Dansk Udgave
Total Page:16
File Type:pdf, Size:1020Kb
Load more
Recommended publications
-
Landmandsmodet I Nykming D
Landmandsmodet i NykMing d. 23de—27de Juli 1872. ^ Nykjobing fluide Beviset fores, — Beviset for at et Landmands mode med Held kan afholdes i en af vore mindre Byer, saa man ikke som hidtil ved Valget af Byerne udelukkende skal behove at se hen til, om den eller den By har gode Lokaliteter, men ogsaa kan tage tilborligt Hensyn til, om den eller den Egn trom ger mere eller m indre stoerkt til at faa et M o d e , med alt det befrugtende og vcrkkende, som dette forer med sig, afholdt i sin Midte. Omtrent saaledes udtalte Etatsraad Tesdorpf sig ved Delegeretmodet i Kjobenhavn ifjor, og nu er Beviset fort, det 12te danske Landmandsmode er sluttet, og det horer aabenbart til et af de mest vellykkede, vi have havt; righoldige og smukke Samlinger af Dyr og Redskaber, locrerige Foredrag af vore landokonomifle Autoriteter og Videnflabsmocnd om flere af Dagens vigtigste Sporgsmaal, smukke og interessante Ud flugter til Egne, hvor en Mcrngde af Deltagerne aldrig for havde voeret, — alt dette har i fuldeste M aal lagt Beflag paa de 5 D ag e, hvori M o d et varede, og har givet et saa rig t og fornojeligt Udbytte med derfra, at de pulserende Eftervirkninger sikkert ville kjendes i de fleste Landmandslag selv i Landets fjcernere Egne, om det end naturligvis fortrinsvis er den Pro vins, hvori Modet er holdt, at Minderne om hvad man saa og horte i Nykjobing lccngst og fyldigst ville bevares. Og dog Tidsskrift for Landslonomi. L. N. VI. 5 — k. 2 1 vilde Samlingerne utvivlsomt have vceret endnu righoldigere, Besoget endnu talrigere, naar den falsterske Jernbane, saaledes som man oprindelig havde ventet, havde vceret aabnet for M o det, naar der ikke samtidig havde vceret Jndustriudstilling i Kjobenhavn, som gjorde det vanskeligt for flere Fabrikanter at mode begge Steder, og som tillige drog en Del af de Rejsende til sig, som ellers vare tagne til Nykjobing, og endelig naar Modet havde vceret afholdt noget tidligere, hvilket lokale For hold imidlertid gjorde umuligt, eller Hosten var kommet noget sildigere, thi allerede i Modedagene begyndte den i mange Egne. -
Layout Del 1.Indd
Ida Bjallerbæk Pedersen Back to the village - perspectives for the future The countryside of Denmark has been depopulating during the past century and our villages are disappearing. The population drainage from the smaller settlements, has affected the local market of housing and detail and welfare institutions such as schools and health care facilities are being dismantled and centralised in bigger cities. Errindlev, on the southern coast of Lolland, is a classical example of the struggling Danish village. This settlement used to be a thriving community with a strong cooperative tradition, but is today fighting for survival. As our society has developed, the village has lost it’s relation to it’s original source, the agricultural landscape. The village which gave birth to the cooperative movement is no longer an important driver in our contemporary society. Rural municipalities are today finding new foothold, such as planning for tourism as their future livelihood. In connection to new strategies for tourism the countryside is in need of new organisation and a rediscovery of local identity This thesis is a study of future perspectives for the village. What could be survival strategies for areas with population decline? How can urban and rural as two opposites come to support, instead of being competitors against one another. Could the recreational, scenic rural be developed as an attraction compared to the intense, urban life. How can such areas find relevance again? People 5 mil. 60 min Copenhagen City Countryside 3 mil Bremersvold Future station manor house 1 mil Lungholm Manor house manor house c. landscape 0 Errindlev 1800 1840 1855 1880 1901 1930 1950 1960 1970 1990 2000 Smålandshavet Population distribution from rural to urban during the past 200 years Errindlev Studehave b. -
