Faxe Kommuneplan 2013

Faxe Kommuneplan 2013 Vedtaget af byrådet den 11. december 2014

Faxe Kommune Frederiksgade 9 4690 Haslev Telefon: 56 20 30 00 www.faxekommune.dk

Redaktion og layout: Center for Erhverv og Udvikling

Forsidefotos: Billede nr. 1: Anders Wickström Billede nr. 2 + 4: Sara Lindbaek Billede nr. 3: Faxe Kommune Indledning

Forord

Faxe Byråd har den 11. december 2014 ved- Med Kommuneplan 2013 fastholdes center- taget Faxe Kommuneplan 2013. Dermed har strukturen for Faxe Kommune med Haslev som byrådet fulgt op på beslutningen fra vedta- kommunecenter, Faxe by som primært udvik- gelsen af Kommuneplan 2009 samt beslutnin- lingscenter og to mindre udviklingscentre: gen i planstrategien fra 2012 om at gennem- Faxe Ladeplads og Rønnede. Hertil kommer føre en total revision af planlægningen for de tre lokalcentre, Karise, Dalby og Terslev. det åbne land. Centerstrukturen tager afsæt i byernes størrel- se og indbyrdes placering samt i byernes po- Med afsæt i vores landskabsanalyse har by- tentialer for udvikling. rådet vedtaget en helt ny planlægning, der bryder med de tidligere regionplaner, og som Byrådet har en klar forventning om, at Faxe zoomer tættere på kommunens geografi. Kommunes placering tæt på hovedstadsom- Med planen udpeges de dele af det åbne rådet og på vejen mod Femern Bælt forbin- land, der er særlig værdifulde for landbruget. delsen igen vil komme til at betyde vækst i Planen kortlægger den eksisterende natur og mange år frem. tegner skitsen til et fremtidigt naturnetværk, der kan etableres i løbet af de kommende år Som en samlet plan for byerne, landsbyerne, gennem dialog mellem kommunen, lodsejere naturen og landskabet er Faxe Kommune- og interesseorganisationerne. Endelig genfor- plan 2013 byrådets bud på, hvordan by og tælles og genfortolkes historien om kommu- land kan planlægges ud fra et helhedssyn. nens landskaber – og de mest værdifulde Byernes muligheder for udbygning er alle ste- samt de større sammenhængende landska- der tænkt sammen med mere natur og grøn- ber beskyttes. ne kiler ind i byerne. I det åbne land er der stor fokus på at passe på vores værdifulde Som en vigtig del af planlægningen for det natur og de landskaber med landbrug, god- åbne land er kommunens større landsbyer ser, kyster og landsbyer, der er så vigtig en del blevet set efter i sømmene. I de største lands- af kommunens kulturarv og identitet. byer er der plads til en begrænset udvikling, der samlet set kan supplere centerbyernes Byrådet forventer, at borgere, erhvervsliv og muligheder for bosætning. Nogle af landsby- organisationer vil medvirke aktivt til at realise- erne er udpeget som kulturmiljøer i deres hel- re planen, og på den måde være med til at hed, ligesom der er peget på en del enkelt- præge kommunens udvikling. bygninger, der er vigtige i fortællingen om landsbyens historie. Kulturmiljøer er også udpeget i byerne og omkring kommunens mange herregårde. Kulturmiljøerne er ikke beskyt- På byrådets vegne tede museumslandskaber, men dele af kommunen, der er vigtige at bevare – og som rummer potentialer i relation til både bosæt- Borgmester Knud Erik Hansen ning og turismeudvikling.

Faxe Kommuneplan 2013 3

Indledning

Indholdsfortegnelse

Forord ...... 3 Indhold ...... 4 Indledning...... 7 Forhold til andre planer ...... 8 Faxe Kommune i det store perspektiv...... 11 Sammenfattende redegørelse ag MV ...... 13

1. Hovedstruktur ...... 17 1.1 Byerne ...... 18 1.2 Landsbyerne ...... 19 1.3 Det åbne land ...... 19 1.4 Trafikken ...... 21

2. Bymønster og byudvikling ...... 23 2.1 Centerstrukturen ...... 25 2.2 Bosætning og boligudbygning ...... 27 2.3 Centerområder og detailhandel...... 33 2.4 Erhvervsområder ...... 37 2.5 Områder til offentlige formål – offentlig og privat service...... 42 2.6 Områder til fritidsformål ...... 47 2.6.1 Sommerhusområder...... 49 2.6.2 Hoteller og anden overnatning ...... 51 2.7 De syv centerbyer...... 53 2.7.1 Haslev ...... 53 2.7.2 Faxe ...... 74 2.7.3 Rønnede ...... 91 2.7.4 Faxe Ladeplads...... 103 2.7.5 Karise ...... 117 2.7.6 Dalby ...... 127 2.7.7 Terslev ...... 137

3. Landsbyer ...... 143

4. Det åbne land ...... 155 4.1 Byggeri i det åbne land ...... 157 4.2 Jordbrugsinteresser ...... 161 4.3 Landskabsinteresser...... 166 4.3.1 Større sammenhængende landskaber ...... 167 4.3.2 Kystnærhedszonen ...... 169 4.3.3 Landskabsanalyse ...... 172 4.3.4 Særligt bevaringsværdige landskaber ...... 196 4.3.5 Geologiske interesseområder ...... 198 4.4 Naturinteresser ...... 200 4.4.1 Særlige naturbeskyttelsesinteresser ...... 202 4.4.2 Potentiel ny natur...... 207 4.4.3 Økologiske forbindelser ...... 210 4.4.4 Lavbundsområder og potentielle vådområder ...... 213 4.4.5 Skovrejsning...... 216

Faxe Kommuneplan 2013 4

Indledning

4.5 Friluftsliv og turisme ...... 218 4.5.1 Friluftsområder ...... 220 4.5.2 Naturpark Præstø Fjord ...... 222 4.5.3 Campingpladser ...... 223 4.5.4 Større fritidsanlæg ...... 227 4.5.5 Støjende fritidsanlæg...... 228 4.5.6 Anvendelse af vandløb, søer og kystvande ...... 230

5. Trafik ...... 231 5.1 Veje ...... 232 5.1.1 Planer for det overordnede vejnet ...... 233 5.1.2 Vejnettet ...... 238 5.2 Stier og cykelruter ...... 241 5.3 Baner og togdrift ...... 243 5.4 Busdrift ...... 245 5.5 Havne ...... 247

6. Kulturhistorie og kulturmiljø ...... 249 6.1 Byernes kulturmiljø ...... 250 6.2 Landsbyernes kulturmiljø...... 271 6.3 Herregårdenes kulturmiljø ...... 272 6.4 Øvrige kulturmiljøer ...... 275 6.5 Kirker og deres omgivelser ...... 276 6.6 Bygningsbevaring og –fredning ...... 278 6.7 Arkæologiske interesser og fortidsminder ...... 281

7. Miljø og teknik ...... 283 7.1 VVM anlæg ...... 284 7.2 Klimatilpasning...... 285 7.3 Vindmøller ...... 290 7.4 Energi- og forsyningsanlæg ...... 299 7.5 Biogasanlæg ...... 302 7.6 Højspændings- og naturgasnettet ...... 304 7.7 Telemaster ...... 307 7.8 Affald ...... 309 7.9 Støj ...... 312 7.10 Uforurenet jord i landskabet ...... 315 7.11 Spildevandsanlæg ...... 317 7.12 Vandplaner og drikkevandsområder ...... 318 7.12.1 Særlig redegørelse for byområde i Haslev ...... 321

Faxe Kommuneplan 2013 5

Indledning

Faxe Kommuneplan 2013 6

Indledning

Disse indledende afsnit fortæller om, hvordan forudsætte, at kommunen foretager et kon- planen er opbygget, og hvordan planens kret skøn. Desuden udgør retningslinjerne centrale begreber skal læses og forstås. grundlaget for kommunens naturforvaltning og andre tiltag til nye aktiviteter mv. Afsnittet om planens forhold til andre planer beskriver de mulige konsekvenser, planen kan Nogle retningslinjer fastsætter lokaliserings- have for nabokommunernes planlægning og principper, f.eks. principper for placering af udvikling. Forholdet til Region Sjællands og golfbaner eller virksomheder med særlige statens overordnede planlægning indgår beliggenhedskrav. Andre retningslinjer opstil- også i afsnittet. Indledningen ser også på Fa- ler bestemte målsætninger for et områdes xe Kommune i et større perspektiv – både miljøkvalitet, f.eks. vejledende, maksimale internationalt, nationalt og regionalt. støjgrænser i forskellige områder.

Kommuneplanens hovedstruktur omfatter Kommuneplanen indeholder kort, der viser de hele kommunens geografiske område opdelt afgrænsede områder, som knytter sig til ret- i byzone, sommerhusområder og landzone. ningslinjer og rammer. Kortene er sammen Hovedstrukturen afspejler de overordnede med kommuneplanens hovedstruktur, ret- mål for udviklingen og arealanvendelsen og ningslinjer og rammer for lokalplaner binden- er udtryk for den interesseafvejning, byrådet de for byrådet, der skal virke for planens gen- har foretaget. nemførelse.

Kommunens byer er kort beskrevet og deres Redegørelse muligheder for udvikling indenfor især bolig- Kommuneplanen indeholder en redegørelse udbygning, erhverv og detailhandel er be- for planens forudsætninger. Redegørelsen skrevet. Sammen med de fremtidige by- udgør baggrunden og begrundelsen for by- vækstretninger, veje mv. tegnes et billede af rådets vedtagelse af kommuneplanen, og byernes og dermed kommunens fremtidige den giver borgere og andre myndigheder opbygning. bedre muligheder for at forstå kommuneplanen. Retningslinjer Der er opstillet retningslinjer for udlæg af Kommuneplanens sammenhæng med byrå- arealer til byzone, veje mv. samt retningslinjer dets planstrategi fremgår af hovedstrukturen for beliggenheden af arealer til forskellige samt af de enkelte, relevante afsnit. Her fin- byformål inden for byzonen. Kommuneplanen des også relevante oplysninger om befolk- indeholder desuden retningslinjer for beskyt- nings-, bygge- og erhvervsudvikling. Endelig telse og benyttelse af en lang række emner i redegøres der i de enkelte afsnit for den hidtil det åbne land. førte planlægning, herunder afgrænsning af byzoner, igangværende bolig- og erhvervs- Retningslinjerne udgør et grundlag for kom- byggeri, registreringer af bevaringsværdig munens administration af planlovens landzo- bebyggelse mv. nebestemmelser og for kommunens administration af andre lovgivninger, bl.a. natur-, Rammer for lokalplanlægningen miljø-, bygge-, og vejlovgivningen samt hus- Kommuneplanen indeholder rammer for, hvor dyrgodkendelsesloven. Retningslinjerne er der kan lokalplanlægges, og hvad der kan ikke direkte bindende for kommunens borge- bestemmes i lokalplaner for de enkelte dele re og virksomheder. af kommunen. Der er således en nøje sam- menhæng mellem lokalplanlægningen og Retningslinjerne og de tilhørende områdeud- kommuneplanens rammedel. Der kan ikke pegninger oplyser om, hvilke hensyn byrådet lokalplanlægges for emner eller områder, der vil lade indgå i afvejningen af en ansøgning ikke er opstillet kommuneplanrammer for. om tilladelse eller dispensation efter en given lovgivning. Ofte vil en konkret lovgivning også

Faxe Kommuneplan 2013 7

Indledning

Rammer er kun fastsat for de områder, hvor den hidtidige planlægning. Der foretages der forventes gennemført lokalplaner. Der er ingen ændringer i byerne eller i centerstruktu- altså ikke pligt til at fastsætte rammer for hele ren, der kan have indflydelse på nabokom- kommunens areal. munernes planlægning. De syv byzonebyer, der hidtil har været udpeget som centerbyer, Rammerne giver offentligheden mulighed for udgør fortsat kommunens centerstruktur. at vurdere, hvordan kommuneplanen gennem lokalplanlægningen vil påvirke bygge- Det åbne land og anvendelsesmuligheder i de enkelte om- Kommuneplanens nye udpegninger i det råder. åbne land er koordineret med landskabsana- lyser og kommuneplanlægningen i nabo- Rammerne er opdelt i generelle og specifikke kommunerne. Nogle af de udpegede natur- bestemmelser, og de afgrænsede områder, områder kan følges helt naturligt via vandløb der knytter sig til kommuneplanens rammer, og skove ind i nabokommunerne. Enkelte er vist på kort. steder har Faxe Kommune vurderet, at økolo- giske forbindelser i nabokommuner ikke spiller sammen med naturnetværket. De to større Forhold til andre planer sammenhængende landskaber har sam- menhæng til lignende landskaber i Næstved Planlægningen i Faxe Kommune kan ikke ses og Vordingborg Kommune. isoleret, da udviklingen inden for alle sektorer afhænger af samspillet med omverdenen. Fremadrettet ønsker Faxe Kommune et lø- Kommuneplanen indeholder derfor en rede- bende samarbejde omkring åben land plan- gørelse for, hvordan planlægningen i Faxe lægning indenfor alle relevante områder. Kommune spiller sammen med relevante pla- Kommunen samarbejder allerede med ner fra andre myndigheder. Det gælder sta- Næstved og Vordingborg kommuner om Na- tens og Region Sjællands planlægning og det turrum Præstø Fjord. Der er tidligere foretaget gælder nabokommunernes kommuneplaner. landskabskarakteranalyse og naturkvalitets- kortlægning i området. Denne redegørelse har flere formål. For det første giver den byrådet og kommunens for- Vindmøller valtning et overblik over de væsentlige for- Syv af kommunens vindmølleområder ligger hold, der skal tages hensyn til i planlægnin- så tæt på kommunegrænsen, at både eksi- gen. For det andet giver den borgere, virk- sterende og kommende møller ses fra nabo- somheder m.fl. i kommunen indblik i de ydre rammer, der gælder for det kommunale rå- derum i planlægningen. Endelig skal redegø- relsen hjælpe andre myndigheder til at vurdere, om planen på afgørende vis er uhensigts- mæssig i forhold til deres egen planlægning.

Nabokommunernes planlægning Planloven stiller krav om, at kommunen skal redegøre for kommuneplanens sammen- hæng til kommuneplanlægningen i nabokommuner. På den måde kan byrådet i en nabokommune vurdere, om de vil gøre brug af planlovens mulighed for at fremsætte indsigelse mod et planforslag, hvis planen vurderes at få væsentlig betydning for kommunens udvikling.

Byerne Kommuneplanens hovedstruktur skitserer en udvikling, der ligger i direkte forlængelse af Faxe Kommuneplan 2013 8

Indledning

kommunerne. Det gælder alle fire nabo- vægten lagt på de regionale styrkepositioner. kommuner. Muligheden for at opstille væsent- På basis af en vision for 2020 om Sjælland som ligt højere møller i flere af disse områder vil den grønne region i Europa opstilles 10 mål- medføre, at møllerne i højere grad kan ses fra sætninger med konkrete mål for vækst, vel- nabokommunerne. Det betyder, at den kon- stand og grøn omstilling, uddannelse og krete lokalplanlægning for møllernes place- kompetenceløft, infrastrukturforbedringer, ring og højde skal koordineres med nabo- tilgængelighed og interregional brobygning, kommunernes vindmølleplanlægning. Det turisme mv. Den samlede udviklingsstrategi - betyder også, at VVM-redegørelser skal be- og den tilhørende handlingsplan 2012 – 2013 skrive og vurdere møllernes indvirkning på kan ses på Region Sjællands hjemmeside. miljøet ind i nabokommuner i relation til landskaber, støj mv. Koordineringen med vindmøl- Faxe Byråd tilslutter sig den regionale vision leplanlægningen i nabokommuner er særlig med tilhørende målsætninger, og med Kom- relevant i landskabet mellem Haslev og Ring- muneplan 2013 og den vedtagne planstrate- sted, hvor der i begge kommuner i dag står gi udmønter byrådet også de regionale mål grupper af vindmøller, som kan indgå i sane- på en række af de nævnte indsatsområder. ringsprojekter. Natura2000-planer og Vandplaner Veje På baggrund af en række EU-direktiver (Habi- Kommuneplanen omfatter ingen nye stræk- tatdirektivet, Fuglebeskyttelsesdirektivet samt ningsanlæg, der løber på tværs af kommu- Vandrammedirektivet), har Naturstyrelsen i negrænser. De vejreservationer, der skal sikre 2010 og 2011 udarbejdet planer for Danmarks udbygning af kommunens veje, ligger om- EU-udpegede Natura2000-områder og vand- kring Haslev og Rønnede med det sigte at områder, kaldet henholdsvis Natura 2000- flytte trafik uden om byerne. planer og vandplaner. Formålet med planerne er at sikre, at Danmarks værdifulde natur- Kommuneplanen udlægger en zone omkring områder samt vandforekomster (både over- Næstved-Rønnede vejens forløb i Faxe Kom- fladevand og grundvand) opnår en god kva- mune, for at sikre, at der ikke planlægges litet. eller tillades byggeri og anlæg, der vil be- sværliggøre en kommende udbygning af Mens Natura 2000-planerne blev vedtaget i denne vejforbindelse. Dette vurderes ikke at 2011, er vandplanerne først blevet vedtaget i få konsekvenser for planlægningen i Næst- oktober 2014 på grund af en klagesag ved ved Kommune, da der ikke er tale om en Natur- og Miljøklagenævnet. For både Natura egentlig vejreservation. Udlæg af zonen vil 2000-planerne og vandplanerne er det me- heller ikke på nogen måde binde staten, som ningen, at de enkelte kommuner skal lave vil have ansvaret for planlægning og udførel- handleplaner, som på et detaljeret plan op- se af et kommende vejprojekt. sætter retningslinjer for, hvordan naturområ- derne og vandområderne opnår god kvalitet. Den regionale udviklingsstrategi Ifølge planloven må kommuneplanen ikke Faxe Kommune har i 2012 vedtaget fem Na- stride mod den regionale udviklingsplan. Re- tura2000-handleplaner. Læs mere i afsnit gion Sjælland kalder sin udviklingsplan 2012 4.4.1. Da vandplanerne først blev vedtaget for Den regionale Udviklingsstrategi 2012 - sent i processen med Kommuneplan 2013 2015. Den omhandler særligt infrastruktur, indeholder denne plan ikke de gældende kultur, uddannelse og beskæftigelse med målsætninger for vandkvaliteten.

Faxe Kommuneplan 2013 9

Indledning

Råstofplanen Herudover er der udlagt et nyt graveområde Region Sjælland har ansvaret for kortlægning sydøst for Bjerrede. af råstoffer og planlægning af råstofindvin- ding. Pr. 1. juli 2014 overgik ansvaret for at Råstofplanen udlægger også større interes- meddele gravetilladelser og føre tilsyn med seområder for sten, grus og sand omkring råstofindvinding også til regionen. Bjerrede, mellem Freerslev og Høsten Torp, sydøst for Dalby, øst for Vester Egede samt Ifølge regionens råstofplan er der aktive gra- under hele Hesede Skov. veområder i Faxe Kalkbrud, hvor den nuvæ- Udlæg af interesseområderne skal sikre, at rende tilladelse til at indvinde kalk mv. udlø- der ikke gennem anden planlægning eller ber i 2033 – samt ved Vester Egede, hvor Brø- ændret anvendelse sker udlæg til andre for- debæk Grusgrav har tilladelse til at indvinde mål, der på sigt vil kunne forhindre en råstof- grus frem til 2017. udnyttelse. Denne reservation for råstof i inte- resseområderne vil i praksis betyde, at inden

Faxe Kommuneplan 2013 10

Indledning

arealerne kan tages i brug til andet formål, Udviklingen af Øresundsregionen forudsætter, som fx byudvikling eller anden arealanven- at en del af den nationale vækstindsats mål- delse, skal det først undersøges om der er en rettes regionens primære kraftcenter omkring råstofforekomst, som kan indvindes. Herefter København og Malmø. Et national og regio- vil regionen tage stilling til, om råstofferne skal nal fokus vil medvirke til at tiltrække vækst og udnyttes før arealerne beslaglægges til andre indflydelse i forhold til Europa. Dette er vigtigt i formål. spillet om økonomisk vækst, og det er med til at sikre og styrke Øresundsregionens konkur- Kommuneplanen indeholder ikke nye areal- renceevne. Udviklingen betyder bl.a. en styr- udlæg til byudvikling, veje mv. i graveområ- kelse af erhvervslivet, arbejdsmarkedet, ud- der eller i råstofinteresseområder, men statens dannelsesområdet, viden, bosætningen, kul- planlægning for en udbygning af Næstved- turen osv. En udvikling der smitter af som en Rønnede vejen vil komme til at omfatte inte- dynamo for øget vækst på Sjælland og i re- resseområdet ved Vester Egede. sten af Danmark.

National og regional plan Faxe Kommune i det store per- En væsentlig udfordring, Danmark står over- spektiv for, er udviklingen af infrastrukturen, ikke

Faxe Kommune er en del af et globaliseret Europa i konstant udvikling. EU lovgivning præger beslutninger og projekter i kommunen. Turister besøger egnen og borgere i kommunen nyder godt af de gode forbindelser ud i Europa via Kastrup Lufthavn og Syd- motorvejen. Globaliseringens konsekvenser er nok mest udtalte på erhvervsområdet, hvor der sker en stadig omfordeling af produktion, service, udvikling og logistik. Virksomhederne i kommunen kan være truet af nye lavtlønsom- råder, når det gælder produktion – og efter- hånden også på udvikling. Omvendt kan udviklingen åbne for nye samarbejdsrelatio- ner i form af aftaler om underleverancer, produktudvikling samt salg og logistik.

EU og metropolerne Det europæiske netværk for fysisk planlæg- ning (ESPON) har gennemført en undersøgel- se af, hvor udviklingen er størst i Europa. Ud- viklingen er særligt koncentreret i et udviklingscentrum afgrænset af London, Hamburg, München, Milano og Paris. Danmark og Sveri- ge ligger således i udkanten af det primære udviklingscentrum, der oplever den største økonomiske vækst og som har stor indflydelse på Europas udvikling. Danmark og Sverige ser gerne, at dette vækstområde flytter sig eller udvides, så Øresundsregionen bliver en mere integreret del af Europa. Her må der ventes en udvikling i nogle af de nye medlemslande i EU, der vil medvirke til at trække udviklingen mere mod øst.

Faxe Kommuneplan 2013 11

Indledning

mindst i forhold til Øresundsregionen, der er torvejen. Resultatet er tab af arbejdstid og smeltet sammen med resten af Sjælland som ikke mindst en øget miljøbelastning, hvilket et sammenhængende arbejdsmarked. Den hæmmer væksten og konkurrenceevnen. udvikling har betydet, at pendlingen mellem Sjælland og Øresundsregionen er steget mar- Infrastrukturelt er der behov for at udvikle ho- kant i de senere år. Dertil kommer den de- vedfærdselsårerne herunder udvikling af mo- mografiske udvikling, som har betydet en torveje og banenettet for at binde Danmark kraftigere befolkningstilvækst på Sjælland bedre sammen og derigennem styrke vækst- end på landsplan. Væksten har typisk været potentialerne og konkurrenceevnen. på bekostning af yderområderne i Danmark, der flere steder oplever en tilbagegang i be- Skal Faxe Kommune ligeledes styrke vækstbe- folkningstallet. Samme udviklingstendens gør tingelserne, er det afgørende at foretage sig gældende for lokaliseringen af arbejds- nogle strategiske valg i forhold til placering og pladser, hvorfor beskæftigelsesmulighederne udvikling af serviceydelser, kulturelle aktivite- ind mod Øresundsregionens centrum er i ter, erhvervslokalisering, turisme, attraktive vækst, hvor det omvendte gør sig gældende bymiljøer, detailhandel m.m. Her er det vigtigt i yderområderne. at tage udgangspunkt i de enkelte bysam- funds potentialer for at afklare den rolle, de Den øgede pendling på Sjælland betyder, at skal spille i kommunens samlede bymønster. hovedfærdselsårerne bliver belastet af tilta- gende trafik. For Sydmotorvejen betyder det konkret, at der dagligt dannes køer på mo-

Faxe Kommuneplan 2013 12

Indledning

Sammenfattende redegørelse af MV ”Miljøvurdering af Faxe Kommuneplan 2013”

Der er udarbejdet en miljøvurdering af forsla- gen sideløbende har det været muligt at get til Faxe Kommuneplan 2013, jf. Lov om ændre eller fravælge løsninger, der ville få en miljøvurdering af planer og programmer. Det skyldes, at kommuneplanen fastlægger uacceptabel påvirkning af miljøet. Generelt rammer for kommende fysiske anlægsarbej- er der ikke påpeget væsentlige negative der som f.eks. nye bolig- og erhvervsbyggerier miljøpåvirkninger i miljøvurderingen. Miljøhen- og andre formål. Miljøvurderingen tog udsynet er derfor en integreret del af planen. gangspunkt i de ændringer i forhold til kommuneplan 2009, hvor der antages at kunne Forslaget til Kommuneplan 2013 er udarbejdet opstå en væsentlig indvirkning på miljøet. med det formål at fremme en gunstig, bære- dygtig udvikling i kommunen, hvor de miljø- Efter den offentlige debat om planforslaget, mæssige hensyn i lovens brede forstand vare- skal kommunen udarbejde denne sammen- tages i et helhedspræget perspektiv. Planens fattende redegørelse for: realisering sigter således direkte mod at beva- 1. Hvordan miljøhensynet er integreret i re de landskabelige, naturgivne og kulturelle planen og hvordan miljørapporten og værdier, at skabe optimale forudsætninger de indkomne udtalelser i offentlig- for en effektiv og hensigtsmæssigt tilpasset hedsfasen er taget i betragtning. ressourceudnyttelse, bosætning og erhvervs- 2. Hvorfor den vedtagne plan er valgt udvikling, at imødegå risiko for tab af velfærd på baggrund af rimelige alternativer, og materielle goder og at forbedre borgernes der også har været behandlet. levevilkår og trivsel med trygge, sikre og sun- 3. Hvorledes kommunen vil overvåge de de fysiske omgivelser. væsentligste miljøpåvirkninger af planen. Miljøvurderingen havde som udgangspunkt fokus på det brede bæredygtighedsbegreb i Denne redegørelse skal forelægges byrådet i hele forløbet. På baggrund af scopingspro- forbindelse med den endelige vedtagelse af cessen besluttede kommunen, at miljøvurde- kommuneplanen. Selve miljøvurderingen kan ringen skulle fokuseres på følgende emner og ses på kommunens hjemmeside. områder:  Bymønster og byudvikling 1. Miljøhensyn i planen  Landsbyer  Det åbne land Faxe Kommune har lige fra starten af plan-  Trafik og transportforhold processen indarbejdet en række miljøhensyn i  Kulturmiljø kommuneplanen. Det skyldes grundlæggen-  Teknik, Miljø og Klima de, at en kommuneplan jf. planlovens for- målsparagraf bl.a. skal medvirke til at værne Detaljeringsgraden og omfanget af miljøvur- om naturen og miljøet, så samfundsudviklin- deringen svarer til det strategiske niveau, som gen kan ske på et bæredygtigt grundlag i kommuneplanen befinder sig på, og er såle- respekt for menneskets levevilkår og for beva- des overordnet og tværgående. Retningslin- relsen af dyre- og plantelivet. Disse hensyn jerne og rammebestemmelserne er som ud- indgår samtidig i kommunens planstrategi, gangspunkt ikke medtaget, da det på dette der også er en del af kommuneplanens niveau i planhierarkiet ikke kan vurderes, om grundlag. Faxe Kommune er meget bevidste der eventuelt vil opstå væsentlige miljøpå- om at sikre gode rammer for en fortsat bo- virkninger. sætning, hvor natur, miljø og kulturhistorie er blandt kommunens vigtigste aktiver. Ved at I forbindelse med en efterfølgende lokalplan- arbejde med planforslaget og miljøvurderin lægning skal det vurderes, om de mere kon-

krete planer skal gennemgå en yderligere og

mere dybtgående miljøvurdering.

Faxe Kommuneplan 2013 13

Indledning

Indkomne bemærkninger i offentlighedsperi- retningslinjerne for butikker, der sælger plads- oden krævende varegrupper. Da disse ændringer På baggrund af den offentlige debat om er en direkte følge af planlovens bestemmel- planforslaget har kommunen modtaget 40 ser, og da lovens detailhandelsregler har som breve med indsigelser, bemærkninger og formål at fremme en bæredygtig butiksstruk- ændringsforslag. Alle breve er gengivet og tur, er der dels intet alternativ til ændringerne, kommenteret af kommunen i den hvidbog, dels ingen væsentlige indvirkninger på miljø- der sammen med denne sammenfattende et. redegørelse indgår i den politiske behandling af den endelige plan. Flere indsigelse fra borgere og organisationer i Karise og Faxe Ladeplads har kommenteret I hvidbogen har kommunen kommenteret udviklingspotentialerne i de to byer. Der er alle indsigelser i relation til indholdet i planen. overvejende tale om supplement til de rede- Hvidbogen indeholder også en række indstil- gørelser, der allerede var i planforslaget. Den linger til byrådet om ændringer i den endeli- væsentligste, positive effekt af disse hørings- ge kommuneplan. Der er hovedsageligt tale svar er, at der er skabt et bedre grundlag til at om ændringer, foranlediget af statens indsi- arbejde med planer og projekter i de kom- gelse og de efterfølgende forhandlinger, mende år. Kommuneplanen fastlægger ikke samt ændringer der skal lette forståelsen af bestemte projekter eller indsatsområder, men planens redegørelse. der tegner sig projekter inden for emnerne bygningsbevaring, stier, idrætshal og turisme. I det følgende ses en kort gennemgang af de emner i miljøvurderingen, hvor der er foreta- Landsbyer get flest ændringer i planen. I forhold til planforslaget udvides landsbyaf- grænsningerne i Vester Egede og Alslev efter Bymønster og byudvikling konkrete ønsker fra grundejere. I den østlige Det nyudlagte boligområde i Troelstrup- ende af Vester Egede føres afgrænsningen området i Haslev ligger i nitratfølsomt indvin- tilbage til udgangspunktet i Kommuneplan dingsområde. Ved planforslagets udarbejdel- 2009. Derved genskabes der grundlag for en se var kun en mindre del af området NFI, og eventuel, begrænset boligbebyggelse. I Als- der var i planforslaget redegjort for hensyne- lev er der tale om en mindre, naturlig afrun- ne til grundvandet. I april 2014 udsendte sta- ding mod nordøst for at muliggøre en ny bolig ten den seneste kortlægning af NFI områder, med relation til en eksisterende bolig ved si- hvor det viste sig, at stort set hele området er den af. Samlet set øger disse ændringer mu- NFI. Derfor har staten krævet, at kommunen ligheden for boligbyggeri i kommunens af- redegør for indvinding og beskyttelse af grænsede landsbyer, men det får ingen væ- grundvandet i hele kommunen som grundlag sentlige miljømæssige konsekvenser. for eventuelt at godkende dette arealudlæg. Kommunens redegørelse konkluderer, at Det åbne land grundvandet i området er godt beskyttet af I forhold til den del af planen, der handler om 15-25 m ler-lag, og at boligbebyggelse kan at varetage natur- og miljøinteresser i det ske i området uden at påvirke grundvandet åbne land, ligger der en del bindinger i plan- væsentligt. Det forudsættes dog, at der i lo- loven og i det faktum, at det hidtidige beskyt- kalplanlægningen indarbejdes hensyn til telsesniveau ikke må slækkes, med mindre grundvandet, særligt i form af bestemmelser eksempelvis en landskabsanalyse har rede- for afledning af overfladevand fra befæstede gjort og argumenteret for ændringerne. parkerings- og færdselsarealer. Kommunen har modtaget mange bemærk- Indsigelsen fra Naturstyrelsen har på detail- ninger om udpegningen af jordbrugs-, land- handelsområdet medført en række præcise- skabs- og naturområder i det åbne land. I ringer i den endelige plan. Det drejer sig pri- starten af hvidbogen er der redegjort for de mært om samlede tal for det fremtidige bu- enkelte udpegninger i forhold til lovgrundla- tiksareal i kommunens enkelte byer og områ- get, indholdet i indsigelserne samt hvordan der, hvor der kan være butikker – samt om den endelige plan udformes.

Faxe Kommuneplan 2013 14

Indledning

håndteret i den efterfølgende plan- og god- Når det gælder de bevaringsværdige land- kendelsesproces. skaber er disse i den endelige plan udvidet seks steder på baggrund af forhandlinger med Naturstyrelsen. Det medfører som ud- 2. Alternativer gangspunkt, at der tages mere hensyn til mil- Helt grundlæggende er kommuneplanen jøet/landskabet. To steder nordøst for Haslev vedtaget for at realisere en lang række af de er bevaringsværdige landskaber reduceret målsætninger i kommunens planstrategi, der for i så høj grad som muligt at bane den plan- kan udmøntes i noget fysisk; boligområder, mæssige vej for to nye svineproduktioner. I butikker, erhverv, veje, stier, grønne områder praksis bør dette kun have minimal betyd- osv. Disse tiltag kan realiseres på mange for- ning, da nye svineproduktioner godt kan tilla- skellige måder, men skal selvfølgelig tilpasses des inden for bevaringsværdige landskaber. den hidtidige planlægning og de faktiske omgivelser. Udpegningen af områder til potentiel ny natur er i den endelige plan reduceret en del i for- Hvidbogen gengiver en række ændringsfor- hold til planforslaget. Det er sket de steder, slag og den argumenterer for de valg der hvor almindelig, god landbrugsjord var ud- træffes i relation til den endelige plan. peget til potentiel, ny natur alene på grund af risikoen for oversvømmelse ved den statistiske 0-alternativet er Kommuneplan 2009 med 10-års regnhændelse. Det er også sket de tilhørende tillæg. Da Faxe Kommune ønsker steder, hvor udpegningen alene var baseret udvikling på bl.a. bosætning, erhvervs-, land- på skovrejsningsområder. I stedet for større brugs-, natur- og turismeområdet giver det arealer mellem fx. skovene er der i den ende- ingen mening at definere et 0- alternativ, hvor lige plan udlagt potentielle økologiske forbin- denne udvikling ikke kan finde sted. Det er delser, der delvist skal tjene samme formå. kun ændringer i forhold til de allerede gæl- dende planer, der indgår i miljøvurderingen. Hensigten med de nye potentielle naturom- Miljøvurderingen er foretaget sideløbende råder var at naturen skulle udvikle sig på med udarbejdelse af kommuneplanforslaget, baggrund af frivillige aftaler med lodsejere. og planløsninger med uacceptabel påvirk- Da mange lodsejere har udtrykt bekymring ning af miljøet er valgt fra, så der er derfor og modstand imod udpegningen, er det taget vidtgående miljømæssige hensyn i usandsynligt at de samme lodsejere ville ind- kommuneplanforslaget. gå i sådanne frivillige aftaler. Derfor har æn- dringen i den endelige plan ikke miljømæssi- ge konsekvenser. Endelig indgår skovrejs- 3. Overvågning af planen ningsområderne fortsat i planen som selv- Ifølge Lov om miljøvurdering af planer og stændigt plantema. programmer § 11 skal kommunen overvåge

de væsentlige miljøpåvirkninger af planens Teknik, Miljø og Klima gennemførelse. Som udgangspunkt skal over- I planforslaget var der udlagt areal til et nyt vågningen i forbindelse med en kommune- biogasanlæg ved ejendommen Holtegård plan ske i forbindelse med den 4-årige løben- på Køgevej øst for Haslev. På grund land- de revision af planen. Der skal kun undtagel- skabs- og grundvandshensyn har staten gjort sesvis iværksættes overvågning udover den indsigelse mod denne placering. I den ende- overvågningsindsats, der i øvrigt foregår in- lige plan udlægges der ikke en konkret areal- den for de forskellige sektorer med registrering reservation, men muligheden beskrives for at og indsamling af data. Mange af de beskrev- placere biogasanlægget øst for motorvejen ne miljøparametre vil blive overvåget gen- ved Høsten. Byrådet vil dermed tilkendegive, nem sektoradministrationen, almindelige til- at ville arbejde for at skabe plangrundlaget syn, byggesagsbehandling og øvrig sagsbe- for et biogasanlæg. Denne placering ligger handling, f.eks. i henhold til Miljøbeskyttelses- uden for bevaringsværdige landskaber og loven. Derudover kan der i forbindelse med uden for nitratfølsomt indvindingsområde. De eventuelle miljøvurderinger af konkrete efter- øvrige miljømæssige konsekvenser vil blive følgende lokalplaner, masterplaner og lig-

Faxe Kommuneplan 2013 15

Indledning

nende blive opstillet mere detaljerede over- skal ske i forbindelse med udarbejdelse af vågningsprogrammer. fremtidige detaillokalplaner og i forbindelse Overvågningens primære sigte er at forbedre med administration af disse planer samt sek- kommende planlægning, og kommunen kan torplaner og lovgivning i øvrigt. I forbindelse benytte overvågningen til at afbøde uforud- med udarbejdelse af lokalplaner bliver der sete, negative konsekvenser af kommunepla- som minimum foretaget en screening for mil- nen. Dette vil typisk ske i form af kommune- jøvurdering og med en evt. flg. miljøvurdering. plantillæg, hvis det gælder større, væsentlige Ved ansøgninger af visse anlæg, der er om- ændringer. Mange afbødende tiltag vil også fattet af VVM-reglerne, vil der blive foretaget kunne realiseres inden for kommuneplanens en VVM-screening med evt. efterfølgende nuværende rammer og retningslinjer, og skal VVM-redegørelse. blot konkretiseres og detaljeres i lokalplan- lægningen.

Der opstilles ikke særskilte overvågningspro- grammer som følge af miljøvurderingen. Ud- gangspunktet er, at der skal tages så meget højde for at undgå miljøpåvirkning, at over- vågning kan gøres overflødig. Overvejelser over miljøpåvirkning og mulig overvågning

Faxe Kommuneplan 2013 16

1. Hovedstruktur

og landskaber. Kommuneplanens hovedstruktur afspejler de  Den overordnede trafik; motorvejen, de væsentlige, fysiske strukturer i Faxe Kommune større, regionale veje og jernbanerne. og tegner billedet af den fremtidige udvikling. Hovedstrukturen gengiver kommuneplanens Ved at præsentere de nuværende, fysiske overordnede mål for udviklingen og arealan- strukturer og sammenholde dem med byrå- vendelsen i Faxe Kommune. Den omfatter dets mål og overordnede retningslinjer for hele kommunens geografiske område fordelt udviklingen, tegnes billedet af den kommune, på byzone, sommerhusområder og landzone, byrådet gerne vil arbejde hen imod i løbet af og den er udtryk for den overordnede interes- planperioden. seafvejning, byrådet har foretaget. Planstrategien Kommuneplanens hovedstruktur kan deles op Kommuneplanen bygger helt overordnet på i fire temaer, der samtidig er styrende for pla- byrådets målsætninger i planstrategien fra nens opbygning: 2012. Her har byrådet set på de opgaver og udfordringer, der har størst betydning for en  De syv byzonebyer – centerbyerne; Haslev, positiv udvikling. Kommunen har selv en ræk- Faxe, Rønnede, Faxe Ladeplads, Karise, ke styrkepositioner, ligesom de regionale og Dalby og Terslev. nationale tendenser og rammevilkår er med  De mange landsbyer, der samlet udgør et til at definere Faxe Kommunes muligheder og varieret supplement og alternativ til byer- råderum. På denne baggrund har byrådet ne. besluttet, at der skal ske en særlig, prioriteret  Det åbne land med landbrug, skove, natur indsats inden for sundhed, uddannelse, er-

Hovedstrukturen tegner det samlede billede af kommunen.

Faxe Kommuneplan 2013 17

1. Hovedstruktur

hverv. Der er allerede skabt synlige resultater, der i de kommende år vil være vigtige driv- kræfter for hele kommunen. Det gælder sær- ligt Faxe Sundhedscenter, Campus Haslev og erhvervsområdet Eco Valley Rønnede. Ved at fastholde fokus på disse indsatsområder er det byrådets mål at udvikle endnu flere tiltag og projekter, der kan øge de samlede gevin- ster ved disse investeringer.

Planstrategien har også en vision, der bygger på slogan‘et, ”Dit liv, din fremtid, dit job - sammen udvikler vi sundhed, uddannelse og erhverv”: Det er målet for Faxe Byråd, at kommunen  Faxe Kommune er en bæredygtig kom- udnytter de forventede, gunstige udviklings- mune, med sunde borgere, et sundt miljø betingelser bedst muligt. Målet er fornyet be- og en sund økonomi. folkningsvækst og tilflytning gennem en ræk-  Faxe Kommune hænger godt sammen. Vi ke tilpassede satsninger inden for bymiljø- og er med i front, når det gælder initiativer boligkvalitet, bæredygtige løsninger og kvali- for sundhed, uddannelse og erhvervsliv. tet i de kommunale serviceudbud; - ikke for  Vi er en attraktiv kommune for tilflyttere, vækstens skyld alene, men for at fastholde og nye virksomheder og turister - og vi har udbygge forudsætningerne for den lokale plads til flere! sammenhængskraft og det gode, sunde liv i grønne omgivelser. Visionen peger direkte over i planstrategiens fysiske del med de emner, der er de vigtigste 1.1 Byerne ved revisionen af kommuneplanen. Byrådet har besluttet, at kommuneplanen skal revide- Udviklingen i Faxe Kommune skal tage ud- res i sin helhed, men med særlig fokus på det gangspunkt i levende lokalsamfund og lokal- åbne land; jordbrug, landskab og natur. Ar- områdernes historik og sjæl. Grundlaget for bejdet omfatter også nye analyser og ret- dette er en fastholdelse og videre udvikling af ningslinjer for landsbyer og kulturmiljøer. det bymønster, der blev fastlagt i Kommune-

plan 2009: Faxe Kommune har med sin beliggenhed tæt på hovedstadsområdet gode forudsætninger  Haslev er som den største by, og i kraft af for sikker og rolig vækst, forudsat at de globa- den trafikale beliggenhed, kommunens le og nationale vilkår er til stede. National og regional fokus på Øresundsregionen som dy- hovedcenter. namo og en begyndende afvikling af krisepe-  Faxe er det primære udviklingscenter. rioden siden 2008 vil styrke grundlaget for  Rønnede og Faxe Ladeplads er udviklings- øget bosætning og vækst i Faxe Kommune. centre. Faxe Kommune har de senere år oplevet en  Karise, Dalby og Terslev lokalcentre. stagnation i befolkningstallene, og som en udpræget ”pendlerkommune” er en gunstig Det er med dette bymønster som udgangs- udvikling i høj grad betinget af, at det går punkt, at kommuneplanen lægger rammer godt i Hovedstadsområdet. Forventningerne for boligudbygningen, forbedringer af bymil- til de kommende års udvikling inden for er- jøet og de prioriterede satsninger inden for hverv og beskæftigelse, et langsomt opvåg- sundhed, uddannelse og erhverv. Heri indgår nende boligmarked, betydelige offentlige de nødvendige tilpasninger af den tilhørende investeringer i ”Supersygehus” og infrastruktur- struktur for den offentlige service, for detail- forbedringer i på Øst-, Midt- og Sydsjælland handelsplanlægningen og rammerne for den mv. skaber grundlag for en optimistisk tilgang øvrige private service. til de kommende års udvikling.

Faxe Kommuneplan 2013 18

1. Hovedstruktur

Målet er at sikre den bedst mulige sammen- 1.3 Det åbne land – naturen, hæng mellem bosætning og serviceudbud. Bymønstret skal også, i sammenhæng med jordbruget og landskabet en velfungerende infrastruktur, understøtte Det åbne land – eller landzonen – består af byrådets erhvervsmæssige satsninger til gavn dyrkede marker, skove og naturområder. for de lokale virksomheder og beskæftigel- Samlet set er der tale om det landskab, der sesmuligheder – samt for lokalisering af nye omslutter kommunens syv byzonebyer – og virksomheder og arbejdspladser. som også rummer mange landsbyer, gårde

og huse. Landskabet er en mosaik af små og Faxe Kommune skal indrette sine byer, så de store enkeltdele, der hver især udgør en del får mere tydelig identitet og mere liv. Der skal af kommunens kulturhistorie og naturgrund- skabes boliger og byliv for borgere – og med lag. borgerne. Kommunen har en stor opgave i at sikre, at det åbne land både kan beskyttes og benyt- 1.2 Landsbyerne tes, uden at naturen nedslides, og uden at opbruge de naturgivne ressourcer. Vi har an- Faxe Kommunes forholdsvis store landområ- svaret for at sikre en bæredygtig udvikling af der og de mange landsbyer udgør det histori- det åbne land, herunder muligheder for ske og det naturmæssige grundlag for byer- landbrugsdrift og anvendelse af vores natur- nes udvikling. I dag supplerer landsbyerne og ressourcer. det åbne land kommunens centerbyer og danner tilsammen helheden i kommunen. Der Naturen bor 25 % af kommunens indbyggere i lands- Faxe Kommune vil arbejde for en fortsat be- byerne og i det åbne land, som udgør 95 % af varelse af naturen, det åbne land og kultur- arealet i Faxe Kommune. miljøerne. Målet er at skabe mere natur, mere mangfoldighed, sammenhæng og kvalitet i Faxe Kommune ønsker aktive landdistrikter naturen. For at styrke en bred forståelse for med liv og nye aktiviteter. Udgangspunktet dette arbejde er det vigtigt, at øge tilgænge- for at styrke landdistrikterne er at stimulere til ligheden til naturen. Det kan ske ved at udvik- aktivitet i de landsbyer, der endnu rummer le naturruter og ved at styrke naturvejlednin- fælles servicefunktioner eller sociale sam- gen i kommunen, så folk får mere viden og lingspunkter. Landsbyerne og landområderne vejledning om naturen. Da naturområderne har kvaliteter af meget forskellig karakter og også anvendes som rekreative områder sikres dermed også forskellige behov og potentia- der samtidig adgang til motion og oplevelser. ler.

På baggrund af de enkelte landsbyers sær- kender, styrker og behov er det muligt at iværksætte strategiske indsatser inden for forskellige områder. Alt efter de respektive behov og ønsker, som gør sig gældende i landsbyerne, kan indsatsen være processer, lokalplaner eller konkrete udviklingsprojekter, som skal iværksættes. Eksempelvis er der nogle steder brug for dannelse af lokalråd og netværk. Andre steder kan det være landsbyens samlingssted, der trænger til et løft.

Faxe Kommuneplan 2013 19

1. Hovedstruktur

Kort 1.A: Hovedstrukturkort

Faxe Kommuneplan 2013 20

1. Hovedstruktur

Jordbruget Faxe Kommune hviler bl.a. på, at der gennem Det åbne land i Faxe Kommune er præget af en årrække er gennemført en række statslige store dyrkede marker og mange skove – en og regionale investeringer i forbedringer af jordbrugsmæssig anvendelse, der vidner om det overordnede vejnet og banerne, og at værdifulde jorder og om de mange herre- arbejdet med at øge tilgængeligheden og gårde, der ejer en stor del af jorden. Land- mobiliteten fortsætter. bruget er særligt kendetegnet ved de mange planteavlsbrug og den lave husdyrtæthed. Den fortsatte udvikling i såvel bosætning som Faxe Kommune vil arbejde for en bæredygtig erhverv i Faxe Kommune afhænger bl.a. af udvikling i landbruget. En udvikling, der skal bedre trafikale forbindelser til hovedstadsom- sikre fortsat erhvervsudvikling og som skal væ- rådet og på tværs af kommunen. Derfor føl- re med til at vedligeholde de landskaber, der ger kommunen nøje de trafikale investeringer i dag kendetegner kommunen. på Sjælland, der i øjeblikket anlægges og planlægges af staten. Landskabet Da kommunen kun indirekte har mulighed for Faxe Kommune har landskaber med skove og at påvirke beslutninger om det overordnede natur, som på mange måder er unikke. Vi har transportsystem, indgår byrådet aktivt i det kystlinjer med strandenge til Præstø Fjord, regionale samarbejde om udviklingen af de sandstrande og klinter mod havet og et vel- sjællandske trafikforbindelser, herunder tilpas- egnet farvand for søsport. Vi har et kulturland- ning og optimering af den kollektive trafik. skab med mange godser, store skovområder Byrådet ønsker også at samarbejde med an- og nogle af Sjællands største vandløb og dre lokale og regionale interessenter til frem- ådale. Vi har store bestande af ynglende me af de lokale trafikinteresser. rovfugle og fra naturens hånd særligt interessante, geologiske områder – lige fra det store Veje hul ved Faxe til Sjællands højeste punkt, Ko- Faxe Kommune har en god geografisk place- banke. ring langs med Sydmotorvejen, der ved Fe- Faxe Kommune vil arbejde for, at disse særli- mern Bælt forbindelsens færdiggørelse i 2021 ge kvaliteter bevares. Det skal blandt andet vil være det primære forbindelsesled mellem ske gennem en fornuftig planlægning, der Øresundsregionen og resten af Europa. Faxe samler nybyggeri og anlæg i centerbyerne, Kommune ser frem til, at få afsluttet arbejdet og som placerer nødvendige anlæg i det med udbygningen af Køge Bugt Motorvejen, åbne land, så de påvirker landskabet mindst og vil i øvrigt følge trafikudviklingen frem mod muligt. og efter åbningen af Femern Bælt forbindelsen.

1.4 Trafikken Faxe Kommune har en klar forventning om, at Tværforbindelsen fra Rønnede via Næstved til Faxe Kommune gennemskæres i midten af Slagelse og Kalundborg bliver en realitet. Ve- Sydmotorvejen, E47/E55 og der er gode veje jen vil styrke sammenhængen mellem Sjæl- til de nærmeste større byer Køge, Ringsted og land, Fyn og Jylland væsentligt, og for Faxe Næstved. Hertil kommer jernbaneforbindelser Kommune betyder det, at vi kommer til at til Næstved, Køge og København via Lillesyd ligge i midten af to vigtige transportkorridorer. banen og Østbanen. Den overordnede infra- Det er en af grundene til placeringen af Eco struktur er til stede, men kapaciteten er endnu Valley Rønnede, som er et planlagt erhvervs- ikke optimal. område ud til motorvejen ved Rønnede.

En velfungerende infrastruktur med god frem- Jernbanen kommelighed for bil-, bus- og togtrafik er vig- Der er gang i en meget positiv udvikling af tig for kommunens udvikling, men den øgede togtrafikken i Faxe Kommune. Beslutningen mobilitet og pendling har medført et stigende om at anlægge en ny jernbane mellem Kø- pres på især den hovedstadsrettede infra- benhavn og Ringsted via Køge Nord har en struktur. Gode vejforbindelser rundt i regionen gunstig afsmitning på begge jernbaner gener også afgørende vigtige for det lokale er- nem kommunen. Nybygningsløsningen inde- hvervsliv. Bosætning og erhvervsudvikling i

Faxe Kommuneplan 2013 21

1. Hovedstruktur

holder flere direkte fordele for Faxe Kommu- og Hamburg, hvilket vil øge pendlingsoplan- ne, og den vil styrke den kollektive trafik me- det og åbne for nye arbejdsmarkeder og get væsentligt. ændrede bosætningsmønstre.

Banedanmark har gennemført en renovering Det er meget sandsynligt, at etableringen af af skinner og signalanlæg på Lillesyd banen, en højhastighedsforbindelse vil have et forløb der i dag går fra Næstved over Haslev til Kø- gennem Faxe Kommune, uden at det dog ge og Roskilde. Banen skal nu elektrificeres, forventes, at sådanne tog vil standse i kom- og i 2018 køres tog fra Haslev med halvtimes munen. Det kan vise sig at være en fordel drift direkte ind på den nye banelinje til Kø- fordi højhastighedsbanens kapacitet forven- benhavn med en rejsetid på kun 40 minutter. I tes at give mulighed for at indsætte regionale den forbindelse har Faxe Kommune en for- lyntog af mere eller mindre samme materiel- ventning om nyt togmateriel på banen. type som et højhastighedstog.

På Østbanen er der allerede indsat nye tog Der kan peges på flere forskellige scenarier og indført halvtimes drift. Med åbningen af for udvikling og placering af en sådan jern- den nye bane København-Ringsted skal Øst- bane. Den kan løbe som en helt ny banelinje banens tog fortsætte fra Køge til Roskilde. På langs med Sydmotorvejen, eller som en ud- den måde øges de samlede regionale for- bygning af banelinjen gennem eller tæt forbi bindelser fra kommunens stationsbyer til de Haslev by. største bycentre på Sjælland. Faxe Kommunes Byråd imødeser denne ud- I et lidt længere tidsperspektiv er det sandsyn- vikling og er indstillet på at arbejde proaktivt ligt, at styrkelsen af infrastrukturen mellem for en løsning, der tager de nødvendige hen- Øresundsregionen og resten af Europa også syn til naturen og miljøet, særligt hvis en bane- vil betyde etablering af en højhastighedsjern- linje kommer til at ligge i tilknytning til Haslev bane. Dette vil reducere rejsetiden meget by. væsentligt mellem eksempelvis København

Faxe Kommuneplan 2013 22

2. Bymønster og byudvikling

Med Faxe Kommunes beliggenhed er der byrådets erhvervsmæssige satsninger til gavn gunstige betingelser for at genvinde en fø- for de lokale virksomheder og beskæftigel- rende position på Sjælland, når det gælder sesmuligheder – og for lokalisering af nye virk- befolkningsvækst og tilflytning. Beliggenhe- somheder og arbejdspladser. den og den positive regionale udvikling skal følges op med række lokalt tilpassede sats- De lokalt tilpassede satsninger kan være at ninger inden for bymiljø- og boligkvalitet, bæ- gennemføre inddragende processer om by- redygtige løsninger og kvalitet i de kommuna- strategier, turismestrategier eller lignende i stil le serviceudbud. med Bystrategi Haslev. Grundlaget for denne satsning er kommunens bymønster: Om retningslinjer og rammer  Haslev er som den største by, og i kraft af Retningslinjerne i dette kapitel er primært ret- den trafikale beliggenhed, kommunens tet mod kommunens egen planlægning, og hovedcenter. skal anvendes ved lokalisering af nye byud-  Faxe er det primære udviklingscenter. læg, butikker, virksomheder og institutioner.  Rønnede og Faxe Ladeplads er udviklingscentre. Før der gennemføres større udstykninger eller  Karise, Dalby og Terslev lokalcentre. større bygge- og anlægsarbejder, skal der udarbejdes en lokalplan. Lokalplanerne skal Med dette bymønster som udgangspunkt være i overensstemmelse med dels de gene- lægger Kommuneplan 2013 rammer for bo- relle rammebestemmelser, der fremgår ne- ligudbygningen, bymiljøforbedringer og de denfor i dette afsnit, dels rammebestemmel- øvrige satsninger inden for sundhed og ud- serne for det pågældende område. Disse dannelse. Heri indgår de nødvendige tilpas- fremgår af de enkelte byafsnit. ninger af den tilhørende struktur for den offentlige service, for detailhandelsplanlægnin- Rammebestemmelserne fastlægger en ræk- gen og rammerne for den øvrige private ser- kefølge for de enkelte arealers ibrugtagen til vice. Målet er at sikre den bedst mulige sam- byformål. Det giver kommunen mulighed for menhæng mellem bosætning og serviceud- at styre udbygningen af nye områder, så den bud. kan ske i samspil med de tilhørende investeringer i infrastruktur og forsyning med offentlig Bymønsteret skal også, i sammenhæng med service. en velfungerende infrastruktur, understøtte

Faxe Kommuneplan 2013 23

2. Bymønster og byudvikling

Kort 2.A.: Centerstruktur

Faxe Kommuneplan 2013 24

2. Bymønster og byudvikling

2.1 Centerstrukturen

R E T N I N G S L I N J E R

1. Kommuneplanens centerstruktur beskriver den grundlæggende rollefordeling mellem kommunens byer og skal lægges til grund for den strategiske planlægning af byernes udvikling og den kommunale serviceforsyning. 2. Haslev er hovedby og kommunecenter. Der planlægges for at fastholde og udvikle Haslev som kommunens største by med det bredeste butiks- og servicetilbud, og for at tiltrække handel og servicefunktioner, arbejdspladser, viden og bosætning. Se afsnit 2.7.1 Haslev. 3. Faxe er primært udviklingscenter. Der planlægges for at fastholde og udvikle Faxe som kommunens østlige center for handel, service, erhverv, bosætning og turisme. Se afsnit 2.7.2 Faxe. 4. Rønnede er udviklingscenter. Der planlægges for at fastholde og udvikle Rønnede som erhvervs- og bosætningscenter. Se afsnit 2.7.3 Rønnede. 5. Faxe Ladeplads er udviklingscenter. Der planlægges for at fastholde og udvikle Faxe Ladeplads som center for bosætning og turisme. Se afsnit 2.7.4 Faxe Ladeplads. 6. Karise, Dalby og Terslev er lokalcentre. Der planlægges for at fastholde lokal handel og service som grundlag for fortsat bosætning. Se afsnit 2.7.5-7 Karise, Dalby, Terslev. 7. Byudvikling kan kun finde sted i BYOMRÅDE. Arealer til byudvikling skal udlægges i direkte tilknytning til eksisterende byzone og ibrugtagen skal ske indefra og i henhold til kommuneplanens rækkefølgeplanlægning, således at ny spredt bebyggelse undgås. 8. Landzonearealer i BYOMRÅDE skal overføres til byzone ved lokalplanlægning. Eksisteren- de byzonearealer skal søges anvendt, før nye arealer inddrages til byzone. 9. Inddragelse af arealer til byudvikling samt placering af forsynings- og trafikanlæg og lignende skal ske under hensyntagen til, og efter afvejning af landskabelige, natur- mæssige, jordbrugsmæssige interesser samt kulturhistoriske og miljømæssige hensyn. 10. Arealer i BYOMRÅDE, der ikke er inddraget til byudvikling, skal administreres i overensstemmelse med de retningslinjer, der gælder for tilgrænsende områder ud mod det åbne land. 11. Byernes udbygning og endelige afgrænsning mod det åbne land skal planlægges på en sådan måde, at landskabelige og naturmæssige værdier påvirkes mindst muligt. I særlige tilfælde kan byrådet kræve beplantning til sikring af sårbare landskaber og na- turområder.

Alle centerbyer udlægges som BYOMRÅDE i byzone, med de nærmere retningslinjer og rammer for planlægningen af arealanvendelse mv. som det fremgår af kommuneplanens kapitel 2 i øvrigt.

R E D E G Ø R E L S E Landsbyerne kunne tidligere rumme en række lokale fællesfunktioner, men er nu i høj grad Byer og landsbyer indtager forskellige roller og blevet rene boligområder. Indbyggerne skal supplerer hinanden på forskellige måder med opsøge større byer for at finde servicefunktio- hensyn til deres betydning for borgernes bo- ner som butikker eller skole. Jo mere speciali- sætning og muligheder med hensyn til f.eks. serede funktioner, jo større skal byen og op- skolegang, beskæftigelse og indkøbsmulig- landet være. Man kan tale om et bymønster heder. Rollerne bestemmes af byernes place- eller byhierarki, afledt af kommunens geografi ringer, størrelser, faciliteter, trafikale betjening og beliggenhed. For Faxe kommune er Ho- og indbyrdes påvirkninger. vedstadsområdet den afgørende dynamo for vækst og udvikling, mens de omkringliggende købstæder, Næstved, Ringsted og Køge

Faxe Kommuneplan 2013 25

2. Bymønster og byudvikling

rummer de byfunktioner, vores egne byer ikke bejdspladser, transportmuligheder og bosæt- kan rumme. ning tænkes sammen med mulighederne for rekreation og naturoplevelser. Der skal sikres Kommuneplanens centerstruktur er en afspej- stiadgang til nærliggende skove og kystom- ling af dette bymønster. Centerstrukturen om- råder, og der skal skabes nye naturelementer fatter de syv største byer i Faxe Kommune. I i boligområderne i form af grønne kiler med dem bor ca. 25.600 indbyggere eller næsten beplantning og vandelementer. tre fjerdedele af kommunes samlede befolk- ning. Her ligger også langt størstedelen af de- Hoveddrivkraften for kommunens udvikling vil tailhandelen, den offentlige og private ser- være en øget bosætning - i takt med at kri- vice, arbejdspladserne og boligerne. sen klinger af, så vi igen vil se et mere fleksi- Med retningslinjerne for centerstrukturen fast- belt boligmarked. Samtidig står vi over for lægges de overordnede pejlemærker for bedre transportmuligheder og en gunstig ud- centerbyernes planlægning og udvikling. Må- vikling i Hovedstadsområdet og de øvrige let er at skabe de bedste udviklingsbetingel- større omgivende byer. Al egentlig boligud- ser for den enkelte by, i overensstemmelse bygning i kommunen skal placeres i de syv med dens placering i bymønsteret. centerbyer. Mål og rammer for bosætning og boligudbygning fremgår af afsnit 2.2. De nærmere planlægningsmæssige forud- sætninger for de enkelte byer i centerstruktu- Når der lokalplanlægges i kommunens syv ren er beskrevet i afsnittene 2.7.1 – 2.7.7. De byzonebyer, skal der især i deres bymidter ar- tværgående retningslinjer og rammebe- bejdes med forskønnelse af byens torve og stemmelser for byernes forskellige områdety- fortætning med spændende arkitektur. End- per er beskrevet i afsnittene 2.2 – 2.6. Planer- videre skal der arbejdes for en fredeliggørelse ne for kommunes landsbyer er beskrevet i ka- af bymidterne gennem en reducering af bil- pitel 3. trafikken og opprioritering af fremkommelig- heden for de bløde trafikanter. Med denne centerstruktur som grundlag vil byrådet planlægge for grønne og bæredyg- Retningslinjer og rammer for centerområder tige byer, hvor god adgang til service, ar- og detailhandel fremgår af afsnit 2.3.

Status 2013 Befolkningstal Befolkningstal Kommunecenter Udviklingscenter Lokalcenter Dagtilbud (*) kl. 0-6 kl.(X), 0-9 Skole Idrætshal Forsamlings/kuturhus Bibliotek Ældrecenter Kirke Dagligvarehandel Udvalgsvarebutikker Apotek Sundhedscenter læge Almen Tandlæge Erhvervsudd.institutioner erhvervsområder Større turistmål Markante Fysioterapi Haslev 11.306 X X X X X X X X X X X X X X X X Faxe 3.828 X X X X X X X X X X X X X X X X Faxe Ladeplads 2.874 X X X X X X X X X X X X Rønnede 2.462 X X X X * X X * X X X Karise 2.170 X X X X * X X * X X X Dalby 2.089 X X X X X X X X Terslev 889 X * X * X X X De syv centerbyer i alt 25.618

Landsbyer og landdistrikter 9.505 Faxe Kommune i alt 35.123 Centerbyernes befolkningstal 1.1. 2013 og forsyning med udvalgte byfunktioner. X markerer, at funktionen findes i fuldt omfang, mens * markerer en begrænset funktion.

Faxe Kommuneplan 2013 26

2. Bymønster og byudvikling

2.2 Bosætning og boligudbygning

R E T N I N G S L I N J E R

1. Arealer til boligformål udlægges i alle de syv byer, der indgår i kommuneplanens centerstruktur: Haslev, Faxe, Rønnede, Faxe Ladeplads, Karise, Dalby og Terslev. 2. Ny boligbebyggelse skal placeres og opføres efter nærmere lokalplanlægning i overensstemmelse med kommuneplanens generelle rammebestemmelser og specifikke rammebestemmelser for det pågældende område. 3. Herudover kan enkelte boliger, efter en konkret vurdering tillades opført som huludfyldning i afgrænsede landsbyer, jf. kapitel 3. 4. Yderligere boligbyggeri i landzonen skal som udgangspunkt begrænses mest muligt og tillades kun efter konkret vurdering og i overensstemmelse med de retningslinjer, der fremgår af afsnit 4.1.

2-5 år igen nærmer os de vækstrater vi ople- R E D E G Ø R E L S E vede i 2004-08, hvor der blev opført mindst 200 nye boliger om året. En realistisk plan- Faxe Kommune har målsætninger om at til- lægning må dog tage afsæt i, at dette ni- trække flere borgere og om at tiltrække og veau først vil kunne opnås over en årrække. oprette nye arbejdspladser. Et af midlerne er at kunne tilbyde attraktive boliger – og gene- Selv med et uændret befolkningstal vil der relt skabe gode rammer for byudvikling, hvil- være behov for nye boliger, da vi generelt ket både gælder form og indhold. bor i større boliger og da boligmassen hele tiden skal fornys. Vores erfaringstal viser, at Faxe Kommune ønsker derfor, gennem plan- der skal opføres ca. 120 nye boliger hvert år lægningen, at sikre, at der til stadighed er et for at opretholde det samme indbyggertal. varieret udbud af boliger - af forskellige typer, Med målet om at tiltrække flere borgere øges og i hele kommunen. I overensstemmelse behovet for nye boliger tilsvarende. med bymønsteret er det målet, at der i alle syv centerbyer udvikles nye attraktive og tids- Faxe Kommune udarbejder hvert år en be- svarende boligområder, baseret på hensyn- folkningsprognose, der viser befolkningsudvik- tagen til natur og landskab og i et harmonisk lingen totalt og på enkeltårgange – fordelt samspil med omgivelserne, hvor arkitektur og på forskellige geografiske områder; basisom- bæredygtige energiløsninger vægtes højt. råder, byer, skoledistrikter, ældredistrikter mv. Faxe Kommune vil genoptage tidligere kam- Prognosen bygger på demografiske data fra pagner for målrettet at øge bosætningen. Danmarks Statistik, oplysninger fra CPR og BBR Dels for at styrke den demografiske profil og samt på kommunens eget boligprogram, der for på sigt at kunne tiltrække flere virksomhe- også ajourføres hvert år. der. Målet er, at vi i løbet af de kommende

Parcelhuse Tæt/lav* Etage I alt Procent

Haslev 357 936 331 1624 45

Rønnede 402 344 35 781 21

Fakse 497 645 111 1253 34

I alt 1256 1925 477 3658

Bolig pr. år 48 74 18 141

Fuldførte boliger i perioden 1981 – 2006, Danmarks Statistik * Kæde-, række- og dobbelthuse

Faxe Kommuneplan 2013 27

2. Bymønster og byudvikling

Indbyggertal og boligbestand har været støt Det giver følgende, beregnede behov i den stigende gennem flere årtier. Antallet af ny- 12 årige planperiode: opførte boliger har i perioden 1981 – 2006 ligget på gennemsnitligt 141 boliger pr. år. Tallet Bolig type Boligbehov Boligbehov Arealbehov er ekskl. stuehuse, ældreboliger og øvrige bo- v/ 120 boli- v/ 150 boli- ligtyper. ger årligt ger årligt Parcelhuse 576 612 57,6 – 61,2 Når tallene ajourføres med perioden frem til ha 2012 er det årlige gennemsnit på 150 boliger. Tæt/lav 888 936 44,4 – 46,8 Hele perioden 1981-2012 rummer to højkon- ha junkturer og to lavkonjunkturer. I årene 1983- Etage 216 240 - 91 blev der i gennemsnit opført 219 boliger år- ligt, mens det årlige snit i 2004-08 var på 238 Total 1680 1788 - boliger. I de mellemliggende perioder er der fuldført under 100 boliger om året. Tallene er beregnet på baggrund af Dan-

marks Statistiks tal for nybyggeriet i årene En given planperiode på 12 år vil altså inde- 1981-2006 (Sc. 1 – 120 boliger/år), suppleret holde såvel bund- som topniveau i byggeak- med årene 2007-12 (Sc. 2). Dermed er der ta- tivitet. Det vurderes, at det nuværende lave get højde for de konjunkturmæssige svingnin- niveau for nybyggeri kan fortsætte få år end- ger i byggeaktiviteten. Der er regnet med nu, men herefter er det sandsynligt, at byg- 1.000 m² pr. parcelhus og 500 m² pr. tæt/lav geaktiviteten øges. Denne vurdering bygger delvis på statistikken, men i højere grad på de bolig. Dermed er der plads til veje, fælles- arealer og grønne områder i boligområderne. generelle udviklingstendenser i regionen, herunder de kommende investeringer i ny infra- Opgørelsen over restrummeligheder inklude- struktur; motorvej, jernbane, sygehus og Fe- rer en række fortætnings- og byomdannelses- mern-forbindelsen. projekter. I Haslev er medregnet nye boliger i

det tidligere sygehus samt boliger på Kolle- For at vurdere det kvantitative behov for nye giegrunden ved Bråbyvej. Derimod er de nye, arealer til byvækst (boliger) har vi set på to potentielle byggemuligheder, der kan opstå scenarier: via lokalplanlægningen i bymidten, ikke med- 1. 120 nye boliger årligt for at opretholde taget. I Dalby er medregnet et stort antal nye nuværende indbyggetal boliger på Heering-grunden, de tidligere sprit- 2. 150 nye boliger årligt for at rumme en fabrikker. Hertil kommer en række lokalplaner, forventelig, positiv udvikling i regionen der giver mulighed for mindre boligprojekter i

eksisterende bygninger i Faxe Ladeplads. Mu-

Parcelhuse Tæt/lav Etage I alt Behov – sc.1 Behov – sc. 2

Haslev 139 198 92 429

Terslev 49 29 - 78 I alt Gl. Haslev K. 188 227 92 507 756 805

Dalby 137 141 - 278

Rønnede 125 167 - 292 I alt Gl. Rønnede K. 262 308 0 570 353 375

Faxe 214 146 70 430

Karise 46 108 - 154

Faxe Ladeplads 70 49 10 129 I alt Gl. Fakse K. 330 303 80 713 571 608

Total 780 838 172 1.790 1680 1788 Ubebyggede muligheder i gældende lokal- og kommuneplaner (byzone) – restrummeligheden Faxe Kommuneplan 2013 28

2. Bymønster og byudvikling

lighederne for nye boliger på havnen i Faxe Den resterende del af Troelstrup-området vest Ladeplads er ikke medregnet, da de nuvæ- for Haslev tænkes inddraget til byvækst inden rende erhvervsaktiviteter endnu ikke muliggør området ved Skovholmslund vest for jernba- boliger. nen.

Ovenstående tabel viser, at der overordnet er Generelle rammebestemmelser fin balance mellem det beregnede, teoreti- BOLIGOMRÅDER (B) ske behov og de byggemuligheder, der findes i vedtagne lokalplaner og kommuneplan- Boligområder skal anvendes til helårs bolig- rammer. formål med de bebyggelsesformer, der er Kun i Haslev er der behov for at udlægge nye nævnt konkret i rammerne for det enkelte bo- arealer, hvis den hidtidige udvikling i byggeri- ligområde. Bebyggelsesformerne kan omfatte et skal fortsættes. I forhold til behovet for nye åben/lav boligbebyggelse (fritliggende par- boliger kommer der til at mangle mellem 250 celhuse), forskellige former for tæt-lav bolig- og 300 nye byggemuligheder. Da tendensen bebyggelse, herunder dobbelt-, række-, kæ- går mod centralisering i de større byer, og da de- og klyngehuse samt etageboliger. I bo- det nyesupersygehus i Køge samt den mar- ligområder kan der som hovedregel også op- kant forbedrede jernbaneforbindelse til Kø- føres/indrettes lokaler til fællesfaciliteter for- benhavn i 2018 også understøtter vækst i Has- trinsvis for områdets beboere, herunder institu- lev-området, tages der i Haslev udgangs- tioner, faciliteter til fritids- og kulturformål, fæl- punkt i scenarie 2; tilflytning/udvikling. leshus og lignende.

Rækkefølgebestemmelser for boligområder Erhverv i boligområder Der findes en del ubebyggede, lokalplanlag- Det kan i forbindelse med den enkelte bolig te byggegrunde til boliger i alle kommunens tillades, at der drives lettere erhverv (Miljøklas- centerbyer. Her kan rækkefølgebestemmelser se 1, se afsnittet om erhvervsområder), hvis ikke komme på tale. Specielt i Haslev, Dalby, dette ikke ved støj, trafik, parkering eller an- Faxe og Rønnede er der en del ubebyggede grunde. Rækkefølgen for udbygningen af nye bolig- Åben-lav bolig: Fritliggende enfamiliehuse (parcelhus, villa) til områder tager udgangspunkt i, at der skal helårsbeboelse. Minimum grundstørrelsen bygges mindst 120 boliger om året for at op- fastsættes til 700 m² og etageantallet fastsæt- retholde det nuværende indbyggertal i tes til max. 1½ etage. Der må kun opfø- kommunen. I perioder med stor tilflytning vil res/indrettes én boligenhed og én beboel- der være behov for op til 300 nye boliger år- sesbygning pr. grund. ligt. 1. prioritet for lokalplanlægning og bygge- Dobbelthus: modning: En bygning med to boligenheder adskilt med  Lavenergiboliger ved Jørslevlyst syd for Ka- lodret lejlighedsskel. Minimum grundstørrelse rise (Permatopia) fastsættes til 1200 m² - svarende til 600 m² pr.  Lavenergiboliger ved Bråbyvej sydvest for boligenhed - og etageantallet fastsættes til Haslev max. 1½ etage.

 Boliger i Troelstrup-området vest for Haslev Tæt-lav bolig: Beboelsesbygninger med en bolig, som er 2. prioritet for lokalplanlægning og bygge- helt eller delvis sammenbygget med en eller modning: flere bygninger af tilsvarende art (kædehuse,  Boliger nordvest for Rønnede Kro rækkehuse o. lign.) Bygninger kan være i flere  Boliger på Heering-arealerne i Dalby etager med lodrette lejlighedsskel. Minimum  Boliger syd for Terslev grundstørrelsen fastsættes til 250 m² inkl. andel  Boliger nord for Karise i eventuelle fælles arealer.

Etagebolig: De fremtidige byudviklingsområder, der er vist Beboelsesbygninger i to etager eller derover på kort 2.7.1 – 2.7.7, forventes først inddraget delt af en etageadskillelse (vandret lejligheds- til byformål efter denne 12-årige planperiode. skel).

Faxe Kommuneplan 2013 29

2. Bymønster og byudvikling

dre ulemper er til gene for de omkringboen- rammer eller i lokalplanen, skal der ved ny- de. Erhverv skal drives af den, der bor i boli- byggeri og ombygninger etableres parke- gen, og erhvervsarealet må højst udgøre ¼ af ringspladser efter følgende minimums be- bruttoetagearealet i den pågældende bolig. stemmelser: Det skal endvidere sikres, at præget af bolig-  Mindst 2 parkeringspladser pr. åben/lav kvarter bibeholdes gennem tilpasning af bolig, bygningsstørrelse, udformning, parkering, ad-  Mindst 1,5 parkeringsplads pr. tæt/lav bo- gangsforhold, skiltning, friarealer og beplant- lig og etagebolig. ning. Opholds- og legearealer På en række større ejendomme (minimum Størrelse og placering af opholds- og lege- 1500 m²) langs indfaldsvejene i byerne må der arealer skal fastsættes i forbindelse med lo- indrettes lettere erhverv (Miljøklasse 1-2), hvis kalplanlægningen og/eller byggesagsbe- dette ikke ved støj, trafik, parkering eller an- handlingen. I nye boligområder skal der ud- dre ulemper er til gene for de omkringboen- lægges samlede, fælles friarealer af en rime- de. Det er ikke en forudsætning, at den er- lig størrelse til ophold og leg, når der opføres hvervsdrivende bor på ejendommen, ligesom flere end 4 etage- eller tæt-lave boliger eller virksomheden kan have flere ansatte. Ejen- flere end 8 åben/lave boliger. Lege- og op- dommene har typisk været anvendt til er- holdsarealer skal være regulære arealer fri- hverv eller offentlige formål – f.eks. det tidlige- holdt for konstruktioner, oplag, affaldsstatio- re Nordskov Kirkecenter eller Shell på Ring- ner, cykelparkering og lignende Parkerings- stedvej i Haslev. arealer, adgangsarealer eller tekniske anlæg som for eksempel regnvandsbassiner indgår Max. bebyggelsesprocent for den enkelte ligeledes ikke i de fælles lege- og opholds- ejendom arealer. Der fastsættes følgende maksimale bebyg- gelsesprocenter: Ved indretning af boliger i eksisterende byg-  Åben-lav bolig: 30 ninger skal der udlægges opholds- og lege-  Dobbelthus: 30 arealer efter en nærmere vurdering i hvert  Tæt-lav bolig i 1 etage: 30 enkelt tilfælde. Opholds- og legearealerne  Tæt-lav bolig i 1½ - 2 etager: 40 skal være af god kvalitet med mulighed for ophold på et areal af privat/halvprivat karak- Trafik ter, hvor der er sol i eftermiddagstimerne i Når der udarbejdes lokalplaner for især by- sommerhalvåret og beplantning, f.eks. i form områderne, skal der sikres en god forsyning af træer. Altaner på mindst 4,5 m2 samt tag- med veje og stier, hvor der tages så mange terrasser kan indgå i beregningen af op- miljømæssige hensyn som muligt. Ligeledes holdsarealer. Opholds- og legearealer kan skal det overvejes, om lokalplanlægningen etableres fælles for flere ejendomme. giver anledning til at genoverveje ruteplan- lægningen for den kollektive trafik, så et nyt Blandet bolig og erhverv boligområde kan opnå en bedre forsyning Områder til blandet bolig og erhverv skal an- med offentlig transport. vendes til helårsboliger, miljøvenlige bymæs- sige erhverv og offentlige formål, herunder Parkering institutioner og faciliteter til fritids- og kultur- Som hovedregel er det grundejerens ansvar, formål, når det ikke medfører genevirkninger i at der etableres et tilstrækkeligt antal parke- form af støj, støv og lugt. Etablering af erhverv ringspladser (inkl. manøvreareal) på den en- kræver en konkret vurdering i hvert enkelt til- kelte ejendom. fælde, dog højst miljøklasse 1 - 3 (Se afsnit 2.4 - Erhvervsområder). Parkeringspladser kan i særlige tilfælde placeres på et fælles parkeringsareal for flere ejendomme under forudsætning af, at det samlede antal parkeringspladser fastholdes. Hvor intet andet er fastsat i de specifikke

Faxe Kommuneplan 2013 30

2. Bymønster og byudvikling

Bymiljø og kulturarv me forbindelse at byområders helheder og Bymiljø er et udtryk, der dækker over den enkeltelementer bibeholdes. oplevelsesmæssige værdi, som skabes af by- Der kan tillades solfangere og solcellepaneler ens struktur og bygninger. Sådanne værdier (solenergianlæg) på tage (ikke facader) i lo- findes og genfindes i vore byer og landsbyer. kalplanlagte områder. Anlæggene må dog Særligt interessante bymiljøer kan betegnes højst udgøre 50 % af tagfladen og panelerne som kulturmiljøer, især hvis en del af bygnin- skal orienteres i samme retning og skal følge gerne er bevaringsværdige, hvis området har tagets hældning. På tegltage, skifertage og et ensartet, eventuelt tidstypisk præg eller på eternitskifertage skal der friholdes mindst 2 anden måde har stor ”fortælleværdi”. Byer- rækker tagsten øverst og nederst og 3 rækker nes kulturmiljøer har også ofte et samspil med i siderne. På øvrige tage skal der være mindst landskabet og naturen, og store dele af kul- 40 cm frit tag hele vejen rundt om solceller- turarven – bl.a. kirkerne og herregårdene - er ne/solfangerne. Ved nybyggeri må solceller centrale kendemærker i det åbne land. eller solfangere integreres i facader ligesom de må have et større omfang, f.eks. hele Lokal byggeskik må i den enkelte byggesag ejendommens tagflade eller facade, hvis an- erkendes for at kunne forholde sig til graden lægget fremstår som en integreret del af hu- af harmoni imellem eksisterende og nyt. Faxe sets arkitektur. Der må ikke opsættes solcel- Kommune har geografisk stor udstrækning, ler/-fangere på bygninger med SAVE vurde- og derfor kan den lokale byggeskik ikke defi- ringen 1 eller 2. neres entydigt, men skal erkendes fra sag til sag. Lokal byggeskik kan være udpræget lo- Ved bygninger med SAVE vurderingen 3 eller kal, eller med præg udefra, som det typisk ses 4 vil en eventuel tilladelse bero på en konkret ved de større byggerier i byernes centrale de- vurdering i hvert enkelt tilfælde. I vurderingen le. Harmoni imellem bygninger i et gadeforløb vil der blive lagt vægt på, at anlægget pro- og imellem kvarterer, skal indarbejdes hvor jekteres, så det griber mindst muligt ind i byg- det skønnes nødvendigt. ningens arkitektur, f.eks.:  om anlægget er synligt fra offentlig vej el- Læs mere om bymiljø og lokal byggeskik i af- ler sti, snit 6.3.  om anlægget placeres pænt og symme- trisk, så tagdækningen er synlig både for- Lavenergi oven og forneden, Faxe Kommunes lokalplaner skal indeholde  om anlægget er opdelt i mindre fla- bestemmelser om, at ny bebyggelse som mi- der/felter. nimum skal opfylde bygningsreglementets krav til lavenergiklasse 2. I forbindelse med lo- For nærmere bestemmelser om hustandsmøl- kalplanlægningen for offentligt byggeri og ler og småmøller henvises til afsnit 7.3 - Vind- udbud af kommunal jord skal det desuden møller. vurderes, hvorvidt det er hensigtsmæssigt at stille krav om lavenergiklasse 1 eller yderligere Områder til støjfølsom anvendelse skærpede krav, bl.a. skal hensynet til forsy- Ved planlægning for områder med støjfølsom ningsselskaberne vurderes. Planlovens § 15 anvendelse, som boligområder og lignende stk. 2, nr. 22 giver mulighed for at opstille krav skal der arbejdes med reduktion af støjni- om lavenergibyggeri i lokalplaner. Planlovens veauet i og omkring området, så de vejle- § 21a definerer begrebet lavenergi: ”ved lav- dende støjgrænser overholdes. Dette vil blive energibebyggelse forstås bebyggelse, der på stillet som forudsætning for, at ny bebyggelse tidspunktet for ansøgningen om byggetilla- kan tages i brug. Bestemmelserne vil omfatte delsen opfylder de energirammer for energi- forhold, der jf. planlovens § 15 stk. 2, pkt. 12, forbrug for lavenergibygninger, der er fastsat i 18 og 21 samt § 15a kan stilles krav om. De vil bygningsreglementet”. derfor indeholde bestemmelser om isolering mod støj af ny boligbebyggelse i eksisterende Vedvarende energi i byerne boligområder eller områder for blandede by- Faxe Kommune ser gerne, at der investeres i funktioner – bestemmelser om at gennemføre flere anlæg til vedvarende energi, og i sam- afskærmende foranstaltninger som f.eks. be-

Faxe Kommuneplan 2013 31

2. Bymønster og byudvikling

plantningsbælte, støjvold eller mur – eller be- Nedsivning af regnvand stemmelser om isolering af eksisterende bo- Det skal i lokalplanlægningen overvejes, om ligbebyggelse mod støj. der med fordel kan arbejdes med lokal nedsivning af overfladevand. Ligeledes skal det Drikkevandsinteresser overvejes, om der i planlægningen i byområ- De fem af de syv byer i Faxe Kommune ligger der med fordel kan arbejdes med grønne ta- i Områder med Særlige Drikkevandsinteresser ge for at reducere afvandingen af arealer. (OSD). Kun Faxe Ladeplads og Karise ligger uden for OSD-område. Udlæg af nye byom- Overfladevand må nedsives i områder, der råder er sket under hensyntagen til områder- udpeget som område med særlige drikke- nes sårbarhed, herunder beliggenheden i vandsinteresser (OSD), men ikke i nitratføl- forhold til boringsnære beskyttelsesområder. somme indvindingsområder (NFI) se afsnit 7.12 – Vandplaner og drikkevandsområder. Ved planlægning for anlæg, der kan inde- bære en risiko for forurening af grundvandet, I bymidter og anden meget tæt bebyggelse skal hensynene til grundvandsressourcerne til- bør muligheden for alternativ afledning af godeses, så det overordnede mål om, at overfladevand indarbejdes, f.eks. i form af drikkevandsforsyningen fortsat kan baseres åbne render, bassiner og lignende. I landom- på uforurenet drikkevand opfyldes. råder, hvor der kun er spildevandskloakeret, skal regnvandet afledes/nedsives, så der ikke Staten arbejder på en kortlægning af grund- opstår ekstra belastning af eksisterende vand- vandsressourcen. Kortlægningen er afsluttet i løb og dræn. gl. Fakse Kommune og ventes afsluttet i gl. Haslev og gl. Rønnede Kommune senest med Landsbybebyggelse udgangen af 2015. Kortlægningen vil give et Retningslinjer for byggeri i landsbyer, samt overblik over udbredelse og sårbarheden af rammer for lokalplanlægning af de afgræn- OSD-områderne, se afsnit 7.12 – Vandplaner sede landsbyer fremgår af afsnit 3. og drikkevandsområder.

Faxe Kommuneplan 2013 32

2. Bymønster og byudvikling

2.3 Centerområder og detailhandel

R E T N I N G S L I N J E R

1. Nye dagligvarebutikker skal primært lokaliseres inden for detailhandelszonerne i bymidter i Haslev, Faxe, Faxe Ladeplads, Rønnede, Karise og Dalby. Se kort i de respektive byafsnit. 2. Nye udvalgsvarebutikker skal primært lokaliseres inden for detailhandelszonerne i bymidter Haslev og Faxe. 3. Lokalcentret ved Grøndlandsgade i Haslev fastholdes med det nuværende, maksimale bruttoetageareal på 3.000 m², ekskl. butikker til særligt pladskrævende varer. 4. Uden for de afgrænsede bymidter og lokalcentret kan der etableres enkeltstående butikker til betjening af lokalområder, f.eks. boligområder og landsbyer. Størrelsen af disse butikker fastsættes til maksimalt 1.000 m² for dagligvarebutikker og 250 m² for udvalgsvarebutikker. 5. Der kan etableres mindre butikker ved tankstationer, togstationer, turistattraktioner mv. til de brugere der i øvrigt benytter de nævnte anlæg. 6. Butikker, der sælger pladskrævende varegrupper kan placeres i følgende erhvervsområ- der: H-E3, H-E4, H-E7, R-E1, R-BE1, F-E4, F-E5 og K-E1. Nye butikker kan have et maksimalt bruttoetageareal på 3.000 m².

Ny plan- Eksisterende Samlet ramme ramme planramme H-E3 Maglemosevej/Bækvej 1.500 8.500 10.000 H-E4 Finlandsgade m.fl. 2.300 3.700 6.000 H-E7 Grønlandsgade 3.900 6.100 10.000 R-E1 Industrivej m.fl. 3.400 6.600 10.000 R-BE1 Vordingborgvej 4.200 800 5.000 F-E4 Industriparken 2.500 2.500 5.000 F-E5 Faxe Allé 9.000 1.000 10.000 K-E1 Solagervej/lucernevej 2.200 1.800 4.000

7. Der kan etableres mindre butikker med salg af egne produkter i tilknytning til en virksomheds produktionslokaler. 8. Der kan efter en konkret vurdering etableres butikker i eksisterende bygninger i landzonen, når der er tale om butikker med begrænset åbningstid, varesortiment eller kundegrundlag. 9. For detailhandelszonerne samt for lokalcentret ved Grønlandsgade fastsættes følgende maksimale bruttoetagearealer i m²:

Samlet Ny planramme Eksisterende areal ramme Dagligvarer Udvalgsvarer Dagligvarer Udvalgsvarer Haslev bymidte 2.000 6.000 9.700 9.200 26.900 lokalcenter Grønlandsgade 0 0 3.000 0 3.000 Faxe bymidte 2.000 4.000 7.100 5.500 18.600 Faxe LP bymidte 1.000 2.000 2.900 400 6.300 Rønnede bymid- 2.000 1.000 4.200 300 7.500 te Dalby bymidte 1.500 1.000 1.900 1.200 5.600 Karise bymidte 1.000 1.000 4.800 1.000 7.800 Terslev by 1.000 500 900 0 2.400

Faxe Kommuneplan 2013 33

2. Bymønster og byudvikling

10. Der fastsættes følgende maksimale butiksstørrelser for den enkelte butik: Dagligvarebutikker: 3.500 m² pr. butik i detailhandelszoner i Haslev og Faxe 2.500 m² pr. butik i Rønnede, Faxe Ladeplads, Dalby og Karise 1.500 m² pr. butik i Terslev 1.000 m² pr. butik i lokalcentre samt til lokal forsyning Udvalgsvarebutikker: 1.500 m² pr. butik i detailhandelszoner i Haslev og Faxe 1.000 m² pr. butik i detailhandelszoner i Rønnede og Faxe Ladeplads 500 m² pr. butik i detailhandelszoner i Dalby, Karise og Terslev 1.000 m² pr. butik i lokalcentre 250 m² pr. butik til lokal forsyning 3.000 m² pr. butik, der forhandler særligt pladskrævende varer

R E D E G Ø R E L S E gør det altså muligt at planlægge for samlo- kalisering af en række forskellige byfunktioner, Dette afsnit indeholder retningslinjer for de helt overvejende i bymidterne. centrale, erhvervsserviceprægede områder i kommunens større byer – centerområderne, Ifølge planloven kan der kun planlægges for og for den kommunale detailhandelsstruktur. nye butikker inden for de områder, der er af- grænset til detailhandel, her benævnt detail- Det er kommunens målsætning for detailhandelszoner. Planloven indeholder detalje- handelsplanlægningen at understøtte en rede bestemmelser for kommuneplanens ind- bæredygtig butiksstruktur i Faxe Kommune og hold og rammer for detailhandelsplanlæg- sikre kommunens borgere et attraktivt, bredt ningen. Det er et overordnet formål at frem- og specialiseret vareudbud inden for komme et varieret butiksudbud i de mindre og munegrænsen; - et udbud, der modsvarer mellemstore byer og at sikre en bæredygtig købekraften hos kommunens borgere og turi- detailhandelsstruktur med god tilgængelig- ster. hed og korte transportafstande.

