Byplan Nyt 18

BYPLAN NYT 18. årgang, marts 2020 1

Hot or Not Brug planloven til at Biodiversitet: Hvad udad i Varde passe på kulturarven! tabes skal indad vindes!

Side 10 Side 15 Side 16

Leder: Med en strategisk planlægning og en aktiv bypolitik kan bymidterne styrkes Side 3

Ønsker til planloven: Skal være et redskab til grøn omstilling og mere natur Side 12

Mere cykling er en Seks kommuners arbejde Turisterne Sorgenfrivang gevinst for vores byer, med havvandsstigning kommer ... vel tilbage igen ... – efterkrigstidens klima og velfærd og stormflod – lad os lægge en plan! idealby

Side 29 Side 32 Side 24 Side 30 2 BYPLAN NYT 1 2020

Når lokalsamfundet holder hånden under den lokale købmandsbutik Side 22

Turisterne kommer – lad os lægge en plan! Side 24

Og turismeprisen går til ... Planloven til eftersyn Planloven har været sendt til evaluering og der er Side 26 indsendt + 500 sider til Erhvervsstyrelsen. Byplan- laboratoriet peger i sit høringssvar bl.a. på, at bære- Debat: Mere cykling er en gevinst dygtigt byggeri fremmes bedst ved både at ændre for vores byer, klima og velfærd bygningsreglementet og lokalplankataloget i planloven, Side 29 så der bliver stilet flere krav til selve byggeprocessen. Læs også om kulturarven, natur, biodiversitet m.m. Sorgenfrivang – efterkrigstidens idealby Side 12, 14, 15, 21 m.m. Side 30

Leder Seks kommuners arbejde med Side 3 havvandsstigning og stormflod Side 32 Nyt fra netværket Side 4 Kan strategisk-fysiske udviklingsplaner få tre købstæder til at overleve både fremtiden og vandet? Hot or Not i Varde Side 34 Side 10

Gør stationer til knudepunkter Nu skal planloven omskrives Side 36 Side 12

Nye bestyrelsesmedlemmer Grøn norm for mere bynatur Side 38 Side 14

Debat: Brug planloven til at passe på kulturarven! Side 15

Biodiversitet: Hvad udad tabes skal indad vindes! Side 16 Turisterne kommer – lad os lægge en plan! Hvordan ser fremtidens byer ud, når de nationale Kommuneplanlægning for vækstmål for turismen er nået? Der er behov for, at vi multifunktionel arealanvendelse ser på turismestrategierne, så væksten i turismen bliver Side 18 til gavn for både borgere og besøgene. Sådan lyder budskabet i én af artiklerne i dette nummer.

Ny rapport: Privat-offentlige Borgmestrene i Varde og Vordingborg bevidner i andre bysamarbejder skaber varig værdi artikler, at der er en pris, når man er en succesfuld turistdestination. I Varde kan man starte med at holde i Side 20 lange køer til stranden og i Vordingborg har man udfordringer med affald på Camønoen. Men det er småting Debat: sammenlignet med de positive effekter som turismen Natur og klima skal ind i fremtidens planlov giver til lokalområderne. Side 21 Side 10, 24 og 26 BYPLAN NYT 1 2020 3

... det er en tværministeriel opgave at skabe de bedste rammer for byerne."

Leder Det handler om byer

Danskerne er et handelsfolk, der – aflastningscentrene ved motor- En af pointerne i Byplanlaborato- ofte sætter lighedstegn mellem vejsudfletningerne eller butikkerne riets høringssvar til evaluering af butikker og byliv. Og det gælder på i provinsbyernes bymidter. Og de planloven er, at det er en tværmi- alle skalaer. Vi mødes i provinsby- kan støtte udviklingen ved f.eks. at nisteriel opgave at skabe rammer ernes bykerner og slås for at holde indgå privat-offentlige partnerska- for byerne. Den kan passende løftes liv i de butikker der er tilbage, vi ber. Der findes en håndfuld rigtig med afsæt i erhvervsministerens omlægger forstadens butikscentre gode eksempler i Danmark. annoncerede initiativ: Partner- og vi går sammen for at opkøbe de skaber for levende Bymidter. lokale købmandsbutikker i landsby- Man kan ikke vende udviklingen erne. Borgere organiserer sig i disse og få de gode gamle dage tilbage. Lad os få samlet alle gode kræfter år omkring deres butikker. I bladet Detailhandelsstrukturen har ændret omkring den store udfordring, her kan du læse om aktive borgere sig, men med en strategisk plan- det er at omstille vores byer til i så forskellige kommuner som lægning og en aktiv bypolitik kan fremtidens detailhandelsstruktur Morsø, Thisted, Skive og Lyngby- bymidterne styrkes. Selv med de – og lad os så få en planlov, der Taarbæk. Men samtidig med, at de bedste intentioner vil der komme i det mindste ikke spænder ben mest aktive borgere organiserer sig flere tomme butikker, så man skal for de gode intentioner. omkring emnet, og samtidig med, styrke handelslivet samtidig med, at der er stor politisk bevågenhed, at man planlægger for at bruge så handler de danske forbrugere i nogle af arealerne til andre gode stigende grad på nettet og i de formål. Nogle byer skal have flere store aflastningscentre udenfor boliger, nogle skal have flere grønne bykernerne. I sidste ende handler områder, nogle byer kan styrke det jo om forbrugeradfærd. fællesskaber og kulturliv. Og nogle byer kan bruge deres kystsikring Ikke overraskende er min pointe, at som løftestang, som det så smukt planlægningen alligevel kan spille beskrives her i bladet. Og allerbedst en central rolle. Kommunerne kan er det, hvis der skabes synergi udlægge rammer, der enten favori- mellem de forskellige tiltag. Det serer de små eller store butikker er det, planlægning handler om.

Ellen Højgaard Jensen, direktør for Dansk Byplanlaboratorium

Redaktion Tlf.: 33 13 72 81 Forside Signerede artikler står for BYPLAN NYT Ellen Højgaard Jensen (ansv.) Mail: [email protected] Pixabay forfatterens regning, usigne- Byplan Nyt 1/2020 (18. årgang) Michael Nørgaard www.byplanlab.dk rede for den ansvarshavende Nyt fra Netværket og Oplag redaktørs regning. korrektur: Charlotte Annoncer 3.600 Odgaard Sjælland [email protected] Byplan Nyt 2/2020 bestilles senest Tryk udkommer 29.5 2020 Redaktionsadresse 1.5 2020 KLS PurePrint Dansk Byplanlaboratorium Rådhusstræde 6. 1. sal, Layout ISSN 1466 København K Anders Tornberg 1602-9038 4 BYPLAN NYT 1 2020

Nyt fra netværket Flere urner giver plads til rekreative zoner

Behovet for gravpladser på landets kirkegårde falder støt og roligt. Udviklingen er den samme i landets fire største byer. I takt med, at gravsteder nedlægges kan arealet omdannes til rekreative arealer og områder med vild natur. Sundby Kirkegård på Amager i København er som den første kirke- gård delvist omdannet til park. Beslutningen blev truffet i 1980’erne. Så forandringen sker langsomt. Så langsomt at man ikke opdager det, hvis man ikke lige ved det.

Kilde: Politiken Byrum

Den bæredygtige transport har det svært i hovedstadsområdet.

Københavns bymidte kan prale af en flot 6. plads i en sammenligning blandt europæiske byer, når det gælder andelen af bæredygtig transport. Værre ser det ud for Storkøbenhavn, der lander på en 17. plads. Skal Storkøbenhavn forbedre sin placering og dermed nedbringe udledningen af CO2, så kræver det en investering i fodgænger- og cykelvenlige byer centreret omkring kollektive trafikknudepunkter, der samtidig gør det lettere at komme på tværs af S-togsnettet.

Kilde: Ingeniøren

Møn hædret med Havfrueprisen

Foreningen Danske Rejsejournalister begrunder deres valg med, at ildsjæ- lenes indsats har været med til at sikre øens positive udvikling. Derfor er Havfrueprisen givet til House of Møn, der fungerer som et udviklingshus for turisme og handel.

Kilde: Turisme.nu Foto: House of Møn / Jan Hansen House Foto: BYPLAN NYT 1 2020 5

Kommunerne og klimamålet Bæredygtige materialer er en konkurrencefordel De er tættest på borgerne og erhvervslivet, ejer vigtige forsy- ningsselskaber og planlægger udviklingen af by og land. Derfor Men hvilke materialer er både bedst egnede og mest peger Concito i rapporten Klimaplanlægning i kommunerne på, bæredygtige? Det er ikke altid lige til at gennemskue. at kommunerne spiller en central rolle i at nå regeringens klima- Derfor har Dansk Byggeri og Danske Byggecentre i mål. Men skal kommunerne for alvor løfte i flok, inspirere hinan- fællesskab udviklet app’en Vælg bæredygtigt. I app’en den og levere på de ambitiøse klimamålsætninger, er der behov kan håndværkere og andre få vurderet materialer efter for en mere koordineret tilgang og en styrket national under- fem principper for bæredygtighed. Det skulle gerne støttelse af kommunernes klimaarbejde. gøre valget lidt enklere.

Kilde: Concito Kilde: Dansk Byggeri

Aalborg Kommune og Himmerland Bolig- forening modtog Byplanprisen i 2019

15. maj: Frist for indstilling til årets Byplanpris

Kender du Danmarks bedste plan?

Indstil senest fredag d. 15. maj 2020.

Byplanprisen er indstiftet af Akademisk Arkitektforening og Dansk Byplanlaboratorium og uddeles på det årlige Byplanmøde i oktober.

Find tidligere vindere, indstillingsskema og vedtægter på www.byplanlab.dk 6 BYPLAN NYT 1 2020

Nyt fra netværket

Broløb åbner bro mellem Nærheden og Hedehusene

Den 29. marts skabes der ikke bare en naturlig forbindelse mellem Hedehusene og Nærheden. Med sin markante arkitektur bliver broen samtidig et nyt vartegn for byen. Det skal fejres. Derfor inviteres alle til at deltage i broløbet, der starter ved broen og fortsætter ind i Nærheden.

Kilde: htk.dk Foto: Keingart Foto: Nyt forskningsprojekt om digitale plandata Mødesteder skal skabe sammenhæng Inden for digitalisering af den fysiske planlægning er Danmark en pioner. Men hvordan ser det ud i Det almene boligområde Lindholm i Nykøbing Falster er et ud af en europæisk sammenhæng? Det skal Nordregio, fire boligområder, der med støtte fra puljen Fællesrum kan gå i norske, schweiziske og danske forskere undersøge gang med at realisere det nye grønne og naturinspirerede møde- i forskningsprojektet ESPON DIGIPLAN, der blandt sted Friheden i udkanten af boligkvarteret. Målet er, at de nye andet vil komme med eksempler og god praksis fra mødesteder skal åbne de udsatte boligområder og give mulighed tolv andre EU-lande. Sektion for Landskabsarkitektur for at mødes – spontant og i forbindelse med planlagte aktiviteter og Planlægning ved Københavns Universitet skal på tværs af boligområder, ejerforhold, og social baggrund. Det koordinere projektet, der løber frem til januar 2021. er Lokale- og Anlægsfonden samt Realdania, der står bag puljen Find mere viden på www.espon.eu/digiplan Fællesrum.

Kilde: Københavns Universitet Kilde: Realdania BYPLAN NYT 1 2020 7

The Creative City Revisited Den Grønne Kulturarv – ny bog af Charles Landry – ny bog

Måske husker du den britiske rådgiver, forfatter og Hvordan bevarer og udvikler vi vores haver, parker, grønne byer byplanlægger Charles Landry fra byplanmødet i 2016? og kulturarvslandskaber – den grønne kulturarv? Og hvorfor Dengang talte han om ambitiøse byer, nu er han klar behandler vi dem på vidt forskellige præmisser, når de i virke- med bogen The Creative City Revisited, hvor han i over- ligheden har mange fælles udfordringer fx klimaforandringer? ensstemmelse med titlen undersøger begrebet Creative Professor Ellen Braae giver i en ny bog et teoretisk, historisk og City. The Creative City Revisited kan bestilles direkte hos forvaltningsmæssigt overblik over den grønne kulturarv. Bogen Edward Elgar Publishing. kan frit downloades på KU’s hjemmeside: shorturl.at/ntuBJ

Kilde: charleslandry.com Kilde: KU

VIL I HAVE EN STAND PÅ BYPLANMØDET 2020?

Vi er i fuld gang med planlægningen af dette års Byplanmøde til oktober.

I kan nu ansøge om en stand på Byplanmødet, hvor I kan fremvise idéer, produkter eller projekter relateret til årets tema partnerskaber.

Udstillingsområdet vil være et centralt omdrejningspunkt på Byplan- mødet 2020. Det er stedet til netværk, faglig inspiration og en snak med konferencedeltagerne.

Messen foregår torsdag d. 1. oktober 2020 i Arena Aabenraa.

Ansøgningsfristen er 3. april 2020. Ansøg på www.byplanlab.dk PL A Y N B Byplanmødeprogrammet for 1. og 2. oktober udsendes i maj 2020. M

E 2 T 8 BYPLAN NYT 1 2020

Nyt fra netværket Foto: Eagle Luftfoto

Jernbanebyen – en ny grøn bydel for alle

Visionen er en ny bydel, der ikke kan sammenlignes med andre bydele i København, baseret på bæredyg- Tina Saabye bliver Gladsaxe tige og klimavenlige principper, hvor det grønne og Kommunes første stadsarkitekt aktive fællesskab er i højsædet. DSB og Freja Ejen- domme, der ejer det 400.000km2 store område bag Sammen med kommunens nye Bystrategiske Råd skal hun Københavns Hovedbanegård, er kommet et skridt styrke det bystrategiske fokus i de politiske processer, revidere videre i processen efter, at Borgerrepræsentationen Gladsaxes præmierede arkitekturpolitik og realisere visionerne i har godkendt kommuneplan KP19. Der er planer om Gladsaxestragien. For Tina Saabye er stillingen lidt af en drøm, der at udskrive en konkurrence om en helhedsplan for blandt andet handler om at kunne gøre en forstad som Gladsaxe Jernbanebyen senere i år. til noget helt særligt og magisk.

Kilde: Freja Ejendomme Kilde: Gladsaxe.dk

Mindre lejligheder og færre biler i nye bydele

Af de 60.000 boliger København Kommunes forventer opført i 2031, skaber kommuneplan KP19 nye muligheder i byudviklingen. I stedet for et fokus på familieboliger på mindst 95m2, ændres rammerne så op til halvdelen af nybyggede boliger kan bestå af lejligheder på 40-50m2, der kan dække det stigende behov for mindre boliger. Trafikalt er er lagt op til delvist bilfri områder i byudviklingsområder som Nordhavn og Godsbaneterrænet ligesom parkeringsnormen i forbindelse med nybyggeri reduceres med 30%.

Kilde: Københavns Kommune SOMMERHUSKONFERENCE VELKOMMEN PÅ LANDET NY DATO En række initiativer og lovændringer har i de sidste par år haft fokus på ferie- og STED fritidshuse. Ambitionen er at øge anvendelsen, tiltrække turister, sætte gang i lokal Fyn vækst og og forbedre livskvalitete i sommerhuskommunerne. Hvilke udfordringer – planlægningsmæssige, miljømæssige og praktiske – giver en øget anvendelse KURSUSDATO af sommerhusene? Det sætter vi fokus på med denne konference. 13. MAJ 2020 Øget brug af fritids- og sommerhuse presser på den ene side naturen, klimabelastningen, den kommunale service og kan skabe visse konflikter mellem de forskellige anvendelser af områderne. MÅLGRUPPE På den anden side er ferie- og fritidsområdet et potentielt vigtigt bidrag til lokal bosætning, handel Lokalpolitikere, plan- og kulturlivet i sommerlandets kommuner, der generelt oplever faldende befolkningstal. læggere, forskere og interesseorganisationer Hvordan balancerer kommunerne i denne udvikling vækstambitionerne med hensynet til naturen, de nuværende sommerhusbeboere og deres egen serviceorganisation? På konferencen fokuserer PROGRAM vi på 5 udvalgte temaer. Målet er at samle en række anbefalinger til indretningen af de nationale OG TILMELDING rammebetingelser og kommunernes planlægning for sommerhusområderne. Se program og tilmeldingsinfo på www.byplanlab.dk SE PROGRAM OG TILMELD DIG PÅ BYPLANLAB.DK

KONFLIKTER I SOMMERLANDET PENSIONISTER I SOMMERHUS: NATUREN I GENVEJEN TIL LIV SOMMERHUS- OG BOSÆTNING FEM OMRÅDERNE TEMAER PLANLÆGNING FOR SOMMERHUS- OMRÅDER

KLIMA OG MILJØ 10 BYPLAN NYT 1 2020 Erik Buhl Nielsen Borgmester (V) i Varde Kommune siden 2014

Født: 1956.

