen Blixens fortælling sig selv, sit liv og sin omverden. elementer sig med den virkelige med et æble, er rollerne her vendt om. Hos ”Ringen” i Skæbne-anekdoter, som også Alligevel vælger Simon af egen verden. Sunniva viser sig nemlig at Karen Blixen er det Simon, der frister Nora handler om overgangen fra barn til vok- fri vilje at udsætte sig selv for betydelig fare Simon og Nora bliver forelskede, og Simon være falken, som Simon har reddet to år tid- med en appelsin. At vende tingene om eller sen. At referere til andre tekster kaldes for at befri falken, hvilket fører til en afgø- forærer Nora en appelsin. Det kan sam- ligere. give dem et twist, er karakteristisk for Karen for intertekstualitet. rende forandring i hans liv. Han opdager menlignes med æblet i Bibelens syndefalds- Blixen. nemlig, at han ikke er alene i verden, og han myte. Som tak for appelsinen skal Simon Historien slutter på en måde, der minder om Ikke sjældent er Karen Blixens fortællin- begynder at kunne se sig selv i andre le- have et kys, men inden det sker, kommer den klassiske afslutning på et eventyr: ”Så- ger bygget op omkring modsætningspar. vende væsener, dvs. at have medfølelse og Noras far, der er præst, og forstyrrer det ledes kom skibsdrengen tilbage til sit skib Hvorfor tror I ”Skibsdrengens fortælling” har vi f.eks. indlevelsesevne. ”Ved denne tanke vågnede unge forelskede par. Nora og Simon aftaler ”Hebe”, der skulle lette anker næste dag du Karen modsætningsparrene barn/voksen, mand/ Karen Blixen ved soluret en følelse af fællesskab, en dyb erkendelse i stedet for at mødes næste aften. Men ved middagstid, og levede så længe, at han Blixen bruger kvinde, ung/gammel, bundet/fri og indi- i haven på Rungstedlund, 1946. af alt levendes samhørighed, i Simon.” Simon har glemt, at han næste aften har kunne fortælle denne historie.” Bibelen i sine vidualitet/fællesskab. Mange andre af vagt på skibet. Fuld af længsel føler Simon, fortællinger? Karen Blixens fortællinger er bygget op I Rungstedlunds have at han må forlade skibet for at se Nora – på samme måde omkring modsætnings- er der et solur. koste, hvad det vil! Stik imod alle regler for- par, f.eks. ”Ringen” og Babettes gæste- På dette ur står der ikke, lader han derfor skibet, men bliver på land bud. Selvom Blixen arbejder med mod- som på så mange andre ure: opholdt af den russiske sømand Ivan, der gør sætninger, er hun vel at mærke ikke ”Tæl kun de lyse timer.” tilnærmelser til ham: tilhænger af et verdensbillede, hvor sand- Derimod står der: heden er sort/hvid – tværtimod mener ”Aldrig skygge uden lys” hun, at kontrasterne supplerer og styrker Hvad menes der med det? hinanden. KAREN BLIXEN MUSEET KAREN BLIXEN MUSEET SKOLETJENESTEMATERIALE SKOLETJENESTEMATERIALE 10 11 SPROG OG GENRE

SPROG OG GENRE er fantasi ”Hvor en vidunderlig dejlig egenskab”

Karen Blixens fortællinger bærer præg af at han hørte opmærksomt på en lang historie England, men i USA lykkedes det, og Seven ”Den vidtstrakte, bølgende danske egn var være fortalte. Som læser mærker man hele fra begyndelsen til enden.” (Karen Blixen, Gothic Tales blev kåret til ”Book-of-the- blikstille og sval, forunderlig lysvågen i den tiden, at fortælleren er til stede. Mundtlig- Den afrikanske farm). Month” (da. månedens bog), allerede inden tidlige morgentime, inden solopgang. Der heden er en del af Blixens selviscenesæt- den var udkommet. var ikke en sky på den perleblege himmel, Karen Blixen ved sit skrivebord på telse som den store historiefortæller – inspi- Karen Blixen udgav sine værker som fortæl- farmen i Afrika, hvor hun bl.a. skrev ikke en skygge langs de dæmrende højde- reret af fortællersken Sheherazade fra den linger, eventyr og anekdoter. Karakteristisk breve hjem til familien i Danmark. Karen Blixen værdsatte fantasi og skrev, drag, skove og marker. Tågen var ved at lette arabiske eventyrsamling Tusind og én nat. for en fortælling er, at den har en mundtlig < med reference til H.C. Andersen, i et brev til fra lavninger og dale, luften var kølig, græs Sheherazade måtte hver aften fortælle en karakter i modsætning til en realistisk eller Karen Blixen på Rungstedlund. sin mor den 2. september 1928: ”Hvor er og løv drivvåde af dug.” ny historie for sin mand, den skinsyge kong naturalistisk roman. Hvor karaktererne i en Foto findes på Det Kongelige Bibliotek. fantasi en vidunderlig dejlig egenskab, – ja,