Haslev skal fastholdes og udvikles som kom- Udviklingsforudsætninger munens største handelsby gennem styrkelse Haslev er i dag den største handelsby i kom- af bymiljøet og butiksstrukturen i en aktiv by- munen, og Faxe den næststørste. Den ind- midte. Faxe skal fastholdes og udvikles som byrdes afstand på små 20 km, og de to byers lokal handelsby og oplandscenter, bl.a. i kraft afstande til de nærmeste købstæder er med af den geografiske placering og lokalområ- til at understøtte grundlaget for to egentlige dets besøgsmål og turisme. handelsbyer i kommunen. Samtidig er det og- så kun Haslev og Faxe, der har størrelse og I kommunens øvrige centerbyer skal der fast- styrke til at etablere en lokal modvægt til en holdes en god, decentral dagligvareforsy- skærpet konkurrence fra centerdannelser og ning. I disse mindre byer skal en god daglig- bymidter i de omkringliggende købstæder. vareforsyning sammen med dagtilbud, skole osv. være væsentlige forudsætninger for at- Retningslinjerne for detailhandelen skal derfor traktive bosætningsmuligheder. sikre, at nye butikker i videst muligt omfang placeres, så de styrker det nuværende bu- I centerområder er områdets anvendelse tiksmønster, og så butikkerne tiltrækker og fastlagt til blandede byformål: butikker, of- drager fordel af hinandens kunder gensidigt. fentlige og private serviceerhverv, institutioner og boliger. Kommuneplanens centerområder

Faxe Kommuneplan 2013 34

2. Bymønster og byudvikling

Fælles for butikkerne, øvrige offentlige og pri- med veje og stier, hvor der bl.a. tages så vate servicefunktioner, kulturtilbud og lign. er, mange miljømæssige hensyn som muligt. Li- at de bidrager til byernes udvikling og liv – til geledes skal det overvejes, om lokalplanlæg- at skabe bykvalitet. Derfor arbejder Faxe ningen giver anledning til at genoverveje ru- Kommune på at videreudvikle bymiljøerne og teplanlægningen for den kollektive trafik, så skabe gode rammer for at etablere både et nyt centerområde kan opnå en bedre for- dagligvarebutikker og et bredt udvalgsvare- syning med offentlig transport. udbud, cafeer, kulturtilbud og attraktive ga- derum, torve mv. i de to primære handelsby- Parkering er. Se nærmere i henholdsvis afsnit 2.7.1 Has- Som hovedregel er det grundejerens ansvar, lev og 2.7.2 Faxe. at der etableres et tilstrækkeligt antal parkeringspladser (inkl. manøvreareal) på den en- For de øvrige byer tegner forudsætningerne i kelte ejendom. Parkeringspladser kan i særli- retning af, at det fremover primært handler ge tilfælde placeres på et fælles parkerings- om at opretholde og udvikle udbuddet af areal for flere ejendomme under forudsæt- dagligvarebutikker, bl.a. ved at sikre mulig- ning af, at det samlede antal parkeringsplad- hed for boligudbygning. ser fastholdes.

Mulighederne for at udvikle detailhandlen i Hvor intet andet er fastsat, i de specifikke Faxe Kommune er beskrevet og analyseret i rammer eller i en lokalplan, skal der ved ny- en detailhandelsanalyse, udarbejdet af ICP i byggeri og ombygninger etableres parke- februar 2009. Da der ikke skal planlægges for ringspladser efter følgende minimums be- nye store butikker eller nye områder til detail- stemmelser: handel, er der ikke udarbejdet en ny analyse  1½ p-plads pr. lav/tæt bolig og etagebolig til Kommuneplan 2013.  1 p-plads pr. ungdoms-, ældrebolig mv.  1 p-plads pr. 25 m² etageareal til kontor, Generelle rammebestemmelser liberale- og service erhverv CENTEROMRÅDER (C)  1 p-plads pr. 50 m² etageareal til produktion, håndværk o. lign.  Anvendelse 1 p-plads pr. 100 m² etageareal til lager- I centerområder er områdets anvendelse bygninger  fastlagt til blandede byformål: butikker, ad- 1 p-plads pr. 20 m² etageareal til dagligvarebutikker ministration, offentlig og privat service, andre  1 p-plads pr. 30 m² etageareal til udvalgs- mindre virksomheder af miljøklasse 1-2 (Se af- varebutikker snit 2.4), kulturelle institutioner samt boliger.  1 p-plads pr. 50 m² etageareal til butikker

med særligt pladskrævende varer Bebyggelsesstruktur  Forhusbebyggelse mod gade eller torv skal Offentlige og private samlingslokaler, her- fortrinsvis opføres som sluttet bebyggelse. Fin- under restauranter, vurderes i hvert enkelt des der åbninger i den eksisterende bebyg- tilfælde. gelse, der er en kvalitet i det samlede bybille- de, skal disse dog som udgangspunkt frihol- Generelle bestemmelser des for bebyggelse. Centerområdernes butik- DETAILHANDEL ker og andre publikumsorienterede funktioner skal som hovedregel placeres i bebyggelsens Rammerne for dagligvarebutikker skal sikre, at stueetage. De øvre etager skal som hovedre- der kan etableres nye butikker i kommunens gel anvendes til boliger og ikke- publikumsorienterede funktioner. INFO

Der skal i øvrigt henvises til kulturmiljøafsnittet. Dagligvarebutikker er f.eks. købmænd, brugser og discountmarkeder, der primært sælger fø- Trafik devarer. Når der udarbejdes lokalplaner for især by- Udvalgsvarebutikker sælger øvrige varer som områderne, skal der sikres en god forsyning f.eks.. tøj, sko, bøger mv.

Faxe Kommuneplan 2013 35

2. Bymønster og byudvikling

centerbyer, og at eksisterende butikker har  Detailhandelszoner i de seks største byer. mulighed for mindre udvidelser. For hver af de  Et lokalcenter ved Grønlandsgade i Has- afgrænsede bymidter (detailhandelszoner) lev. samt lokalcentret ved Grønlandsgade fast-  Mindre butikker til lokalforsyning af bolig- sættes rammer for nybyggeri og omdannelse områder, landsbyer, campingpladser og til butiksformål, som det fremgår af retningslin- lignende. jerne ovenfor. Den detailhandelsstruktur, der  Områder til butikker, der sælger særligt er fastsat med retningslinjerne, består således pladskrævende varegrupper. af:  Rammer for butiksstørrelser og samlet areal til butiksformål i de enkelte områder.

Faxe Kommuneplan 2013 36

2. Bymønster og byudvikling

2.4 Erhvervsområder

R E T N I N G S L I N J E R

1. Nye virksomheder skal hovedsageligt placeres i planlagte erhvervsområder. 2. Mulighederne for at etablere erhverv på gamle erhvervs- og havnearealer i byerne skal lø- bende undersøges, før der inddrages nye arealer. Især nye service- og videnvirksomheder kan med fordel indpasses centralt i stationsbyerne – og ofte i blandede bolig- og erhvervs- områder. 3. Der kan i landzonen i særlige tilfælde gives tilladelse til etablering og udvidelse af virksomheder, der er tilknyttet landbrug, fiskeri eller råstofudnyttelse, og som på grund af deres karakter ikke kan indpasses i erhvervsarealerne i byerne. 4. Eksisterende virksomheder, som er placeret uden for planlagte erhvervsområder, kan kun udvides, hvis det godtgøres og sikres, at udvidelsen ikke strider imod de planlægningsmæs- sige hensyn i kommuneplanen og ikke vil medføre større miljømæssige gener i forhold til omgivelserne. 5. Virksomheder med særlige beliggenhedskrav, som ikke kan placeres i almindelige by- og erhvervsområder, kan kun etableres på baggrund af et tillæg til kommuneplanen. Plan- lægningen skal konkretisere beliggenhedskravet, og miljøkonflikter i forhold til omgivelserne skal forebygges gennem lokaliseringen eller afværgeforanstaltninger. 6. Hensynet til risikoen for større uheld i planlægningen skal inddrages forud for fastlæggelse af bestemmelser for arealanvendelsen i kommune- og lokalplaner, hvis arealerne ligger indenfor 500 m fra en risikovirksomhed. For hver af disse udlægges der ligeledes en sikkerhedszone, som udpeges på baggrund af virksomhedens sikkerhedsdokument. Som udgangspunkt må der i disse zoner ikke etableres ny følsom arealanvendelse, som fx boliger, institutioner, forretninger, hoteller eller steder hvor der opholder sig mange mennesker.. 7. Kommunens store erhvervsudlæg i Faxe, Haslev og Rønnede ligger alle i OSD-områder. Ved placering og indretning af anlæg indenfor allerede kommune- og lokalplanlagte erhvervsarealer samt ved udlæg af nye arealer til aktiviteter og virksomheder, der kan inde- bære en risiko for forurening af grundvandet, herunder deponering af forurenet jord, skal der tages hensyn til beskyttelse af grundvandsressourcer i områder med særlige drikkevandsinteresser samt indenfor indvindingsoplande til almene vandforsyninger.

R E D E G Ø R E L S E

Faxe Kommune vil arbejde på at forbedre de Erhvervsstrukturen i Faxe kommune er præget erhvervsmæssige rammebetingelser og mu- af enkelte store virksomheder og en mang- lighederne for at arbejde tættere på bopæ- foldighed af mindre virksomheder inden for len. Faxe Kommune vil gøre det let for virk- en række forskellige brancher. Der findes somheder at få råd og vejledning, synliggøre mange virksomheder indenfor især bygge- og og udvikle de lokale styrkepositioner, bl.a. i anlæg, industri og transport. Samtidig er ten- samarbejde med nabokommuner. Flere loka- densen, at videnvirksomheder, for eksempel le arbejdspladser vil mindske trængslen på inden for IT og forretningsservice er i fremdrift. vejene, reducere CO2 udslip og give den en- Også turismen spiller en rolle og kan blive et kelte mere tid til familie og fritid. Derfor skal endnu vigtigere beskæftigelsesområde, f.eks. der altid være attraktive erhvervsgrunde til med hotel og konferencevirksomhed. Land- rådighed i kommunens større byer, og kom- brugets rolle fremgår af afsnit 4.2. munens erhvervsbetjening og sagsbehandling udvikles i regi af en ny erhvervsservicepolitik. Faxe kommune har en daglig udpendling på ca.10.000, hvoraf mere end halvdelen pend-

Faxe Kommuneplan 2013 37

2. Bymønster og byudvikling

ler til hovedstadsområdet. Samtidig er der virksomheder i Hovedstadsområdet med ud- Det nye ECO-Valley erhvervsområde ved videlsesbehov, som søger mere plads, lavere Rønnede rummer den anden halvdel af de omkostninger og lettere adgang til arbejds- planlagte erhvervsarealer i kommunen. Om- kraft. Disse faktorer bør udnyttes til at skabe rådet rummer et helt nyt erhvervspotentiale i flere arbejdspladser i Faxe kommune. kraft af de optimale trafikforhold - både for ansatte, samarbejdsparter i hovedstadsom- Placeringen i forhold til hovedstadsområdet rådet og markeder i hele Nordeuropa. Om- er en stor styrke for Faxe Kommune. Mange af rådet supplerer og komplementerer de sam- kommunens små virksomheder leverer ar- lede udbud af erhvervslokaliteter i kommu- bejdskraft og varer ind til Hovedstaden. Det nen. gælder håndværkere og servicevirksomheder, underleverandører til forskellige industrier De udlagte erhvervsarealer vurderes at være samt landbrugets leverancer af gode føde- tilstrækkelige til at imødekomme efterspørgs- varer. Andre typer af virksomheder henter len i planperioden. Det gælder både samlet kunderne ud fra hovedstadsområdet; en- set og for kommunens enkelte byer. Skulle der groshandel, transport, turisme, sundhed og opstå et uforudset behov i én af byerne, kan undervisning. der udlægges nye arealer gennem et tillæg til kommuneplanen. Mangel på plads og arbejdskraft samt højere husleje i København betyder, at virksomheder Muligheder for byomdannelse inden for disse brancher med fordel kan flytte For at begrænse udlæg af nye erhvervsom- hele eller dele af virksomheden ud af Køben- råder skal mulighederne for at forny de eksi- havn - f.eks. til Faxe Kommune. I fremtiden sterende erhvervsområder løbende overve- kan vi forvente at se nye typer af virksomhe- jes, så de fortsat kan udnyttes til erhverv. Be- der flytte ud, hvis det lykkes for København at hovet for erhvervsarealer skal desuden ses i genskabe væksten. lyset af, at mange nye virksomheder efter- hånden kan integreres med andre byfunktio- En større og stærkere metropol vil medføre ner og ikke behøver at ligge i deciderede er- yderligere opsplitning af funktioner inden for hvervsområder. Der findes flere, nye eksem- de enkelte brancher og virksomheder. Vurde- pler på, at kommunen arbejder med fornyel- ret ud fra vækstpotentialerne i nuværende se af de eksisterende erhvervsområder. Det videnerhverv vil nye arbejdspladser i hoved- eksisterende erhvervsområde nord for Røn- stadsområdet især opstå indenfor brancher- nede er omfattet af lokalplan nr. 1000-38 fra ne Informations- og kommunikationsteknologi 2005, der blev udarbejdet med det sigte, at (IKT), Miljø & Energi, Medicinal & Sundhed skabe en helhed i området, og for at sikre samt Uddannelse & Grundforskning. De nye, mere præsentable rammer. globale erhverv i hovedstadsområdet vil ef- terspørge forretningsservice, transport, ser- En lignende opdatering af gældende lokal- vice, sundhed og hjælp til produktudvikling planer kan være tiltrængt i Haslev, hvor det m.m. Faxe Kommune kan generelt tilbyde stort set udbyggede område med Finlands- gode rammer for sådanne virksomheder. gade, Islandsgade, Sverigesgade og Norges- gade kunne gøres mere tidssvarende. Områdeudlæg og rummelighed Der er udlagt erhvervsområder i tilknytning til Faxe Kommune reviderer løbende mulighe- kommunens største centerbyer, og der er ikke derne for ændret anvendelse af de lokal- fundet behov for at øge det samlede udlæg planlagte erhvervsområder. Nogle af disse af erhvervsområder i forhold til Kommuneplan arealer ligger så tæt på boligbebyggelse, at 2009. For erhverv i landzonen, se afsnit 4.1. det bør overvejes at ændre anvendelsen til bolig-, fritids- eller institutionsformål. Det gæl- Knap halvdelen af de udlagte arealer ligger i der f.eks. områderne: Haslev og Faxe – kommunens største center-  SAWO grunden i Haslev byer – i tilknytning til udbyggede erhvervsom-  Dele af havneområdet i Faxe Ladeplads råder.

Faxe Kommuneplan 2013 38

2. Bymønster og byudvikling

 Dele af erhvervsområde F-E301 i Faxe La- der, at de udgør en risiko for omgivelser, hvis deplads der skulle ske uheld. I Faxe Kommune findes der to risikovirksomheder, Royal Unibrew A/S Endelig er der en række offentlige bygninger, og Brenntag Nordic A/S. Kommunen er myn- der bliver frigjort fra deres oprindelige formål, dighed for begge disse virksomheder. Risiko- som især har været uddannelse og sundhed. bekendtgørelsen fra 2005 indebærer en for- En fortsat anvendelse til uddannelses- og kul- stærket forpligtelse til koordinering mellem risi- turinstitutioner eller lign. i disse bygninger kan ko- og planmyndigheder. Intentionen er at være med til at styrke grundlaget for videner- sikre, at der ikke sker uhensigtsmæssig plan- hverv i kommunen. Indretningen af boliger og lægning af arealanvendelsen omkring risiko- lægecenter i Haslev Sygehus er et godt ek- virksomheder. Derfor skal kommunen samar- sempel på nye funktioner, der er med til at bejde med risikomyndighederne om plan- bevare en markant bygning i bybilledet. lægningen for risikovirksomheder. Sådanne virksomheder må ikke etableres eller udvides Virksomheder med særlige beliggenhedskrav væsentligt medmindre risikomyndighederne Kommuneplanen kan udlægge områder til vurderer, at forholdende kan betragtes som virksomheder med særlige beliggenhedskrav. acceptable. Det gælder f.eks. potentielt forurenende industrivirksomheder, rensningsanlæg, affalds- For risikovirksomhederne gælder der en 500 behandlingsanlæg, motorbaner og skydeba- meter planlægningszone og en sikkerhedszo- ner. Det gælder desuden arealudlæg til risi- ne, der udlægges efter de konkrete bereg- kovirksomheder. Udviklingen inden for forure- ninger i den enkelte virksomheds sikkerheds- ningsbegrænsende foranstaltninger og rene- dokument. re teknologi gør, at mange virksomheder kan reducere eventuelle emissioner og dermed I planlægningszonen må der planlægges bo- begrænse deres påvirkning af de umiddelba- liger, erhverv mv., hvis det ved vurderingen af re omgivelser. Sådanne virksomheder med risikoforholdene kan underbygges, at den ingen eller få emissioner bør placeres i byom- samfundsmæssige risiko og/eller risikoen for råder, enten integreret med andre byfunktio- individer ligger indenfor det acceptable af ner eller placeres i særlige erhvervsområder. risikomyndighedernes kriterier. Der må som Der vil dog fortsat i begrænset omfang være udgangspunkt ikke planlægges for institutio- virksomheder og anlæg, der ikke kan place- ner, som er væsentlige i en beredskabssitua- res i byernes erhvervsområder, eller som har tion i planlægningszonen. Hvis der alligevel behov for en særlig beliggenhed uden for igangsættes en sådan planlægning, skal der byerne. tages hensyn til de særlige forhold der kan gælde for disse institutioner. Der er ikke et aktuelt behov for at udpege nye arealer til disse virksomhedstyper, men Sikkerhedszonen udgør det areal omkring virk- staten finder det vigtigt, at der sikres arealer til somheden, hvor konkrete risikoberegninger virksomheder med særlige krav til beliggen- har vist, at risikoen for at dø som følge af et heden. Opgaven bør koordineres med nabo- uheld på virksomheden er uacceptabel. kommuner, så behovet kan kortlægges. Når Sandsynligheden for at et dødsfald sker, kan kommunen modtager ansøgninger om lokali- være større end 1 gang pr. 1 mio. år. Efter en sering af en virksomhed med særlige belig- konkret vurdering kan der accepteres andre genhedskrav, skal der foretages en vurdering virksomheder end risikovirksomheden indenfor af, hvor og på hvilke vilkår virksomheden kan sikkerhedszonen. Acceptkriteriet for dette er, lokaliseres. Tilladelser og etablering kan ske at sandsynligheden for at et dødsfald sker, er på baggrund af et tillæg til kommuneplanen mindre end 1 gang pr. 100.000 år. samt evt. udarbejdelse af lokalplan og VVM- redegørelse. I sikkerhedszonerne må der som udgangspunkt ikke etableres ny følsom arealanven- Risikovirksomheder delse, som fx boliger, institutioner, forretninger, Risikovirksomheder er virksomheder, hvor der hoteller eller steder hvor der opholder sig forekommer farlige i stoffer i sådanne mæng- mange mennesker. For Royal Unibrew A/S

Faxe Kommuneplan 2013 39

2. Bymønster og byudvikling

dækker zonen, jf. sikkerhedsdokumentet fra angives i rammebestemmelserne, gælder, at 2014, kun virksomhedens egen grund. Brenn- en større punktvis højde kan tillades, hvis sær- tag Nordic A/S sikkerhedszone vil fastsættes lige hensyn til virksomhedens indretning eller på baggrund af den kommende opdatering drift gør det nødvendigt. Lokalplaner kan fast- af sikkerhedsdokumentet. lægge rammer for arkitektonisk udtryk af erhvervsbygninger i nye erhvervsområder. Be- Generelle rammebestemmelser stemmelserne skal især fokusere på bygnin- ERHVERV (E) gen og grundens ydre udtryk for at sikre, at erhvervsområdet får en høj arkitektonisk kvali-

tet og derfor fremstår attraktivt. Områdernes anvendelse er fastlagt til er- hvervsformål og offentlige funktioner. Der må Rækkefølgeplanlægning ikke etableres nye boliger i erhvervsområder- Rammebestemmelserne skal fastlægge en ne. I de generelle og de specifikke rammer er rækkefølge for de enkelte arealers ibrugta- anvendelsen af de enkelte erhvervsområder delvist defineret ved Miljøstyrelsens miljøklas- gen til byformål. Det vil give kommunen mu- ser, ”Håndbog om miljø og planlægning”. lighed for at styre udbygningen af nye områ- Metoden er imidlertid ikke implementeret i der, så udbygningen kan ske i samspil med samtlige rammer. Ved kommende erhvervs- investeringer i infrastruktur og forsyning med udlæg og/eller kommuneplantillæg skal an- offentlig service. vendelsen præciseres ved miljøklasser. Lige- Rækkefølgen for udbygning af erhvervsom- ledes er det hensigten, at kommunens er- råderne tager udgangspunkt i ønsket om at hvervsområder, frem mod næste kommune- etablere det nye erhvervsområde, Eco Valley planrevision, vil blive analyseret og kategori- nordvest for Rønnede. Faxe Byråd har i 2011 seret i henhold til miljøklasserne. Miljøklasser vedtaget en lokalplan for første etape nær- bruges til en indledende vurdering af, hvilke typer virksomheder der er plads til i et områ- mest motorvejen og er i øjeblikket i gang med de, så miljøproblemer forebygges. Der er op- at byggemodne området. Senere skal de øv- stillet syv klasser, hvori de beskrevne virksom- rige rammeområder i Rønnede lokalplan- hedstyper er indplaceret. Til hver klasse knyt- lægges og byggemodnes. Rammeområde R- ter der sig en anbefalet mindstebeskyttelses- C3 kan først tages i brug efter R-E4. afstand til forureningsfølsom arealanvendelse (f.eks. boligområde, skole og lignende). De udlagte erhvervsarealer i Haslev og Faxe har en sekundær prioritering hos kommunen, men de vil kunne byggemodnes, hvis der op- Lokalplaner kan fastsætte bestemmelser om, står akut behov for nye erhvervsgrunde i disse at det enkelte erhvervsområde opdeles i zo- byer. ner efter miljøklasser, så virksomheder med samme miljøpåvirkning placeres sammen. For Parkeringsarealer de angivne maksimale bygningshøjder, der Som hovedregel er det grundejerens ansvar

Mindsteafstand til nærmeste forure- Miljøklasse Virksomhedstyper ningsfølsom anvendelse

Forretninger, liberale erhverv, kontorer og småværksteder med Klasse 1 0 m butik.

Klasse 2 Bogbinderier, elektronikværksteder og f.eks. laboratorier. 20 m

Klasse 3 Håndværksprægede virksomheder 50 m.

Levnedsmiddelfabrikker og mindre, overfladebehandlende virk- Klasse 4 100 m somheder, herunder autolakerer

Klasse 5 Maskinfabrikker, betonfabrikker og farve- og lakindustrier. 150 m

Asfaltfabrikker, slagterier, større maskin- og betonfabrikker samt Klasse 6 300 m jernstøberier.

Klasse 7 Medicinal- og pesticidproduktion og kraft- og stålvalseværker. 500 m

Faxe Kommuneplan 2013 40

2. Bymønster og byudvikling

at der etableres et tilstrækkeligt antal parke- med veje og stier, hvor der bl.a. tages så ringspladser (inkl. manøvreareal) på den en- mange miljømæssige hensyn som muligt. Li- kelte ejendom. Parkeringspladser kan i særli- geledes skal det overvejes, om lokalplanlæg- ge tilfælde placeres på et fælles parkerings- ningen giver anledning til at genoverveje ru- areal for flere ejendomme under forudsæt- teplanlægningen for den kollektive trafik, så ning af, at det samlede antal parkeringsplad- et nyt erhvervsområde kan opnå en bedre ser fastholdes. forsyning med offentlig transport. Hvor intet andet er fastsat i de specifikke rammer eller i lokalplan, skal der ved nybyg- Opholdsarealer geri og ombygninger etableres p-pladser ef- I områder, som er udlagt til erhvervsformål, ter følgende minimums bestemmelser: skal der udlægges opholdsarealer til de an-  1 parkeringsplads pr. 25 m² etageareal til satte efter en nærmere vurdering i hvert en- kontor, liberale og service erhverv kelt tilfælde.  1 parkeringsplads pr. 50 m² etageareal til produktion, håndværk og lign. Solenergianlæg  1 parkeringsplads pr. 100 m² etageareal til Solcelleanlæg og solvarmeanlæg opsat på lagerbygninger bygningers facader og tagflader er nærmere uddybet i afsnit 2.2, generelle rammer i bolig- Trafik områder. For solenergianlæg opsat på jorden Når der udarbejdes lokalplaner for især by- henvises til afsnit 7.4. områderne, skal der sikres en god forsyning

Faxe Kommuneplan 2013 41

2. Bymønster og byudvikling

2.5 Områder til offentlige formål – offentlig og privat service

R E T N I N G S L I N J E R

1. Offentlig og privat service skal placeres så den understøtter kommunens centerstruktur og i overensstemmelse med befolkningens bosætningsmønstre. 2. Offentlige institutioner og anlæg, der har et brugergrundlag, som rækker ud over kommu- negrænsen, skal så vidt muligt placeres i kommunecentret Haslev. Ved udvælgelse af arealer skal der tages hensyn til disses tilgængelighed, især med kollektiv trafik. 3. Der kan planlægges for nye idrætshaller i Dalby, Haslev og Terslev i tilknytning til eksisterende skoler.

R E D E G Ø R E L S E

Byrådet arbejder for at sikre den bedst mulige butikker og privat service afspejles normalt di- service ved at placere større offentlige institu- rekte i byernes størrelse. Det samme gælder tioner i de overordnede centerbyer. Højt spe- delvist med skoler, børneinstitutioner, ældre- cialiserede servicefunktioner placeres i de centre, biblioteker mv., men når det gælder største byer for at opretholde flest mulige til- den offentlige service, kan kommunen vælge bud i kommunen. De direkte brugerrelatere- at understøtte en ønsket udvikling. de institutioner, som skoler og daginstitutioner, er primært lokaliseret ud fra boligernes place- Dagtilbud ring. Kommunen kan bygge nye institutioner, Kommunens dagtilbud er varierede, og stør- hvor boligudbygningen er størst. relsesmæssigt er der markante forskelle. Fler- tallet af alle dagtilbud er placeret i – eller i Omvendt kan der planlægges nye boliger nærheden af kommunens byer. Det giver for- tæt på skoler, butikker og lign. i landsbyer el- skellige muligheder for at benytte de mange ler byområder, hvor kundegrundlaget træn- omkringliggende miljøer og naturen. ger til at blive styrket. Sådanne tilpasninger mellem institutioner og boligudbygningen la- Januar 2014 er der 14 institutioner for børn 0 – der sig bedst gøre under højkonjunkturer, hvor 6 år, heraf 12 integrerede institutioner: 2 bør- der kan findes tilstrækkelig kapital til investe- nehaver, ca. 60 dagplejere, foruden 8 SFO’er ringer - både i boligudbygning og i institutio- (skolefritidsordning); i alt 8 klubber, heraf 3 ner. under SFO-ordningen. Dagtilbuddene tilpas- Kommuneplanen opstiller nogle retningslinjer ses løbende befolknings- og boligudviklingen. for lokalisering af offentlige institutioner og pri- Gennem arbejdet med kommunens befolk- vat service. Den offentlige service omfatter ningsprognose overvåges børnetallene lø- kommunens administration og de direkte bende i forhold til institutionernes kapacitet. borgerrelaterede institutioner: skole, børne- Når der planlægges nye, større boligområder, pasning, ældrepleje, sundhed og kultur. Hertil indarbejdes muligheder for institutionsbyggeri kommer en lang række idrætsfaciliteter, der i passende grad. ejes og drives i kommunalt regi eller som selv- ejende institutioner med kommunalt tilskud. Folkeskole Endelig er der de institutioner inden for især I dag er der tre overordnede folkeskoler i Faxe sundhed og uddannelse, som drives i statslig Kommune med hver deres tre afdelingsskoler: regi, og som har et opland, der rækker ud Vestskolen – Nordskovskolen og Vibeengsko- over kommunegrænsen. len i Haslev samt Terslev Skole Midtskolen – Sofiendalskolen i Haslev, Bavne- Den private service omfatter butikker, liberale skolen i Dalby og Møllevangskolen i Rønnede erhverv samt institutioner, der supplerer de of- Østskolen – Rolleskolen i Faxe, Hylleholt Skole i fentlige servicetilbud; læger, biografer, mu- Faxe Ladeplads og Karise Skole seer, gallerier mv. Antallet og variationen af

Faxe Kommuneplan 2013 42

2. Bymønster og byudvikling

Alle skolerne er kendetegnet ved, at der er et re; et sundt miljø; en sund økonomi, og som godt miljø omkring dem med grønne omgi- en kommune med stærk sammenhængskraft; velser og cykelstier. Hertil kommer både in- i front, når det gælder initiativer for sundhed, dendørs og udendørs idrætsfaciliteter tæt på uddannelse og erhvervsliv. Kommuneplanen skolerne. tilsigter således at understøtte denne vision.

Faxe Kommunes 10. klassetilbud, Ak10vet er Faxe Kommune har en sundhedspolitik, der samlet i Skolegade i Haslev som en del af henvender sig til alle i kommunen. Med sund- Campus Haslev, der er et samarbejde om- hedspolitikken vil kommunen arbejde for at kring ungdomsuddannelser og studiemiljø. fremme og styrke borgernes og medarbej- dernes sundhed samt ansattes sundhed på Kommunens folkeskoler suppleres af fri- og virksomheder i det private erhvervsliv. Sund- privatskoler i de forskellige dele af kommu- hedspolitikken sætter en fælles ramme for de nen. sundhedsfremmende og forebyggende tiltag, som iværksættes i kommunen. Øvrig uddannelse Haslev har i mange år været kendt for mange Sundhedscenter på Faxe Sygehus forskellige skoler; seminarium, gymnasium, Faxe Kommune oplever et stigende behov for EUC, samt høj- og efterskoler. Disse uddannel- flere lokale sundhedstilbud i nærmiljøet, hvor sesinstitutioner suppleres med VUC i Faxe og de mere generelle behandlinger kan håndte- en række efterskoler i andre af kommunens res. Nye behandlingsformer og kortere ind- mindre byer. Med de mange skoler har vi i læggelser på sygehusene medfører samtidig kommunen et godt potentiale for at uddan- et øget plejebehov. Dette er en del af bene de unge i kommunen, og dermed forfølge grundelsen for at kommunen har etableret et målet om at hæve uddannelsesniveauet ge- sundhedscenter på det lukkede Faxe Syge- nerelt. Lukningen af seminariet og den udvi- hus. Centret tager udgangspunkt i de borge- dede højskole i Haslev gør det dog svært at re, som allerede benytter sundhedsvæsenet. opfylde målene om at fastholde, udbygge Centret skal desuden være udgangspunkt for og tiltrække uddannelsesinstitutioner. Faxe Kommunes arbejde med de sundheds- mæssige risikofaktorer. For at skabe et dyna- De skolebygninger, der bliver overflødiggjorte, misk og udviklende sundhedsmiljø i det nye skal søges anvendt til andre uddannelser og center, skal den fremtidige platform være så andre former for offentlig og privat service, bred som muligt. De lokale, private sund- gerne indenfor videnerhverv og administrati- hedsaktører (specialelæger, praktiserende on, kultur eller boligformål. Der vil altid være læger, tandlæger, fysioterapeuter, private behov for at udvikle nye uddannelser på træningscentre m.m.) skal derfor fastholdes i mange forskellige niveauer, herunder specia- partnerskaber mellem de private og offentli- lisering, udvikling af differentierede uddannel- ge aktører. ser samt efter- og videreuddannelse i samarbejde med virksomheder. Udover deres basa- Kultur – Museer, Bio, Idræt le funktion som uddannelsessted er skolerne Faxe Kommune ønsker at alle borgere skal attraktive arbejdspladser, og både elever og have mulighed for en aktiv fritid med kulturtil- lærere kan være med til at præge de lokal- bud samt muligheder for bevægelse og op- samfund, hvor skolerne ligger. Skoler på alle levelser. niveauer opfordres til at være en aktiv del af bylivet. Der skal skabes fleksible rammer for dynami- ske kultur- og idrætssteder, der bl.a. stimulerer Sundhed udviklingen af nye fritidsaktiviteter. Kommu- Kommuneplanrevisionen er baseret på visionen indgår i kulturlivet som ejer af bygninger, nen for Faxe Kommune, således som den som arrangør eller som deltager i forskellige fremgår af planstrategien …dit liv, din fremtid, tværgående projekter. Derfor har kommunen dit job, vedtaget af byrådet 2012. Strategien også en central rolle i udviklingen af nye kul- fremhæver bl.a. mål for Faxe Kommune som tur- og fritidstilbud. Aktiviteterne foregår først en bæredygtig kommune, med sunde borge- og fremmest i de kendte, fysiske kulturinstituti-

Faxe Kommuneplan 2013 43

2. Bymønster og byudvikling

oner i byerne, biblioteker, musikskole, kirker, ter, varmeovne, lamper og meget mere som museer, biografer, gallerier, spillesteder og er over 100 år gammelt. teatre. Hertil kommer brugen af skoler, for- samlingshuse mv. til kultur- og fritidsaktiviteter. Biblioteket er et af de faste omdrejningspunk- Netop skolerne med idrætshaller og boldba- ter i kommunens kulturliv. Der stilles mangfol- ner spiller en vigtig rolle for fritidslivet i kom- dig information, musik og litteratur til rådighed munen. Ved alle kommunens folkeskoler lig- for borgerne og bibliotekerne samarbejder ger idrætshal og boldbaner i umiddelbar med øvrige institutioner om hovedsagelig nærhed. Hertil kommer svømmehallerne i mindre arrangementer for børn og unge. By- Haslev og Faxe. Udbuddet af idrætshaller i rådet finder det vigtigt, at biblioteket kan af- Haslev suppleres af faciliteterne på de man- spejle samfundsudviklingen og prioriterer der- ge øvrige skoler i byen. Der er en række tradi- for anvendelsen af ny informationsteknologi tioner og aktiviteter i krydsfeltet mellem kultur, på biblioteket højt. fritid og turisme, som er med til at skabe liv og aktivitet rundt om i kommunen. Nogle er en- Generelle rammebestemmelser keltstående events mens andre er blevet fa- OFFENTLIGE FORMÅL (O) ste traditioner rundt om i kommunens byer. Kommunen ønsker så vidt muligt at belønne Områdernes anvendelse fastlægges til offent- de mange kræfter, der lægges i kultur- og lige og private institutioner mv. af almennyttig foreningsarbejdet, ved at tilbyde velegnede karakter. I tilknytning hertil kan der indrettes faciliteter for musik, teater, idræt mv. i hele boliger og servicearealer med relation til den kommunen. pågældende institution eller lignende samt mindre, tekniske anlæg. I områder til offentli- Offentlige og private kræfter arbejder på at ge formål skal der inden for den enkelte etablere nye sportshaller ved Dalby Hallen, ejendom udlægges areal til fælles friarealer Karise Hallen, Terslev Skole og ved Haslev Pri- og parkering. Omfanget heraf fastlægges vatskole. Herudover arbejder Faxe Kommune ved nærmere planlægning på baggrund af på at få etableret et nyt kulturhus i Haslev – en vurdering af det behov for udendørs op- enten som nybyggeri eller i eksisterende byg- hold og aktiviteter samt parkering, som den ninger. Kommunen vil helt naturligt have en pågældende anvendelse afleder. central rolle i et sådan projekt. I Faxe by skal udviklingen af Kulturstrøget fra Vandrerhjem- Offentlige formål kan blandt andet omfatte: met forbi Kanten fortsættes med fokus på  Offentlig administration og service: Kom- musik, teater, udstillinger samt rekreativ udnyt- munal forvaltning, beredskabsstation, mv. telse af Kulturhuset Kanten og af Faxe Kalk-  Uddannelsesinstitutioner: Skoler, gymnasier brud. og andre ungdomsuddannelser, videre- gående uddannelser mv. Der findes i dag to biografer i Faxe kommune:  Sundhedsinstitutioner: Hospitaler, klinikker, Haslev Bio og Biografen Kanten i Faxe. De er lægehuse mv. begge drevet af private med kommunale til-  Sociale institutioner: Daginstitutioner, døgn- skud. institutioner, plejecentre mv.  Kulturelle institutioner: Museer, teatre, kul- Faxe kommune har i alt tre museer; Geomu- tur- og aktivitetshuse, biblioteker mv. seum Faxe, Haslev Stationsby Museum og SE-  Kirker og kirkegårde: Kirker, kirkegårde, AS-NVE´s El-museum. Geomuseum Faxe er en præsteboliger mv. del af Kanten, der ligger lige på kanten af Fa- xe Kalkbrud og som også omfatter Biografen Herudover er der en række private institutio- Kanten. Stationsbymuseet fortæller om Has- ner som for eksempel efterskoler og Emmaus levs forandring fra landsby til stationsby i peri- Galleri og Kursusvirksomhed. oden 1870-1920 og er lige som geomuseet en del af Østsjællands Museum. El-museet opbe- Bygninger, som anvendes til offentlige formål, varer en omfattende samling af klenodier, vil ofte være omfattet af kulturmiljø- og/eller både køkkenudstyr, radioer, fjernsynsappara- bygningsbevaringsinteresser. Se afsnit 6.3 – Bygningsbevaring og -fredning.

Faxe Kommuneplan 2013 44

Specifikke rammebestemmelser – OMRÅDER TIL OFFENTLIGEFORMÅL

Spjellerup Skole Terslev Skole Svalebækskole

Druestrup Friskole Lindersvold Skole

Faxe Kommuneplan 2013 45

Nr. Navn Anvendelse: Bebyggelsens art: Max. bebyggelses% for Max. bygnings- Max. antal Bemærkninger: Nuværende zo- Fremtidige zone- den enkelte ejendom: højde: etager: neforhold: forhold:

Uddannelses- og soci- Område til offent- ale institutioner, samt Å-O1 Spjellerup Skole Området under et: 40 2½ Landzone Landzone lige formål idrætsanlæg og - haller.

Uddannelses- og soci- Område til offent- ale institutioner, samt Å-O2 Terslev Skole 30 8,5 2 Landzone Landzone lige formål idrætsanlæg og - haller.

Uddannelses- og soci- Område til offent- ale institutioner, samt Å-O3 Svalebækskolen 30 8,5 2 Landzone Landzone lige formål idrætsanlæg og - haller.

Uddannelses- og soci- Område til offent- ale institutioner, samt Å-O4 Druestrup Friskole 30 8,5 1½ Landzone Landzone lige formål idrætsanlæg og - haller.

Uddannelses- og soci- Område til offent- ale institutioner, samt Å-O5 Lindersvold Skole 30 8,5 1 Landzone Landzone lige formål idrætsanlæg og - haller.

Faxe Kommuneplan 2013 46

2. Bymønster og byudvikling

2.6 Områder til fritidsformål

R E T N I N G S L I N J E R

1. Grønne kiler fra byernes rekreative arealer ud mod det åbne land skal opretholdes, så deres værdi for dyre- og plantelivet samt for menneskers rekreation sikres. 2. Boligudbygningen skal integrere muligheder for fysisk aktivitet og naturoplevelser. 3. Levende hegn, sten- og jorddiger, enkeltstående træer, vandhuller, vandløb mv. skal søges indarbejdet som grønne, rekreative elementer i disponeringen af nye boligområ- der. 4. Eksisterende kolonihaver skal opretholdes, jf. Lov om kolonihaver. 5. Der kan planlægges for udvidelse af Faxe Ladeplads Lystbådehavn. Se desuden afsnit 2.7.4

R E D E G Ø R E L S E fra bynære, rekreative områder ud mod det åbne land. Områderne er hovedsageligt Kommuneplanen indeholder retningslinjer og ubebyggede, så der både er frit udsyn og fri rammer for en række forskellige områder til passage for mennesker, dyr og planter. De fritidsformål. I byerne gælder det de nærre- fleste arealer uden for byerne er dog dyrkede kreative områder. Det vil sige stier, parker, le- marker, hvor færdsel som udgangspunkt ikke gepladser mv. til gåture, løb, cykling, leg og er tilladt. ophold. Afsnittet omhandler også hoteller og kolonihaver i byerne samt sommerhusområ- Målsætningen om at sikre grønne landskabs- derne. Læs mere om kulturelle institutioner til kiler og om at indarbejde ny natur i boligud- fritidsformål i afsnit 2.5. bygningen betyder, at byfronten mod det åbne land vil blive varieret og grøn. En tydelig Spredt rundt om i kommunen ligger en række grænse mellem by og landskab kommer så- andre faciliteter til ferie- og fritidsaktiviteter: ledes kun til udtryk i form af en klar grænse for Campingpladser, lystbådehavn, golfbane, bebyggelsens udstrækning. Byen må ikke skydebane, svæveflyveplads. For lystbåde- vokse ud i landskabet eller naturen, men nye havnen og campingpladsen ved Faxe Lade- elementer af natur og landskab skal søges plads samt golfbanen ved Rønnede gælder, indarbejdet i byudviklingen at de indgår som en del af de respektive byers rekreative områder, og rammerne for Ved at arbejde for mere natur og flere stier i planlægningen for disse områder er en del af boligområderne styrkes mulighederne for mo- rammerne for de pågældende byer. Øvrige tion og oplevelser. Målet er, at alle får let ad- rekreative formål i tilknytning til byerne omfat- gang til bevægelse og motion. Det er også ter byparker og grønne områder, kolonihaver, vigtigt, at den fysiske tilgængelighed i byerne idrætsanlæg og støjende fritidsanlæg. Ret- forbedres for handicappede og andre, der er ningslinjer fremgår nedenfor. Konkrete ram- hæmmede i deres mobilitet. mer fremgår af de respektive byers rammebestemmelser. Træer og vandhuller skal bevares og indgå som levende elementer i byudviklingen. Når I det åbne land er der også planlagt for en der skal bygges på bar mark, kan der skabes række arealer til fritidsformål. Disse findes i af- grønne kiler med træer og buske eller nye snit 4.5. vandelementer i boligområdet. Anlæg af stier vil samtidig give alle let adgang til små natur- På bykortene i afsnit 2.7.1 – 2.7.7 er der med oplevelser, bevægelse og motion. På denne grønne pile markeret grønne kiler, der forløber måde kan der skabes bedre sammenhænge

Faxe Kommuneplan 2013 47

2. Bymønster og byudvikling

mellem de nærrekreative arealer i byerne og mere aktiv brug af arealerne. Det skal ske ved naturen i det åbne land. indretning og tilførsel af nye faciliteter, i samarbejde med byernes borgere og som led i I byafsnittene, 2.7.1 – 2.7.7 er de nærrekreati- udmøntningen af sundhed som et af Faxe ve områder og de relaterede planmæssige Kommunes væsentligste indsatsområder. Der udfordringer gennemgået. skal planlægges for, at de rekreative områder bliver forbundet med de omkringliggende bo- Kolonihaver ligområder med sikre og trygge stiforbindelser. Kolonihaver skal fortsat være en væsentlig Mange af de rekreative arealer udgør en del af bybefolkningens muligheder for rekrea- overgang mellem by og land. For sådanne tion og beskæftigelse i fritiden. Med koloniha- områder skal tilgængeligheden mellem byen veloven indførtes i 2001 begrebet ”et varigt og det omgivende landskab sikres bedst mu- kolonihaveområde”. Det betyder, at en kolo- ligt, f.eks. ved sammenbinding af stier i byen nihave kun kan nedlægges efter tilladelse fra med offentligt tilgængelige biveje og stier i kommunen, og kun hvis væsentlige sam- det åbne land, så vidt muligt med forbindelse fundsmæssige hensyn gør det nødvendigt at til tilgængelige naturområder. Hvor byudvik- disponere over arealet til et formål, der ikke lingsområder inddrages til ny bebyggelse skal kan tilgodeses et andet sted i kommunen. det sikres, at grønne områder fungerer som Samtidig skal der findes et nyt kolonihaveom- forlængelser af byens rekreative områder. råde, som kan erstatte det område som ned- lægges. Væsentlige samfundsmæssige hen- Områder til rekreative formål skal som hoved- syn omfatter i denne forbindelse normalt ikke regel friholdes for anden bebyggelse end opførelse af boliger eller bebyggelse til nye den, der understøtter den konkrete anvendel- erhvervsvirksomheder. se, medmindre andet er nævnt særskilt i de specifikke rammer. Der findes kolonihaver ved Troelstrup Bygade og Maglemosevej i Haslev samt ved Gl. Lokalplanlægningen skal sikre, at områder til Strandvej (Bakkedal), Thornfjeldsvej og Vin- rekreative formål friholdes for støjende anlæg kelvej i Faxe. Anvendelsen som kolonihaver er og om nødvendig afskærmes, således at Mil- medtaget i rammebestemmelserne for disse jøstyrelsens vejledende grænseværdier for områder. støj kan overholdes.

Generelle rammebestemmelser For rammeområder, hvor en del af området REKREATIVE OMRÅDER (R) er en permanent grænse mellem by og land eller støder op til rekreative områder, kan der

ved lokalplanlægning stilles krav til bebyggel- Der skal planlægges for at beskytte og udvik- se og beplantning, der sikrer en markant og le byernes rekreative arealer med henblik på at styrke sundheden og tilskynde til øget og tydelig overgang mellem by og land.

Faxe Kommuneplan 2013 48

2. Bymønster og byudvikling

2.6.1 Sommerhusområder

R E T N I N G S L I N J E R

1. De eksisterende sommerhusområder fastholdes som sommerhusområder. 2. På ubebyggede arealer inden for sommerhusområder kan der foruden sommerhuse tillades opført feriecentre/feriehoteller som lav, koncentreret feriebebyggelse. Bebyggel- sen skal opføres efter en samlet plan, der sikrer, at en væsentlig del af arealet friholdes for bebyggelse. 3. For områder, der udlægges til feriehoteller eller feriecentre, skal anvendelsen fastlæg- ges udelukkende til hoteldrift eller lignende virksomhed.

R E D E G Ø R E L S E Ved Faxe Ladeplads ligger kommunens stør- ste sammenhængende sommerhusområde. Sommerhuse og sommerhusområderne er et Derudover findes yderligere et par mindre særligt bidrag til kommunen som turistattrakti- områder, samt et lille antal enkeltliggende on, og alle områderne skal fastholdes og ger- sommerhuse i landzone. ne forbedres. Sommerhusene kan være med til at forlænge turismesæsonen. Generelle rammebestemmelser SOMMERHUSOMRÅDER (S) Der er (pr. 2013) i alt 733 fritidshuse i Faxe Kommune. Langt størstedelen ligger i som- Områdernes anvendelse er fastlagt til som- merhusområder langs Faxebugt i, og syd for merhuse og fritidsformål i sommerhusområde, Faxe Ladeplads, delvist sammenflettet med f.eks. feriecentre, samt anden rekreativ udnyt- områder til helårsbeboelse. De eksisterende telse, der er i harmoni med dette. Lokalplan- sommerhusområder er stort set fuldt udbyg- lægning skal sikre eventuelle beskyttede na- gede, men der kan forudses et stigende be- turtyper inden for områderne. Områderne hov for fornyelse og udskiftning af en del af skal fastholdes eller forbedres som attraktive husene. ferie- og fritidsområder.

Faxe Kommuneplan 2013 49

Specifikke rammer - SOMMERHUSOMRÅDER (S)

Se desuden Faxe Ladeplads i afsnit 2.7.4.

Mosebølle Strandhuse Mogenstrup Huse

Nr. Navn Anvendelse: Bebyggelsens art: Max. bebyggelses% Max. bygnings- Max. an- Bemærkninger: Nuværende zo- Fremtidige zo- for den enkelte ejen- højde: tal eta- neforhold: neforhold: dom: ger:

Å-S1 Mosebølle Sommerhusom- Sommerhusbebyggel- 15 5 1 Sommerhusom- Sommerhusom- Strandhuse råde se til ferie- og fritids- råde råde formål

Å-S2 Mogenstrup Huse Sommerhusom- Sommerhusbebyggel- 15 5 1 Landzone Sommerhusom- råde se til ferie- og fritids- råde formål

Faxe Kommuneplan 2013 50

2. Bymønster og byudvikling

2.6.2 Hoteller og anden overnatning

R E T N I N G S L I N J E R

1. Hoteller kan primært etableres i byområder og sommerhusområder. Placeringen skal ske på baggrund af en lokalplanlægning, hvor det sikres, at naturmæssige, kulturhistoriske, landskabelige og friluftsmæssige interesser ikke tilsidesættes. Adgangsforhold og nabohensyn mv. skal kunne løses på en tilfredsstillende måde – også i forhold til områ- dets rekreative anvendelse. 2. Feriehoteller og feriecentre skal opføres som tæt-lav bebyggelse og med en maksimal størrelse på normalt 200 enheder (lejligheder). Bebyggelsesprocenten for områderne må normalt ikke overstige 15 %. 3. Eksisterende feriehoteller, hoteller, kroer og lign. kan tillades udvidet i begrænset omfang, hvor de planlægningsmæssige forhold taler for det, og det ikke strider mod beskyttelsesinteresser. 4. Mindre feriehoteller, kroer og lig. kan placeres på baggrund af en konkret vurdering, når det dokumenteres, at placeringen sker under hensyn til de nævnte forhold i retningslinje 2.6.2.1. 5. Bed & Breakfast og lign. virksomheder kan tillades med op til 10 udlejningsenheder i eksisterende bygninger. Indretningen kan ske i både eksisterende bebyggelser i landsbyer eller i tiloversblevne driftsbygninger på nuværende eller tidligere landbrugsejendomme, forudsat ejeren bor på ejendommen. I særligt velegnede beboelsesbygninger kan der gives tilladelse til op til 60 sengepladser, når det ikke strider mod natur- og kulturhistoriske interesser. Tilladelser gives på baggrund af en konkret vurdering og under hensyntagen til beskyttelsesmæssige og planlægningsmæssige interesser. 6. Vandrerhjem bør primært placeres ved byområder eller ved ferieområder med et udbud af turistfaciliteter og med kollektive trafikforbindelser. Vandrerhjem kan dog også etableres i eksisterende bygninger i det åbne land, såfremt de beskyttelsesmæssige og planlægningsmæssige forhold ikke taler imod dette. 7. Friluftsgårde, naturskoler, spejderhytter, lejrhytter og teltpladser med et alment, socialt og pædagogisk sigte kan etableres, såfremt de beskyttelsesmæssige eller jordbrugs- mæssige forhold ikke taler imod dette. Etablering skal fortrinsvis ske i eksisterende bygninger eller i umiddelbar tilknytning hertil. 8. I forbindelse med cykel- og vandreruterne i kommunen, eksempelvis gennem skovene, kan de egentlige campingpladser suppleres med nogle mindre og primitive teltpladser til brug for cyklister og vandrere. Det forudsættes, at pladserne kan indpasses uden gener for lokalområdet, og at hensynene til naturinteresserne ikke tilsidesættes.

R E D E G Ø R E L S E natningstilbud svarende til den enkelte turists behov og dermed fremme ophold af flere Gode og varierede overnatningsmuligheder dages varighed. er en nødvendighed for at kunne udnytte det potentiale, som ligger i udbygningen af turis- I umiddelbar tilknytning til golfbanen vest for men i Faxe Kommune. For at styrke Faxe Rønnede er der som en del af Stop 37 lokal- Kommune som turistmål skal antallet og varia- planlagt for et nyt feriehotel, som kan være tionen i overnatningsmuligheder derfor øges. med til at styrke golfbanens udvikling og sam- Faxe Kommunen er rig på oplevelses- og re- tidig dække noget af den efterspurgte over- kreationsmuligheder. Det skal derfor være natningskapacitet i kommunen. muligt inden for kommunen at finde et over- Faxe Kommuneplan 2013 51

2. Bymønster og byudvikling

Indretning af Bed & Breakfast og lignende overnatningstilbud i velegnede bygninger i landzonen er med til at fastholde levende landområder. De kan være med til at give et bredere udbud og kan sikre en stor geografisk spredning af overnatningsmuligheder, som er særligt attraktiv for livsstilsferie, eksempelvis cykel- eller bondegårdsferie.

Definition af henholdsvis Byhotel og Feriehotel/Feriecenter: Hoteller placeret i byzone skal placeres under hensyn til centerstrukturen. Byhoteller betragtes som hotelvirksomheder kun med værelser, varieret udlejningsperiode og højt serviceniveau. Feriehoteller eller feriecentre beliggende udenfor byzone betragtes som virksomheder helt eller delvist bestående af lejligheder og fortrinsvis udlejning på ugebasis. Virksomhederne skal drives efter lov om hotel- og restaurationsvirksomhed, da udstykning af ejerlejligheder uden dette pålæg reelt betyder udlæg af nyt sommerhusområde i landzone.

Faxe Kommuneplan 2013 52

2. Bymønster og byudvikling

2.7 De syv centerbyer

I de følgende afsnit præsenteres Faxe Kom- Byens detailhandel er primært samlet omkring munes syv byzonebyer. Byernes beliggenhed, Jernbanegade stationsområdet. Det er rundt deres overordnede udviklingshistorie og aktu- om dette centrum, byen har udviklet sig med elle planer danner baggrund for at opridse udgangspunkt i den oprindelige, gennemgå- de strategiske muligheder og udfordringer for ende vejforbindelse Ringsted – Bregentved. hver enkelt by. Herefter følger en gennemgang af de konkrete plantiltag indenfor bolig, Store boligkvarterer er blevet udbygget for- erhverv, centerområder, detailhandel, offent- trinsvis mod nordvest og sydøst, og fortrinsvis lig service samt trafik og teknik. De mere ge- med enfamiliehuse. En lang række skoler har - nerelle retningslinjer og rammebestemmelser med afsæt i et stærkt, indremissionsk miljø op- for disse emner findes i afsnit 2.1 – 2.6. taget store arealer, fortrinsvis i området syd

og sydvest for bymidten. Byens driftighed og 2.7.1. Haslev betydning op gennem 1900-tallet illustreres af de mange tidligere skoler, ting- og arresthus, politistation, postkontor, pengeinstitutter, ho- Byen teller, kirkelige samlingslokaler, sygehus samt Haslev er Faxe Kommunes største by og det det fortsat fungerende center for sklerosebe- primære butiks- og servicecenter. Her bor en handling. Disse bygninger, inklusiv dele af de lille tredjedel af kommunens borgere. Haslev ældre boligbebyggelser og centrale kommu- er et rigtig godt sted at bo, med mange boli- nale funktioner som rådhus og det langt nye- ger af forskellige typer, et stærkt og rigt for- re bibliotek, rummer både betydelige beva- eningsliv og mange tilbud og muligheder in- ringsværdier og alle de byfunktioner, der hø- den for privat og offentlig service, handel og rer til et tidssvarende kommunecenter. erhverv. Med sine godt 11.000 indbyggere har byen gode forudsætninger for at fastholde Med færdiggørelsen af Vestre Ringvej i 1977 og tiltrække mennesker, arbejdspladser og blev bymidten aflastet for gennemkørsel, og aktiviteter. I en regional sammenhæng er der blev skabt adgangsforhold til store, nye Haslev en mellemstor stationsby, der indgår i erhvervsarealer i byens vestlige udkant. Er- det sjællandske by-hierarki lige under køb- hvervsområdet er løbende blevet udbygget, stadsniveauet med Køge, Ringsted og Næst- senest med et lokalcenter med enkelte dag- ved som nærmeste naboer. ligvareforretninger og butikker med plads- krævende varer. Over en periode på 150 år har Haslev gen- nemgået en udvikling fra landsby, over Strukturforandringer på uddannelses- og håndværker-, stations- og skoleby med køb- sundhedsområdet har påvirket byen. På den stadspræg til handelsby og kommunalt cen- ene side er nogle funktioner, arbejdspladser ter. Bymidtens udformning skyldes etablerin- og elever forsvundet, men på den anden side gen af jernbanen mellem Køge og Næstved i er der skabt ny bebyggelse, ændret anven- 1870 og udlægget af ”Jernbanevej” (nu delse, grønne strukturtræk og andre nye mu- Jernbanegade) i et lige forløb fra station, kro ligheder. Opførelsen af Vibeengskolen er og- og købmandsforretning, til landsbyen med så et symbol på en tidssvarende og bære- kirken på bakkekammen. Inden for blot en 30- dygtig fornyelse af byens traditioner og histo- årig periode var den nye, 700 meter lange rie. hovedgade blevet bebygget. Læs mere om kulturhistorien i afsnit 6.1.1.

Faxe Kommuneplan 2013 53

2. Bymønster og byudvikling

Byen i landskabet Som en ganske særegen herlighed har byens Haslev ligger ved en overgang mellem Bre- vækst til gengæld efterladt et ca. 40 ha stort gentveds kuperede sø- og skovlandskab mod landskabsparti – Skoleengen, der rummer sto- sydøst, og det ret flade, åbne landbrugsland re landskabelige, naturmæssige og rekreative mod vest. Byen indrammes mod nord af sko- værdier. Området afgrænses udad til af Brå- ven, Haslev Orned. De omgivende skove og byvej og Vestre Ringvej. Ind mod den gamle mindre lunde, beplantningsbælterne og støj- bydel rejser de gamle skoler og kirken med voldene langs Vestre Ringvej pakker byen ind, kirkegård sig op på bakkekammen. Området så det kun er få steder i det omgivende land- rummer både udyrkede engarealer med skab, man ser byen udefra. Haslev Orned ud- mindre, tilvoksede partier, nyplantet skov og gør også en stærk, landskabelig binding for levende hegn. Den østlige del er fortsat dyr- byens vækst og udviklingsretning. En del af ket mark, og området gennemskæres af sti- byens diskretion hænger sammen med, at forbindelser mellem bymidten og de nye bo- størstedelen af den nye randbebyggelse er ligområder mod sydvest. Området rummer en holdt i 1 og 1½ etager. Selv erhvervsområder- række potentialer, både for udvikling af de ne vest for Ringvejen er ganske godt gemt for rekreative kvaliteter og tilkomst af andre by- indblik fra både ringvejen og Teestrupområ- formål, uden at de landskabelige kvaliteter dets småveje. derved må formindskes eller sættes over styr.

I Troelstrup-området, hvor byvæksten er fore- Det strategiske perspektiv gået de senere år, åbner byen sig mod det Haslev er hovedbyen i Faxe Kommune, og flade landskab ned mod Søbæk, Tranemosen dens rolle vil blive styrket af en gunstig udvik- og Bråby. Her er fortsat plads til nye boligkvar- ling i Køge-området og Hovedstadsregionen, terer, uden at den åbne karakter mistes. og de kommende forbedringer i den regionale infrastruktur.

Kort 2.7.1.A Byudvikling i Haslev.

Faxe Kommuneplan 2013 54

2. Bymønster og byudvikling

De primære strategiske udfordringer er op- gyndte udbygning i Troelstrup-området mel- samlet i Bystrategi Haslev 2010..20.. 30.. Det lem jernbanen og Troelstrupvej, dels ved ud- fremhæves, at der i Haslev er behov for at bygning syd for Teestrupvej vest for banen. skabe mere byliv og et mere koncentreret bu- Her findes allerede både lokalplanlagte og tiksmiljø for at styrke byen i en skærpet konkur- byggemodnede arealer til forskellige boligty- rence, og skabe bedre sammenhæng i byen. per, arealreservationer til fremtidig byvækst, og der er sikret sammenhæng mellem bolig- Bymidten og enkelte andre centralt belig- udbygning og placeringen af den nye Vi- gende arealer rummer muligheder for nyt bo- beengskole. Byudviklingen vil nå en naturlig ligbyggeri i form af byfortætning. Det gælder, afgrænsning mod det åbne land ved de la- hvor erhvervs- og garagebygninger ikke læn- vere liggende, våde naturområder ved Tra- gere anvendes, eller på større, ubebyggede nemosen. arealer mellem to gaders husrækker. Med en lokalplan for bymidten skal der skabes plads Der skønnes ikke at være behov for udlæg af til at opføre privat og alment boligbyggeri, nye erhvervsarealer. Kommunens styrkede er- plads til flere grønne opholdsarealer, forbed- hvervsindsats skal for Haslevs vedkommende ring og synliggørelse af p-pladser og af de ek- rettes mod serviceerhverv og byens beståen- sisterende friarealer samt stiforbindelserne til de virksomheder i øvrigt, særligt med fokus på og fra strøgzonen. Byudviklingen skal plan- at styrke bymidten og udnytte eksisterende lægges med fokus på byens kulturhistorie. Se rummelighed, mens produktionserhverv og afsnit 6.1.1. andre transporttunge funktioner især forventes knyttet til Rønnede og Faxe. Lokalplanlægningen i bymidten skal følges op og suppleres med områdefornyelse. De grøn- De tidligere seminariebygninger har siden ne strukturer skal styrkes, Jernbanegade for- 2011 været centrale i bestræbelserne på at skønnes, så den fungerer som en indbydende skabe nye rammer for en række kulturinstituti- handelsgade i samspil med Torvet. Hele by- oner, nyt liv i byen og nye arbejdspladser. midten skal opleves sikker og tryg for fod- Med åbningen af Vibeengskolen i 2014 er og- gængere og cyklister på alle tider af døgnet. så Grøndalsskolen, Lysholm Skole og Svale- En række forskellige trafikale løsninger er un- bæk Skole blevet frigjorrt til andre formål. Der der overvejelse og skal udmøntes i konkrete skal i den forbindelse tages konkret stilling til anlæg. Særligt savnes sikre og trygge indfø- bygningernes bevarelse og genanvendelse ringer af byens stier og andre forbindelser for eller nedrivning, så bygninger eller arealer fri- de lette trafikanter til bymidten og til andre gøres til nye formål. Disse, og flere andre fri- centrale trafikmål, samt en bedre sammen- gjorte bygninger og områder, har kapacitet til hæng i disse forbindelser i den nordlige del af at opfange behovet for plads til evt. nye of- byen. Jernbanen og den regulerede over- fentlige funktioner og andre mulige nye by- gang udgør en kompliceret og til tider kaotisk formål, herunder serviceerhverv, som det flaskehals. Der er ellers ikke væsentlige pro- med succes er sket på Haslevs gamle sygehus blemer med den trafikale fremkommelighed i og med Emmaus´ overtagelse af den udvi- Haslev. dede højskole.

Med henvisning til de ubebyggede mulighe- Den planlagte udvikling der i lokalplaner skønnes der kun at være be- Haslev skal udvikles til en by, der har de tilbud hov for at udlægge få nye arealer til nye by- af byliv, kultur og andre oplevelser, som områder. Haslevs fremtidige byvækstretning, kommunens borgere forventer af hovedbyen. når det gælder boliger, vil fortsat være mod Bymidten skal udvikles som centrum for han- sydvest, som det er angivet i Kommuneplan del og service, til et levende og attraktivt 2009 - dels som en fortsættelse af den påbe- midtpunkt for byens og resten af kommunens

Befolkningsudvikling 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Faxe Kommune 34.661 35.117 35.418 35.441 35.306 35.277 35.110 Haslev 10.860 10.890 10.972 10.941 10.910 11.088 11.201 %-andel af kommunen samlet 31,3 31,0 31,0 30,9 30,9 31,4 31,9

Faxe Kommuneplan 2013 55

2. Bymønster og byudvikling

Parcelhuse Tæt/lav Etage I alt Årligt Beregnet gnsn. behov Fuldførte boliger i 357 936 331 1624 65 750-800 Haslev og Terslev 1981-2006 Eksisterende bygge- 139 198 92 429 muligheder i Haslev Eksisterende bygge- 49 29 - 78 muligheder i Terslev Nyudlæg i Haslev 100 30 - 130 borgere. Det skal ske med afsæt i Bystrategi byomdannelse og byfortætning inden for det Haslev 2010..20.. 30.. , via udarbejdelsen af en eksisterende byområde. Derfor forventes der ny lokalplan for bymidten samt gennem lø- kun at være behov for enkelte, supplerende bende indsatser for byomdannelse. udlæg af boligområder i planperioden.

Boligudbygning De nuværende muligheder for at bygge nye Der skal løbende planlægges for, at der fin- boliger findes særligt i Troelstrup-området tæt des gode muligheder for at opføre nye boli- på den nye Vibeengskole. Her findes grunde ger af forskellige typer, som modsvarer frem- til både parcel- og rækkehusbebyggelse. tidige boligbehov. Med Kommuneplan 2013 inddrages yderligere 20 ha, hvor der kan lokalplanlægges for Fra 2001 til 2006 voksede indbyggertallet i ca. 100 parcelhuse og 30 tæt/lav boliger. Haslev med over 600 personer, og byen vokser fortsat. Der findes en række muligheder for

Mulig udstykningsplan for nyt boligområde Faxe Kommuneplan 2013 56

2. Bymønster og byudvikling

Dermed imødekommer kommuneplanen de udlagte centerområder i bymidten er der delvist det behov, der vurderes at opstå i lø- udlagt et centerområde ved Grønlandsgade bet af planperioden frem til 2021. I forbindelse til butikker og andre ikke-belastende erhvervs- med lokalplanlægning skal der udarbejdes typer. Se også afsnittet om retningslinjer og en samlet strukturplan som grundlag for ud- generelle rammer for centerområder. bygning og afrunding af byen mod sydvest. Planen skal omfatte de overordnede princip- Detailhandel per for boligudbygning, veje, cykelstier, nær- Der planlægges for at fastholde Haslev som rekreative naturområder og samspil med det en stærk handelsby med kommunens og op- omgivende landskab. Ved lokalplanlægnin- landets største udbud af udvalgsvarer. Kom- gen skal der også redegøres særligt for munen ønsker at skabe optimale forudsæt- grundvandsbeskyttelsen, da området er ud- ninger for fastholdelse og nyetablering af bu- peget som et område med særlige drikke- tikker og serviceerhverv til støtte for et spæn- vandsinteresser og nitratfølsomt indvindings- dende og aktivt byliv. område. Læs mere i afsnit 7.12. Afgrænsningen af detailhandelszonen tager Den øvrige restrummelighed i Haslev ligger sigte på at koncentrere mulighederne for at primært i området omkring Haslev Privatskole etablere nye butikker inden for den egentlige ved Bråbyvej samt syd for Teestrupvej, hvor strøgzone omkring Jernbanegade samt stati- der er muligheder for at opføre både tæt-lav onsområdet. Formålet er, at koncentrere bu- boliger, parcelhuse og etageboliger. tikkerne og øge bymidtens attraktivitet. Nye udvalgsvarebutikker og eventuelle nye dag- Ved Bråbyvej 57 er udlagt ca. 2 ha til et ek- ligvarebutikker skal således primært lokaliseres sempelprojekt med lavenergiboliger, der inden for den på kort 2.7.1.B. viste detailhan- samtidig er en nytolkning af parcelhuset som delszone i Haslev bymidte, så de understøtter boform. Området udformes som en park den eksisterende centerstruktur. Gennem lo- uden synlige grænser mellem boligerne. Om- kalplanlægning af bymidten ønsker kommu- rådet beplantes med træer og buske, og der nen at stimulere en yderligere koncentration etableres et stisystem mellem boligerne og et af butikslivet i den nordlige del af Jernbane- fælles parkeringshus ved indkørslen til områ- gade, herunder særligt aksen mellem Torvet det. Arealet ligger landskabeligt på kanten af og Stationspladsen. det åbne land, og en større grøn kile ind mod Skoleengen skal friholdes for byggeri. Inden for bymidtens detailhandelszone kan der planlægges for nye dagligvarebutikker Ved Nordskovvej i Haslevs nordlige udkant på op til 3.500 m2 og nye udvalgsvarebutikker blev der i Kommuneplan 2009 udlagt et min- på op til 1.500 m2. Den samlede ramme for dre areal til 2-3 nye parcelhusgrunde. Dette arealtilvækst inden for Haslev bymidte må ik- udlæg suppleres nu med 5.200 m² langs den ke overstige 3.000 m2 til dagligvarer og 6.000 østlige side af Nordskovvej. Samlet set vil der m2 til udvalgsvarer. blive mulighed for at opføre 6-8 nye boliger med en fælles vejadgang fra Nordskovvej. Uden for bymidtens centerområde kan der Boligbyggeri forudsætter ophævelse af skov- placeres mindre, enkeltstående butikker til byggelinjen. betjening af et lokalt behov. Størrelsen af så- danne butikker må ikke overstige 1000 m2 for Se også afsnittet om retningslinjer og generel- dagligvarebutikker og 250 m2 for udvalgsva- le rammer for bosætning og boligudbygning. rebutikker.

Centerområder Desuden kan der etableres butikker med salg Inden for centerområder planlægges for en af særligt pladskrævende varegrupper inden helhed af blandede byfunktioner som lette for centerområdet ved Grønlandsgade erhvervstyper, institutioner, rekreative formål (rammeområde H-C7) samt i følgende ud- og beboelse. Desuden kan der planlægges valgte erhvervsområder, jf. kommuneplanens for butikker, hvis området samtidig er udlagt rammebestemmelser: H-E3, H-E4 og H-E7. Stør- som detailhandelszone, jf. nedenfor. Foruden relsen af sådanne butikker må ikke overstige

Faxe Kommuneplan 2013 57

2. Bymønster og byudvikling

Kort 2.7.1.B.: Haslev detailhandelszone. skole- og institutionsbygninger vil ske som led i 3.000 m2. Se også afsnit 2.3 om retningslinjer fastlæggelsen af en fremtidig anvendelse. Se og generelle rammer for detailhandel. også afsnit 2.5 om retningslinjer og generelle rammer for offentlig service og områder til of- Erhvervsområder fentlige formål. Der ændres ikke i de hidtidige kommuneplanbestemmelser for erhvervsområderne, og Tekniske anlæg der planlægges ikke for yderligere udlæg af Haslev Fjernvarme planlægger at etablere et erhvervsarealer. Der er fortsat ubebyggede solfangeranlæg på Energivej for at styrke grunde i det lokalplanlagte erhvervsområde varmeværkets grønne profil. Placeringen lig- ved Grønlandsgade, og mod vest findes et ger i både by- og landzone, og en del af om- endnu ikke byggemodnet område. Endelig rådet er omfattet af skovbyggelinje. Med den peger kommuneplanen på en fremtidig udvalgte placering vil anlægget ligge skjult mel- bygning nord for Grønlandsgade langs Vestre lem skoven og de eksisterende tekniske an- Ringvej. Se også afsnit 2.4 om retningslinjer og læg – og dermed ikke vil være synlig fra de generelle rammer for erhverv og erhvervsom- nærmest liggende boliger. råder. Vejnettet Offentlige formål Byens primære vejnet er klassificeret, som det Der ændres ikke i de hidtidige rammebe- fremgår af kort 2.7.1.C i gennemfartsveje og stemmelser for områder til offentlige formål, fordelingsveje. Det øvrige vejnet klassificeres og der udlægges ikke nye områder. Det tilsig- som lokalveje. På primærvejnettet planlæg- tes, at afklaring af eventuelle behov for æn- ges for at varetage de trafikale hensyn i drede kommuneplanrammer og evt. lokal- overensstemmelse med klassifikationen, dvs. planlægning for omdannelse af f.eks. frigjorte det er de trafikale hensyn der har prioritet. På

Faxe Kommuneplan 2013 58

2. Bymønster og byudvikling

lokalvejene planlægges for at biltrafikken og Østre Ringvejs forlængelse trafikmiljøet tilpasses de lokale forhold. Indtil trafikanalysen er afklaret, fastholdes alle hidtidige vejarealreservationer. Der er derfor Ringstedvej-Tingvej, der udgør byens centrale fortsat reserveret areal til en forlængelse af trafikåre for biltrafikken, busser og cyklende, Østre Ringvej fra Hasselvej med tilslutning til skærer Lille Syd-banen i niveau vest for statio- Stadionvej med status af fordelingsvej. For- nen. På baggrund af den øgede prioritering bindelsen vil aflaste områdets villaveje for en af banen og den skærende vejs afgørende del af trafikken til og fra skole- og idrætsom- betydning for byens struktur og sammen- rådet, og den vil give et alternativ til trafikken hæng, har byrådet besluttet, at der skal gen- til bymidten og stationsområdet. Trafikanaly- nemføres en trafikanalyse som grundlag for sen skal også afdække behovet for en ny vej en samlet vurdering af vejtrafikforholdene i under jernbanen fra Stadionvej til Energivej. Haslev. Se afsnit 5 - Trafik.

Stationsområdet Trafikanalysen skal inddrage stationsområdet og dets omgivelser med henblik på at belyse, hvordan området kan forbedres med hensyn til stationens tilgængelighed, herunder pend- lerparkering; bedre sammenhæng mellem bus og tog; en ny stiforbindelse på tværs; generel forskønnelse mv.

Kort 2.7.1.C.: Vejnet og stinet i Haslev.

Faxe Kommuneplan 2013 59

2. Bymønster og byudvikling

Stier Skoven benyttes flittigt til mange former for Der findes en række sammenhængende sti- motion og rekreation, gang, løb, cykling. Der forbindelser i byen, og en del ”stistumper”, er flere indgange til skovstierne og med skole- der ikke har sammenhæng til et stinet. I og idrætsmiljøerne ved Sofiendalskolen og kommuneplanen anvises et overordnet net af Nordskovskolen i hver sin ende er der et uud- cykelruter, der kan danne grundlag for nær- tømmeligt behov for skovstierne. I forbindelse mere planlægning og anlæg via trafikhand- med elektrificering af Lille Syd-banen øges lingsplanen. Det er Trafikhandlingsplan 2013 – togenes hastighed. Dermed øges kravene til 16, der er gældende med kommuneplanens sikkerhed ved de ubevogtede overskæringer. vedtagelse. Der skal planlægges for etable- I denne forbindelse er det afgørende for Has- ring af et overordnet sæt af sikre og trygge lev, at mulighederne for brug af skovstierne forbindelser for de lette trafikanter, beståen- ikke forringes. de af selvstændige stier – eksisterende og planlagte – langs fordelingsvejene samt ad I Haslevs sydlige bydel ligger det store Skole- trafiksikre lokalveje, således som det fremgår eng-område med stier, våde enge og ny- af kort 2.7.1.C. Hvor forholdene taler for det, plantet skov. Også dette område benyttes kan der planlægges for hastighedsdæmp- flittigt til mange former for motion. Med åb- ning og krydssikring med henblik på at øge ningen af Vibeengskolen bliver stierne i om- sikkerheden og trygheden for de lette trafi- rådet udbygget, så der skabes større sam- kanter. menhæng mellem byens boligområder.

Grønne områder Ved Kajsholm sydvest for Haslev kan den re- Med en beliggenhed, der grænser direkte op kreative brug af området styrkes med et stifor- til byen, udgør Haslev Orned – eller Nordsko- løb, der forbinder Troelstrup-områdets nye bo- ven - byens primære, nærrekreative område. liger med Søtorup Sø, Troelstrup Sø og Trane-

Kort 2.7.1.D.: Strukturskitse af Haslev. Faxe Kommuneplan 2013 60

2. Bymønster og byudvikling

mosen. En samlet rekreativ plan for området Rammer for lokalplanlægningen kan også omfatte restaurering af vandløb og Kommuneplanen fastlægger rammerne for, vandhuller i området. hvad der kan bestemmes i lokalplaner. Der kan ikke lokalplanlægges for emner eller om- Få hundrede meter øst for Haslev byder Bre- råder, hvor der ikke foreligger kommuneplan- gentveds skove også på velbesøgte skovstier rammer. med store naturmæssige og rekreative oplevelser. En cykelsti langs Køgevej vil styrke mu- De overordnede retningslinjer og generelle lighederne for gang- og cykelture fra Haslev rammer for områder af samme typer – f.eks. til skoven. boligområder – og særskilte emner – f.eks. detailhandel - fremgår af afsnit 2.1.

De specifikke rammebestemmelser for en- keltområder i Haslev byområde fremgår nedenfor. Heri fastlægges nærmere rammer for indholdet af lokalplanlægningen. Hvor de specifikke rammer afviger fra de generelle ramme, er det de specifikke, der er gælden- de.

Faxe Kommuneplan 2013 61

Specifikke rammer for lokalplanlægningen i Haslev byområde

Faxe Kommuneplan 2013 62

Nr. Navn Anvendelse: Bebyggelsens Max. bebyggel- Max. bygnings- Max. antal eta- Bemærkninger: Nuværende Fremtidige art: ses% for den en- højde: ger: zoneforhold: zoneforhold: kelte ejendom:

H-B1 Grøndalsvej Boligområde Etageboliger 60 8,5 2 Byzone Byzone H-B2 Frøgårdsparken Boligområde Etageboliger 60 12 3 Byzone Byzone Haslev midtby er udpeget som kul- turmiljø. Matr. nr. 1 ba Haslev By er fredskov- Åben lav og pligtig. Bydelen nord tæt lav bebyg- H-B3 Boligområde 1½ Der må indrettes let erhverv (klasse Byzone Byzone for banen gelse, dobbelt- 1-2) på følgende ejendomme: huse Ringstedvej 59 (matr. 16ap og 16as) Ringstedvej 69 (matr. 13e og 13il) Ringstedvej 8 (matr. 26o) Haslev midtby er udpeget som kul- turmiljø. Der må indrettes let erhverv (klasse Åben lav og Matr.nr. 22ab 1-2) på følgende ejendomme: Nord for Bre- tæt lav bebyg- H-B4 Boligområde Haslev by, Haslev: 1½ Ringstedvej 36 (matr. 40e, 40f og Byzone Byzone gentvedvej gelse, dobbelt- 50 40s) huse Bråbyvej 1 (matr. 22ab) Bregentvedvej 1A og1B (matr-nr. 20d og 52e) Åben lav be- Haslev midtby er udpeget som kul- H-B5 Skolegade m.v. Boligområde byggelse og 1½ Byzone Byzone turmiljø. dobbelthuse Åben lav be- H-B6 Bråbyvej m.v. Boligområde byggelse og 1½ Byzone Byzone dobbelthuse Åben lav be- Troelstrup H-B7 Boligområde byggelse og 1½ Byzone Byzone Landsby dobbelthuse Åben lav be- H-B8 Højgårdsparken Boligområde byggelse og 1½ Byzone Byzone dobbelthuse Åben lav be- Floraparken / H-B9 Boligområde byggelse og 1½ Byzone Byzone Sydskrænten dobbelthuse Åben lav be- Byens østlige H-B10 Boligområde byggelse og 1½ Byzone Byzone udkant dobbelthuse

Faxe Kommuneplan 2013 63

Nr. Navn Anvendelse: Bebyggelsens Max. bebyggel- Max. bygnings- Max. antal eta- Bemærkninger: Nuværende Fremtidige art: ses% for den en- højde: ger: zoneforhold: zoneforhold: kelte ejendom:

Åben lav be- H-B11 Grøndalsparken Boligområde byggelse og 1½ Byzone Byzone dobbelthuse Åben lav og Bækgård / tæt lav bebyg- H-B12 Boligområde 1½ Byzone Byzone Kildehøj gelse, dobbelthuse Åben lav: 1½ Åben lav be- Koloni- og nyttehaver ved Troelstrup H-B13 Hjortevej Boligområde Tæt lav og Byzone Byzone byggelse Bygade. dobbelthuse: 2 Åben lav og tæt lav bebyg- Åben lav: 1½ H-B14 Karolinelunden Boligområde gelse, dobbelt- Tæt lav og Byzone Byzone huse. dobbelthuse: 2 Idrætsanlæg. H-B15 Savskærerivej Boligområde Etageboliger 60 13,5 3½ Byzone Byzone Åben lav og tæt lav bebyg- H-B16 Solhjem Boligområde 2 Byzone Byzone gelse, dobbelthuse. Store parceller med boliger og Max. 250 m² bo- De enkelte parceller må ikke udbygninger til H-B17 Hanegal Boligområde ligbruttoetage- 1½ stykkes mindre end 6.000 m² og ikke Landzone Landzone ikke- areal større end 10.000 m². erhvervsmæssi- ge husdyrhold H-B18 Køgevej Boligområde Etageboliger 50 8,5 2 Byzone Byzone Etageboliger Der er mulighed for at indrette bu- og tæt lav be- tikker på matr.nr. 1ac og 12al, da Jernbanegade Boligområde H-B19 byggelse. 75 12 2½ disse ligger i detailhandelszone. Se Byzone Byzone / Sofiendalsvej Detailhandel Institutionsbe- generelle rammebestemmelser for byggelse. detailhandel afsnit 2.3. Tæt lav be- H-B20 Vesterled Boligområde 35 1½ Byzone Byzone byggelse Tæt lav bebyg- Det gl. andels- Tæt lav: 1½ Haslev midtby er udpeget som kul- H-B21 Boligområde gelse. Etagebo- 60 Etageboliger: 12 Byzone Byzone slagteri Etageboliger: 3 turmiljø. liger. Åben lav og Haslev teknikum tæt lav bebyg- H-B22 Boligområde 40 12 3 Byzone Byzone - Boligområde gelse, dobbelthuse. Etagebo- Faxe Kommuneplan 2013 64

Nr. Navn Anvendelse: Bebyggelsens Max. bebyggel- Max. bygnings- Max. antal eta- Bemærkninger: Nuværende Fremtidige art: ses% for den en- højde: ger: zoneforhold: zoneforhold: kelte ejendom:

liger.

Tæt lav bebyggelse. Etage- Haslev midtby er udpeget som kul- H-B23 Haslev Sygehus Boligområde boliger. Institu- 40 12 3 Byzone Byzone turmiljø. tionsbebyggel- se. Matr.nr. 20ø og Jens Martin 20aa Haslev by, Byzone og Byzone og H-B24 Boligområde Etageboliger. 12 3 Knudsens Vej Haslev, som hel- landzone landzone hed: 55 Åben lav og tæt lav bebyg- H-B25 Skovholmslund Boligområde 2 Byzone Byzone gelse, dobbelthuse. Åben lav og tæt lav bebyg- H-B26 Kærsgård Boligområde 2 Byzone Byzone gelse, dobbelthuse. Haslev Teknikum er udpeget som kulturmiljø. Den sydligste række kol- Etageboliger legiegårdhuse langs Tycho Brahes og tæt lav be- Kollegiegrun- Etageboliger: 3 Vej er i lokalplan 500-78 udpeget H-B27 Boligområde byggelse. 45 12 Byzone Byzone den Åben lav: 2 som kulturmiljø. Kollegieboligerne og Institutionsbe- Haslev Teknikum fremstår som en byggelse. helhed og er vigtigt i fortællingen om skolebyen Haslev. Da området ligger i en mulig grøn kile, skal ny bebyggelse have fælles Åben lav og friarealer der giver offentlig adgang Syd for Troel- tæt lav bebyg- fra det åbne land ind mod Skoleen- H-B28 Boligområde 1½ Landzone Byzone strupgård gelse, dobbelt- gen. Arealerne skal indpasses i en huse. samlet helhedsplan for området, herunder fastlæggelse af grønne kiler.

Faxe Kommuneplan 2013 65

Nr. Navn Anvendelse: Bebyggelsens Max. bebyggel- Max. bygnings- Max. antal eta- Bemærkninger: Nuværende Fremtidige art: ses% for den en- højde: ger: zoneforhold: zoneforhold: kelte ejendom:

Boliger opføres som et forsøgspro- jekt med passivhuse (pt. fortolket som rumopvarmning max. 15 kWh/m² pr. år). Der skal anvendes en udbredt grad af vedvarende Bæredygtig energikilder til områdets forsyning. bebyggelse Åben lav be- H-B29 Boligområde 2 Beliggende i et parkanlæg med Landzone Byzone Sønderskov- byggelse. min. 10 % fælles opholdsarealer. Ek- gård sist. sø og beplantning skal bevares videst muligt. Eksist. gårdanlæg indrettes til fælles faciliteter. Fælles parkering ved ind- kørsel til området evt. parkeringshus. Åben lav og tæt lav bebyg- By- og land- H-B30 Søndermarken Boligområde 1½ Byzone gelse, dobbelt- zone huse.

Minimum 15 % af arealet skal ud- lægges som fælles opholdsareal. Det meste af arealet ligger i nitrat- følsomt indvindingsområde (NFI). Jf. grundvandsredegørelsen i afsnit 7.12 skal der ved byudvikling i NFI Åben lav og Åben lav 1½ området stilles skærpede krav til Ved Troelstrup tæt lav bebyg- H-B31 Boligområde Dobbelthuse og kloakering, nedsivning, brug af pe- Landzone Byzone Sø gelse, dobbelt- tæt lav: 2 sticider mv. huse. Den vestlige del af området støder op til Køge-Næstved banen. Jf. Mil- jøstyrelsens vejledning "Støj og vibra- tioner fra jernbanen bør mindste afstanden mellem spormidte og bolig minimum være 50 m.

Faxe Kommuneplan 2013 66

Nr. Navn Anvendelse: Bebyggelsens Max. bebyggel- Max. bygnings- Max. antal eta- Bemærkninger: Nuværende Fremtidige art: ses% for den en- højde: ger: zoneforhold: zoneforhold: kelte ejendom:

Haslev midtby er udpeget som kul- turmiljø. Forhusbebyggelse (dvs. bebyggelse med facadelinje mod Jernbanegade og Vestergade) fast- Centerformål lægges som sluttet bebyggelse i en herunder virk- dybde mellem 9 og 14 m. somheder in- Der må ikke indrettes boliger i stue- den for admini- Forhusbebyg- etager i en afstand af 25 m fra vej- stration, offent- Forhusbebyggel- gelse: 3 skel mod Jernbanegade/ Vester- Jernbanegade Centerområde lig/privat ser- se og Torvet: 12 H-C1 100 Torvet: 2½ gade. Byzone Byzone / Vestergade Detailhandel vice, hotel, re- Øvrig bebyggel- Øvrig bebyg- Fremtidig udvikling: Jernbanegade stauration mv se: 9 gelse: 2 skal gøres mere synlig i ”stationsen- samt kulturelle den”. Torvet skal forskønnes og gø- formål. res til byens samlingssted. Boligformål: Der er mulighed for at indrette bu- etageboliger. tikker, da området ligger i detailhandelszone. Se generelle rammebestemmelser for detailhandel, afsnit 2.3. Centerformål herunder virksomheder in- Haslev midtby er udpeget som kul- den for admini- turmiljø. stration, offent- Der er mulighed for at indrette bu- Centerområde lig/privat ser- H-C2 Stationspladsen 75 9 2 tikker, da rområdet ligger i detail- Byzone Byzone Detailhandel vice, hotel, re- handelszone. Se generelle ramme- stauration mv bestemmelser for detailhandel, af- samt kulturelle snit 2.3. formål. Boligformål: etageboliger. Centerformål Haslev midtby er udpeget som kul- herunder virk- turmiljø. Forhusbebyggelse (dvs. be- somheder in- byggelse med facadelinje mod den for admini- Jernbanegade) fastlægges som en Forhusbebyggel- Forhusbebyg- stration, offent- sluttet bebyggelse i en dybde på Jernbanegade Centerområde se: 12 gelse: 3 H-C3 lig/privat ser- 75 mellem 9 og 14 m. Byzone Byzone Syd Detailhandel Øvrig bebyggel- Øvrig bebyg- vice, hotel, re- Ny bebyggelse på matr.nr. 1 oæ se: 9 gelse: 2 stauration mv. skal ikke opføres som sluttet bebyg- samt kulturelle gelse. formål. Der er mulighed for at indrette bu- Boligformål: tikker i den vestlige del af området, Faxe Kommuneplan 2013 67

Nr. Navn Anvendelse: Bebyggelsens Max. bebyggel- Max. bygnings- Max. antal eta- Bemærkninger: Nuværende Fremtidige art: ses% for den en- højde: ger: zoneforhold: zoneforhold: kelte ejendom:

etageboliger. da det ligger i detailhandelszone. Se generelle rammebestemmelser for detailhandel, afsnit 2.3.

Haslev midtby er udpeget som kul- Centerformål turmiljø. Forhusbebyggelse (dvs. be- herunder virk- byggelse med facadelinje mod Ve- somheder in- stergade) fastlægges som en sluttet den for admini- bebyggelse i en dybde på mellem 9 stration, offent- Forhusbebyggel- Forhusbebyg- og 14 m. Centerområde lig/privat ser- se: 12 gelse: 3 Fremtidig udvikling: Vestergade re- H-C4 Vestergade 75 Byzone Byzone Detailhandel vice, hotel, re- Øvrig bebyggel- Øvrig bebyg- noveres så den fremstår som en na- stauration mv se: 9 gelse: 2 turlig forlængelse af Jernbanegade. samt kulturelle Der er mulighed for at indrette bu- formål. tikker, da rområdet ligger i detail- Boligformål: handelszone. Se generelle ramme- etageboliger. bestemmelser for detailhandel, afsnit 2.3. Centerformål Haslev midtby er udpeget som kul- herunder virk- turmiljø. Fremtidig udvikling: Jernba- somheder in- Etageboliger, negade skal gøres mere synlig i ”sta- den for admini- åben lav og tæt tions-enden”. Ny åben lav og tæt stration, offent- lav bebyggelse: lav bebyggelse skal opføres i mini- lig/privat ser- Præstevænget Centerområde 40. mum 1½ etage. H-C5 vice samt kultu- 12 2½ Byzone Byzone m.v. Detailhandel Øvrig bebyggel- Der er mulighed for at indrette bu- relle formål. se: 50 tikker langs Nørregade og på østlig Boligformål: Matr. nr. 1in Has- side af Enighedsvej, da rområdet etageboliger, lev by, Haslev: 60 ligger i detailhandelszone. Se gene- åben lav og relle rammebestemmelser for de- tæt lav bebyg- tailhandel, afsnit 2.3. gelse.