Hjemby: Skovlund, nordøst for Varde.

Uddannelse og civilt erhverv: Faglært landmand. Selvstændig erhvervsdrivende gennem mange år. Formand for partnerskabet for vestkystturisme.

Hot or not i Varde

Tirpitz Genopretningen Forskønnelse museet af Filsø af Varde midtby

Det er jo en kæmpe succes, som vi Genopretningen af Filsø er et meget I Varde er der de sidste par år sket et er meget stolte af. Det er ikke kun et flot projekt og et stort tilløbsstykke. markant kvalitetsløft af bymidten. I museum, for folk kommer også for Alene i 2019 registrerede man over forbindelse med en områdefornyelse arkitekturen. Det er et eksempel på 80.000 besøgende. Projektet repræ- har vi arbejdet med at styrke byens en type turisme, hvor folk rejser efter senterer på mange måder fremtidens identitet som købstad og blandt andet specifikke oplevelser og så finder et turisme. Naturen er vores vigtigste har nogle af de centrale byrum fået sted at bo bagefter. Derfor skal Tirpitz attraktion, og turisterne vil gerne ud nye belægninger og nyt byinventar. også ses i sammenhæng med andre i naturen og opleve dyrelivet tæt på. Derudover er der for private inve- attraktioner i Vestdanmark. Vi skal Men oplevelsen er styret, så vi ikke steringer etableret et nyt område i samarbejde på tværs af kommunerne, slider for meget på naturen. Der er byen – Varde Garten – hvor der er for de turister, vi henvender os til, vil afmærkede stier, udsigtspunkter, restaurant, kunsthal og selskabsloka- gerne se flere ting. Vi har blandt andet parkeringspladser og et flot besøgs- ler. Det er byggeri og byrum i meget lavet fælles markedsføring med Lego center. Det er jo en attraktion, vi høj kvalitet. Jeg er meget glad for, at House og Vadehavscentret. Der er nærmest har fået forærende, idet vi kan tilbyde nogle oplevelser af høj helt klart en fælles erkendelse af, at projektet er finansieret primært af kvalitet, som kan trække turisterne lidt vi har brug for hinanden og kan løfte Aage V. Jensens fonde. væk fra havet og kysten. sammen. BYPLAN NYT 1 2020 11

Af Ny W. Øhlenschlæger Gid det var os ...

Skovtårnet på Sydsjælland

Skovtårnet er et nyt vartegn, som tiltrækker en helt ny gruppe af turister til Sydsjælland. Arkitekturen er flot og så kan man se landskabet på en helt ny måde. Det kunne jeg godt tænke mig i Varde Kommune. Generelt glæder jeg mig over de flotte projekter der dukker op. Jeg kigger med respekt på, hvad andre laver rundt omkring i Danmark og vil gerne lære af dem.

Hot or not i Varde

Trafik ‘Not in my back yard’ Når alle ikke er med

Når vi får flere turister, får vi også Det frustrerer mig, at der er så meget Vi arbejder hele tiden for at skabe mere trafik. Men vi har ikke mulig- modstand mod nye ideer og projekter nogle oplevelser med høj kvalitet for hed for at udvide de veje, som går i sommerlandet. Jeg synes, at det har turisterne. Og det ærgrer mig, når vi igennem forsvarets arealer. Det er taget overhånd de sidste par år. Som nogen gange ikke har alle med. For ærgerligt, for det er en dårlig start om man er imod alt nyt – bare for en det er nødvendigt, at der er høj kvalitet på ferien, hvis man skal sidde i kø sikkerheds skyld. Sådan er det selvføl- hele vejen rundt. Både hos dem der hele vejen ud til kysten. Det kunne gelig ikke, men ofte er det dem, der lejer huse ud, dem som laver mad osv. jeg godt tænke mig at finde en er imod et projekt, som får en masse Det er dyrt at holde ferie i Danmark – løsning på, men det kræver, at vi taletid, og det er det eneste, der fylder i sådan er det bare. Men så skal kvalite- tænker i nye baner. Lige nu er vi pressen. Der skal vi som politikere være ten også være høj. Det handler om en for eksempel i dialog med udlej- gode til at få belyst fordele og ulemper holdning til, hvad det er for et produkt, ningsbureauerne om at sprede og insistere på sagligheden. Og så skal vi har. Så må væksten hellere gå lidt ankomst- og afrejsetidspunkter ud vi tage ansvar og turde satse på de langsommere. over dagen, så vi undgår spidsbe- gode projekter. Også selvom de måske lastninger. er imod folkestemningen. 12 BYPLAN NYT 1 2020

Erhvervsministeriet er i fuld gang med at evaluere planloven og har i december 2019 afholdt to velbesøgte debatmøder sammen med Dansk Byplanlaboratorium.

Nu skal planloven omskrives Hvis Danmark skal nå de ambitiøse klimamål, som regeringen har vedtaget, så kræver det en aktiv planlægning. Det handler om hvad der bygges og hvor det bygges, det handler om forvaltningen af vores åbne land og det handler om vores transport. Regeringen bliver nødt til at gå lidt hårdt til værks ... vi skal op i gear. Alle redskaber skal tages i brug – herunder planloven. Men er den tidssvarende?

Af direktør Ellen Højgaard Jensen, Dansk Byplanlaboratorium

Erhvervsministeren har heldigvis spændende læsning. Byplanlabora- større ambitioner end blot at evaluere toriet har naturligvis også indgivet et Sagt på debatmøderne planlovsændringerne fra 2017. Han har høringssvar. ”By og Land” ønsket at få input til, hvordan planloven i øvrigt fungerer og hvordan loven Fra vækst til genbrug "Den gode planlov skaber kan bidrage aktivt til at nå regeringens Udfordringen er, at planloven er skre- rammer for, at butiksudviklingen klimamål om en reduktion på 70% i vet for at fremme vækst. Vi ser da også sker i byerne. Et levende 2030. I den forbindelse har ministeriet at vi bygger stadigt større boliger og handelsmiljø betyder, at bylivet sendt et omfattende spørgeskema transporterer og længere og længere. øges, attraktionskraften stiger, ejendommene bibeholder deres ud til alle landets kommuner, de har Og forbruget stiger også. Den store værdi, den sociale kapital styrkes, afholdt debatmøder – og endelig har opgave er at omskrive loven, så vi i det offentlige rum bevares og det fra den 6. december 2019 til den langt højere grad kan planlægge for landskaberne holdes fri for 31. januar 2020 været muligt for alle at genbrug, cirkulær økonomi og omstil- uskønne mega-strukturer. For nu indgive idéer og forslag til fremtidens ling. På landsplan handler det om at at nævne nogen af fordelene." planlov. Det er der 97 enkeltpersoner, få opstillet nogle nationale mål, lokalt kommuner og interesseorganisa- handler det om redskaber til politisk Julie Holck, partner og tioner, der har benyttet sig af. Alle prioritering på tværs af sektorer og grundlægger, LivingCities. høringssvarene er tilgængelige på helt lokalt handler det om at omskrive erhvervsstyrelsens hjemmeside. De lokalplankataloget, så man kan arbejde fylder mere end 500 sider – og det er for bæredygtige bygninger og bydele. BYPLAN NYT 1 2020 13

Sagt på debatmøderne ”By og Land”

"Der er grund til at dreje lidt på knapperne i loven, baseret på den viden vi har i dag. Og Det mener Dansk derudover er der grund til snarest at forske og analysere meget Byplanlaboratorium om mere i sammenhængene mellem byudvikling, byggeri, transport evaluering af planloven og adfærd i bredeste forstand."

Klimamålet skal indskrives brug i drift, og lokalplaner kan pt. slet Jes Møller, formand, Byplanlaboratoriet i formålsparagraffen ikke bruges til at regulere byggeriets Det er Byplanlaboratoriets klare bæredygtighed. opfattelse at klimakrisen udgør en "Man kan spørge sig selv, om grundlæggende ændring i forudsæt- Der skal være social balance den nuværende indretning af ningerne for den fysiske planlægning. Når vi omskriver planloven må vi ikke vores landskaber understøtter

Derfor bør CO2-reduktion indskrives i glemme den sociale bæredygtighed. den fremtid, vi ser ind i, eller om formålsparagraffen. Det er et stort problem, at vores vi, lidt firkantet sagt, planlægger velfærdssamfund er ved at knække i en fastlåst struktur (…..) Med Byarealer skal genbruges og flere over i flere dele – både mellem by og det forøgede pres på det arealer skal føres tilbage til naturen land og internt i byerne. Det er på høje åbne land, er der brug for en Planloven er skrevet i en tid, hvor tid at vi får bremset de sidste ti års lokal, sammenhængende og udviklingsorienteret planlægning byvæksten skulle styres og støttes. opsplitning. Men mindre ulighed mel- med mulighed for at understøtte Den tid er forbi. Hvis byerne bliver lem by og land og internt i vore store flere formål." ved med at vokse arealmæssigt, så byer kræver nye styringsmuligheder. kommer vi til at bruge mere energi på I øjeblikket har kommunerne mulig- Trine Eide, planlægger, Herning transport, vi bruger energi på at bygge hed for at kræve 25 procent almene Kommune nye bygninger og infrastruktur, og at boliger i nye lokalplaner, men der vi inddrager areal, der kunne bruges til bør parallelt hermed tænkes i andre andre formål – f.eks. energianlæg eller former for billiggørelse af byggeriet "Er lokalplankataloget forældet natur. og boligpriserne. Derfor bør kommu- med for stort et fokus på nerne i lokalplaner kunne regulere arkitekturbestemmelser og for Målet er bruge det areal vi har før vi boligtyper og ejerforhold i nybygge- lille et fokus på grøn omstilling og social bæredygtighed? inddrager nyt. Målet er også, at flere riet i videre omfang end i dag. arealer bliver ført tilbage til naturen Peder Baltzer Nielsen, stads- ved udtagning fra landbrugsdrift. Vi Der skal planlægges på arkitekt, Aalborg Kommune skal udvikle nye planinstrumenter til tværs af kommunegrænser den tiltrængte landområdefornyelse Der er behov for en mere overordnet Og nedslidte industriområder skal tilgang til vort samlede bymønster i omdannes til nye blandede byområ- Danmark – ikke mindst i hovedstads- der med boliger, erhverv, service og regionen og i det Østjyske bybånd. kultur. Begge dele bør understøttes Den udvikling, der sker i dag, baseres Planloven med bedre værktøjer til kommunerne. ofte på hver enkelt kommunes indsats for at få størst mulig andel i byvæk- 2017: Planloven bliver moderni- Der skal udvikles grønne byområder sten. Byplanlaboratoriet stiller f.eks. et seret. Kommuner og grundejere Mange lokale politikere ønsker at bruge konkret forslag om, at kommuner og får flere muligheder. Det vedtages lokalplanerne mere aktivt til at styrke stat skal kunne gå sammen og udvikle at loven skal evalueres i 2020 den grønne omstilling, men de opda- nye og gamle trafikale knudepunkter 2019: Evalueringen af ger ret hurtigt at det er meget vanske- med kvalitet. Det er et instrument, der ændringerne suppleres med en ligt. Derfor skal lovgivningen ændres. kan styrke byfortætning, få flere bilister mere grundlæggende evaluering til at skifte på stationerne og få flere til af loven i forhold til målet om Bæredygtigt byggeri fremmes bedst at tage cyklen eller gå til det nærmeste grøn omstilling ved både at ændre bygningsreg- knudepunkt. Den vigtigste pointe er, at lementet og lokalplankataloget i byudvikling og transport skal samtæn- Jan 2020: Frist for høringssvar planloven, så der bliver stilet flere krav kes langt bedre end det bliver i dag. (ca. 90 indkomne forslag) til selve byggeprocessen ud fra en livs- cyklusvurdering. I øjeblikket fokuseres Læs det fulde høringssvar på Juli 2020: Evalueringen afsluttes næsten kun på bygningers energifor- www.byplanlab.dk 14 BYPLAN NYT 1 2020

Grøn norm for mere bynatur

Green Cities-samarbejdet har udarbejdet oplæg til ”Grøn Norm 2.0”, der skal sikre at kommunerne får inspiration og redskaber til at indtænke mere og bedre bynatur i byggeriet og i byplanlægningen.

Green Cities`undersøgelser peger ativer. En grøn norm med standarder på, at de danske kommuner gerne og retningslinjer for, hvordan man kan vil være grønnere, og at de ønsker arbejde med at etablere flere grønne Om Green Cities mere og bedre bynatur. Men samti- byrum af god kvalitet vil kunne hjælpe Syv lande i EU deltager i Green dig mangler kommunerne ofte både kommunerne til i højere grad at priori- Cities-projektet, der er tre-årigt og konkrete retningslinjer og værktøjer tere og målrette arbejdet for at få mere udløber med udgangen af 2020. for at kunne sikre de grønne områder. natur ind i byerne, vurderes det. Poli- Det forventes, at projektet bliver Da der samtidig er kamp om kvadrat- tikere og ansvarlige vil med en grøn forlænget med yderligere tre år meterne - især i de store byer - kan det norm samtidig få et værktøj til at skabe til udgangen af 2023. Den danske være vanskeligt at få sat reelt skub i de sammenlignelige indsatser i de større del af projektet er et samarbejde grønne tiltag, hvilket kan betyde, at det danske byer. I normen præsenterer mellem brancheorganisationerne grønne udelades til fordel for byggeri. projektet eksempler på, hvordan der i Danske Anlægsgartnere, Danske Sådan lyder noget af udgangspunktet dag arbejdes med bynatur herhjemme Landskabsarkitekter, Danske for Green Cities ”Grøn Norm 2.0 – og i andre lande. Der fremsættes en Planteskoler, Landskabsrådet og Park- og Naturforvalterne. metoder til mere og bedre bynatur”. række forslag til hvilke metoder, der

Klimaforandringer, stress og tab af kunne indgå i en grøn norm. Forsla- Hent ”Grøn Norm 2.0” på biodiversitet er andre dagsordner, gene er baseret på samspil mellem Green Cities danske hjemme- der kan understøttes med mere og videnskab og dokumenteret erfaring side: dk.thegreencity.eu/ bedre bynatur, når der planlægges – og berører både politik, byplanlæg- og bygges. Investeringen i grønne ning, design og drift. kvaliteter er efterspurgt af borgere og boligsøgende. Det giver en smukkere Mål for bynatur by, skaber bedre fysisk og mental Grøn Norm indeholder bl.a. fem sundhed, understøtter udviklingen metoder/værktøjer, der kan anven- af gode fællesskaber, giver en række des til at måle, fastholde eller forøge miljømæssige fordele og øger antallet mængden af bynatur. Opgørelserne af planter og dyr – og så er det en god handler bl.a. om grønne kvadratmeter, samfundsmæssig forretning antal bytræer og beboernes afstand til grønne områder. Ligeledes foreslås, at der fastsættes et minimumsmål for en Grøn Norm – hvordan biofaktor, et beregnet, samlet udtryk kan den bruges? for, hvor meget biologisk aktivitet et Projektets research i 29 kommuner område levner plads til og hvor grønt med byer over 20.000 indbyggere det er. Asfalt, græs, grønne tage og viser, at der er en meget forskellig træer er nogle af de faktorer, der tilgang til at igangsætte grønne initi- medtages ved beregningen. – red. BYPLAN NYT 1 2020 15

Opråb til kommunerne

Brug planloven til at passe på kulturarven!

Kulturarven i form af historiske bygninger, pladser og kulturlandskaber er under pres og trues af forfald. Forkert og ufølsom håndtering ses alt Af professor Anne-Mette Hjalager, for ofte. Men hvis kommunerne vil, så har de i Syddansk Universitet planloven værktøjerne til at passe på kulturarven.