Shahriyar, og sørge for at standse fortællin- fortælling ofte er bestemte typer, f.eks. hel- < jeg synes, med alderen, at den i grunden er Engang blev Karen Blixen spurgt, om hun gen, præcis når den var allermest spæn- te eller heltinder, er personerne i en roman Karen Blixen i Rom, 1956. det sande guddommelige, grundlaget for alt nogensinde havde fortalt sine historier fra Foto findes på Det Kongelige Bibliotek. dende. På den måde undgik hun at blive mennesker, som man igennem et længere andet (…) Det er folk uden fantasi som er ende til anden. Hun måtte indrømme, at det halshugget den efterfølgende morgen. Kon- forløb får et dybere kendskab til. Sidst, men ”de værste”, fordi de ikke kan forstå, som havde hun ikke. Kun de små indbyggede gen havde nemlig den grusomme tradition, ikke mindst er fortællinger kortere end ro- oldermændene i ”Klodshans”, kun de som historier havde Blixen fortalt. Selvom Karen at han hver nat giftede sig med en ny pige, maner, som er opdelt i flere kapitler. Fælles har den, kan se tingenes sande væsen, alle Blixens værker tilhører fortællegenren, er som blev halshugget den følgende morgen. for genrerne fortælling, eventyr og anekdo- døre oplades for dem.” der altså fra hendes side tale om en form for Sheherazade udsætter på den måde hele te er, at de alle har en forbindelse til den selviscenesættelse som fortæller, for hen- tiden henrettelsen, og til sidst er hun blevet mundtlige fortælletradition. Karen Blixens værker adskiller sig på mange des værker er jo blevet til ved skrivebordet. helt uundværlig for kongen. Ved netop at Anagrammer måder fra hendes samtid, bl.a. fordi de er så sammenligne sig med Sheherazade betoner Ifølge Karen Blixen er der afgørende forskel Anagrammerne står i Thorkild Bjørnvigs bog: eksotiske og eventyrlige. Karen Blixens til- Martin A. Hansens Digtning fra 1949. Her har Karen Blixen, at også for hende er det at for- på fortællingen og romanen. Hun siger bl.a. Karen Blixen skrevet anagrammer over danske hørsforhold til fortællegenren understreges tælle historier ensbetydende med at opret- i et interview: ”En fortælling, eller en kort forfatternavne og på andre mennesker, som især af hendes sprogbrug. Til tider benytter hun kendte godt. Et anagram er en flytning holde og forlænge sit liv, dvs. at undgå historie, er noget mundtligt, og det kan en af bogstaver i et ord, så nye dannes. hun ”gammeldags” ord til at beskrive sine katastrofe og død. roman aldrig være. (…) Roman er noget personer med, og sproget kan indimellem skriftligt. (Karen Blixen i et interview i Politi- være højtideligt, men samtidigt meget far- Det at fortælle var en egenskab, som Karen ken, den 27. oktober 1957). verigt og fyldt med billeder, hvilket er med Blixen fik styrket under sit ophold i Kenya. t til at understrege fortællingernes fortryllen- H i Både og de indfødte Da Karen Blixen debuterede som forfatter i n e de karakter. Med få velvalgte ord indleder afrikanere var ifølge Karen Blixen gode til at 1934 med Seven Gothic Tales (da. Syv fan- r a s Karen Blixens mange af sine fortællinger n lytte opmærksomt til en fortalt historie. En tastiske fortællinger, 1935), var dansk litte- M A n med at levendegøre et landskab, som nogle tradition, som efter Karen Blixens mening, ratur præget af en realisme, som ligger a figurer træder ind i. For eksempel begynder var gået tabt i Europa: ”Denys, som i det langt fra Karen Blixens fantastiske fortæl- Martin A. Hansen Han er min Satan Karen Blixens fortælling ”Sorg-agre” fra hele taget var meget lydhør og fik denne linger, hvor døde sørøvere spiller kort, og en Thorkild Bjørnvig Vridbor kling højt Vinter-eventyr således: egenskab udviklet på sine safarier, ville hel- kvinde kan forvandle sig til en abe. Karen Ole Sarvig Oversalig lere høre på en historie end læse den. Når Blixen var klar over, at hendes fortællinger han kom til farmen, spurgte han mig om jeg var forskellige fra hendes samtids bøger i havde nogen ny historie at fortælle. Jeg Danmark. Hun skrev derfor i første omgang havde digtet mange eventyr og historier sine fortællinger på engelsk, idet hun men- Lav et mens han havde været borte. Om aftenen te, de ville have en større chance for at blive anagram over gjorde han sig det bekvemt på gulvet foran udgivet i England, hvor man har en lang tra- dit navn. kaminen med alle husets puder spredt om- dition for fantastiske fortællinger med f.eks. kring sig, jeg sad med benene over kors ved Alice i Eventyrland. Karen Blixen havde dog > siden af ham, som selve Sheherazade, og ikke held med at få fortællingerne udgivet i Uddrag af et af Karen Blixens håndskrevne breve, som findes på Det Kongelige Bibliotek. KAREN BLIXEN MUSEET KAREN BLIXEN MUSEET SKOLETJENESTEMATERIALE SKOLETJENESTEMATERIALE 12 13 en farm KAREN BLIXENS AFRIKA ”Jeg havde foden KAREN BLIXENS AFRIKA i Afrika ved Denys Finch Hatton (1887-1931). Ngong.” Karen Blixens store kærlighed, bjerget som også kom til at betyde meget af i forhold til hendes udvikling som menneske og kunstner.

