AUGUST & REFN Patriarkernes fald
Bille Augusts og Anders Refnsfilm ligner på mange måder hinanden, er begge stort anlagte, professionelt udførte produktioner med masser for øjet Men er det filmens fremtid, er turen tilbage vej en frem? af Dan Nissen
FTVelserens genkomst er det måske 1P ikke, men skulle man gætte ud fra spaltemillimeteromfanget af me die hype gennem de sidste par år, så er Bille August i hvert fald på ni veau. Ingen dansk instruktør er til nærmelsesvis blevet medieombejlet som ham og ingen film i nyere tid har fået så megen medieplads som Åndernes hus, der også udløste den helt exceptionelle situation, af rege ringen direkte udskrev en check med et øremærket beløb til støtte af filmen. Udenom det af regeringen etablerede filminstitut og de konsu lenter der er ansat til at vurdere støtteværdige manuskripter og pro jekter. Med de håndører i en internatio nal produktion kunne man så også kalde sig coproducent, partner i et projekt med en dansker ved roret, distribueret internationalt af Warner Brothers, styret af den tyske produ cent Bernd Eichinger med speciale i internationale højprofilerede og høj- glanspolerede produktioner, med amerikanske og engelske stjerne navne foran kameraet og en svensk fotograf bag, med en tysk komponist og basis i en succesroman af den chi lenske forfatter Isabel Allende, der i den magiske realismes og familiesa gaens form beretter sit lands hi storie. At indendørsoptagelserne til dels var henlagt til Danmark gav ikke bare beskæftigelse i den be trængt filmbranche, men også i pres sen. Metervis af spalteplads blev ofret i aviserne, der kastede sig over Meryl Streep, Glenn Close, Winona Ryder og Jeremy Irons. Så stor har forhåndsinteressen væ ret, at man var tæt på et dansk me- diereoprør, da verdenspremieren
14 blev henlagt til Tyskland i oktober, kritikken og publikum med sig. Hel modstykke, med vægten lagt på det mens den danske premiere blev fast digvis - for succesen er jo ikke varme og stærke forhold mellem lagt til 17. december. Resultatet var grundløs, men er holdt oppe af et Lassefar og Pelle, mens Stengårdens en forkørsel og helt exceptionelt an uomtvisteligt talent for at fortælle patriark Konstrup er en pendent til meldelser i samtlige dagblade måne en vedkommende historie. Lige fra de magtfulde og truende fædre, der der inden filmen var at se for et historierne fra Brønshøj i 60erne til her konkret kastreres. Kongstrup er dansk publikum. Eneste (selvretfær Pelle Erobreren og ikke mindst i sam en Refil-figur, kunne være Ole dige var Weekendavisen, der argu arbejdet med Ingmar Bergman har Ernsts Nils Uldahl-Ege i Sort høst, el menterede klart for hvorfor man Bille August markeret sig som en fin ler Jens Okkings Baron Helmuth i ikke ville anmelde før til premieren. filmkunstner. Det samme har An Slægten (78), for alle er de styret af Men selvfølgelig: eftersom filmen ders Refil med sine få, men vægtige drifterne der ender med at destruere blev pressevist en fredag ville uge produktioner. Og nu har de altså dem. bladet Weekendavisen først kunne suppleret hinanden med to film, der bringe anmeldelsen ugen efter, en udbygger og varierer temaer, der har uge efter den øvrige presse. Så meget gennemsyret deres film. Dø tren es synsvinkel for de rene hænders politik. Og nu er de så begge biografaktuelle Autoritetsfigurer og med nye film, der synes at få spo rene til at løbe sammen og krydses i Den firdobbelte salto stærke drifter fixpunktet omkring patriarkens fald, Det er et interessant tilfælde, eller Refn har i sine store udstyrsstykker en patriark der udfolder sin magt i måske mere end det, at samtidig og genrefilm gang på gang berettet de rammer der nu er mest passende med hele dette show omkring Bille sin fortælling om stærke, hidsige og for en patriark. Jeg mener: der er August og hans film, har Anders dominerende mænd, om det faretru ikke så megen patriark ved en huslig Refn haft premiere på sin nyeste Gu ende driftsliv og den destruktive despot i en toværelses på Nørrebro stav Wied-filmatisering Sort høst, ba sexualitet, der styrer de stærke, men som i en herremand fra en tid hvor seret på Wieds roman Fædrene æde dog så svage mænd. Også Bille Au der både var mænd og herrer til. druer. Det er Refiis fjerde film på 17 gust har igen og igen kredset om Men det er ikke kun i tematik de år og hans anden Wied-filmatisering. manden, men