Kulturarv er en betydningsbæ- En samlet planlægning indehavere om kulturhistorisk rende ressource, både økonomisk, Tønder Kommune fik besked af følsomme funktionsskift, socialt og miljømæssigt. Men A.P.Møller-fonden om at udar- opgradering, mageskifter mv. vækst og bevaring er ikke nødven- bejde en detaljeret bevarende Utålmodige borgere digvis hinandens modsætninger. lokalplan for Ballum. Uden plan, Der er allerede et sæt af værktøjer i ingen millionstøtte. Planer giver Mange dispensationer fra en planloven, som kommunerne kan langsigtet investeringssikkerhed gældende plan kan enten være bruge til at sikre kulturarv, byg- for både dem, som vil støtte og tegn på, at planen bør fornys, ningsværdier og kulturlandskaber. bygge, og for naboerne. eller at forvaltningspraksis er på Men mange kommuner underud- Bycentre af alle størrelser har en glidebane. Borgerne går til nytter i vidt omfang værktøjerne, gennem de senere år været udsat pressen, går viralt eller overbela- og de spiller sig dermed mulighe- for en funktionstømning med ster klagesystemet, hvis de mener, der af hænde. negative effekter for bygningsbe- at kommunen ikke tager regler og For kulturarv og bevaringsind- varingen. Kommunerne bør ikke planer alvorligt, og hvis det går sats er lokalplanlægningen en helt skyde ansvaret fra sig ved at hen- ud over kulturarven. Der er mere central del af planloven. I lokalpla- vise til øget e-handel. Planlovsæn- end nogensinde brug for seriøs og nerne kan bevaringsbestemmelser dringerne i 2017 har desværre dyb plankapacitet, transparens og pålægges de enkelte ejendomme forceret den katastrofale udvikling. armslængde. med en bindende retsvirkning, og Bestemmelserne om butiksstørrel- med gode lokalplanbestemmelser ser og ”aflastningscentre” – begre- forpligtes og forenkles kommu- bet gav mening i 1970’erne, men nernes fremtidige administration. ikke nu – fremskynder bycentre- En lokalplan tilvejebringes oftest nes deroute. Detailhandels- og forud for større byggerier eller serviceudviklingen kan ikke ses arealændringer. Men loven siger, isoleret for bycentrene, men er en at andre forhold også kan lede til del af en overordnet bymønster- udformningen og vedtagelsen af planlægning. Tilladelsen til et nyt en lokalplan, for eksempel hvis supermarked ved indfaldsvejen er Læs mere kommunen eller andre aktører med til at trække liv ud af bycen- ønsker at opprioritere kultur- tret. Kommunerne bør samarbejde portal.findresearcher.sdu.dk/da/ historiske bevaringsformål. med grundejere og butiks- persons/hjalager/publications/ 16 BYPLAN NYT 1 2020

Biodiversitet i den kommunale drift Hvad udad tabes skal indad vindes!

Biodiversiteten er i tilbagegang i Danmark, men kommunerne har gode muligheder for gennem egen drift at skabe og understøtte naturen og mangfoldigheden i lokal- områderne. Aalborg Kommune sætter fokus på arbejdet med en bevilling til en biodiversitetsmedarbejder og udvikling af driften med fokus på biodiversiteten.

Af stadsgartner Kirsten Lund Andersen, Aalborg Kommune, formand for Park- og Naturforvalterne

Danmark er med 56 % opdyrket land, • At standse tabet af vilde dyre- og 1. Ansættelse af bio- det mest intensivt dyrkede land i plantearter og vende udviklingen til diversitetsmedarbejder Europa! Lægger vi veje, byer, infra- en fremgang. Der er ansat en ny medarbejder, struktur m.m. til, så er under 10 % reelt der har til opgave at implementere vild natur. På verdensplan er det kun I strategien tages afsæt i, at alle de biodiversitetsstrategien ”Rig Natur” Bangladesh, der overgår Danmark grønne områder vi som kommune har og have fokus på at forbedre og øge set med den målestok. Prisen er bl.a., ansvar for, fx parker, legepladser, kir- biodiversiteten i Aalborg Kommune. at biodiversiteten bliver mindre og at kegårde og sportspladser i udgangs- Det skal bl.a. ske ved at udvikle og arter og mangfoldighed forsvinder. punktet udfylder en vigtig funktion igangsætte naturplejen på de kom- Siden 1850 er 340 vilde dyre- og plan- i bylivet som rekreative og grønne munalt ejede naturarealer og ved at tearter forsvundet og ¼ af alle danske åndehuller i ellers tætbebyggede udvikle drift af bl.a. vejrabatter, parker, arter er så truede, at vi risikerer at de områder. Men også, at disse alt efter grønne områder m.m. Desuden skal forsvinder. størrelse og beplantning, er væsentlige biodiversitetsmedarbejderen forestå Så situationen er alvorlig! Udfor- for biodiversiteten i byen. kontakt til boligforeninger, erhvervs- dringen bliver forstærket af den Tilsvarende betydning har de virksomheder og grundejerforeninger, udvikling vi ser I de større byer. Der arealer som boligforeninger, erhvervs- selvfølgelig også med det formål at bliver bygget tættere og nogle steder virksomheder og grundejerforeninger øge biodiversiteten. Jobbeskrivelsen bliver de grønne oaser ligefrem ofret råder over. rummer også udarbejdelse af for- til fordel for mere byggeri. Grønne områder anlagt og passet midlingsmateriale og at holde styr med fokus på biodiversitet rummer på effekter og erfaringer med bio- Rig natur – en strategi mangfoldig vegetation, terrænfor- diversitetstiltagene. for biodiversitet skelle og fugtighed, der tilgodeser Med denne forståelse af situationen forskellige dyre- og plantearter. Og 2. Drift med fokus på vedtog Byrådet i Aalborg Kommune dermed kan bidrage til at fastholde og naturpleje og biodiversitet i 2017 en strategi for biodiversitet i skabe biodiversitet på den lokale skala. Den nuværende drift af vores egne kommunen, ”Rig Natur”. Visionen i arealer skal videreudvikles, bl.a. ved strategien er bl.a.…. Styrket arbejde med biodiversitet at konvertere drift på flere af vores • At Aalborg Kommune skal have en Senest har Byrådet i Aalborg Kom- arealer med fokus på biodiversitet rig natur mune besluttet at afsætte en bevilling og optimering af naturindhold. Vi vil • At kommunen målrettet skal skabe på 1 mio. kr. til arbejdet med biodi- udvikle vores rabatslåning så vi sikrer mere plads til det vilde dyre- og versitet. Pengene skal anvendes på to bedre plads til naturen i vores vidt planteliv – med særligt fokus i primære indsatser strækkende rabatter, vi målretter ind- byerne. satserne i vores parker og vi udvikler BYPLAN NYT 1 2020 17

Foto: Aalborg Kommune

vores grønne områder så biodiversitet råderum for at skabe plads til biodi- Selvfølgelig skal indsatsen prioriteres gives bedre plads og mere optimale versiteten. I tidligere tider betragtede og finansieres, men sikringen af bio- forhold. Vi udviklerne arealerne efter vi nok de grønne faciliteter med alle diversiteten flugter heldigvis med de grundlæggende muligheder som deres muligheder og fordele – herun- en masse andre prioriterede dags- er tilstede, og kan understøtte den der biodiversiteten - som selvfølgelige. ordner – som fx muligheden for gode udvikling. Det kan vi ikke længere forudsætte, så at sikre alle adgang til rekreative Vi skal indledningsvist fokusere på derfor skal vi have målrettet fokus på muligheder og arbejdet for at Aalborg Kommunes egne naturare- at fastholde og sikrede grønne om- skabe multifunktionel klima- aler, hvor vi i forvejen har pligt til at råder, når vi udvikler vores byer. tilpasning. pleje arealer og har mål om at vores egen natur skal være god. Derfor vil i bevillingens første år fokusere tiltag på vores egne naturbeskyttede arealer. Fremadrettet kan vi fra år til år beslutte fokus i arbejdet; om det er til oprens- ning af søer, kommunale eller private, græsningsprojekter med fokus på store sammenhænge, naturgenopret- ningsprojekter, åbne op for at private borgere kan søge kommunen om tilskud til biodiversitetstiltag på egne arealer, biodiversitets tiltag i vores skove som skal være med til at skabe variation og mange andre formål.

Tænk nationalt, handl lokalt! Rig natur i Aalborg Vi kan i en udstrækning blot se til, mens biodiversiteten bliver mindre Kommune og flora og fauna er i tilbagegang, Hent rapporten her: men lokalt, når vi planlægger og www.aalborg.dk/media/ bygger nye boligområder, når vi drifter 6451591/rig-natur-endelig- og plejer grønne områder – fra parker version-10-05-17.pdf til kirkegårde – så har vi et kæmpe 18 BYPLAN NYT 1 2020

Kommuneplanlægning for multifunktionel arealanvendelse

KL lægger op til et nyt planemne i kommuneplanen, så kommunerne kan udpege og fastlægge retningslinjer for områder til multifunktionel arealanvendelse. Det er en god idé, men det stiller nye krav til kommuneplanlægningen og ikke mindst til planlæggerne, der skal bidrage til facilitering og forhandlinger i forbindelse med den efterfølgende realisering af planlægningen.

Af seniorprojektleder Karsten L. Willeberg-Nielsen, Mølbak Landinspektører A/S, og ekstern lektor på landinspektøruddannelsen på Aalborg Universitet.

I et oplæg fra KL i januar 2020 om Baggrunden af retningslinjer for multifunktionel ”Styrkede rammer for udvikling af Om behovet for planlægning for mul- arealanvendelse er opgaven kompleks, byer og landdistrikter”, der er input til tifunktionel arealanvendelse i det åbne og nye retningslinjer for områder evaluering af planloven, fremkom- land, anføres det, at flere analyser, bl.a. til multifunktionel arealanvendelse mer kommunerne med forslag om fra Teknologirådet, i de senere år har må formodes at blive fundamentalt at indføre en ny mulighed i planlo- påpeget, at vi har brug for ca. 140 pct. anderledes end retningslinjerne for ven om at udpege større områder til af Danmarks nuværende areal, såfremt de øvrige, eksisterende kommune- multifunktionel anvendelse. Forslaget vi ønsker at opfylde samtlige nationale plan-emner. Den nuværende kommu- rummer også forslag til et krav om mål og hensyn, når det gælder land- neplanlægning er jo netop karak- konsekvensvurdering af alle fremti- brugsproduktion, klimaforebyggelse, teriseret ved, at den er et værktøj til dige planlovsændringer i forhold til, natur, skov, energiproduktion, biodi- afvejning af de forskellige arealinteres- om de hhv. fremmer eller hæmmer versitet osv. Løsningen er lidt forenklet ser og -hensyn overfor hinanden, idet multifunktionel arealanvendelse. sagt, at vi er nødt til at samtænke planlægningen angiver, hvilke hensyn KL efterlyser således lovfæstede brugen af arealerne, således at det der vejer tungere end andre i det kon- rammer for kommuneplanlægning enkelte areal anvendes på en måde, krete område, således at der ikke gives for multifunktionel arealanvendelse, der opfylder flere hensyn og funktio- tilladelse til at ændre arealanvendelse selvom kommunerne jo allerede i dag ner på samme tid – dvs. multifunktio- eller iværksætte tiltag, der er i strid kan planlægge for andre forhold, end nel arealanvendelse. Det kræver ifølge med eller kan forhindre den ønskede dem der er nævnt i planlovens § 11a, KL, at planloven i højere grad end i tilstand. I områder til multifunktionel dvs. kommuneplankataloget med dag understøtter, at kommunerne arealanvendelse er opgaven en helt forhold, der skal planlægges for. kan planlægge for flere formål på de anden; her skal det netop sikres, at samme arealer. flere arealinteresser skal tilgodeses samtidig. Der forestår derfor et stort - Løsningen er lidt forenklet Udvikling af område- udviklingsarbejde med at tilvejebringe sagt, at vi er nødt til at udpegning og retningslinjer retningslinjer, der kan sikre multifunktionel arealanvendelse. samtænke brugen af En udpegning af områder til multifunktionel arealanvendelse kunne arealerne, således at det Kommunernes ”virke for”- f.eks. ske ved at se på, hvor mange forpligtelse skal styrkes! enkelte areal anvendes på af de eksisterende arealudpegninger Men hvis multifunktionel arealanven- en måde, der opfylder flere i kommuneplanen, der lapper over hinanden, altså områder, hvor der alle- delse skal blive til noget, kræver det hensyn og funktioner på rede i dag er flere - og måske endda mere og andet end god planlægning samme tid modstridende - arealinteresser, der for områder til multifunktionel area- skal varetages. I forhold til udvikling lanvendelse. Som bekendt er kom- muneplanlægningen ikke bindende BYPLAN NYT 1 2020 19

Forhandlinger ved køkkenbordene hos grundejere m.fl. er den eneste måde at få de nødvendige konkrete og bindende aftaler på plads om multifunktionel arealanvendelse.

Tegning af Frans Theis Jensen til forfatterens ph.d.-studie om ”Lokal planlægning og aftalebaseret forvaltning af det åbne land”.

for borgerne og grundejerne, men Realdania og parterne i Collective Multifunktionel jordfordeling som kommunerne skal ”virke for” gennem- Impact indsatsområdet om ”det åbne et virkemiddel til realisering førelse af planlægningen gennem land som dobbelt ressource – facili- Et af de nye virkemidler til realisering administration og afgørelser efter teret en lokal borgerinddragelse og af en planlægning for multifunktio- anden lovgivning, jf. planlovens § 12. udviklingsplan for et område omkring nel arealanvendelse er jordfordeling. Hvis en ny planlægning for multifunk- Glenstrup Sø og Østerkær Bæk. Her Landbrugsstyrelsen lancerer til marts tionel arealanvendelse skal lykkes, er skal lokale forslag til fysisk udvikling 2020 en ny pilotordning for multifunk- det derfor nødvendigt, at kommu- og ændret arealanvendelse nu søges tionel jordfordeling, hvor kommunerne forpligtes til at tilvejebringe realiseret gennem bl.a. jordfordeling. nerne og Naturstyrelsen kan ansøge finansierings- og gennemførelsespla- De forskere, som følger projektet, har om fri/gratis jordfordeling, der netop ner (handlingsplaner) for realisering allerede nu bl.a. dokumenteret, at ind- tager sigte på at bidrage til realise- af tiltag, f.eks. ændringer af arealan- satsen samfundsmæssigt set godt kan ring af lokale projekter, der fremmer vendelsen og eventuelle investeringer betale sig. Hvis tiltagene i udviklings- ændret arealanvendelse, grøn omstil- i infrastruktur, anlæg osv. i områder planen realiseres, forventer forskerne, ling, klimatilpasning, CO2-reduktion, for multifunktionel arealanvendelse. at det samlede projekt medfører en natur- og landbrugsudvikling, drikke- Inspiration til en sådan udvidet ”virke positiv samfundsøkonomisk gevinst vandsbeskyttelse, skovrejsning m.m. for”-forpligtelse for gennemførelse af på 18 millioner kroner over den planlægningen for områder til mul- betragtede 20-årige periode. Resulta- tifunktionel arealanvendelse kan evt. tet dækker over et skøn for de sam- findes hos kommuner, der arbejder lede omkostninger på omkring 18,5 aktivt med realisering af omdannel- millioner kroner til arealekstensivering seslandsbyer (planlovens § 11a, stk. 1, og afgræsning, mod rekreative gevin- nr. 23) og byomdannelsesområder i ster og miljøgevinster på omkring 35 140% byzone (planlovens § 11a, stk. 1, nr. 2, millioner kroner og nettogevinster ved og § 11b, stk. 1, nr. 5), herunder udbyg- øvrige delprojekter på 1,5 millioner ningsaftaler (planlovens § 21b og c, der kroner. også kan indgås med private grund- For at nå dertil må kommunerne ejere, investorer osv. i landzone). investere tid, viden og ressourcer i lokale processer og organisering. Den Kommunerne skal facilitere nødvendige kommunale facilitering realisering af planlægningen af sådanne lokale udviklings-, plan- - Vi har brug for ca. 140% af Nyere erfaringer fra bl.a. Mariagerfjord lægnings-, finansierings- og realise- Kommunes igangværende udviklings- ringsprocesser kræver inddragelse og Danmarks nuværende areal, projekt om ”Fælles forandring – vejen organisering af en lang række lokale såfremt vi ønsker at opfylde til en bedre brug af det åbne land” har aktører, og det stiller også nye krav samtlige nationale mål og hensyn, formentligt været til inspiration for KLs til kommunernes og planlæggernes forslag. I projektet har Mariagerfjord beslutningsparathed og kompetencer . når det gælder landbrugs- Kommune – i tæt samarbejde med produktion, klimaforebyggelse, natur, skov, energiproduktion ”Jordreform kræver nye kompetencer”, Jesper Hansen, projektleder, Jammerbugt Kommune, artikel i ”Teknik & Miljø”, februar 2020. og biodiversitet. 20 BYPLAN NYT 1 2020

Byliv på Sallings tag i Aarhus. Foto: Kim Matthäi Leland/ Gonzales Photo/Ritzau Scanpix Ny rapport Privat-offentlige bysamarbejder skaber varig værdi

I en ny rapport fra netværkssamarbejdet Privat-Offentlige Bysamarbejder kan du læse om erfaringer og læringer fra en undersøgelse af danske og udenlandske privat- offentlige bysamarbejder, og hvordan de skaber varig værdi ved at samle private og offentlige aktørers viden og ressourcer i arbejdet mod fælles mål.