Sakskøbing Kirke
Sakskøbing Kirke Kirkestræde 2, 4990 Sakskøbing SAKSKØBING KIRKE Sakskøbing Kirke er en statelig købstadskirke fra middelalderen. Byen fik købstadsrettigheder af kong Valdemar Sejr i 1231. Der har sikkert været en lille kirke før den tid, men med byens nye status har man bygget en ny kirke, der kunne være en købstad værdig. Kirken er en munkestenskirke, bygget i forskellige perioder. Kor og skib er fra 1200-tallet, og tårnet er fra 1400-tallet. Det nuværende spir er fra 1852. Der har været to våbenhuse – for mænd på sydsiden og for kvinder på nordsiden. De er begge revet ned, men de tilmurede døre ses tydeligt i murværket. Den nuværende indgang i tårnet er fra 1836. Gesimsfriserne er i øvrigt typisk for teglstensarkitekturen på Lolland- Falster. KIRKENS INDRE Tidligere var kirkens indre præget af to mørke rækker stolestader og døbefonten var placeret øverst i venstre side af skibet (jfr. billede fra 1910). Kirkerummet præges nu af den store renovering i 2004, hvor de gamle kirkebænke blev erstattet af nye lyse stolestader i egetræ. Der blev lagt nyt gulv, og midt i kirken blev der gjort plads til døbefont, kirkekor og et digitalt orgel. Væggene og hvælvingerne er hvide. Der har tidligere været kalkmalerier i kirken. Nogle blev fremdraget i 1850erne, men de blev desværre hugget ned i forbindelse med den store restaurering i 1864. Der hersker en del usikkerhed vedr. dateringen af hvælvingerne. Der har i middelalderen været bræddeloft, og de nuværende hvælv har erstattet nogle ældre, sikkert i forbindelse med restaureringen i 1864. Under koret er der et tøndehvælvet gravkammer, som formentlig har tilhørt Berritzgaards ejere. -
Sogneregister Til Lollandske Og Falsterske Godsskifter Mm
Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek Slægtsforskernes Bibliotek er en del af foreningen DIS-Danmark, Slægt & Data. Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv, blandt andet omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie. Slægtsforskernes Bibliotek: http://bibliotek.dis-danmark.dk Foreningen DIS-Danmark, Slægt & Data: www.slaegtogdata.dk Bemærk, at biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. Når det drejer sig om ældre værker, hvor ophavs-retten er udløbet, kan du frit downloade og anvende PDF-filen. Når det drejer sig om værker, som er omfattet af ophavsret, er det vigtigt at være opmærksom på, at PDF-filen kun er til rent personlig, privat brug. Sogneregister til lollandske og falsterske godsskifter mm. (Sydhavsøernes Nørlit) Indhold: Lollandske sogne... s. 18-24 Falsterske sogne .. s. 24-26 Under det enkelte sogn er nævnt, hvilke godser, amtstuer eller præstekald, der har haft skiftemyndighed det pågældende sted. Sogneregister til Lolland-falsterske godsskifter I. Lolland Arninge Mensalgods,. Arninge præstekald Rudbjerggård Øllingsøgård Bådesgårds amtstue Avnede ___--- Jue Hi n g e --''''Sølle stedgård Øllingsøgård Bådesgård. amtstue Birket Mensalgods: Halsted amts præstegods Christianssæde vestre distrikt Jue Hi n g e Wintersborg Øllingsøgård Branderslev Harde nberg-Re vent low vestre distrikt lundegård Wintersborg Bi(egninge Bremersvold Christiansholm Krenkerup , Bursø' Engestofte Søholt Dannemarre Rudbjergguld Øllingsøgård Bådesgård -amtstue Døllefjælde „ ,, ■. Christianshoim -
