University of Copenhagen, Department of Education, Philosophy and Rhe- Toric
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
At komme fra 'udkanten' Om sted, stedsans og unges uddannelsesstrategier i et socialt rum under forandring - belyst gennem et casestudie af Hirtshals, en havneby på den nordjyske vestkyst Hansen, Sune Jon Publication date: 2014 Document version Tidlig version også kaldet pre-print Citation for published version (APA): Hansen, S. J. (2014). At komme fra 'udkanten': Om sted, stedsans og unges uddannelsesstrategier i et socialt rum under forandring - belyst gennem et casestudie af Hirtshals, en havneby på den nordjyske vestkyst. Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet. Download date: 29. sep.. 2021 Ph.d.-afhandling At komme fra ‘udkanten’ Om sted, stedsans og unges uddannelsesstrategier i et socialt rum under forandring – belyst gennem et casestudie af Hirtshals, en havneby på den nordjyske vestkyst. ved Sune Jon Hansen Vejleder: Lektor Bolette Moldenhawer Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, Københavns Universitet Indholdsfortegnelse FOrOrd . 7 IndLEdnIng . 9 Interesser . 11 Afhandlingens opbygning . 12 dEL I – Om Hirtshals, fiskeri og fiskeriarbejdere . 15 En tEOrEtISK InFOrMErEt AnKOMSt tIL HIrtSHALS . 18 Lokalsamfundsstudier: Ferdinand tönnies, det rurale fællesskab og den urbane splittelse . 20 Om empiriske lokalsamfundsstudier: det lokale i det rurale og i det urbane . 23 det glemte folk . 26 En teoretisk stedsans – trukket fra Københavns Universitet i 00’erne . 29 Pierre Bourdieu, felt-logik og urbane settings . 30 territorial stigmatisering: mere end blot sted. 31 Fra sted til stedsans . 34 FISKErIArBEJdErKLASSE SOM KOnStrUErEt OBJEKt . 37 At gribe om og med illusio, doxa og habitus . 39 Klasse og socialt rum . 40 Min fiskeriarbejderklasse: en opsamling. 42 2 En AndEn AnKOMSt: HJEM tIL HIrtSHALS . 44 Empiriproduktionsmetoder til udforskning af havet og havnen og Hirtshals . 47 På (felt)arbejde . 51 Historien om Hirtshals/Hirtshals’ historie . 53 Analytisk systematik . 54 HIrtSHALS SOM KOnStrUErEt OBJEKt: hav, havn Og FISKErI . 57 Et historisk vue over hav, havn og Hirtshals . 58 Hirtshals: et upyntet opkomlingesamfund . 62 Appendiks 1 – Første vandring rundt i Hirtshals, en mandag i februar 2011 (1). 65 Appendiks 2 – Første vandring rundt i Hirtshals, en mandag i februar 2011 (2). 66 Hirtshals som socialt rum . 68 dengang der var gang i den . 69 nu, hvor der ik’ er møj ve’ fiskeriet . 72 Opsamling . 75 En FISKErIArBEJdErKLASSE I HIrtSHALS . 77 de første markeringer af en række fiskeriarbejderlogikker og -praktikker . 78 Appendiks 3 – Morgenmad i Marineforeningen . 80 Havets særlige logik . 86 Om at tage fra . 87 Appendiks 4 – Observationsnoter fra trawleren, måltider . 89 Om kvinder og tøsede regler . 92 Appendiks 5 – Vi er i et overvågningssamfund . 93 Om fangst og fælles interesser . 95 Appendiks 6 – Første dag på trawleren: du er sku ik’ bange af dig . 95 Opsamling på havets særlige logik . 99 Havnens særlige logik . 101 Om ikke at arbejde gratis . 102 Om at have og passe sit arbejde, men uden at gå op i det . 106 Appendiks 8 – Observationsnoter fra fiskefabrikken: Vi har da også mere end holdt budgettet . 107 Om nedslidning og social udsathed . 110 Appendiks 9 – det er hårdt arbejde for kroppen . 111 3 relationerne mellem havet og havnen – deres fællestræk og forenende logik . 112 Om at tage fra . 113 Appendiks 10 – det er også derfor, at der er forskel på aflønningen . 113 Om Skrivebordsfolket . 114 Lokalt tilhørsforhold og tilknytning . 118 OPSAMLIng . 122 del 2 – Om indstillinger til uddannelse og unges uddannelsesstrategier . 125 IntErVIEwS: En FOrVrængEt SAMtALE . 128 Forvrængninger i praksis . 130 Informanter og informationer om livets historie og historiens liv . 133 Analytisk systematik . 135 På jagt efter uddannelsesstrategier . 138 Opsamling . 141 SOcIAL KLASSE Og UddAnnELSE . 143 tre indstillinger til uddannelse . 144 Fiskeriarbejderne: skolen, det er et arbejde . 145 Skrivebordsfolket: du skal passe din uddannelse . 147 de nyvundne: det der med uddannelse, det er vigtigt . 151 Moral og uddannelse: mistillidens sociale indlejring blandt fiskeriarbejderne . 153 Om at klare sig: Så længe jeg har et arbejde, så er jeg glad . 155 Om at klare sig selv: du lærer lidt sådan at tjene dine penge . 160 Om penge og uddannelse: Så længe man tjener nogle penge ved det . 166 Opsamling . 170 dE UngE Og UddAnnELSE . 175 Et forsvar af Hirtshals: Hun er fake hirtshalsboer . 177 At tage afstand til Hirtshals og blive et eller andet bedre . 