Af Philip Holmkjær, Dansk Byplanlaboratorium

Formandskabet for netværkssamar- ikke stå alene, når det gælder om at bejdet ”Privat-Offentlige Bysamarbej- arbejde mod et fælles mål. Når flere der” har udsendt en afrapportering aktører går sammen om en fælles ”Privat-offentlige med samarbejdets erfaringer og vision eller et specifikt mål kan de dele bysamarbejder” læringer. Realdania By & Byg, KL, 11 ressourcer og viden. kommuner samt Trafik-, Bygge- og På baggrund af undersøgelserne af Hovedkonklusionerne fra Boligstyrelsen har deltaget i netværket. de danske og internationale eksem- rapporten er: Dansk Byplanlaboratorium har funge- pler på privat-offentlige bysamarbej- • at partnerskaber om byernes ret som sekretariat for netværket. der er der i rapporten sammenfattet et udvikling er effektive og Privat-offentlige bysamarbejder er best-practice-afsnit, som kan under- skaber varig værdi defineret ved at være et samarbejde støtte udviklingen af både fremti- • at der under netværkets arbejde mellem frivillige private aktører og dige og nuværende bysamarbejder. kun er få aktører, der har efterspurgt en lovgivning om kommunen, som både i udlandet og Rapporten peger endeligt på, at der i forpligtende bysamarbejder herhjemme ofte er en central del af Danmark er brug for mere viden og i Danmark, sådan som der de samarbejderne. Formålet med pri- konceptualisering af de privat-offent- findes andre steder i verden vat-offentlige bysamarbejder er oftest lige samarbejdsmodeller, hvis partner- • at kommunen er en central at gennemføre et specifikt projekt eller skaberne i højere grad skal være en part i frivillige privat-offentlige at forbedre et specifikt byområde hvad del af byudviklingen i fremtiden. bysamarbejder angår den fysiske indretning, byfunkti- • at ejendomsejere med fordel oner, kommunikation eller drift. Hent rapporten her kan spille en central rolle i Rapporten ”Privat-offentlige bysam- de danske privat-offentlige bysamarbejder Eksempler og best-practise arbejder” er en uddybning af det inspirationshæfte, som netværkets • at privat-offentlige Rapporten er en opsummering af bysamarbejder forudsætter formandskab udgav i efteråret 2019. netværkssamarbejdets hovedkonklusi- enighed om udfordringerne Både rapporten, inspirationshæftet og oner, som er blevet til i undersøgelsen • at privat-offentlige af danske og udenlandske erfaringer yderligere information om privat-of- bysamarbejder er båret med privat-offentlige bysamarbej- fentlige bysamarbejder kan hentes på af samskabelse der. Den vigtigste konklusion er, at www.byplanlab.dk/netvaerk-pob og partnerskaber skaber langlivet værdi www.realdania.dk/pob for byudviklingen. Enkelte aktører kan BYPLAN NYT 1 2020 21

Nå klimamål via planloven Natur og klima skal ind i fremtidens planlov Kommunerne skal forpligtes til at skabe bedre forhold for naturen, når de planlægger. Og så skal planloven Af leder for lokale sager bruges til at nå klimamålene. Det er et par af hovedbud- Nina Larsen Saarnak, DN skaberne i DNs input til evalueringen af planloven.

Naturen har alt for dårlige vilkår Regeringen har i forståelsespapiret Udvalgsarbejde om i planlægningen. Det på trods af, med støttepartierne forpligtet sig fremtidens planlov at rapporter på stribe har slået til at udarbejde klare målsætnin- Fremtidens planlov kan bidrage til entydigt fast, at der er akut brug ger for, hvor stor en del af Dan- løsningen af fremtidens proble- for at styrke naturindsatsten, hvis marks areal der skal disponeres til mer, hvis den indrettes til det. Det vi vil bremse tabet af biodiversitet. natur som naturzoner. Danmarks er ingen let opgave, og bør ske Samtidigt er der akut brug for at Naturfredningsforening foreslår, gennem et grundigt udvalgsar- reducere CO2-udledningen, hvis vi at 20 % af landarealet udlægges bejde med inddragelse af eksper- skal bremse klimaforandringerne. til naturzoner, der fuldt og helt er ter og interessenter. Det handler Men loven kan blive et vigtigt red- disponerest til natur og biodiver- ikke kun om natur og klima, men skab i løsningen af begge kriser. sitet uden produktionshensyn. også om for eksempel at styrke Naturzonerne er naturbeskyttelse, hensynet til kysterne – frem for Bedre forhold for naturen og ikke en planlægningszone i yderligere afvikling. Nye tal viser, at mere end 40 % af planlovens forstand. Zonerne kan Fremtidens løsninger skal de undersøgte danske arter er på indgå i Grønt Danmarkskort, der desuden i højre grad findes på rødlisten som forsvundne, truede, samtidig bør styrkes, så det bliver tværs af kommunegrænser. Det næsten truede eller hvor data er tydeligt, hvilke mål kortet skal nytter ikke, at kommuner fx kan utilstrækkelig til en vurdering. opfylde i den enkelte kommune. flytte problemer omkring over- Derfor er det ikke længere nok svømmelse rundt til hinanden. at værne om naturen. Det bør fx Brug planloven til Eller at alle kommuner planlægger være en forpligtelse også i plan- at nå klimamål flere nye byområder, tårnhøje lægningen, at forbedre forholdene Ligeledes kan planloven bidrage bygninger, storcentre, feriecentre for naturen. Kommunerne bør få effektivt til at realisere regerin- osv. uden det reelt vurderes, hvad bedre mulighed for at lokalplan- gens 70 % reduktionsmål. Derfor der er behov for i et regionalt lægge med natur og biodiversitet bør klima skrives ind i planlovens perspektiv, og uden at afveje de som formål. Det er fortvivlende, formål, og der bør ses på, hvor samlede effekter på natur, miljø at arterne er truet af udryddelse, loven kan styrkes med nye krav og og klima. Det er vores land for lille samtidig med at planloven ikke gør muligheder for CO2-reduktion. Det til, og udfordringerne på natur- det muligt at inddrage biodiversitet skal være langt tydeligere, hvilken og klimaområdet for store. Det som et af flere formål i lokalpla- rolle planloven og planlægningen gælder også i hovedstadsområdet nerne. Vi skal også blive bedre til at spiller på både nationalt, regionalt, hvor Fingerplanen bør styrkes, så sikre den eksisterende værdifulde kommunalt og lokalt plan for at byvæksten koordineres bedre og natur i planlægningen, og ikke blot løfte klimamålene, uanset om stationsnærhedsprincippet styr- se triste til, når bevaringsværdige det drejer sig om statslige krav kes. træer desværre pludselig er væk. til planlægningen, nye kommu- Der er med andre ord brug for

Vi skal sætte langt højere pris på nale klimaplaner, eller CO2-krav i mere – ikke mindre planlægning. naturen – helt bogstaveligt. lokalplaner.

22 BYPLAN NYT 1 2020

Min Købmand i Vils

Når lokalsamfundet holder hånden under den lokale købmandsbutik

Den lokale købmandsbutik er helt afgørende for, at det er attraktivt at bo i landbyerne. Borgerinitiativer har gjort det muligt at fastholde en lang række lukningstruede butikker, men det er vigtigt, at kommunerne anerkender og støtter initiativerne.

Af cand. soc. Cecilie Nadine Glarborg

Mange dagligvarebutikker er lukket yderkommunerne” fra 2019 har fokus tjene som inspiration og læring for over de sidste 10 år, og det har haft på betydningen af de mindre lands- både borgergrupper og kommuner. store konsekvenser for lokalsamfun- byers købmandsbutikker, potentialet Her har borgerne været involverede dene i landsbyerne. Som et resultat i involveringen af borgere i lokalsam- og i forskelligt omfang haft indflydelse heraf er flere og flere borgerinitiativer fundene og i planlægningsprocesser. på de udvalgte byers købmandsbutik- blomstret op, hvor lokale ildsjæle i Denne artikel tager afsæt i specialets kers overlevelse. Det er vigtigt at aner- fællesskab kæmper mod udviklingen. undersøgelser og erfaringer fra tre kende, at landsbyernes fremadrettede På bare to år er borgergrupper gået udvalgte købmandsforretninger i udvikling er afhængige af gode tvær- sammen om enten at genåbne eller Midtjylland og Nordjylland. gående samarbejder, som fx består i, bibeholde 18 lokale købmandsbutik- at private aktører og fonde investerer ker, og over 100 butikker på landsplan Udvikling i stedet for afvikling i udviklingsprojekter, og at kommu- er blevet holdt fra konkurs med hjælp I kommunerne og landsbyer, der nerne imødekommer projekterne og fra borgergrupper. Min specialeaf- kæmper med faldende befolkningstal forsøger at understøtte der, hvor det handling ”Købmandsbutikkernes og fraflytning kan initiativer og fortæl- kan lade sig gøre. Det er selvfølgelig overlevelse og indflydelse på lokal- linger om borgerdrevne købmands- også afgørende, at lokale borgere har samfundet – bottom-up initiativer i forretninger i Morsø, Thisted og Skive, vilje til at tage styringen. BYPLAN NYT 1 2020 23

Min Købmand i Vils Købmandsbutikkens mange funktioner

Købmandsbutikken som fællesskab, et mangfoldigt og uformelt mødested for alle byens borgere som handler ind, og især ældre borgere som kan komme og socialisere, når de hjælper til frivilligt i forretningen eller får Let-Køb i Thise leveret dagligvarer til døren.

Købmandsbutikken som Butiksdød er problematisk på flere anerkender værdien i de borgerdrevne sladderbænk, der bidrager til et parametre, da lukningen af en lands- købmandsforretninger. Man ser betyd- fundamentalt behov, nemlig det bys dagligvareforsyning ofte betyder, ningen af de engagerede borgere og kollektive miljø. Der er tale om at byens borgere mister deres sam- et levende erhvervsliv, der er med til at et samlingspunkt i en landsby, lingspunkt. Når en landsbys sidste skabe en positiv udvikling og et godt som bidrager til nærhed, og hvor købmandsforretning lukker, mister fundament for den fremadrettede borgerne kan følge hinandens ve byen liv. Det betyder ofte, at byen bli- udvikling af kommunerne. De omtalte og vel. Købmandsforretningerne ver mindre attraktiv at bo i. Potentielle købmandsbutikker er en succes, fordi er en katalysator for sociale tilflyttere prioriterer nemlig en god vi har at gøre med et højt ambitions- relationer, der med sit indrettede lokal dagligvareforsyning. niveau og stærke lokalsamfund, der er cafehjørne fungerer som et tænkt ind i kommunernes planstrate- samlingspunkt i landsbyerne. Ingen tilfældigheder gier. Borgerne samarbejder bl.a. med Købmandsbutikken som Det vigtigt, at kommunerne anerken- dagligvarekoncernen Dagrofa, som informationsgenerator, der der og imødekommer lokale aktører, har vejledt og oplyst borgerne såvel inviterer til samvær og operativt som melder sig på banen i forhold til som kommunerne i processen. bidrager til det sociale liv i byerne. landsbyernes udvikling. Der bliver Købmandsbutikkerne i Vils, Østerild Købmandsbutikken fungerer nødt til at være en særlig tyngde i og Thise bærer præg af, at de lokale som informationsgenerator drivkraften bag disse projekter. Den borgere anerkendes og bringes i spil både i den fysiske butik, hvor den kommunale planlægning er afgø- som en ressource i den kommunale ophængte opslagstavle medvirker rende, og derfor har kommunerne et planlægning. Hvilket har været afgø- til sammenhold og information ansvar, når det kommer til at moti- rende for de endelige resultater og til byens borgere, men også på vere de borgerdrevne initiativer og den positive udviklingsretning. Disse de sociale medier hvor borgerne kan holde sig opdateret. sørge for ikke at tage energien fra de tiltag er kommet for at blive, og der er borgere, som vil gøre en forskel. Det en stigende tendens til, at lokalbefolk- Købmandsbutikken som gælder især projekter som etablerin- ningen tager sagen i egen hånd for at lokal samarbejdspartner, gen af købmandsforretninger, hvor beholde deres lokale dagligvarebu- hvilket kan styrke kommunerne hverken må understøtte tik. At borgerne går sammen om at sammenhængskraften og den en særlige type virksomhed eller være opkøbe de lokale købmandsbutikker er generelle vækst i kommunerne. konkurrenceforvridende. Hvis de et aktuelt og anderledes eksempel på, Købmandsbutikkerne er tilpasset borgerdrevne købmandsforretninger hvordan borgerne løfter i flok og får de lokale behov og samarbejder skal vokse, kræver det samarbejder skabt projekter, som bidrager positivt med lokale i hele kommunen, og sparring på tværs af kommunerne, til den kommunale udvikling. hvilket bidrager positivt til som samtidig skal forstå vigtigheden Der et stort potentiale i at genåbne butikken såvel som kommunen. af deres rolle og motivere borgerne. eller bibeholde den lokale købmands- Købmandsbutikken som Kommunerne er på den anden side butik, som kommer til udtryk i de involveringsmotivation, afhængige af, at borgerne og private nedestående punkter. Det er vigtigt at involveringsgraden har bidraget fonde fører an, især når vi har at gøre forstå og anerkende, at der skal være til en borgertilknytning og med købmandsbutikkernes overle- et økonomisk grundlag for at drive en et ejerforhold til købmands- velse på længere sigt. købmandsforretning, og at de borger- butikkerne. Købmandsbutikkerne drevne processer er omfattende og danner rammerne for et lokalt De gode fortællinger kræver tålmodighed. Når det er sagt, fællesskab, som motiverer og Morsø-, Thisted- og Skive Kom- bidrager købmandsforretninger med bidrager til at borgerne handler mune har alle fokus på landsbyernes mere end dagligvarer. Herunder en i forretningen. udvikling og det tilhørende lokalsam- række kvaliteter og effekter frem- fund. Der er tale om kommuner, som hævet. 24 BYPLAN NYT 1 2020

Turisterne kommer ... vel tilbage igen ... –– lad os lægge en plan!

Hvordan ser fremtidens byer ud, når de nationale vækstmål for turismen er nået? De ambitiøse, regionale strategier er på plads, men der mangler konkrete bud på, hvordan turismen ”finder sted” – og hvordan den får form. Derfor er der behov for, at vi på tværs af kommunegrænserne begynder at se på, hvordan turismestrategierne forankres i den kommunale planlægning, så væksten i turismen bliver til gavn for både borgere og besøgene. For turisterne kommer, og det kræver en plan både i de store byer og langs kysterne.

