Koncert Onsdag Den 21
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
Koncert Onsdag den 21. juni 2017 kl. 19:30 Tivolis Koncertsal Overrækkelse af Betty og Valdemar van Hauens musikpriser Solister Kaya Møller (violin) Nicholas Algot Swensen (bratsch) Dirigent Gunnar Tagmose www.tivoli.dk/sommerklassisk Program Édouard Du Puy Ouverture til Ungdom og Galskab (1770 −−− 1822 ) (1806) Andantino −−− Vivace Wolfgang Amadeus Mozart Sinfonia concertante for violin, (1756 −−− 1791 ) bratsch og orkester, Es-dur, KV 364 (1779) I. Allegro maestoso II. Andante III. Presto Kaya Møller (violin) Nicholas Algot Swensen (bratsch) Overrækkelse af priser fra Betty og Valdemar van Hauens Fond Pause Ludwig van Beethoven Symfoni nr. 7, A-dur, opus 92 (1770 −−−1827) (1812) I. Poco sostenuto −−− Vivace II. Allegretto III. Presto −−− assai meno presto −−− presto −−− assai meno presto −−− presto IV. Allegro con brio _______________________________________________________________________ ARCO gennemfører denne koncert med støtte fra Betty og Valdemar van Hauens Fond. Næste koncert med orkestret bliver søndag den 8. oktober 2017 i Sorgenfri Kirke. Nærmere om pro- grammet kommer på www.arco1992.dk og på https://www.facebook.com/arco1992. KOMPONISTERNE og VÆRKERNE Schweizisk- fødte Jean Baptiste Édouard Louis Camille Du Puy var et multitalent som violinist, sanger, dirigent og komponist. Som 20-årig rejste han op gennem Europa for i 1793 at blive koncertmester og operasanger ved den kongelige svenske opera. Efter at have sunget Marseillaisen til Napoleons pris blev han dog i 1799 forvist fra Sverige og tog ophold i København. Han blev koncertmester i Det Kgl. Kapel, senere også operasanger her; han optrådte i 1802 i titelrollen ved den første danske opførelse af Mozarts Don Giovanni , angiveligt med en sådan udstråling, at adskillige damer besvimede under slutscenen. I 1807 deltog han som løjtnant i Livjægerkorpset i forsvaret af København, hvilket Bournonville brugte som tema for balletten Livjægerne på Amager , hvor han anvendte musik af Du Puy. Du Puy var en livfuld kunstner, der også som menneske fortryllede alle, han kom i berøring med, især kvinderne. Uanset eget ægteskab havde han talrige affærer, også med prinsesse Charlotte Freder- ikke, der var gift med kronprins Christian og mor til den senere Frederik den 7., hvilket i 1809 udløste Du Puys landsforvisning, mens kronprinsen blev skilt fra prinsessen, som blev forvist til Horsens. I 1812 fik Du Puy lov at vende tilbage til Sverige. Som komponist var Du Puy meget produktiv. Af hans mange værker er en fløjtekoncert og syngespil- let Ungdom og galskab fra 1806 blevet stående i eftertiden. Mozart skrev Sinfonia Concertante efter en længere rejse til Paris 1777 −1779, hvor han som 21-årig for- gæves havde søgt at slå igennem som komponist og kapelmester. På hjemvejen forblev han en tid i Mannheim, der var den tids kraftcenter for orkester- og komponistkultur, takket være den stedlige kurfyrste, som havde opbygget et orkester med tidens største virtuoser og komponister. Mannheimerskolens orkesterkomposition var berømt for at bruge akkordsøjler som satsindledning, for stærke dynamiske kontraster med forte-piano og crescendo over flere takter, for at give blæserne en større rolle og for virtuose solistløb i dialog mellem strygere og blæsere i orkestret. Uanset at Mannheimerskolens komponister i dag stort set er ukendte, skulle den i sin tid komme til at give nye impulser til orkestermusikken i overgangen fra barokken til wienerklassikken frem til Mozart, Haydn og Beethoven. Både i Paris og i Mannheim havde Mozart stiftet bekendtskab med koncertsymfonien, hvor ledende medlemmer af orkestret havde solistiske opgaver i en symfonisk sammenhæng. Denne model tog Mozart op i to Sinfoniae Concertante , én for 4 blæsere og dette værk for violin og bratsch (viola), som var en yndet solist-kombination hjemme i Salzburg. Mannheimerskolens nævnte særken- der skinner tydeligt igennem i dette værk. Man ved ikke meget om dets opførelser i Mozarts egen tid, men mener, at bratsch-partiet var lagt an til Mozart selv, ligesom han senere ofte spillede dette instrument i sine kvartetter. Beethovens 7. symfoni er komponeret 1811−1812, men blev først uropført i december 1813 ved en be- nefice-koncert i Wien for sårede østrigske og bayerske soldater efter slaget ved Hanau mod Napole- ons hær. Mange af datidens berømte musiker-komponister spillede med i orkestret: Ludwig Spohr, Johann Nepomuk Hummel, Antonio Salieri. Ved samme koncert opførtes Beethovens Wellingtons Sejr – et krigs-tonemaleri med to orkestre til at symbolisere England og Frankrig stillet op mod