Faxe Kommuneplan 2013 68

Nr. Navn Anvendelse: Bebyggelsens Max. bebyggel- Max. bygnings- Max. antal eta- Bemærkninger: Nuværende Fremtidige art: ses% for den en- højde: ger: zoneforhold: zoneforhold: kelte ejendom:

Centerformål herunder virksomheder in- Haslev midtby er udpeget som kul- den for admini- turmiljø. stration, offent- Der er mulighed for at indrette bu- Centerområde lig/privat ser- tikker, da rområdet ligger i detail- H-C6 Ringstedvej 60 12 3 Byzone Byzone Detailhandel vice, hotel, re- handelszone. Gælder dog ikke for stauration mv matr.nr.17f og 3by. Se generelle samt kulturelle rammebestemmelser for detailhan- formål. del, afsnit 2.3. Boligformål: etageboliger. Centerformål herunder butikker til særligt pladskrævende Området må kun anvendes til min- Grønlandsgade Centerområde H-C7 varegrupper, 50 12 1 dre risikofyldte, ikke forurenende er- Byzone Byzone / Vestre Ringvej Detailhandel butikker til de- hvervsformål tailhandel, administration, udstilling. Erhvervsformål herunder el- værksteds- og Max. 2 m³ pr. m² værkstedsfunk- grundareal Gl. Slagteri / Haslev midtby er udpeget som kul- H-E1 Erhvervsområde tioner, fremstil- Max. bebygget 8,5 2 Byzone Byzone SEAS turmiljø. lingsvirksomhed, areal: 33,3% af salg, admini- grundareal straton, udstilling og lager. Erhvervsformål Området må kun anvendes til min- herunder admi- dre risikofyldte erhverv. Følgende nistration, libe- virksomhedstyper må ikke etableres rale erhverv, i området: Teestrupvej / H-E2 Erhvervsområde møde- og for- 40 8,5 2 1) særligt luftforurenende industri, Byzone Byzone Lysholm skole samlingsvirk- 2) industri, der i tilfælde af udslip kan somhed, lettere forurene grundvandet. Olie- og ke- håndværk, un- mikalietanke må ikke nedgraves, dervisning. men skal opbevares i tætte gruber.

Faxe Kommuneplan 2013 69

Nr. Navn Anvendelse: Bebyggelsens Max. bebyggel- Max. bygnings- Max. antal eta- Bemærkninger: Nuværende Fremtidige art: ses% for den en- højde: ger: zoneforhold: zoneforhold: kelte ejendom:

Erhvervsformål Området må kun anvendes til min- herunder værk- dre risikofyldte erhverv. Følgende stedsfunktioner, virksomhedstyper må ikke etableres fremstillingsvirk- i området: somhed, salg, Max. 2 m³ pr. m² 1) særligt luftforurenende industri, administration, grundareal 2) industri, der i tilfælde af udslip kan Bækvej / Mag- H-E3 Erhvervsområde udstilling og la- Max. bebygget 8,5 2 forurene grundvandet. Olie- og ke- Byzone Byzone lemosevej ger, material- areal: 33,3 % af mikalietanke må ikke nedgraves, plads, værk- grundareal men skal opbevares i tætte gruber. sted, faciliteter Der er mulighed for at indrette for beredska- pladskrævende butikker. Se gene- bet, brandstati- relle rammebestemmelser for de- on. tailhandel, afsnit 2.3. Området må kun anvendes til mindre risikofyldte erhverv. Følgende virksomhedstyper må ikke etableres i området: 1) særligt luftforurenende industri, 2) industri, der i tilfælde af udslip kan forurene grundvandet. Olie- og ke- mikalietanke må ikke nedgraves, Erhvervsformål men skal opbevares i tætte gruber. herunder værk- Max. 3 m³ pr. m² Lokalplan 500-25 bør revideres for at stedsfunktioner, grundareal give området et løft. En ny lokal- Finlandsgade / fremstillingsvirk- H-E4 Erhvervsområde Max. bebygget 8,5 2 plan vil kunne skærpe kravene til Byzone Byzone Islandsgade somhed, admi- areal: 50 % af bygningers og arealers udseende, nistration, udstil- grundareal så der kan ske en glidende over- ling og lager, gang til mere videnprægede virk- undervisning. somheder. Andelen af særligt pladskrævende butikker kan øges, så der skabes sammenhæng til Grønlandsgade. Der er mulighed for at indrette pladskrævende butikker. Se generelle rammebestemmelser for detailhandel, afsnit 2.3.

Faxe Kommuneplan 2013 70

Nr. Navn Anvendelse: Bebyggelsens Max. bebyggel- Max. bygnings- Max. antal eta- Bemærkninger: Nuværende Fremtidige art: ses% for den en- højde: ger: zoneforhold: zoneforhold: kelte ejendom:

Området må kun anvendes til min- Erhvervsformål dre risikofyldte erhverv. Følgende herunder værk- Max. 3 m³ pr. m² virksomhedstyper må ikke etableres stedsfunktioner, grundareal i området: H-E5 Lysholm Erhvervsområde fremstillingsvirk- Max. bebygget 8,5 2 1) særligt luftforurenende industri, Landzone Byzone somhed, admi- areal: 50 % af 2) industri, der i tilfælde af udslip kan nistration, udstil- grundareal forurene grundvandet. Olie- og ke- ling og lager. mikalietanke må ikke nedgraves, men skal opbevares i tætte gruber. Tankstation og H-E6 Lysholm Allé Erhvervsområde 40 8,5 restauration Erhvervsformål herunder værk- stedsfunktioner, fremstillingsvirk- somhed, admi- Området må kun anvendes til min- nistration, udstil- dre risikofyldte erhverv. Følgende ling og lager, virksomhedstyper må ikke etableres butikker til sær- Max. bebygget i området: ligt pladskræ- areal: 50 % af 12 1) særligt luftforurenende industri, H-E7 Grønlandsgade Erhvervsområde vende vare- grundareal, dog Lysholm Allé 90- 2 2) industri, der i tilfælde af udslip kan Byzone Byzone grupper. max. 35 % for Lys- 96: 8,5 forurene grundvandet. Blandet bolig holm Allé 90-96 Der er mulighed for at indrette og erhvervsfor- pladskrævende butikker. Se gene- mål (kun på relle rammebestemmelser for de- Lysholm Alle 90- tailhandel, afsnit 2.3. 96). Opstuv- ningsbas- sin/lavbundsare al og plantning. Erhvervsformål herunder administration, liberale erhverv, møde- og for- Haslev Tekni- samlingsvirk- Haslev Teknikum er udpeget som H-E8 Erhvervsområde 40 12 3 Byzone Byzone kum somhed, un- kulturmiljø. dervisning, fri- tidsformål, offentlige og private institutioner af almen- Faxe Kommuneplan 2013 71

Nr. Navn Anvendelse: Bebyggelsens Max. bebyggel- Max. bygnings- Max. antal eta- Bemærkninger: Nuværende Fremtidige art: ses% for den en- højde: ger: zoneforhold: zoneforhold: kelte ejendom:

nyttig karakter.

Haslev Sanatorium er udpeget som Behandlings- Område til offent- Sundhedsinstitu- H-O1 40 Facadehøjde: 8 3 kulturmiljø. Den fastsatte facade- Byzone Byzone hjemmet lige formål tioner. højde gælder ikke gavltrekanter. Uddannelsesin- stitutioner, samt Haslev midtby er udpeget som kul- Seminarium / Område til offent- idrætsanlæg H-O2 40 Facadehøjde: 8 3 turmiljø. Den fastsatte facadehøjde Byzone Byzone Efterskole lige formål og -haller, re- gælder ikke gavltrekanter. kreative grønne områder. Uddannelses-, sociale- og Haslev midtby er udpeget som kul- sundhedsinstitu- turmiljø. Den fastsatte facadehøjde tioner, kirke og Område til offent- gælder ikke gavltrekanter. Udsigten H-O3 Skoleparken kirkegård, samt 40 Facadehøjde: 8 3 Byzone Byzone lige formål fra kirkegården skal bevares. Area- idrætsanlæg let syd for kirkegården må ikke be- og -haller, rebygges. kreative grønne områder. Uddannelses- og sociale institutioner, samt Område til offent- idrætsanlæg Den fastsatte facadehøjde gælder H-O4 Sofiendalskolen 40 Facadehøjde: 8 3 Byzone Byzone lige formål og -haller, re- ikke gavltrekanter. kreative grønne områder, cir- kusplads. Område til offent- Idrætsanlæg H-O5 Sportsarealer 30 12 3 Byzone Byzone lige formål og -haller.

Faxe Kommuneplan 2013 72

Nr. Navn Anvendelse: Bebyggelsens Max. bebyggel- Max. bygnings- Max. antal eta- Bemærkninger: Nuværende Fremtidige art: ses% for den en- højde: ger: zoneforhold: zoneforhold: kelte ejendom:

Uddannelses- og sociale insti- Område til offent- Rekreative, grønne områder. H-O6 Nordskovskolen tutioner, samt 25 8,5 2 Byzone Byzone lige formål Koloni- og nyttehaver. idrætsanlæg og -haller. Rekreative, grønne områder. Parkområde Sociale- og kul- Koloni- og nyttehaver ved Magle- Område til offent- H-O7 ved Maglemo- turelle institutio- 25 8,5 2 mosevej. Byzone Byzone lige formål sevej ner. Matr.nr. 16li Haslev By, Haslev kan tillades anvendt til helårsbolig. Uddannelses- og sociale insti- Lysholm Skole er udpeget som kul- Område til offent- H-O8 Lysholm skole tutioner, samt 40 8,5 2 turmiljø. Byzone Byzone lige formål idrætsanlæg og -haller. Uddannelses- og sociale insti- Institutionsom- Område til offent- H-O9 tutioner, samt 40 8,5 2 Landzone Byzone råde i Troelstrup lige formål idrætsanlæg og -haller. Uddannelses- og sociale institutioner, Skoleområde i Område til offent- idrætsanlæg H-O10 40 15 3 Landzone Byzone Troelstrup lige formål og -haller, samt småmøller (mikro- og mini- vindmøller). Rekreativt grønt Rekreativt områ- Udsigten fra kirkegården mod syd H-R1 Skoleengen område til fri- 10 6 1 Landzone Landzone de skal bevares tidsformål. Rekreativt grønt Rekreativt områ- H-R2 Kalvehave område til fri- Landzone Byzone de tidsformål. Anlæg til ind- Område til tekni- H-T1 Solenergianlæg vinding af sol- 8,5 m Landzone Landzone ske anlæg energi

Faxe Kommuneplan 2013 73

2. Bymønster og byudvikling

2.7.2 Faxe

Byen begrænser fornemmelsen af helhed i strøgfor- Faxe er kommunens primære udviklingscen- løbet og bymiljøet. ter, og skønt byen er langt mindre end ho- vedcentret Haslev, spiller byen en stor, sam- Øst herfor åbner byen sig med den formidab- lende rolle for kommunens østlige opland. Fa- le udsigt over kalkbruddet og det særlige xe har aldrig haft købstadsstatus, men byen ”kultur- og besøgsstrøg” med vandrerhjem- har købstadens klassiske kvaliteter: En klart af- met, Geomuseet med biograf og café, de læselig struktur, baseret på en organisk, histo- grønne plæner, velbeliggende p-pladser og risk udvikling. Butiks- og servicefunktioner og potentiale for yderligere byformål af samme centrale, offentlige institutioner er placeret i eller anden karakter. en egentlig bymidte, der dannes af det oprindelige vejforløb og markante elementer Det er Faxe Kalk, Royal Unibrew og Haribo, som kirke og torveplads. Bymidten har mange der er de store, lokale økonomiske motorer i smukke, velbevarede bygninger, der fortæller Faxe; - suppleret med en betydelig service- om byens historie og udviklingsforløb. Bybille- sektor, men uden det Faxe Sygehus, der tidli- det præges også af de store lokale arbejds- gere også var en væsentlig arbejdsplads i pladser i nogle få store og mange mindre byen. I 2013 er det tidligere sygehusområde virksomheder, og de kittes sammen af de genopstået som Faxe Sundhedscenter, der ”sædvanlige” boligkvarterer samt tilhørende har rigtig mange private og offentlige sund- institutions-, skole- og idrætsområder bredt ud hedsfunktioner til gunstige udviklingsforud- omkring den historiske bykerne. Læs mere om sætninger i og for byen. kulturhistorien i afsnit 6.1.1. Byen i landskabet Men det typiske har sin egen, ganske særlige Faxe ligger højt i landskabet, op til 70 m over lokale karakter. Strukturen kan sammenlignes havet, med en karakteristisk skyline, der af- med den, der findes i kystbyer, selv om der er spejler den aktive industriby. Mod øst afgræn- 5 km til Faxe Bugt. Den ”fjerde side” er fravæ- ses byen af det enestående kalkbrud, der til- rende, for kalkbruddet trækker en skarp fører byen sit helt specielle præg. Øst for grænse lige bag den nord-sydgående ho- kalkbruddet er opbygget et særegent vedgadeforbindelse. Krydset med Rønnede- ”dæmningslandskab”, der er dannet af af- vej og kirkens markante placering danner det gravet jord fra bruddet og med tiden har op- ene – det nye – af byens torve. Kun en smal nået samme højde som det højeste punkt i passage ad Torvegade forbinder dette torv bymidten. Også syd for bruddet trækker kalk- med det gamle og primære Vinkældertorv. virksomheden og banelinjen med station ved Det er i denne zone og dens nordlige forlæn- Stubberup en grænse for byen og dens udvik- gelse, byens butikker er koncentreret, men ling. Afstanden til Sydmotorvejen ved Rønne- den svage direkte sammenhæng og den vide-tilkørslen er på mindre end 10 minutter, og suelle adskillelse mellem de to torvedannelser turen til Køge klares på en lille halv time i bil –

Faxe Kommuneplan 2013 74

2. Bymønster og byudvikling

ad denne vej, eller forbi Karise og Hårlev; - el- Det strategiske perspektiv ler med lokalbanen fra Stubberup til Køge Også i det strategiske perspektiv ligner Faxe Station. bys udfordringer den typiske købstads, og løs- ningerne er knyttet til de generelle konjunktu- Faxe Å afgrænser den sydvestlige del af byen rer. Faxe by voksede jævnt med ca. 1.000 og tangerer byen, hvor den er vokset sam- indbyggere i perioden fra 1976 frem til 2001, men med Hovby landsby. På bysiden af åda- hvor den havde knap 3.900 indbyggere. Det len er der udlagt store arealer til nye boligom- har den fortsat. En gunstig udvikling i og af råder, der kan profitere af terrænets attrakti- byen afhænger af, at det kommer til at ”gå ve orientering mod sydvest. Mod nordvest er godt” i Hovedstadsområdet, for byens store byen vokset ud i fingerform langs Egedevej produktionsvirksomheder, i turisme- og ople- og har opslugt den tidligere bebyggelse, velsesøkonomien og altså generelt i samfun- Sandhuse. De flade arealer mellem Egedevej det. og Rønnedevej er udlagt til erhverv, delvist bebyggede og delvist under byggemodning. Kapacitetsforbedringerne på Køge Bugt motorvejen; udbygningen af København– Den samlede by er indrammet mod vest og Ringsted-banen med ny station i Køge Nord; nord af Køgevej, der sammen med Faxe en række store projekter i Køge by og planer- Havnevej fører gennemfartstrafikken uden om ne om direkte togforbindelse til Roskilde via byen. Køge og Køge Nord tegner nogle af de positive regionale muligheder. Også styrket turis- Rundt om byen, især mod vest og øst opdeles me i et område med rigtig mange gæster på det kuperede landskab af flere mindre skove, områdets campingpladser og ca. 60.000 på som giver gode muligheder for adgang og besøg i kalkbruddet, rummer en række po- oplevelser i det omkringliggende landskab. tentialer.

Kort 2.7.2.A: Byudvikling i Faxe. Faxe Kommuneplan 2013 75

2. Bymønster og byudvikling

Byens tydeligste planlægningsmæssige ud- handels-, kultur- og turismeaksen fra Vinkæl- fordringer er overvejende ret konkrete: Udvik- dertorvet via Kalkbrudsvej til Kanten. Der kan ling af en sammenhængende strøgzone med være behov for yderligere at styrke et sam- et levende bymiljø, fortsat udvikling af Kalk- menhængende handels- og servicecentrum parken med faciliteter, der kan understøtte for kommunens østlige del. turisme og besøgsvirksomhed i byen, samt udbygning af offentlige og private service- Med åbningen af Faxe Sundhedscenter er funktioner i et omfang og på et kvalitetsni- der skabt basis for en helt ny bydel med veau, der modsvarer befolkningens og turi- sundheds- og servicevirksomheder samt nye sters ønsker. boliger. Kommunen er bevidst om, at aktiviteter i bymidten og omkring sundhedscentret Der er ikke vanskeligheder med at anvise bør koordineres til gavn for den samlede by- plads til nye attraktive boliger i eksempelvis udvikling i Faxe. Godthåbsdalen og/eller nye erhvervsvirksomheder; - til når forudsætninger for at udfylde Boligudbygning disse rammer på ny er til stede. Boligudviklingen kan i de kommende 10-20 år fortsætte på allerede kommune- og lokal- I forhold til de større produktionsvirksomheders planlagte arealer i Faxe vest – både nord og transportbehov er der skabt mulighed for at syd for Rønnedevej, ved Schiølervej i den køre med modulvogntog fra Faxe til Sydmo- sydøstlige del af byen samt ved Thornfjeldsvej torvejen. Dette skal ses i sammenhæng med mod nord. Der er en stor ubebygget restrum- udbygningen af det regionale vejnet, etable- melighed på disse arealer. Derfor udlægges ringen af den faste Femernforbindelse, op- der ikke nye arealer i denne plan. Se desuden gradering af forbindelsen mod Fyn/Storebælt afsnit 2.1. via Næstved og Slagelse samt arealudlæg og vejplanerne i og omkring Rønnede. Se Faxe bys fremtidige vækstretning på en 20-30 desuden afsnit 5.1.1. årig horisont vil ligge mod sydøst, så byens kommende boligområder nærmer sig statio- Den planlagte udvikling nen. Hér er kort afstand til eksisterende skole Der planlægges for en fortsat helhedspræ- og institutioner og området adskilles ikke fra get, facetteret udvikling af Faxe by som bymidten af større vejanlæg. En sådan plan- kommunens østlige center med vægt på bå- lægning og udbygning forventes dog at ligge de klassiske, almene bykvaliteter og de helt uden for denne planperiode. Se også afsnit særlige, stedbestemte forudsætninger. Faxe 2.2 om retningslinjer og generelle rammer for Kommune og særligt den østlige del er i fare bosætning og boligudbygning. for at falde i kategorien ”udkantsdanmark”. Ud over at Faxe Kommune generelt skal ar- Centerområder bejde for at forbedre rammebetingelserne for Inden for centerområder planlægges for en udvikling og kommunens regionale position, helhed af blandede byfunktioner som lette er det i Faxe by særligt vigtigt at koncentrere erhvervstyper, institutioner, rekreative formål udviklingskræfterne omkring det bestående. og beboelse. Desuden kan der planlægges for butikker, hvis området er udlagt som de- Der er allerede gennemført en lokalplanlæg- tailhandelszone, jf. nedenfor. Foruden de ud- ning, der skal styrke den sydlige del af bymid- lagte centerområder i bymidten er der udlagt ten – med muligheder for omdannelse og ny- et centerområde ved Rådhusvej. Se også af- byggeri på centrale ejendomme. Hertil kom- snit 2.3 om retningslinjer og generelle rammer mer et konkret anlægsprojekt, der skal styrke for centerområder.

Befolkningsudvikling 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012

Faxe Kommune 34.661 35.117 35.418 35.441 35.306 35.277 35.110

Faxe 3.886 3.963 3.943 3.914 3.908 3.868 3.821

%-andel af kommunen samlet 11,21 11,29 11,13 11,04 11,07 10,96 10,88

Faxe Kommuneplan 2013 76

2. Bymønster og byudvikling

Detailhandel Målet er at fastholde Faxe som en stærk han- Uden for bymidtens detailhandelszone kan delsby og det primære centrum for kommu- der placeres mindre, enkeltstående butikker nens østlige del. Der skal planlæges for et til betjening af et lokalt behov. Størrelsen af spændende og aktivt bymiljø, hvor den geo- sådanne butikker må ikke overstige 1000 m2 grafiske beliggenhed og et stort oplandspo- for dagligvarebutikker og 250 m2 for udvalgs- tentiale, særligt i sommersæsonen, udnyttes varebutikker. bedst muligt. Desuden kan der etableres butikker med salg Afgrænsningen af detailhandelszonen tager af særligt pladskrævende varegrupper inden sigte på at koncentrere mulighederne for at for følgende udvalgte erhvervsområder, jf. etablere nye butikker omkring Torvegade og kommuneplanens rammebestemmelser: F-E4, Rønnedevej og øge bymidtens attraktivitet. F-E5, F-E8, F-E9 og F-E10. Størrelsen af sådanne Nye butikker skal således primært lokaliseres butikker må ikke overstige 3. 000 m2. Se også inden for den på kort 2.7.2.B viste detailhan- afsnit 2.3 om retningslinjer og generelle ram- delszone af Faxe bymidte, så de understøtter mer for detailhandel. den eksisterende centerstruktur. Erhvervsområder Inden for bymidtens detailhandelszone kan Alle udlagte erhvervsområder i Faxe er omfat- der planlægges for nye dagligvarebutikker tet af lokalplaner. Det største område i den på op til 3.500 m2 og nye udvalgsvarebutikker nordvestlige udkant af byen er omfattet af to på op til 1.500 m2. Den samlede ramme for nyere lokalplaner: 100-55 fra 2005 og 100-57 arealvækst inden for Faxe bymidte må ikke fra 2008. Der er derved udlagt betydelige overstige 2.000 m2 til dagligvarer og 4.000 m2 arealer, både til udvidelsen af bestående til udvalgsvarer. virksomheder, og til etablering af nye med

Kort 2.7.2.B.: Faxes detailhandelszone.

Faxe Kommuneplan 2013 77

2. Bymønster og byudvikling

forskellige miljø- og beliggenhedsinteresser. nen i samarbejde med Regionstog. Projektets Bryggeriet Royal Unibrew ejer store arealer i formål er at forbedre parkeringsmuligheder området, hvorved de har sikret plads til kom- og venteforhold og øvrige faciliteter for de mende udvidelser. rejsende.

Der ændres ikke i de hidtidige kommune- Vejnettet planbestemmelser for erhvervsområderne, og Byens primære vejnet klassificeres, som det der planlægges ikke for yderligere udlæg af fremgår af kort 2.7.2.C., i gennemfartsveje og erhvervsarealer. Se også afsnit 2,4 om ret- fordelingsveje. Det øvrige vejnet klassificeres ningslinjer og generelle rammer for erhverv og som lokalveje. På primærvejnettet planlæg- erhvervsområder. ges for at varetage de trafikale hensyn i overensstemmelse med klassifikationen, dvs. Offentlige formål det er de trafikale hensyn der har prioritet. På Der ændres ikke i de hidtidige rammebe- lokalvejene planlægges for at biltrafikken og stemmelser for områder til offentlige formål: trafikmiljøet tilpasses de lokale forhold. Faxe Kirke, Rådhus, bibliotek, ”Rollingen”, ple- jehjemmet, Sundhedscentret samt det nord- Østervejs forlængelse ligste område mellem Ny Strandvej og Der er lokalplanlagt for en nordlig forlængelse Præstøvej. Der udlægges ikke nye områder. af Østervej, øst om Sandhuse/Egedevej med Se også afsnit 2.5 om retningslinjer og generel- tilslutning til Køgevej. Inden denne vej an- le rammer for offentlig service og områder til lægges, skal det nærmere overvejes, om en offentlige formål. afkortet forlængelse fra den nuværende afslutning ved Smedegade, forbi Stationsvej og Faxe Syd Station til en indføring i Faxe Allé, kan kombineres Der planlægges for en opgradering af statio- med trafiksanering af Egedevej som en mere

Kort 2.7.2.C: Vejnettet i Faxe

Faxe Kommuneplan 2013 78

2. Bymønster og byudvikling

hensigtsmæssig og i øvrigt billigere løsning. østlige del. Der planlægges ikke for yderligere En vejforbindelse fra Faxe Allé øst om byker- arealudlæg. nen vil kunne muliggøre en aflastning af Tor- vegade for tung og gennemkørende trafik Rammer for lokalplanlægningen mens adgangen til bymidten og dens parke- Kommuneplanen fastlægger rammerne for, ringspladser forbedres, og mulighederne for hvad der kan bestemmes i lokalplaner. Der et tiltrækkende, fodgænger- og cyklistvenligt kan ikke lokalplanlægges for emner eller om- bymiljø øges. Vejen vil fortsat kunne medvirke råder, hvor der ikke foreligger kommuneplan- til en forbedret vejadgang til Kulturstrøget og rammer. kalkbruddet under en senere retableringsfase. Egedevej vil fortsat kunne aflastes for gen- De overordnede retningslinjer og generelle nemkørsel, idet ikke-lokal biltrafik kan henvises rammer for områder af samme typer – f.eks til Faxe Allé. boligområder – og særskilte emner – f.eks. detailhandel - fremgår af afsnit 2.1. Stier Der findes en række sammenhængende sti- De specifikke rammebestemmelser for en- forbindelser i byen, og en del ”stistumper”, keltområder i Faxe byområde fremgår neden- der ikke har sammenhæng til et stinet. I for. Heri fastlægges nærmere rammer for ind- kommuneplanen anvises et overordnet net af holdet af lokalplanlægningen. Hvor de speci- cykelruter, der vil danne grundlag for nærme- fikke rammer afviger fra de generelle ramme, re planlægning og anlæg via trafikhand- er det de specifikke, der er gældende. lingsplanen. Det er Trafikhandlingsplan 2013 – 16, der er gældende med Kommuneplanens vedtagelse.

Der skal planlægges for etablering af et overordnet sæt af sikre og trygge forbindelser for de lette trafikanter, bestående af selv- stændige stier – eksisterende og planlagte – langs fordelingsvejene samt ad trafiksikre lokalveje, således som det fremgår af kort 2.7.2.C. Hvor forholdene taler for det, kan der planlægges for hastighedsdæmpning og krydssikring med henblik på at øge sikkerheden og trygheden for de lette trafikanter.

Grønne områder I den vestlige del af Faxe by er der mulighed for at etablere bynære, rekreative arealer helt ned til Faxe Å. Ved at inddrage naturom- rådet i rammerne for lokalplanlægning – og samtidig sikre at det friholdes for bebyggelse - kan såvel de naturmæssige som de rekreative interesser sikres bedst muligt. Alternativet til at inddrage arealer mellem boligudbyg- ningsområder og vandløb i kommuneplanens rammer ville være fortsat landbrugsdrift i landzone.

De bynære skovområder, Godthåbsdalen og de talrige muligheder, som kalkbruddet og dets omgivelser tilbyder, skønnes at dække byens behov for nærrekreative arealer, sam- menholdt med idrætsarealerne i byens syd- Kort 2.7.2.D: Strukturskitse af Faxe

Faxe Kommuneplan 2013 79

Specifikke rammer for lokalplanlægningen i Faxe byområde

Faxe Kommuneplan 2013 80

Nr. Navn Anvendelse: Bebyggelsens Max. bebyggel- Max. Byg- Max. antal eta- Bemærkninger: Nuværende Fremtidige art: ses% for den en- nings- ger: zoneforhold: zoneforhold: kelte ejendom: højde:

Faxe midtby er udpeget som kulturmiljø. Områdets karakter af parcelhusområde med fritliggende enfamiliehuse skal bevares – herunder det karakteristiske træk Frederiksminde- Boligområde Åben lav be- Plejecenter Æb- med haver og beplantning mod vej. F-B1 1½ Byzone Byzone vej / Frejasvej Detailhandel byggelse lehaven: 40 Der er mulighed for at indrette butikker i den sydlige og vestlige del af området, da det ligger i detailhandelszone. Se i øvrigt generelle rammebestemmelser for detailhandel, afsnit 2.3 Faxe midtby er udpeget som kulturmiljø. Områdets karakter af parcelhusområde med fritliggende enfamiliehuse skal bevares – herunder det karakteristiske træk Åben lav og med haver og beplantning mod vej. Åben lav, tæt lav Grønningen / tæt lav bebyg- Der er mulighed for at indrette butikker, Boligområde og dobbelthuse: F-B2 Vibevej / Linde- gelse, dobbelt- på ejendommene langs Rosenvænget Byzone Byzone Detailhandel 1½ vej huse, etagebo- og på ejendommen som ligger på Etageboliger: 2½ liger Præstøvej fra Rosenvænget og op til Rønnedevej, da området ligger i detailhandelszone. Se i øvrigt generelle rammebestemmelser for detailhandel, afsnit 2.3 Åben lav og Dalgårdsparken tæt lav bebyg- Området skal fremover skifte anvendel- F-B3 Boligområde Åben lav: 35 1½ Byzone Byzone / Savværksvej gelse, dobbelt- se fra erhvervsområde til boligområde. huse Åben lav og Guldagervej / tæt lav bebyg- F-B4 Boligområde 2 Byzone Byzone Stenagervej gelse, dobbelthuse Hovby landsby er udpeget som kultur- miljø. Den nuværende variation i bebyggelse og beplantning skal bevares. Fremtidig bebyggelse skal opføres som Hovby / Kom- Åben lav be- åben lav. Der kan dog ved Kommune- F-B5 Boligområde 1½ Byzone Byzone munegården byggelse gården opføres flere boliger i samme bygning og der kan langs østsiden af Præstøvej opføres ét dobbelthus. Byg- ningsanlægget ved Kommunegården, er i lokalplan 100-54 udpeget som beva- Faxe Kommuneplan 2013 81

Nr. Navn Anvendelse: Bebyggelsens Max. bebyggel- Max. Byg- Max. antal eta- Bemærkninger: Nuværende Fremtidige art: ses% for den en- nings- ger: zoneforhold: zoneforhold: kelte ejendom: højde:

ringsværdigt.

Såfremt Stubberupvej omlægges syd for ”Østerbro” i forbindelse med indvinding Åben lav be- F-B6 Østerbro Boligområde 1½ af kalk, hvor vejen ligger nu, skal der Byzone Byzone byggelse etableres afskærmende foranstaltninger mellem kalkbruddet og bebyggelsen. Egedevej / Nør- Åben lav be- Faxe midtby er udpeget som kulturmiljø. F-B7 Boligområde 30 1½ Byzone Byzone regade byggelse Koloni- og nyttehaver ved Thornfjeldsvej. Beskyttede diger skal bevares i den fremtidige planlægning f.x. ved etable- Åben lav be- Ejendomme til ring af grønne kiler, der hvor digerne By- og land- F-B8 Faxe Vest Boligområde byggelse og institutionsformål: 2 ligger. Byzone zone dobbelthuse 30 Fremtidig bebyggelse skal opføres som fritliggende parcelhuse eller dobbelthuse, der bør ikke opføres rækkehuse o.l.

Faxe Kommuneplan 2013 82

Nr. Navn Anvendelse: Bebyggelsens Max. bebyggel- Max. Byg- Max. antal eta- Bemærkninger: Nuværende Fremtidige art: ses% for den en- nings- ger: zoneforhold: zoneforhold: kelte ejendom: højde:

Intensionen er at der skabes en markant byafgrænsning langs Østervejen og at der skabes tydelig arkitektonisk forskel mellem de nye boligkvartere og de eksisterende langs Egedevej. I rammeområdets østlige del, ud mod det åbne land og en eventuel fremtidig kalkgrav, skal der kunne sikres med passende beskyttelser som f.eks. støj- vold/skærm el. lign. – afpasset efter en vurdering af den fremtidige støj og em- Åben lav og mision der kan forekomme ved indvin- Øst for Egede- tæt lav bebyg- ding af kalk i Faxe Kalkbrud. By- og land- F-B9 Boligområde 2 Byzone vej gelse, dobbelt- Der skal langs ydersiden af Østervejen zone huse (østsiden) reserveres et bælte på 20 m til sådanne formål. Langs indersiden af Østervej (vestsiden) er der udlagt en byggelinie på 20 m fra vejmidten og der skal etableres en 6 m bred beplantet støjvold til afskærmning mod støj fra vejen. Lokalplan 100-58 sikrer en ny forbindels- vej mellem Egedevej og Østervejen. Se- nere lokalplanlægning skal sikre, at der reserveres endnu mindst en forbindelsesvej på strækningen op mod Køgevej. Åben lav og Dobbelthuse og Schjølervej / tæt lav bebyg- kædehuse: 35 F-B10 Ved Dæmnin- Boligområde 1½ Byzone Byzone gelse, dobbelt- Daginstitutions gen huse formål: 40 Der skal i bebyggelsen sikres en åben- hed i forhold til det åbne land. Ligeledes skal der arbejdes med offentlige fælles- arealer, i særdeleshed hvor der opføres Åben lav og tæt-lav bebyggelse. Den tætte og lave tæt lav bebyg- bebyggelse må ikke være den primært F-B11 Nikolines vej Boligområde Tæt-lav: 35 2 Byzone Byzone gelse, dobbelt- dominerende for området og der skal i huse forhold til denne form for bebyggelse lægges vægt på en høj grad af forskel- lighed i forhold til bebyggelsens ydre fremtræden. Koloni- og nyttehaver ved Vinkelvej.

Faxe Kommuneplan 2013 83

Nr. Navn Anvendelse: Bebyggelsens Max. bebyggel- Max. Byg- Max. antal eta- Bemærkninger: Nuværende Fremtidige art: ses% for den en- nings- ger: zoneforhold: zoneforhold: kelte ejendom: højde:

Beskyttede diger skal bevares i den fremtidige planlægning f.eks. ved etab- Åben lav og lering af grønne kiler, der hvor digerne Ved Godt- Tæt lav: Åben lav: 1½ By- og land- F-B12 Boligområde tæt lav bebyg- Tæt-lav: 30 ligger. Fremtidig bebyggelse skal opfø- Byzone håbsdalen 11,5 m Tæt lav: 2 zone gelse res som fritliggende parcelhuse eller evt. som tæt-lav i den sydlige del af områ- det. Åben lav og tæt-lav bebyggelse. I det Rosenkilde me- Blandet bolig og gamle Rosen- Faxe Sygehus og Rosenkilde Mejeri er F-BE1 1½ Byzone Byzone jeri erhverv kilde mejeri kan udpeget som kulturmiljø. der indrettes og etableres etageboliger Virksomhed indenfor sundheds-, social og Etageareal op til 13 m, dog Faxe Sygehus og Rosenkilde Mejeri er uddannelses- Sundhedscen- Blandet bolig og 40% af de samle- 17 m ved udpeget som kulturmiljø. Mindst 20% af F-BE2 sektoren, samt 3 Byzone Byzone ter mv. erhverv de grundareal genopførel- området skal anvendes til større samle- anden let er- excl. Rådhusvej se. de grønne områder. hvervsvirksom- hed samt boliger. Faxe midtby er udpeget som kulturmiljø. Centerformål Forhusbebyggelsen (dvs. bebyggelse herunder virk- med facadelinie mod strøggaderne og somheder in- Østervej) må opføres i max. 3½ etage den for admini- med udnyttet kælder. Bygningsdybden stration, offent- må ikke overstige 12 m. lig/privat ser- Forhusbe- Forhusbebyggel- Fremtidig udvikling: Der bør indrettes et vice, hotel, re- Forhusbebyggel- byggelse: se: 3½ Hotel i bymidten/på kanten til konfe- Centerområde stauration o.lign se: 110 15 Baghusbebyggel- rencer, wellness mv. Et spisested af høj F-C1 Faxe Bymidte Byzone Byzone Detailhandel samt kulturelle Øvrig bebyggel- Øvrig be- se: 1 kvalitet skal være et lille ”Fyrtårn” i formål. se: 40. byggelse: Øvrig bebyggel- Kommunen. Byinventar, belægninger Boligformål: 8,5 se: 1½ mv. i området skal opgraderes. Tidstypi- Etageboliger, ske/markante enkeltbygninger og be- åben lav og byggelsesstrukturer skal bevares. Men tæt lav bebyg- også mere ydmyge bygninger og be- gelse, dobbelt- byggelser skal sikres gennem planlæg- huse ning. Der er mulighed for at indrette butikker, Faxe Kommuneplan 2013 84

Nr. Navn Anvendelse: Bebyggelsens Max. bebyggel- Max. Byg- Max. antal eta- Bemærkninger: Nuværende Fremtidige art: ses% for den en- nings- ger: zoneforhold: zoneforhold: kelte ejendom: højde:

da området ligger i detailhandelszone. Bestemmelsen gælder ikke vest for Ny- gade. Se i øvrigt generelle rammebestemmelser for detailhandel, afsnit 2.3

Centerformål herunder virksomheder inden for administration, offent- Faxe midtby er udpeget som kulturmiljø. lig/privat ser- Forhusbebyggel- Forhusbebyggelsen (dvs. bebyggelse vice og offent- Forhusbebyggel- se: 2½ med facadelinie mod Rønnedevej). Centerområde lige formål samt se: 100 Baghusbebyggel- F-C2 Rønnedevej 12 Der er mulighed for at indrette butikker, Byzone Byzone Detailhandel kulturelle for- Øvrig bebyggelse: 1 da området ligger i detailhandelszone. mål. se: 40. Øvrig bebyggel- Se i øvrigt generelle rammebestemmel- Boligformål: se: 1½ ser for detailhandel, afsnit 2.3 Etageboliger, åben lav og tæt lav bebyggelse, dobbelthuse. Centerformål herunder virksomheder inden for admini- Områdets vestlige del skal fortrinsvis for- stration, offent- beholdes centerformål og områdets lig/privat ser- F-C3 Rådhusvej Centerområde 40 9 2 østlige del fortrinsvis offentlige formål. Byzone Byzone vice samt kultu- Området rummer en eksisterende dag- relle formål. ligvarebutik til områdets forsyning. Boligformål: Åben lav og tæt lav bebyggelse, dobbelt- Faxe Kommuneplan 2013 85

Nr. Navn Anvendelse: Bebyggelsens Max. bebyggel- Max. Byg- Max. antal eta- Bemærkninger: Nuværende Fremtidige art: ses% for den en- nings- ger: zoneforhold: zoneforhold: kelte ejendom: højde:

huse.

Centerformål herunder virksomheder in- Indenfor området må der kun etableres den for admini- butikker, erhverv mv. der naturligt vurde- stration, offent- F-C4 Kulturstrøget Centerområde 60 12 3 res at høre til et kulturstrøg. Byzone Byzone lig/privat ser- Der skal laves en sti der går fra Faxe vice, hotel, re- Vandrerhjem og ned til GI. Strandvej. stauration o.lign samt kulturelle formål. Erhvervsformål herunder industri-, lager-, Kontorer, værksteds-, ser- værksteds- vicevirksomhed bygninger F-E1 Haribo Erhvervsområde samt kontor og 70 o.l.: 12 Byzone Byzone administration Produkti- samt butik i til- onshaIler knytning til o.l.: 16 nævnte virksomheder.

Området kan på sigt omdannes til bolig- Erhvervsformål formål samt handels- og serviceformål. herunder lettere Der er mulighed for at indrette butikker i Rønnedevej / Erhvervsområde F-E2 industri, lager, 50 8,5 den sydøstlige del af området, da det Byzone Byzone Odinsvej Detailhandel værkstedsvirk- ligger i detailhandelszone. Se i øvrigt somhed generelle rammebestemmelser for detailhandel, afsnit 2.3

Kontorbyg- ninger: 8,5 Erhvervsformål Faxe midtby er udpeget som kulturmiljø. Værksteds- herunder bryg- I området findes den fredede "Rasmus bygninger geri, industri-, Svendsens Skole". Herudover er "Nikoli- F-E3 Faxe Bryggeri Erhvervsområde 50 o.l.: 12 Byzone Byzone lager-, værk- nehus" og Faxe by’s gamle Elværk (Ny- Produkti- steds-, og ser- gade 33) vurderet som bevaringsvær- onshalIer, vicevirksomhed. dige i lokalplan 100-57. tankanlæg o.l.: 16

Faxe Kommuneplan 2013 86

Nr. Navn Anvendelse: Bebyggelsens Max. bebyggel- Max. Byg- Max. antal eta- Bemærkninger: Nuværende Fremtidige art: ses% for den en- nings- ger: zoneforhold: zoneforhold: kelte ejendom: højde:

Erhvervsformål herunder industri, erhvervs- mæssig ud- Der er mulighed for at indrette plads- Industriparken dannelsesvirk- krævende butikker. Se generelle ram- F-E4 Erhvervsområde 50 8,5 Byzone Byzone Faxe somhed, lager, mebestemmelser for detailhandel, afsnit værksteds-, ser- 2.3. vice- og forret- ningsvirksom- hed. Erhvervsformål Der skal etableres en randbeplantning herunder indu- mod arealerne syd for rammeområdet. Vinkelvej / Kø- stri, lager, værk- Der er mulighed for at indrette plads- F-E5 Erhvervsområde 50 8,5 Byzone Byzone gevej sted, service- krævende butikker. Se generelle ram- og forretnings- mebestemmelser for detailhandel, afsnit virksomhed. 2.3. Erhvervsformål Bestemmelserne i lokalplan 100-28 om Faxe kalks ovn- herunder indu- vækstbetingelse for Hvidgul Skovllije, F-E6 Erhvervsområde 50 Landzone Landzone anlæg stri, lager, værk- skovhugst og forbud mod bebyggelse i sted. en del af området skal fastholdes.

Erhvervsformål I området findes i dag 5 større cirkulære herunder tank- beplantninger med grupper af træer og station, autova- 25 - inden for om- buske. Mindst 3 af disse beplantninger skehal, auto- rådet må der skal bevares, når området udvikles. værksted, bil- max. etableres Sløjfen ved Kø- Skiltning og reklamering indenfor områ- F-E7 Erhvervsområde salg, salg af 500 bruttoetage- 7 Byzone Byzone gevej det skal være moderat og må ikke virke dagligvarer og meter bebyggel- dominerende. I forhold til belysning af udvalgsvarer til se til detailhan- skilte, reklamer m.m. skal denne ligele- den lokale for- delsformål. des være afdæmpet for at undgå lys- syning, samt forurening. lastbilparkering.

Erhvervsformål herunder lettere industri, er- hvervsmæssig Industriparken / uddannelses- F-E8 Erhvervsområde 50 8,5 Byzone Byzone Køgevej virksomhed, lager, værksted, service- og for- retningsvirk- somhed. Faxe Kommuneplan 2013 87

Nr. Navn Anvendelse: Bebyggelsens Max. bebyggel- Max. Byg- Max. antal eta- Bemærkninger: Nuværende Fremtidige art: ses% for den en- nings- ger: zoneforhold: zoneforhold: kelte ejendom: højde:

Erhvervsformål herunder lettere industri, lager, værksteds, ud- Industriparken / dannelses-, F-E9 Erhvervsområde 40 8,5 Byzone Byzone Danavej service- og for- retningsvirk- somhed. Virk- somhedsklasse 1-3. Erhvervsformål herunder lettere industri, lager, værksteds, ud- Industriparken / dannelses-, F-E10 Erhvervsområde 40 8,5 Byzone Byzone Fønixvej service- og for- retningsvirk- somhed. Virk- somhedsklasse 1-3. Området der af- Faxe midtby er udpeget som kulturmiljø. Kirker og kirke- grænses af GI. Områdets åbne karakter og beplant- gårde, sociale Strandvej, Øster- ning skal bevares. Arealet er delvist om- Område til offent- institutioner, F-O1 Faxe Kirke vej, Kirketorvet og 8,5 1½ fattet af en fredningskendelse af 31. juli Byzone Byzone lige formål samt idrætsan- Ny Strandvej: 25 1981. Formålet med denne er at bevare læg, cirkus- Den øvrige del af udsigten over arealet og at give det plads. området: 15 funktion af nærrekreativt område. Offentlig admi- Bebyggelse af området skal fortsat finde nistration og sted som klart adskilte bygningsenheder service, uddan- for de enkelte hovedfunktioner således, nelses,- sociale- at der opnås en karakter af bebygget og kulturelle 25 Faxe Rådhus og Område til offent- park- og idrætsområde. By- og land- F-O2 institutioner, Faxe Rådhus og 12 2 ½ Byzone Bibliotek lige formål Fremtidig bebyggelse skal placeres og zone samt idrætsan- Rolloskolen: 60 udformes således, at udsigtsforhold og læg og -haller, forhold til det omgivende landskab til- rekreative godeses mest muligt. Koloni- og nytte- grønne områ- haver ved Gl. Strandvej (Bakkedal). der.

Faxe Kommuneplan 2013 88

Nr. Navn Anvendelse: Bebyggelsens Max. bebyggel- Max. Byg- Max. antal eta- Bemærkninger: Nuværende Fremtidige art: ses% for den en- nings- ger: zoneforhold: zoneforhold: kelte ejendom: højde:

Bebyggelse af området skal fortsat finde sted som klart adskilte bygningsenheder for de enkelte hovedfunktioner således, Sociale instituti- at der opnås en karakter af bebygget Rollingen: 25 Område til offent- oner, samt re- park- og idrætsområde. Området er By- og land- By- og land- F-O3 Rollingen Området i øvrigt: 8,5 1½ lige formål kreativt grønt omfattet af en fredningskendelse af den zone zone 10 område. 10. december 1947, der er revideret den 31. juli 1981. Formålet med denne er, at bevare udsigten over arealet og give det funktion af nærrekreativt område. Sundheds-, sociale-, uddan- Område til offent- nelses og kultu- Min. 20 % af området skal anvendes til F-O4 Kildebaken 40 13 3 Byzone Byzone lige formål relleinstitutioner. større samlede friarealer. Boligformål: etageboliger. Sociale- sund- Faxe midtby er udpeget som kulturmiljø. heds-, uddan- Muligheden for byggeri i 3½ etage skal nelses- og kultu- Ny Strandvej / Område til offent- ses på baggrund af områdets terræn- F-O5 relle institutio- 80 15 3½ Byzone Byzone Præstøvej lige formål fald, der giver mulighed for at terræntil- ner. passe ny bebyggelse med en under- Boligformål: etage der medregnes i etageantallet. etageboliger. Rekreativt om- råde. Faxe midtby er udpeget som kulturmiljø. Rekreative for- Området omfatter en del af de ældste Rekreativt områ- mål, offentlig F-R1 Gryden m.v. 1 1 graveskrænter i kalkbruddet. Området Byzone Byzone de formål som of- skal fungere som et udflugtsområde fentlige fritids- med friluftsteater. formål, grønt område o.l. Rekreativt grønt område Rekreative for- mål, offentlige Thornfjeldsvej / Rekreativt områ- F-R2 formål, fritids- 1 1 Byzone Byzone Stationsvej de område, parkering, grønt om- råde, vejfor- lægning o.l. Rekreativt områ- Rekreativt ba- F-R3 Gl. losseplads 1 Området er en tidligere losseplads. Landzone Landzone de neanlæg for Faxe Kommuneplan 2013 89

Nr. Navn Anvendelse: Bebyggelsens Max. bebyggel- Max. Byg- Max. antal eta- Bemærkninger: Nuværende Fremtidige art: ses% for den en- nings- ger: zoneforhold: zoneforhold: kelte ejendom: højde:

fritidsformål herunder knal- lertcross Rekreativt grønt Faxe Å er omfattet af å- område beskyttelseslinjen på 150 m, dog 100 m Rekreativt områ- Rekreative for- F-R4 Godthåbsdalen for matr. 167a og 104y. Et genslyng- Landzone Landzone de mål som fritids- ningsprojekt skal give offentligheden formål, grønt adgang til ådalen. område o.l. Renseanlæg med tilhørende funktioner, samt Dette skal også gælde tilgængelighed materialplads, Renseanlæg Område til tekni- for gangbesværede og handicappede. By- og land- F-T1 værksted, facili- 10 8,5 1½ Byzone Faxe ske anlæg Stierne skal forbindes med byens eksiste- zone teter for bered- rende stisystem. skabet og re- kreativtområde til fritidsformål Biobrændsels baseret fjern- Biobrændsel 13 Område til tekni- varmeværk og F-T2 fjernvarmean- 30 Skorstene: Byzone Byzone ske anlæg dertil hørende læg 40 bygninger og anlæg. Anlæg/ maski- ner til sortering, knusning og blanding af stenmaterialer Stenknusning Område til tekni- Å-T4 med tilhørende 8,5 m Landzone Landzone Faxe Kalkbrud ske anlæg funktioner herunder kontor, laboratorier, kantine, værk- sted mv.

Faxe Kommuneplan 2013 90

2. Bymønster og byudvikling

2.7.3 Rønnede

Byen ældre og nyere boligbebyggelser sammen- Rønnede er primært en parcelhus- og pend- hæng til den ”gamle” Rønnede landsby, men lerby, der med velbeliggende boliger syd for byen er uden egentlig bymidte. Det funktio- Faxevej, på den sydvendte skråning mod nelle centrum er det oprindelige vejkryds, Gøgsmosen og Susådalen er vokset sammen hvor landevejskroen – Rønnede Kro fra 1826 – med landsbyen Kongsted. Det store bygge- er blevet pietetsfuldt istandsat, og hvor to boom fandt sted i 1970’erne, hvor udstykning dagligvarebutikker og en nyere etagebolig- efter udstykning blev planlagt, byggemodnet bebyggelse udgør de tre andre sider. Al an- og bebygget – mest med typehuse. I mindre den butiksvirksomhed er forsvundet, med ”bu- enklaver og mod øst tilkom i 1980’erne også tikstorvet” ved Dyssevej som delvis undtagel- lav/tæt-bebyggelser med række- og dob- se. belthuse, også som lejeboliger. Spredt i byen ligger flere institutioner og mindre grønne om- Syd herfor lå rådhuset fra 1970. Efter branden i råder. Helheden er et fint eksempel på et ’79 blev en ny bygning opført, som nu rummer sammenhængende, nyere kulturmiljø, der bibliotek og lokalhistorisk arkiv, mens den skal værnes om. Læs mere om kulturhistorien i kommunale forvaltning blev flyttet til en ny afsnit 6.1.1. rådhusbygning på hjørnet Industrivej/Faxevej.

Den oprindelige forbindelsesvej fra Vording- Byen i landskabet borgvej til Kongsted og sydpå, er på største- Rønnede ligger i et kuperet terræn, koncen- delen af strækningen fortsat ”rygraden” i bo- treret omkring vejkrydset Vordingborgvej/Gl. ligbydelen – dog nu tilsluttet Faxevej. I Kong- Næstvedvej/Faxevej og den lange bygade, sted ses landsbykarakteren fortsat i gadens Dyssevej/Møllevej. struktur og bebyggelseskarakter og alder, men af tidligere landsbyfunktioner er nu kun Med anlæggelsen af Ny Næstvedvej og til- kirken og sparekassen tilbage. Mod syd afslut- slutningen til Sydmotorvejen er den oprindeli- tes byen med skole, hal og idrætsarealer fra ge struktur brudt op, men vejtrafikken ad de ca. 1980. oprindelige forbindelser sætter fortsat afgø- rende miljømæssige præg på byen. Uanset Rønnede rummer også et stort erhvervs- og ad hvilken vej man ankommer til byen, ligger arbejdspladsområde nord for Faxevej – med byen højt og markant i sigtet. Rønnede Kro et byareal, svarende til næsten halvdelen af har været et vigtigt etapemål, og det er boligområdernes arealer. Området er karak- glædeligt, at det sikres for eftertiden, mod teriseret ved mange mindre og enkelte mel- nordvest suppleret med mulighed for en min- lemstore virksomheder. dre boligbebyggelse.

De to store bydele ligger øst for Vordingborg- Dyssevej/Møllevej forløber på en højderyg, vej. Mod vest, langs Gl. Næstvedvej skaber der strækker sig mod sydøst, og som også er

Faxe Kommuneplan 2013 91

2. Bymønster og byudvikling

et betydende vandskel. Mod syd falder ter- Det strategiske perspektiv rænet meget stærkt mod Susåens tidlige løb, Rønnedes beliggenhed skaber særlige forud- mod nordøst er terrænet blødere i sit fald sætninger for en erhvervsmæssig udvikling mod udspringet af Faxe Å. I begge retninger med afsæt i infrastrukturen. Rønnede ligger åbner villavejene for fine udsigter til det åbne ved skæringen mellem Sydmotorvejen, som landskab. med tiden vil bliver en del af den fast forbundne akse København – Hamburg, og en Det er på Dalgårdsarealerne øst for byen, syd kommende motorvejsforbindelse vestpå, via for Faxevej, at byens store bolig- og instituti- Næstved til Slagelse/Storebæltsbroen og Ka- onsområde ligger, og hvor byen altså fortsat lundborg med stor erhvervshavn. Sammen indtager nyt land – omend i et reduceret ud- med Faxe by er Rønnede central i byrådets bygningstempo. satsning på at styrke erhvervslivet og jobmu- lighederne i kommunen. Det sker på det kon- Mod nordvest, afgrænset af Sydmotorvejen, krete plan med afsæt i de bestående virker der med lokalplan 1000-52 fra 2011 lagt somheder og erhvervsområder, samt med rammer for nye, betydende erhvervsarealer; ECO Valley, ”Stop 37” og vækstfabrikken. ECO Valley. Her har mulighederne for en direkte adgang til Sydmotorvejen været en dri- I forundersøgelserne til opgradering af vejfor- vende faktor. bindelsen Rønnede- Næstved (rute 54) peges på de lokale problemer med den trafik, der Syd for Ny Næstvedvej er der i tråd hermed gennemskærer Rønnede, og de problemer givet mulighed for etablering af hotel og ser- denne trafik har med tilslutningerne til motor- vicecenter ”Stop 37”, og på de store arealer vejsnettet, særligt mod København. De trafi- ind mod byen rundes den af med et 18-hullers kale forhold i Rønnedes tre primære vejkryds golfbaneanlæg. er også blevet analyseret særskilt, og en ræk-

Kort 2.7.3.A: Byudvikling i Rønnede Faxe Kommuneplan 2013 92

2. Bymønster og byudvikling

Befolkningsudvikling 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013

Faxe Kommune 34.661 35.117 35.418 35.441 35.306 35.277 35.110 35.123

Rønnede 2.287 2.432 2.487 2.487 2.505 2.491 2.453 2.462

%-andel af kommunen samlet 6,60 6,93 7,02 7,02 7,10 7,06 6,99 7,01 ke konkrete løsningsmuligheder er belyst med trafikknudepunkt og udvikles som et livligt og vægt på en forbedret afvikling af biltrafikken. attraktivt erhvervscenter. Byen ligger midt i Både en hurtig afhjælpning af de akutte pro- smuk natur, tæt på strand og bademulighe- blemer og en langsigtet løsning med inddra- der, store skovområder og besøgsmål som gelse af miljømæssige hensyn og forholdene BonBonland, Gisselfeld og Bregentved. Byen for de lette trafikanter er en af byens væsent- skal fortsat tilbyde attraktive bosætningsmu- ligste udfordringer. ligheder, og som nævnt ovenfor er afklarin- gen af en række trafikale spørgsmål også en Rønnede har kun få kulturinstitutioner og op- vigtig, selvstændig opgave. lagte mødesteder ud over skolen og idræts- hallen, men Kroen kan måske genindtage en Boligudbygning sådan rolle. Efter en markant befolkningstilvækst i årene efter 2000 har Rønnede de seneste år ret kon- Den planlagte udvikling stant haft knap 2.500 indbyggere. Planerne for Rønnede skal sikre, at en række forskellige hensyn afvejes og bringes i et har- Boligudviklingen kan fortsætte på flere lokal- monisk samspil. Der skal planlægges for, at planlagte arealer. Det gælder bl.a. på Dal- Rønnede udnytter sin position som et centralt gårdsjorden øst for Rønnede, i Østparken

Kort 2.7.3.B: Detailhandelszone i Rønnede.

Faxe Kommuneplan 2013 93

2. Bymønster og byudvikling

samt på arealer nord for Rønnede Kro. Der Detailhandel udlægges ikke nye byvækstarealer. Der planlægges for at fastholde en dagligva- reforsyning, der tilgodeser lokalområdets dag- Se også afsnit 2.2 om retningslinjer og generel- lige behov. Nye forretninger skal primært lo- le rammer for bosætning og boligudbygning. kaliseres inden for den på kort 2.7.3.B viste detailhandelszone i Rønnede, så de understøtter Centerområder og supplerer den eksisterende butiksstruktur. Inden for centerområder planlægges for en helhed af blandede byfunktioner som lette Inden for bymidtens detailhandelszone kan erhvervstyper, institutioner, rekreative formål der planlægges for nye dagligvarebutikker og beboelse. Desuden kan der planlægges på op til 2.500 m2 og nye udvalgsvarebutikker for butikker, hvis området er udlagt som de- på op til 1.000 m2. Den samlede ramme for tailhandelszone, jf. ovenfor. arealtilvækst inden for Rønnede må ikke overstige 2.000 m2 til dagligvarer og 1.000 m2 Der er udlagt centerområde, svarende til de- til udvalgsvarer. tailhandelszonen, jf. nedenfor: Rammeområ- de R-C1. Desuden er der udlagt centerområ- Uden for bymidtens detailhandelszone kan de i Kongsted, R-C2 med henblik på place- der placeres mindre, enkeltstående butikker ring af mindre lokale erhverv mv. Et tidligere til betjening af et lokalt behov. Størrelsen af centerområdeudlæg R-C3 er sammenlagt sådanne butikker må ikke overstige 1.000 m2 med erhvervsområde R-E1 i overensstemmel- for dagligvarebutikker og 250 m2 for udvalgs- se med gældende lokalplan 1000-38, med varebutikker. Sådanne butikker skal fortrinsvis status som erhvervsområde. Se også afsnit 2.3 placeres inden for centerområdet R-C2. om retningslinjer og generelle rammer for Desuden kan der etableres butikker med salg centerområder. af særligt pladskrævende varegrupper inden

Kort 2.7.3.C: Vejnettet i Rønnede.

Faxe Kommuneplan 2013 94

2. Bymønster og byudvikling

for følgende udvalgte erhvervsområder, jf. Offentlige formål kommuneplanens rammebestemmelser: R-E1 Der ændres ikke i de hidtidige rammebe- og R-BE1. Størrelsen af sådanne butikker må stemmelser for området til offentlige formål; ikke overstige 3.000 m2. Se også afsnit 2.3 om Møllevangsskolen med idrætsmiljø, og der ud- retningslinjer og generelle rammer for detail- lægges ikke nye områder. Se også afsnit 2.5 handel. om retningslinjer og generelle rammer for offentlig service og områder til offentlige formål. Erhvervsområder Der planlægges for en fortsat udbygning af Vejnettet erhvervsarealer i og omkring Rønnede som Byens primære vejnet klassificeres, således led i at styrke byen som Faxe Kommunes pri- som det fremgår af kort 2.7.3.C i gennem- mære vækstområde for erhverv. Se også af- fartsveje og fordelingsveje. Det øvrige vejnet snit 2.4 om retningslinjer og generelle rammer klassificeres som lokalveje. På primærvejnet- for erhverv og erhvervsområder. tet planlægges for at varetage de trafikale hensyn i overensstemmelse med klassifikatio- Eco Valley Rønnede er udlagt i direkte tilknyt- nen, dvs. det er de trafikale hensyn der har ning til – og i samspil med - eksisterende by- prioritet. På lokalvejene planlægges for at bil- zone i Rønnede. Første etape ud mod motor- trafikken og trafikmiljøet tilpasses de lokale vejen er lokalplanlagt og delvist byggemod- forhold. net. På sigt skal de næste etaper udbygges, så der opnås en sammenhængende by fra Som led i forarbejdet til kommuneplanen har Rønnede Kro ud mod motorvejen. byrådet besluttet, at der skal gennemføres en trafikanalyse som grundlag for en samlet vur- Det samlede rammeområde er på 37,8 ha og dering af vejtrafikforholdene i Haslev, Rønne- er fordelt på fire delområder med mulighed de og området ind mellem. Se afsnit 5 – Trafik. for virksomheder i forskellige miljøklasser af- hængigt af afstanden til blandt andet boli- Nordlig omfartsvej ger. Indtil trafikanalysen er afklaret, fastholdes alle Området nærmest motorvejen har en god hidtidige vejarealreservationer. Der er derfor trafikal tilgængelighed og forbeholdes trans- fortsat reserveret areal til en ny nordlig om- porttunge virksomheder indenfor bl.a. lager fartsvejforbindelse mellem Faxevej og Ny og produktion. Næstvedvej, der skal tilgodese behovet for at Delområdet der ligger nærmest det eksiste- aflaste de centrale kryds i Rønnede, forbedre rende centerområde i Rønnede er tiltænkt bymiljøet, skabe optimal vejbetjening af by- virksomheder i miljøklasse 1, som miljømæssigt ens erhvervsarealer og skabe god sammen- er forenelige med boligformål. Det gælder hæng til motorvejnettet, herunder til Rute 54 liberale erhverv, forretningsservice og even- (Rønnede – Næstved – Slagelse – Kalund- tuelt hotel- og restauration med konference- borg), opgraderet til motorvej med et fuldt faciliteter. Området kan udnyttes forholdsvis udbygget tilslutningsanlæg til E47. intensivt for at styrke oplevelsen af et tættere byområde. Stier Udover de sammenhængende stiforbindelser langs den sydlige byrand til Møllevangsskolen findes enkelte ”stistumper”, der ikke har sam- menhæng til det øvrige net. I kommuneplanen anvises et overordnet net af cykelruter, der vil danne grundlag for nærmere plan- lægning og anlæg via trafikhandlingsplanen.

Faxe Kommuneplan 2013 95

2. Bymønster og byudvikling

Det er Trafikhandlingsplan 2013 – 16, der er Grønne områder gældende med Kommuneplanens vedtagel- I sammenhæng med stiplanlægningen skal se. Der skal planlægges for etablering af et der planlægges for, at der med tiden skabes overordnet sæt af sikre og trygge forbindelser sammenhængende forbindelse gennem by- for de lette trafikanter, bestående af selv- ens store rekreative arealer med karakter af stændige stier – eksisterende og planlagte – en ”grøn byafgrænsning” mod syd. En sådan langs fordelingsvejene samt ad trafiksikre lo- forbindelse skal knytte Møllevangsskolen kalveje, således som det fremgår af kort sammen med Kongsted-Borup via Gøgsmo- 2.7.3.C. Hvor forholdene taler for det, kan der sen og golfbanen. På denne måde kan også planlægges for hastighedsdæmpning og Denderupvænge få en større rolle som nær- krydssikring med henblik på at øge sikkerhe- rekreativt område i Rønnede. den og trygheden for de lette trafikanter. Rammer for planlægningen Desuden skal der planlægges for et net af re- Kommuneplanen fastlægger rammerne for, kreative stiforbindelser, der også kan inddra- hvad der kan bestemmes i lokalplaner. Der ge lokalveje, og som skal skabe sammen- kan ikke lokalplanlægges for emner eller om- hæng til byens grønne områder. råder, hvor der ikke foreligger kommuneplanrammer.

De overordnede retningslinjer og generelle rammer for områder af samme typer – f.eks. boligområder – og særskilte emner – f.eks. detailhandel - fremgår af afsnit 2.1.

De specifikke rammebestemmelser for enkeltområder i Rønnede by- område fremgår nedenfor. Heri fastlægges nærmere rammer for indholdet af lokalplanlægningen. Hvor de specifikke rammer afviger fra de generelle ramme, er det de specifikke, der er gældende.

Kort 2.7.3.D: Strukturskitse af Rønnede

Faxe Kommuneplan 2013 96

Specifikke rammer for lokalplanlægningen i Rønnede byområde

Faxe Kommuneplan 2013 97

Nr. Navn Anvendelse: Bebyggelsens Max. bebyggel- Max. byg- Max. antal eta- Bemærkninger: Nuværende Fremtidige art: ses% for den en- ningshøjde: ger: zoneforhold: zoneforhold: kelte ejendom:

Gl. Rønnede og Rønnede Kro er udpeget som kulturmiljø. Udover traditionel åben-lav åbnes der mulighed for åben- lav byggeri på små grunde min. 500 m², Åben lav og fælles lege- og opholdsarealer skal her tæt lav bebyg- udgøre min. 10%. For åben-lav på 1½ - hotel dog 2 By- og land- R-B1 Gl. Næstvedvej Boligområde gelse, dobbelt- For matr. 9eg er minimum grundstørrel- Byzone små grunde: 35 etager zone huse, samt ho- sen: 475 m². Indenfor området kan etab- telfunktion. leres hotelboliger. Bag Rønnede Kro ud- lægges del af matr. 9eg til grøn kile, som friholdes for byggeri. Der etableres stiforbindelse gennem den grønne kile til det nye erhvervsområde. Sydskrænten er udpeget som kulturmiljø i publikationen "24 kulturmiljøer i Stor- strøms Amt" udgivet af Storstrøms Amt, 2005. 1½ Det grønne areal mellem Solbakken og Kongstedvej / Åben lav be- I området syd for Dyssevej skal friholdes for bebyggelse R-B2 Boligområde Byzone Byzone Solbakken byggelse. Dyssevej og med henblik på anvendelse som nær- Kongstedvej: 1 rekreativt areal for beboerne. I området syd for Dyssevej og Kongsted- vej (dvs. Sydskrænten) skal der tages hensyn til de enkelte boligers udsigtsforhold i SSV-retning. Tæt-lav be- Lindevej / Pop- R-B3 Boligområde byggelse og 40 1 Byzone Byzone pelvej dobbelthuse. Åben lav og Institutionsbyggeri skal indpasses i om- Dalgårdsarea- tæt lav bebyg- Institutionsbygge- rådets karakter af bebyggelse. Mindst R-B4 Boligområde 2 Byzone Byzone let gelse, dobbelt- ri: 40 10 % af rammeområdet skal udlægges huse. som grønt friareal.

Tæt lav bebyg- R-B5 Tranevej Boligområde 35 1½ Byzone Byzone gelse. 1½ Kongsted midtby er udpeget som kul- I området syd for turmiljø. Enkelte dobbelthuse kan tilla- Åben lav be- Dyssehøj / Dys- Solbakken, Dys- des, hvis områdets åben lav karakter R-B6 Boligområde byggelse og Byzone Byzone sevænget sehøj, Dyssevæn- fastholdes. Området omkring stendyssen dobbelthuse. get og vest for ved Dyssevej er fredet. Endelig er Kærvej: 1 Sydskrænten udpeget som kulturmiljø i Faxe Kommuneplan 2013 98

Nr. Navn Anvendelse: Bebyggelsens Max. bebyggel- Max. byg- Max. antal eta- Bemærkninger: Nuværende Fremtidige art: ses% for den en- ningshøjde: ger: zoneforhold: zoneforhold: kelte ejendom:

publikationen "24 kulturmiljøer i Stor- strøms Amt" udgivet af Storstrøms Amt, 2005. Kongsted midtby er udpeget som kul- turmiljø. Enkelte tæt lav bebyggelses- enheder (fx rækkehuse) kan tillades, hvis Åben lav og områdets åben lav karakter fastholdes. Tæt lav: 35 tæt lav bebyg- Eksisterende boldbaner syd for Jyderup- By- og land- R-B7 Møllevej Boligområde Dele af den gl. 1½ Byzone gelse, dobbelt- vej kan på en mindre del udbygges zone boldbane: 40 huse. med en bebyggelsesprocent på 40, når ca. 20 % af banerne friholdes for bebyggelse og anvendes som en fælles byfælled for hele bydelen. Kongsted midtby er udpeget som kul- Nord for Jyderup- turmiljø. Mindst 15 % af rammeområdets Tæt lav bebyg- Østparken / vej: 1 areal skal anvendes til større, samlede R-B8 Boligområde gelse, dobbelt- 30 Byzone Byzone Mølleparken Syd for Jyderup- friarealer, fælles for området. Større huse. vej: 1½ samlede friarealer skal være offentligt tilgængelige. Institutionsbyggeri skal indpasses i om- Åben lav be- rådets karakter af bebyggelse. Mindst R-B9 Elmevej Boligområde byggelse og 1½ Byzone Byzone 10% af rammeområdet skal udlægges dobbelthuse. som grønt friareal. Erhvervsformål herunder butikker til særligt pladskrævende varer, liberale erhverv, ser- Der er mulighed for at indrette plads- Vordingborgvej Blandet bolig og vice, hånd- krævende butikker. Se generelle ram- By- og land- R-BE1 40 8,5 2 Byzone vest erhverv værk, elektro- mebestemmelser for detailhandel, afsnit zone nikværksted. 2.3. Virksomheds- klasse 1-3. En enkelt bolig i tilknytning til erhverv. Centerformål Vest for Industri- Rønnede Kro er udpeget som kulturmil- Vest for Industri- Vest for In- herunder virk- vej: 2½ jø. Fremtidig udvikling: Der skal udvikles Rønnede Cen- Centerområde vej: 60. dustrivej: 12 R-C1 somheder in- Matr. nr. 9b: 2 et nyt centrum mellem de to hovedve- Byzone Byzone ter-område Detailhandel Øst for Industrivej: Øst for In- den for admini- Øst for Industrivej: je. Det lokale detailhandelsområde ud- 40 dustrivej: 9 stration, offent- 2 vides med smuk arkitektur omkring bilfri Faxe Kommuneplan 2013 99

Nr. Navn Anvendelse: Bebyggelsens Max. bebyggel- Max. byg- Max. antal eta- Bemærkninger: Nuværende Fremtidige art: ses% for den en- ningshøjde: ger: zoneforhold: zoneforhold: kelte ejendom:

lig/privat ser- plads. Det gamle rådhus kan måske vice, hotel, re- med tiden udvikle sig til ”Byens Hus” stauration mv. med innovationshus, erhverv, samlings- samt kulturelle sal, scene, café, spisested. Endelig bør formål. der etableres overnatningsmulighed i Boligformål: Rønnede, særligt af hensyn til Golfklub- etageboliger. ben. Rønnede kro og de to nordliggende bygninger er bevaringsværdig og må ikke nedrives eller på anden måde æn- dres uden Byrådets særlige tilladelse. Ny bebyggelse på matr. nr. 9b Rønnede by, V. Egede skal arkitektonisk afpasses kroen. Der åbnes mulighed for en udvidelse af Rema 1000s p-plads. Af hensyn til kulturmiljøet omkring Rønnede Kro skal p-pladsen indrettes træer og levende hegn så pladsen fremstår grøn set fra gl. Næstvedvej. Der er mulighed for at indrette butikker, i området langs Faxevej og til dels langs Dyssevej og Vordingborgvej, da disse områder ligger i detailhandelszone. Se i øvrigt generelle rammebestemmelser for detailhandel, afsnit 2.3 Centerformål herunder virksomheder in- Kongsted midtby er udpeget som kul- den for admini- turmiljø. Bymidtens bebyggelseskarakter stration, offent- Butiks- institutions- med en blandet tæt liggende bebyg- lig/privat ser- Kongsted Cen- og erhvervsfor- gelse op til Møllevej skal fastholdes. En R-C2 Centerområde vice, hotel, re- 8,5 1½ Byzone Byzone ter-område mål: 50 lokalplan skal udarbejdes bl.a. med stauration mv. Øvrige formål: 30 henblik på at søge området gjort mere samt kulturelle attraktivt og dets oprindelige karakter formål. genskabt. Boligformål: åben lav bebyggelse

Faxe Kommuneplan 2013 100

Nr. Navn Anvendelse: Bebyggelsens Max. bebyggel- Max. byg- Max. antal eta- Bemærkninger: Nuværende Fremtidige art: ses% for den en- ningshøjde: ger: zoneforhold: zoneforhold: kelte ejendom:

Erhvervsformål herunder industri, lager, håndværks- og Der er mulighed for at indrette plads- Rønnede Indu- servicevirksom- krævende butikker. Se generelle ram- By- og land- R-E1 Erhvervsområde 60 12 2 Byzone stripark hed, kontorer, mebestemmelser for detailhandel, afsnit zone detailhandel for 2.3. særligt plads- krævende varegrupper. Erhvervsformål herunder værk- steder, lager, I områderne nærmest motorvejen skal maskinfabrik, det sikres, at vejledende grænseværdi- mindre industri. 12 m, dog er for støj fra motorvejen kan overhol- Virksomheds- op til 18 m i des. Hvor den gennemgående vej fra Ved Syd- By- og land- R-E2 Erhvervsområde klasse 3-5. 60 den nord- 3 Vordingborgvej til Næstvedvej passerer Byzone motorvejen zone Forbeholdes østlige del Gl. Rønnede skal der etableres fornø- hovedsageligt af området. den støjskærm og/eller støjvolde. Der til virksomheder, skal tages fornødent hensyn til forde- der har et sær- lingsledningen til naturgas. ligt transportbehov. Erhvervsformål Den gennemgående vej fra Vording- herunder værk- borgvej til Næstvedvej skal belægges steder, lager, med støjsvag asfalt. Ved vejens passa- By- og land- R-E3 Ved Stamvejen Erhvervsområde maskinfabrik, 50 10 2 ge af Gl. Rønnede skal der etableres Byzone zone mindre industri. fornøden støjskærm og/eller støjvolde. Virksomheds- Der skal tages fornødent hensyn til for- klasse 3-5. delingsledningen til naturgas. Erhvervsformål Der kan etableres et udviklingshus med herunder libera- reception, kontorer, fællesrum, køkken- le erhverv, kon- faciliteter, møderum og projektarbejds- torer, forret- pladser. Den gennemgående vej fra Bag Rønnede By- og land- R-E4 Erhvervsområde ningsservice, 60 10 2 Vordingborgvej til Næstvedvej skal be- Byzone Kro zone hotel og restau- lægges med støjsvag asfalt. Ved vejens ration. passage af Gl. Rønnede skal der etable- Virksomheds- res fornøden støjskærm og/eller støjvol- klasse 1. de. Erhvervsformål Den gennemgående vej fra Vording- Ved Vording- By- og land- R-E5 Erhvervsområde herunder libera- 40 8,5 1 borgvej til Næstvedvej skal belægges Byzone borg-vej zone le erhverv, ser- med støjsvag asfalt. Ved vejens passa- Faxe Kommuneplan 2013 101

Nr. Navn Anvendelse: Bebyggelsens Max. bebyggel- Max. byg- Max. antal eta- Bemærkninger: Nuværende Fremtidige art: ses% for den en- ningshøjde: ger: zoneforhold: zoneforhold: kelte ejendom:

vice, hånd- ge af Gl. Rønnede skal der etableres værk, elektro- fornøden støjskærm og/eller støjvolde. nikværksted. Der skal tages fornødent hensyn til for- Virksomheds- delingsledningen til naturgas. klasse 1-3. En enkelt bolig i tilknytning til erhverv. Området skal være omkranset af høje Uddannelses- 8,5 – dog levende hegn af hensyn til nabobebyg- og sociale insti- undtaget Møllevangs- Område til offent- gelserne. By- og land- By- og land- R-O1 tutioner, 35 haller til 2 skolen lige formål Fremtidig udvikling: området omkring zone zone idrætsanlæg idrætsfor- Møllevangsskolen og Rønnedehallen og -haller. mål. bør forstærkes – udvikles. Rekreativt grønt Rekreativt områ- R-R1 Gøgsmosen område til fri- Landzone Landzone de. tidsformål. Områdets golfbanearealer og tilhøren- Rekreative forde bygninger samt ny beplantning skal mål i form af tilpasse sig og forstærke områdets land- Rekreativt områ- R-R2 Golfbane golfbaner o. 2 skabelige kvaliteter. Susåens omgivelser Landzone Landzone de. lign. samt jord- skal beskyttes. brugsformål. Områdets stinet skal sikres offentlig adgang. Rekreativt grønt område til le- Område ved Rekreativt områ- R-R3 geplads, bold- 1 Byzone Byzone Dyssevej de. baner, petan- que og lign.

Faxe Kommuneplan 2013 102

2. Bymønster og byudvikling

2.7.4 Faxe Ladeplads

Byen vedgaden og Vemmetoftevej – udgør skelet- Hylleholt var det almindelige navn for stedet, tet i byens meget opdelte, fysiske struktur. hvor der i 1862 – 64 blev anlagt havn til lad- ning af kalk via en smalsporet jernbane fra Øst for den nye Havnevej ligger det ”gamle” kalkbruddene ved Faxe. På dette grundlag Faxe Ladeplads, der rummer fællesfunktio- voksede udskibningen af kalk, korn og foder- nerne – børne- og ældreinstitutioner, skole og stoffer. Dette og en række følgeindustrier, idrætsarealer, kirke, station, enkelte butiks- og bl.a. Fakse Teglværk fra 1890, skabte arbejds- servicefunktioner, en campingplads samt stør- pladser og forudsætningerne for den bosæt- stedelen af byens boligområder. De består ning og bydannelse, der er blevet til Faxe La- primært af parcelhuse blandet med lav/tæt deplads. byggeri med varierende blandinger af nyt og gammelt, samt en nyere, lille etageboligbe- Jernbanen blev i 1880 udvidet med person- byggelse. Byens ældste bebyggelser ligger transport, og den endnu eksisterende – og tæt på vandet mod kysten og er meget at- istandsatte stationsbygning blev opført. Her- traktive. Der er tale om ”ny by” uden bymidte med var der togforbindelse til København, og i klassisk forstand, med stationsbyens skiferta- med den fremvoksende turisme blev Faxe ge, røde tegl og byggestil i øvrigt som de pri- Ladeplads i starten af 1900-tallet også en vel- mære kendetegn. Både i ”selve byen og i besøgt bade- og landliggerby. Bl.a. var der bydelene mod sydvest er veje og kvarterer en periode også dampskibsrute mellem Kø- med helårsbeboelse og sommerhusbebyg- benhavn og ladepladsen. gelse vævet ind i hinanden.

Industrisamfundets modernitet – produktions- Byen i landskabet former og livsformer – skabte byens forudsæt- Faxe Ladeplads er kommunens kyst- og hav- ninger. Mens eksistensgrundlaget for de man- neby, attraktivt beliggende ved Faxe Bugt, ge badehoteller efterhånden svandt ind, vok- omgivet af større og mindre skovpartier og la- sede sommerhusbebyggelsen frem sydvest ve enge mod sydvest. I bil er der 7 minutter til for byen og havnen, hovedsageligt i perioden Faxe, 14 til motorvejstilslutningerne 37 vest for efter 2. verdenskrig. Læs mere om kulturhisto- Rønnede og 20 minutter til Præstø. Togturen til rien i afsnit 6.1.1. Køge tager 33 minutter, det samme som biltu- ren til Vordingborg. Kalktransportens overførsel til lastbiler og behovet for aflastning af bymidten/Faxevej førte Byen har ingen klar, bymæssig afgrænsning, i slutningen af 1980’erne til anlægget af Faxe når man ankommer til byen ad Faxe Havne- Havnevej langs jernbanelinjen, forbi stationen vej eller via banen. Den åbner et bredt udsyn til Hovedgaden. Den todelte havn, den gam- til havneområdet og opdeler byen. Øst for vej le og den nye vej mod Faxe, og vejforbindel- og bane ligger den ”gamle del af byen”, til- sen parallelt med kysten – Strandvejen, Ho- bagetrukket fra vandet, adskilt fra havnen og

Faxe Kommuneplan 2013 103

2. Bymønster og byudvikling

kysten ved ”Lystskoven”, erhvervshavnens Ved byens afslutning mod øst ligger det tidli- arealer, og sommerhus- og kolonihaveområ- gere kystsanatorium fra 1912, Strandgården. det Rosendalsvænget og Skrænten. Den nyklassicistiske, gulpudsede bebyggelse tilfører herlighed til det omgivende landskab Langs vejens vestside ligger et mindre er- og markerer overgangen til en stribe ældre hvervsområde bag en afskærmende be- og nyere strandhuse mellem Vemmetoftevej plantning mod vejen, men uden bymæssig og kysten. sammenhæng. Trods den lave beliggenhed er havnearealer- Langs Strandvejen mod sydvest ligger en an- ne og de øvrige kystnære byområder ved den, betydelig del af byen som flere blande- åernes udløb kun i beskedent omfang og på de bolig- og sommerhusenklaver, og med lang sigt i risiko for at blive ramt af oversvøm- Strandlodderne som den største. Denne ”by- melser ved havstigning og ekstrem nedbør. del” er opdelt af små skovpartier og de lave engarealer omkring Faxe Å og Lilleå. Det strategiske perspektiv Der er udarbejdet to lokalplaner, der tegner Også det øvrige landskab omkring byen er ret væsentlige udviklingsperspektiver for Faxe jævnt og skovopdelt. Mod nordvest er byens Ladeplads: Den bevarende lokalplan 300-32 udvikling afgrænset af Strandskoven. I stedet fra 2003, hvor byens struktur og bymæssige er de senere års tilvækst sket i retning mod kvaliteter er kortlagt og beskyttet, og lokal- Faxe. Der er lange og brede strande på beg- plan 300-38 fra 2004 for havnen, der rummer ge sider af byen, og den er fortsat sommeren vision for havneområdets omdannelse til og badeby for et stort opland af beboere og et blandet bolig- og erhvervsområde. campister.

Kort 2.7.4.A: Byudvikling i Faxe Ladeplads Faxe Kommuneplan 2013 104

2. Bymønster og byudvikling

Befolkningsudvikling 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013

Faxe Kommune 34.661 35.117 35.418 35.441 35.306 35.277 35.110 35.123 Faxe Ladeplads 2.822 2.860 2.906 2.935 2.902 2.900 2.867 2.874

%-andel af kommunen samlet 8,14 8,14 8,20 8,28 8,22 8,22 8,17 8,18 Disse to planer sammenfatter de strategiske anvendes til erhvervs- og havneformål. Der er udfordringer for byen: At fastholde og ud- dog gode muligheder for boligudbygning på bygge de bestående miljøkvaliteter, bevare allerede kommune- og lokalplanlagte arealer byens kulturhistoriske værdier og skabe nye flere steder, men der er p.t. ikke nogen oplagt bykvaliteter ved en tilpasset udnyttelse af den lokal ”motor” for en fornyet vækst. enestående beliggenhed og historie. I dette perspektiv indgår Strandgården, det tidligere Med de givne rejsetider og -afstande til Køge kystsanatorium (lokalplan 300-42A) som et vig- og Hovedstadsområdet må det forventes, at tigt potentiale. Med en istandsættelse kan det især er herfra og via de generelle kon- der indrettes en række attraktive boliger i junkturers forbedring, en revitalisering skal enestående omgivelser. komme til Faxe Ladeplads. Flere planlagte og igangværende statslige og regionale infra- Indbyggertallet i Faxe Ladeplads har været strukturinvesteringer og en direkte togforbin- jævnt stigende i mere end tre årtier, men delse via Køge Nord til Roskilde vil understøtte stagnerende/faldende siden 2009. De lokal- byen og dens potentialer via øget tilgænge- planlagte arealer på/ved havnen forventes lighed og nedsatte rejsetider. først at komme i spil til boligformål på et senere tidspunkt, når arealet ikke længere skal

Kort 2.7.4.B: Detailhandelszone i Faxe Ladeplads.

Faxe Kommuneplan 2013 105

2. Bymønster og byudvikling

Den planlagte udvikling Centerområder Faxe Ladeplads ønskes udviklet med ud- Inden for centerområder planlægges for en gangspunkt i billedet af en charmerende helhed af blandede byfunktioner som lette sommer- og kystby. Med satsninger inden for erhvervstyper, institutioner, rekreative formål wellness, konferencer, sejlads og andre aktivi- og beboelse. Desuden kan der planlægges teter med tilknytning til vandet skal byen fast- for butikker, hvis området er udlagt som de- holde og videreudvikle sporene af en rig hi- tailhandelszone. Der er udlagt to centerom- storie med rødder i industrialiseringens ung- råder, svarende til detailhandelszonerne, jf. dom. nedenfor: Rammeområde FL-C1 og FL-C2. Se også afsnit 2.3 om retningslinjer og generelle Der skal planlægges for forskelligartede, at- rammer for centerområder. traktive boligmuligheder, som svarer til nye, kreative borgeres behov – og for det udbud Detailhandel af service, detailhandel og oplevelsesmulig- Der planlægges for at fastholde en dagligva- heder, som i samspil med Faxe kan gøre Faxe reforsyning i Faxe Ladeplads, der tilgodeser Ladeplads til et attraktivt sted at slå sig ned – lokalområdets daglige behov, herunder turi- som erhvervsaktiv eller i den tredje alder. sters øgede købekraft i feriesæsonen. I forhold til Kommuneplan 2009 begrænses de- Ud over byomdannelse på havnen vil en tailhandelszonen til to delområder inden for fremtidige byvækstretning primært være det centrale byområde med henblik på at mod nordvest. Alle arealer rundt om byen lig- stimulere til en samling af butikkerne omkring ger i kystnærhedszonen og de er omfattet af to eksisterende større butikker. Nye forretnin- skovbyggelinje. Området mellem Hylleholt ger skal således primært lokaliseres inden for Skov og Præstevænget ligger bag byen i forde på kort 2.7.4.B. viste detailhandelszone i hold til kysten, og området passer sammen Faxe Ladeplads, så de medvirker til styrket lo- med byrådets strategi om at lade Faxe La- kal detailhandel. Hertil kommer dog en be- deplads vokse i retning mod Faxe by. grænset mulighed for at opføre nye butikker inden for rammerne af lokalplan 300-38 for Boligudbygning havneområdet. Der er lokalplanlagt for parcelhusudbygning flere steder, bl.a. ved Gartnerha- Inden for bymidtens detailhandelszone kan ven/Tyttebærvej, ved Efterårsvej og Vintervej der planlægges for nye dagligvarebutikker samt for lav/tæt- og rækkehusbebyggelse på op til 2.500 m2 og nye udvalgsvarebutikker ved Faurbyvej/Skovbærvej. Nord for Skov- på op til 1.000 m2. Den samlede ramme for bærvej-kvarter er der yderligere et kommu- arealtilvækst inden for Faxe Ladeplads må neplanlagt areal på ca. 2,3 ha til fremtidige ikke overstige 1.000 m2 til dagligvarer og 2.000 boligformål. Desuden er der en lokalplanlagt m2 til udvalgsvarer. mulighed for at etablere op til 10 boliger i Strandgårdens bygninger, foruden yderligere Uden for bymidtens detailhandelszone kan 12 boliger ved nybyggeri inden for området. der placeres mindre, enkeltstående butikker til betjening af et lokalt behov. Størrelsen af I sammenhæng med mulighederne for by- sådanne butikker må ikke overstige 1.000 m2, omdannelse i byen og på havnen er der en for dagligvarebutikker og 250 m2 for udvalgs- passende boligudbygningskapacitet, så der varebutikker. Se også afsnit 2.3 om retningslin- udlægges ikke nye byområder med denne jer og generelle rammer for detailhandel. plan. Erhvervsområder Se også afsnit 2.2 om retningslinjer og generel- Erhvervsaktiviteten i Faxe Ladeplads er tæt le rammer for bosætning og boligudbygning. knyttet sammen med havnen, hvor Faxe Kalk og DLG er de mest toneangivende. Med lokalplan 300-38 fra 2004 for havnen er der givet mulighed for en udvikling med boliger, erhverv og butikker. Denne udvikling er dog af- hængig af markante ændringer i erhvervsak-

Faxe Kommuneplan 2013 106

2. Bymønster og byudvikling

tiviteten på havnen. Som nævnt i afsnit 5.5 vil klassificeres som lokalveje. På primærvejnet- Faxe Kommune ikke udelukke en ændring af tet planlægges for at varetage de trafikale lokalplanen, med henblik på en erhvervsud- hensyn i overensstemmelse med klassifikatio- vikling i området. nen, dvs. det er de trafikale hensyn der har prioritet. På lokalvejene planlægges for at bil- I byens erhvervsområde omkring Industrivej er trafikken og trafikmiljøet tilpasses de lokale der ledige, byggemodnede arealer. Der forhold. planlægges ikke for nye erhvervsarealer i og omkring Faxe Ladeplads. Se også afsnit 2.4 Stier om retningslinjer og generelle rammer for er- Der findes en række sammenhængende sti- hverv og erhvervsområder. forbindelser i byen, og en del ”stistumper”, der ikke har sammenhæng til et stinet. I Offentlige formål kommuneplanen anvises et overordnet net af Der ændres ikke i de hidtidige rammebe- cykelruter, der vil danne grundlag for nærme- stemmelser for områderne til offentlige formål, re planlægning og anlæg via trafikhand- herunder Hylleholt Skole mv. og Faxehus Efter- lingsplanen. Det er Trafikhandlingsplan 2013 – skole, og der udlægges ikke nye områder. Se 16, der er gældende med Kommuneplanens også afsnit 2.5 om retningslinjer og generelle vedtagelse. Der skal planlægges for etable- rammer for offentlig service og områder til of- ring af et overordnet sæt af sikre og trygge fentlige formål. forbindelser for de lette trafikanter, beståen- de af selvstændige stier – eksisterende og Vejnettet planlagte – langs fordelingsvejene samt ad Byens primære vejnet klassificeres, således trafiksikre lokalveje, således som det fremgår som det fremgår af kort 2.7.4.C, i gennem- af kort 2.7.4.C. Hvor forholdene taler for det, fartsveje og fordelingsveje. Det øvrige vejnet kan der planlægges for hastighedsdæmp-

Kort 2.7.4.C: Vejnettet i Faxe Ladeplads. Faxe Kommuneplan 2013 107

2. Bymønster og byudvikling

ning og krydssikring med henblik på at øge Rammer for planlægningen sikkerheden og trygheden for de lette trafi- Kommuneplanen fastlægger rammerne for, kanter. Desuden skal planlægges for et net af hvad der kan bestemmes i lokalplaner. Der rekreative stiforbindelser, der også kan ind- kan ikke lokalplanlægges for emner eller om- drage lokalveje, og som skal skabe sammen- råder, hvor der ikke foreligger kommuneplan- hæng til byens grønne områder. rammer.