Af programchef Stine Lea Jacobi, Realdania og tidligere stadsarkitekt Tina Saaby, København

Uden planlægning for turismen, investeringer i turisme og lokal- og tes til et konkret initiativ. Opgaven med risikerer vi uhensigtsmæssige – og byudvikling, så vi skaber værdi for at omsætte visionen om spredning til unødvendige negative effekter. Uden- både lokale borgere og gæster? Vi har konkret planlægning på et kommunalt landske skræmmeeksempler finder brug for at styrke den fysiske planlæg- politisk niveau ses i den seneste kom- efterhånden ofte frem til forsiderne: ning på tværs af de mange hensyn og muneplan ”Verdensby med ansvar”3. Modstand i storbyerne, fordi gæsterne muligheder, men planerne og tilgan- Her står delmålet om at styrke og hotellerne klumpes sammen i cen- gene må selvfølgelig være forskellige, turismen i hele byen under visionen trum og skaber pres på priser og plads. alt efter hvor i landet vi er. om en by i vækst med talenter og Kystbyer drænet for liv og omsætning, arbejdspladser. Som retningslinje står fordi de ikke blev tænkt ind som en Spredning som plan: under erhverv, ”at fremme turisme der ressource, da man lige uden for ”Bydelsguiden” tager hensyn til lokalmiljø og fordeler byskiltet byggede et nyt ressort. – et eksempel fra København sig i hele byen.” Hvordan spredningen Sådan er det ikke i Danmark. Her Med rettidig omhu, og i lyset af bliver omsat til lokalplaner i hele byen, er turismen mange steder med til at faren for overturismen er spredning er endnu uvist. Men det er helt klart, at drive en positiv udvikling. Men som af gæsterne en del af Wonderful det ikke kommer af sig selv. turismen vokser, vil god planlæg- Copenhagens1 strategi for bæredyg- ning blive afgørende for ikke kun at tig turisme ”Tourism for good”2. Med Turisme og hverdag skaber understøtte en bæredygtig vækst, bydelsguiden på visitcopenhagen. samling og fællesskab men også for hvordan de små byer com fremhæves ”ukendte” bydele for – en case fra Thy langs kysterne og boligkvarterne i de turister som et element i initiativet om I Thisted Kommune har man arbejdet store byer udvikler sig. For det er der, ”broadening Copenhagen”. Bydelsgui- strategisk med turisme og planlæg- de mange gæster skal bo, transportere den viser en lang række projekter og ning siden 2007. I regi af ”Muligheder- sig, handle og opleve Danmark. steder, som ikke findes på attraktions- nes Land”4 udviklede man strategier Sammen med os andre. listerne og dermed et andet Køben- og planer for, hvordan man kunne Der er mange spørgsmål, der havn, end det den ”normale” turist omstille sig til den stigende urbani- presser sig på: Hvordan får vi plads til oplever. Målet er at udvide gæsternes sering og tab af arbejdspladser. Et af de mange gæster i sæsonen, og hvad oplevelse af København og samtidig svarerne blev projektet ”Det gode liv gør vi, når de ikke er der? Hvordan udtynde turismen i indre by. ved kysten”, som på baggrund af et beskytter vi lokale kulturmiljøer og Bydelsguiden er et godt eksempel stort lokalt involveringsarbejde skulle naturværdier, når vi øger kapacite- på, hvordan et strategisk ønske om styrke både hverdagsliv og turisme ten? Hvordan får vi synergi mellem spredning meget hurtigt kan omsæt- ved at forbedre adgangen til kysten for BYPLAN NYT 1 2020 25

Klitmøller i Thy. Foto: Rasmus Kristiansen, Nationalpark Thy

planlæggere og turismeerhvervet om, hvordan vi organiserer arbejdet med at få de gode strategier til at give værdi i virkeligheden. Turisme kan være en ødelæggende kraft for både natur og lokal kultur, hvis den bliver for stor til stedet eller for ureguleret. Omvendt kan turisme bidrage til en positiv udvikling af mindre samfund, så de bliver bæredygtige i bred forstand, mens turismen i de større byer kan bidrage til mangfol- dige bydele og en robust detailhandel. Men det kræver at bosætning, erhverv, turisme, byliv og kultur tænkes sammen, og der skabes gode koblin- ger mellem strategier, planlægning og regulering. Det kræver politisk opbakning og pondus at sige nej tak til hoteller, museer og attraktioner på steder, hvor investorerne gerne vil bygge, når det ikke passer ind i planen. Og det kræver gennemarbejdede planer at vise, at investeringer i områder, der måske har brug for et løft, også kan blive økonomisk bæredygtige. Vi skal derfor have gang i en bredere samtale om, hvordan turistens behov for en seng at sove i og et sted at spise, både beboere, turister, fiskere og sur- hverdagen og ferien. kan påvirke det byggede miljø posi- fere i Cold Hawaii5. Det fysiske resultat Så langt så godt. Det næste spørgs- tivt, så vi fastholder kvarterernes og blev nye foreningshuse i Klitmøller og mål bliver, hvad det kræver af planlæg- byerne egenarter og ikke sætter andre Krik, Danmarks første havbad i Nørre ningen på længere sigt, når initiati- strategier og indsatser for klimasikring, Vorupør og strandpromenader i Nørre ver, der styrker væksten i turismen, CO -neutralitet og blandede byer over Vorupør og Klitmøller. Ved at styrke de lykkedes på den korte bane. Hvordan 2 styr. Og skulle samtalen ende med, fysiske rammer for fællesskab, adgan- får vi i tide taget højde for trafikafvik- at kommunerne står med en politisk gen til stranden og forbinde de tre ling og parkering, så børnene i byen besluttet turismestrategi, der giver kystbyers attraktioner og oplevelser også i fremtiden har en sikker skole- et reelt mandat til at få strategierne i en samlet fortælling, er man lykkes vej, og gæstens første ferieoplevelse omsat til gode bygninger og byrum, med at skabe en destination, som folk ikke bliver at holde i kø? Og hvordan der er forankret i lokalplanlægningen, rejser langt for at opleve – og en by beskytter vi kystbyens lokale kulturarv er vi nået langt. de gerne vil bo i. Og det er pointen og egenart, når den bliver presset af Der ligger en stor opgave foran os. – bosætning, erhvervsudvikling og behovet for nye sengepladser lige i Lad os lægge en plan sammen! turisme hænger sammen – også i den kanten af de besluttede lokalplaner? kommunale planlægning. Første skridt på vejen i Thisted er Erfaringerne fra Cold Hawaii og arbejdet med en samlet strategiskfy- Klitmøller har da også fundet vej til sisk udviklingsplan for Klitmøller og 1 Wonderful Copenhagen (WOCO) er hovedstads- regionens officielle turismeorganisation og har til for- Thisteds seneste kommuneplan- Vorupør, der ligger klar i foråret 2020. mål, på non-profitbasis, at fremme og udvikle erhvervs- strategi. Heri beskrives bosætning og ferieturismen til gavn for almennyttige interesser. 2 https://api.www.wonderfulcopenhagen.com/sites/ og turisme som sammenhængende God turisme kræver wonderfulcopenhagen.com/files/2019-09/ potentialer, der bør styrkes og vide- god planlægning tourismforgood.pdf 3 København Kommunes kommuneplan 2019 sætter reudvikles gennem nye initiativer. Fremtidens turisme vil bevæge sig på retningen for byens udvikling de næste 12 år. Der er også udarbejdet lokalplaner, tværs af lokale politikker, regionale https://kp19.kk.dk/ 4 Mulighedernes land var et partnerskab i perioden som sikrer offentlig adgang til vandet, geografier og nationale bæredygtig- 2007-2012 mellem Thisteds, Bornholms og Lollands sammenhængende promenader og hedsindsatser. Der er derfor behov kommuner og Realdania. 5 Cold Hawaii, er et område i Thy med helt særlige rekreative funktioner til glæde både i for en bredere debat blandt politikere, bølgeforhold for surfing og vandsport. 26 BYPLAN NYT 1 2020

Og turismeprisen går til ... Foto: Destination SydkystDanmarkFoto:

Vordingborg Kommune har med en turismestrategi øget antallet af besøgene i området. Kommunen støtter udviklingen, men tilbud og aktiviteter for turisterne er primært udviklet og båret af lokale ildsjæle og frivillige. Flagskibet Camønoen på Møn er et stort aktiv, der har indfanget interessen for at vandre og ønsket om at holde bæredygtig ferie.

Af arkitekt Marianne Bendixen, ’Marianne Bendixen - Byudvikling’

Den 21. februar vandt Møn ”Havfrue- men som løftestang for udviklingen - Vi skal passe på, at vi ikke prisen”, der af danske rejsejournalister generelt? drukner i succesen og hvert år tildeles en person, et firma, en organisation eller et område – Turismestrategien skaber en modstand i lokal- som har bidraget med noget særligt I 2012-2014 fik Vordingborg Kom- befolkningen, sådan som for indlandsturismen. Motivationen mune udarbejdet en potentialeplan det f.eks. er sket i Barcelona. for prisuddelingen i år var det store for turismeudviklingen på Møn. Målet fællesskab og engagement blandt var at fordoble omsætningen frem lokale ildsjæle og frivillige på Møn. mod 2022. Dette med det primære Særligt blev nævnt udviklingen og udgangspunkt i outdoor-, natur- og markedsføringen af de store initiati- kystturismen. ver som Camønoen, Dark Sky, Møn Og tallene dokumenterer ifølge UNESCO Biosfære, Møns Klint, Møns borgmester Mikael Smed, Vording- Handelsstandsforenings tirsdags- borg Kommune, at man er godt på vej markeder i Stege og etableringen af mod målene. - Vi havde 16.000 flere House of Møn – øens turistkontor der overnatninger i 2017-2018 end i de er initieret af private midler og drevet foregående år. Dermed oplevede vi i af frivillige. Vordingborg Kommune en vækst på Men hvad er det Møn kan? Og 4,3% set i forhold til en tilbagegang i Borgmester Michael Smed, hvordan arbejder man i Vordingborg nabokommunerne. Og mere end 50% Vordingborg Kommune med at bruge naturturis- af vores gæster kommer fra udlandet. Foto: Vordingborg Kommune BYPLAN NYT 1 2020 27

Det er en af landets højeste andele af udlandsturister,” fortæller Michael Smed. Senest er turismestrategien revi- deret i 2019 og fokus er stadig det samme. Fyrtårnene i Vordingborg Kommunes strategi er Møn, naturen og kysterne. I anden række kommer hovedbyerne Vordingborg og Præstø. Når man spørger Mikael Smed, hvorfor de har valgt denne entydige satsning på naturturismen og Møn, er svaret ret enkelt. - Når vi spørger de besøgende, så er det derfor, de kommer. De vil gerne have mere af samme slags.

Danmarks venligste vandrerute En af eksemplerne på en stærk fortælling med lokal forankring i Vordingborg Kommune er Camø- noen, der med sit navn leger med at være en dansk udgave af verdens vel nok mest berømte pilgrimsrute El Camino de Santiago. Siden Camø- noen åbnede i 2016 under brandet Danmarks venligste vandrerute, har interessen for at vandre bidraget med en markant øget turisme på Møn og de omkringliggende øer. Set udefra er der ingen tvivl om, at projektets kommunikationsstrategi har været bærende for udviklingen af Camø- noen, der af skeptikere kunne betrag- tes som en hypet opgradering af den eksisterende vandrerute: Møn Rundt. Ikke desto mindre er strategien lykkedes. Udviklingen af vandreturis- Destination SydkystDanmarkFoto: men har vist sig at passe perfekt ind i trenden om ”staycation” og et ønske Brede skuldre byrådet. Vi bakker op og understøtter, om at rejse bæredygtigt. Fra åbnin- Et af svarene på den udfordring så godt vi kan. F.eks. har vi ansat en gen af Camønoen i 2016 var håbet, er ifølge Mikael Smed, at en del af projektleder til Biosfære projektet, at der i løbet af 10 år ville komme op turismen skal flyttes ud i ”skulder- og vi støtter House of Møn. Men de imod 10.000 vandrere om året. Det tal sæsonen”. Det handler blandt andet mange initiativer er startet lokalt og blev nået på kun 2,5 måned. om at sikre, at der også er tilbud at bæres primært af lokale kræfter. Og Med succesen er der imidlertid hente dér. - Det er ærgerligt, når vores heldigvis oplever vi, at flere – også også fulgt et behov for flere faciliteter. gæster kommer til Møn i vinterfe- nye tilflyttere – kaster sig ind i projek- Vordingborg Kommune har de seneste rien og opdager, at Geocenteret har tet, siger Michael Smed. år afsat 800.000 kr. om året til forbed- lukket for sæsonen. Og man kan ringer langs ruten herunder muld- sagtens vandre på Camønoen eller Nærværskurser og iværksætteri toiletter, affaldshåndtering mv. fiske havørreder selvom det er koldt!” for naturentusiaster - Vi var slet ikke i gear til at hånd- siger han og tilføjer: - Det er jo også En tilflytter, der har grebet Camø- tere de mange vandrende, og vi må der, Dark Sky er bedst… i de mørke no-brandet, er Dorthe Elmbæk, der erkende, at vi stadig er bagud.” siger måneder. sammen med sin mand flyttede fra Mikael Smed og peger på et af dilem- Og det er ikke kun sæsonen, der Østerbro til Møn i 2018. Sammen dri- maerne i turismeudviklingen. ”Vi skal har brug for brede skuldre. Borgme- ver de Camønogården Bed&Breakfast passe på, at vi ikke drukner i succesen steren er meget bevidst om, at kom- tæt på Møns Klint. Herfra arrangerer og skaber en modstand i lokalbefolk- munen ikke kan tage æren for Møns hun blandt andet ”stillevandringer” ningen, sådan som det f.eks. er sket i turismeudvikling. - Det er jo ikke en med et tilbud om nærværskurser, Barcelona. strategi, vi har siddet og fundet på i der kobler vandring, meditation 28 BYPLAN NYT 1 2020

Tre tiltag, der trækker turister

og naturoplevelser. - Ja, vi bruger Camønoen Camønoen direkte, fortæller Dorthe Camøno-projektet Elmbæk og konstaterer, at det var en er initieret af Møns stærk fortælling at starte forretning Museum og støttet af på. -Da vi første gang lancerede stil- Realdania. Formålet levandringerne på Camønoen, gik vi var at skabe nye nærmest viralt. I løbet af de første 14 oplevelser på den dage havde vi over 200.000 interes- 175 kilometer lange serede på de sociale medier og ikke vandrerute, hvor Destination SydkystDanmarkFoto: mindre end 11 udsolgte kurser, og i gæster kan bevæge dag har jeg omkring 8000 følgere på sig og få viden og min facebook-side. oplevelser inden for kulturhistorie, gastronomi, eventyr og natur. Idéen har været at samle alle lokale aktører om én samlet mission: At skabe kongerigets venligste vandrerute. - Udviklingen af vandre- turismen har vist sig at passe perfekt ind i trenden Biosfære Møn om ”staycation” og et ønske om at rejse Møn og de omkringliggende øer blev i 2017 optaget i UNESCOs verdensomspændende netværk af biosfæreområder. Med bæredygtigt. udnævnelsen peger UNESCO på, at Møns natur er i verdensklasse og anerkender lokalbefolkningens engagement i samspil med naturen. Biosfæreområdet repræsenterer de fleste danske naturtyper Men for Dorthe er det ikke kun et både på land og i vandet. Projektets fokus er bevarelse af den artsrige spørgsmål om forretning. - For mig natur, den rige kulturarv og den lokale udvikling af erhvervslivet, handler det om bæredygtighed og uddannelse og bosætning i samspil. om at være rollemodel i forhold til, hvordan man kan leve i bedre pagt med naturen. Vi har lige fået LAG Dark Sky midler til at udvikle en Dark Sky hytte med glastag og bæredygtige materi- Møn og Nyord er nogle af de få steder i Danmark, hvor det er muligt aler. Vi eksperimenterer ’af-helved-til’ at opleve fænomenet "Dark Sky". En gruppe lokale ildsjæle er gået griner hun og tilføjer. - I det hele taget sammen om at formidle fænomenet og gøre oplevelsen tilgængelig oplever jeg, at der er kæmpe synergi for alle. Et fire år langt og målrettet samarbejde mellem lokale og momentum i de ting, der foregår virksomheder, borgere og Vordingborg Kommune har på Møn og på Møn i øjeblikket. Nyord ført til de første Dark Sky udnævnelser i Norden og den første Borgmester Michael Smed er dobbelte Dark Sky udnævnelse i verden. ikke i tvivl om, at både turismen og det lokale engagement er med til at understøtte kommunens erhvervsudvikling og grundlaget for bosætning. - Når vi kigger i krystalkuglen, står det ret klart, at vores fremtidige jobskabelse kommer til at ligge i ser- viceerhvervene, herunder ikke mindst turismeindustrien. Og når vi spørger nytilkomne om, hvorfor de er flyttet til Møn, er svarene oftest: De stærke fællesskaber og en helt enestående natur, fortæller Michael Smed. Foto: Destination SydkystDanmarkFoto: BYPLAN NYT 1 2020 29

Udfordr bilens magt

Mere cykling er en gevinst for vores byer, klima og velfærd

Måden, som vi indretter og ombygger vores byer på, har stor indflydelse på morgendagens trans- Af direktør portbehov. Vi er nødt til at udfordre bilens magt, Klaus Bondam, flytte bilister over på (el-)cyklen og give danskerne Cyklistforbundet bedre byer, bedre luft og bedre mobilitet.

