Patriarkernes Fald

AUGUST & REFN Patriarkernes fald Bille Augusts og Anders Refnsfilm ligner på mange måder hinanden, er begge stort anlagte, professionelt udførte produktioner med masser for øjet Men er det filmens fremtid, er turen tilbage vej en frem? af Dan Nissen FTVelserens genkomst er det måske 1P ikke, men skulle man gætte ud fra spaltemillimeteromfanget af me die hype gennem de sidste par år, så er Bille August i hvert fald på ni veau. Ingen dansk instruktør er til nærmelsesvis blevet medieombejlet som ham og ingen film i nyere tid har fået så megen medieplads som Åndernes hus, der også udløste den helt exceptionelle situation, af rege ringen direkte udskrev en check med et øremærket beløb til støtte af filmen. Udenom det af regeringen etablerede filminstitut og de konsu lenter der er ansat til at vurdere støtteværdige manuskripter og pro jekter. Med de håndører i en internatio nal produktion kunne man så også kalde sig coproducent, partner i et projekt med en dansker ved roret, distribueret internationalt af Warner Brothers, styret af den tyske produ cent Bernd Eichinger med speciale i internationale højprofilerede og høj- glanspolerede produktioner, med amerikanske og engelske stjerne navne foran kameraet og en svensk fotograf bag, med en tysk komponist og basis i en succesroman af den chi lenske forfatter Isabel Allende, der i den magiske realismes og familiesa gaens form beretter sit lands hi storie. At indendørsoptagelserne til dels var henlagt til Danmark gav ikke bare beskæftigelse i den be trængt filmbranche, men også i pres sen. Metervis af spalteplads blev ofret i aviserne, der kastede sig over Meryl Streep, Glenn Close, Winona Ryder og Jeremy Irons. Så stor har forhåndsinteressen væ ret, at man var tæt på et dansk me- diereoprør, da verdenspremieren 14 blev henlagt til Tyskland i oktober, kritikken og publikum med sig. Hel modstykke, med vægten lagt på det mens den danske premiere blev fast digvis - for succesen er jo ikke varme og stærke forhold mellem lagt til 17. december. Resultatet var grundløs, men er holdt oppe af et Lassefar og Pelle, mens Stengårdens en forkørsel og helt exceptionelt an uomtvisteligt talent for at fortælle patriark Konstrup er en pendent til meldelser i samtlige dagblade måne en vedkommende historie. Lige fra de magtfulde og truende fædre, der der inden filmen var at se for et historierne fra Brønshøj i 60erne til her konkret kastreres. Kongstrup er dansk publikum. Eneste (selvretfær Pelle Erobreren og ikke mindst i sam en Refil-figur, kunne være Ole dige var Weekendavisen, der argu arbejdet med Ingmar Bergman har Ernsts Nils Uldahl-Ege i Sort høst, el menterede klart for hvorfor man Bille August markeret sig som en fin ler Jens Okkings Baron Helmuth i ikke ville anmelde før til premieren. filmkunstner. Det samme har An Slægten (78), for alle er de styret af Men selvfølgelig: eftersom filmen ders Refil med sine få, men vægtige drifterne der ender med at destruere blev pressevist en fredag ville uge produktioner. Og nu har de altså dem. bladet Weekendavisen først kunne suppleret hinanden med to film, der bringe anmeldelsen ugen efter, en udbygger og varierer temaer, der har uge efter den øvrige presse. Så meget gennemsyret deres film. Dø tren es synsvinkel for de rene hænders politik. Og nu er de så begge biografaktuelle Autoritetsfigurer og med nye film, der synes at få spo rene til at løbe sammen og krydses i Den firdobbelte salto stærke drifter fixpunktet omkring patriarkens fald, Det er et interessant tilfælde, eller Refn har i sine store udstyrsstykker en patriark der udfolder sin magt i måske mere end det, at samtidig og genrefilm gang på gang berettet de rammer der nu er mest passende med hele dette show omkring Bille sin fortælling om stærke, hidsige og for en patriark. Jeg mener: der er August og hans film, har Anders dominerende mænd, om det faretru ikke så megen patriark ved en huslig Refn haft premiere på sin nyeste Gu ende driftsliv og den destruktive despot i en toværelses på Nørrebro stav Wied-filmatisering Sort høst, ba sexualitet, der styrer de stærke, men som i en herremand fra en tid hvor seret på Wieds roman Fædrene æde dog så svage mænd. Også Bille Au der både var mænd og herrer til. druer. Det er Refiis fjerde film på 17 gust har igen og igen kredset om Men det er ikke kun i tematik de år og hans anden Wied-filmatisering. manden, men som frygtingydende, to film ligner hinanden. De har også Det interessante i tilfældet er, at autoritær faderfigur. Anders Refiis problemer til fælles - og til dels for Refiis film næsten er en companion centrum er den driftstyrede hoved tæller. For begge instruktører har, piece til Bille Augusts, lavet af en in person. Synsvinklen er