som frygtingydende, to film ligner hinanden. De har også Det interessante i tilfældet er, at autoritær faderfigur. Anders Refiis problemer til fælles - og til dels for Refiis film næsten er en companion centrum er den driftstyrede hoved tæller. For begge instruktører har, piece til Bille Augusts, lavet af en in person. Synsvinklen er hans, proble som noget nyt for dem begge, ladet struktør der er berømmet for sin merne hans og han er også offer for synsvinklen være den unge datters, tekniske brillans, for sin bemestring sit eget sind. Bille Augusts synsvin den kommende kvindelige genera af mediet og som der står almen re kel har typisk været børnenes, men tions. Hos Bille August er det i væg spekt om blandt både journalister hos ham har det også været børnene tige dele Blanca, Esteban og Claras og filmarbejdere der har brugt han der har været ofrene, ofre for de datter der er indgangen til historien igen og igen i diverse funktioner. fædre, som er det skjulte centrum. og hos Anders Refn Clara, datter af Men altså også en instruktør med et Faderfiguren har været den frygtede Nils og fru Line, der eentydigt er lille eksklusivt ouvre som aldrig rigtig autoritet der kunne smadre børne det. Det gælder for dem begge, at siden debuten med Strømer i 1976 nes lykke og liv og var årsag til deres det er de to fortællere der mest har vundet publikums gunst og slet problemer. I Zappa (83) var Steens åbenlyst og først og fremmest lider ikke i dén grad som Bille August. Far og forældrerelationer den eenty- under den faderlige autoritets des Der er en egen (selv)ironi i at hoved dige årsag til Steens problemer, der poti og egenrådighed. Blanca bliver personen Lazlo i Refiis De flyvende igen affødte hans magt over Bjørn og hos Bille August offer fordi hun el djævle (85) drømmer om at gennem delvis Mulle. Og det var da også om sker en proletarisk oprører mod den føre den firdobbelte salto i flyvende kring Steen og hans forældre ener feudale orden, en mand som faderen trapez, og da det endelig mirakuløst gien var investeret, mens Bjørns vage selvfølgelig ikke kan acceptere som lykkes ham, sker det i et lille pro og vege far blot var en skitse og svigersøn, mens Clara hos Anders vinshul for et søvnigt publikum, der Mulle proletariske hverdagsfar, der Refn hader sin fars behandling af ikke opdager det og i øvrigt er kom kan spille forbold med sønnen, var moderen og i dagbogsform betror sig plet ligeglade med dette tekniske det positive modstykke. Og i Tro, til den elskede fætter Isidor, som stykke ekvilibrisme. Sådan kan det håb og kærlighed (84) var det Eriks hun ikke kan få og som er lige så også være at lave film i lille Dan despotiske og dæmoniske far (der handlingslammet som alle andre, der mark. også selv var offer for sine drifter) accepterer Nils Uldahl-Eges skalten Undtagen når akrobaten hedder der ruinerede Eriks barndom og mo og valten. Bille August. Så mangler hverken derens liv - og det var i scenerne Den vigtige forskel er selvfølgelig, opmærksomhed eller som sagt med ham, det virkelig brændte på at Esteban er en forbenet feudal penge. Som ved et trylleslag kan for instruktøren, mens Busters lyk herre som tiden er løbet fra og som chekhæftet findes frem til instruktø kelige fantasiliv i Busters verden ud ender med at måtte erkende det, ren, der ved hjælp af Gyldne Palmer foldede sig på baggrund af en fravæ mens Uldahl-Ege er den sidste udlø og Oscars er blevet båret frem til at rende far, ligesom også den varme og ber af en slægt der går sin undergang være et af europæisk films hotte stærke Anna, der i Tro, håb og kærlig- og opløsning i møde. Man kan nok navne, godt støttet af en presse, der h ed bliver Bjørns kæreste, levede i en sige der i princippet er mere gods i på det nærmeste har skruet sig op til faderløs familie. det historiske perspektiv i Åndernes det hysteriske over mesterens mind I det perspektiv kan Pelle Erobre hus end i den Gustav Wied'ske fin de ste ord. Heldigvis har han også haft ren (87) ses som et villet positivt siécle-version af indavlede slægters 15 På side 14 de to partiarker. Overst (fra Ån dernes hus) har Irons stukket Streep en på kassen. Nederst (fra Sort høst) truer Ole Ernst sin forargede familie. Denne side (til venstre) er døtrene med deres respektive el skere - øverst Winona Ryder & ' Antonio Banderas - nederst Sofie Gråbøl 8c Philip Zanden.