Grønne områder og rekreative anlæg De overordnede retningslinjer og generelle Når de miljømæssige forudsætninger er til rammer for områder af samme typer – f.eks. stede, skal der planlægges for en udbygning boligområder – og særskilte emner – f.eks. de- af lystbådehavnen og byens øvrige rekreative tailhandel - fremgår af afsnit 2.1. faciliteter med tilknytning til strandliv, badning og maritime aktiviteter. Det skal ske med ud- De specifikke rammebestemmelser for en- gangspunkt i det eksisterende lystbåde- og keltområder i Faxe Ladeplads byområde fiskerihavnsområde. Der skal i øvrigt planlæg- fremgår nedenfor. Heri fastlægges nærmere ges for at styrke de oplevelsesmæssige og re- rammer for indholdet af lokalplanlægningen. kreative muligheder i og omkring byen, og for Hvor de specifikke rammer afviger fra de ge- at styrke sammenhængen mellem by og kyst- nerelle ramme, er det de specifikke, der er linje. gældende.

Kort 2.7.4.D: Strukturskitse af Faxe Ladeplads. Faxe Kommuneplan 2013 108

Specifikke rammer for lokalplanlægningen i Faxe Ladeplads byområde

Faxe Kommuneplan 2013 109

Nr. Navn Anvendelse: Bebyggelsens Max. bebyggel- Max. byg- Max. antal eta- Bemærkninger: Nuværende Fremtidige art: ses % for den en- ningshøjde: ger: zoneforhold: zoneforhold: kelte ejendom: Åben lav og Området vest for Favrbyvej udlægges til Skovbærvej / tæt lav bebyg- tæt lav bebyggelse, mens området øst By- og land- FL-B1 Boligområde 1½ Byzone Brombærvej gelse, dobbelt- for Favrbyvej udlægges til åben lav be- zone huse. byggelse. Faxe Ladeplads midtby er udpeget som kulturmiljø. Den historiske del af Faxe La- Matr.nr.: 6dc, 6do deplads er bl.a. behandlet i publikatio- og 6ed alle af nen "24 kulturmiljøer i Storstrøms Amt" Præstevænget, udgivet af Storstrøms Amt 2005. Åben lav og Hylleholt: 35. Etageboligerne Der skal sikres en tilpasning med tæt- tæt lav bebyg- Faxe Ladeplads Etageboliger ved ved Favrbyvej: 2½ lavbebyggelse og ældreboliger i områ- By- og land- FL-B2 Boligområde gelse, dobbelt- Byzone Nord Faurbyvej: 50. Øvrig bebyggel- det ved Teglgårdsvej og på den tidlige- zone huse og etage- Max 40 for den se: 1½ re cigarfabrik. boliger. del der er omfat- For bebyggelsen på matr.nr.: 6dc, 6do tet af lokalplan og 6ed alle af Præstevænget, Hylleholt 300-32. gælder særskilt, at den enkelte ejendoms bebyggelsesprocent ikke må overstige 35. Max 40 for den Den historiske del af Faxe Ladeplads er Svinget / Hylle- Åben lav be- del der er omfat- udpeget som kulturmiljø i publikationen FL-B3 Boligområde 1½ Byzone Byzone holtvej byggelse tet af lokalplan "24 kulturmiljøer i Storstrøms Amt" udgivet 300-32. af Storstrøms Amt 2005. Åben lav be- Strandhovedvej Faxe Ladeplads midtby er udpeget som By- og land- By- og land- FL-B4 Boligområde byggelse, re- 1½ / Rosenvej kulturmiljø. zone zone stauration. Åben lav be- Hybenvej / Blå- FL-B5 Boligområde byggelse og Dobbelthuse: 35 1½ Byzone Byzone bærvej dobbelthuse. Strandgården/ Kystsanatoriet er udpeget som kulturmiljø. Den trefløjede ho- Strandgården: Etagebolig og vedbygning – Strandgården – er i lokal- 36,8 FL-B6 Strandgården Boligområde tæt-lav bebyg- 8,5 1½ plan 300-42a udpeget som bevarings- Byzone Byzone Området i øvrigt: gelse. værdig. Udover boligformål udlægges 30,2 området til turisterhverv som pensionat, konferencecenter o.lign.

Faxe Kommuneplan 2013 110

Nr. Navn Anvendelse: Bebyggelsens Max. bebyggel- Max. byg- Max. antal eta- Bemærkninger: Nuværende Fremtidige art: ses % for den en- ningshøjde: ger: zoneforhold: zoneforhold: kelte ejendom: Centerformål Faxe Ladeplads midtby er udpeget som herunder virk- kulturmiljø. Den historiske del af Faxe La- somheder in- deplads er bl.a. behandlet i publikatio- den for admini- nen "24 kulturmiljøer i Storstrøms Amt" stration, offent- udgivet af Storstrøms Amt 2005. Fremti- lig/privat ser- dig udvikling: Parkeringspladser bør flyt- vice, hotel, re- tes væk og Torv i krydset Hovedga- stauration mv. den/Faxevej indrettes med udecafé. Faxe Ladeplads Centerområde FL-C1 samt offentlige 65 8,5 2½ Bymidten skal således fortsat fungere Byzone Byzone Bymidte Detailhandel og kulturelle som centrum for butiks- og serviceforsy- formål. ningen og det skal tilstræbes, at denne Boligformål: del af Faxe Ladeplads gøres mere at- etageboliger, traktiv. åben lav og Der er mulighed for at indrette butikker, tæt lav bebyg- da området ligger i detailhandelszone. gelse, dobbelt- Se i øvrigt generelle rammebestemmel- huse. ser for detailhandel, afsnit 2.3 Centerformål herunder virksomheder in- Faxe Ladeplads midtby er udpeget som den for admini- kulturmiljø. Den historiske del af Faxe La- stration, offent- deplads er bl.a. behandlet i publikatio- lig/privat ser- nen "24 kulturmiljøer i Storstrøms Amt" vice, hotel, re- Stations- Centerområde udgivet af Storstrøms Amt 2005. FL-C2 stauration mv. 65 8,5 2½ Byzone Byzone området Detailhandel Der er mulighed for at indrette butikker i samt kulturelle området omkring Faxe Ladeplads Stati- formål. on, da området ligger i detailhandels- Boligformål: zone. Se i øvrigt generelle rammebe- etageboliger, stemmelser for detailhandel, afsnit 2.3 åben lav og tæt lav bebyggelse.

Faxe Kommuneplan 2013 111

Nr. Navn Anvendelse: Bebyggelsens Max. bebyggel- Max. byg- Max. antal eta- Bemærkninger: Nuværende Fremtidige art: ses % for den en- ningshøjde: ger: zoneforhold: zoneforhold: kelte ejendom:

Centerformål herunder virksomheder in- Karakteren af området skal afspejle den for admini- center- og havneprægede aktiviteter stration, offent- og det skal sikres at bygningers og tor- lig/privat ser- vearealers fremtræden er i harmoni vice, hotel, re- med det bagvedliggende byområde. FL-C3 Havneområdet Centerområde 60 12 3½ Byzone Byzone stauration mv. De dele af FL-C3 der ligger nærmest samt kulturelle kysten skal fortrinsvis anvendes til bolig- formål. formål og skal udformes med særlig Boligformål: opmærksomhed på den kystnære be- etageboliger liggenhed. og tæt lav bebyggelse. Erhvervsformål herunder mindre erhvervsvirksomheder, Havnevej / In- På sigt skal området udvikles til bolig- By- og land- By- og land- FL-E1 Erhvervsområde værksteds- og 50 8,5 dustrivej formål. zone zone servicevirksom- hed, lager, uddannelses- institution mv. Siloer: 50 50 - dog kan be- Kalk- Faxe Ladeplads midtby er udpeget som Erhvervsformål byggelsesprocen- fabrikkens kulturmiljø. Den historiske del af Faxe La- herunder indu- ten for et nærme- produkti- deplads er bl.a. behandlet i publikatio- stri, lager, værk- FL-E2 Erhvervshavnen Erhvervsområde re planlagt lokal- onsbygnin- nen "24 kulturmiljøer i Storstrøms Amt" Byzone Byzone sted, service- planområde un- ger: 20 udgivet af Storstrøms Amt 2005. og forretnings- der ét sættes til Øvrige På sigt skal området omdannes fra er- virksomhed. max. 50. bygninger: hvervshavn til fritidshavn og evt. boliger. 15 Uddannelses-, sociale og kul- Min. 20 % af området skal anvendes til turelle institutio- større samlede friarealer. Området til ner, samt idrætsformål skal friholdes for anden Hylleholt skole Område til offent- idrætsanlæg bebyggelse end den for områdets an- FL-O1 35 8,5 2 Byzone Byzone m.v. lige formål og -haller, re- vendelse nødvendige. Fremtidig udvik- kreative grønne ling: omkring skolen vil der arbejdes for områder. yderligere udfoldelsesmuligheder for de Boligformål: tæt unge. lav bebyggelse.

Faxe Kommuneplan 2013 112

Nr. Navn Anvendelse: Bebyggelsens Max. bebyggel- Max. byg- Max. antal eta- Bemærkninger: Nuværende Fremtidige art: ses % for den en- ningshøjde: ger: zoneforhold: zoneforhold: kelte ejendom: Uddannelsesin- Faxehus Efter- Område til offent- stitutioner, samt Faxehus efterskole (tidl. Badehotellet By- og land- By- og land- FL-O2 20 12 2½ skole lige formål idrætsanlæg Solvang) er udpeget som kulturmiljø. zone zone og -haller. Faxe Ladeplads midtby er udpeget som kulturmiljø. Der må alene opføres små- huse nødvendige for kirken og kirkegår- den. Der udlægges yderligt areal til ud- Område til offent- Kirke og kirke- FL-O3 Hylleholt Kirke 1 videlse af kirkegården. Den historiske del Byzone Byzone lige formål gård. af Faxe Ladeplads er udpeget som kul- turmiljø i publikationen "24 kulturmiljøer i Storstrøms Amt" udgivet af Storstrøms Amt 2005. Rekreativt strandområde. Rekreative for- mål som ferie- Rekreativt områ- Fl-R1 Krusebæk og fritidsformål 1 Landzone Landzone de og naturpræ- gede områder, herunder strand. Rekreativt om- Faxe Ladeplads midtby er udpeget som råde til offentli- kulturmiljø. Området skal tjene som nær- ge formål grønt rekreativt område og bidrage til at un- områder her- derstrege byens beliggenhed ved ha- Rekreativt områ- under skov og vet. By- og land- By- og land- Fl-R2 Roklubben m.v. de 1 strand, ferie- og Der er mulighed for at indrette butikker i zone zone Detailhandel fritidsformål den nordlige del af området, da det herunder ro- ligger i detailhandelszone. Se i øvrigt klub, miniby og generelle rammebestemmelser for de- minigolf tailhandel, afsnit 2.3 Rekreativt Det er hensigten, at den eksisterende strandområde sommerhusbebyggelse skal afvikles. Kystlinien ved Rekreativt områ- Fl-R3 til ferie-, fritids- 1 Strandarealet skal friholdes for bebyg- Landzone Landzone Strandvejen de og parkerings- gelse, der åbnes dog mulighed for an- formål læg af en handicaprampe. Rekreativt Flagstangs- Rekreativt områ- strandområde Faxe Ladeplads midtby er udpeget som By- og land- By- og land- Fl-R4 1 pladsen de til ferie- og fri- kulturmiljø. zone zone tidsformål.

Faxe Kommuneplan 2013 113

Nr. Navn Anvendelse: Bebyggelsens Max. bebyggel- Max. byg- Max. antal eta- Bemærkninger: Nuværende Fremtidige art: ses % for den en- ningshøjde: ger: zoneforhold: zoneforhold: kelte ejendom: Rekreativt om- råde til ferie- og Faxe Ladeplads midtby er udpeget som fritidsformål kulturmiljø. Ferieområde Rekreativt områ- herunder hotel, Der er mulighed for at indrette butikker Fl-R5 ved Rosen- de kursusvirksom- 40 2 på matrn.nr. 4az, da området ligger i Byzone Byzone dalsvænget Detailhandel hed, spisested, detailhandelszone. Se i øvrigt generelle kulturelvirksom- rammebestemmelser for detailhandel, hed og anden afsnit 2.3 fritidsaktivitet. Rekreative fe- Faxe Ladeplads Rekreativt områ- rie- og fritids- By- og land- Fl-R6 1½ Byzone Camping de formål herunder zone campingplads. Udvikling for havneområdet: området bør udvikles som på engang en levende Rekreative fe- havn med industri/fiskeri og som en mo- rie- og fritids- derne lystbådehavn med sejlerfaciliteter formål herunder i høj klasse, spisested for sejlere mv. Den Rekreativt områ- Fl-R7 Lystbådehavn lystbådehavn, 20 1½ fremtidige planlægning skal således sik- Byzone Byzone de erhvervsformål re, at det særlige miljø, der knytter sig til herunder er- havnen og dens omgivelser bevares. For hvervsfiskeri. at understøtte området åbnes der mulighed for etablering af erhverv med tilknytning til havnen og dens anvendelse. Sommerhus- Sommerhus- bebyggelse til Sommerhus- Sommerhus- Fl-S1 Strandhovedvej 15 7 1 område ferie- og fritids- område område formål Sommerhus- bebyggelse og Sommerhus- Sommerhus- Sommerhus- Fl-S2 Elmuevej kursuscenter til 15 7 1 område område område ferie- og fritids- formål Sommerhus- Sommerhus- bebyggelse til Sommerhus- Sommerhus- Fl-S3 Delhovedvej 15 5 1 område ferie- og fritids- område område formål Sommerhus- bebyggelse på Sommerhus- Sommerhus- Sommerhus- Fl-S4 Engsvinget fælles grund til 15 5 1 område område område ferie- og fritids- formål Faxe Kommuneplan 2013 114

Nr. Navn Anvendelse: Bebyggelsens Max. bebyggel- Max. byg- Max. antal eta- Bemærkninger: Nuværende Fremtidige art: ses % for den en- ningshøjde: ger: zoneforhold: zoneforhold: kelte ejendom: Faxe Ladeplads midtby er udpeget som kulturmiljø. Den historiske del af Faxe La- deplads er bl.a. behandlet i publikatio- Sommerhusbe- nen "24 kulturmiljøer i Storstrøms Amt" Sommerhusområ- byggelse til fe- udgivet af Storstrøms Amt 2005. Områ- Sommerhus- Sommerhus- Fl-S5 Klintevej 15 6 1 de rie- og fritids- det fremtræder med en variation og område område formål detaljeringsgrad, som er typisk for ældre kolonihaver og sommerhusområder. Lo- kalplanlægningen skal sikre, at dette særpræg bevares. Renseanlæg med tilhørende funktioner her- Området skal beplantes på en måde, Renseanlæg Område til tekni- FL-T1 under kontor, 10 8,5 1 der sikrer mindst mulige gener for omgi- Landzone Landzone Faxe Ladeplads ske anlæg laboratorier, velserne fra anlægget. kantine, værk- sted mv.

Faxe Kommuneplan 2013 115

2. Bymønster og byudvikling

2.7.5 Karise

Byen delsmejeri mv., foruden naturligvis handel, Karise er en ung by, der voksede frem efter håndværk og beboelse. Læs mere om kultur- anlæggelsen af jernbanen i 1879, med stati- historien i afsnit 6.1.1. onsbyens typiske kendetegn. Byens struktur er primært bestemt af banens krydsning med Byens detailhandel og private servicefunktio- landevejen til Dalby – nu Skolegade og Bred- ner er fortsat koncentreret langs hovedga- gade – lidt vest for den oprindelige landsby den. Herudfra breder byen sig mod nord og ved den tidligere hovedlandevej Faxe – Kø- syd, og kun ved kirken, dvs. den gamle Karise ge. landsby, ligger bebyggelsen på sydøstsiden af Køgevej. De seneste 35 års byudvikling har i Den oprindelige stationsbygning er fortsat store træk fulgt en ”Ideskitse” fra 1976. Den bevaret, men tjener ikke længere dette for- har ligget til grund for en lokalplanlægning, mål. Fra perronen er der direkte udgang til der nu omfatter stort set hele byen. Planen Bredgade, der som handelsgade og forbin- skitserer også omlægningen af de to oprinde- delsesvej mellem stationen og kirken er byens lige landeveje, hvoraf dog kun den nordlige ”rygrad” og hovedgade. Især Bredgade og forbindelse er gennemført. Skolegade rummer en række tidstypiske og bevaringsværdige stationsbyhuse i 1½ - 2½ Byen har knap 2.200 indbyggere og rummer etager og vidner om en periode, hvor Karise fortsat enkelte udvalgsvarebutikker og to stør- rummede præstegård, højskole, teknisk skole, re dagligvarebutikker, samt en del serviceer- kost- og realskole, hotel, håndværkerstiftelse, hverv, herunder lægehus, tandlæge, fysiote- alderdomshjem, flere pengeinstitutter, an- rapi, solcenter, kiosk, pizzaria/grill og apotek.

Kort 2.7.5.A: Byudvikling i Karise Faxe Kommuneplan 2013 116

2. Bymønster og byudvikling

Byens offentlige servicefunktioner omfatter taljer ligesom en del nyere bygninger savner dagpleje og børnehaver, skole 0 – 9. klasse- tilpasning og sammenhæng til stationsbyens trin, idrætshal, stadion, efterskole, ældrecen- byggeskik. Dog er der stadig velbevarede ter med tilknyttede boliger, forsamlings- bygninger og facader i gadebilledet, og der hus/selskabslokaler, samt kirken - foruden sta- er fortsat muligheder for at bygge nyt i flere tion og busterminal. mindre udstykninger i byen.

Byen i landskabet Skønt Karise fremtræder slidt omkring stati- I forhold til landskabet mod øst ligger Karise onsområdet og hovedstrøget, er der fortsat hævet over Stevns-ådalen i smukke omgivel- spor af det charmerende særpræg og mulig- ser, med ”kirken knejsende på kanten”. Karise heder for at genfinde ”Den lille Stationsby” Bæk løber gennem byen fra vest mod øst. som et attraktivt sted for nye tilflyttere. For- Den er frilagt i de ældste huses baghaver bedringerne af de kollektive trafikforbindelser langs Skolegade og Bredgade og danner i sit og nedsatte rejsetider til hele hovedstadsre- løb ned mod Stevns Å en ramme omkring kir- gionen kan rumme et stort potentiale. ken og kirkegården, der tegner byen ud mod ådalen. Karise skal derfor styrkes og forskønnes som bosætningsby. Karise tilbyder sig med drøm- Mod syd, vest og nord er terrænet fladt. Åb- men om boligen i den lille by på landet – til ne, dyrkede marker løber mange steder helt de, der arbejder i den store by. Byens plan- ind til byens veje, haver og bebyggelse, og lægning skal sigte mod at sætte en positiv der er mange udkig til det åbne land. Mod udvikling ”på skinner”, så Karise kan leve op til vest støder byen op til Karise Hestehave. Den sådanne forventninger. Boligprojektet ”Per- er én af en række småskove, der danner kulis- matopia” er et godt eksempel på, at byen ser og skaber rum i det plane landskab, som har forudsætninger for at gribe og udnytte udgør byens vestlige omgivelser. mulighederne.

De omgivende veje fører størstedelen af den Den planlagte udvikling gennemkørende trafik uden om byen. Via Hidtil har boligudbygningen været den plan- Dalby er der ca. 14 km til tilslutningen til Syd- lægningsmæssige hovedopgave i Karise. motorvejen mod København. Det betyder, at Imidlertid vil byrådet gerne indgå i en borger- Hovedstadsregionen kun er tre kvarter til en rettet dialog om en fornyelse af den beva- time væk, og via Hårlev er der ca. 20 km til rende lokalplan for bymidten, og i den sam- bymidten i Køge med bil eller 20 minutter menhæng se på en samlet områdefornyel- med toget. sesindsats med henblik på forskønnelse, byomdannelse og nyt, tilpasset byggeri til styr- Det strategiske perspektiv kelse af byens hovedstrøg og særkende. Trods en god befolkningstilvækst de første år efter årtusindskiftet og et stabilt indbyggertal Boligudbygning de seneste 5-6 år har udviklingen de senere år Der er endnu restrummelighed til nyt parcel- kun sat få positive spor i Karises bymiljø. Ho- husbyggeri i Æblegården og på Sneppevej vedgadens funktion som handelsgade er samt enkelte ledige grunde herudover. kraftigt udfordret, blandt andet forstærket af, at Superbrugsens beliggenhed medvirker til at I Kommuneplan 2009 blev der ved Jørslevlyst, sprede handelen. Flere bygninger i Bredgade syd for byen, udlagt ca. 4 ha til boliger i to har gennemgået en istandsættelse, der har etager med tilhørende anneksbygning til libe- reduceret de arkitektoniske kvaliteter og de- ralt erhverv eller sekundær bolig. Området er

Befolkningsudvikling 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Faxe Kommune 34.661 35.117 35.418 35.441 35.306 35.277 35.110 35.123

Karise 1.988 2.094 2.186 2.204 2.197 2.187 2.161 2170

%-andel af kommunen samlet 5,74 5,96 6,17 6,22 6,22 6,20 6,15 6,18

Faxe Kommuneplan 2013 117

2. Bymønster og byudvikling

siden blevet overtaget – og tilpasset af pro- erhvervstyper, institutioner, rekreative formål jektet ”Permatopia”. Tanken er fortsat at op- og beboelse. Desuden kan der planlægges føre boliger som passivhuse og ved brug af for butikker, hvis området er udlagt som de- økologiske materialer. Vest for dette område tailhandelszone, jf. nedenfor. Se også afsnit er der rejst ny skov og anlagt to søer for at 2.3 om retningslinjer og generelle rammer for skabe attraktive, nærrekreative omgivelser. centerområder.

Desuden er der udlagt ca. 6,3 ha til boligfor- Detailhandel mål nord for Skolegade/Nørrebro; på den Der planlægges for at fastholde en lokal bu- vestlige side af Karl af Riises Vej, samt 2,2 ha til tiksforsyning i Karise – primært dagligvarebu- rekreativt område ned mod Karise Bæk. Om- tikker, der tilgodeser lokalområdets daglige rådet ligger centralt - tæt på skole, institutio- behov. Afgrænsningen af detailhandelszonen ner, idrætsanlæg og station. Området af- tager sigte på at koncentrere mulighederne grænses af et beskyttet sten- og jorddige for at etablere nye butikker, primært inden for mod nord samt skovbyggelinje mod vest. det stationsnære område, sekundært i den Arealet til boligformål er udlagt med afstand sydlige ende af Søndergade. til vandløbet mod syd, så der sikres en grøn Nye forretninger skal således primært lokalise- kile til rekreative formål ind mod byen. res inden for de på kort 2.7.5.B viste detailhandelszoner af Karise by, så de understøtter Se også afsnit 2.2 om retningslinjer og generel- den eksisterende centerstruktur. le rammer for bosætning og boligudbygning. Inden for bymidtens detailhandelszone kan Centerområder der planlægges for nye dagligvarebutikker Inden for centerområder planlægges for en på op til 2.500 m2 og nye udvalgsvarebutikker helhed af blandede byfunktioner som lette på op til 500 m2. Den samlede ramme for

Kort 2.7.5.B: Detailhandelszone i Karise. Faxe Kommuneplan 2013 118

2. Bymønster og byudvikling

arealtilvækst inden for Karise må ikke oversti- Solhavecentret og der udlægges ikke nye ge 1.000 m2 til dagligvarer og 1.000 m2 til ud- områder. Se også afsnit 2.5 om retningslinjer valgsvarer. og generelle rammer for offentlig service og Se også afsnit 2.3 om retningslinjer og generel- områder til offentlige formål. le rammer for detailhandel. Vejnettet Erhvervsområder Som led i realiseringen af Trafikhandlingspla- Der er kun enkelte ledige erhvervsgrunde ved nen 2013-2016 er der i 2013 gennemført en Lucernevej, men der planlægges ikke for trafiksanering af Skolegade og Bredgade. yderligere udlæg af erhvervsarealer. Se også afsnit 2.4 om retningslinjer og generelle ram- Byens primære vejnet klassificeres, som det mer for erhverv og erhvervsområder. fremgår af kort 2.7.5.C, i gennemfartsveje og fordelingsveje. Det øvrige vejnet klassificeres To virksomheder med tilknytning til landbrugs- som lokalveje. På primærvejnettet planlæg- erhvervet er placeret ved Køgevej, i større frit- ges for at varetage de trafikale hensyn i liggende rammeområder i det åbne land overensstemmelse med klassifikationen, dvs. nord for byen. Der er lokalplanlagt for Danish det er de trafikale hensyn der har prioritet. På Agro’s arealer, og kommunen vil understøtte lokalvejene planlægges for at biltrafikken og eventuelle ønsker om udvidelse på dette trafikmiljøet tilpasses de lokale forhold. sted. Stier Offentlige formål I kommuneplanen anvises et overordnet net Der ændres ikke i de hidtidige rammebe- af cykelruter, der vil danne grundlag for stemmelser for områderne til offentlige formål: nærmere planlægning og anlæg via trafik- Karise Skole med idrætsmiljø; Karise Kirke samt handlingsplanen. Det er Trafikhandlingsplan

Kort 2.7.5.C: Vejnettet i Karise. Faxe Kommuneplan 2013 119

2. Bymønster og byudvikling

2013-2016, der er gældende med Kommune- Der udlægges ikke yderligere arealer, men planens vedtagelse. Der skal planlægges for retningslinjerne for en opfølgende planlæg- etablering af et overordnet sæt af sikre og ning og forbedring af områdets rekreative trygge forbindelser for de lette trafikanter, be- værdier indgår i rammebestemmelserne K-R1 stående af selvstændige stier – eksisterende og K-R2. og planlagte – langs fordelingsvejene samt ad trafiksikre lokalveje, således som det frem- Rammer for lokalplanlægningen går af kort 2.7.5.C. Hvor forholdene taler for Kommuneplanen fastlægger rammerne for, det, kan der planlægges for hastigheds- hvad der kan bestemmes i lokalplaner. Der dæmpning og krydssikring med henblik på at kan ikke lokalplanlægges for emner eller om- øge sikkerheden og trygheden for de lette råder, hvor der ikke foreligger kommuneplan- trafikanter. rammer.

Grønne områder De overordnede retningslinjer og generelle Der er udlagt sammenhængende grønne rammer for områder af samme typer – f.eks. områder flere steder i byen, som i samspil boligområder – og særskilte emner – f.eks. de- med stadionområdet, idrætsarealerne ved tailhandel - fremgår af afsnit 2.1. skolen og Karise Hestehave udgør et varieret udbud af nærrekreative arealer. I den vestli- De specifikke rammebestemmelser for enge del af byen er der mulighed for at etable- keltområder i Karise Byområde fremgår nere bynære, rekreative arealer helt ned til denfor. Heri fastlægges nærmere rammer for vandløbet. Ved at inddrage arealet i ram- indholdet af lokalplanlægningen. Hvor de merne for lokalplanlægning – og samtidig sik- specifikke rammer afviger fra de generelle re at det friholdes for bebyggelse, kan såvel rammer, er det de specifikke, der er gælden- de naturmæssige som de rekreative interesser de. sikres bedst muligt.

Kort 2.7.5.D: Strukturskitse af Karise

Faxe Kommuneplan 2013 120

Specifikke rammer for lokalplanlægningen i Karise byområde

Faxe Kommuneplan 2013 121

Nr. Navn Anvendelse: Bebyggelsens Max. bebyggel- Max. byg- Max. antal eta- Bemærkninger: Nuværende Fremtidige art: ses% for den en- ningshøjde: ger: zoneforhold: zoneforhold: kelte ejendom:

Karise midtby og andelsmejeri er udpeget som kulturmiljø. De ældste boligom- råder skal bevares således, at den nu- værende variation i beplantningen, bebyggelsesstrukturen og arkitektonisk udtryk bibeholdes. Det vil således ikke Åben lav og fremover være muligt, at opføre tæt lav Karise Boligom- Boligområde tæt lav bebyg- Byzone og K-B1 1½ bebyggelse i disse områder. Byzone råde Detailhandel gelse, dobbelt- landzone Der er mulighed for at indrette butikker i huse området nord for Rønne Alle mellem Søndergade og Bredgade og ligeledes på matr.nr. 9ge, 9aø, 9ir og 9bn, da om- råderne ligger i detailhandelszone. Se i øvrigt generelle rammebestemmelser for detailhandel, afsnit 2.3. Åben lav be- K-B2 Æblegården Boligområde 1½ Byzone Byzone byggelse Bebyggelse for byøkologi, der skal bl.a. benyttes økologiske byggematerialer i videst muligt omfang. Boliger opføres som et forsøgsprojekt med passivhuse (pt. fortolket som rumopvarmning max. 15 kWh/m² pr. år). Der skal anvendes en Bæredygtig udbredt grad af vedvarende energikil- Åben lav be- K-B3 bebygggelse Boligområde 25 2 der til områdets forsyning. Parceller på Landzone Byzone byggelse Jørslevlyst 1000-1400 m² grunde. Min. 10% fælles opholdsarealer. Søer og beplantning skal bevares. Der tillades op til 2 boligenheder pr. ejendom, dvs. en bolig og evt. et an- neks.

Den sydlige del af rammeområdet bør Åben lav og overvejende udvikles med tæt lav be- tæt lav bebyg- byggelse. Ved lokalplanlægning skal K-B4 Karise Gårde Boligområde 2 Landzone Byzone gelse, dobbelt- offentlighedens adgang til det åbne huse land langs Karise bæk sikres og udvikles bl.a. ved udlæg af stier.

Faxe Kommuneplan 2013 122

Nr. Navn Anvendelse: Bebyggelsens Max. bebyggel- Max. byg- Max. antal eta- Bemærkninger: Nuværende Fremtidige art: ses% for den en- ningshøjde: ger: zoneforhold: zoneforhold: kelte ejendom:

Karise midtby er udpeget som kulturmil- jø. Forhusbebyggelse (dvs. bebyggelse Centerformål med facadelinje mod Bredgade og herunder virk- Skolegade). somheder in- Fremtidig udvikling: der bør udvikles et den for admini- samlingssted/torv foran Fakta og Stati- stration, offent- onspladsen, en cafe/spisested og et Forhusbebyggel- lig/privat ser- Forhusbe- Forhusbebyggel- ”forsamlingshus”. Ved torvet bør der gi- se: 100 - dog 50 vice, hotel, re- byggelse: se: 2½ ves plads til, at de unge selv kan lave for forhusbebyg- Centerområde stauration mv. 15. Baghusbebyggel- projekter (et sted, et hus) eks. det lille K-C1 Karise Bymidte gelsen vest for Byzone Byzone Detailhandel samt kulturelle Øvrig be- se: 1 gamle pakhus ved stationen. Endelig Karl af Rises Vej. formål. byggelse: Øvrig bebyggel- bør station og perron sættes i stand. Der Øvrig bebyggel- Boligformål: 8,5 se: 1½ skal udarbejdes en samlet plan for be- se: 30 Etageboliger, plantning og indretningen af hoved- åben lav og strøget. tæt lav bebyg- Der er mulighed for at indrette butikker gelse, dobbelt- langs Bredgade, Drosselvej og Skolega- huse. de, da dele af disse veje ligger i detailhandelszone. Se i øvrigt generelle rammebestemmelser for detailhandel, afsnit 2.3 Mejeriet er udpeget som del af kulturmil- Centerformål jøet i Karise Midtby. Som udlagt center- herunder virk- område åbnes der mulighed for en somheder in- bredere anvendelse af mejeriet. Det vil den for admini- ikke være muligt at indrette tank eller stration, offent- dagligvarebutik i/ved Mejeriet. Intentio- lig/ privat ser- ner/fremtidig udbygning: Der skal udar- Centerområde K-C2 Super Brugsen vice, hotel, re- 40 8,5 2 bejdes en samlet plan for beplantning Byzone Byzone Detailhandel stauration mv. og indretningen af hovedstrøget. samt kulturelle Der er mulighed for at indrette butikker, formål. Etage- da området ligger i detailhandelszone. boliger i det tid- Bestemmelsen gælder dog ikke for ligere mejeri. matr.nr. 1b. Se i øvrigt generelle ram- Tankanlæg. mebestemmelser for detailhandel, afsnit 2.3 Erhvervsformål Der er mulighed for at indrette plads- Solagervej / Lu- herunder lettere krævende butikker. Se generelle ram- K-E1 Erhvervsområde 50 8,5 1½ Byzone Byzone cernevej industri, værk- mebestemmelser for detailhandel, afsnit stedsvirksom- 2.3. Faxe Kommuneplan 2013 123

Nr. Navn Anvendelse: Bebyggelsens Max. bebyggel- Max. byg- Max. antal eta- Bemærkninger: Nuværende Fremtidige art: ses% for den en- ningshøjde: ger: zoneforhold: zoneforhold: kelte ejendom:

hed samt mindre lagervirksomhed. Erhvervsformål herunder lettere industri, værk- Møllevej / Jern- Karise midtby er udpeget som kulturmil- K-E2 Erhvervsområde stedsvirksom- 50 8,5 1½ Byzone Byzone banen jø. hed, entrepre- nørvirksomhed og oplag. Erhvervsformål herunder indu- Dalbyvej / Kø- stri, værksted, K-E3 Erhvervsområde 50 8,5 Landzone Landzone gevej service og for- retningsvirk- somhed. Erhvervsformål herunder industri- og værk- stedsvirksom- Køgevej nord hed, entrepre- K-E4 Erhvervsområde 10 8,5 Byzone Byzone for Dalbyvej nør og oplags- virksomhed, større engros- og forretnings- virksomhed. Uddannelses-, sociale- og kul- 8,5 – dog turelle institutio- undtaget Område til offent- ner, samt Karise midtby er udpeget som kulturmil- By- og land- By- og land- K-O1 Karise skole 35 haller til 1 lige formål idrætsanlæg jø. zone zone idrætsfor- og -haller, mål. grønne rekreative områder. Område til offent- K-O2 Stadion Idrætsanlæg 10 1 Byzone Byzone lige formål Karise midtby er udpeget som kulturmil- Område til offent- Kirke og kirke- jø. K-O3 Karise Kirke 10 1 Landzone Landzone lige formål gård Der må alene opføres småhuse nød- vendige for kirken og kirkegården.

Faxe Kommuneplan 2013 124

Nr. Navn Anvendelse: Bebyggelsens Max. bebyggel- Max. byg- Max. antal eta- Bemærkninger: Nuværende Fremtidige art: ses% for den en- ningshøjde: ger: zoneforhold: zoneforhold: kelte ejendom:

Sociale instituti- Der skal etableres afskærmende be- Område til offent- oner. K-O4 Solhavecentret 35 8,5 1½ plantning eller anden form for afskærm- Byzone Byzone lige formål Boligformål: tæt ning ud mod Køgevej. lav En samlet planlægning skal sikre, at om- Rekreativt om- Område ved St. Rekreativt områ- rådet med tiden vil fremstå som et del- K-R1 råde til fritids- 1 Byzone Byzone Linde sti de vist skovtilplantet, rekreativt område formål med aktivitetsanlæg. Karise midtby er udpeget som kulturmil- jø. Rekreative for- Området skal udvikles til en grøn oase i Område ved Rekreativt områ- mål bypark og byen – en grøn kile, der strækker sig fra K-R2 Karise Bæk / 5 1½ Byzone Byzone de præstegårds- Køgevej langs Bredgade og Karise bæk Bredgade anlæg til bymidten. I områdets nordlige del findes en ”Hellig kilde” som er beva- ringsværdig. Rekreativt grønt område Rekre- Rekreativt områ- ative formål K-R3 Karise Bæk Landzone Landzone de som fritidsfor- mål, grønt om- råde og lign. Renseanlæg med tilhørende funktioner her- Området skal beplantes på en måde, Renseanlæg Område til tekni- K-T1 under kontor, 10 8,5 1½ der sikrer mindst mulige gener for omgi- Landzone Landzone Karise ske anlæg laboratorier, velserne fra anlægget. kantine, værk- sted og lign.

Faxe Kommuneplan 2013 125

2. Bymønster og byudvikling

2.7.6 Dalby

Byen U’et krones af to små landsbybebyggelser Dalby er en ”bosætnings- og pendlerby”, og den er karakteriseret ved sine store åbne Dalby-Borup og Jenstrup, og hele denne by- parcelhuskvarterer med bebyggelse i fortrins- struktur indrammer det tidligere plantageom- råde, hvor forskellige service- og produktions- vis 1 og 1½ etage. Det er ”ny by”, uden me- erhverv nu har til huse i Dalby Erhvervspark. gen historik eller bymidte, vokset ud af lands- Mod vest og syd er denne del af byen af- bystatus med velstandsstigningen i 1960’erne, grænset af Vordingborgvej og Freerslev Å. især i kraft af de gode vejforbindelser til ho- Mange grønne områder og kiler præger by- vedstadsområdet. Læs mere om kulturhistorien og medvirker til et attraktivt, velholdt en i afsnit 6.1.1. præg.

Byens boligområder ligger i form som et U el- Det er dette U, der primært tegner Dalby som ler en hestesko rundt om den tidligere Hee- rings kirsebærplantage, på den sydvendte by- og boligområde. Hertil føjer sig den ældre skråning ned mod Freerslev Å. Omkring mid- bebyggelse langs Vordingborgvej, stedbe- stemt af netop vejen og åen samt krydset ten og bunden af denne U-form findes en ved Karisevej. Denne ”bydel” har karakter af række offentlige og private servicefunktioner: et blandet bolig- og erhvervsområde med Skole, hal og boldbaner, kirke og kirkegård, lastbilcenter, hotel/restaurant, et tidligere børneinstitution, ældrecenter og forsamlings- plantecenter, tankstation, restaurant/pizzaria hus samt Superbrugsen og nogle få andre bu- og en række mindre, overvejende transport- tikker og serviceerhverv.

Kort 2.7.6.A: Byudvikling i Dalby

Faxe Kommuneplan 2013 126

2. Bymønster og byudvikling

Befolkningsudvikling 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013

Faxe Kommune 34.661 35.117 35.418 35.441 35.306 35.277 35.110 35.123

Dalby 2.102 2.099 2.085 2.113 2.152 2.144 2.121 2089

%-andel af kommunen samlet 6,06 5,98 5,89 5,96 6,10 6,08 6,04 5,95 orienterede serviceerhverv beliggende ud til lave, jævne arealer mod Rode, spredte går- Vordingborgvej. de, levende hegn og afgrænsende skovpartier. Byen i landskabet Dalby ligger kun 5 minutters kørsel til/fra Syd- Især i den vestlige del af byen stiger terrænet motorvejens tilslutninger 35 og 36. Der er 10 op mod Dalby Bakke og åbner for både kig minutter til stationen i Haslev og mindre end mod syd og flotte udsigter mod vest, hvor 20 minutter i bil til Køges bymidte og station. ådalen lukkes af den karakteristiske Holte Allé Dalby strækker sig fra ådalens bund til et styk- på bakkekammen. ke fra toppen af Dalby bakke. På begge sider De nye, endnu ikke udbyggede, kvarterer i af byen falder terrænet stærkt, som det ople- de nordlige og østlige bydele har lignende ves fra byen. terrænfald og vil give de kommende boliger udsyn mod landskabet. Overalt i byen sætter denne terrænform et afgørende præg på karakteren. I parcelhus- Vordingborgvej og motorvejen vest for byen kvartererne fra 1970’erne og ’80erne syd for gennemskærer landskabet og byen opleves Karisevej er det faldet ned mod åen, der ska- kun i begrænset omfang herfra. Byen ”putter ber variation og mulighed for udsyn over de sig”, trods beliggenheden på bakken. Byen

Kort: 2.7.6.B: Detailhandelszone i Dalby. Faxe Kommuneplan 2013 127

2. Bymønster og byudvikling

markerer sig med facader, tage og den store telemast, når den ses fra øst og sydøst. Dalby rummer mulighed for yderligere én dagligvarebutik. En ny discountbutik har væ- Det strategiske perspektiv ret forsøgt planlagt ved Vordingborgvej, men Det er fortsat som bosætningsby, at Dalby en mere central placering i midten af ”U-et” skal fastholde og skabe sin identitet, og gen- vil kunne styrke området omkring Brugsen, for- nem tilpasning og udvikling af byens boligud- samlingshuset og biblioteket som et naturligt bud og servicetilbud skal fastholde sin attrak- samlingssted i Dalby, og øge sammenhæn- tivitet. gen til de offentlige servicefunktioner og evt. skabe grundlag for yderligere butikker og ser- Byen rummer forskellige boligtyper, dog for- vicefunktioner som pizzeria, frisør og lignende. trinsvis ejerboliger. Med tiden kan der vise sig behov for en større bredde i boligudbuddet, Den planlagte udvikling når ”det aldrende parcelhusfolk” ønsker at Dalby har en enkel og tiltalende bystruktur, kunne flytte til mindre boliger med et mindre med supermarked og anden privat service behov for vedligeholdelse. samt offentlige servicefunktioner centralt placeret. Hertil kommer mange bolignære, Befolkningstallet har ligget stabilt omkring grønne områder; med mulighed for tilførsel af 2.100 indbyggere gennem en årrække, og nye byfunktioner og nye, mindre virksomheder forventes ikke noget større pres på byens der og arbejdspladser på centralt beliggen- daginstitutioner og skole, fritids- og ungdoms- de arealer. klub eller musik- og ungdomsskole. Derimod har Dalbyhallen længe ”været for lille”, og en Boligudbygning fordobling vil være et stærkt tilskud til det lo- Boligudbygningen kan fortsætte på allerede kale fritidsliv. lokalplanlagte arealer i den nordlige del af

Kort 2.7.6.C: Vejnettet i Dalby. Faxe Kommuneplan 2013 128

2. Bymønster og byudvikling

byen øst for Heeringvej og øst for Vording- boligområde til blandet bolig og erhverv på borgvej. Hertil kommer det tidligere Heering- grund af en del eksisterende virksomheder i areal, der er udlagt til boligformål. Der er der- området. Se også afsnit 2.4 om retningslinjer for rigeligt med byggemuligheder i byen, hvil- og generelle rammer for erhverv og erhvervs- ket er grunden til, at der ikke udlægges nye områder. arealer i denne plan. Offentlige formål Se også afsnit 2.2 om retningslinjer og generel- Ældrecentrets område syd for Sneholmgårds- le rammer for bosætning og boligudbygning. vej, udlagt til centerformål i Kommuneplan 2009, overføres til offentlige formål. Der æn- Centerområder dres ellers ikke i de hidtidige rammebestem- Inden for centerområder planlægges for lo- melser for områderne til offentlige formål: kale byfunktioner som lette erhvervstyper, in- Bavneskolen, idrætshal, boldbaner og Dalby stitutioner, rekreative formål og beboelse. Kirke, og der udlægges ikke nye områder. Se Desuden kan der planlægges for butikker, også afsnit 2.5 om retningslinjer og generelle hvis området er udlagt som detailhandelszo- rammer for offentlig service og områder til of- ne, jf. ovenfor. Der er udlagt centerområde, fentlige formål. svarende til detailhandelszonen ovenfor. Æld- recentrets område syd for Sneholmgårdsvej, Vejnettet udlagt til centerformål i Kommuneplan 2009, Byens primære vejnet klassificeres, som det overføres til offentlige formål. Se også afsnit fremgår af kort 2.7.6.C, i gennemfartsveje og 2.3 om retningslinjer og generelle rammer for fordelingsveje. Det øvrige vejnet klassificeres centerområder. som lokalveje. På primærvejnettet planlæg- ges for at varetage de trafikale hensyn i Detailhandel overensstemmelse med klassifikationen, dvs. Der planlægges for at fastholde Dalby med det er de trafikale hensyn, der har prioritet. På en dagligvarebutiksforsyning, der tilgodeser lokalvejene planlægges for, at biltrafikken og lokalområdets daglige behov. Afgrænsnin- trafikmiljøet tilpasses de lokale forhold. gen af detailhandelszonen tager sigte på at koncentrere mulighederne for at etablere nye Som følge af stigende trafikbelastning på Ka- butikker, primært en ekstra dagligvarebutik i risevej i Dalby skal mulighederne og behovet tilknytning til den eksisterende butik og øvrige for at forbedre trafikafvikling og sikkerhed i servicefunktioner. Nye forretninger skal såle- krydset med Vordingborgvej vurderes. des primært lokaliseres inden for den på kort 2.7.6.B viste detailhandelszone af Dalby by- Stier midte. I kommuneplanen anvises overordnede cykelruter, der vil danne grundlag for nærmere Inden for bymidtens detailhandelszone kan planlægning og anlæg via trafikhandlings- der planlægges for nye dagligvarebutikker planen. Det er Trafikhandlingsplan 2013-2016, på op til 2.500 m2 og nye udvalgsvarebutikker der er gældende med Kommuneplanens på op til 500 m2. vedtagelse. Der skal planlægges for etablering af et overordnet sæt af sikre og trygge Den samlede ramme for arealtilvækst inden forbindelser for de lette trafikanter, beståen- for Dalby må ikke overstige 1.500 m2 til dag- de af selvstændige stier – eksisterende og ligvarer og 1.000 m2 til udvalgsvarer. Se også planlagte – langs fordelingsvejene samt ad afsnit 2.3 om retningslinjer og generelle ram- trafiksikre lokalveje, således som det fremgår mer for detailhandel. af kort 2.7.6.C. Hvor forholdene taler for det, kan der planlægges for hastighedsdæmp- Erhvervsområder ning og krydssikring med henblik på at øge Der er et mindre, lokalplanlagt erhvervsområ- sikkerheden og trygheden for de lette trafi- de ved Heeringvej. Der ændres ikke i de hid- kanter. tidige kommuneplanbestemmelser for er- hvervsområderne, men området omkring Vordingborgvej/Piberhusvej ændres fra rent

Faxe Kommuneplan 2013 129

2. Bymønster og byudvikling

Grønne områder Rammer for lokalplanlægningen Der er udlagt to sammenhængende rekreati- Kommuneplanen fastlægger rammerne for, ve områder, men de fleste større, grønne om- hvad der kan bestemmes i lokalplaner. Der råder findes som dels nærrekreative enklaver i kan ikke lokalplanlægges for emner eller om- eksisterende boligområder, bl.a. det sam- råder, hvor der ikke foreligger kommuneplan- menhængende strøg langs Freerslev Å, dels rammer. de store boldspilsarealer mv. i tilknytning til skolen og hallen. De grønne områder, bolig- De overordnede retningslinjer og generelle områderne og de centrale servicefunktioner rammer for områder af samme typer – f.eks. er bundet sammen af et fodgængerstinet og boligområder – og særskilte emner – f.eks. de- trafiksikre boligveje. Der udlægges ikke yder- tailhandel - fremgår af afsnit 2.1. ligere rekreative arealer, men en styrkelse af de grønne elementer stiforbindelser i det cen- De specifikke rammebestemmelser for en- trale område af byens ”U-form” skal tilgode- keltområder i Dalby Byområde fremgår ne- ses ved fremtidig lokalplanlægning. denfor. Heri fastlægges nærmere rammer for indholdet af lokalplanlægningen. Hvor de specifikke rammer afviger fra de generelle ramme, er det de specifikke, der er gælden- de.

Kort 2.7.6.D: Strukturskitse af Dalby Faxe Kommuneplan 2013 130

Specifikke rammer for lokalplanlægningen i Dalby byområde

Faxe Kommuneplan 2013 131

Nr Navn Anvendelse: Bebyggelsens Max. bebyggel- Max. byg- Max. antal eta- Bemærkninger: Nuværende Fremtidige zo- art: ses% for den ningshøjde: ger: zoneforhold: neforhold: enkelte ejendom: De ubebyggede arealer ned mod Free- Byzone, dog rslev å, samt det ubebyggede areal forbliver area- Spurvehøjen / Åben lav be- By- og land- D-B1 Boligområde 1½ mellem Åvænget og Vordingborgvej, ler mod Freers- Bækgårdsvej byggelse zone skal anvendes som friareal og skal fri- lev å i landzo- holdes for bebyggelse. ne Åben lav be- D-B2 Bavnestræde Boligområde 1½ Byzone Byzone byggelse Matr. nr. 4e udlægges til enfamiliehuse i 1½ op til 2 etager og med fladt tag, dog Øst for Bavne- Åben lav be- Matr. nr. 4e Dal- sadeltag og max. 1½ etage langs Bav- D-B3 Boligområde Landzone Byzone stræde byggelse by-Borup By, Sdr. nestræde. Der må ikke etableres areal Dalby: 2 til boligformål nærmere end 20 m fra skel mod erhvervsområde. Sneholmgårds- Åben lav be- Dalby midtby er udpeget som kulturmil- D-B4 vej / Nygårds- Boligområde 1½ Byzone Byzone byggelse jø. vej Dalby midtby er udpeget som kulturmil- Åben lav og jø. tæt lav bebyg- Byzone og Byzone og D-B5 Dalbyvej Boligområde 1½ De ubebyggede arealer ned mod Free- gelse, dobbelt- landzone landzone rslev å skal anvendes som friareal og huse skal friholdes for bebyggelse. De ubebyggede arealer ned mod Free- Åben lav be- Byzone og Byzone og D-B6 Tjørnevænget Boligområde 1½ rslev å skal anvendes som friareal og byggelse landzone landzone skal friholdes for bebyggelse. Dalby midtby er udpeget som kulturmil- jø. Dalbyvej / Dal- Åben lav be- Byzone og Byzone og D-B7 Boligområde 1 De ubebyggede arealer ned mod Free- bovej byggelse landzone landzone rslev å skal anvendes som friareal og skal friholdes for bebyggelse. Åben lav og Spurvemose- Mindst 15 % af rammeområdets areal D-B8 Boligområde tæt lav bebyg- 1½ Byzone Byzone gård mv skal anvendes til friarealer. gelse Åben lav og Jenstrup Huse / tæt lav bebyg- Mindst 10 % af rammeområdet skal ud- D-B9 Boligområde 1½ Byzone Byzone Kelstrup Huse gelse, dobbelt- lægges som grønt areal. huse Åben lav og Kirsebærhøjen / tæt lav bebyg- Mindst 10 % af rammeområdet skal ud- D-B10 Boligområde 1½ Byzone Byzone Heeringhøjen gelse, dobbelt- lægges som grønt areal. huse D-B11 Heering Huse / Boligområde Åben lav og 1½ Mindst 10 % af rammeområdet skal ud- Byzone Byzone Faxe Kommuneplan 2013 132

Nr Navn Anvendelse: Bebyggelsens Max. bebyggel- Max. byg- Max. antal eta- Bemærkninger: Nuværende Fremtidige zo- art: ses% for den ningshøjde: ger: zoneforhold: neforhold: enkelte ejendom: Nygård Huse tæt lav bebyg- lægges som grønt areal. Tæt lav grun- gelse, dobbelt- de min. 400 m². huse Likørstuerne og "Olsens Hus" er udpeget som kulturmiljø. Bebyggelsen må ikke Tæt lav bebyg- nedrives eller på anden måde ændres D-B12 Likørstuerne Boligområde 40 Tæt lav: 2 Landzone Byzone gelse uden Byrådets særlige tilladelse. Områ- det skal udvikles på baggrund af en samlet plan. Åben lav bebyggelse på Den østlige del af rammeområdet ud- Åben lav: 1½ D-B13 Heering sydøst Boligområde små grunde og Tæt-lav: 40 lægges til åben lav byggeri på små Landzone Byzone Tæt lav: 2 tæt lav bebyg- grunde min. 500 m². gelse Bebyggelsen på arealerne umiddelbart Åben lav be- syd for likørhallerne bør i arkitektur, ma- D-B14 Heering nord Boligområde 1½ Landzone Byzone byggelse terialer og farveholdning spille sammen med likørstuernes særlige fremtoning. Åben lav be- D-B15 Heering sydvest Boligområde byggelse og 1½ Landzone Byzone dobbelthuse Landsby- område. Åben lav bebyggelse Blandet bolig og D-BE1 Dalby-Borup Bebyggelse Boligbebyggelse: 1½ Landzone Byzone erhverv med tilknytning til landbruget og andre erhverv Landsby- område. Åben lav bebyggelse Blandet bolig og D-BE2 Jenstrup Bebyggelse Boligbebyggelse: 1½ Landzone Byzone erhverv med tilknytning til landbruget og andre erhverv Åben lav be- Der kan etableres lastbilparkering i Blandet bolig og By- og land- D-BE3 Vordingborgvej byggelse og 30 1½ umiddelbar nærhed til områdets største Byzone erhverv zone dobbelthuse. virksomheder. Faxe Kommuneplan 2013 133

Nr Navn Anvendelse: Bebyggelsens Max. bebyggel- Max. byg- Max. antal eta- Bemærkninger: Nuværende Fremtidige zo- art: ses% for den ningshøjde: ger: zoneforhold: neforhold: enkelte ejendom: Lastbilparkering, restauration og tankanlæg Centerformål herunder virksomheder inden for administration, offent- Dalby midtby er udpeget som kulturmil- lig/privat ser- jø. Centerområde vice, hotel, re- Der er mulighed for at indrette butikker, D-C1 Dalby Bymidte 50 8,5 2 Byzone Byzone Detailhandel stauration o.l. da området ligger i detailhandelszone. samt kulturelle Se i øvrigt generelle rammebestemmel- formål. Bolig- ser for detailhandel, afsnit 2.3 formål: Åben lav og tæt lav bebyggelse, dobbelthuse Erhvervsformål herunder hånd- værksvirksom- Der skal på området reserveres areal til hed, lager, ser- beplantningsbælte langs områdets af- viceerhverv, grænsninger. Det skal sikres, at køreveje D-E1 Heering Erhvervsområde laboratorier, 40 10 2 Byzone Byzone og arealer med risiko for spild af miljøfar- elektronikværk- lige stoffer har en belægning, som mu- steder samt liggør opsamling af overfladevand. kontorer. Virk- somhedsklasse 1-3 Uddannelses- De eksisterende boldbaner skal friholdes 8,5 – dog og sociale insti- for bebyggelse, dog kan den eksiste- Område til offent- 40 (af bebygge- undtaget D-O1 Bavneskolen tutioner, samt 2 rende hal udvides i området. Området Landzone Byzone lige formål lige arealer) haller til idrætsanlæg skal være omkranset af høje levende idrætsformål og -haller hegn af hensyn til nabobebyggelse. Dalby midtby er udpeget som kulturmil- Kirke og kirke- jø. Område til offent- gård, samt re- Der må alene opføres småhuse nød- D-O2 Dalby Kirke 1 Landzone Byzone lige formål kreative grønne vendige for kirken og kirkegården. Be- områder plantning skal holdes under 3 m af hensyn til udsigten fra kirken. Område til offent- Sociale instituti- D-O3 Nordstjernen 35 8,5 1½ Byzone Byzone lige formål oner D-O4 Heering syd Område til offent- Uddannelses-, 40 10 2 Landzone Byzone Faxe Kommuneplan 2013 134

Nr Navn Anvendelse: Bebyggelsens Max. bebyggel- Max. byg- Max. antal eta- Bemærkninger: Nuværende Fremtidige zo- art: ses% for den ningshøjde: ger: zoneforhold: neforhold: enkelte ejendom: lige formål sociale- og kulturelle institutioner, samt idrætsanlæg og haller Sociale- sundheds-, uddannelses- og kultu- Dalby ældre- Område til offent- D-O5 relle institutio- 8,5 2 Byzone Byzone center lige formål ner. Boligformål: tæt-lav Rekreativt grønt område Rekrea- Rekreativt områ- tive formål som D-R1 Ved Freerslev Å 1 Landzone Landzone de fritidsområde, grønt område og lign.

Rekreativt grønt område Rekrea- Rekreativt områ- tive formål som D-R2 Ved Dalby kirke Byzone Byzone de fritidsområde, grønt område og lign.

Renseanlæg med tilhørende funktioner her- Området skal beplantes på en måde, Renseanlæg Område til tekni- D-T1 under kontor, 10 8,5 1½ der sikrer mindst mulige gener for omgi- Landzone Landzone Dalby ske anlæg laboratorier, velserne fra anlægget. kantine, værk- sted og lign.

Faxe Kommuneplan 2013 135

2. Bymønster og byudvikling

2.7.7 Terslev

Byen samlingshus, der anvendes som selskabsloka- Terslev er den mindste by blandt de syv cen- ler. Terslev er forbundet til Haslev med busrute terbyer, og den største af landsbyerne i Faxe 265. Kommune. Terslev er udviklet som bosæt- ningsby siden midten af 1970’erne. Læs om Til forsyning af Terslev og Ørslev blev der midt i kulturhistorien i afsnit 6.1.1. Væksten er sket i 1990’erne etableret et lokalt kraftvarmeværk, perioder med udbygning af flere nye boligve- først med lokalt ejerskab, senere afhændet til je og kvarterer af forskellige typer. Byen rum- et stort energiselskab. Hensigten var at skabe mer både ejer-, andels- og lejeboliger, fordelt en billig og bæredygtig, lokalt baseret varme- på et bredt udbud af boligtyper, og har i dag forsyning. Høje energipriser og en række an- et befolkningstal på knap 900. Det seneste ti- dre omstændigheder har imidlertid sat præg år er udbygningen primært foregået ved Ny- på byen og dens udvikling de senere år. søvænget, på Terslev Møllevej og i Tøpkilde- udstykningen. Der er også lokalplanlagt for Byen i landskabet yderligere boligudbygning i et område nord- Fra Terslev er der 6 km ind til Haslev Station, et vest for Årløsevej. kvarter i bil til Ringsted, ca. 12 minutter til Sydmotorvejens tilslutning 34 og herfra yderli- Byens servicefunktioner omfatter en dagligva- gere 12 minutter til Køge bymidte. Terslev lig- rebutik, skole med børnehuse og et spor med ger frit og højt i et åbent og stort landskab. 0. – 6. klassetrin, fritidsklub, idrætsanlæg og Byen dækker den sydlige rand af en terræn- ½hal, børnehave, kirke, lægehus, aktivitets- hævning, der strækker sig mod nordvest mod center for ældre samt kro og et tidligere for- Ørslev og sydøst for byen, og rejser sig 8-10 m i

Kort 2.7.6.A: Byudvikling i Terslev

Faxe Kommuneplan 2013 136

2. Bymønster og byudvikling

Befolkningsudvikling 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013

Faxe Kommune 34.661 35.117 35.418 35.441 35.306 35.277 35.110 35.123

Terslev 704 729 803 882 864 883 881 889

%-andel af kommunen samlet 2,03 2,08 2,27 2,49 2,45 2,50 2,51 2,53

forhold til det syd for liggende, ret flade ter- Der er mindre, grønne områder ”gemt” i by- ræn, og det mere småbakkede landskab en: I midten kirkegården med sin særlige ka- nord for byen. rakter og stemning, de øvrige i byens rand. I den nordøstlige del af byen ligger den lille Mange steder i byen og dens kanter kan Ternesø, der i sig selv skaber en naturherlig- marker og åbne horisonter opleves. Lige nord hed for de omgivende boliger og byen i øv- for byen lukkes landskabet af en mindre lund, rigt. Storgård Skov, og nogle levende hegn, men når byen forlades ad vejen mod Årløse, er der Byen er ikke belastet af væsentlig gennemkø- vide udsigter mod nord og øst. rende trafik.

Byens struktur er bestemt af Terslev Bygade, Det strategiske perspektiv Terslev Skolevej, Årløsevej og Brogade. Den Terslev skal fastholdes og udvikles som en at- gamle landsbybebyggelse er strakt ud langs traktiv bosætningsby. Som Terslevs særlige disse veje, og udbygningen herfra er først sket potentialer tæller den landskabelige belig- i byens vestlige del, nord for Bygaden. Langs genhed i sammenhæng med nærheden til gadens sydside mod Ørslev, vest for kirken Haslev, Ringsted og Sydmotorvejen med go- ”klinger byen af” med en enkelt række boli- de forbindelser til Køge og hovedstadsregio- ger på små lodder mellem vejen og et gam- nen. Byen tilbyder et bredt boligudbud, skole melt dige. Terslev Skolevej lever op til sit navn. og indkøbsmulighed, lokal service og for- Skolen ligger markant ca. 500 m øst for byen, eningskultur. Disse faktorer har gennem en og skolebygningen udgør den visuelle afslut- længere periode gjort byen attraktiv for unge ning på skolevejen, selv om vejforløbet både tilflyttere, bl.a. med job i hovedstaden. deler sig og knækker ved skolens indkørsel. Byens tungeste udfordring har til gengæld Byen fremtræder kompakt, med en del tæt været det fælles fjernvarmeværk med de hø- randbebyggelse, flere rækkehusenklaver je varmepriser, der har været påført områdets med små grundarealer samt nyere bebyggel- brugere og begrænset byens udvikling. Afkla- se i 1 og 2 etager. Set på afstand fra syd frem- ringen af værkets fremtid har været en politisk træder Tøpkilde-området som en ny og sær- opgave, sideløbende med kommuneplanar- skilt bydel, nærmest som en sammenhæn- bejdet. gende tagflade. Med tiden vil træer og buske i og omkring området kunne mindske dette indtryk.

Faxe Kommuneplan 2013 137

2. Bymønster og byudvikling

Nyt byggeri og tilflytning, og dermed fasthol- tilpasses landskabeligt til omgivelserne, at der delse af den lokale service er dermed de etableres en attraktiv grøn struktur omkring de centrale udfordringer for Terslev. kommende boliger, og at der etableres en hensigtsmæssig etapedeling af udbygningen. Den planlagte udvikling Kommuneplanens muligheder for en be- Se også afsnit 2.2 om retningslinjer og generel- grænset boligudbygning kan skabe grundlag le rammer for bosætning og boligudbygning. for at fastholde det kommunale serviceudbud og de private serviceerhverv, herunder den Detailhandel lokale dagligvarebutik og Terslev Kro. Der planlægges for at fastholde Terslevs bu-

tiksforsyning. De enkelte butikkers areal må Boligudbygning ikke overstige 1.500 m2 for dagligvarebutikker På grund af få tilbageværende byggemulig- og 500 m2 for udvalgsvarebutikker. Se også heder i de lokalplanlagte områder ved afsnit 2.3 om retningslinjer og generelle ram- Tøpkildevej og Årløsevej blev der i Kommu- mer for detailhandel. neplan 2009 udlagt et 3,2 ha stort boligområ- de syd for byen, med tilslutning til Terslev By- Offentlige formål gade. På grund af den reducerede tilflytning Der planlægges ikke for ændringer af områ- og stort set intet nybyggeri siden 2009 har der dets forsyning med offentlig service. Se afsnit ikke været forudsætninger for en nærmere 2.4 om retningslinjer og generelle rammer for lokalplanlægning for dette område. offentlig service og områder til offentlige for- mål. Ved lokalplanlægningen skal der tages hensyn til kirken og byens kulturmiljø i øvrigt. Des- uden skal det sikres, at det nye boligområde

Kort 2.7.6.B: Vejnettet i Terslev.

Faxe Kommuneplan 2013 138

2. Bymønster og byudvikling

Vejnettet massekedel og solvarmeanlæg til at supplere Byens vejnet klassificeres, således som det det gasfyrede varmeværk. fremgår af kort 2.7.6.B, som fordelingsveje og lokalveje. På fordelingsveje planlægges for at Rammer for lokalplanlægningen varetage de trafikale hensyn i overensstem- Kommuneplanen fastlægger rammerne for, melse med klassifikationen, dvs. det er de tra- hvad der kan bestemmes i lokalplaner. Der fikale hensyn der har prioritet. På lokalvejene kan ikke lokalplanlægges for emner eller om- planlægges for at biltrafikken og trafikmiljøet råder, hvor der ikke foreligger kommuneplan- tilpasses de lokale forhold. rammer.

Tekniske anlæg De overordnede retningslinjer og generelle Der planlægges for fastholdelse og udvikling rammer for områder af samme typer – f.eks. af Ørslev-Terslev Kraftvarmeværk, som leverer boligområder – og særskilte emner – f.eks. de- varme og strøm til husstande i Terslev og Ørs- tailhandel - fremgår af afsnit 2.1. lev i Ringsted Kommune. I perioden 2010-13 har et tværpolitisk udvalg arbejdet for at fin- De specifikke rammebestemmelser for ende en varig løsning på Ørslevs og Terslevs keltområder i Terslev Byområde fremgår ne- problemer med høje varmepriser. Med Folke- denfor. Heri fastlægges nærmere rammer for tingets energiforlig er det nu blevet muligt at indholdet af lokalplanlægningen. Hvor de supplere varmen med biomasse, og bereg- specifikke rammer afviger fra de generelle ninger viser, at fjernvarmeprisen kan reduce- ramme, er det de specifikke, der er gælden- res væsentligt med en anden ejerkonstrukti- de. on, og eventuelt med opførelse af en bio-

Kort 2.7.6.C.: Strukturskitse af Terslev.

Faxe Kommuneplan 2013 139

Specifikke rammer for lokalplanlægningen i Terslev byområde

Faxe Kommuneplan 2013 140

Nr Navn Anvendelse: Bebyggelsens Max. bebyggel- Max. byg- Max. antal eta- Bemærkninger: Nuværende Fremtidige zo- art: ses% for den ningshøjde: ger: zoneforhold: neforhold: enkelte ejendom:

Åben lav og Den sydlige del af Terslev er udpeget tæt lav bebyg- T-B1 Terslev Vest Boligområde 30 1½ som kulturmiljø. Byzone Byzone gelse, dobbelt- Kirkefredningsbestemmelser huse Åben lav be- T-B2 Terslev Øst Boligområde byggelse og 1½ Byzone Byzone dobbelthuse

Åben lav og tæt lav bebyg- T-B3 Terslev Syd-Øst Boligområde 30 1½ Byzone Byzone gelse, dobbelthuse

Åben lav og tæt lav bebyg- T-B4 Terslev Boligområde 2 Byzone Byzone gelse, dobbelthuse Åben lav og Jordbrugspar- tæt lav bebyg- celler: max. 250 Byzone og Byzone og T-B5 Terslev Nord Boligområde gelse, dobbelt- 1½ m² boligbrutto- landzone landzone huse. Jord- etageareal brugsparceller. Åben lav og tæt lav bebyg- By- og land- T-B6 Terslev Syd Boligområde 1½ Byzone gelse, dobbelt- zone huse Kraftvarmeværk Kraftvarme- Område til tekni- og de dertil hø- T-T1 50 10 Byzone Byzone værk ske anlæg rende bygninger og anlæg.

Faxe Kommuneplan 2013 141

Faxe Kommuneplan 2013 142

3. Landsbyer

R E T N I N G S L I N J E R

1. Afgrænsede landsbyer bør understøttes og udvikles på baggrund af de eksisterende bygningsmæssige, fysiske og sociale værdier, bl.a. ved bibeholdelse af bygninger som kan fungere som historiske og arkitektoniske støttepunkter. 2. Landsbymiljøet i afgrænsede landsbyer bør understøttes og udvikles, bl.a. ved at tillade erhverv, som ikke er til gene for de omkringliggende naboer. 3. I afgrænsede landsbyer kan der på baggrund af en konkret vurdering tillades opførelse af enkelte nye boliger som huludfyldning. 4. I landsbyer, som ikke er afgrænsede, kan der kun under ganske særlige omstændighe- der og på baggrund af en konkret vurdering opføres nye boliger som huldudfyldning. 5. Nybyggeri og udvidelser skal udføres med respekt for lokal byggeskik og må ikke virke dominerende i forhold til omgivelserne, se nærmere i de enkelte landsbyanalyser. 6. Der kan ikke opføres nye boliger umiddelbart uden for afgrænsede landsbyer og byzonebyer. 7. Landsbyer er bygget med lange traditioner for lokale materialer og håndværk, som i speciel grad fordrer opmærksomhed ved nybyggeri og tilbygninger. Både ved placering, proportionering samt valg af materialer og farver skal der vises respekt for det eksisterende, bebyggede miljø, således at nyt byggeri kan medvirke til at opretholde karakteren af landsbymiljøet og byggetraditioner, se nærmere i de enkelte landsbyanalyser. 8. Eksisterende bygninger, der vurderes at have en væsentlig betydning for landsbyens helhedsopfattelse, skal søges bevaret, evt. omdannet til andre formål. Se nærmere i de enkelte landsbyanalyser.

R E D E G Ø R E L S E de bevares det åbne land bedst muligt til Faxe Kommune har en række afgrænsede gavn for jordbruget, naturen og landskabet. og ikke-afgrænsede landsbyer, der ligger i landzonen. Nogle landsbyer ligger frit og en- Landsbyerne i Faxe Kommune er ikke så store, ligt i det åbne land, mens andre efterhånden at de egenhændigt kan understøtte et højt er vokset sammen med enten sommerhusom- serviceniveau. Derfor vil landsbyerne fortsat råder eller med en anden by/landsby, som være afhængige af at benytte serviceud- det bl.a. er tilfældet med Vindbyholt og Ro- buddene i byerne. At udbygge landsbyerne holte samt Jenstrup og Dalby-Borup. Lands- med nye villakvarterer vil ikke styrke landsby- byerne ligger spredt over hele kommunen ernes profil på samme måde, som hvis man med varierende størrelse og udformning og styrker landsbysamfundet ved at skabe liv og byder også på meget forskelligartede ople- fællesskab i landsbyen. I de største landsbyer velser. Mens nogle er små og intime med ty- er der dog fortsat ledige, udstykkede bygge- delige referencer til det kulturhistoriske og grunde. landbrugsmæssige grundlag, er andre vokset i størrelse og indeholder byggeri fra flere tids- Udvikling i landsbyerne epoker. De seneste mange årtier har der været en

Den egentlige byudvikling skal ske i kommu- INFO nens syv centerbyer og ikke i det åbne land eller i landsbyerne. Ved at centralisere udvik- Hvad betyder afgrænset landsby lingen på færre og større byer, understøttes Afgrænsningen består af en planlæg- og udvides serviceudbuddet disse steder, ningsmæssig ”streg”, som markerer samtidig med at det åbne land friholdes for landsbyens grænse mod det åbne land i spredt og uplanlagt bebyggelse. På den må- kommuneplanen.

Faxe Kommuneplan 2013 143

3. Landsbyer

landsdækkende tendens til vækst omkring af Faxe Kommuneplan 2013, har Faxe Kom- landets større byer og befolkningstilbage- mune analyseret 23 landsbyer med det for- gang i landets yderområder. I nogle landsby- mål at identificere deres kvaliteter ud fra ens- er har dette betydet, at der ikke kan tiltræk- artede kriterier. kes nye indbyggere og at de mindre erhverv må lukke. I stedet for fremgang bliver til-salg Landsbyerne er udvalgt ud fra geografisk skilte og mange huse i forfald kendetegnen- størrelse, antal indbyggere og deres plan- de for landsbyen. Denne udvikling er selvfor- lægningsmæssige og kulturhistoriske betyd- stærkende og er ofte svær at komme ud af, ning. De landsbyer, som vurderes at kunne selv for et stærkt lokalsamfund. styrkes med en begrænset udvikling eller som har mange kulturhistoriske værdier, er blevet Der har derfor været behov for at kommunen afgrænset. får et samlet overblik over kommunens landsbyer, så der kan lægges en strategi for den De landsbyer for hvilke der i forvejen er udar- fremtidige udvikling i landsbyerne. Dette har bejdet en lokalplan, har ikke indgået i disse resulteret i afgrænsningen af 21 landsbyer. Se analyser, idet lignende vurderinger er foreta- mere nedenfor. get under udarbejdelse af lokalplanen. Ne- denfor er de undersøgte elementer kort be- Langt de fleste landsbyer i kommunen må skrevet, betegnes som små. Kun otte landsbyer har et indbyggertal på over 100 og kun i én enkelt Landsbyernes beliggenhed i landskabet landsby bor der mere 200 indbyggere. Det Alle landsbyer kan som helheder betragtes skaber helt grundlæggende begrænsninger for byernes udvikling. Afgrænsede landsbyer

 Alslev Faxe Kommunes landsbyer kan til gengæld  Babberup noget andet. De har landlig charme og højt til  Bjerrede (lokalplanlagt) himlen og indeholder en lang række kvalite-  Bråby Kirkeby (lokalplanlagt) ter, som gennem et tæt samarbejde mellem  Bråby Stationsby kommunen og lokalsamfund kan højne  Førslev (lokalplanlagt) landsbyernes værdi som bosætningssted. Det  Hyllede kan både være nærhed til natur, landsbyens  Kongsted-Borup (lokalplanlagt) særegne karakter eller tydelige kulturhistoriske  Leestrup (lokalplanlagt) træk.  Nielstrup

 Orup (lokalplanlagt) Det er kommunens hensigt at der fokuseres  Roholte på landsbyernes eksisterende værdier. Det  Skuderløse (lokalplanlagt) kan både være nedrivning af gamle, falde-  St. Spjellerup færdige huse og opførelse af nye samt beva-  St. Torøje (delvist lokalplanlagt) ring af gamle mejerier og gårde og smukke  Teestrup (lokalplanlagt) landsbyrum. Faxe Kommune har i denne for-  Tystrup bindelse søgt midler hos staten i form af en  Ulse pulje til forskønnelse eller nedrivning, som skal  Vester Egede gøre det både nemmere og billigere for bor-  Vindbyholt gere at forskønne landsbymiljøet. I starten af 2014 vil kommunen fastsætte kriterierne for,  Værløse hvilke bygninger, der kan opnå tilskud til istandsættelse eller nedrivning. Tidligere afgrænsede landsbyer  Høsten Afgrænsede landsbyer i Kommuneplan 2013  Olstrup Inden kommunesammenlægningen havde  Rode de tre gamle kommuner, Fakse, Rønnede og  Simmendrup Haslev udvalgt og afgrænset landsbyer på  Stubberup forskellig vis. I forbindelse med udarbejdelsen

Faxe Kommuneplan 2013 144

3. Landsbyer

som landskabselementer. Hvad enten der er Udover det kulturhistoriske perspektiv rummer tale om landsbyer, som ligger og putter sig landsbyerne også tit andre elementer, som er mellem bakkedrag eller ligger højt på en med til at gøre landsbyen til noget særligt. bakketop og troner i landskabet, vil de med- Det behøver ikke være værdier, som er kendt virke til at understøtte de landskaber, som og elsket af hele kommunen, men blot noget landsbyerne ligger i. De fungerer også som som er af særlig værdi for landsbyens ind- små oaser i et ofte ensartet landbrugsland- byggere. Det kan både være fælleshuset, skab, hvor små intime gadeforløb står i skarp gadekæret, fodboldbanen eller det gamle kontrast til de ofte lige og ”hurtige” veje som tingsted. Især disse værdier er svære for forbinder dem. Ofte er det netop landskabs- kommunen at kortlægge, så lokalt engage- elementerne, som er grunden til landsbyens ment og drivkraft vil ofte betyde meget. placering; det være sig på kanten af ådale og ferske enge, midt i landbrugslandet med Anbefalinger nem adgang til marklodderne eller ved gam- Med landsbyanalyserne har kommunen pe- le vadesteder over vådområder og å-løb. get på, hvilke kulturhistoriske og lokale elementer, der er værd og mulige at bevare. For Bystruktur samt bebyggelseskarakteristik hver landsby er der foreslået tiltag, der kan Nogle gange er de betingende landskabs- styrke landsbyen. Kommunen kan udarbejde elementer tydelige at se på gamle kort, hvor lokalplaner, der sikrer bevaringsværdige byg- de tidlige gårde og mindre byhuse afslører de ninger og landsbymiljøer, eller som giver mu- forhold, som var vigtige for landsbyens funkti- lighed for byggeri og en afstemt udvikling. on. Kun i begrænset omfang er disse forhold tydelige i dag, men hvis man ved, hvad man Uanset om det gælder en lokalplan eller an- skal kigge efter og kender til landsbyens histo- dre tiltag, skal der være et tæt samarbejde rie, vil små dele alligevel kunne identificeres. med lokalbefolkningen for at sikre, at landsbyens kvaliteter kommer til udtryk og der i Særlige værdier og sårbarheder øvrigt udarbejdes tiltag som er til gavn for Når kulturhistoriske elementer er særligt tyde- lokalbefolkningen. lige eller kan understøtte en given historisk fortælling, er det ofte fordi man enten altid har kendt til dem - eller oftere, at ren held og manglende udvikling har bibeholdt elementerne. Ved at identificere disse særlige vær- dier og deres opståen kan mulige trusler også nemmere klarlægges.

Faxe Kommuneplan 2013 145

3. Landsbyer

Planlægningsmæssige konsekvenser af fikke rammer, gælder der også en række landsbyanalyserne generelle rammer, som er ens for alle afgræn- Der er foretaget 22 landsbyanalyser, som har sede landsbyer. resulteret i, at landsbyafgrænsningen er op- hævet for fem tidligere, afgrænsede lands- Ikke-afgrænsede landsbyer byer, og at to nye landsbyer nu er afgrænset i Langt størstedelen af kommunens landsbyer kommuneplanen. I alt findes der nu 21 af- og områder med landsbylignende karakter er grænsede landsbyer i Faxe Kommune. ikke afgrænset i kommuneplanen. Der er derfor ikke taget stilling til de små landsbyers ud- Afgrænsningen medfører, at der åbnes op for viklings- og bevaringsmuligheder i samme lidt udvikling i landsbyen, som dog ikke må omfang, som det er tilfældet med de af- ændre på landsbyens karakter. Bl.a. kan der grænsede landsbyer. Uden for afgrænsede tillades begrænset huludfyldning eller afrun- landsbyer og byzonebyer må der som hoved- ding med nyt byggeri i de afgrænsede regel ikke opføres nye boliger, og dermed er landsbyer. Der må ikke foretages ændringer i praksis mere restriktiv end for de afgrænsede byens karakter, og en opført bolig skal derfor landsbyer. For disse øvrige landsbyer gælder respektere den byggestil, som er gældende retningslinjerne i dette afsnit samt de generel- for den pågældende landsby. le retningslinjer for det åbne land, som kan findes i afsnit 4.1. De anbefalinger, som kommunen har mulighed for at håndhæve, er indarbejdet i kom- Generelle rammebestemmelser muneplanens specifikke rammebestemmel- AFGRÆNSEDE LANDSBYER ser, som kan ses herunder. Desuden er der i Udover de specifikke rammebestemmelser i de specifikke rammebestemmelser åbnet op skemaet herunder gælder der en række ge- for muligheden for at udarbejde bevarende nerelle bestemmelser for alle afgrænsede lokalplaner, hvis kommunen vurderer, at sær- landsbyer. lige kulturværdier er truet. Udover disse speci-

Faxe Kommuneplan 2013 146

3. Landsbyer

 I landsbyer er anvendelsen fastlagt til eternitskifertage skal der friholdes mindst 2 åben-lav boliger, mindre erhverv, landbrug rækker tagsten øverst og nederst og 3 rækker samt lokal offentlig og privat service, her- i siderne. På øvrige tage skal der være mindst under mindre butikker der naturligt kan 40 cm frit tag hele vejen rundt om solceller- indpasses i landsbyen ne/solfangerne. Ved nybyggeri må solceller  Butikker må højst være 250 m2 for udvalgs- eller solfangere integreres i facader ligesom varer og 1000 m2 for dagligvarer. de må have et større omfang, f.eks. hele  Virksomheder må være i miljøklasse 1-3. ejendommens tagflade eller facade, hvis  Ved bebyggelse i landsbyer skal der tages anlægget fremstår som en integreret del af hensyn til landsbymiljøet og de interesser husets arkitektur. Der må ikke opsættes solcel- som er beskrevet i de enkelte landsbyers ler/-fangere på bygninger med SAVE vurde- analyse samt til husdyrbrug, der drives fra ringen 1 eller 2. gårde i byen.  Byggemuligheder inden for landsbyaf- Ved bygninger med SAVE vurderingen 3 eller grænsningerne kan udnyttes, når det 4 vil en evt. tilladelse bero på en konkret vur- sandsynliggøres, at dette ikke vil medføre dering i hvert enkelt tilfælde. I vurderingen vil miljøkonflikter. Udnyttelse af byggemulig- der blive lagt vægt på at anlægget projekte- hederne vil eventuelt skulle afvente, at res, så det griber mindst muligt ind i bygnin- husdyrbrug nedlægges, eller at forbedret gens arkitektur, f.eks.: teknologi nedbringer miljøgener.  om anlægget er synligt fra offentlig vej  Den fastlagte, maksimale bygningshøjde eller sti, kan tillades overskredet for driftsbygninger,  om anlægget placeres pænt og symme- siloer og lignende, hvis det kan indpasses i trisk, så tagdækningen er synlig både for- landsbymiljøet og landskabet. oven og forneden, Vedvarende energi i landsbyer  om anlægget er opdelt i mindre fla- Der kan tillades opsat solfangere og solcelle- der/felter. paneler (solenergianlæg) på tage (ikke fa- For nærmere bestemmelser om hustandsmøl- cader) i landsbyerne. Anlæggene må dog ler og småmøller henvises til afsnit 7.3 i teknik højst udgøre 50 % af tagfladen og panelerne og miljø. skal orienteres i samme retning og skal følge tagets hældning. På tegltage, skifertage og

Faxe Kommuneplan 2013 147

Specifikke rammer for afgrænsede landsbyer

Babberup Bjerrede Bråby Kirkeby Bråby Stationsby

Alslev Førslev Hyllede Værløse

Faxe Kommuneplan 2013 148

Kongsted-Borup Leestrup Nielstrup Orup

Roholte Skuderløse St. Spjellerup St. Torøje

Faxe Kommuneplan 2013 149

Teestrup Tystrup Ulse Vester Egede

Vindbyholt

Faxe Kommuneplan 2013 150

Specifikke rammer for afgrænsede landsbyer

Nr. Navn Afgrænset Afgrænset Bemærkninger og retningslinjer/anbefalinger landsby i landsby i KP09 KP13 Å-BE1 Babberup Ja Ja Der bør ikke være mulighed for huludfyldning i landsbyen. Nye huse bør opføres som 1½ plan længehus, som er den traditionelle byggeskik på landet. De eksisterende huse er overvejende opført med facader i bindingsværk og i røde eller gule teglsten og matte tagmaterialer. Disse materialevalg bør respekteres både ved nyopførelse og renovering. Landsbyens afgrænsning mod det åbne land bør bevares. Å-BE2 Bjerrede Ja Ja Se lokalplan 700-71. Å-BE3 Bråby Kirkeby Ja Ja Se bevarende lokalplan 700-72. Å-BE4 Bråby Stati- Ja Ja Der er mulighed for huludfyldning inden for landsbyens eksisterende afgrænsning. onsby Landsbyen indeholder meget blandet arkitektur og byen kan derfor rumme en an- derledes og blandet byggestil. Å-BE5 Alslev Nej Ja Der er mulighed for huludfyldning i landsbyens midte. Byggeskikken i landsbyen er mest udpræget hér i form af hvidkalkede længehuse med matte tagflader, hvorfor nye huse bør opføres som 1½ plan længehus, som er den traditionelle byggeskik på landet. Å-BE6 Førslev Ja Ja Se lokalplan 700-29. Å-BE7 Hyllede Ja Ja Nye huse bør opføres som 1½ plan længehus, som er den traditionelle byggeskik på landet. Renovering af de eksisterende boliger bør derfor ske med respekt for den eksisterende byggeskik Å-BE8 Værløse Nej Ja Der bør ikke foretages huludfyldning. Bygningerne i Værløse har særligt markante og ensartede arkitektoniske træk. Fremtidige istandsættelser og opførelser af nye huse bør derfor ske med respekt for landsbyens byggeskik, som 1½ plan længehuse med facader af røde tegl eller pudsede mure og tage i matte materialer, såsom strå, tegl og skifer. Værløse udpeges som kulturmiljø, og det anbefales, at der udarbejdes en bevarende lokalplan for landsbyen. Å-BE9 Kongsted- Ja Ja Se lokalplan 1200-34. Borup Å- Leestrup Ja Ja Se lokalplan 1200-13. BE10 Å- Nielstrup Ja Ja Der bør ikke åbnes op for huludfyldninger eller udvidelser af landsbyen, idet dette vil BE11 bryde med byens struktur. Ved opførelse af nye huse skal disse respektere den omkringliggende byggeskik, som Faxe Kommuneplan 2013 151

Nr. Navn Afgrænset Afgrænset Bemærkninger og retningslinjer/anbefalinger landsby i landsby i KP09 KP13 er 1½ plan længehus, dog med forskellig brug af materialer. Husene bør så vidt muligt opføres langs vejen, for at fastholde det snoede vejforløb. Nielstrup udpeges som kulturmiljø, og det anbefales, at der udarbejdes en bevarende lokalplan for landsbyen. Å- Orup Ja Ja Se lokalplan 400-3 og 400-23. BE12 Forskellige steder i landsbyen findes store enkeltstående træer – bl.a. ved gadekæ- ret, som er med til at præge bybilledet positivt. Disse træer skal så vidt muligt bevares og bybilledet skal søges styrket gennem nyplantning af træer ved gadekæret. Å- Roholte Ja Ja Der bør ikke åbnes op for huludfyldninger eller udvidelser af landsbyen, idet dette vil BE13 bryde med byens struktur. Nye huse bør opføres som 1½ plan længehus, som er den traditionelle byggeskik på landet. Vindbyholtvej 36, den gamle skole – i dag kulturhus, er fredet. Der skal tages hensyn til kirkeomgivelsesfredning. Å- Skuderløse Ja Ja Se lokalplan 700-73 BE14 Å- St. Spjellerup Ja Ja De åbne tofter langs Lægårdsvej bør bevares, og der skal ikke være mulighed for BE15 udstykning. Der bør ikke foretages udstykninger langs Smerupvej, og områdets byggeskik bør respekteres ved nyopførelser og renoveringer. Der kan åbnes op for huludfyldning langs Spjellerupvej, dog ikke omkring kirken. Beplantningen i området omkring og nord for kirken er - sammen med de omkringliggende græsarealer og de store grønne arealer mellem bebyggelsen langs Vemme- toftevej og Lægårdsvej - med til at bibringe byen et særpræg, som bør bevares. Å- St. Torøje Ja Ja Der bør fortsat være mulighed for huludfyldning og etablering af erhverv. Nye huse BE16 bør opføres som 1½ plan længehus, som er den traditionelle byggeskik på landet. Den eksisterende beplantning og bebyggelsesstrukturen, der er karakteriseret ved store grønne arealer ud mod Toften og Kærsvænget bør søges bevaret. Se desuden lokalplan 400-21 for en del af landsbyen. Å- Teestrup Ja Ja Se lokalplan 700-44 og 700-74. BE17 Å- Tystrup Ja Ja Bygningerne i Tystrup har bevaret de oprindelige arkitektoniske træk, med hvilke de BE18 blev opført. Fremtidige istandsættelser bør derfor ske med respekt for den enkelte ejendoms byggestil. Ved opførelsen af en ny bebyggelse skal den omkringliggende byggeskik respekteres.

Faxe Kommuneplan 2013 152

Nr. Navn Afgrænset Afgrænset Bemærkninger og retningslinjer/anbefalinger landsby i landsby i KP09 KP13 Den tætte beplantning både langs Præstøvej og langs Sækkehusvej skal søges bevaret. Å- Ulse Ja ja Bygningerne i Ulse har bevaret de oprindelige arkitektoniske træk, med hvilke de blev BE19 opført. Fremtidige istandsættelser bør derfor ske med respekt for den enkelte ejendoms byggestil. Ulse udpeges som kulturmiljø, og det anbefales, at der udarbejdes en bevarende lokalplan for landsbyen. Å- Vester Egede Ja Ja Der bør ikke foretages huludfyldning. Fremtidige istandsættelser skal ske med respekt BE20 for den enkelte ejendoms byggestil. Ved opførelsen af en ny bebyggelse skal denne respektere den omkringliggende byggeskik. Nyopførelser bør opføres som 1½ plan længehus, som er den traditionelle byggeskik på landet. Vester Egede udpeges som kulturmiljø, og det anbefales, at der udarbejdes en bevarende lokalplan for landsbyen. Å- Vindbyholt Ja Ja Byens grønne præg – særlig langs Orup bæk og langs Præstøvej er bevaringsværdi- BE21 ge. Nye huse bør opføres som 1½ plan længehus, som er den traditionelle byggeskik på landet.

Faxe Kommuneplan 2013 153

Faxe Kommuneplan 2013 154

4. Det åbne land

Kommuneplanen er med til at sikre en lang ge områder, men når det gælder de generel- række natur- og miljøinteresser i det åbne le interesser, er de hinandens forudsætninger land, der hele tiden udfordres af byudvikling, og ikke mulige at adskille. landbrug, turisme og andre aktiviteter, som skal indpasses på den mest hensigtsmæssige De dyrkede marker er landskaber i sig selv, og og bæredygtige måde. Heldigvis er det så- når de ses i sammenhæng med skove, bak- dan, at disse umiddelbart modsatrettede ker, ådale eller kystnære områder opstår de interesser ofte kan varetages samtidig gen- særligt værdifulde landskaber. Marker og nem dialog og planlægning. skove bruges erhvervsmæssigt i landbrug og skovbrug, men de rummer også føde og leve- Det åbne land – eller landzonen – består ho- steder for dyr, fugle og insekter. Der er altså vedsageligt af dyrkede marker, skove og na- naturinteresser til stede sammen med den turområder. Samlet set er der tale det land- jordbrugsmæssige produktion. De særlige skab, der omslutter kommunens syv byzone- naturbeskyttelsesinteresser findes primært i byer – og som også rummer mange landsby- områder, der ikke er under plov og i de skove, er, gårde og huse. Landskabet er en mosaik der er mindst forstyrrede af mennesker, men af små og store enkeltdele, der hver især ud- også i disse områder kan der forekomme gør en del af kommunens kulturhistorie og landbrugsmæssig drift i form af græsning eller naturgrundlag. høslet m.v.