hinanden med pauker som kanoner. Den 7. symfoni er modsat andre af Beethovens symfonier som Eroica , Skæbnesymfonien og Pastoralsymfonien ikke underlagt noget program. Det er absolut musik, og den må have virket som en stærk kontrast til Wellingtons Sejr . Den rummer skønhed, energi, fejring og dans og tog wienerne med storm, krigstrætte som de var efter Napoleons besættelser i 1805 og 1809, nu hvor Napoleon var endeligt besejret. Den langsomme 2. sats måtte gentages ved uropførelsen. Symfonien blev opført 3 gange over de følgende 10 uger, blandt andet ved åbningen af Wienerkon- gressen i 1814, som skulle danne grundlag for en ny, europæisk verdensorden efter Napoleonskrig- ene. Beethoven syntes selv, at den 7. symfoni var hans bedste værk. Han dirigerede uropførelsen trods tydelige problemer med hørelsen. Ludwig Spohr beskrev, hvordan Beethoven under opførelsen fægtede vildt med armene ved et sforzando og hoppede i vejret ved et forte. SOLISTERNE Kaya Møller har spillet violin hos Alexander Zapolski, siden hun var seks år gammel. Som 8-årig spil- lede hun første gang som solist hos DR Symfoniorkestret, og siden har hun optrådt med orkestret i 2009, 2011 og 2013 i forbindelse med finalen i DR2’s musikkonkurrence Spil for livet . I 2011 vandt hun guldmedalje ved Berlingske Tidendes Klassiske Musikkonkurrence , og i 2012 vandt hun The American Protégé International Piano & Strings Competition , hvor hun optrådte i Carnegie Hall i New York. I 2013 var hun vinder i den yngre kategori i konkurrencen Øresunds Solist . I 2014 var hun udvalgt som dansk repræsentant til Europa-turné arrangeret af European Union of Music Competitions for Youth . I 2015 vandt hun 1. præmie og publikums pris ved Student Violin Competition of Japan . I 2016 var hun vinder af Jacob Gade Violinkonkurrence samt modtager af Copenhagen Summer Festival s talentpris, hvorefter hun spillede en solokoncert på Charlottenborg. Nicholas Algot Swensen har spillet bratsch, siden han var syv år. Da han gik i femte klasse på Sankt Annæ Gymnasium, startede han i Københavns Drengekor, hvilket udgjorde en væsentlig del af hans barndom og skolegang. Han er nu 17 år og går stadig på Sankt Annæ Gymnasium – nu i 2. G. Han er ligeledes i gang med sit tredje og sidste år på Københavns MGK. Han har studeret hos forskellige dan- ske lærere, blandt andre Claus Myrup, og siden 2014 hos prof. Barbara Westphal på Lübeck Musikhochschule. Nicholas har medvirket i adskillige festivaler rundt om i verden (bl.a. i USA, München og Lübeck) og han modtog i 2014 Jacob Gades legat og Berlingskes talentpris. Derudover vandt han samme år 2. pris i Øresunds Solist -konkurrencen. Det danske kammermusikmiljø præger også Nicholas’ hverdag, for eksempel i forbindelse med en lovende, nyoprettet kvartet bestående af Kirstine Schneider og Kern Westerberg på violiner, broren Jonathan Algot Swensen på cello og ham selv på bratsch. ORKESTRET og DIRIGENTEN ARCO er et seriøst arbejdende strygeorkester bestående af omkring 25 amatører, suppleret med blæ- serbesætning efter behov. Orkestret blev grundlagt i 1992 og har lige fra starten været dirigeret af Gunnar Tagmose. Repertoiret spænder fra barokmusik til nutidig musik, og det er en vigtig målsæt- ning for orkestret at give unge musikere lejlighed til at optræde som solister. Der spilles tre-fire kon- certer hvert år. Gunnar Tagmose blev uddannet som violinist på Konservatoriet i Esbjerg og i solistklassen på Konser- vatoriet i Aarhus, var på studieophold i Rom og blev som 19-årig ansat i Odense Byorkester. Fem år senere flyttede han til København og fik efter et års kontraktansættelse i Det Kongelige Kapel fast stilling i Radiosymfoniorkestret, hvor han senere blev koncertmester frem til sin pensionering i 1992. Han har været docent ved Konservatoriet i Aalborg og kunstnerisk leder og dirigent for Vestjysk Sym- foniorkester. Ved siden af sit virke i orkestre, som solist og kammermusiker har han givet undervis- ning og instrueret og dirigeret større og mindre ensembler. ***** BETTY og VALDEMAR van HAUENS MUSIKPRIS Betty og Valdemar van Hauen testamenterede i 1987 hele deres formue til et fond, som giver støtte til unge musikere under uddannelse. Desuden gives støtte til yngre forskere inden for medicinske og tekniske videnskaber. Fondet kan ikke søges. I kraft af sin anselige størrelse har Betty og Valdemar van Hauens Musikpris ydet et væsentligt bidrag til videreuddannelse og inspiration for mange musi- kere, der i dag er etableret på ledende poster. Prisoverrækkelsen har i mange år fundet sted i forbindelse med ARCO’s årlige forårskoncert, som nu spilles i SommerKlassisk i Tivolis Koncertsal. .