Det går kun en vej: Vi bliver flere • 46% af alle pendlerture for • Regional planlægning skal og flere i byerne. Det kræver nye beskæftigede er ifølge Dan- understøtte gang- og cykelven- løsninger, og her kommer cyk- marks Statistik på 10 km eller lige byer og kombinationsrejser len ind. Vi skal udnytte cyklens derunder. Det er en ren smuttur med offentlig transport. enorme potentialer til at bygge for en el/speed-cykel fremtidens byer og nå i mål med • Danskerne vælger ifølge Bilen har med forurening, støj, en 70% reduktion af CO2-udled- Supercykelstierne i Region forringet sundhed og livskvalitet, ningen i 2030. Hovedstaden cyklen og er også trængsel, dårlig pladsudnyttelse Konkret handler det om at villige til at cykle langt, hvis bare og ringe bymiljøer givet os et undgå afhængighed af bilen infrastrukturen er til det. Der velfærdstab. Mere cykling er en gennem dårlig byplanlægning. er ingen grund til at tro, at det velfærdsgevinst. Aktiv transport I Cyklistforbundet er vi ikke bil- ikke det samme andre steder i i form af (el) cykling og gang vil hadere. Men vi kan som samfund landet reducere den enkelte danskers ikke holde til, at bilen så ofte har CO2-udledning og hjælpe os af forrang for offentlig transport – Vi kan som samfund med livsstilssygdomme. og aktiv transport som gang Derfor skal vores byer være og cykling. Vi står med enorme ikke holde til, at bilen fodgænger- og cykelvenlige udfordringer i forhold til klima, så ofte har forrang for centreret omkring kollektive trafik- livsstilsygdomme og trængsel på knudepunkter. Danmark har brug vejene. Vi har brug for byer og offentlig transport og for flere cyklister, og danske cykli- infrastruktur, hvor cyklen er kon- aktiv transport som ster har brug for bedre forhold. kurrencedygtig med bilen i flere af gang og cykling. Så enkelt er det. hverdagens transportsituationer. Cyklisters fremkommelighed skal prioriteres mindst lige så højt som Derfor siger vi i Cyklistforbundet – Ingen nybyggerier uden bilisters – og nogle gange højere. – blandt andet i høringssvar til forslag om klimalov og evaluering tryg og sikker cykelinfra- Gode forudsætninger af planloven – følgende: struktur til nærmeste Heldigvis har vi i Danmark nogle • Ingen nybyggerier uden tryg og knudepunkt for offentlig af verdens bedste forudsætninger sikker cykelinfrastruktur til nær- for at lykkes med at flytte bilister meste knudepunkt for offentlig transport og bymidte. over på cyklen. transport og bymidte 30 BYPLAN NYT 1 2020

Bellahøjhusene (opført 1950-57) med tilhørende butikstorv set fra Frederikssundsvej. Foto: Thomas Bredøl. Nordtorvet med de oprindelige dørhåndtag, Foto: Annette Hartung Ny bog Sorgenfrivang –– efterkrigstidens idealby I Sorgenfri kæmper en gruppe borgere for at bevare Sorgenfri Torv, som de mener er bevaringsværdig kulturarv. De bakkes op af bl.a. Akademiraadet og Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur, der anbefaler en bevaring af butikstorvet. Omvendt ønsker torvets ejerkreds og flere af butikkerne på butikstorvet at forny det gamle butikstorv ved hel eller delvis nedrivning. Hvordan afgør man egentlig, hvilke bygninger, der skal bevares og hvilke, der kan rives ned?

Af projektleder Anja Meier Sandreid, Dansk Byplanlaboratorium

Som kommune kan det være svært til en udbygning af Sydtorvet. Siden ring af butikstorvets betydning som at afgøre, om et givent byggeri bør er en række planer for udbygning og kulturmiljø, der haster. De har gennem bevares for eftertiden. Siden Struk- omdannelse af Sorgenfri Butikstorv flere år protesteret mod planerne om turreformen i 2007 har kommunerne blevet præsenteret. I december 2019 nedrivning torvet. - Sorgenfri Torv er været den største varetager af kul- indstillede Byplanudvalget Nordtorvet bevaringsværdig forstadskulturarv. turarven i Danmark. Slots- og Kultur- til nedrivning, der i stedet skal erstattes Torvet er en del af et sammenhæn- styrelsen er myndighed for fredede af boligbyggeri, mens Sydtorvet udvi- gende kulturmiljø, hvor de ikoniske bygninger, mens det er op til kommu- des og fornys: højhuse er mest kendte. Akademi- nerne at registrere bevaringsværdige - De oprindelige tanker bag opfø- raadet med flere ser Nordtorvet bygninger og udpege kulturhistoriske relsen af Sorgenfri Torv var at skabe et som en væsentlig og umistelig del bevaringsværdier i deres kommune- moderne og velfungerende butikstorv af Sorgenfris identitet og egenart, plan. Med lokalplaner kan kommunen anno 1960. Realiteterne i dag er, at argumenterer Erik D. Præstegaard, fastlægge, hvordan bygninger eller et bebyggelsen på Nordtorvet er uegnet næstformand i foreningen og område må anvendes eller omdannes til butiksdrift anno 2020. Det har en bestyrelsesmedlem i Bygningskul- under hensyn til bevaringsværdierne. enig butiksejerkreds meddelt Kommu- tur Foreningen i Lyngby-Taarbæk. nalbestyrelsen, og Irma har besluttet 1.133 borgere har skrevet under på Kampen om Sorgenfri Torv at lukke, hvis ikke de får en moderne foreningens underskriftsindsam- I Sorgenfri har planerne om omdan- butik med tilstrækkelige parkerings- ling mod nedrivning af Nordtorvet. nelse og nedrivning af dele af Sorgen- forhold. Derfor skal der tænkes nyt Foreningen fremhæver bl.a. den nylige fri Butikstorv skabt rørte vande i de i Sorgenfri. Og det haster, fortæller omdannelse af området omkring den seneste år. Butikstorvet, der oprindeligt Lars Mathiesen, der er talsmand for tidligere Lyngby Politistation som var ejet af DAB, har siden 1998 været Sorgenfri Torvs ejerkreds. et skræmmeeksempel på mislykket ejet af konsortiet K/S Sorgenfri Torv, Borgergruppen VoresSorgenfri nybyggeri i lokalområdet. der i 2005 fik kommunens tilladelse mener omvendt, at det er en vurde- Diskussionen i Sorgenfri handler BYPLAN NYT 1 2020 31

Ny bog om Sorgenfrivang

Bogen Sorgenfrivang – et kulturmiljø om Sorgenfrivang er skrevet af de lokale ildsjæle Susanne Bisgaard og Erik D. Præstegaard. Bogen beskriver de byplanmæssige og arkitektoniske ideer bag Sorgenfrivang og indeholder også bidrag fra og interviews med en række lokale borgere. De sidste sider i bogen fremstår som et partsindlæg i den verse- rende sag om Sorgenfri Torv, hvis nedrivning forfatterne er stærkt imod. Bogen kan købes hos Greens Boghandel i Sorgenfri eller ved at skrive til [email protected]

Nordtorvet i Sorgenfri med de karakteristiske tagudhæng og stolper i træ og med kig til højhusbebyggelsen Sorgenfrivang II. Foto: Susanne Bisgaard.

både om, hvilken udvikling der ønskes dring til fællesspisning. Til bebyggel- helhedsplanlagte boligbyggerier i en kommune, men også om hvorvidt sen hører det lave Sorgenfri Torv med med butikstorve fra 1950’erne har lidt butikstorvet er noget unikt. Sorgenfri karakteristisk stolpearkitektur i træ, der forskellige skæbner. I Milestedet blev Butikstorv er registreret med beva- breder sig på begge sider af Hummel- de to højhuse Agerkær og Ruskær fra ringsværdien 5, dvs. middel værdi, i toftevej. Nordtorvet er fra 1956, og hhv. 1954 og 1956 revet ned i 2012, SAVE. Men det er sjældent nok at skele Sydtorvet er opført ti år senere. mens de andre bygninger i Milestedet til bevaringsværdien registreret i SAVE, Der findes kun få andre eksempler blev renoveret i 2005-2009 og siden der ikke nødvendigvis medtager, om på denne type byggeri fra samme indstillet til RENOVER prisen. Vestba- et givent byggeri er en del af et samlet årti. I begyndelsen af 1950’erne blev det samme sted blev fredet i 2017. For kulturmiljø. boligbebyggelsen Skottegården og Butikscentret Skottegården og Bella- et butikscenter af samme navn med højhusene er der rejst fredningssager, Forstadens idealby tilhørende biograf opført i Kastrup, der endnu ikke er afgjort. Opførelsen af helhedsplanlagte for- ligesom Bellahøjhusene med omgi- For kommunerne kan en vur- stadsbebyggelser, der minder om Sor- vende parkanlæg også blev opført dering og registrering af kulturhi- genfrivang, skete i 1950'erne hoved- med tilhørende lokalt butikstorv. Lidt storiske og arkitektoniske værdier i sageligt i Københavnsområdet. I de længere fra København blev der som bygningsmassen understøtte den nyopførte forstæder kunne borgerne en del af planlægningen af bebyg- fysiske planlægning. I mange tilfælde sikres adgang til gode boliger og vel- gelsen Milestedet opført butikker, vil bevaring og udvikling sagtens færd ud fra et ideal om en funktions- daginstitutioner, bibliotek, en ny skole kunne gå hånd i hånd. Ca. 350.000 opdelt bystruktur. Centralt var også, at og Vestbadet. Et af de mest kendte bygninger i Danmark har fået vurde- de nye beboere skulle have adgang til eksempler på denne type arkitektur ret deres bevaringsværdi, men det er butikker. Og det fik de. Sorgenfrivang er Carlsro i Rødovre, der består af 600 de færreste kommuner, der har taget er en del af denne fortælling. Sor- ens enetages rækkehuse i mursten og hul på arbejdet med at vurdere og genfrivang blev opført som et presti- det otteetages høje Carlsro Langhus registrere bevaringsværdierne i efter- gebyggeri af Lyngby Almennyttige med tilhørende butikker i stueetagen, krigstidens og forstadens arkitektur. I Boligselskab (LAB) og Dansk Almen- fællesfaciliteter, daginstitutioner og enkelte kommuner er det dog blevet til nyttigt Boligselskab (DAB) og tegnet af idrætshal. konkret arbejde med efterkrigstidens arkitekterne Knud Thorball & Magnus Fælles for disse byggerier var, at bygninger som kulturarv, hvilket ofte Stephensen, Johs. & Aage Paludan. der som en del af planlægningen var har vist sig at skabe merværdi i kom- Bebyggelsen i Sorgenfri består af vidt indtænkt indkøbsmuligheder enten i munen. forskelligt byggeri: Gule murstenshuse stueetagen i selve bygningerne eller Forstadens arkitektur fylder meget i et parkanlæg (opført i 1953) og et lige ved siden af. Butikstorvene var en i landskabet og er under omdannelse 15-etagers højhusbyggeri i tre blokke central del af idealet om det gode liv i i disse år. Spørgsmålet er, hvor meget (opført 1957-59) langs S-banen mellem efterkrigstidens nye forstadsboliger. af efterkrigstidens forstadsarkitektur, Sorgenfri og Virum Station, der efter der skal bevares for eftertiden. Det er tidens idealer blev opført som et Efterkrigstidens bygningskultur netop nu, at denne vigtige diskussion kollektivhus med fællesfaciliteter som Sorgenfri Butikstorvs skæbne er stadig om bevaring skal tages. Det kunne beboerhotel, vaskeri og restaurant og uvis, og den endelige beslutning ligger en ny national arkitekturpolitik være desuden små køkkener som en opfor- hos kommunalbestyrelsen. De andre vejen til. 32 BYPLAN NYT 1 2020

Seks kommuners arbejde med havvandsstigning og stormflod

Et forskerhold har i 2019 taget pulsen på 6 kystkommuners arbejde med havvandsstigninger og stormflod. Trods forskellige forudsætninger, udfordringer og konkrete løsninger er det et fællestræk, at kommunerne stort set kun arbejder med løsningsmodeller indenfor hård kystsikring som mure eller diger. Der er stor politisk opbakning til arbejdet lokalt.

Af professor Gertrud Jørgensen, Landskabsarkitektur og planlægning, Københavns Universitet

Hvordan arbejder danske kommuner For at komme tættere på at besvare forskellige forudsætninger, udfordrin- med at forberede kystbyer på stigende disse spørgsmål har et forskerhold i ger og konkrete løsninger er det stort havvand? Hvilke udfordringer oplever 2019 interviewet seks danske kystkom- set kun løsningsmodeller indenfor hård de? Hvilke temaer arbejder de med? muner, Frederiksværk, Horsens, Mid- kystsikring (mure eller diger), der er på Hvilke problemer oplever de? Og hvad delfart, Slagelse, Solrød og Vordingborg. dagsordenen. er deres kapacitet til at løfte opgaven? Kommunerne repræsenterer forskellige Andre typer af løsninger, natur- kysttyper, bystørrelser, regionale kon- baserede løsninger, tilpasning eller tekster, problemstillinger, risikobillede tilbagetrækning, indgår ikke i arbejdet, Forskerholdet bag samtalerne og forskellig grad af tidligere erfaring end ikke som langsigtet perspektiv. Den bestod udover Gertrud Jørgen- med at arbejde med kystforvaltning og langsigtede planlægning for byudvik- sen af Ole Fryd, Katrina Wiberg, stormflod. De ligger alle ved de indre ling tager i store træk ikke hensyn til Karsten Arnbjerg-Nielsen, Tom danske farvande. Fordi området er nyt, havvandsstigninger, eller der tænkes i Nielsen, Roland Löwe, Kristoffer er den faglige kapacitet relativt lille med beskyttelse og afværgeforanstaltninger Albris, Helle Tegner Anker og få erfarne medarbejdere og mange i nyebyggede områder der antages at Jesper Sølver Schou. nye. Når det kombineres med over- kunne blive truet. Ingen af de inter- flytning af opgaver fra staten, er det viewede nævner muligheden for at Undersøgelsen er sket i forbin- værd at overveje, om der er behov for tænke i alternativer til den udvikling i delse med Realdanias kampagne, yderligere statslig hjælp med videns- havne- og lavtliggende områder, der Byerne og det stigende Havvand. og kompetenceopbygning eller for er på dagsordenen i alle kommunerne. Interviewrapporten findes her: formel regional eller mellemkommunal Der er altså relativt lille åbenhed og realdania.dk/publikationer/ koordinering. Herunder følger udvalgte nysgerrighed overfor alternativer til faglige-publikationer/prak- observationer fra interviews i de seks eksisterende planer, strategier sis-og-kapacitet-i-arbejde- kommuner. og løsninger. med-havvandsstigning Forskellige udfordringer Bykvalitet og borger- – samme type løsninger samarbejde i fokus De fleste kommuner tænker konkret Alle kommuner arbejder engageret i (nutidige) højvandshændelser, men med at sikre, at kystsikringsløsninger med fremtidige havvandsstigninger får så høj arkitektonisk kvalitet, at de som et langsigtet perspektiv. Trods kan bidrage til at løfte byerne og deres BYPLAN NYT 1 2020 33

kyststrækninger. Særligt i bymidterne at det er en teknisk beslutning fremfor på værdien af gode visualiseringer som ses klimatilpasning som løftestang for en politisk. et grundlag for dialog med borgerne. at udvikle byrum med nye æstetiske og Flere nævner også, at der ikke er Som nævnt er en del medarbejdere rekreative funktioner. Der er fokus på, fulgt midler med overflytningen af nyansatte og nyuddannede (”det er mit at vandet stadig skal være en æstetisk myndighedsopgaver til kommunerne, første job”) eller har arbejdet indenfor og rekreativ ressource i dagligdagen. og at ’der sidder en medarbejder og andre byplan- eller miljørelaterede Her er erfaringer fra klimasikring ift. laver sager uden egentlig at have tid til emner. Den erfaringsbaserede kompe- regnvandshåndtering af stor værdi. det’. tence findes i flere tilfælde kun hos én Samarbejde med borgere har høj prio- Der foregår ikke en egentlig regional relativt erfaren person, som dog ofte ritet, både i planlægning, projektudvik- koordinering, men flere kommuner har arbejdet mere specifikt med kyst- ling og ikke mindst i beredskabet. nævner, at de samarbejder med beskyttelse, ikke nødvendigvis i urban nabokommunerne. sammenhæng og ikke nødvendigvis Behov for koordinering med fremtidens klima for øje. og fælles retningslinjer Viden hentes fra Kystdirektoratet Flere kommuner efterspørger koordi- og gennem faglige netværk nering og støtte fra statsligt hold eller Kommunerne læner sig i høj grad regional koordinering. Med overdra- op ad Kystdirektoratet, når det angår gelsen af kystbeskyttelsesopgaver fra viden. Desuden er de medlemmer af Flere kommuner Kystdirektoratet til kommunerne føler forskellige netværk (faciliteret af KTC, flere af de interviewede, at de står ret KL, Kystdirektoratet), og flere nævner at efterspørger alene med udfordringerne. Selve risiko- foregangskommuner har stor betyd- analysen synes at være godt kørende, ning. Flere kommuner bruger konsu- koordinering og men beslutninger om sikringsniveauer lenter. Nogle er tilfredse, andre mindre støtte fra statsligt 65/0/100/36 65/0/100/42 og indsatser er en blandet politisk og tilfredse. De mindst tilfredse peger bl.a.      teknisk opgave, og nogle nævner at fx på manglende dyb viden, fx om sam- hold eller regional -       et pålæg om et bestemt sikringsniveau spillet mellem regnvand og havvand og kunne gøre beslutninger lettere for for- manglende kendskab til de sidste lov- koordinering. valtning og politikere, og understrege ningsmæssige udviklinger. Flere peger

   -         

   -          VERDENSMÅL OG UDVIKLING I DET ÅBNE LAND            -    -       Formålet med dagen er at blive klogere på, hvordan vi, i en dansk lokal skala, Dato: Torsdag d. 30. april 2020 kan omsætte store, globale verdensmål til virkelighed. Tid: 10:00 - 16:00 Målet er både at forstå verdensmålene bedre, hente inspiration til vores Sted: Københavns Universitet, Institut for Geovidenskab arbejde og få indblik i relevante, konkrete værktøjer for og Naturforvaltning (IGN), Rolighedsvej 23, den kommunale og lokale skala. 1958 Frederiksberg C; Mødelokalet Von Langen

Målgruppen er kommunale natur-/miljø- og planmedarbejdere, men også Pris: 600 kroner for medlemmer af KU’s Videntjeneste og til- 68/0/100/24 65/0/100/42 studerende og øvrige interesserede er velkomne. skudsgivere til Dansk Byplanlaboratorium. 800 for alle andre.