hans, proble som noget nyt for dem begge, ladet struktør der er berømmet for sin merne hans og han er også offer for synsvinklen være den unge datters, tekniske brillans, for sin bemestring sit eget sind. Bille Augusts synsvin den kommende kvindelige genera af mediet og som der står almen re kel har typisk været børnenes, men tions. Hos Bille August er det i væg spekt om blandt både journalister hos ham har det også været børnene tige dele Blanca, Esteban og Claras og filmarbejdere der har brugt han der har været ofrene, ofre for de datter der er indgangen til historien igen og igen i diverse funktioner. fædre, som er det skjulte centrum. og hos Anders Refn Clara, datter af Men altså også en instruktør med et Faderfiguren har været den frygtede Nils og fru Line, der eentydigt er lille eksklusivt ouvre som aldrig rigtig autoritet der kunne smadre børne det. Det gælder for dem begge, at siden debuten med Strømer i 1976 nes lykke og liv og var årsag til deres det er de to fortællere der mest har vundet publikums gunst og slet problemer. I Zappa (83) var Steens åbenlyst og først og fremmest lider ikke i dén grad som Bille August. Far og forældrerelationer den eenty- under den faderlige autoritets des Der er en egen (selv)ironi i at hoved dige årsag til Steens problemer, der poti og egenrådighed. Blanca bliver personen Lazlo i Refiis De flyvende igen affødte hans magt over Bjørn og hos Bille August offer fordi hun el djævle (85) drømmer om at gennem delvis Mulle. Og det var da også om sker en proletarisk oprører mod den føre den firdobbelte salto i flyvende kring Steen og hans forældre ener feudale orden, en mand som faderen trapez, og da det endelig mirakuløst gien var investeret, mens Bjørns vage selvfølgelig ikke kan acceptere som lykkes ham, sker det i et lille pro og vege far blot var en skitse og svigersøn, mens Clara hos Anders vinshul for et søvnigt publikum, der Mulle proletariske hverdagsfar, der Refn hader sin fars behandling af ikke opdager det og i øvrigt er kom kan spille forbold med sønnen, var moderen og i dagbogsform betror sig plet ligeglade med dette tekniske det positive modstykke. Og i Tro, til den elskede fætter Isidor, som stykke ekvilibrisme. Sådan kan det håb og kærlighed (84) var det Eriks hun ikke kan få og som er lige så også være at lave film i lille Dan despotiske og dæmoniske far (der handlingslammet som alle andre, der mark. også selv var offer for sine drifter) accepterer Nils Uldahl-Eges skalten Undtagen når akrobaten hedder der ruinerede Eriks barndom og mo og valten. Bille August. Så mangler hverken derens liv - og det var i scenerne Den vigtige forskel er selvfølgelig, opmærksomhed eller som sagt med ham, det virkelig brændte på at Esteban er en forbenet feudal penge. Som ved et trylleslag kan for instruktøren, mens Busters lyk herre som tiden er løbet fra og som chekhæftet findes frem til instruktø kelige fantasiliv i Busters verden ud ender med at måtte erkende det, ren, der ved hjælp af Gyldne Palmer foldede sig på baggrund af en fravæ mens Uldahl-Ege er den sidste udlø og Oscars er blevet båret frem til at rende far, ligesom også den varme og ber af en slægt der går sin undergang være et af europæisk films hotte stærke Anna, der i Tro, håb og kærlig- og opløsning i møde. Man kan nok navne, godt støttet af en presse, der h ed bliver Bjørns kæreste, levede i en sige der i princippet er mere gods i på det nærmeste har skruet sig op til faderløs familie. det historiske perspektiv i Åndernes det hysteriske over mesterens mind I det perspektiv kan Pelle Erobre hus end i den Gustav Wied'ske fin de ste ord. Heldigvis har han også haft ren (87) ses som et villet positivt siécle-version af indavlede slægters 15 På side 14 de to partiarker. Overst (fra Ån dernes hus) har Irons stukket Streep en på kassen. Nederst (fra Sort høst) truer Ole Ernst sin forargede familie. Denne side (til venstre) er døtrene med deres respektive el skere - øverst Winona Ryder & ' Antonio Banderas - nederst Sofie Gråbøl 8c Philip Zanden. dæmpet ned til karakteristisk nor disk tilbageholdenhed, en understa tement som i Den gode vilje var en så fremragende kontrast til Ingmar Bergmans hudløse og højspændte fa miliedrama, der i Bille Augusts ver sion var skubbet så langt væk fra centrum og lå mellem linjerne, i det uudsagte. Når filmen forsøger sig i det groteske, som i scenen med den gravide Claras søges efter sin mors hovede efter bilulykken, bliver det ikke grotesk, men en søgt effekt, der er ude af trit med filmen i øvrigt. Billedet er simpelthen for realistisk i forhold til bogens henkastede be skrivelse af chaufføren der brækker sig, mens Clara med morens hovede i en hatteæske ønsker at blive kørt tilbage: hun skal føde.

Load more