Lolland-Falsters Aarbog, 1957
Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek SLÆGTSFORSKERNES BIBLIOTEK Slægtsforskernes Bibliotek drives af foreningen Danske Slægtsforskere. Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv, blandt andet omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie. Slægtsforskernes Bibliotek: http://bibliotek.dis-danmark.dk Foreningen Danske Slægtsforskere: www.slaegtogdata.dk Bemærk, at biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. Når det drejer sig om ældre værker, hvor ophavsretten er udløbet, kan du frit downloade og anvende PDF-filen. Drejer det sig om værker, som er omfattet af ophavsret, skal du være opmærksom på, at PDF- filen kun er til rent personlig brug. VIII række (bind XLIII—XLV med register) In d h o ld . Axel, Kai, fabrikant: Side Kystkultur-bopladsen på Argusgrunden ............................. 351—360 Bretner, C. O., overlærer: »Birkemosegaard« og dens ejere gennem 200 år................. 439—445 Bull, Francis, dr. phil., professor ved Universitetet i Oslo: Prestegårdsliv på Lolland i 1860—70 årene. Fru Ida Bull, født Paludan’s minner ........................................................... 1—9 Christensen, Charles, arkitekt: Undersøgelser ved Errindlev Kirke i 1955............................. 253—262 Dyggve, Ejnar, dr. phil., arkitekt, direktør i Ny Carlsberg- Fondet: Falstringernes Bygde-Vi og Landsting................................ 289—306 Eriksen, Sofus, parcellist: Bjærgelav og Bjærgegilder paa Sydlolland............................. 425—429 Fabritius, Albert, dr. -
Vedr. Idéfase for Vindmøller DN Guldborgsund Ønsker Indled
DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING i Guldborgsund Kommune Sven Aabolt Christensen Skovby Tværvej 32 4840 Nørre Alslev Tlf.: 5443 3352/4092 7065 Mail: [email protected] og [email protected] 24.05.12. Guldborgsund Kommune ([email protected]) Vedr. Idéfase for vindmøller DN Guldborgsund ønsker indledningsvis at rose Guldborgsund Kommune for at have taget første skridt til en planlægning for placering af vindmøller. DN ønsker ligesom kommunen en øget indsats for vedvarende energi med mindre ud- ledning af CO2 til følge. Overordnet set så vi helst vindmøller placeret på havet. Det udsendte oplæg har været et godt arbejdsredskab for en konkret stillingtagen til de 36 udmeldte områder. Dog ønsker vi at understrege, at der allerede i planlægningsfasen før den endelige områdeudpegning bør ske en mere detaljeret vurdering af områdernes følsomhed. DN mener således, at flg. fokusområder - ud over dem kommunen allerede selv har betegnet som forbudsområder - bør indgå i en kritisk vurdering af områderne (række- følgen er ikke udtryk for en prioritering): - Skovbyggelinjen Denne beskyttelseslinje bør efter DNs opfattelse respekteres af hensyn til såvel skoven som landskabselement, som de dyrearter, der især holder til her (f.eks. flagermus og ørne). Konkret foreslås, at følgende områder friholdes for vindmøller: Område 1 Vester Ulslev, da området ligger inden for skovbyggelinje og endvi- dere i kystnærhedszonen og tæt på et Natura 2000-område. Område 2 Høvænge, da området ligger inden for skovbeskyttelseslinjer og end- videre i kystnærhedszonen og tæt på et Natura 2000-område med strandsum- pe. Område 6 Krenkerup (Ikke Krengerup), da området ligger inden for skovbyg- gelinje og i et uforstyrret landskab med særlige lokale naturområder og geolo- giske interesser. -