”Jeg havde en farm i Afrika ved foden af 1937 Den afrikanske farm, som hun skrev få afrikanske farm, at der er tale om en sand- med Denys Finch Hatton. I brevet kærlighedserklæring, græsset, i digtet ”Ex Afrika” og i ”Essay om bjerget Ngong.” Med denne berømte sæt- år efter hjemkomsten til Danmark. Værket færdig beretning. Om dette siger hendes står der, at Denys skyder to han- og skulle våbnet så sorte og hvide i Afrika”. I 1985 instruerede ning indleder Karen Blixen Den afrikanske handler bl.a. om kampen for at dyrke kaffe bror , at Karen Blixen virke- løver, først en gammel hanløve ikke være af største ka- Sydney Pollack den Oscarbelønnede film Out farm. Læg mærke til jeg-formen. Vi har at på en farm, som lå for højt. Alligevel gav lig har oplevet det, hun skriver om, men at uden nogen videre manke og liber? Løven stod fuld- of Africa (da. Mit Afrika), som bl.a. bygger på gøre med en markant hovedperson og et Karen Blixen ikke op, og hun blev ved med det er kunstnerisk bearbejdet og set igen- kort tid efter en stor og smuk kommen stille mens Karen Blixens Den afrikanske farm. I mod- værk, der er skrevet i datidsform. Jeg-for- at tro og håbe på, at når det blev forår, ville nem farvede glas. Med andre ord er Den sortmanket hanløve. Denys er jeg kom af vognen og sætning til Den afrikanske farm, hvor kærlig- tælleren havde en farm, men allerede i før- kaffetræerne blomstre som ”en sky af kridt”. afrikanske farm et litterært værk med inspi- blevet bedt om at skyde løverne, fordi ma- gik lidt op imod den. Idet jeg skød, så det ud heden til det afrikanske landskab og de ind- ste linje fornemmer vi, at noget er uigenkal- Værket handler også om en kvinde, der gør ration fra virkeligheden, men der er alligevel saierne var meget plagede af dem. Episo- for mig, som om den sprang lige op i luften fødte er helt dominerende, valgte Sydney deligt forbi. At indlede en historie med et sig fri af båndene derhjemme, om forholdet ikke altid tale om den skinbarlige virkelig- den er omskrevet i Den afrikanske farm. Her og kom ned med samlede ben. Jeg stod i Pollack i filmen at fokusere på kærligheds- tab er karakteristisk for Karen Blixen. Ved at imellem afrikanere og europæere, om glæ- hed. har masaierne bedt Karen Blixen om at sky- græsset med riflen i hånden og åndede historien imellem Karen Blixen og Denys beskrive det mistede lader Karen Blixen den ved naturen, jagten og kærligheden. de løverne. I Den afrikanske farm skyder dybt, gennemglødet af den følelse af magt- Finch Hatton. Afrika genopstå – med landskaberne, far- Sammenligner vi Karen Blixens breve fra Denys den første af de løver, de møder, som fylde, som et skud giver en (…)” En helt al- verne og duftene. Den afrikanske farm er inddelt i fem afsnit. Afrika med bogen om farmen, ses det tyde- er en hunløve, mens Karen Blixen skyder mindelig løvejagt, sådan som den er be- Det er svært at genrebestemme Den afri- ligt, at bogen har samlet og omformet ople- den næste, som viser sig at være en han- skrevet i brevene, bliver i Den afrikanske Karen Blixen levede som kaffefarmer i det kanske farm. Den er både blevet betegnet velserne til en kunstnerisk helhed, mens løve: ”(…) Denys sagde: ”Skyd nu du den- farm kunstnerisk bearbejdet og omformet til østafrikanske land Kenya i 17 år, fra 1914 til som en klassisk tragedie i fem akter, en per- brevene som oftest er helt virkelighedsnære ne gang.” Jeg var aldrig meget for at skyde en intens kærlighedsscene. 1931. Hun kom dertil som 28-årig, kort før sonlig erindring, komiske anekdoter med øjebliksbilleder. I et brev til sin mor Inge- med hans riffel, den var for tung, og især for Første Verdenskrig brød ud. Inspireret af det højlitterære træk og en beskrivelse af et kul- borg Dinesen fra den 3. januar 1928 beskri- lang for mig, og gav mig hver gang et vold- Karen Blixen har desuden skrevet om Afrika i lange ophold i Kenya udgav Karen Blixen i turmøde. Karen Blixen siger selv om Den ver Karen Blixen en løvejagt, hun var på somt stød. Men denne gang var skuddet en sine omtalte breve fra farmen, i Skygger på