dæmpet ned til karakteristisk nor disk tilbageholdenhed, en understa tement som i Den gode vilje var en så fremragende kontrast til Ingmar Bergmans hudløse og højspændte fa miliedrama, der i Bille Augusts ver sion var skubbet så langt væk fra centrum og lå mellem linjerne, i det uudsagte. Når filmen forsøger sig i det groteske, som i scenen med den gravide Claras søges efter sin mors hovede efter bilulykken, bliver det ikke grotesk, men en søgt effekt, der er ude af trit med filmen i øvrigt. Billedet er simpelthen for realistisk i forhold til bogens henkastede be skrivelse af chaufføren der brækker sig, mens Clara med morens hovede i en hatteæske ønsker at blive kørt tilbage: hun skal føde. Bille August har koncentreret sin version af Allende til færre personer, men har især flyttet vægten fra kvin derne til Estaban. Det er i sin kerne blevet til en historie om en despo tisk selvrådende patriark, hans vej til magten og æren og hans senere fald. 1 skildringen af kvinderne omkring ham ligger styrken i reaktionerne i forhold til ham: Den hårde sort klædte Ferula, af Glenn Close spillet stærkt som et gespenst præget af af savn og forkrampede lidenskaber; Meryl Streep som den hvidklædte æteriske Clara, der af uransagelige grunde aldrig får sat sig igennem forfald. Mens Åndernes hus rummer og stedløshedens damebladslittera overfor Esteban, selv om hun har en historieoptimisme, udtrykker Sort tur. I hendes roman, der er gennem magten over ham. Og endelig datte høst mere en individhistorisk baseret syret af usandsynlige tildragelser, ren Blanca i Winona Ryders skik pessimisme, for mens Esteban lærer folkloristiske myter, erotik og liden kelse, en oprører mod det fædrene af sine fejltagelser, stikker Uldahl- skab, er kvinderne i centrum. Først tyranni, indbegrebet af en ny tid Ege i sidste billede både sig selv og og fremmest den synske Clara, den med nye normer, en tid som Este omverdenen blår i øjnene. borgerlige families yngste datter, der ban ikke forstår og konstant kæmper bliver gift med den oprindelig fattige imod. Og oveni får vi historien om Esteban Trueba, der imidlertid hans sexuelle udnyttelse af herresæ Åndernes hus knokler sig op til at blive herre på dets kvindelige tyende og hans egen Isabel Allendes roman er en familie godset Maria Selvtredie. De får bl.a. rådige forbud mod at datteren følger krønike over 3-4 generationer og datteren Blanca og barnebarnet samme tradition og får et forhold til dette århundredes chilenske historie, Alba. daglejeren og bondesønnen Pedro. skrevet med et væld af detaljer og Det ville være svært at kalde in Han nægter at se, som Clara siger, at bipersoner i den brede, episke tradi struktøren latinamerikansk af tem han selv gjorde det samme, men at tion af Anders Rou Jensen i Politi- perament, og Allendes fabulerende, Blanca dog handler af kærlighed. ken ret præcist placeret mellem den ind imellem groteske og fandenivol- Altså ikke den blotte sexuelle lyst. latinamerikanske magiske realisme ske skildringer, bliver i hans version Og vi får historien om resultatet af
16 hans forhold til tyendet, sønnen Esteban Garcia, der selvfølgelig er optændt af et dybt had til den over klassefamilie som han kunne have været en del af og især til Blanca, hans halvsøster. I stedet må han slå sig igennem som bonde og senere soldat og i den rolle kommer hæv nens time efter militærkuppet, hvor Blance sættes i spjældet for at de nye magthavere gennem hende kan få fat i en af de revolutionære ledere, hendes elskede Pedro. Altså en bredt tegnet episk for tælling om en nations historie og klassehistorie, psykologiske bindin ger og hadrelationer, der kommer til at gribe ind i hinanden. Det er det stof Borte med blæsten og talrige andre historiske epos er skabt af. På baggrund af tidernes skiften falder lyset anderledes på Estebans figur. Den oprindeligt viljestærke Herover. Glenn Close og Meryl Streep. Herunder Blanca (Winona Ryder) ydmyges af sin iværksætter, der skaber sin egen halvbror Esteban Garcia (spillet af Vincent Gallo). Side 18: Det typisk nordiske lys i bade lykke, ender som en forbenet fantast, scene fra Sort høst (i forgrunden Helene