Tilmelding senest den 20. april på www.byplanlab.dk        ,    , , PROGRAM // TORSDAG DEN 30. APRIL     

09:30 Registrering, Velkomstkaffe + croissant 12:15 FROKOST TEMADAG 10:00 Velkomst og rammesætning 13:00 WORKSHOPS ved Ellen Højgaard Jensen, Dansk Byplanlaboratorium • Verdensmål i lokal skala - fremtidens landskabsplanlægning ved Henrik Vejre, IGN KU

10:10 Verdensmålene - det store perspektiv - • Natur- og landskabshensyn i klimatilpasningsprojekter        , ved Steen Hildebrandt i det åbne land       ved Peter Stubkjær Andersen og Rikke Munck Petersen, IGN, KU 10:40 Verdensmål og målbarhed • Landzoneregler, planlægning og bæredygtighed    ved Michael Hauschild, DTU ved... (facilitator på vej)     ,       11:05 PAUSE 14:45 PAUSE - kaffe og kage

11:15 Verdensmålene i den kommunale virkelighed 15:15 Hvad har vi lært i løbet af eftermiddagen?         ved Sille Markussen, Sønderborg Kommune ved Peter Stubkjær Andersen, IGN KU     

11:35 Verdensmålene i landskabshøjde 15:30 Lokale værdier og prioriteringer i Nørreådalen ved Henrik Vejre IGN, KU – et regionalt landskab i forandring ved Lotte Ruegaard Petersen, IGN, KU 11:50 Panelopsamling - Hvad har vi lært i løbet af formiddagen? ved Peter Stubkjær Andersen, IGN KU 16:00 Afrunding og tak for i dag ved Henrik Vejre, IGN, KU 34 BYPLAN NYT 1 2020

Kan strategisk-fysiske udviklingsplaner få tre købstæder til at overleve både fremtiden og vandet? Vordingborgs tre købstæder Præstø, Stege og Vordingborg har en række fælles behov for at sikre havne- og kystområder mod havvandsstigning og oversvømmelser samt store lokale ønsker om bedre faciliteter og adgang til vandet. Det forsøger man at imødekomme med tre strategisk-fysiskeudviklingsplaner, som vil sikre en bæredygtig og fremtidssikret byudvikling – men er det nok til ,at købstæderne kan overleve?

Af arkitekt Rosa Philippine Schollain, Vordingborg Kommune

- Havet omkring Danmark er steget tre købstæder. Og da vi ikke bare ønsker Tre parallelle planer og tre 23 – 28 centimeter siden begyndel- at bygge en mur eller et dige rundt om stedsspecifikke hovedgreb sen af 1900-tallet. I fremtiden vil både byerne, er planerne udarbejdet gennem Vi har betragtet det som en styrke i temperaturen og havet stige mere og en tværgående planlægning mellem vores arbejde med planerne, at de hurtigere. (…) Risikoen for stormflod de tre byer i tæt dialog med borgere og består af en række grundlæggende tager til. Det vil påvirke alle danske interessenter om de konkrete fysiske fællestræk- og arbejdstemaer. Samtidig kystbyer. Beslutninger skal træffes, selv projektideer. Arbejdet har således haft et har alle byerne deres helt egne topo- om grundlaget for beslutningerne er dobbelt sigte; At sikre mod og håndtere grafiske og kulturelle særkender. Det har usikkert. Danmarks Meteorologiske oversvømmelser på en måde, der kan vi arbejdet med i både processen og i Institut og Kystdirektoratet anbefaler skabe byrumsmæssig merværdi gen- selve planerne, så de har fået hver deres at regne med en havstigning på op nem konkrete klimasikringstiltag, så vi hovedgreb: Et Tidslinjekoncept for Vor- mod halvanden meter i dette århund- forvandler udfordringerne til et poten- dingborg med fortid, nutid og fremtid rede – for en sikkerheds skyld. Sådan tiale og en styrke for byudviklingen. ved havnen for foden af Vordingborgs opsummerer Teknologirådet situatio- At kystsikringen i planerne bruges slotsruin og Gåsetårnet; Et Mødesteds- nen i en rapport fra 2019. Vandet truer som løftestang for byudvikling ses i koncept for Stege med havnen som altså vores kystbyer og deres kulturarv. sikringens udformning, der tilpasser sig udgangs- og samlingspunkt for beboere Spørgsmålet er om købstæderne på sigt det enkelte rum og understøtter stedets og gæster på Camønoen. Præstø har kan overleve vandet. Hvis de skal det, stemning, historie og brug. På den fået et Øen-rundt-koncept med Vandets skal der gribes ind nu. måde fungerer sikringen som en del af vej – Havnens Rum – Fælles udvikling, byrummet og byrummet som kystsik- Mere end diger og mure som understøttes af fortællingen om ring. Kystsikringen er samtidig med til at den gamle historiske præsternes ø. Derfor – og fordi Vordingborg Kom- dimensionere de forskellige havnerum, På den måde har de tre købstæder mune er udpeget som særligt sårbar så der skabes både store, aktive samarbejdet med en særlig forståelse overfor oversvømmelse af Kystdirekto- lingspunkter, lokale mødesteder og små af deres by og gennem samarbejdet ratet i 2019 – har vores dagsorden for uformelle invitationer til ophold, stilhed fået et øget kendskab til hinanden. planerne også været at klimasikre vores og samtale.

Læs mere

Se planere, historik og åbningstræk på vordingborg.dk/ by-og-vand

Den Grønne Havn Vordingborg, visualisering SLA. Udviklingsplan for Vordingborg Nordhavn. BYPLAN NYT 1 2020 35

Et fælles grundlag for borgere, Bliver planerne til noget? Således skal lyde et opråb herfra foreninger, erhvervsdrivende Købstæderne drukner om at tage klimasikring af landets og kommunen – men ikke i penge købstæder alvorligt og op som Brugerne er drivkraften for livet og Så i skrivende stund er arbejdet i gang et nationalt anliggende! udviklingen på havnen, og de spiller med at planlægge og projektere de en vigtig rolle, når det kommer til de første delprojekter fra planerne som et fremtidige udviklingsplaner. Ingen ken- åbningstræk i hver by. Med disse er det Fra udviklingsplanerne der havnens kvaliteter og udfordringer meningen, at udviklingen i havnene bedre end dem, som har deres daglige skydes i gang, og der samtidig skabes Teknisk grundlag gang her, og ingen ved, hvad havnen yderligere lokalt ejerskab til planerne. mangler mere, end de, som ønsker at Men at finde finansiering til planerne er De tre udviklingsområder være på havnen, men ikke har fundet planernes primære udfordring og også Vordingborg, Stege og Præstø plads. deres største svaghed. I en yderkom- ligger i en del af Dansk farvand, mune som Vordingborg er der på ingen hvor forekomsten af højvande Udviklingsplaner for Stege, måde en givet finansiering til klimasik- genereret af storme i området er et resultat af forholdsvis Præstø og Vordingborg ring i et sådant format og omfang. Den komplicerede forhold og Vi er overbeviste om, at alvorlig ment samlede anslåede anlægssum beløber stormforløb. involvering skaber et væsentligt og sig til knap en halv milliard kroner, og nødvendigt lokalt ejerskab. Derfor er det kan med sikkerhed siges, at en kom- Både Vordingborg, Stege og de lokale aktører og beboere i høj grad mune som vores er yderligere udfordret Præstø er beliggende i områder, blevet hørt og involveret. I alle tre byer af de klimaændringer, vi nu oplever der er delvist beskyttede fra de blev der både holdt møder for havnenes som en kendsgerning. Det giver vores omkringliggende havområder, og interessenter og offentlige byværk- udviklingsplaner en ”sense of urgency”, højvande vil derfor overordnet set steder, hvor borgerne deltog. I fælles som vi svært kan se bort fra. Udover de være et resultat af opstuvning fra byværksteder for de tre byer kunne efterhånden så velkendte økonomiske de omkringliggende vande. (…) borgere, politikere og parter drøfte slagmarker som er afstedkommet af Det antages at levetiden for de tre byudviklingsprojekter er 100 år, byerne i fællesskab. I de 3 byer kunne landets demografiske udvikling parret og vi vælger over de 100 år at borgere og andre interesserede mødes med en vækstmæssig polarisering og følge udviklingen i havvands- ugentligt med projektlederne på pro- urbanisering, er den klimabetingede jektkontorerne med mulighed for en stigningerne og ekstremhændelser udfordring et tilsvarende pres på landets i form af skybrud, vinterregn og diskussion og opdatering på projektets købstæder og landkommuner. stormflod, med henblik på at fremgang. Samtidig kunne man løbende lave justeringer af permanente følge planernes tilbliven digitalt. strukturer hhv. beredskabsplaner og mobile løsninger.

Derudover vil vi fokusere på en 100 årshændelse som den vurderes til at være om 100 år som designgivende stormflod. Ved at vælge dette vil sandsynligheden for at der sker en overskridelse af designkoten være mindre end 1% hvert år indtil om 100 år, hvor den netop vil være 1 %.

Baseret på DMI’s nuværende fremskrivninger af havvandsstigninger frem til 2119, og med beregning af en årlig landhævning på 1,1 mm per år, fastlægges sikringskoten til +2.0. Derudover vil det være muligt i fremtiden at tilpasse og udbygge løsningerne. 36 BYPLAN NYT 1 2020

Gør stationer til knudepunkter Hvordan kommer vi i mål med FNs verdensmål om bære- Treparts- 1 dygtige transportformer og reduktion af CO2-udledningen? aftalen i Växjö Flere skal lade bilen stå og bruge den kollektive transport. I Växjö var der flere behov i spil. Ifølge UN Habitat kan en effektiv organisering af byrum Växjö kommunes rådhus stod for omkring knudepunkter få flere til at tage toget. I Danmark en omfattende renovering. Byens station trængte til en opgradering er vi kun så småt ved at komme i gang. på grund af et stigende antal trafi- kanter. Stationens ejer Jernhesten var tøvende med investeringen Af cand. polyt. Muhammed Ghannam og i en ny bygning og prøvede at cand. mag, Charlotte Sjælland, Dansk Byplanboratorium finde andre alternativer. Løsnin- gen blev et samarbejde mellem Växjö Kommune, det kommunale Det er en rigtig god ide at udvikle både Den økonomiske løftestang ejendomsselskab Vöfab og Jern- nye og gamle byområder omkring Når det nu er så indlysende rigtigt hesten. Växjö kommunen brugte effektive knudepunkter. Resultatet er en – hvorfor sker det så ikke? Den stør- investeringen i et nyt rådhus som sammenhængende by med vægt på ste barriere er finansieringen. Det er løftestang for hele projektet, mens tilgængelighed, en bred vifte af services derfor den fælles vision skal være på Vöfab stod for financieringen. og arealer med plads til en blanding plads, så aktørerne kan indgå juridisk af aktiviteter, beboelse og erhverv tæt forpligtende aftaler omkring finansie- Juridisk forpligtende aftaler forbundet med transportsystemet. ringen. Ofte er der et greb i de pro- – til fordel for alle. I forbindelse med arealet i master- Knudepunkter skal give den enkelte jekter vi kender, der kan fungere som planen og den nye bygning, borger mulighed for at ændre trafikad- økonomisk løftestand og som styrker der både skulle huse station og færd og bør omfatte et gennemsigtigt aktørernes motivation for at engagere rådhus, indgik Växjö kommune, design for fodgængere, mulighed for sig i projektet. I eksemplet fra Växjö er Vöfab og Jernhesten en række effektive transitskift og bedre infra- der en økonomisk gulerod for alle aktø- juridisk forpligtende aftaler. I første struktur på tværs af de bæredygtige rerne. Kommunen opnår en besparelse omgang købte Vöfab stations- transportmidler. Parkeringsmulighe- på renoveringen af det gamle rådhus. grunden af Jernhesten, resten af derne for cykler og elektriske løbehjul I stedet forpligter de sig til at leje en arealet i masterplanen var allerede på stationen bør optimeres, da de ofte etage i den nye stationsbygning, så ejet af Växjö kommune. I den bruges som første eller sidste trans- ejerne af kontorbygningen er sikret en færdige bygning har Jernhesten portform. fremtidig indtægt. forpligtet sig til at købe den neder- ste etage, der huser stationen og andre serviceydelser. Til gen- Behov for en fælles vision Tænk stort gæld skal Växjö kommune ifølge Som man kan se i artiklen de 3 europæ- Det kan være svært for den enkelte trepartsaftalen leje kontorer i iske eksempler foregår transitorienteret aktør at forpligte sig juridisk og økono- bygningen, hvilket er en klar fordel byudvikling ofte i et samarbejde mel- misk, når selve byudviklingsprojektet for Jernhesten, da det er med til at lem flere aktører. Det kan være ejeren af strækker sig over flere år. sikre et stabilt flow af mennesker i stationsbygningen, boligforeningen der Her kan det være nødvendigt, at stueetagen. har det tilgrænsende areal og kom- kommunerne investerer tid og midler I dag har Växjö ikke alene fået munen, der gerne vil styrke knude- fra flere forskellige områder i forvaltnin- en ny station med rådhusfunkti- punktet. Ofte er det en af aktørerne i gen. Aktørerne må tænke ud af boksen oner, der er samtidig skabt et nyt samarbejdet, der har udviklet visionen. og overveje, hvor mange behov man midtpunkt i byen med flere attrak- tive funktioner, fællesarealer og Hvis de andre aktører skal bakke op om kan få integreret i projektet. Det kan cafeer. I området tæt på stationen projektet, er det vigtigt, at de tydeligt eksempelvis være gennem særlige er der planer om boliger ligesom kan se, hvordan de får tilgodeset deres puljer, man kan søge hos staten, hvilket det gamle rådhus bliver omdannet interesser og behov. var tilfældet i Arnhem, der søgte midler til boliger. Som ekstra gevinst har til finansieringen i flere forskellige af Växjö Kommune sparet 4,3 mio. statens puljer for at få enderne til at sek. mødes. BYPLAN NYT 1 2020 37

Transitorienteret byudvikling – tre europæiske eksempler Det skal det være langt nemmere at skifte mellem transportformerne, hvis flere skal bruge den kollektive transport. Det kræver velfungerende trafikale knudepunkter. Derfor har vi undersøgt, hvordan man ved hjælp af transitorienteret byudvikling har fået skabt nye knudepunkter i hhv. svenske Växjö, norske Lillehammar og hollandske Arnhem.

Arnhem – et nationalt anliggende Både Arnhem Kommune, ProRail og Dutch National Railways har længe haft planer om en udvidelse og opgradering af stationen, fordi den er et vigtigt knudepunkt for den kollektive trafik mellem Tyskland, Holland og Belgien, der oplever et stigende antal passagerer.