Register 1970-79
Person- og sted register 1970-1979 Person- og sted register 1970 Ahlefeldt, greve 19 Christian VII 108 Albert, sønnesøn af Boel Tamburs 34 Christiansfeld 56 Ammentorp, sognepræst 84 92 Clausen-Bagge, N. sognepræst 79 84 Ancher, provst 84 Clausen, tømrermester 13 Andersen, Anders (Moseby) 21 Clemens, J. F. 108 Andersen, Peter herregårdsmissionær 8 Corfitzen, frk. legetøjshandler 25 Arninge præstekald 74 Corfitzen, lærer (Bregninge) 20 Askø præstekald 81 Corzelitse 18 19 Askø (Landet s.) udgravning 105 Cour, la (Næsgård) 18 Aunede præstekald 73 Dahlerup, sognepræst 93 Barfoed, sognepræst 94 Dahlerup, sognepræst 89 Bartholdy, Inger 23 Dannemare præstekald 74 Bassøe, førstemd. hos købmd. Wulff Danæus, kapellan 84 25 Delholm , sognepræst 81 Batteriet (Hesnæs) 22 Det classenske Fideikommis 15 19 22 Beck, godsforvalter 52 29 66 Beck, Niolai præstegårdsforpagter 6 Dons, sognepræst 87 51 52 Døllefjelde præstekald 88 Beck, Vilhelm 51 Bengtsson, Gustav højskoleforstander Eckersberg, C. W. maler 107 102 Ehrenreich, sognepræst 86 Engestofte præstekald 86 Bergenhammer, sognepræst 78 Errindlev præstekald 80 Bertelsen, sognepræst 79 Bets, Jusline 18 Eskildstrup præstekald 96 Bindesbøll, Severin Claudius biskop Falkerslev præstekald 100 65 68 Falsterske ord 24 Birket præstekald 78 Falsters Minder (Nykøbing F) 107 Bischoff, Erik billedhugger 107 Fanny 23 Blicher, sognepræst 81 Fejø præstekald 80 Blume, provst 80 Blæsebjerg mølle 20 Femø præstekald 81 Boel (Moseby) 23 28 Fjelde præstekald 88 Bogø 25 96 Fog, kapellan 80 Boisen, P. O. biskop 65 Foght, murermester 13 Boisen, L. N. sognepræst (Vesterborg- Folkesagn 103 Birket) 78 79 Frederik (Moseby) 23 28 Branderslev præstekald 71 Frost, Emilie g. m. Nic. Thure Krarup Brarup præstekald 90 51 Bregninge Loll. -
Autobiografiske Optegnelser Af Etatsraad Lauritz Foss. I Uddrag Meddelte Af Vilh
177 Autobiografiske Optegnelser af Etatsraad Lauritz Foss. I Uddrag meddelte af Vilh. Foss. (Slutning.) Den første Virkning af min juridiske Kandidatur var den, at jeg erholdt en Plads i „Danske Cancelli'1 som Volontair. Min Forbindelse med den Kirsteinske Familie, saa vel som ogsaa med den Biskoppelige Munterske, i hvilken jeg havde givet en Datter nogen Undervisning, gjorde, at jeg blev anmodet om at lære en liflandsk Baron Rennenkampff, som var forlovet med en af Konferentsraad Bruns1) Døttre, noget Dansk, da han agtede at foretage en Reise til Lolland, Langeland, Taasinge og Fyen. Denne Herre, der havde gjort Tjeneste som Major i russisk Tje¬ neste og havde bereist Tyskland, Schweitz, Italien og tildels Frank¬ rig, var en særdeles dannet Mand og af en elskelig Karakter. Enhver af vore Læsetimer blev sædvanlig til to, og det er et Spørgsmaal, hvem af os der lærte mest, han eller jeg. Da nogen Tid, maaske en tre Uger, var gaaet hen hermed, foreslog han mig at gjøre Reisen med sig. Jeg fandt kun Anledning til at sige »top" og fik til den Ende Permission af min Kontorchef i Kancelliet. Faa Dage derefter sad vi i Reisevognen, og jeg anede kun lidt, hvad det skulde føre til; alier mindst, at det lagde Grunden til alle mine tilkommende, forskjellige Livsstillinger. Vi standsede først paa Krenkerup paa Lolland nær ved Sax- kjøbing, hos daværende Kammerherre Hardenberg-Reventlow2), ** Den bekendte kjøbenhavnske Handelsmand Constantin Brun, død 1836, gift med Forfatterinden Frederike Munter, død 1835, hvis næstyngste Barn Augusta Antonie Ernestine Brun, født 1790, døvstum, død 1845, blev gift med russisk Kollegialraad, Baron, Godseier Gustav v. -