Egelund). en nar, der tror han kan styre hi storien efter at den for længst har rangeret ham ud på et sidespor. Men denne kerne om patriarkens storhed og fald er stadig pakket ind i Ailende episke gevandter og resulta tet er, at filmen er katastrofalt længe om at samle sig om det den vil for tælle. Den første halve time synes som en endeløs opremsning af situa tioner, visualiseret i tableauer og små vignetagtige scener, fortalt via Blancas stemme. Man sidder med li vet i hænderne og frygter, at filmen aldrig kommer i gang, at den forta-, bet sig i sketches og forhistorier. Og ligedan i den afsluttende opløsnings fase, hvor nedturen er begyndt sam men med venstrefløjens magt, og se nere hvor Pinochets diktatur har sat sig igennem. Ulykkerne hober sig op og ofte når de ikke at udvikle deres tragiske potentiale. Tilbage er altså den kerne, hvor Bille August har investeret sin tema også en tåkrummende falsk kliché. ren og lægge al vægt på det sorte i tiske energi: Billedet af despoten. Resultatet er anstændigt, men sin familiesaga, der i modsætning til Dernæst er energien investeret i ikke stort. Åndernes hus er koncentreret i tid til smukke billeder med en visuel pragt et enkelt slægtled, men til gengæld som i de bedste storfilm. Men sam udfolder sig i et utal af relationer i menlignet med f.eks. den nerve der Sort høst og omkring godset. kunne være i skildringen af borger Som Bille August således udfolder Også her er det datteren der er skabets residenser og sommerpalæer også Anders Refil sig suverænt i Ci- fortælleren og centrum for hendes som de i Den gode vilje tog sig ud for nemaScope-format og opruller en skriverier er faderen Nils Uldahl- undeklassesønnen Henrik, bliver det hoben smukke billeder og ind imel Ege, en despot og patriark, et magt her underligt udvendigt: billeder lem intenst dramatiske scener. Og menneske, der mener, at man kan med referencer til en historie, som hvis Bille August har forkortet Al- hvad man har råd til og som har råd instruktøren tydeligvis er fremmed lendes magiske realisme ved at til at købe sig sin smukke unge kone for. Billedet af den torturerede skære første del af begrebet fra, så og derefter behandle hende usselt, Blanca i Pieta-positur med sin ånde har Refn brugt den saftige satiriker som ligger i med tjenestefolkene, der mor er ikke just hvad man forbinder og benhårde, sortseende realist Gu også her er mødre til børn, der er med Bille August og det forbliver da stav Wied ved at se bort fra humo herremands-døtrenes halvsøskende. 17 Der lægges koncentreret ud med en præsentation af faderen i fuld fi gur, da han sammen med jomfruen og for næsen af såvel kone som børn og et talrigt tyende drager af til ho vedstaden for at pleje politikken på tinge. Temaet er anslået og filmen tegner kredse om det i de næste to timer uden at der føjes alt for meget til der kunne nuancere og begrunde, tegne psykologiske og politiske magtstukturer, udvikle, komplicere og dynamisere relationerne og det eengang fastslåede: Nils Uldahl-Ege er et dumt svin. At han ikke blot er en bedrager, men også en selvbedra ger, bliver først slået helt fast i sidste scene, hvor man har måttet forlade brede Scope-billeder indfanges for som en storsælger over den ganske godset og han er blevet religiøs. rige slægtleds idylliske luksus med klode og måske derfor så ærgerligt I stedet vil filmen have os til at smukke varme somre i kysk badetøj har et udvisket tilhørsforhold, er acceptere en næsten Herman og snevintre i de fotogene herre blevet anonym i sine billeders ånd, Bang'sk opfattelse af slægters forfald, gårde med tårne og spir, majestæti deres karakter af at være billeder fra af degenererende indavl, der medfø ske hovedtrapper og luksuriøse in et konkret eksisterende eller histor rer opløsning, udslettelse, mord og teriører. Her er skov og eng omkran isk samfund og geografi, af at være selvmord. »Skidt slægt, rådden slægt, sende gods og hav og et blidt og forankret i et land og en nationalitet, ingen rygrad«, lød Bodil Udsens slut- nænsomt nordisk lys over de mange og på den anden side Sort høst der i replik i Slægten og det samme gæl smukke unge kvindeansigter. Og