181 4 På vej ud af de voksnes skygge: det kommer an på, hvad der kommer til at ske med min uddannelse . 184 Om de unges indstilling til uddannelse . 190 Skrivebordsfolkets unges indstilling til uddannelse: Jeg lærer altid noget nyt . 191 Fiskeriarbejdernes unges indstilling til uddannelse: Vores klasselærer, han var fin, han elskede også fodbold . 192 to overordnede uddannelsesstrategier . 195 Fiskeriarbejdernes unges uddannelsesstrategier: Mellem underlegenhed og pligt. 196 Skrivebordsfolkets unges uddannelsesstrategi: Man skal kunne sidde på sin røv . 200 Langt fra historieløse, men uden uddannelseshistorie: det har jeg ikke spurgt ende efter . 202 Opsamling på fiskeriarbejdernes relation til uddannelse: det fælles og forskellige. 205 Køn Og UddAnnELSESStrAtEgIEr . 208 Ikke bare køn – et teoretisk afsæt . 212 det er måske ik’ lige pigearbejde det her . 214 Som far, så søn? . 216 Jeg havde det bare sådan, at fisken det vil jeg ik’ . 222 3F de tilbød så, at jeg kunne komme på VUc . 227 Mange af dem, det var sådan lidt finere piger . 231 de ska’ ka’ mere og mere . 233 Jeg har ik’ hørt om nogen, der vil blive her . 236 Mine karakterer var ikke gode nok i hvert fald . 240 Opsamling . 244 SOcIAL KAPItAL, LOKALt tILHørSFOrHOLd Og UddAnnELSESStrAtEgIEr . 247 Om at høre til: Men der kunne jeg slet ikke være oppe, selvom det kun er syv kilometer herfra . 247 At have og holde sin familie tæt på og bare lige og ka’ ta’ og sige hej . 252 det er uddannelsen, der afgør det i sidste ende . 259 Om fiskeriarbejder-unge med relativt meget social kapital . 263 Om fiskeriarbejder-unge med relativt lidt social kapital . 265 5 Om plads i søskenderækken . 267 Opsamling . 270 AFSLUttEndE Og KOnKLUdErEndE BEMærKnIngEr . 272 LIttErAtUrLIStE . 277 rESUMé . 298 EngLISH SUMMAry . 300 Bilag 1 – Interviewguide, voksne . 302 Bilag 2 – Interviewguide, unge . 304 Bilag 3 – Baggrundsoplysninger de unge: Uddannelse og erhverv . 307 Bilag 4 – Baggrundsoplysninger de voksne: Uddannelse, erhverv og arbejdssituation . 308 Bilag 5 – Baggrundsoplysninger de voksne: Uddannelse, erhverv og arbejdssituation . 309 Bilag 6 – Migration og lokal tilknytning: Hos unge af fiskeriarbejdere . 310 Bilag 7 – Migration og lokal tilknytning: Hos unge af skrivebordsfolket . 311 Bilag 8 – Kort over Hirtshals by . 312 Bilag 9 – Kort over Hirtshals og omegn . 313 6 Forord Denne afhandling har involveret en lang række mennesker, som hver for sig og tilsammen har bidraget til, at turen til og arbejdet med Hirtshals og havet og havnen og unges uddannelsesstrategier, har kunnet lade sig gøre. Først og fremmest en stor tak til alle de folk i Hirtshals, der gav plads til mig og gav sig tid til at snakke med mig, og på den måde gjorde mit feltarbejde muligt. Til Poul, der var den første til at vise mig rundt i byen og åbne døren til Marinestuen og alle de historier, der bliver byttet der. Til Torben, der uden at stille spørgsmål, lod mig komme ombord på hans trawler, så jeg kunne komme tæt på og se, hvad der går for sig, når fiskere gør sig som fiskere. Til bedsteman- den ombord på trawleren, Brian, som insisterede på at jeg fik et par kartofler, efter at jeg havde overgivet mig til havet. Også folkene på fiskefabrikken skal have en stor tak. For at de hjalp mig med at få tag om fiskene og ikke grinede for meget og for højt af, at jeg havde hænderne skruet forkert på. Og for at også de lod mig indgå i, og for en periode være en del af, deres arbejdsdag. Lærere, ledere, forældre og unge på Stx, Htx, Hjørring Ny 10. og på Hirtshals skolecen- ter skal også have en stor tak. Særligt de unge for at ville fortælle mig om deres liv og hverdag og tanker om fremtiden. En stor tak skal også lyde til Bolette Moldenhawer, min vejleder. For inspi- rerende diskussioner, klare markeringer, kritik og en dør der altid stod åben. Og til Christian Sandbjerg Hansen. For at være der hele vejen med sine skarpe, tydelige og præcise læsninger og kommentarer. Tak til Donald Broady for diskussioner på Island og for at huske mig, så diskussionerne kunne fortsætte i Uppsala. Tak til Mette Buchardt – for opbak- Forord 7 ning og optimisme og udsyn og indblik. Og tak til Eva Bertelsen for fagligt og dagligt nærvær. Jimmy Krab, Rasmus Præstman, Lene Skytthe Schmidt, Maja Plum, Lene Ingemann Brandt, David Thore Gravesen, Jan Frederiksen, Pia Mikander, Kristine Marie Berg og Marianne Brodersen, skulle noget i denne afhandling fremstå klart og læseværdig, har også I en stor andel heri. Det gælder også for Historisk Sociologi og Den gamle læsegruppe. Tak.