KÆMPEEGE I DANMARK Af Fhv. Skovrider N. E. Holten Moltkesvej
KÆMPEEGE I DANMARK EN BESKRIVELSE AF DE 30 TYKKESTE TRÆER. af fhv. skovrider N. E. Holten Moltkesvej 71, 4690 Haslev INDHOLDSFORTEGNELSE Hvordan kan disse monumenttræer opstå 26 Egenens placering 28 Raunkiærs målinger i Jægersborg Dyrehave 30 Aldersbestemmelse 31 De udførte målinger og foretagne fotograferinger 40 Andre store ege i Danmark 41 Hvordan kommer vi videre 45 Fortegnelse over de 30 tykkeste ege 46 Beskrivelse af de 30 tykkeste ege 48 Taksigelser 108 Litteraturhenvisninger 110 HVORDAN KAN DISSE MONUMENTTRÆER OPSTÅ ? Blandt vore skoves mange smukke træarter indtager egen en særstil- ling. Ingen anden træart kan blot tilnærmelsesvis opnå den alder og den tykkelse, som egen er i stand til. Dette hænger sammen med for- skellige specielle egenskaber, der er knyttet til dette træ, hvoraf først kan nævnes det overordentligt varige, uforgængelige og vanskeligt nedbrydelige ved, det består af. Medens et bøgetræ på 300 år er en hensygnende olding, hvor veddet er ved at være rådnet op og fortæ- ret af veddestruerende svampe og iøvrigt sjældent opnår så høj en alder, er egens ved på dette alderstrin ofte tæt og frisk. Dernæst er egen den træart, der har den stærkeste tilbøjelighed til at danne vanris, og hos ingen anden træart kan vanrisene opnå så store dimensioner. Vanris er skud, der vokser ud fra egens bark, og disse friske skud kan dannes på alle alderstrin i træets liv og på såvel stam- men som på træets grene. Ofte er det korte ris på 30-40 cm's længde, og det karakteristiske for dem er, at de ikke - i modsætning til grene- ne - har forbindelse ind til træets marv, idet de altså udgår fra barken ved højest forskellig alder. -
Jordensbedste Produce Earth's Best Produce from Lolland - Falster
#JORDENSBEDSTE PRODUCE EARTH'S BEST PRODUCE FROM LOLLAND - FALSTER If there is one thing we take pride in on Lolland- Falster, it is our produce. But what is the secret behind the great flavours which you can find every- where on Lolland-Falster? Our favourable climate and, in particular, our topsoil. The truth is, you have to search far and wide to find better soil than the soil we have here on the South Sea Islands. And that is something you can taste. That is why we proudly speak of the Earth’s best produce from Lolland-Falster. That might seem like an overstate- ment, but we take pride in the fact that it is not. 49 CONTENTS 13 20 14 #JORDENSBEDSTE PRODUCER PAGE 32 1827 15 54 Grader .................................................................5 24 12 Alsø Gårdbutik ....................................................6 16 48 44 23 22 11 Asgers Asparges .................................................7 38 43 45 40 Bryghuset Riis ......................................................8 29 21 7 25 41 Dalbakkegaard ....................................................9 30 5 36 Ellekær´s Biavl ..................................................10 31 10 Ellevang Landbrug .........................................11 26 28 8 39 6 42 Engdigegaard ...................................................12 19 35 9 Fejø Cider .............................................................13 33 Fejø Frugt .............................................................14 34 17 47 Frederiksdal Kirsebærvin .........................15 Grønnegård Frugt ..........................................16 -