hvert et billede, interiører som ek der her. At det går så galt som det hertil kommer, at instruktøren er steriører, emmer af dansk kultur, na gør, skyldes alene degeneration, der milevidt over den stivnede beno tur og historie. Men spørgsmålet er, resulteter i alkoholiserede og lesbi velse over scenernes overvældende om vejen frem for filmen er vejen til ske døtre og den selvmorderiske luksuriøse anretning, der får dem til bage, tilbage til fortiden, historien og uskyld Clara. Ingen kan eller vil stivne i tableauer. Dynamisk bevæ den store litteratur. Om fremtiden klare sig udenfor herregårdens privi ger han sig igennem rum og mellem er internationale storproduktioner af ligerede rammer. Men også her kom personer, klipper musikalsk, men får smuk, men også traditionelt tilsnit mer der nye folk til magten, folk der i sidste del lidt vel travt med at få med et stænk europæisk kulturfer forkaster den gamle orden og får den hele nedturen til at falde i hak. Der nis over til at adskille dem fra ameri fortidige patriark banket til et ynke er rigeligt med mord og selvmord, kanske produkter? ligt vrag, en nar ude af trit med ver voldtægt og tæsk i de sidste scener. Branchen vil gerne have i hvert den omkring sig. Da han beordrer en Man forstår hensigten: at nedturen fald et par stykker eller tre af de rig af folkene afstraffet, griber den nye går stærkt og at alt braser sammen tig store produktioner årligt. Det handlekraftige forvalter ind og der efter længere tids overbelastning, skal der måske også være plads til. bliver Nils Uldahl-Ege der afstraffer men kan ikke sige sig fri for at høre Men de små, billigere og mere yd og dermed lider sit endelige sam dramaturgens model lidt for tyde myge nutidshistorier er måske vigti menbrud. ligt. gere for både filmkunsten og publi Håbet ligger ikke i slægten og hel kum. ler ikke i den oprørske forvalter, der er tegnet efter Donald Sutherlands Vejen frem? fascistiske forvalter i Bertoluccis Vi har altså to romanbaserede, hi Åndernes hus. 1900, men i den unge landbrugselev storiske skildringer af stærke mænd (House of Spirits). Tyskland-Danmark 1993. Jacobsen, der drager til USA, den og deres fald. I begge film finder Instr. & Manus: Bille August efter Isabel Al- nye verden, ligesom tjenestedrengen man en professionel og sikker om lendes roman Åndernes hus. Prod: Bernd Ei- chinger. Foto: Jorgen Persson. Klip: Janus i Slægten sendes til København for at gang det store udstyr, en superb Billeskov Jansen. Musik: Hans Zimmer. Ko finde ud af hvad socialisme er for uimponeret beherskelse af store sce stume: Barbara Baum. Med Meryl Streep noget. Det er den eneste lillebitte ner og store følelser som Bille Au (Clara), Jeremy Irons (Esteban), Glenn Close solstråle i en historie, der ellers er gust understater og Anders Refh (Ferula), Winona Ryder (Blanca), Antonio sort i sort. Banderas (Pedro), Distr: Warner-Metronome, spiller helt ud. Men over for begge 150 min, D-prem 17.12.1993. »Som minister er det vigtigt at film kan man også føle den stille un man ikke mener noget som helst, dren over at de egentlig i sidste og Sort Host. Danmark-Sverige 1993. Instr.: An men at man formulerer sig smukt«, afgørende instans lader en ret kold. ders Refn. Manus: Refn og Flemming Quist Møller efter Gustav Wieds roman Fædrene siger Uldahl i en lille tale til godsets Forskellene ufortalt, f. eks. de ofte ret Æde Druer. Foto: Jan Weincke. Klip: Jesper folk, da han forventer en ministerud horrible replikker som beboerne i W. Nielsen. Scenograf: Gunilla Allard. Med nævnelse. Anders Refil har masser af Åndernes hus bliver lagt i munden Ole Ernst (Nils Uldahl-Ege), Marika Lager- meninger med sin film omend man overfor Sort høsts ofte superbe replik crantz (fru Line), Sofie Gråbøl (Clara), Philip Zandén (Isidor), Pernille Højmark (Jomfru kan spørge sig selv hvor vedkom kunst, er der mange lighedstræk Helmer), Aksel Erhardtsen (Hannibal), Jens mende de er her små 100 år senere. mellem på den ene side den interna Jørn Spottag (Forvalter Larsen). Distr: Nor Og smukt formulerer han den. I tionale storproduktion der er lagt an disk, 127 min., D-prem. 5.11.1993.
18