En af de primære opgaver for planlægnin- Det åbne land udgør 95 % af Faxe Kommunes gen i det åbne land er at varetage de gene- areal. En af kommuneplanens hovedopgaver relle jordbrugs-, landskabs- og naturinteresser. er at forvalte brugen af det åbne land, så alle For hvert af disse emner skal kommunen også interesser tilgodeses – eller så der i det mind- udpege og sikre særligt værdifulde områder. ste foretages en åben afvejning mellem de Det vil sige områder, hvor hhv. landbrug, enkelte interesser. Det drejer sig foruden de landskab eller natur prioriteres særligt højt. I nævnte jordbrugs-, landskabs- og naturinte- de tidligere regionplaner og i Kommuneplan resser også om kulturhistoriske interesser, 2009 var der en tendens til at adskille disse tre grundvandsbeskyttelse samt ønsker om byg- emner i hver deres delområder. Det giver geri, tekniske anlæg og aktiviteter inden for delvist mening, når det handler om de særli- fritid og turisme.

Faxe Kommuneplan 2013 155

4. Det åbne land

Jordbrugsmæssige interesser – dækker landbrug, skovbrug og fiskeri, der har en fortrinsstilling i landzonen. Herunder skal der udpeges særligt værdifulde landbrugsom- råder (SVL områder). Endelig skal der i kommuneplanen planlægges for arealer til lokalisering af driftsbygninger og driftsan- læg på store husdyrbrug med over 500 dyreenheder (DE).

Landskabelige interesser– handler om at beskrive og sikre kommunens landskabelige bevaringsværdier, herunder områder med landskabelig bevaringsværdi samt større, sammenhængende landskaber.

Naturbeskyttelsesinteresser – omhandler foruden de generelle naturbeskyttelsesinteresser også udpegning af områder med særlige naturbeskyttelsesinteresser, økologi- ske forbindelser samt potentielle naturom- råder, så der på sigt kan skabes et sam- menhængende netværk af naturområder.

Faxe Kommuneplan 2013 156

4. Det åbne land

4.1 Byggeri i det åbne land

R E T N I N G S L I N J E R

Boligbyggeri

1. Opførelse af nye boliger skal som hovedregel placeres i byzone, men kan i mindre grad tillades landzonen, primært i de afgrænsede landsbyer. Der skal udvises særlig tilbageholdenhed med tilladelse til at opføre nye boliger lige uden for landsbyer og byzoner. 2. I kommunens øvrige landsbyer og husrækker, kan der i begrænset omfang ske huludfyldning med opførelse af ny boligbebyggelse, under respekt for kulturmiljøer, kirkeomgivelser og øvrige bevarings- og beskyttelsesinteresser. Dog med visse undtagelser for er- hvervsmæssigt nødvendige boliger. 3. Ny bebyggelse skal opføres i respekt for den lokale byggeskik og må ikke virke dominerende eller fremmedartet i forhold til omgivelserne. 4. Der kan ikke opføres nye boliger i det åbne land, dog med visse undtagelser for er- hvervsmæssigt nødvendige boliger.

Erhverv

5. Nye bygninger til erhverv skal som udgangspunkt placeres i byzonen, men kan i be- grænset omfang etableres i kommunens afgrænsede landsbyer, såfremt det ikke inde- bærer skæmmende oplag eller er til gene for naboerne eller omgivelserne i øvrigt. 6. Etablering af erhvervsvirksomheder i landzonen kan ske i overflødiggjorte driftsbygninger. 7. Der kan etableres erhverv i gamle eksisterende erhvervsbygninger, herunder gamle mejerier og lignende hvis ikke væsentlige interesser tilsidesættes. 8. Udvidelse af eksisterende erhverv i landzonen kan i begrænset omfang tillades, hvis erhvervet ikke opnår karakter af industri, herunder erhverv med store udendørs oplag; ikke er til gene for de omkringboende; kan indpasses i de lokale omgivelser og ikke tilside- sætter væsentlige interesser. 9. Der skal ved etablering og udvidelse af erhverv tages højde for trafikbelastning på det lokale vejnet samt parkering på egen grund.

Tekniske anlæg

10. Der må, i det åbne land, ikke opsættes lys, som kan være forstyrrende eller som kan ses over større afstande. 11. Samfundsmæssige nødvendige anlæg, der ikke kan placeres i byerne, bør som udgangspunkt placeres i de særligt værdifulde landbrugsområder. I landskabsområder og naturområder skal der tages hensyn til landskabs- og naturinteresser, og kompenseren- de foranstaltninger skal om nødvendigt indarbejdes i projekterne. 12. Støjende anlæg (f.eks. hundepensioner, motocross-, skyde- og paintballbaner) skal placeres i forsvarlig afstand til støjfølsomme aktiviteter, herunder beboelse. Se desuden afsnit 4.5.5 og 7.9. 13. Husstands-, mini- og mikromøller skal opstilles i henhold til retningslinjerne i 7.3 14. Solcelle- og solfangeranlæg skal placeres i henhold til retningslinjerne i 7.4 15. Fritidsanlæg skal placeres i henhold til retningslinjerne i 4.5.4 og 4.5.5 16. Der bør ikke tillades jordvolde – i særdeleshed ud mod vejarealer. Såfremt der gives enkelte tilladelser hertil, bør der opsættes krav om tilplantning og bevoksning på og uden- om voldene.

Faxe Kommuneplan 2013 157

4. Det åbne land

R E D E G Ø R E L S E Generelt om aktiviteter i landzonen Landzonen er helt overordnet forbeholdt Landzonen udgør de arealer, der ikke er ud- jordbruget. Det betyder først og fremmest at lagt til byzone eller sommerhusområde. Her de fleste aktiviteter og bygninger som opføres gælder både ovenstående, generelle ret- til den almindelige landbrugs- og skovdrift kan ningslinjer og retningslinjer for særligt udpe- opføres uden landzonetilladelse, se nærmere gede områder. nedenfor.

Der er udpeget 21 afgrænsede landsbyer, Det betyder omvendt også at aktiviteter og der fortsat ligger i landzone. Bestemmelser for byggeri, som ikke vedrører jordbrugserhver- byggeri, arealanvendelse m.v. inden for de vet, ikke kan gennemføres uden en forudgå- afgrænsede landsbyer er fastlagt i kapitel 3. ende landzonetilladelse fra kommunen. Den- Det åbne land udgør landzonen uden for de ne udstedes efter planlovens § 35 stk. 1, og afgrænsede landsbyer. Bestemmelser for det omfatter både udstykning, opførelse af ny åbne land er fastlagt i dette afsnit. Retnings- bebyggelse samt ændret anvendelse af be- linjer for byggeri til beboelse og ikke- stående bebyggelse og ubebyggede area- jordbrugsmæssige erhverv, tekniske anlæg ler. m.v. er fastlagt i afsnit 4.1. Kommunen skal virke for gennemførelsen af Landzonen består af det åbne land samt kommuneplanen. Det betyder bl.a. at byrå- kommunens landsbyer. I Faxe Kommune er det i vurderingen af de enkelte ansøgninger der udlagt syv byzone-byer, som tilsammen om landzonetilladelse skal udøve et konkret udgør 5 % af Faxe Kommunes areal. Det vil skøn inden for de rammer og muligheder, sige, at hele 95 % af Faxe Kommune ligger i som gives i kommuneplanen. landzonen. Grundlaget for den konkrete vurdering er Udviklingen i landzonen reguleres bl.a. gen- kommuneplanens retningslinjer. Disse retnings- nem planlovens landzonebestemmelser. Ho- linjer er fastlagt på baggrund af en samlet vedreglen er, at det åbne land skal friholdes afvejning mellem beskyttelses- og benyttelses- for spredt og uplanlagt bebyggelse for at interesser i bred forstand og med baggrund i sikre jordbrugs-, landskabs- og naturværdier- den kortlægning og planlægning, som er ne til gavn for både landmænd, borgere og tilvejebragt for hvert af de enkelte interesse- turister. Samtidig sikres det, at den primære områder, der er udpeget og beskrevet i den- udvikling sker i byområderne, hvor kommunen ne kommuneplan. kan yde et højt serviceniveau i form af skole- tilbud, renovation, hjemmepleje og indkøbs- Der er opstillet generelle retningslinjer som muligheder. I kommunens afgrænsede gælder i hele landzonen, se retningslinjerne landsbyer ønsker kommunen dog at under- ovenfor, samt mere skærpede retningslinjer støtte en vis udvikling med f.eks. bosætning for kommunens særligt udpegede områder: og lettere erhverv. Læs mere herom i kapitel Særligt værdifulde landbrugsområder, natur- 3. I kommunens øvrige landsbyer og husræk- områder, potentiel ny natur, større sammen- ker er der meget begrænsede muligheder for hængende landskaber samt særligt beva- udvikling. ringsværdige landskabsområder.

Enkelte steder i landzonen findes rammeom- Herunder kan du læse mere om kommunens råder for særlige emner med bestemmelser generelle retningslinjer indenfor de mest al- for lokalplanlægning. Disse områder er be- mindelige emner. skrevet i planens relevante afsnit. Det gælder for vindmølleområder, større tekniske anlæg i Boligbyggeri i landzonen kapitel 7, skoler i afsnit 2.5, samt camping- Opførelse af nye boliger i landzonen skal be- pladser i afsnit 4.5.3. grænses mest muligt – især i det åbne land. Der kan opføres enkelte nye boliger i de af- grænsede landsbyer (se desuden kapitel 3), og undtagelsesvist som huludfyldning i de

Faxe Kommuneplan 2013 158

4. Det åbne land

øvrige, små landsbyer. For boliger på land- ger på landbrugsejendomme er erhvervs- brugsejendomme, se næste afsnit. mæssigt nødvendige for at sikre driften. Der- for kan der, uden landzonetilladelse, opføres I det åbne land skal der tages udgangspunkt i en bolig på en landbrugsejendom, under eksisterende boliger, som kan renoveres. Der forudsætning af at boligen ikke overstiger 250 er også mulighed for at nedrive og genopføre m2. et nyt hus nogenlunde samme sted som det nedrevne. Undtagelserne til landzonebestemmelserne er nærmere definerede i planlovens § 36. Und- Der stræbes generelt mod, at nye boliger tagelserne vedrører både udstykning og op- opføres som traditionelle længehuse med førelse af nyt byggeri i forbindelse med jord- saddeltag med 40-45 graders hældning, som bruget. Læs mere i afsnit 4.2. er den primære og traditionelle byggeskik på landet. Særligt i landsbyer eller i bevarings- Andre erhverv i landzonen værdige landskaber, hvor der kan konstateres Der gælder et generelt princip om, at erhverv en ensartet, lokal byggeskik, vil der blive stillet primært skal placeres i byzone, sekundært i krav til arkitekturen. Kommunen er dog åben afgrænsede landsbyer og undtagelsesvist i over for moderne nyfortolkninger af længe- eksisterende, velegnede bygninger i det åb- huset. Dette kan være i form af nye materia- ne land. Det er især virksomheder med større ler og bygningselementer, der kan bryde udendørs oplag, som f.eks. entreprenører, med den ellers gennemgående, traditionelle skrothandlere og vognmænd, som henvises til arkitektur. byzonen, se afsnit 2.4.

Der kan opstå situationer, hvor en bolig reelt Aktiviteter i driftsbygninger, der ikke længere er en ruin, og man derfor må betragte gen- skal bruges til jordbrugserhvervet, kan undta- opførelse som nyopførelse. I disse tilfælde må ges fra kravet om landzonetilladelse. Stadig der tages konkret stilling til, om det er et om- flere landbrug samles i større enheder, og råde, hvor nyopførelse er muligt i en plan- derfor bliver nogle af jordbrugets driftsbyg- lægningsmæssig sammenhæng, eller om ninger overflødiggjorte. For at sikre en fornuf- grunden skal overgå til en anden arealan- tig udnyttelse af de bygningsmæssige værdi- vendelse, eksempelvis landbrug eller natur. er kan disse benyttes til andre aktiviteter, så- For boliger på landbrugsejendomme, se ne- som håndværks- eller lagervirksomhed, min- denfor. dre butikker og én ekstra bolig. Det afgøren- de er at selve bygningen udnyttes og kun i Jordbrugserhverv og landbrugsbyggeri mindre omfang kan udenoms arealerne be- De fleste aktiviteter, som vedrører jordbrugs- nyttes til erhvervsaktiviteter. erhvervet, herunder landbrug, skovbrug og fiskeri, kræver ikke landzonetilladelse. Dette Undtagelserne er nærmere definerede i plan- skyldes, at landzonen netop er forbeholdt lovens § 37. Også begrænsede udvidelser af disse erhverv. Det følger af planloven, at boli- de ovennævnte erhverv kan ske uden landzonetilladelse. Udvidelserne kan dog kun lade INFO sig gøre i det omfang, at retningslinjerne for de enkelte udpegede områder, som erhver- Forhold som normalt ikke kræver landzonetil- vet ligger i, giver mulighed herfor. ladelse:  Opførelse af udhuse og lignende Indretning af erhverv eller bolig i eksisterende småbygninger på under 50 m² i til- byggeri skal altid behandles efter byggelo- knytning til bolig. vens regler. Herudover kan der være andre  Udvidelse af bolig op til 250 m². Projekterne kan dog kræve tilladelse efter forhold, såsom trafikpåvirkning og spilde- anden lovgivning, som f.eks. byggeloven og vandsafledning, der skal vurderes inden pro- det er derfor altid en god ide at kontakte jektet kan igangsættes. kommunen inden du starter. Der kan desuden være særlige forhold som betyder at dit projekt alligevel kræver landzonetilladelse.

Faxe Kommuneplan 2013 159

4. Det åbne land

Tekniske anlæg i landzonen landskab, og at utilsigtede forstyrrelser und- Udover byggeri i traditionel forstand er det gås. Dette kan f.eks. være ved at afskærme også i landzonen, at høje eller arealkræven- anlægget med beplantning eller placeringer de tekniske anlæg som oftest bliver placeret, lavt i terrænet. Desuden sikres at hus- både fordi der kan være pladsmangel i byer- tandsvindmøller og solcelleanlæg på terræn ne og fordi de kan være til gene for et stort nedtages, når disse ikke længere er i brug. antal borgere. Tekniske anlæg kan være vindmøller, solcelleanlæg (på terræn), ma- Anlæg, virksomheder eller aktiviteter, der ster, jordvolde m.v. kræver afstand til naboer på grund af risici eller miljøgener kan placeres i SVL–områder. I planlægningsmæssig forstand findes der Selv om disse anlæg også vil optage land- flere typer vindmøller, hvoraf de mest almin- brugsjord, er det kommunens opfattelse at de delige er høje vindmøller og de mindre hus- bør placeres hvor der er færrest natur- og tandsvindmøller (max 25 meter høje). Høje landskabsmæssige beskyttelsesinteresser. vindmøller kan kun opføres efter en detaljeret Telemaster i det åbne land skal placeres så- forudgående planlægning, hvorfor de be- ledes, at de ikke tilsidesætter væsentlige handles særskilt i afsnit 7.3. landskabelige, natur- og kulturmæssige interesser. Se desuden afsnit 7.7. Placering af stør- Hustandsvindmøller, solcelleanlæg samt jord- re mængder ren jord betragtes som anlæg, volde kan, som udgangspunkt, opføres med og kan i visse tilfælde foregå i et SVL-område, forudgående landzonetilladelse og opføres hvis ikke hensynet til landskab og natur tilside- primært som anlæg tilknyttet bygningssættet. sættes. Det er vigtigt, at der ved opførelse af sådan- ne anlæg tages særlige hensyn til naboer og

Faxe Kommuneplan 2013 160

4. Det åbne land

4.2 Jordbrugsinteresser

R E T N I N G S L I N J E R

1. Særligt Værdifulde Landbrugsområder (SVL-områder) er udpeget på kort 4.2.A. I disse områder vil kommunen i særlig grad varetage de landbrugsmæssige interesser ved planlægning og enkeltsagsbehandling. 2. Ved inddragelse af landbrugsjord til andre formål i SVL-områder, skal der tages hensyn til landbrugsejendommenes struktur- og arronderingsforhold samt til arealbehov, inve- steringsniveau og mulighederne for jordfordeling. 3. Driftsmæssigt nødvendige bygninger skal som udgangspunkt opføres samlet. 4. Kommunen skal sikre sig, at der ved udvidelser og nyetableringer af husdyrbrug er truffet de nødvendige foranstaltninger fra ansøgers side til at forebygge og begrænse for- ureningen ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik, og at husdyrbruget i øv- rigt kan drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensynet til omgivelserne. De nærmere regler, herunder hvilke hensyn, der konkret kan tages til omgivelserne, er fastlagt i husdyrlovgivningen. 5. Ved opførelse af ny bebyggelse på et husdyrbrug uden tilknytning til ejendommens hidtidige bebyggelsesarealer og opførelse af ny bebyggelse, der ikke er erhvervsmæs- sigt nødvendigt for den pågældende ejendoms drift som landbrugsejendom, skal kommunen sikre sig, at de landskabelige værdier ikke tilsidesættes. For byggeri, der er erhvervsmæssigt nødvendigt, og som opføres uden tilknytning til ejendommens hidtidige bebyggelsesarealer, skal kommunen vurdere beliggenheden og udformningen af det ansøgte. 6. Særligt arealkrævende anlæg og virksomheder (Ej landbrug.) som af forskellige årsa- ger ikke kan ligge i erhvervsområder, skal primært placeres i de SVL-områder, hvor der ikke samtidig er væsentlige natur- og landskabsinteresser. 7. Nødvendige anlæg og bebyggelser skal, i den udstrækning det er muligt, indpasses, så de ikke virker dominerende i forhold til landskabet. De naturmæssige, kulturhistoriske, rekreative og trafikale hensyn skal respekteres.

R E D E G Ø R E L S E De jordbrugsmæssige interesser omfatter landbrug, skovbrug og fiskeri, der har en fortrinsstilling i landzonen. Det betyder som ud- Faxe Kommune er præget af jordbrug – både gangspunkt, at jorden kan anvendes til pro- landbrug og skovbrug. Landbrugsjorden er i duktion inden for disse erhverv, og at byggeri, store områder noget af landets bedste, og der er nødvendigt for disse erhverv kan opfø- indledningsvist skal det understreges, at store res uden landzonetilladelse, når de opføres dele af kommunens areal kan anvendes til samlet. Kun i de afgrænsede landsbyer, øvri- landbrug og skovbrug. Retningslinjerne i dette ge rammeområder i det åbne land samt rå- afsnit skal sikre de jordbrugsmæssige interes- stofgraveområder findes interesser i landzo- ser generelt i det åbne land. Jordbrugets inte- nen, der prioriteres højere end landbrug og resser sikres også indirekte gennem den må- skovbrug. Beskyttede naturtyper samt beva- de kommunen planlægger for byernes udvik- ringsværdige landskabsområder indgår i SVL- ling samt gennem de retningslinjer, der be- områder, da landskab og jordbrug ofte går grænser andet byggeri og anlæg i landzo- hånd i hånd og det ikke kan udelukkes, at nen. ekstensiv landbrugs- og skovdrift er forenelig med naturinteresserne.

Faxe Kommuneplan 2013 161

4. Det åbne land

Jordbrugsdrift spensation. Selv om der er tale om en landbrugs- eller  Museumslovens § 29a beskytter gravhøje skovbrugsejendom, kan der være lovmæssi- og andre jordfaste fortidsminder samt de ge begrænsninger i jordbrugets udøvelse, fleste sten- og jorddiger. hvoraf nogle er nævnt her:  Ved etablering, udvidelse og ændring af  Små naturtyper som overdrev, enge, mo- husdyrbedrifter skal en række natur- og ser, vandløb, søer og vandhuller er beskyt- miljøkrav overholdes efter husdyrloven. Det tet af naturbeskyttelseslovens § 3. Her må er f.eks. krav om afstand til anlæggets driften eller tilstanden ikke ændres, med placering i forhold til bestemte naturområ- mindre kommunen forinden har givet di- der, mindstemål for projekternes påvirkning

Kort 4.2.A

Faxe Kommuneplan 2013 162

4. Det åbne land

af Natura 2000-områder med næringsstof- hovedparten af landzonen, der består af ler- fer og krav til beskyttelse af grundvand og jord, sandblandet lerjord eller lerblandet bygge- og beskyttelseslinjer efter naturbe- sandjord. En mindre del af dyrkningsjorden skyttelseslovens § 15-19. består af humusjorder og meget tung lerjord, der så vidt muligt bør udgå af intensiv land- I øvrigt bør småbeplantninger, levende hegn brugsmæssig omdrift. Det kan f.eks. ske ved, og vildtremiser så vidt muligt bevares, da de at arealerne overgår til vedvarende græs. udgør levesteder for dyr og planter. På kommunens borgerGIS kan du se om der Efter denne kortlægning af jordbundstyper er er naturområder eller andre udpegninger, der fratrukket de arealer, der fremadrettet som kan begrænse udnyttelsen af din ejen- ikke vil være direkte forenelige med land- dom. brugsmæssig dyrkning. Det drejer sig om skovene, beskyttede naturtyper og lavbunds- Særligt værdifulde landbrugsområder - SVL arealer. De fleste skovrejsningsområder samt SVL-områder er den del af landzonen, der er Natura 2000-områder indgår både i SVL- særligt velegnet til landbrug – både planteavl områderne og i de områder, der er udpeget og husdyrhold. Det er de områder, hvor der som potentiel ny natur. Det skyldes, at lods- både er gode naturgivne forudsætninger for ejere frit kan vælge mellem landbrugsmæssig dyrkning, og hvor der findes flere ejendomme dyrkning eller skovrejsning, og at Natura 2000- med store, samlede jordtilliggender samt go- udpegningen ikke ændrer på mulighederne de muligheder for udvikling. for fortsat dyrkning af marker.

Hovedformålene med at udpege SVL- Landbrug områder er at understøtte udviklings- og inve- Landbrugsstrukturen er kendetegnet ved steringsmuligheder i landbruget og samtidig mange små brug og enkelte helt store. De forebygge konflikter med naboer og tage store landbrug domineres af kommunens hensyn til natur- og miljøinteresserne. mange godser og herregårde, der også spiller en stor rolle i forhold til landskab, kulturhi- Derfor har udgangspunktet ved udpegningen storie, turisme og erhvervsudvikling i øvrigt. af SVL-områder været at definere de robuste dyrkningsjorder. I Faxe Kommune er det reelt Ifølge statens jordbrugsanalyse fra 2009 er der

INFO

Hele 79 % af ejendommene er under 30 ha, og kun 38 % af jorden tilhører disse ejendomme. De 17 % af ejendommene mellem 30-70 ha ejer 35 % af jorden, mens de resterende 4 % - de store ejendomme over 70 ha ejer 27 % af arealet. Heraf findes fem landbrugsejendomme mellem 200-400 ha og to er større end 400 ha.

På bedriftsniveau fordeler den dyrkede jord sig således:  330 bedrifter på 2-29 ha udnytter 14 % af jordbrugsarealet  110 bedrifter på 30-99 ha udnytter 24 % af jordbrugsarealet  35 bedrifter på 100-199 ha udnytter 19 % af jordbrugsarealet  25 bedrifter over 200 ha udnytter 43 % af jordbrugsarealet

74 % af kommunens jordbrugsareal udnyttes af bedrifter med planteavl og 17 % med svineavl. De sidste 9 % udnyttes hovedsageligt af kvægavlsbedrifter. Der findes altså kun en beskeden husdyrproduktion på i alt 6.500 DE i kommunen. Produktionen domineres af svinebrug, som ud- gør 70 % - med størst koncentration omkring Karise, Rønnede og Faxe Ladeplads. 25 % af husdyrproduktionen er kvæg, som er koncentreret omkring Haslev.

I alt er der 170 bedrifter med husdyrhold på sammenlagt 14.100 ha. 148 af disse husdyrbrug har under 75 DE. 19 husdyrbrug har mellem 75 og 250 DE, mens kun seks husdyrbrug er på over 250 DE.

Faxe Kommuneplan 2013 163

4. Det åbne land

ca. 25.900 ha landbrugsjord i Faxe Kommune. Hver enkelt ansøgning skal vurderes særskilt Det svarer til 64 % af kommunens samlede efter Lov om miljøgodkendelse m.v. af hus- areal. Jorden er fordelt på 1.200 landbrugs- dyrbrug. De landskabelige hensyn, der skal ejendomme over 2 ha – og den er samlet på i varetages efter loven følger i vidt omfang af alt 500 bedrifter. Den gennemsnitlige ejen- planloven og dermed af kommuneplanens domsstørrelse er på 21,8 ha, mens den gen- udpegninger. Når kommunen skal foretage nemsnitlige bedrift er på 54,3 ha. de landskabelige vurderinger efter husdyrloven, lægges der op til, at også friere overve- Placering og udformning af store husdyrbrug jelser om landskabelige hensyn kan inddra- Landbrugsloven har ikke længere en fast ges. Dette er konkret gjort i retningslinjerne for grænse for antal dyreenheder på en bedrift. bevaringsværdige landskaber. Loven giver også mulighed for at drive husdyrproduktion på ikke-landbrugsnoterede Kommunen skal, som noget nyt, konkret ud- ejendomme uden tilhørende jord. Disse mu- pege områder til husdyrbrug med over 500 ligheder medfører, at husdyrproduktionen vil DE. I arbejdet med at udpege områderne, kunne samles i egentlige produktionsenheder skal kommunen konkret forholde sig til risikoen i klynger, herunder klynger omkring fælles for grundvandsforurening i de tilfælde hvor biogasanlæg. Se afsnit 7.5. udpegningerne ligger i områder der er udpeget som OSD eller NFI-områder. Da kortlæg- Muligheden for meget store husdyrproduktio- ningen af NFI-områder i Faxe Kommune end- ner kan medføre en større lokal belastning i nu ikke er færdig, har byrådet valgt at udsky- form af bl.a. lugtgener, ammoniak og øget de udpegningen af områder til store husdyr- transport til og fra brugene. Den samlede brug, til NFI-kortlægningen i kommunen er bygningsmasse kan også blive betydeligt afsluttet. Udpegninger til store husdyrbrug større, så der i det åbne land vil kunne opstå over 500 DE vil ske i et kommuneplantillæg meget store husdyrbrug med industrikarakter. senest i 2016.

Ved landbrugsbyggeri til husdyrbrug med Skovbrug over 15 DE, skal der søges om godkendelse Ca. 19 % af Faxe Kommune er dækket af efter husdyrloven hos kommunen. For at vur- skov. De fleste private skove og alle offentlige dere, om der kan meddeles tilladelse, skal skove er fredskov. Det betyder, at ejerne skal kommunen sikre sig, at der er truffet de nød- drive god og flersidig skovdrift. Hvis Natursty- vendige foranstaltninger til at forebygge og relsen giver tilladelse til ophævelse af fred- begrænse forurening, og at produktionen i skovspligt, eller dispensation til byggeri, an- øvrigt kan drives på en måde som er forene- læg, terrænændringer eller anbringelse af ligt med hensynet til omgivelserne. Også ge- affald på et fredskovspligtigt areal, fastsætter ner til omboende i form af bl.a. lugt, lys og støj styrelsen vilkår om, at et andet areal bliver skal vurderes. fredskovspligtigt (erstatningsskov), jf. Be- kendtgørelsen om erstatningsskov. Skovene Miljøgodkendelse af husdyrbrug indeholder anvendes til mange formål ud over produkti- alle de elementer, som tidligere var omfattet on af træ. Skovene er med til at beskytte af miljøgodkendelse i henhold til miljøbeskyt- grundvandet, og den er et sted til rekreation, telseslovens kap. 5, landzonetilladelse i hen- sport, leg og læring. Især tæt på byerne er hold til planloven samt VVM-reglerne. der derfor ønsker om mere skov.

Det tilstræbes at brugets driftsbygninger opfø- Som regel kalder man det først skov, når area- res som en samlet helhed. I tilfælde hvor sær- let er større end 0,5 ha og mere end 20 meter lige omstændigheder kræver, at ny bebyg- bredt. Følgende regnes normalt ikke som gelse må opføres uden tilknytning til eksiste- skov: Pyntegrønt og juletræer, læhegn og rende bebyggelse eller byggeri som ikke er læplantninger, vildtremiser og kratbevoksnin- erhvervsmæssigt nødvendige for driften, skal ger, energiskov, spredte træer, selvsåede kommunen sikre sig at de landskabelige bevoksninger, planteskoler og frugtplantager. værdier ikke tilsidesættes.

Faxe Kommuneplan 2013 164

4. Det åbne land

Fredskovene er omfattet af skovloven, der har 1) sikre skovens produktion, til formål at bevare og værne om landets 2) bevare og øge skovenes biologiske mang- skove samt at fremme bæredygtig drift af foldighed og skovene. Bæredygtig drift betyder inddragel- 3) sikre, at hensynet til landskab, naturhistorie, se af såvel økonomiske som økologiske og kulturhistorie, miljøbeskyttelse og friluftsliv sociale værdier. Det indebærer, at det ved kan tilgodeses. driften af det enkelte fredskovspligtige areal ud fra en helhedsbetragtning tilstræbes at Skovloven har også som formål at forøge fremme opbygningen af robuste skove, skovarealet. Se afsnit 4.4.5 om skovrejsning.

Faxe Kommuneplan 2013 165

4. Det åbne land

4.3 Landskabsinteresser

skov og intensiv landbrugsdrift - særligt under Landskabet i Faxe Kommune er et moræne- de mange godser; foruden kysten mod Faxe landskab, som har været dyrket og bebygget Bugt. siden man begyndte at fælde skov for 6.000 år siden. Det er formet af den seneste istid for Som grundlag for kommuneplanen og den 15.000 år siden, overvejende let eller stærkt efterfølgende administration og afvejning er kuperet, men også med store, flade sletteom- der udarbejdet en landskabskarakteranalyse, råder. der omfatter det åbne land i hele Faxe Kom- mune. De syv byzonebyer og skovene indgår Mod øst løber den markante kystlinje mod ikke i analysen. Analysen har udpeget 11 om- Faxe Bugt fra Feddet i syd til Vemmetofte i råder som er blevet beskrevet ud fra en ræk- nord. Over en strækning på kun 6,5 km i luft- ke forhold, bl.a. områdets naturmæssige og linje fra den næsten lukkede Præstø Fjord kulturhistoriske oprindelse, nuværende areal- stiger terrænet til Sjællands højest beliggende anvendelse og særligt oplevelsesmuligheder. naturlige punkt, Kobanke, 123 meter over havet. I Tingerup Tykke, et par kilometer fra Landskabsanalysen har således været central Kobanke, udspringer Sjællands længste i forhold til kommuneplanens beskyttelse af vandløb, Susåen. Nord herfor ligger flere store de landskabelige værdier, både for kommu- dødissøer ved Bregentved og Gisselfeld, og i nen som helhed og for de 11 karakterområ- den vestlige del findes flere vigtige eng– og der og evt. særlige delområder. Analysen er moseområder som f.eks. Hovmosen, Porsmo- også en del af grundlaget for udformningen sen, Gammellung og Bagholt Mose. Mod af kommuneplanens afsnit om jordbrugs- og nord er et skovrigt morænelandskab med naturinteresserne, kulturmiljøforhold m.v., og afvanding til de store karakteristiske ådale er således brugt i den samlende afvejning af omkring Tryggevælde Å og Stevns Å. interesserne i det åbne land. Se mere i afsnit 4.3.5. Samlet set er der tale om et rigt varieret kultur- landskab, der i den store skala især er præget af vore byer og bebyggelse; store infrastruktu- rer og tekniske anlæg; store arealer med løv-

Faxe Kommuneplan 2013 166

4. Det åbne land

4.3.1 Større sammenhængende landskaber

R E T N I N G S L I N J E R

1. Større sammenhængende landskaber er udpeget på kort 4.3.1.A. I disse områder skal der tages særlige hensyn til de landskabelige interesser, herunder skal udsigtskiler og karakteristiske landskabselementer sikres. 2. Større sammenhængende landskaber skal så vidt muligt friholdes for nye større tekniske anlæg. Såfremt det alligevel bliver nødvendigt at placere et sådan anlæg i et sam- menhængende landskab, skal anlægget udformes og placeres, så det skæmmer landskabet mindst muligt.

R E D E G Ø R E L S E Begge områder strækker sig på tværs af kommunegrænser. Den sammenhængende Faxe Kommune har udpeget større sammen- kyst strækker sig fra Feddet i syd forbi kom- hængende landskaber med det formål at munegrænsen til Rødvig, hvorfra Stevns Klint bevare og forbedre kvaliteten af de karakte- rejser sig mod nord. Via Præstø Fjord har kyst- ristiske og oplevelsesrige landskaber og land- landskabet sammenhæng helt ned til Jungs- skabselementer. hoved, der tegner fjordens sydlige side. Høj- landet omfatter Sjællands top, Kobanke, men Udpegning af større, sammenhængende kernen af Højlandet ligger primært i Næstved landskaber kompenserer for de forholdsvis Kommune. fragmenterede bevaringsværdige landskaber, som landskabsanalysen har resulteret i. Disse store landskaber er som udgangspunkt Se afsnit 4.3.3. Udpegningen af større, sam- robuste over for større forandringer, da de er menhængende landskaber skal understøtte, et direkte resultat af naturgrundlaget; de at landskabsværdierne ses i en større sam- geologiske kalkflager i undergrunden under menhæng, også på tværs af kommune- højdedraget og kysten. Derimod kan oplevel- grænsen. sen med de lange udsigter være truet af tekniske anlæg eller markant nybyggeri. Kystlan- Landskabskarakteranalysen og den hidtidige det er dog sikret imod større, uplanlagte for- planlægning har dannet grundlag for kom- andringer, da området ligger i kystnærheds- muneplanens udpegning af to større, sam- zonen. menhængende landskaber: Kystlandet fra Vemmetofte til Præstø Fjord og Højlandet fra fjorden til Højlandet syd for Rønnede.

Faxe Kommuneplan 2013 167

4. Det åbne land

Kort 4.3.1.A

Faxe Kommuneplan 2013 168

4. Det åbne land

4.3.2 Kystnærhedszonen

R E T N I N G S L I N J E R

1. I kystnærhedszonen kan der kun inddrages nye arealer i byzone og planlægges for an- læg i landzone, hvis der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering. 2. I kystnærhedszonen forudsættes, at den rummelighed, der findes i eksisterende udlagte arealer til byvækst, udnyttes, før nye arealer inddrages til byvækst. 3. I kystnærhedszonen skal nye arealer til byzone og anlæg i landzone lokaliseres i størst mulig afstand fra kystlinjen og fortrinsvis bag eksisterende bebyggelse.

R E D E G Ø R E L S E Kysternes benyttelse og beskyttelse sikres gennem en helhedsorienteret planlægning af Kystnærhedszonen er en planlægningszone, de enkelte kystområder. Kommunens kystom- hvor der skal tages særlig hensyn og være råder skal søges friholdt for bebyggelse og særlige begrundelser for at planlægge eller anlæg, der ikke er afhængig af en kystnær tillade nye bygninger og aktiviteter. placering. Kort 4.3.2.A viser status for, hvordan kommunens arealer inden for kystnærheds- Kystnærhedszonen er i princippet en 3 km zonen er planlagt til forskellige formål, og hvil- bred zone langs alle danske kyster. Zonen ke arealer der skal friholdes for byggeri og varierer i bredde efter forholdene i kystland- anlæg. skaberne. Mens kystnærhedszonen er en planlægningszone, er kystarealerne indenfor Kommunens kystnærhedszone omfatter ca. den 300 meter brede strandbeskyttelseslinje 7.100 ha. En tredjedel af arealet er skov, hvor beskyttet mod ny bebyggelse og indgreb i skovloven sikrer en fortsat anvendelse til skov- natur og landskab. brug. Eneste større by indenfor kystnærheds- zonen er Faxe Ladeplads, der mod nord Hovedprincippet, om at byudviklingen skal nærmer sig Strandskoven og mod syd græn- drejes ind i landet, kan kun fraviges i ganske ser direkte op til et større sommerhusområde. særlige tilfælde, hvor hensynet til kystland- Byen kan derfor kun udbygges landværts skabets topografi eller tilgrænsende naturom- kysten – i overensstemmelse med bestemmel- råder klart kan begrunde det. Grønne kiler og serne for kystnærhedszonen. landskabsstrøg på kyststrækninger, der i øvrigt er domineret af bymæssig bebyggelse, for- I den sydøstlige del af kommunen ligger de udsættes opretholdt. Ved bebyggelser, der fire afgrænsede landsbyer Leestrup, Orup, fremtræder “punktvist” i landskabet, forud- Vindbyholt og Roholte. Her kan der ske en sætter staten, at de “mellemliggende” åbne begrænset udvikling med boliger og erhverv, ubebyggede strækninger af kysten oprethol- som skal tilpasses de eksisterende landsby- des. strukturer.

Faxe Kommuneplan 2013 169

4. Det åbne land

Kort 4.3.2.A

Faxe Kommuneplan 2013 170

4. Det åbne land

Kystnærhedszonen rummer også en del om- Kysten mod Præstø Fjord friholdes for større råder, der er planlagt og udbygget til fritids- nye anlæg. Mindre anlæg og aktiviteter for formål. Det drejer sig om sommerhusområ- ferie- og fritidslivet skal reguleres i forhold til derne ved Faxe Ladeplads, Strandhuse ved beskyttelsesinteresserne. Mulighederne for en Præstø Fjord og det lille område, Mogenstrup afvejet udvikling af natur- og kulturturisme i Huse inde i land mellem St. Elmue og Roholte. kystlandskabet vil indgå i arbejdet med Na- Hertil kommer campingpladserne på Feddet turpark Præstø Fjord. Se afsnit 4.5.2. og ved Vemmetofte Kloster. Vådområdet Sivet, hvor Feddet hæfter på Langs kysten mod Faxe Bugt skal der ske en Sjælland overvejes at indgå i et naturgenop- særlig indsats for at sikre de kulturhistoriske retningsprojekt. Samtidig ønsker ejeren af interesser. Udviklingen af frilufts- og ferieaktivi- Feddet Camping at etablere en ny vej tværs teter kan ske i respekt for natur- og kulturinte- over Sivet. Kommunen vil i planperioden tage resserne. Den lokalplanlagte mulighed for et stilling til, om disse to projekter kan forenes feriehotel i Faxe Ladeplads opretholdes. under stor hensyntagen til områdets natur- og miljøinteresser.

Faxe Kommuneplan 2013 171

4. Det åbne land

4.3.3 Landskabsanalyse overordnet politisk afvejning af interesserne i I landskabsanalysen er kommunen opdelt i 11 det åbne land. Dette har resulteret i, at kom- karakterområder, der hver for sig er karakteri- munen undervejs i forløbet med kommune- stiske - dog også typisk med mindre delområ- planen, har lavet mindre ændringer i de op- der inde i karakterområderne, som er afvi- rindelige udpegninger af særligt bevarings- gende i forhold til helheden. værdige landskaber. Redegørelsen for disse ændringer kan læses i redegørelserne for de Analysen er gennemført efter en Landskabs- enkelte karakterområder på de næste sider. karaktermetode, der omfatter tre faser og efterfølgende implementering i kommune- Landskabskarakterer i 11 områder planen: Landskabsanalysen har resulteret i neden-  Beskrivelser af de enkelte landskabs- nævnte 11 karakterområder, jf. kort 4.3.3.A. I områder ud fra naturgeografien, dvs. de følgende afsnit gengives kortfattede re- landskabets dannelse og terrænfor- sumeer af analysen, suppleret med mål og mer mv. – og ud fra kulturgeografien, strategiske anbefalinger for hvert enkelt ka- dvs. menneskers præg på landskabet. rakterområde.  Vurderinger og påpegninger af særli- ge visuelle oplevelsesmuligheder, Målene og strategierne skal kun opfattes som oplevelsesrige delområder og enkelt- vejledende, idet der ikke er taget politisk stil- elementer. Desuden vurderes land- ling til en bestemt udvikling i de enkelte om- skabskarakterens styrke og tilstand. råder.  Strategiske mål for områdets landskabskarakter: dels overordnet, om De dele af de 11 karakterområder, der er områdets karakter bør beskyttes, be- vurderet som særligt bevaringsværdige eller vares eller udvikles - dels konkret i for- som indeholder særlige landskabsoplevelser, hold til kulturhistorie, bebyggelse, skov er underlagt retningslinjerne for særligt beva- og skovrejsning og i forhold til opførel- ringsværdige landskaber. De resterende om- se af tekniske anlæg. råder, hvor analysen peger på en land- skabsmæssig strategi, der kan føre til en ved- Denne detaljerede beskrivelse af kommunen, ligeholdelse eller styrkelse af landskabet, er har været med til at danne grundlaget for underlagt retningslinjerne for det åbne land ikke alene landskabsudpegningerne, men afsnit 4.1. også jordbrugs- og naturudpegningerne. Implementeringen af landskabsanalysen i Den samlede analyse, inklusiv en generel ind- kommuneplanen er sket på baggrund af en føring i metoden og de overordnede land-

INFO

De 11 landskabsområder A: Metodebeskrivelse og Landskabet i Faxe Kommune B: Karakterområderne: 1. Teestrup issølandskab med morænebakker 2. Terslev landbrugslandskab med randmoræne 3. Turebyholm herregårdslandskab 4. Gisselfeld-Bregentved dødis- og herregårdslandskab 5. Lystrup moræne- og herregårdslandskab 6. Karise moræne- og landbrugslandskab 7. Stevn ådal, moræne- og kystlandskab 8. Vemmetofte herregårdslandskab med skov og kyst 9. Faxe kyst- og morænelandskab 10. Kobanke bakkeparti of skovklædt landbrugslandskab 11. Feddet og bagland

Faxe Kommuneplan 2013 172

4. Det åbne land

skabelige forudsætninger, er ikke en del af kommuneplanen, men et særskilt materiale, der indgår i grundlaget for planlægningen.

Kort 4.3.3.A: Faxe Kommune er inddelt i 11 karakterområder.

Faxe Kommuneplan 2013 173

4. Det åbne land

Karakterområde 1 Teestrup Issø-landskab med morænebakker

Venstre kort viser karakterområdets af- Højre kort viser karakterområdets delom- grænsning råder.

Området er karakteriseret ved et ret fladt, styrkes, og de særlige visuelle oplevelsesmu- svagt stigende og faldende terræn, med ligheder beskyttes. lave, øst-vest-orienterede morænebakker, adskilt af 5 -6 ådale – ”et vaskebræt i stor De kulturhistoriske spor i hele karakterområ- skala”. Højdevariationen er blot omkring 10 det, i form af afgrænsede landsbyer, fritlig- meter. Den primære anvendelse er intensiv gende gårde og husmandsudstykninger bør landbrugsdrift. Der findes en del spredt be- så vidt muligt understøttes og karaktererne byggelse samt landsbyer, der alle er placeret forstærkes. på morænebakkernes højderygge. Der er Skovrejsning og tæt sammenhængende, ingen egentlige skove i området, men en del højtvoksende levende markhegn bør undgås, spredt bevoksning som enklaver på marker- Eksisterende skelstrukturer bør så vidt muligt ne, som levende hegn og omkring bebyggel- understøttes med levende hegn med lav, evt. se. Området præges i øvrigt af tekniske an- delvis åben bevoksning. Anden flerårig be- læg: flere grupper af vindmøller og nogle voksning bør afgrænses til randplantning om- højspændingstraceer. Den nordlige del gen- kring bebyggelse eller i mindre, sluttede en- nemskæres af Ringstedvej, den sydvestlige heder. del af jernbanen. Landskabet vil kunne tilføres værdi, hvis de Det sydligste delområde langs Susåen (M3) markante højspændingstraceer omlægges har en kontrasterende karakter. Det består af fra luftledninger til jordkabler, nye stræknings- flere moseområder, hvoraf en del er groet til anlæg så vidt muligt undgås, subsidiært at og fremstår som tætte bevoksninger. Dette disse følger landskabsstrukturen. Evt. vindmøl- og den østligste del af karakterområdet med ler og lignende bør i givet fald opstilles i enkle, Bråby Kirkeby knytter an til Hesede Skov og let opfattelige mønstre. herregårdslandskabet mod øst. Og nordlige- re, til Haslev Orned og den bevoksning, der Den særlige karakter i det sydlige mose- og å- indrammer Haslev by. område M3 bør beskyttes. De mange levende hegn og afvandingsgrøfter udgør beva- Mål og strategier: ringsværdige spor, der i samspil med vådom- Landskabets åbne karakter i delområdet M1 råder er en væsentlig del af landskabsople- og M2 bør vedligeholdes, karaktererne af de velsen. Landbrugsbygninger og siloer bør så oplevelsesrige delområder i M3 bevares og vidt muligt fremtræde visuelt afdæmpede og

Faxe Kommuneplan 2013 174

4. Det åbne land

afskærmede af beplantning, bygningshøjder område har en direkte, visuel sammenhæng begrænses mest muligt, og tekniske anlæg med delområde M3. bør så vidt muligt undgås. Analysen nævner desuden de to husmands- Implementering af landskabsanalysen i udstykninger Skuderløse Indelukke og Ræk- Kommuneplanen ken som særlige oplevelsesrige delområder. Delområde M3 langs Susåen er udlagt som Dette område er ikke en del af det beva- bevaringsværdigt landskab på grund af land- ringsværdige landskab. Til gengæld er de skabets tætte sammenhæng til naturgrund- begge udpeget som kulturmiljø, da kommu- laget. Området er i Kommuneplan 2013 udvi- nen anser det mest hensigtsmæssigt at frem- det med området mellem Rødebrovej, Sku- hæve dette områdes kulturhistoriske værdier derløse og Stoksbjergvej, da dette skrånende frem for de landskabelige.

Faxe Kommuneplan 2013 175

4. Det åbne land

Karakterområde 2 Terslev landbrugslandskab med randmoræne

Kort 4.3.5.C: Venstre kort viser karakterom- Højre kort viser karakterområdets delom- rådets afgrænsning råder.

Landskabet er sammensat af flere elementer landsbyer og spredt bebyggelse i mindre med to dominerende træk: landskabsrum, afgrænset af skovbryn og - Den vestlige og centrale del (M1 – bakket terræn. Den sydlige del (M5) er et M3), hvor bundmoræne med små kuperet åbent landbrugslandskab. partier af hedeslette danner et jævnt til let bølget landbrugslandskab med Mål og strategier varierende bebyggelse, og Landskabskarakteren, knyttet til terrænet, - den østlige del (M4 og M5), hvor en anvendelsen til landbrug med de mange randmoræne danner et højtliggende, enkeltliggende gårde og de mange skove varieret bakketerræn med skove, bør vedligeholdes: Karaktererne af de ople- skovbryn og veje der bugter sig op og velsesrige delområder bevares og styrkes, og ned og med Dalby Bakke som mar- de særlige visuelle oplevelsesmuligheder bør kant afgrænsning mod sydøst. beskyttes. Landskabets centrale og østlige partier præ- ges af mange større og mindre skove, hvoraf De kulturhistoriske spor bør så vidt muligt un- de to største er Munkeskov og Haslev Orned. derstøttes og de karaktergivende træk for- Der er få levende hegn, men en del vandhul- stærkes i herregårdslandskabet omkring Sofi- ler med bevoksning. Området gennemskæres endal og Storgården, landsbyerne incl. Kvær- af højspændingstraceer, jernbanen, Sydmo- rede og Hejede Hus/Ingelstrup, samt hus- torvejen samt Vordingborgvej. mandsudstykninger, i særlig grad omkring Terslev Overdrev. Karakteren af det vestlige og centrale delom- råde, M1 og M3, især området mellem Terslev Området nord for Terslev, vest for Munkeskov og Haslev Orned, knytter sig til naboområdet bør så vidt muligt fortsat holdes fri for større, mod vest, med landsbyen Terslev på en høj- dominerende bygninger og tekniske anlæg. deryg og spredte gårde og husmandssteder. De mål og strategier vedrørende skovrejsning, Området omkring Sofiendal, delområde M2, bevoksning og tekniske anlæg, der er angivet adskiller sig herfra, som et herregårdslandskab for delområde M1 mod sydvest, bør også med sparsom bebyggelse, større marker, lige følges i det tilstødende område syd for Ters- veje omgivet af bevoksede diger, og avls- lev. gårdens centrale placering. Den nordlige del af randmorænen (M4) er præget af små

Faxe Kommuneplan 2013 176

4. Det åbne land

I området øst for Sydmotorvejen bør det til- muligheden for en ny, stor husdyrproduktion i stræbes, at landsbyerne Borup og Jenstrup området tæt på motorvejen. bevares og afgrænses landskabeligt i sam- menhæng med Dalby, at skæmmende be- De særlige visuelle oplevelsesmuligheder, der byggelse langs Vordingborgvej med tiden i analysen er konstateret omkring Terslev enten forskønnes eller fjernes, at områdets Overdrev og Sofiedal, er ikke udlagt som be- udsigter friholdes ved at skovrejsning hindres varingsværdige landskaber. og større tekniske anlæg så vidt muligt und- gås. Terslev Overdrev fremstår særlig i karakterom- rådet på grund af de mange husmandsste- Implementering af landskabsanalysen i der og de små veje og hegn, der tilfører land- Kommuneplanen skabet en lille skala. Kommunen finder ikke, at Karakterområdets delområde M4 anbefales denne landskabstype er særligt bevarings- beskyttet i landskabskarakteranalysen. Hér værdig på lige fod med ådale, kystområder bevirker randmorænen, at natur-grundlaget mv. Da der i kommunen er andre og mere stadig dominerer landskabet, mens det i det markante eksempler på overdrevsbebyggel- øvrige karakter-område er den landbrugs- se, herunder Rækken i den sydvestlige del af mæssige udvikling, der i dag præger land- kommunen, er dette område ikke udpeget skabet. som kulturmiljø.

Delområde M4 er i Faxe Kommuneplan 2013 Landskabet omkring Sofiendal ligner med sin udpeget som bevaringsværdigt landskab. større skala et godslandskab, men er dog ikke Den sydligste del af delområde M4, der vurderet bevaringsværdigt på lige fod med grænser op til motorvejen og karakterområde landskaberne omkring kommunens store god- 4, er dog ikke udpeget som bevaringsværdigt ser. Kommunen som helhed rummer mange landskab. Randmorænen er ikke til stede, og andre herregårdslandskaber, som er mere området vurderes i højere grad at have markante og velbevarerede end dette, hvor sammenhæng til delområde M2 i karakter- alleer, store markflader og få boliger er me- område 3 på grund af motorvejens påvirk- get karakteristisk. ning. Samtidig ønsker kommunen at fremme

Faxe Kommuneplan 2013 177

4. Det åbne land

Karakterområde 3 Turebyholm herregårdslandskab

Venstre kort viser karakterområdets af- Højre kort viser karakterområdets delom- grænsning råder.

Landskabets karakter er bestemt af herregår- Mål og Strategier den Turebyholm med tilhørende kirke og Landskabskarakteren skal beskyttes og de avlsgård, store markflader, skovbryn og skov- kulturhistoriske spor og karaktererne af ople- partier samt anden markant trævækst, som velsesrigdom skal bevares – og styrkes, hvor alleer langs lige vej, omkring områdets enkel- det er muligt. Herregårdsanlægget og land- te huse og få store gårde eller fritstående på skabets store marker og gamle træer i mar- mark. kante skovbryn gør dette landskabsområde særligt værdifuldt og karakteristisk. Slotsbygningen er i sig selv ikke dominerende Landskabskarakteren er sårbar over for ny eller markant, men ligger tilbagetrukket i det bebyggelse og nye tekniske anlæg, der ikke omgivende haveanlæg. Kirken med kirke- er nødvendige for landbrugsdriften, og nye gård, avlsgården øst herfor og slotsbygningen bygninger og tekniske anlæg bør tilpasses med tilhørende park udgør en bygningsmæs- med respekt for kulturmiljøet med hensyn til sig og kulturhistorisk helhed. beliggenhed, skala og udformning.

Terrænet i det åbne landskab er ret jævnt, og I delområdet mellem Sydmotorvejen og Vor- giver mange muligheder for lange udsyn over dingborgvej (M2) vil det bidrage til områdets store åbne markflader og til markante skov- landskabelige kvaliteter, hvis indblik til motor- bryn og alleer. Skjult i Grevindeskoven hæver vejen kan skærmes med mindre partier med terrænet sig mod nordvest mere end 25 me- skovplantning – uden at udsynet til området ter som en del af den randmoræne, der be- fra motorvejen derved hindres. Eventuel skov- stemmer karakteren af naboområdet vestpå. rejsning bør i øvrigt kun ske i begrænset om- Også jernbanens forløb gennem det nord- fang og med respekt for områdets struktur. vestlige hjørne af området er pakket ind i Grevindeskoven. Implementering af landskabsanalysen i Kommuneplanen Områdets åbne sammenhæng, enkelhed og Delområde M1, der består af Grevindeskov historiske dybde brydes af Sydmotorvejen, der vest for motorvejen samt det åbne herre- ligesom Vordingborgvej skærer midt gennem gårdslandskab omkring Turebyholm og Ture- området. Området har hidtil været friholdt for bylille anbefales beskyttet i landskabskarak- væsentlige større tekniske anlæg. teranalysen. I den hidtidige planlægning har

Faxe Kommuneplan 2013 178

4. Det åbne land

området været udlagt som jordbrugsområde langs motorvejen og Vordingborgvej præget – dvs. uden særlige, landskabelige bevarings- af de to store vejanlæg og bebyggelsen værdier. langs hovedvejen, herunder avlsgården Ture- Landskabsanalysen påpeger, at nye, moder- bylille med de store driftsbygninger. Dette ne landbrugsbygninger bør tilpasses og opfø- nordvestlige hjørne af karakterområdet inde- res med respekt for kulturmiljøet med fokus på holder ikke de karakteristiske landskabsele- beliggenhed og arkitektur. menter, som fx alleer, der ellers præger her- regårdslandskabet. Med denne justering har Kommunen har valgt at udpege størstedelen kommunen fremmet muligheden for en ny, af delområde M1 som bevaringsværdigt stor husdyrproduktion på ejendommen Ture- landskab for at tydeliggøre de værdier, der bylille. Den ændrede landskabsudpegning er ligger i herregårdslandskabet – både land- afstemt med tilsvarende udpegninger i hhv. skabeligt og kulturmiljømæssigt. Køge og Stevns Kommuner. Mod nord i Køge Kommune er landskabet udpeget som jord- I Kommuneplan 2013 vil en mindre del af del- brugsområde, mens det mod øst i Stevns område M1 omkring Turebylille ud mod Vor- Kommune er udpeget som landskabsområ- dingborgvej (Se ovenstående kort) ikke være de. udpeget som bevaringsværdigt landskab. Dette område er i lighed med landskabet

Faxe Kommuneplan 2013 179

4. Det åbne land

Karakterområde 4 Gisselfeld-Bregentved dødis- og herregårdslandskab

Venstre kort viser karakterområdets af- Højre kort viser karakterområdets delom- grænsning råder.

Landskabet er et herregårdslandskab, hvor Også her er herregårdspræget tydelig i kraft karakteren er bestemt af de to store godser af markante skovbryn og idet en rækkegen- og de meget markante og varierede terræn- nemgående bygningsdetaljer præger både former med bakker, lavninger med søer og fritliggende bygninger under Gisselfeld og i dalstrøg med vandløb. Hele området er landsbyen Vester Egede. oplevelsesrigt, og den historiske dybde fornemmes overalt i området. Imellem de to karaktergivende, storbakkede Karakteren i de nordlige og centrale dele af områder ligger et fladt delområde (M3) med delområde M1 er bestemt af herregårdene åbne engarealer omkring Susåens tidlige løb Bregentved og Gisselfeld. De omfatter en med frit udsyn fra de omgivende bakker. række fredede slotsbygninger med omgivende parker og vandarealer, driftsbygninger og Mål og Strategier dyrehaver med skovbryn og skovpartier, alle- Landskabskarakteren skal beskyttes, de kul- er med Holte Allé i særklasse, og anden mar- turhistoriske spor og karaktererne af oplevel- kant trævækst i et afvekslende terræn. sesrigdom og historisk dybde skal bevares. Herregårdslandskabernes store marker og Uden for de nære herregårdsomgivelser gamle træer i markante skovbryn, i sammen- præges karakteren af de store markflader i et hæng med det storbakkede dødisterræn og storbakket dødis-terræn med fire større søer de mange søer og vandløb, gør dette land- og landsbyerne Ulse og Nielstrup samt den skabsområde særligt værdifuldt og karakteri- gennemskærende Ny Ulsevej. Ulse Kirke ligger stisk. synligt, særlig fra syd og vest, som et pejle- mærke i landskabet. Bebyggelsen i det åbne Karakterområdet er sårbart over for nye land- land er sparsom. skabselementer, ny bebyggelse og nye tekniske anlæg, der ikke er nødvendige for land- Karakterområdets sydlige del (M2) er et højt brugsdriften, og nye bygninger bør tilpasses beliggende, kuperet landskab, der rummer med respekt for kulturmiljøet med hensyn til de store skovområder Hesede Skov og Dend- beliggenhed, skala og udformning. erup Vænge. Skovene, og området i øvrigt, rummer et varieret terræn med vandløb, Skovrejsning bør kun ske i tilpasset omfang, småsøer, væsentlige landskabsoplevelser og således at landskabelige karaktertræk, uden række kulturmiljøer, herunder Villa Galina. sigts- og oplevelsesmuligheder fastholdes. Det

Faxe Kommuneplan 2013 180

4. Det åbne land

østlige engområde bør fortsat friholdes for tet i landskabskarakteranalysen. Da analysens bebyggelse, skovrejsning og/eller egentlig strategi for delområde M3 er vedligeholdelse tilgroning. og ikke beskyttelse – og da dette delområde er fladt i modsætning til det generelt kupere- Nye tekniske anlæg, der vil kunne forstyrre de karakter-område, er det ikke anbefalet landskabsoplevelsen og forringe udsigtsmu- beskyttet. ligheder, bør så vidt muligt undgås. Ved plan- lægning og gennemførelse af en udbygning I den Kommuneplan 2013 medtages det lavt- af Rønnede-Næstved-forbindelsen (Rute 54) liggende eng- og moseområde M3 som be- bør der tages vidtgående landskabelige hen- varingsværdigt landskab, da området ligger syn. midt i bunden af det store trugformede landskab mellem Ulse og Vester Egede. Beskyttel- Implementering af landskabsanalysen i sen skal sikre den fortsatte, visuelle sammen- Kommuneplanen hæng i landskabet. Delområderne M1 og M2, der udgør hovedparten af karakterområdet, anbefales beskyt-

Faxe Kommuneplan 2013 181

4. Det åbne land

Karakterområde 5 Lystrup moræne- og herregårdslandskab

Venstre kort viser karakterområdets af- Højre kort viser karakterområdets delom- grænsning råder.

Karakterområdet ligger centralt i kommunen, punkt og samspil i forhold omgivelserne. Ly- spændt ud mellem tre større byer i et ret ens- strup Gods, der hører til blandt landets fineste artet, let bølgende terræn med en varieren- renæssanceslotte, ligger tilbagetrukket i et de arealanvendelse, og rummer både herre- større anlæg med park og driftsbygninger gårde, landsbyer og spredte landejendom- m.v. me. Herregårdenes omgivende landskab har Karakterområdets vestlige del er præget af præg af historisk oprindelighed, større og de to store N-S-gående vejanlæg. Terrænet mindre skove, markante skovbryn, alleer, store stiger svagt mod vest, og landskabsrummet er sammenhængende markflader og kun spar- skarp afgrænset af Sydmotorvejen og ind- som bebyggelse. rammet af henholdsvis Dalby i nord og Røn- I øvrigt er området præget af enkelte mindre nede mod syd. Landsbyen Olstrup ligger cen- landsbyer, den afgrænsende Hundemose tralt i delområdet, der også rummer landsby- skov mod nordøst, og de omgivende større en Rode syd for Dalby samt en del spredt byers randzoner og forbindende veje. Det bebyggelse, særligt langs Vordingborgvej. letbølgede terræn er jævnere i områdets Karakteren bestemmes af mindre markflader, nordøstlige del, hvor landskabskarakteren opdelt af levende hegn og sten- og jorddiger også nærmer sig det tilstødende områdes. samt små skovpartier og plantagedrift, foruden de to vindmøller, der står syd for Olstrup. Mål og Strategier I karakterområdets centrale og østlige del er Landskabets åbne karakter i delområdet M1 karakteren overvejende bestemt af herre- bør vedligeholdes, karaktererne af det ople- gårdene Lystrup og Jomfruens Egede og velsesrige delområde med herregårdspræg skovområder. Bygningsanlægget i Jomfruens bevares og styrkes, og de særlige visuelle Egede er meget enkelt og tilgængeligt, be- oplevelsesmuligheder beskyttes. stemt af de to hvide fløje og den tilliggende hvidkalkede kirke med kirkegård, omgivet af Åbne udsyn bør bevares, men skovrejsning i en hvidkalket mur, samt få mindre bygninger, mindre partier og allé-plantning kan medvirke omgivet af ældre allé- og skovplantning. til at understøtte bestående træk og værdier. Egedevej fører biltrafikken uden om anlæg- Herregårdslandskaberne vil være sårbare get, men vejforbindelsen ændrer dermed over for nye elementer, men karaktertræk også dets oprindelige funktion som knude- kan forstærkes, f.eks. ved nyplantninger og

Faxe Kommuneplan 2013 182

4. Det åbne land

ved sammenhængende skovrejsning i rand- Implementering af landskabsanalysen i zonen ind mod Faxe by. Også andre kulturhi- Kommuneplanen storiske spor i form af landsbyer og fritliggen- En stor del af delområde M1 anbefales vedli- de gårde bør så vidt muligt understøttes, og geholdt i landskabskarakteranalysen. I analy- karaktererne forstærkes, ved traditionel byg- sen er området nævnt som et oplevelsesrigt ningsudformning og beplantning. delområde. I Kommuneplan 2013 er delom- råde M1 udpeget som bevaringsværdigt I delområde M2 bør den bestående landsby- landskab pga. landskabets herregårdspræg, struktur bibeholdes, men landskabskarakteren som kommunen ønsker at bevare. Udpegnin- i delområdet er svag og bør udvikles. Land- gen svarer i store træk til den hidtidige landskabet er robust og velplacerede tekniske skabsbeskyttelse. anlæg vil ikke være i strid med en udvikling i området, der også kan omfatte nedrivning af nedslidte bygninger, skovrejsning og anden tilplantning eller ændret arealanvendelse.

Faxe Kommuneplan 2013 183

4. Det åbne land

Karakterområde 6 Karise moræne- og landbrugslandskab

Venstre kort viser karakterområdets af- Højre kort viser karakterområdets delom- grænsning råder.

bebyggelsens tæthed, skala og de tilhørende Områdets karakter er bestemt af det flade marker er typisk lidt større end i det øvrige terræn i en højde af ca. 20 meter over havet, område. Området nord for Karise præges af der i randen mod nord og øst falder svagt byens randzone, den gennemskærende øst- mod Tryggevælde og Stevns Ådale, og i syd bane og en del større vindmøller. stiger let mod Faxe, men ellers fremtræder som en ganske plan flade, der opdeles af Mål og strategier småskove og plantninger, særligt i den cen- Landskabskarakteren i området generelt, og trale og vestlige del. de særlige visuelle oplevelsesmuligheder i det åbne flade terræn med skovmosaikkerne skal Den primære anvendelse er intensiv land- beskyttes, og karakteren af M1’s oplevelsesri- brugsdrift. De karaktergivende landskabsele- ge delområde bevares og styrkes. menter består i øvrigt af mange små landsbyer, med Alslev som den største og eneste Karaktergivende træk fra delområde M1 kan med en kirke, samt husmandssteder og fritlig- med fordel overføres til delområderne M2 og gende ejendomme, helt overvejende som M3. bebyggelse i en ikke-dominerende skala, åb- De kulturhistoriske spor i form af landsbyer, ne marker og overdrev. husmandssteder og fritliggende ejendomme i ikke-dominerende bebyggelsesskala, græs- De mange, mindre skovområder, de fleste ningsfolde og områder med hobbylandbrug i med diger omkring, indgår i samspil med vekselvirkning med småskovene, bør så vidt markfelterne og en vejstruktur, der i de cen- muligt opretholdes, og karakteren forstærkes, trale dele af området fortsat er præget af hvor dette kan ske, f.eks. som led i skovrejs- historiske ejendoms- og udstykningsforhold. ning. Området gennemskæres centralt af vejen mellem Dalby og Karise, der klart afviger fra Områderne syd og nord for Alslev og arealer- dette mønster. Også Østbanen gennemskæ- ne ved overgangene til ådalene bør dog rer området. friholdes for skov og tæt sammenhængende, højtvoksende levende markhegn af hensyn til De østligste delområder, henholdsvis nord og indblikket til kirken og udsigtsforhold i øvrigt. syd for Karise, har let afvigende træk: Der er ingen skove eller husmandsudstykninger, og

Faxe Kommuneplan 2013 184

4. Det åbne land

Implementering af landskabsanalysen i mandssteder og veje langs de gamle skel- Kommuneplanen grænser. Det interessante – og i analysen Landskabsanalysens strategi for delområde beskyttelsesværdige - er den store geografi- M1, der udgør langt hovedparten af karak- ske udstrækning af denne struktur. Kommu- terområde 6, er beskyttelse, og analysen nen betragter dog ikke området som et sær- nævner et mindre område ved Atterup ligt værdifuldt landskab i lighed med ådale, Overdrev som et oplevelsesrigt delområde. kystområder mv. Kommunen rummer andre, På trods af dette er området ikke udpeget mere udprægede og velbevarede hus- som bevaringsværdigt landskab i kommune- mandsrækker end Atterup Overdrev, der er planen. Området er gennemgående præget udpeget som kulturmiljø. en ensartet struktur med små spredte hus-

Faxe Kommuneplan 2013 185

4. Det åbne land

Karakterområde 7 Stevns Ådal, moræne- og kystlandskab

Venstre kort viser karakterområdets af- Højre kort viser karakterområdets delom- grænsning råder.

Området udgør Faxe Kommunes østlige af- grænsning, og de to centrale landskabstræk Hellede Skov vest for Spjellerup er områdets – det flade landbrugslandskab i syd, og eneste og danner en form for overgang til Stevns Ådal i nord, som fortsætter ind i nabo- skovmosaikområdet i karakterområde 5. Der kommunen. er kun få levende hegn, men flere vandhuller med omgivende bevoksning. Det blokudskif- Stevns Å udspringer centralt i området. Den tede landskab syd for St. Torøje rummer tyde- omgives, i sit let bugtede løb mod nord, af lige kulturhistoriske spor i form af regulært for- ekstensivt udnyttede engområder, der støder mede markfelter, diger langs markskel, veje, op til dyrkede markarealer. I det nordøstligste der underordner sig markstrukturen og en del hjørne tilløber Tryggevælde Å, der er gen- bebyggelse, der ikke er ændret væsentligt etableret i et stærkt slynget, naturpræget over en 100-årig periode, selv om nogle af forløb. Ådalens bund og sider er sporadisk gårdene er udbygget. bevokset og friholdt for bebyggelse, mens Området gennemskæres af landevejen Faxe randen omkranses af landsbyerne Smerup og – Store Heddinge og en højspændingstrace Præstemark samt en række fritliggende ejen- med stort set samme linjeføring. Ved karak- domme. Langs hele ådalen er der gode op- terområdets østgrænse mod Stevns Kommu- levelsesmuligheder forbundet med udsigten ne er opsat fire vindmøller. over åen og Stevns. Mål og strategier Det øvrige karakterområde er et næsten Landskabskarakteren, knyttet til det flade fladt, intensivt dyrket landbrugsland med terræn med intensiv landbrugsdrift og kun landsbyer og spredte gårde, fortrinsvis med sparsom og spredt beplantning bør vedlige- større lodder. Mod syd afgrænses området af holdes. Karaktererne af de oplevelsesrige dels skovbrynene tilhørende Vemmetofte, delområder M2 Ådalen og M3 kystbræmmen dels den sydvendte kyst mod Faxe Bugt. Kyst- syd for St. Torøje bør bevares og styrkes, og de linjen består af en smal, ubevokset sand- særlige visuelle oplevelsesmuligheder ved strand, en bræmme med buske og træer, ådalen og langs kysten beskyttes. hvorefter landskabet går over i intensiv landbrugsdrift. På grund af det flade terræn ople- Ådalens bund og sider bør friholdes for al be- ves vandet kun inden for få hundrede meter byggelse, den ekstensive drift så vidt muligt fra kystlinjen. fastholdes, ubenyttede bygninger i området

Faxe Kommuneplan 2013 186

4. Det åbne land

fjernes, og ny bebyggelse tilpasses den histori- Landskabskarakteranalysen nævner delom- ske karakter og den eksisterende bebyggel- rådet M3 som særligt oplevelsesrigt, dels pga. ses beskedne dimensioner. de mange blokudskiftede gårde, dels pga. kystoplevelsen mod syd. Analysens strategi for Ådalens tværgående, transparente levende delområdet er vedligeholdelse. Kysten kan hegn bør så vidt muligt bevares. ikke fornemmes i det flade landskab og ud- Ny skovrejsning og nye tekniske anlæg bør over den kystnære placering ligner området undgås i hele karakterområdet. store dele af Faxe Kommune. Den sydligste del indgår i det større sammenhængende Implementering af landskabsanalysen i kystlandskab. Kommuneplanen I Faxe Kommuneplan 2013 medtages delom- Karakterområdets delområde M2 er i Kom- rådets kystnære dele syd for Lille Torøje som muneplan 2013 udlagt som bevaringsværdigt bevaringsværdigt landskab. Dette svarer til landskab pga. den tætte sammenhæng til den hidtidige landskabsbeskyttelse. naturgrundlaget, Stevns Å.

Faxe Kommuneplan 2013 187

4. Det åbne land

Karakterområde 8 Vemmetofte herregårdslandskab med skov og kyst

Venstre kort viser karakterområdets af- Højre kort viser karakterområdets delom- grænsning råder.

Landskabets karakter er bestemt af herregår- Herregårdslandskabet omkring Vemmetofte den Vemmetofte Kloster med tilhørende er uforstyrret, uden tekniske anlæg og særde- voldgrav og avlsgård, de store skovpartier les velholdt, og de enkelte karaktergivende Strandskov, Vesterskov, Dyrehave og Made- elementer – skov, mark, herregård, allé osv. lund, de store markflader, indrammet af træder klart frem. Kysten er dækket af skov skovbryn med diger og opdelt af alleer eller og beliggenheden ved Faxe Bugt kan kun blot kantet af markante fritstående træer. opleves i begrænsede zoner, men er væsent- lig for områdets kulturhistoriske fortælling. Det Hovedbygningen er et markant, firefløjet an- samlede karakterområde er i kraft af sine na- læg, omgivet af vand på alle sider. I samspil turkvaliteter og beliggenhed udpeget som med den tilhørende dyrehave og avlsgården Natura2000 område. udgør anlægget en bygningsmæssig og kulturhistorisk helhed. Veje leder fra flere sider Mål og strategier frem til Vemmetofte og medvirker til at under- Landskabskarakteren skal beskyttes, og de strege anlæggets betydning. Vejen nordfra kulturhistoriske spor og karaktererne af ople- samler den sparsomme bebyggelse, der om- velsesrigdom skal bevares. Herregårdsland- giver hovedanlægget. skabets enkle elementer og deres samspil gør Terrænet er svagt til jævnt bølgende. Højde- dette landskabsområde særligt værdifuldt og variationen er dannet af de to vandløb Vive- karakteristisk. de Å og Kildeå og det bløde fald mod kysten, men markarealerne mellem skovene kan alli- Den fortsatte landbrugsdrift i karakterområdet gevel opleves som én stor sammenhængen- er afgørende for at bevare områdets struktu- de, næsten plan terrænplade. rer, landskabelige kvaliteter og kulturhistoriske spor. Området er sårbart over for ny bebyg- Mellem Dyrehaven og Madelund åbnes det gelse, og nye landbrugsbygninger skal i givet flade terræn mod øst, med lange udsigter fra fald tilpasses sig områdets struktur og sam- alleerne, over store marker og til få, spredte menhæng med anden, helst tilsvarende, be- gårde og mindre, fritliggende bebyggelse. byggelse. Vej-, skov- og markstrukturen skal Den lille husmandsudstykning Store Torøje bibeholdes, og alleer så vidt muligt bibehol- Huslodder afgrænses visuelt mod vest og syd des eller genplantes. af skovbryn og et overgroet dige.

Faxe Kommuneplan 2013 188

4. Det åbne land

Landskabets karakter i delområde M2 bør og pga. kommunens ønske om at fokusere vedligeholdes med et beskyttende sigte, og på og bevare det store, åbne herregårds- ifølge de anbefalinger, som er gældende for landskab omkring Vemmetofte Kloster. Hele det østlige naboområde: Den bestående området er i Faxe Kommuneplan 2013 udpe- struktur og bygningskultur i husmandsudstyk- get som bevaringsværdigt landskab. ningen bør bevares og understøttes, området friholdes for anden ny bebyggelse, skovrejs- Delområde M2 har visuel sammenhæng med ning og nye tekniske anlæg undgås. delområde M3 i karakterområde 7 mod øst. Analysens strategi for landskabet er i begge Implementering af landskabsanalysen i tilfælde vedligeholdelse. Landskabskarakter- Kommuneplanen analysen vil ligge til grund for sagsbehandlin- Hovedparten af karakterområdet, delområde gen fremadrettet, hvilket vil sikre områdernes M1, anbefales beskyttet i landskabskarakter- ensartede struktur. analysen, pga. analysens beskyttelsesstrategi

Faxe Kommuneplan 2013 189

4. Det åbne land

Karakterområde 9 Faxe kyst- og morænelandskab

Venstre kort viser karakterområdets af- Højre kort viser karakterområdets delom- grænsning råder.

Landskabets karakter er sammensat af så vejstrækninger og alleer. I området findes forskellige elementer som råstofudnyttelse og talrige vandhuller, omgivet af bevoksning, industrielle formål, herregårdslandskab, store spredt på markerne. skovpartier, landbrug og skovbrug, ekstensivt udnyttede engarealer og en varieret kystlinje. Mod kysten, syd for den egentlige Faxe La- Også områdets bebyggelseskarakterer varie- deplads by, glider landskab og bymæssighed rer, og området er også rigt på en række for- ind i hinanden: Sommerhusområder, helårs- skellige, markante kulturhistoriske spor. beboelse, skov og engpartier karakteriserer området. Fra Strandegård Dyrehave er ter- I den nordlige del er terrænet bølget med rænet højtliggende helt ud til kysten og dan- fald mod øst- sydøst fra det højtliggende ner klinter, der jævnligt eroderes. kalkbrud og Faxe by’s østlige randområde. Landskabet er præget af jordbrug og skov- Helt mod syd er støder karakterområdet op til brug, fritliggende gårde, husklynger og det marine forland nord for Feddet, og det landsbyer. Det deles af Stubberup Skov og bevægede terræn giver mange muligheder Vivede Overdrev, med et skovafgrænset, for lange udsigter mange steder i hele områ- mindre kuperet landskabsrum af særlig ople- det. velsesværdi øst for. Mod syd afgrænses ka- rakterområdet af Faxe Ladeplads, der støder Mål og strategier op mod Hylleholt Skov og Præstevænget. Landskabskarakteren, knyttet til terrænet og Sydligt skæres området af vejene og banen den sammensatte anvendelse til landbrug og mellem de to byer, og af den lavtliggende skovbrug bør vedligeholdes. Karaktererne af Faxe Ådal. de oplevelsesrige delområder bør bevares og styrkes, og de særlige visuelle oplevelsesmu- I det sydlige delområde M1, er terrænet mere ligheder beskyttes. bakket men tilsvarende overvejende præget af spredte landsbyer, landbrug og drift af de De kulturhistoriske spor og landskvaliteter bør mange skove. så vidt muligt understøttes og de karaktergi- Centralt i karakterområdet ligger godset Ro- vende træk forstærkes i godslandskabet om- sendal (M3), der præger sine omgivelser som kring Rosendal (M3), området øst for Stubbe- et herregårdslandskab med store marker, lige

Faxe Kommuneplan 2013 190

4. Det åbne land

rup Skov/Vivede Overdrev (M4), i landsbyerne gårdslandskaber og udpegningen understøt- og ved Strandlodshuse. tes af den hidtidige landskabsbeskyttelse.

Omkring Faxe Kalkbrud (M2) kan landskabet Delområde M4 er i analysen behandlet på fortsat udvikles med sigte på, at området samme måde som M3 – ”vedligeholdelse og med tiden, evt. gradvist kan inddrages til re- oplevelsesrigt”. Delområdet har visse ligheds- kreative formål og tilføre det samlede områ- træk med det tilstødende Vemmetofte- de nye oplevelsesmuligheder og landskabs- landskab i form af store markflader og om- kvaliteter. kranset af skovbryn. Derfor er området udpeget som særligt bevaringsværdigt i Kommu- Herregårdslandskabet omkring Rosendal vil neplanen. være sårbart over for nye elementer og æn- dringer i landbrugsdriften. Bygninger og tekni- Faxe Ådal er ikke så markant i landskabet, at ske anlæg bør tilpasses med respekt for kul- den er kommet til udtryk i delområder e.l. i turmiljøet med hensyn til beliggenhed, skala analysen. Derfor er området ikke udpeget og udformning, og yderligere skovrejsning bør som bevaringsværdigt landskab i Kommune- indgås i dette område. planen. Ådalen indgår i Kommuneplanens Skovrejsning kan medvirke til at udvikle og naturnetværk, hvormed også landskabsele- forbedre de landskabelige træk i aksen mel- mentet er beskyttet. Bygningerne ved Blå- lem Faxe og Faxe Ladeplads omkring de tek- bæk Mølle er desuden fredede. niske anlæg, men skovrejsning og beplantning i og omkring Faxe Å og i det højtliggen- Området syd for Strandegård Dyrehave ind- de område øst for kalkbruddet bør undgås. går i det større sammenhængende landskab, Kystlandet. I analysen fremtræder området Implementering af landskabsanalysen i ikke med særskilt strategi eller særlige ople- Kommuneplanen velser – bortset fra de helt kystnære værdier. I Delområde M3, herregårdslandskabet om- Kommuneplanen medtages området mellem kring Rosendal Gods, er i Kommuneplanen Strandegård, Roholte og Strandegård Dyre- udpeget som bevaringsværdigt landskab. have som bevaringsværdigt landskab. Be- Analysens strategi er kun vedligeholdelse, grundelsen er de store markflader omkring men analysen nævner området som et ople- Strandegård Gods, der i sammenhæng med velsesrigt delområde. Området er udpeget i det langstrakte skovbryn indrammer gods- lighed med kommunens øvrige, større herre- landskabet. Hertil kommer den hidtidige beskyttelse og kystnærheden.

Faxe Kommuneplan 2013 191

4. Det åbne land

Karakterområde 10 Kobanke bakkeparti og skovklædte landbrugslandskab

Venstre kort viser karakterområdets af- Højre kort viser karakterområdets delom- grænsning råder.

Landskabskarakteren er i høj grad knyttet til landskabet på motorvejens vestside an til det det ensartede, kuperede terræn, der i en ligeledes skovklædte naboområde syd for bevægelse fra det kystnære bagland ved Gisselfeld. Strandlodshuse stiger mere end 100 meter til et højliggende, markant bakkeparti ind over Karakterområdets vestlige del gennemskæres grænsen til Næstved kommune. Den ret ens- også af Vordingborgvej, der sydfra skaber en artede jordbund er grundlag for store skov- ret sigtelinie mod Rønnede, men på denne partier i den vestlige og sydlige del, store og strækningen er indpakket i skov. mindre landbrug imellem hinanden, og få landsbyer. De markante skove afgrænser Området omkring Svennerup mellem de to landskabsrum i varierende størrelser, men ter- veje skiller sig ud fra det omgivende landskab, rænvariationen åbner også for store udsyn, da det er af mindre skala og præget af mere særligt fra den østlige og sydlige del, over lukkede landskabsrum som følge af de omgi- åbne markflader, i retning af Faxe Bugt. Om- vende skovpartier. Der findes desuden en del rådet er rigt på lavninger med småsøer eller mindre bebyggelse på små jordlodder og moser, men rummer også Sjællands højest flere områder med ekstensiv anvendelse end beliggende, naturlige punkt, Kobanke, 122,9 i resten af området. meter over havet. Mål og strategier Områdets nordlige del omslutter Kongsted, Landskabskarakteren, knyttet til det kuperede hvor parcelhuskvartererne med udgangs- terræn og den sammensatte anvendelse til punkt i Dyssevej, beliggende på en højderyg, landbrug og skovbrug bør vedligeholdes. er vokset ned ad bakkerne i karakterområdet. Karaktererne af de oplevelsesrige delområder bør bevares og styrkes, og de særlige visuelle Rønnede/Kongsted har opsuget områdets oplevelsesmuligheder beskyttes. byudvikling, og landsbyerne, med Leestrup og Hyllede som de mere markante, har gene- Landskabskarakterne skal vedligeholdes med relt ikke gennemgået væsentlige strukturæn- sigte på at undgå yderligere spredning af dringer. Dog er den lille Kongsted-Borup nær bebyggelse og medvirke til at overflødige ved at blive opslugt af Rønnedes ekspansion bygninger fjernes. Historiske spor i landskabet og ikke mindst Sydmotorvejen, der gennem- som småveje, markskel og diger bør fasthol- skærer området. Med Hestehave knytter des.

Faxe Kommuneplan 2013 192

4. Det åbne land

sesområde, hvilket bl.a. vil sige beskyttet land- I det kuperede terræn skal nye tekniske an- skab. I analysen er strategien for hele karak- læg søges indpasses, således at markante, terområdet vedligeholdelse og kun et mindre højt beliggende placeringer og forringelser af område syd for Kongsted-Borup er nævnt væsentlige udsigter undgås, og således at som et oplevelsesrigt delområde (M3). den robusthed, der er knyttet til landskabskarakteren udnyttes og understøttes ved an- I Kommuneplanen udpeges delområde M3 læggenes udformning og evt. afskærmende og M1 som bevaringsværdige landskab. Ud- beplantning og tilpasset skovrejsning. pegningen er foretaget pga. landskabets karakter med meget kuperet terræn, en del Særligt for delområdet M3 skal karakteren skove samt mange søer og vandhuller. vedligeholdes med sigte på at opretholde de tætliggende mindre landejendomme, de Den del af karakterområdet, der ikke udpe- ekstensivt udnyttede jordlodder og de man- ges som bevaringsværdigt landskab, er i høje- ge små søer og moseområder. Større gårde re grad præget af landbrug med større mark- og bygningsanlæg bør så vidt muligt undgås flader. Hertil kommer, at terrænet går fra at eller opdeles i mindre enheder. Skovrejsning være kuperet til jævnt skrånende mod hhv. og nye tekniske anlæg inden for delområdet sydøst og nordøst. De dele af M2, der har bør undgås. visuel sammenhæng til Præstø Fjord, er medtaget i det større sammenhængende land- Implementering af landskabsanalysen i skab, Højlandet. Kommuneplanen Hele karakterområdet har i den hidtidige planlægning været jordbrugs- og beskyttel-

Faxe Kommuneplan 2013 193

4. Det åbne land

Karakterområde 11 Feddet og bagland

Venstre kort viser karakterområdets af- Højre kort viser karakterområdets delom- grænsning råder.

Feddet udgør et ganske særligt landskabsom- Som helhed udgør området et naturmæssigt råde i Faxe Kommune, og dele af området er og landskabeligt enestående område. Det fredet. indgår i Faxe Kommunes samarbejde med Selve Feddet er dannet som en såkaldt krum- nabokommunerne om udviklingen af natur- odde gennem de seneste par tusinde år, og park Præstø Fjord, og det udgør en hjørne- udgør som resultat af erosion og materiale- sten i de særligt værdifulde landskaber i Faxe transport et dynamisk og foranderligt land- Kommune. skab. Området er fladt med en del afvan- dingskanaler og enkelte vandhuller, og dets Mål og strategier strandvolde anes kun svagt. Det vil være relevant at udarbejde en egentlig landskabs- og plejeplan for området, for Den nordlige og centrale del er tilplantet med dermed at opfange og skabe sammenhæng nåletræsskov (plantage) og rummer en stor imellem de mange forskellige interesser i om- campingplads og noget spredt, fritliggende rådet i forening med områdets eksisterende bebyggelse, fortrinsvis nord herfor, en lille jol- rekreative, naturmæssige og landskabelige lehavn ud mod fjordsiden foruden Fedgår- værdier. den, hvortil området har hørt. Den sydlige del er åben, med hedebevoksning. Den østvend- Landskabskarakteren, knyttet til kystnærhe- te kystline ud mod Faxe Bugt er ca. 7 km lang den og de varierede naturværdier skal be- med bred sandstrand. skyttes. Karaktererne af de oplevelsesrige delområder skal bevares og styrkes, og de På kysten mod Præstø Fjord breder vegetati- særlige visuelle oplevelsesmuligheder beskyt- onen sig næsten helt ned til vandkanten. tes. Den nordlige del af området er et stigende terræn med fritliggende landbrugs- og land- Landskabskarakterne, knyttet til områdets ejendomme, samt to større gårde: Lindersvold landbrugs- og skovdrift skal vedligeholdes. Ny – nu skolevirksomhed efter udstykning i bebyggelse skal begrænses til det mest nød- 1920erne og en periode som julemærkehjem, vendige, og i sin placering og udformning og Strandegård, hvorunder Feddet nu hører. tilpasses områdets karakter. Mellem baglandet og Feddet har Orup Bæk sit udløb gennem lavtliggende, afvandede Det åbne område omkring Fed Havn skal enge. beskyttes. Det inddæmmede område ved Sivet, der rummer udløbet fra Orup Bæk, og Faxe Kommuneplan 2013 194

4. Det åbne land

som blev endeligt tørlagt i 1960erne, skal genskabes som vådområde.

Feddet og baglandet skal i det hele taget friholdes for skovrejsning og nye tekniske an- læg, der skæmmer landskabsoplevelsen og ikke kan indpasses under hensyntagen til om- rådets karakter og anvendelse.

Implementering af landskabsanalysen i Kommuneplanen Hele karakterområdet er i Kommuneplanen udpeget som bevaringsværdigt landskab. Analysens strategi er vedligeholdelse for de største delområder, M3, M4 og M5. Kun for de to mindre delområder, M1 og M2 er strategien beskyttelse pga. den direkte sammen- hæng mellem landskab og naturgrundlag. Det lavtliggende område, Sivet er i analysen nævnt som et oplevelsesrigt delområde.

Udpegningen som bevaringsværdigt landskab er foretaget pga. landskabets åbenlyse kvaliteter, præget af kystnærheden og det store naturindhold. Hertil kommer delvist et herregårdspræg, som kommunen ønsker at bevare. Udpegningen svarer i store træk til den hidtidige landskabsbeskyttelse.

Faxe Kommuneplan 2013 195

4. Det åbne land

4.3.4 Særligt bevaringsværdige landskaber

R E T N I N G S L I N J E R

1. De særligt bevaringsværdige landskaber er udpeget på kort 4.3.2.A. I disse områder skal der tages særlige hensyn til de landskabelige interesser, herunder skal områdernes sær- ligt karakteristiske landskabselementer sikres. 2. Tekniske og rekreative anlæg samt bebyggelse, som tjener jordbrugserhvervet, kan tillades, hvis de kulturhistoriske, rekreative og landskabelige interesser ikke påvirkes. 3. Der må ikke etableres større udendørs oplag. 4. Der er mulighed for, i begrænset omfang, at inddrage eksisterende ledige bygninger til erhvervsvirksomheder, såfremt dette ikke indebærer større udvidelse af bygningsmas- sen, etablering af skæmmende oplag eller tilsidesætter hensynet til landskabet. 5. Der kan gives tilladelse til mindre udvidelse af eksisterende erhvervsbygninger, hvis de kulturhistoriske, rekreative og landskabelige interesser ikke påvirkes. 6. Driftsmæssige nødvendige bygninger bør holdes i neutrale eller mørke ikke- reflekterende farver. 7. Ved landbrugsbyggeri til store husdyrbrug skal byggeriet og det samlede anlæg tilpasses de landskabelige interesser, og byggeriet skal søges placeret i tilknytning til ejendommens øvrige bygninger, med mindre driftsmæssige, tekniske eller miljømæssige forhold taler imod. 8. De særlige visuelle oplevelsesmuligheder er udpeget på kort 4.3.2.A. Der må ikke opfø- res byggeri eller ske ændret arealanvendelse, som hindrer udsyn fra de udpegede om- råder.

R E D E G Ø R E L S E Områdernes enkelte karakterer og værdier er nøje beskrevet i landskabskarakteranalysen Kommuneplanen er med til at sikre, at værdi- og vil, sammen med ovenstående retningslin- fulde landskaber bevares og styrkes. Det jer, danne grundlaget for kommunens forvalt- gælder især for landskaber med en særlig ning af små og store projekter. karakter eller som rummer særlige oplevelser. Ud fra landskabskarakteranalyserne, er de De særlige visuelle oplevelsesmuligheder landskaber, hvor samspillet mellem natur- og knytter sig til nøglekarakteristika i landskabska- rakterområdet. Det kan bl.a. være visuelle kulturgrundlag endnu er bevaret, og hvor oplevelser knyttet til markante landskabsele- man kan få en æstetisk landskabsoplevelse; menter og vil ofte være knyttet til områder, f.eks. ådale, bakkelandskaber og herregårds- der fremstår som noget særligt og markant. landskaber udpeget som særligt bevarings- Nogle oplevelsesmuligheder er betinget af værdige landskaber. Udpegningen omfatter bl.a. herregårdsland- udsigter, som er illustreret ved udsigtspile på skaberne rundt om Gisselfeld Kloster, Bregen- kort 4.3.2.A. Vurderingen er foretaget i land- tved Slot, Turebyholm Gods, Lystrup Gods og skabskarakteranalysen, som er nærmere Vemmetofte Kloster samt de bakkede land- gengivet i afsnit 4.3.5. For at sikre disse ud- skaber ved henholdsvis Leestrup i sydøst og sigtsmuligheder, må der ikke opføres byggeri Grevindeskov i nord. som helt afskærer udsigten fra de udpegede områder.