TRAVEL BACK in TIME on a 4-Day Manor House Tour
TRAVEL BACK IN TIME on a 4-day manor house tour Join us for an exclusive peek behind the scenes at Vindeholme, Pederstrup, Lungholm and Fuglsang. You will visit these wonderful manor houses in your own car, a unique experience which will take you back in time. Over 4 days brimming with culture, you will be able to immerse yourself in the very special atmosphere and beautiful scenery, as well as in unique and elegant surroundings which are richly redolent of history and where you will be greeted with good food, pleasant company and delightful gatherings. 27th - 30th of September 2018 5500 DKK Book online 25th - 28th of O c tober 2018 per person Vindeholme Pleasure Castle The tour starts on Thursday afternoon at the quaint elegant Vindeholme Pleasure Castle, where are you welcomed by the Lady of the manor with a personal introduction to the fascina- ting history of Vindeholme . Later, you will enjoy dinner in the charming dining room, and round off your day in the elegant parlours. Reventlow Museum Pederstrup Following a leisurely morning walk in the woods, you will continue to the Reventlow Museum at Pederstrup Manor for a light lunch. After the meal, you will be made acquainted with the fascinating and rich history of Prime Minister Count Christian Reventlow and his revolutionary reforms on agriculture and education, which were instrumental in shaping Denmark as we know it today. Lungholm Castle At Lungholm Castle, the steward will welcome you in the late afternoon and offer you the opportunity to learn about and to hear about and taste four local wines all of which have won great international recognition. -
(L.), I Og Udbredelse" Af POUL JESPERSEN
28 varet deres Antal eller, for Ederfugls, Lomvies og Hav- og, Sildemaagers Vedkommende, endog fortsat deres støtte Stigning fra de foregaaende Aar. Stormmaagen har en ganske ringe Tilbagegang, som rimeligvis ikke skyldes Klimapaavirkning>. Ejendommelig er den store Forskel mellem de to saa nært beslægtede Alkefugle. Lomvien har fortsat sin Stigning i An tallet, kommer kun lidt forsinket til Ynglepladsen og yngler til normal Tid, mens Alken er gaaet tilbage med 50 °/ 0 , kom mer meget forsinket til Ynglepladsen og lægger Æg omkring 10 Dage senere end normalt. Fuglenes Udbredelse paa de enkelte Øer er vist i Tabel VI, Forandringerne fra sidste Aar er uvæsentlige. Literatur. DROST, R. & E. Scnuz 1940: Von den Folgen des harten Winters 1939/40 fitr die Vogelwelt. - Der Vogelzug, Vol. 11. SALO:NIONSEN, F. 1940: Optælling af Ynglefugle paa nogle danske Reser vater. - Dansk Omithologisk Forenings Tidsskrift, V ol. 34. Oriolus oriolus (L.), i og Udbredelse" Af POUL JESPERSEN. With a summary in English. (Dansk zootopografisk Undersøgelse vedrørende Fugle. Beretning Nr. 8). Den foreliggende Undersøgelse er dels baseret paa Litte raturstudier og dels paa Oplysninger, som velvilligst er blevet mig tilstillet fra en Hække fugleinteresserede Mennesker her i Landet. Jeg har saavidt muligt samlet alt, hvad der findes i Litteraturen vedrørende denne Fugls Yngleforhold bl. a: for at faa klarlagt dens Ind vandring. Denne Del af Beretningen maa imidlertid kun opfattes som et Forsøg, idet det staar mig klart, at det Materiale, der ligger til Grund for en saadan Rede gørelse, næppe kan give mere end et tilnærmelsesvis rigtigt Billede af dette Forhold. Langt den overvejende Del af Oplysninger om Pirolens nuværende Udbredelse stammer fra nedenstaaende Bidrag- 29 ydere, som jeg bringer min bedste Tak for velvillig Assistance.