En fælles vision – det økonomiske boost Første led i processen var at få skabt steriet og ministeriet for økonomiske Dutch National Railways. I knude- en vision, der kunne få nabokommu- anliggender været positivt indstillet punktet mødes 6 forskellige transport- nerne og andre interessenter til at gå overfor projektet og bevilget penge former, alle skift sker via den centrale ind i projektet. Det blev visionen om gennem forskellige puljer. Desuden transithal. Til forskel fra eksemplerne et helt nyt knudepunkt, der samtidig har regionen og Arnhem Kommune fra Växjö og Lillehammar er indehol- kunne skabe et økonomisk boost for bidraget. De omkringliggende kom- der stationen i Arnhem et underjordisk området og give Arnhem en ny byin- muner har forpligtet sig til at lægge P-kælder til biler. UNStudio har med sit dentitet, der fik nabokommunerne og arbejdstimer i projektet. skulpturelle design og brugen af dags- regionen til at involvere sig i projektet. lys gør det enkelt at finde rundt. For Selve financieringen har Arnhem En effektiv transport maskine at sikre et konstant flow af mennesker Kommune været ansvarlig for at få på Det er UNStudio, der har skabt master- rummer området i dag både boliger, plads. Heldigvis har Transportmini- planen, der ligger på et areal ejet af erhverv, butikker og et biogracomplex.

Opgradering til knudepunkt i Lillehammar

Det norske begreb skysstasjon bygger på 4 elementer: Skift mellem transportmidler, information til de rejsende, mulighed for overnatning og køb af måltider. I 2011 gennemgik alle 4 elementer en gennemgribende modernisering. Så Lillehammar sky- stasjon i dag har alt, hvad der skal til for at være et funktionelt knudepunkt. og der er lavet mulighed for aktiviteter cykler samt skabt sammenhæng med udenfor. gangbroer. Til glæde for turisterne Hovedindgangen er blevet tydeligt En stærk klimaprofil Bane Nor Eiendom markeret, så turisterne kan se, hvor de Klimatilpasning er en fast del af de Samtlige norske stationsbygninger skal gå hen i deres jagt på informa- moderniseringer Bane Nor Eiendom med tilhørende areal er ejet af Bane Nor tion og andre services. Stationen har foretager. Det hænger sammen Eiendom, der er en økonomisk stærk fået et rejsecenter, hvor Den norske med deres ambition om at udvikle spiller inden for by- og ejendomsud- Turistforening, Norges Statsbaner og traditionelle stationer til moderne vikling. I Lillehammar tog Bane Nor Norges statslige Jernbaneoperatør knudepunkter og få flere over i den Ejendom initiativet, havde visionen og er tilgængelige. I det hele taget er der kollektive trafik. Man har blandt andet var drivkraften i projektet. Mod at få de lagt vægt på et design, der er med til gjort det nemmere at skifte transport- øvrige aktørers økonomiske andele at vise vejen til den transportform, form ved at bygge en busterminal tilbagebetalt senere finansierede Bane man skal skifte til. Generelt har stati- i forbindelse med stationen, lavet Nor Eiendom hele projektet og købte onen fået et større udbud af services parkeringsområder til taxa, biler og kommunens andel af stationsområdet. 38 BYPLAN NYT 1 2020

Byplanlaboratoriets bestyrelse

Byplanlaboratoriets øverste ledelse er bestyrelsen, se medlemmerne herunder. Den rådgives af et repræsentantskab på godt 60 personer fra en lang række organisationer og myndigheder med tilknytning til planlægning.

Byplanlaboratoriets bestyrelse 2020 = Ny i bestyrelsen

Jes Møller, formand Bettina Hedeby Madsen Lise Aaen Kobberholm Selvstændig Direktør, Vicedirektør, Valgt af repræsentantskabet 2017 Hjørring Kommune Trafik, Bygge og Boligstyrelsen Valgt af repræsentantskabet i 2018 Udpeget af Boligministeriet 2020

Marie Stender, næstformand Hans Bo Hyldig Mats Olsson Forsker, Direktør, Arkitekt, Statens Byggeforsknings Institut FB Gruppen Urban Development Strategies Valgt af repræsentantskabet 2017 Valgt af repræsentantskabet 2017 Valgt af bestyrelsen 2018

Alexandra Vindfeld Hansen Karsten Biering Nielsen Tommy Tvedergaard Madsen Landskabsarkitekt, Vicedirektør, Specialkonsulent, SLA Københavns Kommune Region Nordjylland Valgt af repræsentantskabet 2018 Udpeget af Kbh Kommune 2019 Udpeget af Danske Regioner 2019

Berit Mathiesen Lisbet Wolters Sigmund Lubanski Chefkonsulent, Stadsarkitekt, Underdirektør, KL Vejle Kommune Erhvervsstyrelsen Udpeget af KL i 2017 Valgt af repræsentantskabet 2018 Fast gæst i bestyrelsen BYPLAN NYT 1 2020 39

Tak for tilslutningen!

84 kommuner, Erhvervs- og vækstministeriet, Transport- og boligministeriet og en lang række privateHJØRRING FREDERIKS og offentlige organisationer støtter Byplanlaboratoriet i 2020. Tak! Jeres støtte er vigtigt for vores HAVN fortsatte virke som en uafhængig institution, der formidler og udvikler viden, skaber netværk BRØNDERSLEV og sætter planlægningen til debat. THISTED AALBORG

MORSØ HJØRRING Tilskud med fordele FREDERIKS SKIVE HAVN Som tilskudsgiver til Dansk Byplanlaboratorium BORN BRØNDERSLEV LEMVIG NORDDJURS støtter I vores arbejde og STRUERvirksomhed.VIBORG Dansk HOLM Byplanlaboratorium tilbyderHOLSTEBRO byplanfaglige kurser SYD THISTED DJURS AALBORG og arrangementer, deltagerHERNING i udviklingsprojekter AAR og formidler byplanlægningen via debatmøder, HJØRRING IKAST HUS RINGKØBING SKANDER GRIBSKOVHELSINGØR FREDERIKSmagasiner og hjemmesiden. Tilskudsgivere til Dansk BORG FREDENS MORSØ HAVN BORG Byplanlaboratorium opnårSKJERN en række særligeBRANDE fordele. HILLERØD BRØNDERSLEV HØRSHOLM HORSENS ODDER ALLERØD RUDERS FREDERIKS DAL Se fordelene på www.byplanlab.dk. ODS FURE TAARBÆK SUND SØ LYNGBY- HERRED EGEDAL GLAD GEN SKIVE TOFTE BALLE HER SAXE RUP LEV HEDENSTED KØBEN BORN ALBERTS GS.-RO FRB LEMVIG HØJE LUND THISTED BRØND HAVN NORDDJURS TAASTRUP VB BY HVID STRUER AALBORG BILLUNDVEJLE ROSKILDE ISHØJ OVRE HOLM KALUND HOLBÆK DRAG LEJRE GREVE VIBORG VARDE BORG ØR FRB: FREDERIKSBERG SYD FREDERICIA SOLRØD GS: GLOSTRUP HOLSTEBRO RO: RØDOVRE VB: VALLENSBÆK DJURS RING ESBJERG MIDDEL KØGE HERNING AARMORSØ FANØ STED FART KERTEMINDE STEVNS IKAST HUS ODENSE SLAGELSE RINGKØBING SKANDER GRIBSKOVHELSINGØR SKIVE ASSENS FAXE SØ BORG FREDENS NYBORG NÆSTVED BORG HADERSLEV FAABORG SKJERN BRANDE HILLERØD BORN HER LEMVIG HØRSHOLM MIDTFYN HORSENS ODDER NORDDJURSALLERØD LEV STRUER RUDERS BALLERUP FREDERIKS DAL HOLM ODS FURE VORDING RØD GLOS VIBORG TAARBÆK SVENDBORG ALBERTS SUND SØ LYNGBY- OV TRUP FRB HERRED EGEDAL GLAD GEN BORG SYD BALLE HER SAXE TOFTE HOLSTEBRO RUP LEV HEDENSTED KØBEN GS.- VAL ALBERTS RO FRB LENS HVID DJURS HØJE LUND AABENRAA HAVN BÆK TAASTRUP BRØND ISHØJ OVRE BILLUND VB BY HVID VEJLE KALUND HOLBÆKAAR ROSKILDE ISHØJ OVRE SØNDERBORG HERNING LEJRE GREVE DRAG VARDE BORG ØR ÆRØ GULDBORG DRAG FRB: FREDERIKSBERG FREDERICIA HUS SOLRØD GS: GLOSTRUP IKAST RO: RØDOVRE VB: VALLENSBÆK HELSINGØR RINGKØBING SKANDER GRIBSKOV LANGELAND LOLLAND SUND RING ESBJERG MIDDEL BORG KØGE FREDENS FANØ SKJERN HILLERØD BORG FART KERTEMINDE BRANDE STED HØRSHOLM ODENSE HORSENSSLAGELSE ODDER STEVNS ALLERØD RUDERS FREDERIKS DAL ODS TilskudsgivereFURE til Dansk Byplanlaboratorium 2019 TAARBÆK ASSENS SUND SØ LYNGBY- FAXE SØ HERRED EGEDAL GLAD GEN NYBORG BALLE HER SAXE TOFTE NÆSTVED LEV FAABORG RUP HADERSLEV HEDENSTED KØBEN GS.- HER ALBERTS RO FRB HØJE LUND MIDTFYN HAVN LEV TAASTRUP BRØND BILLUND BALLERUP VB BY HVID VEJLE KALUND HOLBÆK ROSKILDE ISHØJ OVRE RØD GLOS DRAG SVENDBORG VORDING ALBERTS LEJRE GREVE VARDE OV TRUP BORGFRB ØR BORG FRB: FREDERIKSBERG FREDERICIA SOLRØD GS: GLOSTRUP RO: RØDOVRE VAL VB: VALLENSBÆK AABENRAA LENS HVID MIDDEL ISHØJ BÆK OVRE RING KØGE SØNDERBORGFANØ ESBJERG FART KERTEMINDE STED ÆRØ DRAG GULDBORGODENSE SLAGELSE STEVNS LANGELAND LOLLAND SUND ASSENS FAXE SØ HADERSLEV FAABORGNYBORG NÆSTVED HER MIDTFYN LEV BALLERUP RØD GLOS Tilskudsgivere til Dansk Byplanlaboratorium 2019 SVENDBORG VORDING ALBERTS BORG OV TRUP FRB

VAL AABENRAA LENS HVID Tilskudsgivere i 2020 SØNDERBORG ISHØJ BÆK OVRE ÆRØ GULDBORG DRAG

LANGELAND LOLLAND SUND

Offentlige organisationer:Erhvervs- og vækstministeriet ∞ Transport- og boligministeriet Institutioner: Arkitektskolen Aarhus ∞ Tilskudsgivere til Dansk Byplanlaboratorium 2019 Danske Regioner ∞ Skov og Landskab/ KU ∞ Statens Byggeforskningsinstitut ∞ Trekantområdet Danmark ∞ Aalborg Universitet, Institut for Planlægning Private firmaer og foreninger:Akademisk Arkitektforening ∞ BARK Rådgivning A/S ∞ BM Arkitekten Aps ∞ By og Havn ∞ CFBO ∞ Codex Advokater P/S ∞ Cowi A/S ∞ DAC ∞ Forbundet Arkitekter og Designere ∞ Hasløv og Kjærsgaard I/S ∞ ICP A/S ∞ Kommuner- nes Landsforening ∞ Kuben Management ∞ Køge Kyst P/S ∞ LandSyd I/S ∞ Lifa A/S ∞ Malthas Tegnestue ∞ Mølbak Landsinspektører A/S ∞ NIRAS Planlægning ∞ Nyforbyelse Aps ∞ Planværkstedet ∞ Rambøll Danmark ∞ Schønherr A/S ∞ SetilSiden ∞ Årstidernes Arkitekter A/S Kommuner: Albertslund Kommune ∞ Allerød Kommune ∞ Assens Kommune ∞ Ballerup Kommune ∞ Billund Kommune ∞ Bornholms Regionskommune ∞ Brøndby Kommune ∞ Brønderslev Kommune ∞ Dragør Kommune ∞ Egedal Kommune ∞ Esbjerg Kommune ∞ Fanø Kommune ∞ Faxe Kommune ∞ Fredensborg Kommune ∞ Fredericia Kommune ∞ Frederiksberg Kommune ∞ Frederikshavn Kommune ∞ Frederikssund Kommune ∞ Furesø Kommune ∞ Fåborg-Midtfyn Kommune ∞ Gentofte Kommune ∞ Gladsaxe Kommune ∞ Glostrup Kommune ∞ Greve Kommune ∞ Gribskov Kommune ∞ Guldborgsund Kommune ∞ Haderslev Kommune ∞ Hedensted Kommune ∞ Hel- singør Kommune ∞ Herlev Kommune ∞ Herning Kommune ∞ Hillerød Kommune ∞ Hjørring Kommune ∞ Holbæk Kommune ∞ Holstebro Kommune ∞ Horsens Kommune ∞ Hvidovre Kommune ∞ Høje-Taastrup Kommune ∞ Hørsholm Kommune ∞ Ikast-Brande Kommune ∞ Ishøj Kommune ∞ Kalundborg Kommune ∞ Kerteminde Kommune ∞ København Kommune ∞ Køge Kommune ∞ Langeland Kommune ∞ Lejre Kommune ∞ Lemvig Kommune ∞ Lolland Kommune ∞ Lyngby-Taarbæk Kommune ∞ Middelfart Kommune ∞ Morsø Kommune Norddjurs Kommune ∞ Nyborg Kommune ∞ Næstved Kommune ∞ Odder Kommune ∞ Odsherred Kommune ∞ Ringkøbing-Skjern Kom- mune ∞ Ringsted Kommune ∞ Roskilde Kommune ∞ Rudersdal Kommune ∞ Rødovre Kommune ∞ Skanderborg Kommune ∞ Skive Kom- mune ∞ Slagelse Kommune ∞ Solrød Kommune ∞ Stevns Kommune ∞ Struer Kommune ∞ Svendborg Kommune ∞ Syddjurs Kommune Sønderborg Kommune ∞ Thisted Kommune ∞ Vallensbæk Kommune ∞ Varde Kommune ∞ Vejle Kommune ∞ Viborg Kommune Vordingborg Kommune ∞ Ærø Kommune ∞ Aabenraa Kommune ∞ Aalborg Kommune ∞ Aarhus Kommune Udsendt af Dansk Byplanlaboratorium, Rådhusstræde 6 , 1466 København K

Plankalender

Tilsyn med vandværker Praktisk pleje af Jordforurening, 31. marts - Silkeborg 12. maj vandhuller og lignende 18.-19. maj undersøgelser 1. april www.fvc-kursus.dk Silkeborg og risikovurdering www.fvc-kursus.dk Silkeborg Markarbejdet www.fvc-kursus.dk 31. marts www.landinspektøren.dk Sommerhus-konference: og 1. april Vejle 13. maj Velkommen på landet Vejloven Fyn 27. maj www.landinspektøren.dk Naturbeskyttelseslovens www.byplanlab.dk Vejle 2. april bygge- og beskyttelseslinjer Silkeborg Skimmelsvampe Planlægning for www.fvc-kursus.dk 7. maj og indeklima 28. maj kystbeskyttelse og Silkeborg oversvømmelse Uvedkommende vand www.fvc-kursus.dk www.landinspektøren.dk 2. april Silkeborg Vejle www.fvc-kursus.dk Bliv hørt! Mundtlig 13. maj formidling for specialister Studietur til Tübingen Digitaliseringsstrategi Silkeborg 19.-20. juni Tübingen, Tyskland 14., 20. og Silkeborg www.fvc-kursus.dk www.byplanlab.dk 27. april www.fvc-kursus.dk Projektlederuddannelse Byplanmøde 2020 Tilsyn og håndhævelse 13. maj (4 moduler) 1.-2. Aabenrå, Sønderborg 23. april på natur- og miljøområdet Silkeborg oktober og Flensborg Silkeborg www.fvc-kursus.dk www.byplanlab.dk www.fvc-kursus.dk Arealer, servitutter og Regnvandsbassiner 14. maj erstatningsforhold 27.-28. Silkeborg Silkeborg april www.fvc-kursus.dk www.fvc-kursus.dk

Landzoneadministration Spildevandsplanen 5. maj Silkeborg 18.-19. maj Silkeborg www.fvc-kursus.dk www.fvc-kursus.dk

Tilsyn med anlægsarbejder 5.-7. maj Silkeborg www.fvc-kursus.dk

Projektdag for 7. maj projektledere m.fl. Silkeborg www.fvc-kursus.dk 2020