Faxe Kommuneplan 2013 196

4. Det åbne land

Kort 4.3.4.A

Faxe Kommuneplan 2013 197

4. Det åbne land

4.3.5 Geologiske Interesseområder

R E T N I N G S L I N J E R

1. Landskabets dannelsesformer må kun sløres af byggeri og anlægsarbejder, tekniske anlæg, skovrejsning m.v. hvis en alternativ placering ikke er mulig. Råstofgravning må kun ske, hvis det ikke er i modstrid med de geologiske interesser. 2. Værdifulde geologiske landskabstræk og blottede profiler, som særligt tydeligt viser landskabets opbygning, skal om muligt bevares og beskyttes. 3. Ved efterbehandling af råstofgrave i et geologiske interesseområde skal der tages sær- lige hensyn til geologien. Geologiske profiler, som bliver afdækket ved råstofgravning, skal bevares og om muligt vedligeholdes efter endt råstofgravning.

R E D E G Ø R E L S E

Den geologiske undergrund er alt det, som Praksis ligger under muld- og kulturlag. Ved skrænter, Geologiske lokaliteter skal bevares til brug for klinter og råstofgrave kan man se, hvad un- undervisning, forskning og formidling, selvom dergrunden består af. Faxe Kommune ligger presset er stadig stigende i forbindelse med på kalk dannet i tertiær- og kridttidens hav for byudvikling, etablering af større vejanlæg, ca. 63 millioner år siden. Kalken er dækket af skovtilplantning, råstofindvinding, kystsikring istidsaflejringer såsom moræne- og smelte- med videre. vandsaflejringer. Istidsaflejringerne består af sten, grus, sand og ler hidbragt og oparbejdet planloven og naturbeskyttelsesloven danner af isen. Materiale, som er flyttet og skubbet grundlag for at beskytte de naturvidenskabe- foran af isen, er blandet og kaldes randmo- lige og undervisningsmæssige bevaringsvær- ræne, mens materiale aflejret i vand er lag- dier i det åbne land, herunder de geologiske delt kaldes smeltevandsaflejringer. Nogle ste- værdier. Også råstofloven stiller krav om, at der er lagdelt materiale efterfølgende blevet der skal tages hensyn til de geologiske vær- skubbet rundt af isen, så lagene ikke mere dier. ligger vandret. Omkring Faxe by er kalken kun dækket af et sådan tyndt jordlag. Oplevelsen af de geologiske landskabsdannelser kan forstyrres af råstofindvinding, opfø- Mange geologiske landskabsdannelser er relse af bygninger, vindmøller, master, skov- iøjnefaldende og har stor landskabelig værdi, rejsning osv. Nogle anlægstyper er i dag så f.eks. åse, dale, bakker, sletter og klinter. store, at de påvirker landskabet markant og Landskaber med varierende geologiske for- kan virke dominerende over større afstande. mationer har betydning for forståelsen af, hvordan landet oprindeligt blev dannet. Det tilstræbes, at værdifulde geologiske om- råder bliver tilgængelige for offentligheden af Geologiske dannelser, som er enestående i hensyn til formidling og på grund af den re- Danmark eller på verdensplan, blev i 1984 kreative værdi, der ofte kendetegner områ- udpeget som Nationale Geologiske Interes- derne. seområder. I Faxe Kommune har vi Feddet og Faxe Kalkbrud i denne kategori. I de tidligere Faxe Kalkbrud amter og kommuner blev der tillige udpeget Omkring Faxe by ligger kalken tæt på over- regionale og lokale geologiske interesseom- fladen. Kalken er omkring 90 meter tyk, og der råder for at øge muligheden for at forstå de er fundet forsteninger af mere end 500 forskel- geologiske processer, som tidligere har udspil- lige havdyr. Helt tilbage fra det 13. århundre- let sig, og som stadig foregår. Flere af disse de har man brudt kalk til byggeri, og senere områder er kun sparsomt beskrevet. har kalken fundet anvendelse som jordfor- bedring, som tilsætning til foder og til tekniske

Faxe Kommuneplan 2013 198

4. Det åbne land

formål. I en del af Faxe Kalkbrud brydes der I Faxe Kalkbrud vil kommunen fortsætte med ikke længere kalk, og her er der ønske om et at udbygge rammerne for et rekreativt områ- rekreativt område, hvor man samtidig kan de i samarbejde med ejeren samt lokalhistori studere geologi og natur på kalkrig grund. ske, geologiske og grønne interesseorganisa- Den vestlige del af kalkbruddet med profiler tioner, bl.a. ved at udbygge stinettet. af bankedannelsen i kalklagene er nu ejet af Naturstyrelsen. Der er udgivet en pjece med beskrivelse af vandreture i kalkbruddet. Dette har sammen med Kulturhuset Kanten styrket hele området som frilufts- og kulturområde.

Kort 4.3.5.A

Faxe Kommuneplan 2013 199

4. Det åbne land

4.4 Naturinteresser

Faxe Kommune rummer en varieret natur, der des skal der plejes 40.000 ha lysåben natur, er knyttet tæt sammen med landskabet. Ka- og der skal etableres 75.000 ha ny natur på rakteristisk for kommunen er de store områder landsplan. med løvskov og de mange godser med tilhø- rende godslandskaber. I den vestlige del af Gennem planlægningen er det Faxe Kom- kommunen findes store dødissøer ved Bre- munes opgave at sikre naturen og øge kvali- gentved og Gisselfeld samt vigtige eng– og teten af den natur, vi har i dag. Dette gøres moseområder som f.eks. Hovmosen, Gam- både ved at supplere virkemidlerne fra afta- mellung og Tuerne samt Bagholt Mose. Sjæl- len om Grøn Vækst 2.0; de statslige Vand- og lands længste vandløb, Susåen, udspringer i Natura 2000-planer m.v., kortlægge naturom- Tingerup Tykke syd for Rønnede. Mod nord er råder med særlige naturbeskyttelsesinteresser; et skovrigt morænelandskab med afvanding udpege områder hvor der med fordel kan til de store karakteristiske ådale omkring Tryg- skabes ny natur og sidst at sikre passager, så gevælde Å og Stevns Å. Mod øst skråner dyr og planter kan spredes mellem områder randmorænelandskabet mod kysten og gen- og sikre biodiversiteten for fremtiden. nemløbes af Faxe Å og Lilleå, der har store naturværdier, både i selve åen og i de omgi- Naturnetværket består altså af eksisterende, vende ådale. Kysten ud mod Faxe Bugt er beskyttede naturområder, som Natura 2000- varieret med små skrænter og sandstrande. I områder, naturfredninger og beskyttede na- området ved Præstø Fjord er der særlige naturtyper, økologiske forbindelser samt skove- turværdier som f.eks. hedearealer og strand- ne. Disse områder er suppleret med nye om- enge på Feddet. råder, som nye potentielle naturområder, potentielle økologiske forbindelser og natur- Med kommuneplanen skal Faxe Kommune genopretnings-projekter. På den måde kan varetage naturbeskyttelsesinteresser og an- kommunen i samarbejde med lodsejere få dre bevaringsværdier i det åbne land. Disse skabt et sammenhængende naturnetværk interesser omfatter bl.a. natur, de økologiske gennem planlægning, administration, frivillige forbindelser, landskab, kulturhistorie og geo- aftaler og naturforvaltning. logi. Samtidig har kommunen ansvaret for – og selvfølgelig en stor interesse i - udviklingen Faxe Kommunes planlægning for jordbrugs- af kommunen gennem den fysiske planlæg- og naturinteresserne bygger på statslige mål ning. Afvejningen mellem benyttelse og be- og krav til kommuneplanen. Gennem en tidlig skyttelse af det åbne land er en hel central dialog med både landbrugs- og naturorgani- rolle for kommuneplanen for at tilgodese de sationer er der opnået en større, fælles for- hensyn, kommunen skal varetage. En af de ståelse for de til tider modsatrettede interesser største udfordringer i dag er at få skabt sam- i det åbne land. Samtidig har kommunen – menhæng i den fragmenterede natur. sammen med disse parter – fundet frem til en lokalt tilpasset planlægning, der både sikrer Naturnetværk udviklingsmuligheder for et moderne land- Mange naturområder, som f.eks. skove, mo- brug, og som tegner billedet af et større, ser, enge og vandløb er ikke bundet sammen sammenhængende naturnetværk i kommu- af grønne korridorer eller indgår i større sam- nen. menhængende områder. Det betyder, at der er for dårlige levesteder for dyr og planter, og Natur- og Landbrugskommissionen at mange arter kan have svært ved at spre- Planlægningen er også inspireret af Natur- og de sig fra et naturområde til et andet. Landbrugskommissionens anbefalinger fra april 2013. For kommuneplanen er det især Som følge af aftale om Grøn Vækst 2.0, skal følgende to anbefalinger, der er interessante: der i alle kommunerne gennemføres en indsats for at beskytte naturtyper samt dyre- og  En mere målrettet og effektiv miljøregule- plantearter i Natura 2000-områderne. Ligele- ring i landbruget bl.a. ved:

Faxe Kommuneplan 2013 200 4. Det åbne land

- En ny, emissionsbaseret regulering af Der mangler derfor investeringer i ny natur og stalde og anlæg til husdyrproduktion. udvikling af naturplejen som driftsgren. - En ny model til regulering af brugen af gødning på markerne. På denne baggrund anbefaler kommissionen - Omlægning af de mest følsomme klare mål for dansk natur og et nationalt na- landbrugsarealer til mere ekstensiv turnetværk. Kommissionen anbefaler, at der drift, flerårige afgrøder, vedvarende etableres en ny naturfond, som skal skabe græs og natur. nye natur‐ og skovarealer og som skal finan-  Mere og bedre natur bl.a. ved: sieres gennem en række nye finansieringskil- - Etablering af et nationalt naturnet- der og frivillige bidrag. Endelig anbefales en værk og oprettelse af en national na- bedre beskyttelse af naturen i naturbeskyttel- turfond. seslovgivningen, og at mulighederne i EU’s - Ændring af naturbeskyttelseslovgiv- landbrugspolitik og støtteordninger udnyttes ningen. bedre i forhold til at beskytte og forbedre - Bedre udnyttelse af mulighederne i eksisterende naturarealer. EU’s landbrugspolitik i forhold til natur. Både når det gælder mere natur og en ny Med hensyn til mere og bedre natur peger miljøregulering i landbruget, peges der først kommissionen på, at der er for lidt natur i og fremmest på nye initiativer fra staten og Danmark, og naturen er for opsplittet og be- fra EU. Mange af redskaberne til at komme i står mange steder af små, afgrænsede area- mål må altså afvente ny lovgivning, men Faxe ler. Den tilbageværende natur har samtidig Kommune har alligevel fundet det formåls- en dårlig kvalitet og gror mange steder til tjenligt, allerede i denne kommuneplan, at pga. manglende pleje. De små naturarealer indtænke anbefalingerne. Det skyldes ikke og den manglende pleje gør naturen sårbar mindst, at kommunen rummer mange store og gør det svært for mange dyre‐ og plante- jordbesiddere, der er parate til at gå forrest arter at opretholde levedygtige bestande. og vise, at anbefalingerne kan gå hånd i hånd til gavn for både natur og landbrug.

Faxe Kommuneplan 2013 201 4. Det åbne land

4.4.1 Særlige naturbeskyttelsesinteresser

R E T N I N G S L I N J E R

1. Kommunens områder med særlige naturbeskyttelsesinteresser kaldes i Naturområder. Naturområder er udpeget og vist på kort 4.4.1.A.

NATURA 2000 OMRÅDER 2. Indenfor de internationale naturbeskyttelsesområder (Natura 2000-områder) må der ikke ske forringelse af naturtyper og levesteder eller ske forringelse af de dyre- og plantearter, for hvilke området er udpeget. 3. Der må ikke ske ændringer udenfor et Natura 2000-områderne, som kan påvirke naturtyper og levesteder eller de dyre- og plantearter, for hvilke området er udpeget. 4. Planer og projekter, som enten i sig selv eller i forbindelse med andre planer kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal konsekvensvurderes jf. lov om miljøvurdering af planer og programmer. 5. Administrationen af Natura 2000-områder sker efter den eksisterende lovgivning og efter retningslinjer i bekendtgørelsen om udpegning og administration af internationale na- turbeskyttelsesområder mv. og i overensstemmelse med de vedtagne handleplaner for Natura 2000-områderne. 6. Planlægning for nye arealer til byzone eller til sommerhusområder, nye større vejanlæg og nye eller væsentlige udvidelser af tekniske anlæg som lufthavne, havne, luftledninger, vindmøller m.v., må ikke finde sted i Natura 2000-områderne. 7. Der må ikke planlægges for aktiviteter, der kan påvirke et Natura 2000-område væsent- ligt, uden at det gennem en konsekvensvurdering forinden er dokumenteret, at realisering af aktiviteten ikke kan skade områdets udpegningsgrundlag (for arter og naturtyper). 8. Habitatdirektivets artikel 127 indeholder krav om streng beskyttelse af forskellige dyrearter, som fremgår af direktivets bilag IV. Det betyder, at kommunen som planlæggende myndighed og andre myndigheder, der giver tilladelse, dispensation eller godkendelse, er forpligtet til at redegøre for, hvorvidt der forekommer arter omfattet af Habitatdirekti- vets bilag IV inden for de pågældende områder, som vil kunne blive påvirket af planer og projekter.

ØVRIG BESKYTTET NATUR 9. Der må ikke ske ændringer af de naturtyper som er udpeget efter naturbeskyttelseslovens § 3. Byrådet kan i konkrete tilfælde vælge af dispensere fra bestemmelsen. 10. Der må ikke ske ændringer i naturfredede områder, som er i strid med områdets fredningskendelse. Fredningsnævnet kan i konkrete tilfælde vælge at dispensere fra bestemmelserne. 11. Naturindholdet i de områder nævnt i retningslinje 9 og 10 skal styrkes og vedligeholdes gennem aftaler om naturpleje. 12. Der kan etableres mindre støttepunkter for det almene, uorganiserede friluftsliv, forudsat at det kan ske uden at tilsidesætte naturhensynet. Der må ikke etableres eller ske udvidelse af større rekreative anlæg og aktiviteter.

R E D E G Ø R E L S E

Naturområder med særlige naturbeskyttelses- områder, som allerede er udpeget og beskyt- interesser (fremadrettet Naturområder) udgør tet i forhold til anden lovgivning end planlo- ca. 11 % af kommunens samlede areal. Med ven: Natura 2000-områder, naturfredede om- særlige naturbeskyttelsesinteresser menes råder samt enge, moser, overdrev, søer, he-

Faxe Kommuneplan 2013 202 4. Det åbne land

der og strandenge som er beskyttet efter na- naturgrundlaget ikke forringes og områdernes turbeskyttelseslovens § 3. Når kommunen skal areal ikke formindskes. I hvert tilfælde skal de administrere retningslinjerne for Naturområ- bestemmelser som gælder for de beskyttede der, vil de konkrete naturtyper, udpegnings- dyre- og plantearter eller naturtyper tages i grundlaget og deres lovmæssige beskyttelse betragtning. indgå med stor vægt. Udpegningen af Natu- ra 2000-områder er sket for at beskytte særli- Natura 2000 ge dyre- og plantearter og deres levesteder. I Faxe Kommune findes områder med natur- Derfor er beskyttelse og pleje også vidt for- værdier, som har både national og internati- skelligt, alt efter om det er en særlig fugl eller onal betydning - de såkaldte Natura 2000- blomst, som er udpegningsgrundlaget. Beskyt- områder. Det drejer sig bl.a. om søerne mel- telse og pleje af § 3-områder er derimod for- lem Bregentved Gods og Gisselfeld Kloster, valtet efter en generel lovgivning, som beskyt- skov- og markfladerne rundt om Vemmetofte ter alle områderne ens. Overordnet er § 3- Kloster, Bagholt Mose i Munkeskov, Susåen, områder beskyttet mod tilstandsændringer, Gammellung og Tuerne samt Feddet og van- og aktiv pleje af områderne afhænger af dene omkring. For hvert Natura 2000-område lodsejeres interesse og ressourcer. Herudover er der udarbejdet statslige planer og kommu- er enkelte naturområder vurderet til at være nale handleplaner, som sætter nærmere ret- så værdifulde, at der udarbejdes en natur- ningslinjer for benyttelse og beskyttelse. fredning. Her kan sættes mere målrettede og specifikke krav til beskyttelse og benyttelse, Natura 2000-områder er en samlet betegnel- som er oplistet i den fredningskendelse der er se for internationale naturbeskyttelsesområ- udarbejdet i forbindelse med fredningsarbej- der og består af Ramsarområder, EF- det. Fuglebeskyttelsesområder og EF-Habitat- områder. Faxe Kommune ønsker, at kommunens særli- ge natur sikres for eftertiden. Der skal ved Natura 2000-områderne er udpeget af de fremtidig planlægning og sagsbehandling tidligere amter efter internationale retningslin- således tages særlig hensyn til kommunens jer. Faxe Kommune har fem Natura 2000- værdifulde natur. Også mindre projekter skal områder, hvoraf de to er fælles med nabo- placeres og udformes på en sådan måde, at kommuner.

Internationale naturbeskyttelsesområder som ligger i eller som omfatter Faxe Kommune

EF-Habitatområder Habitat-nr. Natura 2000-nr.

Bagholt Mose H140 159 Sø Torup Sø og Ulse Sø H142 161 Suså med Tystrup-Bavelse Sø og Slagmosen H194, 163 Skove ved Vemmetofte H144 167 Havet og kysten mellem Præstø Fjord og Grønsund H147 168

EF-Fuglebeskyttelsesområder Nr. Natura 2000-nr. Søer ved Bregentved og Gisselfeld F101 161 Holmegårds Mose og Porsmose F91 163 Skovene ved Vemmetofte F92 167 Præstø Fjord, Ulvshale, Nyord og Jungshoved Nor F89 168

Ramsar-område Nr. Natura 2000-nr. Præstø Fjord, Jungshoved Nor, Ulvshale og Nyord R22 169

Tryggevælde Ådal - Natura 2000-område beliggende i Stevns Kommune – er beliggende umiddelbart op til kommunegrænsen mod Faxe Kommune.

Faxe Kommuneplan 2013 203 4. Det åbne land

EF-Habitatområder er udpeget for at beskytte Natura 2000-planlægning naturtyper og plante- og dyrearter, der er For hvert Natura 2000-område har staten i truede, sjældne eller sårbare i EU. 2011 udarbejdet en Natura 2000-plan. Kom- EF-Fuglebeskyttelsesområder er udpeget med munerne har i 2012 udarbejdet Natura 2000- henblik på at beskytte områder med mange handleplaner for kommunens egne Natura trækfugle og for at forbedre vilkårene for fug- 2000-områder. For skovbevoksede, fredskovs- learter, som er truede, særligt sårbare eller pligtige arealer, er det Naturstyrelsen, som har sjældne i EU. udarbejdet Natura 2000-handleplanerne. Alle Ramsarområder er udpeget for at beskytte planerne giver opskriften på, hvordan natu- vådområder af international betydning, ren kan blive bedre i det enkelte område. navnlig som levesteder for vandfugle. Målet med planerne er at sætte en stopper for tilbagegangen af den danske natur og at Formålet med at udpege Natura 2000- sikre, at der bliver skabt såkaldt gunstig beva- områder er at sikre eller genoprette en gun- ringsstatus for arter og naturtyper i Natura stig bevaringsstatus for de arter og naturtyper, 2000-områderne. som områderne er udpeget for. Det betyder i praksis, at udbredelsesområder og bestands- Natura 2000-handleplaner størrelser skal være stabile eller i fremgang. En Faxe Kommunes Natura 2000-handleplaner art eller naturtype kan godt være truet i indeholder en prioritering af den forventede Danmark, men være almindelig på verdens- indsats frem til 2015 samt de metoder og tilplan og omvendt. tag, som Faxe Kommune forventer at tage i brug for at forbedre naturtilstanden eller fast- Når en myndighed skal vurdere om et projekt holde gunstig bevaringsstatus. eller en plan kan påvirke et Natura 2000- Der er én handleplan for hvert Natura 2000- område væsentligt, skal dette gøres ud fra de område. Handleplanerne kan ses her. Natura 2000-handleplaner som kommunen Retningslinjer og tiltag i statens Natura 2000- har udarbejdet for de enkelte områder. planer og kommunernes handleplaner omfatter især følgende virkemidler: Aktiviteter Faxe Kommune kan ikke give tilladelse til aktiviteter i eller uden for Natura 2000- INFO områderne, hvis der kan konstateres en væ- sentlig negativ påvirkning på arter eller natur- Miljøvenlig jordbrugsdrift typer indenfor et Natura 2000-område. Særligt Følsomme Landbrugsområder, SFL- områder, er udpeget for at målrette tilskud til miljøvenlig jordbrugsdrift til de arealer, der har Anmeldepligt størst behov for beskyttelse mod næringsstoffer En række aktiviteter, som kan have indflydel- og pesticider og mod ophør af græsning og se på Natura 2000-områder og som ikke kræ- høslet. SFL-områderne kan ses på ver dispensation, tilladelse eller lign. fra anden www.miljoeportalen.dk. lovgivning, skal anmeldes til kommunen, f.eks. Udpegning af SFL-områder er sket på baggrund tilplantning med juletræer og skov, flerårige af retningslinjer fra Direktoratet for FødevareEr- energiafgrøder, levende hegn og lign. i fug- hverv. SFL-områderne er ikke ændret i forhold til lebeskyttelsesområder, og ændring i tilstan- de tidligere amters udpegning. Faxe Kommune kan i samarbejde med Direktoratet for Fødeva- den af søer, heder, moser og lign., stranden- reErhverv revidere områderne. ge, strandsumpe, ferske enge og overdrev, Direktoratet for FødevareErhverv administrerer der ikke opfylder størrelseskravet i § 3. en række tilskudsordninger til beskyttelse af natur og miljø, f.eks. pleje af græs- og natur- Kommunen har 4 uger til at behandle en an- arealer, etablering af braklagte randzoner og meldelse og vurdere, om den ønskede aktivi- etablering af vådområder. Se mere om disse tet må iværksættes ud fra en vurdering af ordninger på www.dffe.dk. aktivitetens påvirkning af de arter og natur- Faxe Kommunes LAG (Lokale Aktions Gruppe) arealer, som områderne er udpeget for at kan også søges om tilskud til natur- og miljøpro- jekter via de såkaldte landdistriktsmidler, se beskytte. kommunens hjemmeside.

Faxe Kommuneplan 2013 204 4. Det åbne land

- Rydning af bevoksning og uønsket op- INFO vækst

- Forbedring af hydrologi Der er følgende fredninger i kommunen: - Ekstensivering af drift  Alléer og træer - bl.a. Koldinghus - Græsning eller høslæt Allé, Holte Allé, Lindersvold Allé og - Reduktion af forstyrrelser Rosendal Allé

 Strandfredninger – Faxe Lade- Den konkrete indsats på et areal forventes i plads, Hylleholt og Præstø Fjord stort omfang udmøntet ved, at lodsejerne  Bagholt Mose søger om tilskud fra en række særlige tilskuds-  Blåbæk Mølle ordninger under Landdistriktsprogrammet.  Olstrup Skov Indsatserne skal ske på frivillig basis. Kommu-  Feddet nerne har en faciliterende rolle med at infor-  Stoksbjerg mere lodsejerne om planerne, tilskudsordnin- gerne m.m. og i en vis udstrækning bistå  Strandegård Dyrehave lodsejerne. menneskets kultivering af jorden. På den må- Bilag IV arter de er overdrev, enge og også heder et resul- Habitatdirektivets Bilag IV indeholder krav om tat af græsning med dyr og borttagelse af streng beskyttelse af en række dyre- og plan- græs og næringsstoffer, som har gjort naturen tearter, både i og uden for Natura 2000- både nøjsom og værdifuld. For at disse natur- områderne. Tilladelser, dispensationer, planer typer skal fortsætte med at bestå, er det der- m.v. skal konsekvensvurderes i forhold til, om for vigtigt, at de plejes, så det undgås, at de aktiviteterne kan påvirke arterne negativt. vokser til i skov og krat. Dette gøres bedst ved Aktiviteterne må ikke beskadige eller øde- afgræsning, fortrinsvis med kvæg og får og lægge yngle- eller rasteområder i det naturli- sekundært ved høslet. ge udbredelsesområde for listens dyrearter, og aktiviteterne må ikke ødelægge listens Naturstyrelsen er på nuværende tidpunkt plantearter i nogen livsstadier. (ultimo 2013) i gang med at gennemgå og opdatere alle § 3-registrerede naturområder i § 3-beskyttede naturtyper kommunen. Det betyder, at områder som Af lokale naturværdier er der alle de natur- ikke længere indeholder de plantearter, som områder, som er beskyttet efter naturbeskyt- definerer naturtypen, afregistreres. Samtidig telseslovens § 3. Disse naturområder findes i kan nye områder registreres og beskyttes, hvis hele kommunen, både som små, fragmente- de er ”vokset ind i” § 3-beskyttelsen – dvs. hvis rede enheder på eksempelvis marker og naturen har fået lov til at udvikle sig til én af langs vandløb, og som en del af et større na- de beskyttede naturtyper. Når dette arbejde turområde. er afsluttet, vil kommunen iværksætte en na- turplan med mål og prioriteringer for kommu- Det samlede § 3-areal i kommunen var i 2010 nens ofte små, men værdifulde naturområ- på 1.469 ha, hvilket udgør 3,6 % af kommu- der. nens samlede areal. Endvidere er der 262 km § 3-vandløb. Fredede områder I Faxe Kommune er der derudover nogle na- Det er dog vigtigt at holde sig for øje, at en turområder m.m., som på grund af deres del af de naturområder som findes i landska- stand eller særlige karakter er blevet fredet. bet, er natur, som er opstået som følge af Det betyder, at områderne er underlagt

Eng Hede Mose Over- Strand- Sø I alt drev eng Antal områder 157 2 160 25 11 1.813 2.168 Antal hektar 379 85 435 58 139 373 1.469

Faxe Kommuneplan 2013 205 4. Det åbne land

strenge krav til beskyttelsen og benyttelsen. eller helt stoppes. Fredninger af naturområder har til formål at sikre naturtyperne for eftertiden, ofte i nært På særlige lokaliteter vil kommunen støtte samarbejde med lodsejerne. På den måde naturpleje, naturgenopretning og naturfor- sikres det, at områderne kan plejes, og at midlingsprojekter i samråd med lodsejere. eventuelle trusler mod området kan lindres

Kort 4.4.1.A

Faxe Kommuneplan 2013 206 4. Det åbne land

4.4.2 Potentiel ny natur

R E T N I N G S L I N J E R 1. Områder til potentiel ny natur er udpeget og fremgår af kort 4.4.2.A. 2. I potentielle naturområder skal der tages hensyn til naturværdierne ved ændring af arealanvendelsen til andre formål end jordbrug. Eksisterende natur skal bevares og mulighederne for at genskabe nye naturarealer bør ikke forringes. 3. Dyrkede arealer, udpeget som områder til potentiel ny natur, bør så vidt muligt udgå af intensiv landbrugsmæssig omdrift. Det kan f.eks. ske ved, at arealerne overgår til vedvarende græs. 4. I områder til potentiel ny natur skal større tekniske anlæg og byzoneudlægning undgås eller alternativt placeres, så spredningsmulighederne ikke forringes. Hvor trafikforbindelser, ud fra samlede samfundsafvejninger, anlægges så de krydser områderne, skal der indbygges afvejningsforanstaltninger i form af faunapassager eller erstatningsbiotoper. 5. Ved etablering af søer, kan der sættes vilkår, som fremmer områdets naturværdier. 6. Småbiotoper, der ikke er beskyttede af naturbeskyttelseslovens § 3, bør så vidt muligt bevares.

R E D E G Ø R E L S E

Udpegning af potentiel ny natur er sket ud fra Overordnet er områder til potentiel ny natur en række interesser og hensyn. Faxe Kommu- planlagt ud fra det eksisterende naturgrund- ne er en landbrugskommune med tungtve- lag. Således er der udpeget en del potentiel- jende jordbrugsmæssige interesser, som har le naturområder, som ligger i tilknytning til formet kommunens landskab gennem år- større skove. Herudover har lavbundsområ- hundreder. Faxe er dog også en kommune der, potentielle vådområder, 10-års regn- med unik natur og potentialet til at blive en hændelser og jordbundstype indgået som en kommune med mere natur af høj kvalitet til del af grundlaget for at udpege nye potenti- gavn for naturen, borgere og turister. elle naturområder. Skove, skovrejsningsområ- der samt områder omfattet af Naturområder I denne kommuneplan er der udpeget større indgår ikke i udpegningen. Faxe Kommune arealer til potentiel ny natur i forhold til sidste har således ladet landbrugsmæssigt robuste plan. Udpegningen skal ses i lyset af Natur- og jorder indgå som SVL-områder og ladet de Landbrugskommissionens anbefalinger om jorde med mindre jordbrugsmæssig interesse bedre differentiering af landbrugsarealer (se og enkelte potentielt vandlidende områder desuden afsnit 4.2) samt mere ligeværdig indgå i områder til potentiel ny natur. Dette forvaltning af landbrugs- og naturarealer. skaber en optimal afvejning af interesserne til Områder til potentiel ny natur udgør også en gavn for natur såvel som landbrug. del af kommunens sammenhængende na- turnetværk, se mere i afsnit 4.4.

Faxe Kommuneplan 2013 207 4. Det åbne land

Områder til potentiel ny natur er overvejende ge, som i dag vanskeliggør den maskinelle udpeget de steder hvor flere af ovenstående jordbrugsdrift, er inddraget. udpegninger allerede gælder. På den måde kan kvaliteten i de potentielt nye naturområ- Etablering af ny natur i disse områder skal der bedst sikres. De steder, hvor to naturom- primært ske gennem frivillige aftaler med råder ligger tæt, er det ligeledes fornuftigt at lodsejere. Dette kan både ske i form af skov- planlægge ny natur i området imellem, så rejsning, men også genetablering af lysåben områderne med tiden kan knyttes tættere natur langs vandløb eller i forbindelse med sammen. Nogle områder omkring større sko- eksisterende natur. Faxe Kommune har ikke ve og naturområder er i nogle tilfælde arron- en forventning om, at hele det udpegede deret, hvilket betyder at mark-nicher og kro- areal overgår til natur. Den faktiske udvikling

Kort 4.4.2.A. Faxe Kommuneplan 2013 208 4. Det åbne land

vil være et resultat af de enkelte lodsejeres råder uden for omdrift med et flerårigt og strategi for deres ejendomme – hvorvidt de relativt stabilt samfund af dyr og planter. De fortsat ønsker at dyrke jorden, eller om dele af udgør i kombination med større naturområder de udpegede jorder skal overgå til naturom- og skove en grøn infrastruktur som er med til råde. at sikre indholdet af vilde dyr og planter i landskabet. Ligesom virkemidlerne til at opnå mere ny natur er forskellige, så vil kommunens admini- Mange småbiotoper er forsvundet som følge stration variere efter hvor mange, og hvilke af effektivisering i land- og skovbrug med udpegninger, der gælder for et område. De dræning, sammenlægning af marker mv. dele af naturnetværket, der samtidig er ud- Gennem de seneste årtier er udviklingen dog peget som eksempelvis lavbundsareal, vil ændret og der anlægges i stigende grad nye blive administreret mere restriktivt, efter de småbiotoper i form af f.eks. læhegn, vildt- retningslinjer som gælder herfor. plantninger/remiser og vandhuller. Småbiotoper i agerlandet kan fx være: Småbiotoperne er ikke nødvendigvis en del af  små vandløb, moser og søer, der ikke er udpegningen til ny potentiel natur. De udgør §3-natur, dog vigtige levesteder for dyr og planter og  Skrænter, grøfter, gravhøje vildtremiser og Faxe Kommune ser gerne at disse bevares, så krat, de kan styrke kvaliteten i de nye naturområ-  hegn og markhjørner, der er svære at op- der. dyrke.

Småbiotoper er defineret som små uopdyrke- de og permanent vegetationsbærende eller vanddækkede arealer. Småbiotoper er om-

Faxe Kommuneplan 2013 209 4. Det åbne land

4.4.3 Økologiske forbindelser

R E T N I N G S L I N J E R

1. De økologiske forbindelser, der er udpeget på kort 4.4.3.A, er spredningskorridorer som forbinder eksisterende naturområder. 2. Økologiske forbindelser skal så vidt muligt friholdes for anlæg, der kan forringe spred- ningsmuligheder for planter og dyr. Samfundsmæssigt nødvendige anlæg skal placeres, så spredningsmulighederne ikke forringes. 3. Der kan opføres bygninger, som er nødvendige for jordbruget, hvis de ikke kan placeres andre steder. Der må ikke opføres fritliggende bygninger. 4. I økologiske forbindelser skal større tekniske anlæg og byzoneudlæg undgås eller alternativt placeres så spredningsmulighederne ikke forringes. Hvor trafikforbindelser, ud fra samlede samfundsafvejninger, anlægges så de krydser beskyttelsesområder, skal der indbygges afvejningsforanstaltninger i form af faunapassager eller erstatningsbiotoper. 5. Småbiotoper i de økologiske forbindelser, der ikke allerede er beskyttede af naturbeskyttelseslovens § 3, skal så vidt muligt bevares. 6. De potentielle økologiske forbindelser, der fremgår af kort 4.4.3A, skal i fremtiden udvikles til spredningskorridorer mellem naturområder. 7. I potentielle økologiske forbindelser skal større tekniske anlæg og byzoneudlæg undgås eller alternativt placeres så muligheden for at realisere forbindelsen ikke hindres. 8. Realisering af potentielle økologiske forbindelse vil ske af frivillighedens vej og i tæt samarbejde med berørte lodsejere.

R E D E G Ø R E L S E

Økologiske forbindelser er spredningsveje Der er i denne kommuneplan sket en revide- mellem større eller mindre naturområder. Se ring af økologiske forbindelser og potentielle kort 4.4.3.A. Formålet med økologiske forbin- økologiske forbindelser, for i højere grad at delser er at forbinde spredte naturområder. sikre passage mellem Naturområder og po- Små bestande af dyr og planter er mere ud- tentielle nye naturområder. På den måde er satte for at uddø på grund af indavl eller ud- forbindelserne med til at styrke det samlede sving i levevilkårene, hvad enten de er natur- Naturnetværk. lige eller menneskeskabte som f.eks. påvirk- ning med næringsstoffer og sprøjtemidler. Ligeledes er der i videst muligt omfang udpeget økologiske forbindelser og potentielle Der er ingen faste mål for bredde eller natur- økologiske forbindelser som sluttes til lignende indhold i økologiske forbindelser. Værdien udpegninger i nabokommunerne. som spredningsvej afhænger af, hvilke arter og naturtyper, der fokuseres på. Økologiske forbindelser er udpeget, så de følger ådale eller andre topografisk ledelinjer Økologiske forbindelser kan både bestå af og forbinder større eller mindre naturområder. vandløb, omgivet af randzoner, diger, læ- Det er sikret, at det samlede naturnetværk hegn m.m. En effektiv økologisk forbindelse er forbindes med nabokommunernes netværk, ikke ens for alle arter. Padder har f.eks. brug hvor naturgrundlaget gør det muligt. for tætliggende vandhuller, mens hasselmu- sen bevæger sig i sammenhængende træ- Kommunerne skal med denne kommuneplan og buskvegetation. Faxe Kommune har ikke også udpege potentielle økologiske forbin- kortlagt hvilke specifikke arter, der knytter sig delser. Kommunens udpegede potentielle til de enkelte økologiske forbindelser. økologiske forbindelser, forbinder både eksisterende naturområder og nye potentielle naturområder. Forbindelserne består primært

Faxe Kommuneplan 2013 210 4. Det åbne land

at intensivt dyrkede marker; men i mindre Økologiske forbindelser sikres ved restriktiv grad også af eksisterende fragmenterede efterlevelse af retningslinjerne. Desuden er en vandløb, læhegn, naturområder og lignende. del arealer i økologiske forbindelser beskyttet af naturbeskyttelsesloven. Naturværdien i Kvaliteten af de økologiske forbindelser og de økologiske forbindelser kan forøges ved sam- potentielle økologiske forbindelser søges for- arbejde med landbruget om miljøvenlig drift, bedret gennem privat og offentlig naturpleje sprøjtefri zoner og bevaring af eksisterende og naturgenopretning. Kommunen vil fremme grøfter, levende hegn og gærder. Økologiske projekter og tage initiativ til at skabe nye na- forbindelser kan også forbedres ved at fjerne turarealer, der kan forbedre dyr og planters fysiske barrierer for spredning af dyr og plan- mulighed for spredning indenfor de potentiel- ter, f.eks. ved at frilægge rørlagte åer og an- le økologiske forbindelser. lægge faunapassager ved større veje.

Faxe Kommuneplan 2013 211 4. Det åbne land

Kort 4.4.3.A.

Faxe Kommuneplan 2013 212 4. Det åbne land

4.4.4 Lavbundsområder og Potentielle Vådområder

R E T N I N G S L I N J E R

1. Lavbundsområder skal så vidt muligt friholdes for anlæg, der kan forringe muligheden for at genskabe vådområder. 2. Der må kun opføres bygninger, som er nødvendige for jordbruget, og kun, hvis de ikke kan placeres andre steder. 3. Hvis det er nødvendigt at placere anlæg i lavbundsområder, skal der tages hensyn ved terrænregulering eller ved at anlægge veje på broer. 4. Potentielle vådområder skal friholdes for byggeri, anlæg og aktiviteter (herunder deponering af ren jord) der kan forhindre, at det naturlige vandstandsniveau genskabes. 5. Byggeri, der er nødvendigt for den jordbrugsmæssige drift, skal så vidt muligt placeres og udformes med tanke på mulighederne for fremtidig naturgenopretning.

R E D E G Ø R E L S E

Lavbundsområder er afvandede eller dræ- Genopretning af vådområder skal endvidere nede arealer, som tidligere var enge, moser, indgå i det samlede grønne naturnetværk. lavvandede søer og fjorde. Lavbundsområ- Staten har derfor pålagt kommunen som mi- der har ofte en stor koncentration af fortids- nimum at fastholde det samlede areal af lav- minder, f.eks. forhistoriske bopladser. Største- bundsarealer. Formålet er at forbedre natur- parten af lavbundsområderne drives som grundlaget inden for de økologiske forbindel- landbrug. ser, naturområder og Natura2000-områder og samtidig at udlægge ny natur, hvor det giver Lavbundsområder og Vådområder er udlagt i en stor sammenhængende virkning. tidligere planer og grundlaget for udpegningerne kan visse steder være vanskelige at Lavbundsområderne vil i de kommende år definere. Kommunen vil medtage dette i den også komme til at spille en stor rolle i kommu- konkrete vurdering, der altid skal foretages i nens klimahandlingsplan, der skal afhjælpe enkeltsager. problemer med oversvømmelse ved ekstrem- regn. De dårligste landbrugsjorder kan indgå i et beredskab, der skal kunne håndtere akutte Ved ophør af intensiv landbrugsdrift og sam- afstrømningsproblemer tæt på byerne, se tidig afbrydelse af dræn forvandles lav- desuden afsnit 7.2. bundsarealer til fugtige enge eller vådområ- der, som er værdifulde naturområder. Samti- Lavbundsområder og potentielle vådområ- dig mindskes udledningen af kvælstof til der er ikke ændret i forhold til udpegningerne vandmiljøet, da bakterier i vådområder om- i Kommuneplan 2009. Lavbundsområder in- danner nitrat-kvælstof til frit kvælstof, som den for by- og sommerhusområder indgår stiger til vejrs. ikke i udpegningen.

Nogle lavbundsområder og andre lavtlig- Ved planlægning af anlæg, f.eks. vindmøller gende områder er udpeget som potentielle og større veje, som berører lavbundsområder, vådområder. Disse blev oprindeligt udpeget skal muligheden for naturgenopretning vurde- for at opfylde målene i Vandmiljøplan II. Med res. I de tilfælde, hvor det ikke er muligt at vedtagelsen af Grøn Vækst 2.0, blev det be- undgå at placere anlæg i lavbundsområder, sluttet, at der skal ske en række indsatser i må der tages hensyn gennem udformningen lavbundsarealer ved bl.a. genopretning af af anlægget, f.eks. ved at anlægge veje på vådområder og ådale m.v. med henblik på broer. Således hindrer man, at muligheden for at opnå et vandmiljø af god kvalitet. en fremtidig naturgenopretning i hele lav-

Faxe Kommuneplan 2013 213 4. Det åbne land

bundsområdet ødelægges af noget, som kun Byggeri og anlæg, der kan forhindre, at det berører en mindre del af området. Samtidig naturlige vandstandsniveau genskabes, er undgår man, at en lokal grundvandssænk- ikke tilladt i potentielle vådområder. Det ning skader kulturhistoriske og naturmæssige gælder bl.a. nye driftsbygninger, væsentlige interesser. ombygninger af overflødige driftsbygninger, deponering af ren jord og opstilling af vind- møller og antennemaster.

Kort 4.4.4.A

Faxe Kommuneplan 2013 214 4. Det åbne land

Gennemførelse af vådområdeprojekter For konkrete projekter på lavbundsarealer, For at leve op til målsætningerne i Vandmiljø- der samtidig er udpeget som Natura 2000- planerne skal der gennemføres projekter, der områder eller ligger i tilknytning hertil, skal der genopretter vådområder. Genopretningen i forbindelse med forundersøgelsen gennem- skal primært ske inden for de udpegede føres en konsekvensvurdering for de arter og vådområder. naturtyper, området er udpeget for. Vurderes projektet at skade de arter eller naturtyper, Genopretning af vådområder sker ved, at der området er udpeget for, kan projektet som gennemføres konkrete projekter. Initiativet til udgangspunkt ikke gennemføres. et projekt kan komme fra lodsejere i et områ- de, fra interesserede borgere eller fra kom- Vådområder kan bl.a. etableres ved at af- munen. Herefter skal der foretages en ejen- bryde dræn og grøfter i ådalen; oversvømme domsmæssig og en teknisk/biologisk forun- området med vand fra drænede arealer dersøgelse for at klarlægge, om et projekt oven for ådalen eller ved at hæve vandstan- kan realiseres. Det gælder f.eks. en vurdering den i vandløbet. af forhåndsinteressen blandt lodsejerne; hvilke virkemidler og kompensationer der er nød- Genopretning af et vådområde vil betyde, at vendige for at gennemføre et projekt og be- jorden ikke længere må dyrkes eller gødskes. hovet for afværgeforanstaltninger i forhold til Arealerne må derimod gerne afgræsses eller nabojorder og tekniske anlæg m.v. Forunder- anvendes til høslæt, men store dele af områ- søgelsen skal endvidere beskrive tekniske mu- derne vil enten stå under vand eller være så ligheder, herunder konsekvenser af forslag til fugtige, at de ikke længere kan anvendes vådområder for de berørte parter. landbrugsmæssigt.

De udpegede områder vil ofte være en Der er ikke igangværende, kommunale våd- blanding af arealer i omdrift og enge og mo- områdeprojekter. Et statsligt vådområde- ser, der rummer naturværdier. Nogle af disse projekt ved Sivet/Orup Bæk er indstillet på arealer vil således være beskyttet efter naturgrund af lokal lodsejermodstand. Det er beskyttelsesloven, og en ændring her kræver kommunens forhåbning, at projektet genop- dispensation. Områderne er udpeget som en tages, da der kan genskabes et værdifuldt helhed, og det vil i forbindelse med konkrete naturområde. projekter blive vurderet, om en ændring af vandstanden samlet set vil øge naturværdi- erne.

Faxe Kommuneplan 2013 215 4. Det åbne land

4.4.5 Skovrejsning

R E T N I N G S L I N J E R

1. I skovrejsningsområder, vist på kort 4.4.5.A., er skovrejsning ønskeligt, og der kan opnås statstilskud til nyplantning. 2. I områder, hvor skovrejsning er mulig – kaldet neutralområder, kan der rejses skov, men områderne har lav prioritet ved fordeling af statstilskud til nyplantning. 3. I områder, hvor skovrejsning er uønsket, må der ikke plantes skov.

R E D E G Ø R E L S E vand, friluftsliv, bynære naturoplevelser, sær- De fleste private skove og alle offentlige sko- lige natur- og landskabsoplevelser samt styr- ve i Danmark er fredskov. I fredskov skal ejer- kelse af de økologiske forbindelser. ne sikre at der drives god og flersidig skovdrift, og at der ved fældning af træer skal tilplan- Det har hidtil været muligt at få tilskud til pleje tes et tilsvarende areal, som minimum. af naturområder i fredskov, fordi det giver gode levesteder for planter og dyr samt at få Skovene har mange andre anvendelsesmu- tilskud til naturskov, der henligger urørt. Det er ligheder og kvaliteter udover træproduktion. ordninger, der hører under staten, Naturstyrel- Bl.a. er skoven med til at beskytte grundvan- sen. det, og den er et sted til rekreation, sport, leg og læring. Især tæt på byerne er der derfor Tilskud og kompensation ønsker om mere skov. Udpegning af områder til skovrejsning er grundlag for statens tilskud til privat skovrejs- Som regel kalder man det først skov, når area- ning. Hvor skovrejsning er ønsket, kan man få let er større end 0,5 ha og mere end 20 meter tilskud fra staten til etablering samt en 20-årig bredt. Følgende regnes normalt ikke som indkomstkompensation for tabt udbytte. skov: Pyntegrønt og juletræer, læhegn og Kommunen skal screene ansøgninger om læbeplantninger, vildtremiser og kratbevoks- skovrejsning for at vurdere, om skovrejsningen ninger, energiskov, spredte træer, selvsåede vil medføre så store virkninger på miljøet, at bevoksninger, planteskoler, frugtplantager der først skal udarbejdes en VVM-redegørelse. m.v.

Udpegning af skovrejsningsområder Områder, hvor skovrejsning er mulig (neutral I Faxe Kommune er ca. 20 % af arealet dæk- ket af skov. Områder, hvor skovrejsning er INFO ønsket udgør knap 3 % af kommunens areal. Ved tilplantning af alle udpegede skovrejs- De statslige mål for skovrejsning er: ningsområder vil kommunen netop komme  at øge landets skovareal til 20-25 % op og opfylde det statslige mål om en skov- af landets areal i løbet af en træge- andel på 20-25 %. neration, som er 80 – 100 år, dvs. inden 2070 – 2090. Udpegning til skovrejsningsområde forhindrer  at der rejses skov på 20.000 – 25.000 ikke, at området anvendes som hidtil. Områ- ha frem til 2015 dets status som skovrejsningsområde kan dog  at sikre af grundvandsressourcen indgå i vurdering af planer om ændret an-  at fremme bynær skov og grund- vendelse. vandsbeskyttelse Ved fremtidig udpegning af områder til skovrejsning vil kommunen tage hensyn til drikke områder)

Faxe Kommuneplan 2013 216 4. Det åbne land

Områder, hvor skovrejsning er mulig, udgør 57 Områder uden skovrejsning (minus områder) % af kommunens areal. Overalt i det åbne Områder, hvor skovrejsning er uønsket, udgør land kan der dog være arealer, der skal fri- 16,5 % af kommunens areal. holdes for skovtilplantning, fordi de er omfattet af naturbeskyttelseslovens å-, sø- og Udpegningen af områder, hvor skovrejsning strandbeskyttelseslinjer samt beskyttelseslinjer er uønsket, er bindende for de enkelte omkring fortidsminder og kirker. grundejere. Kommunen kan i særlige tilfælde give tilladelse til skovrejsning i områder, hvor Hvor skovrejsning er mulig, kan der søges om skovrejsning er uønsket. Kommunen følger her et lavere tilskud fra staten til etablering. Der en restriktiv praksis. gives ikke kompensation for tabt udbytte.

Faxe Kommuneplan 2013 217 4. Det åbne land

4.5 Friluftsliv og turisme

Oplevelser og bevægelse i kommunens her- sentlige ved bosætning og erhvervslokalise- regårdslandskaber og i den alsidige natur, ring, men også let adgang til rekreative mu- medfører øget livskvalitet, og det styrker både ligheder har stor betydning. den mentale og fysiske sundhed. Det er al- De samlede muligheder for friluftsliv udgør en mindeligt kendt, at herlighedsværdier er væ- af kommunens største attraktioner. En styrkelse

Kort 4.4.5.A

Faxe Kommuneplan 2013 218 4. Det åbne land

af rammerne for friluftslivet medvirker til bedre eksisterende stier i Faxe Kommune synliggøres velfærd og sundhed for kommunens borgere, og desuden udbygges med nye, som kan og det styrker grundlaget for turismen. Ud- skabe bedre sammenhæng mellem de re- bygningen af ferie- og friluftsmuligheder skal kreative muligheder. Se afsnit 5.2. dog ske på en måde, der ikke bringer fremtidige generationers mulighed for at opleve Alt dette understøtter også muligheden for den samme natur i fare. mere aktive ferieformer, såsom cykelferie og vandring. Både som fritidsaktivitet og som Udbygning med nye, store faciliteter til ferie ferietilbud er efterspørgslen på natur og kul- og fritid skal foregå på baggrund af en hel- turbaserede oplevelser stigende, og i Faxe hedsorienteret planlægning, der både omfat- Kommune er der potentiale til at imødekom- ter hensynet til de daglige brugere og til turi- me denne efterspørgsel. Flere oplevelsesmu- sterne. Da nye anlæg og aktiviteter til ferie og ligheder skaber grundlag for flere turistophold fritid oftest ønskes placeret i naturskønne om- af flere dages varighed, som igen stiller krav til råder ved skov eller strand, er det helt afgø- udbuddet af varierede og tilstrækkelige rende, at naturgrundlaget ikke forringes. overnatningsmuligheder. Kommunen vil arbejde på, at både naturindhold og adgangen til naturen forbedres, når Med ønsket om øget brug af naturen følger der udvikles ferie- og fritidsmuligheder. også ansvaret for at værne om den. Dette skal ikke ske ved: ”græsset må ikke betræ- Med det stigende fokus på sundhed er mulig- des”, men ved formidling af naturens værdi - heden for et aktivt og gerne alsidigt friluftsliv både som levested for dyr, planter og men- blevet en vigtig parameter. Tilgængelighe- nesker, som rum for landskab og naturople- den til kommunens skove, strande og andre velser. Et vigtigt led i formidlingen af de store steder, hvor der udøves uorganiseret friluftsliv værdier, der ligger i vores natur og kulturmil- skal derfor fremmes. Disse lokaliteter kan un- jøer, er støttepunkter med information om derstøttes af nye, mere organiserede aktivite- områderne. Naturrum Præstø Fjord er et godt ter eller mindre anlæg for derved at skabe eksempel på et projekt, som netop har til for- rammer, der motiverer til fysisk aktivitet. mål at formidle værdierne i takt med at friluftslivet fremmes. Hensynet til de bløde trafikanter er vigtigt for at fremme bevægelse. Her spiller stiforbindelser en stor rolle. Det er derfor vigtigt, at de

Faxe Kommuneplan 2013 219 4. Det åbne land

4.5.1 Friluftsområder

R E T N I N G S L I N J E R

1. Friluftsområder er udpeget på kort 4.5.1.A. 2. I friluftsområder skal udvikling af friluftslivet ske, uden at det forringer områdernes natur- og landskabsmæssige kvaliteter, som er en væsentlig del af områdernes rekreative værdi. 3. Ved placering af nye eller ændring af eksisterende rekreative anlæg og aktiviteter i fri- luftsområder skal det sikres, at de naturbaserede, rekreative interesser ikke forringes, men søges fremmet.

R E D E G Ø R E L S E For at fremme aktiviteter i friluftsområder kan Friluftsområder er udpeget på grundlag af de der etableres støttepunkter i form af mindre store landskabs- og naturoplevelser, som om- anlæg, som eksempelvis begrænset parke- råderne rummer. Faxe Kommune er med sine ring, teltpladser, shelters, bade- og bådebroer mange skove og badestrande rig på sådan- samt udlejningssteder. ne naturområder med stor rekreativ værdi. I kapitel 4 er det åbne land opdelt i områder Friluftsområder er områder, som er særligt med jordbrugs-, landskabs- og naturinteresser. egnede til aktiv, men ikke særligt anlægs- Der er forskellige muligheder for at etablere krævende friluftsliv. I disse områder ønskes anlæg m.v. afhængig af, i hvilket område mulighederne for friluftslivet udviklet i takt det skal foregå i. Det skyldes, at kommunen med en øget formidling af den værdifulde skal varetage forskellige hensyn i disse områ- natur, som ofte er grundlaget for områderne. detyper.

Faxe Kalkbrud er et eksempel på et område Natur- og kulturformidling kan sammen med med stor natur- og kulturværdi, hvor området formidling af områdernes historie, indgå som gennem netop formidling har skiftet karakter et naturligt led i støttepunkterne. Støttepunk- fra at være en betydningsfuld arbejdsplads, ter skal så vidt muligt indrettes i eksisterende til også at være et af kommunens mest vær- bygninger, samt have en god tilgængelighed difulde frilufts- og turistområder. også gerne med offentlig transport.

Faxe Kommuneplan 2013 220 4. Det åbne land

Kort 4.5.1.A

Faxe Kommuneplan 2013 221 4. Det åbne land

4.5.2 Naturpark Præstø Fjord Naturpark Præstø Fjord Præstø Fjord ligger i Faxe, Næstved og Vor- Næstved, Vordingborg og Faxe kommuner dingborg Kommuner. Fjorden afgrænses af arbejder for at etablere en naturpark omkring Feddet, som er en stor krumodde dannet ved Præstø Fjord. Naturparker er større sammen- havets nedbrydning af Stevns, i kombination hængende, velafgrænsede natur- og kultur- med en landhævning efter sidste istid. Odden landskaber af regional betydning, der bør vokser fortsat i bredden, fordi nye nord- have særlig opmærksomhed af hensyn til sydgående strandvolde til stadighed skyder deres naturrigdom, kulturarv og rekreative op. Den stærke strøm ind og ud af Præstø muligheder. Fjord forhindrer, at Feddet vokser i længden og lukker fjorden helt. Dette område har en Naturparken vil indebære, at man laver en stor koncentration af sjældne og sårbare dy- samlet naturparkplan for området. Planen re- og plantearter og et stort potentiale for skal koordinere og afveje de mange interes- friluftsliv og turisme. Området omfatter et in- ser, der er omkring fjorden, og vil opstille en ternationalt fuglebeskyttelsesområde, som række fælles målsætninger - inden for natur, indgår i et Natura 2000-område. En stor del af friluftsliv, turisme og kulturhistorie. Der vil f.eks. området er i almindelig landbrugs- og skov- skulle ske en afvejning af benyttelses- og be- brugsmæssig drift. skyttelseshensyn i forbindelse med turisme, således at folk ledes væk fra de sårbare na- Naturrum Præstø Fjord turområder og over til de mere robuste om- Præstø Fjord er i 2009 valgt som et af forelø- råder. I naturparken vil der gælde den sam- bigt fire eksempelprojekter for Naturrum i me lovgivning og de samme regler som Danmark. Naturrum er et nyt koncept i Dan- udenfor parken, og alle yderligere tiltag skal mark, udviklet i et samarbejde mellem Ar- derfor aftales på frivillig basis. bejdsmarkedets Feriefond, Lokale og Anlægs- fonden og Friluftsrådet. Det er håbet, at en naturpark kan skabe sy- nergi mellem private og offentlige projekter, Formålet med Naturrum Præstø Fjord har væ- bl.a. gennem udnyttelse af midler under ret at udvikle steder langs fjorden, som er åb- landdistriktsprogrammet, partnerskabsprojek- ne for alle og egner sig til ophold og oplevel- ter, naturplaner, offentlig naturpleje, turisme- se. udvikling m.v.

Rundt langs Præstø Fjord er der skabt læ og ly og opsat information om natur og kultur ved otte let genkendelige fjordposter. Et fiskerhus, et fyrtårn, en beton- båd, en servicebygning og et fugletårn er indrettet til ophold og oplevelse. På lokaliteterne formidles områdets natur- og kulturfænomener med pjecer og foldere, plancher og udstillinger.

Naturrum Præstø Fjord er et samarbejde mellem lodsejere og de tre kommuner Næstved, Vor- dingborg og Faxe som fjorden ligger i samt en række frivillige.

Faxe Kommuneplan 2013 222 4. Det åbne land

4.5.3 Campingpladser

R E T N I N G S L I N J E R - CAMPINGPLADSER

1. Eksisterende campingpladser kan tillades udvidet i begrænset omfang, når de konkrete forhold på stedet, herunder hensynet til natur og landskab samt til offentlighedens ad- gangs- og opholdsmuligheder ved kystområder ikke taler imod det. Campingpladser skal afskærmes mod det åbne land og eventuel nabobebyggelse med en afskærmen- de beplantning. 2. Nye campingpladser kan tillades udlagt i tilknytning til sommerhusområder og byzoner efter en lokalplanlægning, der bl.a. tilgodeser de hensyn, der nævnes i retningslinje 1. 3. Der kan tillades vintercampering, vinteropbevaring og opførelse af campinghytter på eksisterende campingpladser, hvis beskyttelsesmæssige forhold ikke taler imod det. Hyt- ter kan maksimalt udgøre op til 20 % af kapaciteten på en campingplads, dog maksimalt 60 hytter pr. campingplads.

R E D E G Ø R E L S E Alle campingpladser, som drives erhvervs- Campingpladserne udgør samlet set Faxe mæssigt, er reguleret via campingreglemen- Kommunes største ferie- og overnatningsmu- tet, hvilket gælder for alle kommunens cam- ligheder. Med gode beliggenheder nær skov pingpladser. Campingreglementet regulerer og strand medvirker campingpladserne til at bl.a. pladsernes størrelse og antal camping- gøre det særdeles attraktivt at være campist hytter. Enhver etablering eller udbygning af i Faxe Kommune. Det er derfor vigtigt både at eksisterende campingpladser skal ske i hen- fastholde og udbygge campingmuligheder- hold til reglementet, som administreres af ne. kommunen. Etablering af en ny campingplads eller en større udvidelse af en eksiste- Feddet Camping er en af Sjællands største og rende vil kræve en nærmere planlægning, jf. er med mange aktiviteter for børn og direkte retningslinjerne. adgang til stranden meget efterspurgt.

Faxe Kommuneplan 2013 223

Specifikke rammebestemmelser - CAMPINGPLADSER

Feddet Camping Lægårdens Camping Vemmetofte Strand Camping

Specifikke rammer for Faxe Ladeplads camping findes under specifikke rammer for Faxe Ladeplads, se afsnit 2.7.4.

Faxe Kommuneplan 2013 224

Specifikke rammebestemmelser - CAMPINGPLADSER

Nr Navn Anvendelse: Bebyggelsens Max. bebyggel- Max. byg- Max. antal eta- Bemærkninger: Nuværende Fremtidige art: ses% for den ningshøjde: ger: zoneforhold: zoneforhold: enkelte ejendom: Å-R1 Rekreative ferie- og fritidsformål Campingpladsen har en kapacitet på herunder cam- 800 enheder. Parkeringsplads for 1-dags pingplads, turister med plads til ca. 850 biler. Der parkering, dag- Feddet Cam- Rekreativt områ- åbnes ikke mulighed for udvidelse af ligvarebutik, 1½ Landzone Landzone ping de campingplads og parkeringsanlæg. kiosk og lign. En betydelig del af Fed-halvøen er funktioner, der fredet, ligesom området er omfattet af naturligt knytter Ramsar-konventionen. sig til anvendelsen af området. Å-R2 Rekreative ferie- og fritidsformål Mergelgraven på matr.nr. 9f St. Spjelle- herunder cam- rup By, Spjellerup er omfattet af natur- pingplads, kiosk beskyttelseslovens § 3. Ved lokalplan- Lægårdens Rekreativt områ- og lign. funktio- 15 1½ lægning bør der udlægges en buffer- Landzone Landzone Camping de ner, der naturligt zone omkring graven, der sikre at area- knytter sig til lerne nærmest graven friholdes for anvendelsen af bebyggelse, teltpladser o.l. området. Å-R3 Rekreative ferie- og fritidsformål herunder cam- At der er fredskovpligt på ejendommen Vemmetofte pingplads og Rekreativt områ- betyder, at ejendommen igen skal strand Cam- lign. funktioner, 7,5 1½ Landzone Landzone de tilplantes den dag campingpladsen ping der naturligt nedlægges. knytter sig til anvendelsen af området.

Faxe Kommuneplan 2013 225

Faxe Kommuneplan 2013 226 4. Det åbne land

4.5.4 Større fritidsanlæg

R E T N I N G S L I N J E R

1. Større fritidsanlæg, som temaparker, dyreparker, golfbaner m.m., skal fortrinsvis placeres i tilknytning til sommerhusområder eller byområder efter afvejning af alle relevante interesser. 2. Der skal tages hensyn til god trafikal adgang for såvel individuel som kollektiv trafik, hvor trafikbetjeningen kan ske uden væsentlige gener for de øvrige trafikanter. 3. Placering af større fritidsanlæg kan kun ske på baggrund af en konkret vurdering, hvor hensynet til biologiske, kulturhistoriske, landskabelige og miljømæssige interesser vurderes i samspil med den fremtidige anvendelse. 4. Ved placering af større temaparker skal det sikres, at billetkøer kan afvikles uden for det offentlige vejnet og at driften ikke medfører væsentlige miljøgener for de omkringliggende områder. Igennem planlægning skal det sikres, at parkerne omgives af en til- strækkelig afskærmende beplantning. 5. Ved anlæg af golfbaner og andre fritidsanlæg skal det om muligt tilstræbes, at arealerne også kan anvendes til andre former for friluftsliv. Det kan være vandring, cykling, stavgang, skiløb eller drageflyvning. Samtidig skal der arbejdes for at forøge naturindholdet og offentlighedens adgang, herunder anlæg af stier. 6. Udover de nævnte større fritidsanlæg kan der placeres mindre legeparker og lignende med en lokal brugerkreds. 7. Anlæg skal altid indpasses under hensyntagen til omgivelsernes karakter, og der kan stilles særlige krav til det enkelte anlægs placering og udformning, herunder støjdæm- pende foranstaltninger.

R E D E G Ø R E L S E Der er ikke udlagt specifikke arealreservatio- Faxe Kommune er rig på områder for det al- ner til større fritidsanlæg, så en lokalisering mene uorganiserede friluftsliv og vil gerne sker ved nærmere planlægning på baggrund tilskynde til et alsidigt friluftsliv - også hvor det af retningslinjerne. Retningslinjerne skal sikre, kræver konkrete anlæg til organiserede fri- at store anlæg både placeres rigtigt og ind- luftsaktiviteter. Nye eller mere smalle friluftsak- rettes hensigtsmæssigt i forhold til bl.a. beskyt- tiviteter vil give bredere muligheder for lokale telsesinteresser, tilgængelighed og ﬂersidig brugere og kan tiltrække andre målgrupper anvendelse. Retningslinjerne gælder for nye blandt borgere og turister. De mere anlægs- anlæg og ændring eller udvidelse af eksiste- krævende friluftsaktiviteter bør dog så vidt rende anlæg. muligt sammentænkes med eksisterende og fælles faciliteter. Det anbefales generelt, at golfbaner og andre områder til fritidsanlæg drives på en øko- Ovenstående retningslinjer for placering af logisk hensynsfuld måde. I projekter bør for- golfbaner er i overensstemmelse med Miljø- midling af områdets natur og kulturhistorie ministeriets udmelding om ”Lokalisering af indtænkes. golfbaner”, hvori der kan hentes uddybende anvisninger for hensigtsmæssig etablering af golfbaner.

Faxe Kommuneplan 2013 227

4. Det åbne land

4.5.5 Støjende fritidsanlæg

R E T N I N G S L I N J E R

1. Støjende fritidsanlæg kan etableres i særligt værdifulde landbrugsområder og undtagelsesvis i større sammenhængende landskabsområder. Etablering skal ske på baggrund af en konkret planlægning, som afhængig af aktivitetens omfang stiller særlige krav til det enkelte anlægs placering og udformning, herunder støjdæmpende foranstaltninger. Støjende fritidsanlæg kan ikke etableres i naturområder, naturnetværket eller særligt værdifulde landskaber. 2. Støjende fritidsanlæg af samme type skal være geografisk spredt, for at sikre et til- strækkeligt brugeropland. 3. Forskellige typer af støjende fritidsanlæg skal generelt søges placeret samme sted, hvis det er miljømæssigt muligt. 4. Ved placering af flugtskydningsbaner skal der være mindst 10 km til den nærmeste tilsvarende bane. Der kan kun etableres kortdistancebaner (25 og 50 meter) sammen med en langdistancebane. 5. Til erstatning for anlæg, som ikke har kunnet opnå miljøgodkendelse med den nuvæ- rende placering, kan der eventuelt udlægges nye arealer. Nyudlæg af arealer til stø- jende fritidsanlæg kan dog kun ske på baggrund af ovenstående retningslinjer.

R E D E G Ø R E L S E

Placering af nye eller udvidelse af eksisterende støjende anlæg kan forudsætte, at der udarbejdes et kommuneplantillæg.

Anlæggene skal overholde Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi for støj fra fritidsan- læg og flere anlæg kan være omfattet af VVM-reglerne. Ved placering af støjende friluftsanlæg skal laves en vurdering af støjens påvirkning både af omgivelsernes oplevelses- værdi og forstyrrelse af dyrelivet. Se afsnit 7.9.

Faxe Kommuneplan 2013 228

4. Det åbne land

Specifikke rammer for STØRRE OG STØJENDE FRITIDSANLÆG

Kajshom, Haslev Kongsted Svævebane

Nr Navn Anvendelse: Bebyggelsens Max. bebyggel- Max. byg- Max. antal eta- Bemærkninger: Nuværende Fremtidige art: ses% for den ningshøjde: ger: zoneforhold: zoneforhold: enkelte ejendom: Rekreativt om- råde for fritids- formål herunder Kajsholm, Has- Rekreativt områ- Å-R4 skydning, mo- 1 Området er en tidligere losseplads. Landzone Landzone lev de delflyvning, hundetræning og lign. Rekreativt om- råde for fritids- Der kan gives tilladelse til opstilling af formål herunder campingvogne i forbindelse med klub- Kongsted Svæ- Rekreativt områ- svæveflyvning, Å-R5 1 bens aktiviteter i kortere tidsrum. Cam- Landzone Landzone veflyveplads de motorsvæve- pingreglementets vilkår vil i sådanne flyvning og tilfælde blive gjort gældende. motorflyvning for slæb. Faxe Kommuneplan 2013 229

4. Det åbne land

4.5.6 Anvendelsen af vandløb, søer og kystvande

Kommuneplanen skal fastsætte retningslinjer I forbindelse med fastlæggelsen af indholdet for anvendelsen af vandløb, søer og kystvan- af de statslige vandplaner, indsatsprogram- de. Det kan eksempelvis være rekreativ an- mer og de kommunale handleplaner vil det vendelse såsom badning, sejlads og fiskeri. blive nærmere afklaret, hvordan kommuneplanens retningslinjer for anvendelsen af Kommuneplan 2013 kan dog – for så vidt an- vandløb, søer og kystvande skal fungere går vandområdet – betragtes som en over- sammen med vandplanerne. gangsperiode, hvor der skal administreres i overensstemmelse med 2005-regionplanernes Da den statslige vandplanlægning er en for- retningslinjer for både anvendelsen og vand- udsætning for kommuneplanlægningen, og kvaliteten af søer, vandløb og kystvande. da vandplanernes endelige vedtagelse har Disse retningslinjer vil blive afløst af nye miljø- været forsinket, fastsættes der ikke retningslin- mål i den statslige vandplan. jer for anvendelsen af vandløb, søer og kystvande i Kommuneplan 2009. Kommunen De statslige vandplaner skal senere følges op administrerer dog allerede en række love og af kommunale handleplaner. Kommunepla- bekendtgørelser, der har betydning for dette nens retningslinjer for anvendelsen af vand- emne. Der er bl.a. fastsat bestemmelser om løb, søer og kystvande skal herefter supplere eventuel sejlads på kommunens vandløb i og spille sammen med de kommunale hand- vandløbsregulativer for de enkelte vandløb. leplaner.

Faxe Kommuneplan 2013 230

5. Trafik

Kommuneplanens kapitel 5 viser i hovedtræk Ringsted Station via en ny station Køge byrådets planer for, hvor og hvordan nye Nord. Banen vil blive dobbeltsporet, elek- trafikale anlæg placeres og udformes. Det trificeret og dimensioneret til højhastig- gælder nye veje, overordnede planer for et hedstog – op til 250 km/t. Sammen med sammenhængende net af cykelstier og faste andre forbedringer vil banens etablering anlæg til den lokale tog- og bustrafik, hvor betyde, at tog på Lille Syd kan viderefø- byrådet har planlægningsopgaverne og selv res til København, og at tog på Østbanen træffer beslutningerne i samarbejde med kan videreføres til Roskilde. Se nærmere i interessenter. Kommuneplanens afsnit 5.1 – afsnit 5.3 nedenfor. 5.4 indeholder mål og retningslinjer for henholdsvis veje, stier og kollektiv trafik. Retnings-  Næstved – Rønnede vejen (Rute 54) linjer vedrørende havnen i Faxe Ladeplads I løbet af 2013 har Vejdirektoratet afslut- indgår i afsnit 5.5. tet forundersøgelser af grundlaget for udbygning af Rute 54, strækningerne Det er byrådets mål at fremme et bæredyg- Rønnede – Næstved og Næstved – Sla- tigt samspil mellem de forskellige transport- gelse. Anlægget af en samlet højklasset former, En velfungerende infrastruktur skal forbindelse fra Rønnde/E47 via Næstved sikre god fremkommelighed, skabe sikre og og Slagelse/Vestmotorvejen til Kalund- trygge færdselsmuligheder og reducere borg indgår som en højt prioriteret, fælles transportens energiforbrug og miljøbelastning. anbefaling fra de 17 kommuner i Region Hensyn til trafikafvikling, byudvikling, energi- Sjælland. forbrug og miljøpåvirkninger skal afvejes og Vejdirektoratet har i 2014 ombygget den indgå i beslutningsgrundlaget for nye investe- vestlige af E47-tilslutningerne 37 til Ny ringer i infrastruktur for at optimere den sam- Næstvedvej. For at øge fremkommelig- fundsmæssige nyttevirkning. heden er krydset ændret til rundkørsel. VVM-undersøgelsen for strækningen fra Aktuelt pågår flere store anlægsprojekter af Sydmotorvejen til Næstved forventes direkte betydning for kommunens borgere i færdig i 2016. almindelighed, pendlerne og erhvervslivet i særdeleshed: En række andre igangværende infrastruktur- projekter som udbygningen af den køben-  Udbygningen af Køge-Bugt Motorvejen havnske Metro og anlægget af Næstved Vejdirektoratet udbygger strækningen Omfartsvej kan også forventes at påvirke ud- Greve Syd – Køge fra seks til otte spor. viklingen i Faxe Kommune gunstigt. I samme Strækningen Greve S – Solrød S forventes retning trækker naturligvis også den kom- taget i brug i 2015. Sidste etape fra Solrød mende Femern Bælt forbindelse, der efter S til Køge forventes færdig i 2018. Udvi- planen skal åbne i 2021. delserne vil betyde mindre trængsel og færre køer i en årrække, men bl.a. for- Byrådet støtter aktivt alle disse projekter, føl- ventes den faste Femern Bælt forbindelse ger og deltager i de afledte beslutningsforløb. at øge trafikmængderne og dermed Byrådet supplerer dette arbejde i kommunens presset på strækningen. trafikplanlægning og med projekter, der kan sikre en optimal udnyttelse af investeringer og  Ny jernbane København – Ringsted anlæg. Det sker med udgangspunkt i følgen- Fra 2010 – 2018 anlægges en ny jernbane de overordnede mål og de retningslinjer, der mellem Københavns Hovedbanegård og fremgår af de enkelte afsnit.

Faxe Kommuneplan 2013 231

5. Trafik

5.1 Veje

En velfungerende infrastruktur med god frem- det derfor for en væsentlig opgave at indgå i kommelighed og sikre og trygge vilkår for strategiske og konkrete samarbejde for at færdslen er en afgørende forudsætning for fremme udbygningen af de overordnede vej- kommunens udvikling og for et velfungerende og togforbindelser i og omkring kommunen. samspil med omgivelserne. Faxe Kommune gennemskæres af et fintma- Som bosætningsområde med stor pendling er sket vejnet, der varetager den lokale trafik og kvaliteten af de regionale forbindelser til Ho- sikrer adgang til de overordnede veje mellem vedstadsområdet og de omgivende større byerne og til den enkelte bolig, virksomhed byer af stor betydning for mange borgeres og institution. I byerne og langs flere af de dagligdag. Tilsvarende er tilgængeligheden i større veje findes cykel- og gangstier af trafi- kraft af kapacitet og fremkommelighed på kal betydning, ligesom der findes flere stræk- især det overordnede vejnet af vital betyd- ninger med cykel/gangstier i egen linjeføring ning for det lokale erhvervsliv. Byrådet anser (tracé).

Faxe Kommuneplan 2013 232

5. Trafik

5.1.1 Planer for det overordnede vejnet

R E T N I N G S L I N J E R

1. Langs Rute 54 (Ny Næstvedvej) reserveres et fremtidigt anlægsområde på 200 meter, som vist på kort 5.1.1.A. Inden for denne zone må der ikke udlægges arealer til andre formål og der skal udvises særlig tilbageholdenhed med at give tilladelser til ny bebyggelse og lign., der kan besværliggøre etablering af en højklasset vejforbindelse mellem Rønnede og Næstved. 2. Langs E47/E55 nord for Ny Ulsevej udlægges et areal til udbygning af tilslutningsanlæg 36 med nordvendte til- og frakørselsramper, som vist på kort 5.1.1.B. Der reserveres samtidig plads til pendler parkeringspladser. Hensynet til miljøforholdene på de nærmeste, berørte ejendomme skal indgå i forbindelse med projektering af ramperne. 3. Ved Haslev reserveres et areal til Østre Ringvejs forlængelse nordøst om Haslev med tilslutning til Stadionvej, som vist på kort 5.1.1.C. Langs arealudlægget reserveres et 200 meter bredt anlægsområde som vist på kortet. Inden for dette anlægsområde må der som udgangspunkt ikke meddeles tilladelse til byggeri eller anlæg, der kan hindre an- læg af de nævnte vejstrækninger. Den endelige linjeføring vil blive fastlagt gennem lo- kalplanlægning eller i et konkret vejprojekt. 4. Ved Rønnede reserveres et areal til nordlig omfartsvej med en linjeføring mellem Faxevej og E47/E55 som vist på kort 5.1.1.D. Ved vejens nærmere udformning skal indgå, at der sikres en optimal tilslutning fra vejen og ECO-Valleyområdet til motorvejen og den høj- klassede vejforbindelse mod Næstved. Langs arealudlægget reserveres et 100 meter bredt anlægsområde som vist på kortet. Inden for dette anlægsområde må der som udgangspunkt ikke meddeles tilladelse til byggeri eller anlæg, der kan hindre anlæg af de nævnte vejstrækninger. Den endelige linjeføring vil blive fastlagt gennem lokalplan- lægning eller i et konkret vejprojekt.

R E D E G Ø R E L S E

Byrådet planlægger for kommunens erhvervs- I tilknytning hertil er det byrådets mål at og boligudbygning og tilpasser den lokale fremme opgraderingen af Rute 54 Rønnede- infrastruktur med overordnet sigte på, at for- Næstved til en højklasset forbindelse og sikre bedringer i de regionale forbindelser udnyttes en velfungerende tilslutning mellem det lokale bedst muligt lokalt. Det er byrådets mål at de vejnet, ECO-Valleyområdet og den kom- kommende års udbygninger i Hovedstads- og mende sammenfletning mellem Rute 54 og Køgeområdet får positivt afsmittende effekt E47. på bosætning og erhvervsliv i alle Faxe Kom- munes byer og kommunens udvikling som Som afspejling af Haslevs rolle som kommu- helhed. necentrum er det væsentligt, at byens til- gængelighed forbedres - dels via forbedrede Byrådet arbejder især for en erhvervsoriente- togforbindelser til og fra Køben- ret styrkelse af by-aksen Faxe – Rønnede. For- havn/Hovedstadsområdet, Køge og Næst- bedringer af det lokale vejnet, herunder an- ved, dels med hensyn til den trafikale sam- læg af en omfartsvej nord om Rønnedes cen- menhæng mellem kommunecenter og de trum og forbedret tilslutningen til Motorvej E47 øvrige centerbyer. Samtidig er det ønskeligt skal understøtte de lokale produktions- og af hensyn til bymiljøet i Haslev, at den gen- transportorienterede virksomheder. Dermed nemkørende, tunge biltrafik inden for byom- skabes også grundlag for lokalisering af nye rådet reduceres. erhvervsvirksomheder og lokale arbejdsplad- Byrådet har med vedtagelsen af Budget 2014 ser i ECO-Valleyområdet mellem Rønnede og besluttet, at der skal udarbejdes en analyse Motorvej E47. med en samlet afklaring af vejplanerne omkring Haslev, Rønnede og tilslutningerne 36 og Faxe Kommuneplan 2013 233

5. Trafik

37. Målet skal være at fastlægge løsninger, der optimerer transportsystemets effektivitet og de samfundsmæssige nytteværdier både overordnet og lokalt.

Tværforbindelsen Rønnede-Næstved Byrådet støtter etablering af en højklasset tværforbindelse fra Rønnede via Næstved og Slagelse til Kalundborg som led i forbedrin- gerne af statsvejnettet. Faxe Kommune har deltaget i en teknisk følgegruppe, ligesom der i kommuneplanen er reserveret areal til et fremtidigt anlægsområde til Tværforbindel- sen.

Vejdirektoratet har i 2012-13 gennemført en forundersøgelse af Rute 54 på strækningen Rønnede- Næstved, der udgør den 1.etape af ”Tværforbindelsen”. Analyserne, der omfat- Kort 5.1.1.A.: Vejreservation til én af de fire alternative ter linjeføring og tilslutningsanlæg, fremgår af linjeføringer til tværforbindelsen mellem Næstved og Vejdirektoratets rapport nr. 424. Rønnede.

Forundersøgelsen har ikke skabt endelig klar- hed om hverken linjeføring eller den nærmere udformning af det tilhørende udfletningsan- læg fra og til Sydmotorvejen. Der er således heller ikke tilstrækkelig afklaring til at danne grundlag for konkret, kommunal arealplan- lægning for et kommende udfletnings- og tilslutningsanlæg. Før en realisering bliver ak- tuel skal der gennemføres en Vurdering af Virkningerne for Miljøet (VVM) og finansierin- gen skal på plads som del af en anlægslov.

Sydmotorvejen og nordvendte ramper ved Ulse Sydmotorvejen E47/E55 udgør rygraden i de overordnede vejforbindelser i Faxe Kommune. Faxe Kommune støtter den fortsatte udbygning af motorvejens kapacitet, så den modsvarer den faktiske belastning. Sydmotorve- jens tilgængelighed og fremkommelighed er Kort 5.1.1.B.: Vejreservation til nordvendte til- og fra- afgørende for planerne for det øvrige over- kørselsrammer ved Ulse. ordnede vejnet i Faxe Kommune. hvervstrafik fra Haslev og Faxe by samt en stor Faxe Kommune mener, at adgangen til model af pendlerne fra både Faxe og Rønnede torvejen generelt skal optimeres, så trafikanter vil med fordel kunne benytte nordvendte i størst muligt omfang kan benytte motorve- ramper ved Ulse via en ny omfartsvej nordøst jen. Motorvejsramperne ved Ulse er placeret om Rønnede. midt i Faxe Kommune. Her vil nordvendte ramper kunne aftage trafik fra både tilkørsel 35 og 37. Anlæg af nordvendte ramper vil aflaste bymiljøet i både Haslev og Rønnede samt trafikken ved tilkørsel 37. Den tunge er-

Faxe Kommuneplan 2013 234

5. Trafik

Betydningen af nordvendte ramper ved Ulse indgår også i Vejdirektoratets forundersøgelse af forudsætningerne for udbygningen af Rute 54 – se nedenfor. Behovet for ramperne og deres samfundsmæssige nytteværdi vil også indgå i den samlede analyse af vejtrafikforholdene i Haslev-Rønnedeområdet, som by- rådet har besluttet iværksat. Vejdirektoratet har påpeget, at der ikke p.t er statslige planer om at etablere det kommunalt ønskede ram- peanlæg ved Ulse.

Overordnede veje i Haslev Tilslutningen ved Ulse har delvist været moti- veret af et ønsket om at reducere tung gen- nemkørende trafik i Haslev – primært via Brå- byvej, men også gennem bymidten. Ved at lede den tunge trafik mod København via tilkørsel 36 Bregentved reduceres behovet for et tidligere udlæg til ny omfartsvej øst om Kort 5.1.1.C.: Vejreservation til Østre Ringvejs forlæn- Haslev fra Gisselfeldvej til Køgevej. gelse.

I Kommuneplan 2009 er der udlagt en arealreservation til en nordøstlig omfartsvej - en færdiggørelse af Østre Ringvej nordøst om Haslev til Stadionvej. Denne vej vil aflaste en række interne boligveje i Haslev for den trafik, der kører mod Sofiendalskolen og områdets mange idrætsfaciliteter. Vejen vil desuden give et alternativ for trafikken til Haslev midtby. På sigt kan der arbejdes videre med planer om en viadukt under jernbanen i den øst- lige udkant af Haslev med en vejtilslutning til Energivej.

I arbejdet med styrkelsen af Haslev som kommunecenter indgår, at de trafikale forhold på Jernbanegade og på tværs af banen skal vurderes nærmere. I planerne for opgraderingen af Lille Syd-banen indgår ikke aktuelle overvejelser om nedlæggelse af Kort 5.1.1.D.: Vejreservationer til nordlige omfartsveje Ringstedvejs nuværende skæring i niveau, ved Rønnede. men byrådet forudser, at elektrificering, hyp- pigere drift, højere hastigheder og/eller nye Byrådet har derfor ønsket en nærmere analy- sikkerhedskrav kan få konsekvenser for den se af trafikforholdene, der også kan anvise nuværende overkørsel. samlede, langsigtede løsninger. Som en del heraf vil de hidtidige vejarealudlæg blive Ringstedvej og Jernbanegade indgår ikke i vurderet, bl.a. med sigte på at reducere den det overordnede vejnet, men byens trafik- gennemkørende biltrafik. struktur og det omgivende overordnede vejnet vil blive stærk påvirket af større ændringer Omfartsveje, Rønnede i byens centrale gadenet, hvis/når det bliver I Kommuneplan 2009 indgik de viste arealre- aktuelt. servationer til omfartsveje nordøst og nordvest om Rønnede. Arealreservationerne er baseret

Faxe Kommuneplan 2013 235

5. Trafik på de bestående tilslutningsforhold til E47/E55 2. Vil der i givet fald være behov for en på Ny Næstvedvej, og de bygger på forud- østlig underføring, der skaber forbindelse sætninger om, at der er et stort behov for mellem Energivej og Stadionvej og til den trafikale saneringer af de to vejkryds på Vor- nuværende Østre Ringvej? dingborgvej i Rønnede, samt et ønske om at 3. Og/eller skal der planlægges for en mere skabe et bymæssigt centerområde med mindre trafikbelastning. centralt beliggende, ny vejforbindelse, fx vest for den nuværende? Siden færdiggørelsen af Kommuneplan 2009 4. Skal der planlægges for en forlægning af er der udarbejdet en analyse af trafikafviklin- Køgevej sydøst om byen, med tilslutning gen i de større kryds i Rønnede by og de om- til Ny Ulsevej? kringliggende veje i sammenhæng med 5. Vil ændrede vejplaner i Haslev og Røn- ECO-Valley og planerne for Rønnedes omfartsveje samt Rute 54. De foreløbige resulta- nede påvirke behovet for de nordvendte ter peger i retning af, at en ændret placering ramper, der indgår i den hidtidige plan- af omfartsvejene og en ændret motorvejstil- lægning? slutning i forbindelse med opgraderingen af 6. Skal den hidtil planlagte omfartsvej mel- Rute 54 vil kunne resultere i bedre løsninger lem Faxevej og Vordingborgvej fasthol- end de, der fremgår af Kommuneplan 2009, des, eller kan der fx anvises en bedre og særligt for den tunge trafik og særligt med kortere forbindelse gennem erhvervsom- hensyn til at aflaste det centrale Rønnede. rådet, der kan aflaste bymidten? Nye forudsætninger – og samlede løsninger 7. Kan en evt. ny omfartsvej med fordel omkring Haslev og Rønnede videreføres til ECO-Valley? Det er byrådets beslutning, at vejtrafikforhol- 8. Skal der planlægges for bedre tilslutnin- dene i Haslev-området og Rønnede-området ger til Sydmotorvejen og en højklasset Ru- analyseres og vurderes i sammenhæng, i for- te54-forbindelse mod Næstved? hold til planlagte arealreservationer og for- 9. Hvilke arealreservationer skal der til, for at ventede infrastrukturinvesteringer. Analyser- nes hovedspørgsmål fremgår af kort 5.1.1.A. sikre en højklasset sammenfletning mel- Analyserne skal danne grundlag for en sam- lem Sydmotorvejen og Rute 54? let, helhedspræget vejplan for området. Ind til der foreligger en afklaring af disse Hovedspørgsmål til trafikanalysen: spørgsmål er det besluttet at fastholde de 1. Vil der opstå behov for nedlæggelse af hidtidige arealreservationer til de nordvendte niveauskæringen Ringstedvej/Tingvej ved rampeanlæg ved Ulse, den nordøstlige ringen opgradering af Lille Syd? vejsforbindelse ved Haslev, og den hidtidige arealreservation til opgraderingen af Rute 54. Se retningslinjerne ovenfor.

Faxe Kommuneplan 2013 236

5. Trafik

Kort 5.1.1.A: Trafikanalysens fokusområder.

Faxe Kommuneplan 2013 237

5. Trafik

5.1.2 Vejnettet

R E T N I N G S L I N J E R

1. Kommunens vejnet, således som det fremgår af kort 5.1.2.A, opdeles i følgende vejklasser: - Gennemfartsveje i åbent land - Fordelingsveje i åbent land - Lokalveje i åbent land - Trafikveje i byområder - Lokalveje i byområder Hertil kommer statsejede gennemfartsveje som Sydmotorvejen E47/E55 og mindre stræk- ninger på Ny Næstvedvej. 2. Det overordnede vejnet skal sikres som højklassede trafikforbindelser med høj grad af fremkommelighed og trafiksikkerhed. I forbindelse med forlægning eller udbygning af disse veje uden om eller igennem byer skal der foretages en samlet vurdering af konsekvenserne for naboarealer og byens udvikling. 3. Nye trafikanlæg skal placeres således, at rådighedsindskrænkninger og negative påvirk- ninger af det omgivende miljø begrænses mest muligt. I forbindelse med de enkelte an- læg fastlægges konsekvensområder, inden for hvilke anvendelse til bebyggelse, rekreativ brug m.m. vil være forbundet med bestemte miljøkrav. 4. Ved udformning og placering af trafikanlæg skal der tages hensyn til naturen, herunder økologiske forbindelser, landskabelige værdier og kulturmiljøer. 5. Langs landevejene er der tinglyst vejbyggelinjer fra 15 til 25 meter målt fra midten af vejen mod tilgrænsende ejendomme. Byggelinjer er pålagt for at sikre, at landevejene kan udvides til en større bredde. På arealerne foran byggelinjen må der ikke opføres bebyggelse m.v. uden dispensation fra vejmyndigheden. Langs Sydmotorvejen er der tinglyst vejbyggelinjer på typisk 50 m, målt fra midten af vejen mod tilgrænsende ejendomme. 6. Hvor overordnende veje opretholdes gennem byer, skal der normalt etableres miljøvenlig trafiksanering. Ved etablering af nye parceller bør det tilstræbes at omlægge eksisterende overkørsler til stikveje. 7. For gennemfartsveje og trafikveje har fremkommelighed høj prioritet. Adgangsbegrænse- de strækninger i disse vejklasser skal i videst muligt omfang bibeholdes som facadeløse veje. Hvor det kan lade sig gøre, skal eksisterende overkørsler fjernes.