<< > Historiske optagelser fra Afrika. Blixen på safari. Foto: Bror Blixen.

< Karen Blixen ved siden af sin hund Dusk. Billedet er taget i Afrika i 1918. KAREN BLIXEN MUSEET SKOLETJENESTEMATERIALE 14 KAREN BLIXENS AFRIKA

Livets veje I afsnittet ”Livets veje” i Den afrikanske sidst opdager manden, at larmen kommer fra mandens tilsyneladende tilfældige søgen. farm findes en historie, som Blixen og hen- fra en sø. Der er opstået et hul i en dæm- Historien kan forstås sådan, at når vi er midt des søskende fik fortalt som børn. Mens ning, og vandet og fiskene strømmer ud af i begivenhederne, kan det hele synes me- historien fortælles, tegnes et billede, der søen. Med møje og besvær får manden stop- ningsløst, men hvis vi gør os umage, kan det ganske svarer til historien. ”Livets veje” pet lækken i nattens mulm og mørke, og han efterfølgende give mening, og et mønster handler om en mand, der bor i et lille rundt går hjem for at sove. Og om morgenen – kan tegne sig for os. Der er en plan med et hus med et rundt vindue og en lille trekantet hvad ser manden da? At den rute han har menneskes liv, en skæbne, men den opda- have. En nat vågner manden og hører støj. gået om natten, danner et billede af en stork! ger vi kun, når vi som manden, ikke giver Han står op og begiver sig af sted for at finde op, førend vi har løst vores opgave. Eller ud af, hvad der er i vejen. Mandens rute teg- Fortællingen er et billede på det enkelte som den danske filosof Søren Kierkegaard nes op. Han snubler undervejs over en sten, menneskes skæbne eller livsforløb. Storke- (1813-55) sagde: ”Livet forstås baglæns, falder i en grøft, men kommer op igen. Til tegningen er en illustration, der bliver til ud men må leves forlæns.”

Hvem bestemmer din skæbne?

< Det Kongelige Bibliotek i København ejer det engelske manuskript til , som er forsynet med Karen Blixens blyantskrevne kladde til den danske version af Den afrikanske farm.

> Rungstedlund (Karen Blixen Museet). Foto: Kurt Rodahl Hoppe, 2009.