Eminente Emin M Provokatøren Der Støder
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
12DAGEN2TIRSDAG|26.11.2002 B Kultur HOLLYWOODS NÆSTE ACTIONHELT Kultur HYSTERISK RINGE LYRIK Sport INGEN VINDER HVER GANG B5 Steven Spielberg kaster sig over Tintin B6 J-Lo sælger B11 Heller ikke et ungdomslandshold Hiphop | Andrew Gumbel, The Independent, og Rune Skyum-Nielsen FÆNOMEN Det er blevet en automatisme at forvente sig en masse ting af Marshall Mathers III – popkulturfænomenet, som er bedre kendt under navnet Eminem. Men at den kontroversielle hvide rapper også skulle begå en nærmest nøgtern socialrealistisk film, dét hør- EMINENTE te ikke just til forventningerne. Alligevel er det i høj grad det, vi får i 8 Mile. Filmen er rapperens overraskende effektfulde debut på det store lærred, som straks røg til tops på de amerikanske hitlister ved premieren tidligere i november. Eller i virkeligheden var den måske slet ikke så overraskende, debuten, set i lyset af, at alt tilsy- EMIN E M neladende lykkes omkring den 30-årige Marshall Mathers III. Eminem spiller en på overfladen opdigtet udgave af sig selv, som fyren der vokser op i udkanten af bilbyen Detroit, hvor vejen 8 Mi- le Road adskiller den sorte ghetto fra de fattige hvide forstæder. I en af de første scener ser man Eminem i rollen som Jimmy PROVOKATØREN Smith Jr., kaldet ‘Rabbit’, stå fortabt og frysende på et gadehjørne. Han har lige brudt med sin kæreste og er derfor tvunget tilbage til den triste husvogn, hvor hans kronisk upålidelige mor (spillet af en tarvelig Kim Basinger), bor. Hun forventer, at han er ude af hus- vognen, når hun forlyster sig med sin seneste kæreste, en jævnal- DER drende fra sønnens skole. Rabbit hænger i stedet ud med sin ven Future (spillet af Mekhi Phifer). I baggrunden kører en radio, der spiller Lynyrd Skynyrds klas- siker ‘Sweet Home Alabama’. Til at begynde med synger Rabbit og Future bare med. Snart begynder de at lege med teksten og laver den om til en tragikomisk kommentar til Jimmys triste situation – en STØDER ironisk hyldest til husvognslivsstilen. Til sidst afrunder Rabbit hyl- desten med en række rapvers uden på noget tidspunkt at falde ud af den underliggende pulserende rytme. Scenen er lavet humoristisk, men den er også en kærlig ind- kapsling af rappens berettigelse og dens uimodståelige tiltrækning ALLE på så mange mennesker. Gennem filmfotograf Rodrigo Prietos stær- ke billeder ser man, hvordan resterne af Detroits forfaldne og tris- te bylandskab omgiver Jimmy på alle sider. Hans familie – med den bemærkelsesværdige undtagelse af hans forhold til lillesøste- ren – er en katastrofe, hvor følelsesmæssige udtryk er begrænset TIL til stimer af fyldord og hyppige slagsmål. Der er ikke en eneste person i filmen, som ikke forsøger at gen- skabe sig selv, omdøbe sig selv eller forlade byen for at begynde et bedre liv. Under disse forhold er rap en måde at overleve på, det er drømmen om en fremtid i en by, der ellers ikke har nogen. Rappen SIG bliver en måde at udtrykke sig på, en kunstart, en vej ud af håb- løsheden. At 8 Mile skildrer det sociale miljø med en enorm intensitet skyl- des primært instruktøren, Curtis Hanson. Han er en garvet rotte inden for filmbranchen og manden bag blandt andet L.A. Confi- dential og Wonder Boys. Hanson erkendte fra begyndelsen af, at han stort set intet kend- te til rapmusik. Han har i stedet formået at fylde en typisk show- biz-historie om den fattige dreng, der søger lykken, med evigt ak- tuelle problemer som race- og klasseskel. Han har aldrig Man kan dog ikke lade være med at tænke på, hvad Eminem la- ver i et projekt som dette. Det er trods alt ikke længe siden, at han været en oplagt succes, var alles yndlingsoffer, USAs ungdomsrod med den beskidte mund, en kunstner så chokerende – og så skamløst begejstret for at være den aggressive hvide det kontroversielle midtpunkt – at Kongressen i USA prøvede at rapper med bikse en lov sammen, der kunne holde ham væk fra teenagevæ- relserne for altid. Forestiller man sig en Eminem-filmbiografi på mindreværdskomplekserne tidspunktet omkring hans opsigtsvækkende album nummer to, The Marshall Mathers LP fra 2000, dannes der jo brutale billeder og de kaotiske af konen Kim, der bliver parteret for åbent kamera, eller af mode- ren Debbie, som får sit hoved kørt igennem en kødhakker. familieforhold. Så hvad skete der? Hvorfor ryster Eminem pludselig de absurde associationer af sin person, der ellers udgør rationalet for hans mu- Men en ny sik? Hvordan kan det være, at han er blevet så alvorlig? stærk film Sandheden er, at der er sket meget, siden dengang Eminem levede som sit alter ego i 8 Mile og begyndte at optræde ved rapbattles i De- tvinger amerikanerne troits gamle beskyttelsesrum. Det største har naturligvis været pla- desalget: 30 millioner plader har han indtil videre solgt. Hvad en- til at