R E D E G Ø R E L S E

Lokalvejnettet skal tilpasses den mængde områderne. Der er i den forbindelse peget på trafik og de former for trafikanter, som benyt- retningslinjer, som skal være med til at sikre ter kommunens veje. Kommunen har ansvar byernes opkobling til det overordnede vejnet. for at sikre vejnettet, således, at risikoen for trafikuheld reduceres. Lokalvejnettet i Faxe I øvrigt kan planlægningen for det lokale vej- Kommune har som udgangspunkt en tilstræk- net især tage sigte på at fremme trafiksikker- kelig kapacitet og sammenhæng, og der er heden og reducere trafikkens miljøbelastning ikke planer om egentlige udbygninger. ud fra et helhedsperspektiv. Det skal tilstræ- bes at forebygge og minimere trafikkens ne- Byerne skal sikres den nødvendige vejbetje- gative miljøpåvirkninger for mennesker og ning, og planlægningen skal tilgodese beho- natur, herunder, at drifts- og vedligeholdel- vet for den udbygning af vejnettet, der er sesprocesser ikke på sigt påvirker trafikken og nødvendig for at trafikbetjene nye byområ- det omgivende miljø i negativ retning. der. Infrastrukturen omkring byerne skal un- Arbejdet med forbedringer på veje og stier, derstøtte byernes rolle som dynamoer i lokal- trafiksikkerhed og tryghedsfremme samles via

Faxe Kommuneplan 2013 238

5. Trafik en trafikhandlingsplan, der supplerer og kon- i vejreglerne. Inddeling i vejklasser fastlægger kretiserer kommuneplanen. I Trafikhandlings- de enkelte vejes trafikale funktion i kommu- plan 2013 – 2016 sætter byrådet særligt fokus nen og er et redskab for strategier og priorite- på at opfylde de nationale mål for at ned- ring af virkemidler på vejområdet. bringe antallet af trafikuheld. For alle byom- råder er det målet, at der kan peges på sikre Klassificeringen omfatter dels statsvejene og trygge forbindelser for de lette trafikanters Sydmotorvejen og Ny Næstvedvej, dels det færdsel mellem bolig, skole, arbejdsplads og øvrige vejnet. Statsvejene udgør også en del station. De konkrete planer for de sikkerheds- af gennemfartsvejene i kommunen. og tryghedsforbedrende indsatser og den dermed forbundne økonomi udmøntes via Modsat statsvejnettet er det Faxe Kommune, budgetter og anlægsprogrammer. der er vejmyndighed for lokalvejnettet, og altså kommunen, der forestår planlægning Vejklassifikation og udbygning. Klassificeringen af det kom- Som grundlag for vejplanlægningen, forbed- munale vejnet danner grundlag for den kon- ring af trafiksikkerheden m.v. er kommunens krete trafikplanlægning, der udmøntes via en vejnet inddelt i vejklasser efter retningslinjerne trafikhandlingsplan.

Faxe Kommuneplan 2013 239

5. Trafik

Kort 5.1.2.A: Vejklasser.

Faxe Kommuneplan 2013 240

5. Trafik

5.2 Stier og cykelruter

R E T N I N G S L I N J E R

1. Der skal planlægges nye cykelstier med udgangspunkt i de eksisterende stisystemer i de 7 centerbyer. Der skal foretages en nærmere prioritering af stianlæg, trafiksanering, ha- stighedsdæmpning og andre trafiktekniske tiltag. Hvor forbindelserne omfatter privatejede arealer vil den endelige linjeføring blive fastlagt gennem lokalplanlægning eller et konkret projekt med inddragelse af grundejere. 2. Planlægning af nye eller ændrede cykelforbindelser langs det overordnede vejnet, og forbindelser, der indgår i de nationale og regionale cykelruter, skal ske i samarbejde med de relevante organisationer og myndigheder, og med henblik på at sikre god til- gængelighed og varierede oplevelsesværdier. 3. Forbindelser mellem kommunens syv centerbyer og forlængelser til kommunegrænsen i retning mod nabokommunernes centerbyer skal etableres som cykelstier i eget tracé. Den nærmere udformning af sidstnævnte forbindelser fastlægges i samarbejde med den pågældende kommune efter nærmere planlægning. Hvor forbindelserne omfatter privatejede arealer vil den endelige linjeføring blive fastlagt gennem lokalplanlægning eller i et konkret projekt i samarbejde med lodsejere. 4. Eksisterende stier og jordveje skal søges bevaret og om muligt udbygget, så et sam- menhængende net af stier kan vokse i kommunen. 5. Udbygningen af lokale stier skal sammentænkes med det planlagte regionale og nationale net af vandrerruter, herunder en fortsat udbygning af Sjællandsleden. Se kort 5.2.A. 6. Der skal sikres areal til rekreative stier ved gennemførelse af nye bygge- og anlægspro- jekter.

R E D E G Ø R E L S E Byrådet ønsker at fremme cykeltrafikken som Kommuneplanen anviser principperne for et en sund, fleksibel, energibesparende og billig overordnet sæt hovedforbindelser for cykel- transportform. Det er det overordnede mål, at trafikken for de seks største byer, således som der kan anvises attraktive, sikre og trygge det fremgår af de enkelte byafsnit. cykelforbindelser overalt – men i første række frem til de største trafikmål og hvor forholdene Kommunen ønsker endvidere at bidrage til en i dag medfører problemer for cyklisternes sik- forbedring og udbygning af cykelstinettet i kerhed og den oplevede tryghed. det åbne land. Det er et mål at skabe sam- menhængende cykelforbindelser mellem I kommunens syv centerbyer skal der særligt byerne i bymønsteret og videre mod nabo- arbejdes for etablering af et sammenhæn- kommunernes centerbyer, samt at tilpasse og gende net af cykelforbindelser mellem bolig- forbedre de nationale og regionale net af områderne og kommunens skoler, idrætsmil- cykelruter, bl.a. med henblik på øget turisme jøer og øvrige byfunktioner. Flere stier vil gøre og bedre tilgængelighed til kommunens be- skolevejene mere sikre, og det vil forbedre søgsmål. Således understøtter kommunen mulighederne for fysisk aktivitet. arbejdet med at forbedre den nationale cy- kelrute N9 Helsingør - Gedser, der passerer Stiforbindelser kan være selvstændige stier, kommunen langs Præstø Fjord, og udbygnin- som cykelstriber og stier langs større veje. gen af de tilknyttede Panoramaruter. Mindre veje med begrænset trafik kan også Kommunen har i 2013 påbegyndt anlæg af indgå i nettet af cykelforbindelser. Særligt cykelsti langs Faxevej fra Rønnede til Faxe. vigtigt er det, at skæring med trafikerede veje kan ske så sikkert og trygt som muligt.

Faxe Kommuneplan 2013 241

5. Trafik

Kort 5.2.A

Faxe Kommuneplan 2013 242

5. Trafik

5.3 Baner og togdrift

R E T N I N G S L I N J E R

1. I en zone på 200 m omkring jernbaner i kommunen jf. kort 2.A, skal det ved nye bygge- og anlægsarbejder sikres, at togdriften og udbygning af jernbanen ikke hindres. 2. I forbindelse med udbygning af strækninger, udvidelse af driften på eksisterende stræk- ninger samt udvidelse og/eller ændringer i anvendelsen af terminalanlæg i forbindelse med banerne, skal der tages de nødvendige støjmæssige hensyn til tilgrænsende støjføl- somme områder.

R E D E G Ø R E L S E

Jernbanerne udgør en vigtig del af den trafi- ne, at den vil ændre på afviklingen af tog- kale infrastruktur i Faxe Kommune. Via Lille Syd trafikken, hvorfor der i perioder vil være banen og Østbanen er der togforbindelser til halvtimes togdrift på Lillesyd til og fra Kø- Næstved, Stevns, Roskilde og til København benhavn. Det vil styrke den kollektive trafik via S-togsnettet fra Køge. Imidlertid har der meget væsentligt i Faxe kommune og na- gennem en årrække været et stigende be- turligvis i særlig grad i Haslev by. hov bedre togmateriel, signalanlæg og skin-  Opførelse af en ny bro over Storstrømmen ner, især på Lille Syd. 2018 – 2021.  Anlæg af ekstra spor langs den eksisteren- Det er byrådets mål, at den kollektive trafik de bane mellem Vordingborg og Holeby skal være stærk og veludbygget. Sammen- 2015 – 2021, elektrificeret, med nye signaler hængen i de kollektive transportforbindelser og opgraderet til kørsel med op til 200 km/t skal hele tiden optimeres med udgangspunkt for passagertog. i en koordineret halvtimes drift på Lille Syd,  Tilkobling, heraf til den faste Femern for- Østbanen, S-toget og det regionale og lokale bindelse, der forventes anlagt 2015 – 2021 busnet. som en kombineret jernbane- og vejforbindelse med en elektrificeret, dobbeltspo- Det er byrådets prioritering, at baneforbindel- ret jernbane. serne til især Køge, København og øvrige ho- vedstadsområde skal forbedres; at regularite- På Lille Syd, Roskilde – Køge – Næstved er der ten og rettidigheden øges; rejsetiden reduce- i 2013 gennemført en omfattende fornyelse af res og faciliteterne for de togrejsende ”fra spor, brorenoveringer og forberedelse for start til mål” forbedres. senere opgradering til 160 km/t. I den forbindelse forventes nogle broer udvidet, mens der Derfor ser byrådet også meget positivt på, at kan blive tale om lukning af en enkelt bro. der er igangsat en række forbedringer af Faxe Kommune har en forventning om, at det jernbanerne på Sjælland, der på både korte- gamle materiel vil blive udskiftet til IC3 tog re og længere sigt vil få betydning for kom- eller tilsvarende. Dette vil samlet reducere munens borgere som pendlere og som togrej- rejsetiden og øge komforten. sende i øvrigt. Det drejer sig primært om føl- gende projekter: Nyt togmateriel har medvirket til øget anvendelse af Østbanen, og Regionstog og Faxe  Nybygning af en jernbane, København – Kommune samarbejder (2014) om planer for Køge – Ringsted 2010 – 2018, inkl. etable- en modernisering af Faxe Syd Station på Øst- ring af en ny station Køge Nord, elektrifice- banen. ring og med hastighed op til 250 km/t for passagertog. Nybygningsløsningen inde- I et længere tidsperspektiv er det sandsynligt, holder den direkte fordel for Faxe kommu- at styrkelsen af infrastrukturen mellem Øre-

Faxe Kommuneplan 2013 243

5. Trafik sundsregionen og resten af Europa også vil type som et højhastighedstog. Det vil dels betyde etablering af en højhastighedsjernba- sikre, at man kan komme hurtigt til hovedsta- ne. Dette vil reducere rejsetiden væsentligt den, men også hurtigt mod syd. Dette vil mellem eksempelvis København og Hamburg, yderligere medvirke til at styrke den kollektive hvilket vil øge pendlingsoplandet og åbne for trafikforsyning i kommunen. Øget godstrafik nye arbejdsmarkeder og ændrede bosæt- kan også blive en konsekvens, men nye ba- ningsmønstre. neforbindelser vil forbedre erhvervslivets muligheder for eksport/import. Det er meget sandsynligt, at etableringen af en højhastighedsforbindelse vil have et forløb Der er ikke grundlag for at disse perspektiver gennem Faxe kommune, uden at det dog indarbejdes i Kommuneplan 2013, men byrå- forventes, at sådanne tog vil standse i kom- det imødeser en sådan udvikling og er indstil- munen. Det kan vise sig at være en fordel let på at arbejde proaktivt for en løsning, der fordi højhastighedsbanens kapacitet forven- tager de nødvendige hensyn til naturen og tes at give mulighed for at indsætte regionale miljøet, ikke mindst hvis en banelinje kommer lyntog af mere eller mindre samme materiel- til at ligge i tilknytning til Haslev by.

Faxe Kommuneplan 2013 244

5. Trafik

5.4 Busdrift

R E T N I N G S L I N J E R

1. Busplanlægningen skal medvirke til en velfungerende og sammenhængende kollektiv trafikbetjening i kommunen, herunder en effektiv sammenhæng mellem de forskellige kollektive transportformer. 2. Planlægningen skal sikre en hensigtsmæssig sammenhæng mellem trafikbetjeningen og byområdernes udformning. Trafikale knudepunkter skal indrettes, så de mange forskellige funktioner i tilknytning til trafik kan tilgodeses under hensyntagen til de økonomiske rammer. Ændringer og udvidelser i anvendelsen af trafikale knudepunkter skal ske under hensyntagen til trafikforholdene i øvrigt i det berørte byområde. For at forbedre muligheden for kombination af rejser med cykel/bil og tog skal der ved de trafikale knudepunkter sikres parkeringsmuligheder for såvel cykler som biler. 3. Trafiksaneringer og andre indgreb på vejnettet skal udformes under hensyntagen til bus- sers køreegenskaber og kørselsgeometri.

R E D E G Ø R E L S E

Faxe Kommune betjenes pr. 2013 af tre regio- ruten mellem Ringsted og Haslev til Rønnede nale busruter, der finansieres af Region Sjæl- eller Faxe. land, én der samfinansieres med Region Sjæl- land og kommunen, nemlig ruten mellem I forbindelse med Vibeengskolens åbning i Haslev og Karise, der modtager 40 % regionalt 2014 omlægges ruterne i Haslev området. tilskud, samt 15 kommunale busruter, som Bybussen i Haslev forsvinder som selvstændig Faxe Kommune betaler for. Kørslen varetages rute, men kørslen overtages og køretiden ud- af trafikselskabet Movia. vides vha. det ny rutenet. Samtidig omlæg- ges kørslen i skoleferier, så Terslev busbetjenes Det er byrådets mål, at busbetjeningen skal i dagtimerne. være stærk og veludbygget. En velfungerende sammenhæng mellem bus- og togforbin- Forholdene for pendlere og uddannelsessø- delser skal optimeres med udgangspunkt i gende til og fra Faxe er i 2013 forbedret via halvtimesdrift på jernbanerne og i det regio- en ekstra morgenafgang, og køreplaner for nale busnet. Byrådet forudsætter således, at skolebusser er strammet op. I forbindelse med de nuværende regionale busruter på tværs skolereformens gennemførelse i 2014 skal der af kommunen opretholdes - eventuelt, at tages stilling til, hvordan skolebuskørslen skal betjeningen forbedres i takt med efterspørg- planlægges fremadrettet. sel og øvrige forudsætninger. Ruterne er generelt vigtige for at binde kommunen trafikalt Flextur, der er alternativet til den rutelagte sammen og skabe en kollektiv transportmu- kollektive transport, har med lav pris og stor lighed på tværs af kommunen. Ruterne er flexibilitet særdeles vigtige i forhold til at sikre unges vundet stor udbredelse i Faxe Kommune. Me- gode forbindelser til og fra uddannelsesste- re end 10.000 passagerer vil i 2013 have be- derne, og byrådet arbejder i den forbindelse nyttet Flextur. på at få Region Sjælland til at forlænge bus-

Faxe Kommuneplan 2013 245

5. Trafik

Kort 5.4.A: Busrutekort 2013/14. Se alle aktuelle køreplaner på www.movia.dk.

Faxe Kommuneplan 2013 246

5. Trafik

5.5 Havn

R E T N I N G S L I N J E R

1. Havnen i Faxe Ladeplads opretholdes som erhvervshavn. Se afsnit 2.6 og 2.7.4 vedr. lyst- bådehavnen.

R E D E G Ø R E L S E Havnen i Faxe Ladeplads er kommunes ene- Lokalplanen er en samlet plan for hele hav- ste. Den består af en trafikhavn, der tilhører neområdet og dets samspil med omgivelser- Faxe Kalk A/S samt af en fiskeri- og lystbåde- ne. Omdrejningspunktet er at fastholde og havn, der ejes af Faxe Kommune og udlejes til udbygge bestående miljøkvaliteter, at af- Faxe Ladeplads Lystbådehavn a.m.b.a. Lyst- grænse erhvervsaktiviteterne til de midterste bådehavnens forhold er behandlet i afsnit 2.6 dele af havnen (hvor de ligger nu) og sikre og 2.7.4. udbygning af nye bykvarterer til lettere erhverv og boligformål med kontakt til Faxe De midterste dele af trafikhavnen, beliggen- Bugten. Samtidig skal kulturhistoriske værdier i de ud for Faxe Havnevejs forlængelse, fast- dele af den hidtidige trafikhavn søges beva- holdes som en traditionel lager- og udskib- ret, dvs. også som led i den nuværende hav- ningshavn for kalk, korn og foderstoffer. Den nedrift. erhvervsmæssige aktivitet er stadig stor, med tung lastbilkørsel og en i perioder betydelig Kommunen vil ikke udelukke en ændring af udskibning. lokalplanen, med henblik på en erhvervsudvikling i området. En eventuel ny lokalplan Lokalplan 300-38 blev udarbejdet i 2004 med skal koordineres med ønsket om udbygning af henblik på at sikre havnedriften på de be- lystbådehavnen, med de rekreative interesser stående vilkår, og samtidig tage hul på hav- og den bymæssige sammenhæng. nens fremtidige udviklingsmuligheder. Planen skal respektere den nuværende drift som er- I en dialog med erhvervshavnens ejer, Faxe hvervshavn af hensyn til de eksisterende virk- Kalk samt brugere af havnen er kommunen somheder. Lokalplanen bygger på den parate til en ny dialog om havnens fremtid. præmis, at de miljømæssigt belastende dele af den industrielle produktion på længere sigt forventes ændret i retning af mindre miljøbe- lastning, således at udvikling af en ny attraktiv bydel på opfyldningsområdet mellem havnen og stranden kan påbegyndes.

Faxe Kommuneplan 2013 247

5. Trafik

Faxe Kommuneplan 2013 248

6. Kulturhistorie og kulturmiljø

Spor af vores kulturhistorie kan aflæses og Kulturmiljø tolkes i stort set alle vore omgivelser. Det gælder i særdeleshed de ”byggede miljøer”: Det er ikke formålet med kommuneplanens Markante bygninger som kirkerne og godser- kulturmiljøregistrering at bevare alt. Kulturmil- ne med tilhørende omgivelser, men også de jøregistreringerne skal ses som en lokalt tilpas- ”anonyme” parcelhuskvarterer, der voksede set samling, organisering og formidling af de frem af velstandssamfundet. Det gælder og- væsentligste kulturmiljøtræk, der findes i Faxe så infrastrukturanlæg som veje, baner og Kommune. havne mv., der rummer fortællinger om for- udsætninger for byernes opståen og vækst. Registreringen har til formål, at skabe et Også tekniske anlæg som elmaster og mo- grundlag for, at kulturarven kan indgå i en derne møller fortæller kulturhistorie. Og det, samlet, helhedspræget forvaltning af vore der vokser ud af jorden og danner kulturland- omgivelser. En del af denne forvaltning følger skabet: Skovene med mangeårige vækster direkte af fredningsbestemmelser og lovgiv- og samme udbredelse i århundreder; årsaf- ning, primært naturbeskyttelsesloven og mu- grøderne på de dyrkede marker. Selv søer, å- seumsloven. Behovet for konkret beskyttelse løb og terrænformer er mange steder ændret og hensyntagen til kulturmiljøværdierne heraf mennesker i forhold til det naturlige ud- udover vil afhænge af sammenhængen, og gangspunkt. blive varetaget i forbindelse med lokalplan-

lægningen og enkeltsagers behandling. Ikke alle disse fortællinger og spor er lige af- læselige, forståelige eller værdifulde. Mange Kulturmiljøregistreringen skal medvirke til et ”kulturspor” er helt selvfølgelige, måske end- relevant videngrundlag for at denne sagsbe- da nutidige dele af vores hverdagsomgivel- handling bliver meningsfuld, tilstrækkelig og ser. Mange af dem forudsætter en særlig velunderbygget. faglig viden for at kunne aflæses, eller en særlig forklaring om den bagvedliggende Emnet er opdelt og behandlet i en række historie. En del af kulturarven er skjult, ligger temaer, som det fremgår nedenfor. på fysisk utilgængelige steder, f.eks. på privat ejendom, eller savner den historiske og miljø- mæssige sammenhæng, der måske tidligere har dannet ramme og baggrund. INFO

Vi har i Danmark en lang tradition for fredning ”Et kulturmiljø er et geografisk afgrænset om- og beskyttelse af vores natur og landskaber, råde, der ved sin fremtræden afspejler væsent- samt af fortidsminder og bygninger. Der er gennem de seneste 50 år løbende sket en lige træk af den samfundsmæssige udvikling.” udvikling af beskyttelsesindsatsen af vores bebyggelser og strukturer, både i byer og i landskabet, som vi ret beset har arvet fra vores forgængere. En del af de ældste minder er fredede, omfattet af lovgivningens beskyttelse eller på anden måde sikret. Andre kulturspor er robuste strukturer, der kan tilpasse sig tidens gang.

Faxe Kommuneplan 2013 249

6. Kulturhistorie og kulturmiljø

6.1 Byernes kulturmiljøer

R E T N I N G S L I N J E R

1. Bevaringsværdier, kulturhistorisk væsentlige enkeltelementer og sammenhængende kulturmiljøer i de syv centerbyer skal inddrages som aktiver i byernes planlægning, og der skal vises særlige hensyn over for de bevaringsværdier og sammenhænge samt områdernes særlige oplevelses- og fortælleværdi. 2. I forbindelse med nedrivninger og nybyggeri, omlægning af gader og veje, ændring af pladser og andre indgreb i byens strukturer skal det vurderes – om nødvendigt i samarbejde med de statsanerkendte museer – om oplevelsen eller kvaliteten af de kulturhistoriske værdier vil blive påvirket i en grad, der er i strid med de hensyn kommunen skal varetage. 3. Særligt i de områder, der er udpeget som kulturmiljø skal oplevelsen og kvaliteten af kulturmiljøet sikres. Der kan efter byrådets skøn udarbejdes bevarende lokalplaner inden kulturmiljøerne i ubemærkethed udsættes for forandringer i strid med bevaringsin- teresserne.

R E D E G Ø R E L S E med landsbyerne mod nord. I 5. udgave af Trap (1955) nævnes følgende funktioner i Dalby - likør og billisme Dalby: Kirke, præstegård, skole, teknisk skole, forsamlingshus, missionshus, alderdomshjem, idrætsanlæg, sparekasse mv. samt naturligvis De ældste dele af Dalby udgøres af landsby- Heerings likørfabrik. en gl. Dalby mod syd, og landsbyerne Dalby- Afgrænsningen af kulturmiljøet følger det be- Borup og Jenstrup mod nord. Omkring 1945 byggede miljø, der kan ses på de gamle kort flyttede likørfirmaet Peter F. Heering deres fra starten af 1900-tallet. Markante bygninger i produktion til Dalby. Denne virksomhed og de byen er kirken, præstegården, menighedshu- tilhørende kirsebærplantager har til dato sat set, biblioteket, forsamlingshuset og Ejot. Hertil et markant præg på byen og byens udvik- kommer landsbyhuse, gårde samt huse i bed- ling. Efter virksomhedens lukning i 2005 er der re byggeskik fra før 1940 langs Dalbyvej, Kari- åbnet mulighed for ny anvendelse af area- sevej og Sneholmsgårdsvej. lerne midt i byen. Heering i Dalby I 1969 åbnede Sydmotorvejens forlængelse til I 1818 blev likørfirmaet Peter F. Heering grund- Dyrehavehus ved Vordingborgvej, ca. 10 km. lagt i en kælder på Boldhusgade i Køben- nord for Rønnede. Med velstandsstigningen, havn med salg af sild, krydderier og hjemme- bilen og udflytning fra København i slutningen lavet kirsebærdrik. I 1838 flytter virksomheden af 1960’erne voksede Dalby med nye parcel- til Heerings Gaard, Ovengaden neden Van- huskvarterer. det 11.

Sammen med Freerslev Å mod syd, udgør de I midten af 1940’erne flyttede Heering pro- gamle forbindelser mellem landsbyerne og duktionsvirksomheden til Dalby. Det var natur- nabobyerne den underliggende struktur for ligt at lægge det nye produktionsanlæg nær den efterfølgende byudvikling og udmatriku- Stevns, da kirsebærrene til likøren kom fra lering i 1970’erne. egne plantager på netop Stevns samt fra Gl. Dalby Sydsjælland. I 2005 besluttede De Danske Spritfabrikker at indstille produktionen i Dalby Gl. Dalby nævnes første gang i 1360. Dalby er og flytte aktiviteterne til Aalborg. Den tidligere en større kirkelandsby, der i dag er omkranset likør- og spiritusproduktion efterlod en række af parcelhuskvarterer og er vokset sammen

Faxe Kommuneplan 2013 250

6. Kulturhistorie og kulturmiljø

store fabrikshaller samt store kirsebærplanta- ger.

Kulturhistorisk er de ni karakteristiske likørhaller og »Olsens Hus« særligt interessante. Likørhal- lerne har siden Heerings start i Dalby i 1943-47 udgjort de fysiske rammer om likørproduktio- nen. Den bevaringsværdige bebyggelse, »Olsens Hus« fremtræder som en integreret del af området omkring likørhallerne. Olsens Hus, der er resterne af en gammel stråtækt gård fra 1852, har indgået i det fælles have- anlæg og har i Heeringtiden været anvendt til forskellige repræsentative formål.

Kulturhistorisk er både Olsens Hus og de ni likørhaller, med indbyrdes sammenbundne kældre, bevaringsværdige. Alle bygninger fremstår som oprindeligt, med facader i hvid puds. Olsens Hus er stråtækt med kragetæer. Likørhallerne er udført med gråt tag i bølge- eternit og alle har samme karakteristiske ind- vendige tagkonstruktion med trempel og rundtømmer.

Der er ikke udarbejdet SAVE registranter eller bevarende lokalplaner i Dalby området.

Faxe Kommuneplan 2013 251

6. Kulturhistorie og kulturmiljø

Afgrænsning af kulturmiljøer i Dalby (Gl. Dalby og Heerings likørhaller)

Lave målebordsblade 1900-1940. Rød streg markerer afgrænsning af kulturmiljøer. Faxe Kommuneplan 2013 252

6. Kulturhistorie og kulturmiljø

Faxe – minedrift og handel let mellem bymidten og omfartsvejen mod vest bebygget. De ældste dele af Faxe udgøres af landsby- husene langs Egedevej og landsbyen Hovby. I Gl. Faxe slutningen af 1800-tallet blev kalkproduktio- Bebyggelsen Faxe nævnes første gang i 1280. nen sat i system og med anlæggelse af jern- Faxe var oprindeligt en langstrakt landsby banen til Køge i 1879 tog væksten fart og langs den nuværende hovedgade, Torvega- byen udviklede sig til en købstadslignende de, fra kirken og nordpå helt ud på Egedeve- stationsby/ mineby. I 1890 blev første del jen, hvor denne i dag krydser omfartsvejen Amtssygehuset i Faxe taget i brug. mellem Køge og Præstø (se kortet nedenfor). De gamle bøndergårde var i særlig grad Omkring 1970 flyttede Haribo Lakrids produk- koncentreret med gadekæret ”Vinkælderen” tionen til byen. Med kommunalreformen i som centrum. Landsbyen blev udskiftet om- 1970 blev Faxe hovedsæde for gl. Fakse kring 1850. Kommune. I 1970’erne havde Faxe Bryggeri Siden middelalderen er kalksten blevet brugt succes med produkterne Faxe Kondi og Faxe som byggesten i huse, gårde, kirker, godser Fad. Sygehuset, rådhuset, de store virksom- mv. I slutningen af 1800-tallet blev produktio- heder og den generelle velstandsstigning nen sat i system med tipvognsbaner fra kalk- understøtter byens senere vækst i 1960’erne bruddet til havnen i Faxe Ladeplads. og 70’erne. Da banen til Køge blev indviet i 1879, fik byen Byens struktur er overordnet set bestemt af en station nordøst for byen. Hermed tog by- kalkbruddet mod øst. Analogt med kystbyer ens vækst for alvor fart. Siden blev Faxe Stati- er den ”fjerde side” fraværende fordi kalk- on nedlagt, som følge af kalkudvindingen, og bruddet trækker en skarp grænse lige bag stationen flyttede til Stubberup (Faxe Syd). den nord-sydgående hovedgade. Indtil 1960’erne foregik byudviklingen især langs indfaldsvejene. I dag er størstedelen af area-

Kort fra omkring 1850 over Faxe landsby Kort over Faxe fra 5. udgave af Trap (1955)

Faxe Kommuneplan 2013 253

6. Kulturhistorie og kulturmiljø

Faxe by har aldrig haft købstadstatus, men Hovby helligkilde. På Rosenkilde mejeris matri- har købstadskvaliteter. 5. udgave af Trap kel findes en hellig kilde kaldet Sct. Hans kilde, (1955) oplister de funktioner byen indeholdt Rosenkilden eller blot Hovby Kilde. I mange år på daværende tidspunkt. De mest betyden- blev der holdt markeder ved kilden. I 1838 de fremgår af kortet nederst på forrige side. blev der rejst et kildehus, som i 1980 blev re- Afgrænsningen af kulturmiljøet i gl. Faxe føl- staureret. Kildehuset har pyramidetag, og ger i store træk det bebyggede miljø, der kan vandet løber ud via et slangehoved i metal til ses på de gamle kort fra starten af 1900-tallet. en døbefont af sandsten. Tidligere har mejeri- Markante bygninger indenfor afgrænsningen er og Fakse Vandværk hentet vand fra kilden. er kirken, præstegården, to hoteller, VUC, apotek, alderdomshjem på Lindevej, Falck Faxe Sygehus Station, Nikolines hus, Rasmus Svendsens skole I 1890 blev første del Amtssygehuset i Fakse og kalkstensbygninger. Der til kommer byg- taget i brug. Placeringen uden for den da- ninger i 1½ - 2½ etage, fra før 1940, langs værende by skyldtes et ønske om sikker vand- Kalkbrudsvej, Kirketorvet, Ny Strandvej, forsyning. Sygehuset er siden udvidet ad flere Præstøvej, Rønnedevej, Torvegade og Vin- omgange med flere sengepladser, vaskeri, kældertorvet, samt gårde, landsbyhuse og varmecentral, operationsafsnit, personalebo- bedre byggeskik huse langs Nørregade og liger mv. Egedevej. Hovby landsby, Kommunegården og Rosen- De ældste bygningers arkitektur er inspireret kilde Mejeri af periodens nationalromantiske stil, bl.a. med Hovby er nævnt i 1348 (Howby). Navnet kan røde mure og hvide vinduer med små ruder. være afledet af ”hov” og henviser til et he- Også skifertage var på mode. Flere af de densk hovsted – et sted man bragte slagteof- tidligere sygehusbygninger er udpeget som re til guderne. Landsbyen blev udskiftet i 1796. bevaringsværdige. I 2013 har Faxe Kommune Landsbyen har indeholdt en skole, en fattig- udarbejdet en lokalplan, der skal udvikle om- gård (Kommunegården), et mejeri (Rosenkil- rådet under hensyn til bevaringsværdierne. de) samt 3-4 gårde.

Afgrænsningen af kulturmiljøet i Hovby følger SAVE og bevarende lokalplaner det bebyggede miljø, der kan ses på de Den sydlige del af Faxe Midtby, Faxe sygehus, gamle kort fra starten af 1900-tallet. Af særlig Kommunegården samt enkelte huse (herun- betydning for miljøet i landsbyen er kommu- der Nikolines hus) er SAVE-registrerede og negården, gårde, landbyhuse og gadekær. bevarede via lokalplanerne 100-54, 100-57, 100-62 og 100-63. De områder, der er scree- Kommunegården er opført i 1869 som fattig- net eller registreret efter SAVE-metoden, er gård for Fakse-Hylleholt Kommune. Gården er fremhævet med sort på luftfotoet på forrige opført i de for egnen karakteristiske Faxekalk- side. sten. Kommunegården har været ombygget og brændt flere gange (bl.a. 1881), men Herudover er der i 2012 udarbejdet en kultur- fremtræder i hovedsagen original og velbe- miljøbeskrivelse af Faxe Sygehus. varet som en karakterfuld gårdbebyggelse. Gården ligger med sine karakteristiske kalk- stensmure præsentabelt ved indkørslen til Faxe by fra syd. Kommunegården er omfattet af en bevarende lokalplan fra 2007.

Rosenkilde Andelsmejeri er opført omkring 1890. Mejeriet og tilbygninger fremstår vel- holdte og i original stand. Tagbeklædningen er med røde vingetegl og facaderne i røde tegl. Gesims og andre bygningsdetaljer frem- står hvide.

Faxe Kommuneplan 2013 254

6. Kulturhistorie og kulturmiljø

Afgrænsning af kulturmiljøer i Faxe (Gl. Faxe, Hovby og Faxe Sygehus/ Rosenkilde Mejeri).

Lave målebordsblade 1900-1940. Rød streg markerer afgrænsning af kulturmiljøer. Faxe Kommuneplan 2013 255

6. Kulturhistorie og kulturmiljø

Faxe Ladeplads – udskibning og tu- toldbygning, kirke, købmandsgård, hotel og risme mange nye boliger.

Faxe Ladeplads historie går omtrent 150 år Sideløbende med udbygningen af havnen tilbage i tiden og hænger sammen med blev en skinnevej fra kalkgruberne ved Faxe kalkproduktionen i Faxe og udskibning af kalk. by til Faxe Ladeplads anlagt. Skinnevejen Før anlæggelsen af en egentlig havn og by lå åbnede i 1864. Hermed var grunden til en små beboede lokaliteter som Hylleholt, egentlig jernbane til Faxe Ladeplads lagt. Strandhoved, Faurby og Fuglsang spredt i området ved Faxe Strand. Byens udvikling tog rigtig fart med jernbanen. Fra 1879 var der via Stubberup jernbanefor- Kalkstenene blev allerede tidligt i produktio- bindelse til København, hvilket skabte grund- nens historie transporteret til udskibning ved lag for det næste store skridt i udviklingen af Faxe strand. Nedkørsel af sten og lastning af Faxe Ladeplads: Turister fra storbyen havde skibe udførtes manuelt - ved hjælp af hest, pludselig lettere adgang til stranden på Syd- vogn og roning på pramme. Ved Flagstangs- sjælland! At Faxe Ladeplads blev til badeby pladsen og det tidligere udskibningssted er satte ekstra skub i byggeriet i byen. Således er signalmasten bevaret. langt størstedelen af byggeriet i byens beva- ringsværdige dele i Hovedgaden, Faxevej, I 1843 blev først én anløbsmole anlagt, så ski- Toldbodvej- og Klintevejkvarteret opført i slut- bene kunne lægge til land. I 1859 blev endnu ningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900- en mole anlagt. Havnen udviklede sig hurtigt tallet. til en af de mest driftige på Østsjælland. Der blev etableret skibsbyggeri, fiskerihavn og handelsplads for grovvarer, lagerpladser, siloer og sorteringsanlæg. Bagved på stranden og i byen fulgte funktioner som havnekontor,

Kortet fra 1834 viser beliggenheden af 4 stenpladser ved Faxe Strand, hvorfra kalkstene blev udskibet: Vem- metofte, Jomfruens Egedes, Rosendals og Lindesvolds kalkstenspladser.

Faxe Kommuneplan 2013 256

6. Kulturhistorie og kulturmiljø

Afgrænsning af kulturmiljøer i Faxe Ladeplads (Midtbyen, Kystsanatoriet og Badehotellet Sol- vang)

Lave målebordsblade 1900-1940. Rød streg markerer afgrænsning af kulturmiljø. Faxe Kommuneplan 2013 257

6. Kulturhistorie og kulturmiljø

I 5. udgave af Trap (1955) nævnes følgende skibning og forarbejning af kalk samt som funktioner i Faxe Ladeplads: Kirke, præste- badeby. Hertil findes en række bevarings- gård, folke- og realskole, teknisk skole, ar- værdige bygninger udført i de lokale kalksten. bejdsteknisk skole, folkebogsamling, kommunekontor, børnesanatorium (se senere), Hylle- Strandgården - Kystsanatoriet i Faxe Lade- holt Fredehjem (for unge piger), alderdoms- plads hjem, tre rekonvalescenthjem, feriekoloni, Den ældste del blev bygget i 1912. Initiativta- lystanlæg, sportsanlæg, biograf, flere hoteller, geren var Nationalforeningen til Tuberkulosens Faxe Ladeplads Bank, kalkmelsfabrik, tegl- Bekæmpelse. Bygningen bar navnet ”Høst- værk, skibsbyggeri, skærvefabrik, cigarfabrik, blomstsanatoriet”, fordi pengene til opførel- gasværk, jernbanestation, post- og telegraf- sen var indsamlet ved salg af blomsten. ekspedition, telefoncentral, toldkontor, havn og lodsstation. Hovedfløjen og den ene sidefløj er bygget i samme engelsk inspirerede byggestil fra be- Afgrænsningen af kulturmiljøet følger i store gyndelsen af det 20. århundrede. De to fløje træk det bebyggede miljø, der kan ses på de fremstår med 55° taghældning, røde vinge- gamle kort fra starten af 1900-tallet. Inden for tegl, pultkviste, facader i gult puds samt hvide afgrænsningen findes bygninger der vidner bygningsdetaljer og hvide vinduer med små- om byens storhedstid som driftig havn for ud- sprossede ruder. Den tredje fløj, lyshallen, er

Kort fra 1950 viser beliggenheden af 16 pensionater og hoteller i Faxe Ladeplads Faxe Kommuneplan 2013 258

6. Kulturhistorie og kulturmiljø

opført i en afvigende stil og af andre materia- SAVE og bevarende lokalplaner ler – med store vinduer og bølgeeternittag Faxe Ladeplads Midtby og Strandgården er med meget lav taghældning. SAVE-registrerede og bevarede via lokalplanerne 300-32 og 300-42A, samt enkelte hav- Bygningen har gennem tiden haft forskellige nerelaterede bygninger i lokalplan 300-38. De brugere, men alle har været døgninstitutioner områder, der er screenet eller registreret efter som rekonvalescenthjem, skolehjem og be- SAVE-metoden, er fremhævet med sort på handlingshjem. luftfotoet på forrige side. Endelig er kulturmiljøet i Faxe Ladeplads bl.a. Kulturmiljøet er bevaret, men slidt. I 2007 ved- beskrevet i udgivelsen, ”24 Kulturmiljøer i Stor- tog Faxe Byråd en bevarende lokalplan for strøms Amt”. Strandgården, der sikrer kulturmiljøet og be- varingsinteresserne i området.

Badehotellet Solvang Oplysninger om hotellet kan findes helt tilbage til 1909, hvor Badehotellet Solvang blev grundlagt. Første del af badehotellet blev opført i 1914. Her blev opført en enkelt fløj i 2½ etage med balkon mod Faxe Bugt. Den store tværstillede bygning i 3½ etage med gavl mod bugten er tilbygget omkring 1917.

Elevbygningen er opført i 1927. Bygningen har været indrettet med pensionatsboliger og med pigeværelser under taget. Den nuvæ- rende undervisnings- og personalebygning er ligeledes fra 1927 og har sandsynligvis oprindeligt været anvendt som bolig i tilknytning til hotellet.

Efter 2. verdenskrig fungerede pensionatet i en periode som flygtningelejr for tyske flygt- ninge. Efter denne anvendelse modtog hotellet krigsskadeserstatning, som blev brugt til opførelsen af en lav tilbygning mod bugten på den allertidligste fløj. Tilbygningen indret- tedes til spisesal.

I 1948 skiftede stedet ejer og blev drevet som hotel og pensionat frem til omkring 1971, hvor Københavns Amt købte bygningerne og ind- rettede dem til observationsskole. I 1979 køb- te Faxehus Efterskole stedet. En del af lærerne flyttede ind på skolen, og første elevhold startede i 1980.

Kulturmiljøet er bevaret, men slidt. Det tidligere badehotel, elevbygningen og personale- bygningen har fælles træk: tage i røde ler- tegl, facader i hvidpuds og småsprossede vinduer. Flere af boligerne langs Strandstræ- de er sandsynligvis opført i tilknytning til badehotellet og er fra samme periode.

Faxe Kommuneplan 2013 259

6. Kulturhistorie og kulturmiljø

Haslev – Stationsby og indremissionsk Jernbanegade blev anlagt fra den gamle skoleby landsby i syd til jernbanen i nord. Gaden re- spekterer det gamle skel, der afgrænser præ- Haslev Kirke omtales første i ca. 1370. I 1682 stegårdsjorden fra Bregentveds jorder, selv bestod landsbyen ”Haslef” af 30 gårde hvoraf om det betyder, at gaden må dreje en smule de 25 var ejet af Bregentved Gods. vestover lige før stationen. Ved banen (især nord for banen) blev der anlagt flere store Haslev blev stationsby da den sjællandske industrianlæg, f.eks. gasværk, slagteri, mejeri sydbane mellem Roskilde og Masnedsund og el-værk, som drog nytte af og var tilknyttet blev indviet i 1870. Banen blev startskuddet til jernbanen. en rivende udvikling, hvor byen på ganske få år udviklede sig til et knudepunkt for produk- I 1860 kom den gudelige vækkelse til Haslev- tion, handel, kultur og uddannelse. Befolk- egnen. Særligt Indre Mission fandt fodfæste, ningstallet i byen steg signifikant, og Haslev men også den katolsk-apostolske kirke. Midt i blev kendt som ”Sjællands Chicago”. Haslev landsby blev Sjællands første missionshus opført i 1879 med plads til 600, og det Udstykningsmønstret fra udskiftningen af jor- blev i 1894 afløst af Bethesda, med plads til derne i slutningen af 1700-tallet er den under- 1200 mennesker. liggende og dominerende struktur for den efterfølgende byudvikling og udmatrikulering i slutningen af 1800-tallet.

Haslevs eksplosive udvikling som følge af jernbanen, fra ”Stationsbyen” af Ulla Plon, 1976.

Faxe Kommuneplan 2013 260

6. Kulturhistorie og kulturmiljø

Afgrænsning af kulturmiljøer i Haslev (Haslev midtby, Sanatoriet og Teknikum)

Lave målebordsblade 1900-1940. Rød streg markerer afgrænsning af kulturmiljø. Faxe Kommuneplan 2013 261

6. Kulturhistorie og kulturmiljø

Indre Mission manifesterede sin position ved  Stationsområdet med tinghus, station, at etablere højskole i 1891. Siden fulgte etab- industrier ved jernbanen, postkontor, ho- lering af en landbrugsskole, husholdningssko- tel, teatersal mv. le, lærerseminarium, håndværkerskole, gym-  Handelsgaden (Jernbanegade) – med nasium, teknikum mv. Haslev blev kendt over forretninger, apotek, banker/sparekasser, hele landet som indremissionsk skoleby. rejselader, restauranter, biografer, bag- huse mv. Afgrænsningen af kulturmiljøet i Midtbyen  Stationsby huse: Små villaer på Nord- tager udgangspunkt i Trap Danmarks kort borgvej, Nygade og Præstevænget. over Haslev fra 1952. Kortet oplister de funkti- Større villaer på Sofiendalsvej, Allegade, oner byen indeholdt omkring 1950 og afspej- Themstrupvej og i Skolegadekvarteret. ler Haslevs storhedstid som indremissionsk sko-  Større institutioner i parkagtige omgivelser leby. Kortet omfatter de mest interessante – rådhus, bibliotek, sygehus, de gamles kulturmiljøer og markante bygninger i Haslev hjem, skolerne i Skolegade og Sønderga- midtby: de med parker og sportsanlæg.

 Den gamle landevej mellem Bregentved og Ringsted – Præstevænget/Tingvej/ Haslev Sanatorium Ringstedvej. Haslev Sclerosecenter ligger i byens nordlige  Elementer fra den oprindelige landsby – udkant. Den gamle hovedbygning blev op- Kirke, præstegård, det bevarede lands- ført som sanatorium af Nationalforeningen til byhus og gadekæret. Tuberkulosens Bekæmpelse. Det blev indviet i 1903 og var tuberkulosesanatorium indtil 1959. I dag er det behandlingsinstitut under Landsforeningen til bekæmpelse af Disse- mineret Sclerose.

Sanatoriet er tegnet af arkitekterne Valde- mar Ingemann og Bernhard Svane Inge- man, der sammen har tegnet mere end 21 sanatorier og sygehuse i Danmark, bl.a. Julemærkesanatoriet, Kolding Fjord. Arki- tekterne står også bag andre kendte bygninger bl.a. Den Kongelige Porcelænsfabrik på Frederiksberg.

Den gamle hovedbygning samt portnerbo- lig, begge fra 1903, er bærende elementer i området. De nyere plejeboliger fra 1960’erne bidrager også positivt til oplevelsen af området. Alle er udført med samme farveholdning på tage og facader.

Haslev Teknikum Haslev Teknikum blev opført i 1967 på landbrugsjord syd for byen. Vest for teknikum blev der opført en varmecentral og nord for blev der opført to større kollegie- bebyggelser (den ene er i dag nedrevet). Arkitekten bag Teknikum var Lars Halleløv fra Haslev, der også har tegnet Sofiendal- skolen. Teknikum blev udvidet i 1989 med en labo- ratorie- og værkstedsbygning mod vest,

Faxe Kommuneplan 2013 262

6. Kulturhistorie og kulturmiljø

samt med en tilbygning til østfløjen. I 1996 var tilgangen til Haslev Teknikum så lav, at den fusionerede med DTU. I 1999 måtte skolen lukke. I dag anvendes bygningerne af Haslev Privatskole.

Kulturmiljøet er bevaret. Alle bygninger frem- står som oprindeligt, med røde tegltage og facader i gule sten.

SAVE og bevarende lokalplaner Der er udarbejdet SAVE-registranter for huse og bygninger i bymidten, Haslev Seminarium, Haslev Sygehus, samt Grøndal Skole og Lys- holm Skole. De områder, der er screenet eller registreret efter SAVE-metoden, er fremhævet med sort på ovenstående luftfoto. Faxe Kommune arbejder pt. på en bevarende lokalplan for Haslev Midtby. Kollegiet ved Has- lev Teknikum er sikret med lokalplan 500-78.

Berings Tegnestue i Præstø har udarbejdet en kulturmiljøbeskrivelse af Haslev Bymidte og af Haslev Seminarium. Herudover findes der meget litteratur om Stationsbyen Haslev og stationsbyhusene, bl.a. har tidligere museumsin- spektør, Margit Baad Pedersen skrevet flere bøger om byen og byens huse.

Faxe Kommuneplan 2013 263

6. Kulturhistorie og kulturmiljø

Karise – fra Adelsborg til Stationsby mellem Karise Gård, præstegården, kirken og landsbyen ved Drosselvej danner ligeledes Karise kirke og Adelsborgen ved Karise Gårde rammen om stationsbyens udvikling. omtales begge omkring 1250. I 1683 nævnes Karise Kro, der lå på hjørnet Drosselv- Den oprindelige stationsbygning er fortsat ej/Køgevej. Præstegården kom til i slutningen bevaret, men tjener ikke længere dette for- af det 18. århundrede. Med udskiftningen i mål. Fra perronen er der direkte udgang til slutningen af 1700-tallet blev der udstykket ti Bredgade, der som handelsgade og forbin- gårde langs Drosselvej. Under brande i 1804 delsesvejen mellem stationen og kirken er og 1924 nedbrændte kroen og halvdelen af byens ”rygrad ”og hovedgade. Især Bredga- gårdene. I 1977 blev Præstegården revet ned de og Skolegade rummer en række tidstypi- og erstattet af en ny samme sted, tegnet af ske og bevaringsværdige stationsbyhuse i 1½ arkitekt Exner. - 2½ etager og vidner om en periode, hvor Karise rummede præstegård, højskole, teknisk Karise blev stationsby da den østsjællandske skole, kost- og realskole, hotel, håndværker- jernbane mellem Køge og Faxe Ladeplads stiftelse, alderdomshjem, flere pengeinstitut- blev indviet i 1879. I de følgende år bredte ter, andelsmejeri mv., foruden naturligvis han- bebyggelsen sig mellem stationen, den gam- del, håndværk og beboelse. le landsby og kirken i byens østlige del. Afgrænsningen af kulturmiljøet følger i store Byens struktur er primært bestemt af banens træk det bebyggede miljø, der kan ses på de krydsning med amtsvejen til Dalby – nu Skole- gamle kort fra starten af 1900-tallet. Markante gade og Bredgade – lidt vest for den oprinde- bygninger i byen er kirken, Moltkes Kapel, lige landsby ved den tidligere hovedlandevej stationsbygningen, andelsmejeriet, højskolen, Faxe – Køge. Karise Å, samt de gamle veje apoteket, præstegården, skolen, gårde og

Kort fra 1792, viser kirken, præstegården samt landsby, skole og kro ved Drosselvej. Faxe Kommuneplan 2013 264

6. Kulturhistorie og kulturmiljø

Afgrænsning af kulturmiljøer i Karise (Karise midtby og Karise Andelsmejeri).

Lave målebordsblade 1900-1940. Rød streg markerer afgrænsning af kulturmiljø.

landsbyhuse langs Drosselvej, samt stations- Faxe Kommuneplan 2013 265

6. Kulturhistorie og kulturmiljø

byhuse i 1½ og 2½ etager langs Skolegade og Bredgade.

SAVE og bevarende lokalplaner Der er ikke udarbejdet SAVE registranter for Karise by. Der er udarbejdet en bevarende lokalplan 200-13 for Karise bymidte. Lokalpla- nen er imidlertid utidssvarende og der vil i de kommende år være behov for at udarbejde en ny.

Der findes en del litteratur om Stationsbyen Karise og stationsbyhusene, bl.a. har tidligere museumsinspektør, Margit Baad Pedersen skrevet en bog om byen.

Faxe Kommuneplan 2013 266

6. Kulturhistorie og kulturmiljø

Terslev - den store landsby Kulturmiljøet er bevaret. Afgrænsningen af kulturmiljøet følger i store træk det bebygge- Terslev nævnes første gang i 1370 (Therslef) jf. de område på de lave målebordsblade fra Trap. I en kulturmiljøbeskrivelse, udarbejdet af begyndelsen af det 20. århundrede. Af særlig Vestsjællands Amt, betegnes byen som: ”en betydning for kulturmiljøet er hus- og villabe- stor kirkelandsby, hvor det agrare præg tidligt byggelse langs Brogade mod syd og langs er blevet overlejret af en stationsbyagtig ud- Terslev Bygade med tidligere skole, pleje- bygning med endnu ret velbevarede småhu- hjemmet, brugsforeningen, forsamlingshuset se og villaer, en del med værksteder, fra ca. og mejeriet. Helheden med kirke, kirkegård 1900-1930, mens der kun er få gårde tilbage og 3-længet præstegård i vestenden af byen (21 i 1682). Fra andelstiden er her forsamlings- er den sidste rest af den gamle landsby. hus fra 1886, mejeri (nedlagt), skole (nedlagt, nu børneinstitution), stærkt ombygget brugs- forening, tidligt alderdomshjem i nybarok fra 1919 og meget stor villa, bygget for sognefo- geden, i samme stil. Parcelhuskvarterer fra 1970’erne nord og øst for byen (ikke medtaget i udpegningen).”

Byens struktur er bestemt af Terslev Bygade, Terslev Skolevej, Årløsevej og Brogade. Den gamle landsbybebyggelse er strakt ud langs disse veje, og udbygningen herfra er først sket i byens vestlige del, nord for Bygaden. Langs gadens sydside mod Ørslev, vest for kirken ”klinger byen af” med en enkelt række af boliger på små lodder mellem vejen og et gammelt dige.

Faxe Kommuneplan 2013 267

6. Kulturhistorie og kulturmiljø

Afgrænsning af kulturmiljøet i Terslev

Lave målebordsblade 1900-1940. Rød streg markerer afgrænsning af kulturmiljø. Faxe Kommuneplan 2013 268

6. Kulturhistorie og kulturmiljø

Rønnede – villa, Volvo og vovse Rønnede Kro er udpeget som bevaringsvær- dig (SAVE 2) og er sikret med bevaringsbe- De ældste dele af Rønnede udgøres af stemmelserne i lokalplan 1000-52. landsbyerne Gl. Rønnede mod nordvest og Kongsted mod sydøst. I krydset Vordingborg- Kongsted landsby vej/Gl. Næstvedvej ligger desuden Rønnede Kongsted nævnes første gang i år 1370. Kro. Kongsted er en større kirkelandsby, der idag er vokset sammen med parcelhuskvartererne I 1969 åbnede Sydmotorvejens forlængelse til i Rønnede. I 5. udgave af Trap (1955) nævnes Dyrehavehus ved Vordingborgvej, ca. 10 km. følgende funktioner i Kongsted: Kirke, præ- nord for Rønnede. Fra 1974 til 1990 lå Rønne- stegård, skole, forskole, bibliotek, forsamlings- de ved Sydmotorvejens foreløbige afslutning, hus, kommunekontor, alderdomshjem, det nuværende tilslutningsanlæg 37 ved idrætsanlæg, sparekasse, møbelfabrik, an- Næstvedvej. Den gode vejforbindelse til Ho- delsmejeri mv. Afgrænsningen af kulturmiljøet vedstadsregionen blev en væsentlig forud- følger det bebyggede miljø, der kan ses på sætning for Rønnedes byvækst, der startede de gamle kort fra starten af 1900-tallet. Mar- med afsæt i den generelle velstandsudvikling kante bygninger i landsbyen er kirken, præ- fra slutningen af 1960’erne. stegården, sparekassen, forsamlingshuset, brugsen, andelsmejeri mv. samt landbyhuse De to landsbyer, Gl. Rønnede og Kongsted og gårde samt huse i bedre byggeskik langs var med fra begyndelsen. De første parcel- Dyssevej og Møllevej. husgrunde blev udstykket i slutningen af 1960’erne, og der bygges stadig. I dag byder SAVE og Bevarende lokalplaner villakvartererne på en interessant vandring Rønnede Kro er SAVE-registreret og bevarede igennem parcelhusets kulturhistorie: fra de via lokalplanerne 1000-52. første selvbyggerhuse til nutidens nøglefærdi- ge typehuse. De to landsbyer er i dag vokset helt sammen. Noget af den gamle landsby- struktur fornemmes dog stadig, især i Kong- sted.

Storstrøms Amt udgav i 2004 bogen ”24 kul- turmiljøer i Storstrøms Amt”. Formålet med bogen var bl.a. at vise bredden af kulturmil- jøbegrebet. I bogen nævnes parcelhuse i Rønnede og Kongsted som et eksempel på velstandens kulturmiljø. Faxe Kommune har i første omgang valgt overvejende at udpege kulturmiljøer i bebyggede områder fra før 1940, da disse synes under pres på grund af ”trends”, ”nye” materialer, energirenovering mv. der ændrer bybilledet med risiko for, at kulturhistorien forsvinder.

Rønnede Kro Rønnede Kro blev etableret 1825, i krydset Vordingborgvej/ Gl. Næstvedvej, da Vor- dingborgvejen blev anlagt. I krydset lå også et Kgl. Postkontor, telegrafstation, rejsestald og befordringsvæsen, hvor en privat diligen- ce kunne lejes. Disse bygninger findes ikke i dag. Kroen er muligvis flyttet fra en anden placering, hvilket kan forklare, at der engang efter 1930 er angivet ”1645” på gavlkvisten.

Faxe Kommuneplan 2013 269

6. Kulturhistorie og kulturmiljø

Afgrænsning af kulturmiljøer i Rønnede (Kongsted og Rønnede Kro)

Lave målebordsblade 1900-1940. Rød streg markerer afgrænsning af kulturmiljø.

Faxe Kommuneplan 2013 270

6. Kulturhistorie og kulturmiljø

6.2 Landsbyernes kulturmiljøer

R E T N I N G S L I N J E R

1. Bevaringsværdier, kulturhistorisk væsentlige enkeltelementer og sammenhængende kulturmiljøer i de 21 afgrænsede landsbyer og udpegede husmandsudstykninger frem- går af kommuneplanens kapitel 3. Kulturmiljøværdierne skal inddrages som aktiver i landsbyernes planlægning, og der skal vises særlige hensyn over for de bevaringsvær- dige værdier og sammenhænge samt områdernes særlige oplevelses- og fortælle- værdi. 2. I forbindelse med nedrivninger, nybyggeri og andre betydende indgreb i landsbyens strukturer skal det vurderes – om nødvendigt i samarbejde med de statsanerkendte museer – om oplevelsen eller kvaliteten af de kulturhistoriske værdier vil blive påvirket i en grad, der er i strid med de hensyn kommunen skal varetage. 3. Særligt i de områder, der er udpeget som kulturmiljø, skal oplevelsen og kvaliteten af kulturmiljøet sikres. Der kan efter byrådets skøn udarbejdes bevarende lokalplaner inden kulturmiljøerne i ubemærkethed udsættes for forandringer i strid med bevaringsin- teresserne.

R E D E G Ø R E L S E Dette arbejde har ført til, at fire landsbyer samlet set er udpeget som kulturmiljøer: Vore landsbyer er udtryk for samfundets tidlig-  Nielstrup ste sociale og arbejdsmæssige fællesskab.  Værløse Fra at være enheder, der i høj grad var selv-  Vester Egede bærende og komplette rammer om beboer-  UIse nes hele liv har landsbyerne ændret sig, så de typisk nu kun rummer bosætning og erhverv, Som led i landskabskarakteranalyserne er der der helt overvejende knytter sig direkte til desuden udpeget tre husmandsudstykninger, landbrug. Den byudvikling, der skabte de der kan betragtes som kulturmiljøer med be- store byer og boligområder har også betydet, varingsinteresser. (St. Torøje Husmandslodder, at funktioner som butikker, skole, mejeri, Rækken og Skuderløse Indelukke. smedje og ”alderdomshjem” de fleste steder er forsvundet. Trods store ændringer i vilkåre- Alle kulturmiljøet kan ses på kort 6.1.3.A. ne for livet i landsbyerne er deres indhold med hensyn til historiske spor og kulturmiljøer fortsat ofte righoldige. Som led i kommune- planarbejdet er der gennemført en registrering af i alt 22 landsbyer og deres værdier. Se kapitel 3.

Faxe Kommuneplan 2013 271

6. Kulturhistorie og kulturmiljø

6.3 Herregårdenes kulturmiljøer

R E T N I N G S L I N J E R

1. Herregårdsmiljøerne skal fortsat sikres som en dominerende faktor i kulturlandskabet. Ved væsentlige om- eller tilbygninger af eksisterende bygninger, tekniske anlæg og lign., skal det sikres, at herregårdens betydning for landskabet eller nærmiljøet fastholdes og at bestående landskabstræk ikke forringes. 2. De udpegede herregårdsomgivelser er områder af særlig betydning for oplevelsen af herregården i lokalområdet. Inden for disse områder skal der udvises særlig opmærk- somhed og beskyttelse i forhold til bestående bygningsforhold, have- og parkanlæg, mark- og skovstrukturer, alleer, hegn og diger mv.

R E D E G Ø R E L S E Kommune herregårdsjord. Herregårdene ud- gør altså et særlig markant kulturtræk i kommunen. Det omfatter de store jordtilliggender Sædvanligvis knyttes begrebet herregård til med variation af dyrkede marker, enge og større hoved- eller sædegårde, hvortil der har skove i stor skala, avlsgårde med store drifts- været knyttet særlige privilegier som skattefri- og andre bygninger, ofte af høj bygningstek- hed, og særlige forpligtelser for ejeren – her- nisk og arkitektonisk kvalitet, der har været remanden – til at gøre krigstjeneste. Gårdens nødvendige for godsernes drift og hushold- egen jord og et større eller mindre antal fæ- ninger, og i særlig grad fornemme hoved- stegårde indgik i et samlet gods. bygninger med tilhørende haver, parkanlæg

og dyrehaver. I denne forstand har der ligget 15 herregårde inden for det, der i dag er Faxe Kommune: Af mange grunde er adgangen til disse be- Alslevgård, Bregentved, Gisselfeld, Holtegård, grænset, men i forskellig grad kan herregårds- Jomfruens Egede, Lindersvold, Lystrup, Ro- landskabet og de tilhørende bygninger ople- sendal, Rødehus, Sofiedal, Strandegård, Tryg- ves næsten overalt i kommunen. gevælde, Turebyholm, Turebylille og Vemme- tofte. Enkelte er forsvundet som store gårde Beskyttelsen af disse værdier er sket via fred- og flere er fungerende avlsgårde under an- ninger, jf. nedenfor, samt af de forpligtelser, dre, større herregårde. der følger af historien og ejerskabet. I Kom-

muneplan 2013 udpeges de kulturmiljømæs- Som selvstændige herregårde kan i dag op- sige helheder, som herregårdene indgår i, regnes seks primære, der udgør nogle af lan- uden at der dermed ændres i de frednings- dets største godser: Bregentved, Gisselfeld, og bygningsbevaringsmæssige forhold. Ud- Lystrup, Rosendal, Strandegård og Vemme- pegningen er baseret på landskabskarakter- tofte. Hertil kommer Tryggevælde, der hører analysen og den hidtidige kulturmiljøaf- under Holmegård i Næstved Kommune. I alt grænsning omkring Bregentved og Gisselfeld. udgør disse syv ejendomme ca. 15.460 ha, eller svarende til 38 % af kommunens samlede Dette har ført til at seks herregårde er udpe- areal. get som kulturmiljøer:

 Gisselfeld Kloster med tilhørende karpe- Medtages yderligere arealer inden for kom- damme, alleer og portnerboliger, Hesede munegrænsen, der tilhører godser i nabo- herregård, Villa Galina kommuner, er godt 40 % af al jord i Faxe

Faxe Kommuneplan 2013 272

6. Kulturhistorie og kulturmiljø

 Bregentved Gods med tilhørende alleer  Lystrup Gods med tilhørende alleer  Jomfruens Egede  Rosendal Gods med tilhørende alleer  Vemmetofte Kloster med tilhørende alleer og gamle arbejderboliger

Alle herregårdsområderne er karakteristiske med deres lange markante alleer, store markflader og, i nogle tilfælde, markante store skove og skovbryn. Desuden har både Gissel- feld og Vemmetofte Klostre nogle originale og fine arbejderboliger fordelt i det omgivende landskab.

Faxe Kommuneplan 2013 273

6. Kulturhistorie og kulturmiljø

Kort 6.1.3.A

Faxe Kommuneplan 2013 274

6. Kulturhistorie og kulturmiljø

6.4 Øvrige kulturmiljøer

R E T N I N G S L I N J E R

1. Faxe Kommune vil, i samarbejde med ejere, myndigheder og andre interessenter arbejde for en afklaring af, hvordan kulturlokaliteter og deres historiske samt fortælle- mæssige værdier bedst varetages. 2. En nærmere udpegning af koldkrigshistoriske spor skal gennemføres i samarbejde med Koldkrigsmuseet Stevnsfortet.

R E D E G Ø R E L S E  Havnen ved Faxe Ladeplads, anlagt som udskibningssted for kalk, korn mv. 1864 Ud over de allerede nævnte, findes i kommunen nogle anlæg og enkeltlokaliteter af sær- Råstofgravning lig historisk og fortællemæssig betydning.  Grusgravene ved Bjerrede Både nordvest Nogle er nævnt nedenfor, mens andre skal og nordøst for Munkeskov er der foretaget indarbejdes i kommende planperiode. en omfattende grusgravning. Grusgravene er i dag retableret som naturområder. Infrastruktur: De store trafikforbindelser har  Faxe Kalkbrud Man har brudt kalk i Faxe haft afgørende betydning for udviklingen: gennem 900 år. Kalk og kalksten er blevet  Den historiske kongevej Vordingborgvej, brugt i forbindelse med opførelse af huse, der forbinder Køge og Vordingborg, An- gårde, kirker, godser mv. Kalk fra Faxe lagt 1802 – 1832, og gennem alle år en Kalkbrud er blandt andet benyttet i kirke- central transportakse nord – syd på Sjæl- byggeri i København. Dog er Faxe og om- land. egn særlig kendt for sine mange huse og  De to jernbanelinjer gårde opført i kalksten. Fra midten af 1800-  Lille Sydbanen mellem Køge og Næst- tallet blev produktionen sat i system med ved, anlagt med station i Haslev 1870 og tipvognsbaner fra kalkbruddet til nye hav- senere en del af ”Fugleflugtslinien” fra neanlæg i Faxe Ladeplads. København mod Tyskland, samt  Østbanen, påbegyndt 1862 -64 som et Militære anlæg tipvognsspor mellem Kalkbruddet og La-  Fra koldkrigsperioden findes rundt omkring i depladsen, og ca. 1880 udbygget til en Faxe Kommune – herunder i Strandskov baneforbindelse til Køge, ved Vemmetofte – en række anlæg, der  Sydmotorvejen, (E47/E55) der i den etape- hidtil kun i meget begrænset omfang har vise udbygning frem til 1969 nåede til Vor- været kendt af offentligheden. Med åb- dingborgvej ved Dyrehavehus ca. 5 km ningen af Stevnsfortet er der i stigende nord for Dalby og i 1974 blev åbnet til Røn- grad kommet fokus på disse spor af en hi- nede/Næstvedvej. Med åbningen af Fa- storisk periode, hvor en væbnet konflikt røbroerne i 1985 og Guldborgsundtunnelen mellem øst og vest var en reel trussel, og i 1988 blev vejens betydning som forbindel- hvor en sådan konflikt KUNNE have taget se til Tyskland og Sydeuropa markant for- sin begyndelse netop i Faxes lokalområde. bedret.

Faxe Kommuneplan 2013 275

6. Kulturhistorie og kulturmiljø

6.5 Kirker og deres omgivelser

R E T N I N G S L I N J E R

1. Kirkerne skal fortsat sikres en dominerende betydning i forhold til deres omgivelser. Ved væsentlige om- eller tilbygninger af eksisterende bygninger, tekniske anlæg og lign., skal det sikres, at kirkens betydning for landskabet eller bymiljøet fastholdes. 2. De udpegede kirkeomgivelser er områder af særlig betydning for oplevelsen af kirken i lokalområdet, og har derfor en særlig beskyttelse. Kirkeomgivelser er udpeget og angivet på kort 6.2.A. Registreringen bruges med henblik på at undgå uheldigt placeret byggeri, tekniske anlæg, skovtilplantning eller andre forhold omkring kirkerne. Yderlige- re er hele området inden for en afstand af 300 meter fra en kirke omfattet af kirkebyg- gelinje. 3. I forbindelse med landskabelige ændringer, herunder skovrejsning, nedrivninger, væ- sentlige ombygninger, opførelse af nybyggeri eller tekniske anlæg m.m. inden for kirke- omgivelserne skal det vurderes – om nødvendigt i samarbejde med de statsanerkendte museer og de kirkelige myndigheder – om kirkens samspil med landskabet eller bymil- jøet visuelt sløres eller forringes, og om oplevelsen eller kvaliteten af de kulturhistoriske værdier vil blive påvirket i en grad, der er i strid med de hensyn kommunen skal varetage.

R E D E G Ø R E L S E en afstand af 300 meter. Til de fleste kirker er udpeget kirkeomgivelser, der har særlig be- Kirkerne udgør en væsentlig del af historien tydning for oplevelsen af kirken fra det omgi- for mange byer og landsbyer, og fremstår vende landskab. Desuden er kirkeomgivelser- som markante kulturhistoriske kendingsmær- ne ofte beskyttet yderligere af ”Provst Exner- ker i landskabet. Kirkerne er nogle af vore fredningerne”, gennemført 1945-51 på initiativ ældste intakte bygninger, og de udgør, i af provst Johan Exner. sammenhæng med deres kirkegård, evt. præstegård og andre betydende nære om- De 20 kirker og kapellet i Ingelstrup samt de givelser, vigtige kulturmiljøer. udpegede kirkeomgivelser ses på kort 6.2.A. Kirkemiljøerne blev beskrevet af amterne, og De 20 kirker i Faxe Kommune ligger i Alslev, er tilgængelige på www.arealinfo.dk Bråby, Dalby, Faxe, Freerslev, Førslev, Haslev, Hylleholt, Karise, Kongsted, Roholte, Smerup, Byrådet varetager hensynene til kirkerne og Spjellerup, Teestrup, Terslev, Tureby, Ulse, deres omgivelser på dette grundlag. Hvor Vemmetofte, Vester Egede, Øster Egede. den gældende beskyttelse vurderes som util- Hertil kommer kapellet i Ingelstrup. Kirken ved strækkelig, f.eks. i forbindelse byggeri der kan Vemmetofte Kloster er ikke en fritliggende indebære en forringelse af den visuelle og bygning, men indgår i herregårdsanlægget. rumlige oplevelse, kan byrådet stille krav om udarbejdelse af lokalplan. Dette gælder pri- Kirkemiljøet er beskyttet på forskellige måder. mært by- og landsbykirkerne. Kommunen har Kapellet og de fritliggende kirker, bortset fra desuden mulighed for at rejse fredningssag, bykirkerne i Haslev og Faxe samt kirken i Ture- hvis et byggeri vurderes at kunne medføre by, er omgivet af byggelinjer, der begrænser væsentlig skade på et værdifuldt kirkemiljø. højden på omgivende bebyggelse inden for

Faxe Kommuneplan 2013 276

6. Kulturhistorie og kulturmiljø

Kort 6.5.A.

Faxe Kommuneplan 2013 277

6. Kulturhistorie og kulturmiljø

6.6 Bygningsbevaring og –fredning

R E T N I N G S L I N J E R

1. Faxe Kommune vil løbende udpege og beskrive kulturmiljøer samt foretage SAVE- registreringer og udarbejde bevarende lokalplaner. Hensigten er at der tages hensyn til traditionelle byggeformer, oprindelig matrikelstruktur og vejføring samt lokal byggeskik. 2. Ved lokalplanlægning i udpegede kulturmiljøer og byggesagsbehandling, der vedrører bygningers ydre fremtræden, skal følgende forhold vurderes:

Eksisterende bygninger Proportioner:  Bygningers proportioner (højde og bredde) skal overvejes nøje, da bygningens stil kan ændres afgørende fra den oprindelige stil.  Ændringer i eksisterende facade og tag skal på samme måde vurderes med opmærk- somhed på f.eks. vindueshuller og butiksfacader. Udseende:  Nye materialer og bygningsdetaljer skal harmonere med den eksisterende bygnings stil, og skal forsøges tilpasset gadens udtryk, eller skal skabe en ny og positiv oplevelse (skilte og faste baldakiner kan f.eks. ændre en bygnings facadeudtryk markant).

Nye bygninger Proportioner og placering i gadeforløbet:  Nye bygningers proportioner skal afstemmes efter gadens helhedsindtryk, dog med mulighed for en afstemt variation.  Nye bygningers placering skal respektere det oprindelige gadeforløb – både ved sluttet bebyggelse og ved enkeltstående bygninger. Udseende:  Der kan, og bør, indpasses ny arkitektur, som i form, farver og materialer tilfører gadebilledet ny værdi – dog skal det eksisterende miljø og byggeskik indarbejdes i det enkelte nye byggeprojekt, så en form for harmoni opnås.

R E D E G Ø R E L S E

Bymiljø og kulturarv Kommune er af geografisk stor udstrækning, Bymiljø er et udtryk, der dækker over den og derfor kan den lokale byggeskik ikke defi- oplevelsesværdi, der skabes af byens struktur neres entydigt, men skal erkendes fra sag til og bygninger. Sådanne værdier findes og sag. Lokal byggeskik kan være udpræget genfindes i vore byer og landsbyer. Særligt lokal, eller med præg udefra, som det typisk interessante bymiljøer kan betegnes som kul- ses ved de større byggerier i byernes centrale turmiljøer, især hvis en del af bygningerne er dele. Harmoni imellem bygninger i et gade- bevaringsværdige; hvis området har et ensar- forløb og imellem kvarterer, skal indarbejdes tet, evt. tidstypisk præg eller på anden måde hvor det skønnes nødvendigt. har stor ”fortælleværdi”. Byernes kulturmiljøer har også ofte et samspil med landskabet og Haslev, Karise og Faxe Ladeplads kendeteg- naturen, og store dele af kulturarven – bl.a. nes alle især som Stationsbyen, som byg- kirkerne og herregårdene - er centrale ken- ningshistorisk reference, dog med Haslev i en demærker i det åbne land. byklasse over de andre, mens Faxe kan ses i et billede som den lille købstad med længere Lokal byggeskik må i den enkelte byggesag historiske rødder. Dalby og Rønnede rummer erkendes for at kunne forholde sig til graden begge store parcelhuskvarterer, der repræ- af harmoni imellem eksisterende og nyt. Faxe

Faxe Kommuneplan 2013 278

6. Kulturhistorie og kulturmiljø

Der er udpeget 102 bevaringsværdige bygninger i lokalplaner og otte i forbindelse med ansøgninger om bygningsforbedringer - i alt 110 bygninger:

Faxe by Haslev by L 100-63 Sygehuskvarteret i Faxe L 500-78 Boliger ved Bråbyvej i Haslev L 100-62 Faxe midtby, syd L 500-64B Haslev tidligere sygehus L 100-57 Faxe Erhverv Nordvest L 500-26 Troelstrup Bygade L 100-54 Boliger ved Kommunegården i Faxe Kom- L 500-15 Kirkepladsen mune L 100-51 Østerbro Haslevs landområde L 100-46 Torvegårdens udvidelse L 700-75 Boliger ved Førslev kirke L 100-40 Amtssygehuset i Faxe L 700-73 Skuderløse landsby L 100-26 Hotel i Faxe bymidte L 700-72 Bråby Kirkeby L 100-15 ”Æblehaven” i Faxe L 700-44 Teestrup landsby L 700-29 Førslev landsby Faxe Ladeplads by L 300-42A Strandgården i Faxe Ladeplads Karise by L 300-38 Havnen L 200-15 Iværksætter gymnasium L 300-35 Rosendalvænget og Skrænten. L 200-13 Bevarende lokalplan Karise midtby L 300-32 Bevarende lokalplan for Faxe Ladeplads Rønnede by Faxes landområde L 1000-50 Bycenter og boligområde i Rønnede L 400-22 Boliger ved Vidarslund L 1000-16 Boligområde Skrænten – Kærvej L 400-10 Lindersvold efterskole L 400-3 Orup landsby Rønnede landområde L 1200-33 Kongsted-Borup landsby Terslev by L 1200-13 Leestrup landsby L 600-41Terslev Nysøgård senterer 1970’ernes byggeskikke i sammen- SAVE metoden hængende form. SAVE (Survey of Architectural Values in the Environment) er en metode til at registrere Kommunen har en særlig forpligtigelse overfor bevaringsværdier, bygninger og bebyggede en række bygningsmiljøer, der kendetegner strukturer. Med SAVE-metoden er det muligt landsdelen, f.eks. bygninger opført efter lokal at danne sig et overblik over et antal bygnin- tradition, hovedgårde, godsanlæg og indu- ger, og dermed få et grundlag til at udarbej- strianlæg som bl.a. er tilknyttet råstofudvin- de en lokalplan med bevaringstema. ding. Ved at udpege bevaringsværdier i et område, gives der samtidig plads til udvikling, SAVE-metoden er grundlaget for Kulturstyrel- som dermed sker i respekt for det eksisteren- sens database FBB(Fredede og Bevarings- de miljø. værdige Bygninger). 370.000 bygninger er vurderet efter metoden, og resultaterne kan I lokalplaner registreres bevaringsværdige ses i databasen. I Faxe Kommune vil de beva- bygninger og andre bebyggede strukturer, ringsværdige bygninger også blive lagt ind i som derefter via lokalplanen er sikret i en hø- FBB databasen. Læs mere om SAVE og FBB jere grad end en kulturmiljøudpegning giver. på www.kulturarv.dk. Der arbejdes oftest med SAVE-metoden i lo- For bygninger, der er tildelt en bevaringsvær- kalplaner, som har et bevaringstema. di fra 1 til og med 4 i bevaringsregistreringen (SAVE), jf. vedtagne lokalplaner og enkeltud- pegninger, gælder, at bygningerne ikke må

Der I forbindelse med ansøgninger om bygningsforbedringsmidler i perioden 2007 -2009 blev huse på føl- gende ejendomme udpeget som bevaringsværdige:

Danavej 3, 4640 Faxe Østerskovvej 16, 4682 Tureby Egedevej 2B, 4640 Faxe Drosselvej 108, 4653 Karise Frederiksvej 5a, 4654 Fakse Ladeplads Hovedgaden 41-43, 4653 Faxe Ladeplads Ringstedvej 14, 4690 Haslev Skolevej 5, 4640 Faxe

Faxe Kommuneplan 2013 279

6. Kulturhistorie og kulturmiljø

ændres eller nedrives uden byrådets god- udpeget som bevaringsværdig i lokalplan kendelse. Ved ændringer skal der vises speci- 1000-50. el opmærksomhed på den gældende lokalplan, så bevaringshensyn kan respekteres. I Haslev har Faxe Kommune screenet mere Desuden skal der udvises speciel opmærk- end 350 bygninger efter SAVE-metoden i somhed ved ældre bebyggelser, der endnu midtbyen, samt Haslev Seminarium, Grøndal ikke er SAVE -dpeget, så uhensigtsmæssige Skolen og Lysholm Skole. I den forbindelse har ændringer undgås. kommunen udpeget ca. 182 bygninger som bevaringsværdige, heraf ca. 111 med SAVE 3 Under udarbejdelsen af lokalplan 100-62 for eller bedre. Arbejdet skal danne grundlag for Faxe midtby, syd er 22 ejendomme udpeget kommende lokalplaner, i første omgang den som bevaringsværdige, heraf 10 med SAVE 3 kommende lokalplan for Haslev midtby. eller bedre. I forbindelse med lokalplan 100-63 De registrerede huse og bygninger kan ses på for Sygehuskvarteret i Faxe er 10 bygninger www.kulturarv.dk/fbb. Databasen vil løbende udpeget som bevaringsværdige, heraf 5 med blive opdateret. SAVE 3 eller bedre. Endelig er Rønnede Kro

Fredede bygninger Fredning er det bedste beskyttelsesniveau. En fredning kan ophæves, men det sker kun sjældent. I Faxe kommune findes 13 fredede bygninger:

Blåbæk Vindmølle, Blåbækvej 3 Prins Carls Skole, Nordhøjvej 6 Blåbæk Vandmølle, Blåbækvej 5 Rasmus Svendsens Skole, Nørregade 9 Gisselfeld Kloster, Gisselfeldvej 3-5 Rosendal, Rosendalvej 3 Kirkeladen ved Karise kirke, Kildevej 1 A Fakse Ladeplads, Strandvejen 98 Jomfruens Egede, Kirkevej 7 Turebyholm, Turebyholmvej 14 og 18 Lystrup, Lystrupvej 9 Roholte Gamle Skole, Vindbyholtvej 36 Bregentved, Moltkesvej 78

Faxe Kommuneplan 2013 280

6. Kulturhistorie og kulturmiljø

6.7 Arkæologiske interesser og fortidsminder

Den del af kulturarven, der relaterer til forhi- chance for at finde jordfaste fortidsminder: storien, blev i 2003-2005 registreret af de Storgården, Spegedyngen, Porsmosen, statsanerkendte museer som såkaldte kultur- Præstø Fjord, Kongsted Lyng og et areal vest arvsarealer. I disse områder er der vished eller og nord for Faxe losseplads ved Tystrup. formodning om forekomst af værdifulde, men skjulte, historiske spor af national eller regional Forhistoriske kulturmiljøer de steder, hvor de er betydning. Alle kendte forhistoriske fund er særligt tydelige, for dermed at fastholde for- registreret i Kulturstyrelsens oversigt tællingen om f.eks. gravhøje i den mundtlige www.dkconline.dk , og de mest interessante overlevering. På den måde bliver udpegnin- og velbevarede af disse er fredet. gen af kulturmiljøer også et spørgsmål om formidling. Mange forhistoriske spor er knapt synlige og udgør ikke kulturmiljømæssigt betydningsfulde I Faxe Kommune findes en række voldsteder værdier eller helheder. I Kommuneplanens og andre spor efter tidlige befæstninger. kortmateriale er indlagt henvisning til samtlige Nogle er delvist sammenfaldende med (sene- de lokaliteter, der indgår i registre. re) herregårde: Storgård, Troelstrupgård, Free- rslev, Dovrebanken/Davrebanken, Spegedy- I Faxe Kommune er der knap 90 fredede for- ne, Valgestrup ved Gisselfeld, Gisselfeld, Jom- tidsminder, som er beskyttet efter bestemmel- fruens Egede, Sorte Mølle, Gl. Nyrupgård/Høje serne i Museumslovens kap 8a. I alt er der i Skov, Rosendal tidligere Totterup, Totterup- kommunen registreret omkring 700 fortidsmin- holm, Askestykke Skov / Lindevold, Trygge- der, der omfatter alt lige fra store jernalder- vælde Voldsted, Karisegård, Karise Kirke, Als- bopladser til enkeltfundne, slebne økser fra levgård Voldsted, Smerup Voldsted, Holte- Bondestenalderen. gård, Kirkeryet og Vemmetofte.

Desuden er der defineret flere aktive kultur- arvsarealer, dvs. steder, hvor der er særlig stor

Faxe Kommuneplan 2013 281

6. Kulturhistorie og kulturmiljø

Kort 6.7.A

Faxe Kommuneplan 2013 282

7. Miljø og teknik

7. Miljø og Teknik

Dette kapitel samler op på en række plan- temaer inden for miljø og teknik, der går på tværs af den struktur, kommuneplanen er bygget op på. Temaer som tekniske anlæg eller støj har både relevans i centerbyerne, landsbyerne og i det åbne land, men der gælder forskellige retningslinjer og rammer afhængigt af omgivelserne.

I dette kapitel samles der op på de miljø- mæssige og tekniske temaer, og de plan- mæssige udfordringer beskrives. Mere konkrete retningslinjer eller rammebestemmelser findes i de relevante afsnit; byer, landsbyer og det åbne land.

Anvendelsen i områder, der er udlagt til tekniske anlæg, er fastlagt til specifikke, relevante formål, som f.eks. forsyningsanlæg, vindmøl- ler, deponeringsanlæg, genbrugspladser, rensningsanlæg mv. Reguleringen af hvert område fremgår af de specifikke rammer.

I områder, der reserveres til tekniske anlæg, må der ikke foretages ændringer i den hidtidige arealanvendelse, som kan skabe konflikter i forhold til eventuelle fremtidige tekniske anlæg. Reservationszoner til tekniske anlæg kan anvendes som hidtil, indtil de anlæg, de er reserverede til, påbegyndes.

Faxe Kommuneplan 2013 283

7. Miljø og teknik

7.1 VVM-anlæg

Inden realisering af en række større anlæg og husstandsvindmøller, butikker, veje, camping- byggerier, skal der gennemføres en Vurdering pladser og affaldsanlæg. En konkret vurde- af Virkningerne på Miljøet (VVM), hvis anlæg- ring af projektets størrelse, udformning, place- gene vil påvirke omgivelserne væsentlig. ring og potentielle miljøpåvirkning - en såkaldt screening – skal afgøre, om et projekt er om- En VVM redegørelse udarbejdes for anlæg fattet af VVM reglerne. og projekter, der er omfattet af Miljøministeri- ets bekendtgørelse nr. 1184 af 6. november VVM redegørelsen skal belyse samtlige miljø- 2014. I bekendtgørelsen kan man se de an- mæssige konsekvenser af et anlæg, både læg og projekter, der skal udarbejdes VVM positive og negative. Alternative udformnin- redegørelser for (VVM bilag 1) samt de an- ger og/eller placeringer skal ligeledes belyses. læg, der kan være omfattet af VVM be- VVM redegørelsen skal igennem en offentlig kendtgørelsen (VVM bilag 2). Det fremgår høring og vedtages af byrådet, inden projek- også, hvad en VVM redegørelse skal indehol- tet kan sættes i gang. de. En VVM-redegørelse har i princippet ingen Der skal eksempelvis altid udarbejdes en VVM forældelsesdato, hvis ellers projektet og miljø- redegørelse for større, regionale anlæg i form påvirkningerne er uændrede. Derfor skal af kraftværker, store vindmøller, råstofgrave, kommuneplanretningslinjer for det konkrete vejanlæg, ferieanlæg og butikscentre. VVM projekt indarbejdes ved de 4-årlige revisioner for store husdyrproduktioner er i dag integre- af kommuneplanen, hvis et projekt fortsat skal ret i proceduren med miljøgodkendelse. kunne gennemføres på dette plangrundlag. Aktuelt har Faxe Kommune indarbejdet VVM- Eksempler på anlæg, som kan være omfattet redegørelse med retningslinjer og rammer for af VVM reglerne, er mindre varmeværker, et vindmølleanlæg ved Turebylille.

Faxe Kommuneplan 2013 284

7. Miljø og teknik

7.2 Klimatilpasning

R E T N I N G S L I N J E R - KLIMA

1. Udpegede risikoområder er vist på kort 7.2.A. – 7.2.F. 2. Der må ikke udlægges arealer til nye bolig- og erhvervsområder, hvis arealerne er i væ- sentlig risiko for oversvømmelse. I så fald skal der etableres foranstaltninger til sikring mod oversvømmelse. 3. Ved lokalplanlægning for nye udstykninger eller større bygge- eller anlægsarbejder skal der tages stilling til, om der i lokalplanen skal fastsættes bestemmelser om klimatilpasning, bl.a. - friholdelse af et område for ny bebyggelse og anlæg grundet risiko for oversvøm- melse, - foranstaltninger til sikring mod oversvømmelse, f.eks. krav til sokkelhøjde og forbud mod kældre - krav til omfanget af arealer, der må være befæstede, herunder krav om permeable belægninger - installation af anlæg til opsamling af regnvand fra tage til brug for wc-skyl og tøjvask i maskine som betingelse for ibrugtagning af ny bebyggelse, og - reservation af arealer til håndtering af regnvand, f.eks. regnvandsbassiner. 4. Ved udpegning af lavbundsarealer, der kan genoprettes som vådområder – og ved etablering af vådområder – skal der også tages hensyn til, om arealerne kan bruges til vandforsinkelse.

R E D E G Ø R E L S E

I 2011 har byrådet godkendt en klima- og Målsætninger energipolitik for 2010-2020. Et af de formule- Det er ikke muligt, hverken teknisk eller øko- rede indsatsområder er klimatilpasning. Mål- nomisk, at sikre mod alle tænkelige over- sætningen er at forholde sig aktivt til klimafor- svømmelses-hændelser. Målet er at sikre, at andringerne ved at undersøge og tilpasse sig borgere, virksomheder m.m. kan forvente, at konsekvenserne. Et første skridt har været en kommunen er forberedt på det ændrede klimatilpasningsplan, der blev godkendt af klima, samt at der løbende investeres fornuf- byrådet i 2013. Der er tale om en handleplan tigt i forhold til klimatilpasning. Der kan genfor klimatilpasning i Faxe Kommune med en nemføres en lang række tiltag, som enten samlet vurdering af oversvømmelsesrisikoen. hindrer ulykken, reducerer omfanget af den Aftalen om kommunernes økonomi for 2013 - eller mindsker sårbarheden over for den. Kun- indgået mellem regeringen og Kommunernes sten er at vælge de rigtige tiltag på det rigti- Landsforening - betyder, at kommunerne ge tidspunkt, så vi får mest klimasikring for frem mod udgangen af 2013 skal udarbejde pengene. Derfor har Faxe Kommune opstillet klimatilpasningsplaner, der indeholder en kort- tre prioriterede målsætninger: lægning af risikoen for oversvømmelse, og som skaber overblik og prioriterer indsatsen. Prioritet 1: Målsætningen er at reducere sand- Faxe Kommune har med kommunens hand- synligheden for at oversvømmelse sker, aller- leplan for klimatilpasning opfyldt aftalen. helst helt forhindre den.

Faxe Kommuneplan 2013 285

7. Miljø og teknik

Prioritet 2: Målsætningen er at reducere omfanget af konsekvenserne ved en given over- svømmelse.

Prioritet 3: Målsætningen er at mindske sår- barheden ved oversvømmelse ved at udføre tiltag, som gør det lettere og billigere at rydde op efter en oversvømmelse. Faxe Kommune vil generelt sætte ind i de mest kritiske områder ud fra omkostningseffek- tive betragtninger – dvs. en vurdering af tilta- genes omkostninger sat i forhold til, hvor meget skadesomkostninger kan reduceres.

Kort 7.2.A: Risikoområder i Dalby Ifølge forudsigelserne for fremtidens klima i Danmark de kommende 100 år vil temperatu- ren stige, vandstanden i havene vil stige med op mod 1 meter, sommernedbøren vil blive mindre men falde mere koncentreret som egentlige skybrud, og vinternedbøren vil stige. Den samlede årsnedbør forventes at stige med ca. 20 %. Det forventes samtidigt, at va- riationerne vil blive større. Vi vil derfor få flere tørre somre og samtidigt flere af de rigtigt våde somre, som vi har oplevet i 2007 og 2011.

Faxe Kommune har kortlagt oversvømmelses- hændelser fra kloaksystemet, fra vandløb og fra havet. Sandsynligheden er beregnet og skadesomkostninger er vurderet for områder som kan rammes af oversvømmelse. På baggrund heraf er oversvømmelsesrisikoen (sandsynligheden for oversvømmelse gange skadesomkostningen af en oversvømmelse) kortlagt, se kort 7.2.G.

Digitale kort for de udførte kortlægninger kan ses på BorgerGIS. Kort 7.2.B: Risikoområder i Faxe. Der er udført kortlægning af oversvømmelse fra - kloaksystemet i byerne Faxe, Faxe Lade- plads, Rønnede, Haslev, Dalby og Karise, - ca. 120 km kommunale vandløb, og - havet ved Faxe Ladeplads.

Ved Faxe Ladeplads er oversvømmelse endvidere kortlagt som en kombination af både vandløbsoversvømmelse og højvande.

Kort 7.2.C: Risikoområder i Karise.

Faxe Kommuneplan 2013 286

7. Miljø og teknik

Udfordringer På baggrund af kortlægningen er der udpeget i alt 32 indsatsområder. Hovedparten er relateret til byerne.

Byerne Kortlægningen viser, at der i alle byområder er arealer med risiko for oversvømmelse fra kloaksystemet, da kloaksystemet har begrænset kapacitet. Endvidere kan der være risiko for oversvøm- melse fra vandløb - i Faxe fra Faxe Å, i Dalby fra Freerslev Å og i Faxe Ladeplads fra Faxe Å og Lil- leå. I Faxe Ladeplads er der desuden risiko for oversvømmelse fra havet. I byområderne er der Kort 7.2.D: Risikoområder i Faxe Lade- udpeget 27 risikoområder fordelt således: Dalby 3, plads. Faxe 6, Faxe Ladeplads 6, Haslev 5, Karise 4 og Rønnede 3.

Det åbne land I det åbne land er der udpeget 5 risikoområ- der:  Området syd for Strandhuse, Sivet og Feddet Camping  Den sydlige del af Feddet  Gammellung og Tuerne  Vemmetofte Kloster  Bregentved Gods

Prioritering af indsatser De 32 indsatsområder er i handleplan for klimatilpasning prioriteret i tre kategorier: høj, mellem eller lav. Ved prioriteringen er der Kort 7.2.E: Risikoområder i Haslev. taget hensyn til den estimerede risiko, om- kostningseffektivitet for tiltag (forventet øko- nomi for tiltag i forhold til effekt), og synener- syningsselskab, borgere, erhvervsliv, andre gieffekter. myndigheder og organisationer. Der er 6 højt prioriterede områder, 15 områ- der med mellem prioritering og 11 områder Faxe Kommune har ansvaret for, at udvikling med lav prioritering. af vores kommune sker under hensyntagen til Handleplanen vil de kommende år blive fulgt klimaændringerne, at kommunevandløbene op og ajourført i forbindelse med revision af vedligeholdes så vandet kan bortledes, og at kommuneplanen og de forskellige sektorpla- beredskabet yder en forsvarlig indsats. ner, bl.a. spildevandsplanen. Frem mod Kommuneplan 2017 skal kommunen sikre, at Faxe Forsyning har ansvaret for, at kloaksy- kortlægning af klimatilpasningsindsatsen også stemet vedligeholdes og renoveres, så der indeholder oversvømmelse fra grundvand. kun undtagelsesvist sker oversvømmelse fra fællessystemet (fælles ledning til både spilde- Samarbejde vand og regnvand) og fra regnvandssyste- Klimatilpasning af vores kommune er et fælles met. Grundejere har ansvar for, at private ansvar, hvorfor klimatilpasning handler om at vandløb og dræn vedligeholdes, og at der samarbejde på tværs mellem kommune, for- foretages kystbeskyttelse.

Faxe Kommuneplan 2013 287

7. Miljø og teknik

De gode indsatser til løsning af oversvømmel- sesproblemer kan måske bedst findes i andre områder end de områder, der kan blive ramt af oversvømmelser. Dette forudsætter et godt samarbejde på tværs, så hver part bidrager med de virkemidler, der giver størst effekt på det konkrete problem. Klimatilpasning stiller store krav til samarbejde, dialog og involvering på tværs men åbner dermed også op for nye muligheder og idéer. Mange løsninger til reduktion af de fremtidige oversvømmelser skal søges ved at sammen- tænke problemstillinger relateret til klima, vandmiljø, byudvikling, afløbssystemer m.m. Eksempelvis kan afledning af vand i det åbne land forbedres ved hjælp af dobbeltprofiler og lignende. Endvidere vil det ofte være gavnligt at implementere rekreative forhold, sundhedsfremmende tiltag m.v. Kort 7.2.F: Risikoområder i Rønnede

Faxe Kommuneplan 2013 288

7. Miljø og teknik

Kort 7.2.G

Faxe Kommuneplan 2013 289

7. Miljø og teknik

7.3 Vindmøller

R E T N I N G S L I N J E R – STORE VINDMØLLER

1. Kommunens vindmølleområder er udpeget på kort 7.3.A. Se desuden rammebestemmelserne for de enkelte områder. 2. Inden for vindmølleområderne Å-T7, Å-T8, Å-T9 og Å-T10 kan der på baggrund af en lokalplan samt VVM-redegørelse opstilles eller udskiftes vindmøller med en totalhøjde på mellem 100 m og 150 m, jf. rammer for lokalplanlægning. De afstandskrav til nabobe- boelser, andre vindmøller, veje m.v., der til enhver tid er fastsat i vindmøllecirkulæret, vil afgøre den konkrete, maksimale højde på møllerne samt deres endelige placering og antal. 3. Ved Turebylille kan der opstilles 5 vindmøller med en maksimal totalhøjde på 150 m og en maksimal rotordiameter på 1,3 gange navhøjden. Vindmølleanlægget skal i al væ- sentlighed etableres indenfor de fysiske og miljømæssig rammer, som er angivet for ho- vedforslaget i den VVM-redegørelse, der fulgte med Tillæg nr. 7 til Faxe Kommuneplan 2009. 4. Der kan kun planlægges for, opstilles og udskiftes vindmøller med en totalhøjde over 25 m inden for de områder, der er udpeget til vindmølleområder. 5. De landskabelige vurderinger, der skal foretages i forbindelse med planlægningen for opstilling eller udskiftning af vindmøller, skal foretages i samråd med relevante nabokommuner. 6. Vindmøller og husstandsmøller i nærheden af internationale naturbeskyttelsesområder skal vurderes under hensyn til de interesser, der skal varetages her. 7. I områder, hvor der er overordnede radiokædeforbindelser eller maritime radioanlæg, vil tilladelse til opstilling af vindmøller bero på en konkret vurdering af, om møllerne kan forstyrre forbindelsen. 8. Vindmøller må ikke opstilles, så de frembyder risiko for beflyvningen af flyvepladserne eller medfører gener for de radionavigationsanlæg, der betjener luftfarten. 9. Ved naturgasledninger af stål skal afstanden mellem ledning og mølle være mindst 2 gange møllens totalhøjde. 10. Vindmøller skal som minimum placeres i en afstand fra deklarationsarealet langs luftledninger svarende til vindmøllens fulde højde. Vindmøller på ikke placeres nærmere end 50 m fra deklarationsarealet til elkabelanlæg (jordkabler).

Faxe Kommuneplan 2013 290

7. Miljø og teknik

R E T N I N G S L I N J E R – HUSSTANDSVINDMØLLER OG SMÅMØLLER

I landzone:

1. Husstandsmøller med en maksimal totalhøjde på 25 meter kan opstilles i direkte tilknytning til fritliggende landejendommes eksisterende bebyggelsesarealer, så mølle og bygninger opfattes som en samlet helhed. 2. Husstandsmøller skal opstilles, så de ikke forstyrrer oplevelsen af kirker, fredede bygninger, fortidsminder og kulturhistoriske anlæg samt områder med særlige landskabsinteresser. 3. Husstandsmøller kan ikke opstilles i Naturområder. Ved opstilling i områder til Potentiel ny natur skal der vælges en placering, der ikke hindre ny natur. 4. Hustandsvindmøller skal som udgangspunkt placeres mindst 100 meter fra nabobeboel- ser og 250 meter fra samlet bebyggelse, herunder by- og landzonebyers fremtidige bolig- og institutionsområder fastlagt i Kommuneplanen. Afstandskravene er vejledende og skal blandt andet varetage støjhensyn.

I byzone:

5. I byernes boligområder, blandet bolig- og erhvervsområder, centerområder og områder udlagt til rekreative formål kan der ikke opstilles husstandsvindmøller og småmøller. Det- te gælder også i sommerhusområder og i landsbyerne. 6. I nye boligområder kan der i forbindelse med lokalplanlægningen optages bestemmelser om etablering af småmøller. 7. I erhvervsområder og områder til tekniske anlæg kan der opstilles husstandsmøller, herunder mini- og mikromøller, når der er mindst 4 x møllens totalhøjde til boligområder, blandet bolig- og erhvervsområder, centerområder og områder udlagt til rekreative formål, herunder sommerhusområder. 8. I områder til offentlige formål, der ikke anvendes til - eller er udlagt til støjfølsomme for- mål, kan der opstilles mini- og mikromøller, når der er mindst 4 x møllens totalhøjde bo- ligområder, blandet bolig- og erhvervsområder, centerområder og områder udlagt til rekreative formål, herunder sommerhusområder.

. R E D E G Ø R E L S E

Kommuneplanen udlægger områder til de svarende til godt 1½ mio. husholdningers årli- store vindmøller med op til 150 m’s totalhøjde ge forbrug. Dermed vil vindkraft i 2020 dække og planen har retningslinjer og rammebe- omkring halvdelen af landets elforbrug - mod stemmelser for andre typer af vindmøller; hus- en fjerdedel i 2013. Aftalen betyder bl.a. at standsvindmøller samt mini- og mikromøller. der etableres 600 MW havmøller på Kriegers Opstilling af møller er omfattet af statens Flak og 400 MW på Horns Rev inden 2020. vindmøllecirkulære, der definerer en række Hertil kommer, at der forventes etableret overordnede afstandskrav, miljø- og land- yderligere 500 MW kystnære havmøller frem skabshensyn m.v mod 2020.

Store vindmøller Vindmølleplanlægningen på land skal også Folketingets energiaftale fra 2013 skal sikre en styrkes med henblik på en samlet kapacitet markant ekstra udbygning med vindkraft, på 1.800 MW frem mod 2020. Dermed vil el-

Faxe Kommuneplan 2013 291

7. Miljø og teknik produktionen fra landmøller stige på trods af Der findes nu syv planlagte vindmølleområder nedtagning af gamle møller. i Faxe kommune. Her står i alt 22 vindmøller med en samlet effekt på 14,34 MW. Med ved- Faxe Kommune vil gerne bidrage til at redu- tagelsen af lokalplan 1200-36 er der skabt cere CO2 udledningen fra elproduktion ved mulighed for at opstille fem nye vindmøller opstilling af vindmøller. Det skal dog ske, hvor med en samlet kapacitet på 15 MW. placeringen ikke strider mod andre hensyn. Det er baggrunden for, at Faxe Kommune nu De fleste eksisterende møller er ca. 10 år har revideret de hidtidige vindmølleområder, gamle, men er med en effekt pr. mølle på og udtaget et område ved Alslev. mellem 600 og 750 kW endnu ikke sanerings- modne. Foruden møllerne i de planlagte Retningslinjerne for vindmøller tager afsæt i vindmølleområder står der 6 mindre, enkelt- vindmøllecirkulære nr. 9295 af 10. juni 2009. stående møller samt et antal husstandsmøller Her findes detaljerede regler for planlægning spredt i kommunen. og sagsbehandling af vindmøller. Der skal tages omfattende hensyn til nabobeboelse, Staten har i et samarbejde med Risø foreta- natur, landskab, kulturhistoriske værdier og get en meget detaljeret og fintmasket kort- jordbrugsmæssige interesser. Der gælder lægning af vindressourcen i Danmark, som skærpede støjkrav tæt på støjfølsom anven- også tager højde for det lokale terræn og delse, hvilket både kan være landsbyer, hus- ruhed. Der bør være en middelvindstyrke på rækker og fritidsområder. Ved udskiftning af mindst 7 m/s i 100 meters højde for at det vil vindmøller skal der tages samme hensyn til kunne betale sig at opstille større vindmøller i omgivelserne som ved nyanlæg. et givent område, men økonomien afhænger også af flere andre forhold, herunder den Inden opstilling af vindmøller højere end 80 konkrete vindmølletype og finansieringsfor- meter til vingespids eller ved mere end tre men. møller samlet skal der udarbejdes en redegø- relse for Vurdering af Virkning på Miljøet – en Vindressourcen i Faxe Kommune er bedst ved VVM-redegørelse. Formålet er at undersøge kysten langs Faxe Bugt. Hér når vinden netop og vurdere alle miljøkonsekvenser for omgi- op på en middelhastighed på 7 m/s – dog velserne og forbedre byrådets beslutnings- målt i 45 meters højde. Generelt ligger vind- grundlag. Kommunen skal desuden tage stil- hastigheden i denne højde på lige under 6 ling til, om andre, mindre mølleprojekter kan m/s i kommunen. De udpegede vindmølle- påvirke miljøet i en sådan grad, at der skal områder er alle placeret i store, flade land- udarbejdes en VVM-redegørelse. En ansøg- skaber. Her kan vindhastigheden generelt nå ning om forøgelse af eksisterende vindmølles de påkrævede 7 m/s i 100 meters højde. højde over 80 meter vil være VVM-pligtigt. Alle områderne opfylder desuden de lovgiv- Selvom et område er udlagt til vindmøller i ningsmæssige krav om f.eks. afstand til nabo- kommuneplanen, kan byrådet vælge at be- er og støj. Derudover er der taget overordne- grænse mulighederne eller helt aflyse dem, de landskabelige, naturmæssige og kulturmil- når der skal gennemføres en lokalplanproces jømæssige hensyn i udpegningerne. samt udarbejdes en VVM-redegørelse. Det skyldes, at de konkrete påvirkninger af omgi- De enkelte vindmølleområder velserne først kan identificeres i denne proces, hvor der udarbejdes et konkret projekt med Å-T5 Store Linde – nord for Karise møllernes endelige antal, højde og placering. Her står i dag fire 660 kW vindmøller med en I denne fase skal det også afklares, om den totalhøjde på 68,5 meter. Møllerne kan pga. indbyrdes afstand mellem de enkelte vind- det flade, åbne landskab ses over afstande mølleområder kan betyde, at mulighederne i på mindst 5 km. Der vil på grund af afstands- et områder skal reduceres, eller om områder krav til naboer kun kunne opstilles højere helt skal udtages af planlægningen. vindmøller i en meget lille del af det hidtidige område. Området vurderes at være uegnet til større møller pga. den korte afstand til jern-

Faxe Kommuneplan 2013 292

7. Miljø og teknik banen samt til boligbebyggelser i Karise og Å-T8 Teestrup – mellem Teestrup og Førslev Hårlev. Hertil kommer, at der kun er 2 km til Her står i dag seks 600 kW vindmøller med en nærmeste møllegruppe mod nordvest i totalhøjde på 66 meter. Møllerne kan pga. Stevns Kommune. det flade, åbne landskab ses over afstande på mindst 5 km. Der vil på grund af afstands- Å-T6 Store Torøje – mellem Store Torøje og krav til naboer kun kunne opstilles højere Lyderslev i Stevns Kommune vindmøller i en mindre del af området. Her Her står i dag fire 660 kW vindmøller med en kan der stå 3-4 høje møller på linje med en totalhøjde på 68,5 meter. Området ligger kun indbyrdes afstand på 300-400 meter. Der er ca. 500 m fra hhv. Store Torøje og Lyderslev, ca. 3 km til tre nærliggende grupper af møl- hvorfra høje møller vil kunne ses meget tyde- ler; føromtalte møller i Ringsted Kommune ligt. Der er ca. 3,8 km til nærmeste møller mod samt ”Å-T7 Tjæreby” og ”Å-T9 Skuderløse”. øst i Stevns Kommune. Derfor kan der ikke Opstilling af højere møller forudsætter derfor, opstilles større møller i dette område. at eksisterende møller i nærheden nedtages eller at totalhøjde og opstillingsmønster af- Å-T7 Tjæreby – øst for Simmendrup stemmes med disse møller. Den videre plan- Her står i dag tre 660 kW vindmøller med en lægning bør ske i samarbejde med Ringsted totalhøjde på 68,5 meter. Møllerne kan pga. Kommune. det flade, åbne landskab ses over afstande på mindst 5 km. Der vil på grund af afstands- Å-T9 Skuderløse – mellem Bråby Stationsby og krav til naboer kun kunne opstilles højere Skuderløse vindmøller i en mindre del af området. Her Her står i dag tre 660 kW vindmøller med en kan der stå 2-3 høje møller på linje med en totalhøjde på 73,5 meter. Møllerne kan pga. indbyrdes afstand på 300-400 meter. Der er det flade, åbne landskab ses over afstande ca. 2,6 km til nærmeste gruppe, som ligger i på mindst 5 km. Der vil på grund af afstands- Ringsted Kommune samt ca. 3 km til møllerne krav til naboer kun kunne opstilles højere i ”Å-T8 Teestrup”. Opstilling af højere møller vindmøller i en mindre del af området. Her forudsætter derfor, at eksisterende møller i kan der stå 2-3 høje møller på linje med en nærheden nedtages, eller at opstillingsmøn- indbyrdes afstand på 300-400 meter. Der er ster og møllehøjde afstemmes indbyrdes mel- ca. 2,9 km til nærmeste møller i ”Å-T8 Tee- lem disse mølleklynger. Planlægning for nye strup”. Opstilling af højere møller forudsætter møller i dette område skal ske i samarbejde derfor, totalhøjde og opstillingsmønster af- med Ringsted Kommune. stemmes med disse møller.

Å-T10 Olstrup – mellem Olstrup og Rønnede Her står i dag to 750 kW vindmøller med en totalhøjde på 69 meter. Umiddelbart øst for området har der tidligere stået en 150 kW møller på 44 meter. De to møller kan pga. det forholdsvist flade landskab ses over afstande på mindst 3 km. Der vil på grund af afstandskrav til naboer kun kunne opstilles 2 stk. 100 meter høje vindmøller i området. Der gælder skærpede støjkrav i forhold til den samlede bebyggelse, Olstrup.

Faxe Kommuneplan 2013 293

7. Miljø og teknik

Å-T11 Turebylille - mellem Turebyholm og Al- meter, opstillet på linje med en indbyrdes gestrup i Køge Kommune afstand på 400 meter. I VVM-tilladelsen til Der er udarbejdet lokalplan og kommune- projektet, er der stillet konkrete vilkår omkring plantillæg med VVM-redegørelse for opstilling bl.a. støj, skyggekast og registrering af kollisi- af fem vindmøller med en totalhøjde på 150 onsramte flagermus og rovfugle.

Kort 7.3.A Faxe Kommuneplan 2013 294

7. Miljø og teknik

Husstandsvindmøller og småmøller tekniske installationer som f.eks. vindmøller. Der kan placeres husstandsmøller i tilknytning Da erhvervsvirksomheder ofte er storforbruge- til fritliggende landejendommes eksisterende re af el og udleder en del CO2, kan det have bebyggelsesarealer. Da naboer generelt føler meget stor signalværdi at opstille vindmøller sig generet af vindmøller – enten på grund af her. støj eller det visuelle, kan der normalt ikke opstilles husstandsmøller i byer eller i landsby- Tredje type er områder til offentlige formål, er. der ikke anvendes til - eller er udlagt til - støj- følsomme formål. Her vil der typisk være tale En husstandsvindmølle er typisk en mindre om uddannelsesinstitutioner, sportsanlæg og mølle med en totalhøjde på under 25 meter, lign. Argumenterne for opstilling af vindmøller der står alene. Den står samlet med den øvri- vil være meget de samme som for erhvervs- ge bebyggelse på ejendomme i det åbne områder. I disse tilfælde vil det dog være de land. offentlige instansers mulighed for at markere Småmøller er typisk møller med et rotorareal sig som bidragsyder i nedbringelsen af CO2 på enten op til 1 m2 (mikromølle) eller med et udslippet. rotorareal på mellem 1-5 m2 (minimølle).

Det kræver normalt en landzonetilladelse Generelle rammebestemmelser – efter planloven at opføre en husstandsvind- STORE VINDMØLLER mølle eller småmølle. Vindmøllecirkulærets afstandskrav på 4x totalhøjden til nabobebo- En lokalplan for et vindmølleområde skal altid elser gælder ikke for husstandsmøller. Der skal indeholde bestemmelser om møllernes præ- foretages en konkret landskabelig vurdering cise placering og totalhøjde, antallet af møl- inden der eventuelt meddeles landzonetilla- ler, deres mindste og største effekt samt deres delse til husstands- og småmøller. Samtidig specifikke udseende. Forholdet til eksisteren- skal møllerne opfylde gældende støjkrav, de vindmøller inden for en afstand på 28 x hvilket erfaringsmæssigt betyder, at der skal møllernes totalhøjde skal være belyst. Dette være ca. 100 meter til nærmeste bolig. gælder også for vindmøller i nabokommuner.

Ved ansøgninger om opstilling af vindmøller i Vindmøller placeret i en radiokædes sigtelinje byzone, sker der en forskellig sagsbehandling vil kunne påvirke de radiomæssige forhold, afhængigt af området. således at signalet forringes væsentligt. I henhold til Telestyrelsens anbefaling vil vindmøller Første type er områder, der anvendes til - eller derfor som hovedregel ikke kunne placeres er udlagt til - støjfølsomme formål. Det er f.eks. inden for 200 meter fra en radiokædes sigte- boligområder, parker og sommerhusområder. linje. Ved ansøgninger om opstilling af vind- Derudover indgår centerområder, da det møller inden for de 200 meter vil de af kom- vurderes, at vindmøller ikke kan placeres hen- munens registrerede radiokædeoperatører sigtsmæssigt i forhold til omgivelserne. Fælles blive hørt. I tilfælde af tvivl i konkrete sager, for områderne er, at de genevirkninger, der skal Telestyrelsen høres med henblik på en typisk vil opstå som følge af nærheden til na- vurdering af vindmølleprojektets indflydelse boer, omgivelser og områdets udseende som på radiokædestrækningen. helhed, i væsentlig grad vil overstige de mil- jømæssigt positive effekter. Det skyldes, at Inden for afstande af 2,5 km fra en flyveplads mindre møller, især mini- og mikromøller har og 1 km fra radionavigationsanlæg for luftfar- marginal betydning for den samlede produk- ten (VORstationer) forudsætter opstilling af tion af vindenergi og for kommunens mål- vindmøller, at Statens Luftfartsvæsen (SLV) sætning om CO2 reduktion. vurderer og accepterer opstillingen. Vindmøl- ler med en totalhøjde over 100 meter skal Anden type er erhvervsområder og områder anmeldes til Statens Luftfartsvæsen (SLV), og til tekniske anlæg. Erhvervsområder er typisk de skal høres med hensyn til, om møllerne skal kendetegnet ved store bygninger og anlæg i afmærkes med belysning. SLV har dog gene- en skala, der gør det nemmere at integrere relt meld ud, at der typisk vil blive stillet krav

Faxe Kommuneplan 2013 295

7. Miljø og teknik om fast, rødt lys med en intensitet på 10 can- opstillet i en afstand fra en statsvej eller jern- dela (1 candela svarer til lyset fra ét stearinlys bane på mellem 1,0-1,7 gange møllens total- på en meters afstand) placeret på toppen af højde, skal henholdsvis Vejdirektoratet og tårnet, men kravet vurderes i hvert enkelt til- Banedanmark have mulighed for at udtale fælde. sig vedr. placeringen (sikkerhedszone). Afstandskravet til overordnede veje, jf. oven- En vindmølle må ikke opstilles nærmere en stående, også gælder for de mindre vindmøl- statsvej eller jernbane end 1 x møllens total- ler. højde (forbudszone). Hvis en vindmølle ønskes

Faxe Kommuneplan 2013 296

Specifikke rammebestemmelser – VINDMØLLEOMRÅDER

Vindmøller Store Linde Vindmøller Store Torøje Vindmøller Tjæreby Vindmøller Teestrup

Vindmøller Skuderløse Vindmøller Olstrup Vindmøller Turebylille

Faxe Kommuneplan 2013 297

Navn Anvendelse: Bebyggelsens art: Max. byg- Bemærkninger: Nuværende Fremtidige nings-højde: zoneforhold: zoneforhold:

Å-T5 Vindmøller Område til tekni- Vindmøller med ens 70 Landzone Landzone Store Linde ske anlæg udseende, navhøj- de og rotordiameter Å-T6 Vindmøller Område til tekni- Vindmøller med ens 70 Landzone Landzone Store Torøje ske anlæg udseende, navhøj- de og rotordiameter Å-T7 Vindmøller Område til tekni- Vindmøller med ens 150 Se de generelle rammebestemelser: Landzone Landzone Tjæreby ske anlæg udseende, navhøj- 2 vindmøller, totalhøjde 150 m, indbyrdes de og rotordiame- afstand 400 m eller 3 vindmøller, totalhøjde ter 120 m, indbyrdes afstand 300 m. Å-T8 Vindmøller Område til tekni- Vindmøller med ens 150 Se de generelle rammebestemelser: Landzone Landzone Teestrup ske anlæg udseende, navhøj- 3 vindmøller, totalhøjde 150 m, indbyrdes de og rotordiame- afstand 400 m eller 4 vindmøller, totalhøjde ter 120 m, indbyrdes afstand 300 m. Å-T9 Vindmøller Område til tekni- Vindmøller med ens 150 Se de generelle rammebestemelser: Landzone Landzone Skuderløse ske anlæg udseende, navhøj- 2 vindmøller, totalhøjde 150 m, indbyrdes de og rotordiame- afstand 400 m eller 3 vindmøller, totalhøjde ter 120 m, indbyrdes afstand 300 m. Å-T10 Vindmøller Område til tekni- Vindmøller med ens 100 Se de generelle rammebestemelser: Landzone Landzone Olstrup ske anlæg udseende, navhøj- 2 vindmøller, totalhøjde 100 m, indbyrdes de og rotordiame- afstand 300 m. ter Å-T11 Vindmøller Område til tekni- Vindmøller med ens < 150 Se de generelle rammebestemelser: Landzone Landzone Turebylille ske anlæg udseende, navhøj- 5 vindmøller, totalhøjde 130 - <150 m, indbyr- de og rotordiame- des afstand ca. 400 m. ter

Faxe Kommuneplan 2013 298

7. Miljø og teknik

7.4 Energi- og forsyningsanlæg

R E T N I N G S L I N J E R - Energi- og forsyningsanlæg

1. Større energiforsyningsanlæg og kraftvarmeværker kan placeres i erhvervsområder i Haslev og Faxe eller i direkte tilknytning hertil. 2. Små, lokale anlæg kan placeres i de øvrige centerbyer under hensyn til natur-, miljø- og landskabsforholdene. 3. Det skal i lokalplanlægningen vurderes, om der med fordel kan anvendes vedvarende energikilder såsom solvarme- og solcelleanlæg. 4. Ved anvendelse af solvarme- og solcelleanlæg bør placeringen af disse så vidt muligt indpasses i forhold til omgivelserne. Placeres de på bygninger, bør de så vidt muligt indpasses i forhold til bygningernes arkitektur. 5. Hvis solvarme- og solcelleanlæg ikke vurderes at give gener for naboer mfl. i form af re- fleksioner, bør der gives mulighed for anvendelse af disse. 6. Når der opføres offentligt byggeri som ældreboliger, daginstitutioner mv., skal anvendelsen af vedvarende energi så vidt muligt indgå i planlægningen af disse. Desuden skal der arbejdes med en reduktion af bygningernes samlede energiforbrug. 7. Ved erhvervsområdet, Eco Valley ved Rønnede skal der sikres areal til etablering af jord- varme, solvarme samt solcelleanlæg, så en stor del af erhvervsområdets energiforbrug kan dækkes via vedvarende energi. VE-anlæg kan bl.a. placeres i de bufferzoner, der omgrænser det nye erhvervsområde under hensyn til naturen og miljøet i området. Pla- ceringen af anlæggene ses gerne tænkt ind i en landart-kontekst, så oplevelsen af an- lægget i sig selv udgør en flot og skulpturel oplevelse i landskabet til alles fordel.

R E T N I N G S L I N J E R - Private solcelle- og solfangeranlæg

8. I det åbne land skal solenergianlæg på stativ på jorden opsættes i direkte tilknytning til ejendommens bygninger og udføres i ikke-reflekterende materialer. 9. Der kan undtagelsesvis opsættes solenergianlæg på stativ på jorden i de bevarings- værdige landskaber, hvis der tages vidtgående hensyn til områdets landskabelige karakter. Se desuden landskabskarakteranalyserne. 10. Solenergianlæg skal respektere landskabs-, natur-, miljø-, kultur- og nabohensyn 11. Solenergianlæg skal placeres så de syner mindst muligt. 12. Solcelle- og solvarmeanlæg på bevaringsværdige eller fredede bygninger samt anlæg placeret i områder, hvor plangrundlaget har fastsat krav til udseende eller farve på ejendommens tag, kræver tilladelse. Rammebestemmelser for solcelle- og solfangeran- læg i byzone kan ses i afsnit 2.2.

I forhold til anvendelsen og etablering af vindmølleanlæg, se kommuneplanens afsnit 7.3.

Faxe Kommuneplan 2013 299

7. Miljø og teknik

R E D E G Ø R E L S E

Med en bred energipolitisk aftale har Folke- De færreste kommuner kan løse udfordringen tinget i 2013 sat rammerne for klima- og ener- alene. Tværtimod er der et betydeligt poten- gipolitikken frem til 2020 og retningen helt tiale for kommunerne i at samarbejde på frem til 2050. Ambitionen er en grøn omstilling tværs i forskellige sammenhænge og konstel- med fokus på at spare på energien i hele lationer under overskriften strategisk energi- samfundet og få mere vedvarende energi planlægning. Det kræver koordinering af da- (VE) i form af flere vindmøller, mere biogas og ta, viden og energipolitiske strategier. mere biomasse. Aftalen skal sikre en 12 % reduktion af bruttoenergiforbruget i 2020 i for- På denne baggrund deltager Faxe Kommune hold til 2006. Målet er også, at VE skal udgøre i STEPS-projektet, som er et fælles projekt med 35 % af det samlede forbrug i 2020, og at ca. fokus på strategisk energiplanlægning. Alle 17 50 % af det danske elforbrug skal komme fra kommuner i regionen, 19 affalds- og varme- vindmøller i 2020. Aftalen skal ses som et mid- selskaber, Region Sjælland, RUC og DTU del- del til at omstille hele Danmarks energiforsy- tager i projektet. Målet er at udvikle 17 strate- ning (el, varme, industri og transport) til ved- giske energiplaner, der kan ligge til grund for varende energi i 2050. politiske beslutninger.

Begrebet ”energieffektivitet” er en afgørende Ved at koordinere strategisk energiplanlæg- forudsætning for at kunne dække stadig stør- ning på tværs af kommunegrænser sikrer vi re dele af energiforbruget med VE. Det er størst mulige økonomiske og miljømæssige ligeledes en økonomisk fordel for virksomhe- effekter af den grønne omstilling i Region der og husholdninger i tider med stigende Sjælland. Der skal skabes et klart, fælles bille- energipriser. Med de initiativer, der ligger i de af udfordringer og løsninger. Og der skal aftalen, vil Danmark i 2020 have reduceret skabes en fælles vision for energiplanlægnin- det endelige energiforbrug (ekskl. forbruget til gen på Sjælland, som de enkelte kommuner transport) med knap kan støtte sig til. Den tværkommunale koordi- 7 % i forhold til 2010. nering skaber det bedst mulige grundlag for, at kommuner og forsyningsselskaber kan Faxe Kommune ønsker også at fremme den gennemføre aktiviteter og investeringer i fæl- mest samfundsøkonomiske anvendelse af leskab eller hver for sig, uden at komme i kon- energi, ikke mindst VE. Det skal dels ske ved at flikt med andre kommuners og forsyningssel- formindske energiforsyningens afhængighed skabers langsigtede planer. af olie, dels ved at fremme en øget selvforsy- Helt konkret skal kortlægningen af kommu- ningsgrad med energi. Målet er også at nernes vedvarende energiressourcer, energi- fremme erhvervsudviklingen, beskæftigelsen systemer og drivhusgasudledning opdateres, og at forbedre de miljømæssige forhold ved så der kan skabes et samlet regionalt overblik energiproduktion. med særlig fokus på potentialer og udfordringer. Strategisk Energiplanlægning For at nå disse målsætninger, er der behov for Kortlægningen skal bruges i en rapport over en helt ny praksis indenfor energiplanlæg- indsatsmuligheder for de enkelte kommuner, ning; en langsigtet og helhedsorienteret ind- opdelt i energibesparelser, effektivisering af sats på tværs af sektorer, kommunegrænser, energisystem og anvendelse af mere VE. forsynings- og affaldsselskaber, virksomheder Det næste skridt i projektet bliver at udvikle og videninstitutioner. Behovet er særlig tyde- strategiske energiplaner i den enkelte kom- ligt og tæt på i Region Sjælland. De store mune, som kan danne grundlag for politiske centrale kraftværker står overfor en nødven- beslutninger. Planerne skal spille sammen dig udskiftning, for i 2020 vil 90 % af el- med kommune-, affalds- og vandplaner mm., kapaciteten og 75 % af varmekapaciteten i hvor det er muligt. regionen være forældet.

Faxe Kommuneplan 2013 300

7. Miljø og teknik

Den eksisterende forsyning et termisk forgasningsanlæg til halm og flis, Der skal fortsat planlægges for en optimal samt en gasgenerator til produktion af strøm udnyttelse af de lokale energiressourcer, her- på baggrund af biogas og/eller oxideret py- under VE. De lokale ressourcer bør primært rolyse gas. På denne måde kan varmetabet anvendes i de mindre bysamfund og dernæst ved elproduktionen anvendes i fjernvarme- i større byers eksisterende fjernvarmesystemer. nettet. De lokale energiressourcers anvendelse bør vurderes ud fra økonomiske, energimæssige Ørslev-Terslev Kraftvarmeværk i Terslev leverer samt natur- og miljømæssige forhold. varme og strøm til husstande i Terslev og Ørs- lev i Ringsted Kommune. I perioden 2010-13 Faxe Fjernvarmeselskab er et forbrugerejet har et tværpolitisk udvalg arbejdet for at fin- fjernvarmeselskab, der leverer fjernvarme til de en varig løsning på Ørslevs og Terslevs ca. 600 forbrugere i Faxe by. Selskabet blev problemer med høje varmepriser. Med Folke- etableret i 1963 som et oliefyret varmeværk. tingets energiforlig er det nu blevet muligt at Varmecentralen er siden hen konverteret til supplere varmen med biomasse, og bereg- naturgasfyring og der er etableret en røggas- ninger viser, at fjernvarmeprisen kan reduce- veksler på Faxe Kalk for udnyttelse af spild- res væsentligt med en anden ejerkonstruk- varme. Senest er der i 2006 idriftsat et nyt 5 tion, og eventuelt med opførelse af en bio- MW flisfyret kedelanlæg på Schjølervej. massekedel og solvarmeanlæg til at supplere det gasfyrede varmeværk. Haslev Fjernvarmeværk består af 2 centraler, beliggende Nygade 70 og Humlevænget 1. Privat solenergianlæg Centralen på Humlevænget anvender na- Private solenergianlæg (solcelleanlæg til el turgas. I 1989 blev der indgået aftale med produktion og solvarmeanlæg til varmpro- SEAS-NVE om at aftage varme fra Haslev duktion) er de seneste år blevet et populært Kraftvarmeværk. Der har gennem årene væ- alternativ til olie og gas, da de kan producere ret en konstant vækst i tilslutningen og i dag nok energi til at dække en normal hushold- leveres varme til mere end 2100 ejendomme i ning. Anlæggene er ofte små nok til at kunne Haslev. opsættes på tagflader, mens der på større ejendomme er mulighed for at sætte anlæg- Kraftvarmeværket på Energivej i Haslev blev gene på jorden vha. stativ. sat i drift i 1989 og var på det tidspunkt Ver- dens første halmfyrede kraftvarmeværk. Has- Faxe Kommune ønsker at denne udvikling skal lev Kraftvarmeværk leverer elektricitet til det fortsætte, men med respekt for bygninger og østdanske højspændingsnet og fjernvarme til omgivelsers æstetik og kulturhistorie. Det kan omkring 2.000 boliger i Haslevområdet. Kraft- være en udfordring at finde en placering som varmeværket anvender ca. 26.000 tons halm både kan opfylde betingelser for anlæggets om året og har en kapacitet på 5 MW el og ydelse og samtidig sikre bygningers arkitektur 13 MJ/s varme. og omgivelsernes æstetik. Dette kan f.eks. være ved at solenergianlæg opføres med Haslev Fjernvarme planlægger at etablere et mørke rammer og at panelerne er anti- solfangeranlæg på Energivej for at styrke refleksbehandlede. Dette sikrer desuden stør- varmeværkets grønne profil. re energieffektivitet og mindre genepåvirk- ning. I afsnit 2.2 og 3 er der udover nærvæ- I forbindelse med en kommende energiplan- rende retningslinjer udarbejdet generelle lægning, skal det undersøges, om der ved rammer som skal opfyldes ved opførelse af Haslev Fjernvarme på Energivej kan etableres anlæg i henholdsvis byzone og afgrænsede landsbyer.

Faxe Kommuneplan 2013 301

7. Miljø og teknik

7.5 Biogasanlæg

R E D E G Ø R E L S E

Bregentved Gods arbejder på at etablere en Bregentveds tidshorisont for etablering af et større animalsk produktion på Bregentved, biogasanlæg er ca. fem år. Det vil sige en fordelt på 5-6 produktionsenheder. Når denne forventning om, at et anlæg kan være i drift i produktion etableres, vil forudsætningen for 2019. Da ingen kender organiseringen af og etablering af en biogasproduktion være til mulighederne for biogas på dette forventeli- stede, da dansk biogasproduktion skal være ge etableringstidspunkt, så ønsker Bregentved baseret på afgasning af primært gylle, affald at planlægningen tager højde for mindst to og kun for en mindre del andre produkter. scenarier for en kommende biogasproduktion: En biogasproduktion, hvor gassen opgra- Faxe Kommune ønsker at understøtte disse deres til naturgasnettet – og en biogaspro- planer. Derfor vil kommunen udarbejde plan- duktion, hvor gassen, når den er produceret, grundlaget for etablering af et biogasanlæg straks afbrændes i generator, som producerer øst for Sydmotorvejen ved Høsten Torp. elektricitet og varme. Derfor er der til den endelige kommuneplan I forslaget til Kommuneplan 2013 var der re- 2014 foreslået en alternativ placering udlagt serveret areal til et biogasanlæg ved Holte- på matr.nr. 8e Høsten Torp By, Freerslev. gård på Køgevej. Denne placering blev mødt med en indsigelse fra Naturstyrelsen, fordi Faxe Kommune kan i princippet imødekom- området er nitratfølsomt indvindingsområde. me ønsket om en alternativ placering på øst- Ifølge vandplanernes retningslinjer 40 og 41 siden af motorvejen, da der i dette område klassificeres fælles biogasanlæg som potenti- ikke er væsentlige grundvands- eller land- elt grundvandstruende. Der er som følge her- skabsinteresser. Hvis denne mulighed skulle af krav om redegørelse i overensstemmelse medtages som et arealudlæg i den endelige med trinmodellen. kommuneplan 2013 ville det forudsætte en grundvandsredegørelse og høring af berørte

Kort 7.5.A: Område til mulig lokalisering af biogasanlæg i forbindelse med nyetablering af store husdyrbrug ved bl.a. Sofiedal, Langesnave og Turebylille.

Faxe Kommuneplan 2013 302

7. Miljø og teknik interessenter. Tidshorisonten taget i betragt- læggets indplacering i forsyningsstrukturen i ning har kommunen derfor valgt at henlæg- kommunen. ge planlægningen for dette biogasanlæg til et tillæg til kommuneplanen, når der forelig- Husdyrtætheden og dermed tilstedeværelsen ger en passende afklaring. Dette tillæg kan af gylle er lav i Faxe Kommune. Derfor giver være en del af en kommende planlægning de eksisterende husdyrproduktioner ikke for store husdyrbrug eller et tillæg, der ude- grundlag for at planlægge for fælles biogas- lukkende fokuserer på biogasanlægget. anlæg i kommunen. Bregentved Gods har imidlertid planer om at etablere en række Baggrund store svineproduktioner, og i den sammen- Et af midlerne til at nå Folketingets mål i det hæng planlægges opført et biogasanlæg. brede energiforlig fra 2013 er en ambitiøs ud- Placeringen øst for motorvejen ved Høsten bygning med biogas. Aftalen indebærer bl.a. ligger i landzone og har en god placering at den eksisterende støtte til biogas til kraft- midt i godsets jordtilliggender, tæt på gode varme øges. Samtidig skal det med en række vejforbindelser og transmissionsnettet for na- nye tilskud gøres økonomisk attraktivt at an- turgas. vende biogas i naturgasnettet, i virksomhe- ders proces eller i transportsektoren. Fælles biogasanlæg er klassificeret som miljø- klasse 7, hvilket indebærer en anbefalet mi- Dermed er energiaftalen helt i tråd med plan- nimumsafstand på 500 meter til nærmeste loven, da kommuneplanen skal indeholde boliger med henblik på at reducere gener fra retningslinjer og evt. rammer for lokalplan- den forøgede lastbilkørsel og for at mindske lægning for beliggenheden af fælles biogas- risikoen for lugtgener for så mange som mu- anlæg. Hensigten er at styrke landbrugets ligt. rolle som leverandør af grøn energi. Biogasanlægget forventes at ville bestå af et Planlovens krav til kommuneplanen angår modtagesystem for biomasse, lagertanke, et alene fælles biogasanlæg og ikke gårdan- system til behandling af biomassen og et læg. Hovedsigtet er, at der i kommuneplan- gasbehandlingssystem. Modtageanlægget lægningen sikres lokaliseringsmuligheder for vil bestå af en modtagehal, hvor biomassen større fælles biogasanlæg til behandling af aflæsses. husdyrgødning fra flere jordbrugsbedrifter. Det forudsættes, at større, fælles biogasan- Etablering af et biogasanlæg er omfattet af læg for langt størstedelen vil være anlæg, VVM-reglerne. Desuden skal der udarbejdes der behandler 200 tons husdyrgødning eller en lokalplan, der fastsætter krav til selve byg- derover pr. døgn. På et gårdanlæg anven- geriet, beplantning m.v. Biogasanlæg med des den producerede energi typisk i husdyr- en kapacitet over 30 tons biomasse pr. døgn produktionen og til opvarmning. Energi fra et er omfattet af miljøbeskyttelsesloven og kræ- fælles biogasanlæg anvendes til varmeforsy- ver en miljøgodkendelse fra kommunen. ning og strøm og kan erstatte naturgas, halm Gennem disse plan- og godkendelsesproces- m.m. Gennem kommunens deltagelse i STEPS- ser skal der arbejdes videre med anlæggets projektet, se afsnit 7.4, vil spørgsmål om ener- konkrete placering, arkitektur og indpasning i giaftager blive afklaret, herunder biogasan- landskabet.

Faxe Kommuneplan 2013 303

7. Miljø og teknik

7.6 Højspændings- og naturgasnettet

R E T N I N G S L I N J E R

1. Langs KONTEK-forbindelsen (400 kV) fra Bjæverskov til Tyskland er der fastlagt et 100 meter bredt bælte, der er forbeholdt dette kabelnet. Arealerne må ikke planlægges anvendt til bolig- eller erhvervsformål eller til andre foranstaltninger, herunder rekreative an- læg, der kan hindre højspændingsforbindelsens fremtidige vedligeholdelse og reparati- on. 2. Ved højspændingsanlæg fastlægges konsekvensområder, inden for hvilke byggeri ikke må forekomme, og hvor beplantning skal holdes inden for en maksimal højde. 3. 132 kV ledningsanlæg kan etableres som luftledninger, hvor det kan ske uden væsentli- ge konsekvenser i forhold til bymæssig bebyggelse eller væsentlige naturmæssige, kulturhistoriske og landskabelige interesser. 4. Nye ledningsanlæg under 400 kV kabellægges. 5. Til 400 kV luftledninger skal der reserveres areal i en bredde på 60 meter. 6. Der reserveres areal til en hovedtransmissionsledning for naturgas, Køge-Rødbyhavn, jf. Miljøministeriets cirkulære af 2. august 1979. Arealet omfatter et bælte på 50 meter - på enkelte nærmere angivne strækninger indskrænket til 25 meter. Arealet må ikke udnyttes til bolig- eller erhvervsformål eller til rekreative anlæg.

R E D E G Ø R E L S E

Højspændingsnettet og fremtidige udbygninger af elledningsnet- Højspændingsmaster og -ledninger er en del tet bør der derfor indgå miljømæssige og af de tekniske anlæg, som kommuneplanen økonomiske undersøgelser og vurderinger, skal indeholde retningslinjer for. Kommunen der nærmere belyser mulighederne for en foretager interesseafvejning, hvor det samle- fremføring i jordkabler. de højspændingsnets landskabspåvirkning vurderes i forhold til den øvrige fysiske plan- Energinet.dk er ansvarlig for elsystemet i Øst- lægning. Ved en senere VVM-proces fast- danmark og ejer transmissionsnettet over 100 lægges tracéer til nye ledninger, og i samar- kV. Selskabet planlægger for vedligehold og bejde med Energistyrelsen og elselskaber af- udbygning af elnettet i samarbejde med tales saneringer og demonteringer. netselskaberne, bl.a. SEAS-NVE. I planlægnin- gen af det fremtidige transmissionsnet skal der I naturbeskyttelsesloven forudsættes det, at tages hensyn til ”Retningslinjer for kabellæg- luftledninger på 400 kV i det åbne land god- ning og udbygning af transmissionsnettet.” fra kendes af Naturstyrelsen, mens 132/150 kV 2008, som bl.a. indeholder retningslinjer for luftledningsanlæg kan godkendes af byrå- reducering af luftledningsanlæg. det, medmindre anlægget passerer EF- fuglebeskyttelsesområder. Eltransmissionsnettets forbindelse til Tyskland, Kontek-forbindelsen, er en 400 kV jævnstrøms- Der skal sikres en stor grad af forsyningssikker- forbindelse med en overføringskapacitet på hed – både i kommunen og gennem kom- 600 MW. Forbindelsen blev etableret i 1995 i munen. Byrådet ønsker generelt, at elled- samarbejde med VEAG i Tyskland. Energi- ningsnettet fremføres i jordkabel frem for i net.dk ejer den danske AC/DC konvertersta- luftledninger. I forbindelse med omlægninger tion ved Køge samt DC-kablet indtil den tyske

Faxe Kommuneplan 2013 304

7. Miljø og teknik kyst. Eksisterende 132 kV højspændingsanlæg spektafstand i forhold til stærkstrømsbekendt- samt 400 kV Kontek-forbindelse fremgår af gørelsen. Det betyder bl.a., at der indenfor en kort 7.6.A. Der er 132 kV kabelstationer i given afstand til lednings- og kabelanlægge- Overdrevet Syd, Overdrevet Nord, Haslev og ne ikke uden meddelt dispensation kan etab- Tjæreby. Traceerne kan anvendes til andre leres anlæg af nogen art, herunder beplant- ledningsnet efter godkendelse hos den an- ning. Deklarationsarealet administreres meget svarlige for elsystemet. restriktivt, hvormed dispensation ikke kan forventes meddelt. Ifølge Netudviklingsplan 2013 af Energinet.dk skal nye 132 og 150 kV-forbindelser etableres Naturgas med jordkabler. Det eksisterende 132/150kV Reservationszonen vil i den udstrækning, det net kabellægges efter en prioriteret kabel- er foreneligt med hovedformålet, også kunne handlingsplan, hvor bl.a. restlevetid, nærhed benyttes til andre trafik- og ledningsformål. En til by og miljømæssig belastning tages med i sådan anvendelse skal dog i hvert enkelt til- vurderingen. Ifølge netudviklingsplanen for- fælde forhandles med Energinet.dk og med ventes det, at luftledningerne i kommunen byrådet. nedtages og kabellægges i perioden 2016- 2025. I forbindelse med denne kabellægning Hvis Energinet.dk skal udnytte reservationszo- bliver der oprettet et nyt tracé fra Hem- nen, jf. retningslinje 1, vil arealerne efter for- mestrup til Herfølge via Faxe og Kæderup, handling med kommunen blive pålagt servi- samt fra Fensmark til Bjæverskov via Skulderlø- tutter vedrørende beplantning og vedlige- se og Haslev. holdelse m.v. Almindelig landbrugsdrift vil fortsat være mulig inden for reservationszonen. Alle 400 kV forbindelser skal anlægges som kabler i jorden frem for som ledninger på ma- I forbindelse med ledningsnettets etablering ster, i takt med at udviklingen i forsyningssik- er der pålagt de enkelte ejendomme de kerhed, teknologi og samfundsøkonomi tilsi- nødvendige deklarationer om indskrænknin- ger det. Indtil da vil der løbende ske en for- ger i ejernes rådighed over deres ejendom- skønnelse af nettet, som kabellægning over me. kortere strækninger ved byområder og na- turområder af national interesse, udskiftning På hver side af fordelingsledninger er der ud- af master i nyt design eller justering af tracé lagt en sikkerhedszone, hvor der ikke må op- over kortere afstande. føres bygninger til ophold for mennesker. Sik- kerhedszonen kan variere i bredde fra 5-20 Sikkerhedsafstande meter. Hertil kommer servitutbælte og risiko- På grund af kollisionsfare må vindmøller ikke zone nærmest gasledningen, hvor der skal placeres i en afstand af vindmøllens fulde indhentes hhv. tilladelse og ledningsoplysnin- højde fra deklarationsarealet langs luftledninger fra gasselskabet inden der udføres arbej- gen. Dette skyldes et havari på en nærlig- de. gende vindmølle kan medføre at lederne på højspændingsanlægget brydes og få store INFO følger for højspændingsanlægget. Vindmøller kan desuden påføre jordkabler skader ved DONG Gasdistribution A/S ejer og driver et lynnedslag, hvorfor disse ikke må placeres i en fordelingsnet til naturgas på følgende afstand af 50 meter fra deklarationsarealet til strækninger: el-kabelanlæg. - Fensmark - Vester Egede - Rønnede, - Vester Egede - Haslev, Generelt gælder, at der langs lednings- og - Rønnede - Faxe, kabelanlæg er tinglyst deklaration om re- - Faxe - St. Heddinge, - Faxe - Faxe Ladeplads, - Tågerup - Karise, - Faxe - Tappernøje - Ørslev - Vording- borg, - Hårlev - Karise.

Faxe Kommuneplan 2013 305

7. Miljø og teknik

Kort 7.6.A

Faxe Kommuneplan 2013 306

7. Miljø og teknik

7.7 Telemaster

R E T N I N G S L I N J E R

1. Nyt sendeudstyr til mobiltelefoni og dataoverførsel skal under hensyntagen til de tekniske krav så vidt muligt placeres på eksisterende master, i høje bygninger eller på andre egnede konstruktioner med henblik på at begrænse det samlede antal af master, særligt i det åb- ne land. 2. Nye telemaster skal som udgangspunkt placeres inden for, eller i tilknytning til bymæssig bebyggelse og må kun opsættes, hvor væsentlige kulturmiljømæssige og landskabelige hensyn ikke tilsidesættes, herunder til fredede arealer og bygninger. 3. Nødvendige telemaster i det åbne land skal under hensyntagen til de tekniske krav så vidt muligt placeres i umiddelbar tilknytning til store bygninger, tekniske anlæg eller større sam- menhængende trævækst, levende hegn eller lign., så de ikke fremtræder som selvstændi- ge, fritstående elementer i landskabet, og i øvrigt således, at væsentlige landskabelige, natur- og kulturmiljømæssige hensyn ikke tilsidesættes.

R E D E G Ø R E L S E

Den hastige udvikling I brugen af mobiltelefo- eller tæt bebyggelse begrænser rækkevid- ni og trådløs datatransmission øger behovet den og øger kravene til tætheden, og dæk- for en effektiv, velfungerende digital infra- ningen med et fibernetbaseret bredbånd kan struktur. Udbygningen har i høj grad været ikke modsvare behovet. Resultatet har været styret af den direkte efterspørgsel, der har et stigende antal ansøgninger om tilladelse til været stærkest i byerne – jo større jo vigtigere. opstilling af telemaster: både i byområder og Inden for bymæssig bebyggelse og landsbyer i landzonen, hvor opstilling forudsætter både imødekommes en stor del af behovet for op- landzone- og byggetilladelse. sætning af nyt sendeudstyr på høje bygninger, skorstene, siloer, eksisterende master og Faxe Kommune ønsker at medvirke til den lignende, foruden ved opstilling af nye ma- nødvendige udbygning af den digitale infra- ster. struktur, således at der overalt kan tilbydes gode dækningsforhold og dataoverførsel i Den øgede tele- og datatrafik har dog samti- høje hastigheder. Det skal bl.a. ske ved at det dig skærpet kravene til dækningen uden for nødvendige antal telemaster opstilles i over- byerne, f.eks. dækning af jernbanen Lille Syd ensstemmelse med planlov, byggelov, mast- og Sydmotorvejen. Behovet for bedre data- lov mv. i dialog med mobiloperatørerne, dækning opleves også som en vigtig udvik- lodsejere og øvrige berørte. Samtidig ønsker lingsfaktor for bosætning og erhvervsvirksom- Faxe Kommune at medvirke til at antallet af hed i landsbyer og på landet. Nødvendighe- nye master kan begrænses mest muligt. Hvor den af velfungerende, trådløse forbindelser nye master er nødvendige, skal de fortrinsvis nærmer sig den tæthed, der gælder for an- søges opstillet inden for, eller i tilknytning til dre forsyningsnet som vand, spildevandsaf- eksisterende byområder og større bygninger ledning og el. mv. hvor dette kan ske uden at væsentlige kulturmiljømæssige hensyn tilsidesættes. Om- Efterspørgselen efter bedre dækning og stør- råder med væsentlige kulturmiljømæssige, re kapacitet inden for telefoni og datatrans- landskabelige og naturmæssige interesser mission har øget behovet for et fintmasket, skal friholdes for master. geografisk fuldt dækkende net af sendepositioner. Store terrænforskelle, skovområder

Faxe Kommuneplan 2013 307

7. Miljø og teknik

I grundlaget for kommuneplanen indgår, at udsat, at masten og eventuelle kabineanlæg der ved udgangen af 2013 foreligger landzo- skal omgives af beplantning, og skal nedta- netilladelser til tre nye master, og at de nær- ges senest 1 år efter endt brug til det tilladte meste år først og fremmest vil betyde udbyg- formål. Opsætning af sendeudstyr på eksiste- ning af det såkaldte 4Gnet ved opgradering rende master, siloer og skorstene i det åbne af eksisterende sendepositioner og udnyttelse land forudsætter ikke landszonetilladelse. af givne mastetilladelser. Givne dækningskrav og rettigheder vil frem til udgangen af 2015 Det følger af masteloven, at antennemaster betyde hurtig 4G-dataoverførsel i stort set uanset ejer skal stilles til rådighed for relevante hele Faxe Kommune. I områder, hvor telefo- operatører. nidækningen (2G) er utilfredsstillende, bl.a. omkring Orup, kan der sideløbende med 4G- Ansøgninger om opstilling af antennemaster udbygningen også forventes forbedringer af tættere end 500 meter fra kysten skal god- mobiltelefoniforholdene. kendes af Farvandsvæsenet. I områder, hvor der er overordnede radiokædeforbindelser, Teleselskabernes planer for nye master mv. eller hvor maritime radioanlæg er placeret, vil kan ses på www.mastedatabasen.dk tilladelse til opstilling af antennemaster bero på en konkret vurdering af, om antennema- Ved alle ansøgninger om tilladelse til opsæt- sten kan forstyrre forbindelsen. ning af master i det åbne land skal det tekniske behov for masten dokumenteres, og ma- Antennemaster må ikke opstilles, så de frem- stens landskabelige indvirkning og alternative byder risiko for beflyvningen af flyvepladserne placerings-muligheder være belyst som eller medfører gener for de radionavigations- grundlag for sagsbehandlingen. Ved tilladelse anlæg, der betjener luftfarten. til opstilling af master vil det normalt blive for-

Faxe Kommuneplan 2013 308

7. Miljø og teknik

7.8 Affald

R E T N I N G S L I N J E R

1. For at forebygge støj-, støv- og lugtgener fra affaldsanlægs drift samt fra til- og frakørsel udlægges en beskyttelseszone omkring eksisterende og nye affaldsanlæg. Denne zone må ikke benyttes til forureningsfølsom anvendelse (f.eks. boligområder eller sommerhus- områder). Følgende afstandskrav skal derfor respekteres, medmindre det kan godtgø- res, at der ikke er gener forbundet ved en kortere afstand mellem affaldsanlægget og den forureningsfølsomme arealanvendelse: - 500 meter til: Deponeringsanlæg . Biogasanlæg . Regionale komposteringsanlæg . Nedknusningsanlæg, shredderanlæg og lignende . Bilophugning - 300 meter til: Komposteringsanlæg for haveaffald . Komposteringsanlæg for andet end haveaffald - 150 meter til: Affaldsforbrændingsanlæg . Slamforbrændingsanlæg . Affaldssortering . Andre affaldsbehandlingsanlæg - 100 meter til: Slammineraliseringsanlæg . Genbrugspladser 2. Lettere forurenet jord kan med kommunens tilladelse nyttiggøres i bygge- og anlægs- projekter. Det kræver, at kommunen har vurderet, at det er forsvarligt i forhold til landskabet og naturen samt i forhold til miljøet og menneskers sundhed. Det skal ligeledes godtgøres, at jorden anvendes som erstatning for andre materialer, idet der ikke må være tale om bortskaffelse af forurenet jord.

R E D E G Ø R E L S E

Faxe Kommune ønsker at bidrage til at fore- Miljøanlæg, da der ikke er tilstrækkelig var- bygge, at affald opstår, og til at arbejde for, meafsætning om sommeren. at ressourcerne i affaldet udnyttes ved at arbejde for øget genanvendelse af affaldet. Deponering af affald foregår på Faxe Miljø- Samtidig ønsker kommunen at arbejde for at anlæg. Ud over deponeringsaktiviteten fore- hindre, at miljøbelastende stoffer ender i na- går der en række aktiviteter på Faxe Miljøan- turen. Kommunens affaldsplan indeholder en læg som slamkompostering, mellemlagring af lang række målsætninger og initiativer til at brændbart affald og haveaffaldskomposte- opnå dette. Faxe Kommune samarbejder ring. Der blev i 2012 deponeret ca. 14.600 ton med øvrige kommuner i AffaldPlus om hånd- affald. tering af affald. Derudover findes der følgende sorterings- Der er tre genbrugspladser i kommunen. Plad- /behandlingsanlæg i kommunen: serne er ejet af AffaldPlus. Genbrugspladser AffaldPlus har to forbrændingsanlæg; Næst- - Rønnede Genbrugsplads på Industrivej 22, ved Forbrændingsanlæg og Slagelse For- 4683 Rønnede (AffaldPlus) brændingsanlæg. Brændbart affald mellem- - Faxe Genbrugsplads på Præstøvej 105 A, lagres i sommerperioden på Faxe 4640 Faxe (AffaldPlus)

Faxe Kommuneplan 2013 309

7. Miljø og teknik

- Haslev Genbrugsplads på Sverigesgade Afstandskrav mellem affaldsanlæg og forure- 11, 4690 Haslev(AffaldPlus) ningsfølsom arealanvendelse Afstandskravene mellem en række forskellige Autoophugger typer affaldsanlæg og forureningsfølsom are- - Haslev Autoophug på Skuderløse Indeluk- alanvendelse er fastlagt ud fra en vurdering ke 10, 4690 Haslev (privat) af, hvilke gener hver type anlæg kan tænkes - Prince Eksport på Sverigesgade 14, 4690 at påføre omgivelserne. Der kan være risiko Haslev (privat) for lugtgener, støj, støv samt trafikbelastning. - Johns Auto på Industrivej 38, 4683 Rønne- Der er taget udgangspunkt i Håndbog om de Miljø og Planlægning.

Andre Afstandskravene gælder for såvel nye areal- - Stena Jern og Metal A/S på Sverigesgade udlæg som for ændringer i eksisterende are- 3, 4690 Haslev (privat) aludlæg, herunder intensiveret arealanven- - Freddy Olsens Handelsfirma på Kuglager- delse, f.eks. hvor en ny lokalplan tillader opfø- vej 26, 4653 Karise (privat) relse af boliger på arealer, der tidligere var - Slammineraliseringsanlæg, Haslev Rense- udlagt som friarealer i et boligområde. Ret- anlæg, Levetoftevej 37b, 4690 Haslev (Fa- ningslinje 1 gælder ligeledes ved nyetablering xe Forsyning) eller ved væsentlige udvidelser af eksisteren- - Slambehandlingsanlæg, Kongsted Ren- de affaldsanlæg i forhold til arealer, der i seanlæg, Nymarksvej 27, 4683 Rønnede kommune- eller lokalplan er udlagt til forure- (Faxe Forsyning) ningsfølsom anvendelse.

Havneslam I Faxe Ladeplads Havn er det jævnligt på- krævet at oprense indsejlingen og/eller hav- nebassinet for tilført sand og slam. Hvor op- rensningsmaterialet har været uforurenet eller kun svagt forurenet med tungmetaller, er det bortskaffet ved klapning.

Faxe Kommuneplan 2013 310

Specifikke rammer for Affaldsanlæg

Faxe Losseplads

Nr Navn Anvendelse: Bebyggelsens Max. bebyggel- Max. byg- Max. antal eta- Bemærkninger: Nuværende Fremtidige art: ses% for den ningshøjde: ger: zoneforhold: zoneforhold: enkelte ejendom: Å-T2 Losseplads Faxe Område til tekni- Losseplads og 30 8,5 1 Ved anvendelsens ophør, skal området Landzone Landzone ske anlæg nærgenbrugs- igen anvendes til landbrugsformål. station.

Faxe Kommuneplan 2013 311

7. Miljø og teknik

7.9 Støj

R E T N I N G S L I N J E R

1. Arealanvendelsen i landzonen skal fastlægges på en sådan måde, at gener fra støj forebygges bedst muligt. Forebyggelse af støjgener omhandler støj fra bl.a. veje, jernbaner, flyvepladser, skydebaner, motorsportsbaner, vindmøller og industrivirksomheder. 2. I forbindelse med landzonetilladelser, lokal- eller kommuneplaner må der ikke udlægges arealer til støjfølsom anvendelse (f.eks. boligområder, rekreative områder, plejehjem, vuggestuer) i nærheden af støjende aktiviteter, før det er undersøgt, om der er miljø- mæssige gener forbundet hermed. 3. Ved lokalplanlægning for erhvervsområder skal der redegøres for støjforholdene i na- boområder og for de foranstaltninger, der er nødvendige for at overholde retningslinje 1.

R E D E G Ø R E L S E

Retningslinjerne om støj skal sikre, at støjbela- følsom anvendelse sikres, at tilladte støjgræn- stede arealer ikke udlægges til støjfølsom ser, gældende for nærliggende erhvervsom- arealanvendelse, som f.eks. rekreative områ- råder, ikke fører til, at vejledende støjgrænser der, boligområder, daginstitutioner og andre for den påtænkte støjfølsomme arealanven- offentlige formål. Der må heller ikke udlæg- delse overskrides. ges arealer til støjende aktiviteter i nærheden af støjfølsomme arealanvendelser. Der er placeret en del virksomheder i landzonen. De kan udsende støj i et omfang, som Den konkrete vurdering af ønsker om ændret kan påvirke udlægning af støjfølsomme area- arealanvendelse skal ske blandt andet på ler. Virksomhedernes miljøforhold, herunder baggrund af støjmålinger og - beregninger. støjpåvirkninger, administreres og kontrolleres Det skal eftervises, at Miljøstyrelsens vejleden- af kommunen efter de retningslinjer, der er de støjgrænser kan overholdes, inden der sker udstukket af Miljøstyrelsen. en endelig udlægning. Trafikstøj Nedbringelse af støj til et tilfredsstillende ni- Støj fra veje, jernbaner og flyvepladser kan veau kan dels ske ved dæmpning og af- afbødes ved planlægningsmæssige foran- skærmning af støjkilderne, dels ved en hen- staltninger. Det kan ske ved en hensigtsmæs- sigtsmæssig planlægning. sig placering af nye, støjfølsomme arealer i forhold til eksisterende eller planlagte støjen- Erhvervsområder de anlæg. Det kan også ske ved en hen- Ved placering af virksomheder i erhvervsom- sigtsmæssig placering af nye støjende anlæg råder er det vigtigt, at støjgrænser ved nær- i forhold til eksisterende eller planlagte støjføl- liggende boligområder eller enkeltboliger i somme områder. det åbne land ikke overstiger de vejledende støjgrænser. Støj fra eksisterende veje kan reduceres ved afskærmning med støjskærme. Støjen kan Ved lokalplanlægning for erhvervsområder reduceres ved kilden ved at sænke kørselsha- skal de støjmæssige hensyn uden for selve stigheden og ved at reducere trafikmæng- erhvervsområdet vurderes, så eventuelle for- den for eksempel ved etablering af omfarts- anstaltninger i form af zoneinddeling, støjvol- veje. Valg af belægningstype kan også have de o.l. kan indarbejdes i lokalplanen. Om- betydning for støjniveauet. Der er ingen lov- vendt skal det ved lokalplanlægning for støj- mæssige krav, som forpligter vejbestyrelser til

Faxe Kommuneplan 2013 312

7. Miljø og teknik at sikre en eksisterende vejs omgivelser mod tenperioden og 10 dB til støjen i natperioden. støj. Formålet er at tage højde for menneskers særlige støjfølsomhed om aftenen og natten. Lden er en støjindikator til beskrivelse af støj fra veje. Det er en sammenvejning af støjen i Der er udarbejdet et vejledende kort, som tidsperioderne dag, aften og nat, idet der viser de områder langs kommunens veje, der bruges et ”genetillæg” på 5 dB til støjen i af- er generet af støj. Kortet viser en støjzone på

Kort 7.9.A Faxe Kommuneplan 2013 313

7. Miljø og teknik

250 meter på hver side af Sydmotorvejen, 75 efter bestemmelserne i miljøbeskyttelsesloven. meter langs de større gennemfartsveje og 50 Et områdes støjniveau betragtes som tilfreds- meter langs kommunens interne fordelingsve- stillende, hvis grænseværdierne i vejlednin- je. Afstandene bygger på erfaringstal fra mo- gerne er overholdt. delberegninger af støjforhold ved veje. Inden for disse støjzoner skal eventuelle støjgener Anlæggene skal overholde Miljøstyrelsens vurderes nøje i sagsbehandling og planlæg- vejledende grænseværdi for støj fra fritidsan- ning. læg. Ved placering af støjende friluftsanlæg skal der foretages en vurdering af støjens på- Støjende enkeltanlæg virkning både af omgivelsernes oplevelses- Støjende enkeltanlæg og fritidsanlæg (her- værdi og forstyrrelse af dyrelivet. Se desuden under skydebaner og motorbaner) reguleres afsnit 4.5.5.

De vejledende grænser for støj fra veje fremgår af Miljøstyrelsens vejledning nr. 4/2007, og er som følger:

Område Grænseværdi - Lden Rekreative områder i det åbne land, sommerhusområder, campingpladser o.l. 53 dB Boligområder, børnehaver, vuggestuer, skoler og undervisningsbygninger, plejehjem, hospitaler o.l. Desuden kolonihaver, udendørs opholdsarealer og parker 58 dB Hoteller, kontorer mv. 63 dB

Faxe Kommuneplan 2013 314

7. Miljø og teknik

7.10 Uforurenet jord i landskabet

R E T N I N G S L I N J E R

1. Jord kan udlægges på landbrugsjorder, hvis der ikke sker en egentlig ændret anvendelse af arealet, og hvis jorden er ren. 2. Der må ikke udlægges jord i mængder, som vil udviske oprindelige, geomorfologiske landskabstræk, eller som kan forringe områdernes landskabs- og naturmæssige værdier. Det gælder særligt inden for naturområder og internationale naturbeskyttelsesområder. 3. Jord – i mængder der kræver landzonetilladelse - må ikke udlægges i følgende områ- der: lavbundsarealer, vådområder, beskyttelsesområder, regionale naturbeskyttelses- områder, internationale naturbeskyttelsesområder, økologiske forbindelser. Se i øvrigt retningslinje 4.1.16.

R E D E G Ø R E L S E

Der er flere problemstillinger omkring mang- lige egne. Samtidig kan det virke sløvende på lende placeringsmuligheder af ren overskuds- bilister pga. ensformigheden. jord. I første omgang vil det blive et problem for de større bygherrer, entreprenører og Udlægning af jord i landzone kræver landzo- vognmænd, men det vil på længere sigt og- netilladelse, hvis der sker en ændret anven- så blive et samfundsproblem og et problem delse af det pågældende areal, eller hvis for landskabet og naturen. udlægningen af jorden vil medføre væsentli- ge ændringer i det bestående miljø. Udlæg- Opfyldning med jord i lavninger i et naturligt, ning af forurenet jord på denne måde er kuperet terræn udjævner terrænforskellene desuden omfattet af miljøbeskyttelseslovens og slører de landskabsformer, der fortæller bestemmelser, og vil sædvanligvis ikke tilla- om landskabets oprindelse og geologiske des. historie. Det mindsker variationen i landskabet. Opfyldning af våde lavninger, engarea- Generelt må det tilstræbes, at der i alt byg- ler, vandhuller, mergelgrave og småsøer er ge- og anlægsarbejde opnås jordbalance. uheldig, fordi det forringer forholdene for de For at undgå at oprindelige geomorfologiske vilde dyr og planter. I flere tilfælde kan det i landskabstræk udviskes, bør det nøje vurderes øvrigt være ulovligt ifølge naturbeskyttelseslo- om jordudlægning bør landzonebehandles ven. for at undgå utilsigtede ændringer i landskabet. Overskudsjord anvendes også til støj- og jordvolde. Hvis de placeres uhensigtsmæssigt, Større mængder jord kan anbringes som jord- kan de hindre udsigten over landskabet. Det skulpturer i bymæssige områder, som støjvol- kan blive meget ensformigt at færdes i land- de langs større veje eller som afdækningsjord skabet, hvis der er volde på begge sider af på lossepladser. Ren overskudsjord kan også vejen, så man ikke kan se, hvilket landskab anvendes til kælkebakker ved boligområder, man bevæger sig i. Det fratager os den ople- eller til andre rekreative faciliteter. For anven- velse og genkendelse, der ellers er forbundet delse af forurenet jord til sådanne anlægsar- med at køre rundt i landskabet og de forskel- bejder.

Faxe Kommuneplan 2013 315

7. Miljø og teknik

7.11 Spildevandsanlæg

R E T N I N G S L I N J E R

1. Spildevandsanlæg skal placeres hensigtsmæssigt i landskabet, og de skal indrettes, så man opnår den bedst mulige rensning af spildevandet inden det udledes til vandmiljøet. 2. Lugtgener fra spildevandsanlæg, pumpebrønde mv. skal begrænses mest muligt. 3. Afstanden fra åbne spildevandsanlæg til bl.a. boliger og andre aktiviteter, som kan be- røres af lugtgener, bør så vidt muligt være over 100 meter. 4. Afstanden fra åbne spildevandsanlæg til vandværkers luftindtag bør være over 300 meter på grund af den luftbårne spredning af vira og bakterier fra spildevandsanlæg- gene. 5. Afstanden fra spildevandsanlæg til boringer for almen vandforsyning bør være mindst 150 meter.

R E D E G Ø R E L S E

Byrådet udarbejder og vedtager planer for sollys og derved formindske en uønsket alge- bortskaffelse af spildevand. Kommunens spil- produktion i spildevandsanlæggets bassiner. devandsplan må ikke stride mod den kom- Planterne skal så vidt muligt være arter, som mende vandplan. er naturligt forekommende i området.

Faxe Forsyning varetager driften af den of- For at opnå den forventede rensegrad på fentlige vand- og spildevandsforsyning i Faxe spildevandsanlæggene er det afgørende, at Kommune. Faxe Forsyning forsyner Haslev og kommunen i de kommende år systematisk omegn med drikkevand fra to vandværker i efterser og renoverer tilledende kloaksyste- Haslev og renser spildevand i hele Faxe mer, så indsivning af vand til kloaksystemet Kommune fra 7 renseanlæg. Renseanlægge- begrænses mest muligt. Herved opnås også ne er placeret i Faxe, Faxe Ladeplads, Vind- en mere effektiv og sikker drift af spilde- byholt, Karise, Dalby, Rønnede og Haslev. vandsanlæggene.

Den anbefalede mindsteafstand på 100 me- En anden vigtig ting i forbindelse med spilde- ter mellem åbne spildevandsanlæg og boli- vand er, at der i dag skal stilles krav til udlig- ger mv. er skønsmæssigt fastsat. Formålet er nings-/fældningsbassiner for regnvand inden dels at undgå lugtgener, dels at undgå, at det ledes til recipient - ofte vandløb. Der fin- spildevandsanlæg efterfølgende pålægges des stadig en hel del overløbsbygværker og lugtbegrænsende foranstaltninger. regnvandsudledninger, der går direkte ud i vandløb uden først at passere et bassin af Spildevandsanlæg kan være følsomme over passende dimensioner med dykket udløb. Der for kraftige kuldepåvirkninger, hvilket kan af- skal ved f.eks. udstykninger tages højde for hjælpes ved lægivende beplantninger. Be- dette. plantningerne kan desuden beskytte mod

Faxe Kommuneplan 2013 316

Specifikke rammer for Spildevandsanlæg

Haslev rensningsanlæg Rønnede rensningsanlæg

Nr Navn Anvendelse: Bebyggelsens Max. bebyggel- Max. byg- Max. antal eta- Bemærkninger: Nuværende Fremtidige art: ses% for den ningshøjde: ger: zoneforhold: zoneforhold: enkelte ejendom:

Å-T1 Renseanlæg Område til tekni- Renseanlæg 10 8,5 1 Området skal beplantes på en måde, Landzone Landzone Haslev ske anlæg. med tilhørende der sikrer mindst mulige gener for omgi- funktioner her- velserne fra anlægget. under kontor, laboratorier, kantine, værk- sted mv. Å-T3 Renseanlæg Område til tekni- Renseanlæg 10 8,5 1½ Området skal beplantes på en måde, Landzone Landzone Rønnede ske anlæg med tilhørende der sikrer mindst mulige gener for omgi- funktioner her- velserne fra anlægget. under kontor, laboratorier, kantine, værk- sted mv. Faxe Kommuneplan 2013 317

7. Miljø og teknik

7.12 Vandplaner og drikkevandsområder

Vandplanernes retningslinjer 40 og 41

40. Ved placering og indretning af anlæg indenfor allerede kommune- og lokalplanlagte erhvervsarealer samt ved udlæg af nye arealer til aktiviteter og virksomheder, der kan indebære en risiko for forurening af grundvandet, herunder deponering af forurenet jord, skal der tages hensyn til beskyttelse af såvel udnyttede som ikke udnyttede grundvandsressourcer i områder med særlige drikkevandsinteresser samt indenfor indvindingsoplande til almene vandforsyninger.

Særligt grundvandstruende aktiviteter må som udgangspunkt ikke placeres inden for områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) eller indvindingsoplande til almene vandforsyninger med krav om drikkevandskvalitet, der ligger uden for disse. Som særligt grundvandstruende aktiviteter anses f.eks. etablering af deponeringsanlæg og andre virksomheder, hvor der forekommer oplag af eller anvendelse af mobile forureningskomponenter, herunder organiske op- løsningsmidler, pesticider og olieprodukter.

41. Områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD), og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for disse, skal så vidt muligt friholdes for udlæg af arealer til byudvikling. Der kan dog udlægges arealer til byudvikling, hvis det kan godtgøres, at der ikke er alternative placeringer, og at byudviklingen ikke indebærer en væsentlig risiko for forurening af grundvandet. Ved byudvikling i områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for disse skal det af kommune- og lokalplaners retningslinjer fremgå, hvordan grundvandsinteresserne beskyttes.

R E D E G Ø R E L S E

Vandplanerne inddeler landets grundvands- INFO ressourcer i 3 områdetyper afhængig af betydningen i forhold til drikkevandsindvindin- De statslige vandplaner er først blevet gen med tilhørende krav til kommunernes vedtaget i oktober 2014 – sent i processen planlægning. med Faxe Kommuneplan 2013. Derfor er dette afsnit fortsat skrevet på baggrund af 1. Områder med Særlige Drikkevandsinteres- Naturstyrelsens brev af 24. april 2013 til ser og indvindingsoplande (herefter blot OSD) landets kommuner, hvoraf det fremgår, at 2. OSD, der desuden er beliggende i Nitratføl- Naturstyrelsen opretholder de planlæg- somme Indvindingsområder (herefter blot NFI) ningsprincipper som fremgår af ”Statslig 3. Områder med drikkevandsinteresser eller udmelding til vandplanernes retningslinjer uden drikkevandsinteresser. 40 og 41 i forhold til byudvikling og anden ændret arealanvendelse i Områder med Retningslinjer om anvendelse og planlægning Særlige Drikkevandsinteresser”. indenfor OSD og indvindingsoplande fremgår af vandplanernes retningslinje 40 og 41. ne størrelse defineres som en mindre grundvandstruende virksomhed. For store husdyrbrug med over 500 DE, som projekteres i OSD og NFI-områder skal der Kravet fremgår af retningslinje 40 i vandpla- udarbejdes tekniske tiltag som sikrer grund- nerne, der konkret retter sig mod lokalisering vandet. Dette skyldes, at husdyrbrug på den- af virksomheder, som kan forurene grund-

Faxe Kommuneplan 2013 318

7. Miljø og teknik vandsforekomsterne og er delt ind i kategori- OSD eller indvindingsoplande, hvor grund- er: vandets sårbarhed endnu ikke er kortlagt, kan  Placering og indretning af anlæg in- kommunen vælge at kortlægge på et doku- den for allerede kommune- og lokal- mentationsniveau svarende til den statslige planlagte er erhvervsområder, som grundvandskortlægning. Alternativerne er at endnu ikke er udnyttet og vente, til den statslige kortlægning af sårbar-  Lokalisering af virksomheder og anlæg heden i OSD er gennemført senest ved ud- som forudsætter ny kommune- og lo- gangen af 2015 eller at tage udgangspunkt i, kalplanlægning. at området har status som NFI.

Områder til store husdyrbrug er som nævnt en I Faxe Kommune har kortlægningen af gl. generel udpegning, da placering og udvidel- Fakse Kommune været afsluttet i flere år, se af husdyrbrug i stor grad afhænger af hvorimod kortlægningen af gl. Rønnede landmandens økonomiske råderum og de kommuner er under udarbejdelse – med for- lokale miljømæssige faktorer. Ved konkret ventet afslutning i 2015. Området der dækker placering af store husdyrbrug, skal kommunen gl. Haslev kommune blev færdigkortlagt i for- udarbejde en redegørelse, som både tager året 2014 samtidig med at kommuneplanen stilling til alternative placeringer udenfor OSD skulle færdiggøres. Se desuden afsnit 7.12.1. og NFI-områder og sidstnævnte behandles i Ca. 75 % af Faxe Kommune ligger i OSD. Bort- husdyrloven, hvorefter kommunen vil identifi- set fra Karise og Faxe Ladeplads ligger alle cere forventede miljøpåvirkninger og i forbin- kommunens byer i OSD. delse med en eventuel godkendelse stille de vilkår som både sikrer OSD og NFI-områder, Liste over placering af byudvikling i forhold til men også natur- og nabohensyn. grundsvandsinteresser Bilag 1 til den statslige udmelding indeholder Planlægning i OSD-områder og indvindings- lister over placering af byudvikling i forhold til oplande grundsvandsinteresser. Her er virksomheder, I oktober 2012 udsendte Miljøministeriet ”Stats- anlæg og andre byudviklingsformål inddelt i lig udmelding til vandplanernes retningslinjer tre kategorier alt efter, hvor stor risikoen er for, 40 og 41 i forhold til byudvikling og anden at aktiviteten kan forurene grundvandet. ændrede anvendelse i Områder med Særli- ge Drikkevands-interesser (OSD) og indvin- 1. ”Tilladelsesliste” – Boliger, udvalgte virk- dingsoplande”. Notatet fastlægger princip- somheder og anlæg, der godt må ligge i per for planlægning i OSD og NFI områder. OSD og indvindingsoplande, herunder i NFI på særlige vilkår. Den statslige udmelding åbner mulighed for, 2. ”Opmærksomhedsliste” – Virksomheder at der kan planlægges for placering af boli- og anlæg, der skal vurderes om de må ger og mindre grundvandstruende virksom- ligge i OSD og indvindingsoplande (ikke heder og anlæg i OSD og indvindingsoplan- NFI) de, herunder i NFI-områder, hvis der for et 3. ”Forbudsliste” – Virksomheder og anlæg, givent område er kortlagt og tilstrækkeligt der ikke må ligge i OSD og indvindingsop- redegjort for både planbehov og grund- lande, herunder i NFI. vandsbeskyttelse. Uden for NFI-områderne er der mulighed for at planlægge for potentielt Af listerne fremgår det, hvad der kan forven- grundvandstruende virksomheder og anlæg, tes i en tidlig fase af planlægning af byudvik- hvis kommunen overfor Naturstyrelsen kan lingsarealer. godtgøre, at der iværksættes tekniske tiltag, som kan sikre grundvandsbeskyttelsen. Listerne omfatter lokalisering af virksomheder og andre byudviklingsaktiviteter, hvorfor der Som det fremgår, er det en forudsætning, at ikke er en umiddelbar kobling til bekendtgø- den statslige kortlægning af grundvandet er relse om godkendelse af listevirksomhed. gennemført. Hvis kommunen ønsker at plan- lægge for byudvikling og anden ændret Listerne adskiller sig fra kategorierne i hånd- arealanvendelse, herunder også nyudlæg i bog om Miljø og planlægning, da de udeluk-

Faxe Kommuneplan 2013 319

7. Miljø og teknik kende tager hensyn til virksomhedernes trussel lugt- og luftemissioner og er således et udtryk mod grundvand. Miljø og plan håndbogens for det samlede forureningstryk rettet mod kategorier er ofte indplacerede pga. støj, borgerne.

Kort 7.12.A

Faxe Kommuneplan 2013 320

7. Miljø og teknik

7.12.1 Særlig redegørelse for byområde i Haslev

Faxe Kommune udlægger et nyt boligområ- hus og 500 m² pr. tæt/lav bolig. Dermed er de i den sydlige del af Haslev. Udlægget er der plads til veje, fællesarealer og grønne på knap 20 ha og omfatter matrikel 1a samt områder i boligområderne. Tallene vil være del af matr. 10c begge Troelstrup by, Haslev. vejledende for at vurdere behovet for nye Arealet var udlagt til fremtidig byvækst i både arealudlæg. Der er ikke fastsat et areal pr. i Kommuneplan 2005 for gl. Haslev og i Kom- bolig for etagebolig-byggeri. muneplan 2009 for Faxe Kommune. Se afsnit 2.7.1. Ubebyggede muligheder i gældende lokal- og kommuneplaner (byzone) Hele udlægget ligger i et Område med Sær- Opgørelsen viser, at der overordnet er fin ba- lige Drikkevandsinteresser (OSD), og hoved- lance mellem det beregnede, teoretiske be- parten af arealet ligger i nitratfølsomt indvin- hov og de byggemuligheder, der findes i dingsområde. Den Statslige Udmelding fra vedtagne lokalplaner og kommuneplanram- oktober 2012 åbner mulighed for, at der kan mer. Kun i gl. Haslev Kommune er der i plan- planlægges for placering af boliger i OSD og perioden behov for at udlægge nye arealer, indvindingsoplande, herunder i NFI-områder, hvis den hidtidige udvikling i byggeriet skal hvis der for et givet område er kortlagt og fortsættes. I forhold til behovet for nye boliger tilstrækkeligt redegjort for både planbehov kommer der til at mangle mellem 250 og 300 og grundvandsbeskyttelse. nye byggemuligheder, af disse udgør behovet i Haslev ca. 85 % dvs. mellem 212 og 255 Se kommunens grundvandsredegørelse på nye muligheder. www.faxekommune.dk/planer. Faxe Kommune forventer at de generelle Redegørelse for planbehov udviklingstendenser i regionen, herunder de I forbindelse med Kommuneplan 2013 er der kommende investeringer i ny infrastruktur; udarbejdet en opgørelse over behovet for motorvej, jernbane, sygehus, Femern, vil be- nye boligudlæg i Kommunen. tyde øget byvækst i kommunens byer, ikke mindst i Haslev. Tallene er beregnet på baggrund af Dan- marks Statistiks tal for nybyggeriet i årene Med Kommuneplan 2013 inddrages omhand- 1981-2006 (Sc.1), suppleret med årene 2007- lede område i Troelstrup. Området er på ca. 12 (Sc. 2). Dermed er der taget højde for de 20 ha, hvor der kan lokalplanlægges for ca. konjunkturmæssige svingninger i byggeaktivi- 100 parcelhuse og 30 tæt/lav. Dermed imø- teten. Der er regnet med 1.000 m² pr. parcel- dekommer kommuneplanen delvist det be-

Parcelhuse Tæt/lav Etage I alt Behov – sc.1 Behov – sc. 2 Haslev 139 198 92 429 Terslev 49 29 - 78 I alt Gl. Haslev K. 188 227 92 507 756 805 Dalby 137 141 - 278 Rønnede 125 167 - 292 I alt Gl. Rønnede K. 262 308 0 570 353 375 Faxe 214 146 70 430 Karise 46 108 - 154 Faxe Ladeplads 70 49 10 129 I alt Gl. Fakse K. 330 303 80 713 571 608 Total 780 838 172 1.790 1680 1788

Faxe Kommuneplan 2013 321

7. Miljø og teknik hov, der vurderes at opstå i løbet af planperioden frem til 2025. Alternative placeringer Med 11.000 indbyggere er Haslev kommunens største by. Haslev er udpeget som kommunecenter. Herunder kommer udviklingscentre Faxe, Faxe Ladeplads og Rønnede, samt lokalcentrene Dalby, Karise og Terslev.

75 % af Faxe Kommune er udpeget som OSD. Af de syv byzonebyer er det kun Karise og Faxe Ladeplads, der ligger uden for udpegningen.

De seneste årtier er byvæksten i Haslev overvejende foregået i syd og sydvestlig retning. Gisselfeld-Bregentved dødis- og herregårdslandskab. Omhandlende areal har været udlagt til fremtidig byvækst i både i Kommuneplan 2005 for gl. Haslev og i Kommuneplan 2009 for Faxe.

Forklaringen er, at Haslev mod nord og nord- øst er omkranset af skov og skovbyggelinje. Mod vest ligger byens erhvervsområde. Area- lerne øst og sydøst for byen har i regionplan 2005 og Kommuneplan 2009 været udpeget som kulturmiljø og beskyttelsesområde.

I forbindelse med Kommuneplan 2013 er der udarbejdet en landskabskarakteranalyse. I analysen udpeges landskabet mod syd og sydøst som et landskab, der skal beskyttes.

”Herregårdslandskabets store marker og gamle træer i markante skovbryn kombineret med det storbakkede dødisterræn og de mange søer gør, at landskabet fremstår ople- OSD område velsesrigt og særligt karakteristisk. Den historiske dybde i landskabet fornemmes og derfor udarbejdet en grundvandsredegørelse. Kon- er delområdet sårbart overfor tilføjelse af nye klusionen er gengivet herunder. landskabselementer.” Faxe Kommunes vurdering af risiko ved ud- Redegørelse i forhold til OSD og NFI læg af boligområde Haslev SV (Troelstrup) Naturstyrelsen udsendte i april 2014 nye kort- Faxe Kommune vurderer, at byudvikling i Tro- lægninger af NFI områder i den vestlige del af elstrupområdet sydvest for Haslev kan ske Faxe Kommune. Disse udpegninger er siden med forholdsvis lav risiko for påvirkning af indarbejdet i ”Bekendtgørelse om udpegning grundvandet i området, såfremt der tages af drikkevandsressourcer”. Da planforslaget hensyn til beskyttelse af grundvandet i forbin- blev udarbejdet, var det kun en lille del af delse med lokalplanlægningen. boligområdet ved Troelstrup, der var NFI om- råde. Nu er det stort set hele området. Dette Idet der i Suså kortlægningsområdet er en er baggrunden for, at kommunen op til den relativ stor grundvandsdannelse, kan evt. for- endelige vedtagelse af kommuneplanen fik øget befæstelsesgrad i området på grund af boliger og udlæg til veje og parkering have

Faxe Kommuneplan 2013 322

7. Miljø og teknik negativ indflydelse på grundvandsdannelsen. Spildevandsplan Den grundvandsbeskyttende effekt ved be- Det er en målsætning i Faxe Kommunes spil- fæstelse af arealer i områder med risiko for devandsplanlægning, at fremme dannelse af udslip af grundvandsforurenende stoffer til nyt grundvand ved nedsivning af overflade- omgivelserne bør dog prioriteres højt. vand, dog under forudsætning af, at grund- Det vurderes på baggrund af arealets an- vandets kvalitet ikke forringes. Endvidere er vendelse til boligformål, vurderingen af alter- det en målsætning, at regnvand håndteres, native placeringsmuligheder og krav i kom- så det kan udnyttes til at forøge de rekreative muneplan og spildevandsplan, at udlægning værdier i nærområdet. af arealer til boliger ikke vil medføre væsentlig indvirkning på grundvandet og i øvrigt er i I Faxe Kommunes spildevandsplanlægning vil overensstemmelse med Vandplanerne og det blive sikret, at nye byområder separatklo- kommunens ønsker om grundvandsbeskyttel- akeres, således at spildevandet ledes til rense. seanlæg og regnvand fra tage og befæste- de arealer enten nedsives på egen grund, Forslag til tiltag opsamles til vandingsformål og lign. eller le- For at sikre beskyttelsen af grundvandet er des til rensning og udledning i regnvandsbas- følgende relevante tiltag indarbejdet i den siner, som placeres i eller i tilknytning til det øvrige planlægning og administration for om- nye byområde. rådet: I spildevandsplanlægningen vil det desuden Kommuneplan blive sikret, at regnvands- og spildevandsled- Byudvikling med boliger og erhverv på area- ninger til enhver tid opfylder den bedst til- ler, beliggende inden for NFI, kan kun finde gængelige teknologi med hensyn til tæthed, sted i det omfang, det sker uden risiko for for- samlinger, tætheds-prøvning med videre. urening af den nuværende og fremtidige grundvandsressource. Potentielt og særligt grundvandstruende aktiviteter og anlæg kan ikke placeres i områder inden for NFI, jf. den statslige udmelding. Typen af arealanvendelse er i kommuneplanen fastsat til boliger, der hører under kategorien ”mindre grundvandstruende ”.

Med kommuneplanens rammebestemmelser for byudviklingsområdet Troelstrup stilles krav om, at der skal reserveres plads til evt. nød- vendige anlæg til forsinkelse, rensning og afledning af vand, samt at løsninger for overfladevand bør indgå som gevinst for omgivelserne. Bortledningen af overfladevand skal dog generelt søges begrænset mest muligt ved at minimere det befæstede areal og åbne mulighed for permeable belægninger og grønne arealer som regnbede, træer, buske, græsplæner m.v. Tage kan anlægges som grønne tage, og stier kan etableres med permeable belægninger. Såfremt der indrettes parkeringspladser og kørearealer på den del af arealet, der er udpeget NFI, vil disse blive forsynet med fast belægning og fald mod afløb, hvorfra der sker en kontrolleret afledning.

Faxe Kommuneplan 2013 323