ændre ten Eminem kan lide det eller ej, er han blevet et kulturelt fæno- men. Han er blevet en kæmpe kommerciel forretning, et mærke. Et syn på Eminem patent. Populariteten har fjernet muligheden for at marginalisere ham, og derfor er der sket en uundgåelig ændring i fokus og hold- ning. Folk uden for hans teenage-kernepublikum er holdt op med at skælde ud på ham og forsøger nu i stedet at forstå ham. Pludse- lig dukker folk i fyrrerne og halvtredserne op til hans koncerter og fortrækker knap en mine, når han leverer bunkevis af skældsord mod hyklere i regeringen, forældre på stoffer og et uopretteligt, dårligt fungerende samfund. Fra dets våbenlovgivning til tilbedelsen af Britney Spears. “Det er underligt,” sagde han for nylig. “Før var det folk mellem 15 og 25 år, der så mine koncerter. I dag spænder aldersskellet nær- mere mellem 5 og 55.” Eminems status som superstjerne har haft forskellig indflydelse på hans arbejde. Den længe ventede The Eminem Show, fik ikke helt den samme positive modtagelse som forgængeren, The Marshall Mat- hers LP, hvilket er forståeligt. Selvom den omhandler samme em- ner – hans onde alter ego Slim Shady, hans image, hans hadefulde mor – har den slet ikke samme bid. Med undtagelse af åbnings- nummeret ‘White America’ med dets ekstreme skældsord mod middelklassens forstadsliv og opfordringen til at tisse på plænen for- an præsidentboligen, virker det beskidte sprog og det vrede image en smule genbrugt og påtvunget. Som om Eminem forsøger at gi- ve sit publikum, hvad de vil have, i stedet for at chokere dem med noget originalt og nyt. Når han afviger fra sine tidligere plader, er det i den værst tænkelige retning – ved at synge sukkersøde bana- liteter om sin yndige datter i stil med de boybands, han efter eget udsagn afskyr. Men Eminem har sikkert personlige grunde til at polere sin optræden og skille sig af med det voksende gangsterima- ge, der to gange fik ham arresteret for våbenbesiddelse for et par år siden. Som kunstner var han dog unægtelig mere interessant, den- gang han slæbte rundt på duften af virkelig fare. Filmen er en mere velkommen udvikling, ikke mindst på grund af den dør, 8 Mile åbner ind til hele rapscenen og hiphoppens etis- ke spørgsmål. Det har i mange år været lidt for let for folk uden for musikgenrens normale målgruppe at afvise hiphoppen som en storladen øvelse i kommercielle bagtanker, hvis formål er at sælge en ubehageligt pralende machoattitude til hvide forstadsbørn, så de kan opnå følelsen af sort cool storbystil. 8 Mile tager rappen til- bage til sine rødder og skildrer den som et direkte svar på social nedtur og kulturelle adfærdsproblemer. Den viser, at rap først og frem- mest er Fortsætter | B7 [email protected] B2| 1|a| TIRSDAG 26. NOVEMBER | 2002 KOMMUNIKATION Trends | Jakob Vinde Larsen, London VÆRDIER TRENDSPÅKONEN I LONDON Anne Lise Kjær forudsiger Fame, Flow, Faith og Family som 2003s trendværdier Et finansielt dagblad, en af- for etisk og socialt ansvarlige inves- som smykker. Men det er også Budd- 1 død tysk filosof og en ro- Fremtidens produkter teringer, spiller mere med musklerne habar, Bollywood og romantik. Ek- mersk kejser, der var kendt end nogensinde før. Tidligere blev de sotisk og åndeligt,” tilføjer hun. for sine felttog. bliver med organiske blot mødt med overbærende latter. Det er ikke just oplagte valg, når “Tankerne om natur, miljø og bæ- Ifølge Anne Lise Kjær. vil fremti- man vil have inspiration til at spå redygtighed er en mikrotrend startet dens produkter blive med organiske om fremtiden. For hvad kan Fi- former i porøse materialer i Skandinavien. Siden er de nået til former i porøse materialer eller med nancial Times, Theodor Adorno og et europæisk og et globalt niveau. bløde overflader. Marcus Aurelius sige om fremtidens eller med bløde overflader. Og pludselig er der nogle, som ser, at ”Det kan f.eks. være puder frem- værdier – og ikke mindst hvilke far- det kan man få en business ud af,” stillet af latex og hår,” siger hun og ver der passer til. Det kan for eksempel være siger Anne Lise Kjær og understreger, viser billeder af stole overtrukket Faktisk en masse, mener Anne Li- at naturen ikke længere er en pop- med latex som eksempel på, hvad se Kjær, dansk trend- og farvefore- puder fremstillet af latex trend, men ramme alvor i dag. Så der venter os. caster i London, og peger på bogreo- der er en lige line fra gendannelsen Eller det kan være et Latex Digital len i sit kontor i en af den britiske af Skjern Ås snoede løb til det netop Skin Clock opfundet af en svensk hovedstads mere velstående kvar- og hår afholdte World Summit i Johannes- designer – et digitalt væg-ur hvor terer. Her ligger bøger om Marcus burg, mener hun og lægger sit se- tallene presser sig ud i den bløde la- Aurelius hulter til bulter med Nao- neste halvårlige trendkatalog på bor- tex som pælene i en teltdug.